Årlig afrapportering for Dommervagtsprojektet, Ungesamrådet og Retsrepræsentationen 2013

Transkript

1 Årlig afrapportering for Dommervagtsprojektet, Ungesamrådet og Retsrepræsentationen 2013 Døgnvagten juni 2014

2 Indledning... 4 Dommervagtsprojektet... 5 Om Dommervagtsprojektet... 5 Fremstillinger i Dommervagten af københavnere under 18 år... 6 Fremstillinger i Dommervagten... 6 Tabel 1: Antallet af dommervagtsfremstillinger af unge københavnere under 18 år varetægtsfængslinger og løsladelser... 6 Kønsfordeling i dommervagten... 7 Tabel 2: Antallet af unge københavnere under 18 år fremstillet i grundlovsforhør fordelt på køn... 7 Placeringer i Vestre Fængsel... 7 Tabel 3: Antallet af unge københavnere anbragt i arresthus efter grundlovsforhør... 8 Fremstillinger i dommervagten fordelt på børnefamilieenheder... 9 Tabel 4: Unge fremstillet i Dommervagten fordelt på børnefamilieenhed... 9 Varighed af varetægtsfængslinger Besøg hos børnefamilieenhederne Formål med besøgene Besøg i Tabel 5: Antal besøg fordelt på børnefamilieenhed Pilotundersøgelse om alternativer til varetægtsfængsling af unge under 18 år interview med 5 unge Undersøgelsens konklusion Alternativer og muligheden herfor Unge med relation til bandemiljøet Identifikation af de unge og støtte til at forlade miljøet Forsøgsprojekt med de beneficerede forsvarsadvokater Bemærkninger vedr. Dommervagtsprojektets ophør Ungesamrådet Om Ungesamrådet Målgruppe Målsætninger Møderne Sagerne Tabel 6 Fordeling af ungesamrådssager i Indstillingerne Tabel 7 Ungesamrådets primære indstillinger til retten

3 Tabel 8 Ungesamrådets sekundære indstillinger til retten Tabel 9 Ungesamrådets indstillinger til særvilkår i Domme Tabel 10 Dommenes udfald i 2012 og Tabel 11 Foreløbig fordeling af sanktioner i 2013-sager Indstillinger fulgt af retten Mistede sager Tabel 12 Årsager til manglende behandling på Ungesamrådet 2013: Resultater i Retsrepræsentationen Om Retsrepræsentationen Udvikling og tendenser i Retsrepræsentationen Figur 1: Andelen af sigtede/afhørt med sigtedes rettigheder kontra vidner og forurettede. 28 Antal børn og unge i Retsrepræsentationen Figur 2: Antal børn og unge i Retsrepræsentationen Børn og unge i Retsrepræsentationen fordelt på køn Figur 3: Børn og unge i Retsrepræsentationen fordelt på køn - antal Figur 4: Børn og unge i Retsrepræsentationen fordelt på køn - procent Fordeling på børnefamilieenheder Tabel 13: Antal børn og unge i Retsrepræsentationen fordelt på børnefamilieenhed Udvikling i kriminalitetens art Tabel 14: Kriminalitetens art Skærpet Indsats Skærpet Indsats fordelt på enheder i Børnefamiliecenter København Tabel 15: Antal børn og unge inkluderet i Skærpet Indsats for delt på børnefamilieenhed.. 33 Tilbagemeldinger på Skærpet Indsats i Tabel 16: Overblik over overholdelse af tidsfrister vedrørende modtagelse af note/foreløbig handleplan for børn og unge, der er inkluderet i Skærpet Indsats Resultater fra Retsrepræsentationens omorganisering Samarbejdspartnere Mere og ny viden på området En mere målrettet indsats Handleplaner og fristforlængelser Fremtidig udvikling

4 INDLEDNING Nærværende afrapportering omhandler Dommervagtsprojektet, Ungesamrådet og Retsrepræsentationen tre aktiviteter i Døgnvagten, Center for Forebyggelse og Rådgivning. Dommervagtsprojektet har eksisteret siden 2005, som et samarbejde mellem SSP og Socialforvaltningen i Københavns Kommune med det formål at styrke den fælles sociale indsats i København for unge under 18 år, som fremstilles i grundlovsforhør for at forebygge, at de unge begår ny kriminalitet. Projektet er siden blevet videreudviklet med forskellige indsatser og etablering af en vidensbank. Pr. 31. december 2013 er Dommervagtsprojektet fra centralt hold lukket ned ved udmøntningen af budget Ungesamrådet blev etableret i 2012 som et tværsektorielt samarbejde mellem de social myndigheder, anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen i Københavns Politikreds. Ungesamrådet har til formål at styrke samarbejde mellem de deltagende myndigheder og derigennem forbedre den helhedsorienterede indsats overfor den unge, der er tiltalt for alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Retsrepræsentationen blev pr. 1. januar 2013 omorganiseret. Det betyder, at Retsrepræsentationen i dag udelukkende varetages af Døgnvagten. Før da havde Døgnvagten en koordinerende rolle i dagtimerne, hvor børnefamilieenhederne på skift varetog rollen som retsrepræsentanter, mens Døgnvagten overtog denne funktion efter børnefamilieenhedernes lukketid. Formålet med denne omorganisering har været en opkvalificering af området, et styrket samarbejde med politiet og ikke mindst at sikre en kontinuitet i de unges forløb. Nedenstående afrapportering behandler de tre aktiviteter enkeltvis om end de har flere fælles berøringsflader og indsatser. Dette vil der blive redegjort for, når det er relevant. De tre aktiviteters respektive indhold gennemgås nærmere i de enkelte afsnit. Denne afrapportering vil være den sidste statusopgørelse på de aktiviteter, der lå under Dommervagtsprojektet, da projektet som nævnt ovenfor lukkes ned. Døgnvagten vil fremadrettet afrapportere på relevante aktiviteter for området omkring unge og kriminalitet, herunder Ungesamrådet og Retsrepræsentationen. Ansvarlig for udarbejdelse: Stine Skipper, dokumentations- og vidensmedarbejder Klaus Scheibye, leder Juni

5 DOMMERVAGTSPROJEKTET Om Dommervagtsprojektet Dommervagtsprojektet blev i 2005 iværksat som et samarbejde mellem SSP og Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Projektets overordnede formål var og er stadig at styrke den fælles sociale indsats i København overfor unge under 18 år, som fremstilles i grundlovsforhør i Dommervagten, for at forebygge, at de unge begår ny kriminalitet. Med en fornyet bevilling for primo 2010 til ultimo 2013, der blev godkendt i SUD d. 2. december 2009, jf. politisk beslutning ( ) 1, har Dommervagtsprojektet sat fokus på tre nye områder: Udvikling af metoder og procedurer, som sikrer, at relationen til den unge bevares, når en sag overleveres fra Døgnvagten til sagsbehandler i børnefamilieenheden samt udbygning af den konkrete støtte fra Døgnvagten til sagsbehandlerne i børnefamilieenhederne. Intensiveret kommunikation med forsvarsadvokater, politiadvokatur og dommere samt dialog med en række unge med tidligere eller nuværende kriminel adfærd for at afsøge mulighederne for at afkorte de unges ophold i varetægtssurrogat. Kortlægning og analyse af brugen af psykologiske undersøgelser som grundlag for en tilrettelæggelse af det systematiske sociale behandlingsarbejde, som sikrer, at der handles på resultatet af de psykologiske undersøgelser. Dommervagtsprojektet lukkes pr. 31. december 2013 ned. I nær tilknytning til Dommervagtsprojektet har vi Skærpet Indsats. Skærpet Indsats sikrer systematisk og insisterende opfølgning på alvorligt bekymrende henvendelser vedrørende børn og unge, der begår gentagen eller alvorlig kriminalitet. Igennem denne indsats tilbydes sagsbehandlere med unge, der fremstilles i Dommervagten, støtte i sagsarbejdet samt at deltage i et netværksmøde. Det er ultimo april 2014 blevet besluttet at nedlægge den skærpede indsats. Mere herom i afsnittet Skærpet Indsats på side 32. Ungesamrådet blev i 2012 etableret og forankret under Døgnvagten/Dommervagtsprojektet. Ungesamrådet har til formål at styrke samarbejdet mellem Københavns Kommune, Anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen og derigennem forbedre den helhedsorienterede indsats over for unge lovovertrædere, der er bosat i København. I forbindelse med nedlukningen 1 Socialudvalget, Københavns Kommune 2009: 14. Udmøntning af budget Dommervagtsprojektet ( ). 5

6 af Dommervagtsprojektet forsætter Ungesamrådet under Døgnvagten. Ungesamrådet beskrives i afsnittet Ungesamrådet på side 19. Fremstillinger i Dommervagten af københavnere under 18 år Siden sin opstart i 2005 har Dommervagtsprojektet indsamlet viden om alle dommervagtsfremstillinger af unge københavnere under 18 år i Københavns og andre politikredse. Antallet af dommervagtsfremstillinger dækker over, hvor mange dommervagtsfremstillinger, der har været af københavnerunge. Antallet af dommervagtsfremstillinger dækker ikke over unikke unge eller antallet af sigtelser for alvorlig kriminalitet, der er rejst mod københavnerunge. Der kan derfor i statistikken være unge, der er blevet fremstillet to eller flere gange. Fx kan en ung blive fremstillet for et forhold i januar og et andet i maj og derved vil den unge optræde to gange i statistikken. Tallene dækker også over tilfælde, hvor en ung eksempelvis er blevet fremstillet i Dommervagten og varetægtsfængslet in absentia, og efterfølgende, når situationen har tilladt det, er blevet fremstillet igen for samme sigtelse. Ligeledes kan en ung optræde to eller flere gange i statistikken for samme år, hvis den unge efter idømmes varetægtsfængsling, rømmer fra varetægtsfængslingen, anholdes af politiet og fremstilles på ny. Fremstillinger i Dommervagten Antallet af dommervagtsfremstillinger af københavnere under 18 år har, som nedenstående tabel viser, været relativt stabilt de seneste år 2. Der har siden 2012 været tendens til en generel stabilisering i antallet af sigtelser mod børn og unge i København. Derudover spiller særlige indsatser som intensiveret samarbejde mellem Socialforvaltningen, SSP og politi, anvendelse af hotspot-modellen etc. en rolle i stabiliseringen. Tabel 1: Antallet af dommervagtsfremstillinger af unge københavnere under 18 år varetægtsfængslinger og løsladelser Nøgletal Antal fremstillinger i Dommervagten af københavnere under 18 år heraf varetægtsfængslinger % % % % % - heraf løsladelser 3 3 % % % % 10 9 % 2 Tallene i tabel 1 er med forholdsvis små ændringer sat op imod hinanden og en procentsats på udsvingene vil af samme grund virke relativ høj. Der skal derfor udvises forsigtighed og tages forbehold i forhold til at udlede generelle tendenser om antallet af kriminelle handlinger og om kriminalitetsbilledet generelt baseret udelukkende på dette talmateriale. 6

7 Udover en generel stabilisering, der også afspejles i Dommervagtsprojektets tal, viser ovenstående tabel, at der er sket et relativt stort fald i antallet af løsladelser umiddelbart efter grundlovsforhør. Dette kan bl.a. skyldes, at man fra politiets side ikke ønsker, at efterforskningen bliver påvirket, og man derfor vælger at påberåbe sig retsplejelovens 762 stk. 1, nr. 3, som handler om, at de sigtede ikke må kunne påvirke sagens efterforskning. Dette er bl.a. også medvirkende til, at de unge sidder forholdsvis længe varetægtsfængslet 3. Derudover er der tale om en del gengangere i grundlovsforhør, og det er derfor sandsynligt, at de unge bliver varetægtsfængslet på et gentagelseskriterium. Kønsfordeling i dommervagten Nedenstående tabel viser, hvordan fordelingen på piger og drenge kommer til udtryk i Dommervagtsprojektet. Tabel 2: Antallet af unge københavnere under 18 år fremstillet i grundlovsforhør fordelt på køn Nøgletal Antal fremstillinger i Dommervagten af københavnere under 18 år heraf drenge % % % % % - heraf piger 3 3 % 6 4 % % 0 0 % 1 1 % Det er ikke muligt at udlede generelle tendenser ud af ovenstående tabel, da variablerne er for lave hertil. Tallene giver os dog et øjebliksbillede for de enkelte år og viser en relativ stabilitet. Det, der ligner et større udsving i 2011, dækker over, at en enkelt pige blev fremstillet flere gange. Hvis vi renser tallene for dette, ligger procentsatsen nærmere de 6 %. Dermed udlignes forskellen væsentligt. Placeringer i Vestre Fængsel I 2010 skete der er markant fald i antallet af unge, der efter en fremstilling i grundlovsforhør blev placeret i Vestre Fængsel. I 2011 var der yderligere et fald og i det samme gælder for 2012, hvorefter der svagt tegner sig en stabilisering. 3 Ifølge Døgnvagtens oplysninger sidder de unge varetægtsfængslet i gennemsnit ca. 60 dage. 7

8 Tabel 3: Antallet af unge københavnere anbragt i arresthus efter grundlovsforhør Nøgletal Antal fremstillinger i Dommervagten af københavnere under 18 år heraf umiddelbart anbragt i Vestre eller anden arrest 85 % 43 % 5 % 5 % 1 % I 2013 er kun en enkelt ung blevet placeret i et arresthus umiddelbart efter en varetægtsfængsling. Dette skete på baggrund af den unges eget ønske om at blive placeret i Vestre Fængsel frem for i varetægtssurrogat på en sikret institution. Det er den unges ret at ønske arresthus frem for surrogatinstitution, da varetægtssurrogater kun kan anvendes med samtykke fra sigtede 4. Da den unge 14 dage efter skulle fristforlænges, ønskede denne dog at komme på en sikret institution. Udover ovenstående eksempel har Døgnvagten i tre andre tilfælde oplevet, at unge københavnere har siddet varetægtsfængslet i et arresthus frem for i surrogat. En af disse unge er i første omgang blevet placeret på surrogatinstitution, men har efterfølgende ønsket at ophæve surrogatet. En anden er blevet vurderet for farlig til at være på en sikret institution, mens den sidste unge blev arresteret og anbragt i et arresthus for at sikre, at han ville dukke op til en vidneafhøring ved et retsmøde. Hvis blikket rettes mod tallene fra 2011 og 2012, hvor der fra de foregående år er et stort fald i andelen, kan dette forklares med en stigning i antallet af pladser på surrogatinstitutionerne 5. Samtidig var der et fald i det samlede antal unge varetægtsfængslede københavnere, og dette tilsammen har gjort, at der ikke længere er det samme behov for sikrede pladser. Når enkelte unge stadig ind imellem placeres i Vestre Fængsel kan det som nævnt ovenfor skyldes, at den unge ikke samtykker til at komme på sikret institution. Derudover kan det skyldes, at en ung tilbageholdes i 3 x 24 timer sådanne tilbageholdelser effektueres primært i et arresthus af hensyn til efterforskningen. Nogle tilfælde viser, at det kan være svært at finde en sikret institution, der matcher den unge, hvis den unge fx er meget udadreagerende. Til slut skal Døgnvagten gøre opmærksom på, at der i 2013 har været en stigende tendens til, at udenlandske unge, der er blevet varetægtsfængslet, har haft en så uhensigtsmæssig og farlig adfærd, at de ikke har kunnet rummes på de sikrede institutioner og derfor er endt i Vestre Fængsel. Døgnvagten vil i den kommende tid følge op på, om denne tendens forsætter, og om det evt. kræver særlige tiltag. 4 Jf. Rigsadvokatens meddelelse 4/2007 afsnit 3 s Jf. evt. Årlig afrapportering for Dommervagtsprojektet 2012 s

9 Det er Dommervagtsprojektets opfattelse, at der forsat bør være opmærksomhed på længden af de unges varetægtsfængslinger, jf. endvidere afsnittet: Pilotundersøgelse om alternativer til varetægtsfængsling af unge under 18 år interview med 5 unge. Fremstillinger i dommervagten fordelt på børnefamilieenheder Der er, som tallene viser, stor forskel på hvor mange unge, der fremstilles i grundlovsforhør fra de forskellige børnefamilieenheder. Tallene viser også, at antallet af unge fra de respektive børnefamilieenheder varierer meget fra år til år. Tabel 4: Unge fremstillet i Dommervagten fordelt på børnefamilieenhed Unge fremstillet i Dommervagten fordelt på børnefamilieenhed Nørrebro Brønshøj-Husum-Vanløse Amager Vest Amager Øst Valby Bispebjerg Vesterbro Kgs. Enghave City-Østerbro - City - Østerbro Handicapcenter I alt Udsvingene på bydele kan sandsynligvis forklares ud fra de forskellige socioøkonomiske forhold, der gør sig gældende i de københavnske bydele. Udsvingene i antallet af fremstillede unge i den enkelte børnefamilieenhed kan skyldes flere faktorer. Det kan eksempelvis skyldes, at en eller flere unge med meget kriminel adfærd i en periode er væk fra området, fx hvis den unge afsoner en dom i sikret regi eller sted udenfor København. Derved kan tallet for den pågældende børnefamilieenhed falde. Det kan også skyldes en enkelt kriminel handling med flere gerningsmænd fra samme område, hvilket vil medføre en umiddelbar stigning. 9

10 Varighed af varetægtsfængslinger Dommervagtsprojektet har løbende over de sidste fire år arbejdet med at kortlægge, hvordan det kan blive muligt at nedsætte længden af varetægtsfængslingerne blandt de unge under 18 år (jf. handleplanens pkt. 2), senest i tæt samarbejde med Ungesamrådet. Med øje for at nyere forskning klart viser, at en varetægtsfængsling meget sjældent har en gavnlig effekt på de unges risikoadfærd, er det et meget vigtigt indsatsområde. Fx viser en landsdækkende undersøgelse, at 82 % af de unge, der har siddet varetægtsfængslet på en sikret institution, har begået en eller anden form for kriminalitet efter deres udslusning 6. Det er ikke muligt, ud fra dette tal at konkludere, at det er opholdet på en sikret institution, der øger risikoen for recidiv, men det viser om ikke andet, at et sådan ophold i hvert fald ikke sænker risikoen for tilbagefald til kriminalitet. Dommervagtsprojektet har i hhv og 2010 afholdt to større konference med deltagelse at såvel sagsbehandlere, pædagoger fra de sikrede institutioner, SSP-medarbejdere, dommere, politi, Kriminalforsorgen, gadeplansmedarbejdere etc. Fokus var her på alternativer til varetægtssurrogat, der således skulle hjælpe med at afkorte de unges tid på de sikrede institutioner og i stedet hurtigst muligt få lagt en plan for, hvordan de unge kan bevare den dagligdag, der omhandler skole og/eller beskæftigelse og andre positive aktiviteter, der hører til i normalsamfundet, samtidig med at der tages hensyn til politiets efterforskning, retsfølelse osv. Konferencerne var med til at starte en positiv dialog på tværs af instanser og bekræftede, at der er mange aktører, der har en interesse i området. I 2013 har Dommervagtsprojektet sammen med Ungesamrådet opstartet samarbejder med nogle unge og disses sagsbehandlere for at afprøve konkrete forslag til alternativer til varetægtssurrogater. Det har givet værdifulde erfaringer, som i 2014 forventes bragt videre i et formelt organiseret pilotprojekt med relevante samarbejdspartnere, herunder anklagemyndigheden. Grundet Dommervagtsprojektet ophør vil projektet fremover være forankret i Retsrepræsentationen og Ungesamrådet på Døgnvagten. Besøg hos børnefamilieenhederne 2013 Som en udbygning af den konkrete støtte til sagsbehandlerne i Børnefamiliecenter København og for at sikre en god overlevering af relationen til den unge, har Dommervagtsprojektet i 2013 som i de foregående år besøgt Københavns Kommunes otte børnefamilieenheder og Handicapcentrets børnefamilieenhed på skift samt ved akut opstået behov. Som noget nyt har der ved møderne i 2013 også deltaget en medarbejder fra Retsrepræsentationensområdet i Døgnvagten. Ved disse 6 Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (2010): Dansk kvalitetsmodel på det sociale område - det sociale indikatorprogram for sikrede institutioner. Landsrapport s

11 besøg bliver der ydet konsulentbistand i enkeltsager, socialfaglig sparring på generelle problemstillinger og undervisning, ligesom der gives en orientering om nye tiltag og den seneste udvikling på området. Formål med besøgene Formålet med de planlagte besøg er at følge op på særligt bekymrende sager om unge, der har begået kriminalitet, i tilknytning til Dommervagtsprojektet og Skærpede Indsats. Ligeledes assisteres sagsbehandlerne i det omfang, de måtte ønske det. Heri ligger, at hver børnefamilieenhed har mulighed for at drøfte udvalgte problematiske sager om kriminalitetstruede unge. Dermed kan sagsbehandlere og ledere i børnefamilieenhederne i BFCK trække på den ekspertise, der ligger i Dommervagtsprojektet. De planlagte besøg tjener desuden det formål, at der bliver sat ansigt på Dommervagtsprojektets medarbejdere og på andre medarbejdere fra Retsrepræsentationensområdet. Det er Dommervagtsprojektets erfaring fra tidligere, at dette er med til at opkvalificere en løbende kontakt mellem den enkelte sagsbehandler i børnefamilieenheden og Dommervagtsprojektet og Retsrepræsentationen. Besøgene anvendes derudover også til at indhente oplysninger om de enkelte unges retslige forløb samt viden om hvilke domme, de unge har fået. Denne vidensopsamling sikrer, at Dommervagtsprojektet hele tiden har haft en opdateret viden om retspraksis og udviklingen på området. På baggrund af denne viden kvalificeredes Dommervagtsprojektet til at kunne udvikle sagsbehandlingen i børnefamilieenhederne gennem en grundig tilrettelæggelse af relevante emner for faglig sparring i såvel enkeltsager som i undervisning. Udover disse planlagte besøg og de mere akutte mødeaktiviteter i relation til konsulentbistand, finder der en kontinuerlig, opsøgende kontakt sted fra medarbejderne i børnefamilieenhederne til Dommervagtsprojektet, hvor sagsbehandlerne opsøger den ekspertise, projektet besidder. Denne kontakt foregår oftest telefonisk eller via mailkorrespondance. Besøg i 2013 I 2013 har de planlagte besøg udover den generelle sparring samt bistand til enkeltsager i særlig høj grad blevet brugt til at udbrede kendskabet til nye funktioner samt have fokus på erfaringsopsamling og vidensdeling. I foråret havde Dommervagtprojektet fokus på at præsentere Døgnvagtens nye Retsrepræsentationenskoordinator. Retsrepræsentationenskoordinatoren blev ansat i en nyoprettet stilling pr. 1. januar 2013, da Retsrepræsentationensområdet blev omorganiseret. Denne omorganisering betød, at al repræsentation ved afhøringer, grundlovsforhør og 11

12 fristforlængelser nu varetages af Døgnvagten. Tidligere blev denne funktion i dagtimerne varetaget af repræsentanter fra de forskellige børnefamilieenheder på skift. I efterårets besøgsrunde deltog en medarbejder fra Dommervagtsprojektet sammen med Ungesamrådets koordinator for at udbrede erfaringer fra Ungesamrådets første års tid. Ungesamrådet og Retsrepræsentationens omorganisering og konsekvenserne heraf vil blive gennemgået nærmere i deres respektive afsnit på hhv. s. 19 og s. 27 fortløbende. Nedenfor ses de foregående års besøg i antal. Der er stor forskel på antallet af besøg i de enkelte børnefamilieenheder. Denne forskel afspejler børnefamilieenhedernes forskellige behov for faglig sparring. Dommervagtsprojektet oplever at forskellige faktorer indvirker på dette. Dels at der er forskel på, hvor mange unge fra de respektive børnefamilieenheder, der fremstilles i Dommervagten eller kommer i Skærpet Indsats. Og dels at børnefamilieenhederne organisatorisk er opbygget meget forskelligt, hvilket betyder, at der er forskellige behov for Dommervagtsprojektets understøttende funktion. Tabel 5: Antal besøg fordelt på børnefamilieenhed Besøg fordelt på børnefamilieenhed Nørrebro Brønshøj-Husum-Vanløse Amager Vest Amager - Øst Valby Bispebjerg City-Østerbro Vesterbro-Kgs. Enghave Handicapcenter København Besøg i alt Pilotundersøgelse om alternativer til varetægtsfængsling af unge under 18 år interview med 5 unge Dommervagtsprojektet har i en interviewundersøgelse talt med fem unge med relation til det kriminelle miljø. Formålet med denne undersøgelse er, at der på længere sigt skal foretages en dyberegående undersøgelse af hvilke alternativer til varetægtsfængsling, der ud fra de unges synspunkt vil være formålstjenesteligt at arbejde for i relation til at afkorte varetægtsperioden og erstatte den med sociale tilbud. Interviewundersøgelsen er et led i en afsøgning af mulighederne for at afkorte de unges ophold i varetægtssurrogat mest muligt (jf. ovenstående handleplan for ). Ved at nedbringe den periode, hvor den unge sidder varetægtsfængslet, kan vi sikre, at de unge hurtigst muligt kan 12

13 komme tilbage til en normal skolegang til det nærmiljø, som de skal fungere i efter endt ophold på en sikret institution. Dommervagtsprojektet har søgt at opfylde dette mål ad flere forskellige veje, herunder konferencer for relevante fagfolk, øget samarbejde med politiadvokaturet og Foreningen af beneficerede forsvarsadvokater i København, en analyse af forskellige muligheder for at opstille alternativer til varetægtssurrogat og altså også gennem den her beskrevne interviewundersøgelse. Med Dommervagtsprojektets placering i Døgnvagten, hvor de socialfaglige medarbejdere spiller en central rolle i Retsrepræsentationen og i arbejdet med udsatte unge i Københavns Kommune, har det været naturligt for Dommervagtsprojektet at udarbejde denne interviewundersøgelse sammen med det socialfaglige personale og dermed drage nytte af deres store socialfaglige viden og erfaring. I undersøgelsen deltog i alt fem unge, der på interviewtidspunktet alle sad på den sikrede institution Sønderbro, én anbragt i en pædagogisk observation, de fire som varetægtsfængslede. De unge var alle mellem 15 og 18 år. Om end det havde ønskværdigt med en mere repræsentativ gruppe af respondenter til undersøgelsen, er det Dommervagtsprojektet opfattelse, at denne undersøgelse uden tvivl kan være med til at sætte fokus på de områder, hvor Københavns Kommune med særlig fordel kan ændre praksis. Undersøgelsens konklusion Igennem de unges livsfortællinger fandt Dommervagtsprojektet ud af: - at det er meget vanskeligt for et ungt menneske at navigere i en varetægtssituation, når de må gå i uvisheden om, hvornår varetægtsfængslingen ophører og en ny, ukendt situation vil indtræde - at indespærring forværrer en situation, der er opstået, fordi den unge i forvejen er udsat - at kommunen kan sætte ind tidligere en tilfældet er i disse fortællinger, hvor kriminaliteten eskalerer allerede fra 10 og 13 års alderen Trods undersøgelsens snævre datagrundlag er det sikkert, at de unge samstemmigt giver udtryk for, at de sikrede institutioner kun sjældent er at foretrække. Ikke bare fordi de unge i undersøgelsen er blevet frihedsberøvet, men ud fra deres refleksioner om, hvad det har betydet for dem på sigt i forhold til mistet skolegang, muligheder for fremtiden etc. Af konkrete eksempler fortæller de, at det værste er, at de ikke kan se deres familier, at det er svært at være omgivet af de samme få mennesker hele tiden, og at der er for mange regler, hvilket er med til at gøre hverdagen svær. Der, hvor den sikrede institution har noget at tilbyde, er de tilfælde, hvor relationen mellem den unge og pædagogen lykkes. Der er pædagogerne med de unges ord guld værd. 13

14 Alternativer og muligheden herfor De adspurgte unge har umiddelbart svært ved selv at finde alternativer til den sikrede institution. De er særligt opmærksomme på, at en varetægtsfængsling handler om, at der er andre mennesker, som man ikke må have kontakt med (vidner og andre mulige gerningsmænd). I dialogen kom der dog flere forslag frem fra de unge. Et af de forslag, som de selv fremkom med, er behandlingsforløb. Et behandlingsforløb, hvor man undersøger bevæggrunden for at begå kriminalitet og starter evt. behandling. Denne unge skulle have mulighed for at forsætte sin behandling efter løsladelse eller under evt. afsoning. Et andet forslag fra de unge er, at man kunne anvende intensive kontaktpersonforløb til at sikre den unges adfærd under en varetægtsfængsling, herunder sørge for, at den unge ikke truer vidner eller begår kriminalitet. Et tredje forslag fra de unge var, at man ved god opførsel kunne lempe lidt på kravene til de unge under varetægtsfængslingen og dermed give færre indskrænkelser i forhold til det normale liv. Det kunne give mere variation i hverdagen og ville hjælpe de unge til også at kunne håndtere almensamfundet, når de på et tidspunkt bliver løsladt hertil. De unge mener ikke, at et ophold i et sommerhus, en hytte eller lignende lyder særligt attraktivt. Det kan måske være bedre end et ophold på en sikret institution, men det vil samtidig afskærme og ekskludere den unge på samme måde som de negative konsekvenser, de unge selv fremhæver som værende det værste ved at være varetægtsfængslet. Når vi i undersøgelsen talte med de unge om specifikke alternativer, så vi, at de unge i høj grad er i stand til at reflektere over mulige konsekvenser/risici ved forskellige alternativer. Der var i interviewene en god dialog om de alternativer, og de unge har her i høj grad belyst de mulige faldgruber (risikoen for at stikke af, muligheden for at true vidner etc.) Det har bekræftet Dommervagtsprojektet i, at det kunne være interessant at lave en dyberegående undersøgelse, hvor en mere repræsentativ gruppe af unge og gerne nogle ældre unge, der er kommet lidt på afstand af kriminalitet og/eller deres ophold på en sikret institution, kunne bidrage med at lave en mere udtømmende liste af mulige alternativer. Det skal afsluttende bemærkes, at en videre undersøgelse skal tage højde for de mange eksterne faktorer, der spiller ind på, hvorvidt det vil være muligt at opstille alternativer. Der er mange interessenter og andre forhold, herunder fx lovgivning, retsfølelse, kendskab til andre myndigheders handlemuligheder, som der skal tages højde for. Trods Dommervagtsprojektet ophør vil Døgnvagten stadig have opmærksomhed på alternativer til varetægtssurrogat. Dette vil ske i et samarbejde mellem Retsrepræsentationen og Ungesamrådet. 14

15 Yderligere oplysninger og hele undersøgelsen kan rekvireres ved at kontakte Døgnvagten. Unge med relation til bandemiljøet Dommervagtsprojektet har en veludbygget vidensbank efter dets 8-årige virke. Det har givet projektet det bedst mulige grundlag for at identificere nye problemstillinger på området for unge og kriminalitet. I 2013 har et punkt været altoverskyggende, nemlig at flere og flere unge under 18 år, som begik eller var udsat for kriminelle handlinger, havde relation til bandemiljøet. Siden januar 2013 er en bande, der kalder sig Loyal To Familia (også kendt som LTF), blevet mere og mere fremtrædende i København. Banden består ifølge flere politikilder af en gruppe unge, der er blevet rekrutteret fra bandemiljøet ved Blågårds Plads på Nørrebro og af medlemmer fra indvandregrupperinger i Skovlunde, Kokkedal og Tingbjerg. Døgnvagten har i kraft af Retsrepræsentationen gentagne gange oplevet, at afhøringer og grundlovsforhør drejer sig om unge fra LTF, både som gerningsmænd og som forurettede. På en enkelt måned har Dommervagtsprojektet kendskab til 9 unge, der er blevet fremstillet i grundlovsforhør, og som havde direkte relation til LTF. Det er dog ikke kun LTF, der har fat i de unge under 18 år. Også andre bander gør sig gældende. Dommervagtsprojektet og Døgnvagten har i perioden fra medio april 2013 til primo oktober 2013 truffet i alt 42 unge med klar tilknytning til bandemiljøet. Deres tilknytning er meget forskelligartet, både i art og grad. F.eks. er mere end 20 af disse unge blevet fremstillet i grundlovsforhør for bl.a. vold, legemsbeskadigelse, manddrab og overtrædelse af våbenloven, mens mere end 10 er blevet afhørt af politiet for f.eks. besiddelse og salg af stoffer eller for grov kriminalitet, der ville have medført et grundlovsforhør, hvis den unge havde været over 15 år. Én er kommet i Døgnvagten, da han ikke kunne færdes på Nørrebro og var bange for at gå hjem. Flere står vagt i Jægersborggade, hvor der foregår handel med euforiserende stoffer. 9 ud af de i alt 42 unge betegnes som soldater i en gruppering i Valby og har været indkaldt som vidner i en sag vedrørende samme bandes lederfigur. Derudover må det nødvendigvis formodes, at der findes et større, ukendt antal unge, som ikke overfor Døgnvagtens retsrepræsentanter har udtalt et tilhørsforhold til bandemiljøet. Til sammenligning har Dommervagtsprojektet tidligere registreret ca. 5 unge under 18 år med banderelation om året. Identifikation af de unge og støtte til at forlade miljøet På baggrund af ovenstående udvikling er det Dommervagtsprojektets klare vurdering, at der er behov for en særlig indsats, der kan hjælpe disse unge ud af bandemiljøet så tidligt som muligt. Det er endvidere Dommervagtsprojektets vurdering, at denne indsats bør iværksættes hurtigst muligt. 15

16 Dommervagtsprojektet har derfor i 2013 udarbejdet en projektbeskrivelse af, hvordan en sådan indsats kunne udformes. Dommervagtsprojektet ser løsning som en særlig indsats rette mod unge under 18 år med relation til bandemiljøet, der kan bryde fødekæden og stoppe tilstrømningen af unge til bandemiljøet. Indsatsen skal: - hjælpe unge med relation til bandemiljøer med at lægge afstand til disse ved at skabe attraktive alternativer til gaden og bandemiljøet med fokus på uddannelse og job og derved forebygge (yderligere) bandekriminalitet og brobygge til samfundet - stoppe tilstrømningen og til bandernes rekrutteringsmaskine - oplyse professionelle i Københavns Kommune om grupperings- og bandeproblematikker, så der bliver taget hånd om problemerne og ageret i forhold til disse - give Socialforvaltningen adgang til opdateret, specifik viden om disse unge og deres behov. Konkret skal indsatsen indeholde: 1) en identificerende og vidensindsamlende funktion til udvikling og opkvalificering af det socialfaglige arbejde 2) en rådgivningsfunktion rettet mod de unge, deres netværk og deres sagsbehandlere 3) konkret visitation og planlægning af et program, der hjælper den unge i at lægge afstand til de negative miljøer. Projektbeskrivelsen blev i efteråret 2013 indgivet til Socialforvaltningens centrale kontor for drift og udvikling til yderligere afklaring og godkendelse. Der er pt. endnu ikke kommet endeligt svar på henvendelsen, men det skal her påpeges, at det stadig er Dommervagtsprojektets opfattelse, at Socialforvaltningen hurtigst muligt bør iværksætte en indsats rette mod disse unge. Forsøgsprojekt med de beneficerede forsvarsadvokater I januar 2012 indledte Dommervagtsprojektet i samarbejde med Døgnvagten et forsøgsprojekt med Foreningen af Beneficerede Forsvarsadvokater i København, hvor unge under 18 år bliver tilbudt en vederlagsfri telefonisk samtale med den beskikkede forsvarsadvokat, der har vagten i Dommervagten dagen efter. Baggrund for forsøget var, at såvel Døgnvagten som de beskikkede advokater oplevede, at kun meget få unge valgte at have en advokat tilstede, når de blev afhørt af politiet, sammenlignet med voksne, der blev afhørt. Forsøget går i sin enkelhed ud på, at den unge tilbydes af Døgnvagten en vederlagsfri telefonisk samtale sted. Den unge vil under samtalen have mulighed for at drøfte sagen og sine rettigheder og muligheder, herunder om den unge ønsker at have en advokat tilstede under afhøringen. Opkaldet er som nævnt gratis, men ønsker den unge, at advokaten skal deltage ved afhøringen skal den unge orienteres om, at der vil være en udgift forbundet med advokatens tilstedeværelse ved afhøringen, hvis den unge senere findes skyldig i det kriminelle forhold. 16

17 Retsrepræsentantens rolle er, udover at tilbyde den unge opkaldet, at ringe op for den unge, så det sikres, at det er advokaten, som den unge taler med. Retsrepræsentanten tager ikke stilling til, hvorvidt den unge skal tale med den beskikkede advokat, men er udelukkende formidler af tilbud og kontakt. Forsøgsprojektet løb i første omgang i tre måneder, hvorefter det blev evalueret i samarbejde med formanden for Foreningen af Beneficerede Forsvarsadvokater i København, Anders Boelskifte. Ved denne evaluering blev det besluttet at forsætte forsøget året ud med enkelte ændringer i målgruppen for forsøget. Målgruppen har herefter været unge mellem 15 og 17 år, hvor mindst ét af nedenstående forhold har gjort sig gældende: Afhøringen, hvor der er formodning om, at den unge skal fremstilles i Dommervagten Vold eller andre fysiske overgreb Røveri/gaderøveri Hærværk med betydeligt erstatningsansvar til følge Alvorlig økonomisk kriminalitet I december 2012 gennemførtes anden evaluering af forsøget, og dette viste, at der var sket en stigning i antallet af unge, der tog imod tilbuddet om et opkald til en advokat. I første projektperiode tog 8 % imod tilbuddet, men samme tal i anden periode var steget til 30 %. Det blev med disse gode erfaringer in mente besluttet at forsætte projektet i 2013 og sideløbende foretage en evaluering, der omfattede både de unge, retsrepræsentanter fra Døgnvagten, de beskikkede forsvarsadvokater og politiet. Ud fra denne evaluering er det ligeledes Døgnvagtens opfattelse, at forsøget har været med til at styrke de unges rettigheder. Dog kan vi med fordel sætte ind andre steder, fx gennem oplysningskampagner, til forebyggelse af, at de unge havner hos politiet. Døgnvagten ser det som en succes, at ca. hver tredje ung har taget imod tilbuddet om råd og vejledning af en forsvarsadvokat. Dog bør der arbejdes videre på, at stadig flere unge fremover tager imod tilbuddet. Det er Døgnvagtens og Dommervagtsprojektets opfattelse, at forsøget skal forsætte, da den samlede vurdering er, at de ca. 30 % af de unge, der har taget i mod tilbuddet, er blevet hjulpet i forhold til deres sag, mens de resterendes sag ikke er blevet påvirket af forsøget i sagens videre forløb. Døgnvagten vil derfor i samarbejde med Foreningen af Beneficerede Forsvarsadvokater i København forsat give alle unge, der skal afhøres for grov kriminalitet mulighed for et vederlagsfrit opkald til en forsvarsadvokat. I relation til ovenstående skal det bemærkes, at der er fokus på lignende tiltag i internationale sammenhænge. Fx arbejder EU-kommissionen på et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets 17

18 direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager, der blandt andet indeholder forslag om retskrav på advokatbistand 7. Yderligere oplysninger om forsøget og evaluering heraf kan ske ved kontakt til Døgnvagten. BEMÆRKNINGER VEDR. DOMMERVAGTSPROJEKTETS OPHØR Dommervagtsprojektet har som nævnt ovenfor observeret et stigende antal unge med relation til bandemiljøet. Ligeledes har vi fremsat et forslag til en mulig løsning. Uanset hvilken løsning, Socialforvaltningen måtte vælge, er det her ved Dommervagtsprojektet afslutning vigtigt at påpege, at det er et alvorligt problem, som forvaltningen må handle på. Afslutningsvis skal det nævnes, at det er Dommervagtsprojektets opfattelse, at projektet i høj grad har indfriet de mål, der blev opstillet i hhv og omhandler en umiddelbar støtte til sagsbehandlere, der har at gøre med unge, der varetægtsfængsles. Dog har vi ved projektets nedlukning ved udgangen af 2013 og i perioden frem til denne afrapporterings afslutning oplevet et forsat stort behov for socialfaglig bistand til sagsbehandlere, der arbejder med disse komplekse sager, ligesom at der stadig er stor efterspørgsel på den vidensindsamling, som projektet har bidraget med såvel internt i forvaltningen som eksternt til samarbejdspartnere efter en fortløbende udvikling af en stor statistikbank. Derfor er Dommervagtsprojektets afsluttende bemærkning en henstilling til, at man i Socialforvaltningen sørger for at etablere en funktion, der kan varetage disse behov og indsamle den specialiserede viden, som er nødvendig for en tilstrækkelig udvikling af kommunens tilbud til de unge, der begår alvorlig kriminalitet. Ungesamrådet er som kort nævnt ovenfor forankret under Dommervagtsprojektet og Døgnvagten. Ungesamrådets drift og funktion vil ikke blive påvirket af Dommervagtsprojektets nedlukning. Jf. endvidere afsnittet om Ungesamråd på næstkommende side. 7 Orienterende debat vedr. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager, interinstitutionel sag 2013/0408 (COD), 24. februar 2014: 18

19 UNGESAMRÅDET Om Ungesamrådet Ungesamrådet er et tværsektorielt samarbejdsforum mellem de sociale myndigheder, Anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen i Københavns Politikreds. Ungesamrådet har til formål at styrke samarbejdet mellem de deltagende myndigheder og derigennem forbedre den helhedsorienterede indsats over for unge, der er tiltalt for alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Ungesamrådet i Københavns Politikreds blev i juni 2012 etableret som et samarbejde mellem Københavns Kommune, Anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen i København. I starten af 2013 indtrådte politikredsens øvrige tre kommuner Frederiksberg, Tårnby og Dragør formelt i samarbejdet. Ungesamrådets hovedopgave er at udarbejde indstillinger til domstolen. Målgruppe Målgruppen for Ungesamrådet i København er de unge, der sigtes for kriminalitet og fremstilles i grundlovsforhør i Dommervagten. Der er både tale om de unge, der varetægtsfængsles og de unge, der løslades, men hvor sigtelsen er opretholdt. Den unge og forældrene skal give samtykke til udveksling af oplysninger, før sagen kan behandles i Ungesamrådet. Målsætninger Ungesamrådet har to overordnede målsætninger: At sikre, at den unge modtager de bedst mulige vilkår i forbindelse med en dom. Med de bedst mulige vilkår forstås en helhedsorienteret indsats, der tager højde for særlige behov hos den unge og sigter mod at forebygge yderligere kriminalitet. At effektivisere og dermed afkorte sagsbehandlingstiden i perioden fra den unge fremstilles i grundlovsforhør, til der afsiges dom i sagen. Møderne Ungesamrådet i København mødes fast den første og den tredje torsdag i måneden. I 2013 er mødetidspunktet udvidet med halvanden time, så der nu er mulighed for at behandle op til seks sager på et samråd. Udvidelsen skyldes, at samrådet i foråret 2013 oplevede kapacitetsproblemer. På møderne drøfter den unges sagsbehandler og de faste repræsentanter i samrådet, hvordan den unges behov bedst muligt kan imødekommes i forbindelse med en eventuel dom. Herefter bliver der i fællesskab udformet en indstilling til domstolen. I indstillingen peges der på en eller flere sanktionsmuligheder som oftest i kombination med sociale foranstaltninger der vil kunne imødekomme disse behov og forebygge yderligere kriminalitet. 19

20 Sagerne Ungesamrådet har i 2013 afholdt 23 møder og behandlet 74 sager. Seks sager er blevet behandlet to gange, hvilket betyder, at der i alt er behandlet 68 unikke sager 8. Tabellen nedenfor viser fordelingen af unikke sager 9 på kommune/børnefamilieenhed. Tabel 6 Fordeling af ungesamrådssager i 2013 Kommune/ børnefamilieenhed Nørrebro 16 Amager Vest 9 Bispebjerg 9 Amager Øst 7 Valby 7 Vesterbro 6 City Østerbro 6 Brønshøj Husum Vanløse 4 Frederiksberg 4 I alt 68 Antal De sociale myndigheder har i samtlige sager udarbejdet en skriftlig udtalelse om den unges personlige forhold og forslag til evt. foranstaltninger i forbindelse med en evt. dom. I ca. 80 % af sagerne er der desuden udarbejdet en personundersøgelse med henblik på samfundstjeneste. De sociale myndigheders udtalelse og Kriminalforsorgens personundersøgelse danner grundlag for Ungesamrådets drøftelse og sendes med til retten som bilag til samrådets anbefaling. I ca. 90 % af sagerne har den unge været anbragt i varetægtssurrogat på en sikret eller en særligt sikret institution for børn og unge, og i ca. halvdelen af disse sager er den unge er fortsat anbragt i surrogat på det tidspunkt, hvor sagen behandles i Ungesamrådet. Der er udarbejdet en psykologisk 8 Der er forskellige årsager til, at en sag er blevet genbehandlet. I to tilfælde er en sag blevet genbehandlet, da Ungesamrådet anbefalede retten at indhente en mentalundersøgelse forud for stillingtagen til endelig dom. Da mentalundersøgelsen forelå, blev sagen genbehandlet med henblik på at vurdere sanktionsvalg. I en enkelt sag fremkom der efter afholdelsen af det første samråd nye oplysninger om den unge, der blev vurderet at have væsentlig indflydelse på indstillingen. Sagen blev derfor genbehandlet og en ny indstilling blev sendt til retten. I en anden sag måtte behandlingen af sagen udsættes til et senere møde, da der ikke forelå tilstrækkeligt med oplysninger til, at Ungesamrådet kunne nå til enighed. Endelig blev en enkelt sag genbehandlet, da Ungesamrådet ved den første behandling af sagen ikke havde forholdt sig til, om den unge var egnet til en ungdomssanktion. En enkelt sag er blevet genbehandlet i 2014 og figurerer således ikke som afsluttet i de efterfølgende beregninger. 9 Når der i det følgende refereres til unikke sager henvises der til Ungesamrådets endelige indstilling. 20

21 screening i 55 % af de sager, hvor den unge er eller har været anbragt i varetægtssurrogat på en sikret institution 10. De unge, der har fået deres sag behandlet på Ungesamrådet, er i gennemsnit tiltalt for 3,2 kriminelle forhold. Der er primært tale om et eller flere forhold af røveri (62 % af sagerne), kvalificeret vold (30 % af sagerne) og/eller indbrud (22 % af sagerne). Ca. 15 % af de unge er desuden tiltalt for overtrædelse af enten våbenloven eller våbenbekendtgørelsen. Indstillingerne Ungesamrådets indstillinger udarbejdes på selve mødet. I indstillingen anbefaler Ungesamrådet en given sanktion, som står mål med den kriminalitet den unge er tiltalt for og som tager højde for de sociale forhold, som kendetegner den unges situation, samt eventuelle problemstillinger knyttet til fx misbrug og psykisk helbred. Indstillingen består af en primær indstilling og en eller flere sekundære indstillinger. Den primære indstilling vil altid pege på den foranstaltning, der anses for mest formålstjenstlig. Der peges i udgangspunktet på den mindst indgribende foranstaltning. En sekundær indstilling forholder sig til en situation, hvor retten vurderer, at der i forbindelse med helt eller delvist betingede domme er behov for en mere indgribende foranstaltning fx samfundstjeneste. Tabel 7 illustrerer fordelingen af Ungesamrådets primære indstillinger. Tabel 7 Ungesamrådets primære indstillinger til retten 2013 Ungesamrådets indstilling Antal Andel Vilkår om foranstaltninger efter Servicelovens ,1 % Vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen 8 10,8 % Ungdomssanktion 5 6,8 % Vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen. 4 5,4 % Udarbejdelse af mentalundersøgelse 4 5,4 % Udsættelse af beslutning 3 4,1 % Almindelig straf 3 4,1 % Ungesamrådet var ikke enige om konklusion 2 2,7 % Vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen samt foranstaltninger efter Servicelovens ,7 % I alt % 10 I henhold til bekendtgørelsen om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, 33 stk. 1-4, er det lovpligtigt, at alle børn og unge på sikrede og særligt sikrede afdelinger, der ikke allerede har fået foretaget en psykiatrisk udredning skal tilbydes en psykologisk screening med henblik på at beskrive og præcisere den unges vanskeligheder og behov for støtte, samt belyse behovet for yderligere udredning. 21

22 Tabellen viser, at Ungesamrådet i størstedelen af sagerne anbefaler, at den unge idømmes en hel eller delvist betinget dom med vilkår om foranstaltninger efter Servicelovens 52. Dette skyldes sandsynligvis, at der i langt de fleste sager allerede er iværksat forebyggende foranstaltninger eller at der i forbindelse med varetægtsfængslingen er igangsat en børnefaglig undersøgelse, der peger på et behov for støtte. I ca. 10 % af sagerne har samrådet indstillet til, at Kriminalforsorgen skal varetage tilsynet i hele tilsynsperioden. Dette vil ofte være i sager, hvor den unge snart fylder 18 år. Der indstilles kun i mindre grad til ungdomssanktion og samfundstjeneste. I tre sager, har samrådet vurderet, at den unge ikke var egnet til foranstaltninger efter Servicelovens 52, ungdomssanktion, samfundstjeneste eller vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen noterer Ungesamrådet. Her har samrådet vurderet, at der ikke kunne peges på mindre indgribende foranstaltninger end almindelig straf. I langt de fleste sager udarbejdes en sekundær indstilling. Tabel 8 illustrerer fordelingen af Ungesamrådets sekundære indstillinger. Tabel 8 Ungesamrådets sekundære indstillinger til retten 2013 Ungesamrådets indstilling Antal Andel Vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen 1 1,4 % Vilkår om samfundstjeneste 8 10,8 % Vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen og foranstaltninger efter Servicelovens ,2 % Ikke relevant 35 47,3 % I alt % I tilknytning til Ungesamrådets primære og sekundære indstilling til dom, er der i 17 % af de unikke sager knyttet en anbefaling om særvilkår til en helt eller delvis betinget dom. Tabel 9 Ungesamrådets indstillinger til særvilkår i Særvilkår Vilkår om behandling for misbrug af alkohol 1 Vilkår om behandling for misbrug af euforiserende stoffer 8 Vilkår om psykiatrisk behandling 1 Vilkår om psykiatrisk udredning 1 Vilkår om udarbejdelse af psykologisk udredning 1 I alt 12 Antal 22

23 De tre tabeller ovenfor viser, at Ungesamrådet i 2013 både har anbefalet foranstaltningstyper hos de sociale myndigheder og Kriminalforsorgen. Særligt i forhold til de sekundære indstillinger ses det, at der anbefales en kombination af henholdsvis samfundstjeneste og foranstaltninger efter Servicelovens 52. Dette imødekommer et af Ungesamrådets formål, som netop er at sikre en helhedsorienteret indsats. Dette gøres ved at udvide tilbudsviften i forbindelse med domme til unge under 18 år, fordi det bliver muligt at indstille til tilbud såvel kommunalt regi som i regi af Kriminalforsorgens regi, samt en kombination af begge. Det er bemærkelsesværdigt, at Ungesamrådet som hovedregel anbefaler en eller anden form for foranstaltning. I 2013 har samrådet således ikke på noget tidspunkt indstillet til en hel eller delvis betinget dom uden vilkår. Domme Ved afrapporteringstidspunktet medio marts 2014 har Døgnvagten modtaget tilbagemeldinger om endelig dom i 100 % af de unikke sager, der har været behandlet på Ungesamrådet i 2012 og 82 % af de unikke sager, der har været behandlet på Ungesamrådet i Tallene fra 2013 skal derfor anvendes med varsomhed, da der ikke er tale om endelige tal 12. Nedenstående tabel viser fordelingen af domme, hvor den unge er kendt hhv. skyldig og uskyldig i anklageskriftets hovedforhold. Tabel 10 Dommenes udfald i 2012 og 2013 Dommens udfald Kendt skyldig i hovedforholdet 8 80 % 50 89,3 % Frifundet for hovedforholdet 2 20 % 6 10,7 % I alt % % I de 50 sager fra 2013, hvor den unge er blevet kendt skyldig i hovedforholdet fordeler sanktionerne sig således: Tabel 11 Foreløbig fordeling af sanktioner i 2013-sager Sanktion Antal Andel Betinget fængselsstraf % Kombinationsdom (betinget og ubetinget fængselsstraf) % Ubetinget fængselsstraf 8 16 % 11 De øvrige 18 % sager, hvor der mangler tilbagemelding, dækker primært over sager, der er anket og sager, der endnu ikke har været for retten. 12 Der er dog tale om så forholdsvis stor en andel af afgjorte sager, at de tendenser der vises nedenfor, må forventes at danne et nogenlunde korrekt billede af, hvordan den endelige fordeling af domme må forventes at falde ud. 23

24 Ungdomssanktion 3 6 % I alt % Som det fremgår af tabellen bliver langt de fleste sager, hvor den unge kendes skyldig i hovedforholdet, afgjort med helt eller delvist betingede domme. Samlet set udgør denne gruppe afgørelser 78 % af de samlede sanktioner. Det er værd at bemærke, at hver fjerde sag afgøres med en ren betinget dom på trods af, at den unge i langt størstedelen af sagerne har været varetægtsfængslet i en kortere eller længere periode. Retten har i samtlige afgørelser knyttet et eller flere vilkår til de helt eller delvist betingede domme. I 82 % af afgørelserne er der tale om, at den unge skal undergive sig foranstaltninger efter Servicelovens 52, i ca. 49 % af sagerne skal den unge i tilsyn af Kriminalforsorgen og i ca. 10 % af sagerne er den unge desuden idømt særvilkår om behandling for henholdsvis misbrug af euforiserende stoffer og alkohol. Indstillinger fulgt af retten Ses der på de sager, hvor den unge blev kendt skyldig i hovedforholdet blev Ungesamrådets indstillinger i 2012 fulgt helt eller delvist i 6 ud af 8 sager, svarende til 75 % af sagerne 13. I de to sager, hvor Ungesamrådets indstilling ikke blev fulgt, blev den unge idømt en ren ubetinget fængselsstraf. I 2013 er indstillingerne indtil videre blevet fulgt helt eller delvist i 42 ud af 48 sager 14, svarende til 87 % af sagerne 15. I de tilfælde, hvor Ungesamrådets indstilling ikke er blevet fulgt skyldes det i fem ud af de seks sager, at den unge har fået en ren ubetinget fængselsstraf. Mistede sager Ungesamrådet har i 2013 behandlet 63,6 % af de sager, hvor den unge er i målgruppen 16. Nedenstående tabel viser årsagerne til, at de øvrige sager ikke er blevet behandlet. Tabel 12 Årsager til manglende behandling på Ungesamrådet 2013: Årsag Antal Andel Ikke muligt at behandle sagen på Ungesamråd inden retsmøde 13 33,3 % Manglende samtykke 13 33,3 % 13 Det skal her pointeres, at der er tale om en meget lille datamængde, hvorfor fortolkning skal ske med varsomhed. 14 N=48, da en sag hvor Ungesamrådet ikke er nået til enighed, samt en sag hvor varetægtsfængslingslængden udgjorde den samlede straf er frasorteret. 15 Ved et konfidensniveau på 95 % ligger andelen hvor indstillingen er blevet fulgt indenfor et interval på 82 % til 93 %. 16 Sager i målgruppen er sager, hvor der er faldet dom i Sager, hvor den unge er fyldt 18 år inden domsfældelse, hvor den unge er fraflyttet kommunen eller hvor der er sket påtalefrafald er ikke medregnet. 24

25 Kapacitetsproblemer i Ungesamrådet 6 15,4 % Børnefamilieenheden vurderer, at sagen ikke skal på samråd 5 12,8 % Manglende viden om den unge 1 2,6 % Ungesamrådet har ikke haft kendskab til sagen 1 2,6 % I alt % Som det fremgår af tabellen er de to hyppigste årsager til, at en sag ikke er blevet behandlet på Ungesamrådet, at den unge/forældrene ikke ønsker at give samtykke eller at det ikke har været muligt at behandle sagen inden retsmødet. Der kan være forskellige årsager til, at det ikke er muligt at behandle en sag inden retsmødet. I nogle sager skyldes det, at sagen bliver berammet under en måned efter varetægtsfængslingens start. Her ligger anklageskriftet typisk først færdigt et par dage før retsmødet, hvorfor sagen ikke kan nå at blive behandlet på Ungesamrådet, som kun afholder møder to gange om måneden. Ofte er en del af årsagen dog, at samtykket til at behandle sagen i Ungesamrådet først indhentes, når anklageskriftet er klar. Dette forsinker processen og betyder ofte, at samtykket ikke når at ligge klar, før sagen har været for retten. Døgnvagten har løbende dialog med børnefamilieenhederne i forhold til at sikre, at flest mulige sager bliver behandlet på Ungesamrådet. Ud over løbende opfølgning i sagerne, rykkere for samtykke m.m. er der i ultimo 2013 primo 2014 foretaget besøg i alle enheder, hvor der bl.a. er blevet sat fokus på vigtigheden af, at samtykket indhente tidligt i processen og på de udfordringer sagsbehandlerne oplever i forhold til at få de unge til at sige ja til, at sagen kan behandles på Ungesamrådet. Tabel 12 viser ligeledes, at seks sager ikke er blevet behandlet grundet kapacitetsproblemer i Ungesamrådet. I foråret 2013 opstod der kapacitetsproblemer i Ungesamrådet, hvilket betød, at det ikke var muligt at nå at behandle alle sager inden retsmøderne. Kapacitetsproblemerne var en konsekvens af, at mange sager blev afgjort hurtigt efter varetægtsfængslingen og at Ungesamrådet på daværende tidspunkt kun havde mulighed for at behandle 8 sagerne om måneden. For at imødekomme problemet blev det den 4. april 2013 på et samarbejdsmøde med Anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen besluttet at udvide Ungesamrådets møder med halvanden time og dermed øge den månedlige kapacitet til 14 sager om måneden. Siden udvidelsen af mødetiden har Ungesamrådet ikke oplevet kapacitetsproblemer. I fem tilfælde, har Børnefamilieenheden vurderet, at en sag ikke skulle behandles på Ungesamrådet. I to af disse sager er begrundelsen, at Ungesamrådet inden for det sidste halve år har behandlet den unges sag i forbindelse med en tidligere tiltale. I de øvrige sager skyldes det, at Børnefamilieenheden i forskellig grad har haft samarbejdsvanskeligheder med den unge og forældrene som bl.a. har vanskeliggjort at der kunne indhentes samtykke. 25

26 Resultater i 2013 Udover driftsopgaver i form af udarbejdelse af indstillinger til retten har Ungesamrådet i 2013 haft en række udviklingsopgaver og opnået en følgende resultater. Ungesamrådet har i 2013 haft fokus på styrke samarbejdet med de øvrige kommuner i Københavns Politikreds og sikre implementering af Ungesamrådet i disse kommuner. Der er starten af 2013 blevet indgået samarbejdsaftaler med Frederiksberg Kommune, Tårnby Kommune og Dragør Kommune. Aftalerne betyder, at de tre kommuner siden marts 2013 haft mulighed for at indbringe sager for Ungesamrådet. Siden oktober 2013 har de tre kommuner desuden deltaget i Ungesamrådets samarbejdsforum, hvor samtlige deltagende myndigheder i Ungesamrådet mødes fire gange årligt for at styrke samarbejdet omkring unge under 18 år, der begår alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Ungesamrådets sekretariat har i 2013 fortsat arbejdet på at udbrede kendskabet til samrådet både internt i forvaltningen og til eksterne samarbejdspartnere. Som et led i denne indsats og for at sikre at stadig flere potentielle ungesamrådssager behandles er der i 2013 og starten af 2014 foretaget besøg i samtlige ungegrupper i børnefamilieenhederne. Ungesamrådets sekretariat har desuden indledt samarbejde med Domstolsstyrelsen omkring uddannelsen af byretsdommere i sager vedr. unge under 18 år. Formålet med uddannelsen er at opkvalificere dommerne til i højere grad at være opmærksom på barnets perspektiv i sager med mindreårige. Ungesamrådets forretningsorden er blevet revideret så det nu fremgår tydeligt at samrådet udelukkende behandler sager vedr. sanktionsvalg i straffesager. Det ligger således ikke længere i Ungesamrådets formål at behandle sager vedr. varetægtsfængslinger. For at sikre et fortsat fokus på disse sager arbejder Døgnvagten på etableringen af et pilotprojekt, der har til hensigt synliggøre Socialforvaltningens tilbud i retten og dermed arbejde for, at de unge hurtigere løslades fra varetægtsfængsling. Døgnvagten har som led i dette arbejde gennemført et mindre forsøg i slutningen af 2013, hvor der ved fire fristforlængelser blev fremlagt handleplaner, som beskrev hvad Socialforvaltningen ville stille op, hvis den unge blev løsladt, jf. afsnit Handleplaner og fristforlængelser på s

27 RETSREPRÆSENTATIONEN Om Retsrepræsentationen Pr. 1. januar 2013 blev Retsrepræsentationen samlet i Døgnvagten 17. Dette skete som en opkvalificering af området med fokus på at sikre kontinuitet overfor de unge samt at samle ekspertise og viden. Indtil 2013 er Retsrepræsentationen i dagtimerne blevet på varetaget på skift af de otte børnefamilieenheder under Børnefamiliecenter København, mens Døgnvagten koordinerede indsatsen og sendte de enkelte retsrepræsentanter ud til afhøringerne. I aften- og nattetimerne varetog Døgnvagten den samlede indsats. Med den nye organisering ligger alt Retsrepræsentationen i Døgnvagten, dog undtaget repræsentation hvor den unge skal dom/tiltalefrafald samt ved vidner og forurettede i retsmøder 18. Det betyder, at: - Døgnvagten deltager i alle politiafhøringer i Københavns Kommune af børn og unge under 18 år, uanset om barnet/den unge afhøres som sigtet, forurettet eller vidne. - Døgnvagten deltager ved alle dommervagtsfremstillinger og fristforlængelser Alle unge, der afhøres af politiet tilbydes en samtale i Døgnvagten umiddelbart efter afhøringen. - Den unges forældre tilbydes en samtale enten i Døgnvagten eller i hjemmet indenfor tre dage efter afhøringen. - Der udfærdiges en grundig underretning til den unges sagsbehandler med vægt på de sociale forhold omkring den unge, ligesom den unges og familiens holdninger til, hvordan den unge bedst hjælpes, inddrages. - Døgnvagten kan tilbyde særlig støtte til kriseprægede unge og forældre. - Døgnvagten kan rådgive om forløb i retssystemet. - Døgnvagten har etableret et udvidet samarbejde med børnefamilieenhederne omkring arbejdet med de unge kriminelle og kriminalitetstruede unge. 17 Kommunens bistand til børn og unge i forbindelse med uden- og indenretlig afhøring er beskrevet i bekendtgørelsen af samme navn, jf. BEK nr. 79 af 04/02/1998. Københavns Kommune er sammen med Københavns Politi gået skridtet videre og har indgået en aftale om, at de sociale myndigheder informeres om alle kriminelle for hold, der vedrører børn og unge under 18 år. 18 Argumentet for, at det er den unges sagsbehandler, der møder op ved domsafsigelse/tiltalefrafald, er naturligvis, at det er den unges sagsbehandler, der kender den unge bedst og derfor er bedst udrustet til at uddybe spørgsmål fra dommeren, har udarbejdet udtalelse, kan foreslå sociale foranstaltninger og ikke mindst fordi den unge på denne måde møder et kendt ansigt, der kan være med til at skabe tryghed. 19 I særlige tilfælde kan den unges sagsbehandler deltage ved dommervagtsfremstillinger og/eller fristforlængelser, hvis sagsbehandlere ønsker dette. 27

28 - Døgnvagtens medarbejdere kan efter behov deltage i møder mellem den unge, den unges familie og den unges sagsbehandler. Døgnvagten ansatte pr. 1. januar 2013 en retskoordinator til i samarbejde med de socialfaglige medarbejdere på Døgnvagten at varetage ovenstående opgaver. Retskoordinatoren har tillige med ovenstående som opgave at være tovholder på udviklingsopgaver og identificering af komplekse problemstillinger på området. Udvikling og tendenser i Retsrepræsentationen I nedenstående afsnit vil udviklingen og interessante tendenser for Retsrepræsentationen blive præsenteret. Døgnvagten har siden 2005 indsamlet data på Retsrepræsentationensområdet. I det omfang, det er relevant, vil vi inddrage tal tilbage fra I andre henseender vil vi forholde til nyere data, da omstruktureringer, lovændringer og andre eksterne faktorer er medvirkende til, at tallene ikke er sammenlignelige. Tallene nedenfor dækker over alle de børn og unge, som med Døgnvagtens kendskab har været i kontakt med politiet og indeholder både sigtede, vidner og forurettede, medmindre andet er angivet. Bemærk: Tallene, der præsenteres nedenfor, er baseret på data fra afhøringer, dommervagtsfremstillinger, fristforlængelser og retsmøder. De dækker over sigtede/afhørt med sigtedes rettigheder, forurettede og vidner. Det skal endvidere bemærkes, at tallene dækker over gengangere. Det vil fremadrettet være muligt at rense for disse faktorer. Når Døgnvagten alligevel vælger at bruge tallene til at vise en udvikling i den nuværende form, skyldes det, at andelen af sigtede/afhørt med sigtedes rettigheder kontra vidner og forurettede er gennemgående stabil, jf. figur 1. Figur 1: Andelen af sigtede/afhørt med sigtedes rettigheder kontra vidner og forurettede Afhørt som sigtet eller med sigtedes rettigheder % 27% 24% 24% 28

29 Antal børn og unge i Retsrepræsentationen Som nedenstående tabel viser, er andelen af unge, der afhøres begår kriminalitet nedadgående, og har været det i flere år. Døgnvagtens tal viser, at ungdomskriminaliteten i København er faldet over en ni-årig periode. Figur 2: Antal børn og unge i Retsrepræsentationen Antal børn og unge i retsrepræsentationen Antal børn og unge i retsrepræsentationen At andelen af unge, der begår kriminalitet, er faldende gælder ikke kun unge i København, men på landsplan. Den nyligt udkomne rapport Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet fra Justitsministeriet understreger dette faktum med en fremstilling af et forholdsvist konstant fald siden Børn og unge i Retsrepræsentationen fordelt på køn Tabellen nedenfor viser, at faldet i unge, der afhøres for kriminalitet er gældende uanset de unges køn. Figur 3: Børn og unge i Retsrepræsentationen fordelt på køn - antal Børn og unge i retsrepæsentationen fordelt på køn Drenge Piger 20 Justitsministeriets Forskningskontor: Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet , marts

30 Samtidig med at tallene viser os, at faldet gælder både piger og drenge, viser de også, at der er et forholdsvis konstant sammenhæng mellem hvor stor en andel af det samlede antal børn og unge, der er drenge henholdsvis piger, jf. figur 3. Figur 4: Børn og unge i Retsrepræsentationen fordelt på køn - procent Børn og unge i retsrepræsentationen fordelt på køn % Piger Drenge Fordeling på børnefamilieenheder Tallene i tabellen nedenfor tjener flere formål. For det første kan de være med til at give et overordnet indtryk af, om der er steder i København, hvor man bør være mere opmærksom på ungdomskriminalitet end andre. For det andet tjener de som formål at give den enkelte børnefamilieenhed et indtryk af, hvor udviklingen i et givent lokalområde er. Derudover er tallene med til at indikere om der er andre problemstillinger, som fx uledsagede unge, som Retsrepræsentationen bør have fokus på. Tabel 13: Antal børn og unge i Retsrepræsentationen fordelt på børnefamilieenhed Børnefamilieenhed*) City-Østerbro Nørrebro Vesterbro Valby Brønshøj-Husum-Vanløse Amager Vest Amager Øst Bispebjerg Handicapcenter Udenbys Ikke fast ophold I alt