Nationalregnskabsstatistik. National Accounts t. _.., .e)(_. evo DAN MARKS STATISTIK

Transkript

1 Nationalregnskabsstatistik 989 National Accounts 989.e)(_ t. _.., DAN MARKS STATSTK evo

2 2 Nationalregnskabsstatistik 989 Udgivet of Danmarks Statistik Februar árgang SBN SSN Pris: 69,00 kr. inkl. 22% moms Oplag: 750 Danmarks Statistiks trykkeri, Kobenhavn Signaturforklaring Symbols DANmARKS STAT ^T!K - MRS. 99 B8L0EnET Danmarks Statistik 99» Gentagelse - Nul 0 0,0 Mindre end '/z af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke * Forelobige eller ansláede tal Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysninger fra for og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige / / Databrud i diagrammer i.sk. kke ssonkorrigeret sk. Sæsonkorrigeret Reviderede tal Som felge af afrundinger kan summen af tallen i tabellerne afvige fra totalen.» Repetition - Nil 0 Less than half the final digit shown 0,0 } Not applicable.. Available information not conclusive Data not available * Provisional or estimated figures Horizontal or vertical line indicates break in a series, which means that data before and after break in a series are not not fully comparable / / Break in a series (in diagrams) i.sk. Not seasonally adjusted sk. Seasonally adjusted Revised figures Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggorelse af denne publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gldende lov om ophaysret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse of denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formälet.

3 F O R O R D fortsættelse af tidligere Arspublikationer udsendes hermed "Nationalregnskabsstatistik 989 ", der indeholder endelige tal for Arene frem til og med 987 og forelabige tal for Arene 988 og 989. Arspublikationens tal er i overensstemmelse med oktoberversionen 990 af nationalregnskabet, der er offentliggjort i "Nationalregnskab, offentlige finanser og beta - lingsbalance" (Statistiske Efterretninger), og de erstatter alle hidtil offentliggjorte tal for de omhandlede Ar. Mens oversigtstabellerne som hovedregel indeholder tal for alle Arene tilbage til 966, bringes de detaljerede tabeller vedrerende erhvervenes produktionsforhold og beskæftigelse fra og med "Nationalregnskabsstatistik 988" alene for det seneste endelige Ar, dvs. i nerverende publikation 987. For tidsserier af disse detaljerede tal henvises til "Nationalregnskabsstatistik 987" og "Nationalregnskabsstatistik 983 ", der tilsammen dekker hele perioden fra 966 til og med 985. Endvidere er disse setier i lighed med alle andre nationalregnskabsserier indlagt i DSTB (Danmarks Statistiks Tidsserie Databank). Publikationen indeholder de institutionelle sektorregnskaber for hele den periode, som disse er beregnet for, dvs. fra og med 97. Opdelingen af den ikke- finansielle private sektor i en selskabssektor og en husholdningssektor foreligger dog farst fra og med 98. forbindelse med det endelige nationalregnskab udar- bejdes der Arligt input- output tabeller. Publikationen indeholder en summarisk version af input- output tabellen for 987, mens Arspublikationen "nput- output tabeller og analyser" giver en mere detaljeret omtale af disse tabeller samt af de sakaldte input- output multiplikatorer, der blandt andet viser virkningerne pa import, beskæftigelse og energiforbrug af givne ændringer i de endelige efterspargsler m.v. Der gares opmærksom pa, at betegnelserne endelig og forelabig mere refererer til beregningsmetodernes og data - grundlagets karakter end til det forhold, at de endelige tal er fastlagt en gang for alle. SAledes influerer for eksempel skiftet of basisár for fastprisberegningerne pa de reale vekstrater m.v., ligesom det med sterne tidsintervaller kan komme pa tale at foretage en egentlig revision of de hidtil udsendte tal. Publikationen er udarbejdet i Danmarks Statistiks 6. kontor under redaktion of afdelingsleder Ulla Andersen. Danmarks Statistik i december 990 Hans E. Zeuthen Bent Thage

4 P R E F A C E "Nationalregnskabsstatistik 989" is the latest in the series of annual publications containing Danish national accounts statistics, this time with the final results for and preliminary results for 988 and 989. The contents of this edition comply with the October 990 version of the national accounts published in "Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance" (National accounts, public finance and balance of payments) which is issued in the series " Statistiske Efterretninger" (Statistical News). The figures appearing in this publication replace all earlier published figures for the same years. Whereas the summary tables as the main rule contain figures for the whole period since 966, detailed tables related to production and employment by industry are since the 988 edition shown only for the latest final year. For time series of detailed data by industry readers are referred to "Nationalregnskabsstatistik 987" and "Nationalregnskabsstatistik 983 ", which together cover the whole period Furthermore these as well as all other national accounts series are found in DSTB (Danmarks Statistik's time -series data bank). Tables for the institutional sectors cover the whole period for which they have been calculated, i.e. from 97. The subdevision of the non -financial private sector into sectors for corporate and quasi- corporate enterprises and for households is available only from 98. Annual input- output tables are compiled in connection with the final national accounts, and the publication contains a summary version of the input- output table for 987. The annual publication "nput- output tabeller og analyser" gives a more thorough description of these tables and it also contains detailed tables concerning input- output multipliers, which show the effects of specified changes in final uses etc. on imports, employment and energy consumption. The distinction between the words final and preliminary refers more to the nature of the compilation methods and of the data basis than to whether or not the figures will remain entirely unchanged. For instance, the change of base year in the constant -price calculations affects final results for real growth rates, and after a number of years it may even be decided to undertake a large -scale revision of earlier published data. This publication was prepared by Danmarks Statistik's sixth division and edited by Ms. Ulla Andersen. Danmarks Statistik, December 990 Hans E. Zeuthen Bent Thage

5 ndholdsfortegnelse Side Kapitel Baggrund og principper 3. Hvad er nationalregnskabsstatistik? 3.2 Nationalregnskabets publicering 3.3 Om system og dokumentation 4.4 Beregningssystemet i lebende priser 5.5 Beregningerne i faste priser 9.6 Nationalregnskabsarbejdets udvikling i Danmark 2.7 Nationalregnskabssystemer og det internationale nationalregnskabssamarbejde 23.8 Serviceopgaver 24 Kapitel 2 Oversigtstabeller 25 Hovedkonti 26 Erhvervstabeller og beskæftigelse 36 Privat konsum og investering 48 Kapitel 3 Figurer og vækstprocenter Figurer og vækstprocenter Beregning af den reale nationalindkomst Beregning af lonkvoter 5 Figurer 52 Vækstprocenter 58 Kapitel 4 nstitutionelle sektorer nstitutionelle enheder Offentlige og private sektor Opdelingen af den private sektor Beregningen af tallene Udlandet, offentlig og privat sektor Finansiel og ikke -finansiel privat sektor Den ikke -finansielle selskabssektor og husholdningssektoren 74 Tabeller 76 Kapitel 5 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller Klassifikation af erhvervene Markedsmæssig og ikke-markedsmæssig aktivitet Offentlige tjenester mputerede finansielle tjenester Erhvervsenhed Sammenhængen mellem begreberne 98 Tabeller 00 Kapitel 6 Beskæftigelse Afgrnsning Det statistiske grundlag 06 Tabeller 09 Kapitel 7 Privat konsum og investering 3 7. Privat konsum 3' 7.2 De faste bruttoinvesteringer 5 Tabeller 6 Kapitel 8 nput- output tabel Tabeller 28 Bilag Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer 30 Bilag 2 Ordforklaringer 33 Bilag 3 Tidligere publikationer om nationalregnskabet udsendt af Danmarks Statistik 36

6 CONTENTS Page Chapter Background and principles 3. What are the national accounts? 3.2 Publication concerning national accounts 3.3 System and documentation 4.4 Current -price calculations 5.5 Constant -price calculations 9.6 A historic outline of the work on the Danish national accounts 2.7 National accounts systems and international co- operation 23.8 Possibilities of individual paid service 24 Chapter 2 Summary tables 25 Simplified accounts for the nation 26 Kind -of- activity tables and employment 36 Private final consumption expenditure and capital formation 48 Chapter 3 Charts and growth rates Charts and growth rates Compilation of real gross national income Compilation of wage shares 5 Charts 52 Growth rates 58 Chapter 4 nstitutional sectors nstitutional units General government sector and private sector Break -down of private sector Compilation methods Rest of the world, general government sector and private sector Financial and non -financial private sector Break -down of non -financial private sector 74 Tables 76 Chapter 5 Detailed economic tables by kind of activity Classification by kind of activity Market services and non -market services Producers of government services mputed bank service charges Kind -of- activity unit Concepts 98 Tables 00 Chapter 6 Employment Concepts Statistical basis 06 Tables 09 Chapter 7 Private consumption expenditure and capital formation 3 7. Private final consumption expenditure Gross fixed capital formation 5 Tables 6 Chapter 8 nput- output table for Tables 28 Annex The kind -of- activity classifications used for the national accounts 30 Annex 2 Glossary 33 Annex 3 List of publications on national accounts statistics 36

7 Figurer FORTEGNELSE OVER FGURER OG TABELLER Side Figur. Skematisk oversigt over nationalregnskabets varebalancer 7 Figur 3. Bruttonationalproduktet i markedspriser ndeks Figur 3.2 Bruttonationalproduktet i markedspriser Arlig stigning i procent 54 Figur 3.3 mport og eksport af varer og tjenester Arets priser 55 Figur 3.4 Figur 3.5 Figur 3.6 Privat konsum, kollektivt konsum og faste bruttoinvesteringer priser 55 Privat konsum, kollektivt konsum, faste bruttoinvesteringer og bruttofaktorindkomst priser. Arlig stigning i procent 56 Bruttofaktorindkomsten fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser. Procentvis fordeling 57 Figur 3.7 Bruttofaktorindkomst og samlet beskmftigelse i udvalgte erhverv i alt priser og antal beskæftigede. Arlig stigning i procent 57 Figur 3.8 Bruttonationalprodukt i markedspriser og real, disponibel bruttonationalindkomst priser 58 Figur 3.9 Bruttonationalprodukt i markedspriser og real, disponibel bruttonationalindkomst priser. Arlig stigning i procent 58 Figur 3.0 Den samlede lonkvote og den samlede standardberegnede lonkvote (980- vægte) Tabeller label 2..A Konto for varer og tjenester Arets priser 26 Tabel 2..8 Konto for varer og tjenester priser 27 Tabel 2.2 Produktionskonto label 2.3 Konto for indkomstdannelsen Tabel 2.4 Konto for indkomstfordelingen Arets priser 30 Tabel 2.5 ndkomstanvendelseskonto Arets priser 3 Tabel 2.6 Kapitalkonto Arets priser 3 Tabel 2.7 Konto for transaktioner med udlandet Arets priser 32 label 2.8 Produktionsvmrdi i basispriser fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser 34 Tabel 2.9 Produktionsvmrdi i basispriser fordelt pa erhvervshovedgrupper priser 34 Tabel 2.0 Forbruget af rá- og hjelpestoffer i keberpriser fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser 36 Tabel 2. Forbruget af rá- og hjelpestoffer i koberpriser fordelt pá erhvervshovedgrupper priser 36 label 2.2 label 2.3 kke- varetilknyttede indirekte skatter, netto, fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser 38 kke -varetilknyttede indirekte skatter, netto, fordelt pa erhvervshovedgrupper priser 38 label 2.4 Bruttofaktorindkomst fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser 40 label 2.5 Bruttofaktorindkomst fordelt pa erhvervshovedgrupper priser 40 label 2.6 Lenninger og arbejdsgiverbidrag fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser 42 label 2.7 Bruttorestindkomst fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser 42 label 2.8 Samlet antal beskæftigede fordelt pa erhvervshovedgrupper label 2.9 Antal lenmodtagere fordelt pa erhvervshovedgrupper label 2.20 Privat konsum fordelt efter formal Arets priser 46

8 Tabel 2.2 Privat konsum fordelt efter formal priser 46 Tabel 2.22 nvesteringer fordelt efter art label 3. Konto for varer og tjenester Arlig stigning i procent. A: 980-priser B: Prisindeks 58 label 3.2 Konto for indkomstdannelsen Arlig stigning i procent. A: 980 -priser. B: Prisindeks 58 label 3.3 Bruttonationalprodukt i markedspriser, bruttonationalindkomst i markedspriser og disponibel bruttonationalindkomst Arets priser 60 label 3.4 Bruttonationalprodukt i 980 -markedspriser, real bruttonationalindkomst og real disponibel bruttonationalindkomst label 3.5 Tabel 3.6 Bruttofaktorindkomst fordelt pa erhvervshovedgrupper Arlig stigning i procent. 980-priser 62 Bruttofaktorindkomst fordelt pa erhvervshovedgrupper Arlig stigning i procent. Prisindeks 62 Tabel 3.7 Privat konsum fordelt efter hovedformal Arlig stigning i procent priser 64 label 3.8 Privat konsum fordelt efter hovedformal Arlig stigning i procent. Prisindeks 64 label 3.9 nvesteringer fordelt efter art Arlig stigning i procent. A: 980 -priser. B: Prisindeks 66 label 3.0 Lonkvoter i de enkelte erhvervshovedgrupper label 3. Standardberegnede lonkvoter i de enkelte erhvervshovedgrupper label 4. Offentlige sektor. Produktionskonto label 4.2 Offentlige sektor. Konto for indkomstdannelsen label 4.3 Offentlige sektor. Konto for indkomstfordelingen label 4.4 Offentlige sektor. ndkomstanvendelseskonto label 4.5 Offentlige sektor. Kapitalkonto label 4.6 Private sektor. Produktionskonto label 4.7 Private sektor. Konto for indkomstdannelsen label 4.8 Private sektor. Konto for indkomstfordelingen label 4.9 Private sektor. ndkomstanvendelseskonto label 4.0 Private sektor. Kapitalkonto label 4. Finansielle institutioner ialt. Produktionskonto label 4.2 Finansielle institutioner ialt. Konto for indkomstdannelsen label 4.3 Finansielle institutioner ialt. Konto for indkomstfordelingen Tabel 4.4 Finansielle institutioner ialt. ndkomstanvendelseskonto Tabel 4.5 Finansielle institutioner ialt. Kapitalkonto label 4.6 Nationalbanken. Produktionskonto label 4.7 Nationalbanken. Konto for indkomstdannelsen label 4.8 Nationalbanken. Konto for indkomstfordelingen label 4.9 Nationalbanken. ndkomstanvendelseskonto label 4.20 Nationalbanken. Kapitalkonto label 4.2 Andre monetære institutioner. Produktionskonto Tabel 4.22 Andre monetære institutioner. Konto for indkomstdannelsen label 4.23 Andre monetære institutioner. Konto for indkomstfordelingen label 4.24 Andre monetære institutioner. ndkomstanvendelseskonto Tabel 4.25 Andre monetære institutioner. Kapitalkonto

9 Tabel 4.26 Andre finansielle institutioner. Produktionskonto Tabel 4.27 Andre finansielle institutioner. Konto for indkomstdannelsen Tabel 4.28 Andre finansielle institutioner. Konto for indkomstfordelingen label 4.29 Andre finansielle institutioner. ndkomstanvendelseskonto label 4.30 Andre finansielle institutioner. Kapitalkonto Tabel 4.3 Forsikringsselskaber og pensionskasser. Produktionskonto Tabel 4.32 Forsikringsselskaber og pensionskasser. Konto for indkomstdannelsen label 4.33 Forsikringsselskaber og pensionskasser. Konto for indkomstfordelingen Tabel 4.34 Forsikringsselskaber og pensionskasser. ndkomstanvendelseskonto label 4.35 Forsikringsselskaber og pensionskasser. Kapitalkonto label 4.36 kke -finansielle private sektor. Produktionskonto label 4.37 kke -finansielle private sektor. Konto for indkomstdannelsen label 4.38 kke -finansielle private sektor. Konto for indkomstfordelingen label 4.39 kke -finansielle private sektor. ndkomstanvendelseskonto label 4.40 kke -finansielle private sektor. Kapitalkonto label 4.4 kke -finansielle selskabssektor. Produktionskonto Tabel 4.42 kke -finansielle selskabssektor. Konto for indkomstdannelsen label 4.43 kke -finansielle selskabssektor. Konto for indkomstfordelingen label 4.44 kke -finansielle selskabssektor. ndkomstanvendelseskonto label 4.45 kke -finansielle selskabssektor. Kapitalkonto label 4.46 Husholdningssektor. Produktionskonto Tabel 4.47 Husholdningssektor. Konto for indkomstdannelsen label 4.48 Husholdningssektor. Konto for indkomstfordelingen label 4.49 Husholdningssektor. nkomstanvendelseskonto label 4.50 Husholdningssektor. Kapitalkonto label 4.5 Afstemningskonto label 4.52 Overgang fra betalingsbalancens lebende poster til nationalregnskabets konto for udlandet label 5. Produktion og indkomstdannelse fordelt pa erhverv 987. Arets priser 00 label 5.2 Produktion og indkomstdannelse fordelt p5 erhverv priser 0 label 6. Antal beskmftigede fordelt pá erhverv og stilling label 7. Privat konsum fordelt efter formál Arets priser 6 label 7.2 Privat konsum fordelt efter formál priser 7 label 7.3 Faste bruttoinvesteringer fordelt efter art og erhverv Arets priser 8 label 7.4 Faste bruttoinvesteringer fordelt efter art og erhverv priser 22 label 8. nput- output tabel 987. Arets priser 28

10 Charts CHARTS AND TABLES Page. Diagram of the comodity flows of the national accounts 7 3. Gross domestic product at market prices ndex numbers Gross domestic product at market prices Per cent changes at annual rates mports and exports of goods and services Current prices Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure and gross fixed capital formation prices Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure, gross fixed capital formation and gross domestic product at factor prices prices. Per cent changes at annual rates Gross domestic product by main kind of activity Current prices. Per cent distribution Gross domestic product and total employment by selected kind -of- activity groups, total, prices and number of employed persons. Per cent changes at annual rates Gross domestic product at market prices and real, disposable income prices Gross domestic product at market prices and real, disposable income prices. Per cent changes at annual rates Total wage share and total wage share according to 980 -weights Tables Table 2..A Goods and services account Current prices 26 Table 2..8 Goods and services account prices 27 Table 2.2 Production account Table 2.3 Generation of income account Table 2.4 Distribution of income account Current prices 30 Table 2.5 Use of income account Current prices 3 Table 2.6 Capital account Current prices 3 Table 2.7 Rest of the world Current prices 32 Table 2.8 Table 2.9 Gross output of goods and services at basic prices by main kind of activity Current prices 34 Gross output of goods and services at basic prices by main kind of activity prices 34 Table 2.0 ntermediate consumption at market prices by main kind of activity Current prices 36 Table 2. ntermediate consumption at market prices by main kind of activity prices 36 Table 2.2 Other taxes linked to production, net, by main kind of activity Current prices 38 Table 2.3 Other taxes linked to production, net, by main kind of activity prices 38 Table 2.4 Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Current prices 40 Table 2.5 Gross domestic product at factor cost by main kind of activity prices 40 Table 2.6 Compensation of employees by main kind of activity Current prices 42 Table 2.7 Gross operating surplus by main kind of activity Current prices 42 Table 2.8 Employment by main kind of activity Table 2.9 Wage and salary earners by main kind of activity Table 2.20 Private final consumption expenditure by purpose Current prices 46

11 Table 2.2 Private final consumption expenditure by purpose prices 46 Table 2.22 Capital formation by type of goods Table 3. Goods and services account Per cent changes at annual rates. A: 980 prices. B: Price indexes 58 Table 3.2 Table 3.3 Table 3.4 Table 3.5 Table 3.6 Table 3.7 Table 3.8 Table 3.9 Generation of income account Per cent changes at annual rates. A: 980 prices. B: Price indexes 58 Gross domestic product at market prices, gross national income and gross national disposable income Current prices 60 Gross domestic product at 980 market prices, real gross national income and real gross national disposable income Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Per cent changes at annual rates. 980 prices 62 Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Per cent changes at annual rates. Price indexes 62 Private consumption expenditure by purpose Per cent changes at annual rates. 980 prices 64 Private consumption expenditure by purpose Per cent changes at annual rates. Price indexes 64 Capital formation by type of goods Per cent changes at annual rates. A: 980 prices. B: Price indexes 66 Table 3.0 Wage shares by kind of activity Table 3. Wage shares by kind of activity according to 980- weights Table 4. General government sector. Production account Table 4.2 General government sector. Generation of income account Table 4.3 General government sector. Distribution of income account Table 4.4 General government sector. Use of income account Table 4.5 General government sector. Capital account Table 4.6 Private sector. Production account Table 4.7 Private sector. Generation of income account Table 4.8 Private sector. Distribution of income account Table 4.9 Private sector. Use of income account Table 4.0 Private sector. Capital account Table 4. Credit institutions, total. Production account Table 4.2 Credit institutions, total. Generation of income account Table 4.3 Credit institutions, total. Distribution of income account Table 4.4 Credit institutions, total. Use of income account Table 4.5 Credit institutions, total. Capital account Table 4.6 Central banking authorities. Production account Table 4.7 Central banking authorities. Generation of income account Table 4.8 Central banking authorities. Distribution of income account Table 4.9 Central banking authorities. Use of income account Table 4.20 Central banking authorities. Capital account Table 4.2 Other monetary institutions. Production account Table 4.22 Other monetary institutions. Generation of income account Table 4.23 Other monetary institutions. Distribution of income account Table 4.24 Other monetary institutions. Use of income account Table 4.25 Other monetary institutions. Capital account

12 Table 4.26 Other credit institutions. Production account Table 4.27 Other credit institutions. Generation of income account Table 4.28 Other credit institutions. Distribution of income account Table 4.29 Other credit institutions. Use of income account Table 4.30 Other credit institutions. Capital account Table 4.3 nsurance enterprises. Production account Table 4.32 nsurance enterprises. Generation of income account Table 4.33 nsurance enterprises. Distribution of income account Table 4.34 nsurance enterprises. Use of income account Table 4.35 nsurance enterprises. Capital account Table 4.36 Non -financial private sector. Production account Table 4.37 Non -financial private sector. Generation of income account Table 4.38 Non -financial private sector. Distribution of income account Table 4.39 Non -financial private sector. Use of income account Table 4.40 Non -financial private sector. Capital account Table 4.4 Table 4.42 Table 4.43 Table 4.44 Non -financial corporate and quasi- corporate enterprises. Production account Non -financial corporate and quasi- corporate enterprises. Generation of income account Non -financial corporate and quasi -corporate enterprises. Distribution of income account Non -financial corporate and quasi- corporate enterprises. Use of income account Table 4.45 Non -financial corporate and quasi- corporate enterprises. Capital account Table 4.46 Household and private non -profit institutions. Production account Table 4.47 Table 4.48 Household and private non -profit institutions. Generation of income account Household and private non -profit institutions. Distribution of income account Table 4.49 Household and private non -profit institutions. Use of income account Table 4.50 Household and private non -profit institutions. Capital account Table 4.5 Reconciliation account Table 4.52 Reconciliation of national accounts and balance of payments statistic Table 5. Production and generation of income by kind of activity 987. Current prices 00 Table 5.2 Production and generation of income by kind of activity prices 0 Table 6. Employment by kind of activity Table 7. Private final consumption expenditure by purpose Current prices 6 Table 7.2 Private final consumption expenditure by purpose prices 7 Table 7.3 Gross fixed capital formation by type of goods and by kind of activity Current prices 8 Table 7.4 Gross fixed capital formation by type of goods and by kind of activity prices 22 Table 8. nput- output table 987. Current prices 28

13 Baggrund og principper - 3 Kapitel Baggrund og principper. Hvad er nationalregnskabsstatístik? Med nationalregnskabsstatistikken tilstræber man at give et helhedsbillede af samfundsekonomien. Ved udarbejdelsen af denne statistik má man derfor sammenstille og supplere de enkelte arter af primmrstatistiske oplysninger pa en sedan made, at man uanset mangler og oendringer i den statistik, der til enhver tid indhentes, far dannet tidsserier, der er sammenlignelige over tiden og koordinerede inden for de rammer, som nationalregnskabssyste - mets definitioner og klassifikationer afstikker. PA denne baggrund ma nationalregnskabsstatistikken nedvendigvis i et vast omfang bygge pa sken og antagelser omend usikkerheden pa den anden side begrmnses af, at alle data i sidste ende skal kunne indpasses i et konsistent system. Det ligger ogsa i sagens natur, at man fra tid til anden ma revidere tidligere offentliggjorte nationalregnskabstal, fordi man far radighed over nyt kildemateriale eller mulighed for at forbedre beregningsmetoder - ne. Hertil kommer, at ogsa de anvendte definitioner og klassifikationer kan blive mndret. dette kapitel redegares i hovedtrmk for baggrund og principper for det nuverende danske nationalregnskab, der gar tilbage til Aret 966. Beregningssystemerne for det endelige nationalregnskab omtales mere udferligt i afsnittene.4 og.5. Det bemmrkes, at Færeerne og Grenland i nationalregnskabsstatistikken behandles som udland..2 Nationalreqnskabets publicering De planlagte offentliggorelsesterminer for nationalregnskabets forskellige versioner fremgar af vedstaende oversigt. Hvad angar offenliggerelsesformer ses det, at samtlige versioner foreligger i Nyt fra Danmarks Statistik (i summarisk form) og i DSTB (Danmarks Statistiks tidsseriedatabank) umiddelbart efter færdiggerelsen, mens den yderligere publicering i Statistiske Efterretninger, Statistikservice og i Arspublikationen afhmnger af versionen. Planlagte offentliggarelsesterminer for nationalregnskabet Kvartals-/ Arsopgerelse Beregningsomfang NYT og DSTB Offentlíggerelse2 Statistikservice Statistiske Efterretn. Arspublikation Arsopgerelse 989 (oktober version) Endelige tal for 987 Forelebige tal for 988 og 989 Ultimo november 990 December 990 Primo 99 Kvartalsopgorelse 3. kvt kvt kvt kvt kvt. 990 Medio januar 99 Medio januar Februar Kvartalsopgorelse 4. kvt kvt. 990 Primo april 99 Medio april 99 Maj 99 Kvartalsopgerelse. kvt kvt kvt. 99 Primo juli 99 Medio juli August Arsopgerelse 990 (juni version) Forelebige tal for 990 August 99 Kvartalsopgorelse 2. kvt kvt. 99 Primo oktober 99 Medio oktober November Arsopgerelse 990 (oktober version) Endelige tal for 988 Forelebige tal for 989 og 990 Ultimo november 99 December 99 Primo 992 Kvartalsopgerelse 3. kvt kvt kvt kvt kvt. 99 Medio januar 992 Medio januar Februar Arsopgerelserne adskiller sig fra kvartalsopgorelserne deis ved at indeholde oplysninger pa et mere detaljeret niveau, deis ved at indeholde en opdeling af ekonomien i institutionelle sektorer. 2 Endvidere vil tallene indga i Statistisk Manedsoversigt.

14 4 - Baggrund og principper Tallene i "Nationalregnskabsstatistik 989" er i overensstemmelse med oktoberversionen 990. Da publikationen udover omtalen af publiceringstidspunkt.erne ikke beskmftiger sig med de kvartalsvíse nationalregnskaber, refererer sável tekst som tal i det felgende alene til de árlige nationalregnskaber. Endringerne fra aprilversionen af det forelobige nationalregnskab til oktoberversionen og videre frem til det endelige regnskab skyldes ismr fremkomsten af yderligere primmrstatistisk materiale, men ogsa at beregningerne foretages med starre detaljeringsgrad i de endelige regnskaber end i de forelobige. Den forste árspublikation "Nationalregnskabsstatistik 966-8" udkom i maj 983. Det var den ferste samlede offentliggorelse of detaljerede tidsserier for hele den periode, som det nuverende nationalregnskabssystem den gang var beregnet for. PA grund af mndringen af basisáret for fastprisberegningerne fra 975 til 980 indeholder ogsá "Nationalregnskabsstatistik 983" detaljerede tidsserier for hele perioden tilbage til 966. de folgende Arspublikationer er tidsserierne begrmnset til en kortere tidsrmkke for de fleste detaljerede tabellers vedkommende, og fra "Nationalregnskabsstatistik 988" yderligere til kun at omfatte det senesce endelige ár. Oversigtstabellerne gives som hovedregel fortsat for hele perioden siden 966. Siden 987 udsendes yderligere Arspublikationen "nput-output Labeller og analyser", jf. omtalen heraf i kapital 8. nput -output tabellerne foreligger sammen med det endelige nationalregnskab knap tre Ar efter udgangen af det Ar, de vedrorer. Nationalregnskabstal offentliggores endvidere i Statistisk Arbog og i Statistisk Tiársoversigt..3 Om system og dokumentation Det nuverende danske nationalregnskab er grundlmggende baseret pa FN's nationalregnskabssystem "A system of national accounts" fra 968 (SNA). For udformningen af hovedkontiene og kontiene for de institutionelle sektorer har EF's nationalregnskabssystem endvidere spillet en rolle. Dette system er i 984 udkommet i en dansk oversmttelse "Det europmiske nationalregnskabssystem, ENS ". Hvad anger udviklingen i de internationale nationalregnskabssystemer henvises i ovrigt til afsnit.7. De to ferste udgaver af Arspublikationen, "Nationalregnskabsstatistik 966-8" og "Nationalregnskabsstatistik 982", indeholder en tekstomtale af de vigtigste mndringer i definitioner og klassifikationer i forhold til det hidtidige nationalregnskab. Metodemmssigt vedrorte disse ands q ismr tilpasningen til begreberne i 968-versionen af SNA, herunder indfarelsen af nye klassifikationer for erhverv og privat konsum. Udviklingen i nationalregnskabsarbejdet i Danmark er nmrmere omtalt i afsnit.6. Det er ikke muligt inden for denne indlednings rammer at redegare for nationalregnskabssystemernes definitoriske sammenhmnge eller at give en nmrmere redegerelse for de anvendte klassifikationer. mart Det felgende vil saledes pri- have karakter af henvisninger til, hvor relevant do- kumentation kan lindes, idet dog det centrale spergsmál om nationalregnskabets vmrdibegreber vil blive behandlet sidst i afsnittet. Vedrerende definitioner af nationalregnskabsbegreberne henvises forst og fremmest til ordforklaringen i bilag 2 og de indledende tekstafsnit til kapitlerne 3-8. Sammen- hangene mellem begreberne kan man fá et godt índtryk af ved systematisk at gennemga hovedkontiene i kapitel 2 og kontiene for de institutionelle sektorer i kapitel 4. For en let tilgmngelig ntroduktion til nationalregn- skabet kan i ovrigt henvises til: P. Callesen, B. Thage og M. Weischer "Nationalregnskabet ",Kobenhavn 990. Fremstillingen of metoder og kilder i nationalregn- skabspublikationer udgivet for 973 (jf. oversigten foran i publikationen) har nu i det vmsentlige kun historisk nteresse. Derimod giver tekstafsnittene i Statistiske Un- dersogelser nr. 30 "nput- output Labeller for Danmark 966" fortsat et relevant biliede af arbejdet med natio- nalregnskabets metoder har mndret sig siden. opstilling, amend mange konkrete kilder og Nationalregnskabsnotater, der er arbejdsnotater fra nationalregnskabssektionen (jf. den ajourforte oversigt i bilag 3), gives der detaljeret dokumentation for national - regnskabets enkelte omráder, som det er hensigten over en Arrmkke at fá dmkket pa denne made. afsnittene.4 og.5 gives der summariske redege- relser for de beregningsmetoder, der anvendes i forbindel- se med opstillingen af det endelige nationalregnskab i henholdsvis labende og faste priser. Nationalregnskabets erhvervsgruppering felger SC 968 og er dermed sammenlignelig med grupperingerne i Dan- marks Statistiks lebende erhvervsstatistik. national- regnskabet anvendes tre standardgrupperinger omfattende henholdsvis 7, 64 og 27 grupper. Fra og med 984 er branchen for offentlige tjenester opdelt. i 8 underbrancher i de endelige tal. Endvidere indeholder 27-grupperingen 7 sumgrupper, som er det mest aggregerede offent- liggerelsesniveau. En oversigt over erhvervsgrupperingerne fundes i bilag. SAvel erhvervsgrupperingerne som for- malsgrupperingen af det private konsum er indgáende be- skrevet i Nationalregnskabsnotat nr. 4. veauer Nationalregnskabets forskellige vmrdransmttelsesni- er betinget af eksistensen af ndirekte skatter og subsidier og de alternative máder, de kan behandles p4. Fx kan man vare interesseret i at eliminere deres indflydelse for at komme sa tat som muligt p5 priser, der afspejler det faktiske ressourceforbrug. ndirekte skatter opdeles i varetilknyttede og ikke- varetilknyttede indirekte skatter. De forste er karakteri- seret ved at kunne henfores til en bestemt vare eller tje- neste(fx punktafgifter og moms), mens de sidste kun kan henfores til en virksomhed som helhed (fx ejendomsskat- ter). En tilsvarende sondring gelder for subsidier.

15 Baggrund og principper - 5 Blandt andet pg baggrund af denne opdeling af de indirekte skatter opereres der med tre begreber for voerdiansettelsesniveauer for produktionsvmrdier og vmrditilvmkster, nemlig faktorpriser, basispriser og markedspriser, hvoraf sidstnmvnte yderligere kan preciseres som verende enten producentens salgspris pa markedel, benmvnt pro - ducentpris, ellers kaberens udgift, benmvnt keberpris. Pá grund af handels- og transportavancer samt indirekte skatter, netto, der ikke opkrmves af producenten, vil pro - ducentens og kaberens "markedspris" normalt ikke were identiske for en given vare eller tjeneste. Basisprisen er for indenlandsk produktion defineret som prisen ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto, mens den for import er defineret som importvmrdien c.i.f. plus told. Produktionsvardien i markedspriser (producentpriser) er defineret som produktionsvmrdien i basispriser plus de varetilknyttede indirekte skatter, netto (eksklusive moms), der er pglagt produktionen. Hvis man fra produktionsvardien i basispriser fradrager de ikke -varetilknyttede indirekte skatter, netto, der betales af erhvervet, fgs produktionsvmrdien i sgkaldte tilnærmede faktorpriser. Derimod er det ikke muligt at foretage en direkte opgerelse af produktionsvmrdien i sgkaldte sande faktorpriser, idet dette krmver en beregning, hvorved produktionsvardien i basispriser "renses" for de indirekte skatter, netto, der direkte og indirekte er blevet akkumuleret gennem erhvervets input af rá- og hjalpestoffer og primes faktorer. Værdiniveauernes anvendelse i relation til vmrditilvmksten er nmrmere omtalt i den indledende tekst til kapitel 5. Her skal det derfor blot nurse, at i det danske nationalregnskab opgares erhvervsfordelt værditilvækst alene i faktorpriser (= produktionsvmrdi i basispriser minus forbrug af rg- og hjælpestoffer i keberpriser minus ikke -varetilknyttede indirekte skatter, netto), mens varditilvæksten fordelt pg institutionelle sektorer opgares i basispriser (= produktionsvmrdi i basispriser minus for - brug af rg- og hjalpestoffer i keberpriser). For samfundet som helhed opgeres vmrditilvmksten (= bruttonationalproduktet) bade i faktorpriser (bruttofaktorindkomsten) og i markedspriser (bruttonationalproduktet i markedspriser = bruttofaktorindkomsten plus indirekte skatter, netto)..4 Beregningssystemet i lebende priser det folgende beskrives oationalregnskabsteknikken bag det danske nationalregnskab i lebende priser, dvs. de metoder og det datagrundlag der i praksis anvendes ved beregningen af nationalregnskabstallene i lebende priser. Med udgangspunkt i den produktionsstatistiske metode er hovedprincippet i det danske beregningssystem for nationalregnskabet - sagt meget kort - en i princippet uafhængig bestemmelse af tilgangen og anvendelsen af et store anted nmrmere definerede vare- og tjenestegrupper. Pg grund af den uafhmngige bestemmelse af tilgangen og anvendelsen af de enkelte varer og tjenester kan disse grupper ikke umiddelbart forventes at balancere. Disse i ferste omgang konstaterede differencer mellem tilgang og anvendelse bliver dernmst i det centrale afstemningssystem bragt ud af verden, hvilket helt overvejende sker ved at andre de i ferste omgang skannede verde r pg anvendelsessiden. Nar afstemningen af vare- og tjenestegrupperne er fmr- dig, kan nationalregnskabets produktionskonto og vare- og tjenestekonti direkte opstilles ud fra disse afstemte balancer. det felgende vil de enkelte faser i det ovenfor skitserede beregningssystem bliver omtalt. Varebalancerne En varebalance indeholder oplysninger om tilgangen og anvendelsen af en nmrmere defineret gruppe varer og tjene- ster, og enhver tilgang eller anvendelse af en given vare eller tjeneste henfares til én og kun én varebalance. Som udgangspunkt for bestemmelsen af, hvilke varer og tjenester der skai indgg i de enkelte varebalancer, anvendes for varernes vedkommende den i udenrigshandelsstatistik og i indenlandsk produktionsstatistik (varestatistik for industri) benyttede varegruppering. Udenrigshandelsstatistikken og industristatistikken omhandler kun varer, men herudover udarbejdes i nationalregnskabet. omkring 300 tjenest.ebalancer. For bade udenrigshandelsstatistik og produktionssta- tistik er varegrupperingen i Danmark baseret pg den varenomenklatur, der er udarbejdet i det internationale toldsamarbejde - CCCN frem til 987 og derefter HS. Omtalen i det felgende vedrerer alene CCCN, da HS endnu ikke har været anvendt for et endeligt. gr. De ferste 4 cifre i varenummeret i udenrigshandelssta - tistikken og produktionsstatistikken angiver CCCN -posi- tionen, mens de 3 felgende cifre angiver fmllesnordiske opdelinger (5 + 6) eller udenrigshandelsstatistikkens nationale opdeling (7). Fra og med 980 gik Danmark imid- lertid over til at anvende EF's varenomenklatur, NMEXE, hvilket bated, at 5. og 6. ciffer ikke mere angav fmlles- nordiske opdelinger, men blev defineret ud fra NMEXE. Be- tydningen enlist. af de 4 forste cifre og det 7. ciffer blev ikke Varebalancerne er opbygget med udgangspunkt i 966 -no- menklaturerne. rede For 966 forsogte man pg det tuest detalje- niveau at skabe overensstemmelse mellem produktions- statistik og udenrigshandelsstatistik, og dette resultere- de i opstillingen af ca egentlige varebalancer, der hver var defineret ved hjelp af et 6- cifret nommer - et sakaldt nationalregnskabsnummer, hvor de forste 4 cifre svarer til CCCN -cifrene, og hvor de to sidste cifre er rene lebenumre. For de ca. 300 tjenestebalancer ger tilsvarende problematik sig ikke gmldende. Som konsekvens af, at der hvert Ar sker starre eller mindre oendringer i basisnomenklaturerne, er det. nadvendigt

16 6 - Baggrund og principper hvert Ar at nydefinere varebalancerne ud fra de for dette Ar gældende basisnomenklaturer. Disse mndringer vil dog kun undtagelsesvis omfatte de ferste 4 cifre. Som konsekuens heraf er antallet of varebalancer i perioden siden 966 faldet fra ca til ca det felgende dækker betegnelsen "vare" savel varer som tjenester. Arsagen til de mange mndringer er bl.a., at nomenklaturen i udenrigshandelsstatístikken bide er opbygget til statistiske formal og med henblik pa told- og handelsmmssige formal, og disse kan mndres over tiden. Som tidligere nævnt indeholder en varebalance oplysninger om tilgangen og anvendelsen af en nærmere defineret vare- og tjenestegruppe, hvilket er illustreret i figur.. Tilgangen bestar of indenlandsk produktion og import. Den indenlandske produktion kan yderligere opdeles pa producerende erhverv, mens importen kan opdeles pa import c.i.f. og told. Tilgangen beregnes i basispriser, dvs. priser ab fabrik ekskl. varetilknyttede indirekte skatter, netto, som virksomheden skal betale. For importen defineres Basisprisen som verdier c.i.f. plus told. Anvendelsen kan opdeles pa indenlandsk anvendelse og eksport. Den indenlandske anvendelse kan yderligere opdeles pa input (opdelt pa erhverv), privat konsum (opdelt pa konsumgrupper), kollektivt konsum (opdelt pa formal), faste bruttoinvesteringer (opdelt pa investeringsarter) og lagerforogelser (opdelt pa typer). Prisniveauet pa anvendelsessiden kan bade mare basis - prisníveau og koberprisniveau, idet der til hoer anvendelse of en given varebalance er foretaget en opdeling of koberprisen (ekskl. moms) i basispris, engrosavance, detail - avance samt varetilknyttede indirekte skatter, netto. Data og beregningsmetoder pa tilgangssiden Beregningerne af den indenlandske tilgang kan opdeles í felgende hovedgrupper: ndustriens omsmtning (dvs. omsmtningen i industrielle virksomheder med mindst 6 beskmftigede) findes oplyst i den industrielle varestatistik fordelt pa varenumre og industribrancher. Ved at sammenholde disse tal med oplysninger om mndringer i fmrdigvarelagrene fra den Arlige regnskabsstatistik for industrien kan produktionen fordelt pa varenumre og industribrancher beregnes. Mindre fremstillingsvirksomhed (dvs. produktionen i fremstillingsvirksomheder ikke dmkket of industristatistikken) beregnes pa brancheniveau ved en maskinel sammenkorsel of momsstatistik og industristatistik. Produktionen uden for fremstillingsvirksomhed beregnes pa grundlag of en lang rekke forskellíge kilder. For visse of erhvervene i denne gruppe findes der direkte of Danmarks Statistik udarbejdet primmrstatistik, der umiddelbart passer nd i nationalregnskabets begrebs- apparat. Som eksempler herpa kan nmvnes landbrug og offentlig sektor. For andre erhverv kan den foreliggende statistik ikke umiddelbart anvendes i nationalregnskabet - fx pa grund of mangelfuld dekning eller afvigende definitioner - men má underkastes en bearbejdning i nationalregnskabet. Dette er fx tilfmldet for engros- og detailhandelserhvervene samt for bygge- og anlmgsbranchen. Momsstatistikken dækker efterhanden nmsten alle er- hvery med oplysninger om momspligtig a sæ ring og moms - pligtigt keb (og afgiftsfri eksport) fordelt pa de mest detaljerede erhvervsgrupper. Den anvendes som grundlag for beregningerne of en lang rekke erhverv, og for en del of disse er det den eneste statistiske kilde. PA andre omrader anvendes officielle beretninger, fx fra Finanstilsynet, Realkreditradet. og Forsikringsradet. Seiv om informationen om visse erhverv kan vmre spredt og u ammen engender er det et krav til nationalregnskabet, at der skal produceres tal ogsa for disse omrader, og en del af arbejdet i nationalregnskabssektionen bestar netop i at producere anvendelige tal for statistisk set darligt dekkede omrader. mer, ninger Oplysninger om import og told er opgjort pa varenum- hvorfor det er ret enkelt of konvertere disse oplys- fra udenrigshandelsstatistikkens band over til na- tionalregnskabets varebalancer. mporten of tjenester fordelt pa nationalregnskabets varebalancer beregnes i nationalregnskabet med udgangs- punkt i oplysninger fra betalingsbalancen. Data og beregningsmetoder pa anvendelsessiden den indledende fase er malsetningen at fa bereg- net/skonnet verdier for de enkelte anvendelseskategorier og underopdelingerne heraf i værdiniveauet keberpriser inkl. ikke- moms. Slutresultatet i denne fase bliver derfor ikke som pa tilgangssiden en beregning af verdier for de enkelte varebalancer. Dette vil blive om- talt i det nmste afsnit om det centrale afstemningssystem. Datagrundlaget og beregningsmetoderne for de enkelte anvendelseskategorier og deres underopdelinger er mogol forskelligt fra anvendelseskategori til anvendelseskategori. For forbrug af ra- og hjælpestoffer (input) i de producerende erhverv knytter beregningerne sig snævert til produktionsvmrdiberegningerne omtalt i det foregaende afsnit. Lagerforogelser i fremstillingsvirksomhed og i handelserhvervene beregnes ud fra regnskabsstatistikker for de págældende erhverv. Herudover beregnes lagerforogelser for landbrugs- og energivarer. Kollektivt konsum beregnes efter nationalregnskabets definitioner i fagkontoret for de offentlige finanser. Det private konsum og dets beregning er beskrevet i

17 Baggrund og principper - 7 Nationalregnskabsnotat nr. 3: "Beregningen of det private konsum i nationalregnskabet ". De faste bruttoinvesteringer laves der ikke i alle tilfælde uafhengige udgangsskan for. Bygge- og anlægsinvesteringerne beregnes i strayer sammenhæng med produktionsverdiberegningerne for bygge- og anlegsbranchen. For maskiner, inventar og transportmidler er det primerstatistiske grundlag svagt, og udgangsskannene má gennemgáende vige for tilgangsoplysningerne, jf. nedenfor. Eksporten af varer findes opgjort pa varenummer, hvorfor det er ret enkelt at konvertere dem til nationalregnskabets varebalancer, og eksporten af tjenester beregnes med udgangspunkt i oplysninger fra betalingsbalancen. Hermed findes der beregn.inger/sken/faktiske tal i keberpriser inkl. ikke-refunderet moms for de enkelte anvendelseskategorier, og problemet er nu at fg omregnet disse oplysninger til basisprisniveau og derefter at fa fordelt totalværdierne pa varebalancerne i basispris, saledes at de kan blive afstemt med tilgangssiden. Det centrale afstemningssystem Som udgangspunkt for beregningerne i det centrale afstemningssystem er der etableret et afstemt nationalregnskab for et udgangsár (966). Afstemningen for 966 kunne bl.a. baseres pa en rávaretælling for industrien og en forbrugsundersegelse. Med det foregáende Ar afstemt kan proceduren for det felgende Ars afstemning opdeles i fire faser: i: Overgang fra kaberprisniveau inkl. ikke- refunderet moms for hver anvendelseskategori tal basisprisniveau. ii: Overgang fra basisprisniveau for hver anvendelseskategori til basispriser for varebalancerne pa anvendelsessiden. iii: Afstemning af tilgangen og anvendelsen i basisprisniveau. iv: Afstemning of anvendelsessiden i kaberprisniveau. Ad i: Det ferste trin bestár i at beregne verdien for hver anvendelseskategori i prisniveauet kaberpriser ekskl. ikke -refunderet moms ud fra kendskab til den totale ikke- refunderede moms, til Arets momsprocent(er) og til de geldende momsregler. Det nmste trin best Ar i at beregne de varetilknyttede indirekte skatter, netto, ekskl. moms for hver enkelt. kategori. Dette foregár ved hjelp af sidste Ars fordeling af de enkelte skatte- og subsidiearter, ud fra kendskabet til provenuet af hver enkelt skat /subsidie samt ud fra kendskab til eventuelle lovoendringer for det págeldende Ar. Det felgende trin bestár i en opdeling af ovennævnte keberpris ekskl. varetilknyttede indirekte skatter, netto, i de tre grundelementer, basispris, engrosavance og detailavance. Disse beregninger foregár pá forskellig made afhængig af anvendelseskategorien. For eksporten kendes - som tidligere neon. - kaberprisverdien for alle varebalancerne. Ved anvendelse af det foregáende Ars avanceprocenter kan avancerne, der i dette tilfælde udelukkende er engrosavancer, og dermed basis - prisverdien for hver enkelt balance, bestemmes. For lagerforogelserne er metoden forholdsvis kompliceret og dermed for pladskrmvende til en nermere om- tale, men slutresultatet for lagerforagelserne bliver som for eksporten en fordeling af lagerforegelserne pa varebalancerne med en opdeling pá basispris, engrosavance og detailavance. For input, privat konsum, kollektivt konsum samt de faste bruttoinvesteringer anvendes en ensartet metode. Forst inflateres det foregáende Ars anvendelsesside for at tage hejde for relative prisforskydninger mellem varebalancerne. Dernmst indloeses pa forhánd beregnede verdier for visse balancer (energivarer, reparation og vedligeholdelsesvarer, forsikringer m.v.). For disse varer samt for enkelte andre er der opbygget separate afstemningssystemer uden for det centrale afstemningssystem, saledes at disse omrader pa forhand foreligger afstemt. Der foretages dernmst en aggregering for hver anvendelseskategori over varebalancerne, hvorved der fremkommer en relation mellem basispris, engrosavance og detailavance. For hver anvendelseskategori anvendes denne relation pa koberprisen ekskl. varetilknyttede indirekte skatter, netto, der Figur. Skematisk oversigt over nationalregnskabets varebalancer Tilgang Anvendelse dansk produktion import told input privat konsum koll. konsum inv. lagerforog. eksport ca varer og tjenester Note: De enkelte anvendelser er opdelt i undergrupper. Fx opdeles dansk produktion og input af hver enkelt vare i hhv. tilgang fra og anvendelse i de 7 erhverv, mens det private konsum opdeles i 66 konsumgrupper. Herudover fordeles avancer og afgifter, sa der fremkommer 5 tabeller "ovenpá hinanden" indeholdende basisprisvoerdi, engros- og detailavancer, varetilknyttede indirekte skatter, netto, og summen heraf: kg rp ward (ekskl. moms).

18 8 - Baggrund og principper derved fordeles pa basispris, engrosavance og detailavance. Hermed er udgangsskennet for huer anvendelseskategori bestemt i basisprisniveau. Ad ii: Disse verdier fardeles i dette trin pa varebalancerne. For huer anvendelseskategori - bortset fra eksporten og lagerandringerne, der allerede er fordelt ud pa varebalancerne i alle prisniveauer - antages det, at den totale anvendelse i basispris fordeler sig pa varebalancerne pa samme máde som Aret fer, idet der dog, for denne lodrette fordeling sker,- jf. figur. - er foretaget en omregning af det foregáende Ars verdier til det lobende Ars priser for at eliminere effekten af relative prisforskydninger (en inflatering, som omtalt under i.). Man forudsatter saledes som udgangspunkt samme fysiske fordeling som Aret fer i huer anvendelseskategori. De pa for And bestemte verdier for visse varebalancer (energi m.v.) holdes naturligvis uden for denne lodrette fordeling. Ad iii: Nu kan tilgangen og anvendelsen for huer varebalance sammenkeres. Stone differencer underseges, og der kan blive foretaget korrektioner pa de enkelte varebalancer. NAr disse korrektioner er foretaget, elimineres de resterende differencer automatisk ved en vandret proportionalfordeling ud pa de i forste omgang bestemte anvendelser (bortset fra eksport og lagerandringer). Herefter stemmer samtlige varebalancer, men en summation for huer anvendelseskategori vil give en total i ba- sispris, der vil afvige mere eller mindre fra den total i basispris, der bleu startet ud med for den págeldende anvendelseskategori, jf. pkt. i. Disse to mekaniske fordelinger (lodret og derpa vandret) svarer til de ferste to trin i en sákaldt. RAS-procedure. Hermed afsluttes de mekaniske procedurer i basisprisafstemningen, og den resterende afstemning foregár manuelt, idet man dels ved omfordelinger inden for de enkelte varebalancer deis ved endringer af de i ferste omgang skonnede totaler til sidst nar frem til, at alle differencer er elimineret. Da kaberprisverdierne for anvendelseskategorierne eksport og kollektivt konsum som helhed ligger fast, og da der som hovedregel ikke andres pa totalvardierne i keberpris i anvendelseskategorierne for input i erhvervene samt lagerforagelserne, er det hovedsagelig udgangsskennene for investeringerne og det private konsum, der ma optage den totale basisprisdifference mellem tilgang og anvendelse. Disse manuelle procedurer er til en vis grad af skons - messig karakter, men ofte vil de dog vere et resultat af nermere undersogelser, samtaler med eksperter, ny stati - stik etc. pa et givet. omrade. Ad iv: For huer varebalance kendes nu basisprisvardien i huer anvendelseskategori. Ved benyttelse af sidste Ars avanceprocenter for hver anvendelse, samt ved direkte ind- lmsning af andrede eller pa for an kendte avancer kan de totale engros- og detailavancer bestemmes i ferste omgang for hver anvendelseskategori. For de anvendelseskategorier, hvor bide basisprisen og kaberprisen ekskl. varetilknyttede indirekte skatter, netto, ligger fast (fx input), ma de saledes bestemte avancer totalt set andres, saledes at den ovennmvnte be- gransning overholdes. Summeres de saledes beregnede engros- og detailavancer over alle anvendelseskategorier fás en total engros- og detailavance, der kan sammenlignes med produktionsvardien i handelserhvervene. En difference mellem disse totaler afskaffes ved endring af de totale avancer i de enkelte anvendelseskategorier og investeringerne. Derefter dog ferst og fremmest privat konsum proportionalfordeles de saledes bestemte to- tale avancer i hver anvendelseskategori proportionalt op pa avancerne palagt varerne i Hermed de enkelte anvendelser. foreligger hver enkelt varebalance afstemt og kan opgeres i bide basispris og i keberpris ekskl. moms. Herefter beregnes den ikke -refunderede moms for hver anvendelseskategori, og nar denne runde er afsluttet, er afstemningen af det págeldende Ars nationalregnskab i Arets priser ferdig. Endelig produktion af nationalregnskabstal ud fra vare- balancerne Ud over de ovenfor beskrevne beregninger, der er sne- vert knyttet til varebalancerne, fordres der yderligere oplysninger for at kunne opstille nationalregnskabets ho- vedkonti for de funktionelle sektorer. Det er nodvendigt at beregne en fordeling af ikke-va- retilknyttede indirekte skatter, netto, - dvs. skatter der ikke direkte kan henfares til en bestemt vare som fx ejendomsskatter og vegtafgifter palagt erhvervenes kare- tejer - ter, pa nationalregnskabets erhverv, idet disse skat- netto, definerer forskellen mellem basisprisniveauet - som anvendes i varebalancerne - og faktorprisniveauet, som er det prisniveau de enkelte erhvervs bruttofaktorind- komst opgeres i. Endvidere beregnes lanninger og arbejdsgiverbidrag i de enkelte erhverv - og snevert forbundet hermed beskef- tigelsen fordelt pa erhverv og stillingskategorier - sale- des at bruttofaktorindkomsten skabt i de enkelte erhverv kan opdeles funktionelt pa lanninger og arbejdsgiverbidrag samt bruttorestindkomst. Med tilfajelsen af disse supplerende oplysninger er det muligt at opbygge nationalregnskabets hovedkonti og hovedstarrelser direkte ud fra det must detaljerede ni- veau.

19 Baggrund og principper Beregningerne i faste priser Ved beregningerne i faste priser sages den udvikling i vmrdierne, der kan konstateres i lebende priser, opsplittet i den del der skyldes prisudviklingen og den reste - rende del - udviklingen i faste priser. Uden at forsege en udtammende opregning af de analytiske formal sádanne fastprisberegninger kan tilgodese, kan pa den ene side ',mynas konjunkturanalyser og pa den anden side analysen af akonomisk vest over en lmngere periode. Beregningerne i faste priser kan foretages efter to principper, der er fundamentalt forskellige. Det ene princip bestár i at vurdere strommene of varer og tjenester i priserne fra et givet basisár. Det andet gar ud pa at beregne den reale kebekraft af fx indkomster eller fordringserhvervelser. Et typisk eksempel pa sidstnevnte princip er beregninger of realindkomstudviklinger, der som oftest foretages ved at deflatere de nominelle indkomster med forbrugerprisindekset. Vanskeligheden ved at anvende sidstnevnte metode er, at der til fx en given indkomst ikke eksisterer noget entydigt valg af deflator. Valget of deflator i forbindelse med en betaling fra A til B vil normalt vmre forskellig, afhengig af om det, der sages beregnet, er, hvor meget kobekraft A har mistet eller hvor meget B har modtaget. Generelt set vil valget af deflator ved realberegning af fx indkomsten afhmnge af, hvilke analytiske behov beregningen skai tjene. Princippet i beregningerne i faste priser i nationalregnskabet er en vurdering af vare- og tjenestestromme i priserne fra et givet basisár, hvilket er i overensstemmelse med anbefalingerne i sável ENS som SNA. Dette indebarer, at verdier i faste priser som hovedregel kun beregnes for de dele af nationalregnskabet, der vedrerer reale transaktioner. En undtagelse fra denne hovedregel er beregningen af den reale bruttonationalindkomst, jf. kapitel 3. Denne metode medferer automatisk, at de mmngdeindeks, der fremstilles pa grundlag af tallene i faste priser, bliver Laspeyres -indeks. Den velkendte symmetri mellem pris- og mengdeindeks (Paasche-prisindeks x Laspeyres- mmngdeindeks r vmrdiindeks) betyder, at de implicitte prisindeks, der kan udledes af nationalregnskabet, bliver Paasche -indeks. Et specielt problem i forbindelse med fastprisberegningerne udgores of kvalitetsendringer. Et ton sukkerroer med hajt sukkerindhold er ikke identisk med et med lavt sukkerindhold, og et sort/hvidt fjernsyn er forskelligt fra et farvefjernsyn. Ved fremstillingen af prisindeks til brug for deflateringen korrigeres sa vidt muligt for endringer i produkternes kvalitet, sá prisindeksene udtrykker den "rene" prisudvikling. Kvalitetsendringer vil saledes give sig udslag i mndringer i vmrdierne i faste priser. Udviklingen i vmrdierne i faste priser vil desuden vare afhengig af valget af basisár. Dette falger af at pris - udviklingen for forskellige produkter varierer, hvorfor forholdet gerne i mellem priserne andres. BasisAret for beregnin- faste priser er hidtil blevet udskiftet med 5 Ars mellemrum. Fastpristallene i denne publikation har 980 som basisár. s sort.6 i "Nationalregnskabsstatistik 983" er der givet en detaljeret redegerelse for metoderne og konsekvenserne i forbindelse med overgangen fra 975 til 980 som basisar for fastprisberegningerne. Deflateringssystemet det folgende gives en kortfattet redegerelse for me- toden til beregning af endelige nationalregnskabstal i faste priser. Kernen i fastprisberegningen er deflateringen af de i alt ca varebalancer i lebende priser. Beregningerne foretages i ferste omgang pa basisprisniveau, hvorefter de avrige komponenter (handelsavancer, varetilknyttede in- direkte skatter, netto, ekskl. told og ikke- refunderet moms) beregnes som tilling. det enkelte Ars afstemte nationalregnskab i Arets priser vil tilgangen of hver vare eller tjeneste vmre for- delt pa indenlandsk produktion, import og told. Farst- nmvnte vil endvidere vmre underopdelt pa producerende er- hverv. Anvendelsen er fordelt pa ra- og hjmlpestoffer, med en underopdeling pa forbrugende erhverv, og endelige anvendelser, herunder eksport. PA basisprisniveau vil til- gangen af den enkelte vare eller tjeneste vmre identisk med anvendelsen. For hver of disse balancer fremstilles prisindeks for den indenlandske produktion, import og eksport. Prisindeksene for den indenlandske produktion dannes pa grundlag af en nagle, der sammenkmder prisserier og vare- /tjenestegrupper. Denne sammenkmdning er foretaget pa det mest detaljerede niveau, hvilket for varernes vedkommende vil sige den i "Varestatistik for industri" benyttede 8- cifrede varegruppering. Sammenvejningen af pris- indeksene for de enkelte varer til indeks pa varebalance- niveau sker herefter med varernes deflaterede omsetnings- verdi som vegt.e. De Arlige endr.inger i den 8- cifrede vare- gruppering indeberer, at naglen mellem prisserier og vare- grupper ma ajourferes Arligt. Tilsvarende forhold gar sig ikke gmldende for den in- denlandske produktion af tjenester deis som felge af, at tjenesterne kun er defineret pa nationalregnskabets tjene- stebalanceniveau, dret over tiden. dels fordi tjenestegrupperingen er umn- Prisindeksene til brug for deflateringen af importen fremstilles pa basis af en nagle, hvor der til hver af udenrigshandelsstatistikkens 7-cifrede varenumre er knyt- tet en prisserie. Neaten indeholder desuden en sammenkind- ning mellem de tjenestegrupper, der importeres, og rele- vante prisserier. Sammenvejningen til importprisindeks pa varebalanceniveau sker herefter med varernes deflaterede importverdi som vest a. Fastprisberegningen af told sker ved anvendelse af ba- sisárets toldprocenter, dvs. basisárets told i procent af

20 20 - Baggrund og principper importværdien benyttes par de deflaterede importværdier i gorier. det lebende ár. Ved deflateringen of eksporten i basispriser, dvs. eksporten f.o.b. fratrukket engrosavancer og varetilknyt- tede indirekte skatter, netto, anvendtes til og med 983 som hovedprincip prisindeks for den indenlandske produk- tion. Mere konkret anvendtes det prisindeks, der for en given varebalance kan beregnes for den totale indenlandske produktion, til deflatering of den págældende balances eksportværdi. i Dette hovedprincip bleu imidlertid fraveget fiere tilfelde. Hvis eksportværdien oversteg verdien af den indenlandske produktion, bleu eksportprisindekset dannetved en sammenvejning af prisindeksene for inden- landsk produktion og import. Fra og med 984 er der i nationalregnskabets vareba- lancer i lebende priser foretaget en opdeling af eksporten i eksport og indenlandsk produktion og reeksport. Opde- lingen er sket pa basis af reeksportoplysningerne i uden- rigshandelsstatistikken. Denne opdeling udnyttes herefter ved delateringen af eksporten, sáledes at eksporten of dansk produktion deflateres med varebalancens prisindeks for den samlede indenlandske produktion, mens reeksporten deflateres med importprisindekset. For enkelte varer fremstilles der dog specielle eksportprisindeks, hvor prisindekset for eksporten af dansk produktion afviger fra prisindekset for den totale indenlandske produktion. tion, Herefter kan tilgangen fordelt pá indenlandsk produk- import og told samt eksporten af den enkelte natio- nalregnskabsvare beregnes i faste priser. Da det kreves, at den enkelte balance stemmer, dvs. tilgang er lig anven- delse, kan vmrdien af varens indenlandske anvendelse i ste basispriser beregnes residualt. Denne total fordeles herefter pá anvendelseskategorier proportionalt med den tilsvarende fordeling i lebende priser. Dette indeberer, at der pá basisprisniveau anvendes samme prisindeks pá al- le indenlandske anvendelser af varen. Undtaget fra ovenstáende generelle beregningssystem er samtlige energivarer samt visse prime r, energivarerne fa- produkter. For baseres fastprisberegningerne direkte pá de fysiske balancer, der udarbejdes i nationalregnskabssek - tionen. Beregningerne i faste priser er herefter afsluttet par basisprisniveau. Engrosavancer, detailavancer og varetil- knyttede indirekte skatter, netto (ekskl. told og ikke -re- funderet sisprocenter. moms), beregnes herefter ved hjelp of et set ba- Disse angiver for hver vare og anvendelses- kategori den procent, som henholdsvis engrosavancen, de- tailavancen og varetilkknyttede indirekte skatter, netto, i basisáret udgjorde of basisvmrdien. De totaler, der fremkommer ved denne beregning, angiver henholdsvis pro - duktionsvmrdierne i engros- og detailhandel samt verdien of varetilknyttede og ikke -refunderet moms), i indirekte skatter, netto (ekskl. told faste priser. kke -refunderet moms og ikke- varettlknyttede indirekte skatter beregnes, som i labende priser, ikke par vare- niveau, men fordelt par de i alt ca. 200 anvendelseskate - nden fastprisberegningerne betragtes som ferdige, foretages en lang rmkke kontrolberegninger pá de fremkomne resultater. Prisudviklingen for import og eksport sammenholdes med udviklingen i enhedsverdiindeksene for ind- og udforsel. Den implicitte prisudvikling, der kan beregnes for hver af nationalregnskabets konsumgrupper, sammenholdes med forbrugerprisindeksets udvikling for de tilsvarende grupper. Det forhold, at forbrugerprisindekset er et Laspeyres -indeks, mens de implicitte nationalregnskabs - prisindeks er af Paasche- typen, kan vara en areas til for - skelle. Prisindeksene for branchernes produktionsvmrdier sammenholdes med diverse andre oplysninger, ligesom der i en lang rekke tilfelde foretages kontrolberegninger af mmngdeudviklingerne. Kontrolberegningerne forer almindeligvis til en rekke korrektioner of de oprindeligt beregnede fastprisvmrdier. Prisdata De prisserier, der anvendes ved deflateringen af nationalregnskabet, udgores hovedsagelig af enkeltserier fra de af Darmarks Statistik udarbejdede officielle prisindeks, fortrinsvis engros- og nettoprisindeksene. Anvendelsen af enkeltserier indeberer, at vegtgrundlagene fra de officielle indeks ikke fár nogen indflydelse pá fast - prisberegningerne. en rmkke tilfmlde har det dog vmret nedvendigt i nationalregnskabssektionen at fremstille prisserier pa basis af takster, mmngdeindikatorer m.m. Som omtalt ovenfor anvendes prisserierne pa basisprisniveauet. Et vesentligt kriterium ved udvmlgensen af prisserier bliver derfor i hvor hej grad prisbegrebet svarer til dette niveau. Engrosprisindeksets prisbegreb er prisen ab producent, hvilket stort set er identisk med basisprisniveauet. nettoprisindeksets prisbegreb er indeholdt handelsavancer, men da serier fra dette indeks nmsten udelukkende anvendes ved deflateringen af tjenester, hvor der ikke er handelsavancer, vil prisbegrebet svare til basisprisniveauet. modsmtning hertil vil serier fra forbrugerprisindekset ikke kunne benyttes direkte, idet prisbegrebet er inkl. caval handelsavancer som afgifter og subsidier. Ved deflateringen of den indenlandske produktion anvendes til landbrugs- og gartneriprodukterne oplysningerne om gennemsnitlige salgspriser ab landmand som fremgár af "Landbrugsstat.istikken ". Til industriprodukter anvendes hovedsagelig serier fra engrosprisindekset. nden for markedsmmssige tjenester dekkes de ydelser, der isoer gár til personligt forbrug (restaurationsudgifter, persontransport, frisorer m.v.), af serier fra nettoprisindekset. Tjenesteydelser, der fortrinsvis anvendes af erhvervene (godstransport, databehandlingsservice, rádgivende ingeniorer m.v.), er ikke dmkket of nogen officiel prisstatistik. Det har derfor vmret nedvendigt at udarbejde pris - serier ved anvendelse of verdi- og mængdeindikatorer, takstoplysninger, lenoplysninger m.v. Produktionen af ikke- markedsmmssige tjenester, der nmsten udelukkende bestir af produktionen af offentlige tjenester, er karakteriseret

21 Baggrund og principper - 2 ved ikke at blive omsat pa markedet, hvorfor der heller ikke eksisterer priser pa disse ydelser. stedet er fremstillet et omkostningsindeks, der er en sammenvejning af et indeks for offentlige lonninger og et indeks for det offentlige varekob. Beregningerne af importen i faste priser baseres for varernes vedkommende næsten udelukkende pa serier fra engrosprisindekset. ndeks for enhedsverdier i indferselen benyttes kun i beskedent omfang. For importen af tjenester har det været nodvendigt at fremstille en række specielle prisserier. Bruttofaktorindkomst i faste priser verdien af bruttofaktorindkomsten i faste priser beregnes som differencen mellem produktionsværdien og vmrdien af ra- og hjelpestoffer samt ikke -varetilknyttede indirekte skatter, netto, opgjort i faste priser, den sakaldte dobbeltdeflateringsmetode (deflateringen af produktionsvmrdi og verdien af ra- og hjelpestoffer samt ikke-varetilknyttede indirekte skatter, netto, sker hver for sig). Bruttofaktorindkomsten i faste priser er saledes et udtryk for realproduktet. Verdien af bruttofaktorindkom - sten i faste priser angiver den bruttofaktorindkomst, erhvervet ville have opnaet i basisaret, safremt det da havde produceret det aktuelle Ars outputkombination med det aktuelle Ars inputsammensmtning. Bruttofaktorindkomsten kan saledes ikke tages som udtryk for indsatsen af primmre produktionsfaktorer. Forskydninger i de relative priser medforer, at udviklingen i bruttofaktorindkomsten i faste priser ikke kan betragtes som udtryk for realindkomstudviklingen i de enkelte erhverv, og eventuelle forskydninger i savel input- som outputsammensmtning vil betyde, at udviklingen i faste priser vil were forskellig fra udviklingen i produktionsværdien i faste priser. De erhvervsfordelte bruttofaktorindkomster i faste priser skai derfor fortolkes under hensyntagen til disse forhold..6 Nationalregnskabsarbejdets udvikling i Danmark midten of 930'erne pabegyndte man i Det Statistiske Departement beregning af de væsentligste af nationalregnskabets stremme. Dette arbejde fortsattes ogsa under krigen, og i slutningen af 945 blev de ferste of- ficielle danske nationalregnskabstal udsendt i Statistiske Efterretninger. De dmkkede perioden , og basisaret for fastprisberegningerne var 935. En detaljeret redegerelse for disse ferste beregninger blev udsendt i 948: "Nationalproduktet og nationalindkomsten ". Det ber specielt fremheves, at denne publikation indeholdt arlige input- output tabeller for perioden , og dermed blev grundlæggende for anvendelsen af den produktionsstatistiske metode i det danske nationalregnskabsarbejde. Som led i Danmarks modtagelse of Marshall -hjelp skulle der for Arene opstilles sakaldte Nationalbudgetter for Danmark. Dette forhold dannede sammen med den pa baggrund af Keynes' teorier almindeligt stigende interesse for empiriske ekonomiske analyser grundlaget for en inten- sivering af arbejdet med opstilling of national- regnskabstal i de ferste efterkrigsar. Fra og med Aret 947 fandt nationalregnskabstallene m.h.t. detaljeringsgrad og tabeludformning i det alt vmsentlige den form, som har været gmldende helt frem til midten of 970'erne, hvor det nuvmrende nationalregnskabs - system blev indfert. Specielt kan det fremheves, at man fra 947 opstillede det sakaldte "Nationalregnskab ", som i en samlet fremstilling inden for rammerne of seks konti viste de okonomiske transaktioner frem til opsparingen i henholdsvis den private og den offentlige sektor. Samtidig blev basisaret for fastprisberegningerne 947, der anvendtes i offentliggerelser frem til og med 95, hvorefter 949 blev basisar. 95 udsendtes "Nationalproduktet og nationalindkom- sten " med nærmere redegerelse for beregningerne for disse Ar, herunder en input- output Label for 946. Den meet dybtgaende fremstilling of nationalregnskabsarbejdet i denne periode udkom i 955: "Nationalindkomsten 938 og ", der tillige indholdt input- output tabeller for arene 947 og 949. et appendix pa 70 aider gives en detaljeret dokumentation for beregningsmetoderne. Den lebende offentliggerelse of nationalregnskabstal - lene fandt ogsa dengang sted i Statistiske Efterretninger. Som meant kom den ferste artikel i 945, og fra og med 947 har der - med enkelte undtagelser i forbindelse med revisioner og omlegninger - været mindst en Arlig artikel om nationalregnskabet. Specielt artiklen i 948 er of interesse, fordi der her gives en redegerelse for etable- ringen of det. blivende 947- system. Statistisk Arbog er der siden 946 offentliggjort tabel(ler) med nationalregnskabstal hvert Ar. Fra og med 960 indledes afsnittet med en tekstmæssig forklaring of begreber udkom ferste gang i og definitioner. Statistisk Tiarsoversigt, der tionalregnskabstabellerne 959 med tal for arene , er na- blevet stadigt mere omfattende, og der gives nu bagest i oversigten en ordforklaring til nationalregnskabsbegreberne. Efter en gennemgribende revision of nationalregnskabs - beregningerne (men i evrigt med anvendelse of uendrede be- greber og tabeltyper) udsendtes i 962: "Nationalregn- skabsstatistik ", Statistiske Undersogelser nr. 7. Her offentliggores ogsa input- output tabellen for 953, der havde dannet udgangspunkt for de reviderede beregninger. Basisaret for fastprisberegningerne er her endret til 955, som i ovrigt i de lebende offentliggerelser havde været anvendt fra og med udsendelsen of tallene for i Statistiske Efterretninger i 96. Fra og med 963 havde de arlige artikler i Statistiske Efterretninger karakter af en ajourforing of tabellerne i Statistiske Undersogelser nr. 7. Specielt kan bemerkes, at artiklen i Statistiske Efterretninger nr. 79, 972 giver et fuldstendigt tabelsæt for alle arene , samt at

22 22 - Baggrund og principper artiklen i Statistiske Efterretninger nr. 47, 974 er den sidste, der giver "endelige" tal (for Aret 970) efter systemet i Statistiske Undersegelser nr. 7. "Nationalregnskabet" (jf. ovenfor) for 970 er saledes ogsa den sidste kontoopstilling, der er offentliggjort i henhold tel dette system. Forelebige tal efter systemet blev offentliggjort sidste gang for Aret 976 i Statistiske Efterretninger nr. A37 i 977. Fra og med 978 begyndte den regelmmssige udsendelse af nationalregnskabstal baseret pa det nuvmrende system, som da havde vmret under opbygning siden slutningen af 960'erne. Baggrunden for at man pa daværende tidspunkt iværksatte arbejdet med en stor samlet revision og omlegning af nationalregnskabet var, dels at man efter en árrække med en meget begrmnset ressourceindsats pa omrádet kunne konstatere, at tallenes kvalitet ikke lmngere kunne leve op til de krav, som den stadigt mere omfattende empiriske okonomiske forskning og modelbygning stillede, dels - og i sammenhmng hermed - at man enskede at tilpasse det danske nationalregnskab til de internationalt anvendte definitioner og klassifikationer saledes som disse i 968 kom til udtryk i en revideret og star t. udvidet version af FN's nationalregnskabssystem, A System of National Accounts (SNA). nput- output tabellen for 966, der blev offentliggjort i Statistiske Undersegelser nr. 30 og 3 i 973, var det ferste resultat af arbejdet med opstillingen of det nye nationalregnskab, og opbygningen af systemet til beregning af det Arlige nationalregnskab tog udgangspunkt here. Med denne fremgangsmade fulgte man meta amassant en gammel dansk tradition, der gár helt tilbage til 930'erne, nemlig at tage udgangspunkt i beregninger fra produktionssiden. De to alternativer hertil er beregninger fra henholdsvis anvendelsessiden og indkomstsiden, idet det definitorisk gelder, at nationalprodukt, nationalindkomst og de endelige anvendelser er lige store (nar der bortses fra transaktionerne med udlandet). Aret 966 bleu begyndelsesáret for det nye nationalregnskab, fordi der for dette Ar forela bide en rávaretmlling for industrien og en forbrugsundersegelse, ligesom en række andre væsentlige primerstatistiske forbedringer fandt sted omkring dette tidspunkt, herunder etableringen af de Arlige regnskabsstatistikker for en række erhverv. Arbejdet med revisionen og omlmgningen af national - regnskabet vedrorte i ferste omgang alene det endelige regnskabs funktionelle del, herunder input- output tabellerne, samt de syv hovedkonti. De ferste Arlige nationalregnskabstal pa det nye grundlag bleu offentliggjort i 978 i artiklen "Nationalregnskab (77). Nye beregninger" i Statistiske Efterretninger. De endelige regnskaber var pa daværende tidspunkt kun fort frem til 973, mens de forelobige tal for Arene var summariske fremregninger overvejende baseret pa det hidtidige nationalregnskabs metoder. En tilsvarende fremgangsmade fulgtes i de felgende Ar, idet de endelige tal náede sta- dig armer pa en ajourfering, forstaet pa den made at alene primærstatistikkernes produktionstid setter granger, som i praksis har vist sig at vmre ca. 2 /2 Ar efter udlebet of det págældende Ar. Ajour te innen i denne for- stand opnaedes i 982. Fra 980 bleu der arbejdet med udviklingen af bereg- ningssystemer for forelobige nationalregnskaber pa det nye grundlag. Et system til beregning af tal ca. 9 maneder efter udgangen of det págældende Ar (september -versionen, fra 987 kaldet oktober -versionen) bleu testet pa Aret 979 i 98, og det fmrdigudviklede system bleu i 982 anvendt til beregning af tal for bade 980 og 98 og var hermed ajour. Systemet til beregning af tal ca. 4 maneder efter Arets udgang ( april- versionen) blev anvendt i en ad hoc version i april 982 til beregning af tal for 98, og den færdigudviklede version af systemet kunne tages i brug i aprii 983. Ligeledes i 983 blev et system til beregning af nationalregnskabstal for det Ar, der endnu ikke var afsluttet (december -versionen), taget i brug. Dette beregningssystem var af en mere summarisk karakter end de to avrige forelebige systemer, og det indgik i grundlaget for udarbejdelsen af metoder til dot kvartals- vise nationalregnskab, hvis indforelse i 988 medferte den definitive.2. nedlmggelse af december- versionen, jf. afsnit Arbejdet med opdelingen af nationalregnskabets hoved- konti pa institutionelle sektorer blev ligeledes pabegyndt i 980. forste omgang blev den indenlandske okonomi opdelt pa den offentlige og den private sektor, og re- sultaterne heraf for Arene 97-8 blev publiceret i Sta- tistiske Efterretninger i 982. Denne opdeling er herefter indgáet som en integreret del of den nd - liggorelse af nationalregnskabstal. Dernmst er den finansielle sektor og forsikringssektoren udskilt af den private sektor og sluttelig den private ikke -finansielle sek - tor opdelt pa en selskabs- og en husholdningssektor, saledes som det fremgar of kapitel 4 i denne publikation. Arbejdet med revisionen og omlmgningen af national - regnskabet har imidlertid ikke vmret en jævnt fremadskridende proces. Efter at de endelige regnskaber for Arene var fmrdige, fandt man det saledes nodvendigt at foretage en "revis.ionsrunde" for disse Ar. Disse revisioner var baseret pa en over Arene opsamlet viden, som af hensyn til kontinuiteten ikke umiddelbart kunne indregnes r tallene. Som vmsentlige omrader i denne forbindelse kan nmvnes nye oplysninger i rávaretmilingen for 975, for - brugsundersegelsen for 976 samt en nyberegning af byggebranchens produktionsvmrdi og olieaktiviteten i Nordseen. Hertil kom, at man erstattede den hidtidige branchenomenklatur, der var baseret pa SC 958, med en nomenklatur baseret pa SC 968 pa baggrund of et tilsvarende skift i de primmre erhvervsstatistikker over perioden Dette branchenomenklaturskift er dokumenteret i National - regnskabsnotat nr. 4. Endelig oendredes basisáret for fast - prrsberegningerne fra 970 tel 975. Alle disse mndringer bleu fort tilbage til 966, saledes at der efter revi-

23 Baggrund og principper - 23 sionsrundens afslutning atter forelá sammenlignelige serier for hele perioden. 984 mndredes der pa ny basis* for fastprisbereg- ningerne, nemlig fra 975 til 980, og serierne helt tilbage til 966 blev omregnet til det nye prisniveau, jf. afsnit.5. Det endelige nationalregnskabs detaljerede datamateriale kan umiddelbart danne grundlag for beregning af input - output tabeller. Frem til Aret 976 skete beregningerne efter helt samme metode som bleu anvendt for den forste 966 -tabel, og som er beskrevet i Statistiske Undersegelser nr. 30. Da alle input- output tabellerne i forbindelse med ovennmvnte revisionsrunde skulle nyberegnes, udarbejdede man tillige en ny beregningsmetode, der i hejere grad udnytter de muligheder, der Jigger i det detaljerede grundlag. nput- output tabellerne, der beregnes umiddelbart efter at det endelige nationalregnskab for et Ar foreligger, er tilgmngelige pá en databank pa UNC. denne publikation offentliggares en summarisk input- output tabel for det seneste Ar. Ovenstáende har udelukkende vmret koncentreret om udviklingen i den lebende officielle nationalregnskabsstati - stik. Danmark som i en rmkke andre lande har der imidlertid ogsa vmret arbejdet med opstilling af historiske serier af nationalregnskabstal. De to vigtigste vmrker i denne henseende er: Kjeld Bjerke og Niels Ussing: "Studier over Danmarks Nationalprodukt ", Kobenhavn 958 samt. Svend Aage Hansen: "0konomisk vmkst i Danmark" 2. udg. Kobenhavn 977, der indeholder nationalregnskabstal for perioden Hovedresultaterne fra disse to publikationer er gengivet i: Hans Chr. Johansen: "Dansk historisk statistik ", Kobenhavn Nationalregnskabssystemer og det internationale nationalregnskabssamarbejde Medens de tidlige opgerelser af enkelte nationalregnskabsbegreber (fortrinsvis mál for nationalindkomsten) og forstg pa opstilling af nationalregnskaber, der fandt sted for den anden verdenskrig, skete ud fra de enkelte forfatteres egne definitioner og begrebsdannelser, har nationalregnskabsomrádet efter krigen vmret karakteriseret ved et meget intensivt internationalt samarbejde og en stadig starre standardisering. Disse bestrmbelser har ferst og fremmest fundet sted inden for rammerne af FN og OEEC /OECD. Det ferste forslag til et samlet nationalregnskabssystem blev udsendt af FN allerede i 947: United Nations: "Measurement of national income and the construction of national accounts ". Studies and reports on statistical methods, no. 7. Geneva 947. Det bleu imidlertid OEEC, der - foranlediget af behovene for et datammssigt grundlag for vurderingen af den amerikanske ekonomiske hjmlp til Europa efter krigen - udarbejdede det forste egentlige operative nationalregnskabssystem: OEEC: "A simplified system of national accounts" Paris 950. Allerede i 952 blev dette efterfulgt of det mere omfattende og gennemarbejdede: OEEC: "A standardised system of national accounts" Paris 952. (SSNA) Dette system blev sammen med FNs forste nationalregnskabssystem fra 953: United Nations: "A system of national accounts and supporting tables" Studies in methods, series F, no. 2. New York 953. (SNA) grundlaget for nationalregnskabsarbejdet i nmsten alle lande op gennem 950'erne og 960'erne. Ganske vist udkom begge systemer i lettere reviderede versioner i perioden - SSNA i 959 og SNA i henholdsvis 960 og 964. Men udover at man herved waste at eliminere visse forskelle mellem de to systemer, der i evrigt i det alt vmsentlige fulgte de samme grundlmggende principper, bragte disse revisioner intet nyt. en vekselvirkning med udviklingen i det empiriske ekonomiske analysearbejde foregik der en intensivering af nationalregnskabsarbejdets omfang i de fleste lande fra midten af 950'erne. Samtidig hermed blev det efterhanden almindeligt accepteret, at nationalregnskabet kunne betragtes som den definitionsmmssige og organisatoriske ramme for hele den ekonomiske statistik i udviklingen frem imod at skabe de tidsmmssigt sammenlignelige og koordinerede statistiske serier, som er det nedvendige grundlag for opbygningen af ekonometriske modeller. PA denne baggrund arbejdedes der allerede fra begyndelsen of 960'erne pa internationalt plan med opstillingen af et nyt og langt mere omfattende nationalregnskabs - system til aflesning af systemerne fra begyndelsen of 950'erne. Arbejdet foregik i sável FN som OECD regie, og som led i standardiseringsbestrmbelserne afstod OECD fra at udsende en egen version af et nyt system, saledes at sável SSNA som "gammel" SNA i 968 kunne afloses af det nye system: United Nations: "A system of national accounts ". Studies in methods, series F, no. 2, rev. 3. New York 968. (SNA)3 lebet af 970'erne er de fleste vestlige lande gáet over til at felge principperne i dette system (jf. dog senere om EFs system), og dette har ogsa vmret det metodiske grundlag for opbygningen of det nye danske nationalregnskab. Ny SNA er langt mere omfattende end sine forgmngere og karakteriseret ved at det i et samlet system indeholder () de traditionelle nationalregnskabskonti i udbygget form, (2) input- output tabeller, (3) finansielle konti og (4) statuskonti, herunder kapitalapparatopgerelser. Bestrmbelserne i Danmark har indtil nu helt overvejende vmret koncentreret omkring () og (2), et forhold der ogsa gor sig gmldende i de fleste andre lande. Dette ma blandt

24 24 - Baggrund og principper andet ses i sammenhæng med, at (3) og (4) kun er summarisk behandlet i ny SNA, og at der ud over et klart metodologisk grundlag ogsê i mange henseender saunas det nodvendige primærstatistiske grundlag. Som nmvnt kunne ny SNA tillige anses for den fuldstændige koordinering mellem FNs og OECDs systemer. Beklageligvis var dette internationale koordineringsproblem nappe lest, for der opstod et nyt, som bleu særdeles foleligt for Danmark efter vor indtræden i EF i 973. Som skabssystemer primoert tjener som hovedretningslinier for nationalregnskabsarbejdet i de enkelte lande. Næsten alle lande vil pl en rakke punkter afvige fra det internationale system, de i ovrigt felger, og dette galder ogsá i Danmarks tilfmlde. SAdanne afvigelser vil imidlertid normalt ikke berere hovedstorrelser som bruttonationalprodukt, privat konsum etc., men snarere beregningsmæssige detaljer pa enkelte omráder, klassifikationer af erhverv og konsum o.lign. led i det okonomisk- statistiske samarbejde inden for EF international sammen ang indberetter Danmarks Stati- var der nemlig i lobet of 960'erne blevet opbygget et serligt nationalregnskabssystem, der, sels om det i princippet blot var en variant af ny SNA, dog afviger fra dette pa sa mange principielle máder, at det i praksis ikke er muligt at ogre i overensstemmelse med begge systemer samtidig. EFs system udkom i flare forelebige udgaver og fandt ferst i midten af 970'erne sin endelige form, saledes som det nu foreligger i: Statistical Office of the European Communities: "European system of integrated economic accounts, ESA ", Second edition, Luxembourg 980. ( Forste udgave udkom i 970). 984 er denne publikation udkommet i dansk oversettelse: De europæiske fmllesskabers statistiske kontor: "Det europmiske nationalregnskabssystem, ENS ", 2. udgave, Luxembourg 984. Det er i henhold til dette system at Danmarks Statistik indberetter nationalregnskabstal til EFs statistiske kontor (SOEC). De indberettede tal fremkommer imidlertid som "oversmttelser" fra den nationale danske statistik, der fortsat udarbejdes i henhold til ny SNA. Denne fastholden ved SNA er begrundet deis i kontinuitetshensyn, deis i at ENS ferst pa et meget sent tidspunkt har fundet sin endeiige form. Hertil kommer yderligere, at der for tiden foregár en intensiv international aktivitet i FN, OECD og EF regie med henblik pa en revideret udgave af SNA í begyndelsen af 990'erne. Det er en udtalt forudsætning for dette arbejde, at de grundlæggende principper i SNA ikke skai andres, og at der skai lægges afgerende vægt p4 at eliminere forskellene mellem SNA og ENS. Det skal fremhæves, at de internationale nationalregn- stik Arligt nationalregnskabstal til FN/OECD (der har talles spergeskema), EF samt til Nordisk statistisk sekretariat (til offentliggerelse i Nordisk Statistisk Arbog). Hver af organisationerne FN, OECD og EF udsender Arligt omfattende særskilte nationalregnskabspublikationer, og disse er i praksis de eneste almindeligt tilgængelige kilder for international nationalregnskabsstatistik. Selv om tallene i disse publikationer er indpasset i fmlles definitionssystemer, ma fortolkningen af tallene ved sammen- ligninger mellem lande ske med betydelig forsigtighed, da landene m.h.t. ravel institutionel opbygning som primerstatistisk grundlag udviser stor variation, og omregninger ved brug af ravel valutakurser som sákaldte kobekraftspariteter er behaftet med mange usikkerhedsfaktorer..8 Serviceopgaver Pá trods of omfanget indeholder denne publikation kun en meget begrundet del af den datammngde, der fremkommer i standardiseret og tidsmmssig sammenlignelig form i for - bindelse med nationalregnskabsarbejdet. Det foranstáende afsnit om beregningsmetoderne kan give et vist indtryk af datamængdens omfang, og hertil kommer yderligere detaljerede beskæftigelsesopgorelser, input- output tabeller, investeringsmatricer og energibalancer. nteresserede kan imidlertid ved henvendelse til nationalregnskabssektionen i Danmarks Statistik pa servicebasis fg data stillet til rádighed, eventuelt efter egen specifikation. Dette kan for eksempel dreje sig om yderli- gere opdelinger i forhold til de offentliggjorte eller om sarlige aggregeringer. OgsA egentlige analyseopgaver vil, i det omfang ressourcerne tillader det, kunne udfores pl servicebasis.

25 Kapitel 2 Oversigtstabeller

26 26 - Oversigtstabeller TABEL 2..A. KONTO FOR VARER OG TJENESTER ARETS PRSER GOODS AND SERVCES ACCOUNT CURRENT PRCES TLGANG AF VARER OG TJENESTER SUPPLY OF GOODS AND SERVCES RA- OG HJALPE- STOFFER ENDELG ANVEN- DELSE EKSPORT EXPORTS NDENLANDSK ENDELG ANVENDELSE NATONAL FNAL DEMAND - -- PRODUK- MPORT VARETL ALT AF VA- VARER TJENE- ALT PRVAT KOLLEK- FASTE LAGER - TONS- MPORTS KNYT- RER OG STER KONSUM TVT- BRUTTO- FORO- VARD TEDE TJENE- KONSUM NVE- GELSER BASS- VARER TJENE- SKATTER STER STERN - PRSER STER NETTO GER GROSS GOODS SERV- NET TOTAL NTER- FNAL GOODS SERV- TOTAL PRVATE GOVERN- GFCF CHANGE OUTPUT CES TAXES MECATE DEMAND CES CON- MENT N AT ON PRO- CON- SUMPT. CON- STOCKS BASC DUCTS SUMPT. SUMPT. PRCES MLL. KR E *

27 Oversigtstabeller - 27 TA8EL KONTO FOR VARER OG TJENESTER PRSER GOODS AND SERVCES ACCOUNT PRCES TLGANG AF VARER OG TJENESTER RA- OG ENDELG SUPPLY OF GOODS AND SERVCES HJlLPE- ANVEN- STOFFER DELSE PROMO.- MPORT VARETL ALT AF VA- TONS- MPORTS KNYT-RER OG VERD 'HOE TJENE- BASS- VARER TJENE- SKATTER STER PRSER STER NETTO - -- VARER EKSPORT EXPORTS TJENE- STEP NDENLANDSK ENDELG ANVENOELSE NATONAL FNAL DEMAND ALT PRVAT KOLLEK- FASTE LAGER- KONSUM TVT- BRUTTO- FORO- KONSUM NVE- GELSER STERN- GER GROSS GOODS SERV- NET TOTAL NTER- FNAL OUTPUT CES TAXES NECATE DEMAND AT ON PRO- CON - BASC DUCTS SUMPT. GOODS SERV- CES TOTAL PRVATE GOVERN- GFCF CHANGE CON*. MENT N SUMPT. CON- STOCKS SUMPT. PRCES MLL. KR C C ( * *

28 28 - Oversigtstabeller TABEL 2.2. PRODUKTONSKONTO ARETS PRSER PRODUCTON ACCOUNT CURRENT PRCES 980 PRSER 980 PRCES TLGANG FRA NOLAND TOTAL DOMESTC SUPPLY PRODUK- TONS- VERD BASS- PRSER VARETL KNYT- TEDE SKATTER NETTO ALT RA- CG HJELPE- STOFFER BRUTTO- NATO- NALPRO- DUCT MARKEDS PRSER FORB RUG NETTO- AF FAST NATO- REAL- NALPRO- KAPTAL DUKT MARKEDS PRSER TLGANG FRA [NOLAND TOTAL DOMESTC SUPPLY PRODUK- VARETL ALT TONS- KNYT- VARD! TEDE BASS- SKATTER PRSER NETTO RA- OG HJELPE- STOFFER BRUTTO- NATO- NALPRO- DUKT MARKEDS PRSER FORBRUG AF FAST REAL- KAPTAL NETTO- NATO- NALPRO- DUKT MARKEDS PRSER GROSS OUTPUT AT BASC PRCES NE T TAXES ON PRO- DUCTS 2 TOTAL +2 3 NTER- MEDATE CON- SUMPT. 4 GOP AT MARKET PR CES CON- NDP SUMPT. AT OF MARKET FXED PRCES CAPTAL GROSS NET TOTAL OUTPUT TAXES AT ON PRO- BASC DUCTS PRCES *2 2 3 NTER- MEDATE CON- SUMPT. 4 GDP AT MARKET PRCES CON - SUMPT. OF FXED CAPTAL 6 NDP AT MARKET PRCES MLL. KR. MLL. KR C C C

29 Oversigtstabeller - 29 TABEL 2.3. KONTO FOR NDKOMSTOANNELSEN ARETS PRSER GENERATON OF NCOME ACCOUNT CURRENT PRCES 980 PRSER 980 PRCES BRUTTO- SUB- ND - NATO- SDER REKTE NALPRO- SKATTER DUKT MARKEDS PRSER GDP SUB- ND- AT SDES RECT MARKET TAXES PRCES 2 3 BRUTTO- FAKTOR- ND- KOMST GOP AT FACTOR PRCES LBNN N- GER OG ARBEJDS GVER BDRAG COMPEN- SATON OF EM- PLOYEES 5 BRUTTO- FORBRUG NETTO- REST- AF FAST REST- NG- REAL- ND- KCMST KAPTAL KOMST GROSS CON- NET OPE- SUMPT. OPE- RATNG OF RATNG SURPLUS FXED SURPLUS CAPTAL BRUTTO- ND- BRUTTO - NATO- REKTE FAKTOR - MALPRO- SKATTER ND- DUKT NETTO KOMST MARKEDS PRSER GOP ND- GDP AT RECT AT MARKET TAXES. FACTOR PRCES NET PRCES -2 ( 2 3 MLL. KR. MLL. KR C

30 30 - Oversigtstabeller TABEL 2.4. KONTO FOR NDKOMSTFOROELNGEN ARETS PRSER DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT CURRENT PRCES p- BRUTTO REST - ND- KUNST GROSS OPERA- TNG SUR- PLUS BRUT TONDTAGTER RESOURCES LONN.OG ARCS.- 6YERBDR.FRA COMP. OF EM- PLOYEES FROM ND- UOLAND LAND RESD. REST EMPLOY OF THE ERS WORLD 2 3 NO- REKTE SKAT- TER ND- RECT TAXES 4 RENTER OG U0- BYTTER FRA UOLAND NTE- RESTS ETC. FROM THE REST OF THE WORLD 5 ALT TOTAL SUB- SDER SUB- S0ES 7 RENTER OG U0- BTTER TL UDL ANO BRUTTO NAT O- NAL- ND- KOMST MAR- KEDS- PRSER NTE- GROSS RESTS NATO- ETC. NAL TO THE NCOME REST OF THE WORLD LOBENDE OVERFORSLER UNREQUT. CURRENT TRANSFERS FRA UDLANDET FROM THE REST OF THE WORLD EF EEC 0 ANDRE OTHER LL UDLANDET TO THE REST OF THE WORLD EF EEC 2 ANDRE OTHER 3 DSPO- NBEL BRUTTO N ATO- NAL- ND- KOMST FOR- DSPO- BRUG NBEL AF NETTO- FAST NATO- REAL- NAL- KAP- ND- TAL KUNST GROSS CON- NET NATO- SUMPT. NATO- NAL OF NAL DSPOS FXED DSPOS ABLE CAP- ABLE NCOME TAL NCOME MLL. KR C * *

31 Oversigtstabeller - 3 TABEL 2.5. NDKOMSTANVENOELSESKONTO ARETS PRSER USE OF NCOME ACCOUNT CURRENT PRCES TABEL 2.6. KAPTALKONTO ARETS PRSER CAPTAL ACCOUNT CURRENT PRCES DSPO- PRVAT KOLLEK- BRUTTO - FOR BRUG NETTO- BRUTTO- KAPTAL ALT FASTE LAGER- KAPTAL FOR - NBEL KONSUM TVT OPSPA- AF FAST OPSPA- OPSPA- OVER- BRUTTO - FORO- OVER- DRNGS- BRUTTO- KONSUM RNG REAL - RNG RNG FBRSLER NVE - GELSER FOFSLERERHVERV NATO- KAPTAL FRA STERN- TL ELSE. NALND- UDLAND GER UDLAND NETTO KOMST GROSS CAPTAL TOTAL GROSS CHANGE (CAPTAL( NET NATO- TRANS - FXED N (TRANS- (LENDNG GROSS PRVATE GOVERN- GROSS CON - NET NAL FERS CAPTAL STOCKS FERS 'OF THE RATO- CON- MENT NATO- SUMP T. NATO- SAVNG FROM FOR- TO THE (NATON NAL SUMPT. CON- NAL OF NAL THE NATON (REST 0F DSPOS- SUMPT. SAVNG FXED SAVNG REST OF i THE ABLE CAPTAL THE WORLD NCOME WORLD MLL. KR. MLL. KR C *

32 32 - Oversigtstabeller LABEL 2.7. (ONTO FOR TRANSAKTONER MEO UOLANDET ARETS PRSER REST OF THE WORLD ACCOUNT CURRENT PRCES LOBENOE TRANSAKTONER, UDGFTER. CURRENT TRANSACTONS, EXPENDTURE. VA RER MPORT MPORTS TJ E NE- STER EK SKL. TURST- UDGF- TER TURST- UDGF- TER M.V. LONNN- GER OG ARBEJOS GVER- BDRAG TL UO- LANDET RENTER OG UD- BETTER l UD- LANDET LABENDE OVERFBRSLER TL UDLANDET UNREQUTED CURRENT TRANSFERS NO - REKTE SKATER EF-ORO- NNGER ANDRE TL EF UD- LANDET OVRGT ALT LOBENDE UDGF- TER GOODS SER- CON- COW- NTE- ND- OTHER OTHER TOTAL VCES SUMPT. PENSAT. RESTS, REC TRANS- TRANS- CURRENT EXCL. BY RE- OF NON- ETC. TAXES, FERS FERS EXPEN- TOURSM SDENT RESD. EEC TO THE DTURE HOUSE- EM- RULES EEC HOLDS PLETEES MLL. KR *

33 Oversigtstabeller - 33 (FORTSAT) TABEL 2.7. (CONTNUED) LOBENDE TRANSAKTONER, NOT&GTER. CURRENT TRANSACTONS, NCOME EKSFORT LONNH- RENTER LOSENDE OVEPFARSLER EXPORTS GER OG OG UD- FRA UDLANDET ARBEJDS BYTTER UNREQUTED CURRENT VARER TJENE-Tu GVER- FRA UD- TRANSFERS FROM THE REST STER NDTAG- BORAG LANDET OF THE WORLD EKSKL. TER FRA UO TURST- N.V. LANDET SUB- ANDRE UD- NDTAG- SDER,FRA EF LANDET TER EF ORD - OVRGT WNGER ALT LABENDE NDTAG- TER OVER - SKUD PA DE LABENDE POSTER KAPTALOVER- FORSLER CAPTAL TRANSFERS TL UD-FRA UD- LANDET LANDET FOR- DRNGS- ER- HVERV- ELSE, NETTO GOODS SER- CON- COM- NTE- VCES SUMPT. PEN- RESTS, EXCL. BY NON- SATON ETC. TOURSM RESD. OF EN- HOUSE- PLOYEES HOLDS SUB- OTHER OTHER TOTAL SOES, TRANS- TRANS- CURRENT EEC FERS FERS NCOME RULES FROM THE EEC BALAN- CE OF CURRENT TRANS- ACTONS TO THE REST OF THE WORLD FROM THE REST OF THE WORLD 20 2 NET LENDNG OF THE NATON MLL. KR * * ANM. FORDRNGSERHVERVELSE, NETTO KOLDNNE 22 SVARER TL DEN OFFENTLGGJORTE SALDO PA BETALNGSBALANCENS LOBENDE POSTER, SOM DEN OPGORES AF DANMARKS STATSTKS BETALNGSBALANCEAFDELNG, MED NOUVEND GE KORREKTONER FOR BEGREBS- M(SSGE FORSKELLE. SE OVRGT TABEL NOTE: NET LENDNG OF THE NATON COLUMN 22 CORRESPONDS TO THE PUBLSHED BALANCE BY CURRENT TRANSACTONS AS CALCU- LATED BY DANMARKS STATSTKS BALANCE OF PAYMENTS SECTON, WTH NECESSARY CORRECTON S FOR CONCEPTUAL DFFERENCES. SEE TABLE 4.52.

34 34 - Oversigtstabeller TABEL 2.8. PRODUKTONSVkRD BASSPRSER FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER ARETS PRSER MLL. KR. )ALT: LANOBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER OG OAMBRUG RASTOFUDVNDNG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT NkRNGS- OG NYDELSESMODELFREMST TEKSTL-,BEKLkON.- OG LkDERFREMST TRkBEARBEJD. OG TRA:MOBELFREMST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD JERN- OG METALVERKER OG STBBERER FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER GULO- OG SBLVVAREFREMST. LEGETBJ MV EL-,GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG BYGGE- OG ANLEGSVRKSOMHED MARKEDSMASSiGE TJENESTER ALT ENGROS- OG DETALHANDEL HOTELER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSTVkSEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED OG FDRSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. OG SUNOHEOSVASEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKE-MARKEDSMkSSG TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFkROSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER TABEL 2.9. PRODUKTONSVkRDi BASSPRSER FOROELT PA ERHVERVSHOVEOGRUPPER PRSER MLL. KR. ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG RASTOFUDVNDNG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT N4RNGS- OG NYDELSESNODELFREMST TEKSTL-,BEKLEDN.- OG LkDERFREMST TRk6EAR8EJD. OG TRkNOBELFREMST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD JERN- 0G METALVkRKER 0G STBBERER FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER GUD- OG SBLVVAREFREMST. LEGETBJ MV EL-,GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG BYGGE- OG ANLAGSVRKSOMHED MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT ENGROS- GG DETALHANDEL HOTELER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSTVkSEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED OG FDRSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSVSEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. ALTOREP TKKE-MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFáRDS[NST. MV OFFENTLGE TJENESTER

35 Oversigtstabeller - 35 GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES BY MAN KND OF ACTVTY CURRENT PRCES TABLE * 989* MLL. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY ANO LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON -METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON- MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES BY MAN KND OF ACTVTY PRCES TABLE * 989* MLL. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG 2E FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON -METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG ANO NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON- MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES

36 36 - Oversigtstabeller TABEL 2.0. FORBRUGET AF RA- 0G HJELPESTOFFER K08ERPRSER FORDELT PA ERHVERVSHOVEOGRUPPER ARETS PRSER MLL. KR. ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG RASTOFUDYNONG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT NERNGS- OG NYDELSESMDDELFREMST TEKSTL-,BEKLEDN: OG LEDERFREMST TREBEARBEJO. OG TREMOBELFREMST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD JERN- OG METALVARKER OG STOBERER FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER GULD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV EL-,GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG BYGGE- OG ANLEGSVRKSOMHED MARKEDSM&SSGE TJENESTER ALT ENGROS- OG DETALHANDEL HOTELLER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. OG SUNOHECSV&SEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLONNGSSERVCE NKL. AUTOREP ikke-markedsmkssge TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFARDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER MPUTEREOE FNANSELLE TJENESTER TABEL 2.. FORBRUGET AF RA- 0G HJkLPESTOFFER K88ERPRSER FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER PRSER MLL. KR. ALT: LANOBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG RASiOFUDVNDNG FREMSTLLNGSVRKSOMHEO ALT NERNGS- OG NYDELSESMDDELFREMST TEKSTL-,BEKLkDN.- OG LEDERFREMST TRkBEARBEJD. OG TRkMOBELFREMST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPR JERN- 0G METALVkRKER OG STOBERER FREMST. AF JERN- OG METALPROOUKTER GULD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV EL-,GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG BYGGE- OG ANLEGSVRKSOMHED MARKEDSMASSGE TJENESTER ALT ENGROS- OG DETALHANDEL HOTELLER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVGE PRVAT UNDERVSN. OG SUNDhEGSVASEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKE-MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELF4RDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER

37 Oversigtstabeller - 37 NTERMEDATE CONSUMPTON AT MARKET PRCES BY MAN KND CF ACTVTY CURRENT PRCES TABLE 2. ^ * 989* MLL. KR TOTAL r 39E AGRCULCRC ETC '0 AGRCULTURE, CRCULTURE, ETC E'í FCRESRY ANC LOGGNG r8 3C "' FSHNG G7( MNNG AND (CARRYNG MANLFACTLRNC '0 MANUF. GF FECC, BEVERAGES, TCBACCC t744 3r ' ^0 TEXTLE, CLCFNG, LEATHER NCUSRY E MANUF. Cf REED PRCDUCTS,NCL.FURNT íE MANUF. CF FAFER,PRNTNG,PLBLShNG (7 CHEMCAL ANC PETROLEUM NDUSTRES ( NON- METALLC MNERAL PRCCUCTS íC0 BASC METAL N LU STRES MANUF. CF FABRCATED METAL PRCGUCTS ETHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, CAS ANC WATER rCE!' CCNSRUCTCN MARKET SERVCES WHOLESALE ANC RETAL TRACE '0 RESTAURANTS ANC FETUS (00 RANSPCR ANC SCRAGE ( CCMMLNCATCN FNANCNG ANC NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES CF ECUCAT[Ch,hEALTh teas (7 RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HCUSEhCLC SERVCES, NCL.ALC REPAR NON- MARKET SERVLES CTCR PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT ' PRCGLCERS CF GOVERNMENT SERVCES ' ^ ^5 MPLTEC BANK SERVCE CHARGES NTERMEDATE CONSUMPTON AT MARKET PRCES BY MAN KND OF ACTVTY PRCES TABLE * 989* MLL. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG 5663? MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON- METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER S0000 CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON- MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES MPUTED BANK SERVCE CHARGES

38 38 - Oversigtstabeller TABEL 2.2. KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SCATTER. NETTO FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER ARETS PRSER MLL. KR. 'ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG C RASTOFUDVNDNG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT NkRNGS- OG NYDELSESMDDELFREMST TEKSTL-.BEKLkON.- OG LkOERFREMST TRkBEARBEJD. OG TRAMBBELFREMST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN-.LER- OG GLASPROD JERN- OG METALVkRKER OG STBBERER FREMST. AF JERN- OG METALPROOUKTER GOLD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETBJ MV EL-,GAS-.VARME- OG VANDFORSYNNG BYGGE- OG ANLkGSVRKSOMHED MARKEDSMASSGE TJENESTER ALT ENGROS- OG DETALHANDEL HOTELER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNOERVSN. OG SUNOHECSVSEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKE-MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFkRDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER "'ABEL 2.3. KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SCATTER. NETTO FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER PRSER MLL. KR. ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG RASTOFUOYNONG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT NkRNGS OG NYDELSESMODELFREMST TEKSTL-.BEKLkON.- OG LADERFREMST TRk8EAR8EJD. OG TRAMOBELFREMST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD JERN- OG METALVARKER OG STBBERER FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER GOLD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV EL-,GAS-.VARME- OG VANDFORSYNNG BYGGE- OG ANLAGSVRKSOMHED MARKEDSMASSGE TJENESTER ALT ? ENGROS- OG DETALHANDEL HOTELER OG RESTAURANTES TRANSPORTVRKSOMHED POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNOERVSN. OG SUNDHECSV4SEN FORLYSTELSER. KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKE-MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFkRDSNST. MV O OFFENTLGE TJENESTER

39 Oversigtstabeller - 39 OTHER TAXES LNKED TO PRCDUKTON, NET BY MAN KND GF ACTVTY CURRENT PRCES (ABLE * 989* MLL. KR TOTAL AGRCULTLRE ETC n 'C9 AGRCULTURE, hcrtlullre, ETC FORESTRY ANC LOCONG nnn FSTNG ^^C MNNG ANO (CARRYNG MANLFACTLRNC n 30n0 MANLF. CF FCCC, EEVERAGES, TCBACCC ^ TEXTLE, CLCFNG, LEATHER NDUSTRY n n ^ MANLF. CF NECE PRCDUCTS,NCL.FURNT n MANUF. CF FAFER,PRNTNG,PLBLShNG r'^' CHEMCAL ANC PETRLLEUM NDLSRES f9 NON- METALLC MNERAL PRCCLCTS rl0 BASC METAL NCUSTRES !' MANLF. CF FABRCATEC METAL PRCCLCTS r CTHER MANUFACTURNG NOLSRES x' ELECTRCTY, GAS AND WATER ^0 CCNSRLCTLN MARKET SERVCES '099 WHCLESALE ANC RETAL TRACE ^^ RESTAURANTS ANC 'CUES ^On TRANSPORT ANC STORAGE ^" CCMMLNCATCD r FNANCNG ADC NSURANCE CWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES CF ECUCACN,HEALTF ^0 RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HCLSEHGLC SERVCES, NCL.ALTL REPAR NON- MARKE SERVCES ETHER PRCCLCERS, EXCL. GCVERNMENT ^99 PRCCLCERS CF GCVERNMENT SERVCES OTHER TAXES LNKED TO PRODUKTON, NET BY MAN KNO OF ACTVTY n PRCES TABLE * 989* MLL. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG ANO QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON- METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON- MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES

40 40 - Oversigtstabeller TABEL 2.4. BRUTTOFAKTORNDKOMSTEN FORDELT PA ERMVERVSHOVEDGRUPPER ARETS PRSER MLL. KR. LAT: LANDBRUG M. V. ALT LANOBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER OG OAMBRUG RASTOFUOVNONG FREMSTLLNGSVRKSOMHEO ALT NERNGS- OG NYOELSESMOOELFREMST TEKSTL-,BEKLEDN: OG LEDERFREMST TRE8EARBEJO. OG TREM88ELFREMST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHEO FREMST. AF KEMSKE PROOUKTER MV FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROO JERN- OG METALVERKER OG ST88ERER FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER GULD- OG SBLVVAREFREMST. LEGETBJ MV C EL-,GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG BYGGE- OG ANLEGSVRKSOMHED MARKEOSMESSGE TJENESTER ALT ENGROS- OG DETALHANDEL HOTELLER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSTVESEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNOERVSN. OG SUNDHEOSVkSEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKE-MARKEDSMESSGE TJENESTER AL HUSASS.,PRV.VELFERDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER TABEL 2.5. BRUTTOFAKTORNDKOMSTEN FORDELT PA ERhVERVSHOVEDGRUPPER PRSER MLL. KR. [ALT: C LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG C RASTOFUDVNDNG FREMSTLLNGSVRKSOMHEO ALT WRNGS- OG NYDELSESMDOELFREMST TEKSTL-,BEKLEDN.- OG LfDERFREMST. ' C TRE8EARBEJD. OG TREMOBELFREMST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PROOUKTER MV FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD JERN- OG MEiALYERKER OG STBBERER FREMST. AF JERN- OG METALPRCDUKTER GULD- OG 50LVVAREFREMST. LEGETOJ MV EL-,GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG BYGGE- OG ANLkGSVRKSOMHEO MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT ENGROS- OG DETALHANDEL HOTELER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSTWASEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG C BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHECSVkSEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. ALTOREP KKE-MARKEDSMESSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFERDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER C MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER

41 Oversigtstabeller - 4 GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR COST BY MAN KND Of ACTVTY CURRENT PRCES TABLE * 989* MLL. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY ANO LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD. BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON -METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS 5C BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON -MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES MPUTED BANK SERVCE CHARGES GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR COST BY MAN KND OF ACTVTY PRCES TABLE * 989* MLL. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURN MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL ANO PETROLEUM NDUSTRES NON -METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL ANO CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON -MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES MPUTED BANK SERVCE CHARGES

42 42 - Oversigtstabeller TABEL 2.6. "NNNG. OG ARBEJCSGVERBORAG FORCELT PA ERHVERVSHOVEOGRUPPER MLL. KR. ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANOBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG RASTOFUDVNDNG FREMSTLLNGSVRKSOMHEO ALT NkRNGS- OG NYOELSESMDDELFREMST TEKSTL-,BEKLkDN.- OG LEDERFREMST TRkBEARBEJD. OG TRAMOBELFREMST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROO JERN- OG METALVARKER OG STUMPER FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER GULD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETOD MV EL-,GAS-,VARME- 0G VANOFORSYNNG BYGGE- OG ANLkGSVRKSOMHED MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT ENGROS- OG DETALHANDEL HOTELER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED 0G FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSVASEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKE-MARKEOSMkSSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFERDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER TABEL 2.7. BRUTTORESTNDKOMST FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER MLL. KR. 'ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG RASTOFUDVNONG FREMSTLLNGSVRKSDMHEO ALT NAR[NGS- OG NYOELSESMDDELfREMST TEKSTL-,BEKLkON.- OG LADERFREMST TRkBEARBEJO. OG TREMOBELFREMST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV n FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD JERN- OG METALVARKER OG ST88ERER FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER GULD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV EL-,GAS-,VARME- OG VANOFORSYNNG BYGGE- 0G ANLEGSVRKSOMHEO MARKEOSMASSGE TJENESTER ALT ENGROS- OG DETALHANDEL 948C HOTELER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHEO POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. OG SUNOHECSVASEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKE-MARKEOSMkSSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRiV.VELFARDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER MPUTEREOE FNANSELLE TJENESTER

43 Oversigtstabeller - 43 COMPENSATON OF EMPLOYEES BY MAN KND OF ACTVTY TABLE * 989* MLL. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE. ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON -METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS ANO WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON- MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES GROSS OPERATNG SURPLUS BY MAN KND OF ACTVTY TABLE * 989* MLL. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PR ODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON- METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS ANO WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON- MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS. EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES MPUTED BANK SERVCE CHARGES

44 44 - Oversigtstabeller TABE 2.8. SAMLET ANTAL BESKEFTGEDE FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER ~y PERS. ALT: ,4 2367, , , 2453,3 244,9 LANDBRUG M. V. ALT 238,2 233,4 228,7 224,0 27,8 23,6 206,4 200,6 92,4 000 LANDBRUG OG GARTNER MV. 222,4 27,6 22,7 207,9 202,4 98,9 92,8 88,4 79, SKOVBRUG , ,2 5, , FSKER OG OAMBRUG 0.9 0,8 0, ,2 9,4 8,4 7, RASTOFUOVNDNG 2,6 2,5 2,2 2.0,8, ,2 2,2 FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT 559, , ,2 502,8 499, , NARNGS OG NYDELSESMDDELFREMST. 04,8 04,2 00,6 93,3 92,5 92,2 92,0 92,3 9, TEKSTL,BEKLEON r OG LEDERFREMST. 67,2 64,0 56,5 52, 53,2 49,5 45, 43,5 40, TRABEARBEJD. OG TREMBBELFREMST. 4,9 42,4 40,2 36,8 36,9 35, , PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED 55,5 56,0 54,5 49, ,5 5, , FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV. 4,8 4, ,8 4,0 40,7 4,9 40, FREMST. AF STEH-,LER OG GLASPROD. 33,6 34,9 33,5 30,2 30,3 30, ,6 26, JERN- OG METALVARKER OG STBBERER 8,7 9,2 9,6 8, ,5 8,0 8,0 7, FREMST. AF JERN OG METALPROOUKTER 93,9 202,7 200,7 83,5 82,8 83,9 85,8 86,5 90, GULD- 06 SBLVVAREFREMST. LEGETBJ MV. 2,0.7,2 0, ,8.0 0,8 0, EL-,GAS,VARME- OG VANOFORSYNNG 4, 4,2 4,4 4,5 4,9 5,0 5, 5,2 5, BYGGE OG ANLAGSVRKSOMHED 20, , , 99,2 203,3 200,8 89, MARKEDSNESSGE TJENESTER ALT ,9 85,8 833,7 838,7 842,3 845, ENGROS OG DETALHANDEL 328,5 325, ,2 325,5 32,3 308,2 294, HOTELER OG RESTAURANTER , ,2 49,5 47,3 48,4 46,5 44, TRANSPORTVRKSOMHED ,6 9,3 8, , 2,5 22, POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON ,5 40,4 4,3 42, ,7 45, FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG 60,7 63,3 65, , ,4 84,7 830 BOLGBENYTTELSE 8,5 9,0 9,5 9, ,6 0,7 0,6 0, FORRETNNGSSERVCE 7, ,7 79,2 80, ,3 94,6 98, PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEOSVASEN 24,4 25,2 26, 26, ,9 30,3 30,0 30, FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER 4,9 5,6 6,4 7, 7,2 7,6 8, , HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP. 9,2 89, ,7 86,5 87,6 93, 89,0 84,2 KKE-MARKEDSMASSGE TJENESTER ALT 50,5 534,0 559,3 585,6 603,0 627,7 655, 689,8 720, HUSASS.,PRV.VELFARDSNST. MV. 35,9 35, 34, ,5 3,5 30, , OFFENTLGE TJENESTER 474,5 498,9 525,0 552,0 570, ,4 660, TABEL 2.9. ANTAL LBNMODTAGERE FORDELT PA ERHVERVSHCVEDGRUPPER PERS. ALT: 92,8 955,3 950,9 926,5 974,3 996, ,3 2073,2 LANOBRUG M. V. ALT ,9 52,0 50, , ,4 000 LANDBRUG OG GARTNER MV. 45, ,4 40,6 40,9 40,2 37,9 35, SKOVBRUG 4, ,0 5, 5, 5,2 5, 4,4 4, FSKER OG DAMBRUG 4.6 4,6 4,6 4,6 4,3 4,0 3, , RASTOFUDVNDNG 2,4 2,3 2, ,8 2,0 2,0 FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT 523,7 530,7 5, ,6 468,7 466, , NARNGS- OG NYDELSESMODELFREMST. 97,6 97, 93,7 86,7 86,2 86,3 86,6 87,3 86, TEKSTL,BEKLEDN.- OG LAOERFREMST. 6,7 58,5 5,2 47, ,2 40,6 39,7 37, TRABEARBEJO. OG TRAMBBELFREMST ,0 34, , ,3 28, PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED 52,3 52,7 5, 46, ,2 46, , FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV. 40,9 40,8 40, , ,6 4,0 39, FREMST. AF STEH-,LER- 0G GLASPROD , 3, ,3 28,5 28,5 29,0 24, JERN OG METALVARKER OG STBBERER ,S 8,6 8,9 8,4 7,9 7, FREMST. AF JERN 0G METALPRODUKTER , , ,5 77, GOLD- OG SBLVVAREFREMST. LEGETBJ MV. 0, , ,4 9, EL-,GAS,VARME- OG VANDFORSYNNG 4, 4,2 4,4 4,5 4, , 5,2 5, BYGGE- 0G ANLEGSVRKSOMHED 72, ,8 57,5 60, 59,2 49,5 MARKEDSMASSGE TJENESTER ALT 644,5 647,3 650, 652,9 67,4 675,8 68,2 689,5 680, ENGROS- OG DETALHANDEL 246,0 245,2 244,3 243,5 25,5 249,8 239,7 240, HOTELER OG RESTAURANTER 4, ,0 39,2 37,6 36, TRANSPORTVRKSOMHED 0, , 02,2 03,5 02,0 02,9 03, POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON ,4 4, , , FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG 60,6 63, , ,4 80,3 84,5 830 BOLGBENYTTELSE ,4 9,8 0,2 0,5 0, , FORRETNNGSSERVCE 58,7 60, , ,0 75,3 78, PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSVESEN 2,5 3, 3,6 4, 6,4 6,6 6, , FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER,2 2,0 2,8 3,6 3,9 4, ,4 4, HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP. 66, , ,7 65,9 6,8 KKE-MARKEDSNESSGE TJENESTER ALT ,0 559,3 585,6 603,0 627,7 655, 689,8 720, HUSASS.,PRV.VELFAROSNST. MV ,3 33,5 32, ,') OFFENTLGE TJENESTER 474,5 498,9 525, ,8 69.0

45 Oversigtstabeller - 45 EMPLOYMENT BY MAN KND OF ACTVTY TABLE * 989* 000 PERS ,8 2420,6 2427,8 2469,7 253,5 2597,9 2620,4 2620,0 2603, TOTAL 86,0 84,6 82,7 79, 74,5 69, 63, 59,7 55,3 AGRCULTURE ETC. 74, ,0 66,7 62,2 57, 5,4 47,9 43,8 000 AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC. 4,6 5,0 4,9 4,8 4,7 4,5 4,4 4,4 4, FORESTRY AND LOGGNG 7,2 7,6 7,8 7,6 7,7 7,5 7,3 7,4 7, 3000 FSHNG 2,2 2,2 2, 2,4 2,4 2,5 2,9 2,5 2, MNNG ANO QUARRYNG 472, , 495,4 523,5 542,0 534,7 525,6 524,4 MANUFACTURNG 9,6 9,2 9,8 92, ,7 95, , 3000 MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO 39/2 40, ,3 43,8 43,8 4, , TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY ,9 36,8 36,8 38,6 38,2 37,2 38, MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT. 46,7 46, , 50,5 52,9 53,8 54,9 54, MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG ,4 43,5 43,5 45, ,9 49, CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES 23,0 2,5 20,7 2,3 22,0 23,2 23,8 23,4 22, NON- METALLC MNERAL PRODUCTS 6,8 6, , 6,3 6,7 6,4 6,3 6, BASC METAL NDUSTRES , , ,2 2,6 23, MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS 0,6 0,7 0, ,4 2, , OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES 50 5,3 5,9 5,6 5,9 6,3 6,6 7,5 8, ELECTRCTY, GAS AND WATER , 5,6 63,2 68, ,6 86,3 79, CONSTRUCTON 822, ,6 84,6 868, 897,0 922,0 93,2 98, MARKET SERVCES 28,0 277, , 283,8 290,5 287,4 288,0 280, WHOLESALE AND RETAL TRADE ,4 45, 46,9 49, 5, , RESTAURANTS AND HOTELS 23,6 24,8 25, ,9 33,2 35,7 36,2 34, TRANSPORT ANO STORAGE 46,2 46,4 46,6 45,6 45,0 45,8 48,2 49,4 48, COMMUNCATON 86, ,4 90, ,2 09, 06, FNANCNG ANO NSURANCE 9,4 98 0,2,5,4,2,7,7,8 830 DWELLNGS 99,5 00,7 03,2 08,4 6, ,5 4, BUSNESS SERVCES 30,9 3,4 3,7 32,0 32,6 33,2 33, , MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH 8, ,5 9,7 20,3 2, 2, 2. 2, RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES 8,4 8, 8,2 82,0 83,4 85,0 90,2 88, 88, HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR 747,0 772,4 778,8 772,6 778,2 785, 790,6 797,3 804,8 NON -MARKET SERVCES 27,8 26,6 25,9 26,0 26,5 26,8 27,6 27,5 28, OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT 79, ,9 746,5 75,7 758,3 763,0 769, PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES WAGE AND SALARY EARNERS dy MAN KND OF ACTVTY TABLE * 989* 000 PERS. 2052,6 2072,9 2088,6 238,4 2206,8 2276,8 2303,6 2308,2 2294,7 TOTAL 42, , ,6 48, 47,9 47,6 45,8 AGRCULTURE ETC. 35,3 37,0 38,8 40,0 40, ,3 39,9 38,4 000 AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC. 4, ,6 4, , ,7 3, FORESTRY ANO LOGGNG 3. 3,6 3,9 3,8 4,0 3, , 3, FSHNG 2, 2, 2,0 2, , , MNNG AND QUARRYNG ,5 47, ,4 502,5 MANUFACTURNG 87,4 87,2 88, 89, ,3 90, 87, MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO 36,0 37,5 37,2 39,2 40,8 40,7 38, , TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY 29, ,3 34,3 34, , MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT. 42, ,2 46, ,0 5,0 50, MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG 38,8 38,7 39, , ,3 49, CHEMCAL ANO PETROLEUM NDUSTRES 2,6 20,2 9, ,8 22, 22, NON METALLC MNERAL PRODUCTS 6,8 6, , ,6 6, , BASC METAL NDUSTRES ,3 75,4 86,5 203,6 22, , MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS 9, ,8 9, 0.0,0 0,8 0,7, OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES 5, ,9 5, ,3 6,6 7,5 8, ELECTRCTY, GAS AND WATER 28,4 9,9 9,3 32, ,9 49, CONSTRUCTON 67,5 672, , , 784, 77,5 MARKET SERVCES ,0 27,3 220,8 228, ,2 228, WHOLESALE AND RETAL TRADE , ,4 40,6 42, , RESTAURANTS AND HOTELS ,9 06, , ,0 5, TRANSPORT AND STORAGE 46, ,6 45, ,8 48,2 49,4 48, COMMUNCATON , 99,3 06, 09,0 06, FNANCNG AND NSURANCE 8, ,4 0, 9, ,8 9,8 830 DWELLNGS , , ,8 0,6 5,4 5, BUSNESS SERVCES 6.6 6,9 7, 7,4 7,9 8,3 8, , MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH 5,6 6, ,4 7,0 7,7 7, RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES 59, ,6 60,6 62, 63,5 68,3 66,6 66, HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR 747,0 772,4 778, , ,6 797, NONMARKET SERVCES 27,8 26, ,0 26,5 26,8 27,6 27,5 28, OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT 79, ,9 746, ,0 769,8 776, PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES

46 46 - Oversigtstabeller TABEL PRVAT KONSUM FORDELT EFTER HOVEDFORMAL ARETS PRSER MLL. KR. PRVAT KONSUM ALT: HUSHOLONNGERS KONSUM PA DANSK OMR FHDEVARER DRKKEVARER OG TOBAK BEKLEDNNG OG FODTaJ BOLGBENYTTELSE BRANDSEL M.V BOLGUDSTYR, HUSHOLDNNGSTJ. M.V MEDCN, LEGEUDGFTER 0.LGN TRANSPORT OG KOMMUNKATON FRTDSUDSTYR OG UNDERHOLDNNG ANDRE VARER OG TJENESTER TURSTBALANCE TURSTNDTEGTER M.V TURSTUDGFTER M.V FORENNGER, ORGANSATONER M.V HUSHOLONNGERS KONSUM PA DANSK OMR VARER VARGE HALVVARGE KKE VARGE TJENESTER BOLGBENYTTELSE ANDRE TJENESTER TABEL 2.2. PRVAT KONSUM FORDELT EFTER HOVEOFORMAL PRSER MLL. KR. PRVAT KONSUM ALT: HUSHOLONNGERS KONSUM PA DANSK OMR FBDEVARER DRKKEVARER OG TOBAK BEKLEDNNG OG FODTBJ BOLGBENYTTELSE BRANDSEL M.V OLGUOSTYR, HUSHOLDNNGSTJ. M.V MEDCN, LEGEUOGFTER 0.LGN TRANSPORT OG KOMMUNKATON r FRTDSUOSTYR OG UNOERHOLDNNG ANORE VARER OG TJENESTER TURSTBALANCE TURSTNOTkGTER M.V TURSTUDGFTER M.V FORENNGER, ORGANSATONER M.V HUSHOLONNGERS KONSUM PA DANSK OMR VARER VARGE HALVVARGE KKE VARGE TJENESTER BOLGBENYTTELSE ANDRE TJENESTER

47 Oversigtstabeller - 47 PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE BY MAN PURPOSES CURRENT PRCES TABLE * 989* y MLL. KR TOTAL CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET FOOD BEVERAGES AND TOBACCO CLOTHNG ANO FOOTWEAR GROSS RENTS FUEL AND POWER HOUSEHOLD EQUPMENT AND OPERATON MEDCAL CARE TRANSPORT AND COMMUNCATON RECREATON, ENTERTANMENT. ETC MSCELLANEOUS GOODS AND SERVCES SURPLUS ON TOURST ACCOUNT PURCHASES N DR BY NON -RES. HOUSEH PURCHASES ABOARD BY RES. HOUSEHOLDS CONS. BY PRVATE NON -PROFTE NST CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET GOODS DURABLE SEM -DURABLE NON -DURABLE SERVCES GROSS RENTS OTHER SERVCES PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE BY MAN PURPOSES PRCES TABLE * 989* MLL. KR TOTAL CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET FOOD BEVERAGES AND TOBACCO CLOTHNG AND FOOTWEAR GROSS RENTS FUEL AND POWER HOUSEHOLD EQUPMENT AND OPERATON MEDCAL CARE TRANSPORT AND COMMUNCATON RECREATON, ENTERTANMENT, ETC MSCELLANEOUS GOODS AND SERVCES SURPLUS ON TOURST ACCOUNT PURCHASES N OK BY NON -RES. HOUSEH PURCHASES ABOARD BY RES. HOUSEHOLDS CONS. BY PRVATE NON -PROFTE NST CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET GOODS 9C DURABLE SEM- DURABLE NON -DURABLE SERVCES GROSS RENTS OTHER SERVCES

48 48 - Oversigtstabeller TABEL 2.22 NVESTERN,ER FJRLELT EFTER ART A. ARETS PRSER L _ L i MLL. KR L L _l BOLGBY,GER BYGGER EKSKL. BOLGBYGGER C ANLkG 448 4C TRANSPORTMDLER C 550C 5 MASKNER OG NVENTAR C STAMBESkTNNGER 9C FASTE SRUTTONVESTERNGER ALT LAGERFORJGELSER ERUTTONVESTERNGER ALT ( FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTONVESTERNGER ALT (9 MNUS B PRSER BOLGBYGGER r BUGGER EKSKL. BOLGBYGGER E ANLkG TRANSPORTMDLER MASKNER OG NVENTAR STAMBESkTNNGER C FASTE BRUTTONVESTERNGER ALT ( C8C LAGERFUROGELSER BRUTTONVESTERNGER ALT ( G FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTONVESTERNGER ALT (9 MNUS

49 988* Oversigtstabeller - 49 CAPTAL FORMATON BY TYPE OF GOODS TABLE L 984 _ 985 MLL. KR * L_L A. CURRENT PRCES DWELLNGS NON- RESDENTAL BULDNGS CVL ENGNEERNG WORKS TRANSPORT EQUPMENT MACHNERY AND EQUPMENT AGRCULTURAL BREEDNG STOCK, ETC GROSS FXED CAPTAL FORMATON -6) C 3000 STOCKS GROSS CAPTAL FORMATON CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET CAPTAL FORMATON 9 MNUS 0) B. 980 PRCES G DWELLNGS NON -RESDENTAL BULDNGS CVL ENGNEERNG WORKS TRANSPORT EQUPMENT MACHNERY AND EQUPMENT AGRCULTURAL BREEDNG STOCK, ETC GROSS FXED CAPTAL FORMATON -6) STOCKS GROSS CAPTAL FORMATON 7-8) D CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET CAPTAL FORMATON 9 MNUS 0

50 50 - Figurer og vækstprocenter Kapitel 3 Figurer og vækstprocenter 3. Figurer og vækstprocenter dette kapitel er vist figurer og vækstprocenter sva- rende til de mest centrale af de i kapitel 2 opstillede tidsserier. tabellerne 3., 3.2 samt er vist deis ar- cil -gr vakstprocenter i faste 980- priser deis vækstprocenter for de tilsvarende implicitte prisindeks. Disse implicitte prisindeks fremkommer ved for huer tidsserie at dividere vardierne i 980- priser op i værdierne i labende priser. De sáledes fremkomne prisindeks er som omtalt i afsnit.5 Paasche -prisindeks. Der er i tabel 3.4 foretaget en beregning af den reale bruttonationalindkomst samt af den reale, disponible bruttonationalindkomst, og udviklingen i sidstnevnte starrelse er illustreret i figurerne 3.8 og 3.9. De til tabel 3.4 svarende tal i lebende priser er anfort i tabel 3.3. End - videre er i tabel 3.0 beregnet lankvoter for erhvervshovedgrupper, og i tabel 3. standardberegnede lankvoter. Udviklingen i den samlede lankvote og den samlede standardberegnede lonkvote er desuden vist i figur Beregning af den reale nationalindkomst Den disponible bruttonationalindkomst i labende priser i et givet Ar er et udtryk for den endelige anvendelse til forbrug og investering regnet i det págældende árs priser, som er mulig uden (netto) at matte optage lán i udlandet, forudsat at de labende overforsler til udlandet, netto (u- landshjmlp, bidrag til internationale organisationer m.v.) skal antage de i det págældende Ar faktisk observe - rede verdier. Sammenholdes den disponible bruttonationalindkomst for et givet Ar med bruttonationalproduk - tet i markedspriser, f4s sáledes et udtryk for det beleb i Arets priser, hvormed samfundets ressourceanvendelse til forbrug og investering ved en nettoopsparing over for udlandet p4 nul afviger fra vmrdien af dets produktion til endelig anvendelse. Bruttonationalindkomsten i lebende priser bestár af summen af den disponible bruttonationalindkomst og lobende overfarsler til udlandet, netto, opgjort i Arets priser. Bruttonationalindkomsten kan sáledes fortolkes som verdien i Arets priser af den mmngde varer og tjenester, som det er muligt samlet at anvende til forbrug og investering samt lobende overfarsler, netto, til udlandet. 0nskes et udtryk for den mængdemæssige udvikling over tiden i samfundets ressourcer til forbrug og investering, má der foretages en fastprisberegning of bruttonationalindkomsten og of den disponible bruttonationalindkomst. Da bruttonationalindkomsten indeholder indkomstoverfarsler, lives verdi i modsmtning til vare- og tjeneste- stramme ikke kan opfattes som produktet of en pris og en mmngde, er denne beregnings karakter fundamentalt forskel- lig fra de avrige fastprisberegninger i nationalregnska - bet, hvor valget af deflator principielt er entydigt be- stemt. Som room i kapitel er valget af deflator ved be- regning af en overfarsel ikke entydigt, men of anger af anvendelsen af den págældende indkomstoverfarsel. Den reale bruttonationalindkomst fremkommer ved til bruttonationalproduktet i faste priser at lmgge lenninger m.v., renter og udbytter fra udlandet, netto, i faste priser samt at foretage en korrektion for mndringer i byt- teforholdet i udenrigshandelen. Lanninger m.v., renter og udbytter fra udlandet, netto, i faste priser beregnes ved at deflatere den tilsvarende sterrelse i lobende priser med det implicitte prisindeks for den samlede import. Korrektionen for mndringer i bytteforholdet i udenrigshandelen fremkommer ved, at eksporten i stedet for at blive deflateret med det implicitte prisindeks for den samlede eksport er deflateret med det implicitte prisindeks for den samlede import. Dette svarer til at opfatte vmrdien of eksporten som en indkomst fra udlandet, der skal deflateres under ét, og ikke, som tilfældet er ved beregning af eksporten i faste priser, som summen af produktet of pris og mmngde for alle eksporterede varer og tjenester. Begrundelsen for at deflatere lenninger m.v., renter og udbytter fra udlandet, netto, og eksporten med importprisindekset er en antagelse om, atformálet eksporten med afsetning af varer, tjenester og faktorydelser til udlandet er at finansiere importen) Det sáledes fremkomne realindkomstm4l afspejler mn- dringer i kebekraften af indenlandsk produktion over for udenlandsk. Vokser prisindekset for importen eksempelvis mere end eksportprisindekset, forer dette alt andet lige til en langsommere oaks[ i den reale bruttonationalind - komst end i bruttonationalproduktet i faste priser. Da den reale bruttonationalindkomst i modsmtning til bruttona- tionalproduktet i faste priser inkluderer realvmrdien of lenninger m.v., renter og udbytter fra udlandet, netto, og bytteforholdsmndringer, er en indeksrmkke for denne starrelse med vmrdien i basisáret sat lig 00 et meng- deindeks, som angiver udviklingen i den mmngde af varer og tjenester, det er muligt at benytte til forbrug, in- vestering eller lebende overfarsler til udlandet uden net- to at matte optage lán i mer Den udlandet. reale, disponible bruttonationalindkomst fremkom- ved til den reale bruttonationalindkomst at lmgge re- alvmrdien of de lebende overfersler fra udlandet, netto. Sidstnevnte sterrelse beregnes ved at deflatere de lebende Denne metode til beregning of den reale bruttonationalindkomst skyldes Nicholson og Geary. Den benyttes af OECD og af en reeks lande.

51 Figurer og vækstprocenter - 5 overfersler fra udlandet, netto, i lebende priser med det implicitte prisindeks for den samlede import. En indeks- rekke for den reale, disponible bruttonationalindkomst med den disponible bruttonationalindkomst i basisáret lig 00 er sáledes et mmngdeindeks, der angiver udviklingen i den mengde varer og tjenester, det er muligt at anvende til forbrug og investering uden (netto) at matte optage lan i udlandet, givet at de lebende overfersler til udlandet, netto, antager de faktisk observerede verdier. 3.3 Beregning af lenkvoter Bruttofaktorindkomstens fordeling pá lenninger og arbejdsgiverbidrag pa den ene side og bruttorestindkomst pa den anden side (den funktionelle indkomstfordeling) kan belyses den ved beregning af lenkvoter. Ved lenkvoten forstás procentvise andel af bruttofaktorindkomsten, der gar til lenninger og arbejdsgiverbidrag. Lenkvoten beregnes for hver af de 7 erhvery der indgár i nationalregnskabet. Betegnes lenkvoten for det -i'te erhvery i gr t kit, beregnes erhvervets lonkvote som bit () kit x 00, = i =,2,...,7 it hvor angiver lenninger og arbejdsgiverbidrag og b brut- tofaktorindkomsten. For hovedgrupper af erhverv beregnes lenkvoten ningerne tilsvarende som forholdet mellem summen af len- og arbejdsgiverbidrag og summen af bruttofaktor- indkomsterne i de erhverv, der indgár i hovedgruppen. Len- kvoten for hovedgruppe j i ár t kan derfor skrives som :E lit (2) kit - :E b. x 00, it hvor summeringen sker over de erhverv, der indgár i ho- kit vedgruppe j. Da lit = 00 x bit, bit (3) kit = kit x c G b. - i it i hvor viii = i 'bib it kan (2) omskrives til kit x vijt, det i'te erhvervs andel af hovedgruppe j's samlede bruttofaktorindkomst. Lenkvoten for en erhvervshovedgruppe kan sáledes opfattes som en sammenvejning af de enkelte erhvervs lenkvoter (kit) med bruttofaktorindkomstandelene som vmgte. Ved beregning af ekonomiens samlede lenkvote ma der tages stilling til, hvorledes den negative bruttofaktor- indkomst for imputerede finansielle tjenester skai behand- les. Da denne korrektionspost netop fremkommer fordi imputerede finansielle tjenester ikke fordeles pa erhverv, har den ikke kunnet indgá i beregningen af de erhvervs- fordelte lenkvoter, hvorimod den naturligt ma indgá i den samlede lenkvote, der derfor b hoer lit bit (4) kst x 00 _ 2 b. -r bi -r it t t t i betegner > i E i kit x eist' i =,2,...,7 hvor rt angiver var aen af imputerede finansielle tjene- ster i gr t. Det bemmrkes, at den samlede lenkvote er starre end den sammenvejede lenkvote for de 7 erhverv. Udviklingen i lenkvoter for hovedgrupper af erhverv og den samlede lenkvote kan vmre pavirket af dels ændrede funktionelle fordelinger inden for hvert enkelt af de 7 erhverv, deis forskydninger mellem erhverv med forskellige lenkvoter. Sidstnmvnte kaldt effekt kan elimineres ved en sa- standardberegning af lenkvoterne, hvorved erhverve- nes lenkvoter i det aktuelle ar sammenvejes pa grundlag af bruttofaktorindkomsterne i et givet ar, basisáret. De standardberegnede lenkvoter belyser sáledes den del af ud- viklingen i lenkvoten, der kan tilskrives ændrede funktio- nelle fordelinger inden for hvert enkelt af de 7 erhverv. Som basisar for standardberegningen anvendes 980. Den standardberegnede lenkvote for erhvervshovedgruppe j t, Stkjt, kan derfor analogt med (3) skrives som (5) Stkjt :E kit vi - x naja;, i i ar hvor vijbd angiver det i'te erhvervs andel af brutto- faktorindkomsten i hovedgruppe j i 980. For den samlede ekonomi er den standardberegnede lenkvote analogt med (4) beregnet som: bit (6) Stkst - k x v kit vis80 bit -rt i i Det fremgar, at inddragelsen af de imputerede finan- sielle tjenester i (6) sker pa grundlag af forholdene i det lebende 5r, og ikke - som man umiddelbart ville for - vente - forholdene i basisáret. Denne fremgangsmáde er valgt, fordi man herved pa den meat hensigtsmmssige made far ster har taget hensyn til, at de imputerede finansielle tjene- blot er en udgift til ra- og hjælpestoffer, der ikke kunnet fordeles pa erhverv. Tmnkte man sig, at en sa- dan fordeling faktisk var foretaget, ville lenkvoterne i de enkelte erhverv have vmret tilsvarende starre, bade i basisáret og i de lebende 5r. mplikationerne of den valg- te 2 fremgangsmade klargares bedst ved et tankeeksperiment: Hvis den eneste forskel mellem basisáret og det lebende Ar tester i, at de imputerede finansielle tjenester er blevet fordoblet, vil savel den samlede lenkvote (jf. formel 4) som den samlede standardberegnede lenkvote (jf. formel 6) udvise stigning pá trods af, at lenkvoterne for hvert enkelt af de 7 erhverv er uændrede. Havde korrektionsfaktoren for imputerede finansielle tjenester i (6) vmret beregnet ud fra forholdene i basisáret, ville den samlede standardberegnede lenkvote ikke have ændret sig. Men rent faktisk ville der i det lebende Ar vane sket en stigning i de enkelte erhvervs lenkvote, huis de imputerede finansielle tjenester havde vmret fordelt, og det er hensigtsmæssigt at dette afspejles i den stan- dardberegnede lenkvote, hvad der netop sikres ved anven- delse of formel (6). F

52 52 - Figurer og vækstprocenter 980 = // // A -*"/ // / / j ' \ 80...// i r i el 00 BNP i Priser /.'- _ mplicit prisindeks l i 60 ' BNP i Orets priser Figur 3.. Bruttonationalproduktet i markedspriser ndeks 980 = 00 Gross domestic product at market prices ndex 980 = 00 i Pct ll ---w. - N- mall MEN. 6 -_ _ 2.ALW..._.,.M-,..MWMr. BNP i tirets priser 0 = 0 2S , % / J 6 / t 5 5 / / 2 --._ / 2 / / / / BNP i 980 priser % / d - 4 s ''r -- // NM N _-- i-- i-r/ _ Figur 3.2. Bruttonationalproduktet i markedspriser Arlig stigning i procent Gross domestic product at market prices Percent changes at annual rates

53 Figurer og vkstprocenter - 53 Mia. kr o -20. mport j mport af varer / // - // 7 i /,s -- e ' --- Eksport af varer ( - = r Overakud pe vare- og tjenestebalancen /'''...-. / /- / Eksport of tjenester af tjenester Figur 3.3. mport og eksport of varer og tjenester Arets priser mports and exports of goods and services Current prices - Mia. kr. Log scale 4'. 250 :_ Privat konsum } T t J N, i 7 - H-- r \ r Kollektivt konsum -.+--}--rt rrr \ \ \ / J // / / ` ---7_~'_.i... / `` Faste bruttoinvesteringer i L '_ i 7 _J Figur 3.4. Privat konsum, kollektivt konsum og faste bruttoinvesteringer priser Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure and gross fixed capital formation prices

54 i 54 - Figurer og vækstprocenter Pct ro / ' ee d. -, BFl ` Privat konsum _ ` Pct Pct : j BFl,./0,_`. - Kollektivt konsum a,,,. l Faste brutto- i investeringer. m,h,, E. m { i T BFl -- ME.r t i ' OM EL i ' Figur 3.5. Privat konsum, kollektivt konsum, faste bruttoinvesteringer og bruttofaktorindkomst priser. Artig stigning i procent Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure, fixed capital formation and gross domestic product at factor prices prices. Percent changes at annual rates

55 Pct Pct / -.. L./ f'" =:r ' ` ---\ --w `... - l + Figurer og vkstprocenter - 55 i Markedsmosssi e tjenester +imputerede ffnansielle tjenester kke-markedsmosssige tjenester `= Fremstilltngsvirksomhed. ge og anlosgsm ed Landbrug m.v rostofudvindtng el- gas-, vorme- og vandforsyning.-- ' -.._ i ' Figur 3.6. Bruttofaktorindkomsten fordelt pó erhvervshovedgrupper Arets priser. Procentvis fordeling Gross domestic product by main kind of activity Current prices. Percent distribution ia... ; BR M,,",M 980 priser F ro %. A, r i. % r r r M M /M. i /*"... r,! t,,,'-`` ' i \` tigede r' r' ; ` ` t t ` r N M ` % r r Z, Figur 3.7. Bruttofaktorindkomsten og samlede beskoeftigelse i udvalgte erhvervl i alt, priser og onto' beskoeftigede. Arlig stigning i procent Fremstillingsvirksomhed, el -, gas -, varme- og vandforsyning, bygge- og anlosgsvirksomhed og markedsmosssige tjenester Gross domestic product and total employment by selected kind -of- activity groups', total prices and number of employed persons. Percent changes at annual rates Manufacturing industries, electric power, gas, steam and water, building and construction and market services

56 Figurer og vækstprocenter Mia. kr. 475 r ----T T 7 l i!j f BNP 980 priser i----r t--± r i r - a._ e PUN"! ' l 30,, 27 r A - n iii Real, disßonibe bruttonationalmdkomst foe _, Figur 3.8. Bruttonationalprodukt i 980- markedspriser og real, disponibel bruttonational - indkomst Gross domestic product at market prices of 980 and real gross notional disposable income / Pct / À,' t la t r W.. t R M.. BNP priser i i t t t t t i, % t i t s. t - t t t. s t,,j s V disponibel bruttonationalindkomst Figur 3.9. Bruttonationalprodukt i 980- markedspriser og real, disponibel bruttonational - indkomst Arlig stigning i procent Gross domestic product at market prices of 980 and real gross national disposable income Percent changes at of annual rates

57 Figurer og vækstprocenter - 57 Pct RO /... A 0 e. e ' e r 0, -.- ^ i, ``i r. J i 64 i Standardberegnet lenkvots i \... Lenkvote` Amp!, i ` Figur 3.0. Den samlede lonkvote og den samlede standardberegnede lonkvote, 980- voegte Total wage share and wage share according to 980 weights

58 Figurer og vækstprocenter TABEL 3. KONTO FOR VARER OG TJENESTER ARLG STGNNG PROCENT _ _ A PRSER PCT. PRODUKTONSVARD BASSPRSER 4, ,8-2,4 6,7 2,0 2,5 4, MPORT AF VARER...,7 2,2-3,7-5,9 5, ,3 5,0-6,9 3 MPORT AF TJENESTER -0,7 8,8-4,3 4,4 6,0,4 3,0 4,6-6, 4 VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER, NETTO 5,4 2,2-9,2 5,,7 -,8-0,8-0,3-7,6 5 TLGANG AF VARER OG TJENESTER ALT 4,2 5,3-2,0-2,3 8,5,4,8 3,8 -,8 6 RA- OG HJkLPESTOFFER 4,0 4,3-2,5-3, 8,0,7 3,0 3,7 -,2 7 ENDELG ANVENDELSE AF VARER OG TJENESTER 4,3 5,9 -,7 -,7 8,8,2, 3,9-2, 8 EKSPORT AF VARER 6, 8,2 5,3 -,2 2,2 4,0 2,3 9,7 9,0 9 EKSPORT AF TJENESTER 4,3 6,7 -,6-3,5 9,9 4,4-2, 4,3-7,0 0 NDENLANDSK ENDELG ANVENDELSE 4,0 5,4-3, -,7 0, 0,4. 2,7-4,3 PRVAT KONSUM.7 4,8-2,9 3,7 7,9, 0,7,4-3,7 2 KOLLEKTVT KONSUM 5,7 4,0 3,5 2,0 4,5 2,4 6,2 5,9 4,3 3 FASTE BRUTTONVESTERNGER 9,3 3,5-8,9-2,4 7, -2,4, -0,4-2,6 B. PRSNDEKS PRODUKTONSV.ERD BASSPRSER 8,0 3,9 7,5,2 8,6 8, 7, 7,3 0,9 2 MPORT AF VARER.7 8,3 33,7 5,0 8,7 7,6 2,5 3,4 2,4 3 MPORT AF TJENESTER 4.6 4,9 24,0 5,3 7,3 9,0 4,3 5,5 23,3 4 VARETLKNVTTEDE NDREKTE SKATTER, NETTO 8,9 5,0 7,6 5,4.2 8,2 9,5 9,2 6,8 5 TLGANG AF VARER OG TJENESTER ALT 7,2 3,5 20,0 9,7 8,6 8,7 7,3 9, 3,0 6 RA- OG HJkLPESTOFFER 6,4 6,8 23,9 8,4 8, 8, ,3 5,6 7 ENCELG ANVENDELSE AF VARER OG TJENESTER 7,7,6 7,7 0,6 8,8 9,0 8,2 9,0,5 8 EKSPORT AF VARER 6,2 3, 8,6 7,5 7,6 5,7 5,6 7,7 3,8 9 EKSPORT AF TJENESTER , ,6 9,9 8, 9,6 7, 0 NDENLANDSK ENDELG ANVENDELSE 7,9,5 6,7,4 9, ,7 9,2 0.6 PRVAT KONSUM... 8,,7 5,0 9,9 9,8 0,6 9,3 0,5 0,7 2 KOLLEKTVT KONSUM 8,9 0,4 8,7 5,2 8,9 7,7 7,5 7,6 0,2 3 FASTE BRUTTONVESTERNGER 6,6,8 9, 2,0 8,0 9,5 8,3 7,8,0 TABEL 3.2 KONTO FOR NUKOMSTOANNELSEN ARLG STGNNG PROCENT A. 980PRSER i i PCT _L_ L _j BRUTTONATONALPRODUKTET MARKEDSPRSER 5,3 3,6-0,9 -C,7 6,5,6,5 3,5-0,4 2 NDREKTE SKATTER, NETTO 5,5 2,2-9,2 5,2,7 -,7-0,8-0,7-7,8 3 BRLTTOFAKTORNDKOMST 5,2 3,9 0,9 -, , ,4,0 B. PRSNDEKS BRLTTONATONALPRODUKTET MAPKEDSPRSER 9,2 3,7 3, 2,4 9, 9,4 9,9 7,6 8,2 2 NDREKTE SKATTER, NETTO 7,8 6,,2 9,2 7,6 20,2 9,4 8,6 4,8 3 BRLTTOFAKTORNDKOMST 9,5,4 2,8 3,2 9,7 7,6 80 5,7 7,0

59 988* 988* 989* Figurer og vækstprocenter - 59 GOODS AND SERVCES ACCOUNT PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES 989* L PCT. A. 980 PRCES TABLE 3. GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT -,6 2,3.5 5,3 4,8 5,4,2 0,4,4 BASC PRCES -2,5 2,4 3,2 7, 7,8 5,2-3,2-0, 4,9 MPORTS OF GOODS 2 3,9 2,5-6,4-5,0 0,3 7,6 5,4 0, 0,6 MPORTS OF SERVCES, NCL. TOURSM 3-3,2 2,4 5,0 6,7 6,8 4, -5,5-4,4-3,4 NET TAXES ON PRODUCTS 4 -,7 2,5,8 5,4 5,5 5,5 0,2 0,2,5 TOTAL SUPPLY OF GOODS AND SERVCES 5-2,8,4 0,8 6,7 5,9 7,3,0-0,6 0,8 NTERMEDATE CONSUMPTON 6 -, 3,2 2,3 4,7 5,3 4,5-0,3 0,8 2,0 FNAL DEMAND OF GOODS AND SERVCES , 7,7 5, ,5 3,4 6,2 6,2 EXPORTS OF GOODS 8 2,8 4, -5,0-4,3 3. 2,6 2,4,6 5,3 EXPORTS OF SERVCES, NCL. TOURSM 9-4, 3,5,4 5, 5,4 6, -2,2 -,7 0,3 FNAL DOMESTC DEMAND 0-2,3, ,4 5,0 5,7 -,5-0,8-0,8 PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE 2,6 3, -0,0-0,4 2,5 0,5 2,5 0,2 -,3 GENERAL GOVERNMENT FNAL CONSUMP. EXPEND. 2-9,2 7,,9 2,9 2,6 7, -3,8-6,6 0,2 GROSS FXED CAPTAL FORMATON 3 8. PRCE NDEXES GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT 2,3,0 6,9 6,0 3,8-0,4 2,8 5, 5,2 BASC PRCES 6,6 9,5 3,2 7, ,7,5 6,0 MPORTS OF GOODS 2 24,4 2,8 7,3 0,5 2,2-5, -,0 5,7 0,2 MPORTS OF SERVCES, NCL. TOURSM 3 4,0 7,4 7,4 4,0 4,2,6 6,6 5,2 4,0 NET TAXES ON PRODUCTS 4 3,2 0,6 6,4 6,2 3,7 -,0 2,3 4,6 5,2 TOTAL SUPPLY OF GOODS AND SERVCES 5 5,3,0 6, 6,0 3,2-4,0,2 5,7 6,0 NTERMEDATE CONSUMPTON 6 2,0 0,5 6,6 6,2 4, 0,8 3. 4,0 4,7 FNAL DEMAND OF GOODS AND SERVCES 7,9, 4,9 6,8 2,9-4, -, EXPORTS OF GOODS 8 5,3 8,7 6,5,4 6,5-0,3-4,4 2,4 6,7 EXPORTS OF SERVCES, NCL. TOURSM 9,7 0,4 7, 5,7 4,2 3, ,7 FNAL DOMESTC DEMAND 0 2, 0, ,4 4, ,6 4,9 5, PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE... 0,6 2,3 7,2 4,4 3,7 2, ,8 4,6 GENERAL GOVERNMENT FNAL CONSUMP. EXPEND. 2 2,4 9,2 8,0 5,0 5,2 2,6 3,7 4,5 4,6 GROSS FXED CAPTAL FORMATON 3 GENERATON OF NCOME ACCOUNT PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES TABLE 3.2 j_ PCT. A. 980 PRCES -0, ,5 4,4 4,3 3,6 ),3 0,5.2 GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES. -3,3 2, 4,9 6,4 6, ,2-4,4-3,3 NDRECT TAXES, NET 2-0,4 3,2 2, 4,0 3,8 3,5,3,4,9 GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR PRCES. 3 B. PRCE NDEXES 0, 0,6 7,7 5,7 4,3 4,6 4,7 4,5 4,3 GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES. 2, 4,8 6,2 5,3 5,8 2,4 8,5 5,8 3,3 NDRECT TAXES, NET. 2 9,6,6 7,9 5,7 4, 3, 4, GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR PRCES. 3

60 60 - Figurer og vækstprocenter TABEL 3.3 BRUTTONATONALPRODUKT MARKEDSPRSER, BRUTTONATONALNDKOMST MARKEDSPRSER OG DSPONBEL NALNDKOMST ARETS PRSER BRUTTONATO A. ARETS PRSER MLL. KR. BRUTTONAT0NAlPR000KT MARKEDSPRSER LONNNGER M.V., RENTER OG UDBYTTER FRA UDLANDET, NETTO REAL BRUTTONATONALNDKOMST [ LOBENDE OVERFORSLER FRA UDLANDET, NETTO C REAL. DSPONB. BRUTTONATONALNDK. (3-4) B. NDEKS 980=00 980=00... BRUTTONATONALPRODUKT MARKEDSPRSER 40,3 46,2 5,8 57,9 67,2 74,7 83,3 92,8 00,0 2 REAL BRUTTONATONALNDKOMST 4, 47,2 52,8 58,9 68,4 75,8 84,2 93,4 00,0 3 REAL, DSPONBEL BRUTTONATONALNDKOMST. 4,0 47,6 53, 59, 68,8 76,4 85,0 93,5 00,0 C. ARLG STGNNG PROCENT PCT. BRUTTONATONALPRODUKT MARKEDSPRSER... 5,0 4,7 2,0,7 6,2,2,5,4 7,8 2 REAL BRUTTONATONALNDKOMST 4,7 4,7,8,6 6,2 0,8, 0,9 7, 3 REAL, DSPONBEL BRUTTONATONALNDKOMST. 4,5 6,0,6,3 6,5,,2 9,9 7,0 TABEL 3.4 BRUTTONATONALPRODUKT 980- MARKEDS NALNDKOMST PRSER, REAL BRUTTONATONALNDKOMST OG REAL DSPONBEL BRUTTONATO C A PRSER MLL. KR. BRUTTONATONALPRODUKT MAFKEDSPRSER LONNNGER M.V., RENTER OG UDBYTTER FRA UDLANDET, NETTO -2) ' JUSTERNG FOR BYTTEFORMOLOSEFFEKTER REAL BRUTTONATONALNDKOMST ( LOBENDE OVERFORSLER FRA UDLANDET, NETTO REAL, DSPONB. BRUTTONATONALNDK " B. NDEKS 980= =00 BRUTTONATONALPRODUKT MARKEDSPRSER... 86,6 89,8 88,9 88,3 94, 95,6 97,0 00,4 00,0 2 REAL BRUTTONATONALNDKOMST 94,C 96,4 92,7 92,6 98, 99, 0, 02,8 00,0 3 REAL, DSPONBEL BRUTTONATONALNDKOMST. 93,7 97,3 93,2 92,9 98,8 0,0 r2,3 02,9 0,0 C. ARLG STGNNG PROCENT PCT. BRUTTONATONALPRODUKT MARKEDSPRSER... 5,3 3,6-0,9-0,7 6,5,6,5 3,5-0,4 2 REAL BRUTTONATONALNDKOMST 6,6 2,5-3,9 0,0 5,9,0 2,r,6-2,7 3 REAL, DSPONBEL BRUTTONATCNALNDKOMST. 6,4 3,9-4, ,3,3 2,3 0,6-2,8

61 Figurer og vkstprocenter - 6 GROSS DOMESTC PRODUCT AT CURRENT PRCES MARKET PRCES, GROSS NATONAL NCOME AND GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME TABLE * 989* MLL. KR. A. CURRENT PRCES GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES. COMPENSATON OF EMPLOYEES AND PROBERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME FROM THE REST OF THE WORLD, NET REAL GROSS NATONAL NCOME 3 UNREQUTED CURRENT TRANSFERS FROM THE REST OF THE WORLD, NET REAL GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME =00 B. NDEX NUMBERS 980 =00 09, 24,3 37, 5,2 64,6 73,3 87,2 96,8 207,6 GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES. 08,4 22,5 35,6 48,5 6,6 75,3 84,5 94,2 204,2 REAL GROSS NATONAL NCOME 2 07,8 2,6 34,4 48,2 60,6 73, ,4 203, REAL GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME... 3 PCT. - C. PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES 9, 3,9 0,4 0,3 8,8 8,4 5,0 5, 5,5 GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES. 8,4 3,0 0,6 9,6 8,8 8,5 5,2 5,3 5.2 REAL GROSS NATONAL NCOME 2 7,8 2,8 0,5 0,3 8,3 8,3 5,2 5,6 5,0 REAL GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME 3 GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES OF 980, REAL GROSS NATONAL NCOME AND GROSS NATONAL TABLE 3.4 DSPOSABLE NCOME * 989* MLL. KR. A PRCES GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES. COMPENSATON OF EMPLOYEES AND PROBERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME FROM THE REST OF THE WORLD, NET ADJUSTMENT FOR TERMS -OF -TRADE EFFECTS REAL GROSS NATONAL NCOME 4 UNREQUTED CURRENT TRANSFERS FROM THE REST OF THE WORLD, NET REAL GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME =00 B. NDEX NUMBERS 980 =00 99, 02, 04,7 09,3 4,0 8, 8,5 9, 20,4 GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES. 97, 99,5 02,6 06,4, 6,3 6,8 6,8 7,4 REAL GROSS NATONAL NCOME 2 96,6 98,8 0,7 06,2 0,4 5,3 5,7 6,2 6,6 REAL GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME... 3 PCT. C. PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES -0,9 3,0 2,5 4,4 4,3 3,6 0,3 0.5,2 GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES. -2,9 2,4 3, ,7 0,4 0,0 0,5 REAL GROSS NATONAL NCOME 2-3, , ,9 4,4 0,3 0,4 0,3 REAL GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME 3

62 62 - Figurer og vækstprocenter LABEL 3.5. BRUTTOFAKTORNDKOMST FCRDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER ARLG STGNNG PROCENT PRSER ALT: 5,2 3,9 0,9 -, ,4 2,0 4,4,0 LANOBRUG M. V. ALT 3,0-7,3 2,7-6,5-0,0 3,7 2,4 0,5 4,2 000 LANDBRUG OG GARTNER MV. 3,6-5,2 25,8-0,3-2,6 7,6,5 -,3 4, SKOVBRUG -2,8-7,,2 4, 2,0 -,7 8,9 2,0 5, FSKER OG DAMBRUG 0,8-26,2 4,0 50,7 0,7-0,9 8,2 6,7 2, RASTOFUDVNDNG 07,0 -C, -30,3 0,4 8,4 73,4-3,0 2,7-56,4 FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT 8,6 5,5,6-2,4 4,8 0,4-0,3 5,7 4, NkRNGS- OG NYDELSESMDOELFREMST. 7,4 3,8 4,0 -,4-2,,5 -,8,0 5, TEKSTL-,BEKLkON.- OG LAOERFREMST. 6,4 2,0-5,9 5,6 2,5-6,9-6,6 0,8-2, TRABEARBEJD. OG TRkMOBELFREMST.,8 3,5-0,6-7,5 8, -2,8 -,0 8, -4, PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED 3,8 8,7-0,8-8,9 6,4-3,6 4,7 4,8-0, FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV. 2,3 0,5-5,5 4,0 8,2 -,6-0,8-5,4 25, FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD. 0,8 5,6-6,6-2,6 8,8 0,8 0, 6,2-6, JERN- OG METALVARKER OG STOBERER 20, -30,6-3, 3,2 6, -9,4 2,0 22, 2, FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER 6,7 6,3,6-5,5 2,2 -,3 0,2 4,9 5, GULD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV.,4 6,0-9,5-5, -2, 5,4 -,3 -,7 2, EL-,GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG -3,3 3,7 0,7 0,0 4,4, 3,7 9,8-8, BYGGE- OG ANLAGSVRKSOMHED 7,5-8,8-6,7-0,7 5, -2,3 - -7,2 4,7 MARKEDSMASSGE TJENESTER ALT 3,8 8,3 -. -, 7,6,,6 5,4-3, ENGROS- OG DETALHANDEL, ,0-0,8,3-0, -0,5 3,4-3, HOTELER OG RESTAURANTER. 4,7-0, -0,5 0,4 4,2-8, - -2, 7000 TRANSPORTVRKSOMHED,7 4,6-8,9-6,0 7,2,6-3,0,8-6, POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON 6,4 6,7 6,3 2, 3,5 2,0,2,3 0, FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG 9,3 5,8 -,0-5,2 2, -5,9 7,7-3,6-9,9 830 BOLGBENYTTELSE 9,0 2, 4, -0,8 5,9 0,2 4,8 7,3-5, FORRETNNGSSERVCE 5,3-2,0-2,6,9 7,4 8, ,6 3, PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSVASEN,8 7,7 4,7-3,6 0,4 0,4 3,0 2,6, FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER -0,5-0,5 6,6 2, 3, 6,6 5,0 4,0, HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP. 0,2-2,6 3,2 0, 5,7-0,2 0,9,5-2,0 KKE-MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT 5,3 5,4 3,5 2,3 4,7 4,7 5,3 5,6 5, HUSASS.,PRV.VELF4RDSNST. MV. -4,4 -,8 -,2 -,9 0,8-2,2 6, -2,5 4, OFFENTLGE TJENESTER 5, ,5 4, ,3 5, MPUTERECE FNANSELLE TJENESTER 0,2 5,8 0,6 -, -0, 0,8 5,3 0,3-9,4 PCT. TABEL 3.6. BRUTTOFAKTORNDKOMST FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER ARLG STGNNG PROCENT. PRSNDEKS ALT: 9,5,4 2,8 3,2 9,7 7,5 8, 5,7 7,0 PCT. LANDBRUG M. V. ALT 6, 32,6 0,7 2, 25, 4, 2,5-4,7 6,4 000 LANDBRUG OG GARTNER MV. 5,9 28,9 4,4 9,4 24,8 0,2 5,0-3,7 4, SKOVBRUG 2,4 20,8 34,3 9,4 5, 7,9 2,5 2,0 3, FSKER OG DAMBRUG 6, 80, , 43,7 39,3-9, -4,2 9, RASTOFUOVNDNG -36,9-22,6 58,4-5,2-8, -0,2,4 23,2 43, FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT 4, 0,0.3 4,4 7,4 8,0 8, ,0 300J NARNGS- OG NYDELSESMDDELFREMST. 4, 4, ,8 6,4 4,4 8,7 3,2 6, TEKSTL-,BEKLkDN.- OG LADERFREMST. -3, , , ,3,7, TR.EBEAR8EJ0. OG TRAMOBELFREMST ,9 9,5 2,5 2, ,9-0,2 6, PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED 7,4 5. 5,4 7, 9,8 8,4.6 5,6 8, FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV. -5, ,4 3,0-3,3 7,8 0,2 9,2 2, FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD. 8,0 6,2 2,5 4, ,5, 2,0 0, JERN- OG METALVkRKER OG STOBERER -4,6 72,3 38,7-23,2,7 38, ,2-5, FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER 5,5 8, ,0, ,4 9, GULD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV., ,3 25,6 5,7 0,6 0, 3,6 5, EL-.GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG 9,8-9,7 23,8 6,6,3 -,4 9, -4, BYGGE- OG ANLkGSVRKSOMHED 9.4 6,6 2,2 6,2 7,7 7,6 6, 9,2 9,3 MARKEDSMASSGE TJENESTER ALT 0, , , , ENGROS- 0G DETALHANDEL 2,3 5,5 2,4,7 8, 7, 7, 4.2-0, HOTELER 0G RESTAURANTER 2,4 5,9 0,9 4,5 9,8 0,9 2, , TRANSP0RTVRKS0MHED,0 0, ,7 3,0 9,6 0,7 5,7, POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON,7 5,4 2,5 9,2 3,0 -,3 8. -,6 -, FNANSEL VRKSOMHED 0G FORSKRNG 7,n, 8.2 4,5 9, 9,6 6,0, BOLGBENYTTELSE 2,5 9. 8,9 4,3 9,4 4, 7,3 7,5 0, FORRETNNGSSERVCE 2,5 8, 5.3 2,7 9,5 6, 8,6 9,9 8, PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSVASEN 9.9 5,9 4,8 4,3 4,4 4,4 7, 5. 5, FORLYSTELSER. KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTCREP. 8, ,4 5,2 KKE-MARKEDSMASSGE TJENESTER ALT 0,4 0,5 8,6 6, 0,0 7,2 7, 7,7 7, HUSASS..PRV.VELFAROSNST. MV. 7,4 2, 20, ,9 9,4, OFFENTLGE TJENESTER 0,n 0, , 9, ,0 7,5 7, MPUTERECE FNANSELLE TJENESTER 7.2,9 7,9 3,5 8,3 9,3 7,3 0,4 9,9 2,6 3,6 3,4 3,0 9,7 9,0 7,6 0,5 5,5 8,6 8,8 8,2 8,8 9,7

63 Figurer og vkstprocenter - 63 GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR COST BY MAN PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES. 980 PRCES KND OF ACTVTY TABLE * 989* PCT. -0,4 3,2 2, 4,0 3,8 3,5,3,4,9 TOTAL 8,3 0,0-8,6 20,0-0,4-3,5-4,7 6, 5,9 AGRCULTURE ETC. 8,9 9,4-9,4 25,0-0, -2,0-4,9 7,2 5,5 000 AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC. 5,7 5,4-7, ,7-3,2 4,9-4, FORESTRY AND LOGGNG 4,5-0,6 4,3-6,5 0,2-20,8-3,4-8, FSHNG 53,8 39,6 0,4 24,6 59,7 57, ,0, MNNG AND QUARRYNG -3,2,6 6,7 4,7 3,2-4, 0,4,2 MANUFACTURNG 2.5-0,2 6,8-0,6 7,4 6, -3,0 -,5-2, 3000 MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO -0,8 0,6 8,4 5,9 2,7-5,5-9,8-4,5-3, TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY -,8 9,8 5,9-0,5-2,5-8,0 2, 2, MANUF. OF WOOD PROOUCTS,NCL.FURNT. -9,6 4,6-0,2 7,9 -,8 4, -3,3-0,6 -, MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG -3, , ,9-4,0 8, CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES -2,0 -, -, 4,5-0,8 8,9-6,9-5,8 -, NON- METALLC MNERAL PRODUCTS -2,6-20,3 28, 4,2 3,4-2,4 -,8 0,5 -, BASC METAL NDUSTRES -4,5 4,3 5,0 8,5 3, -4,4-6, , MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS 0, 4,9-0,4-0, ,4-0, 6, OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES -7,5 8,8 3,7,8 5,7 7,7-2,6-0,3 6, ELECTRCTY, GAS AND WATER -7,3-5,4-3, ,5 8,9 4,3-4,8 -, CONSTRUCTON -0,9, ,6 3,6 5, MARKET SERVCES -3,0 6, 5,7,5 7,8 6,4.4, WHOLESALE AND RETAL TRADE 3, 2,5 -, , -2,5-4, , RESTAURANTS AND HOTELS, -2,4-0,9 2,0-2,,6 2,2 0,2, TRANSPORT AND STORAGE 0 3,3-2,6 7,0 3,8 0,2 7, -,5 2, COMMUNCATON -6, ,3 33, ,9-6,8-3, FNANCNG AND NSURANCE 2,3 -, ,3-2,3,2-0,4 3,0 830 DWELLNGS 3,5 3,7 8,3 0, ,6, BUSNESS SERVCES -0,5-0, -,5-5,4 2,7 4, , MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH ,8 8,3-0,2 8,7,9,7 4, RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES -3,2 2,5 0,5 2,0 2,6 6,0-4, 3,6, HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR 4,7 4,4 0,6-0, 2,2,7 0,5 0,9-0,4 NON- MARKET SERVCES ,0 4,8 5, , 3, 5, OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT 5,0 4,7 0,5-0,2 2,2,6 0,5 0,8-0, PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES -0, -5, ,3 2,4 35,2-6, -6,2 5, MPUTED BANK SERVCE CHARGES GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR COST BY MAN KND OF PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES. PRCE NDEXES ACTVTY TABLE * 989*»---» » » PCT. 9,6,6 7,9 5,8 4. 3,2 4,0 4,4 4,6 TOTAL 8, ,6-2,5 3,3-4,4-3,0 7.2 AGRCULTURE ETC. 8,8 5,8 3, ,2,4-5,0-4,0 9,5 000 AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC , , 0.5-0,6.0 0, FORESTRY AND LOGGNG 8, , 6.6-9,4 25,3 2,0 0,6 8, FSHNG 27, ,7-0,2-9,0-43,9-2,2-5,6 20, MNNG AND QUARRYNG 7,9,8 5,7 8,2 4,5 6, ,9,8 MANUFACTURNG , 0,4 - -0,8 4,0 9,6-5, MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO 8,4 2,6 0, ,8 9,7 0, , TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY 4, 6,4,9 7,7 4, 2.3 7,7 4,0, MANUF. OF WOOD PRODUCTS.NCL.FURNT. 9,2 2, ,0 7,5 7, 0, 5,3 6, MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG 9, ,0 9, 7,4 8, 0,6-0, CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES 6.7 5,4 7, 9, 0,0 0, 9,0 3,8 4, NON- METALLC MNERAL PRODUCTS CO 34,4-5, 2,8 2,7 5,4-0, -,0 3, BASC METAL NDUSTRES 6,5 0,2 9,3 8, 4,8 7,8 7,4 2,7, MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS 0,0 8,7 7,8 9,2 9,6 6,2 0, OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES 2,0 22,2 3,4-20,8-6,2,4 7,7 4, ELECTRCTY, GAS AND WATER,7 3,6 6,0 5.6,5 2,4 0,3 7,4 3, CONSTRUCTON 0,4 0, 0,6 7,0 6,3 3,6,8 3,6 5,7 MARKET SERVCES,6 8,2,3 5,2 6,3 2,5-2,2 2,8 3, WHOLESALE AND RETAL TRADE 7.4 0,6 2, 0,8 9,7 3,3 8,3-0, RESTAURANTS AND HOTELS, ,9 9, ,3 -,8 5, TRANSPORT AND STORAGE 8,6 4, 22,9 6,9 3, , COMMUNCATON 9,8 0, 7,0 4,8 5, 3, , FNANCNG AND NSURANCE 8, ,0 8,6 6,7 5, ,6 7,5 830 DWELLNGS 8,7, ,5 44 5,6 5,4 6,8 4, BUSNESS SERVCES 9,9 9,2 7, , 3.6 7,5 8,0 4, MARKET SERVCES OF EDUCATON.HEALTH 00 8,9 2, , 0,8 8,0,6 4, RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES 3,0, 8,5 7, ,3 5,6 5, 8, HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR 9,4 2, 7,3 4, 3,3 2,4 9,4 7,4 4, NON- MARKET SERVCES,9 2, ,5 4,6 4,7 8,2 4,0 3, OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT 9,4 2, ,0 3,2 2,4 9,5 7,5 4, PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES, , ,4 5,0 0, MPUTED BANK SERVCE CHARGES

64 64 - Figurer og vækstprocenter TABEL 3.7. PRVAT KONSUM FORDELT EFTER HOVEOFORMAL ARLG STGNNG PROCENT. 980-PRSER PRVAT KONSUM ALT:,7 4,8-2,9 3,7 7,9, 4,7,4-3,7 HUSHOLDNNGERS KONSUM PA DANSK OMR.,8 4,3-2,7 3,3 7, ,4, FODEVARER ,0 -,4 3,4,8,4 50 DRKKEVARER OG TOBAK 4, ,2 2, , -2,4,0-0,8 200 BEKLEDNNG OG FODTOJ,6 4,6-2,6-0, ,4-6,3 4,0 -,9 30 BOLGBENYTTELSE 5, , 3.2 3,3 2,9 2, BRENDSE M.V ,3 5,0 8, ,2,6-0, LGUDSTYR. HUSHOLDNNGSTJ. M.Y ,7 -, ,4 -,7-4,5 -C,3-7,7 500 MEDCN, LkGEUDGFTER O.LGN. 3,6 0,6-6, -5,4-2, 6,6 2.,6 4,3 600 TRANSPORT OG KOMMUNKATON -0,4 8,6-2,0,4,8-0,4 0,7-0,6 -,4 700 FRTDSUDSTYR OG UNDERHOLONNG 0, ,8 8,9 6,4-0, 0.9 -,4 800 ANDRE VARER OG TJENESTER 0, ,5-0,,8 -C,3 -,7-7,3 TURSTBALANCE 994 TURSTNDTáGTER M.V. 0, -3,3,2-0,6 4,0 2,6 -,3 2,5-5,3 995 TURSTUDGFTER M.V. 6,6,2-3,3 8,9 2,7 3,9 5,3 2,2-9,4 FORENNGER, ORGANSATONER M.V. 4,7,3,7,7 0,5 4,3 7,6 2, 7,2 PCT. HUSHOLDNNGERS KONSUM PA DANSK OMR.,8 4,3-2,7 3,3 7, ,0-3,6 VARER.3 4,7-5, 3,5 9,7-0,5-0,3-0, -6. VARGE,2 6,9-9, 6,9 24,5-0, ,4-24,8 HALVVARGE.3 5,7-2,4,5,4 - -,9 0,9-2,4 KKE VARGE,4.3 -, ,9-0,6 2, 0,6 -.9 TJENESTER 2.8 3,5 2,4 3. 3,2 3.2,8 3,2,3 BOLGBENYTTELSE 5, ,0 3, 3,4 2,9 2,5 2,3 ANDRE TJENESTER ,3 2, 3,3 3, 0.7 4,0 0,3 TABEL 3.8. PRVAT KONSUM FOROELT EfTER HOVEDFORMAL ARLG STGNNG PROCENT. PRSNDEx PRVAT KONSUM 'ALT: 8,,7 5,0 9,9 9,8 0,6 9,3 0,5 0.7 HUSHOLDNNGERS KONSUM PA DANSK OMR. 8,2,8 5, 0,0 9,9 0,7 9,5 0,3 0,4 00 FODEVARER 9,7 7,4 8, ,0 3,2 6, 3,2 6,8 50 DRKKEVARER OG TOBAK 3.7 5,4 2,8 6, ,9 6, BEKLkDNNG OG FODTOJ 6,5 9,7 4,2 7,2 6,2 8,5 2, , 30 BOLGBENYTTELSE 9,7 9,5 9,5 3, 6,3 2,2 9,5 8, BRkNDSEL M.V. -,5 29,3 52,8 3,5 3, ,4 47,9 33,0 400 BOLGUDSTYR, HUSHOLDNNGSTJ. M.V. 7,6 9,0 9,6 2,0 6,7 9,2 0,5 8. 9,6 500 MEDCN, L&GEUDGFTER 0.LGh. 8,2 5, ,2 5,5 5,3 9, , 600 TRANSPORT OG KOMMUNKATON 2,0 9,0 6,7 0, 0,9 9,7 8, FRTDSUDSTYR OG UNDERHOLDNNG 8,2 8,5 3,5, ,2 8,8 7,0 7, 800 ANDRE VARER OG TJENESTER 8,7, ,2 7,9,5 3, 2.2 2,2 TURSTBALANCE 994 TURSTNDTkGTER M.V. 6,4 9, ,4 8,2,0 r, 7, TURSTUDGFTER M.Y ,6 9, ,5 9, 5,6 3,3 9, FORENNGER, ORGANSATONER M.V. 0,6, ,7 9,2 9, ,7 9.3 PCT. HUSHOLDNNGERS KONSUM PA DANSK OMR. 8,2,8 5, 0,0 9, ,5 0,3 0,4 VARER 7.7 2,5 6,5 8,8 8, ,C 0,7,3 VARGE 4, 7,6 5,5 0,4 7,2 6,8 0,3 9,2 0, HALVVARGE 7,8 8, ,6 7, 9,2 f',5 7,2 8, KKE VARGE 5,7 5, 7,5 7,8 9,.8 8,2 2,6 2,8 TJENESTER 9,2 0,3 2,3 2,4 2,7,7 l0, ,7 BOLGBENYTTELSE 9.7 9,5 9,6 3, 6, ,4 9.^ 8,7 ANDRE TJENESTER 8,9, 5,3,8 9,0, 0,8 9,5 8,7

65 Figurer og vækstprocenter - 65 PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE BY MAN PER CENT ChANGES AT ANNUAL RATES. 980 PRCES GROUPS TABLE * 989* »_--» PCT. -2,3,4 2,6 3,4 5,0 5,7 -,5-0,8-0,8 TOTAL -,3,6 2,8 3,5 4,3 4,3 -,8-0,9-0,6 CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET, -0,6,,0 0,2 2,7-0, 0,8 -, 00 FOOD 2,4 5,8-0,9-0,5-0,2,4-3,6 0,8-2,3 50 BEVERAGES ANO TOBACCO -5,7 4,6 3,4 4, 6,6 7, -3,3-6,3-6, 200 CLOTHNG AND FOOTWEAR,5, 0,7,2,,,2,2 0,9 30 GROSS RENTS -9,6-2,9-4,6,7 9,0 2,9 0,3-6,3-2,2 320 FUEL ANO POWER -7,4 -,8,9,9 4,9 5,0-4,6 4,0-5,3 400 HOUSEHOLD EQUPMENT ANO OPERATON -G,5 0,6 2,0,8 2,3-6. 2,7,9 -,5 500 MEDCAL CARE -3, 3,0 3,7 9,9 9,9 5,7-7, -6,7-3,0 600 TRANSPORT AND COMMUNCATON 3,0,8 2,7 7,0 5, 7,8-3,3 0,8 6,0 700 RECREATON, ENTERTANMENT, ETC. -,3 5,5 3,0 3,6 6,0 9,7,4 2,6 3,4 800 MSCELLANEOUS GOODS AND SERVCES SURPLUS ON TOURST ACCOUNT 4,2 7,4,7 7,3-0,5-7, 4,8 4,3-2,5 994 PURCHASES N OK BY NON -RES. HOUSEH. -C.5 5,8-5,7 5,0 5,3 26,4 0,7 4,0-6,8 995 PURCHASES ABOARD BY RES. HOUSEHOLDS -5,3-4,0 9, 0,3 7,6 7,4,7 8,9 2,9 CONS. BY PRVATE NON -PROFTE NST. -,3,6 2,8 3,5 4,3 4,3 -,8-0,9-0,6 CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET -2,8,7 33 3,9 5,2 4,5-4, -2, -2,2 GOODS -0,7 7,5 20,0 4,6 2,5 6,8-6, -7,9-4,6 DURABLE -5,5 2,8 2,2 3,8 6,5 7,9-0,5 -, -0,8 SEM -DURABLE -2,4 - -0,5 0,7 2,3 2,3-0,8-0,7-2, NON -DURABLE,5,4 2, ,6 3,8 2,2,2 2,2 SERVCES.6, 0,6,2,,,3,2 0.9 GROSS RENTS,5.8 3,5 4, ,6 3,.2 3,4 OTHER SERVCES PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE BY MAN GROUPS TABLE 3.8. PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES. PRCE NDEXES * 989* PCT. 2, 0,3 6,7 6,4 4, ,8 5,0 TOTAL,9 0,0 6,9 6,3 4, ,8 4,8 4,8 CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET,0,3 4,8 9,2 3,3 0,5 0,6 2,5 4,6 00 FOOD 5.7 5, 3,0 6, ,8,8 3,4,6 50 BEVERAGES AND TOBACCO 2.5 8,5 6,5 5,6 4,6 3,8 3,3 6,6 6, 200 CLOTHNG AND FOOTWEAR 8,8.0 0,4 7,6 5,9 5,5 6,9 7, 6,8 30 GROSS RENTS 26,8.6 -,4 0,4 0,4 3,4 9, 0,5 8,5 320 FUEL AND POWER 3,,4 6,8 6,9 5,8 3, 3,9 3, HOUSEHOLD EQUPMENT AND OPERATON,7 0,2 7,9 7, ,8 6,3 5,5 4,4 500 MEDCAL CARE , ,7 3, 6,7 7,9 5,7 600 TRANSPORT AND COMMUNCATON 9,4 9,8 7,3 4,9 4,3,9 4,7 3.4,5 700 RECREATON, ENTERTANMENT, ETC. 0,5 0,3 7, ,7 4,3 4,3 4,2 3,4 800 MSCELLANEOUS GOODS AND SERVCES SURPLUS ON TOURST ACCOUNT 0,6 9,9 7,6 6,6 4,9 3,8 3,2 4,6 4,3 994 PURCHASES N DK BY NON RES. HOUSEH. 6, ,9 9,0 3,4-6,4-0,5 4, PURCHASES ABOARD BY RES. HOUSEHOLDS,2 3,0 3, , ,0 6,0 4,0 CONS. BY PRVATE NON PROFTE NST ,9 6,3 4,4 3,3 a.a 4,8 4,8 CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET 2.9 9,6 5,3 5,9 3,7 2,7 4, , GOODS 8,6 7,3 4,4 4,3 4,8 3,6 6,0 2,5,6 DURABLE 3,2,0 7,3 6, , ,0 SEM -DURABLE 3, ,5 3,0 2,3 2,8 2,5 4,4 NON- DURABLE 9,9 0,9 9,6 7,0 5,7 4,4 5,7 6,7 5,4 SERVCES 8,7,0 0,5 7,6 5,9 5, ,8 6,8 GROSS RENTS C,9 0,8 8,7 6,4 5,3 3,3 4,5 6,5 4,2 OTHER SERVCES

66 Figurer og vækstprocenter TABEL 3.9 NVE$TEKNGER FOROELT PETER ART ARLG STGNNG PROCENT A. 980 PRSER 972 _ _ PCT. --_ BOLGBYGGER 3.9 3, ,5 9,9-9,5 0,9-0,8-6,8 2 BYGGER EKSKL. BOLGBYGGER -, ,9-5,4 7,7-0,8-0,6 2,5-2,3 3 ANLAG -2,7-9,2 -,4-2,7 3,2,3 -s7-2,2-2,6 4 TRANSPORTMDLER 7,2-5,2 4,5-8,4 39, -0,3 -,3-9,( MASKNER OG NVENTAR -6, 9, -,4 -, ,5 9,9 7,0-7,6 6 FASTE BRUTTONVESTERNGER ALT 9,3 3,5-8,9-2, ,4, -C,4-2,6 7 BRUTTONVESTERNGER ALT 7, , ,2-3,2 2, FORBRUG AF FAST REALKAPTAL.. 6,6 6,6 6,6 5,4 5,2 3,2 5,0 4,8 3,4 9 NETTONVESTERNGER 8,2 8,3-4,5-27,3 34, -6,4-7,8, -28,3 B. PRSNG," BOLGBYGGER 4,8 6,3 22,6 0, ,7 8,4 8,9 0,9 2 BYGGER EKSKL. BOLGBYGGER 4,7 5,0 9, 0, ,3 9,9 9,,6 3 ANLAG 8.8 8,9 23,0 6,5 8, ,8 9,8 3,4 4 TRANSPORTMDLER 3,5 4,3 3,3 2,3 6,9 4,3 4,3 3, MASKNER 0G NVENTAR 4,0 2,9 4, ,5 9,2 7,5 6,3 8,8 6 FASTE BRUTTUNVESTERNGER ALT 6,6,8 9, 2.0 8,0 9,5 8,3 7,8.0 7 BRUTTONVESTERNGER ALT 6,6 2. 8,8,8 8, ,4 7,8 0,9 8 FURBRUG AF FAST REALKAPTAL 7,5 8,9 8,6 0,2 7,8 0, 8, 7,3 0,8 9 NETTONVESTERNGER 6,2 3,4 8,6 2,3 9,2 9, 8,6 8, 0,9

67 Figurer og vækstprocenter - 67 CAPTAL FORMATON BY TYPE OF GOODS PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES TABLE * PCT. A. 980 PRCES -25,7-8,5,5 20,3-20 2,3-3,2-8,5-5,6 DWELLNGS -24, -6,3-5,6 5,9 24, ,5-4,4-2, NON- RESDENTAL BULDNGS 2-9,0 32,2-3, -3,5 2,6 5,5-6,7 2,9 7,9 CVL ENGNEERNG WORKS 3 -,4 9,2-7,5 9,5 27,3 29,4-27,4-22,3 36,4 TRANSPORT EQUPMENT 4-9,0 20, 8,5 7,5 3,5 3, -3, -6,8 0,3 MACHNERY AND EQUPMENT 5-9,2 7,,9 2,9 2, , ,2 GROSS FXED CAPTAL FORMATON 6-9,2,6-0,0 20,3 0,5 4,3-9, GROSS CAPTAL FORMATON 7,2,8.7 2,3 2,8 3,5 3, 2,5 2,5 CONSUMPTON OF FXED CAPTAL 8-38,5 26,8-2, ,6 23,0-7, ,3 NET CAPTAL FORMATON 9 B. PRCE NDEXES 20, 8,4 5,8 5, 3,8 4,6 5,8 5,2 DWELLNGS,7 0,4 8,4 5,0 5,7 2,2 3,9 6,2 5,5 NON- RESDENTAL BULDNGS 2 2,7 0,5 8,2 5, , 7, 5,6 5,4 CVL ENGNEERNG WORKS ,3 0,8 5,7, ,7 3,4 3,5 TRANSPORT EQUPMENT 4 3,0 8,7 6,3 4, ,2 3,7 MACHNERY ANO EQUPMENT ,0 5, , ,6 GROSS FXED CAPTAL FORMATON 6 2,7 7, ,2 5,6 3,9 GROSS CAPTAL FORMATON 7,5 0, 8,2 4, ,7 4,7 4.5 CONSUMPTON OF FXED CAPTAL 8 4, , ,3 6.5.G 6,4 3,2 NET CAPTAL FORMATON 9

68 68 - Figurer og vækstprocenter TABEL 3.0 LONKVOTER DE ENKELTE ERHVERVSFOVECGRUPPER E SEC ALT 62,3 4,9 64,3 65,0 64,4 64,5 65,2 66, 67,2 LANDBRUG M. V. ALT 5,9 4,2 5,3 8, 8, 6,7 5,7 8, 5,3 00 LANOBRUG OG GARTNER NV. 3,2,7 2,6 4,5 4,4 3, 2, 4,5 4,5 200 SKOVdRUG 89,5 9C, 78,5 78,5 88,2 87,3 65,6 67,2 62,2 30 FSKER UG DAMBRUG 24,4 2, 22,2 37,5 25,8 27,5 25,6 25,3 35,4 230 RASTOFGOV ENDNG f2,5 84, 79,3 76, 8,5 38, 42,7 3,5 70,4 FREMSTLLNGSVRKSUMHEO ALT 74,5 74,8 78,6 74,5 74,6 75,C 75,3 7E,5 74, 30 NERNGS- OG NYDELSESMOUELFREMST. 68,3 6,8 7,3 66,9 70,5 66,7 68,2 66, E4, TEKSTEL-.BEKLEDN.- CG LEDERFREMST. 78, 78,3 78, ,E 78,2 77,2 75, 7, TREBEARBEJD. CG TREM28ELFREMST. 73,4 73,2 77,3 74,C 74,C 76,C 75,2 78,5 8,' 340 PAPLRFREMST. CG GRAFSK VRKSCMHED 80,3 75, 84,7 83,3 80, 84,4 8,4 84,r 84, FREMST. AF KEMSKE PRCDUKTER MV. 65,9 62, , 43,E 67, 67,2 68, FREMST. AF SEN-.LER- 0G GLASPROD. 64, 6,8 8,2 72, 7,5 72,2 65,9 72,C 7E,5 370 JERN- OG METALVARKER CG ST08ERER 79,8 77, ,8 58,7 87,6 97,8 57, 9C, FREMST. AF JERN- CG METALPRCDUKTER 8,9 3,5 84,9 79,3 78, 79,2 8r,4 83,7 8,8 390 GULD- OG SdLVVAREFREMST. LEGETOJ MV. 7,4 7,5 73,3 67,2 63,7 8, r, 7, EL-,GAS-,VARME- CC VANOFURSYNNG 3,9 35,E 34,5 34,4 36,5 4,5 34,5 36,7 44, BYGGE- OG ANLAGSVRKSCMHED 59,4 62,5 63,2 62,7 66,7 66,5 74,2 77,7 65,3 MARKECSMESSGE TJENESER AL 47, ,4 4,7 46,5 48,C 48,3 47,4 5r, ENGRUS- OG DETALHANDEL 52,7 5,6 54,6 56,3 53,2 56,5 57,5 57,3 2, HOTELER CG RESTAURANTER 74,2 77, 8,4 8C,7 76,5 65,2 68,8,3 65,2 700 TRANSPORTVLRKSOMHED 54,2 5,6 52,6 55,7 56,7 56, 5,t 52,2 55, POSVA:SEN OG TELEKGMMLNKATCN 64,2 68,2 73,5 75,3 73,2 7,8 7, 73,7 82,2 80)99 FNANSEL VRKSOMhEC CG FCRSKRNG 66,3 55,5 62,9 65,5 67,3 73,5 7,r 77,5 54,4 83 BCLGBENYTTELSE 4,7 4,6 4,9 5,0 4,6 4,4 4,5 4,2 4, FGRRETNNGSSERVCE 58, 57,(' 59,5 57,4 56,2 57,7 58, 5,5 57, PRVAT UNUERVSN. OG SUNJHEDSVESEN 2,8 22,5 22,5 24,7 24,4 25,3 26,3 26,2 25,8 940 FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER 57,5 68,8 67,8 67,2 66,5 6,3 64,8 E2,E 62, HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTCREP. 6, 55,5 58,5 56,9 58,2 60,4 64, 2,8 6,8 KKE- MARKEUSMASSGE TJENESTER L ALT 96, ,3 96,7 54, ,5 5, 56,r HUSASS.,PRV.VELFARDSLNST. MV. 57,7 57,6 96,6 97,4 56,E 57,2 57, 57,r 56,S OFFENTLGE TJENESTER 96,6 5,4 56,2 96,3 5,3 56,2 96,5 54, S6,r, PCT. TABEL 3. STANDARDBEREGNEDE LONKVCTER OE ENKELTE ERhVERVSHUVEDGRUPPER (98r-VAGTE E7 ALT 64,0 64,0 65,5 65,2 64,9 65,E 66,2 66,8 67,3 LANDBRUG M. V. ALT 7,5 4,2 7,4 5,5 5,' 8,r 6,7 E,6 5,2 00n LANDBRUG UG GARNER MV. 3,4 2,2 4, 4,6 4,5 3,7 3,2 5, 4,S 200) SKOVBRUG 89,5 9C, 73,5 74,5 88,2 87,7 65,6 67,7 62,7 3n7 FSKER UG DAMBRUG 24,4 2, 22,2 37,5 29,E 27,5 25,6 29,7 75,4 20r',0 RASTJFUCVNDNG 4C,5 44,4 45,6 35,6 35,7 42, 42, 4`,5 70,7 FREMSTLLNGSVRKSUMHED ALT 75, 75,2 77,5 73,4 72,6 74, 74,8 7,7 74, 3000 NERNGS- OG NYDELSESMDDELFREMST. 72,7 7C,3 72,9 67,5 77,E 66,5 68,8 64,7 64,C 3200 TEKSTL-,BEKLEDN.- CG LEDERFREMST. 78,5 79,4 78,8 74,9 75,E 78,4 77,2 75,' 7, TREBEARBEJD. CG TREMEBELFRE-MST. 73,4 73,2 77,4 74,C 74,' 76,C 75,2 78,E 8, 3400 PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSCMHEC 8, 87,2 85,4 83,' 8,5 85,r 8,5 84,7 84, FREMST. AF KEMSKE PRCDUKTER MV. 62,2 58,5 63,D 55,3 58, 6, 6,2 62,3 57,6 360 FREMST. AF SEN-,LER- OG GLASPROD. 64, 67,7 79,8 7,7 7,5 72,3 7C,4 72, 74, JERN- OG METALVARKER CG STOOERER 8,6 87,4 77,4 52,8 '",5 Sr, B 35,8 S7,8 SC,S 38 FREMST. AF JERN- GG METALPRCCUKTER 8,6 83,6 34, 78,6 77,4 78,7 8r,3 84,4 2,8 390n GOLD- OG SOLVVAREFREMST. LEGET J MV. 7r,8 67,4 7,3 66,7 62,7 67, 64,8 65,5 67,5 400 EL-,GAS-,VARME- CG VANDFCRSYNNG 32, 35,7 34,9 34,2 36,5 42,2 35,2 37,5 47,5 50 BYGGE- OG ANLAGSVRKSCMHEC 55,4 62,5 63,2 62,7 64,7 66,5 77,2 77,r 65,' MARKEOSMESSGE TJENESER ALT 44,9 44, 45,7 46,5 45,8 47,2 47,8 47,2 5, ENGRUS- UG DETALFANDEL 52,6 5,5 54,5 56, 5?,2 56,E 57,5 57,2 E3,5 630 HCTELLER UG RESTALRANTER 74,2 77, 8,4 8',7 76,9 65,2 68,8 66,2 65,2 70 TRANSPURTVRKSOMHEC 53,7 52, 52,5 54,8 56,8 56,2 56,6 5?,' 55,2 72n) POSTVESEN OG TELEKCNMLNKATCN 64,? 68,2 73,5 75,3 73,2 77,8 7, 73,7 82, FlNA.(SLEL VRKSOMHEC CG FCRSKRNG 62,6 56,6 6,2 67,6 65," 72,7 65,7 7," 5C,4 83 BGLLGOENYTTELSE 4,7 4, 4,5 5,r 4,6 4,4 4,5 4,2 4,4 835n9 FGRRETNLNGSSERVCE 58, 57,C 50,5 57,4 56,7 57,7 58,' 56,5 57, PRVAT UNUERVSN. OG SUNOFCCSVESEN 22, 22,7 22,6 24,8 24,7 25,5 26,5 24,2 25,8 94 FGRLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTEER 67,5 68,8 67,8 27,2 66,5 E,'_ 64,8 67, 62, 95n9 HUSHULDNNGSSERVCE NKL. AUTCREP. 6, 55, i8,6 56,5 58,3 4',r 44, 67,E 6,8 KKE-MARKEDSMÆSSTGE TJENESTER ALT 96,6 56,5 96,2 56,3 56,3 56,2 96,5 54, 5E, HUSASS.,PRV.VELF.EROSNST. MV. 56,8 96,8 95,7 56,7 56,2 56,E 54,5 56,5 56,S UFFENTLGE TJENESTER 56,6 S6,4 96,2 56,3 56,3 56,2 56,5 9, 56,' PC.

69 Figurer og vækstprocenter - 69 WAGE SHAMES 3Y KND OF ACTVTY (ABLE E * 985* PCT. 56,7 65,4 64,7 63,5 63,6 64, 66,4 65,3 62,5 TCTAL 7,7 5,4 8, 6,2 7,3 8,4 2, 2,8 9, AGRCLLTLFE ETC. 3,3,3 3,6 2,2 3,7 4,8 7,4 7,2 5,6 00( AGRCLLTLFE, HCRTCULTLRE, ETC. 64,9 5,2 59,3 6,7 58,7 52,0 56,7 55,3 53, FCRESTRY ANC LCGGNG 38,2 39,2 39,E 4,9 44, 45,8 46,8 45,4 48,6 30CC FShNG 27,6,8 '.3,2 8,,8 2,5 2,4 9,9 2C"0 MNNG ANC CLARRYNG 74,4 72,2 69,E 68,3 69,4 70,8 73,2 70,8 7, MANUFACTLRNG 63, ,2 59,4 57,9 58,6 6,8 57,8 63, MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TCBACCC 69, 7, 68,7 7,3 72,3 73,7 75,3 74, 72, EXLE, CLCHNG, LEATHER NCLSTPY 77, 76,6 73,5 72,3 73,9 74, ,9 75,4 33(.00 MANUF. CF.CCD PRCDUCTS,NCL.FLRN. 85,3 82, 3,3 76,2 77,8 76,4 78,9 77,8 75, MANUF. OF FAFEF,PRNTNG,PLBLShNG 58,6 56,3 52,4 57,7 56,2 56,6 6,5 57,3 57, ChEMCAL ANC PETRCLEUM NDLSTRES 78,6 74,6 7,3 68,9 66,C 6,9 66,9 65,8 64, NCN- METALLC MNERAL FRCCUCTS 99," 9,2 77,9 73,7 7,2 77,6 80,2 82,2 80, BASC METAL NCLSTRES 84,3 8,4 77,8 74, 78,2 82, 83,4 32,5 80, MANUF. CF FAERCATEC METAL PRCCUCTS 58,6 56,4 57,4 55,8 57, ,5 54,3 50, CihER MANLFACTLRNG NCLSTRES 44,5 34,3 35,4 45,9 42, 35,5 36,0 40, 35,7 4CCC0 ELECTRCTY, GAS AND WATER 70,2 68,8 73,3 73,3 76,5 74,9 7,6 7C,3 69,C SCOOC CCNSRUCCN 49,7 49,8 48,3 47, 46,8 46,6 49,4 48,0 44,6 MARKET SERVCES 50,6 57,3 52,8 54,5 52,6 53,2 58, ,5 eros; WhCLESALE ANC RETAL TRACE 66,6 55,7 69,7 68,8 70, 66,9 72,2 72,3 65,r 630(.0 RESTAURANTS ANC hctels 54,3 56,6 57,5 55, ,5 56,8 53, RAN5PGRT ANC STORAGE 82, 79,3 7,5 63,7 59,7 62,7 64,2 65,6 56, CCMMUNCAlCN 2,0 6,6 7,4 97,6 95,E 75,8 90,6 96,8 78, FNANCNG ANC NSURANCE 4, 4,4 4,4 4,7 4,3 4,0 4, 3,9 3,7 830 CWELLNGS 57,3 55,2 53,2 5, ,5 52,2 5,6 49, ELSNESS SERVCES 25,8 25,9 27,5 28,7 29,5 29, 29,C 28,8 28, MARKET SERVCES OF EOUCAlCN,EEALTh 57,3 63,8 64,C 6,3 63,3 6,3 57,0 59,2 5, PECREATCNAL ANO CULTURAL SERVCES 58,4 57,6 58,2 55,2 55,5 55,5 56,7 5,2 48, CLSEOLC SERVCES, NCL.ALC REPAR 96, 96,2 96,2 96, 95,7 95,5 95,5 95,5 95,5 NCN- MARKET SERVCES 96,0 06,8 96,5 96,3 95,5 96, 56,6 96,0 95, ChER FRCCUCERS, EXCL. GCVERNMENT 96, 96,2 96,2 96, 95,7 95,5 95,4 95,5 95, PRGCUCERS CF GGVERNMEN SERVCES waoe SHARES dy KND OF ACTVTY ACCCRONG TO 983-WEGHTS TABLE * 985* PCT. 67,5 56,3 65,5 65,2 65,2 65,4 46,7 65,3 64,C LAC 8,2 6,7 8,4 3, 9,2 5,4 2,3 2,4 2,9 AGRCLLTLFE ETC. 3,7 2,4 4, 3, 4,4 4,7 6,6 7,n 6.E 7 ".0 AGRCLLTLFE, hcrculture, ETC. 54,9 5, ,7 58,7 52,0 56,7 55,3 53,9 2 ^C fcrestry ANC LCGGNG 33,2 39,2 39,6 4,9 44, 45,E 44,E 45,4 48,6 300 FSHNG 40,2 38, , ,7 27,2 25,5 2, MNNG ANC CLARRYNG 75,2 72,8 69,7 68, 69,2 7,6 73,2 7,9 7,3 MANUFACTLPNG 54,4 63, 6,4 59,9 58, 58,9 6,2 57,5 63,3 370C MANUF. OF FEED, BEVERAGES, TCBACCC 69, 7,3 59,4 7,9 72,5 73,7 75,7 74,5 72, EXTLE, CLCHNG, LEAThER NOLSPY 77, 76,6 73,5 72, ,6 72,8 75, MANUF. OF FLED PRCCUCTS,NCL.FLRNT. 37,0 32,2 9, ,2 76,6 79,8 78,6 76,E 3400 MANUF. OF FAFER,PRNTNG,PLBLShNG 57,2 55,5 5,4 53,5 52,2 53, 57,0 53,4 54, ChEMCAL ANC PETRGLEUM NDLSTRES 79, 76,4 72,8 69,8 67,9 63,5 7',7 69,4 68, NCN-NETALLC MNERAL PRCCUCTS 4, )4, ,7 69,5 78, 8,2 83,3 8,4 37^0 BASC METAL NCLSTRES 34,3 3," 77,4 74,4 78, ,2 82, MANCE. Of FAERCATED METAL PRCCCCTS 58,6 50,7 58,C 56,2 59, 59,5 6,6 56,3 5,8 390(.0 CihER MANLFACTURNG NCLSTRES 52,6 35, ,6 42,E 42,2 39,6 42,2 37,3 400 ELECTRCTY, GAS AND MATER 70,2 68,8 73, 73,3 76,5 74,9 7,6 70,3 69,C snot, CCNSRUCTCN 5,8 5,5 48,8 46,7 47,C 45,9 48,3 47, 43,7 MARKET SERVCES 59,7 57,3 53,0 54,7 52,0 53,8 58,7 56,7 54, WhCLESALE ANC RETAL TRACE 66,6 55,7 59,7 68,8 70,C 66,9 72,2 72,3 65,C 6300 RESTALRANS ANC FUELS 53,5 54,8 56,4 55, ,5 58,7 55,0 5,6 7)0 RANSPOR ANC STORAGE 32, 79,3 7,5 6,7 59,7 62,7 64,2 65,6 56, CCMMUNCACN 7,4 22,3 6,E 9,2 3,2 83, 85, 9, 75, FNANCNG ANC NSURANCE 4, 4,4 4,4 4, , 4,C 3,9 3,7 83C CWELLNGS 57,3 55,2 53,2 5,2 50,5 5,5 52,2 5,6 49, BLSNESS SERVCES 25,8 25,8 7,4 23,8 29,6 29, 29, 28,9 28,E 939 MARKET SERVCES CF EDUCAON,hEALTh 57,3 53,8 64,0 6,3 63,3 6, ,2 5, RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES 59,3 57,7 58,4 56,5 56,2 56, 57,5 52, 49, CUSEFCLC SERVCES, NCL.ALC REPAR 96, 95,2 96,2 96, 95,7 95,5 95,5 95,5 95,5 NCN- MARKE SERVCES 96,9 96,9 96,7 96,7 96,5 96,7 97,2 96,6 96, CThER PRCCUCERS, EXCL. GCVERNNENT 96, 96,2 96,2 96,0 95,7 95,5 95,4 95,5 95, PRCULCERS CF GCVERNMENT SERVCES

70 70 - nstitutionelle sektorer Kapitel 4 nstitutionelle sektorer Svarende til kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedsterrelser er der fra og med áret. 97 opstíllet konti for den offentlige sektor og for den private sektor, og den private sektor er yderligere opdelt i finansielle institutioner, forsikringsselskaber og pensionskasser og den ikke -finansielle private sektor. Endelig er den ikke -finansielle private sektor fra og med 98 opdelt i selskaber og selskabslignende foretagender og i husholdningssektor. De nmvnte konti viser, hvorledes den enkelte institutionelle sektors produktion og indkomstdannelse via indkomst- og kapitaltransaktioner med det evrige indland og udlandet bestemmer sektorens disponible indkomst, opsparing og fordringserhvervelse netto. For hver af de tre sidstnevnte sterrelser skulle tallene for de indenlandske sektorer tilsammen udgore modsvarende sterrelser pá kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedsterrelser. Der er dog visse opgerelsesmæssige forskelle mellem betalingsbalancestatistikken (som er hovedkilden for kontiene over for udlandet) og statistikken for de offentlige finanser (som er kilden vedrorende indkomst- og kapitalkonti for den offentlige sektor), ligesom enkelte mindre revisioner of statistikken for de offentlige finanser endnu ikke er indarbejdet i nationalregnskabet. Disse forskelle er vist pa afstemningskonto, som sammen med tallene for den offentlige sektor og for den private sektor netop giver saldoposterne i kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedsterrelser. Det skai i denne forbindelse nævnes, at produktionskontiene for de institutionelle sektorer viser bruttoværditilvmksten i basispriser, mens produktionskontoen for nationalregnskabets hovedsterrelser viser bruttonationalproduktet i markedspriser. Forskellen mellem de to begreber er varetilknyttede indirekte skatter, netto, som ikke foreligger fordelt pa de institutionelle sektorer (eller pá brancher). Endvidere er der en særlig behandling af de imputerede finansielle tjenester pá kontiene for de institutionelle sektorer, idet disse tjenester ikke indgár í sektorernes kob of rá- og hjelpestoffer, men fuldt ud má fradrages pa indkomstdannelseskontoen i den finansielle sektor (og dermed i den private sektor) inden bruttofaktorindkomsten dannes. Herved opnás, at summen af de enkelte sektorers bruttofaktorindkomst (jf. tabel 4.2 og 4.7) bliver identisk med bruttofaktorindkomsten pa national - regnskabets hovedkonti, jf. tabel 2.3. Det skai endelig nmvnes, at der som for den evrige del af nationalregnskabet udarbejdes bide forelebige og endelige opgerelser for tre institutionelle hovedsektorer: Den offentlige sektor, den private sektor og udlandet (som kan opfattes som en smrlig institutionel sektor). Den vedere opdeling af den private sektor foretages kun i forbindelse med nmrvmrende publikation. 4. nstitutionelle enheder nationalregnskabet opererer man med to typer af transaktorer - funktionelle og institutionelle (dual sec - toring). Enheden i den funktionelle sektor defineres som den mindste enhed, for hvilken der kan opstilles en sepa- rat produktionskonto. praksis tilstrmbes der her teknisk afgrmnsede enheder, som det er muligt at erhvervsgruppere efter en forholdsvis fin inddeling. nstitutionelle sektorer har den ekonomiske og beslutningsmæssige enhed som grundlag. nstitutionelle enheder kan vare husholdninger, selskaber, private velfmrdsinstitutioner, statslige og kommunale institutioner m.v. Grupperingen af disse institutionelle enheder er behandlet nedenfor i afsnittet om sektorafgrmnsningen. Sammenfattende kan man om forskellen pa funktionelle og institutionelle enheder sage, at man ved analysen of de funktionelle enheder ferst og fremmest interesserer sig for produktionstekniske relationer, mens man med hensyn til de institutionelle enheder interesserer sig for beslutningstagerens ekonomiske adfard i relation til indkomstomfordeling, indkomstanvendelse m.v. For at en enhed kan siges at besidde den autonomi, som kræves af institutionelle enheder, skai der i princippet vare en fuldstmndig regnskabsforing, som omfatter saved et fuldstandigt driftsregnskab som status. Endvidere kræves, at enheden selvstændigt traffer beslutninger med hensyn tel den lebende okonomi og vedrorende anvendelsen af kapitalapparat og finansielle ressourcer. Hvis en funk - tionel enhed ikke opfylder en of de to betingelser, henferes den institutionelt tel den enhed i hvis regnskab den indgár, eller som traffer beslutningerne. Fx er en række selvejende institutioner pa daginstitutions - og undervisningsomrádet henfert til den offentlige sektor, selv om de har selvstmndige regnskaber. Det skennes, at det offentlige gennem regler for institutionernes drift og gennem direkte tilskud har en afgorende akonomisk indfly- delse. Omvendt kan det taro, at et privat firma bestir af en række selvstmndige virksomheder, som hver har en ud- strakt okonomisk autonomi, men som ikke har regnskaber, der opfylder de nævnte krav. dette tilfælde vil alle virksomhederne institutionelle enhed. blive henfert tel firmaet, som blauer den Den vigtigste undtagelse fra reglen om eksistensen af fuldstmndige nition foreligger regnskaber er husholdningerne, som pr. defi- said er institutionelle enheder, sels om der ikke regnskaber for disse. Sammenholdt med de oven-

71 nstitutionelle sektorer - 7 OVERSGT OVER DE NSTTUTONELLE SEKTORER Sektor Hovedfunktion Former for ekonomisk adfaerd Vigtigste tilgange kke -finansielle selskaber og skabslignende foretagender sel- Produktion af ikke -finansielle makedsmessige varer og tjenester ndtegter fra salg af produktionen Finansielle institutioner Finansiering, dvs. indsamling, omdannelse og fordeling af finansielte midler ndtegter, der stammer fra indgáede forpligtelser; renter Forsikringsselskaber Forsikring, dvs. omdannelse af individuelle risici tit kollektive risici Kontraktmaessigt fastsatte premier Det offentlige Produktion af ikke -markedsmessige tjenester tit kollektivt konsum samt omfordeling af nationalindkomsten og nationalformuen Obligatoriske bidrag pálagt enheder, der tilherer andre sektorer, modtaget direkte eller indirekte Private ikke -udbyttegivende institutioner Produktion af ikkemarkedsmæssige tjenester tit udvalgte grupper af husholdninger Frivillige bidrag fra husholdninger i deres egenskab af forbrugere og formueindkomster - i Husholdninger deres egenskab af forbrugere - i deres egenskab af erhvervsdrivende Konsum Produktion af ikke -finansielle markedsmessige varer og tjenester Lenninger og arbejdsgiverbidrag, formueindkomster, overfersler fra de evrige sektorer ndtegter fra salg af produktionen Den evrige verden Denne sektor er ikke kendetegnet af en bestemt funktion eller af primere tilgange; de omfatter ikke -hjemmeherende enheder i det omfang, hvor disse udforer transaktion med hjemmeherende institutionelle enheder KLDE: Det europæiske nationalregnskabssystem, ENS, 2. udgave 984 for nævnte regler medferer dette fx, at firmaer, som ikke er organiseret pa selskabslignende form, henferes til husholdningssektoren (dvs. at de indgar i beslutningstagerens institutionelle enhed), sely om de eventuelt opfylder regnskabsbetingelsen. 4.2 Offentlige og private sektor Som ovenfor nævnt udarbejdes der bade forelebige og endelige opgerelser for tre institutionelle sektorer i nationalregnskabet.: Den offentlige sektor, den private sektor og udlandet. ndkomstfordelingskontoen (for udlandet: Kontoen for lebende transaktioner) og kapitalkontoen viser for hver af sektorerne den pagmldende sektors transaktioner med de to andre sektorer. Sektorafgrænsningen og kontoopdelingen er baseret. pa SNA og ENS, som er FN's og EF's nationalregnskabssystemer, jf. vedstaende oversigt. Den offentlige sektor omfatter myndigheder, organer og institutioner m.v. hvis hovedformal dels er at producere offentlige ydelser (ikke-markedsmæssige varer og tjene- ster), som primært er beregnet pa kollektivt konsum, deis at gennemfere indkomstomfordelinger. Offentligt ejede selskaber og selskabslignende virksomheder, der har tit hovedformal at producere og smige markedsmæssige varer og tjenester tit enheder uden for den offentlige sektor, er saledes ikke medregnet i den offentlige sektor. For en nmrmere beskrivelse af afgrænsningskriterierne for den offentlige sektor i Danmark henvises til Statistiske Efterretninger 982, nr. A 8, og tit Statistiske Efterretninger 980, nr. A 7. Den private sektor omfatter alle danske institutionelle enheder uden for den offentlige sektor. Dette indebærer, som ovenfor nævnt, at offentligt ejede selskaber og selskabslignende virksomheder som fx DSB, andre offentlige transportselskaber, P &T, el -, gas -, vand- og varmevmrker, statsskovene og telefonselskaberne er henfert tit den private sektor. Ligeledes er alle offentligt ejede finansielle institutioner sá som banker - herunder national - banken - og forsikringsselskaber henfert til den private sektor.

72 72 - nstitutionelle sektorer Den private sektor dækker over fem hovedsektorer i ENS -systemet: a) ikke-finansielle selskaber og selskabslignende foretagender, b) finansielle institutioner, c) forsikringsselskaber og pensionskasser, d) private ikke-udbyttegivende institutioner, e) husholdninger. Det er af afgerende betydning, at der ved afgrænsnin- gen af den offentlige og dermed ogsá af den private sektor er valgt samme afgrænsning som gelder i nationalregnska - bets funktionelle del. Dette indebærer, at produktions- og indkomstdannelseskontoen sit ster", for den offentlige sektor henter datagrundlag direkte fra branchen "offentlige tjene- mens tilsvarende data for den private sektor frem- kommer ved en aggregering af de 6 evrige brancher i funktionelle del af nationalregnskabet, se bilag. den lighed med en rekke andre lande er de private ikke-udbyttegivende institutioner og husholdningerne slant sammen i husholdningssektoren. Fra og med 984 er branchen "offentlige tjenester" blevet opdelt i 8 underbrancher. Dette har medfert, at vmrdierne for produktionsvmrdi og rá- og hjmlpestoffer fra dette Ar vises ikke- konsolideret for bade branchen "offentlige tjenester" og den institutionelle offentlige sektor i tabellerne Opdelingen af den private sektor Den finansielle sektor omfatter alle de institutionel- le enheder, hvis hovedfunktion bestár i at finansiere, dvs. part i indsamle, omdanne og fordele finansielle fordringer. den forbindelse er det en betingelse at enheden sely er vegne. delt i transaktionerne og ikke kun udferer disse pá andres Sektoren finansielle institutioner er yderligere op- tre delsektorer med felgende indhold: Nationalbanken Andre mona ere institutioner banker sparekasser andelskasser postgiro Andre finansielle institutioner obligationsudstedende institutioner under Realkreditradet obligationsudstedende institutioner uden for Realkreditradet investeringsforeninger visse finansieringsselskaber og vekselerere Forsikringsselskaber og pensionskasser omfatter alle de institutionelle enheder, hvis hovedfunktion bestar i at forsikre, dvs. at omdanne individuelle risici til kollek- tive risici. Dette sker gennem skabelse af forsikrings- tekniske reserver. Sektoren omfatter saledes al live- og skadesforsik- ringsvirksomhed uanset ejerforhold, firmapensionskasser, tværgáende pensionskasser og begravelseskasser. De retagender ikke-finansielle selskaber og selskabslignende fo- omfatter erhvervsforetagender, som er enheder, der er juridisk eller okonomisk uafhængige af deres ejere, eller optrmder som sádanne, og hvis hovedfunktion bestár i at producere ikke-finansielle markedsmæssige varer og tjenester. Det er endvidere en forudsætníng, at foreta- gendernes fordelingstransaktioner og finansielle transak- tioner er adskilt fra deres ejeres. enheder: Der er tale om folgende typer af institutionelle - Aktie- og anpartsselskaber bortset fra finansielle selskaber og forsikringsselskaber, som er henfort til egne sektorer, men inklusive offentligt ejede aktieselskaber som fx visse telefonselskaber, elselskaber o.l. - Andelsselskaber - Almennyttige boligselskaber - Selskabslignende private og offentlige foretagender, fortrinsvis koncessionerede selskaber inden for vandog energiforsyning og transport m.v., som er organiseret som /5, K/S eller lignende. - Offentlige virksomheder, hvis hovedfunktion bestár i at producere ikke-finansielle markedsmessige tjenester. modsætning til hjælpevirksomheder, der er tilknyttet enheder, som er en del af den offentlige sektor, har deres markedsmæssige aktivitet et sa start omfang, at deres optrmden nmrmest svarer til et selystendigt selskabs. De er derfor ikke en del af den offentlige sektor, men deres regnskaber er integreret i stets- eller kommuneregnskaberne. - Arbe,7dsgíverforeninger o.l. inklusive deres fonde. - Stiftelser og selvejende institutioner for sa vidt som disse ikke er inkluderet i den offentlige sektor eller i de finansielle sektorer. Husholdningssektoren omfatter enkeltpersoner og grup- per of enkeltpersoner (private husholdninger) bade i deres egenskab af forbrugere og i deres eventuelle egenskab af erhvervsdrivende, dvs. enkeltmandsfirmaer og lignende. Disse foretagender er medtaget i husholdningssektoren, da deres fordelingstransaktioner og finansielle transaktioner ikke kan holdes adskilt fra deres ejeres, jf. ne- denstáende. Derudover indeholder husholdningssektoren i overensstemmelse med planerne for revisionen af ENS og SNA de private sákaldte ikke-udbyttegivende institutioner (U), der virker til gavn for husholdningerne. U'erne er ferst og fremmest karakteriseret ved, at deres pro- duktion/ydelser stilles til husholdningernes rádighed til en pris, der ikke dekker omkostningerne og eventuelt er helt gratis. Denne gruppe omfatter bl.a. fagforeninger, sportsforeninger (bortset fra disses kommercielle akti- viteter) og alle andre foreninger og organisationer, hvis udgifter i det væsentlige finansieres gennem medlems- bidrag. Ganske smrligt fagforeningerne og deres store konfliktfonde er af makroekonomisk betydning. Endvidere vil en rekke fonde og legater, hvis vmsentligste formal er at forvalte en kapital, hvis afkast enten uddeles til bestemte formal eller opspares, indga i ren. husholdningssekto- Afgrmnsningen af husholdningssektoren har en vis resi-

73 nstitutionelle sektorer - 73 dualkarakter: enheder, der ikke er placeret i de avrige sektorer, ren, er pr. definition placeret i husholdningssekto- men det betyder ikke, at husholdningssektoren bereg- ningsmæssigt. fremkommer som en ren residualstarrelse. nstitutionelle enheder i husholdningssektoren: - Private husstande - Enkeltmandsfirmaer - /S og K/S e.. - Ejerboliger - Fagforeninger, private velferdsorganisationer o.l. - Fonde og legater 4.4 Beregningen of tallene 4.4. Udlandet, offentlig og privat sektor Datagrundlaget stammer fra en lang række kilder: Na- tionalregnskabets funktionelle del, statistikken vedroren- de de offentlige finanser, betalingsbalancestatistikken, beretninger fra Forsikringstilsynet, Tilsynet med banker og sparekasser, Realkreditradet og fra en lang række institutioner enkeltvis. Endelig har der i mindre omfang veret indsamlet ikke- offentliggjorte oplysninger. Det har veret en overordnet malsmtning at sikre en di- rekte konsistens mellem tallene for nationalregnskabets institutionelle del og allerede eksisterende tal for de nævnte sektorers tal er konsistente omrader. Dette har fort til, at de institutionelle for produktions- og indkomstdannelseskonti med nationalregnskabets funktionelle del, mens transaktionerne pa udlandskontiene er konsistente med betalingsbalancens tal, nar der tages hensyn til den for - skellige geografiske dekning og visse klassifikationsfor- skelle vedrarende ringer i bilag 2. de enkelte transaktioner, se ordforkla- Endelig er tallene pa den offentlige sektors indkomst- fordelings-, indkomstanvendelses- og kapitalkonto konsi- stente med statistikken for de offentlige finanser, idet der kun gar sig mindre klassifikationsmæssige forskelle gmldende. Hovedstarrelserne, bruttoopsparing og fordrings- erhvervelse, netto, som ogsa genfindes i den realekono- miske fordeling af de offentlige finanser, er saledes identiske. Den private sektors produktions- og indkomstdannelses- konto er som nævnt fremkommet direkte ved aggregering over 6 brancher i nationalregnskabets funktionelle del, mens tallene for de tre felgende konti fremkommer ved en resi- dualberegning. For hver af de omfordelende transaktions- typer kendes de samlede transaktioner mellem Danmark og udlandet, og for den offentlige sektor er hver trans - aktionstype blevet fordelt pa transaktioner med udlandet og med den private sektor. Det er dernest muligt at bereg- ne de modsvarende transaktioner for den private sektor re- sidualt. Denne fremgangsmade rejser dog problemer, hvis mere ) Bortset fra selskabslignende foretagender, som er henfart til selskabssektoren. end én of de nævnte kilder indeholder oplysninger om en bestemt transaktion, og disse ikke er konsistente. Det er fx tilfeldet for den offentlige sektors renteindtegter og -udgifter i forhold til udlandet og for oplysningerne om indtegter og udgifter i forbindelse med internationalt samarbejde (herunder EF). Disse oplysninger findes bade i betalingsbalancestatistikken og i statistikken vedrerende de offentlige finanser, men af opgerelsestekniske arsager vil der kunne opsta væsentlige forskelle mellem de to statistikker. Dette problem er lest ved at oprette en afstemningskonto, hvor opgorelsesmæssige forskelle placeres, jf. Label 4.5. Nerved undgar man at piacere disse differencer i den private sektor, hvor de ikke tuner hjemme. Tilsvarende fremgangsmade er valgt for uoverensstem- melser mellem nationalregnskabet og statistikken for de offentlige finanser vedrarende indirekte skatter, netto, (dvs. indirekte skatter inkl. told med fradrag af subsidies) og kollektivt konsum. Disse uoverensstemmelser skyldes revisioner of statistikken for de offentlige finanser, som er foretaget efter at beregningsarbejdet vedrarende nationalregnskabstallene for de pageldende Ar har veret afsluttet. Forskellene, som ikke er of væsentlig makroakonomisk betydning, vil blive sogt afskaffet i forbindelse med en senere revision af nationalregnskabet, og er derfor of midlertidig karakter. Uoverensstemmelserne mellem betalingsbalancestatistikken og statistikken for de offentlige finanser er derimod af mere principiel karakter. Afstemningskontoen sikrer, at den disponible indkomst for de danske sektorer tilsammen giver den disponible bruttonationalindkomst Finansiel og ikke -finansiel privat sektor Opdelingen of den private sektor i to finansielle sektorer og i en ikke - finansiel privat sektor er foretaget i to trin. For det ferste er der opstillet konti for de finansielle institutioner og for forsikringsselskaber og pensionskasser hver for sig pa grundlag of beretninger og andet materiale jf. ovenfor. For det andet foretages der en residual beregning af den ikke -finansielle private sektor ved at trek.. de to finansielle sektorer ud of den samlede private sektor. Den foretagne bearbejdning af det foreliggende materiale har veret meget omfattende og har bl.a. indebaret en gennemgribende omperiodisering, fx hvor beretninger ikke har fulgt kalenderaret, eller hvor der er foretaget omlegninger of regnskabsar. Desuden er der foretaget beregning of en række nationalregnskabssterrelser, som ikke findes tilsvarende i kildematerialet, fx imputerede finansielle tjenester (fra det funktionelle system), imputerede renter af forsikringstekniske reserver, sociale over - feaster, faktiske bidrag til sociale sikringsordninger og foregelse af de aktuarmessige pensionsreserver, se ordforklaringer bilag 2. Endelig skai det nævnes, at det anvendte rentebegreb omfatter emissronskurstabene pa obligationer, som er fordelt over obligationslanets lebetid i forhold til afdragenes andel af de udstedte obligationers palydende værdi.

74 74 - nstitutionelle sektorer Dette indeberer en foregelse af renteudgifterne i den offentlige sektor og i andre finansielle institutioner, og en foregelse af renteindtægterne i alle de sektorer, som ejer obligationerne. Da de obligationsudstedende institutters renteudgifter vedrerende den cirkulerende obligationsmasse afbalanceres med tilsvarende renteindtmgter fra pantebreve udstedt af husholdninger og selskaber m.v., indeberer den valgte fremgangsmáde, at disse sekt.orers renteudgift til de obligationsudstedende institutter indeholder emissionskurstabene, hvad enten lánene er arrangeret som kontantlán, hvor kurstabene er indregnet i renten, eller som obligationslán, hvor debitor far udleveret obligationer, som han sely direkte barer kurstabet pa. sidstnmvnte tilfmlde vil kurstabets andel af renteudgifterne blive vist pa debitorsektorernes indkomstfordelingskonto. Der foretages som hovedregel ikke nogen konsolidering ved opstilling af kontiene for de finansielle institutioner og forsikringsselskaber og pensionskasser. En konsolidering af sektorernes konti betyder, at transaktioner, der sker mellem enheder tilherende samme sektor, fjernes fra báde indtegts- og udgiftssiden. Som en undtagelse foretages der i overensstemmelse med ENS en konsolidering af alle genforsikringstransaktioner mellem hjemmeherende forsikringsvirksomheder. Den ikke -finansielle private sektor, som er beregnet residualt, fremstar konsolideret, og ydermere er rentetransaktionerne med andre sektorer beregnet netto. De centrale ekonomiske sterrelser, der beregnes som saldoposter pa de enkelte konti, er ikke pavirket af konsolidering eller nettoberegning af renteindtegter og -udgifter. Forbruget af fast realkapital er for báde de finansielle institutioner og for forsikringsselskaber og pensionskasser beregnet ved opregning ud fra de regnskabsmæssige afskrivninger og felger derfor ikke nationalregnskabsmmssige principper. Disse tal er derfor af midlertidig karakter. Den ikke-finansielle private sektor fremkommer som roust som en residual mellem den samlede private sektor og de to fif!ansielle sektorer. Det er i denne forbindelse vmsentligt, at det i det danske nationalregnskab er fundet rimeligt at afgrense de finansielle sektorer ens i det funktionelle og i det institutionelle system, nár man ser bort fra forsikringsselskabernes investeringer i fast ejendom. Det har pa dette punkt vmret nedvendigt at beregne investeringerne báde funktionelt (efter bruger) og institutionelt (efter ejer). Det er de institutionelt beregnede investeringer, som indgar ved beregningen af forsikringsselskabssektorens fordringserhvervelse, netto, og dermed ogsá i investeringer og fordringserhvervelse, netto, i den residualberegnede ikke-finansielle private sektor. De funktionelt beregnede investeringer indgar derimod i tabellerne i kapítel Den ikke-finansielle selskabssektor oq husholdnings- sektoren Ved opdelingen af den ikke -finansielle private sektor i en selskabssektor og en husholdningssektor bliver forskellen mellem den funktionelle og institutionelle be- tragtningsmáde abenbar. Mens det ved de ferstnævnte opde- linger ikke voldte problemer at udlede produktions- og indkomstdannelseskonti fra den funktionelle del af natio- nalregnskabet, bliver dette et vmsentligt problem ved op- stillingen af konti for husholdningssektoren og den ikke - finansielle selskabssektor. Den private ikke- finansielle sektor kan i sig sels be- tragtes som summen af nationalregnskabets 7 brancher bortset fra finansiel virksomhed, forsikringsvirksomhed og offentlige tjenester dvs. 4 brancher. Den yderligere sektoropdeling felger netop ikke brancheinddelingen her, idet der skal ske en opdeling i institutionelle enhedstyper pa tvmrs af brancher. Beregning af produktionsvmrdi, verditilvmkst og brutto- restindkomst ved hjmlp af branche -sektor fordelingsmatri- cer semmen For hver af nationalregnskabets 4 brancher, der til- odes, den ikke -finansielle private sektor, er der foretaget en sektorfordeling af produktionsvmrdi, ra- og hjelpestoffer, ikke -varetilknyttede indirekte skatter, netto, og lonninger og arbejdsgiverbidrag. Fordelingen er sá vidt muligt foretaget i overensstemmelse med den ovenfor beskrevne afgrensning af husholdnings- og ikke - finansiel selskabssektor. Der er anvendt to hovedkilder til dannelse af de relevante fordelingsnegler: momsstatistikken og arbejdsstedsstatistikken, hvoraf sidstnmvnte er en registerbaseret lensumsstatistik. begge statistikker findes Dan- marks Statistiks erhvervsgrupperingskode og ejerformskode tilknyttet registreringsenhederne (momsregistrerede enheder og arbejdssteder). Bade lensamsotati sta kken og momsstatistikken kan umiddelbart aggregeres til brancher, der er ensbenmvnte med nationalregnskabets brancher, pá grundlag af Danmarks Statistiks erhvervsgrupperingskode. Der kan altsa dannes to fordelingsmatricer med dimensionerne branche /sektor. Fordelingsmatricen, som dannes pa grundlag of momsregisterets omsmtning, bruges som for - delingsnogle for produktionsværdrer, ra- og hjmlpestoffer og ikke -varetilknyttede indirekte skatter og subsidier. Derved vil der for den enkelte branche blive samme forhold mellem produktionsvmrdi og vmrditilvmkst i den del, der henregnes til selskabssektoren, og den del, der henregnes til husholdningssektoren, men set for okonomien som helhed vil denne metode fore til forskellige relationer i de to sektorer.

75 nstitutionelle sektorer - 75 Fordelingsmatricen, som fás fra lonsumsstatistikken, bruges som fordelingsnegle for lanninger og arbejdsgiverbidrag, og bruttorestindkomsten kan beregnes residualt. Brancher, der behandles specielt For udvalgte brancher erstattes fordelingerne af pro - duktionsvmrdi m.v., som er baseret pa momsstatistikkens tal, med direkte beregninger, der tager udgangspunkt i nationalregnskabets grundmateriale. benne fremgangsmáde er valgt, hvor momsstatistikkens tal fordelt efter ejerforholdskoder ikke giver et rimeligt billede af branchens produktion eller omsmtning fordelt pa ejerformer og sektorer. Dette gor sig klart gmldende i brancher, der er helt eller delvist fritaget for moms, eller hvor smrlige for - hold gor sig gmldende. Desuden er der gennemfert smrlige beregninger for brancher, hvor de statistiske muligheder for at belyse produktion og vmrditilvmkst fordelt pa husholdnings- og selskabssektor, har vmret smrligt gode. Felgende brancher foreligger "specialberegnet ": Byggeog anlmgsvirksomhed, engros- og detailhandel, jernbane- og busdrift m.v., turist -, taxi- og fragtvognmænd m.v., forretningsservice, boligbenyttelse, privat undervisning og sundhedsvmsen. Andre reale transaktioner Faste bruttoinvesteringer og lagerforegelser findes branchefordelt i den funktionelle del af nationalregnskabet. Ved at koede disse oplysninger sammen med branche- /sektormatricer for BF, produktionsvmrdi og rá- og hjmlpestoffer er bruttoinvesteringer og lagerforegelser for - delt pa husholdnings- og selskabssektor. Der er endvidere foretaget en fordeling af den ikke - finansielle sektors forbrug af fast realkapital pa husholdnings- og selskabssektoren. Udgangspunktet har vmret investeringernes fordeling pa brancher i de sákaldte investeringsmatricer, og forbruget af fast realkapital er for - delt pa sektorer proportionalt med fordelingen af de siden 966 kummulerede investeringer. For boligbenyttelse er der dog foretaget beregning pa grundlag af boligbestandens fordeling pa ejerformer. Opgerelsen af forbruget af fast realkapital har en an- den karakter end det evrige nationalregnskab, da tallene ikke r samme grad er knyttet til primoerstatistik, som de evrige nationalregnskabstal. Omfordelende transaktioner i relation til det offentlige og forsikringsselskaber m.v. For hver af disse transaktioner er der foretaget en vurdering of ordningernes karakter. Det har vmret muligt at henfare en del transaktioner direkte til enten selskabs- eller husholdningssektor. Fx kan imputerede renter af forsikringstekniske reserver kun vmre indkomst i hus- holdningssektoren, og bidrag til sociale sikringsordninger kan pr. definition kun vmre udgift for husholdnings - sektoren (dette gelder ogsá arbejdsgiverens bidrag til den slags ordninger, idet disse beleb er fort som indtmgt i husholdningssektoren som en del af lanninger og arbejdsgiverbidrag). andre tilfmlde har der vmret foretaget en fordeling af transaktionerne pá husholdnings- og selskabssektor i smrlige beregningssystemer, som har stattet sig pa detaljerede oplysninger om ordningernes karakter. Renter og udbytter Renter og udbytter som indtmgt og som udgift er bereg- net for den ikke-finansielle selskabssektor, hvorefter husholdningssektorens renter og udbytter, netto, er bereg- net som residual mellem den samlede ikke-finansielle pri- vate sektor og de nævnte renter og udbytter. Kilderne til beregning af den ikke finansielle selskabssektor har vmret meget forskelligartede, men det har vmret tilstrmbt at dække alle de enhedstyper, som er hen- fort til selskabssektoren, jf. afsnittet om sektorafgrmns- ningen ovenfor. Den vigtigste kilde har vmret regnskabsstatistikken for aktie- og anpartsselskaber, men derudover er anvendt almennyttige boligselskabers regnskaber, regnskaber for en rmkke andelsforetagender i engros- og detailhandel samt oplysninger om andelsselskaber, der indgár i regn- skabsstatistikken for industrien, regnskaber for forsy- ningsvirksomhederne, uddrag fra statistiksystemet for de offentlige finanser vedrarende de sákaldte "offentlige in- tegrerede quasiselskaber" osv. dmkker det omfang disse statistikker og regnskaber kun en del af deres omráde, er der foretaget opregning til samtlige institutionelle enheder. Den vmsentligste opregning er foretaget for regnskabsstatistikken for aktie- og anpartsselskaber, som for perioden 983 til 985 er opregnet med forholdet mellem lensummerne i den registerbaserede lensumsstatistik (arbejdsstedsstatistik- ken) og lenomkostningerne i ret regnskabsstatistikken korrige- for arbejdsgiverbidrag. For 98 og 982 er opregning foretaget pa grundlag of aktie- og anpartskapitalens ster- relse, men kædet sammen til niveauet for opregningen pá grundlag af lensummerne i 983, hvor opregning har vmret foretaget ud fra begge metoder. Opregningen er i evrigt foretaget branchevis for 2 hovedbrancher, som svarer til offentliggerelsesniveauet i regnskabsstatistikken. El-, gas- og fjernvarmeselskaber er udelukket, da de er dækket af andet regnskabsmateriale. Derimod er finansielle selskaber medtaget, da A/S-ApS regnskabsstatistikken ikke omfatter banker og forsikringsselskaber. Herefter skennes overlapningen til de finansielle sektorer at vmre beskeden.

76 76 - nstitutionelle sektorer TABEL OFFENTLGE SEKTOR _ MLL. KR. TABEL 4. PRODUKTONSKONTO PRODUKTONSVARD BASSPRSER RA- OG HJ4LPESTOFFER BRUTTOVAROTLVkKST BASSPRSER ( MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOVARD(TLVkKST BASSPRSER (3 MNUS 4) TABEL 4.2 KONTO FOR NDKCMSTDANNELSEN BRUTTOVAROTLVAKST BASSPRSER KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER KKE VARETLKNYTTEDE SUBSDER MPUTEREDE FNANCELLE TJENESTER 5 BRUTTOFAKTORNOKCMST MNUS 2.3 MNUS 4) LONNNGER OG ARBEJOSGVERBDRAG BRUTTORESTNOKOMST (5 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL C NETTORESTNOKOMST (7 MNUS 8) o o c o o o n o n TABEL 4.3 KONTO FOR NOKOMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNDKOMST C RENTER CG UDBYTTER HERAF FORDELTE UDTRAKNNGSGEVNSTER SKADESERSTATNNGER NDREKTE SKATTER DREKTE SKATTER FAKTSKE BDRAG TL SOCALE SKRNGSORDNNGER MPUTEREDE BDRAG TL SKRNGSORDNNGER NTERNATONALT SAMARBEJDE ANDRE LEBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTONDTAGTER (-9) RENTER OG UDBYTTER HERAF FORDELTE EMSSONSKURSTAB SKADESFCRSKRNGSPRAMER, NETTO SUBSDER SOCALE OVERFORSLER NTERNATONALT SAMARBEJDE ANDRE LEBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTOUDGFTER ( -6) C C 8 DSPONBEL BRUTTONDKOMST (0 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL C DSPONBEL NETTONDKOMST (8 MNUS 9) TABEL 4.4 NOKOMSTANVENDELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST KOLLEKTVT KONSUM RUTTOOFSPARNG 4 MNUS 2) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL n NETTOOPSPARNG (3 MNUS 4) TABEL 4.5 KAPTALKONTO BRUTTOOPSPARNG KAPTALSKATTER ANDRE KAPTALOVERFORSLER ALT BRUTTOOPSPARNG OG KAPTALOVERFORSLER ( -3) FASTE BRUTTONVESTERNGER LAGERFOREGELSER K(B AF JORD OG RETTGHEOER, NETTO NVESTERNGSTLSKUD ANDRE KAPTALOVERFORSLER 07C FORORNGSERHVERVELSE, NETTO 44 MNUS (5-9))

77 nstitutionelle sektorer - 77 GENERAL GOVERNMENT SECTOR TABLE L_ ) MLL. KR * _L 989* PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES MNUS 2) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES 3 MNUS 4) 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS 3 MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES 5 MNUS 2+3 MNUS 4) COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS 5 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS (7 MNUS 8 9 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS ACCDENT NSURANCE CLAMS NDRECT TAXES DRECT TAXES ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS MPUTED SOCAL CONTRBUTONS CURRENT NTERNATONAL CO- OPERATON CURRENT TRANSFERS N.E.G TOTAL RESOURCES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS SUBSDES SOCAL BENEFTS CURRENT NTERNATONAL CO- OPERATON CURRENT TRANSFERS N.E.C TOTAL USES -6) GROSS DSPOSABLE NCOME 0 MNUS 7) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME (8 MNUS 9) 20 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME GENERAL GOVERNMENT FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG ( MNUS 2) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAVNG 3 MNUS 4 5 CAPTAL ACCOUNT TABLE GROSS SAVNG CAPTAL TAXES CAPTAL TRANSFERS N.E C TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS -3) GROSS FXED CAPTAL FORMATON CHANGE N STOCKS NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS NVESTMENT GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.E.G NET LENDNG 4 MNUS 5-9) r

78 78 - nstitutionelle sektorer TABEL PRVATE SEKTOR C _ L MLL. KR. LABEL 4.6 PRODUKTONSKONTO PRODUKTONSV.ERD BASSPRSER ) RA- OG 4JALPESTOFFER BRUTTOVARDTLVAKST BASSPRSER MNUS 2) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOV&RDTLV.EKST BASSPRSER (3 MNUS 4) C LABEL 4.7 KONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN BRUTTOVARDTLVAKST BASSPRSER KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER KKE VARETLKNYTTEDE SUBSDER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER BRUTTOFAKTORNDKOMST ( MNUS 2+3 MNUS 4) LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG BRUTTORESTNDKOMST (5 MNUS 6) C FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNDKOMST 7 MNUS TABEL 4.8 KONTO FOR NOKOMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNDKOMST L0hNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG C 3 RENTER OG UDBYTTER SKADESFGRSKRNGSPRAMER. NETTO C SKADESERSTATNNGER SOCALE OVERFORSLER ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTONDTAGTER ^ RENTER OG UDBYTTER SKADESFORSKRNGSPRAMER. NETTO SKADESERSTATNNGER DREKTE SKATTER FAKTSKE BDRAG TL SOCALE SKRNGSORDNNGER MPUTEREDE BDRAG TL SKRNGSORDNNGER C ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTOUDGFTER (9-5) DSPONBEL BRUTTONDKOMST 8 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL ' DSPONBEL NETTONDKOMST 7 MNUS TABEL 4.9 NDKOMSTANVENDELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST FOROGELSE AF DE AKTUARMkSSGE PENSCNSRESERVER PRVAT KONSUM : ?884 4 BRUTTOOPSPARNG ( -2 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL 970C NETTOOPSPARNG 4 MNUS TABEL 4.0 KAPTALKONTO BRUTTOOPSPARNG NVESTERNGSTLSKUD ANDRE KAPTALOVERFORSLER ALT BRUTTOOPSPARNG OG KAPTALOVERFORSLER FASTE BRUTTONVESTERNGER LAGERFOROGELSER CC KJB AF JORD OG RETTGHEDER, NETTO C KAPTALSKATTER ANDRE KAPTALOVERFORSLER J FORDRNGSERHVERVELSE. NETTO 4 MNUS

79 nstitutionelle sektorer - 79 PRVATE SECTOR TABLE _ 983 MLL. KR. PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES ( MNUS 2) E CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES (3 MNUS 4) 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES 6463 E NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES 5 ( MNUS 2.3 MNUS 4) COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS (5 MNUS E CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS (7 MNUS 8 9 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS COMPENSATON OF EMPLOYEES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS SOCAL BENEFTS CURRENT TRANSFERS N.E.C TOTAL RESOURCES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS DRECT TAXES ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS MPUTED SOCAL CONTRBUTONS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL USES (9-5) E GROSS DSPOSABLE NCOME (8 MNUS 6) E CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME (7 MNUS 8 9 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE E GROSS DSPOSABLE NCOME CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS C84 4C973 PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG ( -2 MNUS E CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAVNG (4 MNUS 5) 6 CAPTAL ACCOUNT TABLE 4.n GROSS SAVNG NVESTMENT GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.E C ) TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS ( -3) ) GROSS FXED CAPTAL FORMATON CHANGE N STOCKS NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS CAPTAL TAXES CAPTAL TRANSFERS N.E.G C NET LENDNG (4 MNUS (5-9)...

80 80 - nstitutionelle sektorer TABEL FNANSELLE NSTTUTONER, ALT MLL. KR. TABEL 4. PRODUKTONSKONTO PRUDUKTONSVkRD BASSPRSER RA- OG HJkLPESTOFFER BRUTTOVkROTLV.KST BASSPRSER ( MNUS 2) 3o FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOVARDTLVkKST BASSPRSER (3 MNUS TABEL 4.2 KONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN BRUTTOVkROTLVkKST BASSPRSER KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER KKE VARETLKNYTTEDE SUBSDER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER C BRUTTOFAKTORNDKOMST ( MNUS 2*3 MNUS 4) LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG BRUTTORESTNOKOMST 5 MNUS 6) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNDKUMST (7 MNUS 8) TABEL 4.3 KONTO FOR NDKOMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNDKOMST C LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG 3 RENTER CG UDBYTTER J HERAF FORDELTE UDTRkKNNGSGEVNSTER 4 SKADESFORSKRNGSPR&MER, NETTO SKADESERSTATNNGER SOCALE OVERFORSLER 7 ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTONDAGTER ( -7) DSPONBEL BRUTTONDKOMST (8 MNUS 6) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETTONDKOMST (7 MNUS 8) TABEL 4.4 NDKOMSTANVENDELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST 2r FOROGELSE AF DE AKTUARMkSSGE PENSONSRESERVER PRVAT KONSUM 4 BRUTTOOPSPARNG ( -2 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTUOPSPARNG (4 MNUS 5) TABEL 4.5 KAPTALKONTO BRUTTOOPSPARNG 2C NVESTERNGSTLSKUD _ ANDRE KAPTALOVERFORSLER ALT BRUTTOOPSPARNG OG KAPTALOVERFORSLER (-3) d FASTE BRUTTONVESTERNGER LAGERFOROGELSER K0B AF JORO OG RETTGHEDER, NETTO KAPTALSKATTER ANDRE KAPTALOVERFORSLER FORORNGSERHVERVELSE. NETTO 4 MNUS (5-9)

81 ' nstitutionelle sektorer - 8 CREDT NSTTUTONS, TOTAL TABLE MLL. KR. i PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES ( MNUS 2) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES (3 MNUS 4) 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS C SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES.. 5 ( MNUS 2 +3 MNUS 4) COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS (5 MNUS 6) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS (7 MNUS 8) 9 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS COMPENSATON OF EMPLOYEES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS 5 SOCAL BENEFTS CURRENT TRANSFERS N.E.G TOTAL RESOURCES -7) PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS DVDENDS AND WTHDRAWALS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS 0 ACCDENT NSURANCE CLAMS DRECT TAXES ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS 3 MPUTED SOCAL CONTRBUTONS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL USES 9-5) GROSS DSPOSABLE NCOME (8 MNUS 6) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME (7 MNUS 8)... 9 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME. CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG -2 MNUS 3) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAVNG (4 MNUS 5 6 CAPTAL ACCOUNT TABLE o GROSS SAVNG NVESTMENT GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.F.C TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS ( 3) GROSS FXED CAPTAL FORMATON CHANGE N STOCKS NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS CAPTAL TAXES... b CAPTAL TRANSFERS N.E.G NET LENDNG 4 MNUS 5-9) ^

82 82 - nstitutionelle sektorer TABEL FNANSELLE NSTTUTTONER. NATONALBANKEN _ L L MLL. KR. L _ L 98r TABEL 4.6 PRODUKTONSKONTO PRODUKTONSVARD BASSPRSER ^ RA- OG HJALPESTOFFER BRUTTOVARDTLVAKST BASSPRSER MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOVARDTLVAKST BASSPRSER 3 MNUS 4) r9 TABEL 4.7 KONTO FOR N0K0MSTDANNELSEN BRUTTOVARDTLVAKST BASSPRSER KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER 2 3 KKE VARETLKNYTTEDE SUBSDER ^ 0 4 MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER n BRUTTOFAKTORNDKOMST ( MNUS 2+3 MNUS LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG BRUTTORESTNDKOMST (5 MNUS 6) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNDKOMST 7 MNUS TABEL 4.8 KONTO FOR NDKOMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNDKOMST LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG 3 RENTER OG UDBYTTER C35 HERAF FOROELTE UDTRAKNNGSGEVNSTER C SKADESFORSKRNGSPRAMER. NETTO 5 SKADESERSTATNNGER C 0 C SOCALE OVERFORSLER 7 ANDRE LOBENDE OVERFORSLER 'J C 8 ALT BRUTTONDTAGTER ( C RENTER CG UDBYTTER HERAF FORDELTE EMSSONSKURSTAB 0 0 C 0 C n ^ ^ r UDBYTTER. 5o n 8r 0 SKAD SFCRSKRNGSPRAMER. NETTO 0 0 C C 0 0 n SKADESERSTATNNGER 2 DREKTE SKATTER 0 0 C 0 0 o 0 3 FAKTSKE BORAG TL SOCALE SKRNGSORONNGER MPUTEREDE BORAG TL SKRNGSORDhNGER 5 ANDRE LOBENDE OVERFORSLER G 7 0 r' 6 ALT BRUTTOUDGFTER (9-5) DSPONBEL BRUTTONDKOMST 8 MNUS C FORBRUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETTONDKOMST (7 MNUS 8) (' TABEL 4.9 NDKOMSTANVENDELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST FOROGELSE AF DE AKTUARMASSGE PENSCNSRESERVER PRVAT KONSUM 4 BRUTTOOPSPARNG ( -2 MNUS 3) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPARNG 4 MNUS 5) '' 56C TABEL 4.20 KAPTALKONTO BRUTTOOPSPARNG C NVESTERNGSTLSKUD ANDRE KAPTALOVERFORSLER ALT BRUTTOOPSPARNG OG KAPTALOVERFORSLER -3) FASTE BRUTTONVESTERNGER LAGERFORBGELSER K0B AF JORD OG RETTGHEDER. NETTO KAPTALSKATTER ANDRE KAPTALOVERFORSLER o 0 FORORNGSERHVERVELSE. NETTO 44 MNUS 5-9) r

83 nstitutionelle sektorer - 83 CREDT NSTTUTONS, CENTRAL BANKNG AUTHORTES 972-9E9 TABLE C L J L MLL. KR. PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES 3 MNUS 4) 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES 8 7 NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES ( MNUS 2 +3 MNUS 4) COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS (5 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS (7 MNUS 8) 9 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS COMPENSATON OF EMPLOYEES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS. NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS 4 ACCDENT NSURANCE CLAMS 5 SOCAL BENEFTS o 0 0 o o o 0 CURRENT TRANSFERS N.E.C TOTAL RESOURCES (-7) PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME 9 o o o 0 o OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS DVDENDS AND WTHDRAWALS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS 0 ACCDENT NSURANCE CLAMS 0 0 o 0 o o? 0 0 DRECT TAXES ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS 3 MPUTED SOCAL CONTRBUTONS O CURRENT TRANSFERS N.E.C TOTAL USES ( GROSS DSPOSABLE NCOME 8 MNUS 6) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME (7 MNUS 8) 9 USE CF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME.... CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS... 2 PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE ) GROSS SAVNG ( -2 MNUS 3) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL C NET SAVNG 4 MNUS 5 6 CAPTAL ACCOUNT TABLE GROSS SAVNG NVESTMENT GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.E C TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS ( GROSS FXED CAPTAL FORMATON CHANGE N STOCKS NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS CAPTAL TAXES 8 n o ) CAPTAL TRANSFERS N.E.G C NET LENDNG 4 MNUS 5-9 C

84 Jill TABEL FNANSELLE NSTTUTONER. ANDRE MONETARE NSTTUTONER J. _L_ MLL. KR nstitutionelle sektorer TABEL 4.2 PRODUKTONSKONTO PRODUKTONSVARD BASSPRSER RA- OG HJELPESiOFFER 865 C BRUTTOVROTLVkKST BASSPRSER ( MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOV.ERDTLVAKST BASSPRSER 3 MNUS TABEL 4.22 KONTO FOR NDKOMSTOANNELSEN BRUTTOVARDTLVAKST BASSPRSER KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER KKE VARETLKNYTTEDE SUBSDER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER BRUTTOFAKTORNDKOMST ( MNUS 2+3 MNUS LBNN/NGER OG ARBEJDSGVERBDRAG BRUTTORESTNDKOMST (5 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNDKOMST (7 MNUS TABEL 4.23 KONTO FOR NOKOMSTFORDELNGEN BRUTTOR STNDKOMST LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG 3 RENTER OG UDBYTTER HERAF FORDELTE UDTRAKNNGSGEVNSTER SKADESFCRSKRNGSPRAMER. NETTO... 5 SKADESERSTATNNGER SOCALE OVERFBRSLER ANDRE LOBENDE UVERFBRSLER ALT BRUTTONOTAGTER ( RENTER CG UDBYTTER HERAF FORDELTE EMSSONSKURSTAB 0 0 O C 0 O UDBYTTER SKADESFORSKRNGSPRAMER, NETTO SKADESERSTATNNGER.. 2 DREKTE SKATTER FAKTSKE BDRAG TL SOCALE SKRNGSORONNGER MPUTEREDE BDRAG TL SKRNGSORONNGER 5 ANDRE LOBENDE OVERFBRSLER ALT BRUTTOUDGFTER ( DSPONBEL BRUTTGNDKOMST 8 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL C 9 DSPONBEL NETTONDKOMST (7 MNUS G C TABEL 4.24 NDKOMSTANVENOELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST FUROGELSE AF DE AKTUARMASSGE PENSONSRESERVER.. 3 PRVAT KONSUM 4 BRUTTUOPSPARNG -2 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPARNG 4 MNUS TABEL 4.25 KAPTALKONTO BRUTTUOPSPARNG NVESTERNGSTLSKUD ANDRE KAPTALOVERFBRSLER ALT BRUTTUOPSPARNG OG KAPTALOVERFBRSLER PASTE BRUTTONVESTERNGER LAGERFOROGELSER _.., 7 K08 AF JORD OG RETTGHEDER. NETTO KAPTALSKATTER ANDRE KAPTALOVERFBRSLER FORDRNGSERHVERVELSE, NETTO (4 MNUS

85 nstitutionelle sektorer - 85 CREDT NSTTUTONS, OTHER MONETARY NSTTUTONS TABLE i * 989* L MLL. KR. PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS ANO SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES 3 MNUS 4) 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS d SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES 5 ( MNUS 2 +3 MNUS COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS (5 MNUS 6) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS (7 MNUS 8) 9 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS COMPENSATON OF EMPLOYEES PRCPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS 5 SOCAL BENEFTS CURRENT TRANSFERS N.E.C C TOTAL RESOURCES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONOS C C27 DVDENDS AND WTHDRAWALS NET ACCOSENT NSURANCE PREMUMS C ACCDENT NSURANCE CLAMS DRECT TAXES ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS 3 MPUTED SOCAL CONTRBUTONS : CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL USES ( GRCSS DSPOSABLE NCOME 8 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL C76 NET DSPOSABLE NCOME (7 MNUS 8) 9 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME... CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE ; C GROSS SAVNG ( -2 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAVNG (4 MNUS 5 6 CAPTAL ACCOUNT TABLE C GROSS SAVNG NVESTMENT GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.E C C TOTAL GRUSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS ( -3) GROSS FXED CAPTAL FORMATON CHANGE N STOCKS NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS CAPTAL TAXES O 0 CAPTAL TRANSFERS N R C NET LENDNG (4 MNUS 5-9) ^

86 86 - nstitutionelle sektorer TABEL FNANSELLE NSTTUTONER. ANDRE FNANSELLE NSTTUTONER L MLL. KR. L 98' TABEL 4.26 PRODUKTONSKONTO PR000KTONSVARD L BASSPRSER toró ^ RA- OG HJALPESTOFFER BRUTTOVARDTLVAKST BASSPRSER MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL S NETTOVARDTLVAKST BASSPRSER 3 MNUS TABEL 4.27 KONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN BRUTTOVARDTLVAKST BASSPRSER ' KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER KKE VARETLKNYTTEDE SUBSOER C 0 n O 0 i 4 MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER 0 0 C Ç 0 5 BRUTTOFAKTORNDKOMST 4 MNUS 24.3 MNUS LONNNGER OG ARBEJOSGVERBDRAG r BRUTTORESTNDKOMST (5 MNUS D FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNDKOMST (7 MNUS TABEL 4.28 KONTO FOR NDKOMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNDKOMST LONNNGER OG ARBEJOSGVERBDRAG 3 RENTER CG UDBYTTER HERAF FORDELTE NUSGE NST ER C ) SKADESFORSKRNGSPRAMER. NETTO 5 SKAOESERSTATNNGER SOCALE OVERFORSLER 7 ANDRE LOBENDE OVERFORSLER 0 0 C C 0 0 C 8 ALT BRUTTONDTAGTER " RENTER OG UDBYTTER C3'7 HERAF FORDELTE EMSSONSKURSTAB n UDBYTTER C9 r4 35 8f 0 SKADESFORSKRNGSPRAMER. NETTO i i 2 SKADESERSTATNNGER 2 DREKTE SKATTER 0 ^ C C 7 3 FAKTSKE BDRAG TL SOCALE SKRNGSORDNNGER MPUTEREDE BDRAG TL SKRNGSORDNNGER 5 ANDRE LOBENDE OVERFORSLER C 2 6 ALT BRUTTOUDGFTER ( DSPONBEL BRUTTONDKOMST 8 MNUS 6) ^ FORBRUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETTONDKOMST 7 MNUS TABEL 4.29 NDKOMSTANVENDELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST (' FOROGELSE AF DE AKTUARMASSGEPENSONSRESERVER PRVAT KONSUM 4 BRUTTOOPSPARNG (-2 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPARNG (4 MNUS TABEL 4.30 KAPTALKONTO BRUTTOOPSPARNG ^ NVESTERNGSTLSKUD ANDRE KAPTALOVERFORSLER ALT BRUTTOOPSPARNG OG KAPTALOVERFORSLER ( ' FASTE BRUTTONVESTERNGER LAGERFOROGELSER K08 AF JORD OG RETTGHEDER. NETTO KAPTALSKATTER ANDRE KAPTALOVERFORSLER ^ 0 FORDRNGSERHVERVELSE. NETTO (4 MNUS 5-9)

87 nstitutionelle sektorer - 87 CREDT NSTTUTONS. OTHER CREDT NSTTUTONS L L_ MLL. KR TABLE C PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDEO AT BASC PRCES MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES 3 MNUS 4 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE C7 GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES 5 MNUS 2.3 MNUS COMPENSATON OF EMPLOYEES C9-789 GROSS OPERATNG SURPLUS 5 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS 7 MNUS 8 9 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS COMPENSATON OF EMPLOYEES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS 5 SOCAL BENEFTS CURRENT TRANSFERS N.E.C TOTAL RESOURCES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS DVDENDS AND NTHDRAMELS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS 0 ACCDENT NSURANCE CLAMS DRECT TAXES ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS... 3 MPUTED SOCAL CONTRBUTONS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL USES GROSS DSPOSABLE NCOME 8 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME 7 MNUS 8 9 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS... 2 PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG -2 MNUS o CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAVNG 4 MNUS 5 6 CAPTAL ACCOUNT TABLE 4.3C GROSS SAVNG NVESTMENT GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.E C TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS GROSS FXED CAPTAL FORMATON CHANGE N STOCKS NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS CAPTAL TAXES 8 C 0 C C C CAPTAL TRANSFERS N.E.C NET LENDNG (4 MNUS l5-9 0

88 88 - nstitutionelle sektorer TABEL FORSKRNGSSELSKABER OG PENSONSKASSER _-_ _j- MLL. KR. L TABEL 4.3 PRODUKTONSKONTO PRODUKTONSVkRD BASSPRSER RA- OG F.J4LPESTOFFER BRUTTOVkRDTLVkKST BASSPRSER ( MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETT0VARDTLV4KST BASSPRSER (3 MNUS C TABEL 4.32 KONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN BRUTTOVARDTLVkKST BASSPRSER KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER KKE VARETLKNYTTEDE SUBSDER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER 5 BRUTTOFAKTORNDKOMST MNUS 2+3 MNUS 4) LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG BRUTTORESTNDKONST (5 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNDKOMST (7 MNUS 8) TABEL 4.33 KONTO FOR NDKOMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNDKOMST LONNNGEP OG ARBEJDSGVERBDRAG 3 RENTER LG UDBYTTER 230f' HERAF FORDELTE UDTRAKNNGSGEVNSTER SKADESFCRSKRNGSPRAMER, NETTO SKADESERSTATNNGER FAKTSKE BDRAG TL SOCALE SKRNGSORDNNGER ANDRE LOBENGE OVERFORSLER ALT BRUTTONDT&GTER (-7) RENTER GG UDBYTTER HERAF FORDELTE EMSSONSKURSTAB o o 0 0 MPUTEREDE RENTER AF FORS.TEK.RESERVER UDBYTTER SKADESFORSKRNGSPRkMER. NETTO SKADESERSTATNNGER DREKTE SKATTER SOCALE OVERFORSLER MPUTEREDE BDRAG TL SKRNGSORDNNGER 5 ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTOUDGFTER DSPONEEL BRUTTONDKOMST (8 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETTONDKOMST (7 MNUS TABEL 4.34 NDKOMSTANVENDELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST FOROGELSE AF DE AKTUARM*SSGE PENSCNSRESERVER PRVAT KONSUM 4 BRUTTOOPSPARNG (-2 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL.. C NETTOOPSPARNG (4 MNUS TABEL 4.35 KAPTALKONTO BRUTTOOPSPARNG NVESTERNGSTLSKUD ANDRE KAPTALOVERFORSLER ALT BRUTTOOPSPARNG OG KAPTALOVERFORSLER ( -3) FASTE BRUTTONVESTERNGER HERAF FUNKTONELLE NVESTERNGER LAGERFOROGELSER K08 AF JORD OG RETTGHEDER, NETTO KAPTALSKATTER ANDRE KAPTALOVERFORSLER FORDRNCSERHVERVELSE. NETTO (4 MNUS (5-9)

89 nstitutionelle sektorer - 89 NSURANCE ENTERPRSES TABLE i MLL. KR. L- PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES MNUS 2) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES (3 MNUS 4) 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS 3 MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES ( MNUS 2 +3 MNUS 4) COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS (5 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS (7 MNUS 8)... 9 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS COMPENSATON OF EMPLOYEES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL RESOURCES ( PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME o o o o o o o OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS MPUTED NTEREST TO NS. POLCY HOLDERS DVDENDS AND WTHDRAWALS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS DRECT TAXES SOCAL BENEFTS 3 MPUTED SOCAL CONTRBUTONS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL USES GROSS DSPOSABLE NCOME 8 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME 7 MNUS 8)... 9 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE C GROSS SAVNG -2 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAVNG 4 MNUS 5) 6 CAPTAL ACCOUNT TABLE GROSS SAVNG NVESTMENT GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.E C TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS GROSS FXED CAPTAL FORMATON OF WHCH BY FUNCTON CHANGE N STOCKS NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS CAPTAL TAXES CAPTAL TRANSFERS N.E C NET LENDNG (4 MNUS 5 9 ;

90 973 98C 90 - nstitutionelle sektorer TABEL KKE FNANSELLE PRVATE SEKTOR L MLL. KR _L 979 L_ L TABEL 4.36 PRODUKTONSKONTO PROOUKTONSVARD BASSPRSER C RA- OG HJALPESTOFFER BRUTTOVARDTLVAKST BASSPRSER ( MNUS C FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOVARDTLVAKST BASSPRSER 3 MNUS TABEL 4.37 (ONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN BRUTTOVARDTLVAKST BASSPRSER ^767 2C KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER KKE VARETLKNYTTEDE SUBSDER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER 5 BRUTTOFAKTORNDKOMST MNUS 2.3 MNUS 4) LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG BRUTTORESTNOKOMST 5 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNOKOMST (7 MNUS 8) TABEL 4.38 KONTO FOR NDKOMSTFORDELAGEN BRUTTORESTNDKOMST 507C LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG RENTER OG UDBYTTER ( HERAF FORDELTE UDTRAKNNGSGEVNSTER MPUTEREDE RENTER AF FORS.TEK.RESERVER SKADESFORSKRNGSPRAMER, NETTO 5 SKADESERSTATNNGER ( SOCALE OVERFORSLER ANDRE LEBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTONOTAGTER -7) O RENTER CG UDBYTTER SKAOESFORSKRNGSPRAMER, NETTO SKADESERSTATNNGER 2 DREKTE SKATTER FAKTSKE BORAG TL SOCALE SKRNGSORONNGER MPUTEREDE BORAG Tll SKRNGSORDNNGER C ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTOUDGFTER DSPONBEL BRUTTONDKOMST (8 MNUS 6) r C 8 FORBRUG AF FAST REALKAPTAL C DSPONBEL NETTONDKOMST (7 MNUS TABEL 4.39 NOKOMSTANVENDELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONOKOMST ( ^ 2 FOROGELSE AF DE KTUARMASSGEPENSONSRESERVER PRVAT KONSUM ^ BRUTTOOPSPARNG (-2 MNUS 3) C FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPARNG (4 MNUS TABEL 4.40 KAPTALKONTO 5 FASTE BRUTTONVESTERNGER C LAGERFOROGELSER (08 AF JORD OG RETTGHEDER, NETTO KAPTALSKATTER ANDRE KAPTALOVERFORSLER ( FORDRNGSERHVERVELSE, NETTO 4 MNUS

91 nstitutionelle sektorer - 9 NON- FNANCAL PRVAT SECTOR TABLE L i i ) * 989* L MLL. KR. PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL E NET VALUE ADDED AT BASC PRCES 3 MNUS 4 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS J SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS 3 MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES 5 ( MNUS 2 +3 MNUS COMPENSATON OF EMPLOYEES G GROSS OPERATNG SURPLUS (5 MNUS E CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS (7 MNUS 8 9 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS C ) COMPENSATON OF EMPLOYEES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS ) MPUTED NTEREST TO NS. POLCY HOLDERS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS SOCAL BENEFTS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL RESOURCES ( PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS 0 ACCDENT NSURANCE CLAMS DRECT TAXES ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS MPUTED SOCAL CONTRBUTONS CURRENT TRANSFERS N.E.L TOTAL USES (9-5) GROSS DSPOSABLE NCOME 8 MNUS 6) E CONSUMPTON OF FXED CAPTAL C NET DSPOSABLE NCOME (7 MNUS 8 9 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG ( -2 MNUS E CONSUMPTON OF FXED CAPTAL ) NET SAVNG (4 MNUS 5 6 CAPTAL ACCOUNT TABLE 4.4f GROSS SAVNG NVESTMENT GRANTS nß CAPTAL TRANSFERS N.E.G TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS ( -3) C D GROSS FXED CAPTAL FORMATON o CHANGE N STOCKS NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS CAPTAL TAXES CAPTAL TRANSFERS N.E NET LENDNG (4 MNUS C

92 92 - nstitutionelle sektorer TABEL KKE FNANSEL SELSKABSSEKTOR TABLE NUN- FNANCAL CORPORATE ANO CUAS-CCRPCRATE ENTERPRSES E6 L L MLL. KP. TAdEL 4.4 PRODUKTONSKONTO PR00UKTUNSVáRD BASSPRSER RA- UG HJALPESOFFER E BRUTTGVRRUTLV,EKST BASSPRSER ( MNUS FURBRUG AF FAST REALKAPTAL C NETTUV,ERUTLV&KST BASSPRSER (3 MNUS 4 ******* E TABEL 4.42 KONTO FOR NCKOMSDANNELSEN 8RJTGV,ERUTV4KST BASSPRSER KKE VARETKNYTTEDE NCREKTE SKATER E KKE VARETLKNYTTEDE SU8S0ER MP4TEREDE FNANSELLE TJENESTER BRUTTOFAKORLNDKUMST ( MNUS 2+3 MNUS 4) L6NNNGER UG ARBEJDSGVERBDRAG URUTTORESTSNDKUMST (5 MNUS 6) 5C C E38 8 FURBRUG AF FAST REALKAPTAL C NETTORESTNDKOAST (7 MNUS 8) TABEL 4.43 KONTO FOR NCKUMSTFCRCELNGEN BRUTTORESTNUKOMST C LDNNNGER 0G ARBEJUSGVERBCRAG 3 RENTER 0G UDBYTTER HERAF FURUELTE UDR,EKNNGSGEVNSTER ' '_546 4 SKACESFURSKRNGSPRkMER. NETTO SKACESERSTATNNGER SOCALE UVERFORSLER 7 AiWRE LOBENDE UVERFORSLER ALT BRUTTUNOTAGTER RENTER CG JOUYTTER HERAF FURDELTE EMSSONSKLRSTAB : UDBYTTER E SKACESFORSKRNGSPRkMER, NETTO E SKADESERSTATNNGER DREKTE SKATTER E FAKSKE BLDRAG TL SOCALE SKRNGSCRCNNGER MPUTEREDE BORAG TL SKRNGSORDNNGER 5 ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTODUGLFTER (9-5) DSPONBEL JKUTTUNDKOMST (8 MNUS 6) E x 8 FURBROG AF FAST REALKAPTAL E E5 340E 9 DSPONBEL NETTUNUKOMST (7 MNUS E !ABEL 4.44 NDKUMSTANVENCELSESKONTC DSPONBEL dkuttondkomst C , 2 FUROGELSE AF DE AKTUARMASSGE PENSCNSRESERVER PRVAT KONSUM 4 BRJTTOOPSPARNG ( -2 MNUS C FURBRUG AF FAST REALKAPTAL E NETTUUPSPARNG 4 MNUS ^ 459E E TABEL 4.45 KAPTALKUNC 6RUTOOPSPARNd E ^ NVESTERNGSTLSKUD 'C NURE KAPTALUVERFORSLER E AL BRUTTGUPSPARLNG CG KAPTALUVERFORSLER ( -3) Cr' 7E FASTE BRUTTUNVESTERNUER ) E o LAGERFGROGELSER Kdd AF JURO OG RETTGHEDER, NETTO KAPTALSKATTER ANDRE KAPTALUVERFORSLER S FURURNGSERHVERVELSE. NETTO (4 MNLS ( E8 = TALLENE FRA , ER REVCERECE

93 nstitutionelle sektorer - 93 HUSHOLDNNGSSEKTOR TABEL HOUSEHOLDS AND PRVATE NON- PROFT NSLTCNS TABLE 4.4E - 4.5"! _- L - - MLL. KR. PMLDLCTCN ACLCLNT AELE GROSS OUTPUT CF GCCCS ANC SERVCES Al BASC PRCES NTERMEDATE CCNSLMPCN GROSS VALLE ACOEC Al BASC FFCES MNLS r CCNSLMPCN GF FXEC CAPAL NE VALLE ADDED Al EASC PRCES (3 MNUS ,,ENERATUN CF NCCME ACCCLN TABLE GROSS VALLE ADDED AT BASC FFCES NCREC TAXES NC LNKEC L FRLUUCS SUBSDES NOT LNKEC C PRLCLCS 3 MPUTED ULPU GF BANK SERVCES GROSS VALLE ACDEC Al FACLR PRCES ( MNLS 2 +3 MNLS 4) COMPENSATON CF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SLRPLLS (5 MNUS El CCNSLMPCN OF FXED CAPTAL C2 NE CPERATNG SLRPLLS (7 MNLS 8) DSTRBUTON CF NCCME ACCOLNT AELE GROSS OPERATNG SLRPLLS COMPENSATON CF EMPLOYEES PROPERTY AND ENTREPRENELRAL NCCME ) OF MHCF 05CGLNNG Oh BUGS C MPUTED NTEREST C NS. POLCY FCLCEFS NET ACCDENT NSURANCE PREMERS ACCCEN NSURANCE CLAMS SOCAL BENEFS CURRENT TRANSFERS N.E.C TOTAL RESOURCES ( PROPERTY ANC ENTREPRENELRAL NCCME... s NET ACCDENT NSURANCE PREMERS ' ACCCEN NSURANCE CLAMS DRECT (AXES ACTUAL SLUM_ CONTRBUTONS ) 7669 MPUTED SCCAL CCNTRBLlCNS CURRENT TRANSFERS N.E TOTAL USES ( GRLSS DSPOSABLE NCCME (8 MNUS CCNSUMPCN CF FXEC CAPTAL NET DSPOSABLE NCCME (7 MNLS 8 5 USE CF NCOME ALCOA, AELE GRUSS DSPOSABLE NCCME CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS PRVATE FNAL CCNSUMPCN EXFENCTLRE... ' GRLSS SAVNG (-2 MNLS CCNSUMPCN OF FXEC CAPTAL NET SAVNG (4 MNLS 5 F CAPTAL ACCOUNT AELE 4.5^ GRUSS SAVNG NVESMEN GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.E.C TOTAL GROSS SAVNG ANC CAFAL TRANSFERS ( -3) GROSS FXED CAPTAL FLRMATCN * CHANGE N STOCKS NET PLRCHASE CF LANG ANC NTANGBLE ASSETS CAPTAL TAXES S CAPTAL TRANSFERS N.E C NET LENDNG (4 MNLS (5-9, l TALLENE FRA , ER FE4CERECE

94 94 - nstitutionelle sektorer TABEL 4.5 AFSTEMNNGSKONTO C i L MLL. KR. NDREKTE SCATTER, NETTO RENTER OG UDBYTTER, NETTO ' NTERNATONALT SAMARBEJDE, NETTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST ( 3) KOLLEKTVT KONSUM BRUTTOOPSPARNG (4 MNUS 5) FORDRNGSERHVERVELSE, NETTO TABEL 4.52 OVERGANG FRA BETALNGSBALANCENS LOBENDE PCSTER TL NATONALREGNSKABETS KONTO FOR UDLANDET " _ L MLL. KR. OVERSKUD PA BETALNGSBALANCENS LOBENDE POSTER C65-34C0 2 -KAPTALOVERFORSLER MEOTAGET BETALNGSBALANCENS LOBENDE POSTER. NOTAGTER, NETTO FAROERNES 0G GRÖNLANDS SAMLEDE MPORT, NETTO FAROERNES OG GRÖNLANDS UDGFTER TL LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG SAMT RENTER OG UOBYTTER, NETTO C 5 -DANMARKS LOBENDE OVERFORSLER Tl FAROERNE OG GRÖNLAND, NETTO C C3 6 -BETALNGSBALANCENS SPECELLE KORREK- TONER TL UDENRGSHANDELSSTAiSTKKEN OVERSKUD PA NATONALREGNSKABETS LOBENDE POSTER C KAPTALOVERFORSLER MEOTAGET BETA- LNGSBALANCENS LOBENDE POSTER. NOTAGTER, NETTO KAPTALOVERFORSLER FRA DANMARK TL FAROERNE OG GRÖNLAND, NETTO FORDRNGSERHVERVELSE.NETTO. NATO- NALREGNSKABET BETALNGSBALANCENS SPECELLE KORREK- TONER TL UDENRGSHANDELSSTATTSTKKEN FAROERNES OG GRÖNLANDS SAMLEDE UDGF- TER TL LOBENDE TRANSAKTONER, NETTO (3 +4 MNUS KAPTALOVERFORSLER FRA DANMARK TL FAROERNE OG GRÖNLAND, NETTO OVERSKUD PA BETALNGSBALANCENS LOBENDE POSTER C65-34(.0

95 984 nstitutionelle sektorer - 95 RECONCLATON ACCOUNT TABLE * _l-_ 989* L MLL. KR NET NDRECT TAXES NET PROPERTY ANO ENTREPRENEURAL NCOME C69 NET CURRENT NTERNATONAL CO-OPERATON GROSS DSPOSABLE NCOME ( -3) GENERAL GOVERNMENT FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG 4 MNUS NET LENDNG 7 RECONCLATON OF NATONAL ACCOUNTS AND BALANCE OF PAYMENTS STATSTCS TABLE L L * 989* MLL. KR. -J BALANCE OF CURRENT TRANSACTONS BALANCE OF PAYMENTS STATSTCS -NET CAPTAL TRANSFERS NCLUDED N THE BALANCE OF PAYMENTS STATSTCS, CURRENT TRANSACTONS 2 +NET MPORTS NTO THE FAROE SLANDS AND GREENLAND 3 +NET EXPEND. OF THE FAROE SLANDS AND GREENLAND ON COMPENS. OF EMPLOYEES AND PROPERTY AND ENTREPRENEUREL NCOME NET UNREQUTED CURRENT TRANSFERS FROM DENMARK TO THE FAROE SL. AND GREENLAND 5 - SPECAL CORRECTONS TO THE TRADE STATSTCS 6 BALANCE OF CURRENT TRANSACTONS NATONAL ACCOUNTS 7 +NET CAPTAL TRANSFERS NCLUDED N THE BALANCE OF PAYMENTS STATSTCS. CURRENT TRANSACTONS 8 -NET CAPTAL TRANSFERS FROM DENMARK TO THE FAROE SLANDS AND GREENLAND 9 NET LENDNG OF THE NATON N THE NATONAL ACCOUNTS 0 +SPECAL CORRECTONS TO THE TRADE STATSTCS -NET EXPENDTURE OF THE FAROE SLANDS AND GREENLAND ON CURRENT TRANSACTONS (3 +4 MNUS 5) 2 +NET CAPTAL TRANSFERS FROM DENMARK TO THE FAROE SLANDS AND GREENLAND 3 BALANCE OF CURRENT TRANSACTONS BALANCE OF PAYMENTS STATSTCS 4

96

97 Detaljerede okonomiske erhvervstabeller - 97 Kapitel 5 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller dette kapitel bringes ekonomiske erhvervstabeller pá nationalregnskabets mest detaljerede niveau. Som omtalt i afsnittet om de institutionelle sektorer opererer man i nationalregnskabet med to typer af transaktorer - funktionelle og institutionelle (Dual sec - toreng). En funktionel sektor har virksomheden som enhed, og denne defineres som den mindste enhed, for hvilken der kan opstilles en separat produktionskonto, mens en institutionel sektor har firmaet, den okonomiske og beslutningsmmssige enhed, som grundlag. Det er alene i forbindelse med funktionelle sektorer, at en erhvervsgruppering kommer pá tale, og tabellerne i dette afsnit vedrorer derfor kun den funktionelle del af national - regnskabet. det felgende belyses to forhold vedrerende tabellerne: For det ferste den anvendte klassifikation af erhvervene. For det andet sammenhmngen mellem begreberne anvendt i tabellerne. 5. Klassifikation af erhvervene Nationalregnskabets klassifikation af erhvervene er opbygget pa grundlag af Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode af. april 977, der er baseret pa FN's erhvervsgrupperingsstandard SC (nternational Standard ndustrial Classification of all Economic Activities) fra 968. Nationalregnskabets branchekode er femcifret, og sammenhmngen mellem denne kode og Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode fremgár af Bilag. dette bilag vises endvídere sammenhængen mellem nationalregnskabets branchegruppering pa 7 erhverv og de to nationale standardaggregeringer heraf pa henholdsvis 64 og 27 erhverv. 64-grupperingen adskiller sig alene fra 7-grupperingen derved, at de 82 fremstillingsbrancher er aggregeret til de 29 hovedgrupper, som er standardaggregeringsniveauet i den lebende industristatistik. Nerved bliver det muligt i de forelebige - herunder kvartalsvíse - nationalregnskaber, som alene udarbejdes pa 64-grupperingen, at trekke direkte pa industristatistikkens tal i den form, hvori de lebende offentliggeres. Bortset fra beregning af len og beskæftigelse i de forelobige nationalregnskaber foretages nationalregnskabsberegninger ikke pá 27-branche niveauet, men altid pa mindst 64-branche niveauet. 27-grupperingen er en offentliggorelsesgruppering og oversigtstabellerne i kapitel 2 er pa denne gruppering. Tabellerne i dette afsnit offentligger endelige tal for Aret 987 pa 7- grupperingen. Hermed sammenlignelige opgorelser for árene for 987 er indeholdt i tidligere ud- gaver af nærvmrende publikation samt i Danmarks Statistiks Tidsseriedatabank, DSTB. Sidstnmvnte indeholder herudover ogsá forelobige Arlige opgorelser vedrerende 987 og 988 med sterst muligt erhvervsmmssig detaljeringsgrad, dvs. pa 64-grupperingen (idet lenningerne - og som konsekvens heraf fordelingen af bruttofaktorindkomst - som nævnt kun opgores pá 27-grupperingen i de forelebige beregninger). 5.2 Markedsmmssig og ikke-markedsmmssig aktivitet nationalregnskabet sondrer man imellem, om den aktivitet, der udeves i en funktionel enhed, er markedsmmssig eller ikke-markedsmmssig. Markedsmmssig aktivitet udoves i enheder, hvis formal det er at producere varer og tjenester til afsetning pa markedet eller til egen anvendelse, normalt med den hensigt at opna en fortjeneste derved. Produktionsværdien kan derfor opgores som den markedsbestemte verdi af de fremstillede produkter. kke- markedsmessig aktivitet er karakteriseret derved, at den udferes af det offentlige, organisationer og foreninger eller private husholdninger med henblik pa "eget" forbrug. Der finder derfor ingen markedsprisdannelse sted, og produktionsvmrdien i nationalregnskabet for disse ik- ke-markedsmmssíge aktiviteter opgores konventionelt som summen af omkostningerne ved aktiviteten. Den ikke-markedsmmssige produktion er underopdelt pa tre kategorier (defineret ud fra nationalregnskabets femcifrede brancher): Arbejdstagere i private husholdninger Private velfmrdsinstitutioner, foreninger Offentlige tjenester. princippet kunne man forestille sig alle funktionelle enheder brancheklassificeret uden hensyn til, om den aktivitet, som de udever, er markedsmmssig eller ikke. det danske nationalregnskab er dette ikke tidligere gjort, men fra og med det endelige nationalregnskab for 984 opdeles offentlige tjenester i otte delbrancher. 5.3 Offentlige tjenester Det offentlige kan afgrmnses funktionelt, institutionelt eller efter ejerforhold. felge den funktionelle af- grmnsning bestir det offentlige af de enheder, der produ- cerer offentlige tjenester. Denne afgrmnsning er identisk med den ovenfor definerede branche Fra 984 foreta- ges der som vaunt en opdeling af denne branche i otte delbrancher. Delbrancherne svarer til hovedformalene i de offentlige regnskabssystemer bortset fra, at de ikke-funk- tionsopdelte veer ier er lagt sammen med hovedformalet ge- nerelle offentlige tjenester. Stats- og kommuneregnska- berne udgor grundlaget for opdelingen. Denne opdeling har medfert, at der fra og med 984 gelder en mindre konsoli-

98 98 - Detaljerede okonomiske erhvervstabeller deringsgrad end det hidtil har været tilfældet for produktionsværdi og rástofudgifter (svarende til en niveaumndring pá ca. 3 mia. kr. i 984) i navel den funktionelle som institutionelle offentlige sektor. ngen af de evrige nationalregnskabsstorrelser pávirkes af denne ændring. Ved den institutionelle afgrmnsning medregnes en rmkke offentlige driftsvirksomheder (de sákaldte departementale virksomheder), der optrmder som hjmlpevirksomheder eller bivirksomheder til produktionen af offentlige ydelser i det offentlige. det danske nationalregnskab opgeres den ikke- markedsmessige produktion af offentlige ydelser og den markedsmessige produktion i de departementale virksomheder samlet. Kategorien af departementale virksomheder er derfor tom i det danske nationalregnskab, hvorfor der bliver sammenfald mellem den institutionelle og den produktionsfunktionelle offentlige sektor. Afgrænsningen efter ejerforhold omfatter hele det offentlige omráde, dvs. ogsá den del af den offentlige aktivitet, der er organiseret i selskaber eller selskabslignende former (fx DSB, Post- og telegrafvæsenet, offentligt ejede eller kontrollerede forsyningsvirksomheder etc.). Denne afgrmnsning fremgár ikke som en speciel kategori i nationalregnskabssystemet, hvor der kun opereres med en funktionel og en institutionel afgrmnsning (der er identiske i Danmark). de detaljerede erhvervstabeller vil de offentligt ejede virksomheder vare brancheplaceret sammen med tilsvarende produktion i privat ejede virksomheder. 5.4 mputerede finansielle tjenester Branche mputerede finansielle tjenester er oprettet for at opfange den imputerede verdi af finansielle tjenester produceret i Finansiel virksomhed. De imputerede finansielle tjenester er beregnet som forskellen mellem pengeinstitutternes renteindtægter og renteudgifter. henhold til internationale rekommandationer fratrækkes dette beleb under eet fra den samlede erhvervsfordelte bruttofaktorindkomst med det formal at kunne medregne det i produktionsverdien inden for finansiel virksomhed (og dermed undgá en negativ restindkomst i denne branche) uden samtidig at skulle foretage en skonsmæssig fordeling af belebet pá rá- og hjelpestoffer i de enkelte erhverv. 5.5 Erhvervsenhed Enheden i det danske nationalregnskabs brancher er principielt virksomheden eller den faglige enhed. Uden for fremstillingsvirksomhed er brancherne dog overvejende aktivitetsdefineret, dvs. defineret som enheder med homo - gen produktion. Den enkelte branches produktion defineres ved en aktivitetsdefinition som produktion af alle varer eller tjenester af en bestemt type (nærmere defineret i en vare- og tjenesteklassifikation) og kun disse varer eller tjenester. 5.6 Sammenhmngen mellem begreberne Som nmvnt i indledningsafsnittet tager man ved bereg- ningerne i det danske nationalregnskab udgangspunkt i den produktionsstatistiske metode, dvs. at det primmre ud- gangspunkt er produktionsoplysninger og oplysninger om forbruget af rá- og hjmlpestoffer. Sammenhængen mellem begreberne er anskueliggjort i ne- denstáende oversigt: Produktionsvmrdi i basispriser - forbrug af rá- og hjmlpestoffer = verditilvekst i basispris - ikke-varetilknyttede indirekte skatter, netto - bruttofaktorindkomst - lonninger og arbejdsgiverbidrag = bruttorestindkomst - afskrivninger = nettorestindkomst Produktionsvmrdien i et erhverv er virksomhedernes produktion opgjort til salgspris minus plagte varetil- knyttede indirekte skatter, netto. For den íkke- markeds- mæssige produktion opgeres produktionen dog fra omkost- ningssiden. Denne sterrelse benmvnes produktionsverdien i basispris. Forbruget af rá- og hjelpestoffer opgores som vmrdien i keberpriser af de varer og tjenester, der er anvendt ved produktionen i dot págmldende erhverv. Differencen mellem produktionsværdien i basispris og forbruget af rá- og hjmlpestoffer i keberpris betegnes som værditilvæksten i basispris. Fratrmkkes ud over forbruget af rá- og hjmlpestoffer yderligere ikke -varetilknyttede indirekte skatter, netto fra produktionsvmrdien i basispris fremkommer verdi- tilvmksten i faktorpris, sædvanligvis benmvnt bruttofak- torindkomsten, der er det aggregat, der i dot danske na- tionalregnskab anses for det bedste mál for dot enkelte erhvervs bidrag til den samlede vmrditilvmkst i samfundet. kke -varetilknyttede indirekte skatter, netto er defi- neret som den del af de samlede indirekte skatter og sub - sidier, der kun kan henregnes til det erhverv, der betaler disse indirekte skatter eller modtager subsidierne, og ikke direkte kan henregnes til bestemte varer og tjenester. Varetilknyttede indirekte skatter, netto er modsvarende defineret som de indirekte skatter og subsidiar, der direkte kan henregnes til bestemte varer og tjenester. De internationale nationalregnskabssystemer foreskriver ud over beregningen af den erhvervsfordelte værditilvmkst i faktorpriser tillige en beregning af vmrditilvmksten i markedspriser (producentpriser) for hvert enkelt erhverv. Dette begreb fremkommer ved, at man i stedet for pro- international nationalregnskabsterminologi bruges betegnelsen "producers' prices" om markedsprisen ved salg fra den producerende enhed, mens "purchasers' prices" betegner markedsprisen set fra kobers synspunkt. Forskellen mellem de to begreber vil typisk vmre handels- og transportomkostninger samt indirekte skatter, der ikke opkrmves af producenten.

99 Detaljerede skonomiske erhvervstabeller - 99 duktionsvardíen i basispris tager udgangspunkt i produktionsvardien i markedspris (producentpris), der er defineret som produktionsvardien i basispris plus de varetilknyttede indirekte skatter (eksklusive moms), der er palagt erhvervets produktion. Fradrages herfra forbruget af ra- og hjalpestoffer i markedspris (keberpris), fas varditilvaksten i markedspris (producentpris). Det felger of ovenstaende, at mens man umiddelbart far hele samfundets bruttofaktorindkomst som summen af bruttofaktorindkomsten i de enkelte erhvery med fradrag of de imputerede finansielle tjenester, si skai man for at komme fra summen of de enkelte erhvervs værditilvækst i markedspriser til bruttonationalproduktet i markedspriser ud over korrektionen for de imputerede finansielle tjenester yderligere tillagge de varetilknyttede indirekte skatter, netto (eksklusive moms), der hviler pa importen, samt det samlede momsprovenu, idet disse to grupper of indirekte skatter ikke indgar i den erhvervsfordelte vmrditilvmkst i markedspriser. Pa denne baggrund er det klart, at erhvervsfordelt værditilvækst i markedspriser er et problematisk begreb ikke mindst i relation til realekonomiske analyser, hvor det indbyrdes sterrelsesforhold mellem erhvervene vil oars stmrkt influeret af, hvorledes den indirekte beskatning rent administrativt er indrettet. Man har derfor valgt ikke at anvende begrebet i det danske nationalregnskab. Produktionsvardi, forbrug af ra- og hjmlpestoffer, ikke-varetilknyttede indirekte skatter, netto samt brutto - faktorindkomsten opgeres bade i lebende og i faste priser i tabellerne. (For en nmrmere omtale af fastprisberegningerne se kapítel ). Lenninger og arbejdsgiverbidraq omfatter lenninger of enhver art, dvs. ogsa akkord- og overtidsbetaling, tan - tiemer, eget og arbejdsgiverbidrag til pensions- og andre sociale ordninger samt verdien af naturalydelser. Der medregnes alle lenninger som udbetales i Danmark (herunder danske skíbe i udenrigsfart) uanset modtagerens natíonalitet. Bruttorestindkomsten beregnes som forskellen mellem bruttofaktorindkomsten og lenninger og arbejdsgiverbidrag og opgeres som sidstnmvnte udelukkende i lebende priser i tabellerne. Da der endnu ikke er beregnet erhvervsfordelte afskrivninger, er det ikke muligt at beregne nettorestindkomsten fordelt pa erhverv.

100 00 - Detaljerede mkonomiske erhvervstabeller LABEL 5.. PRODUKTON OG NDKOMSTDANNELSE FOROELT PA ERHVERV 987. ARETS PRSER. PRODUCTON AND GENERATON OF NCOME BY KND OF ACTVTY 987. CURRENT PRCES. PROOUK- RA- OG KKE -VARE- BRUTTO- LBNNNGER BRUTTO- TCNSV4RD HJ&LPEST. TLKN. NO. FAKTOR- OG REST - BASS- KOBER- SKATTER NDKOMST ARBEJDSG. NDKOMST PRSER PRSER NETTO BDRAG GROSS NTERMEDATE OTHER TAXES GROSS VALUE COMPENSATON GROSS OUTPUT CONSUMPT. LNKED TO ADDED AT OF OPERATNG AT BASC AT MARKET PRODUCTON, FACTOR COST EMPLOYEES SURPLUS PRCES PRCES NET --- MLL. KR ALT: LANDBRUG GARTNER PELSDYRAVL NV LANDBRUGSSERVCE SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG BRUNKULSLEJER, RAOLE OG NATURGAS (MNDNG AF GRUS, STELA OG SALT NY SLAGTERER OG KBDVARETLBEREDNNG SVNE- OG KREATURSLAGTERER FJERKR4SLAGTERER FREMST. AF MEJERPRODUKTER MEJERER SMELTEOST- OG MALKEKOND.FABRKKER KONSUMSFABRKKER N4RNGSMDLER EXCL. KOO-OG MFLKEPR GRBNT- OG FRUGTKONSERVESFABRKKER FSKETLBEREDNNG OLEMOLLER MARGARNEFABRKKER FSKEMELSFABRKKER FREMST. AF MEL, GRYN MV BRBOFABRKKER KAGEFABRKKER BAGERER SU(KERFABRKKER CHOKOLADE- OG SUKKERVAREFABRKKER FREMST. AF KARTOFFELMEL, MAOPR4P.MV FREMST. AF FODERSTOFFER DRKKEVAREFREMSTLLNG SPRT- OG LKORFABRKKER BRYGGERER T08AKSFABRKKER TEKST[LFRENSTLLNG SPNDERER,VEVERER OG TAPPEFABR TEKSTLVAREFREMST. EXCL. BEKL4DNNG TRKOTAGEFABRKKER REBSLAGERER, FSKENETFABR. MV BEKL40NNGSFREMSTLLNG FREMST. AF L40ERVARER EXCL. FOOTOJ FREMST. AF FOOTOJ TRAFORARBEJONNG EXCL. NOBLER FREMST. AF TR4M0BLER MV PAPR- OG PAPRVAREFREMSTLLNG PAPR- OG PAPFABRKKER PAPREMBALLAGE- DG TAPETFREMST. MV TRYKKERER OG 80G8[NOERER REPRODUKTONSANSTALTER OG SATTERER BOGTRYKKERER OFFSETTRYKKERER SERGRAFSKE TRYKKERER MV BOGBNDERER BLAG- OG FORLAGSVRKSOMHED DAGBLACE BOG- OG KUNSTFORLAG UGEBLACE OG MAGASNER ANNONCEBLADE OG TDSSKRFTER FORTSATTES)

101 Detaljerede okonomiske erhvervstabeller - 0 PRODUCTON OG NDKOMSTDANNELSE FCRDELT PA ERHVERV PRSER. TABLE 5.2. PRODUCTON AND GENERATON OF NCOME BY KND OF ACTVTY PRCES. PRODUK- RA- OG KKE -VARE- BRUT TO- TOhSV4RD HJ4LPEST. TLKN. ND. FAKTOR- BASS- KOBER- SKATTER NDKOMST PRSER PRSER NETTG GROSS OLTPUT AT BASC PRCES NTERMEDATE OTHER TAXES GROSS VALUE CONSUMPT. LNKED TO ADDED AT AT MARKET PRODUCTON, FACTOR COST PRCES NET MLL. KR TOTAL AGRCULTURE HCRTCULTURE FUR FARMNG, ETC AGRCULTURAL SERVCES FORESTRY AND LOGGNG FSHNG EXTRACTON OF COAL, OL AND GAS OTHER MNNG SLAUGHTERNG AND MEAT PROCESSNG SLAUGHTERNG ETC. OF PGS AND CATTLE POULTRY KLLNG, DRESSNG, PACKNG MANUFACTURE OF DARY PRODUCTS DARES PROCESSED CHEESE, CONDENSED MLK CE CREAM MANUFACTURNG FOOD MANUF., EXCL. MEAT AND MLK 330 PROCESSNG OF FRUT AND VEGETABLES PROCESSNG OF FSH OL MLLS MARGARNE MANUFACTURNG FSH MEAL MANUFACTURNG GRAN MLL PRODUCTS BREAD FACTORES CAKE FACTORES BAKERES SUGAR FACTORES AND REFNERES CHOCOLATE ANO SUGAR CONFECTONERY MANUFACTURE OF FOOD PRODUCTS N.E.C MANUF. OF PREPARED ANMAL FEEDS BEVERAGE NDUSTRES DSTLLNG ANO BLENDNG SPRTS BREWERES TOBACCO MANUFACTURES MANUFACTURE OF TEXTLES 328 SPNNNG, WEAVNG ETC. TEXTLES MANUF. OF MADE -UP TEXTLE GOODS KNTTNG MLLS CORDAGE, ROPE ANO TWNE NDUSTRES MANUFACTURE OF WEARNG APPAREL MANUFACTURE OF LEATHER PRODUCTS MANUFACTURE OF FOOTWEAR MANUF. OF WOOD PRODUCTS,EXCL.FURNT MANUF. OF WOODEN FURNTUTE, ETC MANUF. OF PAPER AND PAPER PRODUCTS MANUF. OF PULP, PAPER, PAPERBOARD MANUF. OF PAPER CONTANERS,WALLPAPER PRNTNG AND BOOKBNDNG REPRODUCNG AND COMPOSNG SERVCES BOOK PRNTNG OFFSET PRNTNG OTHER PRNTNG BOOKBNDNG PUBLSHNG NEWSPAPER PRNTNG AND PUBLSHNG BOOK AND ART PUBLSHNG MAGAZNE PUBLSHNG OTHER PUBLSHNG (CONTNUE!

102 02 - Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller TABEL 5.. PRODUKTON OG NDKOMSTDANNELSE FORDELT PA ERHVERV 987. ARETS PRSER. PRODUCTON AND GENERATON OF NCOME BY KND OF ACTVTY 987. CURRENT PRCES. PROOUK- RA- OG KKE -VARE- BRUTTO- LONNNGER BRUTTO - TONSVARD HJ&LPEST. TLKN. ND. FAKTOR- OG REST - BASS- KOBER- SKATTER NDKOMST APBEJOSG. NDKOMST PRSER PRSER NETTO BORAG GROSS OUTPUT AT BASC PRCES NTERMEDATE OTHER TAXES GROSS VALUE CONSUMPT. LNKED TO ADDED AT AT MARKET PRODUCTON, FACTOR COST PRCES NET COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS MLL. KR KEMSK RASTOF- OG GíiDNNGSFREMST FREMST. AF KENSKE RASTOFFER FREMST. AF KUNSTGODN[NG NV FREMST. AF BASSPLAST MV FARVE-,MEDCNAL- OG SABEFABR. MV FARVE- OG LAKFABRKKER MEDCNALVAREFABRKKER SASE- 0G KOSNETKFABRKKER FREMST. AF RENSEMDLER, LM NV OLERAFFNAOERER ASFALT- OG TAGPAPFABRKKER MV FREMST. AF GUMMPRODUKTER VULKANSERNGSANSTALTER GUMMFABRKKER FREMST. AF PASTVARER PORCELENS- OG GLASFRENSTLLNG FREMST. AF PORCELEN OG KERAMK GLASY4RKER OG GLASBEARBEJONNG TEGLVARKER OG CEMENTFABRKKER MV TEGLVERKER MV CEMENTFABR., KALK- OG MORTELVARKER BETONVAREFABRKKER, STENHUGGERER FREMST. AF SOLERNGSMATERALER MV JERN- 06 METALV4RKER OG STiBERER JERN- OG STALVERKER JERNSTYBERER METALVARKER METALSTBBERER FREMST. AF JEAN- DG METALYARER METALM88ELFABRKKER FREMST. AF BYGGEMATERALER AF METAL METALEMBALLAGEFABRKKER FREMST. AF V4RKTOJ, KOKKENREOSK. MV FREMST. AF MASKNER FREMST. AF LANDBRUGSMASK[NER FREMST. AF NDUSTRMASKNER SMEDE- OG MASKNREP. V4RKSTEOER FRENST. AF HUSHOLONNGSMASKNER FREMST. AF KOLEANLAGrKOMPONENTER MY FREMST. AF EL- OG TELEUDSTYR FRENST. AF TELEMATEREL FREMST. AF EL-HUSHOLONNGSARTKLER AKKUMULATOR- OG T6RELEMENTFABRKKER FREMST. AF EL-NOTORER OG KABLER MV FREMST. AF TRANSPORTMDLER SKBSVARFTER OG SKBSNOTORFABRKKER BANEMATEREL- OG KAROSSERFABR. MV FREMST. AF CYKLER OG KNALLERTER MV FREMST. AF MALEiNSTRUMENTER MV GULD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV GULD- 06 SOLYVAREFREMST[LLNG FREMST. AF LEGEiOJrFRTOSUDSTYR MV ELFORSYNNG GASFORSVNNG FJERNVARMEFORSYNNG VANDFORSYNNG BYGGE- OG ANLEGSViRKSOMHEO ENGROSHANDEL DETALHANDEL HOTELLER OG RESTAURANTER FORTSETTES

103 Detaljerede akonomiske erhvervstabeller - 03 PRODUKTON OG NDKOMSTOANNELSE FORDELT PA ERHVERV PRSER. TABLE 5.2. PRODUCTON ANO GENERATON OF NCOME BY KNO OF ACTVTY PRCES. PRODUK- RA- OG KKE -VARE- BRUTTO - TONSVERD HJALPEST. TLKN. MO. FAKTOR - BASS- KOBER- SKATTER NDKOMST PRSER PRSER NETTO GROSS OUTPUT AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPT. AT MARKET PRCES MLL. OTHER TAXES LNKED TO PRODUCTON. NET KR. GROSS VALUE ADDED AT FACTOR COST MANUFACTURE OF NDUSTRAL CHEMCALS MANUF. OF BASC NDUSTRAL CHEMCALS MANUF. OF FERTLZERS AND PESTCDES MANUF. OF BASC PLASTC MATERALS MANUF. OF OTHER CHEMCAL PRODUCTS MANUF. OF PANTS AND VARNSHES MANUFACTURE OF DRUGS AND MEDCNES MANUFACTURE OF SOAP AND COSMETCS MANUF. OF CHEMCAL PRODUCTS N.E.G PETROLEUM REFNERES MANUF. OF ASPHALT AND ROOFNG MATER MANUFACTURE OF RUBBER PRODUCTS TYRE AND TUBE NDUSTRES MANUF. OF RUBBER PRODUCTS N.E.C MANUF. OF PLASTC PRODUCTS N.E.G MANUF. OF POTTERY, CHNA, GLASS,ETC MANUF. OF EARTHENWARE AND POTTERY MANUF. OF GLASS AND GLASS PRODUCTS OTHER NON- METALLC MNERAL PRODUCTS MANUF. OF STRUCTURAL CLAY PRODUCTS MANUF. OF CEMENT. LME AND PLASTER CONCRETE PRODUCTS ANO STONE CUTTNG NON- METALLC MNERAL PRODUCTS N.E.C BASC METAL NDUSTRES RON AND STEEL WORKS RON AND STEEL CASTNG NON -FERROUS METAL WORKS NON -FERROUS METAL CASTNG MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS MANUFACTURE OF METAL FURNTURE MANUF. OF STRUCTURAL METAL PRODUCTS NANUF. OF METAL CANS ANO CONTANERS MANUF. OF OTHER FABR. METAL PRODUCTS MANUF. OF MACHNERY, EXCEPT ELECTR MANUF. OF AGRCULTURAL MACHNERY MANUFACTURE OF NDUSTRAL MACHNERY REPAR OF MACHNERY MANUFACTURE OF HOUSEHOLD MACHNERY MANUF. OF REFRGERATORS. ACCESSORES MANUF. OF ELECTRCAL MACHNERY,ETC MANUF. OF TELECOMMUNCATON EQUP D MANUF. OF ELECTRCAL HOME APPLANCES MANUF. OF ACCUMULATORS AND BATTERES MANUF. OF OTHER ELECTRCAL SUPPLES MANUFACTURE OF TRANSPORT EQUPMENT SHP BULDNG AND REPARNG RALROAD ANO AUTOMOBLE EQUPMENT C MANUFACTURE OF CYCLES, MOPEDS, ETC PROFESSONAL AND MEASURNG EQUP, OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES MANUFACTURE OF JEWELLERY, ETC MANUF. OF TOYS, SPORTNG GOODS, ETC ELECTRC LGHT AND POWER GAS MANUFACTURE AND DSTRBUTON STEAM AND HOT WATER SUPPLY WATER WORKS AND SUPPLY CCNSTRUCTON WHOLESALE TRADE RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS (CONTNUE)

104 04 - Detaljerede 0konomiske erhvervstabeller!abel 5.. PRODUKTON OG NOKOMSTDANNELSE FORDELT PA ERHVERV 987. ABETS PRSER. PRODUCTON AND GENERATON OF NCOME BY KNO OF ACTVTY 987. CURRENT PRCES. PRODUK- RA- OG KKE -VARE- BRUTTO- LONNNGER BRUTTO - TONSVARD HJALPEST. TLKN. ND. FAKTOR- OG REST- [ BASS- KOBER- SKATTER ARBEJOSG. NDKOMST NDKOMST PRSER PRSER NETTO BDRAG CROSS NTERMEDATE OTHER TAXES GROSS VALUE COMPENSATON GROSS OUTPUT CONSUMPT. LNKED TO ADDED AT OF OPERATNG AT BASC AT MARKET PRODUCTON, FACTOR COST EMPLOYEES SURPLUS PRCES PRCES NET MLL. KR. 78 JERNBANE- OG BUSDRFT MV TURST -, TAX- OG FRAGTYOGNMAND MV SOTRANSPORT HJELPEVRKSOMHED FOR SOTRANSPORT LUFTTRANSPORT OG LUFTHAVNE TJENESTER FORB. MED TRANSPORT POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHEO FORSKRNGSVRKSOMHED BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSNNG PRVAT SUNDHEDSVkSEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER AUTOREPARATON HUSHOLDNNGSSERVCE ARBEJOSTAGERE PRV. HUSHOLONNGER PRV. VELFLRDSNST., FORENNGER MV OFFENTLGE TJENESTER, ALT D GENERELLE OFFENTLGE TJENESTER FORSVAR UODANNELSE OG FORSKN[NG SUNOHEDSVESEN SOCALE FORANSTALTNNGER BOLGFORHOLD M.V REKREATVE OG KULTURELLE TJENESTER ERHVERV50KONOMSKE FORANSTALTNNGER MPUTERECE FNANSELLE TJENESTER

105 Detaljerede okonomiske erhvervstabeller - 05 PRODUKTON OG NDK0MSTDANNELSE FORDELT PA ERHVERV PRSER. TABLE 5.2. PRODUCTON AND GENERATON OF NCOME BY KND OF ACTVTY PRCES. PRODUK- RA- OG KE -VARE- TONSVARD HJALPEST. TLKN. ND. BASS- KOBER- SKATTER PRSER PRSER NETTO BRUTTO- FAKTOR- NDKOMST GROSS NTERMEDATE OTHER TAXES GROSS VALUE OUTPUT CONSUMPT. LNKED TO ADDED AT AT BASC AT MARKET PRODUCTON, FACTOR COST PRCES PRCES NET MLL. KR RALWAY AND BUS TRANSPORT, ETC OTHER LAND TRANSPORT OCEAN AND COASTAL WATER TRANSPORT SUPPORTNG SERVCES TO WATER TRSP AR TRANSPORT SERVCES ALLED TO TRANSPORT, ETC COMMUNCATON FNANCAL NSTTUTONS NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES EDUCATON, MARKET SERVCES HEALTH, MARKET SERVCES RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES REPAR OF MOTOR VEHCLES HOUSEHOLD SERVCES DOMESTC SERVCES PRVATE NON -PROFT NSTTUTONS PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES GENERAL PUBLC SERVCE DEFENCE EDUCATON AND RESEARCH HEALTH SOCAL SECURTY AND WELFARE SERVCES HOUSNG AND COMMUNTY AMENTES RECREATONAL ANO CULTURAL SERVCES ECONOMC SERVCES MPUTED BANK SERVCE CHARGES

106 06 - Beskæftigelsen Kapitel 6 Beskæftigelsen mange ekonomiske analyser (for eksempel vedrerende produktivitet, lenomkostninger, beregning af beskæftigelseskonsekvenser etc.) er det nyttigt at have en opdeling of den samlede beskmftigelse pa erhvery i henhold til samme klassifikationer, som anvendes i den ekonomiske del af nationalregnskabsstatistikken. Endvidere vil en opdeling pa stillingskategorier - herunder specielt sondringen mellem selvstandige og lenmodtagere - tare af interesse. nes opstilling sá vidt muligt har sept at skabe kontinuitet. over tiden. Det kan specielt anferes, at direkterer, bestyrere o.l. er klassificeret som funktionerer med henblik pa en afgransning af lenmodtagere, der svarer til indholdet af "lenninger og arbejdsgiverbidrag" i nationalregnskabet. Sondringen mellem funktionærer og arbejdere er i evrigt primmrt baseret pá ansættelsesforholdets karakter. tabel 6. vises en sádan opdeling af beskæftigelsen opgerelsen af antal beskmftigede talles en person, pa erhvery og stilling for 987. oversigtstabellerne 2.8 og 2.9 er vist henholdsvis samlet antal beskeftigede og antal lenmodtagere for Arene fordelt efter den summariske 27- gruppering of erhvervene. For árene 988 og 989 er tallene forelebige. 6. Afgransning Den nationalregnskabsmæssige afgransning af beskæftigelsen skai principielt foretages sáledes, at den er sammenlignelig med erhvervsfordelt bruttofaktorindkomst samt lenninger og arbejdsgiverbidrag. Dette indebmrer ferst og fremmest, at personer, der efter de normale regler for opgarelse of befolkningens stmrrelse anses for udlmndinge, medregnes i beskæftigelsen, hvis de har veret beskeftiget i virksomheder pá dansk territorium (herunder danske skibe og fly i udenrigsfart) i irate lab. Omvendt bortses der fra danskere, der pá tilsvarende made er beskeftiget i udlandet. den ekonomiske del af nationalregnskabet afspejler denne sondring sig i posten for lenninger og arbejdsgiverbidrag pa kontoen for udlandet. Antal beskmftigede opgeres principielt som det gennemsnitlige antal beskmftigede personer i labet of Aret. Dette skal forst.as pá den made, at en person, der arbejder i tre mane eft i et Ar, teller som en fjerdel beskeftiget, mens pa den anden side en person, der har deltidsarbejde gennem hele Aret, taller som en person. Det anvendte begreb ma sáledes ikke forveksles med en omregning til antal fuldt.idsbeskæftigede, som man ikke har fundet det for - svarligt at foretage p5 det hidtidige primmrstatistiske grundlag. Nationalregnskabet.s meat detaljerede beskæftigelsesopgorelser indeholder fem stillingskategorier: () Selystændige, (2) medhjalpende ægtefmller, (3) funktionærer, (4) faglmrte arbejdere, (5) ufaglærte arbejdere. tabel 6. er henholdsvis grupperne og 2 samt 4 og 5 sammenlagt, og endvidere vises lenmodtagere i alt og beskeftigede i alt. Opdelingen pa stillingskategorier felger de principper, der gennem Arene har veret gmldende i folketællinger, beskæftigelsesundersogelser og registerba- der samtidigt har beskmftigelse i fiere erhverv, principielt kun med i det erhvery (og i den stillingskategori), hvor hovedbeskmftigelsen Jigger. det praktiske arbejde med opstillingen af beskefti- gelsestallene har det ikke veret muligt fuldt ud at over - holde ovennævnte principper. Dette mè blandt andet ses i sammenhmng med udviklingen i primærstatistikken over perioden, og denne skai derfor kort skitseres. 6.2 Det statistiske grundlag Gennem árene har det statistiske grundlag undergget en rakke væsentlige andringer. For den generelle beskæftigelsesstatistiks vedkommende dekker denne periode sáledes over udviklingen fra folketallingerne (965 og 970) via beskoeftigelsesundersegelserne (967-79) til den register - baserede beskæftigelsesstatistik (976-80) og den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, der indledtes i 980. De erhvervsbaserede beskæftigelsesstatistikker for industri samt bygge- og anlægsvirksomhed har derimod.indholdsog omfangsmmssigt vist stor stabilitet over den omhandlede periode. Endeiig kan det nævnes, at de árlige per - sonaletallinger for ansatte i den offentlige sektor pábegyndtes i 975, og at den kvartalsvise og árlige registerbaserede beregning af antal fuldtidsbeskeftigede pá grundlag af ATP-indbetalingerne ivmrksattes i 978. PA dette primmrstatistiske grundlag har det ifelge sagens natur ikke veret muligt at opbygge ensartede beregningsmetoder for hele perioden. Tværtimod har man ved beregningerne for nmsten hvert Ar stet over for vanskelige valg i henseende til vurdering af de foreliggende beskoeftigelsesstatistikkers pálidelighed og anvendelighed til beregning af sèvel niveauer som vmkstrater. Ved anvendelsen af beskoeftigelsestallene i de felgende tabeller má det derfor holdes in mente, at der ikke er tale om primer - statistik, men om resultater af ofte serdeles komplicerede beregninger, hvor man, ligesom i den ekonomiske del of nationalregnskabsstatistikken, har lagt hovedvægten pa at f5 skabt tidsmæssigt sammenlignelige serier rodeo for nationalregnskabets definitoriske rammer. seret beskaftigelsesstatistik, idet man dog ved tabeller- Det er ikke muligt i denne sammenhmng at give sely en

107 Beskæftigelsen - 07 summarisk redegorelse for beskaftigelsestallenes beregning for perioden fer 980. Derimod skai beregningen af de endelige tal for og de forelobige tal for 988 og 989 kort omtales. Som foran scum blev den sidste beskeftigelsesundersogelse afholdt i 979. Da disse undersegelser dannede den overordnede ramme for nationalregnskabets beskaftigelsestal, var det nodvendigt at etablere en ny beregningsmetode i forbindelse med udarbejdelsen af de endelige beskaftigelsestal for 980. For 980 foreligger der to register - baserede statistikker for beskmftigelse, den registerbaserede beskaftigelsesstatistik (RBS) og den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), der begge opger beskmftigelsen ultimo november. RBS er erhvervsenheden defineret pa grundlag af arbejdsgiveridentifikationen, og enheden kan enten vane firmaet eller arbejdsstedet. RAS er enhedsdefinitionen mere precis, idet erhvervsenheden er lig med arbejdsstedet. RAS indeholder derfor en fordeling pa erhverv, der i princippet er i overensstemmelse med nationalregnskabets erhvervsafgrmnsninger. PA denne baggrund er beskmftigelsen for 980 beregnet pa den máde, at hvert tal i beskaftigelsestabellen for 979 (klassificeret efter erhvery og stilling) er fremregnet med udviklingen i det tilsvarende element i RBS (hvis absolutte tal derimod ikke kan anvendes pa grund af den uprecise erhvervsafgrmnsning). For erhverv, hvor der gar sig smrlige forhold gmldende, sásom udvinding af ráolie og naturgas samt arbejdstagere i private husholdninger, er beskmftigelsen beregnet pa anden máde. For fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed, hvor udviklingen fra november 979 til november 980 ikke kan tages som udtryk for mndringerne i den gennemsnitlige Arlige beskmftigelse, er de erhvervsspecifikke statistikker anvendt. Fra og med beregningen af de endeiige beskaftigelsestal for 98 er der opbygget et nyt. beregningssystem. RAS -statistikken for Arene er blevet aggregeret tíl nationalregnskabets erhvervs- og stillingsgrupper, idet personer, der er under 6 Ar eller arbejder mindre end 0 timer ugentligt, er udeladt. Selv om nationalregnskabets beskaftigelse som ovenfor scum opgores i antal personer uanset arbejdstidens lmngde, vil det i relation til tallenes analytiske anvendelighed ikke mere hensigtsmæssigt. at medtage disse grupper med en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet. De saledes fremstillede tabeller indeholder en kategori af lonmodtagere uden stillingsangivelse. Disse fordeles for hvert erhverv pa stillinger proportionalt med lenmodtagere med stillingsoplysning. ndtil 982 fremstilledes tabellerne pa grundlag af RAS -statistikken ud fra opgerelsen ultimo november i det aktuelle Ar. For at komme tattere pa en opgorelse af den gennemsnitlige beskmftigelse i Aret opgores tabellerne fra og med beskmftigelsesberegningen for 983 pa grundlag af gennemsnittet af RAS - statistikkerne for det. aktuelle Ar og for Aret fer. For fremstillingsvirksomhed erstattes RAS -statistikkens tal af industristatistikkens gennemsnitlige Arlige beskmftigelse kombineret med den nedenfor omtalte beregning for mindre fremstillingsvirksomhed. Beskmftigelsen i erhvervene ráolie og naturgas, bygge- og anlægsvirksomhed samt arbejdstagere i private husholdninger beregnes smrskilt. princippet er de pa denne máde beregnede beskaftigelsestal de bedste, der kan uddrages af de foreliggende primmrstatistiske oplysninger. Da de imidlertid med hensyn tíl báde niveauer og stillingsfordelinger i de enkelte erhverv kan afvige betydeligt fra nationalregnskabets beskeftigelsestal frem til og med 980, har de ikke kunnet anvendes direkte uden at forársage kontinuitetsbrud. stedet for at omregne beskaftigelsestallene tilbage i tiden har man indtil videre valgt at fore de hidtidige beskaftigelsestal frem med udviklingen i de nye tal, der saledes ikke publiceres direkte. For 987 er der sket en yderligere modifikation, idet arbejdsstedsstatistikkens tal for lonmodtagerbeskmftigelse ultimo november anvendes i stedet for de tilsvarende tal fra RAS -statistikken. Oplysninger om stillingsgrupper, marginalt beskmftigede og selvstændige samt medhjælpende ægtefæller tages dog fortsat. fra RAS -statistikken. Overgangen til arbejdsstedsstatistikken skai ses i sammenhang med anvendelsen af denne statistiks lonoplysninger i forbindelse med beregningen af nationalregnska- bets lensummer. For en del erhverv, hvor nationalregnska- bets erhvervsafgrmnsning afviger fra afgransningen i re- gisterstatistikkerne, beregnes lensummer ud fra andre kilder. For disse erhverv har sammenholdelse af disse lensum- mer med arbejdsstedsstatistikkens lenoplysninger kunnet danne basis for en justering af beskæftigelsesoplysninger- ne. For lenmodtagerne fares 980 -tallene frem med vmkstra- terne i de nye tal, báde for de enkelte stillingsgrupper og for lonmodtagerne i alt i hvert erhverv, idet det sid- ste angiver maltotalen, saledes at den i forste omgang be- regnede fordeling pa stillinger op- eller nedregnes pro - portionalt. For selvstændige og medhjmlpende ægtefæller overferes de absolutte oendringer fra de nye tal pa niveau- erne for de 980, idet de ofte store niveauforskelle mellem hidtidige og de nye tal for 980 (pa nogle absolut sma tal) gor det uhensigtsmessigt her at anvende vmkstrater. For mindre fremstillingsvirksomhed (dvs. fremstillingsvirksomhed, der ikke er omfattet af industristatistikken) blev beskmftigelsen pa hovedgruppeniveau indtil 987 bestemt som differencen mellem beskmftigelsen iflg. RAS -statistikken (jf. ovenfor) og den gennemsnitlige Ar- lige beskmftigelse iflg. sektorstatistikken for industri. PA de mest detaljerede erhvervsgrupper blev fordelingen af beskæftigelsen modificeret under hensyntagen til den beregnede bruttofaktorindkomst ved aktiviteten. Denne smrskilte beregning for mindre fremstillingsvirksomhed og anvendelsen af industriens beskaftigelsesstatistik er ophort. fra 987. Fremstillingserhvervenes beskmftigelse er for dette Ar beregnet alene ud fra arbejdsstedsstatistikkens beskmftigelsesoplysninger parallelt med beregningerne for de ovrige erhverv.

108 08 - Beskæftigelsen Fra 984 er erhvervsgruppen offentlige tjenester opdelt i otte undergrupper. Den samlede beskæftigelse i erhvervsgruppen er beregnet som ovenfor beskrevet. Herefter er beskæftigelsen fordelt ud pa de otte undergrupper pa grundlag af personaletoellinger for stat og kommuner samt opgerelsen over antal ansatte i tilskudsmodtagende institutioner. For personaletoellingerne anvendes gennemsnit af tallene for november det aktuelle gr og november Aret for, for opgerelsen over tilskudsmodtagende institutioner anvendes gennemsnit af tallene for januar det aktuelle gr og januar Aret efter. Fra 987 er beskæftigelsesberegningerne for den offentlige sektors undergrupper baseret pa arbejdsstedsstatistikkens oplysninger om lori og beskmftigelse samt nationalregnskabets lensummer. Sidstnævnte er opgjort pa grund- lag af regnskabsmateriale for den offentlige sektor, jf. Statistiske Efterretninger "Den offentlige sektors finanser". De forelobige beskmftigelsestal for arene 988 og 989 er kun blevet beregnet pa 27- branche niveau. Ved beregningen af beskæftigelsen for 988 og 989 har de endelige beskmftigelsestal for industri og bygge- og anloegsvirksomhed kunnet. anvendes. For de evrige erhverv har materiale fra arbejdsstedsstatistikken kunnet anvendes for 988. For 989 har den generelle fremgangsmade bestaet i at fremskrive tallene for 988 med udviklingen i antal fuldtidsbeskmftigede ifelge ATP- statistikken, idet der sa vidt muligt er taget hensyn til de smrlige forhold, der kan pavirke denne statistik.

109 Beskæftigelsen - 09 TABEL 6.. ANTAL BESK.FTGEDE FORDELT PA ERHVERV GG STLLNG EMPLOYMENT BY KND OF ACTVTY SAMLET SELVST4N- LON- FUNK- ARBEJOERE ANTAL DCE OG MEO MOOTAGERE TONkRER BESKAF- HJ(LP. TGEDE 4GTEFALLER TOTAL SELF - EMPLOYED WAGE AND SALARY WAGE EMPLOYMENT AND ASSST. SALARY EARNERS EARNERS SPOUSES EARNERS ANTAL PERSONER ALT: LANDBRUG GARTNER PELSDYRAVL MV LANOBRUGSSERVCE SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG BRUNKULSEJER RAOLE OG NATURGAS UDVNDNG AF GRUS, STELA OG SALT MV SLAGTERER 0G KOOVARETLBEREDNNG SVNE- OG KREATURSLAGTERER FJERKR4SLAGTERtER FREMST. AF MEJERPRODUKTER MEJERER SNELTEOST- OG M4LKEKOND.FABRKKER KONSUMSFABRKKER N4RNGSMDLER EXCL. KOO-OG M4LKEPR GRBNT OG FRUG7KONSERYESFABRKKER FSKETlLBEREDNNG OLEMOLLER MARGAR[hEFABRKKER FSKEMELSFABRKKER FREMST. AF MEL, GRYN NV BRBDFABRKKER KAGEFABRKKER BAGERER SUKKERFABRKKER CHOKOLAOE- OG SUKKERVAREFABRKKER FREMST. AF KARTOFFELMEL, MAOPR4P.NV FREMST. AF FODERSTOFFER DRKKEVAREFREMSTLLNG SPRT- OG LKORFABRKKER BRYGGERER TOBAKSFABRKKER TEKSTLFREMSTLlNG SPNOERERrV4VERER OG T4PPEFABR TEKSTLVAREFREMST. EXCL. 8EKL4DNNG TRKOTAGEFABRKKER REBSLAGERER, FSKENETFABR. MV BEKL4DNNGSFREMSTLLNG FREMST. AF L4DERVARER EXCL. FOOTBJ FREMST. AF FOOTBJ TR4FORARBEJDNNG EXCL. NOBLER FREMST. AF TR4MOBLER NV PAPR- OG PAPRVAREFREMSTLLNG PAPR- OG PAPFABRKKER PAPREMBALLAGE- OG TAPETFREMST. MV TRYKKERER OG BOGBNDERER REPRODUKTONSANSTALTER OG S4TTERER BOGTRYKKERER OFFSETTRYKKERER SERGRAFSKE TRYKKERER MV BOGBNDERER BLAD- OG FORLAGSVRKSOMHED DAGBLADE G- OG KUNSTFORLAG UGEBLACE OG MAGASNER ANNONCEBLADE OG TDSSKRFTER (FORT54TTES)

110 0 - Beskæftigelsen TABEL 6.. ANTAL BESKAFTGEDE FORDELT PA ERHVERV OG STLLNG. EMPLOYMENT BY KND OF ACTVTY SAMLET SELVST,fN- LON- FUNK- ARBEJDERE ANTAL DGE OG MEO MODTAGERE TONARER BESKAF- TGEDE HJ,ELP. ágtefáller TOTAL SELF-EMPLOYED WAGE AND SALARY WAGE EMPLOYMENT AND ASSST. SALARY EARNERS EARNERS SPOUSES EARNERS ANTAL PERSONER 3500 KEMSK RASTOF- OG GODNNGSFREMST FRENST. AF KEMSKE RASTOFFER FREMST. AF KUNSTGBDNNG MV FREMST. AF BASSPLAST MV FARVE-,MEDCNAL- OG S,E8EFA8R. MV FARVE- OG LAKFABRKKER MEOCNALVAREFABRKKER SABE- 0G KOSMETKFABRKKER FREMST. AF RENSEMDLER, LM MV OLERAFFNADERER ASFALT- OG TAGPAPFABRKKER MV FREMST. AF GUMMPRODUKTER VULKANSERNGSANSTALTER GUMMFABRKKER FREMST. AF PLASTVARER PORCEL,ENS- OG GLASFREMSTLLNG FREMST. AF PORCELEN OG KERAMK GLASVARKER OG GLASBEARBEJONNG TEGLVARKER OG CEMENTFABRKKER MV TEGLVERKER MV CEMENTFABR., KALK- OG MBRTELVARKER BETONVAREFABRKKER, STENHUGGERER FREMST. AF SOLERNGSMATERALER MV JERN- OG METALVARKER OG STBBERER JERN- OG STALV,ERKER JERNSTOBERER METALVARKER METALSTOBERER FREMST. AF JERN- OG METALVARER NETALMOBELFABRKKER FRENST. AF BYGGEMATERALER AF METAL METALEMBALLAGEFABRKKER FREMST. AF VERKTBJ, KOKKENREDSK. MV D FREMST. AF MASKNER FREMST. AF LANDBRUGSMASKNER FREMST. AF NDUSTRMASKNER SMEDE- OG MASKNREP. V4RKSTEDER P6; FREMST. AF HUSHOLONNGSMASKNER FREMST. AF KOLEANLEG,KOMPONENTER MV FREMST. AF EL- OG TELEUDSTYR FREMST. AF TELEMATEREL FREMST. AF EL-HUSHOLONNGSARTKLER AKKUMULATOR- OG TORELEMENTFABRKKER FREMST. AF EL-MDTORER OG KABLER MV FREMST. AF TRANSPORTMDLER SKBSYARFTER OG SKßSMOTCRFABRKKER BANEMATEREL- OG KAROSSERFABR. MV FREMST. AF CYKLER OG KNALLERTER MV FREMST. AF MALENSTRUMENTER MV GULD- OG SeLVVAREFRENST. LEGETOJ MV GULD- OG SOLVVAREFREMSTLLNG FREMST. AF LEGETBJ,FRTOSUDSTYR MV ELFORSYNNG GASFORSYNNG FJERNVARMEFORSYNNG VANDFORSYNNG BYGGE- OG ANLEGSVRKSOMHED ENGROSHANDEL DETALHANDEL HOTELER OG RESTAURANTER ifortsattes

111 Beskæftigelsen - TABEL 6.. ANTAT BESKUFTGEDE FORDELT PA ERHVERV CG STLLNG EMPLOYMENT BY KND OF ACTVTY _ SAMLET ANTAL BESK,EF TGEDE TOTAL EMPLOYMENT SELVST,fN DGE 0G MEO HJ.fLP. AGTEFALLER SELF EMPLOYED ANO ASSST. SPOUSES LON FUNK- ARBEJDERE MOOTAGERE TONáRER WAGE AND SALARY EARNERS SALARY EARNERS WAGE EARNERS --- ANTAL PERSONER 78 JERNBANE OG BUSDRFT MV TURST, TAX- OG FRAGTVOGNM,fND MV SOTRANSPORT HJALPEVRKSOMHED FOR SOTRANSPORT LUFTTRANSPORT OG LUFTHAVNE TJENESTER FORB. MED TRANSPORT POSTVkSEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED FORSKRNGSVRKSOMMED BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNOERVSNNG PRVAT SUNDHEDSVáSEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER AUTOREPARATON HUSHOLDNNGSSERVCE ARBEJOSTAGERE PRV. HUSHOLDNNGER PRV. VELF4RDSNST., FORENNGER MV OFFENTLGE TJENESTER, ALT GENERELLE OFFENTLGE TJENESTER C0 FORSVAR UDDANNELSE OG FORSKNNG C0 SUNDHEDSV4SEN SOCALE FORANSTALTNNGER BOLGFORHOLO M.V REKREATVE OG KULTURELLE TJENESTER ERHVERVSOKONOMSKE FORANSTALTNNGER ) TRANSLATON OF FRONT COLUMN= SEE TABLE 5.2

112

113 Privat konsum og investering - 3 Kapitel 7 Privat konsum og investering 7. Privat konsum Husholdningernes konsum pa dansk omráde klassificeres efter formal svarende til SNA's "table 6.. Classification of household goods and services ", jf. i evrigt Nationalregnskabsnotat nr. 4, "Klassifikation af brancher og privat konsum i nationalregnskabet ". Den anvendte gruppering tager ferst og fremmest sigte pa at tilgodese databehovet ved detaljerede analyser af forbrugseftersporgslen, ligesom der i grupperingen sg vidt muligt er Abnet mulighed for at sondre mellem varige forbrugsgoder, halvvarige og ikke varige goder samt tjenesteydelser. Sondringen mellem varige og halvvarige for - brugsgoder foretages dels ud fra godets normale levetid (de varige goder har væsentligt længere levetid end Ar) og dels ud fra anskaffelsessummens storrelse. For hver enkelt konsumgruppe er der tiilstræbt homogenitet med hensyn til hovedformâlet med brugen af godet, mens der pa den anden side ikke er taget nævnevsrdigt hensyn til, om de goder, som indgár i en konsumgruppe, er beslegtede m.h.t. produktion, bestanddele osv., hvilket indebærer, at der ikke er nogen simpel sammenhæng mellem varenomenklaturer og konsumgrupper. det danske nationalregnskabssystem folges SNA -klas- sifikationen som hovedregel med alle underopdelinger (3- cifferniveau), men pa den ene side er den danske gruppering mere detaljeret i sin underopdeling af hovedgruppen for fodevarer, drikkevarer og tobak, idet man her viser 9 undergrupper mod 3 i SNA -klassifikationen. PA den anden side er 5 undergrupper for reparation af varige eller halvvarige forbrugsgoder ikke vist smrskilt, men er under hensyn til den ringe ekonomiske betydning og primer - statistikkens karakter slaet sammen med anskaffelsen of de tilsvarende goder, hvorved overensstemmelsen med SNA -klassifikationen bevares pa 2- cifferniveau. PA to punkter bryder den danske konsumgruppering dog mere afgerende med SNA's klassifikation af husholdningernes konsum. For det forste er der oprettet en konsumgruppe 750 (daginstitutioner). For det andet er der i relation til SNA -gruppe 8.4 (packaged tours) foretaget et mere direkte brud med SNA -klassifikationen, idet denne konsumgruppe ikke vises smrskilt i det danske national - regnskab, men udgor dele af grupperne 630 (keb af trans - portydelser), 83 (udgifter pa restauranter) og 832 (udgifter til hotelier m.v.). Sammen med konsumet i private ikke-udbyttegivende virksomheder (foreninger, organisationer m.v.) udgor husholdningernes konsum det samlede private konsum. Sammen- hmngen mellem disse begreber fremgár af folgende oversigt. Privat konsum i alt - foreninger, organisationer m.v. husholdningernes konsum i alt + turistindtmgter m.v. - turistudgifter m.v. = husholdningernes konsum pa dansk omráde relation til konsumbegreberne skelner man mellem danske husholdninger og udenlandske. Hvis den ekonomiske tilknytning til landet varer i mindst Ar (bopml), betegnes husstanden som dansk. Det er endvidere vmrd at bemmrke, at man til husholdningernes konsum ogsa henforer udgifter afholdt af private ikke-udbyttegivende virksomheder, fx sportsforeninger, grundejerforeninger o.lign., i de tilfmlde, hvor disse foreninger beskæftiger ferre end svarende til 2 fuldtidsbeskmftigede. nationalregnskabssystemet anvendes, som det fremgár af ovenstáende oversigt, to begreber for husholdningernes konsum: a. Husholdningernes konsum pa dansk omráde bestar af danske og udenlandske husholdningers keb i Danmark og kan klassificeres efter formalet med udgiften, jf. afsnittet om klassifikation. b. Husholdningernes konsum i alt (danske husholdninger) fremkommer ved fra husholdningernes konsum pa dansk omráde at trmkke turistindtmgter m.v. og tillmgge turistudgifterne. Disse omfatter ud over danske turisters udgifter i udlandet ogsa fx danske diplomater, grmnsearbejderes og sofolks private udgifter i udlandet, mens forretningsrejser er en del af udgifterne til ra- og hjmlpestoffer. Den del af virksomhedernes produktion, som anvendes i indehaverens husholdning, er ligeledes en del af husholdningernes konsum. Vmrdien heraf opgores som virksomhedens mistede salgsindtmgt og indgar i nationalregnskabets produktionsvmrdibegreb. Dette forhold er af betydning inden for landbrug og fiskeri, mens fx egen avl i private haver ikke medregnes i produktionen og konsumet - kun de medgáede fro og godningsstoffer er en del af konsumet. Af vmsentlig stone okonomisk betydning er dog lejevmrdien af boliger, der bebos af ejeren. OgsA her skal vmrdien af boligbenyttelsen opgares til den pris, som eje - ren kunne have opnáet ved udlejning. Dette sker i praksis ved at overfore lejen fra udlejningsejendomme til tilsvarende ejerboliger.

114 4 - Privat konsum og investering Aflenning i naturalier udger ligeledes en del af husholdningernes konsum. Som hovedregel er det husholdningernes kob af varer og tjenesteydelser, altsa reale transaktioner, som udger deres konsum. Der er dog et par undtagelser, som er med til at fastlmgge afgrensningen mellem husholdningernes transaktioner som forbrugere og erhvervsmmssige transaktioner. SAledes er husholdningernes keb af værktoj, specialbeklmdning og andet udstyr, der er nodvendigt for udforelsen af deres erhvervsmessige arbejde, ikke privat konsum, men raog hjelpestoffer eller investering i de págældende erhvervsvirksomheder. Den anden undtagelse er nettoverdien af kob af fast ejendom, fx keb af egen bolig, der henferes til de faste bruttoinvesteringer i branchen, der producerer boligbenyttelse, og i konsekvens heraf bliver husholdningernes udgifter til reparation og vedligeholdelse af boliger ikke direkte konsum, men indgár i rá- og hjmlpestofferne i boligbenyttelsen. Bortset fra disse undtagelser regnes alle husholdningernes kob for konsum pá tidspunktet for kobet, hvilket alts betyder, at ogsa langvarige forbrugsgoder konsumeres fuldt ud i den periode, hvor de er kebt. forbindelse med husholdningernes udgifter til for - sikring gælder, at kun den del af forsikringspræmierne, der svarer til tjenesteydelser produceret af forsikrings- selskaberne, indgár i konsumet. Forsikringsselskabernes produktionsværdi opgeres ved fra den samlede premiesum at trække skadeserstatninger og opsparing (især i livsforsikringsselskaber), og en del af denne produktionsværdi er privat konsum. Endelig pákalder transaktioner, hvor private virksomheder leverer varer eller tjenester direkte til enkeltindivider, men hvor det offentlige betaler ydelsen helt elder delvis, sig en speciel opmærksomhed. felge SNA opstilles to kriterier for, om transaktionen skai klassificeres direkte som privat konsum (det offentliges andel af udgiften bliver herefter en overfersel til husholdningerne) eller som rá- og hjælpestof i den offentlige sektor (de private husholdningers egne udgifter bliver et kob hos den offentlige sektor): ) den grad af styring og kontrol det offentlige udever i forbindelse med leverance af disse varer og tjenesteydelser, 2) den grad af frihed den enkelte har til selv at vælge den enhed, der skai leyere ydelsen, og bestemme e riga vilkár i forbindelse med leverancen. det danske nationalregnskab har man ud fra disse kriterier valgt tre forskellige lesninger: a) Visse private virksomheder, der leverer ydelser til husholdningerne, betragtes som en del af den offentlige sektor; dette gmlder fx selvejende hospitaler, skoder og daginstitutioner. Husholdningernes eventuelle delvise betaling for ydelserne klassificeres som direkte kob fra den offentlige sektor og som privat kon- b) Den leverende virksomhed er en privat virksomhed, men det offentlige styrer og kontrollerer leverancerne med tilsvarende begrænset forbrugsfrihed hos husholdningerne - dette gælder fx medicin, lege- og tandlægebehandling. disse tilfmlde har man i det danske nationalregnskab valgt at betragte husholdningernes egne udgifter som et direkte keb fra disse virksomheder og som privat konsum, mens kun det offentliges andel af udgifterne betragtes som ra- og hjelpestoffer i produktionen af offentlige tjenester. c) Den leverende virksomhed er privat og det offentliges styring og pávirkning af forbrugsvalget er begrænset og indirekte - dette gælder fx ved leje af bolig. Det offentliges andel af udgiften i form af boligsikring betragtes i overensstemmelse med SNA som en direkte overfersel til de private husholdninger og hele lejesummen henferes til privat konsum. forbindelse med den del af det private konsum, som bestár i kob af varer og tjenesteydelser fra det offentli- ge, er det endvidere vigtigt at fastslá, hvornár hushold- ningernes udgifter real til det offentlige har karakter af en transaktion, og hvornár der er tale om en overfersel i form af skatter og afgifter. Som typiske eksempler pá kob fra den offentlige sektor, som indgár i det private konsum, kan nævnes betaling for daginstitutionspladser og hejskoleophold, mens beta - ling i forbindelse med udstedelse af pas og kerekort reg - nes for en overfersel (skat) fra husstandene til det offentlige. ferstnævnte tilfmlde er der tale om en klar forbindelse mellem betaling og den modtagne ydelse, og det er frivilligt for husstanden at kobe, fx kan husholdningerne klare deres behov for bernepasning ved privat bernepasning. det andet tilfmlde er der derimod tale om ydelser fra den offentlige sektor, som er tvungne i de tilfmlde, hvor husholdningerne onsker at kore bil eller rejse til udlandet - ydelserne er et led i det offentliges styring af de págmldende omráder. Endelig ber det neon, at i alle tilfmlde, hvor der ikke foreligger nogen klart identificerbar tjenesteydelse som modstykke til husholdningernes udgifter til det offentlige, er der naturligvis tale om overforsler, fx indkomstskatter. Som foran nævnt er der ikke nogen simpel sammenhæng mellem varenomenklatur og konsumgrupper. PA det mest detaljerede niveau udgores beskrivelsen af konsumet derfor af en matrix, der pa den ene led har nationalregnskabets varenumre og pá den anden led konsumgrupperne. NAr nationalregnskabsnumre transformeres til producerende brancher i forbindelse med fremstillingen af input -output tabellen (se kap. B), fremkommer der en "konsummatrix ", der viser sammenhængen mellem erhvery og konsumgrupper. Disse typer af mere detaljerede oplysninger kan efter aftale stilles til rádighed pa servicebasis. sum.

115 Privat konsum og investering De faste bruttoinvesteringer De faste investeringer bestár af erhvervenes og det offentliges keb af varer, der indgár som en del af kapitalapparatet. nvesteringerne beregnes som summen af nyinvesteringer og nettoanskaffelser af brugte investeringsgoder, herunder investeringsgoder, der smlges som skrot. nvesteringsgoderne kan enten yore kobt fra andre eller produceret for egen regning. nvesteringsgoderne bestár af: Varige goder, der af erhvervene eller det offentlige anskaffes til civilt brug, og som har en levetid pá et Ar eller mere, med undtagelse af grunde og landbrugsjord, naturlige rástofforekomster, skove o.lign. Det bemærkes, at udgifterne i forbindelse med efterforskning efter olle og naturgas behandles som rástofkeb i overensstemmelse med SNA. Udgifter til reparation og vedlrgeholdelse, der har karakter of hovedreparationer, eller ændringer, der i ovrigt væsentligt eger kapitalgodernes levetid eller produktivstet. Udgifter til grundforbedringer. Avlsdyr, trækdyr, malkekvmg o.lign., som i relation til deres hovedformál má anses for en del of kapitalapparatet. Handelsavancer og lignende transfereringsomkostninger i forbindelse med handelen med grunde, landbrugsjord, skove, naturlige rástofforekomster o.lign. Derimod omfatter investeringerne ikke det offentliges udgifter til militære bygge- og anlmgsarbejder og andre varige goder, som primoert har militære formál. SAdanne udgifter anses for en del af det offentlige konsum. tabel 7.3 og 7.4 er de samlede faste bruttoinveste- ringer i henholdsvis lobende og 980-priser erhvervs- og artsfordelt. Tabellerne er i værdiniveauet keberpris, som er inklusive ikke-refunderet moms. Artsopdelingen svarer til den sædvanlige artsopdeling af investeringerne i nationalregnskabssystemerne, idet der dog ikke er foretaget en opdeling af bygge- og anlægsinvesteringerne i henholdsvis byggeinvesteringer og anlægsinvesteringer. Erhvervsgrupperingen svarer ikke til nogen af nationalregnskabets standardklassifikatíoner (7 -, 64- og 27- grupperingen), men er opbygget pá folgende mode: For de primære erhverv svarer grupperingen til 27-grupperingen, idet dog rástofudvinding (branche i 27-grupperingen) er opdelt i to dele svarende til 64-grupperingen. Fremstillingsvirksomhed er opdelt svarende til 27-grupperingen. For de ovrige erhverv svarer grupperingen til 27-grupperingen med folgende to undtagelser: Grupperne , , , og er stoat sammen til én gruppe i investeringstabellerne. Branchen offentlige tjenester (98.099) er i investeringstabellen opdelt pa 4 formálsgrupper: Administration m.v., Uddannelse og forskning, Sundhed og sociale formál samt Animg af veje og kloakker. Bruttoinvesteringerne i offentlige tjenester er opgjort som nyinvesteringerne, hvilket indebmrer, at der ikke er taget hensyn til kebet af bygninger, netto. tabel 4.5 er den offentlige sektors faste bruttoinvesteringer derimod opgjort inklusive kob af bygninger, netto. nationalregnskabsnotat "Beregning of erhvervsfordelte investeringer i nationalregnskabet 966-8" (Arbejdsnotat nr. 4) gives en detaljeret dokumentation af beregningerne, ligesom de erhvervsfordelte investeringer der er offentliggjort pá det mest detaljerede niveau (i alt 43 brancher) som beregningerne foretages for. tabellerne 7.3 og 7.4 vises de faste bruttoinveste- ringer alene fordelt efter art og investerende erhverv. Det har imidlertid en betydelig analytisk interesse tillige at kende investeringerne fordelt pa leverende erhverv samt pá dansk produktion og import. de sákaldte investeringsmatricer, der fremstilles efter samme retningslinier som input- output tabellerne (se kap. 8), findes en sádan krydstabulering af investeringer for hver investeringsart. nvesteringsmatricer foreligger nu for alle Are - ne i bide lobende priser og faste 980- priser, og har pa anvendelsessiden en erhvervsopdeling der er noget mere detaljeret (i alt 43 brancher) end den, der er vist i det felgende. árspublikationen "nput- output tabeller og analyser" redegares der nmrmere for investeringsmatricerne. Publikationen indeholder endvidere tabeller og analyser i tilknytning hertil. SAvel investeringsmatricerne som de endnu mere detaljerede investeringsvaretabeller, der danner grundlaget for disse, kan efter aftale stilles til rádighed pa servicebasis.

116 6 - Privat konsum og investering TABEL 7.. PRVAT KONSUM FORDELT EFTER FORMAL ARETS PRSER PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE BY PURPOSES CURRENT PRCES * 989* MLL. KR. PRVAT KONSUM ALT: HUSHOLONNGERS KONSUM PA DANSK OMR FODEVARER MEL. GRYN, BROD, KAGER KOD FSK EG MELK, FLODE, YOGHURT M.V OST SMOR MARGARNE OG SVNEFEDT FRUGT OG GRONSAGER KARTOFLER M.V SUKKER KAFFE, THE OG KAKAO FL00ES CHOKOLAOE OG SUKKERVARER ANDRE FODEVARER DRKKEVARER OG TOBAK MNERALVAND OG SODAVANO OL VN OG SPRTUS TOBAKSVARER BEKLAONNG OG FOOTOJ BEKLEDNNGSGENSTANDE FODTOJ BOLGBENYTTELSE,BRENDSEL M.V. 6232E BOLGBENYTTESE VANO ELEKTRCTET GAS FLYDENDE BRENDSEL ANDRE UDGFTER TL OPVARMNNG BOLGUOSTYR, HUSHOLONNGSTJ. M.V MOBLER, GULVTEPPER M. V GARDNER, SENGELNNED M.V HUSHOLONNGSMASKNER REPARATON AF HUSHOLONNGSMASKNER SERVCE, KOKKENUDSTYR RENGORNGSMDLER VASK, RENSNNG 95C HUSHJELP MEDCN, LEGEUOGFTER 0.LGN MEOCN, VTAMNER M.V BRLLER, HOREAPPARATER M.V LEGE, TANDLEGE M.V PLEJEHJEM OG SANATORER SYGE- OG ULYKKESFORSKRNG TRANSPORT OG KOMMUNKATON ANSKAFFELSE AF KORETOJER VEDLGEHOLDELSE AF KORETOJER BENLN OG OLLE TL KORETOJER AUTo KOB AF TRANSPORTYOELSER PORTO OG TELEFON FRTDSUOSTYR OG UNOERHOLONNG RADO- OG FJERNSYNSAPPARATER M.V MUSKNSTRUMENTER, FOTOUDSTYR, BADE SPORTS- OG CAMPNGUOSTYR REPARATON AF RADO OG FJERNSYN M.V FORLYSTELSER, FJERNSYNSLCENS M.V BOGER, AVSER OG BLADE UNDERVSNNG DAGNSTTUTONER ANDRE VARER 0G TJENESTER FRSORER TOLETARTKLER, BARBERMASKNER SMYKKER CG URE KUFFERTER, TAS+(ER PAPR OG SKRVEUOSTYR UDGFTER PA RESTAURANTER UDGFTER TL HOTELER M.V LVSFORSKRNG R, BANKGEBYRER M.V ADVOKATER, TJENESTER OVRGT TURSTNOTEGTER M.V TURSTUOGFTER M.V FORENNGER, ORGANSATONER M.V

117 Privat konsum og investering - 7 PRVAT KONSUM FOROELT EFTER FORMAL PRSER PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE BY PURPOSES PRCES TABLE * 989* MLL. KR TOTAL CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET F BREAD AND CEREALS C MEAT FSH EGGS MLK, CREAM, YOGHURT, ETC CHEESE BUTTER MARGARNE AND LARD FRUTS AND VEGETABLES POTATOES, ETC SUGAR COFFEE, TEA, COCOA CE CREAM CHOCOLATE AND SUGAR CONFECTONARY OTHER FOODS BEVERAGES AND TOBACCO NON -ALCOHOLC BEVERAGES BEER MNE AND SPRTS TOBACCO CLOTHNG ANO FOOTWEAR CLOTHNG FOOTWEAR GROSS RENTS, FUEL AND POWER GROSS RENTS WATER CHARGES ELECTRCTY GAS LQUD FUELS OTHER FUELS HOUSEHOLD EQUPMENT AND OPERATON FURNTURE, FXTURES, CARPETS, ETC HOUSEHOLD TEXTLES, FURNSHNGS ETC MAJOR HOUSEHOLD APPLANCES REPARS TO MAJOR MOUSER. APPLANCES GLASSWARE, TABLEWARE, HOUSEH.UTENSL NON- DURABLE HOUSEHOLD GOODS HOUSEHOLD SERVCES DOMESTC SERVCES MEDCAL CARE MEDCAL AND PHARMACEUTCAL PRODUCTS THERAPEUTC APPLANCES ANO EQUPM PHYSCANS, DENTSTS, ETC HOSPTAL CARE ANO THE LKE ACCDENT AND HEALTH NSURANCE TRANSPORT AND COMMUNCATON PERSONAL TRANSPORT EQUPMENT MANTENANCE OF TRANSPORT EQUPMENT GASOLNE AND OLS FOR TRSP. EQUPM OTHER EXPENDTURE ON TRSP. EQUPM PURCHASED TRANSPORT COMMUNCATON RECREATON, ENTFRTANMENT, ETC WRELESS AND TV SETS, GRAMOPHONES PHOTO AND MUSCAL EQUPMENT, BOATS OTHER RECREATONAL GOODS MANTENANCE OF RECREATONAL GOODS ENTERTANMENT, CULTURAL SERVCES,ETC BOOKS, NEWSPAPERS AND MAGAZNES EDUCATON DAY -CARE NSTTUTONS FOR CHLDREN MSCELLANEOUS GOODS AND SERVCES BARBERS, BEAUTY SHOPS, ETC GOODS FOR PERSONAL CARE JEWELLERY, WATCHES, RNGS, ETC OTHER PERSONAL GOODS WRTNG AND DRAVNG EQUPMENT EXPENDTURE N RESTAURANTS EXPENDTURE FOR HOTELS AND LODGNG FNANCAL SERVCES, N.E.C SERVCES. N.E.L PURCHASES N DK BY NON -RES. HOUSEH PURCHASES ABROAD BY RES. HOUSEHOLDS CONS. BY PRVATE NON- PROFT NST.

118 8 - Privat konsum og investering TABEL 7.3. FASTE BRUTTONVESTERNGER FORDELT CROSS FXED CAPTAL FORMATON BY EFTER KNG OF ERHVERV CG ART ARETS PRSER ACTVTY AND BY TYPE CF GOODS CURRENT PRCES MLL. KR. SAMLEDE BRUTTONVESTERNGER MASKNER OG TRANSPORTMDLER 9445 C BYGNNGER OG ANLAG LANDBRUG 0G GARTNER/ MV MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLkG C SKOVBRUG MASKNER OG TRANSPORTMOLER BYGNNGER OG ANLkG FSKER CG DAMBRUG MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG BRUNKULSLEJER, RAOLE OG NATURGAS MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG UDVNDNG AF GRUS, STEN 0G SALT MV MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER 0G ANLAG NARNGS- OG NYOELSESMDDELFREMST MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG TEKSTL-,BEKLkON.- OG LADERFREMST MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG TRkBEARBEJD. OG TREM88ELFREMST MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG P PAPRFRERST. OG GRAFSK VRKSCMHED MASKNER OG TRANSPORTMDLER 24C G BYGNNGER OG ANLAG S FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG AhLAG FREMST. AF SEN-,LER- OG GLASPROD MASKNER OG TRANSPORTMDLER C BYGNNGER OG ANLAG JERN- OG METALVARKER OG STBBERER C9 4? MASKNER OG TRANSPORTMCLER BYGNNGER OG ANLAG S FREMST.AF JERN- OG METALPROCUKTER MASKNER 0G TRANSPORTMiOLER C 657 BYGNNCER OG ANLAG ANDEN NCUSTR MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG EL-,GAS-,VARME- OG VANOFORSYNNG MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER 0G ANLAG )000 BYGGE- 0G ANLkGSVRKSOMHEC 0C MASKNER OG TRANSPORTMCLER BYGNNGER OG ANLAG EC ENGROS- OG DETALHANDEL MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER 0G ANLAG C '7 TRANSPORTVRKSOMHED 23C MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG C POSTVASEN DG TELEKOMMUNKATON MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNCER 0G ANLAG BANK- 0G FORSKRNGSVRKSCM>-ED MASKNER OG TRANSPORTMDLER 5 4C BYGNNGER OG ANLAG

119 Privat konsum og investering - 9 FASTE GROSS BRUTTUNYESTERNGER FORCELT EFTER ERFVEA, OG ART ARETS PRSER TABLE 7.3. FXEC CAPTAL FORMATON BY KND OF ACTVTY AND BY TYPE OF GOODS CURRENT PRCES MLL. KR TOTAL GROSS FXED CAPTAL FORMATON MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON FORESTRY AND LOGGNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON )00 FSHNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG ANO CONSTRUCTON EXTRACTON OF COAL, OL AND GAS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON OTHER MNNG C MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT C BULDNG AND CONSTRUCTON MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TCBACCO MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON C MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON NON -METALLC MNERAL PRODUCTS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT C BULDNG ANO CONSTRUCTON BASC METAL NDUSTRES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG ANO CONSTRUCTON MANUFACTURNG NDUSTRES NEC MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON ELECTRCTY. GAS AND WATER MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON CONSTRUCTON MACHNERY ANO TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON WHOLESALE AND RETAL TRADE MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON TRANSPORT AND STORAGE 4C MACHNERY ANO TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON 2C COMMUNCATON MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON FNANCAL NSTTUTONS AND NSURANCE MACHNERY ANO TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON

120 20 - Privat konsum og investering TABEL 7.3. FASTE BRUTTONVESTERNGER FURUELT GROSS FXED CAPTAL FORMATON BY EFTER KNC OF EPHVEPV GG ART ARETS PRSER ACTVTY AND BY TYPE OF GOODS CURRENT PRCES MLL. KR. 830 BOLGBENYTTELSE MASKNEk 0G TRANSPORTMDLER BYGNNLER OG ANLAG FORLYSTELSER.KULTURELLE AKTVTETER MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNCER OG ANLAG OFFENTLGE TJENESTER. ALT MASKNER DG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLkG UDCANNELSE 0G FORSKNNG 6C MASKNER OG TRANSPORTMOLER 86 22C BYGNNGER OG ANLAG SUNDHED OG VELFkRDSNSTTUTONER MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG ANLAG AF VEJE 0G KLOAKER MASKNER OG TRANSPORTMDLER 9 2C BYGNNGER 0G ANLkG ADMNSTRATON M.V MASKNER OG TRANSPORTMDLER 23C BYGNNCER 0G ANLAG OVRGE TJENE$TEYCENDE ERHVERV MASKNER OG TRANSPORTMOLER BYGNNGER OG ANLkG RESDUAL BRANCHE n MASKNER JG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLkG

121 Privat konsum og investering - 2 FASTE GROSS BRUTTONYESTERNGER FOROELT EFTER ERhYERV OG ART ARETS PRSER TABLE 7.3. FXED CAPTAL FORMATON BY KND OF ACTVTY AND BY TYPE OF GOODS CURRENT PRCES MLL. KR o DWELLNGS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES MACHNERY ANO TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON EDUCATON AND RESEARCH MACHNERY ANO TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON HEALTH AND WELFARE NSTTUTONS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT 2C BULDNG AND CONSTRUCTON ROADS AND STREETS ETC MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON GENERAL ADMNSTRATON MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON OTHER MARKET AND NON- MARKET SERVCES MACHNERY ANO TRANSPORT EQUPMENT BULDNG ANO CONSTRUCTON RECONCLATON ACCOUNT MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON

122 22 - Privat konsum og investering TABEL 7.4. FASTE BRUTTONVESTERNGER FORDELT EFTER ERHVERV 0C ART PRSER CROSS FXED CAPTAL FORMATON BY KNG OF ACTVTY AND BY TYPE OF GOODS PRCES 97E MLL. KR. SAMLEDE BRUTTONVESTERNGER MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG LANDBRUG OG GARTNER MV. 38C MASKNER 0G TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG SKOVBRUG MASKNER 0G TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG FSKER 0G DAMBRUG MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG BRUNKULSLEJER, RAOLE OG NATURGAS MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG UOV[NUNG AF GRUS, STEN OG SALT MV MASKNER OG TRANSPORTMOLER BYGNNGER OG ANLAG ) NkRNGS- OG NYDELSESM[DDELFREMST MASKNER OG TRANSPORTMOLER C BYGNNGER OG ANLAG TEKSTL-,BEKLAON.- 0G LADERFREMST MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG 280 4C TRABEARBEJD. 0G TRAMHBELFREMST MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED MASKNER UG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG 2C FREMST. AF KEMSKE PROCUKTER MV MASKNER OG TRANSPORTMCLER BYGNNGER OG ANLAG 4E FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD MASKNER Oa TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG JERN- OG METALVARKER OG STBBERER 0E MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER 0G ANLAG FREMST.AF JERN- OG METALPROCUKTER MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG ANDEN NCUSTR MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG EL-,GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG 3C MASKNER OG TRANSPORTMDLER 8C BYGNNGER UG ANLAG BYGGE- OG ANLAGSVRKSOMHED MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG ENGROS- OG DETALHANDEL MASKNER OG TRANSPORMCLER BYGNNGER OG ANLAG TRANSPORTVRKSOMHED MASKNER OG TRANSPORMDLER C BYGNNGER OG ANLAG POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON MASKNER CG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG G99 bank- 0G FOkSKRNGSVRKSCMHED MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG 2C

123 Privat konsum og investering - 23 FASTE GROSS BRUTTONVESTERNGER FOROELT EFTER ERhVERV OG ART PRSER TABLE 7.4. FXED CAPTAL FORMATON BY KNO OF ACTVTY AND BY TYPE OF GC00S PRCES MLL. KR C3 TOTAL GROSS FXED CAPTAL FORMATON MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON 7E AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT 4C BULDNG AND CONSTRUCTON FORESTRY AND LOGGNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT C BULDNG AND CONSTRUCTON FSHNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON EXTRACTON OF COAL, OL AND GAS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON OTHER MNNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG ANO CONSTRUCTON MANUF. OF HOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON CHEMCAL ANO PETROLEUM NDUSTRES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON NON-METALLC MNERAL PRODUCTS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT 90 2C BULDNG AND CONSTRUCTON BASC METAL NDUSTRES MACHNERY ANO TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS 950 2C C MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT 58 7G BULDNG ANO CONSTRUCTON MANUFACTURNG NDUSTRES NEC MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON 3C ELECTRCTY, GAS AND WATER MACHNERY ANO TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON )000 CONSTRUCTON 2C MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON WHOLESALE AND RETAL TRADE MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON 6C TRANSPORT AND STORAGE MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON COMMUNCATON MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON FNANCAL NSTTUTONS AND NSURANCE C MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT C BULDNG AND CONSTRUCTON

124 24 - Privat konsum og investering TABEL 7.4. FASTE BRUTTONVESTERNGER FORDELT GROSS FXED CAPTAL FORMATON BY EFTER KNC OF ERHVERV OG ART ACTVTY AND BY TYPE OF 980 -PRSER GOODS PRCES 57C MLL. KR. 830 BOLGBENYTTELSE MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG 255CC J0 FOPLYSTESERrKULTURELLE AKTVTETER MASKNER OG TRANSPORTMOLER BYGNNGER OG ANLAG UFFENTLGE TJENESTER, falt MASKNER OG TRANSPORTMDLER 5E BYGNNGER ANLAG 52E UDCANNELSE OG FORSKNNG MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG SUNDHED CG VELFARDSNSTTUTONER MASKNER OG TRANSPORTMOLER 5CC BYGNNGER OG ANLAG ANLAG AF VEJE OG KLUAKER MASKNER OG TRANSPORTMOLER BYGNNGER 0G ANLAG ADMNSTRATON M.V MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG dvrge TJENESTEYDENDE ERHVERV MASKNER OG TRANSPORTMDLER C BYGNNGER OG ANLAG 652 C RESDUAL BRANCHE -i C MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG -2C

125 Privat konsum og investering - 25 FASTE BRUTTONVESTERNGER FORDELT EFTER ERhVERV OG ART PRSER TABLE 7.4. GROSS FXED CAPTAL FORMATON BY KND OF ACTVTY AND dy TYPE OF GOODS PRCES MLL. KR DWELLNGS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES C MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES C MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT C BULDNG AND CONSTRUCTON EDUCATON AND RESEARCH C MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON HEALTH AND WELFARE NSTTUTONS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON ROADS AND STREETS ETC MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON GENERAL ADMNSTRATON MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON OTHER MARKET AND NON- MARKET SERVCES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON RECONCLATON ACCOUNT 29 9 MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON

126 26 - nput- output tabel 987 Kapitel 8 nput- output tabel 987 En input- output tabel giver en detaljeret beskrivelse af samfundets produktionsstruktur og anvendelse af varer og tjenester. Tabellen kan sáledes opfattes som en yderligere specifikation af nationalregnskabets tre hovedkonti for henholdvis varer og tjenester, produktion og indkomstdannelse. árspublikationen "nput- output tabeller og analyser", der udsendtes ferste gang i 987, redegares der nærmere for tabellernes struktur. Den indeholder endvidere fiere deltabeller fra dot samlede kompleks of input- output matricer, mens hovedvægten i ovrigt ligger p5 de sákaldte input- output multiplikatorer, der viser effekterne p5 bl.a. beskæftigelse, import og energiforbrug af givne ændringer i endelige eftersporgsler m.v. Denne publikation erstatter de tidligere udsendte e lags national - regnskabsnotater med input- output multiplikatorer. Den summariske input- output tabel for 987 bringes ogsá i nærværende publikation for at illustrare den konsistens mellem de egentlige nationalregnskabstal og input- output tabellen, der folger af at den udgor en integreret del af arbejdet med de endelige nationalregnskabstal. Solo om det grundloeggende værdibegreb i tabellen er basispriser, indeholder den tilstrækkelig information til, at man ogsa kan beregne de enkelte erhvervs samlede forbrug of rá- og hjælpestoffer i koberpriser, som fás ved til summen af leverancerne fra indenlandske erhvery (herunder handelserhvervene) og import at addere vareskatter, netto,' og ikke refunderet moms pá erhvervenes input. tabellen er erhvervenes input i koberpriser vast i række 33, der ogsá indeholder de endelige anvendelser i keberpriser. Metodemæssigt er tabellen baseret pa anbefalinger i SNA. Der er tale om en sákaldt erhvery x erhvery tabel beregnet under forudsmtning af en erhvervsteknologi. 2 Grundlaget for opstillingen af input- output tabellen er det endelige nationalregnskabs varebalancer pa et aggregeringsniveau svarende tel ca. 600 varer og tjenester. P5 anvendelsessiden sondres der mellem input til 7 brancher og 8 hovedgrupper af endelig anvendelse, hvoraf dot private konsum yderligere foreligger opdelt pa 66 grupper. De primære input bestir af import, indirekte skatter, netto, lenninger og arbejdsgiverbidrag samt bruttorestindkomst. de mest detaljerede versioner af lens det felgende redegares kort for input- output tabel- opbygning samt for den tidsserie af tabeller, der nu input- output tabellen foreligger importen yderligere op- delt efter bide erhvervs- og varekriterier. foreligger. Fra og med 984 foreligger branche 98099, offentlige Rækkerne i en input- output tabel viser hvorledes erhvervenes produktion og de primære input (dvs. import, indirekte skatter, netto, samt faktorindkomsterne) anvendes deis til input i erhvervene, deis tel endelig anvendelse (dvs. konsum, investering og eksport). En sejle for et erhverv viser hvorledes erhvervets samlede produktionsværdi angoras af forbruget af r5- og hjælpestoffer (opdelt pa dansk produktion og import), indirekte skatter, netto, samt aflonning af produktionsfaktorerne, deis i form af lenninger og arbejdsgiverbidrag, deis som bruttorestindkomst. En sejle for en endelig anvendelse viser sammensætningen pá dansk produktion, import og indirekte skatter, netto. For hvert erhverv gmlder det sáledes, at rækkesum og sojlesum er identiske og lig med produktionsvmrdien. Erhvervenes produktionsværdier samt importen er opgjort i basispriser (jf. kapitel ). Dette indebærer, at de indirekte skatter, netto, samt handelsavancerne (der udgor handelserhvervenes produktionsværdi i basispriser) er udskilt i sari age rækker. Fordelen herved er, at prisansættelsen i en række bliver uafhængig af, at handelsavancer og indirekte skatter, netto, kan variere fra anvendelse til anvendelse. tjenester, yderligere opdelt pa 8 delbrancher, jf. kapitel 5. Der er udarbejdet en hertil svarende version af input- output tabellen, der sáledes indeholder i alt 24 brancher. Det kollektive konsum er i denne version ligeledes opdelt. pa 8 funktionelle grupper. Der foreligger nu 5rlige input- output tabeller for perioden i sável lebende priser som 980- priser. Tabellerne i den mest detaljerede version er placeret i en databank p5 UNC i forbindelse med analyseprogrampakken PASSON, saledes som det nmrmere er beskrevet i Nationalregnskabsnotat nr. 5. Der har derimod hidtil ikke fundet nogen egentlig offentliggorelse af input- output tabellerne sted efter udsendelsen of tabellen for 966 i Statistiske Undersogelser nr. 30 og 3. Det bemærkes, at Bevel de dér offentligg,7orte tal for 966 som den beskrevne konstruktionsmetode er blevet revideret siden. Generelt set giver tekstafsnittet i Statistiske Undersegelser nr. 30 dog fortsat en relevant beskrivelse af arbejdet med opstillingen of en input- output tabel. nput- output tabellerne fremstilles umiddelbart efter afslutningen af det endelige nationalregnskab for dot págoeldende gr, og de er konsistente med nationalregnskabstallene i ovrrgt i bide lebende og faste priser.

127 nput- output tabel Omstáende input- output tabel for 987 i rets priser er aggregeret til nationalregnskabets 27 hovedbrancher og viser endvidere kun de 8 hovedgrupper af endelig anvendelse og al import samlet i en enkelt rmkke. nput- output tabellens sumtal for brancher og anvendelser vil umiddelbart kunne genfindes i oversigtstabellerne i kapitel 2. Dog bemerkes, at tolden i input- output tabellen indgár i importen i basispriser, mens den i nationalregnskabets hovedkonti indgár i de indirekte skatter. Det bemærkes, at " branchen" imputerede finansielle tjenester har produktionsværdien nul. Ved beregningen af tekniske koefficienter ma den derfor smrbehandles, og i input- output tabellerne pá UNC er den behandlet som en endelig anvendelse, og den negative bruttorestindkomst er nulstillet. En tabel af sa summarisk karakter som den her viste har som nmvnt prime, til formál at gore opmmrksom pá dis- se tabellers eksistens og struktur. analytiske anvendelser vil man normalt foretrække at udfore beregningerne pá det melt detaljerede niveau, idet man herved fár minimeret aggregeringsfejlene i beregningerne. Brugere, der er interesseret i at udfere beregninger ved hjælp af tabellerne, tilrádes derfor at henvende sig til nationalregnskabssektionen. Her kan man enten fá oplyst, hvorledes man pa servicebasis kan fá adgang til databanken med de detaljerede tabeller, fá udskrevet tabellerne i aggregeringer efter onske eller i evrigt fá udfort specielle analyser. Opmmrksomheden henledes pá, at de input- output tabeller, der fra Danmarks Statistik er indberettet til EF's Statistiske Kontor for árene 970, 973, 975 og 980 og offentliggjort af dette, er fremstillet efter en serlig metode baseret pá EF's nationalregnskabssystem ENS. Denne metode gar tabellerne mindre egnede_til analytiske formál, og en sammenligning med Danmarks'Statistiks input- output tabeller i evrigt er ikke mulig. Betegnelsen "vareskatter, netto" anvendes of praktiske grunde i input- output tabellen. standardterminologi dekker dette begreb over "varetilknyttede indirekte skatter, netto, eksklusive told og ikke refunderet moms pá kobet ". 2 SNA- metoden er nmrmere uddybet i: United Nations, nput- output tables and analysis, Series F, No. 4, Rev.. New York 973. En precis beskrivelse af den danske konstruktionsmetode er givet i nationalregnskabsnotatet "Commoditÿ flow systems and construction of input- output tables in Denmark" (Arbejdsnotat nr. 5), kapitel 3.

128 nput- output ta bel 987 Tabel 8. nput- output Label 987. Arets priser. Mill. kr. nput i erhverv: Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug ).;_ RAstofudvinding Narings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-,bekladn.- og laderfremst Trabearbejd. og tramebelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jern- og metalvarker og stoberier Fremst. af jern- og metalprodukter Guld- og solvvarefremst.,legetoj mv E-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlagsvirksomhed Engros- og detailhandel Hotelier og restauranter Transportvirksomhed Postvasen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvasen Forlystelser,kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Husass.,priv. velfardsinst. mv Offentlige tjenester Sum ( -27) mport Turistindtagter mv Vareskatter, netto Moms Anvendelse i keberpriser (28-32) kke-varetilknyttede indirekte skatter,netto LOnninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst Produktionsvardi i basispriser (33-36) nput erhvery (fortsat) mputere -: alt de finan -: sielle. tjenester: 000 Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug RAstofudvinding Narings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-,bekladn.- og laderfremst Trabearbejd. og tramebelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jern- og metalvarker og stoberier Fremst. af jern- og metalprodukter Guld- og solvvarefremst.,leget0j mv E-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlagsvirksomhed Engros- og detailhandel Hotelier og restauranter Ó Transportvirksomhed Postvasen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvasen Forlystelser,kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Husass.,priv. velfardsinst. mv Offentlige tjenester Sum ( -27) mport Turistindtagter mv Vareskatter, netto Moms Anvendelse i keberpriser (28-32) kke-varetilknyttede indirekte skatter,netto LOnninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst Produktionsvardi i basispriser (33-36)

129 Maskiner ;. : : : Lager- for- : Eksport: : nput- output tabel nput- output table 987. Current prices' Table WO ;Endeiig anvendelse: ; alt : :... :Privat: Kollek -: Faste bruttoinvesteringer : :konsum: tivt : :Trans- :Bygninger:Stamkonsum og inven :port- :0g anlag :beset- oge5e tar :midler :ninger alt : Ó : See chapter 2 for English translations of front column and headings.

130 30 - Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer BLAG Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer The kind -of- activity classifications used for the national accounts 7-grupper.ingen Nr. i DS erhvervs- Standardaggregering grupperingskode af. april grupper grupper 7 -Classification Markedsmmssige aktivsteter: Market activities: Landbrug.03 Gartneri.09 Pelsdyravl mv..200 Landbrugsservice Skovbrug Fiskeri og dambrug Brunkulslejer, ráolie og naturgas Udvinding af grus, sten og salt mv , ,22000, , Svine- og kreaturslagterier 3-6, Fjerkræslagterier Mejerier Smelteost- og mælkekondenseringsfabrikker Konsumisfabrikker Grant- og frugtkonservesfabrikker Fisketilberedning Ol.iemaller Margarinefabrikker Fiskemelsfabrikker Fremst. af mel, gryn mv Bradfabrikker Kagefabrikker , Bagerier Sukkerfabrikker Chokolade- og sukkervarefabrikker Fremst. af kartoffelmel, madpræp. my Fremst. af foderstoffer 354, Sprit- og l.ikerfabrikker Bryggerier Tobaksfabrikker Spinderier, væverier og tmppefabrikker Tekstilvarefremst. ekskl. beklmdning 32-7, Trikotagefabrikker Rebslagerier, fiskenetfabr.mv Beklmdningsfremstilling Fremst. af lædervarer ekskl. fodtaj Fremstilling af fodtaj Trmforarbejdning ekskl. (nobler Fremst. af træmebler mv ; > 3000,> > Agriculture Horticulture 2 Fur farming, etc. 3 Agricultural services 4 Forestry and logging 5 Fishing 6 Extraction of coal, oil and gas Other mining 8 Slaughtering etc. of pigs and cattle Poultry killing, dressing, packing Dairies Processed cheese, condensed milk ce cream manufacturing 3 Processing of fruits and vegetables Processing of fish 5 Oil mills 6 Margarine manufacturing 7 Fish meal manufacturing 8 Grain mill products 9 Bread factories 20 Cake factories 2 Bakeries 22 Sugar factories and refineries 23 Chocolate and sugar confectionery Manufacture of food products n.e.c. Manuf. of prepared animal feeds 26 Distilling and blending spirits 27 Breweries 28 Tobacco manufactures 29 Spinning, weaving etc. textiles 30 Manuf. of made -up textile goods 3 Knitting mills 32 Cordage, rope and twine industries 33 Manufacture of wearing apparel 34 Manufacture of leather products 35 Manufacture of footwear 36 Manufacture of wood products, excl. furniture Manuf. of wooden furniture, etc

131 BLAG Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer - 3 Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer The kind -of- activity classifications used for the national accounts 7-grupperingen Nr. i DS erhvervsgrupperingskode af. april 977 Standardaggregering 64 grupper 27 grupper 7 -Classification Fremst. af rensemidler, lim mv Olieraffinaderier Asfalt- og tagpapfabrikker mv Vulkaniseringsanstalter Gummifabrikker Fremstilling af plastvarer Fremst. af porcelmn og keramik Glasvmrker og glasbearbejdning Teglvmrker mv Cementfabrikker, kalk- og martelværker Betonvarefabr., stenhuggerier Fremstilling af isolerings materialer my Jern- og stálværker Jernstoberier Metalværker Metalsteberier Papir- og papfabrikker 340 Papiremballage- og tapetfremstilling mv. Reproduktionsanstalter og smtterier Metalmebelfabrikker Fremstilling af byggematerialer af metal Bogtrykkerier 3422 Offsettrykkerier Serigrafiske trykkerier my Bogbinderier Dagblade Bog- og kunstforlag 3429 Ugeblade og magasiner Annonceblade og tidsskrifter Fremst. af kemiske rástoffer 350 Fremst. af kunstgedning mv Fremst. af basisplast my Farve- og lakfabrikker 3520 Medicinalvarefabrikker Sabe- og kosmetikfabrikker Metalemballagefabrikker Fremstilling af værktoj, 380,22, kekkenredskaber mv Fremst. af landbrugsmaskiner Fremst. af industrimaskiner Smede- og maskinrep.vmrksteder Fremst.af husholdningsmaskiner Fremstilling af koleanlæg, 3820,50, komponenter mv Fremst. af telemateriel Fremst. af el-husholdningsart , 3890,92 l 3400 F } < c Manuf. of pulp, paper, paperboard 39 Manuf. of paper containers, wallpaper Reproducing and composing services 4 > Book printing 42 Offset printing 43 Other printing 44 Bookbinding 45 Newspaper printing and publishing 46 Book and art publishing 47 Magazine publishing 48 Other publishing 49 Manuf. of basic industrial chemicals 50 Manuf. of fertilizers and pesticides 5 Manuf. of basic plastic materials 52 Manuf. of paints and varnishes 53 Manufacture of drugs and medicines 54 Manufacture of soap and cosmetics 55 > Manuf. of chemical products n.e.c. 56 Petroleum refineries 57 Manuf.of asphalt and roofing mater. 58 Tyre and tube industries 59 Manuf. of rubber products n.e.c. 60 Manuf. of plastic products n.e.c. 6 Manuf. of earthenware and pottery 62 Manuf. of glass and glass products Manuf. of structural clay products 64 Manuf. of cement, lime and plaster 65 Concrete products and stone cutting 66 Non -metallic mineral products n.e.c. 67 ron and steel works 68 ron and steel casting Non -ferrous metal works 70 Non -ferrous metal casting 7 Manufacture of metal furniture 72 Manuf. of structural metal products 73 Manuf. of metal cans and containers 74 Manuf. of other fabricated metal products Manuf. of agricultural machinery 76 Manufacture of industrial machinery 77 Repair of machinery 78 Manufacture of household machinery 79 Manuf. of refrigerators, accessories 80 Manuf. of telecommunication equipment 8 r Manuf. of electrical home appliances

132 32 - Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer BLAG Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer The kind -of- activity classifications used for the national accounts 7-grupperingen Nr. i DS erhvervs- Standardaggregering grupperingskode af. april grupper grupper 7 -Classification Akkumulator- og terelement fabrikker Fremst. af el-motorer og 3830,9,93,99 kabler mv. Skibsværfter og skibsmotor fabrikker Banemateriel- og karosseri fabrikker mv. Fremstilling af cykler og knallerter mv Fremst.af máleinstrumenter mv Guld- og sblvvarefremstilling Fremstilling af legetoj, fritidsudstyr mv Elforsyning Gasforsyning Fjernvarmeforsyning Uandforsyning Bygge- og anlmgsvirksomhed Engroshandel Detailhandel Hotelier og restauranter Jernbane- og busdrift mv Turist-, taxi- og fragtvogn mmnd mv Setransport 720 Hjmipevirksomhed for setrans port Lufttransport og lufthavne 7300 Tjenester i forb.m. transport 760, Postvmsen og telekommunikation Finansiel virksomhed 8000 Forsikringsvirksomhed Boligbenyttelse 830 Forretningsservice , 9350 Privat undervisning Privat sundhedsvmsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Autoreparation Husholdningsservice T Manuf. of accumulators and batteries 83 Manuf. of other electrical supplies 84 Ship building and repairing 85 Railroad and automobile equipment 86 Manufacture of cycles, mopeds, etc. 87 Professional and measuring equipment 88 Manufacture of jewellery, etc Manuf. of toys, sporting goods, etc Electric light and power Gas manufacture and distribution Steam and hot water supply Water works and supply Construction Wholesale trade Retail trade Restaurants and hotels Railway and bus transport, etc. Other land transport 720 > 7000 Ocean and coastal water transport l } Jj , , , J J Supporting services to water trans- 02 port Air transport 03 Services allied to transport, etc. 04 Communication 05 Financial institutions 06 nsurance 07 Dwellings 08 Business services 09 Education, market services 0 Health, market services Recreational and cultural services 2 Repair of motor vehicles 3 Household services 4 kke-markedsmæssige aktiviteter: Arbejdstagere i private husholdninger Non -market activities: Domestic services Private velfærdsinstitutioner, foreninger mv Offentlige tjenester 93400, Private non -profit institutions./ Rest af Producers of government services 6 7

133 Bilag 2. Ordforklaringer - 33 Afgrensning af det nationale omráde Nationalregnskabsstatistikken for Danmark omfatter ikke Feroerne og Gronland, der i denne sammenhæng behandles som udland. Kontoopstillingen af nationalregnskabets hovedsterrelser i syv konti illustrerer de definitoriske sammenhenge mellem nationalregnskabsbegreberne. Konto for varer og tjenester viser den samlede tilgang og anvendelse af varer og tjenester. Nár de varer og tjenester, der anvendes som rá- og hjelpestoffer i erhvervene, fradrages den samlede produktionsverdi, nár man frem til bruttonationalproduktet, sáledes som det fremgár af produktionskontoen, hvor man, som i de felgende konti, nár frem til det tilsvarende netto - begreb ved at fradrage forbrug af fast realkapital. De felgende tre konti vedrorer transaktioner i forbindelse med indkomster, der er skabt ved produktionen eller opstáet i samkvemmet med udlandet. Konto for indkomstdannelsen viser sammenhengene fra bruttonationalproduktet til den funktionelle indkomstfordeling, mens man i konto for indkomstfordeling yderligere tager hensyn til indkomstbetalingerne til og fra udlandet, hvorved begreberne bruttonationalindkomst og disponibel bruttonationalindkomst defineres. ndkomstanvendelseskontoen viser, hvorledes den disponible bruttonationalindkomst fordeles pá henholdsvis konsum og opsparing. Kapitalkontoen viser, hvorledes bruttoopsparingen sammen med kapitaloverfersler fra udlandet modsvarer kapitaloverforsler til udlandet, bruttoinvesteringer og fordringserhvervelse, netto, pá udlandet. Hvis sidstnevnte sterrelse er negativ, indeberer det, at der er optaget lán m.v. i udlandet for at finansiere indenlandsk eftersporgsel og nettooverfersler til udlandet. Under transaktioner med udlandet vises den nationalregnskabsmmssige opgorelse af betalingsbalancens lebende poster delt op pá lebende transaktioner og kapitaltransaktioner. Saldo pá sidstnevnte er fordringserhvervelse, netto, som svarer til overskuddet pá betalingsbalancens lobende poster korrigeret for behandlingen af Fmroerne og Gronland som udland. De to kategorier af transaktioner med udlandet opsummerer alle transaktioner med udlandet, som er indgáet i de tidligere nevnte konti. Tilsvarende konti er opstillet for den offentlige sektor og for den private sektor samt dennes delsektorer - dog vises ingen konto for varer og tjenester. Disse konti viser, hvorledes den enkelte sektors produktion og indkomstdannelse via indkomst- og kapitaltransaktioner med det ovrige indland og udlandet bestemmer sektorens disponible indkomst, opsparing og fordringserhvervelse, netto. For hver af de tre sidstnevnte storrelser skulle tallene for de to indenlandske sektorer tilsammen udgore modsvarende storrelser pá kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedstorrelser. Der er dog visse opgerelsesmessige for - skelle mellem betalingsbalancestatistikken (som er hovedkilden for kontiene over for udlandet) og statistikken for de offentlige finanser (som er kilden vedrorende indkomstog kapitalkonti for den offentlige sektor), ligesom enkelte mindre revisioner af statistikken for de offentlige finanser endnu ikke er indarbejdet i nationalregnskabet. Disse forskelle er vist pa afstemningskonto, som sammen med tallene for den offentlige sektor og for den private sektor netop giver saldoposterne i kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedstorrelser. Sektorafgrensningen er baseret pá SNA /ENS (FN's/EF's nationalregnskabssystemer) og er i evrigt sammenfaldende med afgrensningen i statistikken for de offentlige finanser. Erhvervsgrupperingen er baseret pá SC 968 og er sáledes sammenlignelig med den erhvervsklassifikation, der i ovrigt anvendes af Danmarks Statistik. grupperingen er der, i overensstemmelse med de internationale anbefalinger, indfort en sondring mellem markedsmessig og ikke -markedsmessig aktivitet. Markedsmessig aktivitet udoves i enheder, hvis formál det er at producere varer og tjenester til afsetning pá marke - det eller til egen anvendelse, normalt med den hensigt at opná en fortjeneste herved. Produktionsverdien i disse enheder kan derfor opgores som den markedsbestemte verdi af de fremstillede produkter. Konventionelt anses al frem - stilling af varer for at yore markedsmæssig. kke- markedsmessig aktivitet er karakteriseret ved, at den udfores af det offentlige, af organisationer og foreninger eller af private husholdninger med henblik pá "eget" for - brug. For de fremstillede produkter i disse enheder finder der sáledes ingen markedsprisdannelse sted, og produk- tionsverdien i nationalregnskabet opgores for disse konventionelt som summen af omkostningerne ved aktiviteten. Produktionsverdi i basispriser opgores som værdien ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto, der páhviler producenten. RA- og hjælpestoffer beregnes som værdien i markedspriser (- keberpriser) af de varer og tjenester, der er anvendt ved produktionen i de enkelte erhverv, herunder medregnes erhvervenes udgifter til kontorartikler, advokater og andre indirekte produktionsomkostninger samt udgifter til reparation og vedligeholdelse. Bruttonationalproduktet i markedspriser opgjort fra pro - duktionssiden fremkommer ved fra produktionsværdien i basispriser plus varetilknyttede indirekte skatter, netto, at trække det totale forbrug af rá- og hjælpestoffer i koberpriser. Dette begreb kan ogsá opgeres fra indkomstsiden som lonninger og arbejdsgiverbidrag plus bruttorestindkomst plus indirekte skatter, netto. Endelig kan det opgores fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i keberpriser minus importen af varer (c.i.f.) og tjenester. Bruttofaktorindkomsten (- bruttonationalproduktet i faktorpriser) opgores for det enkelte erhverv som produktionsværdien i basispriser minus forbruget af rá- og hjelpestoffer i koberpriser r, minus ikke -varetilknyttede indirekte skatter, netto, og er sáledes ogsá lig med lonninger og arbejdsgiverbidrag plus bruttorestindkomst. For samfundet som helhed kan bruttofaktorindkomsten tillige opgores som bruttonationalproduktet i markedspriser minus indirekte skatter, netto. Bruttoverditilvekst i basispriser fremkommer pá kontiene for de institutionelle sektorer ved at trække udgifterne til rá- og hjelpestoffer fra produktionsverdien i basispriser. De imputerede finansielle tjenester indgár ikke i rá- og hjælpestoffer, men fratrekkes med hele belebet pá konto for indkomstdannelse i den private sektor. Samtidig fratrekkes de ikke -varetilknyttede indirekte skatter og subsidier bade i den private og i den offentlige sektor for at ná frem til bruttofaktorindkomsten. Bruttonationalindkomsten i markedspriser. Dette begreb kan dannes pá to máder: Ved fra bruttonationalproduktet i markedspriser at fradrage renter og udbytter samt lonninger (netto) til udlandet. Begrebet kan ogsá dannes som summen af de enkelte niementer i aflonningen af danske selskaber, det offentliges og enkeltpersoners deltagelse i produktionen her og i udlandet samt renteindtmgter fra udlandet, netto, plus indirekte skatter, netto. Disponibel bruttonationalindkomst i markedspriser fas ved fra bruttonationalindkomsten i markedspriser at trække lobende overfersier m.v. (netto) til EF's institutioner og o riga udland. Forbrug af fast realkapital skai angive verdien i genanskaffelsespriser af den fysiske og tekniske forringelse af kapitalapparatet. Tallet er beregnet med udgangspunkt i forudsetninger om levetiden for forskellige dele af kapitalapparatet, men har ikke nodvendigvis sammenhæng med de skattemessige afskrivningsbelmb, der fremgár af virksomhedernes regnskaber og som normalt er baseret pá de historiske anskaffelsespriser. Trekkes forbrug af fast realkapital fra nationalregnskabets bruttobegreber fremkommer de tilsvarende nettobegreber (fx bruttonationalprodukt /nettonationalprodukt). Markedspriser (- keberpriser). Dette verdibegreb anvendes i det danske nationalregnskab kun for totalsterrelser (fx bruttonationalproduktet i markedspriser). Til angivelse af verdinivesuet for et erhvervs samlede udgifter til kob af rá- og hjælpestoffer eller for de totale udgifter til en kategori af endelig anvendelse vil man normalt anvende det mere precise begreb: Koberpriser. (En "markedspris" er nemlig afhengig af, hvor pá en vares vej fra producent til kober den mâles). Basispriser er for indenlandsk produktion defineret som prisen ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto. For import er basisprisen defineret som c.i.f.- værdien plus told. Ogsâ verditilvekst kan defineres i basispriser (s.d.). Faktorpriser. Dette værdibegreb anvendes kun i forbindelse med bruttofaktorindkomsten (s.d.).

134 34 - Ordforklaringer Bilag priser. Tallene i nationalregnskabet udarbejdes i det págældende árs prisniveau, men af hensyn til sammenlignelighed over tiden, hvor pávirkning af prismndringer enskes elimineret, omregnes en del af tallene til et fmlles prisniveau. For tiden anvendes 980 -prisniveau. Omregningen foretages principielt kun for de begreber, hvor vmrdien kan opfattes som sammensat af en pris ganget med en tilherende mmngde. En undtagelse fra denne hovedregel udgeres af beregningen of den reale nationalindkomst. Den reale bruttonationalindkomst er et udtryk for realvoerdien af den indkomst, der tilfalder produktionsfaktorer, hvis ejere er hjemmeherende i Danmark, mens bruttonationalproduktet i faste priser er udtryk for den reale produktion pit dansk omráde. Den reale bruttonationalindkomst dannes ud fra bruttonationalproduktet i faste priser ved at foretage korrektioner for esamt glen af nettofaktorindkomster (renter og udbytter samt lenninger og arbejdsgiverbidrag) til udlandet samt for an drin gee i bytteforholdet. For en gennemgang af metoden til beregning af den reale bruttonationalindkomst samt fortolkningen af dette begreb henvises til kapitel 3.2 i narvae ende publikation. ndirekte skatter opdeles i varetilknyttede og ikke -varetilknyttede indirekte skatter. De ferste er karakteriseret ved at de varierer med produktionen eller salget af de varer eller tjenester, som de hviler pá (fx punktskatter, told og moms), mens de sidste kun kan M aces til et erhvery som helhed (fx ejendomsskatter og vmgtafgifter pá erhvervenes motorkaretajer). Subsidier opdeles i varetilknyttede og ikkede subsidier efter samme kriterier som anfert for de indirekte skatter (s.d.). Merverdiafgift (moms) udger en del af de varetilknyttede indirekte skatter i det omfang de ikke kan fradrages som indgáende moms. Det danske nationalregnskab feiger saledes det sákaldte nettomomsprincip, hvor der helt bortses fra fradragsberettiget indgáende moms. Det bemarkes, at den smrlige momsrefusion i forbindelse med boligbyggeri er behandlet som et varetilknyttet subsidie. ndirekte skatter, netto omfatter indirekte skatter med fradrag af subsidier. mport og eksport af varer og tjenester. Ved opgerelsen af vare- og tjenestebalancen over for udlandet til brug for nationalregnskabets konto for varer og tjenester og konto for transaktioner med udlandet er Fmroerne og Grenland behandlet som udland, mens disse omráder er behandlet som indland i den egentlige betalingsbalancestatistik, som dmkker hele valutaomrádet. Endvidere er enkelte poster i nationalregnskabet betragtet som lebende overfersler, mens de i betalingsbalancestatistikken er opfert under evrige varer og tjenester. Disse forskelle betyder, at saldoen pit vare- og tjenestebalancen bliver forskellig i de to opgerelser. En anden forskel, som gar sig gmldende pá de to opgerelser, far derimod kun betydning for de samlede beleb for henholdsvis importen og eksporten, men ikke for saldoen, idet de pávirker importen og eksporten ens. Denne for - skel vedrarer vareimporten, som til brug for nationalregnskabsstatistikken er opgjort cif, mens den i betalingsbalancestatistikken er opgjort fob. Dette medferer, at ogsá indtmgterne og udgifterne vedrarende skibsfarten bliver forskellige i de to opgerelser. mport og eksport of tjenester ekskl. turistudgifter og -indtmgter omfatter vmrdien af en række tjenesteydelser, der foreligger smrlige beregninger for - ismr beleb vedrerende skibsfart, anden transportvirksomhed, rádgivende ingeniarer og forsikringer (tjenesteelementet). Herudover indeholder importen af tjenester udgifter, som danske fir - maer og det offentlige afholder, fx i forbindelse med for - retnings- og tjenesterejser. Belebene opgeres i forbindelse med turistudgifterne, men er udskilt fra disse, mens turistindtmgterne er opgjort inklusive tilsvarende belob vedrarende udgifter her i landet afholdt af udenlandske firmaer m.v. Private udgifter afholdt af danskere, der arbejder midlertidigt i udlandet, eller of udenlandske arbejdere her, er opfert under turistudgifter henholdsvis -indtmgter. Renter og udbytter til og fra udlandet omfatter renter of alle 8n optaget i udlandet of danske enkeltpersoner, selskaber og det offentlige samt udbytter fra danske selskaber til udenlandske moderselskaber, aktie- eller anpartsindehavere o.lign. Pá tilsvarende made fremkommer renter og udbytter fra udlandet som indtmgt for danske lángivere, moderselskaber osv. Ydelser vedrerende patenter og andre rettigheder medtages i nationalregnskabet under renter og udbytter, mens disse i betalingsbalancestatistikken er behandlet som import /eksport af tjenester. Lonninger og arbejdsgiverbidrag til /fra udlandet omfatter lenninger til grænsearbejdere og andre (fx danske soesonarbejdere i Grenland), der ikke bor i det land, hvor lannen indtjenes, i et helt Ar. Lebende overfersler til og fra EF bestár pit den ene side of indirekte skatter samt andre lebende overfersler til EF og pá den anden side af subsidier og andre lebende over - fersler fra EF. Andre lebende overfersler til /fra udlandet omfatter ensidige transaktioner mellem udlandet og den offentlige Sektor, selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmeherende i Danmark. Endvidere er enkelte poster, der i betalingsbalancestatistikken er behandlet som eksport /import af tjenester, henfart til denne gruppe. Kapitaloverfersler til og fra udlandet omfatter ensidige transaktioner af engangskarakter mellem udlandet og den offentlige sektor, private selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmeherende i Danmark. Der vil saledes isar vmre tale om investeringstilskud til Grenland og Fmraerne (hele u- landshjelpen er kodet som lebende overfersler) eller fra EF samt arv, gaver og erstatninger. ndenlandsk endelig anvendelse. Bruttonationalproduktet i markedspriser med tilling af verdien af importen af varer og tjenester og med fradrag for vmrdien af eksporten af varer og tjenester. Belebet svarer til verdien of de varer og tjenester, som kan anvendes til konsum eller investering (herunder lagerinvesteringer). Husholdningers konsum bestár of danske husholdningers udgifter til varer og tjenester sável i Danmark som i udlandet. Fratrækkes danskeres kob i udlandet (turistudgifter m.v.) og tillægges udlmndinges kob i Danmark (turistindtagter m.v.) fás husholdningernes konsum pit dansk omráde. Privat konsum i alt udgeres af summen af husholdningernes konsum i alt og gruppen "Foreninger, organisationer m.v. ", der omfatter den endelige anvendelse of den ikke- markedssine produktion i private konsumorienterede, ikke -udbyttegivende institutioner. Kollektivt konsum bestár of ydelser (undervisning, hospitalshjelp, retsbeskyttelse, forsvar m.v.), som det offentlige stiller til befolkningens rádighed. Udgifterne, der er forbundet med disse ydelser, bestár hovedsagelig of lenninger og arbejdsgiverbidrag samt udgifter til kob af varer, fx skolebager, medicin og minter udrustning. Udgifterne til opfarelse af bygninger og anlag, fx skoler og hospitaler, samt til kob af inventar indgár ikke i det kollektive konsum, men i investeringerne. En undtagelse udger bygge- og anlmgsarbejder med mil mart formal, der ikke regnes som investering, men medtages under det kollektive konsum, ligesom inventaret til kasernerne, kob af váben og militær udrustning i det hole taget placeres her. Bruttoinvesteringerne bestár delta af de faste bruttoinvesteringer, dels af lagerforegelserne. De faste bruttoinvesteringer omfatter udgifter forbundet med opfarelse af nye bygninger (herunder boliger) og anlag samt kob af trans - portmidler, maskiner og inventar. Hertil kommer tilvmksten r landbrugets stambesatninger. Ved opgerelsen of erhvervsog sektorfordelte bruttoinvesteringer tages der hensyn til nettokebet af eksisterende kapitalgoder. Lagerforegelser omfatter rá- og færdigvarelagre i fremstilingsvirksomhed, engros- og detailhandelslagre samt lagerforegelser af en rmkke varer, der foreligger smrlige oplysninger om, ferst og fremmest landbrugets lagre og avrige besætningsforskydninger samt EF- interventionslagre i Danmark. Bruttoopsparingen svarer til den disponible bruttonationalindkomst i markedspriser med fradrag af privat og kollektivt konsum. Bruttoopsparingen bliver derved ogsá lag med bruttoinvesteringerne plus kapitaloverfersler, netto, og fordringserhvervelse, netto. Lonninger og arbejdsgiverbidrag omfatter lonninger af enhver art, det vil sage ogsá akkord- og overtidsbetaling, tantièmer, lenmodtageres og arbejdsgiveres bidrag til pensionsordninger og andre sociale ordninger samt verdien of naturalydelser. Der medregnes alle lenninger, som udbetales i Danmark uanset modtagerens nationalitet. Hvis lenninger fra udlandet tillægges og lenninger til udlandet fratrmkkes, fás de lonninger, der er modtaget af lenmodtagere bosat i Danmark. (Danske residenter).

135 Bilag 2. Ordforklaringer - 35 Bruttorestindkomst beregnes som bruttofaktorindkomsten minus lenninger og arbejdsgiverbidrag. Safremt forbrug af fast realkapital fratrækkes, fas nettorestindkomsten, der medgar til aflonning af selvstendiges arbejde og kapital - indsats i egen virksomhed og til forrentning of fremmedkapital m.v. Lenkvoter beregnes som den andel lenninger og arbejdsgiverbidrag udger af bruttofaktorindkomsten. Beregningen of de standardberegnede lenkvoter er beskrevet i kapitel 3.3. Antal beskaftigede opgeres i antal personer uanset længden of den daglige arbejdstid. Grundlaget er oplysninger fra folketællinger, beskæftigelsesundersogelser og register - baseret beskæftigelsesstatistik samt de erhvervsspecifikke beskæftigelsesstatistikker. Det bemærkes, at direkterer, bestyrere o.l. i nationalregnskabet henregnes til funktionærer. Lonmodtagergruppen er sáledes definitorisk afgrænset i overensstemmelse med "lenninger og arbejdsgiverbidrag" (s.d.). mputerede finansielle tjenester er beregnet som forskellen mellem pengeinstitutternes renteindtægter og renteudgifter. henhold til internationale rekommandationer fratrækkes dette belob under et fra den erhvervsfordelte bruttofaktorindkomst med det formal at kunne medregne renteforskellen i produktionsværdien inden for finansiel virksomhed uden samtidig at behove at foretage en skonsmæssig fordeling of belebet pa ra- og hjælpestoffer i erhvervene. Kursgevinster vedrerer alene kursgevinster pa obligationer, som ved udstedelsen er solgt til en kurs lauere end pari. Det er afdragene svarende til dette emissionskurstab som nationalregnskabsmæssigt indgár i obligationsejernes renteindtægter i takt med udtrmkningen af obligationerne. Endvidere vil der hos de obligationsudstedende institutioner være indregnet en kursgevinst i renteindtægterne, som - bortset fra kontantlan - modsvarer emissionskurstabet pa de udstedte obligationer. Kurstab omfatter alene modposten til kursgevinster. mputerede renter af forsikringstekniske reserver er de renter af forsikringstekniske reserver (premie -, bonus- og erstatningsreserve samt forudbetalte premier), som tilfalder forsikringstagerne enten i form of kontant udbetaling eller ved tilskrivning til de n vote reserver. denne forbindelse tænkes pa forsikringstekniske reserver i forsikringsselskaber og pensionskasser, men ikke i sociale kasser og fonde. De sociale kassers og fondes reserver indgár i den offentlige sektors formue, og renter af disse reserver er indtægt for den offentlige sektor og overfores ikke i nationalregnskabssammenhæng direkte til de berettigede ydelsesmodtagere. Skadesforsikringspranier, netto fremkommer ved fra brut - topramierne at trække verdien af forsikringstjenesten dvs. skadesforsikringsselskabernes produktionsværdi. Skadeserstatninger opgeres inklusive reserveregulering og er for skadesforsikringer under ét lig med skadesforsikringsprmier, netto. Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger omfatter bade frivillige og obligatoriske bidrag til sociale ordninger, som kan være i bade offentligt og privat regi. De offentlige ordninger omfatter fx dagpengeordninger og ATP, mens de private ordninger hovedsagelig er pensionsordninger, der er oprettet som led i en kollektiv aftale - ty- pisk i forbindelse med ansættelsesforhold. De private ordninger administreres af pensionskasser og forsikringsselskaber. De faktiske bidrag til sociale sikringsordninger omfatter hele det indbetalte bidrag, huis ordningen er i offentligt regi, mens der for ordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser foretages et fradrag i bruttoprsmierne for den tjenesteydelse, som leyeres af forsikringsselskab eller pensionskasse, dvs. en til ordningerne svarende andel af produktionsværdien. mputerede bidrag til sikringsordninger er et beregnet bidrag fra tjenestemmnd m.fl., der soarer til den verdi for optjent pensionsret, som er tilregnet deres len. Sociale overfersler omfatter stort set alle direkte indkomstoverfersler til husholdningerne fra det offentlige (vmsentligste undtagelse er uddannelsesstetten) samt udbetalte pensioner og livrenter m.v. fra forsikringsselskaber og pensionskasser, huis de forudgaende indbetalinger til disse ordninger har haft karakter af faktiske bidrag til sociale sikringsordninger, se ovenfor. Sociale overfersler, internationalt samarbejde og andre labende overfersler udger tilsammen gruppen andre indkomstoverfersler i statistikken vedrorende de offentlige finanser. nternationalt samarbejde omfatter alle lebende transaktioner fra den offentlige sektor til offentlige institutioner i udlandet (eller omvendt) og omfatter derfor i praksis alle ensidige offentlige lebende overfersler til/- fra udlandet. Foregelse af de aktuarmæssige pensionsreserver er den del af foregelsen of de aktuarmessige reserver (som regel kaldet præmiereserver) som hidrerer fra premier og bidrag, der er registreret som bidrag til sociale sikringsordninger pa nationalregnskabets indkomstfordelingskonto. denne forbindelse tenkes pa de aktuarmæssige reserver i forsikringsselskaber og pensionskasser, som husholdningerne har en sikret ret til, og som indgar i husholdningernes opsparing. Foregelsen af de aktuarmæssige pensions - reserver beregnes som forskellen mellem de faktiske bidrag til sociale sikringsordninger, som husholdningerne indbetaler til forsikringsselskaber og pensionskasser og de sociale overfersler, som udbetales i medfer of disse ordninger. Posten optrmder pa indkomstanvendelseskontoen som udgift for forsikringsselskaber og pensionskasser og som indtægt for husholdningerne dvs. den ikke -finansielle private sektor. Der er sáledes tale om et nationalregnskabsteknisk tillæg til den disponible indkomst. Denne sum modsvares of opsparing og forbrug pá den anden side. Sammen med de imputerede renter af forsikringstekniske reserver tjener denne post til at overfere til husholdningerne den del af indkomsten i forsikringsselskaber og pensionskasser, som direkte anvendes til formal, der eger verdien af husholdningernes fordringer pa denne sektor. For individuelt tegnede livsforsikringer, som ikke borer til kategorien af sociale sikringsordninger, er det kun betalingen for forsikringstjenesten, der indgar i nationalregnskabets lebende konti (som konsumudgift pa husholdningernes indkomstanvendelseskonto), mens den evrige del af den betalte bruttopræmie betragtes som et finansielt mellemværende mellem forsikringsselskab og husholdningerne.