National regnskabsstatisti k

Transkript

1 National regnskabsstatisti k 987 National Accounts 987 Danmarks Statistik Kobenhavn 989

2 .. Tidligere publikationer om nationalregnskabet udsendt af Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser og Undersegelser: 948 Nationalproduktet og nationalindkomsten rk., 29. bd. 5. h. 95 Nationalproduktet og nationalindkomsten rk., 40. bd. 2. h. 955 Nationalindkomsten 938 og rk., 60. bd., 2. h. 962 Nationalregnskabsstatistik Statistiske Undersagelser nr nputoutput tabeller for Danmark 966. Statistiske Undersegelser nr. 30 og 3. Arspublikationer: 983 Nationalregnskabsstatistik (Udgáet) 984 Nationalregnskabsstatistik Nationalregnskabsstatistik Nationalregnskabsstatistik Nationalregnskabsstatistik Nationalregnskabsstatistik nput outputtabeller og analyser nput outputtabeller og analyser nput outputtabeller og analyser 985. Arbejdsnotater og natíonalregnskabsnotater: 976 En input output prismodel for Danmark. Arbejdsnotat nr. 7. (Udgáet) 979 Energimultiplikatorer 975 (og 979). Nationalregnskabsnotat nr.. (Udgáet) 980 nput output multiplikatorer 975. Nationalregnskabsnotat nr Beregningen af det private konsum i nationalregnskabet Nationalregnskabsnotat nr Klassifikation af brancher og privat konsum i nationalregnskabet. Nationalregnskabsnotat nr Brugervejledning for PASSON og nationalregnskabets databank pá RECKU. Nationalregnskabsnotat nr mport, beskmftigelses og energimultiplikatorer 979. Nationalregnskabsnotat nr. 6. (Udgáet) 983 Dokumentation af nationalregnskabets energibalancer. Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr mport, beskmftigelses og energimultiplikatorer 980. Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr mport, beskæftigelses og energimultiplikatorer 98. Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr Beregningen af erhvervsfordelte investeringer i nationalregnskabet Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr Commodity flow systems and construction of input output tables in Denmark. Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr mport, beskmftigelses og energimultiplikatorer 982. Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr. 2. Historiske serier: 958 Kjeld Bjerke og Niels Ussing: Studier over Danmarks Nationalprodukt ( samarbejde med Kebenhavns Universitets Okonomiske nstitut) SGNATURFORKLARNG Gentagelse Nul Mindre end i/s af sidste offer. 0 0,0} SYMBOLS Repetition..... Nil Less than half of unit employed.. 0 0,0 DANN. TK Tal kan efter sagens natur ikke forekomme. Oplysnmg foreligger ikke.... Forelobige eller ansláede tal.... Category not applicable.... Data not available. Provisional or estimated figures. FEB. 969 BBLOTEKET NOTE Som folge af afrundmg kan summen af de enkelte tal t visse tabeller afvige fra totalerne NOTE Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown SBN SSN

3 F O R O R D fortsmttelse af tidligere Arspublikationer med nationalregnskabstal udsendes hermed "Nationalregnskabssta tistik 987 ", der indeholder endelige tal for arene og forelebige tal for arene 986 og 987. lighed med "Nationalregnskabsstatistik 986" er tidsserierne i de detaljerede tabeller i denne publikation som hovedregel begrmnset til at omfatte de ni seneste Ar. Hvad angar tal for tidligere Ar henvises til "Nationalregnskabsstatistik 983 ". Derimod indeholder hoved og oversigtstabellerne fortsat tal for hele perioden siden 966, ligesom tabellerne for de institutionelle sektorer dekker hele den periode, som disse er beregnet for, dvs. fra og med 97. Arspublikationens tal er i overensstemmelse med oktoberversionen 988 af nationalregnskabet, der er offentliggjort i "Nationalregnskab, offentlige finanser og beta lingsbalance" (Statistiske Efterretninger), og de erstatter alle hidtil offentliggjorte tal for de omhandlede Ar. forhold til de tidligere offentliggjorte tal frem til og med 984 er der foretaget mindre mndringer i renteposterne i de institutionelle regnskaber i alle Ar siden 97. PA to omrader indeholder Arspublikationen tal, der ikke offentliggeres som led i den lebende publicering af nationalregnskabstal i Statistiske Efterretninger. Det drejer sig om kontiene for den finansielle sektor og forsikringssektoren og om en summarisk version of input output tabellen. Til og med "Nationalregnskabsstatistik 984" indeholdt Arspublikationen et kapitel med energibalancer i mmngder og vmrdier. Disse tal bliver nu alene bragt i den nye Arspublikation "nput output tabeller og analyser ", der udkom ferste gang i 987, og som tillige indeholder en mere detaljeret fremstilling af input output tabellerne og investeringsmatricerne samt detaljerede tabeller med sákaldte input output multiplikatorer, der bl.a. viser virkningerne pa import, beskæftigelse og energiforbrug af givne mndringer i de endelige eftersporgsler m.v. oktober 988 pabegyndte Danmarks Statistik offent liggorelsen af kvartalsvise nationalregnskabstal, der i ferste omgang omfattede tal for de fire kvartaler i 987 og de to ferste kvartaler af 988. Kvartalstallene indgár i publiceringsoversigten i kapitel, men bortset herfra omfatter noerværende publikation alene de refuge national regnskaber. Der gores opmmrksom pa, at betegnelserne endelig og forelebig mere refererer til beregningsmetodernes og data grundlagets karakter end til det forhold, at de endelige tal er fastlagt en gang for alle. SAledes influerer for eksempel skiftet af basisar for fastprisberegningerne pa de reale vmkstrater m.v., ligesom det med sterre tidsintervaller kan komme pa tale at foretage en egentlig revision af de hidtil udsendte tal. Publikationen er udarbejdet i Danmarks Statistiks 6. kontor under redaktion af afdelingsleder Ulla Andersen. Danmarks Statistik i december 988 Hans E. Zeuthen Bent Thage Pris: 26,00 kr. inkl. 22 pct. moms Danmarks Statistiks trykkeri Udkommet i februar 989

4 P R E F A C E "Nationalregnskabsstatistik 987" is the latest in the series of annual publications containing Danish national accounts statistics, this time with final results for and preliminary results for 986 and 987. As was the case in last year's publication, the time series in the detailed tables generally cover only the last nine years. Concerning figures for earlier years, see "Nationalregnskabsstatistik 983 ". However, the summary tables still contain figures for the whole period since 966, and the tables for the institutional sectors still cover the whole period for which they have been calculated, i.e. from 97. The contents of this edition comply with the October 988 version of the national accounts published in "Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance" (National accounts, public finance and balance of payments) which is issued in the series " Statistikke Efterretninger" (Statistical News). The figures appearing in this publication replace all earlier published figures for the same years. Compared with earlier published figures up to 984, minor changes have been made in the interest component in the institutional sectors for all years. Two subjects dealt with here do not appear in "Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance ". They are the accounts for the financial and insurance sectors and a summary version of the input output table. Up to and including the 984 edition "Nationalregnskabsstatistik" contained a chapter about energy flows measured in quantities and values. These statistics are now published only in the new annual publication called "nput output tabeller og analyser ", which moreover presents more detailed input output tables and investment matrices, as well as detailed tables concerning input output multipliers, which i.e. show the effects of specified changes in final uses etc. on imports, employment and energy consumption. n October 988 Danmarks Statistik started the publication of quarterly national accounts. The first release covered the four quarters of 987 and the first and second quarter of 988. The quarterly accounts are included in the list of releases in chapter, but otherwise this publication only deals with the annual national accounts. The distinction between the words final and preliminary refers more to the nature of the compilation methods and of the data basis than to whether or not the figures will remain entirely unchanged. For instance, the change of base year in the constant price calculations affects final results for real growth rates, and after a number of years it may even be decided to undertake a large scale revision of earlier published data. This publication was prepared by Danmarks Statistik's sixth division and edited by Ms. Ulla Andersen. Danmarks Statistik, December 988 Hans E. Zeuthen Bent Thage

5 ndholdsfortegnelse Side Kapitel Baggrund og principper 3. Hvad er nationalregnskabsstatistik? 3.2 Nationalregnskabets publicering 3.3 Om system og dokumentation 4.4 Beregningssystemet i lebende priser 5.5 Beregningerne i faste priser 8.6 Nationalregnskabsarbejdets udvikling i Danmark 2.7 Nationalregnskabssystemer og det internationale nationalregnskabssamarbejde 23.8 Serviceopgaver 24 Kapitel 2 Oversigtstabeller 25 Hovedkonti 26 Erhvervstabeller og beskæftigelse 36 Privat konsum og investering 48 Kapitel 3 Figurer og vekstprocenter Figurer og vekstprocenter Beregning af den reale nationalindkomst Beregning af lenkvoter 53 Figurer 54 Vskstprocenter 60 Kapitel 4 nstitutionelle sektorer nstitutionelle enheder Offentlige og private sektor Opdelingen af den private sektor Beregningen af tallene 74 Tabeller 76 Kapitel 5 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller Klassifikation af erhvervene Markedsmæssig og ikkemarkedsmessig aktivitet Offentlige tjenester mputerede finansielle tjenester Erhvervsenhed Sammenhængen mellem begreberne 96 Tabeller 98 Kapitel 6 Beskeftigelse Afgrænsning Det statistiske grundlag 28 Tabeller 30 Kapitel 7 Privat konsum og investering Privat konsum De faste bruttoinvesteringer 5 Tabeller 52 Kapitel 8 nput output tabel Tabeller 66 Bilag Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer 68 Bilag 2 Ordforklaringer 7

6 CONTENTS Page Chapter Background and principles 3. What are the national accounts? 3.2 Publication concerning national accounts 3.3 System and documentation 4.4 Current price calculations 5.5 Constant price calculations 9.6 A historic outline of the work on the Danish national accounts 2.7 National accounts systems and international co operation 23.8 Possibilities of individual paid service 24 Chapter 2 Summary tables 25 Simplified accounts for the nation 26 Kind of activity tables and employment 36 Private final consumption expenditure and capital formation 48 Chapter 3 Charts and growth rates Charts and growth rates Compilation of real gross national income Compilation of wage shares 53 Charts 54 Growth rates 60 Chapter 4 nstitutional sectors nstitutional units General government sector and private sector Break down of private sector Compilation methods 74 Tables 76 Chapter 5 Detailed economic tables by kind of activity Classification by kind of activity Market services and non market services Producers of government services mputed bank service charges Kind of activity unit Concepts 96 Tables 98 Chapter 6 Employment Concepts Statistical basis 28 Tables 30 Chapter 7 Private consumption expenditure and capital formation Private final consumption expenditure Gross fixed capital formation 5 Tables 52 Chapter 8 nput output table for Tables 66 Annex The kind of activity classifications used for the national accounts 68 Annex 2 Glossary 7

7 Figurer FORTEGNELSE OVER FGURER OG TABELLER Side Figur. Skematisk oversigt over nationalregnskabets varebalancer 7 Figur 3. Bruttonationalproduktet i markedspriser ndeks Figur 3.2 Bruttonationalproduktet i markedspriser Arlig stigning i procent 54 Figur 3.3 mport og eksport af varer og tjenester Arets priser 55 Figur 3.4 Figur 3.5 Figur 3.6 Privat konsum, kollektívt konsum og faste bruttoinvesteringer priser 55 Privat konsum, kollektivt konsum, faste bruttoinvesteringer og bruttofaktorindkomst priser. Arlig stigning i procent 56 Bruttofaktorindkomsten fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser. Procentvis fordelíng 57 Figur 3.7 Bruttofaktorindkomst og samlet beskeftigelse i udvalgte erhverv i alt priser og antal beskaftigede. Arlig stigning i procent 57 Figur 3.8 Figur 3.9 Figur 3.0 Bruttonationalprodukt i markedspriser og real, disponibel bruttonationalindkomst priser 58 Bruttonationalprodukt i markedspriser og real, disponibel bruttonationalindkomst priser. Arlig stigning i procent 58 Den samlede lenkvote og den samlede standardberegnede lenkvote (980 vægte) Tabeller Tabel 2. Konto for varer og tjenester Tabel 2.2 Produktionskonto label 2.3 Konto for indkomstdannelsen label 2.4 Konto for indkomstfordelingen Arets priser 30 label 2.5 ndkomstanvendelseskonto Arets priser 32 Tabel 2.6 Kapitalkonto Arets priser 32 label 2.7 Konto for transaktioner med udlandet Arets priser 34 label 2.8 Produktionaverdi i basíspriser fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser 36 Tabel 2.9 Produktionaverdi i basispriser fordelt pa erhvervshovedgrupper priser 36 label 2.0 Forbruget af ra og hjelpestoffer i keberpriser fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser 38 label 2. Forbruget af ra og hjelpestoffer i keberpriser fordelt pa erhvervshovedgrupper priser 38 Tabel 2.2 label 2.3 kke varetilknyttede indirekte skatter, netto, fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser 40 kke varetilknyttede indirekte skatter, netto, fordelt pa erhvervshovedgrupper priser 40 label 2.4 Bruttofaktorindkomst fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser 42 Tabel 2.5 Bruttofaktorindkomst fordelt pa erhvervshovedgrupper priser 42 label 2.6 Lenninger og arbejdsgiverbidrag fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser 44 label 2.7 Bruttorestindkomst fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser 44 Tabel 2.8 Samlet antal beskaftigede fordelt pa erhvervshovedgrupper Tabel 2.9 Antal lenmodtagere fordelt pa erhvervshovedgrupper label 2.20 Privat konsum fordelt efter formal Arets priser 48 label 2.2 Privat konsum fordelt efter formal priser 48

8 Tabel label label nvesteringer fordelt efter art Konto for varer og tjenester Arlig stigning i procent. A: 980 priser B: Prisindeks Konto for indkomstdannelsen Arlig stigning i procent. A: 980 priser. B: Prisindeks 60 Side Tabel 3.3 Bruttonationalprodukt i markedspriser, bruttonationalindkomst i markedspriser og disponibel bruttonationalindkomst Arets priser 62 Tabel 3.4 Bruttonationalprodukt i 980 markedspriser, real bruttonationalindkomst og real disponibel bruttonationalindkomst label 3.5 Tabel 3.6 Bruttofaktorindkomst fordelt pá erhvervshovedgrupper Arlig stigning i procent. 980 priser 64 Bruttofaktorindkomst fordelt pa erhvervshovedgrupper Arlig stigning i procent. Prisindeks 64 Tabel 3.7 Privat konsum fordelt efter hovedformal Arlig stigning í procent. 980 príser 66 label 3.8 Privat konsum fordelt efter hovedformal Arlig stigning i procent. Prisindeks 66 label 3.9 nvesteringer fordelt efter art Arlíg stigning i procent. A: 980 priser. B: Prisindeks 68 label 3.0 Lenkvoter i de enkelte erhvervshovedgrupper label 3. Standardberegnede lenkvoter i de enkelte erhvervshovedgrupper label 4. Offentlige sektor. Produktionskonto label 4.2 Offentlige sektor. Konto for indkomstdannelsen label 4.3 Offentlige sektor. Konto for indkomstfordelingen label 4.4 Offentlige sektor. ndkomstanvendelseskonto Tabel 4.5 Offentlige sektor. Kapitalkonto label 4.6 Private sektor. Produktionskonto label 4.7 Private sektor. Konto for indkomstdannelsen label 4.8 Private sektor. Konto for índkomstfordelingen label 4.9 Private sektor. ndkomstanvendelseskonto label 4.0 Private sektor. Kapitalkonto label 4. Finansielle institutioner ialt. Produktionskonto label 4.2 Finansielle institutioner ialt. Konto for indkomstdannelsen label 4.3 Finansielle institutioner ialt. Konto for indkomstfordelingen label 4.4 Finansielle institutioner ialt. ndkomstanvendelseskonto label 4.5 Finansielle institutioner ialt. Kapitalkonto label 4.6 Nationalbanken. Produktionskonto label 4.7 Nationalbanken. Konto for indkomstdannelsen label 4.8 Nationalbanken. Konto for indkomstfordelingen label 4.9 Nationalbanken. ndkomstanvendelseskonto label 4.20 Nationalbanken. Kapitalkonto label 4.2 Andre monetare institutioner. Produktionskonto label 4.22 Andre monetære institutioner. Konto for indkomstdannelsen label 4.23 Andre monetære institutioner. Konto for indkomstfordelingen Tabel 4.24 Andre monetare institutioner. ndkomstanvendelseskonto label 4.25 Andre monetare institutioner. Kapitalkonto label 4.26 Andre finansielle institutioner. Produktionskonto

9 Side Tabel 4.27 Andre finansielle institutioner. Konto for indkomstdannelsen Tabel 4.28 Andre finansielle institutioner. Konto for indkomstfordelingen label 4.29 Andre finansielle institutioner. ndkomstanvendelseskonto label 4.30 Andre finansielle institutioner. Kapitalkonto Tabel 4.3 Forsikringsselskaber og pensionskasser. Produktionskonto Tabel 4.32 Forsikringsselskaber og pensionskasser. Konto for indkomstdannelsen label 4.33 Forsikringsselskaber og pensionskasser. Konto for indkomstfordelingen Tabel 4.34 Forsikringsselskaber og pensionskasser. ndkomstanvendelseskonto label 4.35 Forsikringsselskaber og pensionskasser. Kapitalkonto label 4.36 kke finansielle private sektor. Produktionskonto Tabel 4.37 kke finansielle private sektor. Konto for indkomstdannelsen label 4.38 kke finansielle private sektor. Konto for indkomstfordelingen label 4.39 kke finansielle private sektor. ndkomstanvendelseskonto Tabel 4.40 kke finansielle private sektor. Kapitalkonto Tabel 4.4 Afstemningskonto Tabel 4.42 Overgang fra betalingsbalancens lebende poster til nationalregnskabets konto for udlandet label 5. Produktionsverdi i basispriser fordelt pa erhverv Arets priser 98 Tabel 5.2 Produktionsverdi i basispriser fordelt pa erhverv priser J. 99 label 5.3 Forbruget af ra og hjælpestoffer i keberpriser fordelt pa erhverv Arets priser 04 Tabel 5.4 Forbruget af ra og hjælpestoffer i keberpriser fordelt pa erhverv priser 05 label 5.5 kke varetilknyttede indirekte skatter, netto, fordelt pa erhverv Arets priser 0 label 5.6 kke varetilknyttede indirekte skatter, netto, fordelt pa erhverv priser label 5.7 Bruttofaktorindkomsten fordelt pa erhverv Arets priser 6 Tabel 5.8 Bruttofaktorindkomsten fordelt pa erhverv priser 7 label 5.9 Lenninger og arbejdsgiverbidrag fordelt pa erhverv label 5.0 Bruttorestindkomst fordelt pa erhverv Tabel 6. Samlet antal beskæftigede fordelt pa erhverv label 6.2 Selvstendige og medhjælpende ægtefæller fordelt pa erhverv Tabel 6.3 Antal lenmodtagere fordelt pa erhverv Tabel 6.4 Antal funktionærer fordelt pa erhverv label 6.5 Antal arbejdere fordelt pa erhverv Tabel 7. Privat konsum fordelt efter formal Arets priser 52 Tabel 7.2 Privat konsum fordelt efter formal priser 53 Tabel 7.3 Faste bruttoinvesteringer fordelt efter art og erhverv Arets priser 56 Tabel 7.4 Faste bruttoinvesteringer fordelt efter art og erhverv priser 60 Tabel 8. nput output tabel 985. Arets priser 66

10 Charts CHARTS AND TABLES Page. Diagram of the comodity flows of the national accounts 7 3. Gross domestic product at market prices ndex numbers 980 = Gross domestic product at market prices Per cent changes at annual rates mports and exports of goods and services Current prices Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure and gross fixed capital formation prices Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure, gross fixed capital formation and gross domestic product at factor prices prices. Per cent changes at annual rates Gross domestic product by main kind of activity Current prices. Per cent distribution Gross domestic product and total employment by selected kind of activity groups, total, prices and number of employed persons. Per cent changes at annual rates Gross domestic product at market prices and real, disposable income prices Gross domestic product at market prices and real, disposable income prices. Per cent changes at annual rates Total wage share and total wage share according to 980 weights Tables Table 2. Goods and services account Table 2.2 Production account Table 2.3 Generation of income account Table 2.4 Distribution of income account Current prices 30 Table 2.5 Use of income account Current prices 32 Table 2.6 Capital account Current prices 32 Table 2.7 Rest of the world Current prices 34 Table 2.8 Table 2.9 Gross output of goods and services at basic prices by main kind of activity Current prices 36 Gross output of goods and services at basic prices by main kind of activity prices 36 Table 2.0 ntermediate consumption at market prices by main kind of activity Current prices 38 Table 2. ntermediate consumption at market prices by main kind of activity prices 38 Table 2.2 Other taxes linked to production, net, by main kind of activity Current prices 40 Table 2.3 Other taxes linked to production, net, by main kind of activity prices 40 Table 2.4 Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Current prices 42 Table 2.5 Gross domestic product at factor cost by main kind of activity prices 42 Table 2.6 Compensation of employees by main kind of activity Current prices 44 Table 2.7 Gross operating surplus by main kind of activity Current prices 44 Table 2.8 Employment by main kind of activity Table 2.9 Wage and salary earners by main kind of activity Table 2.20 Private final consumption expenditure by purpose Current prices 48 Table 2.2 Private final consumption expenditure by purpose prices 48

11 Page Table 2.22 Capital formation by type of goods Table 3. Goods and services account Per cent changes at annual rates. A: 980 prices. B: Price indexes 60 Table 3.2 Table 3.3 Table 3.4 Table 3.5 Table 3.6 Table 3.7 Table 3.8 Table 3.9 Generation of income account Per cent changes at annual rates. A: 980 prices. B: Price indexes 60 Gross domestic product at market prices, gross national income and gross national disposable income Current prices 62 Gross domestic product at 980 market prices, real gross national income and real gross national disposable income Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Per cent changes at annual rates. 980 prices 64 Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Per cent changes at annual rates. Price indexes 64 Private consumption expenditure by purpose Per cent changes at annual rates. 980 prices 66 Private consumption expenditure by purpose Per cent changes at annual rates. Price indexes 66 Capital formation by type of goods Per cent changes at annual rates. A: 980 prices. B: Price indexes 68 Table 3.0 Wage shares by kind of activity Table 3. Wage shares by kind of activity according to 980 weights Table 4. General government sector. Production account Table 4.2 General government sector. Generation of income account Table 4.3 General government sector. Distribution of income account Table 4.4 General government sector. Use of income account Table 4.5 General government sector. Capital account Table 4.6 Private sector. Production account Table 4.7 Private sector. Generation of income account Table 4.8 Private sector. Distribution of income account Table 4.9 Private sector. Use of income account Table 4.0 Private sector. Capital account Table 4. Credit institutions, total. Production account Table 4.2 Credit institutions, total. Generation of income account Table 4.3 Credit institutions, total. Distribution of income account BO Table 4.4 Credit institutions, total. Use of income account Table 4.5 Credit institutions, total. Capital account Table 4.6 Central banking authorities. Production account Table 4.7 Central banking authorities. Generation of income account Table 4.8 Central banking authorities. Distribution of income account Table 4.9 Central banking authorities. Use of income account Table 4.20 Central banking authorities. Capital account Table 4.2 Other monetary institutions. Production account Table 4.22 Other monetary institutions. Generation of income account Table 4.23 Other monetary institutions. Distribution of income account Table 4.24 Other monetary institutions. Use of income account Table 4.25 Other monetary institutions. Capital account Table 4.26 Other credit institutions. Production account

12 Table 4.27 Table 4.28 Table 4.29 Table 4.30 Other credit institutions. Generation of income account Other credit institutions. Distribution of income account Other credit institutions. Use of income account Other credit institutions. Capital account Page Table 4.3 nsurance enterprises. Production account Table 4.32 nsurance enterprises. Generation of income account Table 4.33 nsurance enterprises. Distribution of income account Table 4.34 nsurance enterprises. Use of income account Table 4.35 nsurance enterprises. Capital account Table 4.36 Non financial private sector. Production account Table 4.37 Non financial private sector. Generation of income account Table 4.38 Non financial private sector. Distribution of income account Table 4.39 Non financial private sector. Use of income account Table 4.40 Non financial private sector. Capital account Table 4.4 Reconciliation account Table 4.42 Reconciliation of national accounts and balance of payments statistic Table 5. Gross output of goods and services at basic prices by kind of activity Current prices 98 Table 5.2 Gross output of goods and services at basic prices by kind of activity prices 99 Table 5.3 ntermediate consumption at market prices by kind of activity Current prices 04 Table 5.4 ntermediate consumption at market prices by kind of activity prices 05 Table 5.5 Other taxes linked to production, net, by kind of activity Current prices 0 Table 5.6 Other taxes linked to production, net, by kind of activity prices. Table 5.7 Gross domestic product at factor cost by kind of activity Current prices. 6 Table 5.8 Gross domestic product at factor cost by kind of activity prices 7 Table 5.9 Compensation of employees by kind of activity Table 5.0 Gross operating surplus by kind of activity Table 6. Employment by kind of activity Table 6.2 Self employed and assisting spouses by kind of activity Table 6.3 Wage and salary earners by kind of activity Table 6.4 Salary earners by kind of activity Table 6.5 Wage earners by kind of activtity Table 7. Private final consumption expenditure by purpose Current prices 52 Table 7.2 Private final consumption expenditure by purpose prices 53 Table 7.3 Gross fixed capital formation by type of goods and by kind of activity Current prices 56 Table 7.4 Gross fixed capital formation by type of goods and by kind of activity prices 60 Table 8. nput output table 985. Current prices 66

13 Baggrund og principper 3 Kapitel Baggrund og principper. Hvad er nationalregnskabsstatistik? Med nationalregnskabsstatistikken tilstreber man at give et helhedsbillede af samfundsekonomien. Ved udarbejdelsen af denne statistik má man derfor sammenstille og supplere de enkelte arter af primærstatistiske oplysninger pa en sadan made, at man uanset mangler og mndringer i den statistik, der til enhver tid indhentes, far dannet tidsserier, der er sammenlignelige over tiden og koordinerede inden for de rammer, som nationalregnskabssystemets definitioner og klassifikationer afstikker. PA denne baggrund ma nationalregnskabsstatistikken nedvendigvis i et vist omfang bygge pa sken og antagelser omend usikkerheden pa den anden side begrenses af, at alle data i sidste ende skai kunne indpasses i et konsistent system. Det ligger ogsa i sagens natur, at man fra tid til anden ma revidere tidligere offentliggjorte nationalregnskabstal, fordi man far radighed over nyt kildemateriale eller mulighed for at forbedre beregningsmetoder ne. Hertil kommer, at ogsa de anvendte definitioner og klassifikationer kan blive mndret. dette kapitel redegares i hovedtrek for baggrund og principper for det nuvoerende danske nationalregnskab, der gar tilbage til Aret 966. Beregningssystemerne for det endelige nationalregnskab omtales mere udferligt i afsnittene.4 og.5. Det bemerkes, at Færeerne og Grenland i nationalregnskabsstatistikken behandles som udland..2 Nationalregnskabets publicering De planlagte offentliggerelsesterminer for nationalregnskabets forskellige versioner fremgar af vedstaende oversigt. Hvad angar offenliggerelsesformer ses det, at samtlige versioner foreligger i Nyt fra Danmarke Statistik (i summarisk form) og i DSTB (Danmarks Statistiks tidsseriedatabank) umiddelbart efter ferdiggerelsen, mens den yderligere publicering i Statistiske Efterretninger, Statistikservice og i Arspublikationen afhenger af versionen. ntroduktionen af kvartalsvise nationalregnskaber i Planlagte offentliggerelsesterminer for nationalregnskabet Kvartals/ Arsopgerelse Beregningsomfang NYT og DSTB Offentliggerelse2 Statistikservice Statistiske Efterretn. Arspublikationer Arsopgerelse 987 Endelige tal for 985 (oktober version) Forelebige tal for 986 og 987 Medio november 988 December 988 Primo 989 Kvartalsopgerelse.4. kvt. 987 Medio januar 3. kvt kvt Ultimo januar 989 Februar 989 Kvartalsopgerelse 4. kvt kvt. 988 Primo aprii 989 Medio aprii 989 Maj 989 Kvartalsopgerelse. kvt kvt kvt. 989 Primo juli 989 Medio juli 989 August 989 Arsopgerelse 988 Forelebige tal Primo juli (juni version) for August 989 Kvartalsopgerelse 2. kvt kvt. 989 Primo oktober 989 Medio oktober 989 November 989 Arsopgerelse 988 (oktober version) Endelige tal for 986 Forelebige tal for 987 og 988 Medio november 989 December 989 Primo 990 Kvartalsopgerelse 3. kvt kvt kvt kvt. 989 Primo januar 990 Medio Januar 990 Februar 990 Arsopgerelserne adskiller sig fra kvartalsopgerelserne deis ved at indeholde oplysninger pa et mere detaljeret niveau, deis ved at indeholde en opdeling af ekonomien i institutionelle sektorer. 2 Endvidere vil tallene indga i Statistisk MAnedsoversigt.

14 4 Baggrund og principper 988 har haft konsekvenser for det produktions og offentliggerelsesmonster for det árlige nationalregnskab, som har veret geldende siden 982. Den hidtidige aprilversion er sáledes erstattet af en juniversion, og offentliggerelsestidspunktet for oktoberversionen er ændret fra ultimo oktober til medio november. Endvidere er decemberversionen, der indeholdt summariske tal for det endnu ikke afsluttede Ar, blevet afskaffet, idet kvartalstallene nu dekker det behov for en hurtig vurdering af den ekonomiske udvikling, som denne version sigtede pè at opfylde. Det kan i denne forbindelse ogsè bemmrkes, at den ferste vurdering af et Ar nu foreligger primo april i forbindelse med offentliggerelsen af tal for fjerde kvartal i det foregèende ár. Tallene i "Nationalregnskabsstatistik 987" er i overensstemmelse med oktoberversionen 988, og da publikationen udover omtalen af publiceringstidspunkterne ikke beskmftiger sig med de kvartalsvise nationalregnskaber, refererer ravel tekst som tal i det folgende alene til de árlige nationalregnskaber. ffndringerne fra aprilversionen af det forelobige nationalregnskab til oktoberversionen og videre frem til det endelige regnskab skyldes ismr fremkomsten af yderligere primmrstatistisk materiale, men ogsá at beregningerne foretages med starre detaljeringsgrad i de endelige regnskaber end i de forelobige. Den ferste èrspublikation "Nationalregnskabsstatistik 966 8" udkom i maj 983. Det var den forste samlede offentliggerelse af detaljerede tidsserier for hele den periode, som det nuverende nationalregnskabssystem den gang var beregnet for. Pá grund af endringen af basiséret for fastprisberegningerne fra 975 tel 980 indeholder ogsa "Nationalregnskabsstatistik 983" detaljerede tidsserier for hele perioden tilbage til 966. de folgende Arspublikationer er tidsserierne begrmnset tel en kortere tidsrekke for de fleste detaljerede tabellers vedkommende, mens oversigtstabellerne som hovedregel fortsat gives for hale perioden siden 966. Siden 987 udsendes yderligere Arspublikationen "nput output tabeller og analyser ", jf. omtalen heraf i kapital 8. nput output tabellerne foreligger sammen med det endelige nationalregnskab knap tre Ar after udgangen af det Ar, de vedrerer. Nationalregnskabstal offentliggeres endvidere i Statistisk Arbog og i Statistisk Tiársoversigt..3 Om system og dokumentation Det nuverende danske nationalregnskab er grundloggende baseret pa FN's nationalregnskabssystem "A system of national accounts" fra 968 (SNA). For udformningen af hovedkontiene og kontiene for de institutionelle sektorer har EF's nationalregnskabssystem endvidere spillet en rolle. Dette system er i 984 udkommet i en dansk oversmttelse "Det europeiske nationalregnskabssystem, ENS ". Hvad anger udviklingen i de internationale nationalregnskabssy stemer henvises i evrigt til afsnit.7. De to ferste udgaver af Arspublikationen, "Nationalregnskabsstatistik 9668" og "Nationalregnskabsstatistik 982", indeholder en tekstomtale af de vigtigste mn ranger i definitioner og klassifikationer i forhold til det hidtidige nationalregnskab. Metodemmssigt vedrerte disse mndringer rser tilpasningen til begreberne i 968versionen af SNA, herunder indferelsen af nye klassifikationer for erhverv og privat konsum. Udviklingen i na tionalregnskabsarbejdet i Danmark er nmrmere omtalt i afsnit.6. Det er ikke muligt inden for denne indlednings rammer at redegore for natíonalregnskabssystemernes definitoriske sammenhenge eller at give en names redegerelse for de anvendte klassifikationer. Det felgende vil sáledes pri mert have karakter af henvisninger til, hvor relevant dokumentation kan findes, idet dog det centrale sporgsmèl om nationalregnskabets vmrdibegreber vil blive behandlet tel sidst i afsnittet. Uedrerende definitioner af nationalregnskabsbegreberne henvises ferst og fremmest til ordforklaringen i bilag 2 og de indledende tekstafsnit til kapitlerne 38. Sammenhengene mellem begreberne kan man fg et godt indtryk af ved systematisk at gennemgé hovedkontiene i kapitel 2 og kontiene for de institutionelle sektorer i kapitel 4. Fremstillingen af metoder og kilder i nationalregn skabspublikationer udgivet for 973 (jf. oversigten foran i publikationen) har nu i det vesentlige kun historisk interesse. Derimod giver tekstafsnittene i Statistiske Undersogelser nr. 30 "nput output tabeller for Danmark 966" fortsat et relevant billede af arbejdet med natio nalregnskabets opstilling, omend mange konkrete kilder og metoder har ændret sig siden. Nationalregnskabsnotater, der er arbejdsnotater fra nationalregnskabssektionen (jf. den ajourferte oversigt foran i publikationen), gives der detaljeret dokumentation for nationalregnskabets enkelte omréder, som det er hen sigten over en érrekke at fá dekket pa denne made. Der er hidtil udkommet notater vedrorende beregningen af det private konsum, klassifikation af brancher og privat konsum, energibalancer, erhvervsfordelte investeringer samt om varebalancesystemet og konstruktion af input output tabeller. afsnittene.4 og.5 gives der summariske redegerelser for de beregningsmetoder, der anvendes i forbindelse med opstillingen af det endelige nationalregnskab i henholdsvis labende og faste priser. Nationalregnskabets erhvervsgruppering felger SC 968 og er dermed sammenlignelig med grupperingerne i Danmarks Statistiks lebende erhvervsstatistik. nationalregnskabet anvendes tre standardgrupperinger omfattende henholdsvis 7, 64 og 27 grupper. Endvidere indeholder 27grupperingen 7 sumgrupper, som er det mest aggregerede offentliggerelsesniveau. En oversigt over erhvervsgruppe ringerne findes i bilag. Sável erhvervsgrupperingerne som formèlsgrupperingen af det private konsum er indgáende beskrevet i Nationalregnskabsnotat nr. 4.

15 Baggrund og principper 5 Nationalregnskabets forskellige vmrdiansmttelsesniveauer er betinget af eksistensen af indirekte skatter og subsidier og de alternative milder, de kan behandles pá. Fx kan man were interesseret i at eliminere deres indflydelse for at komme sá tat som muligt pá priser, der afspejler det faktiske ressourceforbrug. ndirekte skatter opdeles i varetilknyttede og ikke varetilknyttede indirekte skatter. De ferste er karakteriseret ved at kunne henfares til en bestemt vare eller tjeneste(fx punktafgifter og moms), mens de sidste kun kan henfares til en virksomhed som helhed (fx ejendomsskatter). En tilsvarende sondring elder for subsidier. Blandt endet pá baggrund af denne opdeling af de indirekte skatter opereres der med tre begreber for verdiansettelsesniveauer for produktionsverdier og verditilvekster, nemlig faktorpriser, basispriser og markedspriser, hvoraf sidstnevnte yderligere kan prmciseres som verende enten producentens salgspris pá markedet, benevnt producentpris, ellers kaberens udgift, benevnt kaberpris. Pá grund of handels og transportavancer samt indirekte skatter, netto, der ikke opkreves af producenten, vil pro ducentens og kaberens "markedspris" normalt ikke were identiske for en given vare eller tjeneste. Basisprisen er for indenlandsk produktion defineret som prisen ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto, mens den for import er defineret som importverdien c.i.f. plus told. Produktionsverdien i markedspriser (producentpriser) er defineret som produktions verdien i basispriser plus de varetilknyttede indirekte skatter, netto (eksklusive moms), der er pálagt produktionen. Hvis man fra produktionsverdien i basispriser fradrager de ikke varetilknyttede indirekte skatter, netto, der betales af erhvervet, fás produktionsverdien i sákaldte tilnermede faktorpriser. Derimod er det ikke muligt at foretage en direkte opgarelse af produktionsverdien i sákaldte sande faktorpriser, idet dette krever en beregning, hvorved produktionsverdien i basispriser "renses" for de indirekte skatter, netto, der direkte og indirekte er blevet akkumuleret gennem erhvervets input af rá og hjelpestoffer og primare faktorer. Verdiniveauernes anvendelse i relation til verditilveksten er nermere omtalt i den indledende tekst til kapitel 5. Her skal det derfor blot nevnes, at i det danske nationalregnskab opgores erhvervsfordelt verditilvekst alene i faktorpriser (= produktionsvardi i basispriser minus forbrug af rá og hjelpestoffer i kaberpriser minus ikke varetilknyttede indirekte skatter, netto), mens verditilveksten fordelt pá institutionelle sektorer opgares i basispriser (= produktionsverdi i basispriser minus for brug af rá og hjelpestoffer i kaberpriser). For samfundet som helhed opgares verditilveksten (= bruttonationalproduktet) bide i faktorpriser (bruttofaktorindkomsten) og i markedspriser (bruttonationalproduktet i markedspriser = bruttofaktorindkomsten plus indirekte skatter, netto)..4 Beregningssystemet i labende priser det felgende beskrives nationalregnskabsteknikken bag det danske nationalregnskab i lebende priser, dvs. de metoder og det datagrundlag der i praksis anvendes ved beregningen af nationalregnskabstallene i lebende priser. er Med udgangspunkt i den produktionsstatistiske metode hovedprincippet i det danske beregningssystem for na tionalregnskabet sagt meget kort en i princippet uaf hengig bestemmelse af tilgangen og anvendelsen af et stort antal nermere definerede vare og tjenestegrupper. PA grund af den uafhengige bestemmelse af tilgangen og anvendelsen af de enkelte varer og tjenester kan disse grupper ikke umiddelbart forventes at balancere. Disse i ferste omgang konstaterede differencer mellem tilgang og anvendelse bliver dernest i det centrale afstemningssystem bragt ud andre siden. dig, af verden, hvilket helt overvejende sker ved at de i forste omgang skonnede verdier pá anvendelses Nár afstemningen af vare og tjenestegrupperne er fer kan nationalregnskabets produktionskonto og vare og tjenestekonti lancer. direkte opstilles ud fra disse afstemte ba det folgende vil de enkelte faser i det ovenfor skitserede beregningssystem bliver omtalt. Varebalancerne En varebalance indeholder oplysninger om tilgangen og anvendelsen af en nermere defineret gruppe varer og tjenester, og enhver tilgang eller anvendelse af en given vare eller tjeneste henfares til én og kun én varebalance. Som udgangspunkt for bestemmelsen af, hvilke varer og tjenester der skai indgá i de enkelte varebalancer, anvendes for varernes vedkommende den i udenrigshandelsstatistik og i indenlandsk produktionsstatistik (varestatistik for industri) benyttede varegruppering. Udenrigshandels statistikken og industristatistikken omhandler kun varer, men herudover udarbejdes i nationalregnskabet omkring 300 tjenestebalancer. For bide udenrigshandelsstatistik og produktionsstatistik er varegrupperingen i Danmark baseret pá den varenomenklatur, der er udarbejdet i det internationale told samarbejde: CCCN. De ferste 4 cifre i varenummeret i udenrigshandelssta tistikken og produktionsstatistikken angiver CCCN positionen, mens de 3 folgende cifre angiver fallesnordiske opdelinger (5 + 6) eller udenrigshandelsstatistikkens nationale opdeling (7). Fra og med 980 er Danmark imidlertid gilet over til at anvende EF's varenomenklatur, NMEXE, hvilket betyder, at 5. og 6. ciffer ikke mere angiver fallesnordiske opdelinger, men er defineret ud fra NMEXE. Betydningen af de 4 ferste cifre og det 7. ciffer er ikke andrei. Varebalancerne er opbygget med udgangspunkt i 966nomenklaturerne. For 966 forsogte man pá det mest detalje

16 6 Baggrund og principper rede niveau at skabe overensstemmelse mellem produktions Mindre fremstillingsvirksomhed (dvs. produktionen i statistik og udenrigshandelsstatistik, og dette resultere fremstillingsvirksomheder ikke dekket af industristati de i opstillingen af ca egentlige varebalancer, der stikken) beregnes pa brancheniveau ved en maskinel hver var defineret ved hjelp af et 6 cifret glummer et sákaldt nationalregnakabanummer, hvor de forste 4 cifre svarer til CCCN cifrene, og hvor de to sidste cifre er rene lobenumre. For de ca. 300 tjenestebalancer gor tilsvarende problematik sig ikke geldende. Som konsekvens af, at der hvert Ar sker starre eller mindre endringer i basisnomenklaturerne, er det nedvendigt hvert ár at nydefinere varebalancerne ud fra de for dette Ar geldende basisnomenklaturer. Disse endringer vil dog kun undtagelsesvis omfatte de ferste 4 cifre. Som konsekvens heraf er antallet af varebalancer i perioden siden 966 faldet fra ca til ca det felgende dekker betegnelsen "vare" sável varer som tjenester. Arsagen til de mange endringer er bl.a., at nomenklaturen i udenrigshandelsstatistikken bide er opbygget til statistiske formal og med henblik pa told og handelsmassige formal, og disse kan andres over tiden. Som tidligere nmvnt indeholder en varebalance oplysninger om tilgangen og anvendelsen af en nermere defineret vare og tjenestegruppe, hvilket er illustreret i figur. Tilgangen bestar af indenlandsk produktion og import. Den indenlandske produktion kan yderligere opdeles pá producerende erhverv, mens importen kan opdeles pa import c.i.f. og told. Tilgangen beregnes i basispriser, dvs. priser ab fabrik ekskl. varetilknyttede indirekte skatter, netto, som virksomheden skai betale. For importen defineres basisprisen som verdien c.i.f. plus told. Anvendelsen kan opdeles pa indenlandsk anvendelse og eksport. Den indenlandske anvendelse kan yderligere opdeles pa input (opdelt pa erhverv), privet konsum (opdelt pa konsumgrupper), kollektivt konsum, faste bruttoinvesteringer (opdelt pa investeringsarter) og lagerforogelser (opdelt pa typer). Prisniveauet pa anvendelsessiden kan bide vere basis prisniveau og koberprisniveau, idet der til hver anvendelse of en given varebalance er foretaget en opdeling af koberprisen (ekskl. moms) i basispris, engrosavance, detail avance samt varetilknyttede indirekte skatter, netto. Data og beregningsmetoder pa tilgangssiden Beregningerne af den indenlandske tilgang kan opdeles i felgende hovedgrupper: sammenkersel af momsstatistik og industristatistik. Produktionen uden for fremstillingsvirksomhed beregnes pá grundlag af en lang rekke forskellige kilder. For visse af erhvervene i denne gruppe findes der direkte of Danmarks Statistik udarbejdet primerstatistik, der umiddelbart passer ind i nationalregnskabets begrebs apparat. Som eksempler herpá kan nuns landbrug og of fentlig sektor. For andre erhvery kan den foreliggende statistik ikke umiddelbart anvendes i nationalregnskabet fx pa grund af mangelfuld dekning eller afvigende definitioner men má underkastes en bearbejdning i nationalregnskabet. Dette er fx tilfeldet for engros og detailhandelserhvervene samt for bygge og anlegsbranchen. Momsstatistikken dekker efterhánden nesten alle er hvery med oplysninger om momspligtig omsetning og moms pligtigt keb (og afgiftsfri eksport) fordelt pa de mest detaljerede erhvervsgrupper. Den anvendes som grundlag for beregningerne of en lang rekke erhverv, og for en del of disse er det den eneste statistiske kilde. PA andre omráder kan anvendes officielle beretninger, som fx fra Bank og sparekassetilsynet, Realkreditrádet og Forsikringsrádet. Selv om informationen om visse erhverv kan vere spredt og usammenhængende, er det et krav til nationalregnskabet, at der skal produceres tal ogsa for disse omráder, og en del i at af arbejdet i nationalregnskabssektionen bestir netop producere anvendelige tal for statistisk set darn. dekkede omráder. mer, ninger Oplysninger om import og told er opgjort pa varenum hvorfor det er ret enkelt af konvertere disse oplys fra udenrigshandelsstatistikkens bind over til na tionalregnskabets varebalancer. mporten af tjenester fordelt pa nationalregnskabets varebalancer beregnes i nationalregnskabet med udgangs punkt i oplysninger fra betalingsbalancen. Data og beregningsmetoder pa anvendelsessiden den indledende fase er malsætningen at fg bereg net /skennet verdier for de enkelte anvendelseskategorier og underopdelingerne heraf i verdiniveauet koberpriser inkl. ikke refunderet moms. Slutresultatet i denne fase bliver derfor ikke som pa tilgangssiden en beregning of verdier for de enkelte varebalancer. Dette vil blive om ndustriens omsetning (dvs. omsetningen i industrielle talt i det veste afsnit om det centrale afstemningssystem. virksomheder med mindst 6 beskeftigede) findes oplyst i den industrielle varestatistik fordelt pa varenumre og industribrancher. Ved at sammenholde disse tal med oplysninger om endringer i færdigvarelagrene fra den Arlige regnskabsstatistik for industrien kan produktionen fordelt pa varenumre og industribrancher beregnes. Datagrundlaget og beregningsmetoderne for de enkelte anvendelseskategorier og deres underopdelinger er meget forskelligt fra anvendelseskategori til anvendelseskategori. For forbrug of ra og hjelpestoffer (input) i de producerende erhverv knytter beregningerne sig s avert til

17 Baggrund og principper 7 produktionsværdiberegningerne omtalt i det foregáende afsnit. Lagerforegelser i fremstillingsvirksomhed og i handelserhvervene beregnes ud fra regnskabsstatistikker for de pageldende erhverv. Herudover beregnes lagerforegelser for landbrugs og energivarer. Kollektivt konsum beregnes efter nationalregnskabets definitioner i fagkontoret for de offentlige finanser. Det private konsum og dets beregning er beskrevet i Nationalregnskabsnotat nr. 3: "Beregningen af det private konsum i nationalregnskabet". De faste bruttoinvesteringer er det vanskeligt at lave udgangsskan for. Bygge og anlægsinvesteringerne beregnes i snæver sammenhæng med produktionsvmrdiberegningerne for bygge og anlegssektoren, men for maskiner, inventar og transportmidler er det primærstatistiske grundlag svagt. Eksporten af varer findes opgjort pa varenummer, hvorfor det er ret enkelt at konvertere dem til nationalregnskabets varebalancer, og eksporten af tjenester beregnes med udgangspunkt i oplysninger fra betalingsbalancen. Hermed findes der beregninger/sken/faktiske tal i keberpriser inkl. ikkerefunderet moms for de enkelte anvendelseskategorier, og problemet er nu at CA omregnet disse oplysninger til basisprisniveau og derefter at fa fordelt totalvmrdierne pa varebalancerne i basispris, saledes at de kan blive afstemt med tilgangssiden. Det centrale afstemningssystem Som udgangspunkt for beregningerne i det centrale af stemningssystem er der etableret et afstemt nationalregnskab for et udgangsár (966). Afstemningen for 966 kunne bl.a. baseres pa en rávaretælling for industrien og en forbrugsundersegelse. Med det foregáende Ar afstemt kan proceduren for det felgende Ars afstemning opdeles i fire facer: i: Overgang fra keberprisniveau inkl. ikke refunderet moms for hver anvendelseskategori til basis prisniveau. ii: Overgang fra basisprisniveau for hver anvendelseskategori til basispriser for varebalancerne pa anvendelsessiden. iii: Afstemning af tilgangen og anvendelsen i basis prisniveau. iv: Afstemning af anvendelsessiden i keberprisniveau. Ad i: Det ferste trin bestar i at beregne verdien for hver anvendelseskategori i prisniveauet keberpriser ekskl. ikke refunderet moms ud fra kendskab til den totale ikke refunderede moms, til Arete momsprocent(er) og til de gmldende momsregler. Det næste trin bestar i at beregne de varetilknyttede indirekte skatter, netto, ekskl. moms for hver enkelt kategori. Dette foregár ved hjelp af sidste Ars fordeling af de enkelte skatte og subsidiearter, ud fra kendskabet til provenuet af hver enkelt skat /subsidie samt ud fra kendskab til eventuelle lovendringer for det pageldende Ar. Det felgende trin bestar i en opdeling af ovennmvnte keberpris ekskl. varetilknyttede indirekte skatter, netto, i de tre grundelementer, basispris, engrosavance og detailavance. Disse beregninger foregár pa forskellig made afhængig af anvendelseskategorien. For eksporten kendes som tidligere nmvnt keberprisverdien for alle varebalancerne. Ved anvendelse af det foregaende Ars avanceprocenter kan avancerne, der i dette tilfelde udelukkende er engrosavancer, og dermed basisprisverdien for hver enkelt balance, bestemmes. For lagerforegelserne er metoden forholdsvis kom pliceret og dermed for pladskrevende til en nermere omtale, men slutresultatet for lagerforegelserne bliver som for eksporten en fordeling af lagerforegelserne pa varebalancerne med en opdeling pa basispris, engrosavance og detailavance. For input, privat konsum, kollektivt konsum samt de faste bruttoinvesteringer anvendes en ensartet metode. arse inflateres det foregáende Ars anvendelsesside for at tage hejde for relative prisforskydninger mellem vareba Figur. Skematisk oversigt over nationalregnskabets varebalancer Tilgang Anvendelse dansk produktion import told input privat konsum koll. konsum inv. lagerforog. eksport ca varer og tjenester Note: De enkelte anvendelser er opdelt i undergrupper. Fx opdeles dansk produktion og input af hver enkelt vare i hhv. tilgang fra og anvendelse i de 7 erhverv, mens det private konsum opdeles i 66 konsumgrupper. Herudover fordeles avancer og afgifter, sa der fremkommer 5 tabeller "ovenpá hinanden" indeholdende basisprisværdi, engros og detailavancer, varetilknyttede indirekte skatter, netto, og summen heraf: koberprisværdi (ekskl. moms).

18 8 Baggrund og principper lancerne. Dernest indlæses pa forhánd beregnede verdier for visse balancer (energivarer, reparation og vedligeholdelsesvarer, forsikringer m.v.). For disse varer samt for enkelte andre er der opbygget separate afstemningssystemer uden for det centrale afstemningssystem, saledes at disse omráder pa forhand foreligger afstemt. Der foretages dernest en aggregering for hver anvendelseskategori over varebalancerne, hvorved der fremkommer en relation mellem basispris, engrosavance og detailavance. For hver anvendelseskategori anvendes denne relation pá keberprisen ekskl. varetilknyttede indirekte skatter, netto, der derved fordeles pa basispris, engrosavance og detailavance. Hermed er udgangsskennet for hver anvendelseskategori bestemt i basisprisniveau. Ad ii: Disse verdier fordeles i dette trin pa varebalancerne. For hver anvendelseskategori bortset fra eksporten og lagerendringerne, der allerede er fordelt ud pá varebalancerne i alle prisniveauer antages det, at den totale anvendelse i basispris fordeler sig pa varebalancerne pa samme máde som Aret for, idet der dog, fer denne lodrette fordeling sker, jf. figur. er foretaget en omregning af det foregáende Ars verdier til det lebende Ars priser for at eliminere effekten af relative prisforskydninger (en inflatering, som omtalt under i.). Man forudsetter saledes som udgangspunkt samme fysiske fordeling som Aret fer i hver anvendelseskategori. De pá forhánd bestemte verdier for visse varebalancer (energi m.v.) holdes naturligvis uden for denne lodrette fordeling. Ad iii: Nu kan tilgangen og anvendelsen for hver varebalance sammenkores. Storre differencer underseges, og der kan blive foretaget korrektioner pa de enkelte varebalancer. NAr disse korrektioner er foretaget, elimineres de resterende differencer automatisk ved en vandret proportionalfordeling ud pa de i ferste omgang bestemte anvendelser (bortset fra eksport og lagermndringer). Herefter stemmer samtlige varebalancer, men en summation for hver anvendelseskategori vil give en total i basispris, der vil afvige mere eller mindre fra den total i basispris, der blev startet ud med for den págeldende anvendelseskategori, jf. pkt. i. Disse to mekaniske fordelinger (lodret og derpa vandret) svarer til de ferste to trin i en sakaldt RASprocedure. Hermed afsluttes de mekaniske procedurer i basisprisafstemningen, og den resterende afstemning foregár manuelt, idet man deis ved omfordelinger inden for de enkelte varebalancer deis ved endringer af de i ferste omgang skennede totaler til sidst nar frem til, at alle differencer er elimineret. Da keberprisverdierne for anvendelseskategorierne eksport og kollektivt konsum som helhed ligger fast, og da der som hovedregel ikke ændres pa totalverdierne i keberpris i anvendelseskategorierne for input i erhvervene samt lagerforegelserne, er det hovedsagelig udgangsskennene for investeringerne og det private konsum, der má optage den totale basisprisdifference mellem tilgang og anvendelse. Disse manuelle procedurer er til en vis grad af skens mmssig karakter, men ofte vil de dog vere et resultat af nermere undersegelser, samtaler med eksperter, ny stati stik etc. pa et givet omráde. Ad iv: For hver varebalance kendes nu basisprisverdien i hver anvendelseskategori. Ved benyttelse af sidste Ars avanceprocenter for hver anvendelse, samt ved direkte ind leaning af endrede eller pá forhand kendte avancer kan de totale engros og detailavancer bestemmes i ferste omgang for hver anvendelseskategori. For de anvendelseskategorier, hvor bade basisprisen og keberprisen ekskl. varetilknyttede indirekte skatter, netto, ligger fast (fx input), mg de saledes besternte avancer totalt set ændres, saledes at den ovennevnte begrensning overholdes. Summeres de saledes beregnede engros og detailavancer over alle anvendelseskategorier fás en total engros og detailavance, der kan sammenlignes med produktionsverdien i handelserhvervene. En difference mellem disse totaler afskaffes ved endring of de totale avancer i de enkelte anvendelseskategorier dog ferst og fremmest privat konsum og investeringerne. Derefter proportionalfordeles de saledes bestemte to tale avancer i hver anvendelseskategori proportionalt op pá avancerne palagt varerne i de enkelte anvendelser. Hermed foreligger hver enkelt varebalance afstemt og kan opgeres i báde basispris og i keberpris ekskl. moms. Herefter beregnes den ikke refunderede moms for hver anvendelseskategori, og nár denne runde er afsluttet, er afstemningen of det págeldende Ars nationalregnskab i Arets priser fmrdig. Endelig produktion af nationalregnskabstal ud fra vare balancerne Ud over de ovenfor beskrevne beregninger, der er snevert knyttet til varebalancerne, fordres der yderligere oplysninger for at kunne opstille nationalregnskabets hovedkonti for de funktionelle sektorer. Det er nedvendigt at beregne en fordeling af ikkevaretilknyttede indirekte skatter, netto, dvs. skatter der ikke direkte kan henfores til en bestemt vare som fx ejendomsskatter og vegtafgifter palagt erhvervenes kere tejer pa nationalregnskabets erhverv, idet disse skatter, netto, definerer forskellen mellem basisprisniveauet som anvendes i varebalancerne og faktorprisniveauet, som er det prisniveau de enkelte erhvervs bruttofaktorindkomst opgeres i. Endvidere beregnes lenninger og arbejdsgiverbidrag i

19 Baggrund og principper 9 de enkelte erhverv og snmvert forbundet hermed af beskmftigelsen fordelt pá erhverv og stillingskategorier sáledes at bruttofaktorindkomsten skabt i de enkelte erhverv kan opdeles funktionelt pá lenninger og arbejdsgiverbidrag samt bruttorestindkomst. Med tilfajelsen af disse supplerende oplysninger er det muligt at opbygge nationalregnskabets hovedkonti og hovedsterrelser direkte ud fra det mest detaljerede niveau..5 Beregningerne i faste priser Ved beregningerne i faste priser sages den udvikling i vmrdierne, der kan konstateres i lebende priser, opsplittet i den del der skyldes prisudviklingen og den reste rende del udviklingen i faste priser. Uden at forsage en udtammende opregning af de analytiske formal sádanne fastprisberegninger kan tilgodese, kan pa den ene side nones konjunkturanalyser og pa den anden side analysen af akonomisk vmkst over en længere periode. Beregningerne i faste priser kan foretages efter to principper, der er fundamentalt forskellige. Det ene princip bestir i at vurdere stremmene af varer og tjenester i priserne fra et givet basisér. Det endet gar ud pa at beregne den reale kebekraft af fx indkomster eller fordringserhvervelser. Et typisk eksempel pa sidstnmvnte princip er beregninger af realindkomstudviklinger, der som oftest foretages ved at deflatere de nominelle indkomster med forbrugerprisindekset. Vanskeligheden ved at anvende sidstnmvnte metode er, at der til fx en given indkomst ikke eksisterer noget entydigt valg af deflator. Valget of deflator i forbindelse med en betaling fra A til B vil normalt vmre forskellig, afhængig af om det, der sages beregnet, er, hvor meget kabekraft A har mistet eller hvor meget B har modtaget. Generelt set vil valget af deflator ved realberegning of fx indkomsten afhænge af, hvilke analytiske behov beregningen skal tjene. Princippet i beregningerne i faste priser i nationalregnskabet er en vurdering af vare og tjenestestremme i priserne fra et givet basisér, hvilket er i overensstemmelse med anbefalingerne i navel ENS som SNA. Dette indebærer, at verdier i faste priser som hovedregel kun beregnes for de dele af nationalregnskabet, der vedrerer reale transaktioner. En undtagelse fra denne hovedregel er beregningen af den reale bruttonationalindkomst, jf. kapitel 3. Denne metode medfarer automatisk, at de mmngdeindeks, der fremstilles pa grundlag af tallene i faste priser, bliver Laspeyres indeks. Den velkendte symmetri mellem pris og mmngdeindeks (Paascheprisindeks x Laspeyresmengdeindeks s vmrdiindeks) betyder, at de implicitte prisindeks, der kan udledes af nationalregnskabet, bliver Paasche indeks. Et specielt problem i forbindelse med fastprisberegningerne udgeres of kvalitetsændringer. Et ton sukkerroer med hejt sukkerindhold er ikke identisk med et med lavt sukkerindhold, og et sort /hvidt fjernsyn er forskelligt fra et farvefjernsyn. Ved fremstillingen of prisindeks til brug for deflateringen korrigeres sá vidt muligt for mn dringer i produkternes kvalitet, sá prisindeksene udtryk ker den "rene" prisudvikling. Kvalitetsændringer vil sa ledes give sig udslag i mndringer i verdierne i faste priser. Udviklingen i vmrdierne i faste priser vil desuden vm re afhængig af valget af basisár. Dette feiger af at pris udviklingen for forskellige produkter varierer, hvorfor forholdet mellem priserne andres. Basisáret for beregnin gerne i faste priser er hidtil blevet udskiftet med 5 Ars mellemrum. Fastpristallene i denne publikation har 980 som basisér. afsnit.6 i "Nationalregnskabsstatistik 983" er der givet en detaljeret redegerelse for metoderne og konsekvenserne i forbindelse med overgangen fra 975 til 980 som basisér for fastprisberegningerne. Deflateringssystemet det felgende gives en kortfattet redegerelse for me toden til beregning of endelige nationalregnskabstal i faste priser. Kernen i fastprisberegningen er deflateringen af de i alt ca varebalancer i lebende priser. Beregningerne foretages i forste omgang pá basisprisniveau, hvorefter de evrige komponenter (handelsavancer, varetilknyttede in direkte skatter, netto, ekskl. told og ikke refunderet moms) beregnes som tillmg. det enkelte Ars afstemte nationalregnskab i Arets priser vil tilgangen af hver vare eller tjeneste vare for delt pa indenlandsk produktion, import og told. Farstnevnte vil endvidere vmre underopdelt pa producerende erhverv. Anvendelsen er fordelt pa ra og hjælpestoffer, med en underopdeling pa forbrugende erhverv, og endelige anvendelser, herunder eksport. PA basisprisniveau vil tilgangen af den enkelte vare eller tjeneste vara identisk med anvendelsen. For hver of disse balancer fremstilles prisindeks for den indenlandske produktion, import og eksport. Prisindeksene for den indenlandske produktion dannes pa grundlag af en nagle, der sammenkmder prisserier og vare/tjenestegrupper. Denne sammenkedning er foretaget pa det mest detaljerede niveau, hvilket for varernes ved kommende vil sige den i "Varestatistik for industri" benyttede 8cifrede varegruppering. Sammenvejningen of prisindeksene for de enkelte varer til indeks pa varebalance niveau sker herefter med varernes deflaterede omsetningsverdi som vægte. De Arlige endringer i den 8cifrede varegruppering indebmrer, at naglen mellem prisserier og varegrupper má ajourferes Arligt. Tilsvarende forhold gar sig ikke gældende for den indenlandske produktion af tjenester deis som felge af, at tjenesterne kun er defineret pa nationalregnskabets tjenestebalanceniveau, deis fordi tjenestegrupperingen er umndret over tiden.

20 20 Baggrund og principper Prisindeksene til brug for deflateringen af importen fremstilles pa basis af en nogle, hvor der til hver af udenrigshandelsstatistikkens 7 cifrede varenumre er knyttet en prisserie. Noglen indeholder desuden en sammenkædning mellem de tjenestegrupper, der importeres, og relevante prisserier. Sammenvejningen til importprisindeks pá varebalanceniveau sker herefter med varernes deflaterede importvmrdi som vmgte. Fastprisberegningen af told sker ved anvendelse af basisarets toldprocenter, dvs. basisarets told i procent af importværdien benyttes pa de deflaterede importværdier i det lebende ar. Ved deflateringen af eksporten i basispriser, dvs. eksporten f.o.b. fratrukket engrosavancer og varetilknyttede indirekte skatter, netto, anvendtes til og med 983 som hovedprincip prisindeks for den indenlandske produktion. Mere konkret anvendtes det prisindeks, der for en given varebalance kan beregnes for den totale indenlandske produktion, til deflatering af den pagældende balances eksportvmrdi. Dette hovedprincip blev imidlertid fraveget i flare tilfelde. Hvis eksportverdien oversteg vmrdien af den indenlandske produktion, blev eksportprisindekset dannet ved en sammenvejning of prisindeksene for indenlandsk produktion og import. Fra og med 984 er der i nationalregnskabets varebalancer i lebende priser foretaget en opdeling af eksporten i eksport af indenlandsk produktion og reeksport. Opdelingen er sket pa basis af reeksportoplysningerne i udenrigshandelsstatistikken. Denne opdeling udnyttes herefter ved delateringen af eksporten, saledes at eksporten af dansk produktion deflateres med varebalancens prisindeks for den samlede indenlandske produktion, mens reeksporten deflateres med importprisindekset. For enkelte varer fremstilles der dog specielle eksportprisindeks, hvor prisindekset for eksporten af dansk produktion afviger fra prisindekset for den totale indenlandske produktion. Herefter kan tilgangen fordelt pa indenlandsk produktion, import og told samt eksporten af den enkelte nationalregnskabsvare beregnes i faste priser. Da det krmves, at den enkelte balance stemmer, dvs. tilgang er lig anvendelse, kan vmrdien af varens indenlandske anvendelse i faste basispriser beregnes residualt. Denne total fordeles herefter pa anvendelseskategorier proportionalt med den tilsvarende fordeling i lebende priser. Dette indebmrer, at der pa basisprisniveau anvendes samme prisindeks pa alle indenlandske anvendelser, af varen. Undtaget fra ovenstaende generelle beregningssystem er samtlige energivarer samt visse primmre produkter. For energivarerne baseres fastprisberegningerne direkte pa de fysiske balancer, der udarbejdes i nationalregnskabssek tionen. Beregningerne i faste priser er herefter afsluttet pa basisprisniveau. Engrosavancer, detailavancer og varetilknyttede indirekte skatter, netto (ekskl. told og ikke refunderet moms), beregnes herefter ved hjelp af et set basisprocenter. Disse angiver for hver vare og anvendelses kategori den procent, som henholdsvis engrosavancen, detailavancen og varetilkknyttede indirekte skatter, netto, i basisaret udgjorde af basisvardien. De totaler, der fremkommer ved denne beregning, angiver henholdsvis pro duktionsværdierne i engros og detailhandel samt verdien af varetilknyttede indirekte skatter, netto (ekskl. told og ikke refunderet moms), i faste priser. kke refunderet moms og ikke varetilknyttede indirekte skatter beregnes, som i lebende priser, ikke pa vareniveau, men fordelt pa de i alt ca. 200 anvendelseskate gorier. nden fastprisberegningerne betragtes som fmrdige, fo retages en lang rmkke kontrolberegninger pa de fremkomne resultater. Prisudviklingen for import og eksport sammenholdes med udviklingen i enhedsvmrdiindeksene for ind og udfersel. Den implicitte prisudvikling, der kan beregnes for hver af nationalregnskabets konsumgrupper, sammenholdes med forbrugerprisindeksets udvikling for de tilsvarende grupper. Det forhold, at forbrugerprisindekset er et Laspeyres indeks, mens de implicitte nationalregnskabsprisindeks er af Paasche typen, kan vere en arsag til for skelle. Prisindeksene for branchernes produktionsvmrdier sammenholdes med diverse andre oplysninger, ligesom der i en lang rmkke tilfælde foretages kontrolberegninger af mmngdeudviklingerne. Kontrolberegningerne forer almindeligvis til en rmkke korrektioner af de oprindeligt beregnede fastprisvmrdier. Prisdata De prisserier, der anvendes ved deflateringen af nationalregnskabet, udgores hovedsagelig of enkeltserier fra de af Danmarks Statistik udarbejdede officielle prisindeks, fortrinsvis engros og nettoprisindeksene. Anvendelsen af enkeltserier indebmrer, at vmgtgrundlagene fra de officielle indeks ikke fár nogen indflydelse pa fast prisberegningerne. en rmkke tilfælde har det dog vmret nedvendigt i nationalregnskabssektionen at fremstille prisserier pa basis af takster, mængdeindikatorer m.m. Som omtalt ovenfor anvendes prisserierne pa basisprisniveauet. Et vmsentligt kriterium ved udvelgensen af prisserier bliver derfor i hvor hoj grad prisbegrebet svarer til dette niveau. Engrosprisindeksets prisbegreb er prisen ab producent, hvilket stort set er identisk med basisprisniveauet. nettoprisindeksets prisbegreb er indeholdt handelsavancer, men da serier fra dette indeks nmsten udelukkende anvendes ved deflateringen af tjenester, hvor der ikke er handelsavancer, vil prisbegrebet svare til basisprisniveauet. modsætning hertil vil serier fra forbrugerprisindekset ikke kunne benyttes direkte, idet prisbegrebet er inkl. navel handelsavancer som afgifter og subsidier. Ved deflateringen af den indenlandske produktion anvendes til landbrugs og gartneriprodukterne oplysningerne om gennemsnitlige salgspriser ab landmand som fremgár af "Landbrugsstatistikken". Til industriprodukter anvendes hovedsagelig serier fra engrosprisindekset. ndenfor

21 Baggrund og principper 2 markedsmæssige tjenester dækkes de ydelser, der iser gar til personligt forbrug (restaurationsudgifter, persontransport, frisarer m.v.), af serier fra nettoprisindekset. Tjenesteydelser, der fortrinsvis anvendes af erhvervene (godstransport, databehandlingsservice, radgivende ingenierer m.v.), er ikke dekket af nogen officiel pris statistik. Det har derfor veret nedvendigt at udarbejde prisserier ved anvendelse af verdi og mængdeindikatorer, takstoplysninger, lenoplysninger m.v. Produktionen af ikke markedsmæssige tjenester, der nesten udelukkende bestar af produktionen af offentlige tjenester, er karakteriseret ved ikke at blive omsat pa markedet, hvorfor der heller ikke eksisterer priser ph disse ydelser. stedet er fremstillet et omkostningsindeks, der er en sammenvejning af et indeks for offentlige lenninger og et indeks for det offentlige varekab. Beregningerne af importen i faste priser baseres for varernes vedkommende nesten udelukkende pa serier fra engrosprisindekset. ndeks for enhedsverdier i indfarselen benyttes kun i beskedent omfang. For importen af tjenester har det veret nedvendigt at fremstille en rmkke specielle prisserier. Bruttofaktorindkomst i faste priser Verdien af bruttofaktorindkomsten i faste priser beregnes som differencen mellem produktionsverdien og verdien af ra og hjelpestoffer samt ikke varetilknyttede in direkte skatter, netto, opgjort i faste priser, den sakaldte dobbeltdeflateringsmetode (deflateringen af produktionsverdi og verdien af ra og hjelpestoffer samt ikkevaretilknyttede indirekte skatter, netto, sker hver for sig). Bruttofaktorindkomsten i faste priser er saledes et udtryk for realproduktet. Verdien af bruttofaktorindkom sten i faste priser angiver den bruttofaktorindkomst, erhvervet ville have opnaet i basisaret, safremt det da havde produceret det aktuelle Ars outputkombination med det aktuelle ars inputsammensetning. Bruttofaktorindkomsten kan saledes ikke tages som udtryk for indsatsen af primere produktionsfaktorer. Forskydninger i de relative priser medferer, at udviklingen i bruttofaktorindkomsten i faste priser ikke kan betragtes som udtryk for realindkomstudviklingen i de enkelte erhverv, og eventuelle forskydninger i savel input som outputsammensmtning vil betyde, at udviklingen i faste priser vil vere forskellig fra udviklingen i produktionsverdien i faste priser. De erhvervsfordelte bruttofaktorindkomster i faste priser skal derfor fortolkes under hensyntagen til disse forhold..6 Nationalregnskabsarbejdets udvikling i Danmark midten af 930'erne pabegyndte man i Det statistiske Departement beregning of de vesentligste af nationalregnskabets stremme. Dette arbejde fortsattes ogsa under krigen, og i slutningen of 945 blev de ferste officielle danske nationalregnskabstal udsendt i Statistiske Efterretninger. De dekkede perioden , og basisaret for fastprisberegningerne var 935. En detaljeret redegerelse for disse ferste beregninger blev udsendt i 948: "Nationalproduktet og national indkomsten ". Det ber specielt fremhæves, at denne publikation indeholdt Arlige input output tabeller for perioden , og dermed blev grundleggende for anvendelsen of danske nationalregnskabsarbejde. den produktionsstatistiske metode i det Som led i Danmarks modtagelse of Marshall hjmlp skulle der for Arene opstilles sakaldte Nationalbudgetter for Danmark. Dette forhold dannede sammen med den pa baggrund af Keynes' teorier almindeligt stigende interesse for empiriske ekonomiske analyser grundlaget for en inten sivering of arbejdet med opstilling af national regnskabstal i de ferste efterkrigsar. Fra og med Aret 947 fandt nationalregnskabstallene m.h.t. detaljeringsgrad og tabeludformning i det alt vesentlige den form, som har veret geldende helt frem til midten of 970'erne, hvor det nuværende nationalregnskabs system blev indfart. Specielt kan det fremhæves, at man fra 947 opstillede det sakaldte "Nationalregnskab ", som i en samlet fremstilling inden for rammerne af seks konti viste de ekonomiske transaktioner frem til opsparingen i henholdsvis den private og den offentlige sektor. Samtidig blev basisaret for fastprisberegningerne 947, der anvendtes i offentliggerelser frem til og med 95, hvorefter 949 blev basisar. 95 udsendtes " Nationalproduktet og nationalindkom sten " med nærmere redegerelse for beregningerne for disse fir, herunder en input output tabel for 946. Den mest dybtgaende fremstilling af nationalregnskabsarbejdet i denne periode udkom i 955: "Nationalindkomsten 938 og ", der tillige indholdt input output tabeller for Arene 947 og 949. et appendix pa 70 Sider gives en detaljeret dokumentation for beregningsmetoderne. Den lebende offentliggerelse af nationalregnskabstal lene fandt ogsa dengang sted i Statistiske Efterretninger. Som nmvnt kam den ferste artikel i 945, og fra og med 947 har der med enkelte undtagelser i forbindelse med revisioner og omlegninger veret mindst en Arlig artikel om nationalregnskabet. Specielt artiklen i 948 er of interesse, fordi der her gives en redegerelse for etableringen of det blivende 947 system. Statistisk Arbog er der siden 946 offentliggjort tabel(ler) med nationalregnskabstal hvert Ar. Fra og med 960 indledes afsnittet med en tekstmessig forklaring of begreber og definitioner. Statistisk Tiarsoversigt, der udkom ferste gang i 959 med tal for Arene , er nationalregnskabstabellerne blevet stadigt mere omfattende, og der gives nu bagest i oversigten en ordforklaring til nationalregnskabsbegreberne. Efter en gennemgribende revision af nationalregnskabsberegningerne (men i evrigt med anvendelse af umndrede begreber og tabeltyper) udsendtes i 962: "Nationalregn

22 22 Baggrund og principper skabsstatistik ", Statistiske Undersegelser nr. 7. Her offentliggeres ogs6 input output tabellen for 953, der havde dannet udgangspunkt for de reviderede beregninger. Basisáret for fastprisberegningerne er her mndret til 955, som i evrigt i de lebende offentliggerelser havde veret anvendt fra og med udsendelsen af tallene for i Statistiske Efterretninger i 96. Fra og med 963 havde de árlige artikler i Statistiske Efterretninger karakter af en ajourfering af tabellerne i Statistiske Undersegelser nr. 7. Specielt kan bemmrkes, at artiklen i Statistiske Efterretninger nr. 79, 972 giver et fuldstmndigt tabelsat for alle arene , samt at artiklen i Statistiske Efterretninger nr. 47, 974 er den sidste, der giver "endelige" tal (for áret 970) efter systemet i Statistiske Undersegelser nr. 7. "Nationalregnskabet" (jf. ovenfor) for 970 er sáledes ogs6 den sidste kontoopstilling, der er offentliggjort i henhold til dette system. Forelebige tal efter systemet blev offentliggjort sidste gang for Aret 976 i Statistiske Efterretninger nr. A37 i 977. Fra og med 978 begyndte den regelmassige udsendelse af nationalregnskabstal baseret pa det nuvmrende system, som da havde vmret under opbygning siden slutningen af 960'erne. Baggrunden for at man pá davarende tidspunkt iverksatte arbejdet med en stor samlet revision og omlagning af nationalregnskabet var, dels at man efter en arrakke med en meget begrmnset ressourceindsats pá omrádet kunne konstatere, at tallenes kvalitet ikke langere kunne leve op til de krav, som den stadigt mere omfattende empiriske ekonomiske forskning og modelbygning stillede, deis og i sammenheng harmed at man enskede at tilpasse det danske nationalregnskab til de internationalt anvendte definitioner og klassifikationer sáledes som disse i 968 kom til udtryk i en revideret og stark[ udvidet version af FN's nationalregnskabssystem, A System of National Accounts (SNA). nput output tabellen for 966, der blev offentliggjort i Statistiske Undersegelser nr. 30 og 3 i 973, var det ferste resultat of arbejdet med opstillingen af det nye nationalregnskab, og opbygningen af systemet til beregning af det árlige nationalregnskab tog udgangspunkt heri. Med denne fremgangsmáde fulgte man metodemassigt en gammel dansk tradition, der gar helt tilbage til 930'erne, nemlig at tage udgangspunkt i beregninger fra produktionssiden. De to alternativer hertil er beregninger fra henholdsvis anvendelsessiden og indkomstsiden, idet det definitorisk gmlder, at nationalprodukt, nationalindkomst og de endelige anvendelser er lige store (nar der bortses fra transaktionerne med udlandet). Aret 966 blev begyndelsesaret for det nye nationalregnskab, fordi der for dette gr forela bade en ravaretelling for industrien og en forbrugsundersogelse, ligesom en rekke andre vasentlige primerstatistiske forbedringer fandt sted omkring dette tidspunkt, herunder etableringen af de arlige regnskabsstatistikker for en rekke erhverv. Arbejdet med revisionen og omlegningen of national regnskabet vedrerte i ferste omgang alene det endelige regnskabs funktionelle del, herunder inputoutput tabel lerne, samt de syv hovedkonti. De ferste arlige national regnskabstal p6 det nye grundlag blev offentliggjort i 978 i artiklen "Nationalregnskab 96673(77). Nye bereg ninger" i Statistiske Efterretninger. De endelige regnska ber var pa davarende tidspunkt kun fort frem til 973, mens de forelebige tal for arene var summariske fremregninger overvejende baseret pa det hidtidige nationalregnskabs metoder. En tilsvarende fremgangsmáde fulgtes i de felgende ár, idet de endelige tal náede sta dig nermere p6 en ajourfering, forstáet p6 den m6de at alene primarstatistikkernes produktionstid setter grasses, som i praksis har vist sig at vere ca. 2 /2 ár after udlebet af det pagaldende 6r. Ajourferingen i denne for stand opnaedes i 982. Fra 980 blev der arbejdet med udviklingen af bereg ningssystemer for forelebige nationalregnskaber pá det nye grundlag. Et system til beregning af tal ca. 9 m6neder efter udgangen af det p6gmldende Ar (september versionen, fra 987 kaldet oktober versionen) blev testet pa áret 979 i 98, og det ferdigudviklede system blev i 982 anvendt til beregning af tal for bade 980 og 98 og var hermed ajour. Systemet til beregning af tal ca. 4 máneder efter tirets udgang (april versionen) blev anvendt i en ad hoc version i april 982 til beregning af tal for 98, og den ferdigudviklede version af systemet kunne tages i brug i april 983. Ligeledes i 983 blev et system til beregning af nationalregnskabstal for det gr, der endnu ikke var afsluttet (december versionen), taget i brug. Dette beregningssystem var af en mere summarisk karakter end de to evrige forelebige systemer, og det indgik i grundlaget for udarbejdelsen af metoder til det kvartals vise nationalregnskab, hvis indforelse i definitive medferte den nedleggelse af december versionen, jf. afsnit Arbejdet med opdelingen af nationalregnskabets hoved konti pá institutionelle sektorer bleu ligeledes pabegyndt i 980. forste omgang blev den indenlandske ekonomi opdelt p6 den offentlige og den private sektor, og resultaterne heraf for Arene 97 8 blev publiceret i Statis tiske Efterretninger i 982. Denne opdeling er herefter indgaet som en integreret del af den lebende offentliggerelse af nationalregnskabstal. Dernmst er yderligereden finansielle sektor og forsikringssektoren udskilt af den private sektor, sáledes som det fremgár af kapitel 4 i denne publikation. Arbejdet med revisionen og omlegningen af national regnskabet har imidlertid ikke veret en jaunt fremadskridende proces. Efter at de endelige regnskaber for arene var fmrdige, fandt man det sáledes nodvendigt at foretage en " revisionsrunde" for disse Ar. Disse revisioner var baseret p6 en over Arene opsamlet viden, som af hensyn til kontinuiteten ikke umiddelbart kunne indregnes i tallene. Som vesentlige omráder i denne forbindelse kan nmvnes nye oplysninger i ravaretellingen for 975, for

23 Baggrund og principper 23 brugsundersegelsen for 976 samt en nyberegning af byggebranchens produktionsvardi og olieaktiviteten i Nordseen. Hertil kom, at man erstattede den hidtidige branchenomenklatur, der var baseret pa SC 958, med en nomenklatur baseret pa SC 968 pa baggrund of et tilsvarende skift i de primmre erhvervsstatistikker over perioden Dette branchenomenklaturskift er dokumenteret i National regnskabsnotat nr. 4. Endelig mndredes basisáret for fast prisberegningerne fra 970 til 975. Alle disse mndringer blev fort tilbage til 966, saledes at der efter revisionsrundens afslutning atter forela sammenlignelige serier for hele perioden. 984 mndredes der pa ny basisar for fastprisberegningerne, nemlig fra 975 til 980, og serierne helt tilbage til 966 blev omregnet til det nye prisniveau, jf. afsnit.5. Det endelige nationalregnskabs detaljerede datamateriale kan umiddelbart danne grundlag for beregning af input output tabeller. Frem til Aret 976 skete beregningerne efter helt samme metode som blev anvendt for den ferste 966 tabel, og som er beskrevet i Statistiske Undersegelser nr. 30. Da alle input output tabellerne i forbindelse med ovennmvnte revisionsrunde skulle nyberegnes, udarbejdede man tillige en ny beregningsmetode, der i hejere grad udnytter de muligheder, der ligger i det detaljerede grundlag. nput output tabellerne, der beregnes umiddelbart efter at det endelige nationalregnskab for et Ar foreligger, er tilgmngelige pa en databank pa UNC. denne publikation offentliggares en summarisk input output tabel for det seneste Ar. Ovenstáende har udelukkende vmret koncentreret om udviklingen i den lebende officielle nationalregnskabsstati stik. Danmark som i en rmkke andre lande har der imidlertid ogsá vmret arbejdet med opstilling of historiske serier af nationalregnskabstal. De to vigtigste vmrker i denne henseende er: Kjeld Bjerke og Niels Ussing: "Studier over Danmarks Nationalprodukt ", Kobenhavn 958 samt Svend Aage Hansen: "Bkonomisk vakst i Danmark" 2. udg. Kobenhavn 977, der indeholder nationalregnskabstal for perioden Hovedresultaterne fra disse to publikationer er gengivet i: Hans Chr. Johansen: "Dansk historisk statistik ", Kobenhavn 985. Som det from* af nsrvsrende publikation begynder det nye nationalregnskabs tidsserier i 966. Der arbejdes for tiden i Danmarks Statistik med revision af tallene for Arene , sáledes at der atter kan etableres sammenhængende nationalregnskabsserier for Arene siden Nationalregnskabssystemer og det internationale nationalregnskabssamarbejde Medens de tidlige opgerelser af enkelte nationalregnskabsbegreber (fortrinsvis mal for nationalindkomsten) og forseg pa opstilling af nationalregnskaber, der fandt sted fer den anden verdenskrig, skete ud fra de enkelte forfatteres egne definitioner og begrebsdannelser, har nationalregnskabsomradet efter krigen vmret karakteriseret ved et meget intensivt internationalt samarbejde og en stadig starre standardisering. Disse bestrsbelser har ferst og fremmest fundet sted inden for rammerne af FN og OEEC /OECD. Det ferste forslag til et samlet nationalregnskabssystem blev udsendt af FN allerede i 947: United Nations: "Measurement of national income and the construction of national accounts ". Studies and reports on statistical methods, no. 7. Geneva 947. Det blev imidlertid OECD, der foranlediget af behovene for et datamassigt grundlag for vurderingen of den amerikanske ekonomiske hjslp til Europa efter krigen udarbejdede det ferste egentlige operative nationalregnskabssystem: OEEC: "A simplified system of national accounts" Paris 950. Allerede i 952 blev dette efterfulgt of det mere omfattende og gennemarbejdede: OEEC: "A standardised system of national accounts" Paris 952. (SSNA) Dette system blev sammen med FNs ferste nationalregnskabssystem fra 953: United Nations: "A system of national accounts and supporting tables" Studies in methods, series F, no. 2. New York 953. (SNA) grundlaget for nationalregnskabsarbejdet i nasten alle lande op gennem 950'erne og 960'erne. Ganske vist udkom begge systemer i lettere reviderede versioner i perioden SSNA i 959 og SNA i henholdsvis 960 og 964. Men udover at man herved sagte at eliminere visse forskelle mellem de to systemer, der i evrigt i det alt væsentlige fulgte de samme grundlaggende principper, bragte disse revisioner intet nyt. en vekselvirkning med udviklingen i det empiriske ekonomiske analysearbejde foregik der en intensivering of nationalregnskabsarbejdets omfang i de fleste lande fra midten af 950'erne. Samtidig harmed blev det efterhanden almindeligt accepteret, at nationalregnskabet kunne betragtes som den definitionsmassige og organisatoriske ramme for hele den ekonomiske statistik i udviklingen frem imod at skabe de tidsmsssigt sammenlignelige og koordinerede statistiske serier, som er det nedvendige grundlag for opbygningen of okonometriske modeller. PA denne baggrund arbejdedes der allerede fra begyndelsen af 960'erne pa internationalt plan med opstillingen af et nyt og langt mere omfattende nationalregnskabs system til aflesning af systemerne fra begyndelsen af 950'erne. Arbejdet foregik i savel FN som OECD regie, og som led i standardiseringsbestrabelserne afstod OECD fra at udsende en egen version af et nyt system, saledes at sável SSNA som "gammel" SNA i 968 kunne afleses of det nye system:

24 24 Baggrund og principper United Nations: "A system af national accounts ". Studies in methods, series F, no. 2, rev. 3. New York 968. (SNA) lebet af 970'erne er de fleste vestlige lande gast over til at felge principperne i dette system (jf. dog senere om EFs system), og dette har ogsá veret det metodiske grundlag for opbygningen af det nye danske nationalregnskab. Ny SNA er langt mere omfattende end sine forgmngere og karakteriseret ved at det i et samlet system indeholder () de traditionelle nationalregnskabskonti i udbygget form, (2) input output tabeller, (3) finansielle konti og (4) statuskonti, herunder kapitalapparatopgerelser. Bestrmbelserne i Danmark har indtil nu helt overvejende vmret koncentreret omkring () og (2), et forhold der ogsá gar sig gmldende i de fleste andre lande. Dette má blandt andet ses i sammenhæng med, at (3) og (4) kun er summarisk behandlet i ny SNA, og at der ud over et klart metodologisk grundlag ogsá i mange henseender savnes det nedvendige prim 0000istiske grundlag. Som nevnt kunne ny SNA tillige anses for den fuldstmndige koordinering mellem FNs og OECDs systemer. Beklageligvis var dette internationale koordineringsproblem nappe lest, for der opstod et nyt, som blev serdeles feleligt for Danmark efter vor indtrmden i EF i 973. Som led i det ekonomisk statistiske samarbejde inden for EF var der nemlig i lebet af 960'erne blevet opbygget et smrligt nationalregnskabssystem, der, sels om det i princippet blot var en variant af ny SNA, dog afviger fra dette pa sa mange principielle máder, at det i praksis ikke er muligt at vmre i overensstemmelse med begge systemer samtidig. EFs system udkom i flare forelobige udgaver og fandt ferst i midten af 970'erne sin endelige form, sáledes som det nu foreligger i: Statistical Office of the European Communities: "European system of integrated economic accounts, ESA ", Second edition, Luxembourg 980. ( Ferste udgave udkom i 970). 984 er denne publikation udkommet i dansk oversettelse: De europeiske fmllesskabers statistiske kontor: "Det europeiske nationalregnskabssystem, ENS ", 2. udgave, Luxembourg 984. Det er i henhold til dette system at Danmarks Statistik indberetter nationalregnskabstal til EFs statistiske kontor (SOEC). De indberettede tal fremkommer imidlertid som "oversmttelser" fra den nationale danske statistik, der fortsat udarbejdes i henhold til ny SNA. Denne fastholden ved SNA er begrundet deis i kontinuitetshensyn, deis i at ENS ferst pa et meget sent tidspunkt har fundet sin endelige form. Hertil kommer yderligere, at der for tiden foregár en intensiv international aktivitet i FN, OECD og EF regie med henblik p4 en revideret udgave af SNA i begyndelsen af 990'erne. Det er en udtalt forudsetning for dette arbejde, at de grundlmggende principper i SNA ikke skai gindres, og at der skai lmgges afgerende vent pá at eliminere forskellene mellem SNA og ENS. Det skai fremhmves, at de internationale nationalregn skabssystemer prime, tjener som hovedretningslinier for nationalregnskabsarbejdet i de enkelte lande. Nmsten alle lande vil pa en rekke punkter afvige fra det internationale system, de i evrigt felger, og dette gelder ogsá i Danmarks tilfelde. SAdanne afvigelser vil imidlertid normalt ikke berere hovedsterrelser som bruttonationalprodukt, privat konsum etc., men snarere beregningsmmssige detaljer pa enkelte omráder, klassifikationer af erhverv og konsum o.lign. international sammenhmng indberetter Danmarks Stati stik Arligt nationalregnskabstal til FN/OECD (der har Delles sporgeskema), EF samt til Nordisk statistisk sekretariat (til offentliggerelse i Nordisk Statistisk Arbog). Hver af organisationerne FN, OECD og EF udsender Arligt omfattende serskilte nationalregnskabspublikationer i et eller flare bind, og disse publikationer er i praksis de eneste almindeligt tilgmngelige kilder for international nationalregnskabsstatistik. Selv om tallene i disse publikationer er indpasset i felles definitionssystemer, ma fortolkningen af tallene ved sammenligninger mellem lande ske med betydelig forsigtighed, da landene m.h.t. sável institutionel opbygning som primmrstatistisk grundlag udviser stor variation, og omregninger ved brug af sável valutakurser som sákaldte kebekraftspariteter er behaftet med mange usikkerhedsfaktorer..8 Serviceopgaver PA trods af omfanget indeholder denne publikation kun en meget begrendet del af den datammngde, der fremkommer i standardiseret og tidsmmssig sammenlignelig form i for bindelse med nationalregnskabsarbejdet. Det foranstaende afsnit om beregningsmetoderne kan give et vist indtryk af datamengdens omfang, og hertil kommer yderligere detaljerede beskmftigelsesopgerelser, input output tabeller, investeringsmatricer og energibalancer. nteresserede kan imidlertid ved henvendelse til nationalregnskabssektionen i Danmarks Statistik pa servicebasis fa data stillet til rádighed, eventuelt efter egen specifikation. Dette kan for eksempel dreje sig om yderligere opdelinger i forhold til de offentliggjorte eller om sardine aggregeringer. OgsA egentlige analyseopgaver vil, i det omfang ressourcerne tillader det, kunne udferes pa servicebasis.

25 Kapitel 2 Oversigtstabeller

26 Oversigtstabeller TABEL 2. KONTO FOR VARER OG TJENESTER GOODS AND SERVCES ACCOUNT A. METS PRSER (CURRENT PRCES) 966 J J, i,_ MLL. KR. PRODUKTONSVARD BASSPRSER (GROSS ULTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES) 2 MPORT AF VARER (MPORTS OF GOODS) 3 MPORT AF TJENESTER (MPORTS OF SERVCES, NCL. TOURSM) 4 VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER, NETTO (NET TAXES UN PRODUCTS) 5 TLGANG AF VARER DG TJENESTER ALT ( 4 (TOTAL SUPPLY OF GOODS AND SERVCES) RA OG NJELPESTOFFER (NTERMEDATE CONSUMPTON) 7 ENDELG ANVENDELSE AF VARER 06 TJENESTER 5 MNUS 6 (FNAL DEMAND OF GOODS AND SERVCES) ) EKSPORT AF VARER (EXPORTS OF GOODS) 9 EKSPORT AF TJENESTER (EXPORTS OF SERVCES, NCL. TOURSM) 0 NOENLANDSK ENDELG ANVENDELSE (7 MNUS 8 MNUS (FNAL DEMAND OF GOODS AND SERVCES LESS EXPORTS) PRVAT KONSUM (PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE) 2 KOLLEKTVT KONSUM (GENERAL GOVERNMENT FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE) 3 FASTE BRUTTONVESTERNGER (GROSS FXED CAPTAL FORMATON) 4 LAGERFOROGELSER (CHANGE N STOCKS) B. 980 PRSER ()80 PRCES) PRODUKTONSVERD BASSPRSER (GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES) 2 MPORT AF VARER (MPORTS OF GOODS) 3 MPORT AF TJENESTER (MPORTS OF SERVCES, NCL. TOURSM) 4 VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER, NETTO (NET TAXES ON PRODUCTS) 5 TLGANG AF VARER DG TJENESTER ALT ( 4 (TOTAL SUPPLY OF GOODS AND SERVCES) RA OG HJELPESTOFFER (NTERMEDATE CONSUMPTON) 7 ENDELG ANVENDELSE AF VARER OG TJENESTER 5 MNUS C (FNAL UEMAND OF GOODS AND SERVCES) 8 EKSPORT AF VARER (EXPORTS OF GOODS) 9 EKSPORT AF TJENESTER (EXPORTS OF SERVCES, NCL. TOURSM) 0 NDENLANDSK ENDELG ANVENDELSE (7 MNUS 8 MNUS (FNAL DEMAND OF GOODS AND SERVCES LESS EXPORTS) PRVAT KONSUM (PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE) 2 KOLLEKTVT KONSUM (GENERAL GOVERNMENT FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE) 3 FASTE BRUTTONVESTERNGER (GROSS FXED CAPTAL FORMATON) 4 LAGERFORBGELSER (CHANGE N STOCKS)

27 Oversigtstabeller 27 L L L. L j C * 987* MLL. KR C [ S C C' :, [ C C94C , C ) o C b C G

28 28 Oversigtstabeller TABEL 2.2 PRODUKTONSKONTO PRODUCTON ACCOUNT A. METS PRSER (CURRENT PRCES) J J C _L_ J MLL. KR. PRODUKTlONSVERD BASSPRSER (GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES) 2 VARETLKNVTTEDE NDREKTE SKATTER, NETTO (NET TAXES ON PRODUCTS) 3 ALT TLGANG FRA NOLANDET ( 2) (GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES PLUS NET TAXES LNKED TO MPORTS) RA OG NJELPESTOFFER (NTERMEDATE CONSUMPTON) C C 5 DUET MARKEDSPRSER (3 MNUS 4). (GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL (CONSUMPTON OF FXED CAPTAL) NETTONATONALPRODUKT MARKEDSPRSER (5 MNUS 6) (NET DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES) C B. 980 PRSER (980 PRCES) PRODUKTLONSVERD BASSPRSER (GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES) 2 VARETLKNVTTEDE NDREKTE SKATTER, NETTO (NET TAXES ON PRODUCTS) 3 ALT TLGANG FRA NOLANDET ( 2) (GROSS OUTPUT Of GOODS AND SERVCES PLUS NET TAXES LNKED TO MPORTS) C 4 RA OG NJELPESTOFFER (NTERMEDATE CONSUMPTON) 5 BRUTTONATONALPRODUKTET MARKEDSPRSER (3 MNUS 4) C (GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES) 6 FORBRUG AF FAST REALKAPTAL C C (CONSUMPTON OF FXED CAPTAL) 7 NETTDNATONALPRODUKT MARKEDSPRSER (5 MNUS 6) CC (NET DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES) TABEL 2.3 KONTO FOR NOKOMSTDANNELSEN GENERATON F NCOME ACCOUNT A. ABETS PRSER (CURRENT PRCES) BRUTTONATONALPRODUKT (GROSS DOMESTC PRODUCT 2 SUBSDER (SUBSDES) 3 NDREKTE SKATTER (NDRECT TAXES) MARKEDSPRSER AT MARKET PRCES) 4 BRUTTOFAKTORNDKONST 2 MNUS 3) (GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR PRCES) 5 LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG (COMPENSATON OF EMPLOYEES) 6 BRUTTORESTNDKONST 4 MNUS 5) (GROSS OPERATNG SURPLUS OF THE ECONOMY) 7 FORBRUG AF FAST REALKAPTAL (CONSUMPTON OF FXED CAPTAL) 8 NETTORESTNDKOMST (6 MNUS 7) (NET OPERATNG SURPLUS OF THE ECONOMY) MLL. KR B. 980 PRSER (980 PRCES) BRUTTONATONALPRODUKT MARKEDSPRSER (GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES) 2 NDREKTE SKATTER, NETTO (NDRECT TAXES, NET) 3 BRUTTOFAKTORNDKONST ( MNUS 2) (GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR PRCES) C E

29 Oversigtstabeller 29 _ j j L j J MLL. KR * J_ 987* _ C C , C C CC CC C C J * 987* _L J.. L J_ J. J. L MLL. KR C oú C i C

30 _l 30 Oversigtstabeller TABEL 2.4 KONTO FOR NOKOMSTFORDELNGEN ARETS PRSER DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT CURRENT PRCES _ _i MLL. KR. BRUTTORESTNDKOMST (GROSS OPERATNG SURPLUS OF THE ECONOMY) 2 LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG FRA NDLANDET (COMPENSATON OF EMPLOYEES FROM RESDENT EMPLOYERS) 3 LYNNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG FRA UDLANDET (COMPENSATON OF EMPLOYEES FROM THE REST OF THE WORLD) 4 NDREKTE SKATTER (NDRECT TAXES) 5 RENTER OG UDBYTTER FRA UOLANDET (PROPERTY ANC ENTREPRENEURAL NCOME RECEVED FROM THE REST OF THE WORLD) 6 ALT BRUTTDNDTEGTER ( 5) (TOTAL RESOURCES) 7 SUBSDER (SUBSDES) 8 RENTER OG UDBYTTER TL UOLANDET (PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME PAD TO THE REST OF THE WORLD) 9 BRUTTONATONALNDKOMST MARKEDSPR. (6 MNUS 7 8) (GROSS NATONAL NCOME) 0 LOBENDE OVERFORSLER FRA EF / 2442 (UNREQUTED CURRENT TRANSFERS FROM THE EEC) ANDRE LOBENDE OVERFORSLER FRA UDLANDET (OTHER UNREQUTED CURRENT TRANSFERS FROM THE REST OF THE WORLD) 2 LOBENDE OVERFYRSLER TL EF (UNREQUTED CURRENT TRANSFERS TO THE EEC) 3 ANDRE LOBENDE OVERFYRSLER TL UOLANDET (OTHER UNREQUTED CURRENT TRANSFERS TO THE REST OF THE WORLD) 4 DSPONBEL BRUTTONAT.NDKOMST (9 MNUS (2 3) (GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME) 5 FORBRUG AF FAST REALKAPTAL (CONSUMPTON OF FXED CAPTAL) 6 DSPONBEL NETTONATONALNDKONST (4 MNUS 5 (NET NATONAL DSPOSABLE NCOME) / NKL. ALLE LOBENDE UDBETALNGER FRA FEOGA. (NCL. ALL CURRENT PAYMENTS FROM FEOGA)

31 i t Oversigtstabeller L j 977 L _ t MLL. KR. 982 t * J 987* j C )

32 97 32 Oversigtstabeller TABS. 2.5 NDKONSTANVENDELSESKONT ARETS PRSER USE OF NCOME ACCOUNT CURRENT PRCES _ ( L L _ MLL. KR. DSPONBEL BRUTTONATONALNDKOMST (GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME) 2 PRVAT KONSUM (PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE) KOLLEKTVT KONSUM (GENERAL GOVERNMENT FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE) BRUTTOOPSPARNG ( MNUS 2 3 (GROSS NATONAL SAVNG) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL (CONSUMPTON OF FXED CAPTAL) NETTODPSPARNG 44 MNUS 5 (NET NATONAL SAVNG) TABEL 2.6 KAPTALKONTO ARETS PRSER LAPTAL ACCOUNT CURRENT PRCES 966 L MLL. KR BRUTTOOPSPARNG (GROSS NATONAL SAVNG) 2 KAPTALOVERFURSLER FRA UDLANDET (CAPTAL TRANSFERS FROM THE REST OF THE WORLD) ALT BRUTTOOPSPARNG OG KAPTALOVERFRSLER ( 2) (TOTAL) 4 FASTE BRUTTONVESTERNGER (GROSS PKED CAPTAL FORMATON) LAGERFOROGELSE (CHANGE N STOCKS) KAPTALOVERF.RSLER TL UDLANDET (CAPTAL TRANSFERS TO THE REST OF THE WORLD) 7 FORDRNGSERHVERVELSE NETTO (3 MNUS (46) (NET LENDNG OF THE NATON)

33 986* Oversigtstabeller _L 975 L 976 j _ 980 i L _j L j_ MLL. KR * 987* C C i _L j. MLL. KR. j 987* i

34 34 Oversigtstabeller TABEL 2.7 KONTO FOR TRANSAKTONER MED UDLANDET ARETS PRSER REST OF THE WORLD CURRENT PRCES A. LOBENDE TRANSAKTONER (CURRENT TRANSACTONS ACCOUNT) L _j MLL. KR. MPORT AF VARER (MPORTS OF GOODS) 2 MPORT AF TJENESTER EKSKL. TURSTUDGFTER (MPORTS OF SERVCES EXCL. TOURSM) 3 TURSTUDGFTER M.V (FNAL LUNSUMPTON BY RESDENT HOUSEHOLDS N THE REST OF THE WORLD) 4 LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG TL UDLANDET (COMPENSATON OF NON RESDENT EMPLOYEES) 5 RENTER OG UDBYTTER TL UDLANDET (PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME PAD TO THE REST JF THE WORLD) 6 NDREKTE SKATTER MEDFYR AF EF ORDNNGER (NDRELT TAXES ACCORDNG TO EEC RULES) 7 ANDRE LOBENDE OVERFORSLER TL EF (OTHER UNFEQUTED CURRENT TRANSFERS TO THE EEC) 8 ANDRE LOBENDE OVERFORSLER TL UDLANDET (OTHER UNREQUTED CURRENT TRANSFERS TO THE REST OF THE WORLD) 9 ALT LOBENDE UDGFTER ( 8) (TOTAL LUkRENT EXPENDTURE) 0 EKSPORT AF VARER (EXPORTS OF GOODS) EKSPORT AF TJENESTER EKSKL. TURSTNDTEGTER (EXPORTS OF SERVCES) 2 TURSTNDTEGTER M.V (FNAL CONSUMPTON BY NON RESDENT HOUSEHOLDS N DENMARK) 3 LBNNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG FRA UDLANDET (COMPENSATON OF EMPLOYEES FROM THE REST OF THE WORLD) 4 RENTER OG UDBYTTER FRA UDLANDET (PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME RECEVED FROM THE REST OF THE WORLD) 5 SUBSDER MEDFOR AF EF ORDNNGER (SUBSDES ACCORDNG TO EEC RULES) 6 ANDRE LOBENDE OVERFORSLER FRA EF (OTHER UNREQUTED CURRENT TRANSFERS FROM EEC) 7 ANDRE LOBENDE OVERFORSLER FRA UDLANDET (OTHER UNREQUTED CURRENT TRANSFERS FROM THE REST OF THE WORLD) 8 ALT LOBENDE NDTEGTER 0 7) (TOTAL LUKRENT NCOME) 9 OVERSKUD PA DE LOBENDE POSTER 8 MNUS 9 ( BALANCE OF CURRENT TRANSACTONS WTH THE REST OF THE WORLD) B. KAPTALTRANSAKTONER (CAPTAL ACCOUNT) OVERSKUD PA DE LOBENDE POSTER (BALANCE OF CURRENT TRANSACTONS WTH THE REST OF THE WORLD) 2 KAPTALOVERFORSLER TL UDLANDET (CAPTAL TRANSFERS TO THE REST OF THE WORLD) 3 KAPTALOVERFORSLER FRA UDLANDET (CAPTAL TRANSFERS FROM THE REST OF THE WORLD) 4 FORORNGSERHVERVELSE. NETTO ( MNUS 2 +3) (NET LENDNG OF THE NATON) ANN. FORDRNGSERHVERVELSE, NETTO (LNE 8.4 SVARER TL DEN OFFENTLGGJORTE SALDO PA BETALNGSBALANCENS LOBENDE POSTER, SON DEN OPGORES AF DANMARKS STATSTKS BETALNGSBALANCEAFDELNG, MED NDVENDGE KORREKTONER FOR BEGREBS MESSGE FORSKELLE. SE BVRGT TABEL NOTE: NET LENDNG OF THE NATON (LNE 8.4) CORRESPONDS TO THE PUBLSHED BALANCE BYCURRENT TRANSACTONS AS CALCU LATE( BY DANMARKS STATSTK'S BALANCE OF PAYMENTS SECTON. WTH NECESSARY CORRECTONS FOR CONCEPTUAL DFFERENCES. SEE TABLE 4.a[.

35 Oversigtstabeller * _j * t MLL. KR C 5ú

36 36 Oversigtstabeller TABEL 2.8. PRODUKTONSVERD BASSPRSER FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER ARETS PRSER MLL. KR. ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MY SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG RASiOFUDVNDNG FREMSTLLNGSVRKS0MHE0 ALT NERNGS OG NYDELSESMODELFREMST EKSTL,BEKLEON. OG LEDERFREMST TREBEARBEJD. OG TREM78ELFRENST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV C FREMST. AF STEN.LER OG GLASPROD JERN OG METALVERKER OG STOBERER FREMST. AF JERN OG METALPRODUKTER GULD OG SoLVVAREFREMST. LEGETOJ MV EL,GAS,VARME OG VANDFORSYNNG BYGGE OG ANLEGSVRKSOMHED MARKEDSMESSGE TJENESTER ALT ENGROS 0G DETALHANDEL HOTELER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSTVESEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSVESEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKEMARKEDSMESSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFERDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER TABEL 2.9. PRODUKTONSVERD BASSPRSER FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER PRSER MLL. KR. ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV t SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG RASTOFUOVNDNG FREMSTLNGSViRKSOMHED ALT NERNGS OG NYDELSESMDDELFREMST TEKSTL,BEKLEDN. OG LEDERFREMST TREBEARBEJD. OG TREM7BELFREMST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSONHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF SEN,LER OG GLASPROD JERN OG METALVERKER 0G ST08ERER C FREMST. AF JERN OG METALPRODUKTER GULD OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV EL,GAS,VARME OG VANDFORSYNNG C 5000 BYGGE OG ANLEGSVRKSOMHED MARKEDSMESSGE TJENESTER ALT ENGROS OG DETALHANDEL HOTELER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED C POSTVESEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHEO OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSVESEN 46C FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKEMARKEDSMESSGE TJENESTER ALT HUSASS..PRV.VELFEROSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER

37 Oversigtstabeller 37 GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES BY MAN KND OF ACTVTY CURRENT PRCES TABLE * 987* MLL. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES BY MAN KND OF ACTVTY PRCES TABLE * 987* MLL. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES

38 38 Oversigtstabeller TABEL 2.7. FORBRUGET AF RA 0G HJáLPESTOFFER KOBERPRSER FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER ARETS PRSER MLL. KR. ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG RASTOFUOVNDNG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT )00 WRNGS OG NYDELSESMDOELFREMST TEKSTL,BEKLEON. OG L4DERFREMST TR,fBEARBEJD. OG TR,fMOBELFREMST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN,LER OG GLASPROD JERN OG MEALV,fRKER OG STOBERER FREMST. AF JERN OG METALPRODUKTER )0 GULO OG SOLVVAR FREMST. LEGETOJ MV )70 EL,GAS,VARME 0G VANDFORSYNNG BYGGE OG ANLáGSVRKSOMHED MARKEDSM,ESSGE TJENESTER ALT ENGROS OG DETALHANDEL HOTELLER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHEO POSTVkSEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSV,ESEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKEMARKEDSM+ESSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELF,fRDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER )5 MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER TABEL 2.. FORBRUGET AF RA OG HJfLPESTOFFER KHBERPRSER FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER PRSER MLL. KR. ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV ) SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG RASTOFUDVNDNG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT ') NáRNGS 0G NYDELSESMDOELFREMST TEKSTL,BEKLEDN. OG LkDERFREMST TREBEARBEJD. OG TREM68ELFREMST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN,LER OG GLASPROD JERN OG METALVfRKER OG STOBERER FREMST. AF JERN 0G METALPRODUKTER GULD OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ NV EL,GAS,VARME 0G VANDFORSYNNG BYGGE OG ANLEGSVRKSOMMED MARKEDSM4SSGE TJENESTER ALT ENGROS OG DETALHANDEL )3 HOTELLER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSTV,ESEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE )09 PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSVESEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKEMARKEDSM,ESSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFáRDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER

39 Oversigtstabeller 39 NTERMEDATE CONSUMPTON AT MARKET PRCES BY MAN KND OF ACTVTY CURRENT PRCES TABLE * 987* MLL. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. Of WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES MPUTED BANK SERVCE CHARGES NTERMEDATE CONSUMPTON AT MARKET PRCES BY MAN KND OF ACTVTY PRCES TABLE * 987* MLL. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES MPUTED BANK SERVCE CHARGES

40 40 Oversigtstabeller TABEL 2.2. KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER. NETTO FOROELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER ARETS PRSER MLL. KR. ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG C RASTOFUDVNONG FREMSTLLNGSVRKSOMHEO ALT WRNGS OG NYDELSESMDDELFREMST TEKSTL.BEKLEDN. OG LEDERFREMST TREBEARBEJD. DG TRAMrBELFREMST PAPRFRENST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN.LER OG GLASPROD JERN OG METALVERKER OG ST(rBERER FREMST. AF JERN OG METALPRODUKTER GULD OG SALVVAREFREMST. LEGETBJ MV EL,GAS.VARME OG VANOFORSYNNG BYGGE DG ANLAGSVRKSOMHED MARKEDSMESSGE TJENESTER ALT ENGROS OG DETALHANDEL MUELLER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED C POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMNED OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEOSVASEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKEMARKEDSMESSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFERDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER TABEL 2.3. KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER, NETTO FOROELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER PRSER MLL. KR. ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG RASTOFUDVNDNG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT WRNGS OG NYDELSESMDDELFREMST TEKSTL.BEKLEDN. OG LEDERFREMST TRABEARBEJD. OG TRAMBBELFRENST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED FRENST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN,LER OG GLASPROD JERN OG METALVERKER 0G STaBERER FREMST. AF JERN OG METALPROOUKTER GULD OG SBLVVAREFREMST. LEGETBJ MY EL.GAS.VARME OG VANDFORSYNNG BYGGE OG ANLAGSVRKSOMHED MARKEDSMESSGE TJENESTER ALT ENGROS OG DETALHANDEL HOTELER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSDMHED POSTVASEN 0G TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED 0G FORSKRNG B0LGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSVASEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKEMARKEDSMESSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFERDSNST. MV C OFFENTLGE TJENESTER

41 Oversigtstabeller 4 OTHER TAXES LNKED TO PRODUKTON, NET BY MAN KND OF ACTVTY CURRENT PRCES TABLE * 987* MLL. KR TOTAL AGRCULTURE ETC. 000 AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE. CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON MARKET SERVCES 0 0 O OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES OTHER TAXES LNKED TO PRODUKTON, NET BY MAN KND OF ACTVTY PRCES TABLE * 987* MLL. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE. ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON MARKET SERVCES D OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES

42 42 Oversigtstabeller TABEL 2.4. BRUTTOFAKTORNDKOMSTEN FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER ARETS PRSER MLL. KR. ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER 0G DAMBRUG RASTOFUOVNDNG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT NERNGS OG NYDELSESMDDELFREMST )00 TEKSTL,BEKLEDN. OG LEDERFREMST , REBEARBEJD. 0G TREMOBELFREMST )00 PAPRFREMST. 0G GRAFSK VRKSOMHED C FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV )00 FREMST. AF SEN,LER OG GLASPROD JERN OG METALVFRKER OG STOBERER FREMST. AF JERN OG METALPRODUKTER GULD OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV EL,GAS,VARME OG VANDFORSYNNG )0)0 BYGGE OG ANLEGSVRKSOMHED MARKEOSM,ESSGE TJENESTER ALT ENGROS OG DETALHANDEL HOTELER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSTVESEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL ViRKSOMHED OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. 0G SUNDHEDSVESEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKEMARKEOSMESSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFERDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER TABEL 2.5. BRUTTOFAKTORNDKOMSTEN FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER PRSER MLL. KR. ALT: C LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG )0 RASTOFUDVNDNG FRENSTLLNGSVRKSOMHED ALT NERNGS OG NYDELSESMDDELFREMST TEKSTL,BEKLEDN. OG LEDERFREMST TRE8EARBEJD. OG TREM7BELFREMST )0 PAPRFREMST. 0G GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV )00 FREMST. AF STEN,LER OG GLASPROD JERN OG METALVERKER OG STOBERER FREMST. AF JERN OG METALPRODUKTER GULD OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV EL,GAS,VARME OG VANDFORSYNNG BYGGE OG ANLEGSVRKSOMHED MARKEOSMESSGE TJENESTER ALT ENGROS OG DETALHANDEL HOTELER 0G RESTAURANTER )00 TRANSPORTVRKSOMHED POSTVESEN 0G TELEKOMMUNKATON )099 FNANSEL VRKSOMHED 0G FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. DG SUNDHEDSVESEN ) FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKEMARKEDSMESSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFERDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER

43 Oversigtstabeller 43 GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR COST BY MAN KND OF ACTVTY CURRENT PRCES TABLE * 987* MLL. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD. BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRACE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES MPUTED BANK SERVCE CHARGES GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR COST BY MAN KND OF ACTVTY PRCES TABLE * 987* MLL. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PA PER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG ANO NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES MPUTED BANK SERVCE CHARGES

44 44 Oversigtstabeller TABEL 2.6. LONNNGER 0G ARBEJOSGVERBDRAG FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER MLL. KR. ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG RASTOFUDVNDNG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT NkRNGS OG NYDELSESMDDELFREMST TEKSTL,BEKLEDN. OG LEDERFREMST TR4BEARBEJD. DG TREMOBELFREMST PAPRFREMST. 0G GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN,LER OG GLASPROD JERN OG METALVERKER OG ST08ERER FREMST. AF JERN OG METALPRODUKTER GULD OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV EL,GAS,VARME OG VANDFORSYNNG BYGGE OG ANLEGSVRKSOMMED MARKEDSMESSGE TJENESTER ALT ENGROS OG DETALHANDEL HOTELLER OG RESTAURANTER TRANSPORTViRKSOMHED POSTVESEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEOSV4SEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKEMARKEDSMESSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFERDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER TABEL 2.7. BRUTTORESTNDKOMST FOROELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER MLL. KR. ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG C 3700 FSKER OG DAMBRUG RASTOFUDVNDNG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT WRNGS OG NYDELSESMDDELFREMST TEKSTL,BEKLEDN. OG L.fDERFRENST TR48EARBEJD. OG TREMOBELFREMST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN,LER 0G GLASPROD JERN OG METALVERKER 0G ST08ERER FREMST. AF JEAN OG METALPRODUKTER GULD OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV EL,GAS,VARME OG VANDFORSYNNG BYGGE OG ANLEGSVRKSOMHED MARKEDSMESSGE TJENESTER ALT ENGROS OG DETALHANDEL HOTELLER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED ' POSTVESEN 0G TELEKOMMUNKATON , FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG LGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSV4SEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKEMARKEDSMESSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFERDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER

45 Oversigtstabeller 45 COMPENSATON OF EMPLOYEES BY MAN KND OF ACTVTY TABLE 2.6. r * 987* MLL. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES G00 NON METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES GROSS OPERATNG SURPLUS BY MAN KND OF ACTVTY TABLE * 987* MLL. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG C MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES MPUTED BANK SERVCE CHARGES

46 46 Oversigtstabeller TABEL 2.8. SAMLET ANTAL BESKEFTGEOE FORDELT PA ERFVERVSHOVEDGRUPPER PERS. ALT_ 2284,4 2297,6 2345,7 2375,4 2367,5 2337,5 2379,5 2399,0 2424, LANDBRUG M. V. ALT 259,8 249,0 238,2 233,4 228,7 224,0 27,8 23,6 206,4 007 LANDBRUG OG GARTNER MV ,8 222,4 27,6 22,7 207,9 202,4 98,9 92, SKOVBRUG 4,8 4, , 5,2 5,3 5,2 5,3 5,3 3)D3 FSKER OG DAMBRUG,7,3 0,9 0,8 0,8 0,8 0,2 9,4 8, RASTOFUDVNDNG 2,3 2,3 2,6 2,5 2,2 2,0,8,9 2,0 FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT 569,9 547, ,8 548,5 504,3 505,2 502,8 499, NERNGS OG NYOELSESMDDELFREMST. 07, ,8 04,2,30,6 93,3 92,5 92,2 92,0 320D7 TEKSTL,BEKLEDN. OG LEDERFREMST. 7,9 66, ,0 56,5 52, 53, , 33)33 TREBEARBEJD. OG TREMOBELFREMST. 43,8 4,8 4,9 42,4 40,2 36,8 36,9 35,9 35, PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED 57,4 56,3 55, ,5 49,3 49,4 50,5 5,5 350)0 FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV. 40,8 39,6 4,8 4,8 4,8 39,9 40,8 4,0 40, FREMST. AF STELA,LER OG GLASPROD. 32,2 32,3 33,6 34,9 33, ,3 30,5 30, JERN OG METALVERKER OG SOBERER 8,6 8,0 8,7 9,2 9,6 8,7 9,0 8,5 8, FREMST. AF JERN 0G METALPR000KTER 95,7 86,9 93,9 202,7 200,7 83,5 82,8 83,9 85, GULD OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV. 2,,3 2,0,7,2 0,5 0,4 0,8, EL,GAS,VARME OG VANDFORSYNNG 3,7 3,9 4. 4,2 4,4 4,5 4,9 5,0 5, BYGGE OG ANLEGSVRKSOMHED 220,6 26,5 20,6 22,2 200,5 9,4 203, ,3 MARKEDSMESSGE TJENESTER ALT 787,7 799,0 80,3 82, 83,9 85,8 833,7 838,7 842, ENGROS OG DETALHANDEL 326,2 327,3 328,5 325,9 323,4 320,9 327,2 325, HOTELER OG RESTAURANTER 49,3 49,6 49, , ,3 48,4 730) TRANSPORTVRKSOMHED 22,0 2,9 2,9 20,6 9,3 8,0 2,6 23, 2, POSTVESEN OG TELEKOMMUNKATON 35,8 37,2 38,5 39,5 40, ,5 42,7 43, FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG 53,7 57,2 60,7 63,3 65,9 68,5 68,5 70,0 74, LGBENYTTELSE 7,6 8,0 8,5 9,0 9,5 9,9 0,3 0,6 0, FORRETNNGSSERVCE 63,6 67,7 7,8 74,3 76,7 79,2 80,8 84,5 89, PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSVESEN 23,4 23,9 24,4 25,2 26, 26,9 29,5 29, FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER 3.8 4,4 4,9 5,6 6,4 7, 7,2 7,6 8, HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP. 92,3 9,8 9, ,9 84,7 86,5 87,6 93, KKEMARKEDSMESSGE TJENESTER ALT 430,4 469,9 50, ,3 585,6 603,0 627,7 655, HUSASS..PRV.VELFERDSNST. MV. 46, 40,5 35,9 35, 34,3 33,5 32,5 3,5 30, OFFENTLGE TJENESTER 384,3 429,4 474, ,0 552,0 570,5 596,2 624,4 LABEL 2.9. ANTAL LONMODTAGERE FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER PERS. ALT: 843,9 865,3 92,8 955,3 950,9 926,5 974,3 996,5 2028,3 LANDBRUG M. V. ALT 62,9 58,8 54,7 53,8 52,9 52,0 50,0 50,0 48,7 00 LANDBRUG OG GARTNER MV. 52,8 49,0 45,2 44,3 43, ,6 40,9 40, SKOVBRUG 4,6 4,7 4,8 4,9 5,0 5, 5, 5, FSKER OG DAMBRUG 5.5 5, 4,6 4,6 4,6 4,6 4,3 4,0 3, RASTOFUOVNONG 2, 2,0 2,4 2,3 2,0,8,6,7,8 FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT 532,0 50,3 523,7 530,7 5, ,6 468,7 466, NERNGS OG NYDELSESMDDELFREMST. 99,6 97,5 97,6 97, 93, ,2 86,3 86, TEKSTL.BEKLEDN. OG LEDERFREMST. 65,2 60,0 6,7 58,5 5,2 47,5 49,2 45,2 40, TREBEARBEJD. OG TREMOBELFREMST. 38, 36,3 36,6 37,0 34,7 3,7 32,3 3,6 3, PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED 54,2 53, 52,3 52,7 5, 46,0 45,6 46,2 46, FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER NV. 39,8 38,6 40,9 40,8 40,7 38,8 39, ,6 3600G FREMST. AF SEN,LER OG GLASPROD. 30,3 30,5 3,9 33, 3, , JERN OG METALVERKER DG ST08ERER 8,4 7,9 8,6 9, 9, ,9 8,4 7, FREMST. AF JERN OG METALPRODUKTER 85,8 76,6 83,5 92,0 89, 7, , 75, GULD OG SOLVVAREFREMST. LEGETaJ MV. 0,6 9,9 0,6 0,4 9,9 9,4 9,3 9,4 9, EL,GAS,VARME OG VANDFORSYNNG 3,7 3,9 4, 4,2 4,4 4,5 4,9 5,0 5, 5000 BYGGE OG ANLEGSVRKSOMHED 83,8 78,8 72, 73,0 60,8 5,2 6,8 57,5 60, MARKEDSMESSGE TJENESTER ALT 69,0 63,7 644,5 647,3 650, 652,9 67,4 675,8 68, ENGROS OG DETALHANDEL 239,2 242,6 246,0 245, ,5 25,5 249,8 239, HOTELER OG RESTAURANTER 4.4 4,2 4s 40,6 40, 39,6 40, 38,0 39, TRANSPORTVRKSOMHEO 00,9 0,0 0,0 00,4 99,7 99, 02, , POSTVESEN OG TELEKOMMUNKATON ,2 38,5 39,5 40,4 4,3 42,5 42,7 43, FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG 53,6 57, 60,6 63,2 65,8 68,3 68,3 69,8 74,4 83 BOLGBENYTTELSE 7,5 8, , 9 9,4 9,8 0,2 0,5 0, FORRETNNGSSERVCE 5, 54,9 58,7 60,2 6,7 63,2 64,3 67,4 7, PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSVESEN,6 2, 2,5 3, 3,6 4, 6,4 6,6 6, FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER 9,8 0,5,2 2,0 2,8 3,6 3,9 4,3 5,3 95)09 HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP. 68,0 67,2 66,4 64,4 62, ,0 63,2 68,7 KKEMARKEDSMESSGE TJENESTER ALT 430,4 469, ,0 559,3 585,6 603,0 627,7 655, HUSASS.,PRV.VELFEROSNST. MV ,5 35,9 35, 34,3 33,5 32,5 3,5 30, OFFENTLGE TJENESTER , ,9 525,0 552,0 570, ,4

47 Oversigtstabeller 47 EMPLOYMENT BY MAN KND OF ACTVTY TABLE * 987* 000 PERS ,8 2420,6 2427,8 2469,7 253,5 2593,4 264,3 TOTAL 200,6 92,4 86,0 84,6 82,7 79, 74,5 70,6 64,9 AGRCULTURE ETC. 88, ,2 72,0 70,0 66,7 62,2 58,5 53,3 000 AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC. 4,6 5,0 4,6 5,0 4,9 4,8 4,7 4,7 4, FORESTRY AND LOGGNG 7,6 7,8 7,2 7,6 7,8 7,6 7,7 7,4 7, 3000 FSHNG 2,2 2,2 2,2 2,2 2, 2, ,6 2, MNNG AND QUARRYNG 499, ,2 470,3 47, 495,4 523,5 533,2 52,3 MANUFACTURNG 92,3 9. 9,6 9,2 9,8 92,7 96,3 96,9 95, 3000 MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO 43,5 40,8 39,2 40,6 40, ,8 43, 40, TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY 34,9 32,2 32,5 30,4 3,9 36,8 36,8 37,8 36, MANUF. OF WOOD PROOUCTS,NCL.FURNT ,9 46,7 46, , 50,5 52,7 54, MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG 4,9 40,4 39,6 39,4 40,5 43,5 45,3 46,7 48, CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES 30,6 26,4 23,0 2,5 20, ,0 23, 22, NON METALLC MNERAL PRODUCTS 8,0 7, ,8 6, 6,3 6,5 5, BASC METAL NDUSTRES 86,5 90,4 82, 83,3 83,2 94, 2, 24,5 206, MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS 0,8 0,9 0,6 7, ,6,4 2,0 2, OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES 5,2 5,0 5,0 5,3 5, ,9 6,2 6, ELECTRCTY, GAS AND WATER 20),8 89, 65,3 54, ,2 68,9 79,2 82, CONSTRUCTON ,0 82,6 825,6 84,6 868, 907, 929,9 MARKET SERVCES , ,5 276,2 278, 283,8 29,9 295, WHOLESALE AND RETAL TRADE 46,5 44,8 44,6 44,4 45, 46,9 49, 52, 53, RESTAURANTS AND HOTELS 22,3 22,9 23,6 24,8 25,4 26,9 30,9 34,8 37, TRANSPORT AND STORAGE 45,3 46,3 46,2 46,4 46,6 45,6 45,0 45,9 46, COMMUNCATON 80,4 84,7 86,7 86, ,3 95,3 00,2 04, FNANCNG AND NSURANCE 0,6 0,0 9,4 9,8 0,2,5,4,6,5 830 DWELLNGS 94,6 98,0 99,5 00,7 03,2 08,4 6,4 28,4 37, BUSNESS SERVCES 30, ,9 3,4 3,7 32,0 32,6 32,8 33, MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH 8,3 8,0 8,8 9,3 9,5 9, ,6 22, RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES 89,0 84,2 8,4 8, 8,2 82,0 83,4 87,8 88, HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR 689,8 720,2 747,0 772,4 778,8 772,6 778,2 784, NON MARKET SERVCES 29, , ,9 26,0 26,5 26,4 27, OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT 660,8 69,0 79,2 745,8 752,9 746,5 75,7 758, 769, PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES WAGE AND SALARY EARNERS BY MAN KND OF ACTVTY TABLE * 987* 000 PERS. 207, ,4 2206,8 2272,4 2293,5 TOTAL 45,8 43,4 42,8 45, ,2 48,6 48,3 46,4 AGRCULTURE ETC. 37,9 35,2 35,3 37,0 38,8 40,0 40,4 40, AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC. 4, ,4 4,7 4,6 4,4 4,3 4,2 4, FORESTRY AND LOGGNG 3,5 3,4 3, 3, ,8 4,0 3,9 3, FSHNG 2,0 2,0 2, 2, 2,0 2,2 2,2 2,4 2,5 2)000 MNNG AND QUARRYNG 469,9 462,4 446, ,5 47,5 500,2 50,2 498, MANUFACTURNG ,7 87,4 87,2 88, 89,2 93,0 93, MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO 39,7 37,4 36,0 37,5 37,2 39,2 40,8 40, TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY 3, ,4 27,6 29,3 34,3 34,4 35,5 34, MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT. 46,8 45,9 42,7 42,9 42, ,6 48,8 49, MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG 4,0 39,6 38,8 38,7 39,8 42,8 44,7 46, 47, CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES 29,0 24, ,2 9,4 20, 20,8 22,0 2, NON METALLC MNERAL PRODUCTS 7,9 7,7 6,8 6,2 5,7 6,0 6,2 6, BASC METAL NDUSTRES 77,4 8,8 73, ,4 86,5 203,6 206,9 98, MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS 9, ,4 9,4 8,8 9, 0,0 0, OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES 5.2 5,0 5,0 5,3 5,9 5,6 5,9 6,2 6, ELECTRCTY, GAS AND WATER 59,2 49,5 28,4 9,9 9,3 32,3 38,9 48,3 5, CONSTRUCTON 689,5 683, ,9 678,7 696, 722,9 762,3 782,0 MARKET SERVCES , 28,4 27,0 27,3 220,8 228,0 236,8 239,8 6)099 WHOLESALE AND RETAL TRADE 37, ,2 36, 36,8 38,4 40,6 43,6 44, RESTAURANTS AND HOTELS 32,9 03, ,9 06,9 08, ,6 8, TRANSPORT AND STORAGE 45, , ,6 45,6 45,0 45,9 46, COMMUNCATON 83,3 84,5 86,6 85,9 86,2 90,2 95, 00,0 04, FNANCNG AND NSURANCE ,0 94 0,4 0, 0,2 0, 830 DWELLNGS ,3 79,4 80, ,5 05,6 2, BUSNESS SERVCES 6.3 6,3 6,6 6,9 7. 7,4 7,9 8, MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH 5, ,6 6,0 6,2 6,4 7,0 8,2 8, RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES 65,9 6,8 59,4 59,4 59,6 60,6 62, 66,8 68, HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR 689,8 720, ,4 778,8 772,6 778,2 784,6 796,3 NON MARKET SERVCES 29,0 29,2 27, ,9 26,0 26,5 26,4 27, OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT 667,8 69,0 79, , , PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES

48 48 Oversigtstabeller TABEL PRVAT KONSUM FORDELT EFTER HOVEDFORMAL AP.ETS PRSER MLL. KR. PRVAT KONSUM ALT: C HUSHOLDNNGERS KONSUM PA DANSK OMR C FODEVARER DRKKEVARER OG TOBAK BEKLEDNNG OG FODTBJ BOLGBENYTTELSE,BRENDSEL M.V BOLGUOSTYR, HUSHOLDNNGSTJ. M.V MEDCN, LEGEUDGFTER 0.LGN TRANSPORT OG KOMMUNKATON FRTDSUDSTYR OG UNDERHOLONNG ANDRE VARER OG TJENESTER C30 TURSTBALANCE TURSTNDTEGTER M.V o TURSTUDGFTER M.V FORENNGER, ORGANSATONER M.V HUSHOLDNNGERS KONSUM PA DANSK OMR C VARER VARGE HALVVARGE KKE VARGE TJENESTER BOLGBENYTTELSE ANDRE TJENESTER TABEL 2.2. PRVAT KONSUM FORDELT EFTER HOVEOFORMAL PRSER MLL. KR. PRVAT KONSUM ALT: HUSHOLDNNGERS KONSUM PA DANSK OMR FODEVARER DRKKEVARER OG TOBAK BEKLEDNNG OG FODTBJ BOLGBENYTTELSE,BRENOSEL M.V BOLGUOSTYR, HUSHOLDNNGSTJ. M.V MEDCN, LEGEUDGFTER 0.LGN )0 TRANSPORT OG KOMMUNKATON FRTDSUDSTYR 0G UNDERHOLONNG ANDRE VARER OG TJENESTER TURSTBALANCE TURSTNDTEGTER M.V TURSTUDGFTER M.V FORENNGER, ORGANSATONER M.V HUSHOLDNNGERS KONSUM PA DANSK OMR VARER VARGE HALVVARGE KKE VARGE TJENESTER BOLGBENYTTELSE ANDRE TJENESTER

49 Oversigtstabeller 49 PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE BY MAN PURPOSES CURRENT PRCES TABLE * 987* MLL. KR TOTAL CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET FOOD BEVERAGES AND TOBACCO CLOTHNG AND FOOTWEAR GROSS RENTS, FUEL AND POWER HOUSEHOLD EQUPMENT AND OPERATON MEDCAL CARE TRANSPORT AND COMMUNCATON RECREATON, ENTERTANMENT, ETC MSCELLANEOUS GOODS ANO SERVCES SURPLUS ON TOURST ACCOUNT PURCHASES N DK BY NON RES. HOUSEH PURCHASES ABOARD BY RES. HOUSEHOLDS CONS. BY PRVATE NON PROFTE NST CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET GOODS DURABLE SEM DURABLE NON DURABLE SERVCES GROSS RENTS OTHER SERVCES PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE BY MAN PURPOSES PRCES TABLE * 987* MLL. KR TOTAL CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET FOOD BEVERAGES AND TOBACCO CLOTHNG AND FOOTWEAR GROSS RENTS, FUEL AND POWER HOUSEHOLD EQUPMENT AND OPERATON MEDCAL CARE TRANSPORT AND COMMUNCATON RECREATON, ENTERTANMENT, ETC. MSCELLANEOUS GOODS AND SERVCES SURPLUS ON TOURST ACCOUNT PURCHASES N DK BY NON RES. HOUSEH PURCHASES ABOARD BY RES. HOUSEHOLDS CONS. BY PRVATE NON PROFTE NST CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET GOODS DURABLE SEM DURABLE NON DURABLE SERVCES GROSS RENTS OTHER SERVCES

50 Oversigtstabeller TABEL 2.22 NVESTERNGER FOFDELT EFTER ART A. AkETS PkSER i ) J _ L L MLL. KR. BOLoDYGGER BYGGER EKSKL. BOLGBYGGER ANLAG C TRANSPORTMDLER MASKNER OG NVENTAR STAMBESATNNGER FASTE BRUTTONVESTERNGER ALT ( 6) AGERFURNGELSER BRUTUNVESTERNGER ALT 7 8) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTONVESTEFNGER ALT (9 MNUS 0) B. 96L PRSER BOLGBYGGER BYGGER EKSKL. BOLGBYGGER ANLAG TRAVSPURTMDLER MASKNER OG NVENTAR STAMBESATNNGER FASTE BRUTTONVESTERNGER ALT 6) LAGERFORBGELSER , BRUTTONVESTERNGER ALT (7 8) C049 0 FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTONVESTEFNGER ALT (9 MNUS 0)

51 Oversigtstabeller 5 CAPTAL FUKMATDN BY TYPE OF GOODS TABLE E0 98 L loss. 98 i L _! L MLL. KR. 987* A. CURRENT PRCES C DWELLNGS NON RESDENTAL BULDNGS CVL ENGNEERNG WORKS o TRANSPORT EQUPMENT MACHNERY AND EQUPMENT C AGRCULTURAL BREEDNG STOCK, ETC GROSS FXED CAPTAL FORMATON ( STOCKS 8 74(47 o GROSS CAPTAL FORMATON o C CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET CAPTAL FORMATON (9 MNUS 0 B. 980 PRCES DWELLNGS NON RESDENTAL BULDNGS CVL ENGNEERNG WORKS TRANSPORT EQUPMENT 4 226E C MACHNERY AND EQUPMENT 5 2C 26C AGRCULTURAL BREEDNG STOCK, ETC C GROSS FXED CAPTAL FORMATON ( STOCKS 8 820G ) GROSS CAPTAL FORMATON ( C 3367C CONSUMPTON OF FXED CAPTAL C NET CAPTAL FORMATON (9 MNUS 0

52 52 Figurer og vaekstprocenter Kapitel 3 Figurer og vekstprocenter 3. Figurer og vekstprocenter dette kapitel er vist figurer og vekstprocenter sva rende til de mest centrale af de i kapitel 2 opstillede tidsserier. tabellerne 3., 3.2 samt er vist deis ar til ár vekstprocenter i faste 980 priser deis vekstprocenter for de tilsvarende implicitte prisindeks. Disse implicitte prisindeks fremkommer ved for hver tidsserie at dividere verdierne i 980 priser op i verdierne i lobende priser. De sáledes fremkomne prisindeks er som omtalt i afsnit.5 Paasche prisindeks. Der er i tabel 3.4 foretaget en beregning af den reale bruttonationalindkomst samt af den reale, disponible bruttonationalindkomst, og udviklingen i sidstnevnte starrelse er illustreret i figurerne 3.8 og 3.9. De til tabel 3.4 svarende tal i lebende priser er anfort i tabel 3.3. End videre er i tabel 3.0 beregnet lankvoter for erhvervshovedgrupper, og i tabel 3. standardberegnede lankvoter. Udviklingen i den samlede lankvote og den samlede standardberegnede lonkvote er desuden vist i figur Beregning af den reale nationalindkomst Den disponible bruttonationalindkomst i lobende priser i et givet Ar er et udtryk for den endelige anvendelse til forbrug og investering regnet i det págældende Ars priser, som er mulig uden (netto) at mátte optage lan i udlandet, forudsat at de lobende overfersler til udlandet, netto (u landshjmlp, bidrag til internationale organisationer m.v.) skal antage de i det págældende Ar faktisk observe rede verdier. Sammenholdes den disponible bruttonationalindkomst for et givet Ar med bruttonationalproduk tet i markedspriser, fás sáledes et udtryk for det beleb i Arets priser, hvormed samfundets ressourceanvendelse til forbrug og investering ved en nettoopsparing over for udlandet pá nul afviger fra verdien af dets produktion til endelig anvendelse. Bruttonationalindkomsten i lebende priser bestir af summen af den disponible bruttonationalindkomst og lobende overfersler til udlandet, netto, opgjort i Arets priser. Bruttonationalindkomsten kan sáledes fortolkes som verdien i Arets priser af den mængde varer og tjenester, som det er muligt samlet at anvende til forbrug og investering samt lebende overfersler, netto, til udlandet. Bnskes et udtryk for den mmngdemmssige udvikling over tiden i samfundets ressourcer til forbrug og investering, ma der foretages en fastprisberegning of bruttonationalindkomsten og af den disponible bruttonationalindkomst. Da bruttonationalindkomsten indeholder indkomstoverforsler, hvis verdi i modsætning til vare og tjeneste stremme ikke kan opfattes som produktet af en pris og en mengde, er denne beregnings karakter fundamentalt forskellig fra de e rime fastprisberegninger i nationalregnska bet, hvor valget of deflator principielt er entydigt bestemt. Som nmvnt i kapitel er valget af deflator ved beregning af en overforsel ikke entydigt, men afhænger af anvendelsen of den págældende indkomstoverfarsel. Den reale bruttonationalindkomst fremkommer ved til bruttonationalproduktet i faste priser at lægge lenninger m.v., renter og udbytter fra udlandet, netto, i faste priser samt at foretage en korrektion for ændringer i bytteforholdet i udenrigshandelen. Lonninger m.v., renter og udbytter fra udlandet, netto, i faste priser beregnes ved at deflatere den tilsvarende storrelse i lobende priser med dot implicitte prisindeks for den samlede import. Korrektionen for ændringer i bytteforholdet i udenrigshandelen fremkommer ved, at eksporten i stedet for at blive deflateret med det implicitte prisindeks for den samlede eksport er deflateret med det implicitte prisindeks for den samlede import. Dette svarer til at opfatte værdien af eksporten som en indkomst fra udlandet, der skai deflateres under ét, og ikke, som tilfældet er ved beregning af eksporten i faste priser, som summen af produktet af pris og mengde for alle eksporterede varer og tjenester. Begrundelsen for at deflatere lenninger m.v., renter og udbytter fra udlandet, netto, og eksporten med importprisindekset er en antagelse om, at formalet med afsetning of varer, tjenester og faktorydelser til udlandet er at finansiere importen. Det sáledes fremkomne realindkomstmál afspejler mndringer i kobekraften af indenlandsk produktion over for udenlandsk. Vokser prisindekset for importen eksempelvis mere end eksportprisindekset, forer dette alt andet lige til en langsommere vekst i den reale bruttonationalind komst end i bruttonationalproduktet i faste priser. Da den reale bruttonationalindkomst i modsætning til bruttonationalproduktet i faste priser inkluderer realverdien af lenninger m.v., renter og udbytter fra udlandet, netto, og bytteforholdsændringer, er en indeksrmkke for denne storrelse med værdien i basisáret sat lig 00 et mengdeindeks, som angiver udviklingen i den mængde af varer og tjenester, dot er muligt at benytte til forbrug, investering eller lobende overfersler til udlandet uden netto at mátte optage lan i udlandet. Den reale, disponible bruttonationalindkomst fremkommer ved til den reale bruttonationalindkomst at lange realvmrdien af de lobende overfersler fra udlandet, netto. Sidstnevnte storrelse beregnes ved at deflatere de lobende Denne metode til beregning af den reale bruttonationalindkomst skyldes Nicholson og Geary. Den benyttes af OECD og af en rekke lande.

53 Figurer og vækstprocenter 53 overfarsler fra udlandet, netto, i lebende priser med det implicitte prisindeks for den samlede import. En indeks rekke for den reale, disponible bruttonationalindkomst med den disponible bruttonationalindkomst i basisáret lig 00 er sáledes et mengdeindeks, der angiver udviklingen i den mengde varer og tjenester, det er muligt at anvende til forbrug og investering uden (netto) at matte optage len i udlandet, givet at de lebende overfersler til udlandet, netto, antager de faktisk observerede verdier. 3.3 Beregning af lenkvoter Bruttofaktorindkomstens fordeling pá lenninger og arbejdsgiverbidrag p5 den ene side og bruttorestindkomst pá den anden side (den funktionelle indkomstfordeling) kan belyses ved beregning af lenkvoter. Ved lenkvoten forstâs den procentvise andel af bruttofaktorindkomsten, der gar til lenninger og arbejdsgiverbidrag. Lenkvoten beregnes for hver af de 7 erhvery der indgár i nationalregnskabet. Betegnes lonkvoten for det i'te erhvery i 5r t kit, beregnes erhvervets lenkvote som bit () kit x 00, i =,2,...,7 it hvor angiver lenninger og arbejdsgiverbidrag og b brut tofaktorindkomsten. lenkvoten ningerne For hovedgrupper af erhverv beregnes tilsvarende som forholdet mellem summen af len og arbejdsgiverbidrag og summen af bruttofaktor indkomsterne i de erhverv, der indgár i hovedgruppen. Len kvoten for hovedgruppe j i 5r t kan derfor skrives som lit (2) kjt x 00, it i hvor summeringen sker over de erhverv, der indgár i ho vedgruppe j. Da lit 00 x bit' kan (2) omskrives til bit (3) kjt kit bit :E kit x x vijt' hvor vijt b it i hovedgruppe j's t i betegner det i'te erhvervs andel af samlede bruttofaktorindkomst. Lenkvoten for en erhvervshovedgruppe kan sáledes opfattes som en sammenvejning af de enkelte erhvervs lenkvoter (kit) med bruttofaktorindkomstandelene som vegte. Ved beregning af ekonomiens samlede lenkvote m5 der tages stilling til, hvorledes den negative bruttofaktor indkomst for imputerede finansielle tjenester skai behand les. Da denne korrektionspost netop fremkommer fordi imputerede finansielle tjenester ikke fordeles pá erhverv, har den ikke kunnet indgá i beregningen af de erhvervs fordelte lenkvoter, hvorimod den naturligt m5 indgá i den samlede lonkvote, der derfor bliver 2 F lit (4) kst :E bit rt x 00 = but bit rt : kit x vist' hvor rt angiver verdien af imputerede finansielle tjene ster i ar t. Det bemmrkes, at den samlede lenkvote er aterre end den sammenvejede lenkvote for de 7 erhverv. Udviklingen i lenkvoter for hovedgrupper af erhvery og den samlede lenkvote kan vere pávirket af dele endrede funktionelle fordelinger inden for hvert enkelt af de 7 erhverv, deis forskydninger mellem erhvery med forskellige lenkvoter. Sidstnwvnte effekt kan elimineres ved en s5 kaldt standardberegning af lonkvoterne, hvorved erhverve nes lenkvoter i det aktuelle ár sammenvejes p5 grundlag af bruttofaktorindkomsterne i et givet ár, basisáret. De standardberegnede lenkvoter belyser sáledes den del af ud viklingen i lunkvoten, der kan tilskrives endrede funktio nelle fordelinger inden for hvert enkelt af de 7 erhverv. Som basisár for standardberegningen anvendes 980. Den standardberegnede lenkvote for erhvervshovedgruppe j i ár t, Stkjt, kan derfor analogt med (3) skrives som (5) Stkjt :E kit x vij80' i hvor vij80 angiver det i'te erhvervs andel af brutto faktorindkomsten i hovedgruppe j i 980. For den samlede ekonomi er den standardberegnede lenkvote analogt med (4) beregnet som: bit (6) Stkst E kit x / vis80 bit rt i i Det fremgár, at inddragelsen af de imputerede finan sielle tjenester i (6) sker p5 grundlag af forholdene i det lebende 5r, og ikke som man umiddelbart ville for vente forholdene i basisáret. Denne fremgangsmáde er valgt, fordi man herved p5 den mest hensigtsmessige made far ster taget hensyn til, at de imputerede finansielle tjene blot er en udgift til rá og hjelpestoffer, der ikke har kunnet fordeles p5 erhverv. Tankte man sig, at en s5 dan fordeling faktisk var foretaget, ville lonkvoterne i de enkelte erhverv have vmret tilsvarende starre, bade i basisáret og i de lebende Ar. mplikationerne af den valg te fremgangsm5de klargores bedst ved et tankeeksperiment: Hvis den eneste forskel mellem basisáret og det lebende Ar best5r i, at de imputerede finansielle tjenester er blevet fordoblet, vil sável den samlede lonkvote (jf. formel 4) som den samlede standardberegnede lonkvote (jf. formel 6) udvise stigning p5 trods af, at lonkvoterne for hvert enkelt af de 7 erhverv er uendrede. Havde korrektionsfaktoren for imputerede finansielle tjenester i (6) vmret beregnet ud fra forholdene i basisáret, ville den samlede standardberegnede lenkvote ikke have mndret sig. Men rent faktisk ville der i det lebende 5r vere sket en stigning i de enkelte erhvervs lonkvote, hvis de imputerede finansielle tjenester havde veret fordelt, og det er hensigtsmmssigt at dette afspejles i den stan dardberegnede lonkvote, hvad der netop sikres ved anven delse af formel (6). i r,2,...,7

54 54 Figurer og vækstprocenter 980 = ',.e _, r~ A BNP i 980 priser. i r. _ '' _ a.. mplicit prisindeks i... BNP i Greta priser / r / '',. o ' 4, Figur 3.. Bruttonationalproduktet i markedspriser ndeks 980 = 00 Gross domestic product at market prices ndex 980 = 00 Pct o 2.0 i i i'. ; % t r / \p/. r BNP i Órets priser n.. ` \ Ì t % ' ; t _, BNP 980 priser t t...`4,. / ` o 2 Figur 3.2. Bruttonationalproduktet i markedspriser Arlig stigning i procent Gross domestic product at market prices Percent changes at annual rates

55 Figurer og vaakstprocenter 55 Mldr. kr ' Eksport / /%% ír / / / _,'.r'"_ / / 05 i r investeringer..r= ` +. +.r +r+r+++r+,\` r.i. r./ Overskud ' mport of varor / ^` l Ekeport of varor `.. af tjenester. / mport of tjenester r pd vare og tjeneetebaloncen Figur 3.3. mport og eksport of varer og tjenester Arets priser Mldr. kr. r mporta and exports of goods and services Current prices Privat konsum Kollektivt konsum 20 0 r rrrr++ 0 " 00..r 00 90,r..."... r r i 90 Faste brutto / 80 0 ' r 60 r r.. r i 60 *rr an!sn Figur 3.4. Privat konsum, kollektivt konsum og faste bruttoinvesteringer priser Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure and gross fixed capital formation prices

56 56 Figurer og vækstprocenter Pet *tiro'...' V i " Privat konsum r r 'r BFl Pet *lb r....4 mit mle N MO ma Ow BFl p Kollektivt konsum Pet _.4 Faste bruttoinvesteringer i t. % /` / \ / % % ` _ o \ t.t, ; go, J %.0 s.\ i Al s BFl `_ t i Figur 3.5. Privat konsum, kollektivt konsum, faste bruttoinvesteringer og bruttofaktorindkomst priser. Arlig stigning i procent Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure, fixed capital formation and gross domestic product at factor prices prices. Percent changes at annual rotes

57 ,. Pct r...r` a.i /k H.. Markedsmassstgge tjenester + mputerede ffnansteile generator Figurer og vækstprocenter ir ".".../*. kksmaricedsmasssige tjenester s..i ` ` 9e _.....`... Landbrug m.v op loge m Fremetillingsvirksomhed, rostofudvtnd ng, el, gas, varme og vandfonsyning 'r.s Figur 3.6. Bruttofaktorindkomsten fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser. Procentvis fordeling Gross domestic product by main kind of activity Current prices. Percent distribution Pct BR 980 priser / / i t / / / / ` ; ` Ni / r `' Ì w / / / r ` / / / i i.0'... B_ +We f YY o Figur 3.7. Bruttofaktorindkomsten og samlede beskaeftigelse i udvalgte erhvervl i ait, priser og antal beskoeftigede. Arlig stigning i procent Fremstillingsvirksomhed, el, gas, verme og vandforsyning, bygge og anlasgsvirksomhed og markedsmcessige tjenester Gross domestic product and total employment by selected kind of activity groups'', total prices and number of employed persons. Percent changes at annual rates '' Manufacturing industries, electric power, gas, steam and water, building and construction and market services

58 58 Figurer og vækstprocenter Mldr. kr i i o' i Ow q BNP 980 priser f i,. ''' f '' *4,.../ i... Real, disponibel bruttonationaltndkomst ti Figur 3.8. Bruttonationalprodukt i 980 markedspriser og real, disponibel bruttonational indkomst Gross domestic product at market prices of 980 and real gross national disposable income Pct o «... t` i Á As' / i o % r. T. W BNP 980 priser. /. g i i f y % ; / / ` disponibel ibel / i ( bruttonational 7 indkomet V Figur 3.9. Bruttonationalprodukt i 980 markedspriser og real, disponibel bruttonational indkomst Arlig stigning i procent Gross domestic product at market prices of 980 and real gross national disposable income Percent changes at at annual rates i i 'r o

59 Figurer og vækstprocenter 59 Pct / 0" ^ ' Ì ' 4:9, r,,r.j : i i r. % Standardberegnet lenkvote _`r i..'.06'4." Lonkvote Figur 3.0. Den samlede lenkvote og den samlede standardberegnede lenkvote, 980 voegte Total wage share and wage share according to 980 weights

60 Figurer og vækstprocenter TABEL 3. KONTO FOR VARER OG TJENESTER ARLG STGNNG PROCENT A. 960PRSER L i L PCT PRODUKTONSVkRU BASSPRSER 3,7 2,6 4,6 4, 0,8 2,4 6,7 2,0 2,5 2 MPORT AF VARER 9,5 2,2,7 2,2 3,7 5,9 5,5,4 0,3 3 MPORT AF TJENESTER 7,4 5,2 0,7 7,8 4,3 4,4 6,0,4 3,0 4 VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER, NETTO 5,6 0,0 5,4 2,2 9,2 5,,7,8 0,8 5 TLGANG AF VARER OG TJENESTER ALT 4,7,8 4,2 5,3 2,0 2,3 8,5,4,8 6 RA OG HJtPESTOFFER 6,2,9 4,0 4,3 2,5 3, 8,0,7 3,0 7 ENDELG ANVENDELSE AF VARER OG TJENESTER 3,9,8 4,3 5,9,7,7 8,8,2, 8 EKSPORT AF VARER 4,2 5, 6, 8,2 5,3,2 2,2 4,0 2,3 9 EKSPORT AF TJENESTER 9,8 6,8 4,3 6,7,6 3,5 9,9 4,4 2, 0 NDENLANUSK ENDELG ANVENDELSE 3,4 0,8 4,0 5,4 3,,7 0, 0,4, PRVAT KONSUM 3,5 0,8,7 4,8 2,9 3,7 7,9, 0,7 2 KOLLEKVT KONSUM 6,9 5,5 5,7 4,0 3, ,5 2,4 6,2 3 FASTE BRUTTONVESTERNGER 2,2,9 9,3 3,5 8,9 2,4 7, 2,4, B. PRSNDEKS PRODUKTLNSV.tRD BASSPRSER 7,9 6,5 8,0 3,9 7,5,2 8,6 8, 7, 2 MPORT AF VARER 5,5 5,9,7 8,3 33,7 5,0 8,7 7,6 2,5 3 MPORT AF TJENESTER 6,6 5,8 4,6 4,9 24,0 5,3 7,3 9,0 4,3 4 VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER, NETTO 3,3,2 8,9 5,0 7,6 5,4,2 8,2 9,5 5 TLGANG AF VARER OG TJENESTER ALT 7,2 6,9 7,2 3,5 20,0 9,7 8,6 8,7 7,3 6 RA Oú HJkLPESTOFFER 6,7 6,0 6,4 6,8 23,9 8,4 8, 8,2 6,0 7 ENDELG ANVENDELSE AF VARER OG TJENESTER 7,5 7,4 7,7,6 7,7 0,6 8,8 9,0 8,2 8 EKSPORT AF VARER... 6,6 3,4 6,2 3, 8,6 7,5 7,6 5,7 5,6 9 EKSPORT AF TJENESTER 6,9 4, 8,7 8,6 25,9 8,3 5,6 9,9 8, 0 NDENLANUSK ENDELG ANVENDELSE 7,7 8,4 7,9,5 6,7,4 9,4 9,7 8,7 PRVA KUNSUM 6,7 8,4 8,,7 5,0 9,9 9,8 0,6 9,3 2 KOLLEKTLVT KONSUM 9,4,6 8,9 0,4 8,7 5,2 8,9 7,7 7,5 3 FASTE BRUTTONVESTERNGER.. 8,7 6,4 6,6,8 9, 2,0 8,0 9,5 8,3 TABEL 3.2 KONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN ARLG STGNNG PROCENT A. 963 PRSER j 977 _ L PCT. L BR.UTTJNATONALPR000KTET MARKEDSPRSER. 2,0 2,7 5,3 3,6 0,9 0,7 6,5,6,5 2 NOREKTE SKATTER, NETTO... 6,3 0, 5, ,2 5,2,7.7 0,8 3 BRUTTOFAKTORNKOMST, 3,3 5,2 3,9 0,9, ,4 2,0 B. PRSNDEKS BRUTTAATONALPRODUKTET MARKEDSPRSER. 8,3 7,7 9,2 0,7 3, 2,4 9, 9,4 9,9 2 NDRtKTE SKATTER, NETTO... 4,8,4 7,8 6.,2 9,2 7,6 20,2 9,4 3 BRUTTOfAKTORNDKOMST. 9,2 6,9 9,5, ,2 9,7 7,6 8,

61 98 986* Figurer og vækstprocenter 6 GOODS AND S6RiCES ACCOUNT PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES TABLE i 98 J. _ PCT * l_ L,_ 987* A. 980 PRCES GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT 4,0 3,,6 2,3,5 5,3 4,8 4,0 C,2 BASC PRCES 5, ,5 2,4 3,2 7, 7,8 5,3 3,4 MPORTS OF GOODS 2 4,6 0, 3,9 2,5 6,4 5,0 0,3 3,7 7,6 MPORTS OF SERVCES. NCL. TOURSM 3 3, ,2 2,4 5,0 6,7 6,8 3.9,7 NET TAXES ON PRODUCTS 4 3,8 '.6,7 2,5,8 5,4 5,5 4,4 0,6 TOTAL SUPPLY OF GOODS AND SERVCES 5 3,7,6 2,8,4 0,8 6,7 5,9 5,2 0, NTERMEDATE CONSUMPTON t,, 3,2 2,3 4,7 5,3 3,9,0 FNAL DEMAND OF GOODS AND SERVCES 7 9, ,0 2, 7, ,4 0,7 3, EXPORTS OF GOODS ,J 2.8 4, 5,C 4,3 3,,2,9 EXPORTS OF SERVCES, NCL. TOURSM 9 2,7 4..) 4, 3,5,4 5, 5,4 5,5 3,0 FNAL DOMESTC DEMAND 0,4 3,7 2,3,4 2,6 3,4 5,C 4..2 PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE... 5,9 4,.) 2,6 3, O,C 0,4 2.5,5 2,0 GENERAL GOVERNMENT FNAL CONSUMP. EXPEND. 2 0, ,2 7,.9 2,9 2,6 6,2 7,4 GROSS FXED CAPTAL FORMATON 3 B. PRCE NDEXES GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT 7,3 u,9 2,3,0 6,9 6,0 3,8 0,2 3,4 BASC PRCES 3,4 2,4 6,6 9,5 3,2 7,7 3,3 8,5 2,5 MPORTS OF GOODS 2 5,5 23,3 24,4 2,8 7,3 0,5 2,2 4,7,2 MPORTS OF SERVCES, NCL. TOURSM 3 9,2 0,8 4,0 7,4 7,4 4,0 4,2,6 2,0 NET TAXES ON PRODUCTS 4 9,.,3 3,2 0,6 6,4 6,2 3,7 0,6 2,5 TOTAL SUPPLY OF GOODS AND SERVCES 5 9, ,3,0 6, 6,3 3,2 3,0, NTERMEDATE CONSUMPTON 6 9,0.5 2,0 0,5 6,6 6,2 4, 0,9 3,3 FNAL DEMAND OF GOODS AND SERVCES 7 7,7 3,6,9, 4,9 6,8 2,9 4,0,0 EXPORTS OF GOODS. 8 9,6 7, 5,3 8, ,5 9,8 4,2 EXPORTS OF SERVCES, NCL. TOURSM 9 9,2 3.0,7 7,4 7, 5,7 4,2 3,C 5,2 FNAL DOMESTC DEMAND 0 3,5 3,7 29 3,2 6,8 6,4 4,3 3,5 4,4 PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE 7,6 2,6 3,6 2,3 7,2 4,4 3,7,7 7.8 GENERAL GOVERNMENT FNAL CONSUMP. EXPEND 2 7,8,3 2,4 9,2 8,0 5,0 5,2 2,7 4, GROSS FXED CAPTAL FORMATON 3 GENERATON 3F NCOME ACCOUNT PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES TABLE G 987* L L PCT. A. 980 PRCES 3,5,,4 0,9 3,0 2, ,3 3. 0,7 GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES. 0,7 7,6 3,3 2, 4.9 6,4 6,9 3,9,6 NDRECT TAXES, NET 2 4,4.J 0,4 3,2 2, 4,0 3,8 2,9 0,5 GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR PRCES. 3 B. PRCE NDEXES 7,6 6,2 3, 3,6 7,7 5,7 4,3 4,7 5, GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES. 8,6 4,0 2, 4,8 6,2 5,3 5,8 2,8 4.4 NDRECT TAXES, NET 2 5, ,6,6 7,9 5,7 4, 3,2 5,2 GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR PRCES. 3

62 62 Figurer og vækstprocenter TAEEL 3.3 ERUTTONATONALPRODUKT MARKEDSPRSER, BRUTTONATONALNDKOMST MARKEDSPRSER OG DSPONBEL BRUTTONATO NALNOKOMST 97C987. ARETS PRSER _J_ A. ARETS PRSER MLL. KR. BRUTTONATDNALPROOUKT MARKEDSPRSER LONNVGLR M.V., RENTER OG UDBYTTER FRA UDLANDET, NETTO 23 4C BRUTTJNATONALNDK. MARKEDSPRSER ( LOBENDE UVERFORSLER FRA UDLANDET, NETTO DSPONBEL BRUTTONATONALNDKOMST ( B. N)EKS 980=00 980=00 BRUTTJNATONALPRODUKT MARKEDSPRSER... 3, ,3 46,2 5,8 57,9 67,2 74,7 83,3 2 bruttjnatonalndkomst MARKEDSPRSER.. 32,5 35,9 4, 47,2 52, ,4 75,8 84,2 3 DSPDNiBEL BRUTTONATONALNDKOMST ,8 4,0 47, , 68,8 76,4 85,0 L. ARLu STGNNG PROCENT PCT. BRUTTJNATONALPRODUKT MARKEDSPRSER... 0,5 0,5 5,0 4,7 2,0,7 6,2,2,5 2 BRUTTUNA7GNALNOKOMST MARKEDSPRSER.. 0,5 0,4 4,7 4,7,8,6 6,2 0,8, 3 DSPONBEL BRUTTONATONALNDKOMST 0,3 0,8 4,5 6,0,6,3 6,5,,2 TABEL 3.4 ERUTTONATONALPRODUKT 98( MARKEDSPRSER, REAL BRUTTONATONALNDKOMST OG REAL DSPONBEL BRUTTONATO NALNDKOMST A. 9tsL PFSER J MLL. KR. BRUTTJVATONALPRODUKT MARKEDSPRSER LLNNNGLF M.V., RENTER OG UDBYTTER FRA ULLAN)ET, NETTO JUSTERÀ.G FOR BYTTEFORHOLDSEFFEKTER REAL BRGTTUNATONALNDKOMST ( 3) LOBENDE UVEFFOFSLER FRA UDLANDET, NETTO REAL, DSP0NE. BRUTTONATONALNDK. (4 5) B. NJE<S 9E0=J0 980 =00 BFUTTJNATONALPRODUKT MARKEDSPRSER... 80, 82,3 86,6 89,8 88,9 88,3 94, 95,6 97,0 2 REAL ERJTTONATONALNDKOMST 86,6 88,2 94,0 96,4 92,6 92,6 98, 99, 0, 3 REAL, DSPONBEL BRUTTONATDNALNDKOMST. 86,0 88,0 93,6 97,3 93,2 92,9 98,8 00,0 02,3 L. ARLG STGNNG PROCENT PCT. BFUTTJVATONALPRJDUKT MARKEDSPRSER... 2,0 2,7 5,3 3,6 0,9 0,7 6,5,6,5 2 REAL BRuTTUNATONALNDKOMST 2,4,9 6,5 2,6 3,9 0,0 5,9,0 2,0 3 REAL, DSPONBEL BRUTTONATONALNDKOMST. 2,2 2,3 6,3 3,9 4, ,3,3 2,3

63 986* 987* Figurer og vaekstprocenter 63 GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES,GROSS NATONAL NCOME ANL GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME TABLE 3.3 CURRENT PRCES i i J L L _i L _ L L L. MLL. KR. A. CURRENT PRCES GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES. COMPENSATON OF EMPLOYEES AND PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME FROM THE REST OF THE WORLD, NET ( GROSS NATONAL NCOME 3 UNREQUTED CURRENT TRANSFERS FROM THE 58 4[ REST OF THE WORLD, NET 4 34C GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME =00 B. NDEX NUMBERS 980 =00 92,8 ug,0 09, 24,3 37, 5,2 64,6 77,5 85,2 GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES 93,4 0,0 08,4 22,5 35,6 48,5 6,6 74,5 82,2 GROSS NATONAL NCOME 2 93,5 0,0 07,8 2,6 34,4 48,2 60,6 73,0 80,9 GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME 3 PCT. C. PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES,4 7,8 9, 3,9 0,4 0,3 8,8 7,9 4,3 GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES. 0,9 7, 8,4 3, 0,6 9,6 8,8 8,0 4,4 GROSS NATONAL NCOME 2 9,9 7,0 7,8 2,8 0,5 0,3 8,3 7,7 4,5 GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME 3 GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES OF 980, REAL GROSS NATONAL NCOME AND REAL GROSS NATONAL TABLE 3.4 DSPOSABLE NCOME j j _ L _ 984 _L 985 J 986* 987* _._ i i _i MLL. KR. A. 980 PRCES GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES. COMPENSATON OF EMPLOYEES AND PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME FROM THE REST Bell 9í OF THE WORLD, NET ADJUSTMENT FOR TERMS OF TRADE EFFECTS REAL GROSS NATONAL NCOME 4 UNREQUTED CURRENT TRANSFERS FROM THE REST OF THE WORLD, NET REAL GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME =0C B. NDEX NUMBERS 980 =00 00,4 00,0 99, 02, 04,7 09,3 4,0 7,4 6,6 GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES. 02,8 0,0 97, 99,5 02,6 06:4, 5,8 4,9 REAL GROSS NATONAL NCOME 2 02,9 0[,0 96,6 98,8 0,7 06,2 0,4 4,6 3,9 REAL GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME 3 PCT. C. PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES 3,5 0,4 0,9 3,0 2,5 4,4 4,3 3, 0,7 GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES.,6 2,7 2,9 2,4 3, 3,7 4,3 4,2 0,7 REAL GROSS NATONAL NCOME 2 0,6 i,8 3,4 2,2 3,0 4,4 3,9 3,8 0,6 REAL GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME 3

64 64 Figurer og vækstprocenter TABEL 3.5. BRUTTOFAKTDRNDKOMST FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER ARLG STGNNG PROCENT. 980PRSER ALT:, 3.3 5,2 3,9 0,9,8 5,4 2,4 2,0 LANDBRUG M. V. ALT 8,6 3,4 3,0 7,3 2,7 6,5 0,0 3,7 2,4 300 LANDBRUG 0G GARTNER MV. 2,4 4,2 3,6 5,2 25,8 0,3 2,6 7,6, SKOVBRUG 3,6 4,7 2,8 7,,2 4, 20,7 8, FSKER OG DAMBRUG 2,6 5,5 0,8 26,2 4,0 50,7 0,7 0,9 8, RASTOFUDVNDNG 2,8 25,8 07,0 0, 30,3 0,4 8,4 73,4 3,0 FREMSTLLNGSVRKSOMHEO ALT 3, ,6 5,5,6 2,4 4,8 0,4 0, NERNGS OG NYDELSESMDDELFRENST.,3,9 7,4 3,8 4,0,4 2,,5, TEKSTL,BEKLEDN. OG LEDERFREMST ,3 6,4 2,0 5,9 5,6 2,5 6,9 6, TREBEARBEJD. OG TREMOBELFREMST. 0,2 0,8,8 3,5 0,6 7,5 8, 2,8, PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED 4,8,4 3,8 8,7 0,8 8,9 6,4 3,6 4, FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV. 9,0 3,4 2,3 0,5 5,5 4,0 8,2,6 0, FREMST. AF STELA,LER OG GLASPROD. 9,7 2,2 0,8 5,6 6,6 2,6 8,8 0,8 0, JERN OG METALVERKER 0G STOBERER 5,7 6,5 20, 30,6 3, 3,2 6, 9,4 2, FREMST. AF JERN OG METALPRODUKTER 5,4 2,7 6,7 6,3,6 5,5 2.2,3 0, GULD OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV. 0, 3,6,4 6,0 9,5 5, 2, 5,4, EL,GAS,VARME OG VANDFORSYNNG 4,4 5,0 3,3 3,7 0,7 0,0 4,4, 3, BYGGE OG ANLEGSVRKSOMMED 4.2 2,8 7,5 8,8 6,7 C,7 5, 2,3 MARKEDSMESSGE TJENESTER ALT 0,8,5 3,8 8,3,, 7,6,, ENGROS OG DETALHANDEL 0,2 0,3,6 2,2 2,0 0,8,3 0, 0, HOTELLER OG RESTAURANTER 3.3,2, 4,7 0, 0, 5 0,4 4,2 8, 7000 TRANSPORTVRKSOMHED,3 4,8.7 4,6 8,9 6,0 7,2,6 3, POSTVESEN OG TELEKOMMUNKATON, 8,9 6,4 6,7 6,3 2, 3,5 2,0, FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG 3,9 5, 9,3 5,8,0 5,2 2, 5.9 7,7 833 BOLGBENYTTELSE 3, 8,2 9,0 2, 4, 0, ,2 4, FORRETNNGSSERVCE 3,5 2,6 5,3 2,0 2,6,9 7,4 8,2 7, PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSVESEN 2,5 6,5,8 7,7 4,7 3,6 0,4 0,4 3, FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER 2, 2,8 0, 5 0,5 6,6 2, 3, 6,6 5, HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP. 0,9,7 0,2 2,6 3,2 0. 5,7 C,2 0,9 KKEMARKEDSMESSGE TJENESTER ALT 5,6 6,2 5,3 5,4 3,5 2,3 4,7 4,7 5, HUSASS.,PRV.VELFERDSNST. MV. 7,3 4,4,8,2,9 0,8 2,2 6, OFFENTLGE TJENESTER 6,5 6,9 5,8 5,7 3,7 2,5 4,8 5,0 5, MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER 3,0 2, ,8 0,6, 0, 0,8 5,3 PCT. TABEL 3.6. BRUTTOFAKTORNDKOMST FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPEF ARLG STGNNG PPOCENT. PRSNDEKS ALT: 9,2 6,9 9,5,4 2,8 3,2 9,7 7,5 8, LANDBRUG N. V. ALT 4,4 4,5 6, 32,6 0,7 2, 25, 4, 2,5 030 LANDBRUG OG GARTNER MV. 5,3 5,7 5,9 28,9 4,4 9,4 24,8 0,2 5,C 2000 SKOVBRUG 9.4 3,7 2,4 20,8 34,3 9,4 5, 7,9 2, FSKER OG DAMBRUG 2,7 2, 6, 80,2 30, ,7 39, RASTOFUDVNDNG,2 23,9 36,9 22,6 58,4 5,2 8, 0,2,4 FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT 5.2 5, 4, 0,0,3 4,4 7,4 8,0 8, NERNGS OG NYDELSESMDDELFREMST. 8,0 9,2 4, 4,2 5,4 7,8 6,4 4, TEKSTL,BEKLEDN. OG LEDERFREMST. 6,9 4, 3,6 6,7 2,9 4,8 3, , TREBEARBEJD. OG TREMOBELFREMST. 9,4 5, 9,6 3,9 9,5 2,5 2,2 7, PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED 7,6 3,6 7,4 5, 5,4 7, 9,8 8,4, FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV.,7 0, 5,3 9,2 6,4 3,0 3,3 7,8 0, FREMST. AF STELA,LER OG GLASPROD ,8 8,0 6, , ,5, JERN OG METALVERKER OG STOBERER 46. 3,8 4,6 72, ,2,7 38,8 6, FREMST. AF JERN OG METALPRODUKTER 6,4 6,6 5,5 8,7 9,6 8,0,4 9, GULD OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV. 0,8 5,7,4 4,2 2,3 25,6 5,7 0,6 0, EL,GAS.VARME OG VANDFORSYNNG 5,8 2,4 9,8 9,7 23,8 6,6,3,4 9, BYGGE OG ANLEGSVRKSOMHED 4,6 7,3 9,4 6,6 2,2 6,2 7,7 7,6 6, MARKEDSMESSGE TJENESTER ALT,5 7,5 0,8 9,0 4,6 2,7 9,5 8, ENGROS OG OETALHANDEL 4.4 5,5 2,3 5,5 2,4,7 8, 7, HOTELLER OG RESTAURANTER 6,5 4,9 2,4 5,9 0,9 4, ,9 2, TRANSPORTVRKSOMHED 7, 9,.0 0,6 27,6 6,7 3,0 9,6 0, POSTVESEN OG TELEKOMMUNKATON, 4,7,7 5, ,2 3,0, FNANSEL VRKSOMHEO 0G FORSKRNG 9,6 9, 7,0, 8,2 4,5 9, 9,6 6,0 830 BOLGBENYTTELSE 8,8,4 2,5 9, 8,9 4,3 9,4 4, 7, FORRETNNGSSERVCE 2. 9,S 2, ,7 9,5 6, 8, PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSVESEN 23,8 8,6 9,9 5, ,3 4,4 4,4 7, FORLYSTELSER. KULTURELLE AKTVTETER 9,0 9, ,4 2,6 3,4 9,7 7,6 5, HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP. 0,5 8,2 8,4 5,2 3,6 3,0 9,0 0,5 8,6 KKEMARKEDSMESSGE TJENESTER ALT,4 2, ,5 8,6 6, 0,0 7,2 7, HUSASS.,PRV.VELFERDSNST. MV. 3,9 9, , 20,6 6, 5,3,9 9, OFFENTLGE TJENESTER 0.9 2,2 0,0 0, MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER 8, ,2,9 7,9 3,5 8,3 9,3 7,3 PCT.

65 Figurer og vækstprocenter 65 GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR COST BY MAN KND OF ACTVTY PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES. 980 PRCES TABLE * 987* r r PCT , ,0 3,8 2,9 0,5 TOTAL ,0 8,6 20,0 0,4 2,9 2, AGRCULTURE ETC. 4,3 8,9 9,4 9,4 25,0 0,,5 2,5 000 AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC ,0 5,7 5,4 7.,9 0,9 2,6 0, 2000 FORESTRY AND LOGGNG 6,7 2,6 4,5 0,6 4,3 6,5 0,2 4,9, FSHNG 2,7 56, ,6 0,4 24,6 59,7 36,6 23, MNNG AND QUARRYNG 5, ,2,6 6,7 4,7 3,2 0,8 3,8 MANUFACTURNG , ,8 0,6 7,4 0,9 5, MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO 0,8 2,7 0, ,4 5,9 2,7 4,3 4, TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY 8, 4,,8 9,8 5,9 0,5 0,4 4, MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT. 4,8 0, ,2 7,9,8 6,9 5, MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG 5,4 25,8 3,6 0,3 4,2 4,2 3,9 4, CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES 6,2 6,2 2,0.. 4,5 0,8 8,3, NON METALLC MNERAL PRODUCTS 22, 2,7 2,6 20,3 28, 4.2 3,4 9,6 2, BASC METAL NDUSTRES 4.9 5,7 4, ,0 8,5 3.,2 3, MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS.7 2,0 0. 4, ,3 5,3, OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES 9,8 8,4 7, , , ELECTRCTY, GAS AND WATER 7,2 4,7 7,3 5,4 3,0 8,8 6,5 2, CONSTRUCTON 5, ,9,5 2,9 4,6 3,6 4,6 0,7 MARKET SERVCES 3.4 3, ,7, ,7 4, WHOLESALE AND RETAL TRACE 2, 3, 2,5,0 0,9 3, 4.4 3, RESTAURANTS ANO HOTELS,8 6,5. 2,4 0, , 0,7 9, TRANSPORT ANO STORAGE, ,3 2,6 7,0 3,8 3,3 9, COMMUNCATON 3,6 9,9 6,6,3 3,3 33,7,0 25,3 8, FNANCNG AND NSURANCE 7,3 5,5 2,3,7 2, 0,6,3,2,4 830 DWELLNGS 9, ,5 3, , 8,0 8,3 0, BUSNESS SERVCES 2,6, ,,5 5,4 2,7 3,5 4, MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH 4.0,9 9, 6, 0,8 8,3 0,2 0,9, RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES,5 2,0 3, ,5 2,0 2,6 5,8 3, HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR 5, ,7 4,4 3,6 0. 2,2,9 0,3 NON MARKET SERVCES 2, ,4 5,0 4, , 5,9, OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT ,0 4, ,2 2, PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES 0,3 9,4 0, 5,6 0,8 3, , MPUTED BANK SERVCE CHARGES GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR COST BY MAN KND OF ACTVTY PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES. PRCE NDEXES TABLE * 987* PCT. 5, ,6,6 7,9 5,8 4, 3,2 5, TOTAL 4.7 6, ,9 3,8 3,6 2, ,0 AGRCULTURE ETC. 3,7 4,7 8,8 5,8 3,2 2,9 2,2, 5,9 000 AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC. 2,0 3,9 4,4 0,9 7,4 7,0 8, 33,8 0, FORESTRY AND LOGGNG 4.2 9,5 8,7 3,8 9, 6,6 9,4 28, 7, FSHNG 23, ,6 0,6 5,7 0,2 9,0 5,8 29, MNNG AND QUARRYNG 4, ,9,8 5,7 8,2 4,5 7,8 7,3 MANUFACTURNG 3.2 6,5 7,7 2,2 3, 0.4 5,6 6, MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO.7, 8,4 2, ,9 3,8 5,4 0, TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY 0,2 6,8 4, 6, ,7 4, MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT ,9 9,2 2,8 9,5 7,0 7,5 2,3 4, MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG 9.2 2, ,8 2,0 9. 7, CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES 2,0 0, ,4 7. 9, 0.0,9 5, NON METALLC MNERAL PRODUCTS 9,2 5,7 0,3 34,4 5, 2.8 2,7 28,9 0, BASC METAL NDUSTRES 3, ,5 0,2 9,3 8, 4,8 6,4 6, MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS 3.6 5,7 0, , ,6,8 3, OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES 4, ,0 22,2 3,4 20,8 4, 20, ELECTRCTY, GAS AND WATER ,7 3, ,6 0 3,6 7, CONSTRUCTON 6,4 6, 0,4 0, 0,6 7,0 6,3 3,8 4,0 MARKET SERVCES ,3 5,2 6,3,9 2, WHOLESALE AND RETAL TRADE ,4 0,6 2, 0,8 9,7 9,8 3, RESTAURANTS AND HOTELS ,3 7, ,2 2,0 2, TRANSPORT AND STORAGE,6,2 8,6 4, 22,9 6,9 3,5 4,4 4, COMMUNCATON, ,8 0, 7,0 4,8 5,, 4, FNANCNG AND NSURANCE 7,5 0,2 8,8 9,7 2, , ,8 830 DWELLNGS 9.9 8,0 8,7.6 0,4 4,5 4,4 5,9 3, BUSNESS SERVCES 5, 5,9 9,9 9,2 7,8 9,0 3. 3,7 8, MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH 8,8 8,8 0,3 8,9 2, , 0.3 5,3 94C00 RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES ,0. 8, ,8 2,7 5, HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR ,3 4, 3.3 2,3 9.5 NON MARKET SERVCES,8 9.5,9 2,7 4,6 6,5 4,6 4,2 8, OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT 7.5 7, , ,0 3,2 2,2 9, PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES,4 9,9,0 0, , ,4 5, MPUTED BANK SERVCE CHARGES

66 66 Figurer og veekstprocenter TABEL 3.7. PRVAT KONSUM FORDELT EFTER HOVEDFORMAL ARLG STGNNG PROCENT. 980 PRSER PCT. PRVAT KONSUM ALT: 3,5 0,8,7 4,8 2,9 3,7 7,9, 0,7 HUSHOLDNNGERS KONSUM PA DANSK OMR. 3,9 0,5,8 4,3 2,7 3,3 7,5 0,7 0,4 00 FBDEVARER 2,4 0,8 2,3 0,4,0 2,4 4,0,4 3,4 50 DRKKEVARER OG TOBAK 3, 5, 4,7 6, 2,2 2,7 7,3 2, 2,4 200 BEKLEDNNG OG FODTOJ,6 8,,6 4,6 2,6 0,2 5,4 0,4 6,3 300 BOLGBENYTTELSE,BRENDSEL M.V. 0,3, 5,0 3,0,8 4,4 4,9 2,0 2,7 4)0 BOLGUOSTYR, HUSHOLDNNGSTJ. M.V. 3,4 5,4 4,6 5,7,3 3,8 7,4,7 4,5 500 MEDCN, LEGEUDGFTER O.LGN. 2,5, 3,6 0,6 6, 5,4 2, 6,6 2, 630 TRANSPORT OG KOMMUNKATON 3,3,5 0,4 8,6 2,0,4,8 0,4 0,7 700 FRTOSUDSTYR OG UNDERHOLDNNG 3,8 2,4 0,7 0,7 4,4 6,8 8,9 6,4 0, 800 ANDRE VARER OG TJENESTER 3,0,9 0,9 0,4 2,5 0,,8 0,3 TURSTBALANCE 994 TURSTNDTEGTER M.V. 4,0,8 0, 3,3,2 0,6 4,0 2,6,3 995 TURSTUDGFTER N.V. 2,3 3,7 6,6,2 3,3 8,9 2,7 3,9 5,3 FORENNGER, ORGANSATONER M.V. 5, ,7,3,7,7 0,5 4,3 7,6 HUSHOLDNNGERS KONSUM PA DANSK OMR. 3,9 0,5,8 4,3 2,7 3,3 7,5 0,7 0,4 VARER 4,0,9,3 4,7 5, 3,5 9, ,3 VARGE 0,7 7,4,2 6,9 9, 6,9 24,5 0,6 5,8 HALVVARGE 3,5 4,4,3 5,7 2,4,5,4,9 KKE VARGE 5,5 0,5,4,3,9 0,9 4,9 0,6 2, TJENESTER 3,7 2,7 2,8 3,5 2,4 3, 3,2 3,2,8 BOLGBENYTTELSE 6,5 6, 5,8 7, 6, 4,0 3, 3,4 2,9 ANDRE TJENESTER,5 0, 0,2 0,2,3 2, 3,3 3, 0,7 TABEL 3.8. PRVAT KONSUM FORDELT EFTER HOVEDFORMAL ARLG STGNNG PROCENT. PRSNOEX PRVAT KONSUM ALT: 6,7 8,4 8,,7 5,0 9,9 9,8 0,6 9,3 HUSHOLDNNGERS KONSUM PA DANSK OMR. 6,5 8, 8,2,8 5, 0,0 9,9 0,7 9,5 00 FBDEVARER 9,4 4,3 9,7 7,4 8,2 0,5 3,0 3,2 6, 50 DRKKEVARER OG TOBAK,3 3,3 3,7 5,4 2, ,0 5,3 0,9 200 BEKLEDNNG OG FODTOJ 4,8 7,5 6,5 9,7 4,2 7,2 6,2 8, BOLGBENYTTELSE,BRENDSEL M.V. 6,3 4,4 7,2 5,2 20,2 0,4 2,5 0,9 0,2 400 BOLGUOSTYR, HUSHOLDNNGSTJ. M.V. 0,5 8,6 7,6 9, ,7 9,2 0,5 530 MEDCN, LEGEUDGFTER O.LGN. 4, 0,8 8,2 5,3 6,8 5,2 5,5 5,3 9,2 600 TRANSPORT OG KOMMUNKATON 4,7 9, ,0 6,7 0. 0,9 9,7 8,3 700 FRTDSUDSTYR OG UNDERHOLDNNG 8,9 8,3 8,2 8,5 3,5,3 7,5 7,2 8,8 870 ANDRE VARER 0G TJENESTER 8,3 7. 8,7,7 5,8 0,2 7.9,5 3, TURSTBALANCE 994 TURSTNDTEGTER M.V. 5,8 4,9 6,4 9,7 5,6 9,4 8,2,0 0, 995 TURSTUDGFTER M.V. 7,8 8,0 5,3 4,6 0,5 7,0 7,5 9, 5,6 FORENNGER, ORGANSATONER N.V. 0,5,8 0,6,9 20, 6,7 9,2 9,4 8,6 PCT. HUSHOLDNNGERS KONSUM PA DANSK OMR. 6,5 8, 8,2,8 5, 0,0 9,9 0,7 9,5 VARER 5,4 7,7 7,7 2,5 6,5 8,8 8, ,0 VARGE 8,4 2,4 4, 7,6 5,5 0,4 7,2 6,8 0,3 HALVVARGE 6,9 7,0 7,8 8,6 6,0 9,6 7, 9,2 0,5 KKE VARGE 4, 7, 5,7 5, 7,5 7,8 9,.8 8,2 TJENESTER 9,4 9,2 9,2 0,3 2,3 2,4 2,7,7 0,2 BOLGBENYTTELSE 0,6 0,9 9,7 9,5 9,6 3, 6,4 2,2 9,4 ANDRE TJENESTER 8,5 7,7 8,9, 5,3,8 9,0, 0,8

67 Figurer og veekstprocenter 67 PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE BY MAN GROUPS PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES. 980 PRCES TABLE * 987* PCT.,4 3,7 2,3,4 2,6 3,4 5,0 4,,2 TOTAL,0 3.6,3,6 2,8 3,5 4,3 3,,6 CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET,8,4, 0,6..0 0,2 3,2 2,0 70 FOOD,0 0,8 2,4 5,8 0,9 0,5 0,2 0,9 3,9 50 BEVERAGES AND TOBACCO 4,0,9 5,7 4,6 3,4 4, 6,6,3 4,6 200 CLOTHNG AND FOOTWEAR 2,2 2,0,8 0,7,3 3.,9 2,2 300 GROSS RENTS, FUEL ANO POWER 0,3 7,7 7,4,8,9,9 4,9,7,6 400 HOUSEHOLD EQUPMENT AND OPERATON,6 4,3 0,5 0,6 2,0,8 2,3 8, 9,8 500 MEDCAL CARE 0,6,4 3, 3,0 3,7 9,9 9,9 5,6 0,4 600 TRANSPORT AND COMMUNCATON 0,9,4 3,0,8 2,7 7,0 5, 5,7 2,4 700 RECREATON, ENTERTANMENT, ETC.,7 7,3,3 5,5 3,0 3,6 6,0 6,3 2,6 800 MSCELLANEOUS GOODS AND SERVCES SURPLUS ON TOURST ACCOUNT 2,5 5,3 4,2 7,4,7 7,3 0,5 0,3 7, 994 PURCHASES N DK BY NON RES. HOUSEH. 2,2 9,4 0,5 5,8 5,7 5,0 5,3 2,9 3,9 995 PURCHASES ABOARD BY RES. HOUSEHOLDS 2, 702 5,3 4,0 9, 0,3 7,6 5,9 4,6 CONS. BY PRVATE NON PROFTE NST.,0 3,6,3,6 2, ,3 3,,6 CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET 0, 6. 2,8,7 3,3 3,9 5,2 3,6 3,3 GOODS ,7 7, ,6 2,5 8,3 5,6 DURABLE 0,9 2,4 5,5 2, ,5,5,0 SEM DURABLE 006,9 2, ,7 2,3,8 0,6 NON DURABLE 3,2,3.5,4 2,0 2,8 2,6 2,4.7 SERVCES 2,5 2,3,6, 0,6,2,,0,3 GROSS RENTS 4.0 0,3,5,8 3,5 4,4 4,2 3,8 2, OTHER SERVCES PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE BY MAN GROUPS TABLE 3.8. PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES. PRCE NDEXES ti * 987* PCT. 0,5 0,7 2. 7, , ,5 4,5 TOTAL 0,3 0,4,9 0,0 6,9 6,3 4,4 4,0 4,7 CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET 3,2 6.8,0, ,2 3,3,6,2 30 FOOD 6,6 5,8 5,7 5, 3,0 6, ,7 2,7 50 BEVERAGES AND TOBACCO 5,5 6, 2,5 8,5 6,5 5,6 4,6 6,6 4,8 20 CLOTHNG ANO FOOTWEAR 7,7 5,5 3,6, 6,9 5,7 4,5 5, 6,2 3)0 GROSS RENTS, FUEL AND POWER 8, 9,6 3,.4 6,8 6,9 5,8 3,2 3,0 400 HOUSEHOLD EQUPMENT AND OPERATON 6,0 7,,7 0,2 7,9 7,3 5,3 2,8 5,6 500 MEDCAL CARE 3,4,7 4,4 9,6 5,2 4,3 3,7 3,5 6,9 60 TRANSPORT AND COMMUNCATON 7,0 7, 9,4 9,8 7,3 4,9 4,3 3, 3,3 730 RECREATON, ENTERTANMENT, ETC. 2, ,5 0,3 7,9 7,2 5,7 4, MSCELLANEOUS GOODS AND SERVCES SURPLUS ON TOURST ACCOUNT 7,7 0,3 0,6 9,9 7,6 6,6 4,9 3,4 4,2 994 PURCHASES N DK BY NON RES. HOUSEH. 3,3 9, 6,9 4, ,0 3,4 6,3 0, 995 PURCHASES ABOARD BY RES. HOUSEHOLDS 0.7 9,3, ,9 4,5 5,0 7,9 CONS. BY PRVATE NON PROFTE NST ,4, ,9 6,3 4,4 4,0 4,7 CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET 0,7,3 2,9 9,6 5, ,7 3,5 3,7 GOODS 9, ,3 4,4 4,3 4,8 3,6 3,0 DURABLE 7,2 8, 3,2,0 7,3 6,3 4,8 4,9 6, SEM DURABLE 2,6 2,8 3,9 9,7 5, 6,5 3,0 3,0 2,6 NONDURABLE 9,2 8,7 9,9 0,9 9, ,7 4,6 5,8 SERVCES 9,0 8,7 8,7,0 0,5 7,6 5,9 5,6 6.8 GROSS RENTS 9,5 8, , ,4 5,3 3,6 4,9 OTHER SERVCES

68 Figurer og vækstprocenter TABEL 3.9 investernger FORDELT EFTEP ART ARLG STGNNG PPOGENT A. 980 PRSER L s_ PCT BOLGBYGGER 2.9,5 3,9 3,4 25,0 4,5 9,9 9,5 0,9 2 BYGGER EKSKL. BOLGBYGGER 2,4 6,3,8 2,2 0,9 5,4 7, ,6 3 ANLEG 4,3 0,5 2,7 9,2,4 2,7 3,2,3,7 4 TFANSPURTMDLER ,4 7,2 5,2 4,5 8,4 39, 0,3,3 5 MASKNER OG NVENTAR 2, 5,5 6, 9,,4,7 20,3 2,5 9,9 6 FASTE 6RUTTONVESTERNGER ALT 2,2,9 9,3 3,5 8,9 2,4 7, 2,4, 7 BRUTTJNVESTERNGER ALT 0,6 0,8 7,7 7,9 8,9 7,3 22,8 3,2 3,2 8 FORBRUG AF FAST REALKAPTAL 6,8 6,7 6,6 6,6 6,6 5,4 5,2 3,2 5,0 9 NETTONVESTERNGER,4,3 8,2 8,3 4,5 27,3 34, 6,4 7,8 B. PRSNDEKS BOLGBYGGER 8,4 6,3 4,8 6,3 22,6 0,8 6,8 8,7 8,4 2 BYGGER EKSKL. BOLGBYGGER 6,0 5,0 4,7 5,0 9, 0,9 8,2 7,3 9,9 3 ANLEG... 9, 9,4 8,8 8,9 23,0 6,5 8,9 2,8 9,8 4 TRANSPORTMDLER 6, 9,3 3,5 4,3 3,3 2,3 6,9 4,3 4,3 5 MASKNER OG NVENTAR, 5,4 4,0 2,9 4,9 3,5 4,5 Q,2 7,5 6 FASTE BRUTTJNVESTERNGER ALT 8,7 6,4 6,6,8 9, 2,0 8,0 9,5 8,3 7 BRUTTJNVESTERNGER ALT 9,2 6,0 6,6 2, 8,8,8 8,6 9,4 8,4 8 FORBRJG AF FAST REALKAPTAL 5,4 4,9 7,5 8,9 8,6 0,2 7,8 0, 8, 9 NETTONVESTERNGER 0,4 6,3 6,2 3,4 8,6 2,3 9,2 9, 8,6

69 * Figurer og vækstprocenter 69 CAPTAL FORMATON BY TYPE OF GOODS PEP CENT CHANGES AT ANNUAL RATES TABLE * L L _ L PCT. A. 980 PRCES 0,8 o.b 25,7 8,5,5 20,3 2, 2,4 0,9 DWELLNGS 2,5 2,3 24, 6,3 5,6 5,9 24,6 4,3 6,8 NON RESDENTAL BULDNGS. 2 2,2 2,6 9,0 32,2 3, 3,5 2,6 4,9 5,0 CVL ENGNEERNG WORKS 3 9,0 4,5,4 9,2 7,5 9,5 27,3 27,3 3C, TRANSPORT EQUPMENT 4 7, ,0 23, 8,5 7,5 3,5 2. 9,6 MACHNERY AND EQUPMENT 5 0,4 4,6 9,2 7,,9 2,9 2,6 6,2 7.4 GROSS FXED CAPTAL FORMATON , ,2,6 0,C 20,3 0,5 4,6 3,5 GROSS CAPTAL FORMATON ,8 3.4,2,8,7 2,3 2,8 3,5 2,6 CONSUMPTON OF FXED CAPTAL 8, 2b.3 38,5 26,8 2,2 43,8 7,6 23,7 24,4 NET CAPTAL FORMATON 9 B. PRCE NDEXES 80 G,9 2,0, 8.4 5,8 5, DWELLNGS 9,.0.7 0,4 8,4 5,0 5,7 2,6 4,0 NON RESDENTAL BULDNGS 2 9, ,7 0,5 8,2 5,3 3,7 0,7 7,3 CVL ENGNEERNG WORKS 3 3, 4,5 2,6 2,3 0,8 5,7,8 3, 5,2 TRANSPORT EQUPMENT 4 6, ,0 8,7 6,3 4,4 4,2 2,9 2,2 MACHNERY AND EQUPMENT 5 7,8,J 2, ,0 5,0 5,2 2,7 4, GROSS FXED CAPTAL FORMATON 6 7,8 5,9 2,7 7,7 8, 5, ,3 4,2 GROSS CAPTAL FORMATON 7 7,3 3.6,5 0, 8,2 4,7 6,2 2,4 4,0 CONSUMPTON OF FXED CAPTAL , ,2 3,3 4,2 4, NET CAPTAL FORMATON 9

70 Figurer og vækstprocenter TAFEL 3.:; LONKVOTER DE ENKELTE ERHVERVSHOVEDGRUPPER L J. L_ PCT _L ALT 63,0 64,5 62,3 6,9 64,3 65,0 64,4 64,9 65,2 LANUBRUG M.V. ALT 8,3 8,4 5,9 4,2 5,3 8, 8, 6,7 5,7 C0C LANJERUG OG GARTNER M.V. 5,2 5,4 3,2,7 2,6 4,5 4,4 3, 2,6 200 SKOVbkUG 76,4 88, 89,5 90, 78,5 78,5 88,2 87,3 69,6 3C)0 FSKEk DG DAMBRUG 3,8 28,3 24,4 2,2 22,2 37,6 29,8 27,5 25,6 2J030 RASTL.FUDVNDNG 5,3 6,7 62,5 86, 79,3 76, 8,5 38, 42,7 FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT 74,0 75,8 74,5 74,8 78,6 74,5 74,6 75,0 75, NtRNG$ OG NYDELSESMDDELFREMSTLLNG 68,0 69,6 68,3 66,8 7,3 66,9 70,5 66,7 68,2 32C00 TEKSTL,bEKtDN. OG L.EDERFREMSTLLNG 75, 77,3 78,0 78,4 78,5 74,8 75,6 78,2 77,2 33C0C TktbLakBEJD. OG TR.EMOBELFREMSTLLNG 73,5 72,7 73,4 73,2 77,3 74,0 74,0 76,0 75, PAPkFkEMSTLLNG 0G GRAFSK VRKSOMHED 77,5 8,8 80,3 79, 84,7 83,3 80,6 84,4 8,4 35C30 FREMSTiLLNG AF KEMSKE PRODUKTER M.V. 62,7 67,3 65,9 62,9 69,6 65, 63,8 67, 67,2 360)C FREMSTLLNG AF STEN,LER OG GLASPROO. 63,2 67,2 64,0 66,8 80,2 72,0 7,9 72,3 69, JUN.. DG METALVáRKER OG STOBEFER 74,4 78,3 79,8 77,7 77,2 9,9 98,7 87,7 97, FkEMST.LLNG AF JERN OG METALPRODUKTER 82,5 82,3 80,9 83,9 84,0 79,4 78, 79,2 80,4 390G GULJ UG SOLVVAREFREMST., LEGETOJ M.V. 72,4 76,5 7,4 67,9 73,3 67,3 63,7 68,6 67,7 4)0)0 EL,GaS,VARME OG VANDFORSYNNG 29,4 30,6 3,9 35,8 34,5 34,4 36,5 4,5 34,5 530)0 BYGGE OG ANLtGSVRKSOMHED 69,5 67,8 59,4 62,6 63,2 62,7 66,7 66,9 70,2 MARKLUSMtSSGE TJENESTER ALT 47,6 49,0 47, 45,6 47,4 48,7 46,9 48,0 48,3 6)C99 ENGROS.. OG DETALHANDEL 52,3 55, 52,7 5,6 54,6 56,3 53,3 56,9 57,9 63C)0 HUTcLLER UG RESTAURANTER 75,5 78,8 74,2 77, 8,4 80,7 76,9 69,2 68,8 70)0 TRANSPURTVRKSOMHED 50,9 55,7 54,2 5,6 52,7 55,0 56,7 56, 56, POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON 6,3 63,7 64,2 68,2 73,5 75,3 73,3 70,8 7,2 8)099 FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG 66,9 68,3 66,3 59,6 62,9 69,5 67,3 73,5 7,0 83C BOLobENYTTELSE 5,2 5,0 4,7 4,6 4,9 5,0 4,6 4,5 4, FORkcTNNGSSERVCE 57,7 58,C 58,0 57,0 59,5 57,4 56,3 57,7 58, 93)09 PRVAT UNUERVSNNG OG SUNUHEDSVESEN 23,4 22,2 2,8 22,5 22,5 24,7 24,4 25,3 26,3 940)0 FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER 64,6 66,0 67,5 68,8 67,8 67,2 66,5 6,3 64, HUSHOLUNNCSSERVCE NKL. AUTOREP. 59,6 60,4 6, 59,9 58,5 56,9 58,3 60,0 64,2 KKEMARKLUSNáSSGE TJENESTEP ALT 96,7 96,7 96,6 96,5 96,3 96,3 96,3 96,3 96, HUSASS., PRVATE VELFáRDSNST. M.V. 98,2 97,9 97,7 97,6 96,6 97,4 96,8 97,2 97, OFFENTLGE TJENESTER 96,6 96,6 96,6 96,5 96,2 96,3 96,3 96,2 96,5 TAFEL 3. STANLARDBEREGNEDE LONKVOTER DE ENKELTE ERHVERVSHOVEDGRUPPER V.EGTE).. J 97C _.L. PCT. _L ALT 64,5 65,5 64,0 64,0 65,5 65,2 64,9 65,6 66,2 LAW/ERG(' M.V. ALT 9,6 9,7 7,5 6,2 7,4 9,5 9,0 8,0 6,7 000 LANULRUG LG CARTNER M.V. 5,6 5,5 3,4 2,2 4, 4,6 4,5 3,7 3,2 2C)C SKOVEkUG 76,4 88, 89,5 90, 78,5 78,5 88,2 87,3 69, FSKER GG DAMBRUG 3,8 28,3 24,4 2,2 22,2 37,6 29,8 27,5 25,6 2000C R.ASTOFUDVNDNG 35, 45,5 40,5 44,5 45,6 39,6 39,7 42,8 43,2 FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT 74,7 76,4 75, 75,2 77,9 73,4 73,6 74, 74, WRNGS OG NYJELSESMDDELFREMSTLLNG 7,4 73,0 72,7 70,3 72,9 67,5 70,8 66,9 68,8 32C)C TEKSTL,BEKLáDN. OG LtDERFREMSTLLNG 75,3 77,3 78,5 79,4 78,9 74,9 75,6 78,4 77,2 330)0 TRtbEARBEJU. OG TRáMOBELFREMSTLLNG 73,4 72,7 73,4 73,2 77,4 74,0 74,0 76,0 75,2 34C00 PAPRFREMSTLLNG OG GRAFSK VRKSOMHED 78,8 82, ,2 85,4 83, 80,5 85,0 8,5 350)0 FREMSTLLNG AF KEMSKE PRODUKTER M.V. 6,2 65,6 62,2 58,5 63,0 59,3 58,7 6, 6,2 360)0 FREMSTLLNG AF STEN,LER OG GLASPF0D. 63, 67,0 64, 67,0 79,8 7,7 7,5 72,3 70, JERN OG METALVáRKER OG STOBER.ER 75,0 78,8 8,6 80,4 77,4 92,8 00,5 90,8 09,8 380)0 FREMSTLLNG AF JERN OG METALPRODUKTER 82,3 82,0 80,7 83,6 84,0 78,6 77,6 78,7 80,3 39C)0 GULL). OG SOLVVAREFREMST., LEGETOJ M.V. 7,7 76,0 70,8 67,4 7,3 66, 62,7 67,6 66, EL,GAS,VARME OG VANDFORSYNNG 29,6 30,8 32,0 35,7 34,9 34,2 36,5 42,2 35,2 5)0)0 BYGGE UG ANLEGSVRKSOMHEO 69,5 67,8 59,4 62,6 63,2 62,7 66,7 66,9 70,2 MARKEDSMtSSGE TJENESTER ALT 44,4 46, 44,9 44,0 45,7 46,9 45,9 47,2 47, ENGRJS OG DETALHANDEL 52,3 55, 52,6 5,5 54,5 56, 53,2 56,8 57,9 630)0 HOTELLER LC PESTAURANTER 75,5 78,8 74,2 77, 8,4 80,7 76,9 69,2 68, TkANSPORTVRKSOMHED 5,6 55,2 53,7 52, 52,5 54,8 56,8 56,2 56, PUSTVtSEN OG TELEKOMMUNKATON 6,3 63,7 64,2 68,2 73,5 75,3 73,3 70,8 7,2 8)099 FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKFNG 63,0 64,4 62,6 56,6 60,3 67,6 65,0 72,7 69,8 83C BOLbbENYTTELSE 5,2 5,0 4,7 4,6 4,9 5,0 4,6 4,5 4, FORReTNNGSSERVCE 57,7 58,0 58,0 57, ,4 56,3 57,7 58, PRVAT UNUERVSNNG OG SUNDHEDSVtSEN 23,8 22,4 22,0 22,7 22,6 24,8 24,7 25,5 26,5 94(00 FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER 64,6 66,0 67,5 68,8 67,8 67,2 66,5 6,3 64, HUSHOLDNNLSSERVCE NKL. AUTOREP. 59,5 60,3 6,0 59,8 58,6 57,0 58,3 60,0 64, KKEMARKEDSM.ESSGE TJENESTER ALT ,7 96,6 96,5 96,2 96,3 96,3 96,2 96, HUSASS., PRVATE VELF.ERDSNST. M.V. 96,7 96,8 96,8 96,8 95,7 96,8 96,2 96,8 96, OFFLNTLGE TJENESTER 96,6 96,6 96,6 96,5 96,2 96,3 96,3 96,2 96,5

71 Figurer og vkstprocenter 7 WAGE SHARES by KND OF ACTVTY TABLE PCT. L *! L 987* 66, 67,3 66,7 65,4 64,7 63,6 63,6 64,8 67,6 TOTAL 8,2 9,3 7,7 5,4 8, 6,2 7,3 7,0 9,0 AGRCULTURE ETC. 4,9 4,9 3,3,3 3,6 2,2 3,7 3,4 5,5 000 AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC. 67,3 62,3 64,9 5,2 59,4 6,7 58,8 52,2 54, FORESTRY AND LOGGNG 29,3 39,4 38,2 39,2 39,6 4,9 44, 40,0 36, FSHNG 36,9 7J,3 27,6,8,3,2 8, 4,3 8, MNNG AND QUARRYNG 76,5 74, 74,4 72,2 69,6 68,3 69,4 69,0 70,8 MANUFACTURNG 66, 64,J 63,7 62, 6,2 59,4 57,9 57,4 6, 3000 MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO 75, 7,3 69, 70, 68,7 7,3 72,3 67,8 72, TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY 78,9 8,2 77, 76,6 73,5 72,3 73,9 72,6 75, MANUF. OF WOOD PRODUCTS, NCL. FURNT. 84,0 84,c 85,3 82,2 80,3 76,2 77,8 76,6 78, MANUF. OF PAPER, PRNTNG, PUBLSHNG 68,0 57,0 58,6 56,3 52,4 57,7 56,2 52,8 54, CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES 72,0 76,5 78,6 74,6 7,3 68,9 66,0 6,0 64, NON METALLC MNERAL PRODUCTS 97, 9;6,9 99,0 9,2 77,9 73,7 70,2 66,8 68, BASC METAL NDUSTRES 83,7 8,8 84,4 8,4 77,8 74, 78,2 80,8 80, MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS 70, 67,9 58,6 56,4 57,4 55,8 57,8 65,8 65, OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES 36,7 4J,9 44,5 34,3 35,4 45,9 42, 40,5 37, ELECTRCTY, GAS AND WATER 77,3 69,3 7),2 68,8 73,3 73,3 76,5 79,2 83, CONSTRUCTON 47,4 5J,6 49,7 49,9 48,3 47, 46,8 47,6 50,9 MARKET SERVCES 57,3 63,5 59,6 57,3 52,8 54,5 52,6 54,9 6, WHOLESALE AND RETAL TRADE 66,3 o9,c 66,6 65,7 69,7 68,8 70,0 68,9 70, RESTAURANTS AND HOTELS 52,2 55,2 54,3 56,6 57,9 55,9 55,8 60, 60, TRANSPORT AND STORAGE 73,7 8á,c 82,0 79,3 7,5 60,7 59,7 56,4 66, COMMUNCATON 77,5 90,4 2,0 6,6 7,4 90,6 95,6 75,3 88, FNANCNG AND NSURANCE 4,2 4,4 4, 4,4 4,4 4,8 4,3 4,3 4,3 830 DWELLNGS 56,5 57,7 57,3 55,2 53,2 5,3 50,9 52,8 58, BUSNESS SERVCES 26, ,8 25,9 27,5 28,7 29,5 29,9 3, MARKET SERVCES OF EDUCATON, HEALTH 63,6 64, 57,3 63,8 64,0 60,3 63,3 64,2 67, RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES 63,8 0,8 58,4 57,6 58,2 56,2 55,6 57,7 54, HOUSEHOLD SERVCES, NCL. AUTO REPAR 96, 9o,L 96, 96,2 96,2 96,0 95,7 95,5 95,7 NON MARKET SERVCES 97, ,9 96,8 96,5 96,3 96,0 96,3 95, OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT 96, , 96,2 96,2 96,0 95,7 95,5 95, PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES WAGE SHARES by KND OF ACTVTY ACCORDNG TO 980 WEGHTS 97C987 TABLE J 96.: * 987* J. J. L L L L L PCT. o6,8 67,3 67,5 6o,3 65,5 65,2 65,2 65,8 67,7 TOTAL 8,6 9,3 8,2 6,7 8,4 8,0 9,2 7, 9,0 AGRCULTURE ETC. 5, 4,9 3,7 2,4 4,E 3, 4,4 2,7 5,2 000 AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC. 67,3 6c,3 64,9 5,2 59,4 6,7 59,8 52, FORESTRY AND LOGGNG 29,3 39,4 38,2 39,2 39,6 4,9 44, 40,0 36, FSHNG 43,6 7C,U 43,2 38,6 38,5 33,6 33,2 42,8 52, MNNG AND QUARRYNG 76,0 74, 75,2 72,8 69,7 68,0 69,2 68,9 7,0 MANUFACTURNG 66,0 64,0 64,4 63,0 6,4 59,9 58,2 57,6 60, MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO 75, 7,J 69, 70,3 69,4 7,9 72,5 68,0 72, TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY 78,9 6,C 77, 76,6 73,5 72,3 74, 72,7 75, MANUF. OF WOOD PRODUCTS, NCL. FURNT. 84,0 84,C E7,0 82,2 80,8 76,3 78,2 76,8 78, MANUF. OF PAPER, PRNTNG, PUBLSHNG 62,3 57,0 57,3 55,5 50,4 53,5 52,2 48,7 5, CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES 72, 70,5 79, 76,4 72,8 69,8 67,9 62,7 67, NON METALLC MNERAL PRODUCTS 97,8 9G,9 04, 04,2 78,0 73,7 69,5 66, BASC METAL NDUSTRES 84,4 8,8 54,3 8,0 77,6 74,4 78,7 8,5 8, MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS 69,5 67,9 58,7 56,7 58, 56,2 59, 67,4 67, OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES 37,5 43,9 52,6 35,5 4,4 92,6 42,6 47,7 25, ELECTRCTY, GAS AND WATER 77,0 09,3 73,2 68,8 73,3 73,3 76,5 79,2 83, CONSTRUCTON 47,2 53,6 53,8 57,5 48,8 46,7 47,0 47,0 50,2 MARKET SERVCES 57,3 63,5 59,7 57,4 53, 54,7 52,9 55,0 6, WHOLESALE AND RETAL TRADE 66,3 09,2 66,6 65,7 69,7 68,8 70,0 68,9 70, RESTAURANTS AND HOTELS 53, 55,c 53,5 54,8 56,4 55,0 55,3 59,8 60, TRANSPORT AND STORAGE 73,7 8c,4 t2,0 79,3 7,5 60,7 59,7 56,4 66, COMMUNCATON 76,0 9,,4 7,4 22,3 6,7 9,2 03,2 8,7 87, FNANCNG AND NSURANCE 4,2 4,4 4, 4,4 4,4 4,8 4,3 4,3 4,3 830 DWELLNGS 56,5 57,7 57,3 55,2 53,2 5,3 53,9 52,8 58, BUSNESS SERVCES 26,3 25,8 á5,8 25,8 27,4 28,8 29,6 29,0 3,4 93)09 MARKET SERVCES OF EDUCATON, HEALTH 63,6 6á 57,3 63,8 64,0 6C,3 63,3 64,2 67, RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES 63,8 6,E 58,4 57,7 58,4 56,5 56,2 58,2 55, HOUSEHOLD SERVCES, NCL. AUTO REPAR 96, 90,0 96, 96,2 96,2 96, 95,7 95,5 95,7 NON MARKET SERVCES 96,9 96,9 96,9 96,9 96,7 96,7 96,5 96,8 96, OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT 96, 96,J 9 0, 96,2 96,2 96,0 95,7 95,5 95, PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES

72 72 nstitutionelle sektorer Kapitel 4 nstitutionelle sektorer Svarende til kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedstarrelser er der fra og med áret 97 opstillet konti for den offentlige sektor og for den private sektor, og den private sektor er yderligere opdelt i finansielle institutioner, forsikringsselskaber og pensionskasser og den ikke finansielle private sektor. Disse konti viser, hvorledes den enkelte institutionelle sektors produktion og indkomstdannelse via indkomst og kapitaltransaktioner med det ovrige indland og udlandet bestemmer sektorens disponible indkomst, opsparing og fordringserhvervelse netto. For hver af de tre sidstnmvnte sterrelser skulle tallene for de indenlandske sektorer tilsammen udgere modsvarende sterrelser pá kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedsterrelser. Der er dog visse opgerelsesmmssige forskelle mellem betalingabalancestatistikken (som er hovedkilden for kontiene over for udlandet) og statistikken for de offentlige finanser (som er kilden vedrorende indkomst og kapitalkonti for den offentlige sektor), ligesom enkelte mindre revisioner af statistikken for de offentlige finanser endnu ikke er indarbejdet i nationalregnskabet. Disse forskelle er vist pá afstemningskonto, som sammen med tallene for den offentlige sektor og for den private sektor netop giver saldoposterne i kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedsterrelser. Det skai i denne forbindelse nmvnes, at produktionskontiene for de institutionelle sektorer viser bruttoverditilvmksten i basispriser, mens produktionskontoen for nationalregnskabets hovedsterrelser viser bruttonationalproduktet i markedspriser. Forskellen mellem de to begreber er varetilknyttede indirekte skatter, netto, som ikke foreligger fordelt p4 de institutionelle sektorer (eller pá brancher). Endvidere er der en smrlig behandling af de imputerede finansielle tjenester p4 kontiene for de institutionelle sektorer, idet disse tjenester ikke indgár i sektorernes kab af rá og hjmlpestoffer, men fuldt ud má fradrages p4 indkomstdannelseskontoen i den finansielle sektor (og dermed i den private sektor) inden bruttofaktorindkomsten dannes. Nerved opnás, at summen af de enkelte sektorers bruttofaktorindkomst (jf. tabel 4.2 og 4.7) bliver identisk med bruttofaktorindkomsten pá national regnskabets hovedkonti, jf. tabel 2.3. Det skal endelig n ones, at der som for den ovrige del af nationalregnskabet udarbejdes báde forelabige og endelige opgorelser for tre institutionelle hovedsektorer: Den offentlige sektor, den private sektor og udlandet (som kan opfattes som en smrlig institutionel sektor). Opdelingen af den private sektor i de finansielle sektorer og den ikke finansielle private sektor foretages kun i forbindelse med nmrvmrende publikation. 4. nstitutionelle enheder nationalregnskabet opererer man med to typer af transaktorer funktionelle og institutionelle (dual sec toring). Enheden i den funktionelle sektor defineres som den mindste enhed, for hvilken der kan opstilles en separat produktionskonto. praksis tilstrmbes der her teknisk afgrmnsede enheder, som det er muligt at erhvervsgruppere efter en forholdsvis fin inddeling. nstitutionelle sektorer har den ekonomiske og beslutningsmessige enhed som grundlag. nstitutionelle enheder kan were husholdninger, selskaber, private velfmrdsinstitutioner, statslige og kommunale institutioner m.v. Grupperingen af disse institutionelle enheder er behandlet nedenfor i afsnittet om sektorafgrmnsningen. Sammenfattende kan man om forskellen p4 funktionelle og institutionelle enheder sige, at man ved analysen af de funktionelle enheder ferst og fremmest interesserer sig for produktionstekniske relationer, mens man med hensyn til de institutionelle enheder interesserer sig for beslutningstagerens ekonomiske adfmrd i relation til indkomstomfordeling, indkomstanvendelse m.v. For at en enhed kan siges at besidde den autonomi, som krmves af institutionelle enheder, skai der i princippet være en fuldstmndig regnskabsfaring, som omfatter sável et fuldstmndigt driftsregnskab som status. Endvidere krmves, at enheden selvstmndigt trmffer beslutninger med hensyn til den lebende ekonomi og vedrorende anvendelsen af kapitalapparat og finansielle ressourcer. Hvis en funk tionel enhed ikke opfylder en af de to betingelser, henfares den institutionelt til den enhed i huis regnskab den indgár, eller som trmffer beslutningerne. Fx er en rmkke selvejende institutioner p4 daginstitutions og undervisningsomrádet henfort til den offentlige sektor, selv om de har selvstmndige regnskaber. Det skannes, at det offentlige gennem regler for institutionernes drift og gennem direkte tilskud har en afgerende ekonomisk indfly delse. Omvendt kan det tmnkes, at et privat firma bestár af en rmkke selvstmndige virksomheder, som hver har en udstrakt ekonomisk autonomi, men som ikke har regnskaber, der opfylder de nmvnte krav. dette tilfmlde vil alle virksomhederne blive henfert til firmaet, som bliver den institutionelle enhed. Den vigtigste undtagelse fra reglen om eksistensen af fuldstmndige regnskaber er husholdningerne, som pr. defi nition altid er institutionelle enheder, sely om der ikke foreligger regnskaber for disse. Sammenholdt med de oven for neon e regler medfarer dette fx, at firmaer, som ikke er organiseret pá selskabslignende form, henfares til husholdningssektoren (dvs. at de indgár i beslutningstagerens institutionelle enhed), selv om de eventuelt opfylder

73 nstitutionelle sektorer 73 OVERSGT OVER DE NSTTUTONELLE SEKTORER Sektor Hovedfunktion Former for ekonomisk adfaerd Vigtigste tilgange kke finansielle selskaber og selskabslignende foretagender Produktion af ikke finansielle makedsmaessige varer og tjenester ndtagter fra salg af produktionen Finansielle institutioner Forsikringsselskaber Finansiering, dvs. indsamling, omdannelse og fordeling af finansielte midler Forsikring, dvs. omdannelse af individuelle ricisi tit kollektive ricisi ndtagter, der stammer fra indgdede forpligtelser; renter Kontraktmaessigt fastsatte premier Det offentlige Private ikke udbyttegivende institutioner Produktion af ikke markedsmassige tjenester tit kollektivt konsum samt omfordeling af nationalindkomsten og nationalformuen Produktion af ikkemarkedsmeessige tjenester tit udvalgte grupper of husholdninger Obligatoriske bidrag pâlagt enheder, der tilherer andre sektorer, modtaget direkte eller indirekte Frivillige bidrag fra husholdninger i deres egenskab af forbrugere og formueindkomster Husholdninger i deres egenskab af forbrugere i deres egenskab af erhvervsdrivende Konsum Produktion af ikke finansielle markedsmassige varer og tjenester Lsnninger og arbejdsgiverbidrag, formueindkomster, overfersler fra de evrige sektorer ndtagter fra salg af produktionen Den evrige verden Denne sektor er ikke kendetegnet af en bestemt funktion eller af primare tilgange; de omfatter ikke hjemmeherende enheder i det omfang, hvor disse udferer transaktion med hjemmeherende institutionelle enheder KLDE: Det europeiske nationalregnskabssystem, ENS, 2. udgave 984 regnskabsbetingelsen. Dette forhold far dog ferst betydning ved en yderligere opdeling af den ikke finansielle private Sektor i en selskabssektor og en husholdningssektor. 4.2 Offentlige og private sektor Som ovenfor nevnt udarbejdes der bade forelebige og endelige opgerelser for tre institutionelle sektorer i nationalregnskabet: Den offentlige sektor, den private sektor og udlandet. ndkomstfordelingskontoen (for udlandet: Kontoen for lebende transaktioner) og kapitalkontoen viser for hver af sektorerne den pageldende sektors transaktioner med de to andre sektorer. Sektorafgrensningen og kontoopdelingen er baseret pa SNA og ENS, som er FN's og EF's nationalregnskabssystemer, jf. vedstaende oversigt. Den offentlige sektor omfatter myndigheder, organer og institutioner m.v. hvis hovedformal deis er at producere offentlige ydelser (ikkemarkedsmessige varer og tjene ster), som prima, er beregnet pa kollektivt konsum, deis at gennemfare indkomstomfordelinger. Offentligt ejede selskaber og selskabslignende virksomheder, der har tit hovedformal at producere og selge markedsmessige varer og tjenester tit enheder uden for den offentlige sektor, er saledes ikke medregnet i den offentlige sektor. For en nermere beskrivelse af afgrensningskriterierne for den offentlige sektor i Danmark henvises tit Statistiske Efterretninger 982, nr. A 8, og tit Statistiske Efterretninger 980, nr. A 7. Den private sektor omfatter alle danske institutionelle enheder uden for den offentlige sektor. Dette indebarer, som ovenfor nevnt, at offentligt ejede selskaber og selskabslignende virksomheder som fx DSB, andre offentlige transportselskaber, P &T, el, gas, vand og varmeverker, statsskovene og telefonselskaberne er henfart tit den private sektor. Ligeledes er alle offentligt ejede finansielle institutioner sa som banker herunder national banken og forsikringsselskaber henfart tit den private sektor.

74 74 nstitutionelle sektorer Den private sektor dekker over fem hovedsektorer i ENS systemet: a) ikkefinansielle selskaber og selskabslignende foretagender, b) finansielle institutioner, c) forsikringsselskaber og pensionskasser, d) private ikkeudbyttegivende institutioner, e) husholdninger. Det er af afgerende betydning, at der ved afgrænsnin gen af den offentlige og dermed ogsa af den private sektor er valgt samme afgrmnsning som wider i nationalregnska bets funktionelle del. Dette indeberer, at produktions og indkomstdannelseskontoen sit for den offentlige sektor henter datagrundlag direkte fra branchen "offentlige tjene ster", mens tilsvarende data for den private sektor frem kommer ved en aggregering af de 6 avrige brancher i den funktionelle del af nationalregnskabet, se bilag. Fra og med 984 er branchen "offentlige tjenester" blevet opdelt i 8 underbrancher. Dette har medfert, at vmrdierne for produktionsverdi og ra og hjmlpestoffer fra dette ár vises ikke konsolideret for bade branchen "offentlige tjenester" og den institutionelle offentlige sektor i tabellerne Opdelingen af den private sektor Den private sektor opdeles i tre sektorer: finansielle institutioner, forsikringsselskaber og pensionskasser og den ikke finansielle private sektor. Den finansielle sektor omfatter alle de institutionel le enheder, hvis hovedfunktion bestir i at finansiere, dvs. indsamle, omdanne og fordele finansielle fordringer. den forbindelse er det en betingelse at enheden sely er part i transaktionerne og ikke kun udforer disse pa andres vegne. Sektoren finansielle institutioner er yderligere op delt i tre delsektorer med felgende indhold: Nationalbanken Andre monetare institutioner banker sparekasser andelskasser postgiro Andre finansielle institutioner obligationsudstedende institutioner under Realkreditradet obligationsudstedende institutioner uden for Realkreditradet investeringsforeninger visse finansieringsselskaber og vekselerere Forsikringsselskaber og pensionskasser omfatter alle de institutionelle enheder, hvis hovedfunktion bestar i at forsikre, tive risici. tekniske reserver. dvs. at omdanne individuelle risici til kollek Dette sker gennem skabelse af forsikrings Sektoren omfatter saledes al livs og skadesforsikringsvirksomhed uanset ejerforhold, firmapensionskasser, tværgaende pensionskasser og begravelseskasser. Den ikke finansielle private sektor fremkommer som en residual mellem den samlede private sektor og de to finansielle sektorer. Det er i denne forbindelse væsentligt, at det i det danske nationalregnskab er fundet rimeligt at afgrænse de finansielle sektorer ens i det funktionelle og i det institutionelle system, nar man ser bort fra for sikringsselskabernes investeringer i fast ejendom. Det har pa dette punkt veret nedvendigt at beregne investeringerne bade funktionelt (efter bruger) og institutionelt (efter ejer). Det er de institutionelt beregnede investeringer, som indgar ved beregningen af forsikringsselskabssektorens fordringserhvervelse, netto, og dermed ogsá i investeringer og fordringserhvervelse, netto, i den residual beregnede ikke finansielle private sektor. De funktionelt beregnede investeringer indgar derimod i tabellerne i kapitel Beregningen af tallene Datagrundlaget for beregningerne vedrarende de institutionelle sektorer stammer fra en lang rmkke kilder: Nationalregnskabets funktionelle del, statistikken vedrerende de offentlige finanser, betalingsbalancestatistikken, beretninger fra forsikringstilsynet, tilsynet med banker og sparekasser, realkreditradet og fra en lang rekke institutioner enkeltvis. Endelig her der i mindre omfang veret indsamlet ikke offentliggjorte oplysninger. Det har vmret en overordnet malsmtning at sikre en direkte konsistens mellem tallene for nationalregnskabets institutionelle del og allerede eksisterende tal for de nmvnte omrader. Dette har fort til, at de institutionelle sektorers tal for produktions og indkomstdannelseskonti er konsistente med nationalregnskabets funktionelle del, mens transaktionerne pa udlandskontiene er konsistente med betalingsbalancens tal, nar der tages hensyn til den for skellige geografiske dmkning og visse klassifikationsfor skelle vedrerende de enkelte transaktioner, se ordforklaringer i bilag 2. Endelig er tallene pa den offentlige sektors indkomstfordelings, indkomstanvendelses og kapitalkonto konsistente med statistikken for de offentlige finanser, idet der kun gor sig mindre klassifikationsmassige forskelle gældende. Hovedstarrelserne, bruttoopsparing og fordrings erhvervelse, netto, som ogsa genfindes i den realekonomiske fordeling af de offentlige finanser, er saledes identiske. Den private sektors produktions og indkomstdannelseskonto er som nmvnt fremkommet direkte ved aggregering over 6 brancher i nationalregnskabets funktionelle del, mens tallene for de tre felgende konti fremkommer ved en residualberegning. For hver af de omfordelende transaktionstyper kendes de samlede transaktioner mellem Danmark og udlandet, og for den offentlige sektor er hver transak

75 nstitutionelle sektorer 75 tionstype bleuet fordelt pa transaktioner med udlandet og med den private sektor. Det er dernmst muligt at beregne de modsvarende transaktioner for den private sektor residualt. Denne fremgangsmade rejser dog problemer, hvis mere end én af de nævnte kilder indeholder oplysninger om en besternt transaktion, og disse ikke er konsistente. Det er fx tilfmldet for den offentlige sektors renteindtegter og udgifter i forhold til udlandet og for oplysningerne om indtmgter og udgifter i forbindelse med internationalt samarbejde (herunder EF). Disse oplysninger findes bade i betalingsbalancestatistikken og i statistikken vedrerende de offentlige finanser, men af opgorelsestekniske Arsager vil der kunne opsta vesentlige forskelle mellem de to statistikker. Dette problem er lest ved at oprette en afstemningskonto, hvor opgorelsesmæssige forskelle placeres, jf. tabel 4.4. Nerved undgar man at piacere disse differencer i den private sektor, hvor de ikke herer hjemme. Tilsvarende fremgangsmade er valgt for uoverensstemmelser mellem nationalregnskabet og statistikken for de offentlige finanser vedrerende indirekte skatter, netto, (dvs. indirekte skatter inkl. told med fradrag af subsidier) og kollektivt konsum. Disse uoverensstemmelser skyldes revisioner of statistikken for de offentlige finanser, som er foretaget efter at beregningsarbejdet vedrerende nationalregnskabstallene for de pagældende Ar har veret afsluttet. Forskellene, som ikke er of vesentlig makroekonomisk betydning, vil blive sagt afskaffet i forbin delse med en senere revision af nationalregnskabet, og er derfor of midlertidig karakter. Uoverensstemmelserne mellem betalingsbalancestatistikken og statistikken for de offentlige finanser er derimod af mere principiel karakter. Afstemningskontoen sikrer, at den disponible indkomst for de danske sektorer tilsammen giver den disponible bruttonationalindkomst. Opdelingen of den private sektor i to finansielle sek torer og i en ikke finansiel privat sektor er foretaget i to trin. For det ferste er der opstillet konti for de finansielle institutioner og for forsikringsselskaber og pensionskasser hver for sig pa grundlag af beretninger og andet materiale jf. ovenfor. For det endet foretages der en residual beregning of den ikke finansielle private sektor ved at trekke de to finansielle sektorer ud of den samlede private sektor. Den foretagne bearbejdning af det foreliggende materiale har veret meget omfattende og har bl.a. indebaret en gennemgribende omperiodisering, fx hvor beretninger ikke har fulgt kalenderaret, eller hvor der er foretaget omloegninger af regnskabsar. Endvidere er Statsanstalten for Livsforsikrings 5 Arlige forsikringstekniske opgarel ser omregnet for arene fra 97 til 984, hvorefter beregningerne er baseret pa Statsanstalten for Livsforsikrings arlige forsikringstekniske opgerelser. Desuden er der foretaget beregning af en rekke nationalregnskabsster relser, som ikke findes tilsvarende i kildematerialet, fx imputerede finansielle tjenester (fra det funktionelle sy stem), imputerede renter of forsikringstekniske reserver, sociale overfersler, faktiske bidrag til sociale sikringsordninger og foregelse of de aktuarmassige pensionsreserver, se ordforklaringer bilag 2. Endelig skai det navnes, at det anvendte rentebegreb omfatter emissionskurstabene pa obligationer, som er fordelt over obligationslanets labetid i forhold til afdragenes andel af de udstedte obligationers palydende verdi. Dette indeberer en foregelse af renteudgifterne i den of fentlige sektor og i andre finansielle institutioner, og en foregelse af renteindtægterne i alle de sektorer, som ejer obligationerne. Da de obligationsudstedende institutters renteudgifter vedrerende den cirkulerende obligationsmasse afbalanceres med tilsvarende renteindtegter fra pantebreve udstedt of husholdninger og selskaber m.v., indeberer den valgte fremgangsmade, at disse sektorers renteudgift til de obligationsudstedende institutter indeholder emissionskurstabene, hvad enten linens er ar rangeret som kontantlan, hvor kurstabene er indregnet i renten, eller som obligationslan, hvor debitor far udle veret obligationer, som han sely direkte barer kurstabet pa. sidstnævnte tilfælde vil kurstabets andel af rente udgifterne blive vist pa debitorsektorernes indkomstforde lingskonto. Der foretages som hovedregel ikke nogen konsolidering ved opstilling of kontiene for de finansielle institutioner og forsikringsselskaber og pensionskasser. En konsolidering af sektorernes konti betyder, at transaktioner, der sker mellem enheder tilharende somme sektor, fjernes fra bade indtægts og udgiftssiden. Som en undtagelse foretages der i overensstemmelse med ENS en konsolidering af alle genforsikringstransaktioner mellem hjemmeherende forsikringsvirksomheder. Den ikke finansielle private sektor, som er beregnet residualt, fremstar konsolideret, og ydermere er rentetransaktionerne med andre sektorer beregnet netto. De centrale ekonomiske star relser, der beregnes som saldoposter pa de enkelte konti, er ikke pavirket af konsolidering eller nettoberegning af renteindtegter og udgifter. Afskrivningerne er for bade de finansielle institutioner og for forsikringsselskaber og pensionskasser beregnet ved opregning ud fra de regnskabsmmssige afskrivninger og falger derfor ikke nationalregnskabsmæssige principper. Disse tal er derfor af midlertidig karakter.

76 nstitutionelle sektorer TABEL OFFENTLGE SEKTOR i ( ) MLL. KR. TABEL 4. PRODUKTONSKONTO PRODUKTONSaRD BASSPRSER RA OG HJ,ELPESTOFFER BRUTTOV4RDTLVkKST BASSPRSER ( MNUS 2) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOV.ERDTLV4KST BASSPRSER (3 MNUS 4) TABEL 4.2 KONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN BRUTTOV4RDTLV4KST BASSPRSER KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER BRUTTOFAKTORNDKOMST ( MNUS 2) LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG S BRUTTORESTNDKOMST (3 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNDKOMST (5 MNUS 6) TABEL 4.3 KONTO FOR NOKOMSTFOROELNGEN 0 RENTER OG UDBYTTER SUB SD ER SOCALE OVERFORSLER NTERNATONALT SAMARBEJDE ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTOUDGFTER ( DSPONBEL BRUTTONDKONST (9 MNUS 5) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETTONDKOMST (6 MNUS 7) ABEL 4.4 NDKOMSTANVENDELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST KOLLEKTVT KONSUM BRUTTOOPSPARNG ( MNUS 2) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPARNG 3 MNUS 4) TABEL 4.5 KAPTALKONTO BRUTTOOPSPARNG KAPTALSKATTER ANDRE KAPTALOVERFORSLER ALT BRUTTOOPSPARNG DG KAPTALOVERFBRSLER ( 3) FASTE BRUTTONVESTERNGER LAGERFOROGELSER KOB AF JORD OG RETTGHEDER, NETTO NVESTERNGSTLSKUD ANDRE KAPTALOVERFORSLER FORDRNGSERHVERVELSE, NETTO (4 MNUS (5 9))

77 nstitutionelle sektorer 77 GENERAL GOVERNMENT SECTOR TABLE l L L * 987* MLL. KR. PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES MNUS 2) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES 3 MNUS 4 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES MNUS ' 2) COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS (3 MNUS 4) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL 6 NET OPERATNG SURPLUS (5 MNUS 6 7 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME NDRECT TAXES DRECT TAXES ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS MPUTED SOCAL CONTRBUTONS CURRENT NTERNATONAL CO OPERATON CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL RESOURCES ( 8) PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME SUBSDES SOCAL BENEFTS CURRENT NTERNATONAL CO OPERATON CURRENT TRANSFERS N.E.C TOTAL USES ( GROSS DSPOSABLE NCOME 9 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME 46 MNUS 7 8 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME GENERAL GOVERNMENT FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAVNG (3 MNUS 4) 5 CAPTAL ACCOUNT TABLE GROSS SAVNG CAPTAL TAXES CAPTAL TRANSFERS N.E C TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS ( GROSS FXED CAPTAL FORMATON CHANGE N STOCKS NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS NVESTMENT GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.E C NET LENDNG 4 MNUS (5 9)) 0

78 78 nstitutionelle sektorer TABEL PRVATE SEKTOR L_ J MLL. KR. TABEL 4.6 PRODUKTONSKONTO PRODUKTONSV4RD BASSPRSER RA OG HJkLPESTOFFER BRUTTOVERDTLVEKST BASSPRSER ( MNUS 2) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOURDTLVEKST BASSPRSER (3 MNUS 4) TABEL 4.7 KONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN BRUTTOVERDTLVEKST BASSPRSER KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER KKE VARETLKNYTTEDE SUBSDER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER BRUTTOFAKTORNDKOMST ( MNUS 2+3 MNUS 4) LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG BRUTTORESTNDKOMST (5 MNUS 6) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNDKOMST (7 MNUS 8) TABEL 4.8 KONTO FOR NDKOMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNDKOMST LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG RENTER OG UDBYTTER SOCALE OVERFORSLER ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTONDTkGTER ( RENTER OG UDBYTTER DREKTE SKATTER FAKTSKE BORAG TL SOCALE SKRNGSORDNNGER MPUTEREDE BDRAG TL SKRNGSORDNNGER ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTOUDGFTER (7) DSPONBEL BRUTTONDKOMST (6 MNUS 2) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETTONDKOMST (3 MNUS 4) TABEL 4.9 NDKOMSTANVENDELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST PRVAT KONSUM BRUTTOOPSPARNG ( MNUS 2) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL S NETTOOPSPARNG (3 MNUS 4) TABEL 4.0 KAPTALKONTO BRUTTOOPSPARNG NVESTERNGSTLSKUD ANDRE KAPTALOVERFORSLER ALT BRUTTOOPSPARNG OG KAPTALOVERFORSLER FASTE BRUTTONVESTERNGER LAGERFOROGELSER KOS AF JORD 0G RETTGHEDER, NETTO KAPTALSKATTER ANDRE KAPTALOVERFORSLER FORDRNGSERHVERVELSE, NETTO (4 MNUS (5 9))

79 nstitutionelle sektorer 79 PRVATE SECTOR TABLE * 987* MLL. KR. PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES ( MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES (3 MNUS 4). 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES 5 MNUS 2+3 MNUS COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS (5 MNUS 6) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS (7 MNUS 8)... 9 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS COMPENSATON OF EMPLOYEES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME SOCAL BENEFTS CURRENT TRANSFERS N.E.C TOTAL RESOURCES ( PROPERTY ANO ENTREPRENEURAL NCOME DRECT TAXES ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS MPUTED SOCAL CONTRBUTONS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL USES ( GROSS DSPOSABLE NCOME 6 MNUS 2) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME (3 MNUS 4 5 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG 4 MNUS 2) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAVNG (3 MNUS 4) 5 CAPTAL ACCOUNT TABLE GROSS SAVNG NVESTMENT GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.E C TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS GROSS FXED CAPTAL FORMATON CHANGE N STOCKS NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS CAPTAL TAXES CAPTAL TRANSFERS N.E.G NET LENDNG 4 MNUS (5 9 0

80 80 nstitutionelle sektorer TABEL FNANSELLE NSTTUTON.. ALT MLL. KR. TABEL 4. PRODUKTONSKONTO PRODUKTONSV4RD BASSPRSER RA OG HJkPESTOFFER BRJTTOVERDTLVEKST BASSPRSER ( MNUS 2) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOV.fRDTTLVAKST BASSPRSER (3 MNUS TABEL 4.2 KONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN BRUTTOVERDTLVfKST BASSPRSER KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER, NETTO MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER BRUTTOFAKTORNDKOMST ( MNUS ( LBVNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG BRUTOR STNDKMST (4 MNUS 5) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNDKOMST (6 MNUS 7) TABEL 4.3 KONTO FOR NDKOMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNDKOMST RENTER OG UDBYTTER HERAF KURSGEVNST ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTONDTkGTER (( RENTER HERAF KURSTAB UDBYTTER DREKTE SKATTER ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTOUDGFTER (6 +8 0) DSPONBEL BRUTTONDKOMST (5 MNUS ) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETTONDKOMST (2 MNUS 3) TABEL 4.4 NDKOMSTANVENDELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST BRUTTOOPSPARNG (=) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPARNG 2 MNUS 3) TABEL 4.5 KAPTALKONTO BRUTTOOPSPARNG KAPTALOVERFORSLER _ 3 ALT BRUTTOOPSPARNG OG KAPTALOVERFORSLER (2) FASTE BRUTTONVESTERNGER KAPTALOVERFORSLER FORORNGSERHVERVELSE. NETTO (3 MNUS 4 5))

81 nstitutionelle sektorer 8 CREDT NSTTUTONS, TOTAL TABLE * 987* _.l MLL. KR. PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES ( MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES 43 MNUS 4 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES ( MNUS ( COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS (4 MNUS 5) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS 6 MNUS 7 8 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL RESOURCES ( NTEREST OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS DVDENDS AND WTHDRAWALS DRECT TAXES CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL USES (6 +8 0) GROSS DSPOSABLE NCOME (5 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME (2 MNUS 3) 4 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME GROSS SAVNG = CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAVNG (2 MNUS 3 4 CAPTAL ACCOUNT TABLE GROSS SAVNG CAPTAL TRANSFERS N.E C TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS 2) GROSS FXED CAPTAL FORMATON CAPTAL TRANSFERS N.E C NET LENDNG (3 MNUS (45) 6

82 82 nstitutionelle sektorer TABEL FNANSELLE NSTTUTONER, NATONALBANKEN MLL. KR. TABEL 4.6 PRODUKTONSKONTO PRODUKTONSVERD BASSPRSER RA OG HJELPESTOFFER BRUTTOVERDTLVEKST BASSPRSER ( MNUS 2) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOVERDTLVEKST BASSPRSER 3 MNUS TABEL 4.7 KONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN BRUTTOVERDTLVEKST BASSPRSER KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER, NETTO 3 MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER BRUTTOFAKTORNDKONST MNUS 2 3)) LBNNNGER OG ARBEJOSGVERBORAG BRUTTORESTNDKOMST 4 MNUS 5) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNDKOMST 6 MNUS TABEL 4.8 KONTO FOR NDKOMSTFOROELNGEN 6 RENTER HERAF KURSTAB _ 8 UDBYTTER DREKTE SKATTER 0 ANDRE LEBENDE OVERFERSLER ALT BRUTTOUDGFTER 6 +80)) DSPONBEL BRUTTONDKOMST (5 MNUS ) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETTONDKOMST 2 MNUS 3) TABEL 4.9 NDKONSTANVENDELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST BRUTTOOPSPARNG ( =) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPARNG (2 MNUS 3) TABEL 4.20 KAPTALKONTO BRUTTOOPSPARNG KAPTALOVERFERSLER 3 ALT BRUTTOOPSPARNG OG KAPTALOVERFERSLER 2) FASTE BRUTTONVESTERNGER KAPTALOVERFERSLER 6 FORDRNGSERHVERVELSE, NETTO 3 MNUS (45))

83 nstitutionelle sektorer 83 CREDT NSTTUTONS. CENTRAL BANKNG AUTHORTES TABLE * 987* MLL. KR. PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES ( MNUS 2) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES (3 MNUS 4 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES 2 2 NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES MNUS (23) COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS (4 MNUS 5) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS 6 MNUS 7 8 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS 3 CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL RESOURCES ( 2) NTEREST 6 OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS DVDENDS AND WTHDRAWALS 8 DRECT TAXES 9 CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL USES (6 +8 0) GROSS DSPOSABLE NCOME (5 MNUS ) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME (2 MNUS 3) 4 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME GROSS SAVNG =) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAVNG (2 MNUS 3 4 CAPTAL ACCOUNT TABLE GROSS SAVNG CAPTAL TRANSFERS N.E.G TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS ( 2) GROSS FXED CAPTAL FORMATON. 4 CAPTAL TRANSFERS N.E C NET LENDNG (3 MNUS 4 5)... 6

84 84 nstitutionelle sektorer TABEL FN4NSELLE NSTTUTONER, ANDRE MONETARE NSTTUTONER L_ ` MLL. KR. TA3EL 4.2 PRODUKTONSKUNTO PROUKTONSV4R0 BASSPRSER RA DG J4LPESTOFFER BRUTT0v4RDTLVáKST BASSPRSER ( MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORRDTLVAKST BASSPRSER (3 MNUS TA3EL 4.22 KONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN BRUTTOV.ERDTLVAKST BASSPRSER KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER, NETTO MPUTEREDE FNANSELLE TJEVESTER BRUTTOFAKTORNDKOMST ( MNUS ( LONNNGTR OG ARBEJDSGVERBDRAG BRUTTORRSTNOKOMST (4 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL ß NETTORESTNDKOMST (5 MNUS 7) r TA3EL 4.23 KONTO FOR (NDKOMSTFORDELNGEN BRUTTORFSTNDKOMST RENTER JG UDBYTTER HERAF KURSGEVNST ANDRE LDBENDE OVERFdRSLER S ALT BRUTTONDT,EGTER ( RENTER HERAF KURSTAB 8 UDBYTTER O.L C DREKTE SKATTER ANDRE LOBENDE OVERF0R5LER ALT BRUTTOUDGFTER )6 +8 0) DSPONBEL BRUTTONDKOMST (5 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETTONDKOMST (2 MNUS TA3EL 4.24 NDKOMSTANVENDELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST C 2 BRUTTOOPSPARNG (= C 3 FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPARNG (2 MNUS 3) TALEL 4.25 KAPTALKONTO BRUTTOOPSPARNG KAPTALJVERFORSLER 3 ALT BRUTTOOPSPARNG OG KAPTALOVERFORSLER ( FASTE BRUTTONVESTERNGER KAPTALOVERFORSLER FORDRNGSERHVERVELSE, NETTO (3 MNUS (4 5))

85 98 nstitutionelle sektorer 85 CREDT NSTTUTONS. OTHER MONETARY NSTTUTONS TABLE _ * 987* MLL. KR. PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS ANO SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES ( MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES (3 MNUS 4 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADED AT FACTOR PRCES ( MNUS ( COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS (4 MNUS CONSUMPTON Of FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS (6 MNUS 7 8 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE C GROSS OPERATNG SURPLUS PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONOS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL RESOURCES (( NTEREST 6 OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS DVDENDS AND WTHDRAWALS DRECT TAXES CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL USES ( P GROSS DSPOSABLE NCOME 5 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME (2 MNUS 3 4 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME GROSS SAVNG = CONSUMPTON OF FXED CAPTAL C3 465 NET SAVNG 2 MNUS 3 4 CAPTAL ACCOUNT TABLE GROSS SAVNG CAPTAL TRANSFERS N.E C TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS ( CROSS FXED CAPTAL FORMATON CAPTAL TRANSFERS N.E C NET LENDNG (3 MNUS (4 5 6

86 nstitutionelle sektorer TABEL FNANSELLE NSTTUTONER, ANDRE FNANSELLE NSTTUTONER L MLL. KR. TABEL 4.26 PRODUKTONSKONTO PR000KTONSVARD BASSPRSER RA OG.iJALPESTOFFER BRUTTOV4RDTLV4KST BASSPRSER MNUS 2) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOV&RDTLVAKST BASSPRSER 3 MNUS 4) TABEL 4.27 KONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN BRUTTOVARDTLVEKST BASSPRSER KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER, S NETTO 3 MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER 4 BRUTTOFKTORNDKOMST MNUS (23)) LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG BRUTTOR= STNDKOMST (4 MNUS 5) C FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNDKOMST (6 MNUS 7) TABEL 4.28 KONTO FOR NDKOMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNDKOMST RENTER 3G UDBYTTER HERAF KURSGEVNST ANDRE LABENDE OVERFORSLER 2 5 ALT BUTTONDTAGTER ( 2)+4) RENTER HERAF KURSTAB UDBYTTER O.L DREKTE SKATTER 0 ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTOUDGFTER 648 0)) DSPONBEL BRUTTONDKOMST (5 MNUS ) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETTONDKOMST 2 MNUS r TA3EL 4.29 NDKOMSTANVENOELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST BRUTTOOPSPARNG =) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPARNG 2 MNUS 3) TA3EL 4.33 KAPTALKONTO BRUTTOOPSPARNG KAPTALOVERFORSLER 3 ALT BRUTTOOPSPARNG OG KAPTALOVERFORSLER (2) FASTE BRUTTONVESTERNGER KAPTALOVERFORSLER FORDRNGSERHVERVELSE. NETTO (3 MNUS (45)

87 nstitutionelle sektorer 87 CREDT NSTTUTONS, OTHER CREDT NSTTUTONS TABLE J. 98 _l_ i. MLL. KR. 984 i 985 i 986* _._ 987* _i_ PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES ( MNUS 2) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES (3 MNUS 4) 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES MNUS 2 3)) COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS (4 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS (6 MNUS 7) 8 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS CURRENT TRANSFERS N.E.C TOTAL RESOURCES ( 2)*4) NTEREST OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS DVDENDS AND WTHDRAWALS DRECT TAXES CURRENT TRANSFERS N.E.C TOTAL USES (6+8 0) GROSS DSPOSABLE NCOME (5 MNUS ) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME (2 MNUS 3) 4 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME GROSS SAVNG = CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAVNG (2 MNUS 3) 4 CAPTAL ACCOUNT TABLE 4.3C GROSS SAVNG CAPTAL TRANSFERS N.E C TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS ( GROSS FXED CAPTAL FORMATON 4 0 CAPTAL TRANSFERS N.E C NET LENDNG 3 MNUS 4 5) 6

88 nstitutionelle sektorer TABEL FJRSKRNGSSELSKABER OG PENSONSKASSER _l L MLL. KR. TA3EL 4.3 PRODUKTONSKONTO PRODUKTONSVkRD BASSPRSER... C RA OG AJkLPESTOFFER BRUTTOVEBDTLV.EKST BASSPRSER ( MNUS 2) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOVkRDTLVAKST BASSPRSER (3 MNUS 4) TA3EL 4.32 KONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN BRUTTOVkRDTLVkKST BASSPRSER C KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER KKE VARETLKNYTTEDE SUBSDES BRUTTJFAKTORNDKOMST ( MNUS LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG BRUTTORESTNDKOMST (4 MNUS 5) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL 2 C NETTORESTNDKOMST (6 MNUS TA3EL 4.33 KONTO FOR NDKOMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNDKOMST RENTER JG UDBYTTER HERAF KURSGEVNST NETTOPRkMER VED SKAOESFORSKRNG S FAKTSKE BORAG TL SOCALE SKRNGSORDNNGER ANDRE LABENDE OVERF.RSLER ALT BRUTTONDTkGTER ( RENTER OG UDBYTTER E HERAF MPUTEREDE RENTER 4F FORS.TEK. RESERVER ERSTATNNGER VED SKADESFORSKRNGER DREKTE SKATTER SOCALE OVERFORSLER ANDRE LABENDE OVERFJRSLER ALT B4UTTOUDGFTER (8 +( DSPONBEL BRUTTONJKOMST (7 MNUS 4) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETTONDKOMST (5 MNUS 6) TA3EL 4.34 NDKOMSTANVENOELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONJKOMST FOROGELSE AF DE AKTUARMkSSGE PENSONSRESERVER BRUTTOOPSPARNG MNUS " 4 FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPARNG (3 MNUS 4) TA3EL 4.35 KAPTALKONTO BRUTTOOPSPARNG KAPTALJVERFORSLER 3 BRUTTOOPSPARNG OG KAPTALOVERFORSLER FASTE BRUTTONVESTERNGER (NSTTUTONELLE) HERAF FUNKTONELLE NVESTERNGER C KAPTALJVERFORSLER FORDRN,SERHVERVELSE, NETTO (3 MNUS 4 MNUS 6)

89 nstitutionelle sektorer 89 NSURANCE ENTERPRSES TABLE * 987+ MLL. KR. PRODUCTON ACCOUNT TABLE CROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES ) NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES ( MNUS 2) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES (3 MNUS 4 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE ) GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES ( MNUS 2 +3) COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS 4 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS (6 MNUS 7 8 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS i PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL RESOURCES ( 2) +(46)) PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH MPUTED NTEREST TO NS.POLCY HOLDERS ACCDENT NSURANCE CLAMS DRECT TAXES SOCAL BENEFTS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL USES (8 +03)) GROSS DSPOSABLE NCOME (7 MNUS 4) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME 5 MNUS 6).. 7 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS GROSS SAVNG MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAVNG 3 MNUS 4) 5 CAPTAL ACCOUNT TABLE CROSS SAVNG CAPTAL TRANSFERS N.E.G TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS ( 2) ) GROSS FXED CAPTAL FORMATON OF WHCH BY FUNCTON CAPTAL TRANSFERS N.E C NET LENDNG (3 MNUS 4 MNUS 6 7

90 90 nstitutionelle sektorer TABEL KKE FNANSELLE PRVATE SEKTOR L MLL. KR. TABEL 4.36 PRODUKTONSKONTO PRODUKTONSVERO BASSPRSER C RA 0G ijalpestoffer BRUTTOVERDTLVAKST BASSPRSER ( MNUS 2) C FORBRUG AF FAST REALKAPTAL C NETTOVARDTLVEKST BASSPRSER (3 MNUS 4) TA3EL 4.37 KONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN BRUTT0V4R0TLVAKST BASSPRSER C KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER KKE VARETLKNYTTEDE SUBSDER BRUTTOFAKTORNDKOMST MNUS LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG 5C BRUTTORESTNDKOMST 4 MNUS 5) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNOKOMST (6 MNUS 7) F TABEL 4.38 KONTO FOR NDKOMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNDKOMST LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG RENTER OG UDBYTTER. NETTO HERAF KURSGEVNST, NETTO MPUTEREDE RENTER AF FORS.TEK. RESERVER SKADESERSTATNNGER SOCALE OVERFORSLER ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTONOTEGTER ( 3)+6 8) SKADESFORSKRNGSPRAMER. NETTO DREKTE SKATTER FAKTSKE BDRAG SOCALE SKRNGSORONNGER MPUTEREDE BDRAG TL SKRNGSORONNGER ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTOUDGFTER ( 4) DSPONBEL BRUTTONDKOMST (9 MNUS 5) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETTONOKOMST 6 MNUS 7) (6237 F TABEL 4.39 NDKOMSTANVENDELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST ( FOROGELSE AF DE AKTUARMESSGE PENSONSRESERVER PRVAT KONSUM C BRUTTOOPSPARNG ( 2 MNJS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPARNG (4 MNUS TABEL 4.40 KAPTALKONTO 5 FASTE BRUTTONVESTERNGER ( LAGERFORBGELSER K0B AF JORD OG RETTGHEDER, NETTO KAPTALSKATTER ANDRE KAPTALOVERFORSLER FORDRNGSERHVERVELSE, NETTO (4 MNUS (5 9)

91 nstitutionelle sektorer 9 NON FNANCAL PRVAT SECTOR TABLE C L_ * 987* _ ti A A _ MLL. KR. PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES ( MNUS 2) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES 3 MNUS 4 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES MNUS 2.3) COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS 4 MNUS 5) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS (6 MNUS 7 7 e DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE CROSS OPERATNG SURPLUS COMPENSATON OF EMPLOYEES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME, NET OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS C92 MPUTED NTEREST TO NS.POLCY HOLDERS ACCDENT NSURANCE CLAMS SOCAL BENEFTS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL RESOURCES (3+6 8) NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS... C DRECT TAXES ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS MPUTED SOCAL CONTRBUTONS CURRENT TRANSFERS N.E.G TOTAL USES (0 4) GROSS DSPOSABLE NCOME (9 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME (6 MNUS 7 8 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDDURE GROSS SAVNG (2 MNUS 3) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAVNG 4 MNUS 5) 6 CAPTAL ACCOUNT TABLE GROSS SAVNG E7 NVESTMENT GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.E.L TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS 3) CROSS FXED CAPTAL FORMATON CHANCE N STOCKS NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS CAPTAL TAXES CAPTAL TRANSFERS N.E C NET LENDNG (4 MNUS 5 9) 0

92 92 nstitutionelle sektorer TABEL 4.4 AFSTEMNNGSKONTO ! J t MLL. KR. NDREKTE SKATTER, NETTO RENTER OG UDBYTTER, NETTO NTERNATONALT SAMARBEJDE, NETTO DSPONBEL BRUTTONOKOMST ( 3) KOLLEKTVT KONSUM BRUTTOOPSPARNG (4 MNUS FORDRNGSERHVERVELSE, NETTO TABEL 4.42 OVERGANG FRA BETALNGSBALANCENS LOBENDE POSTER TL NATONALREGNSKABETS KONTO FOR UDLANDET i MLL. KR. OVERSKUD PA BETALNGSBALANCENS LOBENDE POSTER KAPTALOVERFORSLER MEOTAGET BETALNGSBALANCENS LOBENDE POSTER. NOTEGTER, NETTO FEROERNES DG GRÖNLANDS SAMLEDE MPORT, NETTO FEROERNES OG GRÖNLANDS UDGFTER TL LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG SAMT RENTER OG UDBYTTER, NETTO DANMARKS LOBENDE OVERFORSLER TL FERBERNE OG GRÖNLAND, NETTO BETALNGSBALANCENS SPECELLE KORREK TONER TL UDENRGSHANDELSSTATSTKKEN OVERSKUD PA NATONALREGNSKABETS LOBENDE POSTER KAPTALOVERFORSLER MEOTAGET BETA LNGSBALANCENS LOBENDE POSTER. NDTEGTER. NETTO KAPTALOVERFORSLER FRA DANMARK TL FERBERNE OG GRÖNLAND, NETTO FORDRNGSERHVERVELSE.NETTO, NATO NALREGNSKABET BETALNGSBALANCENS SPECELLE KORREK TONER TL UDENRGSHANDELSSTATSTKKEN FEROERNES OG GRÖNLANDS SAMLEDE UOGF TER TL LOBENDE TRANSAKTONER, NETTO (3 +4 MNUS 5) KAPTALOVERFORSLER FRA DANMARK TL FERBERNE OG GRÖNLAND, NETTO OVERSKUD PA BETALNGSBALANCENS LOBENDE POSTER

93 nstitutionelle sektorer 93 RECONCLATON ACCOUNT TABLE * 987* MLL. KR. 5 NET NDRECT TAXES NET PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME NET CURRENT NTERNATONAL CO OPERATON GROSS DSPOSABLE NCOME ( 3).. :::::::: 4 GENERAL GOVERNMENT FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG (4 MNUS NET LENDNG 7 RECONCLATON OF NATONAL ACCOUNTS AND BALANCE OF PAYMENTS STATSTCS TABLE * 987* MLL. KR. BALANCE OF CURRENT TRANSACTONS BALANCE OF PAYMENTS STATSTCS NET CAPTAL TRANSFERS NCLUDED N THE BALANCE OF PAYMENTS STATSTCS' CURRENT TRANSACTONS 2 +NET MPORTS NTO THE FARDE SLANDS AND GREENLAND 3 +NET EXPEND. OF THE FAROE SLANDS ANO GREENLAND ON COMPENS. OF EMPLOYEES AND PROPERTY AND ENTREPRENEUREL NCOME... 4 NET UNREQUTED CURRENT TRANSFERS FROM DENMARK TO THE FAROE SL. AND GREENLAND 5 7 SPECAL CORRECTONS TO THE TRADE STATSTCS 6 BALANCE OF CURRENT TRANSACTONS NATONAL ACCOUNTS 7 +NET CAPTAL TRANSFERS NCLUDED N THE BALANCE OF PAYMENTS STATSTCS CURRENT TRANSACTONS.. 8 NET CAPTAL TRANSFERS FROM DENMARK TO THE FAROE SLANDS AND GREENLAND 9 NET LENDNG OF THE NATON N THE NATONAL ACCOUNTS 0 7 +SPECAL CORRECTONS TO THE TRADE STATSTCS.. NET EXPENDTURE OF THE FARDE SLANDS AND GREENLAND ON CURRENT TRANSACTONS (3 +4 MNUS 5 2 +NET CAPTAL TRANSFERS FROM DENMARK TO THE FARDE SLANDS AND GREENLAND 3 BALANCE OF CURRENT TRANSACTONS BALANCE OF PAYMENTS STATSTCS. 4

94 94 Detaljereda ekonomiske erhvervstabeller Kapitel 5 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller dette kapitel bringes ekonomiske erhvervstabeller pá nationalregnskabets meat detaljerede niveau. Som omtalt i afsnittet om de institutionelle sektorer opererer man i nationalregnskabet med to typer af transaktorer funktionelle og institutionelle (Dual sec toring). En funktionel sektor har virksomheden som enhed, og denne defineres som den mindste enhed, for hvilken der kan opstilles en separat produktionskonto, mens en institutionel sektor har firmaet, den ekonomiske og beslutningsmrnssige enhed, som grundlag. Det er alene i forbindelse med funktionelle sektorer, at en erhvervsgruppering kommer pa tale, og tabellerne i dette afsnit vedrerer derfor kun den funktionelle del af nationalregnskabet. det felgende belyses to forhold vedrarende tabellerne: For det ferste den anvendte klassifikation af erhvervene. For det andet sammenhengen mellem begreberne anvendt i de forskellige tabeller. 5. Klassifikation af erhvervene Nationalregnskabets klassifikation af erhvervene er opbygget pa grundlag af Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode af. april 977, der er baseret pá FN's erhvervsgrupperingsstandard SC (nternational Standard ndustrial Classification of all Economic Activities) fra 968. Nationalregnskabets branchekode er femcifret, og sammenhængen mellem denne kode og Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode fremgár af Bilag. dette bilag vises endvidere sammenhængen mellem nationalregnskabets branchegruppering pá 7 erhverv og de to nationale standardeggregerínger heraf pá henholdsvis 64 og 27 erhverv. 64grupperingen adskiller sig alene fra 7grupperingen derved, at de 82 fremstillingsbrancher er aggregeret til de 29 hovedgrupper, som er standardaggregeringsniveauet i den lebende industristatistik. Herved bliver det muligt i det forelebige nationalregnskab, som alene udarbejdes pá 64grupperingen, at trekke direkte pa industristatistikkens tal i den form, hvori de labende offentliggeres. Bortset fra beregning af len og beskæftigelse i det forelebige nationalregnskab foretages nationalregnskabsberegninger ikke pá 27branche niveauet, men altid pá mindst 64branche niveauet. 27grupperingen er en offentliggerelsesgruppering og oversigtstabellerne i kapitel er pa denne gruppering. Tabellerne i dette afsnit er for de endelige tals vedkommende dvs. for perioden offentliggjort pá 7 grupperingen, mens der for de forelobige tals vedkom mende er anvendt 64 grupperingen dvs. for tallene for 986 og 987. Da lenningerne kun er beregnet pá 27 grupperingen i det forelebige nationalregnskab, indggr der ikke tal for lenninger og bruttorestindkomst for 986 og 987 i de detaljerede erhvervstabeller. 5.2 Markedsmæssig og ikkemarkedsmæssig aktivitet nationalregnskabet sondrer man imellem, om den ak tivitet, der udeves i en funktionel enhed, er markeds mæssig eller ikke markedsmmssig. Markedsmæssig aktivitet udeves i enheder, hvis formal det er at producere varer og tjenester til afsætning pá markedet eller til egen anvendelse, normalt med den hensigt at opná en fortjeneste derved. Produktionsværdien kan derfor opgeres som den markedsbestemte verdi of de fremstillede produkter. kke markedsmæssig aktivitet er karakteriseret derved, at den udferes af det offentlige, organisationer og foreninger eller private husholdninger med henblik pá "eget" forbrug. Der finder derfor ingen markedsprisdannelse sted, og produktionsværdien i nationalregnskabet for disse ik ke markedsmessige aktiviteter opgeres konventionelt som summen af omkostningerne ved aktiviteten. Den ikke mar kedsmæssige produktion er underopdelt pá tre kategorier (defineret ud fra nationalregnskabets femcifrede brancher) arbejdstagere i private husholdninger Private velfærdsinstitutioner, foreninger Offentlige tjenester. princippet kunne man forestille sig alle funktio nelle enheder brancheklassificeret uden hensyn til, om den aktivitet, som de udever, er markedsmessig eller ikke. det danske nationalregnskab er dette ikke tidligere gjort, men fra og med det endelige nationalregnskab for 984 opdeles offentlige tjenester i otte underbrancher. For 985 fremgár opdelingen af teksttabellerne i afsnit 5.3. De auriga tabeller til dette kapitel indeholder oplys ninger for offentlige tjenester i alt, og i disse tabeller optræder de ovenfor nævnte tre grupper af ikkemarkedsmæs sig aktivitet derfor som ikkebrancheklassificerede sam legrupper. 5.3 Offentlige tjenester nelt Det offentlige kan afgrenses funktionelt, institutio grrnnsning eller efter ejerforhold. felge den funktionelle af bestár det offentlige af de enheder, der produ cerer offentlige tjenester. Denne afgrmnsning er identisk med den ovenfor definerede branche Fra 984 foreta ges der en opdeling af denne branche i otte delbrancher.

95 . Detaljerede mkonomiske erhvervstabeller 95 Tabel A Produktionsverdi, ra og hjelpestoffer, ikkevaretilknyttede skatter, bruttofaktorindkomst, bruttorestindkomst, samt lenninger og arbejdsgiverbidrag i de offentlige delbrancher Arets priser Produk Forbrug af kke vare Brutto Brutto Lenninger og tionsverdi ra og tilknytte faktor rest arbejdsgiveri basis hjælpest. de indirek indkomst indkomst bidrag priser i keberpriser te skatter, netto mill. kr Generelle offentlige tjenester Forsvar Uddannelse og forskning Sundhedsvesen Sociale foranstaltninger Boligforhold m.v Rekreative og kulturelle tjenester Erhvervsekonomiske foranstaltninger Offentlige tjenester, i alt Tabel B Produktionsverdi, rá og hjelpestoffer, ikkevaretilknyttede skatter og bruttofaktorindkomst samt beskmftigede i de offentlige delbrancher Verdier i 980priser Produk Forbrug of kke vare Bruttotionsverdi ra og tilknytte faktori basis hjmlpest. de indirek indkomst priser i kober te skatter, priser netto Antal beskeftigede alt Funk Arbejtionerer dere mill. kr. 000 personer 9800 Generelle offentlige tjenester ,3 6,4 9, Forsvar ,0 37, 5, Uddannelse og forskning , 58, 8, Sundhedsvesen ,6 02,6 2, Sociale foranstaltninger ,6 48,7 92, Boligforhold m.v ,5 2,0 3, Rekreative og kulturelle tjenester ,7 25,0 3, Erhvervsekonomiske foranstaltninger ,9 6,0 9, Offentlige tjenester, i alt ,7 596,0 55,8 Delbrancherne svarer til hovedformálene i de offentlige regnskabssystemer bortset fra, at de ikke funktionsopdelte verdier er lagt sammen med hovedformalet generelle offentlige tjenester. Stets og kommuneregnskaberne udger grundlaget for opdelingen. Denne opdeling har medfert, at der fra og med 984 gelder en mindre konsolideringsgrad end det hidtil har veret tilfmldet for produktionsvmrdi og rastofudgifter (svarende til en niveaumndring pa ca. 3 mia. kr. i 984) i sável den funktionelle som institutionelle offentlige sektor. ngen af de ovrige national regnskabssterrelser pavirkes af denne endring. teksttabel A er de ekonomiske hovedsterrelser for brancherne anfert for 985 i Arets priser, mens teksttabel B indeholder verdier i faste priser samt beskæftigelsesoplysninger. Opdelingen af beskaftigelsen er beskrevet i kapitel 6. Ved den institutionelle afgrmnsning medregnes en rekke offentlige driftsvirksomheder (de sakaldte departementale virksomheder), der optrmder som hjmlpevirksomheder eller bivirksomheder til produktionen af offentlige ydelser i det offentlige. det danske nationalregnskab amperes den ikke markedsmessige produktion of offentlige ydelser og den markedsmmssige produktion i de departementale virksomheder samlet. Kategorien af departementale virksomheder er derfor tom i det danske nationalregnskab, hvorfor der bliver sammenfald mellem den institutionelle og den produktionsfunktionelle offentlige sektor. Afgrmnsningen efter ejerforhold omfatter hele det offentlige omráde, dvs. ogsá den del af den offentlige aktivitet, der er organiseret i selskaber eller selskabslignende former (fx DSB, Post og telegrafvæsenet, offentligt ejede eller kontrollerede forsyningsvirksomheder etc.). Denne afgrmnsning fremgár ikke som en special kategori i nationalregnskabssystemet, hvor der kun opereres med en funktionel og en institutional afgrmnsning (der er iden tiske i Danmark). de detaljerede erhvervstabeller vil de offentligt ejede virksomheder vere brancheplaceret sammen med tilsvarende produktion i privat ejede virksomheder. 5.4 mputerede finansielle tjenester Branche mputerede finansielle tjenester er oprettet for at opfange den imputerede verdi of finansielle

96 96 Detaljerede okonomiske erhvervstabeller tjenester produceret i Finansiel virksomhed. De imputerede finansielle tjenester er beregnet som forskellen mellem pengeinstitutternes renteindtægter og renteudgifter. henhold tíl internationale rekommandationer fratrækkes dette beleb under eet fra den samlede erhvervsfordelte bruttofaktorindkomst med det formál at kunne medregne det i produktionsværdien inden for finansiel virksomhed (og dermed undgá en negativ restindkomst i denne branche) uden samtidig at skulle foretage en skensmæssig fordeling af belebet pá rá og hjælpestoffer i de enkelte erhverv. 5.5 Erhvervsenhed Enheden i det danske nationalregnskabs brancher er principielt virksomheden eller den faglige enhed. Uden for fremstillingsvirksomhed er brancherne dog overvejende aktivitetsdefineret, dvs. defineret som enheder med homo gen produktion. Den enkelte branches produktion defineres ved en aktivitetsdefinition som produktion af alle varer eller tjenester af en besternt type (nærmere defineret i en vare og tjenesteklassifikation) og kun disse varer eller tjenester. 5.6 Sammenhængen mellem begreberne Som nævnt i indledningsafsnittet tager man ved beregningerne i det danske nationalregnskab udgangspunkt i den produktionsstatistiske metode, dvs. at det primære udgangspunkt er produktionsoplysninger og oplysninger om forbruget af rá og hjælpestoffer. Sammenhængen mellem begreberne er anskueliggjort i nedenstáende oversigt: Produktionsværdi i basispriser forbrug af rá og hjælpestoffer = værditilvækst i basispris ikkevaretilknyttede indirekte skatter, netto = bruttofaktorindkomst lenninger og arbejdsgiverbidrag = bruttorestindkomst afskrivninger = nettorestíndkomst Produktionsværdien i et erhverv (jf. tabel 5. og 5.2) er virksomhedernes produktion opgjort til salgspris minus plagte varetilknyttede indirekte skatter, netto. For den ikkemarkedsmæssige produktion opgores produktionen dog fra omkostningssiden. Denne storrelse benævnes produktionsværdien i basispris. Forbruget af rá og hjælpestoffer (jf. tabel 5.3 og 5.4) opgeres som verdien i keberpriser af de varer og tjenester, der er anvendt ved produktionen i det págældende erhverv. Differencen mellem produktionsværdien i basispris og forbruget af rá og hjælpestoffer i keberpris betegnes som værditilvæksten i basispris. Fratrækkes ud over forbruget af rá og hjælpestoffer yderligere ikkevaretilknyttede indirekte skatter, netto fra produktionsværdien i basispris fremkommer værditilvæksten i faktorpris, sædvanligvis benævnt bruttofaktorindkomsten (jf. tabel 5.7 og 5.8), der er det aggregat, der i det danske nationalregnskab anses for det bedste mál for det enkelte erhvervs bidrag til den samlede værditilvækst i samfundet. kke varetilknyttede indirekte skatter, netto (jf. tabel 5.5 og 5.6) er defineret som den del af de samlede indirekte skatter og subsidier, der kun kan henregnes til det erhverv, der betaler disse indirekte skatter eller modtager subsidierne, og ikke direkte kan henregnes til bestemte varer og tjenester. Varetilknyttede indirekte skatter, netto er modsvarende defineret som de indirekte skatter og subsidier, der direkte kan henregnes til bestemte varer og tjenester. De internationale nationalregnskabssystemer foreskriver ud over beregningen of den erhvervsfordelte verditilvmkst i faktorpriser tillige en beregning of værditilvæksten i markedspriser (producentpriser) for hvert enkelt erhverv. Dette begreb fremkommer ved, at man i stedet for produktionsværdien i basispris tager udgangspunkt i produktionsværdien i markedspris (producentpris), der er defineret som produktionsværdien i basispris plus de varetilknyttede indirekte skatter (eksklusive moms), der er pá lagt erhvervets produktion. Fradrages herfra forbruget af rá og hjælpestoffer i markedspris (keberpris), fás værditilvæksten i markedspris (producentpris). Det feiger af ovenstáende, at mens man umiddelbart fár hele samfundets bruttofaktorindkomst som summen of bruttofaktorindkomsten i de enkelte erhvery med fradrag of de imputerede finansielle tjenester, sá skai man for at komme fra summen of de enkelte erhvervs værditilvækst i markedspriser til bruttonationalproduktet i markedspriser ud over korrektionen for de imputerede finansielle tjenester yderligere tillægge de varetilknyttede indirekte skatter, netto (eksklusive moms), der hviler pá importen, samt det samlede momsprovenu, idet disse to grupper of indirekte skatter ikke indgár i den erhvervsfordelte værditilvækst i markedspriser. Pá denne baggrund er det klart, at erhvervsfordelt værditilvækst i markedspriser er et problematisk begreb ikke mindst i relation til realokonomiske analyser, hvor det indbyrdes sterrelsesforhold mellem erhvervene vil vare stærkt influeret af, hvorledes den indirekte beskatning rent administrativt er indrettet. Man har derfor valgt ikke at anvende begrebet i det danske nationalregnskab. international nationalregnskabsterminologi bruges betegnelsen "producers' prices" om markedsprisen ved salg fra den producerende enhed, mens "purchasers' prices" betegner markedsprisen set fra kebers synspunkt. Forskellen mellem de to begreber vii typisk vere handels og transportomkostninger samt indirekte skatter, der ikke opkræves of producenten.

97 Detaljerede okonomiske erhvervstabeller 97 Tabellerne for produktionsverdi, forbrug af ra og hjmlpestoffer, ikke varetilknyttede indirekte skatter, netto samt for bruttofaktorindkomsten opgores bade i lobende og i faste priser. (For en nermere omtale af fast priaberegningerne se kapitel ). De folgende to tabeller (tabel 5.9 og 5.0) findes kun i lebende priser. Lonninger og arbejdsgiverbidrag omfatter lonninger af enhver art, dvs. ogsa akkord og overtidsbetaling, tantiemer, eget og arbejdsgiverbidrag til pensions og andre sociale ordninger samt verdien af naturalydelser. Der medregnes alle lonninger som udbetales i Danmark (herunder danske skibe i udenrigsfart) uanset modtagerens nationalitet. Bruttorestindkomsten beregnes som forskellen mellem bruttofaktorindkomsten og lonninger og arbejdsgiverbidrag. Da der endnu ikke er beregnet erhvervsfordelte afskrivninger, er det ikke muligt at beregne nettorestindkomsten fordelt pa erhverv.

98 98 Detaljerede 0konomiske erhvervstabeller TABEL 5.. PRODUKTONSVERD BASSPRSER FORDELT PA ERHVERV ARETS PRSER GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES BY KND OF ACTVTY CURRENT PRCES * 987* MLL. KR. ALT: LANLbkUG GARTNER PELSDYRAV MV LANDBRUGSSERVCE )C C SKUVbkUG )CC FSKER OG DAMBRUG brjnkglslejer, RAOLE OG NATUFGAS UUV40NG AF GRUS, STEM OG SALT MV C SLAGTEREk 0G KODVARETLBEREONNG SVNE OG KREATURSLAGTERER FJEkKRtSLAGTERER C FREMST. AF MEJERPRODUKTER MEJERER SMELTEOST OG M,ELKEKOND.FABRKKER KONSUMSFABRKKER NkRNGSMDLER EXCL. KBDOG MkLKEPR GRNNT OG FRUGTKONSERVESFABRKKER FSKETLBEREONNG JLEMOLLER MARGARNEFABRKKER FSKEMELSFABRKKER FR'tMST. AF MEL, GRYN MV brdufabrkker KAGEFAbkKKER bagerer C SJKKERFABRKKER C LHJKOLADE OG SUKKERVAREFABRKKER FREMST. AF KARTOFFELMEL, MADPREP.MV FREMST. AF FODERSTOFFER DRKKEVAREFREMSTLLNG SPRT 0G LKORFABRKKER bryggerer TObAKSFABRKKER TEKSTLFREMSTLLNG SPNDERER,VEVERER OG TEPPEFABR C TEKSTLVAREFREMST. EXCL. BEKLEDNNG U TkKOTAGEFABRKKER REbSLAGERER, FSKENETFABR. MV BEKLCONNGSFREMSTLLNG CC FREMST. AF LEDERVARER EXCL. FODTOJ C FREMST. AF FODTOJ TRkFUkARbEJONNG EXCL. M08LER C FREMST. AF TREMBLER MV RANK OG PAPRVAREFREMSTLLNG PAPR UG PAPFABRKKER PAPREMBALLAGE OG TAPETFREMST. MV TRYKKERER OG BOGBNDcRER C RtPRUDUKTONSANSTALTER OG SETTERER bugtrykkerer UFFSETTRYKKERER SERGRAFSKE TRYKKERER MV bugbnuerer BLAD OG FORLAGSVRKSOMHED J UAGBLADE BUG OG KUNSTFORLAG JUEBLADE OG MAGASNER ANNONCEBLADE OG TDSSKRFTER

99 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller 99 PFUDJKONSVOD BASSPRSER FORDELT PA ERHVERV PRSER TABLE 5.2. GRJSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES BY KND OF ACTVTY PRCES * 987* MLL. KR. 624) TOTAL AGRCULTURE o HORTCULTURE FUR FARMNG, ETC AGRCULTURAL SERVCES FORESTRY AND LOGGNG FSHNG EXTRACTON OF COAL, OL AND GAS 768 7ú OTHER MNNG SLAUGHTERNG AND MEAT PROCESSNG SLAUGHTERNG ETC. OF PGS AND CATTLE POULTRY KLLNG, DRESSNG, PACKNG MANUFACTURE OF DARY PRODUCTS DARES PROCESSED CHEESE, CONDENSED MLK CE CREAM MANUFACTURNG FOOD MANUF., EXCL. MEAT AND MLK PROCESSNG OF FRUT AND VEGETABLES PROCESSNG OF FSH OL MLLS MARGARNE MANUFACTURNG FSH MEAL MANUFACTURNG GRAN MLL PRODUCTS BREAD FACTORES CAKE FACTORES BAKERES SUGAR FACTORES AND REFNERES CHOCOLATE AND SUGAR CONFECTONERY MANUFACTURE OF FOOD PRODUCTS N.E.C MANUF. OF PREPARED ANMAL FEEDS BEVERAGE NDUSTRES DSTLLNG AND BLENDNG SPRTS BREWERES TOBACCO MANUFACTURE MANUFACTURE OF TEXTLES SPNNNG, WEAVNG ETC. TEXTLES MANUF. OF MADE UP TEXTLE GOODS KNTTNG MLLS CORDAGE, ROPE AND TWNE NDUSTRES MANUFACTURE OF WEARNG APPAREL 4u MANUFACTURE OF LEATHER PRODUCTS MANUFACTURE OF FOOTWEAR MANUF. OF WOOD PRODUCTS,EXCL.FURNT MANUF. OF WOODEN FURNTURE, ETC MANUF. OF PAPER ANO PAPER PRODUCTS MANUF. OF PULP, PAPER, PAPERBOARD C MANUF. OF PAPER CONTANERS,WALLPAPER PRNTNG AND BOOKBNDNG REPRODUCNG AND COMPOSNG SERVCES BOOK PRNTNG OFFSET PRNTNG OTHER PRNTNG BOOKBNDNG PUBLSHNG NEWSPAPER PRNTNG ANO PUBLSHNG C BOOK AND ART PUBLSHNG MAGAZNE PUBLSHNG OTHER PUBLSHNG

100 54 00 Detaljerede akonomiske erhvervstabeller TABEL 5.. PRODUKTONSVERD BASSPRSER FORDELT PA ERHVERV ARETS PRSER GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES BY KND OF ACTVTY FORTSAT CURRENT PRCES * 987* MLL. KR KEMSK RASTOF OG GODNNGSFREMST C 350 FRENST. AF KEMSKE RASTOFFER FREMST. AF KUNSTGODNNG MV FREMST. AF BASSPLAST MV CC FARVE.MEDCNAL OG SEBEFABR. MV FARVE UG LAKFABRKKER U MEUCNALVAREFABRKKER StbE UG KOSMETKFABRKKER FREMST. AF RENSEMDLER, LM MV ULERAFFNAOERER C ASFALT OC TAGPAPFABFKKEP MV FRENST. AF GUMMPRODUKTER C ) C VJLKANSERNGSAN$TALTER GUMMFABRKKER FREMST. AF PLASTVARER PDRLELENS OG GLASFREMSTLLNG FREMST. AF PORCELkN OG KERAMK GLASVtRKER OG GLASBEARBEJDNNG C TEuLVERKER OG CEMENTFABRKKER MV TEGLVkRKER MV CEMENTFABR., KALK OG MORTELVERKER BETONVAREFABRKKER, ST NHUGGERER FREMST. AF SOLERNGSMATERALER MV JERN OG METALVERKER 0G STOBERER JERN OG STALVERKER JERNSTOBEFER METALVERKER METALSTBBERER FREMST. AF.JERN OG METALVAPEP NETALMOBELFABRKKER FREMST. AF BYGGEMATERALER AF METAL METALEMBALLAGEFABRKKER FREMST. AF VERKTOJ, KOKKENREOSK. MV FRENST. AF MASKNER FREMST. AF LANDBR.UGSMASKNER FREMST. AF NOUSTRMASKNER SMEDE OG MASKNREP. VERKSTEDER FREMST. AF HUSHOLONNGSMASKNER FREMST. AF KOLEANLEG.KOMPONENTER MV FREMST. AF EL OG TELEUDSTYR FREMST. AF TELEMATEREL FREMST. AF ELHUSHOLDNNGSARTKLER AKKUMULATOR OG TORELEMENTFABRKKER FREMST. AF ELMOTORER OG KABLER MV FREMST. AF TRANSPORTMDLER $KBSVkRFTER OG SKBSMOTORFABRKKER aanematerel OG KAROSSERFABR. MV FREMST. AF CYKLER DG KNALLERTER MV FREMST. AF MALENSTRUMENTER MV C GULD UG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV GOLD OG SOLVVAREFREMSTLLNG C98 FREMST. AF LEGETOJ.FRTDSUDSTYR MV ELFDRSYNNG C GASFORSYNNG C FJERNVARMEFORSYNNG VANDFORSYNNG BYGGE DG ANLEGSVRKSOMHED ENGROSHANDEL C DETALHANDEL HOTELLER OG RESTAURANTER

101 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller 0 GROSS a BASSPRSER FORDELT PA ERHVERV PRSER TABLE 5.2. GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES BY KND OF ACTVTY PRCES (CONTNUED) C * 987 MLL. KR MANUFACTURE OF NDUSTRAL CHEMCALS MANUF. OF BASC NDUSTRAL CHEMCALS MANUF. OF FERTLZERS AND PESTCDES MANUF. OF BASC PLASTC MATERALS MANUF. OF OTHER CHEMCAL PRODUCTS MANUF. OF PANTS AND VARNSHES MANUFACTURE OF DRUGS AND MEDCNES MANUFACTURE OF SOAP AND COSMETCS MANUF. OF CHEMCAL PRODUCTS N.E.C PETROLEUM REFNERES MANUF. OF ASPHALT AND ROOFNG MATER. 95 9) MANUFACTURE OF RUBBER PRODUCTS TYRE AND TUBE NDUSTRES MANUF. OF RUBBER PRODUCTS N.E.G MANUFACTURE OF PLASTC PRODUCTS C MANUF. OF POTTERY, CHNA, GLASS,ETC MANUF. OF EARTHENWARE AND POTTERY MANUF. OF GLASS AND GLASS PRODUCTS OTHER NON METALLC MNERAL PRODUCTS MANUF. OF STRUCTURAL CLAY PRODUCTS MANUF. OF CEMENT, LME AND PLASTER CONCRETE PRODUCTS AND STONE CUTTNG NON METALLC MNERAL PRODUCTS N.E.C BASC METAL NDUSTRES RON AND STEEL WORKS RON AND STEEL CASTNG NON FERROUS METAL WORKS NON FERROUS METAL CASTNG MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS MANUFACTURE OF METAL FURNTURE MANUF. OF STRUCTURAL METAL PRODUCTS MANUF. OF METAL CANS AND CONTANERS MANUF. OF OTHER FABR. METAL PRODUCTS 9689 XO MANUF. OF MACHNERY, EXCEPT ELECTR MANUF. OF AGRCULTURAL MACHNERY MANUFACTURE OF NDUSTRAL MACHNERY REPAR OF MACHNERY MANUFACTURE OF HOUSEHOLD MACHNERY MANUF. OF REFRGERATORS, ACCESSORES C MANUF. OF ELECTRCAL MACHNERY,ETC MANUF. OF TELECOMMUNCATON EQUP MANUF. OF ELECTRCAL HOME APPLANCES MANUF. OF ACCUMULATORS AND BATTERES MANUF. OF OTHER ELECTRCAL SUPPLES MANUFACTURE OF TRANSPORT EQUPMENT SHP BULDNG AND REPARNG C RALROAD AND AUTOMOBLE EQUPMENT MANUFACTURE OF CYCLES, MOPEDS, ETC PROFESSONAL AND MEASURNG EQUPM OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES MANUFACTURE OF JEWELLERY, ETC MANUF. OF TOYS, SPORTNG GOODS, ETC ELECTRC LGHT AND POWER GAS MANUFACTURE AND DSTRBUTON STEAM AND HOT WATER SUPPLY WATER WORKS AND SUPPLY CONSTRUCTON WHOLESALE TRADE C C RETAL TRADE o RESTAURANTS AND HOTELS

102 02 Detaljerede 0konomiske erhvervstabeller TABEL 5.. PRODUKTONSVkRD BASSPRSER FOROELT PA ERHVERV ARETS PRSER GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES BY KND OF ACTVTY CURRENT PRCES (FORTSAT * 987* MLL. KR. 78 JERNbANE OG BUSDRFT MV TURST,TAX OG FRAGTVOGNM[ND MV C SOKANSPUPT C HJ&LPEVRKSOMHED FOR SBTRANSPORT C LUFTTRANSPORT OG LUFTHAVNE TJENESTER FORB. MED TRANSPORT C POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON C FNANSEL VRKSOMHED FURSKRNGSVRKSOMHED BOLGbENYTTELSE FUiRETNNGSSERVCE PRVAT UNUERVSNNG C PRVAT SUNDHEDSVESEN C FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER C AUTOREPARATON HU5*OLDNNGSSERVCE ARBE.OSTAGERE PRV.HUSHOLDNNGER PRV.VELFkRDSNST.,FORENNGER MV OFFENTLGE TJENESTER

103 Detaljerede 0konomiske erhvervstabeller 03 PRLDJLDNSV&RD BASSPRSER. FORDELT PA ERHVERV PRSER TABLE 5.2. GROSS JUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES BY KND OF ACTVTY PRCES (CONTNUED) * 987* MLL. KR C C RALWAY AND BUS TRANSPORT, ETC OTHER LAND TRANSPORT C OCEAN AND COASTAL WATER TRANSPORT SUPPORTNG SERVCES TO WATER TRSP AR TRANSPORT SERVCES ALLED TO TRANSPORT, ETC COMMUNCATON FNANCAL NSTTUTONS NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES EDUCATON, MARKET SERVCES HEALTH, MARKET SERVCES C RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES C REPAR OF MOTOR VEHCLES HOUSEHOLD SERVCES DOMESTC SERVCES 647 7oo PRVATE NON PROFT NSTTUTONS ) PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES

104 04 Detaljerede okonomiske erhvervstabeller TABLE 5.3. FUPBFUGET AF RA OG HJALPESTOFFER KOBERPRSER FOPDELT PA EPHVERV ARETS PRSER NTERMEDATE CONSUMPTON AT MARKET PRCES BY KND OF ACTVTY CURRENT PRCES * 987* MLL. KR. ALT: LANUBRUG GAñTNER C9 PELSGYRAVL MV C LANUBRUGSSERVCE SKJV6RUG CC FSKER UG CAMBRUG BRuNKULSLEJER, RAOLE OG NATUFGAS C UUVNUNG AF GRUS, STEN OG SALT MV C SLAEREk OG KODVARETLBEREDNNG SVNE OG KREATURSLAGTEPER F,rtKKRá$LAGTERER C FREMST. AF MEJERPRODUKTER MEJERER amelteust 0G MELKEKOND.FABRKKER KUNSUMSFABRKKER NkRNG$MDLER. EXCL. K00DG MkLKEPR G bkont OG FRUGTKONSERVESFABRKKER C FSKETLBEREONNG :.LEMOLLEF MAKGARNEFABRKKER FSKEMELSFABRKKER G' FREMST. AF MEL, GPYN MV BRnUFA6RKKER KAGEFABkKKER C BAGEkER SUKKERFABRKKER C.hOKOLADE OG SUKKERVAREFABRKKER G FREMST. AF KARTUFFELMEL, MADPRkP.MV FREMST. AF FODERSTOFFER DRKKEVAREFREMSTLLNG SPRT OG LKORFABR.KKEP BRYGGERER TOnAKSFABRKKER C TEKSLFREMSTLLNG SPNDERER,VkVERER OG TkPPEFABR [KSTVAREFREMST. EXCL. BEKL4DNNG C TRKOTAGEFABFKKER REBSLAGERER, FSKENETFABR. MV BEKLtONNGSFREMSTLLNG C FRcMST. AF LÆDERVARER EXCL. FODTOJ FREMST. AF FODTdJ C TRiFUkARBEJONNG EXCL. MOBLEP, C FREMST. AF TRkM08LER MV C FARO, Ob PAPRVAREFREMSTLLNG PAPR OG PAPFABRKKER PAPREMEALLAGE OG TAPETFREMST. MV TRYKKERER 0G BOGBNDERER RLPRUDUKTONSANSTATER OG SkTTERER BUGTRYKKERER JFFSETTRYKKERER SERGFAFSKE TRYKKERER MV C BOBNDERER BLA"v OG FORLAGSVRKSOMHED DAGBLADE BUG 00 KUNSTFORLAG JGtbLAUE OG MAGASNER ANNONCEELADE OG TDSSKPFTER

105 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller 05 FORBRU,ET AF RA OG HJALPESTOFFER KBBERPRSER FORDELT PA ERHVERV PRSER TABLE 5.4. NTERMEDATE CONSUMPTON AT MARKET PRCES BY KND OF ACTVTY PRCES * 987* MLL. KR A7G TOTAL AGRCULTURE 484 4i HORTCULTURE FUR FARMNG, ETC AGRCULTURAL SERVCES FORESTRY AND LOGGNG 92G FSHNG EXTRACTON OF COAL, OL AND GAS OTHER MNNG SLAUGHTERNG AND MEAT PROCESSNG SLAUGHTERNG ETC. OF PGS AND CATTLE POULTRY KLLNG, DRESSNG, PACKNG MANUFACTURE OF DARY PRODUCTS DARES PROCESSED CHEESE, CONDENSED MLK CE CREAM MANUFACTURNG FOOD MANUF., EXCL. MEAT AND MLK PROCESSNG OF FRUT AND VEGETABLES PROCESSNG OF FSH OL MLLS MARGARNE MANUFACTURNG C FSH MEAL MANUFACTURNG GRAN MLL PRODUCTS C BREAD FACTORES CAKE FACTORES BAKERES SUGAR FACTORES AND REFNERES CHOCOLATE AND SUGAR CONFECTONERY MANUFACTURE OF FOOD PRODUCTS N.E.L MANUF. OF PREPARED ANMAL FEEDS i BEVERAGE NDUSTRES DSTLLNG AND BLENDNG SPRTS BREWERES C TOBACCO MANUFACTURE MANUFACTURE OF TEXTLES SPNNNG, WEAVNG ETC. TEXTLES MANUF. OF MADE UP TEXTLE GOODS KNTTNG MLLS CORDAGE, ROPE AND TWNE NDUSTRES MANUFACTURE OF WEARNG APPAREL MANUFACTURE OF LEATHER PRODUCTS MANUFACTURE OF FOOTWEAR MANUF. OF WOOD PRODUCTS,EXCL.FURNT MANUF. OF WOODEN FURNTURE, ETC MANUF. OF PAPER AND PAPER PRODUCTS MANUF. OF PULP, PAPER, PAPERBOARD MANUF. OF PAPER CONTANERS,WALLPAPER 30" PRNTNG AND BOOKBNDNG REPRODUCNG AND COMPOSNG SERVCES BOOK PRNTNG OFFSET PRNTNG C OTHER PRNTNG BOOKBNDNG PUBLSHNG NEWSPAPER PRNTNG AND PUBLSHNG 699 6C BOOK AND ART PUBLSHNG MAGAZNE PUBLSHNG OTHER PUBLSHNG

106 06 Detaljerede akonomiske erhvervstabeller TABEL 5.. FORBRUGET AF RA OG HJkLPESTOFFER KOBERPRSER FOPDELT PA ERHVERV ARETS PRSER NTERMEDATE CONSUMPTON AT MARKET PRCES BY KND OF ACTVTY CURRENT PRCES FORTSAT/ * 987* MLL. KR KEMSK RASTOF 0G GODNNGSFREMST FREMST. AF KEMSKE RASTOFFER FREMST. AF KUNSTGODNNG MV FREMST. AF BASSPLAST MV FARVE,MEOCNAL 0G SkBEFABR. MV FARVE OG LAKFABRKKER MEDCNALVAREFABRKKER SkBE OG KOSMETKFABRKKER FREMST. AF RENSEMDLER, LM MV LERAFFNAOERER ASFALT OG TAGPAPFABRKKER MV FREMST. AF GUMMPRODUKTEP VULKANSERNGSANSTALTER MMFABRKKER FREMST. AF PLASTVARER PORCELkNS OG GLASFREMSTLLNG FREMST. AF PORCELkN 0G KERAMK GLASVERKEF OG GLASBEARBEJONNG TEGLVkRKER 0G CEMENTFABRKKER MV TEGLVkRKER MV CEMENTFABR., KALK OG MBRTELVkRKER ETONVAREFABRKKER, STENHUGGERER FREMST. AF SOLERNGSMATERALER MV C JERN DG METALVARKER OG STBBERER JERN OG STALVkRKER JERNSTOBERER METALVARKER METALSTOBERER FREMST. AF JERN OG METALVARER METALMOBELFABRKKER FREMST. AF BYGGEMATERALER AF METAL METALEMBALLAGEFABRKKER FREMST. AF VkRKTOJ, KBKKENR.EDSK. NV FREMST. AF MASKNER FREMST. AF LANDBRUGSMASKNER FREMST. AF NOUSTRMASKNER SMEDE OG MASKNREP. VARKSTEDER FREMST. AF HUSHOLDNNGSMASKNER FREMST. AF KBLEANLAG,K0MP0NENTER NV FREMST. AF EL OG TELEUDSTYR FREMST. AF TELEMATEREL C FREMST. AF ELHUSHOLDNNGSARTKLER AKKUMULATOR OG TORELEMENTFABRKKER FREMST. AF ELMOTORER OG KABLER MV FREMST. AF TRANSPORTMDLER SKBSVkkFTER OG SKBSMOTORFABRKKER BANEMATEREL OG KAROSSERFABR. MV FREMST. AF CYKLER OG KNALLERTER MV FREMST. AF MALENSTRUMENTER MV GOLD 0G SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV GJLD 0G SBLVVAREFREMSTLLNG FREMST. AF LEGET0J,FRTDSUDSTYR MV ELFORSYNNG GASF3RSYNNG FJERNVARMEFORSYNNG VANDFORSYNNG BYoGE OG ANLkGSVRKSOMHED ENsRUSHANGEL DETALHANDEL HOTELLER OG RESTAURANTER C

107 Detaljerede 0konomiske erhvervstabeller 07 FOR3RUGET AF RA OG HJkLPESTOFFER KBBERPRSER FORDELT PA ERHVERV PRSER TABLE 5.4. NTERMEDATE CONSUMPTON AT MARKET PRCES BY KND OF ACTVTY PRCES (CONTNUED) * 987* MLL. KR MANUFACTURE OF NDUSTRAL CHEMCALS MANUF. OF BASC NDUSTRAL CHEMCALS MANUF. OF FERTLZERS AND PESTCDES MANUF. OF BASC PLASTC MATERALS MANUF. OF OTHER CHEMCAL PRODUCTS C MANUF. OF PANTS AND VARNSHES MANUFACTURE OF DRUGS AND MEDCNES MANUFACTURE OF SOAP AND COSMETCS MANUF. OF CHEMCAL PRODUCTS N.E.C PETROLEUM REFNERES MANUF. OF ASPHALT AND ROOFNG MATER MANUFACTURE OF RUBBER PRODUCTS TYRE AND TUBE NDUSTRES MANUF. OF RUBBER PRODUCTS N.E.C MANUFACTURE OF PLASTC PRODUCTS MANUF. OF POTTERY, CHNA, GLASS,ETC MANUF. OF EARTHENWARE AND POTTERY MANUF. OF GLASS AND GLASS PRODUCTS OTHER NON METALLC MNERAL PRODUCTS MANUF. OF STRUCTURAL CLAY PRODUCTS MANUF. OF CEMENT, LME AND PLASTER CONCRETE PRODUCTS AND STONE CUTTNG NON METALLC MNERAL PRODUCTS N.E.C BASC METAL NDUSTRES RON AND STEEL WORKS C RON AND STEEL CASTNG NONFERROUS METAL WORKS NON FERROUS METAL CASTNG MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS MANUFACTURE OF METAL FURNTURE C MANUF. OF STRUCTURAL METAL PRODUCTS MANUF. OF METAL CANS AND CONTANERS MANUF. OF OTHER FABR. METAL PRODUCTS MANUF. OF MACHNERY, EXCEPT ELECTR MANUF. OF AGRCULTURAL MACHNERY MANUFACTURE OF NDUSTRAL MACHNERY REPAR OF MACHNERY MANUFACTURE OF HOUSEHOLD MACHNERY MANUF. OF REFRGERATORS, ACCESSORES MANUF. OF ELECTRCAL MACHNERY,ETC MANUF. OF TELECOMMUNCATON EQUP MANUF. OF ELECTRCAL HONE APPLANCES MANUF. OF ACCUMULATORS AND BATTERES MANUF. OF OTHER ELECTRCAL SUPPLES MANUFACTURE OF TRANSPORT EQUPMENT SHP BULDNG AND REPARNG RALROAD AND AUTOMOBLE EQUPMENT MANUFACTURE OF CYCLES, MOPEDS, ETC PROFESSONAL AND MEASURNG EQUPM OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES MANUFACTURE OF JEWELLERY, ETC MANUF. OF TOYS, SPORTNG GOODS, ETC ELECTRC LGHT AND POWER GAS MANUFACTURE AND DSTRBUTON STEAM AND HOT WATER SUPPLY WATER WORKS AND SUPPLY CONSTRUCTON WHOLESALE TRADE RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS

108 08 Detaljerede akonomiske erhvervstabeller TABEL 5.3. FORBRUGET AF RA OG HJkLPESTOFFER KBBERPRSER FORDELT PA ERHVERV ARETS PRSER NTERMEDATE CONSUMPTON AT MARKET PRCES BY KND OF ACTVTY CURRENT PRCES FORTSAT ,986* 987. MLL. KR. 78 JERNBANE OG BUSDRFT MV TURST,TAX OG FRAGTVOGNMEND MV SBTRANSPURT HJLPEVRKSOMHED FOR SBTRANSPORT LUFTTRANSPORT OG LUFTHAVNE TJENESTER FORB. MED TRANSPORT POSTVSEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED FORSKRNGSVRKSOMHEO BOL6BENYTTELSE FORRETNNCSSERVCE PRVAT UNDERVSNNG PRVAT SUNDHEDSVESEN C FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER AUTLREPAFATON HUSHOLDNNGSSERVCE ARBE.USTAGERE PRV.HUSHOLONNGER PRiV.VELFLRDSNST.,FORENNGER MV OFFENTLGE TJENESTER MPUTEREOE FNANSELLE TJENESTER

109 Detaljerede mkonomiske erhvervstabeller 09 FORBRd,ET AF RA OG HJLLPESTOFFER KBBERPRSER FORDELT PA EPHVERV PRSER TABLE 5.4. NTERMECATE CONSUMPTON AT MARKET PRCES BY KND OF ACTVTY PRCES (CONTNUED) * 987* MLL. KR RALWAY AND BUS TRANSPORT, ETC OTHER LAND TRANSPORT OCEAN AND COASTAL WATER TRANSPORT SUPPORTNG SERVCES TO WATER TRSP AR TRANSPORT SERVCES ALLED TO TRANSPORT, ETC COMMUNCATON FNANCAL NSTTUTONS NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES EDUCATON, MARKET SERVCES HEALTH, MARKET SERVCES RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES REPAR OF MOTOR VEHCLES HOUSEHOLD SERVCES DOMESTC SERVCES ' PRVATE NON PROFT NSTTUTONS PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES C MPUTED BANK SERVCE CHARGES

110 0 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller TABEL 5.5. KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER, NETTO FOPDELT PA ERHVERV ARETS PRSER OTHER TAXES LNKED TO PRODUKTON, NET BY KND OF ACTVTY CURRENT PRCES * 987* MLL. KR. ALT: LANUbRUG GAkTNLR PELSLYRAVL MV C LANDBRUGSSERVCE SKJVbRUG FSKER UL DAMBRUG BRUNKULSLEJER, RAOLE OG NATURGAS CC UDVNDNG AF GRUS, STEM 0G SALT MY C SLAGTERER CG K00VARETBEREDNNG SVNE OG KREATURSLAGTERER FJEkKRkSLAGTERER C FR=MST. AF MEJERPRODUKTER MtJERER SMLLTEOST OG MALKEKONO.FABRKKER KONSUMSFABRKKER NERNGSMDLER EXCL. K00OG MkLKEPR FRUGTKONSERVESFABFKKER 336 LRONT OG C FSKETLBEREDNNG JLiEMOLLER MARGARNEFABRLKKER FSKEMELSFABRKKER FREMST. AF MEL, GRYN MV brolfabrkker KAGEFAbRKKER bageker JAKERFABP TAKER C CHOKOLADE OG SUKKERVAREFABP.KKER C FREMST. AF KARTOFFELMEL, MADPRAP.MV FREMST. AF FODERSTOFFER C DRKKEVAREFREMSTLLNG SPRT OG LKORFABRKKER BRYGGERER TObAKSFABRKKER TEKSTLFREMSTLLNG SPNOEREP,VAVERER OG TkPPEFABR C TEKSTLVAREFREMST. EXCL. BEKLAONNG TRKOTAGEFABRKKER EBSLAGERER, FSKENETFABR. MV BEKLkDNNGSFREMSTLLNG C FREMST. AF LADERVARER EXCL. FUDTOJ C FREMST. AF FODTOJ C TReFORARBEJDNNG EXCL. NOBLER C FREMST. AF TRkMOBLER MV. S PAPR 0G PAPRVAREFREMSTLLNG PAPR OG PAPFABRKKER PAPREMBALLAGE OG TAPETFPEMST. MV TRYKKERER OG BOGBNOERER REPRODUKTONSANSTALTER OG SkTTERER BUGTRYKKERER ;.FFSETTRYKKERER SERGRAFSKE TRYKKERER MV BUGBNDERER bl4j OG FORLAGSVRKSOMHED C DAGBLADE bug OG KUNSTFORLAG UGEBLADE OG MAGASNER N40NUEBLADE OG TDSSKRFTER

111 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller KKE VARETLKNYTTEOE NDREKTE SKATTER, NETTO FORDELT PA ERHVERV PRSER OTHER TAXES LNKED TO PRODUKTON, NET BY KND OF ACTVTY PRCES TABLE * 987* MLL. KR TOTAL AGRCULTURE HORTCULTURE FUR FARMNG, ETC AGRCULTURAL SERVCES FORESTRY AND LOGGNG FSHNG o C EXTRACTON OF COAL, OL AND GAS OTHER MNNG SLAUGHTERNG ANO MEAT PROCESSNG SLAUGHTERNG ETC. OF PGS ANO CATTLE POULTRY KLLNG, DRESSNG, PACKNG MANUFACTURE OF DARY PRODUCTS DARES PROCESSED CHEESE, CONDENSED MLK 0 C CE CREAM MANUFACTURNG 6 BC FOOD MANUF., EXCL. MEAT AND MLK PROCESSNG OF FRUT AND VEGETABLES PROCESSNG OF FSH OL MLLS 352 MARGARNE MANUFACTURNG 353 FSH MEAL MANUFACTURNG GRAN MLL PRODUCTS BREAD FACTORES CAKE FACTORES BAKERES SUGAR FACTORES AND REFNERES CHOCOLATE AND SUGAR CONFECTONERY C MANUFACTURE OF FOOD PRODUCTS N.E.G MANUF. OF PREPARED ANMAL FEEDS BEVERAGE NDUSTRES 330 DSTLLNG AND BLENDNG SPRTS BREWERES 0 G TOBACCO MANUFACTURE MANUFACTURE OF TEXTLES 328 SPNNNG, WEAVNG ETC. TEXTLES 0 C MANUF. OF MADE UP TEXTLE GOODS KNTTNG MLLS G C CORDAGE, ROPE AND TWNE NDUSTRES MANUFACTURE OF WEARNG APPAREL MANUFACTURE OF LEATHER PRODUCTS MANUFACTURE OF FOOTWEAR MANUF. OF WOOD PRODUCTS,EXCL.FURNT MANUF. OF WOODEN FURNTURE, ETC MANUF. OF PAPER AND PAPER PRODUCTS 2 Z MANUF. OF PULP, PAPER, PAPERBOARD 0 O MANUF. OF PAPER CONTANERS,WALLPAPER PUBLSHNG NEWSPAPER PRNTNG AND PUBLSHNG 3429 BOOK AND ART PUBLSHNG MAGAZNE PUBLSHNG OTHER PUBLSHNG

112 2 Detaljerede 0konomiske erhvervstabeller TABEL 5.5. FORTSAT KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER, NETTO FOROELT PA ERHVERV ARETS PRSER OTHER TAXES LNKED TO PRODUKTON, NET BY KND OF ACTVTY CURRENT PRCES C * 987 MLL. KR KEMSK RASTOF OG GODNNGSFREMST FREMST. AF KEMSKE RASTOFFER _ 3520 FREMST. AF KUNSTGODNNG MV FREMST. AF BASSPLAST MV FARVE,MEDCNAL OG SáBEFAER. MV FARVE OG LAKFABRKKER MELCNALVAREFABRKKER G StbE UG KOSMETKFABRKKER C FREMST. AF RENSEMDLER, LM MV C OLERAFFNADERER ASFALT OG TAGPAPFABRKKER MV FREMST. AF GUMMPRODUKTER G VULKANSEFNGSANSTALTER J UMMFABRKKER O FREMST. AF PLASTVARER )09 POKGELtNS OG GLASFREMSTLLNG FREMST. AF PORCELEN 0G KERAMK ,r,LASVERKEF OG GLASBEARBEJDNNG C TE,T,LVtRKER OG CENENTFABRKKER MV TEGLVERKER MV LLMENTFABR., KALK 0G MORTELVERKER BETUNVAREFABRKKER, STENHUGGERER FREMST. AF SOLERNGSMATERALER MV JERN 0G METALVERKER OG STOBERER JERN OG STALVtRKER JERNST08ERER METALVtRKER METALSTOBERER C FREMST. AF JERN OG METALVARER METALMOBELFABRKKER FREMST. AF BYGGEMATERALER AF METAL METALEMBALLAGEFABRKKER FREMST. AF VERKTOJ, KOKKENREDSK. MV FREMST. AF MASKNER FREMST. AF LANDBRUGSMASKNER 0 C FREMST. AF NDUSTRMASKNER SMEUE OG MASKNREP. VEFKSTEDER FREMST. AF HUSHOLDNNGSMASKNER FREMST. AF KOLEANLEG,KOMPONENTER MV FREMST. AF EL OG TELEUDSTYR G FREMST. AF TELEMATEREL FREMST. AF ELHUSHOLONNGSARTKLER AKKUMULATOR OG TORELEMENTFABRKKER FREMST. AF ELMOTORER OG KABLER MV FREMST. AF TRANSPORTMDLER SKBSVERFTER OG SKBSMOTOP.FABRKKER BANEMATEREL OG KAROSSERFABR. MV FREMST. AF CYKLER OG KNALLERTER MV FREMST. AF MALENSTRUMENTER MV GULD OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV ULU OG SOLVVAREFREMSTLLNG C98 FREMST. AF LEGETOJ,FRTDSUOSTYR MV ELFORSYNNG GASFORSYNNG FJERNVARMEFDRSYNNG VANDFURSYNNG JC0 BY.;SE OG ANLEGSVRKSOMHED ENGRUSHANDEL DETALHANDEL HOTELLER 0G RESTAURANTER

113 Detaljerede mkonomiske erhvervstabeller 3 KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER, NETTO FORDELT PA ERHVERV PRSER TABLE 5.6. OTHER TAXES LNKED TO PRODUKTON, NET BY KND OF ACTVTY PRCES (CONTNUED) * 987* MLL. KR MANUFACTURE OF NDUSTRAL CHEMCALS MANUF. OF BASC NDUSTRAL CHEMCALS MANUF. OF FERTLZERS AND PESTCDES MANUF. OF BASC PLASTC MATERALS )0 MANUF. OF OTHER CHEMCAL PRODUCTS MANUF. OF PANTS AND VARNSHES MANUFACTURE OF DRUGS AND MEDCNES MANUFACTURE OF SOAP AND COSMETCS MANUF. OF CHEMCAL PRODUCTS N.E.L PETROLEUM REFNERES MANUF. OF ASPHALT AND ROOFNG MATER MANUFACTURE OF RUBBER PRODUCTS 3550 TYRE AND TUBE NDUSTRES MANUF. OF RUBBER PRODUCTS N.E.G MANUFACTURE OF PLASTC PRODUCTS MANUF. OF POTTERY, CHNA, GLASS,ETC MANUF. OF EARTHENWARE AND POTTERY MANUF. OF GLASS AND GLASS PRODUCTS OTHER NON METALLC MNERAL PRODUCTS MANUF. OF STRUCTURAL CLAY PRODUCTS MANUF. OF CEMENT, LME AND PLASTER CONCRETE PRODUCTS AND STONE CUTTNG NON METALLC MNERAL PRODUCTS N.E.G BASC METAL NDUSTRES RON AND STEEL WORKS G RON AND STEEL CASTNG : 3720 NON FERROUS METAL WORKS NONFERROUS METAL CASTNG MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS MANUFACTURE OF METAL FURNTURE MANUF. OF STRUCTURAL METAL PRODUCTS 0 o o o o o o : 389 MANUF. OF METAL CANS AND CONTANERS MANUF. OF OTHER FABR. METAL PRODUCTS MANUF. OF MACHNERY, EXCEPT ELECTR MANUF. OF AGRCULTURAL MACHNERY MANUFACTURE OF NDUSTRAL MACHNERY REPAR OF MACHNERY MANUFACTURE OF HOUSEHOLD MACHNERY MANUF. OF REFRGERATORS, ACCESSORES MANUF. OF ELECTRCAL MACHNERY,ETC MANUF. OF TELECOMMUNCATON EQUP. 0 c o c o o o NANUF. OF ELECTRCAL HOME APPLANCES O D MANUF. OF ACCUMULATORS AND BATTERES MANUF. OF OTHER ELECTRCAL SUPPLES MANUFACTURE OF TRANSPORT EQUPMENT SHP BULDNG AND REPARNG 0 0 C RALROAD AND AUTOMOBLE EQUPMENT MANUFACTURE OF CYCLES, MOPEDS, ETC PROFESSONAL AND MEASURNG EQUPM OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES MANUFACTURE OF JEWELLERY, ETC MANUF. OF TOYS, SPORTNG GOODS, ETC ELECTRC LGHT AND POWER 0 C 0 0 O GAS MANUFACTURE AND DSTRBUTON STEAM AND HOT WATER SUPPLY 0 C WATER WORKS AND SUPPLY CONSTRUCTON WHOLESALE TRADE RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS

114 4 Detaljerede 0konomiske erhvervstabeller TABEL 5.5. FORTSAT KKE JAkETL$NYTTEDE NDREKTE SKATTER, NETTO FOPDELT PA ERHVERV ARETS PRSER OTHER TAXES LNKED TO PRODUKTON, NET BY KND CF ACTVTY CURRENT PRCES * 987* MLL. KR. 7E JE:NifANE OC BUSDRFT MV TUhST,TAX OG FRAGTVOGNMkNC MV C SOTRANSPORT C HJkLPEVRKSOMHED FUR SOTPANSPORT C LUFTTRANSPORT OG LUFTHAVNE C9 TJENESTEk FORB. MED TRANSPORT POSTVkSEN OG TELEKOMMUNKATON )0C FNwNSEL VRKSOMHED CC FU3SKRNGSVRKSOMHEO C colabenyttelse C9 FORRETNNGSSERVCE C9 PRVAT UNLEPVSNNG CC PRVAT SUNOHEDSV,ESEN OCC FOìEYSiELSER, KULTURELLE AKTVTETER AUTLREPARATON HUSiOLDNNGSSERVCE C ARStJLSTAGERE PRV.HUSHOLDNNGER PRV.VELFkRDSNST.,FORENNGER MV OFFENTLGE TJENESTER

115 Detaljerede mkonomiske erhvervstabeller 5!ME AkETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER, NETTO FORDELT PA MEYER,/ PRSER TABLE 5.6. OTHER TAXES LNKED TO PRODUKTON, NET BY KND CF ACTVTY PRCES (CONTNUED) C * 987* MLL. KR. 225G RALWAY AND BUS TRANSPORT, ETC OTHER LAND TRANSPORT OCEAN AND COASTAL WATER TRANSPORT SUPPORTNG SERVCES TO WATER TRSP AR TRANSPORT SERVCES ALLED TO TRANSPORT, ETC COMMUNCATON FNANCAL NSTTUTONS NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES 9309 EDUCATON, MARKET SERVCES HEALTH, MARKET SERVCES RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES REPAR OF MOTOR VEHCLES HOUSEHOLD SERVCES DOMESTC SERVCES O L PRVATE NON PROFT NSTTUTONS PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES

116 6 6 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller TABEL 5.7. bruttofaktorndkomsten FORDELT PA ERHVERV ARETS PRSER GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR COST BY KND OF ACTVTY CURRENT PRCES * 987* MLL. KR. ALT: LANJbRUG GARNER PELSDYRAVL MV LANDBRUGSSERVCE G SKUVBRUG FSKER OG DAMBRUG BRuNKULSLEJER, RAOLE OG NATUPGAS UOVNDNG AF GRUS, STEN 0G SALT MV C Sl4GTERER CG KODVARETLBEREDNNG SWNE LG KREATURSLAGTERER F,,ERKRESLAGTERER C FREMST. AF MEJERPRODUKTER NEJERER SMELTEGST OG N,ELKEKOND.FABRKKER KJNSUMSFABRKKER NáìNGSMDLER EXCL. K0DOG M,ELKEPR urbnt OG FRUGTKONSERVESFABRKKER FSKETLBEREDNNG JLEMOLER MARGARNEFABRKKER FSKEMELSFABRKKER G FREMST. AF MEL, GRYN MV bkodfabrkker KAGEFABFKKER BAoERER C SuKKERFABRKKER CMJKOLACE OG SUKKERVAREFABRKKER G FkEMST. AF KARTOFFELMEL, MADPRáP.MV FREMST. AF FODERSTOFFER C DRKKEVAREFFEMSTLLNG C SPkT OG LKORFABRKKER dkyugerer C TObAKSFABRKKER TEKSTLFREMSTLLNG SFNDEREF,V,EVERER OG TkPPEFABR TtKSTLVAREFREMST. EXCL. BEKLáDNNG TRKOTAGEFABRKKER REbSLAGERER, FSKENETFABR. MV CC BEKLtONNGSFREMSTLLNG FREMST. AF LkOERVARER EXCL. FODTOJ FREMST. AF FODTOJ TRCFJRARBEJDNNG EXCL. MOBLER C FREMST. AF TR,EM08LER MV PAPR CG PAPRVAREFREMSTLLNG G PAPR OG PAPFABRKKER PAPREMBALLAGE OG TAPETFREMST. MV TFYKKERER OG BOGBNDERER REPR000KTONSANSTALTER 0G SATTERER B;,oTRYKKERER i JFFSETTRYKKERER SERGRAFSKE TRYKKERER MV C BUo6NDERER blau DG FOFLAGSVRKSOMHEC GAGBLADE bug OG KUNSTFORLAG GE6LADE OG MAGASNER ANNUNCEbLADE 0G TDSSKRFTER

117 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller 7 BRUTT)FAKTORNDKOMSTEN FORDELT PA ERHVERV PRSER TABLE 5.8. GROSS UUMESTC PRODUCT AT FACTOR COST BY KND OF ACTVTY PRCES * 987 MLL. KR TOTAL AGRCULTURE HORTCULTURE FUR FARMNG, ETC AGRCULTURAL SERVCES FORESTRY AND LOGGNG FSHNG C EXTRACTON OF COAL, OL AND GAS Z OTHER MNNG SLAUGHTERNG AND MEAT PROCESSNG SLAUGHTERNG ETC. OF PGS AND CATTLE POULTRY KLLNG, DRESSNG, PACKNG MANUFACTURE OF DARY PRODUCTS DARES PROCESSED CHEESE, CONDENSED MLK o CE CREAM MANUFACTURNG FOOD MANUF., EXCL. MEAT AND MLK PROCESSNG OF FRUT AND VEGETABLES PROCESSNG OF FSH OL MLLS Q6 352 MARGARNE MANUFACTURNG FSH MEAL MANUFACTURNG GRAN MLL PRODUCTS BREAD FACTORES CAKE FACTORES BAKERES SUGAR FACTORES AND REFNERES CHOCOLATE AND SUGAR CONFECTONERY MANUFACTURE OF FOOD PRODUCTS N.E.G MANUF. OF PREPARED ANMAL FEEDS BEVERAGE NDUSTRES DSTLLNG AND BLENDNG SPRTS 72 8) BREWERES TOBACCO MANUFACTURE MANUFACTURE OF TEXTLES SPNNNG, WEAVNG ETC. TEXTLES MANUF. OF MADE UP TEXTLE GOODS KNTTNG MLLS CORDAGE, ROPE AND TWNE NDUSTRES MANUFACTURE OF WEARNG APPAREL MANUFACTURE OF LEATHER PRODUCTS MANUFACTURE OF FOOTWEAR MANUF. OF WOOD PROOUCTS,EXCL.FURNT MANUF. OF WOODEN FURNTURE, ETC MANUF. OF PAPER AND PAPER PRODUCTS MANUF. OF PULP, PAPER, PAPERBOARD MANUF. OF PAPER CONTANERS,WALLPAPER PRNTNG AND BOOKBNDNG REPRODUCNG AND COMPOSNG SERVCES BOOK PRNTNG OFFSET PRNTNG OTHER PRNTNG BOOKBNDNG PUBLSHNG NEWSPAPER PRNTNG AND PUBLSHNG BOOK AND ART PUBLSHNG MAGAZNE PUBLSHNG OTHER PUBLSHNG

118 8 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller TABEL 5.7. FORTSAT BFUTTOFAKTORNDKOMSTEN FOFDELT PA ERHVERV ARETS PRSER GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR COST BY KND OF ACTVTY CURRENT PRCES * 987* MLL. KR KEMSK RASTOF OG GODNNGSFREMST FREMST. AF KEMSKE RASTOFFER FREMST. AF KUNSTG00NNG MV C FREMST. AF BASSPLAST MV FARVE,MEDCNAL 0G SkBEFABR. MV FARVE OG LAKFABRKKER C MEDCNALVAREFABRKKER #3rm0'StBE (JO KOSMETKFABRKKER FREMST. AF RENSEMDLER. LM MV ERAFFNAOERER ASFALT OG TAGPAPFABRKKER MV FREMST. AF GUMMPRODUKTER vulkanserngsanstalter UMMFABRKKER FREMST. AF PLASTVARER PORLELkNS OG GLASFREMSTLLNG FREMST. AF PORCELkN OG KERAMK LASVkRKER OG GLASBEARBEJONNG C TEGLVkRKER 0G CEMENTFABRKKER MV TEGLVkFKER MV CEMENTFABR., KALK OG MORTELVkRKER BETONVAREFABRKKER, STENHUGGERER FREMST. AF SOLERNGSMATEPALER MV JERN OG METALV4RKER OG STOBERER JERN 0G STALV,ERKER JERNSTOBERER METALV4RKER METALSTOBERER C FREMST. AF JERN OG METALVARER METALMOBELFABRKKER FREMST. AF BYGGEMATERALER AF METAL METALEMBALLAGEFABRKKER FREMST. AF VkRKTOJ, KOKKENREDSK. MV C FREMST. AF MASKNER FREMST. AF LANDBRUGSMASKNER FREMST. AF NDUSTRMASKNER SMEDE 0G MASKNREP. VkRKSTEDER FREMST. AF HUSHOLDNNGSMASKNER FREMST. AF KOLEANL,EG,KOMPONENTER MV FREMST. AF EL 0G TELEUDSTYR FREMST. AF TELEMATEREL FREMST. AF ELHUSHOLONNGSARTKLER KKLMULAT0R 0G TORELEMENTFABRKKER FREMST. AF ELMOTORER OG KABLER MV F4EM5T. AF TRANSPORTMDLER SKBSVkRFTER OG SKBSMOTORFABRKKER ANEMATEREL OG KAROSSERFABP. MV FREMST. AF CYKLER OG KNALLERTER MV C FREMST. AF MALENSTRUMENTER MV GULD OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV GULD 0G SOLVVAREFREMSTLLNG FREMST. AF LEGETOJ,FRTDSUDSTYR MV ELFJRSYNNG GASFJRSYNNG FJERNVARMEFORSYNNG VANDFORSYNNG C 8YGGE OG ANLkGSVRKSOMHED ENGROSHANDEL DETALHANDEL C HOELLER OG RESTAURANTER

119 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller 9 8RJT FAKTURNDKOMSTEN GROSS JUMESTL PRODUCT FORCELT PA ERHVERV PRSER AT FACTOR COST BY KND OF ACTVTY PRCES TABLE 5.8. (CONTNUED) C * 987+ MLL. KR S MANUFACTURE OF NDUSTRAL CHEMCALS E9C MANUF. OF BASC NDUSTRAL CHEMCALS 3C MANUF. OF FERTLZERS AND PESTCDES MANUF. OF BASC PLASTC MATERALS MANUF. OF OTHER CHEMCAL PRODUCTS 3b MANUF. OF PANTS AND VARNSHES MANUFACTURE OF DRUGS AND MEDCNES MANUFACTURE OF SOAP AND COSMETCS MANUF. OF CHEMCAL PRODUCTS N.E.C PETROLEUM REFNERES MANUF. OF ASPHALT AND ROOFNG MATER C MANUFACTURE OF RUBBER PRODUCTS C TYRE AND TUBE NDUSTRES MANUF. OF RUBBER PRODUCTS N.E.C MANUFACTURE OF PLASTC PRODUCTS MANUF. OF POTTERY, CHNA, GLASS,ETC C C MANUF. OF EARTHENWARE AND POTTERY 45C MANUF. OF GLASS AND GLASS PRODUCTS 326o OTHER NON METALLC MNERAL PRODUCTS MANUF. OF STRUCTURAL CLAY PRODUCTS MANUF. OF CEMENT, LME AND PLASTER 57C CONCRETE PRODUCTS AND STONE CUTTNG NON METALLC MNERAL PRODUCTS N.E.C C BASC METAL NDUSTRES RON AND STEEL WORKS RON AND STEEL CASTNG NON FERROUS METAL WORKS NON FERROUS METAL CASTNG MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS 438 4C MANUFACTURE OF METAL FURNTURE MANUF. OF STRUCTURAL METAL PRODUCTS MANUF. OF METAL CANS AND CONTANERS MANUF. OF OTHER FABR. METAL PRODUCTS MANUF. OF MACHNERY, EXCEPT ELECTR MANUF. OF AGRCULTURAL MACHNERY MANUFACTURE Of NDUSTRAL MACHNERY REPAR OF MACHNERY MANUFACTURE OF HOUSEHOLD MACHNERY MANUF. OF REFRGERATORS, ACCESSORES MANUF. OF ELECTRCAL MACHNERY,ETC MANUF. OF TELECOMMUNCATON EQUP. 2C MANUF. OF ELECTRCAL HOME APPLANCES MANUF. OF ACCUMULATORS AND BATTERES MANUF. OF OTHER ELECTRCAL SUPPLES MANUFACTURE OF TRANSPORT EQUPMENT b SHP BULDNG AND REPARNG RALROAD AND AUTOMOBLE EQUPMENT MANUFACTURE OF CYCLES, MOPEDS, ETC PROFESSONAL AND MEASURNG EQUPM OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES MANUFACTURE OF JEWELLERY, ETC MANUF. OF TOYS, SPORTNG GOODS, ETC. 3C ELECTRC LGHT AND POWER GAS MANUFACTURE AND DSTRBUTON STEAM AND HOT WATER SUPPLY WATER WORKS ANO SUPPLY CONSTRUCTON WHOLESALE TRADE RETAL TRADE C RESTAURANTS AND HOTELS

120 20 Detaljerede okonomiske erhvervstabeller TABEL 5.7. (FORTSAT bruttofaktorndkomsten FORDELT PA GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR ERHVERV ARETS PRSER COST BY KND OF ACTVTY CURRENT PRCES * 987* MLL. KR. 78 JERkáANE OG absorb, MV TURST,TAX OG FRAGTVOGNMEND MV SOTRANSPORT HJtLPEVRKSOMHEO FOR SOTRANSPORT LUFTTRANSPORT OG LUFTHAVNE C9 TJENESTER FORB. MED TRANSPORT PON VtSEN OG TELEKOMMUNKATON C FNANSEL VRKSOMHEO C FJRSKRNGSVRKSOMHED C BOLàGBENYTTESE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSNNG C PRVAT SUNOHEOSV,ESEN C FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER C AUTUREPAPATON HUSH5LDNNGSSERVCE C ARbEJUSTAGERE PRV.HUSHOLDNNGER PRV.VELFkRDSNST.,FORENNGER. MV OFFLNTLGE TJENESTER MPUTEREUE FNANSELLE TJENESTER

121 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller 2 BRUTr= FAKTURNDKOMSTEN FORCELT PA ERHVERV PRSER GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOF COST BY KND OF ACTVTY PRCES TABLE 5.8. (CONTNUED) G * 987* MLL. KF RALWAY AND BUS TRANSPORT, ETC OTHER LAND TRANSPORT OCEAN AND COASTAL WATER TRANSPORT SUPPORTNG SERVCES TO WATER TRSP AR TRANSPORT SERVCES ALLED TO TRANSPORT, ETC COMMUNCATON FNANCAL NSTTUTONS G NSURANCE b DWELLNGS BUSNESS SERVCES EDUCATON, MARKET SERVCES HEALTH, MARKET SERVCES RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES REPAR OF MOTOR VEHCLES HOUSEHOLD SERVCES 80 8G DOMESTC SERVCES PRVATE NON PROFT NSTTUTONS 690[ 7244C E PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES ó3C MPUTED BANK SERVCE CHARGES

122 22 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller TABEL 5.9. LONNNGER 0G ARBEJOSGVERBDRAG FORDELT PA ERHVERV COMPENSATON OF EMPLOYEES BY KND OF ACTVTY MLL. KR. ALT: C95 33G84 0 LANU6RUG C GARTNER PELSDYRAVL MV C LANObRUGSSERVCE SKJVBRUG FSKER OG DAMBRUG BRUNKULSLEJER, RAOLE OG NATURGAS UDVNUNG AF GRUS, STEN OG SALT MV C SLAGTERER OG KODVARETLBEREDNNG SWNE OG KREATURSLAGTERER FJERKRASLAGTERER C FRtMST. AF MEJERPRODUKTER MEJERER SMELTEOST OG MfLKEKOND.FABRKKER KJNSUMSFABRKKER N,ERNGSMDLER EXCL. K00OG MELKEPR úront OG FRUGTKONSERVESFABRKKER FSKETlBER ONNG OLEMOLLEF MARGARNEFABRKKER FSKEMELSFABRKKER FREMST. AF MEL, GRYN MV droufabrkker KAGEFAbRKKER nagerer SUKKERFABRKKER í.iokolage OG SUKKERVAREFABRKKER FREMST. AF KARTOFFELMEL, MAOPR.EP.MV FREMST. AF FOOERSTOFFER DRKKEVAREFREMSTLLNG SPRT OG LKORFABRKKER BRYGGERER C TOBAKSFABRKKER TEKSTLFF.EMSTLLNG SPNDERER,V,EVERER OG T.EPPEFABR TEKSTLVAREFREMST. EXCL. BEKLEONNG TRKOTAGEFABRKKER REBSLAGERER, FSKENETFABR. MV C BEKLtDNNGSFREMSTLLNG C FREMST. AF LkDERVARER EXCL. FODTOJ C FREMST. AF FODTOJ TREFORARBEJDNNG EXCL. NOBLER C FREMST. AF TREMOBLER MV PAPR DG PAPRVAREFREMSTLLNG PAPR OG PAPFABRKKER PAPREMBALLAGE OG TAPETFREMST. MV TRYKKERER OG BOGBNDERER REPRODUKTONSANSTALTER OG S,ETTERER BJGTRYKKERER OFFSETTRYKKERER SERGRAFSKE TRYKKERER MV BOGBNDERER BLAD OG FORLAGSVRKSOMHED OAGBLADE djg OG KUNSTFORLAG U6EBLADE OG MAGASNER ANNONCEBLADE OG TDSSKRFTER

123 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller 23 BRUTTuRESTNDKOMST FORDELT PA ERHVERV GROSS OPERATNG SURPLUS BY KND OF ACTVTY TABLE MLL. KR TOTAL C AGRCULTURE HORTCULTURE FUR FARMNG, ETC AGRCULTURAL SERVCES FORESTRY AND LOGGNG FSHNG EXTRACTON OF COAL, OL AND GAS OTHER MNNG SLAUGHTERNG AND MEAT PROCESSNG SLAUGHTERNG ETC. OF PGS ANO CATTLE POULTRY KLLNG, DRESSNG, PACKNG MANUFACTURE OF DARY PRODUCTS DARES PROCESSED CHEESE, CONDENSED MLK CE CREAM MANUFACTURNG 82C FOOD MANUF., EXCL. MEAT ANO MLK PROCESSNG OF FRUT AND VEGETABLES PROCESSNG OF FSH OL MLLS MARGARNE MANUFACTURNG FSH MEAL MANUFACTURNG GRAN MLL PRODUCTS BREAD FACTORES CAKE FACTORES BAKERES C SUGAR FACTORES AND REFNERES CHOCOLATE AND SUGAR CONFECTONERY MANUFACTURE OF FOOD PRODUCTS N.E.C MANUF. OF PREPARED ANMAL FEEDS C BEVERAGE NDUSTRES DSTLLNG AND BLENDNG SPRTS BREWERES TOBACCO MANUFACTURE MANUFACTURE OF TEXTLES SPNNNG, WEAVNG ETC. TEXTLES MANUF. OF MADE UP TEXTLE GOODS KNTTNG MLLS CORDAGE, ROPE AND TWNE NDUSTRES MANUFACTURE OF WEARNG APPAREL MANUFACTURE OF LEATHER PRODUCTS MANUFACTURE OF FOOTWEAR MANUF. OF WOOD PRODUCTS,EXCL.FURNT )0 MANUF. OF WOODEN FURNTURE, ETC MANUF. OF PAPER AND PAPER PRODUCTS MANUF. OF PULP, PAPER, PAPERBOARD MANUF. OF PAPER CONTANERS,WALLPAPER PRNTNG AND BOOKBNDNG REPRODUCNG AND COMPOSNG SERVCES BOOK PRNTNG OFFSET PRNTNG OTHER PRNTNG BOOKBNDNG PUBLSHNG NEWSPAPER PRNTNG AND PUBLSHNG BOOK AND ART PUBLSHNG MAGAZNE PUBLSHNG OTHER PUBLSHNG

124 24 Detaljerede okonomiske erhvervstabeller TABEL 5.i. LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG FORDELT PA ERFVERV CUMPENSATJN OF EMPLOYEES BY KND OF ACTVTY FURTSAT) MLL. KR. 350C KEMSK RASTOF OG GODNNGSFFEMST J FRENST. AF KEMSKE RASTOFFER FREMST. AF KUNSTGODNNG MV : FttMST. AF BASSPLAST MV C FA2tiE,MEOCNAL OG SkBEFABR. MV FARVE OG LAKFABRKKER ME0CNALVAREFABRKKER StdE UG KOSMETKFABRKKER FREMST. AF RENSEMDLER, LM MV C ULERAFFNADERER 83 G C ASFALT OG TAGPAPFABRKKER MV C FRENST. AF GUMMPRODUKTER C VLKANSEFNGSANSTALTER uummfaerkker C FREMST. AF PLASTVARER POtLELtNS OG GLASFREMSTLLNG )0 FRLMST. AF PORCELAN OG KERAMK LASVkRKER OG GLASBEARBEJONNG C TtLVkRKER OG CEMENTFABRKKER MV C TEGLVkRKER MV CEMENTFABF., KALK 0G MORTELVkRKER BET3NVAREFABRKKER, STENHUGGERER FREMST. AF SOLERNGSMATERALER MV C JERN OG METALVkRKER OG STOBERER JERN OG STALVkRKER JERNSTOBERER METALVkRKER METALSTOBEPER FREMST. AF JERN OG METALVARER METALMOEELFABRKKER FREMST. AF BYGGEMATERALEF AF METAL E9 MtTALEM6ALLAGEFABRKKER FRLMST. AF VARKTOJ, KOKKENREDSK. MV C FREMST. AF MASKNER FREMST. AF LANDBRUGSMASKNER FREMST. AF NDUSTRMASKNER SMEDE OG MASKNREP. VkRKSTEDER FREMST. AF HUSHOLDNNGSMASKNER FREMST. AF KOLEANLG,KOMPONENTER MV C FREMST. AF EL OG TELEUDSTYR FREMST. AF TELEMATEREL FREMST. AF ELHUSHOLDNNGSARTKLER AKKUMULATOR OG TORELEMENTFABRKKER FREMST. AF ELMOTORER OG KABLER MV C FREMST. AF TRANSPORTMDLER skesvtrfter OG SKBSMOTORFABRKKER danematerel OG KAROSSERFABR. MV FREMST. AF CYKLER DG KNALLERTER MV FREMST. AF MALENSTRUMENTER MV J0C GULL OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV C0 uuld OG SOLVVAREFREMSTLLNG C98 FREMST. AF LEGET0J,FRTOSUDSTYR MV ELFUkSYNNG C GASFJRSYNNG C fjernvarmeforsynng VANDFURSYNNG BYuG"t UG ANLGSVRKSOMHED ENuROSHANOEL C DETALHANDEL C HOTcLLER UG RESTAURANTER

125 Detaljerede akonomiske erhvervstabeller 25 BRUTTURESTNDKOMST FORDELT PA EPHVERV GROSS OPERATNG SURPLUS BY KND OF ACTVTY TABLE 5.0. (CONTNUED) C MLL. KR MANUFACTURE OF NDUSTRAL CHEMCALS MANUF. OF BASC NDUSTRAL CHEMCALS MANUF. OF FERTLZERS AND PESTCDES MANUF. OF BASC PLASTC MATERALS o MANUF. OF OTHER CHEMCAL PRODUCTS MANUF. OF PANTS AND VARNSHES MANUFACTURE OF DRUGS AND MEDCNES MANUFACTURE OF SOAP AND COSMETCS MANUF. OF CHEMCAL PRODUCTS N.E.C PETROLEUM REFNERES C MANUF. OF ASPHALT AND ROOFNG MATER MANUFACTURE OF RUBBER PRODUCTS TYRE AND TUBE NDUSTRES MANUF. OF RUBBER PRODUCTS N.E.G. 2b MANUFACTURE OF PLASTC PRODUCTS MANUF. OF POTTERY, CHNA, GLASS,ETC MANUF. OF EARTHENWARE AND POTTERY MANUF. OF GLASS AND GLASS PRODUCTS OTHER NON METALLC MNERAL PRODUCTS MANUF. OF STRUCTURAL CLAY PRODUCTS MANUF. OF CEMENT, LME AND PLASTER C CONCRETE PRODUCTS AND STONE CUTTNG NON METALLC MNERAL PRODUCTS N.E.G BASC METAL NDUSTRES RON AND STEEL WORKS RON AND STEEL CASTNG NON FERROUS METAL WORKS NON FERROUS METAL CASTNG C MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS MANUFACTURE OF METAL FURNTURE MANUF. OF STRUCTURAL METAL PRODUCTS 389 MANUF. OF METAL CANS AND CONTANERS 40 59C MANUF. OF OTHER FABR. METAL PRODUCTS MANUF. OF MACHNERY, EXCEPT ELECTR MANUF. OF AGRCULTURAL MACHNERY MANUFACTURE OF NDUSTRAL MACHNERY REPAR OF MACHNERY C MANUFACTURE OF HOUSEHOLD MACHNERY MANUF. OF REFRGERATORS, ACCESSORES MANUF. OF ELECTRCAL MACHNERY,ETC NANUF. OF TELECOMMUNCATON EQUP C MANUF. OF ELECTRCAL HOME APPLANCES MANUF. OF ACCUMULATORS AND BATTERES C MANUF. OF OTHER ELECTRCAL SUPPLES MANUFACTURE OF TRANSPORT EQUPMENT SHP BULDNG AND REPARNG 9C RALROAD AND AUTOMOBLE EQUPMENT MANUFACTURE OF CYCLES, MOPEDS, ETC PROFESSONAL AND MEASURNG EQUPM OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES MANUFACTURE OF JEWELLERY, ETC MANUF. OF TOYS, SPORTNG GOODS, ETC ELECTRC LGHT AND POWER o GAS MANUFACTURE AND DSTRBUTON STEAM AND HOT WATER SUPPLY 237 ill WATER WORKS AND SUPPLY CONSTRUCTON WHOLESALE TRADE RETAL TRADE 3) RESTAURANTS AND HOTELS

126 26 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller TABEL 5.9. LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG FORDELT PA CRAVE COMPENSATON OF EMPLOYEES BY KND OF ACTVTY (FORSAT MLL. KR. 7E JERNBANE OG BUSDRFT MV TURST,TAX OG FRAGTVOGNMAND MV C SOTkANSPDRT C HJELPEVRKSOMHED FOR SBTRANSPORT LUFTTRANSPORT OG LUFTHAVNE TJENESTER FORB. MED TRANSPORT C POSTVESEN OG TELEKOMMUNKATOP C C FNANSEL Vk.KSOMHED C FO2SKRNGSVRKSOMHED C C BOLGBENYTTELSE FORRE7NNGSSERVCE PRVAT UNDERVSNNG PRVAT SUNDHEOSVASEN FURLYSTELSEkr KULTURELLE AKTVTETER AUTUkEPARATON HUSHOLDNNGSSERVCE ARBEJDSTAGERE PRV.HUSHOLDNNGER PRV.VELFERDSNST.,FORENNGER MV OFFENTLGE TJENESTEP

127 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller 27 BRUTURESTNDKOMST FORDELT PA ERHVERV GROSS OPERATNG SURPLUS BY KND OF ACTVTY TABLE 5.0. (CONTNUED) MLL. KR RALWAY AND BUS TRANSPORT, ETC C6 738 OTHER LAND TRANSPORT OCEAN AND COASTAL WATER TRANSPORT SUPPORTNG SERVCES TO WATER TRSP AR TRANSPORT SERVCES ALLED TO TRANSPORT, ETC COMMUNCATON FNANCAL NSTTUTONS NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES EDUCATON, MARKET SERVCES C HEALTH, MARKET SERVCES C RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES REPAR OF MOTOR VEHCLES HOUSEHOLD SERVCES DOMESTC SERVCES PRVATE NON PROFT NSTTUTONS PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES MPUTED BANK SERVCE CHARGES

128 28 Beskæftigelsen Kapitel 6 Beskmftiqelsen mange ekonomiske analyser (for eksempel vedrerende produktivitet, lenomkostninger, beregning af beskmftigelseskonsekvenser etc.) er det nyttigt at have en opdeling of den samlede beskæftigelse pa erhvery i henhold til samme klassifikationer, som anvendes i den ekonomiske del af nationalregnskabsstatistikken. Endvidere vil en opdeling pa stillingskategorier herunder specielt sondringen mellem selvstmndige og lenmodtagere were af interesse. de felgende tabeller vises en s6dan opdeling af be skeftigelsen pa erhvery og stilling for arene , idet dog tabel 6. med tal for den samlede beskaftigelse dækker perioden De forelebige tal for arene 986 og 987 er kun opgjort p6 den summariske 27 gruppering af erhvervene, og er derfor alene vist i oversigtstabellerne i kapitel Afgrmnsning Den nationalregnskabsmmssige afgrmnsning af beskmftigelsen skal principielt foretages saledes, at den er sammenlignelig med erhvervsfordelt bruttofaktorindkomst samt lenninger og arbejdsgiverbidrag. Dette indebarer ferst og fremmest, at personer, der after de normale regler for opgerelse af befolkningens sterrelse anses for udlmndinge, medregnes i beskmftigelsen, hvis de har vmret beskmftiget i virksomheder pa dansk territorium (herunder danske skibe og fly i udenrigsfart) i arets lob. Omvendt bortses der fra danskere, der p6 tilsvarende made er beskmftiget i udlandet. den ekonomiske del af nationalregnskabet afspejler denne sondring sig i posten for lenninger og arbejdsgiverbidrag p6 kontoen for udlandet. Antal beskmftigede opgares principielt som det gennemsnitlige antal beskmftigede personer i lebet af Aret. Dette skal forstas pa den made, at en person, der arbejder i tre m6neder i et ar, taller som en fjerdel beskmftiget, mens p6 den anden side en person, der har deltidsarbejde gennem hale Aret, taller som en person. Det anvendte begreb ma saledes ikke forveksles med en omregning til antal fuldtidsbeskmftigede, som man ikke har fundet det for svarligt at foretage pa det hidtidige primmrstatistiske grundlag. Nationalregnskabets mast detaljerede beskmftigelsesopgerelser indeholder fem stillingskategorier: () Selystmndige, (2) medhjmlpende mgtefmller, (3) funktionarer, (4) faglerte arbejdere, (5) ufaglmrte arbejdere. de felgende tabeller er henholdsvis grupperne og 2 samt 4 og 5 sammenlagt. Endvidere gives der sumtabeller med henholdsvis lenmodtagere i alt og beskmftigede i alt. Opdelingen pa stillingskategorier felger de principper, der gennem Arene har vmret gmldende i folketmllinger, be skmftigelsesundersegelser og registerbaseret beskmftigelsesstatistik, idet man dog ved tabellernes opstilling s6 vidt muligt har sogt at skabe kontinuitet over tiden. Det kan specielt anferes, at direkterer, bestyrere o.l. er klassificeret som funktionmrer med henblik pa en afgrmnsning af lenmodtagere, der svarer til indholdet af "lenninger og arbejdsgiverbidrag" i nationalregnskabet. Sondringen mellem funktionmrer og arbejdere er i ovrigt primart baseret pa ansmttelsesforholdets karakter. opgerelsen of antal beskmftigede telles en person, der samtidigt har beskmftigelse i flare erhverv, princi pielt kun med i det erhvery (og i den stíllingskategori), hvor hovedbeskmftigelsen logger. gelsestallene det praktiske arbejde med opstillingen af beskafti har det ikke vmret muligt fuldt ud at over holde ovennmvnte principper. Dette ma blandt andet ses i sammenhmng med udviklingen i primarstatistikken over peri oden, og denne skai derfor kort skitseres. 6.2 Det statistiske grundlag Gennem Arene har det statistiske grundlag undergget en rmkke vmsentlige andringer. For den generelle beskmfti gelsesstatistiks vedkommende dækker denne periode saledes over udviklingen fra folketmllingerne (965 og 970) via beskmftigelsesundersegelserne (967 79) til den register baserede beskmftigelsesstatistik (976 80) og den regis terbaserede arbejdsstyrkestatistik, der indledtes i 980. De erhvervsbaserede beskaftigelsesstatistikker for indu stri samt bygge og anlmgsvirksomhed har derimod indholds og omfangsmmssigt vist stor stabilitet over den omhandlede periode. Endeiig kan det nmvnes, at de Arlige per sonaletmllinger for ansatte i den offentlige sektor p6 begyndtes i 975, og at den kvartalsvise og Arlige regis terbaserede beregning af antal fuldtidsbeskmftigede pa grundlag af ATP indbetalingerne ivmrksattes i 978. P6 dette primmrstatistiske grundlag har det ifolge sa gens natur ikke vmret muligt at opbygge ensartede bereg ningsmetoder regningerne for hole perioden. Tvmrtimod har man ved befor nmsten hvert Ar stet over for vanskelige valg i henseende til vurdering af de foreliggende beskmf tigelsesstatistikkers palidelighed og anvendelighed til beregning af savel niveauer som vmkstrater. Ved anven delsen af beskmftigelsestallene i de felgende tabeller ma det derfor holdes in mente, at der ikke er tale om primer statistik, men om resultater of ofte smrdeles komplicerede beregninger, hvor man, ligesom i den ekonomiske del af nationalregnskabsstatistikken, har lagt hovedvmgten p6 at f6 skabt tidsmmssigt sammenlignelige serier enden for nationalregnskabets defanitoriske rammer.

129 Beskæftigelsen 29 Det er ikke muligt i denne sammenheng at give sels en summarisk redegerelse for beskæftigelsestallenes beregning for perioden fer 980. Derimod skai beregningen af de endelige tal for og de forelebige tal for 986 og 987 kort omtales. Som foran nevnt blev den sidste beskeftigelsesundersatelse afholdt i 979. Da disse undersegelser dannede den overordnede ramme for nationalregnskabets beskeftigelsestal, var det nedvendigt at etablere en ny beregningsmetode i forbindelse med udarbejdelsen af de endelige beskmftigelsestal for 980. For 980 foreligger der to registerbaserede statistikker for beskæftigelse, den registerbaserede beskeftigelsesstatistik (RBS) og den register baserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), der begge opgor beskeftigelsen ultimo november. RBS er erhvervsenheden defineret pá grundlag af arbejdsgiveridentifikationen, og enheden kan enten were firmaet eller arbejdsstedet. RAS er enhedsdefinitionen mere precis, idet erhvervsenheden er lig med arbejdsstedet. RAS indeholder derfor en fordeling pfi erhverv, der i princippet er i overensstemmelse med nationalregnskabets erhvervsafgrmnsninger. Pá denne baggrund er beskæftigelsen for 980 beregnet pa den made, at hvert tal i beskeftigelsestabellen for 979 (klassificeret after erhvery og stilling) er fremregnet med udviklingen i det tilsvarende element i RBS (hvis absolutte tal derimod ikke kan anvendes pa grund af den uprecise erhvervsafgrmnsning). For erhverv, hvor der gar sig smrlige forhold geldende, sásom udvinding af ráolie og naturgas samt erbejdstagere i private husholdninger, er beskeftigelsen beregnet pa anden made. For fremstillingsvirksomhed og bygge og anlegsvirksomhed, hvor udviklingen fra november 979 til november 980 ikke kan tages som udtryk for endringerne i den gennemsnitlige Arlige beskæftigelse, er de erhvervsspecifikke statistikker anvendt. Fra og med beregningen af de endelige beskmftigelsestal for 98 er der opbygget et nyt beregningssystem. RAS statistikken for Arene er blevet aggregeret til nationalregnskabets erhvervs og stillingsgrupper, idet personer, der er under 6 Ar eller arbejder mindre end 0 timer ugentligt, er udeladt. Selv om nationalregnskabets beskæftigelse som ovenfor nevnt opgeres i antal personer uanset arbejdstidens lengde, vil dot i relation til tallenes analytiske anvendelighed ikke were hensigtsme sage at medtage disse grupper med en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet. De sáledes fremstillede tabeller indeholder en kategori af lanmodtagere uden stillingsangivelse. Disse fordeles for hvert erhverv pa stillinger proportionalt med lenmodtagere med stillingsoplysning. ndtil 982 fremstilledes tabellerne pa grundlag af RAS statistikken ud fra opgerelsen ultimo november i det aktuelle Ar. For at komme tattere pá en opgerelse af den gennemsnitlige beskeftigelse i Aret opgeres tabellerne fra og med beskaftigelsesberegningen for 983 pa grundlag af gennemsnittet af RAS statistikkerne for det aktuelle Ar og for Aret far. For industri erstattes RAS statistikkens tal af sektorstatistikkens gennemsnitlige árlige beskaftigelse, og beskæftigelsen i erhvervene ráolie og naturgas, bygge og an legsvirksomhed samt arbejdstagere i private husholdninger beregnes smrskilt. princippet er de pa denne made beregnede beskeftigelsestal de bedste, der kan uddrages af de foreliggende primerstatistiske oplysninger. Da de imidlertid med hensyn til bide niveauer og stillingsfordelinger i de enkelte erhverv kan afvige betydeligt fra nationalregnskabets beskmftigelsestal frem til og med 980, har de ikke kunnet anvendes direkte uden at forársage kontinuitetsbrud. stedet for at omregne beskeftigelsestallene tilbage i tiden har man indtil videre valgt at fore de hidtidige beskmftigelsestal frem med udviklingen i de nye tal, der sáledes ikke publiceres direkte. For lanmodtagerne fares 980 tallene frem med vækstra terne i de nye tal, bide for de enkelte stillingsgrupper og for lanmodtagerne i alt i hvert erhverv, idet det sid ste angiver mâltotalen, sáledes at den i ferste omgang be regnede fordeling pa stillinger op eller nedregnes pro portionalt. For selvstmndige og medhjmlpende ægtefmller overfares de absolutte mndringer fra de nye tal pa niveau erne for de 980, idet de ofte store niveauforskelle mellem hidtidige og de nye tal for 980 (pfi nogle absolut sm5 tal) gor dot uhensigtsmessigt her at anvende vekstrater. For mindre fremstillingsvirksomhed (dvs. fremstil lingsvirksomhed, der ikke er omfattet af industristati stikken) er beskæftigelsen pa hovedgruppeniveau bestemt som differencen mellem beskæftigelsen iflg. RAS statistik ken (jf. ovenfor) og den gennemsnitlige árlige beskefti gelse iflg. sektorstatistikken for industri. PA de most detaljerede erhvervsgrupper bliver fordelingen af beskæf tigelsen modificeret under hensyntagen til den beregnede bruttofaktorindkomst ved aktiviteten. 985 er erhvervsgruppen offentlige tjenester opdelt i otte undergrupper. Den samlede beskæftigelse i erhvervsgruppen er beregnet som ovenfor beskrevet. Herefter er beskeftigelsen fordelt ud pá de otte undergrupper pa grundlag af personaletellinger for stat og kommuner november 984 og november 985 samt opgarelsen over antal ansatte i tilskudsmodtagende institutioner i Januar 985 og Januar 986. Beskæftigelsen i de otte undergrupper fremgár af teksttabellen i kapitel 5. De forelebige beskeftigelsestal for árene 986 og 987 er kun blevet beregnet pa 27 branche niveau. Ved beregningen af beskæftigelsen for 986 og 987 har de endelige beskmftigelsestal for industri og bygge og anlægsvirksomhed kunnet anvendes, mens den generelle fremgangsmáde for de avrige erhverv har bestfiet i at fremskrive tallene for 985 med udviklingen i entai fuldtidsbeskmftigede ifalge ATP statistikken, idet der sa vidt muligt er taget hensyn til de serlige forhold, der kan pávirke denne Statistik.

130 30 Beskæftigelsen TABEL 6.. SAMLET ANTAL BESKkFTt,EDE FORDELT PA ERHVERV PERS. ALT: 224, 2268,3 2284,4 2297, ,4 2367,5 2337,5 2379,5 C LANUBRUG 243,9 228,2 22,5 202,6 92,8 88,9 85, 8,2 76,9 C3 GAATNER 24,0 23,7 23,5 22,8 22, 2, 20,2 9,2 8,5 09 PELSDYRAVL MV. 3,6 3,6 3,7 3,6 3,6 3, , 2,9 20C LANDBRUGSSERVCE 3,5 3, ,8 4,0 4, 4,3 4,4 4, SKUV6RUG 4,8 4,8 4,8 4,8 4,9 5, 5,2 5,3 5,2 30CG FSKLk UG DAMBRUG 2,7 2,2,7,3 0,9 0,8 0,8 0,8 0, BRJNKULSLEJER, RADLE OG NATUPGAS 0,3 C,2 0,2 0, ,2 0,2 0, 0, UDVVDNG AF GRUS, STEN OG SALT MV. 2,4 2,3 2,2 2, ,4 2,0,8,6 3C SLAGTEREk CG KODVARETLBEREDNNG 23,5 23,6 24,7 24,6 24,6 24,7 24,2 2,3 20,7 33 SVNE OG KREATURSLAGTERER 2,5 2,3 22,2 22,2 22,2 22,2 2,7 9,2 8,6 37 FJERKF.kSLAGTERER 2,0 2,3 2,6 2,4 2,5 2,5 2,5 2,0 2, 32C FR:MST. AF MEJERPRODUKTER 4,2 3,9 3,6 3,2 2,8 3, 2,6 2,0 2,0 32 MtJERER,3 0,9 0,5 0,2 9,9 9,6 9,3 8,9 8,6 323 SMELTEUST 0G MkLKEKOND.FABRKKER 2, ,2 2, 2, 2,3 2,2 2,0 2,2 324 KUNSUMSFABRKKER 0,7 0,8 0,9 0,9 0,8,2,2,, 329 NkZNGSMDLEP EXCL. K0DOG MáLKEPF. 5,2 5,0 5,4 50, 50, 48,5 46,8 44,5 44,2 33C okont LG FRUGTKONSERVESFABFKKER 3,8 4,2 4,5 4,0 4,2 4,2 3,9 3,2 3,2 340 FSKETLBEREDNNG 5,8 5,9 6,5 6,7 7,0 6,3 5,9 5,8 6,3 35 JLEMBLLER,6,6.6,6,6,6,7,6,5 352 MAkbARNEFABRKKER,2,2,2,3,3,3,3,. 353 FìSKEMELSFABRKKER 0,7 0,8 0,8 C,8 0,8 0,9 C,8 0,8 0,8 360 FREMST. AF MEL, GOYN MV.,6,7,7,8 2,0 2,C,9,8,7 37 BRBLFAERKKER 2,9 2,7 2,6 2,6 2,7 2,8 2, ,6 373 KAGEFABRKKER 2,7 2,9 2,8 2,6 2,5 2, , 2,4 374 BAUER.ER 20,0 9,6 9,2 8,5 7,7 7,0 6,2 5,5 4,6 380 SUKKERFABRKKER 2,6 2,5 2,4 2,4 2,3 2,2 2,4 2,7 2,6 390 UMJKULADE OG SUKKERVAREFABRKKER 4,0 3,8 3,9 3,9 4,0 3,8 3,7 3,5 3,7 32C FREMST. AF KARTOFFELMEL, MACPRkP.MV. 2,5 2,3 2,4 2,2 2,2 2, 2,0 2, 2, 3229 FREMST. AF F00ERSTOFFER,8,8,7,6,8,9 2,0,7,6 33CC URKKEVAREFFEMSTLLNG,4,7,9,8 2,2 3, 2,6 2,,9 330 SPRT OG LKORFABR.KKEF 0,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0, kYGGEFER 0,6 0,9,0,0,4 2,4,8,3, 340C T00AKSFALRKKER 6,4 6,3 5,9 5,3 5, 4,8 4,3 3,5 3, TEKSLFREMSTLLNG 30,8 30,2 28,8 27,2 27,8 27,2 24,6 22,3 22,8 328 spnderer,væv RER OG TkPPEFABR. 0, ,3 9,4 9,5 8, C TLKSTLVAREFREMST. EXCL. BEKLkDNNG 3,5 3,2 3,5 3,2 4,0 4, 4.4 3,7 4, ifkutagefabrkk_r 3,3 3,6 3,0 2,4 2,3,7 9,7 8,8 8, iloslagerer, FSKENETFABR. MV. 2,9 2,7 2,5 2,2 2, 2,0 2,,9,8 322CC BEKLKUNNGSFREMSTLLNG 36, ,0 30,4 30,6 28,8 24,9 23,4 24,0 3230C FFtMST. AF LADERVAPER EXCL. FODTOJ 3,6 3,4 3,4 3,2 3,2 2,8 2,6 2,5 2, FREMST. AF FOJTOJ 6,0 5,7 5,6 5,2 5,6 5,2 4,4 3,9 4,0 33CC TR+LFJkARBEJDNNG EXCL. MOBLER 8,8 9,3 8,9 7,9 7,7 8, 7,6 5,8 5,0 3320C FRLMS. AF TRkMOBLER MV. 25,6 25,6 24,8 23,8 24,3 24,3 22,7 2,0 2,8 340C PAPER DG PAPRVAREFREMSTLLNG 2,2 2,3 2,2,4,,4,2 9,7 9,5 340 PAPER OG PAPFABRKKER 3,0 3,0 3, 2,7 2,8 2,9 3, 2,7 2, PAPREMBALLAGE OG TAPETFREMST. MV. 9,2 9,3 9, 8, ,4 8, 7,0 6, TRYKKLRER GG BOGBNDERER 26, ,2 26,5 26,3 25,9 24, ,3 342C RtPRUCUKTONSANSTALTER OG SATTEPEP 3,0 3,0 3,0 2,9 3, 3, 2,9 2,5 2, JGTRYKKEFER 3,0 3, 3,0 3,0 2,4,8,3 9,4 8, JFFSETTRYKKERER 4,8 4,7 4,9 5, 5,5 5,8 6,0 5,7 6, SERGRAFSKE TRYKKEREP MV.,9,7,7,7,7,7,6,4, BNDERER 3,6 3,7 3,5 37 3,6 3,5 3,2 2,9 3, BLAU OG FORLAGSVRKSOMHED 7,8 8, 9,0 8,4 8,0 8,7 8, , JA;BLADE 2,2 2, ,9 2,3 3, 2, , dug OG KUNSTFORLAG.9,9,9,9,9,8,8,7, JbLBLAUE OG MAGASNER 2,2 2, 2, 20 2, 2, 2,0,8, ANNONCEBLADE OG TDSSKRFTER,6,6,7,7,7,7,7,6,7

131 Beskæftigelsen 3 EMPLJYMENT by KND OF ACTVTY TABLE C PERS. 2399,0 2424, 2453,3 244,9 2409,8 2420,6 2427,8 2469,7 253,5 TOTAL 74,4 08,5 64,7 57,3 52,4 50,0 47,6 43,6 38,2 0 AGRCULTURE 7,7 7,5 7,4 6,5 6,0 5,8 5,8 6, 6,2 03 HORTCULTURE 2,7 2,4 2,2 2. 2,2 2,4 2,6 2,9 3,2 09 FUR FARMNG, ETC. 4, 4,4 4, 3,8 3,6 3,7 3,8 4, 4,5 200 AGRCULTURAL SERVCES 5.3 5,3 4,6 5,0 4,6 5,0 4,9 4,8 4, FORESTRY AND LOGGNG 9.4 8,4 7,6 7,8 7,2 7,6 7,8 7,6 7, FSHNG 0,2 0,3 0,4 0,5 C,9 0,8 0,7 0,9 0, EXTRACTON OF COAL, OL AND GAS,7,7,8,6,4,4,4,4, OTHER MNNG 20,3 2,3 22,3 22,6 23,7 23,7 24,5 25,0 27,4 30 SLAUGHTERNG AND MEAT PROCESSNG 8,2 9,2 20,4 20,9 22,C 22,C 22,8 23,3 25,7 33 SLAUGHTERNG ETC. OF PGS AND CATTLE 2, 2,,9,7,7,7,7,7,7 37 POULTRY KLLNG, DRESSNG, PACKNG 2,,8,4,2 0,9 0,5 0,5 0,5 9,9 320 MANUFACTURE OF DARY PRODUCTS 8,3 8,3 8,0 7,7 7,7 7,4 7,4 7,2 6,7 32 DARES 2,5 2,3 2,3 2,4 2, 2,0 2,0 2, 2, 323 PROCESSED CHEESE, CONDENSED MLK 22,2,2,,,,,2,2 324 CE CREAM MANUFACTURNG 44,7 44,0 43,6 42,9 43,4 43,8 44,2 44,9 46,8 329 FOOD MANUF., EXCL. MEAT AND MLK 3,4 3,3 3,3 3,0 2,8 2,8 2,7 2,9 3,0 330 PROCESSNG OF FRUT AND VEGETABLES 6,3 6,3 6,5 6,4 7,6 7,9 8, , 340 PROCESSNG OF FSH,5,5,4,3,2,2,2,2,2 35 OL MLLS,,,,2,,,,0,0 352 MARGARNE MANUFACTURNG 0,8 C,8 0,7 0,8 0,8 0,9 0,8 0,8 0,8 353 FSH MEAL MANUFACTURNG,6,5,7,5,5,7,5,6,6 360 GRAN MLL PRODUCTS 2,7 2,7 2,6 2,7 2,4 2,5 2, 2,0,9 37 BREAD FACTORES 2,6 2,5 2,3 2,4 2,4 2,4 2,5 2,5 2,7 373 CAKE FACTORES 4,6 3,9 3,3 3,4 3, 2,8 2,6 2,9 3, 374 BAKERES 2,6 2,7 2,8 2,6 2,6 2, ,3 380 SUGAR FACTORES AND REFNERES 3,9 3,8 4,0 3,8 3,6 3,6 3,6 3,9 4, 390 CHOCOLATE AND SUGAR CONFECTONERY 2, 2,3 2,3 2,4 2,7 2,9 3,3 2,9 3, 320 MANUFACTURE OF FOOD PRODUCTS N.E.C.,6,6,5.6,5,7,8, MANUF. OF PREPARED ANMAL FEEDS,7,7,9,5 0,9 0,8 0,4 0, 9, BEVERAGE NDUSTRES 0,8 C,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0, ,7 330 DSTLLNG AND BLENDNG SPRTS 0,9,0,2 0,8 0,2 0, 9,7 9,4 9, BREWERES 3,5 3,3 3,2 3,0 2,8 2,3 2,2 2. 2, TOBACCO MANUFACTURE 2,7 9,7 9,4 8,8 8,5 8,8 9,5 20,2 20, MANUFACTURE OF TEXTLES 7,6 6,9 6,9 6,4 6, 5, ,4 6,7 328 SPNNNG, WEAVNG ETC. TEXTLES 4,0 3,7 3,6 3,6 3,7 3,8 3,9 4,2 4, MANUF. OF MADE UP TEXTLE GOODS 8,3 7,2 7,2 6,9 7,2 7,7 8,0 7,9 7, KNTTNG MLLS,8,9,8,9,4,4,4,6, CORDAGE, ROPE AND TWNE NDUSTRES 2,0 9,7 8,6 7,0 5,8 6,6 6, 7,4 8, MANUFACTURE OF WEARNG APPAREL 2,3 2, 2,0,8,7,8,7, MANUFACTURE OF LEATHER PRODUCTS 3,9 3,6 3,5 3,2 3,2 3,4 3,0 2,9 2, MANUFACTURE OF FOOTWEAR 4,5 4,E 4,7 4,2 5,4 3,5 4,4 6,7 5, MANUF. OF WOOD PRODUCTS,EXCL.FURNT. 2,4 20,5 20,2 8,0 7, 7,0 7,6 20,2 2, MANUF. OF WOODEN FURNTURE, ETC. 9,2 9,2 9,3 9, 8,8 8, ,2 9, MANUF. Of PAPER AND PAPER PRODUCTS 2,5 2,5 2,2 2,2 2, 2, 2,2 2, 2,0 340 MANUF. OF PULP, PAPER, PAPERBOARD 6, , 6,9 6,7 6, , 7, MANUF. OF PAPER CONTANERS,WALLPAPER 23,8 23,8 23,7 22,6 2,4 2, 2,0 2,8 23,4 3,0 3, 3,2 3, 2,8 2,8 3,2 3,3 3, PRNTNG AND BOOKBNDNG 3420 REPRODUCNG AND COMPOSNG SERVCES 9,7 9,3 8,9 8,7 8,4 7,8 7,3 7,7 8, BOOK PRNTNG 6, ,2 6,6 6,2 5,4 5,5 5,7 6, OFFSET PRNTNG,7,7,7,7,6 2,7 2,7 2s8 2, OTHER PRNTNG 2,6 2,7 2,7 2,5 2,4 2,4 2,2 2,3 2, BOOKBNDNG 7,5 8,4 7,9 8,3 6,5 7,3 6,7 7, 7, PUBLSHNG 2,0 2,4 2,3 3,,6 2,3,7,6, NEWSPAPER PRNTNG AND PUBLSHNG,8,9,7,4,4,4,4,5, BOOK AND ART PUBLSHNG,8 2,C,9,8,5.6,6, MAGAZNE PUBLSHNG,9 2. 2,0 2,0 2s0 2,0 2. 2, OTHER PUBLSHNG

132 32 Beskæftigelsen TABEL 6.. SAMLET ANTAL BESKkFTGEDE FORGE, PA ERHVERV r PERS KEMSK RASTOF OG GODNNGSFREMST. 8,9 9,7 0,0 9,7 0,2,, 0,8,3 350 FREMST. AF KEMSKE RASTOFFER 4.0 4,6 4,8 4,3 3, 3,4 3,6 3,7 3, FREMST. AF KUNSTGODNNG MV. 2,3 2,4 2,4 2,4 2,3 2,2 2,2 2,2 2, FRENST. AF BASSPLAST MV. 2,5 2,8 2,9 3,0 4,9 5,6 5,3 5,0 5,5 3520C FARVE,MEDCNAL OG SkBEFABR. MV. 2,6 2,7 2,3 2,0 3,5 3,0 3,3 2,7 2, FARVE OG LAKFABRKKER 3,4 3,4 3,4 3,3 3, 3, 3, 3,0 2, MEOCNALVAREFABRKKER 3,2 3,7 3,5 3,6 4, ,9 5, 5, SkbL UG KOSMETKFABRKKER 3,5 3,3 3,2 2,9 3, 2,9 3,0 2,8 2, FREMST. AF RENSEMDLER, LM NV. 2,5 2,2 2,3 2,2 2,6 2,2 2,3 2,0, OLERAFFNADERER 0,9 0,9 0,9 0,8 0,8 0,7 0,7 0,6 0, ASTALT OG TAGPAPFABRKKER MV.,6,6,6,4.4,2,2,3, FREMST. AF GUMMPRODUKTER 5,3 5,6 5,4 4,8 5,2 5,0 4,7 4,5 4, VULKANSERNGSANSTALTER,8,8,9,9,9 2,0,8,9, GUMMFABRKKER 3,5 3,8 3,5 3,0 3,3 3,0 2,9 2,6 2,6 3560C FREMST. AF PLASTVARER 9,5 0,2 0,6 0, ,8 0,9 9,8 0, PORLELkNS OG GLASFREMSTLLNG 7.0 6,9 7, ,2 8,4 8, FREMST. AF PORCELkN OG KERAMK 4, 4,0 4,0 4,2 4,4 4,4 4,5 4, 4, LASVERKER OG GLASBEARBEJONNG 2,9 3,0 3,4 3,4 3,7 3,8 3, , TEGLVkRKER OG CEMENTFABRKKER MV. 23,8 24,5 24,7 24,7 25,6 26,7 25, 22,2 22, TEGLVkRKER MV. 4,0 4,0 3,8 3,5 3,4 3,4 3,2 2,7 2, LEMENTFABR., KALK OG MORTELVERKER 2,7 2,7 2,8 2,8 2,8 2,9 2,9 2,5 2, BETUNVAREFABRKKER, STENHUGGERER 3,2 3,8 4, 4, 4,7 5,4 4,2 2,5 2, FREMST. AF SOLERNGSMATEPALER MV. 3,8 4, 4,0 4,2 4,7 5, 4,8 4,5 4, JERN OG METALVkRKER OG STBBERER 7,5 8, 8,6 8,0 8,7 9,2 9,6 8,7 9,0 370 JLRN OG STALVkRKER 2,5 2,5 2,6 2,6 2, ,6 2,8 3, 3702 JERNSTOBEPER 2,6 3, ,0 3,7 3,7 4, 3,6 3, METALVkRKER,4,4,3,3.3,4,5,2, NETALST08ERER,0,,3,,3,4,4,, FREMST. AF JERN OG METALVAFER 4,7 43,7 43,9 42,4 43,3 44,0 4,2 37, 37,7 382 METALMOBELFABRKKER 2,4 2,7 2,7 2,5 3,6 3,7 3,7 3, 3, FREMST. AF BYGGEMATERALER AF METAL 2,2 3, 2,4,8 0,7,0 9,6 9,8 9,8 389 NETALEMBALLAGEFABRKKER 3,8 3,9 4, 4, 4,0 4,0 4, 3,4 3, FREMST. AF VkRKTOJ, KOKKENREDSK. MV. 23,2 24,0 24,7 23,9 25,0 25,3 23,9 20,8 2, FREMST. AF MASKNER 62,9 67,4 67,8 65,0 68,2 7,4 73,4 68, 69, FREMST. AF LANOBRUGSMASKNER 6,4 6,7 6,3 6, 6,7 7,4 7,5 6,2 6, FREMST. AF NDUSTRMASKNER 6,3 7,8 7, 6,4 6,6 7,2 7,8 6,5 6, SMEDE OG MASKNREP. VkRKSTEDER 9,5 8,9 8,3 8, 8,4 8,6 8,9 9,2 9, FREMST. AF HUSHOLONNGSMASKNER 2, 2, 2,,9 2,6 2,0 2, 2,2 2, FREMST. AF KOLEANLEG,KOMPONENTER MV. 28,7 3,9 33,9 32,6 34,0 36, 37, 34, 35, FREMST. AF EL OG TELEUDSTYR 37,0 40, 4,4 37, 36,8 4,0 38,3 3,8 3, FREMST. AF TELEMATEREL 0,0 0,,3 0,0 0,7,7 2, 0,2 0, FREMST. AF ELHUSHOLDNNGSARTKLER,7 3, ,3 3,3 5,5 3, 2,3 2, AKKUMULATOR OG TOR LEMENTFABRKKER,4,4,5,5,4,4,3,0, FREMST. AF ELMOTORER OG KABLER MV. 23,8 24,9 25,7 23,3 2,3 22,4 2,8 8,3 7, FREMST. AF TRANSPORTMDLER 35, 35,3 34,4 34,6 36,0 36,3 37,3 36,7 34, SKBSVkRFTER OG SKBSMOTORFABRKKER 27,2 27,3 26,5 26,9 28,6 28,2 29,7 30,4 28, ANEMATEREL OG KAROSSERFABR. MV. 6,4 6,4 6,3 6,2 6,3 6,8 6,3 5,4 5, FREMST. AF CYKLER OG KNALLERTER NV.,6,6,6,4,,3,3,0, FREMST. AF MALENSTRUMENTER MV. 6,6 7,3 8,2 7,7 9,7 9,9 0,5 9,8 0, GULD DG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV. 2,3 2,5 2,,3 2,0,7,2 0,5 0, GULD OG SBLVVAREFREMSTLLNG 3,6 3,4 3,2 3, ,9 3,0 2,8 2, FRÉMST, AF LEGETOJ,FRTOSUDSTYR MV. 8,7 9, 8,9 8,4 9, 8,8 8, 7,7 7,9 400 ELFURSYNNG 9,7 9,8 0,0 0, 0,3 0,4 0,6 0,7, GASFORSYNNG,4,2, ,9 0,9 0,9 0, FJERNVARMEFORSYNNG 0,7 0,8 0,9,0,,,2,2, VANDFORSYNNG,7,8,8,7,7,7,7,7,8 5000C BYGGE OG ANLEGSVRKSOMHED 208,5 24,6 220,6 26,5 20,6 22,2 200,5 9,4 203, 6000 ENGROSHANDEL 4,7 6,8 9,0 2,8 24,5 26,0 27, DETALHANDEL 208,9 208,0 207,2 205,5 203,9 99,9 96,0 92,0 93, HOTELLER OG RESTAURANTER 47,2 48,3 49,3 49,6 49,9 49,6 49,4 49,2 49,5

133 Beskaeftigelsen 33 EMPLJYMENT BY KND OF ACTVTY TABLE PERS.,3,,,, 0,9 0,6,7 2, MANUFACTURE OF NDUSTRAL CHEMCALS 4,6 4,8 4,9 4,9 4,8 5,0 5,0 5,3 5,5 350 MANUF. OF BASC NDUSTRAL CHEMCALS,4,2,4,5,5,4,0,2, 3520 MANUF. DF FERTLZERS AND PESTCDES 5,3 5, 4,8 4,7 4,8 4,5 4,7 5,2 5, MANUF. OF BASC PLASTC MATERALS 2,7 2,7 3, 2,7 2,9 3, 4. 4,6 4, MANUF. OF OTHER CHEMCAL PRODUCTS 2,9 2,9 2, ,6 2,7 2,7 2,8 3, MANUF. OF PANTS AND VARNSHES 5,3 5,5 5,6 5,6 5,9 6, 7,0 7,2 7, MANUFACTURE OF DRUGS AND MEDCNES 2,5 2,5 2,5 2,5 2,3 2,4 2,5 2,6 2, MANUFACTURE OF SOAP AND COSMETCS 2.0,9 2,,9 2,0,9,9,9 2, MANUF. OF CHEMCAL PRODUCTS N.E.G. 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0, PETROLEUM REFNERES,3,5,8,8,7,2,3,3, MANUF. OF ASPHALT AND ROOFNG MATER. 4, 4, 4, ,3 3,3 3,0 3,5 3, MANUFACTURE OF RUBBER PRODUCTS,5,4,4,3,3,3,,2, TYRE AND TUBE NDUSTRES 2,6 2,7 2,6 2,5 2,0 2,0,9 2,4 2, MANUF. OF RUBBER PRODUCTS N.E.C.,0 C,7,4 0,4 0,0 0,3 0,9,8 3, MANUFACTURE OF PLASTC PRODUCTS 8,3 8s3 8,2 7,9 7, 6,2 5,7 5, MANUF. OF POTTERY, CHNA, GLASS,ETC. 4,3 4,7 4,4 4,4 3,9 3,5 3, 3, 2, MANUF. DF EARTHENWARE AND POTTERY 4, 3,6 3,7 3,6 3,2 2,8 2,5 2,8 2, MANUF. OF GLASS AND GLASS PRODUCTS 22, 22, 22,4 8,5 5,9 5,3 5,0 5,4 6, OTHER NON METALLC MNERAL PRODUCTS 2.8 2,6 2,6 2,2,7,6,6,7, MANUF. OF STRUCTURAL CLAY PRODUCTS 2,3 2,3 2, 2,2 2,0 2,0,9,8, MANUF. OF CEMENT, LME AND PLASTER 2,7 2,9 3,0 0, 8, 7, 7,6 8,3 9, CONCRETE PRODUCTS AND STONE CUTTNG 4,3 4,3 4,6 3,9 4, 4,6 4,0 3,6 3, NON METALLC MNERAL PRODUCTS N.E.C. 8,5 8,0 8,0 7,8 6,8 6,2 5,8 6, 6, BASC METAL NDUSTRES 2, ,0 2,9 2,4 2, 2,0 2, 2,2 370 RON AND STEEL WORKS 3,2 2,6 2,6 2,4 2,4 2, , 3702 RON AND STEEL CASTNG,3,3,2,2,,0 0, , NON FERROUS METAL WORKS.3,2,2,2,0,,,2, NON FERROUS METAL CASTNG ,2 40,6 40,0 37,0 37,9 38,6 42,7 46, MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS 3,5 3,5 3,6 3,5 3, ,8 4,4 4,9 382 MANUFACTURE OF METAL FURNTURE 009,9 3,3 3,7 2,6 3,4 4,3 6,3 8, MANUF. OF STRUCTURAL METAL PRODUCTS 3,6 3,5 3,6 3,6 3,6 3,5 3,4 3,5 3,6 389 MANUF. OF METAL CANS AND CONTANERS 9.6 2C,2 20, 9,2 7,6 7,6 7, 8,5 9, MANUF. OF OTHER FABR. METAL PRODUCTS 72,3 73,4 77,2 77,5 72,5 70,9 72,7 76,4 83, MANUF. OF MACHNERY, EXCEPT ELECTR. 6,7 7, 7,5 6,7 5,9 6,0 6,5 7,0 8, MANUF. OF AGRCULTURAL MACHNERY 5,7 5,6 6,2 6,0 5,0 4,8 5,7 6, 8, MANUFACTURE OF NDUSTRAL MACHNERY 9,8 9,7 9,6 9,5 8,8 9,2 9, 8,9 9, REPAR OF MACHNERY 2,8 2,7 2,5 2,5 2, ,8 2, MANUFACTURE OF HOUSEHOLD MACHNERY 37,5 38,3 4,5 42,8 40,4 38,5 38,8 4,5 45, MANUF. OF REFRGERATORS, ACCESSORES 3, 3,8 28,8 3,6 3, 3,4 30,9 33,7 36, MANUF. OF ELECTRCAL MACHNERY,ETC. 2,5 2,6 2,9 2,3 2,0 2,0 2,0 2,6 4, MANUF. OF TELECOMMUNCATON EQUP.,7.8,9.9,4.5,5,5, MANUF. OF ELECTRCAL HOME APPLANCES,2,2,3,,,3,2,2, MANUF. OF ACCUMULATORS AND BATTERES 5.6 6, 2.7 6,3 6, , , MANUF. OF OTHER ELECTRCAL SUPPLES 32,9 25, ,4 2,3 30, 22, 30,7 22,9 32,3 24,6 29,4 2,9 28,7 20,8 30,7 22, MANUFACTURE OF TRANSPORT EQUPMENT 3840 SHP BULDNG AND REPARNG 6, 6, 7, 7, 7,0 6, ,9 7,,,3 0,9,0 0,9 0,9 0,9,0, RALROAD AND AUTOMOBLE EQUPMENT MANUFACTURE OF CYCLES, MOPEDS, ETC. 0,0 0,2 0,5,0 0,7 0,9,6 2,5 3, PROFESSONAL AND MEASURNG EQUPM. 0,8,0 0,8 0,9 0,6 0,7 0,3 0,6, OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES 2,6 2,5 2,,9,8,7,5,5, MANUFACTURE OF JEWELLERY, ETC. 8,2 8,4 8,7 9,0 8,8 9,0 8,9 9, 9, MANUF. OF TOYS, SPORTNG GOODS, ETC.,0 0,9 0,8 0,7 0,9 0,9, 0,5 0,6 400 ELECTRC LGHT AND POWER 0,8 0,7 0,7 0,6 0,6 0,8,0,3, GAS MANUFACTURE AND DSTRBUTON,4,5,7,7,8,8.9 2,0 2, STEAM AND HOT WATER SUPPLY,8 2.0,9,9,8,8,8,8, WATER WORKS AND SUPPLY 99,2 03,3 200,8 89, 65,3 54, 5,6 63,2 68, CONSTRUCTON ,2 29,8 26, 8,2 8, 7,5 9, 23, WHOLESALE TRADE 90,3 82, 78,5 67,8 62,8 59, ,0 6C, RETAL TRADE 47,3 48,4 46,5 44,8 44,6 44,4 45, 46,9 49, 6300 RESTAURANTS AND HOTELS

134 34 Beskæftigelsen TABEL 6.. SAMLET ANTAL BESKkFTGEDE FCRD LT PA ERHVERV PERS. 78 JERNBANE OG BUSDRFT MV. 32,3 3,2 30, 30,0 29, , TURST,TAX OG FRAGTVOGNM+END MV. 4,0 42,4 43,7 43,2 42, ,3 37,6 40,0 720 SBTRANSPORT 20,6 9,9 9,3 9,2 9, 9, 9, 9, 8, HJ&LPEVRKSOMHEO FOR SBTRANSPORT 6,2 6,0 5,8 5,3 4,8 4,7 4,6 4,6 4, LUFTTRANSPORT OG LUFTHAVNE 8,2 8,6 9,0 9,7 0,4 9,9 9,5 9,0 9, TJENESTER FORE. MED TRANSPORT 3,4 3, ,6 5, 6,0 6,8 7,6 7, POSTVSEN OG TELEKOMMUNKATON 35,8 35,8 35,8 37,2 38,5 39,5 40,4 4,3 42, FNANSEL VRKSOMHED 34,2 36,4 38,6 4,9 45, 47,6 50, 52,7 5, FO.SKRNGSVRKSOMHED 5,0 5, 5, 5,4 5, ,8 5,8 6, LGBENYTTELSE 6.9 7,2 7,6 8,0 8,5 9,0 9,5 9,9 0, FORRETNNGSSERVCE 57, 60,4 63,6 67,7 7,8 74,3 76,7 79,2 80, PRVAT UNDERVSNNG 2,9 2,8 2,7 2,5 2,3 2,2 2, 2,0 2, PRVAT SUNDHEDSVkSEN 20,2 20,4 20,6 2,4 22, 23, 24,0 24,9 27,4 9400C FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER 3,3 3,6 3,8 4,4 4,9 5,6 6,4 7, 7, AUTUREPARATON 35,3 36,6 37,9 37,0 36, 34,7 33,4 32,0 34, HUSHOLDNNGSSERVCE 57,2 55,8 54,4 54,7 55, 54,3 53,5 52,7 52, ARBEJDSTAGERE PRV.HUSHOLONNGER 5,8 45,8 40,6 34,4 29,3 28, 26,9 25,8 23, PRV.VELFkRDSNST.,FORENNGER MV. 4,9 5,2 5,5 6, 6,6 7, ,7 8, OFFENTLGE TJENESTER 340,2 362,3 384,3 429,4 474,5 498,9 525,0 552,0 570,5

135 Beskæftigelsen 35 EMPLJYMLNT BY KND OF ACTVTY TABLE PERS. 32,0 30,4 30,7 3,5 32,8 33,7 34,0 33,6 32,6 78 RALWAY AND BUS TRANSPORT, ETC. 4,3 4,2 4,4 4,0 39,6 40,5 4,0 4,9 43,5 738 OTHER LAND TRANSPORT 8,2 6,7 6, 6,4 7,7 6,9 6,3 5,5 5,8 720 OCEAN AND COASTAL WATER TRANSPORT 4, , 4,4 4, 3,9 3,9 4, 4, SUPPORTNG SERVCES TO WATER TRSP. 9,9,5 2,5 2,0,8 2,2 2,4 2,9 4, AR TRANSPORT 7,7 7,7 7,4 7,6 7,6 7,6 7,8 8,9 20, SERVCES ALLED TO TRANSPORT, ETC. 42,7 43,7 45,3 46,3 46,2 46,4 46,6 45,6 45, COMMUNCATON 53,8 57,5 62,7 66,5 67,9 67,8 68,0 7,7 76, FNANCAL NSTTUTONS 6,2 7, 7,8 8, 8,8 8,3 8,4 8,7 8, NSURANCE 3,6 0,7 0,6 0,0 9,4 9,8 0,2,5,4 830 DWELLNGS 84,5 89,3 94,6 98,0 99,5 00,7 03,2 08,4 6, BUSNESS SERVCES 2, 2,3 2, 2,2 2, 2,0 2,0,9 2, EDUCATON, MARKET SERVCES 27,8 28,C 27,9 28, 28,8 29,4 29,7 30, 30, HEALTH, MARKET SERVCES 7, ,3 8,0 8,8 9,3 9,5 9,7 20, RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES 36,5 4C,3 38,4 33,6 32,0 3,4 3, 3,8 32, REPAR OF MOTOR VEHCLES 5, 52,8 50,6 50,7 49,4 49,8 50, 50,2 50, HOUSEHOLD SERVCES 22, 20,5 8,4 7,9 6,3 5,3 4,4 3,5 2, DOMESTC SERVCES 9,4 C,2 0,5,3,5,3,5 2,5 3, PRVATE NON PROFT NSTTUTONS 596,2 624,4 660,8 69,0 79,2 745,8 752,9 746,5 75, PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES

136 36 Beskæftigelsen TABU e.,. SELVSTkNDGE OG MEDHJELPENDE kgtef,fller FORDELT PA ERHVERV SELF EMPLOYED ANC ASSSTNG SPOUSES BY KND OF ACTVTY PERS. ALT: 402,5 395,8 382,0 368,7 357,2 347,7 339,2 33,3 324,7 0 LANDökUG 47,2 4,9 40,0 34,5 29,2 25,6 2,9 7,6 2,8 03 GAiTNER 8, 8,0 8,2 7,8 7,4 7,0 6,7 6,5 6,2 09 PELSUYRAVL MV.,9,7,5,5,5,6,7,8 2,0 200 LANDBRUGSSERVCE 0,9 0,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0, SKJVBRUG 0, 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 0,3 0, FLSKER OG DAMBRUG 5,4 5,0 4,2 4,3 4, 4,0 3,9 3,8 3, BRUNKULSLEJER, RAOLE OG NATURGAS 290CC UDVNUNG AF GRUS, STEN OG SALT MV. 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0, 0, 0, 30 SLAuTERER OG KODVARETLBERECNNG 0,2 0,2 0, 0. 0, 0, 0, 0, 0, 33 SVNE OG KREATURSLAGTER.EP C,2 0,2 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 37 FJEkKRkSLAGTERER 0.0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 32C FREMST. AF MEJERPRODUKTER 0, 0, 0, 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 32 MLJERER 0, 0, 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 323 SMELTEOST OG MkLKEKOND.FABRKKER 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 324 KONSUMSFABRKKER 0,0 0,0 0,0 329 NKRLNGSMULER EXCL. K0DOG MELKEPR. 5,5 5,0 4,7 4,2 4,0 3,7 3,5 3,3 3, 33G SRONT 0G FRUGTKONSERVESFABRKKER 0, 0, 0, 0,0 0, ,0 0,0 34ù FSKETLBEREDNNG 0,2 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 35 ULEMOLLEF 0, MARUARNEFABRKKER 0,0 0,0 0,0 0,0 0, ,0 0,0 0,0 353 FSKEMELSFABRKKER 0, ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 36G FREMST. AF MEL, GRYN MV. 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0. 0, 0, 37 BkODFABRKKER 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 373 KAuEFABRKKER 0, 0, 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 374 BAGEFER 4,7 4,3 4, 3,7 3,5 3,2 3,0 2,8 2,7 380 SUKKERFABRKKER 0,0 0,0 390 ChOKOLAUE OG SUKKERVAREFABRKKER 0, 0, 0, 0,0 0,0 0, 0,0 0,0 0,0 320 FkEMST. AF KARTOFFELMEL, MADPRkP.MV. 0, 0, 0, 0, 0, 0,0 0,0 0,0 0, FREMST. AF FODERSTOFFER 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, ORKKEVAREFREMSTLLNG 0, 0, 0, 0, 0, 0. 0, 0, 0,0 330 SPkT OG LKORFABRKKER ERYUGERER 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, TOEAKSFABRKKER 0,0 0, TEKSTLFFEMSTLLNG.3,3,,0,0,0 0,9 0,9 0,9 328 SPNDERER,VáVERER 0G TEPPEFABR. 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 322C TLKSTLLVAREFREMST EXCL. BEKLkDNNG 0,3 0, ,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 323C TRKOTAGEFABRKKER 0,5 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,3 0, REBSLAGERER, FSKENETFABR. MV. 0,2 0,2 C,2 0,2 0,2 0,2 0, 0, 0, 3220C BEKLtUNNGSFREMSTLLNG 2,3 2,4 2.,8,7,7,7,7,7 323CC FREMST. AF LEDERVARER EXCL. FODTOJ 0,3 0,3 0,2 0,3 0,2 0,2 0, ,2 3240C FREMST. AF FODTOJ 0,4 0,4 0, ,3 0,3 0,2 0,2 0, TRLFUkARBEJDNNG EXCL. NOBLER,9,7,5,4,3,2,.,0 3320G FREMST. AF TREMOBLER MV. 2,5 2,4 2.,9,8,6,5,5, PAPER OG PAPRVAREFREMSTLLNG 340 TAPR OG PAPFABRKKER 0, 0, 0, 0, 0. 0, 0. 0, 0, 3428 PAPREMBALLAGE OG TAPETFREMST. MV. 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, TRYKKERER OG BOGBNDERER 3,9 4,3 3,7 3,7 3,6 3, ,5 3,5 342G RLPRODUKTONSANSTALTER OG SkTTEFER 0,7 0,8 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0, öuatrykkerer,8,8,5,5,5,5,4,4, JFFSETTRYKKERER,0,2,,,,,,, SERGRAFSKE TRYKKERER MV. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, 0, 0, 3423C 3USBNUERER 0,4 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0, BLAG OG FORLAGSVRKSOMHED 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0, DAGBLADE 0,0 0,0 0, GJG OD KUNSTFORLAG 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0. 0, JGELLAUE OG MAGASNER 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, ANNONCEBLADE OG TDSSKPFTEP 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0,

137 Beskæftigelsen 37 ANTAL LONMODTAGERE FORDELT PA ERHVERV WAGE ANU SALARY EARNERS BY KND OF ACTVTY TABLE PERS. 996,5 2028,3 207,3 2073,2 2052,6 2072,9 2088,6 238,4 2206,8 TOTAL ,7 22,8 23,2 24,4 25,7 26,0 25,4 0 AGRCULTURE 9,6 9,4 9. 8,8 8,6 8,8 9, 9,6 0,0 03 HORTCULTURE 0,8 C,7 0,7 0,6 0,7 0,8.0.0,2 09 FUR FARMNG, ETC. 3,3 3,5 3,4 3,0 2,8 2,9 3, 3,4 3,8 200 AGRCULTURAL SERVCES 5.2 5, 4,4 4,8 4,4 4,7 4,6 4, FORESTRY AND LOGGNG 4,0 3,4 3,5 3,4 3, 3,6 3,9 3,8 4, FSHNG 0,2 C.3 0,4 0,5 0,9 0,8 0,7 0,9 0, EXTRACTON OF COAL, OL AND GAS,5,5,6,4,2,2,3,3, OTHER MNNG 20, 2, 22, 22,4 23,5 23, ,9 27,3 30 SLAUGHTERNG AND MEAT PROCESSNG 8,0 9,0 20,2 20,8 2,9 2,9 22,7 23,2 25,6 33 SLAUGHTERNG ETC. OF PGS AND CATTLE 2, 2,,9,7,7,7,7,7,7 37 POULTRY KLLNG, DRESSNG, PACKNG 2,0,7,4,2 0,9 0,5 0,5 0, MANUFACTURE OF DARY PRODUCTS 8, ,9 7,6 7,6 7,4 7,4 7, DARES 2,5 2,3 2,3 2,4 2, 2,0 2,0 2, 2, 323 PROCESSED CHEESE, CONDENSED MLK,2,2,,,,,,2,2 324 CE CREAM MANUFACTURNG ,0 38,8 38,7 39,4 40, 40,7 4,6 43,7 329 FOOD MANUF., EXCL. MEAT AND MLK 3,3 3,2 3,2 3,0 2,8 2,7 2,7 2,8 3,0 330 PROCESSNG OF FRUT AND VEGETABLES 6, 6,2 6,4 6,3 7,5 7,8 8,7 a, 0,0 340 PROCESSNG OF FSH,5.5,4,3,2,2,2,2,2 35 OL MLLS,0,,,2,,,,0 0,9 352 MARGARNE MANUFACTURNG 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,8 0,8 0,8 0,8 353 FSH MEAL MANUFACTURNG,5,5,6,5,4,7,4,5,5 360 GRAN MLL PRODUCTS 2,6 2,5 2,5 2,6 2,3 2,4 2,,9,9 37 BREAD FACTORES 2,5 2,4 2,3 2, ,4 2,5 2,7 373 CAKE FACTORES 9,9 9,6 9,2 9,7 9,7 9,5 9,6 0, 0,4 374 BAKERES 2,6 2,7 2,8 2,6 2,6 2,4 2,3 2,3 2,3 380 SUGAR FACTORES AND REFNERES 3,8 3,8 4,0 3,7 3,6 3,5 3,5 3,9 4, 390 CHOCOLATE ANO SUGAR CONFECTONERY 2, 2,2 2,2 2,3 2, ,2 2,8 3, 320 MANUFACTURE OF FOOD PRODUCTS N.E.G.,6,6,5,6,5,7,7,7, MANUF. OF PREPARED ANMAL FEEDS,6,6,8,4 0,8 0,7 0,3 0, 9, BEVERAGE NDUSTRES 0,8 0,7 0, ,7 0,7 0, ,7 330 DSTLLNG ANO BLENDNG SPRTS 7,8 0,9, 0,8 0, 0,0 9,6 9,4 9, BREWERES 3,5 3,3 3,2 3,0 2,8 2,3 2,2 2, 2, TOBACCO MANUFACTURE 20,4 8,4 8,3 7,8 7,5 7,9 8,6 9,2 20, MANUFACTURE OF TEXTLES 7,4 6,7 6,7 6,3 6,0 5,7 6,0 6,2 6,6 328 SPNNNG, WEAVNG ETC. TEXTLES 3,6 3,3 3,3 3,3 3,4 3,5 3, , MANUF. OF MADE UP TEXTLE GOODS 7,8 6,7 6,7 6,6 6,9 7,4 7,6 7,6 7, KNTTNG MLLS,7,7,6,7.3,3,3,5, CORDAGE, ROPE AND TWNE NDUSTRES 9,2 7, , 4. 4,9 4,4 5,8 6, MANUFACTURE OF WEARNG APPAREL 2,0,8,8,5,5,6,4,6, MANUFACTURE OF LEATHER PRODUCTS 3,5 3,2 3, 2,9 2,9 3, 2,8 2,7 2, MANUFACTURE OF FOOTWEAR 2,7 3, 3,2 2,8 4. 2,3 3,2 5,6 4, 3300 MANUF. OF WOOD PRODUCTS,EXCL.FURNT. 8,9 8,2 8,2 6, 5,3 5,3 6,0 8,7 20, MANUF. OF WOODEN FURNTURE. ETC. 9,0 9, 9,2 9,0 8,7 8,5 8,9 9,2 9, MANUF. OF PAPER AND PAPER PRODUCTS 2,5 2,5 2,2 2,2 2, 2, 2,2 2, 2,0 340 MANUF. OF PULP, PAPER, PAPERBOARD 6,6 6,7 7,0 6,7 6,6 6,4 6s7 7,0 7, MANUF. OF PAPER CONTANERS,WALLPAPER 20,0 9,6 20,0 8,9 7,8 7,4 7,4 8,3 9, PRNTNG AND BOOKBNDNG 2,3 2,3 2,5 2,4 2, 2, ,6 2, REPRODUCNG AND COMPOSNG SERVCES 8,0 7,5 7,4 7,2 6,9 6,4 5, BOOK PRNTNG 5,8 5,7 6,0 5,5 5, 4,3 4,4 4,6 4, OFFSET PRNTNG,6.7.7,7,6 2,6 2,7 2,7 2, OTHER PRNTNG 2,2 2,4 2, , 2,.9 2, 2, BOOKBNDNG 7,2 8, 7,6 8,0 6,2 7,0 6,4 6,8 7, PUBLSHNG 2,0 2,4 2,3 3,,6 2,3,7,6, NEWSPAPER PRNTNG AND PUBLSHNG,7,8.6,3,3.3.3,4, BOOK AND ART PUBLSHNG,8,9,8,7,4,5,5,8 2, MAGAZNE PUBLSHNG,8 2,0,9,9,9,9 2,0 2, 2, OTHER PUBLSHNG AL

138 38 Beskeeftigelsen TABEL b.è. SELVSTENDGE OG MEDHJALPENDE EGTEFELLER FORDELT PA ERHVERV SELF EMPLOYED ANC ASSSTNG SPOUSES BY KND OF ACTVTY FORTSAT) PERS KEMSK RASTOF OG GODNNGSFREMST. 0, 0. 0, 0, 0, 0, 0,0 0,0 0,C 350 FREMST. AF KEMSKE RASTOFFER 0,0 0,0 0,0 0, ,C 0,0 0,0 0, FREMST. AF KUNSTGODNNG MV FREMST. AF BASSPLAST MV. 0, 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3520C FARVE,MEDCNAL 0G SEBEFABR. MV. 0,3 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0, 3520 PARVE OG LAKFABRKKER 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, MEDCNALVAREFABRKKER 0, 0, 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, SABE OG KOSMETKFABRKKER 0,0 0, 0,0 0,0 0,0 0,C 0,0 0,0 0,0 3529C FREMST. AF RENSEMDLER, LM MV. CO 0,2 0,2 0, 0, 0, 0, 0, 0, OLERAFFNADERER ASFALT OG TAGPAPFABRKKER MV. 0,0 0, FREMST. AF GUMMPRODUKTER 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0, 0, 0, 0, 3550 VULKANSEFNGSANSTALTEF 0,2 0,2 0,2 0. 0, 0, 0, 0, 0, GUMMFABRKKER 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, FREMST. AF PLASTVARER 0,5 0,5 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0, POàCELENS DG GLASFREMSTLLNG 0,7 0,7 0,6 0,7 0,7 0,6 0,7 0,6 0, FREMST. AF PORCELkN OG KERAMK 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0, GLASVERKER OG GLASBEARBEJONNG 0, 0, 0. 0, 0, 0, 0, 0, 0, TEGLVERKER OG CEMENTFABRKKER NV..2,,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,6 0, TEGLVERKER MV ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, CEMENTFABR., KALK OG MORTELVERKER 0,0 0, , 0, 0,0 0,0 0,0 0,C BETONVAREFABRKKER, STENHUGGERER 0,9 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,5 0,4 0, FREMST. AF SOLERNGSMATERALER MV. 0,2 0,2 0,2 0. 0, 0, 0, 0, 0, JERN OG METALVERKER OG STOBERER 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 370 JERN OG STALVERKER 0, 0 0,0 0,0 0,0 3702,,ERNST08ERER 0,0 0,0 0,0 C.0 0,0 0,0 0, , METALVERKER 0,0 0,0 0, METALSTOBERER 0,0 0, 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, FREMST. AF JERN OG METALVARER 2,9 2,9 2,8 2,7 2,5 2,4 2,3 2,3 2,2 382 METALMOBELFABRKKER 0, , 0, 0, 0, 0, 0. 0, 3838 FREMST. AF BYGGEMATERALER AF METAL 0,6 0, , ,8 0,8 0,8 0,8 389 METALEMBALLAGEFABRKKER 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, FREMST. AF VkRKTOJ, KOKKENREDSK. MV. 2, 2,2,8,7,6,5,4,4, FREMST. AF MASKNER 5,6 5,5 5, 4,7 4,5 4,4 4,2 4. 4, FKEMST. AF LANDBRUGSMASKNER 0, 0,2 0,2 0, 0, 0, 0, 0, 0, FREMST. AF NDUSTRMASKNER 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0, SMEDE OG MASKNREP. VERKSTEDER 4, 3,7 3,4 3, 2,9 2,8 2,7 2,6 2, FREMST. AF HUSHOLDNNGSMASKNER 0,0 0,0 0,0 0, ,0 0,0 0,0 0, FREMST. AF KOLEANLEG,KOMPONENTER MV.,,,,,,,0,0, FREMST. AF EL OG TELEUDSTYR,0 0,9 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0, FREMST. AF TELEMATEREL 0.2 0, 0, 0, 0,0 0, 0, 0, CO FREMST. AF ELHUSHOLONNGSARTKLER 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, AKKUMULATOR OG TORELEMENTFABRKKER 0,0 0,0 0,0 0, FREMST. AF ELMOTORER OG KABLER MV. 0,9 0,8 0, ,3 0,4 0,4 0,4 0, FREMST. AF TRANSPORTMDLER 0,9 0,7 0,6 06 0,6 0,6 0,6 0, C SKBSVERFTER OG SKBSMOTORFABRKKER 0.6 0,4 0,4 0, ,3 0,3 0,4 0, BANEMATEREL OG KAROSSERFABR. MV. 0,3 0,2 0,2 0,2 0, , , FREMST. AF CYKLER 0G KNALLERTER MV. 0. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, FREMST. AF MALENSTRUMENTER MV. 0,3 0,3 0, ,2 0,2 0,2 0, 0, 3900C GOLD 0G SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV.,4,6,4,3,3,4,5,5, ULD OG SOLVVAREFREMSTLLNG 0,4 0,5 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 02 0, FREMST. AF LEGETOJ,FRTDSUDSTYR MV. 0,9,,0,0,0,,2,2,2 400 ELFDRSYNNG 4020 GASFJRSYNNG 4030 FJERNVARMEFORSYNNG 4200C VANDFURSYNNG BYJGE 06 ANLEGSVRKSOMHED 4,8 43, ,7 37,0 34,3 32,3 30,9 30, 6000 ENGROSHANDEL 5,6 6,5 5,3 4,7 4,5 4,2 4,0 3,9 3, DETALHANDEL 60,2 56,0 52,8 50,2 48, 46,4 44,9 43,4 42, HUTELLER OG RESTAURANTER 9,3 9,2 9,0 8,4 8,3 8,3 8,3 8,4 8,5

139 Beskæftigelsen 39 ANTA. LONMUDTA6ERE FORDELT PA ERHVERV WAGE AND SALARY EARNERS BY KN(' OF ACTVTY TABLE 6.3. (CONTNUED) COC PERS.,2,C,,0,0 0,9 0.6,6, MANUFACTURE OF NDUSTRAL CHEMCALS 4, ,9 4,9 4,8 4,9 5,0 5,3 5,5 350 MANUF. OF BASC NDUSTRAL CHEMCALS,4,2,4,5,5,4 0,2, 3520 MANUF. OF FERTLZERS AND PESTCDES 5,3 5,0 4,8 4,7 4,8 4,5 4,7 5, 5, MANUF. OF BASC PLASTC MATERALS 2,4 2,4 2,8 2,5 2,7 2,9 3,9 4,4 4, MANUF. OF OTHER CHEMCAL PRODUCTS 2,9 2,9 2,9 2,7 2,o 2,7 2,7 2,8 3, MANUF. OF PANTS AND VARNSHES 5,2 5,4 5,6 5,6 5,9 6, 7,0 7,2 7, MANUFACTURE OF DRUGS AND MEDCNES 2,5 2,5 2,4 2,4 2,3 2,3 2,5 2,6 2, MANUFACTURE OF SOAP AND COSMETCS,9,7,9,8,9,8,7,8, MANUF. OF CHEMCAL PRODUCTS N.E.L. 0,6 C,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0, PETROLEUM REFNERES,3,5,8,8,7,2,3,3, MANUF. OF ASPHALT ANO ROOFNG MATER. 3,9 3,9 3,8 3,6 3,2 3. 2,9 3,4 3, MANUFACTURE OF RUBBER PRODUCTS,5,3,2,2,2,2,0,, 3550 TYRE AND TUBE NDUSTRES 2,o 2,6 2,6 2,5 2,0 2,0,9 2,3 2, MANUF. OF RUBBER PRODUCTS N.E.G. 0,5 0,2,0 0,C 9,7 0,0 0,6,6 2, MANUFACTURE OF PLASTC PRODUCTS 7, ,5 7,3 6, ,0 5,2 5, MANUF. OF POTTERY, CHNA, GLASS,ETC. 3,7 4, 3,9 3, ,0 2,6 2,6 2, MANUF. OF EARTHENWARE AND POTTERY ,6 3,4 3, 2,7 2,4 2,6 2, MANUF. OF GLASS AND GLASS PRODUCTS 20, ,4 7,6 5, 4,6 4,4 4,9 5, OTHER NON METALLC MNERAL PRODUCTS 2,7 2s6 2,6 2,2,7,6,6,7, MANUF. OF STRUCTURAL CLAY PRODUCTS 2,3 2,3 2, 2,2 2,0.9,8,7, MANUF. OF CEMENT, LME AND PLASTER,8 2,C 2,3 9,5 7,5 6,6 7, 7,9 8, CONCRETE PRODUCTS AND STONE CUTTNG 4, 4,0 4,4 3,7 3,9 4,5 3,8 3,5 3, NON METALLC MNERAL PRODUCTS N.E.L. 8.v 7,9 7,9 7,7 6,8 6,2 5,7 6,0 6, BASC METAL NDUSTRES 2,7 2, ,9 2,4 2, 2,0 2. 2,2 370 RON AND STEEL WORKS 3,Z 2,o 2,6 2, ,9 2,0 2, 3702 RON AND STEEL CASTNG,3,3,2,2,,0 0,8 0,8 0, NON FERROUS METAL WORKS,2,2,2, 0,9,0.0,, NON FERROUS METAL CASTNG ,2 37,8 37,4 34,5 35,5 36,3 40,4 44, MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS 3,3 3,3 3,5 3,4 3, 3,2 3,7 4,3 4,8 382 MANUFACTURE OF METAL FURNTURE 7,3,4 2,5 2,9,8 2,6 3,5 5,5 7, MANUF. OF STRUCTURAL METAL PRODUCTS 3,5 3,5 3,5 3,6 3,6 3,4 3, ,6 389 MANUF. OF METAL CANS AND CONTANERS 7.6 8sC 8,3 7,6 6, 6,2 5,7 7, 8, MANUF. OF OTHER FABR. METAL PRODUCTS 06,7 67,9 72,2 72,8 67,9 66,5 68,5 72,3 79, MANUF. OF MACHNERY, EXCEPT ELECTR. 6, ,3 6,5 5,7 5,9 6,4 6,9 7, MANUF. OF AGRCULTURAL MACHNERY 5, ,9 5,6 4,6 4,5 5,3 5,7 7, MANUFACTURE OF NDUSTRAL MACHNERY 5,7 5,9 6,2 6,4 5,9 6,4 6,4 6,3 7, REPAR OF MACHNERY 2,7 2,7 2,5 2,5 2,4 2,3 2,6 2,8 2, MANUFACTURE OF HOUSEHOLD MACHNERY 36,4 37, 40,4 4,7 39,3 37,4 37,8 40,5 44, MANUF. OF REFRGERATORS, ACCESSORES 3, 3C,9 28,4 3,2 30,7 30,9 30,5 33,3 36, MANUF. OF ELECTRCAL MACHNERY,ETC. 2,3 2,5 2,8 2,3 2,0,9 2,0 2,5 4, MANUF. OF TELECOMMUNCATON EQUP.,7,8,9,9,4,5,5,5, MANUF. OF ELECTRCAL HOME APPLANCES,2,2,3,,.3,2,2, MANUF. OF ACCUMULATORS AND BATTERES 4,8 5,3 2,4 5,9 6, , 9, MANUF. OF OTHER ELECTRCAL SUPPLES 32,0 30,6 28,8 29,5 30,2 3,7 28,8 28, 30, MANUFACTURE OF TRANSPORT EQUPMENT 25, 23,5 20,9 2,8 22,5 24,3 2,5 20,4 22, SHP BULDNG AND REPARNG 5.8 5,9 6,9 6,8 6,8 6,5 6,4 6,7 6, RALROAD AND AUTOMOBLE EQUPMENT.0,2 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9, MANUFACTURE OF CYCLES, MOPEDS, E. 9,6 9,9 0,3 0,8 0,6 0,7,4 2,3 3, PROFESSONAL AND MEASURNG EQUPM. 9,4 9,4 9,4 9,6 9, ,8 9. 0, OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES 2, 2,,7,6,5,4.2,2, MANUFACTURE OF JEWELLERY, ETC. 7, ,7 8,0 7,9 7, ,9 8, MANUF. OF TOYS, SPORTNG GOODS, ETC.,0 C,9 0,8 0,7 0,9 0,9, 0,5 0,6 400 ELECTRC LGHT AND POWER 0,8 C.7 0,7 0,6 0,6 0,8,0,3, GAS MANUFACTURE AND DSTRBUTON,4,5,7,7,8,8,9 2,0 2, STEAM AND HOT WATER SUPPLY.8 2,0,9.9,8,8,8,8, MATER WORKS AND SUPPLY 57,5 60, 59,2 49,5 28,4 9,9 9,3 32,3 38, CONSTRUCTON 9.6 3,6 4,5,4 03,8 03,9 03,5 05, WHOLESALE TRADE 30, ,7 7,7 4,7 3, 3,8 5,6 8, RETAL TRADE 38, ,6 36,4 36,2 36, 36,8 38,4 40, RESTAURANTS AND HOTELS

140 40 Beskæftigelsen TABEL ò.c. (FORT SATZ SELVSTANDGE OG MEDHJALPENDE SELF EMPLOYED AND ASSSTNG AGTEF,ELLER FORDELT PA ERHVERV SPOUSES BY KND OF ACTVTY PERS. 78 JEAN3ANE OG BUSDRFT MV ,2 0,2 0, , 0, 0, 738 TURST,TAX OG FRAGTVOGNM.END MV. 8,2 8, 8.0 7,9 7,4 7,3 7,2 7,0 6,9 72C SOTRANSPOFT 0,2 0,2 0,2 0,2 0,6 0, ,2 0, HJkLPEVRKSOMHED FOR SOTRANSPORT 0, 0, 0, 0, 0. 0, 0, 0, 0, 7300 LUFTTRANSPORT OG LUFTHAVNE 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, TJCNtSTER FORB. MED TRANSPORT 0,8 0,9 0,9 0,9 0,8 0, ,8 0,8 720CC POSTVSEN OG TELEKOMMUNKATON 8UOC FNANSEL VRKSOMHED 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0, 0,2 0, FORSKRNGSVRKSOMHED 83C EGL(BENYTTELSE 0, 0, 0, 0, 0,8 0,8 0,8,, FORRETNNGSSERVCE 7, 8,3 9,3 9,7 20, 20,5 20,7 20,9 2, PRVAT UNDERVSNNG,9 2,2 2,0 2. 2,0,9,9.8,8 9330C PRVAT SUNDHEDSV&SEN,3,6.7,9 2,3 2,5 2,7 2,8 2,9 94)CC FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER 3,3 3, 2,9 3, 3,2 3,3 3,3 3,3 3,3 953C AUTOREPARATON 7, ,3 7,0 6,7 6,6 6,5 6,4 6, HUSHJLDNNGSSERVCE 6,7 6,2 5,7 5,5 5,3 5, 5, 5,0 4,9 9540G ARbEJUSTAGERE PRV.HUSHOLDNNGER PRiVVELFkRDSNST.,FORENNGER MV CFFENTLiGE TJENESTER

141 Beskaeftigelsen 4 ANTAL LONMLDTAGERE FORDELT PA ERHVERV WAGE AND SALARY EARNERS BY KND OF ACTVTY TABLE 6.3. (CONTNUED) PERS. 3,6 3C,2 30,5 3,3 32,5 33,6 33,9 33, RALWAY AND BUS TRANSPORT, ETC. 22,8 23, 23,5 23,0 22,2 23, 23,8 24,8 26,6 738 OTHER LAND TRANSPORT 8, ,9 6,2 7, 6,4 6,0 5,3 5,5 720 OCEAN AND COASTAL WATER TRANSPORT 4, 3,9 4,0 4,3 4,0 3,7 3,8 4,0 4, SUPPORTNG SERVCES TO WATER TRSP. 9,9,5 2,5 2,0,8 2,2 2,4 2,9 4, AR TRANSPORT 6,9 6,8 6,5 6,7 6,8 6,8 7, 8,2 9, SERVCES ALLED TO TRANSPORT, ETC. 42,7 43,7 45,3 46,3 46,2 46,4 46,6 45,6 45, COMMUNCATON 53,6 57,3 62,5 66,4 67,7 67,6 67,9 7,5 76, FNANCAL NSTTUTONS 6,2 7, 7,8 8, 8,8 8,3 8,4 8,7 8, NSURANCE 7,5 C,6 0,5 9,9 8,6 9,0 9,4 0,4 0, 830 DWELLNGS 67,4 7,0 75,3 78,3 79,4 80,2 82,5 87,5 94, BUSNESS SERVCES 0, L, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 9309 EDUCATON, MARKET SERVCES 6,5 6,5 6,2 6,2 6,5 6,8 7, , HEALTH, MARKET SERVCES 4,3 5,3 5,4 4,9 5,6 6,0 6,2 6,4 7, RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES 28,9 32,2 3, 26,6 25,3 24,8 24,7 25,4 26, REPAR OF MOTOR VEHCLES 34,3 36,5 34,9 35,2 34, 34,7 35,0 35,2 35, HOUSEHOLD SERVCES 22, 20,5 8,4 7,9 6,3 5,3 4,4 3,5 2, DOMESTC SERVCES 9,4 0,2 0,5,3,5,3,5 2,5 3, PRVATE NON PROFT NSTTUTONS 596,2 624,4 660,8 69,0 79,2 745,8 752,9 746,5 75, PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES

142 42 Beskæftigelsen TABEL 6.4. ANTAL FUNKTON,ERER FOFDELT PA ERHVERV SALARY EARNERS BY KND OF ACTVTY PERS. ALT: 086, 3,2 55, ,6 225,0 245,5 265,2 297,7 0 LANUBRUG 2,7 2,5 2,6 2,5 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 03 GARTNER 0,8 0,8 0,7 0,8 0,7 0,7 0,7 0,8 0,9 09 PELSGYRAVL MV. 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 200 LANUbRUGSSERVCE 0,6 0,6 0,7 0,6 0,4 0,5 0,5 0,5 0, SKJWBRUG,2,,0,0 0,9 0,8 0,8 0,8 0, FSKER OG DAMBRUG 0,2 0,2 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0, BRJNKULSLEJER, RAOLE OG NATURGAS 0, 0,2 0,2 0,4 0,6 0,6 0,5 0,7 0, UDVNUNG AF GRUS, STEN OG SALT MV. 0,3 0,3 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 3C SLAG7ERER OG KODVARETLEEREDNNG 3,8 3,8 3,8 3, ,9 3,9 3,9 4, 33 SWNE OG KREATURSLAGTERER 3,5 3,6 3,6 3,6 3,6 3,7 3,7 3,7 3,9 37 FJERKRaSLAGTERER 0,3 0,3 0, , ,2 32C FRcNST. AF MEJERPRODUKTER 2,4 2,3 2,3 2,3 2,2 2,2 2,3 2,4 2,4 32 MtJERER,4,3,3,3,2,2,4,4,3 323 SMELTEOST OG MELKEKOND.FABRKKER 0, ,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 324 KONSUMSFABRKKER 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 329 NÆRNGSMULER EXCL. K0DOG MLLKEPR. 2,5 2, ,6 2,6 2,6 2,9 3, 3,5 330 GkONT OG FRUGTKONSERVESFABRKKER.,,,,0,0.0.,2 340 FSKETLBEREDNNG 0,9 0,8 0,8 0,9 0,9 0,9,0,2,3 35 JLEMOLLER 0, , ,4 0,4 0,5 0,5 0,5 352 MARGARNEFABRKKER 0,5 0,5 0, , ,6 0,5 0,5 353 FSKEMELSFABRKKER 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0, ,3 360 FREMST. AF MEL, GRYN MV. 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,6 0,5 0,6 0,6 37 BR00FABRKKER 0,5 0,4 0,5 0,4 0,4 0, ,3 0,3 373 KAGEFABRKKER ,4 0,4 0,4 0,4 0,5 0,5 0,5 374 BAGEREF 4,8 4,8 4,4 4,8 4,7 4,5 4,5 4,5 4,6 380 SLKKERFABRKKER 0,6 0,7 0, ,7 0,6 0,6 0,6 0,7 39C CHUKOLALE OG SUKKERVAREFABRKKER,2,,3,3,3,3,2.4,4 32C FREMST. AF KARTOFFELMEL, MADPR,EP.MV. 0,9 0,9 0,9 C,9,,,4,2, FREMST. AF FODERSTOFFER 0,4 0,4 0,4 0, ,5 0,5 0,4 0,4 330C DRKKEVAREFREMSTLLNG 2,6 2,6 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,8 2,8 330 SPRT LG LKORFABRKKER 0.3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0, ERYGGERER 2,3 2,3 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,5 2, TOoAKSFABRKKER 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,6 0,5 0,5 0, TEKS7LFREMSTLLNG 4,6 4,2 4,2 3,9 3,9 4,0 4,2 4,3 4,5 32E SPNUERER,VáVERER OG TkPPEFABR.,9,7,7,6,5,5,6,6, EKSTLVAPEFREMST. EXCL. BEKLáDNNG,0 0,9 0,9 0,8 0,9 0,9 0,9,0, TRKOTAGEFABRKKER,4,2,2,,2,3,4,5,5 325E REBSLAi,ERER, FSKENETFABR. MV. 0,4 0,4 0,4 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0, beklcunngsfremstllng 3,7 3,3 3, 2,8 2,5 2,5 2,5 2,8 2,9 323CC FREMST. AF LEOERVARER EXCL. FODTOJ 0.4 0,4 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 3240C FREMST. AF FODTOJ 0,5 0,5 0,5 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5 0, TRcFUkARBEJDNNG EXCL. NOBLER 2,7 2,7 2,8 2, ,4 2,8 2,6 3320C FREMST. AF TR,EMOBLER MV. 3,9 3,8 3,9 3,4 3,2 3, 3,2 3,7 4, 34CC PAPk OG PAPRVAREFREMSTLLNG 2,3 2,3 2,3 2,2 2,2 2, 2, 2, 2,3 340 PAPR UG PAPFABRKKER 0,5 0,5 0,4 0,5 0,5 0,4 0,5 0,5 0, PAPREMBALLAGE OG TAPETFREMST. MV.,8,8,9,8,8.6,7,7, TRYKKEREk OG BOGBNDEREP 6,3 6,2 6,6 6,0 5,9 5,9 6, 6,4 6, REPRUDUKTONSANSTALTER OG SkTTERER 0,8 0,8 0,9 0,8 0,7 0,7 0,9 0.9, ougtkykkerer 2,4 2,3 2,4 2,2 2,2 2, 2,0 2,2 2, UFFSETTRYKKERER,9,9 2,,8,8,5,5,5, SLRGRAFSKE TRYKKERER MV. 0,6 0,6 0,7 0,6 0,6,0 9,, BUGBNDERER 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,5 0,5 0,6 0, blal OG FURLAGSVRKSOMHED 0,5,0 0,8 0,5 9,9 0,0 0,0 0,6, uagblaue 6.0 6,2 6,2 6,3 6,0 6,0 5,9 6, 6, CG Ob KUNSTFORLAG,5,5,3,,,,,2, ugebladl DG MAGASNER,5,6,5,5,2,3.3,5, ANNUNUELLADE OG TDSSKRFTER,5,7,6,6,6,6,7,8,9

143 Beskæftigelsen 43 ANTAL ARBEJDERE FORDELT PA ERHVERV WAGE EARNERS BY KND OF ACTVTY TABLE PERS. 90,3 95, 96, 888,9 850, 847,8 843, 873,2 909, TOTAL 24,6 24,2 22, 20,3 20,9 22,2 23,4 23,7 23, 0 AGRCULTURE 8, ,4 8,0 7,9 8, 8,4 8,8 9, 03 HORTCULTURE 0.6 0,5 0,5 0,4 0, ,8 0,8 0,9 09 FUR FARMNG, ETC. 2,7 2,8 2,7 2,4 2,4 2,5 2,6 2,8 3,2 230 AGRCULTURAL SERVCES 3,9 4,0 3,4 3,8 3,5 3,9 3,9 3,7 3, FORESTRY AND LOGGNG 3,7 3,2 3,2 3,3 2,9 3,5 3,7 3,6 3, FSHNG 0, 0, 0,2 0,2 0,3 0,2 0,2 0,3 0, EXTRACTON OF COAL, OL AND GAS,2,2,2, 0,9 0,9,0,0, OTHER MNNG 6,4 7,3 8,3 8,7 9,8 9,7 20,5 2,0 23,2 30 SLAUGHTERNG AND MEAT PROCESSNG 4,5 5,4 6,7 7,2 8,3 8,2 9,0 9,5 2,7 33 SLAUGHTERNG ETC. OF PGS AND CATTLE,8,8,6,4,5,5,5,5,4 37 POULTRY KLLNG, DRESSNG, PACKNG 9,6 9,5 9, 8,9 8,7 8,3 8. 8, 7,5 320 MANUFACTURE OF DARY PRODUCTS 6,9 7,0 6,6 6,4 6,4 6,2 6,0 5,8 5,3 32 DARES,8,7,7,8,5,5,4,5,4 323 PROCESSED CHEESE, CONDENSED MLK 0,9 0,8 0,8 0,8 0,7 0,7 0,7 0,8 0,8 324 CE CREAM MANUFACTURNG 26,6 26,5 26,6 26, 26,8 27,5 27,8 28,6 30,2 329 FOOD MANUF., EXCL. MEAT AND MLK 2,2 2, 2,,9,7,7,7,7,8 330 PROCESSNG OF FRUT AND VEGETABLES 5,3 5,4 5,5 5,4 6,6 6,9 7,6 8,0 8,7 340 PROCESSNG OF FSH,0,0 0,9 0,8 0,8 0,7 0,7 0,7 0,7 35 OL MLLS 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 0,4 352 MARGARNE MANUFACTURNG 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 0,6 0,5 0,5 0,5 353 FSH MEAL MANUFACTURNG,0 0.9,,0,0, 0,9 0,9,0 360 GRAN MLL PRODUCTS 2, 2, 2, 2,,9 2.0,7,6,5 37 BREAD FACTORES 2,0 2,0,9 2,0 2,0.9 2,0 2, CAKE FACTORES 5,2 4,8 4,8 4,9 4,9 5,0 5, ,9 374 BAKERES 2,0 2,0 2,0,9,9,8,7,7,7 380 SUGAR FACTORES AND REFNERES 2,6 2,6 2,7 2,5 2,3 2,3 2,3 2,5 2,7 390 CHOCOLATE AND SUGAR CONFECTONERY,,3,3,4,6,7,9,7,7 320 MANUFACTURE OF FOOD PRODUCTS N.E.C.,2,,,,0,2,3,3, MANUF. OF PREPARED ANMAL FEEDS 9,0 9,0 9, 8,8 8, 8.0 7,6 7,2 7, 3300 BEVERAGE NDUSTRES 0,4,4 0,4 0,4 0, ,4 0,4 330 DSTLLNG AND BLENDNG SPRTS 8,5 8,5 8,7 8,4 7,7 7,6 7,2 6,9 6, BREWERES ,5 2,3 2,,7.6,6, TOBACCO MANUFACTURE 5,8 4,2 4, 3,9 3,6 3,8 4,4 5,0 5, MANUFACTURE OF TEXTLES 5,5 5,0 5,0 4, ,2 4,4 4,7 4,9 328 SPNNNG, WEAVNG ETC. TEXTLES 2, ,4 2,5 2,5 2,6 2,7 3,0 3, MANUF. OF MADE UP TEXTLE GOODS 6,3 5,5 5,6 5,4 5,7 6, 6,2 6. 6, 3230 KNTTNG MLLS,3 03,2,3,0,0,0,2, CORDAGE, ROPE AND TWNE NDUSTRES 5.5 3,9 3,4 2,4.6 2,4, , MANUFACTURE OF WEARNG APPAREL,0,5,4,2,2,2,,2, MANUFACTURE OF LEATHER PRODUCTS 3,0 2,7 2,6 2,5 2,5 2,6 2,2 2, 2, MANUFACTURE OF FOOTWEAR 0.0 C,3 0,4 0,,3 9,9 0,9 2,8, MANUF. OF WOOD PRODUCTS,EXCL.FURNT. 5,0 4,4 4,2 2,7 2, 2,2 2,8 5,0 6, MANUF. OF WOODEN FURNTURE, ETC. 6,8 0,8 6,9 6,7 6,5 6,4 6,8 7,0 7, MANUF. OF PAPER AND PAPER PRODUCTS 2,0 2,0,8,8,7,6,7,6,6 340 MANUF. OF PULP, PAPER, PAPERBOARD 4,8 4,9 5, 4,9 4,8 4,8 5, 5,4 5, MANUF. OF PAPER CONTANERS,WALLPAPER 3, ,4 3.0,9,6,3,9 3, PRNTNG AND BOOKBNDNG.5,5,6,6,4,3,6,7,9 5,5 5, 5,0 5,0 4,7 4,3 3,9 4,2 4, REPRODUCNG AND COMPOSNG SERVCES 3422 BOOK PRNTNG 3,9 3,8 4,0 3,7 3,4 2,8 2,9 3, 3, OFFSET PRNTNG,,,,0,0,6,6,6, OTHER PRNTNG,6,8,8,6,5,6,4,5, BOOKBNDNG 6,7 7, 6,8 7, ,0 6,5 6,2 6, PUBLSHNG 5,9 6,2 6,0 6,8 5,6 6,3 5,8 5,5 5, NEWSPAPER PRNTNG AND PUBLSHNG 0,3,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0, BOOK AND ART PUBLSHNG 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,2 0, MAGAZNE PUBLSHNG 0.3 3,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0, OTHER PUBLSHNG

144 44 Beskæftigelsen TABEL 6.4. ANTAL FUNKTONkRER FeFDELT PA EFHVERV SALARY EARNERS BY KND OF ACTVTY (FORTSAT PERS KEMSK RASTOF OG GODNNGSFRfMST. 4,2 4,0 4,2 4,3 4, ,2 4,5 4,7 350 FREMST. AF KEMSKE RASTOFFER 2,0 2. 2,2 2,3 2,2 2,3 2,4 2,6 2,7 352U FREMST. AF KUNSTGOONNG MV. 0,5 0,4 0,6 0,6 0,6 0,6 0,4 0,4 0, FREMST. AF BASSPLAST MV.,6,5,5,5,5,4,4,5,5 352CC FARVE,MEDCNAL OG SkBEFABR. MV. 6,7 6,9 7, 6, ,4 8,0 8,4 8, FARVE OG LAKFABRKKER,8,8,8,7,6.7,8,8 2, MEDCNALVAREFABRKKER 2,8 3,0 3, 3, 3.4 3,5 4, 4,4 4, StbE OG KOSMETKFABRKKER,3,3,3,3,3,3,3,3, FREMST. AF RENSEMDLER, LM MV. 0,8 0,8 0,9 0,7 0,9 0,8 0, ,8 3530C OLERAFFNADERER 0.5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0, ASFALT OG TAGPAPFABRKKER MV. 0,5 0,6 0, ,7 C,5 0,5 0,5 0, FREMST. AF GUMMPR00UKTEF,3,2,2,,0,0 0,9,0, 3550 VGLKANSERNGSANSTALTER 0.6 0,5 0, ,4 0,4 0,3 0,4 0, GUMMFABRKKER 0,7 0,7 0,7 0,6 0,6 0, ,6 0, FREMST. AF PLASTVARER 3,2 3,0 3,3 3,0 2,9 3, 3,3 3,6 4,0 36)09 PORLELkNS OG GLASFREMSTLLNG,6,5,5,4,4,2,,, FREMST. AF PORCELkN OG KERAMK 0.6 0,7 0,6 0,6 0,6 0,5 0,4 0,4 0, GLASVtRKER OG GLASBEARBEJONNG 0,9 0,8 0,9 0,9 0,8 0,7 0,7 0,7 0, TEGLVkRKER OG CEMENTFABRKKER MV , 5,5 4,8 4,4 4,4 4,4 4,4 4,6 369G TEGLVtRKER MV. 0, ,5 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0, LEMENTFABR., KALK 0G MORTELVkRKER 0,6 0,6 0,6 0, ,6 0,7 0,6 0, BETONVAREFABRKKER. STENHUGGERER 2, ,2 2,6 2,3 2,0 2,0 2,2 2, FREMST. AF SOLERNGSMATERALER MV.,2,,2,,2,5,3,2, JERN OG METALVARKER 0G STOBERER,7,7,7,7,6,4,3,3,3 370 JERN OG STALVARKER 0,6 0,6 0,6 0,7 0,6 C,5 0,5 Cr6 0, JERNSTOBERER 0.5 0,5 0,4 0,4 0,4 0,3 0,3 0,3 0, METALVARKER 0,4 0, ,4 0,4 0, ,2 0, METALST08ERER 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0, , FREMST. AF JERN OG METALVAPEP 8,8 9, 9,6 9,4 8,9 8,9 8,9 9,7 0,7 382 METALMOBELFABRKKER 0,9,0,0 0,9 0,9 0,9,0,, FREMST. AF BYGGEMATERALER AF METAL 2,5 2,6 3, 3,2 3, 3, 3, 3,6 4, 389 METALEMBALLAGEFABRKKER 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0, FREMST. AF V,ERKTBJ, KOKKENREDSK. MV. 4,6 4,7 4,8 4,5 4,2 4, 4,0 4,2 4, FREMST. AF MASKNER 8,5 9,2 20, 20,5 20,0 9,7 2,0 2,8 23, FREMST. AF LANDBRUGSMASKNEF,6,8,9,8,6,7,8, FREMST. AF NDUSTRMASKNER 4,6 4,5 4, ,5 4,6 4,8 4,8 5, SMEDE OG MASKNREP. VkRKSTEDER 0,5 0,6 0,6 0,7 0,5 0,6 0,6 0,6 0, FREMST. AF HUSHOLDNNGSMASKNER 0,7 0,7 0, ,5 0,5 0,6 0,6 0, FREMST. AF KOLEANL4G,KOMPONENTER MV.,2,6 2,4 2,9 2, , 3.8 4,8 3830C FREMST. AF EL OG TELEUDSTYR 9,9 0,0 9,4 0,4,2,6,7 2,7 3, FREMST. AF TELEMATEREL 4, 4,0 4,4 4,4 4,7 4,8 4,9 5,2 5, FREMST. AF ELHUSHOLONNGSARTKLER 0,4 0,4 0,4 0,4 0, ,4 0,4 0, AKKUMULATOR OG TORELEMENTFABRKKER 0,4 C,4 0,4 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 0, FREMST. AF ELMOTORER OG KABLER MV. 5,0 5,2 4,2 5,3 5,8 6,0 6,0 6,7 7, FREMST. AF TRANSPORTMDLER 7,5 7,0 6,2 6,4 6,6 6, ,3 6, SKBSWkRFTER OG SKBSMOTORFABRKKER 5,8 5,3 4,4 4,6 4,8 5,0 4,6 4,4 4, BANEMATEREL OG KAROSSERFABR. MV.,4,5,7,7,7,6,6,6, FREMST. AF CYKLER OG KNALLERTER MV. 0,2 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0, FREMST. AF MALENSTRUMENTER MV. 3,6 3,9 4, 4,3 4,3 4,4 4,8 5,0 5, GULL OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV. 2,8 2,8 2,9 2,8 2,8 2,8 2,8 2,9 3, LD OG SOLVVAREFREMSTLLNG 0,7 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 0, FREMST. AF LEGETOJ,FRTOSUDSTYR MV. 2, 2,2 2,3 2,3 2,3 2, ,5 2,8 400 ELFORSYNNG 5, 5.2 5,2 5,2 5,2 5,4 5,6 5,2 5, GASFJRSYNNG 0.4 0,4 0, ,3 0,4 0,5 0,8, FJERNVARMEFORSYNNG 0,6 0,6 0,7 0,7 0,6 0,7 0,7 0,7 0, VAVDFLRSYNNG 0,8 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0, BYGGE 0G ANLEGSVRKS0MHE0 8,9 9,7 9,3 9, 7, 6,6 7,2 7,6 8, ENGROSHANDEL 87,0 82,4 83,6 83,3 79,0 79,0 79,5 8,4 84, DETALHANDEL ,3 05,4 99,3 97,0 96,2 97,2 98,8 00, MUELLER OG RESTAURANTER 9,0 9, ,9 0,0 0,3 0,9,2 2,0

145 Beskæftigelsen 45 ANTAT ARBEJLERE FORDELT PA ERHVERV WAGE EARNERS BY KND OF ACTVTY TABLE 6.5. (CONTNUED) PERS. 7,0 6,9 6,9 6,7 6,7 6,5 6,4 7, 7, MANUFACTURE OF NDUSTRAL CHEMCALS 2,6 2,7 2,7 2,6 2,6 2,6 2,6 2,7 2,7 350 MANUF. OF BASC NDUSTRAL CHEMCALS 0,8 0.E 0,9 0,9 0,9 0,8 0,6 0,8 0, MANUF. OF FERTLZERS AND PESTCDES 3,7 3,5 3,3 3,2 3,3 3, 3,2 3,7 3, MANUF. OF BASC PLASTC MATERALS 5,7 5,5 5,7 5,6 5,5 5,5 5,9 6,0 6, MANUF. OF OTHER CHEMCAL PRODUCTS,,0,,0,0,0 0,9,0, MANUF. OF PANTS AND VARNSHES 2,3 2,4 2,5 2,4 2,6 2,6 2,9 2,8 2, MANUFACTURE OF DRUGS AND MEDCNES,2,,,,0,0,2,3, MANUFACTURE OF SOAP AND COSMETCS, C,9,,,0,0 0,9,0, MANUF. OF CHEMCAL PRODUCTS N.E.C. 0, 0. 0, 0, 0, 0, 0. 0, 0, PETROLEUM REFNERES 0,8 C,9,,,0 0,7 0,8 0,8 0, MANUF. OF ASPHALT AND ROOFNG MATER. 2,7 2,7 2,6 2,5 2,2 2,2 2,0 2,4 2, MANUFACTURE OF RUBBER PRODUCTS 0,8 0, ,7 0,7 0,8 0,6 0,7 0, TYRE AND TUBE NDUSTRES,9 2,0,9,8,4,4,3,7, MANUF. OF RUBBER PRODUCTS N.E.C. 7,3 7,2 7,6 7,0 6,7 6,9 7,3 7,9 8, MANUFACTURE OF PLASTC PRODUCTS 6, 6, 6, 5,8 5, 4,4 3,9 4, 3, MANUF. OF POTTERY, CHNA, GLASS,ETC. 3, 3.4 3,3 3,3 2,8 2,5 2,2 2., MANUF. OF EARTHENWARE AND POTTERY 3, ,7 2,5 2,3,9,7,9 2, MANUF. OF GLASS AND GLASS PRODUCTS 5,7 5,8 6,0 2,8 0,7 0,2 0,0 0,4, OTHER NON METALLC MNERAL PRODUCTS 2,3 2, 2,2,8,4,2,2,3, MANUF. OF STRUCTURAL CLAY PRODUCTS,7,7,5,5,4,3,2,, MANUF. OF CEMENT, LME AND PLASTER 8,9 9,0 9, 6,8 5,2 4,6 5, 5,7 6, CONCRETE PRODUCTS AND STONE CUTTNG 2,9 2,9 3,2 2,7 2,7 3,0 2,5 2,3 2, NON METALLC MNERAL PRODUCTS N.E.G. 6,7 6,3 6,3 5,9 5,2 4,8 4,4 4,7 4, BASC METAL NDUSTRES 2, 2,3 2,4 2,3,8,6,5,5,7 370 RON AND STEEL WORKS 2,6 2. 2,2 2,0 2,0,7,6,7, RON AND STEEL CASTNG 0.9 0,9 0,8 0,8 0,7 0,6 0,5 0,5 0, NON FERROUS METAL WORKS, ,9 0,9 0,7 0,8 0,8 0,9, NON FERROUS METAL CASTNG 25,9 27,2 28,2 28,0 25,6 26,6 27,3 30,8 33, MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS 2,4 2,4 2,5 2,4 2,3 2,3 2,7 3,3 3,5 382 MANUFACTURE OF METAL FURNTURE 7, ,4 9,7 8,7 9,5 0,4 2,0 3, MANUF. OF STRUCTURAL METAL PRODUCTS 2,8 2,7 2,8 2,8 2,8 2,7 2,5 2,7 2,8 389 MANUF. OF METAL CANS AND CONTANERS 3,0 3,3 3,5 3,,9 2.0,7 2,9 4, MANUF. OF OTHER FABR. METAL PRODUCTS 48,2 46,8 52, 52,3 48,0 46,8 47,5 50,5 56, MANUF. OF MACHNERY, EXCEPT ELECTR. 4,9 5, 5,4 4,8 4, 4,2 4,5 5,0 5, MANUF. OF AGRCULTURAL MACHNERY 0.7 C,b,3, 0, 9,8 0,5,0 2, MANUFACTURE OF NDUSTRAL MACHNERY 5,2 5,4 5,5 5,7 5,3 5,8 5,8 5,7 6, REPAR OF MACHNERY 2, 2,0,9,9,8,8 2,0 2, 2, MANUFACTURE OF HOUSEHOLD MACHNERY 25,2 25,5 28,0 28,8 26,6 25, 24,7 26,7 29, MANUF. OF REFRGERATORS, ACCESSORES 20,2 20,8 9,0 20,8 9,6 9,3 8,8 20,6 22, MANUF. OF ELECTRCAL MACHNERY,ETC. 8,2 8,5 8,4 7,9 7,3 7, 7, 7,3 8, MANUF. OF TELECOMMUNCATON EQUP.,3.4.5,5,0,,,, MANUF. OF ELECTRCAL HOME APPLANCES 0,8 0,8 0,9 0,8 0,8 0,9 0,8 0,8 0, MANUF. OF ACCUMULATORS AND BATTERES 9,8 0, 8,2 0,6 0,5 0,2 9,9,5 2, MANUF. OF OTHER ELECTRCAL SUPPLES 24,5 23,6 22,5 23, 23,5 25,0 22,5 2,9 23, MANUFACTURE OF TRANSPORT EQUPMENT 9,3 8,2 6,5 7,2 7,7 9,3 7,0 6,0 7, SHP BULDNG AND REPARNG 4.3 4,4 5,2 5,2 5, 5,0 4,8 5, 5, RALROAD AND AUTOMOBLE EQUPMENT 0,8,0 0,7 0,8 0,7 0,7 0,8 0,9 0, MANUFACTURE OF CYCLES, MOPEDS, ETC , 6,5 6,3 6,3 6,6 7,3 7, PROFESSONAL AND MEASURNG EQUPM. 6,7 6,6 6,6 6,9 6,6 6,5 6,0 6,2 6, OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES.5,4,2,,0,0 0,8 0,8 0, MANUFACTURE OF JEWELLERY, ETC , ,8 5,6 5,6 5,2 5,4 6, MANUF. OF TOYS, SPORTNG GOODS, ETC. 5,9 5,7 5,6 5,5 5,6 5,5 5,6 5,3 5,4 400 ELECTRC LGHT AND POWER 0,4 0,4 0,4 0,3 C,3 0,4 0,4 0, GAS MANUFACTURE AND DSTRBUTON 3,8,9,0,0,2,2,3,3, STEAM AND HOT WATER SUPPLY,,0,0,0 0,9 0,9 0,9 0,9, WATER WORKS AND SUPPLY 38,6 40,3 39,9 30,3,2 03,2 02, 4,7 20, CONSTRUCTON 32,6 3,2 30,9 28, 24,8 24,9 23,9 23,9 25, WHOLESALE TRADE 2,3 20,9 20,3 8,4 7,6 6,9 6,6 6,8 7, RETAL TRADE 29,0 29,7 28,2 26,5 26,2 25,8 26,0 27,2 28, RESTAURANTS AND HOTELS

146 46 Beskæftigelsen TABEL 6.4. ANTAL FUNKTONkRER FORCELT PA ERHVERV SALARY EARNERS BY KND OF ACTVTY (FORTSAT PERS. 78 JERNBANE OG BUSDRFT MV. 23,0 2,7 2,4 2,8 23, 23, 22,9 22,4 20,4 738 TURST.TAX OG FRAGTVOGNM,END MV. 2,7 3,0 2,9 3, 3, 3.2 3, ,6 720 SOTRANSPORT 0,7 0,8 0,4,3,7 0,2 9,8 9,8 9,8 723C HJLLPEVRKSOMHED FOR SOTRANSPORT,2,,,4,5,3,3, LUFTTRANSPORT OG LUFTHAVNE 6,6 7,6 8,9 8,7 8,5 8,7 8,8 9,0 0, TJENESTER FORE. MED TRANSPORT,3,4,4,7,8,8 2,0 2,7 3,6 7200C POSTVeSEN OG TELEKOMMUNKATON 29,5 29, ,3 34, 34,5 35,0 34,2 33,4 800C FNANSEL VRKSOMHED 5,2 54,8 59,4 63, 64,2 64,2 64,5 67,9 72, F02SKRNGSVRKSOMHED 5,7 6,6 7,3 7,8 8,5 8,0 8, 8,3 8,6 83C BOLGBENYTTELSE 3,2 3, 3, 2,5 2,0 2,2 2,3 2,4 2, FU2RETNNGSSERVCE 64, 67,7 7, ,7 76,5 78,6 83,3 89, PRVAT UNDERVSNNG 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, PRVAT SUNDHEDSVáSEN 3,8 3,9 3,6 3,4 3,5 4,0 4,3 4,6 5, FO2LYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER 9,7 0,5 0,2 0,0 0,5 0,9.,,5 953C AUTOREPARATON 3, 3,3 3,4 2,6 2,4 2,0,9 2,0 2, HUSHULDNNGSSERVCE 6,3 6,9 6,9 69 7,2 7,6 7,7 7,3 7,2 9540C ARóLJDSTAGERE PRV.HUSHOLDNNGER PRV.VELFLRDSNST.,FORENNGER MV. 8,9 9,6 9,9 0,7 0,8 0,7,0,9 3, UFFENTLGE TJENESTER 455,5 478,3 506,2 533,9 557,5 580,3 59,7 59, 596,0

147 Beskaeftigelsen 47 ANTAL ARBEJOERE FORDELT PA ERHVERV WALE LARNERS BY KND 3F ACTVTY TABLE 6.5. (CONTNUED) C PERS. 8,& 8,4 9, 9,5 9,4 0,5.0,0 2, 78 RALWAY AND BUS TRANSPORT, ETC. 20, 2C, 20,5 9,9 9, 9,9 20,4 2,4 23,0 738 OTHER LAND TRANSPORT 7,3 5,7 5,5 4,9 5,4 6,2 6,2 5,5 5,7 720 OCEAN AND COASTAL WATER TRANSPORT 2,9 2,8 2,8 2,9 2,5 2,5 2,5 2,6 2, SUPPORTNG SERVCES TO WATER TRSP. 3,3 3,9 3,6 3,3 3,3 3,5 3,6 3,8 4, AR TRANSPORT 5,6 5,4 5,2 5,0 5,C 5,0 5, 5,5 6, SERVCES ALLED TO TRANSPORT, ETC. 3, ,2 3,0 2,,9,6,4, COMMUNCATON 2,4 2,5 3, 3,3 3,6 3,4 3,3 3,6 4, FNANCAL NSTTUTONS 0,5 C,4 0,4 0,4 0,4 0,3 CO 0,3 0, NSURANCE 7,3 7,5 7,4 7,3 6,6 6,7 7, 8,0 7,7 830 DWELLNGS 3,3 3,3 3,3 3,5 3,7 3,7 3,9 4, BUSNESS SERVCES 0,0 C,C 0, ,0 0,0 0,0 0,0 0, EDUCATON, MARKET SERVCES 2.7 2,5 2,6 2,7 3,0 2, ,7 2, HEALTH, MARKET SERVCES 4,7 4,8 5,2 4,9 5, 5, 5,2 5,3 5, RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES 25,8 28,9 27,7 24,0 22,9 22,8 22,8 23,4 24, REPAR OF MOTOR VEHCLES 28,0 29,7 27,9 28,2 26,9 27, 27,3 27,9 28, HOUSEHOLD SERVCES 22, 2C,5 8,4 7,9 6, ,4 3,5 2, DOMESTC SERVCES 0, ,7 0,6 0,6 0, ,6 0, PRVATE NON PROFT NSTTUTONS 4J,7 46, 54,6 57,0 6,7 65,5 6,2 55,4 55, PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES

148

149 Privat konsum og investering 49 Kapitel 7 Privat konsum og investering 7. Privat konsum Husholdningernes konsum pa dansk omráde klassificeres efter formal svarende til SNA's "table 6.. Classification of household goods and services ", jf. i evrigt Nationalregnskabsnotat nr. 4, "Klassifikation af brancher og privat konsum i nationalregnskabet ". Den anvendte gruppering tager forst og fremmest sigte pa at tilgodese databehovet ved detaljerede analyser af forbrugsefterspergslen, ligesom der i grupperingen sa vidt muligt er Abnet mulighed for at sondre mellem varige forbrugsgoder, halvvarige og ikke varige goder samt tjenesteydelser. Sondringen mellem varige og halvvarige for brugsgoder foretages dels ud fra godets normale levetid (de varige goder har vesentligt lengere levetid end Ar) og dels ud fra anskaffelsessummens sterrelse. For hver enkelt konsumgruppe er der tilstrebt homogenitet med hensyn til hovedformalet med brugen af godet, mens der pa den anden side ikke er taget nevneverdigt hensyn til, om de goder, som indgar i en konsumgruppe, er beslegtede m.h.t. produktion, bestanddele osv., hvilket indeberer, at der ikke er nagen simpel sammenhæng mellem varenomenklaturer og konsumgrupper. det danske nationalregnskabssystem falges SNA klas sifikationen som hovedregel med alle underopdelinger (3 cifferniveau), men pa den ene side er den danske gruppering mere detaljeret i sin underopdeling af hovedgruppen for fedevarer, drikkevarer og tobak, idet man her viser 9 undergrupper mod 3 i SNA klassifikationen. PA den anden side er 5 undergrupper for reparation af varige eller halvvarige forbrugsgoder ikke vist smrskilt, men er under hensyn til den ringe ekonomiske betydning og primer statistikkens karakter slaet sammen med anskaffelsen af de tilsvarende goder, hvorved overensstemmelsen med SNA klassifikationen bevares pa 2 cifferniveau. bergen mellem disse begreber fremgár af felgende oversigt. Privat konsum i alt foreninger, organisationer m.v. = husholdningernes konsum i alt + turistindtegter m.v. turistudgifter m.v. = husholdningernes konsum pa dansk omrade relation til konsumbegreberne skelner man mellem danske husholdninger og udenlandske. Hvis den ekonomiske tilknytning til landet varer i mindst Ar (bopel), betegnes husstanden som dansk. Det er endvidere verd at bemerke, at man til husholdningernes konsum ogsa henferer udgifter afholdt af private ikkeudbyttegivende virksomheder, fx sportsforeninger, grundejerforeninger o.lign., i de tilfelde, hvor disse foreninger beskeftiger ferre end svarende til 2 fuldtidsbeskeftigede. nationalregnskabssystemet anvendes, som det fremgár af ovenstáende oversigt, to begreber for husholdningernes konsum: a. Husholdningernes konsum pa dansk omráde bestar af danske og udenlandske husholdningers keb i Danmark og kan klassificeres after formalet med udgiften, jf. afsnittet om klassifikation. b. Husholdningernes konsum i alt (danske husholdninger) fremkommer ved fra husholdningernes konsum pa dansk omrade at trmkke turistindtegter m.v. og tillegge turistudgifterne. Disse omfatter ud over danske turisters udgifter i udlandet ogsa fx danske diplomater, grensearbejderes og sefolks private udgifter i udlandet, mens forretningsrejser er en del af udgifterne til ri og hjelpestoffer. PA to punkter bryder den danske konsumgruppering dog mere afgerende med SNA's klassifikation of husholdningernes konsum. For det ferste er der oprettet en konsumgruppe 750 (daginstitutioner). For det andet er der i relation til SNA gruppe 8.4 (packaged tours) foretaget et mere direkte brud med SNA klassifikationen, idet denne konsumgruppe ikke vises serskilt i det danske national regnskab, men udger dele af grupperne 630 (keb of trans portydelser), 83 (udgifter pa restauranter) og 832 (udgifter til hotelier m.v.). Sammen med konsumet i private ikkeudbyttegivende virksomheder (foreninger, organisationer m.v.) udger husholdningernes konsum det samlede private konsum. Sammen Den del af virksomhedernes produktion, som anvendes i indehaverens husholdning, er ligeledes en del af husholdningernes konsum. Vmrdien heraf opgeres som virksomhedens mistede salgsindtsgt og indgar i nationalregnskabets produktionsværdibegreb. Dette forhold er af betydning inden for landbrug og fiskeri, mens fx egen avl i private haver ikke medregnes i produktionen og konsumet kun de medgaede fro og gedningsstoffer er en del of konsumet. Af væsentlig starre ekonomisk betydning er dog lejevmrdien af boliger, der bebos of ejeren. OgsA her skai verdien af boligbenyttelsen opgeres til den pris, som ejeren kunne have opnaet ved udlejning. Dette sker i praksis ved at overfere lejen fra udlejningsejendomme til tilsvarende ejerboliger.

150 50 Privat konsum og investering Aflanning i naturalier edger ligeledes en del af husholdningernes konsum. Som hovedregel er det husholdningernes keb af varer og tjenesteydelser, altsa reale transaktioner, som edger deres konsum. Der er dog et par undtagelser, som er med til at fastlmgge afgrmnsningen mellem husholdningernes transaktioner som forbrugere og erhvervsmessige transaktioner. SAledes er husholdningernes keb of verktoj, specialbeklædning og andet udstyr, der er nedvendigt for udferelsen af dares erhvervsmessige arbejde, ikke privat konsum, men raog hjelpestoffer eller investering i de págældende erhvervsvirksomheder. Den anden undtagelse er nettovmrdien af keb af fast ejendom, fx kob af egen bolig, der henferes til de faste bruttoinvesteringer i branchen, der produce rer boligbenyttelse, og i konsekvens heraf bliver husholdningernes udgifter til reparation og vedligeholdelse af boliger ikke direkte konsum, men indgár i ra og hjælpestofferne i boligbenyttelsen. Bortset fra disse undtagelser regnes alle husholdningernes keb for konsum pa tidspunktet for kebet, hvilket atsa betyder, at ogsa langvarige forbrugsgoder konsumeres fuldt ud i den periode, hvor de er kebt. forbindelse med husholdningernes udgifter til for sikring gmlder, at kun den del af forsikringsprmmierne, der svarer til tjenesteydelser produceret of forsikringsselskaberne, indgár i konsumet. Forsikringsselskabernes produktionsværdi opgores ved fra den samlede prmmiesum at trmkke skadeserstatninger og opsparing (ismr i livsforsikringsselskaber), og en del af derme produktionsværdi er privat konsum. Endelig pakalder transaktioner, hvor private virksomheder leverer varer eller tjenester direkte til enkeltin divider, men hvor det offentlige betaler ydelsen halt elder delvis, Sig en special opmmrksomhed. felge SNA opstilles to kriterier for, om transaktionen skal klassificeres direkte som privat konsum (det offentliges andel of udgiften bliver herefter en overfersel til husholdningerne) eller som ra og hjmlpestof i den offentlige sektor (de private husholdningers egne udgifter bliver et keb hos den offentlige sektor): ) den grade styring og kontrol det offentlige n over i forbindelse med leverance af disse varer og tjenesteydelser, 2) den grad of frihed den enkelte har til selv at verge den enhed, der skai revere ydelsen, og bestemme ovrige vilkár i forbindelse med leverancen. det danske nationalregnskab har man ud fra disse kriterier valgt tre forskellige lesninger: a) Visse private virksomheder, der leverer ydelser til husholdningerne, betragtes som en del af den offentlige sektor; dette gmlder fx selvejende hospitaler, skoler og daginstitutioner. Husholdningernes eventuelle delvise betaling for ydelserne klassificeres som direkte keb fra den offentlige sektor og som privat konsum. b) Den leverende virksomhed er en privat virksomhed, men det offentlige styrer og kontrollerer leverancerne med tilsvarende begrænset forbrugsfrihed hos husholdningerne dette wider fx medicin, lege og tandlmgebehandling. disse tilfmlde har man i det danske nationalregnskab valgt at betragte husholdningernes egne udgifter som et direkte keb fra disse virksomheder og som privat konsum, mens kun det offentliges andel af udgifterne betragtes som ra og hjelpestoffer i produktionen af offentlige tjenester. c) Den leverende virksomhed er privat og det offentliges styring og pávirkning of forbrugsvalget er begrænset og indirekte dette gmlder fx ved leje af bolig. Det offentliges andel af udgiften i form af boligsikring betragtes i overensstemmelse med SNA som en direkte overfersel til de private husholdninger og hele lejesummen henfores til privat konsum. forbindelse med den del of det private konsum, som bestár i keb af varer og tjenesteydelser fra det offentli ge, ningernes real er det endvidere vigtigt at fastsla, hvornár hushold udgifter til det offentlige har karakter af en transaktion, og hvornár der er tale om en overfersel i form af skatter og afgifter. tor, Som typiske eksempler pa keb fra den offentlige sek som indgár i det private konsum, kan nmvnes betaling for daginstitutionspladser og hejskoleophold, mens beta ling i forbindelse med udstedelse of pas og kerekort reg nes for en overfersel (skat) fra husstandene til det of fentlige. forstnævnte tilfælde er der tale om en klar forbindelse mellem betaling og den modtagne ydelse, og det er frivilligt for husstanden at keb,, fx kan husholdningerne klare deres behov for bernepasning ved privat bernepasning. det andet tilfmlde er der derimod tale om ydelser fra den offentlige sektor, som er tvungne i de tilfælde, hvor husholdningerne ensker at!dare bil eller rejse til udlandet ydelserne er et led i det offentliges styring of de págældende omráder. Endelig ber det neon, at i alle tilfmlde, hvor der ikke foreligger nogen klart identificerbar tjenesteydelse som modstykke til husholdningernes udgifter til det offentlige, er der naturligvis tale om overfarsler, fx indkomstskatter. Som foran nmvnt er der ikke nogen simpel seamen eng mellem varenomenklatur og konsumgrupper. PA det mest de taljerede niveau udgeres beskrivelsen of konsumet derfor of en matrix, der pa den ene led har nationalregnskabets varenumre og pá den anden led konsumgrupperne. NAr nationalregnskabsnumre transformeres til producerende brancher i forbindelse med fremstillingen of input output tabellen (se kap. 8), fremkommer der en "konsummatrix ", der viser sammenhengen mellem erhvery og konsumgrupper. Disse typer of mere detaljerede oplysninger kan after aftale stilles til radighed pa servicebasis.

151 Privat konsum og investering De faste bruttoinvesteringer De faste investeringer bestir af erhvervenes og det offentliges kob af varer, der indgár som en del af kapitalapparatet. nvesteringerne beregnes som summen af nyinvesteringer og nettoanskaffelser af brugte investeringsgoder, herunder investeringsgoder, der selges som skrot. nvesteringsgoderne kan enten vere kebt fra andre eller produceret for egen regning. nvesteringsgoderne bestár af: Varige goder, der af erhvervene eller det offentlige anskaffes til civilt brug, og som har en levetid pa et ár eller mere, med undtagelse af grunde og landbrugsjord, naturlige rástofforekomster, skove o.lign. Det bemmrkes, at udgifterne i forbindelse med efterforskning efter olie og naturgas behandles som rástofkeb i overensstemmelse med SNA. Udgifter til reparation og vedligeholdelse, der har karakter af hovedreparationer, eller mndringer, der i evrigt vesentligt eger kapitalgodernes levetid eller produktivitet. Udgifter til grundforbedringer. Avlsdyr, trekdyr, malkekveg o.lign., som i relation til deres hovedformal má anses for en del af kapitalapparatet. Handelsavancer og lignende transfereringsomkostninger i forbindelse med handelen med grunde, landbrugsjord, skove, naturlige rástofforekomster o.lign. Derimod omfatter investeringerne ikke det offentliges udgifter til militere bygge og anlegsarbejder og andre varige goder, som primert har militmre formal. SAdanne udgifter anses for en del af det offentlige konsum. tabel 7.3 og 7.4 er de samlede faste bruttoinveste ringer i henholdsvis lebende og 980priser erhvervs og artsfordelt. Tabellerne er i vmrdiniveauet keberpris, som er inklusive ikkerefunderet moms. Artsopdelingen svarer til den sedvanlige artsopdeling af investeringerne i nationalregnskabssystemerne, idet der dog ikke er foretaget en opdeling af bygge og anlegsinvesteringerne i henholdsvis byggeinvesteringer og anlegsinvesteringer. Erhvervsgrupperingen svarer ikke til nagen of nationalregnskabets standardklassifikationer (7, 64 og 27 grupperingen), men er opbygget pa felgende made: For de primers erhverv svarer grupperingen til 27grupperingen, idet dog rástofudvindíng (branche i 27grupperingen) er opdelt i to dele svarende til 64grupperingen. Fremstillinqsvirksomhed er opdelt svarende til 27grupperingen. For de evrige erhverv svarer grupperingen til 27grupperingen med folgende to undtagelser: Grupperne , , , og er slaet sammen til én gruppe i investeringstabellerne. Branchen offentlige tjenester (98.099) er i investeringstabellen opdelt pa 4 formalsgrupper: Administration m.v., Uddannelse og forskning, Sundhed og sociale formal samt Anleg af veje og kloakker. Bruttoinvesteringerne i offentlige tjenester er opgjort som nyinvesteringerne, hvilket indeberer, at der ikke er taget hensyn til kebet af bygninger, netto. tabel 4.5 er den offentlige sektors faste bruttoinvesteringer derimod opgjort inklusive kob af bygninger, netto. nationalregnskabsnotat "Beregnung af erhvervsfordelte investeringer i nationalregnskabet 966 8" (Arbejdsnotat nr. 4) gives en detaljeret dokumentation af beregningerne, ligesom de erhvervsfordelte investeringer der er offentliggjort pa det tuest detaljerede niveau (i alt 43 brancher) som beregningerne foretages for. tabellerne 7.3 og 7.4 vises de faste bruttoinveste ringer alene fordelt efter art og investerende erhverv. Det har imidlertid en betydelig analytisk interesse tillige at kende investeringerne fordelt pá leverende erhverv samt pa dansk produktion og import. de sákaldte investeringsmatricer, der fremstilles efter samme retningslinier som input output tabellerne (se kap. 8), findes en sádan krydstabulering af investeringer for hver investeringsart. nvesteringsmatricer foreligger nu for alle Are ne i bide lebende priser og faste 980 priser, og har pa anvendelsessiden en erhvervsopdeling der er noget mere detaljeret ( alt 43 brancher) end den, der er vist i det felgende. árspublikationen "nput output tabeller og analyser" redegares der nmrmere for investeringsmatricerne. Publikationen indeholder endvidere tabeller og analyser i tilknytning hertil. SAvel investeringsmatricerne som de endnu mere detaljerede investeringsvaretabeller, der danner grundlaget for disse, kan efter aftale stilles til rádughed pa servicebasis.

152 52 Privat konsum og investering TABEL 7.. PRVAT KONSUM FORDELT EFTER FORMAL ARETS PRSER PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE BY PURPOSES CURRENT PRCES * 987* MLL. KR. PRVAT WNS. ALT: HUSHOLDNNGERS KONSUM PA DANSK OMR FODEVARER MEL, GRYN, BRAD, KAGER KOD FSK EG C MELK, FLODE, YOGHURT M.V OST SMOR MARGARNE OG SVNEFEDT FRJGT OG GRONSAGER KARTDFLER M.V SUKKER KAFFE, THE OG KAKAO FLaDES CHJKDLADE OG SUKKERVARER ANDRE FODEVARER DRKKEVAFER OG TOBAK MNERALVANO OG SODAVAND OL VN DG SPRTUS 3C TOBAKSVARER BEKLkDNNG OG FODTOJ BEKLELNNGSGENSTANDE FODTOJ BOLGBENYTTELSE,BRkNDSEL M.V BOLGBENYTTELSE VAND ELEKTRCTET GAS FLYDENDE BRENDSEL ANDRE UDGFTER TL OPVARMNNG BOLGUCSTYR, HUSHOLDNNGSTJ. M.V MObLER, GULVTEPPER M. V GARDNER, SENGELNNED N.V HUSHOLDNNGSMASKNER REPARATON AF HUSHOLDNNGSMASKNER SERVCE, KOKKENUDSTYR RENGORNGSMDLER VASK, RENSNNG HUSHJELP MEDCAN, LEGEUDGFTER O.LGN MEDCN, VTAMNER M.V BRLLER, HBREAPPARATER M.V LEGE, TANOLEGE M.V PLEJEHJEM OG SANATORER SY4E OG ULYKKESFORSKRNG TRANSPORT OG KOMMUNKATON ANaKAFFELSE AF KORETOJER VEDLGEHOLDELSE AF KORETOJER BENLN OG OLLE TL KORETOJER AUJFDRSKRNG Kilo AF TRANSPORTYDELSER PORTO OG TELEFON FRLTOSUDSTYR OG UNDERHOLDNNG RADO DG FJERNSYNSAPPARATER M.Y MUSKNSTRUMENTER, FOTOUDSTYR, BADE SPURTS OG CAMPNGUDSTYR REPARATON AF RADO OG FJERNSYN N.V FORLYSTELSER, FJERNSYNSLCENS M.V BOER, AVSER OG BLADE UNDERVSNNG DAGNSTTUTONER

153 Privat konsum og investering 53 PRVA rgnsum FORDELT EFTEP FORMAL PRSER PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENCTURE BY PURPOSES PRCES TABLE * 987* MLL. KR ,L884 2) TOTAL C7C C CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET 354) FOOD BREAD AND CEREALS MEAT C FSH EGGS MLK, CREAN, YOGHURT, ETC CHEESE BUTTER 576 o2c MARGARNE AND LARD FRUTS AND VEGETABLES C POTATOES, ETC SUGAR COFFEE, TEA, COCOA CE CREAM CHOCOLATE AND SUGAR CONFECTONARY OTHER FOODS BEVERAGES AND TOBACCO NON ALCOHOLC BEVERAGES BEER WNE AND SPRTS TOBACCO CLOTHNG ANO FOOTWEAR C CLOTHNG FOOTWEAR GROSS RENTS, FUEL AND POWER GROSS RENTS WATER CHARGES ELECTRCTY 647 o GAS C LQUD FUELS OTHER FUELS HOUSEHOLD EQUPMENT AND OPERATON FURNTURE, FXTURES, CARPETS, ETC HOUSEHOLD TEXTLES, FURNSHNGS ETC MAJOR HOUSEHOLD APPLANCES REPARS TO MAJOR HOUSEH. APPLANCES C GLASSWARE, TABLEWARE, HOUSEH.UTENSL NON DURABLE HOUSEHOLD GOODS HOUSEHOLD SERVCES DOMESTC SERVCES 36C MEDCAL CARE MEDCAL AND PHARMACEUTCAL PRODUCTS THERAPEUTC APPLANCES AND EQUPM PHYSCANS, DENTSTS, ETC HOSPTAL CARE AND THE LKE ACCDENT AND HEALTH NSURANCE TRANSPORT AND COMMUNCATON C PERSONAL TRANSPORT EQUPMENT 686 6C MANTENANCE OF TRANSPORT EQUPMENT GASOLNE AND OLS FOR TRSP. EQUPM OTHER EXPENDTURE ON TRSP. EQUPM PURCHASED TRANSPORT COMMUNCATON RECREATON, ENTERTANMENT, ETC WRELESS AND TV SETS, GRAMOPHONES PHOTO AND MUSCAL EQUPMENT, BOATS OTHER RECREATONAL GOODS MANTENANCE OF RECREATONAL GOODS ENTERTANMENT, CULTURAL SERVCES,ETC C BOOKS, NEWSPAPERS AND MAGAZNES EDUCATON DAY CARE NSTTUTONS FOR CHLDREN

154 54 Privat konsum og investering TABEL 7.. (FORTSAT PRVAT KONSUM FOFDELT EFTER FORMAL ARETS PRSER PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE BY PURPOSES CURRENT PRCES * 987* MLL. KR. ANJñE VAP,ER OG TJENESTER FRSdRER TOLETARTKLER, BARBERMASKNER SMYKKER UG URE KUFFE.TER, TASKER 0.L C FAPR OG SKRVEUOSTYR JDGFTER PA RESTAURANTER UDL,FTER TL HOTELLER M.V LVSFURSKRNGER, BANKGEBYRFR M.V ADV:,KATEF, TJENESTER HVRGT TURSTSAL4NLE TUñTNLTÆGTER M.V TUdSTUDGFTER M.V FORENNLER, ORLANSATONER M.V

155 Privat konsum og investering 55 PRVA RUNSUM PRVATE FNAL FORDELT EFTER FORMAL PRSER CONSUMPTON EXPENDTURE BY PURPOSES PRCES TABLE 7.2. (CONTNUED) * 987* MLL. KR MSCELLANEOUS GOODS AND SERVCES BARBERS, BEAUTY SHOPS, ETC GOODS FOR PERSONAL CARE JEWELLERY, WATCHES. RNGS, ETC OTHER PERSONAL GOODS WRTNG AND DRAVNG EQUPMENT o EXPENDTURE N RESTAURANTS EXPENDTURE FOR HOTELS AND LODGNG 270 2C FNANCEL SERVCES, N.E.G SERVCES, N.E.G SURPLUS ON TOURST ACCOUNT PURCHASES N DK BY NON RES. HOUSE, PURCHASES ABROAD BY RES. HOUSEHOLDS C 'CONS. BY PRVATE NON PROFT NST.

156 56 Privat konsum og investering TABEL 7.3. FASTE BRUTTONVESTERNGER FORDELT EFTER ERHVERV OG ART ARETS PRSER MLL. KR. SA4LEDE BRUTTONVESTERNGER MASKNER 0G TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG C LANUBRUG OG GARTNER MV MASKNER 0G TRANSPORTMOLER bygnnger OG ANLAG SKJVBRUG MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG )00 FSKER OG DAMBRUG MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG BRUNSULSLEJER, RAOLE OG NATURGAS MASKNER 0G TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG UDVNDNG AF GRUS, STEN OG SALT MV MASKNER OG TRANSPORTMDLER YGNNGER OG ANLAG NkïNGS 0G NYDELSESMDDELFREMST MASKNER DG TRANSPORTMDLER YGNNGER OG ANLAG TEKSTL,BEKLADN. OG LAOERFREMST MASKNEF OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER 0G ANLAG TRt6EARBEJD. OG TRAMOBELFREMST MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG FREMST. AF STEN,LER OG GLASPRDO MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG JERN OG METALVARKER OG STOBERER C MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG FREMST.AF JERN OG METALPRODUKTER MASKNER OG TRANSPORTMDLER bygnnger OG ANLAG ANDEN NDUSTR 2C MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG EL,G4S,VAPME 0G VANDFORSYNNG MASKNER OG TRANSPORTMDLER dygnnger OG ANLAG C4C BYGGE 0G ANLAGSVRKSOMHED MASKNER OG TRANSPORTMDLER dygnnger OG ANLAG ENGRJS OG DETALHANDEL MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG TRANSPORTVRKSOMHED MASKNER OG TRANSPORTMOLER YGNNGER 0G ANLAG POSTVSEN OG TELEKOMMUNKATON MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER 0G ANLAG BANK OG FORSKRNGSVRKSOMHED MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG

157 Privat konsum og investering 57 GROSS FXED CAPTAL FORMATON BY KND OF ACTVTY AND BY TYPE OF GOODS CURRENT PRCES TABLE MLL. KR. 666C TOTAL GROSS FXED CAPTAL FORMATON MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC C MACHNERY ANO TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON FORESTRY AND LOGGNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON FSHNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON EXTRACTON OF COAL, OL AND GAS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON OTHER MNNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON 743 2C C MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO 7C MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON C MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON 0 C CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON 646 7C NON METALLC MNERAL PRODUCTS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON BASC METAL NDUSTRES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON MANUFACTURNG NDUSTRES NEC MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON ELECTRCTY, GAS AND WATER MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT 53C BULDNG AND CONSTRUCTON CONSTRUCTON MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON WHOLESALE AND RETAL TRADE MACHNERY ANO TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON TRANSPORT AND STORAGE MACHNERY ANO TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON COMMUNCATON MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON FNANCAL NSTTUTONS AND NSURANCE MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON

158 58 Privat konsum og investering TABEL 7.s. FASTE BRUTTONVESTERNGER FORDELT EFTER ERHVERV OG ART ARETS PRSER MLL. KR. 83C BOLGBEVYTTELSE MASKNER 0G TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLEG FOiLYSTELSER,KULTURELLE AKTVTETER MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLEG OFFENTL6E TJENESTER, ALT MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYuNNGER OG ANLáG UOUANNELSE DG FORSKNNG MASKNER OG TRANSPORTMDLER ñygnnger OG ANLEG SUNUHED OG VELFÆRDSNSTTUTONER MASKNER DG TRANSPORTMOLER BYt.NNGER OG ANLEG AVLka AF VEJE OG KLOAKER MASKNER OG TRANSPORTMDLER dygnnger OG ANLEG ADMNSTRATON M.V MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYaNNGER OG ANLEG NVRGE TJENESTEYDENDE ERHVERV MASKNER OG TRANSPORTMDLER bygnnger OG ANLEG RESDUAL ERANCHE MASKNER OG TRANSPORTMOLER BYGNNGER OG ANLáG

159 Privat konsum og investering 59 GROSS FAL. CAPTAL FORMATON BY KND OF ACTVTY AND BY TYPE OF GOODS CURRENT PRCES TABLE MLL. KR DWELLNGS 4C MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON COO RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES 25E C MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON C PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT C BULDNG AND CONSTRUCTON EDUCATON AND RESEARCH MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON HEALTH AND WELFARE NSTTUTONS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT 3E BULDNG AND CONSTRUCTON ROADS AND STREETS ETC MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON 783 2C GENERAL ADMNSTRATON MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON OTHER MARKET AND NON MARKET SERVCES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT 93J BULDNG AND CONSTRUCTON RECONCLATON ACCOUNT MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT 86 BULDNG AND CONSTRUCTON

160 60 Privat konsum og investering TABEL 7.4. FASTE BRUTTONVESTERNGER FOROELT EFTER ERHVERV OG ART PRSER MLL. KR. SAMLEDE bf.uttonvesternger MASKNER OG TRANSPORTMOLER YENNGER OG ANLEG C LANJbRUG OG GARTNER MV MASKNER OG TRANSPORTMOLER BYGNNGER OG ANLkG 3C C SKOVbRUG MASKNER OG TRANSPORTMOLER YGNNGER 0G ANLEG C FSKER LG DAMBRUG MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLEG BRUNKULSLEJER, RAOLE OG NATURGAS MASKNER DG TRANSPORTMDLER dygnnger OG ANLEG JOVNUNG AF GRUS, STEN OG SALT MV MASKNER CG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLEG Nk2NGS OG NYDELSESMDDELFREMST MASKNER 0G TRANSPORTMDLER EYGNNGER OG ANLkG C TE<STL,BEKLEON. OG LkDERFREMST MASKNER OG TRANSPORTMDLER bygnnger OG ANLEG C TRtBEARBEJD. OG TRáMOBELFREMST MASKNER OG TRANSPORTMDLER EYGNNGER OG ANLEG C PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED MASKNEk OG TRANSPORTMDLEP 52C cybnnger OG ANLEG C FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLEG C FRcMST. AF STEN,LER OG GLASPROD MASKNEP CG TRANSPORTMDLER YGNNGER OG ANLEG C JERN 0G METALVkRKER OG STBBERER MASKNER 0G TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLEG CC FR:MST.AF JERN OG METALPRODUKTER MASKNEF OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLkG C ANDEN NDUSTR MASKNEF OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLEG C EL.GAS,VAFME OG VANDFORSYNNG MASKNEk OG TRANSPORTMOLER BYGNNGER OG ANLEG COCC by0ee DG ANLEGSVRKSOMHED MASKNEk OG TRANSPORTMOLER YGNNGER OG ANLEG ENEROS OG DETALHANDEL MASKNER. DG TRANSPORTMDLER EYGNNGER OG ANLEG CC TR4NSPORTVRKSOMHED daskner UG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLEG CC PDSTYxSEN OG TELEKOMMUNKATOA MASKNEF DG TRANSPORTMDLER BENNGER OG ANLkG BANK OL FORS[KRNGSV[RKSOMHEC MASKNER 0G TRANSPORTMDLER BYGNNGER 0G ANLfG

161 Privat konsum og investering 6 GROSS FXED CAPTAL FORMATON BY KND OF ACTVTY AND BY TYPE OF GOODS PRCES TABLE MLL. KR TOTAL GROSS FXED CAPTAL FORMATON MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON FORESTRY AND LOGGNG MACHNERY ANO TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON FSHNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON EXTRACTON OF COAL, OL ANO GAS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON OTHER MNNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON C MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG ANO CONSTRUCTON C TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT C BULDNG AND CONSTRUCTON MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT C MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON NON METALLC MNERAL PRODUCTS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON BASC METAL NDUSTRES 4b MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON MANUFACTURNG NDUSTRES NEC MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON ELECTRCTY, GAS AND WATER MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON CONSTRUCTON MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON WHOLESALE AND RETAL TRADE MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON TRANSPORT AND STORAGE MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON COMMUNCATON MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON 274 5C FNANCAL NSTTUTONS AND NSURANCE Z MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT C BULDNG AND CONSTRUCTON

162 62 Privat konsum og investering TABEL 7.4. FASTE BRUTTONVESTERNGER FORDELT EFTER ERHVERV OG ART PRSER MLL. KR. 830 BDLGBENYTTELSE MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLEG FORLYSTELSER,KULTURELLE AKTVTETER MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLEG OFFEVTLGE TJENESTER, ALT MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLEG ELSE OG FORSKNNG MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER DG ANLEG SUNDNED OG VELFERDSNSTTUTONER MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLEG ANLtG AF VEJE OG KLOAKER MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLEG ADMNSTRATON M.V MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLEG VRGE TJENESTEYDENDE ERHVERV MASKNER OG TRANSPORTMOLER BYGNNGER OG ANLEG RESDUAL BRANCHE MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLEG

163 Privat konsum og investering 63 GROSS FXED CAPTAL FORMATON BY KND OF ACTVTY AND BY TYPE OF GOODS C PRCES TABLE MLL. KR DWELLNGS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON 443 5C RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES C MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON EDUCATON AND RESEARCH MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON HEALTH AND WELFARE NSTTUTONS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON C ROADS AND STREETS ETC MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON GENERAL ADMNSTRATON MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON OTHER MARKET AND NON MARKET SERVCES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON RECONCLATON ACCOUNT MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT 239 BULDNG AND CONSTRUCTON

164 64 nput output tabel 985 Kapitel 8 nput output tabel 985 En input output tabel giver en detaljeret beskrivelse af samfundets produktionsstruktur og anvendelse af varer og tjenester. Tabellen kan sáledes opfattes som en yderligere specifikation af nationalregnskabets tre hovedkonti for henholdvis varer og tjenester, produktion og indkomstdannelse. Arspublikationen "nput output tabeller og analyser", der udsendtes forste gang i 987, redegares der nermere for tabellernes struktur. Den indeholder endvidere fiere deltabeller fra det samlede kompleks af input output matricer, mens hovedvegten i evrigt legger pá de sákaldte input output multiplikatorer, der viser effekterne pa bl.a. beskoeftigelse, import og energiforbrug af givne ændringer i endeiige efterspergsler m.v. Denne publikation erstatter de tidligere udsendte árlige national regnskabsnotater med input output multiplikatorer. Den summariske input output tabel for 985 bringes ogsá i nmrvmrende publikation for at illustrere den konsistens mellem de egentlige nationalregnskabstal og input output tabellen, der falger af at den udgar en integreret del af arbejdet med de endelige nationalregnskabstal. lens det felgende redegares kort for input output tabelopbygning samt for den tidsserie af tabeller, der nu foreligger. Rekkerne i en input output tabel viser hvorledes erhvervenes produktion og de primære input (dvs. mport, indirekte skatter, netto, samt faktorindkomsterne) anvendes deis tel input i erhvervene, deis tel endelig anvendelse (dvs. konsum, investering og eksport). En sejle for et erhverv viser hvorledes erhvervets samlede produktionsværdi udgeres af forbruget af r5 og hjælpestoffer (opdelt pá dansk produktion og import), indirekte skatter, netto, samt aflenning af produktionsfaktorerne, deis i form af lenninger og arbejdsgiverbidrag, deis som bruttorestindkomst. En sojle for en endelig anvendelse viser sammensmtningen pá dansk produktion, import og indirekte skatter, netto. For hvert erhverv gelder dot sáledes, at rmkkesum og sejlesum er identiske og leg med produktionsværdien. Erhvervenes produktionsværdier samt importen er opgjort i basispriser (jf. kapitel ). Dette indebmrer, at de indirekte skatter, netto, samt handelsavancerne (der udgar handelserhvervenes produktionsværdi i basispriser) er udskilt i smrlige rekker. Fordelen herved er, at prisansættelsen i en rmkke bliver uafhmngig af, at handelsavancer og indirekte skatter, netto, kan variere fra anvendelse til anvendelse. Seiv om dot grundleggende voerdibegreb i tabellen er basispriser, indeholder den tilstrmkkelig information til, at man ogsá kan beregne de enkelte erhvervs samlede forbrug af rá og hjmlpestoffer i keberpriser, som fás ved til summen af leverancerne fra indenlandske erhvery (herunder handelserhvervene) og import at addere vareskatter, netto, og ikke refunderet moms pá erhvervenes input. tabellen er erhvervenes input i keberpriser vast rmkke 33, der ogsá indeholder de endelige anvendelser keberpriser. Metodemmssigt er tabellen baseret pá anbefalinger i SNA. Der er tale om en sákaldt erhvery x erhvery tabel beregnet under forudsoetning af en erhvervsteknologi.2 Grundlaget for opstillingen af input output tabellen er det endelige nationalregnskabs varebalancer pá et aggregeringsniveau svarende tel ca. 600 varer og tjenester. PA anvendelsessiden sondres der mellem input tel 7 brancher og 8 hovedgrupper af endelig anvendelse, hvoraf det private konsum yderligere foreligger opdelt pá 66 grupper. De primate input bestár af import, indirekte skatter, netto, lenninger og arbejdsgiverbidrag samt bruttorestindkomst. de mest detaljerede versioner af input output tabellen foreligger importen yderligere opdelt efter báde erhvervs og varekriterier. Fra og med 984 foreligger branche 98099, offentlige tjenester, yderligere opdelt pá 8 delbrancher, jf. tekstafsnittet tel kapitel 5. Der er udarbejdet en hertil sva rende version af input output tabellen, der sáledes indeholder i alt 24 brancher. Det kollektive konsum er i denne version ligeledes opdelt pá 8 funktionelle grupper. Der foreligger nu árlige input output tabeller for perioden i sável lebende priser som 980 priser. Tabellerne i den mest detaljerede version er placeret i en databank pa UNC i forbindelse med analyseprogrampakken PASSON, saledes som det nermere er beskrevet i Nationalregnskabsnotat nr. 5. Der har derimod hidtil ikke fundet nogen egentlig offentliggerelse af inputoutput tabellerne sted efter udsendelsen of tabellen for 966 i Statistiske Undersogelser nr. 30 og 3. Det bemoerkes, at sável de dér offentliggjorte tal for 966 som den beskrevne konstruktionsmetode er blevet revideret siden. Generelt set giver tekstafsnittet i Statistiske Undersagelser nr. 30 dog fortsat en relevant beskrivelse af arbejdet med opstillingen af en input output tabel. nput output tabellerne fremstilles umiddelbart efter afslutningen af det endelige nationalregnskab for det págeldende Ar, og de er konsistente med nationalregn skabstallene i evrigt bade lebende og faste priser.

165 nput output tabel Omstáende input output tabel for 985 i Arets priser er aggregeret til nationalregnskabets 27 hovedbrancher og viser endvidere kun de 8 hovedgrupper af endelig anvendelse og al import samlet i en enkelt række. nput output tabellens sumtal for brancher og anvendelser vil umiddelbart kunne genfindes i oversigtstabellerne i kapitel 2. Dog bemærkes, at tolden i input output tabellen indgár i importen i basispriser, mens den i nationalregnskabets hovedkonti indgár i de indirekte skatter. Det bemærkes, at "branchen" imputerede finansielle tjenester har produktionsvmrdien nul. Ved beregningen af tekniske koefficienter má den derfor særbehandles, og i input output tabellerne pa UNC er den behandlet som en endelig anvendelse, og den negative bruttorestindkomst er nulstillet. En tabel of sa summarisk karakter som den her viste har som nævnt primwrt til formal at gore opmmrksom pa dis se tabellers eksistens og struktur. analytiske anvendelser vil man normalt foretrække at udfere beregningerne pa det mast detaljerede niveau, idet man herved far minimeret aggregeringsfejlene i beregningerne. Brugere, der er unteresseret i at udfere beregninger ved hjelp of tabellerne, tilrades derfor at henvende sig til nationalregnskabssektionen. Her kan man enten fa oplyst, hvorledes man pa servicebasis kan fa adgang til databanken med de detaljerede tabeller, fa udskrevet tabellerne i aggregeringer efter onske eller i evrigt fa udfert specielle analyser. Opmærksomheden henledes pa, at de input output tabeller, der fra Danmarks Statistik er indberettet til EF's Statistiske Kontor for Arene 970, 973, 975 og 980 og offentliggjort af dette, er fremstillet efter en serlig metode baseret pa EF's nationalregnskabssystem ENS. Denne metode gor tabellerne mindre egnede til analytiske formal, og en sammenligning med Danmarks Statistiks input output tabeller i evrigt er ikke mulig. Betegnelsen "vareskatter, netto" anvendes af praktiske grunde i input output tabellen. standardterminologi dekker dette begreb over "varetilknyttede indirekte skatter, netto, eksklusive told og ikke refunderet moms pa kebet ". 2 SNA metoden er narmere uddybet i: United Nations, nput output tables and analysis, Series F, No. 4, Rev.. New York 973. En precis beskrivelse of den danske konstruktionsmetode er givet i nationalregnskabsnotatet "Commodity flow systems and construction of input output tables in Denmark" (Arbejdsnotat nr. 5), kapitel 3.

166 nput output tabel 985 Tabel 8. nput output tabel 985. Arets priser. Mill. kr. nput i erhverv: Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug RAstofudvinding Narings og nydelsesmiddelfremst Tekstil,bekladn. og laderfremst Trabearbejd. og tram0belfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten,ler og glasprod Jern og metalvarker og st0berier Fremst. af jern og metalprodukter Guld og splvvarefremst.,leget0j mv E,gas,varme og vandforsyning Bygge og anlagsvirksomhed Engros og detailhandel Hotelier og restauranter Transportvirksomhed Postvasen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvasen Forlystelser,kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Husass.,priv. velfardsinst. mv Offentlige tjenester Sum (27) mport ; Turistindtagter mv. 3 Vareskatter, netto Moms Anvendelse i k0berpriser (2832) kkevaretilknyttede indirekte skatter,netto LOnninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst Produktionsvardi i basispriser (3336) nput i erhvery (fortsat) mputere : alt de finan : sielle. tjenester: 000 Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug RAstofudvinding Narings og nydelsesmiddelfremst Tekstil,bekladn. og laderfremst Trabearbejd. og tram0belfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten,ler og glasprod Jern og metalvarker og st0berier Fremst. af jern og metalprodukter Guld og salvvarefremst.,legetpj mv E,gas,varme og vandforsyning Bygge og anlagsvirksomhed Engros og detailhandel Hotelier og restauranter Transportvirksomhed Postvasen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvasen Forlystelser,kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Husass.,priv. velfardsinst. mv Offentlige tjenester Sum ( 27) mport Turistindtagter mv. 3 Vareskatter, netto Moms Anvendelse i k0berpriser (2832) kkevaretilknyttede indirekte skatter,netto Lonninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst Produktionsvardi i basispriser (3336)

167 Maskiner : : : :.. : tar :finger Lager Eksport: : :. :. nput output tabel nput output table 985. Current prices' Table 'Endelig anvendelse: ' alt : :.. :Privat: Kollek Faste bruttoinvesteringer : :konsum: tivt :Trans :Bygninger:Stam for : hansom og inven :port :og anlag :beast Ogelse :sidler : : alt : : See chapter 2 for English translations of front column and headings.

168 68 Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer BLAG Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer The kind of activity classifications used for the national accounts 7grupperingen Nr. i DS erhvervs Standardaggregering grupperingskode af. april grupper grupper 7 Classification Markedsmwssige aktivsteter: Market activities:.0 Landbrug Gartneri Pelsdyravl mv , Landbrugsservice Skovbrug Fiskeri og dambrug Brunkulslejer, ráolie og naturgas Udvinding af grus, sten og salt mv. 2000,22000, , Svine og kreaturslagterier 3 6, Fjerkrmslagterier Mejerier Smelteost og mælkekondenseringsfabrikker Konsumisfabrikker Grent og frugtkonservesfabrikker Fisketilberedning Oliemaller Margarinefabrikker Fiskemelsfabrikker Fremst. af mel, gryn mv Bredfabrikker Kagefabrikker , Bagerier Sukkerfabrikker Chokolade og sukkervarefabrikker Fremst. af kartoffelmel, madpræp. mv Fremst. af foderstoffer 354, Sprit og likorfabrikker Bryggerier Tobaksfabrikker Spinderier, væverier og tæppefabrikker Tekstilvarefremst. ekskl. beklædning 32 7, Trikotagefabrikker Rebslagerier, fiskenetfabr.mv Beklmdningsfremstilling Fremst. af lædervarer ekskl. fodtej Fremstilling af fodtej Træforarbejdning ekskl. mebler Fremst. af træmebler mv ) 329 :? > 3000 Agriculture Horticulture Fur farming, etc. Agricultural services Forestry and logging Fishing Extraction of coal, oil and gas Other mining Slaughtering etc. of pigs and cattle Poultry killing, dressing, packing Dairies Processed cheese, condensed milk ce cream manufacturing Processing of fruits and vegetables Processing of fish Oil mills Margarine manufacturing Fish meal manufacturing Grain mill products Bread factories Cake factories Bakeries Sugar factories and refineries Chocolate and sugar con 24 fectionery Manufacture of food products n.e.c. Manuf. of prepared animal feeds Distilling and blending spirits Breweries Tobacco manufactures Spinning, weaving etc. textiles Manuf. of made up textile goods Knitting mills 32 > Cordage, rope and twine industries Manufacture of wearing apparel Manufacture of leather products Manufacture of footwear Manufacture of wood products, excl. furniture Manuf. of wooden furniture, etc

169 Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer 69 BLAG Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer The kind of activity classifications used for the national accounts 7grupperingen Nr. i DS erhvervs Standardaggregering grupperingskode af. april grupper 27 grupper 7 Classification Papir og papfabrikker Papiremballage og tapet fremstilling mv Reproduktionsanstalter og 3420 smtterier Bogtrykkerier Offsettrykkerier Serigrafiske trykkerier mv Bogbinderier Dagblade Bog og kunstforlag Ugeblade og magasiner Annonceblade og tidsskrifter Fremst. af kemiske rástoffer Fremst. af kunstgedning mv Fremst. af basisplast mv Farve og lakfabrikker Medicinalvarefabrikker Sebe og kosmetikfabrikker Fremst. af rensemidler, lim mv Olieraffinaderier Asfalt og tagpapfabrikker mv Vulkaniseringsanstalter Gummifabrikker Fremstilling af plastvarer Fremst. af porcelmn og keramik lasværker og glasbearbejdning Teglvarker mv Cementfabrikker, kalk og mertelværker Betonvarefabr., stenhuggerier Fremstilling af isolerings materialer mv Jern og stálværker Jernsteberier Metalvmrker Metalsteberier Metalmebelfabrikker Fremstilling af byggemate 3830, 3890,92 rialer af metal Metalemballagefabrikker Fremstilling af værktej, 380,22, kekkenredskaber mv Fremst. af landbrugsmaskiner Fremst. af industrimaskiner Smede og maskinrep.værksteder Fremst.af husholdningsmaskiner Fremstilling af keleanleg, 3820,50, komponenter mv Fremst. af telemateriel Fremst. af elhusholdningsart J > Manuf. of pulp, paper, paperboard 39 Manuf. of paper containers, wallpaper Reproducing and composing services 4 Book printing 42 Offset printing 43 Other printing 44 Bookbinding 45 Newspaper printing and publishing 46 Book and art publishing 47 Magazine publishing 48 Other publishing 49 Manuf. of basic industrial chemicals 50 Manuf. of fertilizers and pesticides 5 Manuf. of basic plastic materials 52 Manuf. of paints and varnishes 53 Manufacture of drugs and medicines 54 Manufacture of soap and cosmetics 55 Manuf. of chemical products n.e.c. 56 Petroleum refineries 57 Manuf.of asphalt and roofing mater. 58 Tyre and tube industries 59 Manuf. of rubber products n.e.c. 60 Manuf. of plastic products n.e.c. 6 Manuf. of earthenware and pottery 62 Manuf. of glass and glass products 63 Manuf. of structural clay products 64 Manuf. of cement, lime and plaster 65 Concrete products and stone cutting 66 Non metallic mineral products n.e.c. 67 ron and steel works 68 ron and steel casting 69 Non ferrous metal works 70 Non ferrous metal casting 7 Manufacture of metal furniture 72 Manuf. of structural metal products 73 Manuf. of metal cans and containers 74 Manuf. of other fabricated metal products Manuf. of agricultural machinery 76 Manufacture of industrial machinery 77 Repair of machinery 78 Manufacture of household machinery 79 Manuf. of refrigerators, accessories Manuf. of telecommunication equipment 8 4, Manuf. of electrical home appliances

170 70 Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer BLAG Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer The kind of activity classifications used for the national accounts 7grupperingen Nr. i DS erhvervs Standardaggregering grupperingskode af. april grupper grupper 7 Classification Akkumulator og torelement fabrikker Fremst. af elmotorer og 3830,9,93,99 kabler mv. Skibsvmrfter og skibsmotor 3840 fabrikker Banemateriel og karosseri fabrikker mv. Fremstilling af cykler og knallerter mv Fremst.af méleinstrumenter mv Guld og solvvarefremstilling Fremstilling af legetoj, fritidsudstyr mv Elforsyning Gasforsyning Fjernvarmeforsyning Vandforsyning Bygge og anlmgsvirksomhed Engroshandel Detailhandel Hotelier og restauranter Jernbane og busdrift mv lutist, taxi og fragtvogn mend mv Setransport Hjmlpevirksomhed for setrans 7230 port Lufttransport og lufthavne Tjenester i forb.m. transport 760, Postvmsen og telekommunikation Finansiel virksomhed 8000 Forsikringsvirksomhed Boligbenyttelse 830 Forretningsservice , 9350 Privat undervisning Privat sundhedsvmsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Autoreparation Husholdningsservice , , l , f / l J J} l }} T Manuf. of accumulators and batteries 83 Manuf. of other electrical supplies 84 Ship building and repairing 85 Railroad and automobile equipment 86 Manufacture of cycles, mopeds, etc. 87 Professional and measuring equipment 88 Manufacture of jewellery, etc Manuf. of toys, sporting goods, etc. 90 Electric light and power Gas manufacture and distribution Steam and hot water supply Water works and supply Construction Wholesale trade Retail trade Restaurants and hotels Railway and bus transport, etc. Other land transport Ocean and coastal water transport 0 Supporting services to water trans 02 port Air transport 03 Services allied to transport, etc. 04 Communication 05 Financial institutions 06 nsurance 07 Dwellings 08 Business services 09 Education, market services 0 Health, market services Recreational and cultural services 2 Repair of motor vehicles 3 Household services 4 kkemarkedsmæssige aktiviteter: Arbejdstagere i private husholdninger Private velfmrdsinstitutioner, foreninger mv Offentlige tjenester Non market activities: Domestic services 93400, Private non profit institutions Rest af Producers of government services 5 6 7

171 Bilag 2. Ordforklaringer 7 Afgrænsning af det nationale omráde Nationalregnskabsstatistikken for Danmark omfatter ikke Færoerne og Grenland, der i denne sammenhæng behandles som udland. Kontoopstillingen af nationalregnskabets hovedsterrelser i syv konti illustrerer de definitoriske sammenhænge mellem nationalregnskabsbegreberne. Konto for varer og tjenester viser den samlede tilgang og anvendelse af varer og tjenester. Nár de varer og tjenester, der anvendes som rá og hjælpestoffer i erhvervene, fradrages den samlede produktionsværdi, nár man frem til bruttonationalproduktet, saledes som det fremgár af produktionskontoen, hvor man, som i de folgende konti, nár frem til det tilsvarende netto begreb ved at fradrage forbrug af fast realkapital. De felgende tre konti vedrerer transaktioner i forbindelse med indkomster, der er skabt ved produktionen eller opstaet i samkvemmet med udlandet. Konto for indkomstdannelsen viser sammenhængene fra bruttonationalproduktet til den funktionelle indkomstfordeling, mens man i konto for indkomstfordeling yderligere tager hensyn til indkomstbetalingerne til og fra udlandet, hvorved begreberne bruttonationalindkomst og disponibel bruttonationalindkomst defineres. ndkomstanvendelseskontoen viser, hvorledes den disponible bruttonationalindkomst fardeles pá henholdsvis konsum og opsparing. Kapitalkontoen viser, hvorledes bruttoopsparingen sammen med kapitaloverfersler fra udlandet modsvarer kapitaloverforsler til udlandet, bruttoinvesteringer og fordringserhvervelse, netto, pá udlandet. Hvis sidstnævnte sterrelse er negativ, indebærer det, at der er optaget lán m.v. i udlandet for at finansiere indenlandsk efterspergsel og nettooverfersler til udlandet. Under transaktioner med udlandet vises den nationalregnskabsmæssige opgorelse af betalingsbalancens lobende poster delt op pa lebende transaktioner og kapitaltransaktioner. Saldo pá sidstnævnte er fordringserhvervelse, netto, som svarer til overskuddet pa betalingsbalancens lebende poster korrigeret for behandlingen af Færoerne og Grenland som udland. De to kategorier af transaktioner med udlandet opsummerer alle transaktioner med udlandet, som er indgáet i de tidligere nævnte konti. Tilsvarende konti er opstillet for den offentlige sektor og for den private sektor samt dennes delsektorer dog vises ingen konto for varer og tjenester. Disse konti viser, hvorledes den enkelte sektors produktion og indkomstdannelse via indkomst og kapitaltransaktioner med det ovrige indland og udlandet bestemmer sektorens disponible indkomst, opsparing og fordringserhvervelse, netto. For hver af de tre sidstnævnte sterrelser skulle tallene for de to indenlandske sektorer tilsammen udgere modsvarende sterrelser pa kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedstarrelser. Der er dog visse opgerelsesmæssige for skelle mellem betalingsbalancestatistikken (som er hovedkilden for kontiene over for udlandet) og statistikken for de offentlige finanser (som er kilden vedrerende indkomstog kapitalkonti for den offentlige sektor), ligesom enkelte mindre revisioner af statistikken for de offentlige finanser endnu ikke er indarbejdet i nationalregnskabet. Disse forskelle er vist pa afstemningskonto, som sammen med tallene for den offentlige sektor og for den private sektor netop giver saldoposterne i kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedstarrelser. Sektorafgrænsningen er baseret pa SNA /ENS (FN's/EF's nationalregnskabssystemer) og er i ovrigt sammenfaldende med afgrænsningen i statistikken for de offentlige finanser. Erhvervsgrupperingen er baseret pá SC 968 og er saledes sammenlignelig med den erhvervsklassifikation, der i evrigt anvendes af Danmarks Statistik. grupperingen er der, i overensstemmelse med de internationale anbefalinger, indfert en sondring mellem markedsmæssig og ikke markedsmæssig aktivitet. Markedsmessig aktivitet udeves i enheder, hvis formal det er at producers varer og tjenester til afsætning pá marke det eller til egen anvendelse, normalt med den hensigt at opna en fortjeneste herved. Produktionsværdien i disse enheder kan derfor opgeres som den markedsbestemte verdi af de fremstillede produkter. Konventionelt anses al fremstilling af varer for at vere markedsmæssig. kke markedsmæssig aktivitet er karakteriseret ved, at den udferes af det offentlige, af organisationer og foreninger eller af private husholdninger med henblik pá "eget" for brug. For de fremstillede produkter i disse enheder finder der saledes ingen markedsprisdannelse sted, og produk tionsværdien i nationalregnskabet opgeres for disse konventionelt som summen af omkostningerne ved aktiviteten. Produktionsvmrdi i basispriser opgeres som verdien ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto, der páhviler producenten. Rá og hjælpestoffer beregnes som verdien i markedspriser (= keberpriser) af de varer og tjenester, der er anvendt ved produktionen i de enkelte erhverv, herunder medregnes erhvervenes udgifter til kontorartikler, advokater og andre indirekte produktionsomkostninger samt udgifter til reparation og vedligeholdelse. Bruttonationalproduktet i markedspriser opgjort fra pro duktionssiden fremkommer ved fra produktionsværdien i basispriser plus varetilknyttede indirekte skatter, netto, at trække det totale forbrug af ri og hjælpestoffer i keberpriser. Dette begreb kan ogsa opgeres fra indkomstsiden som lenninger og arbejdsgiverbidrag plus bruttorestindkomst plus indirekte skatter, netto. Endelig kan det opgeres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i keberpriser minus importen af varer (c.i.f.) og tjenester. Bruttofaktorindkomsten (= bruttonationalproduktet i faktorpriser) opgeres for det enkelte erhverv som produktionsværdien i basispriser minus forbruget af rá og hjælpestoffer i keberpriser minus ikke varetilknyttede indirekte skatter, netto, og er saledes ogsa lig med lenninger og arbejdsgiverbidrag plus bruttorestindkomst. For samfundet som helhed kan bruttofaktorindkomsten tillige opgeres som bruttonationalproduktet i markedspriser minus indirekte skatter, netto. Bruttoværditilvækst i basispriser fremkommer pá kontiene for de institutionelle sektorer ved at trække udgifterne til ra og hjælpestoffer fra produktionsværdien i basispriser. De imputerede finansielle tjenester indggr ikke i rá og hjælpestoffer, men fratrækkes med hele belebet pá konto for indkomstdannelse i den private sektor. Samtidig fratrækkes de ikke varetilknyttede indirekte skatter og subsidier bade i den private og i den offentlige sektor for at na frem til bruttofaktorindkomsten. Bruttonationalindkomsten i markedspriser. Dette begreb kan dannes pa to miser: Ved fra bruttonationalproduktet i markedspriser at fradrage renter og udbytter samt lenninger (netto) til udlandet. Begrebet kan ogsa dannes som summen af de enkelte elementer i aflenningen af danske selskaber, det offentliges og enkeltpersoners deltagelse i produktionen her og i udlandet samt renteindtegter fra udlandet, netto, plus indirekte skatter, netto. Disponibel bruttonationalindkomst i markedspriser fás ved fra bruttonationalindkomsten i markedspriser at trække lobende overfersler m.v. (netto) til EF's institutioner og m rime udland. Forbrug af fast realkapital skal angive verdien i genanskaffelsespriser af den fysiske og tekniske forringelse af kapitalapparatet. Tallet er beregnet med udgangspunkt i forudsætninger om levetiden for forskellige dele af kapitalapparatet, men har ikke nodvendigvis sammenhæng med de skattemæssige afskrivningsbeleb, der fremgár af virksomhedernes regnskaber og som normalt er baseret pá de historiske anskaffelsespriser. Trekkes forbrug af fast realkapital fra nationalregnskabets bruttobegreber fremkommer de tilsvarende nettobegreber (fx bruttonationalprodukt /nettonationalprodukt). Markedspriser (= keberpriser). Dette verdibegreb anvendes i det danske nationalregnskab kun for totalsterrelser (fx bruttonationalproduktet i markedspriser). Til angivelse af værdiniveauet for et erhvervs samlede udgifter til kob af rá og hjælpestoffer eller for de totale udgifter til en kategori af endelig anvendelse vil man normalt anvende det mere precise begreb: Keberpriser. (En "markedspris" er nemlig afhængig af, hvor pá en vares vej fra producent til keber den males). Basispriser er for indenlandsk produktion defineret som prisen ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto. For import er basisprisen defineret som c.i.f.verdien plus told. OgsA værditilvækst kan defineres i basispriser (s.d.). Faktorpriser. Dette verdibegreb anvendes kun i forbindelse med bruttofaktorindkomsten (s.d.).

172 72 Ordforklaringer Bilag priser. Tallene i nationalregnskabet udarbejdes i det pagældende Ars prisniveau, men af hensyn til sammenlignelighed over tiden, hvor pavirkning af prisændringer onskes elimineret, omregnes en del af tallene til et fælles prisniveau. For tiden anvendes 980 prisniveau. Omregningen foretages principielt kun for de begreber, hvor vmrdien kan opfattes som sammensat af en pris ganget med en tilhorende mmngde. En undtagelse fra denne hovedregel udgeres af beregningen af den reale nationalindkomst. Den reale bruttonationalindkomst er et udtryk for realvmrdien af den indkomst, der tilfalder produktionsfaktorer, hvis ejere er hjemmeherende i Danmark, mens bruttonationalproduktet i faste priser er udtryk for den reale produktion pa dansk omráde. Den reale bruttonationalindkomst dannes ud fra bruttonationalproduktet i faste priser ved at foretage korrektioner for realvmrdien af nettofaktorindkomster (renter og udbytter samt lenninger og arbejdsgiverbidrag) til udlandet samt for mndringer i bytteforholdet. For en gennemgang af metoden til beregning af den reale bruttonationalindkomst samt fortolkningen af dette begreb henvises til kapitel 3.2 i nærvmrende publikation. ndirekte skatter opdeles i varetilknyttede og ikke varetilknyttede indirekte skatter. De ferste er karakteriseret ved at de varierer med produktionen eller salget af de varer eller tjenester, som de hviler pa (fx punktskatter, told og moms), mens de sidste kun kan henferes til et erhvery som helhed (fx ejendomsskatter og vægtafgifter pa erhvervenes motorkoretejer). Subsidier opdeles i varetilknyttede og ikkevaretilknyttede subsidier efter samme kriterier som effort for de indirekte skatter (s.d.). Merverdiafgift (moms) udgor en del af de varetilknyttede indirekte skatter i det omfang de ikke kan fradrages som indgáende moms. Det danske nationalregnskab falger saledes det sakaldte nettomomsprincip, hvor der helt bortses fra fradragsberettiget indgáende moms. Det bemmrkes, at den særlige momsrefusion i forbindelse med boligbyggeri er behandlet som et varetilknyttet subsidie. ndirekte skatter, netto omfatter indirekte skatter med fradrag af subsidier. mport og eksport of varer og tjenester. Ved opgerelsen af vare og tjenestebalancen over for udlandet til brug for nationalregnskabets konto for varer og tjenester og konto for transaktioner med udlandet er Fmreerne og Grenland behandlet som udland, mens disse omráder er behandlet som indland i den egentlige betalingsbalancestatistik, som dmkker hele valutaomrádet. Endvidere er enkelte poster i nationalregnskabet betragtet som lobende overfersler, mens de i betalingsbalancestatistikken er opfert under ovrige varer og tjenester. Disse forskelle betyder, at saldoen pa vare og tjenestebalancen bliver forskellig i de to opgerelser. En anden forskel, som gar sig gmldende pa de to opgerelser, fir derimod kun betydning for de samlede beleb for henholdsvis importen og eksporten, men ikke for saldoen, idet de pavirker importen og eksporten ens. Denne for skel vedrorer vareimporten, som til brug for nationalregnskabsstatistikken er opgjort cif, mens den i betalingsbalancestatistikken er opgjort fob. Dette medferer, at ogsa indtmgterne og udgifterne vedrerende skibsfarten bliver forskellige i de to opgerelser. mport og eksport of tjenester ekskl. turistudgifter og indtmgter omfatter vmrdien of en rmkke tjenesteydelser, der foreligger særlige beregninger for ismr beleb vedrorende skibsfart, anden transportvirksomhed, rádgivende ingenierer og forsikringer (tjenesteelementet). Herudover indeholder importen af tjenester udgifter, som danske fir maer og det offentlige afholder, fx i forbindelse med for retnings og tjenesterejser. Belobene opgeres i forbindelse med turistudgifterne, opg men er udskilt fra disse, mens turistindtmgterne er opgjort inklusive tilsvarende beleb vedrerende udgifter her i landet afholdt of udenlandske firmaer m.v. Private udgifter afholdt af danskere, der arbejder midlertidigt i udlandet, eller af udenlandske arbejdere her, er opfert under turistudgifter henholdsvis indtmgter. Renter og udbytter til og fra udlandet omfatter renter af alle 5n optaget i udlandet af danske enkeltpersoner, selskaber og det offentlige samt udbytter fra danske selskaber til udenlandske moderselskaber, aktie eller anpartsindehavere o.lign. PA tilsvarende made fremkommer renter og udbytter fra udlandet som indtmgt for danske langivere, moderselskaber osv. Ydelser vedrerende patenter og andre rettigheder medtages i nationalregnskabet under renter og udbytter, mens disse i betalingsbalancestatistikken er behandlet som import /eksport of tjenester. Lenninger og arbejdsgiverbidrag til /fra udlandet omfatter lenninger til grmnsearbejdere og andre (fx danske soesonarbejdere i Grenland), der ikke bor i det land, hvor lennen indtjenes, i et helt Ar. Lebende overfersler til og fra EF bestir pa den ene side af indirekte skatter samt andre lebende overfersler til EF og pa den anden side af subsidier og andre lebende overfersler fra EF. Andre lebende overfersler til /fra udlandet omfatter ensidige transaktioner mellem udlandet og den offentlige Sektor, selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmeherende i Danmark. Endvidere er enkelte poster, der i betalingsbalancestatistikken er behandlet som eksport /import of tjenester, henfert til denne gruppe. Kapitaloverfersler til og fra udlandet omfatter ensidige transaktioner af engangskarakter mellem udlandet og den offentlige sektor, private selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmeherende i Danmark. Der vil saledes ismr yore tale om investeringstilskud til Grenland og Fmreerne (hele u landshjælpen er kodet som lobende overfersler) eller fra EF samt arv, gaver og erstatninger. ndenlandsk endelig anvendelse. Bruttonationalproduktet i markedspriser med tilling af værdien af importen af varer og tjenester og med fradrag for vmrdien of eksporten af varer og tjenester. Belobet svarer til værdien of de varer og tjenester, som kan anvendes til konsum eller investering (herunder lagerinvesteringer). Husholdningers konsum bestir of danske husholdningers udgifter til varer og tjenester savel i Danmark som i udlandet. Fratrmkkes danskeres keb i udlandet (turistudgifter m.v.) og tillmgges udlændinges keb i Danmark (turistindtmgter m.v.) fas husholdningernes konsum pá dansk omráde. Privat konsum i alt udgeres af summen af husholdningernes konsum i alt og gruppen "Foreninger, organisationer m.v. ", der omfatter den endelige anvendelse of den ikke markedsmmssige produktion i private konsumorienterede, ikke udbyttegivende institutioner. Kollektivt konsum bestir of ydelser (undervisning, hospitalshjmlp, retsbeskyttelse, forsvar m.v.), som det offentlige stiller til befolkningens rádighed. Udgifterne, der er forbundet med disse ydelser, bestir hovedsagelig af lenninger og arbejdsgiverbidrag samt udgifter til keb of varer, fx skolebeger, medicin og militær udrustning. Udgifterne til opferelse of bygninger og anlmg, fx skoler og hospitaler, samt til kob of inventar indgár ikke i det kollektive konsum, men i investeringerne. En undtagelse udgor bygge og animgsarbejder med militært formal, der ikke regnes som investering, men medtages under det kollektive konsum, ligesom inventaret til kasernerne, keb of vaben og militær udrustning i det hele taget placeres her. Bruttoinvesteringerne bestir deis of de faste bruttoinvesteringer, deis of lagerforogelserne. De faste bruttoinvesteringer omfatter udgifter forbundet med opforelse of nye bygninger (herunder boliger) og anloeg samt keb of trans portmidler, maskiner og inventar. Hertil kommer tilvmksten i landbrugets stambesmtninger. Ved opgerelsen af erhvervsog sektorfordelte bruttoinvesteringer tages der hensyn til nettokebet of eksisterende kapitalgoder. Lagerforegelser omfatter ra og færdigvarelagre i fremstilingsvirksomhed, engros og detailhandelslagre samt lagerforegelser af en rmkke varer, der foreligger særlige oplysninger om, ferst og fremmest landbrugets lagre og ovrige besmtningsforskydninger samt EF interventionslagre i Danmark. Bruttoopsparingen svarer til den disponible bruttonationalindkomst i markedspriser med fradrag of privat og kollektivt konsum. Bruttoopsparingen bliver derved ogsa lig med bruttoinvesteringerne plus kapitaloverfersler, netto, og fordringserhvervelse, netto. Lenninger og arbejdsgiverbidrag omfatter lonninger of enhver art, det vil sige ogsa akkord og overtidsbetaling, tantièmer, lonmodtageres og arbejdsgiveres bidrag til pensionsordninger og andre sociale ordninger samt verdien of naturalydelser. Der medregnes alle lenninger, som udbetales i Danmark uanset modtagerens nationalitet. Hvis lenninger fra udlandet tillmgges og lonninger til udlandet fratrmkkes, fas de lonninger, der er modtaget af lenmodtagere bosat i Danmark. (Danske residenter).

173 Bilag 2. Ordforklaringer 73 Bruttorestindkomst beregnes som bruttofaktorindkomsten minus lenninger og arbejdsgiverbidrag. Sáfremt forbrug af fast realkapital fratrmkkes, fás nettorestindkomsten, der medggr til aflenning af selvstændiges arbejde og kapital indsats i egen virksomhed og til forrentning af fremmedkapital m.v. Lenkvoter beregnes som den andel lenninger og arbejdsgiverbidrag udger af bruttofaktorindkomsten. Beregningen af de standardberegnede lenkvoter er beskrevet i kapitel 3.3. Antal beskeftigede opgores i antal personer uanset lmngden af den daglige arbejdstid. Grundlaget er oplysninger fra folketællinger, beskæftigelsesundersegelser og register baseret beskæftigelsesstatistik samt de erhvervsspecifikke beskmftigelsesstatistikker. Det bemmrkes, at direkterer, bestyrere o.l. i nationalregnskabet henregnes til funktionmrer. Lanmodtagergruppen er sáledes definitorisk afgrmnset i overensstemmelse med "lenninger og arbejdsgiverbidrag" (s.d.). mputerede finansielle tjenester er beregnet som forskellen mellem pengeinstitutternes renteindtægter og renteudgifter. henhold til internationale rekommandationer fratrækkes dette beleb under et fra den erhvervsfordelte bruttofaktorindkomst med det formál at kunne medregne renteforskellen i produktionsværdien inden for finansiel virksomhed uden samtidig at behove at foretage en skensmæssig fordeling af belobet pá ra og hjælpestoffer i erhvervene. Kursgevinster vedrerer alene kursgevinster pá obligationer, som ved udstedelsen er solgt til en kurs lavere end pari. Det er afdragene svarende til dette emissionskurstab som nationalregnskabsmmssigt indgár i obligationsejernes renteindtægter i takt med udtrmkningen af obligationerne. Endvidere vil der hos de obligationsudstedende institutioner vere indregnet en kursgevinst i renteindtmgterne, som bortset fra kontantlán modsvarer emissionskurstabet pá de udstedte obligationer. Kurstab omfatter alene modposten til kursgevinster. mputerede renter af forsikringstekniske reserver er de renter af forsikringstekniske reserver (prmmie, bonus og erstatningsreserve samt forudbetalte premier), som tilfalder forsikringstagerne enten i form af kontant udbetaling eller ved tilskrivning til de nmvnte reserver. denne forbindelse tænkes pá forsikringstekniske reserver i forsikringsselskaber og pensionskasser, men ikke i sociale kasser og fonde. De sociale kassers og fondes reserver indgár i den offentlige sektors formue, og renter af disse reserver er indtægt for den offentlige sektor og overferes ikke i nationalregnskabssammenhæng direkte til de berettigede ydelsesmodtagere. Skadesforsikringspromier, netto fremkommer ved fra brut toprmmierne at trmkke verdien af forsikringstjenesten dvs. skadesforsikringsselskabernes produktionsvmrdi. Skadeserstatninger opgores inklusive reserveregulering og er for skadesforsikringer under ét lig med skadesforsikringsprmmier, netto. Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger omfatter báde frivillige og obligatoriske bidrag til sociale ordninger, som kan vere i bade offentligt og privat regi. De offentlige ordninger omfatter fx dagpengeordninger og ATP, mens de private ordninger hovedsagelig er pensionsordninger, der er oprettet som led i en kollektiv aftale ty pisk i forbindelse med ansoettelsesforhold. De private ordninger administreres af pensionskasser og forsikringsselskaber. De faktiske bidrag til sociale sikringsordninger omfatter hele det indbetalte bidrag, hvis ordningen er i offentligt regi, mens der for ordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser foretages et fradrag i bruttopremierne for den tjenesteydelse, som leyeres af forsikringsselskab eller pensionskasse, dvs. en til ordningerne svarende andel af produktionsværdien. mputerede bidrag til sikringsordninger er et beregnet bidrag fra tjenestemmnd m.fl., der svarer til den verdi for optjent pensionsret, som er tilregnet deres len. Sociale overfersler omfatter stort set alle direkte indkomstoverfersler til husholdningerne fra det offentlige (vmsentligste undtagelse er uddannelsesstetten) samt udbetalte pensioner og livrenter m.v. fra forsikringsselskaber og pensionskasser, hvis de forudgáende indbetalinger til disse ordninger har haft karakter af faktiske bidrag til sociale sikringsordninger, se ovenfor. Sociale overfersler, internationalt samarbejde og andre lebende overfersler udger tilsammen gruppen andre indkomstoverfersler i statistikken vedrmrende de offentlige finanser. nternationalt samarbejde omfatter alle lebende transaktioner fra den offentlige sektor til offentlige institutioner i udlandet (eller omvendt) og omfatter derfor i praksis alle ensidige offentlige lebende overfersler til/ fra udlandet. Foregelse af de aktuarmæssige pensionsreserver er den del af foregelsen af de aktuarmæssige reserver (som regel kaldet prmmiereserver) som hidrerer fra premier og bidrag, der er registreret som bidrag til sociale sikringsordninger pá nationalregnskabets indkomstfordelingskonto. denne forbindelse tmnkes pá de aktuarmmssige reserver i forsikringsselskaber og pensionskasser, som husholdningerne har en sikret ret til, og som indgar i husholdningernes opsparing. Foregelsen af de aktuarmæssige pensions reserver beregnes som forskellen mellem de faktiske bidrag til sociale sikringsordninger, som husholdningerne indbetaler tel forsikringsselskaber og pensionskasser og de sociale overfersler, som udbetales i medfer af disse ordninger. Posten optrmder pá indkomstanvendelseskontoen som udgift for forsikringsselskaber og pensionskasser og som indtægt for husholdningerne dvs. den ikke finansielle private sektor. Der er sáledes tale om et nationalregnskabsteknisk tilling til den disponible indkomst. Denne sum modsvares af opsparing og forbrug pá den anden side. Sammen med de imputerede renter of forsikringstekniske reserver tjener denne post tel at overfere tel husholdningerne den del af indkomsten i forsikringsselskaber og pensionskasser, som direkte anvendes tel formál, der eger verdien husholdningernes fordringer pá denne sektor. For individuelt tegnede livsforsikringer, som ikke borer til kategorien of sociale sikringsordninger, er det kun betalingen for forsikringstjenesten, der indgár i nationalregnskabets lebende konti (som konsumudgift pa husholdningernes indkomstanvendelseskonto), mens den mvrige del af den betalte bruttopramie betragtes som et finansielt mellemverende mellem forsikringsselskab og husholdningerne.