N ational reg nskabsstatisti k

Transkript

1 N ational reg nskabsstatisti k 1986 National Accounts 1986 DANMARKS STATSTK Kobenhavn 1988

2 . Tidligere publikationer om nationalregnskabet udsendt af Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser og Undersegelser: 1948 Nationalproduktet og nationalindkomsten rk., 129. bd. 5. h Nationalproduktet og nationalindkomsten rk., 140. bd. 2. h Nationalindkomsten 1938 og rk., 160. bd., 2. h Nationalregnskabsstatistik Statistiske Undersogelser nr nput-output tabeller for Danmark Statistiske Undersogelser nr. 30 og 31. Arspublikationer: 1983 Nationalregnskabsstatistik (Udgáet) 1984 Nationalregnskabsstatistik Nationalregnskabsstatistik Nationalregnskabsstatistik Nationalregnskabsstatistik nput -outputtabeller og -analyser nput- outputtabeller og -analyser Arbejdsnotater og nationalregnskabsnotater: 1976 En input- output prismodel for Danmark. Arbejdsnotat nr. 7. (Udgáet) 1979 Energimultiplikatorer 1975 (og 1979). Nationalregnskabsnotat nr. 1. (Udgáet) 1980 nput- output multiplikatorer Nationalregnskabsnotat nr Beregningen af det private konsum i nationalregnskabet Nationalregnskabsnotat nr Klassifikation af brancher og privat konsum i nationalregnskabet. Nationalregnskabsnotat nr Brugervejledning for PASSON og nationalregnskabets databank pá RECKU. Nationalregnskabsnotat nr mport -, beskmftigelses- og energimultiplikatorer Nationalregnskabsnotat nr. 6. (Udgáet) 1983 Dokumentation of nationalregnskabets energibalancer. Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr mport -, beskmftigelses- og energimultiplikatorer Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr mport -, beskmftigelses- og energimultiplikatorer Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr Beregningen of erhvervsfordelte investeringer i nationalregnskabet Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr Commodity flow systems and construction-of input -output tables in Denmark. Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr mport -, beskmftigelses- og energimultiplikatorer Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr. 21. Historiske serier: 1958 Kjeld Bjerke og Niels Ussing: Studier over Danmarks Nationalprodukt ( samarbejde med Kebenhavns Universitets 0konomiske nstitut) SGNATURFORKLARNG Gentagelse.... Mindre end '/s af sidste offer 0 0,0 SYMBOLS Repetition Nil.. Less than half of ums employed 0 0,0 Tal kan efter sagens natur ikke forekomme. Oplysning foreligger ikke Forelobtge eller ansláede tal Category not applicable Data not available Provisional or estimated figures NOTE Som folge af afrunding kan summen af de enkelte tal i visse tabeller afvige obtr,ilffs STATisTK NOTE Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown 2 6 APR. 19P'$ BBLOTEKET SBN SSN

3 F O R O R D fortsmttelse af tidligere Arspublikationer med na- tionalregnskabstal udsendes hermed "Nationalregnskabssta - tistik 1986 ", der indeholder endelige tal for Arene og forelabige tal for Arene 1985 og lighed med "Nationalregnskabsstatistik 1985" er tidsserierne i de detaljerede tabeller i denne publikation som hovedregel begrmnset til at omfatte de ni seneste Ar. Hvad anger tal for tidligere Ar henvises til "Nationalregnskabsstatistik 1983 ". Derimod indeholder hayed- og oversigtstabellerne fortsat tal for hele perioden siden 1966, ligesom tabellerne for de institutionelle sektorer dekker hele den periode, som disse er beregnet for, dvs. fra og med Arspublikationens tal er i overensstemmelse med den opdaterede oktoberversion 1987 af nationalregnskabet, hvis hovedresultater blev offentliggjort i "Nyt fra Danmarks Statistik" i februar 1988, og de erstatter alle hidtil offentliggjorte tal for de omhandlede 5r. det endelige nationalregnskab for 1984 er der i den funktionelle del af nationalregnskabet foretaget en opdeling i otte af den hidtil ene branche for produktion of offentlige tjenester svarende til hovedgrupperne af funktionelle offentlige udgifter. Denne opdeling har medfart, at der fra og med 1984 gelder en mindre konsolideringsgrad end det hidtil har veret tilfmldet for produktionsverdi og r&stofudgifter (svarende til en niveaumndring pa ca. 3 nia. kr. i 1984) i Bevel den funktionelle som insti- tutionelle offentlige sektor. ngen af de avrige nationalregnskabsstorrelser pávirkes af denne endring. PA to omr &der indeholder Arspublikationen tal, der ikke offentliggares som led i den lebende publicering of nationalregnskabstal i Statistiske Efterretninger. Det drejer sig om kontiene for den finansielle sektor og forsikringssektoren og om en summarisk version af input- output tabellen. Til og med "Nationalregnskabsstatistik 1983" indeholdt Arspublikationen et kapitel med energibalancer i mengder og verdier. Disse tal bliver nu alene bragt i den nye &rspublikation "nput- output tabeller og analyser ", der udkom ferste gang i 1987, og som tillige indeholder en mere detaljeret fremstilling af input- output tabellerne og investeringsmatricerne samt detaljerede tabeller med s&kaldte input- output multiplikatorer, der bl.a. viser virkningerne pa import, beskmftigelse og energiforbrug of givne mndringer i de endelige efterspargsler m.v. Der gores opmmrksom pa, at betegnelserne endelig og forelabig mere refererer til beregningsmetodernes og data - grundlagets karakter end til det forhold, at de endelige tal er fastlagt en gang for alle. S&ledes influerer for eksempel skiftet of basis&r for fastprisberegningerne pa de reale vmkstrater m.v., ligesom det med starre tidsintervaller kan komme pa tale at foretage en egentlig revision af de hidtil udsendte tal. Publikationen er udarbejdet i Danmarks Statistiks 6. kontor under redaktion af afdelingsleder Ulla Andersen. _ Danmarks Statistik i februar 1988 N.V. Skak- Nielsen Bent Thage Pris: 102,00 kr. inkl. 22 pct. moms Danmarks Statistiks trykkeri Udkommet i aprii 1988

4 P R E F A C E "Nationalregnskabsstatistik 1986" is the latest in the series of annual publications containing Danish national accounts statistics, this time with final results for and preliminary results for 1985 and As was the case in last year's publication, the time series in the detailed tables generally cover only the last nine years. Concerning figures for earlier years, see "Nationalregnskabsstatistik 1983 ". However, the summary tables still contain figures for the whole period since 1966, and the tables for the institutional sectors still cover the whole period for which they have been calculated, i.e. from The contents of this edition comply with the "updated" October 1987 version of the national accounts published in "Nyt fra Danmarks Statistik" in February The figures appearing in this publication replace all earlier published figures for the same years. n the final result for 1984 the branch "producers of government services" has for the first time been divided into eight sub -branches corresponding to the main groups of purposes of government. As a consequence, the degree of consolidation for gross output and intermediate consumption for producers of government services is from 1984 onwards somewhat less than earlier (corresponding to about DKK 3 billion in 1984) This change in consolidation has been made in the institutional general government sector as well. Two subjects dealt with here do not appear in "Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance ". They are the accounts for the financial and insurance sectors and a summary version of the input- output table. Up to and including the 1983 edition "Nationalregnskabsstatistik" contained a chapter about energy flows measured in quantities and values. These statistics are now published only in the new annual publication called "nput- output tabeller og analyser ", which moreover presents more detailed input- output tables and investment matrices, as well as detailed tables concerning input- output multipliers, which i.a. show the effects of specified changes in final uses etc. on imports, employment and energy consumption. The distinction between the words final and preliminary refers more to the nature of the compilation methods and of the data basis than to whether or not the figures will remain entirely unchanged. For instance, the change of base year in the constant -price calculations affects final results for real growth rates, and after a number of years it may even be decided to undertake a large -scale revision of earlier published data. This publication was prepared by Danmarks Statistik's sixth division and edited by Ms. Ulla Andersen. Danmarks Statistik, February 1988 N.U. Skak -Nielsen Bent Thage

5 ndholdsfortegnelse Side Kapitel 1 Baggrund og principper Hvad er nationalregnskabsstatistik? Nationalregnskabets publicering Om system og dokumentation Beregningssystemet i lebende priser Beregningerne i faste priser Nationalregnskabsarbejdets udvikling i Danmark Nationalregnskabssystemer og det internationale nationalregnskabssamarbejde Serviceopgaver 24 Kapitel 2 Oversigtstabeller 25 Hovedkonti 26 Erhvervstabeller og beskmftigelse 36 Privat konsum og investering 48 Kapitel 3 Figurer og vmkstprocenter Figurer og vmkstprocenter Beregning af den reale nationalindkomst Beregning af lenkvoter 53 Figurer 54 Vmkstprocenter 60 Kapitel 4 nstitutionelle sektorer nstitutionelle enheder Offentlige og private sektor Opdelingen af den private sektor Beregningen af tallene 74 labeller 76 Kapitel 5 Detaljerede akonomiske erhvervstabeller Klassifikation af erhvervene Markedsmmssig og ikke-markedsmessig aktivitet Offentlige tjenester mputerede finansielle tjenester Erhvervsenhed Sammenhmngen mellem begreberne 96 labeller 98 Kapitel 6 Beskmftigelse Afgrmnsning Det statistiske grundlag 128 labeller 130 Kapitel 7 Privat konsum og investering Privat konsum De faste bruttoinvesteringer 151 labeller 152 Kapitel 8 nput- output tabel labeller 166 Bilag 1 Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer 168 Bilag 2 Ordforklaringer 171

6 CONTENTS Page Chapter 1 Background and principles What are the national accounts? Publication concerning national accounts System and documentation Current -price calculations Constant -price calculations A historic outline of the work on the Danish national accounts National accounts systems and international co- operation Possibilities of individual paid service 24 Chapter 2 Summary tables 25 Simplified accounts for the nation 26 Kind -of- activity tables and employment 36 Private final consumption expenditure and capital formation 48 Chapter 3 Charts and growth rates Charts and growth rates Compilation of real gross national income Compilation of wage shares 53 Charts 54 Growth rates 60 Chapter 4 nstitutional sectors nstitutional units General government sector and private sector Break -down of private sector Compilation methods 74 Tables 76 Chapter 5 Detailed economic tables by-kind of activity Classification by kind of activity Market services and non -market services Producers of government services mputed bank service charges Kind -of- activity unit Concepts 96 Tables 98 Chapter 6 Employment Concepts Statistical basis 128 Tables 130 Chapter 7 Private consumption expenditure and capital formation Private final consumption expenditure Gross fixed capital formation 151 Tables 152 Chapter 8 nput -output table for Table; 166 Annex 1 The kind-of-activity clri',;ifir:atinn% u,er1 for the national accounts 168 Annex 2 Clo;:ary 171

7 Figurer FORTEGNELSE OVER FGURER OG TABELLER Side Figur 1.1 Skematisk oversigt over nationalregnskabets varebalancer 17 Figur 3.1 Bruttonationalproduktet i markedspriser ndeks 1980 = Figur 3.2 Bruttonationalproduktet i markedspriser Arlig stigning i procent 54 Figur 3.3 mport og eksport af varer og tjenester Arets priser 55 Figur 3.4 Figur 3.5 Figur 3.6 Privat konsum, kollektivt konsum og faste bruttoinvesteringer priser 55 Privat konsum, kollektivt konsum, faste bruttoinvesteringer og bruttofaktorindkomst priser. Arlig stigning i procent 56 Bruttofaktorindkomsten fordelt ph. erhvervshovedgrupper Arets priser. Procentvis fordeling 57 Figur 3.7 Bruttofaktorindkomst og samlet beskæftigelse i udvalgte erhverv i alt priser og antat beskæftigede. Arlig stigning i procent 57 Figur 3.8 Bruttonationalprodukt i markedspriser og real, disponibel bruttonationalindkomst priser 58 Figur 3.9 Bruttonationalprodukt i markedspriser og real, disponibel bruttonationalindkomst priser. Arlig stigning i procent 58 Figur 3.10 Den samlede lonkvote og den samlede standardberegnede lenkvote (1980- vægte) Tabeller Tabel 2.1 Konto for varer og tjenester Tabel 2.2 Produktionskonto label 2.3 Konto for indkomstdannelsen label 2.4 Konto for indkomstfordelingen Arets priser 30 label 2.5 ndkomstanvendelseskonto Arets priser 32 label 2.6 Kapitalkonto Arets priser 32 label 2.7 Konto for transaktioner med udlandet Arets priser 34 label 2.8 Produktionsvmrdi i basispriser fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser 36 label 2.9 Produktionsvmrdi i basispriser fordelt pá erhvervshovedgrupper priser 36 Tabel 2.10 Forbruget af ra- og h,lælpestoffer i koberpriser fordelt pâ erhvervshovedgrupper Arets priser 38 label 2.11 Forbruget af rá- og hjælpestoffer i koberpriser fordelt pa erhvervshovedgrupper priser 38 Tabel 2.12 Tabel 2.13 kke-varetilknyttede indirekte skatter, netto, fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser 40 kke-varetilknyttede indirekte skatter, netto. fordelt pa erhvervshovedgrupper priser 40 label 2.14 Bruttofaktorindkomst fordelt p5 erhvervshovedgrupper Arrts priser 42 Tabel 2.15 Bruttofaktorindkomst fordelt p:ì erhvervshovedgrupper priser 42 Tabel 2.16 Lonninger no arbe,ldsgiverbtdraq fordelt pa erhvervshovedgrupper Arrts priser 44 label 2.17 Oretí crest, ndknvi.l fordrlt pa erhvervshovedgrupper Aret. priser 44 Tabel 2.18 Samlet antal heskaftigedr fordrlt pa rrhvrrvshovrdgrupprr 19h label 2.19 Antal lonmodtagerr fordrlt pa rrhvrrvshnvrdgrupprr 'label 2.20 Privat knnsum fordrlt efter formîil Arrts priser 48 'label 2.21 Privat konsum fordelt oftrr formal priser 48

8 Tabel 2.22 nvesteringer fordelt efter art Side 50 label 3.1 Konto for varer og tjenester Arlig stigning i procent. A: priser B: Prisindeks 60 label 3.2 Konto for indkomstdannelsen Arlig stigning i procent. A: priser. B: Prisindeks 60 label 3.3 Bruttonationalprodukt i markedspriser, bruttonationalindkomst i markedspriser og disponibel bruttonationalindkomst Arets priser 62 label 3.4 Bruttonationalprodukt i markedspriser, real bruttonationalindkomst og real disponibel bruttonationalindkomst Tabel 3.5 label 3.6 Bruttofaktorindkomst fordelt pa erhvervshovedgrupper Arlig stigning i procent priser 64 Bruttofaktorindkomst fordelt pa erhvervshovedgrupper Arlig stigning i procent. Prisindeks 64 label 3.7 Privat konsum fordelt efter hovedform Arlig stigning i procent priser 66 label 3.8 Privat konsum fordelt efter hovedformál Arlig stigning i procent. Prisindeks 66 Tabel 3.9 nvesteringer fordelt efter art Arlig stigning i procent. A: priser. B: Prisindeks 68 Tabel 3.10 Lenkvoter i de enkelte erhvervshovedgrupper label 3.11 Standardberegnede lenkvoter i de enkelte erhvervshovedgrupper label 4.1 Offentlige sektor. Produktionskonto label 4.2 Offentlige sektor. Konto for indkomstdannelsen label 4.3 Offentlige sektor. Konto for indkomstfordelingen label 4.4 Offentlige sektor. ndkomstanvendelseskonto label 4.5 Offentlige sektor. Kapitalkonto Tabel 4.6 Private sektor. Produktionskonto Tabel 4.7 Private sektor. Konto for indkomstdannelsen label 4.8 Private sektor. Konto for indkomstfordelingen Tabel 4.9 Private sektor. ndkomstanvendelseskonto label 4.10 Private sektor. Kapitalkonto label 4.11 Finansielle institutioner ialt. Produktionskonto label 4.12 Finansielle institutioner ialt. Konto for indkomstdannelsen label 4.13 Finansielle institutioner ialt. Konto for indkomstfordelingen label 4.14 Finansielle institutioner ialt. ndkomstanvendelseskonto Tabel 4.15 Finansielle institutioner ialt. Kapitalkonto label 4.16 Nationalbanken. Produktionskonto label 4.17 Nationalbanken. Konto for indkomstdannelsen label 4.18 Nationalbanken. Konto for indkomstfordelingen label 4.19 Nationalbanken. ndkomstanvendelseskonto Tabel 4.20 Nationalbanken. Kapitalkonto label 4.21 Andre monetære institutioner. Produktionskonto label 4.22 Andre monetare institutioner. Konto for indkomstdannelsen label 4.23 Andre monetare institutioner. Konto for indkomstfordelingen label 4.24 Andre monetare institutioner. ndkomstanvendelseskonto label 4.25 Andre monetære institutioner. Kapitalkonto label 4.26 Andre finansielle institutioner. Produktionskonto

9 Side label 4.27 Andre finansielle institutioner. Konto for indkomstdannelsen label 4.28 Andre finansielle institutioner. Konto for indkomstfordelingen label 4.29 Andre finansielle institutioner. ndkomstanvendelseskonto label 4.30 Andre finansielle institutioner. Kapitalkonto label 4.31 Forsikringsselskaber og pensionskasser. Produktionskonto label 4.32 Forsikringsselskaber og pensionskasser. Konto for indkomstdannelsen label 4.33 Forsikringsselskaber og pensionskasser. Konto for indkomstfordelingen label 4.34 Forsikringsselskaber og pensionskasser. ndkomstanvendelseskonto label 4.35 Forsikringsselskaber og pensionskasser. Kapitalkonto label 4.36 kke -finansielle private sektor. Produktionskonto Tabel 4.37 kke -finansielle private sektor. Konto for indkomstdannelsen label 4.38 kke -finansielle private sektor. Konto for indkomstfordelingen label 4.39 kke -finansielle private sektor. ndkomstanvendelseskonto label 4.40 kke -finansielle private sektor. Kapitalkonto label 4.41 Afstemningskonto label 4.42 Overgang fra betalingsbalancens lebende poster til nationalregnskabets konto for udlandet label 5.1 Produktionsværdi i basispriser fordelt ph erhverv Arets priser 98 label 5.2 Produktionsværdi i basispriser fordelt pa erhverv priser 99 label 5.3 Forbruget af rh- og hjelpestoffer i keberpriser fordelt ph erhverv Arets priser 104 label 5.4 Forbruget af ra- og hjelpestoffer i keberpriser fordelt ph erhverv priser 105 label 5.5 kke -varetilknyttede indirekte skatter, netto, fordelt pa erhverv Arets priser 110 label 5.6 kke -varetilknyttede indirekte skatter, netto, fordelt ph erhverv priser 111 label 5.7 Bruttofaktorindkomsten fordelt ph erhverv Arets priser 116 label 5.8 Bruttofaktorindkomsten fordelt pa erhverv priser 117 label 5.9 Lenninger og arbejdsgiverbidrag fordelt ph erhverv label 5.10 Bruttorestindkomst fordelt ph erhverv Tabel 6.1 Samlet antal beskæftigede fordelt ph erhverv label 6.2 Selvstendige og medhjelpende egtefeller fordelt ph erhverv label 6.3 Antal lenmodtagere fordelt ph erhverv label 6.4 Antal funktionerer fordelt ph erhverv label 6.5 Antal arbejdere fordelt ph erhverv label 7.1 Privat konsum fordelt efter formál Arets priser 152 label 7.2 Privat konsum fordelt efter formál priser 153 label 7.3 Faste bruttoinvesteringer fordelt efter art og erhverv Arets priser 156 label 7.4 Faste bruttoinvesteringer fordelt efter art og erhverv priser label 8.1 nput- output tabel Arets priser 166

10 Charts CHARTS AND TABLES Page 1.1 Diagram of the comodity flows of the national accounts Gross domestic product at market prices ndex numbers Gross domestic product at market prices Per cent changes at annual rates mports and exports of goods and services Current prices Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure and gross fixed capital formation prices Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure, gross fixed capital formation and gross domestic product at factor prices prices. Per cent changes at annual rates Gross domestic product by main kind of activity Current prices. Per cent distribution Gross domestic product and total employment by selected kind -of- activity groups, total, prices and number of employed persons. Per cent changes at annual rates Gross domestic product at market prices and real, disposable income prices Gross domestic product at market prices and real, disposable income prices. Per cent changes at annual rates Total wage share and total wage share according to weights Tables Table 2.1 Goods and services account Table 2.2 Production account Table 2.3 Generation of income account Table 2.4 Distribution of income account Current prices 30 Table 2.5 Use of income account Current prices 32 Table 2.6 Capital account Current prices 32 Table 2.7 Rest of the world Current prices 34 Table 2.8 Table 2.9 Gross output of goods and services at basic prices by main kind of activity Current prices 36 Gross output of goods and services at basic prices by main kind of activity prices 36 Table 2.10 ntermediate consumption at market prices by main kind of activity Current prices 38 Table 2.11 ntermediate consumption at market prices by main kind of activity prices 38 Table 2.12 Other taxes linked to production, net, by main kind of activity Current prices 40 Table 2.13 Other taxes linked to production, net, by main kind of activity prices 40 Table 2.14 Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Current prices 42 Table 2.15 Gross domestic product at factor cost by main kind of activity prices 42 Table 2.16 Compensation of employees by main kind of activity Current prices 44 Table 2.17 Gross operating surplus by main kind of activity Current prices 44 Table 2.18 Employment by main kind of activity Table 2.19 Wage and salary earners by main kind of activity Table 2.20 Private final consumption expenditure by purpose Current prices 48 Table 2.21 Private final consumption expenditure by purpose prices 48

11 Page Table 2.22 Capital formation by type of goods Table 3.1 Goods and services account Per cent changes at annual rates. A: 1980 prices. B: Price indexes 60 Table 3.2 Table 3.3 Table 3.4 Table 3.5 Table 3.6 Table 3.7 Table 3.8 Table 3.9 Generation of income account Per cent changes at annual rates. A: 1980 prices. B: Price indexes 60 Gross domestic product at market prices, gross national income and gross national disposable income Current prices 62 Gross domestic product at 1980 market prices, real gross national income and real gross national disposable income Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Per cent changes at annual rates prices 64 Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Per cent changes at annual rates. Price indexes 64 Private consumption expenditure by purpose Per cent changes at annual rates prices 66 Private consumption expenditure by purpose Per cent changes at annual rates. Price indexes 66 Capital formation by type of goods Per cent changes at annual rates. A: 1980 prices. B: Price indexes 68 Table 3.10 Wage shares by kind of activity Table 3.11 Wage shares by kind of activity according to weights Table 4.1 General government sector. Production account Table 4.2 General government sector. Generation of income account Table 4.3 General government sector. Distribution of income account Table 4.4 General government sector. Use of income account Table 4.5 General government sector. Capital account Table 4.6 Private sector. Production account Table 4.7 Private sector. Generation of income account Table 4.8 Private sector. Distribution of income account Table 4.9 Private sector. Use of income account Table 4.10 Private sector. Capital account Table 4.11 Credit institutions, total. Production account Table 4.12 Credit institutions, total. Generation of income account Table 4.13 Credit institutions, total. Distribution of income account Table 4.14 Credit institutions, total. Use of income account Table 4.15 Credit institutions, total. Capital account Table 4.16 Central banking authorities. Production account Table 4.17 Central banking authorities. Generation of income account Table 4.18 Central banking authorities. Distribution of income account Table 4.19 Central banking authorities. Use of income account Table 4.20 Central banking authorities. Capital account Table 4.21 Other monetary institutions. Production account Table 4.22 Other monetary institutions. Generation of income account Table 4.23 Other monetary institutions. Distribution of income account Table 4.24 Other monetary institutions. Use of income account Table 4.25 Other monetary institutions. Capital account Table 4.26 Other credit institutions. Production account

12 Table Table Table Table Page Other credit institutions. Generation of income account Other credit institutions. Distribution of income account Other credit institutions. Use of income account Other credit institutions. Capital account Table 4.31 nsurance enterprises. Production account Table 4.32 nsurance enterprises. Generation of income account Table 4.33 nsurance enterprises. Distribution of income account Table 4.34 nsurance enterprises. Use of income account Table 4.35 nsurance enterprises. Capital account Table 4.36 Non -financial private sector. Production account Table 4.37 Non -financial private sector. Generation of income account Table 4.38 Non -financial private sector. Distribution of income account Table 4.39 Non -financial private sector. Use of income account Table 4.40 Non -financial private sector. Capital account Table 4.41 Reconciliation account Table 4.42 Reconciliation of national accounts and balance of payments statistic Table 5.1 Gross output of goods and services at basic prices by kind of activity Current prices 98 Table 5.2 Gross output of goods and services at basic prices by kind of activity prices 99 Table 5.3 ntermediate consumption at market prices by kind of activity Current prices 104 Table 5.4 ntermediate consumption at market prices by kind of activity prices 105 Table 5.5 Other taxes linked to production, net, by kind of activity Current prices 110 Table 5.6 Other taxes linked to production, net, by kind of activity prices. 111 Table 5.7 Gross domestic product at factor cost by kind of activity Current prices. 116 Table 5.8 Gross domestic product at factor cost by kind of activity prices 117 Table 5.9 Compensation of employees by kind of activity Table 5.10 Gross operating surplus by kind of activity Table 6.1 Employment by kind of activity Table 6.2 Self- employed and assisting spouses by kind of activity Table 6.3 Wage and salary earners by kind of activity Table 6.4 Salary earners by kind of activity Table 6.5 Wage earners by kind of activtity Table 7.1 Private final consumption expenditure by purpose Current prices 152 Table 7.2 Private final consumption expenditure by purpose prices 153 Table 7.3 Gross fixed capital formation by type of goods and by kind of activity Current prices 156 Table 7.4 Gross fixed capital formation by type of goods and by kind of activity prices 160 Table 8.1 nput- output table Current prices 166

13 Baggrund og principper - 13 Kapitel 1 Baggrund og principper 1.1 Hvad er nationalregnskabsstatistik? Med nationalregnskabsstatistikken tilstreber man at give et helhedsbillede af samfundsekonomien. Ved udarbejdelsen af denne statistik ma man derfor sammenstille og supplere de enkelte arter of primmrstatistiske oplysninger pa en sedan made, at man uanset mangler og mndringer i den statistik, der til enhver tid indhentes, far dannet tidsserier, der er sammenlignelige over tiden og koordinerede inden for de rammer, som nationalregnskabssy - stemets definitioner og klassifikationer afstikker. Pa denne baggrund ma nationalregnskabsstatistikken nedvendigvis i et vist omfang bygge pa sken og antagelser omend usikkerheden pa den anden side begrmnses af, at alle data i sidste ende skai kunne indpasses i et konsistent system. Det ligger ogsa i sagens natur, at man fra tid til anden ma revidere tidligere offentliggjorte nationalregnskabstal, fordi man far radighed over nyt kildemateriale eller mulighed for at forbedre beregningsmetoder - ne. Hertil kommer, at ogsa de anvendte definitioner og klassifikationer kan blive oendret. dette kapitel redegares i hovedtræk for baggrund og principper for det nuvmrende danske nationalregnskab, der gar tilbage til Aret Beregningssystemerne for det endelige nationalregnskab omtales mere udferligt i afsnittene 1.4 og 1.5. Det bemmrkes, at Færeerne og Grenland i nationalregnskabsstatistikken behandles som udland. 1.2 Nationalregnskabets publicering Alle nationalregnskabsversionerne offentliggeres for hovedresultaternes vedkommende i Nyt fra Danmarks Stati - stik umiddelbart after færdiggerelsen og 1-2 maneder senere i mere detaljeret form i Statistiske Efterretninger i serien "Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance", jf. vedstaende oversigt. Siden 1982, hvor arbejdet med det nuvmrende national - regnskabssystem var kommet à jour (jf. afsnit 1.6), har beregnings- og offentliggorelsesterminerne fulgt et fast monster, saledes som det fremgik af oversigten i "Nationalregnskabsstatistik 1985 ". For det forelebige nationalregnskab var der tale om tre versioner, der benævntes henholdsvis decemberversion (dvs. umiddelbart inden Arets udgang), samt april- og oktoberversionerne (i det felgende Ar). forbindelse med oktoberversionen blev det seneste endelige Ar, der 15 knap tre Ar tilbage i tiden (i 1986 saledes Aret 1983), offentliggjort. PA grund af edb- konflikten i Danmarks Statistik har de annoncerede beregnings- og offentliggerelsesterminer ikke kunnet overholdes i Oktoberversionen matte saledes baseres pa et mindre omfattende datamateriale, end det normalt er tilfmldet, ligesom det endelige nationalregnskab ikke som planlagt kunne indga i beregningsgrundlaget. sammenhmng hermed blev det endvidere besluttet ikke at udarbejde decemberversionen med de summa - riske beregninger for Aret Da de endelige tal forelá ferdigberegnede i begyndelsen af 1988, blev der foretaget en nyberegning af oktoberversionen fra Aret fer (i det folgende betegnet den "opdaterede oktoberversion "), idet denne beregning nu kunne ske pa det sedvanlige grundlag. Denne nyberegning er endvidere en forudsmtning for, at aprilversionen i 1988 kan udarbejdes pa et tilstrmkkeligt palideligt grundlag. Medio 1988 pabegyndes offentliggerelsen af kvartalsvise nationalregnskabstal. Den ferste offentliggerelse vil omfatte de fire kvartaler i 1987 og ferste kvartal af Det árlige nationalregnskabs beregnings- og offentliggerelsesterminer, overgangsplan 1988 Version Beregningstidspunkt Beregningsomfang Offentliggerelse Nyt fra Statistiske Danmarks Statistik Efterretningerl Arspublikation Opdaterede oktober Januar -februar 1988 Endelige tal for 1984 Forelobige tal for 1985 og 1986 Medio februar April April Marts -april 1988 Forelobige tal for Ultimo aprii Juni Oktober Januar -september 1988 September -oktober 1988 Endelige tal for 1985 Forelobige tal for 1986 og 1987 Medio november December Primo ) emnegruppen: Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance.

14 14 - Baggrund og principper 1988, og herefter vil offentliggarelsen ske lebende ca. tre "(grader efter udgangen af det kvartal, som tallene vedrorer. Nár kvartalstallene er indarbejdet, vil det fá konsekvenser for offentliggerelsestidspunkterne for de nuvmrende aprii- og oktoberversioner, idet der ma foretages en tidsmmssig koordinering af offentliggorelsen af forelebige Arlige tal og kvartalstal, blandt andet af hensyn til at de sidste skai summe op til de ferste for et afsluttet gr. ntroduktionen af kvartalstallene indeberer endvidere, at decemberversionen definitivt bortfalder. Oversigten over beregnings- og offentliggorelsesterminer for det árlige nationalregnskab i 1988 er sáledes en overgangsplan, som pá grund af de ovennevnte forhold alene vil vmre gmidende for dette ár. Dog má udskydelsen af offentliggerelsestidspunktet af oktoberversionen til medio november forventes at blive af varig karakter. Tallene i "Nationalregnskabsstatistik 1986" er i overensstemmelse med den opdaterede oktoberversion hndringerne fra aprilversionen af det forelebige nationalregnskab til oktoberversionen og videre frem til det endelige regnskab skyldes ismr fremkomsten af yderligere primmrstatistisk materiale, men ogsa at beregningerne foretages med starre detaljeringsgrad i de endeiige regnskaber end i de forelebige. Den ferste árspublikation "Nationalregnskabsstatistik " udkom i maj Det var den ferste samlede offentliggarelse af detaljerede tidsserier for hele den periode, som det nuvmrende nationalregnskabssystem den gang var beregnet for. Pá grund af andringen af basisáret for fastprisberegningerne fra 1975 til 1980 indeholder ogsa "Nationalregnskabsstatistik 1983" detaljerede tidsserier for hele perioden tilbage til de folgende Arspublikationer er tidsserierne begrænset til en kortere tidsrmkke for de fleste detaljerede tabellers vedkommende, mens oversigtstabellerne som hovedregel fortsat gives for hele perioden siden Siden 1987 udsendes yderligere arspublikationen "nput- output tabeller og analyser", jf. omtalen heraf i kapital 8. nput- output tabellerne foreligger sammen med det endelige nationalregnskab knap tre ár efter udgangen af det ár, de vedrorer. Nationalregnskabstal offentliggares endvidere i Statistisk Arbog og i Statistisk Tiársoversigt. 1.3 Om system og dokumentation Det nuvmrende danske nationalregnskab er grundlmggende baseret p5 FN's nationalregnskabssystem "A system of national accounts" fra 1968 (SNA). For udformningen af hovedkontiene og kontiene for de institutionelle sektorer har EF's nationalregnskabssystem endvidere spillet en rolle. Dette system er i 1984 udkommet i en dansk oversettelse "Dot europmiske nationalregnskabssystem, ENS ". Hvad anger udviklingen i de internationale nationalregnskabssy - stemer henvises i evrigt til afsnit 1.7. De to ferste udgaver af arspublikationen, "National- regnskabsstatistik " og "Nationalregnskabsstatistik 1982", indeholder en tekstomtale af de vigtigste ændringer i definitioner og klassifikationer i forhold til det hidtidige ikke nationalregnskab. Denne fremstilling vil derfor blive gentaget her. Metodemessigt vedrerte disse æn- dringer især tilpasningen til begreberne i 1968-versionen af SNA, herunder indfarelsen af nye klassifikationer for erhverv og privat konsum. Udviklingen i nationalregn- skabsarbejdet i Danmark er nærmere omtalt i afsnit 1.6. Det er ikke muligt inden for denne indlednings rammer at redegare for nationalregnskabssystemernes definitoriske sammenhmnge eller at give en nærmere redegarelse for de anvendte klassifikationer. Det felgende vil sáledes pri- mært have karakter af henvisninger til, hvor relevant dokumentation kan findes, idet dog det centrale spargsmál om nationalregnskabets vmrdibegreber vil blive behandlet til sidst i afsnittet. Vedrarende definitioner af nationalregnskabsbegreberne henvises ferst og fremmest til ordforklaringen i bilag 2 og de indledende tekstafsnit til kapitlerne 3-8. Sammen- hængene mellem begreberne kan man fá et godt indtryk af ved systematisk at gennemgá hovedkontiene i kapitel 2 og kontiene for de institutionelle sektorer i kapitel 4. Fremstillingen af metoder og kilder i nationalregn- skabspublikationer udgivet for 1973 (jf. oversigten foran i publikationen) har nu i det vase^ lige kun historisk interesse. Derimod giver tekstafsnittene i Statistiske Un- dersagelser nr. 30 "nput- output tabeller for Danmark 1966" fortsat et relevant billede af arbejdet med natio- nalregnskabets metoder har endret sig siden. opstilling, omend mange konkrete kilder og Nationalregnskabsnotater, der er arbejdsnotater fra nationalregnskabssektionen (jf. den ajourferte oversigt foran i publikationen), gives der detaljeret dokumentation for nationalregnskabets enkelte omráder, som dot er hen - sigten over en árrmkke at fa dekket pá denne made. Der er hidtil udkommet notater vedrarende beregningen af det private konsum, klassifikation af brancher og privat kon- sum, energibalancer, erhvervsfordelte investeringer samt om varebalancesystemet og konstruktion af input- output tabeller. afsnittene 1.4 og 1.5 gives der summariske redegerelser for de beregningsmetoder, der anvendes i forbindelse med opstillingen af det endelige nationalregnskab i henholdsvis lebende og faste priser. Nationalregnskabets erhvervsgruppering felger SC 1968 og er dermed sammenlignelig med grupperingerne i Danmarks Statistiks lebende erhvervsstatistik. nationalregnskabet anvendes tre standardgrupperinger omfattende henholdsvis 117, 64 og 27 grupper. Endvidere indeholder 27-grupperingen 7 sumgrupper, som er det mest aggregerede offentliggarelsesniveau. En oversigt over erhvervsgrupperingerne findes i bilag 1. Sável erhvervsgrupperingerne som formálsgrupperingen af det private konsum er indgáende beskrevet i Nationalregnskabsnotat nr. 4.

15 Baggrund og principper - 15 Nationalregnskabets forskellige vmrdiansmttelsesniveauer er betinget af eksistensen af indirekte skatter og subsidier og de alternative máder, de kan behandles pg. Fx kan man vare interesseret i at eliminere deres indflydelse for at komme sá tat som muligt pá priser, der afspejler det faktiske ressourceforbrug. ndirekte skatter opdeles i varetilknyttede og ikke-varetilknyttede indirekte skatter. De ferste er karakteriseret ved at kunne henferes til en bestemt vare el- 1er tjeneste(fx punktafgifter og moms), mens de sidste kun kan henferes til en virksomhed som helhed (fx ejendomsskatter). En tilsvarende sondring gelder for subsidier. Blandt andet pá baggrund of denne opdeling af de indirekte skatter opereres der med tre begreber for vmrdiansættelsesniveauer for produktionsvmrdier og vmrditilvmkster, nemlig faktorpriser, basispriser og markedspriser, hvoraf sidstnmvnte yderligere kan præciseres som verende enten producentens salgspris pá markedet, benmvnt producentpris, ellers keberens udgift, benmvnt koberpris. Pá grund af handels- og transportavancer samt indirekte skatter, netto, der ikke opkrmves af producenten, vil pro - ducentens og keberens "markedspris" normalt ikke were identiske for en given vare eller tjeneste. Basisprisen er for indenlandsk produktion defineret som prisen ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto, mens den for import er defineret som importværdien c.i.f. plus told. Produktionsværdien i markedspriser (producentpriser) er defineret som produktionsværdien i basispriser plus de varetilknyttede indirekte skatter, netto (eksklusive moms), der er pálagt produktionen. Hvis man fra produktionsværdien i basispriser fradrager de ikke -varetilknyttede indirekte skatter, netto, der betales af erhvervet, fás produktionsværdien i sákaldte tilnærmede faktorpriser. Derimod er dot ikke muligt at foretage en direkte opgerelse af produktionsværdien i sákaldte sande faktorpriser, idet dette kræver en beregning, hvorved produktionsværdien i basispriser "renses" for de indirekte skatter, netto, der direkte og indirekte er blevet akkumuleret gennem erhvervets input of rá- og hjælpestoffer og primære faktorer. Værdiniveauernes anvendelse i relation til værditilvæksten er nærmere omtalt i den indledende tekst til ka- pitel 5. Her skal det derfor blot nævnes, at i det danske nationalregnskab opgeres erhvervsfordelt varditilvækst alene i faktorpriser (= produktionsværdi i basispriser minus forbrug af rá- og hjælpestoffer i keberpriser minus ikke-varetilknyttede indirekte skatter, netto), mens værditilvæksten fordelt pá institutionelle sektorer opgares i basispriser (= produktionsværdi i basispriser minus forbrug af rá- og hjælpestoffer i keberpriser). For samfundet som helhed opgeres værditilvæksten (= bruttonationalproduktet) báde i faktorpriser (bruttofaktorindkomsten) og i markedspriser (bruttonationalproduktet i markedspriser = bruttofaktorindkomsten plus indirekte skatter, netto). 1.4 Beregningssystemet i lebende priser det folgende beskrives nationalregnskabsteknikken bag det danske nationalregnskab i lebende priser, dvs. de metoder og det datagrundlag der i praksis anvendes ved beregningen af nationalregnskabstallene i lebende priser. Med udgangspunkt i den produktionsstatistiske metode er hovedprincippet i det danske beregningssystem for na- tionalregnskabet - sagt meget kort - en i princippet uaf- hængig bestemmelse af tilgangen og anvendelsen af et stort antal nærmere definerede vare- og tjenestegrupper. PA grund af den uafhængige bestemmelse af tilgangen og anvendelsen af de enkelte varer og tjenester kan disse grupper ikke umiddelbart forventes at balancere. Disse i ferste omgang konstaterede differencer mellem tilgang og anvendelse bliver dernæst i det centrale afstemningssystem bragt ud andre siden. dig, af verden, hvilket helt overvejende sker ved at de i forste omgang skonnede verdier pá anvendelses- Nár afstemningen af vare- og tjenestegrupperne er fær- kan nationalregnskabets produktionskonto og vare- og tjenestekonti lancer. direkte opstilles ud fra disse afstemte ba- det folgende vil de enkelte faser i det ovenfor skitserede beregningssystem bliver omtalt. Varebalancerne En varebalance indeholder oplysninger om tilgangen og anvendelsen af en nærmere defineret gruppe varer og tjene- ster, og enhver tilgang eller anvendelse af en given vare eller tjeneste henferes til én og kun én varebalance. Som udgangspunkt for bestemmelsen af, hvilke varer og tjenester der skai indgá i de enkelte varebalancer, anven- des for varernes vedkommende den i udenrigshandelsstati- stik for og i indenlandsk produktionsstatistik (varestatistik industri) benyttede varegruppering. Udenrigshandels- statistikken og industristatistikken omhandler kun varer, men herudover udarbejdes i nationalregnskabet omkring 300 tjenestebalancer. For báde udenrigshandelsstatistik og produktionssta- tistik er varegrupperingen i Danmark baseret pá den vare- nomenklatur, der er udarbejdet i det internationale told - samarbejde: CCCN. De ferste 4 cifre i varenummeret i udenrigshandelsstatistikken og produktionsstatistikken angiver CCCN -positionen, mens de 3 felgende cifre angiver fællesnordiske opdelinger (5 + 6) eller udenrigshandelsstatistikkens nationale opdeling (7). Fra og med 1980 er Danmark imidlertid gget over til at anvende EF's varenomenklatur, NMEXE, hvilket betyder, at 5. og 6. ciffer ikke mere angiver fallesnordiske opdelinger, men er defineret ud fra NMEXE. Betydningen af de 4 ferste cifre og det 7. ciffer er ikke ændret. Varebalancerne er opbygget med udgangspunkt i nomenklaturerne. For 1966 forsegte man pá dot mest detalje-

16 16 - Baggrund og principper rede niveau at skabe overensstemmelse mellem produktionsstatistik og udenrigshandelsstatistik, og dette resulterede i opstillingen af ca egentlige varebalancer, der hver var defineret ved hjælp af et 6- cifret nummer - et sákaldt nationalregnskabsnummer, hvor de forste 4 cifre svarer til CCCN- cifrene, og hvor de to sidste cifre er rene lebenumre. For de ca. 300 tjenestebalancer gor tilsvarende problematik sig ikke gældende. Som konsekvens af, at der hvert Ar sker starre eller mindre mndringer i basisnomenklaturerne, er det nodvendigt hvert gr at nydefinere varebalancerne ud fra de for dette Ar gmldende basisnomenklaturer. Disse mndringer vil dog kun undtagelsesvis omfatte de forste 4 cifre. Som konsekvens heraf er antallet af varebalancer i perioden siden 1966 faldet fra ca til ca det felgende dmkker betegnelsen "vare" sável varer som tjenester. Arsagen til de mange mndringer er bl.a., at nomenklaturen i udenrigshandelsstatistikken bide er opbygget til statistiske' formal og med henblik pá told- og handelsmæssige formal, og disse kan andres over tiden. Som tidligere nmvnt indeholder en varebalance oplysninger om tilgangen og anvendelsen af en nærmere defineret vare- og tjenestegruppe, hvilket er illustreret i figur 1 1. Tilgangen bestir af indenlandsk produktion og import. Den indenlandske produktion kan yderligere opdeles pá producerende erhverv, mens importen kan opdeles pa import c.i.f. og told. Tilgangen beregnes i basispriser, dvs. priser ab fabrik ekskl. varetilknyttede indirekte skatter, netto, som virksomheden skai betale. For importen defineres basis - prisen som verdien c.i.f. plus told. Anvendelsen kan opdeles pá indenlandsk anvendelse og eksport. Den indenlandske anvendelse kan yderligere op- deles pá input (opdelt pá erhverv), privat konsum (opdelt pá konsumgrupper), kollektivt konsum, faste bruttoinvesteringer (opdelt pá investeringsarter) og lagerforegelser (opdelt pá typer). Prisniveauet pá anvendelsessiden kan bade vare basisprisniveau og koberprisniveau, idet der til hver anvendelse af en given varebalance er foretaget en opdeling af koberprisen (ekskl. moms) i basispris, engrosavance, detail - avance samt varetilknyttede indirekte skatter, netto. Data og beregningsmetoder pá tilgangssiden Beregningerne af den indenlandske tilgang kan opdeles i folgende hovedgrupper: ndustriens omsætning (dvs. omsætningen i industrielle virksomheder med mindst 6 beskæftigede) findes oplyst i den industrielle varestatistik fordelt pá varenumre og industribrancher. Ved at sammenholde disse tal med oplysninger om mndringer i fmrdigvarelagrene fra den Arline regnskabsstatistik for industrien kan produktionen fordelt pa varenumre og industribrancher beregnes. Mindre fremstillingsvirksomhed (dvs. produktionen i fremstillingsvirksomheder ikke dækket of industristatistikken) beregnes pa brancheniveau ved en maskinel sammenkersel af momsstatistik og industristatistik. Produktionen uden for fremstillingsvirksomhed beregnes pá grundlag af en lang rmkke forskellige kilder. For visse af erhvervene i denne gruppe findes der direkte af Danmarks Statistik udarbejdet primærstatistik, der umiddelbart passer ind i nationalregnskabets begrebsapparat. Som eksempler herpá kan nmvnes landbrug og offentlig sektor. For andre erhvery kan den foreliggende statistik ikke umiddelbart anvendes i nationalregnskabet - fx pa grund af mangelfuld dækning eller afvigende definitioner - men má underkastes en bearbejdning i nationalregnskabet. Dette er fx tilfældet for engros- og detailhandelserhvervene samt for bygge- og anlmgsbranchen. Momsstatistikken dmkker efterhánden nmsten alle erhvery med oplysninger om momspligtig a seining og moms - pligtigt kob (og afgiftsfri eksport) fordelt pá de melt detaljerede erhvervsgrupper. Den anvendes som grundlag for beregningerne af en lang rmkke erhverv, og for en del of disse er det den eneste statistiske kilde. Pá andre omráder kan anvendes officielle beretninger, som fx fra Bank- og sparekassetilsynet, Realkreditrádet og Forsikringsrádet. Selv om informationen om visse erhverv kan vare spredt og usammenhængende, er det et krav til nationalregnskabet, at der skai produceres tal ogsá for disse omráder, og en del af arbejdet i nationalregnskabssektionen bestir netop i at producere anvendelige tal for statistisk set dárligt dekkede omráder. Oplysninger om import og told er opgjort pa varenum- mer, hvorfor det er ret enkelt of konvertere disse oplys- ninger fra udenrigshandelsstatistikkens band over til nationalregnskabets varebalancer. mporten of tjenester fordelt pá nationalregnskabets varebalancer beregnes i nationalregnskabet med udgangspunkt i oplysninger fra betalingsbalancen. Data og beregningsmetoder pá anvendelsessiden den indledende fase er málsætningen at fá beregnet/skennet verdier for de enkelte anvendelseskategorier og underopdelingerne heraf i var rniveauet kaberpriser inkl. ikke-refunderet moms. Slutresultatet i denne fase bliver derfor ikke som pá tilgangssiden en beregning af verdier for de enkelte varebalancer. Dette vil blive omtalt i det nmste afsnit om det centrale afstemningssystem. Datagrundlaget og beregningsmetoderne for de enkelte anvendelseskategorier og deres underopdelinger er meget forskelligt fra anvendelseskategori til anvendelseskategori. For forbrug af rá- oq hjælpestoffer (input) i de pro- ducerende erhverv knytter beregningerne sig s evert til

17 Baggrund og principper - 17 produktionsverdiberegningerne omtalt i det foregáende afsnit. Lagerforegelser i fremstillingsvirksomhed og i handelserhvervene beregnes ud fra regnskabsstatistikker for de págældende erhverv. Herudover beregnes lagerforegelser for landbrugs- og energivarer. Kollektivt konsum beregnes efter nationalregnskabets definitioner i fagkontoret for de offentlige finanser. Det private konsum og dets beregning er beskrevet i Nationalregnskabsnotat nr. 3: "Beregningen af det private konsum i nationalregnskabet". De faste bruttoinvesteringer er det vanskeligt at lave udgangssken for. Bygge- og anlmgsinvesteringerne beregnes i snever sammenhæng med produktionsverdiberegningerne for bygge- og anlmgssektoren, men for maskiner, inventar og transportmidler er det primerstatistiske grundlag svagt. Eksporten af varer findes opgjort pa varenummer, hvorfor det er ret enkelt at konvertere dem til nationalregnskabets varebalancer, og eksporten af tjenester beregnes med udgangspunkt i oplysninger fra betalingsbalancen. Hermed findes der beregninger/sken/faktiske tal i keberpriser inkl. ikke-refunderet moms for de enkelte anvendelseskategorier, og problemet er nu at fa omregnet disse oplysninger til basisprisniveau og derefter at fa fordelt totalværdierne pá varebalancerne i basispris, saledes at de kan blive afstemt med tilgangssiden. Det centrale afstemningssystem Som udgangspunkt for beregningerne i det centrale afstemningssystem er der etableret et afstemt nationalregn- skab for et udgangsár (1966). Afstemningen for 1966 kunne bl.a. baseres pá en rávaretmlling for industrien og en forbrugsundersogelse. Med det foregáende Ar afstemt kan proceduren for det felgende Ars afstemning opdeles i fire faser: i: Overgang fra keberprisniveau inkl. ikke- refunderet moms for hver anvendelseskategori til basis - prisniveau. ii: Overgang fra basisprisniveau for hver anvendelseskategori til basispriser for varebalancerne pa anvendelsessiden. iii: Afstemning af tilgangen og anvendelsen i basisprisniveau. iv: Afstemning af anvendelsessiden i keberprisniveau. Ad i: Det ferste trin bestir i at beregne verdien for hver anvendelseskategori i prisniveauet keberpriser ekskl. ikke -refunderet moms ud fra kendskab til den totale ikke -refunderede moms, til Arets momsprocent(er) og til de gmldende momsregler. Det noeste trin bestár i at beregne de varetilknyttede indirekte skatter, netto, ekskl. moms for hver enkelt kategori. Dette foregár ved hjelp of sidste Ars fordeling af de enkelte skatte- og subsidiearter, ud fra kendskabet til provenuet af hver enkelt skat /subsidie samt ud fra kendskab til eventuelle lovmndringer for det págældende Ar. Det felgende trin bestár i en opdeling af ovennmvnte keberpris ekskl. varetilknyttede indirekte skatter, netto, i de tre grundelementer, basispris, engrosavance og detailavance. Disse beregninger foregár pa forskellig made afhmngig of anvendelseskategorien. For eksporten kendes - som tidligere nmvnt - keber- prisverdien for alle varebalancerne. Ved anvendelse of det foregáende Ars avanceprocenter kan avancerne, der i dette tilfelde udelukkende er engrosavancer, og dermed basis - prisverdien for huer enkelt balance, bestemmes. For lagerforegelserne er metoden forholdsvis kom- pliceret og dermed for pladskrmvende til en nermere om- tale, men slutresultatet for lagerforegelserne bliver som for eksporten en fordeling af lagerforegelserne pa varebalancerne med en opdeling pa basispris, engrosavance og detailavance. For input, privat konsum, kollektivt konsum samt de faste bruttoinvesteringer anvendes en ensartet metode. Ferst inflateres det foregáende Ars anvendelsesside for at tage hejde for relative prisforskydninger mellem vareba- Figur 1.1 Skematisk oversigt over nationalregnskabets varebalancer Tilgang Anvendelse dansk produktion import told input privat konsum koll. konsum inv. lagerforog. eksport ca varer og tjenester 1 Note: De enkelte anvendelser er opdelt i undergrupper. Fx opdeles dansk produktion og input af hver enkelt vare i hhv. tilgang fra og anvendelse i de 117 erhverv, mens det private konsum opdeles i 66 konsumgrupper. Herudover fordeles avancer og afgifter, si der fremkommer 5 tabeller "ovenpá hinanden" indeholdende basisprisvrnrdi, engros- og detailavancer, varetilknyttede indirekte skatter, netto, og summen heraf: koberprisvsrdi (ekskl. moms).

18 18 - Baggrund og principper lancerne. Dernmst indleses pa forhand beregnede verdier for visse balancer (energivarer, reparation og vedligeholdelsesvarer, forsikringer m.v.). For disse varer samt for enkelte andre er der opbygget separate afstemningssystemer uden for det centrale afstemningssystem, saledes at disse omráder pa forhand foreligger afstemt. Der foretages dernmst en aggregering for hver anvendelseskategori over varebalancerne, hvorved der fremkommer en relation mellem basispris, engrosavance og detailavance. For hver anvendelseskategori anvendes denne relation pá kaberprisen ekskl. varetilknyttede indirekte skatter, netto, der derved fordeles pa basispris, engrosavance og detailavance. Hermed er udgangsskennet for hver anvendelseskategori bestemt i basisprisniveau. Ad ii: Disse verdier fordeles i dette trin pa varebalancerne. For hver anvendelseskategori - bortset fra eksporten og lagermndringerne, der allerede er fordelt ud pa varebalancerne i alle prisniveauer - antages det, at den totale anvendelse i basispris fordeler sig pa varebalancerne pa samme made som Aret fer, idet der dog, fer denne lodrette fordeling sker,- jf. figur er foretaget en omregning af det foregáende Ars verdier til det labende Ars priser for at eliminare effekten af relative prisforskydninger (en inflatering, som omtalt under i.). Man forudsmtter saledes som udgangspunkt samme fysiske fordeling som Aret fer i hver anvendelseskategori. De pa forhand bestemte verdier for visse varebalancer (energi m.v.) holdes naturligvis uden for denne lodrette fordeling. Ad iii: Nu kan tilgangen og anvendelsen for hver varebalance sammenkores. Starre differencer underseges, og der kan blive foretaget korrektioner pa de enkelte varebalancer. NAr disse korrektioner er foretaget, elimineres de resterende differencer automatisk ved en vandret proportionalfordeling ud pa de i forste omgang bestemte anvendelser (bortset fra eksport og lagerendringer). Herefter stemmer samtlige varebalancer, men en summation for hver anvendelseskategori vil give en total i basispris, der vil afvige mere eller mindre fra den total i basispris, der blev startet ud med for den págeldende anvendelseskategori, jf. pkt. i. Disse to mekaniske fordelinger (lodret og derpa vand- ret) svarer til de forste to trin i en sákaldt RAS-procedure. Hermed afsluttes de mekaniske procedurer i basisprisafstemningen, og den resterende afstemning forego, manuelt, idet man deis ved omfordelinger inden for de enkelte varebalancer deis ved mndringer af de i ferste omgang skennede totaler til sidst nar frem til, at alle differencer er elimineret. Da keberprisvmrdierne for anvendelseskategorierne eksport og kollektivt konsum som helhed ligger fast, og da der som hovedregel ikke andres pa totalvmrdierne i keberpris i anvendelseskategorierne for input i erhvervene samt lagerforegelserne, er det hovedsagelig udgangsskannene for investeringerne og det private konsum, der má optage den totale basisprisdifference mellem tilgang og anvendelse. Disse manuelle procedurer er til en vis grad af skensmessig karakter, men ofte vil de dog vare et resultat af nermere undersegelser, samtaler med eksperter, ny stati - stik etc. pa et givet omrade. Ad iv: For hver varebalance kendes nu basisprisverdien i hver anvendelseskategori. Ved benyttelse af sidste Ars avanceprocenter for hver anvendelse, samt ved direkte indlesning af endrede eller pa forhand kendte avancer kan de totale engros- og detailavancer bestemmes i ferste omgang for hver anvendelseskategori. For de anvendelseskategorier, hvor bade basisprisen og kaberprisen ekskl. varetilknyttede indirekte skatter, netto, ligger fast (fx input), ma de saledes bestemte avancer totalt set andres, saledes at den ovennevnte begrensning overholdes. Summeres de saledes beregnede engros- og detailavancer over alle anvendelseskategorier fis en total engros- og detailavance, der kan sammenlignes med produktionsverdien i handelserhvervene. En difference mellem disse totaler afskaffes ved endring af de totale avancer i de enkelte anvendelseskategorier dog ferst og fremmest privat konsum og investeringerne. Derefter proportionalfordeles de saledes bestemte totale avancer i huer anvendelseskategori proportionalt op pa avancerne palagt varerne i de enkelte anvendelser. Hermed foreligger hver enkelt varebalance afstemt og kan opgeres i bade basispris og i keberpris ekskl. moms. Herefter beregnes den ikke -refunderede moms for hver anvendelseskategori, og nar denne runde er afsluttet, er afstemningen af det págeldende Ars nationalregnskab i Arets priser ferdig. Endelig produktion af nationalregnskabstal ud fra varebalancerne Ud over de ovenfor beskrevne beregninger, der er snevert knyttet til varebalancerne, fordres der yderligere oplysninger for at kunne opstille nationalregnskabets ho- vedkonti for de funktionelle sektorer. Det er nodvendigt at beregne en fordeling af ikke-va- retilknyttede indirekte skatter, netto, - dvs. skatter der ikke direkte kan henfares til en bestemt vare som fx ejendomsskatter og vegtafgifter palagt erhvervenes koretejer - pa nationalregnskabets erhverv, idet disse skatter, netto, definerer forskellen mellem basisprisniveauet - som anvendes i varebalancerne - og faktorprisniveauet, som er det prisniveau de enkelte erhvervs bruttofaktorindkomst opgeres i. Endvidere beregnes lenninger og arbejdsgiverbidrag i

19 Baggrund og principper - 19 de enkelte erhverv - og s avert forbundet hermed af beskeftigelsen fordelt pa erhverv og stillingskategorier - saledes at bruttofaktorindkomsten skabt i de enkelte erhverv kan opdeles funktionelt pfi lonninger og arbejdsgiverbidrag samt bruttorestindkomst. Med tilfejelsen af disse supplerende oplysninger er det muligt at opbygge nationalregnskabets hovedkonti og hovedsterrelser direkte ud fra det mest detaljerede niveau. med heft sukkerindhold er ikke identisk med et med lavt sukkerindhold, og et sort/hvidt fjernsyn er forskelligt fra et farvefjernsyn. Ved fremstillingen af prisindeks til brug for deflateringen korrigeres sa vidt muligt for endringer i produkternes kvalitet, sa prisindeksene udtrykker den "rene" prisudvikling. Kvalitetsendringer vil saledes give sig udslag i ændringer i vmrdierne i faste priser. Udviklingen i verdierne i faste priser vil desuden vm- re afhængig af valget af basisfir. Dette felger af at pris Beregningerne i faste priser Ved beregningerne i faste priser stages den udvikling i verdierne, der kan konstateres i lebende priser, opsplittet i den del der skyldes prisudviklingen og den reste - rende del - udviklingen i faste priser. Uden at forsage en udtommende opregning af de analytiske formal sádanne fastprisberegninger kan tilgodese, kan pa den ene side nmvnes konjunkturanalyser og pfi den anden side analysen af okonomisk vækst over en imngere periode. Beregningerne i faste priser kan foretages efter to principper, der er fundamentalt forskellige. Det ene princip bestár i at vurdere strommene af varer og tjenester i priserne fra et givet basisár. Det andet gar ud pa at beregne den reale kebekraft af fx indkomster eller fordringserhvervelser. Et typisk eksempel pfi sidstnmvnte princip er beregninger af realindkomstudviklinger, der som oftest foretages ved at deflatere de nominelle indkomster med forbrugerprisindekset. Vanskeligheden ved at anvende sidstnmvnte metode er, at der til fx en given indkomst ikke eksisterer noget entydigt valg af deflator. Valget af deflator i forbindelse med en betaling fra A til B vil normalt vere forskellig, afhængig af om det, der stages beregnet, er, hvor meget kebekraft A har mistet eller hvor meget B har modtaget. Generelt set vil valget af deflator ved realberegning af fx indkomsten afhmnge af, hvilke analytiske behov beregningen skal tjene. Princippet i beregningerne i faste priser i nationalregnskabet er en vurdering af vare- og tjenestestremme i priserne fra et givet basisár, hvilket er i overensstem- melse med anbefalingerne i sável ENS som SNA. Dette indebarer, at verdier i faste priser som hovedregel kun beregnes for de dele af nationalregnskabet, der vedrerer reale transaktioner. En undtagelse fra denne hovedregel er beregningen af den reale bruttonationalindkomst, jf. kapitel 3. Denne metode medfarer automatisk, at de mmngdeindeks, der fremstilles pfi grundlag af tallene i faste priser, bliver Laspeyres -indeks. Den velkendte symmetri mellem pris- og mmngdeindeks (Paasche-prisindeks x Laspeyres- mmngdeindeks = vmrdiindeks) betyder, at de implicitte prisindeks, der kan udledes af nationalregnskabet, bliver Paasche -indeks. Et specielt problem i forbindelse med fastprisberegningerne udgores af kvalitetsmndringer. Et ton sukkerroer udviklingen for forskellige produkter varierer, hvorfor forholdet mellem priserne mndres. Basisáret for beregningerne i faste priser er hidtil blevet udskiftet med 5 Ars mellemrum. Fastpristallene i denne publikation har 1980 som basisár. afsnit 1.6 i "Nationalregnskabsstatistik 1983" er der givet en detaljeret redegerelse for metoderne og konsekvenserne i forbindelse med overgangen fra 1975 til 1980 som basisár for fastprisberegningerne. Deflateringssystemet det felgende gives en kortfattet redegerelse for me- toden til beregning af endelige nationalregnskabstal i faste priser. Kernen i fastprisberegningen er deflateringen af de i alt ca varebalancer i lebende priser. Beregningerne foretages i forste omgang pa basisprisniveau, hvorefter de ovrige komponenter (handelsavancer, varetilknyttede indirekte skatter, netto, ekskl. told og ikke -refunderet moms) beregnes som tilleg. det enkelte Ars afstemte nationalregnskab i Arets priser vil tilgangen af hver vare eller tjeneste vmre fordelt pfi indenlandsk produktion, import og told. Ftarstnevnte vil endvidere vmre underopdelt pa producerende erhverv. Anvendelsen er fordelt pa ra- og hjelpestoffer, med en underopdeling pa forbrugende erhverv, og endelige anvendelser, herunder eksport. PA basisprisniveau vil tilgangen af den enkelte vare eller tjeneste vmre identisk med anvendelsen. For hver af disse balancer fremstilles prisindeks for den indenlandske produktion, import og eksport. Prisindeksene for den indenlandske produktion dannes pa grundlag af en nagle, der sammenkeder prisserier og vare-/tjenestegrupper. Denne sammenkedning er foretaget pa det mest detaljerede niveau, hvilket for varernes vedkommende vil sige den i "Varestatistik for industri" benyttede 8-cifrede varegruppering. Sammenvejningen af prisindeksene for de enkelte varer til indeks pfi varebalanceniveau sker herefter med varernes deflaterede omsætningsværdi som vmgte. De Adige an ringer i den 8-cifrede varegruppering indebmrer, at ntaglen mellem prisserier og varegrupper má ajourferes Arligt. Tilsvarende forhold gin sig ikke geldende for den indenlandske produktion af tjenester deis som felge af, at tjenesterne kun er defineret pfi nationalregnskabets tjenestebalanceniveau, deis fordi tjenestegrupperingen er umodret over tiden.

20 20 - Baggrund og principper Prisindeksene til brug for deflateringen af importen fremstilles pá basis af en nagle, hvor der til hver af udenrigshandelsstatistikkens 7-cifrede varenumre er knyttet en prisserie. Neglen indeholder desuden en sammenkmdning mellem de tjenestegrupper, der importeres, og relevante prisserier. Sammenvejningen til importprisindeks pá varebalanceniveau sker herefter med varernes deflaterede importverdi som vegte. Fastprisberegningen af told sker ved anvendelse of basisarets toldprocenter, dvs. basisárets told i procent af importverdien benyttes pá de deflaterede importverdier i det labende ár. Ved deflateringen af eksporten i basispriser, dvs. eksporten f.o.b. fratrukket engrosavancer og varetilknyttede indirekte skatter, netto, anvendtes til og med 1983 som hovedprincip prisindeks for den indenlandske produktion. Mere konkret anvendtes det prisindeks, der for en given varebalance kan beregnes for den totale indenlandske produktion, til deflatering af den págeldende balances eksportverdi. Dette hovedprincip blev imidlertid fraveget i flere tilfelde. Hvis eksportverdien oversteg verdien af den indenlandske produktion, blev eksportprisindekset dannet ved en sammenvejning af prisindeksene for indenlandsk produktion og import. Fra og med 1984 er der i nationalregnskabets varebalancer i lobende priser foretaget en opdeling of eksporten i eksport of indenlandsk produktion og reeksport. Opdelingen er sket pá basis af reeksportoplysningerne i udenrigshandelsstatistikken. Denne opdeling udnyttes herefter ved delateringen af eksporten, sáledes at eksporten af dansk produktion deflateres med varebalancens prisindeks for den samlede indenlandske produktion, mens reeksporten deflateres med importprisindekset. For enkelte varer fremstilles der dog specielle eksportprisindeks, hvor prisindekset for eksporten of dansk produktion afviger fra prisindekset for den totale indenlandske produktion. Herefter kan tilgangen fordelt pá indenlandsk produktion, import og told samt eksporten of den enkelte nationalregnskabsvare beregnes i faste priser. Da det kreves, at den enkelte balance stemmer, dvs. tilgang er lig anvendelse, kan verdien af varens indenlandske anvendelse i faste basispriser beregnes residualt. Denne total fordeles herefter pá anvendelseskategorier proportionalt med den tilsvarende fordeling i lobende priser. Dette indeberer, at der pá basisprisniveau anvendes samme prisindeks pá alle indenlandske anvendelser of varen. Undtaget fra ovenstáende generelle beregningssystem er samtlige energivarer samt visse primmre produkter. For energivarerne baseres fastprisberegningerne direkte pá de fysiske balancer, der udarbejdes i nationalregnskabssektionen. Beregningerne i faste priser er herefter afsluttet pá basisprisniveau. Engrosavancer, detailavancer og varetilknyttede indirekte skatter, netto (ekskl. told og ikke -re- funderet moms), beregnes herefter ved hjelp af et set basisprocenter. Disse angiver for hver vare og anvendelses- kategori den procent, som henholdsvis engrosavancen, detailavancen og varetilkknyttede indirekte skatter, netto, i basisáret udgjorde af basisvmrdien. De totaler, der fremkommer ved denne beregning, angiver henholdsvis pro - duktionsvmrdierne i engros- og detailhandel samt verdien af varetilknyttede indirekte skatter, netto (ekskl. told og ikke -refunderet moms), i faste priser. kke -refunderet moms og ikke -varetilknyttede indirekte skatter beregnes, som i lebende priser, ikke pa vareniveau, men fordelt pá de i alt ca. 200 anvendelseskate - gorier. nden fastprisberegningerne betragtes som fmrdige, foretages en lang rmkke kontrolberegninger pá de fremkomne resultater. Prisudviklingen for import og eksport sammenholdes med udviklingen i enhedsvmrdiindeksene for ind- og udfersel. Den implicitte prisudvikling, der kan beregnes for hver af nationalregnskabets konsumgrupper, sammenholdes med forbrugerprisindeksets udvikling for de tilsvarende grupper. Det forhold, at forbrugerprisindekset er et Laspeyres- indeks, mens de implicitte nationalregnskabs - prisindeks er af Paasche- typen, kan were en Arsag til for - skelle. Prisindeksene for branchernes produktionsverdier sammenholdes med diverse andre oplysninger, ligesom der i en lang rekke tilfelde foretages kontrolberegninger af mengdeudviklingerne. Kontrolberegningerne forer alminde- ligvis til en rmkke korrektioner af de oprindeligt be- regnede fastprisverdier. Prisdata De prisserier, der anvendes ved deflateringen af na- tionalregnskabet, udgeres hovedsagelig af enkeltserier fra de af Danmarks Statistik udarbejdede officielle pris- indeks, delsen af fortrinsvis engros- og nettoprisindeksene. Anven- enkeltserier indeberer, at vegtgrundlagene fra de officielle indeks ikke far nogen indflydelse pa fast- prisberegningerne. en rmkke tilfelde har det dog veret nedvendigt i nationalregnskabssektionen at fremstille prisserier pá basis af takster, mængdeindikatorer m.m. Som omtalt ovenfor anvendes prisserierne pá basispris- niveauet. Et vesentligt kriterium ved udvelgensen af pris- serier bliver derfor i hvor hej grad prisbegrebet svarer til dette niveau. Engrosprisindeksets prisbegreb er prisen ab producent, hvilket stort set er identisk med basis- prisniveauet. nettoprisindeksets prisbegreb er indeholdt handelsavancer, men da serier fra dette indeks nmsten udelukkende anvendes ved deflateringen af tjenester, hvor der ikke er handelsavancer, vil prisbegrebet svare til basisprisniveauet. modsetning hertil vil serier fra forbrugerprisindekset ikke kunne benyttes direkte, idet prisbegrebet er inkl. sável handelsavancer som afgifter og subsidier. Ved deflateringen af den indenlandske produktion an- vendes til landbrugs- og gartneriprodukterne oplysningerne om gennemsnitlige salgspriser ab landmand som fremgár af "Landbrugsstatistikken". Til industriprodukter anvendes hovedsagelig serier fra engrosprisindekset. ndenfor