Rådet traf på rådsmøde 4. februar 2011 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Transkript

1 Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i uddannelse og læring. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet 8. februar 2013 behandlet masteruddannelsen i uddannelse og læring. Rådet traf på rådsmøde 4. februar 2011 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Akkrediteringsrådet finder, at kriterium 3 om uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte samt kriterium 4 om uddannelsens struktur og tilrettelæggelse er delvist tilfredsstillende opfyldt: Kriterium 3: Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Kriterium 4: Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsens faglige progression er uklar, ligesom det er uklart, hvorvidt uddannelsens læringsmål understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Endelig bemærker Akkrediteringsrådet, at uddannelsens prøveformer kun i nogen grad understøtter centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringsrådet finder desuden, at kriterium 5 om løbende kvalitetssikring af uddannelsen er ikke tilfredsstillende opfyldt: Kriterium 5: I kriterium 5 er der foretaget en vurdering af den løbende interne kvalitetssikring af uddannelsen. I denne vurdering er der både sket en vurdering af universitetets overordnede kvalitetssikringssystem samt af kvalitetssikringen af den konkrete uddannelse, herunder hvordan den indgår i universitetets overordnede kvalitetssikringssystem. Akkrediteringsrådet 20. februar 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/ Akkrediteringsrådet bemærker konkret: - at universitetets system for kvalitetssikring ikke lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Det vurderes, at universitetet ikke har en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer, ansvarsfordeling og standarder. Derudover er procedurer vedrørende sikring af ressourcer kun delvist beskrevet, og for to yderligere krav i universitetets udviklingskontrakt er der ikke beskrevet procedurer og ansvarsfordeling - at uddannelsen i kun nogen grad er integreret i universitetets kvalitetssikringspraksisser, at uddannelsesledelsen i kun nogen grad indsamler relevant information om uddannelsen samt at der følges op på identificerede problemer. Side 1/3

2 I har haft en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold og har inden udlø- forhold. bet af dennee frist indsendt dokumentation for ændringer af ovenståendee ACE Denmark har udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport på baggrund af jeres dokumentation og vurderinger, foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Rapporten er vedlagt. Rådet har på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans r og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 2 og Vejledning til ansøgningg om akudgave, kreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, marts ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACEE Denmark Akkrediteringsrådets godkendelse Uddannelsen blev 3. marts 2011 godkendt på baggrund af rådets betinget positive akkreditering og Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse af 24.februar 2011 vedrørende takst, titel, uddannelsens normerede studietid samt eventuel fastsættelse af maksimumramme, jf. universitetslovens 3, stk Da uddannelsen fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, godkendes den for den resterende turnusperiode. Akkrediteringen er gældende til og med 31. marts 2017, jf. 7, stk. 2 i akkredite- ringsloven. I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på aceden- mark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregåendee uddannelser (akkrediterings- og kvalitet loven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven) Side 2/ 3

3 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Side 3/3

4 l Masteruddannelse i uddannelse og læring Roskilde Universitet Genakkreditering opfølgning på betinget positiv akkreditering

5 Genakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i Indstilling Masteruddannelsens kompetenceprofil Masteruddannelsens struktur Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring

7 Indledning Den supplerende akkrediteringsrapport danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse, der tidligere har opnået en betinget positiv akkreditering. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. I rapporten behandles alene de kriterier og vurderingspunkter, som var udslagsgivende for Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af den supplerende akkrediteringsrapport, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Den supplerende akkrediteringsrapport har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. version 1. marts Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Et resumé af vurderingerne fra indstillingen om betinget positiv akkreditering - Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelsen om betinget positiv akkreditering - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for humaniora Forskning inden for voksenuddannelse, læring og pædagogik Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for voksenuddannelse og læring Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for pædagogik og uddannelse Akkrediteringspanelet består af: Kernefaglige eksperter Sven Andersson, Institutionen för beteendevetenskap och lärande, Linköping Universitet Sven Andersson er professor i pædagogik ved Linköpings Universitet, Linköping, Sverige. Han er uddannet speciallærer ved Stockholms Lärarhögskola (1969), kandidat i pædagogik (1985) og ph.d. ved Linköpings Universitet (1994). Han er i øjeblikket ansat som professor ved afdelingen for voksenlæring, Linköpings Universitet med undervisning inden for pædagogik, forskeruddannelse og vejledning af ph.d.-studerende. Hans undervisning og forskningsområde er relateret til læring i de videregående uddannelser, IKT- læring i forskellige sammenhænge og komparative studier af børns hverdagsoplevelser. Sven Andersson har erfaring som faglig ekspert i akkreditering af danske uddannelser, bl.a. i forbindelse med akkrediteringen af Master i grundskolepædagogik. Sven Andersson var også panelmedlem i akkrediteringen i Peter Maassen, Pedagogisk forskningsinstitutt, Oslo Universitetet Peter Maassen er professor i videregående uddannelser, viceleder for Institut for Uddannelsesforskning, Fakultetet for Uddannelse, Oslo Universitet, Norge. Tidligere har han været leder for Center for Higher Education Policy Studies (CHEPS), Twente Universitet, Nederlandene. På Oslo Universitet leder Peter Maassen en forskningsgruppe ved navn Higher Education: Institutional dynamics and Knowledge cultures (HEIK). Han har været involveret i mange internationale undersøgelser, heriblandt en evaluering af RDI s rolle i finsk polyteknik (2012), en undersøgelse af den Danske Universitetsreform (2009) og medlem af den norske 2007 Regeringskommission for videregående uddannelse (Stjernø komissionen). Peter Maassen er i øjeblikket leder af et flerårigt forskningsprojekt om Horizontal governance and learning dynamics in higher education, støttet af det Norske Forskningsråd (NRC). Han er også medansvarlig for et NRC støttet forskningsprojekt om European Flagship Universities: balancing academic excellence and socio-economic relevance. Sammen med Nico Cloete (CHET) er Peter Maassen ansvarlig for et flerårigt forskningsprojekt om Universities and economic development in Africa. Han er redaktør på den videnskabelige bogserie: Higher Education Dynamics (Springer), medlem af flere tidsskriftsredaktioner, og han har skrevet og medredigeret mere end 200 internationale udgivelser. Aftagerrepræsentant Lis Madsen, Uddannelsesleder på Professionshøjskolen UCC, Læreruddannelsen Zahle Lis Madsen er uddannet cand.mag i dansk og religion (1989) og er MPA (Master of public administration) (2011). Hun er uddannelsesleder ved UCC, Læreruddannelsen Zahle med særligt ansvar for pædagogisk udvikling. Lis Madsen har været udlånt til Undervisningsministeriet i i forbindelse med evaluering af Læreruddannelsen. Hun har tidligere deltaget i akkrediteringspaneler, bl.a. i forbindelse med akkrediteringen af Master i grundskolepædagogik. Endelig har hun siddet i en række arbejdsgrupper og følgegrupper 5

9 mv. nedsat af Undervisningsministeriet. Hun sidder pt. i følgegruppen for pædagoguddannelsen og i ekspertgruppen vedr. ny læreruddannelse. Lis Madsen var også panelmedlem ved akkrediteringen i Studerende Jonas Caben Iversen, cand.mag. i læring og forandringsprocesser og bachelor i politik & administration, Aalborg Universitet Igennem sin studietid har Jonas Caben Iversen været aktiv i studienævn og Akademiske Råd på både det Samfundsvidenskabelige og Humanistiske fakultet. Derudover har han arbejdet for de studerendes vilkår lokalt, regionalt og nationalt. I løbet af kandidatuddannelsen har han specialiseret sig i Co-Creation indenfor den offentlige sektor. Jonas Caben Iversen er i dag ansat som fritidskonsulent i Ringkøbing-Skjern Kommune. Jonas Caben Iversen var også panelmedlem ved akkrediteringen i Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 29. juni 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 16. juni 2012 supplerende dokumentation modtaget ang. universitetets kvalitetssikringssystem 28. september 2012 supplerende dokumentation modtaget ang. - kursusevaluering - læringsmål for masterprojektet - undervisningsdeltagelse 30. november 2012 supplerende dokumentation modtaget ang. universitetet kvalitetssikringssystem 7. december 2012 supplerende dokumentation modtaget ang. universitetets kvalitetssikringssystem Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 18. september 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 14. december 2012 Høringssvar modtaget 8. januar 2013 Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsens prøveformer kun i nogen grad understøttede læringsmålene i de fagelementer der udprøves. I vurderingen lagde panelet vægt på, at der benyttes en skriftlig prøveform til at udprøve mundtlige færdigheder, at det ikke fremgår tydeligt, hvilke konkrete krav der stilles til prøveformen tilfredsstillende deltagelse, og at det ikke fremgår tydeligt, hvordan den enkelte studerende bedømmes i forhold til prøveformen tilfredsstillende deltagelse. Vurderingerne er ændret fordi universitetet har redegjort for, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og prøveformer, og at underviserne har mulighed for at bedømme den enkelte studerende i prøveformen tilfredsstillende deltagelse. 6

10 Universitetet oplyser desuden, at de konkrete krav til prøveformen tilfredsstillende deltagelse bliver ekspliciteret i de udfyldende bestemmelser til studieordningen. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 4 på den baggrund er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Sagsbehandling afsluttet 24. januar 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 8. februar 2013 Bemærkninger Opfølgningen sker på baggrund af vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. version, 1. marts 2010 og Akkrediteringsrådets afgørelse af 4. februar Der er i forbindelse med opfølgningen på Akkrediteringsrådets afgørelse gennemført et besøg på Roskilde Universitet, hvor akkrediteringspanelet holdt møde med uddannelsens studieledelse. 7

11 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i 2011 Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelse om betinget positiv akkreditering i 2011 Vedrørende kriterium 3, vurderingspunkt 3.2.1: Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Vedrørende kriterium 4, vurderingspunkt 4.1.2: Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsens faglige progression er uklar, ligesom det er uklart, hvorvidt uddannelsens læringsmål understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Vedrørende kriterium 4, vurderingspunkt 4.1.3: Endelig bemærker Akkrediteringsrådet, at uddannelsens prøveformer kun i nogen grad understøtter centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Vedrørende kriterium 5, vurderingspunkt 5.1.1: Akkrediteringsrådet bemærker konkret, at universitetets system for kvalitetssikring ikke lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Det vurderes, at universitetet ikke har en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer, ansvarsfordeling og standarder. Derudover er procedurerne vedrørende sikring af ressourcer kun delvist beskrevet, og for to yderligere krav i universitetets udviklingskontrakt er der ikke beskrevet procedurer og ansvarsfordeling. Vedrørende kriterium 5, vurderingspunkt 5.1.2: Akkrediteringsrådet bemærker konkret, at uddannelsen i kun nogen grad er integreret i universitetets kvalitetssikringspraksisser, at uddannelsesledelsen i kun nogen grad indsamler relevant information om uddannelsen samt at der følges op på identificerede problemer. 8

12 Indstilling 2012 Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Master i uddannelse og læring på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af, om universitetet har gennemført tiltag, der retter op på de problemer, der var udslagsgivende for den betinget positive akkreditering i Det er således vurderet, om uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i resten af akkrediteringsperioden. Det udslagsgivende for den betinget positive akkreditering var, at universitetets kvalitetssikringssystem ikke levede op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Panelet lagde særligt vægt på, at universitetet ikke havde en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer, ansvarsfordeling og standarder. Derudover var uddannelsen kun i nogen grad integreret i universitetets kvalitetssikringspraksisser og uddannelsesledelsen indsamlede kun i nogen grad relevant information om uddannelsen. Panelet vægtede her den manglende implementering af uddannelseslederrapporter på uddannelsen. Universitetet har siden 2011 udviklet det overordnede kvalitetssikringssystem, så det beskrevne nu lever op til de europæiske standarder for kvalitetssikring. Derudover er brugen af uddannelseslederrapporter blevet implementeret, så de udmønter institutionens kvalitetssikringssystem. Det betyder, at uddannelsen udmønter institutionens kvalitetssikringssystem, og at uddannelsesledelsen løbende indsamler og anvender information om uddannelsen. Universitetet har derfor rettet op på det vigtigste af problempunkterne fra den tidligere akkreditering. I forbindelse med den betinget positive akkreditering blev det også vurderet, at uddannelsens faglige progression var uklar. Det blev ligeledes vurderet som værende uklart, hvorvidt uddannelsens læringsmål understøttede uddannelsens kompetenceprofil. Panelet lagde i vurderingen vægt på, at de studerende kun skulle skrive to overordnede projekter i løbet af studiets to år. Det gjorde progressionen uklar. Derudover var hhv. fagelementernes læringsmål og vurderingskriterierne til udprøvning af projekteksamen, formuleret på forskellige niveauer. Det gjorde sammenhængen mellem kompetenceprofil og læringsmål uklar. Universitetet har siden 2011 gennemført en revision af studieordningen. Uddannelsesforløbet består nu af fire moduler på hver 15 ECTS-point, hvor der tidligere var to moduler på hver 30 ECTS-point. Det betyder, at der både er formuleret nye læringsmål på de enkelte fagelementer, og at uddannelsen har fået nye prøveformer. Universitetet har derfor også rettet op disse problempunkter. I 2011 understøttede uddannelsens prøveformer kun i nogen grad centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil, fordi der kun var to udprøvninger i løbet af studiet. Universitetet har sidenhen etableret nye prøveformer for de enkelte moduler på uddannelsen. Da universitetet samlet set har rettet op på de punkter, der var udslagsgivende for den betinget positive akkreditering, indstilles uddannelsen til positiv akkreditering. 9

13 Masteruddannelsens kompetenceprofil Universitetet har formuleret en ny kompetenceprofil: - Kender og forstår centrale begreber om samfund, hverdag og læring - Kender, forstår og kan anvende centrale teoretiske begreber om den lærende (deltagere, elever, studerende, kolleger, medarbejdere) som aktører og subjekter - Kender, forstår og kan anvende teorier om sammenhænge mellem samfundsmæssige strukturer og historie, social kontekst, social interaktion og læreprocesser - Har kendskab til de danske uddannelsers historie og til institutionaliserede uddannelses- og læringssammenhænge i det moderne danske samfunds forskellige sektorer - Har et overordnet kendskab til forskellige sociale og kulturelle grupper i det moderne danske samfund - Forstår og kan anvende centrale teoretiske begreber om sammenhænge mellem samfundsmæssige strukturer, institutioner/kulturer og læring - Kender, forstår og kan diskutere (mundtligt såvel som skriftligt) teorier og begreber om sammenhænge mellem det sociale, det kulturelle og det subjektive - Har kendskab til kvantitative metoder i undersøgelser og forskning af forandring og læring i institutioner, organisationer og virksomheder - Kan anvende metoderne observation og interview til at producere skriftligt empirisk materiale og kan analysere dette materiale som led i en forskningsbaseret kvalitativ undersøgelse af læring - Forstår og kan diskutere forskellige videnskabsteorier/metodologier og metoder i empirisk forskning og undersøgelse/udredning af uddannelse og læring - Kan reflektere over egne forforståelser, erkendelsesinteresser og subjektivitet i undersøgelser, evalueringer og andet videnskabende arbejde og kan forholde dette til subjektivitet og identitet i professionelt arbejde - Kan tilrettelægge undervisnings-, lærings- og udviklingsforløb og forandringsprocesser i institutioner, organisationer og virksomheder - Kan gennemføre forskningsbaseret, kritisk analyse og evaluering af undervisnings- og udviklingsforløb - Kan bidrage til at udvikle ledelses-, rådgivnings- og undervisningsarbejdet og det pædagogiske arbejde i institutioner, organisationer og virksomheder, herunder kan deltage i videnskabelse i arbejdet, og dermed bidrage til såvel egen individuelle som professionens/erhvervets fortsatte kvalificering, kompetenceudvikling og professionalisering - Kan mundtligt og skriftligt formidle forskellige former for viden såvel traditionel akademisk anerkendt viden som viden skabt i praksis om uddannelse og læring til andre professionelle, til andre grupper i samfundet og til akademiske offentligheder. (Ny studieordning, s ) 10

14 Masteruddannelsens struktur Uddannelsen består af fire moduler og strukturen er illustreret nedenfor. Modul Titel Studieelementer Prøve 1 Hverdagsliv, socialisation og læreprocesser 2 Læreprocesser i kontekst 3 Samfund, organisation og uddannelse 4 Evaluering, masterprojekt 1.a. Seminarrækken: Hverdagsliv, socialisation og læreprocesser (7½ ECTS-point) 1.b. Seminarrækken: Empirisk forskning i lærerprocesser i kontekst (7½ ECTSpoint) Projekt (Ny dokumentationsrapport 2012, s. 3) 3.a. Seminarrækken: Samfund, organisation og uddannelse (10 ECTS points) 3.b. Seminarrækken: Metoder i empirisk forskning i samfund, organisation og uddannelse (5 ECTS-point) (ikke studieordningsdækkede seminarer om bl.a. evalueringsteori og -metoder og med evaluering) Projekt 1.a. Skriftlig opgave: Review af faglig/teoretisk tekst 1.b. Tilfredsstillende deltagelse Projektprøve 3.a. Tilfredsstillende deltagelse 3.b. Skriftlig opgave: Forskningsdesign for masterprojekt Projektprøve 11

15 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Resumé af kriterievurderingen fra akkrediteringen i 2011 Kriterium 3 vurderes, at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for betinget positiv akkreditering i 2011 Vedrørende kriterium 3, vurderingspunkt 3.2.1: Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse ved genakkreditering i 2012 Niveau Akkrediteringspanelet vurderede i 2011, at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad levede op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Universitetet har derfor formuleret en ny kompetenceprofil. Ledelsen oplyste på besøget, at det er erfarne undervisere og uddannelsesplanlæggere, der har stået for at lave den ny kompetenceprofil. Både de studerende og universitetets aftagerpanel har været involveret i arbejdet. Universitetet sammenligner i ansøgningen uddannelsens kompetenceprofil med niveauet for masteruddannelser i den danske kvalifikationsramme. Universitetet har lavet et skema over, hvilke kompetencemål i kompetenceprofilen, der understøtter de forskellige dele af kvalifikationsrammens typebeskrivelse for masteruddannelser. Neden for er et udsnit af skemaet: Kvalifikationskategoriemens masterniveau Kvalifikationsram- Viden og forståelse Vidensfeltet Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning Uddannelsens kompetenceprofil 4. Har kendskab til de danske uddannelsers historie og til institutionaliserede uddannelses- og læringssammenhænge i det moderne danske samfunds forskellige sektorer. 5. Har et overordnet kendskab til forskellige sociale og kulturelle grupper i det moderne danske samfund. 1. Kender og forstår centrale begreber om samfund, hverdag og læring Universitetets bemærkninger Modul 1 og 2 12

16 2. Kender, forstår og kan anvende centrale teoretiske begreber om den lærende (deltagere, elever, studerende, kolleger, medarbejdere) som aktører og subjekter 3. Kender, forstår og kan anvende teorier om sammenhænge mellem samfundsmæssige strukturer og historie, social kontekst, social interaktion og læreprocesser. Modul 3 og 4 Forståelses- og reflektionsniveauet Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets /- ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger 6. Forstår og kan anvende centrale teoretiske begreber om sammenhænge mellem samfundsmæssige strukturer, institutioner/kulturer og læring 2. Kender, forstår og kan anvende centrale teoretiske begreber om den lærende (deltagere, elever, studerende, kolleger, medarbejdere) som aktører og subjekter 3. Kender, forstår og kan anvende teorier om sammenhænge mellem samfundsmæssige strukturer og historie, social kontekst, social interaktion og læreprocesser. 6. Forstår og kan anvende centrale teoretiske begreber om sammenhænge mellem samfundsmæssige strukturer, institutioner/kulturer og læring Når terminologien i kompetencerne 2, 3 og 6 er kender-forstår-anvende, så angiver det en taksonomi hvor anvende betyder bruge i videnskabelig problemformulering og argumentation, som er en kompetence der tilegnes gennem projektarbejde og projektrapportfremstilling og udprøves ved projektprøven (mundtlig eksamen på baggrund af den skriftlige projektrapport) i modulerne 2 og Kender, forstår og kan diskutere (mundtligt såvel som skriftligt) teorier og begreber om sammenhænge mellem det sociale, det kulturelle og det subjektive 10. Forstår og kan diskutere forskellige videnskabsteorier/metodologier og metoder i empirisk forskning og undersøgelse/udredning af uddannelse og læring 13. Kan gennemføre forskningsbaseret, kritisk analyse og evaluering af undervisnings- og udviklingsforløb. (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af ny dokumentationsrapport, s. 5-8) Forskningsbaseret, kritisk analyse forudsætter problemformulering der indebærer identifikation af videnskabelig(e) problemstilling(er) Panelet konstaterer, at det ikke tydeligt fremgår af kompetenceprofilen, at de studerende opnår kompetencer i at styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Det fremgår dog af kompetenceprofilen, jf. ovenfor, at den studerende kan gennemføre en forsknings- 13

17 baseret, kritisk analyse og evaluering af undervisnings- og udviklingsforløb. Universitetet skriver desuden i bemærkninger til skemaet, at det praksisorienterede projektarbejde i udpræget grad handler om at kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der forudsætter nye løsningsmodeller. Panelet vurderer på den baggrund, at de studerende opnår kompetencer i at styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Panelet konstaterer desuden, at det ikke tydeligt fremgår af kompetenceprofilen, at de studerende opnår viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning. Det fremgår dog af kompetenceprofilen, at de studerende kender, forstår og kan diskutere ( ) centrale teorier og begreber indenfor relevante områder, at de forstår og kan diskutere forskellige videnskabsteorier/metodologier og metoder samt at de kan gennemføre en forskningsbaseret, kritisk analyse og evaluering af undervisningsog udviklingsforløb. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, jf. også vurderingen i kriterium 4, at de studerende i opnår viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ny dokumentationsrapport, s

18 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Resumé af kriterievurderingen fra akkrediteringen i 2011 Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for betinget positiv akkreditering i 2011 Vedrørende kriterium 4, vurderingspunkt 4.1.2: Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsens faglige progression er uklar, ligesom det er uklart, hvorvidt uddannelsens læringsmål understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Vedrørende kriterium 4, vurderingspunkt 4.1.3: Endelig bemærker Akkrediteringsrådet, at uddannelsens prøveformer kun i nogen grad understøtter centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Kriterium 4 vurderes, at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse ved genakkreditering i 2012 Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil Universitetet har lavet en række ændringer på uddannelsen som følge af kritikpunkterne i den betingede akkreditering i Overordnet har universitetet formuleret en ny kompetenceprofil (jf. kriterium 3) og udarbejdet en ny studieordning, som trådte i kraft 1. september Den primære ændring er, at uddannelsesforløbet nu består af fire moduler på hver 15 ECTS-point, hvor der tidligere var to moduler på hver 30 ECTSpoint. Som følge heraf har uddannelsen også fået nye prøveformer. Nedenfor er uddannelsens nye struktur illustreret: Modul Titel Studieelementer Prøve 1 Hverdagsliv, socialisation og læreprocesser 1.a. Seminarrækken: Hverdagsliv, socialisation og læreprocesser (7½ ECTS-point) 1.b. Seminarrækken: Empirisk forskning i 1.a. Skriftlig opgave: Review af faglig/teoretisk tekst 1.b. Tilfredsstillende deltagelse læreprocesser i kontekst (7½ ECTS-point) 2 Læreprocesser i Projekt Projektprøve kontekst 3 Samfund, organisation og uddannelse 3.a. Seminarrækken: Samfund, organisation og uddannelse (10 ECTS points) 3.b. Seminarrækken: Metoder i empirisk forskning i samfund, organisation og uddannelse (5 ECTS-point) 4 Evaluering, ma- (ikke studieordningsdækkede seminarer Projektprøve 3.a. Tilfredsstillende deltagelse 3.b. Skriftlig opgave: Forskningsdesign for masterprojekt 15

19 sterprojekt om bl.a. evalueringsteori og -metoder og med evaluering) Projekt (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af ny dokumentationsrapport, s. 3). Progression Akkrediteringspanelet vurderede i 2011, at det fremstod uklart, hvordan progressionen sikres på uddannelsen. Panelet hæftede sig ved, at de studerende kun skulle skrive to overordnede projekter i løbet af studiets to år. Universitetet har efterfølgende ændret uddannelsens struktur, så der nu er fire moduler, jf. ovenfor. Universitetet skriver i ansøgningen, at de fire moduler understøtter hinanden og sikrer en løbende progression. Eksempelvis består modul 1 af to seminarrækker hhv. Hverdagsliv, socialisation og lærerprocesser (7,5 ECTS-point) og Empirisk forskning i lærerprocesser i kontekst (7,5 ECTS-point). Formålet med dette modul er, at de studerende opnår viden om relevante fagområder og kendskab til et udvalg af metoder. Modul 2 er et projektmodul, hvor den studerende skal gennemføre en undersøgelse af læreprocesser i kontekst, med udgangspunkt i videnstilegnelsen fra modul 1. På den måde forberedes projektarbejdet i modul 2 vidensmæssigt og metodisk i modul 1 (Ny dokumentationsrapport, s ; Studieordning af september 2011, s. 24; Udfyldende bestemmelser til studieordning, s. 1). På samme måde forberedes masterprojektet, ifølge universitetet både vidensmæssigt, videnskabsteoretisk, metodologisk og metodisk i modul 3. I modul 3 skal den studerende med udgangspunkt i videnskabsteori, metodologi og metode udarbejde et skriftligt forskningsdesign, hvilket afprøves ved en intern skriftlig prøve (Ny dokumentationsrapport 2012, s. 12). Ledelsen oplyste på besøget, at udarbejdelsen af et forskningsdesign udgør et centralt element i masterprojektet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen er kendetegnet af en tydelig progression, der er rettet mod den studerendes evne til at skrive det afsluttende masterprojekt. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der er progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil Akkrediteringspanelet vurderede i 2011, at det var uklart, i hvilket omfang uddannelsens fagelementer understøttede kompetenceprofilen. Panelet hæftede sig ved, at hhv. fagelementernes læringsmål og vurderingskriterierne til udprøvning af projekteksamen, var formuleret på forskellige niveauer. Universitetet har på den baggrund formuleret nye læringsmål for uddannelsens moduler. Universitetet har udarbejdet et skema over, hvilke læringsmål, der understøtter de enkelte mål i uddannelsens nye kompetenceprofil. Nedenfor er et udsnit af skemaet. Modul Studieelementer Læringsmål 1 1.a. Seminarrækken: Hverdagsliv, socialisation og læreprocesser (7½ ECTS points) 1.b. Seminarrækken: Empirisk forskning i læreprocesser i kontekst (7,5 Den studerende forstår og kan, mundtligt såvel som skriftligt, anvende og kritisk diskutere centrale teoretiske begreber om læreprocesser i uformelle og formelle sociale Kontekster (sto. 19, stk.2) Den studerende har kendskab til interview, observation eller andre deltagende metoder til produktion af empirisk materiale i form af tekster der skal analyseres og fortolkes (sto. 19,stk.2) Kompetencer 1. Kender og forstår centrale begreber om samfund, hverdag og læring 7. Kender, forstår og kan diskutere (mundtligt såvel som skriftligt) teorier og begreber om sammenhænge mellem det sociale, det kulturelle og det subjektive 16

20 ECTS points) 2 Projekt Kan identificere og formulere socialisations og læringsmæssige problemstillinger, og kan planlægge en undersøgelse af problemstillingen ved hjælp af videnskabelige teorier og metoder. Kan gennemføre empiriske undersøgelser hvor der benyttes interview, observation eller lignende deltagende metoder til produktion af empirisk materiale i form af tekster der analyseres og fortolkes Kan reflektere over egne forforståelser, erkendelsesinteresser og forskersubjektivitet i projektarbejdet som forskningsproces, og kan forholde dette til subjektivitet og identitet i professionelt arbejde* (sto. 20, stk.2) *Udprøvningen af refleksion over relationen mellem projektarbejdet og professionelt arbejde sker først i modul 4 (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af ny dokumentationsrapport, s. 9-11) 5. Har et overordnet kendskab til forskellige sociale og kulturelle grupper i det moderne danske samfund 2. Kender, forstår og kan anvende* centrale teoretiske begreber om den lærende (deltagere, elever, studerende, kolleger, medarbejdere) som aktører og subjekter (forudsætter kompetence 7, jf. ovenfor, modul 1.) 3. Kan anvende metoderne observation og interview til at producere skriftligt empirisk materiale og kan analysere dette materiale som led i en forskningsbaseret kvalitativ undersøgelse af læring *Når terminologien i kompetence 2 er kender-forståranvende, så angiver det en taksonomi hvor anvende betyder bruge i videnskabelig problemformulering og argumentation, som er en kompetence der tilegnes gennem projektarbejde og projektrapportfremstilling og udprøves ved projektprøven. Det fremgår af skemaet i dokumentationsrapporten, at en væsentlig del af målene i kompetenceprofilen understøttes af masterprojektet, der har den samlede kompetenceprofil som læringsmål. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der ikke er beskrevet læringsmål for masterprojektet i studieordningen. Universitetet har fremsendt en redegørelse for, hvilke læringsmål der understøttes af masterprojektet. Universitetet oplyser desuden, at læringsmålene for masterprojektet vil blive præciseret i studieordningen, så det fremgår tydeligt, hvilke dele af kompetenceprofilen masterprojektet understøtter (Supplerende dokumentation modtaget den 28. september 2012). Akkrediteringspanelet spurgte på besøget ledelsen, i hvilket omfang de studerende får viden og forståelse om problemstillinger, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning. Ledelsen oplyste hertil, at underviserne, der er aktive forskere, løbende formidler internationale tekster, primært fra Europa. Ledelsen fortalte, at der er stor vægt på at benytte originallitteratur, og at de studerende kender, forstår og kan anvende de forskellige teorier. Ledelsen gav flere eksempler på de teoretikere, der benyttes i undervisningen. Panelet vurderer, at uddannelsen sikrer de studerende viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning, jf. kriterium 4. Panelet noterer, at uddannelsen og kompetenceprofilen hovedsagligt fokuserer på uddannelsessystemer og praksis i det danske samfund og på teorier og teoretiske begreber. Akkrediteringspanelet spurgte desuden på besøget, hvordan det sikres, at uddannelsen har en tilstrækkelig bredde. Ledelsen fortalte, at de studerende på seminarerne bliver præsenteret for et udvalg af metoder. Ifølge ledelsen er det også et krav, at de studerende har en breddedimension i deres projektarbejde, hvilket eksempelvis underbygges af, at projektdesign laves i grupper og fremlægges i plenum. Akkrediteringspanelet bemærker, at uddannelsen generelt har et stort fokus på projektarbejde og masterspecialet, hvilket afspejler sig i, at modul 1 og 3 i udpræget grad fungerer som forberedelse til projekterne. Panelet vurderer, at denne struktur medfører, at de studerende bliver meget kompetente til de emner og faglige 17