Nationalregnskabsstatistik

Transkript

1 Nationalregnskabsstatistik 988 National Accounts 988. DAN MARKS STAT ST K

2 . 2 Nationalregnskabsstatistik 988 Udgivet af Danmarks Statistik Februar árgang SBN SSN Pris: 54,00 kr. inkl. 22% moms Oplag: 700 Danmarks Statistiks trykkeri, Kobenhavn DANMARKS STATSTK 6 NOV. 990 BBUOTEKET Signaturforklaring Symbols Danmarks Statistik 990» Gentagelse - Nul 0 Mindre end /2 af den anvendte enhed 0,0 Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke * Forelebige eller ansláede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra for og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige / / Databrud i diagrammer i.sk. kke sæsonkorrigeret sk. Sæsonkorrigeret Reviderede tal Som folge af afrundinger kan summen af tallen i tabellerne afvige fra totalen.» Repetition - Nil 0 Less than half the final digit shown 0,0 Not applicable.. Available information not conclusive Data not available * Provisional or estimated figures Break in a series, which means that data above the line are not fully comparable with data below the line / / Break in a series (in diagrams) i.sk. Not seasonally adjusted sk. Seasonally adjusted Revised figures Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggerelse of denne publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gældende lov om ophaysret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formálet.

3 F O R O R D fortsettelse af tidligere Arspublikationer udsendes hermed "Nationalregnskabsstatistik 988 ", der indeholder endelige tal for Arene frem til og med 986 og forelebige tal for Arene 987 og 988. Arspublikationens tal er i overensstemmelse med oktoberversionen 989 af nationalregnskabet, der er offentliggjort i "Nationalregnskab, offentlige finanser og beta - lingsbalance" (Statistiske Efterretninger), og de erstatter alle hidtil offentliggjorte tal for de omhandlede Ar. Mens oversigtstabellerne som hovedregel indeholder tal for alle Arene tilbage til 966, bringes de detaljerede tabeller vedrerende erhvervenes produktionsforhold og beskæftigelse alene for det seneste endelige gr, dvs For tidsserier af disse detaljerede tal henvises til "Nationalregnskabsstatistik 987" og "Nationalregnskabsstatistik 983 ", der tilsammen dekker hele perioden fra 966 til og med 985. Endvidere er disse serier i lighed med alle andre nationalregnskabsserier indlagt i DSTB (Danmarks Statistiks Tidsserie Databank). Publikationen indeholder de institutionelle sektorregnskaber for hele den periode, som disse er beregnet for, dvs. fra og med 97. denne Argang af publikationen bringes for rotate gang opdelingen af den ikke -finansielle private sektor i en selskabssektor og en husholdningssektor. Opdelingen foreligger fra og med 98. forbindelse med det endelige nationalregnskab udar- bejdes der Arligt input- output tabeller. Publikationen indeholder en summarisk version af input- output tabellen for 986, mens Arspublikationen "nput- output tabeller og analyser" giver en mere detaljeret omtale af disse tabel- ler samt of de sákaldte input- output multiplikatorer, der blandt andet viser virkningerne pa import, beskæftigelse og energiforbrug of givne endringer i de endelige eftersporgsler m.v. Der gores opmærksom pá, at betegnelserne endelig og forelobig mere refererer til beregningsmetodernes og data - grundlagets karakter end til dot forhold, at de endelige tal er fastlagt en gang for alle. SAledes influerer for eksempel skiftet af basisár for fastprisberegningerne pa de reale vekstrater m.v., ligesom det med storre tidsin- tervaller kan komme pa tale at foretage en egentlig revision af de hidtil udsendte tal. Publikationen er udarbejdet i Danmarks Statistiks 6. kontor under redaktion af afdelingsleder Ulla Andersen. Danmarks Statistik i december 989 Hans E. Zeuthen Bent Thage

4 P R E F A C E "Nationalregnskabsstatistik 988" is the latest in the series of annual publications containing Danish national accounts statistics, this time with the final results for and preliminary results for 987 and 988. The contents of this edition comply with the October 989 version of the national accounts published in "Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance" (National accounts, public finance and balance of payments) which is issued in the series " Statistis'e Efterretninger" (Statistical News). The figures appearing in this publication replace all earlier published figures for the same years. Whereas the summary tables as the main rule contain figures for the whole period since 966, detailed tables related to production and employment by industry are shown only for the latest final year, i.e For time series of detailed data by industry readers are referred to "Nationalregnskabsstatistik 987" and Nationalregnskabs - statistik 983 ", which together cover the whole period Furthermore these as well as all other national accounts series are found in DSTB (Danmarks Statistik's time -series data bank). Tables for the institutional sectors cover the whole period for which they have been calculated, i.e. from 97. n this edition the non -financial private sector has been subdivided into sectors for corporate and quasi - corporate enterprises and for households, starting with the year 98. Annual input- output tables are compiled in connection with the final national accounts, and the publication contains a summary version of the input -output table for 986. The annual publication "nput- output tabeller og analyser" gives a more thorough description of these tables and it also contains detailed tables concerning input- output multipliers, which show the effects of specified changes in final uses etc. on imports, employment and energy consumption. The distinction between the words final and preliminary refers more to the nature of the compilation methods and of the data basis than to whether or not the figures will remain entirely unchanged. For instance, the change of base year in the constant -price calculations affects final results for real growth rates, and after a number of years it may even be decided to undertake a large -scale revision of earlier published data. This publication was prepared by Danmarks Statistik's sixth division and edited by Ms. Ulla Andersen. Danmarks Statistik, December 989 Hans E. Zeuthen Bent Thage

5 ndholdsfortegnelse Kapitel Baggrund oq principper Side 3. Hvad er nationalregnskabsstatistik? 3.2 Nationalregnskabets publicering 3.3 Om system og dokumentation 4.4 Beregningssystemet i lebende priser 5.5 Beregningerne i faste priser 9.6 Nationalregnskabsarbejdets udvikling i Danmark 2.7 Nationalregnskabssystemer og det internationale nationalregnskabssamarbejde 23.8 Serviceopgaver 24 Kapitel 2 Oversigtstabeller 25 Hovedkonti 26 Erhvervstabeller og beskmftigelse 36 Privat konsum og investering 48 Kapitel 3 Figurer og vækstprocenter Figurer og vækstprocenter Beregning af den reale nationalindkomst Beregning af lenkvoter 5 Figurer 52 Vækstprocenter 58 Kapitel 4 nstitutionelle sektorer nstitutionelle enheder Offentlige og private sektor Opdelingen of den private sektor Beregningen af tallene Opdelingen af den ikke -finansielle private sektor Beregningen af tallene 74 Tabeller 76 Kapitel 5 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller Klassifikation af erhvervene Markedsmmssig og ikke-markedsmmssig aktivitet Offentlige tjenester mputerede finansielle tjenester Erhvervsenhed Sammenhmngen mellem begreberne 97 Tabeller 00 Kapitel 6 Beskæftigelse Afgrmnsning Det statistiske grundlag 06 Tabeller 08 Kapitel 7 Privat konsum og investering 7. Privat konsum 7.2 De faste bruttoinvesteringer 3 Tabeller 4 Kapitel 8 nput- output tabel Tabeller 26 Bilag Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer 28 Bilag 2 Ordforklaringer 3 Bilag 3 Tidligere publikationer om nationalregnskabet udsendt af Danmarks Statistik 34

6 CONTENTS Page Chapter Background and principles 3. What are the national accounts? 3.2 Publication concerning national accounts 3.3 System and documentation 4.4 Current -price calculations 5.5 Constant -price calculations 9.6 A historic outline of the work on the Danish national accounts 2.7 National accounts systems and international co- operation 23.8 Possibilities of individual paid service 24 Chapter 2 Summary tables 25 Simplified accounts for the nation 26 Kind -of- activity tables and employment 36 Private final consumption expenditure and capital formation 48 Chapter 3 Charts and growth rates Charts and growth rates Compilation of real gross national income Compilation of wage shares 5 Charts 52 Growth rates 58 Chapter 4 nstitutional sectors nstitutional units General government sector and private sector Break -down of private sector Compilation methods Break -down of non -financial private sector Compilation methods 74 Tables 76 Chapter 5 Detailed economic tables by kind of activity Classification by kind of activity Market services and non -market services Producers of government services mputed bank service charges Kind -of- activity unit Concepts 97 Tables 00 Chapter 6 Employment Concepts Statistical basis 06 Tables 08 Chapter 7 Private consumption expenditure and capital formation 7. Private final consumption expenditure 7.2 Gross fixed capital formation 3 Tables 4 Chapter 8 nput- output table for Tables 26 Annex The kind -of- activity classifications used for the national accounts 28 Annex 2 Glossary 3 Annex 3 List of publications on national accounts statistics 34

7 Figurer FORTEGNELSE OVER FGURER OG TABELLER Side Figur. Skematisk oversigt over nationalregnskabets varebalancer 7 Figur 3. Bruttonationalproduktet i markedspriser ndeks 980 =00 54 Figur 3.2 Bruttonationalproduktet i markedspriser Arlig stigning i procent 54 Figur 3.3 mport og eksport af varer og tjenester Arets priser 55 Figur 3.4 Figur 3.5 Figur 3.6 Privat konsum, kollektivt konsum og faste bruttoinvesteringer priser 55 Privat konsum, kollektivt konsum, faste bruttoinvesteringer og bruttofaktorindkomst priser. Arlig stigning i procent 56 Bruttofaktorindkomsten fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser. Procentvis fordeling 57 Figur 3.7 Bruttofaktorindkomst og samlet beskmftigelse i udvalgte erhverv i alt priser og antal beskæftigede. Arlig stigning i procent 57 Figur 3.8 Bruttonationalprodukt i markedspriser og real, disponibel bruttonationalindkomst priser 58 Figur 3.9 Bruttonationalprodukt i markedspriser og real, disponibel bruttonationalindkomst priser. Arlig stigning i procent 58 Figur 3.0 Den samlede lenkvote og den samlede standardberegnede lenkvote (980- vægte) Tabeller Tabel 2..A Konto for varer og tjenester Arets priser 26 Tabel 2..B Konto for varer og tjenester priser 27 Tabel 2.2 Produktionskonto Tabel 2.3 Konto for indkomstdannelsen Tabel 2.4 Konto for indkomstfordelingen Arets priser 30 Tabel 2.5 ndkomstanvendelseskonto Arets priser 3 Tabel 2.6 Kapitalkonto Arets priser 3 Tabel 2.7 Konto for transaktioner med udlandet Arets priser 32 Tabel 2.8 Produktionsvmrdi i basispriser fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser 34 Tabel 2.9 Produktionsvmrdi i basispriser fordelt pa erhvervshovedgrupper priser 34 Tabel 2.0 Forbruget af rá- og hjmlpestoffer i keberpriser fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser 36 Tabel 2. Forbruget af rá- og hjmlpestoffer i keberpriser fordelt pa erhvervshovedgrupper priser 36 Tabel 2.2 Tabel 2.3 kke- varetilknyttede indirekte skatter, netto, fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser 38 kke-varetilknyttede indirekte skatter, netto, fordelt pa erhvervshovedgrupper priser 38 Tabel 2.4 Bruttofaktorindkomst fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser 40 Tabel 2.5 Bruttofaktorindkomst fordelt pa erhvervshovedgrupper priser 40 Tabel 2.6 Lenninger og arbejdsgiverbidrag fordelt pá erhvervshovedgrupper Arets priser 42 Tabel 2.7 Bruttorestindkomst fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser 42 Tabel 2.8 Samlet antal beskmftigede fordelt pá erhvervshovedgrupper Tabel 2.9 Antal lonmodtagere fordelt pa erhvervshovedgrupper Tabel 2.20 Privat konsum fordelt efter formal Arets priser 46

8 Tabel 2.2 Privat konsum fordelt efter formal priser 46 label 2.22 nvesteringer fordelt efter art Tabel 3. Konto for varer og tjenester Arlig stigning i procent. A: 980 -priser B: Prisindeks 58 Tabel 3.2 Konto for indkomstdannelsen Arlig stigning i procent. A: 980 -priser. B: Prisindeks 58 label 3.3 Bruttonationalprodukt i markedspriser, bruttonationalindkomst i markedspriser og disponibel bruttonationalindkomst Arets priser 60 Tabel 3.4 Bruttonationalprodukt i 980- markedspriser, real bruttonationalindkomst og real disponibel bruttonationalindkomst label 3.5 label 3.6 Bruttofaktorindkomst fordelt pa erhvervshovedgrupper Arlig stigning i procent priser 62 Bruttofaktorindkomst fordelt pa erhvervshovedgrupper Arlig stigning i procent. Prisindeks 62 Tabel 3.7 Privat konsum fordelt efter hovedformál Arlig stigning i procent priser 64 label 3.8 Privat konsum fordelt efter hovedformál Arlig stigning i procent. Prisindeks 64 label 3.9 nvesteringer fordelt efter art Arlig stigning i procent. A: 980 -priser. B: Prisindeks 66 Tabel 3.0 Lenkvoter i de enkelte erhvervshovedgrupper label 3. Standardberegnede lenkvoter i de enkelte erhvervshovedgrupper label 4. Offentlige sektor. Produktionskonto label 4.2 Offentlige sektor. Konto for indkomstdannelsen label 4.3 Offentlige sektor. Konto for indkomstfordelingen label 4.4 Offentlige sektor. ndkomstanvendelseskonto label 4.5 Offentlige sektor. Kapitalkonto label 4.6 Private sektor. Produktionskonto label 4.7 Private sektor. Konto for indkomstdannelsen label 4.8 Private sektor. Konto for indkomstfordelingen label 4.9 Private sektor. ndkomstanvendelseskonto label 4.0 Private sektor. Kapitalkonto label 4. Finansielle institutioner ialt. Produktionskonto label 4.2 Finansielle institutioner aalt. Konto for indkomstdannelsen label 4.3 Finansielle institutioner aalt. Konto for indkomstfordelingen label 4.4 Finansielle institutioner ialt. ndkomstanvendelseskonto label 4.5 Finansielle institutioner ialt. Kapitalkonto label 4.6 Nationalbanken. Produktionskonto label 4.7 Nationalbanken. Konto for indkomstdannelsen label 4.8 Nationalbanken. Konto for indkomstfordelingen Tabel 4.9 Nationalbanken. ndkomstanvendelseskonto Tabel 4.20 Nationalbanken. Kapitalkonto label 4.2 Andre monetære institutioner. Produktionskonto label 4.22 Andre monetære institutioner. Konto for indkomstdannelsen label 4.23 Andre monetære institutioner. Konto for indkomstfordelingen label 4.24 Andre monetære institutioner. ndkomstanvendelseskonto label 4.25 Andre monetære institutioner. Kapitalkonto

9 Tabel 4.26 Andre finansielle institutioner. Produktionskonto Tabel 4.27 Andre finansielle institutioner. Konto for indkomstdannelsen Tabel 4.28 Andre finansielle institutioner. Konto for indkomstfordelingen Tabel 4.29 Andre finansielle institutioner. ndkomstanvendelseskonto Tabel 4.30 Andre finansielle institutioner. Kapitalkonto Tabel 4.3 Forsikringsselskaber og pensionskasser. Produktionskonto Tabel 4.32 Forsikringsselskaber og pensionskasser. Konto for indkomstdannelsen Tabel 4.33 Forsikringsselskaber og pensionskasser. Konto for indkomstfordelingen label 4.34 Forsikringsselskaber og pensionskasser. ndkomstanvendelseskonto Tabel 4.35 Forsikringsselskaber og pensionskasser. Kapitalkonto Tabel 4.36 kke -finansielle private sektor. Produktionskonto label 4.37 kke -finansielle private sektor. Konto for indkomstdannelsen label 4.38 kke -finansielle private sektor. Konto for indkomstfordelingen label 4.39 kke -finansielle private sektor. ndkomstanvendelseskonto label 4.40 kke -finansielle private sektor. Kapitalkonto label 4.4 kke -finansielle selskabssektor. Produktionskonto label 4.42 kke -finansielle selskabssektor. Konto for indkomstdannelsen Tabel 4.43 kke -finansielle selskabssektor. Konto for indkomstfordelingen label 4.44 kke -finansielle selskabssektor. ndkomstanvendelseskonto label 4.45 kke -finansielle selskabssektor. Kapitalkonto label 4.46 Husholdningssektor. Produktionskonto label 4.47 Husholdningssektor. Konto for indkomstdannelsen label 4.48 Husholdningssektor. Konto for indkomstfordelingen label 4.49 Husholdningssektor. nkomstanvendelseskonto Tabel 4.50 Husholdningssektor. Kapitalkonto label 4.5 Afstemningskonto Tabel 4.52 Overgang fra betalingsbalancens lebende poster til nationalregnskabets konto for udlandet label 5. Produktion og indkomstdannelse fordelt pá erhverv 986. Arets priser 00 label 5.2 Produktion og indkomstdannelse fordelt pa erhverv priser 0 label 6. Antal beskmftigede fordelt pá erhverv og stilling label 7. Privat konsum fordelt efter formal Arets priser 4 Tabel 7.2 Privat konsum fordelt efter formal priser 5 Tabel 7.3 Faste bruttoinvesteringer fordelt efter art og erhverv Arets priser 6 label 7.4 Faste bruttoinvesteringer fordelt efter art og erhverv priser 20 Tabel 8. nput- output tabel 986. Arets priser 26

10 Private Charts CHARTS AND TABLES Page. Diagram of the comodity flows of the national accounts 7 3. Gross domestic product at market prices ndex numbers Gross domestic product at market prices Per cent changes at annual rates mports and exports of goods and services Current prices Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure and gross fixed capital formation prices final consumption expenditure, general government final consumption expenditure, gross fixed capital formation and gross domestic product at factor prices prices. Per cent changes at annual rates Gross domestic product by main kind of activity Current prices. Per cent distribution Gross domestic product and total employment by selected kind -of- activity groups, total, prices and number of employed persons. Per cent changes at annual rates Gross domestic product at market prices and real, disposable income prices Gross domestic product at market prices and real, disposable income prices. Per cent changes at annual rates Total wage share and total wage share according to 980 -weights Tables Table 2..A Goods and services account Current prices 26 Table 2..B Goods and services account prices 27 Table 2.2 Production account Table 2.3 Generation of income account Table 2.4 Distribution of income account Current prices 30 Table 2.5 Use of income account Current prices 3 Table 2.6 Capital account Current prices 3 Table 2.7 Rest of the world Current prices 32 Table 2.8 Table 2.9 Gross output of goods and services at basic prices by main kind of activity Current prices 34 Gross output of goods and services at basic prices by main kind of activity prices 34 Table 2.0 ntermediate consumption at market prices by main kind of activity Current prices 36 Table 2. ntermediate consumption at market prices by main kind of activity prices 36 Table 2.2 Other taxes linked to production, net, by main kind of activity Current prices 38 Table 2.3 Other taxes linked to production, net, by main kind of activity prices 38 Table 2.4 Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Current prices 40 Table 2.5 Gross domestic product at factor cost by main kind of activity prices 40 Table 2.6 Compensation of employees by main kind of activity Current prices 42 Table 2.7 Gross operating surplus by main kind of activity Current prices 42 Table 2.8 Employment by main kind of activity Table 2.9 Wage and salary earners by main kind of activity Table 2.20 Private final consumption expenditure by purpose Current prices 46

11 Table 2.2 Private final consumption expenditure by purpose prices 46 Table 2.22 Capital formation by type of goods Table 3. Goods and services account Per cent changes at annual rates. A: 980 prices. B: Price indexes 58 Table 3.2 Table 3.3 Table 3.4 Table 3.5 Table 3.6 Table 3.7 Table 3.8 Table 3.9 Generation of income account Per cent changes at annual rates. A: 980 prices. B: Price indexes 58 Gross domestic product at market prices, gross national income and gross national disposable income Current prices 60 Gross domestic product at 980 market prices, real gross national income and real gross national disposable income Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Per cent changes at annual rates. 980 prices 62 Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Per cent changes at annual rates. Price indexes 62 Private consumption expenditure by purpose Per cent changes at annual rates. 980 prices 64 Private consumption expenditure by purpose Per cent changes at annual rates. Price indexes 64 Capital formation by type of goods Per cent changes at annual rates. A: 980 prices. B: Price indexes 66 Table 3.0 Wage shares by kind of activity Table 3. Wage shares by kind of activity according to 980- weights Table 4. General government sector. Production account Table 4.2 General government sector. Generation of income account Table 4.3 General government sector. Distribution of income account Table 4.4 General government sector. Use of income account Table 4.5 General government sector. Capital account Table 4.6 Private sector. Production account Table 4.7 Private sector. Generation of income account Table 4.8 Private sector. Distribution of income account Table 4.9 Private sector. Use of income account Table 4.0 Private sector. Capital account Table 4. Credit institutions, total. Production account Table 4.2 Credit institutions, total. Generation of income account Table 4.3 Credit institutions, total. Distribution of income account Table 4.4 Credit institutions, total. Use of income account Table 4.5 Credit institutions, total. Capital account Table 4.6 Central banking authorities. Production account Table 4.7 Central banking authorities. Generation of income account Table 4.8 Central banking authorities. Distribution of income account Table 4.9 Central banking authorities. Use of income account Table 4.20 Central banking authorities. Capital account Table 4.2 Other monetary institutions. Production account Table 4.22 Other monetary institutions. Generation of income account Table 4.23 Other monetary institutions. Distribution of income account Table 4.24 Other monetary institutions. Use of income account Table 4.25 Other monetary institutions. Capital account

12 Table 4.26 Other credit institutions. Production account Table 4.27 Other credit institutions. Generation of income account Table 4.28 Other credit institutions. Distribution of income account Table 4.29 Other credit institutions. Use of income account Table 4.30 Other credit institutions. Capital account Table 4.3 nsurance enterprises. Production account Table 4.32 nsurance enterprises. Generation of income account Table 4.33 nsurance enterprises. Distribution of income account Table 4.34 nsurance enterprises. Use of income account Table 4.35 nsurance enterprises. Capital account Table 4.36 Non -financial private sector. Production account Table 4.37 Non -financial private sector. Generation of income account Table 4.38 Non -financial private sector. Distribution of income account Table 4.39 Non -financial private sector. Use of income account Table 4.40 Non -financial private sector. Capital account Table 4.4 Table 4.42 Table 4.43 Table 4.44 Non -financial corporate and quasi- corporate enterprises. Production account Non -financial corporate and quasi- corporate enterprises. Generation of income account Non -financial corporate and quasi- corporate enterprises. Distribution of income account Non -financial corporate and quasi -corporate enterprises. Use of income account Table 4.45 Non -financial corporate and quasi- corporate enterprises. Capital account Table 4.46 Household and private non -profit institutions. Production account Table 4.47 Table 4.48 Household and private non -profit institutions. Generation of income account Household and private non -profit institutions. Distribution of income account Table 4.49 Household and private non -profit institutions. Use of income account Table 4.50 Household and private non -profit institutions. Capital account Table 4.5 Reconciliation account Table 4.52 Reconciliation of national accounts and balance of payments statistic Table 5. Production and generation of income by kind of activity 986. Current prices 00 Table 5.2 Production and generation of income by kind of activity prices 0 Table 6. Employment by kind of activity Table 7. Private final consumption expenditure by purpose Current prices 4 Table 7.2 Private final consumption expenditure by purpose prices 5 Table 7.3 Gross fixed capital formation by type of goods and by kind of activity Current prices 6 Table 7.4 Gross fixed capital formation by type of goods and by kind of activity prices 20 Table 8. nput- output table 986. Current prices 26

13 Baggrund og principper - 3 Kapitel Baggrund og principper. Hvad er nationalregnskabsstatistik? Med nationalregnskabsstatistikken tilstræber man at give et helhedsbillede af samfundsekonomien. Ved udarbejdelsen af denne statistik má man derfor sammenstille og supplere de enkelte arter af primmrstatistiske oplysninger pa en sadan made, at man uanset mangler og ændringer i den statistik, der til enhver tid indhentes, fár dannet tidsserier, der er sammenlignelige over tiden og koordinerede inden for de rammer, som nationalregnskabssystemets definitioner og klassifikationer afstikker. Pa denne baggrund ma nationalregnskabsstatistikken nodvendigvis i et vist umfang bygge pa skew) og antagelser amend usikkerheden pa den anden side begrmnses af, at alle data i sidste ende skai kunne indpasses i et konsistent system. Det ligger ogsa i sagens natur, at man fra tid til anden ma revidere tidligere offentliggjorte nationalregnskabstal, fordi man fár radighed over nyt kildemateriale eller mulighed for at forbedre beregningsmetoder - ne. Hertil kommer, at ogsa de anvendte definitioner og klassifikationer kan blive mndret. dette kapitel redegares i hovedtrmk for baggrund og principper for det nuvmrende danske nationalregnskab, der gar tilbage til Aret 966. Beregningssystemerne for det endelige nationalregnskab omtales mere udferligt i afsnittene.4 og.5. Det bemærkes, at Færeerne og Grenland i nationalregnskabsstatistikken behandles som udland..2 Nationalregnskabets publicering De planlagte offentliggerelsesterminer for nationalregnskabets forskellige versioner fremgar af vedstaende oversigt. Hvad angar offenliggerelsesformer ses det, at samtlige versioner foreligger i Nyt fra Danmarks Statistik (i summarisk form) og i DSTB (Danmarks Statistiks tidsseriedatabank) umiddelbart efter færdiggerelsen, mens den yderligere publicering i Statistiske Efterretninger, Statistikservice og i Arspublikationen afhænger af versionen. Planlagte offentliggerelsesterminer for nationalregnskabet Kvartals-/ Arsopgerelse Beregningsomfang NYT og DSTB Offentliggerelse2 Statistikservice Statistiske Efterretn. Arspublikation Arsopgerelse 988 (oktober version) Endelige tal for 986 Forelebige tal for 987 og 988 Ultimo november 989 December Primo Kvartalsopgerelse 3. kvt kvt kvt kvt. 989 Medio januar 990 Medio januar 990 Februar 990 Kvartalsopgerelse 4. kvt kvt. 989 Primo april 990 Medio april 990 Maj 990 Kvartalsopgerelse. kvt kvt kvt. 990 Primo juli 990 Medio juli 990 August 990 Arsopgerelse 989 (juni version) Forelebige tal for 989 Primo juli August Kvartalsopgerelse. -2. kvt. 990 Primo oktober 2. kvt Medio oktober 990 November 990 Arsopgerelse 989 (oktober version) Endelige tal for 987 Ultimo november Forelebige tal for og 989 December 990 Primo 99 Kvartalsopgerelse 3. kvt kvt kvt kvt kvt. 990 Medio januar 99 Medio januar 99 Februar 99 Arsopgsrelserne adskíller sig fra kvartalsopgerelserne deis ved at indeholde oplysninger pa et mere detaljeret niveau, dels ved at indeholde en opdeling af okonomien i institutionelle sektorer. 2 Endvidere vil tallene indga i Statistisk MAnedsoversigt.

14 4 - Baggrund og principper ntroduktionen af kvartalsvise nationalregnskaber i 988 har haft konsekvenser for det produktions- og offentliggerelsesmonster for det árlige nationalregnskab, som har vmret gmldende siden 982. Den hidtidige aprilversion er sáledes erstattet af en juniversion, og offentliggorelsestidspunktet for oktoberversionen er ændret fra ultimo oktober til ultimo november. Endvidere er decemberversionen, der indeholdt summariske tal for det endnu ikke afsluttede 5r, blevet afskaffet, idet kvartalstallene nu dekker det behov for en hurtig vurdering af den okonomiske udvikling, som denne version sigtede pa at opfylde. Den ferste vurdering af et Ar foreligger primo aprii i for - bindelse med offentliggerelsen af tal for fjerde kvartal i det foregáende Ar. Tallene i "Nationalregnskabsstatistik 988" er i overensstemmelse med oktoberversionen 989, og da publikationen udover omtalen af publiceringstidspunkterne ikke beskmftiger sig med de kvartalsvise nationalregnskaber, refererer sável tekst som tal i det felgende alene til de árlige nationalregnskaber. kndringerne fra aprilversionen af det forelebige nationalregnskab til oktoberversionen og videre from til det endelige regnskab skyldes ismr fremkomsten af yderligere primmrstatistisk materiale, men ogsá at beregningerne foretages med starre detaljerrngsgrad i de endelige regnskaber end i de forelebige. Den ferste Arspublikation "Nationalregnskabsstatistik 966-8" udkom i maj 983. Det var den ferste samlede offentliggerelse af detaljerede tidsserier for hele den periode, som det nuvmrende nationalregnskabssystem den gang var beregnet for. Pá grund af mndringen af basisáret for fastprisberegningerne fra 975 til 980 indeholder ogsá "Nationalregnskabsstatistik 983" detaljerede tidsserier for hele perioden tubage til 966. de felgende árspublikationer er tidsserierne begrmnset tri en kortere tids- rmkke for de fleste detaljerede tabellers vedkommende, og fra nmrvmrende árspublikation yderligere til kun at omfatte det seneste endelige Ar, 986. Oversígtstabellerne gives som hovedregel fortsat for hele perioden siden 966. Siden 987 udsendes yderligere Arspublikationen "nput- output tabeller og analyser ", jf. omtalen heraf i kapital 8. nput- output tabellerne foreligger sammen med det endelige nationalregnskab knap tre ár efter udgangen af det 5r, de vedrerer. Nat..ionalregnskabstal offentliggares endvidere i Statistisk Arbog og i Statistisk TiArsoversigt..3 Om system og dokumentation Det nuvmrende danske nationalregnskab er grundlmggende baseret pá FN's nationalregnskabssystem "A system of national accounts" fra 968 (SNA). For udformningen of hovedkontiene og kontiene for de institutionelle sektorer har EF's nationalregnskabssystem endvidere spillet en rolle. Dette system er i 984 udkommet i en dansk oversmttelse "Det europmiske nationalregnskabssystem, ENS ". Hvad an- Or udviklingen i de internationale nationalregnskabssy- sterner henvises i evrigt til afsnit.7. De to ferste udgaver af Arspublikationen, "National- regnskabsstatistik 966-8" og "Nationalregnskabsstatistik 982", indeholder en tekstomtale af de vigtigste mndringer i definitioner og klassifikationer i forhold til det hidtidige nationalregnskab. Metodemmssigt vedrerte disse mndringer sar tilpasningen til begreberne i 968-versio- nen af SNA, herunder indferelsen af nye klassifikationer for erhverv og privat konsum. Udviklingen i nationalregn- skabsarbejdet i Danmark er nmrmere omtalt i afsnit.6. Det er ikke muligt inden for denne indlednings rammer at redegare for nationalregnskabssystemernes definitoriske sammenhmnge eller at give en nmrmere redegorelse for de anvendte klassifikationer. Det felgende vil sáledes prr- alert have karakter of henvisninger til, hvor relevant dokumentation kan findes, idet dog det centrale spergsmal om nationalregnskabets vmrdibegreber vil blive behandlet sidst i afsnittet. Vedrerende definitioner af nationalregnskabsbegreberne henvises forst og fremmest tal ordforklaringen i bilag 2 og de indledende tekstafsnit tal kapitlerne 3-8. Sammenhmngene mellem begreberne kan man fá et godt indtryk af ved systematisk at gennemga hovedkontiene i kapitel 2 og kontiene for de institutionelle sektorer i kapitel 4. Fremstillingen of metoder og kilder i nationalregn- skabspublikationer udgivet for 973 (jf. oversigten foran i publikationen) har nu i det vmsentlige kun historisk interesse. Derimod giver tekstafsnittene i Statistiske Undersegelser nr. 30 "nput- output tabeller for Danmark 966" fortsat et relevant billede af arbejdet med natio- nalregnskabets opstilling, omend mange konkrete kilder og metoder har ændret sig siden. Nationalregnskabsnotater, der er arbejdsnotater fra nationalregnskabssektionen (jf. den ajourfarte oversigt foran i publikationen), gives der detaljeret dokumentation for nationalregnskabets enkelte omráder, som det er hen - sigten over en Arrmkke at fa dmkket pa denne made. Der er hidtil udkommet notater vedrerende beregningen af det private konsum, klassifikation af brancher og privat konsum, energibalancer, erhvervsfordelte investeringer samt om varebalancesystemet og konstruktion af input- output tabeller. afsnittene.4 og.5 gives der summariske redegorelser for de beregningsmetoder, der anvendes i forbindelse med opstillingen af det endelige nationalregnskab i henholdsvis lebende og faste priser. Nationalregnskabets erhvervsgruppering folger SC 968 og er dermed sammenlignelig med grupperingerne i Danmarks Statistiks lobende erhvervsstatistik. nationalregnskabet anvendes tre standardgrupperinger omfattende henholdsvis 7, 64 og 27 grupper. Fra og med 984 er branchen for offentlige tjenester opdelt i 8 underbrancher i de endelige tal. Endvidere indeholder 27-grupperingen 7 sumgrupper, som er det mest aggregerede offent-

15 Baggrund og principper - 5 liggerelsesniveau. En oversigt over erhvervsgrupperingerne findes i bilag. Sável erhvervsgrupperingerne som formálsgrupperingen af det private konsum er indgáende beskrevet i Nationalregnskabsnotat nr. 4. Nationalregnskabets forskellige vmrdiansettelsesniveauer er betinget af eksistensen af indirekte skatter og subsidier og de alternative máder, de kan behandles pa. Fx kan man were interesseret i at eliminere deres indflydelse for at komme sá tat som muligt pfi priser, der afspejler det faktiske ressourceforbrug. ndirekte skatter opdeles i varetilknyttede og ikke-varetilknyttede indirekte skatter. De ferste er karakteriseret ved at kunne henferes til en bestemt vare eller tjeneste(fx punktafgifter og moms), mens de sidste kun kan henfores til en virksomhed som helhed (fx ejendomsskatter). En tilsvarende sondring gelder for subsidier. Blandt endet pá baggrund af denne opdeling af de indirekte skatter opereres der med tre begreber for verdiansattelsesniveauer for produktionsvmrdier og verditilvmkster, nemlig faktorpriser, basispriser og markedspriser, hvoraf sidstnmvnte yderligere kan preciseres som verende enten producentens salgspris pá markedet, benmvnt producentpris, ellers keberens udgift, benmvnt keberpris. Pá grund af handels- og transportavancer samt indirekte skatter, netto, der ikke opkreves af producenten, vil pro - ducentens og keberens "markedspris" normalt ikke were identiske for en given vare eller tjeneste. Basisprisen er for indenlandsk produktion defineret som prisen ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto, mens den for import er defineret som importverdien c.i.f. plus told. Produktionsverdien i mar - kedspriser (producentpriser) er defineret som produktionsverdien i basispriser plus de varetilknyttede indirekte skatter, netto (eksklusive moms), der er pfilagt produktionen. Hvis man fra produktionsverdien i basispriser fradrager de ikke -varetilknyttede indirekte skatter, netto, der betales af erhvervet, fás produktionsverdien i sfikaldte tilnmrmede faktorpriser. Derimod er det ikke muligt at foretage en direkte poorer, af produktionsverdien i s5- kaldte sande faktorpriser, idet dette krever en beregning, hvorved produktionsverdien i basispriser "renses" for de indirekte skatter, netto, der direkte og indirekte er blevet akkumuleret gennem erhvervets input af re- og hjelpestoffer og primmre faktorer. Uerdiniveauernes anvendelse i relation til verditilvaksten er nmrmere omtalt i den indledende tekst til ka- pitel 5. Her skai det derfor blot nevnes, at i det danske nationalregnskab opgeres erhvervsfordelt verdi Li lvaksl alene i faktorpriser (= produktionsvmrdi i basispriser minus forbrug af rá- og hjelpestoffer i keberpriser minus ikke-varetilknyttede indirekte skatter, netto), mens verditilveksten fordelt pá institutionelle sektorer opgores i basispriser (= produktionsverdí i basispriser minus forbrug af rá- og hjelpestoffer i keberpriser). For samfundet som helhed opgeres verditilveksten (= bruttonationalproduktet) báde i faktorpriser (bruttofaktorindkomsten) og i markedspriser (bruttonationalproduktet i markedspriser = bruttofaktorindkomsten plus indirekte skatter, netto)..4 Beregningssystemet i lebende priser det folgende beskrives nationalregnskabsteknikken bag det danske nationalregnskab i lebende priser, dvs. de metoder og det datagrundlag der i praksis anvendes ved beregningen af nationalregnskabstallene i lebende priser. Med udgangspunkt i den produktionsstatistiske metode er hovedprincippet i det danske beregningssystem for nationalregnskabet - sagt meget kort - en i princippet uafhang, bestemmelse af tilgangen og anvendelsen af et start antal nmrmere definerede vare- og tjenestegrupper. Pá grund af den uafhengige bestemmelse af tilgangen og anvendelsen af de enkelte varer og tjenester kan disse grupper ikke umiddelbart forventes at balancere. Disse i ferste omgang konstaterede differencer mellem tilgang og anvendelse bliver dernmst i det centrale afstemningssystem bragt ud af verden, hvilket halt overvejende sker ved at andre siden. de i ferste omgang skennede verdier p5 anvendelses- Nár afstemningen af vare- og tjenestegrupperne er ferdig, kan nationalregnskabets produktionskonto og vare- og tjenestekonti lancer. direkte opstilles ud fra disse afstemte ba- det felgende vil de enkelte faser i det ovenfor skitserede beregningssystem bliver omtalt. Varebalancerne En varebalance indeholder oplysninger om tilgangen og anvendelsen af en nermere defineret gruppe varer og tjene- ster, og enhver tilgang eller anvendelse af en given vare eller tjeneste henfores til én og kun én varebalance. Som udgangspunkt for bestemmelsen af, hvilke varer og tjenester der skai indgá i de enkelte varebalancer, anven- des for varernes vedkommende den i udenrigshandelsstati- stik for og i indenlandsk produktionsstatistik (varestatistik industri) benyttede varegruppering. Udenrigshandels- statistikken og industristatistikken omhandler kun varer, men herudover udarbejdes i nationalregnskabet omkring 300 tjenestebalancer. For báde udenrigshandelsstatistik og produktionssta- tistik er varegrupperingen i Danmark baseret pá den vare- nomenklatur, der er udarbejdet i det internationale told- samarbejde - CCCN frem til 987 og derefter HS. Omtalen i det folgende vedrorer alene CCCN, da HS endnu ikke har veret anvendt for et endeligt ár. De ferste 4 cifre i varenummeret i udenrigshandelsstatistikken og produktionsstatistikken angiver CCCN -positionen, mens de 3 felgende cifre angiver fellesnordiske opdelinger (5 + 6) eller udenrigshandelsstatistikkens nationale opdeling (7). Fra og med 980 gik Danmark imidlertid over til at anvende EF's varenomenklatur, NMEXE, hvilket bated, at 5. og 6. ciffer ikke mere angav felles-

16 6 - Baggrund og principper nordiske opdelínger, men blev defineret ud fra NMEXE. Betydningen af de 4 ferste cifre og det 7. ciffer bleu ikke andrei. Varebalancerne er opbygget med udgangspunkt i 966 -nomenklaturerne. For 966 forsogte man pa det mest detaljerede niveau at skabe overensstemmelse mellem produktionsstatistik og udenrigshandelsstatistik, og dette resulterede i opstillingen af ca egentlige varebalancer, der hver var defineret ved hjælp af et 6- cifret nummer - et sakaldt nationalregnskabsnummer, hvor de ferste 4 cifre svarer til CCCN- cifrene, og hvor de to sidste cifre er rene lebenumre. For de ca. 300 tjenestebalancer gor tilsvarende problematik sig ikke galdende. Som konsekvens af, at der hvert Ar sker starre eller mindre ændringer i basisnomenklaturerne, er det nedvendigt hvert Ar at nydefinere varebalancerne ud fra de for dette gr gældende basisnomenklaturer. Disse ændringer vil dog kun undtagelsesvis omfatte de ferste 4 cifre. Som konsekvens heraf er antallet af varebalancer i perioden siden 966 faldet fra ca til ca det felgende dekker betegnelsen "vare" savel varer som tjenester. Arsagen til de mange ændringer er bl.a., at nomenklaturen i udenrigshandelsstatistikken bade er opbygget til statistiske formal og med henblik pa told- og handelsmassige formal, og disse kan andres over tiden. Som tidligere nævnt indeholder en varebalance oplysninger om tilgangen og anvendelsen af en nærmere defineret vare- og tjenestegruppe, hvilket er illustreret i figur.. Tilgangen bestir of indenlandsk produktion og import. Den indenlandske produktion kan yderligere opdeles pa producerende erhverv, mens importen kan opdeles pa import c.i.f. og told. Tilgangen beregnes i basispriser, dvs. priser ab fabrik ekskl. varetilknyttede indirekte skatter, netto, som virksomheden skal betale. For importen defineres basisprisen som verdien c.i.f. plus told. Anvendelsen kan opdeles pa indenlandsk anvendelse og eksport. Den indenlandske anvendelse kan yderligere op- deles pa input (opdelt pa erhverv), privat konsum (opdelt pa konsumgrupper), kollektivt konsum (opdelt pa formal), faste bruttoinvesteringer (opdelt pa investeringsarter) og lagerforegelser (opdelt pa typer). Prisniveauet pa anvendelsessiden kan bade vare basis - prisniveau og keberprisniveau, idet der til hver anvendelse of en given varebalance er foretaget en opdeling af keberprisen (ekskl. moms) i basispris, engrosavance, detail - avance samt varetilknyttede indirekte skatter, netto. Data og beregningsmetoder pa tilgangssiden Beregningerne af den indenlandske talgang kan opdeles i felgende hovedgrupper: ndustriens omsætning (dvs. omsetningen i industrielle virksomheder med mindst 6 beskeftigede) findes oplyst i den industrielle varestatistik fordelt pa varenumre og industribrancher. Ved at sammenholde disse tal med oplys- ninger om ændringer i færdigvarelagrene fra den arlige regnskabsstatistik for industrien kan produktionen fordelt pa varenumre og industribrancher beregnes. Mindre fremstillingsvirksomhed (dvs. produktionen i fremstillingsvirksomheder ikke dakket af industristati- stikken) beregnes pa brancheniveau ved en maskinel sammenkersel af momsstatistik og industristatistik. Produktionen uden for fremstillingsvirksomhed beregnes pa grundlag af en lang rekke forskellige kilder. For visse af erhvervene i denne gruppe findes der direkte af Danmarks Statistik udarbejdet primærstatistik, der umiddelbart passer and i nationalregnskabets begrebsapparat. Som eksempler herpa kan navies landbrug og offentlig sektor. For andre erhvery kan den foreliggende statistik ikke umiddelbart anvendes i nationalregnskabet - fx pa grund af mangelfuld dekning eller afvigende definitioner - men má underkastes en bearbejdning i nationalregnskabet. Dette er fx tilfeldet for engros- og detailhandelserhvervene samt for bygge- og anlegsbranchen. Momsstatistikken dekker efterhanden neaten alle erhvery med oplysninger om momspligtig o seining og moms - plrgtigt kob (og afgiftsfri eksport) fordelt pa de melt detaljerede erhvervsgrupper. Den anvendes som grundlag for beregningerne of en lang rekke erhverv, og for en del af disse er det den eneste statistiske kilde. Pa andre omráder kan anvendes officielle beretninger, som fx fra Bank- og sparekassetilsynet, Realkreditradet og Forsikringsradet. Selv om informationen om visse erhverv kan vare spredt og usammenhengende, er det et krav tal nationalregnskabet, at der skal produceres tal ogsa for disse omráder, og en del of arbejdet i natronalregnskabssektionen best. netop i at producere anvendelige tal for statistisk set darligt dekkede omráder. Oplysninger om import og told er opgjort pa varenum- mer, hvorfor det er ret enkelt of konvertere disse oplys- ninger fra udenrigshandelsstatistikkens band over til nationalregnskabets varebalancer. mporten af tjenester fordelt pa nationalregnskabets varebalancer beregnes i nationalregnskabet med udgangspunkt i oplysninger fra betalingsbalancen. Data og beregningsmetoder pa anvendelsessiden den indledende fase er malsetningen at fa beregnet/skennet verdier for de enkelte anvendelseskategorier og underopdelingerne heraf i værdiniveauet keberpriser inkl. ikke- refunderet moms. Slutresultatet i denne fase bliver derfor ikke som pa tilgangssiden en beregning af verdier for de enkelte varebalancer. Dette vil blive omtalt i det ornate afsnit om det centrale afstemningssystem. Datagrundlaget og beregningsmetoderne for de enkelte

17 Baggrund og principper - 7 anvendelseskategorier og deres underopdelinger er meget forskelligt fra anvendelseskategori til anvendelseskategori. For forbrug af rfi- og hjælpestoffer (input) i de producerende erhverv knytter beregningerne sig snevert til produktionsværdiberegningerne omtalt i det foregáende afsnit. Lagerforegelser i fremstillingsvirksomhed og i handelserhvervene beregnes ud fra regnskabsstatistikker for de pfigældende erhverv. Herudover beregnes lagerforegelser for landbrugs- og energivarer. Kollektivt konsum beregnes efter nationalregnskabets definitioner i fagkontoret for de offentlige finanser. Det private konsum og dets beregning er beskrevet i Nationalregnskabsnotat nr. 3: "Beregningen af det private konsum i nationalregnskabet". De faste bruttoinvesteringer laves der ikke i alle tilfelde uafhængige udgangsskan for. Bygge- og anlegsinvesteringerne beregnes i snmver sammenhmng med produktionsverdiberegningerne for bygge- og anlmgsbranchen. For maskiner, inventar og transportmidler er det primerstatistiske grundlag svagt, og udgangsskannene má gennemgáende vige for tilgangsoplysningerne, jf. nedenfor. Eksporten af varer findes opgjort pfi varenummer, hvorfor det er ret enkelt at konvertere dem til nationalregnskabets varebalancer, og eksporten af tjenester beregnes med udgangspunkt i oplysninger fra betalingsbalancen. Hermed findes der beregninger/skan/faktiske tal i keberpriser inkl. ikke-refunderet moms for de enkelte anvendelseskategorier, og problemet er nu at ffi omregnet disse oplysninger til basisprisniveau og derefter at fa fordelt totalvmrdierne pá varebalancerne i basispris, sáledes at de kan blive afstemt med tilgangssiden. Det centrale afstemningssystem Som udgangspunkt for beregningerne i det centrale afstemningssystem er der etableret et afstemt nationalregnskab for et udgangsár (966). Afstemningen for 966 kunne bl.a. baseres pá en rfivaretmlling for industrien og en forbrugsundersagelse. Med det foregáende fir afstemt kan proceduren for det felgende Ars afstemning opdeles i fire faser: i: Overgang fra keberprisniveau inkl. ikke- refunderet moms for hver anvendelseskategori til basis - prisniveau. u: Overgang fra basisprisniveau for hver anvendelseskategori tel basispriser for varebalancerne pa anvendelsessiden. iii: Afstemning af tilgangen og anvendelsen i basis - prisniveau. iv: Afstemning af anvendelsessiden i kaberprisniveau. Ad i: Det ferste trin bestár i at beregne verdien for hver anvendelseskategori i prisniveauet keberpriser ekskl. ikke -refunderet moms ud fra kendskab til den totale ikke -refunderede moms, til frets momsprocent(er) og til de geldende momsregler. Det nmste trin bestár i at beregne de varetilknyttede indirekte skatter, netto, ekskl. moms for hver enkelt ka- tegori. Dette foregár ved hjmip af sidste Ars fordeling af de enkelte skatte- og subsidiearter, ud fra kendskabet til provenuet af hver enkelt skat /subsidie samt ud fra kendskab til eventuelle lovendringer for det págældende Ar. Det felgende trin bestár i en opdeling af ovennevnte kaberpris ekskl. varetilknyttede indirekte skatter, netto, i de tre grundelementer, basispris, engrosavance og detailavance. Disse beregninger foregár pa forskellig made afhengig af anvendelseskategorien. For eksporten kendes - som tidligere nevnt - kaberprisvmrdien for alle varebalancerne. Ved anvendelse af det foregáende Ars avanceprocenter kan avancerne, der i dette tilfelde udelukkende er engrosavancer, og dermed basisprisverdien for hver enkelt balance, bestemmes. For lagerforagelserne er metoden forholdsvis kompliceret og dermed for pladskrevende til en nermere omtale, men slutresultatet for lagerforagelserne bliver som for eksporten en fordeling af lagerforagelserne,pfi varebalancerne med en opdeling pa basispris, engrosavance og detailavance. Figur. Skematisk oversigt over nationalregnskabets varebalancer dansk produktion Tilgang import told input privat konsum Anvendelse koll. konsum inv. lagerfor0g. eksport ca varer og tjenester Note: De enkelte anvendelser er opdelt i undergrupper. Fx opdeles dansk produktion og input af hver enkelt vare i hhv. tilgang fra og anvendelse i de 7 erhverv, mens det private konsum opdeles i 66 konsumgrupper. Herudover fordeles avancer og afgifter, sa der fremkommer 5 tabeller "ovenpá hinanden" indeholdende basisprisvardi, engros- og detailavancer, varetilknyttede indirekte skatter, netto, og summen heraf: koberprisvrnrdi (ekskl. moms).

18 8 - Baggrund og principper For input, privat konsum, kollektivt konsum samt de faste bruttoinvesteringer anvendes en ensartet metode. Ferst inflateres det foregáende Ars anvendelsesside for at tage hajde for relative prisforskydninger mellem varebalancerne. Dernæst indlases pa forhánd beregnede vmrdier for visse balancer (energivarer, reparation og vedligeholdelsesvarer, forsikringer m.v.). For disse varer samt for enkelte andre er der opbygget separate afstemningssystemer uden for det centrale afstemningssystem, saledes at disse omráder pa forhánd foreligger afstemt. Der foretages earnest en aggregering for hver anvendelseskategori over varebalancerne, hvorved der fremkommer en relation mellem basispris, engrosavance og detailavance. For hver anvendelseskategori anvendes denne relation pa kaberprisen ekskl. varetilknyttede indirekte skatter, netto, der derved fordeles pa basispris, engrosavance og detailavance. Hermed er udgangsskannet for hver anvendelseskategori bestemt i basisprisniveau. Ad ii: Disse verdier fordeles i dette trin pa varebalancerne. For hver anvendelseskategori - bortset fra eksporten og lagermndringerne, der allerede er fordelt ud pa varebalancerne i alle prisniveauer - antages det, at den totale anvendelse i basispris fordeler sig pa varebalancerne pa samme made som Aret fer, idet der dog, fer denne lodrette fordelíng sker,- jf. figur. - er foretaget en omregning af det foregáende Ars verdier til det labende Ars priser for at eliminere effekten af relative prisforskydninger (en inflatering, som omtalt under i.). Man forudsætter saledes som udgangspunkt samme fysiske fordeling som Aret for i hver anvendelseskategori. De pa forhánd bestemte vmrdier for visse varebalancer (energi m.v.) holdes naturligvis uden for denne lodrette fordeling. Ad iii: Nu kan tilgangen og anvendelsen for hver varebalance sammenkares. Starre differencer un e sages, og der kan blíve foretaget korrektioner pa de enkelte varebalancer. NAr disse korrektioner er foretaget, elimineres de resterende differencer automatisk ved en vandret proportionalfordeling ud pa de i forste omgang bestemte anvendelser (bortset fra eksport og lagerændringer). Herefter stemmer samtlige varebalancer, men en summa- tion for hver anvendelseskategori vil give en total i basispris, der vil afvige mere eller mindre fra den total i basispris, der blev startet ud med for den págældende anvendelseskategori, jf. pkt. i. Disse to mekaniske fordelinger (lodret og derpa "vandret) svarer til de ferste to trin i en sákaldt RAS- procedure. Hermed afsluttes de mekaniske procedurer i basisprisafstemningen, og den resterende afstemning foregár manuelt, idet man dele ved omfordelinger inden for de enkelte varebalancer dele ved andringer af de i ferste omgang skannede totaler til sidst nár frem til, at alle differen- cer er elimineret. Da keberprisvoerdierne for anvendelseskategorierne eks- port og kollektívt konsum som helhed linger fast, og da der som hovedregel ikke andres pa totalvmrdierne i kaber- pris i anvendelseskategorierne for input i erhvervene samt lagerforagelserne, er det hovedsagelig udgangsskannene for investeringerne og det private konsum, der mg optage den totale basisprisdifference mellem tilgang og anvendelse. Disse manuelle procedurer er til en vis grad af skansmmssig karakter, men afte vil de dog vmre et resultat af nmrmere undersegelser, samtaler med eksperter, ny stati - stik etc. pa et givet omrade. Ad iv: For hver varebalance kendes nu basisprisværdien i hver anvendelseskategori. Ved benyttelse af sidste Ars avanceprocenter for hver anvendelse, samt ved direkte indlaming af andrede eller pa forhand kendte avancer kan de totale engros- og detailavancer bestemmes i forste omgang for hver anvendelseskategori. For de anvendelseskategorier, hvor báde basisprisen og kaberprisen ekskl. varetilknyttede indirekte skatter, netto, figger fast (fx input), ma de saledes bestemte avancer totalt set andres, saledes at den ovennævnte begrmnsning overholdes. Summeres de saledes beregnede engros- og detailavancer over alle anvendelseskategorier fás en total engros- og detailavance, der kan sammenlignes med produktíonsværdien i handelserhvervene. En difference mellem disse totaler afskaffes ved ændring af de totale avancer i de enkelte anvendelseskategorier dog ferst og fremmest privat konsum og investeringerne. Derefter proportionalfordeles de saledes bestemte totale avancer í hver anvendelseskategori proportionalt op pa avancerne palagt varerne i de enkelte anvendelser. Hermed foreligger hver enkelt varebalance afstemt og kan opgares i báde basispris og i kaberpris ekskl. moms. Herefter beregnes den ikke- refunderede moms for hver anvendelseskategori, og nar denne runde er afsluttet, er afstemningen of det págældende Ars nationalregnskab i Arets priser lard, Endeliq produktion af nationalregnskabstal ud fra varebalancerne Ud over de ovenfor beskrevne beregninger, der er snmvert knyttet til varebalancerne, fordres der yderligere oplysninger for at kunne opstille nationalregnskabets hovedkonti for de funktionelle sektorer. Det er nedvendigt at beregne en fordeling af ikke -varetilknyttede indirekte skatter, netto, - dvs. skatter der ikke direkte kan henfares tif en bestemt vare som fx ejendomsskatter og vmgtafgifter palagt erhvervenes keretejer - pa nationalregnskabets erhverv, idet disse skatter, netto, definerer forskellen mellem basisprisniveauet - som anvendes i varebalancerne - og faktorprisníveauet,

19 Baggrund og principper - 9 som er det prisniveau de enkelte erhvervs bruttofaktorindkomst opgeres i. Endvidere beregnes lenninger og arbejdsgiverbidrag i de enkelte erhverv - og snavert forbundet hermed af beskæftigelsen fordelt pá erhverv og stillingskategorier - saledes at bruttofaktorindkomsten skabt i de enkelte erhverv kan opdeles funktionelt pá lenninger og arbejdsgiverbidrag samt bruttorestindkomst. Med tilfejelsen af disse supplerende oplysninger er det muligt at opbygge nationalregnskabets hovedkonti og hovedsterrelser direkte ud fra det tuest detaljerede niveau..5 Beregningerne i faste priser Ved beregningerne i faste priser sages den udvikling i vmrdierne, der kan konstateres i lebende priser, opsplittet i den del der skyldes prisudviklingen og den reste - rende del - udviklingen i faste priser. Uden at forsege en udtemmende opregning af de analytiske formal sádanne fastprisberegninger kan tilgodese, kan pa den ene side navnes konjunkturanalyser og pa den anden side analysen af ekonomisk vakst over en langere periode. Beregningerne i faste priser kan foretages efter to principper, der er fundamentalt forskellige. Det ene princip basté, i at vurdere stremmene af varer og tjenester i priserne fra et givet basisár. Det andet gár ud pá at beregne den reale kebekraft af fx indkomster eller fordringserhvervelser. Et typisk eksempel pá sidstnmvnte princip er beregninger af realindkomstudviklinger, der som oftest foretages ved at deflatere de nominelle indkomster med forbrugerprisindekset. Vanskeligheden ved at anvende sidstnavnte metode er, at der til fx en given indkomst ikke eksisterer noget entydigt valg af deflator. Valget af deflator i forbindelse med en betaling fra A til B vil normalt vare forskellig, afhængig af om det, der sages beregnet, er, hvor meget kebekraft A har mistet eller hvor meget B har modtaget. Generelt set vil valget of deflator ved realberegning af fx indkomsten afhange af, hvilke analytiske behov beregningen skai tjene. Princippet i beregningerne i faste priser i nationalregnskabet er en vurdering af vare- og tjenestestremme i priserne fra et givet basisár, hvilket er i overensstemmelse med anbefalingerne i savel ENS som SNA. Dette indebarer, at verdier i faste priser som hovedregel kun beregnes for de dele af nationalregnskabet, der vedrerer reale transaktioner. En undtagelse fra denne hovedregel er beregningen af den reale bruttonationalindkomst, jf. kapitel 3. Denne metode medferer automatisk, at de mengdeindeks, der fremstilles pa grundlag af tallene i faste priser, bliver Laspeyres -indeks. Den velkendte symmetri mellem pris- og mengdeindeks (Paasche-prisindeks x Laspeyres- mengdeindeks = vardiindeks) betyder, at de implicitte prisindeks, der kan udledes af nationalregnskabet, bliver Paasche -indeks. Et specielt problem i forbindelse med fastprisbereg- ningerne udgores af kvalitetsandringer. Et ton sukkerroer med hejt sukkerindhold er ikke identisk med et med lavt sukkerindhold, og et sort/hvidt fjernsyn er forskelligt fra et farvefjernsyn. Ved fremstillingen af prisindeks til brug for deflateringen korrigeres sa vidt muligt for mn- dringer i produkternes kvalitet, sa prisindeksene udtryk- ker den "rene" prisudvikling. Kvalitetsændringer vil sa- ledes give sig udslag i andringer i vardierne i faste priser. Udviklingen i vmrdierne i faste priser vil desuden ve- re afhangig af valget af basisár. Dette feiger af at pris - udviklingen for forskellige produkter varierer, hvorfor forholdet mellem priserne andres. Basisáret for beregnin- gerne i faste priser er hidtil blevet udskiftet med 5 Ars mellemrum. Fastpristallene i denne publikation har 980 som basisár. afsnit.6 i "Nationalregnskabsstatistik 983" er der givet en detaljeret redegorelse for metoderne og konsekvenserne i forbindelse med overgangen fra 975 til 980 som basisár for fastprisberegningerne. Deflateringssystemet det folgende gives en kortfattet redegorelse for me- toden til beregning of endelige nationalregnskabstal i faste priser. Kernen i fastprisberegningen er deflateringen of de i alt ca varebalancer i lebende priser. Beregningerne foretages i ferste omgang pa basisprisniveau, hvorefter de evrige komponenter (handelsavancer, varetilknyttede in- direkte skatter, netto, ekskl. told og ikke -refunderet moms) beregnes som tillag. det enkelte Ars afstemte nationalregnskab i grata priser vil tilgangen af liver vare eller tjeneste vare for- delt pa indenlandsk produktion, import og told. Forst- navnte vil endvidere vare underopdelt pa producerende er- hverv. Anvendelsen er fordelt pa ra- og hjalpestoffer, med en underopdeling pa forbrugende erhverv, og endelige anvendelser, herunder eksport. PA basisprisniveau vil til- gangen af den enkelte vare eller tjeneste vare identisk med anvendelsen. For hver af disse balancer fremstilles prisindeks for den indenlandske produktion, import og eksport. Prisindeksene for den indenlandske produktion dannes pa grundlag af en negle, der sammenkader prisserier og vare- /tjenestegrupper. Denne sammenkadning er foretaget pa dot most detaljerede niveau, hvilket for varernes ved- kommende vil sige den i "Varestatistik for industri" be- nyttede 8- cifrede varegruppering. Sammenvejningen af pris - indeksene for de enkelte varer til indeks pa varebalance- niveau sker herefter med varernes deflaterede omsatnings- vardi som vayte. De Arline en ringer i den 8- cifrede vare- gruppering indebarer, at neglen mellem prisserier og vare- grupper mg ajourferes Arligt. Tilsvarende forhold gor sig ikke galdende for den in- denlandske produktion af tjenester deis som felge af, at tjenesterne kun er defineret pa nationalregnskabets tjene-

20 20 - Baggrund og principper stebalanceniveau, deis fords tjenestegrupperingen er uændret over tiden. Prisindeksene til brug for deflateringen af importen fremstilles pá basis af en ogle, hvor der til hver af udenrigshandelsstatistikkens 7-cifrede varenumre er knyttet en prisserie. Neglen indeholder desuden en sammenkædning melded de tjenestegrupper, der importeres, og relevante prisserier. Sammenvejningen til importprisindeks pá varebalanceniveau sker herefter med varernes deflaterede importvmrdi som vmgte. Fastprisberegningen af told sker ved anvendelse af basisarets toldprocenter, dvs. basisárets told i procent of importvmrdien benyttes pa de deflaterede importverdier i det lobende Ar. Ved deflateringen of eksporten i basispriser, dvs. eksporten f.o.b. fratrukket engrosavancer og varetilknyttede indirekte skatter, netto, anvendtes til og med 983 som hovedprincip prisindeks for den indenlandske produktion. Mere konkret anvendtes det prisindeks, der for en given varebalance kna beregnes for den totale indenlandske produktion, til deflatering af den págældende balances eksportvmrdí. Dette hovedprincip blev imidlertid fraveget i flare tilfmlde. Hvis eksportvmrdien oversteg verdien of den indenlandske produktion, blev eksportprisindekset dannetved en sammenvejning af prisindeksene for indenlandsk produktion og import. Fra og med 984 er der i nationalregnskabets varebalancer i lebende priser foretaget en opdeling af eksporten i eksport og indenlandsk produktion og reeksport. Opdelingen er sket pa basis af reeksportoplysningerne i udenrigshandelsstatistikken. Denne opdeling udnyttes herefter ved delateringen af eksporten, shades at eksporten of dansk produktion deflateres med varebalancens prisindeks for den samlede indenlandske produktion, mens reeksporten deflateres med importprisindekset. For enkelte varer fremstilles der dog specielle eksportprisindeks, hvor prisindekset for eksporten of dansk produktion afviger fra prisindekset for den totale indenlandske produktion. Herefter kan tilgangen fordelt pa indenlandsk produktion, import og told samt eksporten af den enkelte nationalregnskabsvare beregnes i faste priser. Da det krmves, at den enkelte balance stemmer, dvs. tilgang er lig anvendelse, kan vmrdien af varens indenlandske anvendelse i faste basispriser beregnes residualt. Denne total fordeles herefter pa anvendelseskategorier proportionalt med den tilsvarende fordeling i lebende priser. Dette indebmrer, at der pa basisprisniveau anvendes samme prisindeks pá alle indenlandske anvendelser af varen. Undtaget fra ovenstáende generelle beregningssystem er samtlige energivarer samt visse primmre produkter. For energivarerne baseres fastprisberegningerne direkte pa de fysiske balancer, der udarbejdes i nationalregnskabssektionen. Beregningerne i faste priser er herefter afsluttet pá basisprisniveau. Engrosavancer, detailavancer og varetilknyttede indirekte skatter, netto (ekskl. told og ikke -re- funderet sisprocenter. moms), beregnes herefter ved hjælp of et set ba- Disse angiver for hver vare og anvendelses- kategori den procent, som henholdsvis engrosavancen, de- tailavancen og varetilkknyttede indirekte skatter, netto, r basisáret udgjorde of basisvmrdien. De totaler, der fremkommer ved denne beregning, angiver henholdsvis pro - duktionsvmrdierne i engros- og detailhandel samt vmrdien af varetilknyttede indirekte skatter, netto (ekskl. told og ikke -refunderet moms), i faste priser. kke -refunderet moms og ikke -varetilknyttede indirekte skatter beregnes, som i lebende priser, ikke pa vare- niveau, men fordelt pa de i alt ca. 200 anvendelseskate - gorier. nden fastprisberegningerne betragtes som færdige, fo- ratages en lang rmkke kontrolberegninger pa de fremkomne resultater. holdes Prisudviklingen for import og eksport sammen- med udviklingen i enhedsværdiindeksene for ind- og udfersel. Den implicitte prisudvikling, der kan beregnes for hver af nationalregnskabets konsumgrupper, sammenhol- des med forbrugerprisindeksets udvikling for de tilsvaren- de grupper. Det forhold, at forbrugerprisindekset er et Laspeyres -indeks, mens de implicitte nationalregnskabs- prisindeks er of Paasche- typen, kan were en ársag til for - skelle. Prisindeksene for branchernes produktionsvmrdier sammenholdes med diverse andre oplysninger, ligesom der i en lang rmkke tilfmlde foretages kontrolberegninger af mmngdeudviklingerne. Kontrolberegningerne forer alminde- ligvis til en rmkke korrektioner af de oprindeligt be- regnede fastprisværdier. Prisdata De prisserier, der anvendes ved deflateringen af na- tionalregnskabet, udgmres hovedsagelig of enkeltserier fra de of Danmarks Statistik udarbejdede officielle pris - indeks, fortrinsvis engros- og nettoprisindeksene. Anvendelsen af enkeltserier indebmrer, at vmgtgrundlagene fra de officielle indeks ikke fár nogen indflydelse pa fast - prisberegningerne. en rmkke tilfmlde har det dog vmret nedvendigt i nationalregnskabssektionen at fremstille prisserier pa basis of takster, mængdeindikatorer m.m. Som omtalt ovenfor anvendes prisserierne pa basisprisniveauet. Et væsentligt kriterium ved udvmlgensen af prisserier bliver derfor i hvor hej grad prisbegrebet svarer til dette niveau. Engrosprisindeksets prisbegreb er prisen ab producent, hvilket stort set er identisk med basis- prisniveauet. nettoprisindeksets prisbegreb er indeholdt handelsavancer, men da serier fra dette indeks nmsten udelukkende anvendes ved deflateringen af tjenester, hvor der ikke er handelsavancer, vil prisbegrebet svare til basisprisniveauet. mn sæ ring hertil vil serier fra forbrugerprisindekset ikke kunne benyttes direkte, idet prisbegrebet er inkl. sável handelsavancer som afgifter og subsidier. Ved deflateringen af den indenlandske produktion anvendes til landbrugs- og gartneriprodukterne oplysningerne om gennemsnitlige salgspriser ab landmand som fremgar af "Landbrugsstatistikken". Til industriprodukter anvendes

21 Baggrund og principper - 2 hovedsagelig serier fra engrosprisindekset. nden for markedsmmssige tjenester dmkkes de ydelser, der sar gár til personligt forbrug (restaurationsudgifter, persontransport, friserer m.v.), af serier fra nettoprisindekset. Tjenesteydelser, der fortrinsvis anvendes af erhvervene (godstransport, databehandlingsservice, rádgivende ingeniarer m.v.), er ikke dmkket af nogen officiel pris - statistik. Det har derfor vmret nedvendigt at udarbejde prisserier ved anvendelse af vmrdi- og mmngdeindikatorer, takstoplysninger, lenoplysninger m.v. Produktionen af ikke- markedsmmssige tjenester, der nmsten udelukkende bestár af produktionen af offentlige tjenester, er karakteriseret ved ikke at blive omsat pá markedet, hvorfor der heller ikke eksisterer priser pá disse ydelser. stedet er fremstillet et omkostningsindeks, der er en sammenvejning af et indeks for offentlige lanninger og et indeks for det offentlige varekab. Beregningerne af importen i faste priser baseres for varernes vedkommende næsten udelukkende pá serier fra engrosprisindekset. ndeks for enhedsvmrdier i indforselen benyttes kun i beskedent omfang. For importen af tjenester har det vmret nedvendigt at fremstille en rmkke specielle prisserier. Bruttofaktorindkomst i faste priser Vmrdien af bruttofaktorindkomsten i faste priser beregnes som differencen mellem produktionsvmrdien og var - dien af ra- og hjmlpestoffer samt ikke -varetilknyttede indirekte skatter, netto, opgjort i faste priser, den sakaldte dobbeltdeflateringsmetode (deflateringen af produktionsvmrdi og vmrdien af ra- og hjmlpestoffer samt ikke-varetilknyttede indirekte skatter, netto, sker hver for sig). Bruttofaktorindkomsten i faste priser er saledes et udtryk for realproduktet. Vmrdien af bruttofaktorindkom - sten i faste priser angiver den bruttofaktorindkomst, erhvervet ville have opnaet i basisáret, sáfremt det da havde produceret det aktuelle Ars outputkombination med det aktuelle Ars inputsammensoetning. Bruttofaktorindkomsten kan saledes ikke tages som udtryk for indsatsen af primmre produktionsfaktorer. Forskydninger i de relative priser medforer, at udviklingen i bruttofaktorindkomsten i faste priser ikke kan betragtes som udtryk for realindkomstudviklingen i de enkelte erhverv, og eventuelle forskyd- ninger i savel input- som outputsammensmtning vil betyde, at udviklingen i faste priser vil vmre forskellig fra udviklingen i produktionsvmrdien i faste priser. De erhvervsfordelte bruttofaktorindkomster i faste priser skal derfor fortolkes under hensyntagen til disse forhold..6 Nationalregnskabsarbejdets udvikling i Danmark midten af 930'erne pábegyndte man i Det statistiske Departement beregning af de vmsentligste af nationalregnskabets stremme. Dette arbejde fortsattes ogsá under krigen, og i slutningen of 945 blev de ferste of- ficielle danske nationalregnskabstal udsendt i Statistiske Efterretninger. De dmkkede perioden , og basisáret for fastprisberegningerne var 935. En detaljeret redegerelse for disse forste beregninger blev udsendt i 948: "Nationalproduktet og national - indkomsten ". Det ber specielt fremhmves, at denne publikation indeholdt árlige input- output tabeller for perioden , og dermed bleu grundlmggende for anvendelsen af den produktionsstatistiske metode i det danske nationalregnskabsarbejde. Som led i Danmarks modtagelse of Marshall -hjmlp skulle der for arene opstilles sákaldte Nationalbudgetter for Danmark. Dette forhold dannede sammen med den pa baggrund af Keynes' teorier almindeligt stigende interesse for empiriske ekonomiske analyser grundlaget for en intensivering of arbejdet med opstilling af national - regnskabstal i de ferste efterkrigsár. Fra og med Aret 947 fandt nationalregnskabstallene m.h.t. detaljeringsgrad og tabeludformning i det alt vmsentlige den form, som har vmret gmldende helt frem til midten af 970'erne, hvor det nuvmrende nationalregnskabs - system blev indfert. Specielt kan det fremhmves, at man fra 947 opstillede det sákaldte "Nationalregnskab ", som i en samlet fremstilling inden for rammerne af seks konti viste de ekonomiske transaktioner frem til opsparingen i henholdsvis den private og den offentlige sektor. Samtidig blev basisáret for fastprisberegningerne 947, der anvendtes i offentliggerelser frem til og med 95, hvorefter 949 blev basisár. 95 udsendtes "Nationalproduktet og nationalindkom- sten " med nmrmere redegerelse for beregningerne for disse Ar, herunder en input- output tabel for 946. Den melt dybtgáende fremstilling af nationalregnskabsarbejdet i denne periode udkom i 955: "Nationalindkomsten 938 og ", der tillige indholdt input- output tabeller for arene 947 og 949. et appendix pa 70 sider gives en detaljeret dokumentation for beregningsmetoderne. Den lebende offentliggerelse af nationalregnskabstal - lene fandt ogsa dengang sted i Statistiske Efterretninger. Som nmvnt kom den ferste artikel i 945, og fra og med 947 har der - med enkelte undtagelser i forbindelse med revisioner og omlmgninger - vmret mindst en árlig artikel om nationalregnskabet. Specielt artiklen i 948 er af interesse, fordi der her gives en redegerelse for etableringen af det blivende 947 -system. Statistisk Arbog er der siden 946 offentliggjort tabel(ler) med nationalregnskabstal hvert 5r. Fra og med 960 indledes afsnittet med en tekstmmssig forklaring af begreber og definitioner. Statistisk Tiarsoversigt, der udkom ferste gang i 959 med tal for arene , er nationalregnskabstabellerne blevet stadigt mere omfattende, og der gives nu bagest i oversigten en ordforklaring til nationalregnskabsbegreberne. Efter en gennemgribende revision af nationalregnskabsberegningerne (men i evrigt med anvendelse af umndrede begreber og tabeltyper) udsendtes i 962: "Nationalregn-

22 22 - Baggrund og principper skabsstatistik ", Statistiske Undersagelser nr. 7. Her offentliggares ogsá input- output tabellen for 953, der havde dannet udgangspunkt for de reviderede beregninger. Basisáret for fastprisberegningerne er her ændret tel 955, som i avrigt i de lobende offentliggarelser havde vmret anvendt fra og med udsendelsen af tallene for i Statistiske Efterretninger i 96. Fra og med 963 havde de Arlige artikler i Statistiske Efterretninger karakter af en ajourfering af tabellerne i Statistiske Undersagelser nr. 7. Specielt kan bemmrkes, at artiklen i Statistiske Efterretninger nr. 79, 972 giver et fuldstændigt tabelsæt for alle arene , samt at artiklen i Statistiske Efterretninger nr. 47, 974 er den sidste, der giver "endelige" tal (for Aret 970) efter systemet i Statistiske Undersagelser nr. 7. "Nationalregnskabet" (jf. ovenfor) for 970 er saledes ogsá den sidste kontoopstilling, der er offentliggjort i henhold tel dette system. Forelebige tal efter systemet blev offentliggjort sidste gang for Aret 976 i Statistiske Efterretninger nr. A37 i 977. Fra og med 978 begyndte den regelmassige udsendelse af nationalregnskabstal baseret pa det nuværende system, som da havde vmret under opbygning siden slutningen af 960'erne. Baggrunden for at man pá daværende tidspunkt iverksatte arbejdet med en stor samlet revision og omlægning af nationalregnskabet var, deis at man efter en árrmkke med en meget begrmnset ressourceindsats pa omrádet kunne konstatere, at tallenes kvalitet ikke længere kunne leve op til de krav, som den stadigt mere omfattende empiriske akonomiske forskning og modelbygning stillede, deis - og i sammenhmng hermed - at man onskede at tilpasse det danske nationalregnskab til de internationalt anvendte definitioner og klassifikationer saledes som disse i 968 kom til udtryk i en revideret og stærkt udvidet version af FN's nationalregnskabssystem, A System of National Accounts (SNA). nput- output tabellen for 966, der blev offentliggjort i Statistiske Undersagelser nr. 30 og 3 i 973, var det ferste resultat af arbejdet med opstillingen af det nye nationalregnskab, og opbygningen af systemet tel beregning af det Arlige nationalregnskab tog udgangspunkt hers. Med denne fremgangsmáde fulgte man metodemæssigt en gammel dansk tradition, der gar helt tilbage til 930'erne, nemlig at tage udgangspunkt i beregninger fra produktionssiden. De to alternativer hertil er beregninger fra henholdsvis anvendelsessiden og indkomstsiden, idet det definitorisk gelder, at nationalprodukt, nationalindkomst og de endelige anvendelser er lige store (nár der bortses fra transaktionerne med udlandet). Aret 966 blev begyndelsesaret for det nye nationalregnskab, fords der for dette Ar forelá bade en rávaretelling for industrien og en forbrugsundersegelse, ligesom en rmkke andre vmsentlige primærstatistiske forbedringer fandt sted omkring dette tidspunkt, herunder etableringen af de Arlige regnskabsstatistikker for en rmkke erhverv. Arbejdet med revisionen og omlægningen af national- regnskabet vedrarte i forste omgang alene det endelige regnskabs funktionelle del, herunder input-output tabel- lerne, samt de syv hovedkonti. De forste Arlige national- regnskabstal pa det nye grundlag bleu offentliggjort i 978 i artiklen "Nationalregnskab (77). Nye bereg- ninger" i Statistiske Efterretninger. De endelige regnska- ber var pa daværende tidspunkt kun fort frem til 973, mens de forelebige tal for Arene var summariske fremregninger overvejende baseret pa det hidtidige nationalregnskabs metoder. En tilsvarende fremgangsmáde fulgtes i de felgende Ar, idet de endelige tal náede sta- dig nmrmere pa en ajourfaring, forstáet pa den made at alene primærstatistikkernes produktionstid setter grænsen, som i praksis har vist sig at være ca. 2 /2 Ar efter udlabet af det pagældende Ar. Ajourfaringen i denne for- stand opnaedes i 982. Fra 980 blev der arbejdet med udviklingen af bereg- ningssystemer for forelabige nationalregnskaber pa det nye grundlag. Et system til beregning af tal ca. 9 máneder efter udgangen af det pagældende Ar (september -versionen, fra 987 kaldet oktober -versionen) blev testet pa Aret 979 i 98, og det færdigudviklede system blev i 982 anvendt tel beregning af tal for bade 980 og 98 og var hermed ajour. Systemet til beregning af tal ca. 4 máneder efter Arets udgang ( april- versionen) blev anvendt i en ad hoc version i aprii 982 tel beregning af tal for 98, og den færdigudviklede version af systemet kunne tages i brug í aprii 983. Ligeledes i 983 bleu et system tel beregning af nationalregnskabstal for det Ar, der endnu ikke var afsluttet (december -versionen), taget i brug. Dette beregningssystem var af en mere summarisk karakter end de to e rigs forelabige systemer, og det indgik i grundlaget for udarbejdelsen af metoder til det kvartalsvise nationalregnskab, hvis indfarelse i 988 medferte den definitive nedleggelse af december- versionen, jf. afsnit.2. Arbejdet med opdelingen af nationalregnskabets hovedkonti pa institutionelle sektorer blev ligeledes pábegyndt i 980. forste omgang blev den indenlandske ekonomi opdelt pa den offentlige og den private sektor, og re- sultaterne heraf for Arene 97-8 blev publiceret i Statistiske Efterretninger i 982. Denne opdeling er herefter indgaet som en integreret del af den lobende offent- liggarelse af nationalregnskabstal. Dernmst er den finansielle sektor og forsikringssektoren udskilt af den private sektor og sluttelig den private ikke- finansielle sektor opdelt pa en selskabs- og en husholdningssektor, saledes som dot fremgar af kapitel 4 i denne publikation. Arbejdet med revisionen og omlmgningen af national - regnskabet har imidlertid ikke vmret en jmvnt fremadskrrdende proces. Efter at de endelige regnskaber for Arene var fmrdige, fandt man dot saledes nadvendigt at foretage en "revisionsrunde" for disse Ar. Disse revisioner var baseret pa en over Arene opsamlet viden, som af hensyn tel kontinuiteten ikke umiddelbart kunne indregnes i tallene. Som vesentlige omráder i denne forbindelse kan

23 Raggrund og principper - 23 movies nye oplysninger i rávaretællingen for 975, for - brugsundersogelsen for 976 samt en nyberegning af byggebranchens produktionsvmrdi og olieaktiviteten i Nordsoen. Hertil kom, at man erstattede den hidtidige branchenomenklatur, der var baseret pfi SC 958, med en nomenklatur baseret pa SC 968 pa baggrund af et tilsvarende skift i de primmre erhvervsstatistikker over perioden Dette branchenomenklaturskift er dokumenteret i National - regnskabsnotat nr. 4. Endelig mndredes basisáret for fast - prisberegningerne fra 970 til 975. Alle disse mndringer blev fort tilbage til 966, saledes at der efter revisionsrundens afslutning atter forelá sammenlignelige serier for hele perioden. 984 mndredes der pa ny basisár for fastprisberegningerne, nemlig fra 975 til 980, og serierne helt tilbage til 966 blev omregnet til det nye prisniveau, jf. afsnit.5. Det endelige nationalregnskabs detaljerede datamateriale kan umiddelbart danne grundlag for beregning af input - output tabeller. Frem til Aret 976 skete beregningerne efter helt samme metode som blev anvendt for den ferste 966 -tabel, og som er beskrevet i Statistiske Undersegelser nr. 30. Da alle input- output tabellerne i forbindelse med ovennmvnte revisionsrunde skulle nyberegnes, udarbejdede man tillige en ny beregningsmetode, der i hejere grad udnytter de muligheder, der Jigger i det detaljerede grundlag. nput- output tabellerne, der beregnes umiddelbart efter at det endelige nationalregnskab for et ár foreligger, er tilgmngelige pá en databank pfi UNC. denne publikation offentliggeres en summarisk input- output tabel for det seneste ár. Ovenstáende har udelukkende vmret koncentreret om udviklingen i den lebende officielle nationalregnskabsstati - stik. Danmark som i en rmkke andre lande har der imidlertid ogsa vmret arbejdet med opstilling af historiske eerier of nationalregnskabstal. De to vigtigste vmrker i denne henseende er: Kjeld Bjerke og Niels Ussing: "Studier over Danmarks Nationalprodukt ", Kobenhavn 958 samt Svend Aage Hansen: "Bkonomisk vmkst i Danmark" 2. udg. Kobenhavn 977, der indeholder nationalregnskabstal for perioden Hovedresultaterne fra disse to publikationer er gengivet i: Hans Chr. Johansen: "Dansk historisk statistik ", Kobenhavn 985. Som det fremgár af nmrvmrende publikation begynder det nye nationalregnskabs tidsserier i 966. Der arbejdes for tiden i Danmarks Statistik med revision af tallene for árene , sáledes at der atter kan etableres sammenhmngende nationalregnskabsserier for árene siden Nationalregnskabssystemer og det internationale nationalregnskabssamarbejde Medens de tidlige opgorelser af enkelte nationalregnskabsbegreber (fortrinsvis ma for nationalindkomsten) og forsmg pa opstilling af nationalregnskaber, der fandt sted fer den anden verdenskrig, skete ud fra de enkelte forfatteres egne definitioner og begrebsdannelser, har nationalregnskabsomrádet efter krigen vmret karakteriseret ved et meget intensivt internationalt samarbejde og en stadig sterre standardisering. Disse bestrmbelser har ferst og fremmest fundet sted inden for rammerne af FN og OEEC /OECD. Det ferste forslag til et samlet nationalregnskabssystem blev udsendt af FN allerede i 947: United Nations: "Measurement of national income and the construction of national accounts ". Studies and reports on statistical methods, no. 7. Geneva 947. Det blev imidlertid OEEC, der - foranlediget of behovene for et datammssigt grundlag for vurderingen af den amerikanske ekonomiske hjmlp til Europa efter krigen - udarbejdede det ferste egentlige operative nationalregnskabssystem: OEEC: "A simplified system of national accounts" Paris 950. Allerede i 952 blev dette efterfulgt af det mere omfattende og gennemarbejdede: OEEC: "A standardised system of national accounts" Paris 952. (SSNA) Dette system blev sammen med FNs forste nationalregnskabssystem fra 953: United Nations: "A system of national accounts and supporting tables" Studies in methods, series F, no. 2. New York 953. (SNA) grundlaget for nationalregnskabsarbejdet i nester alle lande op gennem 950'erne og 960'erne. Ganske vist udkom begge systemer i lettere reviderede versioner i perioden - SSNA i 959 og SNA i henholdsvis 960 og 964. Men udover at man herved segte at eliminere visse forskelle mellem de to systemer, der i ovrigt i det alt væsentlige fulgte de samme grundlmggende principper, bragte disse revisioner intet nyt. en vekselvirkning med udviklingen i det empiriske ekonomiske analysearbejde foregik der en intensivering af nationalregnskabsarbejdets omfang i de fleste lande fra midten of 950'erne. Samtidig hermed blev dot efterhánden almindeligt accepteret, at nationalregnskabet kunne be- tragtes som den definitionsmassige og organisatoriske ramme for hele den okonomiske statistik i udviklingen frem imod at skabe de tidsmmssigt sammenlignelige og ko- ordinerede statistiske serier, som er det nedvendige grundlag for opbygningen of ekonometriske modeller. PA denne baggrund arbejdedes der allerede fra begyndelsen of 960'erne pa internationalt plan med opstillingen af et nyt og langt mere omfattende nationalregnskabs - system til aflesning of systemerne fra begyndelsen af 950'erne. Arbejdet foregik i navel FN som OECD regie, og som led i standardiseringsbestrmbelserne afstod OECD fra at udsende en egen version af et nyt system, saledes at navel SSNA som "gammel" SNA i 968 kunne afloses af det nye system:

24 24 - Baggrund og principper United Nations: "A system of national accounts ". Studies in methods, series F, no. 2, rev. 3. New York 968. (SNA) lebet af 970'erne er de fleste vestlige lande gáet over til at felge principperne i dette system (jf. dog senere om EFs system), og dette har ogsa veret det metodiske grundlag for opbygningen af det nye danske nationalregnskab. Ny SNA er langt mere omfattende end sine forgengere og karakteriseret ved at det i et samlet system indeholder () de traditionelle nationalregnskabskonti i udbygget form, (2) input- output tabeller, (3) finansielle konti og (4) statuskonti, herunder kapitalapparatopgorelser. Bestrmbelserne i Danmark har indtil nu helt overvejende vmret koncentreret omkring () og (2), et forhold der ogsa gar sig gmldende i de fleste andre lande. Dette má blandt andet ses i sammenhmng med, at (3) og (4) kun er summarisk behandlet i ny SNA, og at der ud over et klart metodologisk grundlag ogsa i mange henseender savnes det nodvendige primmrstatistiske grundlag. Som runt kunne ny SNA tillige anses for den fuldstmndige koordinering mellem FNs og OECDs systemer. Beklageligvís var dette internationale koordineringsproblem ~~lippe lost, fer der opstod et nyt, som blev serdeles foleligt for Danmark efter vor indtrmden i EF i 973. Som led i det akonomisk- statistiske samarbejde inden for EF var der nemlig i lobet af 960'erne bleuet opbygget et serligt nationalregnskabssystem, der, sels om det i princippet blot var en variant af ny SNA, dog afviger fra dette pa sa mange principíelle máder, at det i praksis ikke er muligt at voere i overensstemmelse med begge systemer samtidig. EFs system udkom i flere forelobige udgaver og fandt ferst i midten af 970'erne sin endelige form, saledes som det nu foreligger i: Statistical Office of the European Communities: "European system of integrated economic accounts, ESA ", Second edition, Luxembourg 980. ( Forste udgave udkom i 970). 984 er denne publikation udkommet i dansk overeat- telse: De europæiske fmllesskabers statistiske kontor: "Det europæiske nationalregnskabssystem, ENS ", 2. udgave, Luxembourg 984. Det er i henhold til dette system at Danmarks Statistik indberetter nationalregnskabstal til EFs statistiske kontor (SOEC). De indberettede tal fremkommer imidlertid som "oversettelser" fra den nationale danske statistik, der fortsat udarbejdes i henhold til ny SNA. Denne fastholden ved SNA er begrundet dels i kontinuitetshensyn, dels i at ENS ferst pa et meget sent tidspunkt har fundet sin endelige form. Hertil kommer yderligere, at der for tiden foregár en intensiv international aktivitet i FN, OECD og EF regie med henblik pa en revideret udgave af SNA i begyndelsen af 990'erne. Det er en udtalt forudsmtning for dette arbejde, at de grundlmggende principper i SNA ikke skal mndres, og at der skai lemmas afgarende vingt pá at eliminere forskellene mellem SNA og ENS. Det skal fremhmves, at de internationale nationalregn- skabssystemer primmrt tjener som hovedretningslinier for nationalregnskabsarbejdet i de enkelte lande. Nmsten alle lande vil pa en rmkke punkter afvige fra det internationale system, de i ovrigt folger, og dette molder ogsá i Danmarks tilfalde. SAdanne afvigelser vil imidlertid normalt ikke berore hovedstorrelser som bruttonationalprodukt, privat konsum etc., men snarere beregningsmæssige detaljer pa enkelte omráder, klassifikationer af erhverv og konsum o.lign. international sammenhmng indberetter Danmarks Stati- stik Arligt nationalregnskabstal til FN/OECD (der har fælles sporgeskema), EF samt til Nordisk statistisk sekretariat (til offentliggerelse i Nordisk Statistisk Arbog). Hver af organisationerne FN, OECD og EF udsender Arligt omfattende særskilte nationalregnskabspublikationer, og disse er i praksis de eneste almindeligt tilgengelige kil- der for international nationalregnskabsstatistik. Selv om tallene i disse publikationer er indpasset i fmlles definitionssystemer, ma fortolkningen af tallene ved sammen- ligninger mellem lande ske med betydelig forsigtighed, da landene m.h.t. sável institutionel opbygning som primer - statistisk grundlag udviser star variation, og omregninger ved brug af sável valutakurser som sákaldte kabekraftspariteter er behaftet med mange usikkerhedsfaktorer..8 Serviceopgaver PA trods af omfanget indeholder denne publikation kun en meget begrmnset del af den datamængde, der fremkommer i standardiseret og tidsmessig sammenlignelig form i for - bindelse med nationalregnskabsarbejdet. Det foranstáende afsnit om beregningsmetoderne kan give et vist indtryk af datammngdens omfang, og hertil kommer yderligere detaljerede beskæftigelsesopgorelser, input- output tabeller, investeringsmatricer og energibalancer. nteresserede kan imidlertid ved henvendelse til nationalregnskabssektionen i Danmarks Statistik pá servicebasis fá data stillet til rádighed, eventuelt efter egen specifikation. Dette kan for eksempel dreje sig om yderligore opdelinger i forhold til de offentliggjorte eller om særlige aggregeringer. OgsA egentlige analyseopgaver vil, i det omfang ressourcerne tillader det, kunne udferes pa servicebasis.

25 Kapitel 2 Oversigtstabeller

26 26 - Oversigtstabeller TABEL 2..A. KONTO GOODS FJR VARER CG TJENESTER ARETS PRSER AND SERVCES ACCCUNT CURRENT PRCES TLGANG AF VARER OG TJENESTER SUPPLY CF GCGDS AND SERVCES RA- OG HJLPE- STGFFER ENOELG ANVEh- DELSE EKSPCRT EXPORTS hdenlancsk ENCELG ANVENCELSE NATONAL FNAL DEMAND PRUDJK- MPCRT VARETL ALT AF VA- VARER TJENE- ALT PRVAT KCLLEK- FASTE LAGER- TONS- MPORTS KNYT- RER 0G STER KGNSLM TVT- BRUTC- FCRB- VRD TEDE TJENE- KChSUM NVE- GELSER BASS- VARER JENE- SKATTER STER STERN- PRSER STER NETC GER GROSS GOODS SERV- NET TOTAL NTER- FNAL GOODS SERV- TOTAL PRVATE GCVERN- GFCF CHANGE OUTPUT CES TAXES MEDATE DEMAND CES CON- MENT N AT ON PRC- CON- SUMF. CON- STOCKS BASC DUCTS SUMP]. SLMPT. PRCES j C MLL. KR E G9 5E E C C E C C C C C E5G C E E E E E E C SCS * ;3 988*

27 Oversigtstabeller - 27 ABEL KONTO FOR VARER OG TJENESTER PRSER GOODS AND SERVCES ACCOUNT. 9E PRCES TLGANG AF VARER OG TJENESTER RA- OG ENDELG SUPPLY OF GCCDS AND SERVCES hjalpe- ANVEN- STOFFER DELSE PRUDUK- MPCR VARETL AL AF VA- TONS- MPORTS KNYT- RER DG VERD ---- TEDE TJENE- BASS- VARER TJENE- SKATER STER PRSER STER hetc EKSPGRT NDENLAACSK EACELG ANVENCELSE EXPORTS NATONAL FNAL DEMAND VARER TJENE - AL PRVA KLLER- FASTE LAGER - STER KCNSLM VT- BRUTTO- FCRB- KONSUM MOLE- GELSER STERN - GER GROSS GOODS SERV- NE7 TOTAL NTER -FNAL GOODS SERV - TOTAL PRVATE GOVERN- GFCF ChANGE OUTPJT CES TAXES MEDATE DEMAND CES AT ON PRO -CON- CON- RENT A SUMF. CON- SCCKS BASC DUCTS SUMPT. SLMP. PRCES C MLL. KR E E E E E E E E E E E E E EE E EE E C C E * 743) * C CCO

28 28 - Oversigtstabeller TAdEL 2.2. PRODUKTGNSKGNTO. SE ARES PRSER PRODUCTON ACCOUNT CURRENT PRCES 980 PRSER 980 PRCES TLGANG FRA NDLANC RA- OG BRUTO- FORERUG NETC- TLGANG FRA NDLAND RA- CG BRUTC- FGRBRLG 3.ETC- TOTAL DOMESTC SUPPLY HJ4LPE-NATLL- AF FAST NATC- TOTAL DLNESTlC SUPPLY hjalfe- KATC- AF FAS NATC- STOFFERNALPRO- REAL- NALPRO- STLFFER NALPRG- REAL- NALPRO- PRODUK- VARETL AL CUKT 'CAPTAL DUK PRGDLK- VARETL ALT DUKT KAPTAL ELK) TONS- KNYT- MARKEDS MARKEOS T ON 5- KNT- MARKEDS MARKCS VERD TED PRSER PRSER V4RD EEE PRSER PRSER OASS- SKATTER BASS- SKAER PRSER NETTO PRSER NETC GROSS NET TOTAL NTER - GDP CON - NDP GROSS NE G AL NTER- GDF CON - NOP OUTPUT TAXES MEDATE( AT SUMPT. Al GUT PLT TAXES MECATE AT SEMP. A AT ON PRO - CON- (MARKET GF MARKET AT CN FRG - CLN- MARKET GF MARKET BASC ULLS SUMPT.!PRCES FXED PRCES BASC DLCS SUMP. PRCES FxEG PRCES PRCES CAPTAL PRCES CAPTAL MLL. KR. MLL. KR C E C E C C E E t257 7E E C C E40 250E ) C E E C7C E E E C ? 3( E C E C C E * E E4 988*

29 Oversigtstabeller - 29 TABEL 2.3. KONTO FUR NDKOMSTDAANELSEN ARETS PRSER GENERATON OF NCOME ACCCUNT. SE CURRENT PRCES 980 PRSER 980 PRCES BRUTTO- SUB - NATO- 5DER NALPRO- DUKT MARKE OS PRSER ND- PER E BRUTTC- LRNNN- FAKTCR- GER OG SKATTER ND- ARBEJOS KOMST GVER BORAG BRUT G- REST- ND- KOMST FCRBRUG AF FAST REAL- KAPTAL NET- REST- ND- KGNS BRULTG- NATC- AALPRU- DUR MARKEOS PRSER N0- REKE SKALER NElC BRUT7U- FAKT6R- NO- KCMST GOP SUB - AT SDES MARKET PRCES 2 ND- RECT TAXES 3 GOP AT FACTOR PRCES COMPEN- SATON OF EM- PLOYEES 5 GROSS OPE- RATNG SURPLUS CON - SUMPT. OF FXED CAPTAL 7 NET OPE- RATNG SURPLUS GDP A MARKET PRCES ( NE - REC TAXES. NE (2) GOP Al FACTOR PRCES -(2 3 MLL. KR. MLL. KR C E E [ E [ C ( E E E E [ E * * E

30 30 - Oversigtstabeller TABEL 2.4. KONTO FOR NDKOMSTFCRDELNGEN ARES PRSER DSTRBJTON OF NCCPE ACCOUNT CURRENT PRCES BRUTTO REST - ND- KOMST GROSS OPERA- TNG SUR- PLUS BRUTCNCLE.TER RESOURCES LBNN.OG ARB.- GVERBDR.FRA CJMP. OF EM- PLOYEES FRCM ND- LAND RESD. EMPLOY ERS 2 UDLANC REST OF THE WORLD ND- REKTE SKAT- TER ND- RECT TAXES 4 RENTER GG UD- EYTTER FRA UCLANC NTE- RESTS ETC. FROM THE REST LF THE WCRLC 5 ALT TOTAL SUB- SDER SUB- SDES 7 RENTER CG UD- BYTTER TL UCLAND NTE- RESTS ETC. 70 THE REST OF THE WORLD 8 MLL. KR. BRUTTO NATG- NAL- ND- KOMST MAR- REDS- PRSER GROSS NATG- NAL NCOME LBBENOE GYERFBRSLER UNREOUT. CURRENT TRANSFERS FRA UCLANDET FRCM THE REST GF ThE WORLD EF EEC 0 ANDRE C7HER LL UCLANDE7 TG THE REST GF THE WORLD EF EEC 2 ANDRE ETHER 3 DSPC - FOR- NBEL BRUG BRUTC AF NATO - FAST NAL- REAL- ND- RAP - KGMST TAL CSPC- NBEL NETTE- N A7C- NAL- NC- KOMST GROSS CCN- NET NATO- SUMPT. NATL- NAL OF NAL DSPOSFXED CSPCS ABLE CAP - ABLE NCOME! TAL NCOME E G C C C E C5... ' * _- 988*

31 Oversigtstabeller - 3 TABEL 2.5. NDKOMSTANVENOELSESKONTO ABETS PRSER USE OF NCOME ACCOUNT CURRENT PRCES TABEL 2.6. KAPTALKONTO. 96E ARETS PRSER CAPTAL ACCOUNT. 5E6-5E8. CURRENT PRCES JDSPU- PRVAT KCLLEK- BRU TC- FCR8RUGNETTO- BRRUTTO- KAPTAL AL FASTE LAGER- KAPTAL ELM- NBEL KCNSUM TV OPSPA- AF FAST OPSPA- OPSPA- OVER - BRUTG- FORB- EVER- DRNGS- BRUrTO- KCNSUM RNG REAL- RNG RNG FBRSLER NVE- GELSER FARSLERERHVERV ERA STERN- NATO- KAPTAL JNALND- JULANO GER TC UCLANO ELSE. hec GROSS CAPTAL TCTAL GROSS ChANGE CAPTAL NET NATC- /TRANS- FXE[ N (TRANS- LENCNG GROSS PRVATE GCVERN- GROSS CON- NET NAL FERS CAPTAL SUCKS j FERS OF THE JNATO- CON- MENT NATC- SUMPT. NAT0- SAVNG j FROM FGP- TC THE hatcn NAL SUMPT. CON - NAL CF NAL lte MAT CN REST CF JDSPllS- SUMPT. SAVNG FXED )SAVNG 2E5 CF THE j ABLE CAPTAL THE NERCO NCOME j 4-5 NCRLD MLL. K R. MLL. KR E0 8E E C E E '_ EC C C E E222 57E E C C C E C * G C C * CC8 662[ C

32 32 - Oversigtstabeller TABEL 2.7. KONTO REST FOR TRANSAKTONER MED UDLANDET. OF THE WORLD ACCOUNT ARETS PRSER CURRENT PRCES LOBENDE TRANSAKTONER, UDGFTER. CURRENT TRANSACTONS. EXPENDTURE. VARER MPORT MPORTS TJENE- STER EKSKL. TURST- UDGF- TER TURST- UDGF- TER M.V. LBNNN- GER OG ARBEJDS GVER- BDRAG TL UD- LANDET RENTER OG UD- BYTTER TL UD- LANDET LOBENDE OVERFORSLER UDLANDET LNREGLTED CURRENT TRANSFERS NO- J ANDRE REKTE JLL EF SKATTER EF-ORD- RNGER UD- LANDET OVRGT TL ALT LOBENDE UDGF- T ER GOODS SER- CON- COM- NTE- ND- 'OTHER OTHER TOTAL VCES SUMPT. PENSAT. RESTS, REGT 'TRANS- TRANS- CURRENT EXCL. BY RE- OF NON- ETC. TAXES. FERS FERS EXPEN- TOURSM SDENT RESD. EEC TO THE DTURE HOUSE- EM- RULES J EEC HOLDS PLOYEES MLL. KR C C C C C C * C * C

33 Oversigtstabeller - 33 (FORTSA7 TAEEL 2.7. (CONTNUED) VAR ER LOBENDE TRANSAKTONER, NCTEGTER. CURRENT TRANSACTONS, NCOME EKSPORT EXPORTS TJENE- STER EKSKL. TURST- NDTEG- TER TURST- NDTáG- TER M.V. LONNN- RENTER GER OG OG UD- ARBEJCS BYTTER GVER- FRA UD- BORAG LANDET FRA UD- LANDET LEBENDE OVERFORSLER FRA UDLANDET UNREQUTED CURRENT TRANSFERS FROM THE REST OF THE WORLD SUB- SDER, EF-ORD- NNGER ANDRE FRA EF UD- LANDET AVRGT ALT LOBENDE NOTAG- TER OVER - SKUC PA OE LOBENDE POSTER KAFTALOVER- FBFSLER CAPTAL TRANSFERS TlL LE- LANDET FRA UD- LANDET FOR- OPNES- ER- HVERY- ELSE, NETTO GOODS 0 SER- VCES EXCL. TOURSM CON- SUMPT. BY NON- RESD. HGUSE- HOLDS 2 COM- PEN- SATON OF EM- PLOYEES 3 NTE- RESTS, ETC. 4 SUB- SDES, EEC RULES 5 OTHER OTHER TOTAL TRANS- TRANS- CURRENT FERS FERS NCOME FROM THE EEC BALAN- CE OF CURRENT TRANS- ACTONS TO THE REST CF THE MORLO 20 FROM THE PEST OF THE WORLD 2 NET LENDNG OF THE NATON MLL. KR E C C CE ) C C ) E C E4 987* CC * ANM. FORDRNGSERHVERVELSE, NETTO (KOLONNE 22) SVARER TL DEN OFFENTLGGJORTE SALDO PA BETALNGSBALANCENS LOBENDE POSTER, SOM DEN OPGORES AF DANMARKS STATSTKS BETALNGSBALANCEAFDELNG, MED NOCVENDZGE KCRREKTONER FOR BEGREBS- MSSGE FORSKELLE. SE OVRGT TABEL NOTE: NET LENDNG OF THE NATON (COLUMN 22) CORRESPONDS TO THE PUBLSHED BALANCE BY CURRENT TRANSACTONS AS CALCU- LATED BY DANMARKS STATSTKS BALANCE OF PAYMENTS SECTON, WTH NECESSARY CORRECTONS FOR CONCEPTUAL DFFERENCES. SEE TABLE 4.52.

34 34 - Oversigtstabeller TAdEL 2.8. PRJDUKTONSVÆRD BASSPRSER FGRDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER ARETS PRSER E MLL. KR. ALT: LANCBRUG M. V. ALT LANDBRUG 0G GARTNER MV E SKOV8RUG FSKER OG DAMdRUG RASOFUDVNDNG E FRENSTLLNGSVRKSOMHEC ALT C G00 WRNGS- OG NYDELSESMDDELFREMST E ) TEKSTL-,BEKLÆDN.- CG L.EDERFREMST TRÆBEARBEJO. OG TRÆM08ELFRENST PAPRFREMS7. OG GRAFSK VRKSCMHED E50 35C)) FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER M FREMST. AF STEN-,LER- CG GLASPRCD JERN- OG METALVÆRKER GG STOBERER ) FREMST. AF JERN- OG METALPRGDUKER GOLD- JG SOLVVAREFREMST. LEGETBJ MV E )003 EL-,GAS-,VARME- 0G VANDFORSYNNG BYGGE- OG ANLEGSVRKSOMHED E MARKEDSMÆSSGE JENESTER ALT E )099 ENGROS- OG DETALHANDEL ) HOTELLER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHEO CG FORSKRNG ) BGLGBENYTTELSE ( FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. CG SUNDHECSVÆSEN E )0) FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVETER HUSHOLONNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKE-MARKEDSMÆSSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRTV.VELFÆRCSNST. MV E JFFENTLGE JENESTER C TAdEL 2.9. PRUDUKTONSVÆRG BASSPRSER FORDELT PA ERHVERVSHOVECGRUPPER C-PRSER MLL. KR. ALT: LANCdRJG M. V. AL E )) LANDBRUG OG GARTNER MV )) SKCVBRJG FSKER OG DAMdRUG E 2E )000 RASTOFUDVYDNG FREMSTLLNGSVRKSCMHEO ALT E59 300) PARNGS- OG NYDELSESMCCELFREMS TEKSTL-,BEKLÆDN.- CG LÆOERFREMST )0 TRABEARBEJD. GG TRáM delfremst E )0 PAPRFRE4ST. OG GRAFSK VRKSOMHED C )0) FREMST. AF KEMSKE FROCUKTER MV G0) FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPRCD E62C ) JERN- OG METALV,ERKER CG STOBERER ) FREMST. AF JERN- OG METALPRCDUKER E GULD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETBJ MV )00) EL-,GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG E BYGGE- OG ANLÆGSVRKSOMHEO E MARKEDSMÆSSGE TJENESTER ALT ENGROS- JG DETALHAACEL E CC0 HOTELLER OG RESTAURANTER E E ) TRANSPJRTVRKSOMHED POSTVASEN 0G TELEKOMMUNKATON )099 FNANSEL VRKSOMHEC OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. 0G SUNDHEDSVÆSEN G ( ) FORLYSTELSER, KULTURELLE AKVTETER )09 HUSHULDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP E9 45E KKE-MARKEDSMÆSSGE JENESTER ALT HJSASS.,PRV.VELFÆRCSNST. MV JFFENTLGE TJENESTER

35 46863 Oversigtstabeller - 35 GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES BY MAN KND GF ACTVTY CLRRENT PRCES TABLE * 988* MLL. KR CTAL AGRCULTURE ETC. 000 AGRCULTURE. HCRTCULTURE, EC FORESTRY ANC LEGGNG FShNG MNNG AND CLARRYNG E MANLFACTURNG MANUF. GE FLOG, BEVERAGES. TOBACCO TEXTLE, CLCThNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF MELD PRCDUCS,NCL.FURNT MANUF. CF PAFER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL ANL PETROLEUM NDUSTRES NON- METALLC MNERAL PROCUCTS BASC METAL NGUSTRES MANLF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACLRNG NDUSTRES ELECTRCTY. GAS AND WATER C CONSRLCTON MARKET SERVCES WHCLESALE AND RETAL TRACE RESTAURANTS ANC FCTELS TRANSPORT AND STORAGE CC COMMUNCACN FNANCNG ANC NSURANCE CMELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES CF EDUCAGN,hEALTh RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HGLSEHGLD SERVCES, NCL.AUTC REPAR NON- MARKET SERVCES OTHER PRGDLCERS, EXCL. GCVERNMEN C PRCOLCERS CF GCVERNMEN7 SERVCES GROSS OUTPUT GF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES BY MAN KND GF ACTVTY PRCES TABLE * 988* MLL. KR LAC ) AGRCULTURE EC. 000 AGRCULTURE, hcrculture. ETC FCRESRY ANC LOGGNG FSTNG MNNG AND <CARRYNG MANLFACTURNG MANUF. CF FUG. BEVERAGES, TGBACLC TEXTLE, CLCNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. GF MCCD PRCDUCS,NCL.FURN MANLF. CF RARER, PRNTNG,L8LSHVG G CHEMCAL ANC PETRCLEUM NDUSTRES NON -METALLC MNERAL PRGCUCTS BASC METAL NDUSTRES MANLF. OF FAERCATED METAL PRCDUCTS LFER MANUFACTLRNG NDLSTRES C000 ELECTRCTY, GAS AND MAER CCNSRLCTiCN MARKET SERVCES HCLESALE ANC RETAL TRACE C RESTAURANTS ANC hcels E TRANSPORT ANL STORAGE CC COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE , CMELLNGS E C BUSNESS SERVCES C MARKET SERVCES CF ELUCATCN,NEALTh D RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HCLSEHGLC SERVCES, NCL.AUTC REPAR NON- MARKET SERVCES CHEF PROULCERS, EXCL. GCVERNMEN C99 PRCLUCERS CF GCVERNMEN7 SERVCES

36 36 - Oversigtstabeller TABEL 2.0. FURBRUGET AF RA- OG HJ4LPESTCFFER KOBERPRSER FURDELT PA ERhVERVShGVEDGRLPPER ARES PRSER MLL. KR. ALT E LANDBRUG M. V. AL LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG C FSKER JG DAMBRUG E RAS70FUDVNDNG FREMSTLLNGSVRKSCMHED ALT NA RNGS- - OG NYDELSESMDOELFREHST TEKSTL-,BEKLEDN.- CG LADERFREMST TRáBEARBEJO. OG TRAMABELFREMST CC PAPRFREMST. 0G GRAFSK VRKSOMHED C E FREMST. AF KEMSKE PRGDUKTER MV FREMST. AF STEN-,LER- GG GLASPRCD C JEAN- OG NETALVkRKER OG STBBERER FREMS. AF JERN- OG MEALPRGDUKTER E GULO- OG SOLVVAREFREMST. LEGETAJ MV EL-,GAS-,VARME- OG VANOFORSYNNG BYGGE- OG ANLAGSVRKSCMhED C E E86 MARKEDSMESSGE TJENESTER ALT C ENGROS- OG DETALHANDEL HOTELLER GG RESTAURANTER C E TRANSPURTVRKSOMHED POSTVESEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHEC CG FORSKRNG E 833 BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE C PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHECSV.fSEN C FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVETER E HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKE-MARKEDSM.ESSGE TJENESTER ALT ( E HUSASS.,PRV.VELF.ERCSNST. MV OFFENTLGE JENESTER MPLTEREDE FNANSELLE TJENESTER TABEL 2.. FURBRUGET AF RA- 0G HJkLPESTCFFER KOBERPRSER FORDELT PA ERhVERVShCVECGRUPPER PRSER MLL. KR. ALT: E LANDBRJG M. V. ALT E LANDBRJG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG C RAS70FUDVNONG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT E NkRNGS- 0G NYDELSESMDDELFREMST E TEKSTL-,BEKLÆDN.- OG L.6DERFREMST E TRkBEARBEJO. OG 7RLMA8ELFREMST CC PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSGMNED E FREMST. AF KEMSKE FRGDUKTER MV FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPRCD JERN- OG METALVkRKER GG STABERER E FREMST. AF JERN- OG METALPRGDUKTER GULD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETBJ MV E EL-,GAS-,VARME- OG VANDFORòYNhG E YGGE- OG ANLáGSViRKSGMHED MARKEDSMESSGE TJENESTER ALT C 7C ENGROS- LG DETALHANDEL HOTELLER OG RESTAURANTER C C 7300 TRANSPORTVRKSOMHED POSTVESEN 06 TELEKOMMUNKATON C EC FNANSEL VRKSOMHEC OG FORSKRNG ESC BGLGBENYTTELSE C FORRETNNGSSERVCE ó PRVAT UNOERVSN. 0G SUNDHEDSV.E$EN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVETER S62 C C C HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKE-MARKEDSM.ESSGE TJENESTER ALT C E HUSASS.,PRV.VELF4RDSNST. MV E OFFENTLGE TJENESTER MPUTEREDE FNANSELLE JENESTER C9 C C

37 Oversigtstabeller - 37 NTERMEDATE CONSUMPTON AT MARKET PRCES BY MAN KND OF ACTVTY CURRENT PRCES TABLE * 988* MLL. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, EC FORESTRY ANC LEGGNG FSHNG MNNG AND CLARRYNG ) MANUFACTLRNG MANUF. UF FCC3, BEVERAGES, TCBACCC TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. CF WCCD PR00UCTS,NCL.FURNT MANUF. GF PAPER,PRN7NG,PU8LSHNG CHEMCAL ANC PETROLEUM NDUSTRES NON- METALLC MNERAL PRCLUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. GF FAERCATEG METAL PRODUCTS CTHER MANUFACTLRNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CGNSRLCTCN MARKET SERVCES C099 WHOLESALE AND RETAL TRACE RESTAURANTS ANC HOTELS TRANSPORT ANC STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE 9C DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES CF EDUCATGN,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOLSEHCLD SERVCES, NCL.AUC REFAR 3264; NON- MARKET SERVCES CTHER PRCDLCERS, EXCL. GOVERNMENT PRCDLCERS CF GOVERNMENT SERVCES ) C MPUTED BANK SERVCE CHARGES NTERMEDATE CONSUMPTON AT MARKET PRCES BY MAN KND CF ACTVTY PRCES TABLE * 988* MLL. KR CTAL E AGRCULTURE ETC ) C AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY ANC LOGGNG 034 9) FSHNG MNNG AND CLARRYNG MANLFACURNG MANUF. CF FELL. BEVERAGES, TOBACCO 638 n TEXTLE, CLCThNG, LEATHER NDUSTRY C MANUF. GF WEED PRLDUCTS,ANCL.FURNT MANUF. OF FAPER,PRNTNG,PLBLSHNG 244 2) CHEMCAL ANC PETROLEUM NDUSTRES NON- METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANLF. OF FABRCATED METAL PRCLUCTS CTHER MANUFACTLRNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CCNSTRUCTCN MARKET SERVCES C WHOLESALE ANC RETAL TRADE C RESTAURANTS ANC HOTELS TRANSPORT ANC STORAGE CCO CCMMLNCA ON : FNANCNG ANC NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES CF EDUCATCN,HEALTH 007 ) C RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES 6C HOLSEHCLD SERVCES, NCL.ALTG REFAR : NON -MARKET SERVCES CTHER PRCDLCERS, EXCL. GOVERNMENT PRCDLCERS CF GOVERNMENT SERVCES MFUE0 BANK SERVLE CHARGES

38 38 - Oversigtstabeller TA3EL 2.2. KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER, NETTO FCRUELT PA ERHVERVSHOVEOGRUPPER ARETS PRSER MLL. KR. ALT: LANDBRJG M. V. ALT LANDBRUG 0G GARTNER! MV SKOVBRUG f FSKER OG DAMBRUG )00 RASTJFUDVNONG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT WRNGS- OG NYDELSESMDDELFREMST TEKSTL-,BEKLADN.- CG LADERFREMST C3 TRABEARBEJO. OG TRAM88ELFREMST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRGOUKTER MV C3 FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPRCD JERN- OG METALVARKER GG STBBERER JCO FREMS. AF JERN- GG METALPRODUKTER GULC- OG SBLVVAREFREMST. LEGETOJ MV )303 EL-,GAS-,VARME- 0G VANOFORSYNNG YGGE- OG ANLEGSVRKSCMHED MARKEDSMASSGE TJENESTER ALT C99 ENGROS- OG DETALHANDEL HOTELLER OG RESTAURANTER TRANSPJRTVRKSOMHED )C POSTVASEN CG TELEKCMMUNKATCN FNANSEL VRKSOMHEC OG FORSKRNG BGLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE C PRVAT UNDERVSN. 0G SUNUHED$VA$EN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP S ikke-markedsmassge TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFARCSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER TABEL 2.3. KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER, NETTO FORDEL PA LRHVERVSHCVEDGRUPPER PASER MLL. KR. ALT: EG LANDBRJG M. V.! AL G3] LANDBRUG OG GARTNER N SKOVBRUG FSKER JG DAMBRUG C20 RASTOFUDVNDiNG FREMSTlLLlNGSVRKSCMHEC ALT )] NARNGS- OG NYDELSESMCDELFREMST TEKSTL-,BEKLADN.- CG LADERFREMST TRABEARBEJD. OG TRAMBBELFREMST PAPRFREMST. 0G GRAFSK VRKSGMHEO FREMST. AF KEMSKE PROCUKTER MV J FREMST. AF STEN-,LER- 0G GLASPRCD CO2 JERN- OG METALVARKER OG STBBERER FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER GULD- OG SBLVVAREFREMST. LEGETBJ MV )O) EL-,GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG BYGGE- OG ANLEGSVRKSCMhED MARKEDSMASSGE TJENESTER ALT ENGR0S- OG DETALHANDEL CJ HOTELLER OG RESTAURANTER )0 RANSPURTVRKSOMHED G ) POSTVASEN OG TELEKGMMLNKATON )099 FNANSEL VRKSOMHEC OG FORSKRNG BCLG3ENYTTELSE FORRELNGSSERVCE C09 PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEOSVASEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHULJNNGSSERVCE AKL. AUTCBEP G KKE-MARKEDSMASSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFARCSNST. MV C C99 UFFENTLGE TJENESTER

39 -50 Oversigtstabeller - 39 OTHER TAXES LNKED TO PRODUKTON, NET BY MAN KNO OF ACTVTY CURRENT PRCES TABLE * 988* MLL. KR TCTAL AGRCULTURE ETC. 000 AGRCULTURE. hcrtculture, ETC C00 FORESTRY ANC LOGGNG FSHNG CCOG MNNG AND CLARRYNG MANLFACTURNG MANUF. OF FCCD, BEVERAGES, TCBACCC TEXTLE, CLCThNG, LEATHER NDLSTRY MANUF. GF RUC PRCDUCTS,NCL.FURA MANUF. CF FAFER,PRNNG,PUBLSHNG CHEMCAL ANC PERGLEUM NDUSTRES CC0 NON- METALLC MNERAL PRGCUCTS C00 BASC METAL NCLSRES MANLF. OF FAERCATEC METAL PRODUCTS C00 OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CCNSTRUCCN MARKET SERVCES WHCLESALE ANC RETAL TRACE RESTAURANTS ANC FCTELS TRANSPGRT AM. SCRAGE CCMMUNCATCN C99 FNANCNG ANC NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES CF ECUCATCN.HEALTE RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES CLSEHCLD SERVCES, NCL.AUTC REPAR NON- MARKET SERVCES DNER PRCGLCERS, EXCL. GCVERNMEN 453 4* C PRCGLCERS CF GCVERNMEN SERVCES OTHER TAXES LNKED TC PRGDUKTON, NET BY MAN KND CF ACTVTY PRCES TABLE * 988* MLL. KR LA/ AGRCLLLRE ETC. 000 AGRCULTURE, hcrtculture, ETC CCO FORESTRY ANC LOGGNG FSHNG MNNG AND CLARRYNG MANLFACTURNG CC0 MANLF. CF FEED, BEVERAGES, TCBACCC TEXTLE, CLCTNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. UF WEED PRCCUCTS,NCL.FURNT MANUF. GE FAFER,PRNTNG.PLBLSHNG ChEMCAL ANC PETROLEUM NDUSTRES NON -METALLC MNERAL PRGGUCS BASC METAL NCLSRES MANUF. OF FABRCATEC METAL PRODUCTS C0C CUES MANUFACTLRNU NDLSTRES CC5 ELECTRCTY, GAS ANC WATER C CONS3RLCTCN MARKET SERVCES whclesale ANC RETAL TRACE C00 RESTAURANTS ANL hctels ) C00 TkANSPURT ANC STORAGE C 9 72CCC CCMMUNCATCN FNANCNG ANC NSURANCE ' DWELLNGS BUSNESS.SERVCES C39 MARKET SERVCES CF EDUCACN,HEALT RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HCLSEHGLC SERVCES. NCL.ALTC REPAR NON- MARKET SERVCES 0 - a 0 o 0 o 0 o ChER PRCDLCERS, EXCL. GCVERNMEN PRCGLCERS CF GCVERNMENT SERVCES

40 40 - Oversigtstabeller TAdEL 2.4. BRUTTOFAK70RNDKOMSTEN FORDELT PA ERHVERVSHCVEDGRUPPER ARETS PRSER MLL. KR. ALT: LANOBRUG M. V. ALT C 000 LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER DG DAMKRUG C RASTOFUDVNONG FREMSTLLNGSVRKSCMHEC ALT NARNGS- OG NYDELSESMCDELFREM$T CC C TEKSTL-,BEKLEDN.- OG.fDERFREMS TREBEARBEJD. GG TR.fMBBELFREMST C PAPRFRENST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PROOUKTER MV C FREMST. AF STEN-,LER- GG GLASPROD JERN- OG METALV4RKER CG STBBERLER FREMST. AF JERN- OG NETALPRODUKER GULD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETBJ MV EL-,GAS-,VARME- OG VANDFCRSYNNG C E BYGGE- OG ANLEGSVRKSCMHED E MARKEDSMESSGE TJENESTER ALT ENGROS- OG DETALHANDEL E4C HOTELLER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSONHED POSTVESEN OG TELEKOMMUNKATON E [ FNANSEL VRKSOMHEC CG FDRSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. 0G SUNDHEDSV45EN FORLYSTELSER. KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLONNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKE-MARKEDSMSSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFERCSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER TABEL 2.5. BRUTTOFAKTORNOKOMSTEN FOROELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER , PRSER MLL. KR. ALT: LANDBRJG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV SKGVBRUG FSKER OG DAMdRUG RASTOFUDVNDNG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT NERNGS- OG NYOELSESM00ELFRENST TEKSTL-,BEKLEDN.- CG LAOERFREMST C [ TREBEARBEJD. OG TRMBBELFREMST [ C PAPRFRENST. OG GRAFSK VRKSOMHED [ FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV C FREMST. AF SEN-,LER- CG GLASPRLD E JERN- OG METALVERKER OG STBBERER FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER C6CC GULD- JG SBLVVAREFREMST. LEGETBJ MV C EL-.GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG E BYGGE- OG ANLAGSVRKSOMHED MARKEDSM,ESSGE TJENESTER ALT ENGROS- DG DETALHANDEL HOTELLER 0G RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSVkSEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHEC OG FORSKRLNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. 0G SUNDHEDSV[SEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTGREP KKE-MARKEDSMSSGE JENESTER ALT E HUSASS.,PRV.VELFARDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER E MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER C327 -C269 -C C89 -C852

41 Oversigtstabeller - 4 GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR COST BY MAN KND OF ACTVTY CURRENT PRCES TABLE * 988* MLL. KR TCTAL CO AGRCULTURE ETC. 000 AGRCULTURE, NGRTCULTURE, ETC FORESTRY ANC LOGGNG FSHNG C MNNG AND (CARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FCCO, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE. LOATHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF NEED PRODUCTS,NCL.FURhT MANUF. OF PAPER,PRNTNGsPU8LSHNG CHEMCAL ANC PETROLEUM NDUSTRES NON- METALLC MNERAL PRODUCTS C BASC METAL NCUSTRES MANLF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND MATER E CGNSTRUCTCN MARKET SERVCES CC99 MHCLESALE AND RETAL TRACE C [00 RESTAURANTS ANC HOTELS TRANSPORT ANC STORAGE CCMMUNCATCA FNANCNG AAD NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES CF EOUCATCN,HEALTF C RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES E C09 HOLSEHOLD SERVCES. NCL.AUTC REPAR NON- MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT C99 PRGDLCERS CF GCVERNMENT SERVCES ) MPUTED BANK SERVCE CHARGES GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR COST BY MAN KND CF ACTVTY PRCES TABLE * 988* MLL. KR TCTAL J C AGRCULTURE ETC. CC0 AGRCULTURE. HORTCULTURE, ETC E 722 7C CC0 FORESTRY ANC LEGGNG FSHNG MNNG AND (CARRYNG C MANUFACTURNG ^_ MANUF. GF FOCO, BEVERAGES. TGBACCC TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY 3C MANUF. OF hocg PRGDUCTS,NCL.FURAT ) MANUF. OF FAFEF,PRNTNG.PUBLSHNG CHEMCAL ANC PETROLEUM NDUSTRES C N0N- METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NCUSTRES MANUF. CF FABRCATED METAL PRCCUCTS CDG LNER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY. GAS AND LATER ) C CONSTRUCTCA MARKET SERVCES ) HCLESALE AND REAL TRACE RESTAURANTS ANC HOTELS RANSPORT AND STORAGE CCMMUNCATCA FNANCNG AAC NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES CF EDUCATGN,HEALT ) RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTC REPAR C NON- MARKET SERVCES LFER PRODUCERS. EXCL. GCVERNMENT C99 PRODUCERS CF GCVERNMEN SERVCES NPUT. BANK SERVLE CHARGES

42 42 - Oversigtstabeller TABEL 2.6. LdNNNGER CG ARBEJDSGVERBCRAG FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER MLL. KR. ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARNER MY SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG RASOFUOVNDNG FREMSTLLNGSVRKSGMHED ALT E NkRNGS- OG NYDELSESMCCELFREMST TEKSTL-,BEKLkDN.- CG LkDERFREMST TRk8EAR8EJO. OG TRkMOBELFREMST PAPRFREMST. 0G GRAFSK VRKSOMhED FREMS. AF KEMSKE PRODUKTER MV ) FREMST. AF STEN-.LER- 0G GLASPRCD JERN- OG METALV.ERKER CG S7BBERER )7 FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER GULD- OG SdLVVAREFREMST. LEGET J MV C0 EL-,GAS-,VARME- OG VANGFORSYNNG BYSGE- OG ANLkGSVRKSGMHED MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT ENGROS- OG DETALHANDEL HOTELLER 0G RESTAURANTER TRANSPORVRKSOMHED POSTVASEN OG TELEKGMMUNKATON )99 FNANSEL VRKSOMHEC 0G FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. OG SUNOHEDSVkSEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHULONNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKE-MARKEDSMkSSTGE TJENESTER ALT E HUSASS.,PRV.VELFkRDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER TABEL 2.7. druttorestindkomst FORCELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER YV --A MLL. KR. ALT: LANCBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV :00 SKCYBRUG J0) FSKER 0G DAMBRUG RASTDFUDVNDNG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT WRNGS- OG NYDELSESMCCELFREMST TEKSTL-,BEKLkDN.- CG LkDERFREMST C TRkBEARBEJD. OG TRMBBELFREM$T PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMhED FREMST. AF KEMSKE FRGCUKTER MV FREMST. AF SEN-,LER- CG GLASPRCD JERN- DG METALVkRKER CG ST88ERER )O) FREMS. AF JERN- OG METALPRODUKTER E GULD- OG S9LVVAREFREMST. LEGETEJ MV :0 EL-,GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG C BYGGE- OG ANLÆGSVRKSOMHEO MARKEDSMáSSGE TJENESTER ALT ENGRGS- OG DETALHANDEL HOTELLER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSTVÆSEN 0G TELEKCMMUNKATON )099 FNANSEL VRKSOMHEC GG FORSKRNG C 83 BOLGdENYTTELSE FURRETNLNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. CG SUNDHEDSVkSEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHULDNNGSSERVCE NKL. AUTCREP ikke-markedsmássge TJENESTER AL HUSASS.,PRV.VELFkRCSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER ).J5 MPUTEREDE FNANSELLE JENESTER

43 Oversigtstabeller - 43 COMPENSATON OF EMPLOYEES BY MAN KNG OF ACTVTY TABLE * 988* MLL. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE. hgrtculture, ETC FORESTRY ANC LOGGNG C00 FSHNG MNNG ANO CLARRYNG MANLFACTURNG MANLF. OF FOLG, EEVERAGE5, LEAC TEXTLE, OLChNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF NECE PRCDUCTS,NCL.FURh MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL ANC PETROLEUM NDLSTRES NOh- METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANLF. GF FABRCATED METAL PRCCUCTS C00 [TEER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND MATER CCNSRLCTGN MARKET SERVCES MHCLESALE AND RETAL TRACE RESTAURANTS ANC HOTELS TRANSPORT ANC STORAGE LGMMUNCATCN FNANCNG ANC NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES CF EOUCATCN,HEALTh RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HCUSEHGLD SERVCES, NCL.ALTC REPAR NON- MARKET SERVCES CRER PRCDUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS CF GCVERNMENT SERVCES GROSS OPERATNG SURPLUS BY MAN KND CF ACTVTY TABLE * 988* MLL. KR LAC AGRCULURE ETC. 000 AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY ANL LLGGlNG FSHNG MNNG AND CLARRYNG MANLFACTURNG MANLF. OF FCCD, BEVERAGES, TCBACCC TEXTLE, CLCTFNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF MCCC PRGDULTS,NCL.FURNT MANLF. LF FAF F,PRNTNG,PLBLSHNG CHEMCAL ANC PETROLEUM NDUSTRES NON- METALLC MNERAL PRCCUCTS BASC METAL NDLSTRES MANUF. GF FABRCATED METAL PRCCUCTS CTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND MATER CC^0 00NSRUCTlC C MARKET SERVCES MHCLESALE ANC RETAL TRACE RESTAURANTS ANC hctels TRANSPORT AND STORAGE CCMMUNCATCN C FNANCNG ANC NSURANCE ChELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES Cf EDUCACN,HEALTF RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOLSEHULO SERVCES, NGL.ALC REPAR NON -MARKET SERVCES LFER PRODUCERS, EXLL. GCVERNMEN PRGCLCERS CF GLVERNMENT SERVCES C48-2C80C MPLED BANK SERVCE CHARGES

44 44 - Oversigtstabeller TABEL 2.8. SAMLET ANTAL 8ESKEFTGEDE FORDEL PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER CCC PERS. ALT: 2297,6 2345,7 2375,4 2367,5 2337,5 2375,5 2399, ,3 LANDBRUG M. V. ALT 249,0 238,2 233,4 228,7 224,0 27,8 23,6 206,4 2CC,6 000 LANDBRJG OG GARTNER MV. 232, ,6 22,7 207,9 202,4 98,9 92,8 8, SKOVBRUG 4, , 5,2 5,3 5,2 5,3 5,3 4, FSKER OG DAMBRUG,3 0,9 0,8 0,8 0,8 C,2 9,4 8,4 7, RAS70FUDVNDNG 2.3 2,6 2, ,0,8,9 2,0 2,2 FREMSTLLNGSVRKSOMHEO ALT 547, 559,4 566,8 548,5 504,3 5C5,2 502,8 499,7 499,5 3C00 NERNGS- OG NYDELSESMDDELFREMST. 05,0 04,8 04,2 00,6 93,3 92,5 92,2 92,0 52, TEKSTL-,BEKLEDN.- CG LADERFREMST. 66, , , 53,2 49,5 45, 43, TREBEARBEJD. OG R04BEFREMST. 4,8 4,9 42,4 40,2 36,8 38,5 35,9 35,3 34, PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED 56,3 55,5 56,0 54,5 49,3 45,4 50,5 5,5 50, FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV. 39,6 4,8 4,8 4,8 39,9 40,8 4, , FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD. 32,3 33,6 34,9 33,5 30,2 3C,3 30,5 30,4 30, JERN- OG METALVERKER DG STYBERER 8,0 8,7 9,2 9,6,7 5,0 8,5 8,0 8, FREMST. AF JERN OG METALPRODUKTER 86,9 93,9 202,7 200,7 83,5 82,8 83,9 85,8 86, GULD- OG SoLVVAREFREMST. LEGETYJ MV.,3 2,0,7,2 0.5 C, , EL-,GAS-,VARME- OG VANOFORSYNNG 3,9 4, 4,2 4,4 4,5 4,9 5,0 5, 5, BYGGE- OG ANLEGSVRKSOMHEO 26,5 20,6 22,2 200,5 5,4 202, 99,2 203, MARKEOSMESSGE TJENESTER ALT ,3 82, 83,9 85,8 833,7 838,7 842,3 245, ENGROS- OG DETALHANDEL 327,3 328,5 325,9 323,4 320,9 327, ,3 308, HOTELLER OG RESTAURANTER 49,6 49,9 49,6 49,4 49,2 45,5 47,3 48,4 46, TRANSPORTVkKSOMHED 2.9 2,9 20,6 9,3 8,0 2, POSTVESEN OG TELEKOMMUNKATON 37,2 38,5 39,5 40,4 4,3 42,5 42, , FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG 57,2 60,7 63,3 65,9 68,5 62,5 70,0 74,5 8C,4 830 BOLGBENYTTELSE 8,0 8,5 9,0 9,5 9,9 0,3 C,6 0.7 C, FOARETNNGSSERVCE 67,7 7, ,7 79,2 80,8 84,5 89, PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEOSV45EN ,4 25,2 26, 26,9 25,5 29,9 30, FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER 4,4 4,9 5,6 6,4 7, 7,2 7,6 8, HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP. 9,8 9,2 89,0 86,9 84,7 86,5 87,6 53, 85,0 KKE-MARKEOSMESSGE TJENESTER ALT 469,9 50,5 534,0 559,3 55,6 603,0 627,7 655, 685,E HUSASS.,PRV.VELFEROSNST. MV ,9 35, 34,3 33,5 32,5 3,5 30,8 29, OFFENTLGE TJENESTER , ,0 570, ,4 660,8 TABEL 2.9. ANTAL LBNNODTAGERE FORDEL PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER PERS. ALT: 865,3 92,8 955,3 950,9 926, ,5 2028,3 207,3 LANDBRUG M. V. AL 58,8 54,7 53,8 52,9 52,0 5C,0 5C,0 48, LANDBRUG OG GARTNER MY. 49,0 45,2 44,3 43,3 42,4 40,6 40,9 40,2 37, SKOVBRUG 4,7 4, ,0 5, , 4, FSKER OG DAMBRUG 5. 4,6 4,6 4,6 4,6 4,3 4,0 3,4 3, RASTOFUOVNDNG 2,0 2,4 2,3 2,0.8,6,7,8 2,0 FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT 50,3 523,7 530,7 5,5 468,5 47,6 468,7 466,2 469, NERNGS- OG NYDELSESMCDELFREMST. 97,5 97,6 97, 93,7 86,7 86,2 86,3 86,6 87, TEKSTL-,BEKLEDN.- CG LADERFREMST. 60,C 6,7 58,5 5,2 47, ,2 40,6 39, TREBEARBEJD. OG TREMEBELFREMST. 36,3 36,6 37,0 34,7 3,7 32,3 3,6 3,2 3, PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSCMhE D 53, 52,3 52,7 5, 46,0 45,6 46,2 46,8 46, FRENST. AF KEMSKE PRODLKTER MV. 38,6 4C.9 4C,8 40,7 38,8 35,7 39,9 39,6 4, FREMST. AF STEN-,LER- CG GLASPRCO. 30, , 3,7 28,4 28,3 28, , JERN- OG METALVERKER OG ST88ERER 7,9 8,6 9, 9.5 8,6 8,9 8, FRENST. AF JERN OG METALPRODUKER 76,6 83,5 92,0 89, 7,5 72,2 73, , GOLD- OG SHLVVAREFREMST. LEGETQJ MV. 9,9 0,6 0,4 9,9 9,4 5, , EL-,GAS-,VARME- OG VANOFORSYNNG 3,9 4, 4,2 4,4 4,5 4,9 5,0 5, 5, BYGGE- OG ANLEGSVRKSOMhED 78, ,0 60,8 5,2 6,8 57,5 60, 55,2 MARKEDSMESSGE TJENESTER ALT 63,7 644,5 647,3 650, 652,9 67,4 675,8 68,2 689, ENGROS- OG DETALHANDEL ,0 245,2 244,3 243,5 25,5 249,8 239,7 240, HOTELLER OG RESTAURANTER 4,2 4, 40,8 40, , ,2 37, TRANSPORTVRKSOMHED 0, ,4 99,7 59, C2.2 03,5 02, POSTVESEN 0G TELEKOMMUNKATON 37, ,5 40, ,5 42, , FNANSEL VRKSOMHED GG FORSKRNG ,6 63, ,3 68,3 69,8 74, BOLGBENYTTELSE 8.0 8,4 8,9 9,4 9,8 0, FURRETNßiGSSERVCE , ,7 63,2 64,3 67, PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSVASEN 2, 2.5 3, 3,6 4, 6,4 6, , FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER 0,5,2 2,0 2,8 3,6 3,5 4,3 5,3 5, HUSHOLDNNGSSERVGE NKL. AUTOREP. 67,2 66,4 64,4 62,4 6C,3 62,0 63,2 68,7 65,5 KKE-MARKEDSMESSGE TJENESTER ALT 469,9 50,5 534,0 559,3 5E ,0 627,7 655, 685,E HUSASS.,PRV.VELFERDSNST. MV. 40,5 35,9 35, , OFFENTLGE TJENESTER 429,4 474,5 498,9 525,0 552,0 570,5 596,2 624,4 660,8

45 Oversigtstabeller - 45 EMPLOYMENT BY MAN KND CF ACTVTY TABLE * 988* 000 PERS. 244,9 2409,8 2420,6 2427,8 2469,7 253,5 2597,9 260, 2595,2 CAL ,0 84,6 82,7 79, 74,5 69, AGRCULTURE ETC. 79,7 74,2 72, 70, ,2 57, 50, AGRCULTURE, hlrlculure, EL. 5, ,0 4,9 4,8 4,7 4,5 4,5 4, FORESTRY ANC LOGGNG 7, ,6 7,8 7, s5 7, 6, FSHNG 2,2 2,2 2,2 2, 2,4 2,4 2,5 2,6 2, MNNG ANO CLARRYNG 489,8 472,2 470,3 47, 495,4 523, , MANUFACTURNG 9. 9,6 9,2 9, , ,9 9, MANUF. GF FLOC. BEVERAGES, TOBACCO 40,8 39,2 40,6 40,3 42,3 43,8 43,8 4,3 37, TEXTLE, CLCThNG, LEATHER NDUSTRY 32,2 32,5 30, ,8 36,8 38,6 36,9 35, MANUF. OF MELD PRGOUCS,NCL.FURNT. 49,9 46,7 46,9 46,7 48, , MANUF. OF PAPER,PRNNG,PUBLSHNG 40, ,4 40, , CHEMCAL ANC PETROLEUM NDUSTRES 26,4 23,0 2,5 20,7 2,3 22,0 23,2 22,9 2, NON- METALLC MNERAL PRODUCTS 7,8 6,8 6,2 5,8 6, 6, , 5, BASC METAL NDUSTRES 90,4 32, 83,3 83,2 94, 2, 29,5 20,9 206, MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS 0,9 0,6 0, ,6,4 2,4 2,6 2, CThER MANUFACTURNG NDUSTRES 5,0 5, 5,3 5, ,9 6,3 6,8 7, ELECTRCTY, GAS AND MAER ,3 54, ,2 68,9 85,8 87, CGNSRUCTCN 833,2 822,0 82,6 825,6 84,6 868, ,2 MARKET SERVCES 294,0 28,0 277,5 276,2 278, ,5 294,8 29, WHOLESALE AND RETAL TRACE 44,8 44, , 46, , RESTAURANTS ANC hotels 22,9 23,6 24,8 25,4 26,9 30, , TRANSPORT AND STCRAGE 46,3 46,2 46,4 46,6 45,6 45,0 45,8 47,0 48, COMMUNCATON 84,7 86, , ,3 99,5 03,7 03, FNANCNG ANC NSURANCE ,8 C.2.5,4,2,6 2, 83C OÌELLNGS 98,0 99,5 00,7 03,2 08,4 6,4 26, 35,0 34, BUSNESS SERVCES 30,3 30,9 3,4 3,7 32,0 32,6 33, , MARKET SERVCES CF ECUCATCN.hEAL 8,0 8,8 9,3 9,5 9,7 20,3 2, 20,9 2, RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES 84,2 8,4 8, 8, ,4 85,0 85,6 86, HOLSEHOLD SERVCES, NCL.AUTC REPAR 720,2 747,0 772,4 778,8 772,6 778, ,6 802,4 NON- MARKET SERVCES 29,2 27,8 26,6 25,9 26,0 26, ,6 28, GER PRODUCERS, EXCL. GCVERNMEN 69,0 79,2 745, ,7 758,3 763,0 773, PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES.JAGE ANJ SALARY EARNERS BY MAN KND CF ACTVTY TABLE * 988* 000 PERS. 2073,2 252,6 2072,9 2088,6 238,4 2206,8 2276,8 2293,5 2283,0 CAL 43,4 42,8 45, ,2 48,6 48, 46,9 45,9 AGRCULTURE ETC. 35,2 35,3 37,' 38,8 43, ,2 39,4 38,5 000 AGRCULTURE, hcrculture, ETC. 4,8 4,4 4,7 4,6 4, ,8 3, FORESTRY ANC LOGGNG 3,4 3, 3,6 3,9 3,8 4,0 3,9 3,7 3, FSHNG 2.0 2, 2, 2,0 2,2 2,2 2,4 2,6 2, MNNG AND CLARRYNG 462,4 446, ,5 47,5 5C0,2 59,6 506,6 49,6 MANUFACTURNG 86,7 87,4 87,2 88, 89,2 93,0 94,6 92, MANUF. CF FLEX, BEVERAGES, TOBACCO 37,4 36,0 37,5 37,2 39, ,7 38,2 34, TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY 28,9 29, ,3 34,3 34,4 36,3 34,8 33, MANUF. GF YELL PRGDUCTS,NCL.FURNT. 45,9 42,7 42,9 42,8 44,2 46, ,2 49, MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PLBLSHNG 39,6 38,8 38,7 39, ,7 46,6 48, 47, CHEMCAL ANC PETROLEUM NDUSTRES 24,9 2, ,4 2C, 20,8 22, 2,8 20,7 36(00 NON- METALLC MNERAL PRCCUCTS 7,7 6,8 6,2 5,7 6,0 6,2 6,6 6,0 5, BASC METAL NCUSTRES 3,8 73,9 75,3 75,4 86,5 203,6 22, 203,5 99, MANUF. LF FABRCATED METAL PRODUCTS 9,6 9,4 9,4 8,8 9, 0,0.0, COMER MANUFACLKNG NDUSTRES 5.0 5,0 5,3 5,9 5,6 5,9 6, , ELECTRCTY, GAS AND MATER ,4 9,9 9,3 32,3 38,9 55,4 56,9 53, CCNSRUCTCN 630,8 67,5 672,9 678,7 696, 722,9 750,3 773,2 769,9 MARKET SERVCES 229, 28,4 27, 27,3 220,8 228,0 235,6 24,2 238, WHOLESALE ANC RETAL TRACE ,2 36, 36,8 38,4 40,6 42,9 44,2 44, RESTAURANTS ANC HOTELS 03, ,9 06, ,9 5, TRANSPORT ANC STORAGE 46,3 46,2 46,4 46,6 45,6 45,0 45,8 47,0 48, CCMMUNCATCN 34,5 86,6 85,9 86,2 90,2 95, 99,3 03,5 03, FNANCNG ANC NSURANCE 99 8,6 9,0 9,4 0,4 0. 9, C DWELLNGS 78,3 79,4 80,2 82,5 87,5 94,5 02,8 0,5 C9, BUSNESS SERVCES 6,3 6,6 6,9 7, 7,4 7, ,5 9, MARKET SERVCES OF EOUCATCN.HEALT 4.9 5,6 6,0 6, ,0 7,7 7,5 7, RECREATCNAL AND CULTURAL SERVCES 6,8 59,4 59,4 59,6 60,6 62, 63,5 63,7 64, HGLSEH&D SERVCES, NCL.ALC REPAR 720,2 747,0 772,4 778,8 772,6 778,2 785, 790,6 8C2,4 N0N- MARKET SERVCES 29,2 27,8 26,6 25,9 26, , , CThER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT 6 +, 79,2 745,8 752,9 746,5 75,7 758,3 763,0 773, PRODUCERS CF GOVERNMENT SERVCES

46 46 - Oversigtstabeller TABEL PRVAT KONSUM FORDELT EFTER hevedformal ARETS PRSER MLL. KR. PRVA KONSUM ALT: HUSHOLDNNGERS KONSUM PA CANSK OMR ó FADEVARER DRKKEVARER OG TOBAK BEKL4DNNG OG FOOTAJ BOlGBENYTTELSE BR,ENDSEL M.V BOLGLOSTYR, HUSHOLCNNGSTJ. M.V C MEDCN, LáGEUDGFTER G.LGN TRANSPORT OG KOMMUNKATON FRTDSUDSTYR OG UNDERHGLONNG ANDRE VARER OG TJENESTER TURSTBALANCE TURSTNDUGTER M.V C C TURSTUDGFTER M.V FORENNGER, ORGANSATONER M.V HUSHOLDNNGERS KONSUM PA CANSK OMR VARER VARGE HALVVARGE KKE VARGE TJENESTER BOLGBENYTTELSE ANDRE TJENESTER G ABEL 2.2. PRVAT KONSUM FORDELT EFTER HLVEDFORMAL PRSER MLL. KR. PRVAT KONSUM ALT: HUSHOLDNNGERS KONSUM PA CANSK OMR FADEVARER CC 50 DRKKEVARER OG TOBAK ) BEKLáDNNG GG FUDT J 079C E BOLGBENYTTELSE BRkNDSEL M.V E ) BOLGUDSTYR, HUSHOLONNGS7J. M.V MEDCN, LáGEUOGFER C.LGN C6 6]7 TRANSPORT OG KOMMUNKATON FRTDSUDSTYR OG UhCERHGLDNiNG )] ANDRE VARER OG TJENESTER E078 E TURSTBALANCE C TURiSTNOUGTER M.V TURSTUDGFTER M.V FORENNGER, ORGANSATONER M.V HUSHULDNNGERS KONSUM PA CANSK OMR C VARER VARGE HALVVARGE KKE VARGE TJENESTER BOLGBENYTTELSE ANDRE TJENESTER

47 Oversigtstabeller - 47 PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE BY MAN PURPOSES CURRENT PRCES TABLE * 988* MLL. KR TOTAL CONSUMPTON N TE CCMESTC MARKET FGCG BEVERAGES AND TOBACCO CLG7hNG ANC FCOThEAR GROSS RENTS G FUEL ANC PCMER HOUSEHOLD ECUPMEN AND OPERATON CC G MECCAL CARE TRANSPORT ANC CGMMUNCATON ) RECREATON, ENTERTANMENT, ETC GG MSCELLANECLS GOODS AND SERVCES C SURPLUS CN TOURST ACCOUNT PURCHASES N DK BY NON -RES. HOUSEH PURChASES AECARD BY RES. HCUSEHCLCS GUNS. BY PRVATE NON- PROFTE NST CONSUMPTON h TE DOMESTC MARKET GOGDS DURABLE SEM -DURABLE C NON -DURABLE SERVCES GROSS RENTS OThER SERVCES PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENCTURE BY MAN PURPOSES C PRCES TABLE C * 988* MLL. KR C TOTAL 207C C CONSUMPTON N ThE CCMESTC MARKET FLED ) BEVERAGES ANC TGBACCE CLOThhG ANE FCOTNEAR GROSS RENTS ( FUEL ANC PCLER HGUSEhOLD EEL-UREA.' AND CPERATON MEDCAL CARE 3) CC TRANSPORT ANC COMMUNCATON RECREATCN, ENTERTANMENT, ETC C MSCELLANECLS COEDS AND SERVCES SURPLUS CN TOURST ACCOUNT PURCHASES A DK BY NON -RES. GUSEH PURCHASES AEGARO BY RES. HCUSEHOLCS CONS. BY PRVATE NON -PROFTE CONSUMPTON lh ThE CCMESTC MARKET GCGOS DURABLE SEM- DURABLE NON- DURABLE SERVCES GROSS RENTS ( CThER SERVCES

48 48 - Oversigtstabeller ABEL 2.22 NVESTERNGER FORDELT EFTER ART ) 973 _ -_ _ 579 A. ARETS PRSER MLL. KR. BOLGBYGGER BYGGER EKSKL. BOLGBYGGER ANLAG TRANSPORTMDLER C 5 MASKNER OG NVENTAR STAMBESATNNGER FASTE BRUTTONVESTERNGER ALT LAGERFORBGELSER BRUTTONVESTERNGER ALT E FORBRUG AF FAST REALKAPTAL C NETTONVESTERNGER ALT 9 MNUS E B PRSER BOLGBYGGER BYGGER EKSKL. BOLGBYGGER ANLAG TRANSPORTMOLER MASKNER OG NVENTAR STAMBESATNNGER C 7 FASTE BRUTTONVESTERNGER ALT CE LAGERFORAGELSER E BRUTTONVESTERNGER ALT C E C 0 FORBRUG AF FAST REALKAPTAL G 3255C NETTONVESTERNGER ALT 9 MNUS C

49 Oversigtstabeller - 49 CAPTAL FORMATON BY TYPE OF GOODS TABLE 2.22 L l L_-l_--L 3 l 980 j l * j 988* MLL. KR. A. CURRENT PRCES DWELLNGS NON -RESDENTAL BULCNGS CVL ENGNEERNG MCRKS C272 TRANSPORT EQUPMENT MACHNERY AND EQUFME?T AGRCULTURAL BREELNG SOCK ETC GROSS FXED CAPTAL FCRMATCN (-6l STOCKS E GROSS CAPTAL FCRMATCN ( C CONSUMPTCh OF FXEC CAPTAL... C NET CAPTAL FORMATON (9 MNUS 0.. B. 98C PRCES DWELLNGS NON- RESOENAL BULDNGS CVL ENGNEERNG WCRKS TRANSPORT EGUPMEN MACHNERY AND EGLFMENT AGRCULTURAL BREELNG SCCK, ETC GROSS FXEC CAPTAL FCRMATCN ( -6) STOCKS GROSS CAPTAL FORMATON (7-8) CONSUMFTON CF FXEC CAPTAL C C NET CAPTAL FORMATON l9 MAUS 0

50 50 - Figurer og vækstprocenter Kapitel 3 Figurer og vmkstprocenter 3. Figurer og vmkstprocenter dette kapitel er vist figurer og vækstprocenter sva- rende til de mest centrale af de i kapitel 2 opstillede tidsserier. tabellerne 3., 3.2 samt er vist deis 5r-til-5r vmkstprocenter i faste 980- priser deis vækstprocenter for de tilsvarende implicitte prisindeks. Disse implicitte prisindeks fremkommer ved for hver tidsserie at dividere vmrdierne i 980- priser op i vmrdierne i lebende priser. De sáledes fremkomne prisindeks er som omtalt i afsnit.5 Paasche -prisindeks. Der er i tabel 3.4 foretaget en beregning af den reale bruttonationalindkomst samt af den reale, disponible bruttonationalindkomst, og udviklingen i sidstnmvnte starrelse er illustreret i figurerne 3.8 og 3.9. De til tabel 3.4 svarende tal i lebende priser er anfert i tabel 3.3. End - videre er i tabel 3.0 beregnet lenkvoter for erhvervshovedgrupper, og i tabel 3. standardberegnede lenkvoter. Udviklingen i den samlede lenkvote og den samlede standardberegnede lenkvote er desuden vist i figur Beregning af den reale nationalindkomst Den disponible bruttonationalindkomst i lebende priser i et givet Ar er et udtryk for den endelige anvendelse til forbrug og investering regnet i det págmldende ers priser, som er mulig uden (netto) at matte optage 5n i udlandet, forudsat at de lebende overfarsler til udlandet, netto (u- landshjmlp, bidrag til internationale organisationer m.v.) skal antage de i det págmldende 4r faktisk observe - rede verdier. Sammenholdes den disponible bruttonationalindkomst for et givet 4r med bruttonationalproduk - tet i markedspriser, f4s sáledes et udtryk for det beleb i rets priser, hvormed samfundets ressourceanvendelse til forbrug og investering ved en nettoopsparing over for udlandet pá nul afviger fra vmrdien af dets produktion til endelig anvendelse. Bruttonationalindkomsten i lebende priser bester af summen af den disponible bruttonationalindkomst og labende overfarsler til udlandet, netto, opgjort i rets priser. Bruttonationalindkomsten kan saledes fortolkes som vmrdien i rets priser af den mmngde varer og tjenester, som det er muligt samlet at anvende til forbrug og investering samt lebende overfarsler, netto, til udlandet. 8nskes et udtryk for den mmngdemmssige udvikling over tiden i samfundets ressourcer til forbrug og investering, m4 der foretages en fastprisberegning of bruttonationalindkomsten og af den disponible bruttonationalindkomst. Da bruttonationalindkomsten indeholder indkomstoverforsler, hvis verdi i modsmtning til vare- og tjeneste- stramme ikke kan opfattes som produktet af en pris og en mmngde, er denne beregnings karakter fundamentalt forskellig fra de evrige fastprisberegninger i nationalregnska - bet, hvor valget af deflator principielt er entydigt bestemt. Som runt i kapitel er valget af deflator ved beregning of en overfarsel ikke entydigt, men afhmnger of anvendelsen af den págmldende indkomstoverfersel. Den reale bruttonationalindkomst fremkommer ved til bruttonationalproduktet i faste priser at Legge lenninger m.v., renter og udbytter fra udlandet, netto, i faste priser samt at foretage en korrektion for mndringer i bytteforholdet i udenrigshandelen. Lenninger m.v., renter og udbytter fra udlandet, netto, i faste priser beregnes ved at deflatere den tilsvarende starrelse i lebende priser med det implicitte prisindeks for den samlede import. Korrektionen for mndringer i bytteforholdet i udenrigshandelen fremkommer ved, at eksporten i stedet for at blive deflateret med det implicitte prisindeks for den samlede eksport er deflateret med det implicitte prisindeks for den samlede import. Dette svarer til at opfatte vmrdien af eksporten som en indkomst fra udlandet, der skai deflateres under ét, og ikke, som tilfmldet er ved beregning af eksporten i faste priser, som summen af produktet af pris og mmngde for alle eksporterede varer og tjenester. Begrundelsen for at deflatere lenninger m.v., renter og udbytter fra udlandet, netto, og eksporten med importprisindekset er en antagelse om, at formalet med afsmtning af varer, tjenester og faktorydelser til udlandet er at finansiere importen. Det saledes fremkomne realindkomstm4l afspejler mndringer i kebekraften af indenlandsk produktion over for udenlandsk. Vokser prisindekset for importen eksempelvis mere end eksportprisindekset, forer dette alt andet lige til en langsommere vmkst i den reale bruttonationalind - komst end i bruttonationalproduktet i faste priser. Da den reale bruttonationalindkomst i modsmtning til bruttonationalproduktet i faste priser inkluderer realvmrdien af lenninger m.v., renter og udbytter fra udlandet, netto, og bytteforholdsmndringer, er en indeksrmkke for denne starrelse med vmrdien i basis4ret sat lig 00 et mmngdeindeks, som angiver udviklingen i den mmngde af varer og tjenester, det er muligt at benytte til forbrug, investering eller labende overfarsler til udlandet uden netto at motte optage 5n i udlandet. Den reale, disponible bruttonationalindkomst fremkommer ved til den reale bruttonationalindkomst at legge re- alvmrdien af de labende overfarsler fra udlandet, netto. Sidstnmvnte starrelse beregnes ved at deflatere de lebende Denne metode til beregning af den reale bruttonationalindkomst skyldes Nicholson og Geary. Den benyttes af OECD og af en rmkke lande.

51 . lit Figurer og vækstprocenter - 5 overfersler implicitte prisindeks fra udlandet, netto, i lebende priser med det for den samlede import. En indeks- rekke for den reale, disponible bruttonationalindkomst med den disponible bruttonationalindkomst i basisaret lig 00 er saledes et mengdeindeks, der angiver udviklingen i den mengde varer og forbrug tjenester, det er muligt at anvende til og investering uden (netto) at matte optage 5n i udlandet, givet at de lebende overfersler til udlandet, netto, antager de faktisk observerede verdier. 3.3 Beregning af lenkvoter Bruttofaktorindkomstens fordeling pá lenninger og arbejdsgiverbidrag pfi den ene side og bruttorestindkomst pá den anden side (den funktionelle indkomstfordeling) kan belyses ved beregning af lenkvoter. Ved lenkvoten forstas den procentvise andel af bruttofaktorindkomsten, til lenninger og arbejdsgiverbidrag. der gar Lenkvoten beregnes for hver of de 7 erhvery der indgár i nationalregnskabet. Betegnes lenkvoten for det i'te erhvery i ar t kit, beregnes erhvervets lenkvote som () kit x 00 = bit, i =,2,...,7 it hvor angiver lenninger og arbejdsgiverbidrag og b brut- tofaktorindkomsten. For hovedgrupper af erhverv beregnes lenkvoten ningerne tilsvarende som forholdet mellem summen af len- og arbejdsgiverbidrag og summen af bruttofaktor- indkomsterne i de erhverv, der indgar i hovedgruppen. Len- kvoten for hovedgruppe j :E lit (2) kjt _ x 00, it i i ár t kan derfor skrives som hvor summeringen sker over de erhverv, der indgar i ho- kit vedgruppe j. Da lit = x bit, kan (2) omskrives til - 00 bit (3) kjt = kit x 7 - bit E kit x vijt' i bit hvor vijt = betegner det i'te erhvervs andel of d - it i hovedgruppe j's samlede bruttofaktorindkomst. Lenkvoten for en erhvervshovedgruppe kan sáledes opfattes som en sammenvejning af de enkelte erhvervs lenkvoter (kit) med bruttofaktorindkomstandelene som vegte. tages Ved beregning af ekonomiens samlede lenkvote má der stilling til, hvorledes den negative bruttofaktor- indkomst for imputerede finansielle tjenester skai behand- les. Da denne korrektionspost netop fremkommer fordi imputerede finansielle tjenester ikke fordeles pá erhverv, har den ikke kunnet indgá i beregningen of de erhvervs- fordelte lenkvoter, hvorimod den naturligt ma indgá i den samlede lenkvote, der derfor bliver 2 :E. bit (4) x 00 _ kst -7 bit bit -rt kit x ist' hvor rt angiver verdien of imputerede finansielle tjene- ster i fir t. Det bemerkes, at den samlede lenkvote er starre end den sammenvejede lenkvote for de 7 erhverv. Udviklingen i lenkvoter for hovedgrupper af erhvery og den samlede lenkvote kan vere pavirket af dels endrede funktionelle fordelinger inden for hvert enkelt af de 7 erhverv, deis forskydninger mellem erhvery med forskellige lenkvoter. Sidstnevnte effekt kan elimineres ved en sa- kaldt standardberegning af lenkvoterne, hvorved erhverve- nes lenkvoter i det aktuelle ár sammenvejes pfi grundlag af bruttofaktorindkomsterne i et givet Ar, basisaret. De standardberegnede lenkvoter belyser sáledes den del af ud- viklingen i lenkvoten, der kan tilskrives endrede funktio- nelle fordelinger inden for hvert enkelt af de 7 erhverv. Som basisar for standardberegningen anvendes 980. Den standardberegnede lenkvote for erhvervshovedgruppe j i ár t, Stkjt, kan derfor analogt med (3) skrives som (5) Stkjt :E kit - x vij80' i hvor V. angiver det i'te erhvervs andel af brutto- 80 faktorindkomsten i hovedgruppe j i 980. For den samlede ekonomi er den standardberegnede lenkvote analogt med (4) beregnet som: bit (6) Stkst - kit x vis80 bit -rt i Det fremgár, at inddragelsen af de imputerede finan- sielle tjenester i (6) sker pa grundlag af forholdene i det lebende Ar, og ikke - som man umiddelbart ville for - vente - forholdene i basisáret. Denne fremgangsmade er valgt, fordi man herved pá den nest hensigtsmessige made far ster har dan de taget hensyn til, at de imputerede finansielle tjene- blot er en udgift til ra- og hjelpestoffer, der ikke kunnet fordeles pá erhverv. Tankte man sig, at en se- fordeling faktisk var foretaget, ville lenkvoterne i enkelte erhverv have veret tilsvarende starre, bade i basisáret og i de lebende Ar. mplikationerne af den valg- te fremgangsmade klargares bedst ved et tankeeksperiment: Hvis den eneste forskel mellem basisáret og det lebende Ar bester i, at de imputerede finansielle tjenester er blevet fordoblet, vil savel den samlede lenkvote (jf. formel 4) som den samlede standardberegnede lenkvote (jf. formel 6) udvise stigning pá trods af, at lenkvoterne for hvert enkelt af de 7 erhverv er uendrede. Havde korrektionsfaktoren for imputerede finansielle tjenester i (6) veret beregnet ud fra forholdene i basisáret, ville den samlede standardberegnede lenkvote ikke have endret sig. Men rent faktisk ville der i det lebende fir vers sket en stigning i de enkelte erhvervs lenkvote, hvis de imputerede finansielle tjenester havde veret fordelt, og det er hensigtsmessigt at dette afspejles i den stan- dardberegnede lenkvote, hvad der netop sikres ved anven- delse af formel (6). i i =,2,...,7

52 52 - Figurer og vækstprocenter 980 = '! r BNP T r... r -- l ,r / BNP i 980 priser ' mp icit prisindeks l - i i Crete priser P,.0...'... -_, % O.. è'' e P... r --.--E Figur 3.. Bruttonationalproduktet i markedspriser ndeks 980 = 00 Gross domestic product at market prices ndex 980 = 00 Pct o OEM MUM ffl, 0E M mummimmuninimmionnamdmhodmi Nimuminimmlumalimuummummumum.-= muilignimormennummimmiimimiiminums BNP i Crete primer A 0/.. 00MNMONEMEMUMMNVONEUMUM MEN MN =M WMN E2. NVSMMniallMLMMll MMS =.3 WS M:0 mar- arm BNP i 980 priser. E KA.. mow i N al N Figur 3.2. Bruttonationalproduktet i markedspriser Arlig stigning i procent Gross domestic product at market prices Percent changes at annual rates

53 - { - ta. kr _27L._ mport of vonr 80 ' l u ^ - _ ,._. / t- /, Figurer og vkstprocenter - 53 i]atport af varer j! --"' 60 / rr J mport *mentor - -;... p0 Ì ( vae- og! anoon.._.- -'_ N _, í! _-, j, - Duport of gangster r --± -- s o -20 Figur 3.3. mport og eksport of varer og tjenester Arete priser mports and exports of goods and services Current prices Mia. kr. Log scale L Privat konsum Kollektivt konsum ',. f,,r,j ' ',..., t". ; ' ` '''".d'' : , ;.,.-, Faste brutto- investeringer Figur 3.4. Privat konsum, kollektivt konsum og faste bruttoinvesteringer priser Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure and gross fixed capital formation prices

54 - _ Figurer og vækstprocenter Pct LiÎ o Ti'iñ o Pd OM WO Oa s.,. 4E9 NW. on '. Kollektivt konsum '' Pd Z: -. -_.._ - _....,._ Fasts bruttoinvesterinyer 5 _ 5 f 0 _ r ; -{ ` - y 0! f / 5 o T._ t BFl 0 _. -5- r _._. ; Ì - _,_ -0 f., a %. -5 ` f f, Figur 3.5. Privat konsum, kollektivt konsum, faste bruttoinvesteringer og bruttofaktorindkomst priser. Arlig stigning i procent Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure, fixed capital formation and gross domestic product at factor prices prices. Percent changes at annual rates

55 Pct > / Figurer og vækstprocenter - 55 i--.. /"_` 45 Markedsmaessi e tjenester +imputerede fsnanslelle tjenester , kke-markedsmcss s sige.. tjenester "icï 25 '-...,. Fremstill ngsvirkeomhed, rostofudvinding, el-, gas-, varme- og vandforsyning./ J Bygge oogg anlcegewrlcsomhed......, _"_', i 5 Landbrug m.v o Figur 3.6. Bruttofaktorindkomsten fordelt p8 erhvervshovedgrupper Arets priser. Procentvis fordeling Gross domestic product by main kind of activity Current prices. Percent distribution.. Pct r., N. ; V tigede Ì t ". N % g, f r t ' ftr. BFl 980 priser. i -r-- i.. / / t ; - ' ` Beskoef t Pr , --. J Figur 3.7. Bruttofaktorindkomsten og samlede beskoeftigelse i udvalgte erhvervl i alt, priser og antal beskoeftigede. Arlig stigning i procent Fremstillingsvirksomhed, el -, gas -, varme- og vandforsyning, bygge- og anlcegsvirksomhed og markedsmaessige tjenester Gross domestic product and total employment by selected kind -of- activity groups', total prices and number of employed persons. Percent changes at annual rates Manufacturing industries, electric power, gas, steam and water, building and construction and market services

56 ; 56 - Figurer og vaekstprocenter Mia. kr ti MNMMMM- MMMM. e_ e- Of.."*.e." i i ti,. _ M MMM, 45( - BNP i 980 priser 44( -op 43( -. ' 42(. 4( All 40( 39( ` 4 38( i 37(." Real, d spon bel bruttonationalindkomst 36( 35( 34( -MMM 33( M 32( MMM-N 3(, 30( 29( NMNMMM MN- 28( 27( 26( 75( Figur 3.8. Bruttonationalprodukt i 980 -markedspriser og real, disponibel bruttonational - indkomst Gross domestic product at market prices of 980 and real gross national disposable income NMNMMM M MM Pct A 0. i : i i BNP 980 priser i /.2s. ''''' i i ; i i Real, disponibel % bnrttonationallndkomst Figur 3.9. Bruttonationalprodukt i 980 -markedspriser og real, disponibel bruttonational - indkomst Artig stigning i procent Gross domestic product at market prices of 980 and real gross national disposable income Percent changes at at annual rates

57 e,,0 ab # ±4444# x.,,c,,, 4' lit-r-titet,###,. 0 eo CO Viltp vr ae r7 -/.0 4 t$:4 4r**** $ c i trtt, ^04. 0

58 58 - Figurer og vækstprocenter TABEL 3. KONTO FOR VARER 0G TJENESTER ARLG STGNNG PRLLENT A. 980-PRSER l! _ - _.L PCT _-_ PRODUKTONSVARD BASSPRSER 2,6 4,6 4, -0,8-2,4 6,7 2,0 2,5 4,0 2 MPORT AF VARER -2,2,7 2,2-3, ,5 -,4-0, MPORT AF TJENESTER 5.2 -C,7 7,8-4,3 4,4 6,0,4 3,0 4,6 4 VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER. NETTO 0.0 5,4 2,2-9,2 5, 27 -,8-0,8-0,3 5 TLGANG AF VARER OG TJENESTER ALT,8 4,2 5, ,3 8,5.4,8 3,8 6 RA- OG HJELPESTOFFER,9 4,0 4,3-2, ,7 32C ENDELG ANVENDELSE AF VARER OG TJENESTER,8 4,3 5,9 -,7-27 8,8,2, 3,5 8 EKSPORT AF VARER 52 6, 8,2 5,3 -,2 2,2 4,0 2,3 9,7 9 EKSPORT AF TJENESTER 6, ,7 -,6-3,5 9,9 4,4-2, 4,3 0 NDENLANDSK ENDELG ANVENDELSE 0,8 4,0 5,4-3, -,7 0, 0,4, 2,7 PRVAT KONSUM -0,8,7 4,8-2,9 3,7 7,9, 0,7,4 2 KOLLEKTVT KONSUM 5,5 5,7 4,0 3,5 2,0 4,5 2,4 6,2 5,9 3 FASTE BRUTTONVESTERNGER,9 9,3 3,5-8,9-2,4 7, -2,4, -0,4 8. PRSNDEKS PRODUKTONSVARD BASSPRSER 6.5 8,C 3,9 7,5,2 8,6 E, 7, 7,3 2 MPORT AF VARER. 5.9,7 8,3 33,7 5,0 8,7 7,6 2,5 3,4 3 MPORT AF TJENESTER 5,8 4,6 4,9 24,0 5,3 7,3 5,C 4,3 5,5 4 VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER. NETTO,2 8,9 5,0 7,6 5,4,2 8,2 9,5 9,2 5 TLGANG AF VARER OG TJENESTER ALT 6,9 7, ,0 9,7 8,6 E,7 7,3 9, 6 RA- OG HJELPESTOFFER 6,0 6,4 6,8 23,5 8,4 8, 8,2 6,0 9,3 7 ENDELG ANVENDELSE AF VARER OG TJENESTER ,6 7,7 0,6 8,8 5,0 8,2 S,C 8 EKSPORT AF VARER 3,4 6,2 3, 8, ,6 5,7 5,6 7,7 9 EKSPORT AF TJENESTER. 4, 8, ,5 8,3 5,6 5,9 8, 9,6 0 NDENLANDSK ENDELG ANVENDELSE ,4 7,9,5 6,7,4 9,4 9,7 8,7 9,2 PRVAT KONSUM 8,4 8,,7 5,0 9,9 9,8 0,6 9,3 0,5 2 KOLLEKTVT KONSUM,6 8,9 0,4 8,7 5,2 8, ,6 3 FASTE BRUTTONVESTERNGER... 6,4 6,6,8 9, 2,0 8,0 5,5 8,3 7,8 TABEL 3.2 KONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN ARLG STGNNG PROCENT 97 _- _ 972 J L J_ i A. 980-PRSER BRUTTONATONALPRODUKTET MARKEDSPRSER 2,7 5,3 3,6-0,5-0,7 6,5,6,5 3,5 2 NDREKTE SKATTER, NETTO -0. 5, ,2 5,2,7 -,7-0,8 -C,7 3 BRUTTOFAKTORNDKOMST 3,3 5,2 3,9 0,5 -,8 5,4 2,4 2,0 4,4 PL. 8. PRSNDEKS 2 3 BRUTTONATONALPRODUKTET NDREKTE SKATTER, NETTO BRUTTOFAKTORNDKOMST MARKEDSPRSER. 7.7,4 6,9 9, ,7 6,,4 3,,2 2,8 2,4 9,2 3,2 9. 7,6 9,7 5,4 20,2 7,6 9,5 9,4 8, 7,6 8,6 5,7

59 Figurer og vækstprocenter - 59 GOODS AND SERVCES ACCOUNT PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES TABLE L t J J J * J 988* PCT. A. 980 PRCES GROSS OUTPUT CF GGOCS AND SERVCES A -0. -,6 2,3, , 0.3 BASC PRCES -6,9-2,5 2, , ,2 MPORTS CF GOODS , ,3 9.3 MPORTS OF SERVCES, NCL. TOURSM.. 3-7,6-3, , ,4 NET TAXES OM PRODUCTS 4 -,8 -,7 2,5,8 5, ,5-0,6-0.0 TCTAL SUPPLY GF GOGOS AND SERVCES. 5 -,2-2.8,4 0,8 6, , NTERMEDATE CONSUMFGh ,2 2, , ,2 FNAL DEMAND CF GOODS AND SERVCES 7 9, ,5 5,4-0,5 3, 5,8 EXPORTS OF GOODS ,6,9 0,0 EXPORTS OF SERVCES, NCL. TOURSM,. 9-4,3-4. 3,5,4 5, ,0-2,2 FNAL DOMESTC DEMANC ,3,4 2,6 3,4 5, ,7 PRVATE FNAL CONSUMFTCN EXPENDTURE. 4,3 2,6 3, -0,0-0,4 2,5 0,5 2,5-0,9 GENERAL GOVERNMENT FNAL CONSUMP. EXPEND. 2-2, ,.9 2,9 2,6 7, -7,4-4,8 GROSS FXED CAPTAL FORMATON 3 B. PRCE NCEXES GROSS OUTPUT CF GOODS AND SERVCES AT 0,9 2,3,0 6, ,8-0,4 3,4 5,0 BASC PRCES 2,4 6,6 9,5 3,2 7, ,3-2,5.6 MPORTS OF GOODS 2 23, ,8 7, , ,0 MPORTS OF SERVCES, NCL. TOURSM ,0 7,4 7,4 4,0 4,2,6 2,5 7.4 NET TAXES ON PRODUCTS 4 3,0 3, ,4 6,2 3, ,8 TOTAL SUPPLY CF GOOCS AND SERVCES 5 5,6 5,3,0 6. 6,0 3s NTERMEDATE CONSUMPCh 6.5 2,0 0, ,8 3,3 3,8 FNAL DEMAND OF GOOCS AND SERVCES 7 3,8,9, EXPORTS Of GOODS 8 7, 5,3 8,7 6,5,4 6, , 2,8 EXPORTS OF SERVCES, NCL. TOURSM 9 0.6,7 0,4 7. 5,7 4, ,2 FNAL DOMESTC DEMANC... C 0.7 2, 0.2 6, ,3 2,9 4,8 4.0 PRVATE FNAL CONSUPFTCN EXPENDTURE. 0, ,2 4,4 3,7 2,0 7,9 7, GENERAL GOVERNMENT FNAL CONSUMP. EXPEND ,4 9,2 8,0 5,0 5, ,9 5,0 GROSS FXED CAPTAL FCRMATLGN... 3 GENERATON OF NCOME ACCOUNT PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES TABLE 3.2 J _ * J 988* J - PCT. L - A. 980 PRCES ,5 4, ,6-0.2 GROSS DOMESTC PAULO! AT MARKET PRCES -7,8-3,3 2, 4,9 6, ,3 -,7-6,3 NDRECT TAXES. NET 2,0-0, , 4.0 3,8 3,5-0,4,0 GROSS DOMESTC PRGDLC A FACTOR PRCES 3 B. PRCE NOEXES 8,2 0, 0,6 7,7 5,7 4,3 4s6 5,0 4,2 GROSS DOMESTC PROOF. A MARKET PRCES 4,8 2, 4.8 6,2 5,3 5, ,6 8,2 NDRECT TAXES, NET. 2 7,0 906, , 3, 5, 3,5 GROSS DOMESTC PRODLC AT FACTOR PRCES 3

60 60 - Figurer og vækstprocenter TABEL 3.3 BRUTTONATONALPRODUKT i MARKEOSPRSER, BRUTTGNATONALNDKUMST MARKEOSPRSER OG CSPUhBEL BRUTTGAATC- AALNDKOMST ARETS PRSER A. ARETS PRSER 97 L_ MLL. KR L _ _ BRUTTONATONALPRODUKT MARKEOSPRSER LDNNNGER M.V., RENTER OG UOBYTTER FRA UDLANDET, NETTO BRUTTONATONALNDK. MARKEDSPRSER -2) LOBENDE OVERFARSLER FRA UDLANDET, NETTO C74 280C 58 5 DSPONBEL BRUTTONATOAALhDKOMST (3-4) B. NDEKS 980=00 980=00 BRUTTONATONALPRODUKT MARKEDSPRSER... 35, 40,3 46,2 5,8 57,9 67,2 74,7 83,3 92,8 2 BRUTONATONALNOKOMST MARKEDSPRSER , 47, ,5 68,4 75,8 84,2 93,4 3 DSPONBEL BRUTTONATOAALNDKOMST 35,8 4,0 47,6 53, 59, 68,E ,5 C. ARLG STGNNG PRCCENT PCT. BRUTTONATONALPRODUKT MARKEDSPRSER... 0,5 5,0 4,7 2,0,7 6,2 s 2.5,4 2 BRUTTONATONALNDKOMST MARKEDSPRSER.. 0, ,7,8.6 6,2 0,8, DSPONBEL BRUTTONATOAALNDKOMST 0,8 4,5 6, ,5,,2 S.9 TABEL 3.4 BRUTTONATONALPRUOUKT 980- MARKECSPRSER. REAL BRUTTONATONALNDKOMST CG REAL DSPONBEL BRUTCNATG- SALNOKOMST L 977 J A PRSER MLL. KR. BRUTTOHATONALPRODUKT MARKEDSPRSER LOANNGER M.V., RENTER GG LDBYTTER FRA UDLANDET, NETTO JUST ERanUTTONATEONALNO ER E REAL BRUTTONATONALNDKOMST (-3) E LOBENDE OVERFORSLER FRA UDLANDET. NETTO REAL, CSPONB. BRUTTONATONALNDK. (4-5) E E NDEKS 980=00 980=00 BRUTTONATONALPRODUKT MARKEDSPRSER 82,3 86,6 89,8 88, , 95,6 97,0 4C.4 2 REAL BRUTTONATONALNDKONST 88,2 94,0 96, , 99, 0. 02,8 3 REAL, DSPONBEL BRUTTCNATONALNCKOMST , , , , C. ARLG STGNNG PRCCENT PCT. BRUTTONATONALPRODUKT MARKEDSPRSER... 2,7 5,3 3,6-0, , ,5 2 REAL BRUTONATONALNDKOMS,9 6,5 2,6-3,9-0,0 5,9,0 2,C,6 3 REAL, DSPONBEL BRUTONATONALNDKCMST , ,2-0,2 6,3,3 2,3 C,E

61 Figurer og vækstprocenter - 6 GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES,GROSS NATONAL NCOME AND GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME ABLE 3.3 CURRENT PRCES 980 J 98 l j * 988* L -_-, --- MLL. KR. A. CURRENT PRCES J J GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES. COMPENSATON GF EMPLOYEES AND PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME FRGM THE REST OF THE WORLD, NET GROSS NATONAL NCOME UNREQUTED CLRREN TRANSFERS FROM ThE REST GF THE WORLD, NET C GROSS NATONAL CSPCSABLE NCOME = B. NDEX NUMBERS 98C =C , 24,3 37, 5,2 64,6 78,3 86, GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES 90,0 08, ,6 48,5 6,6 75,3 83,2 90,8 GROSS NATONAL NCOME 2 00,0 C7, ,4 48,2 60,6 73,9 8,8 89,3 GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME... 3 PCT. C. PER CENT CHANGES Al ANNUAL RATES 7,8 9, 3.9 0,4 0,3 8,8 8,4 4,4 4, GROSS DOMESTC PRGDLC AT MARKET PRCES. 7. 8,4 3. 0, , GROSS NATONAL NCOME 2 7,0 7,8 2,8 0,5 0,3 8, ,5 4, GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME 3 GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES OF 980, REAL GROSS NATONAL NCOME AND REAL GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME TABLE 3.4 _ l! J J * J 988* -- MLL. KR. -- A PRCES GROSS DOMESTC PRGDLC AT MARKET PRCES COMPENSATON CF EMPLOYEES AND PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME FROM TFE REST OF THE WORLD, NET C ADJUSTMENT FOR TERMS-CF-TRADE EFFECTS REAL GROSS NATONAL NCOME 4 UNREGUTED CURRENT MASTERS FROM FE REST OF THE WGRLD, NET REAL GROSS NATONAL CSFGSABLE NCOME =00 8. NDEX NUMBERS 98C =C , 02, , , 7,4 7.2 GROSS DCMESC PRGDLC AT MARKET PRCES 00,0 97, 99, ,4, 6,3 5,7 4,8 REAL GROSS NATONAL NCOME 2 00,9 96,6 98,8 C,7 06,2 0, ,6 3.6 REAL GROSS NATONAL CSFGSABLE NCOME 3 PCT. C. PER CENT ChANGES AT ANNUAL RATES -0,4-0,9 3,0 2,5 4,4 4,3 3,6-0,6-0,2 GROSS DOMESTC PRGDLC AT MARKET PRCES -2,7-2,9 2,4 3, 3,7 4,3 4, ,8 REAL GROSS NATONAL NCOME 2-2,8-3,4 2,2 3,C 4.4 3,9 4,4-0,6-0.8 REAL GROSS NATONAL CSFGSABLE NCOME 3

62 62 - Figurer og vaekstprocenter TABEL 3.5. BRUTTOFAKTORNCKOMST FGRD LT PA ERHVERVSHGVEOGRUPPER ARLG SGNNG FRCCENT. 980-PRSER ALT: 3,3 5,2 3,9 0,9 -,8 5,4 2,4 2,0 4.4 LANDBRUG M. V. ALT 3,4 3, , ,0 3,7 2,4 C,5 000 LANOBRUG OG GARTNER NV. 4, ,2 25,8-0,3-2,6 7,6,5 -, SKOVBRUG -4,7-2,8-7,.2 4, 2,0 -, , FSKER OG DAMBRUG 5.5 0,8-26,2-4,0 50,7 0,7-0,9 8,2 6, RASTOFUDVNDNG ,0-0, -30,3 0, ,0 2,7 FREMSTLLNGSV/RKSGMHEO ALT 2,0 8,6 5,5,6-2,4 4,8 G,4-0,3 5, melees- OG NYDELSESMDCELFRENS..9 7,4 3,8 4,0 -,4-2,,5 -,8, TEKSTL-aBEKLkDN.- CG LEDERFREMST. -3,3 6,4 2,0-5,9 5, ,9-6,6 0, TRABEARBEJD. OG TRAMHBELFREMST. 0,8,8 3,5-0,6-7,5 E. -2, , PAPRFRENST. OG GRAFSK VRKSGMhED,4 3,8 8,7-0,8-8,9 6,4-3,6 4,7 4,E 3500J FREMST. AF KEMSKE PROOUKTER MV. 3, ,5 4,0 E,2 -,6-0, FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPRCD. -2,2 0, ,6-2,6 2,8 0,8 0, 6, JERN UG METALVkRKER OG STBBERER 6,5 20, -30,6-3, 3,2 6, -9,4 2,0 22, FREMST. AF.JERN- OG METALPRODUKTER 2,7 6,7 6.3,6-5,5 2,2 -,3 0, GULD- OG S LVVAREFREMST. LEGET J MV. -3,6.4 6,0-9,5-5, -2 5,4 -,3 -, EL-,GAS-,VARME- 0G VANDFORSYNNG 5,0-3,3 3,7 0,7 0,0 4,4, 3,7 9, BYGGE- OG ANLEGSVRKSGMhED 2,8 7,5-8,8-6,7-0, ,3 - -7,2 MARKEDSMESSGE TJENESTER ALT,5 3,8 8,3 -, -, 7,6,,6 5, ENGROS- OG DETALHANDEL -0,3,6 2,2-2,0 -C.8,3-0, -0,5 3, HOTELLER OG RESTAURANTER.2, 4,7-0, ,4 4,2-8, TRANSPORTVRKSOMHED -4,8,7 4,6-8, ,2,6-3,0, POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON 8, ,7 6,3 2, 3,5 2,0,2, FNANSEL VRKSONHEC CG FORSKRNG 5, 9,3 5,8 -,0-5,2 2, -5,9 7,7-3,6 830 BOLGBENYTTELSE 8,2 9,0 2, 4, -0,8 5,9 0,2 4,8 7,3 835C9 FORRETNNGSSERVCE 2, ,0-2,6,9 7, ,8 9, PRVAT UNDERVSN. 0G SUNDHEDSVASEN ,7 4,7-3,6 0,4 0,4 3,C 2, FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER 2,8 -C,5-0,5 6,6 2. 3, 6,6 5,0 4, HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP.,7 0,2-2,6 3,2 C, 5,7-0,2 0,9.5 KKE-MARKEDSMkSSGE JENESTER ALT 6,2 5, ,5 2,3 4,7 4,7 5,3 5, HUSASS.,PRV.VELFkRDSTNST. MV ,4 -,8 -,2 -,9 0,8-2,2 6, -2, OFFENTLGE TJENESTER 6,9 5,8 5, ,5 4,8 5,0 5, MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER 2,6 0,2 5,8 0,6 -. -C, 0,8 5,3 C.3 PCT. TABEL 3.6. BRUTTOFAKTORNCKOMST FCROELT PA ERHVERVSHUVEDGRUPPER ARLG STGNNG FRCCENT. PRSNCEKS /ALT: 6,9 9,5,4 2,8 3,2 5,7 7, LANCBRUG M. V. ALT -4,5 6, 32,6 -C,7 2, 25. 4, 2,5-4,7 003 LANDBRUG OG GARTNER MV. -5,7 5,9 26,9-4, ,8 0,2 5,C -3, SKOVBRUG 3,7 2,4 2C,8 34, , 7,9 2,5 2,C 3000 FSKER OG DAMBRUG 2. 6, 80,2 30,3-55, 43,7 39,3-9, -4, RASTOFUOVNDNG ,9-22,6 58,4-5,2-2, -0,2,4 23,2 FREMSTiLLNGSVRKSOMHEO ALT 5, 4, 0,0,3 4, ,0 8,2 4, NkRNGS- OG NYDELSESMCOELFREMST , 4,2 5,4 7,8 6,4 4,4 8,7 3, TEKSTL-,BEKLkDN. CG LkDERFREMST. 4, -3,6 6,7 2,9 4,8 3,9 6,7 6,3, TRABEARBEJD. OG TRkMBBELFREMST ,6 3,9 9,5 2,5 2,2 7,8 8,9-0, PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMhED 3,6 7,4 5, 5,4 7, 9,8 8,4, FREMST. AF KEMSKE PROCUKTER MV ,3 9,2 6,4 3, ,8 0,2 9, FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPRCD. 8,8 8,0 6,2 2,5 4,5 5,2 9,5. 2,C JERN- JG METALVkRKER GG ST6BERER -3,8-4,6 72,3 38,7-23,2,7 38,8-6,5-9, FREMST. AF JERN- OG METALPRGDUKTER 6,6 5,5 8,7 9,6 8,0,4 9,0 7,2 3, GULD- UG SBLVVAREFREMST. LEGET2J MV. 5,7,4 4,2 2,3 25,6 5,7 0,6 0, 3, EL-.GAS-.VARME- 0G VANDFORSYNNG 2, ,7 23,8 6,6,3 -,4 9, BYGGE OG ANL.EGSVRKSOMFED 7,3 9,4 6,6 2, ,7 7,6 6, 9,2 MARKEDSMESSGE TJENESTER ALT 7,5 0,8 9,0 4, ,5 8,9 8, ENGROS- OG DETALHANDEL 5, ,5 2,4,7 2, 7. 7, 4, HOTELLER OG RESTAURANTER 4,9 2,4 5,9 0,9 4,5 5,8 0,9 2,7 0, TRANSPORTVRKSOMHED 9,,0 0,6 27,6 6, ,6 0,7 5, POSTVASEN OG TELEKGMMUNKATON -4,7,7 5,4 2,5 5,2 3,0 -,3 8, -, FNANSEL VRKSOMHEC 0G FORSKRNG 9. 7,0, 8, , 9.6 6,C,2 830 BCLGBENYTTELSE,4 2,5 9, 8,9 4,3 5,4 4, 7,3 7, FORRETNNGSSERVCE 9,5 2,5 8, 5,3 2,7 5,5 6. 8,6 9, PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSV4SEN 8,6 9,9 5,9 4,8 4,3 4,4 4,4 7, 5, FORLYSTELSER, KULTURELLE AKVTETER 9,6 8,7 9, , ,6 5,5 8,8 95C09 HUSHOLUNNGSSERVCE NKL. AUTGREP. 8,2 8,4 5,2 3,6 3,0 5,0 0,5 8,6 8,2 KKE-MARKEDSMASSGE TJENESTER ALT 2.6 0,4 0, , C.0 7,2 7. 7, HUSASS.,PRV.VELFkRDSNST. MV. 9,5 7, ,6 6, 5,3,9 9,4,E OFFENTLGE TJENESTER 2, ,6 6, 5.9 7,0 7,0 7, MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER 9,2 7,2,9 7,9 3,5 Es3 9,3 7,3 0,4 PCT.

63 Figurer og vækstprocenter - 63 GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR COST BY MAN KND OF ACTVTY PER CENT CHANGES AT ANNUAL RAES. 980 PRCES TABLE * 988* PCT.,0-0,4 3,2 2, 4, ,4,0 LAC 4,2 8,3 0,0-8,6 20,0-0,4-3,5-4,6,9 AGRCULTURE ETC. 4,3 8, ,4 25,0-0, -2,0-4,5 2,3 000 AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC. 5,0 5, , -,9-0,9-2,7-7,3 9, FORESTRY ANC LEGGNG 2,6 4,5-0,6 4, ,2-20, , FSHNG -56,4 53, ,4 24,6 59,7 57, 23,C 6, MNNG AND GLARRYNG 4,5-3.2,6 6,7 4,7 3,2 - -3,0-0,2 MANUFACTURNG 5,4 2,5-0, C,6 7,4 6, -6,2-2, MANLF. OF FCCD, BEVERAGES, TCBACCC -2,7-0,8 0,6 8,4 5,9 2,7-5,5-4, TEXTLE, CLEHNG, LEATHER NDUSTRY -4, ,8 5,9-0,5-2,5-2,7, MANUF. CF WEED PRODUCTS,NCL.FURN ,6 4,6-0,2 7,9 -,8 4, -2,5 -, MANUF. OF PAFER.PRNTNG,PLBLSHNG ,6-0,3 4,2-4,2 3,9-6,8 0, CHEMCAL ANC PETROLEUM NDUSTRES -6,2-20 -, -, 4,5-0,8 8,9-0s NON- METALLC MNERAL PROCUCTS 2,7-2, , 4, ,5 37C00 BASC METAL NDUSTRES 5,7-4,5 4,3 5,0 8,5 3, ,3 -, MANUF. OF FAERCAEO METAL PRODUCTS 2,0 0, 4.9-0,4-0,3 4,4-9,2 9, OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES -8, ,8 3,7,8 5,7 7,7-0,8 3, ELECTRCTY, GAS AND MATER 4.7-7, ,0 8,8 6,5 8,9 0,2-3, CGNSRUCTGN -3,5-0,9.5 2,9 4, ,8 0,7 MARKET SERVCES -3,5-3,0 6, 5,7,5 7,8 6,4-2, -, WHCLESALE ANC RETAL TRACE -2, 32 2,5 -,0 0,9 3, -2,5 5,4-0, RESTAURANTS ANC HOTELS -6,5, -2,4-0,9 2,0-2,,6 0,5 7,8 700E RANSPORT ANC STORAGE 0,7,8 3,3-2,6 7,0 3,8 0, , CCMMUNCATCN -9,9-6,6 -, , ,9-0, -0, FNANCNG ANC NSURANCE -5,5 2,3 -,7 2, 0,6,3-2,3 -CO,6 830 DWELLNGS 3,3 3,5 3,7 8,3 0. 8,C 683 0, BUSNESS SERVCES,5-0,5-0, -, ,7 4,0-3,9-0, MARKET SERVCES CF EDUCACN,HEALTF.9 9, -60 -C,8 8,3 -C,2 8,7 -,6 4, RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES -2,0-3,2 2,5 0,5 2,0 2, , HOLSEHGLD SERVCES. NCL.AUTC REPAR 5.7 4, ,2.7 0,4 0.9 NON- MARKET SERVCES 4,5-7,4-5,0 4,8 5,4 4, 4,0 2,7 3, OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT 5,0 5,0 4.7 C,5 -C,2 2,2,6 0,4 0, PRODUCERS Cf GOVERNMENT SERVCES -9,4-0, -5,6 0,8 3, ,2 -, -, MPLED BANK SERVCE CHARGES GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR COST BY MAN KND GF PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES. PRCE NDEXES ACTVTY TABLE J * 988* PCT. 7,0 9,6.6 7, , 3.2 5, 3,6 TOTAL 6.4 8,6 3,9 3,8 3,6-2,5 3, AGRCULTURE ETC. 4,7 8, ,2 2,9-2,2,4-5,5-5,3 000 AGRCULTURE, HCRTCULURE, ETC. 3,9 4,4 0,9 7,4 7,0 8, 0,5 7,3-6, FORESTRY ANC LCGU-NG 9,5 8,7 3,8 9, 6,6-9, ,2 5, FSHNG 43, 27,6 0, C,2-9,0-43,9-8,2-7, MNNG ANC (CARRYNG 8,0 7,9.8 5,7 8,2 4,5 6,3 9, 3.2 MANUFACTURNG 6,5 7,7 2,2 3, ,5 6,8 3C00 MANLF. OF FLOG, BEVERAGES, TOBACCO, 8,4 2.6 C,9 2,9 3,8 9,7 6, TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDLSRY 6,8 4, 6.4,9 7,7 4, 2,3 6,8 3, MANUF. LP WCCC PRODUCTS,NCL.FURN. 8,9 9,2 2,8 9,5 7,0 7,5 7, 8, MANLF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG 2.5 9,0 3,8 2, , 2.6-2, CHEMCAL ANC PETROLEUM NDUSTRES 0.9 6,7 5,4 7, 99 0,0 0, 6,9 3,6 36CC0 NON- METALLC MNERAL PRODUCTS -5,7 0,3 34,4-5. 2,8 2,7 5,4 7,2-7, BASC METAL NCUSRES 9,6 6,5 0, , 4,8 7,8 8,9 2, MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS 5,7 0,0 8,7 7,8 9,2 9,6 6,2 20, OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES 7,5 2, ,4-20, , ELECTRCTY. GAS ANC MAER 9,3,7 3,6 6,0 5,6,5 2,4 6,3 5,4 5C000 CCNSTRLCTCN 6, 0,4 7, 0,6 7,0 6,3 3,6 3,5 3,2 MARKE SERVCES -0,2,6 8,2,3 5,2 6,3 2,5 0, WHCLESALE AND RETAL TRACE 6, ,6 2, 0, ,3 3,8 4,5 6300E RESAURANTS ANC HOTELS,3,9 2,3 7,3 9,9 9,2 2,7-4, RANSPCRT ANC STORAGE -22 8, ,9 6,9 3,5 0,9 3,6 2, COMMUNCATON 7,3 9,3 02 7,J 4,8 5, 3.2 9,0 4, FNANCNG ANC NSURANCE 0,2 8,3 9,7 2,0 8,6 6,7 5,6 6,8 0,5 830 DWELLNGS 8,J 8, ,4 5,6 6. 5, BUSNESS SERVCES 5.9 9,9 9, ,0 30 3,6 9,2 6, MARKE SERVCES CF EL'UCATCN,HEALf 8, ,4 3,9 3, 0.8 5,4 2, RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES 9.7 3,7. 8,5 7,9 6,8 4,3,6 7,C HOLSEHGLD SERVCES, NCL.ALTC REPAR 7,5 9,4 2, ,3 2,4 9,6 6,8 NON- MARKET SERVCES 9,5, ,6 6,5 4,6 4,7 9, OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT 7,5 9,4 2, ,0 3,2 2,4 9,6 6,9 98C99 PRODUCERS LE GOVERNMENT SERVCES 9,9, 0.8 6,7 5,0 5,9 2,4 8,5 6, MPUTED BANK SERVCE CHARGES

64 64 - Figurer og vækstprocenter TAdEL 3.7. PRVAT KONSUM FORCELT EFTER HOVEDFCRMAL ARLG STGNNG PROCENT. 98G- PRSER PRVAT KONSUM ALT: -0,8.7 4, ,7 7,9, 0,7.4 HUSHULDNNGERS KONSUM PA DANSK OMR. -0,5.8 4,3-2,7 3,3 7,5 0,7 0, FsDEVARER ,4,0-2,4 4,C -, DRKKEVARER OG TOBAK 5, 4,7 6, -2,2 2,7 7,3-2, -2,4,0 203 BEKL,ED,NNG GG FUDTOJ ,6-2,6-0,2 5,4-0,4-6, BCLGBENYTTELSE 5,9 5,6 6,9 6s2 4, 3, ,9 2,5 32) BRENOSEL M.V. -6,0 4, -3, , ,5 2,2,6 400 BOLGJOSTYR, HUSHOLDNNGSTJ. M.V ,6 5s7 -,3 3,8 7,4 -, ) MEDCN, LÉGEUDGFTER C.LGN., 3, , -5,4-2. 6,6 2.,6 6)) TRANSPORT OG KOMMUNKATON -,5-0,4 8,6-2,0,4,8-0,4 0,7-0,6 70) FRTDSUDSTYR OG UNCERHGLDNNG 2.4 0,7 0,7 4,4 6, ,4-00 0,9 80) ANDRE VARER OG TJENESTER -,9 CO -0,4-2,5 - C.,8-0,3 -,7 TURSTBALANCE 994 TURSTNDT.EGTER M.V.,8 0, -3,3,2-0,6 4,C 2,6 -, TURSTUDGFTER M.V ,2-3s3 8,9 2,7 3,9 5,3 2.2 FORENNGER, ORGANSATONER M.V. 6,9 4,7,3,7,7 C.5 4,3 7,6 2, PC. HUSHOLDNNGERS KONSUM PA CANSK OMR. -0,5,8 4,3-2,7 3,3 7,5 0,7 004,0 VARER -,9, , 3, ,5-0,3-0, VARGE -7.4,2 6,9-9, 6,9 24,5-0,6-5,8-3.4 HALVVARGE -4,4, ,5,4 - -,9 0,9 KKE VARGE 0.5,4.3 -,9 0,9 4,9-0,6 2, 0,6 TJENESTER 2,7 2,8 3,5 2,4 3. 3,2 3,2,8 3,2 BULGJENYTTELSE 6. 5,8 7, 6, 4,0 3, 3,4 2,9 2,5 ANDRE TJENESTER -0. 0, , ,0 TAdEL 3.8. PRVAT KONSUM FGRDELT EFTER HCVECFCRMAL ARLG STGNNG PRCCENT. PRSNG PRVAT KONSUM ALT: 8.4 8,,7 5, ,8 G.6 9,3 0,5 HJSHOLDNNGERS KONSUM PA CANSK OMR. 8, , 0,0 5,9 0,7 9,5 0,3 03 FOCEVARER 4,3 9,7 7,4 8,2 0,5 3,C 3,2 6, 3,2 50 DRKKEVARER OG TOBAK 3.3 3,7 5,4 2,8 6,7 E,C 5, ,6 20) BEKLáDNNG OG FGDTOJ 7,5 6, ,2 7,2 E,2 8, ,5 3) BOLGBENYTTELSE 0.9 9, ,5 3, E,3 2,2 9,5 8,9 32: BRkNOSEL M.V. 7,4 -, ,8 3,5 3,4 4, ,9 40) BOLGUOSTYRs HUSHGLCNNGSTJ. M.V. 8,6 7,6 9,0 9,6 2,0 E,7 9,2 0,5 8, 5)) MEDCN, LÆGEUDGFTER G.LGN ,2 5,3 6,8 5,2 5,5 5, ,0 6)) TRANSPORT OG KOMMLNKATON 9.4 2, ,7 0, C,9 9,7 8,3 3,4 70) FRTDSUDSTYR OG UNDERHGLONNG 8,3 8, ,3 7,5 7,2 8,8 7,0 3)0 ANDRE VARER OG TJENESTER 7, 8,7.7 5, ,9,5 3, 2,2 TLRSTBALANCE g94 TURSTNOTáGTER M.V. 4,9 6,4 9,7 5,6 9,4 8,2,0 0, TURSTJOGFTER M.V , ,0 7,5 9, 5,6 3,3 FOREANGER, ORGANSATONER M.V..8 C , 6,7 5,2 9,4 8.6 C.7 PC. HUSHOLDNNGERS KONSUM PA CANSK OMR. 8, 8,2,8 5, 0,0 5,9 0,7 9,5 0,3 VARER 7,7 7,7 2,5 6,5 8,8 E,5 0,3 9,0 0,7 VARGE 2,4 4, 7.6 5, ,2 6,8 0,3 9,2 HALVVARGE 7,0 7,8 8,6 6,0 9,6 7, 9,2 0,5 7,2 KKE VARGE 7, ,5 7,8 9,,8 8,2 2,6 TJENESTER 9,2 9,2 0,3 2,3 2,4 2,7,7 0,2 9,2 BOLGBENYTTELSE 0.9 9,7 9,5 9,6 3, 6, ,4 9,0 ANDRE TJENESTER 7.7 8,9, 5,3,8 920, 0.8 9,5

65 Figurer og vaekstprocenter - 65 PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE BY MAN GROUPS PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES. 980 PRCES TABLE * 988* PCT. -3,7-2,3,4 2,6 3,4 5,0 5,7 -,7 -,7 TCTAL -3,6 -, ,5 4,3 4,3-2. -,8 CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET,4, -0.6,,0 0,2 2,7 0,2-0,8 00 FEED -0,8 2,4 5,8-0,9 -C,5-0,2,4-4, 0, 50 BEVERAGES ANC GEACCG -,9-5,7 4,6 3,4 4, 606 7, -5,9-2, 2CC CLOTHNG ANC FCGTNEAR 2,,5, 0,7,2 0,,3,2 3G GRCSS RENTS -0,6-9,6-2,9-4,6,7 9,0 2, ,0 32C FUEL ANC PCNER -7,7-7,4 -,8,9.9 4, ,3 3,2 4CC HOUSEHOLD ECUPMENT AND CPERATGN 4,3-0,5 0,6 2,0,8 2,3-6,, C MEDCAL CARE -,4-3, 3,0 3, ,9 5,7-0,0 -, 60C TRANSPORT ANC COMMUNCATON -,4 3,0,8 2,7 7,0 5, 7,8-3,8 3,2 70C RECREATON, ENTERTANMENT, ETC. -7, , , ,7, MSCELLANECLS GOLDS AND SERVCES SURPLUS CN TCUR57 ACCOUNT -5,3 4,2 7,4.7 7,3-0,5-7, 4,6 3,7 994 PURCHASES N DK EY NON -RES. HOUSEH. -9,4-0,5 5,8-5,7 5,0 5,3 26,4 0,7 2,2 995 PURCHASES AECARC BY RES. HOUSEHOLDS 7, ,0 9, 003 7, ,3 6,2 CONS. BY PRVATE NON -PRCFTE NS. -3,6 -,3,6 2,8 3,5 4,3 4,3-2, -,8 CONSUMPTON N ThE DOMESTC MARKET -6, -2,8,7 3,3 3,9 5,2 4,5-4,0-3,7 GOODS -24,8-0,7 7,5 20,0 4,6 2, ,2-8,7 DURABLE -2,4-5,5 2,8 2,2 3s8 6, ,5 -,7 SEM- DURABLE -,9-2,4 - -0, ,3 2,3-0,6-2,8 NON -DURABLE, ,8 2,6 3,8,3.6 SERVCES 2,3,6. 0.6,2,.,3,2 GRCSS RENTS 3,3,5.8 3, ,2 6,6,3,9 CURER SERVCES PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE BY MAN GROUPS TABLE 3.8. PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES. PRCE NDEXES * 988* PCT. 0,7 2, 0.3 6,7 6,4 4,3 2,9 4,8 4,0 TOTAL 0,4,9 0, 6,9 6s3 4,4 3, ,0 CONSUMPTON N THE DCME5C MARKET 6,8,0,3 4,8 9,2 3, ,4 2, 30 FOC) 5.8 5,7 5, 3, ,0 4,8 2,9 4,4 5C BEVERAGES AND TCEA000 6, 2,5 8,5 6,5 5,6 4,6 3,8 6,3 2, 2C0 G-CUNG ANC FGUTMEAR , ,6 5,9 5,5 6,8 3,6 30 GRCSS RENTS 33,3 26,8,6 -,4 C,4 C,4 3,4 4,0 sí 320 FUEL AND PChER 9,6 3,,4 6,8 6,9 5,8 3. 3,0 4,8 40C HOUSEHOLD E4LPMEN AND CPERATGN 7.,7 0,2 7,9 7, , s3 50C MEDCAL CARE,7 4,4 9,6 5,2 4, , 7,4 7, CGC TRANSPORT ANC COMMUNCATON 7, 9,4 9,8 7,3 4,9 4,3,9 3,8 3,4 7C0 RECREATON, ENTERANMENT, ETC. 2,2 0,5 0,3 7,9 7, ,3 4,8 3,9 800 MSCELLANECLS GOLDS AND SERVCES SURPLUS CN TGURS ACCCLNT 0,3 0,6 9,9 7,6 6,6 4,9 3,8 3,3 4,5 994 PURCHASES N OK BY NUN -RES. holseh. 9, 6,9 4, ,0 3,4-6,4-0,5 6,7 995 PURCHASES MARC BY RES. HCUSEHELCS 9,3,2 3,0 3, ,5 4,9 8, 5.9 CONS. BY PRVATE NEN- PRCFTE AST. 0,4, , , ,0 4,0 CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET,3 2, ,3 5,9 3,7 2,7 4,4 3.2 OCCDS 0, 8,6 7,3 4,4 4,3 4,8 3,6 3,0 3, CURABLE 8, 3,2,0 7,3 6,3 4, ,4 SEM -DURABLE 2,8 3, , 6,5 3,0 2,3 3,0 3,G NUN- DURABLE 8.7 9,9 0,9 9, ,7 4,4 5,8 4,6 SERVCES 8,7 8,7,C 7, , ,8 3,4 GRCSS RENTS ,8 8,7 6, ,3 4,8 6,0 LFER SERVCES

66 66 - Figurer og vwkstprocenter TABEL 3.9 NVESTERNGER FOROELT EFTER ART ARLG STGNNG PRLCENT A. 980 RaSER -_ J i J 975 PCT. L 576 J L. J BOLGBYGGER -,5 3,9 3,4-25,C -4, S,5 C,5 -G,8 2 BYGGER EKSKL. BOLGBYGGER 6,3 -,8 2,2 0,5-5,4 7,7 -C,E ANLAG 0,5-2,7-9, ,7 3,2,3 -,7-2,2 4 TRANSPORTMDLER 29,4 7,2-5,2 4,5-8,4 39, -0, ,C 5 MASKNER OG NVENTAR , , , ,C 6 FASTE BRUTTONVESTERNGER ALT,9 9, ,9-2,4 7, -2,4, -C,4 7 BRUTTONVESTERNGER ALT.. 0,8 7, ,9-7,3 22,8-3,2-3,2 2,6 8 FORBRUG AF FAST REALKAPTAL 6,7 6,6 6,6 6,6 5,4 5,2 3,2 5,C 4,8 9 NETTONVESTERNGER -,3 8,2 8,3-4, , -6,4-7,8, B. PRSNDEKS BOLGBYGGER 6,3 4, ,6 0,8 6,8 8,7 8,4 8,5 2 BYGGER EKSKL. BOLGBYGGER 5, ,0 92 0,9 8,2 7,3 9,5 9, 3 ANLAG 9,4 8,8 8,9 23,C 6,5 8,5 2,8 9,8 5,8 4 TRANSPORTMDLER 9,3 3,5 4,3 3,3 2,3 6,9 4,3 4,3 3, 5 MASKNER OG NVENTAR 524 4,0 2,9 4,5 3,5 4,5 5,2 7, FASTE BRUTTONVESTERNGER ALT ,6,8 9, 2,0 8,0 5,5 8,3 7,8 7 BRUTTONVESTERNGER AL 6,0 6,6 2, 8,8.8 8,6 9,4 8,4 7,8 8 FORBRUG AF FAST REALKAPTAL 4s9 7,5 8,9 8, ,8 0, 8, 7,3 9 NETTONVESTERNGER 6,3 6,2 3,4 8,6 2,3 9,2 5, 8,6 8,

67 Figurer og vmkstprocenter - 67 CAPTAL FORMATON BY TYPE OF GCCDS PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES TABLE 3.9 i i J J 984 j 985 J 986 j 987* 988* j _L - PCT. A. 980 PRCES -6,8-25,7-8,5.5 20,3-2, 2.3-8,6-0,0 DELLNGS ,6 5,9 24,6 5,6 4,6-0.7 NON-RESDENTAL BULCNGS 2-2,6-9,0 32,2-3, -3,5 2,6 5,5-6,2 5,2 CVL ENGNEERNG YORKS 3-4,5 -,4 9,2-7,5 9, ,4-29,4-9. TRANSPORT EQUPMENT 4-7,6-9, ,5 7, ,9-4,6 MACHNERY AND EQUPMENT 5-2,6-9,2 7,.9 2,9 2,6 7, ,8 GROSS FXED CAPTAL FORMATON 6-5,7-9,2,6-0,0 20, ,5-5,5 GROSS CAPTAL FORMATON 7 3,4.2,8.7 2,3 2, ,9 2,5 CONSUMPTON CF FXEC CAPTAL 8-28,3-38,5 26,8-2, ,6 23,0-23,0-2.8 NET CAPTAL FORMATON 9 8. PRCE NDEXES 0,9 2,0, 8,4 5,8 5. 3,8 4,6 507 DbELLNGS,6,7 0, ,0 5,7 2,2 3,6 6,4 NON-RESDENTAL BULDNGS 3.4 2,7 0,5 8,2 5,3 3,7-2. 6,6 5,7 CVL ENGNEERNG WORKS ,5 2,6 2,3 0,8 5.7,8 3,9 4,9 4,2 TRANSPORT EQUPMENT , ,4 4, ,4 4,2 MACHNERY AND EQUPMENT 5, ,2 8,0 5,0 5, ,9 5,0 GROSS FXED CAPTAL FORMATON 6 0,9 2,7 7, ,6 4,3 2,9 5,8 GROSS CAPTAL FORMATON , ,7 6,2,6 4,5 4,3 CONSUMPTON CF FXED CAPTAL 8 3,9 4,6 4,5 7,9 7,2 3,3 6.5,7 7,4 NET CAPTAL FORMATON. 9

68 68 - Figurer og vækstprocenter TABEL 3.0 LONKVOTER DE ENKELTE ERHVERVSHOVEDGRUPPER L L_ PC. ALT 64,5 62,3 6,9 64, ,4 64,S 65,2 66, LANDBRUG M.V. ALT 8,4 5,9 4,2 5,3 8, 8, 6,7 5,7 8,2 000 LANDBRUG OG GARTNER M.V. 5,4 3,2,7 2,6 4,5 4,4 3, 2, SKOVBRUG 88, 89, ,5 78,5 88,2 87,3 69,6 67, FSKER OG DAMBRUG 28,3 24,4 2,2 22,2 37,6 29,8 27,5 25,6 29, RASTOFUDVNDNG 6,7 62,5 86, 79,3 76, 8, , FREMSTLLNGSVRKSONHEO ALT 75,8 74,5 74,8 78,6 74,5 74,6 75,0 75,3 76, N.ERNGS- UG NYDELSESNOOELFRENSTLLNG 69,6 68,3 66,8 7,3 66,9 70,5 66,7 68,2 66, TEKSTL-,BEKLEDN.- GG L.EDERFREMSTLLNG 77,3 78,0 78,4 78,5 74,8 75,6 76,2 77,2 75, TR,EBEARBEJO. OG TREMBELFREMSTLLNG ,4 73,2 77,3 74,0 74,0 76,0 75,2 76, PAPRFREMSTLLNG OG GRAFSK VRKSOMHED 8,8 80, ,7 83,3 80,6 84,4 8,4 84, FREMSTLLNG AF KEMSKE PRODUKTER M.V. 67,3 65,9 62,9 69,6 65, 63,8 67, 67,2 68, FREMSTLLNG AF STEN-,LER- OG GLASPRCD. 67, ,8 80,2 72, ,3 69, JERN- OG METALV.ERKER OG STOBERER 78,3 79,8 77,7 77,2 9,9 98,7 87,7 97,8 97, FREMSTLLNG AF JERN- OG METALPRODUKTER ,9 84, , 75,2 80,4 83, GULD- OG SOLYYAREFREMST., LEGETYJ M.V. 76,5 7,4 67,9 73,3 67,3 63,7 68,6 67, EL-,GAS-,VARME- OG VANDFLRSYNNG 30,6 3,9 35,8 34, ,5 4, , BYGGE- OG ANLAGSVRKSOMHED 67,8 59,4 62,6 63,2 62,7 66,7 66,5 70,2 77,C MARKEDSMáSSGE TJENESTER ALT 49,0 47, 45,6 47,4 48,7 46,9 46,0 48,3 47, ENGRCS- OG DETALHANCEL 55, 52,7 5,6 54, ,3 56,9 57, HOTELLER OG RESTAURANTER 78,8 74,2 77, 8,4 80,7 76,9 65,2 68,8 66, RANSPORTVRKSOMHED 55,7 54,2 5,6 52, ,7 56, 56,0 52, POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON 63, , ,3 73,3 70,6 7,2 73, FNANSEL VRKSOMHED 0G FORSKRNG 68,3 66,3 59,6 62,9 69,5 67,3 73,5 7,0 77,5 830 BOLGBENYTELSE ,6 4, , , FORRETNNGSSERVCE 58,0 58,0 57,0 59,5 57,4 56, , 56, PRVAT UNOERVSNNG OG SUNDHEDSV.ESEN 22, ,5 22,5 24,7 24,4 25,3 26,3 26, FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER 66,0 67,5 68,8 67,8 67,2 66,5 6,3 64,6 63, HUSHOLUNNGSSERVCE NKL. AUTOREP. 60,4 6, 59,9 58,5 56,9 58,3 60,0 64,2 63,8 KKE-MARKEDSM.ESSGE TJENESTER ALT 96, ,5 96,3 96,3 96,3 96,3 96,5 96, HUSASS., PRVATE VELF.EROSNST. M.V. 97,9 97,7 97,6 96,6 97, , , OFFENTLiGE TJENESTER 56,6 96,6 56,5 96,2 96, ,5 96. TABEL 3. STANOARDBEREGNEOE LONKVOTER DE ENKELTE ERHVERVSHOYEDGRUPPER (98C-VAGE) ! _ L ALT 65,5 64,0 64,0 65,5 65,2 64,9 65,6 66,2 66,6 LANDBRUG M.V. ALT 9,7 7,5 6,2 7, ,0 6, ,6 330 LANDBRUG OG GARTNER M.V. 5,5 3,4 2,2 4, 4,6 4,5 3,7 3,2 5, 2000 SKOVBRUG 88, 89,5 90, 78,5 78,5 88,2 87,3 69,6 67, FSKER 0G DAMBRUG 28,3 24,4 2, ,6 29,8 27,5 25,6 29, RASTOFUOVNDNG 45,5 40, , ,7 42,8 43,2 40,6 FREMSTLLNGSVRKSOMHED AL 76, ,2 77,9 73,4 73,6 74, 74,8 76, NARNGS- OG NYDELSESMCDELFREMS7LLNG 73,0 72,7 70,3 72,9 67,5 70,8 66,9 68,8 66,C EKSTL-,BEKLáDN.- 0G LfCERFREMS7LLNG 77,3 72,5 79,4 78,9 74,9 75,6 76,4 77,2 75, TR,EBEARBEJO. OG TR,EM6BELFREMSTLLNG 72, ,2 77, ,0 75,2 78, PAPRFREMSTLLNG OG GRAFSK VRKSOMHED 82,8 8,0 80,2 85,4 83, 80,5 85,0 8,5 84, FREMSTLLNG AF KEMSKE PRODUKTER M.V. 65,6 62,2 58,5 63,0 59,3 58,7 6, 6,2 62, FREMSTLLNG AF STEN-,LER- OG GLASPRCD. 67, ,0 79,8 7,7 7,5 72,3 70,4 72, JERN- OG NETALVáRKER OG STOBERER 78,8 8, ,4 92,8 00,5 90,8 09,8 97, FREMSTLLNG AF JERN- GG METALPRGDUKTER 82,0 80,7 83, ,6 77,6 78,7 80,3 84, GULD- OG SYLVVAREFREMST., LEGETBJ M.V. 76,0 70,8 67, , 62,7 67,6 66,8 65, EL-,GAS-,VARME- GG VANDFLRSYNNG 30,8 32,0 35,7 34,9 34,2 36,5 42,2 35,2 37, BYGGE- OG ANL.EGSVRKSLMHED 67,8 59,4 62,6 63,2 62,7 66,7 66,9 70,2 77,0 MARKEOSMASSGE TJENESTER ALT 46, 44,9 44,0 45,7 46, ,2 47,8 47, ENGROS- OG DETALHANDEL 55, 52,6 5, , 53,2 56,8 57,9 57, HOTELLER OG RESTAURANTER 78,8 74,2 77, 8,4 80,7 76,9 69,2 68,8 66, RANSPORTVRKSOMHED 55,2 53,7 52, 52,5 54,8 56,8 56,2 56,6 53, POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON 63,7 64,2 68, ,3 73,3 70,6 7, FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG 64,4 62,6 56,6 60, ,0 72,7 65,8 76, LGBENYTTELSE 5, ,6 4, ,6 4,5 4, FORRETNNGSSERVCE 58,0 58,0 57,0 59,5 57,4 56,3 57,7 58, 56, PRVAT UNDERViSNiNG CG SUNOHEOSVASEN ,0 22,7 22,E 24,8 24,7 25,5 26,5 26, FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER 66,0 67,5 68, , ,3 64,8 63, HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP , ,6 57,0 58,3 60,0 64, 63.8 KKE-MARKEDSM,ESSGE TJENESTER ALT 96, ,5 96,2 96,3 96,3 96,2 96,5 96, HUSASS., PRVATE VELF4ROSiNST. N.V. 96,8 56,8 96,8 95,7 96,8 96, 2 96,8 96,9 96, OFFENTLGE TJENESTER ,5 96,2 96,3 96,3 96,2 96,5 96, PET. 979

69 Figurer og vækstprocenter - 69 WAGE SHARES BY KND OF ACTVTY TABLE j * 988* PCT. _j_ 67,3 66,7 65,4 64,7 63, , 66,9 66,4 TOTAL ,4 8, 6,2 7,3 8,4 2,2 2,6 AGRCULTURE ETC. 4,9 3,3,3 3,6 2,2 3,7 4, AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC. 62, ,2 59, ,8 52, , FORESTRY ANC LCCGNG 39,4 38,2 39,2 39,6 4, ,8 47, FSHNG 70,0 27,6,8,3,2 8, 0,8 2,2 2, MNNG AND QUARRYNG ,4 72,2 69,6 68, ,8 70,3 68,4 MANUFACTURNG ,7 62, 6, ,9 58,6 57, MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TCBACCC 7,3 69, 70, ,3 72, , TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER ADG57RY 8, , ,3 73,9 74,4 73,8 70, MANUF. CF MC00 PRGLUCTS, NCL. FORN. 84, , ,4 79,7 75, MANUF. CF PAPER, PRNTNG, PUBLSHNG 57,6 58,6 56, ,2 56, , CHEMCAL AND PERCLELM NDUSTRES 76, , NON- METALLC MNERAL PRODUCTS 90,9 99,0 9, , ,8 78, BASC METAL NDUSTRES ,4 77,8 74, 78,2 82, 79,7 80, MANUF. CF FABRCATED METAL PRCCUCTS 67,9 58,6 56,4 57,4 55,8 57,8 59, 67, ETHER MANUFACTURNG NDUSTRES 40,9 44, ,4 45, ,5 40,4 36, ELECTRCTY, GAS AND MAER 69, ,8 73,3 73,3 76,5 74,9 76, CCNSTRLCTGh ,3 47, 46,8 46,6 50,7 50, MARKET SERVCES ,6 57, ,2 60,7 60, HGLESALE AND RETAL TRACE , , ,0 66, RESTAURANTS ANC HOTELS , ,5 57, RANSPCRT AND STORAGE ,0 79,3 7,5 60,7 59,7 62,7 75, COMMUNCATON 90,4 2,0 6, ,6 95,6 75, , FNANCNG AND NSURANCE 4.4 4, , DMELLNGS , ,9 5,5 56,3 53, BUSNESS SERVCES 25,8 25,8 25, ,5 29, , MARKET SERVCES CF EDUCATON, HEALTH 62, , ,3 63,3 6,3 64,7 62, RECREATONAL ANC CULTURAL SERVCES 6,8 58,4 57, ,2 55,6 55,6 56,3 54, HGUSEHOLC SERVCES, NCL. AUTO REPAR 96,0 96, 96, , ,5 95,4 95,6 NON- MARKET SERVCES 96, , ,0 96, 95,3 96, OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT 96, ,2 96, ,5 95,5 95, PRODUCERS CF GOVERNMENT SERVCES WAGE SHARES BY KND OF ACTVTY ACCORDNG WEGHTS TABLE * 988* j -- _ 5J _ PCT. _ 67,3 67, ,5 65,2 65,2 65, ,7 TOTAL 9,3 8, ,4 8,0 9,2 9,4 2,6 2,6 AGRCULTURE ETC ,7 2,4 4,0 3, 4,4 4,7 6,9 7, 00G AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC. 62,3 64, ,4 6,7 58, ,3 55, FORESTRY ANC LEGGNG ,2 39,2 39,6 4, ,8 47,9 46, FSHNG 73,0 40,2 38,6 38,5 33,6 33,2 22, , MNNG ANO QUARRYNG , MANUFACTURNG 64, ,4 59,9 58, , MANUF. CF FOOD, BEVERAGES, TC$ACCC , 70,3 69,4 7, , , TEXTLE, OLCHNG, LEATHER NDLSTRY 8,2 77, 76,6 73,5 72,3 74, 74,4 73,8 70, MANUF. CF MOOD PRODUCTS, NCL. FORN. 84,2 87,0 82,2 8C, ,2 76,6 79,9 75, MANUF. OF PAPER, PRNTNG, PUBLSHNG 57, CHEMCAL AND PERCLELM NDUSTRES ,4 72, ,2 66,9 36C0C NON- METALLC MNERAL PRODUCTS 90,9 04, 04,2 78, ,2 78, BASL METAL NDLSTRES 8,8 84, ,6 74, ,3 80, MANUF. CF FABRCATED METAL PRCCUCTS 67, , ,2 59, 59,5 67,7 59,5 39CC0 ETHER MANUFACTURNG NDUSTRES 40,9 52,6 35,5 4, , , ELECTRCTY, GAS ANG MAER ,8 73,3 73,3 76, ,0 75, CCNSRUCCN , , MARKET SERVCES 63, ,7 52,9 53, WHOLESALE AND RETAL TRACE , , , RESTAURANTS ANC HCELS , , ,5 59, RANSPCR AND SCRAGE 82, , ,8 75, COMMUNCATON 90,4 7, ,7 9, , FNANCNG ANC NSURANCE 4,4 4, , , , 830 GWELLNGS 57, ,2 53, ,3 53, BUSNESS SERVCES ,8 25, ,8 29,6 29, MARKET SERVCES CF ECUCATON, HEALTH ,8 64,0 60,3 63, ,7 62, RECREATCNAL ANC CULTURAL SERVCES 6,8 58, ,2 56, 56,5 54, HCUSEHCLC SERVCES, NCL. AUTO REPAR , , 95, ,5 95,6 NON- MARKET SERVCES , , ,0 96, OTHER PRCDUCERS, EXCL. GOVERNMENT 96,0 96, 96,2 96,2 96,0 95,7 95,5 95,5 95, PRODUCERS CF GOVERNMENT SERVCES

70 70 - nstitutionelle sektorer Kapitel 4 nstitutionelle sektorer Svarende til kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedsterrelser er der fra og med Aret 97 opstillet konti for den offentlige sektor og for den private sektor, og den private sektor er yderligere opdelt i finansielle institutioner, forsíkringsselskaber og pensionskasser og den ikke- finansielle private sektor. Endelig er den ikke -finansielle private sektor opdelt i selskaber og selskabslignende foretagender og i husholdningssektor. De nmvnte konti viser, hvorledes den enkelte institutionelle sektors produktion og indkomstdannelse via indkomst- og kapitaltransaktioner med det evrige indland og udlandet bestemmer sektorens disponible indkomst, opsparing og for - dringserhvervelse netto. For hver af de tre sidstnmvnte starrelser skulle tallene for de indenlandske sektorer tilsammen udgere modsvarende starrelser pá kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedsterrelser. Der er dog visse opgerelsesmæ sage forskelle mellem betalingsbalancestatistikken (som er hovedkilden for kontiene over for udlandet) og statistikken for de offentlige finanser (som er kilden vedrerende indkomst- og kapitalkonti for den offentlige sektor), ligesom enkelte mindre revisioner af statistikken for de offentlige finanser endnu ikke er indarbejdet i nationalregnskabet. Disse forskelle er vast pa afstemningskonto, som summen med tallene for den offentlige sektor og for den private sektor netop giver saldoposterne i kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedsterrelser. Det skal i denne forbindelse neon, at produktionskontiene for de institutionelle sektorer viser bruttoverditilveksten i basispriser, mens produktionskontoen for nationalregnskabets hovedsterrelser viser bruttonationalproduktet i markedspriser. Forskellen mellem de to begreber er varetilknyttede indirekte skatter, netto, som ikke foreligger fordelt pá de institutionelle sektorer (eller pá brancher). Endvidere er der en serlig behandling af de imputerede finansielle tjenester pá kontiene for de institutionelle sektorer, idet disse tjenester ikke indgár i sektorernes keb af rá- og hjmlpestoffer, men fuldt ud má fradrages pá indkomstdannelseskontoen i den finansielle sektor (og dermed i den private sektor) inden bruttofaktorindkomsten dannes. Nerved opnas, at summen af de enkelte sektorers bruttofaktorindkomst (jf. tabel 4.2 og 4.7) bliver identisk med bruttofaktorindkomsten pá nationalregnskabets hovedkonti, jf. tabel 2.3. Det skal endelig nmvnes, at der som for den evrige del af nationalregnskabet udarbejdes bade forelebige og endelige opgarelser for tre institutionelle hovedsektorer: Den offentlige sektor, den private sektor og udlandet (som kan opfattes som en serlig institutionel sektor). Den vedere opdeling af den private sektor foretages kun i forbindelse med nmrvmrende publikation. 4. nstitutionelle enheder nationalregnskabet opererer man med to typer af transaktorer - funktionelle og institutionelle (dual sec - toring). Enheden i den funktionelle sektor defineres som den mindste enhed, for hvilken der kan opstilles en sepa- rat produktionskonto. praksis tilstrmbes der her teknisk afgrensede enheder, som det er muligt at erhvervsgruppere efter en forholdsvis fin inddeling. nstitutionelle sekto- rer har den ekonomiske og beslutningsmmssige enhed som grundlag. nstitutionelle enheder kan vmre husholdninger, selskaber, private velfmrdsinstitutioner, statslige og kommunale institutioner m.v. Grupperingen of disse insti- tutionelle enheder er behandlet nedenfor i afsnittet om sektorafgrænsningen. Sammenfattende kan man om forskellen pá funktionelle og institutionelle enheder sage, at man ved analysen af de funktionelle enheder Forst og fremmest interesserer sig for produktionstekniske relationer, mens man med hensyn til de institutionelle enheder interesserer sig for be- slutningstagerens ekonomiske adfard i relation til and - komstomfordeling, indkomstanvendelse m.v. For at en enhed kan sages at besidde den autonomi, som kreves af institutionelle enheder, skai der i princippet were en fuldstendig regnskabsfering, som omfatter save) et fuldstendigt driftsregnskab som status. Endvidere kreves, at enheden selvstmndigt træffer beslutninger med hensyn til den lebende ekonomi og vedrerende anvendelsen af kapitalapparat og finansielle ressourcer. Hvis en funk - tionel enhed ikke opfylder en af de to betingelser, henferes den institutionelt til den enhed i hvis regnskab den indgár, eller som træffer beslutningerne. Fx er en rekke selvejende institutioner p4 daginstitutions - og undervisningsomrádet henfart til den offentlige sektor, selv om de har selvstændige regnskaber. Det skennes, at det offentlige gennem regler for institutionernes drift og gennem direkte tilskud har en afgarende ekonomisk indflydelse. Omvendt kan det toenkes, at et privat firma bestir af en rekke selvstændige virksomheder, som hver har en udstrakt ekonomisk autonomi, men som ikke har regnskaber, der opfylder de nævnte krav. dette tilfmlde vil alle virksomhederne Mire hei feet tul firmaet, som bliver den institutionelle enhed. Den vigtigste undtagelse fra reglen om eksistensen of fuldstmndige regnskaber er husholdningerne, som pr. definition altid er institutionelle enheder, selv om der ikke foreligger regnskaber for disse. Sammenholdt med de oven-

71 nstitutionelle sektorer - 7 OVERSGT OVER DE NSTTUTONELLE SEKTORER Sektor Hovedfunktion Former for ekonomisk adfaerd Vigtigste tilgange ikke- finansielle selskaber og selskabslignende foretagender Produktion af ikke -finansielle makedsmassige varer og tjenester ndtaegter fra salg of produktionen Finansielle institutioner Forsikringsselskaber Finansiering, dvs. indsamling, omdannelse og fordeling af finansielte midler Forsikring, dvs. omdannelse af individuelle ricisi tit kollektive ricisi ndtaegter, der stammer fra indgâede forpligtelser; renter Kontraktmaessigt fastsatte premier Det offentlige Private ikke -udbyttegivende institutioner Produktion af ikke -markedsmassige tjenester tit kollektivt konsum samt omfordeling af nationalindkomsten og nationalformuen Produktion af ikkemarkedsmæssige tjenester til udvalgte grupper af husholdninger Obligatoriske bidrag píâlagt enheder, der tilherer andre sektorer, modtaget direkte eller indirekte Frivillige bidrag fra husholdninger i deres egenskab af forbrugere og formueindkomster - i Husholdninger deres egenskab af forbrugere - i deres egenskab af erhvervsdrivende Konsum Produktion af ikke -finansielle markedsmassige varer og tjenester Lonninger og arbejdsgiverbidrag,' formueindkomster, overfarsler fra de evrige sektorer ndtaegter fra salg af produktionen Den evrige verden Denne sektor er ikke kendetegnet of en besternt fur,ktion eher of primare tilgange; de omfatter ikke- hjemmeherende enheder i det omfang, hvor disse udforer transaktion med hjemmeherende institutionelle enheder KLDE: Det europæiske nationalregnskabssystem, ENS, 2. udgave 984 for nevnte regler medforer dette fx, at firmaer, som ikke er organiseret pa selskabslignende form, henfores til husholdningssektoren (dvs. at de indgar i beslutningstagerens institutionelle enhed), sely om de eventuelt opfylder regnskabsbetingelsen. 4.2 Offentlige og private Sektor Som ovenfor nmvnt udarbejdes der bade forelebige og endelrge opgorelser for tre institutionelle sektorer i nationalregnskabet: Den offentlige sektor, den private sektor og udlandet. ndkomstfordelingskontoen (for udlandet: Kontoen for lebende transaktioner) og kapitalkontoen viser for hver af sektorerne den pagmldende sektors transaktioner med de to andre sektorer. Sektorafgrmnsningen og kontoopdelingen er baseret pa SNA og ENS, som er N's og EF's nationalregnskabssystemer, jf. vedstaende oversigt. Den offentlige sektor omfatter myndigheder, organer og institutioner m.v. hvis hovedformal deis er at producere offentlige ydelser (ikke-markedsmæssige varer og tjene- ster), som primmrt er beregnet pa kollektivt konsum, deis at gennemfere indkomstomfordelinger. Offentligt ejede selskaber og selskabslignende virksomheder, der har tit hovedformal at producere og smlge markedsmæssige varer og tjenester tit enheder uden for den offentlige sektor, er saledes ikke medregnet i den offentlige sektor. For en nærmere beskrivelse af afgrænsningskriterierne for den offentlige sektor i Danmark henvises tit Statistiske Efterretninger 982, nr. A 8, og tit Statistiske Efterretninger 980, nr. A 7. Den private sektor omfatter alle danske institutionelle enheder uden for den offentlige sektor. Dette indebarer, som ovenfor nmvnt, at offentligt ejede selskaber og selskabslignende virksomheder som fx DSB, andre offentlige transportselskaber, P &T, el -, gas -, vand- og varmevmrker, statsskovene og telefonselskaberne er henfort til den private sektor. Ligeledes er alle offentligt ejede finansielle institutioner sá som banker - herunder national - banken - og forsikringsselskaber henfort tit den private sektor.

72 72 - nstitutionelle sektorer Den private sektor dekker over fem hovedsektorer i ENS- systemet: a) ikke-finansielle selskaber og selskabslignende foretagender, b) finansielle institutioner, c) forsikringsselskaber og pensionskasser, d) private ikke-udbyttegivende institutioner, e) husholdninger. Det er af afgerende betydning, at der ved afgrænsnin- gen af den offentlige og dermed ogsá af den private sektor er valgt samme afgrænsning som gelder i nationalregnska - bets funktionelle del. Dette indebærer, at produktions- og indkomstdannelseskontoen sit ster", for den offentlige sektor henter datagrundlag direkte fra branchen "offentlige tjene- mens tilsvarende data for den private sektor frem- kommer ved en aggregering af de 6 e rime brancher i den funktionelle del af nationalregnskabet, se bilag. Fra og med 984 er branchen "offentlige tjenester" blevet opdelt i 8 underbrancher. Dette har medfart, at vel kerns for produktionsværdi og rá- og hjælpestoffer fra dette ár vises ikke -konsolideret for bade branchen "offentlige tjenester" og den institutionelle offentlige sektor i tabellerne Opdelingen af den private sektor Den private sektor opdeles i tre sektorer: finansielle institutioner, forsikringsselskaber og pensionskasser og den ikke- finansielle private sektor. Den finansielle sektor omfatter alle de institutionel- le enheder, hvis hovedfunktion bestár í at finansiere, dvs. indsamle, omdanne og fordele finansielle fordringer. den forbindelse er det en betingelse at enheden selv er part i transaktionerne og ikke kun udfbrer disse pá andres vegne. Sektoren finansielle institutioner er yderligere op- delt i tre delsektorer med felgende indhold: Nationalbanken Andre monetmre institutioner banker sparekasser andelskasser postgiro Andre finansielle institutioner obligationsudstedende institutioner under Realkreditrádet obligationsudstedende institutioner uden for Realkreditrádet investeringsforeninger visse finansieringsselskaber og vekselerere Forsikringsselskaber og pensionskasser omfatter alle de institutionelle enheder, hvis hovedfunktion bestár i at forsikre, dvs. at omdanne individuelle risici til kollek- tive risici. Dette sker gennem skabelse af forsikrings- tekniske reserver. Sektoren omfatter sáledes al livs- og skadesforsik- ringsvirksomhed uanset ejerforhold, firmapensionskasser, tværgáende pensionskasser og begravelseskasser. Den ikke -finansielle private sektor fremkommer som en residual mellem den samlede private sektor og de to finansielle sektorer. Det er i denne forbindelse vesentligt, at det i det danske nationalregnskab er fundet rimeligt at afgrense de finansielle sektorer ens i det funktionelle og i det institutionelle system, nár man ser bort fra for - sikringsselskabernes investeringer i fast ejendom. Det har pa dette punkt vmret nodvendigt at beregne investeringerne báde funktionelt (efter bruger) og institutionelt (efter ejer). Det er de institutionelt beregnede investeringer, som indgár ved beregningen af forsikringsselskabssektorens fordringserhvervelse, netto, og dermed ogsá i investeringer og fordringserhvervelse, netto, i den residualberegnede ikke -finansielle private sektor. De funktionelt beregnede investeringer indgár derimod i tabellerne i kapitel Beregningen af tallene Udlandet, offentlig og privat sektor Datagrundlaget stammer fra en lang rmkke kilder: Nationalregnskabets funktionelle del, statistikken vedrerende de offentlige finanser, betalingsbalancestatistikken, beretninger fra Forsikringstilsynet, Tilsynet med banker og sparekasser, Realkreditrádet og fra en lang rmkke institutioner enkeltvis. Endelig har der i mindre omfang vmret indsamlet ikke- offentliggjorte oplysninger. Det har vmret en overordnet malsmtning at sikre en direkte konsistens mellem tallene for nationalregnskabets institutionelle del og allerede eksisterende tal for de nmvnte omráder. Dette har fort til, at de institutionelle sektorers tal for produktions- og indkomstdannelseskonti er konsistente med nationalregnskabets funktionelle del, mens transaktionerne pa udlandskontiene er konsistente med betalingsbalancens tal, nár der tages hensyn til den for - skellige geografiske dmkning og visse klassifikationsforskelle vedrorende de enkelte transaktioner, se ordforklaringer i bilag 2. Endelig er tallene pá den offentlige sektors indkomstfordelings-, indkomstanvendelses- og kapitalkonto konsistente med statistikken for de offentlige finanser, idet der kun gor sig mindre klassifikationsmæssige forskelle gmldende. Hovedstorrelserne, bruttoopsparing og fordringserhvervelse, netto, som ogsá genfindes i den realekonomiske fordeling af de offentlige finanser, er saledes identiske. Den private sektors produktions- og indkomstdannelseskonto er som meant fremkommet direkte ved aggregering over 6 brancher i nationalregnskabets funktionelle del, mens tallene for de tre felgende konti fremkommer ved en residualberegning. For hver of de omfordelende transaktionstyper kendes de samlede transaktioner mellem Danmark og udlandet, og for den offentlige sektor er hver trans - aktionstype blevet fordelt pá transaktioner med udlandet og med den private sektor. Det er darnel muligt at

73 nstitutionelle sektorer - 73 beregne de modsvarende transaktioner for den private sek - tor residualt. Denne fremgangsmáde rejser dog problemer, hvis mere end én af de nevnte kilder indeholder oplysninger om en bestemt transaktion, og disse ikke er konsistente. Det er fx tilfeldet for den offentlige sektors renteindtegter og -udgifter i forhold til udlandet og for oplysningerne om indtegter og udgifter i forbindelse med internationalt samarbejde (herunder EF). Disse oplysninger findes bide i betalingsbalancestatistikken og i statistikken vedrarende de offentlige finanser, men af opgorelsestekniske 5 sager vil der kunne opsta vesentlige forskelle mellem de to statistikker. Dette problem er lest ved at oprette en afstemningskonto, hvor opgerelsesmessige forskelle placeres, jf. tabel 4.5. Nerved undgár man at piacere disse differencer i den private sektor, hvor de ikke tuner hjemme. Tilsvarende fremgangsmáde er valgt for uoverensstemmelser mellem nationalregnskabet og statistikken for de offentlige finanser vedrarende indirekte skatter, netto, (dvs. indirekte skatter inkl. told med fradrag af subsidier) og kollektivt konsum. Disse uoverensstemmelser skyldes revisioner af statistikken for de offentlige finanser, som er foretaget efter at beregningsarbejdet vedrarende nationalregnskabstallene for de págeldende fir har veret afsluttet. Forskellene, som ikke er af vesentlig makroekonomisk betydning, vil blive sogt afskaffet i forbindelse med en senere revision af nationalregnskabet, og er derfor af midlertidig karakter. Uoverensstemmelserne mellem betalingsbalancestatistikken og statistikken for de offentlige finanser er derimod af mere principiel karakter. Afstemningskontoen sikrer, at den disponible indkomst for de danske sektorer tilsammen giver den disponible bruttonationalindkomst. Finansiel oy íkke-finansiel privat sektor Opdelingen af den private sektor i to finansielle sek - torer og i en ikke -finansiel privat sektor er foretaget i to trin. For det ferste er der opstillet konti for de finansielle institutioner og for forsikringsselskaber og pensionskasser hver for sig pa grundlag af beretninger og andet materiale jf. ovenfor. For det andet foretages der en residual beregning af den ikke -finansielle private sektor ved at trekke de to finansielle sektorer ud af den samlede private sektor. Den foretagne bearbejdning af det foreliggende materiale har veret meget omfattende og har bl.a. indebaret en gennemgribende omperiodisering, fx hvor beretninger ikke har fulgt kalenderáret, eller hvor der er foretaget omlegninger af regnskabsár. Desuden er der foretaget beregning of en rekke nationalregnskabsstorrelser, som ikke findes tilsvarende i kildematerialet, fx imputerede finansielle tjenester (fra det funktionelle system), imputerede renter af forsikringstekniske reserver, sociale over - farsler, faktiske bidrag til sociale sikringsordninger og foregelse af de aktuarmessige pensionsreserver, se ordforklaringer bilag 2. Endeiig skai det nevnes, at det anvendte rentebegreb- omfatter emissionskurstabene pá obligationer, som er for- delt over obligationslánets lobetid i forhold til afdrage- nes andel af de udstedte obligationers pálydende verdi. Dette indeberer en foragelse af renteudgifterne i den of- fentlige sektor og i andre fínansielle institutioner, og en foregelse af renteindtegterne i alle de sektorer, som ejer obligationerne. Da de obligationsudstedende institut- ters renteudgifter vedrarende den cirkulerende obliga- tionsmasse afbalanceres med tilsvarende renteindtegter fra pantebreve udstedt af husholdninger og selskaber m.v., indeberer den valgte fremgangsmáde, at disse sektorers renteudgift til de obligationsudstedende institutter inde- holder emissionskurstabene, hvad enten linen& er arran- geret som kontantlan, hvor kurstabene er indregnet i ren- ten, eller som obligationslan, hvor debitor far udleveret obligationer, som han selv direkte barer kurstabet pá. sidstnevnte tilfelde vil kurstabets andel af renteud- gifterne blíve vist pá debitorsektorernes indkomstforde- lingskonto. Der foretages som hovedregel ikke nogen konsolidering ved opstilling af kontiene for de finansielle insti- tutioner og forsikringsselskaber og pensionskasser. En konsolidering af sektorernes konti betyder, at transak- tioner, der sker mellem enheder tilhorende samme sektor, fjernes fra bide indtegts- og udgiftssiden. Som en undta- gelse foretages der i overensstemmelse med ENS en konsoli- dering af alle genforsikringstransaktioner mellem hjemme- herende forsikringsvirksomheder. Den ikke -finansielle pri- vate sektor, som er beregnet residualt, fremstár konsoli- deret, og ydermere er rentetransaktionerne med andre sek - torer beregnet netto. De centrale ekonomiske starrelser, der beregnes som Saldoposter pá de enkelte konti, er ikke pávirket af konsolidering eller nettoberegning af rente- indtegter og -udgifter. Forbruget af fast realkapital er for bide de finansi- elle institutioner og for forsikringsselskaber og pen- sionskasser beregnet ved opregning ud fra de regnskabsmes- sige afskrivninger og folger derfor ikke nationalregn- skabsmessige principper. Disse tal er derfor af midlerti- dig karakter. 4.5 Opdelingen af den ikke -finansielle private sektor Den ikke-finansielle private sektor opdeles i to sek- torer: husholdningssektoren og selskabssektoren. De retagender ikke-finansielle selskaber og selskabslignende fo- omfatter erhvervsforetagender, som er enheder, der er juridisk eller ekonomisk uafhengige af deres ejere, eller optreder som sádanne, og hvis hovedfunktion bestár i at producere ikke-finansielle markedsmessige varer og tjenester. Det er endvidere en forudsetning, at foreta- gendernes fordelingstransaktioner og finansielle transak- tioner er adskult fra deres ejeres. enheder: Der er tale om felgende typer af institutionelle - Aktie- og anpartsselskaber bortset fra finansielle selskaber og forsikringsselskaber, som er henfert til

74 74 - nstitutionelle sektorer egne sektorer, men inklusive offentligt ejede aktieselskaber som fx visse telefonselskaber, elselskaber o.l. - Andelsselskaber - Almennyttige boligselskaber - Selskabslignende private og offentlige foretagender, fortrinsvis koncessionerede selskaber inden for vandog energiforsyning og transport m.v., som er organiseret som /S, K/S eller lignende. - Offentlige virksomheder, hvis hovedfunktion bestar i at producere ikke-finansielle markedsmessige tjenester. modsætning til hjmlpevirksomheder, der er tilknyttet enheder, som er en del af den offentlige sektor, har deres markedsmessige aktivitet et sa stort omfang, at deres optræden nmrmest svarer til et selystændígt selskabs. De er derfor ikke en del af den offentlige sektor, men deres regnskaber er integreret i stats- eller kommuneregnskaberne. - Arbejdsgiverforenínger o.l. inklusive deres fonde. - Stuftelser og selvejende institutioner for sa vidt som disse ikke er inkluderet i den offentlige sektor eller i de finansielle sektorer. Husholdningssektoren omfatter enkeltpersoner og grup- per af enkeltpersoner (private husholdninger) bade i deres egenskab af forbrugere og i deres eventuelle egenskab af erhvervsdrivende, dvs. enkeltmandsfirmaer og lignende. Disse foretagender er medtaget i husholdningssektoren, da deres fordelingstransaktioner og finansielle transaktioner ikke kan holdes adskilt fra deres ejeres, jf. ne- denstaende. Derudover indeholder husholdningssektoren i overensstemmelse med planerne for revisionen af ENS og SNA de private sákaldte ikke-udbyttegivende institutioner (U), der virker tul gavn for husholdningerne. U'erne er ferst og fremmest karakteriseret ved, at deres pro- duktion/ydelser stilles til husholdningernes radighed til en pris, der ikke dekker omkostningerne og eventuelt er helt gratis. Denne gruppe omfatter bl.a. fagforeninger, humanitmre hjmlpeorganisationer, spejderorganisationer, sportsforeninger (bortset fra disses kommercielle akti- viteter) og alle andre foreninger og organisationer, hvis udgifter u det vmsentlige finansieres gennem medlems- bidrag. Ganske smrlugt fagforeningerne og deres store konfliktfonde er af makroekonomisk betydning. Endvidere vil en rmkke fonde og legater, hvis vmsentligste formal er at forvalte en kapital, hvis afkast enten uddeles tul bestemte formal eller opspares, indga i ren. husholdningssekto- Afgrmnsningen af husholdningssektoren har en vis resi- dualkarakter: enheder, der ikke er placeret i de mvrige sektorer, ren, er pr. definition placeret i husholdningssekto- men det betyder ikke, at husholdningssektoren bereg- ningsmmssigt fremkommer som en ren residualstarrelse. nstitutionelle enheder i husholdningssektoren: - Private husstande - Enkeltmandsfirmaer - /S og K/S e.. - Ejerboliger - Fagforeninger, private velfærdsorganisationer o.l. - Fonde og legater ) Bortset fra selskabslignende foretagender, som er henfert til selskabssektoren. 4.6 Beregningen af tal lene Ved opdelingen af den ikke -finansielle private sektor i en selskabssektor og en husholdningssektor bliver forskellen mellem den funktionelle og institutionelle betragtningsmade Abenbar. Mens det ved de ferstnmvnte opdelinger ikke voldte problemer at udlede produktions- og indkomstdannelseskonti fra den funktionelle del af nationalregnskabet, bliver dette et væsentligt problem ved opstillingen af konti for husholdningssektoren og den ikkefinansielle selskabssektor. Den private ikke -finansielle sektor kan i sig sels betragtes som summen af nationalregnskabets 7 brancher bortset fra finansiel virksomhed, forsikringsvirksomhed og offentlige tjenester dvs. 4 brancher. Den yderligere sektoropdeling falger netop ikke brancheinddelingen her, idet der skal ske en opdeling i institutionelle enhedstyper pa tomes af brancher. Beregning af produktionsvmrdi, vmrditilvmkst og bruttorestindkomst ved hjelp af branche -sektor fordelingsmatricer For hver af nationalregnskabets 4 brancher, der tulsammen udger den ikke -finansielle private sektor, er der foretaget en sektorfordeling af produktionsvmrdi, ra- og hjmlpestoffer, ikke -varetilknyttede indirekte skatter, netto, og lenninger og arbejdsgiverbidrag. Fordelingen er sa vidt muligt foretaget i overensstemmelse med den ovenfor beskrevne afgrmnsning af husholdnings- og ikkefinansiel selskabssektor. Der er anvendt to hovedkilder tul dannelse of de relevante fordelingsnegler: momsstatistikken og arbejdsstedsstatistikken, hvoraf sidstnmvnte er en registerbaseret lonsumsstatistrk. begge statistikker fundes Dan - marks Statistiks erhvervsgrupperingskode og ejerformskode tilknyttet registreringsenhederne (momsregistrerede enheder og arbejdssteder). BAde lensumsstatustikken og momsstatistikken kan umiddelbart aggregeres tul brancher, der er ensbenevnte med nationalregnskabets brancher, pa grundlag of Danmarks Sta - tistiks erhvervsgrupperingskode. Der kan atsa dannes to fordelingsmatricer med dimensuonerne branche /sektor. Fordelingsmatricen, som dannes pa grundlag of momsregusterets omsetning, bruges som for - delingsnegle for produktionsvmrdier, ra- og hjmlpestoffer og ikke- varetilknyttede indirekte skatter og subsidier. Derved vil der for den enkelte branche blive samme forhold mellem produktionsvmrdi og vmrditilvækst i den del, der henregnes tul selskabssektoren, og den del, der henregnes tul husholdningssektoren, men set for mkonomien som helhed vil derme metode fare til forskellige relationer i de to sektorer. Fordelingsmatricen, som fas fra lmnsumsstatustikken, bruges som fordelingsnegle for lenninger og arbejdsgiverbidrag, og bruttorestindkomsten kan beregnes residual,

75 nstitutionelle sektorer - 75 Brancher, der behandles specielt For udvalgte brancher erstattes fordelingerne af pro - duktionsvmrdi m.v., som er baseret p5 momsstatistikkens tal, med direkte beregninger, der tager udgangspunkt i nationalregnskabets grundmateriale. Denne fremgangsmáde er valgt, hvor momsstatistikkens tal fordelt efter ejerforholdskoder ikke giver et rimeligt billede af branchens produktion eller omsmtning fordelt pa ejerformer og sektorer. Dette gor sig klart gældende i brancher, der er helt eller delvist fritaget for moms, eller hvor serlige for - hold gor sig gældende. Desuden er der gennemfort serlige beregninger for brancher, hvor de statistiske muligheder for at belyse produktion og vmrditilvmkst fordelt pá husholdnings- og selskabssektor, har vmret smrligt gode. Felgende brancher foreligger "specialberegnet": Byggeog anlægsvirksomhed, engros- og detailhandel, jernbane- og busdrift m.v., turist-, taxi- og fragtvognmænd m.v., forretningsservice, boligbenyttelse, privat undervisning og sundhedsvesen. Andre reale transaktioner Faste bruttoinvesteringer og lagerforagelser findes branchefordelt i den funktionelle del af nationalregnskabet. Ved at!merle disse oplysninger sammen med branche - /sektormatricer for BF, produktionsverdi og rá- og hjelpestoffer er bruttoinvesteringer og lagerforagelser for - delt pa husholdnings- og selskabssektor. Der er endvidere foretaget en fordeling af den ikkefinansielle sektors forbrug af fast realkapital pa husholdnings- og selskabssektoren. Udgangspunktet har vmret investeringernes fordeling pa brancher i de sákaldte investeringsmatricer, og forbruget af fast realkapital er for - delt pa sektorer proportionalt med fordelingen af de siden 966 kummulerede investeringer. For boligbenyttelse er der dog foretaget beregning pa grundlag af boligbestandens fordeling pa ejerformer. Opgerelsen of forbruget af fast realkapital har en anden karakter end det ovrige nationalregnskab, da tallene ikke i samme grad er knyttet til primærstatistik, som de ovrige nationalregnskabstal. Omfordelende transaktioner i relation til det offentlige og forsikringsselskaber m.v. For hver of disse transaktioner er der foretaget en vurdering af ordningernes karakter. Det har vmret muligt at henfere en del transaktioner direkte til enten selskabs- eller husholdningssektor. Fx kan imputerede renter af forsikringstekniske reserver kun vere indkomst i husholdningssektoren, og bidrag til sociale sikringsordninger kan pr. definition kun vere udgift for husholdnings- sektoren (dette gelder ogsa arbejdsgiverens bidrag til den slags ordninger, idet disse beleb er fort som indtægt i husholdningssektoren som en del of lrnninger og arbejdsgiverbidrag). andre tilfælde har der vmret foretaget en fordeling af transaktionerne pa husholdnings- og selskabssektor i serlige beregningssystemer, som har stattet sig pa detaljerede oplysninger om ordningernes karakter. Renter oq udbytter Renter og udbytter som indtægt og som udgift er beregnet for den ikke-finansielle selskabssektor, hvorefter husholdningssektorens renter og udbytter, netto, er beregnet som residual mellem den samlede ikke-finansielle private sektor og de nævnte renter og udbytter. Kilderne til beregning of den ikke finansielle selskabssektor har været meget forskelligartede, men det har været tilstræbt at dække alle de enhedstyper, som er henfort til selskabssektoren, jf. afsnittet om sektorafgrænsningen ovenfor. Den vigtigste kilde har vmret regnskabsstatistikken for aktie- og anpartsselskaber, men derudover er anvendt almennyttige boligselskabers regnskaber, regnskaber for en række andelsforetagender i engros- og detailhandel samt oplysninger om andelsselskaber, der indgar i regnskabsstatistikken for industrien, regnskaber for forsyningsvirksomhederne, uddrag fra statistiksystemet for de offentlige finanser vedrerende de sákaldte "offentlige integrerede quasiselskaber" osv. det omfang disse statistikker og regnskaber kun dekker en del af deres omráde, er der foretaget opregning til samtlige institutionelle enheder. Den væsentligste opregning er foretaget for regnskabsstatistikken for aktie- og anpartsselskaber, som for perioden 983 til 985 er opregnet med forholdet mellem lonsummerne i den registerbaserede lensumsstatistik (arbejdsstedsstatistikken) og lenomkostningerne i regnskabsstatistikken korrige- ret for arbejdsgiverbidrag. For 98 og 982 er opregning foretaget pá grundlag af aktie- og anpartskapitalens starrelse, men kædet sammen til niveauet for opregningen pá grundlag af lonsummerne i 983, hvor opregning har været foretaget ud fra begge metoder. Opregningen er i evrigt foretaget branchevis for 2 hovedbrancher, som svarer til offentliggerelsesniveauet i regnskabsstatistikken. El-, gas- og fjernvarmeselskaber er udelukket, da de er dækket af andet regnskabsmateriale. Derimod er finansielle selskaber medtaget, da A/S-ApS regnskabsstatistikken ikke omfatter banker og forsikringsselskaber. Herefter s moos overlapningen til de finansielle sektorer at vere beskeden.

76 76 - nstitutionelle sektorer LABEL OFFENTLGE SEKTOR _ L MLL. KR. TABEL 4. PRODUKTONSKONTO PRODUKTONSVkRD BASSPRSER RA- 0G HJ,tLPESTOFFER BRUT0VkR0TLVAKS BASSPRSER ( MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOVRRDTLLV&KST BASSPRSER 3 MNUS 4) TABEL 4.2 KONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN BRUTTOVkRDTLVkKST BASSPRSER KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER KKE VARETLKNYTTEDE SUBSDER MPUTEREDE FNANCELLE TJENESTE0. 5 BRUTTOFAKTORNDKOMST MNUS 2r3 MNUS 4) LONNNGER OG ARBEJOSGVERBDRAG BRUTTORESTNDKOMST (5 MNUS 6) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNOKOMST 7 MNUS 8) LABEL 4.3 KONTO FOR NDKOMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNDKOMST RENTER CG UDBYTTER HERAF FORDELTE UDTREKNNGSGEVNSTER SKADESERSTATNNGER NDREKTE SKATTER DREKTE SKATTER FAKTSKE BDRAG TL SOCALE SKRNGSORDNNGER MPUTEREDE BDRAG TL SKRNGSORDNNGER NTERNATONALT SAMARBEJDE ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTONDTtGTER ( -9) RENTER OG UDBYTTER HERAF FORDELTE EMSSONSKURSTAB SKADESFCRSKRNGSPRkMER, NETTO SUBSDER SOCALE OVERFORSLER NTERNATONALT SAMARBEJDE ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTOUDGFTER ( -6) DSPONBEL BRUTTONDKOMST 0 MNUS C FORBRUG AF FAST REALKAPTAL G DSPONBEL NETTONDKOMST 8 MNUS TABEL 4.4 NOKOMSTANVENDELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST KOLLEKTVT KONSUM BRUTTOOPSPARNG ( MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPARNG 3 MNUS 4) LABEL 4.5 KAPTALKONTO BRUTTOOPSPARNG KAPTALSKATTER ANDRE KAPTALOVERFORSLER ALT BRUTTOOPSPARNG OG KAPALOVERFORSLER ( -3) FASTE BRUTTONVESTERNGER LAGERFOROGELSER Kd8 AF JORO OG RETTGHEDER, NETTO NVESTERNGSTLSKUD ANDRE KAPTALOVERFORSLER FORDRNGSERHVERVELSE, NETTO (4 MNUS (5-9))

77 nstitutionelle sektorer - 77 GENERAL GOVERNMENT SECTOR TABLE ! J * MLL. KR. PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES ( MNUS 2) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES 3 MNUS 4 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS 3 MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDEO AT FACTOR PRCES S MNUS 2 +3 MNUS 4) COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS (5 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS 7 MNUS 8 9 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS ACCDENT NSURANCE CLAMS NDRECT TAXES DRECT TAXES ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS MPUTED SOCAL CONTRBUTONS CURRENT NTERNATONAL CO- OPERATON CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL RESOURCES ( -9 C PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS SUBSDES SOCAL BENEFTS CURRENT NTERNATONAL CO- OPERATON CURRENT TRANSFERS N.E.C TOTAL USES ( -6) GROSS DSPOSABLE NCOME C MNUS 7) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME (8 MNUS 9) 2C USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME GENERAL GOVERNMENT FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG l MNUS 2) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAVNG (3 MNUS 4) 5 CAPTAL ACCOUNT TABLE GROSS SAVNG CAPTAL TAXES * CAPTAL TRANSFERS N.E C TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS ( G GROSS FXED CAPTAL FORMATON... S CHANGE N STOCKS NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS C8 295 NVESTMENT GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.E C o NET LENDNG (4 MNUS 5-9 it

78 nstitutionelle sektorer TABEL PRVATE SEKTOR _ L i _ 977 L 979 MLL. KR. TABEL 4.6 PRODUKTONSKONTO PRODUKTONSVhRD BASSPRSER RA- OG hj4lpestoffer BRUTTOVARDTLV,EKST BASSPRSER MNUS 2) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOVARDTLVEKST BASSPRSER 3 MNUS TABEL 4.7 KONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN BRUTTOVARDTLVEKST BASSPRSER KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER KKE VARETLKNYTTEDE SUBSDER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER BRUTTOFAKTORNDKOMST ( MNUS 2+3 MNUS C LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG BRUTTORESTNDKOMST 5 MNUS 6) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNDKOMST 7 MNUS 8) LABEL 4.8 KONTO FOR NDKOMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNDKOMST LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG RENTER OG UDBVTTER SKADESFORSKRNGSPREMER, NETTO SKAOESERSTATNNGER SOCALE OVERFORSLER ANDRE LEBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTONDTAGTER ( -7) RENTER 0G UOBYTTER SKADESFORSKRNGSPRAMER, NETTO SKAOESERSTATNNGER DREKTE SKATTER FAKTSKE BDRAG TL SOCALE SKRNGSORDNNGER MPUTEREDE BORAG TL SKRNGSORDNNGER ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTOUDGFTER (9-5) DSPONBEL BRUTTONDKOMST 8 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL C 9 DSPONBEL NETTONOKOMST (7 MNUS 8) TABEL 4.9 NDKOMSTANVENDELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST r FOROGELSE AF DE AKTUARMESSGE PENSONSRESERVER... 3 PRVAT KONSUM BRUTTOOPSPARNG 4-2 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPARNG (4 MNUS 5) TABEL 4.0 KAPTALKONTO BRUTTOOPSPARNG NVESTERNGSTLSKUD ANDRE KAPTALOVERFORSLER ALT BRUTTOOPSPARNG 0G KAPTALOVERFORSLER ( FASTE BRUTTONVESTERNGER LAGERFOROGELSER K0ß AF JURO OG RETTGHEDER, NETTO KAPTALSKATTER ANDRE KAPTALOVERFORSLER FORDRNGSERHVERVELSE, NETTO (4 MNUS (

79 nstitutionelle sektorer - 79 PRVATE SECTOR TABLE _ 988* L * LE. MLL. KR. PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES ( MNUS 2) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES (3 MNUS 4 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS C2S MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES 5 ( MNUS 2+3 MNUS COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS 5 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS 7 MNUS 8 9 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE C GROSS OPERATNG SURPLUS COMPENSATON OF EMPLOYEES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME 3 7C34 826C C NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS SOCAL BENEFTS CURRENT TRANSFERS N.E.G TOTAL RESOURCES (-7) PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS DRECT TAXES ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS MPUTED SOCAL CONTRBUTONS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL USES 9-5) GROSS DSPOSABLE NCOME (8 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME (7 MNUS 8) 9 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG ( -2 MNUS 3) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAVNG (4 MNUS 5. 6 CAPTAL ACCOUNT TABLE o GROSS SAVNG E C 23 NVESTMENT GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.E TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS ( GROSS FXED CAPTAL FORMATON CHANGE N STOCKS C NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS 7 CO CAPTAL TAXES C 64 CAPTAL TRANSFERS N P C C NET LENDNG (4 MNUS (5-9)) 0

80 80 - nstitutionelle sektorer TABEL FNANSELLE NSTTUTONER, ALT L J. L L MLL. KR. TABEL 4. PRODUKTONSKONTO PRODUKTONSVkRDi BASSPRSER RA- OG HJ,ELPESTOFFER BRUTTOVARDTLV4KST BASSPRSER ( MNUS 2) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOVkRDTLVtK5T BASSPRSER (3 MNUS 4) TABEL 4.2 KONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN BRUTTOVkRDTLVAKST BASSPRSER KKE VARETLKNYTTEOE NDREKTE SKATTER KKE VARETLKNYTTEOE SUBSDER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER BRUTTOFAKTORNDKCMST ( MNUS 2+3 MNUS 4) LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG BRUTTORESTNDKOMST 5 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNDKOMST 7 MNUS ABEL 4.3 KONTO FUR NDKOMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNDKOMST LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG 3 RENTER OG UOBYTTER HERAF FORDELTE UDTRAKNNGSGEVNSTER SKAOESFORSKRNG5PR&MER, NETTO 5 SKADESERSTATNNGER SOCALE OVERFORSLER 7 ANDRE LABENDE OVERFORSLER 2 0 n ALT BRUTTONOTAGTER -7) RENTER GG UOBYTTER D HERAF FORDELTE EMSSONSKURSTAB UDBYTTER SKADESFORSKRNGSPRkMER, NETTO SKADESERSTATNNGER 2 DREKTE SKATTER FAKTSKL BORAG TL SOCALE SKRNGSORDNNGER MPUTEREDE BDRAG TL SKRNGSORDNNGER 5 ANDRE LABENDE OVERFORSLER ALT BRUTTOUDGFTER 9-5) DSPONBEL BRUTTONDKOMST (8 MNUS 6) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETTONDKOMST (7 MNUS TABEL 4.4 NDKOMSTANVENDELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST FOROGELSE AF DE AKTUARMkSSGE PENSCNSRESERVER PRVAT KONSUM 4 BRUTTOOFSPARNG ( -2 MNUS 3) C FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPARNG 4 MNUS 5) TABEL 4.5 KAPTALKONTO BRUTTOOFSPARNG NVESTERNGSTLSKUD ANDRE KAPTALOVERFORSLER ALT BRUTTOOPSPARNG OG <APTALOVERFORSLER ( FASTE BRUTTONVESTEPNGER LAGERFORbGELSER K08 AF JORD 0G RETTGHEDER, NETTO KAPTALSKATTER ANDRE <APTALOVERFORSLER C FORDKNCSEPHVERVELSE, NETTO (4 MNUS (5-9)

81 nstitutionelle sektorer - 8 CREDT NSTTUTONS, TOTAL TABLE * 988* j_ MLL. KR. _ L PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES MNUS 2) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES (3 MNUS 4) 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES ''''''''' 5 ( MNUS 2+3 MNUS 4) COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS (5 MNUS 6) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS (7 MNUS 8) 9 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS COMPENSATON OF EMPLOYEES C PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS 5 SOCAL BENEFTS CURRENT TRANSFERS N.E * TOTAL RESOURCES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS DVDENDS AND WTHDRAWALS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS C ACCDENT NSURANCE CLAMS DRECT TAXES ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS 3 MPUTED SOCAL CONTRBUTONS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL USES GROSS DSPOSABLE NCOME (8 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME (7 MNUS 8 9 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS 2 PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG ( -2 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAVNG 4 MNUS 5 6 CAPTAL ACCOUNT TABLE GROSS SAVNG NVESTMENT GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.E C TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS r GROSS FXED CAPTAL FORMATON CHANGE N STOCKS NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS CAPTAL TAXES CAPTAL TRANSFERS N.E C CC NET LENDNG (4 MNUS 5-9 C

82 _ 82 - nstitutionelle sektorer ABEL FNANSELLE NSTTUTONER, NATONALBANKEN L MLL. KR. _L ABEL 4.6 PRODUKTONSKONTO PR000KTONSVERD BASSPRSER C RA- OG HJELPESTOFFER BC 3 BRUTTOVERDTLVEKST BASSPRSER MNUS 2) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOVERDTLVEKST BASSPRSER (3 MNUS TABEL 4.7 KONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN BRUTTOVERDTLVEKST BASSPRSER KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER 3 KKE VARETLKNYTTEDE SUBSDER D C MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTEA BRUTTOFAKTORNDKOMST ( MNUS 23 MNUS 4) LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG G BRUTTORESTNDKOMST 5 MNUS 6) C 8 FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNDKOMST (7 MNUS 8) TABEL 4.8 KONTO FOR NOKOMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNOKOMST C 2 LBNNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG 3 RENTER OG UOBYTTER HERAF FORDELTE UDTREKNNGSGEVNSTER C SKADESFCRSKRNGSPREMER, NETTO 5 SKADESERSTATNNGER C C n C O C 6 SOCALE OVERFORSLER 7 ANDRE LOBENDE OVERFORSLER C C O C ALT BRUTTONDTAGTER -7) RENTER GG UDBYTTER HERAF FORDELTE EMSSONSKURSTAB C C C C UDBYTTER SKADESFORSKRNGSPREMER, NETTO 0 0 C O 0 O 0 C C SKADESERSTATNNGER 2 DREKTE SKATTER 0 0 C 0 ; r o 0 C 3 FAKTSKE BDRAG TL SOCALE SKRNGSORDNNGER MPUTEREDE BDRAG TL SKRNGSORDNNGER 5 ANDRE L08ENOE OVERFORSLER 0 0 C 0 n C 0 a o 6 ALT BRUTTOUDGFTER 9-5) DSPONBEL BRUTTONDKOMST 8 MNUS 6) C FORBRUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETTONDKOMST (7 MNUS 8) C TABEL 4.9 NDKOMSTANVENDELSESKONTO OSPONEEL BRUTTONDKOMST FOROGELSE AF OE AKTUARMESSGE PENSONSRESERVER... PRVAT KONSUM.. 4 BRUTTOOPSPARNG (-2 MNUS 3) ; FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPARNG 4 MNUS 5) TABEL 4.20 KAPTALKONTO 5 FASTE BRUTTONVESTERNGER LAGERFOROGELSER K0B AF JORD OG RETTGHEDER, NETTO KAPTALSKATTER ANDRE KAPTALOVERFORSLER 0 0 C 0 O O ; FORDRNGSERHVERVELSE, NETTO 4 MNUS 5-9)) C

83 L.. i nstitutionelle sektorer - 83 CREDT NSTTUTONS, CENTRAL BANKNG AUTHORTES TABLE L * -_ 988* MLL. KR. PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES ( MNUS 2) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES 3 MNUS 4) 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES 5 ( MNUS 2 *3 MNUS 4) COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS (5 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS (7 MNUS 8 9 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS COMPENSATON OF EMPLOYEES C PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS 4 ACCDENT NSURANCE CLAMS 5 SOCAL BENEFTS C CURRENT TRANSFERS N.E TOTAL RESOURCES -7) PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME 9 a o o o o o o C 0 OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS DVDENDS AND WTHDRAWALS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS 0... ACCDENT NSURANCE CLAMS C 0 0 O. D DRECT TAXES ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS 3... MPUTED SOCAL CONTRBUTONS C CURRENT TRANSFERS N.E.C TOTAL USES GROSS DSPOSABLE NCOME (8 MNUS 6) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL o 59 22GO NET DSPOSABLE NCOME 7 MNUS 8 9 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE C G 282 GROSS DSPOSABLE NCOME. CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG -2 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL C27 25 NET SAVNG 4 MNUS 5 6 CAPTAL ACCOUNT TABLE GROSS SAVNG NVESTMENT GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.E C ' TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS ( -3) GROSS FXED CAPTAL FORMATON CHANGE N STOCKS NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS CAPTAL TAXES 8 C G C 3 C 0 CAPTAL TRANSFERS N.E C , NET LENDNG (4 MNUS 5-9)) 0

84 nstitutionelle sektorer TABEL FNANSELLE NSTTUTONER. ANDRE MONETkRE NSTTUTONER J J 97 L _ L MLL. KR. TABEL 4.2 PRODUKTONSKONTO PRUDUKTONSVkRD BASSPRSER RA- 0G HJALPESTOFFER BRUTTOVkRDTLVkKST BASSPRSER MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOVARDTLVAKST BASSPRSER 43 MNUS TABEL 4.22 KONTO FOR NDKOMSTOANNELSEN BRUTTOVARDTLVkKST BASSPRSER KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER KKE VARETLKNYTTEDE SUBSDER S MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER BRUTTOFAKTORNDKOMST MNUS 2.3 MNUS 4) LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG BRUTTORESTNDKOMST 5 MNUS 6) d FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNDKOMST (7 MNUS TABEL 4.23 KONTO FOR NDKOMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNOKOMST LONNNGER DG ARBEJDSGVERBDRAG 3 RENTER 0G UDBYTTER HERAF FORDELTE UDTRkKNNGSGEVNSTER SKADESFORSKRNGSPRAMER, NETTO 5 SKADESERSTATNNGER SOCALE OVERFORSLER 7 ANDRE LOBENDE UVERFORSLER ALT BRUTTONDTAGTER RENTER 0G UDBYTTER HERAF FORDELTE EMSSONSKURSTAB C UDBYTTER SKADESFORSKRNGSPRAMER. NETTO SKADESERSTATNNGER 2 DREKTE SKATTER 20; FAKTSKE BDRAG TL SOCALE SKRNGSORONNGER... 4 MPUTEREDE BORAG TL SKRNGSORONNGER.. 5 ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTOUDGFTER 9-5) DSPONBEL BRUTTONDKOMST (8 MNUS 6) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETTONDKOMST (7 MNUS TABEL 4.24 NDKOMSTANVENDELSESKDNTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST FOROGELSE AF DE AKTUARMASSGE PENSCNSRESERVER... 3 PRVAT KONSUM 4 BRUTTOOPSPARNG -2 MNUS 3) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPARNG (4 MNUS 5) TABEL 4.25 KAPTALKONTO BRUTTOOPSPARNG NVESTEPNGSTLSKUD 3 ANDRE KAPTALOVERFORSLER 4 ALT BRUTTOOPSPARNG CG KAPTALOVERFORSLER FASTE BRUTTONVESTERNGER LAGERFOROGELSER K08 AF JURO OG RETTGHEDER, NETTO KAPTALSKATTER ANDRE KAPTALOVERFORSLER FORORNGSERHVERVELSE. NETTO 44 MNUS (5-9)

85 nstitutionelle sektorer - 85 CREDT NSTTUTONS. OTHER MONETARY NSTTUTONS 97-9E8 TABLE * 988. MLL. KR. PRODUCTON ACCOUNT TABLE GRCSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES 3 MNUS 4)... 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES 5 ( MNUS 2 *3 MNUS 4) COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS 5 MNUS 6) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS (7 MNUS 8) 9 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS COMPENSATON OF EMPLOYEES C PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS 5 SOCAL BENEFTS CURRENT TRANSFERS N.E.C TOTAL RESOURCES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS DVDENDS AND WTHDRAWALS NET ACCOSENT NSURANCE PREMUMS 0 ACCDENT NSURANCE CLAMS C96 DRECT TAXES 2... ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS 3 MPUTED SOCAL CONTRBUTONS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL USES ( GROSS DSPOSABLE NCOME E MNUS 6) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME 7 MNUS 8) 9 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME.. CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS 2 PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG -2 MNUS 3) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAYNG 4 MNUS 5) 6 CAPTAL ACCOUNT TABLE GROSS SAVNG NVESTMENT GRANTS _ CAPTAL TRANSFERS N.E.C TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS -3) GROSS FXED CAPTAL FORMATON CHANGE N STOCKS NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS CAPTAL TABES e CAPTAL TRANSFERS N.E.C C 2C NET LENDNG 4 MNUS (5-9) C...

86 86 - nstitutionelle sektorer TABEL FNANSELLE NSTTUTONER, ANDRE FNANSELLE NSTTUTONER i L -- MLL. KR. TABEL 4.26 PRODUKTONSKONTO PRODUKTONSVARD BASSPRSER RA- OG HJ,ELPESTOFFER BRUTTOVARDTLVAKST BASSPRSER MNUS 2) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL S NETTOVARDTLVAKST BASSPRSER 3 MNUS TABEL 4.27 KONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN BRUTTOVARDTLVAKST BASSPRSER C KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER KKE VARETLKNYTTEDE SUBSDER C C 4 MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER C C 0 O 0 5 BRUTTOFAKTORNOKOMST MNUS 2+3 MNUS 4) : 6 LONNNGER DG ARBEJDSGVERBDRAG ' 7 BRUTTORESTNDKOMST (5 MNUS 6) 20C FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNOKOMST 7 MNUS ? TABEL 4.28 KONTO FOR NDKOMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNDKOMST LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG 3 RENTER GG UDBYTTER HERAF FORDELTE UDTRAKNNGSGEVNSTER C 4 SKAOESFORSKRNGSPRAMER, NETTO 5 SKADESERSTATNNGER 2 6 SOCALE OVERFORSLER 7 ANDRE LOBENDE OVERFORSLER 0 0 C 0 0 C 0 C C 8 ALT BRUTTONDTAGTER ( -7) RENTER CG UDBYTTER HERAF FORDELTE EMSSONSKURSTAB C UDBYTTER SKADESFORSKRNGSPR4MER, NETTO SKADESERSTATNNGER 2 DREKTE SKATTER O 0 0 C 0 3 FAKTSKE BDRAG TL SOCALE SKRNGSORDNNGER MPUTEREDE BDRAG TL SKRNGSORONNGER 5 ANDRE LOBENDE OVERFORSLER C 2 6 ALT BRUTTOUDGFTER DSPONBEL BRUTTONDKOMST 8 MNUS 6) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETTONDKOMST (7 MNUS 8) ABEL 4.29 NDKOMSTANVENDELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST C84 2 FOROGELSE AF DE AKTUARMASSGE PENSONSRESERVER PRVAT KONSUM 4 BRUTTOOPSPARNG -2 MNUS S FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPARNG 4 MNUS 5) TABEL 4.30 KAPTALKONTO BRUTTOOPSPARNG C84 2 NVESTERNGSTLSKUD ANDRE KAPTALOVERFORSLER - _ ALT BRUTTOOPSPARNG OG KAPTALOVERFORSLER -3) FASTE BRUTTONVESTERNGER LAGERFOROGELSER (08 AF JORD OG RETTGHEDER, NETTO KAPTALSKATTER ANDRE KAPTALOVERFORSLER FORDRNGSERHVERVELSE, NETTO 4 MNUS 5-9))

87 . nstitutionelle sektorer - 87 CREDT NSTTUTONS, OTHER CREDT NSTTUTONS TABLE _ t 982 _ i 987* 988* MLL. KR. PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON C 362 GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES ( MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES (3 MNUS 4 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS C MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES C GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES MNUS 2.3 MNUS 4) COMPENSATON OF EMPLOYEES C2-234 GROSS OPERATNG SURPLUS (5 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS (7 MNUS 8) 9 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE C2-234 GROSS OPERATNG SURPLUS COMPENSATON OF EMPLOYEES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS 5... SOCAL BENEFTS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL RESOURCES -7) PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS C DVDENDS ANO WTHDRAWELS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS 0 ACCDENT NSURANCE CLAMS DRECT TAXES ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS... 3 MPUTED SOCAL CONTRBUTONS CURRENT TRANSFERS N.E C C TOTAL USES (9-5) C GROSS DSPOSABLE NCOME 8 MNUS ^ CONSUMPTON OF FXED CAPTAL C NET DSPOSABLE NCOME 7 MNUS 8) 9 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME... CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS... 2 PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG ( -2 MNUS 3 " CONSUMPTON OF FXED CAPTAL oc NET SAVNG (4 MNUS 5 6 CAPTAL ACCOUNT TABLE GROSS SAVNG NVESTMENT GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.E C C TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS ( -3) GROSS FXED CAPTAL FORMATON CHANGE N STOCKS NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS CAPTAL TAXES 8 0 o c C CAPTAL TRANSFERS N.E NET LENDNG 4 MNUS (5-9) 0

88 88 - nstitutionelle sektorer LABEL FORSKRNGSSELSKABER OG PENSONSKASSER l MLL. KR. TABEL 4.3 PRODUKTONSKONTO PRODUKTONSVkRD BASSPRSER RA- 0G HJkLPESTOFFER BRUTTOVARDTLVkKST BASSPRSER ( MNUS 2) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOV&RDTLVkKST BASSPRSER (3 MNUS 4) LABEL 4.32 K0NTO FOR NDKOMSTDANNELSEN BRUTTOV<RDTLVlKST BASSPRSER KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER KKE VARETLKNYTTEDE SUBSDER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER 5 BRUTTOFAKTORNDKOMST MNUS 2.3 MNUS 4) C LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG BRUTTORESTNDKOMST 5 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNDKOMST (7 MNUS LABEL 4.33 KONTO FOR NDKOMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNDKOMST LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG 3 RENTER CG UDBYTTER HERAF FORDELTE UDTRkKNNGSGEVNSTER SKADESFORSKRNGSPRAMER. NETTO SKADESERSTATNNGER FAKTSKE BDRAG TlL SOCALE SKRNGSORDNNGER ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTONOTAGTER RENTER OG UDBYTTER HERAF FORDELTE EMSSONSKURSTAB MPUTEREDE RENTER AF FORS.TEK.RESERVER UDBYTTER SKADESFCRSKRNGSPRkMER, NETTO SKADESERSTATNNGER DREKTE SKATTER SOCALE OVERFORSLER MPUTEREDE BDRAG TL SKRNGSORDNNGER 5 ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTOUDGFTER 9-5) DSPONBEL BRUTTONDKOMST (8 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL 2 in DSPONBEL NETTONDKOMST (7 MNUS LABEL 4.34 NDKOMSTANVENDELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONOKOMST FOROGELSE AF DE AKTUARMkSSGE PENSCNSRESERVER PRVAT KONSUM 4 BRUTTOOPSPARNG ( -2 MNUS 3) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPARNG l4 MNUS TABEL 4.35 KAPTALKONTO BRUTTOOPSPARNG NVESTERNGSTLSKUD 3 ANDRE KAPTALOVERFORSLER. 4 ALT BRUTTOOPSPARNG OG KAPTALOVERFORSLER -3) C FASTE BRUTTONVESTERNGER HERAF FUNKTONELLE NVESTERNGER C LAGERFOROGELSER K08 AF DORO OG RETTGHEDER. NETTO B KAPTALSKATTER ANDRE KAPTALOVERFORSLER FORORNGSERHVERVELSE. NETTO 4 MNUS (5-9)) C

89 nstitutionelle sektorer - 89 NSURANCE ENTERPRSES TABLE * L -L MLL. KR. L_- 988* PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES 3 MNUS 4) 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDEO AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS 3 MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES MNUS 2+3 MNUS COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS 5 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS (7 MNUS 8) 9 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS i COMPENSATON OF EMPLOYEES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL RESOURCES -7) PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS MPUTED NTEREST TO NS. POLCY HOLDERS DVDENDS AND WTHDRAWALS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS DRECT TAXES SOCAL BENEFTS 3. MPUTED SOCAL CONTRBUTONS C 0 0 o CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL USES GROSS DSPOSABLE NCOME 8 MNUS 6) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME 7 MNUS 8) 9 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS 2 PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG -2 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAVNG (4 MNUS 5 6 CAPTAL ACCOUNT TABLE GROSS SAVNG NVESTMENT GRANTS CAPTAL TRANSFERS N. C TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS -3) GROSS FXED CAPTAL FORMATON OF WHCH BY FUNCTON CHANGE N STOCKS NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS CAPTAL TAXES C CAPTAL TRANSFERS N.E C NET LENDNG (4 MNUS 5-9) 0

90 nstitutionelle sektorer TABEL KKE FNANSELLE PRVATE SEKTOR L L_ MLL. KR. TABEL 4.3o PRODUKTONSKONTO PRODUKTONSVkRD BASSPRSER RA- OG HJkLPESTOFFER BRUTTOVkRDTLVkKST BASSPRiSER MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOVkRDTLVkKST BASSPRSER 3 MNUS TABEL 4.37 KONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN BRUTTOVkRD7LVkKST BASSPRSER KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER C KKE VARETLKNYTTEDE SUBSDER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER 5 BRUTTOFAKTORNDKOMST MNUS 2+3 MNUS LONNNGER 0G ARBEJDSGVERBDRAG BRUTTORESTNDKOMST 5 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNDKOMST 7 MNUS TABEL 4.38 KONTO FOR NDKOMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNDKOMST LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG RENTER CG UDBYTTER HERAF FORDELTE UDTRkKNNGSGEVNSTER MPUTEREDE RENTER AF FORS.TEK.RESERVER SKADESFORSKRNGSPRAMER, NETTO 5 SKADESERSTATNNGER SOCALE OVERFORSLER ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTONOTAGTER RENTER 0G UDBYTTER SKADESFORSKR[NGSPRkMER, NETTO SKADESERSTATNNGER 2 DREKTE SKATTER FAKTSKE BDRAG TL SOCALE SKRNGSORDNNGER MPUTEREDE BORAG TL SKRNGSORDNNGER C ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTOUOGFTER DSPONBEL BRUTTONDKOMST (8 MNUS C FORBRUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETTONDKOMST (7 MNUS TABEL 4.39 NDKOMSTANVENDELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST C FOROGELSE AF DE AKTUARM,LSSGE PENSCNSRESERVER PRVAT KONSUM BRUTTOOPSPARNG -2 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPARNG (4 MNUS TABEL 4.40 KAPTALKONTO druttoopsparng NVESTERLNGSTLSKUD ANDRE KAPTALOVERFORSLER ALT BRUTTOOPSPARNG OG KAPTALOVERFORSLER t D0 5 FASTE BRUTTONVESTERNGER o LAGERFOROGELSER KOB AF JORD OG RETTGHEDER, NETTO [` KAPTALSKATTER ANDRE KAPTALOVERFORSLER C FORCRNGSERHVEPVELSE, NETTO 4 MNUS

91 985 nstitutionelle sektorer - 9 NON- FNANCAL PRVAT SECTOR TABLE ) L MLL. KR. 986 J 987* 988* L PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES (3 MNUS 4)... 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS 3. MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES 5 i MNUS 2 +3 MNUS 4) COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS 5 MNUS 6) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS 7 MNUS 8 9 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS COMPENSATON OF EMPLOYEES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS MPUTED NTEREST TO NS. POLCY HOLDERS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS SOCAL BENEFTS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL RESOURCES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS 0 ACCDENT NSURANCE CLAMS DRECT TAXES ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS MPUTED SOCAL CONTRBUTONS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL USES (9-5) GROSS DSPOSABLE NCOME (8 MNUS 6) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME (7 MNUS 8 9 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG -2 MNUS 3) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAVNG (4 MNUS 5 6 CAPTAL ACCOUNT TABLE GROSS SAVNG NVESTMENT GRANTS C CAPTAL TRANSFERS N.E C TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS -3) GROSS FXED CAPTAL FORMATON CHANGE N STOCKS NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS CAPTAL TAXES CAPTAL TRANSFERS N.E C NET LENDNG (4 MNUS (5-9)) 0

92 92 - nstitutionelle sektorer TABEL KKE FNANSEL SELSKA8SSEKTOR TABLE NON- FNANCAL CORPORATE AND QUAS -CORPORATE ENTERPRSES L- L - L MLL. KR. TABEL 4.4 PRODUKTONSKONTO PROCUKTONSVáRD BASSPRSER RA- O. HJkLPESTOFFER BRUTTOVáRDTLVáKST BASSPRSER ( MNUS 2) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTUVkRDTLVkKST BASSPRSER (3 MNUS 4) TABEL 4.42 KONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN BRUTTOVkRDTLVáKST BASSPRSER KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER KKE VARETLKNYTTEDE SUBSDER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER 5 BRUTTOFAKTORNDKOMST ( MNUS 2+3 MNUS 4) LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG C BRUTTORESTNOKOMST 5 MNUS 6) FORERUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNDKUMST (7 MNUS 8) o LABEL 4.43 KONTO FOR NDKOMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNDKOMST LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG 3 RENTER OG UDBYTTER HERAF FORDELTE UDTR&KNNGSGEVNSTER SKACESFORSKRNGSPRkMER, NETTO SKADESERSTATNNGER SOCALE OVERFORSLER 7 ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTONDTtGTER -7) ::: 9 RENTER OG UDBYTTER HERAF FORDELTE EMSSONSKURSTAB C UDBYTTER SKADESFORSKRNGSPRkMER, NETTO SKACESERSTATNNGER DREKTE SKATTER FAKTSKE BDRAG TL SOCALE SKRNGSORDNNGER MPUTEREDE BDRAG TL SKRNGSORDNNGER. 5 ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTOUDGFTER (9-5) DSPONBEL BRUTTONDKOMST 8 MNUS 6 323CC FORERUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETTONDKOMST (7 MNUS 8) SOO OS. TABEL 4.44 NCKOMSTANVENDELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST FOROGELSE AF DE AKTUARM.ESSGE PENSONSRESERVER PRVAT KONSUM 4 BRUTTOOPSPARNG -2 MNUS 3) 323CC ::: ::. ::: ::: 5 FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPARNG 4 MNUS TABEL 4.45 KAPTALKONTO BRUTTOOPSPARNG 323CC NVESTERNGSTLSKUD C 3 ANDRE KAPTALOVERFORSLER ALT BRUTTOOPSPARNG 06 KAPTALOVERFORSLER ( -3) FASTE BRUTTONVESTERNGER LAGERFOROGELSER KOB AF JORD OG RETTGHEDER, NETTO KAPTALSKATTER ANDRE KAPTALOVERFORSLER FORCRNGSERHVERVELSE, NETTO 4 MNUS (5-9) :::.. ::: ::: :::

93 nstitutionelle sektorer - 93 HUSHOLDNNGSSEKTOR HOUSEHOLDS AND PRVATE NON -PROFT NSTTUTONS TABEL TABLE L MLL. KR. PRODUCTON ACCOUNT TABLE See... GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES ( MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL SOS... NET VALUE ADDED AT BASC PRCES 3 MNUS 4) 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE OSO OSO GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS SOO SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES 5 MNUS 2 +3 MNUS 4) COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS 5 MNUS 6) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS (7 MNUS 8). 9 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE G GROSS OPERATNG SURPLUS SOS COMPENSATON OF EMPLOYEES SOS... PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME SOO... OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS MPUTED NTEREST TO NS. POLCY HOLDERS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS SOCAL BENEFTS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL RESOURCES ( -7) 8 PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS C ACCCENT NSURANCE CLAMS DRECT TAXES SOO ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS OSO... MPUTED SOCAL CONTRBUTONS SOO CURRENT TRANSFERS N.E C OSO TOTAL USES 9-5) GROSS DSPOSABLE NCOME 48 MNUS [ CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME (7 MNUS 8) 9 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG -2 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAVNG (4 MNUS 5) 6 CAPTAL ACCOUNT TABLE GROSS SAVNG NVESTMENT GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.E C TOTAL GROSS SAVNG ANO CAPTAL TRANSFERS ( GROSS FXED CAPTAL FORMATON CHANGE N STOCKS C3 847 NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS CAPTAL TAKES CAPTAL TRANSFERS N.E C NET LENDNG (4 MNUS 5-9) 0

94 i i nstitutionelle sektorer TABEL 4.5 AFSTEMNNGSKONTO _ - MLL. KR. _ NOREKTE SKATTER, NETTO RENTER 0G UDBYTTER, NETTO NTERNATONALT SAMARBEJOE. NETTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST ( KOLLEKTVT KONSUM BRUTTOOPSPARNG 4 MNUS 5) FORORNCSERHVERVELSE, NETTO TABEL 4.52 OVERGANG FRA BETALNGSBALANCENS LOBENDE PCSTER TL NATONALREGNSKABETS KONTO FOR UDLANDET L MLL. KR. OVERSKUD PA BETALNGSBALANCENS LOBENDE POSTER KAPTALOVERFORSLER MEGTAGET BETALNGSBALANCENS LOBENDE POSTER. NDTkCTER, NETTO FkROERNES OG GRÖNLANDS SAMLEDE MPORT, NETTO FkROERNES OG GRÖNLANDS UDGFTER TL LBNNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG SAMT RENTER OG UDBYTTER, NETTO DANMARKS LOBENDE OVERFORSLER TL FkROERNE OG GRÖNLAND. NETTO BETALNGSBALANCENS SPECELLE KORREK- TONER TL UDENRGSHANDELSSTATSTKKEN OVERSKUD PA NATONALREGNSKABETS L08ENCE POSTER r KAPTALOVERFORSLER MEDTAGET BETA- LNGSBALANCENS LOBENGE POSTER. NDTkCTER. NETTO KAPTALOVERFORSLER FRA DANMARK TL FkROERNE OG GRONLANO, NETTO FORDRNGSERHVERVELSE,NETTO, NATO- NALREGNSKABET BETALNGSBALANCENS SPECELLE KORREK- TONER TL UDENRGSHANDELSSTATSTKKEN FkROERNES OG GRÖNLANDS SAMLEDE UOGF- TER TL LOBENDE TRANSAKTONER, NETTO 3 +4 MNUS 5) KAPTALOVEPFORSLER FRA DANMARK TL FkROERNE OG GRkNLAND, NETTO OVERSKUD PA BETALNGSBALANCENS LOBENCE POSTER C

95 * nstitutionelle sektorer - 95 RECONCLATON ACCOUNT TABLE 4.5 L 984 L * 988* MLL. KR NET NDRECT TAXES NET PROPERTY ANO ENTREPRENEURAL NCOME NET CURRENT NTERNATONAL CO- OPERATON GROSS DSPOSABLE NCOME ( -3) 4 - GENERAL GOVERNMENT FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG (4 MNUS 5) NET LENDNG 7 RECONCLATON OF NATONAL ACCOUNTS AND BALANCE OF PAYMENTS STATSTCS TABLE L * - _ MLL. KR. L- BALANCE OF CURRENT TRANSACTONS BALANCE OF PAYMENTS STATSTCS -NET CAPTAL TRANSFERS NCLUDED N THE BALANCE OF PAYMENTS STATSTCS. CURRENT TRANSACTONS 2 +NET MPORTS NTO THE FAROE SLANDS AND 836 9C GREENLAND 3 +NET EXPEND. OF THE FAROE SLANDS AND GREENLAND ON COMPENS. OF EMPLOYEES AND r5 PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME NET UNREQUTED CURRENT TRANSFERS FROM G DENMARK TO THE FAROE SL. AND GREENLAND 5 -SPECAL CORRECTONS TO THE TRADE STATSTCS 6 BALANCE OF CURRENT TRANSACTONS C NATONAL ACCOUNTS 7 +NET CAPTAL TRANSFERS NCLUDED N THE BALANCE OF PAYMENTS STATSTCS. CURRENT TRANSACTONS -NET CAPTAL TRANSFERS FROM DENMARK TO THE FAROE SLANDS AND GREENLAND 8 9 NET LENDNG OF THE NATON N THE NATONAL ACCOUNTS 0 *SPECAL CORRECTONS TO THE TRADE STATSTCS. -NET EXPENDTURE OF THE FAROE SLANDS AND GREENLAND ON CURRENT TRANSACTONS (3 +4 MNUS 5 2 +NET CAPTAL TRANSFERS FROM DENMARK TO THE FAROE SLANDS AND GREENLAND 3 BALANCE OF CURRENT TRANSACTONS BALANCE OF PAYMENTS STATSTCS 4

96

97 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller - 97 Kapitel 5 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller dette kapitel bringes ekonomiske erhvervstabeller pá nationalregnskabets tuest detaljerede niveau. Som omtalt i afsnittet om de institutionelle sektorer opererer man i nationalregnskabet med to typer af transaktorer - funktionelle og institutionelle (Dual sec - toring). En funktionel sektor har virksomheden som enhed, og denne defineres som den mindste enhed, for hvilken der kan opstilles en separat produktionskonto, mens en institutionel sektor har firmaet, den ekonomiske og beslutningsmæssige enhed, som grundlag. Det er alene i forbindelse med funktionelle sektorer, at en erhvervsgruppering kommer pá tale, og tabellerne i dette afsnit vedrorer derfor kun den funktionelle del af national - regnskabet. det felgende belyses to forhold vedrerende tabellerne: For det forste den anvendte klassifikation af erhvervene. For det endet sammenhmngen mellem begreberne anvendt i tabellerne. 5. Klassifikation af erhvervene Nationalregnskabets klassifikation af erhvervene er opbygget pá grundlag af Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode af. april 977, der er baseret pá FN's erhvervsgrupperingsstandard SC (nternational Standard ndustrial Classification of all Economic Activities) fra 968. Nationalregnskabets branchekode er femcifret, og sammenhængen mellem denne kode og Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode fremgár af Bilag. dette bilag vises endvidere sammenhmngen mellem nationalregnskabets branchegruppering pá 7 erhverv og de to nationale standardaggregeringer heraf pá henholdsvis 64 og 27 erhverv. 64-grupperingen adskiller sig alene fra 7-grupperingen derved, at de 82 fremstillingsbrancher er aggregeret til de 29 hovedgrupper, som er standardaggregeringsniveauet i den lebende industristatistik. Herved bliver det muligt i de forelebige - herunder kvartalsvise - nationalregnskaber, som alene udarbejdes pá 64-grupperingen, at trmkke direkte pá industristatistikkens tal i den form, hvori de lebende offentliggeres. Bortset fra beregning af len og beskæftigelse i de forelebige nationalregnskaber foretages nationalregnskabsberegninger ikke pá 27-branche niveauet, men altid pa mindst 64-branche niveauet. 27-grupperingen er en offentliggerelsesgruppering og oversigtstabellerne i kapitel 2 er pá denne gruppering. Tabellerne i dette afsnit offentligger endelige tal for Aret 986 pá 7 -grupperingen. Hermed sammenlignelige opgerelser for rene fer 986 er indeholdt i tidligere ud- gaver af nmrvmrende publikation samt i Danmarks Statistiks Tidsseriedatabank, DSTB. Sidstnmvnte indeholder herudover ogsá forelebige árlige opgerelser vedrerende 987 og 988 med sterst muligt erhvervsmmssig detaljeringsgrad, dvs. pá 64-grupperingen (idet lenningerne - og som konsekvens heraf fordelingen af bruttofaktorindkomst - som nævnt kun opgares pá 27-grupperingen i de forelebige beregninger). 5.2 Markedsmmssig og ikke-markedsmæssig aktivitet nationalregnskabet sondrer man imellem, om den aktivitet, der udoves i en funktionel enhed, er markedsmmssig eller ikke-markedsmæssig. Markedsmmssig aktivitet udoves i enheder, hvis formal det er at producere varer og tjenester til afsmtning pá markedet eller til egen anvendelse, normalt med den hensigt at opná en fortjeneste derved. Produktionsvmrdien kan derfor opgeres som den markedsbestemte verdi af de fremstillede produkter. kkemarkedsmæssig aktivitet er karakteriseret derved, at den udferes af det offentlige, organisationer og foreninger eller private husholdninger med henblik pá "eget" forbrug. Der finder derfor ingen markedsprisdannelse sted, og produktionsvmrdien i nationalregnskabet for disse ikke-markedsmæssige aktiviteter opgeres konventionelt som summen af omkostningerne ved aktiviteten. Den ikke-markedsmmssige produktion er underopdelt pa tre kategorier (defineret ud fra nationalregnskabets femcifrede bran- cher): Arbejdstagere i private husholdninger Private velfmrdsinstitutioner, foreninger Offentlige tjenester. princippet kunne man forestille sig alle funktio- nelle enheder brancheklassificeret uden hensyn til, om den aktivitet, som de udever, er markedsmessig eller ikke. det danske nationalregnskab er dette ikke tidligere gjort, men fra og med det endelige nationalregnskab for 984 opdeles offentlige tjenester i otte delbrancher. 5.3 Offentlige tjenester Det offentlige kan afgrmnses funktionelt, institutio- nelt eller efter ejerforhold. folge den funktionelle af- grmnsning bester det offentlige af de enheder, der produ- cerer offentlige tjenester. Denne afgrmnsning er identisk med den ovenfor definerede branche Fra 984 foreta- ges der som nmvnt en opdeling af denne branche i otte del - brancher. Delbrancherne svarer til hovedformálene i de of- fentlige regnskabssystemer bortset fra, at de ikke -funk- tionsopdelte verdier er lagt sammen med hovedformálet ge- nerelle offentlige tjenester. Stats- og kommuneregnska- berne udger grundlaget for opdelingen. Denne opdeling har medfert, at der fra og med 984 gmlder en mindre konsoli-

98 98 - Detaljerede mkonomiske erhvervstabeller deringsgrad end det hidtil har været tilfoeldet for produktionsværdi og rástofudgifter (svarende til en niveauændring pa ca. 3 mia. kr. i 984) i sável den funktionelle som institutionelle offentlige sektor. ngen of de avrige nationalregnskabssterrelser pávirkes af denne mndring. Ved den institutionelle afgrænsning medregnes en række offentlige driftsvirksomheder (de sákaldte departementale virksomheder), der optreder som hjelpevirksomheder eller bivirksomheder til produktionen af offentlige ydelser i det offentlige. det danske nationalregnskab opgores den ikke- markedsmessige produktion af offentlige ydelser og den markedsmessige produktion i de departementale virksomheder samlet. Kategorien of departementale virksomheder er derfor tom i det danske nationalregnskab, hvorfor der bliver sammenfald mellem den institutionelle og den produktionsfunktionelle offentlige sektor. Afgrænsningen efter ejerforhold omfatter hele det offentlige omráde, dvs. ogsa den del af den offentlige aktivitet, der er organiseret i selskaber eller selskabslignende former (fx DSB, Post- og telegrafvæsenet, offentligt ejede eller kontrollerede forsyningsvirksomheder etc.). Denne afgrænsning fremgár ikke som en speciel kategori i nationalregnskabssystemet, hvor der kun opereres med en funktionel og en institutionel afgrensning (der er identiske i Danmark). de detaljerede erhvervstabeller vil de offentligt ejede virksomheder vere brancheplaceret sammen med tilsvarende produktion i privat ejede virksomheder. 5.4 mputerede finansielle tjenester Branche mputerede finansielle tjenester er oprettet for at opfange den imputerede verdi af finansielle tjenester produceret i Finansiel virksomhed. De im- puterede finansielle tjenester er beregnet som forskellen mellem pengeinstitutternes renteindtægter og renteudgifter. henhold til internationale rekommandationer fratrækkes dette beleb under eet fra den samlede erhvervsfordelte bruttofaktorindkomst med det formal at kunne medregne det i produktionsværdien inden for finansiel virksomhed (og dermed undga en negativ restindkomst i denne branche) uden samtidig at skulle foretage en skensmæssig fordeling af belobet pa rá- og hjælpestoffer i de enkelte erhverv. 5.5 Erhvervsenhed Enheden i det danske nationalregnskabs brancher er principielt virksomheden eller den faglige enhed. Uden for fremstillingsvirksomhed er brancherne dog overvejende aktivitetsdefíneret, dvs. defineret som enheder med homo - gen produktion. Den enkelte branches produktion defineres ved en aktivitetsdefinition som produktion af alle varer eller tjenester of en besternt type (nærmere defineret i en vare- og tjenesteklassifikation) og kun disse varer eller tjenester. 5.6 Sammenhængen mellem begreberne Som nævnt i indledningsafsnittet tager man ved bereg- ningerne i det danske nationalregnskab udgangspunkt i den produktionsstatistiske metode, dvs. at det primære ud- gangspunkt er produktionsoplysninger og oplysninger om forbruget af rá- og hjælpestoffer. Sammenhængen mellem begreberne er anskueliggjort i ne- denstáende oversigt: Produktionsværdi i basispriser - forbrug af rá- og hjælpestoffer - værditilvækst i basispris - ikke-varetilknyttede indirekte skatter, netto bruttofaktorindkomst - lenninger og arbejdsgiverbidrag r bruttorestindkomst - afskrivninger nettorestindkomst Produktionsværdien i et erhverv er virksomhedernes produktion opgjort til salgspris minus palagte varetil- knyttede indirekte skatter, netto. For den ikke-markeds- mæssige produktion opgores produktionen dog fra omkost- ningssiden. basispris. Denne storrelse benmvnes produktionsværdien i Forbruget af ra- og hjælpestoffer opgeres som værdien i keberprrser af de varer og tjenester, der er anvendt ved produktionen i det págældende erhverv. Differencen mellem produktionsværdien i basispris og forbruget af ra- og hjælpestoffer i keberpris betegnes som værditilvæksten i basispris. Fratrækkes ud over forbruget af rá- og hjælpestoffer yderligere ikke -varetilknyttede indirekte skatter, netto fra produktionsværdien i basispris fremkommer verditilvmksten i faktorpris, sedvanligvis benævnt bruttofaktorindkomsten, der er det aggregat, der i det danske nationalregnskab anses for det bedste má for det enkelte erhvervs bidrag til den samlede værditilvækst i samfundet. kke- varetilknyttede indirekte skatter, netto er defineret som den del af de samlede indirekte skatter og sub - sidier, der kun kan henregnes til det erhverv, der betaler disse indirekte skatter eller modtager subsidierne, og ikke direkte kan henregnes til bestemte varer og tjenester. Varetilknyttede indirekte skatter, netto er modsvarende defineret som de indirekte skatter og subsidier, der direkte kan henregnes til bestemte varer og tjenester. De internationale nationalregnskabssystemer foreskriver ud over beregningen af den erhvervsfordelte værditilvækst i faktorpriser tillige en beregning of voerditilveksten i markedspriser (producentpriser) for hvert enkelt erhverv. Dette begreb fremkommer ved, at man i stedet for pro- international nationalregnskabsterminologi bruges betegnelsen "producers' prices" om markedsprisen ved salg fra den producerende enhed, mens "purchasers' prices" betegner markedsprisen set fra kobers synspunkt. Forskellen mellem de to begreber vil typisk vere handels- og transportomkostninger samt indirekte skatter, der ikke opkrrnves of producenten.

99 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller - 99 duktionsværdien i basispris tager udgangspunkt i produktionsværdien i markedspris (producentpris), der er define - ret som produktionsværdien i basispris plus de varetilknyttede indirekte skatter (eksklusive moms), der er pálagt erhvervets produktion. Fradrages herfra forbruget af rá- og hjælpestoffer i markedspris (keberpris), fás vmrditilvmksten i markedspris (producentpris). Det felger af ovenstáende, at mens man umiddelbart fár hele samfundets bruttofaktorindkomst som summen of bruttofaktorindkomsten i de enkelte erhvery med fradrag af de imputerede finansielle tjenester, sá skai man for at komme fra summen af de enkelte erhvervs vmrditilvmkst i markedspriser til bruttonationalproduktet i markedspriser ud over korrektionen for de imputerede finansielle tjenester yderligere tillmgge de varetilknyttede indirekte skatter, netto (eksklusive moms), der hviler pá importen, samt det samlede momsprovenu, idet disse to grupper af indirekte skatter ikke indggr i den erhvervsfordelte vmrditilvmkst i markedspriser. Pá denne baggrund er det klart, at erhvervsfordelt vmrditilvmkst i markedspriser er et problematisk begreb ikke mindst i relation til realekonomiske analyser, hvor det indbyrdes sterrelsesforhold mellem erhvervene vil vmre stmrkt influeret sf, hvorledes den indirekte beskatning rent administrativt er indrettet. Man har derfor valgt ikke at anvende begrebet i det danske nationalregnskab. Produktionsvmrdi, forbrug af rá- og hjælpestoffer, ikke-varetilknyttede indirekte skatter, netto samt brutto - faktorindkomsten opgeres báde i lebende og i faste priser i tabellerne. (For en nmrmere omtale af fastprisberegnin- gerne se kapitel ). Lenninger og arbejdsgiverbidrag omfatter lenninger af enhver art, dvs. ogsá akkord- og overtidsbetaling, tan - tiemer, eget og arbejdsgiverbidrag til pensions- og andre sociale ordninger samt vmrdien af naturalydelser. Der medregnes alle lenninger som udbetales i Danmark (herunder danske skibe i udenrigsfart) uanset modtagerens nationalitet Bruttorestindkomsten beregnes som forskellen mellem bruttofaktorindkomsten og lenninger og arbejdsgiverbidrag og opgeres som sidstnmvnte udelukkende i lebende priser i tabellerne. Da der endnu ikke er beregnet erhvervsfordelte afskrivninger, er det ikke muligt at beregne nettorestindkomsten fordelt pá erhverv.

100 00 - Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller TABEL 5.. PRODUKTON OG NDKCMSTDANNELSE FORDELT PA ERHVERV 986. ARETS PRSER. PRODUCTON AND GENERATON OF NCOME BY KNG CF ACTVTY 986. CURRENT PRLES. PRODUK- RA- GG 3KKE-VARE- BAL C- LANNNGER BRUTC- TONSVERD HJELPES. TLKN. NC. FAK7CF- CG RESli BASS- KOBER- SKATER NCKCMST ARBEJOSG. NCKCMST PRSER PRSER NElG BCRAG GROSS OUTPUT Al BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPT. AT MARKET PRCES CThER TAXES GROSS VALLE LNKED TC ADGEC AT PRODUCTON, FACTOR (CST NE MLL. KR. LLMFENSATCN CF EMPLOYEES GRCSS CPERANG SURFLU5 AL= C E LANOBRUG E2 23 E95 03 GARTNER 44E PELSDYRAVL MV E 200 LANDBRUG3SERVCE E 593 S SKOVBRUG C E FSKER UG DAMBRUG BRUNKULSLEJER, RAOLE CG NAURGAS UDVNDNG AF GRUS, SEN OG SAL MV SLAGiERER OG KODVARETLBEREDNNG SVNE- OG KREATURSLAGTERER C7-67 7E FJERKRáSLAGTERER E G 320 FREMS. AF MEJERPRCDUKER E MEJERER C SMELTED.- OG MáLKEKGND.FABRKKER ES KONSUMSFABRKKER EE NARNGSMDLER EXCL. KBD-OG M.ELKEPR GRANT- 0G FRUGTKONSERVESFABRKKER E C9 340 FSKETLdEREDNNG '_ OLEMOLLER E MARGAR[NEFABRKKEA FSKEMELSFABRKKfP G 360 FREMST. AF MEL, GRYN MV E 37 SRAOFABRKKER EO 373 KAGEFABRKKER BAGERER E9S SUKKERFABRKKER C8 390 CHOKOLADE- OG SUKKERYAREFABRKKER FREMST. AF KARTOFFELMEL, MACPAAP.MV E FREMST. AF FCDERSTCFFER S DRKKEVAREFREMSTLLNG E E4C SPRT- OG LKORFA8RKKER BRYGGERER C TOBAKSFABRKKER TEKSLFREMSLLNG SPNDERER,VA;VERER OG TkPPEFABR TEKSTLVAREFREMST. EXCL. BEKLAONNG TRKOTAGEFABRKKER C REBSLAGERER, FSKENETFABR. MV C BEKLADNNGSFREMSTLLNG FREMST. AF LADERVARER EXCL. FCCAJ FREMST. AF FOOTAJ E6 279 C8 330) TR4FORARBEJONNG EXCL. MABLER C C FREMST. AF TR,EMABLER MV C PAPR- OG PAPRVAREFREMSTLLNG E0 E PAPR- OG PAPFABRKKER C PAPREMBALLAGE- CG TAPETFREMST. MV (5 395 E TRYKKERER CG BOGBNDERER REPRUDUKTCNSANSTALiER GG S4lTERER BOGTRYKKERER E EC OFFSETTRYKKERER 36C C SERaRAFSKE TRYKKERER MV C BOGBNDERER C BLAU- OG FURLAGSVRKSGMHED CE E DAGBLADE E 3429 BOG- OG KUNSTFORLAG UGEBLADE GG MAGASNER ANNGNCEBLADE OG TDSSKRFTER C2 72 (FURTSáTTES)

101 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller - 0 PRCDUKTON LE; NOKOMSTDANNELSE FORDEL PA ERHVERV PRSER. PRODUCTON AND GENERATON OF NCOME 8V KND CF ACTVTY PRCES. TABLE 5.2. PRDDUK- RA- GG KKE-VARE- BRU7T0- TUNSVÆRD HJ,ELPEST. LKN. ND. FAKTCR- BASS- KOBER- SKATTER NOKCMST PRSER PRSER NE7G GROSS OUTPUT AT BASC PRCES NTERMEDATE CUNSUMPT. AT MARKET PRCES CTFER TAXES LNKED TC PRCCUCTTCN, NET GROSS VALUE ADDEO AT FACCR COST MLL. KR TOTAL AGRCULTURE HORTCULTURE FUR FARMNG, ETC AGRCULTURAL SERVCES C FORESTRY AND LOGGNG FSHNG EXTRACTON OF COAL, CL AND GAS OTHER MNNG SLAUGHTERNG AND MEAT PROCESSNG SLAUGHTERNG ETC. CF PGS AND CATTLE POULTRY KLLNG, DRESSNG, PACKNG MANUFACTURE CF DARY PRGCUCTS CARES PROCESSED CHEESE, CONDENSED MLK CE CREAM MANUFACTURNG FOOD MANUF., EXCL. MEAT ANC MLK PROCESSNG GF FRUT AND VEGETABLES PROCESSNG GF FSH CL MLLS MARGARNE MANUFACTURNG FSH MEAL MANUFACTURNG GRAN MLL PRODUCTS BREAD FACTORES CAKE FACTORES ( BAKERES SUGAR FACTORES AND REFNERES CHOCOLATE ANC SUGAR CCNFECTGNEPV MANUFACTURE CF FCOD PRGCUCTS N.E.C MANUF. CF PREPARED ANMAL FEEDS BEVERAGE NDUSTRES DSTLLNG AND BLENDNG SPRTS BREWERES TOBACCO MANUFACTURES MANUFACTURE OF TEXTLES SPNNNG, HEAVNG ETC. TEXTLES C MANUF. CF MACE -UP TEXTLE GOODS KNTTNG MLLS ) CORDAGE, ROPE AND TWNE NDUSTRES MANUFACTURE GF NEARNG APPAREL MANUFACTURE OF LEATHER PRODUCTS MANUFACTURE GF FGGNEAR MANUF. OF,00D PRODUCS,EXCL.FURN CG MANUF. CF WOODEN FLRNTU7E, ETC MANUF. OF PAPER ANC PAPER PRODUCTS MANUF. OF PULP, PAPER, PAPERBOARD MANUF. GF PAPER LONTANERS,NALLFAPER PRNTNG AND BLGKBNCNG REPRODUCNG AND COMPOSNG SERVCES BOOK PRNTNG OFFSET PRNTNG : OTHER PRNTNG BGGKBNCNG PUBLSHNG NEWSPAPER PRNTNG AND PUBLSHNG 63a BOOK ANG ART PUBLSHNG MAGAZNE PUBLSHNG OTHER PUBLSHNG CCNNLE)

102 02 - Detaljerede 0konomiske erhvervstabeller TAdEL 5.. PRODUKTON OG NDKUMSTDANNELSE FORDELT PA ERHVERV 986. ARETS PRSER. PRODUCTON AND GENERATON OF NCOME BY KND OF ACTVTY 986. CURRENT PRCES. PRGDUK- RA- OG KKE-VARE- BRUTTC- LOANNG. BRUC- TDNSVáRD HJkLPEST. TLKN. ND. FAKTOR- CG REST- BASS- KOBER- SKATTER NDKCMST ARBEJDSG. NDKCMST PRSER PRSER NETTO BDRAG GROSS OUTPUT AT BASC PRCES NTERMEDATE OTHER TAXES GROSS VALUE CONSUMPT. LNKED TO ADDED AT AT MARKET PRODUCTON, FACTOR COST PRCES NET MLL. KR. COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLLS 353 KEMSK RASTCF- 0G G00NNGSFREMST FREMSi. AF KEMSKE RASTGFFER FREMST. AF KUNSTGBONNG MV FREMS7. AF BASSPLAST MV C6 0[ ) FARVE-,MECCNAL- CG SkEEFABR. MV FARVE- OG LAKFABRKKER MEDCNALVAREFABRKKER SkBE- UG KOSMETiKFABRKKER [ FREMST. AF RENSEMDLER, LM MV ULERAFFNACERER C ASFALT- OG TAGPAPFABRKKER MV FREMS7. AF GUMMPROCLKTER VULKANSERNGSANSTALTER GUMMFABRKKER C FREMST. AF PLASVARER )09 PORCELENS- GG GLASFREMSTLLNG E FREMST. AF PORCELAN CG KERAMK GLASV.ERKER OG GLASBEARBEJDNNG TEGLVARKER DG CEMENTFABRKKER MV E [ TEGLVARKER MV CEMEJTFAJR., KALK- GG MORTELVkRKER BETGNVAREFABRKKER, STENHUGGERER FREMST. AF SOLERNGSMATERALER MV E )7) JERN- OG METALVkRKER CG S7OBERER JERN- OG STALVáRKER JERNSTOBERER METALVáRKER METALSTOBERER C FREMST. AF JERN- OG METALVARER NETALMdBELFABRiKKER ( FREMST. AF BYGGEMATERALER AF METAL METALEMBALLAGEFABRXKER FREMST. AF VfRKTBJ, K6KKENRECSK. MY ) FREMST. AF MASKNER FREHST. AF LANDBRLGSMASKNER FREMST. AF NDUSTRMASKNER SMEDE- GG MASKNREP. VkRKSTECER FREMST. AF HUSHCLCNNGSMASKNER FREMST. AF KaEANL4G,KOMPONENTER MV ) FREMST. AF EL- GG TELEUCSTYR [ FREMST. AF TELEMATEREL FREMST. AF EL-HUSHGLONNGSARTKLER AKKUMULATOR- OG TBRELEMENTFABRKKER FREMST. AF EL-MOTORER OG KABLER MV )0 FREMST. AF TRANSPORMiDLER SK3SVkRFTER OG SKBSMOTORFABRKKER BANEMATEREL- OG KARCSSERFABR. N FREMST. AF CYKLER OG KNALLERTER MV FREMST. AF MALENSTRUMENTER MV )0J GOLD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV )0 GULJ- OG SOLVVAREFREMSTLLNG FREMST. AF LEGETBJ,FRTDSUDSTYR MV ELFORSYNNG GASFORSY.VNG )3) FJERNVARMEFDRSYNNG C) VANOFURSYNNG C C)) BYGGE- OG ANLkGSVRKSCMHED E )0) ENGROSHANDEL DETALHANDEL S'_ HOTELLER OG RESTAURANTER (FCRSkTTES

103 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller - 03 PRODUCTON OG NDKOMSTDANNELSE FORDEL PA ERHVERV PRSER. TABLE 5.2. PRODUCTON AND GENERATON OF NCOME BY KND OF ACVTY PRCES. PRODUK- RA- OG DKE-VARE- BRU7T0- TONSVáRD HJELPEST. TLKN. ND. FAKTGR- BASS- KOBER- SKTTER NDXDMST PRSER PRSER NETO GROSS OUTPUT AT BASC PRCES NTERMEDATE OTHER TAXES CONSUMPT. LNKED TO AT MARKET PRODUCTON. PRCES NET GROSS VALUE ADDED AT FACTOR COST MLL. KR MANUFACTURE OF NDUSTRAL CHEMCALS 350 MANUF. OF BASC NDUSTRAL CHEMCALS 3520 MANUF. OF FERTLZERS ANC PESTCDES 3530 MANUF. GF BASC PLASTC MATERALS MANUF. GF OTHER i.hemcal PRODUCTS MANUF. OF PANTS AND VARNSHES MANUFACTURE CF DRUGS ANC MEDCNES MANUFACTURE CF SOAP AND COSMETCS MANUF. OF CHEMCAL PRODUCTS N.E.C PETROLEUM REFNERES MANUF. OF ASPHALT AND ROOFNG MAER MANUFACTURE OF RUBBER PRODUCTS C TYRE ANC TUBE NDUSTRES MANUF. GF RUBBER PRGCUCTS A.E.C MANUF. OF PLASTC PRGCUCTS N.E.C MANUF. GF POTTERY, CHNA, GLASS,EC MANUF. GF EARTHENWARE AND POTTERY MANUF. GF GLASS AND GLASS PRLDLCTS DNER NON -METALLC MNERAL PRLCUCS MANUF. OF STRUCTURAL CLAY PRODUCTS MANUF. CF CEMENT, LME AND PLASTER CONCRETE PRODUCTS AND STONE CUTTNG NON- METALLC MNERAL PRODUCTS N.E.L BASC METAL NDUSTRES RON AND STEEL WORKS RON AND STEEL CASTNG NON- FERROUS METAL WCRKS NON- FERROUS METAL CASTNG MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS C MANUFACTURE GF METAL FURNTURE MANUF. CF STRUCTURAL METAL PRODUCTS MANUF. OF METAL CANS AND CONTANERS MANUF. GF OTHER FABR. METAL PRCCUCS MANUF. OF MACHNERY. EXCEPT ELECTF MANUF. OF AGRCULTURAL MACHNERY MANUFACTURE GF NDUSTRAL MACHNERY REPAR CF MACHNERY MANUFACTURE GF HCUSEHCLD MACHNERY MANUF. CF REFRGERATORS, ACCESSCRES MANUF. OF ELECTRCAL MACHNERY,EC MANUF. OF TELECOMMUNCATON ECLF MANUF. OF ELECTRCAL HOME APPLANCES MANUF. GF ACCUMULATORS AND BATTERES MANUF. OF OTHER ELECTRCAL SUPPLES MANUFACTURE GF TRANSPORT EGLPMENT SHP BULDNG AND REPARNG RALROAD AND AUTOMOBLE EGUPMENT MANUFACTURE OF CYCLES, MCPEOS, ETC PROFESSONAL AND MEASURNG E.UPM OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES CC MANUFACTURE CF JEWELLERY, ETC MANUF. GF TOYS, SPORTNG GOODS, ETC ELECTRC LGHT AND POWER GAS MANUFACTURE AND DSTRBUTON STEAM AND HU WATER SUPPLY WATER WORKS ANC SUPPLY 5965) CONSTRUCTON WHOLESALE TRADE RETAL TRADE RESTAURANTS ANC HOTELS (LCNNLE)

104 04 - Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller LABEL 5.. PRODUKTON OG NOKOMSTDANNELSE FORDEL PA ERHVERV 986. ARETS PRSER. PRODUCTON ANC GENERATON OF NCOME BY KNO OF ACTVTY 986. CURRENT PRCES. PROCUK- RA- OG KKE-VARE- BRC- LONNNGER BRUTiC- 0NSV,ERC HJELPEST. TLKN. NC. FAKCR- LG RES- BASS- KPBER- SKA7TER NCKLMS AROEJDSG. NCKCMST PRSER PRSER NET0 BORAG GROSS OUTPUT AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPT. AT MARKET PRCES LNER TAXES GROSS VALLE LNKED TO ADDED AT PRODUCTON, FACTOR COST NET COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLS MLL. KR. 78 JERABANE- OG BUSDRFT MV JURST -, TAX- OG FRAGTVOGNMkhC MV SaTRANSPORT E tí 7233 HJALPEVRKSOMHED FOR SBTRANSPORT E LUFTTRANSPORT 0G LUFTHAVNE TJENESTER FORS. MED TRANSPORT E POSVkSEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSDMHEC FORSKRNGSVRKSOMHED BULGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE E PRVAT UNOERVSNNG PRVAT SUNDHEDSVkSEN C FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER AUTOREPARATON C HUSHOLDNNGSSERVOE ARBEJDSTAGERE PRV. HSHOLDNNGER E PRV. VELFkRDSNST., FCRENNGER MV S 2E OFFENTLGE TJENESTER, ALT C GENERELLE OFFENTLGE 7JENESTER E FORSVAR UDDANNELSE OG FORSKNNG C UNOHEDSV4SEN CC SOCALE FORANSTALNNGER E G BOLGFORHOLD M.V SC REKREATVE OG KULTURELLE TJENESTER frhvervshkünümske flranstal7nnger E MPUTEREJE FNANSELLE JENESTER E5C C

105 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller - 05 PRODUKTON Jù NDKUMSTDANNELSE FURDELT PA ERHVERV PRSER. PROCUCTON AND GENERATON CF NCOME BY KND CF ACTVTY PRCES. TABLE 5.2. PROCUK- RA- OG KKE -VARE- BRU TC- T0NSV.ERO HJkLPEST. LKN. ND. FAKTCR- BASS- KOBER- SKAT TER NOKOMST PRSER PRSER NETTO GROSS OUTPUT AT BASC PRCES NTERMEDATE CihER TAXES CONSUMPT. LNKED TC AT MARKET PRODUCTON, PRCES NET GROSS VALUE ACCED AT FACTOR COST MLL. KR RALWAY AND BUS TRANSPORT, ETC OTHER LAND TRANSPORT OCEAN AND COASTAL WATER TRANSPORT SUPPORTNG SERVCES C WATER TRSF G AR TRANSPCRT SERVCES ALLEC TC TRANSPCRT, ETC COMMUNCATON C FNANCAL NSTTUTONS NSURANCE C DWELLNGS BUSNESS SERVCES EDUCATON. MARKET SERVCES HEALTH. MARKET SERVCES C00 RECREATONAL AND CLLTURAL SERVCES REPAR CF MOTOR VEHCLES HOUSEHOLD SERVCES DOMESTC SERVCES PRVATE NLN- PROFT NSUCNS PRODUCERS CF GCVERNMENT SERVCES GENERAL PUBLC SERVCE DEFENCE E EDUCATON AND RESEARCH HEALTH C SOCAL SECURTY AND WELFARE SERVCES HOUSNG AND CCMMLNTY AMENTES RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES ECONOMC SERVCES MPUTED BANK SERVLE CHARGES

106 06 - Beskæftigelsen Kapitel 6 Beskmftigelsen mange akonomiske analyser (for eksempel vedrerende produktivitet, lenomkostninger, beregning of beskmftigelseskonsekvenser etc.) er det nyttigt at have en opdeling of den samlede beskæftigelse pa erhvery i henhold til samme klassifikationer, som anvendes i den akonomiske del af nationalregnskabsstatistikken. Endvidere vil en opdeling pa stillingskategorier - herunder specielt sondringen mellem selvstmndige og lanmodtagere - vmre of interesse. tabel 6. vises en Aden opdeling af beskmftigelsen pa erhvery og stilling for 986. oversigtstabellerne 2.8 og 2.9 er vist henholdsvis samlet antal beskmftigede og antal lanmodtagere for Arene fordelt efter den summariske 27- gruppering af erhvervene. For Arene 987 og 988 er tallene forelebige. 6. Afgrmnsning Den nationalregnskabsmmssige afgrmnsning af beskmftigelsen skai principielt foretages saledes, at den er sammenlignelig med erhvervsfordelt bruttofaktorindkomst samt lenninger og arbejdsgiverbidrag. Dette indebmrer ferst og fremmest, at personer, der efter de normale regler for opgerelse af befolkningens starrelse anses for udlmndinge, medregnes i beskmftigelsen, hvis de har vmret beskaftiget i virksomheder pa dansk territorium (herunder danske skibe og fly i udenrigsfart) i arets leb. Omvendt bortses der fra danskere, der pa tilsvarende made er beskaftiget i udlandet. den akonomiske del af nationalregnskabet afspeller denne sondring sig i posten for lenninger og arbejdsgiverbidrag pa kontoen for udlandet. Antal beskmftigede opgeres principielt som det gennemsnitlige antal beskmftigede personer i labet af Aret. bette skal forstas pa den made, at en person, der arbejder i tre maneder i et Ar, taller som en fjerdel beskmftiget, mens pa den anden side en person, der har deltidsarbejde gennem hale Aret, taller som en person. Det anvendte begreb ma saledes ikke forveksles med en omregning til antal fuldtidsbeskmftigede, som man ikke har fundet det for - svarligt at foretage pa det hidtidige primmrstatistiske grundlag. Nationalregnskabets mest detaljerede beskmftigelsesopgerelser indeholder fem stillingskategorier: () Selystmndige, (2) medhjmlpende mgtefmller, (3) funktionmrer, (4) faglmrte arbejdere, (5) ufaglmrte arbejdere. de felgende tabeller er henholdsvis grupperne og 2 samt 4 og 5 sammenlagt. Endvidere gives der sumtabeller med henholdsvis lanmodtagere i alt og beskaftigede i alt. Opdelingen pa stillingskategorier feller de principper, der gennem arene har vmret gmldende i folketmllinger, beskmftigelsesundersegelser og registerbaseret beskmftigel- sesstatistik, idet man dog ved tabellernes opstilling sa vidt muligt har segt at skabe kontinuitet over tiden. Det kan specielt anfares, at direkterer, bestyrere o.l. er klassificeret som funktionmrer med henblik pa en afgrmnsning af lenmodtagere, der svarer til indholdet af "lanninger og arbejdsgiverbidrag" i nationalregnskabet. Sondringen mellem funktionmrer og arbejdere er i evrigt primart baseret pa ansmttelsesforholdets karakter. der samtidigt pielt opgarelsen of antal beskmftigede tmlles en person, har beskæftigelse i flare erhverv, princi- kun med i det erhvery (og i den stillingskategori), hvor hovedbeskmftigelsen Jigger. gelsestallene det praktiske arbejde med opstillingen af beskmfti- har det ikke vmret muligt fuldt ud at over- holde ovennmvnte principper. Dette ma blandt andet ses i sammenhmng med udviklingen i primerstatistikken over peri- oden, og denne skai derfor kort skitseres. 6.2 Det statistiske grundlag Gennem arene har det statistiske grundlag undergaet en rmkke vmsentlige mndringer. For den generelle beskmfti- gelsesstatistiks vedkommende dekker denne periode saledes over udviklingen fra folketmllingerne (965 og 970) via beskmftigelsesundersagelserne (967-79) til den register - baserede beskmftigelsesstatistik (976-80) og den regis- terbaserede arbejdsstyrkestatístik, der indledtes i 980. De erhvervsbaserede beskmftigelsesstatistikker for indu- stri samt bygge- og anlmgsvirksomhed har derimod indholds- og omfangsmmssígt vist star stabilitet over den omhandlede periode. Endelig kan det nmvnes, at de arlige per - sonaletmllinger for ansatte i den offentlige sektor pa- begyndtes i 975, og at den kvartalsvise og arlige regis- terbaserede beregning af antal fuldtidsbeskmftigede pa grundlag of ATP- indbetalingerne ivmrksattes i 978. Pa dette primmrstatistiske grundlag har det ifelge sa- gens natur ikke vmret muligt at opbygge ensartede bereg- ningsmetoder regningerne for hele perioden. Tvmrtimod har man ved befor Hasten hvert Ar staet over for vanskelige valg i henseende til vurdering af de foreliggende beskmf- tigelsesstatistikkers p6lidelighed og anvendelighed til beregning af Ravel niveauer som vmkstrater. Ved anven- delsen af beskmftigelsestallene i de felgende tabeller m6 det derfor holdes in mente, at der ikke er tale oro primer- statistik, men om resultater af ofte smrdeles komplicerede beregninger, hvor man, ligesom i den akonomiske del af nationalregnskabsstatistikken, f6 har lagt hovedvmgten pa at skabt tidsmmssigt sammenlignelige eerier anden for na- tionalregnskabets definitoriske rammer. Det er ikke muligt i denne sammenhmng at give sely en

107 Beskæftigelsen - 07 summarisk redegerelse for beskeftigelsestallenes beregning for perioden fer 980. Derimod skai beregningen af de endelige tal for og de forelobige tal for 987 og 988 kort omtales. Som foran nevnt blev den sidste beskeftigelsesundersetelse afholdt i 979. Da disse undersagelser dannede den overordnede ramme for nationalregnskabets beskæftigelsestal, var det nadvendigt at etablere en ny beregningsmetode i forbindelse med udarbejdelsen af de endelige beskæftigelsestal for 980. For 980 foreligger der to registerbaserede statistikker for beskæftigelse, den registerbaserede beskeftigelsesstatistik (RBS) og den register - baserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), der begge opger beskæftigelsen ultimo november. RBS er erhvervsenheden defineret pa grundlag af arbejdsgiveridentifikationen, og enheden kan enten were firmaet eller arbejdsstedet. RAS er enhedsdefinitionen mere precis, idet erhvervsenheden er lig med arbejdsstedet. RAS indeholder derfor en fordeling pa erhverv, der i princippet er i overensstemmelse med nationalregnskabets erhvervsafgrænsninger. Pa denne baggrund er beskæftigelsen for 980 beregnet pa den made, at hvert tal i beskæftigelsestabellen for 979 (klassificeret efter erhvery og stilling) er fremregnet med udviklingen i det tilsvarende element i RBS (hvis absolutte tal derimod ikke kan anvendes pa grund af den upræcise erhvervsafgrænsning). For erhverv, hvor der gor sig serfage forhold gældende, sasom udvinding af raolie og naturgas samt arbejdstagere i private husholdninger, er beskæftigelsen beregnet pa anden made. For fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlegsvirksomhed, hvor udviklingen fra november 979 til november 980 ikke kan tages som udtryk for endringerne i den gennemsnitlige Arlige beskæftigelse, er de erhvervsspecifikke statistikker anvendt. Fra og med beregningen af de endelige beskæftigelsestal for 98 er der opbygget et nyt beregningssystem. RAS -statistikken for Arene er bleuet aggregeret til nationalregnskabets erhvervs- og stillingsgrupper, idet personer, der er under 6 Ar eller arbejder mindre end 0 timer ugentl.igt, er udeladt. Selv om nationalregnskabets beskeftigelse som ovenfor nevnt opgores i antal personer uanset arbejdstidens længde, vil det i relation til tallenes analytiske anvendelighed ikke were hensigtsmm saga at medtage disse grupper med en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet. De saledes fremstillede tabeller indeholder en kategori af lenmodtagere uden stillingsangivelse. Disse fordeles for hvert erhverv pa stillinger proportionalt med lanmodtagere med stillingsoplysning. ndtil 982 fremstilledes tabellerne pa grundlag af RAS- statistikken ud fra opgarelsen ultimo november i det aktuelle Ar. For at komme tettere pa en opgerelse af den gennemsnitlige beskæftigelse i Aret opgores tabellerne fra og med beskæftigelsesberegningen for 983 pa grundlag af gennemsnittet of RAS- statistikkerne for det aktuelle Ar og for Aret for. For industri erstattes RAS- statistikkens tal af sektorstatistikkens gennemsnitlige Arlige beskæftigelse, og beskæf- tigelsen i erhvervene raolie og naturgas, bygge- og an- lægsvirksomhed samt arbejdstagere i private husholdninger beregnes serskilt. princippet er de pa denne made beregnede beskæfti- gelsestal de bedste, der kan uddrages af de foreliggende primærstatistiske oplysninger. Da de imidlertid med hensyn til bade niveauer og stillingsfordelinger i de enkelte erhverv kan afvige betydeligt fra nationalregnskabets beskmftigelsestal frem til og med 980, har de ikke kunnet anvendes direkte uden at forarsage kontinuitetsbrud. stedet for at omregne beskeftigelsestallene tilbage r tiden har man indtil videre valgt at fore de hidtidige beskæftigelsestal saledes ikke publiceres direkte. frem med udviklingen i de nye tal, der For lenmodtagerne fores 980 -tallene frem med vækstra- terne i de nye tal, bade for de enkelte stillingsgrupper og for lenmodtagerne i alt i hvert erhverv, idet dot sid- ste angiver maltotalen, saledes at den i ferste omgang be- regnede fordeling pa stillinger op- eller nedregnes pro - portionalt. For selvstændige og medhjelpende egtefeller overfares de absolutte endanger fra de nye tal pa niveau- erne for de 980, idet de ofte store niveauforskelle mellem hidtidige og de nye tal for 980 (pa nogle absolut sma tal) gar det uhensigtsmessigt her at anvende vekstrater. For mindre fremstillingsvirksomhed (dvs. fremstil- lingsvirksomhed, der ikke er omfattet af industristati- stikken) er beskæftigelsen pa hovedgruppeniveau bestemt som differencen mellem beskæftigelsen iflg. RAS- statistikken (jf. ovenfor) og den gennemsnitlige Arlige beskæftigelse iflg. sektorstatistikken for industri. PA de mest detaljerede erhvervsgrupper blauer fordelingen af beskæftigelsen modificeret under hensyntagen til den beregnede bruttofaktorindkomst ved aktiviteten. Fra 984 er erhvervsgruppen offentlige tjenester opdelt i otte undergrupper. Den samlede beskæftigelse i erhvervsgruppen er beregnet som ovenfor beskrevet. Herefter er beskæftigelsen fordelt ud pa de otte undergrupper pa grundlag af personaletmllinger for stat og kommuner samt opgerelsen over antal ansatte i tilskudsmodtagende institutioner. For personaletellingerne anvendes gennemsnit af tallene for november det aktuelle Ar og november Aret for, for opgerelsen over tilskudsmodtagende institutioner anvendes gennemsnit af tallene for januar det aktuelle gr og januar Aret efter. De forelobige beskæftigelsestal for Arene 987 og 988 er kun bleuet beregnet pa 27- branche niveau. Ved beregningen of beskæftigelsen for 987 og 988 har de endelige beskæftigelsestal for industri og bygge- og anlegsvirksomhed kunnet anvendes. For de e rage erhverv har materiale fra RAS- statistikken kunnet anvendes for 987. For 988 har den generelle fremgangsmade bestaet i at fremskrive tallene for 987 med udviklingen i antal fuldtidsbeskeftigede ifelge ATP- Statistikken, idet der sa vidt muligt er taget hensyn til de særlige forhold, der kan pavirke denne statistik.

108 Beskæftigelsen TABEL 6.. ANTAL BESKÆFTGEDE FORDELT PA ERHVERV OG STLLNG. EMPLOYMENT BY )(NC OF ACTVTY SAMLET SELVSTáN- LEN- FLAK- ANTAL DGE GG MED MOCTAGERE CAÆRER ARBEJCERE BESKÆF- TGEDE HJÆLP. ágtefæller TOTAL SELF -EMPLOYED WAGE AND SALARY WAGE EMPLOYMENT AND ASSST. SALARY EARNERS EARNERS SPOUSES EARNERS ANTAL PERSONER ALT: E LANOBRUG GARNER E C PELSDYRAVL MV LANDBRUGSSERVCE E SKOVBRJG FSKER UG DAMBRUG BRUNKULSLEJER, RALLE CG NATURGAS 03 - C :03 UDVNCNG AF GRUS, SEN OG SALT MV SLAGTERER DG KBDVARETLBEREDNNG SUNE- OG KREATLRSLAGERER fjerkræslagterer FREMST. AF MEJERPRCDLKTER MEJERER SMELTEJST- OG MÆLKEKCND.FABRKKER KONSUMSFABRKKER NáRNGSMDLER EXCL. K0G-OG MÆLKEPR C GRANT- GG FRUGTKONSERVESFABRKKER 3C0 2C FSKETLBEREDNNG 0484 CC C LLER MARGARNEFABRKKEP 95 S40 49C FSKEMELSFABRKKER FREMST. AF MEL. GRYN MV BRODFABRKKER KAGEFABRKKER BAGERER C SUKKERFAdRKKER 237C E GHOKULADE- DG SUKKERVAREFABRKKER FREMST. AF KARTOFFELMEL, MADPRAP.MV FREMST. AF FODERSTOFFER 785 3C DRKKEVAREFREMSTLLNG E SPRT- OG LK RFABRKKER _ BRYGGERER G TOBAKSFA3RKKER TEKSTLFREMSTLL[NG T SPNDERER.YÆYERER CG TáPPEFABR TEKSTLVAREFREMST. EXCL. BEKLADNNG C TRKJTAGEFABRKKER REBSLAGERER, FSKENETFABR. M SG BEKLÆONNGSFREMSTLLTNG E FREMST. AF LkDERVARER EXCL. FODTOJ FREMST. AF FODTOJ TRÆFORARJEJDNNG EXCL. NOBLER 66 SSC ^,3 FREMST. AF TRÆMEBLER M PAPR- 06 PAPRVAREFREMSTLLNG PAPR- U, PAPFABRKKER PAPREMBALLAGE- CC TAFETFREMST. MV TRYKKERER CG BOGBNDERER E59 4C REPRUOJKTONSANSTALTER OG SáTTERER E BOGTRYKKERER OFFSETTRYKKERER SER,RAFSKE TRYKKERER MV BOGJNJERER BLAD- JG FORLAGSVRKSUMHEO CAGBLAJE BOG- O, KUNSTFURLAG UGEBLAJE CG MAGASNER ANVGNCEBLADE CG TDSSKRFTER (FCRTSETTES

109 Beskaeftigelsen - 09 TABEL 6.. ANTAL BESK&FTGEDE FORDELT PA ERHVERV OG STLLNG. EMPLOYMENT 8Y KND OF ACTVTY SAMLET SELVSTáN- 0N- FUNK- ARBEJOERE ANTAL DGE CG MED MDDAGERE TONáRER 8ESK4F- HJ4LP. TGEDE EGTEFELLER TOTAL SELF -EMPLOYED MAGE AND SALARY WAGE EMPLOYMENT AND ASSST. SALARY EARNERS EARNERS SPOUSES EARNERS ANTAL PERSONER 3500 KEMSK RASTOF- OG GOCNNGSFREMST E fremst. AF KEMSKE RASTOFFER FREMST. AF KUNSTGeDNNG MY FREMST. AF BASSPLAST MV FARVE-,MEDCNAL- OG SABEFABR. MV FARVE- OG LAKFABRKKER MEOCNALVAREFABRKKER E SABE- OG KUSMETKFABRKKER FREMST. AF RENSEMDLER, LM MV OLERAFFNADERER ASFALT- OG TAGPAPFABRKKER MV FREMST. AF GUMMPROCUK7ER VULKANSERNGSANSTAL7ER GUMMFABRKKER FREMST. AF PLASTVARER PORCEL4NS- OG GLASFREMSTLNG C FREMST. AF PORCELAN CG KERAMK GLASVáRKER OG GLASBEARBEJDNNG C TEGLVáRKER OG CEMENTFABRKKER CO TEGLVáRKER MV CEMENTFABR., KALK- CG M0R7ELVáRKER BETCNVAREFAdRKKER, SENHUGGERER FREMST. AF SOLERNGSMATERALER MV C0 JERN- OG METALVáRKER OG S708ERER JERN- UG STALVáRKER JERNSTOBERER METALVáRKER METALSTOB RER FREMST. AF JERN- CG METALVARER METALMOBELFA3RKKER FREMST. AF BYGGEMATERALER AF METAL METALEMBALLAGEFABRKKER FREMST. AF VERKTBJ, KOKKENREDSK. MV C FREMST. AF MASKNER FREMST. AF LANDBRUGSMASKNER FREMST. AF NDUSTRMASKNER SNEDE- OG MASKNREP. VáRKSTECER FREMST. AF HUSHOLCNNGSMASKNER G FREMST. AF KBEANLAG,KOMPONENTER MV FREMST. AF EL- OG TELEUCSTYR FREMST. AF TELEMAEREL FREMST. AF EL-HUShOLONNGSARTTKLER AKKUMULATOR- OG TBRELEMENTFABRKKER FREMST. AF EL-MOTCRER 0G KABLER MV FREMST. AF TRANSPORTMDLER SK8SV RFTER OG SK8SMOTORFABRKKER BANEMATEREL- OG KARCSSERFA8R. MV FREMST. AF CYKLER OG KNALLERER MV FREMST. AF MALENSTRUMENTER MV GULD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETBJ MV GULD- OG SOLVVAREFREMSTLLNG FREMST. AF LEGERJ,FRTDSUDSYR MV :3 ELFORSYNNG C GASFURSYNNG FJERNVARMEFORSYNNG G VANDFORSYN/NG E :03 BYGGE- Oó ANL4GSVRKSOMFED E ENGROSHANOEL ETAL4AN0EL C CO3 HOTELER Dù RESTAURANTER FCRTSáTTES)

110 0 - Beskæftigelsen TABEL 6.. ANTAL BESKAFTGEDE FORDEL7 PA ERHVERV OG STLLNG EMPLOYMENT BY KND OF ACTVTY ) SAMLET SELVST.EN- L h- FUNK- ARBEJDERE ANTAL DGE LG MEL MOGAGERE TCN,ERER BESKAF- HJkLP. TGEDE EGTEFáLLER TOTAL EMPLOYMENT SELF -EMPLOYED AND ASSST. SPOOSES MAGE AND SALARY EARNERS SALARY EARNERS MAGE EARNERS ANTAL PERSONER 78 JERNBANE- OG BUSDRFT MV TURST-. TAX- OG FRAGTVOGNMEND MV C S,RTRANSPOR HJ.ELPEVRKSOMHED FER SBTRANSPOR LUFTTRANSPORT OG LUFTHAVNE E TJENESTER FORB. MED TRANSPORT [ E POSTVáSEN OG TELEKOMMUNKATON C FNANSEL VRKSOMHED C C FORSKRNGSVRKSOMHED BOLGBENYTELSE 26 74E C FORRETNNGSSERVCE E C PRVAT UNCERVSNNG E PRVAT SUNDHEDSV.ESEN FORLY57ELSER, KULTURELLE AKTVTE7ER AUTOREPARATON HUSHOLDNNGSSERVGE ARBEJOSTAGERE PRV. HUSHOLDNNGER CG PRV. VELFÆRDSNST., FORENNGER MV OFFENTLGE TJENESTER, ALT 75E37-75E GENERELLE OFFENTLGE TJENESTER 7C889-7C FORSVAR '_6E UDDANNELSE OG FORSKNNG E SUNDHEJSVkSEN C SOCALE FORANSTALNNGER C0 53E BOLGFJRHOLO M.V SE REKREATVE OG KULTURELLE TJENESTER ERHVERVSBKONOMSKE FORANSTALTNNGER ) TRANSLATON OF FRONT COLUMN_ SEE TABLE 5.2

111 Privat konsum og investering - Kapitel 7 Privat konsum og investering 7. Privat konsum Husholdningernes konsum pa dansk omráde klassificeres efter formál svarende til SNA's "table 6.. Classification of household goods and services ", jf. i evrigt Nationalregnskabsnotat nr. 4, "Klassifikation af brancher og privat konsum i nationalregnskabet ". Den anvendte gruppering tager ferst og fremmest sigte pa at tilgodese databehovet ved detaljerede analyser af forbrugseftersporgslen, ligesom der i grupperingen sa vidt muligt er Abnet mulighed for at sondre mellem varige forbrugsgoder, halvvarige og ikke varige goder samt tjenesteydelser. Sondringen mellem varige og halvvarige for - brugsgoder foretages dels ud fra godets normale levetid (de varige goder har væsentligt lmngere levetid end Ar) og dels ud fra anskaffelsessummens storrelse. For hver enkelt konsumgruppe er der tilstrmbt homogenitet med hensyn til hovedformalet med brugen af godet, mens der pa den anden side ikke er taget nmvnevmrdigt hensyn til, om de goder, som indgár i en konsumgruppe, er beslægtede m.h.t. produktion, bestanddele osv., hvilket indeboerer, at der ikke er nogen simpel sammenhmng mellem varenomenklaturer og konsumgrupper. det danske nationalregnskabssystem folges SNA -klas- sifikationen som hovedregel med alle underopdelinger (3- cifferniveau), men pa den ene side er den danske gruppering mere detaljeret i sin underopdeling af hovedgruppen for fedevarer, drikkevarer og tobak, idet man her viser 9 undergrupper mod 3 i SNA -klassifikationen. PA den anden side er 5 undergrupper for reparation af varige eller halvvarige forbrugsgoder ikke vist serskilt, men er under hensyn til den ringe ekonomiske betydning og primerstatistikkens karakter sláet sammen med anskaffelsen af de tilsvarende goder, hvorved overensstemmelsen med SNA -klassifikationen bevares pa 2- cifferniveau. PA to punkter bryder den danske konsumgruppering dog mere afgorende med SNA's klassifikation af husholdningernes konsum. For det forste er der oprettet en konsumgruppe 750 (daginstitutioner). For det andet er der i relation til SNA -gruppe 8.4 (packaged tours) foretaget et mere direkte brud med SNA -klassifikationen, idet denne konsumgruppe ikke vises serskilt i det danske national - regnskab, men udger dele of grupperne 630 (keb of trans - portydelser), 83 (udgifter pa restauranter) og 832 (udgifter til hotelier m.v.). Sammen med konsumet i private ikke-udbyttegivende virksomheder (foreninger, organisationer m.v.) udgor husholdningernes konsum det samlede private konsum. Sammen- hmngen mellem disse begreber fremgár af folgende oversigt. Privat konsum i alt - foreninger, organisationer m.v. - husholdningernes konsum i alt + turistindtægter m.v. - turistudgifter m.v. husholdningernes konsum pa dansk omráde relation til konsumbegreberne skelner man mellem danske husholdninger og udenlandske. Hvis den ekonomiske tilknytning til landet varer i mindst Ar (bopæl), betegnes husstanden som dansk. Det er endvidere værd at bemærke, at man til husholdningernes konsum ogsa henferer udgifter afholdt af private ikke-udbyttegivende virksomheder, fx sportsforeninger, grundejerforeninger o.lign., i de tilfælde, hvor disse foreninger beskeftiger ferre end svarende til 2 fuldtidsbeskæftigede. nationalregnskabssystemet anvendes, som det fremgár af ovenstáende oversigt, to begreber for husholdningernes konsum: a. Husholdningernes konsum pa dansk omráde bestár af danske og udenlandske husholdningers kob i Danmark og kan klassificeres efter formalet med udgiften, jf. afsnittet om klassifikation. b. Husholdningernes konsum i alt (danske husholdninger) fremkommer ved fra husholdningernes konsum pa dansk omráde at trække turistindtægter m.v. og tillægge turistudgifterne. Disse omfatter ud over danske turisters udgifter i udlandet ogsa fx danske diplomater, grænsearbej- deres og sefolks private udgifter i udlandet, mens forretningsrejser er en del af udgifterne til ra- og hjmlpestoffer. Den del af virksomhedernes produktion, som anvendes i indehaverens husholdning, er ligeledes en del af husholdningernes konsum. Verdien heraf opgeres som virksomhedens mistede salgsindtegt og indgár i nationalregnskabets produktionsverdibegreb. Dette forhold er af betydning inden for landbrug og fiskeri, mens fx egen avl i private haver ikke medregnes i produktionen og konsumet - kun de medgáede fro og godningsstoffer er en del af konsumet. Af væsentlig starre okonomisk betydning er dog lejeverdien af boliger, der bebos af ejeren. OgsA her skai verdien af boligbenyttelsen opgeres til den pris, som ejeren kunne have opnáet ved udlejning. Dette sker i praksis ved at overfore lejen fra udlejningsejendomme til tilsvarende ejerboliger.

112 2 - Privat konsum og investering Aflenning i naturalier udgor ligeledes en del af husholdningernes konsum. Som hovedregel er det husholdningernes kob af varer og tjenesteydelser, altsa reale transaktioner, som udger deres konsum. Der er dog et par undtagelser, som er med til at fastlægge afgrmnsningen mellem husholdningernes transaktioner som forbrugere og erhvervsmæssige transaktioner. SAledeS er husholdningernes keb af værktoj, specialbeklædning og andet udstyr, der er nedvendigt for udferelsen af deres erhvervsmæssige arbejde, ikke privat konsum, men raog hjmlpestoffer eller investering i de págældende erhvervsvirksomheder. Den anden undtagelse er nettovmrdien af keb af fast ejendom, fx keb af egen bolig, der henferes til de faste bruttoinvesteringer i branchen, der producerer boligbenyttelse, og i konsekvens heraf bliver husholdningernes udgifter til reparation og vedligeholdelse af boliger ikke direkte konsum, men indgár i ra- og hjmlpestofferne i boligbenyttelsen. Bortset fra disse undtagelser regnes alle husholdningernes keb for konsum pa tidspunktet for kebet, hvilket atsa betyder, at ogsa langvarige forbrugsgoder konsumeres fuldt ud i den periode, hvor de er kebt. forbindelse med husholdningernes udgifter til for - sikring wider, at kun den del of forsikringsprmmierne, der svarer til tjenesteydelser produceret af forsikringsselskaberne, indgár i konsumet. Forsikringsselskabernes produktionsvmrdi opgeres ved fra den samlede præmiesum at trmkke skadeserstatninger og opsparing (ismr i livsforsikringsselskaber), og en del of denne produktionsvmrdi er privat konsum. Endelig pákalder transaktioner, hvor private virksomheder leverer varer eller tjenester direkte til enkeltindivider, men hvor dot offentlige betaler ydelsen helt elder delvis, sig en speciel opmmrksomhed. felge SNA op- stilles to kriterier for, om transaktionen skai klassificeres direkte som privet konsum (det offentliges andel of udgiften bliver herefter en overfersel til husholdningerne) eller som ra- og hjmlpestof i den offentlige sektor (de private husholdningers egne udgifter bliver et keb hos den offentlige sektor): ) den grad of styring og kontrol det offentlige udever i forbindelse med leverance af disse varer og tjenesteydelser, 2) den grad of frihed den enkelte har til seiv at..edge den enhed, der skai leyere ydelsen, og bestemme evrige vilkár i forbindelse med leverancen. det danske nationalregnskab har man ud fra disse kriterier valgt tre forskellige lesninger: a) Visse private virksomheder, der leverer ydelser til husholdningerne, betragtes som en del af den offentlige sektor; dette gælder fx selvejende hospitaler, skoler og daginstitutioner. Husholdningernes eventuelle delvise betaling for ydelserne klassificeres som direkte keb fra den offentlige sektor og som privat konsum. b) Den leverende virksomhed er en privat virksomhed, men det offentlige styrer og kontrollerer leverancerne med tilsvarende begrmnset forbrugsfrihed hos husholdningerne - dette gælder fx medicin, lege- og tandloegebehandling. disse tilfælde har man i det danske nationalregnskab valgt at betragte husholdningernes egne udgifter som et direkte keb fra disse virksomheder og som privat konsum, mens kun det offentliges andel af udgifterne betragtes som ra- og hjmlpestoffer i produktionen af offentlige tjenester. c) Den leverende virksomhed er privat og det offentliges styring og pávirkning af forbrugsvalget er begrmnset og indirekte - dette gælder fx ved leje af bolig. Det offentliges andel af udgiften i form of boligsikring betragtes i overensstemmelse med SNA som en direkte overfersel til de private husholdninger og hele lejesummen henferes til privat konsum. forbindelse med den del of det private konsum, som bestár i keb of varer og tjenesteydelser fra det offentli- ge, er det endvidere vigtigt at fastsla, hvornár hushold- ningernes udgifter til det offentlige har karakter af en real transaktion, og hvornár der er tale om en overfersel i form af skatter og afgifter. tor, Som typiske eksempler pá keb fra den offentlige sek- som indgár i det private konsum, kan nmvnes betaling for daginstitutionspladser og hejskoleophold, mens beta- ling i forbindelse med udstedelse of pas og kerekort reg - nes for en overfersel (skat) fra husstandene til det of- fentlige. ferstnmvnte tilfælde er der tale om en klar forbindelse mellem betaling og den modtagne ydelse, og det er frivilligt for husstanden at kebe, fx kan hushold- ningerne klare deres behov for bernepasning ved privat bernepasning. det andet tilfælde er der derimod tale om ydelser fra den offentlige sektor, som er tvungne i de tilfælde, hvor husholdningerne ensker at kore bid eller rejse til udlandet - ydelserne er et led i det offentliges styring af de págældende omráder. Endelig ber det nmvnes, at i alle tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen klart identificerbar tjenesteydelse som modstykke til husholdningernes udgifter til det offentlige, er der natur - ligvis tale om overforsler, fx indkomstskatter. Som foran nævnt er der ikke nogen simpel sammenhmng mellem varenomenklatur og konsumgrupper. Pá det mest detaljerede niveau udgores beskrivelsen of konsumet derfor of en matrix, der pa den ene led har nationalregnskabets varenumre og pa den anden led konsumgrupperne. NAr nationalregnskabsnumre transformeres til producerende brancher i forbindelse med fremstillingen of input- output tabellen (se kap. 8), fremkommer der en "konsummatrix ", der viser sammenhmngen mellem erhvery og konsumgrupper. Disse typer of mere detaljerede oplysninger kan efter aftale stilles til rádighed pa servicebasis.

113 Privat konsum og investering De faste bruttoinvesteringer De faste investeringer bestár af erhvervenes og det offentliges keb af varer, der indgár som en del af kapitalapparatet. nvesteringerne beregnes som summen af nyinvesteringer og nettoanskaffelser af brugte investeringsgoder, herunder investeringsgoder, der sælges som skrot. nvesteringsgoderne kan enten vara kebt fra andre eller produceret for egen regning. nvesteringsgoderne bestár af: Varige goder, der af erhvervene eller det offentlige anskaffes til civilt brug, og som har en levetid pa et Ar eller mere, med undtagelse af grunde og landbrugsjord, naturlige rástofforekomster, skove o.lign. Det bear, at udgifterne i forbindelse med efterforskning efter olie og naturgas behandles som rástofkeb i overensstemmelse med SNA. Udgifter til reparation og vedligeholdelse, der har karakter af hovedreparationer, eller oendringer, der i evrigt væsentligt eger kapitalgodernes levetid eller produktivstet. Udgifter til grundforbedringer. Avlsdyr, trakdyr, malkekvmg o.lign., som i relation til deres hovedformal mg anses for en del af kapitalapparatet. Handelsavancer og lignende transfereringsomkostninger i forbindelse med handelen med grunde, landbrugsjord, skove, naturlige rástofforekomster o.lign. Derimod omfatter investeringerne ikke det offentliges udgifter til militare bygge- og anlægsarbejder og andre varige goder, som mart har militare formal. SAdanne udgifter anses for en del af det offentlige konsum. tabel 7.3 og 7.4 er de samlede faste bruttoinveste- ringer i henholdsvis lebende og 980-priser erhvervs- og artsfordelt. Tabellerne er i værdiniveauet keberpris, som er inklusive ikke-refunderet moms. Artsopdelingen svarer til den se va lige artsopdelíng af investeringerne i nationalregnskabssystemerne, idet der dog ikke er foretaget en opdeling af bygge- og anlagsinvesteringerne i henholdsvis byggeinvesteringer og anlægsinvesteringer. Erhvervsgrupperingen svarer ikke til nogen of nationalregnskabets standardklass.ifikationer (7-, 64- og 27-grupperingen), men er opbygget pa felgende máde: For de primere erhverv svarer grupperingen til 27-grupperingen, idet dog rástofudvinding (branche i 27-grupperingen) er opdelt i to dele svarende til 64-grupperingen. Fremstillingsvirksomhed er opdelt svarende til 27-grupperingen. For de evrige erhverv svarer grupperingen til 27-grupperingen med felgende to undtagelser: Grupperne , , , og er slaet sammen til én gruppe i investeringstabellerne. Branchen offentlige tjenester (98.099) er i investeringstabellen opdelt pa 4 formalsgrupper: Administration m.v., Uddannelse og forskning, Sundhed og sociale formal samt Anlag af veje og kloakker. Bruttoinvesteringerne i offentlige tjenester er opgjort som nyinvesteringerne, hvilket indebærer, at der ikke er taget hensyn til kebet af bygninger, netto. tabel 4.5 er den offentlige sektors faste bruttoinvesteringer derimod opgjort inklusive keb af bygninger, netto. nationalregnskabsnotat "Beregning af erhvervsfordelte investeringer i nationalregnskabet 966-8" (Arbejdsnotat nr. 4) gives en detaljeret dokumentation af beregningerne, ligesom de erhvervsfordelte investeringer der er offentliggjort pa det mest detaljerede niveau (i alt 43 brancher) som beregningerne foretages for. tabellerne 7.3 og 7.4 vises de faste bruttoinveste- ringer alene fordelt efter art og investerende erhverv. Det har imidlertid en betydelig analytisk interesse tillige at kende investeringerne fordelt pa leverende erhverv samt pa dansk produktion og import. de sákaldte investeringsmatricer, der fremstilles efter samme retningslinier som input- output tabellerne (se kap. 8), findes en sádan krydstabulering af investeringer for hver investeringsart. nvesteringsmatricer foreligger nu for alle Are - ne i báde lebende priser og faste 980 -priser, og har pa anvendelsessiden en erhvervsopdeling der er noget mere detaljeret (i alt 43 brancher) end den, der er vist i det felgende. Arspublikationen "nput- output tabeller og analyser" redegares der noermere for investeringsmatricerne. Publikationen indeholder endvidere tabeller og analyser i tilknytning hertil. SAvel investeringsmatricerne som de endnu mere detaljerede investeringsvaretabeller, der danner grundlaget for disse, kan efter aftale stilles til rádighed pa servicebasis.

114 4 - Privat konsum og investering TABEL 7.. PRVAT KONSUM FORDEL EfTER FORMAL ARETS PRSER PRVATE FNAL CCNSUMPTON EXPENDTURE BY PURPOSES CURRENT PRCES * 5E8* MLL. KR. PRVAT KONSUM ALT: HUSHULDNNGERS KONSUM PA CANSK OMR C E FDDEVARER C MEL, GRYN, BRED. KAGER C KJ FSK E AEG CO MALX, FLAME. YOGHURT M.V OST E SMAR CE 038 MARGARNE 0G SVNEFEDT S FRUGT OG GRHNSAGER KARTOFLER N.V SUKKER E53 BEE 02 KAFFE, THE CG KAKAO C E FLOOES C 74 CHOKOLADE OG SUKKERVARER ANDRE FODEVARER E 2C66 DRKKEVARER OG TOBAK C C C MNERALVAND OG SODAVANC HL CC VN OG SPRTUS C TOBAKSVARER C BEXLEDNNG OG FOOTOJ BEKLADNNGSGENSTANCE C E BOLGBENYTTELSE,BRENGSEL M.V C BOLGBENYTTELSE E VANO ELEKTRCTET GAS E8 323 FLYDENDE BR,8NDSEL C 324 ANDRE UDGFTER TL GPVARMNNG BOLGUDSTYR, HUSHOLCNNGSTJ. M.V NOBLER, GULVT4PPER M. V GARDNER, SENGELNNED M.V HUSHOLDNNGSMASKNER REPARATON AF HUSHOLDNNGSMASKAER SERVCE, KOKKENUDSTYR E RENG6RNGSMDLER C 3E C VASK, RENSNNG C E 460 HUSHJALP MEDCN, LáGEUDGFTER O.LiGN CC MEDCN, VTAMNER M.V E 520 BRLLER, HilREAPPARATER M.V LAGE, TANDLAGE M.V C PLEJEHJEM OG SANATCRER SYGE- OG ULYKKESFORSKRNG C C TRANSPORT 0G KOMMUNKATON ANSKAFFELSE AF KHRETHJER C VEDLGEHOLDELSE AF KORETOJER BENZN OG GLE TL KORETOJER E AUOFORSKRNG K08 AF TRANSPURTYOELSER E PORTO OG TELEFON E E FRTDSUDSTYR OG UNOERHOLDNNG C RADO- OG FJERNSYNSAPPARATER M.V. 28C C MUSKNSTRUMENTER, FOTOUDSTYR, BADE E SPORTS- DG CAMPNGUDSTYR C49 74 REPARATON AF RADO DG FJERNSYA N.V FORLYSTELSER, [LENS M.V E BOGER, AVSER OG BLADE C 52E UNDERVSNNG DAGNSTTUTONER ANDRE VARER OG TJENESTER E E5 8 FRSHRER C TOLETARKLER, BARBERMASKNER C E 82 SMYKKER 0G URE KUFfERTER, TASKER O.L E 47E 823 PAPR OG SKRVEUDSTYR UDGFTER PA RESTAURANTER C E 832 UDGFTER TL HOTELLER M.V E LVSFOdSiKRNGER, BANKGEBYRER M.V ADVOKATER, TJENESTER VRGT E TURSTNDTEGTER M.V C -838C 995 TURSTUDGFTER M.V EE 205 FORENNGER, ORGANSATONER M.V E4 435

115 Privat konsum og investering - 5 PRVAT KONSUM FORDELT EFTER FORMAL PRSER PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE BY PURPOSES PRCES TABLE * 988* MLL. KR TOTAL 207C : CONSUMPTON N TFE CCMESC MARKET E FLOC BREAC AND CEREALS C MEAL FSH EGGS CO MLK. CREAM, YCGhUR, ETC C06 CHEESE E C07 BUTTER MARGARNE ANC LARD FRUTS AND VEGETABLES C POTATOES, ETC SUGAR 3C COFFEE. TEA. COCCA CE CREAM C4 CHOCOLATE ANC SUGAR CONFECTONARY : OTHER FOODS BEVERAGES AND TOBACCO C NON- ALCOHOLC BEVERAGES BEER C MNE AND SPRTS C TOBACCO CLCHNG ANL FCOTWEAR C CLGTHNG 2C C FCCTMEAR GROSS RENTS. FLEL AND POWER GRCSS RENTS MATER CHARGES ELECTRCTY GAS LCUD FUELS OTHER FUELS HOUSEHOLD EGUPMENT AND OPERATON FURNTURE. FXTURES, CARPETS, ETC HOUSEHOLD TEXTLES, FURNSHNGS ETC MAJOR HOUSEFCLC APPLANCES REPARS TO MAJOR HGUSEH. APPLANCES GLASSWARE. TABLEWARE. HOUSEH.UTEASL NON-CURABLE HOUSEHOLD GOODS hllsegld SERVCES ' C DOMESTC SERVCES 376C MEDCAL CAPE C MEDCAL ANC PHARMACEUTCAL PROCUCTS C THERAPEUTC APPLANCES ANC ECUPM C C PHYSCANS, CENTSTS, ETC C HOSPTAL CARE AND THE LRE ACCDENT ANC HEALTH NSURANCE TRANSPORT AND COMMUNCATON C PERSONAL TRANSPORT EGUPMENT MANTENANCE CF TRANSPORT EQUPMENT GASOLNE ANC CLS FCR RSP. ECUPM OTHER EXPENDTURE CA TRSP. ECUPM C PURCHASED FANSPCR C CCMMUNCATCH :45C RECREATON, ENTERTANMENT, ETC WRELESS ANC TV SETS. GRAMCPHONES NCK AND MLSCAL EGUPMENT. BOATS LFER RECREATONAL GOODS MANTENANCE CF RECREATONAL GOODS C ENTERTANMENT, CULTURAL SERVCES.ETC C SOCKS. NEWSPAPERS AND MAGAZNES ECLCATON C CAY -CARE NSTTUTONS FOR CHLDREN MSCELLANECLS GOODS AND SERVCES BARBERS, BEAUTY SHOPS, ETC GLDS FOR PERSCNAL CARE JEWELLERY, MA7ChES. RNGS. ETC CRER PERSCNAL GOGOS WRTNG ANC CRAVNG EGUPMENT EXPENDTURE N RESTAURANTS EXPENDTURE FOR HOTELS AND LODGNG C FNANCAL SERVCES, A.E.C C SERVCES, A.E.C PURChASES N OK BY NON -RES. househ PURCHASES AERLAC EY RES. HOUSEHOLDS C CONS. BY PRVATE NON -PROFT NST.

116 6 - Privat konsum og investering TABEL 7.3. FASTE druttcnvesternger FGRDELT GROSS FXED CAPTAL FORMATLN BY EFTER KND OF ERHVERV 0G ART ARES PRSER ACTVTY AND BY TYPE OF GGODS CLRRENT PRCES E 577 MLL. KR. SAMLEDE BRUTTONVESTERNGER C G MASKNER OG TRANSPORTMDLER E BYGNNGER OG ANLAG LANDBRUG OG GARTNER NV MASKNER GG TRANSFGRMOLER BYGNNGER OG ANLAG SKOVBRUG MASKNER CG TRANSPURTMDLER BYGNNGER OG ANLAG C FSKER OG DAMBRUG G 29E MASKNER GG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG drunkulslejer, RAOLE CG NATURGAS E MASKNER OG TRANSPORMDLER C BYGNNGER OG ANLAG UDVNDNG AF GRUS, SEN OG SAL MV MASKNER OG TRANSFORTMOLER BYGNNGER 0G ANLAG NARNES- UG NYDELSESMDOELFREMST MASKNER OG TRANSPORTMDLER C BYGNNGER OG ANLAG C30 TEKSTL-,BEKLADN.- CG LADERFREMST MASKNER GG TRANSPGRTMOLER BYGNNGER GG ANLAG irabearbejo. OG TRAMOBELFREMST MASKNER CG TRANSPORMDLER BYGNNGER 0G ANLAG C PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSGMHEO C MASKNER CG RANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG ? 35J30 FREMST. AF KEMSKE PROOLKTER MV MASKNER OG TRANSPORTMOLER BYGNNGER OG ANLAG :0 FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPRCD MASKNER GG TRANSPORTMOLER BYGNNGER OG ANLAG J03 JERN- OG METALVARKER OG STOBERER MASKNER OG TRANSPGRTM0LER BYGNNGER OG ANLAG FREMST.AF JERN- 0G METALPRODUKTER C9G MASKNER GG TRAhSFORMDLER C C BYGNNGER OG ANLAG C ANDEN NDUSTR C MASKNER CG TRANSFORTMDLER BYGNNGER OG ANLOG S EL-,GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG MASKNcR OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG G40 6C G BYGGE- 0G ANLAGSVRKSCMHEO C MASKNER GG TRANSPCRTMOLER C BYGNNGER OG ANLAG ENGRJS- JG DETALHANDEL MASKNER 0G 7RANSPGRTMDLER BYGNNGER 0G ANLAG J TRANSPORTVRKSOMHED C MASKNER 0G TRANSFGRTMDLER BYGNNGER 0G ANLAG P0SVASEN JG TELEKCMMUNKATON C MASKNER 0G RANSPORMDLER BYGNNGER OG ANLAG J99 BANK- JG FORSKRNGSVRKSOMHED MASKNER 0G TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG C

117 Privat konsum og investering - 7 FASTE BRUTTLNV STERNGER FORCE, EFTER ERHVERV OG ART ABETS PRSER TABLE 7.3. :;RJSS FXE) LAPTAL FCRMATON BY KND OF ACTVTY AND BY TYPE CF GOODS CURRENT PRCES MLL. KR CAL GROSS FXEC CAPTAL FORMATON C MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT ELLCNG AND CONSTRUCTON AGRCULTURE, hcrtculture, ETC MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT G ELUDNG AND CCNSTRUCTGN FORESTRY ANC LOGGNG MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT C BLUENG AND CONSTRUCTON FSHNG C MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BLLCNG ANC CCNSTRUCTGN C EXTRACTON CF COAL. GL ANO GAS MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BLLCNG AND CCNSRLCTON OTHER MNNG MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BLLCNG ANC CONSTRUCTON 2C MANUF. OF FLOC, BEVERAGES, TOBACCO MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY C MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BLUENG AND CONSTRUCTON MANUF. OF MUG PRODUCTS,NCL.FURNT MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON MANUF. CF FAFER,PRNTNGsPUBLSHNG MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CCNSTRUCTGN o CHEMCAL ANC PETROLEUM NDUSTRES C MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BLLDNG AND CONSTRUCTON NON- METALLC MNERAL PRODUCTS MACHNERY ANL TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CCNSTRUCTGN BASC METAL NDUSTRES MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CCNSTRUCTGN MANUFACTURNG NDUSTRES NEC MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BULDNG ANC CONSTRUCTON ELECTRCTY. GAS AND MATER MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BULDNG ANO CONSTRUCTON C CONSTRUCTON MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BULDNG ANO CCNSTRUCTGN C WHOLESALE ANC RETAL TRADE MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BLLCNG AND CONSTRUCTON TRANSPORT ANC STORAGE MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON C COMMUNCATON MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BLLDNG AND CONSTRUCTON FNANCAL NSTTUTONS AND NSURANCE MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON

118 8 - Privat konsum og investering TABEL 7.3. FASTE BRUTTONVESTERNGER FGROELT EFTER ERHVERV OG ART ARES PRSER GROSS FXED CAPTAL FORMATGN BY KND OF ACTVTY AND BY TYPE OF GGGDS LLRRENT PRCES MLL. KR. 830 BOLGBENYTTELSE E E MASKNER OG TRANSPORTMDLER C BYGNNGER OG ANLAG E06 66C FORLYSTELSER,KULTURELLE AKTVTETER E MASKNER OG TRANSPCRTMDLER E BYGNNGER OG ANLAG C E OFFENTLGE TJENESTER, ALT C7C 025 MASKNER OG TRANSPORTMDLER C BYGNNGER OG ANLAG C C7 UDDANNELSE CG FORSKNNG MASKNER OG TRANSPORTMDLER E BYGNNGER OG ANLAG íc SUNDHED OG VELFáRDSNSTTUTiGNER E E9 E MASKNER 0G TRANSPORMDLER BYGNNGER OG ANLAG ANLAG AF VEJE OG KLCAKER E NASKNER GG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG 86 E E ADMNSTRATON M.V MASKNER OG TRANSPCRTMDLER C 32C BYGNNGER OG ANLAG 5C E C OVRGE TJENESTEYDENGE ERHVERV E NASKNER OG TRANSPCRTMDLER BYGNNGER OG ANLAG RESDUAL BRANCHE C MASKNER OG TRANSPORTMDLER C BYGNNGER OG ANLAG C S -5 -EE

119 Privat konsum og investering - 9 FASTE CROSS BRUTTONVESTERNGER FORDELT EFTER ERHVERV OG ART ARTS PRSER TABLE 7.3. FXED CAPTAL FORMATON BY KND OF ACTVTY AND BY TYPE CF GOODS CURRENT PRCES MLL. KR DWELLNGS MACHNERY ANC TRANSPGR EQUPMENT BLLGNG AND CCNSTRUCTGN 438 4J G00 RECREATCNAL AND CULTURAL SERVCES MACHNERY ANC RANSPORT EGLPMENT BLLGNG ANC CCNSTRUCTGN PRODUCERS CF GCVERNMENT SERVCES MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BULDNG ANC CONSTRUCTON 3C EDLCATGN ARC RESEARCH MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CCNSTRUCTGN HEALTH AND 6ELFARE NSTUTGNS MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BLLGNG ANC CCNSTRUCTGN ROADS AND STREETS ETC MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BLLGNG ANC CCNSTRUCTGN GENERAL ADMNSTRATCN MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON OTHER MARKET AND NON- MARKET SERVCES MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BULGNG AND CCNSTRUCTGN RECCNCLATGN ACCCUNT MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON

120 20 - Privat konsum og investering TABEL 7.4. FASTE BRUTTCNVESTERNGER FLRDELT EFTER ERHVERV OG ART PRSER GROSS FXE[ CAPTAL FORMATTCN BY KND GF ACTVTY AND BY TYPE GF GOGOS 969-9E PRCES MLL. KR. SAMLEDE 3RUTTONVESTERNGER MASKNER OG TRANSFORTMOLER C BYGNNGER OG ANLAG LANOBRUG OG GARTNER MV MASKNER OG TRANSFGRTMDLER BYGNNGER OG ANLAG SKOVBRUG MASKNER OG TRANSFORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG FSKER OG DAMBRUG MASKNER OG TRANSPORTMDLER C BYGNNGER DG ANLAG BRUNKULSLEJER, RAGUE CG NATURGAS MASKNER OG TRANSPCRTMDLER BYGNNGER CG ANLAG UDVNDNG AF GRUS, SEN OG SALT MV MASKNER 0G TRANSPORTMDLER C BYGNNGER OG ANLAG C NARNGS- OG NYDELSESMODELFREMST MASKNER GG TRANSFtlRiMOLER BYGNNGER GG ANLAG C 89C TEKSTL-,BEKLADN.- CG LADERFREMST MASKNER CG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG J TRABEARBEJD. GG TRAM88ELFREM$T MASKNER GG TRANSFORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG C PAPRFREMST. DG GRAFSK VRKSCMHED 738 E MASKNER 0G TRANSPORTMDLER C6 BYGNNGER OG ANLAG FREMST. AF KEMSKE FRGOUKTER MV C MASKNER CG TRANSPCRTMDLER C C33 BYGNNGER OG ANLAG FREMST. AF STEN-,LER- CG GLASPRCD C 63 8 MASKNER CG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG JERN- JG METALV.ERKER GG ST BERER MASKNER CG TRANSPCRTMDLER BYGNNGER 0G ANLAG FREMST.AF JERN- OG METALPROCUKTER C MASKNER GG TRANSFCRMilLER E BYGNNGER OG ANLAG a03 ANDEN NDUTR MASKNER 0G TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG J00 EL-,GAS-,VARME- 0G VANOFORSYNNG MASKNER CG TRANSFORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG C BYGGE- OG ANLAGSVRKSOMHED C MASKNER CG TRANSPORTMDLER BYGNNGER 0G ANLAG :99 ENGROS- OG DETALHANDEL MASKNER OG TRANSFGRTMDLER C BYGNNGER OG ANLAG E TRANSPJRTVRKSCMHED E8 MASKNER OG TRANSFORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG POSTVASEA UG TELEKCMMUNKATGN MASKNER OG TRANSFGRTMDLER BYGNNGER 0G ANLAG BANK- JG FJRSKRNGSVRKSUMHE MASKNLR CG TRANSPCRTMDLER BYGNNGER 0G ANLAG

121 Privat konsum og investering - 2 FASTE BRUTTONVESTERAGER FORDELT EFTER ERHVERV OG ART PRSER TABLE 7.4. GROSS FXED CAPTAL FORMATON BY KND OF ACTVTY ANO BY TYPE CF GOODS PRCES MLL. KR TGTAL GRUSS FXEC CAPTAL FORMATON MACHNERY ANC RANSPOR EQUPMENT BULGNG AND CONSTRUCTON AGRCULTURE, hcrtculture, EL C7 MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BULCNG AND CCNSTRUCTON C00 FORESTRY ANC LOGGNG MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BULGNG AND CLNSTRUCTGN FSHNG MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BLLCNG AND CCNSTRUCTON EXTRACTON LF COAL, OL AND GAS MACHNERY ANC TRANSPORT EGLPMENT BULCNG ANC CLNSTRUCTGN CC0 LNER MNNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULCNG ANC CONSTRUCTON G00 MANLF. OF FLLC, BEVERAGES, TGBACCC MACHNERY ANC TRANSPGRT EQUPMEN BLLCNG ANC CLhSTRUCGh TEXTLE, CLCHHNG, LEATHER ADLSRY MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BULCNG AAC LCNSTRUCTOA C MANUF. OF NCE PRGOUCTS,NCL.FURN MACHNERY ANC TRANSPCRT EQUPMENT BLLCNG AAC CChSRUCTOh MANLF. OF PAFER,PRNTNG,PUBLSHNG MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BLLDNG ANC CONSTRUCTON CC0 CHEMCAL ANL PETROLEUM NDUSTRES MACHNERY ANC TRANSPORT EGLPMEN BULDNG AND CLNSTRUCTGN NCA- METALLC MNERAL PRCCUCTS MACHNERY ANC TRANSPORT EGLPMEN BULDNG ANC CLNSTRUCTGN CGC BASC METAL NDUSTRES MACHNERY ANC TRANSPGRT EQUPMENT BLLCNG ANC CCNSTRUCTON MANLF. OF FAERCATED METAL PRCCUCTS MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BLLDNG ANC GLASRUCTCA MANLFACTURNG NDUSTRES NEC MACHNERY ANC TRANSPORT EGUFMENT BLLDNG ANC CCNSTRUCTON ELECTRCTY, GAS ANC MATER MACHNERY ANC TRANSPGRT EGUFMENT BLLDNG AND CLNSTRUCTGN CC0 CCNSRUCTCN MACHNERY ANC TRANSPGRT EQUPMENT BLLDNG ANC CONSTRUCTON khclesale AND RETAL TRACE MACHNERY ANL TRANSPGRT EQUPMENT BULGNG ANC CLNSTRUCTGN CCC RANSPGR ANC SCRAGE MACHNERY ANC TRANSPORT EGLPMEN BLUENG AND CCNSTRUCTGN C0C CCMMLNCATCN MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BLLCNG AND LCASTRLCTGN FNANCAL NSTLTGNS AND NSuRANCE C MACHNERY ANC TRANSPORT EGUFMENT BLLDNG ANC CCNSTRUCTON

122 22 - Privat konsum og investering TABEL 7.4. FASTE BRUTTCNVESTERNGER FCRDELT EFTER ERHVERV OG ART PRSER GROSS FXEC CAPTAL FORMATON BY KND OF ACTVTY AND BY TYPE GF GCGDS 569-9E PRCES E 977 MLL. KR. 830 BOLGBENYTTELSE MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG E3S FORLYSTELSERsKULTURELLE AKTVTETER MASKNER OG TRANSPORiMDLER BYGNNGER OG ANLAG OFFENTLGE TJENESTER, ALT MASKNER OG TRANSPORTMULER C2 BYGNNGER OG ANLAG C UDOANNELSE OG FORSKNNG E C 3E94 MASKNER OG TRANSFORMDLER BYGNNGER OG ANLAG E SUNOHED OG YELF,ERDSNSTTUTONER MASKNER OG TRANSPORTMCLER C BYGNNGER OG ANLAG C63 ANLAG AF VEJE OG KLCAKER MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG E 4E C ADMNSTRATON M.Y C MASKNER OG TRANSPCRTMDLER BYGNNGER OG ANLAG C C HVRGE TJENESTEYDENDE ERHVERV MASKNER 0G TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG RESDUAL BRANCHE MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER 0G ANLAG

123 Privat konsum og investering - 23 FASTE GROSS BRUTGNVESTERNGER FORDELT EFTER ERHVERV OG ART PRSER TABLE 7.4. FXED CAPTAL FORMATON BY KND CF ACTVTY AND BY TYPE CF COCOS 9E PRCES C MLL. KR DWELLNGS MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CCNSTRUCTGN RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON PRCGLCERS CF GOVERNMENT SERVCES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON ) EDUCATON AND RESEARCH MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BULCNG AND CONSTRUCTON WEALTH AND WELFARE NSTUGNS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BLLDNG ANC CONSTRUCTON RCADS AND STREETS ETC MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BULCNG ANC CONSTRUCTON GENERAL ADMNSTRATON MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON CHER MARKET AND NON- MARKET SERVCES MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT ELUDNG AND CONSTRUCTON RECGNCLATCh ACCOUNT MACHNERY ANC TRANSPORT EQUPMENT ULDNG AND CONSTRUCTON

124 24 - nput- output tabel 986 Kapitel 8 nput- output tabel 986 En input- output Label giver en detaljeret beskrivelse of samfundets produktionsstruktur og anvendelse af varer og tjenester. Tabellen kan sáledes opfattes som en yderligere specifikation of nationalregnskabets tre hovedkonti for henholdvis varer og tjenester, produktion og indkomstdannelse. Arspublikationen "nput- output Labeller og analyser", der udsendtes ferste gang i 987, redegares der nmrmere for tabellernes struktur. Den indeholder endvidere fiere deltabeller fra det samlede kompleks af input- output matricer, mens hovedvmgten i ovrigt Jigger pa de sákaldte input- output multiplikatorer, der viser effekterne pa bl.a. beskmftigelse, import og energiforbrug af givne mndringer i endeiige efterspergsler m.v. Denne publikation erstatter de tidligere udsendte Arlige nationalregnskabsnotater med input- output multiplikatorer. Den summariske input- output tabel for 986 bringes ogsá i nmrvmrende publikation for at illustrere den konsistens mellem de egenthge nationalregnskabstal og input- output tabellen, der Niger af at den udger en integreret del af arbejdet med de endelige nationalregnskabstal. lens det felgende redegares kort for input- output tabelopbygning samt for den tidsserie of Labeller, der nu foreligger. Rækkerne i en input -output tabel viser hvorledes erhvervenes produktion og de primmre input (dvs. import, indirekte skatter, netto, samt faktorindkomsterne) anvendes dels til input i erhvervene, deis til endelig anvendelse (dvs. konsum, investering og eksport). En sejle for et erhverv viser hvorledes erhvervets samlede produktionsvmrdi udgeres af forbruget af rh- og hjelpestoffer (opdelt pa dansk produktion og import), indirekte skatter, netto, samt orlon., af produktionsfaktorerne, dels i form af lanninger og arbejdsgiverbidrag, dels som bruttorestindkomst. En sejle for en endelig anvendelse viser sammensætningen pa dansk produktion, import og indirekte skatter, netto. For hvert erhverv gelder det sáledes, at rmkkesum og sejlesum er identiske og lig med produktionsværdien. Erhvervenes produktionsvmrdier samt importen er opgjort i basispriser (jf. kapitel ). Dette indeberer, at de indirekte skatter, netto, samt handelsavancerne (der udger handelserhvervenes produktionsvmrdi i basispriser) er udskilt i smrlige rmkker. Fordelen herved er, at prisansættelsen i en rekke bliver uafhmngrg af, at handelsavancer og indirekte skatter, netto, kan variere fra anvendelse til anvendelse. Selv om det grundlmggende værdibegreb i tabellen er basispriser, indeholder den tilstrmkkelig information til, at man ogsa kan beregne de enkelte erhvervs samlede forbrug af rá- og hjelpestoffer i koberpriser, som fás ved til summen af leverancerne fra indenlandske erhvery (herunder handelserhvervene) og import at addere vareskatter, netto, og ikke refunderet moms pa erhvervenes input. tabellen er erhvervenes input i koberpriser vast i rmkke 33, der ogsa indeholder de endeiige anvendelser i koberpriser. Metodemmssigt er tabellen baseret pa anbefalinger i SNA. Der er tale om en sákaldt erhvery x erhvery Label beregnet under forudsætning af en erhvervsteknologi.2 Grundlaget for opstillingen af input- output tabellen er det endeiige nationalregnskabs varebalancer pa et aggregeringsniveau svarende til ca. 600 varer og tjenester. PA anvendelsessiden sondres der mellem input til 7 brancher og 8 hovedgrupper af endelig anvendelse, hvoraf det private konsum yderligere foreligger opdelt pá 66 grupper. De primmre input beater af import, indirekte skatter, netto, lanninger og 'arbejdsgiverbidrag samt bruttorestindkomst. de mest detaljerede versioner af input- output tabellen foreligger importen yderligere opdelt efter báde erhvervs- og varekriterier. Fra og med 984 foreligger branche 98099, offentlige tjenester, yderligere opdelt pa 8 delbrancher, jf. kapitel 5. Der er udarbejdet en hertil svarende version af input- output tabellen, der sáledes indeholder i alt 24 brancher. Det kollektive konsum er i denne version ligeledes opdelt pa 8 funktionelle grupper. Der foreligger nu Arlige input- output tabeller for perioden i sável lebende priser som 980- priser. Tabellerne i den meat detaljerede version er placeret i en databank pa UNC i forbindelse med analyseprogrampakken PASSON, sáledes som det nmrmere er beskrevet i Nationalregnskabsnotat nr. 5. Der har derimod hidtil ikke fundet nogen egentlig offentliggerelse af input -output tabellerne sted efter udsendelsen af tabellen for 966 i Statistiske Undersegelser nr. 30 og 3. Det bemmrkes, at sável de dér offentliggjorte tal for 966 som den beskrevne konstruktionsmetode er blevet revideret siden. Generelt set giver tekstafsnittet i Statistiske Undersagelser nr. 30 dog fortsat en relevant beskrivelse of arbejdet med opstillingen of en input- output tabel. nput -output tabellerne fremstilles umiddelbart efter afslutningen af det endelige nationalregnskab for det págmldende Ar, og de er konsistente med natronalregnskabstallene i avrigt i báde lebende og faste priser.

125 nput- output tabel Omstáende input- output tabel for 986 i rets priser er aggregeret til nationalregnskabets 27 hovedbrancher og viser endvidere kun de B hovedgrupper af endelig anvendelse og al import samlet i en enkelt rmkke. nput- output tabellens sumtal for brancher og anvendelser vil umiddelbart kunne genfindes i oversigtstabellerne i kapitel 2. Dog bemmrkes, at tolden i input- output tabellen indgár i importen i basispriser, mens den i nationalregnskabets hovedkonti indgár i de indirekte skatter. Det bemmrkes, at " branchen" imputerede finansielle tjenester har produktionsvmrdien nul. Ved beregningen af tekniske koefficienter má den derfor smrbehandles, og i input- output tabellerne pa UNC er den behandlet som en endelig anvendelse, og den negative bruttorestindkomst er nulstillet. En tabel af sá summarisk karakter som den her viste har som nmvnt primmrt til formal at gore opmmrksom pá dis- se tabellers eksistens og struktur. analytiske anvendelser vil man normalt foretrække at udfere beregningerne pa det mest detaljerede niveau, idet man herved far minimeret aggregeringsfejlene i beregningerne. Brugere, der er interesseret i at udfere beregninger ved hjmlp af tabellerne, tilrades derfor at henvende sig til nationalregnskabssektionen. Her kan man enten fa oplyst, hvorledes man pa servicebasis kan fa adgang til databanken med de detaljerede tabeller, fg udskrevet tabellerne i aggregeringer efter snake eller i evrigt fá udfort specielle analyser. Opmmrksomheden henledes pá, at de input- output tabeller, der fra Danmarks Statistik er indberettet til EF's Statistiske Kontor for :rene 970, 973, 975 og 980 og offentliggjort af dette, er fremstillet efter en smrlig metode baseret. pá EF's nationalregnskabssystem ENS. Denne metode gar tabellerne mindre egnede til analytiske formal, og en sammenligning med Danmarks Statistiks input- output tabeller i evrigt er ikke mulig. Betegnelsen "vareskatter, netto" anvendes of praktiske grunde i input- output tabellen. standardterminologi dmkker dette begreb over "varetilknyttede indirekte skatter, netto, eksklusive told og ikke refunderet moms pa kobet ". 2 SNA- metoden er nmrmere uddybet i: United Nations, nput- output tables and analysis, Series F, No. 4, Rev.. New York 973. En prmcis beskrivelse of den danske konstruktionsmetode er givet i nationalregnskabsnotatet "Commoditÿ flow systems and construction of input- output tables in Denmark" (Arbejdsnotat nr. 5), kapitel 3.

126 nput -output tabel 986 Tabel 8. nput- output tabel 986. Arets priser. Mio. kr. nput i erhverv: Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug RAstofudvinding Narings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-,beklædn.- og laderfremst Trabearbejd. og træm0belfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jern- og metalvarker og stoberier Fremst. af jern- og metalprodukter Guld- og solvvarefremst.,leget0j mv E-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og detailhandel Hotelier og restauranter Transportvirksomhed Postvasen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvasen Forlystelser,kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Husass.,priv. velfærdsinst. mv Offentlige tjenester Sum (-27) mport Turistindtagter mv Vareskatter, netto Moms Anvendelse i koberpriser (28-32) kke-varetilknyttede indirekte skatter,netto LOnninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst Produktionsvardi i basispriser (33-36) nput i erhvery (fortsat) mputere -: alt de finan -: sielle. tjenester: 000 Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug RAstofudvinding Narings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-,bekladn.- og laderfremst Trabearbejd. og tra.m0belfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Freest. af sten-,ler- og glasprod Jern- og metalvarker og st0berier Fremst. af jern- og metalprodukter Guld- og solvvarefremst.,legetoj mv E-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og detailhandel Hotelier og restauranter Transportvirksomhed Postvasen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvasen Forlystelser,kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Husass.,priv. velfardsinst. mv Offentlige tjenester Sum (-27) mport Turistindtagter mv. - 3 Vareskatter, netto Moms Anvendelse i k0berpriser (28-32) kke-varetilknyttede indirekte skatter,netto LOnninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst Produktionsvardi i basispriser (33-36)

127 : : konsum Maskiner :ninger Lager- 09else Eksport: nput- output tabel nput- output table 986. Current prices' Table _ _ :Endelig anvendelse: ; alt : : : :Privat: Kollek -: Faste bruttoinvesteringer :konsum: tivt :Trans- :Bygninger:Stam- : og inven - :port- :og anlag :besat- : : tar :midler : : : for-. : alt : ' : See chapter 2 for English translations of front column and headings.

128 28 - Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer BLAG Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer The kind -of- activity classifications used for the national accounts 7-grupperingen Nr. i DS erhvervs- Standardaggregering grupperingskode af. april grupper grupper 7 -Classification Markedsmæssige aktiviteter: Market activities:.0 Landbrug 0 0 Agriculture 2.03 Gartneri Horticulture Pelsdyravl mv , Fur farming, etc Landbrugsservice Agricultural services Skovbrug Forestry and logging Fiskeri og dambrug Fishing Brunkulslejer, ráolie og naturgas Udvinding af grus, sten og salt mv. 2000,22000, , t Extraction of coal, oil and gas Other mining Svine- og kreaturslagterier 3-6, Fjerkrmslagterier Slaughtering etc. of pigs and cattle Poultry killing, dressing, packing Mejerier 32 Dairies Smelteost- og mælkekondenseringsfabrikker Processed cheese, condensed milk Konsumisfabrikker 324 ce cream manufacturing Grant- og frugtkonservesfabrikker 330 Processing of fruits and vegetables Fisketilberedning 340 Processing of fish Oliemeller 35 Oil mills Margarinefabrikker Margarine manufacturing Fiskemelsfabrikker 353 Fish meal manufacturing Fremst. af mel, gryn mv. 360 Grain mill products Bredfabrikker Bread factories Kagefabrikker , 379 Cake factories Bagerier 374 Bakeries Sukkerfabrikker 380 Sugar factories and refineries Chokolade- og sukkervarefabrikker 390 Chocolate and sugar confectionery Fremst. af kartoffelmel, madpræp. mv. 320 Manufacture of food products n.e.c Fremst. of foderstoffer 354, 3220 Manuf. of prepared animal feeds Sprit- og likerfabrikker Bryggerier Distilling and blending spirits 27 Breweries Tobaksfabrikker Tobacco manufactures Spinderier, væverier og tmppefabrikker 32-7, 3240 Spinning, weaving etc. textiles Tekstilvarefremst. ekskl. beklmdning Trikotagefabrikker Manuf. of made -up textile goods 3 Knitting mills Rebslagerier, fiskenetfabr.mv Cordage, rope and twine industries Beklmdningsfremstilling Manufacture of wearing apparel Fremst. af lmdervarer ekskl. fodtej Manufacture of leather products Fremstilling af fodtej Manufacture of footwear Trmforarbejdning ekskl. ambler Fremst. af træmabler mv Manufacture of wood products, excl. furniture Manuf. of wooden furniture, etc

129 Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer - 29 BLAG Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer The kind -of- activity classifications used for the national accounts 7-grupperingen Nr. i DS erhvervsgrupperingskode af. april 977 Standardaggregering grupper grupper 7 -Classification Papir- og papfabrikker 340 Manuf. of pulp, paper, paperboard Papiremballage- og tapet fremstilling mv Reproduktionsanstalter og 3420 sætterier 3400 Manuf. of paper containers, wallpaper Reproducing and composing services Bogtrykkerier y Book printing Offsettrykkerier Offset printing Serigrafiske trykkerier mv Other printing Bogbinderier Bookbinding Dagblade Newspaper printing and publishing Bog- og kunstforlag 3429 Book and art publishing Ugeblade og magasiner Magazine publishing Annonceblade og tidsskrifter Other publishing Fremst. af kemiske rástoffer 350 Manuf. of basic industrial chemicals Fremst. af kunstgedning mv Manuf. of fertilizers and pesticides Fremst. af basisplast mv Manuf. of basic plastic materials Farve- og lakfabrikker 3520 Manuf. of paints and varnishes Medicinalvarefabrikker Manufacture of drugs and medicines Sebe- og kosmetikfabrikker Manufacture of soap and cosmetics Fremst. af rensemidler, lim mv > Manuf. of chemical products n.e.c Olieraffinaderier Petroleum refineries Asfalt- og tagpapfabrikker mv Manuf.of asphalt and roofing mater Vulkaniseringsanstalter Gummifabrikker Tyre and tube industries 59 Manuf. of rubber products n.e.c Fremstilling af plastvarer ) Manuf. of plastic products n.e.c Fremst. af porcelæn og keramik Glasværker og glasbearbejdning jf Manuf. of earthenware and pottery 62 Manuf. of glass and glass products Teglværker mv Manuf. of structural clay products Cementfabrikker, kalk- og mertelværker Manuf. of cement, lime and plaster Betonvarefabr., stenhuggerier Concrete products and stone cutting Fremstilling af isolerings materialer mv. Non -metallic mineral products n.e.c Jern- og stálværker 370 ron and steel works Jernsteberier 3702 ron and steel casting Metalværker Non -ferrous metal works Metalstmberier Non -ferrous metal casting Metalmebelfabrikker 382 Manufacture of metal furniture Fremstilling af byggemate- 3830, 3890,92 rialer af metal Manuf. of structural metal products Metalemballagefabrikker Manuf. of metal cans and containers Fremstilling af værktej, 380,22, kekkenredskaber mv. Manuf. of other fabricated metal products Fremst. af landbrugsmaskiner Manuf. of agricultural machinery Fremst. af industrimaskiner Manufacture of industrial machinery Smede- og maskinrep.værksteder Repair of machinery Fremst.af husholdningsmaskiner Manufacture of household machinery Fremstilling af keleanlæg, 3820,50, komponenter mv. Manuf. of refrigerators, accessories Fremst. af telemateriel Manuf. of telecommunication equipment 8 r Fremst. af el-husholdningsart Manuf. of electrical home appliances

130 30 - Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer BLAG Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer The kind -of- activity classifications used for the national accounts 7-grupperingen Nr. i DS erhvervs- Standardaggregerin4 grupperingskode af. april grupper grupper 7 -Classification Akkumulator- og torelement fabrikker Fremst. af el-motorer og 3830,9,93,99 kabler mv Skibsværfter og skibsmotor fabrikker T Manuf. of accumulators and batteries 83 Manuf. of other electrical supplies 84 Ship building and repairing Banemateriel- og karosseri fabrikker mv Fremstilling af cykler og knallerter mv Fremst.af máleinstrumenter mv Guld- og selvvarefremstilling Fremstilling af legetej, fritidsudstyr mv Elforsyning Gasforsyning Fjernvarmeforsyning Vandforsyning Bygge- og anlmgsvirksomhed Engroshandel Detailhandel Hotelier og restauranter Jernbane- og busdrift mv Turist-, taxi- og fragtvogn mænd mv Sotransport Hjælpevirksomhed for setrans port Lufttransport og lufthavne Tjenester i forb.m. transport 760, Postvæsen og telekommunikation Railroad and automobile equipment 86 Manufacture of cycles, mopeds, etc. 87 Professional and measuring equipment 88 Manufacture of jewellery, etc Manuf. of toys, sporting goods, etc Electric light and power Gas manufacture and distribution Steam and hot water supply Water works and supply Construction Wholesale trade Retail trade Restaurants and hotels Railway and bus transport, etc Other land transport Ocean and coastal water transport Supporting services to water trans- 02 port 7300 Air transport Services allied to transport, etc Communication 05 Finansiel virksomhed Financial institutions 06 Forsikringsvirksomhed Y nsurance 07 Boligbenyttelse Dwellings 08 Forretningsservice , Business services 09 Privat undervisning Education, market services 0 Privat sundhedsvæsen Health, market services Forlystelser, kulturelle Recreational and cultural services 2 aktiviteter Autoreparation Repair of motor vehicles 3 Husholdningsservice , , Household services , } kke- markedsmmssige aktiviteter: Non -market activities: Arbejdstagere i private Domestic services 5 husholdninger Private velfærdsinstitutio , Private non -profit institutions 6 ner, foreninger mv Offentlige tjenester Rest af Producers of government services 7

131 Bilag 2. Ordforklaringer - 3 Afgrmnsning af det nationale omráde Nationalregnskabsstatistikken for Danmark omfatter ikke Fmroerne og Grenland, der i denne sammenhæng behandles som udland. Kontoopstillingen af nationalregnskabets hovedsterrelser i syv konti illustrerer de definitoriske sammenhmnge mellem nationalregnskabsbegreberne. Konto for varer og tjenester viser den samlede tilgang og anvendelse af varer og tjenester. Nár de varer og tjenester, der anvendes som rá- og hjmlpestoffer i erhvervene, fradrages den samlede produktionsvmrdi, nár man frem til bruttonationalproduktet, sáledes som det fremgár of produktionskontoen, hvor man, som i de folgende konti, nár frem til det tilsvarende netto - begreb ved at fradrage forbrug af fast realkapital. De folgende tre konti vedrerer transaktioner i forbindelse med indkomster, der er skabt ved produktionen eller opstáet i samkvemmet med udlandet. Konto for indkomstdannelsen viser sammenhmngene fra bruttonationalproduktet til den funktionelle indkomstfordeling, mens man i konto for indkomstfordeling yderligere tager hensyn til indkomstbetalingerne til og fra udlandet, hvorved begreberne bruttonationalindkomst og disponibel bruttonationalindkomst defineres. ndkomstanvendelseskontoen viser, hvorledes den disponible bruttonationalindkomst fordeles pá henholdsvis konsum og opsparing. Kapitalkontoen viser, hvorledes bruttoopsparingen sammen med kapitaloverfersler fra udlandet modsvarer kapitaloverforsler til udlandet, bruttoinvesteringer og fordringserhvervelse, netto, pá udlandet. Hvis sidstnmvnte sterrelse er negativ, indebmrer det, at der er optaget án m.v. i udlandet for at finansiere indenlandsk efterspergsel og nettooverfersler til udlandet. Under transaktioner med udlandet vises den nationalregnskabsmmssige opgerelse af betalingsbalancens lebende poster delt op pá lebende transaktioner og kapitaltransaktioner. Saldo pá sidstnmvnte er fordringserhvervelse, netto, som svarer til overskuddet pá betalingsbalancens lebende poster korrigeret for behandlingen of Fmreerne og Grenland som udland. De to kategorier af transaktioner med udlandet opsummerer alle transaktioner med udlandet, som er indgget i de tidligere nmvnte konti. Tilsvarende konti er opstillet for den offentlige sektor og for den private sektor samt dennes delsektorer - dog vises ingen konto for varer og tjenester. Disse konti viser, hvorledes den enkelte sektors produktion og indkomstdannelse via indkomst- og kapitaltransaktioner med det ovrige indland og udlandet bestemmer sektorens disponible indkomst, opsparing og fordringserhvervelse, netto. For hver af de tre sidstnmvnte storrelser skulle tallene for de to indenlandske sektorer tilsammen udgere modsvarende storrelser pá kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedsterrelser. Der er dog visse opgerelsesmmssige for - skelle mellem betalingsbalancestatistikken (som er hovedkilden for kontiene over for udlandet) og statistikken for de offentlige finanser (som er kilden vedrerende indkomstog kapitalkonti for den offentlige sektor), ligesom enkelte mindre revisioner af statistikken for de offentlige finanser endnu ikke er indarbejdet i nationalregnskabet. Disse forskelle er vist pá afstemningskonto, som sammen med tallene for den offentlige sektor og for den private sektor netop giver saldoposterne i kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedsterrelser. Sektorafgrmnsningen er baseret pá SNA /ENS (FN's /EF's nationalregnskabssystemer) og er i rift sammenfaldende med afgrmnsningen i statistikken for de offentlige finanser. Erhvervsgrupperingen er baseret pá SC 968 og er sáledes sammenlignelig med den erhvervsklassifikation, der i ovrigt anvendes af Danmarks Statistik. grupperingen er der, i overensstemmelse med de internationale anbefalinger, indfort en sondring mellem markedsmmssig og ikke -markedsmmssig aktivitet. Markedsmessig aktivitet udoves i enheder, huis form5 det er at producere varer og tjenester til afsætning pá marke - det eller til egen anvendelse, normalt med den hensigt at opná en fortjeneste herved. Produktionsvmrdien i disse enheder kan derfor opgores som den markedsbestemte verdi af de fremstillede produkter. Konventionelt anses al frem - stilling af varer for at vara markedsmmssig. kke -markedsmmssig aktivitet er karakteriseret ved, at den udfores af det offentlige, af organisationer og foreninger eller af private husholdninger med henblik pá "eget" for - brug. For de fremstillede produkter i disse enheder finder der sáledes ingen markedsprisdannelse sted, og produk- tionsværdien i nationalregnskabet opgeres for disse konventionelt som summen af omkostningerne ved aktiviteten. Produktionsvmrdi i basispriser opgeres som værdien ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto, der páhviler producenten. Râ- og hjælpestoffer beregnes som værdien i markedspriser (= keberpriser) af de varer og tjenester, der er anvendt ved produktionen i de enkelte erhverv, herunder medregnes erhvervenes udgifter til kontorartikler, advokater og andre indirekte produktionsomkostninger samt udgifter til reparation og vedligeholdelse. Bruttonationalproduktet i markedspriser opgjort fra pro - duktionssiden fremkommer ved fra produktionsværdien i basispriser plus varetilknyttede indirekte skatter, netto, at trmkke det totale forbrug af rá- og hjmlpestoffer i keberpriser. Dette begreb kan ogsá opgeres fra indkomstsiden som lenninger og arbejdsgiverbidrag plus bruttorestindkomst plus indirekte skatter, netto. Endeiig kan det opgeres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i keberpriser minus importen af varer (c.i.f.) og tjenester. Bruttofaktorindkomsten (= bruttonationalproduktet i faktorpriser) opgeres for det enkelte erhverv som produktionsværdien i basispriser minus forbruget af rá- og hjmlpestoffer i keberpriser minus ikke -varetilknyttede indirekte skatter, netto, og er sáledes ogsá lig med lenninger og arbejdsgiverbidrag plus bruttorestindkomst. For samfundet som helhed kan bruttofaktorindkomsten tillige opgeres som bruttonationalproduktet i markedspriser minus indirekte skatter, netto. Bruttovoerditilvmkst i basispriser fremkommer pá kontiene for de institutionelle sektorer ved at trmkke udgifterne til rá- og hjmlpestoffer fra produktionsvmrdien i basispriser. De imputerede finansielle tjenester indgár ikke i rá- og hjmlpestoffer, men fratrækkes med hele belobet pá konto for indkomstdannelse i den private sektor. Samtidig fratrækkes de ikke -varetilknyttede indirekte skatter og subsidier báde i den private og i den offentlige sektor for at ná frem til bruttofaktorindkomsten. Bruttonationalindkomsten i markedspriser. Dette begreb kan dannes pá to máder: Ved fra bruttonationalproduktet i markedspriser at fradrage renter og udbytter samt lenninger (netto) til udlandet. Begrebet kan ogsá dannes som summen af de enkelte elementer i aflenningen af danske selskaber, det offentliges og enkeltpersoners deltagelse i produktionen her og i udlandet samt renteindtmgter fra udlandet, netto, plus indirekte skatter, netto. Disponibel bruttonationalindkomst i markedspriser fas ved fra bruttonationalindkomsten i markedspriser at trmkke lobende overfersler m.v. (netto) til EF's institutioner og e rige udland. Forbrug af fast realkapital skal angive vmrdien i genanskaffelsespriser af den fysiske og tekniske forringelse af kapitalapparatet. Tallet er beregnet med udgangspunkt i forudsætninger om levetiden for forskellige dele af kapitalapparatet, men har ikke nodvendigvis sammenhæng med de skattemmssige afskrivningsbelob, der fremgár af virksomhedernes regnskaber og som normalt er baseret pá de historiske anskaffelsespriser. Trmkkes forbrug af fast realkapital fra nationalregnskabets bruttobegreber fremkommer de tilsvarende nettobegreber (fx bruttonationalprodukt /nettonationalprodukt). Markedspriser (= keberpriser). Dette værdibegreb anvendes i det danske nationalregnskab kun for totalsterrelser (fx bruttonationalproduktet i markedspriser). Til angivelse af vmrdiniveauet for et erhvervs samlede udgifter til kob af rá- og hjmlpestoffer eller for de totale udgifter til en kategori af endelig anvendelse vil man normalt anvende det mere precise begreb: Keberpriser. (En "markedspris" er nemlig afhmngig af, hvor pá en vares vej fra producent til kober den males). Basispriser er for indenlandsk produktion defineret som prisen ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto. For import er basisprisen defineret som c.i.f.- værdien plus told. Ogsá vmrditilvmkst kan defineres i basispriser (s.d.). Faktorpriser. Dette vmrdibegreb anvendes kun i forbindelse med bruttofaktorindkomsten (s.d.).

132 32 - Ordforklaringer Bilag priser. Tallene i nationalregnskabet udarbejdes i det pagoeldende árs prisniveau, men af hensyn til sammenlignelighed over tiden, hvor pávirkning af prisoendringer onskes elimineret, omregnes en del of tallene til et fælles prisniveau. For tiden anvendes 980 -prisniveau. Omregningen foretages principielt kun for de begreber, hvor verdien kan opfattes som sammensat af en pris ganget med en tilharende mængde. En undtagelse fra denne hovedregel udgores af beregningen af den reale nationalindkomst. Den reale bruttonationalindkomst er et udtryk for realværdien af den indkomst, der tilfalder produktionsfaktorer, hvis ejere er hjemmeherende i Danmark, mens bruttonationalproduktet i faste priser er udtryk for den reale produktion pá dansk omráde. Den reale bruttonationalindkomst dannes ud fra bruttonationalproduktet i faste priser ved at foretage korrektioner for realværdien af nettofaktorindkomster (renter og udbytter samt lenninger og arbejdsgiverbidrag) til udlandet samt for ændringer i bytteforholdet. For en gennemgang af metoden til beregning af den reale bruttonationalindkomst samt fortolkningen af dette begreb henvises til kapitel 3.2 i nærværende publikation. ndirekte skatter opdeles i varetilknyttede og ikke -varetilknyttede indirekte skatter. De ferste er karakteriseret ved at de varierer med produktionen eller salget af de varer eller tjenester, som de hviler pá (fx punktskatter, told og moms), mens de sidste kun kan henfores g til et erhvery som helhed (fx ejendomsskatter og vægtafgifter pá erhvervenes motorkoretojer). Subsidier opdeles i varetilknyttede og ikke- varetilknyttede subsidier efter same kriterier som anfort for de indirekte skatter (s.d.). Mervmrdiafgift (moms) udgor en del of de varetilknyttede indirekte skatter i det omfang de ikke kan fradrages som indgáende moms. Det danske nationalregnskab feiger sáledes det sákaldte nettomomsprincip, hvor der helt bortses fra fradragsberettiget indgáende moms. Det bemoerkes, at den særlige momsrefusion i forbindelse med boligbyggeri er behandlet som et varetilknyttet subsidie. ndirekte skatter, netto omfatter indirekte skatter med fradrag af subsidier. mport og eksport af varer og tjenester. Ved opgerelsen af vare- og tjenestebalancen over for udlandet til brug for nationalregnskabets konto for varer og tjenester og konto for transaktioner med udlandet er Færeerne og Grenland behandlet som udland, mens disse omráder er behandlet som indland i den egentlige betalingsbalancestatistik, som dwkker hele valutaomrádet. Endvidere er enkelte poster i nationalregnskabet betragtet som lebende overfersler, mens de i betalingsbalancestatistikken er opfert under evrige varer og tjenester. Disse forskelle betyder, at saldoen pá vare- og tjenestebalancen bliver forskellig i de to opgerelser. En anden forskel, som gor sig gældende pá de to opgerelser, fir derimod kun betydning for de samlede beleb for henholdsvis importen og eksporten, men ikke for saldoen, idet de pávirker importen og eksporten ens. Denne for - skel vedrarer vareimporten, som til brug for nationalregnskabsstatistikken er opgjort cif, mens den i betalingsbalancestatistikken er opgjort fob. Dette medferer, at ogsá indtægterne og udgifterne vedrarende skibsfarten bliver forskellige i de to opgerelser. mport og eksport af tjenester ekskl. turistudgifter og -indtagter omfatter verdien of en rmkke tjenesteydelser, der foreligger særlige beregninger for - især beleb vedrarende skibsfart, anden transportvirksomhed, rádgivende ingenierer og forsikringer (tjenesteelementet). Herudover indeholder importen af tjenester udgifter, som danske fir - maer og det offentlige afholder, fx i forbindelse med for - retnings- og tjenesterejser. Belobene opgeres i forbindelse med turistudgifterne, men er udskilt fra disse, mens turistindtægterne er opgjort inklusive tilsvarende beleb vedrarende udgifter her i landet afholdt of udenlandske firmaer m.v. Private udgifter afholdt af danskere, der arbejder midlertidigt i udlandet, eller af udenlandske arbejdere her, er opfert under turistudgifter henholdsvis -indtægter. Renter og udbytter til og fra udlandet omfatter renter af alle lán optaget i udlandet of danske enkeltpersoner, selskaber og det offentlige samt udbytter fra danske selskaber til udenlandske moderselskaber, aktie- eller anpartsindehavere o.lign. Pá tilsvarende made fremkommer renter og udbytter fra udlandet som indtegt for danske lángivere, moderselskaber osv. Ydelser vedrarende patenter og andre rettigheder medtages i nationalregnskabet under renter og udbytter, mens disse i betalingsbalancestatistikken er behandlet som import /eksport of tjenester. Lenninger og arbejdsgiverbidrag til /fra udlandet omfatter lenninger til grænsearbejdere og andre (fx danske sæsonarbejdere i Grenland), der ikke bor i det land, hvor lonnen indtjenes, i et helt M. Lebende overfersler til og fra EF bestir pá den ene side af indirekte skatter samt andre lebende overfersler til EF og pá den anden side af subsidier og andre lobende overfersler fra EF. Andre lebende overfersler til /fra udlandet omfatter ensidige transaktioner mellem udlandet og den offentlige sektor, selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmeherende i Danmark. Endvidere er enkelte poster, der i betalings- balancestatistikken er behandlet som eksport /import af tjenester, henfert til denne gruppe. Kapitaloverfersler til og fra udlandet omfatter ensidige transaktioner of engangskarakter mellem udlandet og den offentlige sektor, private selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmeherende i Danmark. Der vil sáledes især vere tale om investeringstilskud til Grenland og Færeerne (hele u- arv, en er kodet som lebende overfersler) eller fra EF samt arv, gaver og erstatninger. ndenlandsk endelig anvendelse. Bruttonationalproduktet i markedspriser med tillæg af verdien af importen of varer og tjenester og med fradrag for verdien af eksporten af varer og tjenester. Belebet svarer til verdien af de varer og tjenester, som kan anvendes til konsum eller investering (herunder lagerinvesteringer). Husholdningers konsum bestir af danske husholdningers udgifter til varer og tjenester sável i Danmark som i udlandet. Fratrækkes danskeres keb i udlandet (turistudgifter m.v.) og tillægges udlændinges keb i Danmark (turistindtegter m.v.) fás husholdningernes konsum pá dansk omráde. Privat konsum i alt udgores af summen af husholdningernes konsum i alt og gruppen "Foreninger, organisationer m.v. ", der omfatter den endelige anvendelse af den ikke- markedsmæssige produktion i private konsumorienterede, ikke -udbyttegivende institutioner. Kollektivt konsum bestir af ydelser (undervisning, hospitalshjælp, retsbeskyttelse, forsvar m.v.), som det offentlige stiller til befolkningens rádighed. Udgifterne, der er forbundet med disse ydelser, bestir hovedsagelig of lenninger og arbejdsgiverbidrag samt udgifter til keb af varer, fx skolebeger, medicin og militer udrustning. Udgifterne til opferelse of bygninger og anloeg, fx skoler og hospitaler, samt til keb af inventar indgár ikke i det kollektive konsum, men i investeringerne. En undtagelse udgor bygge- og anlægsarbejder med militært formál, der ikke regnes som investering, men medtages under det kollektive konsum, ligesom inventaret til kasernerne, keb af váben og minter udrustning i det hele taget placeres her. Bruttoinvesteringerne bestir deis of de faste bruttoinvesteringer, dels of lagerforegelserne. De faste bruttoinvesteringer omfatter udgifter forbundet med opforelse of nye bygninger (herunder boliger) og anlæg samt keb of trans - portmidler, maskiner og inventar. Hertil kommer tilvæksten i landbrugets stambesmtninger. Ved opgerelsen of erhvervsog sektorfordelte bruttoinvesteringer tages der hensyn til nettokobet of eksisterende kapitalgoder. Lagerforegelser omfatter rá- og færdigvarelagre i fremstilingsvirksomhed, engros- og detailhandelslagre samt lagerforegelser of en rmkke varer, der foreligger særlige oplysninger om, ferst og fremmest landbrugets lagre og evrige besmtningsforskydninger samt EF- interventionslagre i Danmark. Bruttoopsparingen svarer til den disponible bruttonationalindkomst i markedspriser med fradrag of privat og kollektivt konsum. Bruttoopsparingen bliver derved ogsá lig med bruttoinvesteringerne plus kapitaloverfersler, netto, og fordringserhvervelse, netto. Lenninger og arbejdsgiverbidrag omfatter lenninger af enhver art, det vil sige ogsá akkord- og overtidsbetaling, tantièmer, lenmodtageres og arbejdsgiveres bidrag til pensionsordninger og andre sociale ordninger samt verdien of naturalydelser. Der medregnes alle lenninger, som udbetales i Danmark uanset modtagerens nationalitet. Hvis lenninger fra udlandet tillægges og lenninger til udlandet fratrmkkes, fás de lenninger, der er modtaget of lenmodtagere bosat i Danmark. (Danske residenter).

133 Bilag 2. Ordforklaringer - 33 Bruttorestindkomst beregnes som bruttofaktorindkomsten minus lenninger og arbejdsgiverbidrag. Sáfremt forbrug of fast realkapital fratrækkes, fás nettorestindkomsten, der medgár til aflonning af selvstændiges arbejde og kapital - indsats i egen virksomhed og til forrentning af fremmedkapital m.v. Lenkvoter beregnes som den andel lenninger og arbejdsgiverbidrag udger af bruttofaktorindkomsten. Beregningen af de standardberegnede lenkvoter er beskrevet i kapitel 3.3. Antal beskmftigede opgeres i antal personer uanset lmngden af den daglige arbejdstid. Grundlaget er oplysninger fra folketællinger, beskæftigelsesundersegelser og register - baseret beskæftigelsesstatistik samt de erhvervsspecifikke beskæftigelsesstatistikker. Det bemærkes, at direkterer, bestyrere o.l. i nationalregnskabet henregnes til funktionærer. Lenmodtagergruppen er saledes definitorisk afgrænset i overensstemmelse med "lenninger og arbejdsgiverbidrag" (s.d.). mputerede finansielle tjenester er beregnet som forskellen mellem pengeinstitutternes renteindtægter og renteudgifter. henhold til internationale rekommandationer fratrækkes dette beleb under et fra den erhvervsfordelte bruttofaktorindkomst med det formál at kunne medregne renteforskellen i produktionsværdien inden for finansiel virksomhed uden samtidig at behove at foretage en skensmæssig fordeling af belebet pá ra- og hjælpestoffer i erhvervene. Kursgevinster vedrerer alene kursgevinster pá obligationer, som ved udstedelsen er solgt til en kurs lavere end pari. Det er afdragene svarende til dette emissionskurstab som nationalregnskabsmæssigt indgár i obligationsejernes renteindtægter i takt med udtrækningen af obligationerne. Endvidere vil der hos de obligationsudstedende institutioner were indregnet en kursgevinst i renteindtægterne, som - bortset fra kontantlán - modsvarer emissionskurstabet pá de udstedte obligationer. Kurstab omfatter alene modposten til kursgevinster. mputerede renter af forsikringstekniske reserver er de renter af forsikringstekniske reserver (premie - bonus- og erstatningsreserve samt forudbetalte premier), som tilfalder forsikringstagerne enten i form af kontant udbetaling eller ved tilskrivning til de neunte reserver. denne forbindelse tænkes pa forsikringstekniske reserver i forsikringsselskaber og pensionskasser, men ikke i sociale kasser og fonde. De sociale kassers og fondes reserver indgár i den offentlige sektors formue, og renter af disse reserver er indtægt for den offentlige sektor og overferes ikke i nationalregnskabssammenhæng direkte til de berettigede ydelsesmodtagere. Skadesforsikringsprenier, netto fremkommer ved fra brut - topræmierne at trække verdien af forsikringstjenesten dvs. skadesforsikringsselskabernes produktionsværdi. Skadeserstatninger opgeres inklusive reserveregulering og er for skadesforsikringer under ét lig med skadesforsikringspræmier, netto. Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger omfatter bide frivillige og obligatoriske bidrag til sociale ordninger, som kan være i bide offentligt og privat regi. De offentlige ordninger omfatter fx dagpengeordninger og ATP, mens de private ordninger hovedsagelig er pensionsordninger, der er oprettet som led i en kollektiv aftale - ty- pisk i forbindelse med ansættelsesforhold. De private ordninger administreres af pensionskasser og forsikringsselskaber. De faktiske bidrag til sociale sikringsordninger omfatter hele det indbetalte bidrag, hvis ordningen er i offentligt regi, mens der for ordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser foretages et fradrag i bruttopræmierne for den tjenesteydelse, som leyeres af forsikringsselskab eller pensionskasse, dvs. en til ordningerne svarende andel af produktionsværdien. mputerede bidrag til sikringsordninger er et beregnet bidrag fra tjenestemrnnd m.fl., der svarer til den verdi for optjent pensionsret, som er tilregnet deres lon. Sociale overfersler omfatter stort set alle direkte indkomstoverfersler til husholdningerne fra det offentlige (vrnsentligste undtagelse er uddannelsesetetten) samt udbetalte pensioner og livrenter m.v. fra forsikringsselskaber og pensionskasser, hvis de forudgaende indbetalinger til disse ordninger har haft karakter af faktiske bidrag til sociale sikringsordninger, se ovenfor. Sociale overfersler, internationalt samarbejde og andre lebende overfersler udger tilsammen gruppen andre indkomstoverfersler i statistikken vedrerende de offentlige finanser. nternationalt samarbejde omfatter alle lebende transaktioner fra den offentlige sektor til offentlige institutioner i udlandet (eller omvendt) og omfatter derfor i praksis alle ensidige offentlige lebende overfersler till - fra udlandet. Foregelse af de aktuarmmssige pensionsreserver er den del af foregelsen af de aktuarmæssige reserver (som regel kaldet præmiereserver) som hidrorer fra premier og bidrag, der er registreret som bidrag til sociale sikringsordninger pa nationalregnskabets indkomstfordelingskonto. denne forbindelse tænkes pa de aktuarmessige reserver i forsikringsselskaber og pensionskasser, som husholdningerne har en sikret ret til, og som indgár i husholdningernes opsparing. Forogelsen af de aktuarmæssige pensions - reserver beregnes som forskellen mellem de faktiske bidrag til sociale sikringsordninger, som husholdningerne indbetaler til forsikringsselskaber og pensionskasser og de sociale overfersler, som udbetales i medfer af disse ordninger. Posten optræder pa indkomstanvendelseskontoen som udgift for forsikringsselskaber og pensionskasser og som indtægt for husholdningerne dvs. den ikke -finansielle private sektor. Der er saledes tale om et nationalregnskabsteknisk tilloeg til den disponible indkomst. Denne sum modsvares af opsparing og forbrug pa den anden side. Sammen med de imputerede renter af forsikringstekniske reserver tjener denne post til at overfore til husholdningerne den del af indkomsten i forsikringsselskaber og pensionskasser, som direkte anvendes til formál, der eger verdien of husholdningernes fordringer pa denne Sektor. For individuelt tegnede livsforsikringer, som ikke tuner til kategorien af sociale sikringsordninger, er det kun betalingen for forsikringstjenesten, der indgár i nationalregnskabets lebende konti (som konsumudgift pa husholdningernes indkomstanvendelseskonto), mens den evrige del af den betalte bruttopremie betragtes som et finansielt mellemværende mellem forsikringsselskab og husholdningerne.