S?3 ,?4 2 NATIONALREGNSKABSNOTAT NR. 3 BEREGNINGEN AF DET PRIVATE KONSUM I NATIONALREGNSKABET DANMARKS STATISTIK FINN CARSTEN LAURITZEN

Transkript

1 SQSREN BRODERSEN FINN CARSTEN LAURITZEN BEREGNINGEN AF DET PRIVATE KONSUM I NATIONALREGNSKABET 1981 DANMARKS STATISTIK 6. KONTOR NATIONALREGNSKABSNOTAT NR. 3,?4 2 S?3

2 1 8 JUNI 1981 DANMARKS STATISTIK RIBLIOTEKEP

3 F O R O R D "Nationalregnskabsnotater" er en serie af arbejdspapirer, der udsendes fra nationalregnskabssektionen i Danmarks Statistik. Notaterne indeholder dokumentation og analyser i tilknytning til det nye nationalregnskab, der udgor et system af koordineret og tidsmæssigt sammenlignelig statistik for Irene siden Interesserede brugere kan ved henvendelse til nationalregnskabsafdelingen fá yderligere oplysninger om mulighederne for at imodekomme konkrete data- eller analyseonsker. Dette notat er en dokumentation og beskrivelse af de arbejdsmetoder, der ligger til grund for beregningen af det private konsum i nationalregnskabet. I kapitel 1 afgrmnses og defineres det private konsum. I kapitel 2 beskrives konsumberegningernes indplacering i det samlede nationalregnskabssystem. I kapitel 3 og 4 beskrives konsumberegningerne normere. Der er lagt vaegt p& bade at beskrive det datamateriale, der anvendes i beregningerne, og den made, dette materiale anvendes pa. Notatet er udarbejdet af fuldmmgtig, cand. polit. Soren Brodersen og stud. polit. Finn Carsten Lauritzen. Kapitel 2A er dog udarbejdet af fuldmmgtig, cand. oecon. Karsten Stetkær.

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Side Afgrmnsning og klassifikation af husholdningernes konsum 7 la Afgrmnsning og definitioner 7 1B Klassifikationer 12 Kapitel 2 KonsumskOnnenes placering i nationalregnskabssystemet 14 2A Nationalregnskabssystemet i hovedtrmk 14 2B Det private konsum i relation til afstemningssystemet 24 Kapitel 3 Beregning af makroniveauet for husholdningernes konsum ud fra forbrugsundersogelserne 29 3A Metoder til opregning af forbrugsundersogelsestallene til makroniveau 29 3B Metodeproblemer ved anvendelse af forbrugsundersogelsestal til nationalregnskabsformál 32 3C Sammenligning af opregnede forbrugsundersogelsestal og endelige nationalregnskabstal 38 Kapitel 4 4A Beregning af skon for ár- til -ár stigningsprocenter for husholdningernes konsum 44 Stigningsskon pá basis af detailomsmtningsindeks og momsstatistik 44 4B Stigningsskon pá basis af forbrugsundersogelserne 51 4C Andre kilder og metoder til beregning af for - brugsudviklingen 55 4D De skonnede ár-til-ár stigningsprocenter sammenholdt med de endelige nationalregnskabstal 64 Bilag 1. Konsumgruppernes varesammensætning i

6 6 Side Bilag 2. Etablering af fordelingsmatricen mellem konsumgrupper og brancher 2.a Detailhandelsvirksomhedernes omsætning fordelt pá 20 varegrupper ved detailhandelstællingen b Omsætningen i detailhandelstællingens 20 varegrupper procentvis fordelt pá de 63 konsumgrupper 2.c Fordelingen af omsaetningen i detailomsmtningsindeksets 36 brancher pá 63 konsumgrupper 2.d Oversigt vedrorende brancherne i detailomsaetningsstatistikken og brancherne fra momsstatistikken, som indgár i forbrugsskonnene 2.e Fortegnelse over de 20 varegrupper, som er anvendt i detailhandelstmllingen Bilag 3. RAS- proceduren 92 Litteratur 94

7 7 KAPITEL 1 Afgrmnsning og klassifikation af husholdningernes konsum la Afgrmnsning og definitioner Definitioner og klassifikationer vedrçrende husholdningernes konsum bygger,ligesom det danske nationalregnskab i Ovrigt, i hovedsagen pá "A System of National Accounts" (SNA), United Nations, New York 1968, og EF's version heraf "European System of Integrated Economic Accounts "(ESA), Luxembourg Sammen med konsumet i private ikke-udbyttegivende virksomheder (foreninger, organisationer m.v.) udgor husholdningernes konsum det samlede private konsum. Sammenhmngen mellem disse begreber og deres relative Okonomiske betydning fremgár af tabel 1.1. Tabel 1.1 Husholdningernes konsum og privat konsum i alt i 1966 og 1976, rets priser mio. kr. Husholdningernes konsum pá dansk omráde ,641 - Turistindtmgter m.v Turistudgifter m.v = Husholdningernes konsum i alt Foreninger, organisationer m.v = Privat konsum i alt Husholdningernes konsum bestir af udgifter til varer og tjenesteydelser (reduceret med vmrdien af det samlede salg af brugte goder, skrot og affald fra husholdningerne til andre sek - torer, jf. SNA 6.80), nár hensigten er direkte behovstilfreas_ stillelse, jf. ESA 327. I relation til konsumbegreberne skelner man mellem danske husholdninger og udenlandske. Hvis den Okonomiske tilknytning til landet varer i mindst 1 it (bopml), jf. ESA 210, betegnes husstanden som dansk. Det er endvidere yard at bemmrke, at man til husholdningernes konsum ogsá henforer udgifter afholdt af personer i kollektivhusholdninger og udgifter afholdt af private

8 8 ikke-udbyttegivende virksomheder, fx sportsforeninger, grundejerforeninger o.1., hvis disse har færre end svarende til 2 fuldtidsbeskæftigede, jf. SNA 5.40 og 5.47 og ESA 246 og 247. I nationalregnskabssystemet anvendes, somdet fremgár af tabel 1.1, to begreber for husholdningernes konsum: a. Husholdningernes konsum pá dansk omráde bestár af danske og udenlandske husholdningers k b i Danmark og kan klassificeres efter formálet med udgiften, jf. afsnit B nedenfor. b. Husholdningernes konsum i alt fremkommer ved fra husholdningernes konsum pá dansk omráde at trmkke turistindtægter m.v. og tillægge turistudgifterne. Disse omfatter ud over danske turisters udgifter i udlandet ogsá fx danske diplomater, grænsearbejderes og sofolks private udgifter i udlandet, mens forretningsrejser er en del af udgifterne til rá- og hjælpestoffer, jf. SNA 6.84 og 6.85 og ESA 210. Husholdningernes konsum er tidsmæssigt afgrænset til tidspunktet for kobet og ikke til betalingstidspunktet eller leveringstidspunktet, jf. SNA 681. Ved overgang til husholdningernes konsum opgores værdien af varer og tjenesteydelser i koberpriserl, som ogsá omfatter udgiften til transport, installation m.v., men ikke finansieringstillæg eller renter i forbindelse med forbrugerkredit, jf. SNA 6.82 og ESA 334. Den del af virksomhedernes produktion, som anvendes i indehaverens husholdning, er ligeledes en del af husholdningernes konsum, og værdien heraf opgores som virksomhedens mistede salgsindtmgt, jf. SNA 6.86 og 6.21 og ESA 334. Dette forhold er i det danske nationalregnskab af betydning inden for landbrug og fiskeri, mens fx egen avl i private haver ikke medregnes i produktionen og konsumet - kun de medgáede fro og godningsstoffer er en del af konsumet, jf. SNA 6.20 og ESA 330 (i ESA medregnes avl i private haver, mens SNA giver valgfrihed). Af vosentlig st$rre Okonomisk betydning er dog lejeværdien af boliger, der bebos af ejer. Ogsá her skai værdien af boligbenyttelsen opgores til den pris, som ejer kunne have opnáet ved udlejning pá det frie marked. Dette sker ved at overfore lejen fra udlejningsejendomme til tilsvarende ejerboliger, jf. SNA Denne fremgangsmáde folges 1 KOberprisen (eller markedsprisen) omfatter ud over varens basispris (eller importprisen) alle mellemhandleravancer og afgifter (herunder Moms) som páhviler varen.

9 9 i det danske nationalregnskab, men er i betragtning af situationen pi det danske boligmarked ikke helt uproblematisk, bl.a. som folge af, at der ikke er et tilstrmkkeligt udbredt frit marked for udlejning af parcelhuse.l Aflonning i naturalier udgor ligeledes en del af husholdningernes konsum, jf. SNA 6.71 og ESA 330. Som nmvnt ovenfor er det som hovedregel husholdningernes kob af varer og tjenesteydelser, altsi reale transaktioner, som udgor deres konsum, men der er dog et par undtagelser, som er med til at fastlmgge afgrmnsningen mellem husholdningernes transaktioner som forbrugere og erhvervsmmssige transaktioner. Siledes er husholdningernes kob af værkt0j, specialbeklmdning og andet udstyr, som er nodvendigt for udforelsen af deres erhvervsmmssige arbejde, ikke privat konsum, men ri- og hjmlpestoffer eller investering i de pigmldende erhvervsvirksomheder. Den anden undtagelse er nettovmrdien for kob af fast ejendom, fx kob af egen bolig, der henfores til de faste bruttoinvesteringer i branchen, der producerer boligbenyttelse, og i konsekvens heraf bliver husholdningernes udgifter til reparation og vedligeholdelse af boliger ikke direkte konsum, men indgir i ri- og hjmlpestofferne i boligbenyttelsen, jf. SNA 6.71 og ESA 331. Bortset fra disse undtagelser regnes alle husholdningernes kob for konsum pa kobsdagen, jf. ovenfor, hvilket altsi betyder, at ogsi langvarige forbrugsgoder konsumeres fuldt ud i den periode, hvor de er kobt. Et smrligt problem opstir i tilfmlde, hvor langvarige forbrugsgoder anvendes delvis i erhvery og delvis i private husholdninger, hvilket ofte er tilfmldet for biler, jf. SNA 6.87 og ESA 332: "The cost of acquiring and operating such automobiles should be divided between households and industries, based on the relative extent to which the automobile is utilized for household and business purposes ". Tilsvarende problemer kan opsti med hensyn til leje, varme og lys m.v. for ejendomme, der bide anvendes til beboelse og til erhvervsformil. I forbindelse med husholdningernes udgifter til forsikring gmlder, at kun den del af forsikringsprmmierne, der svarer til tjenesteydelser produceret af forsikringsselskaberne, indgir i konsumet. Forsikringsselskabernes produktionsvmrdi opgores ved fra den, Se fx "Rapport fra arbejdsgruppen om lejeværdi af ejerboliger i pristallene ", Danmarks Statistik 1978.

10 10 samlede præmiesum at trække skadeserstatninger og evt. opsparing (især.livsforsikringer), og en del af denne produktionsværdi er privat konsum. Endeiig pákalder transaktioner, hvor private virksomheder leverer varer eller tjenester direkte til enkeltindivider, men hvor det offentlige betaler ydelsen helt eller delvis, sig en spe - ciel opmmrksomhed. Ifolge SNA opstilles to kriterier for, om transaktionen skai klassificeres direkte som privat konsum (det offentliges andel af udgiften bliver herefter en overforsel til husholdningerne) eller som rá- og hjmlpestof i den offentlige sektor (de private husholdningers egne udgifter bliver et kob hos den offentlige sektor): 1) den grad af styring og kontrol det offentlige udover i forbindelse med leverance af disse varer og tjenesteydelser 2) den grad af frihed den enkelte har til seiv at vmlge den enhed, der skai leyere ydelsen, og bestemme Ovrige vilkár i forbindelse med leverancen. I det danske nationalregnskab har man ud fra disse kriterier valgt tre forskellige losninger: a) visse private virksomheder, der leverer ydelser til husholdningerne, betragtes som en del af den offentlige sektor; dette gælder fx selvejende hospitaler, skoler og dag - institutioner. Husholdningernes eventuelle delvise betaling for ydelserne klassificeres direkte som kob fra den offentlige sektor og som privat konsum i overensstemmelse med SNA b) den leverende virksomhed er en privat virksomhed, men det offentlige styrer og kontrollerer leverancerne med tilsvarende begrænset forbrugsfrihed hos husholdningerne' - dette gælder fx medicin, lege- og tandlmgebehandling. I disse tilfælde har man i det danske nationalregnskab valgt at betragte husholdningernes egne udgifter som et direkte kob fra disse virksomheder og som privat konsum, mens kun det offentliges andel af udgifterne betragtes som rá- og hjmlpestoffer i den offentlige sektor og dermed som kollektivt konsum. Her er der altsá tale om en situation, der svarer til eksemplet i SNA 6.75, men ved behandlingen fore-

11 11 tages en mindre afvigelse i forhold til 6.73, hvorefter hele værdien af ydelserne skulle være rá- og hjmlpestof i den offentlige sektor, mens husholdningernes egne udgifter herefter skulle være et kob fra den offentlige sektor, jf. SNA Resultatet bliver, at privat og kollektivt konsum fir samme værdier efter de to opgorelsesmider, mens pro - duktionsværdi og værdien af ri- og hjmlpestoffer i den offentlige sektor bliver mindre efter den danske losning end forudsat i SNA. c) den leverende virksomhed er privat og det offentliges styring og pivirkning af forbrugsvalget er begrmnset og indirekte - dette gelder fx ved leje af bolig. Det offentliges andel af udgiften i form af boligsikring betragtes i overensstemmelse med SNA som en direkte overforsel til de private husholdninger og hele lejesummen henfores til privat konsum, jf. SNA 6.74 og eksemplet i I forbindelse med den del af det private konsum, som bestir i kob af varer og tjenesteydelser fra det offentlige er det endvidere vigtigt at fastsli, hvornir husholdningernes udgifter til det offentlige har karakter af en real transaktion og hvornir der er tale om en overforsel i form af skatter og afgifter, jf. SNA 6.89 og Som typiske eksempler pi kob fra den offentlige sektor, som indgir i det private konsum, kan nævnes betaling for daginstitutions - pladser og hojskoleophold, mens betaling i forbindelse med udstedelse af pas og korekort regnes for en overforsel (skat) fra husstandene til det offentlige. I forstnævnte tilfmlde er der tale om ydelser, hvor der deis er en klar forbindelse mellem betaling og den modtagne ydelse, og som det deis er frivilligt for husstanden at kobe, fx kan husholdningerne klare deres behov for bornepasning ved privat bornepasning. I det andet tilfmlde er der derimod tale om ydelser fra den offentlige sektor, som er tvungne i de tilfmlde, hvor husholdningerne Onsker at kore bil eller rejse til udlandet - 'ydelserne er et led i det offentliges styring af de pigældende omrider. Endeiig bor det nævnes, at i alle tilfmlde, hvor der ikke foreligger nogen klart identificerbar tjenesteydelse som modstykke til husholdningernes udgifter til det offentlige, er der naturligvis tale om overforsler, fx indkomstskatter.

12 12 1B Klassifikationer Husholdningernes konsum pa dansk omrade klassificeres efter formal svarende til SNA's "table 6.1. Classification of household goods and services ", jf. i Ovrigt Nationalregnskabsnotat nr. 4, "Klassifikation af brancher og privat konsum i nationalregnskabet ". I bilag 1 er konsumgrupperne i det danske nationalregnskab vist med den mest detaljerede vareopdeling, sadan at forspalten til bilag 1 f astlmgger konsumgruppernes indhold. For hver enkelt vare er vist vmrdien i koberpriser eksklusive moms for 1976, sadan at det vil vare muligt at vurdere den relative sammensætning af den enkelte konsumgruppe. Endelig skai der gores opmærksom pa, at de viste varenumre i forspalten refererer til et særligt nationalregnskabsnummersystem (jf. kapitel 2A1) som er konstrueret med henblik pa at skabe koordinerede og tidsmmssigt sammenlignelige varebalancer - de fire forste cifre er som hovedregel identiske med CCCN nomenklaturen, der i dette notat, i overensstemmelse med den tidligere betegnelse, ogsa benmvnes BTN. Den anvendte gruppering tager forst og fremmest sigte pa at tilgodese databehovet ved detaljerede analyser af forbrugseftersporgslen, ligesom der i grupperingen sa vidt muligt er abnet mulighed for at sondre mellem varige forbrugsgoder, halvvarige og ikke varige goder samt tjenesteydelser. Sondringen mellem varige og halvvarige forbrugsgoder foretages deis ud fra godets normale levetid (de varige goder har væsentligt lmngere levetid end 1 Ar) og dels ud fra anskaffelsessummens storrelse, jf. SNA For hver enkelt konsumgruppe er der tilstrmbt homogenitet med hensyn til hovedformalet med brugen af godet, jf. SNA 6.94, mens der pa den anden side ikke er taget nmvnevmrdigt hensyn til, om de goder, som indgar i en konsumgruppe, er beslmgtede m.h.t. Produktion, bestanddele osv., hvilket indebmrer, at der ikke er nogen simpel sammenhæng mellem varenomenklaturer og konsumgrupperne. Det kan endvidere nmvnes, at der for visse hovedkategorier af husholdningernes konsum er foretaget en koordinering med for - malsgrupperingen for den offentlige sektors konsum, jf. SNA dette gmlder for formal som sundhedsvmsen, sociale ordninger, fritid /kultur og undervisning. Dette hensyn er en af begrundelserne for ikke at udskille fx betaling for kost og bolig i forbindelse med husholdningernes konsum pa disse omrader, idet man i for-

13 13 málsgrupperingen for den offentlige sektors konsum ikke har grupper for fodevarer, beklmdning, boligbenyttelse osv., men klassificerer fx udgifter til kost og logi for hojskoleelever, efterskoleelever o.l. under formálet undervisning. I det danske nationalregnskabssystem folges SNA- klassifikationen som hovedregel med alle underopdelinger (3- cifferniveau), men pá den ene side er den danske gruppering mere detaljeret i sin underopdeling af hovedgruppen for fode -, drikke- og tobaksvarer, idet man her viser 19 undergrupper mod 13 i SNA- klassifikationen. Pá den anden side er 5 undergrupper for reparation af varige eller halvvarige forbrugsgoder ikke vist smrskilt, men er under hensyn til den ringe Okonomiske betydning og primorstatistikkens karakter sláet sammen med anskaffelsen af de tilsvarende goder, hvorved overensstemmelsen med SNA -klassifikationen bevares pá 2- cifferniveau. Endvidere tillader de detaljerede varebalancer i nationalregnskabssystemet, at disse tjenesteydelser let udskilles of ter behov, jf. bilag 1. Pá to punkter bryder den danske konsumgruppering dog mere afgorende med SNA's klassifikation af husholdningernes konsum. For det forste er der oprettet en konsumgruppe 750 (daginstitutioner) som led i den ovenfor omtalte koordinering med formálsgrupperingen for den offentlige sektors konsum. Dette synes at vare i overensstemmelse med SNA 6.95, men pá den anden side vises en tilsvarende gruppe ikke i SNA's klassifikation af husholdningernes konsum (table 6.1), ligesom det heller ikke er antydet, hvor disse belob tankes placeret. Dette skyldes formentlig, at husholdningernes udgifter pá disse omráder er ubetydelige, mar man bevager sig bort fra de skandinaviske lande. Man kan sáledes sige, at den danske klassifikation pá dette punkt er i overensstemmelse med tankegangen bag SNA's klassifikation. For det andet er der i relation til SNA -gruppe 8.4 (packaged tours) foretaget et mere direkte brud med SNA -klassifikationen, idet denne konsumgruppe ikke vises smrskilt i det danske national - regnskab, men udgor dele af gruppe 630 (kob af transportydelser) og af posten turistudgifter m.v., se tabel 1.1. Denne fremgangsmáde er valgt som den mest hensigtsmmssige, nár man tager det eksisterende datagrundlag i betragtning.

14 14 KAPITEL 2 KonsumskOnnenes placering i nationalregnskabssystemet 2A Nationalregnskabssystemet i hovedtræk Den folgende beskrivelse vil omhandle, hvad der kunne benavnes nationalregnskabsteknikken bag det danske nationalregnskab, dvs. de metoder og det datagrundlag der i praksis anvendes ved beregningen af nationalregnskabstallene. Det er netop pá dette omráde, de væsentligste nyskabelser er sket i forbindelse med opstillingen af det reviderede nationalregnskab. Da anvendelsen af de nye metoder forelobig er begranset til den funktionelle del, dvs. produktionskonti samt vare- og tjenestekonti, gelder den samme begrænsning denne beskrivelse. Med udgangspunkt i den produktionsstatistiske metode er hovedprincippet i det danske beregningssystem for natíonalregnskabet - sagt meget kort - en i princippet uafhangig bestemmelse af tilgan- gen og anvendelsen af et stort antal nrmere definerede vare- og tjenestegrupper. Pá grund af den uafhængige bestemmelse af tilgangen og anvendelsen af de enkelte varer og tjenester kan disse grupper ikke umiddelbart forventes at balancere. Disse i forste omgang konstaterede differencer mellem tilgang og anvendelse bliver dernæst i det centrale afstemningssystem bragt ud af verden, hvilket sker ved at andre de i forste omgang skonnede vardier pá anvendelsessiden. Nár afstemningen af vare- og tjenestegrupperne er færdig, kan nationalregnskabets produktionskonto og vare- og tjenestekonti direkte opstilles ud fra disse afstemte balancer. I det folgende vil de enkelte faser i det ovenfor skitserede beregningssystem blive omtalt.

15 15 2A 1. Varebalancerne' En varebalance indeholder oplysninger om tilgangen og anvendelsen af en narmere defineret gruppe varer og tjenester, og enhver tilgang eller anvendelse af en given vare eller tjeneste henfores til én og kun én varebalance. Som udgangspunkt for bestemmelsen af, hvilke varer og tjenester, der skai indgá i hvilke varebalancer, anvendes for varernes vedkommende den i udenrigshandelsstatistik og i indenlandsk produktionsstatistik (varestatistik for industri) benyttede varegruppering. For bade udenrigshandelsstatistik og produktionsstatistik er varegrupperingen i Danmark baseret pá den varenomenklatur, der er udarbejdet i det internationale toldsamarbejde: BTN. De forste 4 cifre i varenummeret i udenrigshandelsstatistikken og produktionsstatistikken angiver BTN-positionen, mens de 3 folgende cifre angiver fallesnordiske opdelinger (5+6) eller udenrigshandelsstatistikkens nationale opdeling (7). Varebalancerne er opbygget med udgangspunkt i 1966-nomenklaturerne. For 1966 forsogte man pá det mest detaljerede niveau at skabe overensstemmelse mellem produktionsstatistik og udenrigshandelsstatistik, og dette resulterede i opstillingen af ca varebalancer; der hver var defineret ved hjalp af et 6-cifret nummer - et sákaldt nationalregnskabsnummer, Nrnr. - hvor de forste 4 cifre svarer til BTN-cifrene og hvor de to sidste cifre er rene lobenumre. Som konsekvens af at der hvert ár sker storre eller mindre ændringer i basisnomenklaturerne, er det nodvendigt hvert ár at nydefinere varebalancerne ud fra de for dette ár gældende basisnomenklaturer. Disse ændringer vil dog kun undtagelsesvis omfatte de forste 4 cifre. Arsagen til de mange ændringer er bl.a., at nomenklaturen i udenrigshandelsstatistikken bade er opbygget til statistiske formal og med henblik pá told- og handelsmassige formal, og disse kan som bekendt andres over tiden. Eksempelvis medforte medlems- 1 Udenrigshandelsstatistikken og industristatistikken omhandler kun varer, men herudover udarbejdes i nationalregnskabet omkring 1000 tjenestebalancer. Med "varer" menes i det folgende sável varer som tjenester. 2 For tjenestebalancerne gor tilsvarende problemer sig ikke gældende

16 16 skabet af EF en rmkke mndringer, idet nomenklaturen skulle til- passes EF's smrlige udenrigshandelsnomenklatur, NIMEXE. Som tidligere nmvnt indeholder en varebalance oplysninger om tilgangen og anvendelsen af en nmrmere defineret vare- og tjene- stegruppe, hvilket er illustreret i figur 2.1 (side 20). Tilgangen bestar af indenlandsk produktion og import. Den in- denlandske produktion kan yderligere opdeles pa producerende er- hvery - jf. Nationalregnskabsnotat nr. 4 - mens importen kan op- deles pa import cif og told. Tilgangen beregnes i basispriser, dvs prisen ab fabrik ekskl. vareskatter, netto, som virksomheden skal betale. For importen de- fineres basisprisen som vmrdien cif plus told. Anvendelsen kan opdeles pa indenlandsk anvendelse og eksport. Den indenlandske anvendelse kan yderligere opdeles pa input (op- delt pa erhverv), privat konsum (opdelt pa konsumgrupper), kol- lektivt konsum, investeringer (opdelt pa investeringsarter), la- germndringer (opdelt pa typer). Prisniveauet pa anvendelsessiden kan bade vmre basisprisni- veau og koberprisniveau, idet der til fiver anvendelse af en given varebalance er foretaget en opdeling af koberprisen (ekskl. moms) i basispris, engrosavance, detailavance samt vareskatter, netto. 2A 2. Data og beregningsmetoder pa tilgangssiden Beregningerne af den indenlandske tilgang kan opdeles i folgende hovedgrupper: industriproduktionen (dvs. produktionen i industrielle virksomheder med mindst 6 beskmftigede) findes i den industrielle varestatistik opgjort pa kvartaler og fordelt pa varenumre og industribrancher. mindre fremstillingsvirksomhed (dvs. produktionen i fremstillingsvirksomheder ikke dmkket af industristatistikken) beregnes pa brancheniveau ved en maskinel sammenkorsel af momsstatistik og industristatistik. produktionen uden for fremstillingsvirksomhed. Som grundlag for beregningen af disse erhverv benyttes en lang rmkke for - skellige kilder. For visse af erhvervene i denne gruppe findes der direkte af

17 17 Danmarks Statistik udarbejdet primmrstatistik, der umiddelbart passer ind i nationalregnskabets begrebsapparat. Som eksempler herpá kan nevnes landbrug og offentlig sektor. For andre erhvery kan den foreliggende statistik ikke umiddelbart anvendes i nationalregnskabet - fx pá grund af ikke fuld dmkning, eller afvigende definitioner - men má underkastes en bearbejdning i nationalregnskabet. Dette er fx tilfmldet for engrosog detailhandelserhvervene samt for bygge- og anlmgsbranchen. Momsstatistikken dekker of terhánden nmsten alle erhvery med oplysninger om momspligtig omsmtning og momspligtigt kob (og afgiftsfri eksport) fordelt pá de mest detaljerede erhvervsgrupper. Den anvendes som grundlag for beregningerne af en lang rmkke erhverv, og for en del af disse er det den eneste anvendelige statistik. Pá andre omráder kan anvendes officielle beretninger, som fx fra Bank- og sparekassetilsynet, Realkreditrádet og Forsikringsrádet. Seiv om informationen om visse erhverv kan vere spredt og usammenhmngende, er det et krav til nationalregnskabet, at der skai produceres tal ogsá for disse omráder, og en del af arbejdet i nationalregnskabet gar netop med at producere rimelige tal for statistisk set dárligt dekkede omráder. Oplysninger om import og told er opgjort pá varenummer, hvorfor det er en simpel sag at konvertere disse oplysninger fra udenrigshandelsstatistikkens band over til nationalregnskabets varebalancer. Importen af tjenester fordelt pá nationalregnskabets varebalancer beregnes i nationalregnskabet med udgangspunkt i oplysninger fra betalingsbalancen. 2A 3. Data og beregningsmetoder pá anvendelsessiden I den indledende fase pá anvendelsessiden er málsetningen at f& beregnet /skonnet vmrdier for de enkelte anvendelseskategorier og underopdelingerne af dem i verdiniveauet koberpriser inkl. ikke -refunderet moms. Slutresultatet i denne fase bliver derfor ikke som pá tilgangssiden en beregning af vmrdier for de enkelte varebalancer. Dette vil blive omtalt i det neste afsnit om det

18 18 centrale afstemningssystem. Datagrundlaget og beregningsmetoderne for de enkelte anvendelseskategorier og deres underopdelinger er meget forskelligt fra anvendelseskategori til anvendelseskategori. For input i de producerende erhverv knytter beregningerne sig snmvert til produktionsvmrdiberegningerne omtalt i det foregáende afsnit. Lagermndringerne i fremstillingsvirksomhed og i handelserhvervene beregnes ud fra regnskabsstatistikker for de págmldende erhverv. Det offentlige konsum beregnes efter nationalregnskabets definitioner i fagkontoret for de offentlige finanser. Det private konsum og dets beregning er emnet for dette arbejdsnotat. Investeringerne er det vanskeligt at lave udgangsskon for. For bygge- og anlmgsinvesteringerne kan investeringerne dog beregnes ud fra produktionsvmrdiberegningerne for bygge- og anlmgssektoren, men for maskiner, inventar og transportmidler er der endnu ikke opbygget et helt tilfredsstillende system. Eksporten af varer findes opgjort pá varenummer, hvorfor det er en simpel sag at konvertere dem til nationalregnskabets varebalancer, og eksporten af tjenester beregnes med udgangspunkt i oplysninger fra betalingsbalancen. Hermed findes der beregninger/skon/faktiske tal i koberpriser inkl. ikke-refunderet moms for de enkelte anvendelseskategorier, og problemet er nu at fá omregnet disse oplysninger til basisprisniveau og derefter at fá fordelt totalvmrdierne op p& varebalancerne i basispris, saledes at de kan blive afstemt med tilgangssiden. 2A 4. Det centrale afstemningssystem Som udgangspunkt for beregningerne i det centrale afstemningssystem er der etableret et afstemt nationalregnskab for et basisár (1966). Afstemningen for 1966 var bl.a. baseret pá en rávaretmlling for industrien for dette ár, samt pd den for dette ár afholdte forbrugsundersogelse. Med det foreg&ende ár afstemt kan proceduren for det folgende Ars afstemning opdeles i fire faser:

19 19 i: Overgang fra koberprisniveau inkl. ikke -refunderet moms for hver anvendelseskategori til basisprisniveau. ii: Overgang fra basisprisniveau for hver anvendelseskategori til basispriser for varebalancerne pá anvendelsessiden. iii: Afstemning af tilgangen og anvendelsen i basisprisniveau. iv: Afstemning af anvendelsessiden i koberprisniveau. Ad i: Det forste trin bestár i at beregne værdien for hver anvendelseskategori i prisniveauet koberpriser ekskl. ikke-refunderet moms ud fra kendskab til den totale ikke refunderede moms, til rets momsprocent(er) og til de gmldende momsregler. Det næste trin bestár i at beregne vareskatterne, netto, (vareskatter - varesubsidier) for hver enkelt kategori. Dette foregár ved hjælp af sidste árs fordeling af de enkelte skatte- og subsidiearter, ud fra kendskabet til provenuet af hver enkelt vareskat /subsidie samt ud fra kendskab til eventuelle lovændringer for det págældende gr. Det folgende trin bestár i en opdeling af ovennævnte koberpris ekskl. vareskatter, netto, i de tre grundelementer, basispris, engrosavance og detailavance. Ovennævnte beregninger foregár pá forskellig mide afhængig af anvendelseskategorien. For eksporten kendes - som tidligere nævnt - koberprisværdien for alle varebalancerne. Ved anvendelse af det foregáende árs avanceprocenter kan avancerne, der i dette tilfælde udelukkende er engrosavancer, og dermed basisprisvmrdien for hver enkelt balance bestemmes. For lagerændringerne er metoden forholdsvis kompliceret og dermed for pladskrmvende til en nmrmere omtale, men slutresultatet for lagerændringerne bliver som for eksporten en fordeling af lagerændringerne pá varebalancerne med en opdeling pá basispris, engrosavance og detailavance. For input, privat konsum, offentligt konsum samt de faste investeringer anvendes en ensartet metode. Forst inflateres det foregáende árs anvendelsesside for at tage hojde for relative prisforskydninger mellem varebalancerne. Dernæst indlmses pá for - hand beregnede værdier for visse balancer (energivarer, reparation og vedligeholdelsesvarer, forsikringer m.v.). For disse varer samt for enkelte andre er der opbygget separate afstemningssystemer

20 20 uden for det centrale afstemningssystem, saledes at disse omrader pa forhand foreligger afstemt. Der foretages dernæst en aggregering for hver anvendelseskategori over varebalancerne, hvorved der fremkommer en relation mellem basispris, engrosavance og detailavance. For hver anvendelseskategori anvendes denne relation pa kpberprisen ekskl. vareskatter, netto, der derved fordeles ud pa basispris, engrosavance og detailavance. Hermed er hver anvendelseskategori bestemt i basisprisniveau. Ad ii: Disse verdier fordeles i dette trin pa varebalancerne For hver anvendelseskategori - bortset fra eksporten og lagerændringerne, der allerede er fordelt ud pa varebalancerne i alle prisniveauer - antages det, at den totale anvendelse i basispris fordeler sig pa varebalancerne pa samme made som Aret for, idet der dog, for denne lodrette fordeling - jf. figur fore - tages, sker en omregning af det foregaende ars verdier til det 10- bende ars priser for at eliminere effekten af relative prisforskydninger (en inflatering, som omtalt under i.). Man antager med andre ord samme fysiske fordeling som Aret for i hver anvendelseskategori. Figur 2.1 Skematisk oversigt over nationalregnskabets varebalancer Tilgang Anvendelse dansk import told input privat off. inv. lager- eksproduk- konsum kons. ændr. port tion ca 4000 varer og tjen ster Note: De enkelte anvendelser er opdelt i undergrupper. F.eks opdeles dansk produktion og input af hver enkelt vare i hhv. tilgang fra og anvendelse i de 117 erhverv, mens det private konsum opdeles i 63 konsumgrupper. Herudover fordeles avancer og afgifter, sa der fremkommer 5 tabeller "ovenpà hinanden" indeholdende basispris -tal, engros- og detailavancer, vareskatter, og summen heraf: koberpris -tal (ekskl. moms). De pa forhand bestemte verdier for visse varebalancer (ener- gi m.v.) holdes naturligvis uden for denne lodrette fordeling.

21 21 Ad iii: Nu kan tilgangen og anvendelsen for hver varebalance sammenkores. StOrre differencer undersoges, og der kan blive foretaget korrektioner pa de enkelte varebalancer. Nar disse korrektioner er foretaget, elimineres de resterende differencer automatisk ved en vandret proportionalfordeling ud pa de i forste omgang bestemte anvendelser (bortset fra eksport og lagerændringer). Herefter stemmer samtlige varebalancer, men en summation for hver anvendelseskategori vil give en total i basispris, der vil afvige mere eller mindre fra den total i basispris, der blev star - tet ud med for den pagældende anvendelseskategori, jvf. pkt. Disse to mekaniske fordelinger (lodret og derpa vandret) svarer til de forste to trin i en normal RAS- procedure. Hermed afsluttes de mekaniske procedurer i basisprisafstem - ningen, og den resterende afstemning foregar manuelt, idet man deis ved omfordelinger inden for de enkelte varebalancer deis ved ændringer af de i forste omgang skonnede totaler til sidst mar frem til, at alle differencer er elimineret. Da koberprisværdierne for anvendelseskategorierne eksport og offentligt konsum som helhed ligger fast, og da der som hovedregel ikke andres pa totalværdierne i koberpris i anvendelseskate - gorierne for input i sektorerne samt lagerændringerne, er det hovedsagelig udgangsskonnene for investeringerne og det private konsum, der má optage den totale basisprisdifference mellem tilgang og anvendelse. Disse manuelle procedurer er til en vis grad af sk nsmessig karakter, men ofte vil de dog vere et resultat af nærmere undersogelser, samtaler med eksperter, ny statistik etc. pa et givet omrade. Ad iv: For hver varebalance kendes nu basisprisværdien i hver anvendelseskategori. Ved anvendelse af sidste ars avanceprocenter for hver anvendelse, samt ved direkte indlæsning af ændrede eller pa forhand kendte avancer kan de totale engros- og detailavancer bestemmes i forste omgang for hver anvendelseskategori. For de anvendelseskategorier, hvor bade basisprisen og koberprisen ekskl. vareskatter, netto, ligger fast (fx input), ma de saledes bestemte avancer totalt set andres, saledes at den oven - nmvnte begrensning overholdes.

22 22 Summeres de sáledes beregnede engros- og detailavancer over alle anvendelseskategorier fris en total engros- og detailavance, der kan sammenlignes med produktionsvmrdien i handelserhvervene. En difference mellem disse totaler afskaffes ved oendring af de totale avancer i de enkelte anvendelseskategorier dvs forst og fremmest privat konsum og investeringerne. Derefter proportionalfordeles de sáledes bestemte totale avancer i hver anvendelseskategori proportionalt op IDA avancerne pálagt varerne i de enkelte anvendelser. Hermed foreligger hver enkelt varebalance afstemt og kan opgores i bride basispris og i koberpris ekskl. moms. Herefter beregnes den ikke -refunderede moms for hver anvendelseskategori, og nár denne runde er afsluttet, er afstemningen af det lobende Ars nationalregnskab fmrdigt. 2A 5. Endelig produktion af nationalregnskabstal ud fra vareba- lancerne Ud over de ovenfor beskrevne beregninger, der er snævert knyttet til varebalancerne, fordres der yderligere oplysninger for at kunne opstille nationalregnskabets hovedkonti for de funktionelle sektorer. Det er nodvendigt at beregne en fordeling af andre indirekte skatter, netto, - dvs. skatter, der ikke direkte kan henfores til en bestemt vare som fx ejendomsskatter og vægtafgifter pálagt erhvervenes koretojer - ud pa nationalregnskabets erhverv, idet disse skatter, netto, definerer forskellen mellem basisprisniveauet - som anvendes i varebalancerne - og faktorprisniveauet, som er det prisniveau de enkelte erhvervs bruttofaktorindkomst opgores i. Endvidere er det nodvendigt at beregne lonningerne i de en- kelte erhverv - og snævert forbundet hermed beskæftigelsesfordelinger pa erhverv og stillingskategorier -suedes at bruttofaktorindkomsten skabt i de enkelte erhverv kan opdeles funktionelt pa lon og anden faktorindkomst, brutto. Med tilfojelsen af disse supplerende oplysninger er det muligt at opbygge nationalregnskabets hovedkonti og hovedstorrelser direkte ud fra det tuest detaljerede niveau.

23 23 2A 6 Beregning af nationalregnskabstal i faste priser Med undtagelse af lonninger og anden faktorindkomst, brutto, bliver samtlige ovenfor omtalte elementer desuden beregnet i faste priser. Deflateringen af avancer og afgifter sker ved at benytte basisárets avance- og afgiftssatser i.f.t. basisprisniveauet, og deflateringen af tilgang og anvendelse pá dette voerdiniveau er derfor det centrale led i fastprisberegningerne. Fastprisberegningerne foretages pá det mest detaljerede vareniveau (for indenlandsk produktion og import endda pá undergrupper af de 4000 varer og tjenester). Import og indenlandsk produktion deflateres hver for sig, overvejende ved anvendelse af engrospristallets materiale, og eksporten gives samme prisindeks som den indenlandske produktion. Herefter kan residualberegnes et prisindeks for samtlige indenlandske anvendelser, som benyttes uanset anvendelseskategori. Deflateringsmetoden medforer bl.a., at der foretages en konsekvent dobbeltdeflatering af erhvervenes bruttofaktorindkomst, dvs. at output og input deflateres hver for sig.'konsistensen i beregningerne sikres automatisk ved, at de forgár inden for rammerne af et system, hvor bruttonationalproduktet i faste priser opgjort fra produktionssiden automatisk bliver lig med opgorelsen pá anvendelsessiden.

24 24 2B Det private konsum i relation til afstemningssystemet Emnet for dette afsnit er det private konsums indpasning i det generelle afstemningssystem,som er beskrevet i afsnit 2A. Afgrensning og klassifikation af det private konsum er beskrevet i kapitel 1, og fremstilling af konsumskon ud fra forskellige primerstatistiske kilder er beskrevet i kapitel 3 og 4. Dette afsnit tager specielt sigte pi at uddybe, hvorledes disse konsumskon via det generelle afstemningssystem viderebearbejdes til endelige nationalregnskabstal for det private konsum, idet allerede afsnit 2A4 beskriver de generelle trek af selve afstemningssystemet, dvs. fremstillingen af detaillerede nationalregnskabstal ud fra skon over de forskellige anvendelseskategorier. Dette afsnit kan altsi opfattes som en eksemplificering af beskrivelsen i 2A4. Som nevnt i 2A3 foreligger de forskellige anvendelsesskon i koberpriser, og det private konsum er ingen undtagelse. Bide forbrugsundersogelser, detailomsetningsindeks og momsstatistik er opgjort i dette prisniveau (i sidstnevnte tilfelde dog ekskl. moms), og det er derfor nodvendigt med en omregning heraf til basispriser, hvilket er beskrevet i 2A4i. I 2A4ii og 2A4iii er beskrevet, hvorledes de 63 skonnede konsumgruppetotaler i basispriser bliver fordelt automatisk pi de enkelte varebalancer og dernest indgir i den endelige afstemning. 2B 1 Konsumgrupper bestemt uden for afstemningssystemet Inden afstemningsrunden er der dog indlest verdier for en række varebalancers anvendelsesside, jf. 2A4i, som holdes uden for den almindelige afstemning. For det private konsums vedkommende betyder dette, at 9 konsumgruppers verdier er helt eller si godt som helt fastlagt ud fra eksterne fordelingssystemer (energi, bil- relaterede udgifter, forsikringer), mens yderligere 5 konsumgruppers verdi er helt eller si godt som helt bestemt fra tilgangssiden (boligbenyttelse og en række tjenesteydelser). Endelig bor det nevnes, at 3 konsumgrupper, som nesten udelukkende bestir af kob af tjenesteydelser fra det offentlige, er genstand for en serskilt behandling, hvor iser oplysninger fra stats- og kommuneregnskaber spiller en vesentlig rolle, og det vil derfor ogsi vere rimeligt at betragte disse grupper som verende bestemt uafhengigt af afstemningssystemet. I tabel 2.1 er vist de berorte konsumgrupper.

25 25 Tabel 2.1 Konsumgrupper hvis verdier bestemmes uafhengigt af afstemningssystemet Direkte indlæst fra ekster- Bestemt fra KOb af ydelser fra ne fordelingssystemer tilgangssiden offentlig sektor 321 elektricitet 311 boligbenyttelse 322 gas 432 reparation af hush.m. 323 flydende brmndsel 460 hushjmlp 324 andre udg.t.opvarmning 714 rep. af radio og tv 550 syge- og ulykkesfors. 811 frisorer m.v. 621 vedligeholdelse af koretojer 622 benzin og olie til koretojer 623 autoforsikring m.v. 850 livsforsikringer, bankgebyrer m.v. 540 plejehjem og sanatorier 740 undervisning 750 daginstitutioner Anm.: Numrene refererer til nationalregnskabets konsumgruppenummerering, jf. tabel 3.4, hvor ogs$ værdierne fremg$r. Som det fremgár af denne oversigt sammenlignet med beskrivelsen i kapitel 4 af beregningen af ár- til -ár stigningsprocenter for de enkelte konsumgrupper, er det forst og fremmest konsumgrupper, som er dárligt dekket af indikatorsystemet, der er holdt uden for den maskinelle afstemning. I det omfang der foreligger konsumskon for disse grupper, anvendes disse dog som check pá de eksterne beregningssystemer, og specielt forbrugsundersogelsernes resultater inddrages, idet man i beregningssystemerne sá vidt muligt soger at ramme forbrugsundersogelsernes niveauer. 2B 2 Konsumgrupper bestemt i afstemningssystemet Afstemning i basispriser For de 46 resterende konsumgrupper foretages der en mekanisk afstemning i basispriser som beskrevet i 2A4ii og iii. Efter den mekaniske afstemning stemmer alle varebalancer, men sojlesummerne svarer ikke lengere til de oprindeligt skonnede, hvilket for konsumets vedkommende vil sige de skon, som er beskrevet i kapitel 4. Den "manuelle" afstemning tager dernest sigte pá at afskaffe alle differencer pá sojlesummerne gennem endringer af varebalancerne, men da de enkelte eftersporgselskategorier er bestemt uafhmngigt af tilgangssiden og uafhengigt af hinanden, vil anvendelseskategorierne efter afstemningen antage verdier, som er forskellige fra de oprindelige skon.

26 26 Ud fra en vurdering af det statistiske grundlag og hensynet til arbejdets omfang og Onsket om "metodebundethed" er der kun i fá tilfælde foretaget endringer i sojlesummerne vedrorende erhvervenes anvendelse af rá- og hjelpestoffer (bygge- og anlegssektoren samt handelssektorerne dog undtaget), det kollektive konsum og lagrene. For de faste bruttoinvesteringer er der en stq3rre grad af fleksibilitet (bortset fra bygge- og anlegsinvesteringer), men det er kun i begrenset omfang, at investeringsvarer ogsá fores til privat konsum - det drejer sig isar om inventarinvesteringer og transportmidler (konsumgrupperne 410, 420, 431, 440, 610, 711, 712 og 730). Det har sáledes veret det private konsum, som i vidt omfang har mattet bere tilpasningen, men da det under disse forhold i fiere tilfælde ville vere svert at etablere en rimelig udvikling pá konsumgruppeniveau, set i forhold til de anvendte eftersporgselsindikatorer, har det i enkelte tilfælde veret nodvendigt at korrigere de i Ovrigt pá forhánd fastlagte lagerforskydninger. Sely om man under den manuelle afstemning i videst muligt omfang soger at eliminere differencer pá sojlesummerne i konsumet mellem de fra eftersporgselssiden beregnede og de i forste afstemningsrunde automatisk beregnede, vil bindingerne fra de andre eftersporgselstotaler og tilgangsværdierne betyde, at dette i praksis er umuligt. For dog at sikre, at problemer i den Ovrige statistik og beregninger ikke ukritisk bliver overveltet pá konsumet foretages en efterfolgende kontrol af stigningsprocenter, sádan at afvigelser i disse pá over 5 pct. point giver anledning til en nermere undersogelse af primerstatistikken og diverse beregninger, som er foretaget inden afstemningsfasen. Udover at kontrollere stigningsprocenterne i de afstemte konsumtal foretages der ogsá en kontrol af niveauerne i forhold til opregnede tal fra forbrugsundersogelserne jf. kapitel 3. Denne kontrol foretages systematisk for konsumgruppetotaler og hvor det er muligt og hensigtsmmssigt ogsá pá enkeltvareniveau for de ár, hvor der er foretaget forbrugsundersogelser (1966, 1971 og 1976), men ogsá i de mellemliggende ár kan forbrugsundersogelsernes resultater anvendes som en check-mulighed. Pá en rmkke omráder rejser der sig imidlertid visse sammenlignelighedsproblemer mellem nationalregnskabets og forbrugsunders gelsernes opgorelser - disse problemer er udforligt beskrevet

27 27 i kapitel 3B - og som det fremgár af tabel 3.4, kan der derfor vmre'ganske vmsentlige forskelle for enkelte konsumgrupper. Det skai endelig nmvnes, at der for nogle af de omráder, hvor det synes vanskeligt at etablere en tilfredsstillende overensstemmelse mellem nationalregnskabets og forbrugsunders gelsernes opgorelser, er gennemfort specialundersogelser i forbindelse med Danmarks Statistiks omnibusundersogelser. Det drejer sig om udgifterne til taxa, restaurationsbesog og husstandenes bestand af og brug af biler. Formálet har for alle tre omráder været at fa en sikrere fordeling af produktionsvmrdierne mellem rá- og hjmlpestoffer, privat konsum og offentligt konsum. Afstemning i koberpriser - avanceafstemning Som ovenfor nmvnt foregár den beskrevne afstemning i basispriser, mens de forlods beregnede stigningsprocenter og konsumgruppetotaler er opgjort i koberpriser. For at omsmtte de afstemte basisprisvmrdier til koberpriser foregár der derfor en efterfolgende afstemning af avancer, idet afgifterne er forlods indlmst jf. 2A4i og iv. Som hovedregel beregnes avancerne i de forskellige anvendelser ud fra avanceprocenterne caret for, men i enkelte tilfmlde er der allerede i forbindelse med afstemningen i basispriser foretaget ændringer i avanceprocenterne - ofte med stotte i materiale fra Monopoltilsynet. De sáledes beregnede avancer summeret over alle anvendelseskategorier stemmer imidlertid ikke med de samlede avancer, som ddsse er beregnet ud fra regnskabsstatistikkerne for engros- og detailhandel, jf. 2A4 iv. I forbindelse med den endelige avanceafstemning vil der sáledes vmre mulighed for at rette op pá uoverensstemmelser mellem de forlods skonnede stigningsprocenter for konsumgrupperne og stigningsprocenterne i de endelige afstemte tal i basispriser. I denne proces tages der hensyn til den samlede avance i de berorte handelsbrancher og til ekstern viden om avanceforholdene for bestemte varer (isar oplysninger fra Monopoltilsynet og prisserier fra forbrugerprisindeksets materiale) og til avanceprocenternes udvikling over tiden. Inden avanceafstemningen afsluttes foretages et check for hver enkelt konsumgruppetotal i koberpriser mod de oprindeligt skonnede, og afvigelser pá over 5 pct. -point i stigningsprocenterne vil som ved basisprisafstemningen blive genstand for smrlige undersogelser, og omfordeling af avancerne vil blive overvejet.

28 28 I ar med forbrugsundersogelser vil det ved avanceafstemningen end- videre blive sogt at ramme de opregnede forbrugsundersogelsestal, jf. tabel B 3 Sammenf atning I fremstillingen ovenfor er det forsogt at uddybe afstemningsmetodens betydning i relation til det private konsum, men en fuldstaendig beskrivelse matte ogsa omfatte en numerisk beskrivelse af alle led i processe: fra de forste konsumgruppeskon i koberpriser, disse omregnet til basispriser, basisprisværdierne efter den automatiske afstemningsprocedure, basisprisværdierne efter endelig (manuel) afstemning, endeligt afstemte basisprisværdier opregnet til koberpriser og koberprisværdierne efter afsluttet avanceafstemning. Dette er ikke forsogt i dette notat, da det ville være bade pladskrmvende og kompliceret. SkOnt afstemningsproceduren i hovedtrmk forlober som ovenfor beskrevet, er der nemlig tale om, at man i praksis ofte foretager processerne med betydelig overlapning, eller at man i en afsluttende fase for enkelte varegruppers og anvendelsestotalers vedkommende foretager mndringer, der horer hjemme i en tidligere fase. Fx kan det ofte hmnde, at man i forbindelse med den endelige avanceafstemning retter pa de tidligere beregnede basisprisværdier. Der kan saledes ikke opstilles en tabel, der klart viser de enkelte fasers betydning i det ovenfor beskrevne forlob, men et vist indtryk af sammenhmngen mellem udgangsskonnene for de enkelte konsumgrupper og de endelige afstemte tal i koberpriser fas fra tabel 4.2, men det ma erindres, at forskelle mellem oprindelige skon og endelige afstemte konsumtal er uden interesse i denne sammenhmng for de 17 konsumgrupper, hvis værdier er bestemt uden for afstemningssystemet.

29 29 KAPITEL 3 Beregning af makroniveauet for husholdningernes konsum ud fra for- brugsundersogelserne 3A Metoder til opregning af forbrugsundersogelsestallene til makroniveau ForbrugsundersOgelser1 af en kvalitet, der muliggor opregning til makroniveau, er foretaget i 1955, 1963, 1966, 1971 og Det har indtil videre kun varet de tre sidste, der har varet brugt til nationalregnskabsformi1, mens de to forste i nar fremtid vil blive inddraget i arbejdet med at fore de nye nationalregnskabstal tilbage i tiden for Undersogelsernes omfang har varieret starkt over tiden, hvilket bl.a. er et udtryk for den forskellige vagt man ved bevillingsansogningerne har lagt pi analyser med udgangspunkt i forbrugsundersogelsernes data, mens hensynet til opstilling af vagtgrundlag til reguleringspristallet har bestemt undergransen for, hvor mange husstande, der er blevet inddraget i forbrugsundersogelserne. I de forste fire af de navnte undersogelsesir var stikprovestorrelserne i rakkefolge ca. 3000, 1000, 2000 og 1000 lonmodtagerhusstande, mens forbrugsundersogelsen i 1976 omfattede ca lonmodtagerhusstande, ca. 750 selvstmndige og godt 500 pensionister og andre ude af erhverv. Alle de navnte undersogelser har vmret gennemfort som kombinerede regnskabs- og interviewundersogelser, dog sidan at regnskabsforingen for 1971 kun omfattede 3 ugers forbrug af fode- og drikkevarer, mens alle udgifter i 1 mined er regnskabsfort i de to seneste forbrugsundersogelser (fode- og drikkevarer dog kun 14 dage). I den seneste undersogelse (1976) er der yderligere introduceret regnskabsboger til personlige udgifter for hver enkelt person over 12 ir, mens alle udgifter tidligere skulle fores i én falles regnskabsbog. KObene noteres i den rakkefolge de foretages og kodes efterfolgende i DS. Husstandenes regnskabsperioder er blevet ligeligt fordelt over fret, sadan at forbrugsundersogelsens gennemsnitstal tillader en direkte opregning til makroniveau uden sasonkorrigering. 1For en nmrmere redegorelse for metode og resultater se Statistiske UndersOgelser nr. 34. KObenhavn 1977, og Statistiske Efterretninger A 1980 nr. 1.

30 30 Et serligt problem i forbindelse med regnskabsundersogelserne har veret, at disse forst er blevet pábegyndt efter at interviewene har veret gennemfort, hvilket for undersogelsen betod, at regnskabsundersogelsen kom til at dekke perioden marts 72 - februar 73. Dette problem er blevet lost ved sammenfletningen af regnskabs- og interviewoplysninger, idet interviewets oplysninger om indkomst, skat, opsparing og forbrug tillod beregningen af en residual, som svarer til de dele af forbruget, som skulle belyses gennem regnskabsundersogelsen. For undersogelsen gennemfortes indledningsinterview i begyndelsen af 1976 og regnskabsundersogelsen pábegyndtes ved andet kvartals begyndelse, sáledes at den periodemmssige forskydning mellem regnskaber og interviews er nedbragt til 3 máneder. I denne underspgelse har man af denne grund, og pá grund af problemer vedr. opgorelse af indkomst og opsparing hos selvstmndige, opgivet "residualmetoden" og foretaget opregning til ársniveau direkte ud fra regnskabstallene, efter der er foretaget en summarisk korrektion for prisstigninger fra 1. kvartal 1976 til 1. kvartal Ved alle undersogelserne har man gennem udtrek af reserve - husstande sogt at bevare sammensmtningen i den oprindelige reprmsentative stikprove, men kun i 1971 og 1976 er dette fulgt op med en efterfolgende korrektion for skevheder i det endelige materiale (visse grupper, fx enlige mend i Kobenhavn, har haft sá stort bortfald, at det har veret vanskeligt at trekke tilstrekkeligt med reservehusstande inden for den periode, hvor interview - undersogelsen har lobet). Som nevnt er det kun 1976-undersOgelsen, der omfatter alle typer husstande, og som derfor tillader en umiddelbar opregning til makrotal svarende til husholdningernes konsum i alt (nár bortses fra problemer med husstandstal jf. nedenfor), mens de tidligere undersogelser kun omfattede 1 nmodtagerhusstande. Sidstnevnte problem er for og 971-undersOgelserne sogt lost med stotte i indkomststatistik og i to norske (1967 og 1973) og en svensk (1969) forbrugsundersogelse, som alle omfattede hele befolkningen, da disse beregninger gennemfortes fiere ár for resultaterne fra den danske 1976-unders0- gelse forela. Metoden var i korthed, at der ud fra de norske og den svenske forbrugsundersogelse dannedes en koefficient, som udtrykker forholdet mellem en lonmodtagerhusstands konsum og konsumet hos hver af grup-

31 31 perne selvstmndige i landbrug m.v., selvstmndige i Ovrigt og husstande ude af erhverv. Denne proces gennemfortes for hver af de konsumgrupper, som optrmder i det danske nationalregnskabssystem. Dertil kommer, at disse koefficienter blev modificeret ved beregninger, der stottede sig pa den danske slutligningsstatistik, hvorved indkomstforskellene mellem de nmvnte sociookonomiske grupper fik direkte betydriing for beregningerne. De modificerede koefficienter blev beregnet ved at antage, at de forskellige sociookonomiske grupper anvendte samme procentdel af deres samlede indkomst til forbrug. FOrst blev de "nordiske" koefficienter fastlagt. Hvis Li er en lonmodtagerhusholdnings forbrug af konsumgruppe i, bliver det tilsvarende forbrug hos en husholdning fra gruppen selvstmndige lig Si = Li ksi, hvor ksi er den "nordiske" koefficient for konsumgruppe i. Hvis for eksempel ksi gennemsnitligt var 3 (dvs. at en selvstmndig i Norge og Sverige gennemsnitligt havde et forbrug 3 gange st rre end en 1Onmodtager) og at selvstmndige i Danmark gennemsnitligt havde dobbelt sa stor indkomst som lonmodtagere, sa blev alle ksi'er multipliceret med 2/3 for at finde de modificerede koefficienter. Derved sikredes det, at gennemsnittet af de modificerede koefficienter blev 2, eller generelt lig med forholdet mellem indkomsterne i slutligningsstatistikken. Den anvendte metode havde saledes forst og fremmest til formal at korrigere for det forhold, at de selvstmndiges relative forbrugssammensætning afviger fra lonmodtagernes. Disse koefficienter blev dernmst brugt til at finde et beregnet gennemsnitsforbrug for hver af de 63 konsumgrupper hos land - brugere, andre selvstmndige og ude af erhverv ved at multiplicere med det tilsvarende gennemsnitsforbrug for en lonmodtagerhusstand i 1966 og i FOr opregning til makroniveau matte de relevante husstandstal konstrueres for hver af de fire grupper, idet forbrugsunders0- gelsernes husstandsbegreb (den Okonomiske enhed, dvs. inkl. samlevende ikke gifte og slmgtninge, men ekskl. logerende og fremmed medhjmlp) afviger fra folketmllingernes husstandsbegreb. En nmrmere redegorelse for beregningen af disse husstandstal er givet i Statistiske UndersOgelser nr. AR, side 37, hvorfra folgende tabel er hentet.

32 32 Tabel 3.1 Private husstande i hele landet fordelt pá sociookonomiske grupper 1966 og 1971, skonnede antal husstande Selvstændige i landbrug m.v Selvstændige i Ovrigt LOnmodtagere Pensionister m.v I alt Med udgangspunkt i disse tal og de ovenfor beskrevne forbrugstal kunne endelig forbruget for hver enkelt af de 4 sociookonomiske grupper beregnes, og ved summation over disse fandtes det samlede konsum fordelt pá 63 konsumgrupper. I forbindelse med 1976-undersOgelsen bestod problemet alene i at skonne et relevant husstandstal (beregnet til i alt husstande), da denne undersogelse repræsentativt dækkede alle private husstande, men der er grund til at nævne, at heller ikke i denne undersogelse er privat forbrug hos personer i kollektivhusholdninger dækket, hvad enten disse er private (pensionater 0.1.) eller offentlige (hospitaler, fængsler, kaserner). Resultaterne af beregningerne vedrorende 1976 er vist i tabel B Metodeproblemer ved anvendelse af forbrugsundersogelsestal til nationalregnskabsformál En fuldstændig redegorelse for de metodiske problemer og herunder betydningen af begrebsmæssige forskelle, nár man anvender forbrugsundersogelsernes tal til nationalregnskabsformál, vil kræve en meget noje gennemgang af de problemer, der er knyttet til opfyldelsen af forbrugsundersogelsernes eget mal, nemlig beregning af stikprovebaserede gennemsnitstal for husstandenes udgifter til forskellige formál, som svarer sá noje som muligt til de faktiske gennemsnitsværdier for befolkningen som helhed. Denne side af problematikken ligger uden for nærvmrende redegorelses rammer, og der vil kun forekomme henvisning hertil, hvor det synes at være af afgorende betydning. Fremstillingen vil derfor koncentrere sig om begrebs- og opgorelsesmæssige forskelle mellem nationalregnskab og forbrugsun- 11

33 33 dersogelser og kun i begrmnset omfang nmvne konkrete =racier, hvor de maletekniske problemer i forbrugsundersogelserne synes af afg0- rende betydning. Begrebsmmssige forskelle I forbrugsundersogelserne spurges husstandene om deres udgifter bade her i landet og i udlandet, hvorfor man ved opregning til samtlige husstande far tal, der begrebsmmssigt svarer til nationalregnskabets tal for "husholdningernes konsum i alt ", jf. kapitel 1A, mens man til nationalregnskabsformal bruger de opregnede forbrugsundersogelsestal som skon over "husholdningernes konsum pa dansk omráde ", da det er for dette begreb, der i nationalregnskabssystemet beregnes tal pa vare- og konsumgruppeniveau. For at na fra national - regnskabsbegrebet "husholdningernes konsum pa dansk omráde" til tal, der begrebsmmssigt svarer til de opregnede forbrugsundersogelsestal, skai man saledes trmkke turistindtegterne fra og legge turistudgifterne til - der findes blot ikke oplysninger, der muliggor denne korrektion pa konsumgruppeniveau, og i nationalregnskabet findes derfor kun et samlet tal for "husholdningernes konsum i alt ". Ud over denne forskel pa de to konsumopgorelser gor der sig ogsa en afgrmnsningsmessig forskel gmldende m.h.t. de enheder, der er omfattet af de to statistikker. I nationalregnskabet medtages ud over de private husstande, som udgor forbrugsundersogelsens population, ogsa personer i kollektivhusholdninger (offentlige og private), fx alderdomshjem, hospitaler, fengsler, pensionater m.v., for sa vidt de selv afholder udgifter til eget konsum. Endvidere medtager nationalregnskabet konsum i private ikke-udbyttegivende virksomheder, som har fmrre end svarende til to fuldtidsbeskef tigede, under husholdningernes konsum. En del af disse belob vil i forbrugsundersogelsen blive modsvaret af husstandenes udgifter til kontingenter, fx til sportsforeninger, politiske foreninger, grundejerforeninger m.v., og vil derfor ikke umiddelbart kunne passes ind i klassifikationen af husholdningernes konsum, jf. kapitel 1B. 3B 1 Forskelle i opgorelsesprincipper For en rmkke varer og tjenester afviger forbrugsundersogelsernes opgorelsesprincipper fra de nationalregnskabsmmssige, hvilket stort set er begrundet i, at man ved forbrugsundersogelserne er begrmnset til at registrere husstandenes egne udgifter, mens man i nationalregnskabssystemet kan inddrage materiale fra udbudssiden, som muliggor andre opgorelsesprincipper. En smrlig variant af denne pro-

34 34 blematik forekommer omkring værdiansmttelsen af producenters konsum af egen avl (isar landmmnd), hvor man i forbrugsundersogelserne har anvendt priser, som er indsamlet til brug for forbrugerprisindekset, mens man i nationalregnskabet fastsmtter vmrdien svarende til virksomhedens mistede salgsindtmgt, jf. kapitel 1. I tabel 3.2 er de opgorelsesmmssige forskelle vist i skematisk form, og som det fremgár, er det vmsentligst for tjenesteydelser, der er forskelle. Af storst Okonomisk betydning er den forskellige opgorelsesmáde for vmrdien af boligbenyttelse i forbindelse med ejerboliger, hvor man i forbrugsunders gelserne opgor vmrdien som husstandens faktiske udgifter til ejendomsskatter, forsikringer, vedligeholdelse og renter af prioritetsgmld, mens man i nationalregnskabet beregner en lejevaerdi ved at overfore lejen fra udlejningsbyggeriet til ejerboligerne. ForbrugsundersOgelsernes opgorelsesmáde giver derfor resultater, som i hoj grad afhmnger af tidspunktet for kobet af bolig og af optagelse af tillmgslán. En sádan fremgangsmáde er selvsagt uanvendelig til nationalregnskabsformál, men ogsá nationalregnskabsmetoden giver problemer, da sammenligneligheden mellem ejerboliger og udlejningsboliger nappe er tilfredsstillende - lejeboliger findes typisk i etageejendomme, mens ejerboliger typisk er villaer og rækkehuse. Endvidere kan det fremfores, at vedligeholdelsesstandarden formentlig er en del bedre i ejerboliger og at der lobende foretages investeringer i disse, som ikke resulterer i mndringer, der pávirker lejevmrdiberegningerne i nationalregnskabet. De ovrige forskelle hanger sammen med de smrlige problemer, der er knyttet til opgorelsesmáden for produktionsværdien i forsikringsselskaber, som opgores ved fra den samlede prmmiesum at trmkke skader og evt. opsparing (Isar livsforsikringer, der giver ret til enten lobende udbetalinger eller kapitaludbetaling ved en given alder). Det er en andel af denne produktionsvmrdi, forsikringstjenester, som henfores til husholdningernes konsum i nationalregnskabet, mens man i forbrugsundersogelserne kun har mulighed for at registrere de forsikringspramier, husstandene betaler. Et smrligt problem opstár derfor i forbindelse med forsikringsselskabernes betaling af skader for husholdningerne. I nationalregnskabsmmssig forstand er der tale om en kapitaltransferering til husholdningerne, og nár der betales for reparation eller erstatningsk b for den skadelidte genstand, er der tale om husholdningernes konsum (eller investering hvis det drejer sig om fast ejendom). I forbrugsundersogelserne er man som hovedregel ude af stand til at registrere disse skadesudbetalinger og modsvarende konsum, idet forsikringsselskaberne ofte betaler regningen for udbedringer direkte uden at denne passerer den skade-

35 35 lidte. Dette forhold er af serlig betydning, nár man sammenligner husholdningernes konsum af autoreparationer i nationalregnskabet med de opregnede tal fra forbrugsundersogelserne, jf. kapitel 3C. Tabel 3.2 Forskelle i opgorelsesprincipper i forbrugsundersogelser- ne og i nationalregnskabet af husholdningernes konsum egen produktion ejerboliger centralvarmebidrag Forbrugsunders0- gelserne markedspriser faktiske udgifter inkl. renter faktiske udgifter cnationalregnskabet producentpriser beregnet lejeverdi opgjort pá energiarter skadesforsikringer og premieudgift premie : skader risikolivsforsikringer Livsforsikringer med premien henfort til premie : skader kapital- eller liben- opsparingen : opsparing de udbetalinger autoreparation m.v. betalte reparationer reparationer inkl. forsikringsskader charter- og selskabs- direkte udgift indeholdt i transportrejser og turistudgifter 3B 2 Forskelle, der skyldes máletekniske problemer i forbrugsun- dersogelserne Dette afsnit tager iser sit udgangspunkt i erfaringerne med 76-forbrugsundersOgelsen, da alle tidligere forbrugsundersogelser som nmvnt kun omfattede lonmodtagerhusstande, og denne skevhed vil i sig selv pávirke resultaterne ved sammenligninger med nationalregnskabstal. Det mest markante máleproblem ligger formentlig i gruppen drikkevarer og tobak, hvor ogsá internationale erfaringer viser, at dette konsum systematisk undervurderes i forbrugsundersogelserne. Dette kan báde skyldes manglende vilje og forglemmelse fra husholdningernes side, men ogsá bortfaldsproblematikken spiller formentlig en rolle her. Belt tydeligt gqr denne problematik sig gmldende for udgifterne til taxi- korsel og restaurant - dels er de nmvnte Udgifter ofte forbundne, dels er det vanskeligere at treffe folk hjemme, som har et stort forbrug pá disse omráder.

36 36 Et andet skævhedsproblem skyldes, at med den made 76-undersOgelsens stikprove er trukket pa vil personer under 20 Ar kun være med i stikproven, hvis de bor sammen med en hovedperson over 20 Ar. Dette er formentlig en væsentlig arsag til det lavere forbrug af koreskoletimer i forbrugsundersogelsen end i nationalregnskabet, da man ma formode, at ganske mange erhverver korekort netop i denne periode af deres liv. Endelig kan det nmvnes, at man ved forbrugsundersogelserne far oplyst et ret vmsentligt belob som gaver m.v. og som lommepenge, pa trods af at man beder husstandene om ogsa at specificere disse udgifter pa de faktisk kobte varer og tjenester. For at reducere de uoplyste poster og glemsel introducerede man ved 76- undersogelsen smâ regnskabsboger til personlige udgifter for alle personer over 12 âr. Denne indsats har medfort, at man fra 71- undersogelsen til 76- undersogelsen (lonmodtagerhusholdninger) har nedbragt den gennemsnitlige udgift "borns lommepenge ", fra 213 kr. i 71 til 50 kr. i 76, mens posten "gaver uden nmrmere angivelse" er vokset fra 248 kr. i. 533 kr. i det samme tidsrum. Det bor nmvnes, at der under gaver ; AM ;, vire tale om kontante gaver, men egentlige storre kontante till til underhold af bairn og slmgtninge er ikke medregnet, ligesom r til velgorende foreninger er smrskilt opgjort. lb Metodiske problemer ved sammenligning af forbrugsundersogel- ser fra forskellige Ar I de foregaende tre afsnit er det forsogt at sammenfatte de metodemmssige problemer, som gor sig gældende, nar man for et givet Ar Onsker at beregne konsumtal til nationalregnskabet ud fra en forbrugsundersogelse. Disse problemer gor sig derimod ikke pa samme made gældende, hvis man ser pa udviklingen i husholdningernes konsum over tiden. I kapitel 3C nedenfor er stigningsprocenter for femarsperioderne og sammenlignet for nationalregnskabstal og forbrugsundersogelsestal, der er opregnet til hele befolkningen, og i kapitel 4 er det omtalt, hvordan disse stigningsprocenter er anvendt til beregning af stigningsprocenter ar- til -ar mellem forbrugsundersogelsesarene. De metodiske problemer, som er knyttet til sammenligning mellem forbrugsundersogelserne for de enkelte Ar, vil kort blive omtalt her. For det forste er udviklingen mellem og 1976-unders0- gelserne blevet bestemt ud fra alene lonmodtagerhusstandenes for-

37 37 brug, hvor der er anvendt samme opregningsprocedure for de udgifts- poster, som er dmkket af regnskabsbogerne. Disse gennemsnitsbelob er multipliceret med det totale husstandstal i de respektive ár. Denne fremgangsmáde er valgt for at undgá forstyrrende effekter fra de "nordiske" koefficienter, som blev brugt ved opregning af 1971-undersOgelsen. Til bestemmelse af det absolutte konsumniveau i 1976 bruges naturligvis de opregnede tal for samtlige husstandska- tegorier, jf. tabel 3.2. De to undersogelser er stort set ens mht. metode og definitioner - vmsentligste forskelle er individuelle regnskabsboger til personlige udgifter og bedre periodemmssigt sammenfald af interview- og regnskabsundersogelse i og det har da ogsá vist sig, at for de hidtil afstemte ár i denne periode er der en god overensstemmelse mellem stigningsprocenter, som er skonnet ud fra forbrugsundersogelserne og stigningsprocenterne pá de endelige konsumgruppetal i nationalregnskabet, jf. tabel 3.5 (s. 42). Noget anderledes ser det ud ved sammenligning mellem og 1971-undersOgelserne. Her er stigningsprocenterne blevet bereg- net med udgangspunkt i de ovenfor beskrevne opregnede og "nordisk" korrigerede konsumgruppetal, men formentlig p$ grund af vmsentlige metodemmssige forskelle mellem undersogelserne har det vist sig, at der for en rmkke konsumgrupper er en dárligere ovensstemmelse med stigningsprocenterne i det endelige nationalregnskab mellem de tilsvarende ár. De vmsentligste metodemmssige forskelle er deis knyttet til reprmsentativiteten af stikproven (hvilket er nmrmere beskrevet i Statistiske UndersOgelser nr. 34, kapitel 2) deis til den vmsent- ligt mere udstrakte brug af regnskabsboger i 71- undersogelsen. Det forhold, at man i 66- undersogelsen interviewede husstande- ne om deres arsforbrug af alle varekategorier bortset fra fode- og drikkevarer, har utvivlsomt fort til overvurderingl af en rmkke af de i interviewet specielt nmvnte varer, fx stearinlys, hándsmbe og tandpasta, mens alle de varegrupper, som var omfattet af en karak- teristik som "andet" eller "lignende ", systematisk er undervurde- ret. Stigningsprocenter mellem 66- og 71- forbrugsundersogelserne for udvalgte varegrupper af begge kategorier tyder pá, at dette forhold er af en vis betydning. 1 Denne overvurderingseffekt vil ikke altid vise sig, nir man sammenligner niveauerne for en bestemt konsumgruppe i nationalregnskabet og i forbrugsundersogelsen. For det forste vil der ofte findes bide over- og undervurderede varer i samme konsumgruppe, for det andet vil overvurderingseffekten miske ophmve evt. "glemselseffekt" pi samme vare (fx parfume) og for det tredje mi usikkerheden pi nationalregnskabstallene tages i betragtning, jf. i ovrigt tabel 3.4 nedenfor.

38 38 Tabel 3.3 Stigningsprocenter for udvalgte konsumgrupper for fem- ársperioderne fra og fra i nationalregn- skabet (NR) og i forbrugsundersogelserne (FU) '. NR, FU, NR FU pct: FOdevarer ( ) ( +45) +36 ( +80) +80 Rep af radio og TV m.v. (714) ( +8o) +223 ( +58) +71 Toiletartikler (812) (+48) +18 (+76) +77 'Stigningsprocenterne er beregnet pá basis af lonmodtagerhusstande, jf. teksten ovenfor i dette afsnit. I tabel 3.3 er vist en sammenligning af stigningsprocenter mellem nationalregnskabstal og forbrugsundersogelserne, hvor det tydeligt fremgár, at metodeomlægningen mellem 66- og 71- forbrugsundersogelsen har haft betydning for resultaterne i gruppen "toiletartikler", men ogsá for gruppen fodevarer har omlægningen formentlig haft en vis betydning, idet denne post + drikkevarer var alene om at blive residualbestemt i 66- forbrugsundersogelsen,mens det i 71- forbrugsundersogelsen gjaldt for alle dagligvarer, dvs. alle kob, der ikke var omfattet af interviewet, se S.U. nr C Sammenligning af opregnede forbrugsundersogelsestal og ende- lige nationalregnskabstal 3C 1 Sammenligning af niveauer I tabel 3.4 er der foretaget en sammenligning mellem opregnede forbrugsundersogelsestal og endelige nationalregnskabstal for Som det fremgár af kapitel 2B er den rolle, som de opregnede forbrugsundersogelsestal har spillet for niveauet pá konsumtallene i nationalregnskabet, begrænset af, at tallene ikke har været brugt direkte i afstemningssystemet, men har tjent som mal- eller kontrolstorrelser ved den "manuelle" del af afstemningsproceduren for de págældende ár. Dette forhold har ogsá gjort sig

39 39 Tabel 3.4 Sammenligning mellem de opregnede forbrugsundersegel- tal for 1976 og nationalregnskabstal FU 1976 mio kr FU dele NR 1976 mio kr NR dele Mel, gryn, band, kalter K0d Fisk ,6g Mmlk, flode, yoghurt mv _6 006 Ost SmOr Margarine og svinefedt Frugt og grontsager Kartofler mv Sukker Kaffe, the og kakao FlOdeis Chokolade og sukkervarer Andre fodevarer Mineralvand og sodavand Vin og spiritus Tobaksvarer Bekladningsgenstande FodtOj Boligbenyttelse X Vend Elektricitet Gas Flydende brændsel Andre udgifter til opvarmning MObler, gulvtæpper mv Gardiner, sengelinned mv ` Husholdningsmaskiner _ 1606 A 112

40 FU 1976 mio kr FU dele NR 1976 mio kr NR dele Reparation of husholdninasmaskiner 149 _ Service, kokkenudstyr RengOringsmidler mv Vask rensnin. mv. ' S2 35 '60 Hush o Medicin, vitaminer mv Briller, h0reapparater mv Lege, tandlege mv Plejehjem og sanatorier S e- og ul kkesforsikrin Anskaffelse af koret0jer Vedligeholdelse of keretojer Benzin og olie til koretojer Autoforsikring mv Kob af transportydelser Porto og telefon ,711 Radio- og fjernsynsapparater mv Musikinstrumenter, fotoudstyr, bade Sports- og campingudstyr Reparation af radio og fjernsyn mv Forlystelser, fjernsynslicens mv Boger, aviser og blade Undervisning Daginstitutioner Frisorer mv Toiletartikler, barbermaskiner smykker og ure Kufferter, tasker o.l Papir og skriveudstyr Udgifter pa restauranter Udgifter til hotelier mv. H3 _28.I Livsforsikringer, bankgebyrer mv Advokater, tjenester i ovrigt Pakkede ture Ikke fordelelige gaver, kont. mm Ialt ,

41 . 41 gmldende pá vareniveau, se fx bilag 1, men det bor i den forbindelse nmvnes, at forbrugsundersogelsernes tal for en rmkke tjenesteydelser, især reparationsydelser og hushjælp ogsá anvendes ved beregningerne af tilsvarende produktionsværdier, hvorfor en god overensstemmelse pá disse punkter ikke er overraskende. Det fremgár af tabel 3.4, at der for ganske mange konsumgrupper er tilvejebragt en god overensstemmelse, men pá den anden side viser forskellene ogsá tilstedevmrelsen af en rmkke problemer. De vmsentligste af disse er beskrevet i kap. 3B, men derudover har undersogelser pá baggrund af forbrugsundersogelsen 1976 vist, at for enkelte konsumgrupper har anvendelsen af "nordiske" korrektionskoefficienter pá 71- materialet fort til fejlagtige antagelser om visse forbrugsposter hos selvstmndige. Fx har disse for - hold medfort en overvurdering af forbruget af smor og molk m.v., men en undervurdering af fx lystbáde (konsumgruppe 712). Sammenligning af stigningsprocenter for femársperioder Som nævnt i kapitel 3B har niveauproblemerne ikke samme betydning for bedommelsen af konsumudviklingen over tiden, og de hidtidige erfaringer tyder pa, at forbrugsundersogelserne, nár der ses bort fra metodemmssige omlogninger, kan give et rimeligt billede af konsumudviklingen over femársperioder, som har voret interval - let mellem de seneste tre undersogelser, og dette forhold er illustreret i tabel 3.5. Dertil kommer, at forbrugsundersogelserne tillige bliver anvendt til bedommelse ogsá af Ar- til -ár udviklingen for de varegrupper, som ikke er udprmget konjunkturf Olsomme, fx fodevarer, mens udviklingen i anskaffelse af langvarige forbrugsgoder, fx bil og harde hvidevarer, ikke med tilstrkkelig sikkerhed kan bedommes i arene mellem forbrugsundersogelserne ud fra denne kilde, se beskrivelsen i kapitel 4B. Pá den anden side er der, som behandlet i noste kapitel, andre muligheder for at bedomme. udviklingen i disse storrelser.

42 ' - 42 Tabel 3.5 Sammenligning mellem udviklingen i konsumgrupperne og i hhv. forbrugsundersogelserne og nationalregnskabet Enhed: Stigning i procent. Forbr.un Nat.re Forbr.un Nat.re Mel, gryn, brod, kager Kmd Fisk /tog Mælk, flode, yoghurt mv Ost SmOr Margarine og evinefedt Frugt og grontsager Kartofler mv sukker Kaffe, the og kakao FlOdeis Chokolade og sukkervarer Andre fpsdevarer Mineralvand og sodavand Vin og spiritus Tobaksvarer Beklædningsgenstande FodtOj Boligbenyttelse Vand illb.v )i7. S Elektricitet Gas Flydende brændsel Andre ucgifter til opvarmning MObler, gulvtæpper mv Gardiner, sengelinned mv Husholdninasmaskiner

43 ' k' t Forb.un Nat.re Forb.un Nat.re Reparation af husholdningsmaskiner Service, kokkenudstyr RengOringsmidler mv Vask, rensninq mv ! Hushielp Medicin vitaminer mv Briller, horeapparater mv Lege, tandiege mv ÿ Plejehjem og sanatorier Syge- og ulykkesforsikring -4$ , I Anskaffelse af kmret0jer r 621 Vedligeholdelse af koret0jer Benzin og olie til koretojer At.toforsikri.ng mv Kab af transportydelser Porto og telefon Radio- og fjernsynsapparater mv. 107, Musikinstrumenter, fotoudstyr, bade Sports- og campingudstyr Reparation af radio og fjernsyn mv Forlystelsez, fjernsynslicens mv B ger, aviser og blade Undervisning ' Daginstitutioner FrisOrer mv, Toiletartikler, barbermaskiner Smykker og ure , Kufferter, tasker o.l Papir og skriveudstyr t Udgifter pa restauranter Udgifter til hoteller mv Livsforsikringer, bankgebyrer mv A3vokater4 tjenester i marled.,

44 44 Kapitel 4 Beregning af skon for Ar- til -Ar stigningsprocenter for hushold- ningernes konsum 4A StigningsskOn pa basis af detailomsmtningsindeks og momssta- tistik Det fremgár af foregáende afsnit, at man ved opstilling af nationalregnskabstal for det private konsum pa dansk omráde i meget hoj grad stotter sig til Danmarks Statistiks forbrugsunders0- gelser, nár det gmlder om at fastlmgge niveauet for forbruget fordelt pa de enkelte konsumgrupper, jf. afsnit 1B ovenfor. Som nmvnt afholdes undersogelserne hvert 5. Ar, og resultaterne herfra forekommer derfor ikke som nogen oplagt mulighed ved opstilling af skon over ar- til -ar udviklingen i konsumet, jf. dog nedenfor kapitel 4B, og beklageligvis findes der ikke nogen anden tilsvarende statistik, som giver et dmkkende billede af korttidsudviklingen i de enkelte konsumgrupper. Man har derfor mattet stotte sig til, head der i Ovrigt findes af tilgmngelige statistiske kilder pa omradet, seiv om disse i relation til udviklingen i for - bruget fordelt pa de enkelte formal har en mere indikatorprmget karakter. De vmsentligste kilder til belysning af forbrugsudviklingen fra Ar til Ar, opdelt pa de 63 konsumgrupper, har vmret statistik for omsmtningsudviklingen i detailhandelsbrancherne. Den vmsentligste statistik har vmret momsstatistikken og detailomsmtningsindekset. Momsstatistikken beregnes pa grundlag af alle momspligtige virksomheders lovpligtige indberetning for hvert kvartal og omfatter nmsten alle varer og tjenester. De varer og tjenester, der ikke er omfattet af momsstatistikken, er kun aviser m.m., boligbenyttelse (dvs. husleje), persontransport, leger og tandlmger o.l. Hertil kommer poster, der ifolge sagens natur ikke kan dmkkes af branchestatistik, sásom landbrugets konsum af egen produktion osv. For en beskrivelse af den danske momsstatistik se Statistiske Efterretninger A20, Det bor nmvnes, at momsstatistikken pr. 1 / er blevet mere dækkende, idet en rmkke nye omrader som fx advokathjmlp og koreskoleundervisning er blevet momspligtige fra dette tidspunkt. Detailomsmtningsindekset foreligger manedsvis. Det offent-

45 45 liggjorte indeks beregnes ud fra manedlige indberetninger fra en stikprove blandt detailhandelsvirksomheder - indekset for en given maned foreligger godt 2 maneder efter manedens udgang, mens momsstatistikkens tilvejebringelse tager 1/2-3/4 ar. _ I forhold til momsstatistikken er detailomsmtningsprisindekset mindre dmkkende, idet en del omsmtningsmmssigt mindre detailhandelsbrancher ikke indgar, jf. bilag 2D, men det er vigtigt at fastsla, at begge statistikker angiver omsmtningsudviklingen for brancher og ikke for varegrupper, hvilket er en svaghed i relation til udnyttelsen heraf i nationalregnskabsberegningerne. Generelt har det metodiske problem, som skai behandles i det- te kapitel, suedes vmret at transformere oplysninger om branchernes omsmtningsudvikling til oplysninger om forbrugets udvikling fordelt pa konsumgrupper. Udgangspunktet herfor har vmret at antage, at omsmtningen i hver enkelt branche har haft en konstant fordeling pa konsumgrupper gennem hele perioden. Hvis vmrdien af forbruget svarende til den enkelte konsumgruppe (i) i ar t benmvnes Kit, og omsmtningen i branche j Ar t Bt, kan antagelsen formuleres Ki,t = wibt + wibt +...wibt n n K2,t = w2bt + w2bt +...w2 Bt n n K63,t w63bt + w63bt + "' 63Bt ' hvor wl, w2...w63 (en sojle i skemaet ovenfor) angiver de 63 konsumgruppers andele af omsmtningen i branche j. Disse andele antages som udgangspunkt at vmre konstante over tiden. Pa matrixform kan ovenstaende formuleres som 1 n 1 Kit wl Bt = X 1 n n K63,t w63. w63 Bt eller K W x B

46 46 Opstillingen af fordelingsmatricen W fremkommer som et pro - dukt af to matricer, der baserer sig pa detailhandelstellingen 1968 og forbrugsundersogelsen Opstillingen af disse matricer beskrives i det folgende. I 1968 foretoges en totaltelling af detailhandelsbrancherne (i alt 59 brancher efter DS's ISIC- baserede nomenklatur af 6/6 1967). I denne telling blev hver branches omsætning fordelt pa 20 varegrupper, men man m& vere opmerksom pa, at den saledes varefordelte omsætning kun omfatter "indkobte ferdigvarer ", hvorved for - stas varer, der ikke er undergaet nogen egentlig forarbejdning i den indberettende detailhandelsvirksomhed, men forholdet spiller dog kun en ubtydelig rolle for relationerne mellem omsetningsstorrelserne i brancherne. Saledes udgjorde forskellen mellem den samlede omsætning og omsætningen af indkobte ferdigvarer knap 4 pct. i slagterforretninger, hvor forskellen pa forhand matte for - ventes at vere st$rre end i de andre brancher, idet bagerforretninger ikke indgik i undersogelsen. Endvidere bor det nævnes, at der er tale om omsætningen eksklusive MOMS og eventuelle andre afgifter, som det pahviler detailhandelsvirksomheden at indbetale direkte til Staten. Dette forhold har i undersogelsen kun betydning i relation til omsætningen af aviser, som er eneste varegruppe, der er fritaget for moms. Det er s$gt at korrigere for for - holdet bl.a. ved anvendelse af omsetningsoplysninger fra DSBkioskerne, sáledes at omsætningsfordelingen, men ikke -niveauet, bliver sammenlignelig med forbrugsunders gelsens (og nationalregnskabets) oplysninger om det private konsum, som er inklusive moms og alle afgifter (koberpriser). Den ovenfor nævnte fordeling af omsætningen pa 20 varegrupper er gengivet i bilag 2. Det havde veret at foretrække, om denne opdeling var sket pa et mere detaljeret grundlag, eller eventuelt efter en varegruppeopdeling svarende til nationalregnskabets nuværende SNA-konsumgruppeopdeling. I sá fald havde der direkte foreligget en fordelingsnogle mellem brancherne og konsumgrupperne, men i stedet har det veret en efterfolgende opgave at fordele de 20 varegrupper ud pa de 63 konsumgrupper. Denne fordeling blev etableret ved at bruge det detaljerede materiale fra forbrugsundersogelsen I denne blev der fore - taget en specifikation pa vareniveau af husstandenes forbrug. For hver konsumgruppe blev det derefter undersogt, hvilke enkeltvarer fra forbrugsundersogelsen, der indgik i denne, og hvilke varegrup-

47 47 per fra detailhandelstællingen, disse enkeltvarer tilhorte. Dermed var en fordelingsnogle mellem varegrupperne i detailhandelstællingen og konsumgrupperne etableret. Denne er ogsa gengivet i bilag 2. Ved at kombinere de to fordelingsnogler - dvs. viden (for 1968) om, hvordan branchernes omsætning var fordelt pa 20 varegrupper, og viden (for 1971) om, hvorledes de 2o varegrupper fordelte sig pa de 63 konsumgrupper - kunne endelig fordelingsmatricen W mellem brancher og konsumgrupper konstrueres som produktet af de to matricer. W-matricen udtrykker saledes fordelingen af omsætningen i hver enkelt branche i 1968 pa de 63 konsumgrupper. Ganges denne matrix med vektoren B, der indeholder de enkelte branchers omsætning i ar t, fas en verdi for konsumet i hver enkelt konsumgruppe i det pageldende Ars priser. Ud fra disse konsumværdier beregnes stigningsprocenter for hver enkelt konsumgruppe i forhold til den pa tilsvarende made beregnede vmrdi for Ar t-1, og det er disse stigningsprocenter, som anvendes i nationalregnskabssystemet til beregning af udgangsskon for konsumgruppeværdierne, jf. kapitel 2. Fordelingsmatricen W er gengivet i bilag 2. Et specielt problem ved etableringen af fordelingsmatricen W opstod i forbindelse med branchen stormagasiner, idet disses omsetning er medtaget pa forskellig made i detailomsetningsindekset gennem perioden. Indtil 1972 blev stormagasinernes omsætning delt ud pa alle de Ovrige brancher i de offentliggjorte tal. Efter 1973 fordeles stormagasinernes omsætning ikke, der offentliggores et indeks for branchen "stormagasiner" i stedet. Internt i DS opdeles stormagasinernes omsætning dog pa de tre hovedgrupper fodevarer m.m., beklædning m.m. og andet. Derfor konstrueres to versioner (beregnet alene pa detailomsætningsindekset) af W: én for perioden , og én for I den sidste behandles stormagasinerne som tre brancher. I den forste blev der konstrueret en speciel fordelingsmatrix af samme dimension som W alene for stormagasiner, som derefter blev adderet 'tit den oprindelige W- matrice. Fordelingsmatricen specielt for stormagasiner blev konstrueret gennem en RAS- procedure, hvorefter den oprindelige fordelingsmatrix mellem brancher og varegrupper tilpassedes en kendt s$jle af varegruppe- totaler for stormagasinerne og en kendt rmkke af "branchetotaler" for stormagasiner (konstrueret opdeling af stormagasinernes samlede omsætning pa detail-

48 48 handelsbrancher), begge baseret p. detailhandelstmllingen for I bilag 3 er beregningsmetoden beskrevet. Med udgangspunkt i den ovenfor beskrevne fordelingsmatrice, W, svarende til detailomsmtningsindeksets brancher, blev der konstrueret en fordelingsmatrix svarende til momsstatistikkens brancher. I den forbindelse opstod det problem, at af de udvalgte 128 momsbrancher med direkte relation til det private forbrug (som senere er reduceret til godt 100) var ca. halvdelen ikke med i detailhandelstmllingen for 1968 (ismr brancher der producerer tjenesteydelser). For disse brancher matte der da etableres specielle fordelingsnogler til konsumgrupperne. Disse fordelingsnogler blev ogsa fundet ved at udnytte det detaljerede materiale fra forbrugsundersogelsen Momsstatistikken opgor omsmtningen eksklusive moms, mens detailomsmtningsindekset angiver omsmtningsudviklingen inklusive moms og dermed svarende til nationalregnskabets opgorelse af det private konsum i koberpriser. Ved beregningen af forbrugsudviklingen ud fra momsstatistikken opst.r der derfor problemer i for - bindelse med mndringer i momssatsen - dette forhold korrigeres der of terf tilgende for. Det er alts. muligt ud fra brancheindeks m.m. - via nogle fordelingsmatricer - at danne kvartalsvise og Arlige verdier for storstedelen af de 63 konsumgrupper. Disse konsumgruppetal er, som nevnt, i nationalregnskabet anvendt til skon for procentvise Ar- til -Ar stigninger i lobende priser, som ved fremregning af seneste endeligt afstemte Ar giver udgangsskon for det folgende Ars verdier svarende til hver enkelt konsumgruppe. I tabel 4.2 er som eksempel vist udgangsskonnene for stigningsprocenterne , som er baseret pa momsstatistikken og detailomsetningsindekset sammenlignet med stigningsprocenterne i endelige og afstemte nationalregnskabstal. Det har vist sig, at der ikke generelt er god overensstemmelse mellem de to smt udgangsskon og de endelige stigningsprocenter. Den bedste overensstemmelse forekommer for visse fodevaregrupper og beklmdning m.m. En god indfaldsvinkel til den palidelighed, man kan forvente af de to udgangsskon, er deres dmkningsgrad.1 For nogle konsumgrupper er det kun en lille del, der er dmkket af 1 Dækningsgraden defineres som værdiskonnet for en konsumgruppe (detailhandelstmllingen fremregnet med enten moms- eller detailomsætningsstatistikken) divideret med konsumgruppens totale storrelse i nationalregnskabet.

49 49 branchestatistikken, fx energivarer, og i sádanne tilfælde fás kun rigtige skon, hvis konsumgruppen har samme stigningsprocent som Ovrige varer, der omsmttes i branchen. Problemet er sáledes, at sels om benzinsalget fra brugsforeningerne er medtaget i disses omsætningstal, er benzinsalgets betydning sá lille, at der intet kan udledes om det ud fra brancheomsmtningsstatistikken. Samme problematik fás for de brancher, hvor man ved, at omsmtningen ud over at gá til privat konsum ogsá Or til offentligt konsum eller input. For nogle af disse brancher er der skonnet en "privat konsum- andel". Kun hvis disse andele er konstante, fás rigtige stigningsskon for det private konsum. En anden fejlkilde - hvis omfang ogsá er svmr at vurdere - er effekten af, at detailhandelsforretninger nedlægges. Hvis de nedlagte detailhandelsforretninger er med i detailomsmtningsindeksets stikprove, justeres herfor med en opregning. Er de ikke med, foretages intet. I begge tilfælde kunne man forvente en overvurdering af udviklingen, hvis de nedlagte forretningers omsmtning fordeles til de tilbageblevne og sáledes registreres som en stigning. Dette er máske en af detailomsmtningsindeksets storste svagheder. Til gengmld er enheds- og brancheafgrmnsningen mere tilfredsstillende end i momsstatistikken. Den beskrevne generelle anvendelse af en fordelingsmatrix har nogle problematiske trek. For det forste antages begge de ovennmvnte fordelingsnogler, som er baseret pá detailhandelstmllingen 1968 og forbrugsundersogelsen 1971, konstante, hvilket er begrundelsen for, at nogler for to forskellige ár kan kombineres med en konstant fordelingsmatrix W som resultat. Imidlertid má branchernes omsmtningsfordeling pá konsumgrupper formodes at mndre sig over tiden som folge af strukturforskydninger. Problemet omkring disse mndringer er vmsentligt, men er sogt reduceret ved sá vidt muligt at anvende en detaljeret og homogen brancheopdeling, idet brancherne netop er grupperet efter hvilke varer, de omsætter. Derfor er der mange nuller i W-matricen, og mange branchers omsmtning er domineret af varer, som hirer hjemme i en enkelt eller ganske fá konsumgrupper (se bilag 2C). I nogle

50 50 brancher, fx stormagasiner eller supermarkeder, omsettes dog mange konsumgrupper, og det har givet det praktiske problem, at fx super - markedernes omsmtningsudvikling er altafgorende for stigningsskonnene for visse af fodevaregrupperne, som derfor ligger ret tmt pa hinanden, jf. tabel 4.2. Et andet problem er den implicitte forudsetning bag kombinationen af de to fordelinger, at en given varegruppes fordeling pa konsumgrupper er uafhengig af, hvilken branche varegruppen "kommer fra" - dvs. er omsat i. I den udstrmkning, aggregeringen til 20 varegrupper er for grov, vil det ikke vere muligt at adskille beslmgtede konsumgrupper fra hinanden. Der er saledes tale om, at der ved transformation sker en aggregeringsfejl, fordi disaggregeret information (pa 59 brancher) sá at sige slas sammen til et hojere aggregeringsniveau (20 varegrupper), der sá igen disaggregeres til 63 konsumgrupper. Den information, der mistes ved aggregeringen til 20 varegrupper, vender ikke tilbage senere. Disse metodiske og datamessige fejlkilder er sogt reduceret pa stort set to mader, som begge indeberer at W- matricen andres over tiden. Den ene made har veret at inddrage information, der indirekte siger noget om mndringer i W- matricen, og herudfra mekanisk at omarbejde W- matricen; metoderne i forbindelse hermed er beskrevet i kapitel 4C. Den anden made har veret at justere W ud fra fortrolige og skonsmessige oplysninger, som er indsamlet specielt med dette formal for Oje, om vanskelige branchers omsmtning og ud fra en nmrmere analyse af udviklingen i den konstaterede dakningsgrad (define - ret ovenfor) over tiden. Herved er fordelingsmatricens kvalitet lobende blevet forbedret.

51 51 4B StigningsskOn pi basis af forbrugsundersogelserne Det blev i kapitel 4A beskrevet, hvordan man til brug for beregning af Ar- til -ár stigninger i det private konsum forst og fremmest baserer sig pi statistik vedrorende omsatningen i detailhandelsbrancher m.v., men ogsá at sely den mest omfattende statistik pa dette omride, momsstatistikken, langt fra dækker alle konsumgrupper pa en tilfredsstillende mide. Det forekom derfor naturligt at soge forbrugsundersogelserne anvendt ogsá i denne sammenhang, bide fordi disse som nævnt dækker alle konsumgrupper, og fordi resultaterne for og 1971-forbrugsundersOgelserne foreli, da endelige nationalregnskabstal for perioden blev opstillet, mens 76-undersOgelsen (og udviklingen fra 71-76) kunne inddrages i nationalregnskabsarbejdet for perioden Ud fra oplysninger i forbrugsundersogelserne for 1966, 1971 og 1976 om henholdsvis 2000, 1000 og 3000 husstandes forbrug de pigaeldende ir, er der for hvert af de tre Ar foretaget opregninger, saledes at det samlede private konsum i de 63 konsumgrupper er beregnet.' Problemerne med opregning fra stikproveniveau til totalniveau, herunder at undersogelserne for 1966 og 1971 kun omfatter lonmodtagere, er beskrevet i kapitel 3. I det folgende beskrives, hvordan disse tal blev brugt til vurdering af ir- til -ir- stigningerne mellem 1966 og Det er klart, at disse data aldrig kan give sarlig precise stigningsskon for de enkelte Ar, og ydermere kraver anvendelsen deraf bestemte forudsatninger om ir- til- ir- vaksten for perioderne mellem forbrugsundersogelserne. Som udgangspunkt for beregningerne antages det, at konsumgrupperne hver for sig har samme Arlige vakst gennem hver 5 -irsperiode. Hvis voerdien af konsumgruppe i for 1966 og 1971 er hhv. K66 og er den procentvise Arlige stigning gennem Arene ' 71 V (K71:K66 ).100) minus 100 Denne beregning kan udfores pi to raider. Det kan antages, at der for hver konsumgruppe er samme Arlige stigning i maengden eller 1 Der er, som det fremgár af det folgende, tale om beregninger, der tjener som stotte eller kontrol af niveauer ved opstilling af nationalregnskabstal for det private konsum, men som ikke indgár direkte i nationalregnskabet.

52 52 i verdien. Hvis der antages samme mengdestigning fra Ar til Ar, skai hver konsumgruppe for beregningen deflateres med et prisindeks for gruppen. Med samme værdistigning fra Ar til Ar bruges de opregnede forbrugsundersogelsestal direkte. Meget kort kan det siges, at for varer, der pa kort sigt er stort set ufolsomme overfor prisændringer, vil antagelsen om konstant realvækst formentlig passe godt, mens antagelsen om konstant verdivekstl ikke umiddelbart giver en lignende klar fortolkningsmulighed. A priori blev antagelsen om konstant realvækst fundet mest rimelig, og denne metode er derfor blevet brugt i forste række, men der er foretaget beregninger efter begge principper. Ved beregningerne med konstante mængdestigninger blev der taget hensyn til viden om det samlede forbrugs udvikling fra Ar til Ar mellem forbrugsundersogelserne. Sádanne skon foreligger bade fra det gamie nationalregnskab og fra forelobige nationalregnskabsversioner. Hvis disse forelobige skon over det samlede forbrug Ar t kaldes Kt, sá er 5(K71:K66) et skon over den gennemsnitlige Arlige udvikling i det samlede forbrug mellem 1966 og (K70:K69)/$(K71:K66) angiver saledes, hvor meget over eller under det normale for femarsperioden stigningen fra 1969 til 1970 har vmret. Det valgtes at legge disse over /under normale stigninger til de stigningsskon, der var resultatet of beregningerne ud fra forbrugsundersogelserne. For perioden 1966 til 1976 er der saledes udarbejdet to set udgangsskon (henholdsvis konstant realvækst eller konstant vækst i verdier mellem forbrugsundersogelserne) for Ar-til-Ar stigningen i hver enkelt konsumgruppe. I tabel 4.1 er det vist, hvor tet de saledes fremkomne stigningsskon ligger pa de 'faktiske' eller endelige stigninger i nationalregnskabet. Med lidt god vilje ses det, at metoden, der bygger pa konstant stigning i mengderne, holder bedst for mælkevarer, smor, margarine, tobaksvarer og el. Metoden, der bygger pa konstant stigning i verdierne, synes derimod at give bedre resultater for mere luksusprægede varer el- i Metoden, der bygger pa konstant vækstrate for konsumværdierne i de enkelte konsumgrupper (dvs. i lobende priser), blev modificeret sádan, at der blev taget hensyn til udviklingen i det generelle prisniveau. Derfor maltes for - skellen mellem prisstigningstakten hvert ar og den gennemsnitlige Arlige prisstigningstakt for femársperioden, beregnet ud fra forbrugerprisindekset for samtlige varer og tjenester. Denne forskel blev lagt til stigningsskonnene.

53 53 Tabel 4.1 Afvigelsen mellem stigningsprocenter beregnet ud fra forbrugsundersogelserne og en antagelse om konstant realvmkst (FUO) og konstant vmrdivmkst (FU1) og stigningerne i de endelige nationalregnskabstal. Afvigelserne er milt som MAE (mean absolute error). Enhed: procentpoint Periode FUO FU Mel, gryn, band, kager KOd Fisk l g Melk, flode, yoghurt mv Ost SmOr Margarine og svinefedt Frugt og grontsager Kartofler mv Sukker Kaffe, the og kakao FlOdeis Chokolade og sukkervarer, Andre fodevarer Mineralvand og sodavand, Vin og spiritus Tobaksvarer Bekladningsgenstande 4: FodtOj Boligbenyttelse Vand Elektricitet Gas Flydende brandsel Andre udgifter til opvarmning nobler, gulvtápper mv Gardiner, sengelinned mv Husholdninqsmaskiner

54 54 I FUO FU Reparation af husholdninqsmaskiner Service, kokkenudstyr RengOringsmidler mv Vask, rensninq mv Hushjælp Medicin, vitaminer mv Briller, horeapparater mv Loge, tandlæge mv Plejehjem og sanatorier Syge- og ulykkesforsikring Anskaffelse af k0retojer Vedligeholdelse af k0retojer Benzin og olie til k0retojer Autoforsikring mv Kob af transportydelser Porto og telefon Radio- og fjernsynsapparater mv Musikinstrumenter, fotoudstyr, bade Sports- og campingudstyr Reparation af radio og fjernsyn mv Forlystelser, fjernsynslicens mv BOger, aviser og blade Undervisning Daginstitutioner FrisOrer mv Toiletartikler, barbermaskiner Smykker og ure Kufferter, tasker o. l Papir og skriveudstyr Udgifter pa restauranter Udgifter til hoteller mv Livsforsikringer, bankgebyrer mv Advokater, tjenester i Ovrigt

55 55 ler for konsumgrupper, hvor der i perioden har varet store pris- udsving (fx restaurationsbes0g, frugt og grontsager); netop i sa- danne tilfmlde má man jo ogsa forvente, at en antagelse om, at realforbruget er upavirket af disse er urealistisk. Endelig bor det nevnes, at ingen af antagelserne giver rimelige skon i for- bindelse med starkt konjunkturfolsomme konsumgrupper, hvilket forst og fremmest vil sige grupper, der indeholder varige for- brugsgoder, isar gruppen "anskaffelse af motorkoretojer". Man kun- ne tanke sig, at fremtidige udgangsskon for hver konsumgruppe ba- seres pa erfaringerne om, hvilken af disse to antagelser, der passer bedst, men at ga sá langt som at anvende en estimeret pris- elasticitet for hver konsumgruppe ville vare at overskride de ram- mer, der bor lagges for nationalregnskabsarbejdet. 4C Andre kilder og metoder til beregning af forbrugsudviklingen Et stort problem ved anvendelsen af beregninger, som er baseret pa enten momsstatistikken eller detailomsatningsindekset, har veret, at den etablerede fordelingsmatrice er for "grov" - forstaet pa den made, at en del konsumgrupper simpelthen far identiske stigningsprocenter. Tabel 4.2 viser hvilke - det drejer sig fx om en del af konsumgrupperne i hovedgruppe 1. I den udstrekning forbrugsundersogelses -data for ar, der Jigger langere fremme i tid end det ar, der aktuelt arbejdes med, har varet til radighed, er dette problem delvis blevet afhjulpet, idet der ud fra forbrugsundersogelserne er beregnet arlige stigningsprocenter for samtlige konsumgrupper, jf. kapitel 4B. Endvidere vil erfaringer om de enkelte indikatorers forklaringsgrad kunne danne baggrund for en vmgtning af disse, som er forskellig fra konsumgruppe til konsumgruppe,og sáledes give mere varierede fremskrivninger, jf. kapitel 4D. Endeiig har det veret forsogt at etablere nogle alternative fremskrivningsmetoder, som byggede pa andet grundlag end det, der er beskrevet i kapitel 4A og 4B, hvilket er emnet for dette kapitel. Fremstillingen nedenfor deler sig derfor i (1), en beskrivelse af andre metoder til udnyttelse af samme datagrundlag som i kapitel 4A, og (2), inddragelse af andre indikatorer for forbrugsudviklingen end de, der er beskrevet i kapitel 4A og 4B. 4C 1 Filosofien bag fremskrivningerne i kapitel 4A var en antagel-

56 10,5-11,/ I 56 Tabel 4.2 stigningsprocenter for 63 konsumgrupper beregnet ud fra moms - statistik, detailomsmtningsindeks, forbrugsundersogelser, samlet skon pá baggrund af disse og stigningsprocenter i det endelige afstemte nationalregnskab MIX angiver en sammenvejning af MOMS- og DOI -skon, hvor vmgtene er bestemt ved regressioner som beskrevet i kapitel 4D. MOMS DOI _ MIX RAS (DOI) F.U Samlet skon Endelic}é NR ,Me1, gryn, brod, kager I Kod Fisk Eg Malk, flode, yoghurt mv. /0,3 /0,8 8,9 I6,9 149 loll, 15,6 /.Z,O ,8 10,3 7,2 /S, o /0, ,3 /0,S 4, ,7 /s, / 11,7 S,o 15-11,o 121 /5,3 9,I0 2.,4 3, Ost ,8 4p 9,3- Q,y 40 S,y Smmr /0,3 /0,8 10,3 10,0 =11,6 _ 10,0 =16y Margarine og svinefedt /0,3 /0,8 10,2. 9S 16,4. 40,0 44, Frugt og gr0ntsager /0,7 /0,8 /Q,i 10,z 9,3 /O,O 9, Kartofler mv. 10,7 /0,8 /(),`/ /O,z, 8,7-8,0 3,2, Sukker ll, l 11,8 11, 1 /4q 9,3 9,6- (,,o Kaffe, the og kakao 10 //i8 /43 /1,3 to, I/ lo,s 27,/ Flodeis //,/ /1,6 /1,0 //,O /8,3 /S, Chokolade og sukkervarer //,/ //,? 1/,7 t lljz 2.2.,s 17,0 22,I Andre f0devarer 11,1 48 t0 //7ÿ /3,6 /40 5, Mineralvand og sodavand //, 1 11, /// 22,2, , l/, / /48!/, y 24, 1, /pd,o tit, i Vin og spiritus i //,a l//y // /6,0 9,0 12, Tobaksvarer /41 llig I49 % y /3,3 3/6 7,z Bekladningsgenstande `/,O 9,3 7,y 55 11, 9 9.i Fodtmj 6,1 2,,9 Z3 /,ß S,S 5,o Soli ben ttelse 8,3, Ix,O 8,3 //,z /S,7 /G ß /7,3 9_,./ 13, Vand Elektricitet S/.Z,S 410,0 f/yr Gas 8,1 //,/7 8,1 9,7 /3y /7,o 2.5/2+ f Flydende branded 22,1 /1,2, 22,1 9,7 77,7 50,0 i2, Andre udgifter til opvarmning 30, Haler, gulvtapper mv..'3,51 11, Gardiner, sengelinned mv. $a, y, Husholdninqsmaskiner 8,8 30 /47 2A,8 z,3 2,9 9,8_ 97 0,1 /j2, 8,y 35,6 9,`1 1y,8 VA I 33,0 y, ;0 7t3 Li?, 2L_S ` 93,

57 . I I Reparation af husholdningsmaskiner Service k0kkenudstyr Rengöringsmidler mv, - MOMS DOI MIX 8,9 8,3 /ais /z,0 12i 4 9,8 + RAS (DOI) p 8/ /z F.U Samlet sk0n Endelige NR 24,2., 0 2/,Q Vask, rensning mv. 11/6 9,4 // 2, 9,s 7,0 8,y Hushjaln 119 l /j.2,2,9 120 /5,o I O /6,3 11/1/ '/,O 12,0 /s,9 36 Medici, vitamine; mv. /Z 4,0 /5,4 /S,0 z, '520 Briller, horeapparater mv.?/7 Izy i //6 // 2 1 / /7I / Is o Is t Læqe, tandlæge mv Plejehjem og sanatorier 40 ;50 Syge- og ulykkesforsikring Anskaffelse af koret0jer 12,5" ill IS 1 S,3 L ß,s 9,0 4,/ -:..5,-0 /g} D9 --:- /6 G Z0, , 8,'3-2S,0 -;.26/9' Vedligeholdelse af koretojer 3 / 3,9 / 5;, /y0 /2,0 / Benzin og olie til k0ret0jer 2,/,, /l,z //if`z` 9,7-.38', , Autoforsikring mv Kob af transportydelser Porto og telefon Radio- og fjernsynsapparater mv Musikinstrumenter, fotoudstyr, bide Sports- og campingudstyr /5,3 /0,/ //,s =//,y 9,7 =5/ 9,1 //,/ 13, Reparation af radio og fjernsyn my. L/,/ 6.,7 9,0 9,o Forlystelser, fjernsynslicens mv. 180 I2,9 13,S Q,y 17,0 18,0 /7, Boger, aviser og blade /3,8 /Z,9 /38 9,4/ 13,8 /3,8 /43 _ Undervisning 21,6 l,0,0 zy.s , Daginstitutioner Frisorer mv. 8,9 8,9 ///z' 9,0 9,21 SE 812 Toiletartikler, barbermaskiner V/ /Z,O 10,0 //Z, /Ìo,s 141,0 1`/,9 2,9 /3;3 /0, 1 /0 p 1 g l //,0 _ 5l Smykker og ure /1,3 /2.,7 /3,7 //, 2 ' 0,8 11,,5 39, Kufferter, tasker o.l. -9,3 3, Papir og skriveudst r y 831 Udgifter pd restauranter 832 Udgifter til hotelier mv. 850 Livsforsikringer, bankgebyrer mv. 860 Advokater, tjenester i ovrigt 73 5,8 Y, G /G,î- /O,y `/,(p 199,Z( L! /8,Z., L5,0 /d,o 9,0 /ÿ,0 110 /S,0.Z ,9 /0, i 3y,/ /9,8 7,0.. 1,6 2,5 8,2 $,O 11,6 I38 /2,9 38 9y z3,6 aso 29,2, /0,3 10,3 /O,y /O,s 9,3 6,6 46 s,y 6,6 S,O //./ -= 8,y /4/ 11,7 l/, / 30, y3 Anm.: Pá side 58 vises for konsumgruppe 001 for alle árene nogle af de vigtigste stigningsskon og de endelige stigningspro- center.._ -

58 ". /``` 1 ' I STIGNINGSPROCENT + M Figurf--orklaring: -1 r L_1 - de endelige konsumtal ss"--v, - forbrugsundersogelsestal " ' \''. n-' %'.'`-. - momstal, mindste stipling - det.oms.tal, smát stiplet. momstal, rasafstemt, storre stipling \i - det.oms.tal, rasafstemt, sty,rst stiplet / V. #'7 i.. ti _ "-3. I 'N., --M i I / \ I / l / / A % \ I ; I ' `s_,, r./sii gsr _- ``r AR FORSKELLIGE UDGANGSSKON SAMMENLIGNET MED DE FAKTISKE STIGN.PRCT. KONSUMGRUPPE 7: MEL, GR YA/, BR A, KA GER / /-, -- 1fr m uitxznpn 9L-996T JaPTTx a iqs gp butu rn m 0 7 F'- TE4sqPxsu aztauoz4pu e itapua ap -Taxslog ud azaq center m 5 M M fi a fra

59 59 se om, at alle branchernes omsmtning havde en konstant sammensæt- ning pa konsumgrupper over tiden. Forskellig vmkst i konsumgrup- perne er pa denne made en konsekvens af, at omsmtningen har udvik- let sig forskelligt fra branche til branche, fx vil en saerlig hoj vmkstrate i en konsumgruppe vmre en konsekvens af, at denne kon- sumgruppe hovedsagelig omsættes i brancher med hoj vækst - ogsa sely om denne vækst udelukkende skyldes varegrupper, som er hen- fort til andre konsumgrupper. Det er saledes usikkert, hvor hold- bar antagelsen om "branchekonstans" er. En antagelse om "konsumgruppe -konstans" synes mere rimelig. Denne indebmrer, at de andele af en konsumgruppe, som bliver omsat i forskellige brancher, er konstante, dvs. at varer fra en bestemt konsumgruppe har samme omsmtningsudvikling, uanset hvilken branche de omsmttes i. Nar en konsumgruppe (af eksogene grunde) vokser, Oges omsætningen saledes i alle brancher, der handler med varer fra denne konsumgruppe. Med notation fra kapitel 4A kan dette illustreres pa den ma- de, at den nye sammenhæng bliver: i 1 1 Bt w1... w63 Kit X. J j j B wl ''' w63 K63,t Denne gang skai de nye sojler (som for var rækker) summe til 1. Ligningerne bliver (idet t udelades): B 1 = K1w K63w B Kiwi... +K63w63 Imidlertid er K'erne (konsumgruppetallene) ukendte og skal findes ved regression med mindste kvadraters metode. LOsningen bliver K = (WW')-1WB.1 For at losningen skai give mening, skai der imidlertid være fiere (uafhængige) brancher end konsumgrupper - og mange fiere, hvis losningsmetoden skai være almindelig brugbar. 1 Se Johnston (1972), kap. 5.

60 60 Desvmrre er dette ikke tilfmldet. Fra detailomsætningsindekset fas kun indeks for omsmtningen i 36 brancher, og fra momsstatistikken ca. 100 brancher. Metoden er altsa kun mulig for momsstatistikkens vedkommende, hvor antallet af frihedsgrader dog ikke har vmret tilstrækkeligt. Det har vmret provet at bruge metoden til at fremskrive enkelte konsumgrupper, eller sammenvejninger af konsumgrupper (sa antallet af frihedsgrader bliver stort), men heller ikke under disse omstmndigheder har metoden givet tilfredsstillende resultater. Et mere vellykket alternativ har vmret en RAS -procedure.' Idéen har vmret, at det er urealistisk at.antage, at fordelingsmatricen W er konstant over en lmngere arrmkke, og at information om eventuelle mndringer i W kan hentes i de endelige, afstemte nationalregnskabstal for konsumgrupperne. For hvert ar har fremgangsmaden vmret folgende: med en given fordelingsmatrix Wt_1 og givne branchetal Bt er gruppetallene i forste trin fundet som Kt = Wt_1 x Bt.2 Disse konsumgruppetal er sa udgangsskon i afstemningen (jf. kapitel 2). Nar afstemningen er slut, foreligger et smt af "endelige" konsumgruppetal, Kt. I andet trin "RAS-fordeles" W, sa dens nye rmkkesummer svarer til de endelige konsumgruppetal og de nye sojlesummer til de endelige branchetal. Det gores ved at gennemlobe nedenstaende sekvens, indtil matricen har konvergeret mod en ny. RAS-proceduren: Wt skai beregnes ud fra Wt-1' Kt. Bt og 1: SOjlerne i Wt_1 ganges igennem med branchetallene (her omsæt- ningsvmrdier i arets priser) for ar t, dvs. Bt 2: Rmkkesummerne findes og rmkkerne divideres igennem med disse. 3: Rmkkerne ganges igennem med de endelige, afstemte konsumgruppe- tal for á'r t, dvs. Kt 4: SOjlesummerne findes og sojlerne divideres igennem med disse. Nar denne sekvens er gennemlobet et tilstrækkeligt antal gan- ge, er Wt blevet dannet. I'tredje trin findes Kt+1 som Wt x Bt+1' ' Se bilag 3. 2 Ved de faktiske beregninger anvendes en vektor Bt/Bt_1, som udtrykker stigningen i den branchefordelte omsætning, og det er derfor stigningen i konsumet, som beregnes. Disse stigningsprocenter anvendes pá de afstemte tal Kt_1 og Kt fremkommer.

61 61 Figur 4.2 Oversigt over proceduren ved ajourforing af fordelings- matricen W ved RAS- procedure Kt W t -1 t * Kt+1 t- Wt Kt+1 4- Wt}Wt+1 B t T T Bt+1 Bt+1 Ud fra Bt og Kt og Wt dannes, med RAS-proceduren, Wt UdgangsskOnnet for ar t +1 findes Ud fra Bt +1 og Kt +1 (de faktiske, afstemte tal for ar t +1) og Wt dannes Wt +1 Generelt kan metoden beskrives ved, at konsumgrupper, som vokser stmrkere end beregnet ud fra udgangsskonnene, automatisk nmste ar far opskrevet deres andele af de brancher, hvori de ind- o gar. RAS -metoden krmver, at summen af de lig summen af de kendte sojletotaler (jf. branchetallene mindskes, hvis en branche privat konsum, og konsumgruppetallene ma graden (side 48) er mindre end een. kendte rmkketotaler er bilag 3). Derfor ma leverer til andet end mindskes, hvis dmknings- Det er en svaghed ved metoden, at stigningsprocenter for nog - le af konsumgrupperne har vist sig ret afhmngige af de fastlagte dmkningsgrader, som for nogle konsumgruppers vedkommende er re- lativt lost skonnede storrelser. Derudover har erfaringerne tydet pa, at metoden ikke (endnu) for alvor har lost problemet med de ens udgangsskon i forskellige konsumgrupper, som er beskrevet ovenfor. Under alle omstændigheder vil metoden dog fortsat blive brugt, idet den automatiske opdatering af W, som metoden indebm- rer, er et godt udgangspunkt for den skonsmmssige opdatering, som omtalt i kapitel 4A. Endelig er der scm en tredje metode blevet konstrueret "mixede skon", som er sammenvejninger af skonnene fra de forskellige kilder, hvor vægtene er bestemt af disse kilders historiske forklaringsvmr- di..denne metode er beskrevet i kapitel 4D. 4C 2 Ud over de i kapitel 4A-B < nmvnte kilder bruges en rmkke an- dre oplysninger. Det gmlder om dem alle, at de er mindre betydnings-

62 62 fulde end momsstatistikken, detailomsmtningsindekset og forbrugsundersagelserne, men at de har vmret brugt som supplement til disse. For det farste er der for nogle konsumgrupper brugt afgiftstal til at vurdere udviklingen i det private konsum. Det drejer sig om afgiftsbelob for mineralvand, 01, vin, spiritus, tobak, biler, konsumis, chokolade, sukker, kaffe, the, radio- og tv- apparater. Disse afgifter er forskelligt udformet. Nogle er udformet som mmngdeeller stykafgift, fx sukker- og chokoladevarer, kaffe, the, den for 1980 gmldende spiritusbeskatning m.m. Visse goder er belagt med en proportional vmrdiafgift (radio- og tv- apparater, harde hvidevarer) eller en progressiv vmrdiafgift (personbiler), og visse varer er pálagt en kombineret styk- og vmrdiafgift (fx cigaretter og den nye spiritusbeskatning). For varer, der er pálagt en mmngde- eller stykafgift (den mest almindelige beskatningsform),beregnes en deflator, enten direkte ud fra forbrugerprisindekset eller ved hjmlp af basismateriale herfra, som bruges til at udregne stigningsskon i labende priser. Det andet supplement er anvendelsen af omsmtningsstatistik fra Brugsen (FDB) og Danske Stormagasiners Fmllesrad m.m. Mate - rialet fra Brugsen foreligger pa et ret detaljeret niveau, mens materialet fra stormagasinerne er en anelse mere aggregeret end konsumgrupperne. Udover at give mulighed for at undersage, hvordan stormagasinernes og supermarkedernes sojler i fordelingsmatricen W (jf. kap 4A) udvikler sig, Abner materialet mulighed for direkte at etablere et smt stigningsskan. Det gmlder ismr for konsumgrupper, hvor Brugsen eller stormagasinerne har en betragtelig markedsandel af det samlede konsum. Det gmlder fx nogle fadevaregrupper, lmdervarer og parfume. Det metodiske problem er imidlertid for disse kilder, at markedsandelene kan variere en del fra ar til ár, fx har stormagasinernes samlede andel af konsumet vmret faldende gennem de sidste ar. Det nytter ikke smrlig meget at korrigere hver enkelt konsumgruppes stigningsskan med forskellen mellem branchens samlede omsmtning og den samlede udvikling i konsumet, for med mellemrum forsager bade Brugsen og stormagasinerne at age markedsandele af bestemte varegrupper. Materialet bruges derfor kun som en indikator, der kan tillmgges nogen betydning, nar markedsandelen er vmsentlig. Endelig skai det nmvnes, at Danmarks Statistik for perioden erhvervede oplysninger fra et privat markedsundersagelses-

63 63 bureau. Der er tale om oplysninger fra de sakaldte "husmoderpanel", som omfatter ca husstandes regnskabsforte udgifter vedrorende husstandens files forbrug af dagligvarer. Regnskaberne afleveres hver uge pa et skema, hvor der er reserveret plads til hver enkelt vare eller varegruppe med angivelse af de specifikationer (mengde, pris, fabrikat, indkobssted, emballage m.v.), som netop Onskes for den pageldende vare eller varegruppe. Det vil ikke her blive forsogt at beskrive eller vurdere bureauets stikproveudvmlgelse eller metoder i Ovrigt, men det skai blot bemmrkes, at oplysningerne foreligger i form af gennemsnitlige udgifter pr. kvartal pr. husstand for de varer eller varegrupper, som der er reserveret plads til pa regnskabsskemaet - dette er ikke konstant over tiden, ligesom de enkelte varer eller varegrupper i periodens l0b kan vare omdefineret. Til brug for nationalregnskabsarbejdet etableredes en nogle mellem bureauets varefortegnelse og nationalregnskabets konsumgrupper - det var dog kun fode- og drikkevarer (grupperne ekskl. 013 og 014) og rengoringsmidler m.v. (gruppe 451), der i tilstrmkkeligt omfang var dmkket af regnskaberne, og for en rmkke varegrupper gjaldt dette forst de sidste ar af perioden (vin, spiritus, brod og kager, mmlk m.v., dvs. grupperne 001, 005 og 132). Pá trods af den nmvnte svaghed ved materialet var der knyttet betydelig interesse til brugen heraf, hvilket ikke mindst skyldtes den ovenfor nmvnte tendens, som metoderne, der bygger pa statistikkerne for omsetningen i detailhandelsbrancherne, har til at give samme stigningsprocent for en hel rmkke konsumgrupper, isar blandt fodevarerne. For arene blev det for disse konsumgrupper derfor besluttet at anvende stigningsprocenterne beregnet ud fra bureauets tal som udgangsskon. Det viste sig dog, at nationalregnskabssystemets Ovrige oplysninger om disse varegrupper (produktion, import, eksport og visse andre anvendelser) ikke fuldt ud lod sig forene med disse stigningsprocenter. For de konsumgrupper, hvor den brancheorienterede statistik ma forventes at give et rime - ligt godt billede af udviklingen, fx for kod (gruppe 002), er overensstemmelsen mellem disse stigningsprocenter og bureauets som hovedregel ringere. Pa baggrund af disse erfaringer blev det opgivet at anvende dette materiale. Endelig skai det nevnes, at det ogsa har vmret overvejet at

64 64 udnytte omsmtningsoplysningerne i regnskabsstatistikken for detailhandelen. Dette er dog ikke gjort, da det allerede ved de indledende undersogelser stod klart, at omsmtningsudviklingen i dette materiale ikke ville bringe udviklingstendenser, der afveg vmsentligt fra den i Ovrigt anvendte branchestatistik. 4D De skonnede ar-til-ar stigningsprocenter sammenholdt med de endelige nationalregnskabstal Den vigtigste kvalitetskontrol pa de forskellige metoder til. beregning af udgangsskon for ar-til-ar stigningerne har vmret en sammenligning af resultaterne herfra med de stigningsprocenter, der fremkommer, mir de endelige, afstemte nationalregnskabstal for konsumgrupperne foreligger. Pa baggrund af de 11 foreliggende, fmrdigafstemte ar ( ) er der basis for de forste sammenligninger for hver konsumgruppe mellem de endelige stigningsprocenter for en arrmkke og udgangsskonnene pa grundlag af fx momsstatistikken og detailomsmtningsstatistikken. Pa den made kan man erhverve viden om, hvilke udgangsskon der erfaringsmmssigt rammer stigriingsprocenterne pa konsumgrupperne i det endelige afstemte nationalregnskab bedst. Til illustration af denne problematik er der i tabel 4.2 vist stigningsprocenterne for husholdningernes konsum fordelt pa 63 konsumgrupper for , sadan som disse er beregnet ud fra de forskellige kilder, jf. kapitel 4A-C. Endvidere er de endeligt anvendte stigningsskon og stigningsprocenterne i de endelige nationalregnskabstal for samme ar medtaget i tabellen. Med udgangspunkt i et tilsvarende materiale for Arene , som der forela endelige nationalregnskabstal for, da beregningerne blev foretaget, er det ved simple matematiske metoder sogt at vurdere de forskellige kilders og metoders egnethed til at forudsige stigningsprocenterne i det endelige nationalregnskab. Det er ud over kontrolformalet tanken at anvende resultaterne af disse undersogelser til at opstille en egentlig formel for sammenhmngen mellem stigningsprocenterne, der er skonnet ud fra de forskellige kilder, og "de endeligt anvendte skon", som indgar i afstemningssystemet. Denne sammenhmng er for perioden etableret skinsmmssigt, idet der ved opstilling af "de anvendte skon" er taget hensyn til de enkelte kilders bmrekraft for hver enkelt konsumgruppe, jf. fx definitionen i kapitel 4A af "dmkningsgrad".

65 65 Det er ved linear regression blevet provet at forklare de endelige stigningsprocenter i nationalregnskabet med de forskellige udgangsskon for konsumgruppernes stigningsprocenter for perioden Sádanne regressionsanalyser ma naturligvis tages med en del forbehold. For det forste er der ikke tale om en normal regression i den forstand, at en vis Arsagssammenheng mellem udgangsskonnet og den faktiske stigning skai vurderes. Der er tale om, at den faktiske stigning i de endeligt afstemte nationalregnskabstal betragtes som en "sand" storrelse, og det skai vurderes, hvor tet pa denne storrelse udgangsskonnet ligger, og om der er systematiske forskelle. Fortolket pa denne made burde det vere udgangsskonnene, der sogtes forklaret ved de faktiske stigningsprocenter. Det ville imidlertid i sa fald vere et problem, at de faktiske stigningsprocenter afhenger af udgangsskonnene (ellers var disse jo over - flodige).1 Af praktiske grunde er de faktiske stigningsprocenter dog blevet forklaret ved udgangsskonnene, da formalet blot har veret at fá et groft má1 for udgangsskonnenes kvalitet. Der vil vere en tendens til, at en "for hoj" stigningsprocent for en konsumgruppe i ét Ar ogsa vil medfore for hoje absolutte verdier, som dernmst vil folge konsumgruppen de folgende Ar. Denne virkning vil dog blive mindre eller helt forsvinde over tiden, hvis der med visse intervaller foretages justering af niveauerne fx ved at man sigter efter at ramme opregnede forbrugsundersogelsestal. Men en sadan gradvis tilpasning til det "rigtige" niveau invaliderer stigningsprocenterne, og der vil opsta en tendens til, at "for hoj" stigningsprocent i et Ar vil folges af "for lav" stigningsprocent neste eller fiere folgende Ar (negativ autokorrelation pa stigningsprocenterne). Det er sidstnevnte forhold, som giver problemer ved beregningerne nedenfor. Der er dog ikke grund til at tro, at denne autokorrelation er sa stor, at regressionen Odelegges. I forste omgang blev det for alle konsumgrupperne provet at regressere de endelige stigninger pa hhv. moms-udgangsskg5nnene og detailomsetningsskonnene. 1 Okonometrisk bestár problemet i, at regressoren og det stokastiske restled ikke er uafhængige.

66 66 Hvis stigningsprocenten fra ar t til ar t+1 i konsumgruppe nr. i er kt, og de tilsvarende udgangsskon pa basis af momsstatistik og detailomsætningsindeks er mt og dt, bliver regressionerne saledes kl = al + bi ml og.kl = a2 + b2 di Tankegangen bag disse regressioner er, at giver beregningerne et konstantled tæt pa nul og en koefficient trot pa én, má man anse den pageldende indikator for at have veret velegnet til at bedomme den faktiske konsumudvikling, som den males i form af endelige nationalregnskabstal. Som en anden - og mere jordner - sammenligningsprocedure er stigningsskonnenes afvigelser fra de endelige stigninger, bade i form af RMSE (root mean square error) og MAE1 (mean absolute error) blevet beregnet. Resultaterne var ikke oploftende, men pa den anden side var tidsserierne ogsa korte (for momsstatistikkens vedkommende bare 9 Ars stigningsprocenter). Der er derfor ikke foretaget noget systematisk valg mellem indikatorer pa denne baggrund, men pa den anden side er det alligevel forsogt at bruge resultaterne til opstilling af korrektionsformler mellem indikatorskon og endelige nationalregnskabstal pa konsumgruppeniveau. Trods alle svaghederne ved en sádan fremgangsmade kan den alligevel udmaerket voere en forbedret version af den "justeringsproces" med hensyn til sammenvejningen af de forskellige udgangssken, man under alle omstendigheder foretager. Hvis en indikator flere gange i trek har "skudt forbi ", vil man gradvis miste tiltroen til den og evt. helt statte sig til andre indikatorer. Det er en fordel ved opstilling af korrektionsformler, at denne pro - ces trekkes frem i lyset, sá forudsetnìnger og beregningsmessige konsekvenser klart fremgar i overensstemmelse med Onsket om precis dokumentation for beregning af udgangsskon. Pá den anden side kan fremgangsmaden heller ikke pa nuverende stade erstatte, at man vurderer de beregnede stigningsprocenter kritisk hver gang, der skal laves udgangsskon, og eventuelt soger supplerende oplysninger p& omradet - oplysninger som maske findes for en kortere arrekke, men som ikke egner sig til indbygning i et indikatorsystem for konsumef tersporgslen. Med udgangspunkt i formlerne ovenfor er den enkelte indikators forklaringsevne undersogt for hver enkelt konsumgruppe, hvor 1 RMSE og MAE males som I/1/n(ki-si) 2 og 1/n faktiske stigningsprocent og si stigningsskonnet. f i-sil, hvor ki er den

67 67 den finder anvendelse. Disse regressioner m.m. er blevet brugt til at beregne de i forrige kapitel nevnte "mixede" skon over stigningsprocenterne. I praksis er det kun stigningsskçbn fra momsstatistikken og detailomsetningsindekset, der - indtil videre - er sogt sammenvejet. Hvis en af disse to indikatorer ikke har samvarieret med de faktiske stigningsprocenter, bruges den anden indikator til fremtidige udgangsskon. Hvis begge indikatorer er brugbare, kunne man tenke sig en indikator etableret ved folgende regression: kl = 11 + fi mi gidi f og g er suedes konstanter, som de to udgangsskon skal vejes sammen med, og konstantleddet 1 er udtryk for, om der finder en systematisk over- eller undervurdering sted af stigningsprocen - terne i den pageldende konsumgruppe. De forelobige erfaringer med denne metode til - pa baggrund af tidligere erfaringer - at lave "mixede" skon er, at disse er et godt udgangspunkt for de endelige udgangsskon. Erfaringerne har ogsá vist, at den bedste forudsigelsesevne fas, hvis konstant - leddet fjernes (den Okonomiske betydning af et sadant led synes ogsá svert at forklare ud fra a priori overvejelser), og koefficienterne bindes til at skulle summe til een, saledes at regressionen bliverl kl = fimi + (1-fi)di Pa denne made er samtlige konsumgruppers udvikling blevet sammenholdt med moms- og DOI-udgangsskOnnene. Som illustration er resultaterne for konsumgruppe 1, brod, mel og kager, pá baggrund af tallene vist i tabel 4.3. Resultaterne indikerer, at de estimerede sammenhenge er hojst ustabile, og forelobig er hovedvegten da ogsá blevet lagt pa mere summariske sammenligninger mellem de forskellige stigningsskg5ns historiske precision, malt ved RMSE og MAE. 1 De "mix" -tal, der er vist i tabel 4.2, er beregnet ved denne metode.

68 68 Tabel 4.3 Regressioner for konsumgruppe 1 Afhengig variabel: De endelige stign. prct Uafh. variable R2 Durbin- Watson 0.92 x DOI (10.59) (-0.35) x DOI (1.64) x MOMS (10.42) (04) + 12 x MOMS (2.12) x DOI (0.22) (1.36) x DOI ( -0.19) (0.27) (1.23) x MOMS x MOMS x DOI (0.42) x DOI (0.14) (0.19) x MOMS ) x MOMS ) 1) Denne regression er foretaget med den lineere restriktion, at summen af DOI's og MOMS's koefficienter skai vere een. Note: DOI er de stigningsskon, der beregnes pá grundlag af detailomsetningsindekset, og MOMS er de stigningsskon, der beregnes ud fra momsstatistikken. Tallene i parenteser angiver t- verdier. Man skai vere forsigtig med at tolke R2- storrelserne i regressionerne uden konstantled, idet de da ikke kan fortolkes som den forklaredg andel af den samlede2vari9s. For disse regressioner er R beregnet som 1-1:e. /Ey, hvor e er restleddet og y regressanden, begge má1 1 som centrerede variable.

69 Bilag 1 Konsumgruppernes varesammensætning i 1976 (kçóberpris ekskl. moms) NRNR-TEKST KRNR KSMGRP. (1000 KR) NRNR-TEKST NRNR KSMGRP. (1000 KR) BAGERFORRETNINGER kg AF FJERKRk, FUGLE4G RlS,RISEKGRYN CG BRUDRIS 1CC MEL AF HVEDE,RLG,BYG,HAVRE M.M GRYN,KORN M.M.AF DIV.KORNSCRT MAJSSTIVELSE OG ANDET STIVELSE MLK,FLBDE,YOGHURT,YMER,KEFIR JkVNINGSPULVER OG A.NkRINGSMOL SODMkLK AB LANDHAND MAKARONI,SPAGHETTI OG L.VARER FRISK ANDEN M&LK,SKUMMETMkLK GRYN OG FLAGER AF STIVELSE YMER,YOGHURT,CREME FRAICHE CORN FLAKES KARNEMALK MkLK,FLODE,HERMETISK IK.HERM MAJS,RIS 0.1. FORKOGT EL.TILB ANDRE RIST.KORNPR00-CORNFLAKES KNkKBROD BROD OG BRODFAERIKKER,RASP TVEBAKKER GG KFYDOERE OG SKkREKAGER, M.M. 001 OST, SPI SEKVARG,OSTEPULVER HONNINGKAGER OG bienerbr00 M.M MkLKEKONO.FABR,SMELTEOST MAJS,RIS O.L. FORKGGT EL.TILB GELATINE HUSBLAS KIKS- OG KAGEFABRIKKER,VAFLER FORM SMOREOLiEMIX,SMOREFEDT SMOR KYLLINGER HESTEKOD,K D AF ksler,mulksler FJERKRkFEDT,SVINEFEDT FARE-,LAMME- OG GEDEKOC SOYABONNEOLIE HONS,FERSK,KOLET EL.FRGSSET OLIVENOLIE,JOMFRUOLIE knder,gks,anoet FJERKRk - MONS SOLSIKKE-,SENNEPSOLIE M.M SPISELIGT SLAGTEAF. AF FJERKRk VEGETAB.FEOTST.,OLIER,HYDR.M.V :882 MARGARINEFABRIKKER COMPOUND,PALMIN O.A.SPISEFEOT LEVER AF FJERKRk- RENSDYRKOD FERSK,KOLET EL.FR KALVEKOD,OKSEK00,SLAGTEAFFALO SOKOD,SVINEKOO,SLAGTEAFFALO VILDTK2D FERSK,KBLET EL.FROS K0D A.OUER,HVALER,SkLER,FROLAR GRONT- CG FRUGTKONSERVES KODVARE OG KOOKONSERVESFABR GRONTSAGER DIV.K00VARER,HERMETISK krter,heru.kiker4rter VAREP, AF FJERKRk,HERMETISK BONNER (PHASEOLUS-ARTER) M.M DIV.KeDVARER,IKKE HERMETISK DYBFR.GRONTSAGER(OGSA KCGTE) ARTER OG BONNER TORREDE M.V DIV. CITRUSFR.,DADLER,BANANER MM TARME FALSER 0.L.,HERMETISK MANDLER,N00DER,KASTANJER N.M LAKS,ORRED,HELT,HELTLING,M.M FRUGT OG 84R FLADFISK FERSK,KOLET EL.FRGS JOROBkR (OGSA KOGTE) FROSNE TORSK,SILD,TUNFISK,BRISLING MM HINDBkR.,RIBSSCLBkR O.L.FROSNE AL FERSK,KOLET ELLER FROSSET MEL AF FRUGT (EJ qklg-) * GEDDE,KARPE,FERSKVANDSFISK JORDNODOER FISK OG FISKEINDUSTRI JORDNODKERNER HUMMER FERSK,KOLET EL..FROSSET VALMUEFRO KREBS,DYBV.HUMMER OG A.BLODCYR GRBNTSAGER I EDDIKE , REJER,KRABBFR,ANORE KREBSDYR I EDDIKE HERMETISK FRUGTER OSTERS FERSK,KOLET EL. FROSSET TOMATSAFT,TOMATMOS,TOMATPURE FISKEPRODUKTER,HERM.OG IK.HERM GRONTSAGER TILBEREOT EL.KONS JOROBkR,FROSNE TILSAT SUKKER FRUGTER UNDT.JORDB4R,FR.tMELIS FRUGTER,FRUGTSKALLER O.L

70 NRNR-TEKST NRNR KSMGRP. *3 K O N KR/ S U M ** 27/01/81 SIDE NRNR-TEKST 2 NRNR KSMGRP. (1000 KR) ' PkRER,TILBEREDT,KONSERVERET Gk R CITRUSFRUGTER MM. TILB.EL.KONS TILBEREDTE BAGEPULVERE kble-,pkre-,citrussaft M.M NSNEETFATN,BAGERIBLANDINGER MM TILBEREDTE FRUGTSAFTER MAJS,RIS 0.1. FORKOGT EL.TILB EDDIKE,VINEUDIKE,GkRINGSEDDIKE SALT,SALTMUOERLUD:HAVVAND KARTOFLER NATRIUMHYDROGENCARBONAT AROMATISKE ALDEHYDER MV VARER AF KARTOFLER GELATINE MUSELAS GRONTSAGER TILBEREDT EL.KONS NINERALVANOSFABRIKKER ROE -,ROR OG RASUKKER AL KAFFE,RA M.OG U. KOFFEININDH KAFFE BP,kNDT,KAFFEERSTATNING TE I PAKNINGER KAKAOPULVER US00ET MOUSSERENDE VINE,CHAMPAGNE KAKAOPULVER MED SACCHAROSE DRUEVIN,UGkRET BOROVIN KAFFESURRUGATFABR.OG TORRERIER PORTVIN,MADEIRA,SHERRY,DRUEVIN EKSTRAKTER OG ESSENSER A.KAFFE VERMOUTH OG A.VIN M.AROMASTOF EKSTRAKTER OG ESSENSER AF TE FRUGTVIN,KIRSEBkRVIN ETHANOL,LIKAR,COGNAC,SPIRITUS WHISKY KONSUMIS,ISCREMEPULVER M.V GENEVER,GIN CIGARER,CERUTTER,CIGARILLOS CHOKOLADE- OG SUKKERVAREFABR CIGARETTER,ROGTOBAK,SKRA OG L LAKRIDSSAFT,LAKRIDSVARER CIGARETPAPIR,CIGARETHYLSTERE CHOKOLADEVARER,BOLCHER CHOKOLADE,REN,KOGECHOKOLADE MM KONSUMIS,SKUMVARER,ISCREMEP.MM MAJS,RIS 0.1. FORKOGT EL.TILB SPINDERIER OG V4VERIER SKRkDDERFORRETNINGER KJOLESYNING M.V HATTEFABRIKKER KRYODERI- OG MAOPRkPARATTILV PLISSE- OG HULSOMFORRETNINGER NATUP.LIG HONNING,HONNING PLASTVARER OG LIGNENDE VARER KRYDDER,IER LADER OG SKIND AF SVIN O.L SUKKER,SIRUP O.A.SUKKEROPLOSN HANDSKFFABR.LkDERJAKKER O.L SUKKER,SIRUP TILS.SMAGSSTOFFER HANOSKER AF LADER EL.KUNSTLkD MARMELADE,KGGT AF CITRUSFRUGT RA RkVE-OG MINKSKINO,PELSSKIND MAFMELAOE,KCGT AF ABLER BUNOTMAGERIER MARMELADE,KCGT AF JORCBkR VARER AF KUNSTIGT PELSSKIND MARMELADE AF ANDRE BkR GARN AF NATURSILKE MARMELADE ANDRE FRUGTER M.M STOF MED INDHOLD AF NATURSILKE SENNEPSMEL,SENNEPSPULVER GARN,SYTRAD AF SYNTETISKE FIB TILBEREOT SENNEP GARN AF REGENEREREDE FIBRE TOMATKETCHUP OG TOMATSAUCE VkV.STOF AF SYNT.OG REG.FIBRE MADKULOR,MAYONNAISE O.L KAMGARN SUPPE,BOUILLON,TERNINGER C.L KARTEGARN

71 KNAPPER,TRYKLASE,MANCHETKNAPP.. NRNR-TEKST NRNR KSMGRP. **K O N ;1000 KR) S U M'** 27/01/81 SIDE 3 NRNR-TEKST NRNR KSMGRP KR) GARN AF HESTEHAR OG A.DYREHAR ORAGTER,KJOLER,SPENCERE O.L KARTEGARNS-,KAMGARNSSTOF 0.L BLUSER TIL KVINDER,PIGER,BORN GARN AF H0R ELLER RAMIE NEDERDELE T.KVINDER,PIGER,BORN SYTRAD,SYTRAO AF BOMULD VINDJAKK.LANGE BENKI.SPORTSTOJ BOMULOSGAP.N UNDT.SYTRAD VINDJAK.CONBOYB.SHORTS,BADEDR STOF MED INDHOLO AF BCMULD KITLER,FORKLkDER T.KVINDER,M.V SYTRAD,GARN A.KORTE SYNT.FIBRE BADEKABER,HOUSECOATS T.KVINDER GARN AF!CORTE REGENERES. FIBRE YDERBEKL4DNING TIL SPkDBBRN STUF A.KORTE REG.OG SYNT.FIBRE SKJORTER AF SYNTETISKE FIBRE GARN AF JUTE ELLER A.BASTFIBRE SKJORTER AF BOMULD FLdJLS-FLYS-OG CHENILLESTOFFER SKJORTFR AF TEKSTIL,ANDET VkVEDE BAND AF DIV. SUFFER NATBEKLkDNING T.MkND,DR.BOMULD VkV.ETIKETTER,EMBLEMER 0.L NATBEKLkDNING SYNT.FIBRE CHENILLEGARN,FLET.bAND,SNORE UNDERBEKL4DNING T.MkND,DRENGE FISKENET,TYL,KNYT.NETSTOFFER NATBEKLkDNING T.KVINDER,BOMULD TYL,KN.NETST.bLCNDER,KNIPLING LOMMETORKLADER,BOMULD ELASTISKE TEKSTILSTOFFER LOMMET0RKL4DER,ANDET END BOMU BLEGN.FARVN.VALSETRYK AF STOF SJALER,TBRKLkDER,NATU?SILKE TRIKOTAGESTOFFER SJALER,TORKLkDER AF SYNTET.FIB HANOSKER M.V. AF TRIKOTAGE SJAIER,TORKL.AF ULD EL.A.DYREH HANOSKER M.V.AF ULD C.L SJALER,TORKLEDER,MANTILLER AN HANOSKER M.V.AF BOMULU SLIPS OG HALSBIND A.NATURSILKE STROMPER,KPkSTROMPER,SGKKER SLIPS OG HALSBIND A.SYNT.FIBRE ANDRE STROMPER AF ULD M.V SLIPS OG HALSBIND ANDET STR.INDEH.104 NATURSILKE/KEMOF KRAVER,MANCHETTER,VESTE DAME-,PIGESTROMPER KORSELETTER 0.L.A.ENDEL.KEMOF FREMST.AF SKJLRTER,UNDERTOJ MV KORSELETTER,HOFTEHOLDERE ANDET SKJORTER AF TRIKOTAGE 0.L BRYSTEHOLOERE AF ENOEL.KEMOFI PYJAMAS OG NATBEKLkDNING BRYSTEHOLDEKE,TEKSTILMATERIALE PYJAMAS OG NATBEKLkDN. BOMULD BUSTESKALE,SELER,SOKKEHOLD.L STRPEBENKL.TRUSSER,UNDERBENKL HANDSKER,STRBMPER,SOKKER TRkNINGSDRAGTER KONFEKTIDN.TILBEHOR T.BEKLkDN TRáNINGSDRAGTER,BOMULO HATTE,HUER,STYRTHJELME BADEDRAGTER,-BENKLkDER SYNT F SVEOEREMME BADEDRAGTER,-BENKLkDER,ANDET SPáNDER,TASKEBOJLER,NITTER SNEATERE,PULL-CVERE,TROJER TROJER,CARDIGAIvS M.V. BOMULO LYNLASE OG DELE HERTIL TROJER,CARCIGANS MV.SYNT.FIBRE BENKLkDER T.KVINCER,PIGER,BORN TRdJER,KJOLER,CRAGTER TROJER,KJOLER C.L.A.BOMULD;ULO SKOTOJSFABRIKKER TROJER,KJOLER C.L.AF SYNT.FIB SKOTBJSREPARATION DAME- OG BORNEKONFEKTIONSFABR GALOCHER,OVERTRkKSSTBVLER NEDERDELE ANDET,YDERBEKL.ANDET GUMMISTOVLER YOERBEKLkDNING TIL SPkCBdRN SANDALER,BADESKO YDER8EKL4DhING TIL SPkOBORN HERRE OG DAMEFODTBJ TILbEhv;R OG VARER AF TRIKOTAGE HANOSKOMAGERE,MJEMMEFODTOJ ELASTISK EL.GUMMERET STOF O.L SPORTS-OG GYMNASTIKFOOTOJ HERREKONFEKTIONSFABRIKKER STeVLER,SKISTBVLER,SANDALER MM JAKKER TIL MÆND,ORENGE SPORTS-CG GYMNASTIKFODTOJ O.L LANGE BENKLADER TRkSKOFABRIKKER ARBEJDSBENKLkDER,CONrLYBUKSER FODTOJ M.YDERSAL AF MAT.I.A.N KITLER,OVERALLS,KEDELDR. M.V DELE TIL FODTBJ SHORTS,BADEKABER,HJEMMEJAK.O.L 'GAMACHER,VIKLERS,SKINNEBENSBE BADEKABER G.L FRANKER TIL KVINDER,PIGER,80RN

72 NRNR-TEKST NRNR KSMGRP. ** K O N (1000 KR) S U M ** 27/01/81 SIDE NRNR-TEKST 4 NRNR KSMGRP. (1000 KR) BELYSNINGSART.AF GLAS LIGBENYTTELSE GULD- O.SOLVSMEDEARB.DELE,SOLV OFFENTLIGE SALGSINDTAGTER GULD- O.SOLVSMEDEARB:GULDPLATIN FREMST.A.BYGNINGSSTOBEGOOS VARER AF ALUMINIUM GOLD- OG SOLVVAREFABRIKKER VANDVARKER EL.BELYSNINGSART.AF UADELT MET RAMMER TIL EILLEDER OG SPEJLE VIEGURE,BORDURE,KAM)NURE STOLE OG ANDRE SIDDEMOBLER ELEKTRISK STROM,DAMP, NOBLER O.L.AF TR NOBLER O.L.AF METAL TRA- OG POLSTERMOBELFABRIKKER MALERIER,TEGNINGER,PASTELLER GASVARKSGAS ORIGINALE STIK,TRYK,LITOGRAFI PROPAN OG BUTAN ORIGINALE SKULPTURER ANTIKVITETER OVER 100 AR GAMLE KUNST OG ANTIKVITETSFORRETN BELYSNINGSPETRCLEUM;PETROLEUM , FYRINGSGASGLIE SVIER FUEL OLLE o 80MULDS OG SILKEVIEVERIER HANOVIEVERIER PLASTVARER OG LIGNENOE VARER RARE. AF GUMMItOGSA SKUMGUMMI) VARMEVIERKER TEKSTIIFARVERIER OG -IMPUGN BRUNKULSLEJER,ERUNKULSBRIKETT KURVEMAGERARBEJDER KOKS,HALVKCKS,RETORTKUL,KULGAS STOF INDEH. H0R ELLER RAMIE RIENDE,SAVSMULD,SPANPLADETRA HANOKLADE-,FROTTESTOF,BOMULD TRIEKUL HANDVAV.,-BRCOEREDE TAPISSERI FREMSTILLING AF BRODERIER PLAIDER OG LIGNENDE TAPPER BOLIGTEKSTILER KLADE- OG TAPPE KONFF.KTIONEREOE TEKSTILVARER BILLEDSKIERERE VARER AF KERAMISK MAT MOBcLPOLSTRERE SPEJLE,BAKSPEJLE MV MADRASFABRIKKER GULD-O.SOLVSMEDEARB.DELE,SBLV MOBELLAKERIER OG A.MOBELINDUS GULD-O.SBLVSMEDEARB:GULDPLATIN PORCELIENSMALERE GG -BRIENOERIER VARER AF TIN PLADER OG FILM IIKKE KINEMAT.) BESLAG,HIENGSLER,SMkKLASE ARTIKL.AF PLAST TIL BELYSNING TERMCMETRE SAMT TERMOGRAFER PLASTVARER OG LIGNENDE VARER BARCMETRE,BAROGRAFER TRÆRAMMER TIL BILLEOER,SPEJLE MADRASSER LAMPER,STANDERLAMPER,BOROLAMPE EL-VARMEPUDER,EL-VARMETAPPER TOILET-,MEDICINSKABE O.L.A.TRIE ANDEN TEKSTILVAREINOUSTRI BOGTRYK VARER AF VOKS,STEARIN GULVTAPPER,KNYTTEOE GULVTAPPER,TUFTEOE AF KEM0FI GULVTkPPER GULVTIEPPER,TUFTEDE AF BOMULD BEHOLDERE AF JERN OG STAL GULVTkPPER UNDT.TUFT.,KOKOSFI KOMFURER,KOGEAPP.,BAGEOVN,GAS GULVTAPPER AF JUTE,SISALFIBRE GASKOGEAPPARATER VARER AF FILS APPARATER,JERN,STAL T.HUSH.BR VARER AF GIPS KOGE- OG VARMEAPP.IKKE ELEKTR STATUETTER,GEKORATIOr.SGENSTAND FREMST.AF HUSHOLDNINGSMASKINER DEKORATIONS- OG PYNTEGENSTANDE IKKE-ELEKTRISKE KBLESKABE

73 NRNR-TEKST NRNR KSMGRP. ** K O N (1000 KR) S U M ** 27/01/81 SIDE NRNR-TEKST 5 NRNR KSMGRP KRI KOLE-,FRYSESKABE,BOKSEiDELE SPADER OG SKOVLF TORRECENTRIFUGER GREBE OG FORKE OPVASKEMASKINER OKSER OG LION. HUGGEVkRKTBJ PLkNEKLIPPERE HANDREDSK.T.LAND-,HAVE-,SKOVBR VASKEMASKINER SAVE,SAVBLADE,KLINGER,SAVKkOER ELEKTR.PRESSE- OG STRYGEMASK HANDVkRKTOJ:TáNGER,BOLTSAKSE SYMASK.CG EL.MOTORER T.SYMASK HANOVkRKTOJ CG -REOSKABER T0VSUGERE MEKANISKE HUSH.REDSKABER BONEMASKINER BORDKNIVE FORGYLOT EL.FORSOLV RARE- OG PISKEMASKINER BORDKNIVE ANDRE ANDRE EL-HUSHOLDNINGSAPPARATER KOKKENKNIVE VENTILATORER SAKSE OG BLADE DERTIL ELEKTROMEK.HUShOLCNINGSAPP. O SKARE- OG KLIPPEREDSKABER DELE TIL STOVSUGERE SKEER,GAFLER,FISKEKNIVE,FORGY DELE T. ELEKTROMEK.HSHLON.APP SKEER,GAFLER,FISKEKNIVE,R.STAL VANDVARMERE,DYPPEVARMERE SKEER,GAFLER,FISKEKNIVE,ANDET EL-VARMFAPPARATER HkNGELASE ELEKTRISKE STRYGEJERN NOGLER ELEKTRISKE KOMFURER PENGESKABE,BOKSE,PENGEKASSER BAGE- OG STEGECVNE KLOKKER OG GONGONGER EL KOGEPLACER SKILTEFABRIKKER,SKILTEMALERE BRODRISTERE HUSH.VkGTE,V4GTE TIL SMABORN ELEKTRISKE VARME- CG KOGEAPP ARMATURFABR.O.A.JEP,N-O.METALV TRCMLER T.PLkNER OG SPORTSPL PLáNEKIIPPERE TAPPEFEJEMASKINER REP. AF SYMASKINER LOMME-,HAND-,GRUBELYGTER O.L DELE T. LOMME-,HANDLYGTER O.L ELEKTRISKE ARTIKLER ALM.GLODE,BRUGSLAMPER PORCELkNSMALl:RE OG -BRkNDERIER ANDRE EL-GLODELAMPER POLYETHYLEN,PCLYSTYREN M.V LYSSTOFROR O.L BAUER CG SPANDE' HANDTRANSPORTVOGNE,TRILLEBORE BALLONER,FLASKER,DUNKE PENSLER,BBRSTER,MALERRULLER BORDSERVICE OG KOKKENARTIKLER HANOSIGTER OG HANDSOLDE SANITETS- 0G TOILETARTIKLER TERMOFLASKER O.L.ISOTERM.BEH PLASTVARER OG LIGNENDE VARER R0R OG SLANGER AF BLBDGUMMI VARER AF GUMMI(OGSA SKUMGUMMI) HUSHOLUNINGSARTIKLER AF TRA ETHANOL,LIKeR,COGNAC,SPIRITUS BOJLER,STIGER,SNEHEGN,ARER,C.L NATURLIGT SAND,OGSA FARVET VARER AF STEN,KUL,GRAFIT C.L SMASTEN,GRUS,SINGELS,MAKADAM BORDSERVICE AF PORCEL4N O.L BRIKETFABRIKKER KERAMIK- OG LERVAREFABRIKKER MINERALSK TERPENTIN GLASVAßER CARBONDIOXID,KULDIOXYD VARER AF GLAS AMMONIAK,AMMONIAKVANO AFFALD,SKROT 0.L.AF ADLE METAL PHOSPHITER OG PHOSPHATER KNIVE,GAFLER,SKEER AF SOLV NEUTRALI NATRIUMCARBONAT(SODA) HUSHOLDNINGSARTKL.AF STNBEJERN NATRIUMHYDROGENCARBONAT O.L HUSH.ARTIKLER AF RUSTF.STAL HALOGENDERIVATER AF CARBONHYDR HUSH.ART. AF ANDET JERN O.STAL DIETHYLETHER (ETHYLETHER) KOGE- OG VARMEAPP.IKKE ELEKTR AROMATISKE ALOEHYDER MV SANITETS- OG HUSHOLDNINGSART EDDIKESYRE HUSH-OG SANITETSART.AF NIKKEL GODNINGSSTOFFER HUSH-OG SANITETSART.AF NIKKEL FARVER OG LAKKER KOGE OG STEGEREDSK.,ALUMINIUM SPARTELMASSE,PODEVOX OG LIGN

74 ** K O N S U M** 27/01/81 SIDE 6 NRNR-TEKST NRNR KSMGRP. (1000 KR) NRNR-TEKST NRNR KSMGRP. (1000 KR) SEBE-. OG KOSMETIKFABRIKKER VASKE- OG RENGORINGSMOL. 0.L SKOPUDSEMDL.CG A.SKOPLEJEMDL ANIkGSGARTNERE AUTOMOBIL-,MOBELPOLERMUL,B.VOX SKADESFORSIKRING UNDT.AUTOFORS SKUREPULVER,PUDSE-OG POLERMOL VASKERIER EXCL.SELVBETJ.VASKE STEARIN-,PARAFFIN- OG VOXLYS SELVBETJENINGSVASKERIER TENOSTIKKER RULLEFORRETNINGER BRENOSTOF I FL.FGRM T.FYRTOJER RENSERIER OG FARVERIER ROTTE-MUSEGIFT,DESINFEKTICN MV INDLEV.ST.F.RFNSERIER,VASKERI TRkIMPREGNERINGS,-BESKYT.MDL SELVBETJENINGSRENSERIER UKRUDTBEKkMPELSESMIDLER SKORSTENSFEJERE BL.OPLOSN.-,FORTYNOIÑGSMIOLER UDL. AF SERVICE POLYETHYLEN,POLYSTYREN M.V RENGORINGSVIRKSOMHEO CELLULOSE GG-FCRBINDELSER VINOUESPOLERING POSER,BkREPOSER,SkKKE AF PLAST USPECIFICEREDE TJENESTEYDELSER EMBALLAGE CG DRIKKEBkGRE OFFENTLIGE SALGSINDT(GTER TRAD OG SNOR AF BLODGUMMI SEMSGARVET LEDER (VASKESKIND) TRáKUL TOJKLEMMER AF TRE,TOJKLEMMER HUSASSISTENTER PERGAMENTPAPIR,-PAP,KALKERP.OL BOLGEPAPIR,-PAP C.L ANDRE PERS.TJENESTEYDELSER HYGIEJNE-,HUSH.-,TCILETPAPIR PAPIR-,PAPEMBALLAGEFAdRIKKER MEDICINALVAREFABRIKKEP, TOILETPAPIR,(CELLULCSEVAT ETIKETTER OG MEP.KESEDLER PLANTESAFTER,OPIUM,HUMLEEKSTR MANUKL,LOMMETORKL,DUGE A.PAPIR PHOSPHITER OG PHOSPHATER VARER AF PAPIRMASSE,PAPIR,PAP NATRIUMHYOROGENCARBONAT AFFALD AF BOMULD,TVIST,KLUOE KALIUMCARBONAT (POTASKE) GARN AF PAPIR AMINER REB 0G TOVVERK,SYNT.FIBRE 5S CYCLOHFXYLSULFAMINSYRE REB OG TOVVkRK,MANILLA HORMONER,INSULIN,CORTISON MV REB OG TOVVkRK,SISAL,A.AGAVEF ALKALCIDER,COCAIN,COFFEIN MV BINDEGARN,SEJLGARN,HGR E.RAMIE PENICILLIN,TETRACYCLIN BINUEGARN,SEJLGARN,SISAL ANTISERA,MICROBEVACCINER REB,TOVVkRK,BINDEGARN,SEJLGARN LEGEMIDLER KONFEKTIONEREDE TEKSTILVARER HEFTEPLASTRE HVkSSE- OG POLERSTEN BIND T.MEDICINSK ELKIRURGISK A TRADSOM BANDAGER,ANDET SídM,SPIGER,STIFTER,A.JERN,STAL FREMST. AF HOSPITALSUDSTYR TEGNESTIFTER PR(SERVATIVER OG PESSARER TRkSKRUER AF JERN OG STAL HYGIEJNISKE OG PHARMACEUT.ART SYNALE,BRODERNALE,STCPPENALE VARER AF PAPIRMASSE,PAPIR,PAP KNAPPENALE,SIKKERHEOSNALE C.L VAT JERN- OG STALULO,GRYOERENSERE HYGIEJNEBIND SOM,SPIGER,STIFTER, AF KCBBER HYGIEJNETAMPONER SKPUER,BULTE,MOTRIKKER,KCBBER VAT,HYGIEJNEBIND,-TAMPONER FREMST.A.BYGNINGSSTOBEGOOS FEBERTERMOMETRE SKRUER,MOTR.SOM 0.1 AF NIKKEI ALUMINIUMSFOLIE SKF,UER,S6M,MOTR. AF ALUMINIUM VARER AF ALUMINIUM BANDAGISTER BESLAG,HkNGSLER,SMEKLASE D.L INFRARODE OG ANDRE LAMPER KOSTE,BORSTER CG LIGNENDE UINDFAT.LINSER,BRILLEGL.O.A BORSTEVARER,SVABERE,MOPPER STEL OG INDFATN.TIL BRILLER FJERKOSTE BR ILLER,LORGNETTER,BESK.BRILL

75 NRNR-TEKST ** K O N S U M ** 27/01/81 SIDE 7 NRNR KSMGRP. (1000 KR) NRNR-TEKST NRNR KSMGRP. (1000 KR) APPARATER TIL STRALEIERAPI PROPAN OG BUTAN MASSAGEAPPARATER,RESPIRAT.APP MONOVALENTE ALKOHOLER ORTOPkDISKE ARIIKLER POLYVALENTE ALKOHOLER,SORBITOL EL-VARMEPUDER,EL-VARMETkPPER AUTOFORSIKRING PRAKTISERENDE LAGER UDL.A.BILER O. MOTORC.U.FORER PRAKTISERENDE TANDLAGER REONINGSKORPS FODEKLINIKKER,PRAK.JOROMODRE KORESKOLER ANDRE INST.M.V.INDENF.SUNDH.V USPECIFICEREDE TJENESTEYDELSER ANDRE INST.M.V.INDENF.SUNDH.V SKADESFORSIKRING UNDT.AUTOFORS OFFENTLIGE SALGSINDTAGTER OSB,PRIVATBANER,JERNBANER SPORVEJS- OG BUSDRIFT TURISTVOGNMAND TAXA- OG LILLEBILSVOGNMAND SKADESFORSIKRING UNDT.AUTOFORS VOGNMANDSFORRETNINGER USPECIFICEREDE TJENESTEYDELSER FLYTTEFORRETNINGER BUDFORRETNINGER REDERIFR PRIVAT FARGEFART NYE PERSONEILER BAOFART BRUGTE PERSONBILER RUTE- OG CHARTERFLYVESELSKABER MOTORCYKLER,KNALLERTER LUFTTAXAFORR.,RUNDFL.A.LUFTTRP MOTORCYKLER,SCCOTERE LUFTHAVNE CYKLER TRSP.SERVICE i OV.,SPEDITION CAMPINGVOGNE REJSEBUREAUER PAHANGSVOGNE * REONINGSKORPS MOBELOPBEVARING AUTOREPARATION REP. AF CYKLER POST AUTOMOBIL-,MOBELPOLERMDL,B.VOX TELEFON OG TELEGRAF ANTIFROSTPRkPARATER SILICONER:PLASISUBSTANSER NYE DAK TIL CYKLER,KNALLERTER NYE DAK T.MOTORCYKLER,S000TERE DELE T. TELEFONAPP.-CENTRAL.OL SLANGER OG NYE OAK TIL BILER MIKROFONER OG STATIVER DERTIL VULKANISERINGSANSTALTER HOJTALERE M.OG U. KABINET SEMSGARVET LADER (VASKESKIND) LAVFREKVENSFORST4RKERE AFFALD'AF BOMULD,TVIST,KLUDE RADIOER M.GRAMMOF.OG/EL.BANDOP BOLIGTEKSTILER RADIOFONIMODTAGERE ARMATURFABR.O.A.JERN- O.METALV AUTO-,TRANSISTORRAOIOER T.BAT CYKLELYGTER OG SIGNALUOSTYR RADIO- OG FJERNSYNSFABRIKKER HYNDER TIL AUTOMOBILER DELE T. RADIO,TV,RADAR O.L GRAMMOFONER MAGNET,BILLED- OG LYDOPTAGERE RE ONINGSKORPS ANDEN MOTORBENZIN END FARVET AUTODIESELOLIE RESTE TIL AVLSBRUG SMOREOLIER,- FEDT,O.A.TUNG OLLE SKIES- OG BADMOTORER

76 " NRNR-TEKST NRNR KSMGRP. ** K O N KR) S U M ** 27/01/81 SIDE NRNR-TEKST 8 NRNR KSMGRP. (1000 KR) SKIBS- OG BADMOTCRER VARER AF GUMMI(OGSA SKUMGUMMI) SKRIVEMASK.,REGNEMASK.,CHECKBEH SADELMAGERARBEJDER TIL DYR BOREMASKINER BOG,EG,BIRK,MAGHONI,TEAK, O.L TRkSKIBS- OG BADEBYGGERIER KUNSTIGT TRk AF SAVSMULD SEJLBADE,KAPRONINGSBADE,KANOER TRkSKAFTER,VáRKTOJ,REDSKABER LYSTFARTOJER,ROBADE,SKIBSSKROG TEKSTILSTOFFER, OVERTRUKKET LINSER,OBJEKTIVER,PRISMER,O.L TELTE KIKKERTER LUFTMADRASSER,LUFTPUDER FOTOGRAFIAPPARATER,KAMERAER SEJLMAGERE,FLAGFABR.LEJRUDSTYR BLITZAPP.LYNLYSTERN.LYNLYSAPP KONFEKTIONEREDE TEKSTILVARER SMALFILMSKAMERAER,KINEMATCGR KUNSTIGE BLOMSTER,BLADE,FRUGT FOREVISNINGSAPPARATER SC SLIBEMIDLER DIASKOPER,LYSEILLEDAPPARATER JERN- OG STALTRAD FORSTORRELSES- OG FORMINDSKAPP TRAONET,-GITTER -V4V PROJEKTIONSSKkRME,FREMKALDAPP JERNST08ERIER,STOBEGODS,INGOTS MIKROSKOPER,APP.T.MIKROFOTOGR HANDVkRKTOJ;TkNGER,BOLTSAKSE FLYGLER KOKKENUDSTYRSFABR.KNIVE KLAVERER SKkRE- OG KLIPPEREDSKABER CEMöALGER O.A.STRENGEINSTRUM RAMMER TIL BILLEDER OG SPEJLE FREMST. AF MUSIKINSTRUMENTER REGNEMASKINER STRENGEINSTRM.UNDT.STRYGEINST PERMANENTE MAGNETER ORGLER UNDT.PIBECRGLER LYNLYSTERNINGER,LYNLYSLAMPER HARMONIKAER,CCNCERTINAER O.L KOMPASSfR OG A.INSTRM.OG APP TRkBLkSEINSTRUMENTER TRkVAREFABRIKKER,VATERPAS ANDRE BLkSEINSTRUMENTER MALEBAND OG TOMMESTOKKE SLAGINSTRUMENTER FX.TRCMMER OL MUNDHAPMONIKAER MUSIKINSTRM.ELEKTROMAGNETISKE SPILLEDASER,LIREKASSER, DELE OG TILBEHOR T.MUSIKINSTRM GRAMMOFONPLADFR GEV4RER NEC RIFFELGANG KASETTEBAND OG A.LYDOPTAGELSER GEV4RER UDEN RIFFELGANG VINDSP.KASSETTE-,MAGNETBAND VABEN HERU.LUFT-OG FJECERBOSSE GEVkRER MED RIFFELGANG GEV4RER UDEN RIFFELGANG VABEN HERU.LUFT-OG FJEDER80SSE AMMUNITION T.JAGT-OG SPORTSVAB KENNELER VARER AF VOKS,STEARIN MNBELPOLSTRERE DUKKEVOGNE,LEGETOJSCYKLER LEVENDE TAMKANINER,DUER,A.DYR LEGETOJS-OG SPORTSREKVISITFABR LEV.DYR,EJ ANV.T.MENNESKEFODE LEGETOJ AKVARIEFISK SPILLEKORTINCL.BORNESPILLEKORT LEV.PLANTER,FRUGTTRkER SPILLEBORDE.SELSKABSSPIL JULETPkER,GRANGRENE ANDEN PAPIR- OG PAPINDUSTRI ANDET KORN MV * FREMST AF A.VARER,JULETRkSPYNT FRO,FRUGTER OG SPORER T.UDS4D SKI,SKISTAVE;DELE OG TILBEHOR VEGETAB.PRODUKTER I.A.TARIFER ISSKOJTER (OGSA PASAT STOVLER) OYRF.FODERBLANDINGER RULLESKOJTER LkGEMIDLER TENNIS- OG BADMINTONKETSJERE FARVER UG LAKKER FODBOLDE,HANDBOLDE,A. BOLDE FARVESfOFFER TIL DETAILSALG TENNISBOLDE AKVAREL,PLAKAT-,KUNSTNERFARVER BADMINTONBOLDE MODELLERMASSE ANDRE BOLDE TIL SPORTSFORMAL BENLIM,HUOLIM,FISKELIM O.L.LIM REKVISITTER TIL SPORT LIM OG KLISTER MED STIVELSE FISKEKROGE LIM 0G KLISTER UCEN STIVELSE FISKEGREJER OG JAGTARTIKLER PYROTEKNISKE ART.(FYRVkRKERI) SKRIVE- OG TEGNETAVLER LY$FOLSOMME FILM MAKULEREDE FRIMkRKER,STEMPELM KEMISKE PR00.T. FOTOGRAF.BRUG FRIM4RKE- OG MONTFORRETNINGER

77 ' ' ** K_0 N S U M ** 27/01/81 SIDE 9 NRNR-TEKST NRNR KSMGRP. (1000 KR) NRNR-TEKST NRNR KSMGRP. (1000 KR) ZOOLOG.,BOTAN.C.L.SAMLINGER , UNDERVISNING I OVRIGT OFFENTLIGE SALGSINDTEGTER FJERNSYN REP. AF RACIO CG VARER AF TARME,GULDSLAGERHINDE SEJL ANKERE,DRkG OG DELE DERTIL OFFENTLIGE SALGSINDTEGTER FREMST.A.BYGNIMGSSTOEEGOOS VkRKTNJ;BOR,SK4R,FRkSERE C.L TOR-,KVIKSOLV-,PRIMkRELEMEFTER DELE TIL ELEKTRISK HANDVERKTOJ DAMEFRISORER,SKONHEDSSALONER DELE TIL HOJTTALERE,MIKRCFONER HERR DELE T. PADIO,TV,RADAR 0.L HERRE- OG OAMEFRISORER LINSER,OBJEKTIVER,PRISMER, DELE T.FOTOGRAFI OG LYNLYSAPP GELE T.KINEMATOGRAFISKE APP STRENGE TIL MUSIKINSTRUMENTER VASKESVAMPE,NATURLIGE DELE OG TILBEHOR T.MUSIKINSTRM STEATIT,TALCUM PICK- UPS,MAGNEIHOVEDER:OG DELE VASELIN FARVEbANO PAP,FUMER,TOILETVAND,-EDDIKE PUDDER HUOCREME,-OLIE,ANSIGTSCREME KOSMETIKFABRIKKER DYRLkGER LkBESTIFT BADFART NEGLELAK,-LAKFJER.NER, O.L HAVNE TOILETMIDLER:$ARBERSPRIT ANDEN SOTRANSPCRT HAP.PLEJEMIDLER MUSEER,ZOOLOGISKE HAVER TANDPASTA O.A.TANDPLEJEMIDLER BIOGRAFER MUNDVAND OG ANDRE PRáPARATER TEATRE BARBERCREME O.A.TOILETMIDLER URKESTRE,GRAMMCFONPLADEINOSP TOILETSkBE,MED.SkBE,BARBERSkBE RADIO OG FJERNSYN PARYKKER,KUNST.SKkG,OJENBRYN CIRKUS OG MARKEDSFORLYSTELSER KNAPPENALE,SIKKERHEDSNALE O.L VkODELOöSBANER BARBERMASKINER IKKE ELEKTRISKE RIDESKOLER M.V SKkR,SKkREHOVEO T.EL-BARBERMA FOTOGRAFER HERU.KANONFOTOGRAF SLEBNE BARBERBLADE FREMKALDERVIRKSOMHED SKIRT- OG KLIPPEPEDSKABER ANDEN UDLEJNINGSVIRKSOMHED PERSONVkGTF UDLEJNING AF READER O.L EL-BARBERMASK.HARKLIPPEMASKINE USPECIFICEREDE TJEKESTEYDELSER HARTORREHJELME,O.A.HARBEHDLAPP OFFENTLIGE SALGSINDTkGTER BORSTENBINDERFORR.,TAN0B0RSTER FILM BORSTEVARER,SVABERE,MOPPER PUDOER.KVASTER OG LIGN REDE-,PYNTEKAMME,HARSP4NDER OL REFRAICHISSEURER,FORSTOVERE DAGBLADE UDEN TRYKKERI BOG..- OG KUNSTFCRLAG UGEBLADE OC MAGASINER DISTRIKTS- OG ANNCNCEBLADE REP. AF URE FAGBLADE OG TIDSSKRIFTER GULD- OG SOLVSMEDEVkRKSTEDER KONTOR- OG SKOLEART-,PAPIR,PAP DEKORAT.- OG PYNTEGENST.A.GLAS BOGTRYK DAGBLADE,AVISER C.L NATURPERLER,KULTURPERLER BOGTRYK A.VARER AF GLASIOGSA IND.BRUG) JORD- OG HIMMELGLOBER TRYKTE GULD,GULDOUBLE,GULD-SOLVMONTER ANNONCEINDT.FOR FAGBL.OG LIGN BIJOUTERIVARER AF SOLV,SOLVLEG

78 NRNR-TEKST NRNR KSMGRP. ** K O N S U M ** 27/01/81 SIDE KR/ NRNR-TEKST NRNR KSMGRP. (1000 KRI BIJOUTERIVARER AF GULO,PLATIN PIBEDELE,CIGAR OG CIGARETRAR BIJOUTERIVARER,kOELMETALDUBLE GULD-U.SOLVSMEDEARB.DELE,SOLV GULD-O.SOLVSMEDEARB:GULDPLATIN ANDRE VARER AF kcle METALLER VEGFTAB.PRODUKTER I.A.TARIFER NATURPERLER,kDEL-,HALVáDELSTEN AKVAREL,PLAKAT-,KUNSTNERFARVER A.BIJOUTERIVARER,UkDELT METAL SKRIVE- OG TEGNEBLáK,TUSCH LOMME-,.kMBANOS-,STOPURE O.L MODELLERMASSE ANDRE URE MED LCMMEURV4RK KLkBESTRIMLER,TAPE VARER,SKILOPADDESKAL,PERLEMOR KONTOR- OG SKOLEARTIKLER,PLAST VARER AF ELFENBEN VARER AF GUMMI(OGSA SKUMGUMMI) VARER AF BEN KONTORARTIKLER 0.L.LkDERVARER VARER AF HORN,KORAL DUPLIKATOR-,GENNEMSLAGSPAPIR VARER AF VEGETAB.UDSKkRINGMAT PAPIR OG PAP,HANDGJORT VARER AF JET,RAV,MERSKUM KONVOLUTTER VARER AF VOKS,STEARIN 0.L BREVPAPIR I BLOKKE,BREVKORT OL KLkBESTRIMLER,KL4BERULLER FILTRERPAPIR OG -PAP 0.L.TILSK FERRO-CERIUM,A.PYROPHORE LEG. KONTOR- OG SKOLEART-,PAPIR,PAP BOGTRYK KUFFERTER,REJSEART.,HATTEkSKER OAMEHANDTASKER,LkDER GULD-O.SOLVSMEDEAP.B.DELE,SOLV GULD-O.SOLVSMEDEARB:GULDPLATIN TEGNEBNGER,PUNGE,A.LOMMEETUIER SKkRE- OG KLIPPEREDSKABER MAPPER AF LADER EL.KUNSTLkCER KONTORART. AF UkDELT METAL INDKOBS-,TOILETTASKER,-ETUIER MASKINER OG APP.TIL KONTORBRUG KUFFERTER 0.L.AF PLAST M.V LINEALER,TEGNEBESTIK SAMT DELE DAMEHANDTASKER AF PLAST M.V MALFINSTRUMENTFAB.REGNESTOKKE TEGNEBOGER,PUNGE AF PLAST M.V FYLDEPENNE LkDERVAREFABRIKKER,MAPPERPLAST KUGLEPENNE,PATRONER T.KUGLEPEN INDKOBS-,TOILETTASKER,PLAST OL PENCILS KUFFERTER O.L.VULCANFIB.,PAP FILTPENNE,TUSCHPENNE,SAMT DELE DAMEHANDTASKER AF ANDET PENNE,PENNESPIDSER INOKOBS-,TOILETTASKER AF ANDET BLYANTER HERU. FARVEBLYANTER VARER AF TAPME,GULDSLAGERHINOE BLYANTSSTIFTER VARER AF PELSSKIND PASTEL-,VOX-0G OLIEKRIDT O.L KNYT.NETSTOFFER UNDT.FISKENET FARVEBAND PAP.APLYER,PARASCLLER,O.L A.KEMISK INO.,STEMPELPUDER SPAUSEFERSTGKKE,PISKE, TILBEHG7R T.PARAPLYER,STOKKE OL VIFTER,IKKE MEKANISKE GULD-O.SOLVSMEDEARB.DELE,SOLV RESTAURATIONSVIRKSOMHEO GULD-U.SOLVSMEDEARB:GULDPLATIN OFFENTLIGE SALGSINOT4GTER FREMST.A.BYGNÍNGSSTOBEGODS LUMMEK'NI VE ANDEN TRANSPORTMICOELINDUSTRI SOLBRILLER HOTELIER VkKKEUP,E VANDREHJEM OG CAMPINGPLAOSER VkGURE,BCRDURE,KAMINURE VARER AF ELFENBEN VARER AF BEN VARER AF HORN,KORAL FINANCIEL VIRKSOMHED VARER AF VEGETgB.UDSKkRINGMAT SKADESFORSIKRING UNDT.AUTOFORS VARER AF JET,RAV,MERSKUM LIVSFORSIKR.OG PENSIONSKASSER GASTkNDERE OG LIGN.T4NDERE USPECIFICEREDE TJENESTEYDELSER EMNER OG BLOKKE TEL PIBER PIBER OG PIBEHOVEDER

79 79 NRNR-TEKST NRNR KSMGRP. (1000 KR) EJENDGMSHANDEL OG LEJEMALSFORM ADVOKATVIRKSGMHED REVISOREF,REGNSKABSKONSULENTER BEGRAVELSESVÆSEN M.V USPECIFICERECF TJENESTEYDELSER ANNONCEINUTkGTER VED DAGBLAOE ANNONCEINDT.FCR FAGBL.CG LIGN. 9S Udenl. skibes proviantering Ovrige turistindtægter m.v Turistudgifter m.v Husholdningernes konsum i alt Anm.: Opmærksomheden henledes p$, at vaerdierne i ovenst$ende oversigt er opgjort i keberpriser excl. moms. Totalerne for de enkelte konsumgrupper er derfor ikke identiske med de i tabel 3.4 viste, som ogsá indeholder moms. Nár der med udgangspunkt i overst$ende total for husholdningernes konsum i alt pa mill. kr. tages hensyn til konsumet i foreninger og organisationer m.v. pa 916 mill. kr. og den samlede moms pa det private konsum i 1976 p$ i alt mill. kr., nar man frem til det samlede private konsum p$ mill. kr., som fremg$r af tabel 1.1

80 80 BILAG 2 Etablering af fordelingsmatrice mellem konsumgrupper og brancher Pá de folgende sider er gengivet en 20 x 59-matrix, som viser, hvorledes de 59 brancher i detailhandelstmllingen fordelte deres 1968-omstning (ekskl. moms og afgifter) pá 20 varegrupper i tusinde kroner, bilag 2.a. Den nmste matrix viser hver af disse 20 varegruppers procentvise fordeling pá 63 konsumgrupper, bilag 2.b. Endelig viser den tredje matrix (36 x 63-matricen) de fordelingsnogler, som for Ojeblikket bruges til at fordele omsaetningen i detailomsætningsindeksets brancher ud pá konsumgrupper med. Brancherne (refererende til sojlenumrene) er i samme rækkefolge som i det offentliggjorte detailomsætningsindeks. Sammenh2ngen mellem disse brancher og brancherne i detailhandelstællingen fremgár af bilag 2.d. Forskellen er, at nogle brancher er blevet aggregeret, nogle brancher er ikke med i detailomsmtningsindekset, og endelig er bagerier og 3 "stormagasinbrancher" (jvf. kap. 4A) blevet lagt til. Ydermere er de fleste af fordelingsnoglerne blevet justeret efter en grundig gennemgang af andet, supplerende materiale. I bilag 2.d. er vist hvilke brancher, der indgár i hhv. detailomsætningsindekset, detailhandelstællingen i 1968 og momsstatistikken. I bilag 2.e. er vist en fortegnelse over de 20 varegrupper, der anvendtes i detailhandelstællingen. Note: De femcifrede numre i parentes i bilag 2.a og 2.c angiver branchernes erhvervsnummer iflg. Danmarks Statistiks erhvervsgrupperingskode af 1/ Nár visse brancher i bilag 2.a har samme erhvervsnummer, skyldes det, at disse brancher ikke var sláet sammen i D.S. forrige erhvervsgrupperingskode, af 6/6 1967, som var gmldende, da detailhandelstællingen for 1968 blev foretaget.

81 - ' Bilag 2.a. Detailhandelsvirksomhedernes omsætning fordelt pá 20 varegrupper ved detailhandelstællingen 1968 Enhed: procent. Række 21 angiver branchens samlede omsætning i 1968, mált i 1000 kr. COLUMN 1 (62121) 2 (62122) 3 (o2123) 4 (62124) 5 (6212 5) 6 (62292) 7 (62113) ROW : : : $ 7 8 :0.S.Ó :0 çç : :8.a S.7.g :1.1.Ó =..$ : Ó :5 66 1Á p Ó (62114) 9(62111) a : 3.gg6 7 8: Z Ó (62112) 3: : t., : COLUMN 11 (62127) 12 (62128) 13 (62126) 14 (62126) 15 (62129) 16 (62131) 17 (62132) 18(62133) 19(62140) 20(62151) ROW g S :8 : çp Q

82 Bilag 2.a. Detailhandelsvirksomhedernes omsætning fordelt pá 20 varegrupper ved detailhandelstællingen 1968 COLUMN ROW S :S :9.f DETAILHANDELSTAELLINSEN FOR (62151) 22 (62153) 23 (62154) :7 :8 11 ó S (62155) 25 (62156) 26 (62156) 27 (62156) : :8 :8.g.o.o.o 0.g 3 0 : :20 : : :0 93: :8 :8 :0 : (62156) 29 (62158) 30(6215/).8 1.1,.g :6.2.5 :8 :9 : ó COLUMN ROW (62159) ? (62191).pp : (62192) : (62193) 2 : o (62194).pp (62291) , (62181) :8 99 :7.8.2 : (62182) :8.Q a., (62183) :8 :8 98, Q U (62134).o 100 :8..Q 00 :

83 Bilag 2.a Detailhandelsvirksomhedernes omsætning fordelt pá 20 varegrupper ved detailhandelstællingen 1968 DETAILHANDELSTAELLINGEN FOR 1968 COLUMN 41 (62185) 42 (62172) 43 (62161) 44 (62152) ROW (6212) 46 (62171) 47 (62173) 48 (62163) 49 (62176) 50 (62177) :8.8.8 :8 :8.8 :8. : Z AO.4 9ß :0 1.2.Ó :0.1 : :? :8 :8 :8 2 :i 95: p :Y.7 2 :Q.o p COLUMN 51 (62179) 52 (62174) 53 (62175) 54(62211) 55(62212) 56 (62195) 57(62293) 58 (62164) 59 (62299) ROW T p :S b :0.S 0 : : Ó :8 : p :9 : S : :3 2: s

84 Bilag 2.b. Omsætningen i detailhandelstællingens 20 varegrupper procentvis fordelt pá 63 konsumgrupper fordeling AF VARER PAA KONSUMGRUPPER COLUMN ROW, p. O. 0. p p pp g P 0pp. 3 8: 8: Q: ,. P. S G Q : p. 0. Ó: o. 0. 8: o. o. o. o. 9 1Jj Os i 8 ß P $ 3.,. P D. 0. 0, O O. O. 14 pp p0. 0' 7., Q. Q. 15 J. C. 8: 5.. 8: 0. S.. pq 16 p0p , Q. Ó G * 11. p pp. Ó Q: Ú: C : O : ' ó: O O. O C. 8: 4: 8: e. 37. o G. 8: A 30 Ep G. o C : : o C Q. :4 C Q. 8: C Q p C. 6. O. D S: Q. 0. O P.. O. O. O. O O. 8: : p C. pp.. O. O. 0. Q ! C O. O O... O. O. 0. O C R. 0. C. 0 8: 8: 8: 8: : 8: 47 C O O. 48 C o. 0. B. 0 0: 49 O o. o. 0 o : G 0. C. Ó: Ó: 0: 0. : 0: : 8: O O Ó G. cc pp. G : 2Ó. 8: 644: 0. O p D ß O. O. g p Ó. O. c. O. 8: d: 8: 0. : 62 C C pp : G oQ THE LAST ROW CONTAINS COLUMN SUMS -

85 -... Bilag 2.b Omsaetningen i detailhandelstællingens 20 varegrupper procentvis fordelt pá 63 konsumgrupper FORUELING AF VARER PAA KONSUMGRUPPER COLUMN ROW - ' 2 8:. 8: 8: 8. 8` 3 0. g : O : 8: 8: 8: 8. 7 O. C. O O. 9 0: 8 : Q... Q : 8: 8: 8. 8:. g 14 5 e: 8: 8: Q.,6. O e O. e: O. 8: U. 19 : O. C p 1. QQ. pp.. 0: : S. 0. O. 24 O. o. 8: : 8' o: 27 0: 8 : O. O. 2R o pp S. 0: 0: o. o. N : : : C Ó: : 8 : 8. Ó: 38 G C ó O. 0. O. ' C G pp 0. 4b 0.. 8* O. gg 8: C.. O O. 50 ó. Ó. T O S. S:. 8. 8: 57 O.. O. 8: O. 5e O o pp O. : o. o : O THE LAST ROW CONTAINS COLUMN SUMS. oo. 0' V. U: 0. o o. 0: 0. 0: 0. o. O. go. O. 0. o. c.. O. o. 8: 8: 8: : 8: o $. ó: 0. e: : o: 8: O. o QQ ' o: : ie'. 8: o. o. O Q.. : 1a: O. 0. O. 0. p : 8: O. O.. O. o. o. 8. 1z li 0. o o. 8. 8: 8: 0. ' Ó: 8: 0: 0. ' c Dn B.. 8:. o. o p. U. o: o. o. '. 0, Ó: O. : o. O pp o. 0. Ó. 0: p. O. 0 g 108: 58: 22: p. 0: : o o. O. 0.. o. G. 8. o. R. S: o. Ó. o. Ó: Ó: Ó : 0. o o. 8: 9: o. á: o. o. 8: E: o. o. o. O. C. O. C o O.

86 Bilag 2.c. Fordelingen af omsætningen i detailomsætningsindeksets 36 brancher pá 63 konsumgrupper COLUMN 1 (62123) 2 (31174) 3 (62124) 4 (62121) 5 (62122) (62125) (62292) (62127) 9(62128) 10(6212b) ROW : ppp 7 : Ó : :SÓ , a pCpCCtOo 23 :GGG00p 25 L., :$88S ppOCCr 29.C'000 CO 31 > :6G 35 :0088 '6 : CC0.ù2G QO 000 echo :8888.coon 000 : : :8888 : :8E88,n,Or C0 4Í 0r^. rtö :00CÓ o :8828 : :óócoo :ó88ó 4J i1 :óóco1 '8áóe : : : :óó02 : :óéóó 60 'SppSóO : : poco :0p0p Ó pp1.só03 :BÓOÖ 8$$ $S8Ó 0GO 00a.8000 ÓOp3 :C^Ó 'ospp5755 :ÓÓÓ32 :0003 :OÓQ :C$81 :C1 ó.óó23 :pcóóí 001 :00çó :BCói :$ó :ópéóa :c5179 :pop35 :7Ó37 :Ó88Ó 000.Ob00 00Ó1 0Oá 003 :af? p0.ç0900 :ñ Ób.8883.ÖÓS3 044 :0(1515.GOOO 000.Cpp0Ó SSS.$ao :8000.ÓCC038 :Spp0Ó1 :Ó0Ó11 :c$16 : :ÓÓÓÓ in : pó ? $ :$SOS.S :8888.8SS :óóóq :QéóB :QtóQ :$á8ñ :0 óó :óóóá :888 :óññ 000 :88óé :óhoóó :óóóó Nóóó 'ogq$ p n 1. z. p :óóód :88$ :áóc`z *8088 :8988 :$8$4.66$8 : B.OG09 ; IT : oppooó :ÓBÓÓ 0Ö0p0 000 :884 :868s :C885 :88ó2 :ÓQÓ SC CO2.ÓSGO 005.CGC0p cpoo.oao :88$8 :0888 :ááá0 :OS00 :Ó8ó0 :óóó8 :ó8ß $ :$ ó :8688 :0óóc :óáqq :ó$ó8 :Ó000 :óóóo liii.88$8 : :8888 :0000 :oo 0 00 :0008 :oob 8.SÓS? :88 58 :8888 :8888 : Qp :éó :céáó : ó8 :8888 :8888 :8888 :8888 :8888 :8888 :8888 : ó888 :ócoc ;00óQ :óáqb : '$0G0 8E88.SÓoo e00 00a 000.co o :08$ :äóóó :óóóó :ó8óó :óóóó :8óóó :c óp :888 '8$8, :óó 3 :1134 '8$ 000 :óó.a000 :000ó 00O :Ó0áÓ :áó$0 : Gfl :Ç0Óó :9888.$888 :óóó :ór :óéóó 00a :óóñ0 : + ó :óóói 000 :08ÓS.66$S :88$$ sass :8888 :S0Ó3 000 :008Ó :Ó8Ó6 :ÓÓÓÓ C000 :$8$S coon :ÚÓ :000Q 000 8ócó 000 TO 000 :QQóB :6ó8ó 000 :áóóó OH

87 000 COLUMN 11 ( ) 12 ( ) 13 (62151) 14 (62152) 15 (62154) 16 (62155) 17 (62152,6) 18 (62157) 19 (62158) 20 (62161) ROW / : :888 :óóóó :8óóó.óóóó :88óS : QCO i :SÓ4 :SÓ Ó.ÓGÓE :Ó000.pO00.85á5.OD o :$1is :81i$ :86Ba :888 : ggó :óóób :g1gg :áóó8 :8866 :gógó :cpóó8p :óópcó 10 '8519 $ii :8888 :8888 : :0154 : :EO$7 :QQa á :óóóó :8ógó QQ Does p 00p00pQ p Ó ;gqgb 0ÓpSp 14 :L8L''452 :8013 p 15.G a002,0Og0 : 0 :001 :pbbs1 :GÓQÓ :ÓÓG0 :OSOOS Bq '0615 :Ó005 :0 : :OÓOó :0Ó :B,SO. pos B :g1g22 :89É zz pp7 oop5 003 :0008.go00S 21 : 'C0p90 :0p00p0ÓR :9136 :C435 0Ó87 :R9á2OZ :1851 : B000 G000 :080p :ÓÓÓÓ :$$ÓÓ 000 ;Ó0Ó0 :0ÓÓ0 04 óc co 000 :1888 : :G273 :S8g6 :O00Ó :Ó000 :8888 :Ó000 :0881 :Q0Ó0 :Ó ÓÓ po.pp 0070g 0500.gg000 0U0.ÓÓÓÓ BBÓÓ :1814 :gb39 : :SÓ85 :0076 :OBBB :BgÓÓ :Ó :QÓ03.SGÓ,p :CÓ43 a00s :S8S0 :ÓÓÓÓ,Ó0s0 :8S0Ó :ÓÓç90 ;g ó2 ; :0002 '3 :035?93 :0381 :óób8 :gógó :88áz :óóö ó OG po p 000 :Q1QQ :óóóó :8888 :Óó :óóóó p :881.1: :0145 :0Ó16 :ÓóÓB 000 :010g :8886 ;00gg : oocc 000 (Too COOC 0UO :588$ :5580 :11Ó8 000,ÓÓÓS :SS :g c p ppp c pp ? 147 :ÓC22 SS88 :0080 :O( os ppp :Ó0ÓÓ 581 p 000 :Ó0G UCaO p p `o^a0 46 :ÓCSiGOo :8888 :8888 :8885 :55g1 :000Ó :ÓÓG8 Ogg 47 'p0g13 :BEB$ : :0000 'S889 o :óóóq 49 :1125 : :$88g :8888 :$$g3.bbá.88.qd47 50.Oapp OQQO :88gg :IN : :1c69 :0000 :BBBá...,M :8ó0 8go :8á 0000 sl.ogbó :oó GOO' G ó8$ :góó :QBógi :8881 :Ságó.óóóó.aoao :0000.óB Ó pp 00 :S50Ó.BgSC n 000 : p7 )p bi c.OnBS BOSS Cc 01.,p, GOSO 000 0n,p 005.OJp p 000.SS88 : as0.OUO.G000 0a coon

88 COLUMN 21 (62162) 22 ( ) 23 (62183) 24 (62184) 25( ) 26 (62185) 27 (62176) 28 ( ) 29 (62173) 30 {62191,3) ROW 1.pG p0p0.q :aoss p :OGCçS :Sñ00pC 000 :000Ó.1r00 :8888 :gsss :000Q :SSOS :Qó p Öc aO :8001 ; 8 CSS '8888 :8ß88 : :8888 :88 8 :óóóg 7 '88ö :cóó8 :8$8 pp :oroo.qroo. GOnO 000.c000 8 :OS :OCCO.Ga00 0OG.p0000p :8E88 :8888 :8C8 :000Ó : :óóó :0000 :ó8s3 :000Ó :ÓÓÓó.a000 : :888ó 'Qóóó 000 :888á :óó05 :8888 i45 CpOGCCO : 88i :8888.Q000 S 'ó`cßó8 'c ói :ócóóq :88ós :g88 1G '0 p '0p OÇCa 002. p '0888 :8E88 :pp CO 002.E88 :0000.cc000.ppplp3 00 :QO CCGQ.GOQ4 0QB Sp ; CO p p ssa U 018 z :gc84 :88z :88B8 :8888 :8c8ó :880 :óóób :QBói 001 Z3 0Cp :Ó !!!!! :OOÓO ;SCÓQ :Qoo :Sóón :QQ Q :8 :000Q.oroo 000..Q óCS`88 :c888 :8óóó :c$cóóá :8888 ;000Q 27 :06EÓ 003.oQ.Dp. cop 'Ó(C]ÓÓ : áóó 34 : E96E 20p : :08g, qí 0L :$ó;q : b :88 :000Q _1 000 :ée8$ :ssó :8gó :88óá C000.ÓÓD8 :8OÓ2 :5018 :8;81 :0ÓÓ3 : ; 7 34.GcpCOpQ 000.p0000 0OQ 00pp pp0o0p0.OgUO :8889 :8889.ßC00.SQSO.óQó0 0O2 000 :GU Q só :ó688 4o 41 :8888 0c0 :8888 :óöóó :0ó8óó 000 :888g :Qóóó :óq óq :8 ó0 :8E CÓCC : Óñ00.OQGQ ; ÓSó óó08poó pqqpóó :888 :8c0$g :cócó :c ÓÓ :é8ó8 :CGOC SÓ TZ , E SQSó 'OO 6 :15Óc.um t( 000.go7 000 :gg88 : :88g$ ;póó2 : 's1 :8888 :ó88q ;óqóq Qóópóp :08o-8 :88 4s :8ó$ :g8 9 :8 ii :arrseg : :000Q :QQQa :QQQQ :QQQQ :ags :oq Q :ó 55.ó óóQó :QóQ : ß$ :OSG á OQO :Q001 :0083 : :8888.SQBQ.c oa p.gó8gg Rp 000 '88000.COOOÓ 000 il 62 0SO 000 8gg CpÓ00 00Q :Ó7Óc g$g0 000.QSSO.OaUO.: pC á0

89 :0CÓC0 - COLUMN 31 (62131) 32 (62132) 33 (62133) ROW 1 0C : CìCóó 8 :8éc5 :5888 : : U :ÓÓG1 :BB 'Óeó4.B83 19 'B88á ;1 :óá0ó : i6 :BSS : :ó1e0 :8811 CC3a 33 :0fió OpCO. BBBp :C ió00 : :óóódpó :çó SQ :QGCÓ 0000 :ÓBÓÓ ÓÓO :888á :ó ó :8888 :B84Q :89$$ Op ' :88Q : BBB$ 60.pp : a0U :Qó88 :óó78. a :888g :86;8 8 8 otto 070 :BSaa ' ':907$ zz5.1q 008.a :9ó;s :9B4g 000 :88 :BBBá póSÓ : :570Ó : $a8g : :Qg B88ó 004 : p :888B :Q 000 p 34 (62140) 420 : O00Ó : : ÓÓ0 : : :88ßó (62140) 36 (62140) 0000 : Coo ' 2888.onoo :8888.onoo 00.onoo.onoo 000 : " : :BCÓB :BÓÓ :góó8 : :07E6 :cg8 :8á08 Ó058 :0 p :$C$$ 000 :0ÓÓ0 000.óóóó :8888 :óó1 :8$ : $ :82áá óéóó. 8 ó2áá 000.ÓÓ0Ó

90 90 Bilag 2.d. I dette bilag vises alle brancher fra momsstatistikken, som anvendes til at udarbejde stigningsskon. I kolonnen efter det 5- cifrede erhvervsnummer er vist de brancher, der var med i detailhandelstællingen (jvf. bil. 2.a.). I naste kolonne vises de brancher, der er med i detail - omsmtningsindekset (jvf. bilag 2.c.). Branche Erhvervsnr.1) G Bagerforretninger Detailhandel, uoplyst Kolonial, uden grovvarer ,, Kolonial, med grovvarer "- 1 Supermarkeder Varehuse Slagter- og vikt.forretn Fiskeforretninger Mejeri- og br4dudsalg Osteforretninger Frugt- og grontforretning Tobaks- og vinforretninger ,14 10 Kaffe,te- og delikat.forr Chokoladeforretninger Iskiosker Farve- og tapetforretnin Parfumerier Materialister Apoteker HándkObsudsalg Stormagasiner ,35,36 I Manufakturforretninger ,21 13 Boligtekstilforretninger Trikotageforretninger Herreekviperingsforretn Damekonfektionsforretnin Herre- og damekonfekt.for SkotOjsforretninger Ladervareforretninger Tekstilforr. iovrigt MObelforretninger Tmppeforretninger Kunst- og antikvitetsfor Gaveartikler og brugskunst Isenkramforretninger Forr. for h$rde hvidevarer Jagt- og sportsforretnin Cykel- og knallertforretn Cykel- og radioforretn ' 28 Radioforretninger Musikforretninger Forr. for syma.,stovs. mm Urmagere Urmager- og guldsmedefor Guldsmede- og juvelerforr Specialoptikere Fotoforretninger Boghandlere Bogantikvariater Papirvareforretninger Bladkiosker Frimærke- og m0ntforretn. Bil- og motorcykelforret. Forr. for autoudstyr mm Servicestationer Forhandl. af fyringsolie Flaskegasforhandlere LegetOjsforretninger Blomsterforretninger Fugle- og akvarieforret. Andre forretninger Restaurationer, cafet. mm Marketenderier Anden restaurationsvirk. Hoteller, moteller Vandrehjem Campingpladser Anden hotelvirksomhed Jernbaner Busdrift Taxivognmand Flytteforretninger Udlejning af biler mm Redningskorps Fæsgefart Anden ssótransport Ruteflyvning og chartersel Rejse- og turistbureauer Telefon, post og telegraf KOreskoler Undervisning Biografer Radio og TV Teatre Koncertarrang. mm Cirkus, markedsforl. Idratsklubber mm. Idratsanlag Andre forlystelser Autoreparationsværksteder Cykelreparationsvarksteder Selvbetjeningsvaskerier Rulleforretninger Selvbetjeningsrenserier Indlev.st. for renserier DamefrisOrer, skonhedssal. HerrefrisOrer Herre- og damefrisorer Fotografer Bedemænd mm. Forsk. pers. tjenesteyd ) DSla erhvervsgrupperingskode af 1/

91 91 Bilag 2.e Fortegnelse over de 20 varegrupoer, som er anvendt i detailhandelstaellingen for VARESORTIMENT 01 Meier'. og bagerivarer... kr. 1. Ost 2. Meek, smer, leg O 8. Bred, kager 02 Frugt, grant, blomster kr. 1. Frugt, grontsager, kartofler 2. Blomster Oplysningeme gives kun for den del af omse3tningen, der hidrorer fra detailsaig af indkebte fardigvarer, d. v. s. kun for den del af virksomhodens totale ommtning, der er anfort under punkt 7.1.a. For hver hovedgruppo indon for detail fingen angives om-,arming,, i hele kroner eller i procent of den totale detailpen Poring. Evt. benyttes Dores bedste skin. Undergruppeme afkrydses, hvis varegruppen forokommer i sortimentet el. % el.9e 03 Fersk Iced, flask, Alma. kr. el. % Q 04 Fisk, ví7dt kr. el. No 05 Tobak, vin, chokolade, kolonial kr. el. y. 1. Tobak 2. Vin, spiritus 8. Chokolade, konfekture, is 4. Katie, the, delikatesse 6. Kolonial i evrigt (herunder dybfrost) 06 Kemisk-tekniske vtikler, sygeplejeartikier m.v. kr. el.% 1. Rengeringaartikier 2. Toiletartikler 8. Parfumerivarer 4. Sygoplejeartikler, ortopadisko seeder 5. Malervarer, malervarktej, tapoter 6. Guly- og bordbelagning 7. Andre kemikaiier og kemisk-tekniske ar5kier, nemlig: 07 Isenkrem, kekkenudstyr m.v.... kr. p 1. Kokken- og badeverelseudstyr 2. Hide hvidevarer a El- og belysningsartikler 4. Glas, porcelan, keramik 5. Va3rktej 8. Andet husgerid m. v, nemlig: sl% 08 Ure, optik, geld og sea kr. el Ure 2. Optik 3. Geld-, sely- og tinvarer 09 Manufaktur, boligtekstiler.._.. kr. 1. Kjolestoffer, kladevarer 2. Gardiner, gardinstoffer & Gulvta3pper Q 4. Hvidevarer 5. Sengeudatyr 6. Anden manufaktur og boligtekstiler, nemllg: el. % 10 Trikotage, lingers kr. e1.9. (strikvarer, garner,.temper, undertoj, borneted 12 Anden tekstil og bekladning, laadervarer kr. el. /. 1. Fodtej 2. Damehatte, modevarer 3. Broderier 4. Ladervarer 5. Pelsvarer 8. Anden tekstil og bekladning m.v., nemlig: 13 Mohler, bollgud*tyr m.v. kr. 1. Moblar 2. Trae- og kurvevarer, bornemebler S. Kunst, antikviteter 4. Andet boligudstyr, nemlig: 14 Rado, TV, musikinstrumenter kr. 1. Radio, TV, grammofoner 2 Grammofonplader 8. Musikinstrumenter, planner 4. Andet under gruppo 14 henherende, nemltg: el h el. % 15 Boger, blade, pape, foto _ kr. el. % 1. Boger (nye) 2. Antikvariske bagel' Q 8. Papirvarer,. kontorartikler 4. Fotoudstyr 5. Aviser, ugeblade 16 Legate), yalanterfverer, etv.... kr. el. N. 1. Legetoj 2. Galanterivarer & Souvenir, gaveartikier 17 Sports- og carrrpingudstyr... kr. el. Ne 1. Sportsartikler og -beklo3dning 2. Campingudstyr & Campingvogne 18 Transpordnidler..._...»... kr. el. y. 1. Nye biler 2. Brugte biler p 3. Dele og tilt.eher til biler 4. Motorcykler, scootere S. Cykier og knallerter 6. Bide, bâdmotorer og tilbehor 7. Andre transportmidler (herunder bamevogne), nemltg: 19 BramdlsisstoHer.. kr. el. % 1. Fast og flydende brandsel 2. Benzin, diesel- og smoreolie 3. Flaskegas 11 Konfektion kr. el. s/. 1. Herrefrakker og -habitter Q 2. Damefrakker og -dragter Q B. Kjoler 4. Pige- og drengekonfektion 5. Anden konfoktion, nemlig: 20 Cadge varegrupper kr. el. 1/4 (f. eke.!emends dyr, frimarker, marskandiservarer etc.) Angiv hvilke: a TOTALOMSÆTNING (1-20): kr. 100 Kilda; IIetailhandelstællingen 1969, Statistisk Tabelvaerk 1972:1, Danmarks Statistik (p.61)