ørne- og Skoleudvalget

Transkript

1 B ørne- og Skoleudvalget s ansvarsområde omfatter: Dagtilbud for 0 6 årige, herunder kommunale, selvejende, private og puljeinstitutioner samt Dagplejen Sprogstimulering for tosprogede børn samt specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Undervisningsmæssige opgaver vedrørende folkeskolen, specialundervisning og anden specialpædagogisk indsats samt opgaver i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning Fritidstilbud for klassetrin fordelt på kommunale og private institutioner Furesø Ungdomsskole Tandplejen Sundhedsplejen Forebyggelse for børn og unge (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) Rådgivning og støtte mv., ydelser samt drift af servicetilbud efter Serviceloven til børn og unge med særlige behov og handicappede børn og unge Botilbud for personer med særlige sociale problemer Behandling af stofmisbrugere under 18 år Furesø Familiehus Diverse projekter finansieret af statslige midler Drift og indvendig vedligehold af ejendomme under udvalgets område Budgetansvar for bygge- og anlægsarbejder inden for udvalgets område Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter = 32,9 % Udvalgets andel af antal fuldtidsstillinger = 53,7 %

2 Tabel 1 s regnskab Opr. pris- og lønniveau og hele kr. netto* Ompl. Till.bev. Korr. Regnskab Afvigelse ift. opr. Afvigelse ift. korr. Forbr.% ift. korr. Udgifter - i alt U ,4 Indtægter - i alt I ,4 Drift og statsrefusion Netto - i alt** Aktivitetsområde: N ,9 Dagtilbud N ,8 U ,9 I ,2 Skoler og FFO N ,1 U ,4 I ,3 Tand- og Sundhedsplejen N ,9 U ,4 I ,9 Børn og unge med særlige behov N ,6 U ,5 I ,9 Kilde: Økonomisystem OPUS, udtræk 6. februar 2017 Note *: Pga. afrunding til hele kr. samt brug af nettotal, kan der forekomme minimale afvigelser i sammentællingerne Note**: I tabellen indgår der ikke anlæg. Regnskabsresultat for s oprindelige på drift og statsrefusion er på 757 mio. kr. (netto). I løbet af er udvalgets ramme ændret som følge af: Budgetoverførsler fra 2015 Budgetopfølgning I-II-III - Omplaceringer Udvalgets korrigerede på drift og statsrefusion er på 761,8 mio. kr. Det er sammensat af et udgifts på 898,3 mio. kr. og et indtægts på 136,5 mio. kr. Årets regnskabsresultat er 761,1 mio. kr. Samlet set giver det et merforbrug på 4,1 mio. kr. (netto) i forhold til det oprindelige og et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. (netto) i forhold til det korrigerede. Mindreforbruget på 0,7 mio. kr. består af et merforbrug på 3,9 mio. kr. på udgiftssiden og en merindtægt på 4,6 mio. kr. på indtægtssiden. Af nedenstående tabel fremgår de tillægsbevillinger, der er blevet givet i løbet af på udvalgets område.

3 Tabel 2 - Tillægsbevillinger vedr. Hele kr. Bemærkning Beløb Overført fra til Projekt Mere personale i Dagtilbud eksternt finansieret Daginstitutioner Skoler og FFO er Børn og unge med særlige behov - Eksternt finansieret projekt og sprogligt rejsehold 81 Budgetopfølgning I pr. 31. marts Flere basiselever i folkeskolerne Specialundervisning Flyttet fra anlæg til drift, skoleområdet Flyttet fra Børn og unge med særlige behov til Økonomiudvalgets hovedkonto 6 - løn -364 Budgetopfølgning II pr. 30. juni Flyttet fra Børn og unge med særlige behov til Økonomiudvalget (kassen) Flyttet fra Furesø Familiehus til Voksen- Handicap udførerområdet (Social- og sundhedsudvalg) -50 Budgetopfølgning III pr. 30. september 0 Øvrige: 1 Tillægsbevillinger - i alt = opjustering af tet / - = nedjustering af tet

4 Aktivitetsområde Dagtilbud Samlet set viser regnskabsresultatet vedrørende aktivitetsområdet et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. ift. det korrigerede for. Tabel 3 Aktivitetsområdet Dagtilbud regnskab Opr. Ompl. pris- og lønniveau og hele kr. netto* Tillægsbev. Korr. Regnskab Afvigelse ift. opr. Afvigelse ift. korr. Udgifter - i alt U Indtægter i alt I Netto i alt Centrale konti for Dagtilbud Dagtilbud Fælles udgifter/indt PAU-elever Børnehaver Fællesudgifter Integrerede Inst. Fællesudgifter Projekt Mere pædagogisk personale Dagplejen Furesø NV Furesø NØ (inkl. Humlehaven) Furesø SV Furesø SØ Selvejende daginstitutioner Skomagerbakken Lille Bjørn Espebo Driftstilskud til private institutioner Skolelandbruget Kilde: Økonomisystem OPUS, udtræk 6. februar 2017 Note *: Pga. afrunding til hele kr. samt brug af nettotal, kan der forekomme minimale afvigelser i sammentællingerne. Centrale konti for Dagtilbud / Budgettet på denne funktion er sammensat af følgende delter: Dagtilbud Fælles udgifter/indtægter PAU-elever i praktik Børnehaver fællesudgifter selvejende Integrerede institutioner fællesudgifter Projekt mere pædagogisk personale i dagtilbud Området har samlet set udgifts- og indtægtster for i alt -37,0 mio. kr. netto. Indtægtstet er i alt på 63,6 mio. kr., og er primært forældrebetaling. Udgiftstet udgør 26,7 mio. kr. Budgettet administreres af Center for Dagtilbud og Skole. Ved regnskabsårets afslutning har området et merforbrug/mindreindtægter på 0,4 mio. kr.

5 Dagtilbud Fælles udgifter/indtægter udviser et merforbrug på 0,6 mio. kr. o Der er samlet set blevet passet lidt flere børn i Furesø Kommune i end forventet i prognosen (Dynasoft prognosen marts 2015, som ligger til grund for ). Det har betydet, at der er fordelt flere midler fra styringspuljen end oprindeligt lagt, og der er et merforbrug på styringspuljen på 0,4 mio. kr. (allerede da basisbørnetallet for blev fastsat i november 2015, blev det sat lidt højere end prognosen). o Der har været merudgifter/mindreindtægter på 0,6 mio. kr. på de mellemkommunale betalinger vedrørende dagtilbud. Det skyldes, at nogle af de børn, der er flyttet til Furesø, bliver længere i institutionen i fraflytningskommunen for at vente på en ønsket plads i Furesø. o Der har været mindreudgifter til kompetenceudvikling og IT og på 0,4 mio. kr. o I blev vedtaget en udvidelse på 0,6 mio. kr. årligt: BSU 1U Styrket indsats for tosprogede. Puljen er delt lige mellem dagtilbudsområdet og skoleområdet. Aktiviteterne vedr. puljemidlerne er først startet op i løbet af efteråret, hvorfor der er et mindreforbrug i. Mindreforbrug på kr. ønskes overført til 2017, til fortsættelse og udvidelse af aktiviteterne, blandt andet kompetenceudvikling. Der er et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. vedr. PAU-elever. Mindreforbruget skyldes periodeforskydninger mht og, herunder at der er kommet refusioner vedr i regnskabsår Der er mindreindtægter fra forældrebetaling på 0,1 på fællesudgifter i børnehaver og integrerede institutioner. Projekt mere pædagogisk personale i dagtilbud. Projektet er finansieret af statslige puljemidler i 2015 og. Herefter indgår midlerne i bloktilskuddet. Tilskuddet i udgjorde 1,8 mio. kr. Udgifterne til projektet udgjorde 1,9 mio. kr. Merudgiften opvejes af område SV s mindreforbrug på egen ramme. Dagplejen Dagplejens er på 6,5 mio. kr. netto. Der er meget tæt på balance mellem og regnskab i. Områdeinstitutioner Budgettet på denne funktion dækker følgende kommunale dagtilbud: Furesø NV Furesø NØ (inkl. Humlehaven) Furesø SV Furesø SØ Samlet set udgør områdeinstitutionernes korrigerede i alt 183,7 mio. kr., og regnskabsresultatet for 2015 er 183,4 mio. kr., dvs. et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. I perioden er det faktiske børnetal faldet fra børn til Børnetallet var forventet fortsat at falde i 2015, men her begyndte børnetallet igen at stige, og det er fortsat i, hvor der blev passet børn. Stigningen forventes at fortsætte i 2017 og frem jf. kommunens befolkningsprognose.

6 Figur 1: Udviklingen i basisbørnetal og faktiske antal passede børn i i Furesø Kommune (områdeinstitutioner og selvejende institutioner) Basisbørnetal i alt Faktiske børnetal i alt Kilde: Pladsanvisningen. Udviklingen i det faktiske børnetal i perioden er forskellig i de fire områder. SV og NØ har oplevet de største fald i børnetal frem til 2013/14, og fra 2014/15 er det her, at de største stigninger er sket. Figur 2: Udviklingen i faktiske antal passede børn i områdeinstitutionerne Furesø NV Furesø NØ Furesø SV Furesø SØ Kilde: Pladsanvisningen. Note: For er det faktiske børnetal sat lig basisbørnetallet for 2017

7 Selvejende Dagtilbud Børnehaven Skomagerbakken Den selvejende børnehave Skomagerbakken har et korrigeret på 1,5 mio. kr. og ender med et mindreforbrug på kr. Rudolf Steiner Børnehaven Lille Bjørn Den selvejende børnehave Lille Bjørn har et korrigeret på 1,3 mio. kr. og ender med et mindreforbrug på kr. Espebo Børnecenter Den selvejende institution Espebo har et samlet korrigeret på 7,5 mio. kr. og ender med et mindreforbrug på kr. Driftstilskud til private institutioner Området omfatter følgende puljeinstitutioner og private institutioner: Ask Ygdrasil (0-6 år) Idrætten (0.-3. klassetrin og klassetrin) Furesøgård (4.-9. klassetrin) Farum Skovbørnehave (3-6 år) Fuglsang (0.-3. klassetrin) Solhøjgård (0.-3. klassetrin) Bambi (0-6 år) Verdens Børn (0-6 år) Endvidere omfatter funktionen fripladstilskud til børn i puljeordninger og private institutioner samt tilskud til børn fra Furesø, der har plads i en puljeordning eller privat institution i en anden kommune. Det samlede for området er på 20,6 mio. kr. netto, og der er et mindreforbrug på 0,3 mio. kr., der primært skyldes, at der er færre børn end teret i andre kommuners privatinstitutioner. Skolelandbruget Skolelandbrugets er på 1,4 mio. kr. Skolelandbruget slutter året med et mindreforbrug på kr., der er disponeret til området omkring den nyetablerede bålhytte, bl.a. belægninger.

8 Aktivitetsområde Skoler og FFO Samlet set viser regnskabsresultatet vedrørende aktivitetsområdet et merforbrug på 0,2 mio. kr. i forhold til korrigeret. Tabel 4 Aktivitetsområdet Skole og FFO regnskab Opr. Ompl. Tillægsbev. pris- og lønniveau og hele kr. netto* Korr. Regnskab Afvigelse ift. opr. Afvigelse ift. korr. Udgifter - i alt U Indtægter i alt I Netto i alt Skole/FFO fællesudgifter Fællesudgifter (bl.a. forældrebetaling, fripladser, søskendetilskud, ml.kommunale betalinger og tosprogspulje ) Skolekonsulenter og Skole IT-konsulenter SSP Investeringspuljen Skolebiblioteker Andelsforeningen af Syge- og hjemmeundervisning Befordring af elever i grundskolen Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Specialundervisning og Special SFO Skoler og FFO Lyngholmskolen og FFO Stavnsholtskolen og FFO Solvangskolen og FFO Hareskov Skole og FFO Lille Værløse Skole og FFO Syvstjerneskolen og FFO (inkl. ADHD- og Autisme Centret) Søndersøskolen og FFO Egeskolen Furesø Ungdomsskole Kilde: Økonomisystem OPUS, trukket 6. februar 2017 Note *: Pga. afrunding til hele kr. samt brug af nettotal, kan der forekomme minimale afvigelser i sammentællingerne. I er skoleområdet blevet tilført 7,3 mio. kr. i tillægsbevilling ved opfølgning I fordelt med 3,3 mio. kr. til flere basiselever, 2,0 mio. kr. til specialundervisning og 2 mio. kr. fra anlægsprojektet Folkeskolereformen. Midlerne blev i første omgang placeret på Fællesudgifter, for efterfølgende at blive fordelt ud til skolerne og ekstern specialundervisning.

9 Skoler/FFO fællesudgifter / / / / Skoler- og FFO Fællesudgifter/Indtægter. Området vedrører følgende delområder: Fællesudgifter til skole og FFO (herunder mellemkommunale betalinger for skole og SFO samt forældrebetaling for FFO) Skolekonsulenter SSP Investeringspuljen vedr. inklusion Skolebiblioteker Andelsforeningen af 1987 I er udgiftstet til hele området på 27,1 mio. kr. og indtægtstet er på 54,5 mio. kr., svarende til -27,4 mio. kr. netto. Regnskabsresultatet for hele området er på -28,0 mio. kr. netto, og området har dermed et merforbrug på 0,6 mio. kr. netto. Fælles udgifter til skole og FFO udviser et merforbrug/mindreindtægter på 0,5 mio. kr. o Statslige kompetenceudviklingsmidler på folkeskoleområdet Her er der et mindreforbrug på 0,6 mio. kr., hvoraf de 0,5 mio. kr. overføres til 2017 Midlerne er til rådighed i perioden , hvorefter der sker en samlet afregning, hvor ikke-forbrugte midler skal tilbagebetales til staten o Der har været merudgifter/mindreindtægter på 0,5 mio. kr. på de mellemkommunale betalinger vedrørende dagtilbud. Det skyldes, at der har været færre elever fra andre kommuner i Furesøs skoler i skoleåret /17 end det foregående skoleår o I blev der vedtaget en udvidelse på 0,6 mio. kr. årligt: BSU 1U Styrket indsats for tosprogede. Puljen er delt lige mellem dagtilbudsområdet og skoleområdet. Aktiviteterne vedr. puljemidlerne er først startet op i løbet af efteråret, hvorfor der er et mindreforbrug i. Mindreforbrug på kr. ønskes overført til 2017, til fortsættelse og udvidelse af aktiviteterne, blandt andet til tyrkisk modersmålsundervisning. Syge- og hjemmeundervisning I er tet til syge- og hjemmeundervisning på 0,8 mio. kr., og der er balance mellem og regnskab. Udgifterne er primært til hospitalsundervisning. Udgifterne varierer meget fra år til år, da det ikke er muligt at forudsige, hvor mange elever der har behov for denne type undervisning. Befordring Befordring af elever i grundskolen Budgettet dækker både kørsel af børn til den almene undervisning og kørsel af elever til vidtgående specialundervisning. Befordring af elever har et korrigeret på 7,2 mio. kr., hvilket er inklusiv to omplaceringer i forbindelse med BOII og BOIII på i alt 2,4 mio. kr. samt udmøntning af besparelse på 0,5 mio. kr. Området kommer ud af med et regnskabsresultat på 7,8 mio. kr. og dermed et merforbrug på 0,6 mio. kr. Merforbruget kan dækkes af mindreforbruget på ekstern specialundervisning og dermed indenfor den samlede ramme til specialundervisning og befordring.

10 Bidrag til statslige og private skoler Budgettet dækker kommunens bidrag til staten for tilskud til undervisning af Furesø-elever, der modtager undervisning på statslige og private skole, herunder Marie Kruse Skole. Budgettet er ved BOII nedjusteret pga. færre elever, og dermed færre udgifter til statstilskud. Det korrigerede er 32,7 mio. kr. Årets regnskab er 32,8 mio. kr., hvilket giver et merforbrug på 0,1 mio. kr. Efterskoler og ungdomskostskoler Budgettet dækker kommunens bidrag til staten for tilskud til undervisning af Furesø-elever, der modtager undervisning på efterskoler, ungdomshøjskoler, husholdningsskoler eller håndarbejdsskoler. Det oprindelige var 5,3 mio. kr. Til BO III blev tet nedjusteret med 0,9 mio. kr. på baggrund af de faktiske udgifter. Der er herefter balance mellem og forbrug. Ungdommens Uddannelsesvejledningen Budgettet dækker uddannelsesvejledning til 6-25 årige og varetages af UU-Sjælsø, som Furesø Kommune yder et årligt tilskud til. Det oprindelige til Uddannelsesvejledningen er på 3,5 mio. kr., som dækker basisydelse, EGUvejledning og mentorforløb. Budgettet er tilført 0,2 mio. kr. fra Skolernes fællesudgifter, da der i blev tilkøbt vejledning vedr. uddannelse og job, så det korrigerede udgør 3,7 mio. kr. Herefter er og forbrug i balance Specialundervisning og special SFO / / Området består af: Udgifter til specialundervisning i kommunale og regionale specialskoler Special SFO Specialpædagogisk bistand Det korrigerede udgør i alt 38,8 mio. kr. Regnskabsresultatet er på 38,1 mio. kr., og der er således mindreudgifter på 0,7 mio. kr. Mindreforbruget på den eksterne specialundervisning har været disponeret til at dække merforbruget på befordring (0,6 mio. kr.). Folkeskolerne / / Kommunens syv folkeskoler (inkl. ADHD- og Autismecentret), 10. klasseskolen og skolernes tilhørende FFO har tilsammen et korrigeret på 370,2 mio. kr. Skolerne og FFO erne kom samlet set ud af med et regnskab på 371,0 mio. kr., svarende til et samlet merforbrug på 0,8 mio. kr. hvilket er en afvigelse på 0,2 %, dvs. tæt på balance.

11 Tabel 5: Budget og regnskabsresultat for folkeskolerne i. I kr. Korr. Regnskabsresultat Mer-/mindreforbrug Lyngholmskolen + FFO Skole FFO Stavnsholtskolen + FFO Skole FFO Solvangskolen + FFO Skole FFO Hareskov Skole + FFO Skole FFO Lille Værløse Skole + FFO Skole FFO Syvstjerneskolen + FFO + ADHD- og Autismecentret Skole FFO ADHD- og Autismecentret Søndersøskolen + FFO Skole (inkl. Furesøskolen) FFO Egeskolen I ALT Kilde: Udtræk af KMD Opus Note: Pga. afrundinger kan der være differencer på kr. Regnskabet for den enkelte skole/ffo varierer fra mindreforbrug på 0,4 mio. kr. til merforbrug på 0,5 mio. kr. Der er iværksat handleplan der, hvor der er merforbrug, så der i 2017 kan opnås balance mellem og forbrug. Furesø Ungdomsskole I har ungdomsskolen et på 3,86 mio. kr., som er inkl. 0,19 mio. kr. omplaceret fra puljen til ungefester. Med et regnskabsresultat på 3,82 mio. kr. har skolen et mindreforbrug på kr.

12 Aktivitetsområde Tand- og sundhedsplejen Regnskabsresultatet for aktivitetsområdet Tand- og Sundhedsplejen viser et mindreforbrug på 21 t.kr. i forhold til korrigeret. Tabel 6 Aktivitetsområdet Tand- og Sundhedsplejen regnskab Opr. Ompl. Tillægsbevget Korr. bud- pris- og lønniveau og hele kr. netto Regnskab Afvigelse ift. opr. Afvigelse ift. korr. Udgifter - i alt U Indtægter i alt I Netto i alt Sundhedsplejen U I Tandplejen U I Center for Tandregulering U Kilde: Økonomisystem OPUS, trukket 6. februar Sundhedsplejen Budgettet til Sundhedsplejen er på 7,0 mio. kr. netto, og det er afsat til at fremme sundhed og trivsel hos familier med børn mellem 0-16 år samt gravide. Tandplejen Sundhedsplejens regnskabsresultat er på 7,0 mio. kr., og institutionen kommer ud af med et forbrug der er 18 t. kr. mindre end tet. Der vil blive ansøgt om overførsel af mindreforbruget til 2017 til delvis dækning af flytteudgifterne i det nye år. Sundhedsplejens flytning til nye lokaler i Farum Kulturhus er forsinket og udskudt til 2017, og dermed er udgifterne hertil også forskudt til Forskellen på Korrigeret og oprindeligt skyldes, at der er flyttet kr fra PPR til sundhedsplejen primo til permanent og varig drift af Furesø Familieliv kom godt i gang. Dette er nærmere beskrevet i mærkningerne for BSU i Budget i afsnittet om PPR Området dækker Tandplejen og Furesø Kommunes andel af udgifterne til Center for Tandregulering. Tandplejen I har Tandplejen et på 10,2 mio. kr. netto. Tandplejen endte med et regnskabsresultat på 10,2 mio. kr., og kommer således ud af i balance. Center for Tandregulering (CFT) Furesø Kommunes andel af udgifterne til tandreguleringscentret er teret til at være på t. kr.. Regnskabsresultatet er t. kr., og dermed er der brugt 11 t. kr. mindre end teret.

13 Aktivitetsområde Børn og unge med særlige behov Regnskabsresultatet for aktivitetsområdet Børn og unge med særlige behov viser et mindreforbrug på kr. i forhold til korrigeret. Tabel 7 Aktivitetsområdet Børn og unge med særlige behov regnskab Opr. Ompl. Tillægsbev. Korr. pris- og lønniveau og hele kr. netto Regnskab Afvigelse ift. opr. Afvigelse ift. korr. Udgifter - i alt U Indtægter i alt I Netto i alt Center for børn og voksne central (Gencler) U Forebyggelse for børn og unge U I N Fælles U/I for Foreb. børn og unge N Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning 0-6 år N Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning 6-18 år N Forebyg. for børn&unge - ledelse N Særlige dagtilbud og klubber N Myndighed for børn, unge og voksne U I N Køb af foranstaltning børn, unge N Familierådgivning N Plejefam.&opholdss. børn&ung N Plejefam.&opholds. mv. N Forebyggende foranstaltn. N Døgninstitutioner børn&ung N Sikrede døgninst. børn&ung N Forebyg. inds. handicap 84 N Botilbud (kvindekrisecentre) N Behandling stofmisbruger N Ledsageordning N Tabt arbejdsfortj. og merud. mv. N Administrationen i CBV N Ungeindsats år N Spec. inds. børn, unge&voksne (Familiehuset) U Tilbudsvifte og evidens U Stabs- og støttefunktioner U Kilde: Økonomisystem OPUS, trukket 6. februar 2017.

14 Center for Børn og Voksne Central Området dækker over et på 94 t. kr. til Genclerklubben. Budgettet anvendes til at betale husleje og driftsomkostninger for det lokale/den adresse, hvor foreningen bor. Regnskabsresultatet endte på 83 t. kr., så der er et mindreforbrug på 11 t. kr. i år. Genclerklubben er en tyrkisk fodboldforening for voksne (dvs. over 18 årige), der blev etableret i sit eget klublokale i I 2010 blev der lanceret en handleplan, der skulle tage hånd om de problemer, der var i Farum Midtpunkt på daværende tidspunkt, og det var i den forbindelse Genclerklubben blev dannet. Forebyggelse for børn og unge Området dækker pædagogisk psykologisk rådgivning samt talepædagoger, fysioterapeuter og konsulenter. Desuden overtog Forebyggelse for børn og unge i 2014 området særlige dagtilbud og klubber fra Center for dagtilbud og skole. Området har et samlet korrigeret i på 30,7 mio. kr. Ved årets udgang er regnskabsresultatet på 30,5 mio. kr. Området har således et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. og en forbrugsprocent på 99,4 pct. Mindreforbruget fordeler sig således: 176 t. kr. på særlige dagtilbud og klubber. Det skyldes en bevarelse af ekstra til buffer ved BOIII til uforudsete nye borgere med tilbud her. 6 t. kr. på det samlede PPR område (PPR 0-6 år, PPR 6-18 år, PPR ledelse, PPR fælles U/I) Der har været omplaceringer af i løbet af fra oprindeligt på 30,5 mio. kr. til korrigeret på 31,2 mio. kr. Der er flyttet 0,5 mio. kr. til aktivitetsområdet tandplejen og sundhedsplejen (Furesø Familieliv kom godt i gang). Omvendt er der tilført til aktivitetsområdet fra andre områder på i alt 1,8 mio. kr. (ADHD/autismeindsats). Myndighed for børn, unge og voksne Samlet set er regnskabsresultatet i på 75,7 mio. kr. og er 76,0 mio. kr., hvilket betyder, at der brugt 0,3 mio. kr. mindre end lagt. Området består af en række delområder, som er Delområder Regnskab (mio.kr) Bemærkning Køb af foranstaltninger - Børn og unge 72,7 Køb af eksterne foranstaltninger til udsatte børn og unge mellem 0-22 år. Det er blandt andet udgifter til anbringelser af børn, forebyggende foranstaltninger (familiebehandling, aflastning, kontaktperson mv.) samt hjælp til handicappede børn (afløsning, tabt arbejdsfortjeneste til forældre, dækning af merudgifter mv.) Afdelingen for Ungeindsats år 1,5 Administration i Center for børn og voksne 1,6 De administrative medarbejdere, der arbejder decentralt i udførende institutioner TOTAL Myndighed børn, unge og voksne 75,7 Nedenfor gennemgås regnskabsresultat for for hvert af disse tre delområder. Køb af foranstaltning Børn og unge Samlet set er regnskabsresultatet i 72,7 mio. kr. og er 72,8 mio. kr., hvilket betyder, at der sort set er balance mellem regnskab og. Området består af to delområder Familierådgivning ( og ) Plejefamilier og opholdssteder Børn og unge

15 Familierådgivning består af to tværgående udgifter i afdelingen Foranstaltning for børn og unge, dels løn til familieplejekonsulenter samt udgifter til en flygtningekonsulent i center for børn og voksne (besluttet på ØU s opfølgning I 2015). Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge består af det store købs af eksterne foranstaltninger til udsatte børn og unge, og udgør langt størstedelen af udgifterne. Dette område indeholder følgende foranstaltninger og ydelser til børn og unge med særlige behov: Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge ( og ) Forebyggende foranstaltninger for børn og unge ( ) Døgninstitutioner for børn og unge ( ) Sikrede døgninstitutioner for børn og unge ( ) Forebyggende indsats for ældre og handicappede ( ) Botilbud for personer med særlige sociale problemer (kvindekrisecentre) ( ) Behandling af stofmisbrugere ( ) Ledsagerordning handicappede børn/unge ( ) Sociale formål (merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste) ( ) Regnskabsresultatet er 70,5 mio. kr. og det korrigerede er 70,2 mio. kr., hvilket viser, at der har været et merforbrug på 0,3 mio. kr. Men i forhold til det oprindelige, så er der et stort mindreforbrug på 6,5 mio. kr. En stor del af forklaringen på mindreforbruget skyldes store reduktioner i forbrug til døgninstitutioner (ca. -10 mio. kr.) og forebyggende foranstaltninger (-2,9) som mere end opvejer stigningerne på opholdssteder, kvindekrisecentre og handicapområdet (+7,1 mio. kr.). Den luft der har været på tet til køb af foranstaltning til børn og unge har været anvendt til at finansiere hjemtagningen af opgaver til Furesø Kommunes eget Familiehus (4,4 mio. kr.) samt finansiering af de økonomiske udfordringer på andre områder i kommunen i opfølgning II, hvor der blev flyttet 1,4 mio. kr. fra BSU til ØU-kassen. Herunder ses de omplaceringer af der har været i løbet af fra oprindeligt på 77 mio. kr. til korrigeret på 70,2. Flytningen af 6,8 mio. kr. består af: -0,4 mio. kr. til sagsbehandlerløn: Ved opfølgning I blev flyttet kr. fra foranstaltningstet i til dækning af en vikar pga. langtidssygemelding (hovedkonto 6 på Økonomiudvalget). -1,4 mio. kr. til ØU: Den luft i tet, som hidtil har været anvendt til at dække merforbrug på hovedkonto 6 løntet ved Budgetopfølgning III blev allerede ved opfølgning II overført til Økonomiudvalget, for at dække merforbrug på andre af kommunens områder. -4,4 mio. kr. til Furesø Familiehus: Til at dække de stigende udgifter i Familiehuset ifm. øget hjemtagning af forebyggende opgaver, som flyttes fra eksternt køb til køb i eget familiehus. -0,3 mio. kr. Budgetopfølgning I: Flyttes 318 t. kr. til andre profitcentre under myndighedsområdet. Der flyttes 250 t. kr. til opjustering af familieplejeenhedens under Familierådgivning samt 68 t. kr. til opjustering af løn til Administration i Center for Børn og Voksne. -0,3 mio. kr. Budgetopfølgning III: Flyttes 300 t. kr. til familieplejeenhedens under Familierådgivning. Figur 3 viser udviklingen i Køb af foranstaltning Børn og Unge udgifter fra 2012 til. Der har været et fald på 17 procent i udgifterne til køb af foranstaltninger Børn og Unge de seneste 4 år. Det skal dog sammenholdes med udgiftsudviklingen på Furesø Familiehus, som udfører en del af forebyggende foranstaltninger til børn og unge. Dette beskrives i afsnittet om Furesø Familiehus.

16 Figur 3: Køb af foranstaltning Børn og Unge regnskab samt 2017 (drift; netto; 2017-p/l; i kr.)* Kilde: Dataudtræk fra OPUS pr vedr. R12, R13, R14, R15, R16 og B17. Noter: *: Figuren omfatter alle udgifter til Køb af foranstaltning Børn og Unge. Det er udgifter til køb af eksterne foranstaltninger, og figuren er eksklusiv udgifter til Furesø Familiehus ( ). Figuren er inklusiv statsrefusioner og udtrykker nettoudgifter. Nedenfor gennemgås udviklingen i udgifter på hvert af funktionsområderne nærmere og Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Dette profitcenter indeholder to funktionsområder, da plejefamilier fra og frem konteres på det nye funktionsområde Opholdssteder, kostskoler, eget værelse mv. konteres fortsat på funktionsområde Der er tilsammen et på 20,9 mio. kr. og et forbrug på 20,9 mio. kr. Det er her udgifterne til anbragte børn i plejefamilier, opholdssteder, kost/efterskole, eget værelse mv. konteres. Til dette område hører også Familieplejeenheden, som har 2 ansatte, som rekrutterer plejefamilier og administrerer bevillinger til plejefamilier. Desuden aflønnes en netværkskoordinator her, som skal afdække løsningsmuligheder i familiens netværk samt bidrage til, at anbringelser er kortvarige og i familiens netværk (investeringsdel af forslag BSU10 "bedre anbringelser" i 2015). Endelig konteres en del af afdelingslederens løn her, svarende til ledelsestiden til disse tre medarbejdere. Alt dette er lagt og konteret under profitcenteret Familierådgivning, og indgår derfor ikke i de 20,9 mio. kr. i dette profitcenter. Ultimo var der 64 anbragte børn i plejefamilie, opholdssted, kost- og efterskole m.m. Figur 4 viser, at ca. halvdelen af børnene er anbragt i familiepleje. Det ses også af figur 4, at antallet af anbringelser har ligget på samme niveau fra midt 2015 til ultimo. Samtidig viser figur 4, at der i løbet af 2015 og har været fald i anbragte på døgninstitutioner og en stigning i anbragte på private opholdssteder (fra 9 til 12 børn). Der har været et fald på 24 % i antal anbringelser fra juni 2013 til november Det har haft stor effekt på udgifterne til plejefamilier og opholdssteder, som er faldet fra 2013 til, jf. Figur 5. Forbruget i 2015 er særligt lavt i forhold til de øvrige år. Det skyldes for det første en ekstraordinær engangsindtægt fra Hedensted Kommune på 4,2 mio. kr. (vedr. 2013, 2014 og 2015). Det er en kompensation fra Hedensted kommune for udgifter til 3 anbragte søskende. Hvis denne indtægt ikke havde været der, så var forbruget i 2015 ca. 18,7 mio. kr.

17 Figur 4: Fordeling af børn og unge, der var i plejefamilie, opholdssted, eget værelse o.lign. i * Kilde: Anbringelsesstatistik juni 13 -november Baseret på CALIBRA data. Noter: *) døgninstitutionsanbragte er med i figuren, men er ikke med i tet for Døgninstitutionsanbragte hører under tet på funktion , som er beskrevet længere nede. Figur 5: Plejefamilier og opholdssteder m.m. (fkt og ) regnskab samt 2017 (drift, netto, 2017 p/l, i kr.)* Kilde: Dataudtræk fra OPUS pr vedr. R12, R13, R14, R15, R16 og B17, Noter: *Figuren er inklusiv statsrefusion (advokat, flygtninge, kvindekrisecenter), og det er nettoudgifter. Desuden er figuren inkl. tet til plejefamilier og netværkspleje på trods af det i er flyttet til ny funktion Det er medtaget her for at sikre konsistens i sammenligningen over år. Figuren er inkl. alt og også det der ligger i profitcenter Familierådgivning (familieplejeenheden).

18 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge På funktion 5.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge er der et på 18,7 mio. kr. og et regnskabsresultat på 18,6 mio. kr., hvilket stort set giver balance. Figur 6 viser hvordan udgifterne har fordelt sig i. Den største forebyggende udgift er økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaver inkl. 52,3,1, som udgør 35% af de forebyggende udgifter. Disse udgifter er bevillinger til specialpædagogisk dagbehandling af børn og unge som støtte til deres skolegang (dagbehandling på skoler som MIR, Søstjernen, Sputnik, Villa Musica, Grennesminde). Fast kontaktperson er den næststørste forebyggende udgift med 22 %. De 13 % rådgivning og afledte ydelser består primært af løn til de 4 skole- og daginstitutionsrådgivere. Figur 7 viser den historiske udvikling i udgifter til forebyggende foranstaltninger fra samt Der er sket en stor stigning fra 2014 til En del af stigningen skyldes, at der fra 2015 er flyttet 2,2 mio. kr. udgifter fra funktion til funktion , som er en ny gruppering oprettet til sådanne udgifter (rådgivning 11). Det drejer sig om udgifterne til skole- og daginstitutionsrådgiverne. Den øvrige stigning i 2015 er primært sket på fast kontaktperson (+1,3 mio. kr.), økonomisk støtte til forældre (+1,1 mio. kr.) og praktisk støtte i hjemmet (+0,6 mio. kr.). Faldet i udgifter fra 2015 til skyldes dels at udgiften på 1,2 mio. kr. til dialog mod vold ophørte i og der er sket et fald på ca. 1,5 mio. kr. til køb af fast kontaktperson. Figur 6: Regnskab fordeling på typer af forebyggende foranstaltninger. Kilde: OPUS, udtræk

19 Figur 7: Forebyggende foranstaltninger købt eksternt (fkt ) regnskab samt 2017 (drift; netto; 2017-p/l; i kr.).* Kilde: Dataudtræk fra OPUS pr vedr. R12, R13, R14,R15, R16 og B17. Noter: *Figuren omfatter ikke udgifter til Furesø Familiehus, men kun foranstaltninger købt eksternt hos private. Furesø Familiehus ( ) beskrives under afsnittet med Furesø Familiehus længere nede i kapitlet Døgninstitutioner for børn og unge På funktion 5.23 Døgninstitutioner for børn og unge er der et på 11,6 mio. kr. og et regnskabsresultat på 11,5, hvilket giver et mindreforbrug på 0,1 mio. kr.. Figur 8 viser, at udgifterne til anbringelser på døgninstitutioner er steget fra 2012 til 2014, men så er de faldet fra 2015 til. De var ekstraordinært høje i 2014, da der var to meget krævende børn og unge med behov for omfattende ekstraforanstaltninger, som der betales for udover opholdsprisen (f.eks. betaling for ekstra ressourcer/bemanding til den anbragte). Den ene af disse er ophørt i juli 2015, og overgået til voksen-handicap området. Det har reduceret udgiften med ca. 2 mio. kr. Derudover er en del anbringelser ophørt i løbet af 2015, da de er fyldt 18 år (2,8 mio. kr. ). Endelig er en blevet mellemkommunal, hvor en anden kommune betaler udgiften (0,7 mio. kr.). Der er sket en halvering af udgifter fra 2015 til, som skyldes et stort fald i antal døgninstitutionsanbragte jf. figur 4 ovenfor (fra 11 til 7 børn). Nogle af disse har været meget dyre og dermed givet en stor besparelse. Det ses også af figur 8, at det oprindelige 2017 til døgninstitutioner ligger fint på niveau med regnskab.

20 Figur 8: Døgninstitutioner (fkt ) regnskab samt 2017 (drift; netto; 2017-p/l; i kr.) Kilde: Dataudtræk fra OPUS pr vedr. R12, R13, R14,R15, R16 og B Sikrede døgninstitutioner for børn og unge På funktion 5.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge er der ud af et på 1,6 mio. et mindreforbrug på 0,15 mio. kr. Udgifterne til sikrede døgninstitutioner kan varierer meget i løbet af året f.eks. ved dyre varetægtsfængslinger, og det er ikke udgifter Furesø Kommune selv kan påvirke. Det er udgifter kommunerne bliver pålagt af Domstole og Kriminalforsorgen og 2015 har været år, hvor Furesø Kommune ikke har haft nogle varetægtsfængslede unge i sikret døgninstitution. Derfor er forbruget i regnskab 2014 og 2015 alene den objektive finansieringsudgift, som kommunen betaler for at have pladser til rådighed. Det kan dog ikke forventes at være sådan fremover. I har der været 1 ung i sikret døgninstitution, så derfor er udgifterne steget i ift Figur 9 viser udgiftsudviklingen fra 2012 til, hvor der ses et fald fra 2012/13 til 2014/15, men en stigning i igen. Det høje niveau i 2012 og 2013 skyldes, at der var udgifter til en række unge i sikret døgninstitution udover den objektive finansiering. Herefter har der været 2 år uden unge i sikret døgninstitution, hvorefter der har været 1 i. Derfor er det også hensigtsmæssigt at tet i 2017 er højere end regnskabsresultat, da der skal være et til kommende varetægtsfængsler af unge i sikret døgninstitution.

21 Figur 9: Sikrede Døgninstitutioner (fkt ) regnskab samt 2017 (2017-p/l; i kr.) Kilde: Dataudtræk fra OPUS pr vedr. R12, R13, R14,R15, R16 og B Forebyggende indsats for handicappede børn og unge Funktionen 5.32 vedrører genoptræning til børn og unge uden for sygehusregi samt tilbud om afløsning og aflastning til familier med handicappede børn ( 84 afløsning). Størstedelen af udgifterne er til afløsning og aflastning og ifm. genopretningen af sagerne i Familierådgivningen er en del bevillinger flyttet fra merudgiftssager (41 ) til afløsning, aflastning ( 84). Budgettet er på 6,0 mio. kr., og årets regnskabsresultat er på 6,4 mio. kr. Området har således et merforbrug på 0,4 mio. kr. Figur 10 viser udgiftsudviklingen fra 2012 til, hvor der ses en stor stigning fra 2013 til. Det skal ses i sammenhæng med faldet i udgifter på 41 (se figur 12 under nedenfor), hvor en del bevillinger er flyttet fra.

22 Figur 10: Forebyggende indsats for handicappede børn og unge - 84 afløsningsordninger (fkt ) regnskab samt 2017 (2017-p/l; i kr.) Kilde: Dataudtræk fra OPUS pr vedr. R12, R13, R14,R15,R16 og B Botilbud for personer med særlige sociale problemer (Kvindekrisecentre) Funktionen vedrører udgifter til børns ophold på et kvindekrisecenter sammen med deres mor samt til behandlingsmæssige tilbud (f.eks. familierådgivning og psykologbistand), som børnene eventuelt modtager i forbindelse med opholdet. Budgettet til børns ophold på krisecentre er på 0,3 mio. kr. og regnskabsresultatet er endt på 0,5 mio. kr., hvilket giver et merforbrug på 0,1 mio. kr. Som figur 11 viser, så er det et område, hvor udgifterne varierer meget. Der er statsrefusion på 50 procent af disse udgifter, og figuren viser nettoudgifterne. Se beskrivelse af statsrefusion nedenfor.

23 Figur 11: Kvindekrisecentre for børn og deres mor (fkt ) regnskab samt 2017 (2017-p/l; I kr.)* Kilde: Dataudtræk fra OPUS pr vedr. R12, R13, R14,R15, R16 og B17.. Noter: *) Figuren er inkl. statsrefusion, og viser nettoudgiften Behandling af stofmisbrugere Funktionen vedrører udgifter til stofmisbrugsbehandling af børn og unge. Budgettet har i været på 268 t. kr. Regnskab endte på et forbrug på 242 t. kr., hvilket giver et mindreforbrug på 26 t. kr Sociale formål På funktion Sociale formål konteres udgifter og indtægter vedrørende: 1) Merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne ( 41) 2) Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der selv passer børn med nedsat funktionsevne ( 42) 3) Udgifter i forbindelse med hjemmetræning ( 32, stk. 8) 4) Statsrefusion jf. Servicelovens 177, hvor kommunen modtager 50 pct. refusion af alle udgifter til punkt 1 og 2 ( 41+42). Udgiftstet til merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og hjemmetræning er 20,4 mio. kr. og regnskabsresultatet er 20,7 mio. kr. Dermed er der et merforbrug på 0,3 mio. kr. Det dækker over et mindreforbrug på merudgiftsydelsen og berigtigelser på 0,2 mio. kr. og et merforbrug på tabt arbejdsfortjeneste på 0,5 mio. kr. Indtægtstet til statsrefusion er -9,6 mio. kr. og regnskabsresultatet er - 9,8 mio. kr., hvilket giver merindtægter på 0,2 mio. kr. Samlet set er der et netto (drift og statsrefusion) på 10,8 mio. kr. og et netto regnskabsresultat på 10,9 mio. kr.. Figur 12 viser den historiske udvikling i udgifterne. Der har været faldende udgifter fra 2012 til 2015, hvilket primært skyldes et fald i merudgifterne. I er der sket en kraftig stigning i udgifterne, som primært skyldes stigning i udgifter til tabt arbejdsfortjeneste. Bemærk også, at hjemmetræningsudgifterne er steget relativt meget i.

24 Figur 12: Sociale formål merudgiftsydelser, tabt arbejdsfortjeneste mv. (fkt , grp. 009, 015 og 016) regnskab samt 2017 (drift; brutto; 2017-p/l; i kr.).* Kilde: Dataudtræk fra OPUS pr vedr. R2012, R2013, R2014, R2015, R16 og B2017. Note *: Figuren er baseret på dranst 1, dvs. eksklusiv alt statsrefusion Statsrefusioner Der er 50 % statsrefusion af følgende udgifter i serviceloven: sociale formål (gruppering 15 og 16) advokatudgifter kvindekrisecenter Der er 100 % statsrefusion af udgifter til flygtninge Sociale formål De sociale refusioner hører til funktion Sociale formål, som er omfattet af statsrefusion jf. Servicelovens 177 (stk. 1+2), hvor kommunen hjemtager 50 pct. refusion på udgifter vedrørende merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Indtægts er på -9,6 mio. kr. og et regnskabsresultat - 9,8 mio. kr., hvilket giver 0,2 mio. kr. flere indtægter end teret. Det skyldes, at bruttoudgifterne blev højere end teret. Advokat og kvindekrisecentre Der er 50 % refusion af udgifter til advokat og kvindekrisecentre ifølge servicelovens 177 stk. 3 og 5. Indtægtstet var i på 405 t. kr. og regnskabsresultatet på 519 t. kr., hvilket giver merindtægter på 114 t. kr. Det skyldes især en stigning på ca. 0,1 mio. kr. i udgifterne til kvindekrisecenter siden opfølgning III på grund af en ny sag som ikke var kendt ved opfølgning III. En stigning i udgifterne øger også statsfusionen tilsvarende i forhold til opfølgning III. Flygtninge Desuden er der 100 % statsrefusion af udgifter til flygtningebørn i 3 år efter datoen for opholdstilladelsen, jf. servicelovens 181, stk. 2. og bekendtgørelse nr. 789 af 25/06/2014 i kapitel 7. Hvis der er tale om uledsagede flygtningebørn, så er der refusion for anbringelser og 52 og 11 -

25 omkostninger indtil det 18. år, eller indtil deres forældre også indrejser og får asyl. Der har været en stor stigning i flygtningebørn med foranstaltninger fra 2015 til. Langt de fleste modtager forebyggende foranstaltninger. Når udgifterne til flygtninge stiger, så stiger refusionen også tilsvarende. Indtægtstet var i på 3,3 mio. kr. og regnskabsresultatet på 3,4 mio. kr. Ungeindsats år I var tet til ungeindsatsen t. kr., og regnskabsresultatet endte på t. kr.. Der er et merforbrug på 18 t. kr. i. Merforbruget skyldes, at den opsøgende ungeindsats har været intensiveret i slutningen af året med øgede lønudgifter til følge. Dette var ikke forudset ved opfølgning III. Afdelingen Ungeindsats år varetager centerets ungeindsatsopgaver. Budget er anvendt til at aflønne afdelingslederen og 2 medarbejdere samt driftsudgifter. Administrationen i Center for Børn og Voksne (Udfører delen) Budgettet anvendes til at aflønne den del af medarbejderne i afdelingen Administration i Center for Børn og Voksne, som arbejder i de decentrale institutioner i Center for Børn og Voksne (på hovedkonto 3, 4 og 5). I var tet på t. kr., og regnskabsresultatet endte på t. kr.. Der er brugt 105 t. kr. mindre end lagt i. Det skyldes en vakant periode i en af stillingerne i år, hvor der blev sparet et par måneders løn samt egen betalt ferie for den nysansatte. Dernæst har der været sygdom, som har givet sygerefusionsindtægter. Furesø Familiehus (Specialiserede indsatser for børn, unge og voksne) I var tet 10 mio. kr., og regnskabsresultatet endte på 10 mio. kr. Der er kun en minimalt merforbrug på 14 t. kr. Figur 13 viser udgiftsudviklingen i Furesø Familiehus fra 2012 til. Der er en stor stigning fra 2014 til, som skyldes to ting. For det første er centerets indsats med PMTO og DUÅ (de utrolige år) flyttet fra PPR til Familiehuset i For det andet er bemandingen i Familiehuset opnormeret i slutningen af 2015 ifm. hjemtagningen af opgaver på børneområdet.

26 Figur 13: Furesø Familiehus (fkt ) regnskab samt 2017 (drift; brutto; 2017-p/l; i kr.). Kilde: Dataudtræk fra OPUS pr vedr. R2012, R2013, R2014, R2015, R og B2017. Tilbudsvifte og evidens Budgettet bruges til aflønning af afdelingslederen. Regnskabsresultatet er 0,7 mio. kr. og er i balance med tet. Stabs- og støttefunktioner Budgettet anvendes til aflønning af to udviklingskonsulenter og en jurist samt til driftsudgifter til tværgående opgaver i centeret (såsom lederseminar, centermøder, transport- og kursus/konferencegebyrer for centerchef, driftsudgifter for de fire ansatte i stabs- og støttefunktion samt evidens og tilbudsvifte). Medarbejderne i afdelingen varetager tværgående opgaver for det samlede Center for Børn og Voksne. I var tet 2,0 mio. kr., og regnskabsresultatet endte på 2,0 mio. kr., så der er balance i tet.