Nationalregnskabsstatistik

Transkript

1 Nationalregnskabsstatistik 1992 National Accounts 1992 DAN MARKS STATISTI K.3 59-'

2 2 Nationalregnskabsstatistik 1992 Udgivet af Danmarks Statistik April árgang ISBN ISSN Pris: 225,00 kr. roil. 25% moms Oplag: 650 Danmarks Statistiks trykkeri, Kobenhavn DANIAIIRRe etatetn, 23 BIBLIOTLIvLI f Signatur-» Gentagelse forklaring - Nul 0 Mindre end t/z af den anvendte enhed 0,0 Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke * Forelobige eller ansláede tal Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysninger fra for og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige / / Databrud i diagrammer i.sk. Ikke sæsonkorrigeret sk. Ssonkorrigeret Reviderede tal Som folge af afrundinger kan summen af tallen i tabellerne afvige fra totalen. Symbols Danmarks Statistik 1994» Repetition - Nil 0 Y Less than half the final digit shown 0,0 1 Not applicable.. Available information not conclusive Data not available * Provisional or estimated figures Horizontal or vertical line indicates break in a series, which means that data before and after break in a series are not not fully comparable / / Break in a series (in diagrams) i.sk. Not seasonally adjusted sk. Seasonally adjusted Revised figures Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggerelse af denne publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gldende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formálet.

3 Forord I fortsættelse af tidligere Arspublikationer udsendes hermed Nationalregnskabsstatistik 1992, der indeholder endelige tal for Arene frem til og med 1990 og forelobige tal for Arene 1991 og Arspublikationens tal er i overensstemmelse med oktoberversionen 1993 af nationalregnskabet, der er offentliggjort i Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance (Statistiske Efterretninger), og de erstatter alle hidtil offentliggjorte tal for de omhandlede Ar. Mens oversigtstabellerne som hovedregel indeholder tidsserier for alle Arene fra og med 1966, bringer de detaljerede tabeller for erhvervenes produktionsforhold og beskæftigelse kun tal for de seneste fern it med endelige tal, dvs For længere tidsserier af de detaljerede erhvervsoplysninger henvises til Natio - nalregnskabsstatistik 1987 og Nationalregnskabsstatistik 1983, der tilsammen dækker hele perioden fra 1966 til og med Endvidere er alle nationalregnskabets tidsserier indlagt i DSTB (Databank Konjunktur og Negletal). De institutionelle sektorregnskaber foreligger fra og med Opdelingen af den ikke- finansielle private sektor i en selskabssektor og en husholdningssektor foreligger dog farst fra og med I forbindelse med det endelige nationalregnskab udarbejdes der irligt input - output tabeller. Nationalregnskabsstatistik 1992 indeholder en summarisk version af input -output tabellen for 1990, mens Arspublikationen Input- output tabeller og analyser giver en mere detaljeret omtale af disse tabeller samt indeholder sikaldte input -output multiplikatorer, der blandt andet viser virkningerne pi import, beskæftigelse og energiforbrug af givne ændringer i de endelige efterspergsler mv. Der gores opmærksom pi, at betegnelserne endelig og forelebig mere skai opfattes i forhold til beregningsmetodernes og datagrundlagets karakter end til det forhold, at de endelige tal skulle vere fastlagt en gang for alle. Siledes pivirker for eksempel de skift i basisiret for fastprisberegningerne, der gennemfores med fern eller ti Ars mellemrum, de reale vækstrater. Egentlige hovedrevisioner, der ud over datarevisioner ogsi kan omfatte ændringer i klassifikationer og definitioner, finder sted med endnu sterne tidsintervaller. Publikationen er udarbejdet i Danmarks Statistiks 6. kontor under redaktion af afdelingsleder Ulla Andersen. Danmarks Statistik, Januar 1994 Hans E. Zeuthen / Ole Berner

4 Preface Nationalregnskabsstatistik 1992 is the latest in the series of annual publications containing Danish national accounts statistics, this time with the final results for and preliminary results for 1991 and The contents of this edition comply with the October 1993 version of the national accounts published in Nationalregnskab, offentlige finanser og beta - lingsbalance (National accounts, public finance and balance of payments) which is issued in the series Statistiske Efterretninger (Statistical News). The figures appearing in this publication replace all earlier published figures for the same years. Whereas the summary tables as the main rule contain figures for the whole period since 1966, detailed tables related to production and employment by industry are shown only for the five latest final years. For time series of detailed data by industry readers are referred to Nationalregnskabsstatistik 1987 and Nationalregnskabsstatistik 1983, which together cover the whole period Furthermore these as well as all other national accounts series are found in DSTB (Danmarks Statistik's time -series data bank). Tables for the institutional sectors cover the period since The subdivision of the non -financial private sector into sectors for corporate and quasi -corporate enterprises and for households is available only from Annual input- output tables are compiled in connection with the final national accounts, and the publication contains a summary version of the input- output table for The annual publication Input- output tabeller og analyser gives a more thorough description of these tables and it also contains detailed tables concerning input- output multipliers, which show the effects of specified changes in final uses etc. on imports, employment and energy consumption. The distinction between the words final and preliminary refers more to the nature of the compilation methods and of the data basis than to whether or not the figures will remain entirely unchanged. For instance, the change of base year in the constant -price calculations affects final results for real growth rates, and after a number of years it may be decided to undertake a large -scale revision of earlier published data. This publication was prepared by Danmarks Statistik's sixth division and edited by Ms Ulla Andersen. Danmarks Statistik, January 1994 Hans E. Zeuthen / Ole Berner

5 Indhold - 5 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og principper Tekstafsnit 1.1 Hvad er nationalregnskabsstatistik? Nationalregnskabets publicering Nationalregnskabets udarbejdelse og dokumentation Nationalregnskabets hovedstruktur Bruttonationalprodukt og velfærd Beregninger i faste priser Nationalregnskabets udvilding i Danmark Det internationale nationalregnskabssamarbejde Oversigt over publikationen 25 Figurafsnit 1.1 Skematisk oversigt over nationalregnskabets varebalancer Oversigtstabeller Hovedkonti 2.1. Konto for varer og tjenester Arets priser Produktionskonto Konto for indkomstdannelsen Konto for indkomstfordelingen Arets priser Indkomstanvendelseskonto Arets priser Kapitalkonto Arets priser Konto for transaktioner med udlandet Arets priser 36 Erhvervstabeller og beskæftigelse 2.8 Produktionsværdi i basispriser fordelt pá erhvervshovedgrupper Arets priser Produktionsværdi i basispriser fordelt pá erhvervshovedgrupper priser Forbruget af rá- og hjælpestoffer i koberpriser fordelt pá erhvervshovedgrupper Arets priser Forbruget af r$- og hjælpestoffer i koberpriser fordelt pá erhvervshovedgrupper priser Ikke-varetilknyttede indirekte skatter, netto, fordelt pá erhvershovedgrupper Arets priser Ikke-varetilknyttede indirekte skatter, netto, fordelt pá erhvervshovedgrupper priser Bruttofaktorindkomst fordelt pá erhvervshovedgrupper Arets priser Bruttofaktorindkomst fordelt pá erhvervshovedgrupper Arets priser Lonninger og arbejdsgiverbidrag fordelt pá erhvervshovedgrupper Arets priser Bruttorestindkomst fordelt pá erhvervshovedgrupper Arets priser Samlet antal beskæftigede fordelt pá erhvervshovedgrupper Antal lonmodtagere fordelt pá erhvervshovedgrupper Privat konsum og investering 2.20 Privat konsum fordelt efter hovedformál Arets priser Privat konsum fordelt efter hovedformál priser Investeringer fordelt efter art

6 6 - Indhold 3. Figurer og vækstprocenter Tekstafsnit 3.1 Figurer og vækstprocenter Beregning af den reale nationalindkomst Beregning af lonkvoter 57 Figurafsnit 3.1 Bruttonationalproduktet i markedspriser Indeks 1980= Bruttonationalproduktet i markedspriser Arlig stigning i procent Import og eksport af varer og tjenester Arets priser Privat konsum, kollektivt konsum og faste bruttoinvesteringer priser Privat konsum, kollektivt konsum, faste bruttoinvesteringer og bruttofaktorindkomst priser. Arlig stigning i procent Bruttofaktorindkomsten fordelt pá erhvervshovedgrupper Arets priser. Procentvis fordeling Bruttofaktorindkomst og samlet beskæftigelse i udvalgte erhverv i alt priser og antal beskæftigede. Arlig stigning i procent Bruttonationalprodukt i markedspriser og real, disponibel bruttonationalindkomst priser Bruttonationalprodukt i markedspriser og real, disponibel bruttonationalindkomst priser. Arlig stigning i procent Den samlede lonkvote og den samlede standardberegnede lonkvote (1980-vægte) Tabelafsnit 3.1 Konto for varer og tjenester Arlig stigning i procent. A: 1980-priser. B: Prisindeks Konto for indkomstdannelsen Arlig stigning i procent. A: 1980-priser. B: Prisindeks Bruttonationalprodukt i markedspriser, bruttonationalindkomst i markedspriser og disponibel bruttonationalindkomst Arets priser Bruttonationalprodukt i 1980-markedspriser, real bruttonationalindkomst og real disponibel bruttonationalindkomst Bruttofaktorindkomst fordelt pá erhvervshovedgrupper Bruttofaktorindkomst fordelt pá erhvervshovedgrupper Arlig stigning i procent. Prisindeks Privat konsum fordelt efter hovedformál Arlig stigning i procent priser Privat konsum fordelt efter hovedformál Arlig stigning i procent. Prisindeks Investeringer fordelt efter art Arlig stigning i procent. A: 1980-priser. B: Prisindeks Lenkvoter i de enkelte erhvervshovedgrupper Standardberegnede lonkvoter i de enkelte erhvervshovedgrupper Institutionelle sektorer Tekstafsnit 4.1 Indledning Institutionelle enheder Offentlige og private sektor Den private sektors hovedsektorer Beregningen of tallene 85 Tabelafsnit 4.1 Offentlige sektor. Produktionskonto

7 Indhold Offentlige sektor. Konto for indkomstdannelsen Offentlige sektor. Konto for indkomstfordelingen Offentlige sektor. Indkomstanvendelseskonto Offentlige sektor. Kapitalkonto Private sektor. Produktionskonto Private sektor. Konto for indkomstdannelsen Private sektor. Konto for indkomstfordelingen Private sektor. Indkomstanvendelseskonto Private sektor. Kapitalkonto Finansielle institutioner i alt. Produktionskonto Finansielle institutioner i alt. Konto for indkomstdannelsen Finansielle institutioner i alt. Konto for indkomstfordelinen Finansielle institutioner i alt. Indkomstanvendelseskonto Finansielle institutioner i alt. Kapitalkonto Nationalbanken. Produktionskonto Nationalbanken. Konto for indkomstdannelsen Nationalbanken. Konto for indkomstfordelingen Nationalbanken. Indkomstanvendelseskonto Nationalbanken. Kapitalkonto Andre monetære institutioner. Produktionskonto Andre monetære institutioner. Konto for indkomstdannelsen Andre monetære institutioner. Konto for indkomstfordelingen Andre monetære institutioner. Indkomstanvendelseskonto Andre monetære institutioner. Kapitalkonto Andre finansielle institutioner. Produktionskonto Andre finansielle institutioner. Konto for indkomstdannelsen Andre finansielle institutioner. Konto for indkomstfordelingen Andre finansielle institutioner. Indkomstanvendelseskonto Andre finansielle institutioner. Kapitalkonto Forsikringsselskaber og pensionskasser. Produktionskonto Forsikringsselskaber og pensionskasser. Konto for indkomstdannelsen Forsikringsselskaber og pensionskasser. Konto for indkomstfordelingen Forsikringsselskaber og pensionskasser. Indkomstanvendelseskonto Forsikringsselskaber og pensionskasser. Kapitalkonto Ikke -finansielle private sektor. Produktionskonto Ikke -finansielle private sektor. Konto for indkomstdannelsen Ikke- finansielle private sektor. Konto for indkomstfordelingen Ikke- finansielle private sektor. Indkomstanvendelseskonto Ikke- finansielle private sektor. Kapitalkonto Ikke- finansielle selskabssektor. Produktionskonto Ikke -finansielle selskabssektor. Konto for indkomstdannelsen Ikke -finansielle selskabssektor. Konto for indkomstfordelingen Ikke- finansielle selskabssektor. Indkomstanvendelseskonto Ikke- finansielle selskabssektor. Kapitalkonto Husholdningssektor. Produktionskonto Husholdningssektor. Konto for indkomstdannelsen Husholdningssektor. Konto for indkomstfordelingen Husholdningssektor. Indkomstanvendelseskonto Husholdningssektor. Kapitalkonto Afstemningskonto Overgang fra betalingsbalancens lobende poster til nationalregnskabets konto for udlandet

8 8 - Indhold 5. Detaljerede erhvervstabeller Tekstafsnit 5.1 Klassifikation af erhvervene Erhvervsenheden Markedsmmssig og ikke-markedsmæssig aktivitet Offentlige tjenester Imputerede finansielle tjenester 114 De detaljerede ekonomiske erhvervsoplysninger 5.6 Sammenhængen mellem begrebeme 114 Detaljerede erhvervsfordelte beskaeftigelsesoplysninger 5.7 Beskæftigelsen i nationalregnskabet Afgrænsning Det statistiske grundlag 116 Tabelafsnit 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pa erhverv Arets priser, 1980-priser og antal personer Privat konsum og investering Tekstafsnit 6.1 Privat konsum De faste bruttoinvesteringer 154 Tabelafsnit 6.1 Privat konsum fordelt efter formal Arets priser Privat konsum fordelt efter formal priser Faste bruttoinvesteringer fordelt efter erhverv og art Arets priser Faste bruttoinvesteringer fordelt efter erhverv og art priser Input- output tabel 1990 Tekstafsnit 167 Tabelafsnit 7.1 Input -output tabel Arets priser 170 Bilag 1. Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer Klassifikationer af det private konsum Ordforklaringer Tidligere publikationer om nationalregnskabet udsendt af Danmarks Statistik 186 Danmarks Statistik 1. Danmarks Statistik informerer Priser pa Danmarks Statistiks publikationer 188

9 Contents - 9 Contents 1. Background and principles Text 1.1 What are national accounts? Publication of the national accounts Compilation methods and documentation Main structure of the national accounts Gross domestic product and welfare Constant -price calculations A historic outline of the Danish national accounts National accounts systems and international co- operation Survey of the publication 25 Chart 1.1 Diagram of the commodity flows of the national accounts Summary tables Simplified accounts for the nation 2.1 Goods and services account Production account Generation of income account Distribution of income account Current prices Use of income account Current prices Capital account Current prices Rest of the world Current prices 36 Kind -of- activity tables and employment 2.8 Gross output of goods and services at basic prices by main kind of activity Current prices Gross output of goods and services at basic prices by main kind of activity prices Intermediate consumption at market prices by main kind of activity Current prices Intermediate consumption at market prices by main kind of activity prices Other taxes linked to production, net, by main kind of activity Current prices Other taxes linked to production, net, by main kind of activity prices Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Current prices Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Current prices Compensation of employees by main kind of activity Current prices Gross operating surplus by main kind of activity Current prices Employment by main kind of activity Wage and salary earners by main kind of activity Private final consumption expenditure and capital formation 2.20 Private final consumption expenditure by main purposes Current prices Private final consumption expenditure by main purposes prices Capital formation by type of goods

10 10 - Contents 3. Charts and growth rates Text 3.1 Charts and growth rates Compilation of real gross national income Compilation of wage shares 57 Charts 3.1 Gross domestic product at market prices Index numbers 1980 = Gross domestic product at market prices Per cent changes at annual rates Imports and exports of goods and services Current prices Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure and gross fixed capital formation prices Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure, gross fixed capital formation and gross domestic product at factor prices prices. Per cent changes at annual rates Gross domestic product by main kind of activity Current prices. Per cent distribution Gross domestic product and total employment by selected kind -of- activity groups, total prices and number of employed persons. Per cent changes at annual rates Gross domestic product at market prices and real, disposable income prices Gross domestic product at market prices and real, disposable income prices. Per cent changes at annual rates Total wage share and total wage share according to weights Tables 3.1 Goods and services account Per cent changes at annual rates. A: 1980 prices. B: Price indexes Generation of income account Per cent changes at annual rates A: 1980 prices. B: Price indexes Gross domestic product at market prices, gross national income and gross national disposable income Current prices Gross domestic product at 1980 market prices, real gross national income and real gross national disposable income Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Per cent changes at annual rates prices Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Per cent changes at annual rates. Price indixes Private consumption expenditure by purpose Per cent changes at annual rates prices Private consumption expenditure by purpose Per cent changes at annual rates. Price indexes Capital formation by type of goods Per cent changes at annual rates. A: 1980 prices. B: Price indexes Wage shares by kind of activity Wage shares by kind of activity according to weights Institutional sectors Text 4.1 Introduction Institutional units 81

11 Contents General government sector and private sector Break -down of private sector Compilation methods 85 Tables 4.1 General government sector. Production account General government sector. Generation of income account General government sector. Distribution of income account General government sector. Use of income account General government sector. Capital account Private sector. Production account Private sector. Generation of income account Private sector. Distribution of income account Private sector. Use of income account Private sector. Capital account Credit institutions, total. Production account Credit institutions, total. Generation of income account Credit institutions, total. Distribution of income account Credit institutions, total. Use of income account Credit institutions, total. Capital account Central banking authorities. Production account Central banking authorities. Generation of income account Central banking authorities. Distribution of income account Central banking authorities. Use of income account Central banking authorities. Capital account Other monetary institutions. Production account Other monetary institutions. Generation of income account Other monetary institutions. Distribution of income account Other monetary institutions. Use of income account Other monetary institutions. Capital account Other credit institutions. Production account Other credit institutions. Generation of income account Other credit institutions. Distribution of income account Other credit institutions. Use of income account Other credit institutions. Capital account Insurance enterprises. Production account Insurance enterprises. Generation of income account Insurance enterprices. Distribution of income account Insurance enterprises. Use of income account Insurance enterprises. Capital account Non -financial private sector. Production account Non -financial private sector. Generation of income account Non -financial private sector. Distribution of income account Non -financial private sector. Use of income account Non -financial private sector. Capital account Non -financial corporate and quasi -corporate enterprises. Production account Non -financial corporate and quasi -corporate enterprises. Generation of income account Non -financial corporate and quasi -corporate enterprises. Distribution of income account Non -financial corporate and quasi -corporate enterprises. Use of income account Non -financial corporate and quasi -corporate enterprises. Capital account

12 12 - Contents 4.46 Household and private non -profit institutions. Production account Household and private non -profit institutions. Generation of income account Household and private non -profit institutions. Distribution of income account Household and private non -profit institutions. Use of income account Household and private non -profit institutions. Capital account Reconciliation account Reconciliation of national accounts and balance of payments statistics Detailed tables by kind of activity Text 5.1 Classification by kind of activity Kind -of- activity unit Market services and non -market services Producers of government services Imputed bank service charges 114 Detailed economic kind -of- activity information 5.6 Concepts 114 Detailed employment by kind of activity 5.7 Employment in national accounts Concepts Statistical basis 116 Tables 5.1 Production, generation of income and employment by kind of activity Current prices, 1980 prices and number of persons Private consumption expenditure and capital formation Text 6.1 Private final consumption expenditure Gross fixed capital formation 154 Tables 6.1 Private final consumption expenditure by purpose Current prices Private final consumption expenditure by purpose prices Gross fixed capital formation by kind of activity and by type of goods Current prices Gross fixed capital formation by kind of activity and by type of goods prices Input- output table for 1990 Text 167 Tables 7.1 Input -output table Current prices 170 Annex 1. The kind -of- activity classifications used for the national accounts Classification of private final consumption expenditure Glossary List of publications on national accounts statistics 186 Danmarks 1. Information about Danmarks Statistik 187 Statistik 2. Publications issued by Danmarks Statistik 188

13 Baggrund og principper Baggrund og principper 1.1 Hvad er nationalregnskabsstatistik? Et helhedsbillede Oversigt over kapitel 1 Færoerne og Gronland indgar ikke Med nationalregnskabsstatistikken tilstraeber man at give et helhedsbillede af samfundsekonomien, og nationalregnskabssystemet er et logisk og sammenhængende stet af definitioner og klassifikationer, uden hvilke det ikke ville være muligt at skaffe sig et overblik over det umadeligt store antal okonomiske transaktioner, der finder sted i samfundsokonomien i lebet af en periode. I sin grundstruktur viser nationalregnskabet, hvorledes der som resultat af den produktive aktivitet i samfundet skabes indkomst, som dernæst fordeles og omfordeles, for den giver grundlag for eftersporgsel efter varer og tjenester til konsum og investering. Da disse varer og tjenester har deres oprindelse i den produktive aktivitet, afspejler systemet et kredsleb. I praksis beskrives dette kredsleb lettest inden for rammerne af et afstemt kontosystem, og det er denne fremstillingsform, der danner grundlaget for betegnelsen nationalregnskab. I dette kapitel redegares i hovedtræk for baggrund og principper for det nuværende nationalregnskab, der gar tilbage til Aret Beregningssystemerne for det endelige nationalregnskab omtales mere udferligt i afsnittene 1.3 (labende priser) og 1.6 (faste priser). Nationalregnskabets struktur beskrives i afsnit 1.4 og BNP som velfærdsmal diskuteres i afsnit 1.5. Udviklingen i nationalregnskabsarbejdet i Danmark er nærtnere omtalt i afsnit 1.7, mens udviklingen i de internationale systemer er beskrevet i afsnit 1.8. Det bemærkes, at Fa;roerne og Grenland i nationalregnskabsstatistikken behandles som udland. 1.2 Nationalregnskabets publicering Nationalregnskabets versioner Kvartalstal Offentliggorelsesterminer Nationalregnskabet for en given periode kommer i fiere versioner, idet der som grundlag for hver ny version kan inddrages mere primærstatistik end for den foregaende. Den endelige version af nationalregnskabet foreligger saledes forst knap tre Ar efter udgangen af det pagældende ar. Denne forholdsvis lange periode er besternt af tidspunktet for fremkomsten af de mest arbejdskrævende primærstatistikker, samt af den tid, som det tager at udarbejde det meget detaljerede endelige nationalregnskab. Kvartalstallene bliver ferste gang offentliggjort kort efter udgangen af det folgende kvartal. Derefter revideres de i de ntermest folgende kvartaler i forbindelse med offentliggerelsen af nye kvartaler. Serien af kvartalstal er hele tiden konsistent med de tilsvarende Arlige tal, og bliver derfor ogsa forst endeiige sammen med disse. Kvartalstallenes hovedserier udsendes ogsa i s2esonkorrigeret form. De planlagte offentliggerelsesterminer for nationalregnskabet fremgar af vedstaende oversigt. Den labende offentliggorelse af nationalregnskabet finder forst sted i summarisk form i Nyt fra Danmarks Statistik, og derefter mere detaljeret i Statistiske Efterretninger. For det kvartalsvise nationalregnskab udsendes der yderligere detaljerede tal i Statistikservice. Der offentliggores endvidere national-

14 14 - Baggrund og principper regnskabstal i Statistisk Mánedsoversigt, Statistisk Ticirsoversigt og Statistisk rbog. Nationalregnskabstallene foreligger ogsá tilgængelige i Databank Konjunktur og Negletal, DSTB. Input-output tabelleme og de detaljerede investeringsog energitabeller stilles til rádighed via en separat databank. Offentliggorelsesterminer for nationalregnskabet Kvartals -/ ärsopgorelsel Beregningsomfang Offentliggorelse2 Arsopgerelse 1992 (oktoberversion) Kvartalsopgereise 3. kvt Kvartalsopgereise 4. kvt Kvartalsopgereise 1. kvt Arsopgerelse 1993 (Juni version) Kvartalsopgereise 2. kvt Arsopgerelse 1993 (oktoberversion) Kvartalsopgereise 3. kvt Endelige tal for 1990 Forelobige tal for 1991 og kvt kvt kvt kvt NYT og DSTB Ultimo november 1993 Ultimo januar kvt Primo aprii kvt kvt Forelobige tal for 1993 Primo juli 1994 Medio juli kvt Primo oktober 1994 Endelige tal for 1991 Forelobige tal for 1992 og kvt kvt kvt kvt Ultimo november 1994 Ultimo januar 1995 Statistikservice Ultimo januar 1994 Medio april 1994 Medio juli 1994 Medio oktober 1994 Ultimo januar 1995 Statistiske Efterretn. Januar 1994 Februar 1994 Maj 1994 August 1994 August 1994 November 1994 December 1994 Februar 1995 Arspublikation Primo 1994 Primo 1995 larsopgorelserne adskiller sig fra kvartalsopgerelserne deis ved at indeholde oplysninger pá et mere detaljeret niveau, deis ved at indeholde en opdeling af okonomien i institutionelle sektorer. 2Endvidere offentliggores tallene i Statistisk Mánedsoversigt. Tal fra oktoberversion 1993 I denne árspublikation finder de mest detaljerede oplysninger suppleret med for - klarende tekstafsnit. Tallene er i overensstemmelse med oktoberversionen 1993, og omfatter endelige tal for 1990 samt forelobige tal for 1991 og Tal for 1990 har tidligere været offentliggjort i fire forelobige versioner, hvoraf den forste var en sammentælling af kvartalstallene i forbindelse med den forste offentliggorelse af kvartalstallene for fjerde kvartal 1990 i aprii Publikationen indeholder ingen kvartalsopgerelser.

15 Baggrund og principper - 15 Usikkerheden pa nationalregnskabstallene Nationalregnskabets tal er som alle andre former for okonomisk Statistik behæftet med usikkerhed. Nationalregnskabsberegningerne baserer sig pa et meget stort antal primære kilder, der alle er underkastet usikkerhed af mange forskellige arter, og beregningerne mfi i et vist omfang baseres pfi skon. Da nationalregnskabets hovedformal er at tilvejebringe et grundlag for en samlet vurdering af ekonomiens strukturelle og konjunkturmæssige udvikling, ma kontinuiteten i tidsserier tillægges stor vægt, og opstfiede niveaufejl bliver derfor sædvanligvis ferst rettet op ved de hovedrevisioner, der foretages med ca. 10 firs mellemrum. Hertil kommer, at det er den almindelige erfaring, at niveaufejlene begrænses af, at tallene i sidste ende skai tilpasses et konsistent system, hvor niveauproblemer i primærstatistikkerne konfronteres. Da de statistiske eller metodemassige arsager til niveaufejl i de enkelte nationalregnskabsserier mfi antages at gore sig gældende pa stort set samme made periode efter periode, er det muligt at fa rimeligt korrekte vækstrater pa trods af niveaufejlene. Pd denne baggrund kan man vælge at anse vækstraterne i de endelige nationalregnskabstal for sande, og dernæst vurdere kvaliteten i de forelobige versioner af de firlige og kvartalsvise tal. Disse fejlanalyser, der alene offentliggores i Statistiske Efterretninger, synes ikke at vise nogen sammenhæng mellem den endelige vækstrates niveau og de numeriske afvigelser. 1.3 Nationalregnskabets udarbejdelse og dokumentation SNA-systemet Det primmrstatistiske grundlag Varebalancer Det danske nationalregnskab er grundlæggende baseret pa FN's nationalregnskabssystem, A System of National Accounts (SNA), fra EF's national - regnskabssystem, Det Europæiske Nationalregnskabssystem, ENS, fra 1984 har ligeledes v Bret vejledende ved opstillingen af nationalregnskabets hovedkonti og kontiene for de institutionelle sektorer. Den praktiske udarbejdelse af nationalregnskabet sker ved, at der foretages en sammenstilling af stort set al foreliggende okonomisk prima:rstatistik indenfor nationalregnskabets definitoriske rammer. Begreber, periodeafgrænsning mv. i de primære okonomiske statistikker sfisom industristatistik, landbrugsstatistik, udenrigshandelsstatistik, momsstatistik osv. vil ofte ikke svare til nationalregnskabets definitioner. Der er tillige omrader, hvor den statistiske &Timing er overlappende, ufuldstændig eller belt mangler. Derfor ma der i forbindelse med nationalregnskabets udarbejdelse foretages en vis bearbejdelse af de foreliggende statistikker. Pd en række omrader er det desuden nodvendigt at bygge pa skein og antagelser, idet nationalregnskabet altid er fuldstændigt i den forstand, at det indeholder data for hele det omrade, det definitorisk skal da;kke. Rent teknisk tager fremstillingen af det danske nationalregnskab udgangspunkt i den sakaldte produktionsstatistiske metode baseret pa et varebalancesystem. Hovedprincippet i denne teknik er, at man i forste omgang foretager en i princippet uafh engig bestemmelse af tilgang og anvendelse af de enkelte varer og tjenester (opdelt pa i alt ca grupper). Da en varekonto pr. definition skai balancere, ma differencer mellem tilgang og anvendelse were udtryk for problemer i primærstatistikkerne eller i de anvendte beregningsmetoder. Opgaven bestir derfor i at bringe varebalanceme til at stemme ved udnyttelse af alle former for relevant information. Her er netop varebalancernes detaljeringsgrad en fordel, idet det er muligt at indplacere enhver form for supplerende oplysninger i systemet. Nfir ferst al foreliggende information er udnyttet, sker den endelige afstemning af varebalancerne i det sakaldte centrale afstemningssystem.

16 16 - Baggrund og principper Figur 1.1 Skematisk oversigt over nationalregnskabets varebalancer Tilgang Anvendelse Dansk produktion 124 brancher Import Told Input 124 brancher Privet konsum 66 grupper Kollektivt konsum Investeringer 43 grupper Lagertorag. Eksport Ca vara 09 ttenester Den produktionsstatistiske metode Fastprisberegning Opstilling i kontoform Varebalancemetoden (the commodity flow method) relaterer sig især til anvendelsessiden og produktionssiden, idet produktionsværdierne, de endelige anvendelser og rástofforbruget fastlægges i forbindelse med varebalancernes afstemning. Men ogsá indkomstoplysningeme, især lonningerne, kan spille en vis rolle i beregningerne. I det detaljerede afstemningsarbejde sker der pá denne made en konfrontation af alle foreliggende oplysninger i en samlet beregningsgang. Seiv om der i beregningerne sáledes ogsá er elementer fra anvendelses- og indkomststatistiske metoder, er det danske nationalregnskab dog primært baseret pá den produktionsstatistiske metode, da langt den overvejende del af de prim ere data til beregningeme kommer fra produktionsstatistikkerne (især industri- og landbrugsstatistik) og fra udenrigshandelsstatistikken. Statistikkerne over de endelige anvendelser og indkomsteme har traditionelt sweet mindre omfattende. Nar den del af nationalregnskabet, der kan fastlægges ved varebalancemetoden, er færdiggjort i Stets priser, foretages der yderligere en omregning til faste priser, dvs. til et bestemt Ars (basisárets) priser, sáledes at det bliver muligt at foretage sammenligninger over tiden, hvor effekten af prisudviklingen er elimineret. Endvidere udarbejdes input- output tabeller i sável lobende som faste priser. Nile den vare- og tjenesteorienterede del af nationalregnskabet (den sákaldte funktionelle del) er udarbejdet, kan der fortsættes med opstillingen af det samlede system af konti fra produktionskonto til kapitalkonto for samfundet som helhed, og for de enkelte typer af beslutningstagere (selskaber, husholdninger og det offentlige), de sákaldte institutionelle sektorer. Hertil kommer vare- og tjenestekontoen for samfundet som helhed, der repræsenterer en sammenleegning af de nævnte 2500 varebalancer, samt kontoen for udlandet, hvis datagrundlag helt overvejende kommer fra den lobende betalingsbalancestatistik. Beregning af Seiv om de institutionelle konti indeholder langt færre data end den funktionelle del institutionelle af nationalregnskabet, er de bagved liggende beregninger af betydeligt omfang, og sektorer mulighederne for at skonne tal i de tilfælde, hvor primærstatistikken er ufuldstændig, er mere begrænsede, idet indkomstomfordelende transaktioner som eksempelvis rentebetalinger vanskeligt lader sig bestemme ved indirekte metoder. Dokumentation Dokumentationen af de danske nationalregnskabsberegninger findes i summarisk form i de to árspublikationer Nationalregnskabsstatistik og Input- output tabeller og analyser, og i detaljeret form i en raekke arbejdsnotater fra Danmarks Statistik, jf. oversigten i bilag 4. For en let tilgængelig introduktion til nationalregnskabet henvises i ovrigt til P.Callesen m.fl.: Nationalregnskabet, 2.udgave. Kobenhavn 1992.

17 Baggrund og principper Nationalregnskabets hovedstruktur Kontosystemet Nationalregnskabets kontosystem kan illustreres ved opstilling af de fern konsoliderede hovedkonti for okonomien som helhed. Konsolideringen indebærer at transaktioner, der alene finder sted mellem undersektorer (fx direkte skatter og sociale overforsler) er nettet ud. Den felgende gennemgang af kontosystemet viser posteringer og modposteringer i nationalregnskabets hovedstorrelser. Det skai understreges, at opstillingen kun tjener som illustration, og er en forenkling af de viste hovedkonti i kapitel 2. Produktionskontoen, indkomstkontoen og kapitalkontoen viser, hvorledes de ekonomiske processer som fx produktion, indkomstdannelse, indkomstanvendelse og kapitalanvendelse i lobet af perioden pávirker saldostorrelserne: bruttonationalproduktet (BNP), opsparingen og nettolántagningen. Produktionskonto Udgift Indtægt 1. Rá- og hjælpestoffer 3. Produktionsværdi 2. BNP Produktionskontoen viser, at BNP kan opgores som differencen mellem produktionsværdien og udgiften til rá- og hjælpestoffer. BNP kan tillige opgores fra indkomstsiden, som summen af lenninger og arbejdsgiverbidrag, bruttorestindkomst samt indirekte skatter, netto, og fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser minus importen af varer og tjenester. BNP er en opgerelse af værdiskabelsen ved produktionen af varer og tjenester gennem perioden, og bliver derfor en indtægtspost pá indkomstkontoen. Indkomstkonto Udgift 4. Konsum 5. Opsparing Indtægt 2. BNP 6. Indkomstbetalinger fra udlandet, netto Indkomstkontoen viser, at landets samlede disponible indkomst bestár af BNP, der udtrykker indtxgten skabt gennem indenlandsk produktion, samt indkomstbetalinger fra udlandet, dvs. renter, udbytter og lobende overforsler, netto. Denne indkomst kan enten anvendes til konsum eller opspares. Landets opsparing defineres derved som den del af indkomsten, der ikke forbruges. Kapitalkonto Udgift 7. Faste bruttoinvesteringer 8. Lagerforegelser 10. Fordringserhvervelse Indtægt 5. Opsparing 9. Kapitaloverfersler fra udlandet, netto Kapitalkontoen viser periodens investeringer samt finansieringen af disse. Kapitaludgifterne kan dxkkes ved indenlandsk opsparing og ved kapitaloverforsler fra udlandet fratrukket kapitaloverforsler til udlandet. Kapitaloverforsler mellem Danmark og udlandet omfatter is er investeringstilskud til Gronland og Færoerne, investeringstilskud fra EF samt arv, gaver og erstatninger. Hvis opsparingen ikke er tilstrækkelig stor vil finansieringen desuden ske ved lántagning i udlandet. Overstiger opsparingen derimod investeringerne vil landet rige sine fordringer, netto, pá udlandet.

18 18 - Baggrund og principper Nationalregnskabskontiene er opstillet sáledes, at de tilsammen danner et afsluttet system, hvor hver transaktion er posteret to steder (dobbelt bogholderi). De sidste to hovedkonti er opstillet med henblik pá at lukke systemet fra de forste tre konti. Konto for varer og tjenester Udgift 3. Produktionsværdi 11. Import Indtægt 1. Rá- og hjælpestoffer 4. Konsum 7. Faste bruttoinvesteringer 8. Lagerforogelser 12. Eksport Kontoen for varer og tjenester viser tilgangen (produktion og import) og anvendelsen (forbrug af rá- og hjælpestoffer, konsum, faste bruttoinvesteringer, lagerforegelser og eksport) af varer og tjenester. Dette er sáledes formelt set en samlekonto for varer og tjenester, hvor saldoen altid definitorisk er nul. Kontoen for udlandet lukker kredslobet for transaktioner med udlandet, og saldoen bliver identisk med saldoen pá kapitalkontoen. Konto for udlandet Udgift 12. Eksport 6. Indkomstbetalinger fra udlandet, netto 9. Kapitaloverfersler fra udlandet, netto Indtægt 11. Import 10. Fordringserhvervelse, netto Den sákaldte forsyningsbalance fremkommer ved en konsolidering af vare- og tjenestekontoen og produktionskontoen. Herved sammenlægges de to konti, hvorefter de indbyrdes transaktioner mellem de to oprindelige konti nulstilles. Forsyningsbalancen Udgift 2. BNP 11. Import Indtægt 4. Konsum 7. Faste bruttoinvesteringer 8. Lagerforogelser 12. Eksport Det ses, at produktionsværdi og rástofforbrug er nulstillet i den konsoliderede konto. Forsyningsbalancen vil man ofte se anvendt i summariske oversigter over den okonomiske situation og i fremskrivninger heraf. Brutto- og nettoopgorelser Værdibegreber Nationalregnskabets bruttobegreber opgeres ogsá som nettostorrelser ved at fratrække den fysiske og tekniske forringelse af kapitalapparatet, der er sket i perioden, det sákaldte forbrug af fast realkapital. Tallet opgores i genanskaffelses - priser med udgangspunkt i forudsætninger om levetiden for forskellige dele af kapitalapparatet, og har derfor ikke nodvendigvis direkte sammenhæng med de skattemæssige afskrivningsbelr b, der fremgár af virksomhedernes regnskaber. Disse er normalt baseret pá historiske anskaffelsespriser. Nationalregnskabets forskellige vcerdianscettelsesniveauer er betinget af eksistensen af indirekte skatter og subsidier og de alternative máder, de kan behandles pa. Fx kan man være interesseret i at eliminere deres indflydelse for at komme sa tæt som muligt pá priser, der afspejler det faktiske ressourceforbrug.

19 Baggrund og principper - 19 Indirekte skatter opdeles i varetilknyttede og ikke- varetilknyttede indirekte skatter. De forste er karakteriseret ved at kunne henfores til en bestemt vare eller tjeneste (fx punktafgifter og moms), mens de sidste kun kan henfores til en virksomhed som helhed (fix ejendomsskatter). En tilsvarende sondring gælder for subsidier. Blandt andet pa baggrund af denn opdeling af de indirekte skatter opereres der med tre begreber for værdiansættelsesniveauer for produktionsværdier og værditilvækster, nemlig faktorpriser, basispriser og markedspriser. Sidstnævnte kan yderligere præciseres som værende enten producentens salgspris pa markedet, benævnt producentpris, eller koberens udgift, benævnt koberpris. Pá grund af handels- og transportavancer samt indirekte skatter, netto, der ikke opkræves af producenten, vil producentens og koberens markedspris normalt ikke være identiske for en given vare eller tjeneste. Basisprisen er for indenlandsk produktion defineret som prisen ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto, mens den for import er defineret som importværdien c.i.f. plus told. Produktionsværdien i markedspriser (producentpriser) er defineret som produktionsværdien i basispriser plus de varetilknyttede indirekte skatter, netto (eksklusive moms), der er palagt produktionen. Fratrækkes de ikke -varetilknyttede indirekte skatter erhvervenes værditilvækst i basispriser, fremkommer værditilvæksten i faktorpriser. Det er disse værdier, der danner udgangspunkt for aflenningen af produktionsfaktorerne. I sagens natur kan de enkelte varers værdi ikke opgores i faktorpriser Bruttonationalprodukt og velfærd Afgrænsning af produktionsbegrebet Forslag om tillæg og fradrag Samfundets velfærd Afgrænsningen af hvilke varer og tjenester, der indgar i nationalregnskabets produktionsbegreb, og hvilke der holdes udenfor, er ikke fastlagt teoretisk ud fra nogle grundlæggende okonomiske principper, sely om "knaphed" i okonomisk forstand er et væsentligt kriterium. Nationalregnskabets produktionsafgrænsning er sket i en vekselvirkning mellem mange forskellige hensyn af save' statistisk som brugermæssig karakter. Desuden er den pavirket af, at man internationalt er enige om kun at ville have ét officielt nationalregnskabssystem, som derfor skai kunne tjene mange forskellige formal sasom konjunkturanalyse, strukturanalyse, analyse af okonomisk vækst, produktivitet og okonomisk velstand samtidigt. I forbindelse med diskussionen om BNP som indikator for den okonomiske velfærd har der været forslag om bade tillæg og fradrag i forhold til de gængse definitioner af begreberne. Af forslag til tillæg kan især nævnes værdien af husholdningsarbejdet i private hjem, gor- det -sely arbejde og fritidens værdi. Forslagene til fradrag har eksempelvis været de omkostninger, som det offentlige eher for - brugerne pafores ved den stigende urbanisering samt produktionens og forbrugets negative virkninger pa det fysiske miljo. Et samfunds velfærd afhænger forst og fremmest af mange ikke -okonomiske for - hold sasom personlig frihed, social tryghed, sundhedstilstanden, kriminalitetens omfang etc., som Jigger helt uden for nationalregnskabets omrade. I det omfang et samfunds velfærd afhænger af ekonomiske forhold, spiller ikke blot summen af de enkelte individers okonomiske velfærd, men ogsa fordelingen imellem dem en rolle. Men fordelingen kan ifolge sagens natur ikke beskrives ved et enkelt aggregeret tal som BNP.

20 20 - Baggrund og principper Eksternaliteter International sammenligning Milje og satellitregnskaber Sammenhengen mellem de okonomiske og ikke- okonomiske forhold kommer bl.a. til udtryk ved de sakaldte eksternaliteter, som bestar i, at nogle aktorer i okonomien gennem deres okonomiske handlinger (produktions- eller konsumaktiviteter) pavirker andre enheder pa en negativ made, uden at de kan forhindres i det ( inden for den givne lovgivning) eller behover at betale for det til de skadelidte. Et typisk eksempel er her en virksomheds forurening af luft og vand. I nationalregnskabet sager man ikke at beregne verdien af sadanne eksternaliteter. Udover alle de praktiske vanskeligheder er hovedargumentet imod at beregne verdier for eksternaliteter, at nationalregnskabet b, r afspejle den okonomiske aktivitet under de lovgivningsmessige og socio- okonomiske forhold, der faktisk eksisterer i samfundet. Disse forhold er bestemmende for de relative priser, som danner grundlaget for beslutningstagernes okonomiske handlinger. Ved sammenligning mellem lande er det af Here grande problematisk at fortolke forskellige niveauer i BNP pr. capita som udtryk for forskelle i okonomisk velferd eller velstand. Dette gelder ogsa, sely oro sammenligningerne foretages pa grundlag af kobekraftskorrigerede tal. Forskelle mellem de enkelte lande mht. organisatoriske forhold som eksempelvis kvinders erhvervsfrekvens, klima og andre naturgivne forhold betyder nemlig, at forskelle i BNP per capita ikke nodvendigvis dekker over tilsvarende forskelle i levestandard. Det er pa den anden side abenbart, at væsentlìge forskelle ì de materielle levevilkar vil afspejle sig i nationalregnskabstallene. I den miljorelaterede debat om nationalregnskabet, der kan opfattes som en udlober af den mere generelle debat om BNP som velferdsmal, har der primer[ veret udtrykt onske om at indfore nogle yderligere "omkostninger" i nationalregnskabet for at na frem til et BNP -begreb, der angiveligt skulle were velferdsmessigt mere relevant, og under visse nærmere definerede betingelser skulle komme opfattes som et "beredygtigt" indkomstbegreb. Som foran nevnt kommer indforelsen af sadanne eksternaliteter i modstrid med nationalregnskabets samfundsbeskrivende formal, men diskussionen har skabt interesse for etablering af nogle specialiserede "tilbygninger" til nationalregnskabet, de sakaldte satellitregnskaber, herunder et, der pa forskellige rudder specielt inddrager miljo- og ressourceforhold. 1.6 Beregninger i faste priser Fastprisberegninger Principper for deflatering En lang rekke af nationalregnskabets begreber kan opfattes som en verdi, der er dannet af produktet mellem en pris og en mengde. Ved fastprisberegningerne (deflateringen) bestemmes den del af verdieme, der skyldes prisudviklingen, mens den resterende del, verdieme i faste priser, bliver udtryk for den mengdemessige udvikling. Nationalregnskabet i faste priser er vigtige redskaber til mange former for analyser. Beregningerne i faste priser kan foretages efter to principper, der er fundamentalt forskellige. Det ene princip bestar i at vurdere strommene af varer og tjenester i priserne fra et givet basisar. Det andet gar ud pa at beregne den reale kobekraft af fx indkomster eller fordringserhvervelser. Et typisk eksempel pa sidstnevnte princip er beregninger af realindkomstudviklinger, der som oftest foretages ved at deflatere de nominelle indkomster med forbrugerprisindekset. Men der eksisterer i dehne forbindelse ikke noget entydigt valg af deflator. Ved en realberegning af en betaling fra A til B vil valget af deflator vere afhængig af om det, der sages beregnet, er, hvor meget A har mistet, eller hvor meget B har modtaget. Valget af

21 Baggrund og principper - 21 deflator ved kobekraftsberegninger vil afhænge af, hvilke analytiske behov beregningen skai tjene. Fastprisberegninger for reale transaktioner I nationalregnskabets fastprisberegninger vurderes vare- og tjenestestrommene i priser fra et givet basisár. Dette indebærer, at værdier i faste priser som hovedregel kun beregnes for de dele af nationalregnskabet, der vedrorer reale transaktioner. Eneste undtagelse er beregningen af den reale bruttonationalindkomst, jf. kapitel 3. Metoden medforer, at de mængdeindeks, der kan fremstilles pá grundlag af tallene i faste priser, bliver Laspeyres -indeks, mens de implicitte prisindeks, der kan udledes af nationalregnskabet, bliver Paasche -indeks. Kvalitetsændringer Kvalitetsændringer udgor et specielt problem i forbindelse med fastprisberegningerne. Et ton sukkerroer med hojt sukkerindhold er ikke identisk med et ton med lavt sukkerindhold, og et sort/hvidt fjernsyn er forskelligt fra et farvefjernsyn. Der korrigeres sá vidt muligt for ændringer i produkternes kvalitet, sáledes at prisindeksene udtrykker den "rene" prisudvikling. Kvalitetsændringer vil sáledes give sig udslag i ændringer i værdierne i faste priser. Valg af basisár Deflatering af varebalancer Prisdata Udviklingen i værdierne i faste priser vil desuden afhænge af basisáret, da prisudviklingen er forskellig for forskellige produkter. Derved ændres de relative priser. Fastpristallene i define publikation har 1980 som basisár. I Nationalregnskabsstatistik 1983, afsnit 1.6 er der givet en nærmere redegorelse for metoderne og konsekvenserne i forbindelse med overgangen fra 1975 til 1980 som basisár. Kernen i fastprisberegningen er deflateringen of de i alt ca varebalancer i lobende priser. Beregningerne foretages i forste omgang pá basisprisniveau, hvorefter de ovrige komponenter, dvs. handelsavancer, varetilknyttede indirekte skatter, netto, told og ikke- refunderet moms, beregnes som tillæg ved anvendelse af basisárets procenter. Ved deflatering af den indenlandske produktion af landbrugs- og gartneriprodukter anvendes oplysninger om gennemsnitlige salgspriser ab landmand, mens engrosprisindekset hovedsagligt anvendes til industriprodukter. Nettoprisindekset anvendes indenfor markedsmæssige tjenester, der især gár til personligt forbrug, som fic restaurationsudgifter, persontransport og frisorer. Tjenesteydelser, der fortrinsvis anvendes af erhvervene, som fx godstransport, databehandling, rádgivende ingeniorer, er ikke dækket af nogen officiel statistik, hvorfor det derfor har været nodvendigt at udarbejde prisserier. Produktionen af ikke- markedsmæssige tjenester, der næsten udelukkende bestár af offentlige tjenester, er karakteriseret ved ikke at blive omsat pá markedet. For disse tjenester fremstilles omkostningsindeks, der er en sammenvejning af et indeks for offentlige lonninger og et indeks for det offentlige varekob. Beregningerne af importen i faste priser baseres for varernes vedkommende næsten udelukkende pá serier fra engrosprisindekset. Indeks for enhedsværdier benyttes kun i beskedent omfang. For importen af tjenester har det vaeret nodvendigt at fremstille en række specielle prisserier. Værdien af hver enkelt vares samlede indenlandske anvendelse i faste priser beregnes residualt, hvorefter den fordeles pá anvendelseskategorier proportionalt med den tilsvarende fordeling i lobende priser. Dette indebærer, at der pá basisprisniveau anvendes samme prisindeks ph alle indenlandske anvendelser af varen.

22 22 - Baggrund og principper Undtaget fra generelt system Bruttofaktorindkomst i faste priser Energivarer og visse primmre produkter er undtaget fra det generelle beregningssystem. For energivareme baseres fastprisberegningerne direkte pa fysiske balancer. Verdien af bruttofaktorindkomsten i faste priser beregnes som differencen mellem produktionsverdien og verdien af rd- og hjælpestoffer samt ikke- varetilknyttede indirekte skatter, netto, opgjort i faste priser. Bruttofaktorindkomsten i faste priser beregnes saledes efter den sakaldte dobbeltdeflateringsmetode, idet deflateringen af henholdsvis produktionsverdi og verdien af ra- og hjælpestoffer samt ikkevaretilknyttede afgifter, netto, sker hver for sig. Bruttofaktorindkomsten i faste priser er et udtryk for realproduktet. Den angiver den bruttofaktorindkomst, erhvervet ville have opnaet i basisaret, safremt det da havde produceret det aktuelle Ars outputkombination med det aktuelle ars inputsammensetning. Forskydninger i de relative priser medforer, at udviklingen i bruttofaktorindkomsten i faste priser ikke kan betragtes som udtryk for realindkomstudviklingen i de enkelte erhverv. Eventuelle forskydninger i savel input- som outputsammensetningen vil betyde, at udviklingen i faste priser vil were forskellig fra udviklingen i produktionswerdien i faste priser. De erhvervsfordelte brutto - faktorindkomster i faste priser bor derfor fortolkes under hensyntagen til disse forhold. 1.7 Nationalregnskabets udvikling i Danmark Start i 1930'erne Egentlige regnskaber fra og med 1947 Revision af beregninger for Omla gning til nyt system fra 1966 Efter en rekke spredte tilleb over de foregaende ca. halvtres Ar pabegyndtes de for - ste officielle danske nationalregnskabsberegninger i midten af 1930'erne, og i 1945 blev de forste resultater heraf offentliggjort. De omfattede perioden I forbindelse med disse beregninger blev der opstillet arlige input- output tabeller for arene , en fremgangsmade der blev bestemmende for anvendelsen af den produktionsstatistiske metode og varebalancemetoden fremover. I forbindelse med Danmarks modtagelse af Marshall -hjelp blev der for Arene opstillet oversigter over landets okonomiske situation, sákaldte nationalbudgetter, og i samme periode var der pa baggrund af Keynes' teorier en almindeligt stigende interesse for empiriske okonomiske analyser. Dette forte til en intensivering af arbejdet med nationalregnskabet, der fra og med Aret 1947 med hensyn til indhold og detaljeringsgrad i det alt vesentlige fik den form, som var gmldende belt frem tit midten af 1970'erne, hvor det blev aflest of det nuverende system. Arbejdet med input- output tabellerne blev ikke systematisk viderefort i denne periode, og for arene mellem 1939 og 1966 foreligger der kun input -output tabeller for 1946, 1947, 1949 og Efter en gennemgribende revision af nationalregnskabsberegningerne udsendtes i 1962: Nationalregnskabsstatistik , Statistiske Undersogelser nr. 7. Her offentliggores ogsa input -output tabellen for 1953, der havde dannet udgangspunkt for de reviderede beregninger. Basisaret for fastprisberegningeme er her endret til Fra og med 1963 havde de Arlige artikler i Statistiske Efterretninger karakter af en ajourforing af tabelleme i Statistiske Undersogelser nr. 7. Tal baseret pa systemet blev offentliggjort sidste gang for Aret 1976 i I 1968 iverksattes arbejdet med den store omlegning og revision af det danske nationalregnskab, som resulterede i det nuverende system. Baggrunden herfor var, deis et onske om generelt at forbedre nationalregnskabets kvalitet, deis at oge dets detaljeringsgrad, suedes at det blev egnet til at danne grundlag for den stigende okonomiske analysevirksomhed og for udviklingen af okonomiske modeller. I for-

23 Baggrund og principper - 23 bindelse hermed skete der ogsá en tilpasning til de nye internationale nomenklaturer og, som neevnt, til den stwrkt udvidede version af SNA fra Et detaljeret varebalancesystem med 4000 vare- og tjenestebalancer dannede kernen i det nye regnskab, der som begyndelsesár havde Som et forste resultat blev input - output tabellen for 1966 offentliggjort i 1973, men den regelmæssige offentliggorelse af nationalregnskabstal pa det nye grundlag begyndte forst i Yderligere udbygning Historiske nationalregnskabstal Herefter skete der en gradvis udbygning af nationalregnskabet, forst med et tilsvarende system til beregning af forelobige nationalregnskaber, og densest med opdelingen pa institutionelle sektorer og beregningen af kvartalsvise nationalregnskaber, sáledes at der ved indgangen til 1990'erne foreligger et fuldt udbygget nationalregnskab. Det kan specielt fremhæves, at de Arlige input -output tabeller, der foreligger i bade lobende og faste priser, udger en integreret del af systemet, sáledes som SNA anbefaler, samt at den tidsmæssige sammenlignelighed er opretholdt i hele perioden siden Sidelobende med den officielle nationalregnskabsstatistik har der i Danmark, som i en række andre lande, ogsá vaeret arbejdet med opstilling af historiske serier af nationalregnskabstal. De to vigtigste værker i denne henseende er Kjeld Bjerke og Niels Ussing: Studier over Danmarks Nationalprodukt , Kobenhavn 1958 samt Svend Aage Hansen: Okonomisk vcekst i Danmark, 2. udg. Kobenhavn 1977, der indeholder nationalregnskabstal for perioden Hovedresultaterne fra disse to publikationer er gengivet i Hans Chr. Johansen: Dansk historisk statistik , Kobenhavn Det internationale nationalregnskabssamarbejde Internationale standarder Fra midten af sidste Arhundrede, og i nogle tilfælde endnu tidligere, blev der i mange lande udfort beregninger, der kan betragtes som forlobere for nutidens nationalregnskaber. Det var imidlertid forst under den anden verdenskrig og i Arene umiddelbart derefter, at udarbejdelsen af egentlige nationalregnskaber tog fart. I kolvandet pa denne udvikling blev der iværksat et arbejde med henblik pa at na frem til en international standard for nationalregnskaber. Dette skete deis pa baggrund af en almindelig interesse for at opnâ en begrebs- og systemmæssig afklaring, deis konkret med henblik pa at skabe et grundlag for en internationalt sammenlignelig nationalregnskabsstatistik. Nationalregnskabets udvikling over tiden kan derfor ses som en vekselvirkning mellem bestræbelserne pa at fa etableret en konsistent systemmæssig ramme og de statistiske muligheder for at udarbejde regnskaberne i praksis. De forste internationale standarder udkom i begyndelsen af 1950'erne fra henholdsvis FN og OEEC (nu OECD): OEEC: A Simplified System of National Accounts. Paris OEEC: A Standardized System of National Accounts. Paris (SSNA) United Nations: A System of National Accounts and Supporting Tables. Studies in methods, series F, no. 2. New York (SNA) De dannede grundlaget for udviklingen af nationalregnskabet i næsten alle mar - kedsokonomier op gennem 1950'erne og 1960'erne.

24 24 - Baggrund og principper SNA fra 1968 SNA fra 1993 ESA (ENS) I 1968 blev disse systemer aflost af en revideret og sterkt udvidet version af FN's system "A System of National Accounts ", og det er denne standard, der folges i det nuverende danske nationalregnskab: United Nations:A System of National Accounts. Studies in methods, series F, no.2. rev.3 New York (SNA). Efter omkring 10 firs omfattende international modeaktivitet godkendte FN's Statistiske Komité i foraret 1993 den nye version af SNA, SNA93. Herefter gar der imidlertid nogle ar, for de enkelte lande vil have tilpasset deres nationalregnskaber til det nye system. Formalet med at udarbejde en ny version af SNA har veret deis at klargore en rekke punkter i SNA68, og dels at tilpasse systemet i lyset af ondringer, der er sket i samfundet siden Som eksempler herpa kan nevnes organisatoriske udviklinger inden for den finansielle sektor, som fx den eksplosive udvikling i finansiel leasing, og den offentlige sektors afgrensning i forhold til den private sektor. Dertil kommer, at statuskonti nu er blevet fuldt udbygget og integreret i det samlede system. I forbindelse med det statistiske samarbejde inden for EF er der udarbejdet en serlig version of SNA: Statistical Office of the European Communities: European System of Integrated Economic Accounts, ESA. Second edition, Luxembourg I 1984 udkom define publikation i dansk oversættelse: De Europeiske Fellesskabers Statistiske Kontor: Det Europceiske Nationalregnskab, ENS. 2.udgave, Luxembourg Danmarks Statistik indberetter nationalregnskabstal til EF's statistiske kontor efter dette system. De indberettede tal fremkommer imidlertid som "oversettelser" fra den nationale statistik, der fortsat udarbejdes i henhold til SNA68. Dette er begrundet deis i kontinuitetshensyn, deis i at ENS fierst pa et meget sent tidspunkt har fundet sin endelige form. I forlengelse af revisionen af SNA arbejdes der i EF pa en revideret udgave af ENS. Den er planlagt færdiggjort i 1994, og vil were i fuldstendig overensstemmelse med SNA93. Den nye ENS vil blive indarbejdet i det danske nationalregnskab i forbindelse med en netop igangsat hovedrevision. Det skai fremheves, at de internationale nationalregnskabssystemer primert tjener som hovedretningslinier for nationalregnskabsarbejdet i de enkelte lande. Nesten alle lande vil pa en rekke punkter afvige fra det internationale system, de i ovrigt folger, og dette gelder ogsa i Danmarks tilfelde. Sadanne afvigelser vil imidlertid normalt ikke berore hovedstorrelser som bruttonationalprodukt, privat konsum etc., men snarere beregningsmessige detaljer pa enkelte omrader, klassifikationer af erhverv og konsum o.lign. Internationale indberetninger I international sammenheng indberetter Danmarks Statistik arligt nationalregnskabstal til FN /OECD, der har felles sporgeskema, EF samt til Nordisk Statistisk Sekretariat (til offentliggorelse i Nordisk Statistisk Arbog). Bade FN, OECD og EF udsender arligt serskilte omfattende nationalregnskabspublikationer, og disse er i praksis de eneste tilgengelige kilder for international nationalregnskabsstatistik.

25 Baggrund og principper Oversigt over publikationen Indholdsoversigt Oversigtstabeller Procenter og grafer Denne arspublikation er opbygget efter samme retningslinier soin de tidligere udgaver, idet der til hvert af kapitlerne 3-7 er knyttet et mindre tekstafsnit med en beskrivelse af bl.a. metode og det statistiske datagrundlag. Kapitel 2 indeholder lange summariske tidsserier, hvor tallene for de seneste to dr er forelobige. Kapitlet indledes med nationalregnskabets hovedkonti, der indeholder tal for hele perioden siden 1966 og viser dernæst erhvervstabeller pa 27 erhvervsgrupper for 'Irene siden Erhvervstabellerne omfatter produktionsværdi, forbrug af rd- og hjælpestoffer, bruttofaktorindkomst, lonninger og arbejdsgiverbidrag, bruttorestindkomst samt beskæftigelse. Der vises til slut tabeller med privat konsum og investeringer. Hvor det er muligt vises opgorelserne i bade lobende og faste priser. Kapitel 3 indeholder tabeller med vækstprocenter og grafisk fremstilling af en raekke af nationalregnskabets hovedstorrelser. Desuden vises beregninger af den reale nationalindkomst samt lonkvoter pa 27 erhvervsgrupper. Institutionelle I kapitel 4 opstilles nationalregnskabets konti for den offentlige og den private sek - sektorer tor. Den private sektor er yderligere opdelt i den finansielle sektor, forsikringsselskaber og pensionskasser, de ikke -finansielle selskaber og selskabslignende fore - tagender samt husholdningssektoren. Som for den ovrige del af nationalregnskabet udarbejdes der bdde forelobige og endelige opgerelser. Erhverv, endelige anvendelser og input -output Kapitel 5 indeholder ekonomiske erhvervstabeller pa nationalregnskabets mest detaljerede niveau. Tabellerne beskriver bdde produktion, indkomstdannelse og beskæftigelse pa 117 erhvervsgrupper. I kapitel 6 findes detaljerede tabeller for henholdsvis det private konsum og de faste bruttoinvesteringer, og kapitel 7 indeholder en summarisk input- output tabel for Bret 1990.

26

27 Oversigts- tabeller

28 28 - Oversigtstabeller Tabel 2.1 Konto for varer og tjenester.rets priser Produktions- værdi i basispriser Gross output at basic prices 1 Tilgang af varer og tjenester Supply of goods and services Rá- og Import Imports Vare- hjælpe- Varer Tjenester tilknyttede I alt scoffer Goods 2 Services 3 skatter, netto Net taxes on products 4 mio. kr. Total Intermediate consumption 6 Endelig anvendelse af varer og tjenester Final demand * * priser * *

29 Oversigtstabeller - 29 Goods and services account Table 2.1 Eksport Exports Indenlandsk endelig anvendelse National final demand Varer Tjenester I alt Privat Kollektivt Faste brutto - Lagerkonsum konsum investeringer foregelser Private Groos fixed Goods Services Total con- Government capital Change sumption consumption formation in stocks mio. kr. Current prices * * prices * *

30 30 - Oversigtstabeller Tabel 2.2 tirets priser Gross output at basic prices 1 Produktionskonto Production account Tilgang fra indland Total domestic supply Produktions- Vareverdi i tilknyttede basispriser skatter, netto Net taxes on products 2 I alt Total RA- og hjælpestoffer Intermediate consumption mio. kr. 4 Bruttonationalprodukt i markedspriser GDP at market prices Forbrug of fast realkapital Consumption of fixed capital Nettonational - produkt i markedspriser NDP at market prices * * priser * *

31 Oversigtstabeller - 31 Tabel 2.3 Konto for indkomstdannelsen Generation of income account Brutto- Subsidier Indirekte Brutto - Lennin- Brutto- Forbrug Netto- Brutto - Indirekte Bruttonational- skatter faktor- ger og rest- of fast rest - national- skatter, faktorprodukt i ind- arbejds- ind- real- ind- Produkt i netto indmarkeds- komst giver- komst kapital komst markeds- komst priser bidrag priser GDP at subsidies Indirect GDP at Compen- Gross Consumpt. Net GDP at Indirect GDP at market taxes factor sation of operating of fixed operating market taxes, factor prices prices employees surplus capital surplus prices net prices (1) (2) (1) -(2) (3) Arets priser, mio. kr priser, mio. kr * *

32 32 - Oversigtstabeller Tabel 2.4 Konto for indkomstfordelingen Bruttoindtmgter Resources Subsidier Renter og Brutto- Brutto Lenninger og Indirekte Renter og I alt udbytter nationalrest- arbejdsgiverbidrag fra skatter udbytter til udland indkomst ind- Comp. of employees from fra udland i markedskomst Indland Udland priser Gross Resident Rest of Indirect Interests Total Subsidies Interests Gross operating employers the world taxes etc. from etc. to national surplus the rest of the rest of income the world the world Arets priser, mio. kr * *

33 Oversigtstabeller - 33 Distribution of income account Lebende overferdsler Current transfers Disponibel Forbrug Disponibel Fra udlandet Til udlandet brutto- of fast netto- From the rest of the world To the rest of the world national- real- national- EF Andre EF Andre indkomst kapital indkomst Table 2.4 EEC Other EEC Other Gross Consump- Net Current prices, mio. kr. national tion of national disposable fixed disposable income capital income * *

34 34 - Oversigtstabeller Tabel 2.5 Indkomstanvendelseskonto Use of income account Disponibel bruttonationalindkomst Gross national disposable Privat konsum Private con- sumption Kollektivt konsum Government consumption Bruttoopsparing Gross national saving Forbrug of fast real - kapital Consump- tion of fixed Netto - opsparing Net national income capital Arecs priser, mio. kr. saving * *

35 Oversigtstabeller - 35 Tabel 2.6 Kapitalkonto Capital account Brutto- Kapital I alt Faste Lager- Kapital Fordringsopsparing overfersler brutto- foregelser overfersler erhvervelse, fra udlandet inve- til udlandet netto steringer Gross Capital transfers Total Gross fixed Change Capital transfers Net lending national from the rest capital in stocks to the rest of the nation saving of the world formation of the world Arets priser, mio. kr * *

36 36 - Oversigtstabeller Tabel 2.7 Lebende transaktioner, udgifter Import Imports Varer Tjenester Goods 1 ekskl. turistudgifter Services excl. tourism Turistudgifter m.v. Consump- tion by resident house- Konto for transaktioner med udlandet Current transactions, expenditure Lenin- Renter Lebende overfersler til udlandet ger og og Unrequited current transfers arbejds- udbytter Indirekte Andre Udlandet giver - til skatter, til EF ievrigt bidrag udlandet EF -ordtil ninger udlandet Compen- sation of non- resident Interests Indirect Other Other etc, taxes, transfers transfers EEC rules to the EEC I alt lebende udgifter holds employees holds Arets priser, mio. kr. Total current expen- diture Varer Lebende transaktioner, Eksport Exports Tjenester ekskl. turistindtagter Turistinta;gter m.v. Goods Services Consumpt * * excl. tourism by non- resident house-

37 Oversigtstabeller - 37 Rest of the wold account Table 2.7 indtægter Current transactions, income Overskud Lennin- Renter Lebende overfersler fra udlandet I alt pi de ger og og Unrequited current tranfers lebende lebende arbejdsgiverbidrag fra udlandet Compen- sation of employees udbytter fra udlandet Interests etc, Subsidier, EF -ordringer Subsidies, EEC rules Andre fra EF Other transfers from the EEC Udlandet ievrigt Other transfers indta:gter Total current income Current prices, mio. kr. poster Balance of current transaction 18-9 Kapitaloverfersler For - Capital transfers drings- Til Fra erhverudlandet udlandet velse, netto To the From Net rest of the rest lending the of the of the world world nation * *

38 38 - Oversigtstabeller Tabel 2.8 Produktionsværdi i basispriser. Ards priser mio. kr. I alt Landbrug mv. i alt Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fisken og dambrug R$stofudvinding Fremstillingsvirksomhed i alt Nærings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklædn.- og læderfremst Træbearbejd. og træmebelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jem- og metalværker og steberier Fremst. af jem- og metalprodukter Guld-og selvvarefremst. legetej mv El-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Markedsmassige tjenester i alt Engros- og detailhandel Hotelier og restauranter Transportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Ikke-markedsmæssige tjen. i alt Husassist., priv. velfærdsinst. mv Offentlige tjenester Tabel 2.9 Produktionsva rdi i basispriser priser mio. kr. I alt Landbrug mv. 1 alt Landberg og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug R$stofudvinding Fremstíllingsvírksomhed i alt Nærings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklædn.- og læderfremst Træbearbejd. og træmebelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jern- og metalværker og stoberier Fremst. af jem- og metalprodukter Guld-og selvvarefremst. legetej mv El-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlmgsvirksomhed Markedsmæssige tjenester i alt Engros- og detailhandel Hotelier og restauranter Transportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Ikke-markedsmæssige tjen. i alt Husassist., priv. velfærdsinst. mv Offentlige tjenester

39 Oversigtstabeller - 39 Gross output of goods and services at basic prices. Current prices Table * 1992* mio. kr Total Agriculture etc Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manufacturing Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. furnit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Market services Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, Incl. auto repair Non -market services Other producers, excl. government Producers of government services Gross output of goods and services at basic prices prices Table * 1992* mio. kr Total Agriculture etc Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing S Mining and quarrying Manufacturing Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. fumit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf, of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Market services Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Non -market services Other producers, excl. government Producers of government services

40 40 - Oversigtstabeller Tabel 2.10 Forbruget af rá- og hjælpestoffer i keberpriser. Arets priser mio. kr. I alt Landbrug mv. i alt Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fisken og dambrug Rástofudvinding Fremstillingsvirksomhed i alt Nærings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklædn.- og læderfremst Træbearbejd. og træmebelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jern- og metalværker og stebener Fremst. af jem- og metalprodukter Guld-og selvvarefremst. legetej mv El-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Markedsmæssige tjenester i alt Engros- og detailhandel Hoteller og restauranter Transportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvæsen _ Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Ikke-markedsmæssige tjen. i alt Husassist., priv. velfærdsinst. mv Offentlige tjenester Imputerede finansielle tjenester Tabel 2.11 Forbruget af rá- og hjælpestoffer i keberpriser priser mio. kr. I alt Landbrug mv. i alt Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fisken og dambrug Rástofudvinding Fremstillingsvirksomhed i alt Nærings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklædn.- og læderfremst Træbearbejd. og træmebelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jern og metalværker og steberier Fremst. af jern- og metalprodukter Guld-og selvvarefremst. legetej mv El-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Markedsmæssige tjenester i alt Engros- og detailhandel Hoteller og restauranter Transportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forremingsservice Privat undervisn. og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Ikke-markedsmæssige tjen. i alt Husassist., priv. velfærdsinst. mv Offentlige tjenester Imputerede finansielle tjenester

41 Oversigtstabeller - 41 Intermediate consumption at market prices. Current prices Table * 1992* mio. kr Total Agriculture etc Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manufacturing Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. furnit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Market services Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Non -market services Other producers, excl. government Producers of government services Imputed bank service charges Intermediate consumption at market prices prices Table * 1992* mio. kr S Total Agriculture etc Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manufacturing Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. furnit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Market services Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Non -market services Other producers, excl. government Producers of government services Imputed bank service charges

42 42 - Oversigtstabeller Tabel 2.12 Ikke varetilknyttede indirekte skatter, netto. flrets priser mio. kr. I alt Landbrug mv. i alt Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug R$stofudvinding Fremstillingsvirksomhed i alt Nmrings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklmdn.- og lmderfremst Trmbearbejd. og trmmebelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jem- og metalvarker og steberier Fremst. af jern- og metalprodukter Guld-og selvvarefremst. legetej mv El-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Markedsmæssige tjenester i alt Engros- og detailhandel Hoteller og restauranter Transportvirksomhed Postvmsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvmsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Ikke-markedsmæssige tjen. i alt Husassist., priv. velfmrdsinst. mv Offentlige tjenester Tabel 2.13 Ikke varetilknyttede indirekte skatter, netto priser mio. kr. I alt Landbrug mv. i alt Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug Rástofudvinding Fremstillingsvirksomhed i alt Nmrings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklmdn.- og lmderfremst Trmbearbejd. og trmmebelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jern- og metalvarker og steberier Fremst. af jem- og metalprodukter Guld-og selvvarefremst. legetej mv El-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlaegsvirksomhed Markedsmæssige tjenester i alt Engros- og detailhandel Hotelier og restauranter Transportvirksomhed Postvmsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvmsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Ikke-markedsmaessige tjen. i alt Husassist., priv. velfmrdsinst. mv Offentlige tjenester

43 Other taxes linked to production, net. Current prices * 1992* mio. kr. Oversigtstabeller - 43 Table Total Agriculture etc Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manufacturing Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. furnit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries ii Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Market services Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Non -market services Other producers, excl. government Producers of government services Other taxes linked to production, net prices Table * 1992* mio. kr Total Agriculture etc Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manufacturing Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. furnit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Market services Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Non -market services Other producers, excl. government Producers of government services

44 , 44 - Oversigtstabeller Tabel 2.14 Bruttofaktorindkomsten. Arets priser mio. kr. I alt Landbrug mv. i alt Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug Rástofudvinding Fremstillingsvirksomhed i alt Nærings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklædn.- og læderfremst Træbearbejd. og [ræmebelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jern- og metalværker og steberier Fremst. af jern- og metalprodukter Guld-og selvvarefremst. legetej mv El-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Markedsmæssige tjenester i alt Engros- og detailhandel Hoteller og restauranter Transportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Ikke-markedsmæssige tjen. i alt Husassist., priv. velfærdsinst. mv Offentlige tjenester Imputerede finansielle tjenester Tabel 2.15 Bruttofaktorindkomsten priser I alt mio. kr Landbrug mv. i alt Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug R3stofudvinding Fremstillingsvirksomhed i alt Nærings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklædn.- og læderfremst Træbearbejd. og træmebelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jern- og metalværker og steberier Fremst. af jern- og metalprodukter Guld-og selvvarefremst. legetej mv El-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Markedsmæssige tjenester i alt Engros- og detailhandel Hoteller og restauranter Transportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring ll Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Ikke-markedsmæssige tjeal. i alt Si Husassist., priv. velfærdsinst. mv Offentlige tjenester Imputerede finansielle tjenester

45 Oversigtstabeller - 45 Gross domestic product at factor cost. Current prices Table * 1992* mio. kr Total Agriculture etc Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manufacturing Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. furnit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Market services Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Non -market services Other producers, excl. government Producers of government services Imputed bank service charges Gross domestic product at factor cost prices Table * 1992* mio. kr Total Agriculture etc Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manufacturing Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. furnit Manuf, of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Market services Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Non- market services Other producers, excl. government Producers of government services Imputed bank service charges

46 46 - Oversigtstabeller Tabel 2.16 Lenninger og arbejdsgiverbidrag mio. kr. I alt Landbrug mv. i alt Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug R$stofudvinding Fremstillingsvirksomhed i alt Nærings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklædn.- og læderfremst Træbearbejd. og træmobelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jem- og metalværker og steberier Fremst. af jern- og metalprodukter Guld-og selvvarefremst. legetej mv El-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Markedsmsessige tjenester i alt Engros- og detailhandel Hoteller og restauranter Transportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Ikke-markedsmaessige tjen. i alt Husassist., priv. velfærdsinst. mv t Offentlige tjenester Tabel 2.17 Bruttorestindkomst I alt Landbrug mv. i alt mio. kr Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug R$stofudvinding Fremstillingsvirksomhed i alt Nærings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklædn.- og læderfremst I Træbearbejd. og træmebelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jem- og metalværker og steberier Fremst. af jern- og metalprodukter ]OS Guld-og selvvarefremst. legetej mv El-,gas-,vanne- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Markedsmæssige tjenester i alt Engros- og detailhandel Hoteller og restauranter Transportvirksomhed l l Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring I Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvæsen t Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Ikke-markedsmæssige tjen. i alt Husassist., priv. velfærdsinst. mv Offentlige tjenester Imputerede fmansielle tjenester

47 Oversigtstabeller - 47 Compensation of employees Table * 1992* mio. kr Total Agriculture etc Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manufacturing Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. furnit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Market services Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Ill Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Non -market services Other producers, excl. government Producers of government services Gross operating surplus Table * 1992* mio. kr Total Agriculture etc Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manufacturing Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. furnit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Market services Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Non -market services Other producers, excl. government Producers of government services Imputed bank service charges

48 Oversigtstabeller Tabel 2.18 Samlet antal beskæftigede pers. I alt 2 399, , , , , , , ,7 Landbrug mv. i alt 213,6 206,4 200,6 192,4 186,0 184,6 182,7 179, Landbrug og gartneri my 198,9 192,8 188,4 179,7 174,2 172,0 170,0 166, Skovbrug 5,3 5,3 4,6 5,0 4,6 5,0 4,9 4, Fiskeri og dambrug 9,4 8,4 7,6 7,8 7,2 7,6 7,8 7, Rástofudvinding 1,9 2,0 2,2 2,2 2,2 2,2 2,1 2,4 Fremstillingsvirksomhed i alt 502,8 499,7 499,5 489,8 472,2 470,3 471,1 495, Nærings- og nydelsesmiddelfremst 92,2 92,0 92,3 91,1 91,6 91,2 91,8 92, Tekstil-, beklædn.- og læderfremst 49,5 45,1 43,5 40,8 39,2 40,6 40,3 42, Træbearbejd. og træmebelfremst 35,9 35,3 34,9 32,2 32,5 30,4 31,9 36, Papirfremst. og grafisk virksomhed 50,5 51,5 50,9 49,9 46,7 46,9 46,7 48, Fremst. af kemiske produkter my 41,0 40,7 41,9 40,4 39,6 39,4 40,5 43, Fremst. af sten-,ler- og glasprod 30,5 30,4 30,6 26,4 23,0 21,5 20,7 21, Jern- og metalværker og steberier 8,5 8,0 8,0 7,8 6,8 6,2 5,8 6, Fremst. af jem- og metalprodukter 183,9 185,8 186,5 190,4 182,1 183,3 183,2 194, Guld-og selvvarefremst. legetej mv 10,8 11,0 10,8 10,9 10,6 10,7 10,3 10, El-,gas-,varme- og vandforsyning 15,0 15,1 15,2 15,0 15,0 15,3 15,9 15, Bygge- og anlægsvirksomhed 199,2 203,3 200,8 189,1 165,3 154,1 151,6 163,2 Markedsmæssige tjenester i alt 838,7 842,3 845,3 833,2 822,0 821,6 825,6 841, Engros- og detailhandel 325,5 312,3 308,2 294,0 281,0 277,5 276,2 278, Hoteller og restauranter 47,3 48,4 46,5 44,8 44,6 44,4 45,1 46, Transportvirksomhed 123,1 121,5 122,3 122,9 123,6 124,8 125,4 126, Postvæsen og telekommunikation 42,7 43,7 45,3 46,3 46,2 46,4 46,6 45, Finansiel virksomhed og forsikring 70,0 74,5 80,4 84,7 86,7 86,1 86,4 90, Boligbenyttelse 10,6 10,7 10,6 10,0 9,4 9,8 10,2 11, Forretningsservice 84,5 89,3 94,6 98,0 99,5 100,7 103,2 108, Privat undervisn. og sundhedsvæsen 29,9 30,3 30,0 30,3 30,9 31,4 31,7 32, Forlystelser, kulturelle aktiviteter 17,6 18,5 18,3 18,0 18,8 19,3 19,5 19, Husholdningsservice inkl. autorep 87,6 93,1 89,0 84,2 81,4 81,1 81,2 82,0 Ikke-markedsmæssige tjen. i alt 627,7 655,1 689,8 720,2 747,0 772,4 778,8 772, Husassist., priv. velfærdsinst. my 31,5 30,8 29,0 29,2 27,8 26,6 25,9 26, Offentlige tjenester 596,2 624,4 660,8 691,0 719,2 745,8 752,9 746,5 Tabel 2.19 Antal lenmodtagere pers. I alt 1 996, , , , , , , ,4 Landbrug mv. i alt 50,0 48,7 45,8 43,4 42,8 45,4 47,4 48, Landbrug og gartneri my 40,9 40,2 37,9 35,2 35,3 37,0 38,8 40, Skovbrug 5,2 5,1 4,4 4,8 4,4 4,7 4,6 4, Fiskeri og dambrug 4,0 3,4 3,5 3,4 3,1 3,6 3,9 3, Rástofudvinding 1,7 1,8 2,0 2,0 2,1 2,1 2,0 2,2 Fremstillingsvirksomhed i alt 468,7 466,2 469,9 462,4 446,0 445,0 446,5 471, Nærings- og nydelsesmiddelfremst 86,3 86,6 87,3 86,7 87,4 87,2 88,1 89, Tekstil-, beklædn.- og læderfremst 45,2 40,6 39,7 37,4 36,0 37,5 37,2 39, Træbearbejd. og træmebelfremst 31,6 31,2 31,3 28,9 29,4 27,6 29,3 34, Papirfremst. og grafisk virksomhed 46,2 46,8 46,8 45,9 42,7 42,9 42,8 44, Fremst. af kemiske produkter my 39,9 39,6 41,0 39,6 38,8 38,7 39,8 42, Fremst. af sten-,ler- og glasprod 28,5 28,5 29,0 24,9 21,6 20,2 19,4 20, Jern- og metalværker og steberier 8,4 7,9 7,9 7,7 6,8 6,2 5,7 6, Fremst. af jem- og metalprodukter 173,1 175,5 177,4 181,8 173,9 175,3 175,4 186, Guld-og selvvarefremst. legetej mv 9,4 9,4 9,4 9,6 9,4 9,4 8,8 9, El-,gas-,varme- og vandforsyning 15,0 15,1 15,2 15,0 15,0 15,3 15,9 15, Bygge- og anlægsvirksomhed 157,5 160,1 159,2 149,5 128,4 119,9 119,3 132,3 Markedsmæssige tjenester i alt 675,8 681,2 689,5 680,8 671,5 672,9 678,7 696, Engros- og detailhandel 249,8 239,7 240,2 229,1 2I8,4 217,0 217,3 220, Hoteller og restauranter... 38,0 39,2 37,6 36,4 36,2 36,1 36,8 38, Transportvirksomhed 103,5 102,0 102,9 103,4 104,4 105,9 106,9 108, Postvæsen og telekommunikation... 42,7 43,7 45,3 46,3 46,2 46,4 46,6 45, Finansiel virksomhed og forsikring... 69,8 74,4 80,3 84,5 86,6 85,9 86,2 90, Boligbenyttelse 10,5 10,6 10,5 9,9 8,6 9,0 9,4 10, Forretningsservice 67,4 71,0 75,3 78,3 79,4 80,2 82,5 87, Privat undervisn. og sundhedsvæsen 16,6 16,6 16,3 16,3 16,6 16,9 17,1 17, Forlystelser, kulturelle aktiviteter 14,3 15,3 15,4 14,9 15,6 16,0 16,2 16, Husholdningsservice inkl. autorep 63,2 68,7 65,9 61,8 59,4 59,4 59,6 60,6 Ikke-markedsmæssige tjen. i alt 627,7 655,1 689,8 720,2 747,0 772,4 778,8 772, Husassist., priv. velfærdsinst. my 31,5 30,8 29,0 29,2 27,8 26,6 25,9 26, Offentlige tjenester 596,2 624,4 660,8 691,0 719,2 745,8 752,9 746,5

49 Employment * 1992* 1000 pers , , , , , , , ,9 Total Oversigtstabeller - 49 Table ,5 169,1 163,1 155,1 147,9 140,7 133,7 130,2 Agriculture etc. 162,2 157,1 151,4 143,5 136,6 129,9 123,4 120, Agriculture, horticulture, etc. 4,7 4,5 4,4 4,3 4,2 3,9 3,9 3, Forestry and logging 7,7 7,5 7,3 7,3 7,1 6,9 6,5 6, Fishing 2,4 2,5 2,9 2,5 2,4 2,2 2,3 2, Mining and quarrying 523,5 542,0 534,7 522,8 516,9 517,0 509,2 502,6 Manufacturing 96,3 97,7 95,3 92,6 90,2 89,9 88,6 85, Manuf. of food, beverages, tobacco 43,8 43,8 41,3 38,1 35,3 33,8 32,1 31, Textile, clothing, leather industry 36,8 38,6 38,2 37,2 37,2 37,6 37,5 37, Manuf. of wood products, incl. furnit. 50,5 52,9 53,8 54,0 53,0 52,0 50,4 48, Manuf. of paper, printing, publishing 45,3 47,2 48,4 48,7 48,7 48,6 49,4 50, Chemical and petroleum industries 22,0 23,2 23,8 23,2 21,9 20,7 20,2 19, Non -metallic mineral products 6,3 6,7 6,4 6,2 6,2 6,1 5,9 6, Basic metal industries 211,1 219,5 215,2 210,5 212,0 215,2 211,9 209, Manuf. of fabricated metal products 11,4 12,4 12,3 12,2 12,4 12,9 13,0 12, Other manufacturing industries 15,9 16,3 16,6 16,5 17,2 16,9 16,8 17, Electricity, gas and water 168,9 185,8 190,6 186,0 174,8 167,8 158,9 158, Construction 868,1 897,0 922,0 929,3 923,7 911,9 895,2 894,5 Market services 283,8 290,5 287,4 287,2 284,3 278,5 273,1 273, Wholesale and retail trade 49,1 51,4 52,8 52,4 52,4 53,5 51,7 52, Restaurants and hotels 130,9 133,2 135,7 137,2 136,3 135,9 134,1 134, Transport and storage 45,0 45,8 48,2 50,4 47,2 46,2 43,9 41, Communication 95,3 99,5 106,2 108,2 108,3 105,2 103,9 102, Financing and insurance 11,4 11,2 11,7 11,7 11,7 11,3 10,8 10, Dwellings 116,4 126,1 135,5 140,2 141,8 141,2 140,2 139, Business services 32,6 33,2 33,3 33,7 34,7 34,9 34,7 35, Market services of education, health 20,3 21,1 21,1 21,2 21,9 21,6 21,4 21, Recreational and cultural services 83,4 85,0 90,2 86,9 85,1 83,7 81,5 83, Household services, incl. auto repair 778,2 785,1 790,6 792,8 807,4 807,9 803,3 811,6 Non -market services 26,5 26,8 27,6 27,0 27,4 27,6 27,7 28, Other producers, excl. government 751,7 758,3 763,0 765,8 780,0 780,4 775,6 783, Producers of government services Wage and salary earners Table * 1992* 1000 pers , , , , , , , ,6 Total 48,6 48,1 47,9 46,5 46,5 45,3 42,0 41,7 Agriculture etc. 40,4 40,2 40,3 38,9 39,1 38,1 35,0 35, Agriculture, horticulture, etc. 4,3 4,0 3,8 3,6 3,5 3,3 3,2 2, Forestry and logging 4,0 3,9 3,8 4,0 4,0 4,0 3,8 3, Fishing 2,2 2,4 2,8 2,4 2,3 2,2 2,2 2, Mining and quarrying 500,2 519,0 512,0 500,9 496,1 497,2 490,1 484,0 Manufacturing 93,0 94,6 92,3 89,9 87,6 87,4 86,2 83, Manuf. of food, beverages, tobacco 40,8 40,7 38,3 35,2 32,6 31,4 29,7 29, Textile, clothing, leather industry 34,4 36,3 36,0 35,1 35,3 35,9 35,8 36, Manuf. of wood products, incl. furnit. 46,6 49,1 50,0 50,3 49,4 48,6 47,0 45, Manuf. of paper, printing, publishing 44,7 46,6 47,8 48,1 48,1 48,1 48,9 50, Chemical and petroleum industries 20,8 22,1 22,7 22,2 20,9 19,8 19,4 18, Non -metallic mineral products 6,2 6,6 6,4 6,1 6,2 6,1 5,9 6, Basic metal industries 203,6 212,1 207,7 203,2 205,0 208,6 205,4 203, Manuf. of fabricated metal products 10,0 11,0 10,8 10,7 11,0 11,4 11,8 11, Other manufacturing industries 15,9 16,3 16,6 16,5 17,2 16,9 16,8 17, Electricity, gas and water 138,9 155,4 159,7 155,8 146,1 141,1 133,9 133, Construction 722,9 750,3 774,1 782,3 779,6 772,9 761,3 761,0 Market services 228,0 235,6 233,7 235,4 234,7 231,4 227,3 227, Wholesale and retail trade 40,6 42,9 44,2 43,9 44,0 45,2 43,6 43, Restaurants and hotels 112,7 114,9 117,3 119,0 118,5 118,9 118,5 119, Transport and storage 45,0 45,8 48,2 50,4 47,2 46,2 43,9 41, Communication 95,1 99,3 106,1 108,0 108,2 105,1 103,8 102, Financing and insurance 10,1 9,5 9,8 9,7 9,7 9,6 9,4 9, Dwellings 94,5 102,8 110,6 114,4 116,0 116,3 115,5 114, Business services 17,9 18,3 18,3 18,4 19,0 19,4 19,7 20, Market services of education, health 17,0 17,7 17,6 17,7 18,4 18,1 17,8 17, Recreational and cultural services 62,1 63,5 68,3 65,2 63,8 62,7 61,9 63, Household services, incl. auto repair 778,2 785,1 790,6 792,8 807,4 807,9 803,3 811,6 Non- market services 26,5 26,8 27,6 27,0 27,4 27,6 27,7 28, Other producers, excl. government 751,7 758,3 763,0 765,8 780,0 780,4 775,6 783, Producers of government services

50 50 - Oversigtstabeller Tabel 2.20 Privat konsum fordelt efter hovedformál. Árets priser mio. kr. Privat konsum i alt Husholdningernes konsum pá dansk omráde Fedevarer Drikkevarer og tobak Beklmdning og fodtej Boligbenyttelse Brmndsel my Boligudstyr, husholdningstjenester mv Medicin, lmgeudgifter o Anskaffelse of khretejer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr og underholdning Andre varer og tjenester Turistbalance - i Turistindtmgter mv Turistudgifter my Foreninger, organisationer mv Husholdningernes konsum pá dank omride Varer Varige Halvvarige Ikke varige Tjenester Boligbenyttelse Andre tjenester Tabel 2.21 Privat konsum fordelt efter hovedformál priser mio. kr. Privat konsum i alt Husholdningernes konsum pá dansk omráde Fedevarer Drikkevarer og tobak Beklmdning og fodtej Boligbenyttelse Brmndsel mv Boligudstyr, husholdningstjenester mv Medicin, lmgeudgifter o Anskaffelse of karetejer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr og underholdning Andre varer og tjenester Turistbalance Turistindtmgter mv Turistudgifter mv Foreninger, organisationer mv Husholdningernes konsum pá dank omráde Varer Varige Halvvarige Ikke varige Tjenester Boligbenyttelse Andre tjenester

51 Oversigtstabeller - 51 Private consumption expenditure by main purposes. Current prices Table * 1992* mio. kr Total Consumption in the domistic market Food Beverages and tobacco Clothing and footwear Gross rents Fuel and power Household equipment and operation Medical care Personal transport equipment Other transport and communication Recreation, entertaiment, etc Miscellaneous goods and services Surplus on the tourist account Purchases i DK by non -resident households Purchases abroad by resident households Consumpt. by private non- profite institutions Consumption in the domistic market Goods Durable Semi -durable Non -durable Services Gross rents Other services Private consumption expenditure by main purposes prices Table * 1992* mio. kr Total Consumption in the domistic market Food Beverages and tobacco Clothing and footwear Gross rents Fuel and power Household equipment and operation Medical care Personal transport equipment Other transport and communication Recreation, entertaiment, etc Miscellaneous goods and services Surplus on the tourist account Purchases i DK by non -resident households Purchases abroad by resident households Consumpt. by private non -profite institutions Consumption in the domistic market Goods Durable Semi-durable Non -durable Services Gross rents Other services

52 52 - Oversigtstabeller Tabel 2.22 Investeringer fordelt efter art Arets priser mio. kr. 1 Boligbyggeri Byggeri ekskl. boligbyggeri Anlmg Transportmidler Maskiner og inventar Stambesmtninger Faste bruttoinvesteringer i alt (1-6) Lagerforegelser Bruttoinvesteringer i alt (7-8) Forbrug af fast realkapital Nettoinvesteringer i alt (9 minus 10) priser 1 Boligbyggeri Byggeri ekskl. boligbyggeri Anlmg Transportmidler Maskiner og inventar Stambesmtninger Faste bruttoinvesteringer i alt (1-6) Lagerforegelser Bruttoinvesteringer i alt (7-8) Forbrug af fast realkapital Nettoinvesteringer i alt (9 minus 10)

53 Oversigtstabeller - 53 Capital formation by type of goods Table * 1992* mio. kr Current prices 1 Dwellings 2 Non -residential buildings 3 Civil engineering works 4 Transport equipment 5 Machinery and equipment Agricultural breeding stock, etc Gross fixed capital formation (1-6) Stocks Gross fixed capital formation (7-8) Consumption of fixed capital Net capital formation (9minus 10) prices Dwellings Non -residential buildings Civil engineering works Transport equipment Machinery and equipment Agricultural breeding stock, etc Gross fixed capital formation (1-6) Stocks Gross fixed capital formation (7-8) Consumption of fixed capital Net capital formation (9minus 10)

54 54 - Figurer og vækstprocenter 3. Figurer og vækstprocenter 3.1 Figurer og vækstprocenter I dette kapitel er vist figurer og vækstprocenter svarende til de mest centrale af de i kapitel 2 opstillede tidsserier. I tabellerne 3.1, 3.2 samt er vist deis ar- til -ar vækstprocenter i faste priser deis vækstprocenter for de tilsvarende implicitte prisindeks. Disse implicitte prisindeks fremkommer ved for hver tidsserie at dividere værdieme i priser op i værdierne i lebende priser. De saledes fremkomne prisindeks er som omtalt i afsnit 1.5 Paasche- prisindeks. Der er i tabel 3.4 foretaget en beregning af den reale bruttonationalindkomst samt af den reale, disponible bruttonationalindkomst, og udviklingen i sidstneevnte sterrelse er illustreret i figurer= 3.8 og 3.9. De til tabel 3.4 svarende tal i lobende priser er anfort i tabel 3.3. Endvidere er i tabel 3.10 beregnet lenkvoter for erhvervshovedgrupper, og i tabel 3.11 standardberegnede lenkvoter. Udviklingen i den samlede lonkvote og den samlede standardberegnede lonkvote er desuden vist i figur Beregning af den reale nationalindkomst Et land kan blive mere velstaende ved at producere mere. En anden made er imidlertid at bytte sig til hojere velstand. Det sker, hvis bytteforholdet, dvs. forholdet mellem eksport- og importpriser, forbedres. Hvis priserne pa de varer og tjenester der eksporteres stiger mere end priserne pa de varer og tjenester der importeres, vil landet kunne fa en stone mængde import for en given mængde eksport. Disse aspekter belyses gennem beregninger of den reale nationalindkomst. BNP som produktion Det er velkendt, at bruttonationalproduktet (BNP) er identisk med de indenlandske endelige anvendelser plus nettoeksporten. Dette kan skrives (1) BNP = Forbrug + Investering + Eksport Import Traditionelt toikes dette som, at den samlede produktion af varer og tjenester pa dansk omrade er identisk med forbruget af varer og tjenester, investeringeme i varer og tjenester og nettoeksporten (eksport _ import) af varer og tjenester. BNP som indkomst BNP kan imidlertid ogsa opfattes som værdien af den samlede indkomst skabt pa dansk omrade. Identiteten (1) kan ud fra denne synsvinkel opfattes som (2) BNP = Indkomst anvendt til forbrug + Indkomst anvendt til investering + Indkomstoverskud over for udlandet Indkomstoverskuddet over for udlandet er resultatet af eksporten og importen af varer og tjenester. Det har samme værdi som overskuddet pa vare- og tjenesteba-

55 Figurer og vækstprocenter - 55 lancen (nettoeksporten), dvs. indtmgterne fra eksporten fratrukket udgifteme til importen. Begrebet adskiller sig fra den faktiske finansielle opsparing over for udlandet, fordringserhvervelsen, netto, ved at der ikke er korrigeret for 1, nninger, renter mv. og overforsler til og fra udlandet. Faste priser og real kobekraft Ved den traditionelle fastprisberegning af BNP opsplittes vmrdieme af den samlede produktion og anvendelse af varer og tjenester i en pris- og mmngdekomponent. Vaerdierne i faste priser vil herefter afspejle udviklingen i mmngden af producerede eher anvendte varer og tjenester. BNP i faste priser Benævnes forbruget C, investeringeme I, eksporten X og importen M, kan den til (1) svarende identitet i faste priser skrives X M) (3) BNPfaste priser = C I + Pc Pi Px PM hvor Pj er prisindekset for anvendelseskategori J. Den reale kobekraft af BNP Betragtes BNP derimod som vmrdien af den samlede indkomst bliver det interessant at beregne udviklingen i den reale kobekraft af denn indkomst. Karakteren af en sádan beregning adskiller sig fundamentalt fra de almindelige fastprisberegnin - ger, hvor valget af prisindeks i princippet er entydigt bestemt som prisindekset for den págmldende vare eller tjeneste. Ved beregningen af den reale kobekraft er valget af prisindeks ikke entydigt, men afhmnger af anvendelsen af indkomsten. Betragtes udtryk (2) forekommer det rimeligt at anvende Pc og Pi til de andele af indkomsten, der anvendes til henholdsvis forbrug og investering. Anderledes problemfyldt er valget af deflator til indkomstoverskuddet over for udlandet, idet dette indkomstoverskud jo netop ikke anvendes. I det danske nationalregnskab er det valgt at benytte importindekset (PM) til deflateringen af indkomstoverskuddet over for udlandet. Begrundelsen for dette valg er synspunktet om, at indkomsten fra afsmtningen af varer og tjenester til udlandet anvendes til at finansiere importen. Den til (2) svarende værdi af den reale kobekraft af BNP kan herefter skrives som (4) BNPrear kobekraft = Ç+ + X M) Pc Pi PM PM Bytteforholdseffekten Forskellen mellem vmrdien af BNP's reale kobekraft (4) og vmrdien af BNP i faste priser (3) er den reale effekt of ændringer i bytteforholdet over for udlandet. Reale bytteforholdsgevinster Donne reale værdi af ændringer i bytteforholdet bliver i det danske nationalregnskab til

56 56 - Figurer og vekstprocenter (5) Realverdi af endringer i bytteforholdet _ (4) - (3) = BNPreaikabekrafc - BNPfastepriser X PM X Px Den reale verdi af endringer i bytteforholdet beregnes sáledes som den forskel der er mellem verdien i árets priser af eksporten deflateret med henholdsvis prisindekset for import (PM) og prisindekset for eksport (Px). Det fremgár endvidere, at hvis importprisindekset er storm end eksportprisindekset, er værdien negativ. Beregningerne af den reale verdi af endringerne i bytteforholdet er vist i Label 3.4 rekke 3 ( "Justering for bytteforholdseffekter "). Disse beregninger er foretaget med 1980 som basisár. Det indeberer, at i Aret 1980 er Pm = Px = 100, sáledes at verdien er nul. Verdierne i de evrige ár angiver derfor den reale verdi af endringerne i bytteforholdet i forhold til Real bruttonationalindkomst og real disponibel bruttonationalindkomst Bruttonationalindkomsten, BNI Disponibel brutto - nationalindkomst Real BNI Bruttonationalindkomsten (BNI) beregnes ved at korrigere BNP med verdien af lenninger mv., renter og udbytter til og fra udlandet. Mens BNP viser verdien af den samlede indkomst, der er skabt pá dank omráde, viser BNI verdien af den samlede indkomst som danske residenter rider over. Korrigeres der endvidere for de lobende overfersler (u- landshjelp, nettoindtegter fra EF mv.) fremkommer verdien af den disponible bruttonationalindkomst (disponibel BNI). Disponibel BNI er sáledes et udtryk for verdien af den disponible indkomst danske residenter kan tillade sig at anvende til konsum og investering, forudsat at udlandskontoens lobende poster er i balance, dvs. saldoen = 0. Beregningen af den reale bruttonationalindkomst (real BNI) sker ved at korrigere BNP, real kobekraft, med realverdien af den nettoindkomst der er forársaget af lenninger mv., renter og udbytter fra udlandet, netto (renter mv. fra udlandet). Anvendes atter importindekset til deflateringen haves Renter mv. fra udlandet (6) Real BNI = BNP teal kebekraft + PM X X Renter mv. fra udlandet = BNPfasepr,ser + (- - ) + PM Px PM Real disponibel BNI Deflateres endvidere de lobende overfersler fra udlandet, netto (lob. overf. fra udlandet) med importindekset, kan den reale disponible bruttonationalindkomst udtrykkes (7) Real disponibel BNI = real BNI + lob. overf. fra udlandet PM Real disponibel BNI er verdien af den reale kobekraft af den disponible indkomst som danske residenter kan tillade sig at anvende til konsum og investering, hvis udlandskontoens lobende poster er i balance.

57 Figurer og vækstprocenter - 57 Sammenfattende kan folgende oversigt opstilles Oversigt BNP, faste priser + (X/P, - X/P,,) (den reale værdi af bytteforholdsgevinster) = BNP, real kobekraft (den reale kobekraft af indkomst skabt pá dansk omride) + Renter mv. fra udl./pm (den reale værdi of nettoindkomsten fra lonninger mv., renter og udbytter fra udlandet, netto) = real BNI (real kobekraft af danskernes indkomster) + lob.overf. fra udl./pm (den reale værdi af lobende overforsler fra udlandet) = real disponibel BNI (real kobekraft af danskernes disponible indkomst) 3.3 Beregning af lonkvoter Bruttofaktorindkomstens fordeling pá lonninger og arbejdsgiverbidrag pa den ene side og bruttorestindkomst pá den anden side (den funktionelle indkomstfordeling) kan belyses ved beregning af lonkvoter. Ved lonkvoten forstás den procentvise andel of bruttofaktorindkomsten, der gar til lonninger og arbejdsgiverbidrag. Lenkvoten for erhvery Lonkvoten beregnes for hver af de 117 erhverv der indgár i nationalregnskabet. Betegnes lonkvoten for det i'te erhverv i ár t kit, beregnes erhvervets lonkvote som (8) kit = lu x 100,i = 1,2,...,117 bu hvor 1 angiver lonninger og arbejdsgiverbidrag og b bruttofaktorindkomsten. Lonkvoten for grupper af erhvery For hovedgrupper af erhvery beregnes lonkvoten tilsvarende som forholdet mellem summen af lonningeme og arbejdsgiverbidrag og summen af bruttofaktorindkomsterne i de erhverv, der indgár i hovedgruppen. Lonkvoten for hovedgruppe j i ár t kan derfor skrives som Dit (9) k;t - ' x 100, bt hvor summeringen sker over de erhverv, der indgár i hovedgruppe j. Da lit = kit x bu, kan (9) omskrives til 100

58 58 - Figurer og vxkstprocenter (10) k;t = x - x v;,,, hvor vyt - bit bt betegner det i'te erhvervs andel af hovedgruppe j's samlede bruttofaktorindkomst. Lenkvoten for en erhvervshovedgruppe kan sáledes opfattes som en sammenvejning af de enkelte erhvervs lonkvoter (kit) med bruttofaktorindkomstandelene som vægte. Lonkvoten for hele okonomien Ved beregning af okonomiens samlede lonkvote má der tages stilling til, hvorledes den negative bruttofaktorindkomst for imputerede finansielle tjenester skai behandles. Da dense korrektionspost netop fremkommer fordi imputerede finansielle tjenester ikke fordeles pá erhverv, har den ikke kunnet indgá i beregningen af de erhvervsfordelte lonkvoter, hvorimod den naturligt má indgá i den samlede lonkvote, der derfor bliver (11) Kst = slit ` x ` I bit blt -rt blt - ri i ktx Ult s... i = 1, 2,,117 hvor rt angiver værdien af imputerede finansielle tjenester i ár t. Det bemærkes, at den samlede lonkvote er stone end den sammenvejede lonkvote for de 117 erhverv. Standardberegnede lonkvoter Standardberegnet lonkvote for erhvervsgrupper Udviklingen i lonkvoter for hovedgrupper af erhverv og den samlede lonkvote kan være pávirket af dels ændrede funktionelle fordelinger inden for hvert enkelt af de 117 erhverv, deis forskydninger mellem erhverv med forskellige lonkvoter. Sidstnævnte effekt kan elimineres ved en sákaldt standardberegning af lonkvoterne, hvorved erhvervenes lonkvoter i det aktuelle ár sammenvejes pá grundlag af bruttofaktorindkomsterne i et givet ár, basisáret. De standardberegnede lonkvoter belyser sáledes den del af udviklingen i lonkvoten, der kan tilskrives zendrede funktionelle fordelinger inden for hvert enkelt af de 117 erhverv. Som basisár for standardberegningen anvendes Den standardberegnede lonkvote for erhvervshovedgruppe j i ár t, Stkjt, kan derfor analogt med (9) skrives som (12) Stk;, = k;tx vyso, hvor vijgo angiver det i'te erhvervs andel af bruttofaktorindkomsten i hovedgruppe j i Standardberegnet lonkvote for hele okonomien For den samlede okonomi er den standardberegnede lonkvote analogt med (11) beregnet som Eb;, - ' Ek,x Eb,, - r (13) Stk rsao

59 Figurer og vakstprocenter - 59 Det fremgar, at inddragelsen af de imputerede finansielle tjenester i (13) sker pa grundlag af forholdene i det lebende ar, og ikke - som man umiddelbart ville forvente - forholdene i basisaret. Demie fremgangsmade er valgt, fordi man herved ph' den mest hensigtsmassige made far taget hensyn til, at de imputerede finansielle tjenester blot er en udgift til ri- og hjalpestoffer, der ikke har kunnet fordeles pa erhverv. Tankte man sig, at en sadan fordeling faktisk var foretaget, ville lenkvoterne i de enkelte erhverv have varet tilsvarende sterne, bade i basisaret og i de lebende An Implikationerne af den valgte fremgangsmade klargeres bedst ved et tankeeksperiment: Hvis den eneste forskel mellem basisaret og det lebende ar bestar i, at de imputerede finansielle tjenester er blevet fordoblet, vil savel den samlede lenkvote (jf. formel 11) som den samlede standardberegnede lenkvote (jf. formel 13) udvise stigning pa trods af, at lenkvoterne for hvert enkelt af de 117 erhverv er uandrede. Havde korrektionsfaktoren for imputerede finansielle tjenester i (13) varet beregnet ud fra forholdene i basisaret, ville den samlede standardberegnede lenkvote ikke have andret sig. Men rent faktisk ville der i det lebende dr yore sket en stigning i de enkelte erhvervs lenkvote, hvis de imputerede finansielle tjenester havde varet fordelt, og det er hensigtsmassigt at dette afspejles i den standardberegnede lenkvote, hvad der netop sikres ved anvendelse af formel (13).

60 60 - Figurer og vækstprocenter Figur 3.1 Bruttonationalproduktet i markedspriser Indeks 1980 = 100 Gross domestic product at market prices Index 1980 = = :BNP i tirets <priser:: 150 impticit,prisindeks 75 0 ' Figur 3.2 Bruttonationalproduktet i markedspriser Arlig stigning i procent Gross domestic product at market prices Percent changes at annual rates Pct BNPi Amts priser.: -2 '

61 Figurer og vækstprocenter - 61 Figur 3.3 Import og eksport of varer og tjenester Amos priser Imports and exports of goods and services Current prices Mia. kr Import af varer _. ' Import af tjenester Overskud pá vare- og tjenesteballancen Figur 3.4 Privat konsum, kollektivt konsum og faste bruttoinvesteringer priser Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure and gross fixed capital formation prices Mia.kr ,PIM Privat, konsum ;;:.: -:...:...: Kollèktvt. konsum '

62 62 - Figurer og vækstprocenter Figur 3.5 Privat konsum, kollektivt konsum, faste bruttoinvesteringer og bruttofaktorindkomst priser. Arlig stigning i procent Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure, fixed capital formation and gross domestic product at factor prices prices. Percent changes at annual rates ' YCT Kollektivt konsum ' rct Faste brutto-. nvesteringer -20 '

63 Figurer og vækstprocenter - 63 Figur 3.6 Bruttofaktorindkomsten fordelt pä erhvervshovedgrupper Arets priser. Procentvis fordeling Gross domestic product by main kind of activity Current prices. Percent distribution Pct Mftrkedsr*ssige tjenester írnputerede tinansinllë tjenester 30 Frcrn4til]ingsvirksotnl cd, rastofudvinding. cl-, gas-, varme- cg vandforsyning_ 15 Byggé äg arilægsvirksomhed 0 ' Figur 3.7 Bruttofaktorindkomsten og samlede beskæftigelse i udvalgte erhvervt i alt priser og antal beskæftigede. Arlig stigning i procent Gross domestic product and total employment by selected kind -of- activity groupsl, total, prices and number of employed persons. Percent changes at annual rates Pct. 8-4 l3cskxftigede ' 'Fremstillingsvirksomhed, el -, gas -, varme- og vandforsyning, bygge- og anhegsvirksomhed og markedsma;ssige tjenester 'Manufacturing industries, electric power, gas, steam and water, building and construction and market services

64 64 - Figurer og vækstprocenter Figur 3.8 Bruttonationalprodukt i markedspriser og real, disponibel brutto - nationalindkomst Gross domestic product at market prices of 1980 and real gross national disposable income Mia. kr Real, disponibel brutto... natiörïa iri o mst: ' Figur 3.9 Bruttonationalprodukt i markedspriser og real, disponibel brutto - nationalindkomst Arlig stigning i procent Gross domestic product at market prices of 1980 and real gross national disposable income Percent changes at annual rates Pct Real, : disponibel. btiittqriäticiii:ál= ixïäkttïiisi -2-6 '

65 Figurer og vækstprocenter - 65 Figur 3.10 Den samlede lonkvote og den samlede standardberegnede lonkvote, va2gte Total wage share and wage share according to 1980 weights Pct Standardberegnet lonkvote '

66 66 - Figurer og vækstprocenter Tabel 3.1 Konto for varer og tjenester. Arlig stigning i procent pct priser 1 Produktionsva:rdi i basispriser 2,0 2,5 4,0-0,1-1,6 2,3 1,5 5,3 2 Import af varer -1,4-0,3 5,0-6,9-2,5 2,4 3,2 7,1 3 Import af tjenester 11,4 3,0 4,6-6,1 3,9 12,5-6,4-5,0 4 Varetilknyttede indirekte skatter, netto -1,8-0,8-0,3-7,6-3,2 2,4 5,0 6,7 5 Tilgang af varer og tjenester ialt 1,4 1,8 3,8-1,8-1,7 2,5 1,8 5,4 6 R$ og hjælpestoffer 1,7 3,0 3,7-1,2-2,8 1,4 0,8 6,7 7 Endelig anvendelse af varer og tjenester 1,2 1,1 3,9-2,1-1,1 3,2 2,3 4,7 8 Eksport af varer 4,0 2,3 9,7 9,0 7,0 2,1 7,7 5,5 9 Eksport af tjenester 4,4-2,1 4,3-7,0 12,8 4,1-5,0-4,3 10 Indenlandsk endelig anvendelse 0,4 1,1 2,7-4,3-4,1 3,5 1,4 5,1 11 Privat konsum 1,1 0,7 1,4-3,7-2,3 1,4 2,6 3,4 12 Kollektivt konsum 2,4 6,2 5,9 4,3 2,6 3,1 0,0-0,4 13 Faste bruttoinvesteringer -2,4 1,1-0,4-12,6-19,2 7,1 1,9 12,9 Prisindeks 1 Produktionsvnrdi i basispriser 8,1 7,2 7,3 10,9 12,3 11,0 6,9 6,0 2 Import af varer 7,6 2,5 13,4 21,4 16,6 9,5 3,2 7,7 3 Import af tjenester 9,0 4,3 15,5 23,3 24,4 12,8 7,3 10,5 4 Varetilknyttede indirekte skatter, netto 18,2 19,5 19,2 16,9 14,0 7,4 7,4 4,0 5 Tilgang af varer og tjenester ialt 8,7 7,3 9,1 13,0 13,2 10,6 6,4 6,2 6 Rí< og hja:lpestoffer 8,3 6,0 9,3 15,6 15,3 11,0 6,1 6,0 7 Endelig anvendelse af varer og tjenester 9,0 8,2 9,0 11,5 12,0 10,5 6,6 6,2 8 Eksport af varer 5,7 5,6 7,7 13,8 11,9 11,1 4,9 6,8 9 Eksport af tjenester 9,9 8,1 9,6 17,1 15,3 8,7 6,5 11,4 10 Indenlandsk endelig anvendelse 9,7 8,7 9,2 10,6 11,7 10,4 7,1 5,7 11 Privat konsum 10,6 9,2 10,4 10,7 12,0 10,2 6,8 6,4 12 Kollektivt konsum 7,7 7,5 7,6 10,1 10,6 12,3 7,2 4,4 13 Faste bruttoinvesteringer 9,6 8,3 7,8 11,0 12,4 9,2 8,0 5,0 Tabel 3.2 Konto for indkomstdannelsen. Arlig stigning i procent pct priser 1 Bruttonationalproduktet i markedspriser 1,6 1,5 3,5-0,4-0,9 3,0 2,5 4,4 2 Indirekte skatter, netto -1,7-0,8-0,7-7,8-3,3 2,1 4,9 6,4 3 Bruttofaktorindkomst 2,4 2,0 4,4 1,0-0,4 3,2 2,1 4,0 Prisindeks 1 Bruttonationalproduktet i markedspriser 9,4 9,9 7,6 8,2 10,1 10,6 7,6 5,7 2 Indirekte skatter, netto 20,2 19,4 18,6 14,8 12,2 4,8 6,2 5,3 3 Bruttofaktorindkomst 7,6 8,2 5,6 7,0 9,7 11,6 7,9 5,7

67 - Goods and services account. Per cent changes at annual rates * 1992* pct prices Figurer og vækstprocenter - 67 Table 3.1 4,8 5,4 1,2 1,0 0,4 1,3 1,4 1,1 Gross output of goods and services at basic prices 1 7,8 5,2-3,2 0,0 5,4 0,4 5,6-0,4 Imports of goods 2 10,3 17,6 5,4 10,1-0,1 5,1 0,8-0,8 Imports of services, incl. tourism 3 6,8 4,1-5,5-4,3-1,7-1,0 4,6-1,2 Net taxes on products 4 5,5 5,5 0,2 0,7 0,9 1,1 2,2 0,7 Total supply of goods and services 5 5,9 7,3 1,0-0,2-0,1 0,7 2,4 0,5 Intermediate consumption 6 5,3 4,5-0,3 1,3 1,6 1,4 2,0 0,8 Final demand of goods and services 7 5,4-0,5 3,4 6,1 5,3 4,7 5,9 5,0 Exports of goods 8 3,1 2,6 12,4 14,2 0,2 15,6 14,1-0,6 Exports of services, incl. tourism 9 5,4 6,1-2,2-1,2 0,5-1,0-0,5-0,7 Final domestic demand 10 5,0 5,7-1,5-1,0-0,4 0,0 1,4 0,7 Private final consumption expenditure 11 2,5 0,5 2,5 0,9-0,6-0,4 0,0 0,7 General government final consumpt. expenditure ,6 17,1-3,8-6,6 1,0-1,7-5,4-8,2 Gross fixed capital formation 13 Price indexes 3,8-0,4 2,8 2,9 5,6 2,0 2,0 1,6 Gross output of goods and services at basic prices 1 3,3-8,3-2,7 1,2 5,6-0,1 0,6-1,5 Imports of goods 2 2,2-15,1-1,0 5,8 10,7-3,0 5,6-0,5 Imports of services, incl. tourism 3 4,2 11,6 6,6 8,2 2,6 1,3-2,9 4,3 Net taxes on products 4 3,7-1,0 2,3 3,2 5,4 1,6 1,5 1,4 Total supply of goods and services 5 3,2-4,0 1,2 3,2 6,7 0,9 0,4 1,6 Intermediate consumption 6 4,1 0,8 3,1 3,1 4,6 1,9 2,1 1,3 Final demand of goods and services 7 2,9-4,1-1,3 0,2 6,3 1,4 0,4-0,7 Exports of goods 8 6,5-10,3-4,4 2,4 7,0-4,6 4,2-3,0 Exports of services, incl. tourism 9 4,2 3,0 4,9 4,3 4,1 3,0 2,9 2,6 Final domestic demand 10 4,3 2,9 4,6 4,0 4,3 2,7 2,2 2,1 Private final consumption expenditure 11 3,7 2,0 7,9 6,0 4,9 3,5 3,8 2,3 General government final consumpt. expenditure 12 5,2 2,6 3,7 2,6 4,0 2,1 3,1 3,7 Gross fixed capital formation 13 Generation of income account. Per cent changes at annual rates Table * 1992* pct prices 4,3 3,6 0,3 1,2 0,6 1,4 1,0 1,2 Gross domestic product at market prices 1 6,9 4,3-5,2-4,4-1,8-1,2 4,8-1,0 Indirect taxes, net 2 3,8 3,5 1,3 2,2 1,0 1,9 0,4 1,6 Gross domestic product at factor prices 3 Price indexes 4,3 4,6 4,7 3,4 4,2 2,7 2,5 1,9 Gross domestic product at market prices 1 5,8 12,4 8,5 4,8 0,9 1,2-2,1 0,6 Indirect taxes, net 2 4,1 3,1 4,1 3,2 4,9 3,0 3,3 2,2 Gross domestic product at factor prices 3

68 68 - Figurer og vækstprocenter Tabel 3.3 Arets priser Bruttonationalprodukt i markedspriser, bruttonationalindkomst i markedspriser og disponibel bruttonationalindkomst. Arets priser mio. kr. 1 Bruttonationalprodukt i markedspriser Lenninger mv., renter og udbytter fra udlandet, netto Real bruttonationalindkomst (1-2) Lebende overfersler fra udlandet, netto Real, disponibel bruttonationalindkomst (3-4) Indeks 1980= =100 1 Bruttonationalprodukt i markedspriser 74,7 83,3 92,8 100,0 109,1 124,3 137,1 151,2 2 Real bruttonationalindkomst 75,8 84,2 93,4 100,0 108,4 122,5 135,6 148,5 3 Real, disponibel bruttonationalindkomst 76,4 85,0 93,5 100,0 107,8 121,6 134,4 148,2 Arlig stigning i procent pct. 1 Bruttonationalprodukt i markedspriser 11,2 11,5 11,4 7,8 9,1 13,9 10,4 10,3 2 Real bruttonationalindkomst 10,8 11,1 10,9 7,1 8,4 13,0 10,6 9,6 3 Real, disponibel bruttonationalindkomst 11,1 11,2 9,9 7,0 7,8 12,8 10,5 10,3 Tabel priser Bruttonationalprodukt i markedspriser, real bruttonationalindkomst og real disponibel bruttonationalindkomst mio. kr. I Bruttonationalprodukt i markedspriser Lenninger mv., renter og udbytter fra udlandet, netto Justering for bytteforholdseffekter Real bruttonationalindkomst (1-3) Lebende overfersler fra udlandet, netto Real, disponibel bruttonationalindkomst (4-5) Indeks 1980= = 100 I Bruttonationalprodukt i markedspriser 95,6 97,0 100,4 100,0 99,1 102,1 104,7 109,3 2 Real bruttonationalindkomst 99,1 101,1 102,8 100,0 97,1 99,5 102,6 106,4 3 Real, disponibel bruttonationalindkomst 100,0 102,3 102,9 100,0 96,6 98,8 101,7 106,2 Arlig stigning i procent pct. 1 Bruttonationalprodukt i markedspriser 1,6 1,5 3,5-0,4-0,9 3,0 2,5 4,4 2 Real bruttonationalindkomst 1,0 2,0 1,6-2,7-2,9 2,4 3,1 3,7 3 Real, disponibel bruttonationalindkomst 1,3 2,3 0,6-2,8-3,4 2,2 3,0 4,4

69 Figurer og vækstprocenter - 69 Gross domestic product at market prices, gross national income and gross national disposable income. Table 3.3 Current prices * 1992* mio.kr. Current prices Gross domestic product at market prices 1 Compens. of employees and proberty and entre preneuial income from the rest of the world, net Real gross national income 3 Unrequited current transfers from the rest of the world, net Real gross national disposable income =100 Index numbers 1980 = ,6 178,3 187,2 195,8 205,3 213,8 221,4 228,5 Gross domestic product at market prices 1 161,6 175,3 184,5 193,2 202,0 209,8 217,4 225,1 Real gross national income 2 160,6 173,9 183,1 191,9 200,5 208,8 215,5 223,6 Real gross national disposable income 3 pct. Per cent changes at annual rates 8,8 8,4 5,0 4,6 4,8 4,2 3,5 3,2 Gross domestic product at market prices 1 8,8 8,5 5,2 4,8 4,6 3,9 3,6 3,5 Real gross national income 2 8,3 8,3 5,2 4,8 4,5 4,1 3,2 3,7 Real gross national disposable income 3 Gross domestic product at market prices of 1980, real gross national income and gross national Table 3.4 disposable income * 1992* mio.kr prices Gross domestic product at market prices 1 Compens. of employees and proberty and entre preneuial income from the rest of the world, net Adjustment for terms -of-trade effects Real gross national income 4 Unrequited current transfers from the rest of the world, net Real gross national disposable income =100 Index numbers 1980 = ,0 118,1 118,5 119,8 120,5 122,2 123,5 125,0 Gross domestic product at market prices 1 111,1 116,3 116,8 117,7 118,1 119,6 120,8 122,6 Real gross national income 2 110,4 115,3 115,7 116,6 117,0 118,8 119,4 121,5 Real gross national disposable income 3 pct. Per cent changes at annual rates 4,3 3,6 0,3 1,2 0,6 1,4 1,0 1,2 Gross domestic product at market prices 1 4,3 4,7 0,4 0,8 0,4 1,2 1,0 1,5 Real gross national income 2 3,9 4,4 0,3 0,8 0,3 1,5 0,5 1,7 Real gross national disposable income 3

70 70 - Figurer og vækstprocenter Tabel 3.5 Bruttofaktorindkomst. Arlig stigning i procent priser I alt 2,4 2,0 4,4 1,0-0,4 3,2 2,1 4,0 Landbrug mv. i alt 13,7 2,4 0,5 4,2 8,3 10,0-8,6 20, Landbrug og gartneri mv 17,6 1,5-1,3 4,3 8,9 9,4-9,4 25, Skovbrug -1,7 8,9 2,0 5,0 5,7 51,4-17,1-11, Fiskeri og dambrug -10,9 8,2 16,7 2,6 4,5-0,6 4,3-6, R3stofudvinding 173,4-3,0 12,7-56,4 153,8 139,6 10,4 24,6 Fremstillingsvirksomhed i alt 0,4-0,3 5,7 4,5-3,2 1,6 6,7 4, Nmrings- og nydelsesmiddelfremst 11,5-1,8 11,0 5,4 2,5-0,2 6,8-0, Tekstil-, beklmdn.- og lmderfremst -6,9-6,6 10,8-2,7-0,8 0,6 8,4 5, Trmbearbejd. og trmmebelfremst -2,8-1,0 8,1-4,1 0,0-1,8 19,8 15, Papirfremst. og grafisk virksomhed -3,6 4,7 4,8-0,9-9,6 4,6-0,2 7, Fremst. af kemiske produkter mv -1,6-0,8-5,4 25,8-3,6-0,3 14,2-4, Fremst. af sten-,ler- og glasprod 0,8 0,1 6,2-16,2-12,0-1,1-1,1 4, Jem- og metalvmrker og steberier -19,4 12,0 22,1 21,7-12,6-20,3 28,1 14, Fremst. af jern- og metalprodukter -1,3 0,2 4,9 5,7-4,5 4,3 5,0 8, Guld-og selvvarefremst. legetej mv 5,4-1,3-1,7 2,0 10,1 4,9-0,4 0, El-,gas-,varme- og vandforsyning 11,1 13,7 9,8 4,4-7,5 18,8 3,7 1, Bygge- og anlaegsvirksomhed -2,3 0,0-7,2 4,7-17,3-5,4-3,0 8,8 Markedsmæssige tjenester i alt 1,1 1,6 5,4-3,5-0,9 1,5 2,9 4, Engros- og detailhandel -0,1-0,5 3,4-3,5-3,0 6,1 5,7 1, Hotelier og restauranter 4,2-8,1 0,0-2,1 3,1 2,5-1,0 0, Transportvirksomhed 1,6-3,0 11,8-6,5 1,1-2,4-0,9 2, Postwesen og telekommunikation 12,0 1,2 11,3 10,7 1,8 3,3-2,6 17, Finansiel virksomhed og forsikring... -5,9 7,7-3,6-9,9-16,6-1,3 3,3 33, Boligbenyttelse 0,2 4,8 7,3-5,5 2,3-1,7 2,1 0, Forretningsservice 8,2 7,8 9,6 3,3 3,5 3,7 8,3 10, Privatundervisn. og sundhedsvmsen 0,4 3,0 2,6 1,5-0,5-0,1-1,5-5, Forlystelser, kulturelle aktiviteter 16,6 5,0 4,0 1,9 9,1-6,1-0,8 8, Husholdningsservice inkl. autorep -0,2 0,9 1,5-2,0-3,2 2,5 0,5 2,0 Ikke-markedsmæssige tjen. i alt 4,7 5,3 5,6 5,0 4,7 4,4 0,6-0, Husassist., priv. velfmrdsinst. mv -2,2 6,1-2,5 4,5-7,4-5,0 4,8 5, Offentlige tjenester 5,0 5,3 5,9 5,0 5,0 4,7 0,5-0, Imputerede finansielle tjenester 0,8 5,3 0,3-9,4-10,1-5,6 0,8 31,3 Tabel 3.6 Bruttofaktorindkomst. Arlig stigning i procent. Prisindeks pct I alt 7,6 8,2 5,6 7,0 9,7 11,6 7,9 5,7 Landbrug mv. i alt 4,2 12,6-4,7 6,4 8,6 13,9 3,9 3, Landbrug og gartneri mv 0,2 14,9-3,8 4,7 8,8 15,8 3,2 2, Skovbrug 17,9 21,4 1,9 13,9 4,4 1,0 7,4 7, Fiskeri og dambrug 39,2-9,2-14,3 19,5 8,7 3,7 9,1 6, Rástofudvinding -10,2 11,4 23,2 43,2 27,6 10,7-5,7-0,1 Fremstillingsvirksomhed i alt 7,9 8,2 4,9 8,0 7,8 11,8 5,7 8, Nmrings- og nydelsesmiddelfremst 4,4 8,6 3,2 6,4 7,7 12,2 3,0 10, Tekstil-, beklmdn.- og lmderfrems[ 6,7 6,4 1,7 11,1 8,4 12,6 0,9 2, Trmbearbejd. og trmmebelfremst 7,7 8,9-0,2 6,8 14,1 6,5 1,9 7, Papirfremst. og grafisk virksomhed 8,5 11,6 5,7 8,9 9,3 12,9 9,5 6, Fremst. af kemiske produkter mv 7,8 10,1 19,2 2,5 9,1 13,9 2,0 9, Fremst. af sten-,ler- og glasprod 9,5 11,2 1,9 10,9 6,7 15,4 7,1 9, Jem- og metalvmrker og steberier 38,9-16,5-9,1-5,7 0,4 34,3-5,1 2, Fremst. af jern- og metalprodukter 9,0 7,1 3,5 9,6 6,5 10,2 9,4 8, Guld-og selvvarefremst. legetej mv 0,6 10,0 13,6 15,8 10,0 8,6 7,8 9, El-,gas-,varme- og vandforsyning -11,5 19,1-4,6 7,5 12,0 22,2 3,4-20, Bygge- og anla:gsvirksomhed 7,6 6,0 9,2 9,2 11,8 13,7 6,0 5,6 Markedsmæssige tjenester i alt 8,9 8,1 6,4 6,1 10,4 10,1 10,6 6, Engros- og detailhandel 7,2 7,1 4,2-0,2 11,6 8,2 11,2 5, Hoteller og restauranter 10,8 21,6 10,9 6,9 7,4 10,7 12,1 10, Transportvirksomhed 9,7 10,7 5,7 11,4 11,9 12,3 7,2 10, Postvmsen og telekommunikation -1,3 8,2-1,7-1,2 8,7 14,1 22,8 6, Finansiel virksomhed og forsikring 9,6 6,0 11,2 7,4 9,9 10,1 7,0 4, Boligbenyttelse 14,2 7,3 7,5 10,1 8,8 9,7 12,1 8, Forretningsservice 6,1 8,7 9,9 8,0 8,7 11,6 10,5 4, Privat undervisn. og sundhedsvmsen 4,4 7,0 5,1 5,9 9,9 9,2 7,8 8, Forlystelser, kulturelle aktiviteter 7,6 5,6 8,8 8,8 10,3 9,0 12,4 3, Husholdningsservice inkl. autorep 10,5 8,6 8,2 9,7 13,0 11,1 8,5 8,0 Ikke-markedsmaessige tjen. i alt 7,1 7,1 7,6 7,6 9,4 12,0 7,2 4, Husassist., priv. velfmrdsinst. mv 11,9 9,4 11,8 9,4 12,0 12,7 4,6 6, Offentlige tjenester 6,9 7,1 7,5 7,5 9,4 12,0 7,3 4, Imputerede finansielle tjenester 9,3 7,3 10,3 10,0 10,9 10,8 6,8 5,0 pct.

71 Gross domestic product at factor cost. Per cent changes at anual rates prices * 1992* pct Figurer og vækstprocenter - 71 Table 3.5 3,8 3,5 1,3 2,2 1,0 1,9 0,4 1,6 Total -0,4-3,5-4,7 10,0 7,8 0,8-1,2-6,6 Agriculture etc. -0,1-2,0-4,9 11,8 8,1 2,2-1,2-7, Agriculture, horticulture, etc. -10,9-2,7-3,2 0,6 4,0 1,2 8,0 2, Forestry and logging 0,2-20,8-3,4-8,9 4,1-22,6-7,4 12, Fishing 59,7 57,1 28,5 1,7 21,1 2,2 19,7 7, Mining and quarrying 3,2 0,0-4,1 1,6 1,2-1,0-1,2 0,6 Manufacturing 7,4 6,1-3,0 3,5-1,5 4,3-0,5 1, Manuf. of food, beverages, tobacco 2,7-5,5-9,8-10,1-1,6-8,9-0,8-3, Textile, clothing, leather industry -0,5-2,5-8,0-0,6-0,7-1,7-2,1 8, Manuf. of wood products, incl. furnit. -1,8 4,1-3,3-4,6-2,8-2,3-5,1 0, Manuf. of paper, printing, publishing 3,9 0,0 4,0 1,3 1,8 1,0-3,5 6, Chemical and petroleum industries -0,8 8,9-6,9-9,6 2,8-6,9 10,8 16, Non -metallic mineral products 3,4-12,4-1,8 19,0 23,2-6,9 7,1-0, Basic metal industries 3,1-4,4-6,0 4,5 3,2-2,9-2,5-5, Manuf. of fabricated metal products 0,3 4,4-3,4 13,4 6,3-2,2 15,6 13, Other manufacturing industries 15,7 7,7-2,6 3,0-2,2 7,9-9,5 17, Electricity, gas and water 6,5 18,9 4,3-6,9-6,9-4,3-14,2-5, Construction 3,6 5,5 2,7 2,0 1,2 3,7 0,7 2,0 Market services 7,8 6,4 1,4 0,0-3,7 4,5 4,0 2, Wholesale and retail trade 3,1-2,5-4,4 4,8 0,9-5,1 3,5-2, Restaurants and hotels -2,1 1,6 12,2 9,0 5,9 10,2 3,1 7, Transport and storage 3,8 0,2 17,1 0,0 1,8 9,6-5,6 7, Communication -1,0 33,9-6,8-6,4 12,4-11,9-30,4-9, Financing and insurance 1,3-2,3 1,2 1,8 3,3 2,5 2,8-1, Dwellings 8,0 6,3 7,6 5,6 0,8 8,3 2,9 0, Business services 2,7 4,0-2,6 6,6-1,2 2,9 2,1 3, Market services of education, health -0,2 8,7 1,9 1,9-1,6 3,1 22,9 4, Recreational and cultural services 2,6 6,0-4,1-0,7-3,4-3,2-2,3 0, Household services, incl. auto repair 2,2 1,7 0,5 1,6-0,1 0,2 0,0 0,8 Non- market services 4,1 4,0 0,1 1,1 0,9 11,5 3,7 5, Other producers, excl. government 2,2 1,6 0,5 1,6-0,1-0,1-0,1 0, Producers of government services 2,4 35,2-6,1-10,5 10,7-9,5-21,5-22, Imputed bank service charges Gross domestic product at factor cost. Per cent changes at anual rates. Price indexes Table * 1992* pct. 4,1 3,1 4,1 3,2 4,9 3,0 3,3 2,2 Total -2,5 3,4-4,4-8,3 6,5-5,1-3,3-2,7 Agriculture etc. -2,3 1,5-5,1-9,1 7,0-6,5-4,6-2, Agriculture, horticulture, etc. 8,1 10,4-0,7 1,8 1,7 4,6-6,7 4, Forestry and logging -9,4 25,3 1,9 1,3 3,5 18,4 19,2-20, Fishing -9,0-43,8-21,3-18,6 15,9 14,1-21,8 1, Mining and quarrying 4,4 6,3 6,3 3,6 1,9 6,2 4,2 5,1 Manufacturing 0,1-0,8 4,0-0,4 1,9 1,0 2,9 2, Manuf. of food, beverages, tobacco 3,8 9,7 10,3 9,7-2,2 10,1 4,8 6, Textile, clothing, leather industry 4,0 12,3 7,6 1,2 10,6 7,8 5,2 4, Manuf. of wood products, incl. furnit. 7,5 7,1 10,1 8,0 6,1 6,0 6,6 5, Manuf. of paper, printing, publishing 7,4 8,1 0,5 7,5 3,8 6,0 11,7 4, Chemical and petroleum industries 10,0 10,1 9,1 4,6-2,1 9,5-8,3-10, Non -metallic mineral products 2,7 15,4-0,1-9,2-8,9 11,0-9,7 7, Basic metal industries 4,8 7,8 7,5 4,0 0,1 8,9 4,7 9, Manuf. of fabricated metal products 9,6 6,2 10,3 0,9 3,1 7,6-6,6 2, Other manufacturing industries 0,1 16,3 11,4 4,6 20,8 1,1 13,4-18, Electricity, gas and water 1,5 2,4 10,3 6,4 1,9 4,2 9,4 9, Construction 6,3 3,6 1,7 3,0 7,0 2,0 3,8 1,3 Market services 6,3 2,5-2,2-2,5 10,1 0,1 1,2 3, Wholesale and retail trade 9,6 13,4 8,2 0,1 3,6 8,7 4,2 0, Restaurants and hotels 9,2 2,7-5,2 2,5 3,0-4,6 3,8-4, Transport and storage 3,5 1,0-5,4 8,0 9,1 4,0 8,6-5, Communication 5,1 3,3 4,5 0,9 7,0 0,7 0,4-7, Financing and insurance 6,7 5,6 4,6 6,9 7,9 7,0 3,9 5, Dwellings 4,4 5,6 5,4 6,6 5,3 3,2 8,6 2, Business services 3,1 3,6 7,5 8,9 2,4 3,2 2,7 1, Market services of education, health 3,1 0,8 8,0-0,2 10,7 1,8-7,4 5, Recreational and cultural services 6,8 4,4 15,7 8,4 4,5 7,8 7,0 4, Household services, incl. auto repair 3,3 2,4 9,4 6,5 4,6 3,5 4,0 2,7 Non -market services 4,6 4,8 8,2 1,8 4,5 2,9 1,2 2, Other producers, excl. government 3,3 2,3 9,4 6,6 4,6 3,5 4,1 2, Producers of government services 5,9 2,4 5,0 5,2 5,3 3,3 3,6 5, Imputed bank service charges

72 72 - Figurer og vækstprocenter Tabel 3.7 Privat konsum fordelt efter hovedformál. Arlig stigning i procent 1980-priser pct. Privat konsum i alt 1,1 0,7 1,4-3,7-2,3 1,4 2,6 3,4 Husholdningernes konsum pi dank omride 0,7 0,4 1,0-3,6-1,3 1,6 2,8 3,5 100 Fodevarer - 1,4 3,4 1,8 1,4 1,1-0,6 1,1 1,0 150 Drikkevarer og tobak - 2,1-2,4 1,0-0,8 2,4 5,8-0,9-0,5 200 Bekla;dning og fodtej - 0,4-6,3 4,0-1,9 5,7 4,6 3,4 4,1 310 Boligbenyttelse 3,3 2,9 2,5 2,1 1,5 1,1 0,7 1,2 320 Brtendsel mv - 0,5 2,2 1,6-10,6-9,6-2,9-4,6 1,7 400 Boligudstyr, husholdningstjenester my - 1,7-4,5-0,3-7,7-7,4-1,8 1,9 1,9 500 Medicin, lægeudgifter o.1 6,6 2,1 1,6 4,3-0,5 0,6 2,0 1,8 610 Anskaffelse of keretejer - 2,6-5,7-3,7-40,1 3,3 19,0 44,5 22,1 650 Anden transport og kommunikation 0,8 4,0 0,8 1,3-4,8-1,5 3,3 4,1 700 Fritidsudstyr og underholdning 6,4-0,1 0,9-1,4 3,0 1,8 2,7 7,0 800 Andre varer og tjenester 1,8-0,3-1,7-7,3-1,3 5,5 3,0 3,6 Turistbalance 994 Turistindtægter mv 2,6-1,3 2,5-5,3 14,2 7,4 1,7 7,3 995 Turistudgifter mv 13,9 5,3 12,2-9,4-10,5 5,8-5,7 5,0 Foreninger, organisationer mv 4,3 17,6 2,1 7,2-5,3-4,0 9,1 10,3 Husholdningernes konsum pi dansk omride 0,7 0,4 1,0-3,6 1,3 1,6 2,8 3,5 Varer - 0,5-0,3-0,1-6,1-2,8 1,7 3,3 3,9 Varige - 0,6-5,8-3,4-24,8-0,7 7,5 20,0 14,6 Halvvarige 0,0-1,9 0,9-2,4-5,5 2,8 2,2 3,8 Ikke varige - 0,6 2,1 0,6-1,9-2,4 0,0-0,5 0,7 Tjenester 3,2 1,8 3,2 1,3 1,5 1,4 2,0 2,8 Boligbenyttelse 3,4 2,9 2,5 2,3 1,6 1,1 0,6 1,2 Andre tjenester 3,1 0,7 4,0 0,3 1,5 1,8 3,5 4,4 Tabel 3.8 Privat konsum fordelt efter hovedformál. Arlig stigning i procent. Prisindeks pet. Privat konsum i alt 10,6 9,2 10,4 10,7 12,0 10,2 6,8 6,4 Husholdningernes konsum pi dansk omride 10,7 9,4 10,3 10,4 11,8 10,0 6,9 6,3 100 Fodevarer 13,2 6,1 3,2 6,8 10,9 11,3 4,8 9,2 150 Drikkevarer og tobak 15,3 10,8 6,6 5,9 5,7 5,1 13,1 6,7 200 Beklndning og fodtej 8,6 12,3 5,5 6,1 12,5 8,5 6,5 5,6 310 Boligbenyttelse 12,2 9,5 8,9 8,6 8,8 11,0 10,5 7,6 320 Bra:ndsel mv 4,7 12,4 48,0 32,9 26,8 11,6-1,4 0,4 400 Boligudstyr, husholdningstjenester my 9,2 10,5 8,2 9,6 13,0 11,4 6,8 6,8 500 Medicin, la:geudgifter o.1 5,3 9,2 5,9 7,1 11,6 10,2 8,0 7,3 610 Anskaffelse of keretejer 7,5 10,5 9,5 8,7 6,8 5,5 3,6 4,9 650 Anden transport og kommunikation 11,1 7,5 15,3 13,0 16,6 11,2 7,2 4,9 700 Fritidsudstyr og underholdning 7,2 8,8 7,1 7,1 9,4 9,9 7,3 4,9 800 Andre varer og tjenester 11,5 13,2 12,2 12,2 10,6 10,4 7,9 7,2 Turistbalance 994 Turistindtmgter mv 11,0 10,2 7,7 10,3 10,5 9,8 7,5 6,6 995 Turistudgifter mv 9,1 5,6 13,2 19,1 16,9 13,9 6,0 8,9 Foreninger, organisationer mv 9,4 8,6 10,7 9,3 11,2 13,1 3,7 6,9 Husholdningernes konsum pi dansk omride 10,7 9,4 10,3 10,4 11,8 10,0 6,9 6,3 Varer 10,2 9,0 10,8 11,3 13,0 9,6 5,3 5,9 Varige 6,9 10,3 9,3 10,1 8,5 7,4 4,4 4,3 Halvvarige 9,2 10,5 7,2 8,1 13,3 10,9 7,3 6,3 Ikke varige 11,8 8,2 12,6 12,9 13,9 9,7 5,2 6,4 Tjenester 11,7 10,1 9,3 8,7 9,8 10,9 9,6 7,0 Boligbenyttelse 12,2 9,5 9,0 8,7 8,8 11,0 10,5 7,7 Andre tjenester 11,1 10,9 9,6 8,6 11,0 10,8 8,7 6,4

73 Figurer og vækstprocenter - 73 Private final consumption expenditure. Per cent changes at anual rates prices Table * 1992* pct. 5,0 5,7-1,5 1,0-0,4 0,0 1,4 0,7 Total 4,3 4,3-1,8 1,1-0,1 0,1 2,3 0,5 Consumption in the domistic market 0,2 2,7-0,1 1,3 0,3-1,6 2,7 1,9 100 Food 0,2 1,4-3,6-0,4-2,7 1,1-2,0 4,2 150 Beverages and tobacco 6,6 7,1-3,3-4,9-1,5 2,7 2,8-5,1 200 Clothing and footwear 1,1 1,1 1,2 1,1 0,9 0,8 0,7 0,3 310 Gross rents 9,0 2,9 0,3-3,9-5,9-1,2 2,6-0,6 320 Fuel and power 4,9 5,0-4,6 1,7-4,3-1,9 3,0-3,3 400 Household equipment and operation 2,3-6,1 12,7 6,8 3,6 2,6 5,2 3,6 500 Medical care 19,3 7,0-23,3-27,8-8,7 1,7 3,7 0,4 610 Personal transport equipment 4,7 4,8 3,4 0,3 0,4 1,2 2,8 1,0 650 Other transport and communication 5,1 7,8-3,3 0,9 5,1 2,8 4,7 2,1 700 Recreation, entertaiment, etc. 6,0 9,7 1,4 2,9 3,0-1,0 2,0 3,7 800 Miscellaneous goods and services Surplus on the tourist account - 0,5-7,1 4,8 4,2-2,4 18,2 4,7 2,1 994 Purchases i DK by non -resident households 15,3 26,4 10,7 4,2-7,3 12,5-10,6 4,7 995 Purchases abroad by resident households 7,6 7,4 1,7 2,2 1,4 13,8 2,8 8,1 Consumpt. by private non -profite institutions 4,3 4,3-1,8-1,1-0,1 0,1 2,3 0,5 Consumption in the domistic market 5,2 4,5-4,1-3,3-1,2 0,1 3,2 0,4 Goods 12,5 6,8-16,1-12,7-2,0 1,2 3,0-0,9 Durable 6,5 7,9-0,5-2,9-0,7 0,2 4,4-2,6 Semi -durable 2,3 2,3-0,8-0,3-1,2-0,3 2,8 2,0 Non -durable 2,6 3,8 2,2 2,6 1,7 0,2 0,8 0,7 Services 1,1 1,1 1,3 1,1 1,0 0,8 0,7 0,3 Gross rents 4,2 6,6 3,1 4,0 2,3-0,3 0,8 1,1 Other services Private final consumption expenditure. Per cent changes at anual rates. Price indexes Table * 1992* pct. 4,3 2,9 4,6 4,0 4,3 2,7 2,2 2,1 Total 4,4 3,3 4,8 4,0 4,0 2,8 2,0 2,2 Consumption in the domistic market 3,3 0,5 0,6 3,0 4,2 1,2 0,9 1,5 100 Food 5,1 4,8 1,8 2,5 1,8 1,8 2,2 0,6 150 Beverages and tobacco 4,6 3,8 3,3 3,8 1,5-0,3 2,5 4,5 200 Clothing and footwear 6,0 5,6 6,8 6,9 6,9 5,7 4,6 4,1 310 Gross rents 0,4 3,4 9,2-3,5 4,2 4,7 0,1-0,7 320 Fuel and power 5,8 3,2 3,9 3,7 4,2 3,1 2,3 2,0 400 Household equipment and operation 5,3 2,7 6,2 6,0 3,4 6,1-1,6 2,5 500 Medical care 5,1 5,3 8,8 5,1 2,6 4,6 1,3 1,3 610 Personal transport equipment 3,8 2,1 4,5 5,5 3,0 0,6 0,8 1,7 650 Other transport and communication 4,2 1,9 4,6 1,8 3,0 1,6 1,7 1,9 700 Recreation, entertaiment, etc. 5,7 4,2 4,3 4,0 3,4 3,0 1,8 1,7 800 Miscellaneous goods and services Surplus on the tourist account 5,0 3,8 3,3 4,7 4,2 1,8 2,1 2,0 994 Purchases i DK by non -resident households 3,4-6,4-0,6 4,9 8,8-0,9 6,0 0,9 995 Purchases abroad by resident households 4,4 5,0 8,0 4,3 4,0 5,1 0,7 1,5 Consumpt. by private non- profite institutions 4,4 3,3 4,8 4,0 4,0 2,8 2,0 2,2 Consumption in the domistic market 3,7 2,7 4,1 2,6 2,5 1,6 1,1 1,2 Goods 4,8 3,5 6,0 3,2 0,8 1,3 1,1 0,7 Durable 4,8 2,8 4,8 4,3 1,8 2,4 2,8 3,0 Semi -durable 3,1 2,3 2,8 1,6 3,3 1,4 0,3 0,6 Non- durable 5,6 4,3 5,6 5,6 6,0 4,5 3,4 3,5 Services 6,0 5,6 6,9 6,9 6,9 5,7 4,6 4,1 Gross rents 5,3 3,2 4,4 4,5 5,2 3,1 2,1 3,0 Other services

74 74 - Figurer og vækstprocenter Tabel priser Investeringer fordelt efter art. Arlig stigning i procent pct. 1 Boligbyggeri - 9,5 0,8-0,8-16,8-25,7-8,5 11,5 20,3 2 Byggeri ekskl. boligbyggeri - 0,8-0,6 2,5-12,3-24,1-16,3-5,6 15,9 3 Anlag 11,3-1,7-2,2-12,6-9,0 32,2-3,1-13,5 4 Transportmidler - 10,3-11,3-19,0-14,5-1,4 19,2-17,5 19,5 5 Maskiner og inventar 2,5 9,9 7,0-7,6-19,0 20,1 8,5 17,5 6 Faste bruttoinvesteringer i alt - 2,4 1,1-0,4-12,6-19,2 7,1 1,9 12,9 7 Bruttoinvesteringer i alt - 3,2-3,2 2,6-15,7-19,2 11,6 20,3 8 Forbrug af fast realkapital 3,2 5,0 4,8 3,4 1,2 1,8 1,7 2,3 9 Nettoinvesteringer i alt - 6,4-7,8 1,1-28,3-38,5 26,8-2,2 43,8 Prisindeks 1 Boligbyggeri 8,7 8,4 8,9 10,9 12,0 11,1 8,4 5,8 2 Byggeri ekskl. boligbyggeri 7,3 9,9 9,1 11,6 11,7 10,4 8,4 5,0 3 Anlag 12,8 9,8 9,8 13,4 12,7 10,5 8,2 5,3 4 Transportmidler 14,2 4,3 3,2 14,4 12,6 2,3 10,8 5,7 5 Maskiner og inventar 9,2 7,5 6,3 8,7 12,9 8,7 6,3 4,4 6 Faste bruttoinvesteringer i alt 9,6 8,3 7,8 11,0 12,4 9,2 8,0 5,0 7 Bruttoinvesteringer i alt 9,4 8,4 7,8 10,9 12,7 7,7 8,1 5,7 8 Forbrug af fast realkapital 10,1 8,1 7,3 10,8 11,5 10,1 8,2 4,7 9 Nettoinvesteringer i alt 9,1 8,6 8,1 10,9 14,6 4,5 7,9 7,2

75 Figurer og vækstprocenter - 75 Capital formation by type of goods. Per cent changes at anual rates * 1992* pct prices Table 3.9-2,1 21,3-3,2-9,4-8,9-13,7-11,8-4,1 1 Dwellings 24,6 15,6 13,5-5,3-13,1-3,4-10,9-4,0 2 Non -residential buildings 12,6 15,5-6,7 1,4 8,8 3,1-16,3 10,4 3 Civil engineering works 27,3 29,4-27,4-19,7 32,6-1,2 25,6-31,8 4 Transport equipment 13,5 13,1-3,1-6,0 5,1 2,7-2,6-10,2 5 Machinery and equipment 12,6 17,1-3,8-6,6 1,0-1,7-5,4-8,2 7 Gross fixed capital formation 10,5 14,3-9,2-4,3 4,9-4,5-6,9-7,0 9 Gross capital formation 2,8 3,5 3,1 2,5 2,5 2,2 1,9 1,4 10 Consumption of fixed capital 17,6 23,0-17,7-10,2 7,2-10,7-16,2-17,9 ii Net capital formation Price indexes 5,1 3,8 4,6 5,3 5,2 4,9 3,5 6,1 1 Dwellings 5,7 2,2 3,9 4,7 5,1 3,6 3,4 6,6 2 Non -residential buildings 3,7-2,1 7,1 5,4 5,5 3,6 3,1 0,9 3 Civil engineering works 11,8 3,9 7,7 5,0 1,4-3,3 5,5 0,6 4 Transport equipment 4,2 2,8 0,7-1,4 3,4 2,0 2,5 2,5 5 Machinery and equipment 5,2 2,6 3,7 2,6 4,0 2,1 3,1 3,7 7 Gross fixed capital formation 4,6 4,3 2,2 2,8 2,7 2,9 3,5 4,2 9 Gross capital formation 6,2 1,6 3,7 2,6 4,1 2,1 2,6 3,7 10 Consumption of fixed capital 3,3 6,5 1,0 2,9 1,5 3,6 4,4 4,9 11 Net capital formation

76 76 - Figurer og vmkstprocenter Tabel 3.10 Lonkvoter i de enkelte erhvervshovedgrupper I alt 64,9 65,2 66,1 67,3 66,7 65,4 64,7 63,5 Landbrug mv. i alt 16,7 15,7 18,1 19,3 17,7 15,4 18,1 16, Landbrug og gartneri mv 13,1 12,6 14,9 14,9 13,3 11,3 13,6 12, Skovbrug 87,3 69,6 67,3 62,3 64,9 51,2 59,3 61, Fiskeri og dambrug 27,5 25,6 29,3 39,4 38,2 39,2 39,6 41, R3stofudvinding 38,1 42,7 36,9 70,0 27,6 11,8 11,3 11,2 Fremstillingsvirksomhed i alt 75,0 75,3 76,5 74,1 74,4 72,2 69,6 68, Nærings- og nydelsesmiddelfremst 66,7 68,2 66,1 64,0 63,7 62,1 61,2 59, Tekstil-, beklædn.- og læderfremst 78,2 77,2 75,1 71,3 69,1 70,0 68,7 71, Træbearbejd. og træmebelfremst 76,0 75,2 78,9 81,1 77,1 76,6 73,5 72, Papirfremst. og grafisk virksomhed 84,4 81,4 84,0 84,2 85,3 82,1 80,3 76, Fremst. af kemiske produkter mv 67,1 67,2 68,0 57,6 58,6 56,3 52,4 57, Fremst. af sten-,ler- og glasprod 72,3 69,9 72,0 76,5 78,6 74,6 71,3 68, Jem- og metalværker og steberier 87,6 97,8 97,1 90,9 99,0 91,2 77,9 73, Fremst. af jern- og metalprodukter 79,2 80,4 83,7 81,8 84,3 81,4 77,8 74, Guld-og selvvarefremst. legetej mv 68,6 67,7 70,1 67,9 58,6 56,4 57,4 55, EI-,gas-,varme- og vandforsyning 41,5 34,5 36,7 40,9 44,5 34,3 35,4 45, Bygge- og anlægsvirksomhed 66,9 70,2 77,0 69,3 70,2 68,8 73,3 73,3 Markedsmaessige tjenester i alt 48,0 48,3 47,4 50,8 49,7 49,8 48,3 47, Engros- og detailhandel 56,9 57,9 57,3 63,5 59,6 57,3 52,8 54, Hoteller og restauranter 69,2 68,8 66,3 69,2 66,6 65,7 69,7 68, Transportvirksomhed 56,1 56,0 52,2 55,2 54,3 56,6 57,9 55, Postvmsen og telekommunikation 70,8 71,1 73,7 82,2 82,0 79,3 71,5 60, Finansiel virksomhed og forsikring 73,5 71,0 77,5 90,4 112,0 116,6 117,4 90, Boligbenyttelse 4,4 4,5 4,2 4,4 4,1 4,4 4,4 4, Forretningsservice 57,7 58,1 56,5 57,7 57,3 55,2 53,2 51, Privat undervisn. og sundhedsvmsen 25,3 26,3 26,2 25,8 25,8 25,9 27,5 28, Forlystelser, kulturelle aktiviteter 61,3 64,8 63,6 62,1 57,3 63,8 64,0 60, Husholdningsservice inkl. autorep 60,0 64,1 63,8 61,8 58,4 57,6 58,2 56,2 Ikke-markedsma:ssige tjen. i alt 96,3 96,5 96,1 96,0 96,1 96,2 96,2 96, Husassist., priv. velfmrdsinst. mv 97,2 97,1 97,0 96,9 96,9 96,8 96,5 96, Offentlige tjenester 96,2 96,5 96,1 96,0 96,1 96,2 96,2 96,0 Tabel 3.11 Standardberegnede lonkvoter i de enkelte erhvervshovedgrupper, 1980-vægte pct I alt 65,6 66,2 66,8 67,3 67,5 66,3 65,5 65,2 Landbrug mv. i alt 18,0 16,7 18,6 19,3 18,2 16,7 18,4 18, Landbrug og gartneri mv 13,7 13,2 15,1 14,9 13,7 12,4 14,0 13, Skovbrug 87,3 69,6 67,3 62,3 64,9 51,2 59,3 61, Fiskeri og dambrug 27,5 25,6 29,3 39,4 38,2 39,2 39,6 41, Rástofudvinding 42,8 43,1 40,5 70,0 40,2 38,6 38,5 33,6 Fremstillingsvirksomhed i alt 74,1 74,8 76,0 74,1 75,2 72,8 69,7 68, Nmrings- og nydelsesmiddelfremst 66,9 68,8 66,0 64,0 64,4 63,0 61,4 59, Tekstil-, beklædn.- og lmderfremst 78,4 77,2 75,0 71,3 69,1 70,3 69,4 71, Træbearbejd. og træmobelfremst 76,0 75,2 78,8 81,1 77,1 76,6 73,5 72, Papirfremst. og grafisk virksomhed 85,0 81,5 84,0 84,2 87,0 82,2 80,8 76, Fremst. af kemiske produkter mv 61,1 61,2 62,3 57,6 57,2 55,5 50,4 53, Fremst. af sten-,ler- og glasprod 72,3 70,4 72,1 76,5 79,1 76,4 72,8 69, Jem- og metalværker og steberier 90,8 109,8 97,8 90,9 104,1 104,1 78,0 73, Fremst. af jem- og metalprodukter 78,7 80,3 84,4 81,8 84,3 81,0 77,6 74, Guld-og selvvarefremst. legetej mv 67,6 66,8 69,5 67,9 58,6 56,7 58,0 56, El-,gas-,varme- og vandforsyning 42,2 35,2 37,5 40,9 52,6 35,4 41,4 92, Bygge- og anlægsvirksomhed 66,9 70,2 77,0 69,3 70,2 68,8 73,3 73,3 Markedsmæssige tjenester i alt 47,2 47,8 47,2 50,8 50,8 50,5 48,8 46, Engros- og detailhandel 56,8 57,9 57,3 63,5 59,7 57,3 53,0 54, Hotelier og restauranter 69,2 68,8 66,3 69,2 66,6 65,7 69,7 68, Transportvirksomhed 56,2 56,6 53,0 55,2 53,5 54,8 56,4 55, Postvmsen og telekommunikation 70,8 71,1 73,7 82,2 82,0 79,3 71,5 60, Finansiel virksomhed og forsikring 72,7 69,7 76,0 90,4 117,4 122,3 116,6 91, Boligbenyttelse 4,4 4,5 4,2 4,4 4,1 4,4 4,4 4, Forretningsservice 57,7 58,1 56,5 57,7 57,3 55,2 53,2 51, Privat undervisn. og sundhedsvmsen 25,5 26,5 26,3 25,8 25,8 25,8 27,4 28, Forlystelser, kulturelle aktiviteter 61,3 64,8 63,6 62,1 57,3 63,8 64,0 60, Husholdningsservice inkl. autorep 60,0 64,1 63,8 61,8 58,3 57,7 58,4 56,5 Ikke-markedsmæssige tjen. i alt 96,2 96,5 96,1 96,0 96,1 96,2 96,2 96, Husassist., priv. velfmrdsinst. mv 96,8 96,9 96,9 96,9 96,9 96,9 96,7 96, Offentlige tjenester 96,2 96,5 96,1 96,0 96,1 96,2 96,2 96,0 pct.

77 Wage shares by kind of activity * 1992* pct Figurer og vækstprocenter - 77 Table ,6 64,1 66,4 65,9 64,5 64,0 63,7 63,1 Total 17,3 18,4 21,1 21,2 19,3 20,0 21,8 24,5 Agriculture etc. 13,7 14,8 17,4 17,4 15,8 16,7 18,1 20, Agriculture, horticulture, etc. 58,7 52,0 56,7 57,6 54,0 49,9 53,2 45, Forestry and logging 44,1 45,8 46,8 50,0 48,0 48,4 48,1 55, Fishing 8,1 10,8 12,5 13,0 9,5 8,0 9,2 8, Mining and quarrying 69,4 70,8 73,2 70,4 70,6 70,7 70,3 67,9 Manufacturing 57,9 58,6 61,8 60,9 60,6 59,8 60,2 58, Manuf. of food, beverages, tobacco 72,3 73,7 75,3 71,5 73,8 73,5 69,5 68, Textile, clothing, leather industry 73,9 74,4 77,6 77,6 75,3 75,4 74,0 67, Manuf. of wood products, incl. fumit. 77,8 76,4 78,9 80,0 79,5 80,1 80,2 74, Manuf. of paper, printing, publishing 56,2 56,6 60,5 56,7 57,0 56,1 55,8 53, Chemical and petroleum industries 66,0 61,9 66,9 68,5 66,9 66,7 67,4 66, Non -metallic mineral products 70,2 77,6 80,2 73,7 69,9 68,5 71,1 72, Basic metal industries 78,2 82,1 83,4 78,1 79,3 80,1 79,9 79, Manuf. of fabricated metal products 57,8 59,1 58,5 52,2 52,2 54,3 53,3 47, Other manufacturing industries 42,1 35,5 36,0 35,8 32,2 30,8 30,5 33, Electricity, gas and water 76,5 74,9 71,6 73,1 74,5 74,5 78,0 76, Construction 46,8 46,6 49,4 49,0 47,4 47,2 46,9 46,7 Market services 52,6 53,2 58,2 61,1 59,7 59,5 58,1 56, Wholesale and retail trade 70,0 66,9 72,2 70,9 71,6 72,6 70,0 74, Restaurants and hotels 55,8 55,5 56,8 53,2 51,0 50,5 49,0 49, Transport and storage 59,7 62,7 64,2 64,0 55,5 49,2 47,6 47, Communication 95,6 75,8 90,6 100,9 88,4 107,0 160,3 193, Financing and insurance 4,3 4,0 4,0 3,9 3,7 3,4 3,3 3, Dwellings 50,9 51,5 52,2 50,1 50,8 49,8 46,1 45, Business services 29,5 29,0 29,0 26,8 29,9 30,5 29,9 29, Market services of education, health 63,3 61,3 57,0 61,1 63,3 63,1 57,8 54, Recreational and cultural services 55,5 55,5 56,7 52,4 53,4 53,2 56,7 58, Household services, incl. auto repair 95,7 95,5 95,5 95,6 95,4 95,1 95,1 95,0 Non -market services 95,9 96,1 96,6 100,0 100,2 94,2 96,0 95, Other producers, excl. government 95,7 95,5 95,4 95,5 95,3 95,1 95,1 94, Producers of government services Wage shares by kind of activity according to weights Table * 1992* pct. 65,2 65,4 66,7 66,0 65,6 65,5 66,9 66,6 Total 19,2 19,4 21,3 22,1 23,3 21,1 22,1 24,3 Agriculture etc. 14,4 14,7 16,6 17,1 19,0 16,4 17,6 19, Agriculture, horticulture, etc. 58,7 52,0 56,7 57,6 54,0 49,9 53,2 45, Forestry and logging 44,1 45,8 46,8 50,0 48,0 48,4 48,1 55, Fishing 33,2 22,7 27,2 27,8 26,4 27,4 32,3 28, Mining and quarrying 69,2 70,6 73,2 70,4 70,5 70,6 70,6 68,1 Manufacturing 58,1 58,9 61,2 61,6 61,2 60,6 62,2 58, Manuf. of food, beverages, tobacco 72,5 73,7 75,7 71,8 73,9 74,0 69,6 69, Textile, clothing, leather industry 74,1 74,4 77,6 77,6 75,4 75,4 74,0 67, Manuf. of wood products, incl. fumit. 78,2 76,6 79,8 80,9 81,0 81,6 81,6 76, Manuf. of paper, printing, publishing 52,2 53,1 57,0 53,2 53,1 52,7 52,6 50, Chemical and petroleum industries 67,9 63,9 70,7 70,3 67,8 66,8 67,4 66, Non -metallic mineral products 69,5 78,1 81,2 75,6 70,4 68,0 70,6 71, Basic metal industries 78,7 82,5 84,2 78,0 79,3 79,8 79,7 78, Manuf. of fabricated metal products 59,1 59,5 60,6 53,4 53,3 56,0 55,0 48, Other manufacturing industries 42,6 42,2 39,6 36,9 33,7 32,9 31,6 35, Electricity, gas and water 76,5 74,9 71,6 73,1 74,5 74,5 78,0 76, Construction 47,0 45,9 48,3 48,4 46,8 47,6 51,1 52,4 Market services 52,9 53,8 58,7 61,5 60,2 60,0 58,5 56, Wholesale and retail trade 70,0 66,9 72,2 70,9 71,6 72,6 70,0 74, Restaurants and hotels 55,3 56,5 58,7 52,6 50,2 50,1 49,4 50, Transport and storage 59,7 62,7 64,2 64,0 55,5 49,2 47,6 47, Communication 103,2 83,1 88,1 97,6 85,9 102,8 165,7 189, Financing and insurance 4,3 4,0 4,0 3,9 3,7 3,4 3,3 3, Dwellings 50,9 51,5 52,2 50,1 50,8 49,8 46,1 45, Business services 29,6 29,1 29,1 27,2 30,0 30,7 30,1 29, Market services of education, health 63,3 61,3 57,0 61,1 63,3 63,1 57,8 54, Recreational and cultural services 56,2 56,1 57,5 53,9 54,4 53,9 57,4 59, Household services, incl. auto repair 95,7 95,5 95,5 95,6 95,4 95,1 95,1 95,0 Non- market services 96,5 96,7 97,2 100,0 100,1 95,3 97,2 97, Other producers, excl. government 95,7 95,5 95,4 95,5 95,3 95,1 95,1 94, Producers of government services

78

79 Institutionelle sektorer Institutionelle sektorer 4.1 Indledning Tidsseriernes omfang Svarende til kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedstorrelser er der fra og med fret 1971 opstillet konti for den offentlige sektor og for den private sektor, og den private sektor er yderligere opdelt i finansielle institutioner, forsikringsselskaber og pensionskasser og den ikke -fmansielle private sektor. Endelig er den ikke -finansielle private sektor fra og med 1981 opdelt i en sektor omfattende selskaber og selskabslignende foretagender og en husholdningssektor. De nævnte konti viser, hvorledes den enkelte institutionelle sektors produktion og indkomstdannelse via indkomst- og kapitaltransaktioner med det ovrige indland og udlandet bestemmer sektorens disponible indkomst, opsparing og fordringserhvervelse netto. Konsistens med For hver af de tre sidstnavnte storrelser udgor tallene for de indenlandske sektorer nationalregn- (inkl. afstemningskontoen, jf. afsnit 4.5) tilsammen de modsvarende storrelser pa skabets hoved- kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedstorrelser. Produktionskontiene for storrelser de institutionelle sektorer viser dog bruttoværditilvæksten i basispriser, mens produktionskontoen for nationalregnskabets hovedstorrelser viser bruttonationalpro - duktet i markedspriser. Forskellen mellem de to begreber er varetilknyttede indirekte skatter, netto, som ikke foreligger fordelt pa de institutionelle sektorer (eller pa brancher). Endvidere er der en særlig behandling af de imputerede finansielle tjenester pa kontiene for de institutionelle sektorer, idet disse tjenester ikke indgar i sektorernes kob af ra- og hjælpestoffer, men fuldt ud ma fradrages pa indkomstdannelseskontoen i den finansielle sektor (og dermed i den private sektor) inden bruttofaktorindkomsten darnes. Herved opnas, at summen af de enkelte sektorers bruttofaktorindkomst (jf. tabel 4.2 og 4.7) bliver identisk med bruttofaktorindkomsten pa nationalregnskabets hovedkonti, jf. tabel 2.3. Oversigtstabel En samlet opstilling af konti for de institutionelle sektorer, nationalregnskabets hovedstorrelser og imputerede finansielle tjenester findes i oversigtstabellen. NAr imputerede finansielle tjenester medtages i oversigtstabellen opnas, at rd- og hjælpestoffer i nationalregnskabets hovedstorrelser svarer til dem der fremkommer ved summation over sektorer. Pá konto for indkomstfordeling og konto for indkomstanvendelse forekommer en del transaktioner, der bliver 'nettet' ud ved konsolidering af kontiene over samtlige institutionelle sektorer. Det drejer sig eksempelvis om transaktioner mellem den offentlige sektor og husholdningerne i form af direkte skatter og sociale overfersler og om en række transaktioner af enten faktisk eller imputeret karakter mellem forsikringsselskaber og de ovrige sektorer. Endvidere er visse transaktioner i den samlede opstilling udelukkende opgjort netto, fx renter og udbytter, hvilket er begrundet i den anvendte beregningsmetode for de enkelte sektorer, jf. afsnit 4.5.

80 80 - Institutionelle sektorer Oversigtstabel 1 Institutionelle sektorer i Danmark, 1990 A Produktionskonto Hele Offentlig Privat sektor Imput. ekono- sektor 1 alt Finan- Forsik- Ikke- Hus- finanmien sidle- rings- finan- hold- sidle sektor sektor sidle- flings- tjenest. sel- sektor skaber mia.kr. 1 Produktionsværdi i basispriser 1 281,6 223, ,7 31,0 7,3 730,7 288,8 2 RS- og hja:lpestoffer 601,1 68,8 509,2 12,2 3,1 379,1 114,7 23,1 3 Bruttovaerditilvt kst i basispriser (1 minus 2) 680,6 155,1 548,6 18,8 4,2 351,5 174,1 23,1 4 Forbrug of fast realkapital 72,1 7,5 64,6 1,5 0,2 41,9 20,9 5 Nettovs rditilvt kst i basispriser (3 minus 4) 608,5 147,6 484,0 17,2 3,9 309,6 153,2 23,1 B Konto for indkomstdannelsen 1 Bruttovnrditilvækst i basispriser 680,6 155,1 548,6 18,8 4,2 351,5 174,1-23,1 2 Ikke varetilknyttede indirekte skatter 13,4 0,8 12,6 1,4 0,3 5,0 5,9 3 Ikke varetilknyttede subsidier 18,8-18,8 0,2 0,1 12,2 6,3 4 Imputerede finansielle tjenester - 23,1 23, ,1 5 Bruttofaktorindkomst (1 minus minus 4). 685,9 154,3 531,6-5,5 3,9 358,7 174,4-6 Lenninger og arbejdsgiver bidrag 439,3 146,8 292,5 16,6 6,5 223,5 45,9 7 Bruttorestindkomst (5 minus 6) 246,7 7,5 239,1-22,0-2,6 135,2 128,5 8 Forbrug of fast realkapital 72,1 7,5 64,6 1,5 0,2 41,9 20,9 9 Nettorestindkomst (7 minus 8) 174,6-174,6-23,6-2,8 93,3 107,7 C Konto for indkomstfordelingen 1 Bruttorestindkomst 246,7 7,5 239,1-22,0-2,6 135,2 128,5 2 Lenninger og arbejdsgiverbidrag til residenter 439,6. 439,6 439,6 3 Renter og udbytter, netto - 34,6-20,1-14,5 28,7 13,2-18,3-38,1 4 Indirekte skatter 141,5 141, Sociale overersler ,5 139,5-9,3 148,8 6 Andre lebende overfersler, netto 1,6-3,7 5,3 1,3-0,2 3,8 7 Subsidier 28,4 28,4 8 Direkte skatter - 233,3 233,3 1,7 9,0 10,2 212,4 9 Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger ,3 12,3-14,6 26,9 10 Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger - 8,4 8,4. 8,4 11 Internationals samarbejde 6,3 6, Disponibel bruttoindkomst (1-6 minus 7-11) 760,1 205,0 555,1 6,3 6,9 107,0 434,9 13 Forbrug of fast realkapital 72,1 7,5 64,6 1,5 0,2 41,9 20,9 14 Disponibel nettoindkomst (12 minus 13) 688,0 197,5 490,5 4,7 6,6 65,1 414,1 D Indkomstanvendelseskonto 1 Disponibel bruttoindkomst 760,1 205,0 555,1 6,3 6,9 107,0 434,9 2 Forogelse of aktuarmæssige reserver ,2 5,2 3 Privat konsum 415,0. 415,0 415,0 4 Kollektivt konsum 202,5 202,5. 5 Bruttoopsparing (1-2 minus 3-4) 142,5 2,5 140,0 6,3 1,6 107,0 25,2 6 Forbrug of fast realkapital 72,1 7,5 64,6 1,5 0,2 41,9 20,9 7 Nettoopsparing (5 minus 6) 70,4-5,0 75,5 4,7 1,4 65,1 4,3 E Kapitalkonto 1 Bruttoopsparing 142,5 2,5 140,0 6,3 1,6 107,0 25,2 2 Investeringstilskud - 0,1-1,4 1, ,8 0,6 3 Andre kapitaloverfersler,netto 0,6-2,6 3,2-0,1 4,1-0,9 4 Faste bruttoinvesteringer 139,4 15,6 123,8 2,7 0,5 86,0 34,6 5 Lagerforegelser - 0,9 0,4-1, ,4 0,0 6 Keb af jord og rettigheder, netto - - 3,2 3, ,7 1,5 7 Kapitalskatter - 2,2 2, ,2-8 Fordringserhvervelse, netto (1-3 minus 4-7) 4,6-12,1 16,6 3,5 1,1 25,5-13,5

81 Institutionelle sektorer Institutionelle enheder To typer transaktorer I nationalregnskabet opererer man med to typer af transaktorer - funktionelle og institutionelle. Enheden i det funktionelle system defineres som den mindste enhed, for hvilken der kan opstilles en separat produktionskonto. I praksis tilstræbes der her teknisk afgnensede enheder, som det er muligt at erhvervsgruppere efter en forholdsvis fin inddeling. Institutionelle sektorer har den okonomiske og beslutningsmæssige enhed som grundlag. Institutionelle enheder kan were husholdninger, selskaber, private velfxrdsinstitutioner, statslige og kommunale institutioner mv. Grupperingen af disse institutionelle enheder er behandlet nedenfor i afsnittet om sektorafgrænsningen. Sammenfattende kan man om forskellen pá funktionelle og institutionelle enheder Bige, at man ved analysen af de funktionelle enheder forst og fremmest interesserer sig for produktionstekniske relationer, mens man med hensyn til de institutionelle enheder interesserer sig for beslutningstagerens okonomiske adfærd i relation til indkomstomfordeling, indkomstanvendelse mv. Definition af institutionel enhed For at en enhed kan siges at besidde den autonomi, som kræves af institutionelle enheder, skai der i princippet være en fuldstændig regnskabsforing, som omfatter sável et fuldstændigt driftsregnskab som status. Endvidere kræves, at enheden selystendigt træffer beslutninger med hensyn til den lobende okonomi og vedrorende anvendelsen af kapitalapparat og finansielle ressourcer. Hvis en funktionel enhed ikke opfylder en af de to betingelser, henfores den institutionelt til den enhed i hvis regnskab den indgár, eller som træffer beslutningerne. Fx er en rzekke selvejende institutioner pa daginstitutions - og undervisningsomrádet henfert til den offentlige sektor, selv om de har selvstændige regnskaber. Det skennes, at det offentlige gennem regler for institutionernes drift og gennem direkte tilskud har en afgerende ekonomisk indflydelse. Omvendt kan det t enkes, at et privat firma bestár af en nekke selvstændige virksomheder, som hver har regnskaber, der opfylder de nævnte krav. I dette tilfælde vil alle virksomhedeme blive henfert til firmaet, som bliver den institutionelle enhed. Den vigtigste undtagelse fra reglen om eksistensen af fuldstændige regnskaber er husholdningerne, som pr. definition altid er institutionelle enheder, sely om der ikke foreligger regnskaber for disse. Sanunenholdt med de ovenfor nævnte regler medferer dette fx, at firmaer, som ikke er organiseret pá selskabslignende form, henferes til husholdningssektoren (dvs. at de indgár i beslutningstagerens institutionelle enhed), sely om de eventuelt opfylder regnskabsbetingelsen. 4.3 Offentlige og private sektor Der udarbejdes bade forelebige og endelige opgerelser for tre institutionelle sektorer i nationalregnskabet: Den offentlige sektor, den private sektor og udlandet. Ind - komstfordelingskontoen (for udlandet: Kontoen for lebende transaktioner) og kapitalkontoen viser for hver af sektorerne den pág eldende Sektors transaktioner med de to andre sektorer. Sektorafgrænsningen og kontoopdelingen er baseret pá SNA og ENS, som er FN's og EF's nationalregnskabssystemer, jf. vedstáende over - sigt.

82 82 - Institutionelle sektorer Oversigt over de institutionelle sektorer Sektor Former for okonomisk adfærd Ikke -finansielle selskaber og selskabslignende foretagender Finansielle institutioner Forsikringsselskaber Det offentlige Private ikke -udbyttegivende institutioner Husholdninger - i deres egenskab af forbrugere - i deres egenskab af erhvervsdrivende Hovedfunktion Produktion of ikke -finansidle markedsmæssige varer og tjenester Finansiering, dvs. indsamling, omdannelse og fordeling af finansielle midler Forsikring, dvs.omdannelse af individuelle risici til kollektive risici Produktion of ikke -markedsmæssige tjenester til kollektivt konsum samt omfordeling af nationalindkomsten og nationalformuen Produktion af ikke -markedsmæssige tjenester til udvalgte grupper af husholdninger Konsum Produktion af ikke -finansielle markedsmæssige varer og tjenester Vigtigste tilgange Indtægter fra salg af produktionen Indtægter, der stammer fra indgáede forpligtelser; renter Kontraktmæssigt fastsatte premier Obligatoriske bidrag palagt enheder, der tilhorer andre sektorer, modtaget direkte eller indirekte Frivillige bidrag fra husholdninger i deres egenskab af forbrugere; formueindkomster Lenninger og arbejdsgiverbidrag, formueindkomster, overfersler fra de avrige sektorer Indtægter fra salg af produktionen Den ovrige verden Denne sektor er ikke kendetegnet af en bestemt funktion eller of primære tilgange; de omfatter ikke- hjemmehorende enheder i det omfang, hvor disse udferer transaktion med hjemmeherende institutionelle enheder Den offentlige sektor Den offentlige sektor omfatter myndigheder, organer og institutioner mv. hvis hovedformál delis er at producere offentlige ydelser (ikke -markedsmæssige varer og tjenester), som primaert er beregnet pá kollektivt konsum, dels at gennemfore indkomstomfordelinger. Offentligt ejede selskaber og selskabslignende virksomheder, der har til hovedformál at producere og sælge markedsmæssige varer og tjenester til enheder uden for den offentlige sektor, er sáledes ikke medregnet i den offentlige sektor. For en nærmere beskrivelse af afgrænsningskriterierne for den offentlige sektor i Danmark henvises til Statistiske Efterretninger 1982, nr. A 8, og til Statistiske Efterretninger 1980, nr. A 17.

83 Institutionelle sektorer - 83 Den private sektor Den private sektor omfatter alle danske institutionelle enheder uden for den offentlige sektor. Dette indebærer, som ovenfor nævnt, at offentligt ejede selskaber og selskabslignende virksomheder som fx DSB, andre offentlige transportselskaber, P &T, el -, gas -, vand- og varmeværker, statsskovene og telefonselskaberne er henfort til den private sektor. Ligeledes er alle offentligt ejede finansielle institutioner sá som banker - herunder Nationalbanken - og forsikringsselskaber henfort til den private sektor. Den private sektor indeholder fern hovedsektorer i ENS-systemet: a. ikke-finansielle selskaber og selskabslignende foretagender b. finansielle institutioner c. forsikringsselskaber og pensionskasser d. private ikke-udbyttegivende institutioner e. husholdninger Fra brancher til sektorer Det er af afgorende betydning, at der ved afgrænsningen af den offentlige og dermed ogsa af den private sektor er valgt samme afgrænsning som gælder i nationalregnskabets funktionelle del. Dette indebærer, at produktions- og indkomstdannelseskontoen for den offentlige sektor henter sit datagrundlag direkte fra branchen "offentlige tjenester ", mens tilsvarende data for den private sektor fremkommer ved en aggregering af de 116 ovrige brancher i den funktionelle del af nationalregnskabet, se bilag 1. Specielt kan nævnes, at de to brancher "finansiel virksomhed" og "forsikringsvirksomhed" bliver til hovedsektorerne: Finansielle institutioner og Forsikringskasser og pensionskasser. I lighed med praksis i en række andre lande er de private ikke-udbyttegivende institutioner og husholdningerne slaet sammen i husholdningssektoren. Fra og med 1984 er branchen "offentlige tjenester" blevet opdelt i 8 underbrancher. Dette har medfert, at værdieme for produktionsværdi og ra -og hjælpestoffer fra dette ar vises ikke- konsolideret for bade branchen "offentlige tjenester" og den institutionelle offentlige sektor i tabelleme Den private sektors hovedsektorer Den ikke -finansielle selskabssektor De ikke-finansielle selskaber og selskabslignende foretagender omfatter erhvervsforetagender, som er enheder, der er juridisk eller ekonomisk uafhængige af deres ejere, eller optræder som sadanne, og hvis hovedfunktion bestar i at producere ikkefinansielle markedsmæssige varer og tjenester. Det er endvidere en forudsætning, at foretagendernes fordelingstransaktioner og finansielle transaktioner er adskilt fra dere s ejeres. Der er tale om folgende typer af institutionelle enheder: - Aktie- og anpartsselskaber, bortset fra finansielle selskaber og forsikringsselskaber, men inkl. offentligt ejede aktieselskaber som fx visse telefonselskaber, elselskaber o.l. - Andelsselskaber - Almennyttige boligselskaber

84 84 - Institutionelle sektorer - Selskabslignende private og offentlige foretagender, fortrinsvis koncessionerede selskaber inden for vand- og energiforsyning og transport mv., som er organiseret som I/S, K/S eller lignende. - Offentlige virksomheder, hvis hovedfunktion bestár i at producere ikke-finansielle markedsmæssige tjenester. I modsætning til hjælpevirksomheder, der er tilknyttet enheder, som er en del af den offentlige sektor, har deres markedsmæssige aktivitet et si stort omfang, at deres optræden nærnlest svarer til et selvstændigt selskabs. De er derfor ikke en del af den offentlige sektor, men deres regnskaber er integreret i stats- eller kolnmuneregnskabeme. - Arbejdsgiverforeninger o.l. inklusive deres fonde - Stiftelser og selvejende institutioner, hvis hovdfunktion bestár i at producere ikke-finansielle markedsmæssige varer og tjenester, for sá vidt som disse ikke er inkluderet i den offentlige sektor eller i de finansielle sektorer. Den finansielle sektor Den finansielle sektor omfatter alle de institutionelle enheder, hvis hovedfunktion bestir i at finansiere, dvs. indsamle, omdanne og fordele finansielle fordringer. I den forbindelse er det en betingelse, at enheden sely er part i transaktionerne og ikke kun udferer disse pá andres vegne. Sektoren finansielle institutioner er yderligere opdelt i tre delsektorer med folgende indhold: Nationalbanken Andre monetære institutioner banker sparekasser andelskasser - postgiro Andre finansielle institutioner obligationsudstedende institutioner under under Realkreditrádet obligationsudstedende institutioner uden for Realkreditrádet investeringsforeninger - visse finansieringsselskaber og vekselerere Forsikringsselskaber og pensionskasser Husholdningssektoren Forsikringsselskaber og pensionskasser omfatter alle de institutionelle enheder, hvis hovedfunktion bestár i at forsikre, dvs. at omdanne individuelle risici til kollektive risici. Dette sker gennem skabelse af forsikringstekniske reserver. Sektoren omfatter sáledes al livs- og skadesforsikringsvirksomhed uanset ejerforhold, firmapensionskasser, tva rgáende pensionskasser og begravelseskasser. Husholdningssektoren omfatter enkeltpersoner og grupper af enkeltpersoner (private husholdninger) bade i deres egenskab af forbrugere og i deres eventuelle egenskab af erhvervsdrivende, dvs. enkeltmandsfirmaer og lignende. Disse foretagender er medtaget i husholdningssektoren, da deres fordelingstransaktioner og finansielle transaktioner ikke kan holdes adskilt fra deres ejeres, jf. nedenstáende. Derudover indeholder husholdningssektoren de private sákaldte ikke-udbyttegivende institutioner (IUI), der virker til gavn for husholdningerne. IUI'erne er forst og fremmest karakteriseret ved, at deres produktion/ydelser stilles til husholdningemes rádighed til en pris, der ikke dækker omkostningeme og eventuelt er helt gratis. Deane gruppe omfatter bl.a. fagforeninger, sportsforeninger (bortset fra disses kommercielle aktiviteter) og alle andre foreninger og organisationer, hvis udgifter i det væsentlige finansieres gennem medlemsbidrag. Ganske særligt fagforeningerne og deres store konfliktfonde er af makrorakonomisk betydning. Endvidere vil en række fonde og legater, hvis væsentligste formal er at forvalte en kapital, hvis atlas! enten uddeles til bestemte formal eller opspares, indgi i husholdningssektoren.

85 Institutionelle sektorer - 85 Afgrænsningen af husholdningssektoren har en vis residualkarakter: enheder, der ikke er placeret i de ovrige sektorer, er pr. definition placeret i husholdningssektoren, men det betyder ikke, at husholdningssektoren beregningsmæssigt fremkommer som en ren residualstorrelse. Institutionelle enheder i husholdningssektoren: - Private husstande - Enkeltmandsfirmaer - I/S og K/S o.l. (Bortset fra selskabslignende foretagender som er henfert til selskabssektoren) Ejerboliger - Fagforeninger, private velfærdsorganisationer o.l. - Fonde og legater 4.5 Beregningen af tallene Datagrundlaget Konsistenskravet Udlandet, offentlig og privat sektor Datagrundlaget stammer fra en lang række kilder: Nationalregnskabets funktionelle del, statistikken vedrorende de offentlige finanser, betalingsbalancestatistikken, beretninger fra Finanstilsynet, Realkreditradet og fra en lang række institutioner enkeltvis. Endelig har der i mindre omfang været anvendt ikke- offentliggjorte oplysninger. Det har vzeret en overordnet malsa;tning at sikre en direkte konsistens mellem tallene for nationalregnskabets institutionelle del og allerede eksisterende tal for de nxvnte omrader. Dette har fort til, at de institutionelle sektorers tal for produktions- og indkomstdannelseskonti er konsistente med nationalregnskabets funktionelle del, mens transaktionerne pa udlandskontiene er konsistente med betalingsbalancens tal, nar der tagen hensyn til den forskellige geografiske dækning og visse klassifikationsforskelle vedrorende de enkelte transaktioner, se ordforklaringer i bilag 3. Endelig er tallene pa den offentlige sektors indkomstfordelings -, indkomstanvendelses- og kapitalkonto konsistente med statistikken for de offentlige finanser, idet der kun gor sig mindre klassifikationsmæssige forskelle gældende. Hovedstorrelserne, bruttoopsparing og fordringserhvervelse, netto, som ogsa genfindes i den realekonomiske fordeling af de offentlige finanser, er saledes identiske. Delvis residual beregning af privat sektor Afstemningskonto Den private sektors produktions- og indkomstdannelseskonto er som nævnt fremkommet direkte ved aggregering over 116 brancher i nationalregnskabets funktionelle del, mens tallene for de tre folgende konti fremkommer ved en residualberegning. For hver of de omfordelende transaktionstyper kendes de samlede transaktioner mellem Danmark og udlandet, og for den offentlige sektor er fiver transaktionstype blevet fordelt pa transaktioner med udlandet og med den private sektor. Det er dernæst muligt at beregne de modsvarende transaktioner for den private sektor residualt. benne fremgangsmade rejser dog problemer, hvis mere end én af de nævnte kilder indeholder oplysninger om en bestemt transaktion, og disse ikke er konsistente. Det er fx tilfældet for den offentlige sektors renteindtægter og -udgifter i forhold til udlandet og for oplysningerne om indt egter og udgifter i forbindelse med inter - nationalt samarbejde (herunder EF). Disse oplysninger finde bade i betalingsbalancestatistikken og i statistikken vedrorende de offentlige finanser, men af opg, relsestekniske arsager vil der kunne opsta væsentlige forskelle mellem de to

86 86 - Institutionelle sektorer statistikker. Dette problem er bast ved at oprette en afstemningskonto, hvor opgorelsesmæssige forskelle placeres, jf. tabel Herved undgár man at piacere disse differencer i den private sektor, hvor de ikke borer hjemme. Tilsvarende fremgangsmáde er valgt for uoverensstemmelser mellem nationalregnskabet og statistikken for de offentlige finanser vedrorende indirekte skatter, netto, (dvs. indirekte skatter inkl. told med fradrag af subsidier) og kollektivt konsum. Disse uoverensstemmelser skyldes revisioner af statistikken for de offentlige finanser, som er foretaget efter at beregningsarbejdet vedrorende nationalregnskabstallene for de pága;ldende ár har v Bret afsluttet. Forskellene, som ikke er af væsentlig makrookonomisk betydning, vil blive sogt afskaffet i forbindelse med en senere revision af nationalregnskabet, og er derfor af midlertidig karakter. Uoverensstemmelserne mellem betalingsbalancestatistikken og statistikken for de offentlige finanser er derimod af mere principiel karakter. Afstemningskontoen sikrer, at den disponible indkomst for de danske sektorer tilsammen giver den disponible bruttonationalindkomst. Opdeling i to trin Opdelingen af den private sektor i to finansielle sektorer og i en ikke- fmansiel privat sektor er foretaget i to trin. For det forste er der opstillet konti for de finansielle institutioner og for forsikringsselskaber og pensionskasser hver for sig pá grundlag af beretninger og andet materiale jf. ovenfor. Dvs. kildeme til beregning af pro - duktionskonti og indkomstdannelseskonti er identisk med dem der bruges ved beregning af konto for indkomstfordeling, konto for indkomstanvendelse og kapitalkonto. For det andet beregnes den ikke- finansielle private sektors produktions- og indkomstdannelseskonto ved aggregering over 114 brancher fra national - regnskabets funktionelle del, svarende til at "offentlige tjenester ", "finansiel virksomhed" og "forsikringsvirksomhed" ikke er medtaget. De resterende konti fremkommer residualt ud fra de to finansielle sektorer og den private sektor. Den foretagne bearbejdning af det foreliggende materiale har været meget omfattende og har bl.a. indebáret en gennemgribende omperiodisering, fx hvor beretninger ikke har fulgt kalenderáret, eller hvor der er foretaget omlægninger af regnskabsár. Desuden er der foretaget beregning af en reekke nationalregnskabsstorrelser, som ikke findes tilsvarende i kildematerialet, fx imputerede finansielle tjenester (fra det funktionelle system), imputerede renter af forsikringstekniske reserver, sociale overforsler, faktiske bidrag til sociale sikringsordninger og forogelse af de aktuarmæssige pensionsreserver, se ordforklaringer bilag 3. Emissionskurstab Konsolidering Endelig skai det nævnes, at det anvendte rentebegreb omfatter emissionskurstabene pá obligationer, som er fordelt over obligationslánets lobetid i forhold til afdragenes andel af de udstedte obligationers pálydende verdi. Dette indeba;rer en forogelse af renteudgifteme i den offentlige sektor og i andre finansielle institutioner, og en foroglse af renteindtægterne i alle de sektorer, som ejer obligationeme. Da de obligationsudstedende institutters renteudgifter vedrorende den cirkulerende obligationsmasse afhalanceres med tilsvarende renteindtægter fra pantebreve udstedt af husholdninger og selskaber mv., indebærer den valgte fremgangsmáde, at disse sektorers renteudgift til de obligationsudstedende institutter indeholder emissionskurstabene, hvad enten lánene er arrangeret som kontantlán, hvor kurstabene er indregnet i renten, eller som obligationslán, hvor debitor fár udleveret obligationer, som han rely direkte bærer kurstabet pá. I sidstnævnte tilfælde vil kurstabets andel af renteudgifterne blive vise pá debitorsektorernes indkomstfordelingskonto. Der foretages som hovedregel ikke nogen konsolidering ved opstilling af kontiene for de finansielle institutioner og forsikringsselskaber og pensionskasser. En konsolidering af sektorernes konti betyder, at transaktioner, der sker mellem enheder

87 Institutionelle sektorer - 87 tilhorende samme sektor, fjernes fra bade indtægts- og udgiftssiden. Som en undtagelse foretages der i overensstemmelse med ENS en konsolidering af alle genforsikringstransaktioner mellem hjemmehorende forsikringsvirksomheder. Den ikke -finansielle private sektor, som er beregnet residualt, fremstar konsolideret, og ydermere er rentetransaktioneme med andre sektorer beregnet netto. De centrale okonomiske storrelser, der beregnes som saldoposter pa de enkelte konti, er ikke pavirket af konsolidering eller nettoberegning of renteindtægter og -udgifter. Forbruget af fast realkapital er for bade de finansielle institutioner og for forsikringsselskaber og pensionskasser beregnet ved opregning ud fra de regnskabsmæssige afskrivninger og felger derfor ikke nationalregnskabsmxssige principper. Disse tal er derfor af midlertidig karakter. Institutionelle og funktionelle investeringer Den ikke -finansielle private sektor fremkommer som noevnt som en residual mellem den samlede private sektor og de to finansielle sektorer. Det er i dehne forbindelse væsentligt, at det i det danske nationalregnskab er fundet rimeligt at afgrænse de finansielle sektorer ens i det funktionelle og i det institutionelle system, nar man ser bort fra forsikringsselskabernes investeringer i fast ejendom. Det har pa dette punkt vaeret nodvendigt at beregne investeringerne bade funktionelt (efter bruger) og institutionelt (efter ejer). Det er de institutionelt beregnede investeringer, som indgar ved beregningen af forsikringsselskabssektorens fordringserhvervelse, netto, og defined ogsa i investeringer og fordringserhvervelse, netto, i den residualberegnede ikke -finansielle private sektor. De funktionelt beregnede investeringer indgar derimod i tabelleme i kapitel 6. Den ikke -finansielle selskabssektor og husholdningssektoren Ved opdelingen af den ikke -finansielle private sektor i en selskabssektor og en husholdningssektor bliver forskellen mellem den funktionelle og institutionelle betragtningsmade abenbar. Mens det ved de forstnzevnte opdelinger ikke voldte problemer at udlede produktions- og indkomstdannelseskonti fra den funktionelle del af nationalregnskabet, bliver dette et væsentligt problem ved opstilling af konti for husholdningssektoren og den ikke -finansielle selskabssektor. Branche- Den private ikke- finansielle sektor kan i sig sels betragtes som summen af national - sektorfordeling regnskabets brancher bortset fra finansiel virksomhed, forsikringsvirksomhed og offentlige tjenester, dvs. 114 brancher. Den yderligere sektoropdeling felger netop ikke brancheinddelingen her, idet der skat ske en opdeling i institutionelle enhedstyper pa tværs af brancher. For hver af nationalregnskabets 114 brancher, der tilsammen udgor den ikke -finansielle private sektor, er der foretaget en sektorfordeling af produktionsværdi, ra- og hjælpestoffer, ikke- varetilknyttede indirekte skatter, netto, og lonninger og arbjdsgiverbidrag. Fordelingen er sa vidt muligt foretaget i overensstemmelse med den ovenfor beskrevne afgrænsning of husholdnings- og ikke- finansiel selskabssektor. Der er anvendt to hovedkilder til dannelse af de relevante fordelingsnogler: momsstatistikken og arbejdsstedsstatistikken hvoraf sidstnævnte er en registerbaseret l,ansumsstatistik. I begge statistikker findes Danmarks Statistiks erhvervsgrupperingskode og ejerformskode tilknyttet registreringsenhederne (momsre-gistrerede enheder og arbejdssteder). Bade lansumsstatistikken og momsstatistikken kan umiddelbart aggregeres til brancher, der er ensbenævnte med nationalregnskabets brancher, pa grundlag af Dan - marks Statistiks erhvervsgrupperingskode.

88 88 - Institutionelle sektorer Der kan altsá dannes to fordelingsmatricer med dimensionerne branche /sektor. For - delingsmatricen, som dannes pá grundlag af momsregisterets omsætning, bruges som fordelingsnogle for produktionsværdier, rá- og hjælpestoffer og ikke- varetilknyttede indirekte skatter og subsidier. Derved vil der for den enkelte branche blive samme forhold mellem produktionsværdi og værditilvækst i den del, der henregnes tel selskabssektoren, og den del, der henregnes til husholdningssektoren, men set for okonomien som helhed vil dean metode fore til forskellige relationer i de to sektorer. Fordelingsmatricen, som fás fra lonsumsstatistikken, bruges som fordelingsnogle for lonninger og arbejdsgiverbidrag, og bruttorestindkomsten kan beregnes residualt. For udvalgte brancher erstattes fordelingeme af produktionsværdi mv., som er baseret pá momsstatistikkens tal, med direkte beregning, der tager udgangspunkt i nationalregnskabets grundmateriale. Donne fremgangsmáde er valgt, hvor momsstatistikkens tal fordelt efter ejerforholdskoder ikke giver et rimeligt billede af bran - chens produktion eller omsactning fordelt pá ejerformer og sektorer. Dette gor sig klart gældende i brancher, der er helt eller delvist fritaget for moms, eller hvor særlige forhold gor sig gældende. Desuden er der gennemfort særlige beregninger for brancher, hvor de statistiske muligheder for at belyse produktion og værditilvækst fordelt pá husholdnings- og selskabssektor har været serligt gode. Folgende brancher foreligger "specialberegnet": Bygge- og anlægsvirksomhed, engros- og detailhandel, jembane- og busdrift mv., turist-, taxi- og fragtvognmænd mv., forretningsservice, boligbenyttelse, privat undervisning og sundhedsvæsen. Sektorfordelte investeringer og afskrivninger Faste bruttoinvesteringer og lagerforogelser fendes branchefordelt i den funktionelle del af nationalregnskabet. Ved at kæde disse oplysninger sammen med branche- /sektormatricer for BFI, produktionsværdi og rá- og hjælpestoffer er bruttoinvesteringer og lagerforogelser fordelt pá husholdnings- og selskabssektor. Der er endvidere foretaget en fordeling af den ikke- finansielle sektorsforbrug af fast realkapital pá husholdnings- og selskabssektoren. Udgangspunktet har været investeringemes fordeling pá brancher i de sákaldte investeringsmatricer, og forbruget af fast realkapital er fordelt pá sektorer proportionalt med fordelingen af de siden 1966 kumulerede investeringer. (For boligbenyttelse er der dog foretaget beregning pá grundlag af boligbestandens fordeling pá ejerformer). Opgorelsen af forbruget af fast realkapital har en anden karakter end det ovrige nationalregnskab, da tallene ikke i samme grad er knyttet til primerstatistik, som de ovrige nationalregnskabstal. Omfordelende For hver af disse transaktioner er der foretaget en vurdering af ordningernes karak - transaktioner ter. Det har været muligt at henfore en del transaktioner direkte til enten selskabseller husholdningssektor. Fx kan imputerede renter af forsikringstekniske reserver kun were indkomst i husholdningssektoren, og bidrag til sociale sikringsordninger kan pr. definition kun were udgift for husholdningssektoren (dette gelder ogsá arbejdsgiverens bidrag til den slags ordninger, idet disse belob er fort som indtegt i husholdningssektoren som en del of lonninger og arbejdsgiverbidrag). I andre tilfælde har der været foretaget en fordeling af transaktionerne pá husholdnings- og selskabssektor i særlige beregningssystemer, som har st,ottet sig pá detaljerede oplysninger om ordningernes karakter.

89 Institutionelle sektorer - 89 Renter og udbytter Renter og udbytter i den ikke-fmansielle selskabssektor og husholdningssektoren opgores nu kun netto. Husholdningssektorens nettorenter beregnes forst, hvorefter den ikke-finansielle selskabssektors nettorenter opgores residualt som forskellen mellem nettorenter i den ikke-finansielle private sektor og husholdningssektoren. Kildeme til beregningen af renter og udbytter i husholdningssektoren er skattestatistikken og Finanstilsynets beretning, suppleret med sken dels over de renter og udbytter, der stammer fra husholdningernes kapitalpensionsdepoter i banker og sparekasser, og dels over lonmodtagerorganisationers og private ikke -udbyttegivende institutioners renter og udbytter. De udtrækningsgevinster, emissionskurstab og imputerede renter af forsikringstekniske reserver, der skai henfores til husholdningssektoren, fastleegges i forbindelse med opgorelsen af den finansielle sektor, jf. foran.

90 90 - Institutionelle sektorer Tabel Tabel 4.1 Produktionskonto Offentlige sektor mio.kr. 1 Produktionsvmrdi i basispriser Ra- og hjælpestoffer Bruttoværditilvakst i basispriser (1 minus 2) Forbrug af fast realkapital Nettoværditilvmkst i basispriser (3 minus 4) Tabel 4.2 Konto for indkomstdannelsen 1 Bruttoværditilva;kst i basispriser Ikke varetilknyttede indirekte skatter Ikke varetilknyttede subsidier Imputerede fmansielle tjenester Bruttofaktorindkomst (1 minus minus 4) Lenninger og arbejdsgiver bidrag Bruttorestindkomst (5 minus 6) Forbrug af fast realkapital Nettorestindkomst (7 minus 8) Tabel 4.3 Konto for indkomstfordelingen 1 Bruttorestindkomst Renter og udbytter Heraf fordelte udtrnkningsgevinster Skadeserstatninger Indirekte skatter Direkte skatter Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger Imputerede bidrag til sikringsordninger Internationals samarbejde Andre lebende overfersler I alt bruttoindtægter (1-9) Renter og udbytter Heraf fordelte emissionskurstab Skadesforsikringspræmier, netto Subsidier Sociale overfersler Internationalt samarbejde Andre lebende overfersler I alt bruttoudgifter (11-16) Disponibel bruttoindkomst (10 minusl7) Forbrug af fast realkapital Disponibel nettoindkomst (18 minus 19) Tabel 4.4 Indkomstanvendelseskonto 1 Disponibel bruttoindkomst Kollektivt konsum Bruttoopsparing (1 minus 2) Forbrug af fast realkapital Nettoopsparing (3 minus 4) Tabel 4.5 Kapitalkonto 1 Bruttoopsparing Kapitalskatter Andre kapitaloverfersler I alt bruttoopsparing og kapitaloverfersler (1-3) Faste bruttoinvesteringer Lagerforegelser Kerb afjord og rettigheder, netto Investeringstilskud Andre kapitaloverfersler Fordringserhvervelse, netto (4 minus (5-9))

91 Institutionelle sektorer - 91 General government sector Table * 1992* mio.kr. Production account Table Gross output of goods and services at basic prices Intermediate consumption Gross value added at basic prices (1 minus 2) Consumption of fixed capital Net value added at basic prices (3 minus 4) 5 Generation of income account Table Gross value added at basic prices Indirect taxes not linked to products Subsidies not linked to products Imputed output of bank services Gross value added at factor prices (1 minus minus 4) Compensation of employees Gross operating surplus (5 minus 6) Consumption of fixed capital Net operating surplus (7 minus 8) 9 Distribution of income account Table Gross operating surplus Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds Accident insurance claims Indirect taxes Direct taxes Actual social contributions Imputed social contributions Current international co- operation Current transfers n.e c Total resources (1-9) Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds Net accident insurance premiums Subsidies Social benefits Current international co- operation Current transfers n.e c Total uses (11-16) Gross disposable income (10 minus 17) Consumption of fixed capital Net disposable income (18 minus 19) 20 Use of income account Table Gross disposable income General government final consumption expenditure Gross saving (1 minus 2) Consumption of fixed capital Net saving (3 minus 4) 5 Capital account Table Gross saving Capital taxes Capital transfers n.e c Total gross saving and capital transfers (1-3) Gross fixed capital formation Change in stocks Net purchase of land and intangible assets Investment grants Capital transfers n.e c Net lending (4 minus (5-9)) 10

92 92 - Institutionelle sektorer Tabel Private sektor Tabel 4.6 Produktionskonto mio.kr. 1 Produktionsværdi i basispriser R$- og hjtelpestoffer Bruttoværditilvækst i basispriser (1 minus 2) Forbrug af fast realkapital Nettoværditilvækst i basispriser (3 minus 4) Tabel 4.7 Konto for indkomstdannelsen 1 Bruttoværditilvnkst i basispriser Ikke varetilknyttede indirekte skatter Ikke varetilknyttede subsidier Imputerede fmansielle tjenester Bruttofaktorindkomst(1 minus minus 4) Lenninger og arbejdsgiver bidrag Bruttorestindkomst (5 minus 6) Forbrug af fast realkapital Nettorestindkomst (7 minus 8) Tabel 4.8 Konto for indkomstfordelingen 1 Bruttorestindkomst Lenninger og arbejdsgiverbidrag Renter og udbytter Skadesforsikringspræmier, netto Skadeserstatninger Sociale overfersler Andre lebende overfersler I alt bruttoindtregter (1-7) Renter og udbytter Skadesforsikringsprnmier, netto Skadeserstatninger Direkte skatter Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger Imputerede bidrag til sikringsordninger Andre lebende overfersler I alt bruttoudgifter (9-15) Disponibel bruttoindkomst (8 minus16) Forbrug af fast realkapital Disponibel nettoindkomst (17 minus 18) Tabel 4.9 Indkomstanvendelseskonto 1 Disponibel bruttoindkomst Foregelse af de aktuarmæssige pensionsreserver - 3 Kollektivt konsum Bruttoopsparing (1-2 minus 3) Forbrug of fast realkapital Nettoopsparing (4 minus 5) Tabel 4.10 Kapitalkonto 1 Bruttoopsparing Investeringstilskud Andre kapitaloverfersler I alt bruttoopsparing og kapitaloverfersler (1-3) Faste bruttoinvesteringer Lagerforegelser Keb of jord og rettigheder, netto Kapitalskatter Andre kapitaloverfersler Fordringserhvervelse, netto (4 minus (5-9))

93 Institutionelle sektorer - 93 Private sector Table * 1992* mio.kr. Production account Table Gross output of goods and services at basic prices Intermediate consumption Gross value added at basic prices (1 minus 2) Consumption of fixed capital Net value added at basic prices (3 minus 4) 5 Generation of income account Table Gross value added at basic prices Indirect taxes not linked to products Subsidies not linked to products Imputed output of bank services 4 Gross value added at factor prices , (1 minus minus 4) Compensation of employees Gross operating surplus (5 minus 6) Consumption of fixed capital Net operating surplus (7 minus 8) 9 Distribution of income account Table Gross operating surplus Compensation of employees Property and entrepreneurial income Net accident insurance premiums Accident insurance claims Social benefits Current transfers n.e.c Total resources (1-7) Property and entrepreneurial income Net accident insurance premiums Accident insurance claims Direct taxes Actual social contributions Imputed social contributions Current transfers n.e.c Total uses (9-15) Gross disposable income (8 minus 16) Consumption of fixed capital Net disposable income (17 minus 18) 19 Use of income account Table Gross disposable income 1 Change in the actuarial reserves for pensions Private final consumption expenditure Gross saving (1-2 minus 3) Consumption of fixed capital Net saving (4 minus 5) 6 Capital account Table Gross saving Investment grants Capital transfers n.e c Total gross saving and capital transfers (1-3) Gross fixed capital formation Change in stocks Net purchase of land and intangible assets Capital taxes Capital transfers n.e c Net lending (4 minus (5-9)) 10

94 94 - Institutionelle sektorer Tabel Tabel 4.11 Produktionskonto Finansielle institutioner, i alt Produktionsværdi i basispriser Rá- og hjælpestoffer Bruttovmrditilvmkst i basispriser (1 minus 2) Forbrug af fast realkapital Nettoværditilvmkst i basispriser (3 minus 4) mio.kr. Tabel 4.12 Konto for indkomstdannelsen 1 Bruttoværditilvnkst i basispriser Ikke varetilknyttede indirekte skatter Ikke varetilknyttede subsidier Imputerede finansielle tjenester Bruttofaktorindkomst (1 minus minus 4) Lenninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst (5 minus 6) Forbrug af fast realkapital Nettorestindkomst (7 minus 8) Tabel 4.13 Konto for indkomstfordelingen 1 Bruttorestindkomst Lenninger og arbejdsgiverbidrag Renter og udbytter Heraf fordelte udtrækningsgevinster Skadesforsikringspræmier, netto. 5 Skadeserstatninger Sociale overfersler Andre lebende overfersler I alt bruttoindtmgter (1-7) Renter og udbytter Heraf fordelte emissionskurstab Udbytter Skadesforsikringsprnmier, netto Skadeserstatninger Direkte skatter Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger 14 Imputerede bidrag til sikringsordninger.. 15 Andre lebende overfersler I alt bruttoudgifter (9-15) Disponibel bruttoindkomst (8 minusl6) Forbrug of fast realkapital Disponibel nettoindkomst (17 minus 18) Tabel 4.14 Indkomstanvendelseskonto 1 Disponibel bruttoindkomst Foregelse af de aktuarmæssige pensionsreserver 3 Privat konsum Bruttoopsparing (1-2 minus 3) Forbrug af fast realkapital Nettoopsparing (4 minus 5) Tabel 4.15 Kapitalkonto 1 Bruttoopsparing Investeringstilskud Andre kapitaloverfersler alt bruttoopsparing og kapitaloverforsler (1-3) Faste bruttoinvesteringer Lagerforegelser Kerb of ford og rettigheder, netto Kapitalskatter Andre kapitaloverfersler Fordringserhvervelse, netto (4 minus (5-9))

95 . Institutionelle sektorer - 95 Credit institutions, total Table * 1992* mio.kr. Production account Table Gross output of goods and services at basic prices Intermediate consumption Gross value added at basic prices (1 minus 2) Consumption of fixed capital Net value added at basic prices (3 minus 4) 5 Generation of income account Table Gross value added at basic prices Indirect taxes not linked to products Subsidies not linked to products Imputed output of bank services 4 Gross value added at factor prices (1 minus minus 4) Compensation of employees Gross operating surplus (5 minus 6) Consumption of fixed capital Net operating surplus (7 minus 8) 9 Distribution of income account Table Gross operating surplus Compensation of employees Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds - Net accident insurance premiums Accident insurance claims Social benefits Current transfers n.e c Total resources (1-7) Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds Dividends and withdrawals Net accident insurance premiums 10 - Accident insurance claims Direct taxes 12 Actual social contributions Imputed social contributions Current transfers n.e.c Total uses (9-15) Gross disposable income (8 minus 16) Consumption of fixed capital Net disposable income (17 minus 18) 19 Use of income account Table Gross disposable income Change in the actuarial reserves for pensions 2 - Private final consumption expenditure Gross saving (1-2 minus 3) Consumption of fixed capital Net saving (4 minus 5) 6 Capital account Table Gross saving i Investment grants Capital transfers n.e c Total gross saving and capital transfers (1-3) Gross fixed capital formation Change in stocks 6 - Net purchase of land and intangible assets Capital taxes Capital transfers n.e.c Net lending (4 minus (5-9)) 10

96 96 - Institutionelle sektorer Tabel Tabel 4.16 Produktionskonto Finansielle institutioner, Nationalbanken Produktionsværdi i basispriser RA- og hjælpestoffer Bruttovmrditilvakst i basispriser (1 minus 2) Forbrug af fast realkapital Nettovmrditily ekst i basispriser (3 minus 4) mio.kr. Tabel 4.17 Konto for indkomstdannelsen 1 Bruttoværditilvækst i basispriser Ikke varetilknyttede indirekte skatter Ikke varetilknyttede subsidier Imputerede fmansielle tjenester Bruttofaktorindkomst(1 minus minus 4) Lenninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst (5 minus 6) Forbrug of fast realkapital Nettorestindkomst (7 minus 8) Tabel 4.18 Konto for indkomstfordelingen 1 Bruttorestindkomst Lenninger og arbejdsgiverbidrag Renter og udbytter Heraf fordelte udtrækningsgevinster Skadesforsikringspra;mier, netto. 5 Skadeserstatninger Sociale overfersler... 7 Andre lebende overfersler I alt bruttoindtægter (1-7) Renter og udbytter Heraf fordelte emissionskurstab Udbytter Skadesforsikringspræmier, netto Skadeserstatninger 12 Direkte skatter Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger 14 Imputerede bidrag til sikringsordninger Andre lebende overfersler I alt bruttoudgifter (9-15) Disponibel bruttoindkomst (8 minusl6) Forbrug af fast realkapital Disponibel nettoindkomst (17 minus 18) Tabel 4.19 Indkomstanvendelseskonto 1 Disponibel bruttoindkomst Foregelse af de aktuarmæssige pensionsreserver 3 Privat konsum Bruttoopsparing (1-2 minus 3) Forbrug af fast realkapital Nettoopsparing (4 minus 5) Tabel 4.20 Kapitalkonto I Bruttoopsparing Investeringstilskud Andre kapitaloverfersler I alt bruttoopsparing og kapitaloverfersler (1-3) Faste bruttoinvesteringer Lagerforegelser Keb of jord og rettigheder, netto 8 Kapitalskatter 9 Andre kapitaloverfersler Fordringserhvervelse, netto (4 minus (5-9))

97 Institutionelle sektorer - 97 Credit institutions, central banking authorities Table * 1992* mio.kr. Production account Table Gross output of goods and services at basic prices Intermediate consumption Gross value added at basic prices (1 minus 2) Consumption of fixed capital Net value added at basic prices (3 minus 4) 5 Generation of income account Table Gross value added at basic prices Indirect taxes not linked to products Subsidies not linked to products Imputed output of bank services 4 Gross value added at factor prices (1 minus minus 4) Compensation of employees Gross operating surplus (5 minus 6) Consumption of fixed capital Net operating surplus (7 minus 8) 9 Distribution of income account Table Gross operating surplus Compensation of employees Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds. Net accident insurance premiums Accident insurance claims 5.. Social benefits Current transfers n.e.c Total resources (1-7) Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds Dividends and withdrawals Net accident insurance premiums 10.. Accident insurance claims 11 - Direct taxes 12. Actual social contributions 13. Imputed social contributions 14 - Current transfers n.e.c Total uses (9-15) Gross disposable income (8 minus 16) Consumption of fixed capital Net disposable income (17 minus 18) 19 Use of income account Table Gross disposable income 1. Change in the actuarial reserves for pensions Private final consumption expenditure Gross saving (1-2 minus 3) Consumption of fixed capital Net saving (4 minus 5) 6 Capital account Table Gross saving Investment grants Capital transfers n.e c Total gross saving and capital transfers (1-3) Gross fixed capital formation Change in stocks Net purchase of land and intangible assets Capital taxes Capital transfers n.e c Net lending (4 minus (5-9)) 10

98 98 - Institutionelle sektorer Tabel Tabel 4.21 Produktionskonto Finansielle institutioner, andre monetaere institutioner Produktionsvmrdi i basispriser Re- og hjmlpestoffer Bruttovmrditilvmkst i basispriser (1 minus 2) Forbrug af fast realkapital Nettovmrditilvmkst i basispriser (3 minus 4) mio.kr. Tabel 4.22 Konto for indkomstdannelsen 1 Bruttovmrditilvmkst i basispriser Ikke varetilknyttede indirekte skatter Ikke varetilknyttede subsidier Imputerede finansielle tjenester Bruttofaktorindkomst (1 minus minus 4) Lenninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst (5 minus 6) Forbrug af fast realkapital Nettorestindkomst (7 minus 8) Tabel 4.23 Konto for indkomstfordelingen 1 Bruttorestindkomst Lenninger og arbejdsgiverbidrag Renter og udbytter Heraf fordelte udtrmkningsgevinster Skadesforsikringsprmmier, netto. 5 Skadeserstatninger Sociale overfersler 7 Andre lebende overfersler I alt bruttoindtmgter (1-7) Renter og udbytter Heraf fordelte emissionskurstab Udbytter Skadesforsikringsprmmier, netto Skadeserstatninger Direkte skatter Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger. 14 Imputerede bidrag til sikringsordninger Andre lebende overfersler I alt bruttoudgifter (9-15) Disponibel bruttoindkomst (8 minusl6) Forbrug af fast realkapital Disponibel nettoindkomst (17 minus 18) Tabel 4.24 Indkomstanvendelseskonto 1 Disponibel bruttoindkomst Foregelse af de aktuarmmssige pensionsreserver 3 Privat konsum.. 4 Bruttoopsparing (1-2 minus 3) Forbrug af fast realkapital Nettoopsparing (4 minus 5) Tabel 4.25 Kapitalkonto 1 Bruttoopsparing Investeringstilskud Andre kapitaloverfersler I alt bruttoopsparing og kapitaloverfersler (1-3) Faste bruttoinvesteringer Lagerforogelser flab of jord og rettigheder, netto - 8 Kapitalskatter Andre kapitaloverfersler Fordringserhvervelse, netto (4 minus (5-9))

99 Institutionelle sektorer - 99 Credit institutions, other monetary institutions Table * 1992* mio.kr. Production account Table Gross output of goods and services at basic prices Intermediate consumption Gross value added at basic prices (1 minus 2) Consumption of fixed capital Net value added at basic prices (3 minus 4) 5 Generation of income account Table Gross value added at basic prices Indirect taxes not linked to products Subsidies not linked to products Imputed output of bank services 4 Gross value added at factor prices (1 minus minus 4) Compensation of employees Gross operating surplus (5 minus 6) Consumption of fixed capital Net operating surplus (7 minus 8) 9 Distribution of income account Table Gross operating surplus Compensation of employees Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds. Net accident insurance premiums Accident insurance claims 5. Social benefits Current transfers n.e.c Total resources (1-7) Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds Dividends and withdrawals Net accident insurance premiums 10. Accident insurance claims Direct taxes 12. Actual social contributions Imputed social contributions Current transfers n.e c Total uses (9-15) Gross disposable income (8 minus 16) Consumption of fixed capital Net disposable income (17 minus 18) 19 Use of income account Table Gross disposable income 1. Change in the actuarial reserves for pensions Private final consumption expenditure Gross saving (1-2 minus 3) Consumption of fixed capital Net saving (4 minus 5) 6 Capital account Table Gross saving Investment grants Capital transfers n.e.c Total gross saving and capital transfers (1-3) Gross fixed capital formation Change in stocks Net purchase of land and intangible assets Capital taxes Capital transfers n.e.c Net lending (4 minus (5-9)) 10

100 100 - Institutionelle sektorer Tabel Finansielle institutioner, andre finansielle institutioner Tabel 4.26 Produktionskonto mio.kr. 1 Produktionsva;rdi i basispriser Rá- og hjælpestoffer Bruttovmrditilvækst i basispriser (1 minus 2) Forbrug af fast realkapital Nettovmrditilveekst i basispriser (3 minus 4) Tabel 4.27 Konto for indkomstdannelsen 1 Bruttoværditilvækst i basispriser Ikke varetilknyttede indirekte skatter Ikke varetilknyttede subsidier Imputerede finansielle tjenester Bruttofaktorindkomst (1 minus minus 4) Lenninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst (5 minus 6) Forbrug af fast realkapital Nettorestindkomst (7 minus 8) Tabel 4.28 Konto for indkomstfordelingen 1 Bruttorestindkomst Lenninger og arbejdsgiverbidrag Renter og udbytter Heraf fordelte udtrnkningsgevinster Skadesforsikringspramier, netto. 5 Skadeserstatninger Sociale overfersler 7 Andre lebende overfersler I alt bruttoindtzgter (1-7) Renter og udbytter Heraf fordelte emissionskurstab Udbytter Skadesforsikringsprnmier, netto 11 Skadeserstatninger Direkte skatter Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger 14 Imputerede bidrag til sikringsordninger Andre lebende overfersler I alt bruttoudgifter (9-15) Disponibel bruttoindkomst (8 minusl6) Forbrug of fast realkapital Disponibel nettoindkomst (17 minus 18) Tabel 4.29 Indkomstanvendelseskonto 1 Disponibel bruttoindkomst 2 Foregelse af de aktuarmæssige pensionsreserver Privat konsum. 4 Bruttoopsparing (1-2 minus 3) Forbrug af fast realkapital Nettoopsparing (4 minus 5) Tabel 4.30 Kapitalkonto 1 Bruttoopsparing l Investeringstilskud Andre kapitaloverfersler I alt bruttoopsparing og kapitaloverforsler (1-3) Faste bruttoinvesteringer Lagerforegelser - 7 Kerb of jord og rettigheder, netto Kapitalskatter Andre kapitaloverfersler Fordringserhvervelse, netto (4 minus (5-9))

101 Institutionelle sektorer Credit institutions, other credit institutions Table * 1992* mio.kr. Production account Table Gross output of goods and services at basic prices Intermediate consumption Gross value added at basic prices (1 minus 2) Consumption of fixed capital Net value added at basic prices (3 minus 4) 5 Generation of income account Table Gross value added at basic prices Indirect taxes not linked to products Subsidies not linked to products Imputed output of bank services 4 Gross value added at factor prices (1 minus minus 4) Compensation of employees Gross operating surplus (5 minus 6) Consumption of fixed capital Net operating surplus (7 minus 8) 9 Distribution of income account Table Gross operating surplus Compensation of employees Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds. Net accident insurance premiums Accident insurance claims 5.. Social benefits Current transfers n.e.c Total resources (1-7) Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds Dividends and withdrawals Net accident insurance premiums 10 Accident insurance claims Direct taxes 12. Actual social contributions Imputed social contributions Current transfers n.e c Total uses (9-15) Gross disposable income (8 minus 16) Consumption of fixed capital Net disposable income (17 minus 18) 19 Use of income account Table Gross disposable income 1.. Change in the actuarial reserves for pensions 2. Private final consumption expenditure Gross saving (1-2 minus 3) Consumption of fixed capital Net saving (4 minus 5) 6 Capital account Table Gross saving Investment grants Capital transfers n.e c Total gross saving and capital transfers (1-3) Gross fixed capital formation Change in stocks 6 - Net purchase of land and intangible assets Capital taxes Capital transfers n.e c Net lending (4 minus (5-9)) 10

102 102 - Institutionelle sektorer Tabel Tabel 4.31 Produktionskonto Forsikringsselskaber og pensionskasser Produktionsvxrdi i basispriser RV- og hjæipestoffer Bruttovmrditilvmkst i basispriser (1 minus 2) Forbrug af fast realkapital Nettovmrditilvmkst i basispriser (3 minus 4) Tabel 4.32 Konto for indkomstdannelsen 1 Bruttoværditilvækst i basispriser Ikke varetilknyttede indirekte skatter Ikke varetilknyttede subsidier Imputerede finansielle tjenester Bruttofaktorindkomst (1 minus minus 4) Lenninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst (5 minus 6) Forbrug af fast realkapital Nettorestindkomst (7 minus 8) mio.kr. Tabel 4.33 Konto for indkomstfordelingen 1 Bruttorestindkomst Lenninger og arbejdsgiverbidrag Renter og udbytter Heraf fordelte udtrækningsgevinster Skadesforsikringspræmier, netto Skadeserstatninger Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger Andre lebende overfersler I alt bruttoindtmgter (1-7) Renter og udbytter Heraf fordelte emissionskurstab Imputerede renter af fors.tekn.reserver., Udbytter Skadesforsikringspræmier, netto Skadeserstatninger Direkte skatter Sociale overfersler l Imputerede bidrag til sikringsordninger 15 Andre lobende overfersler I alt bruttoudgifter (9-15) Disponibel bruttoindkomst (8 minusl6) Forbrug af fast realkapital Disponibel nettoindkomst (17 minus 18) Tabel 4.34 Indkomstanvendelseskonto 1 Disponibel bruttoindkomst Foregelse af de aktuarmnssige pensionsreserver Privat konsum.. 4 Bruttoopsparing (1-2 minus 3) Forbrug af fast realkapital Nettoopsparing (4 minus 5) Tabel 4.35 Kapitalkonto 1 Bruttoopsparing Investeringstilskud Andre kapitaloverforsler I alt bruttoopsparing og kapitaloverforsler (1-3) Faste bruttoinvesteringer Heraf funktionelle investeringer Lagerforegelser Keb af ford og rettigheder, netto Kapitalskatter Andre kapitaloverforsler Fordringserhvervelse, netto (4 minus (5-9))

103 - Institutionelle sektorer Insurance enterprises Table * 1992* mio.kr. Production account Table Gross output of goods and services at basic prices Intermediate consumption Gross value added at basic prices (1 minus 2) Consumption of fixed capital Net value added at basic prices (3 minus 4) 5 Generation of income account Table Gross value added at basic prices Indirect taxes not linked to products Subsidies not linked to products 3. Imputed output of bank services 4 Gross value added at factor prices (1 minus minus 4) Compensation of employees Gross operating surplus (5 minus 6) Consumption of fixed capital Net operating surplus (7 minus 8) 9 Distribution of income account Table Gross operating surplus Compensation of employees Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds Net accident insurance premiums Accident insurance claims Actual social contributions Current transfers n.e.c Total resources (1-7) Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds Imputed interest to ins. policy holders Dividends and withdrawals Net accident insurance premiums Accident insurance claims Direct taxes Social benefits 13. Imputed social contributions Current transfers n.e c Total uses (9-15) Gross disposable income (8 minus 16) Consumption of fixed capital Net disposable income (17 minus 18) 19 Use of income account Table Gross disposable income Change in the actuarial reserves for pensions 2. Private final consumption expenditure Gross saving (1-2 minus 3) Consumption of fixed capital Net saving (4 minus 5) 6 Capital account Table Gross saving Investment grants Capital transfers n.e.c Total gross saving and capital transfers (1-3) Gross fixed capital formation Of which by function Change in stocks Net purchase of land and intangible assets Capital taxes Capital transfers n.e c Net lending (4 minus (5-9)) 10

104 104 - Institutionelle sektorer Tabel Tabel 4.36 Produktionskonto Ikke finansielle private sektor Produktionsværdi i basispriser Rá- og hja:ipestoffer Bruttov erditilvækst i basispriser (1 minus 2) Forbrug of fast realkapital Nettovserditilvækst i basispriser (3 minus 4) mio.kr. Tabel 4.37 Konto for indkomstdannelsen 1 Bruttoværditilva:kst i basispriser Ikke varetilknyttede indirekte skatter Ikke varetilknyttede subsidier Imputerede finansielle tjenester 5 Bruttofaktorindkomst(1 minus minus 4) Lenninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst (5 minus 6) Forbrug af fast realkapital Nettorestindkomst (7 minus 8) Tabel 4.38 Konto for indkomstfordelingen 1 Bruttorestindkomst Lenninger og arbejdsgiverbidrag Renter og udbytter Heraf fordelte udtra;kningsgevinster Imputerede renter af fors.tekn.reserver Skadesforsikringspræmier, netto Skadeserstatninger Sociale overfersler Andre lobende overfersler I alt bruttoindta gter (1-7) Renter og udbytter. 10 Skadesforsikringspra:mier, netto Skadeserstatninger Direkte skatter Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger Imputerede bidrag til sikringsordninger Andre lebende overfersler I alt bruttoudgifter (9-15) Disponibel bruttoindkomst (8 minus16) Forbrug af fast realkapital Disponibel nettoindkomst (17 minus 18) Tabel 4.39 Indkomstanvendelseskonto 1 Disponibel bruttoindkomst Foregelse of de aktuarmæssige pensionsreserver Privat konsum Bruttoopsparing (1-2 minus 3) Forbrug af fast realkapital Nettoopsparing (4 minus 5) Tabel 4.40 Kapitalkonto 1 Bruttoopsparing Investeringstilskud Andre kapitaloverforsler I alt bruttoopsparing og kapitaloverfersler (1-3) Faste bruttoinvesteringer Lagerforegelser Kob afjord og rettigheder, netto Kapitalskatter Andre kapitaloverforsler Fordringserhvervelse, netto (4 minus (5-9))

105 Institutionelle sektorer Non -financial private sector Table * 1992* mio.kr. Production account Table Gross output of goods and services at basic prices Intermediate consumption Gross value added at basic prices (1 minus 2) Consumption of fixed capital Net value added at basic prices (3 minus 4) 5 Generation of income account Table Gross value added at basic prices Indirect taxes not linked to products Subsidies not linked to products 3. Imputed output of bank services 4 Gross value added at factor prices (1 minus minus 4) Compensation of employees Gross operating surplus (5 minus 6) Consumption of fixed capital Net operating surplus (7 minus 8) 9 Distribution of income account Table Gross operating surplus Compensation of employees Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds Imputed interest to ins. policy holders Net accident insurance premiums Accident insurance claims Social benefits Current transfers n.e c Total resources (1-7) 8. Property and entrepreneurial income Net accident insurance premiums Accident insurance claims Direct taxes Actual social contributions Imputed social contributions Current transfers n.e c Total uses (9-15) Gross disposable income (8 minus 16) Consumption of fixed capital Net disposable income (17 minus 18) 19 Use of income account Table Gross disposable income Change in the actuarial reserves for pensions Private final consumption expenditure Gross saving (1-2 minus 3) Consumption of fixed capital Net saving (4 minus 5) 6 Capital account Table Gross saving Investment grants Capital transfers n.e.c Total gross saving and capital transfers (1-3) Gross fixed capital formation Change in stocks Net purchase of land and intangible assets Capital taxes Capital transfers n.e c Net lending (4 minus (5-9)) 10

106 106 - Institutionelle sektorer Tabel Tabel 4.41 Produktionskonto Ikke finansielle selskabssektor mio. kr. 1 Produktionsvxrdi i basispriser Rá- og hjæ1pestoffer Bruttovmrditilvækst i basispriser (1 minus 2) Forbrug af fast realkapital Nettoværditilvækst i basispriser (3 minus 4) Tabel 4.42 Konto for indkomstdannelsen 1 Bruttoværditilva:kst i basispriser Ikke varetilknyttede indirekte skatter Ikke varetilknyttede subsidier Imputerede finansielle tjenester 5 Bruttofaktorindkomst (1 minus minus 4) Lenninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst (5 minus 6) Forbrug af fast realkapital Nettorestindkomst (7 minus 8) Tabel 4.43 Konto for indkomstfordelingen 1 Bruttorestindkomst Lenninger og arbejdsgiverbidrag Renter og udbytter Heraf fordelte udtra;kningsgevinster Skadesforsikringspra;mier, netto Skadeserstatninger Sociale overfersler Andre lebende overfersler I alt bruttoindta:gter (1-7) Renter og udbytter - 10 Skadesforsikringspræmier, netto Skadeserstatninger Direkte skatter Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger 14 Imputerede bidrag til sikringsordninger Andre lebende overfersler I alt bruttoudgifter (9-15) Disponibel bruttoindkomst (8 minusl6) Forbrug af fast realkapital Disponibel nettoindkomst (17 minus 18) Tabel 4.44 Indkomstanvendelseskonto 1 Disponibel bruttoindkomst Foregelse af de aktuarma ssige pensionsreserver. 3 Privat konsum 4 Bruttoopsparing (1-2 minus 3) Forbrug af fast realkapital Nettoopsparing (4 minus 5) Tabel 4.45 Kapitalkonto I Bruttoopsparing Investeringstilskud Andre kapitaloverforsler I alt bruttoopsparing og kapitaloverforsler (1-3) Faste bruttoinvesteringer Lagerforegelser Keb of jord og rettigheder, netto Kapitalskatter Andre kapitaloverfersler Fordringserhvervelse, netto (4 minus (5-9))

107 Institutionelle sektorer Non -financial corporate and quasicorporate enterprises Table * 1992* mio.kr. Production account Table Gross output of goods and services at basic prices Intermediate consumption Gross value added at basic prices (1 minus 2) Consumption of fixed capital Net value added at basic prices (3 minus 4) 5 Generation of income account Table Gross value added at basic prices Indirect taxes not linked to products Subsidies not linked to products 3. Imputed output of bank services 4 Gross value added at factor prices (1 minus minus 4) Compensation of employees Gross operating surplus (5 minus 6) Consumption of fixed capital Net operating surplus (7 minus 8) 9 Distribution of income account Table Gross operating surplus Compensation of employees Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds - Net accident insurance premiums Accident insurance claims 5... Social benefits Current transfers n.e.c Total resources (1-7) Property and entrepreneurial income Net accident insurance premiums Accident insurance claims Direct taxes 12. Actual social contributions 13.. Imputed social contributions Current transfers n.e c Total uses (9-15) Gross disposable income (8 minus 16) Consumption of fixed capital Net disposable income (17 minus 18) 19 Use of income account Table Gross disposable income 1 Change in the actuarial reserves for pensions 2... Private final consumption expenditure Gross saving (1-2 minus 3) Consumption of fixed capital Net saving (4 minus 5) 6 Capital account Table Gross saving Investment grants Capital transfers n.e c Total gross saving and capital transfers (1-3) Gross fixed capital formation Change in stocks Net purchase of land and intangible assets Capital taxes Capital transfers n.e.c Net lending (4 minus (5-9)) 10

108 108 - Institutionelle sektorer Tabel Husholdningssektor Tabel 4.46 Produktionskonto mio. kr. 1 Produktionsvxrdi i basispriser RA- og hjælpestoffer Bruttoværditilvmkst i basispriser (1 minus 2) Forbrug af fast realkapital Nettovmrditilvaekst i basispriser (3 minus 4) Tabel 4.47 Konto for indkomstdannelsen 1 Bruttoværditilvnkst i basispriser Ikke varetilknyttede indirekte skatter Ikke varetilknyttede subsidier Imputerede fmansielle tjenester. 5 Bruttofaktorindkomst(1 minus minus 4) Lenninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst (5 minus 6) Forbrug af fast realkapital Nettorestindkomst (7 minus 8) Tabel 4.48 Konto for indkomstfordelingen 1 Bruttorestindkomst Lenninger og arbejdsgiverbidrag Renter og udbytter Heraf fordelte udtrækningsgevinster Imputerede renter af fors.tekn.reserver Skadesforsikringspræmier, netto Skadeserstatninger Sociale overfersler Andre lebende overfersler I alt bruttoindtmgter (1-7) Renter og udbytter Skadesforsikringspræmier, netto Skadeserstatninger Direkte skatter Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger Imputerede bidrag til sikringsordninger Andre lebende overfersler I alt bruttoudgifter (9-15) Disponibel bruttoindkomst (8 minusl6) Forbrug of fast realkapital Disponibel nettoindkomst (17 minus 18) Tabel 4.49 Indkomstanvendelseskonto 1 Disponibel bruttoindkomst Foregelse of de aktuarmæssige pensionsreserver Privat konsum Bruttoopsparing (1-2 minus 3) Forbrug af fast realkapital Nettoopsparing (4 minus 5) Tabel 4.50 Kapitalkonto 1 Bruttoopsparing Investeringstilskud Andre kapitaloverfersler I alt bruttoopsparing og kapitaloverforsler (1-3) Faste bruttoinvesteringer Lagerforegelser Keb of jord og rettigheder, netto Kapitalskatter Andre kapitaloverfersler Fordringserhvervelse, netto (4 minus (5-9))

109 Institutionelle sektorer Households and private non -profit institutions Table * 1992* mio. kr. Production account Table Gross output of goods and services at basic prices Intermediate consumption Gross value added at basic prices (1 minus 2) Consumption of fixed capital Net value added at basic prices (3 minus 4) 5 Generation of income account Table Gross value added at basic prices Indirect taxes not linked to products Subsidies not linked to products Imputed output of bank services (1 minus minus 4) Compensation of employees Gross operating surplus (5 minus 6) Consumption of fixed capital Net operating surplus (7 minus 8) 9 Distribution of income account Table Gross operating surplus Compensation of employees Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds Imputed interest to ins. policy holders..... Net accident insurance premiums Accident insurance claims Social benefits Current transfers n.e.c Total resources (1-7) Property and entrepreneurial income Net accident insurance premiums Accident insurance claims Direct taxes Actual social contributions Imputed social contributions Current transfers n.e.c Total uses (9-15) Gross disposable income (8 minus 16) Consumption of fixed capital Net disposable income (17 minus 18) 19 Use of income account Table Gross disposable income i Change in the actuarial reserves for pensions Private final consumption expenditure Gross saving (1-2 minus 3) Consumption of fixed capital Net saving (4 minus 5) 6 Capital account Table Gross saving Investment grants Capital transfers n.e c Total gross saving and capital transfers (1-3) Gross fixed capital formation Change in stocks Net purchase of land and intangible assets Capital taxes Capital transfers n.e c Net lending (4 minus (5-9)) 10

110 110 - Institutionelle sektorer Tabel 4.51 Afstemningskonto mio.kr. 1 Indirekte skatter, netto Renter og udbytter, netto Intemationalt samarbejde, netto Disponibel bruttoindkomst (1-3) Kollektivt konsum Bruttoopsparing (4 minus 5) Fordringserhvervelse, netto Tabel 4.52 Overgang fra betalingsbalancens lobende poster til nationalregnskabets konto for udlandet Overskud pi betalingsbalancens Lobende poster Kapitaloverfersler medtaget i betalingsbalancens lebende poster. Indtægter netto Færerenes og Granlands samlede import, netto Færerenes og Grenlands udgifter til lenninger og arbejdsgiverbidrag samt renter og udbytter, netto Danmarks lebende overfersler til Farerene og Granland, netto Betalingsbalancens specielle korrektioner til udenrigshandelsstatistikken Overskud pi nationalregnskabets lebende poster Kapitaloverfersler medtaget i betalingsbalancens lebende poster. Indtægter netto Kapitaloverfarsler fra Danmark til Farerene og Gronland, netto Fordringserhvervelse, netto, i National - regnskabet Betalingsbalancens specielle korrektioner til udenrigshandelsstatistikken Frerorenes og Granlands samlede udgifter til lebende transaktioner, netto (3 +4 minus 5) Kapitaloverfersler fra Danmark til Farerene og Gronland, netto Overskud pá betalingsbalancens Lebende poster mio.kr.

111 Institutionelle sektorer Reconciliation account Table * 1992* mio.kr Net indirect taxes Net Property and entrepreneurial income Net current international co- opration Gross disposable income (1-3) General government comsumption expenditure Gross saving (4 minus 5) Net lending 7 Reconciliation of national accounts and balance of payments statistics Table * 1992* mio.kr. Balance of current transactions balance of payment statistics - Net capital transfers included in the balance of of payments statistics' current transactions + Net imports into the Faroe Islands and Greenland + Net expend. of the Faroe Islands and Greenland on compens. of employees and property and entrepreneuriel - Net unrequited current transfers from Denmark to the Faroe Islands and Greenland - Special corrections to the 6 trade statistics Balance of current transactions National accounts + Net capital transfers included in the balance of of payments statistics' current transactions - Net capital transfers from Denmark to the Faroe Islands and Greenland Net lending of the nation in the national accounts + Special corrections to the trade 11 - statistics - Net expenditure of the Faroe Islands and Greenland on current transactions (3 +4 minus 5) + Net capital transfers fron Denmark to the Faroe Islands and Greenland Balance of current transactions balance of payment statistics

112 112 - Detaljerede erhvervstabeller 5. Detaljerede erhvervstabeller 5.1 Klassifikation af erhvervene Erhvervs- Nationalregnskabets klassifikation af erhvervene er opbygget pa grundlag af Dan - grupperings- marks Statistiks Erhvervsgrupperingskode af 1. april 1977, der er baseret pa FN's koden erhvervsgrupperingsstandard ISIC (International Standard Industrial Classification of all Economic Activities) fra , 64-, og 27- Nationalregnskabets branchekode er femcifret, og sammenhængen mellem denne grupperingerne kode og Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode fremgar af bilag 1. I dette bilag vises endvidere sammenhængen mellem nationalregnskabets branchegruppering pa 117 erhverv og de to nationale standardaggregeringer heraf pa henholdsvis 64 og 27 erhverv. Siden 1984 er yderligere indfert en opdeling af offentlige tjenester pa 8 brancher, hvorfor den mest detaljerede gruppering her er pa 124 erhverv. 64-grupperingen adskiller sig alene fra 117-grupperingen derved, at de 82 fremstillingsbrancher er aggregeret til de 29 hovedgrupper, som er standardaggregeringsniveauet i den lobende industristatistik. Herved bliver det muligt i de forelebige - herunder kvartalsvise - nationalregnskaber, som alene udarbejdes pa 64-grupperingen, at trække direkte pa industristatistikkens tal i den form, hvori de lobende offentliggores. Bonnet fra beregning af len og beskæftigelse i de forelebige nationalregnskaber foretages nationalregnskabsberegninger ikke pa 27- branche niveauet, men altid pa mindst 64- branche niveauet. 27- grupperingen er en offentliggerelsesgruppering og oversigtstabellerne i kapitel 2 er pa define gruppering. Beregnings- og offentliggorelsesniveauer Tabellerne i dette afsnit indeholder endelige tal for arene pa 117-grupperingen. Hermed sammenlignelige opgerelser for arene for 1986 er indeholdt i Nationalregnskabsstatistik 1987 samt i Databank Konjunktur og Negletal, DSTB. Sidstnævnte indeholder herudover ogsa forelobige Adige opgerelser vedrerende 1991 og 1992 med storst mulig erhvervsmæssig detaljeringsgrad, dvs. pa 64-grupperingen (idet lonningerne, og som konsekvens heraf fordelingen af bruttorestindkomst, som nævnt kun opgeres pa 27-grupperingen i de forelebige beregninger). 5.2 Erhvervsenheden To slags sektorer Principper for brancheplacering Enheden i nationalregnskabets brancher er principielt virksomheden eller den faglige enhed, som er den mindste enhed, der kan opstilles en produktionskonto for. Som det er na;rmere omtalt i kapitel 4 adskiller denne funktionelle enhed sig fra den institutionelle enhed, der normalt udgores af firmaet, som er den ekonomiske og beslutningsmæssige enhed. Medens funktionelle enheder klassificeres i brancher, klassificeres institutionelle enheder i nationalregnskabet alene efter institutionel Sektor. Nationalregnskabets brancheplacering af de enkelte enheder felger som hovedregel af den made de er placeret pa i de anvendte primærstatistikker. En virksomhed placeres i den branche, hvor den har sin hovedaktivitet, og har den biaktiviteter i andre brancheomrader, foretages der ingen udskillelse heraf. I praksis begrænser den form, hvori primwrstatistikken er til radighed, dog mulighederne for at folge disse principper. Suedes er brancheomrader som landbrug, bygge- og ankegsvirksomhed og handel i nationalregnskabet defineret som "rene" aktiviteter, dvs. de producerer

113 Detaljerede erhvervstabeller alle de varer og tjenester, der primert horer under den pagmldende branche, og kun disse. Endvidere er en række tjenesteydende erhverv, hvor produktionsværdiberegningerne er baseret pa momsstatistikken, reelt grupperinger af firmaer snarere end af virksomheder. 5.3 Markedsmæssig og ikke-markedsmæssig aktivitet Formalet med produktionen Boligbenyttelse I nationalregnskabet sondres der imellem, om den aktivitet, der udoves i en funktionel enhed, er markedsmcssig eller ikke -markedsmæssig. Markedsmæssig aktivitet udoves i enheder, hvis formal det er at producere varer og tjenester til afsætning pa markedet eller til egen anvendelse, normalt med den hensigt at opna en fortjeneste derved. Produktionsvaerdien kan derfor opgores som den markedsbestemte verdi af de fremstillede produkter. Ikke -markedsmæssig aktivitet er karakteriseret denied, at den udfores af det offentlige, organisationer og foreninger eller private husholdninger med henblik pa "eget" forbrug. Der finder derfor Ingen markedsprisdannelse sted, og produktionsverdien i nationalregnskabet for disse ikke -markedsmæssige aktiviteter opgores konventionelt som summen af omkostningeme ved aktiviteten. Den ikke- markedsmæssige produktion er underopdelt pa tre kategorier (defineret ud fra nationalregnskabets femcifrede brancher): Arbejdstagere i private husholdninger Private velfærdsinstitutioner, foreninger Offentlige tjenester. Det bemærkes, at produktionen af boligbenyttelse i ejerboliger betragtes som markedsmæssig produktion, idet husholdningen i sin egenskab af producent af boligydelser defineres som en virksomhed, og verdien af boligydelsen fastsættes under hensyntagen til, hvad der pa markedet betales for tilsvarende lejeboliger. 5.4 Offentlige tjenester Det offentliges afgrænsning Det offentlige kan afgrænses funktionelt, institutionelt eller efter ejerforhold. Ifelge den funktionelle afgrænsning bestir det offentlige af de enheder, der producerer offentlige tjenester. Denne afgrænsning er identisk med den ovenfor definerede branche Fra 1984 foretages der som naevnt en opdeling af denne branche i otte delbrancher. Delbrancherne svarer til hovedformalene i de offentlige regnskabssystemer bortset fra, at de ikke -funktionsopdelte verdier er lagt sammen med hovedformalet generelle offentlige tjenester. Stats- og kommuneregnskaberne udgor grundlaget for opdelingen. Derme opdeling har medfort, at der fra og med 1984 gelder en mindre konsolideringsgrad end det hidtil har veret tilfeeldet for produktionsværdi og rastofudgifter (svarende til en niveaumndring pa ca. 3 mia. kr. i 1984) i savel den funktionelle som institutionelle offentlige sektor. Ingen af de ovrige nationalregnskabsstorrelser pavirkes af denne ændring. I det danske nationalregskab er der sammenfald mellem den funktionelle og den institutionelle afgrænsning of den offentlige sektor. Afgrmnsningen efter ejerforhold omfatter hele det offentlige omrade, dvs. ogsa den del af den offentlige aktivitet, der er organiseret i selskaber eller selskabslignende former (fx DSB, Post- og telegrafvmsenet, offentligt ejede eller kontrollerede forsyningsvirksomheder etc.). Afgrænsningen efter ejerforhold fremgar ikke eksplicit i nationalregnskabet. I de detaljerede erhvervstabeller vil de offentligt

114 114 - Detaljerede erhvervstabeller ejede virksomheder vere brancheplaceret under markedsmæssig produktion sammen med tilsvarende produktion i privat ejede virksomheder. 5.5 Imputerede finansielle tjenester Finansielle tjenester Branche Imputerede finansielle tjenester er oprettet for at opfange den verdi af finansielle tjenester produceret i Finansiel virksomhed, der ikke er betalt direkte i form af gebyrer e.l. De imputerede finansielle tjenester er beregnet som forskellen mellem pengeinstitutternes renteindtegter og renteudgifter. I henhold til internationale rekommandationer fratreekkes dette belob under ét fra den samlede erhvervsfordelte bruttofaktorindkomst med det formal at kunne medregne det i produktionsværdien inden for finansiel virksomhed (og dermed undga en negativ restindkomst i denne branche) uden samtidig at skulle foretage en skonsmessig fordeling af belobet ud pa "brugerne" af disse banktjenester, idet en sadan fordeling vil være forbundet med store begrebsmaessige og praktiske vanskeligheder, og pa en arbitrer made pavirke andre af nationalregnskabets centrale begreber. Det folger ogsa af definitionen af branche , at der her hverken kan forekomme lenninger og arbejdsgiverbidrag eller beskæftigelse. De detaljerede okonomiske erhvervsoplysninger 5.6 Sammenhængen mellem begreberne Fra produktionsværdi fil restindkomst Som nævnt i indledningsafsnittet tager man ved beregningerne i det danske nationalregnskab udgangspunkt i den produktionsstatistiske metode, dvs. at det primere udgangspunkt er produktionsoplysninger og oplysninger om forbruget af ra- og hjælpestoffer. Sammenhængen mellem begreberne er anskueliggjort i vedstaende oversigt: Produktionsværdi i basispriser - forbrug af ra- og hjælpestoffer = værditilvækst i basispris - ikke-varetilknyttede indirekte skatter, netto = bruttofaktorindkomst - lonninger og arbejdsgiverbidrag = bruttorestindkomst Produktionsværdien i basispris opgores til salgspris ekskl. moms, ambi og ovrige palagte varetilknyttede indirekte skatter, netto. Forbruget af rá- og hjælpestoffer opgores som verdien i koberpriser inkl. ikkefradragsberettiget moms og ambi af de varer og tjenester, der er anvendt ved Produktionen i det pageeldende erhverv. Differencen mellem produktionsværdien i basispris og forbruget af ra- og hjælpestoffer i koberpris betegnes som vcerditilvceksten i basispris. Fratrekkes ud over forbruget af ra- og hjælpestoffer yderligere ikke -varetilknyttede indirekte skatter, netto fra produktionsværdien i basispris fremkommer verditilveksten i faktorpris, sædvanligvis benævnt bruttofaktorindkomsten, der er det -

115 Detaljerede erhvervstabeller begreb, der i det danske nationalregnskab anses for det bedste mall for det enkelte erhvervs bidrag til den samlede værditilvækst i samfundet. Ikke -varetilknyttede indirekte skatter, netto er defineret som den del af de samlede indirekte skatter og subsidier, der kun kan henregnes til det erhverv, der betaler disse indirekte skatter eller modtager subsidierne, og ikke direkte kan henregnes til bestemte varer og tjenester. Varetilknyttede indirekte skatter, netto er modsvarende defineret som de indirekte skatter og subsidier, der direkte kan henregnes til bestemte varer og tjenester. Lenninger og arbejdsgiverbidrag omfatter lonninger af enhver art, dvs. ogsá akkord- og overtidsbetaling, tantiemer, eget og arbejdsgiverbidrag til pensions- og andre sociale ordninger samt verdien af naturalydelser. Der medregnes alle lonninger som udbetales i Danmark (herunder danske skibe i udenrigsfart) uanset modtagerens nationalitet. Bruttorestindkomsten beregnes som forskellen mellem bruttofaktorindkomsten og lonninger og arbejdsgiverbidrag og opgores som sidstnævnte udelukkende i lobende priser i tabelleme. Produktionsværdi, forbrug af rá- og hjælpestoffer, ikke -varetilknyttede indirekte skatter, netto samt bruttofaktorindkomsten opgeres bade i lobende og i faste priser i tabellerne. Derimod opgores lonninger og arbejdsgiverbidrag og bruttorestindkomst alene i lobende priser, da der til disse begreber ikke umiddelbart fmdes tilsvarende pris- og mængdekomponenter. Erhvervsfordelt værditilvækst kun i faktorpriser i det danske nationalregnskab De internationale nationalregnskabssystemer definerer ogsá begrebet erhvervsfordelt værditilvækst i markedspriser (producentpriser) for hvert enkelt erhverv. Dette begreb fremkommer ved, at man i stedet for produktionsværdien i basispris tager udgangspunkt i produktionsværdien i markedspris (producentpris), der er defineret som produktionsværdien i basispris plus de varetilknyttede indirekte skatter (eksklusive moms og ambi), der er pálagt erhvervets produktion. Fradrages herfra forbruget af rá- og hjælpestoffer i markedspris (koberpris), fás værditilvæksten i markedspris (producentpris). Det felger heraf, at mens man umiddelbart far hele samfundets bruttofaktorindkomst som summen af bruttofaktorindkomsten i de enkelte erhvery med fradrag af de imputerede finansielle tjenester, sá skai man for at komme til bruttonationalproduktet i markedspriser yderligere tillegge alle indirekte skatter, netto (inklusive hele moms- og ambiprovenuet). Da der endnu ikke foreligger erhvervsfordelte afskrivninger, er det ikke muligt at beregne nettorestindkomsten fordelt pá erhverv. Detaljerede erhvervsfordelte beskæftigelsesoplysninger 5.7 Beskæftigelsen i nationalregnskabet Behovet for beskæftigelsestal I mange okonomiske analyser (for eksempel vedrerende produktivitet, lonomkostninger, beregning of beska;ftigelseskonsekvenser of fx ændringer i eksporten etc.) er det nyttigt at have en opdeling af den samlede beskeftigelse pá erhvery i henhold til samme klassifikationer, som anvendes i den okonomiske del af national - regnskabsstatistikken. Endvidere vil en opdeling pá stillingskategorier - herunder specielt sondringen mellem selvstændige og lenmodtagere - were of interesse.

116 116 - Detaljerede erhvervstabeller Tabellerne I tabel 5.1 vises en branchefordeling af den samlede beskæftigelse og antallet af lonmodtagere for drene I oversigtstabelleme 2.18 og 2.19 findes de tilsvarende oplysninger for drene fordelt efter den summariske 27 gruppering of erhvervene. For drene 1991 og 1992 er tallene forelobige. 5.8 Afgrænsning Sammenhæng med de okonomiske begreber Antal personer Stillingskategorier Den nationalregnskabsmæssige afgrænsning af beskæftigelsen skai foretages saledes, at den er sammenlignelig med erhvervsfordelt bruttofaktorindkomst samt lenninger og arbejdsgiverbidrag. Dette indebærer fr rst og fremmest, at personer, der efter de normale regler for opgorelse af befolkningens storrelse anses for udlaendinge, medregnes i beskæftigelsen, hvis de har været beskæftiget i virksomheder pa dank territorium (herunder danske skibe og fly i udenrigsfart) i arets lob. Omvendt bortses der fra danskere, der pa tilsvarende made er beskæftiget i udlandet. I den okonomiske del af nationalregnskabet afspejler denne sondring sig i posten for lonninger og arbejdsgiverbidrag pa kontoen for udlandet. Antal beskæftigede opgores som det gennemsnitlige antal beskæftigede personer i lobet af Aret. Dette skal forstds pd den made, at en person, der arbejder i tre maneder i et dr, taller som en fjerdedel beskæftiget, mens pa den anden side en person, der har deltidsarbejde gennem hele Aret, taller som én person. Det anvendte begreb and saledes ikke forveksles med en omregning til antal fuldtidsbesk eftigede, som man ikke har fonder det forsvarligt at foretage pa det hidtidige prim erstatistiske grundlag. Nationalregnskabets mest detaljerede beskæftigelsesopgorelser indeholder fern stillingskategorier: (1) Selvstændige, (2) medhjælpende ægtefæller, (3) funktionærer, (4) faglærte arbejdere og (5) ufaglærte arbejdere. I tabel 5.1 er gruppeme 3-5 sammenlagt til lonmodtagere i alt og endvidere vises beskæftigede i alt, saledes at forskellen mellem de to begreber udgores af summen af selvstændige og medhjælpende ægtefæller. Opdelingen pa stillingskategorier fralger de principper, der gennem drene har været gældende i folketællinger, beskæftigelsesundersogelser og registerbaseret beskæftigelsesstatistik, idet man dog ved tabellemes opstilling sa vidt muligt har sogt at skabe kontinuitet over tiden. Sondringen mellem funktionærer og arbejdere er primed baseret pa ansættelsesforholdets karakter. Ingen dobbelt- I opgarelsen af antal beskæftigede taller en person, der samtidigt har beskæftigelse regninger i fiere erhverv, kun med i det erhvery (og i den stillingskategori), hvor hovedbeskæftigelsen ligger. Teori og praksis I det praktiske arbejde med opstillingen af beskeftigelsestallene har det ikke været muligt fuldt ud at overholde ovennævnte principper. Dette ma blandt andet ses i sammenhæng med udviklingen i primærstatistikken over perioden, og denn skai derfor kort skitseres. 5.9 Det statistiske grundlag Varierende statistisk grundlag Gennem Arene har det statistiske grundlag undergaet en række væsentlige endringer. For den generelle beskæftigelsesstatistiks vedkommende dækker denne periode saledes over udviklingen fra folketællingeme (1965 og 1970) via beskæftigelsesunders, gelserne ( ) til den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, der indledtes i De erhvervsbaserede besk eftigelsesstatistikker for industri samt

117 Detaljerede erhvervstabeller bygge- og anlægsvirksomhed har derimod indholds- og omfangsmæssigt vist stor stabilitet over den omhandlede periode. Endelig kan det nævnes, at de árlige personaletællinger for ansatte i den offentlige sektor pábegyndtes i 1975, og at den kvartalsvise og Adige registerbaserede beregning af antal fuldtidsbeskæftigede pa grundlag af ATP-indbetalingerne iværksattes i Beregnede tal Fra beskæftigelsest ellinger til RAS Beregningen for 1980 Nyt system fra 1981 Anvendelsen af RAS-tallene Pá dette primærstatistiske grundlag har det ifelge sagens natur ikke været muligt at opbygge ensartede beregningsmetoder for hele perioden. Tværtimod har man ved beregningerne for næsten hvert ár staet over for vanskelige valg i henseende til vurdering af de foreliggende beskæftigelsesstatistikkers palidelighed og anvendelighed til beregning af sável niveauer som va;kstrater. Ved anvendelsen af beskæftigelsestallene i de folgende tabeller má det derfor holdes in mente, at der ikke er tale om primærstatistik, men om resultater af orte særdeles komplicerede beregninger, hvor man, ligesom i den ekonomiske del af nationalregnskabsstatistikken, har lagt hovedvægten pa at fá skabt tidsmæssigt sammenlignelige serier inden for nationalregnskabets definitoriske rammer. Det er ikke muligt i denne sammenhæng at give seiv en summarisk redegerelse for beskæftigelsestallenes beregning for perioden for Derimod skai beregningen af de endelige tal for og de forelobige tal for 1991 og 1992 kort omtales. Som foran nævnt blev den sidste beskæftigelsesundersogelse afholdt i Da disse undersogelser dannede den overordnede ramme for nationalregnskabets beskæftigelsestal, var det nodvendigt at etablere en ny beregningsmetode i forbindelse med udarbejdelsen af de endelige beskæftigelsestal for For 1980 foreligger der to registerbaserede statistikker for beskæftigelse, den registerbaserede beskæftigelsesstatistik (RBS) og den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), der begge opgor beskæftigelsen ultimo november. I RBS er erhvervsenheden defineret pá grundlag af arbejdsgiveridentifikationen, og enheden kan enten være firmaet eller arbejdsstedet. I RAS er enhedsdefmitionen mere præcis, idet erhvervsenheden er lig med arbejdsstedet. RAS indeholder derfor en fordeling pa erhverv, der i princippet er i overensstemmelse med nationalregnskabets erhvervsafgrænsfinger. Pd denne baggrund er beskæftigelsen for 1980 beregnet pa den made, at hvert tal i beskæftigelsestabellen for 1979 (klassificeret efter erhvery og stilling) er fremregnet med udviklingen i det tilsvarende element i RBS (hvis absolutte tal derimod ikke kan anvendes pá grund af den upræcise erhvervsafgrænsning). For erhverv, hvor der gor sig s erlige forhold g eldende, sasom udvinding af raolie og naturgas samt arbejdstagere i private husholdninger, er beskæftigelsen beregnet pa anden made. For fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed, hvor udviklingen fra november 1979 til november 1980 ikke kan tages som udtryk for ændringerne i den gennemsnitlige arlige beskæftigelse, er de erhvervsspecifikke statistikker anvendt. Fra og med beregningen af de endelige beskæftigelsestal for 1981 er der opbygget et nyt beregningssystem. RAS -statistikken for arene er blevet aggregeret til nationalregnskabets erhvervs- og stillingsgrupper, idet personer, der er under 16 dr eller arbejder mindre end 10 timer ugentligt, er udeladt. Seiv om nationalregnskabets beskæftigelse som ovenfor nævnt opgores i antal personer uanset arbejdstidens længde, vil det i relation til tallenes analytiske anvendelighed ikke were hensigtsmæssigt at medtage disse grupper med en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet. De saledes fremstillede tabeller indeholder en kategori af lonmodtagere uden stillingsangivelse. Disse fordeles for hvert erhverv pa stillinger proportionalt med lonmodtagere med stillingsoplysning. Indtil 1982 fremstilledes tabellerne pa grund-

118 118 - Detaljerede erhvervstabeller lag af RAS -statistikken ud fra opgorelsen ultimo november i det aktuelle Ar. For at komme teettere pa en opgorelse af den gennemsnitlige beskæftigelse i Aret opgores tabelleme fra og med beregningen for 1983 ph grundlag af gennemsnittet af RAS - statistikkeme for det aktuelle ar og Aret for. For fremstillingsvirksomhed erstattes RAS- statistikkens tal frem til 1986 af industristatistikkens gennemsnitlige Arlige beskæftigelse kombineret med den nedenfor omtalte beregning for mindre fremstillingsvirksomhed. Beskæftigelsen i erhvervene raolie og naturgas, bygge- og anlægsvirksomhed samt arbejdstagere i private husholdninger beregnes særskilt. Gamle niveauer af kontinuitetshensyn I inddrages arbejdsstedsstatistikken I princippet er de pa denne made beregnede beskæftigelsestal de bedste, der kan uddrages af de foreliggende primerstatistiske oplysninger. Da de imidlertid med hensyn til bade niveauer og stillingsfordelinger i de enkelte erhverv kan afvige betydeligt fra nationalregnskabets beskæftigelsestal frem til og med 1980, har de ikke kunnet anvendes direkte uden at forarsage kontinuitetsbrud. I stedet for at omregne beskæftigelsestallene tilbage i tiden har man indtil videre valgt at fore de hidtidige beskæftigelsestal frem med udviklingen i de nye tal, der sdledes ikke publiceres direkte. Fra 1987 skete der en yderligere modifikation, idet arbejdsstedsstatistikkens tal for lonmodtagerbeskæftigelse ultimo november blev anvendt i stedet for de tilsvarende tal fra RAS- statistikken. Oplysninger om stillingsgrupper, marginalt beskæftigede og selvstændige samt medhjælpende ægtefæller blev dog fortsat hentet fra RAS - statistikken. Fra 1990 er erhvervs- Fra 1990 anvendes erhvervsbeskæftigelsen, der er en udbygning af arbejdsbeskæftigelsen stedsstatistikken. Erhvervsbeskæftigelsen omfatter beskæftigelsesoplysninger hovedkilden ultimo november om savel selvstændige og medhjælpende ægtefæller som lonmodtagerbeskæftigelsen samt en opdeling pa arbejdsstilling. Denne nye Statistik er dannet ud fra samme grundmateriale, som er anvendt ved RAS- statistikken. Denne ændring i forhold til arbejdsstedsstatistikken har betydet, at beskæftigelsen for 1990 er beregnet alene pa basis af udviklingen i RAS- statistikken fra 1989 til For fremtiden vil erhvervsbeskæftigelsen dog være hoveddatakilden til beskæftigelsesberegningerne. Erhvervsstatistikken, der desuden indeholder oplysninger om fuldtidsbeskæftigede og Arlig lonsum, anvendes ogsâ ved beregningen af nationalregnskabets lonsummer. For en del erhverv, hvor national - regnskabets erhvervsafgreensning afviger fra afgrænsningen i registerstatistikkerne, beregnes lonsummer ud fra andre kilder. For disse erhverv har sammenholdelse af disse lonsummer med arbejdsstedsstatistikkens lonoplysninger kunnet danne basis for en justering af beskæftigelsesoplysningerne. Fremregningsproceduren For lonmodtagerne fores tallene frem med vækstraterne i de nye tal, bade for de enkelte stillingsgrupper og for lonmodtagerne i alt i hvert erhverv, idet det sidste angiver maltotalen, sâledes at den i forste omgang beregnede fordeling pa stillinger op- eller nedregnes proportionalt. For selvstændige og medhjælpende ægtefæller overfores de absolutte ændringer fra de nye tal pa niveauerne for 1980, idet de ofte store niveauforskelle mellem de hidtidige og de nye tal for 1980 (pa nogle absolut sind tal) gor det uhensigtsmessigt her at anvende vækstrater. Fremstillings- For mindre fremstillingsvirksomhed (dvs. fremstillingsvirksomhed, der ikke er omvirksomhed fattet af industristatistikken) blev beskæftigelsen pa hovedgruppeniveau indtil 1987 bestemt som differencen mellem beskæftigelsen ifolge RAS -statistikken (jf. ovenfor) og den gennemsnitlige Arlige beskæftigelse ifolge sektorstatistikken for industri. PA de mest detaljerede erhvervsgrupper blev fordelingen af beskæftigelsen modificeret under hensyntagen til den beregnede bruttofaktorindkomst ved aktiviteten. Denne særskilte beregning for mindre fremstillingsvirksomhed og anvendelsen

119 Detaljerede erhvervstabeller af industriens beskæftigelsesstatistik er ophert fra og med Fremstillingser - hvervenes beskæftigelse beregnes herefter alene ud fra beskæftigelsesoplysninger i arbejdsstedsstatistikken og RAS parallelt med beregningerne for de ovrige erhverv. Med dette metodeskift har man foregrebet, at den særlige lon- og beskæftigelsestælling for industrien blev gennemfort for sidste gang for Aret Offentlige Fra 1984 er erhvervsgruppen offentlige tjenester opdelt i otte undergrupper. Den tjenester samlede beskæftigelse i erhvervsgruppen er beregnet som ovenfor beskrevet. Herefter er beskæftigelsen fordelt ud pa de otte undergrupper pa grundlag af personaletaellinger for stat og kommuner samt opgorelsen over antal ansatte i tilskudsmodtagende institutioner. For personaletællingerne anvendes gennemsnit af tallene for november det aktuelle Ar og november Aret for, for opgorelsen over tilskudsmodtagende institutioner anvendes gennemsnit af tallene for januar det aktuelle Ar og januar Aret efter. Fra 1987 er beskæftigelsesberegningerne for den offentlige sektors undergrupper baseret pa arbejdsstedsstatistikkens oplysninger om lon og beskæftigelse samt nationalregnskabets lonsummer. Sidstnævnte er opgjort ph grundlag af regnskabsmateriale for den offentlige sektor, jf. Statistiske Efterretninger Den offentlige Sektors finanser. Forelobige beregninger De forelobige beskæftigelsestal for 1991 er beregnet pá. basis af erhvervsbesk eftigelsen ultimo november 1990 og For de erhverv, hvor beskæftigelsen korrigeres som folge af andre lonoplysninger, mangler den efterfelgende korrektion stadig. De forelobige beskæftigelsestal for 1992 er kun blevet beregnet ph 27- branche niveau. Den generelle fremgangsmáde har bestdet i at fremskrive tallene for 1990 med udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede ifelge ATP -statistikken, idet der sa vidt muligt er taget hensyn til de særlige forhold, der pávirker dense statistik.

120 120 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- Rá -og Ikke -vare- Brutto- Lenninger Bruttotionsvxrdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i keberpriser indirekte skatter,netto indkomst giverbidrag indkomst Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic prices at market prices production, net factor cost surplus frets priser, mio. kr.. I alt Landbrug Gartneri Pelsdyravl mv Landbrugsservice Skovbrug Fiskeri og dambrug Brunkulslejer, ráolie og naturgas Udvinding af grus, sten og salt mv Slagterier og kodvaretilberedning (fortsa:ttes)

121 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskæftigelse Employment Produk- Ri- og Ikke -vare- Brutto- Samlet Len - tionsværdi hjalpestoffer tilknyttede faktor- anal mod - i basispriser i keberpriser indirekte skatter,netto indkomst beskieftigede tagere Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ - and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Total Agriculture Horticulture Fur farming, etc Agricultural services Forestry and logging Fishing Extraction of coal, oil and gas Other mining Slaughtering and meat processing (continue)

122 122 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- RA- og Ikke -vare- Brutto- Lenninger Brutto- tionsvmrdi hjmlpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i keberpriser indirekte skatter,netto indkomst giverbidrag indkomst Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic prices at market prices production, net factor cost surplus /bets priser, mio. kr Svine- og kreaturslagterier Fjerkrmslagterier Fremstilling af mejeriprodukter Mejerier Smelteost- og mmlkekond. fabrikker Konsumisfabrikker Næringsmidl. excl. lied- og mælkepr Grent- og frugtkonserveringsfabr Fisketilberedning Oliemeller (fortsmttes)

123 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskmftigelse Employment Produk- R3- og Ikke -vare- Brutto- Samlet Len - tionsvmrdi hjmlpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst beaker- tagere skatter,netto tigede Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ- and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Slaughtering etc. of pigs and cattle Poultry killing, dressing, packing Manufacture of dairy products Dairies Processed cheese, condensed milk Ice cream manufacturing Food manuf., excl. meat and milk Processing of fruit and vegetables Processing of fish Oil mills (continue)

124 124 - Detaijerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt besk eftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- R3- og Ikke-vare- Brutto- Lonninger Brutto- tionsvmrdi hjæipestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst giverbidrag indkomst skatter,netto Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic prices at market prices production, net factor cost surplus tirets priser, mio. kr Margarinefabrikker Fiskemelsfabrikker Fremstilling af mel, gryn mv Bredfabrikker Kagefabrikker Bagerier Sukkerfabrikker Chokolade- og sukkervarefabrikker Fremst. af kartoffelmel, madprmp. mv Fremstilling af foderstoffer (fortsmttes)

125 Production, generation of income and employment by kind of activity Produktion Production Beskæftigelse Employment Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- Samlet Lentionsværdi hjælpestoffer tilknyttede factor- antal mod - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst beskæf- tagere skatter,netto tigede Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ- and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Detaljerede erhvervstabeller Table Margarine manufacturing Fish meal manufacturing Grain mill products Bread factories Cake facturies Bakeries Sugar factories and refineries Chocolate and sugar confectionery Manuf. of food products n. e. c Manuf. of prepared animal feeds (continue)

126 126 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beska ftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- Ra- og Ikke -vare- Brutto- Lenninger Brutto- tionsva:rdi hjmlpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst giverbidrag indkomst skatter,netto Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic prices at market prices production, net factor cost surplus Arets priser, mio. kr Drikkevarefremstilling Sprit- og likgrfabrikker Bryggerier Tobaksfabrikker Tekstilfremstilling Spinderier, vmverier og tmppefabr Tekstilvarefremst. excl. beklmdning Trikotagefabrikker Rebslagerier, fiskenetfabrikker mv Beklædningsfremstilling (fortsmttes)

127 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskæftigelse Employment Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- Samlet Lon - verdi hjalpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i keberpriser indirekte skatter,netto indkomst beskmftigede tagere Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage 4 output consumption linked to added at employ- and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Beverage industries Distilling and blending spirits Breweries Tobacco manufactures Manufacture of textiles Spinning, weaving etc. textiles Manuf. of made -up textile goods Knitting mills Cordage, rope and twine industries Manufacture of wearing apparel (continue)

128 128 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beski ftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- R$- og Ikke -vare- Brutto- Lonninger Brutto- tionsvterdi hjaapestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst giverbidrag indkomst skatter,netto Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption Make linked to added at of employees operating at basic prices at market prices production, net factor cost surplus Mots priser, mio. kr Fremst. af lædervarer excl. fodtoj Fremstilling af fodtoj Træforarbejdning excl. mobler Fremstilling af træmobler mv Papir- og papirvarefremstilling Papir- og papirfabrikker Papiremballage- og tapetfremst. mv Trykkerier og bogbinderier Reproduktionsanstalter og sætterier Bogtrykkerier (fortsa ttes)

129 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beska:ftigelse Employment Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- Samlet Len - tionsvmrdi hjx1pestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst beskwf- tagere skatter, netto tigede Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ- and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Manufacture of leather products Manufacture of foodwear Manuf. of wood prod., excl. furnit Manuf. of wooden furniture, etc Manuf. of paper and paper prod Manuf. of pulp, paper,paperboard Manuf. of paper containers,wallpaper Printing and bookbinding Reproduc. and composing services I Book printing I (continue)

130 130 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beskaeftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- R3- og Ikke -vare- Brutto- Limning.- Brutto- tionsværdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst giverbidrag indkomst skatter,netto Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic prices at market prices production, net factor cost surplus Arets priser, mio. kr Offsettrykkerier Serigrafiske nykkerier mv Bogbinderier Blad- og forlagsvirksomhed Dagblade Bog- og kunstforlag I Ugeblade og magasiner Annonceblade og tidsskrifter Kemisk r3stof- og godningsfremst Fremst. af kemiske r.istoffer I (forts ettes)

131 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskmftigelse Employment Produk- Ra- og Ikke -vare- Brutto- Samlet Lon - tionsvmrdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i koberpriser indirekte indkomst beskæf- tagere skatter,netto tigede Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ- and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Offset printing Other printing Bookbinding Publishing Newspaper printing and publishing Book and art publishing Magazine publishing Other publishing Manuf. of industrial chemicals Manuf. of basic industrial chemicals (continue)

132 132 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt besk eftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- RA- og Ikke -vare- Brutto- Lenninger Brutto- tionsva:rdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst giverbidrag indkomst skatter,netto Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic prices at market prices production, net factor cost surplus Arets priser, mio. kr Fremst. af kunstgedning mv Fremst. af basisplast mv Farve-, medicinal- og saebefabr. mv Farve- og lakfabrikker Medicinalvarefabrikker Sabe- og kosmetikfabrikker Fremst. af rensemidler, lim mv Olieraffinaderier Asfalt- og tagpapfabrikker mv Fremst. af gummiprodukter (fortsættes)

133 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskæftigelse Employment Produk- RA- og Ikke -vare- Brutto- Samlet Len - tionsværdi hjrelpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst beskæf- tagere skatter,netto tigede Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ- and at basic prices at market prices production, net priser, mio. kr factor cost ment salary earners Manuf. of fertilizers and pesticides Manuf. of basic plastic materials Manuf. of other chemical products Manuf. of paints and varnishes Ant. pers Manuf. of drugs and medicines Manuf. of soap and cosmetics Manuf. of chemical products n.e.c Petroleum refineries Manuf. of asphalt and roofing mat Manuf. of rubber products (continue)

134 134 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beska ftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- Rá- og Ikke-vare- Brutto- Lenninger Brutto- tionsværdi hjmlpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst giverbidrag indkomst skatter,netto Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic prices at market prices production, net factor cost surplus Ares priser, mio. kr Vulkaniseringsanstalter Gummifabrikker Fremst. af plastvarer Porselæns- og glasfremstilling Fremst. af porcelmn og keramik og glasbearbejdning Glasvmrker Teglværker og cementfabrikker mv Teglværker mv Cementfabr., kalk- og mortelværker Betonvarefabrikker, stenhuggerier (fortsættes)

135 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beska;ftigelse Employment Produk- Râ- og Ikke -vare- Brutto- Samlet Len - tionsværdi hjalpestoffer tilknyttede faktor- antal modi basispriser i keberpriser indirekte indkomst beska;f- tagere skatter,netto tigede Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ- and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Tyre and tube indistries Manuf. of rubber products n.e.c Manuf. of plastic products n.e.c Manuf. of pottery, china, glass, etc Manuf. of earthenware and pottery Manuf. of glass products Other non -metallic mineral prod Manuf. of structural clay products Manuf. of cement, lime and plaster Concrete products and stone cutting (continue)

136 136 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- Ra- og Ikke -vare- Brutto- Lenninger Bruttoverdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst giverbidrag indkomst skatter,netto Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic prices at market prices production, net tirets priser, mio. kr. factor cost Fremst. af isolationsmaterialer mv Jern- og metalworker og stoberier Jem- og stàlvmrker Jernstsberier Metalworker Metalsteberier Fremst. of jern- og metalvarer Metalmebelfabriffer Fremst. af byggematerialer af metal Metalemballagefabrikker (fortsættes) surplus

137 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskaftigelse Employment Produk- RA- og Ikke -vare- Brutto- Samlet Lon - tionsværdi hjtelpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst Make- tagere skatter,netto tigede Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ- and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Non -metallic mineral products n.e.c Basic metal industries Iron and steel works Iron and steel casting Non -ferrous metal works Non -ferrous metal casting Manuf. of fabr. metal products Manuf. of metal furniture ' Manuf. of structural metal products Manuf. of metal cans and containers (continue)

138 138 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- Râ- og Ikke -vare- Brutto- Lenninger Brutto- tionsvmrdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst giverbidrag indkomst skatter,netto Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic prices at market prices production, net factor cost surplus Arecs priser, mio. kr Fremst. af værktej, kekkenredsk. mv Fremst. af masldner Fremst. af landbrugsmaskiner Fremst. af industrimaskiner Smede- og maskinrep. værksteder Fremst. af husholdningsmaskiner Fremst. af keleanl., komponenter mv Fremst. af el- og teleudstyr Fremst. af telemateriel Fremst. af el-husholdningsartikler (fortsættes)

139 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskmftigelse Employment Produk- Ra- og Ikke -vare- Brutto- Samlet Len - tionsvmrdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst beskmf- tagere skatter,netto tigede Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ- and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Manuf. of other fabr. metal products Manuf. of machinery, except electr Manuf. of argricultural machinery Manuf. of industrial machinery Repair of machinery Manuf. of household machinery Manuf. of refrigerators, accessories Manuf. of electrical machinery,etc Manuf. of telecommunication equip Manuf. of electrial home appliances (continue)

140 140 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt besk eftigelse fordelt pi erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- og Ikke-vare- Brutto- Lenninger Brutto- tionsværdi hjtelpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst giverbidrag indkomst skatter,netto Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic prices at market prices production, net factor cost surplus Arecs priser, mio. kr Akkumulator- og terelementfabr Fremst. af el-motorer og kabler mv Fremst. af transportmidler Skibsværfter og skibsmotorfabrikker Banemateriel- og kasrosserifabr. mv Fremst. af cykler og knallerter mv Fremst. af máleinstrumenter mv Guld- og selvvarefremst., legetej mv Guld- og solvvarefremstilling Fremst. af legetej, fritidsudstyr mv (fortsættes)

141 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskæftigelse Employment Produk- Re- og Ikke -vare- Brutto- Samlet Lon - tionsværdi hjtelpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst besktef- tagere skatter,netto tigede Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ- and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Manuf. of accumulators and batteries Manuf. of other eletrical supplies Manuf. of transport equipment Ship building and repairing Railroad and automobile equipment Manuf. of cycles, mopeds, etc Professional and measuring equip Other manufacturing industries Manufacture of jewellery, etc Manuf. of toys, sporting goods, etc (continue)

142 142 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- RA- og Ikke -vare- Brutto- Lenninger Bruttotionsværdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst giverbidrag indkomst skatter,netto Gross intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic prices at market prices production, net factor cost surplus Arets priser, mio. kr Elforsyning Gasforsyning Fjernvarmeforsyning Vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel Detailhandel Hotelier og restauranter Jernbane- og busdrift mv Turist-, taxi- og fragtvognrrtænd mv (fortsættes)

143 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beska:ftigelse Employment Produk- RA- og Ikke -vare- Brutto- Samlet Len - tionsvmrdi hjalpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst beskmf- tagere skatter,netto tigede Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ- and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Electric light and power Gas manufacture and distribution Steam and hot water supply Water works and supply Construction Wholesale trade Retail trade Restaurants and hotels Railway and bus transport, etc Other landtransport (continue)

144 144 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- Lenninger Brutto- tionsværdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst giverbidrag indkomst skatter,netto Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic prices at market prices production, net factor cost surplus Arets priser, mio. kr Setransport Hjmlpevirksomhed for setransport Lufttransport og lufthavne Tjenester i forb. med transport Postvmsen og telekommunikation Finansiel virksomhed Forsikringsvirksomhed Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisning (fortsa:ttes)

145 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskteftigelse Employment Produk- R4- og Ikke -vare- Brutto- Samlet Lon - tionsvmrdi hjmlpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst baker- tagere skatter,netto tigede Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ- and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Ocean and coastal water transport Supporting services to water trap Air transport Services allied to transport, etc Communication Financial institutions Insurance Dwellings Business services Education, market services (continue)

146 146 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pa erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- Ili- og Ikke -vare- Brutto- Lenninger Brutto- tionsværdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst giverbidrag indkomst skatter,netto Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic prices at market prices production, net factor cost surplus Arets priser, mio. kr Privat sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Autoreperation Husholdningsservice Arbejdstagere i private husholdn Priv. velfærdsinst., foreninger mv Offentlige tjenester, i alt Generelle offentlige tjenester Forsvar Uddannelse og forskning (fortsa:ttes)

147 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskæftigelse Employment Produk- RA- og Ikke -vare- Brutto- Samlet Len - tionsværdi hjtelpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst beskaef- tagere skatter,netto tigede Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ - and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Health, market services Recreational and cultural services Repair of motor vehicles Household services Domestic services Private non -profit institutions Producers of goverment services General public service Defence Education and research (continue)

148 148 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt besk eftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- Ri- og Ikke -vare- Brutto- Lenninger Brutto- tionsvaerdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst giverbidrag indkomst skatter,netto Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic prices at market prices production, net factor cost surplus Arets priser, mio. kr Sundhedsvasen Sociale foranstaltninger Boligforhold mv Rekreative og kulturelle tjenester Erhvervsekonomiske foranstaltn Imputerede finansielle tjenester

149 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskmftigelse Employment Produk- Ri- og Ikke -vare- Brutto- Samlet Lon - tionsvmrdi hjmlpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i keberpriser indirekte indkomst beaker- tagere skatter,netto tigede Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ - and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Health Social security and welfare services Housing and community amenities Recreational and cultural services Economic services Imputed bank service charges

150

151 Privat konsum og investering Privat konsum og investering 6.1 Privat konsum Privat konsum er husholdningssektorens forbrug Husholdningskeb, der ikke er forbrug Forbrug af egen produktion Egen bolig Naturalieindkomst Forsikringer Ydelser fra private virksomheder, betalt af det offentlige Det private konsum omfatter deis husholdningernes konsum og dels konsumet i private ikke-udbyttegivende virksomheder (foreninger, organisationer mv.). Som omtalt i kapitel 4 kan husholdningeme optræde deis som forbrugere og dels som erhvervsdrivende. Husholdningernes samlede kob af varer og tjenesteydelser - i deres egenskab af forbrugere - udgor deres konsum. Kobet regnes for konsum pá tidspunktet for kobet, hvilket altsá betyder, at ogsá langvarige forbrugsgoder konsumeres fuldt ud i den periode, hvor de er kobt. Konsumet i private ikke-udbyttegivende virksomheder udgores af deres produktionsværdi. Langt storstedelen af husholdningemes kob henfores til forbruget. Kob af værktoj, specialbekkedning og andet udstyr, der er nodvendigt for udforelsen af husstandsmedlemmernes erhvervsmæssige arbejde, henfores dog til rá- og hjelpestoffer eller investering. Specielt skai det bemerkes, at nettoværdien af kob af fast ejendom, fx kob af egen bolig, henfores til de faste bruttoinvesteringer i branchen, der produce - rer boligbenyttelse, og i konsekvens heraf bliver husholdningemes udgifter til reparation og vedligeholdelse af boliger ikke direkte konsum, men indgár i rá- og hjælpestofferne i boligbenyttelsen. Den del af virksomhedemes produktion, som anvendes i indehaverens husholdning, er ligeledes en del af husholdningemes konsum. Verdien heraf opgores som virksomhedens mistede salgsindtegt og indgár i nationalregnskabets produktionsverdibegreb. Dette forhold er af betydning inden for landbrug og fiskeri, mens fx egen avl i private haver ikke medregnes i produktionen og konsumet - kun de medgáede fro og gedningsstoffer er en del af konsumet. Af vesentlig starre okonomisk betydning er dog lejeverdien af boliger, der bebos af ejeren. Ogsá her skai verdien af boligbenyttelsen opgores til den pris, som ejeren kunne have opnáet ved udlejning. Dette sker i praksis ved at overfore Tejen fra udlejningsejendomme til tilsvarende ejerboliger. Aflonning i naturalier udgor ligeledes en del af husholdningernes konsum. I forbindelse med husholdningemes udgifter til forsikring gilder, at kun den del af forsikringspræmierne, der svarer til tjenesteydelser produceret af forsikringsselskaberne, indgár i konsumet. Forsikringsselskabernes produktionsværdi opgores ved fra den samlede premiesum at trekke skadeserstatninger og opsparing (iser i livsforsikringsselskaber), og en del af denn produktionsværdi er privat konsum. Endeiig pákalder transaktioner, hvor private virksomheder leverer varer eller tjenester direkte til enkeltindivider, men hvor det offentlige betaler ydelsen belt eller delvis, rig en specie! opmerksomhed. Ifolge SNA opstilles to kriterier for, om transaktionen skai klassificeres direkte som privat konsum (det offentliges andel af udgiften bliver herefter en overforsel til husholdningeme) eller som rá- og hjælpestof i den offentlige sektor (de private husholdningers egne udgifter bliver et kob hos den offentlige sektor): 1) den grad af styring og kontrol det offentlige udover i forbindelse med leverance af disse varer og tjenesteydelser, 2) den grad af frihed den enkelte har til se!v at vælge den enhed, der skai leyere ydelsen, og bestemme ovrige vilkár i forbindelse med leverancen.

152 152 - Privat konsum og investering I det danske nationalregnskab har man ud fra disse kriterier valgt tre forskellige lorninger: a. Visse private virksomheder, der leverer ydelser til husholdningerne, betragtes som en del af den offentlige sektor; dette gælder fx selvejende hospitaler, skoler og daginstitutioner. Husholdningernes eventuelle delvise betaling for ydelseme klassificeres som direkte kob fra den offentlige sektor og som privat konsum. b. Den leverende virksomhed er en privat virksomhed, men det offentlige styrer og kontrollerer leveranceme med tilsvarende begrenset forbrugsfrihed hos husholdningerne - dette gælder fx medicin, lege- og tandlaegebehandling. I disse tilfælde har man i det danske nationalregnskab valgt at betragte husholdningemes egne udgifter som et direkte kob fra disse virksomheder og som privat konsum, mens kun det offentliges andel af udgifterne betragtes som rdog hjælpestoffer i produktionen af offentlige tjenester. c. Den leverende virksomhed er privat og det offentliges styring og pávirkning af forbrugsvalget er begrenset og indirekte - dette gælder fx ved leje af bolig. Det offentliges andel of udgiften i form of boligsikring betragtes i overensstemmelse med SNA som en direkte overforsel til de private husholdninger og hele lejesummen henfores til privat konsum. Betalinger til det offentlige - kob eher afgift? I forbindelse med den del af det private konsum, som bestár af kob af varer og tjenesteydelser fra det offentlige, er det endvidere vigtigt at fastslá, hvornár husholdningemes udgifter til det offentlige har karakter af en real transaktion, og hvornár der er tale om en overforsel i form af skatter og afgifter. Som typiske eksempler pá kob fra den offentlige sektor, som indgar i det private konsum, kan nævnes betaling for daginstitutionspladser og hejskoleophold, men betaling i forbindelse med udstedelse af pas og korekort regnes for en overforsel (skat) fra husstandene til det offentlige. I forstnævnte tilfælde er der tale om en klar forbindelse mellem betaling og den modtagne ydelse, og det er frivilligt for husstanden at kobe, fx kan husholdningeme klare deres behov for bornepasning ved privat bornepasning. I det andet tilfælde er der derimod tale om ydelser fra den offentlige sektor, som er tvungne i de tilfælde, hvor husholdningerne onsker at kore bil eher rejse til udlandet - ydelseme er et led i det offentliges styring af de págældende omrader. Endeiig bor det nævnes, at i alle tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen klart identificerbar tjenesteydelse som modstykke til husholdningemes udgifter til det offentlige, er der naturligvis tale om overforsler, fx indkomstskatter. Konsum pá dansk omráde Husholdningernes konsum i alt I forbindelse med husholdningernes konsum skelnes mellem husholdningernes konsum pá dansk omráde og husholdningemes konsum i alt. Husholdningemes konsum pá dansk omráde omfatter danske og udenlandske husholdningers kob i Danmark. En husholdning betragtes som dansk, hvis dens ekonomiske tilknytning til landet varer i mindst 1 ár (bopæl). Det er endvidere værd at bemærke, at man til husholdningemes konsum ogsá henforer udgifter afholdt af private ikke-udbyttegivende virksomheder, fx sportsforeninger, grundejerforeninger o.lign., i de tilfælde, hvor disse foreninger beskeftiger fume end svarende ti12 fuldtidsbeskeftigede. Forskellen mellem husholdningernes konsum og det samlede private konsum udgores sáledes af konsumet i foreninger, organisationer mv. med en beskeftigelse svarende til mindst 2 fuldtidsbeskeftigede. Husholdningernes konsum i alt (danske husholdninger) fremkommer ved fra husholdningemes konsum pá dank omráde at trække turistindtægter mv. og tillegge turistudgifterne. Disse omfatter ud over danske turisters udgifter i udlandet ogsá fx

153 Privat konsum og investering danske diplomater, grænsearbejderes og sofolks private udgifter i udlandet, mens forretningsrejser er en del af udgifteme til rá- og hjælpestoffer. Oversigt over konsumbegreberne Klassifikationer Klassifikation efter formal Klassifikation efter varighed Sammenhængen mellem disse begreber fremgár af felgende oversigt. Privat konsum i alt _ foreninger, organisationer mv. = husholdningernes konsum i alt + turistindtægter mv. _ turistudgifter mv. = husholdningernes konsum pa dansk omráde Husholdningemes konsum pa dansk omráde klassificeres efter formal og varighed i overensstemmelse med SNA, jf. "table 6.1. Classification of household goods and services" og Nationalregnskabsnotat nr. 4, Klassifikation af brancher og privat konsum i nationalregnskabet. Konsumet pa dansk omrade opdeles pa 63 formalsgrupper. Formalsgrupperingens hovedsigte er at tilgodese databehovet ved detaljerede analyser af forbrugseftersporgslen. For hver enkelt konsumgruppe er der tilstræbt homogenitet med hensyn til hovedformalet med brugen af godet. Der er derimod ikke er taget nævneværdigt hensyn til, om de goder, som indgar i en konsumgruppe, er beslægtede med hensyn til produktion, bestanddele osv., hvilket betyder, at der ikke er nogen simpel sammenhæng mellem varenomenklaturer og konsumgrupper. Husholdningernes konsum pa dansk omrade grupperes efter varighed i felgende fire katagorier: Varige goder Halvvarige goder Ikke -varige goder Tjenesteydelser Sondringen mellem varige og halvvarige forbrugsgoder foretages dels ud fra godets normale levetid (de varige goder har vzesentligt længere levetid end 1 dr) og dels ud fra anskaffelsessummens sterrelse. SNA's principper folges normalt To afvigelser fra SNA I det danske nationalregnskabssystem folges SNA -klassifikationen som hovedregel med alle underopdelinger (3- cifferniveau). Den danske underopdeling af hovedgruppen for fodevarer, drikkevarer og tobak er dog mere detaljeret end SNA's, idet man her viser 19 undergrupper mod 13 i SNA -klassifikationen. Pá den anden side er 5 undergrupper for reparation af varige eller halvvarige forbrugsgoder ikke vist særskilt, men er under hensyn til den ringe okonomiske betydning og primærstatistikkens karakter sláet sammen med anskaffelsen af de tilsvarende goder, hvorved overensstemmelsen med SNA -klassifikationen bevares pa 2- cifferniveau. Pá to punkter bryder den danske konsumgruppering mere afgorende med SNA's klassifikation af husholdningemes konsum. For det forste er der oprettet en konsumgruppe 750 (daginstitutioner). For det andet er der i relation til SNA - gruppe 8.4 (packaged tours) foretaget et mere direkte brud med SNA- klassifikationen, idet denne konsumgruppe ikke vises særskilt i det danske nationalregnskab, men udgor dele af grupperne 630 (kob af transportydelser), 831 (udgifter pá restauranter) og 832 (udgifter til hotelier mv.).

154 154 - Privat konsum og investering Mere detaljerede oplysninger Som foran nevnt er der ikke nogen simpel sammenheng mellem varenomenklatur og konsumgrupper. Pá det mest detaljerede niveau udgores beskrivelsen af konsumet derfor af en matrix, der pa den ene led har nationalregnskabets varenumre og pi den anden led konsumgrupperne. Nir nationalregnskabsnumre transformeres til producerende brancher i forbindelse med fremstillingen af input- output tabellen (se kap. 7), fremkommer der en "konsummatrix ", der viser sammenhengen mellem erhvery og konsumgrupper. Disse typer af mere detaljerede oplysninger kan efter aftale stilles til ridighed pa servicebasis. 6.2 De faste bruttoinvesteringer Faste investeringer er kob af kapitalgoder De faste investeringer bestir af erhvervenes og det offentliges kob af varer, der indgir som en del af kapitalapparatet. Investeringerne beregnes som summen af nyinvesteringer og nettoanskaffelser af brugte investeringsgoder. Heraf folger, at verdien af investeringsgoder, der selges som skrot, bliver negativ investering. Investeringsgoderne kan enten were kobt fra andre eller vere produceret for egen regning. Investeringerne omfatter: - Varige goder, der af erhvervene eller det offentlige anskaffes til civilt brig, og som har en levetid pi et ir eller mere, med undtagelse af grunde og landbrugsjord, naturlige rastofforekomster, skove o.l. Det bemerkes, at udgifterne i forbindelse med efterforskning efter olie og naturgas behandles som ristofkob i overensstemmelse med SNA. - Udgifter til reparation og vedligeholdelse, der har karakter af hovedreparationer, eher endringer, der i ovrigt vesentligt tiger kapitalgodernes levetid eller produktivitet. - Udgifter til grundforbedringer. - Avlsdyr, trekdyr, malkekveg o.l., som i relation til deres hovedformil má anses for en del af kapitalapparatet. - Handelsavancer og lignende transfereringsomkostninger i forbindelse med handelen med grunde, landbrugsjord, skove, naturlige rastofforekomster o.l. Militæranskaffelser er ikke investering Derimod omfatter investeringerne ikke det offentliges udgifter til militere byggeog anlegsarbejder og andre varige goder, som primert har militere formal. Sidanne udgifter anses for en del af det offentlige konsum. Opgjort i koberpriser Investeringerne er opgjort i fradragsberettiget moms. verdiniveauet koberpris, som er inklusive ikke- Artsopdeling Erhvervsopdeling Investeringerne opdeles efter art svarende til, hvad der er sedvanligt i nationalregnskabssystemerne. Der er dog ikke er foretaget opdeling af bygge-og anlegsinvesteringerne i henholdsvis byggeinvesteringer og anlegsinvesteringer. Erhvervsgrupperingen afviger fra nationalregnskabets standardklassifikationer (117 -, 64- og 27- grupperingen). Den er opbygget pi folgende made: - Ristofudvvinding (branche i 27-grupperingen) er opdelt i to dele svarende til 64-grupperingen.

155 Privat konsum og investering Hotelier og restauranter, Forretningsservice, Husholdningsservice inkl. autoreparation, private velfærdsinstitutioner mv. (brancherne , , , og i 27-grupperingen) er slaet sammen til én gruppe. - Offentlige tjenester (branche i 27-grupperingen) er opdelt pa 4 formalsgrupper: Administration mv., Uddannelse og forskning, Sundhed og sociale for - mal samt Anlæg af veje og kloakker. Specielt vedr. offentlige tjenester Dokumentation af beregningsmetoder Mere detaljerede oplysninger Bruttoinvesteringerne i offentlige tjenester er opgjort som nyinvesteringeme, hvilket betyder, at der ikke er taget hensyn til kobet af bygninger, netto. I tabel 4.5 i kapitel 4 er den offentlige sektors faste bruttoinvesteringer derimod opgjort inklusive kob af bygninger, netto. I nationalregnskabsnotat Beregning af erhvervsfordelte investeringer i national - regnskabet (Arbejdsnotat nr. 14) gives en detaljeret dokumentation af beregningerne, ligesom de erhvervsfordelte investeringer her er offentliggjort pa det mest detaljerede niveau (i alt 43 brancher) for árene I de her offentliggjorte tabeller vises de faste bruttoinvesteringer alene fordelt efter art og investerende erhverv. Det har imidlertid en betydelig analytisk interesse tillige at kende investeringerne fordelt pa leverende erhverv samt pa dansk produktion og import. I de sakaldte investeringsmatricer, der fremstilles efter samme retningslinier som input- output tabellerne (se kap. 7), findes en sadan krydstabulering af investeringer for hver investeringsart. Investeringsmatricer foreligger nu for alle árene i bade lobende priser og faste priser, og har pa anvendelsessiden en erhvervsopdeling der er noget mere detaljeret (i alt 43 brancher) end den, der er anvendt i denne publikation. I arspublikationen Input -output tabeller og analyser redegares der nærmere for investeringsmatricerne. Publikationen indeholder endvidere tabeller og analyser i tilknytning hertil. Savel investeringsmatriceme som de endnu mere detaljerede investeringsvaretabel - ler, der danner grundlaget for disse, kan efter aftale stilles til radighed pa servicebasis.

156 156 - Privat konsum og investering Tabel 6.1 Privat konsum fordelt efter formal. Arets priser Private final consumption expenditure by purpose. Current prices * 1992* mio. kr. Privat konsum i alt Husholdningers konsum pá dansk omr$de Fodevarer Mel, gryn, bred, kager Ked Fisk Æg Milk, fade, yoghurt mv Ost Smell Margarine og svinefedt Frugt og grentsager Kartofler mv Sukker Kaffe, the og kakao Fiedeis Chokolade og sukkervarer Andre fedevarer Drikkevarer og tobak Mineralvand og sodavand Vin og spiritus Tobaksvarer Bek1a:dning og fodtej Bek1a:dningsgenstande Fodtej Boligbenyttelse, braendsel mv Boligbenyttelse Vand Elektricitet Gas Flydende brindsel Andre udgifter til opvarmning Boligudstyr,husholdningstjenester mv Mebler, gulvtipper mv Gardiner, sengelinned mv Husholdningsmaskiner Reparation af husholdningsmaskiner Service, kekkenudstyr Rengeringsmidler Vask, rensning Hushjilp Medicin, lægeudgifter o.l Medicin, vitaminer mv Briller, hereapparater mv Liege, tandlige mv Plejehjem og sanatorier Syge- og ulykkesforsikring Transport og kommunikation Anskaffelse of keretejer Vedligeholdelse of keretejer Benzin og olie til keretejer Autoforsikring Keb of transportydelser Porto og telefon Fritidsudstyr og underholdning Radio- og fjemsynsapparater mv Musikinstrumenter, fotoudstyr, bide Sports- og campingudstyr Reparation af radio og fjernsyn mv Forlystelser, fjernsynslicens mv Boger, aviser og blade Undervisning Daginstitutioner Andre varer og tjenester Friserer Toiletartikler, barbermaskiner Smykker og ure Kufferter, tasker o.l Papir og skriveudstyr Udgifter pi restauranter Udgifter 0000 til hotelier mv Livsforsikringer, bankgebyrer mv Advokater, tjenester i evrigt Turistindtmgter mv Turistudgifter mv Foreninger, organisationer mv

157 Privat konsum og investering Tabel 6.2 Privat konsum fordelt efter formal priser Private final consumption expenditure by purpose prices * 1992* mio. kr Total Consumption in the domestic market Food Bread and cereals Meat Fish Eggs Milk,cream, yoghurt, etc Cheese Butter Margarine and lard Fruits and vegetables Potatoes, etc Sugar Coffee, tea, cocoa Ice cream Chocolate and sugar confectionary Other foods Beverages and tobacco Non -alcoholic beverages Beer Wine and spirits Tobacco Clothing and footwear Clothing Footwear Gross rents, fuel and power Gross rents Water charges 321 Electricity Gas Liquid fuels Other fuels Household equipment and operation 410 Furniture, fixtures, carpets, etc Household textiles, furnishing etc Major household appliances Repair of major household appliances Glassware, tableware, household utensils Non -durable household goods Household services Domestic services Medical care Medical and pharmaceutical products Therapeutic appliances and equipments Physicians, dentists, etc Hospital care and the like Accident and health insurance Transport and communication Personel transport equipment Maintenance of transport equipment Gasoline and oils for transport equipment Other expenditure on transpon equipment Purchased transport Communication Recreation, entertaiment, etc. Wireless and TV -sets, gramophones Photo and musical equipment, boats Other recreational goods Maintenance of recreational goods Entertainment, cultural services, etc. and magazines Books, newspapers Education Day -care institutions for children Miscellaneous goods and services Barbers, beauty shops, etc Goods for personal care Jewellery, watches, rings, etc Other personal goods Writing and drawing equipment Expenditure in restaurants Expenditure for hotels and lodging Financial services, n.e.c Services, n.e.c Purchases in DK by non -res. househ Purchases abroad by resident househ Consumpt. by private non -profit inst.

158 158 - Privat konsum og investering Tabel 6.3 Faste bruttoinvesteringer fordelt efter erhverv og art. Arets priser mio. kr. Samlede bruttoinvesteringer Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Landbrug og gartneri mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Skovbrug Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Fyskeri og dambrug Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Brunkulslejer, ritolie og naturgas Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Udvinding af grus, sten og salt mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Nærings- og nydelsesmiddelfremstilling Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Tekstil-, beklædning-, og læderfremstilling Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag TrrEbearbejdning og træmebelfremstilling Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Papirfremstilling og grafisk virksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Fremstilling af kemiske produkter mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Fremstilling af sten-, ler- og glasprodukter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Jern- og metalva'rker og steberier Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Fremstilling afjern- og metalprodukter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Anden industri Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag El-, gas-, varme- og vandforsyning Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Bygge og anla;gsvirksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg (fortsættes)

159 Privat konsum og investering Gross fixed capital formation by kind of activity and by type of goods. Current prices Table mio. kr Total gross fixed capital formation Machinery and transport equipment Building and construction Agriculture, horticulture, etc Machinery and transport equipment Building and construction Forestry and logging Machinery and transport equipment Building and construction Fishing Machinery and transport equipment Building and construction Extraction of coal, oil and gas Machinery and transport equipment Building and construction Other mining Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of food, beverages, tobacco Machinery and transport equipment Building and construction Textile, clothing, leather industry Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of wood products, incl. furniture Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of paper, printing, publishing Machinery and transport equipment Building and construction Chemical and petroleum industries Machinery and transport equipment Building and construction Non- metalic mineral products Machinery and transport equipment Building and construction Basic metal industries Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of fabricated metal products Machinery and transport equipment Building and construction Manufacturing industries n.e.c Machinery and transport equipment Building and construction Electricity, gas and water Machinery and transport equipment Building and construction Construction Machinery and transport equipment Building and construction (continue)

160 160 - Privat konsum og investering Tabel 6.3 Faste bruttoinvesteringer fordelt efter erhverv og art. Arets priser mio. kr Engros- og detailhandel 1) Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Transportvirksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Postvæsen og telekommunikation Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Bank- og forsikringsvirksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Boligbenyttelse Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Forlystelser, kulturelle aktiviteter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Offentlige tjenester, ialt Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Uddannelse og forskning Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Sundhed og velfærdsinstitutioner Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Anleeg af veje og kloakker Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Administration mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag vrige tjenesteydende erhverv 1) Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Residual branche Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag ) 1 forhold til den tidligere beregningsmáde, er investeringer i bygninger siden 1988 Me- vet væsentligt i branche 60099: Engross- og datailhandel, og er sænket i branche 99000: 0vrige tjenesteydende erhverv. En tilsvarende rettelse er endnu ikke indfert i tallene for tidligere 6r der derfor ikke er sammenlignelige med tallene siden 1988 i disse to brancher.

161 Privat konsum og investering Gross fixed capital formation by kind of activity and by type of goods. Current prices Table mio. kr Wholesale and retail trade 1) Machinery and transport equipment Building and construction Transport and storage Machinery and transport equipment Building and construction Communication Machinery and transport equipment Building and construction Financial institutions and insurance Machinery and transport equipment Building and construction Dwellings Machinery and transport equipment Building and construction Recreational and cultural services Machinery and transport equipment Building and construction Producers of government services Machinery and transport equipment Building and construction Education and research Machinery and transport equipment Building and construction Health and welfare institutions Machinery and transport equipment Building and construction Roads and streets etc Machinery and transport equipment Building and construction General administration Machinery and transport equipment Building and construction Other market and non -market services 1) Machinery and transport equipment Building and construction Reconciliation account - Machinery and transport equipment Building and construction 1) Compared to the method used for the years preceding 1988, a new method of compilation of investment in buildings has increased in- vestment in branch 60099: Wholesale and retail trade and decreased investment in branch 99000: Other market and non -market services. No correction has yet been made to the figures of the years before 1988.

162 162 - Privat konsum og investering Tabel 6.4 Faste bruttoinvesteringer fordelt efter erhverv og art priser mio. kr. Samlede bruttoinvesteringer SO Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Landbrug og gartneri mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Skovbrug Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Fiskeri og dambrug Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Brunkulslejer, r$olie og naturgas Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Udvinding of grus, sten og salt mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Na'rings- og nydelsesmiddelfremstilling Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Tekstil-, beklædning-, og læderfremstilling Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Træbearbejdning og tra.mebelfremstilling Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Papirfremstilling og grafisk virksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Fremstilling af kemiske produkter mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Fremstilling af sten-, 1er- og glasprodukter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Jern- og metalværker og steberier Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Fremstilling af jern- og metalprodukter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Anden industri Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg El-, gas-, varme- og vandforsyning Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Bygge og anlægsvirksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg (fortsmttes)

163 Privat konsum og investering Gross fixed capital formation by kind of activity and by type of goods prices Table mio. kr Total gross fixed capital formation Machinery and transport equipment Building and construction Agriculture, horticulture, etc Machinery and transport equipment Building and construction Forestry and logging Machinery and transport equipment Building and construction Fishing Machinery and transport equipment Building and construction Extraction of coal, oil and gas Machinery and transport equipment Building and construction Other mining Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of food, beverages, tobacco Machinery and transport equipment Building and construction Textile, clothing, leather industry Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of wood products, incl. furniture Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of paper, printing, publishing Machinery and transport equipment Building and construction Chemical and petroleum industries Machinery and transport equipment Building and construction Non- metalic mineral products Machinery and transport equipment Building and construction Basic metal industries Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of fabricated metal products Machinery and transport equipment Building and construction Manufacturing industries n.e.c Machinery and transport equipment Building and construction Electricity, gas and water Machinery and transport equipment Building and construction Construction Machinery and transport equipment Building and construction (continue)

164 164 - Privat konsum og investering Tabel 6.4 Faste bruttoinvesteringer fordelt efter erhverv og art priser mio. kr Engros- og detailhandel 1) Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Transportvirksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Postvasen og telekommunikation Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Bank- og forsikringsvirksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Boligbenyttelse Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Forlystelser, kulturelle aktiviteter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Offentlige tjenester, ialt Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Uddannelse og forskning Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Sundhed og velfa:rdsinstitutioner Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Anlæg af veje og kloakker Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Administration mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag vrige tjenesteydende erhverv 1) Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Residual branche Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag ) Se note til tabel 6.3

165 Privat konsum og investering Gross fixed capital formation by kind of activity and by type of goods prices Table mio. kr Wholesale and retail trade 1) Machinery and transport equipment Building and construction Transport and storage Machinery and transport equipment Building and construction Communication Machinery and transport equipment Building and construction Financial institutions and insurance Machinery and transport equipment Building and construction Dwellings Machinery and transport equipment Building and construction Recreational and cultural services Machinery and transport equipment Building and construction Producers of government services Machinery and transport equipment Building and construction Education and research Machinery and transport equipment Building and construction Health and welfare institutions Machinery and transport equipment Building and construction Roads and streets etc Machinery and transport equipment Building and construction General administration Machinery and transport equipment Building and construction Other market and non -market services 1) Machinery and transport equipment Building and construction 1) See note to table Reconciliation account - Machinery and transport equipment - Building and construction

166

167 Input- output tabel Input- output tabel 1990 Hvad er input- output En input -output tabel giver en detaljeret beskrivelse af samfundets pro - tabellen duktionsstruktur og anvendelse af varer og tjenester. Tabellen kan sáledes opfattes som en yderligere specifikation af nationalregnskabets tre hovedkonti for hen - holdsvis varer og tjenester, produktion og indkomstdannelse. Analyser offentliggores i en selvstændig árspublikation I árspublikationen Input -output tabeller og analyser, der udsendtes forste gang i 1987, redegares der naermere for tabellernes struktur. Den indeholder endvidere fiere deltabeller fra det samlede kompleks af input- output matricer, mens hovedvægten i ovrigt ligger pá de sákaldte input- output multiplikatorer, der viser effekteme pá bl.a. beskæftigelse, import og energiforbrug af givre ændringer i endelige eftersp, rgsler mv. Derme publikation erstatter de tidligere udsendte árlige nationalregnskabsnotater med input -output multiplikatorer. Den summariske tabel Den summariske input- output tabel for 1990 bringes ogsá i nærværende publikation for at illustrere den konsistens mellem de egentlige nationalregnskabstal og input- output tabellen, der folger af at den udgor en integreret del af arbejdet med de endelige nationalregnskabstal. I det folgende redegares kort for input- output tabellens opbygning samt for den tidsserie of tabeller, der nu foreligger. Indhold i tabellens rækker og i dens sojler Værdibegrebet er basispriser, men ogsá koberpriser vises Rækkerne i en input- output tabel viser, hvorledes erhvervenes produktion og de primute input (dvs. import, indirekte skatter, netto, samt faktorindkomsterne) anvendes deis til input i erhvervene, deis til endelig anvendelse (dvs. konsum, investering og eksport). En sojle for et erhverv viser, hvorledes erhvervets samlede produktionsværdi udgeres af forbruget af rá- og hjælpestoffer (opdelt pá dansk produktion og import), indirekte skatter, netto, samt aflonning af produktionsfaktorerne, deis i form af lonninger og arbejdsgiverbidrag, deis som bruttorestindkomst. En sojle for en endelig anvendelse viser sammensætningen pá dansk produktion, import og indirekte skatter, netto. For hvert erhverv guider det sáledes, at rzekkesum og s, jlesum er identiske og lig med produktionsværdien. Erhvervenes produktionsværdier samt importen er opgjort i basispriser (jf. kapitel 1). Dette indebærer, at de indirekte skatter, netto, samt handelsavancerne (der udgor handelserhvervenes produktionsværdi i basispriser) er udskilt i særlige rækker. Fordelen herved er, at prisansættelsen i en række bliver uafhængig af, at handelsavancer og indirekte skatter, netto, kan variere fra anvendelse til anvendelse. Seiv om det grundlæggende værdibegreb i tabellen er basispriser, indeholder den tilstrækkelig information til, at man ogsá kan beregne de enkelte erhvervs samlede forbrug af rá- og hjælpestoffer i koberpriser, som fas ved til summen af leverancerne fra indenlandske erhvery (herunder handelserhvervene) og import at addere vareskatter, netto, der her udgeres af varetilknyttede indirekte skatter, netto, eksklusive told, og ikke- refunderet moms pá erhvervenes input. I tabellen er erhvervenes input i koberpriser vist i række 33, der ogsá indeholder de endelige anvendelser i koberpriser. Metodegrundlag Metodemzessigt er tabellen baseret pa anbefalinger i SNA, beskrevet i: United Nations, Input- output Tables and Analysis, Series F, No 14, Rev. 1., New York

168 168 - Input- output tabel En præcis beskrivelse af den danske konstruktionsmetode er givet i nationalregnskabsnotatet Commodity flow systems and construction of input - output tables in Denmark (Arbejdsnotat nr. 15), kap. 3. Der er tale om en sakaldt erhvery x erhvery tabel beregnet under forudsætning of en erhvervsteknologi. Datagrundlaget for tabellen Grundlaget for opstillingen af input -output tabellen er det endelige nationalregnskabs varebalancer pa et aggregeringsniveau fra 1988 svarende til ca varer og tjenester. Pá anvendelsessiden sondres der mellem input til 117 brancher og 8 hovedgrupper af endelig anvendelse, hvoraf det private konsum yderligere foreligger opdelt pa 66 grupper. De primære input bestar af import, indirekte skatter, netto, lonninger og arbejdsgiverbidrag samt bruttorestindkomst. I de mest detaljerede versioner af input- output tabellen foreligger importen yderligere opdelt efter bade erhvervs- og varekriterier. Fra og med 1984 foreligger branche 98099, offentlige tjenester, yderligere opdelt pa 8 delbrancher, jf. kapitel 5. Der er udarbejdet en hertil svarende version af input -output tabellen, der saledes indeholder i alt 124 brancher. Det kollektive konsum er i donne version ligeledes opdelt pa 8 funktionelle grupper. Input- output tabeller udarbejdes árligt og forefindes som tidsserier startende i 1966 Udarbejdelsestidspunkt Den viste tabels klassifikationer Der foreligger nu Adige input -output tabeller for perioden i savel lobende priser som priser. Tabellerne i den mest detaljerede version foreligger edb- læsbart i udgaver til brag i forbindelse med fiere analysepakker (SAS og GAUSS 386). Der har derimod hidtil ikke fundet nogen egentlig offentliggorelse af input -output tabelleme sted efter udsendelsen af tabellen for 1966 i Statistiske Undersogelser nr. 30 og 31. Det bemærkes, at savel de dér offentliggjorte tal for 1966 som den beskrevne konstruktionsmetode er blevet revideret siden. Generelt set giver tekstafsnittet i Statistiske Undersogelser nr. 30 dog fortsat en relevant beskrivelse of arbejdet med opstillingen of en input- output tabel. Input- output tabellerne fremstilles umiddelbart efter afslutningen af det endelige nationalregnskab for det pagældende ar, og de er konsistente med national - regnskabstallene i ovrigt i bade lobende og faste priser. Omstaende input- output tabel for 1990 i arets priser er aggregeret til nationalregnskabets 27 hovedbrancher og viser endvidere kun de 8 hovedgrupper af endelig anvendelse og al import samlet i en enkelt række. Input- output tabellens sumtal for brancher og anvendelser vil umiddelbart kunne genfindes i oversigtstabellerne i kapitel 2. Dog bemærkes, at tolden i input- output tabellen indgar i importen i basispriser, mens den i nationalregnskabets hovedkonti indgar i de indirekte skatter. Det bemærkes, at "branchen" imputerede finansielle tjenester har pro - duktionsværdien nul. Ved beregningen af tekniske koefficienter ma den derfor særbehandles, og i de edb- læsbare input- output tabeller er den behandlet som en endelig anvendelse, og den negative bruttorestindkomst er nulstillet. Til analyseformál anvendes mere detaljerede tabeller En tabel af sa summarisk karakter som den her viste har som nova[ primært til formal at gore opmærksom pa disse tabellers eksistens og struktur. I analytiske anvendelser vil man normalt foretrække at udfore beregningeme pa det mest detaljerede niveau, idet man herved far minimeret aggregeringsfejlene i beregningeme. Brugere, der er interesseret i at udfore beregninger ved hjælp af tabelleme, tilrades derfor at henvende sig til nationalregnskabssektionen. Her kan man enten fa oplyst, hvorledes man pa servicebasis kan fa adgang til databanken med de detaljerede tabeller, fa udskrevet tabelleme i aggregeringer efter onske eller i ovrigt fa udfart specielle analyser.

169 Input- output tabel Andre input -output tabeller Opmærksomheden henledes pa, at de input- output tabeller, der fra Danmarks Statistik er indberettet til EF's Statistiske Kontor for arene 1970, 1973, 1975 og 1980 og offentliggjort of dette, er fremstillet efter en særlig metode baseret pa EF's nationalregnskabssystem ENS. Denne metode gor tabellerne mindre egnede til analytiske formal, og en sammenligning med Danmarks Statistiks input- output tabeller i ovrigt er ikke mulig.

170 Input- output tabel 1990 Tabel 7.1 Input -output tabel ;rets priser Input i erhverv: mio. kr Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug Ritstofudvinding Na:rings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklmdn.- og lmderfremst, Trabearbejd. og trmmobelfrems[ Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jern- og metalv mr ker og steberier Fremst. af ) og Guld-og sely arefrmstlpplegetej mv El-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlmgsvirksomhed Engros- og detailhandel Hoteller og restauranter Tansportvirksomhed Postvasen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvmsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Husassist., priv. velfardsinst. mv Offentlige tjenester Sum (1-27) Import Tunstindtmgter mv Vareskatter netto Moms Anvendelse i keberpriser (28-32) Ikke-varetilknyttede indirekte skatter,netto Lenninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst Produktionsværdi i basispriser (33-36) Input i erhvery (fortsat) mio. kr. Imputerede finansielle tjenester Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug RAstofudvmdmg Borings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklmdn.- og lmderfremst Trabearbejd. og trmmebelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jem- og metalvmrggker og spptebener Fremst. af Guld-og solvvarefremst. l legetoj mv El-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlmgsvirksomhed Engros- og detailhandel Hoteller og restauranter Tansportvirksomhed Postvasen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvmsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Husassist., priv. velfardsinst. mv Offentlige tjenester Sum (1-27) Import Turistindtmgter mv Vareskatter netto Moms Anvendelse i keberpriser (28-32) Ikke-varetilknyttede indirekte skatter,netto Lonninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst Produktionsværdi i basispriser (33-36) I alt

171 Input- output tabel Input- output table Current prices 1) Table mio. kr Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. furnit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Other producers, excl. government Producers of government services Total (1-27) Imports at basic values Purchases in Denmark by non -res. households Commodity taxes, net Value added tax Uses at market prices (28-32) Other taxes linked to production Compensation of employees Gross operating surplus Gross output at basic values (33-36) 37 Endelig anvendelse: Privat Kollekkonsum tivt Maskikonsum ner og inventar Faste bruttoinvesteringer Trans- Bygninport- ger og midler anlag mio. kr. Stambeset- Hinger Lagerfor - ogelser Eksport Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. fumit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Other producers, excl. government Producers of government services Total (1-27) Imports at basic values Purchases in Denmark by non -res. households Commodity taxes, net Value added tax Uses at market prices (28-32) 33 I alt I alt 1) See chapter 2 for English translation of headings

172 172 - Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer Bilag 1 Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer The kind -of- activity classifications used for the national accounts 117-gruppering Markedsmæssige aktiviteter: Nr. i DS erhvervsgrupperingskode af 1. apri) 1977 Standardaggregering Classification grupper grupper Market activities: Landbrug Gartneri Pelsdyravl mv , Landbrugsservice Skovbrug Fiskeri og dambrug Brunkulslejer, r$olie og 21000, 22000, naturgas Udvinding af grus, sten og 23000, salt mv Svine- og kreaturslagterier , Fjerkra:slagterier Mejerier Smelteost- og maelke kondenseringsfabrikker Komsumisfabrikker Grent- og frugtkonserves fabrikker Fisketilberedning Oliemeller Margarinefabrikker Fiskemelsfabrikker Fremst. af mel, gryn mv Bredfabrikker Kagefabrikker , Bagerier Sukkerfabrikker Chokolade- og sukkervare fabrikker Fremst. af kartoffelmel, madpræp. mv Fremst. af foderstoffer 31154, Sprit- og likorfabrikker Bryggerier 31330, Tobaksfabrikker Spinderier, væverier og , tæppefabrikker Tekstilvarefremst. ekskl beklædning Trikotagefabrikker } Rebslagerier, fiskenet , fabrikker mv Beklædningsfremstilling Fremst. af lædervarer ekskl fodtej Fremstilling af fodtej } } - Agriculture Horticulture Fur farming, etc. Agricultural services Forestry and logging Fishing Extraction of coal, oil, and gas Other mining 8 Slaughtering etc. of pigs and 9 cattle Poultry killing, dressing, 10 packing Dairies 11 Processed cheese, condensed 12 milk Ice cream manufacturing 13 Processing of fruits and 14 vegetables Processing of fish 15 Oil mills Margarine manufacturing 17 Fish meal manufacturing 18 Grain mill products 19 Bread factories 20 Cake factories 21 Bakeries 22 Sugar factories and refineries 23 Chocolate and sugar 24 confectionery Manufacture of food 25 products n.e.c. Manufacture of prepared 26 animal feeds Distilling and blending 27 spirits Breweries 28 Tobacco manufactures 29 Spinning, weaving etc., 30 textiles Manufacture of made -up 31 textile goods Knitting mills Cordage, rope and twine 33 industries Manufacture of wearing 34 apparel Manufacture of leather 35 products Manufacture of footwear

173 Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer gruppering Nr. i DS erhvervs- Standardaggregering grupperingskode af 1. april 1977 grupper grupper 117 -Classification Traforarbejdning ekskl 'nobler Fremst. af tramebler mv Papir- og papfabrikker Papiremballage- og tapet , fremstilling mv Reproduktionsanstalter og satterier Bogtrykkerier Offsettrykkerier Serigrafiske trykkerier mv , Bogbinderier Dagblade Bog- og kunstforlag Ugeblade og magasiner Annonceblade og tidsskrifter 34293, Fremst. af kemiske rástoffer Fremst. af kunstgedning mv Fremst. af basisplast mv Farve- og lakfabrikker Medicinalvarefabrikker Sæbe- og kosmetikfabrikker Fremst. af rensemidler, lím mv Olieraffmaderier Asfalt- og tagpapfabrikker mv Vulkaniseringsanstalter Gummifabrikker Fremstilling af plastvarer Fremst. af porcelmn og keramik Glasvarker og glasbearbejdning Teglvarker mv Cementfabrikker, kalk- og mertelværker Betonvarefabr., stenhuggerier Fremstilling af isolerings , materialer mv Jem- og stí{lvarker Jemsteberier Metalvarker Metalsteberier } Manufacture of wood 37 products excl. furniture Manufacture of wooden 38 furniture, etc. Manufacture of pulp, paper, 39 paperboard Manufacture of paper 40 containers, wallpaper Reproducing and composing 41 services Bookprinting 42 Offset printing 43 Other printing 44 Bookbinding 45 Newspaper printing and 46 publishing Book and art publishing 47 Magazine publishing 48 Other publishing 49 Manufacture of basic indus- 50 trial chemicals Manufacture of fertilizers and 51 pesticides Manufacture of basic plastic 52 materials Manufacture of paints and 53 varnishes Manufacture of drugs and 54 medicines Manufacture of soap and 55 cosmetics Manufacture of chemical 56 products n.e.c. Petroleum refineries 57 Manufacture of asphalt and 58 roofmg material Tyre and tube industries 59 Manufacture of rubber 60 products n.e.c. Manufacture of plastic 61 products n.e.c. Manufacture of earthenware 62 and pottery Manufacture of glass and 63 glass products Manufacture of structural clay 64 products Manufacture of cement, lime 65 and plaster Concrete products and stone 66 cutting Non -metallic mineral 67 products n.e.c. Iron and steel works 68 Iron and steel casting 69 Non -ferrous metal works 70 Non -ferrous metal casting 71

174 174 - Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer 117-gruppering Nr. i DS erhvervs- Standardaggregering grupperingskode Classification af 1. april 1977 grupper grupper Metalmebelfabrikker Fremstilling af byggematerialer , 38190,92 af metal Metalemballagefabrikker Fremstilling af vaerktej, 38110,22, kekkenredskaber mv Fremst. af landbrugsmaskiner Fremst. af industrimaskiner , Smede-og maskinrep.værksteder Fremst. af husholdnings maskiner Fremstilling af keleanlæg, 38210, , komponenter mv Fremst. af telemateriel Fremst. af el-husholdnings artikler Akkumulator- og terelement fabrikker Fremst. af el-motorer og ,38391,93,99 kabler mv Skibsværfter og skibsmotor fabrikker Banemateriel- og karosseri , fabrikker mv Fremstilling af cykler og , knallerter mv Fremst. af máleinstrumen ter mv Guld- og selvvarefremstilling Fremstilling af legetej, , fritidsudstyr mv Elforsyning Gasforsyning Fjemvarmeforsyning Vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel Detailhandel Hoteller og restauranter Jernbane- og busdrift mv , Twist-, taxi- og fragt , vognmænd mv Setransport Hjælpevirksomhed for setransport Lufttransport og lufthavne Tjenester i forb.m. transport , Postvæsen og telekommunikation } i f. Manufacture of metal 72 furniture Manufacture of structural 73 metal products Manufacture of metal cans 74 and containers Manuf. of other fabricated 75 metal products Manufacture of agricultural 76 machinery Manufacture of industrial 77 machinery Repair of machinery 78 Manufacture of household 79 machinery Manufacture of refrigerators, 80 accessories Manufacture of telecom- 81 munication equipment Manufacture of electrical 82 home appliances Manufacture of accumulators 83 and batteries Manufacture of other electri- 84 cal supplies Ship building and repairing 85 Railroad and automobile 86 equipment Manufacture of cycles, 87 mopeds, etc. Professional and measuring 88 equipment Manuf. of jewellery, etc Manufacture of toys, sporting 90 goods, etc. Electric light and power 91 Gas manufacture and 92 distribution Steam and hot water supply 93 Water works and supply Construction Wholesale trade 96 Retail trade Restaurants and hotels 98 Railway and bus transport, 99 etc. Other land transport Ocean and coastal water 101 transport Supporting services to water 102 transport Air transport 103 Services allied to transport, 104 etc Communication 105

175 Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer gruppering Nr. i DS erhvervsgrupperingskode af 1. april 1977 Standardaggregering grupper grupper 117 -Classification Finansiel virksomhed Forsikringsvirksomhed Boligbenyttelse Forretningsservice , Privat undervisning , Privat sundhedsvaesen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Autoreparation Husholdningsservice , , t J } J Financial institutions Insurance Dwellings Business services Education, market services Health, market services Recreational and cultural services Rep. of motor vehicles Household services Ikke-markedsmæssige aktiviteter: Non -market activities: Arbejdstagere i private hushold Private velfxrdsinstitutioner, 93400, foreninger mv Offentlige tjenester Rest af } Domestic services Private non -profit institutions Producers of government 117 services

176 176 - Klassifikation af det private konsum Bilag 2 Klassifikationer af det private konsum Mel, gryn, brad, kager Kod Fisk Æg Milk, Bede yoghurt mv Ost Small Margarine og svinefedt Frugt og grentsager Kartofler mv Sukker Kaffe, to og kakao Flodeis Chokolade og sukkervarer Andre fodevarer Mineralvand og sodavand 01 Vin og spiritus Tobaksvarer Beklædningsgenstande Fodtoj Boligbenyttelse Vand Elektricitet Gas Flydende brændsel Andre udgifter til opvarmning Mobler, gulvtæpper mv Gardiner, sengelinned mv Husholdningsmaskiner Reparation af husholdningsmaskiner Service, kokkenudstyr Rengoringsmidler mv Vask, rensning mv Hushj æ1p Medicin, vitaminer mv Briller, horeapparater mv Loge, tandlæge mv Plejehjem og sanatorier Syge- og ulykkesforsikring Roved- Varigformál hedí l J l J IV IV IV IV IV IV IV 1 IV IV IV IV IV IV IV IV 2 IV IV IV IV 3 HV HV 4 5 T IV IV IV IV IV V HV V V HV IV T T IV V 7 T T T Classifications of privat final consumption expenditure Bread and cereals 1 Meat 2 Fish 3 Eggs 4 Milk, cream, yoghurt, etc. 5 Cheese 6 Butter 7 Margarine and lard 8 Fruits and vegetables 9 Potatoes, etc. 10 Sugar 11 Coffee, tea, cocoa 12 Ice cream 13 Chokolate and sugar confectionary 14 Other foods 15 Non -alcoholic beverages 16 Beer 17 Wine and spirits 18 Tobacco 19 Clothing 20 Footwear 21 Gross rents 22 Water charges 23 Electricity 24 Gas 25 Liquid fuels 26 Other fuels 27 Furniture, fixtures, carpets, etc. 28 Household textiles, furnishings, etc. 29 Major household appliances 30 Repairs to major household appliances 31 Glasware, tableware, household utensils Non -durable household goods 33 Household services 34 Domestic services 35 Medical and pharmaceutical products 36 Therapeutic appliances and equipment 37 Physicians, dentists, etc. 38 Hospital care and the like 39 Accident and health insurance 40

177 Klassifikation af det private konsum Klassifikationer af det private konsum Hoved- Varigformál hedí Classifications of privat final consumption expenditure Anskaffelse af k,aretejer 621 Vedligeholdelse af keretejer 622 Benzin og olie til keretejer 623 Autoforsikring mv. 630 Keb af transportydelser 640 Porto og telefon Radio- og fjernsynsapparater mv.... V Wireless and tv sets, grammophones Musikinstrumenter, fotoudstyr, bide V Photo and musical equipment, boats Sports- og campingudstyr HV Other recreational goods Reparation af radio og fjernsyn mv. HV Maintenance of recreational goods Forlystelser, fjernsynslicens mv.... T Entertainment, cultural services, etc Boger, aviser og blade IV Books, newspapers and magazines Undervisning T Education Daginstitutioner T Day -care institutions for children 54 V HV IV T T T Personal transport equipment Maintenance of transport equipment Gasoline and oil for transp.equipment Other expenditure on transp. equipment Purchased transport Communication Friserer mv. T Barbers, beauty shops, etc Toiletartikler, barbermaskiner HV Goods for personal care Smykker og ure V Jewellery, watches, rings, etc Kufferter, tasker o.l. HV Other personal goods Papir og skriveudstyr 11 HV Writing and drawing equipment Udgifter pa restauranter T Expenditure in restaurants Udgifter pa hotelier mv. T Expenditure for hotels and lodging Livsforsikringer, bankgebyrer mv.. T Financial services, n.e.c Advokater, tjenester i,ervrigt T Service, n.e c Turistindtægter mv Purchases in the domestic market by non -resident households Turistudgifter mv 14 + Purchases abroad by resident households Foreninger, organisationer mv Consumption by private non -profit institutions ) V = Varig 1) V = Durable IV = Ikke varig IV = Non -durable HV = Halvvarig HV = Semi -durable T = Tjenester T = Services

178 178 - Ordforklaringer Bilag 3 Afgrænsning af det nationale omráde Kontoopstillingen Konto for varer og tjenester Produktionskontoen Konto for indkomstdannelsen Konto for indkomstfordeling Indkomstanvendelseskontoen Kapitalkontoen Ordforklaringer Nationalregnskabsstatistikken for Danmark omfatter ikke Færoerne og Gronland, der i denne sammenhæng behandles som udland. Kontoopstillingen af nationalregnskabets hovedstorrelser i syv konti illustrerer de definitoriske sammenhænge mellem nationalregnskabsbegrebeme. Konto for varer og tjenester viser den samlede tilgang og anvendelse af varer og tjenester. Nár de varer og tjenester, der anvendes som rd- og hjælpestoffer i erhvervene, fradrages den samlede produktionsværdi, nár man frem til bruttonationalproduktet, sáledes som det fremgár af produktionskontoen, hvor man, som i de folgende konti, nár frem til det tilsvarende nettobegreb ved at fradrage forbrug af fast realkapital. De folgende tre konti vedrerer transaktioner i forbindelse med indkomster, der er skabt ved produktionen eller opstáet i samkvemmet med udlandet. Konto for indkomstdannelsen viser sammenhængene fra bruttonationalproduktet til den funktionelle indkomstfordeling, mens man i konto for indkomstfordeling yderligere tager hensyn til indkomstbetalingeme til og fra udlandet, hvorved begreberne bruttonationalindkomst og disponibel bruttonationalindkomst defineres. Indkomstanvendelseskontoen viser, hvorledes den disponible bruttonationalindkomst fordeles pá henholdsvis konsum og opsparing. Kapitalkontoen viser, hvorledes bruttoopsparingen sammen med kapitaloverforsler fra udlandet modsvarer kapitaloverforsler til udlandet, bruttoinvesteringer og fordringserhvervelse, netto, pá udlandet. Hvis sidstnævnte sterrelse er negativ, indebærer det, at der er optaget lán mv. i udlandet for at finansiere indenlandsk efterspergsel og nettooverfersler til udlandet. Konto for Under transaktioner med udlandet vises den nationalregnskabsmæssige opgorelse af transaktioner betalingsbalancens lobende poster delt op pá lobende transaktioner og kapital - med udlandet transaktioner. Saldo pá sidstnævnte er fordringserhvervelse, netto, som svarer til overskuddet pá betalingsbalancens lobende poster korrigeret for behandlingen af Færoerne og Gronland som udland. De to kategorier af transaktioner med udlandet opsummerer alle transaktioner med udlandet, som er indgáet i de tidligere nævnte konti. Offentlig og privat sektor Afstemningskonto Tilsvarende konti er opstillet for den offentlige sektor og for den private sektor samt dennes delsektorer - dog vises ingen konto for varer og tjenester. Disse konti viser, hvorledes den enkelte sektors produktion og indkomstdannelse via indkomst- og kapitaltransaktioner med det ovrige udland bestemmer sektorens disponible indkomst, opsparing og fordringserhvervelse, netto. For hver af de tre sidstnævnte storrelser skulle tallene for de to indenlandske sektorer tilsammen udgore modsvarende storrelser pá kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedstorrelser. Der er dog visse opgorelsesmæssige forskelle mellem betalingsbalancestatistikken (som er hovedkilden for kontiene over for udlandet) og statistikken for de offentlige finanser (som er kilden vedrorende indkomst- og kapitalkonti for den offentlige sektor), ligesom enkelte mindre revisioner af statistikken for de offentlige finanser endnu ikke er indarbjdet i nationalregnskabet. Disse forskelle er vist pá afstemningskonto, som sammen med tallene for den offentlige sektor og for den private sektor netop giver saldoposterne i kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedstorrelser.

179 Ordforklaringer Sektorafgrænsningen Erhvervsgrupperingen Markedsmæssig aktivitet Ikke -markedsmæssig aktivitet Produktionsværdi i basispriser Rá- og hjælpestoffer Bruttonationalprodukt i markedspriser Bruttofaktorindkomsten Sektorafgrænsningen er baseret pa SNA/ENS (FN's/EF's nationalregnskabssystemer) og er i evrigt sammenfaldende med afgrænsningen i statistikken for de offentlige finanser. Erhvervsgrupperingen er baseret pa DSE77, der er den danske version af ISIC 1968, og er saledes sammenlignelig med den erhvervsklassifikation, der i evrigt anvendes af Danmarks Statistik. I grupperingen er der i overensstemmelse med de internationale anbefalinger, indfort en sondring mellem markedsmæssig og ikkemarkedsmæssig aktivitet. Markedsmæssig aktivitet udoves i enheder, hvis formal det er at producere varer og tjenester til afsætning pa markedet eller til egen anvendelse, normalt med den hensigt at opna en fortjeneste herved. Produktionsværdien i disse enheder kan derfor opgeres som den markedsbestemte værdi af de fremstillede produkter. Konventionelt anses al fremstilling af varer for at were markedsmæssig. Ikke -markedsmæssig aktivitet er karakteriseret ved, at den udferes af det offentlige, af organisationer og foreninger eller af private husholdninger med henblik pa "eget" forbrug. For de fremstillede produkter i disse enheder finder der saledes ingen markedsprisdannelse sted, og produktionsværdien i nationalregnskabet opgores for disse konventionelt som summen of omkostningerne ved aktiviteten. Produktionsværdi i basispriser opgores som værdien ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto, der pahviler producenten. Rcz- og hjælpestoffer beregnes som værdien i markedspriser (= keberpriser) af de varer og tjenester, der er anvendt ved produktionen i de enkelte erhverv, herunder medregnes erhvervenes udgifter til kontorartikler, advokater og andre indirekte produktionsomkostninger samt udgifter til reparation og vedligeholdelse. Bruttonationalproduktet i markedspriser opgjort fra produktionssiden fremkommer ved fra produktionsværdien i basispriser plus varetilknyttede indirekte skatter, netto, at trække det totale forbrug af ra- og hjælpestoffer i keberpriser. Dette begreb kan ogsa opgores fra indkomstsiden som lonninger og arbejdsgiverbidrag plus nettorestindkomst plus indirekte skatter, netto. Endelig kan det opgores fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i koberpriser minus importen af varer (cif) og tjenester. Bruttofaktorindkomsten (= bruttonationalproduktet i faktorpriser) opgores for det enkelte erhvery som produktionsværdien i basispriser minus forbruget af rá- og hjælpestoffer i keberpriser minus ikke- varetilknyttede indirekte skatter, netto, og er saledes ogsa lig med lonninger og arbejdsgiverbidrag plus bruttorestindkomst. For samfundet som helhed kan bruttofaktorindkomsten tillige opgores som bruttonationalproduktet i markedspriser minus indirekte skatter, netto. Bruttoværdi- Bruttoværditilvækst i basispriser fremkommer pa kontiene for de institutionelle sek - tilvækst i torer ved at trække udgifterne til rd- og hjælpestoffer fra produktionsværdien i basispriser basispriser. De imputerede fmansielle tjenester indgar ikke i rá- og hjælpestoffer, men fratrækkes med hele belobet pa konto for indkomstdannelse i den private Sektor. Samtidig fratrækkes de ikke -varetilknyttede indirekte skatter og subsidier lægges til bade i den private og i den offentlige sektor for at na frem til bruttofaktorindkomsten.

180 180 - Ordforklaringer Bruttonationalindkomsten i markedspriser Dette begreb kan dannes pa to mader: Ved fra bruttonationalproduktet i markedspriser at fradrage renter og udbytter samt lonninger (netto) til udlandet. Begrebet kan ogsa dannes som summen af de enkelte elementer i aflonningen af danske selskaber, det offentliges og enkeltpersoners deltagelse i produktionen her og i udlandet samt renteindtægter fra udlandet, netto, plus indirekte skatter, netto. Disponibel brutto- Disponibel bruttonationalindkomst i markedspriser fas ved fra bruttonationalind - nationalindkomst komsten i markedspriser at trække lobende overforsler mv. (netto) til EF's institutioi markedspriser ner og ovrige udland. Forbrug af fast realkapital Forbrug of fast realkapital skai angive værdien i genanskaffelsespriser af den fysiske og tekniske forringelse af kapitalapparatet. Tallet er beregnet med udgangspunkt i foruds etninger om levetiden for forskellige dele af kapitalapparatet, men har ikke nedvendigvis sammenhæng med de skattemæssige afskrivningsbelob, der fremgar af virksomhedemes regnskaber og som normalt er baseret pa de historiske anskaffelsespriser. Trækkes forbrug af fast realkapital fra nationalregnskabets bruttobegreber fremkommer de tilsvarende nettobegreber (fx bruttonationalprodukt /nettonationalprodukt). Markedspriser Dette v erdibegreb anvendes i det danske nationalregnskab kun for totalstorrelser (fx (= koberpriser) bruttonationalproduktet i markedspriser). Til angivelse af værdiniveauet for et erhvervs samlede udgifter til kob of rá- og hjeelpestoffer eller for de totale udgifter til en kategori af endelig anvendelse vil man normalt anvende det mere præcise begreb: Koberpriser. (En "markedspris" er nemlig afheengig af, hvor pa en vares vej fra producent til kober den males). Basispriser Faktorpriser Basispriser er for indenlandsk produktion defineret som prisen ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto. For import er basisprisen defineret som cif - værdien plus told. Ogsa værditilvækst kan defineres i basispriser (s.d.). Dette værdibegreb anvendes kun i forbindelse med bruttofaktorindkomsten (s.d.) priser Tallene i nationalregnskabet udarbejdes i det pagældende Ars prisniveau, men af hensyn til sammenlignelighed over tiden, hvor pavirkning af priseendringer enskes elimineret, omregnes en del af tallene til et filles prisniveau. For tiden anvendes 1980 prisniveau. Omregningen foretages principielt kun for de begreber, hvor værdien kan opfattes som sammensat af en pris ganget med en tilhorende mængde. En undtagelse fra denne hovedregel udgores af beregningen af den reale nationalindkomst. Den reale brutto- Den reale bruttonationalindkomst er et udtryk for reaiværdien af den indkomst, der nationalindkomst tilfalder produktionsfaktorer, hvis ejere er hjemmeherende i Danmark, mens bruttonationalproduktet i faste priser er udtryk for den reale produktion pa dansk omráde. Den reale bruttonationalindkomst dannes ud fra bruttonationalproduktet i faste priser ved at foretage korrektioner for reaiværdien af nettofaktorindkomster (renter og udbytter samt lonninger og arbejdsgiverbidrag) til udlandet samt for ændringer i bytteforholdet. For en gennemgang af metoden til beregning af den reale bruttonationalindkomst samt fortolkningen af dette begreb henvises til kapitel 3.2 i nærværende publikation. Indirekte skatter Indirekte skatter opdeles i varetilknyttede og ikke- varetilknyttede indirekte skatter. De forste er karakteriseret ved at de varierer med produktionen eller salget af de varer eller tjenester, som de hviler pa (fx punktskatter, told og moms), mens de

181 Ordforklaringer sidste kun kan henferes til et erhverv som helhed (fx ejendomsskatter og vægtafgifter pá erhvervenes motorkeretejer). Subsidier Merværdiafgift (moms) Indirekte skatter, netto Import og eksport af varer og tjenester Import og eksport af tjenester Renter og udbytter til/fra udlandet Lonninger og arbejdsgiverbidrag til/fra udlandet Lobende overforsler til/fra udlandet Subsidier opdeles i varetilknyttede og ikke-varetilknyttede subsidier efter samme kriterier som anfort for de indirekte skatter (s.d.). Mervcerdiafgift (moms) udgor en del af de varetilknyttede indirekte skatter i det omfang de ikke kan fradrages som indgáende moms. Det danske nationalregnskab folger suedes det sákaldte nettomomsprincip, hvor der helt bortses fra fradragsberettiget indgáende moms. Det bemærkes, at den særlige momsrefusion i forbindelse med boligbyggeri er behandles som et varetilknyttet subsidie. Indirekte skatter, netto omfatter indirekte skatter med fradrag af subsidier. Ved opgorelsen af vare- og tjenestebalancen over for udlandet til brug for national - regnskabets konto for varer og tjenester og konto for transaktioner med udlandet er Færoerne og Gronland behandlet som udland, mens disse omráder er behandlet som indland i den egentlige betalingsbalancestatistik, som dækker hele valutaomrádet. Endvidere er enkelte poster i nationalregnskabet betragtet som lobende overforsler, mens de i betalingsbalancestatistikken er opfort under ovrige varer og tjenester. Disse forskelle betyder, at saldoen pá vare- og tjenestebalancen bliver forskellig i de to opgerelser. En anden forskel, som gor sig gæ1dende pá de to opgerelser, far derimod kun betydning for de samlede belob for henholdsvis importen og eksporten, men ikke for saldoen, idet de pávirker importen og eksporten ens. Denne forskel vedrarer vareimporten, som til brug for nationalregnskabsstatistikken er opgjort cif, mens den i betalingsbalancestatistikken er opgjort fob. Dette medforer, at ogsá indtægteme og udgifteme vedrerende skibsfarten bliver forskellige i de to opgerelser. Import og eksport of tjenester ekskl. turistudgifter og -indtcegter omfatter værdien af en række tjenesteydelser, der foreligger særlige beregninger for - især belob vedrerende skibsfart, anden transportvirksomhed, rádgivende ingeniorer og forsikringer (tjenesteelementet). Herudover indeholder importen af tjenester udgifter, som danske firmaer og det offentlige afholder, fx i forbindelse med forretnings- og tjenesterejser. Beloben opgeres i forbindelse med turistudgifterne, men er udskilt fra disse, mens turistindtcegterne er opgjort inklusive tilsvarende beleb vedrerende udgifter her i landet afholdt af udenlandske firmaer mv. Private udgifter afholdt af danskere, der arbejder midlertidigt i udlandet, eller af udenlandske arbejdere her, er opfert under turistudgifter henholdsvis -indtægter. Renter og udbytter til og fra udlandet omfatter renter af alle 1án optaget i udlandet af danske enkeltpersoner, selskaber og det offentlige samt udbytter fra danske selskaber til udenlandske moderselskaber, aktie- eller anpartsindehavere o.l. Pá tilsvarende made fremkommer renter og udbytter fra udlandet som indtægt for danske tingly ere, moderselskaber osv. Ydelser vedrerende patenter og andre rettigheder medtages i nationalregnskabet under renter og udbytter, mens disse i betalingsbalancestatistikken er behandlet som import/eksport of tjenester. Lenninger og arbejdsgiverbidrag til/fra udlandet omfatter lonninger til grænsearbejdere og andre (fx danske sæsonarbejdere i Gronland), der ikke bor i det land, hvor lonnen indtjenes, i et helt ár. Lebende overforsler til og fra EF bestir pá den ene side af indirekte skatter samt andre lobende overforsler til EF og pá den anden side af subsidier og andre lebende overforsler fra EF.

182 182 - Ordforklaringer Andre lebende overfersler til/fra udlandet omfatter ensidige transaktioner mellem udlandet og den offentlige sektor, selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehorende i Danmark. Endvidere er enkelte poster, der i betalingsbalancestatistikken er behandlet som eksport/import af tjenester, henfort til denne gruppe. Kapitaloverforsler til og fra udlandet Indenlandsk endelig anvendelse Husholdningernes konsum Privat konsum Kollektivt konsum De faste bruttoinvesteringer Lagerforogelser Bruttoopsparingen Lonninger og arbejdsgiverbidrag Kapitaloverforsler til og fra udlandet omfatter ensidige transaktioner af engangskarakter mellem udlandet og den offentlige sektor, private selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehorende i Danmark. Der vil sáledes isaer være tale om investeringstilskud til Gronland og Færoerne (hele u- landshjælpen er kodet som lobende overforsler) eller fra EF samt arv, gaver og erstatninger. Indenlandsk endelig anvendelse er lig med bruttonationalproduktet i markedspriser med tillæg af værdien af importen af varer og tjenester og med fradrag for værdien af eksporten af varer og tjenester. Belobet svarer til værdien af de varer og tjenester, som kan anvendes til konsum eller investering (herunder lagerinvesteringer). Husholdningers konsum bestir af danke husholdningers udgifter til varer og tjenester sável i Danmark som i udlandet. Fratrækkes danskeres kob i udlandet (turistudgifter mv.) og tillægges udlændinges kob i Danmark (turistindtægter mv.) fás husholdningernes konsum pá dansk omráde. Privat konsum i alt udgores af summen af husholdningernes konsum i alt og gruppen "Foreninger, organisationer mv. ", der omfatter den endelige anvendelse af den ikke- markedsmæssige produktion i private konsumorienterede, ikke -udbyttegivende institutioner. Kollektivt konsum bestir af ydelser (undervisning, hospitalshjælp, retsbeskyttlse, forsvar mv.), som det offentlige stiller til befolkningens rádighed. Udgifterne, der er forbundet med disse ydelser, bestir hovedsagelig af Lonninger og arbejdsgiverbidrag samt udgifter til kob af varer, fx skoleboger, medicin og militær udrustning. Udgifterne til opforelse af bygninger og anlæg, fx skoler og hospitaler, samt til kob af inventar indgir ikke i det kollektive konsum, men i investeringerne. En undtagelse udgor bygge- og anlægsarbejder med militært formál, der ikke regnes som investering, men medtages under det kollektive konsum, ligesom inventaret til kasernerne, kob af viben og militær udrustning i det hele taget placeres her. Bruttoinvesteringerne bestár deis af de faste bruttoinvesteringer, dels af lagerforogelseme. De faste bruttoinvesteringer omfatter udgifter forbundet med opforelse af nye bygninger (herunder boliger) og anlæg samt kob af transportmidler, maskiner og inventar. Hertil kommer tilvæksten i landbrugets stambesætninger. Ved opgorelsen af erhvervs- og sektorfordelte bruttoinvesteringer tages der hensyn til nettokobet af eksisterende kapitalgoder. Lagerforogelser omfatter rá- og færdigvarer i fremstillingsvirksomhed, engros- og detailhandelslagre samt lagerforogelser af en række varer, der foreligger særlige oplysninger om, forst og fremmest landbrugets lagre og ovrige besætningsforskydninger samt EF-interventionslagre i Danmark. Bruttoopsparingen svarer til den disponible bruttonationalindkomst i markedspriser med fradrag af privat og kollektivt konsum. Bruttoopsparingen bliver derved ogsá lig med bruttoinvesteringerne plus kapitaloverforsler, netto, og fordringserhvervelse, netto. Lonninger og arbejdsgiverbidrag omfatter lonninger af enhver art, det vil sige ogsá akkord- og overtidsbetaling, tantiémer, lonmodtageres og arbejdsgiveres bidrag til

183 Ordforklaringer pensionsordninger og andre sociale ordninger samt værdien af naturalydelser. Der medregnes alle lonninger, som udbetales i Danmark uanset modtagerens nationalitet. Hvis lonninger fra udlandet tillægges og lonninger til udlandet fratrekkes, fas de lonninger, der er modtaget af lonmodtagere bosat i Danmark. (Danske residenter). Bruttorestindkomst Lonkvoter Antal beskæftigede Imputerede fmansielle tjenester Kursgevinster Kurstab Imputerede renter og forsikringstekniske reserver Skadesforsikringspræmier Skadeserstatninger Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger Bruttorestindkomst beregnes som bruttofaktorindkomsten minus lonninger og arbejdsgiverbidrag. Safremt forbrug af fast realkapital fratrækkes, ras nettorestindkomsten, der medgar til aflonning af selvstendiges arbejde og kapitalindsats i egen virksomhed og til forrentning af fremmed kapital mv. Lonkvoter beregnes som den andel lonninger og arbejdsgiverbidrag udgor af bruttofaktorindkomsten. Beregningen af de standardberegnede lonkvoter er beskrevet i kapitel 3.3. Antal beskceftigede opgores i antal personer uanset lengden af den daglige arbejdstid. Grundlaget er oplysninger fra folketellinger, beskeftigelsesundersogelser og registerbaseret beskeftigelsesstatistik samt de erhvervsspecifikke beskeftigelsesstatistikker. Det bemærkes, at direktorer, bestyrere o.l. i nationalregnskabet henregnes til funktionerer. Lonmodtagergruppen er saledes definitorisk afgrænset i overensstemmelse med "lonninger og arbejdsgiverbidrag" (s.d.). Imputerede finansielle tjenester er beregnet som forskellen mellem pengeinstitutternes renteindtægter og renteudgifter. I henhold til internationale rekommandationer fratrekkes dette belob under et fra den erhvervsfordelte bruttofaktorindkomst med det formal at Lame medregne renteforskellen i produktionsværdien inden for finansiel virksomhed uden samtidig at behove at foretage en skensmessig fordeling of belobet pa rh-og hjelpestoffer i erhvervene. Kursgevinster vedrorer alene kursgevinster pa obligationer, som ved udstedelsen er solgt til en kurs lavere end pari. Det er afdragene svarende til dette emissionskurstab som nationalregnskabsmessigt indgar i obligationsejernes renteindtægter i takt med udtrekningen af obligationerne. Endvidere vil der hos de obligationsudstedende institutioner være indregnet en kursgevinst i renteindtegterne, som bortset fra kontantlan - modsvarer emissionskurstabet pa de udstedte obligationer. Kurstab omfatter alene modposten til kursgevinster. Imputerede renter of forsikringstekniske reserver er de renter af forsikringstekniske reserver (premie-, bonus- og erstatningsreserve samt forudbetalte præmier), som tilfalder forsikringstagerne enten i form af kontant udbetaling eller ved tilskrivning til de nævnte reserver. I dean forbindelse tenkes pa forsikringstekniske reserver i forsikringsselskaber og pensionskasser, men ikke i sociale kasser og fonde. De sociale kassers og fondes reserver indgar i den offentlige sektors formue, og renter af disse reserver er indtegt for den offentlige sektor og overfores ikke i national - regnskabssammenheng direkte til de berettigede ydelsesmodtagere. Skadesforsikringspræmier, netto fremkommer ved fra bruttopremierne at trekke værdien af forsikringstjenesten dvs. skadesforsikringsselskabernes produktionsverdi. Skadeserstatninger opgores inklusive reserveregulering og er for skadesforsikringer under ét lig med skadesforsikringspremier, netto. Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger omfatter bade frivillige og obligatoriske bidrag til sociale ordninger, som kan være i bade offentligt og privat regi. De offentlige ordninger omfatter fx dagpengeordninger og ATP, mens de private