Kapitel 9 Skab succesfulde dialoger indholder følgende afsnit

Transkript

1 Vær, hvor du er, flyt dig, når du skal Kapitel 9 Skab succesfulde dialoger indholder følgende afsnit Kommunikationsniveauer Dialogen lukker op, flytter og forbinder Spørgsmål har kraft og magt Den aktivt lyttende samtale Den empatiske samtale Den motiverende samtale Dialog med børn Du får her uddrag fra Kapitel 9 KOMMUNIKATIONSNIVEAUER I enhver samtale kommunikerer vi på forskellige niveauer. Vi bevæger os ud og ind af de forskellige niveauer. Nogle gange med smalltalk, hvor vi taler om noget mere eller mindre intetsigende, andre gange taler vi sammen og bliver rørt, berørt eller ramt på et dybere plan, fordi vi deler noget betydningsfuldt med hinanden I dybere dialoger er den kontakt, du har med din samtalepartner, funderet på et dybere sted end der, hvor ordene kommer fra. Den kontakt kaldes ofte mødet, og du finder det som det nederste punkt i kommunikationsniveautrekanten på næste side. Den åndelige og spirituelle kontakt er i fokus i det møde, vi har med hinanden i vores samtaler, det er her, vi deler det eksistentielle. Det handler om temaer som angst, alvorlig sygdom og død.

2 Det næste lag i kommunikationstrekanten, som du finder på næste side, hand- ler om følelser og de samtaler, hvor vi deler følelser og fortæller, hvad vi føler i forhold til noget bestemt, og vi hører om vores samtalepartners følelser. Jo bedre kontakt du har til dig selv, desto mere ægte bliver dit udtryk. Når du tør mærke dine dybe følelser og udtrykke dem som f.eks. angsten for at blive forladt eller udstødt af fællesskabet, så har du taget et væsentligt skridt mod det, der kaldes din væsenskerne. De tre øverste lag handler om fakta, konkret viden og om at dele tanker og meninger. Vi præsenterer i samtalen hinanden for konkret viden om f.eks. geografi, matematik, konfliktløsning og teorier, og vi fortæller, hvad vi synes, mener, tænker og hører, og vi lytter til, hvad den anden tænker og mener. I det øverste lag i trekanten befinder de samtaler sig, som man kalder recep- tionssnak eller smalltalk. Her taler vi om vejret, sneen, solen, kaffen etc. Når vi tager de vigtige og modige samtaler, mærker vi engagement, glæde og sårbarhed. Vi opdager, at vi har valg og muligheder for at forandre vores liv. Sårbarheden følger med, fordi vi tør indse, at vi ikke er perfekte, og det at træffe andre valg kan indebære, at vi risikerer at fejle. DIALOGEN LUKKER OP, FLYTTER, FORBINDER OG SÅR FRØ I hverdagssproget bruges dialog i flæng om det at have en samtale, men dialog er mere end blot at tale sammen. Vi taler med hinanden på nogle helt særlige præmisser.

3 Når vi har en dialog, taler vi sammen på en særlig måde. Der er bevægelse i sam- talen, og deltagerne søger aktivt at skabe større gensidig forståelse og dybere indsigt. Succesfulde dialoger lukker op, flytter, forbinder og sår frø, og frøene vokser sig store, når de vandes med empati. Nærværende, dybe samtaler opstår i dialoger, de opstår ikke under diskussioner. Dialog er vigtig for, at mennesker kan forstå hinanden. Uden dialog kan vi ikke vide, hvad andre tænker og føler. I dialogen undersøger vi, hvad der giver mening for os selv, og hvad der giver mening for andre og for relationen. Dialog handler om at undersøge, udforske og opdage. Ikke om at forsvare synspunkter og forsøge at overtale og overbevise hinanden, fordi vi vil have ret, så har vi en diskussion. Når vi hviler i os selv, føler os trygge, åbner vi os og forlader diskussionerne til fordel for dialogerne. Dialogen udspiller sig kun, når der er fortrolighed og tillid, når man taler en ad gangen og både følelser, meninger og tanker er velkomne. Når du skaber tillid, skabes der kontakt og mulighed for dialog. Dialogen er ikke en metode til at ændre på andre mennesker. Dialogen er en mulighed for at udforske og afprøve vores mest grundlæggende antagelser. I dialogen er der bevægelse, og vi afsøger nye muligheder sammen. Vi skaber større gensidig forståelse og dybere indsigt mellem os. Vi er opdagelsesrejsende sammen men ved ikke, hvad der sker undervejs i samtalen. Rejsen er målet, og det gælder om at være ægte nysgerrig og åben undervejs. I dialogen må du være klar til at blive modsagt af nogen, der mener noget andet end dig. I dialogen respekterer du dig selv og står ved dine værdier, ligesom du respekter den andens ret til at være anderledes. Når dialogen lykkes, fører den til social udvikling, større ærlighed og forståelse mellem mennesker. Vi har en dyb kontakt og opnår en større forståelse for hinanden. Vi udtrykker vores egen mening, tanker og følelser og lytter til den andens mening, tanker og følelser. Idet vi gør det, skaber vi fælles forståelse af det, vi er enige om, og respekterer det, der skiller os. Vi bliver klogere på den anden og vedkommendes værdier. Vi vurderer og dømmer ikke men kan godt være uenige uden at gå til angreb på hinanden. Dialogens fundament bygger på følgende grundprincipper: Åbenhed Tillid Ærlighed Ligeværdighed. Åbenhed er at være ærlig om, hvad man selv mener, og åben over for at lytte til det, den anden kommer med. Det betyder ikke, at man skal acceptere eller være enig. Men åben og nysgerrig kommunikation skaber tillid. Tillid opstår, når man bliver set hørt og forstået også selvom man har forskel- lige holdninger, som ellers normalt kan skabe mistillid og utryghed. Når der er tillid til stede

4 under samtalen, bliver man tryg, tør sige mere og spørge mere, og det er den tillid, der gør det nemmere at lytte til hinanden og undersøge, hvorfor man er uenige. Man må være ærlig i sin kommunikation, så andre kan få indsigt i det, der ligger bag de holdninger, man har. Man må være autentisk og troværdig for at skabe tillid, for at andre kan forstå og få indsigt i de behov og værdier, der ligge bag de holdninger, man har. Dialogen bygger på en værdi om, at vi er ligeværdige. I dialog deltager alle på lige fod. Når der er asymmetri i relationen, dvs., at den ene part er den anden stærkt overlegen med hensyn til f.eks. magt, position, indflydelse, viden eller anseelse, er det vigtigt at kompensere for denne magt og tage særligt hensyn til den svagere part. I dialogen er man bevidst om, hvad magt og status betyder i en relation og er bevidst om, at alle har en stemme og skal høres. Hvis du gerne vil være bedre til at føre dialoger, må du udvikle og arbejde med din bevidsthed på 3 områder: Værdier Holdninger Adfærd. Du kan genlæse betydningen af værdier og adfærd i del 1. Den holdning, du indtager i et møde og i en samtale, har betydning for, hvor succesfuld en dialog, du får med din samtalepartner. Når du bekender dig til dialogen, indebærer det, at du har vilje til at være åben og undersøgende, også selvom du er dybt uenig med den person, du taler med. Kun hvis du dybest set vil dialogen, kommer det til at virke i praksis. Det er okay at være uenige. Det betyder ikke, at vi ikke holder af hinanden, vi er blot uenige om et bestemt emne. At føre dialog forudsætter, at du tør erkende uenighed, og du tåler modstand og kaos, men du kan stadig se muligheder. I en god dialog tør du vise din sårbarhed og åbne dit hjerte og dermed vise empati. I modsætning til at føre dialog, forsøger vi at overbevise, diskuterer, argumenterer og manipulerer for at få ret. Vi krænker hinanden. Når den ene part krænk- er, så må man stå fast på sine grundværdier og respekt for sine grundlæggende behov for ikke at miste sig selv. Det kræver stor selvindsigt, åbenhed, empati, viden, vilje og mod at skabe suc- cesfulde dialoger med andre, men indre dialoger kan også skabe selvindsigt. Indre dialoger er 'samtaler', du har med dig selv, de foregår inde i dit hoved. Jeg er sikker på, du kender det med at have indre dialoger. Samtaler, hvor du taler for og imod noget, du skal beslutte:

5 Skulle jeg mon skifte arbejde? Det ville måske være godt for Christian at flytte skole? Måske skulle vi prøve at gå i terapi? Du drøfter fordele og ulemper med dig selv, samtidig med at du måske også taler med din bedste veninde eller partner. Den type indre dialoger er gode, fordi de er med til at hjælpe dig til afklaring af dine problemstillinger og fordele og ulemper ved at gøre det ene eller andet. De indre dialoger er endnu bedre, når du samtidig taler med andre om dem og får hjælp til at blive mere afklaret af deres spørgsmål. En anden form for indre dialoger er dem, hvor du dømmer dig selv. Dømmende indre dialoger: Jeg kan heller aldrig finde ud af noget. Jeg er altid så uheldig. Hvorfor sker det altid for mig. Jeg duer heller ikke til noget. De andre er meget bedre end mig. Du bruger din indre dømmende kritiker, og det er nedbrydende. I de år, jeg boede i udlandet, havde jeg meget tid til at tænke. Jeg brugte en døm- mende indre kritiker, og min selvtillid dalede, fordi jeg ikke fik brugt mig selv og mine kompetencer. Jeg blev usikker på mig selv. Da jeg i 2001 valgte at tage en uddannelse til konfliktvejleder på Center for Konfliktløsning, turde jeg i begyndelsen ikke åbne munden af angst for at sige noget, de andre ville synes, var dumt. Jeg troede, de andre var meget klogere end mig. Som uddannelsen skred frem fandt jeg ud af, at også jeg havde noget at byde ind med, og at vi har forskellige kompetencer. Når du er i konflikt med dig selv eller andre, begynder du på de indre dialoger. Så har du ofte overvejende dømmende indre dialoger og ønsker at slippe af med dem, kan du til en begyndelse bruge nogle af de redskaber, jeg har nævnt i bogen, som eksempelvis ACT eller hjælpsomme tanker.

6 Øvelse På en skal fra 1-10 hvor dømmende er dine indre dialoger. 10 meget 1 få. Hvad skal du ændre i din adfærd for at få bedre indre dialoger? Hvad skal du ændre i din samtale for at få bedre ydre dialoger? Hvad vil blive dit første skridt i morgen for at skabe den ændring? Som jeg indledte dette kapitel med, så navigerer du i de dybere lag af en sam- tale, når du har succesfulde dialoger. Du er bevidst om dine spørgsmål og deres virkning, og du er bevidst om at være aktivt lyttende, empatisk og motiverende i dine samtaler. DEN AKTIVT LYTTENDE SAMTALE Samtaler, hvor du er fuldt til stede, er en kunst. Kunsten består i at skabe kon- takt, og kontakt skabes gennem opmærksomhed og ved autentisk nærvær. Man kan kun lære at være en god samtalepartner ved at træne effektivt og få kyndig vejledning og feedback. Lige så vigtigt det er at kunne udtrykke sig, lige så vigtigt er det at kunne lytte. En forudsætning for, at du er en god lytter, er, at du ikke har hovedet fuldt af egne tanker. At du er til stede, opmærksom og observerer det, der foregår. At du koncentrerer dig om at lytte til den anden. Når du lytter ikke kun hører, hvad der bliver sagt, men lytter aktivt, lytter bagved de sagte ord, lytter du også til det, der ikke bliver sagt. Du koncentrer dig og lever dig ind i samtalen og det, den anden fortæller. Du prøver at sætte dig ind i hans verden, hans meninger, holdninger, tanke- og vanemønstre. En god lytter bruger sin intuition og er ægte interesseret i den anden. Den opmærksomme lytter tænker over, om han skal give sin mening til kende, og hvis han skal, så tænker han over, hvornår det vil være passende. Den opmærksom- me lytter hjælper den person, han taler med, til at blive klogere på sit problem, sin følelse eller sin udfordring. På den måde får vedkommende, der har brug for at fortælle om sin situation, lejlighed til at se sig selv i øjnene, og han bestem- mer stort set, hvad der skal tales om. I aktiv lytning bruger du tavshed og pauser bevidst. Her er der mulighed for at reflektere, fordybe sig, tænke og mærke de følelser, der er i spil, i forhold til det man taler om. Når der er skabt god kontakt, og du lytter aktivt og stiller åbne spørgsmål, kommer du dybere ind i dine samtaler. Du lærer mere om dig selv og om andre, når du stiller åbne og opklarende HV-spørgsmål: Hvornår skete det?

7 Hvem var med? Hvor længe stod det på? Hvad betyder det præcis, når du siger...? Hvordan det? Hvad kan du sige mere om det? Hvad føler du? Hvordan vil du beskrive din relation til din chef? Hvis forholdet var bedre mellem dig og dine samarbejdspartnere, hvordan ville I så samarbejde? Du spørger ind til, hvad samtalepartneren mener med de begreber, han bruger, og fungerer som et ekko for din samtalepartner, da du bruger din samtalepartners ord og gentager det, vedkommende har sagt: Mit liv er et kaos lige nu. Du løfter stemmen og siger: Kaos. Fortæl noget mere om, hvad du mener med kaos? Du er opmærksom på samtalepartnerens nonverbale adfærd, på om der er dis- sonans mellem det verbale og det nonverbale. Du siger for eksempel: Du siger, du er glad, men jeg oplever, at du ser trist ud. Du siger, det er godt, men som jeg oplever det, udtrykker du bekymring, når du kigger ned i gulvet. Du siger, du er ked af det, men smiler, hvordan hænger det sammen? Når du lytter aktivt, tilpasser du dit sprog til stemningen. Hvis det er alvorligt, det der bliver fortalt, er du alvorlig. Du viser engagement, når du bruger øjenkontakt, nikker, varierer dit an- sigtsudtryk og smiler ved passende lejligheder for at understrege varme og forståelse. Du bruger passende berøring og håndgestus tilpasset situationen. Du tænker over din fysiske placering, og du taler i et moderat tempo. Aktivlytning er ikke som udgangspunkt rådgivning, og du skal ikke foreslå løsninger. Hvis du giver råd for tidligt i et samtaleforløb, kan det skabe for- virring, fordi

8 modtageren ikke nødvendigvis er afklaret i forhold til sine egne følelser eller klar til at tage imod. For mange kan det være rigtig svært at holde sig tilbage med de 'gode' råd og løsninger. Mine eksempler på mulige spørgsmål og svar i forbindelse med aktiv lytning og den opmærksomme samtale er kun bud og viser eksempler på samtaleteknik- ker. Samtaler er ikke teknik. Ægte samtaler sker i kontaktens øjeblik, og der findes ikke facitlister. Entydige svar kan ikke angives i samtaler med menne- sker. De opstår i situationen. Vi kan naturligvis ikke altid og i alle samtaler være 100 procent nærværende på vores samtalepartner, men vi skal stræbe efter at være opmærksomme i de svære samtaler, når noget vigtigt bliver bragt på banen. Har du ikke tid til at være opmærksom, hvis et menneske bringer noget op, som ser ud til at være betydningsfuldt og svært for hende, så sig: Jeg kan høre, det er vigtigt for dig at tale om. Jeg har kun 10 min. lige nu. Hvis du gerne vil tale mere om det, så lad os finde et tidspunkt, hvor jeg kan være ordentlig opmærksom og lytte efter, lige nu skal jeg hente Søren i børnehaven, og jeg kan mærke, at mine tanker er der. Derefter skal du huske hurtigt at finde et tidspunkt, hvor det er muligt. På den måde respekterer du både den anden og dig selv. DIALOG MED BØRN Forældres viden om de gode samtaler og evner til at samtale med deres børn får betydning for børns selvfølelse og selvtillid. Den måde du taler med dine børn har indflydelse på, hvordan dine børn har det og udvikler sig. Børn har brug for at føle sig værdifulde for at kunne udvikle sig til sunde livs- modige voksne. De har brug for at blive set, hørt og forstået, og de har brug for at lege og lære for at have det godt og klare sig godt. Derfor skal børn også inddrages og have gode dialoger med voksne. Dialoger giver børn en stemme og mulighed for at være med til at bestemme, for børn har brug for selvbestemmelse og medbestemmelse. Hvor meget de skal være medbestemmende, og hvor meget du kan tale med dine børn og føre dialog med dem, afhænger af deres udviklingstrin og alder. 0-3 årige skal ikke inddrages i lange dialoger om, hvad familien skal have til aftensmad, og de har ikke brug for mange lange forklaringer, det er små børns hjerner slet ikke klar til. Hvis du allerede har besluttet noget, så læg ikke op til dialog, men giv en an- visende besked til dit barn, læg ikke op til valg eller mulighed for at kunne be- stemme for derefter at beslutte selv. Det er mangel på respekt over for barnet, som så ikke oplever sig set, hørt og forstået.

9 Når du læser en billedbog sammen med børn, kan dialogen bruges som ramme til bevidst at give børn mulighed for: at udforske at blive inddraget at svare på spørgsmål at fortælle selv at lære nye ord at udvikle deres samtaleevner og sprog at lære at lytte til andre at skiftes til at tage tur. Når dialogen føres på en bestemt måde og med et bestemt formål og ramme, kaldes det dialogisk læsning. Dialogisk læsning er udviklet af den amerikanske forsker G.J. Whitehurst. Forskning har vist, at børn under dialogisk læsning: får mulighed for at leve sig ind i en historie får mulighed for at tale, og dermed støtter oplæsning af billedbøger børnenes sproglige udvikling styrker deres koncentrationsevne får en god, fælles og nærværende oplevelse udvikler børns ordforråd udvikler deres evne til at tale i komplekse sætninger gør dem bogvante og dermed vant til bøgers sprog giver dem indsigt gør dem nysgerrige over for skriftsproget gør det nemmere at indgå i fællesskabet, da historierne giver ideer til rollespil og lege. Og hvad der er mere vigtigt, børnene bliver bedre til at tale sammen til at kommunikere. Det er i sidste ende afgørende for at kunne blive et aktivt og anerkendt medlem af børnegruppen og have det godt og klare sig godt. Det hjælper dem til bedre at kunne komme i dialog med andre børn og lege og være sammen om hverdagslivets aktiviteter. Kort sagt det hjælper børnene med at blive inkluderede i det sociale fællesskab. Når dialogen er vigtig, er det fordi, ord bliver til produktivt sprog, når de an- vendes i samtaler i mange forskellige kontekster. Når børn bruger nye ord i en samtale, bliver de efterhånden en del af det aktive ordforråd. Når du målrettet bruger dialogisk læsning, understøtter du og øger børns ekspressive og receptive ordforråd. Du inviterer dine børn til at være aktive medfortællere. Ved at engagere børn sprogligt under læsning bliver barnet udfordret intellek- tuelt, hvilket resulterer i bedre sprogfærdigheder, samtidig med at metoden stimulerer barnets abstrakte tænkning, lydlig opmærksomhed og fortællerevne. Lydlig opmærksomhed har især betydning for de tidlige læse- og skrivefær- digheder, fordi evnen til at skelne sproglyde fra hinanden er afgørende for at lære at læse senere.

10 Det er oplagt at bruge illustrationer i bøger og dialogkort med billeder til at forklare og lære nye ord. Gennem spørgsmål og med feedback skal du, når du læser højt for dit barn, opmuntre dem til at bruge sproget. Din oplæsning og opfordring til dialog skal tilpasses dit barns sproglige udvikling, og du skal samtidig forsøge at udfordre barnet sprogligt til det næste udviklingstrin. Udviklingsteorier beskrevet af Vygotsky, kan du læse mere om på min 'Tal med børn' hjemmeside. I processen støtter du dit barn i at forstå historien, handlingerne, billederne og ordene, og du giver dit barn muligheder og ideer til at fortælle om sin oplevelse og forståelse af handlingen. Nogle børn kan have vanskeligheder ved at udtrykke sig, fordi de har brug for længere tid til at formulere sig eller til at få mod til at sige noget. Det vigtigste er derfor, når du stiller spørgsmål i forbindelse med dialogisk læsning, at du giver dig god tid til at vente på barnets svar. Det er nemmere at få børn til at udtrykke sig, hvis de er optaget af noget. Det øger mængden af talesprog, hvis børn kan udtrykke sig om noget, som inter- esserer dem. Derfor skal du lade den dialog, der udfolder sig ud fra læsningen af en bog/dialogkort, følge de spor, som dit barn selv fører samtalen ind på. I min virksomhed træner jeg forældre til at være gode ledere for deres børn og bruge dialogen, når børnene er klar til det i ca. 3 års alderen. Til det har jeg udviklet forskellige dialogkort og e-bøger, der kan inspirere og skabe forståelse for, hvorfor gode samtaler er vigtige. Du finder mine forskellige dialogkort og e-bøger på webshoppen på og Du kan læse om min bog: Vær, hvor du er, flyt dig når du skal på