Tematikker i feltmaterialet:

Transkript

1 Tematikker i feltmaterialet: At skabe den rigtige stemning Centralt for de unge er, at konstruere situationer, hvor man i højere grad tør bryde med sine grænser, gøre noget vildt eller spasse ud. Rationalet for dette er, at man ved at gøre skøre, vilde, fjollede ting, som man ellers ikke turde, lettere kommer i kontakt med andre, skaber sig et netværk og lærer dem man er sammen med bedre at kende. Fordelene ved at drikke beskrives som at ens følelser bliver forstærkede, så ting føles anderledes - samtalerne bliver sjove, man tør at snakke om mere og med flere. Man glemmer, hvad folk tænker om en og stemningen kommer op på et helt andet niveau end når man ikke drikker. Det fede ved at være til gymnasiefest er, at man er sammen med hinanden i en anden kontekst end skole; der er ligesom skolen, og så er der festen. Alkohol kan være med til at sætte den rigtige stemning for de unge, hvor de på en måde føler et frirum (eller i hvert fald et andet rum end hverdagsrummet) til at bryde med normer eller grænser og skabe plads til at man kan opføre sig og være sammen på en anden måde end i skolens hverdag. De unge nyder at sætte sig sammen og drikke en øl sammen om fredagen, når skoleugen er ovre, og nævner også, at det er fedt at få lov til at drikke på skolen om dagen. Her får de følelsen af, at de får lov til at bryde dagligdagens normer og bruge skolerummet på en anden måde. Denne stemning beskriver de også kan opstå i fællesskaber uden alkohol dvs. til deres introduktionsfest. Her bruger følgeeleverne (de 2.- og 3.gs elever som skal være med til at tage imod de nye 1.g ere) meget energi på at hype stemningen op, så de [1. g erne] føler sig godt tilpas og tør noget mere, spasse lidt ud og hjælpe de nye til at turde være lidt vilde. De prøver at vise dem billedet af hvordan man er en gymnasieelev. Er de gode eksempler og forsøger at give dem et godt indtryk. Det er også det, jeg kan huske fra min egen intro. Det er super fedt. Meget socialt. Man tør ligesom mere, når man er ny. Der bliver næsten taget initiativ for dig. (citat fra forberedelserne til intro) Det er derfor muligt for de unge at afholde arrangementer eller fester uden alkohol og stadig skabe en ønsket stemning, dog kræver det at nogle tager initiativ og ansvar for at sætte stemningen og energiniveauet. Noget tyder derved på, at hvis man skal arbejde videre med at skabe flere fællesskaber, hvor alkohol ikke er centralt, kræver det et engagement og en grundighed fra nogle initiativtagere, som tager ansvaret og har lyst til at få det til at blive en succes. Relation og netværk De unge beskriver deres alkoholforbrug som et middel til at gøre sociale sammenkomster sjovere, vildere og til nemmere at komme til at snakke med andre, end dem man kender i forvejen. De fortæller, at det bare er nemmere at socialisere med andre, når man er lidt fuld at man tør ligesom mere, og man er ikke lige så bange for at sige noget dumt -for så kan man bare give alkohol skylden. Til introugen (der var alkoholfri) handlede samværet og fællesskabet for de 2. og 3.g er der var med (i introudvalget eller som følgeelever) i højere grad om at introducere de nye 1.g elever til hvad det vil sige at være en gymnasieelev og at det ikke var farligt, men at de skulle slappe af, åbne op og snakke, turde gøre noget vildt eller skørt, så de kunne bryde med deres grænser, få et sammenhold og skabe sig et netværk -

2 både med hinanden, men også med følgeeleverne og introudvalget. De fortalte, at man virkelig kan få et stort netværk -både fordi man efter grundforløbet deles ud i nye klasser alt efter de fag man vælger -og derved lærer nogle at kende udenfor de klasser, man ender i; men også fordi man lærer nogle at kende fra de andre årgange og derved i højere grad tør gå hen til flere. De beskriver introdagene som noget, der handler meget om, at de nye elever skal opbygge et netværk, så de har nogle at gå hen til og ikke føler sig alene på skolen. De unge forklarede at introdagene også handlede om, for dem som følgeelever, at gå hen til nogle af dem, der var lidt stille og ikke helt var med endnu og hjælpe dem til at få snakket med flere. Relationer er vigtige. Det kan være skræmmende som ny at starte på gymnasiet. De kan føle sig ret små. Det er vigtigt at få dem med ind i fællesskabet og hjælpe dem til at de ligesom tør. (Samtale ved introdagene). Vigtigheden af at turde bryde grænser, gøre noget vildt eller spasse ud nævnes både i forbindelse med introdagene og til café- og festarrangementer (dvs. både i sammenhænge med alkohol og uden). Alkohol beskrives som middel, der hjælper dem til at turde mere og man kan os ligesom opføre sig lidt som. som en idiot uden at man får ballade for det.. man har ligesom noget at give skylden. Når udgangspunktet er caféarrangementer og skolefester får alkohol en rolle i forhold til opbygning af relationer mellem de unge. De unge fortæller at det handler om at danne sig et netværk, fordi det er med til at give tryghed og få en til at føle sig tilpas på gymnasiet. De føler at venskaber og fællesskabet styrkes, når man springer ud i noget, man ikke har prøvet før eller noget der er specielt for sammenholdet på deres gymnasium (særlige eller unikke traditioner, der skaber en stemning af intern fortrolighed og giver dem en følelse af at særlige oplevelser og erfaringer binder dem sammen som KG er, frem for blot at være en neutral gymnasieelev -på hvilken som helst skole. Netop det at de er på denne skole og i denne gruppe af mennesker er central). Engagement og fællesskab De unge går op i, når der sker noget særligt og specielt for skolens fællesskab. Til introugerne er der stor opbakning til arrangementet på trods af at det er alkoholfrit. 2. og 3. g erne er meget spændte og vælges ind gennem afstemning, for at få afgjort hvem der kan blive følgeelever for de nye elever. Det er en eftertragtet rolle. Det har bare været mega fedt. Vi har bare råbt helt vildt meget. Du kan høre det på vores stemmer. Vi kan næsten ikke sige noget. Jeg håber virkelig, at jeg bliver valgt igen næste år. Heldigvis er der også lejerturen, hvor vi skal med, så det er ikke helt slut endnu. (citat fra 2.g drenge under den sidste introdag) De unge melder sig til posterne som følgeelever og håber, at få lov til at deltage så meget som muligt. De fem elever i introudvalget føler også et stort ansvar for eventet og mødes for at planlægge detaljer og de tre dages forløb i løbet af hele ugen før. Her får de hjælp af en eventkoordinator, som hjælper dem med at organisere og tilrettelægge dagene. Der er stor stolthed og prestige ved at være med til at organisere og have ansvarsopgaver i forbindelse med arrangementer. Både i forbindelse med intro, fredagscafé og gymnasiefest er de unge meget glade for at være en del af arrangementet og være med til at skabe rum og rammer for sociale sammenkomster.

3 Der er nogle fordele. Det fede det er at det er fællesskabet som vi har altså fordi der er jo både 1.g ere, 2.g ere og 3.g ere. og når man kommer som 1.g er så kender man overhovedet ikke nogen på gymnasiet. Altså som i overhovedet ikke! Da jeg blev kom ind i festudvalget i 1.g var jeg rigtig glad for at jeg blev valgt ind som den eneste 1.g er fordi så kunne jeg lære de andre klasser sådan lidt bedre at kende og sådan noget ik (citat i forbindelse med forberedelserne til gymnasiefesten) Jeg ser det på den måde, at hvis det skaber nogle rammer for fællesskab og at folk bliver glade så gør jeg det gerne. Det er ligesom med introdagene, jeg gør det gerne for andre ligesom kan have det fedt og at man kan være social. (citat i forbindelse med forberedelserne til fredagscafé) De unge engagerer sig i at skabe den rette stemning og bruger midler som lys, lyd, bar, karaoke, beer pong, lav-selv-toast ifm. Fredagscafé og gymnasiefest samt sodavandsfest, udklædning, overraskelser og elevbattles ifm. introdagene. De synes det er fedt at være en lille fælles gruppe, der løfter ansvaret og vedligeholde de traditioner, der er omkring både introdagene, fredagscaféer og gymnasiefester. Man vil selvfølgelig gerne have at de [de deltagende elever] kan se, det her, det er fedt det ser pænt ud. Der skal selvfølgelig også være et sæt regler. Man kan aldrig holde en god fest uden at der er nogle ting, der gør, at den ikke går i hat og briller. F.eks. at man må ikke have alkohol med ind. (citater fra forberedelser til gymnasiefest) Når der er for meget alkohol (grænser) Med glimt i øjnene nævner eleverne situationer, hvor alkoholforbruget er blevet for meget. De refererer til historier og fortællinger mens de griner og fniser samtidig med, at de fortæller hvordan situationen er blevet for meget. Til spørgsmålet om hvornår det ikke er så sjovt at drikke nævner de hurtigt dagen efter, når man kaster op, når man falder i søvn, at man ikke kan huske noget, når man ikke har styr på sin egen krop og at man har gjort dumme ting. Oplevelserne bliver til gode historier, som de finder sjove at dele, hvilket bidrager til, at grænsen reelt set ikke er så slem at overskride. De beskriver også andre og mere tydelige grænser i forhold til alkoholforbrug. Jeg kan ikke lide at drikke med mine forældre. Det er sådan lidt jeg ved ikke, jeg tror måske det er lidt mig selv - fordi min mor og far synes det er meget normalt hvis jeg vil tage noget vin eller et eller andet. Til familiearrangementer der drikker jeg ikke fordi det der er det ikke så passende. (citat fra forberedelse til fredagscafé) Hvis folk drikker for meget så kan de lave et stort show ud af et eller andet eller blive super kede af det eller super sure eller aggressive. Folk tænker dårligt om den person. Det har nogle negative virkninger på folk også. Det er jo med at følelserne ligesom forstærkes. Så hvis man er sur så bliver man måske ekstra sur over en lille ting og det kan skabe dårlig stemning. Tror jeg. (citat fra forberedelser til gymnasiefest) De unge beskriver at det er bedst ikke at være for fuld fordi i fuldskaben er der også en risiko for at man overskrider grænser, hvor det ikke er sjovt mere, men bliver pinligt og irriterende. Den balance nævner de også selv kan være svær at navigere i. Det, de nævner som et stort problem ved at være for fuld, er måden det påvirker ens venner på. Det er lidt det der er problemet jo. Så snart man er rigtig fuld så trækker man ligesom sine venner med i det. Så ødelægger man lidt oplevelsen for dem hvis er sådan rigtig, rigtig fuld. Det er jo ikke helt meningen for

4 vennerne at de skal rende og babysitte. Så ens venner kan blive rigtig irriterede på en, for så pludselig slutter aftenen mega tidligt. En anden grænse, de unge nævner, hænger sammen med hverdagsfester, som også er noget de nævner, som noget af det fedeste ved at drikke alkohol. Problemet opstår når hverdagsfesterne bliver for ofte. Det sjove ved dem er at de kan opstå spontant og nogle enkelte gange. De understreger, at hverdagsfester kun er sjove hvis man dukker op i skolen dagen efter. Dagen i skolen bliver en del af oplevelsen og en historie, som de tager med sig. Det sjove ved hverdagsfester er, at det er lidt forbudt og når noget er forbudt, så er det lidt interessant. Forventninger i forhold til alkohol Når man spørger ind til, om der er nogle bestemte forventninger om at drikke alkohol i bestemte sammenhænge, svarer de fleste af de unge nej. De synes at der er en meget fri og åben stemning omkring hvad, der er okay at gøre og nævner ofte, at man ikke rigtig oplever en heiraki på skolen. Nogle unge nævner dog, at særligt 1.g erne bringer nogle forventninger med sig. Der er altså nogle forventninger om at drikke. For eksempel da der var valg til fredagscaféudvalget skulle alle, dr stillede op, holde en lille salgstale for elevrådet om hvorfor man skulle vælge dem. Dem fra 1.g var bare sådan ej jeg er bare mega god til at bunde øl og drikker helt vildt meget og god til at feste og det er jo slet ikke det, det handler om. Det er også derfor, der ikke var nogle 1.g ere, der blev valgt ind i år. (citat fra forberedelserne til fredagscafé) Særligt 2.- og 3.g erne lægger mærke til en forskel i forhold til alkoholadfærd fra og op til 3.g. En beskriver det på følgende måde: Alle kommer gerne virkeligt fulde [til gymnasiefest] især 1.g erne fordi de tænker det er jo bare mega fedt at være mega fuld. Og så render vi og tørrer bræk op og det er ikke så fedt. Der er også nogle, der godt kan finde ud af det 3.g erne plejer at være sådan okay til det. Det går gradvist nedad på årgangene 1.g erne plejer at være rigtig fuld og så 2.g erne, de plejer at synes det er rigtig sjovt fordi det er første gang de ligesom får lov til ikke at være en frø, så de er også møg fulde og så 3.g erne de er bare sådan der årh det er bare any-day gymfest. Alkohols rolle i sociale fællesskaber Alkohols rolle tydeliggøres i samtalen med de unge gennem en differentiering mellem gymnasiefester, fredagscafé og introfesten. Gymnasiefesterne betragtes som en regulær fest med alkohol som centralt element. I samtalen med de unge kan de ikke finde på eller forestille sig, hvordan man kunne skabe alternativer for dem, der ikke ønsker at drikke. De henviser til at piazzacaféen måske er bedre egnet som rum, hvor man kan implementere flere muligheder i fordi, at det ikke er så mørkt og det foregår om eftermiddagen. Til fredagscaféen har eleverne allerede forsøgt at skabe flere alkoholfrie alternativer, f.eks. et non-a (= non alcoholic) rum, hvor der serveres kaffe, og hvor alkohol ikke må medbringes eller serveres. Erfaringen fra dette var, at det ikke blev benyttet: det var ikke særlig populært. Folk går ligesom bare derind for at købe en kop te eller kaffe, og så gik de ud til festen igen.

5 Jeg tror folk ligesom skal vænne sig til, at det er der, og spreder rygtet sig fordi der var ikke særlig mange der vidste det. Vi havde fortalt det [om non-a rummet] til morgensamling foran hele gymnasiet men man skal også ligesom være klar til lige at omvende sig fra, at fredagscafé det betyder at drikke sig i hegnet til at det betyder øh god weekend. (citat fra forberedelserne til fredagscaféen) Alkohols rolle er dog eksplicit når det kommer til forberedelserne for dagen. Her stilles beer pong borde op og baren placeres centralt og let tilgængeligt (til piazza festen placeres alle bordene vinkelret i forhold til baren, så der var let adgang og plads til køer) for gæsterne. Et stort engagement for at skabe de bedst mulige rammer for caféen og festen var tydeligt at mærke - et engagement som måske mangler omkring at få et non-a rum til at fungere. Her er det måske relevant at inddrage nogle, der vil finde dette alternativ attraktivt og forme det efter deres interesser. Introfesten ligger på anden dag af introdagene. Festen er alkoholfri og varer ca. 2 timer. Festen omtales som sodavandsfesten eller den alkoholfrie fest og omtalen af den som introfesten skabte forvirring om, hvilken fest, der blev henvist til. Det viser, at eleverne referer til og genkender den som en særlig fest uden alkohol. Det bidrager til, at de skaber noget hype omkring, hvordan man skal deltage i den, og rum for at gøre den til noget særligt/ anderledes en normalt. Eleverne understreger i flere af samtalerne, at det er en super fed fest, at det er en fest man virkelig tænker tilbage på og den er et kanon eksempel på, at man godt kan hygge sig uden at drikke [alkohol]. Dog nævner de, at den alkoholfrie fest fungerer fordi det er den første fest for de nye elever og derved en hel særlig begivenhed som handler om, at byde de nye elever velkommen på den bedst mulige måde og ryste dem sammen som klasser. At være en del af en gruppe Når de unge tager til arrangementer på skolen komme de oftest i grupper sammen med deres klasse eller venner. De fortæller at man godt kan komme alene, men det selvfølgelig er fedest at dukke op sammen med nogle andre. Jeg tror grunden til der er mange der dukker op til den første [gymnasiefest] det er fordi at alle er inviteret på en anden måde altså alle bliver inviteret til opvarmning. Jeg tror at der er rigtig mange, der har svært ved at tage til fest alene f.eks. hvis man ikke lige bliver inviteret med til en opvarmning så holder man sig væk. Man har ikke lyst til at komme alene. Det er bare ikke særlig fedt. Der er ikke nogen, der kommer alene til fest. Man kan ikke gå rundt med nogen, man føler sig udenfor og man er måske for genert til at gå over til nogle nye mennesker og spørge om man kan være med der. Jeg tror også det er ligesom en frygt for at blive dømt af andre. Man kan hurtigt stemple folk. (sammensætning af citater fra forberedelserne til gymnasiefesten) Derudover nævner de at elever fra deres klasse med muslimsk baggrund generelt ikke deltager i gymnasiefester. De mener at de har bedre mulighed for at deltage til fredagscaféerne, dog vides det ikke om deltagelsesgraden er højere. I arbejdet med at skabe flere alternativer til alkohol ved sociale arrangementer er det vigtigt at vurdere hvilke grupper af unge, man i højere grad ønsker at inkludere hvem kan vi skabe alternativer for og kan vi inkludere dem i selv at bidrage til alternativet og appellere til engagement og motivation for andre aktiviteter og muligheder, end dem der har alkohol som centralt element?