NATIONALREGNSKAB ENS95

Transkript

1 NATIONALREGNSKAB ENS95 Makroøkonomiske tidsserier National Accounts ESA95 Macroeconomic Time Series Tue Mathiasen Mickey Petersen Annette Thomsen

2 Nationalregnskab ENS95 Makroøkonomiske tidsserier Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2001 ISBN Pris: 400,00 kr. inkl. 25 moms Oplag: 600 Danmarks Statistiks trykkeri, København Adresser Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax e-post: Signaturforklaring» Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige / / Databrud i diagrammer i.sk. Ikke sæsonkorrigeret sk. Sæsonkorrigeret r Reviderede tal Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Symbols» Repetition - Nil 0 0,0 } Less than half the final digit shown Not applicable.. Available information not conclusive... Data not available * Provisional or estimated figures Break in a series, which means that data above the line are not fully comparable with data below the line / / Break in a series (in diagrams) i.sk. Not seasonally adjusted sk. Seasonally adjusted r Revised figures Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2001 Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

3 3 Forord I 1997 gik Danmark over til et nyt nationalregnskabssystem efter en hovedrevision af kilder og metoder, skift af basisår for fastprisberegningerne samt overgang til de nye definitioner i det europæiske nationalregnskabssystem ENS95. I første omgang forelå det nye nationalregnskab for årene 1988 og frem, jf. Statistiske Undersøgelser nr. 46 Nyt nationalregnskab , Danmarks Statistik Da der til brug for økonomiske analyser er et stort behov for lange sammenhængende tidsserier, iværksatte Danmarks Statistik efterfølgende et projekt med det formål at føre det nye nationalregnskab tilbage til startåret for det foregående beregningssystem, der var Lange sammenhængende tidsserier af nationalregnskabstal tilbage til 1966 har siden udgangen af 1999 været tilgængelige i Statistikbanken. Udvalgte dele offentliggøres i denne publikation for første gang i papirform sammen med en kilde- og metodebeskrivelse af tilbageregningen fra 1988 til Derudover vises centrale inputoutput matricer og -beregninger. Erfaringen viser, at papirpublikationer er hensigtsmæssige som supplement til databanker selv for lange tidsserier, idet de muliggør hurtigere opslag af mindre datamængder. Endvidere letter de overblikket over tal på aggregeret niveau. Af disse grunde er det valgt at vise nationalregnskabets vigtigste tabeller for hele perioden , der er omfattet af endelige nationalregnskaber. Selv om tallene for foreligger i papirform i de årlige publikationer Nationalregnskabsstatistik, er det fundet hensigtsmæssigt at medtage dem i nærværende publikation, der herved indeholder de komplette tidsserier af endelige nationalregnskabstal. Arbejdet med tilbageføringen af nationalregnskabet til 1966 er udført under ledelse af specialkonsulent Tue Mathiasen, fuldmægtig Mickey Petersen og specialkonsulent Annette Thomsen. Tilbageregningen af sektoren offentlig forvaltning og service er udført i kontoret for finanser og priser under ledelse af specialkonsulent Carsten Petersen. Konsulent Tim Folke har bidraget med multiplikatortabeller og fuldmægtig Henrik Sejerbo Sørensen med programmer og figurer. Publikationen er udarbejdet i kontoret for nationalformue. Danmarks Statistik, oktober 2001 Jan Plovsing / Esben Dalgaard

4 4 Preface In 1997 Denmark moved to a new compilation system for the national accounts after a comprehensive revision of sources and methods, change of base year for the constant price calculations and implementation of the new definitions in the European system of national accounts ESA95. In the first instance the new national accounts were available from 1988 onwards, cf. New National Accounts ESA95, Statistiske Undersøgelser nr. 47, Statistics Denmark Economic analysts express a strong need for long coherent time-series. In order to respond to this demand from users, Statistics Denmark subsequently started a project with the aim of carrying the new national accounts back to the starting year of the former national accounting system which had been Long coherent time-series of national accounts data back to 1966 have been available to users in the databank of Statistics Denmark since the end of Selected parts of this data set are published in the present publication in paper form for the first time together with a description of sources and methods used for the retropolation from 1988 to In addition, the publication features core input-output matrices and calculations. Experience shows that paper publications are a useful supplement to databanks even for long time-series, since they allow quicker finding of small data sets. Moreover, they facilitate the overview of aggregate data. For those reasons it has been chosen to show the most important tables from the national accounts for the whole period covered by final national accounts. Even though the figures for are available in the yearly publications National Accounts, they are included in the present publication which in that way contains the complete time-series of final national accounts. The backward calculations of the national accounts have been planned and largely carried out by senior adviser Tue Mathiasen, head of section Mickey Petersen and senior adviser Annette Thomsen. The calculations for the general government sector have been carried out in the division Public Finances and Prices under the responsibility of senior adviser Carsten Petersen. Consultant Tim Folke contributed the input-output multiplier calculations and head of section Henrik Sejerbo Sørensen provided research assistance with programmes and charts. The publication has been produced by the division National Wealth. Statistics Denmark, October 2001 Jan Plovsing / Esben Dalgaard

5 5 Indholdsfortegnelse Tekstafsnit 1. Formål 1.1 Historiske revisioner Ajourføring og tidsmæssig sammenlignelighed Metode 2.1 Overordnet strategi Data- og metoderevision Erhvervs- og konsumgruppekonvertering Erhvervskonvertering af dansk produktion Erhvervskonvertering af forbrug i produktionen Konsumgruppekonvertering Erhvervskonvertering af løn og beskæftigelse Erhvervskonvertering af udenrigshandel Erhvervskonvertering af input-output matricer Definitoriske ændringer (SNA68 til ENS95) Faste priser Hovedkonti og institutionelle sektorkonti Tabelafsnit 3. Samlede konti for hele økonomien 3.1 Konto 0: Varer og tjenester Konto 1-3: Produktion, indkomstdannelse mv Konto 4: Danmark og udlandet Institutionelle sektorer 4.1 Ikke-finansielle selskaber Ikke-finansielle selskaber og husholdninger mv Finansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Husholdninger samt non-profit institutioner rettet mod hush. (NPISH) Erhvervstabeller 5.1 Produktion fordelt på erhverv Bruttoværditilvækst fordelt på erhverv Aflønning af ansatte fordelt på erhverv Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst fordelt på erhverv Samlet antal beskæftigede fordelt på erhverv Lønmodtagere fordelt på erhverv Privat konsum 6.1 Privat konsum fordelt efter hovedformål og varighed

6 6 7. Investeringer 7.1 Investeringer fordelt efter art Input-output tabeller 8.1 Input-output tabel 1966 (nye kilder og metoder, erhverv og definitioner) Input-output tabel 1977 (nye kilder og metoder, erhverv og definitioner) Input-output tabel 1987 (nye kilder og metoder, erhverv og definitioner) Input-output tabel 1997 (nye kilder og metoder, erhverv og definitioner) Input-output tabel 1966 (nye kilder og metoder, erhverv og definitioner), 1995-priser Input-output tabel 1977 (nye kilder og metoder, erhverv og definitioner), 1995-priser Input-output tabel 1987 (nye kilder og metoder, erhverv og definitioner), 1995-priser Input-output tabel 1997 (nye kilder og metoder, erhverv og definitioner), 1995-priser Input-output tabel 1966 (nye kilder og metoder og erhverv) Input-output tabel 1987 (nye kilder og metoder og erhverv) Input-output tabel 1966 (nye kilder og metoder) Input-output tabel 1987 (nye kilder og metoder) Input-output tabel 1966 (før revision) Input-output tabel 1987 (før revision) Input-output tabel, privat konsum 1966 (nye kilder og metoder, erhverv og definitioner) Input-output tabel, privat konsum 1977 (nye kilder og metoder, erhverv og definitioner) Input-output tabel, privat konsum 1987 (nye kilder og metoder, erhverv og definitioner) Input-output tabel, privat konsum 1997 (nye kilder og metoder, erhverv og definitioner) Input-output tabel, privat konsum 1966 (nye kilder og metoder, erhverv og definitioner), 1995-priser Input-output tabel, privat konsum 1977 (nye kilder og metoder, erhverv og definitioner), 1995-priser Input-output tabel, privat konsum 1987 (nye kilder og metoder, erhverv og definitioner), 1995-priser Input-output tabel, privat konsum 1997 (nye kilder og metoder, erhverv og definitioner), 1995-priser Input-output tabel, privat konsum 1966 (nye kilder og metoder og erhverv) Input-output tabel, privat konsum 1987 (nye kilder og metoder og erhverv) Input-output tabel, privat konsum 1966 (nye kilder og metoder) Input-output tabel, privat konsum 1987 (nye kilder og metoder) Input-output tabel, privat konsum 1966 (før revision) Input-output tabel, privat konsum 1987 (før revision) Input-output multiplikatorer 9.1 Erhvervenes direkte krav til input Erhvervenes direkte og indirekte krav til input Erhvervenes direkte krav til input Erhvervenes direkte og indirekte krav til input Erhvervenes direkte krav til input Erhvervenes direkte og indirekte krav til input Erhvervenes direkte krav til input Erhvervenes direkte og indirekte krav til input De endelige anvendelsers direkte krav til input

7 De endelige anvendelsers direkte og indirekte krav til input De endelige anvendelsers direkte krav til input De endelige anvendelsers direkte og indirekte krav til input De endelige anvendelsers direkte krav til input De endelige anvendelsers direkte og indirekte krav til input De endelige anvendelsers direkte krav til input De endelige anvendelsers direkte og indirekte krav til input Produktion fordelt på forårsagende endelig anvendelse (1995-priser) Produktion fordelt på forårsagende endelig anvendelse (1995-priser) Produktion fordelt på forårsagende endelig anvendelse (1995-priser) Produktion fordelt på forårsagende endelig anvendelse (1995-priser) Erhvervenes krav til beskæftigelse (1995-priser) Erhvervenes krav til beskæftigelse (1995-priser) Erhvervenes krav til beskæftigelse (1995-priser) Erhvervenes krav til beskæftigelse (1995-priser) De endelige anvendelsers direkte og indirekte krav til beskæftigelse (1995-priser) De endelige anvendelsers direkte og indirekte krav til beskæftigelse (1995-priser) De endelige anvendelsers direkte og indirekte krav til beskæftigelse (1995-priser) De endelige anvendelsers direkte og indirekte krav til beskæftigelse (1995-priser) Beskæftigelse fordelt på forårsagende endelig anvendelse Beskæftigelse fordelt på forårsagende endelig anvendelse Beskæftigelse fordelt på forårsagende endelig anvendelse Beskæftigelse fordelt på forårsagende endelig anvendelse Konverteringsnøgler 10.1 Nøgle fra 127 gamle erhverv til 130 nye erhverv - produktion Nøgle fra 127 gamle erhverv til 130 nye erhverv - produktion Nøgle fra 127 gamle erhverv til 130 nye erhverv - input Nøgle fra 127 gamle erhverv til 130 nye erhverv - input Nøgle fra 66 gamle konsumgrupper til 72 nye konsumgrupper Nøgle fra 66 gamle konsumgrupper til 72 nye konsumgrupper Bilag Bilag 1 BNP-effekt af definitoriske ændringer Erhvervsgrupperinger Konsumgrupperinger Referencer

8 8 Contents Text 1. Purpose 1.1 Historic revisions Updating and comparability over time Methods 2.1 Overall strategy Revision of sources and methods Conversion of industry and consumption classifications Conversion of industry classification of Danish production Conversion of industry classification of intermediate consumption Conversion of consumption classification Conversion of industry classification of compensation of employees and employment Conversion of industry classification of foreign trade Conversion of industry classification of input-output matrices Changes in definitions (SNA68 to ESA95) Constant prices Accounts for the total economy and institutional sectors Tables 3. Sequence of accounts for the total economy 3.1 Account 0: Goods and services Account 1-3: Production, generation of income etc Account 4: Rest of the World (ROW) Institutional sector accounts 4.1 Non-financial corporations Non-financial corporations and households etc Financial corporations General government Households and non-profit institutions serving households (NPISH) Tables by kind of activity 5.1 Output by kind of activity Gross value added by kind of activity Compensation of employees by kind of activity Gross operating surplus and mixed income by kind of activity Total employment by kind of activity Wage and salary earners by kind of activity Private consumption 6.1 Private consumption expenditure by purpose and durability

9 9 7. Capital formation 7.1 Capital formation by type of goods Input-output tables 8.1 Input-output table 1966 (new sources and methods, industries and definitions) Input-output table 1977 (new sources and methods, industries and definitions) Input-output table 1987 (new sources and methods, industries and definitions) Input-output table 1997 (new sources and methods, industries and definitions) Input-output table 1966 (new sources and methods, industries and definitions), 1995 prices Input-output table 1977 (new sources and methods, industries and definitions), 1995 prices Input-output table 1987 (new sources and methods, industries and definitions), 1995 prices Input-output table 1997 (new sources and methods, industries and definitions), 1995 prices Input-output table 1966 (new sources and methods and industries) Input-output table 1987 (new sources and methods and industries) Input-output table 1966 (new sources and methods) Input-output table 1987 (new sources and methods) Input-output table 1966 (before revision) Input-output table 1987 (before revision) Input-output table, private consumption 1966 (new sources and methods, industries and definitions) Input-output table, private consumption 1977 (new sources and methods, industries and definitions) Input-output table, private consumption 1987 (new sources and methods, industries and definitions) Input-output table, private consumption 1997 (new sources and methods, industries and definitions) Input-output table, private consumption 1966 (new sources and methods, industries and definitions), 1995 prices Input-output table, private consumption 1977 (new sources and methods, industries and definitions), 1995 prices Input-output table, private consumption 1987 (new sources and methods, industries and definitions), 1995 prices Input-output table, private consumption 1997 (new sources and methods, industries and definitions), 1995 prices Input-output table, private consumption 1966 (new sources and methods and industries) Input-output table, private consumption 1987 (new sources and methods and industries) Input-output table, private consumption 1966 (new sources and methods) Input-output table, private consumption 1987 (new sources and methods) Input-output table, private consumption 1966 (before revision) Input-output table, private consumption 1987 (before revision) Input-output multipliers 9.1 Direct input requirement by industry Direct and indirect input requirement by industry Direct input requirement by industry

10 Direct and indirect input requirement by industry Direct input requirement by industry Direct and indirect input requirement by industry Direct input requirement by industry Direct and indirect input requirement by industry Direct input requirement by categories of final demand Direct and indirect input requirement by categories of final demand Direct input requirement by categories of final demand Direct and indirect input requirement by categories of final demand Direct input requirement by categories of final demand Direct and indirect input requirement by categories of final demand Direct input requirement by categories of final demand Direct and indirect input requirement by categories of final demand Production by causing final demand category (1995 prices) Production by causing final demand category (1995 prices) Production by causing final demand category (1995 prices) Production by causing final demand category (1995 prices) Employment requirement by industry (1995 prices) Employment requirement by industry (1995 prices) Employment requirement by industry (1995 prices) Employment requirement by industry (1995 prices) Direct and indirect employment requirement by category of final demand (1995 prices) Direct and indirect employment requirement by category of final demand (1995 prices) Direct and indirect employment requirement by category of final demand (1995 prices) Direct and indirect employment requirement by category of final demand (1995 prices) Employment by causing final demand category Employment by causing final demand category Employment by causing final demand category Employment by causing final demand category Conversion keys 10.1 Industry classification conversion key (from 127 old to 130 new industries) - production Industry classification conversion key (from 127 old to 130 new industries) - production Industry classification conversion key (from 127 old to 130 new industries) - intermediate consumption Industry classification conversion key (from 127 old to 130 new industries) - intermediate consumption Consumption group classification conversion key (from 66 old 72 new groups) Consumption group classification conversion key (from 66 old 72 new groups) Annex Annex 1 The effect of definitional changes on GDP Industry classification Consumption group classification References

11 11 Nationalregnskab ENS95 Makroøkonomiske tidsserier Formål 1.1 Historiske revisioner Fjerde omfattende revision Revisioner i 1955, 1962, 1978 og 1997 Publikationens formål Med introduktionen af det nye nationalregnskab i 1997, havde Danmarks Statistik gennemgået sin fjerde omfattende revision i nationalregnskabets historie. De øvrige revisioner blev publiceret i 1955, 1962 og I 1955 blev alene kilderne revideret, mens både kilder og beregningsmetoder blev revideret i Revisionerne i 1978 og 1997 medførte desuden store metodologiske ændringer. Ved 1978 revisionen implementeredes retningslinierne i System of National Accounts 1968 (SNA68) og European System of Integrated Economic Accounts, second edition (ENS79). Ved 1997-revisionen implementeredes System of National Accounts 1993 (SNA93) samt dens europæiske parallel Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS95). Revisionen i 1997 er detaljeret beskrevet i S.U. nr. 46 Nyt nationalregnskab ENS95. De historiske revisioner er derudover analyseret i papiret Reliability of National Accounts Aggregates - Danish Experience of the Last Fifty Years. Denne publikation har til formål at beskrive det omfattende projekt, det har været at føre revisionen fra 1997, og dermed overgangen til ENS95, tilbage til 1966, startåret for det gamle nationalregnskab. 1.2 Ajourføring og tidsmæssig sammenlignelighed Argumenter for og imod revisioner Ajourføring af beskrivelsen af økonomien Revurdering af beregningsmetoder og introduktion af nye kilder Nationalregnskabets styrke Omfattende revisioner af nationalregnskabet er meget ressourcekrævende både for Danmarks Statistik og for brugerne. Der er derfor argumenter både for og imod at foretage revisioner med jævne mellemrum. For taler at den økonomiske virkelighed ændres med tiden. Fx havde software og finansiel leasing ikke den store betydning da SNA68 blev skrevet, hvorfor disse økonomiske aktiviteter, set med nutidens øjne, ikke har fået en tilstrækkelig behandling. SNA93 og ENS95 kan ses som en ajourføring af de metodologiske retningslinier til i højere grad at afspejle nutidens økonomiske virkelighed. Derudover er det nyttigt med jævne mellemrum at tage kilder og metoder op til revurdering. Det kan fx være, at nyt og bedre software er blevet tilgængeligt, eller at egentlige niveaufejl er fundet og bør rettes. Desuden introduceres over tid nye kilder, som det ikke er muligt at integrere i den løbende produktion. I den løbende produktion lægges hovedvægten på at opnå korrekte vækstrater, mens niveauer fastlægges ved revisionerne. For at sikre sammenlignelighed over tid er det nødvendigt at revisionerne føres hele vejen tilbage til tidsseriens startår - i dette tilfælde En af styrkerne ved nationalregnskabet er netop, at der er tale om et konsistent system, der giver et billede af den samlede økonomi, både opgjort på et givet tidspunkt og over tid. Det er netop denne tidsmæssige konsistens, der berettiger til betegnelsen "makroøkonomiske tidsserier".

12 12 Internationale forpligtelser Ressourcekrævende Hidtil ingen overbebyrdelse Endelig er der de internationale forpligtelser. Således kræver EU-lovgivning, at alle EU lande fra 1. april 1999 beregner nationalregnskabet i henhold til ENS95 1. Da nationalregnskabstal desuden indgår i en række administrative sammenhænge på EU plan, fx beregning af de enkelte landes bidrag til EUs fjerde indtægtskilde (den såkaldte BNI-afgift) samt i forbindelse med proceduren omkring uforholdsmæssigt store underskud, er det nødvendigt med en høj grad af harmonisering mellem EU landene. Nationalregnskabet benyttes også administrativt i Danmark, fx til beregning af ulandsbistanden og den såkaldte Mika-ramme (miljø- og katastroferammen). Imod jævnlige revisioner taler, som allerede nævnt, at de er meget ressourcekrævende. Brugerne vil skulle tilpasse egne analysesystemer, og evt. reestimere økonomiske modeller, hver gang der foretages revisioner. Derudover betyder en hovedrevision, at Danmarks Statistik i en periode må allokere væsentlige ressourcer til dette formål, ressourcer der ellers ville kunne bruges til fx udvikling af nye områder i nationalregnskabet. Når det besluttes, at der skal foretages en omfattende revision af nationalregnskabet, er der således tale om en afvejning af de opridsede fordele og ulemper. I det danske nationalregnskabs historie kan de fire revisioner, med knap 20 år mellem de tre seneste, næppe karakteriseres som en overbebyrdelse af hverken Danmarks Statistik eller brugerne. Der er snarere tale om nødvendige tilpasninger af systemerne til at indarbejde nye niveauer, kilder og definitioner, således at nationalregnskabet i videst mulig udstrækning afspejler den danske økonomiske virkelighed. 2. Metode 2.1 Overordnet strategi Tilbageregning af nye niveauer Detaljeringsgrad Strategi Der er tale om en tilbageregning af de nye niveauer, der blev fastlagt for benchmarkårene ved introduktionen af det nye nationalregnskab i Tilbageregningen er som hovedregel sket ved at benytte vækstraterne i det gamle nationalregnskab. En grundlæggende antagelse har således været, at vækstraterne i det gamle nationalregnskab som hovedregel har været korrekte. For den funktionelle del af nationalregnskabet i årets priser, dvs. den del der vedrører produktion og indkomstdannelse, er tilbageregningen sket på input-output tabelniveau. Derudover er der foretaget tilbageregning af økonomiens hovedkonti og de institutionelle sektorkonti. Hovedidéen ved tilbageregning af den funktionelle del har været at opdele i: Data- og metoderevision Erhvervskonvertering Overgang til ENS95, dvs. definitoriske ændringer Svarer til hovedrevisionens benchmarkår Dette svarer til den opdeling, der blev foretaget for hovedrevisionens benchmarkår Data- og metoderevisionen dækker over en tilbageregning baseret på gamle definitioner, dvs. SNA68 og ENS79, samt gamle erhverv, dvs. nationalregnskabets 117 gruppering, og gamle konsumgrupper. Groft sagt korrigerer data- og metoderevisionen således for de niveaufejl, der måtte have været i det gamle nationalregnskab, og som fx er blevet kendt gennem fremkomsten af nye statistiske kilder. Efter data- og metoderevisionen er der foretaget en erhvervs- og konsumgruppekonvertering til nationalregnskabets nye erhvervsgruppering, dvs. 130 grupperingen baseret på NACE rev. 1, og nye konsumgruppering, baseret på COICOP. 1 Rådsforordning (2223/96/EF)

13 13 Til sidst er korrigeret for de definitoriske ændringer, der er introduceret i forbindelse med overgangen til ENS95 definitioner. International særklasse Skift af fast basisår til 1995 og kædeindeks Hovedkonti og sektorkonti Internationalt set er det unikt helt præcist at kunne foretage denne opdeling for mere end en kort periode. Derudover er det interessant at kunne analysere, hvor stor en del af revisionerne, der skyldes egentlige beregningsmæssige revisioner (reelle ændringer), og hvor stor en del der skyldes overgangen til nye begreber og definitioner (definitoriske ændringer). Fastprisberegningen er ændret fra at have 1980 som fast basisår til at have 1995 som fast basisår. Derudover er introduceret reale vækstrater beregnet i foregående års priser i form af Laspeyres kædeindeks. Opgørelse af den reale vækst vha. kædeindeks er fra en teoretisk synsvinkel den mest retvisende over så lang en periode. Økonomiens hovedkonti og de institutionelle sektorkonti er tilbageført på ENS95 definitioner, dvs. at der ikke er foretaget den samme opdeling af revisionerne som for den funktionelle del. Dette svarer også til hovedrevisionens benchmarkår. I de følgende afsnit vil de enkelte dele af tilbageføringen blive nærmere beskrevet. Afsnit 2.2 omhandler data- og metoderevisionen, afsnit 2.3 erhvervs- og konsumgruppekonverteringen og afsnit 2.4 de definitoriske ændringer som følge af overgangen til ENS95. Afsnit 2.5 beskriver fastpris- og kædeindeksberegningerne, mens afsnit 2.6 til sidst beskriver tilbageføringen af økonomiens hovedkonti og de institutionelle sektorkonti. 2.2 Data- og metoderevision Gamle vækstrater som udgangspunkt benyttet på de nye niveauer - fejl har altid eksisteret Undtagelser fra den generelle metode Forbrugsundersøgelsen 1981 Folke- og boligtællingen 1970 Faste bruttoinvesteringer Udvidet information om revisioner Data- og metoderevisionen bygger som udgangspunkt på den antagelse, at vækstraterne i de gamle nationalregnskabsopgørelser har været korrekte, idet ny primærstatistisk information løbende har været søgt inddraget for så vidt angår vækstraterne. Det antages derved også, at de niveaufejl, data- og metoderevisionen for perioden har identificeret, har ligget i de gamle serier tilbage til Metoden har derfor været at tilbageføre reviderede værdier for 1988 med de gamle vækstrater. Undtagelser fra den generelle metode omfatter blandt andet: inddragelse af yderligere information inddragelse af information om revisioner for hele perioden ved tilbageregning inddragelse af information om lønandel af bruttoværditilvækst Yderligere information omfatter Forbrugsundersøgelsen 1981, som er inddraget ved tilbageregning af konsumet på områder, hvor undersøgelsen står stærkt. Også omfattet er Folke- og boligtællingen 1970 på områder som bolig, løn og beskæftigelse. Løn og beskæftigelse er eksempelvis generelt målsøgt efter niveauerne for hvorved det generelt antages, at fejlene i disse serier er opstået gradvist. Faste bruttoinvesteringer, for hvilke der er sket meget store data- og metoderevisioner i perioden , er for så vidt angår grupperne maskin-, transportmiddel- og bygge- og anlægsinvesteringer tilbageregnet på vareniveau. Herved er 1988-revisionerne på enkeltvareniveau for de faste bruttoinvesteringer tilbageregnet med vækstraterne på dette mere detaljerede niveau, hvorved der afviges fra de gamle vækstrater på investeringsgruppeniveau. Ved at inddrage information om revisioner for hele perioden har det kunnet vurderes, om 1988 er repræsentativ for data- og metoderevisionen af den enkelte

14 14 serie. I flere tilfælde er et vægtet gennemsnit af revisionerne benyttet som udgangspunkt for tilbageregningen. Lønandel af bruttoværditilvækst Afstemning: Tilgang º anvendelse Oversigtstabel For hvert enkelt erhverv er udviklingen ( ) i lønandelen af bruttoværditilvæksten i de data- og metodereviderede serier sammenholdt med den tilsvarende udvikling i de gamle nationalregnskabsserier. Dette har i flere tilfælde givet anledning til justeringer. Ovenstående tilbageregning giver anledning til et funktionelt nationalregnskab, hvor tilgang ikke er lig med anvendelse - der skal derfor efterfølgende foretages en afstemning. Afstemningen er foretaget ved rekursivt (startende med 1987), at fastlægge BNP-væksten i det interval, der fremkommer mellem udgangsskønnene for BNP opgjort fra produktionssiden hhv. anvendelsessiden under den bibetingelse, at den resulterende årsvækstrate i BNP afspejler den gamle. I tabel vises forskellene i BNP-udgangsskønnene fra de to sider som af BNP fra produktionssiden. Det bør bemærkes, at der kun i tre år er tale om forskelle på over 0,5 af BNP fra produktionssiden, og den største er da 0,64 Forskelle i BNP-udgangsskøn som af BNP fra produktionssiden År Forskel i År Forskel i , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,23 BNP opgjort fra produktionssiden tilpasses de rekursivt fastlagte BNP-størrelser ved manuelle hhv. proportionale ændringer til forbrug i produktionen i udvalgte erhverv (generelt erhverv med det svageste kildemateriale). På anvendelsessiden ændres ligeledes i udvalgte konsumgrupper samt i enkelte tilfælde i investeringerne. I figur vises BNP-vækstrater i årets priser før og efter data- og metoderevision. Det ses, at der er meget stor overensstemmelse, men at væksten fra efter revisionen ligger noget lavere end i det gamle nationalregnskab. Som det fremgår af tabel er forskellen mellem BNP-udgangsskønnene fra produktions- hhv. anvendelsessiden meget lille for Det, at to nye og i vid udstrækning uafhængige opgørelser af væksten mellem 1987 og 1988 giver praktisk taget samme resultat, er en vigtig indikation af, at vækstraten som beregnet i den nye opgørelse er korrekt, og at vækstraten mellem disse år i det gamle nationalregnskab var problematisk. Sidstnævnte forhold skal formentlig ses i sammenhæng med, at en række vigtige primærstatistikker bortfaldt eller blev omlagt i disse år.

15 15 Figur BNP vækstrater i årets priser før og efter data- og metoderevision Pct Bnp, dame rev Bnp, gammel Opsplitning på værdiniveauer Input-output matricer Data- og metoderevisionen har indtil dette trin alene bevæget sig på prisniveauet "køberpris inkl. moms". Der foretages nu en opsplitning i værdiniveauer, dvs. i basispris, engrosavance, detailavance, produktskatter ekskl. moms og moms. Momsen bestemmes som en andel af køberpris inkl. moms, hvor andelen beregnes som 1988-andelen tilbageført med udviklingen i gammel momsandel. Produktskatter ekskl. moms ændres generelt ikke i forhold til gamle værdier. Anvendelsesfordelte engros- og detailavancer bestemmes ved den senere dannelse af input-output matricerne (avancetotalerne er givet fra produktionsværdierne i handelserhvervene, og er derfor allerede bestemt). Basispris beregnes derved indirekte residualt. Data- og metoderevisionen på input-output matrice-niveau er foretaget med udgangspunkt i de gamle matricer for samt den reviderede 1988-matrix. Målet har været at bevare strukturerne fra de gamle matricer korrigeret for ændringer som resultat af data- og metoderevisionen for Det antages herved, at de fejl, data- og metoderevisionen for året 1988 har identificeret og aggregeret til inputoutput niveau, har ligget i de gamle matricer tilbage til Den metode, der er anvendt til korrektion af de gamle strukturer, benytter en korrektionsfaktormatrice for Korrektionsfaktormatricen fremkommer ved - celle for celle - at dividere den reviderede matrice med den gamle. Herefter korrigeres alle gamle input-output matricer tilbage til 1966 ved multiplikation med korrektionsfaktormatricen - celle for celle - hvorved der dannes et uafstemt udgangsskøn for de data- og metodereviderede input-output matricer. Matricerne skal nu afstemmes i forhold til de data- og metodereviderede randtotaler. Hertil benyttes en modificeret RAS-afstemningsprocedure, der for alle år konvergerer. 2.3 Erhvervs- og konsumgruppekonvertering Konvertering giver økonomisk mening Ved erhvervs- og konsumgruppekonverteringen er der gjort en stor indsats for at de resulterende tidsserier afspejler den detaljerede historiske udvikling i tilgang og anvendelse af varer og tjenester, inputprocenter og lønkvoter og ikke blot faste konverteringsnøgler mellem gamle og nye nomenklaturer. Konverteringen er foretaget på de data- og metodereviderede størrelser Erhvervskonvertering af dansk produktion Konvertering baseret på 1988 og detaljeret historisk udvikling Målet har været at danne årsspecifikke konverteringsnøgler på erhvervsniveau, der afspejler den foretagne 1988-konvertering, og samtidig udvikler sig over tid som funktion af udviklingen på vare- og tjenestebalanceniveau (i det følgende benævnt

16 16 produktniveau). Som betegnelse for ny og gammel erhvervsgruppering benyttes i det følgende hhv. NR130 og NR117. De årsspecifikke nøgler benyttes på alle prisniveauer. Med udgangspunkt i 1988-konverteringen foreligger en konverteringsnøgle på erhvervsniveau. Der findes desuden nøgler på produktniveau, men i og med at dækningen er ufuldstændig og resultatet af konverteringen er efterbehandlet, kan de ikke benyttes i denne sammenhæng. Det er åbenlyst, at en konverteringsnøgle fra 1988 ikke ønskes brugt i hele perioden tilbage til 1966, idet man derved - implicit - antager konstante relative produktfordelinger inden for de enkelte NR117-erhverv igennem hele perioden. Derfor har udfordringen været at inddrage information på produktniveau fra 1988-konverteringen og derved estimere en konverteringsnøgle på dette niveau til brug for alle tidligere år, hvor konverteringerne efterfølgende har kunnet transformeres til årsspecifikke konverteringsnøgler på erhvervsniveau. Begrænsninger for konverteringens kompleksitet Beregning af indirekte erhvervskonverteringsnøgle på produktniveau Produktnomenklaturens overgang i 1988 fra at være CCCN-baseret 2 til at være HSbaseret 3 sætter visse begrænsninger for konverteringens kompleksitet. Overgangen muliggøres af en dobbeltkodet tilgangs- og anvendelsesmatrice for året Beregningerne af de årsspecifikke konverteringsnøgler på erhvervsniveau omfatter flere trin. Overordnet tages udgangspunkt i 1988-konverteringen på produktniveau. Denne sammenlignes med resultatet (ligeledes på produktniveau) af en konvertering foretaget med en simuleret erhvervskonverteringsnøgle (ud fra 1988-konverteringen) samme år. Herved dannes en korrektionsmatrice på produktniveau, som sammen med erhvervskonverteringsnøglen fra 1988 på erhvervsniveau efterfølgende benyttes som en tilpasset erhvervskonverteringsnøgle på produktniveau. Ved at benytte denne tilpassede erhvervskonverteringsnøgle på de oprindelige tilgangs- og anvendelsesmatricer på produktniveau for perioden 1966 til 1987, beregnes der årsspecifikke erhvervskonverteringsnøgler på erhvervsniveau 4. Hvorfor er det vigtigt? Et godt eksempel på nytten af ovenstående beregninger er erhvervskonverteringen af det tidligere NR117-erhverv "Smede- og maskinreparations værksteder" over i de nye NR130-erhverv "Fremstilling af byggematerialer af metal", "Fremstilling af landbrugsmaskiner" og "Databehandlingsvirksomhed bortset fra levering af software mv.". Udviklingen over tid af denne specifikke konverteringsnøgle er vist i figur Det er indlysende, at en fast 1988-baseret konverteringsnøgle ville betyde en kraftig overvurdering af produktionen inden for databehandlingsvirksomhed i de første år af revisionsperioden. 2 CCCN: Customs Cooperation Council s Nomenclature 3 HS: Harmonized System 4 Den resulterende nøgle for 1987 sættes lig nøglen for 1988 og de heraf resulterende forskelle udjævnes over hele revisionsperioden. Dette sikrer mod uhensigtsmæssigheder som følge af nomenklaturændringer o.l. mellem 1987 og 1988.

17 17 Figur Konverteringsnøgle over tid for "Smede- og maskinreparationsværksteder" Pct Fremstilling af byggematerialer af metal Fremstilling af landbrugsmaskiner Databehandlingsvirksomhed bortset fra levering af software mv Erhvervskonvertering af forbrug i produktionen Konvertering af forbrug i produktionen med udgangspunkt i konverteret produktion og inputprocenter Moms og afgifter Teknisk set er det muligt at konvertere forbrug i produktionen efter samme metode som benyttet for produktionen. Det er dog klart, at erhvervene har langt flere produkter fælles på input-siden end på output-siden, hvilket alt andet lige øger metodens usikkerhed. Det er derfor valgt at konvertere forbrug i produktionen med udgangspunkt i årets erhvervskonverterede produktion i kombination med inputprocenterne (forholdet mellem forbrug i produktionen og produktionsværdi) i 1988 på NR130-erhvervsniveau for efterfølgende at afstemme til de årsspecifikke inputprocenter på NR117-erhvervsniveau. Som for produktionen dannes der årsspecifikke erhvervskonverteringsnøgler på erhvervsniveau. Moms og produktskatter ekskl. moms konverteres ved brug af de årsspecifikke erhvervskonverteringsnøgler for forbrug i produktionen Konsumgruppekonvertering Konvertering af konsum følger produktspecifik nøgle Moms og afgifter Konverteringen til 73 nye konsumgrupper er relativt uproblematisk sammenlignet med produktion og forbrug i produktionen, idet der foreligger en fuldt dækkende 1988-konverteringsnøgle på produktniveau. Produkter tilbage til 1966, der ikke er omfattet af 1988-konverteringsnøglen, konverteres vha. de årsspecifikke konverteringsnøgler på konsumgruppeniveau (beregnet på produkter omfattet af 1988-konverteringsnøglen). Moms og produktskatter ekskl. moms konverteres - analogt til forbrug i produktionen - ved brug af de årsspecifikke konsumgruppekonverteringsnøgler Erhvervskonvertering af løn og beskæftigelse Konvertering af løn med udgangspunkt i konverteret output og "lønkvoter" Aflønning af ansatte erhvervskonverteres i princippet som forbrug i produktionen, idet der tages udgangspunkt i erhvervskonverteret produktion og "lønkvoter" forstået som forholdet mellem aflønning af ansatte og produktion. Der dannes årsspecifikke erhvervskonverteringsnøgler. Resultatet efterbehandles for enkelte erhvervs vedkommende som følge af urealistiske udviklinger over tid i lønandel af bruttoværditilvækst. Korrektionerne sikrer fortsat konsistens mellem NR130 og NR117.

18 18 Konvertering af beskæftigelse med udgangspunkt i løn Beskæftigelsen (lønmodtagere samt samlet antal beskæftigede) konverteres i første omgang ved hjælp af de årsspecifikke konverteringsnøgler for aflønning af ansatte. For at tage højde for produktivitets- og deltidsfrekvensforskelle inden for de enkelte NR117-erhverv, som kan vise sig på de mindre aggregerede NR130-erhverv, beregnes efterfølgende løn pr. beskæftiget på NR130-erhverv for året Koefficienterne benyttes ved beregning af den endelige NR130-beskæftigelse for 1987, som herefter tilbageskrives med udviklingen i de nøglekonverterede beskæftigelsesserier Erhvervskonvertering af udenrigshandel Erhvervsfordelt import Erhvervsfordelt eksport Til brug for dannelsen af input-output matricer på NR130-erhverv skal også im- og eksport erhvervskonverteres. For importens vedkommende tages der dog ikke udgangspunkt i fordelingen på NR117-erhverv, idet denne information ikke umiddelbart kan kombineres med importen fordelt på produkter. I input-output sammenhæng antages det, at de enkelte importprodukter produceres med samme erhvervsfordeling som for danske produkters vedkommende. Det er valgt ikke at genbruge de årsspecifikke output-konverteringsnøgler, idet disse afspejler den indenlandske produktsammensætning inden for det enkelte erhverv, som i princippet kan være meget forskellig fra den importerede produktsammensætning på erhvervsniveau (mange importerede varer produceres ikke indenlands eller kun i ringe omfang, mens omvendt mange indenlandsk producerede varer ikke udsættes for betydende konkurrence på hjemmemarkedet). I stedet benyttes informationen fra 1988 om de indenlandsk producerede HS-baserede produkter på NR130-erhverv. Denne information konverteres til den CCCN-baserede produktnomenklatur ved anvendelse af en dobbeltkodet tilgangs- og anvendelsesmatrice for året Den årsspecifikke konvertering forsøges først foretaget på det mest detaljerede produktniveau (6-cifret), herefter på 4-cifret niveau. Til de resterende produkter (produkter, der ikke i er produceret indenlands) benyttes et 1992-kartotek over produkt/nr130-erhverv kombinationer. Også dette kartotek konverteres til CCCNbaseret produktnomenklatur. Resultatet er en årsspecifik NR130-fordelt import, som omdannes til fordelingsnøgler, der efterfølgende benyttes på de data- og metodereviderede importtotaler. Det antages, at den varefordelte eksport inden for det enkelte erhverv ikke afviger væsentligt fra fordelingen af den samlede danske produktion. Eksporten erhvervskonverteres derfor ved hjælp af de årsspecifikke konverteringsnøgler for dansk produktion Erhvervskonvertering af input-output matricer Input-output matricer Erhvervskonverteringen af indmaden i input-output matricerne er foretaget med udgangspunkt i de data- og metodereviderede matricer for foreløbigt erhvervskonverteret ved hjælp af årsspecifikke konverteringsnøgler for output (også her brugt i forbindelse med import), input og konsum samt den ud fra tilgangs- og anvendelsesmatricerne opstillede 1988-matrice. Målet har været at bevare de herved fremkomne strukturer fra de gamle matricer korrigeret for ændringer fra foreløbigt til endeligt konverteret 1988-matrice. Til korrektion af de foreløbigt konverterede strukturer benyttes en korrektionsfaktormatrice for Korrektionsfaktormatricen fremkommer ved - celle for celle - at dividere den ud fra tilgangs- og anvendelsesmatricerne opstillede matrice med den foreløbige. Herefter korrigeres alle foreløbigt konverterede input-output matricer ved multiplikation med korrektionsfaktormatricen - celle for celle - hvorved der dannes et udgangsskøn for indmaden i de erhvervskonverterede input-output matricer. Indmaden i matricerne skal nu afstemmes i forhold til de erhvervskonverterede randtotaler. Hertil benyttes en modificeret RAS-afstemningsprocedure, der for alle år konvergerer.

19 Definitoriske ændringer (SNA68 til ENS95) Definitoriske ændringer kræver oftest supplerende data Overgangen fra de gamle definitioner i SNA68 til de nye i ENS95 (detaljeret gennemgået og beskrevet i S.U. nr. 46) kræver oftest indhentning af supplerende data. Den generelle metode til indarbejdning af definitoriske ændringer tilbage til 1966 bygger på den kvantificerede effekt i 1988, som tilbageføres med velegnede indikatorer. Udfordringen har været at finde disse indikatorer. Eksempelvis kan ses på: købt og egenproduceret software opgjort som fast bruttoinvestering finansiel leasing forbrug af fast realkapital på veje, broer, dæmninger mv. Købt og egenproduceret software opgjort som fast bruttoinvestering Finansiel leasing Forbrug af fast realkapital på veje, broer, dæmninger mv. For købt og egenproduceret softwares vedkommende, er det klart, at den relative betydning er vokset dramatisk gennem revisionsperioden, og nye kilder må benyttes til brug for kvantificering af denne udvikling. De vigtigste kilder har været Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik på IT-området og IT-tællinger fra årene 1970, 1973 og Fænomenet finansiel leasing eksisterede i Danmark ikke før midten af halvfjerdserne. Kilder til brug for belysning af udbredelsen i revisionsperioden omfatter leasingstatistik begyndende i 1986, statistik fra LeaseEurope (en organisation af Europæiske leasingselskaber) med start i 1980 samt diverse avisartikler. Efter ENS95 har veje, broer, dæmninger mv. en endelig levetid modsat uendelig levetid i SNA68. Der skal følgelig beregnes et forbrug af fast realkapital. Beregningerne er baseret på nationalregnskabets gamle kapitaltal. Effekten af de definitoriske ændringer på BNP-niveauet vises i figur Det ses, at effekten er voksende over revisionsperioden stigende fra 0,72 i 1966 til 1,78 i Effekten af de enkelte definitoriske ændringer er vist i bilag 1. Figur BNP-effekt af definitoriske ændringer Pct. 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Ialt Veje og broer Software Effekten af definitoriske ændringer på faste bruttoinvesteringer En række definitoriske ændringer - herunder især software, der som nævnt nu aktiveres - påvirker udviklingen over tid i de faste bruttoinvesteringer 5. Den relative påvirkning øges gennem revisionsperioden. I 1966 forøger de definitoriske ændringer de faste bruttoinvesteringer med 1,6 stigende til 5,1 i Påvirkningen er vist i figur Inklusiv anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande