Nationalregnskabsstatistik

Transkript

1 Nationalregnskabsstatistik 2003 National Accounts 2003

2 Nationalregnskabsstatistik 2003 Udgivet af Danmarks Statistik September årgang Oplag: 400 Danmarks Statistiks trykkeri, København ISBN ISSN Pris: 364,00 kr. inkl. 25% moms Adresser Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax e-post: www. dst.dk Signaturforklaring» Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige / / Databrud i diagrammer i.sk. Ikke sæsonkorrigeret sk. Sæsonkorrigeret r Reviderede tal Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Symbols» Repetition - Nil 0 0,0 } Less than half the final digit shown Not applicable.. Available information not conclusive... Data not available * Provisional or estimated figures Break in a series, which means that data above the line are not fully comparable with data below the line / / Break in a series (in diagrams) i.sk. Not seasonally adjusted sk. Seasonally adjusted r Revised figures Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2005 Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

3 Forord I fortsættelse af tidligere årspublikationer udsendes hermed Nationalregnskabsstatistik 2003 med detaljerede nationalregnskabstal. Publikationen giver et helhedsbillede af den danske samfundsøkonomi, såvel gennem detaljerede oplysninger om den økonomiske struktur, som gennem beskrivelsen af den økonomiske udvikling. Publikationen indeholder de reviderede serier for nationalregnskabet som blev udgivet i juli En uddybende beskrivelse af denne revision er givet i kapitel 0. Nationalregnskabsstatistik 2003 indeholder endelige tal for årene frem til 2001 og foreløbige tal for årene Tallene er i overensstemmelse med juniversionen 2004 af nationalregnskabet, der er offentliggjort i Nationalregnskab og betalingsbalance, 2005:8 (Statistiske Efterretninger). Publikationens tabeller indeholder som hovedregel tidsserier for årene Alle tidsserierne er tilgængelige i elektronisk form i Danmarks Statistikbank på Internettet tilbage til I januar 2006 vil data tilbage til 1966 også være tilgængelig. I forbindelse med udarbejdelsen af endelige nationalregnskaber fremstilles årligt input-output tabeller og miljørelaterede regnskaber. Nationalregnskabsstatistik 2003 indeholder summariske versioner af input-output tabellen for Mere detaljerede oplysninger om input-output tabeller og multiplikatorer samt miljørelevante analyser vil blive offentliggjort i årspublikationen Danish Input-Output Tables and Analyses 2003, som vil blive udsendt i efteråret Nationalregnskabsstatistik 2003 er udarbejdet i kontoret for nationalregnskab under redaktion af kontorfuldmægtig Bente B. Ottosen og overassistent Bo Siemsen. Danmarks Statistik, september 2005 Jan Plovsing / Ole Berner

4

5 Preface Nationalregnskabsstatistik 2003 is the latest edition in the series of annual publications containing Danish national accounts statistics with detailed figures. The publication gives an overall picture of the Danish economy as well through detailed information on the economic structure as through the description of the economic development. The publication contains the revised national accounts time series published in July Nationalregnskabsstatistik 2003 contains the final results for the years up to 2001 and the preliminary results for The content of this edition complies with the June 2004 version of the national accounts published in Nationalregnskab og betalingsbalance (National accounts and balance of payments), 2005:8, which is issued in the series Statistiske Efterretninger (Statistical News). The tables in the publication contain, as a main rule, figures for the period All the time series are accessible back to 1990 via Danmarks Statistikbank on the Internet. In January 2006 the figures concerning the period back to 1966 will be available. Annual input-output tables and environmentally related accounts are compiled in connection with the final national accounts. Nationalregnskabsstatistik 2003 contains a summary version of the input-output table for More detailed information on input-output tables, multipliers and environmentally oriented analyses will appear in a forthcoming annual publication, Danish Input-Output Tables and Analyses 2003, scheduled for publication in the autumn of The present publication was prepared by Statistics Denmark's Division for National Accounts and edited by Bente B. Ottosen and Bo Siemsen. Statistics Denmark, September 2005 Jan Plovsing / Ole Berner

6

7 7 Indholdsfortegnelse 0. Information om datarevisionen Tekstafsnit 0.1 Oversigt over datarevisionen Revisioner af nationalregnskabet baggrund og historie Sigtet med datarevisionen Indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) Datarevisionens hovedresultater Hovedresultater, funktionelt regnskab Ændringer i niveauerne Ændringer i væksten Fastprisberegningerne Detaljerede effekter Hovedresultater, løn og beskæftigelse Hovedresultater, institutionelle sektorregnskaber De enkelte datarevisionsprojekter Produktion og bruttoværditilvækst, BVT Offentlig forvaltning og service og offentligt forbrug Udenrigshandelen Tværgående ændringer af produktion og forbrug i produktionen i brancherne Afstemning af de datareviderede produktbalancer Komplekser, der er revideret specifikt Datarevisonen og IO-tabellerne Overgang til kædeindeks i nationalregnskabet Baggrund og principper Tekstafsnit 1.1 Hvad er nationalregnskabsstatistik Hvor og hvornår offentliggøres nationalregnskabet Nationalregnskabets udarbejdelse og dokumentation Centrale begreber Nationalregnskabets enheder og deres gruppering Produktionsbegrebet Værdibegreber Afgrænsning af den nationale økonomi Brutto- og nettobegreber Kontosystemet Beregninger i faste priser Forbrug af arbejdskraft Det internationale nationalregnskabssamarbejde Nationalregnskabets udvikling i Danmark Bruttonationalprodukt og velfærd Yderligere information Oversigt over publikationen... 57

8 8 2. Dansk økonomi 1992 til 2004 Tekstafsnit Figur Tabel 2. Dansk økonomi 1992 til Realvækst i BNP. Årlig vækstrate Årlig vækst i beskæftigelsen Bidrag til årlig realvækst i BNP Bruttoværditilvækst i 2000-priser, kædede værdier pr. beskæftiget (ekskl orlov). Årlig vækstrate Bruttoværditilvækst i i 2000-priser, kædede værdier pr. time. Årlig vækstrate Lønkvote Danmarks nettofordringserhvervelse Inflation målt ved årlig stigning i BNP-deflatoren Import og endelige anvendelser i pct. af BNP, Oversigtstabeller Tabel 3.1 Konto 0: Varer og tjenester Konto 1-3: Produktion, indkomstdannelse mv Konto 4: Danmark og udlandet Real disponibel bruttonationalindkomst mv Konto 1-3: Produktion, indkomstdannelse mv. pr. capita Konto 0: Varer og tjenester pr. capita Konto 4: Danmark og udlandet pr. capita Real disponibel bruttonationalindkomst mv. pr. capita Selskaber Offentlig forvaltning og service Husholdninger samt non-profit institutioner rettet mod hush. (NPISH) Produktion fordelt på erhverv Bruttoværditilvækst fordelt på erhverv Aflønning af ansatte fordelt på erhverv Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst fordelt på erhverv Samlede præsterede timer fordelt på erhverv Præsterede timer for lønmodtagere fordelt på erhverv Samlet antal beskæftigede fordelt på erhverv Lønmodtagere fordelt på erhverv Privat forbrug fordelt efter hovedformål og varighed Faste bruttoinvesteringer fordelt efter erhverv og art Investeringer fordelt efter art Lønkvoter i de enkelte erhvervshovedgrupper Standardberegnede lønkvoter i de enkelte erhvervshovedgrupper Samlede konti for hele økonomien Tabel 4.1 Konto 0: Varer og tjenester Konto : Produktion og indkomstdannelse Konto : Indkomstfordeling og -anvendelse Konto 3: Kapital Konto 4: Danmark og udlandet Real disponibel bruttonationalindkomst mv

9 9 5. Institutionelle sektorer Tekstafsnit Tabel 5.1 Institutionelle enheder Sektorgrupperingen Renter og indirekte målte finansielle tjenester (FISIM) Institutionelle sektorer Selskaber og husholdninger mv Ikke-finansielle selskaber Finansielle selskaber Nationalbanken Andre monetære finansielle institutioner Andre finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser Finansielle hjælpeenheder Forsikringsselskaber og pensionsselskaber Offentlig forvaltning og service Husholdninger samt non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) Detaljeret erhvervstabel Tekstafsnit Tabel 6.1 Klassifikation af erhvervene Erhvervsenheden Erhverv og produkter Offentlige aktiviteter Overgangen fra regnskabsbegreber til NR-begreber Sammenhængen mellem NR-begreberne Aflønning af ansatte Definitioner og klassifikationer Beregning af aflønning af ansatte Beskæftigelse og præsterede timer Definitioner og klassifikationer Beregningen af beskæftigelsen Beregningen af præsterede arbejdstimer Produktion, indkomstdannelse og beskæftigelse fordelt på erhverv Privat forbrug og investeringer Tekstafsnit Tabel 7.1 Privat forbrug Afgrænsning og definitioner Klassifikationer Privat forbrug versus offentligt individuelt forbrug Faste bruttoinvesteringer Privat forbrug fordelt efter formål og varighed Faste bruttoinvesteringer fordelt på erhverv og art

10 10 8. Input-output tabel 2001 Tekstafsnit Tabel 8. Input-output tabel Input-output tabel Bilag Bilag 1 Erhvervsgrupperinger Forbrugsgrupperinger Ordforklaringer Systematisk oversigt over nationalregnskabet Beregning af den reale nationalindkomst Beregning af lønkvoter Oversættelse til engelsk Stikordsregister Stikordsregister Stikordsregister

11 11 Contents of tables 3. Summary tables Table 3.1 Account 0: Goods and services Account 1-3: Production, generation of income etc Account 4: Rest of the World (ROW) Real gross national disposable income etc Account 0: Goods and services, pr. capita Account 1-3: Production, generation of income etc., pr. capita Account 4: Rest of the World (ROW), pr. capita Real gross national disposable income etc., pr. capita Corporations General government Households and non-profit institutions serving households (NPISH) Output by kind of activity Gross value added by kind of activity Compensation of employees by kind of activity Gross operating surplus and mixed income by kind of activity Total actual hours worked by kind of activity Actual hours worked by employees by kind of activity Total employment by kind of activity Wage and salary earners by kind of activity Private consumption expenditure by purpose and durability Capital forrmation by type of activity and goods Capital formation by type of goods Wage shares by kind of activity Wage shares by kind of activity according to 2000-weights Full sequence of accounts for the total economy Table 4.1 Account 0: Goods and services Account : Production and generation of income Account : Distribution and use of income Account 3: Capital Account 4: Rest of the World (ROW) Real gross national disposable income etc Institutional sectors Table 5.2 Corporations and households etc Non-financial corporations Financial corporations Central Bank Other monetary financial institutions Other financial intermediaries, except insurance corp. and pensionfunds Financial auxiliaries Insurance corporations and pension funds General government Households and non-profit institutions serving households (NPISH)

12 12 6. Detailed table by kind of activity Table 6.1 Production, generation of income and employment by kind of activity Private consumption Table 7.1 Private consumption by purpose and durability Gross fixed capital formation by kind of activity and type of goods Input-output 2001 Table 8.1 Input-output table Annex Annex 1. Classification of industries Classification of individual consumption Translation

13 Information om datarevisionen Information om datarevisionen 0.1 Oversigt over datarevisionen Revisioner af nationalregnskabet baggrund og historie Større revisioner af endelige tal indføres med adskillige års mellemrum I den løbende produktion offentliggøres det endelige nationalregnskab knap 3 år efter afslutningen af det år, det vedrører. Den endelige version af nationalregnskabet opstilles ved hjælp af et detaljeret system af afstemte produktbalancer, som kræver en væsentligt større indsats af ressourcer end opstillingen af foreløbige regnskaber. Som helt overvejende hovedregel vil nationalregnskaber, der er erklæret endelige, få lov at stå uændrede gennem en årrække. Det kan dog ikke undgås, at der viser sig behov for at revidere niveauet for størrelser, som har en væsentlig indflydelse på billedet af det økonomiske forløb. Her må der imidlertid tages hensyn til, at nationalregnskabet skal vise den økonomiske udvikling i overensstemmelse med de kilder, der til enhver tid er til rådighed. Hvor indførelsen af et nyt niveau ville fortegne udviklingen på en uacceptabel måde, vælger man derfor at tage hensyn til kontinuiteten i tidsserierne ved så vidt muligt at vise tal, der giver et korrekt billede af væksten. Med tiden opsamles der derfor en række revisionssager, som afventer en samlet revision af nationalregnskabet for en længere årrække. Hvor det har været muligt, er mere omfattende revisioner indført i forbindelse med andre større omlægninger af nationalregnskabet. Anledningen har typisk været Ændrede definitioner Indførelse af nye nomenklaturer Skift af basisår for fastprisberegninger Fremkomst af nye kilder, der viser et ændret billede af dele af økonomien. Internationale krav, herunder krav fra EU, har spillet en væsentlig rolle i denne forbindelse. De mere omfattende revisioner har ofte været ledsaget af, at nye beregningsteknikker er taget i brug, og at en række kendte problemer i de tidligere opstillede tal er søgt afhjulpet. Seneste hovedrevision er fra Her gik man over til at følge de internationale retningslinier, der stadig er gældende Den seneste hovedrevision, hvis resultater første gang blev offentliggjort i , var karakteriseret ved, at alle de nævnte emner var i spil. Nationalregnskabet blev her for første gang opstillet efter anbefalingerne i det europæiske nationalregnskabssystem, ENS95, en ny erhvervsgruppering baseret på Dansk branchekode 1993 (DB93) blev indført, der blev udviklet nye systemer til udnyttelse af alle tilgængelige regnskabskilder, og der blev skiftet basisår i fastprisberegningerne. Der var tale om et omfattende og ambitiøst projekt, som på en række områder var henvist til at benytte nogle den gang noget ufuldstændige kilder Sigtet med datarevisionen 2005 Med enkelte undtagelser bevares nationalregnskabets form og klassifikationer Den nye datarevision har haft et mere begrænset sigte end den seneste hovedrevision. Definitionerne følger stadig ENS95. Erhvervsgrupper, grupperinger af forbrug, investering og andre endelige anvendelser er stort set uændrede. Nationalregnskabet vil derfor i det store og hele fremtræde i samme form, som det har haft i de senere år. 1 Nyt Nationalregnskab ENS 95. Statistiske Undersøgelser nr. 46. Danmarks Statistik 1997.

14 14 Information om datarevisionen Der er nogle undtagelser herfra: Fordeling af FISIM (indirekte målte finansielle tjenester) på de enkelte erhvervs forbrug i produktionen og privat forbrug samt indførelse af FISIM i udenrigshandelen er en egentlig ændring af de hidtil benyttede definitioner. Som noget nyt indgår tilvæksten i vedmasse i skovbrugets produktionsværdi. Der er sket en overgang til kædeindeksberegninger som officielt vækstmål. Såvel kædede værdier som de traditionelle fastprisstørrelser vises nu i 2000-priser, hvad der fortsætter normal praksis med skift af prisbasisår hvert femte år En værdimæssig betydelig ændring består i at udenrigshandelen med tjenester nu viser bruttostrømme for im- og eksport af de enkelte produkter, hvor der tidligere for flere af dem blev benyttet nettoeksport eller -import. Udover disse ændringer er der gennemført nye beregninger på en række af nationalregnskabets delområder. Her er tale om et ganske omfattende revisionsarbejde, som på detaljeret niveau har medført ændringer i de fleste af nationalregnskabets størrelser, jf. omtalen af de enkelte revisioner i afs. 2.3 nedenfor Indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) Hvad er FISIM? Ændret behandling af FISIM Det hidtidige nationalregnskab og FISIM For de fleste producenter kan værdien af deres produktion opgøres direkte med udgangspunkt i de indtægter, de har i forbindelse med salget af ydelser. Når det gælder producenter af finansielle formidlingstjenester (typisk banker), er denne fremgangsmåde ikke umiddelbart anvendelig, fordi en del af betalingen for deres ydelser ikke opnås ved direkte salg af tjenester med en fastsat pris, men ved at den rentesats, der anvendes ved udlån, er højere end den, der anvendes ved indlån (rentemarginalen). Om den del af betalingen for finansielle formidlingstjenester, der opnås gennem rentemarginalen, anvender nationalregnskabet betegnelsen indirekte målte finansielle formidlingstjenester eller forkortelsen FISIM (Financial Intermediation Services Indirectly Measured). I EU besluttede man ved overgangen til den nugældende udgave af Det Europæiske Nationalregnskabssystem ( ENS1995) ud fra praktiske hensyn at anvende en forholdsvis enkel fremgangsmåde til opgørelse af FISIM i forbindelse med landenes indberetning. Denne beslutning er nu ændret, således at man fremover ved indberetningen anvender en metode, der ud fra mere teoretiske overvejelser er foretrukket. FISIM udgør en væsentlig del af produktionsværdien i de finansielle virksomheder. Efter den hidtidige metode blev hele produktionen af FISIM ført til anvendelse som forbrug i produktionen i en kunstig branche for Indirekte målte finansielle tjenester, der således fik en negativ bruttoværditilvækst af samme størrelse. Da hele produktionen således forudsattes anvendt som forbrug i produktionen, resulterede produktion af FISIM ikke i nogen forøgelse af nationalproduktet. Da der ikke skete nogen fordeling af anvendelsen ud på de enkelte erhverv, blev forbrug i produktionen her opgjort eksklusiv FISIM, og bruttoværditilvæksten blev derfor overvurderet. Ved sammenlægning af branchernes bruttoværditilvækst til nationens samlede bruttoværditilvækst sørgede eksistensen af den kunstige branche for, at der blev korrigeret for denne overvurdering. Noget tilsvarende gjorde sig gældende for opgørelsen af sektorerne. Bruttoværditilvækst og overskud af produktionen overvurderedes med et beløb svarende til værdien af den FISIM, der er anvendt som forbrug i produktionen. Til gengæld var sektorernes renteindtægter og -udgifter opgjort inklusiv FISIM, således at primær indkomst, disponibel indkomst, bruttoopsparing og fordringserhvervelse blev opgjort korrekt, dvs. med fradrag for udgifter til FISIM. For de finansielle selskaber krævedes dog en korrektion, fordi FISIM både indgik i deres produktionsværdi og i deres renteindtægter

15 Information om datarevisionen 15 og -udgifter. Korrektionen for denne dobbeltregning skete ved, at der i forbindelse med opgørelsen af den primære indkomst skete et fradrag svarende til værdien af den producerede FISIM. Nationalregnskabet og FISIM efter datarevisionen De vigtigste konsekvenser af den nye metode er, at forudsætningen om, at hele tilgangen anvendes som forbrug i produktionen, er erstattet af en fordeling af anvendelsen på forbrug i produktionen, eksport og endeligt forbrug, og at der er beregnet en import af FISIM, således at den samlede tilgang er blevet større. Ændringerne betyder, at produktionen af FISIM øger nationalproduktet med ca. 1 pct., idet den del af FISIM, der ikke anvendes til forbrug i produktionen, forøger BNP. Samtidig opgøres bruttoværditilvæksten i erhverv og sektorer nu uden overvurdering, idet det faktiske forbrug af FISIM er fratrukket den enkelte branches og sektors bruttoværditilvækst. De nationalregnskabsmæssige renteindtægter og -udgifter opgøres efter den nye metode eksklusiv FISIM, således at der ikke længere er brug for en særlig korrektion ved sektoropgørelsen af de finansielle selskaber. Til gengæld kommer nationalregnskabets rentebegreb til at afvige betydeligt fra det rentebegreb, der normalt anvendes i regnskaber, og som inkluderer FISIM. 0.2 Datarevisionens hovedresultater Hovedresultater, funktionelt regnskab Det overordnede billede er ikke ændret væsentligt Til trods for mange ændringer på detaljeret niveau, ændrer datarevisionen ikke afgørende ved det overordnede billede af den økonomiske udvikling gennem 90 erne Ændringer i niveauerne Ændringen af niveauerne kan illustreres ved oversigtstabel 1. Oversigtstabel 1. Virkningen af datarevisionen på forsyningsbalancen Hidtidig værdi Ny værdi Ændring (2-1) Ny værdi uden FISIM revision Ændring uden FISIM revision (4-1) FISIM revisionen (3-5) (1) (2) (3) (4) (5) (6) løbende priser, mio. kr. BNP Import af varer Import af tjenester Tilgang i alt Privat forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer Maskiner og inventar Transportmidler Bygninger og anlæg Lagerændringer Eksport af varer Eksport af tjenester Anvendelse i alt BNP er hævet 15 mia. kr. i 2000 BNP i løbende priser er som følge af revisionerne hævet med 15 mia. kr. i 2000, hvad der først og fremmest skyldes den ændrede behandling af FISIM. Gennem årene 1990 til 2000 ligger ændringen mellem yderpunkterne +19 mia. kr. i 1992 og +6 mia. kr. i 1999.

16 16 Information om datarevisionen Ud over ændringen fra FISIM er BNP hævet med mellem 6 og 7 mia. kr. i årene 1990 til 1992 og nedsat med 1 til 7 mia. kr. fra 1993 frem til I 2000 er der stort set ingen ændringer ud over dem fra FISIM. Udenrigshandel med tjenester er bruttoficeret og indeholder nu FISIM Privat forbrug opjusteres mest i de første år og indeholder nu forbrug af FISIM Sammensætningen af offentligt forbrug er ændret Faste bruttoinvesteringer ændres mindre Den betydelige forøgelse af såvel import som eksport vedrører hovedsagelig udenrigshandel med tjenester og skyldes først og fremmest bruttoficering af udenrigshandelen med tjenester. Revisionerne på nettoeksporten er væsentlig mindre. Hertil kommer virkningen af, at FISIM nu optræder i udenrigshandelen. Gennem perioden 1990 til 2000 er importen af FISIM faldet fra 4,5 til 2,2 mia. kr., mens eksporten gennem samme periode stiger fra 1,3 til 2,6 mia. kr. Privat forbrug er hævet i alle år bortset fra Forøgelsen er størst, mellem 18 og 20 mia. kr., i periodens begyndelse for at aftage til 6 mia. kr. i Privat forbrug af FISIM udgør en betydelig del af ændringen. Forbruget af FISIM vokser fra 12 til 14,6 mia. kr. fra 1990 til Uden den definitoriske ændring af behandlingen af FISIM ville billedet således have være et andet: I starten af perioden ville revisionen hæve det private forbrug med 6 mia. kr. Fra 1993 til 2000 ville tendensen have været en stadig større nedsættelse af forbruget, der i 2000 ville ligge 8,4 mia. kr. lavere end forbruget i det hidtidige nationalregnskab. Beregningen af offentligt forbrug er gennemgribende revideret på detaljeret niveau, mens ændringerne i det offentligt forbrug under ét er mere beskedne. De mest iøjnefaldende ændringer er, at forbruget nedsættes med mellem 2,4 og 3 mia. kr. i årene 1995 til 1998 og hæves med 1,8 mia. kr. i I de nye tal medregnes FISIM, når produktionsværdien i offentlig forvaltning og service bestemmes fra omkostningssiden. Uden den definitoriske ændring af behandlingen af FISIM, ville det offentlige forbrug gennem hele perioden have ligget ca. 1/2 mia. kr. lavere end de nye værdier. Ændringen i faste bruttoinvesteringer ligger i de fleste år mellem -1 og +1 mia. kr. Dog hæves investeringerne i 1996 med 2 og i 2000 med 5 mia. kr. Behandlingen af FISIM har ingen indflydelse på opgørelsen af værdien af faste bruttoinvesteringer Ændringer i væksten Oversigtstabellerne 2-6 viser datarevisionens virkning dels på hovedstørrelsernes vækst i løbende priser og dels på realvæksten. Det officielle mål for realvæksten er nu baseret på kædede værdier i 2000-prisniveau, hvor det hidtidig har været baseret på værdier i faste 1995-priser. Oversigtstabel 2. Virkningen på væksten i bruttonationalprodukt Løbende priser årlig stigning i pct. Hidtidig 3,9 3,5 1,4 7,3 4,6 5,1 5,2 3,5 4,5 5,9 Ny excl. FISIMændring 4,0 3,6 0,5 7,1 4,4 5,1 5,2 3,3 4,5 6,5 Ny 4,0 3,7 0,6 7,1 4,4 4,9 5,3 3,4 4,3 6,6 Faste priser realvækst i pct. Hidtidig 1,1 0,6 0,0 5,5 2,8 2,5 3,0 2,5 2,6 2,8 Ny 1,3 2,0-0,1 5,5 3,1 2,8 3,2 2,2 2,6 3,5 Gennemsnitlig real BNP-vækst er hævet fra 2,3 til 2,6 pct. Den gennemsnitlige årlige realvækst for BNP i perioden 1990 til 2000 er nu 0,3 procentpoint højere end det hidtidige mål for realvæksten. I løbende priser stiger BNP i gennemsnit 0,1 pct. mindre end hidtidige tal, og uden den definitoriske ændring af behandlingen af FISIM havde stigningen været endnu en ubetydelighed mindre.

17 Information om datarevisionen 17 Oversigtstabel 3. Virkningen på væksten i import Løbende priser årlig stigning i pct. Hidtidig 5,8-1,2-3,1 13,1 8,6 3,5 12,4 6,1 3,0 21,3 Ny excl. FISIMændring 5,8-1,0-2,5 13,4 7,8 3,7 12,3 6,5 2,9 21,7 Ny 5,8-1,0-2,4 13,3 7,7 3,3 12,1 6,3 3,0 21,2 Faste priser realvækst i pct. Hidtidig 3,0-0,4-2,7 12,3 7,3 3,5 10,0 8,9 5,5 13,5 Ny 3,6 0,1-1,1 12,8 7,2 3,3 9,5 8,5 3,5 13,0 Oversigtstabel 4. Virkningen på væksten i eksport Løbende priser årlig stigning i pct. Hidtidig 7,9 1,6-1,7 7,6 4,3 6,1 7,2 1,6 11,2 22,6 Ny excl. FISIMændring 7,8 1,6-1,0 8,1 4,1 5,9 7,8 1,8 11,3 22,2 Ny 7,9 1,8-0,7 8,1 4,1 5,7 7,8 1,9 11,1 21,9 Faste priser realvækst i pct. Hidtidig 6,1-0,9-1,5 7,0 2,9 4,3 4,1 4,3 12,3 13,5 Ny 6,5 0,5 1,0 8,4 3,1 4,2 4,9 4,1 11,6 12,7 Lidt større vækst i nettoeksport skyldes hovedsagelig FISIM Uden indførelsen af FISIM i udenrigshandelen ville væksten i løbende priser i både import og eksport være hævet med i gennemsnit 0,1 procentpoint årligt. Den mindre vækst i importen af FISIM medfører, at importens vækst i løbende priser over hele perioden bliver stort set uændret set i forhold til de hidtidige tal, mens eksporten af FISIM ikke giver synlige ændringer i væksten i eksporten. Nettoeksporten af varer og tjenester vokser således en ubetydelighed mere i de nye tal end i de hidtidige. Den gennemsnitlige årlige realvækst for importen er stort set uændret af revisionen, mens den gennemsnitlige årlige realvækst i eksporten er 0,5 procentpoint højere end i de hidtidige tal. Oversigtstabel 5. Virkningen på væksten i privat forbrug Løbende priser årlig stigning i pct. Hidtidig 4,5 3,8 2,5 9,7 3,2 4,6 5,2 3,6 3,1 1,8 Ny excl. FISIMændring 4,5 3,8 0,5 9,2 3,5 4,4 5,1 3,7 1,7 2,7 Ny 4,5 3,8 0,6 9,2 3,5 3,8 5,0 3,7 1,5 2,9 Faste priser realvækst i pct. Hidtidig 1,6 1,9 0,5 6,5 1,2 2,5 2,9 2,3 0,7-0,7 Ny 1,7 2,6-0,5 6,3 1,6 2,2 3,0 2,3-0,4 0,2 Uændret realvækst i privat forbrug Betragtes hele perioden under ét, er den gennemsnitlige årlige vækst i løbende priser for det private forbrug nedsat med 0,4 procentpoint. Billedet er nogenlunde det samme uden FISIM- ændringen. Periodens gennemsnitlige årlige realvækst er derimod uændret i forhold til de hidtidige tal. De enkelte års realvækst er dog revideret i varierende grad.

18 18 Information om datarevisionen Oversigtstabel 6. Virkningen på væksten i offentligt forbrug Løbende priser årlig stigning i pct. Hidtidig 4,6 3,9 5,1 3,9 4,0 5,5 3,6 5,6 3,9 3,6 Ny excl. FISIMændring 4,8 3,5 5,3 3,4 3,1 5,8 3,5 6,1 4,7 4,1 Ny 4,8 3,5 5,3 3,4 3,1 5,6 3,4 6,1 4,8 4,1 Faste priser realvækst i pct. Hidtidig 0,6 0,8 4,1 3,0 2,1 3,4 0,8 3,1 2,0 0,9 Ny 0,9 0,9 4,2 2,2 2,4 3,6 0,7 3,5 2,4 2,3 Stort set samme vækst i offentligt forbrug Oversigtstabel 7. Den gennemsnitlige vækst i det offentlige forbrug i løbende priser er ikke væsentligt påvirket af datarevisionen. Realvæksten viser dog tendens til at være lidt kraftigere, især i slutningen af perioden. Virkningen på væksten i faste bruttoinvesteringer Løbende priser årlig stigning i pct. Hidtidig -0,2-2,8-3,3 8,1 12,4 4,8 11,2 9,0 0,3 7,1 Ny excl. FISIMændring -0,5-1,8-3,8 8,9 11,5 6,1 10,9 7,9 1,0 8,5 Ny -0,5-1,8-3,8 8,9 11,5 6,1 10,9 7,9 1,0 8,5 Faste priser realvækst i pct. Hidtidig -3,3-2,0-4,0 7,6 11,7 4,0 10,9 10,1 1,5 6,9 Ny -3,1-0,1-3,9 8,4 12,0 5,9 10,2 8,2 0,0 7,4 Investeringer vokser lidt mere og får et lidt andet forløb Både væksten i løbende priser og realvæksten hæves med 0,2 procentpoint ved revisionen. I løbende priser er der ikke sket afgørende ændringer i vækstforløbet for de faste bruttoinvesteringer. Realvækstsforløbet er imidlertid i nogle år et lidt andet end i de hidtidige tal Fastprisberegningerne To effekter bag ændringerne i prisudviklingen Datarevisionen har kun i meget begrænset omfang betydet revisioner i de individuelle prisudviklinger på det mest detaljerede niveau. Hvor revisioner har fundet sted, har de hovedsagelig baggrund i afstemningsmæssige forhold, og kun i meget få tilfælde er baggrunden konkret ny viden om prisudviklingen. Den ændring i prisudviklingen på aggregeret niveau, som figur 3 illustrerer, skyldes således i al væsentlighed en ændret sammenvejning af prisudviklingerne for de detaljerede serier. Den ændrede vægtning kan henføres til to forhold. For det første er der sket ændringer i løbende priser, hvilket i sig selv betyder ændret prisudvikling på aggregeret niveau. For det andet er der introduceret kædeindeks.

19 Information om datarevisionen 19 Figur 3. Prisstigning for hovedstørrelser på forsyningsbalancen 30 pct. 25 Nye Hidtidige BNP Import Privat forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinv. Eksport Effekten af introduktionen af kædeindeks på realvæksten Oversigtstabel 8. For at illustrere betydningen af, om realvæksten er beregnet på basis af værdier i faste 2000-priser eller kædede værdier, viser Oversigtstabel 8, for perioden , realvæksten for forsyningsbalancens hovedposter målt på begge måder. Der ses at være en tydelig tendens til, at væksten målt på basis af kædede værdier er højere end væksten målt på basis af faste 2000-priser, når vi betragter år, der ligger før basisåret Realvæksten for forsyningsbalancens hovedposter baseret på mængdeindeks med faste 2000-vægte og kædemængdeindeks realvækst i pct. Bruttonationalprodukt 2000-priser (datarev.) 1,3 1,5-0,8 4,9 2,9 2,5 2,7 1,8 2,8 3,3 Kædede værdier (datarev) 1,3 2,0-0,1 5,5 3,1 2,8 3,2 2,2 2,6 3,5 Import 2000-priser (datarev.) 3,1-1,9-1,2 11,7 4,9 2,2 8,8 7,8 2,5 12,6 Kædede værdier (datarev) 3,6 0,1-1,1 12,8 7,2 3,3 9,5 8,5 3,5 13,0 Privat forbrug 2000-priser (datarev.) 1,2 2,2-1,7 5,7 1,2 1,8 2,7 1,9-0,6-0,2 Kædede værdier (datarev) 1,7 2,6-0,5 6,3 1,6 2,2 3,0 2,3-0,4 0,2 Offentligt forbrug 2000-priser (datarev.) 0,9 0,7 4,2 2,0 2,0 3,3 0,6 3,4 2,1 1,5 Kædede værdier (datarev) 0,9 0,9 4,2 2,2 2,4 3,6 0,7 3,5 2,4 2,3 Faste bruttoinvesteringer 2000-priser (datarev.) -3,5-2,9-5,7 7,1 11,3 4,4 8,9 7,5-0,9 7,6 Kædede værdier (datarev) -3,1-0,1-3,9 8,4 12,0 5,9 10,2 8,2 0,0 7,4 Eksport 2000-priser (datarev.) 6,1 0,0 0,6 7,6 1,8 3,7 4,2 3,4 12,2 12,6 Kædede værdier (datarev) 6,5 0,5 1,0 8,4 3,1 4,2 4,9 4,1 11,6 12,7 En normal substitutionseffekt tilsiger, at vækstestimater baseret på mængdeindeks med faste vægte får en negativ bias før basisåret. Årsagen er, at produkter, der har haft en prisudviklingen under gennemsnittet har mindre vægt i vækstberegningen baseret på mængdeindeks med faste vægte end i en tilsvarende baseret på kædemængdeindeks. Vækstraterne for disse produkter vil samtidig tendere at ligge over den gennemsnitlige vækstrate. Det omvendte forhold gør sig gældende efter basisåret, hvis udviklingen i de relative priser har været ensartet både før og efter basisåret.

20 20 Information om datarevisionen Detaljerede effekter Oversigtstabel 9. Virkningen af datarevisionen på fordelingen af BNP i året 2000 Hidtidig værdi Ny værdi Ændring (2-1) Ny værdi uden FISIM revision Ændring uden FISIM revision (4-1) FISIM revisionen (3-5) (1) (2) (3) (4) (5) (6) løbende priser, mio. kr. BNP Produktions- og importskatter, netto Aflønning af ansatte Bruttooverskud af prod. og bl.indk Lønkvote 0,62 0,61-0,01 0,62 0,00 FISIM-revisionen hæver bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst Oversigtstabel 10. Oversigtstabel 9 viser ændringerne i fordelingen af BNP på primære indkomstkomponenter. Det fremgår, at nedsættelsen af den del af FISIM, der føres til forbrug i produktionen, bidrager til at hæve bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst med et tilsvarende beløb. Samtidig er det den væsentligste årsag til den mindre lønkvote i de reviderede tal. Virkningen af datarevisionen på fordelingen af BNI i året 2000 Hidtidig værdi Ny værdi Ændring (2-1) Ny værdi uden FISIM revision Ændring uden FISIM revision (4-1) FISIM revisionen (3-5) (1) (2) (3) (4) (5) (6) løbende priser, mio. kr. BNP Aflønning af ansatte fra udl., netto Prod.-og importskatter fra udl.,netto Formueindkomst fra udlandet, netto BNI Også BNI hæves ved FISIM-revisionen Oversigtstabel 10 viser datarevisionens betydning for bruttonationalindkomsten, BNI. I 2000 er det også her den ændrede behandling af FISIM, der gennem sin virkning på BNP, er den helt dominerende årsag til ændringen.

21 Information om datarevisionen 21 Oversigtstabel 11. Virkningen af revisionen på erhvervenes bruttoværditilvækst i året 2000 Hidtidig værdi Ny værdi Ændring (2-1) Ny værdi uden FISIM revision Ændring uden FISIM revision (4-1) FISIM revisionen (3-5) (1) (2) (3) (4) (5) (6) løbende priser, mio. kr. Brutoværditilvækst i alt Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke-, tobaksvarerindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undt. m. biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport Post og tele Finansierings og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Indirekte målte finansielle tjenester BVT revideres især i tjenestebrancherne Oversigtstabel 11 giver en oversigt over revisioner af branchernes brutoværditilvækst i De reelle revisioner er størst for de tjenesteproducerende brancher. Ændringen af bruttoværditilvæksten i bygge og anlæg skyldes hovedsagelig, at der er indført et tillæg for værditilvækst ved gør-det-selv arbejde, som føres til investering. Det er en ændring, der mest har definitorisk karakter. En mere udførlig beskrivelse af revisionerne findes i afsnit 2.3.

22 22 Information om datarevisionen Forskellig virkning af fordelt FISIM-input i brancherne Det ses endvidere, at brancherne i meget forskellig grad er berørt af den ændrede behandling af FISIM. Oversigten viser, hvordan den kunstige branche 9905, der i det hidtidige nationalregnskab modtog værdien af al dansk produktion af FISIM som forbrug i produktionen, er fjernet. I stedet er indført en branchefordeling af den andel af forsyningen af FISIM, der stadig betragtes som forbrug i produktionen. I det omfang, FISIM er ført til forbrug i produktionen i ikke-markedsmæssig produktion, hvis produktionsværdi opgøres fra omkostningssiden, medfører det ingen ændring i bruttoværditilvæksten i denne produktion. I 2000 fremkommer ændringen som følge af FISIM-korrektionen i samlet bruttoværditilvækst derfor som: Mio. kr. 1. Hidtidig værdi af input af FISIM i branche Revision af værdien af indenlandsk produktion af FISIM Datarevideret værdi af indenlandsk produktion af FISIM (1+2) Revideret input i branche 9905 fjernes, BVT i 9905 hæves (3) Daterevisionens fordelte input af FISIM udgør i alt Heraf udgør input af FISIM i ikke -markedsmæssig produktion Input af fordelt FISIM, der påvirker branchernes BVT bliver (5-6) Ændring i samlet BVT som følge af FISIM-revisionen er således (4-7) Oversigtstabel 12. Virkningen af revisionerne på privat forbrug i året 2000 Hidtidig værdi Ny værdi Ændring (2-1) Ny værdi uden FISIM revision Ændring uden FISIM revision (4-1) FISIM revisionen (3-5) (1) (2) (3) (4) (5) (6) løbende priser, mio. kr. Privat forbrug i alt Foreninger, organisationer mv Turistindtægter mv Turistudgifter mv Husholdningernes forbrug på dansk område Fødevarer Drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse Brændsel mv Boligudstyr, hush.tjenester mv Medicin, lægeudgifter o.l Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underh. og rejser Andre varer og tjenester Ændret privat forbrug i forbindelse med ændret forsyning Oversigtstabel 12 viser datarevisionens betydning for privat forbrug fordelt på hovedgrupper i Det ses, at der inden for flere områder er reelle justeringer, som er en følge af, at forsyningen af de pågældende produkter er revideret. Forbruget af føde- og drikkevarer modsvares af, at forbrug i produktionen i kantiner er hævet. En ny beregning af produktionsværdien i boliger sænker forbruget af boligbenyttelse. Nye beregninger vedrørende Radio- og TV samt spillevirksomhed hæver forbruget

23 Information om datarevisionen 23 inden for gruppen for Fritidsudstyr, underholdning og rejser. Den væsentligste revision af privat forbrug skyldes, at der nu optræder et privat forbrug af FISIM Hovedresultater, løn og beskæftigelse Der er to typer af revisioner vedrørende løn og beskæftigelse. Den ene type og den med størst effekt beror på indarbejdelsen af et nyt Arbejdstidsregnskab. Den anden type er primært konsekvenser af ændringer i den funktionelle del af nationalregnskabet. Løn og beskæftigelse er ikke berørt af FISIM-revisionen. Det nye Arbejdstidsregnskab er for en stor dels vedkommende baseret på strukturkilderne Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Erhvervsbeskæftigelsens Lønsum (EBS) til og med RAS indgår i en tilbageregnet version konsistent med revisionen af RAS 2003 offentliggjort i juni De ændringer i løn og beskæftigelse, som primært er forårsaget af den funktionelle del af nationalregnskabet, omfatter løn og beskæftigelse vedrørende sort arbejde, grænsearbejdere, løn i offentlig forvaltning og service, frynsegoder samt flytning af løn og beskæftigelse i kantiner. I tabellerne nedenfor præsenteres på aggregeret niveau omfanget af revisionerne af løn, beskæftigelse og timer. Oversigtstabel 13. Virkningen af revisionerne på aflønning af ansatte mia. kr. Ny Hidtidig Revision i mia. kr Revision i pct. -0,2-0,2-0,2 0,0-0,1 0,0 0,2 0,1 0,2 0,5 0,2 Oversigtstabel 14. Virkningen af revisionerne på beskæftigelse incl. orlov personer Ny Hidtidig Revision i 1000 pers Revision i pct. -0,2-0,2-0,5-0,2-0,1-0,5 0,1 0,5 0,3-0,8-0,7 Oversigtstabel 15. Virkningen af revisionerne på præsterede timer i alt mio. timer Ny Hidtidig Revision i mio. timer Revision i pct. 0,3 0,4 0,0 0,1 0,4 0,2-0,5-0,1 0,7 1,9 1,2

24 24 Information om datarevisionen Hovedresultater, institutionelle sektorregnskaber Samlet virkning er påvirket af flytningen af ATP Oversigtstabel 16. I oversigtstabel 16 er vist den samlede virkning af datarevisionen på de vigtigste saldoposter i kontosystemet for Udover de ændringer, der skyldes reviderede beregninger, er resultatet påvirket af, at ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) er flyttet fra sektoren offentlig forvaltning og service til de finansielle selskaber. Virkningen af datarevisonen på saldoposter fordelt på sektorer Hidtidig værdi Ny værdi Ændring (2-1) FISIM revisionen Øvrige (3-4) (1) (2) (3) (4) (5) løbende priser, mio. kr. Bruttoværditilvækst Ikke-finansielle sektor Finansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Husholdninger og NPISH Disp. bruttoindkomst Hele økonomien Ikke-finansiel sektor Finansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Husholdninger og NPISH Bruttoopsparing Hele økonomien Ikke-finansiel sektor Finansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Husholdninger og NPISH Fordringserhvervelse, netto Hele økonomien Ikke-finansiel sektor Finansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Husholdninger og NPISH Den ændrede behandling af FISIM Den ændrede behandling af FISIM påvirker bruttoværditilvæksten i de private sektorer i nedadgående retning, fordi sektorernes forbrug i produktionen nu opgøres inklusiv FISIM. Derimod påvirkes bruttoværditilvæksten i offentlig forvaltning og service ikke af ændringen, fordi den offentlige produktionsværdi pr. konvention sættes lig med produktionsomkostningerne. Den stigning i forbrug i produktionen, der følger af den ændrede FISIM-behandling, modsvares derfor af en tilsvarende stigning i produktionsværdien. En vigtig konsekvens af den ændrede behandling er, at summen af sektorernes bruttoværditilvækst nu er lig med samfundets samlede bruttoværditilvækst, hvor man i de hidtidige opgørelser har måttet fratrække værdien af FISIM fra summen af sektorerne for at nå frem til den samlede bruttoværditilvækst. Den disponible bruttoindkomst er påvirket af, at renteindtægter og -udgifter nu opgøres eksklusiv betaling af FISIM. For husholdninger og NPISH er, offentlig forvaltning og service, ikke-finansielle selskaber og den del af de finansielle selskaber, der ikke producerer FISIM, betyder det, at nettorenteindtægten er større end i den hidtidige opgørelse. For selskabernes vedkommende modsvares stigningen i nettorenteindtægten af nedgangen i bruttoværditilvækst, således at den samlede virkning på disponibel bruttoindkomst bliver 0. For offentlig forvaltning og service og for husholdningerne øges den disponible bruttoindkomst med værdien af den del af FISIM, der anvendes til offentligt og privat forbrug. Nettorenteindtægten for de finansielle selskaber, der producerer FISIM (typisk banker) er mindre end i den hidtidige opgørelse, men det modsvares af, at der ikke længere sker en modregning af FISIM i forbindelse med opgørelsen af deres formueindkomst, således at virkningen på den disponible bruttoindkomst stadig bliver 0. Den ændrede FISIM-behandling er neutral i forhold til bruttoopsparing og fordringserhvervelse, netto.

25 Information om datarevisionen 25 Nettofordringserhvervelsen Samfundets samlede nettofordringserhvervelse er kun i begrænset omfang påvirket af revisionen, men der er sket betydelige forskydninger i fordelingen mellem sektorerne, som det fremgår af Oversigtstabel 17. Flytningen af ATP fra offentlig forvaltning og service til de finansielle selskaber har betydet en forbedring af husholdningssektorens fordringserhvervelse, netto, i perioden, fordi det medfører, at forskellen mellem indbetalinger af bidrag og udbetalinger af pensioner nu tilfalder husholdningerne, hvor de tidligere indgik i nettofordringserhvervelsen for offentlig forvaltning og service. Herudover er husholdningernes fordringserhvervelse, netto, især påvirket af en forøgelse af forbrugsudgiften (eksl. FISIM) i begyndelsen af periode og en nedsættelse i slutningen af perioden. Oversigtstabel 17. Virkninger af datarevisioner på fordringserhvervelse, netto løbende priser, mio. kr. Hele økonomien Ikke-finansielle sektor Finansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Husholdninger og NPISH De enkelte datarevisionsprojekter Nye beregningssystemer for enkelte områder, revurdering af værdier for andre dele af økonomien Nationalregnskabets beregningssystemer har siden seneste hovedrevision, jf. afsnit , udviklet sig i takt med udviklingen i tilgængelige statistiske kilder. Især har fremkomsten af ny generel regnskabsstatistik for stadig flere brancher gennem perioden 1995 til 1999 bidraget til, at tallene har kunnet opstilles med stadig større sikkerhed. Datarevisionen bevarer med enkelte væsentlige undtagelser de hidtil benyttede beregningssystemer. Der er udviklet nye systemer til beregning af værdien af boligbenyttelse, banktjenester, offentlige ikke-markedsmæssige tjenester og bruttoficering af udenrigshandelen med tjenester. På andre områder indebærer revisionen først og fremmest en revurdering af de værdier, der indgår i beregningerne. En række konkrete områder er blevet udvalgt til revision ud fra erfaringer vedrørende problemer i hidtidige beregninger. F.eks. har fremkomsten af nye statistiske kilder afsløret behov for rettelse af tal, der byggede på tidligere antagelser. Nogle områder, der var af mindre betydning omkring 1992, som var udgangspunktet for hovedrevisionen, er i mellemtiden blevet så væsentlige, at der var opstået behov for revurdering af tidsserierne for de pågældende aktiviteter. Endelig er nogle områder blevet udvalgt til revision af hensyn til EU s arbejde for fuldstændige og sammenlignelige nationalregnskaber for medlemslandene. For perioden er revisionen gennemført på detaljeret niveau. En mere summarisk tilbageregning er benyttet tilbage til 1966 I det følgende beskrives virkningen af revisionen af de detaljerede data for årene For disse år er revisionen indarbejdet i de ca produktbalancer, der udgør det mest detaljerede niveau i det danske nationalregnskab. Nationalregnskabet for årene efter 2000 vil herefter blive opstillet efter tilsvarende metoder og tage udgangspunkt i niveauerne i de reviderede 2000-tal. Af hensyn til brugere af lange tidsserier er der gennemført en tilbageregning af de datareviderede tal til 1966 med udgangspunkt i det datareviderede materiale for 1990 og udviklingen, som den fremgår af de Input-Output tabeller for perioden , der blev opstillet ved den foregående hovedrevision. De mere summariske metoder, der er benyttet ved denne tilbageregning, omtales ikke her.