Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport 2003

Transkript

1

2 Indhold: Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød Generelt Renseresultater for anlæggene Belastning af renseanlæggene Besøg Generelt vedr. driften på renseanlæggene Spildevandsafgift Slamdisponering Vedbæk Renseanlæg Belastning af renseanlægget Overholdelse af afløbskravet Slamegenskaber Slambehandling Kirkeskoven Renseanlæg Belastning af renseanlægget Aflastninger Overholdelse af afløbskravet Slambehandling Rundforbi Renseanlæg Belastning af renseanlægget Overholdelse af afløbskravet Slambehandling Dronninggård Renseanlæg Belastning af renseanlægget Overholdelse af afløbskravet Slambehandling Søllerød Pipeline Partneringsamarbejde Dronninggård Renseanlæg Holte Midtpunkt/Vejle Sø Trykforøgerstation ved Vejle Sø Kirkeskoven Renseanlæg Søllerød Sø Ravnholm bassinanlæg Renseanlæg Lundtofte...28 Forsidebillede Dronninggård Renseanlæg (1940) Side: 2

3 Årsrapporten er inddelt i 2 hovedafsnit. Det første afsnit indeholder en generel og overordnet information om alle fire renseanlæg. Det andet afsnit er opdelt i underafsnit for hvert enkelt renseanlæg og beskriver nøjere driften og specifikke hændelser. En detaljeret oversigt over driftsanalyser er angivet i bilagsrapporten. 1. Generelt 1.1 Renseresultater for anlæggene Udlederkravene for Vedbæk, Kirkeskoven, Rundforbi samt Dronninggård renseanlæg har været overholdt i I afsnittene vedrørende de enkelte renseanlæg er variationerne over året nærmere beskrevet Kg P/d Vedbæk Kirkeskoven Rundforbi Dronninggård Renseanlæg Indløb Udløb Kravværdi Figur 1 Total fosfor i tilløb og afløb 2003 for renseanlæggene i Søllerød Kommune I figur 1 er den totale mængde af fosfor, der er udledt fra de enkelte renseanlæg, vist i forhold til den tilladelige mængde. Kravværdien baseret på 1,5 mg P/l er overholdt for alle fire renseanlæg. Som det fremgår, udleder alle renseanlæggene væsentligt mindre fosfor end kravværdien tillader. 1.2 Belastning af renseanlæggene Ved vurderingen af renseanlæggenes belastning skelnes mellem stofbelastning (forurening) og hydraulisk belastning, idet disse to hovedparametre varierer uafhængig af hinanden. I nedenstående tabel er såvel den hydrauliske som den forureningsmæssige belastning opgjort i forhold til procesgarantien. Side: 3

4 Gennemsnitsværdier i 2003 Dronninggård Forureningsbelastning kg BOD/d Vedbæk Rundforbi Kirkeskoven Søllerød Kommune i alt Svarende til PE* Forudsætning for procesgaranti Middel BOD kg/d svarende til PE Hydraulisk belastning Middel m 3 /døgn Middel m 3 /md. Total m 3 /år Forudsætning for procesgaranti Hydraulisk belastning m 3 /d Q enkelt døgn Q gennemsnit Behandlet spildevand pr. Person I/PE/døgn * PE = personækvivalenter Tabel 1 Belastningstal 2003 for renseanlæggene i Søllerød Kommune I 2003 var den hydrauliske belastning på de fire renseanlæg 2.6 mio. m 3 spildevand. Til sammenligning blev der i 2002 behandlet 3.2 mio. m 3 spildevand. Nedbørsmængden i 2003 var 683 mm, hvor den til sammenligning i 2002 var på 860 mm. Til sammenligning lå forbruget af drikkevand i 2003 på m 3 vand og i 2002 på m 3. Den gennemsnitlige hydrauliske belastning på Vedbæk Renseanlæg har i 2003 ligget på m 3 /d, hvilket ligger 43% over den garanterede mængde på m 3 /d. Der er dog i 2003 indført en regnvejrsstyring. Hvilket har medført en væsentlig højere kapacitet på renseanlægget. Spildevand målt som rentvandsforbruget i forhold til den totalt behandlede vandmængde er vist i figur 2. Den resterende vandmængde er hhv. drænog regnvand samt indsivning. Side: 4

5 Spildevand Regn vand Figur 2 Fordeling af behandlet vandmængde Mængden af forurening opgøres som antal personækvivalenter (PE). I 2003 er den samlede belastning på renseanlæggene opgjort til PE, Dette er noget mindre end i 2002, hvor belastningen var på ca PE. Dette skyldes fortrinsvis at belastningen til Vedbæk renseanlæg i år er beregnet på slammængderne og ikke på indløbsdata. Dette er nærmere beskrevet i afsnittet om Vedbæk renseanlæg. På Kirkeskoven renseanlæg har der en enkelt dag været tilledt en forureningsmængde svarende til knap PE. Dette er en meget stor overbelastning af anlægget, som er designet til De enkelte hændelser vil blive omtalt nærmere i afsnittet om de enkelte renseanlæg. Fordelingen af belastningen på de fire renseanlæg er angivet i figur 3. Udviklingen i belastning fra fremgår af figur 4. Side: 5

6 Vedbæk Rundforbi Kirkeskoven Dronninggaard Figur 3 Fordeling af belastningen til de forskellige renseanlæg PE År Vedbæk Kirkeskoven Rundforbi Dronninggård Figur 4 Udviklingen i belastning i PE Mængden af aflastninger sammenholdt med regnmængden pr. år er vist i figur 5. Aflastningerne fra Kirkeskoven og Dronninggård renseanlæg er kun angivet for år 2003, da aflastningerne herfra til Øresund ikke er registreret tidligere. Som det fremgår af figur 5 er aflastningerne fra Vedbæk renseanlæg i 2003 reduceret betydeligt pga. den nye regnstyring. Der har faktisk ikke forekommet aflastning siden starten af juli. Side: 6

7 Aflastning m3 pr. år År Vedbæk Kirkeskoven Rundforbi Dronninggård Nedbør 0 Figur 5 Aflastningerne Besøg Der har i juli måned været besøg fra investeringsafdelingen i Lardijai kommune i Litauen. Der har den 8. maj 2003 været besøg fra Middelfart Kommune og renseanlæg for at hører nærmere om privatdrift. Side: 7

8 2. Generelt vedr. driften på renseanlæggene I de efterfølgende afsnit beskrives driften af de enkelte anlæg med tabeller og grafer over de opnåede udløbsresultater. Derudover er der vedlagt data over forureningsbelastningen på de fire renseanlæg. Graferne og tabellerne viser de krav, myndighederne stiller til anlæggenes udledning (Kravværdier) og de faktiske udledningsværdier, dvs. de opnåede resultater (Kontrolværdier). Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at overskridelse af enkelte analyseresultater accepteres, når blot de beregnede kontrolværdier er under kravværdierne. De viste grafer er alle dannet på baggrund af udløbsdata analyseret af amtet. 2.1 Spildevandsafgift I 1997 er der som led i de grønne afgifter indført en afgiftsbetaling på udledning af spildevand fra renseanlæg. Afgiften skal betales af renseanlæg, som er tilsluttet mere end en ejendom. Afgiften betales som følger: - 20 kr. pr. kg kvælstof - 11 kr. pr. kg BI 5 mod kr. pr. kg fosfor Betalingen sker til Told og Skat kvartalsvis, med en endelig opgørelse en gang årligt. I tabel 2 er opgivet spildevandsafgiften for 2003 baseret på amtets analyser for de fire renseanlæg i Søllerød Kommune. Side: 8

9 Baseret på analyseværdier i 2003 Vedbæk r/a Kirkeskoven r/a Rundforbi r/a Dronninggård r/a I alt Kvælstof Årlig afgift Fosfor Årlig afgift BI 5 Årlig afgift 4,5 m/l 6715 kg kr. 0,65 mg/l 980 kg kr. 2,9 mg/l 4311 kg kr. 26,4 mg/l kg kr. 0,42 mg/l 188 kg kr. 4,4 mg/l 2004 kg kr. 27,1 mg/l 8116 kg kr. 0,46 mg/l 138 kg kr. 1,8 mg/l 550 kg kr. 23,2 mg/l 6812 kg kr. 0,6 mg/l 177 kg kr. 12,3 mg/l 3621 kg kr. Afgift for kr kr kr kr kr. Baseret på kontraktmæssig rensning af spildevandet kr kr kr kr kr. Tabel 2 Spildevandsafgifter for renseanlæggene i Søllerød Kommune baseret på forurenings- og flowmængderne i 2003 Spildevandsafgiften er beregnet for henholdsvis det faktiske gennemsnit, som der lovmæssigt skal afregnes efter, samt de kontraktmæssige afløbskrav. Det fremgår, at der opnås en betydelig besparelse på knap kr., idet renseanlæggene drives med et lavere gennemsnitligt udløbskoncentration end det kontraktmæssige krav. Spildevandsafgift 2003: Kvælstof Fosf or Or ganisk stof Figur 6 Spildevandsafgift fordelt på forurenende stoffer Side: 9

10 Det skal bemærkes, at afgiften for kvælstof er meget høj på de tre mindre renseanlæg i forhold til Vedbæk Renseanlæg. Dette skyldes, at der ikke er kvælstoffjernelse på de tre renseanlæg. Der ligger derfor en betragtelig besparelse, når Kirkeskoven samt Dronninggård renseanlæg nedlægges og spildevandet ledes til Lundtofte Renseanlæg til videre rensning. 2.2 Slamdisponering I Slambekendtgørelse af 16. juli 1997 er der indført regler om afskæringsværdier for fire miljøfremmede stoffer i slammet. Disse fire stoffer kaldes hhv. LAS, NPE, PAH samt DEHP. De gældende afskæringsværdier for de fire stoffer fremgår af tabel 3. Hedeselskabet har i hele 2003 varetaget den videre slamdisponering af slammet fra de fire renseanlæg i Søllerød. Der er udtaget prøver til analyse af miljøfremmede stoffer på Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Analyseresultatet er angivet i tabel 3. Slammet fra de to renseanlæg udbringes fortsat på landbrugsjord. Der er ikke udtaget prøver til analysering af miljøfremmede stoffer for Kirkeskoven Renseanlæg i 2003, idet slammet er kørt til RGS 90 for videre forarbejdning. Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Afskæringsværdier 2003 DEHP 17 4,5 50 LAS < NPE 1,1 5,9 30/10 PAH 1,3 1 3 Tabel 3 Indhold af miljøfremmede stoffer i slam fra Søllerød Kommunes renseanlæg for 2003 (mg/kgts). Afskæringsværdien for NPE er pr. 1/ I den nye Slambekendtgørelse af 20. januar 2000 er afskæringsværdierne for de miljøfremmede stoffer skærpet, med undtagelse af NPE. Afskæringsværdien blev kun skærpet fra 50 til 30 mg/kg TS pr. 1. juli 2000, hvorefter den skærpes til det oprindelige udmeldte 10 mg/kg TS pr. 1. juli Herved var det muligt at give udfasningen af stoffet en chance. Side: 10

11 3. Vedbæk Renseanlæg 3.1 Belastning af renseanlægget For kalenderåret 2003 foreligger der 14 analyserapporter fra tilløbet til Vedbæk Renseanlæg. Vedbæk Renseanlæg har i 2003 gennemsnitligt været belastet med en forurening der svarer til PE, hvilket svarer til en overbelastning af renseanlæggets kapacitet på ca. 155%. Renseanlægget er dimensioneret til en middelbelastning på knap PE. I figur 7 og 8 er vist hhv. variationen i belastningen i BOD og suspenderet stof samt kvælstof og fosfor. Som det fremgår er der forekommet markante overskridelser af kapaciteten på anlægget. Dette skyldes et uhensigtsmæssigt prøveudtagningssted, hvor der under længerevarende pumpestop er mulighed for udtag af returslam. Den høje belastning på Vedbæk skyldes altså til dels en intern forurening af tilløbsprøven. Vedbæk renseanlæg er dog overbelastet. Registreringer af iltkoncentrationen i luftningstanken viser, at især om sommeren er det svært at opretholde det ønskede setpunkt for iltkoncentrationen. Slamproduktionen indikerer også, at renseanlægget er overbelastet. Slamproduktionen på 294 t TS/år svarer skønsmæssigt til en belastning på PE, idet slamproduktionen fra 1 PE svarer til 63 g/pe/d. Slamproduktionen er faktisk et bedre mål for belastningen til et renseanlæg, idet at usikkerheden ved kun at udtage 14 prøver ud af 365 dage er meget stor. Overbelastningen har ikke medført en ringere rensning af spildevandet. Det har dog medført en væsentlig større slamproduktion end den dimensionerede og også en mindre slamstabilitetsgrad, som kan medføre risiko for lugtgener på renseanlægget. Overbelastningen bevirker også at den installerede iltkapacitet ikke er tilstrækkelig. Dette medfører, at det ikke er muligt at opnå en tilstrækkelig iltkoncentration (0,5 mg/l) i luftningstankene. Dette er en af årsagerne til opblomstring af de trådformede bakterier. Disse bakterier er kendt for at trives særdeles godt ved konstant for lave iltkoncentrationer. Side: 11

12 kg/d BOD SS jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato BOD SS Figur 7 Belastningsvariation for BOD og SS - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget af hhv. BOD og SS Fosfor Kvælstof kg/d jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato Kvælstof Fosfor Figur 8 Belastningsvariation for kvælstof og fosfor - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. kvælstof og fosfor Side: 12

13 Der er på Vedbæk Renseanlæg blevet behandlet m 3 spildevand i 2003, hvilket ligger lidt lavere end de foregående år. Der har kun været aflastet m 3 fra regnvandsbassinerne, hvilket svarer til ca. 2 procent af den behandlede vandmængde. Der har været aflastet 16 gange i år 2003, i modsætning til i 2002, hvor der blev aflastet 41 gange. Den gennemsnitlige aflastning over 4 år er på 6,8%. Den gennemsnitlige aflastning er således faldet fra 8,1% til 6,8%, pga. aflastningen i dette år har været væsentlig mindre end de foregående år. Vedbæk Renseanlæg må over 5 år gennemsnitligt højst aflaste 4,5% af den udledte spildevandsmængde. Kravet kontrolleres årligt for de seneste 5 år - første gang pr. 1. januar Årsagen til den væsentlige reduktion i aflastninger fra Vedbæk renseanlæg skyldes installationen af et avanceret styringsprogram, hvorved det har været muligt at øge den hydrauliske belastning på renseanlægget under regn. Styringen blev opsat ultimo december 2002, og var operationel i foråret Efter indkøringen har der ikke siden 4. juli forekommet aflastning fra renseanlægget i Overholdelse af afløbskravet I tabel 4 er angivet kravværdier, kontroltype og klasse samt kontrolværdien for Vedbæk Renseanlæg i Parametre Kravværdi Kontrolværdi Kontroltype COD 75 mg/l 18,9 mg/l Transport BOD 5mod 15 mg/l 2,1 mg/l Transport SS 30 mg/l 6,2 mg/l Transport Total kvælstof 8 mg/l 3,3 mg/l Transport Total fosfor 1,5 mg/l 0,57 mg/l Transport Tabel 4 Kontrolværdier og afløbskrav for 2003 Side: 13

14 Total P 3,0 2,5 2,0 P (mg/l) 1,5 1,0 0,5 Kravværdi Kontrolværdi 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Figur 9 Afløbskvalitet mht. fosfor - De vandrette streger angiver udløbskravet samt kontrolværdien Total N NH4-N NO3-N 10,0 9,0 8,0 Kravværdi TN N (mg/l) 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Kontrolværdi TN 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Figur 10 Afløbskvalitet mht. kvælstof - De vandrette streger angiver udløbskravet samt kontrolværdien Variationen i udløbskvaliteten fremgår af figur 9 og 10. Som det fremgår af tabel 4 samt figur 9 og 10 har Vedbæk Renseanlæg overholdt samtlige krav. Der er forekommet en enkelt overskridelse af kravværdierne for kvælstof på 8,8 mg/l i februar. Side: 14

15 Efter at STAR styringen er indkørt har Vedbæk renseanlæg fungeret udmærket. Afløbsresultaterne for kvælstof har været særdeles stabile. Det ville dog være muligt at optimere yderligere på driften, hvis iltkapaciteten i procestanken var noget højere. Derved ville det være muligt at opnå det ønskede setpunkt beregnet i STAR og derved opnå en mere effektiv rensning. Afløbsresultatet for fosfor har også været tilfredsstillende. Kapaciteten af kemikaliepumpen har dog vist sig at være lidt i underkanten. Der er derfor ikke altid blevet doseret den mængde kemikalie, som STAR styringen har beregnet. Ved forsøgsmæssigt at opstille en kemikalietank og pumpe til dosering af aluminium, PAX 14 har det været muligt både at forbedre fosforkoncentrationen i afløbet, samt undersøge om der kunne opnås bedre slamegenskaber om vinteren og derved et fortsat højt timeflow gennem renseanlægget. Udfra resultatet kan det besluttes om det kan betale sig at opstille en permanent PAX dosering, der skal anvendes over vinteren, eller kemikaliepumpen skal udskiftes med en større. Forsøget afsluttes først i foråret Slamegenskaber Renseanlæggets procestanke har været drevet ved et tørstofindhold på ca. 4 kg SS/m 3. Slamegenskaberne i luftningstanken har været tilfredsstillende. I løbet af efteråret er bundfældningsegenskaberne dog blevet noget ringere. Dette bevirkede, at det maksimale flow under regn blev sat ned fra 650 til 450 m 3 /h for at undgå forhøjede værdier af suspenderet stof i afløbet. De ændrede slamegenskaber skyldtes opblomstring af trådformede bakterier. Det blev derfor besluttet forsøgsmæssigt at tilsætte PAX14, da dette i mange tilfælde har reduceret mængden af netop denne type trådformede bakterier. Forsøget blev først startet primo 2004, og har haft en positiv effekt. 3.4 Slambehandling Den totale slammængde, som er kørt væk fra renseanlægget, har i 2003 været på t. Dette er noget større end i 2002, hvor der blev kørt t væk. Side: 15

16 4. Kirkeskoven Renseanlæg 4.1 Belastning af renseanlægget For kalenderåret 2003 foreligger der 14 analyserapporter fra tilløbet til Kirkeskoven Renseanlæg. Kirkeskoven Renseanlæg har i 2003 gennemsnitligt været belastet med en forurening der svarer til PE. Dette er meget mindre end i 2002, hvor belastningen lå på PE. Beregnes belastningen i forhold til slamproduktionen ligger den samlede belastning for Kirkeskoven samt Dronninggård renseanlæg på ca PE. Hvilket svarer rimeligt til oplandets størrelse. I figur 11 og 12 er vist hhv. variationen i belastningen med BOD og suspenderet stof samt kvælstof og fosfor. Som det fremgår er der forekommet en periodevis overskridelse af kapaciteten på anlægget for suspenderet stof kg/d SS BOD 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato BOD SS Figur 11 Belastningsvariation for BOD og SS - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. SS og BOD Side: 16

17 Kvælstof 70 kg/d jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato Fosfor Kvælstof Fosfor Figur 12 Belastningsvariation for kvælstof og fosfor - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. kvælstof og fosfor 4.2 Aflastninger Der er på Kirkeskoven Renseanlæg blevet behandlet m 3 spildevand i Der har været aflastet m 3 opspædet spildevand fra regnvandsbassinerne til Søllerød Sø samt m 3 via Furesøledningen til Øresund. Den aflastede mængde til Øresund er nok noget overestimeret pga. målemetoden. Den registrerede mængde til Søllerød Sø svarer til 0,7% af den behandlede vandmængde. Der er registreret aflastninger 21 gange fra Kirkeskoven Renseanlæg, når der tages hensyn til, at der skal være mere end 24 timer mellem hver enkelt aflastning. Kirkeskov Renseanlæg tillades fra 1. januar 2003 over 5 år en overløbshyppighed for aflastninger til Søllerød Sø på 10 gange om året, og søen tillades tilledt maks. 9 kg Total-P/år, dog således at kontrollen med de årlige udledte mængder gøres vejledende, hvorfor der skal udføres prøveudtagninger under aflastninger. Middelkoncentrationen af total fosfor i de udtagne prøver udgør 1,3 mg P/L, hvilket svarer til 3,9 kg P/år. Kravet på maks. 9 kg P/år er derfor overholdt. 4.3 Overholdelse af afløbskravet I tabel 5 er angivet kravværdier, kontroltype og klasse samt kontrolværdien for Kirkeskoven Renseanlæg i Side: 17

18 Parametre Kravværdi Kontrolværdi Kontroltype COD 75 mg/l 22,9 mg/l Transport BOD 5, mod 15 mg/l 3,5 mg/l Transport Suspenderet stof 30 mg/l 7,3 mg/l Transport Total fosfor 1,5 mg/l 0,4 mg/l Transport Tabel 5 Kontrolværdier og afløbskrav for ,8 1,6 1,4 Kravværdi 1,2 mg/l 1 0,8 0,6 0,4 0,2 Kontrolværdi 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan Dato Fosfor Figur 13 Afløbskvalitet fosfor - Den røde vandrette streg angiver afløbskravet for fosfor, og den blå stiplede streg angiver kontrolværdien Variationen i udløbskvaliteten fremgår af figur 13. Som det fremgår af tabel 5 samt figur 13 har udløbskoncentrationerne ligget langt under kravet. 4.4 Slambehandling Alt slam fra både Kirkeskoven samt Dronninggård Renseanlæg er stabiliseret i rådnetanken. Slammet er derefter afvandet i en sibåndspresse. Det gennemsnitlige tørstofindhold i slamkagen har været på 18%. Den totale slammængde inkl. slam fra Dronninggård Renseanlæg, som er kørt væk fra renseanlægget, har i 2003 været på 841 t ved et tørstof på 18% TS. Slammet køres til videre behandling hos RGS 90. Side: 18

19 Slamproduktionen på 152 t TS/år svarer skønsmæssigt til en belastning på PE, idet slamproduktionen fra 1 PE på et to trins anlæg svarer til 55 g/pe/d. Slamproduktionen er faktisk et bedre mål for belastningen til et renseanlæg, idet usikkerheden ved kun at udtage 14 prøver ud af 365 dage er meget stor. Side: 19

20 5. Rundforbi Renseanlæg 5.1 Belastning af renseanlægget For kalenderåret 2003 foreligger der 14 analyserapporter fra tilløbet til Rundforbi Renseanlæg. Rundforbi Renseanlæg har i 2003 gennemsnitligt været belastet med en forurening der svarer til PE, hvilket stemmer overens med forudsætningen for procesgarantien på PE. Der er kun forekommet tre markante overskridelser af COD samt SS belastningen. Rundforbi Renseanlæg er et to trins anlæg med forklaringstanke. Derfor vil det suspenderede stof i høj grad fjernes i primærtankene, og derfor ikke påvirke den efterfølgende nitrifikationsproces i så stor udstrækning kg/d SS BO jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato BOD SS Figur 14 Belastningsvariation for BOD og SS - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. BOD og SS Side: 20

21 100 kg/d Kvælstof Fosfor jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato Kvælstof Fosfor Figur 15 Belastningsvariation for kvælstof og fosfor - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. kvælstof og fosfor Der er på Rundforbi Renseanlæg blevet behandlet m 3 spildevand i 2003, hvilket er lidt mindre end Dette skyldes en mindre mængde nedbør. Der har været aflastet m 3 spildevand fra regnvejrsbassinerne, hvilket svarer til ca. 6% af den behandlede spildevandsmængde. Især i maj, juli samt december har der været store aflastninger. Der blev registreret 17 aflastninger i Der er etableret et nyt regnvandsbassin på 300 m 3 i 2003, og det er taget i brug ultimo På Rundforbi Renseanlæg tillades en overløbshyppighed på 10 gange om året, dog således at kravet kan skærpes, såfremt udledningen stadig er til hindring for opfyldelse af målsætningen for vandløbet. Kravet kontrolleres som et gennemsnit over 5 år første gang i år Overholdelse af afløbskravet I tabel 6 er angivet kravværdier, kontroltype og klasse samt kontrolværdien for Rundforbi Renseanlæg i Side: 21

22 Parametre Kravværdi Kontrolværdi Kontroltype COD 75 mg/l 26,8 mg/l Transport BOD 5 8 mg/l 2,1 mg/l Tilstand Suspenderet stof 20 mg/l 6,6 mg/l Transport Ammonium Sommer Vinter 1 mg/l 3 mg/l 0,6 mg/l 0,8 mg/l Tilstand Tilstand Total fosfor 1,5 mg/l 0,36 mg/l Transport Tabel 6 Kontrolværdier og afløbskrav for 2003 mg/l 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 Kravværdi NH3 sommer 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan Dato Kravværdi Fosfor vinter Fosfor NH3 Figur 16 Afløbskvalitet mht. ammonium og fosfor - De vandrette streger angiver udløbskravet til hhv. ammonium og fosfor Variationen i udløbskvaliteten fremgår af figur 16. Som det fremgår har Rundforbi Renseanlæg overholdt kravet for fosfor på samtlige analyseprøver. Kravet på 3 mg NH 4 -N/l om vinteren er også overholdt i samtlige udtagne prøver. Der er derimod forekommet en enkelt overskridelse af sommerkravet på 1 mg/l. Dette er sket i tredje kvartal af Ifølge egenkontrollen forekom der ingen overskridelse af kravet,. Der blev heller ikke observeret nogle problemer, hverken før eller efter overskridelsen. 5.3 Slambehandling Både primærslam og biologisk overskudsslam stabiliseres i rådnetanken og drænes på slambede. Den bortkørte slammængden fra slambedene har været på 315 tons. Side: 22

23 6. Dronninggård Renseanlæg 6.1 Belastning af renseanlægget For kalenderåret 2003 foreligger der 14 analyserapporter fra tilløbet til Dronninggård Renseanlæg. Dronninggård Renseanlæg har i 2003 gennemsnitligt været belastet med en forurening der svarer til PE, hvilket svarer til forudsætningen for procesgarantien på PE. I figur 17 og 18 er vist hhv. variationen i belastningen med BOD og suspenderet stof samt kvælstof og fosfor. Som det fremgår er der forekommet hyppige mindre overskridelser af kapaciteten på anlægget kg/d BOD SS jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato BOD SS Figur 17 Belastningsvariation for BOD og SS - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. SS og BOD Side: 23

24 Kvælstof kg/d 20 Fosfor 10 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato Kvælstof Fosfor Figur 18 Belastningsvariation for kvælstof og fosfor - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. kvælstof og fosfor Der er på Dronninggård Renseanlæg blevet behandlet m 3 spildevand i 2003, hvilket svarer til spildevandsmængden i de foregående år. Der har været aflastet m 3 spildevand fra regnvandsbassinerne til Furesøen, hvilket svarer til ca. 9,5% af den behandlede spildevandsmængde. Der blev registreret 26 aflastninger i 2003 til Furesøen. Den aflastede mængde til Øresund via Øresundsledningen var på m 3. På Dronninggård Renseanlæg tillades fra 1. januar 2003 over 5 år en overløbshyppighed for aflastninger til Furesøen på 10 gange årligt, og der må gennemsnitligt højst aflastes 34 kg Total-P/år, dog således at kontrollen med de årligt udledte mængder gøres vejledende, hvorfor der skal udføres prøveudtagninger under aflastninger. Fra 1. januar 2003 skal aflastede mængder udenom renseanlægget til Øresund registreres. I 2003 er der registreret en mængde svarende til 50,4 kg P, hvilket er en overskridelse af udledningstilladelsen. 6.2 Overholdelse af afløbskravet I tabel 7 er angivet kravværdier, kontroltype og klasse samt kontrolværdien for Dronninggård Renseanlæg i Side: 24

25 Parametre Kravværdi Kontrolværdi Kontroltype COD 75 mg/l 39,8 mg/l Transport BOD 5 15 mg/l 8,8 mg/l Transport Suspenderet stof 30 mg/l 15,8 mg/l Transport Total fosfor 1,5 mg/l 0,43 mg/l Transport Tabel 7 Kontrolværdier og afløbskrav for ,0 2,5 2,0 mg/l 1,5 Kravværdi 1,0 0,5 Kontrolværdi 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan Dato Fosfor Figur 19 Afløbskvalitet mht. fosfor - De vandrette streger angiver hhv. udløbskravet samt den beregnede kontrolværdi Variationen i udløbskvaliteten fremgår af figur 19. Som det fremgår af tabel 7 har Dronninggård Renseanlæg overholdt kravene. Der var dog en mindre enkeltstående overskridelse i november, som skyldtes slamflugt. Dronninggård Renseanlæg er særdeles følsom overfor regn. Der forekommer hurtigt slamflugt, hvis tilløbsmængden overskrider renseanlæggets maksimale kapacitet. 6.3 Slambehandling Alt slam fra Dronninggård Renseanlæg pumpes direkte fra efterklaringstanken til Kirkeskoven Renseanlæg til videre stabilisering og afvanding. Side: 25

26 7. Søllerød Pipeline I 1998 iværksatte Søllerød Kommune en række undersøgelser, der samlet skulle belyse spildevandssituationen i kommunen. Resultatet af undersøgelserne viste, at den billigste og mest hensigtsmæssige løsning var at nedlægge to af kommunens utidssvarende renseanlæg, Dronninggård og Kirkeskoven. Spildevandet skulle i stedet renses på Renseanlæg Lundtofte. For at det kan lade sig gøre, skal der etableres nye pumpestationer på de lokaliteter, hvor de to gamle renseanlæg hidtil har været. Fra pumpestationerne pumpes vandet - via eksisterende og nye trykledninger - på tværs af Vejle Sø, gennem Geels Skov og Ravnholm til Renseanlæg Lundtofte. I alt etableres 13 km nye ledninger. Der kan maksimalt pumpes 100 liter spildevand pr. sek. ind på Renseanlæg lundtofte. Men når det regner er tilstrømningen af vand til pumpestationerne væsentlig større, og derfor skal der også etableres nye bassiner til forsinkelse af regn- og spildevand indtil det kan behandles på renseanlægget. Søllerød Kommunes samlede anlægssum for hele projektet er ca. DKK 80 mio. En gevinst for miljøet De nye planer for spildevandsbehandlingen i Søllerød betyder, at vandet i Furesøen, Vejle Sø og Søllerød Sø fremover bliver mærkbart renere. Hidtil - hvis der har været kraftig regn i en periode - er regnvand og opblandet spildevand løbet ud i søerne. Men med fornyelsen af spildevandsrensningen i Søllerød Kommune vil denne mængde af vand blive reduceret væsentligt - til glæde for miljøet og kommunens borgere. 7.1 Partneringsamarbejde Projekt PIPILINE udføres som et partneringsamarbejde mellem Søllerød Kommune, rådgiveren Krüger og entreprenøren Skanska. Partneringformen betyder, at der allerede i projektets opstartsfase er et tæt samarbejde mellem parterne. På den måde sikres, at løsningen er såvel økonomisk som teknisk og miljømæssigt optimal. Samarbejdsformen er karakteriseret ved åbenhed, tillid og ansvarsfølelse overfor opgavens løsning. For at fremme samarbejdsformen har der ved Side: 26

27 projektets start været fokus på at opstille fælles mål og værdier for projektet og samtidig implementere dem i projektafviklingen. Derudover har det været vigtigt at definere projektets succeskriterier, og sikre at alle projektdeltagere arbejder målrettet mod at opfylde dem. Integreret i partneringaftalen er der således også en incitamentsaftale, der definerer hvordan parterne belønnes, når succeskriterierne er opfyldt. 7.2 Dronninggård Renseanlæg Anlægget bliver erstattet af en pumpestation og et nedgravet 1600 m 3 bassin, som skal bruges til forsinkelse af regnvand og spildevand, inden det kan ledes til Renseanlæg Lundtofte. 7.3 Holte Midtpunkt/Vejle Sø Ved Holte Midtpunkt foretages en mindre ombygning af kloaksystemet og ved Vejle Sø etableres et underjordisk m 3 bassin. På den måde reduceres mængden af regn og opblandet spildevand i Vejle Sø, når det regner. 7.4 Trykforøgerstation ved Vejle Sø Den eksisterende trykforøgerstation udbygges. Fremover skal spildevandet fra Søllerød Kommune og Birkerød Kommune pumpes ud til hhv. Renseanlæg Lundtofte og Øresund i hver sin trykledning. 7.5 Kirkeskoven Renseanlæg Kirkeskoven Renseanlæg nedlægges og den naturlige tunneldal, hvor anlægget er beliggende, kan nu genskabes. Renseanlægget blev opført i 1922 og har i dag udspillet sin rolle. 7.6 Søllerød Sø Ved Søllerød Sø etableres et underjordisk bassin på m 3 til forsinkelse af regnvand og opblandet spildevand. 7.7 Ravnholm bassinanlæg To underjordiske tanke til forsinkelsesbassiner på i alt m 3 ombygges. Tankene har tidligere været anvendt som brændstofdepot, men bliver nu vha. en ombygning genanvendt til forsinkelse af regn- og spildevand. Side: 27

28 7.8 Renseanlæg Lundtofte Renseanlæg Lundtofte har efter en udbygning kapacitet til også at rense det ekstra spildevand fra Søllerød. Fra Renseanlæg Lundtofte ledes det rensede vand i en ledning til Øresund. I samme ledning løber overløbsvand fra bassiner. Side: 28