Referat af REUs Møde nr. 94 Fredag den 13. marts 2015 Afholdt i Undervisningsministeriet

Transkript

1 Referat af REUs Møde nr. 94 Fredag den 13. marts 2015 Afholdt i Undervisningsministeriet Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 93 den 23. januar Formanden bød velkommen og gjorde rådet opmærksom på, at der onsdag den 11. marts blev udsendt supplerende mødemateriale til dagsordenens punkt 5, 6 og 7. Dagsorden og referat for rådets møde nr. 93 den 23. januar 2015 blev herefter godkendt. Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden. Formanden henledte rådets opmærksomhed på, at der på forestående møde er mange vigtige dagsordenspunkter. Især temadrøftelsen om udbud, som er blevet sat på dagsordenen efter forslag fra bl.a. Danske Erhvervsskoler på det møde, der blev afholdt den 5. februar 2015 i REUs følgegruppe til implementering af eud-reformen. Formanden orienterede om, at dette var Trine Simmels, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, sidste rådsmøde. Formanden takkede Trine Simmel for hendes indsats og bød herefter velkommen til Steffen Andersen, som er indstillet af elevorganisationerne i forening, som nyt medlem i REU. Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet orienterede om, at den kombinerede ungdomsuddannelse nu er fordelt til alle kommuner. Det er ministeriets opfattelse, at fordelingen er faldet på plads til alles tilfredshed. Endvidere er de 15 skoler, der skal køre en forsøgsordning med sommerskoler, nu udvalgt. Fordelingen er bl.a. sket på baggrund af geografisk fordeling. Siden sidste REU møde har undervisningsministeren været på besøg i Vietnam med en dansk delegation. Nærmere bestemt foregik besøget i Hanoi og Saigon, hvor delegationen blev præsenteret for interessenter fra Vietnam med henblik på at skabe mulige samarbejdsrelationer. Undervisningsministerens besøg har tæt relation til lovforslaget om uddannelseseksport, som blev diskuteret på sidste møde. Ministeriet informerede om, at arbejdet med uddannelsesbekendtgørelserne skrider frem planmæssigt. Der mangler dog stadig omkring 20 bekendtgørelser, hvilket skyldes et behov for yderligere afklaring med de faglige udvalg. Målet er at have alle bekendtgørelser klar før påske. I forhold til lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet er lovforlaget fremsat i Folketinget den 11. marts Siden lovforslaget blev forelagt REU på rådets møde den 23. januar 2015, er der sket en række ændringer, hvilket især skyldes rådets udtalelse over lovudkastet samt ministerens drøftelser med bl.a. LO. Blandt andet har rådet fået en fremtrædende plads som indstillingsberettiget. Lovforslaget kan ses på Folketingets hjemmeside og høringsnotatet findes samme sted og på Høringsportalen. 1

2 Ad dagsordenens pkt. 4 Indikatorer for klare mål. Undervisningsministeriet orienterede om arbejdet med indikatorer for klare mål. Det er hensigten, at der skal arbejdes med klare mål både på nationalt- og institutionsniveau. Formålet med ministeriets analyse af indikatorer for klare mål er at kunne følge op på eud-reformen i forhold til de mål, der er sat. Således får institutionerne mulighed for at bruge resultaterne i deres evalueringsarbejde, og samtidig er det en del af statens kvalitetsarbejde. De foreløbige data er et afsæt, da der er nogle data, der kan indsamles tidligt, mens andet først er til rådighed senere. På den baggrund vil der foreligge en del udviklingsarbejde, og ministeriet opfordrer til dialog med både skolerne og partnerne med henblik på at forholde sig til datagrundlaget. På den baggrund efterspørger ministeriet ligeledes rådets bemærkninger. Ejner K. Holst, LO, pointerede vigtigheden af indikatorerne i forhold til at få en fokuseret opfølgning på eud-reformens klare mål. Der vil være en vis inkubationstid, før man kan se effekten af reformen, hvorfor det kan overvejes, om der skal være overgangsindikatorer. Endvidere er det positivt, at der kommer en fokuseret indsats på spild i uddannelsessystemet samt et øget fokus på at løfte det samlede uddannelsesniveau, så alle elever bliver så dygtige, de kan. Ejnar K. Holst gjorde desuden opmærksom på, at der kan opstå forvirring omkring forskellene i kompetenceniveauer vedrørende talentspor, fag på højniveau og eux, hvorfor der skal ses på taksonomien i dette. I forhold til euv-sporet mangler der indikatorer på, hvad det er for nogle mål, der kan sættes. Afslutningsvis er beskæftigelsesfrekvensen særlig interessant, eftersom erhvervsuddannelserne skal genere beskæftigelse. Det kan overvejes, hvorvidt målingen heraf skal opdeles institutionelt, da der kan være store udsving. Simon Neergaard-Holm, DA, bemærkede, at en af reformens klare styrker er, at den ikke kun fokuserer på indhold men også opstiller klare mål for, hvilke resultater man ønsker at opnå. Hertil er det positivt at have indikatorer og mål, der støtter op. I forhold til indikatorerne for resultatmål 3, pointerede Simon Neergaard-Holm, at de faglige udvalgs overordnede mål er at løfte det samlede niveau på erhvervsuddannelserne, og spurgte derfor ministeriet, hvordan dette skal måles. Andelen af elever, der afslutter på et højere fagligt niveau end minimumskravet, er ikke nødvendigvis det mest hensigtsmæssige mål inden for de uddannelser, hvis samlede uddannelsesniveau er løftet. Undervisningsministeriet svarede, at hele prøvesystemet kvalitetssikrer et samlet løft af uddannelsesniveaet, da antallet af dumpede og beståede er et udtryk herfor. Det er svært at måle niveau objektivt, hvorfor det er nødvendigt at undersøge, hvorvidt aftagerne af elever oplever en øget kvalitet. Således er de fire indikatorer vedr. resultatmål 3 et måltal for, hvorvidt nogle skoler, når et højere eller lavere niveau. Ministeriet orienterede endvidere om, at euv ikke er omfattet af den politiske ramme vedrørende klare mål, men euv følges selvfølgelig også. Ejnar K. Holst, LO, efterspurgte, at rådet sætter fokus på, hvordan et samlet løft af uddannelsesniveauet kan afdækkes. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, gjorde opmærksom på, at målene og indikatorerne bliver styrende for skolerne. Af den årsag skal der være sikkerhed for, at målene favner bredt samt at det, der fungerer godt på nuværende tidspunkt, også vil fungere fremadrettet, da det får betydning for den samlede resultatopgørelse. Med indikatorerne har man placeret ansvaret for reformens succes på skolerne, og dermed er virksomhedernes ansvar fjernet. Det er vigtigt fortsat at håndtere eud som et samlet udbud. Hanne Pontoppidan bemærkede yderligere, at en socioøkonomisk reference kun er indarbejdet i resultatmål 2, men at dette er ligeså relevant for resultatmål 3 i forhold til at inddrage skolernes evne til at løfte den enkelte elev. Endvidere skal indikatorerne ikke kun forholde sig til 2

3 institutionsniveauet, men også uddannelsesniveauet, idet det er afgørende for skolernes benchmarking. Skolernes uddannelsessammensætning kan her være afgørende. Tina Voldby, TEKNIQ, udtrykte bekymring over, at der i forbindelse med resultatmål 3 kun måles på eux, talentspor etc. Hun henviste til, at nogle uddannelser allerede har hævet indgangs- og slutmål betragteligt, hvorfor det kan være bekymrende, hvis der kun måles på den relative tilvækst. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler - Lederne, hæftede sig ved, at man er blevet bedre til at opstille indikatorer og mål. Han tilsluttede sig Tina Voldbys bekymring for, om der kan være en konflikt mellem indikatorer og mål og pegede på, at der ikke er fokus på følgevirkningerne af at måle på nogle indikatorer frem for andre. Det er tillige tvivlsomt, hvorvidt læringstilvæksten er inddraget, og der mangler en klar definition af dette. Peter Amstrup pointerede, at eud-uddannelserne foregår andre steder end på skolerne. Det kan således være en glidebane, når skolerne har ansvaret for uddannelserne, mens de faglige udvalg bestemmer store dele af indholdet. Erhvervsskolerne har også et medansvar i fht. elevernes valg fra 9./10. klasse, hvor der er opsat mål, men det er bekymrende, at en EUD10 ramme ikke er på plads i alle kommuner som forudsat. Jan Bauditz, KL, kunne ikke tilslutte sig Peter Amstrups udsagn om kommunernes indsats på EUD10. Det var hans opfattelse, at arbejdet i kommunerne ser fornuftigt ud. Især er samarbejdet mellem kommuner og erhvervsskoler velfungerende. Han spurgte herefter ministeriet om, der er reflekteret over, hvem man måler på. Ministeriet henviste til, at der er et politisk mandat bag klare mål og indikatorerne. Men målene skal udmøntes med varsomhed, og der er ikke nogen direkte kausalitet, således vil skolerne ikke få skylden direkte, hvis ikke andelen af folkeskoleelever til eud stiger. I forbindelse med læringstilvæksten kan dette ikke måles på landsplan. Det skal funderes i skolernes praksis og ligge implicit i en øget evalueringskultur. Den nye arbejdstidsaftale skal være med til at sikre, at lærerne tilpasser undervisningen for at opnå størst mulig effekt. Ministeriet forklarede, at kun mål 4 er opstillet som mål på enkelte aktører, hvorimod alle andre måler på systemet og effekten af eud-reformen. På den baggrund kan indikatorerne rejse nye spørgsmål i forhold til, hvad der ikke virker. Christoffer Jørgensen, Handelsskolernes Lærerforening, pointerede, at der foreligger skolerne et udviklingsarbejde, der kræver fokus på pædagogik frem for klare mål. Han bemærkede yderligere, at arbejdstidsaftalen skaber problemer i forhold til ressourcer og tid til rådighed på skolerne, samt at vejledningsindsatsen har begrænsede midler. Det kan gøre det svært at trække ressourcestærke elever til eux, såfremt der ikke er fokus på vejledning om uddannelsestilbud. Der foreligger således en opgave hos UU erne, der skal flytte de rigtige elever til eud. Martin Liebing Madsen, FTF, henledte opmærksomheden på, at socioøkonomiske faktorer spiller en afgørende rolle i forhold til frafald, og at skolernes forudsætninger her er meget forskellige. Han efterlyste således et øget socioøkonomisk fokus i forbindelse med trivsel. Lone Folmer Berthelsen, DI, gjorde opmærksom på, at det er vigtigt at sondre mellem, hvor mange elever, der får en uddannelsesaftale, og hvor mange der kommer i skolepraktik i forhold til resultatmål 2. Hun kvitterede for, at man, hvor det er muligt, vil gøre data op på både uddannelses- og institutionsniveau. Det er afgørende, at man gør tilsvarende på resultatmål 3 af hensyn til at muliggøre feedback til de faglige udvalg. Der er brug for dygtige faglærte, og det er et vigtigt budskab til skolerne, der skal have fokus på en øget læringstilvækst. Tina Voldby, TEKNIQ, bemærkede, at man skal gøre sig det klart, hvad man måler på i forhold til at 3

4 opdele tallene på institutionsniveau med henblik på at øge andelen af f.eks. eux-elever. Nogle uddannelser ligger i forvejen højt, og det er samtidig ligeså vigtigt at uddanne dygtige faglærte, der ikke nødvendigvis skal videre i uddannelsessystemet. Lone Folmer Berthelsen, DI, understregede vigtigheden af at opdele tallene på uddannelses- og institutionsniveau, da det giver mulighed for at give en kvalificeret forklaring på tallene på forskellige niveauer. Undervisningsministeriet forklarede, at det er nødvendigt, at man først opstiller en baseline på baggrund af andelen af nuværende elever på uddannelserne. Med dette udgangspunkt vil der være mulighed for at differentiere målet for andelen af elever, der skal tilgå de enkelte uddannelser, og i samarbejde med de faglige udvalg ønsker ministeriet således at opstille måltal for, hvor stor en elevtilgang er hensigtsmæssig på talentspor, eux etc. Formanden hæftede sig ved, at diskussionen vedrørende opdeling af tallene på uddannelses- og institutionsniveau er væsentlig i forhold til at kunne lave en kvalificeret opfølgning på de klare mål samt at kunne differentiere diskussionen i forhold til andelen af elever på eux, talentspor etc. Det er en dynamisk proces, hvor der vil være ting, der skal justeres løbende. Endvidere foregår store dele af uddannelsen hos virksomhederne, hvorfor det er vigtigt at have øje for dette parameter i indikatorer og mål. Formanden tilkendegav, at REUs formandskab vil tage en diskussion om emnet med henblik på en evt. opfølgning. Ad dagsordenens pkt. 5 Temadrøftelse om udbud. Undervisningsministeriet indledte temadrøftelsen med et oplæg vedrørende kriterier for udbudsrunden 2017, der dannede rammen for rådets åbne drøftelse. Til rådets orientering er Undervisningsministeriets PowerPoint-præsentation vedlagt referat af rådets møde nr. 94 den 13. marts Ejnar K. Holst, LO, udtrykte bekymring for, om der er afsat midler nok til den kommende udbudsrunde med henblik på det foreliggende arbejde hos skolerne og de faglige udvalg. Han tilsluttede sig, at de fire temaer er centrale. Især bør kvalitet i uddannelsen være en væsentlig faktor, da dette er afgørende for ikke at skabe høj ungdomsarbejdsløshed. I den forbindelse er volumen og geografi ligeledes et vigtigt parameter, hvorfor det kan tænkes, at der skal skabes mange døre ind i systemet, men færre ud. Man skal endvidere være opmærksom på grundforløbets forpligtelse til at levere dygtige elever til hovedforløbet for at skabe sammenhængskraft i systemet. Der kan også ses på opdelingen af hovedforløb i forhold til en mulig indsnævring af antallet af skoler, der udbyder hovedforløbenes forskellige trin og specialer. Det merkantile område er særlig interesseret i sammenhæng mellem grundforløb og eux. Endelig er socioøkonomiske faktorer vigtige at inddrage. Ejnar K. Holst pointerede afslutningsvis vigtigheden af at opstille objektive kriterier, men påpegede at de faglige udvalgs ikke er historieløse, hvorfor udvalgenes erfaringer med samarbejde med forskellige institutioner også vil spille en rolle. Anja Storgaard, Danske Regioner, pointerede, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse, hvorfor ambitionen må være at få uddannelserne så tæt på de unge som muligt. Det kan være relevant at se på, hvor der er sorte huller på landkortet i forhold til erhvervslivet og udbud af uddannelser. Derudover skal det klargøres, hvor skolerne har tænkt sig at placere udbuddet geografisk samt, hvor uddannelserne udlægges til en anden institution. Således bør samarbejdsaftaler indgå i en kommende udbudsrunde for at sikre en sammenkædning. 4

5 Simon Neergaard-Holm, DA, bemærkede, at det er rettidig omhu, at REU allerede nu har fået et godt materiale i forhold til den tidshorisont, der er for det kommende udbud. I kraft af reformens klare mål og de muligheder, det giver for at anvende data, kan det afdækkes, hvordan skolerne klarer sig til gavn for behandling af ansøgninger i en udbudsrunde. Dog skal man være opmærksom på de svagheder, der følger med indikatorer for klare mål. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler - Lederne, noterede, at hoveddiskussionen drejer sig om fagligt stærke miljøer kontra geografisk spredning. Her viser undersøgelser, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem fagligt stærke miljøer og volumen/skolestørrelse. Med henblik på folkeskolereformen skal der skabes mange indgange til erhvervsuddannelserne for at øge tilstrømningen af elever til eud. Men det kan selvfølgelig diskuteres, hvor mange udgange, der skal være. Geografien er skolerne meget optaget af, og det er erfaringen, at skolerne er gode til at håndtere udlægninger. Peter Amstrup opfordrede arbejdsmarkedets parter til at bruge deres indflydelse i baglandet, herunder de lokale bestyrelser, til at sætte gang i diskussionen om fagligt stærke miljøer og stillede samtidig spørgsmål om, hvor de digitale platforme, der kunne understøtte udviklingen af stærke faglige miljøer, bliver af. Tina Voldby, TEKNIQ, pointerede, at geografisk spredning er vigtig. Grundforløbets 1. og 2. del skal være lettere tilgængeligt for eleverne, da det også har betydning for skabelsen af praktikpladser lokalt. På hovedforløbet skal volumen være i fokus for at højne kvaliteten af uddannelserne. Det er således væsentligt at inddrage kriterier vedrørende samarbejdet mellem grundforløbs- og hovedforløbsskoler, så grundforløbsskolerne leverer dygtige elever til hovedforløbet. Tina Voldby henviste endvidere til grundforløbsskolernes forpligtelse til også at lave praktikpladssøgende arbejde og gjorde ministeriet opmærksom på, at tidsrammen for de faglige udvalgs arbejde med udbudsrunden ikke må blive for smal. Per Påskesen, Dansk Metal, gjorde opmærksom på skolehjemmenes betydning for spørgsmået om indgange og udgange til uddannelserne og opfordrede til, at man medtænker skolernes studiemiljø. Kvaliteten af de enkelte studiemiljøer afhænger ikke kun af egen uddannelse, men i høj grad af samspillet uddannelserne imellem. Claus Eskesen, 3F, var af den holdning, at hvis skolerne har kompetencerne til at udbyde hovedforløb, skal de også kunne udbyde grundforløbets 1. og 2. del. Det sikrer sammenhæng mellem hovedforløb og grundforløb og giver eleverne mulighed for at starte direkte på deres hovedforløbsskole. Undervisningsministeriet blev endvidere opfordret til at sammentænke nogle af udbudskriterierne i forhold til den kommende AMU-udbudsrunde, da især efteruddannelsesudvalgene vil se på tværs af uddannelserne. Martin Liebing Madsen, FTF, opfordrede til, at udbuddet tilpasses det nuværende aktivitetsniveau, fremfor det forventede aktivitetsniveau som følge af reformen. I forhold til kommende kriterier, kan det være relevant at se på, hvorvidt skolernes personale har de rette kvalifikationer, på socioøkonomiske forskelle samt på institutionernes uddannelsessammensætning, da det også kan have betydning. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler - Lederne, opfordrede til, at man ser bort fra kravet om minimum 5 årselever. Lone Folmer Berthelsen, DI, påpegede, at såfremt grundforløbsskoler ikke indtænker hovedforløb, som de ikke selv er godkendt til, kan der opstå mangel på synlighed over for eleverne. Endvidere kan nogle uddannelser med fordel have et lille udbud, da det er vigtigt at have et varieret uddannelsestæppe. 5

6 Samtidig vil urbanisering komme til at spille en central rolle i diskussionen i forhold til at fastholde arbejdskraft og beskæftigelse. Ejnar K. Holst, LO, gjorde opmærksom på, at landsskoler udgør et problem, fordi elever bortset fra på landbrugsområdet - ikke må bo på skolehjem på grundforløbets 1. del. Løsningen kunne være, at elever, hvis uddannelsesvalg er afklaret, i givet fald får lov til at bo på skolehjem. Formanden hæftede sig bl.a. ved tankerne om delgodkendelser til hovedforløb, hvilket er noget nyt. Diskussionen angående tilgængelighed af grundforløb i forhold til at sikre elevernes interesse og skabelsen af praktikpladser er særlig vigtig, og der kan være behov for at se nærmere på problematikken vedrørende skolehjem. Formanden opfordrede rådets medlemmer til at tage diskussionen om udbud op i deres bagland, da lokale diskussioner er vigtige. Rådet forventes at træffe beslutning om en udtalelse om Undervisningsministeriets rammer for indkaldelse og behandling af udbudsansøgninger for erhvervsuddannelser og praktikcentre på rådets møde den 30. april Ad dagsordenens pkt. 6 Ansøgninger om godkendelse til at oprette praktikcentre inden for 14 erhvervsuddannelser. Formanden informerede om historikken vedrørende godkendelse af oprettelsen af praktikcentre for de 14 erhvervsuddannelser og bad om rådets bemærkninger. Ejnar K. Holst, LO, tilkendegav, at LO generelt kan tilslutte sig indstillingerne fra de faglige udvalg. På den baggrund mener LO, at rådet skal indstille til ministeren at imødekomme skolernes ansøgninger i overensstemmelse med de faglige udvalgs indstillinger, herunder Københavns Tekniske Skoles ansøgning vedrørende uddannelsen til produktør selv om denne ansøgning er fremsendt til det faglige udvalg og ikke ministeriet, og selv om det er sket efter fristens udløb. Her bør man lade nåde gå for ret af hensyn til at sikre den geografiske dækning. Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejles ansøgning vedrørende industrioperatøruddannelsen indstilles ikke imødekommet som følge af hensynet til sikring af et fagligt bæredygtige udbud i regionen, idet det vurderes, at de øvrige udbud af praktikcentre for industrioperatøruddannelsen kan dække behovet, herunder udbud ved EUC Syd. Per Påskesen, Dansk Metal, supplerede med at opfordre til samarbejde mellem skolerne vedrørende teater-, udstillings-, og eventteknikeruddannelsen, idet ministeriet har oplyst, at tildeling af udbud af praktikcenter på trin- og specialeniveau ikke er muligt. Simon Neergaard-Holm, DA, tilsluttede sig LOs bemærkninger. Pia Maul Andersen, 3F, spurgte til, hvordan kvoterne for produktøruddannelsen skal fordeles mellem skolerne, da denne uddannelse er adgangsbegrænset. Ministeriet svarede, at man er opmærksom på, at adgangsbegrænsningen skal udmøntes anderledes med det nye erhvervsuddannelsessystem. Man er i gang med at udvikle modeller til håndteringen heraf, der vil blive forelagt rådet senere. Med henblik på håndteringen af det konkrete tilfælde vender ministeriet tilbage. Formanden konkluderede, at rådet tilslutter sig LOs bemærkninger vedrørende godkendelserne til oprettelse af praktikcentre. 6

7 Ad dagsordenens pkt. 7 Praktikpladsstatistikken. Undervisningsministeriet oplyste, at ministeriet er blevet enig med Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, DA og LO om at revidere dele af praktikpladsstatistikken. Baggrunden er, at man er blevet opmærksom på, at elever, der endnu ikke har afsluttet grundforløbet, har været inkluderet i statistikken, hvilket ikke er i overensstemmelse med den aftale, der har været med arbejdsmarkedets parter og REU/EUR siden Ministeriet har således omlagt statistikken, så denne elevgruppe ikke længere inkluderes, hvilket betyder at søgekøen ca. er halveret. Ministeriet vil dog fortsat indtil videre også oplyse bruttotallet for antal søgende af hensyn til sammenligneligheden over tid.. Ejnar K. Holst, LO, tilsluttede sig en nuanceret tilgang til opgørelsen af praktikpladsstatistikken, da det giver en pejling på, hvor mange elever der har et akut problem. Således skal der ses på, hvordan uddannelsesgarantien udmøntes, og om der er opstillet unødvendige barriere for eleverne. Endvidere viser statistikken et generelt fald i antallet af uddannelsesaftaler, hvorfor der kan opstå et demografisk problem og mangel på kvalificeret arbejdskraft i fremtiden inden for erhvervsuddannelser med mange afgange og få tilgange, hvilket er dybt bekymrende. Afslutningsvis påpegede Ejnar K. Holst vigtigheden af at inddrage eleverne i forhold til drøftelserne af vækstpakkeinitiativerne samt at supplere med den kvalitative undersøgelse, der er på vej. Simon Neergaard-Holm, DA, tilsluttede sig den omlægning af opgørelsen af praktikpladsstatistikken, som ministeriet har skitseret. Andrew Neil Jacobsen, Danske Erhvervsskoler Lederne, tilsluttede sig ligeledes en omlægning med henblik på et mere retvisende billede. Det er bekymrende, at antallet af praktikpladser er faldende på trods af opgang i samfundet, hvorfor der bør laves en analyse af årsagen. Tina Voldby, TEKNIQ, udtrykte bekymring over, at praktikpladstallene fra 2014, 4. kvartal endnu ikke er offentliggjort, da disse tal kan se meget anderledes ud. Simon Neergaard-Holm, DA, opfordrede til, at man hurtigst muligt får adgang til praktikpladstallene fra 4. kvartal 2014, da de enkelte brancher har behov for at kunne forklare en eventuel nedgang i antallet af praktikpladser. Undervisningsministeriet svarede, at databanken vil være opdateret og til rådighed primo april Claus Eskesen, 3F, spurgte Undervisningsministeriet, hvorvidt opgørelsen af praktikpladsstatistikken er renset for grundforløbselever, der har et andet grundforløb bag sig, da der kan være omgængere i systemet. Steffen Andersen, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, spurgte Undervisningsministeriet, hvorfor man ikke tæller skolepraktikeleverne med i opgørelsen. Undervisningsministeriet svarede, at man i sommeren 2012 besluttede at lave en selvstændig opgørelse af skolepraktikeleverne, hvorfor de ikke er inkluderet. Omgængere er heller ikke med i statistikken. Louise Pihl, Dansk Byggeri, stillede sig positivt over for omlægningen af statistikken, da det viser antallet af elever, der er i gang med en uddannelse. Dog skal man ikke glemme, at skolepraktikelever reelt set er praktikpladssøgende. Hun pegede på, at der sker ændringer i dynamikken inden for praktikpladsområdet, som en analyse af området med fordel kunne afdække. Blandt andet ses der en 7

8 stigning i antallet af indgåede aftaler, mens den samlede bestanddel falder, hvilket tyder på, at der indgås flere korte aftaler og delaftaler. Lone Folmer Berthelsen, DI, pointerede, at et nuanceret billede af statistikken giver mulighed for at målrette indsatsen og efterlyste en opgørelse fra praktikcentrene med henblik på at afdække, hvorvidt det er de samme praktikpladselever, der går igen i statistikken fra gang til gang. Undervisningsministeriet oplyste, at der var en registerbaseret analyse af bl.a.de søgendes opholdstid i registret som praktikpladsopsøgende, som REU vil få forelagt, jf. pkt. 8 nedenfor. Formanden konkluderede, at rådet bakker op om den nye opgørelse af praktikpladsstatistikken, men bad ministeriet være opmærksom på de bekymringspunkter, der blev rejst. Ad dagsordenens pkt. 8 Orientering om vækstpakkeinitiativer. Undervisningsministeriet orienterede om, at en analyse af praktikpladssøgekøen er iværksat med det formål at undersøge, hvorvidt der er bevægelse i søgekøen, eller om de samme elever går igen. Analysen foregår ved hjælp af en kvantitativ undersøgelse af data, samt en kvalitativ undersøgelse med elevsamtaler. Den første runde af samtaler er gennemført og opgøres i næste uge. Ministeriet efterspurgte således rådets input inden anden runde af samtaler og lagde op til en ekstraordinær gennemgang af resultaterne fra første samtalerunde. Andre Neil Jacobsen, Danske Erhvervsskoler Lederne, gjorde opmærksom på, at der er forskel i fleksibiliteten vedrørende praktikpladsaftaler i det offentlige og private. Det offentlige system er mere rigidt og giver ikke plads til bevægelse og delaftaler i samme udstrækning. Lone Folmer Berthelsen, DI, efterlyste endnu en gang en opgørelse af praktikpladskøen, hvilket ministeriet bekræftede er på vej til et kommende møde. Ad dagsordenens pkt. 9 Nedsættelse af ad hoc-udvalg vedrørende regelforenkling. Ejnar K. Holst, LO, tilkendegav, at LO tilslutter sig forslaget om nedsættelse af et ad hoc-udvalg vedrørende regelforenkling og opfordrede til, at elevorganisationer inddrages for at sikre en bred fundering. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler - Lederne, bemærkede, at Danske Erhvervsskolers repræsentant i ad hoc-udvalget ikke fremgår ved navn i forslaget og tilkendegav, at man ønsker Lars Kunov som repræsentant. Endvidere nævnes i materialet et forbud mod virksomhedsforlagt undervisning i den nuværende form, hvilket skal adresseres konkret, såfremt arbejdsmarkedets parter mener skolerne udnytter denne ordning. Tina Voldby, TEKNIQ, tilsluttede sig Peter Amstrups udsagn om, at formuleringen vedrørende virksomhedsforlagt undervisning ikke er hensigtsmæssig. Formanden noterede sig Peter Amstrups og Tina Voldbys bekymring. Sekretariatet oplyste, at materialet allerede er behandlet i forbindelse med dagsordenspunkt 6 på REUs møde den 12. december Materialet er kun vedlagt for en god ordens skyld, da det er i dette materiale, at Undervisningsministeriet peger på, om der kunne være behov for at forberede rådets kommen- 8

9 de drøftelser vedrørende regelforenkling i et underudvalg, som ministeriet kan føre en løbende dialog med. Ejnar K. Holst, LO, gjorde opmærksom på, at der er skitseret 3 muligheder i materialet. Der er således lagt op til en diskussion snarere end et reelt forbud. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler - Lederne, opfordrede til, at arbejdsmarkedets parter lever op til deres samarbejdspligt i de lokale bestyrelser i forbindelse med regelforenklingsprocessen. Simon Neergaard-Holm, DA, pointerede, at materialet skal ses som et udgangspunkt, hvorfor der er behov for yderligere diskussion vedrørende tilpasninger. Ad dagsordenens pkt. 10 Deltagelse i analysearbejde vedr. eksport af uddannelser. Formanden orienterede om, at ministeriets følgebrev peger på muligheden for, at analysearbejdet vedrørende eksport af uddannelser foregår med deltagelse af repræsentanterne for REU, der er udpeget til ad hoc-udvalget om regelforenkling. Ejnar K. Holst, LO, tilkendegav, at LO ikke er enige i, at analysearbejdet skal have deltagelse af ad hocudvalget. I stedet efterlyser LO en bredere kreds og foreslår, at hver af arbejdsmarkedets parter får tildelt 5 pladser i forbindelse med deltagelse i analysearbejdet. Simon Neergaard-Holm, DA, erklærede, at man fra arbejdsgivers side ikke mener, der skal nedsættes et særskilt udvalg. I stedet skal arbejdet forankres i ad hoc-udvalget eller i REUs formandskab med mulighed for at inddrage andre parter. REUs formandskab vil være i stand til at håndtere kompleksiteten vedrørende uddannelseseksport. Ejnar K. Holst, LO, efterlyste, at man genstarter diskussionen på et fornuftigt grundlag, hvorfor dette arbejde skal ligge i en bredere kreds, der inddrager mange synspunkter. Simon Neergaard-Holm, DA, fastholdt, at analysearbejdet bør forankres i ad hoc-udvalget eller i REUs formandskab. Andrew Neil Jacobsen, Danske Erhvervsskoler Lederne, informerede om, at der på SOSU-området er erfaringer med uddannelseseksport af velfærdsteknologiske uddannelser, hvorfor Danske Erhvervsskoler peger på Danske SOSU-skoler som til at deltage med en repræsentant i et kommende analysearbejde. Helle Magh, Danske SOSU-skoler, bekræftede at stå til rådighed. Formanden konkluderede på denne baggrund, at formandskabet bemyndiges til at udpege REUs repræsentanter efter en yderligere drøftelse. Ad dagsordenens pkt. 11 Udkast til strategi for den digitale erhvervsuddannelse. Formanden orienterede om, at udkast til strategi for den digitale erhvervsuddannelse er fremsendt af Styrelsen for It og Læring (STIL) til rådets orientering og eventuelle bemærkninger, som skal være ministeriet i hænde senest onsdag den 18. marts Udkastet til strategien udspringer af den politiske aftale fra den 24. februar 2014 om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. STIL sigter mod at 9

10 færdiggøre arbejdet med strategien i marts måned med henblik på offentliggørelse umiddelbart herefter. Ejnar K. Holst, LO, pointerede, at digitalisering skal ske med det klare formål at styrke undervisningen. Simon Neergaard-Holm, DA, gav udtryk for et ønske om en længere drøftelse og foreslog, at digitalisering i erhvervsuddannelserne skrives ind i REUs årshjul som en temadrøftelse. Christoffer Jørgensen, Handelsskolernes Lærerforening, henviste til, at der findes undersøgelser, der viser, hvordan digitalisering af undervisningen både kan forbedre og forværre uddannelser. Med dette in mente skal digitalisering ikke ske for digitaliseringens skyld, men med henblik på at forbedre undervisningskvaliteten. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, bemærkede, at der er mange gode pointer vedrørende digitalisering i EVAs rapport. Mange af disse er dog forsvundet i ministeriets oversættelse til en strategi. IT er et værktøj, der ikke uden videre kan kopieres, men skal oversættes til brugen i den konkrete kontekst, og denne diskussion mangler i ministeriets strategiplan. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler - Lederne, efterlyste, at diskussionen vedrørende digitalisering foregår på et andet niveau, idet IT som støtteværktøj er uomgængeligt. Digitalisering af produktionssektoren er helt afgørende for Danmarks konkurrencedygtighed på det globale marked, hvorfor digitalisering skal tages langt mere alvorligt i uddannelsessektoren med henblik på at levere kvalificeret arbejdskraft, så danske virksomheder ikke lades i stikken. Det er således et emne, der skal opprioriteres og afsættes midler til. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler Bestyrelserne, gjorde opmærksom på, at ministeriet tidligere har lovet en redegørelse vedrørende Ambitiøs IT, men at denne stadig mangler. Lars Kunov efterlyste en afklaring fra ministeriet. Lone Folmer Berthelsen, DI, pegede på digitaliseringens betydning inden for erhvervsuddannelserne i henhold til to aspekter. Et aspekt er, at nogle uddannelser skal have fokus på digitaliserings indflydelse på de krav, der stilles til medarbejdernes kompetencer, så virksomhederne forbliver konkurrencedygtige, mens et andet aspekt er, at undervisningsteknologi kan sikre et samlet kompetenceløft. Tina Voldby, TEKNIQ, opfordrede til en klar sondring mellem fjernundervisning og IT og teknologi i undervisningen for ikke at skabe forvirring herom. Christoffer Jørgensen, Handelsskolernes Lærerforening, pegde på, at erfaringer fra det merkantile område viser, at ikke alle IT-systemer er anvendelige i lærernes daglige undervisning, hvorfor det er nødvendigt at have en diskussion om, hvad der fungerer i praksis. Endvidere skal diskussionen om fjernundervisning og IT i undervisningen adskilles, da udgangspunktet herfor ikke er ens. Fjernundervisning vedrører bl.a. økonomi og rationalisering, hvor IT i undervisningen drejer sig om, hvad der understøtter læring. Ejnar K. Holst, LO, gjorde opmærksom på, at de faglige udvalg løfter en opgave ved at følge den digitale udvikling inden for hvert deres område. Desuden kan IT give muligheder i forhold til fjernundervisning. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler - Lederne, opfordrede til, at REU byder ind med, hvilken retning skolerne skal i forhold til digitalisering. Desuden oplever skolerne, at de selv må opfinde 10

11 teknologien hen ad vejen. Sissel Kondrup, Uddannelsesforbundet, pointerede, at EVAs rapport henviser til, at der skal være konkrete rammebetingelser til stede for, at teknologien kan omsættes og tilpasses for at opnå det mest optimale udbytte. Blandt andet skal medarbejdernes kompetencer opkvalificeres. Formanden konkluderede, at REU kan tilslutte sig, at der udarbejdes en strategi for digitalisering på eud-området, men at rådets bemærkninger skal medtages. Endvidere skal digitalisering af erhvervsuddannelserne indgå som temadrøftelse i REUs årshjul. Ad dagsordenens pkt. 12 Høring over ansøgning fra UCR Slagteriskolen i Roskilde om skyggeelevtilskud til uddannelsen til industrislagter. Rådet havde ingen bemærkninger til ansøgningen og tilsluttede sig denne. Ad dagsordenens pkt. 13 REUs årshjul Formanden orienterede om, at formandskabet har valgt at sætte dette punkt på dagsordenen for at give rådet mulighed for at komme med input til planlægningen af REUs arbejde. Udkastet til årshjulet er udarbejdet på baggrund af input fra Undervisningsministeriet. Formanden bad rådet om at sende eventuelle forslag til sekretariatet med henblik på næste møde i formandskabet. Ad dagsordenens pkt. 14 Evt. 11