Nationalregnskabsstatistik 1990

Transkript

1

2 2 Nationalregnskabsstatistik 990 Udgivet of Danmarks Statistik Februar Argang SBN SSN Pris: 87,00 kr. inkl. 25% moms Oplag: 650 Danmarks Statistiks trykkeri, Kobenhavn Signaturforklaring Symbols namarkr ppfi 0 tow.,", <,,,-..000,f. S:t`? Danmarks Statistik 992» Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end /2 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke * Forelobige eller ansl$ede tal Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysninger fra for og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige / / Databrud i diagrammer i.sk. kke sæsonkorrigeret sk. Ssonkorrigeret Reviderede tal Som folge af afrundinger kan summen af tallen i tabellerne afvige fra totalen.» Repetition - Nil 0 Less than half the final digit shown 0,0 } Not applicable.. Available information not conclusive... Data not available * Provisional or estimated figures Horizontal or vertical line indicates break in a series, which means that data before and after break in a series are not not fully comparable / / Break in a series (in diagrams) i.sk. Not seasonally adjusted sk. Seasonally adjusted Revised figures Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggorelse of denn publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gældende lov om ophaysret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse of denn publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges of formalet.

3 F O R O R D fortsættelse af tidligere a rspublikationer udsendes hermed "Nationalregnskabsstatistik 990 ", der indeholder endelige tal for arene frem til og med 988 og forelebige tal for arene 989 og 990. Arspublikationens tal er i overensstemmelse med oktoberversionen 99 af nationalregnskabet, der er offentliggjort i " Nationalregnskab, offentlige finanser og beta - lingsbalance" (Statistiske Efterretninger), og de erstatter alle hidtil offentliggjorte tal for de omhandlede Ar. Mens oversigtstabellerne som hovedregel indeholder tal for alle arene tilbage til 966, bringes de detaljerede tabeller vedrerende erhvervenes produktionsforhold og beskmftigelse fra og med "Nationalregnskabsstatistik 988" alene for det seneste endelige gr, dvs. i nwrvmrende publikation 988. For tidsserier af disse detaljerede tal henvises til " Nationalregnskabsstatistik 987" og "Nationalregnskabsstatistik 983 ", der tilsammen dmkker hele perioden fra 966 til og med 985. Endvidere er disse serier i lighed med alle andre nationalregnskabsserier indlagt i DSTB (Danmarks Statistiks Tidsserie Databank). De institutionelle sektorregnskaber foreligger fra og med 97. Opdelingen af den ikke -finansielle private sektor i en selskabssektor og en husholdningssektor fore- ligger dog ferst fra og med 98. forhold til tidligere offentliggjorte tal er der for hele perioden foretaget en nyberegning af rentebetalingernes fordeling pa selskabsog husholdningssektor. forbindelse med det endelige nationalregnskab udar- bejdes der Arligt input -output tabeller. Nationalregnskabsstatistik 990 indeholder en summarisk version af input- output tabellen for 988, mens Arspublikationen "nput- output tabeller og analyser" giver en mere detaljeret omtale af disse tabeller samt af de sakaldte input - output multiplikatorer, der blandt andet viser virkninger- ne pa import, beskæftigelse og energiforbrug af givne mndringer i de endelige efterspergsler m.v. Der gores opmmrksom pa, at betegnelserne endelig og forelebig mere refererer til beregningsmetodernes og data - grundlagets karakter end til det forhold, at de endelige tal er fastlagt en gang for alle. SAledes influerer for eksempel skiftet af basisar for fastprisberegningerne pa de reale vmkstrater m.v., ligesom det med adskillige Ars mellemrum kan komme pa tale at foretage en egentlig revision af de hidtil udsendte tal. Publikationen er udarbejdet i Danmarks Statistiks 6. kontor under redaktion of afdelingsleder Ulla Andersen. Danmarks Statistik i december 99 Hans E. Zeuthen Bent Thage

4 P R E F A C E " Nationalregnskabsstatistik 990" is the latest in the series of annual publications containing Danish national accounts statistics, this time with the final results for and preliminary results for 989 and 990. The contents of this edition comply with the October 99 version of the national accounts published in "Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance" (National accounts, public finance and balance of payments) which is issued in the series "Statistiske Efterretninger" (Statistical News). The figures appearing in this publication replace all earlier published figures for the same years. Whereas the summary tables as the main rule contain figures for the whole period since 966, detailed tables related to production and employment by industry are since the 988 edition shown only for the latest final year. For time series of detailed data by industry readers are referred to "Nationalregnskabsstatistik 987" and "Nationalregnskabsstatistik 983 ", which together cover the whole period Furthermore these as well as all other national accounts series are found in DSTB (Danmarks Statistik's time -series data bank). Tables for the institutional sectors cover the period since 97. The subdivision of the non -financial private sector into sectors for corporate and quasi- corporate enterprises and for households is available only from 98. The distribution of net interest payments between these two sectors has been revised in this edition. Annual input- output tables are compiled in connection with the final national accounts, and the publication contains a summary version of the input- output table for 988. The annual publication "nput- output tabeller og analyser" gives a more thorough description of these tables and it also contains detailed tables concerning input- output multipliers, which show the effects of specified changes in final uses etc. on imports, employment and energy consumption. The distinction between the words final and preliminary refers more to the nature of the compilation methods and of the data basis than to whether or not the figures will remain entirely unchanged. For instance, the change of base year in the constant -price calculations affects final results for real growth rates, and after a number of years it may even be decided to undertake a large -scale revision of earlier published data. This publication was prepared by Danmarks Statistik's sixth division and edited by Ms. Ulla Andersen. Danmarks Statistik, December 99 Hans E. Zeuthen Bent Thage

5 ndhold -5 ndholdsfortegnelse Side Kapitel Baggrund og principper 3. Hvad er nationalregnskabsstatistik? 3.2 Nationalregnskabets publicering 3.3 Om system og dokumentation 4.4 Beregningssystemet i lebende priser 5.5 Beregningerne i faste priser 8.6 Nationalregnskabsarbejdets udvikling i Danmark 2.7 Nationalregnskabssystemer og det internationale nationalregnskabssamarbejde 23.8 Serviceopgaver 24 Kapitel 2 Oversigtstabeller 25 Hovedkonti 26 Erhvervstabeller og beskmftigelse 36 Privat konsum og investering 48 Kapitel 3 Figurer og vmkstprocenter Figurer og vmkstprocenter Beregning af den reale nationalindkomst Beregning af lonkvoter 5 Figurer 52 Vmkstprocenter 58 Kapitel 4 nstitutionelle sektorer nstitutionelle enheder Offentlige og private sektor Opdelingen af den private sektor Beregningen af tallene Udlandet, offentlig og privat sektor Finansiel og ikke- finansiel privat sektor Den ikke -finansielle selskabssektor og husholdningssektoren 74 Tabeller 76 Kapitel 5 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller Klassifikation af erhvervene Markedsmmssig og ikke-markedsmmssig aktivitet Offentlige tjenester mputerede finansielle tjenester Erhvervsenhed Sammenhængen mellem begreberne 00 Tabeller 02 Kapitel 6 Beskmftigelse Afgrænsning Det statistiske grundlag 08 Tabeller Kapitel 7 Privat konsum og investering 5 7. Privat konsum De faste bruttoinvesteringer 7 Tabeller 8 Kapitel 8 nput -output tabel Tabeller 30 Bilag Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer 32 Bilag 2 Klassifikationer af det private konsum 35 Bilag 3 Ordforklaringer 37 Bilag 4 Tidligere publikationer om nationalregnskabet udsendt af Danmarks Statistik 40 Bilag 5 Danmarks Statistik informerer 4 Bilag 6 Danmarks Statistiks publikationer 42

6 6 - Contents CONTENTS Chapter Background and principles Page 3. What are the national accounts? 3.2 Publication concerning national accounts 3.3 System and documentation 4.4 Current -price calculations 5.5 Constant -price calculations 8.6 A historic outline of the work on the Danish national accounts 2.7 National accounts systems and international co- operation 23.8 Possibilities of individual paid service 24 Chapter 2 Summary tables 25 Simplified accounts for the nation 26 Kind -of- activity tables and employment 36 Private final consumption expenditure and capital formation 48 Chapter 3 Charts and growth rates Charts and growth rates Compilation of real gross national income Compilation of wage shares 5 Charts 52 Growth rates 58 Chapter 4 nstitutional sectors nstitutional units General government sector and private sector Break -down of private sector Compilation methods Rest of the world, general government sector and private sector Financial and non -financial private sector Break -down of non -financial private sector 74 Tables 76 Chapter 5 Detailed economic tables by kind of activity Classification by kind of activity Market services and non -market services Producers of government services mputed bank service charges Kind -of- activity unit Concepts 00 Tables 02 Chapter 6 Employment Concepts Statistical basis 08 Tables Chapter 7 Private consumption expenditure and capital formation 5 7. Private final consumption expenditure Gross fixed capital formation 7 Tables 8 Chapter 8 nput -output table for Tables 30 Annex The kind -of- activity classifications used for the national accounts 32 Annex 2 Classification of private final consumption expenditure 35 Annex 3 Glossary 37 Annex 4 List of publications on national accounts statistics 40 Annex 5 nformation about Danmarks Statistik 4 Annex 6 Publications issued by Danmarks Statistik 42

7 ndhold - 7. Figurer FORTEGNELSE OVER FGURER OG TABELLER Side Figur. Skematisk oversigt over nationalregnskabets varebalancer 7 Figur 3. Bruttonationalproduktet i markedspriser ndeks 980 =00 54 Figur 3.2 Bruttonationalproduktet i markedspriser Arlig stigning i procent 54 Figur 3.3 mport og eksport af varer og tjenester Arets priser 55 Figur 3.4 Figur 3.5 Figur 3.6 Privat konsum, kollektivt konsum og faste bruttoinvesteringer priser 55 Privat konsum, kollektivt konsum, faste bruttoinvesteringer og bruttofaktorindkomst priser. Arlig stigning i procent 56 Bruttofaktorindkomsten fordelt pá erhvervshovedgrupper Arets priser. Procentvis fordeling 57 Figur 3.7 Bruttofaktorindkomst og samlet beskoeftigelse i udvalgte erhverv i alt priser og antal beskmftigede. Arlig stigning i procent 57 Figur 3.8 Bruttonationalprodukt i markedspriser og real, disponibel bruttonationalindkomst priser 58 Figur 3.9 Figur 3.0 Bruttonationalprodukt i markedspriser og real, disponibel bruttonationalindkomst priser. Arlig stigning i procent 58 Den samlede lenkvote og den samlede standardberegnede lenkvote (980-vwgte) Tabeller Tabel 2..A Konto for varer og tjenester Arets priser 26 Tabel 2..B Konto for varer og tjenester priser 27 label 2.2 Produktionskonto Tabel 2.3 Konto for indkomstdannelsen label 2.4 Konto for indkomstfordelingen Arets priser 30 label 2.5 ndkomstanvendelseskonto Arets priser 3 label 2.6 Kapitalkonto Arets priser 3 label 2.7 Konto for transaktioner med udlandet Arets priser 32 label 2.8 Produktionsvmrdi i basispriser fordelt pá erhvervshovedgrupper Arets priser 34 Tabel 2.9 Produktionsvmrdi i basispriser fordelt pá erhvervshovedgrupper priser 34 Tabel 2.0 Forbruget af rá- og hjælpestoffer i keberpriser fordelt pá erhvervshovedgrupper Arets priser 36 Tabel 2. Forbruget af rá- og hjælpestoffer i keberpriser fordelt pá erhvervshovedgrupper priser 36 label 2.2 label 2.3 kke -varetilknyttede indirekte skatter, netto, fordelt pá erhvervshovedgrupper Arets priser 38 kke -varetilknyttede indirekte skatter, netto, fordelt pá erhvervshovedgrupper priser 38 Tabel 2.4 Bruttofaktorindkomst fordelt pá erhvervshovedgrupper Arets priser 40 label 2.5 Bruttofaktorindkomst fordelt pa erhvervshovedgrupper priser 40 label 2.6 Lenninger og arbejdsgiverbidrag fordelt pa erhvervshovedgrupper Arets priser 42 Tabel 2.7 Bruttorestindkomst fordelt pá erhvervshovedgrupper Arets priser 42 Tabel 2.8 Samlet antal beskmftigede fordelt pa erhvervshovedgrupper Tabel 2.9 Antal lenmodtagere fordelt pa erhvervshovedgrupper label 2.20 Privat konsum fordelt efter formál Arets priser 46

8 8 - ndhold Tabel 2.2 Privat konsum fordelt efter formal priser 46 Tabel 2.22 nvesteringer fordelt efter art Tabel 3. Konto for varer og tjenester Arlig stigning i procent. A: 980 -priser B: Prisindeks 58 Tabel 3.2 Konto for indkomstdannelsen Arlig stigning i procent. A: 980 -priser. B: Prisindeks 58 Tabel 3.3 Bruttonationalprodukt i markedspriser, bruttonationalindkomst po i markedspriser og disponibel bruttonationalindkomst Arets priser 60 Tabel 3.4 Bruttonationalprodukt i 980- markedspriser, real bruttonationalindkomst og real disponibel bruttonationalindkomst label 3.5 Bruttofaktorindkomst fordelt DA erhvervshovedgrupper Arlig stigning i procent priser 62 Tabel 3.6 Bruttofaktorindkomst fordelt pá erhvervshovedgrupper Arlig stigning i procent. Prisindeks 62 Tabel 3.7 Privat konsum fordelt efter hovedformál Arlig stigning i procent priser 64 Tabel 3.8 Privat konsum fordelt efter hovedformál Arlig stigning i procent. Prisindeks 64 Tabel 3.9 nvesteringer fordelt efter art Arlig stigning i procent. A: 980 -priser. B: Prisindeks 66 Tabel 3.0 Lenkvater i de enkelte erhvervshovedgrupper Tabel 3. Standardberegnede lenkvoter i de enkelte erhvervshovedgrupper Tabel 4. Offentlige sektor. Produktionskonto Tabel 4.2 Offentlige sektor. Konto for indkomstdannelsen label 4.3 Offentlige sektor. Konto for indkomstfordelingen label 4.4 Offentlige sektor. ndkomstanvendelseskonto label 4.5 Offentlige sektor. Kapitalkonto label 4.6 Private sektor. Produktionskonto Tabel 4.7 Private sektor. Konto for indkomstdannelsen label 4.8 Private sektor. Konto for indkomstfordelingen label 4.9 Private sektor. ndkomstanvendelseskonto label 4.0 Private sektor. Kapitalkonto label 4. Finansielle institutioner ialt. Produktionskonto BO label 4.2 Finansielle institutioner ialt. Konto for indkomstdannelsen label 4.3 Finansielle institutioner ialt. Konto for indkomstfordelingen label 4.4 Finansielle institutioner ialt. ndkomstanvendelseskonto Tabel 4.5 Finansielle institutioner ialt. Kapitalkonto label 4.6 Nationalbanken. Produktionskonto label 4.7 Nationalbanken. Konto for indkomstdannelsen label 4.8 Nationalbanken. Konto for indkomstfordelingen label 4.9 Nationalbanken. ndkomstanvendelseskonto label 4.20 Nationalbanken. Kapitalkonto label 4.2 Andre monetære institutioner. Produktionskonto label 4.22 Andre monetære institutioner. Konto for indkomstdannelsen label 4.23 Andre monetære institutioner. Konto for indkomstfordelingen label 4.24 Andre monetære institutioner. ndkomstanvendelseskonto label 4.25 Andre monetære institutioner. Kapitalkonto

9 ndhold -9 Tabel 4.26 Andre finansielle institutioner. Produktionskonto Tabel 4.27 Andre finansielle institutioner. Konto for indkomstdannelsen Tabel 4.28 Andre finansielle institutioner. Konto for indkomstfordelingen Tabel 4.29 Andre finansielle institutioner. ndkomstanvendelseskonto Tabel 4.30 Andre finansielle institutioner. Kapitalkonto Tabel 4.3 Forsikringsselskaber og pensionskasser. Produktionskonto Tabel 4.32 Forsikringsselskaber og pensionskasser. Konto for indkomstdannelsen Tabel 4.33 Forsikringsselskaber og pensionskasser. Konto for indkomstfordelingen Tabel 4.34 Forsikringsselskaber og pensionskasser. ndkomstanvendelseskonto Tabel 4.35 Forsikringsselskaber og pensionskasser. Kapitalkonto Tabel 4.36 kke -finansielle private sektor. Produktionskonto Tabel 4.37 kke -finansielle private sektor. Konto for indkomstdannelsen Tabel 4.38 kke -finansielle private sektor. Konto for indkomstfordelingen Tabel 4.39 kke -finansielle private sektor. ndkomstanvendelseskonto Tabel 4.40 kke -finansielle private sektor. Kapitalkonto Tabel 4.4 kke -finansielle selskabssektor. Produktionskonto Tabel 4.42 kke -finansielle selskabssektor. Konto for indkomstdannelsen Tabel 4.43 kke -finansielle selskabssektor. Konto for indkomstfordelingen Tabel 4.44 kke -finansielle selskabssektor. ndkomstanvendelseskonto Tabel 4.45 kke -finansielle selskabssektor. Kapitalkonto Tabel 4.46 Husholdningssektor. Produktionskonto Tabel 4.47 Husholdningssektor. Konto for indkomstdannelsen Tabel 4.48 Husholdningssektor. Konto for indkomstfordelingen Tabel 4.49 Husholdningssektor. nkomstanvendelseskonto Tabel 4.50 Husholdningssektor. Kapitalkonto Tabel 4.5 Afstemningskonto Tabel 4.52 Overgang fra betalingsbalancens lebende poster til nationalregnskabets konto for udlandet Tabel 5. Produktion og indkomstdannelse fordelt pá erhverv 988. Arets priser 02 Tabel 5.2 Produktion og indkomstdannelse fordelt pa erhverv priser 03 Tabel 6. Antal beskæftigede fordelt pa erhverv og stilling 988 Tabel 7. Privat konsum fordelt efter formal Arets priser 8 Tabel 7.2 Privat konsum fordelt efter formal priser 9 Tabel 7.3 Faste bruttoinvesteringer fordelt efter art og erhverv Arets priser 20 Tabel 7.4 Faste bruttoinvesteringer fordelt efter art og erhverv priser 24 Tabel 8. nput- output tabel 988. Arets priser 30

10 0 - Contents Charts CHARTS AND TABLES Page. Diagram of the comodity flows of the national accounts 7 3. Gross domestic product at market prices ndex numbers 980 = Gross domestic product at market prices Per cent changes at annual rates mports and exports of goods and services Current prices Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure and gross fixed capital formation prices Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure, gross fixed capital formation and gross domestic product at factor prices prices. Per cent changes at annual rates Gross domestic product.by main kind of activity Current prices. Per cent distribution Gross domestic product and total employment by selected kind -of- activity groups, total, prices and number of employed persons. Per cent changes at annual rates Gross domestic product at market prices and real, disposable income prices Gross domestic product at market prices and real, disposable income prices. Per cent changes at annual rates Total wage share and total wage share according to 980 -weights Tables Table 2..A Goods and services account Current prices 26 Table 2..B Goods and services account prices 27 Table 2.2 Production account Table 2.3 Generation of income account Table 2.4 Distribution of income account Current prices 30 Table 2.5 Use of income account Current prices 3 Table 2.6 Capital account Current prices 3 Table 2.7 Rest of the world Current. prices 32 Table 2.8 Table 2.9 Gross output of goods and services at basic prices by main kind of activity Current prices 34 Gross output of goods and services at basic prices by main kind of activity prices 34 Table 2.0 ntermediate consumption at market prices by main kind of activity Current prices 36 Table 2. ntermediate consumption at market prices by main kind of activity prices 36 Table 2.2 Other taxes linked to production, net, by main kind of activity Current prices 38 Table 2.3 Other taxes linked to production, net, by main kind of activity prices 38 Table 2.4 Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Current prices 40 Table 2.5 Gross domestic product at factor cost by main kind of activity prices 40 Table 2.6 Compensation of employees by main kind of activity Current prices 42 Table 2.7 Gross operating surplus by main kind of activity Current prices 42 Table 2.8 Employment by main kind of activity Table 2.9 Wage and salary earners by main kind of activity Table 2.20 Private final consumption expenditure by purpose Current prices 46

11 Contents - Table 2.2 Private final consumption expenditure by purpose prices 46 Table 2.22 Capital formation by type of goods Table 3. Goods and services account Per cent changes at annual rates. A: 980 prices. B: Price indexes 58 Table 3.2 Table 3.3 Table 3.4 Table 3.5 Table 3.6 Table 3.7 Table 3.8 Table 3.9 Generation of income account Per cent changes at annual rates. A: 980 prices. B: Price indexes 58 Gross domestic product at market prices, gross national income and gross national disposable income Current prices 60 Gross domestic product at 980 market prices, real gross national income and real gross national disposable income Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Per cent changes at annual rates. 980 prices 62 Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Per cent changes at annual rates. Price indexes 62 Private consumption expenditure by purpose Per cent changes at annual rates. 980 prices 64 Private consumption expenditure by purpose Per cent changes at annual rates. Price indexes 64 Capital formation by type of goods Per cent changes at annual rates. A: 980 prices. B: Price indexes 66 Table 3.0 Wage shares by kind of activity Table 3. Wage shares by kind of activity according to 980 -weights Table 4. General government sector. Production account Table 4.2 General government sector. Generation of income account Table 4.3 General government sector. Distribution of income account Table 4.4 General government sector. Use of income account Table 4.5 General government sector. Capital account Table 4.6 Private sector. Production account B Table 4.7 Private sector. Generation of income account Table 4.8 Private sector. Distribution of income account Table 4.9 Private sector. Use of income account Table 4.0 Private sector. Capital account Table 4. Credit institutions, total. Production account Table 4.2 Credit institutions, total. Generation of income account Table 4.3 Credit institutions, total. Distribution of income account Table 4.4 Credit institutions, total. Use of income account Table 4.5 Credit institutions, total. Capital account Table 4.6 Central banking authorities. Production account Table 4.7 Central banking authorities. Generation of income account Table 4.8 Central banking authorities. Distribution of income account Table 4.9 Central banking authorities. Use of income account Table 4.20 Central banking authorities. Capital account Table 4.2 Other monetary institutions. Production account Table 4.22 Other monetary institutions. Generation of income account Table 4.23 Other monetary institutions. Distribution of income account Table 4.24 Other monetary institutions. Use of income account Table 4.25 Other monetary institutions. Capital account

12 2 - Contents Table 4.26 Other credit institutions. Production account Table 4.27 Other credit institutions. Generation of income account Table 4.28 Other credit institutions. Distribution of income account Table 4.29 Other credit institutions. Use of income account Table 4.30 Other credit institutions. Capital account Table 4.3 nsurance enterprises. Production account Table 4.32 nsurance enterprises. Generation of income account Table 4.33 nsurance enterprises. Distribution of income account Table 4.34 nsurance enterprises. Use of income account Table 4.35 nsurance enterprises. Capital account Table 4.36 Non -financial private sector. Production account Table 4.37 Non- financial private sector. Generation of income account Table 4.38 Non -financial private sector. Distribution of income account Table 4.39 Non -financial private sector. Use of income account Table 4.40 Non -financial private sector. Capital account Table 4.4 Table 4.42 Table 4.43 Table 4.44 Non -financial corporate and quasi -corporate enterprises. Production account Non -financial corporate and quasi- corporate enterprises. Generation of income account Non -financial corporate and quasi- corporate enterprises. Distribution of income account Non -financial corporate and quasi -corporate enterprises. Use of income account Table 4.45 Non -financial corporate and quasi- corporate enterprises. Capital account Table 4.46 Household and private non -profit institutions. Production account Table 4.47 Table 4.48 Household and private non -profit institutions. Generation of income account Household and private non -profit institutions. Distribution of income account Table 4.49 Household and private non -profit institutions. Use of income account Table 4.50 Household and private non -profit institutions. Capital account Table 4.5 Reconciliation account Table 4.52 Reconciliation of national accounts and balance of payments statistic ,,, 96 Table 5. Production and generation of income by kind of activity 988. Current prices 02 Table 5.2 Production and generation of income by kind of activity prices 03 Table 6. Employment by kind of activity 988 Table 7. Private final consumption expenditure by purpose Current prices 8 Table 7.2 Private final consumption expenditure by purpose prices 9 Table 7.3 Gross fixed capital formation by type of goods and by kind of activity Current prices 20 Table 7.4 Gross fixed capital formation by type of goods and by kind of activity prices 24 Table 8. nput -output table 988. Current prices 30

13 Baggrund og principper - 3 Kapitel Baggrund oq principper. Hvad er nationalregnskabsstatistik? Med nationalregnskabsstatistikken tilstræber man at give et helhedsbillede af samfundsekonomien. Ved udarbejdelsen af denne statistik má man derfor sammenstille og supplere de enkelte arter of primerstatistiske oplysninger pa en salon made, at man uanset mangler og en ringer i den statistik, der til enhver tid indhentes, fir dannet tídsserier, der er sammenlignelige over tiden og koordinerede inden for de rammer, som nationalregnskabssyste - mets definitioner og klassifikationer afstikker. Pá denne baggrund má nationalregnskabsstatistikken nedvendigvis i et vist omfang bygge pá skin og antagelser omend usikkerheden pa den anden side begrenses af, at alle data i sidste ende skal kunne indpasses i et konsistent system. Det ligger ogsa i sagens natur, at man fra tid til anden má revidere tidligere offentliggjorte nationalregnskabstal, fordi man fir rádighed over nyt kildemateriale eller mulighed for at forbedre beregningsmetoderne. Hertil kommer, at ogsa de anvendte definitioner og klassifikationer kan blive maser. dette kapitel redegares i hovedtræk for baggrund og principper for det nuvmrende danske nationalregnskab, der gár tilbage til Aret 966. Beregningssystemerne for det endelige nationalregnskab omtales mere udferligt i afsnittene.4 og.5. Det bemmrkes, at Færeerne og Grenland i nationalregnskabsstatistikken behandles som udland..2 Nationalregnskabets publicering De planlagte offentliggerelsesterminer for nationalregnskabets forskellige versioner fremgár af vedstáende oversigt. Hvad angár offenliggerelsesformer ses det, at samtlige versioner foreligger i Nyt fra Danmarks Statistik (i summarisk form) og i DSTB (Danmarks Statistiks tidsseriedatabank) umiddelbart efter færdiggerelsen, mens den yderligere publicering i Statistiske Efterretninger, Statistikservice og i Arspublikationen afhwnger af versionen. Planlagte offentliggerelsesterminer for nationalregnskabet Kvartals-/ Beregnings- Arsopgerelse omfang NYT og DSTB Offentliggerelse2 Statistikservice Statistiske Efterretn. Arspublikation Arsopgerelse 990 (oktober version) Endelige tal for 988 Forelebige tal for 989 og 990 Ultimo november 99 December Primo Kvartalsopgerelse 3. kvt kvt kvt kvt kvt. 99 Medio januar 992 Medio januar Februar Kvartalsopgerelse 4. kvt kvt. 99 Primo aprii 992 Medio april 992 Maj 992 Kvartalsopgerelse. kvt kvt. 99. kvt. 992 Primo Juli 992 Medio Juli August Arsopgerelse 99 (juni version) Forelebige tal for 99 Ultimo juli August Kvartalsopgerelse 2. kvt kvt. 992 Primo oktober Medio oktober November Arsopgerelse 99 (oktober version) Endelige tal for 989 Forelebige tal for 990 og 99 Ultimo november 992 December 992 Primo 993 Kvartalsopgerelse 3. kvt kvt kvt kvt kvt. 992 Medio januar 993 Medio Januar Februar Arsopgorelserne adskiller sig fra kvartalsopgmrelserne deis ved at indeholde oplysninger pa et mere detaljeret niveau, dels ved at indeholde en opdeling af ekonomien i institutionelle sektorer. 2 Endvidere offentliggores taller i Statistisk MAnedsoversigt.

14 4 - Baggrund og principper Tallene i "Nationalregnskabsstatistik 990" er i overensstemmelse med oktoberversionen 99. Det skai bemmrkes, at der med denne version af nationalregnskabet er indfert en andrei behandling af "arbejdsmarkedsbidraget ", den sákaldte "ambi ", der blev indfert / 988. Ambi pa erhvervenes vmrditilvmkst betragtes herefter som en form for moms i modsmtning til tidligere, hvor kun importambi bleu betragtet som varetilknyttet afgift, mens ambi i ovrigt blev behandlet som ikke -varetilknyttet afgift pa erhvervenes produktion. Den mndrede behandling af ambi indeboerer samtidig, at produktionsverdi nu opgares ekskl. ambi, og at rastoffer opgares ekskl. "fradragsberettiget" ambi. Derfor er produktionsverdi, rastoffer og vmrditilvmkst i rets priser ikke sammenlignelige med de tidligere publicerede forelebige nationalregnskabstal for perioden siden 988. Derimod berorer mndringen ikke brut - tofaktorindkomsten, og den er uden betydning for tallene i 980 -priser. Da publikationen udover omtalen af publiceringstidspunkterne ikke beskmftiger sig med de kvartalsvise nationalregnskaber, refererer savel tekst som tal i det folgende alene til de Arlige nationalregnskaber. Ændringerne fra juniversionen af det forelebige nationalregnskab til oktoberversionen og videre frem til det endelige regnskab skyldes jeer fremkomsten af yderligere primerstatistisk materiale, men ogsá at beregningerne foretages med starre detaljeringsgrad i de endelige regnskaber end i de forelebige. Den forste árspublikation "Nat ionalregnskabsstatistik 966-8" udkom i maj 983. Det var den forste samlede of- le. Dette system er i 984 udkommet i en dansk over.,a telse "Det europæiske nationalregnskabssystem, ENS". Hvad angár udviklingen i de internationale nat.ionalregnskabssystemer henvises i evrigt til afsnit.7. De to ferste udgaver af Arspublikationen, "Nationalregnskabsstatistik 966-8" og "Nat.ionalregnskabsstatistik 982", indeholder en tekstomtale af de vigtigste ændringer i definitioner og klassifikationer i forhold til det hidtidige nationalregnskab. Metodemmssigt vedrorte disse ændringer tsar tilpasningen til begreberne i 968-versionen af SNA, herunder indferelsen af nye klassifikationer for erhverv og privat konsum. Udviklingen i nationalregnskabsarbejdet i Danmark er nmrmere omtalt i afsnit.6. Det er ikke muligt inden for denne indlednings rammer at redegere for nationalregnskabssystemernes definitoriske sammenhmnge eller at give en nmrmere redegerelse for de anvendte klassifikationer. Det felgende vil saledes primmrt have karakter af henvisninger til, hvor relevant dokumentation kan findes, idet dog det centrale sporgsmál om nationalregnskabets værdibegreber vil blive behandlet sidst i afsnittet. Vedrerende definitioner af nationalregnskabsbegreberne henvises ferst og fremmest til ordforklaringen i bilag 3 og de indledende tekstafsnit til kapitlerne 3-8. Sammenhmngene mellem begreberne kan man fa et godt indtryk af ved systematisk at gennemga hovedkontiene i kapitel 2 og kontiene for de institutionelle sektorer i kapitel 4. Nationalregnskabsnotater, der er arbejdsnotater fra nationalregnskabssektionen (jf. den ajourforte oversigt i fentliggerelse of detaljerede tidsserier for hele den pe- bilag 4), gives der detaljeret dokumentation of national - riode, som det nuvmrende nationalregnskabssystem den gang var beregnet for. PA grund af andringen of basisáret for fastprisberegningerne fra 975 til 980 indeholder ogs5 "Nationalregnskabsstatistik 983" detaljerede tidsserier for hele perioden tilbage til 966. de felgende Arspublikationer er tidsserierne begrmnset til en kortere tidsrmkke for de fleste detaljerede tabellers vedkommende, og fra "Nationalregnskabsstatistik 988" yderligere til kun at omfatte det seneste endelige Ar. Oversigtstabellerne gives som hovedregel fortsat for hale perioden siden 966. Siden 987 udsendes yderligere Arspublikationen "nput- output tabeller og analyser ", jf. omtalen heraf i kapital 8. nput- output tabellerne foreligger sammen med det endelige nationalregnskab knap tre ár efter udgangen af dot Ar, de vedrerer. Nationalregnskabstal offentliggeres endvidere i Statistisk Arbog og i Statistisk Tiársoversigt..3 Om system og dokumentation Det nuværende danske nationalregnskab er grundlmggende baseret pa FN's nationalregnskabssystem "A system of national accounts" fra 968 (SNA). For udformningen of hovedkontiene og kontiene for de institutionelle sektorer har EF's nationalregnskabssystem endvidere spillet en rol- regnskabets enkelte omráder. For en let tilgmngelig intro - duktion til nationalregnskabet kan i ovrigt henvises til: P. Callesen, B. Thage og M. Weischer "Nationalregnskabet ", Kobenhavn 990. afsnittene.4 og.5 gives der summariske redegerelser for de beregningsmetoder, der anvendes i forbindelse med opstillingen af det endelige nationalregnskab i henholdsvis lebende og faste priser. Nationalregnskabets erhvervsgruppering felger SC 968 og er dermed sammenlignelig med grupperingerne i Danmarks Statistiks lebende erhvervsstatistik. nationalregnskabet anvendes tre standardgrupperinger omfattende henholdsvis 7, 64 og 27 grupper. Fra og med 984 er branchen for offentlige tjenester opdelt i 8 underbrancher i de endelige tal. Endvidere indeholder 27-grupperingen 7 sumgrupper, som er det mest aggregerede offentliggerelsesniveau. En oversigt over erhvervsgrupperingerne findes i bilag. SAvel erhvervsgrupperingerne som formalsgrupperingen of det private konsum er indgáende beskrevet i Nationalregnskabsnotat nr. 4. Nationalregnskabets forskellige vmrdiansættelsesniveauer er betinget af eksistensen af indirekte skatter og subsidier og de alternative mader, de kan behandles pa. Fx kan man vare interesseret i at eliminere dares indflydelse

15 Baggrund og principper - 5 for at komme sá tet som muligt pá priser, der afspejler det faktiske ressourceforbrug. ndirekte skatter opdeles i varetilknyttede og ikke - varetilknyttede indirekte skatter. De ferste er karakteriseret ved at kunne henfares til en bestemt vare eller tjeneste(fx punktafgifter og moms), mens de sidste kun kan henferes til en virksomhed som helhed (fx ejendomsskatter). En tilsvarende sondring gelder for subsidier. Blandt andet pá baggrund af denne opdeling af de indirekte skatter opereres der med tre begreber for verdiansettelsesniveauer for produktionsverdier og vmrditilvekster, nemlig faktorpriser, basispriser og markedspriser, hvoraf sidstnevnte yderligere kan præciseres som verende enten producentens salgspris pá markedet, benevnt pro - ducentpris, ellers keberens udgift, benevnt. kaberpris. Pá grund af handels- og transportavancer som indirekte skatter, netto, der ikke opkreves af producenten, vil pro - ducentens og keberens "markedspris" normalt ikke vere identiske for en given vare eller tjeneste. Basisprisen er for indenlandsk produktion defineret som prisen ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto, mens den for import er defineret som importverdien c.i.f. plus told. Produktionsverdien i markedspriser (producentpriser) er defineret som produktionsverdien i basispriser plus de varetilknyttede indirekte skatter, netto (eksklusive moms), der er pálagt produktionen. Hvis man fra produktionsvmrdien i basispriser fradrager de ikke -varetilknyttede indirekte skatter, netto, der betales af erhvervet, fás produktionsvmrdien i sákaldte tilnmrmede faktorpriser. Derimod er det ikke muligt at foretage en direkte opgerelse af produktionsverdien i sákaldte sande faktorpriser, idet dette krever en beregning, hvorved produktionsvmrdien i basispriser "renses" for de indirekte skatter, netto, der direkte og indirekte er blevet akkumuleret gennem erhvervets input af rá- og hjelpestoffer og primmre faktorer. Verdiniveauernes anvendelse i relation til verditilveksten er nermere omtalt i den indledende tekst til ka- pitel 5. Her skai det derfor blot nevnes, at i det danske nationalregnskab opgeres erhvervsfordelt verditilvækst alene i faktorpriser (= produktionsverdi i basispriser minus forbrug af rá- og hjelpestoffer i keberpriser minus ikke -varetilknyttede indirekte skatter, netto), mens verditilvmksten fordelt pá institutionelle sektorer opgeres i basispriser (= produktionsverdi i basispriser minus forbrug af rá- og hjelpestoffer i keberpriser). For samfundet som helhed opgeres værditilvæksten (= bruttonationalproduktet) bide i faktorpriser (bruttofaktorindkomsten) og i markedspriser (bruttonationalproduktet i markedspriser = bruttofaktorindkomsten plus indirekte skatter, netto)..4 Beregningssystemet i lebende priser det folgende beskrives nationalregnskabsteknikken bag det danske nationalregnskab i lebende priser, dvs. de metoder og det datagrundlag der i praksis anvendes ved beregningen af nationalregnskabstallene i lebende priser. Med udgangspunkt i den produktionsatatistiske metode er hovedprincippet i det danske beregningssystem for nationalregnskabet - sagt meget kort. - en i princippet uafhengig bestemmelse af tilgangen og anvendelsen af et stort antal nermere definerede vare- og tjenestegrupper. PA grund af den uafhmngige bestemmelse af tilgangen og anvendelsen af de enkelte varer og tjenester kan disse grupper ikke umiddelbart forventes at balancere. Disse i forste omgang konstaterede differencer mellem tilgang og anvendelse bliver dernest i det centrale afstemningssystem bragt ud af verden, hvilket helt overvejende sker ved at mndre siden. dig, de i ferste omgang skennede verdier pá anvendelses- Nár afstemningen af vare- og tjenestegrupperne er fer- kan nationalregnskabets produktionskonto og vare- og tjenestekonti lancer. direkte opstilles ud fra disse afstemte ba- det folgende vil de enkelte faser i det ovenfor skitserede beregningssystem bliver omtalt. Varebalancerne En varebalance indeholder oplysninger om tilgangen og anvendelsen af en nermere defineret gruppe varer og tjene- ster, og enhver tilgang eller anvendelse af en given vare eller tjeneste henferes til én og kun én varebalance. Som udgangspunkt for bestemmelsen af, hvilke varer og tjenester der skai indgá i de enkelte varebalancer, anven- des for varernes vedkommende den i udenrigshandelsstati- stik for og i indenlandsk produktionsstatistik (varestatistik industri) benyttede varegruppering. Udenrigshandels- statistikken og industristatistikken omhandler kun varer, men herudover udarbejdes i nationalregnskabet omkring 300 tjenestebalancer. For bide udenrigshandelsstatistik og produktionssta- tistik er varegrupperingen i Danmark baseret pá den vare- nomenklatur, der er udarbejdet i det internationale toldsamarbejde - CCCN frem til 987 og derefter HS. Varebalancerne er opbygget med udgangspunkt. i 966 -nomenklaturerne. For 966 forsegte man pá det most detaljerede niveau at skabe overensstemmelse mellem produktionsstatistik og udenrigshandelsstatistik, og dette resulterede i opstillingen af ca egentlige varebalancer, der hver var defineret ved hjelp af et 6- cifre[ nummer - et sákaldt nationalregnskabsnummer, hvor de ferste 4 cifre soarer til CCCN -cifrene, og hvor de to sidste cifre er rene lebenumre. For de ca. 300 tjenestebalancer gor tilsvarende problematik sig ikke geldende. Som konsekvens af, at der hvert 6r sker starre eller mindre endringer i basisnomenklaturerne, er det nedvendigt hvert Ar at nydefinere varebalancerne ud fra de for dette Ar geldende basisnomenklaturer. Disse endringer vil dog kun undtagelsesvis omfatte de ferste 4 cifre. Som kon-

16 6 - Baggrund og principper sekvens heraf er antallet af varebalancer i perioden faldet fra ca til ca Ved overgangen til de HS-baserede varenumre i 988 bleu antallet af varebalancer oget til ca Som tidligere nævnt indeholder en varebalance oplysninger om tilgangen og anvendelsen af en nærmere defineret vare- eller tjenestegruppe, hvilket er illustreret i figur.. Tilgangen bestir of indenlandsk produktion og import. Den indenlandske produktion kan yderligere opdeles pa producerende erhverv, mens importen kan opdeles pá import c.i.f. og told. Tilgangen beregnes i basispriser, dvs. priser ab fabrik ekskl. varetilknyttede indirekte skatter, netto, som virksomheden skai betale. For importen defineres basis - prisen som earthen c.i.f. plus told. Anvendelsen kan opdeles pa indenlandsk anvendelse og eksport. Den indenlandske anvendelse kan yderligere opdeles pa input (opdelt pa erhverv), privat konsum (opdelt pá konsumgrupper), kollektivt konsum (opdelt pa formal), faste bruttoinvesteringer (opdelt pa investeringsarter) og lagerforegelser (opdelt pa typer). Prisniveauet pa anvendelsessiden kan bide vere basisprisniveau og keberprisniveau, idet der tal hver anvendelse af en given varebalance er foretaget en opdeling af keberprisen (ekskl. moms) i basispris, engrosavance, detail - avance samt varetilknyttede indirekte skatter, netto. Data og beregningsmetoder pá tilgangssiden Beregningerne af den indenlandske tilgang kan opdeles i folgende hovedgrupper: ndustriens omsætning (dvs. omsoetningen i industrielle virksomheder med mindst 6 beskæftigede) findes oplyst i den industrielle varestatistik fordelt pa varenumre og industribrancher. Ved at sammenholde disse tal med oplysninger om cndringer i færdigvarelagrene fra den Arline regnskabsstatistik for industrien kan produktionen fordelt pa varenumre og industribrancher beregnes. Mindre fremstillingsvirksomhed (dvs. produktionen i fremstillingsvirksomheder ikke dækket af industristatistikken) beregnes pa brancheniveau ved en maskrnel sammenkorsel af momsstatistik og industristatistik. Produktionen uden for fremstillingsvirksomhed beregnes pa grundlag af en lang række forskellige kilder. For visse af erhvervene i denne gruppe findes der direkte af Danmarks Statistik udarbejdet primoerstatistik, der umiddelbart passer ntl i nationalregnskabets begrebsapparat. Som eksempler herpa kan :dynes landbrug og offentlig sektor. For andre erhvery kan den foreliggende statistik ikke umiddelbart anvendes i nationalregnskabet - fx pa grund of mangelfuld dekning eller afvigende definitioner - men ma underkastes en bearbejdning i nationalregnskabet. Dette er fx tilfældet for engros- og detailhandelserhvervene samt for bygge- og anlægsbranchen. Momsstatistikken dekker efterhánden neaten alle er- hvery med oplysninger om momspligtig o naming og moms - pligtigt kob (og afgiftsfri eksport) fordelt pa de mest detaljerede erhvervsgrupper. Den anvendes som grundlag for beregningerne af en lang række erhverv, og for en del of disse er det den eneste statistiske kilde. PA andre omráder anvendes officielle beretninger, fx fra Finanstilsynet, Realkreditrádet og Forsikringsrádet. Selv om informationen om visse erhvery kan vere spredt og usammenhmngende, er det et krav tal nationalregnskabet, at der skai produceres tal ogsá for disse omráder, og en del af arbejdet i nationalregnskabssektionen bestir netop i at producere anvendelige tal for statistisk set dárligt dekkede omráder. Oplysninger om import og told er opgjort pa varenum- mer, hvorfor det er ret enkelt af konvertere disse oplys- ninger fra udenrigshandelsstatistikkens bind over til nationalregnskabets varebalancer. mporten af tjenester fordelt pa nationalregnskabets varebalancer beregnes i nationalregnskabet med udgangspunkt i oplysninger fra betalingsbalancen. Data og beregningsmetoder pá anvendelsessiden den indledende fase er malsetningen at fa beregnet/skennet verdier for de enkelte anvendelseskategorier og underopdelingerne heraf i værdiniveauet kaberpriser inkl. ikke-refunderet moms. Slutresultatet i denne fase bliver derfor ikke som pá tilgangssiden en beregning af verdier for de enkelte varebalancer. Dette vil blive omtalt i det næste afsnit om det centrale afstemningssystem. Datagrundlaget og beregningsmetoderne for de enkelte anvendelseskategorier og deres underopdelinger er meget forskelligt fra anvendelseskategori til anvendelseskategori. For forbrug af rá- og hjelpestoffer (input) i de producerende erhverv knytter beregningerne sig snævert til produktionsværdiberegningerne omtalt i det foregáende afsnit. Lagerforegelser i fremstillingsvirksomhed og i handelserhvervene beregnes ud fra regnskabsstatistikker for de págældende erhverv. Herudover beregnes lagerforegelser for landbrugs- og energivarer. Kollektivt konsum beregnes efter nationalregnskabets definitioner i fagkontoret for de offentlige finanser. Det private konsum og dets beregning er beskrevet i Nationalregnskabsnotat nr. 3: "Beregningen af det private konsum i nationalregnskabet". De faste bruttoinvesteringer laves der ikke i alle tilfmlde uq engage udgangssken for. Bygge- og anlmgsinvesteringerne beregnes i snever seen mm med produktionsværdiberegningerne for bygge- og anlægsbranchen. For ma-

17 Baggrund og principper - 7 skiner, inventar og transportmidler er det primærstatistiske grundlag svagt, og udgangsskonnene ma gennemgáende vige for tilgangsoplysningerne, jf. nedenfor. Eksporten af varer findes opgjort pa varenummer, hvorfor det er ret enkelt at konvertere dem til nationalregnskabets varebalancer, og eksporten af tjenester beregnes med udgangspunkt i oplysninger fra betalingsbalancen. Hermed findes der beregninger/skon/faktiske tal i keberpriser inkl. ikke-refunderet moms for de enkelte anvendelseskategorier, og problemet er nu at fa omregnet disse oplysninger til basisprisniveau og derefter at fá fordelt totalværdierne pa varebalancerne i basispris, saledes at de kan blive afstemt med tilgangssiden. Det centrale afstemningssystem Som udgangspunkt for beregningerne i det centrale afstemningssystem er der etableret et afstemt nationalregnskab for et udgangsár (966). Afstemningen for 966 kunne bl.a. baseres pá en rávaretmlling for industrien og en forbrugsundersegelse. Med det foregáende Ar afstemt kan proceduren for det felgende Ars afstemning opdeles i fire faser: í: Overgang fra koberprisniveau inkl. ikke- refunderet moms for hver anvendelseskategori til basisprisniveau. ii: Overgang fra basisprisniveau for hver anvendelseskategori til basispriser for varebalancerne pá anvendelsessiden. iii: Afstemning af tilgangen og anvendelsen i basisprisniveau. iv: Afstemning af anvendelsessiden i koberprisniveau. Ad i: Det ferste trin bestár i at beregne verdien for hver anvendelseskategori i prisniveauet koberpriser ekskl. ikke -refunderet moms ud fra kendskab til den totale ikke- refunderede moms, til Arets momsprocent(er) og til de gældende momsregler. Det 'taste trip bestár i at beregne de varetilknyttede indirekte skatter, netto, ekskl. moms for hver enkelt kategori. Dette foregár ved hjmlp af sidste Ars fordeling af de enkelte skatte- og subsidiearter, ud fra kendskabet til provenuet af hver enkelt skat / subsidie samt ud fra kendskab til eventuelle lovændringer for det págmldende Ar. Det felgende trin bestár i en opdeling af ovennævnte koberpris ekskl. varetilknyttede indirekte skatter, netto, i de tre grundelementer, basispris, engrosavance og detailavance. Disse beregninger foregár pa forskellig mede afhængig af anvendelseskategorien. For eksporten kendes - som tidligere nmvnt - keberprisvmrdien for alle varebalancerne. Ved anvendelse af det foregáende Ars avanceprocenter kan avancerne, der i dette tilfalde udelukkende er engrosavancer, og dermed basis - prisvmrdien for hver enkelt balance, bestemmes. For lagerforagelserne er metoden forholdsvis kompliceret og dermed for pladskrmvende til en nærmere om- tale, men slutresultatet for lagerforagelserne bliver som for eksporten en fordeling af lagerforegelserne pa varebalancerne med en opdeling pa basispris, engrosavance og detailavance. For input, privat konsum, kollektivt konsum samt de faste bruttoinvesteringer anvendes en ensartet. metode. Forst inflateres det foregáende Ars anvendelsesside for at tage hejde for relative prisforskydninger mellem varebalancerne. Dernmst indlases pa forhánd beregnede verdier for visse balancer (energivarer, reparation og vedligeholdelsesvarer, forsikringer m.v.). For disse varer samt for enkelte andre er der opbygget separate afstemningssystemer uden for det centrale afstemningssystem, saledes at disse omráder pa forhánd foreligger afstemt. Der foretages dernmst en aggregering for hver anvendelseskategori over varebalancerne, hvorved der fremkommer en relation mellem basispris, engrosavance og detailavance. For hver anvendelseskategori anvendes denne relation pa k0berprisen ekskl. varetilknyttede indirekte skatter, netto, der derved fordeles pa basispris, engrosavance og de- tailavance. Hermed er udgangsskonnet for hver anvendelseskategori bestemt i basisprisniveau. Ad ii: Disse verdier fordeles i dette trin pa varebalan- cerne. Figur. Skematisk oversigt over nationalregnskabets varebalancer Tilgang Anvendelse Dansk produktion 24 brancher mport Told nput 24 brancher Privat konsum 66 grupper Kollektivt konsum nvesteringer 43 grupper Lagerforeg. Eksport Ca varer 09 tjenester

18 8 - Baggrund og principper For hver anvendelseskategori - bortset fra eksporten og lagerendringerne, der allerede er fordelt ud pa varebalancerne i alle prisniveauer - antages det, at den totale anvendelse i basispris fordeler sig pa varebalancerne pa samme máde som Aret far, idet der dog, fer denne lodrette fordeling sker,- jf. figur. - er foretaget en omregning af det foregáende Ars verdier til det labende Ars priser for at eliminere effekten af relative prisforskydninger (en inflatering, som omtalt under i.). Man forudsmtter saledes som udgangspunkt samme fysiske fordeling som Aret for i hver anvendelseskategori. De pa forhánd bestemte verdier for visse varebalancer (energi m.v.) holdes naturligvis uden for denne lodrette fordeling. Ad iii: Nu kan tilgangen og anvendelsen for hver varebalance sammenkares. Starre differencer undersages, og der kan blive foretaget korrektioner pa de enkelte varebalancer. NAr disse korrektioner er foretaget, elimineres de resterende differencer automatisk ved en vandret proportionalfordeling ud pa de i forste omgang bestemte anvendelser (bortset fra eksport og lagermndringer). Herefter stemmer samtlige varebalancer, men en summation for hver anvendelseskategori vil give en total i basispris, der vil afvige mere eller mindre fra den total i basispris, der blev startet ud med for den pageldende anvendelseskategori, jf. pkt. i. Disse to mekaniske fordelinger (lodret og derpa vand- ret) soarer til de ferste to trin i en sákaldt RAS- procedure. Hermed afsluttes de mekaniske procedurer i basisprisafstemningen, og den resterende afstemning foregár manuelt, idet man dels ved omfordelinger anden for de enkelte varebalancer dels ved mndringer af de i ferste omgang skannede totaler til sidst nár frem tal, at alle differencer er elimineret. Da kaberprisvmrdierne for anvendelseskategorierne eksport og kollektivt konsum som helhed ligger fast, og da der som hovedregel ikke mndres pa totalvmrdierne i kaberpris i anvendelseskategorierne for input i erhvervene samt lagerforagelserne, er det hovedsagelig udgangsskannene for investeringerne og det private konsum, der mg optage den totale basisprisdifference mellem tilgang og anvendelse. Disse manuelle procedurer er til en vis grad af skons - mmssig karakter, men ofte vil de dog vmre et resultat of nmrmere undersagelser, samtaler med eksperter, ny statistik etc. pa et givet omrade. Ad iv: For hver varebalance kendes nu basisprisvmrdien i hver anvendelseskategori. Ved benyttelse af sidste Ars avanceprocenter for huer anvendelse, samt ved direkte indlmsning af mndrede eller pa forhánd kendte avancer kan de totale engros- og detailavancer bestemmes i forste omgang for hver anvendelseskategori. For de anvendelseskategorier, hvor bade basisprisen og kaberprisen ekskl. varetilknyttede indirekte skatter, netto, ligger fast (fx input), ma de saledes bestemte avancer totalt set mndres, saledes at den ovennmvnte be- grmnsning overholdes. Summeres de saledes beregnede engros- og detailavancer over alle anvendelseskategorier fas en total engros- og detailavance, der kan sammenlignes med produktionsvmrdien i handelserhvervene. En difference mellem disse totaler afskaffes ved snaring af de totale avancer i de enkelte anvendelseskategorier dog ferst og fremmest privat konsum og investeringerne. Derefter proportionalfordeles de saledes bestemte totale avancer i hver anvendelseskategori proportionalt op pa avancerne palagt varerne i de enkelte anvendelser. Hermed foreligger hver enkelt varebalance afstemt og kan opgares i bade basispris og i kaberpris ekskl. moms. Herefter beregnes den ikke -refunderede moms for hver anvendelseskategori, og nar denne runde er afsluttet, er afstemningen of det pageldende Ars nationalregnskab i Arets priser fmrdig. Endelig produktion af nationalregnskabstal ud fra varebalancerne Ud over de ovenfor beskrevne beregninger, der er snmvert knyttet til varebalancerne, fordres der yderligere oplysninger for at kunne opstille nationalregnskabets hovedkonti for de funktionelle sektorer. Det er nadvendigt at beregne en fordeling of ikke-varetilknyttede indirekte skatter, netto, - dvs. skatter der ikke direkte kan henfares til en bestemt vare som fx ejendomsskatter og vmgtafgifter palagt erhvervenes keretajer - pa nationalregnskabets erhverv, idet disse skat- ter, netto, definerer forskellen mellem basisprisniveauet - som anvendes i varebalancerne - og faktorprisniveauet, som er det prisniveau de enkelte erhvervs bruttofaktorindkomst opgares i. Endvidere beregnes lanninger og arbejdsgiverbidrag i de enkelte erhverv - og snmvert forbundet hermed beskmftigelsen fordelt pa erhverv og stillingskategorier - saledes at bruttofaktorindkomsten skabt i de enkelte erhverv kan opdeles funktionelt pa lanninger og arbejdsgiverbidrag samt bruttorestindkomst. Med tilfajelsen of disse supplerende oplysninger er det muligt at opbygge nationalregnskabets hovedkonti og hovedstarrelser direkte ud fra det meat detaljerede niveau..5 Beregningerne i faste priser Ved beregningerne i faste priser sages den udviikling r vmrdierne, der kan konstateres i labende priser, opsplittet i den del der skyldes prisudviklingen og den reste - rende del - udviklingen i faste priser. Uden at forsage en udtommende opregning af de analytiske formal sádanne

19 Baggrund og principper - 9 fastprisberegninger kan tilgodese, kan pá den ene side nævnes konjunkturanalyser og pá den anden side analysen of akonomisk vækst over en lmngere periode. Beregningerne i faste priser kan foretages efter to principper, der er fundamentalt forskellige. Det ene princip bestár i at vurdere strammene af varer og tjenester i priserne fra et givet basisár. Det arid, gár ud pa at be- regne den reale kabekraft af fx indkomster eller fordringserhvervelser. Et typisk eksempel pa sidstnævnte princip er beregninger af realindkomstudviklinger, der som oftest foretages ved at deflatere de nominelle indkomster med forbrugerprisindekset. Vanskeligheden ved at anvende sidstnævnte metode er, at der til fx en given indkomst ikke eksisterer noget entydigt valg of deflator. Valget of deflator i forbindelse med en betaling fra A til B vil normalt vere forskellig, afhengig of om det, der sages beregnet, er, hvor meget kabekraft A har mistet eller hvor meget B har modtaget. Generelt set vil valget af deflator ved realberegning af fx indkomsten afhmnge af, hvilke analytiske behov beregningen skal tjene. Princippet i beregningerne i faste priser i nationalregnskabet er en vurdering af vare- og tjenestestramme i priserne fra et givet basisár, hvilket er i overensstemmelse med anbefalingerne i sável ENS som SNA. Dette indeberer, at verdier i faste priser som hovedregel kun beregnes for de dele af nationalregnskabet, der vedrarer reale transaktioner. En undtagelse fra denne hovedregel er beregningen af den reale bruttonationalindkomst, jf. kapitel 3. Denne metode medfarer automatisk, at de mmngdeindeks, der fremstilles pa grundlag af tallene i faste priser, bliver Laspeyres -indeks. Den velkendte symmetri mellem pris- og mængdeindeks (Paasche-prisindeks x Laspeyres-mmngdeindeks r vmrdiindeks) betyder, at de implicitte prisindeks, der kan udledes af nationalregnskabet, bliver Paasche -indeks. Et specielt problem i forbindelse med fastprisberegningerne udgares af kvalitetsmndringer. Et ton sukkerroer med hajt sukkerindhold er ikke identisk med et med lavt sukkerindhold, og et sort/hvidt fjernsyn er forskelligt fra et farvefjernsyn. Ved fremstillingen af prisindeks til brug for deflateringen korrigeres sá vidt muligt for endringer i produkternes kvalitet, sa prisindeksene udtrykker den "rene" prisudvikling. Kvalitetsmndringer vil sáledes give sig udslag i mndringer i verdierne i faste priser. Udviklingen i verdierne i faste priser vil desuden vmre afhengig af valget af basisár. Dette falger af at pris - udviklingen for forskellige produkter varierer, hvorfor forholdet mellem priserne andres. Basisáret for beregningerne i faste priser er hidtil blevet udskiftet med 5 Ars mellemrum. Fastpristallene i denne publikation har 980 som basisár. afsnit.6 i "Nationalregnskabsstatistik 983" er der givet en detaljeret redegarelse for metoderne og konsekvenserne i forbindelse med overgangen fra 975 til 980 som basisár for fastprisberegningerne. Deflateringssystemet det felgende gives en kortfattet redegerelse for me- Loden til beregning af endelige nationalregnskabstal i faste priser. Kernen i fastprisberegningen er deflateringen af de i alt ca varebalancer i labende priser. Beregningerne foretages i ferste omgang pa basisprisniveau, hvorefter de evrige komponenter (handelsavancer, varetilknyttede in- direkte skatter, netto, ekskl. told og ikke -refunderet moms) beregnes som tillmg. det enkelte Ars afstemte nationalregnskab i Arets priser vil tilgangen af hver vare eller tjeneste vere for - delt pa indenlandsk produktion, import og told. Farst- nævnte vil endvidere vere underopdelt pa producerende er- hverv. Anvendelsen er fordelt pa ra- og hjelpestoffer, med en underopdeling pa forbrugende erhverv, og endelige anvendelser, herunder eksport. PA basisprisniveau vil til- gangen af den enkelte vare eller tjeneste vere identisk med anvendelsen. For huer af disse balancer fremstilles prisindeks for den indenlandske produktion, import og eksport. Prisindeksene for den indenlandske produktion dannes pa grundlag af en nagle, der sammenkmder prisserier og vare-/tjenestegrupper. Denne sammenkædning er foretaget pá det mest detaljerede niveau, hvilket for varernes ved- kommende vil sige den i "Varestatistik for industri" be- nyttede 8-cifrede varegruppering. Sammenvejningen af pris- indeksene for de enkelte varer til indeks pa varebalance- niveau sker herefter med varernes deflaterede omsmtnings- verdi som vægte. De Arlige mndringer i den 8-cifrede vare- gruppering indeberer, at naglen mellem prisserier og vare- grupper ma ajourferes Arligt. Tilsvarende forhold gor sig ikke galore,. for den in- denlandske produktion af tjenester deis som falge af, at tjenesterne kun er defineret pa nationalregnskabets tjenestebalanceniveau, deis fordi tjenestegrupperingen er uændret over tiden. Prisindeksene til brug for deflateringen af imparten fremstilles pa basis af en nagle, hvor der til hver af udenrigshandelsstatistikkens 7-cifrede varenumre er knyttet en prisserie. Noglen indeholder desuden en sammenkædning mellem de tjenestegrupper, der importeres, og relevante prisserier. Sammenvejningen til importprisindeks pa varebalanceniveau sker herefter med varernes deflaterede importværdi som vmgte. Fastprisberegningen af told sker ved anvendelse af basisarets toldprocenter, dvs. basisárets told i procent af importvmrdien benyttes pa de deflaterede importværdier i det lebende ár. Ved deflateringen af eksporten i basispriser, dvs. eksporten f.o.b. fratrukket engrosavancer og varetilknyt-

20 20 - Baggrund og principper tede indirekte skatter, netto, anvendtes til og med 983 som hovedprincip prisindeks for den indenlandske produktion. Mere konkret anvendtes det prisindeks, der for en given varebalance kan beregnes for den totale indenlandske produktion, til deflatering af den págældende balances eksportværdi. Dette hovedprincip blev imidlertid fraveget i flere tilfelde. Hvise o verdien oversteg verdien af den indenlandske produktion, blev eksportprisindekset dannetved en sammenvejning af prisindeksene for indenlandsk produktion og import. Fra og med 984 er der i nationalregnskabets varebalancer i labende priser foretaget en opdeling af eksporten i eksport og indenlandsk produktion og reeksport. Opdelingen er sket pa basis af reeksportoplysningerne i udenrigshandelsstatistikken. Denne opdeling udnyttes herefter ved delateringen af eksporten, saledes at eksporten af dansk produktion deflateres med varebalancens prisindeks for den samlede indenlandske produktion, mens reeksporten deflateres med importprisindekset. For enkelte varer fremstilles der dog specielle eksportprisindeks, hvor prisindekset for eksporten af dansk produktion afviger fra prisindekset for den totale indenlandske produktion. Herefter kan tilgangen fordelt pa indenlandsk produktion, import og told samt eksporten af den enkelte nationalregnskabsvare beregnes i faste priser. Da det krmves, at den enkelte balance stemmer, dus. tilgang er lig anvendelse, kan verdien af varens indenlandske anvendelse i faste basispriser beregnes residualt. Denne total fordeles herefter pa anvendelseskategorier proportionalt med den tilsvarende fordeling i lebende priser. Dette indebmrer, at der pa basisprisniveau anvendes samme prisindeks ph alle indenlandske anvendelser af varen. Undtaget fra ovenstáende generelle beregningssystem er samtlige energivarer samt visse primmre produkter. For energivarerne baseres fastprisberegningerne direkte pa de fysiske balancer, der udarbejdes i nationalregnskabssek - tionen. Beregningerne i faste priser er herefter afsluttet pa basisprisniveau. Engrosavancer, detailavancer og varetilknyttede indirekte skatter, netto (ekskl. told og ikke -re- funderet moms), beregnes herefter ved hjelp af et set basisprocenter. Disse angiver for hver vare og anvendelseskategori den procent, som henholdsvis engrosavancen, detailavancen og varetilkknyttede indirekte skatter, netto, i basisáret udgjorde af basisvmrdien. De totaler, der fremkommer ved denne beregning, angiver henholdsvis pro - duktionsverdierne i engros- og detailhandel samt verdien of varetilknyttede ndirekte skatter, netto (ekskl. told og ikke -refunderet moms), i faste priser. kke -refunderet moms og ikke- varetilknyttede indirekte skatter beregnes, som i lebende priser, ikke pa vareniveau, men fordelt pa de i alt ca. 200 anvendelseskategorier. nden fastprisberegningerne betragtes som ferdige, foretages en lang rekke kontrolberegninger pa de fremkomne resultater. Prisudviklingen for import og eksport samrren- holdes med udviklingen i enhedsverdiindeksene for ind- og udfersel. Den implicitte prisudvikling, der kan beregnes for hver af nationalregnskabets konsumgrupper, sammenholdes med forbrugerprísindeksets udvikling for de tilsvarende grupper. Det forhold, at forbrugerprisindekset er et Laspeyres -indeks, mens de implicitte nationalregnskabs - prisindeks er af Paasche- typen, kan were en Arsag til for - skelle. Prisindeksene for branchernes produktionsvmrdier sammenholdes med diverse andre oplysninger, ligesom der i en lang rmkke tilfelde foretages kontrolberegninger af mengdeudviklingerne. Kontrolberegningerne ores alminde- ligvis til en rmkke korrektioner af de oprindeligt be- regnede fastprisvmrdier. Prisdata De prisserier, der anvendes ved deflateringen af na- tionalregnskabet, udgeres hovedsagelig af enkeltserier fra de af Danmarks Statistik udarbejdede officielle pris- indeks, delsen af fortrinsvis engros- og nettoprisindeksene. Anven- enkeltserier indebmrer, at vmgtgrundlagene fra de officielle indeks ikke fár nogen indflydelse pa fast - prisberegningerne. en rekke tilfelde har det dog vmret nedvendigt i nationalregnskabssektionen at fremstille prisserier pa basis af takster, mengdeindikatorer m.m. Som omtalt ovenfor anvendes prisserierne pa basispris- niveauet. Et vesentligt kriterium ved udvelgensen af pris - serier bliver derfor i hvor hej grad prisbegrebet svarer til dette niveau. Engrosprisindeksets prisbegreb er prisen ab producent, hvilket stort set er identisk med basis- prisniveauet. nettoprisindeksets prisbegreb er indeholdt handelsavancer, men da serier fra dette indeks nesten udelukkende anvendes ved deflateringen af tjenester, hvor der ikke er handelsavancer, vil prisbegrebet avare til basisprisniveauet. modsetning hertil vil serier fra forbrugerprisindekset ikke kunne benyttes direkte, idet prisbegrebet er inkl. sável handelsavancer som afgifter og subsidier. Med indfarelsen af ambi / 988 opstár den nye situation, at báde engrosprisindeks og nettoprisindeks viser udviklingen i priser, som er inkl. varetilknyttet ambi. Fra 988 er virkningen af denne afgift udskilt fra prisindeksene, fer de er benyttet til deflatering af verdier i basispriser. Med indfarelsen af ambi / 988 opstar den nye situation at báde engrosprisindeks og net - toprisindeks viser udviklingen i priser, som er inkl. varetilknyttet ambi. Fra 988 er virkningen af denne afgift udskilt fra prisindeksene, fer de er benyttet til deflatering af verdier i basispriser. Ved deflateringen af den indenlandske produktion anvendes til landbrugs- og gartneriprodukterne oplysningerne om gennemsnitlige salgspriser ab landmand som fremgár af "Landbrugsstatistikken". Til industriprodukter anvendes hovedsagelig serier fra engrosprisindekset. nden for markedsmmssige tjenester dmkkes de ydelser, der især gar til personligt forbrug (restaurationsudgifter, persontransport, frisarer m.v.), af serier fra nettoprisindekset. Tjenesteydelser, der fortrinsvis anvendes af erhvervene (godstransport, databehandlingsservice, rádgivende inge-

21 Baggrund og principper - 2 nierer m.v.), er ikke dmkket af nogen officiel prisstatistik. Det har derfor vmret nedvendigt at udarbejde pris - serier ved anvendelse af verdi- og mmngdeindikatorer, takstoplysninger, lenoplysninger m.v. Produktionen af ikke-markedsmmssige tjenester, der nester. udelukkende bestir af produktionen af offentlige tjenester, er karakteriseret ved ikke at blive omsat pi markedet, hvorfor der heller ikke eksisterer priser pi disse ydelser. stedet er fremstillet et omkostningsindeks, der er en sammenvejning af et indeks for offentlige lanninger og et indeks for det offentlige varekeb. Beregningerne af importen i faste priser baseres for varernes vedkommende nesten udelukkende pi serier fra engrosprisindekset. ndeks for enhedsvmrdier i indferselen benyttes kun i beskedent omfang. For importen af tjenester har det vmret nedvendigt at fremstille en rmkke specielle prisserier. Bruttofaktorindkomst i faste priser Verdien af bruttofaktorindkomsten i faste priser beregnes som differencen mellem produktionsvmrdien og verdien af rá- og hjmlpestoffer samt ikke -varetilknyttede indirekte skatter, netto, opgjort i faste priser, den sákaldte dobbeltdeflateringsmetode (deflateringen af produktionsvmrdi og verdien af ri- og hjmlpestoffer samt ikke-varetilknyttede indirekte skatter, netto, sker hver for sig). Bruttofaktorindkomsten i faste priser er saledes et udtryk for realproduktet. Verdien af bruttofaktorindkom - sten i faste priser angiver den bruttofaktorindkomst, erhvervet ville have opnáet i basisaret, sáfremt det da havde produceret det aktuelle Ars outputkombination med det aktuelle Ars inputsammensmtning. Bruttofaktorindkomsten kan saledes ikke tages som udtryk for indsatsen af primmre produktionsfaktorer. Forskydninger i de relative priser medferer, at udviklingen i bruttofaktorindkomsten i faste priser ikke kan betragtes som udtryk for realindkomstudviklingen i de enkelte erhverv, og eventuelle forskydninger i savel input- som outputsammensmtning vil betyde, at udviklingen i faste priser vil vmre forskellig fra udviklingen i produktionsvmrdien i faste priser. De erhvervsfordelte bruttofaktorindkomster i faste priser skai derfor fortolkes under hensyntagen til disse forhold..6 Nationalregnskabsarbejdets udvikling i Danmark midten af 930'erne pábegyndte man i Det statistiske Departement beregning af de vmsentligste af nationalregnskabets stremme. Dette arbejde fortsattes ogsa under krigen, og i slutningen of 945 blev de forste officielle danske nationalregnskabstal udsendt i Statistiske Efterretninger. De dmkkede perioden , og basisáret for fastprisberegningerne var 935. En detaljeret redegorelse for disse ferste beregninger blev udsendt i 948: "Nationalproduktet og nationalindkomsten ". Det ber specielt fremhmves, at denne publikation indeholdt Arlige input- output tabeller for perioden , og dermed blev grundlmggende for anvendelsen af den produktionsstatistiske metode i det danske nationalregnskabsarbejde. Som led i Danmarks modtagelse of Marshall -hjmlp skulle der for Arene opstilles sákaldte Nationalbudgetter for Danmark. Dette forhold dannede sammen med den pa baggrund af Keynes' teorier almindeligt stigende interesse for empiriske akonomiske analyser grundlaget for en intensivering of arbejdet med opstilling af nationalregnskabstal i de ferste efterkrigsár. Fra og med Aret 947 fandt nationalregnskabstallene m.h.t. detaljeringsgrad og tabeludformning i det alt vmsentlige den form, som har vmret gmldende helt frem til midten af 970'erne, hvor det nuvmrende nationalregnskabs - system blev indfert. Specielt kan det fremhmves, at man fra 947 opstillede det sákaldte "Nationalregnskab ", som i en samlet fremstilling inden for rammerne af seks konti viste de akonomiske transaktioner frem til opsparingen i henholdsvis den private og den offentlige sektor. Samtidig blev basisáret for fastprisberegningerne 947, der anvendtes i offentliggerelser frem til og med 95, hvorefter 949 blev basisár. 95 udsendtes "Nationalproduktet og nationalindkom- sten " med nmrmere redegerelse for beregningerne for disse ár, herunder en input- output tabel for 946. Den mest dybtgáende fremstilling af nationalregnskabsarbejdet í denne periode udkom i 955: "Nationalindkomsten 938 og ", der tillige indholdt input- output tabeller for Arene 947 og 949. et appendix pa 70 Sider gives en detaljeret dokumentation for beregningsmetoderne. Den lebende offentliggerelse af nationalregnskabstal - lene fandt ogsa dengang sted i Statistiske Efterretninger. Som nmvnt kom den forste artikel i 945, og fra og med 947 har der - med enkelte undtagelser i forbindelse med revisioner og omlmgninger - vmret mindst en Arlin artikel om nationalregnskabet. Specielt artiklen i 948 er af interesse, fordi der her gives en redegerelse for etableringen af det blivende 947 -system. Statistisk Arbog er der siden 946 offentliggjort tabel(ler) med nationalregnskabstal hvert Ar. Fra og med 960 indledes afsnittet med en tekstmmssig forklaring af begreber og definitioner. Statistisk Tiársoversigt, der udkom ferste gang i 959 med tal for Arene , er nationalregnskabstabellerne blevet stadigt mere omfattende, og der gives nu bagest i oversigten en ordforklaring til nationalregnskabsbegreberne. Efter en gennemgribende revision af nationalregnskabs - beregningerne (men i evrigt med anvendelse af umndrede begreber og tabeltyper) udsendtes i 962: "Nationalregn- skabsstatistik ", Statistiske Undersegelser nr. 7. Her offentliggeres ogsa input- output tabellen for 953, der havde dannet udgangspunkt for de reviderede beregninger. Basisáret for fastprisberegningerne er her mndret til 955, som i evrigt i de lebende offentliggerelser havde vmret anvendt fra og med udsendelsen af tallene for

22 22 - Baggrund og principper i Statistiske Efterretninger i 96. Fra og med 963 havde de Arlige artikler i Statistiske Efterretninger karakter af en ajourfering af tabellerne i Statistiske Undersogelser nr. 7. Specielt kan bemoerkes, at artiklen i Statistiske Efterretninger nr. 79, 972 giver et fuldstmndigt tabelsmt for alle Arene , samt at artiklen i Statistiske Efterretninger nr. 47, 974 er den sidste, der giver "endelige" tal (for Aret 970) efter systemet i Statistiske Undersogelser nr. 7. "Nationalregnskabet" (jf. ovenfor) for 970 er saledes ogsa den sidste kontoopstilling, der er offentliggjort i henhold til dette system. Forelobige tal efter systemet blev offentliggjort sidste gang for Aret 976 i Statistiske Efterretninger nr. A37 i 977. Fra og med 978 begyndte den regelmassige udsendelse of nationalregnskabstal baseret pá det nuverende system, som da havde vmret under opbygning siden slutningen of 960'erne. Baggrunden for at man pa davmrende tidspunkt aver natte arbejdet med en stor samlet revision og omlmgning af nationalregnskabet var, deis at man efter en Arrmkke med en meget begrmnset ressourceindsats pa amie e_ kunne konstatere, at tallenes kvalitet ikke lmngere kunne leve op til de krav, som den stadigt mere omfattende empiriske ekonomiske forskning og modelbygning stillede, deis - og i,amman ang hermed - at man onskede at tilpasse det danske nationalregnskab til de internationalt anvendte definitioner og klassifikationer saledes som disse i 968 kom til udtryk i en revideret og stark[ udvidet version af FN's nationalregnskabssystem, A System of National Accounts (SNA). nput- output tabellen for 966, der blev offentliggjort i Statistiske Undersogelser nr. 30 og 3 i 973, var det forste resultat af arbejdet med opstillingen af det nye nationalregnskab, og opbygningen af systemet til beregning af det Arlige nationalregnskab tog udgangspunkt herr. Med denne fremgangsmade fulgte man metodemmssigt en gammel dansk tradition, der gár helt tilbage til 930'erne, nemlig at tage udgangspunkt i beregninger fra produktionssiden. De to alternativer hertil er beregninger fra henholdsvis anvendelsessiden og indkomstsiden, idet det definitorisk gelder, at nationalprodukt, nationalindkomst og de endelige anvendelser er lige store (n'ar der bortses fra transaktionerne med udlandet). Aret 966 blev begyndelsesáret for det nye nationalregnskab, fordi der for dette Ar forela báde en ravaretelling for industrien og en forbrugsundersogelse, ligesom en rmkke andre vmsentlige primmrstatistiske forbedringer fandt sted omkring dette tidspunkt, herunder etableringen af de Arlige regnskabsstatistikker for en rmkke erhverv. Arbejdet med revisionen og omlmgningen af national - regnskabet vedrerte i forste omgang alene det endelige regnskabs funktionelle del, herunder input- output tabellerne, samt de syv hovedkonti. De ferste Arlige nationalregnskabstal pa det nye grundlag blev offentliggjort i 978 i artiklen "Nationalregnskab (77). Nye bereg- ninger" i Statistiske Efterretninger. De endelige regnskaber var pa davmrende tidspunkt kun fort frem til 973, mens de forelobige tal for Arene var summariske fremregninger overvejende baseret pa det hidtidige nationalregnskabs metoder. En tilsvarende fremgangsmade fulgtes i de felgende Ar, idet de endelige tal náede stadig armer pa en ajourfering, forstáet pa den made at alene primmrstatistikkernes produktionstid setter grmnsen, som i praksis har vist sig at vara ca. 2 /2 Ar efter udlebet af det págmidende Ar. Ajourferingen i denne forstand opnáedes i 982. Fra 980 blev der arbejdet med udviklingen af beregningssystemer for forelobige nationalregnskaber pa det nye grundlag. Et system til beregning af tal ca. 9 máneder efter udgangen af det págmidende Ar (september -versionen, fra 987 kaldet oktober -versionen) blev testet pa Aret 979 i 98, og det fmrdigudviklede system blev i 982 anvendt til beregning af tal for bade 980 og 98 og var hermed ajour. Systemet til beregning af tal ca. 4 máneder efter Arets udgang (april -versionen) blev anvendt i en ad hoc version i april 982 til beregning af tal for 98, og den fmrdigudviklede version af systemet kunne tages i brug i april 983. Ligeledes i 983 blev et system til beregning of nationalregnskabstal for det Ar, der endnu ikke var afsluttet (december -versionen), taget i brug. Dette beregningssystem var af en mere summarisk karakter end de to ovrige forelobige systemer, og det indgik i grundlaget for udarbejdelsen af metoder til det kvartals- vise nationalregnskab, huis indferelse i 988 medferte den definitive nedlmggelse of december -versionen, jf. afsnit.2. Arbejdet med opdelingen af nationalregnskabets hoved- konti pa institutionelle sektorer blev ligeledes pábegyndt i 980. ferste omgang blev den indenlandske okonomi opdelt pa den offentlige og den private sektor, og re- sultaterne heraf for Arene 97-8 bleu publiceret i Sta- tistiske Efterretninger i 982. Denne opdeling er herefter indgáet som en integreret del of den lasers, offentliggorelse af nationalregnskabstal. Dernmst er den finansielle sektor og forsikringssektoren udskilt af den private sektor og sluttelig den private ikke -finansielle sektor opdelt pa en selskabs- og en husholdningssektor, saledes som det fremgar af kapitel 4 i denne publikation. Arbejdet med revisionen og omlmgningen af national - regnskabet har imidlertid ikke vmret en jmvnt fremadskridende proces. Efter at de endelige regnskaber for Arene var fmrdige, fandt man det saledes ra ve dig[ at foretage en " revisionsrunde" for disse Ar. Disse revisioner var baseret pa en over Arene opsamlet viden, som af hensyn til kontinuiteten ikke umiddelbart kunne indregnes i tallene. Som vmsentlige omrader i denne forbindelse kan nmvnes nye oplysninger i rávaretmllingen for 975, for - brugsundersogelsen for 976 samt en nyberegning af bygge- branchens produktionsvmrdi og olieaktiviteten i Nordsoen. Hertil kom, at man erstattede den hidtidige branchenomenklatur, der var baseret pa SC 958, med en nomenklatur

23 Baggrund og principper - 23 baseret pa SC 968 pa baggrund af et tilsvarende skift i de primate erhvervsstatistikker over perioden Dette branchenomenklaturskift er dokumenteret. i National - regnskabsnotat nr. 4. Endelig ændredes basisáret for fast - prisberegningerne fra 970 til 975. Alle disse ændringer blev fort tilbage til 966, sáledes at der efter revisionsrundens afslutning atter forela sammenlignelige serier for hele perioden. 984 ændredes der pa ny basisar for fastprisberegningerne, nemlig fra 975 til 980, og serierne helt tilbage til 966 blev omregnet til det nye prisniveau, jf. afsnit.5. Det endelige nationalregnskabs detaljerede datamateriale kan umiddelbart danne grundlag for beregning af input - output tabeller. Frem til Aret 976 skete beregningerne efter helt samme metode som blev anvendt for den ferste 966 -tabel, og som er beskrevet i Statistiske Undersegelser nr. 30. Da alle input -output tabellerne i forbindelse med ovennævnte revisionsrunde skulle nyberegnes, udarbejdede man tillige en ny beregningsmetode, der i hojere grad udnytter de muligheder, der ligger i det detaljerede grundlag. nput- output tabellerne, der beregnes umiddelbart efter at det endelige nationalregnskab for et Ar foreligger, er tilgoengelige pa en databank pa UNC. denne publikation offentliggeres en summarisk input -output tabel for det seneste Ar. OvenstAende har udelukkende vmret koncentreret om udviklingen i den lebende officielle nationalregnskabsstatistik. Danmark som i en række andre lande har der imidlertid ogsa vmret arbejdet med opstilling af historiske serier af nationalregnskabstal. De to vigtigste vmrker i denne henseende er: Kjeld Bjerke og Niels Ussing: "Studier over Danmarks Nationalprodukt ", Kobenhavn 958 samt Svend Aage Hansen: "8konomisk vmkst i Danmark" 2. udg. Kobenhavn 977, der indeholder nationalregnskabstal for perioden Hovedresultaterne fra disse to publikationer er gengivet i: Hans Chr. Johansen: "Dansk historisk statistik ", Kobenhavn Nationalregnskabssystemer og det internationale nationalregnskabssamarbejde Medens de tidlige opgerelser af enkelte nationalregnskabsbegreber (fortrinsvis mal for nationalindkomsten) og forstg pa opstilling af nationalregnskaber, der fandt sted fer den anden verdenskrig, skete ud fra de enkelte forfatteres egne definitioner og begrebsdannelser, har nationalregnskabsomradet efter krigen vmret karakteriseret ved et meget intensivt internationalt samarbejde og en stadig starre standardisering. Disse bestrmbelser har ferst og fremmest fundet sted inden for rammerne af FN og OEEC /OECD. Det ferste forslag til et samlet nationalregnskabssystem blev udsendt af FN allerede i 947: United Nations: "Measurement of national income and the construction of national accounts ". Studies and reports on statistical methods, no. 7. Geneva 947. Det blev imidlertid OEEC, der - foranlediget af behovene for et datamæssigt grundlag for vurderingen af den amerikanske ekonomiske hjelp til Europa efter krigen - udarbejdede det ferste egentlige operative nationalregnskabssystem: OEEC: "A simplified system of national accounts" Paris 950. Allerede i 952 bleu dette efterfulgt af det mere omfattende og gennemarbejdede: OEEC: "A standardised system of national accounts" Paris 952. (SSNA) Dette system blev sammen med FNs ferste nationalregnskabssystem fra 953: United Nations: "A system of national accounts and supporting tables" Studies in methods, series F, no. 2. New York 953. (SNA) grundlaget for nationalregnskabsarbejdet i nmsten alle lande op gennem 950'erne og 960'erne. Ganske vist udkom begge systemer i lettere reviderede versioner i perioden - SSNA i 959 og SNA i henholdsvis 960 og 964. Men udover at man herved sagte at eliminere visse forskelle mellem de to systemer, der i ovrigt i det alt vmsentlige fulgte de samme grundlmggende principper, bragte disse revisioner intet nyt. en vekselvirkning med udviklingen i det empiriske ekonomiske analysearbejde foregik der en intensive ring af nationalregnskabsarbejdets omfang i de fleste lande fra midten af 950'erne. Samtidig hermed blev det efterhanden almindeligt accepteret, at nationalregnskabet kunne betragtes som den definitionsmæssige og organisatoriske ramme for hele den ekonomiske statistik i udviklingen frem imod at skabe de tidsmæssigt sammenlignelige og ko- ordinerede statistiske serier, som er det nadvendige grundlag for opbygningen af ekonometriske modeller. delsen PA denne baggrund arbejdedes der allerede fra begyn- af 960'erne pa internationalt plan med opstillin- gen af et nyt og langt mere omfattende nationalregnskabs - system til aflasning af systemerne fra begyndelsen af 950'erne. som Arbejdet foregik i navel FN som OECD regie, og led i standardiseringsbestræbelserne afstod OECD fra at udsende en egen version af et nyt system, sáledes at navel SSNA som "gammel" SNA i 968 kunne afleses af det nye system: United Nations: "A system of national accounts ". Studies in methods, series F, no. 2, rev. 3. New York 968. (SNA)3 lebet. af 970'erne er de fleste vestlige lande gáet over til at felge principperne i dette system (jf. dog se- nere om EFs system), og dette har ogsa vmret det metodiske grundlag for skab. opbygningen of det nye danske nationalregn- Ny SNA er langt mere omfattende end sine forgmngere og karakteriseret ved at det i et samlet system indeholder () de traditionelle nationalregnskabskonti i udbygget

24 24 - Baggrund og principper form, (2) input- output tabeller, (3) finansielle konti og ikke skal mndres, og at der skai mages afgorende vmgt pá (4) statuskonti, herunder kapitalapparatopgerelser. Bestrmbelserne i Danmark har indtil nu helt overvejende vmret koncentreret omkring () og (2), et forhold der ogsa gar sig gmldende i de fleste andre lande. Dette má blandt andet ses i sammenheng med, at (3) og (4) kun er summarisk behandlet i ny SNA, og at der ud over et klart metodologisk grundlag ogsa i mange henseender savnes det nedvendige primmrstatistiske grundlag. Som nmvnt kunne ny SNA tillige anses for den fuldstmndige koordinering mellem FNs og OECDs systemer. Beklageligvis var dette internationale koordineringsproblem nappe lest, fer der opstod et nyt, som blev smrdeles feleligt for Danmark efter vor indtrmden i EF i 973. Som led i det akonomisk- statistiske samarbejde inden for EF var der nemlig i lebet af 960'erne blevet opbygget et smrligt nationalregnskabssystem, der, selv om det i princippet blot var en variant af ny SNA, dog afviger fra dette pa sa mange principielle mader, at det i praksis ikke er muligt at yore i overensstemmelse med begge systemer samtidig. EFs system udkom i flere forelabige udgaver og fandt ferst i midten af 970'erne sin endelige form, saledes som det nu foreligger i: at eliminere forskellene mellem SNA og ENS. Det skai fremhmves, at de internationale nationalregn- skabssystemer prima, tjener som hovedretningslinier nationalregnskabsarbejdet for i de enkelte lande. Nmsten alle lande vil pa en rmkke punkter afvige fra det interna- tionale system, de i Danmarks mvrigt Niger, og dette gelder ogsa r tilfmlde. SAdanne afvigelser vil imidlertid nor- malt ikke berare hovedsterrelser som bruttonational- produkt, privat konsum etc., men snarere beregningsmmssige detaljer pa enkelte omrader, klassifikationer af erhverv og konsum o.lign. international sammenheng indberetter Danmarks Stati- stik Arligt nationalregnskabstal til FN/OECD (der har fml- les spargeskema), EF samt til Nordisk statistisk sekreta- riat (til offentliggarelse i Nordisk Statistisk Arbog). Hver af organisationerne FN, OECD og EF udsender Arligt omfattende smrskilte nationalregnskabspublikationer, og disse er i praksis de eneste almindeligt tilgmngelige kil- der for international nationalregnskabsstatistik. Selv om tallene i disse publikationer er indpasset i falles defi- nitionssystemer, ma fortolkningen af tallene ved seen- mm lrgninger mellem lande ske med betydelig forsigtighed, da Statistical Office of the European Communities: landene m.h.t. savel institutionel opbygning som primer- "European system of integrated economic accounts, statistisk grundlag udviser ator variation, og omregninger ESA ", Second edition, Luxembourg 980. Worsts udgave ved brug af save valutakurser som sakaldte kabekrafts- udkom i 970). pariteter er behmftet med mange usikkerhedsfaktorer. telse: 984 er denne publikation udkommet i dansk oversmt-.8 Serviceopgaver De europmiske fmllesskabers statistiske kontor: "Det europmiske nationalregnskabssystem, ENS ", 2. udgave, Luxembourg 984. Det er i henhold til dette system at Danmarks Statistik indberetter nationalregnskabstal til EFs statistiske kontor (SOEC). De indberettede tal fremkommer imidlertid som "oversmttelser" fra den nationale danske statistik, der fortsat udarbejdes i henhold til ny SNA. Denne fastholden ved SNA er begrundet dels i kontinuitetshensyn, dels i at ENS ferst pa et meget sent tidspunkt har fundet sin endelige form. Hertil kommer yderligere, at der for tiden foregar en intensiv international aktivitet i FN, OECD og EF regie med henblik pa en revideret udgave af SNA i begyndelsen af 990'erne. Det er en udtalt forudsmtning for dette arbejde, at de grundlmggende principper i SNA PA trods af omfanget indeholder denne publikation kun en meget begrundet del af den datammngde, der fremkommer i standardiseret og tidsmmssig sammenlignelig form i for - bindelse med nationalregnskabsarbejdet. Det foranstaende afsnit om beregningsmetoderne kan give et vist indtryk af datammngdens omfang, og hertil kommer yderligere detaljerede beskmftigelsesopgerelser, input -output tabeller, investeringsmatricer og energibalancer. nteresserede kan imidlertid ved henvendelse til nationalregnskabssektionen i Danmarks Statistik pa servicebasis fa data stillet til rádighed, eventuelt efter egen specifikation. Dette kan for eksempel dreje sig om yderligere opdelinger i forhold til de offentliggjorte eller om smrlige aggregeringer. OgsA egentlige analyseopgaver vil, i det omfang ressourcerne tillader det, kunne udferes pa servicebasis.

25 Kapitel 2 Oversigtstabeller

26 26 - Oversigtstabeller TABEL 2..A. KONTO GOODS FOR VARER OG TJENESTER ARETS PRSER AND SERVCES ACCOUNT CURRENT PRCES TLGANG AF VARER OG TJENESTER SUPPLY OF GOODS AND SERVCES RA- OG HJEPE- STOFFER ENDELG ANVEN- DEL SE EKSPORT EXPORTS NDENLANDSK ENDELG ANVENDELSE NATONAL FNAL DEMAND PRODUK- MPORT VARETL ALT AF VA- VARER TJENE- ALT PRVAT KOLL E K- FASTE LAGER- TONS- MPORTS KNYT- RER OG STER KONSUM TVT- BRUTTO - FORA- YARD' TEDE TJENE- KONSUM NVE- GEL SEP BASS - VARER TJENE- SKAT TER STER STERN - PRSER STER NETTO GER GROSS GOODS SERV- NET TOTAL NTER- FNAL GOODS SERV- TOTAL PRVATE GOVERN- GFCF CHANGE OUTPUT CES TAXES MEDATE DEMAND CES CON - MENT N AT ON PRO- CON- SUM PT. CON- STOCKS BASC DUCTS SUMPT. SUMPT. PRCES MO. KR * C

27 Oversigtstabeller - 27 TABEL KONTO FOR VARER 0G TJENESTER PRSER GOODS AND SERVCES ACCOUNT PRCES TLGANG AF VARER OG TJENESTER RA- OG ENDELG EKSPORT SUPPLY OF GOGOS AND SERVCES HJELPE-ANVEN- EXPORTS STO FFER DELSE PRODUK- MPORT VARET L ALT AF VA- VARER TJENE- TONS- MPORTS KNYT-RER OG STER VERD TEDE TJENE- BASS- VARER TJENE-SKAT TER STER PRSER STER NETTO GROSS GOODS SERV-NET TOTAL NTER-FNAL GOODS SERV- OUTPUT CES TAXES MEDATE DEMAND CES AT BASC DUCTS SUMPT. PRCES Oh PRO-CON- NDENLANDSK ENDELG ANVENDELSE NATONAL FNAL DEMAND ALT PRVAT KOLLER- FASTE LAGER- KONSUM TVT- BRUTTO- FORO- KONSUM NVE- GELSER STERN - GER TOTAL PRVATE GOVERN- GFCF CHANGE CON- MENT N SUMPT. CON- STOCKS SUMPT MO. KR *

28 28 - Oversigtstabeller TABEL 2.2. PRODUKTONSKONTO ARETS PRSER PRODUCTON ACCOUNT CURRENT PRCES 980 PRSER 980 PRCES TLGANG FRA!NOLAND TOTAL DOMESTC SUPPLY PRODUK- TONS- VARO BASS- PRSER GROSS OUTPUT AT BASC PRCES VARETL KNYT- TEDE SKATTER NETTO NET TAXES ON PRO- DUCTS 2 ALT RA- OG HJALPE- STOFFER BRUTTO- NATD- NALPRO- DUKT MARKEDS PRSER TOTAL NTER- GDP MEDATE AT CON- MARKET SUMPT. PRCES FORBRUG NETTO- AF FAST NATO- REAL- NALPRO- KAPTAL DUKT MARKEDS PRSER CON- NDP SUMPT. AT OF MARKET FXED PRCES CAPTAL TLGANG FRA!NOLAND TOTAL DOMESTC SUPPLY PRODUK- VARETL ALT TONS- KNYT- VARO TEDE BASS- SKATTER PRSER NETTO GROSS NET TOTAL OUTPUT TAXES AT ON PRO - BASC DUCTS PRCES RA- OG HJALPE- STOFFER NTER- MEDATE CON- SUMPT. 4 BRUTTO- FORBRUG NETTO - NATO- AF FAST NATO- NALPRO- REAL- NALPRO- DUKT KAPTAL DUKT MARKEDS MARKEDS PRSER PRSER GDP CON- NDP AT SUMPT. AT MARKET OF MARKET PRCES FXED PRCES CAPTAL MO. KR. MO. KR C U *

29 Oversigtstabeller - 29 TABEL 2.3. KONTO FOR NDKOMSTOANNELSEN ARETS PRSER GENERATON OF NCOME ACCOUNT CURRENT PRCES 980 PRSER 980 PRCES BRUTTO- SUB- NATO- SODER NALPRO- DUKT MARKEDS PRSER GDP SUB - ND- GDP AT SDLES RECT TAXES MARKET PRCES 2 ND- BRUTTO- REKTE FAKTOR- SKAT rer ND- KOMST 3 AT FACTOR PRCES *2-3 4 LONNN- GER OG ARBEJDS GVER BDRAG COMPEN- SATON OF EM- PLOYEES 5 BRU TTO- FOR BRUG RE ST- AF FAST ND- REAL- KOMST KAPTAL GROSS OPE- RAT NG SURPLUS CON - SUMPT. OF FXED CAPTAL 7 NETTO- REST - ND- KOMST NET OPE- RATNG SURPLUS BRUTTO- ND- NATO - REKTE NALPRO - SKA TER DUKT NETTO MARKEDS PRSER GDP AT MARKET PRCES () ND- RECT TAXES. NET (2) BRUTTO- FAKTOR- ND- KOMST GDP AT FACTOR PRCES -2 (3 MO. KR. MO. KR , , , ) * *

30 30 - Oversigtstabeller TABEL 2.4. KONTO FOR NDKOMSTFORDELNGEN ARETS PRSER DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT CURRENT PRCES BRUTTO REST - ND- KOMST GROSS OPERA- TNG SUR- PLUS BRUTTONDT4GTER RESOURCES LONN.OG ARB.- GVERBDR.FRA COMP. OF EM- PLOYEES FROM ND- LAND RESD. EMPLOY ERS 2 UDLAND REST OF THE WORLD 3 ND- REKTE SKAT- TER ND- RECT TAXES 4 RENTER OG UD- BYT TER FRA URLAND NTE- RESTS ETC. FROM THE REST OF THE WORLD 5 ALT TOTAL SUB- S DER SUB- SDES 7 RENTER OG UD- BYTTER TL UDLAND BRUTTO NATO- NA L- ND- K0M ST MAR - KEDS - PR SER NTE- GROSS RESTS NATO- ETC. NAL TO THE NCOME REST OF THE WORLD LOBENDE OVERFORSLER UNREOUT. CURRENT TRANSFERS FRA UDLANDET FROM THE REST OF THE WORLD EF EEC 0 ANDRE OTHER TL UDLANDET TO THE REST OF THE WORLD EF EEC 2 ANDRE OTHER 3 DSPO- NBEL BRUTTO NAT O- NAL- ND- KOMST FOR- DSPO- BRUG NBEL AF NETTO- FAST NATO- REAL- NAL- KAP- ND- TAL KOMST GROSS CON- NET NATO- SUMPT. NATO- NAL OF NAL DSPOS FXED DSPOS ABLE CAP- ABLE NCOME TAL NCOME ND. KR * *

31 Oversigtstabeller - 3 TABEL 2.5. NDKOMSTANVENDELSESKONTO ARETS PRSER USE OF NCOME ACCOUNT CURRENT PRCES TABEL 2.6. KAPTALKONTO ARETS PRSER CAPTAL ACCOUNT CURRENT PRCES 6 DSPO- PRVAT KOLLEK- BRUTTO- FORBRUG NETTO- BRUTTO- KAPTAL ALT FASTE LAGER- (KAPTAL( FOR - NBEL KONSUM TVT OPSPA- AF FAST OPSPA- OPSPA- OVER- BRUTTO- FORE- OVER- DRNGS- BRUTTO- KONSUM RNG REAL- RNG RNG FBRSLER NVE- GELSER FORSLERERHVERV NATO- KAPTAL FRA STERN- TL ELSE. NALND- UOLAND GER NOLAND NETTO KOMST GROSS CAPTAL TOTAL GROSS CHANGE CAPTAL NET NATO- TRANS- FXED N (TRANS- (LENDNG GROSS PRVATE GOVERN- GROSS CON- NET NAL FERS CAPTAL STOCKS FERS OF THE NATO, CON- MENT NATO- SUMPT. NATO- SAVNG FROM FOR- TO THE 'NATON NAL SUMPT. CON- AAL OF NAL THE NATON REST OF' DSPOS- SUMPT. SAVNG FXED SAVNG REST OF THE ABLE CAPTAL THE MORLD NCOME WORLD MO. KR. MO. KR

32 32 - Oversigtstabeller TABEL 2.7. KONTO FOR TRANSAKTONER MED UDLANDET ARETS PRSER REST OF THE WORLD ACCOUNT CURRENT PRCES LOBENDE TRANSAKTONER* UDGFTER. CURRENT TRANSACTONS, EXPENDTURE. VARER MPORT MPORTS TJENE- STER EKSKL. TURST- UOGF- TER TURST- UOGF- TER M.V. LONNN- GER OG ARBEJOS G VER- BDRAG TL UD- LANDET RENTER OG UD- BYTTER TL UD- LANDET LOBENDE OVERFORSLER TL UDLANDET UNREQUTED CURRENT TRANSFERS ND- REKTE SKATTER EF -ORO- RNGER ANDRE TL EF UD- LANDET OVRGT ALT LOBENDE DRP- TER GOODS SER- VCES EXCL. TOURSM CON- SUMPT. BY RE- SDENT HOUSE- HOLDS COM- PENSAT. OF NON- RESD. EM- PLOYEES NTE- RESTS, ETC. ND- RECT TAXES, EEC RULES OTHER TRANS- FERS TO THE EEC OTHER TRANS- FERS TOTAL CURRENT EXPEN- DTURE MO. KR * *

33 Oversigtstabeller - 33 (FORTSAT) TABEL 2.7. (CONTNUED) LOBENGE TRANSAKTONER, NDT.GTER. CURRENT EKSPORT LONNN- RENTER EXPORTS GER OG OG UD- ARBEJOS B YTTER VARER TJENE- TURST- GVER- FRA UD- STER NDTkG- BDRAG LANDET EKSKL. TER FRA UD- TURST- M.Y. LANDET NDTkG- TER GOODS SER- CON- CON- VCES SUMPT. PEN -RESTS, EXCL. BY NON- SATON ETC. TOURSM RESD. OF EM- HOUSE- PLOYEES HOLDS TRANSACTONS, NCOME LOBENDE OVERFORSLER ALT FRA UDLANDET LOBENDE UNREQUTED CURRENT NDTkG- TRANSFERS FROM THE REST TER OF THE WORLD SUB- ANDRE UD- SDER, FRA EF LANDET EF -ORD-OVR GT NNGER SUB- OTHER OTHER TOTAL SDLES, TRANS- TRANS- CURRENT EEC FERS FERS NCOME RULES FROM THE EEC OVER - SKUD PA DE LOBENDE POSTER BAL AN- CE OF CURRENT TRANS- ACTONS KAPTALOVER- FBRSLER CAPTAL TRANSFERS TL UD-FRA UD- LANDET LANDET TO THE REST OF THE WORLD FROM THE REST OF THE WORLD 20 2 FOR- OR NGS- ER- HVERV- ELSE, NETTO NET LENDNG OF THE NATON MO. KR * * ANM. FORDRNGSERHVERVELSE, NETTO (KOLONNE 22) SPARER TL DEN OFFENTLGGJORTE SALDO PA BETALNGSBALANCENS LOBENDE POSTER. SUM DEN OPGWRES AF DANMARKS STATSTKS BETALNGSBALANCEAFDELNG, MEO NODVENDGE KORREKTONER FOR BEGREBS- MkSSGE FORSKELLE. SE OVRGT TABEL NOTE: NET LENDNG OF THE NATON (COLUMN 22) CCRRESPONDS TO THE PUBLSHED BALANCE BY CURRENT TRANSACTONS AS CALCU- LATEO BY DANMARKS STATSTKS BALANCE OF PAYMENTS SECTON, KTH NECESSARY CORRECTONS FOR CONCEPTUAL DFFERENCES. SEE TABLE 4.52.

34 34 - Oversigtstabeller TABEL 2.8. PROOUKTONSVkRD BASSPRSER FORDELT PA ERHVERVSHOVEOGRUPPER ARETS PRSER MO. KR. ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG 0G GARTNER MV SKDVBRUG FSKER OG DAMBRUG RASTOFUDVNDNG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT NkRNGS- OG NYDELSESMDDELFREMST TEKSTL-,BEKLkON.- OG LfOERFREMST TR.EBEARBEJD. OG TR4MOBELFREMST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN-.LER- OG GLASPROD JERN- OG METALVkRKER OG ST08ERER FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER GOLD- 0G 50LVVAREFREMST. LEGETBJ MV EL-,GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG BYGGE- OG ANLkGSVRKSOMHED MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT U099 ENGROS- OG DETALHANDEL HOTELLER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSTVkSEN OG TELEKOMMUNKATON )099 FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. DG SUNDHEOSV4SEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKE-MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFkRDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER TABEL 2.9. PRODUKTUNSVkR0 BASSPRSER FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER PRSER MO. KR. ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV SKDVBRUG U FSKER OG DAMBRUG RASTOFUDVNDNG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT NkRNGS- OG NYDELSESMDDELFREMST TEKSTCL-,BEKLkDN.- OG LkDERFREMST TR.EBEARBEJD. OG TRkMOBELFREMST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD JERN- 0G METALVkRKER OG STeBERER FREMST. AF JERN- OG METALPR000KTER )3 GULD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETBJ MV EL-,GAS-,VARME- 0G VANDFORSYNNG BYGGE- OG ANLkGSVRKSOMMED MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT )099 ENGROS- OG DETALHANDEL HOTELLER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSTVkSEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSVáSEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKE-MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT HUSASS..PRV.VELFARDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER

35 Oversigtstabeller - 35 GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES BY MAN KND OF ACTVTY CURRENT PRCES TABLE * 990* MO. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON- METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY. GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND MOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON.HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON- MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES BY MAN KND OF ACTVTY PRCES TABLE * 990* MO. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON- METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON.HEALTh RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON- MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES

36 36 - Oversigtstabeller TABEL 2.0. FORBRUGET AF RA- OG HJkPESTOFFER KOBERPRSER FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER ARETS PRSER MO. KR. ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG RASTOFUDVNDNG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT NARNGS- OG NYDELSESMDDELFREMST TEKSTL-,BEKLADN.- OG LkOERFREMST TRkBEARBEJD. OG TREMOBELFREMST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD JERN- OG METALVkRKER OG ST08ERER FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER GULD- OG SOLVVAREFREMST. EGETOJ MV J000 EL-.GAS-.VARME- OG VANDFORSYNNG BYGGE- OG ANLAGSVRKSOMHED MARKEDSMASSGE TJENESTER ALT C ENGROS- OG DETALHANDEL HOTELLER 0G RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSTVASEN 0G TELEKOMMUNKATON 830 C )099 FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEOSVkSEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLONNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKE-MARKEDSMASSGE TJENESTER i ALT HUSASS.,PRV.VELFkRDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER TABEL 2.. FORBRUGET AF RA- OG HJALPESTOFFER K08ERPRSER FOROELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER PRSER MO. KR. ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV C SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG RASTOFUDVNDNG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT WRNGS- OG NYDELSESMDDELFREMST TEKSTL-.BEKLADN.- OG LADERFREMST TRkBEARBEJD. 0G TRAMOBELFREMST PAPRFREMST. 0G GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN-,LER- DG GLASPROD JERN- OG METALVARKER OG STOBERER FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER GULD- OG SOLVVAREFPEMST. LEGETOJ MV EL-,GAS-,VARME- 0G VANDFORSYNNG BYGGE- OG ANLkGSVRKSOMHED MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT ENGROS- OG DETALHANDEL HOTELLER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSVkSEN FORLYSTELSER. KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKE-MARKEDSMASSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFARDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER C

37 Oversigtstabeller - 37 NTERMEDATE CONSUMPTON AT MARKET PRCES BY MAN KND OF ACTVTY CURRENT PRCES TABLE * 99* MO. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD. BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON -METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON- MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES MPUTED BANK SERVCE CHARGES NTERMEDATE CONSUMPTON AT MARKET PRCES BY MAN KND OF ACTVTY PRCES TABLE * 990* MO. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD. BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT NANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON- METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON- MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES MPUTED BANK SERVCE CHARGES

38 Oversigtstabeller TABEL 2.2. KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER, NETTO FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER ARETS PRSER MO. KR. ALT: ANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG RASTOFUDVNDNG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT NkRNGS- OG NYDELSESMDDELFREMST TEKSTL-.BEKLkON.- OG LkDERFREMST TRkBEARBEJD. OG TRkM08ELFREPST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD JERN- OG METALVkRKER OG STOBERER FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER GULD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV EL-,GAS-,VARME- OG VANOFORSYNNG BYGGE- OG ANLáGSVRKSOMHED MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT ENGROS- OG DETALHANDEL HOTELLER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSTVkSEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSVkSEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKE-MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT HUSASS..PRV.VELFkRDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER TABEL 2.3. KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER, NETTO FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER PRSER MO. KR. ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG RASTOFUDVNDNG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT NkRNGS- OG NYDELSESMDELFREMST TEKSTL-.BEKLkON.- 0G LkDERFREMST TRkBEARBEJD. OG TRkMOBELFREMST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN-.LER- OG GLASPROD JERN- OG METALVkRKER OG STOBERER )0 FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER JJ GULD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV EL-.GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG ) BYGGE- OG ANLkGSVRKSOMHED MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT ENGROS- OG DETALHANDEL HOTELLER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSTVkSEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE )09 PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHECSVkSEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKE-MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT HUSASS..PRV.VELFkRDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER

39 Oversigtstabeller - 39 OTHER TAXES LNKED TO PRODUKTON, NET BY MAN KND OF ACTVTY CURRENT PRCES TABLE * MO. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON -METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON- MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES OTHER TAXES LNKED TO PRODUKTON, NET BY MAN KND OF ACTVTY PRCES TABLE * 990* MO. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE. HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD. BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG. LEATHER NDUSTRY ' MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON- METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS C OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG ANO NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON- MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES

40 40 - Oversigtstabeller TABEL 2.4. BRUTTOFAKTORNDKOMSTEN FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER ARETS PRSER MO. KR. ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV )0 SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG RASTOFUDVNONG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT NkRNGS- OG NYDELSESMODELFREMST TEKSTL-,BEKLEDN.- 0G LkDERFREMST TR48EAR6EJD. OG TRkMOBELFREMST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD JERN- OG METALVkRKER OG STYBERER FREMST. AF JERN- 0G METALPRODUKTER GULD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV EL-,GAS-,VARME- OG VANOFORSYNNG BYGGE- OG ANLkGSVRKSOMHED MARKEDSMESSGE TJENESTER ALT ENGROS- OG DETALHANDEL HOTELLER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSTVESEN OG TELEKOMMUNKATON )099 FNANSEL VRKSOMHEO OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNOERVSN. OG SUNOHEOSVkSEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER )09 HUSHOLONNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKE-MARKEDSMESSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFkRDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER TABEL 2.5. BRUTTOFAKTORNDKOMSTEN FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER PRSER MO. KR. LAT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG )0 FSKER OG DAMBRUG RASTOFUDVNDNG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT NkRNGS- OG NYDELSESMODELFREMST )0 TEKSTL-,BEKLkON.- 0G LADERFREMST TRkBEARBEJO. OG TRkMOBELFREMST PAPRFREMST. 0G GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN-.LER- OG GLASPROD JERN- OG METALVkRKER OG STOBERER FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER GULD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV EL-,GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG Q BYGGE- OG ANLkGSVRKSOMHED MARKEDSMASSGE TJENESTER ALT ENGROS- OG DETALHANDEL HOTELLER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED 22o J0 POSTYkSEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSVkSEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP C KKE-MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT ' HUSASS.,PRV.VELFkRDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER

41 Oversigtstabeller - 4 GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR COST BY MAN KND OF ACTVTY CURRENT PRCES TABLE * MO. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE. ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE. CLOTHNG. LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON-METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON- MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES MPUTED BANK SERVCE CHARGES GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR COST BY MAN KND OF ACTVTY PRCES TABLE * 990. MO. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON- METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON- MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES MPUTED BANK SERVCE CHARGES

42 42 - Oversigtstabeller TABEL 2.6. LONNNGER OG ARBEJOSGVERBDRAG FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER MO. KR. ALT: LANDBRUG M. V. ALT LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG RASTOFUDVNDNG FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT NáRNGS- OG NYDELSESMDDELFREMST TEKSTL-,BEKLkON.- OG LkDERFREMST )0J TRkBEARBEJD. OG TRkMOBELFREMST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD JERN- OG METALVkRKER OG STOBERER FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER GULD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV EL-,GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG BYGGE- OG ANLkGSVRKSOMHED MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT ENGROS- OG DETALHANDEL ) HOTELER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSTVkSEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSV*SEN )0 FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HU SHOLONNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKE-MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFkROSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER TABEL 2.7. BRUTTORESTNDKOMST FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER MO. KR. ALT: LANDBRUG M. V. ALT )0 LANDBRUG OG GARTNER MV SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG RASTOFUDVNDNG FREMSTLLNGSVPKSOMHED ALT )0 NkRNGS- OG NYDELSESMDDELFREMST )0 TEKSTL-,BEKLkDN.- OG LkDERFREMST )0 TRkBEARBEJD. OG TRkMOBELFREMST PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED )00 FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD JERN- OG METALVkRKER OG ST08ERER FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER GULD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV EL-.GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG )0 BYGGE- OG ANLkGSVRKSOMHED MAPKEDSMkSSGE TJENESTER ALT ENGROS- OG DETALHANDEL HOTELER OG RESTAURANTER TRANSPORTVRKSOMHED POSTVkSEN OG TELEKOMMUNKATON )099 FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSN. 0G SUNDHEDSVkSEN )00 FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP KKE-MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT HUSASS.,PRV.VELFkRDSNST. MV OFFENTLGE TJENESTER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER

43 ' Oversigtstabeller - 43 COMPENSATON OF EMPLOYEES BY MAN KND OF ACTVTY TABLE * 990* MO. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD. BEVERAGES. TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON- METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON- MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES GROSS OPERATNG SURPLUS BY MAN KND OF ACTVTY TABLE * 990* MO. KR TOTAL AGRCULTURE ETC AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC FORESTRY AND LOGGNG FSHNG MNNG AND QUARRYNG MANUFACTURNG MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES NON- METALLC MNERAL PRODUCTS BASC METAL NDUSTRES MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES ELECTRCTY, GAS AND WATER CONSTRUCTON MARKET SERVCES WHOLESALE AND RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS TRANSPORT AND STORAGE COMMUNCATON FNANCNG AND NSURANCE DWELLNGS BUSNESS SERVCES MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR NON- MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES MPUTED BANK SERVCE CHARGES

44 44 - Oversigtstabeller TABEL 2.8. SAMLET ANTAL BESKkFTGEDE FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER PERS. ALT: 2375, ,5 2379, , 2453, ,8 LANDBRUG M. V. ALT ,7 224,0 27, , ,4 86,0 000 LANDBRUG OG GARTNER MV. 27,6 22,7 207,9 202,4 98,9 92,8 88,4 79,7 74, SKOVBRUG 5. 5,2 5,3 5, ,6 5,0 4, FSKER OG DAMBRUG 0,8 0,8 0,8 0, ,6 7,8 7, RASTOFUDVNDNG 2, ,9 2,0 2,2 2,2 2.2 FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT ,5 504,3 505,2 502,8 499,7 499,5 489,8 472, WRNGS- OG NYDELSESMDDELFREMST. 04, , ,2 92, , TEKSTL-.BEKLkDN.- OG LkDERFREMST. 64,0 56, , , 43, TRkBEARBEJD. OG TRkMOBELFREMST. 42,4 40,2 36,8 36, ,3 34,9 32,2 32, PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED ,5 49,3 49, ,5 50, , FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV ,8 39,9 40,8 4,0 40,7 4, , FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD. 34,9 33,5 30, ,5 30, ,4 23, JERN- OG METALVkRKER OG ST08ERER 9, ,7 9, , ,8 6, FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER , , , GULO- OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV.,7, ,4 0,8, ,9 0, EL-,GAS-.VARME- OG VANDFORSYNNG ,5 4,9 5,0 5, 5.2 5,0 5, BYGGE- OG ANLkGSVRKSOMHEO 22,2 200,5 9,4 203, ,3 200,8 89, 65,3 MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT 82, 83,9 85, ,3 84 5, 3 833,2 822, ENGROS- OG DETALHANDEL 325,9 323,4 320,9 327,2 325,5 32, , HOTELER OG RESTAURANTER 49, ,3 48, , TRANSPORTVRKSOMHED 20,6 9,3 8,0 2,6 23, 2, , POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON 39,5 40, ,5 42,7 43,7 45, , FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG , ,5 70,0 74,S 80,4 84,7 86,7 830 BOLGBENYTTELSE 9,0 9,5 9,9 0, , , FORRETNNGSSERVCE ,7 79,2 80, , ,0 99, PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEOSVkSEN 25,2 26, , ,3 30, FORLYSTELSER. KULTURELLE AKTVTETER 5,6 6,4 7, 7,2 7,6 8,5 8,3 8,0 8, HUSHOLDNNGSSERVGE NKL. AUTOREP. 89,0 86, , , 89,0 84,2 8,4 KKE-MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT , ,0 627,7 655, ,2 747, HUSASS.,PRV.VELFkROSNST. MV. 35, 34,3 33,5 32,S 3, ,2 27, OFFENTLGE TJENESTER 498,9 525,0 552, ,2 624,4 660,8 69,0 79,2 TABEL 2.9. ANTAL LONMODTAGERE FORDELT PA EftHVERVSHOVEDGRUPPER PERS. ALT: 955,3 950,9 926,5 974,3 996,5 2028,3 207,3 2073,2 2052,6 LANDBRUG M. V. ALT , ,0 50, , ,8 000 LANDBRUG OG GARTNER MV. 44,3 43,3 42,4 40,6 40,9 40,2 37,9 35,2 35, SKOVBRUG 4, , 5. 5,2 5, 4,4 4,8 4, FSKER OG DAMBRUG , RASTOFUDVNDNG 2,3 2,0,8,6.7,8 2, , FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT 530,7 5,5 468,5 47,6 468,7 466,2 469,9 462, NkRNGS- OG NYDELSESMDDELFREMST. 97, 93,7 86,7 86, ,6 87,3 86, TEKSTL-,BEKLkDN.- OG LkDERFREMST. 58, , ,2 40,6 39, , TRkBEARBEJD. OG TRkMOBELFREMST. 37,0 34, ,3 3,6 3,2 3,3 28,9 29, PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED 52,7 5, 46, , ,8 45,9 42, FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV. 40,8 40,7 38,8 39,7 39,9 39,6 4,0 39,6 38, FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD ,7 28,4 28,3 28,5 28,5 29,0 24,9 2, JERN- OG METALVkRKER 0G ST08ERER 9, 9,5 8, ,4 7, FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER 92,0 89, 7,5' , 75,5 77,4 8, GULD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV ,9 9,4 9,3 9, ,6 9, EL-,GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG 4,2 4,4 4, ,0 5. 5,2 5,0 5, BYGGE- OG ANLkGSVRKSOMHED 73,0 60,8 5,2 6,8 57,5 60, ,5 28,4 MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT 647,3 650, ,2 689,5 680, ENGROS- 0G DETALHANDEL , ,5 249,8 239,7 240,2 229, 28, HOTELER OG RESTAURANTER 40,6 40, 39, , ,6 36, TRANSPORTVRKSOMHED 00,4 99,7 99, 02,2 03,5 02,0 02,9 03, POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON 39, ,3 42,5 42,7 43,7 45, , FNANSEL VRKSOMHEO OG FORSKRNG 63, ,3 68,3 69,8 74,4 80,3 84,5 36,6 830 BOLGBENYTTELSE 8,9 9,4 9,8 0,2 0,5 0,6 0,5 9,9 8, FORRETNNGSSERVCE 60,2 6,7 63, ,4 7, ,3 79, PRVAT UNDERVSN. OG SUNOHEOSVkSEN 3, 3,6 4, 6,4 6,6 6, FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER 2, ,6 3,9 4,3 5,3 5,4 4,9 5, HUSHOLDNNGSSERVGE NKL. AUTOREP. 64, , ,9 6,8 59,4 KKE-MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT 534,0 559,3 585, , , HUSASS.,PRV.VELFkRDSNST. MV ,5 3,5 30,8 29,0 29,2 27, OFFENTLGE TJENESTER ,0 552,0 570,5 596, ,8 69,0 79,2

45 Oversigtstabeller - 45 EMPLOYMENT BY MAN KND OF ACTVTY TABLE * 990* C00 PERS. 2420,6 2427,8 2469,7 253,5 2597,9 2620,4 2604,8 2586,6 2573,7 TOTAL , 74, , 47,9 44,0 AGRCULTURE ETC. 72,0 70,0 66,7 62,2 57, 5,4 43,5 36,6 32,7 000 AGRCULTURE. HORTCULTURE. ETC. 5,0 4,9 4, ,5 4, FORESTRY AND LOGGNG 7,6 7,8 7, ,5 7,3 7,3 7, 6, FSHNG 2,2 2, 2,4 2,4 2,5 2,9 2,5 2,4 2, MNNG AND QUARRYNG , 495,4 523,5 542, ,8 57,0 59,2 MANUFACTURNG 9,2 9, ,3 97,7 95,3 92,6 9, MANUF. OF FOOD, BEVERAGES. TOBACCO 40,6 40,3 42,3 43,8 43,8 4,3 38, , TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY 30,4 3,9 36,8 36,8 38,6 38,2 37, MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT ,5 52,9 53,8 54,0 52,7 5, MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG 39,4 40,5 43, , , CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES 2,5 20,7 2,3 22,0 23,2 23, , NON- METALLC MNERAL PRODUCTS 6,2 5,8 6, 6.3 6,7 6,4 6,2 6,3 6, BASC METAL NDUSTRES 83,3 83, , 29,5 25,2 20,5 2,9 24, MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS 0,7 0,3 0.6,4 2,4 2,3 2,2 2, OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES 5,3 5,9 5,6 5, ,6 6,5 6,7 6, ELECTRCTY, GAS AND WATER 54, 5, , ,6 86,0 75, 65, CONSTRUCTON 82,6 825,6 84,6 868, 897,0 922,0 929,3 98,2 92,3 MARKET SERVCES 277,5 276,2 278, 283,8 290,5 287, , WHOLESALE AND RETAL TRADE 44,4 45, 46,9 49, 5, 4 52,8 52,4 52,4 52, RESTAURANTS AND HOTELS ,4 26,9 30,9 33,2 35,7 37,2 36,7 37, TRANSPORT AND STORAGE 46,4 46,6 45,6 45,0 45,8 48,2 50,4 50,2 49, COMMUNCATON 86, 86,4 90, ,5 06,2 08,2 07,3 03, FNANCNG AND NSURANCE 9,8 0,2,5,4,2,7, DWELLNGS 00,7 03,2 08,4 6,4 26, 35, ,8 40, BUSNESS SERVCES 3,4 3,7 32,0 32,6 33,2 33,3 33,7 34, MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH 9,3 9,5 9,7 20,3 2, 2, 2.2 2,9 22, RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES 8, ,0 83, ,2 86,9 83, HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR 772,4 778,8 772, , 790,6 792, ,4 NON- MARKET SERVCES 26,6 25,9 26, ,6 27,0 27,4 28, OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT 745,8 752,9 746,5 75,7 758,3 763,0 765,8 782,0 785, PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES MAGE AND SALARY EARNERS BY MAN KND OF ACTVTY TABLE * PERS , , ,7 TOTAL , ,6 48, 47,9 46,5 46, AGRCULTURE ETC. 37, ,0 40,4 40,2 40,3 38,9 39, 37,5 000 AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC. 4,7 4,6 4,4 4,3 4,0 3, , FORESTRY AND LOGGNG 3,6 3,9 3,8 4,0 3,9 3,8 4,0 3,9 3, FSHNG 2. 2, , ,4 2,3 2, MNNG AND QUARRYNG 445,0 446,5 47,5 500, ,0 500, ,9 MANUFACTURNG 87,2 38, 89,2 93, ,3 89,9 88, MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO ,8 40, , TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY 27,6 29,3 34,3 34,4 36,3 36, MANUF. OF WOOD PRODUCTS.NCL.FURNT. 42, ,2 46,6 49, 50, MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG 38, ,8 44,7 46,6 47,8 48, 47, CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES ,4 20, 20,8 22, 22,7 22,2 20,9 20, NON- METALLC MNERAL PRODUCTS 6,2 5, ,2 6,6 6, BASC METAL NDUSTRES 75,3 75,4 86,5 203,6 22, 207,7 203,2 204, MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS 9, , 0,0,0 0,8 0,7,0, OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES 5, ,6 5,9 6,3 6, ,7 6, ELECTRCTY, GAS AND WATER 9,9 9,3 32,3 38,9 55,4 59,7 55,8 46, CONSTRUCTON ,7 696, 722,9 750,3 774, 732, ,4 MARKET SERVCES 27,0 27,3 220, ,6 233, ,6 226, WHOLESALE AND RETAL TRADE 36, 36,8 38,4 40,6 42,9 44,2 43,9 44,0 44, RESTAURANTS AND HOTELS 05,9 06,9 08,7 2,7 4, ,0 9,0 9, TRANSPORT AND STORAGE 46,4 46,6 45,6 45,0 45,8 48,2 50,4 50,2 49, COMMUNCATON 35,9 86,2 90,2 95, 99,3 06, 08,0 07, 03, FNANCNG AND NSURANCE 9.0 9, , 9, ,7 9,7 0,0 830 DWELLNGS 80,2 82, ,5 02,9 0,6 4, , BUSNESS SERVCES 6,9 7, 7,4 7,9 8,3 8, MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH 6,0 6,2 6,4 7, ,6 7,7 8,4 8, RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES 59,4 59,6 60,6 62, 63,5 68,3 65,2 62, HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR 772,4 778, , ,6 792,8 809,4 83,4 NON -MARKET SERVCES 26,6 25,9 26,0 26, ,6 27,0 27,4 28, OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT 745,8 752,9 746,5 75,7 758,3 763,0 765, PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES

46 46 - Oversigtstabeller TABEL PRVAT KONSUM FORDELT EFTER HOVEDFORMAL ARETS PRSER MO. KR. PRVAT KONSUM ALT: HUSHOLDNNGERS KONSUM PA DANSK OMR FODEVARER DRKKEVARER OG TOBAK BEKLkDNNG OG F00T&J BOLGBENYTTELSE BR*NDSEL M.V J0 BOLGUDSTYR, HUSHOLDNNGSTJ. M.V MEDCN, LkGEUDGFTER 0.LGN ANSKAFFELSE AF KORETOJER ANDEN TRANSPORT OG KOMMUNKATON FRTDSUDSTYR OG UNDERHOLDNNG ANDRE VARER OG TJENESTER TURSTBALANCE TURSTNDTkGTER M.V TURSTUDGFTER M.V FORENNGER, ORGANSATONER M.V HUSHOLDNNGERS KONSUM PA DANSK OMR VARER VARGE HALYVARGE KKE VARGE TJENESTER BOLGBENYTTELSE ANDRE TJENESTER TABEL 2.2. PRVAT KONSUM FORDELT EFTER HOVEDFORMAL PRSER MO. KR. PRVAT KONSUM [ALT: HUSHOLDNNGERS KONSUM PA DANSK OMR FODEVARER DRKKEVARER OG TOBAK BEKLkDNNG OG FODTOJ BOLGBENYTTELSE BRkNOSEL M.V J0 BOLGUDSTYR, HUSHOLDNNGSTJ. M.V MEDCN, LkGEUDGFTER 0.LGN ANSKAFFELSE AF KORETOJER ANDEN TRANSPORT OG KOMMUNKATON FRTDSUDSTYR OG UNDERHOLDNNG ANDRE VARER OG TJENESTER TURSTBALANCE TURSTNDTkGTER M.V TURSTUDGFTER M.V FORENNGER, ORGANSATONER M.Y HUSHOLDNNGERS KONSUM PA DANSK OMR VARER VARGE HALYVARGE KKE VARGE TJENESTER BOLGBENYTTELSE ANDRE TJENESTER

47 Oversigtstabeller - 47 PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE BY MAN PURPOSES CURRENT PRCES TABLE * 990* MO. KR TOTAL C CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET FOOD BEVERAGES ANO TOBACCO CLOTHNG AND FOOTWEAR GROSS RENTS FUEL AND POWER HOUSEHOLD EQUPMENT ANO OPERATON MEDCAL CARE PERSONAL TRANSPORT EQUPMENT OTHER TRANSPORT AND COMMUNCATON RECREATON, ENTERTANMENT, ETC MSCELLANEOUS GOODS AND SERVCES SURPLUS ON TOURST ACCOUNT PURCHASES N DK BY NON -RES. HOUSEH PURCHASES ABOARD BY RES. HOUSEHOLDS CONS. BY PRVATE NON- PROFTE NST CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET GOODS DURABLE SEM -DURABLE NON- DURABLE SERVCES GROSS RENTS OTHER SERVCES PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE BY MAM PURPOSES PRCES TABLE * 990* MO. KR TOTAL CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET FOOD BEVERAGES AND TOBACCO CLOTHNG AND FOOTWEAR GROSS RENTS FUEL AND POWER HOUSEHOLD EQUPMENT AND OPERATON MEDCAL CARE PERSONAL TRANSPORT EQUPMENT OTHER TRANSPORT AND COMMUNCATON RECREATON, ENTERTANMENT, ETC MSCELLANEOUS GOODS AND SERVCES SURPLUS ON TOURST ACCOUNT PURCHASES N DK BY NON -RES. HOUSEH C 995 PURCHASES ABOARD BY FES. HOUSEHOLDS CONS. BY PRVATE NON -PROFTE NST CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET GOODS DURABLE SEM -DURABLE NON- DURABLE SERVCES GROSS RENTS OTHER SERVCES

48 48 - Oversigtstabeller TABEL 2.22 NVESTERNGER FOROELT EFTER ART A. ARETS PRSER MO. KR. BOLGBYGGER BYGGER EKSKL. BOLGBYGGER ANLAG TRANSPORTMDLER MASKNER OG NVENTAR STAMBESATNNGER FASTE BRUTTONVESTERNGER ALT LAGERFORBGELSER BRUTTONVESTERNGER ALT (7-8) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTONVESTERNGER ALT (9 MNUS B PRSER BOLGBYGGER BYGGER EKSKL. BOLGBYGGER ANLAG TRANSPORTMDLER MASKNER OG NVENTAR STAMBESATNNGER FASTE BRUTTONVESTERNGER ALT ( LAGERFORBGELSER BRUTTONVESTERNGER ALT (7-8) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTONVESTERNGER ALT (9 MNUS

49 Oversigtstabeller - 49 CAPTAL FORMATON BY TYPE OF GOODS TABLE MO. KR. i L- L--L 989* L_ 990* A. CURRENT PRCES DWELLNGS NON- RESDENTAL BULDNGS CVL ENGNEERNG WORKS TRANSPORT EQUPMENT MACHNERY AND EQUPMENT AGRCULTURAL BREEDNG STOCK, ETC GROSS FXED CAPTAL FORMATON STOCKS GROSS CAPTAL FORMATON CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET CAPTAL FORMATON 9 MNUS 0.. B. 980 PRCES DWELLNGS NON- RESDENTAL BULDNGS CVL ENGNEERNG WORKS TRANSPORT EQUPMENT MACHNERY AND EQUPMENT AGRCULTURAL BREEDNG STOCK, ETC GROSS FXED CAPTAL FORMATON STOCKS GROSS CAPTAL FORMATON (7-8) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET CAPTAL FORMATON 9 MNUS 0..

50 50 - Figurer og vækstprocenter Kapitel 3 Figurer og vekstprocenter 3. Figurer og vmkstprocenter dette kapitel er vist figurer og vækstprocenter sva- rende til de mest centrale af de i kapitel 2 opstillede tidsserier. tabellerne 3., 3.2 samt er vist deis Ar-til-Ar vækstprocenter i faste 980 -priser deis vækstprocenter for de tilsvarende implicitte prisindeks. Disse implicitte prisindeks fremkommer ved for hver tidsserie at dividere vmrdierne i 980 -priser op i vmrdierne i lebende priser. De sáledes fremkomne prisindeks er som omtalt i afsnit.5 Paasche- prisindeks. Der er i tabel 3.4 foretaget en beregning af den reale bruttonationalindkomst samt af den reale, disponible brut - tonationalindkomst, og udviklingen i sidstnævnte starrelse er illustreret i figurerne 3.8 og 3.9. De til tabel 3.4 svarende tal i lebende priser er anfert i tabel 3.3. End - videre er i tabel 3.0 beregnet lenkvoter for erhvervshovedgrupper, og i tabel 3. standardberegnede lenkvoter. Udviklingen i den samlede lenkvote og den samlede standardberegnede lenkvote er desuden vist i figur Beregning af den reale nationalindkomst Den disponible bruttonationalindkomst i lebende priser i et givet ár er et udtryk for den endelige anvendelse til forbrug og investering regnet i det págældende Ars priser, som er mulig uden (netto) at matte optage n i udlandet, forudsat at de labende overfersler til udlandet, netto (u- landshjælp, bidrag til internationale organisationer m.v.) skal antage de i det págældende Ar faktisk observe - rede hardier. Sammenholdes den disponible brutto - nationalindkomst for et givet gr med bruttonationalproduktet i markedspriser, fas saledes et udtryk for det beleb i Arets priser, hvormed samfundets ressourceanvendelse til forbrug og investering ved en nettoopsparing over for udlandet p4 nul afviger fra verdien af dets produktion til endelig anvendelse. Bruttonationalindkomsten i lebende priser bestár af summen af den disponible bruttonationalindkomst og lebende overfersler til udlandet, netto, opgjort i Arets priser. Bruttonationalindkomsten kan saledes fortolkes som vmrdien i Arets priser of den mængde varer og tjenester, som det er muligt samlet at anvende til forbrug og investering samt labende overfersler, netto, til udlandet. 0nskes et udtryk for den mængdemæssige udvikling over tiden i samfundets ressourcer til forbrug og investering, má der foretages en fastprisberegning af bruttonationalindkomsten og af den disponible bruttonationalindkomst. Da bruttonationalindkomsten indeholder indkomstoverfersler, hvis verdi i modsmtning til vare- og tjeneste- stremme ikke kan opfattes som produktet af en pris og en mængde, er denne beregnings karakter fundamentalt forskellig fra de evrige fastprisberegninger i nationalregnskabet, hvor valget af deflator principielt er entydigt be- stemt. Som nævnt i kapitel er valget af deflator ved beregning af en overforsel ikke entydigt, men afhænger af anvendelsen af den págældende indkomstoverfersel. Den reale bruttonationalindkomst fremkommer ved til bruttonationalproduktet i faste priser at lange lenninger m.v., renter og udbytter fra udlandet, netto, i faste priser samt at foretage en korrektion for endringer i byt- teforholdet i udenrigshandelen. Lenninger m.v., renter og udbytter fra udlandet, netto, i faste priser beregnes ved at deflatere den tilsvarende starrelse i lebende priser med det implicitte prisindeks for den samlede import. Korrektionen for ændringer i bytteforholdet i udenrigshandelen fremkommer ved, at eksporten i stedet for at blive deflateret med det implicitte prisindeks for den samlede eksport er deflateret med det implicitte prisindeks for den samlede import. Dette svarer til at opfatte vmrdien af eksporten som en indkomst fra udlandet, der skal deflateres under ét, og ikke, som tilfældet er ved beregning af eksporten i faste priser, som summen of produktet af pris og mængde for alle eksporterede varer og tjenester. Begrundelsen for at deflatere lenninger m.v., renter og udbytter fra udlandet, netto, og eksporten med importprisindekset er en antagelse om, at formalet med afsmtning af varer, tjenester og faktorydelser til udlandet er at finansiere importen. Det sáledes fremkomne realindkomstmál afspejler ændringer i kebekraften af indenlandsk produktion over for udenlandsk. Vokser prisindekset for importen eksempelvis mere end eksportprisindekset, forer dette alt andet lige til en langsommere vækst i den reale bruttonationalind - komst end i bruttonationalproduktet i faste priser. Da den reale bruttonationalindkomst i modsmtning til bruttonationalproduktet i faste priser inkluderer realvmrdien af lenninger m.v., renter og udbytter fra udlandet, netto, og bytteforholdsmndringer, er en indeksrmkke for denne starrelse med vmrdien i basisáret sat lig 00 et mængdeindeks, som angiver udviklingen i den mengde af varer og tjenester, det er muligt at benytte til forbrug, investering eller lebende overfersler til udlandet uden netto at matte optage lan i udlandet. Den reale, disponible bruttonationalindkomst fremkommer ved til den reale bruttonationalindkomst at logge realværdien af de labende overfersler fra udlandet, netto. Sidstnævnte starrelse beregnes ved at deflatere de lebende Denne metode til beregning af den reale bruttonationalindkomst skyldes Nicholson og Geary. Den benyttes af OECD og af en række lande.

51 Figurer og vækstprocenter - 5 overfersler fra udlandet, netto, i lebende priser med det implicitte prisindeks for den samlede import. En indeks- rmkke for den reale, disponible bruttonationalindkomst med den disponible bruttonationalindkomst i basisáret lig 00 er saledes et mmngdeindeks, der angiver udviklingen i den mengde varer og tjenester, det er muligt at anvende til forbrug og investering uden (netto) at mátte optage lan i udlandet, givet at de lebende overforsler til udlandet, netto, antager de faktisk observerede verdier. 3.3 Beregning af lonkvoter Bruttofaktorindkomstens fordeling p5 lenninger og arbejdsgiverbidrag pá den ene side og bruttorestindkomst pá den anden side (den funktionelle indkomstfordeling) kan belyses ved beregning of lonkvoter. Ved lonkvoten forstas den procentvise andel af bruttofaktorindkomsten, der gar til lenninger og arbejdsgiverbidrag. Lenkvoten beregnes for hver of de 7 erhvery der indgar i nationalregnskabet. Betegnes lonkvoten for det i'te erhvery i ár t kit, beregnes erhvervets lonkvote som () bit kit x 00 - b it, i =,2,...,7 hvor angiver lonninger og arbejdsgiverbidrag og b brut- tofaktorindkomsten. lenkvoten For hovedgrupper af erhverv beregnes tilsvarende som forholdet mellem summen af lon- ningerne og arbejdsgiverbidrag og summen af bruttofaktor- indkomsterne i de erhverv, der indgar i hovedgruppen. Lon- kvoten for hovedgruppe j i Ar t kan derfor skrives som (2) kit _ hvor :E lit 2E: b. i it x 00, summeringen sker over de erhverv, der indgár i ho- vedgruppe j. Da lit = kit 00 x bit, kan (2) omskrives til bit (3) kjt = :E kit = x bit kit x vijt' hvor vi.t = d bit 7t betegner dot i'te erhvervs andel af hovedgruppe j's samlede bruttofaktorindkomst. Lenkvoten for en erhvervshovedgruppe kan sáledes opfattes som en sammenvejning af de enkelte erhvervs lonkvoter (kit) med bruttofaktorindkomstandelene som vmgte. Ved beregning of ekonomiens samlede lonkvote má der tages stilling til, hvorledes den negative bruttofaktor- indkomst for imputerede finansielle tjenester skal behand- les. Da denne korrektionspost netop fremkommer fordi imputerede finansielle tjenester ikke fordeles pá erhverv, har den fordelte ikke kunnet indga i beregningen af de erhvervs- lenkvoter, hvorimod den naturligt má indgá i den samlede lonkvote, der derfor bliver 2 Z3,,_ lit i i = (4) kst 2 bit -rt x 00 Z bit -rt kit x vast' i i i i =,2,...,7 hvor rt angiver verdien af imputerede finansielle tjene- ster i Ar t. Det bemærkes, at den samlede lonkvote er starre end den sammenvejede lonkvote for de 7 erhverv. Udviklingen i lonkvoter for hovedgrupper of erhvery og den samlede lonkvote kan vere pávirket af dels ændrede funktionelle fordelinger inden for hvert enkelt af de 7 erhverv, dels forskydninger mellem erhvery med forskellige lenkvoter. Sidstnævnte effekt kan elimineres ved en sá- kaldt standardberegning af lenkvoterne, hvorved erhverve- nes lenkvoter i det aktuelle Ar sammenvejes pá grundlag af bruttofaktorindkomsterne i et givet ár, basisáret. De standardberegnede lenkvoter belyser sáledes den del af ud- viklingen i lenkvoten, der kan tilskrives ændrede funktio- nelle fordelinger inden for hvert enkelt af de 7 erhverv. Som basisár for standardberegningen anvendes 980. Den standardberegnede lonkvote for erhvervshovedgruppe j i Ar t, Stkjt, kan derfor analogt med (3) skrives som (5) Stkjt = :E kit vi x j80' i hvor viol] angiver det i'te erhvervs andel af brutto- faktorindkomsten i hovedgruppe j i 980. For den samlede okonomi er den standardberegnede lonkvote analogt med (4) beregnet som: but (6) Stkst _ r r kit x vi it t i Det fremgar, at inddragelsen af de imputerede finan- sielle tjenester i (6) sker p5 grundlag af forholdene i det lebende Ar, og ikke - som man umiddelbart ville for - vente - forholdene i basisáret. Denne fremgangsmáde er valgt, fordi man herved pá den mest hensigtsmæssige made far ster har taget hensyn til, at de imputerede finansielle tjene- blot er en udgift til ra- og hjmlpestoffer, der ikke kunnet fordeles pá erhverv. Tmnkte man sig, at en sá- dan fordeling faktisk var foretaget, ville lenkvoterne i de enkelte erhverv have vmret tilsvarende starre, bade i basisáret og i te de lebende Ar. mplikationerne af den valg- fremgangsmade klargares bedst ved et tankeeksperiment: Huis den eneste forskel mellem basisaret og det lobende Ar bestfir i, at de imputerede finansielle tjenester er blevet fordoblet, vil sável den samlede lonkvote (jf. formel 4) som den samlede standardberegnede lonkvote (jf. formel 6) udvise stigning p5 trods af, at lenkvoterne for hvert enkelt af de 7 erhverv er umndrede. Havde korrektionsfaktoren for imputerede finansielle tjenester i (6) vmret beregnet ud fra forholdene i basisaret, ville den samlede standardberegnede lonkvote ikke have ændret sig. Men rent faktisk ville der i det lobende Ar vere sket en stigning i de enkelte erhvervs lonkvote, huis de imputerede finansielle tjenester havde vmret fordelt, og det er hensigtsmmssigt at dette afspejles i den stan- dardberegnede lonkvote, hvad der netop sikres ved anven- delse af formel (6).

52 52 - Figurer og vmkstprocenter 980 m BNP i 980 wiser rile.0 NE M Filini o NAB Pi ini r- r-.. s iì mplicit prisindeks lip BNP tanks priser FGUR 3.. Bruttonationalproduktet i markedspriser ndeks 980 = 00 Gross domestic produkt at market prices ndex 980 = 00 Pct 7 i 2 Â `

53 i i Figurer og vmkstprocenter - 53 Mia. kr o / / / / mport of varer... i / Eksport af varer / //... / Eksport af tjenester ' n E _... r O s.i A mport =,.s.-=- %,`c" "_ `..- _. / of tjenester / "..---,..,,, " - Overskud p0 vare- og tjenestebalancen / r i / FGUR 3.3. mport og eksport of varer og tjenester Arets priser mports and exports of goods and services Current prices Mia. kr. Log scale sii '_ L..."" yyy / Lo.'" ---_i [\ _,,-, _./g V r // --/ +'/ `\ Privat konsum r.. - ` / / (l.. Kollektivt konsum r yr/ r-- / / N.%" _F,4 r / / r _. -._ { -._-.r Faste bruttoinveateringer _ / f r Figur 3.4. Privat konsum, kollektivt konsum og faste bruttoinvesteringer priser Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure and gross fixed capital formation prices

54 54 - Figurer og vmkstprocenter Pct. 20 ' r i /, r _. Privat konsum Pd Kon--leictivt konsum T! n Pd ' `...-:."-if 4- i _.. i 44- i Faste brutto - investeringer ` i 4 ' -. e. ',.a k.. ti r. r BF N. r Figur 3.5. Privat konsum, kollektivt konsum, faste bruttoinvesteringer og bruttofaktorindkomst Priser. Artig stigning i procent Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure, fixed capital formation and gross domes is product at factor prices prices. Percent changes at annual rotes

55 . ' % Pct. 6 r.- -. `! - --.t +- ' ^ Figurer og vmkstprocenter - 55 i..._j_l i+mpubrsde +imputende ftnamieltjeneeter i5 35 _ --- ` t0 / 5 i 0 ~, 5 / _ ' _ ' _ lda-marloedemaee- *nester , _'_'_- FnmedlRngwirbomhed. 20 e., _ rt 0 oy vandfarsyniriy,... ` \ i.- -r r. r landbnly m.v n - o o Figur 3.6. Bruttofoktorindkomsten fordelt pd erhvervshovedgrupper Arets priser. Procentvis fordeling Gross domestic product by main kind of activity Current prices. Percent distribution Pct / i.'"`. / i BR 980 priser t % t t i t t... r tt i % tr - - Beskaef, r t tt tigede tr t f t r. f t t t. f / / r / / `% `rr/ : t J Figur 3.7. Bruttofcktorindkomsten og samlede beskoeftigelse i udvalgte erhvervl i alt, Priser og antal beskceftigede. Artig stigning i procent Fremstillingsvirksomhed, el -, gas-, varme- og vandforsyning, bygge- og anlcegsvirksomhed og markedsmaessige tjenester Gross domestic product and total employment by selected kind -of- activity groupsl, total prices and number of employed persons. Percent changes at annual rates Manufacturing industries, electric power, gas, steam and water, building and construction and market services

56 56 - Figurer og vækstprocenter Alta. kr i i,.". ', ' f ' -. - ' % r.' / F BNP i 980 priser, '.' /. - i l _ láñónalfnrkóms- ' //"` Figur 3.8. Bruttonationalprodukt i 980 -markedspriser og real, disponibel bruttonational - indkomst Gross domestic product at market prices of 980 and real gross national disposable ncome Pct o E Ail MU MO timill NM 0 NM in r ; iii no in to Kul BNP 980 priser, MN,...' ll r2ie.nu n i : r..sum alai min Real. -,. `i na tl -...; s 2/2/ A3 AL an RA 67 AA RO an Figur 3.9. Bruttonationalprodukt i 980- markedspriser og real, disponibel bruttonational - ndkomst Arlig stigning i procent Gross domestic product at market prices of 980 and real gross national disposable income Percent changes at at annual rates D

57 Figurer og vækstprocenter - 57 Pct Standardbengnet 68 ii. bnkvote rr MNEEMN / /" - 64 VAW/ MEMN Figur 3.0. Den samlede mnkvote og den samlede standardberegnede enkvote, 980- vicegte Total wage share and wage share according to 980 weights

58 9, Figurer og vækstprocenter ABEL 3. KONTO FOR VARER UG TJENESTER ARLG STGNNG PLL/LENT A PRSER PCT. i PRODUKTONSV4RO BASSPR/SER 4, -0, , ,U -0. -,6 2 MPORT AF VARER 2,2-3,7-5,9 5,5 -, , ,5 3 MPORT AF JENESTER 7,8-4, ,0.4 3,0 4,6-6. 3,9 4 VARETLKNYTTEUE NDREKTE SKATTER, NETTO 2, ,.7 -, ,6-3,2 5 TLGANG AF VARER OG TJENESTER ALT 5.3-2, ,5,4.8 3, RA- OG HJ4LPESTOFFER. 4,3-2,5-3. 8,0,7 3,0 3,7 -, ENDELG ANVENUELSE AF VARER GG TJENESTER 5.9 -,7 -,7 8,8,2, 3,9-2, -, 8 EKSPORT AF VARER 8.2 5,3 -, ,0 2,3 9,7 9,0 7,0 9 EKSPORT AF JENESTER , , ,8 0 NDENLANDSK ENDELG ANVENDELSE 5.4-3, -,7 0. 0,4, 2,7-4,3-4. PRVAT KONSUM 4,8-2, ,7.4-3,7-2,3 2 KOLLEKTV! KONSUM 4.0 3,5 2,0 4,5 2,4 6,2 5, ,6 3 FASTE BRUT ONVESTERNGER... 3,5-8, ,4, ,6-9,2 B. PRSNDEKS PRODUKUNSV.ERO BASSPRSER.. 3,9 7,5.2 8,6 8, 7. 7,3 0,9 2,3 2 MPORT AF VARER 8,3 33,7 5, ,6 2,5 3, MPORT AF TJENESTER ,0 5,3 7, , VARETLKNYTTEDE NUREKTE SKATER. NETU 5,0 7,6 5,4.2 8,2 9,5 9,2 6,8 4,0 5 LGANG AF VARER 0G TJENESTER ALT ,0 9, ,2 6 RA- OG HJáLPESTOFFER , , ,3 7 ENDELG ANVENUELSE AF VARER OG JENESER.6 7,7 0,6 8,8 9,0 8,2 9,0,5 2,J 8 EKSPORT AF VARER 3. 8, ,6 5,7 5,6 7,7 3.8,9 9 EKSPOR AF TJENESTER.. 8,6 25,9 8,3 5, , 9.6 7, 5,3 0 NDENLANDSK ENDELG ANVENDELSE,5 6, ,7 9,2 0,6,7 PRVAT KONSUM,7 5,0 9,9 9,8 0,6 9,3 0,5 0, KOLLEKTV! KONSUM 0.4 8,7 5,2 8,9 7,7 7,5 7,6 0,2 0,0 3 FASTE BRUTTONVESTERNGER,8 9, 2,0 8,0 9,5 8,3 7.8,0 2,4 TABEL 3.2 KUNTU FuR NUKOMSDANNELSEN ARLG SGNNG PRUCENT A PRSER i A J BRUTTONATONALPRODUKTE MARKEDSPRASEk. 3,6-0,9-0,7 6,5,6,5 3,5-0,4-0,9 2 NDREKTE SKATTER, NETTO 2,2-9,2 5.2,7 -,7-0,8-0, ,3 3 BRUTOFAKTORNDKOMST 3.9 0, J 4,4,0-0.4 PCT. B. PRSNDEKS BRUTTONATONALPRUDUKTET MARKEUSPRSER , 2,4 9, 9,4 9,9 7,6 8,2 0, 2 NUREKTE SKATER, NETTO 6,,2 9,2 7.o 20.2 _ 8,6 4,8 2, 3 BRUTTUFAKTGRNDKOMS, , , 5,7 7,0 9.6

59 Figurer og vækstprocenter - 59 GOODS AND SERVCES ACCOUNT PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES TABLE * 990* _ -_ L PCT. A. 980 PRCES GROSS OUTPUT OF GuuDS ANO SERVLES AT ,4.2,0.2. BASL PROLES , MPORTS OF GOODS MPukTS OF SERVCES. NCL. TOURSM ,7 NE TAXES UN PRODUCTS ,2 0,7,4.3 TOTAL SUPPLY OF GOODS AND SERVCES , ,8 U.5 NTERMEDATE CONSUMPTON FNAL DEMAND OF GUUDS AND SERVCES EXPORTS OF GOODS ,4 4,2,2.2 EXPORTS OF SERVCES, NCL. TOURSM ,4-0,8 FNAL DUMESC DEMAND ,4 PRVAE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GENERAL GOVERNMENT FNAL CONSUMP. EXPEND U.5 GRUSS FXED CAPTAL FORMATON 3 B. PRCE NDEXES GROSS OUTPUT OF GUUDS AND SERVCES AT BASL PRCES ,2 5,8 -,5 MPORTS OF GOODS , ,2 MPORTS OF SERVCES, NCL. TOURSM , NET TAXES ON PRODUCTS ,2,5 TOTAL SUPPLY uf GOODS AND SERVCES , ,0.9 NTERMEDATE CONSUMPTON 6 0, , 4,7.2 FNAL DEMAND OF GOODS AND SERVCES ,2 5,5 -.0 EXPORTS OF GOODS ,0-4,9 EXPORTS OF SERVCES, NCL. TOURSM ,3 4,6 2.8 FNAL DOMESTC DEMAND , PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE ,4 GENERAL GOVERNMENT FNAL LUNSUMP. EXPEND ,4 3.8 GROSS FXED CAPTAL FORMATON 3 GENERATON OF NCuME ACCOUNT PER CENT CHANGES A ANNUAL RAES TABLE i 990* -- PCT A. 980 PRCES kuSS UUMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES ,4 NDRECT (AXES, NE ,2.5,6 GRUSS UUMESTC PRODUCT A FACTOR PRCES. 3 B. PRCE NDEXES , , GROSS DOMESTC PR000t.T A MARKET PRCES NDRECT TAXES, NE ,0 2.9 GROSS DOMESTC PRuUULT A FACTOR PRCES. 3

60 60 - Figurer og vækstprocenter TABEL 3.3 BRUTTONATONALPRODUKT MARKEDSPRSER, BRUTTONATONALNOKOMST MARKEDSPRSER 0G DSPONBEL NALNDKOMST ARETS PRSER BRUTTONATO A. ARETS PRSER MO. KR. BRUTTONATONALPRODUKT MARKEDSPRSER LONNNGER M.V., RENTER OG UOBYTTER FRA UOLANOET, NETTO REAL BRUTTONATONALNDKOMST LOBENDE OVERFORSLER FRA UDLANDET, NETTO REAL. DSPONB. BRUTTONATONALNDK. ( B. NOEKS 980=00 980=00 BRUTTONATONALPRODUKT MARKEDSPRSER... 46, ,9 67, ,3 92,8 00,0 09, 2 REAL BRUTTONATONALNDKOMST 47,2 52,8 58,9 68,4 75, ,4 00,0 08,4 3 REAL, DSPONBEL BRUTTONATONALNDKOMST , 68, , ,0 07,8 C. ARLG STGNNG PROCENT PCT. BRUTTONATONALPRODUKT MARKEDSPRSER... 4,7 2,0.7 6,2,2,5.4 7, REAL BRUTTONATONALNDKOMST 4,7.8,6 6,2 0,8, 0,9 7, 8,4 3 REAL. DSPONBEL BRUTTONATONALNDKOMST. 6,0,6,3 6,5, ,0 7,8 TABEL 3.4 BRUTTONATONALPRODUKT 980-MARKEDS NALNDKOMST PRSER, REAL BRUTTONATONALNDKOMST OG REAL DSPONBEL BRUTTONATO A PRSER MO. KR. BRUTTONATONALPRODUKT MARKEDSPRSER LONNNGER M.V., RENTER OG UDBYTTER FRA UDLANDET, NETTO JUSTERNG FOR BYTTEFORHOLOSEFFEKTER REAL BRUTTONATONALNDKOMST ( LOBENDE OVERFORSLER FRA UDLANDET, NETTO REAL, DSPONB. BRUTTONATONALNDK. (4-5) '805 B. NDEKS 980=00 980=00 BRUTTONATONALPRODUKT MARKEDSPRSER ,3 94, ,0 00, REAL BRUTTONATONALNDKOMST 96,4 92,7 92,6 98, 99, 0, 02, REAL, DSPONBEL BRUTTONATONALNDKOMST , ,3 02,9 00,0 96,6 C. ARLG STGNNG PROCENT PCT. BRUTTONATONALPRODUKT MARKEDSPRSER... 3,6-0,9-0,7 6,5,6.5 3, REAL BRUTTONATONALNDKOMST 2, ,0 5,9.0 2, ,9 3 REAL. DSPONBEL BRUTTONATONALNDKOMST. 3,9-4,2-0,3 6.3, ,6-2,8-3,4

61 Figurer og vækstprocenter - 6 GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES, GROSS NATONAL NCOME ANO GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME TABLE 3.3 CURRENT PRCES MO. KR. A. CURRENT PRCES GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES COMPENSATON OF EMPLOYEES AND PROBERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME FROM THE REST OF THE WORLD. NET REAL GROSS NATONAL NCOME 2 3 UNREQUTED CURRENT TRANSFERS FROM THE REST OF THE WORLD, NET REAL GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME =00 B. NDEX NUMBERS 980 =00 24,3 37, 5,2 64,6 78, , GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES , REAL GROSS NATONAL NCOME 2 2,6 34, , REAL GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME 3 PCT. C. PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES 3.9 0, , GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES. 3,0 0,6 9, ,5 5,2 4, REAL GROSS NATONAL NCOME ,5 0, ,3 5, ,8 4, REAL GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME 3 GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES OF 980. REAL GROSS NATONAL NCOME AND GROSS NATONAL TABLE 3.4 DSPOSABLE NCOME MO. KR. A. 980-PRCES GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES. COMPENSATON OF EMPLOYEES AND PROBERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME FROM THE REST OF THE WORLD, NET ADJUSTMENT FOR TERMS -OF -TRADE EFFECTS REAL GROSS NATONAL NCOME.4 UNREQUTED CURRENT TRANSFERS FROM THE REST OF THE WORLD, NET REAL GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME =00 B. NDEX NUMBERS 980 = ,7 09,3 4,0 8, 8, ,8 22,9 79,5 02,6 06,4. 6,3 6,8 7, , ,7 06,2 0, ,9 8.8 GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES REAL GROSS NATONAL NCOME 2 REAL GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME 3 PCT. C. PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES 3, , , ,8,7 GROSS DOMESTC PRODUCT AT MARKET PRCES. 2,4 3, 3.7 4, ,4 0,8 0,3,4 REAL GROSS NATONAL NCOME 2 2,2 3,0 4,4 3,9 4,4 0,3 0,8 0,2,7 REAL GROSS NATONAL DSPOSABLE NCOME 3

62 62 - Figurer og vækstprocenter TABEL 3.5. BRUTTOFAKTORNDKOMST FORDELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER ARLG STGNNG PROCENT. 980-PRSER ALT: 3.9 0,9 -,8 5,4 2, ,0-0,4 LANDBRUG M. V. ALT , ,4 0,5 4, LANDBRUG OG GARTNER MV ,8-0,3-2,6 7,6,5 -,3 4,3 8, SKOVBRUG -7,,2 4. 2,0 -, ,0 5, FSKER OG DAMBRUG -26,2-4, , ,6 4, RASTOFUDVNDNG ,3 0,4 8,4 73,4-3,0 2,7-56,4 53,8 FREMSTLNGSVRKSOMHED ALT 5,5,6-2, ,4-0,3 5, N4RNGS- OG NYDELSESMDDELFREMST. 3,8 4, ,8,0 5,4 2,5 32)00 TEKSTL-.BEKLkON.- OG LkDERFREMST. 2,0-5,9 5,6 2,5-6,9-6,6 0, , TRkBEARBEJD. OG TRkMOBELFREMST ,6-7,5 8, -2,8 -,0 8, -4, PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED 8, , ,7 4,8-0, FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV ,5 4,0 8,2 -,6-0,8-5,4 25,8-3, FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD. 5,6-6,6-2,6 8,8 0,8 0, 6,2-6,2-2, JERN- OG METALVkRKER OG STOBERER -30,6-3, 3, , , 2, FREMST. AF JERN- OG METALPROOUKTER ,5 2, ,9 5,7-4, GULD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV. 6, , -2, 5,4 -, ,0 0, EL-.GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG 3.7 0,7 0,0 4,4, 3,7 9,8-8,4-7,5 5)000 BYGGE- OG ANLkGSVRKSOMHED -8,8-6,7-0, , ,3 MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT 8,3 -, ,5-0, ENGROS- OG DETALHANDEL 2.2-2,0-0.8,3-0, , ,0 63)00 HOTELLER OG RESTAURANTER 4, , , -2, TRANSPORTVRKSOMHED 4,6-8,9-6,0 7, 2,6-3.0,8-6.5, POSTVkSEN OG TELEKOMMUNKATON ,5 2,0,2.3 0,7, FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG 5.8 -LO , ,6-9, BOLGBENYTTELSE 2, 4, ,2 4,8 7, FORRETNNGSSERVCE ,9 7, 4 8,2 7,8 9,6 3,3 3, PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSVkSEN 7.7 4, ,4 0,4 3,0 2,6, FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER -0, , 3, 6.6 5, , HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP. -2, , ,0-3,2 KKE-MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT ,3 4, ,3 5,6 5, HUSASS.,PRV.VELFkRDSNST. MV ,2 -, ,2 6, -2,5 4,5-7, OFFENTLGE TJENESTER 5, ,8 5,0 5,3 5, MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER ,3-9,4-0, PCT. TABEL 3.6. BRUTTOFAKTORNDKOMST FCROELT PA ERHVERVSHOVEDGRUPPER ARLG STGNNG PROCENT. PRSNDEKS ALT:, , , 5, ,6 LANDBRUG N. V. ALT 32, , 25. 4, 2,5-4,7 6, )0 LANDBRUG OG GARTNER MV. 28,9-4,4 9, ,2 5,0-3,7 4,7 8,8 20)0 SKOVBRUG ,3 9,4 5, 7,9 2,5 2,0 3,9 4, FSKER OG DAMBRUG , ,7 39, ,2 9,5 8, RASTOFUDVNDNG -22,6 58,4-5,2-8, -0, ,6 FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT 0,0,3 4, ,0 8,2 4,8 8,0 7, NkRNGS OG NYDELSESMDDELFREMST. 4,2 5,4 7,8 6,4 4,4 8,7 3,2 6,5 7,7 320)0 TEKSTL-,BEKL.EDN.- OG LkDERFREMST. 6, ,8 3,9 6,7 6,3,7, 8, TRkBEARBEJD. OG TRkMOBELFREMST. 3,9 9,5 2,5 2,2 7,8 8,9-0,2 6,8 4, PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED 5. 5,4 7, 9,8 8,4,6 5,6 8,9 9,2 350)0 FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV. 9,2 6, , ,2 9,2 2,5 9, FREMST. AF STEN-,LER- UG GLASPROD. 6,2 2,5 4, , 2,0 0, JERN- OG METALVkRKER OG STOBERER ,2, ,5-9, , FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER 8,7 9,6 8,0,4 9, ,6 6, GULD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV ,3 25, ,6 0, 3,6 5,7 0,0 4J000 EL-,GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG ,4 9, -4,6 7,5 2, BYGGE- OG ANLkGSVRKSOMHED 6,6 2,2 6,2 7,7 7,6 6, 9,2 9,3,7 MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT 9,0 4,6 2,7 9,5 8,9 8, J099 ENGROS- OG DETALHANDEL 5,5 2.4,7 8, 7. 7, 4.2-0,2, HOTELLER OG RESTAURANTER 5,9 0, , , TRANSPORTVRKSOMHED 0, ,7 3,0 9,6 0, , POSTVkSEN OG TELEKOMMUNKATON 5, ,2 3,0 8, -,6 -,2 8,6 8)099 FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG, 8, ,0,2 7,3 9,8 830 BOLGBENYTTELSE 9, 8,9 4,3 9,4 4, 7.3 7,5 0,2 8, FORRETNNGSSERVCE 8, 5,3 2,7 9,5 6. 8,6 9,9 8, PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSVASEN 5, ,3 4, , 5,9 9,9 940)0 FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER 9, ,4 9,7 7,6 5,5 8,8 8, HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP. 5,2 3, ,6 8,2 9,7 3,0 KKE-MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT 0, , , 7, , HUSASS.,PRV.VELFkRDSNST. MV , 5,3,9 9,4,8 9,5, OFFENTLGE TJENESTER 0.5 8,6 6, 9, ,5 7,5 9, MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER, ,3 7,3 0,4 9.9,0 PCT.

63 ' -5,0, Figurer og vækstprocenter - 63 GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR COST BY MAN KND OF PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES. 980 PRCES ACTVTY TABLE * 990. PCT. 3,2 2, 4, ,5,3 2,2,5,6 TOTAL 0,0-8,6 20,0-0,4-3,5-4,7 0, ,3 AGRCULTURE ETC. 9,4-9,4 25,0-0, -2,0-4,9,8 7,2 7, 000 AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC. 5,4-7, -,9-0,9-2,7-3, , -, FORESTRY AND LOGGNG -0,6 4,3-6, ,8-3s4-8,9-0,4-4, FSHNG 39,6 0,4 24,6 59,7 57, 28,5 47 7,7 7,C MNNG AND QUARRYNG,.6 6,7 4,7 3,2 - -4,,6,2-0. MANUFACTURNG -0,2 6, ,4 6, -3,0 3,5 0,6 0, MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO ,9 2,7-5,5-9,8-0, -4,8-2, TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY -,8 9,8 5,9-0,5-2,5-8,0-0,6 -, MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT. 4,6-0,2 7, , -3,3-4,6-6, MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG -0,3 4, ,9-4,0,3-0, CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES -, -, 4,5-0,8 8,9-6,9-9,6,3-3, NON -METALLC MNERAL PRODUCTS 4s3 5,0 8,5 3, -4, ,5 4,2 0, MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS 8,8 3.7,8 5,7 7,7-2,6 3, , ELECTRCTY, GAS AND WATER -5,4-3,0 8,8 6,5 8,9 4,3-6,9-8,2-3, CONSTRUCTON,5 2,9 4,6 3,6 5,5 2,7 2,0 3,2,7 MARKET SERVCES 6, 5,7,5 7,8 6,4,4 - -,6-0, WHOLESALE AND RETAL TRADE 2,5 -, ,5-4,4 4,8 2,8-4, RESTAURANTS AND HOTELS ,9 2,0-2,,6 2,2 9,0 8,2, TRANSPORT AND STORAGE 3,3-2,6 7, , - 0,7 3, COMMUNCATON -.3 3,3 33,7 -,0 33,9-6,8-6,4 4,0-3, FNANCNG AND NSURANCE -,7 2, 0,6,3-2,3,2,8 3, 3,0 830 DWELLNGS 3,7 8,3 0, 8.0 6,3 7,6 5,6 3,3 4, BUSNESS SERVCES -0. -,5-5,4 2,7 4,0-2,6 6,6-0,4, MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH -6, -0,8 8,3-0,2 8,7,9,9 7,9 0, RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES 2.5 0,5 2,0 2,6 6,0-4, -0,7 2,9, HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR 4,4 0s6-0. 2,2,7 0.5,6 0,5-0,7 NON- MARKET SERVCES ,8 5,4 4. 4,0 0,, 4,7 4, OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT 4,7 0,5-0,2 2,2.6 0,5,6 0, PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES -5, ,3 2,4 35,2-6, -0, , MPUTED BANK SERVCE CHARGES GROSS DOMESTC PRODUCT AT FACTOR COST BY MAN KND OF PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES. PRCE NDEXES ACTVTY TABLE * 990* PCT.,6 7,9 5,8 4, 3,2 4,0 3. 4,7 3,0 TOTAL 3,9 3, ,5 3,3-4,4-8, ,2 AGRCULTURE ETC. 5, ,9-2,2,4-5,0-9, 9,3-8,6 000 AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC. 0s9 7,4 7,0 8, 0.5-0,6,9,7 7, FORESTRY AND LOGGNG 3,8 9, 6, , ,6 9, FSHNG 0,6-5,7-0,2-9,0-43,9-2,2-8,7 22,0 8, MNNG AND QUARRYNG.8 5,7 8,2 4,5 6,3 6,3 3,6 3,3 5,7 MANUFACTURNG 2.2 3, 0,4 - -0,8 4,0-0,4 2.7, MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TCBACCO 2,6 0, ,7 0,3 9,7,5 0, TEXTLE, CLOTHNG. LEATHER NDUSTRY 6s4,9 7,7 4, 2,3 7,7, 8,9 8, MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT ,5 7,0 7,5 7, 0, 8,0 8,4 0, MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG 3, ,4 8, 0,6 7,6 7,5 0, CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES 5,4 7, 9, 0,0 0, 9, ,4 4, NON- METALLC MNERAL PRODUCTS 0.2 9, ,4 4,0, 4, MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS ,2.4 4,6,, ELECTRCTY, GAS AND WATER 3.6 6,0 5,6,5 2,4 0,3 6, , CONSTRUCTON ,0 6,3 3,6,8 3,0 5,2 2,5 MARKET SERVCES 8,2,3 5,2 6,3 2,5-2,2-2,5 6,4 2, WHOLESALE AND RETAL TRADE , ,3 8,3 0, 6,5 6, RESTAURANTS AND HOTELS 2, ,9 9,2 2,7-5,3 2,5 -,3-3, TRANSPORT AND STORAGE 4, 22,9 6, ,9-5,5 8,0 8,4 4, COMMUNCATON ,8 5, 3,2 4,4 0,9 5,0 2, FNANCNG AND NSURANCE 9,7 2,0 8,6 6,7 5,6 4,6 6,9 7,3 4,3 830 DWELLNGS,6 0, ,6 5,4 6,6 6, BUSNESS SERVCES 9,2 7,8 9,0 3, 3,6 7, MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH 8,9 2,4 3,9 3, 0.8 8,0-0,2 4, RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES, 8,5 7,9 6,8 4,3 5,6 8, HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR , 3, ,4 6,5 4, 3,5 NON- MARKET SERVCES , s7 8,2,8 3,4 2, OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT 2,0 7,3 4,0 3,2 2,4 9, ,2 3, PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES 0, ,9 2,4 5,0 5,3 5, MPUTED BANK SERVCE CHARGES

64 64 - Figurer og vækstprocenter TABEL 3.7. PRVAT KONSUM FORDELT EFTER HOVEDFORMAL ARLG STGNNG PROCENT PRSER PRVAT KONSUM ALT: 4,8-2, , 0,7,4-3,7-2,3 HUSHOLDNNGERS KONSUM PA OANSK OMR. 4,3-2, , ,0-3,6 -,3 00 FODEVARER 0,4,0-2,4 4,0 -,4 3,4,8,4, 50 DRKKEVARER OG TOBAK 6, ,8 2,4 200 BEKLkONNG OG FODTOJ 4,6-2,6-0,2 5,4-0,4-6, , BOLGBENYTTELSE 6,9 6,2 4, 3,2 3,3 2,9 2,5 2,,5 320 BR&NDSEL M.V ,3 5,0 8, ,2,6-0,6-9,6 4)0 BOLGUDSTYR, HUSHOLDNNGSTJ. M.V. 5,7 -,3 3,8 7, ,7-7,4 500 MEDCN. LkGEUDGFTER O.LGN , -5,4-2, 6.6 2,,6 4,3-0,5 60 ANSKAFFELSE AF KORETOJER 20, ,8 33,0-2,6-5,7-3,7-40, 3,3 650 ANDEN TRANSPORT OG KOMMUNKATON 3,9 -, ,8 4,0 0,8,3-4,8 700 FRTDSUOSTYR OG UNDERHOLDNNG 0,7 4,4 6,8 8, , 0,9 -, ANDRE VARER OG TJENESTER -0, , ,7-7,3 -.3 TUR ST BALANCE 994 TURSTNDTEGTER M.V. -3,3,2-0,6 4,0 2,6 -, , TURSTUDGFTER M.V , ,4-0,5 FORENNGER, ORGANSATONER M.V..3.7,7 0,5 4,3 7,6 2, 7,2-5,3 PCT. HUSHOLDNNGERS KONSUM PA DANSK OMR. 4,3-2, ,7 0.4, ,3 VARER 4, ,7-0,5-0,3-0, -6, -2,8 VARCE 6.9-9, 6, ,8-3,4-24,8-0,7 HALVVARGE 5,7-2, ,9 0,9-2,4-5,5 KKE VARGE,3 -,9 0,9 4,9-0,6 2, 0,6 -,9-2,4 TJENESTER 3, ,2 3.2,8 3.2,3,5 BOLGBENYTTELSE 7, 6, 4.0 3, 3, ,3,6 ANDRE TJENESTER 0,2 -,3 2, 3,3 3, 0, ,3,5 TABEL 3.8. PRVAT KONSUM FURDELT EFTER HOVEDFORMAL ARLG STGNNG PROCENT. PRSNOEK PRVAT KONSUM ALT:,7 5,0 9,9 9, ,5 0,7 2, HUSHOLDNNGERS KONSUM PA DANSK OMR.,8 5, 0.0 9, ,5 0,3 0,4,9 70 FODEVARER 7.4 8,2 0,5 3,0 3, ,0 50 DRKKEVARER OG TOBAK 5,4 2,8 6,7 6,0 5,3 0,9 6, BEKLkONNG OG FODTOJ 9,7 4,2 7,2 6,2 8,5 2,3 5,5 6, 2,5 30 BOLGBENYTTELSE , 6,3 2,2 9, ,6 8,8 320 BRLNDSEL M.V. 29,3 52,8 3, ,7 2,4 47,9 33,0 26,8 400 BOLGUDSTYR. HUSHOLDNNGSTJ. M.V , ,7 9,2 0,5 8, 9,6 3, 530 MEDCN. LkGEUOGFTER O.LGN. 5, ,2 6,0 79,7 60 ANSKAFFELSE AF KORETOJER 5,8 3,4 8,0,5 7,5 0,5 9,6 8,7 6,9 650 ANDEN TRANSPORT OG KOMMUNKATON 9,9 9, ,9, 7,5 5,4 3, )0 FRTDSUDSTYR 0G UNDERHOLDNNG 8,5 3,5,3 7,5 7,2 8,8 7,0 7. 9,4 800 ANDRE VARER 0G TJENESTER,7 5,8 0,2 7,9,5 3, 2,2 2,2 0,5 TURSTBALANCE 994 TURSTNDTkGTER M.V. 9,7 5,6 9, , ,6 995 TURSTUDGFTER M.Y. 4,6 0,5 7, , 5,6 3,3 9. 6,9 FORENNGER. ORGANSATONER M.V ,7 9,2 9,4 8, ,3,2 PCT. HUSHOLDNNGERS KONSUM PA DANSK OMR..8 5, 0, , ,3 0,4,9 VARER 2,5 6,5 8,8 8, ,0 0,7,3 2,9 VARGE 7, , ,8 0,3 9,2 0, 8,6 HALVVARGE 8,6 6, , 9,2 0, , 3,2 KKE VARGE 5, 7.5 7,8 9,,8 8,2 2,6 2,8 3,9 TJENESTER 0,3 2,3 2,4 2,7.7 0,2 9,2 8,7 9,9 BOLGBENYTTELSE 9, , 6.4 2, ,7 8.7 ANDRE TJENESTER, 5, , 0,8 9, ,9

65 Figurer og vækstprocenter - 65 PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE BY MAN GROUPS TABLE 3.7. PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES. 980 PRCES * 990* PCT.,4 2,6 3,4 5,0 5,7 -,5 -,0-0,4 0,4 TOTAL,6 2, ,3 4,3 -,8 -, -0,2 0,8 CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET -0,6,,0 0,2 2,7-0,,3 0,,0 00 FOOD 5,8-0,9-0,5-0,2,4-3,6-0,4-3,5 0,5 50 BEVERAGES AND TOBACCO 4, , 6,6 7, -3,3-4,9-5,8,5 200 CLOTHNG AND FOOTWEAR, 0.7.2,,,2, 0,9,2 30 GROSS RENTS -2,9-4,6,7 9, ,3-3,9-2,2-4, 320 FUEL AND POWER -,8.9, ,0-4,6,7-2,5 0,5 400 HOUSEHOLD EQUPMENT AND OPERATON 0,6 2,0, , 2, , 500 MEDCAL CARE 9,0 44,5 22, , ,5,0 60 PERSONAL TRANSPORT EQUPMENT -,5 3,3 4, 4,7 4,8 3,4 0,3 0,7 2,4 650 OTHER TRANSPORT AND COMMUNCATON.8 2,7 7,0 5, 7,8-3,3 0,9 4,3 0,2 700 RECREATON, ENTERTANMENT, ETC , ,0 9.7, ,6 -,8 800 MSCELLANEOUS GOODS AND SERVCES SURPLUS ON TOURST ACCOUNT 7,4.7 7, , 4.8 4,2-2,4 8, 994 PURCHASES N DK BY NON -RES. HOUSEH. 5,8-5,7 5,0 5,3 26,4 0,7 4,2-7,3 8,2 995 PURCHASES ABOARD BY RES. HOUSEHOLDS , 0,3 7,6 7.4,7 2,2 5,2 6,5 CONS. BY PRVATE NON- PROFTE NST..6 2,8 3,5 4,3 4,3 -,8 -, -0,2 0,8 CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET ,2 4,5-4, -3,3 -,3.3 GOODS , , -2,7-2,2 5,6 DURABLE 2,8 2, , ,9-0,4 0,7 SEM- DURABLE - -0,5 0,7 2,3 2,3-0,8-0,3 -,3 0,3 NON- DURABLE, ,8 2, ,6,6 0. SERVCES, , GROSS RENTS,8 3,5 4, ,6 3. 4, ,0 OTHER SERVCES PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE BY MAN GROUPS TABLE 3.8. PER CENT CHANGES AT ANNUAL RATES. PRCE NDEXES * 990* PCT ,7 6, , ,9 5,0 2,2 TOTAL 0,0 6,9 6, ,3 4,8 3,9 4,8 2,3 CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET.3 4,8 9,2 3,3 0,5 0, ,3-0, 00 FOOD 5, 3,0 6, , ,5 50 BEVERAGES AND TOBACCO 3,5 6,5 5,6 4,6 3,8 3,3 3,8 4, J0 CLOTHNG AND FOOTWEAR,0 0,4 7,6 5,9 5,5 6, ,8 5,3 30 GROSS RENTS,6 -, , , ,5 2,5 320 FUEL AND POWER,4 6,8 6,9 5,8 3, 3, ,4,4 400 HOUSEHOLD EQUPMENT AND OPERATON 0.2 7,9 7, , , , 500 MEDCAL CARE 5.5 3,6 4, ,7 5. 4, PERSONAL TRANSPORT EQUPMENT,3 7,2 4,9 3,8 2,0 4,5 5,4 5,6-650 OTHER TRANSPORT AND COMMUNCATON 9,8 7,3 4,9 4.3,9 4, ,6 700 RECREATON, ENTERTANMENT, ETC. 0,3 7,9 7,2 5,7 4,3 4, MSCELLANEOUS GOODS AND SERVCES SURPLUS ON TOURST ACCOUNT 9.9 7,6 6,6 4,9 3, ,2,9 994 PURCHASES N DK BY NON -RES. HOUSEH. 4,0 5,9 9,0 3,4-6,4-0, ,7 -, 995 PURCHASES ABOARD BY RES. HOUSEHOLDS 3,0 3, , ,0 3,5 CONS. BY PRVATE NON- PROFTE NST. 0,0 6,9 6,3 4,4 3,3 4,8 3,9 4,8 2.3 CONSUMPTON N THE DOMESTC MARKET 9,6 5, ,7 2,7 4,2 2, GOODS 7,3 4,4 4,3 4,8 3,6 6,0 3,2,4 0.3 DURABLE, ,3 4,8 2,9 4,8 4,3 4,5 2,5 SEM- DURABLE 9.7 5, 6, ,3 2,8,6 4,5 0,4 NON- DURABLE 0,9 9,6 7,0 5,7 4,4 5,7 5, SERVCES,0 0,5 7,6 5,9 5,5 6,8 6,9 6,8 5,2 GROSS RENTS 0,8 5,7 6,4 5,3 3,3 4,5 4,4 4,2 3,2 OTHER SERVCES

66 Figurer og vækstprocenter label 3.9 NVESTERNGEk FUkUEL EFEk AR u. ARLG STGNNG PecULEN 974 _! A. 980 PRSER PC. BULGBYC,GER 3,4-25, ,9-9, ,8-6,8-25,7 2 bygger EKSKL. BOLGBYGGER 2,2 0,9-5, ,8-0,6 2,5-2,3-24, 3 ANLáG ,4-2, ,7-2,2-2,6-9,0 L. TRANSPURMDLER ,5-8,4 39, -0,3 -,3-9,0-4,5 -.4 S MASKNER UG NVENAR 9, -, ,3 2, ,0-7,6-9,U 6 FASTE BRUTTONVESTERNGER AL , , -0,4-2,6-9,2 7 BRUTTONVESTEkN,.ER ALT 7.9-8, , ,2 2,6-5,7-9,2 8 FURBKUG AF FAST REALKAPTAL 6.6 6,6 5,4 5, , 4,8 3,4,2 9 NEONVESERLNGER... 8,3-4,5-27,3 34, -6,4-7,8, -28,3-38,5 h. PRSNDEKS bolgbygger ,8 6,8 8,7 8,4 8,9 0, BYGGER EKSKL. BOLGBYGGER 5.0 9, 0,9 8,2 7,3 9,9 9,,6,7 3 ANLáu 8,9 23, ,9 2,8 9,8 9,8 3, kansportmdler 4,3 3,3 2,3 6,9 4,3 4,3 3. 4,5 2.6 S MASKNER ug NVENTAR.. 2,9 4,9 3, ,2 7,5 6,3 8,8 3,0 6 FASTE bkuttunvesterngek L ALT,8 9, 2,0 8,0 9, ,8,0 2,4 7 brutonvesternger AL 2, 8,8, ,4 8,4 7,8 0,9 2,7 8 FOKBRUU AF FAST REALKAPTAL 8,9 8,6 0, , 7, NETUNVESTERNGER 3.4 8,6 2,3 9,2 9. 8, ,6

67 983 Figurer og vækstprocenter - 67 CAPTAL FORMATON by TYPE OF btuus PER LENT CHANGES Al ANNUAL RAES TA6LE 3.9 y J h 989* _ L _ PCT. A. 980 PRCES ,2-9,4-8, -0.7 OiELLNGS , ,3-3,6-6, NON- RESDENTAL bulonbs ,5 CVL ENGNEERNG WORKS , ,7 3,8 RANSPURT EQUPMENT , -6, MACHNERY AND EQUPMENT ,6-0.5,RUSS FXED CAPAL FORMATON ,3 3,8-4,0 GRUSS CAPTAL FORMATON , L.NSUMPLUN OF FLXEU LAPAL ,4-9.8 NE CAPTAL FORMATON 9 b. PRCE NDEXES ,6 5, D*ELLNGS ,7 5,3 4,4 NA- RESDENTAL dulunbs ,4 5,3 3,8 CVL ENGNEERNG RCRKS ,8 3, , ,7 TRANSPORT EQUPMENT U ,5 3,7 MACHNERY AND EQUPMENT ,6 4,4 3.8 GRUSS FXED CAPTAL FORMATON , ,8 3,7 3,8.RUSS,.APTAL FORMATON CONSUMPTON OF FXED CAPTAL , NET LAPAL FORMATON 9

68 68 - Figurer og vækstprocenter TABE 3.0 LONKVOTER DE ENKELTE ERHVERVSHOVEDGRUPPER ALT 6,9 64,3 65,0 64,4 64,9 65,2 66, 67,3 66,7 LANDBRUG M. V. ALT 4, , 8, 6,7 5,7 8, 9,3 7,7 300 LANDBRUG OG GARTNER MV..7 2,6 4, , 2.6 4,9 4,9 3, SKOVBRUG 90, 78,5 78,5 88,2 87,3 69,6 67,3 62, FSKER OG DAMBRUG 2. 22,2 37,5 29,8 27,5 25,6 29,3 39,4 38, RASTOFUDVNDNG ,3 76, 8,5 38, 42,7 36, ,6 FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT 74,8 78,6 74,5 74,6 75,0 75,3 76,5 74, 74, NkRNGS- OG NYDELSESMODELFREMST. 66, ,5 66, , 64,0 63, TEKSTL-,BEKLkON. OG LkDERFREMST. 78,3 78,5 74,8 75,6 78, , 7,3 69, TRkBEARBEJD. OG TRkMOBELFREMST. 73, ,0 74,0 76,0 75,2 78,9 8, PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED 79, ,3 80,6 84,4 8,4 84,0 84,2 85, FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV. 62,9 69,6 65, , 67,2 68,0 57,6 58, FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD. 66,8 80,2 72,0 7,9 72,3 69,9 72,0 76,5 78, JERN- OG METALV,ERKER OG STOBERER 77,7 77,2 9,8 98,7 87,6 97,8 97, 90,9 99, FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER 83,9 84,0 79,3 78, 79,2 80,4 83,7 8,8 84, GULD 0G SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV. 67,9 73,3 67,2 63,7 68,6 67,7 70, 67,9 58, EL,GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG 35,8 34,5 34,4 36,5 4,5 34,5 36,7 40,9 44, BYGGE- OG ANLkGSVRKSOMHEO 62,5 63,2 62,7 66,7 66,9 70,2 77,0 69,3 70,2 MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT 45, ,7 46,9 48,0 48,3 47,4 50,8 49, ENGROS- OG DETALHANDEL 5, ,3 53,3 56,9 57,9 57,3 63,5 59, HOTELLER OG RESTAURANTER 77, ,7 76,9 69,2 68,8 66,3 69,2 66, TRANSPORTVRKSOMHED 5,6 52,6 55,0 56, , ,2 54, POSTVkSEN 0G TELEKOMMUNKATON 68,2 73, ,2 70,8 7, 73,7 82,2 82, FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG 59,5 62, ,3 73,5 7,0 77,5 90,4 2,0 830 BOLGBENYTTELSE 4,6 4,9 5,0 4, ,2 4,4 4, FORRETNNGSSERVCE , , ,5 57, PRVAT UNDERVSN. OG SUNDHEDSVkSEN 22,5 22,5 24,7 24, ,3 26,2 25,8 25, FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER 68,8 67,8 67,2 66,5 6,3 64,8 63,6 62, 57, HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP. 59, ,9 58,3 60,0 64, 63,8 6,8 58,4 KKE-MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT 96,5 96,3 96,3 96,3 96,3 96,5 96, 96,0 96, HUSASS.,PRV.VELFERDSNST. MV. 97, ,4 96,8 97,2 97, 97,0 96,9 96, OFFENTLGE TJENESTER 96, ,3 96, ,5 96, 96,0 96. PCT. TABEL 3. STANDAROBEREGNEDE LONKVOTER DE ENKELTE ERHVERVSHOVEDGRUPPER VkGTE ALT 64, ,2 64,9 65,6 66,2 66,8 67,3 67,5 LANDBRUG M. V. ALT 6,2 7,4 9,5 9,0 8,0 6,7 8,6 9,3 8,2 300 LANDBRUG OG GARTNER MV. 2, ,5 3,7 3,2 5, 4,9 3, SKOVBRUG , ,2 87,3 69,6 67,3 62,3 64,9 3J00 FSKER 0G DAMBRUG 2, 22,2 37,5 29,8 27,5 25,6 29,3 39, RASTOFUDVNDNG ,6 39,7 42,8 43, 40,5 70,0 40,2 FREMSTLLNGSVRKSOMHED ALT 75,2 77,9 73,4 73,6 74, ,0 74, NkRNGS- OG NYDELSESMDDELFREMST. 70,3 72,9 67,5 70,8 66,9 68,8 66,0 64,0 64, TEKSTL-,BEKLkDN.- OG LkDERFREMST. 79,4 78,8 74, ,4 77,2 75,0 7,3 69, TRkBEARBEJD. OG TRkMOBELFREMST. 73,2 77,4 74,0 74,0 76, , , PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED 80,2 85,4 83, 80, ,5 84,0 84,2 87, FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV. 58,5 63,0 59,3 58,6 6. 6,2 62,3 57,6 57, FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD. 67, ,7 7, , 76,5 79, JERN- OG METALVkRKER OG STOBERER 80,4 77,4 92,8 00,5 90,8 09, ,9 04, 38J00 FREMST. AF JERN- OG METALPRODUKTER , ,6 78,7 80,3 84,4 8,8 84, GULD OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV. 67,4 7,3 66, ,6 66, ,9 58,6 40)00 EL-,GAS-,VARME OG VANDFORSYNNG ,9 34,2 36,5 42,2 35, ,9 52,6 50)00 BYGGE- OG ANLkGSVRKSOMHEO 62,5 63,2 62,7 66,7 66,9 70,2 77,0 69,3 70,2 MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT 44,0 45, ,8 47,2 47,8 47,2 50,8 50, ENGROS- OG DETALHANDEL ,5 56, 53,2 56,8 57,9 57,3 63,5 59, HOTELLER OG RESTAURANTER 77, 8,4 80,7 76, ,8 66,3 69,2 66, TRANSPORTVRKSOMHED 52, , ,6 53,0 55,2 53, POSTVkSEN OG TELEKOMMUNKATON , ,2 70,8 7, 73,7 82,2 82, FNANSEL VRKSOMHED OG FORSKRNG 56,6 60,2 67,6 65,0 72,7 69,7 76,0 90,4 7,4 830 BOLGBENYTTELSE , ,5 4,2 4,4 4, FORRETNNGSSERVCE 57,0 59,5 57,4 56,3 57,7 58, 56,5 57, PRVAT UNOERVSN. OG SUNDHEDSVkSEN 22,7 22,6 24,8 24,7 25,5 26,5 26,3 25,8 25, FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER 68,8 67, ,5 6,3 64, , 57, HUSHOLDNNGSSERVCE NKL. AUTOREP. 59,8 58, ,3 60,0 64, ,8 58,3 KKE- MARKEDSMkSSGE TJENESTER ALT 96, , 96,0 96, HUSASS.,PRV.VELFkRDSNST. MV , ,9 96,9 96,9 96, OFFENTLGE TJENESTER 96,4 96,2 96, ,2 96,5 96, 96,0 96, PCT.

69 Figurer og vækstprocenter - 69 WAGE SHARES BY KND OF ACTVTY TABLE * 990* PCT. 65,4 64,7 63,5 63,6 64, 66,4 65,9 64,2 63,2 TOTAL 5,4 8, 6,2 7,3 8,4 2, 2,2 9,2 9,6 AGRCULTURE ETC., ,2 3,7 4,8 7,4 7,4 5,6 6,2 000 AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC. 5,2 59,3 6,7 58,7 52,0 56,7 57,6 5,2 5, FORESTRY AND LOGGNG 39, ,9 44, 45, ,0 52,7 47, FSHNG,8,3,2 8, 0,8 2,5 3,0 9,4 8, MNNG AND QUARRYNG 72,2 69,6 68,3 69,4 70,8 73,2 70,4 70, 69,5 MANUFACTURNG 62, 6,2 59, ,8 60, , MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO 70,0 68,7 7,3 72,3 73,7 75,3 7, , TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY 76, , ,4 77, ,2 77, MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT. 82, 80, ,4 78,9 80, , MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG 56,3 52,4 57,7 56,2 56,6 60,5 56,7 55,8 5, CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES 74,6 7,3 68,9 66, ,9 68,5 66,7 68, NONMETALLC MNERAL PRODUCTS 9, ,7 70,2 77,6 80,2 73, , BASC METAL NDUSTRES 8,4 77,8 74, 78,2 82, 83, ,9 79, MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS 56, ,8 57,8 59, 58,5 52,2 49,0 49, OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES 34,3 35,4 45,9 42, 35,5 36,0 35,8 35,0 30, ELECTRCTY, GAS AND WATER 68,8 73,3 73,3 76,5 74,9 7,6 73, 7,9 69, CONSTRUCTON 49,8 48,3 47, 46,8 46,6 49,4 49,0 46,8 46,6 MARKET SERVCES 57,3 52,8 54,5 52,6 53,2 58,2 6, 58,8 59, WHOLESALE AND RETAL TRADE 65,7 69,7 68,8 70,0 66,9 72,2 70,9 68,4 70, RESTAURANTS AND HOTELS 56,6 57,9 55,9 55,8 55,5 56,8 53,2 52,2 5, TRANSPORT AND STORAGE 79,3 7,5 60,7 59,7 62,7 64,2 64,0 60,0 57, COMMUNCATON 6,6 7,4 90,6 95,6 75,8 90, , FNANCNG AND NSURANCE 4, ,7 4,3 4,0 4,0 3, DWELLNGS 55,2 53,2 5,2 50,9 5, , 48,8 46, BUSNESS SERVCES 25,9 27,5 28,7 29,5 29,0 29,0 26,8 29,8 30, MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH 63,8 64,0 60,3 63,3 6,3 57,0 6, 6,4 62, RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES ,2 56,2 55,5 55,5 56,7 52,4 48,2 46, HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR 96,2 96,2 96,0 95,7 95,5 95,5 95,6 95,4 95,4 NON- MARKET SERVCES 96,8 96,5 96, , 96,6 00,0 97,6 99, OTHER PRODUCERS, EXCL. GOVERNMENT 96,2 96,2 96,0 95,7 95,5 95,4 95,5 95,3 95, PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES WAGE SHARES BY KND OF ACTVTY ACCORDNG TO 980 -WEGHTS TABLE * 990* PCT. 66,3 65,5 65,2 65,2 65,4 66,7 66,0 65,2 64,7 TOTAL 6,7 8,4 8,U 9,2 9, , 2,7 2,4 AGRCULTURE ETC. 2,4 4,0 3, 4,4 4,7 6,6 7, 6,6 6,9 000 AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC ,3 6,7 58,7 52,0 56, ,2 5, FORESTRY AND LOGGNG 39,2 39,6 4,9 44, 45,8 46,8 50,0 52,7 47, FSHNG 38, ,6 33,2 22,7 27,2 27, , MNNG AND QUARRYNG 72,8 69,7 68,0 69,2 70,6 73,2 70,4 70,4 69,8 MANUFACTURNG 63, ,9 58, 58,9 6,2 6,6 6, 6, MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO 70,3 69,4 7,9 72,5 73,7 75,7 7,8 74, 69, TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY 76, , 74,4 77,6 77,6 77,2 77, MANUF. OF WOOD PRODUCTS,NCL.FURNT. 82,2 80,8 76,3 78,2 76,6 79,8 80,9 8,9 8, MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG 55,5 50,4 53,5 52,2 53, 57,0 53,2 53, 48, CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES 76,4 72, ,9 63,9 70, , NON- METALLC MNERAL PRODUCTS 04, 78,0 73,7 69,5 78, 8,2 75,6 85,2 69, BASC METAL NDUSTRES 8,0 77,6 74,4 78,7 82,5 84,2 78, , MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS 56,7 58,0 56,2 59, 59,5 60,6 53,4 50, 50, OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES 35,4 4,4 92, ,2 39,6 36, , ELECTRCTY. GAS AND WATER 68,8 73,3 73,3 76,5 74,9 7,6 73, , CONSTRUCTON 50,5 48,8 46,7 47,0 45,9 48,3 48,4 46,4 47,0 MARKET SERVCES 57,3 53,0 54,7 52,9 53,8 58,7 6,5 59,3 59, WHOLESALE AND RETAL TRADE ,7 68,8 70,0 66,9 72,2 70,9 68,4 70, RESTAURANTS AND HOTELS 54,8 56,4 55,0 55, ,7 52,6 52,0 5, TRANSPORT AND STORAGE ,5 60,7 59, ,2 64,0 60,0 57, COMMUNCATON ,2 03,2 83, 88, 97,6 86,0 97, FNANCNG AND NSURANCE 4, ,0 4,0 3, ,7 830 DWELLNGS 55, , , , BUSNESS SERVCES 25,8 27,4 28, , 29, 27,2 29,7 30, MARKET SERVCES OF EDUCATON,HEALTH ,0 60,3 63,3 6,3 57,0 6, 6,4 62, RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES ,4 56,5 56,2 56, 57,5 53,9 49,9 48, HOUSEHOLD SERVCES, NCL.AUTO REPAR 96,9 96,2 96,7 96, 96,7 95,7 96, ,7 95,5 97,2 95, 00,0,4 97,6 99,2 NON- MARKET SERVCES OTHER PRODUCERS, XCL. GOVERNMENT 96,2 96,2 96, , ,5 95,3 95, PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES

70 70 - nstitutionelle sektorer Kapitel 4 nstitutionelle sektorer Svarende til kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedsterrelser er der fra og med áret 97 opstillet konti for den offentlige sektor og for den private sektor, og den private sektor er yderligere opdelt i finansielle institutioner, forsikringsselskaber og pensionskasser og den ikke -finansielle private sektor. Endelig er den ikke -finansielle private sektor fra og med 98 opdelt i selskaber og selskabslignende foretagender og i husholdningssektor. De nævnte konti viser, hvorledes den enkelte institutionelle sektors produktion og indkomstdannelse via indkomst- og kapitaltransaktioner med det evrige indland og udlandet bestemmer sektorens disponible indkomst, opsparing og fordringserhvervelse netto. For hver af de tre sidstnmvnte storrelser skulle tallene for de indenlandske sektorer tilsammen udgere modsvarende storrelser pá kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedstarrelser. Der er dog visse opgorelsesmmssige forskelle mellem betalingsbalancestatistikken (som er hovedkilden for kontiene over for udlandet) og statistikken for de offentlige finanser (som er kilden vedrerende indkomst- og kapitalkonti for den offentlige sektor), ligesom enkelte mindre revisioner af statistikken for de offentlige finanser endnu ikke er indarbejdet i nationalregnskabet. Disse forskelle er vist pá afstemningskonto, som sammen med tallene for den offentlige sektor og for den private sektor netop giver saldoposterne i kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedsterrelser. Det skai i dense forbindelse nmvnes, at produktionskontiene for de institutionelle sektorer viser bruttovmrditilvmksten i basispriser, mens produktionskontoen for nationalregnskabets hovedsterrelser viser bruttonationalproduktet i markedspriser. Forskellen mellem de to begreber er varetilknyttede indirekte skatter, netto, som ikke foreligger fordelt pá de institutionelle sektorer (eller pá brancher). Endvidere er der en smrlig behandling af de imputerede finansielle tjenester pá kontiene for de institutionelle sektorer, idet disse tjenester ikke nd* r sektorernes keb af rá- og hjmlpestoffer, men fuldt ud má fradrages pá indkomstdannelseskontoen i den finansielle sektor (og dermed i den private sektor) inden bruttofaktorindkomsten dannes. Nerved opnás, at summen af de enkelte sektorers bruttofaktorindkomst (jf. tabel 4.2 og 4.7) bliver identisk med bruttofaktorindkomsten pá nationalregnskabets hovedkonti, jf. tabel 2.3. Det skai endelig nmvnes, at der som for den evrige del of nationalregnskabet udarbejdes báde forelobige og endelige opgerelser for tre institutionelle hovedsektorer: Den offentlige sektor, den private sektor og udlandet (som kan opfattes som en smrlig institutionel sektor). Den vedere opdeling af den private sektor foretages kun i forbindelse med nmrvmrende publikation. 4. nstitutionelle enheder nationalregnskabet opererer man med to typer af transaktorer - funktionelle og institutionelle (dual sec - toring). den Enheden i den funktionelle sektor defineres som mindste enhed, for hvilken der kan opstilles en sepa- rat produktionskonto. afgrmnsede praksis tilstrmbes der her teknisk enheder, som det er muligt at erhvervsgruppere efter en forholdsvis fin inddeling. nstitutionelle sekto- rer har den ekonomiske og beslutningsmmssige enhed som grundlag. nstitutionelle enheder kan vmre husholdninger, selskaber, private velfmrdsinstitutioner, statslige og kommunale institutioner m.v. Grupperingen af disse insti- tutionelle enheder er behandlet nedenfor i afsnittet om sektorafgrmnsningen. Sammenfattende kan man om forskellen pá funktionelle og institutionelle enheder sige, at man ved analysen af de funktionelle enheder ferst og fremmest interesserer sig for produktionstekniske relationer, mens man med hensyn til de institutionelle enheder interesserer sig for be- slutningstagerens ekonomiske adfmrd i relation til ind- komstomfordeling, indkomstanvendelse m.v. krmves For at en enhed kan siges at besidde den autonomi, som af institutionelle enheder, skal der i princippet vmre en fuldstmndig regnskabsforing, som omfatter sável et fuldstmndigt driftsregnskab som status. Endvidere krmves, at enheden selvstmndigt trmffer beslutninger med hensyn til den lebende okonomr og vedrorende anvendelsen af kapitalapparat og finansielle ressourcer. Hvis en funk - tionel enhed ikke opfylder en af de to betingelser, henfores den institutionelt til den enhed i hvis regnskab den nch*, eller som trmffer beslutningerne. Fx er en rmkke selvejende institutioner p4 daginstitutions- og undervisningsomrádet henfert til den offentlige sektor, selv om de har selvstmndige regnskaber. Det skonnes, at det offentlige gennem regler for institutionernes drift og gennem direkte tilskud har en afgorende akonomisk indfly- delse. mien kan det tmnkes, at et privat firma bestár af en rmkke selvstmndige virksomheder, som hver har en ud- strakt akonomisk autonomi, men som ikke har regnskaber, der opfylder de nævnte krav. dette tilfmlde vil alle virksomhederne blive henfort tel firmaet, som bliver den institutionelle enhed. Den vigtigste undtagelse fra reglen om eksistensen af fuldstmndige regnskaber er husholdningerne, som pr. defi- nition altid er institutionelle enheder, selv om der ikke foreligger regnskaber for disse. Sammenholdt med de oven-

71 nstitutionelle sektorer - 7 OVERSGT OVER DE NSTTUTONELLE SEKTORER Sektor Hovedfunktion Former for ekonomisk edfeerd Vigtigste tilgange kke -finansielle selskaber og selskabslignende foretagender Produktion af ikke -finansielle makedsmæssige varer og tjenester ndtægter fra salg of produktionen Finansielle institutioner Forsikringsselskaber Finansiering, dvs. indsamling, omdannelse og fordeling af finansielte midler Forsikring, dvs. omdannelse of individuelle risici tit kollektive risici ndtægter, der stammer fra indgâede forpligtelser; renter Kontraktmessigt fastsatte premier Det offentlige Private ikke -udbyttegivende institutioner Produktion af ikke- markedsmaessige tjenester tit kollektivt konsum samt omfordeling af nationalindkomsten og nationalformuen Produktion of ikkemarkedsmssige tjenester tit udvalgte grupper of husholdninger Obligatoriske bidrag pâlagt enheder, der tilherer andre sektorer, modtaget direkte eller indirekte Frivillige bidrag fra husholdninger i deres egenskab af forbrugere og formueindkomster Husholdninger - i deres egenskab af forbrugere - i deres egenskab of erhvervsdrivende Konsum Produktion af ikke -finansielle markedsmæssige varer og tjenester Lenninger og arbejdsgiverbidrag, formueindkomster, overfersler fra de evrige sektorer ndtægter fra salg of produktionen Den evrige verden Denne sektor er ikke kendetegnet of en bestemt funktion eller of primære tilgange; de omfatter ikke -hjemmeherende enheder i det omfang, hvor disse udferer transaktion med hjemmeherende institutionelle enheder KLDE: Det europæiske nationalregnskabssystem, ENS, 2. udgave 984 for nevnte regler medferer dette fx, at firmaer, som ikke er organiseret pa selskabslignende form, henferes til husholdningssektoren (dvs. at de indgar i beslutningstagerens institutionelle enhed), sely om de eventuelt opfylder regnskabsbetingelsen. 4.2 Offentlige og private sektor Som ovenfor neunt udarbejdes der bade forelebige og endelige opgerelser for tre institutionelle sektorer i nationalregnskabet: Den offentlige sektor, den private sektor og udlandet. ndkomstfordelingskontoen (for udlandet: Kontoen for lebende transaktioner) og kapitalkontoen viser for hver af sektorerne den pagældende sektors transaktioner med de to andre sektorer. Sektorafgrænsningen og kontoopdelingen er baseret pa SNA og ENS, som er FN's og EF's nationalregnskabssystemer, jf. vedstaende oversigt. Den offentlige sektor omfatter myndigheder, organer og institutioner m.v. hvis hovedformai deis er at producere offentlige ydelser (ikke-markedsmæssige varer og tjene- ster), som primer[ er beregnet pa kollektivt konsum, deis at gennemfere indkomstomfordelinger. Offentligt ejede selskaber og selskabslignende virksomheder, der har tit hovedformal at producere og sedge markedsmmssige varer og tjenester tit enheder uden for den offentlige sektor, er saledes ikke medregnet i den offentlige sektor. For en nærmere beskrivelse af afgrmnsningskriterierne for den offentlige sektor i Danmark henvises tit Statistiske Efterretninger 982, nr. A 8, og tit Statistiske Efterretninger 980, nr. A 7. Den private sektor omfatter alle danske institutionelle enheder uden for den offentlige sektor. Dette indeberer, som ovenfor nævnt, at offentligt ejede selskaber og selskabslignende virksomheder som fx DSB, andre offentlige transportselskaber, P &T, el -, gas -, vand- og varmeverker, statsskovene og telefonselskaberne er henfert tit den private sektor. Ligeledes er alle offentligt ejede finansielle institutioner sá som banker - herunder national - banken - og forsikringsselskaber henfert tit den private sektor.

72 72 - nstitutionelle sektorer Den private sektor dekker over fem hovedsektorer i ENS -systemet: a) ikke-finansielle selskaber og selskabslignende foretagender, b) finansielle institutioner, c) forsikringsselskaber og pensionskasser, d) private ikke-udbyttegivende institutioner, e) husholdninger. Det er af afgerende betydning, at der ved afgrensnin- gen af den offentlige og dermed ogsa af den private sektor er valgt samme afgrmnsning som gmlder i nationalregnska- bets funktionelle del. Dette indebmrer, at produktions- og indkomstdannelseskontoen for den offentlige sektor henter sit datagrundlag direkte fra branchen "offentlige tjene- ster", kommer mens tilsvarende data for den private sektor frem- ved en aggregering af de 6 ovrige brancher i den funktionelle del af nationalregnskabet, se bilag. lighed med en rekke andre lande er de private ikke- udbyttegivende institutioner og husholdningerne slant sammen i husholdningssektoren. Fra og med 984 er branchen "offentlige tjenester" blevet opdelt i 8 underbrancher. Dette har med.., at vmrdierne for produktionsvmrdi og ri- og hjmlpestoffer fra dette gr vises ikke -konsolideret for bide branchen "offentlige tjenester" og den institutionelle offentlige sektor i tabellerne Dpdelingen af den private sektor Den finansielle sektor omfatter alle de institutionel- le enheder, hvis hovedfunktion bestir i at finansiere, dvs. part i vegne. delt i indsamle, omdanne og fordele finansielle fordringer. den forbindelse er det en betingelse at enheden seiv er transaktionerne og ikke kun offerer disse pa andres Sektoren finansielle institutioner er yderligere op- tre delsektorer med folgende endhold: Nationalbanken Andre monetere institutioner banker sparekasser andelskasser post giro Andre finansielle institutioner obligationsudstedende institutioner under Realkreditrádet obligationsudstedende institutioner uden for Realkreditrádet investeringsforeninger visse finansieringsselskaber og vekselerere Forsikringsselskaber og pensionskasser omfatter alle de institutionelle enheder, hvis hovedfunktion bestir i forsikre, dvs. at omdanne individuelle risici til kollek- tive risici. Dette sker gennem skabelse af forsikrings- tekniske reserver. Sektoren omfatter saledes al livs- og skadesforsik- at ringsvirksomhed uanset ejerforhold, firmapensionskasser, tvmrgáende pensionskasser og begravelseskasser. De retagender ikke-finansielle selskaber og selskabslignende fo- omfatter erhvervsforetagender, som er enheder, der er juridisk eller ekonomisk uafhmngige af deres ejere, eller optrmder som sádanne, og hvis hovedfunktion bestir i at producere ikke-finansielle markedsmmssige varer og tjenester. Det er endvidere en forudsmtning, at foreta- gendernes fordelingstransaktioner og finansielle transak- tioner er adskilt fra deres ejeres. enheder: Der er tale om felgende typer af institutionelle - Aktie- og anpartsselskaber bortset fra finansielle selskaber og forsikringsselskaber, som er henfert til egne sektorer, men inklusive offentligt ejede aktieselskaber som fx visse telefonselskaber, elselskaber o.l - Andelsselskaber - Almennyttige boligselskaber - Selskabslignende private og offentlige foretagender, fortrinsvis koncessionerede selskaber inden for vandog energiforsyning og transport m.v., som er organiseret som /S, K/S eller lignende. - Offentlige virksomheder, hvis hovedfunktion bestar i at producere ikke-finansielle markedsmmssige tjenester. modsmtning til hjmlpevirksomheder, der er tilknyttet enheder, som er en del af den offentlige sektor, har deres markedsmmssige aktivitet et si stort omfang, at deres optreden nmrmest svarer til et selystendigt selskabs. De er derfor ikke en del af den offentlige sektor, men deres regnskaber er integreret i stets- eller kommuneregnskaberne. - Arbejdsgiverforeninger o.l. inklusive deres fonde. - Stiftelser og selvejende institutioner, hvis hovedfunktion bestir i at producere ikke-finansielle markedsmmssige varer og tjenester, for sá vidt som disse ikke er inkluderet i den offentlige sektor eller i de finansielle sektorer. Husholdningssektoren omfatter enkeltpersoner og grup- per af enkeltpersoner (private husholdninger) bide i deres egenskab af forbrugere og i deres eventuelle egenskab af erhvervsdrivende, dvs. enkeltmandsfirmaer og lignende. Disse foretagender er medtaget i husholdningssektoren, da deres fordelingstransaktioner og finansielle transaktioner ikke kan holdes adskilt fra deres ejeres, jf. ne- denstáende. Derudover indeholder husholdningssektoren i overensstemmelse med planerne for revisionen af ENS og SNA de private sákaldte ikke-udbyttegivende institutioner (U), der virker til gavn for husholdningerne. U'erne er ferst og fremmest karakteriseret ved, at deres pro- duktion/ydelser stilles til husholdningernes rádighed til en pris, der ikke dekker omkostningerne og eventuelt er helt gratis. Denne gruppe omfatter bl.a. fagforeninger, sportsforeninger (bortset fra disses kommercielle akti- viteter) og alle andre foreninger og organisationer, hvis udgifter i det vmsentlige finansieres gennem medlems- bidrag. Ganske earl tot fagforeningerne og deres store konfliktfonde er af makroekonomisk betydning. Endvidere vil en rekke fonde og legater, hvis vasentligste formal er at forvalte en kapital, hvis afkast enten uddeles til bestemte formal eller opspares, indga i husholdningssekto- ren. Afgrensningen af husholdningssektoren har en vis resi

73 nstitutionelle sektorer - 73 dualkarakter: enheder, der ikke er placeret i de evrige sektorer, ren, er pr. definition placeret i husholdningssekto- men det betyder ikke, at husholdningssektoren bereg- ningsmmssigt. fremkommer som en ren residualsterrelse. nstitutionelle enheder i - Private husstande - Enkeltmandsfirmaer - /S og K/S e.. - Ejerboliger husholdningssektoren: - Fagforeninger, private velferdsorganisationer o.l. - Fonde og legater 4.4 Beregningen af tallene 4.4. Udlandet, offentlig og privat sektor Datagrundlaget stammer fra en lang rekte, kilder: Na- tionalregnskabets funktionelle del, statistikken vedreren- de de offentlige finanser, betalingsbalancestatistikken, beretninger fra Forsikringstilsynet, Tilsynet med banker og sparekasser, Realkreditrádet og fra en lang rmkke institutioner enkeltvis. Endelig har der i mindre omfang veret indsamlet ikke -offentliggjorte oplysninger. Det har veret en overordnet málsmtning at sikre en di- rekte konsistens mellem tallene for nationalregnskabets institutionelle del og allerede eksisterende tal for de nmvnte omráder. Dette har fort til, at de institutionelle sektorers tal for produktions- og indkomstdannelseskonti er konsistente med nationalregnskabets funktionelle del, mens transaktionerne pá udlandskontiene er konsistente med betalingsbalancens skellige skelle vedrarende ringer i bilag 2. tal, nár der tages hensyn til den for- geografiske dmkning og visse klassifikationsfor- de enkelte transaktioner, se ordforkla- Endelig er tallene pá den offentlige sektors indkomst- fordelings-, indkomstanvendelses- og kapitalkonto konsi- stente med statistikken for de offentlige finanser, idet der kun gor sig mindre klassifikationsmmssige forskelle gmldende. Hovedsterrelserne, bruttoopsparing og fordrings- erhvervelse, netto, som ogsá genfindes i den realekono- miske fordeling af de offentlige finanser, er sáledes identiske. Den private sektors produktions- og indkomstdannelses- konto er som nmvnt fremkommet direkte ved aggregering over 6 brancher i nationalregnskabets funktionelle del, mens tallene for de tre felgende konti fremkommer ved en resi- dualberegning. For hver af de omfordelende transaktions- typer kendes de samlede transaktioner mellem Danmark og udlandet, og for den offentlige sektor er hver trans - aktionstype blevet fordelt pá transaktioner med udlandet og med den private sektor. Det er dernmst muligt at bereg- ne de modsvarende transaktioner for den private sektor re- sidualt. Denne fremgangsmáde rejser dog problemer, hvis mere ) Bortset fra selskabslignende foretagender, som er henfort til selskabssektoren. end én of de nmvnte kilder indeholder oplysninger om en bestemt transaktion, og disse ikke er konsistente. Det er fx tilfmldet for den offentlige sektors renteindtegter og -udgifter i forhold til udlandet og for oplysningerne om indtmgter og udgifter i forbindelse med in create salt samarbejde (herunder EF). Disse oplysninger findes báde i betalingsbalancestatistikken og i statistikken vedrerende de offentlige finanser, men of opgerelsestekniske ársager vil der kunne opstá vesentlige forskelle mellem de to statistikker. Dette problem er lest ved at oprette en afstemningskonto, hvor opgorelsesmessige forskelle placeres, jf. tabel 4.5. Nerved undgár man at piacere disse differencer i den private sektor, hvor de ikke tuner hjemme. Tilsvarende fremgangsmáde er valgt for uoverensstemmelser mellem nationalregnskabet og statistikken for de offentlige finanser vedrerende indirekte skatter, netto, (dvs. indirekte skatter inkl. told med fradrag af subsidies) og kollektivt konsum. Disse uoverensstemmelser skyldes revisioner of statistikken for de offentlige finanser, som er foretaget efter at beregningsarbejdet vedrarende nationalregnskabstallene for de págeldende Ar har vmret afsluttet. Forskellene, som ikke er af vmsentlig makroekonomisk betydning, vil blive soot afskaffet i forbindelse med en senere revision of nationalregnskabet, og er derfor of midlertidig karakter. Uoverensstemmelserne mellem betalingsbalancestatistikken og statistikken for de offentlige finanser er derimod of mere principiel karakter. Afstemningskontoen sikrer, at den disponible indkomst for de danske sektorer tilsammen giver den disponible bruttonationalindkomst Finansiel og ikke-finansiel privat sektor Opdelingen of den private sektor i to finansielle sek - torer og i en ikke -finansiel privat sektor er foretaget i to trin. For det forste er der opstillet konti for de finansielle institutioner og for forsikringsselskaber og pensionskasser hver for sig pá grundlag of beretninger og andet materiale jf. ovenfor. For det andet foretages der en residual beregning of den ikke -finansielle private sektor ved at trmkke de to finansielle sektorer ud af den samlede private sektor. Den foretagne bearbejdning af det foreliggende materiale har vmret meget omfattende og har bl.a. indebáret en gennemgribende omperiodisering, fx hvor beretninger ikke har fulgt kalenderáret, eller hvor der er foretaget omlegninger of regnskabsár. Desuden er der foretaget beregning of en rekte nationalregnskabssterrelser, som ikke findes tilsvarende i kildematerialet, fx imputerede finansielle tjenester (fra det funktionelle system), imputerede renter of forsikringstekniske reserver, sociale over - fersler, faktiske bidrag til sociale sikringsordninger og forogelse af de aktuarmessige pensionsreserver, se ordforroger bilag 2. Endelig skal det nmvnes, at det anvendte rentebegreb omfatter emissionskurstabene pá obligationer, som er fordelt over obligationslánets lobet.id i forhold til afdragenes andel af de udstedte obligationers pálydende verdi.

74 74 - nstitutionelle sektorer Dette indebærer en foregelse af renteudgifterne i den offentlige sektor og i andre finansielle institutioner, og en foregelse af renteindtægterne i alle de sektorer, som ejer obligationerne. Da de obligationsudstedende institutters renteudgifter vedrerende den cirkulerende obligationsmasse afbalanceres med tilsvarende renteindtægter fra pantebreve udstedt af husholdninger og selskaber m.v., indebærer den valgte fremgangsmade, at disse sektorers renteudgift til de obligationsudstedende institutter indeholder emissionskurstabene, hvad enten lanene er arrangeret som kontantlan, hvor kurstabene er indregnet i renten, eller som obligationslan, hvor debitor far udleveret obligationer, som han sely direkte barer kurstabet pa. sidstnavnte tilfælde vil kurstabets andel af renteudgifterne blive vist pa debitorsektorernes indkomstfordelingskonto. Der foretages som hovedregel ikke nogen konsolidering ved opstilling af kontiene for de finansielle institutioner og forsikringsselskaber og pensionskasser. En konsolidering af sektorernes konti betyder, at transaktioner, der sker mellem enheder tilherende samme sektor, fjernes fra bade indtmgts- og udgiftssiden. Som en undtagelse furetages der i overensstemmelse med ENS en konsolidering af alle genforsikringstransaktioner mellem hjemmeherende forsikringsvirksomheder. Den ikke -finansielle private sektor, som er beregnet residualt, fremstar konsoli- deret, og ydermere er rentetransaktionerne med andre sektorer beregnet netto. De centrale ekonomiske sterrelser, der beregnes som saldoposter pa de enkelte konti, er ikke pavirket af konsolidering eller nettoberegning af rente - indtegter og -udgifter. Forbruget af fast realkapital er for bade de finansielle institutioner og for forsikringsselskaber og pensionskasser beregnet ved opregning ud fra de regnskabsmæssige afskrivninger og felger derfor ikke nationalregnskabsmæssige principper. Disse tal er derfor af midlertidig karakter. Den ikke-finansielle private sektor fremkommer som nævnt som en residual mellem den samlede private sektor og de to finansielle sektorer. Det er i denne forbindelse væsentligt, at det i det danske nationalregnskab er fundet rimeligt at afgrænse de finansielle sektorer ens i det funktionelle og i det institutionelle system, nar man ser bort fra forsikringsselskabernes investeringer i fast. ejendom. Det har pa dette punkt været nedvendigt at beregne investeringerne bade funktionelt (efter bruger) og institutionelt (efter ejer). Det er de institutionelt beregnede investeringer, som indgar ved beregningen af forsikringsselskabssektorens fordringserhvervelse, netto, og dermed ogsa i investeringer og fordringserhvervelse, netto, i den residualberegnede ikke-finansielle private sektor. De funktionelt beregnede investeringer indgar derimod i tabellerne i kapitel Den ikke -finansielle selskabssektor og husholdnings- sektoren Ved opdelingen af den ikke -finansielle private sektor i en selskabssektor og en husholdningssektor bliver forskellen mellem den funktionelle og institutionelle be- tragtningsmade abenbar. Mens det ved de ferstnævnte opde- linger.ikke voldte problemer at udlede produktions- og indkomstdannelseskonti nalregnskabet, fra den funktionelle del af natio- bliver dette et væsentligt problem ved op- stillingen af konti for husholdningssektoren og den ikke - finansielle selskabssektor. Den private ikke -finansielle sektor kan i sig sels be- tragtes som summen af nationalregnskabets 7 brancher bortset fra finansiel virksomhed, forsikringsvirksomhed og offentlige tjenester dvs. 4 brancher. Den yderligere sektoropdeling felger netop ikke brancheinddelingen her, idet der skal ske en opdeling i institutionelle enhedsty- per pa tværs af brancher. Beregning af produktionsvmrdi, værditilvækst og brutto- restindkomst ved hjmlp af branche -sektor fordelingsmatri - cer For hver af nationalregnskabets 4 brancher, der til- sammen udger den ikke -finansielle private sektor, er der foretaget en sektorfordeling af produktionsvmrdi, ra- og hjalpestoffer, ikke- varetilknyttede indirekte skatter, netto, og lenninger og arbejdsgiverbidrag. Fordelingen er sa vidt muligt foretaget i overensstemmelse med den ovenfor beskrevne afgrænsning af husholdnings- og ikke - finansiel selskabssektor. Der er anvendt to hovedkilder til dannelse af de relevante fordelingsnegler: momsstatistikken og arbejdsstedsstatistikken, hvoraf sidstnævnte er en registerbaseret lensumsstatistik. begge statistikker findes Danmarks Statistiks erhvervsgrupperingskode og ejerformskode tilknyttet registreringsenhederne (momsregistrerede enheder og arbejdssteder). Bade lensumsstatistikken og momsstatistikken kan umiddelbart aggregeres til brancher, der er ensbenævnte med nationalregnskabets brancher, pa grundlag af Danmarks Statistiks erhvervsgrupperingskode. Der kan altsa dannes to fordelingsmatricer med dimensionerne branche /sektor. Fordelingsmatricen, som dannes pa grundlag of mama isterets omsoetning, bruges som for - delingsnegle for produktionseerdier, ra- og hjalpestoffer og ikke -varetilknyttede indirekte skatter og subsidier. Derved vil der for den enkelte branche blive samme forhold mellem produktionsvmrdi og vmrditilvmkst i den del, der henregnes til selskabssektoren, og den del, der henregnes til husholdningssektoren, men set for e Doormen som helhed vil denne metode fare til forskellige relationer i de to sektorer.

75 nstitutionelle sektorer - 75 Fordelingsmatricen, som fás fra lansumsstatistikken, bruges som fordelingsnegle for lonninger og arbejdsgiverbidrag, og bruttorestindkomsten kan beregnes residualt. Brancher, der behandles specielt ikke i samme grad er knyttet ovrige nationalregnskabstal. Omfordelende transaktioner i og forsikringsselskaber m.v. til primmrstatistik, som de relation til det offentlige For udvalgte brancher erstattes fordelingerne of pro - duktionsvmrdi m.v., som er baseret pa momsstatistikkens tal, med direkte beregninger, der tager udgangspunkt i nationalregnskabets grundmateriale. Denne fremgangsmáde er valgt, hvor momsstatistikkens tal fordelt efter ejerforholdskoder ikke giver et rimeligt billede af branchens produktion eller omsætning fordelt pa ejerformer og sektorer. Dette gor sig klart gmldende i brancher, der er helt eller delvist fritaget for moms, eller hvor smrlige forhold gar sig gmldende. Desuden er der gennemfart smrlige beregninger for brancher, hvor de statistiske muligheder for at belyse produktion og vmrditilvmkst fordelt pa husholdnings- og selskabssektor, har vmret smrligt gode. Folgende brancher foreligger "specialberegnet": Byggeog anlægsvirksomhed, engros- og detailhandel, jernbane- og busdrift m.v., turist-, taxi- og fragtvognmend m.v., forretningsservice, boligbenyttelse, privat undervisning og sundhedsvæsen. Andre reale transaktioner Faste bruttoinvesteringer og lagerforegelser findes branchefordelt i den funktionelle del af nationalregnskabet. Ved at kale disse oplysninger sammen med branche- /sektormatricer for BF, produktionsvmrdi og ra- og hjælpestoffer er bruttoinvesteringer og lagerforegelser fordelt pa husholdnings- og selskabssektor. Der er endvidere foretaget en fordeling of den ikkefinansielle sektors forbrug af fast realkapital pá husholdnings- og selskabssektoren. Udgangspunktet har vmret investeringernes fordeling pa brancher i de sakaldte investeringsmatricer, og forbruget af fast realkapital er fordelt pa sektorer proportionalt med fordelingen of de siden 966 kummulerede investeringer. For boligbenyttelse er der dog foretaget beregning pa grundlag af boligbestandens fordeling pa ejerformer. Opgarelsen af forbruget of fast realkapital har en anden karakter end det avrige nationalregnskab, da tallene For fiver af disse transaktioner er der foretaget en vurdering of ordningernes karakter. Det har vmret muligt at henfore en del transaktioner direkte til enten sel - skabs- eller husholdningssektor. Fx kan imputerede renter af forsikringstekniske reserver kun vere indkomst i husholdningssektoren, og bidrag til sociale sikringsordninger kan pr. definition kun vere udgift for husholdningssektoren (dette goelder ogsá arbejdsgiverens bidrag til den slags ordninger, idet disse beleb er fort som indtmgt i husholdningssektoren som en del af lonninger og arbejdsgiverbidrag). andre tilfmlde har der vmret foretaget en fordeling af transaktionerne pa husholdnings- og selskabssektor i smrlige beregningssystemer, som har stattet sig pa detaljerede oplysninger om ordningernes karakter. Renter og udbytter Fra er tallene for renter og udbytter reviderede for báde den ikke -finansielle selskabssektor og husholdningssektoren. Den hidtidige beregningsmetode er beskrevet i "Nationalregnskabsstatistik 989 ". Renter og udbytter i den ikke -finansielle selskabssektor og hushold- ningssektoren opgeres nu kun netto. Husholdningssektorens nettorenter beregnes ferst, hvorefter den ikke -finansielle selskabssektors nettorenter opgeres residualt som for - skellen mellem nettorenter i den ikke -finansielle private sektor og husholdningssektoren. Kilderne til beregningen af renter og udbytter i hus- holdningssaektoren er skattestatistikken og Finanstilsynets beretning, suppleret med sken deis over de renter og udbytter, der stammer fra husholdningernes kapitalpensionsdepoter i banker og sparekasser, og dels over lonmodtagerorganisationers og private ikke -udbyttegivende institutioners renter og udbytter. De udtrekningsgevinster, emissionskurstab og imputerede renter af forsikringstekni - ske reserver, der skai henfares til husholdningssektoren, fastlmgges i forbindelse med opgarelsen of den finansielle sektor, jf. afsnit

76 76 - nstitutionelle sektorer "ABEL OFFENTLGE SEKTOR ! L _------L-_---L- 80. Kk. TABEL 4. PRUDUKTUNSKUNTO PRODUKTTNSV4RD BASSPRSER RA- OG HJ4LPESTOFFER /0TLV4KST 3455PkSER ( MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL u NETOV6RDTLVkKST BASSPRSER (3 MNUS TABEL 4.2 KONTO FUR NOKOMSDANNELSEN BRUOV4R0TLV4KST BASSPRSER KKE VARELKNYiEDE NDREKTE SKATTER o KKE VARETLKNYTEDE SUBSDER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER 5 RRUTOFAKTORNDKUMST ( MNUS 2+3 MNUs LBNNNGER 0G ARBEJDSGVERdDRAG BRUTTORESTNDKOMST (5 MNUS FORBRUG AF FAS REALKAPTAL NETTURESTNDKUMS 7 MNUS ABEL 4.3 KONTO FUR LDKUMSTFUROELLNGEN BRUTTORESNDKUMS RENTER UG UOBYTTER u HERAF FOROELTE UDREKNNUSGEVNSTER SKAGESERSANNGEK NDREKTE SKATTER DREKTE SKATTER FAKTSKE BORAG OL SOCALE SKRNGSURDNN(Ek o MPUTEREDE BORAG L SKRNGSUkUNNGER NTERNATONAL' SAMARBEJDE ANDRE LBBENDE OVERFBRSLER ALT druttondt4gter ( RENTER OG UDBYTER HERAF FURDELTE EMSSUNSKURSTAb SKA0ESFOkSKRNGSPR4MER. NE SUdSDER SOCALE OVERFNRSLER NTERNATONAL' SAMARBEJOE o54 6 ANDRE LABENDE OVERFBRSLER AL BRUTTOUDGFTER DSPONBEL BRUTUNOKUMST (0 MNUS 7) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NEUTNDKOMS" (8 MNUS o TABEL 4.4 NDKUMSANVENDELSESKONTu DSPONBEL BRUTTuLNDKUMS KOLLEKV KONSUM BRUTOUPSPARNG MNUS FURBRUG AF FAS REALKAPTAL u u NETTOOPSPARNG 3 MNUS TABEL 4.5 KAPTALKGNTO BRUTTUUPSPARNG KAPJALSKATER Z ANDRE KAPTALUVERFARSLER óz ALT BRUTT00PSPARNG OG KAPALUVERFdRSLEN -3) FASTE dr0unvesernuer LAGERFURAGELSER KAB AF JuRD JG RETTGHEDEK. NETTE R NVESE%NGSLSKUD ANDRE KAPALOVERFRSLER FuRORNGSERHVERVELSE. HEL/ (4 MNUS (

77 nstitutionelle sektorer - 77 GFNERAL GOVERNMENT SECTOR TABLE _,. 984 l * 990* a, MAC. KR. PRUDUCON ACCOUNT TABLE GRUSS uutpu OF GUUOS ANO SERVCES Al BASC PRCES NTERMEUTAFE CUNSUMPTUN GRUSS VALUE ADDED AT dasc PRCES MNUS U CUNSUMPTUN OF FAXED CAPTAL NE VALUE ADDED Al BASC PR/LES 3 MNUS 4 5 GENERATON JF NLUME ALCUUN TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NO LNKED L PRODUCTS 2. SUBSDES NOT LNKED TU PRODUCTS 3 MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GRUSS VALUE ADDED A FACTOR PRCES 5 ( MNUS 2.3 MNUS ) CUMPENSATUN OF EMPLUYEES U GRUSS OPERATNG SURPLUS (5 MNUS CUNSUMPTUN OF FXED CAPTAL O O U NET OPERATNG SURPLUS l7 MNUS 8 9 DSTRBUTUN OF NCOME ALCUUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS PROPERTY ANU ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS ACCDENT NSURANCE CLAMS NUREC TAXES DRECT TAXES ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS MPUTED SOCAL CONTRBUTONS CURRENT NTERNATONAL CO- UPERAON CURRENT TRANSFERS N.E C DAL RESOURCES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCuME t OF WHCH DSCOUNTNG UN BONDS NE ACCDENT NSURANCE PREMUMS ES SOCAL BENEFTS CURRENT NTERNATuNAL CO- uperatun CURRENT RANSFERS N.E.L o TOTAL USES ( o GRUSS DSPOSABLE NCUME 0 MNUS CUNSUMPTUN OF FXED captal NE 05-USABLE NCOME (8 MNUS USE OF NCOME ACCOUNT TABLE UkuSS DSPOSABLE NCUME GENERAL GOVERNMENT FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE DROSS SAVNG ( MNUS CUNSUMPTUN OF FXED CAPTAL NE SAVNG 3 MNUS. 5 CAPTAL ALCUUNT TABLE UkUSS SAVNG CAPTAL TAXES U CAPTAL TRANSFERS N.E C o TUTAL URLSS SAVNG ANO CAPTAL TRANSFERS GAUSS FXED CAPTAL FORMATON CHANGE N STOCKS NE PURCHASE OF LAND ANO NTANGBLE ASSETS NVESTMENT GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.E NE LENDNG. MNUS 5-9 0

78 78 - nstitutionelle sektorer TABEL PRVATE SEKTUR MU. KR. TABEL 4.6 PRODUKTUNSKUNTO PR000KTONSV6RD BASSPRSEK RA- OG HJELPESUFFER BRUT0VER0T4V4KS BASSPRSER MNUS FORBRUG AF FAS REALKAPTAL S NETOVkRUTLVEKST BASSPRSER 3 MNUS TABEL 4.7 KONTO FUR NOKUMSTDANNELSEN BRUTOV4k07LV4KST BASSPRSER KKE VARELKNYTTEDE NDREKE SKATTER i KKE VARETLKNYEDE SUBSOER MPUTEREDE FNANSELLE JENESTER S BRUTTOFAKTuRANDKOMST MNUS 2*3 MNUS LANNN.,ER OG ARBEJOSGVERB /DRAG BRUTORESTNDKOMS (5 MNUS FORBRUS AF FAS REALKAPAL NETORESTNDKUMS7 7 MNUS TABEL 4.8 KONTO FOR NDKUMSTFURDELNGEN BRUTURESTNOKUMS LBNNNGER OG ARBEJUSGVER6ORAG 923o RENTER OG UDBYTTER SKADESFORSKRNGSP(4MER. NE SKADESERSTANNGER SOCALE UVEKFORSLER ANDRE LABENDE OVERFORSLER R ALT BRUTONOTEGTER RENTER 06 UUBYTTER SKADESFORSKRNGSPR6MER NETTO SKADESERSTATNNGER DREKTE SKATTER FAKTSKE BORAG LL SOCALE SKRNGSURONNGER MPUTEREDE BDRAG TAL SKRNGSURDNNGER ANDRE LEBENDE UVERFÒRSLER AL BRUTGU00/FTER DSPONBEL BRUTTUNDKUMST 8 MNUS R FORBRUJ AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETONDKOMST (7 MNOS 8) TABEL 4.9 NDKOMSANVENDELSESKONTU 7SPUNBEL BRUTONDKOMST FORAGELSE AF OE AKTUARMESSGE PENSUNSkESERVER PRVAT KONSUM BRUTUUPSPARNG -2 MNUS FORBRUG AF FAS REALKAPAL NFTOOPSPARNG 4 MNUS ABFL 4.0 KAPALKONTO BRUTTUUPSPARNG NVESERNGSTLSKUD ANDRE KAPALOVERFORSLER ALT 6RUTUuPSPARNG GG KAPTALuVERFARSLER ( -3) F44E BRUTONVESTERNGER LAGERFOROGELSER K0B AF JORD GG RETTGHEOER. NETTO R KAPiTALSKATTER ANDRE KAPTALUVERFeRSLER FORUKNGSERHVEkVELSE. NE0 4 MNUS o

79 nstitutionelle sektorer - 79 PRVATE SECTOR TABLE T 984 L _ L L 990* MU. KR. PRODUCTON ACCOUNT TABLE GRUSS UuTPU OF GUUDS AND SERVCES AT BASL PRCES o8 NTERMEDATE CuNSUMPLUN GRUSS VALUE ADDED AT BASC PRCES MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED Al BASC PRZES 3 MNUS 4 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GRUSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NUT LNKED 0 PRODUCTS SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GRUSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES. 5 MNUS 2.3 MNUS COMPENSATON OF EMPLOYEES GRUSS UPERANG SURPLUS 45 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NE UPEkANG SURPLUS 7 MNUS DSTRBUTON OF NCOME ALCUUN TABLE GROSS uperang SURPLUS COMPENSATON OF EMPLOYEES PROPERTY ANO ENTREPRENEURAL NCOME NE ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS SOCAL BENEFTS CURRENT TRANSFERS N.E L TOTAL RESOURCES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS DRECT AXES ACTUAL SOCAL LONRBUTONS MPUTED SOCAL CONTRdUlUN CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL USES GROSS DSPOSABLE NCOME 8 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL U NET 0SPUSA8LE NCOME 7 MNUS 8 9 USE Of NLUME ALCUUN TABLE GROSS OSPUSAVLE NCuME CHANGE N THE ACTUARAL' RESERVES FOk PENSONS PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG -2 MNUS CGNSUMPTuN uf FXED CAPTAL NE SAVNG 4 MNUS 5 6 CAPTAL ACCOUNT TABLE GROSS SAVNG NVESMEN GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.E.C ) TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL RANSFCkS ) GROSS FXED LAPAL FURMAUN CHANGE N STCKS NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS CAPTAL TAXES CAPTAL TRANSFERS N.E o NE LENULNG (4 MNUS 5-9 0

80 80 - nstitutionelle sektorer TABEL FNANSELLE NSTUTuNER. AL L J ML. KR. TABEL 4. PRODUKONSKONTU PRUDUKONSVERD BASSPRSER o RA- OG HJELPESTOFFER BRUTUVARDLLVEKST BASSPRSER MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL S NETOVERDTLVEKST BASSPRSER 3 MNUS ABEL 4.2 KONTO FOR NOKOMSTDANNELSEN BRUTTOVERDTLVAKST BASSPRSER KKE VARETLKNYTEUE NDREKTE SKATTER KKE VARELKNYT7EDE SU8SUER MPUEREDE FNANSELLE TJENESER BRUTTOFAKTORNDKOMS7 MNUS 2+3 MNUS LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG u BRUTORESNDKOMST (5 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNDKOMST (7 MNUS ABEL 4.3 KONTO FOR NDKUMSFORDELNGEN BRUTORESTNDKOMST o LONNNGER UG ARBEJDSGVERBDRAG. 3 RENTER OG UDBYTTER HERAF FORDELE UDTKAKNNGSGEVNSER SKADESFORSKRNGSPRAMER. NETTO. 5 SKADESERSATNNGER 7 J SOCALE OVERFORSLER 7 ANDRE L88ENDE OVERFORSLER 0 O ALT BRUTONOTAGTER RENTER OG UDBYTTER U HERAF FURDELTE EMSSONSKURSTAB UDBYTTER SKADESFORSKRNGSPREMER. NETTO le SKADESERSTANNGER 2 DREKTE SKATTER FAKSKE BORAG TL SOCALE SKRNGSURUNNGER MPUEREDE BORAG TL SKRNGSORONNGER 5 ANDRE LOBENGE OVERFBRSLER AL BRUTOUDGFTER ( DSPONBEL BRUTONDKOMST (8 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL o DSPONBEL NETTONDKOMS (7 MNUS o37 o TABEL 4.4 NOKOMSTANVENDELSESKONTU DSPONBEL BRUTONUKOMST FORGELSE AF DE AKUARMESSGE PENSLNSKESERVER... i PRVAT KONSUM 4 BRUTTOOPSPARNG -2 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETOUPSPAR NG 4 MNUS o 'ABEL 4.5 KAPTALKUNTU 5 FASTE BRUTTO /NVESERN,ER LAGERFOROGELSER K08 AF JORO UG RETTGHEOER. NETTO R KAPTALSKATTER ANDRE KAPTALOVERFORSLER FORDRNGSERHVERVELSE. NETTO 4 MNUS

81 . nstitutionelle sektorer - 8 CREDT NSTTUTONS. TOTAL U TABLE * ,.,u_.._.l L L MD. KR. PRODUCTON ACCOUNT TABLE GRUSS OUTPUT OF GuuDS AND SERVCES Al BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GRUSS VALUE ADDED AT BASC PRCES MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED Al BASL PRCES 3 MNUS 4 5 GENERATON JF NCOME ACCOUNT (ABLE o GRUSS VALUE ADDED Al BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TU PRODUCTS SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GAUSS VALUE ADDED AT FACTUM PRCES 5 MNUS 2 +3 MNUS COMPENSATON uf EMPLOYEES OPERATNG SURPLUS 5 MNUS CUNSUMPTiUN uf FXED CAPTAL NE UPERANG SURPLUS (7 MNUS 8 9 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS COMPENSATON OF EMPLOYEES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH USCOUNTNG UN BONDS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCUEN NSURANCE CLAMS 5 SOCAL. BENEFTS CURRENT TRANSFERS N.E.C TOTAL RESOURCES o PROPERTY ANU ENTREPRENEURAL NCOME OF RHLH DSCOUNTNG GN BONDS o DVDENDS AND MHDRA*AL NE ALLUENT NSURANCE PREMUMS 0 ACCDENT NSURANCE CLAMS UKECT TAXES ACTUAL SOCAL LONRBUONS 3 MPUTED SOCAL CONTRBUTONS CURRENT.ANSFERS N.E.C TOTAL USES ( GRUSS OSPUSABLE NCOME 8 MNUS CONSUMPTON uf FXED CAPTAL NE DSPOSABLE NCOME (7 MNUS 8 9 use OF NCOME ACCOUNT TABLE ; GRUSS DSPOSABLE NCOME... CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FUR PENSONS PRVATE FNAL CUNSUMPTuN EXPENUURE GRUSS SAVNG -2 MNUS 3) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL J NE SAVNG 4 MNUS 5 6 CAPTAL ACCOUNT TABLE ; GROSS SAVNG NVESTMENT GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.E.C. 3 54o TOTAL GROSS SAVNG ANO CAPTAL TRANSFERS u GkuSS FXE) LAP TAL FORMATON CHANGE N STUCKS NE PURCHASE OF LAND ANU NTANGBLE ASSETS CAP /AL TAXES CAPTAL TRANSFERS N.E.C. NE LENDNG (4 MNW (S -9) 9 0

82 82 - nstitutionelle sektorer TAREL FNANSELLE NSLUUNER. NATONALBANKEN i j_ MC. KR. TAREL 4.6 PROUJKUNSKUNTO PR00UKTONSYkRD BASSPRSER RA- ug HJkLPESTOFFER BRUUVáRDLLV4KST BASsPRSER ( MNUS FOR8RUG AF FAST REALKAPTAL S NETOVARDTLVkKS BASSPRSER (3 MNUS 4) TAREL 4.7 KONTO FOR NDKOMSDANNELSEN BRUiTGVákDTLV44.a BASSPRSER KKE VARELKNYEOE NOREKE SKATTER KKE VARETLKNYTTEOE SUBSDER 0 0 U 0 0 U MPUTEkEDE FNANSELLE TJENESTER S RRUTTOFAKTORNDKOMST MNUS 2+3 MNUS 4) LdNNNGER GG ARdEJDSGVERBDkAG BRUTURESTNOKOMST 5 MNUs R FUk8RUG AF fas REALKAPTAL S NETORESNDKUMST (7 MNUS AdFL 4.8 KUNTO Fuk NOKOMSTFORUELiNGEN BRUTTUkESNOKUMST LdNNNGER OG ARBEJUSGVEkdORA6 3 RENTER 0G UDBYTTEK o HERAF FURDELTE UDTR4KN(NSGEVNSER SKADESFURSKRNGSPRáMER. NETTO.. 9 RENTER ug UDBYTTER HERAF FURDEL7E EMSS(üNSKURSTAB U U UDBYTER 64 J SKADFSFORSKRNGSPháMER, NETTO 0 0 U SKAOESERSTANNGER 2 DREKTE SKATER FAKTSKE ddra6 TL SOCALE SKkNGSURDNNGER MPUTEREDE BORAG / SKRNGSURDNTNGER 5 ANDRE LdBENDE OVERFeRSLER 0 O AL 8RUT0UDGFTE4 (9-5) DSPONBEL BRUTTDNDKOMST (8 MNUS 6) R FURdRUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NE0NUKOMST (7 MNUS TABFL 4.9 NDKOMSTANVENDELsESKUNU DSPONBEL BRUTTONOKUMS FOkdGFLSE AF DE AKUARMkSSGE PENSONSRESEkVER PRVAT KGNSUM 4 druttgopspakng (-2 MNUS d FUR8RUG AF FAST REALKAPTAL 6 NET0OPSPARNG 4 MNUS Si d 'ABEL 4.20 KAPTALKUNTO RaUTTuuPSPARNG JVESTEkNUSTLSKUD ANDRE KAPTALUVEkFdRSLER AL BkUTGUPSPARNG OG KAPTALOVERFdRSLER U FASTE d4utgnvesternger LA.ERfURdGELSER A JURD Uu RET,HEDER. NETu R KAPTALSKATTER ANDRE KAP/TALUVERFdKSLER 0 U O FOkDkiNGSERHVERVELSE. NETTO. MNUS ( U

83 nstitutionelle sektorer - 83 CREDT NSTTUTONS. CENTRAL BANKNG AUTHORTES TABLE J _ L. J M0. KR. PRUDUCTTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT Of GOODS AND SERVLES A BASC PRCES NERMEDAE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED A BASC PRCES MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL U NE VALUE ADDED AT BASC PRCES 3 MNUS 4 5.ENERATUN JF NCOME ACCOUNT ABLE GRUSS VALUE ADDED Al BASL PRCES NDRECT TAXES NUT LNKED D PRODUCTS 2 o 2 SUBSDES NUT LNKED TG PRODUCTS MPUTED uutput OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDED A FACTOR PRCES 5 MNUS 2+3 MNUS COMPENSATON OF EMPLOYEES GRUSS UPEkATNG SURPLUS 5 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NE OPERATNG SURPLUS 7 MNUS 8 9 DSTRBUTUN OF NCOME ACCOUNT TABLE J GROSS OPERATNG SURPLUS COMPENSATON OF EMPLOYEES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG CN BONDS NE ACCDENT NSURANCE PREMUMS 4 ACCDENT NSURANCE CLAMS SOCAL BENEFTS o CURRENT TRANSFERS N.E.L DAL RESOURCES PkUPEVTY ANO ENTREPRENEURAL NCOME 9 o J OF WHCH O /SCOUNNG UN BUNGS DVDENDS AND *HDRAwALS NE ACLTUEN NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS U U DRECT TAXES ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS MPUTED SOCAL CONTRBUTONS o CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL USES GROSS DSPOSABLE NouME 8 MNUS CONSUMPTON OF FXEu CAPTAL NE DSPOSABLE NCOME 7 MNUS 8J... 9 USE uf NCOME ACCOUNT AbLE GROSS DSPOSABLE NLUME.... CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FUR PENSONS 2. PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GRUSS SAVNG -2 MNDS CONSUMPTON OF FXEu CAPTAL NE SAVNG 4 MNUS 5 6 CAPTAL ACCOUNT TABLE GRUSS SAVNG NVESTMENT GRANTS LAPTAL TRANSFERS N.E utal GRUSS SAVNG ANJ CAPTAL TRANSFERS GRUSS FXED CAPTAL FURMALUN CHANGE N TUCKS NE PURCHASE OF LAND AND ANANGiALE ASSETS CAPTAL (AXES 8 o U CAPTAL TRANSFERS N.E L NC LENUN.. 4 MNUS 5-9 0

84 84 - nstitutionelle sektorer ABEL FNANSELLE NSTTUUNER. ANDRE MUNETARE NSTTUDNER ^-_ MAU. KR. TABEL 4.2 PRODUKTUNSKONTO PRODUKTONSVERU BASSPRSER RA- OG HJ4LPESOFFER BRUTTOVERDTLVEKST BASSPRSER MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NET70VERDLV &KST L BASSPRSER 3 MNUS TABEL 4.22 KUNTO FUR [NDKOMSDANNELSEN BRUTTOVERDTLVEKST BASSPRSER o KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER KKE VARETLKNYTTEDE SUBSDER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER BRUTTOFAKTORNDKOMST MNUS 2+3 MNUS NNNG. OG ARBEJUSGVERBDRAG BRUTTORESTNDKOMST 5 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNDKUMST 7 MNUS TABFL 4.23 KONTO FUR [NDKUMSTFURUELNGEN BRUTTORESTNDKOMST LJNNNGER UG ARBEJUSGVERBDRAG 3 RENTER OG UDBYER HERAF FORDELTE UUTREKNNGSGEV /LASTER SKADESFORSKRNGSPR4MER. NETTO. S SKADESERSTATNNGER SOCALE OVERFBRSLER 7 ANDRE LOBENDE UVERF8RSLER 0 U u ALT BRUTTONDTAOTER o o RENTER OG UDBYTTER HERAF FORDELTE EMSSONSKURSTAB 0 0 U U 0 u UDBYTTER SKADESFORSKRNGSPRkMER. NETTO SKADESERSTATNNGER 2 DREKTE SKATTER FAKTSKE BORAG TL SOCALE SKRNGSORDNANUER MPUTEREDE BORAG TL SKRNGSORDNNGER ANDRE LOBENDE OVERFBRSLER ALT BRUTTOUDGFTER u o DSPONBEL BRUTTUNDKUMST 8 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETONDKOMST 7 MNUS TABFL 4.24 NDKOMSTANVENDELSESKUNTU DSPONBEL BRUTONDKUMS FORaGELSE AF DE AKTUARM4SSGE PENSUNSRESERVER PkVAT KONSUM 4 BRUTTOOPSPARNG -2 MNUS 3) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPARN. 4 MNUS ABEL 4.25 KAPTALKONTO 5 FASTE BRUTTUNVESTERNGEk L4GERFURoGELSER KBB AF JORO OG RETGHEDER. NcTU R KAPALSKATER ANDRE KAPTALOVERFBRSLER FORDRNGSERHVERVELSE. NETTO 4 MNUS 5-9))

85 ', ' nstitutionelle sektorer - 85 CREDT NSUTUNS. uther MONETARY NSTTUTONS TABLE R y-_-l M0. KR * 990* PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES Al BASL PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES MENUS CONSUMPTON OF FXED LAPTAL NE VALUE ADDED A BASC PRCES 43 MNUS GENERATON OF NLOME ACCOUNT TABLE GRUSS VALUE ADDED AT BASL PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TU PRODUCTS SUBSDES NOT LNKED TD PRODUTS MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GRuSS VALUE ADDED AT FALTUR PRCES 5 MNUS 2 +3 MNUS COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS (5 MNUS CONSUMPTON OF FOXED CAPTAL NET UPERATNG SURPLUS 7 MNUS 8 9 USTKBUT0N OF NCOME ACCOUNT TABLE GRUSS OPERATNG SURPLUS COMPENSATON OF EMPLOYEES o PRUPEKY ANO ENTREPRENEURAL NLOME OF WHCH DSCOUNTNG UN BONDS.. NE ACUEN NSURANCE PREMUMS ACLUENT NSURANCE CLAMS 5. SOCAL BENEFTS CURRENT TRANSFERS N.E.G UTAL RESOURCES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME Of WHCH U5LUUNT LVG UN BONDS DVDENDS AND WTHDRAWALS NE ACLUSENT NSURANCE PREMUMS. 0 ALLDENT NSURANCE CLAMS DREL TAXES 2.. ACTUAL. SOCAL CONTRBUTONS 3 MPUTED SOCAL CONTRBUTONS CuRRENT TRANSFERS N.E.L U TOTAL USES ( J GROSS DSPOSABLE NCOME (8 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET O5PUSAELE NCOME (7 MNUS 84 9 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GRUSS D5PUWAbLE NLOME..... CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS PRVATE FNAL UNSUMPT/ON EXPENDTURE GRUSS SAVNG ( -2 MNUS u CONSUMPTON F FXED CAPTAL o NE SAVNG 4 MNUS 54 6 CAPTAL ALUUNT TABLE U GkuSS SAVNG NVESTMENT GANTS LAPTAL RANSFERS N.E.L u TOTAL GRUSS SAVNG ANO CAPTAL RANSFEkS -3) GROSS FXE) LAPTAL FURPATON CHANGE N STOCKS NE PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS CAPAL TAXES CAPTAL TRANSFERS N.E C NE LENDNG 44 MNUS

86 86 - nstitutionelle sektorer TABEL FNANSELLE N6UTONER. ANDRE FNANSELLE NSUTUNtk MO. KR. 'ABEL 4.26 Pk000KTGNSKUNTO PRUDUKTUNSV4RD dassprser RA- OG HJ4LPESTOFFER RkUTlOV4RUTLV4KST BASSPRíSER ( MNUS 2) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOVákDTLV6KST BASSPRSER 3 MNUS TABEL 4.27 'WNW FUR NDKJMSDANNELSEN BRUTTUVákDTLV4KST BASSPRSER o KKE VARETLKNYTEOE NDREKE SKATTER ''''''' KKE VARETTLKNYTTEDE SUBSDER 0 U MPUTEREDE FNANSELLE TJENESiER U RRUTTOFAKORNOKOMS MNUS 2+3 MNUS 4) LBNNNGER OG ARBEJUSGVERBDRAG BkUTORESNDKUMST 5 MNUS A FORBRUG AF FAS REALKAPAL NETTURESTNOKUMST L7 MNUS Sl ABEL 4.28 KLNTO FUR NOKOMSFORUELNGEN BRUTURESTNDKUMST LNNNNGER OG ARBEJDSGVEkBURAG 3 RENTER UG UDBYTTER HERAF FORDELE UUTRkKNNGSGEVNSER SKAUESFORSKRNGSPRáMER. NETTO 5 SKADESERSATN(NGER SUCALE OVERFBRSLER 7 ANDRE LdBENDE OVERFORSLER R ALT BRUUNDkGTER -7) RENTER OG UDBYTTER HERAF FORDELTE EMTSSUNSKURSAB UDBYTER SKADESFURSlKRNGSPR4MER. NETTO 2 3 SKADESERSANNGER 2 DREKTE SKATTER ''' U 0 U 0 U FAKTSKE BORAG LL SUCALE S/KRNGSURUNLNöER MPUEREDE BORAG LL SKRNbSORDNNGER. 5 ANDRE LWBENJE UVERFaRSLER U U U ALT BRUTTOUDGFTER (9-5) DSPCNBEL BRUTONDKuMST 8 MNUS R FORisUG AF FAST REALKAPAL DSPONBEL NETUNDKOMST 7 MNUS 8) TABEL 4.29 NOKUMSTANVENDELSESKONTG DSPONBEL BRUTTUNUKUMS FORBRUG AF FAST REALKAPAL NFTTOOPSPARNG (4 MNUS 5) TABEL 4.3J KAPTALKONTO BRUTLUPSPARNG NVESTERNGSTLSKUU ANDRE KAPTALUVERFBRSLER AL 6RUTU0PSPARNG OG KAP/TALOVEEFkkSLEB -3) o FASTE BRUUNVESTERNGEk J LAGE9FUE UELSER KEN AF LORD UG REiLGHEDEK. NETTO R KAPALSKA)TEF ANDRE KAPTALUVERFBRSLEk FORDkNGSERHVERVELSE. NETTJ (4 MNUS

87 nstitutionelle sektorer - 87 CREDT NSTTUTONS. OTHER CREDT NSUTuNS ABLE ,_., i L- - Y_-- _ MO. KR * 990* -----L_-- PRUOULTUN ACLUUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES Al BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED Al BASC PRCES MNUS 2) J CUNSUMPTUN uf FXEJ LAPAL NET VALUE AODEU AT BASC PRCES 3 MNUS 4 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADUED A BASC PRCES NDKELT TAXES NU LNKED L PRODUCTS SUBSDES NUT LNKED TU PRODUCTS 3 0 o MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GRUSS VALUE ADDED Al FACTOR PRCES 5 MNUS 2+3 MNUS CUMPENSAUN UF EMPLUYEES GRUSS upekahg SURPLUS (5 MNUS CUNSUMPUN OF FXED CAPTAL NE UPEKATNG SURPLUS 7 MNUS 8) 9 USTRBUTUN OF NLuME ACCOUNT TABLE GRUSS UPEKANG SURPLUS COMPENSATON OF EMPLOYEES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF RHLH JTSCUUNNG ON BONDS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ALCUEN NSURANCE CLAMS 5 SOCAL BENEFTS 6 o o o o o o o U 0 CURRENT RANSFERS N.E.C AL RESOURCES PRUPERTY ANO ENTREPRENEURAL NCOME OF RHACH DSCOUNTNG UN BLNDS DVDENDS AND RNORARELS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS 0 ACCDENT NSURANCE CLAMS DRECT TAXES ACTUAL SOCAL LUATRLBJTUNS 3 MPUTED SOCAL LONTKUUTUNS CURRENT TRANSFERS N.E.L TOTAL USES GRUSS DSPOSABLE NCOME 8 MNUS J LUNSUNPUN OF FXEU CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME 7 MNUS 8 9 USE OF NCOME ACCUUN TABLE GROSS USPUSADLE NwMt CHANGE N THE ACUARAL RESERVES FUR PENSLNS... 2 PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENUUkE GRUSS SAVNG -2 MNUS J CONSUMPTON uf FXED CAPTAL NET SAVNG 4 MNUS 5 o CAPTAL ACCOUNT TABLE ukuss SAVNG NVESTMENT GRANTS LAPAL RANSFERS N.E.L u lulal UkUSS SAVNG Alit) CAPTAL TRANSFERS GAUSS FXED CAPTAL FURMALN LHANuE N STuLKS NET PURCHASE uf LAND AN) NTANGBLE ASSETS CAPTAL TAXES 8 o o o o LAPAL kansfems N.E.L NET LENDNG 4 MNUS 5-9 0

88 88 - nstitutionelle sektorer TABEL FURSKRNGSSELSKA6ER UG PENSONSKASSER _ _ L MO. KR. TABEL 4.3 PRODUKTONSKONTO PR000KiDNSVERD BASSPRSER RA- OG HJELPESiOFFER BRUTOVERDTLVEKST BASSPRSER MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETOVERDTLVEKS BASSPRSER 3 MNUS TABEL 4.32 KONTO FOR NDKOMSDANNELSEN BRUTiOVARDTLVEKST BAS(SPkSER U KKE VARETLKNYTTEUE NDREKTE SKATTER KKE VARETLKNYTEDE SUBSDER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER 5 BRUTTOFAKTORNDKOMST MNUS 2+3 MNUS LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG BRUTORESTNDKOMS (5 MNUS B FORBRUG AF FAST REALKAPTAL N.F WREST NOKONST 7 MNUS TABEL 4.33 KONTO FUR NOKUMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNDKUMST LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG 3 RENTER OG UDBYTTER HERAF FOROELE UDTREKNNGSGEVNSTER SKADESFORS[KRNGSPRENER. NETTO SKAOESERSTANNGER FAKTSKE BORAG _ SOCALE SKRNGSORUNNGER ANDRE LOBENDE OVERFORSLER B AL BRUTTONOTEGTER RENTER OG UDBYTTER HERAF FORDELE EMLSSONSKURSTAB U U MPUTEREDE RENTER AF FORS.TEK.RESERVER UDBYTTER SKADESFURSKRLNGSPREMER. NETTO SKADESERSTATNNGER DREKTE SKATER SOCALE OVERFORSLER o MPUTEREDE BORAG L SKRNGSORONNGER 5 ANDRE LOBENDE OVERFORSLER U AL BRUTTOUDGFTER DSPONBEL BRUTUNDKOMS (8 MNUS o FORBRUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETTONDKOMST 7 MNUS ABEL 4.34 NDKUMSTANVENUELSESKONTG DSPONBEL BRUTONDKOMS o FOROGELSE AF DE AKTUARMESSGE PENSONSRESERVEk PRVAT KONSUM 4 BRUTTOOPSPARNG -2 MNUS a FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPAkNG 4 MNUS TABEL 4.35 KAPTALKONTO 5 F4SE BRUUNVESERNGER HERAF FUNKTONELLE NVESTERNGER LAGERFORBGELSER KOd AF JORD OG RETTGHEUER. NETTO R KAP(ALSKATTER ANDRE KAPTALOVERFORSLER U u u FORORiNGSERHVERVELSE. NEU 4 MNUS

89 -392 ' nstitutionelle sektorer - 89 NSURANCE ENTERPRSES TABLE * 990* ' MO. KR. PkuDUCJ(N ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF COUDS AND SERVCES A BASL PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GAUSS VALUE ADDED AT BASL PRCES MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES 3 MNUS GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT (AXES NC LNKED TC PRODUCTS SUBSDES NU LNKED Tu PRODUCTS 3 MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES o9 GRUSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES 5 MNUS 2.3 MNUS COMPENSATON OF EMPLOYEES GRUSS OPERATNG SURPLUS 5 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL U NET OPERATNG SURPLUS 7 MNUS 8 9 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GRUSS OPERATNG SURPLUS CUMPENSATUN OF EMPLOYEES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS CURRENT TRANSFERS N.E.C *665 TOTAL RESOURCES ( PROPERTY ANO ENTREPRENEURAL NCOME 9 U J U OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS MPUTED NTEREST TO NS. POLCY HOLDERS DVDENDS AND WTHDRAWALS NE ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS DRECT TAXES SOCAL BENEFTS 3. MPUTED SOCAL CONTRBUTONS U U O CURRENT TRANSFERS N.E C AL UStS u GRUSS DSPOSABLE NCuME 8 MNUS c 248 CONSUMPTON OF FXED CAPTAL o NET DSPOSABLE NCOME (7 MNUS 8 9 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS USPUSABLE NCOME CHANGE N HE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS 2 PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GRUSS SAVNG -2 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAVNG 4 MNUS 5 6 CAPTAL ACCOUNT TABLE U GRuSS SAVNG NVESTMENT GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.E.C TOTAL GRUSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS ( GRUBS FXED CAPTAL FORMATON OF WHCH BY FUNCTON CHANGE N STOCKS NE PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS CAPTAL TAXES U U J CAPTAL TRANSFERS N.E.L NE LENUN3 (4 MNUS 5-9 0

90 90 - nstitutionelle sektorer TABEL KKE FNANSELLE PRVATE SEKTOR _ l MO. KR TAAEL 4.36 PROOUKlONSKONTO PRUDUKTONSVaRD BASSPRSER 2 RA- ug H4LPESTOFfER 3 BRUTUV4RDTLV4K5T BASSPRSER ( MNUS 2) FORRUG AF FAST REALKAPTAL 5 NFTTUVkRDTLVEKST BASSPRSER 3 MNUS LABEL 4.37 KONTO FOR NDKUMSTDANNELSEN BRUOVáRDLVAKST BASSPRSER 2 KKE VARETLKNYTEOE NDREKTE SKALER 3 KKE VARETLKNYTTEDE SUBSDER 4 MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER 5 ARUOFAKORNDKOMS MNUS 2e3 MNUS 4) U LONNiNoER OG ARBEJDSGVERBDRAG 7 BRUTTORESTNDKOMS 5 MNUS 6) o A FORBRUG AF FAS REALKAPTAL 9 NET TORES NDKOMST 7 MNUS S o ABEL 4.38 KONTO FUR NUKOMSFURUELNGEN BkuTURESTNDKUMS 2 LaNNNuEk úg ARBEJOSGVERBURAG 3 RENER OG UDBYTTER HEkAF FUkUELTE UUREKNAGSUEViNSTER MPUTEREDE RENTER AF FOkS.TEK.RESERVER 4 SKADESFORSKRNGSPRáMER. NETTU S SKADESERSTANLNGER 6 SOCALE OvERFBRSLER 7 ANDRE LOBENDE OVERFrRSLER A AL BRUTUNDTáGTER (-7) U RENTER OG UOBYER 0 SKADESFURSKRNGSPR4MER. NETTO SKADESERSTANNGER 2 DREKE SKATTER 3 FAKSKE BORAG LL SOCALE SKRNGSORDNNGER 4 MPUEREDE BORAG ll SKRNGSUñONNGER... 5 ANDRE LOBENGE OVERFaRSLER. 6 ALT BRUTTOUDGFTER ( o USPCNBEL BRUTTUNUKOMST 8 MNUS A FORdkuG AF FAS REALKAPTAL 9 DSPONBEL NETONJKOMST (7 MNUS TARFL 4.39 NUKUMSTANVENUELSESKUNU USPUNEL BkU0N0KUMS 2 FURGELSE AF DE AKUARMáSS GE PEN,UN.aRE SERVER 3 PRVAT KONSUM 4 RUTTUUPSPARNG -2 MNUS J FORBkUG AF FAST REALKAPTAL 6 NET TUUPSPAR(AG. MNUS TABEL 4.40 KAPALKUNiU RlliOUPSPARNG 2 NVESERNGSLSKUD 3 ANDRE KAPTALUVERF4RSLER 4 AL RUTTUUPSPARNG OG KAPALUVERFRSLER ( FASTE 4UTuNVESERN.E4. 6 L4GERFUR6GELSER 7 KF AF JURD OG RETTGHEDEk. NETTO A KAPTALSKAEK 9 ANDRE KAPTALOVERFaFSLER 0 FURDRNGSEdHVERVELSE. NET 8 (4 MNUS ( o U o

91 nstitutionelle sektorer - 9 NONFNANCAL PRVA SECTOR TABLE _--a.l.....l L.y. -L MO. KR * L 990* PRODUCTON ACCOUNT (ABLE GROSS LUTPU OF GOODS AND SERVCES Al BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED A BASC PRCES MNUS CONSUMPTON OF FXED LAPTAL NET VALUE ADDED A BASC PRCES 3 MNUS 4 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED A BASC PRCES NOREC ]AXES NUT LNKED L PRODUCTS SUBSDES NO LNKED TL PRUUUCS 3 MPUTED UUTPU OF BANK SERV ALES GRuSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES 5 MNUS 2 +3 MNUS COMPENSAU+ OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS (5 MNUS CONSUMPTON OF FXED LAPTAL NET OPERATNG SURPLUS 7 MNUS 8 9 DSRBUTUN OF NCUME ACCOUNT (ABLE GRuSS OPERATNG SURPLUS CLMPENSATUN OF EMPLOYEES PAUPER Y ANO ENTREPRENEURAL NLLME OF *HGH 0sLUUNTN, ON BONUS MPUTED NTEREST TO NS. POLCY HGLUEkS NE ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS SOCAL BENEFTS LURKEN TRANSFERS N.E.C TOTAL RESOURCES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME NE ACLUEN NSURANCE PkEMuMS 0... ALCOENT NSURANCE CLAMS DRECT TAXES ACTUAL SJLAL LUNTRBUTONS MPUTED SOCAL CONRÓUTONS CURRENT TRANSFERS N.E.C TOTAL USES 9-5) GRuSS DSPOSABLE NCuME (8 MNUS 6) CONSUMPTON OF FXED LAPTAL NE DSPOSABLE NCUMt (7 MNUS 8) 9 USE OF NCOME ACCOUNT ABLE GROSS DSPOSABLE NCOME U CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS PRVAE FNAL CONSUMPTON EXPENUURE ORuSS SAVNG -2 MNUS LUNSUMPTuN OF FXED CAPTAL NET SAVNG 4 MNUS 5 6 CAPTAL ALCuUNT TABLE 4.4U GROSS SAVNG NVESMEN GRANTS LAPTAL TRANSFERS N.E C TuAL GkLsS SAVNG AND CAPTAL RANSFERS GROSS FXED LAPTAL FURMATiCN CHANGE N STOCKS J NET PURCHASE uf LAND AND NTANGBLE ASSETS CAPTAL TAXES CAPTAL TRANSFERS N. t.l NE LENDNG 4 MNUS 5-9 lu

92 92 - nstitutionelle sektorer TABEL KKE FNANSEL SELSKABSSEKTOR L _ MO. KR. TABEL 4.4 PRODUKTONSKONTO PR000KTONSVkRD BASSPRSER RA- OG HJkLPESTUFFER BRUTTOVkRDTLVkKST BASSPRSER ( MNUS 2) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOVkRDTLVkKST BASSPRSER (3 MNUS 4) TABEL 4.42 KONTO FOR NDKOMSTDANNELSEN BRUTTOVkRDTLVkKST BASSPRSER KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER KKE VARETLKNYTTEDE SUBSDER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER 5 BRUTTOFAKTORNDKOMST ( MNUS 2.3 MNUS 4) LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG BRUTTORESTNDKOMST )5 MNUS 6) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNDKOMST (7 MNUS 8) TABEL 4.43 KONTO FOR NDKOMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNOKOMST LONNNGER OG ARBEJDSGVERBDRAG 3 RENTER OG UDBYTTER * HERAF FORDELTE UDTRkKNNGSGEVNSTER SKADESFORSKRNGSPRAMER, NETTO SKADESERSTATNNGER o SOCALE OVERFORSLER 7 ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTONDTkGTER -7) D RENTER 0G UDBYTTER J SKADESFORSKRNGSPRkMER, NETTO SKADESERSTATNNGER ' 2 DREKTE SKATTER mputerede BORAG TL SKRNGSORDNNGER ANDRE LOBENDE OVERFORSLER 3 FAKTSKE BORAG TL SOCALE SKRNGSORDNNGER ALT BRUTTDUDGFTER 9-5, DSPONBEL BRUTTONDKOMST (8 MNUS FORBRUG 4F FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETTONDKOMST 7 MNUS TABEL 4.44 NDKOMSTANVENDELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST FOROGELSE AF DE AKTUARMkSSGE PENSONSRESERVER PRVAT KONSUM 4 BRUTT00PSPARNG -2 MNUS S FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSPARNG 4 MNUS 5) TAB_'L 4.45 KAPTALKONTO 5 FASTE BRUTTONVESTERNGER LAGERFORJGELSER KOB 4F JJRD 0G RETTGHEDER, NETTO KAPTALSKATTER ANDRE KAPTALOVERFORSLER J FOFDRNGSFRHVERVELSE. NETTO (4 MNUS «TALLENE FRA , ER REVGEREOE

93 988 nstitutionelle sektorer - 93 NJN- FNANCAL CORPORATE AND NUASCORPORATE ENTERPRCES TABLE * l_ MO. KR. PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES ( MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES 3 MNUS 4 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS 3... MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES 5 MNUS 2 +3 MNUS 4 9E COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS (5 MNUS 6) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS (7 MNUS DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS COMPENSATON OF EMPLOYEES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME *) OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS... 5 SOCAL BENEFTS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL RESOURCES ( -7) 8 PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS 0 ACCDENT NSURANCE CLAMS DRECT TAXES 2 ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS 3 MPUTED SOCAL CONTRBUTONS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL USES GROSS DSPOSABLE NCOME (8 MNUS 6) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET DSPOSABLE NCOME (7 MNUS 8 9 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS 2 PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG ( -2 MNUS 3) CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAVNG (4 MNUS 5) 6 CAPTAL ACCOUNT TABLE GROSS SAVNG NVESTMENT GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.E.C TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS GROSS FXED CAPTAL FORMATON CHANGE N STOCKS NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS CAPTAL TAXES CAPTAL TRANSFERS N.E C NET LENDNG 4 MNUS * TALLENE FRA ER REVDEREDE

94 94 - nstitutionelle sektorer TABEL HUSHOLDNNGSSEKTOR j_ j MO. KR. t TABEL 4.46 PRODUKTONSKONTO PRODUKTONSVkRD BASSPRSER RA- OG HJkLPESTOFFER BRUTTOVkRDTLVkKST BASSPRSER ( MNUS 2) FURBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOVkRDTLVkKST BASSPRSER (3 MNUS TABEL 4.47 KONTO FOR NDKUMSTDANNELSEN BRUTTOVkRDTLVkKST BASSPRSER C KKE VARETLKNYTTEDE NDREKTE SKATTER KKE VARETLKNYTTEDE SUBSDER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER 5 BRUTTOFAKTORNDKOMST ( MNUS 2.3 MNUS LBNNiNGER OG ARBEJOSGVERBDRAG BRUTTORESTNDKOMST 5 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTORESTNDKOMST (7 MNUS TABEL 4.48 KONTO FOR NOKOMSTFORDELNGEN BRUTTORESTNDKOMST LBNNNGER 0G ARBEJDSGVERBDRAG RENTER UG UDBYTTER HERAF FORDELTE UOTRkKNNGSGEVNSTER MPUTEREDE RENTER AF FORS.TEK.RESERVER SKADESFORSKRNGSPRkM(ER, NETTO 5 SKADESERSTATNNGER SOCALE OVERFORSLER ANDRE LEBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTONDTkGTER ( i RENTER UG UDBYTTER SKADESFORSKRNGSPRkMER, NETTO SKAOESERSTATNNGER 2 DREKTE SKATTER FAKTSKE BORAG TL SOCALE SKRNGSORDNNGER MPUTEREDE BORAG TL SKRNGSORDNNGER ANDRE LOBENDE OVERFORSLER ALT BRUTTOUDGFTER (9-5) DSPONBEL BRUTTONDKOMST (8 MNUS FORBRUG AF FAST REALKAPTAL DSPONBEL NETTUNDKOMST (7 MNUS 8) TABEL 4.49 NDKUMSTANVENDELSESKONTO DSPONBEL BRUTTONDKOMST FOROGELSE AF DE AKTUARMkSSGE PENSONSPESERVER PRVAT KONSUM BRUTTOOPSPARNG ( -2 MNUS 3) FORBRUG AF FAST REALKAPTAL NETTOOPSP4RNG (4 MNUS TABEL 4.50 KAPTALKONTO BFUTTOOPSPARNG NVESTERNGSTLSKUD ANDRE KAPTALOVERFNRSLEP ALT BRUTTOOPSPARNG 0G KAPTALOVERFORSLER ( FASTE BRUTTUNVESTERNGER o LAGERFORGELSER KNB AF JORD OG RETTGHEDER, NETTO KAPTALSKATTER ANDRE ) FU40RN;SERHVERVELSE. NETTO 4 MNUS (5-9) *) T4LLENE FRA ER REVDEREDE

95 990* nstitutionelle sektorer - 95 HOUSEHOLDS AND PRVATE NON -PROFT NSTTUTONS TABLE * _ MO. KR. PRODUCTON ACCOUNT TABLE GROSS OUTPUT OF GOODS AND SERVCES AT BASC PRCES NTERMEDATE CONSUMPTON GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET VALUE ADDED AT BASC PRCES (3 MNUS 4) 5 GENERATON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS VALUE ADDED AT BASC PRCES NDRECT TAXES NOT LNKED TO PRODUCTS SUBSDES NOT LNKED TO PRODUCTS 3 MPUTED OUTPUT OF BANK SERVCES GROSS VALUE ADDED AT FACTOR PRCES 5 ( MNUS 2+3 MNUS 4) COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS (5 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET OPERATNG SURPLUS (7 MNUS 8) 9 DSTRBUTON OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS OPERATNG SURPLUS COMPENSATON OF EMPLOYEES PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME * SOO OF WHCH DSCOUNTNG ON BONDS MPUTED NTEREST TO NS. POLCY HOLDERS NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS ACCDENT NSURANCE CLAMS SOCAL BENEFTS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL RESOURCES ( -7) PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME ::: NET ACCDENT NSURANCE PREMUMS 0 ACCDENT NSURANCE CLAMS DRECT TAXES ACTUAL SOCAL CONTRBUTONS MPUTED SOCAL CONTRBUTONS CURRENT TRANSFERS N.E C TOTAL USES ( GROSS DSPOSABLE NCOME 8 MNUS CONSUMPTON OF FXED CAPTAL 8 34x ::: NET DSPOSABLE NCOME (7 MNUS 8 9 USE OF NCOME ACCOUNT TABLE GROSS DSPOSABLE NCOME CHANGE N THE ACTUARAL RESERVES FOR PENSONS PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG ( -2 MNUS 3 4 2'_ CONSUMPTON OF FXED CAPTAL NET SAVNG (4 MNUS CAPTAL ACCOUNT TABLE GROSS SAVNG NVESTMENT GRANTS CAPTAL TRANSFERS N.E.C TOTAL GROSS SAVNG AND CAPTAL TRANSFERS ( GROSS FXED CAPTAL FORMATON CHANGE N STOCKS NET PURCHASE OF LAND AND NTANGBLE ASSETS CAPTAL TAXES CAPTAL TRANSFERS N.E C NET LENDNG (4 MNUS (5-9)) 0 *) TALLENE FRA , ER REVDEREDE

96 96 - nstitutionelle sektorer ABEL 4.5 AFSTEMNNGSKONTO L 977 L 978 L U -_ MO. KR. 2 NDREKTE SKATTER. NETTO. RENER OG UDBYTER. NETTO NTERNATONAL', SAMARBEJDE. NETTu DSPONBEL BRUTONDKOMST u KOLLEKTV', KONSUM BRUTOOPSPARNG 4 MNUS FORDRNGSERMVERVELSE. NETTO ABEL 4.52 OVERGANG FRA BETALNGSBALANLENS LOBENDE POSTER TL NATUNALREGNSKA0E(S KUNTU FOR UDLANUE o L MLL. Kk. OVERSKUD PA BETALNGSBALANLENS LOBENDE POSTER 2 -KAPJALOVERFORSLER MEDALE BETALNGSBALANLENS LOBENDE POSTER. NDT4GTER. NETTO 3 +F4ROERNES OG ORONLANDS SAMLEDE MPORT. NETTO u FkROERNES OG GRÖNLANDS UDGFTER ill LONNNGER OG ARBEJOSGVERBDRAG SANT RENTER OG UDBYER. NETTO DANMARKS L08ENDE OVERFORSLER TL F4R6ERNE OG GRONLANU. NETTO RETALNGSBALANCENS SPECELLE KURREK- TGNER TL UDENRLOSHANDELSSA(sTKKEN UVENSKUD PA NATUNALREGNSKABETS LOBENDE POSTER KAPTALOVERFORSLER MEDTAGET BETA- LNGSBALANLENS LOBENDE POSTER. NDTLGTER. NETTO KAP(TALGVEkFORSLER FRA JANMAkK ll F4R6ERNE GG GRÖNLAND. NETTO FORDRNGSERHVERVELSE.NETTu. / NATU- NALREGNSKABET ( BETALNGSBALANLENS SPECELLE KURREK- TONER TL UDENR(GSHANDELSSTATSTKKEN F4ROERNES OG GRONLANDS SAMLEDE UDGF- TER TL LOBENDE TRANSAKTUNtn. NETTO 3+4 MNUS 5) KAPALOVERFORSLER FRA DANMARK TL FAROERNE OG GRONLANU. NETTO OVERSKUD PA BETALNGSBALANLENS LOBENDE POSTER

97 nstitutionelle sektorer - 97 RECONCLATON ACCOUNT TABLE * 990*... L Mill. KR NET LNUkECT TAXES NET PROPERTY AND ENTREPRENEURAL NCOME NET CURRENT NTERNATONAL CU- UPERATON GROSS DSPOSABLE NLUME GENERAL GOVERNMENT FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE GROSS SAVNG 4 MNUS îl NE LENDNG. 7 RECONCLATON Of NATONAL ACCOUNTS ANO BALANCE OF PAYMENTS STATSTCS TABLE * 990* - --_ MO. KR. BALANCE OF CURKEN TRANSACTONS BALANCE OF PAYMENTS SASCS -HET CAPTAL kansfers NCLUUEC N THE BALANCE OF PAYMENTS STATSTCS' CURRENT RANSALONS 2 +NE MPORTS NC THE FARCE /SLANGS AND o GREENLAND NE EXPEND. OF THE FARCE SLANDS AND GREENLAND un LUMPENS. uf EMPLOYEES AND PROPERTY ANU ENT kevreneurel NCOME NET UNREGUED CURRENT TRANSFERS FROM DENMARK lu THE FARCE SL. AND GREENLAND 5 -SPECAL CURRELUNS lu THE TRAUE STATSTCS 6 BALANCE OF CURRENT TRANSACTONS NATONAL ACCOUNTS 7 +NE CAPTAL TRANSFERS NCLUUEU LN THE BALANCE OF PAYMENTS STATSTCS' CURRENT TRANSACTONS 8 -NET CAPTAL TRANSFERS FROM DENMARK TO o 3 of 63 THE FARCE SLANDS ANO UkEENLANL 9 NE LENDNG OF THE NATON N THE NATONAL ACCOUNTS 0 +SPECAL CORRECTCNS U THE TRADE STASTCS. -NE EXPENDTURE OF THE FARCE SLANDS AND ureenlanu LN CURRENT RANSALGNS (3 +4 MNUS 5) 2 +NE CAPTAL TRANSFERS FROM DENMARK TO THE FARDE SLANDS AND GREENLAND 3 BALANCE OF CURRENT TRANSACTUNS BALANCE OF PAYMENTS STATSTCS +

98

99 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller - 99 Kapitel 5 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller dette kapitel bringes ekonomiske erhvervstabeller pa nationalregnskabets mest detaljerede niveau. Som omtalt i afsnittet om de institutionelle sektorer opererer man i nationalregnskabet med to typer af transaktorer - funktionelle og institutionelle (Dual sec - toring). En funktionel sektor har virksomheden som enhed, og denne defineres som den mindste enhed, for hvilken der kan opstilles en separat produktionskonto, mens en institutionel sektor har firmaet, den ekonomiske og beslutningsmæssige enhed, som grundlag. Det er alene i forbindelse med funktionelle sektorer, at en erhvervsgruppering kommer pa tale, og tabellerne i dette afsnit vedrarer derfor kun den funktionelle del af nationalregnskabet. det felgende belyses to forhold vedrerende tabellerne: For det ferste den anvendte klassifikation af erhvervene. For det endet sammenhængen mellem begreberne anvendt i tabellerne. 5. Klassifikation af erhvervene Nationalregnskabets klassifikation af erhvervene er opbygget pa grundlag of Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode of. april 977, der er baseret pa FN's erhvervsgrupperingsstandard SC (nternational Standard ndustrial Classification of all Economic Activities) fra 968. Nationalregnskabets branchekode er femcifret, og sammen angen mellem denne kode og Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode fremgár af Bilag. dette bilag vises endvidere sammenhmngen mellem nationalregnskabets branchegruppering pa 7 erhverv og de to nationale standardaggregeringer heraf pa henholdsvis 64 og 27 erhverv. 64-grupperingen adskiller sig alene fra 7-grupperingen derved, at de 82 fremstillingsbrancher er aggregeret til de 29 hovedgrupper, som er standardaggregeringsniveauet i den lebende industristatistik. Nerved bliver det muligt i de forelebige - herunder kvartalsvise - nationalregnskaber, som alene udarbejdes pa 64-grupperingen, at trække direkte pa industristatistikkens tal i den form, hvori de labende offentliggeres. Bortset fra beregning af len og beskmftigelse i de forelabige nationalregnskaber foretages nationalregnskabsberegninger ikke pa 27-branche niveauet, men altid pa mindst 64-branche niveauet. 27-grupperingen er en offentliggerelsesgruppering og oversigtstabellerne i kapitel 2 er pa denne gruppering. Tabellerne i dette afsnit offentligger endelige tal for Aret 988 pa 7 -grupperingen. Hermed sammenlignelige opgerelser for Arene fer 988 er indeholdt i tidligere ud- gaver af nmrvmrende publikation samt i Danmarks Statistiks Tidsseriedatabank, DSTB. Sidstnmvnte indeholder herudover ogsa forelebige Arlige opgarelser vedrerende 989 eg 990 med *beret muligt erhvervsme sig detaljeringsgrad, dvs. pa 64-grupperingen (idet lanningerne - og som konsekvens heraf fordelingen af bruttofaktorindkomst - som nevnt kun opgeres pa 27-grupperingen i de forelebige beregninger). 5.2 Markedsmæssiq og ikke-markedsmæssiq aktivitet nationalregnskabet sondrer man imellem, om den aktivitet, der udeves i en funktionel enhed, er markeds- mmssig eller ikke-markedsmæssig. Markedsmessig aktivitet udeves i enheder, hvis formal det er at producere varer og tjenester til afsmtning pa markedet eller til egen anvendelse, normalt med den hensigt at opna en fortjeneste derved. Produktionsvmrdien kan derfor opgeres som den markedsbestemte verdi af de fremstillede produkter. kkemarkedsmæssig aktivitet er karakteriseret derved, at den udferes af det offentlige, organisationer og foreninger eller private husholdninger med henblik pa "eget" forbrug. Der finder derfor ingen markedsprisdannelse sted, og produktionsvmrdien i nationalregnskabet for disse ikke-markedsmmssige aktiviteter opgeres konventionelt som summen af omkostningerne ved aktiviteten. Den ikke-markedsmæssige produktion er underopdelt pa tre kategorier (defineret ud fra nationalregnskabets femcifrede brancher): Arbejdstagere i private husholdninger Private velfmrdsinstitutioner, foreninger Offentlige tjenester. princippet kunne man forestille sig alle funktio- nelle enheder brancheklassificeret uden hensyn til, om den aktivitet, som de udever, er markedsmæssig eller ikke. det danske nationalregnskab er dette ikke tidligere gjort, men fra og med det endelige nationalregnskab for 984 opdeles offentlige tjenester i otte delbrancher. 5.3 Offentlige tjenester Det offentlige kan afgrmnses funktionelt, institutionelt eller efter ejerforhold. falge den funktionelle af- grænsning bestár det offentlige af de enheder, der producerer offentlige tjenester. Denne afgrmnsning er identisk med den ovenfor definerede branche Fra 984 foreta- ges der som nmvnt en opdeling af denne branche i otte del - brancher. Delbrancherne svarer til hovedformalene i de of- fentlige regnskabssystemer bortset fra, at de ikke -funk- tionsopdelte verdier er lagt sammen med hovedformalet ge- nerelle offentlige tjenester. Stats- og kommuneregnska- berne udger grundlaget for opdelingen. Denne opdeling har medfert, at der fra og med 984 gadder en mindre konsoli-

100 00 - Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller deringsgrad end det hidtil har octet tilfeldet for produktionsvmrdi og rastofudgifter (svarende til en niveaumndring pá ca. 3 mia. kr. i 984) i navel den funktionelle som institutionelle offentlige sektor. ngen af de evrige nationalregnskabssterrelser pávirkes af denne mndring. Ved den institutionelle afgrensning medregnes en rekte offentlige driftsvirksomheder (de sákaldte departementale virksomheder), der optrmder som hjmlpevirksomheder eller bivirksomheder til produktionen af offentlige ydelser i det offentlige. det danske nationalregnskab opgeres den ikke- markedsmmssige produktion af offentlige ydelser og den markedsmmssige produktion i de departementale virksomheder samlet. Kategorien af departementale virksomheder er derfor tom i det danske nationalregnskab, hvorfor der bliver sammenfald mellem den institutionelle og den produktionsfunktionelle offentlige sektor. Afgrmnsningen fentlige omrade, efter ejerforhold omfatter hele det ofdvs. ogsa den del af den offentlige aktivitet, der er organiseret i selskaber eller selskabslignende former (fx DSB, Post- og telegrafvasenet, offentligt ejede eller kontrollerede forsyningsvirksomheder etc.). Denne afgrensning fremgar ikke som en speciel kategori i nationalregnskabssystemet, hvor der kun opereres med en funktionel og en institutionel afgrensning (der er identiske i Danmark). de detaljerede erhvervstabeller vil de offentligt ejede virksomheder vmre brancheplaceret sammen med tilsvarende produktion i privet ejede virksomheder. 5.4 mputerede finansielle tjenester Branche mputerede finansielle tjenester er oprettet for at opfange den imputerede verdi af finansielle tjenester produceret i Finansiel virksomhed. De imputerede finansielle tjenester er beregnet som forskellen mellem pengeinstitutternes ren eindtegter og renteudgifter. henhold til internationale rekommandationer fratrekkes dette beleb under eet fra den samlede erhvervsfordelte bruttofaktorindkomst med det formal at kunne medregne_ det i produktionsverdien inden for finansiel virksomhed (og dermed undgá en negativ restindkomst i denne branche) uden samtidig at skulle foretage en skensmessig fordeling af belebet pá rá- og hjelpestoffer i de enkelte erhverv. 5.5 Erhvervsenhed Enheden i det danske nationalregnskabs brancher er principielt virksomheden eller den faglige enhed. Uden for fremstillingsvirksomhed er brancherne dog overvejende aktivitetsdefineret, dvs. defineret som enheder med homo - gen produktion. Den enkelte branches produktion defineres ved en aktivitetsdefinition som produktion af alle varer eller tjenester af en bestemt type (nmrmere defineret i en vare- og tjenesteklassifikation) og kun disse varer eller tjenester. 5.6 Sammenhengen mellem begreberne Som nmvnt i indledningsafsnittet Lager man ved bereg- ningerne i det danske nationalregnskab udgangspunkt i den produktionsstatistiske metode, dvs. at det primmre ud- gangspunkt er produktionsoplysninger og oplysninger om forbruget af rá- og hjmlpestoffer. Sammenhengen mellem begreberne er anskueliggjort i ne- denstáende oversigt: ekskl. Produktionsvmrdi i basispriser - forbrug af rá- og hjmlpestoffer = ver iti vekst i basispris - ikke-varetilknyttede indirekte skatter, netto = bruttofaktorindkomst - lenninger og arbejdsgiverbidrag = bruttorestindkomst - afskrivninger = nettorestindkomst Produktionsvmrdien i basispris opgeres til salgspris moms, ambi og evrige pálagte varetilknyttede indi- rekte skatter, netto. Forbruget of rá- og hjmlpestoffer opgeres som veinier, i keberpriser (inklusive ikke fradragsberettiget moms og ambit) af de varer og tjenester, der er anvendt ved pro- duktionen i det pageldende erhverv. Differencen mellem produktionsvmrdien i basispris og forbruget af rá- og hjelpestoffer i keberpris betegnes som vmrditilvmksten i basispris. Fratrmkkes ud over forbruget af rá- og hjmlpestoffer yderligere ikke-varetilknyttede indirekte skatter, netto fra produktionsvmrdien i basispris fremkommer verdi- tilvmksten i torindkomsten, der faktorpris, smdvanligvis benmvnt bruttofak- er det aggregat, der i det danske na- tionalregnskab anses for det bedste m5 for det enkelte erhvervs bidrag til den samlede vmrditilvmkst i samfundet. kke- varetilknyttede indirekte skatter, netto er defi- neret som den del af de samlede indirekte skatter og sub - sidier, der kun kan henregnes tit det erhverv, der betaler disse indirekte skatter eller modtager subsidierne, og ikke direkte kan henregnes tit bestemte varer og tjene- ster. Varetilknyttede indirekte skatter, netto er modsva- rende defineret som de indirekte skatter og subsidien, der direkte kan henregnes tit bestemte varer og tjenester. De internationale nationalregnskabssystemer foreskriver ud over beregningen af den erhvervsfordelte vmrditilvmkst i faktorpriser tillige en beregning af vmrditilvmksten i markedspriser (producentpriser)2 for hvert enkelt erhverv. Dette begreb fremkommer ved, at man i stedet for prou rensver ren i basispris lager udgangspunkt i produk- tionsvmrdien i markedspris (producentpris), der er defineret som produktionsvmrdien i basispris plus de varetilknyttede indirekte skatter (eksklusive moms), der er palagt erhvervets produktion. Fradrages herfra forbruget of r4- og hjmlpestoffer i markedspris (keberpris)2, fas verditilvmksten i markedspris (producentpris).

101 Detaljerede 0konomiske erhvervstabeller - 0 Det forger af avens sende, at mens man umiddelbart far hele samfundets bruttofaktorindkomst som summen af bruttofaktorindkomsten i de enkelte erhvery med fradrag af de imputerede finansielle tjenester, sa skai man for at komme fra summen af de enkelte erhvervs værditilvækst i markedspriser til bruttonationalproduktet i markedspriser ud over korrektionen for de imputerede finansielle tjenester yderligere tillmgge de varetilknyttede indirekte skatter, netto (eksklusive moms), der hviler pa importen, samt det samlede momsprovenu, idet disse to grupper af indirekte skatter ikke indgar i den erhvervsfordelte vmrditilvmkst i markedspriser. Pa denne baggrund er det klart, at erhvervsfordelt vmrditilvmkst i markedspriser er et problematisk begreb ikke mindst i relation til realekonomiske analyser, hvor det indbyrdes starrelsesforhold mellem erhvervene vil were stmrkt influeret af, hvorledes den indirekte beskatning rent administrativt er indrettet. Man har derfor valgt ikke at anvende begrebet i det danske nationalregnskab. Produktionsvmrdi, forbrug af ra- og hjelpestoffer, ikke-varetilknyttede indirekte skatter, netto samt brutto - faktorindkomsten opgares bade i labende og i faste priser i tabellerne. (For en nermere omtale af fastprisberegnin- gerne se kapitel ). Lanninger og arbejdsgiverbidrag omfatter lenninger af enhver art, dvs. ogsá akkord- og overtidsbetaling, tan - tiemer, eget og arbejdsgiverbidrag til pensions- og andre sociale ordninger samt verdien af naturalydelser. Der med - regnes alle lanninger som udbetales i Danmark (herunder danske skibe i udenrigsfart) uanset modtagerens nationalitet. Bruttorestindkomsten beregnes som forskellen mellem bruttofaktorindkomsten og lenninger og arbejdsgiverbidrag og opgares som sidstnmvnte udelukkende i lebende priser i tabellerne. Da der endnu ikke er beregnet erhvervsfordelte afskrivninger, er det ikke muligt at beregne nettorestindkomsten fordelt pa erhverv. Som omtalt i kapitel indfertes fra / 988 "arbejdsmarkedsbidraget ", ogsa kaldet "ambi ". Den del af ambi, der opkreves pa vmrdien af ambipligtig omsætning minus fradragsberettiget keb, ber efter nationalregnskabsdefinitionerne betragtes som en form for moms, hvorfor den fra og med det endelige nationalregnskab for 988 behandles pa samme made som momsen. 2 international nationalregnskabsterminologi bruges betegnelsen "producers' prices" om markedsprisen ved salg fra den producerende enhed, mens "purchasers' prices" betegner markedsprisen set fra kabers synspunkt. Forskellen mellem de to begreber vil typisk være handels- og transportomkostninger samt indirekte skatter, der ikke opkræves af producenten.

102 02 - Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller TABEL 5.. PRODUKTON OG NOKOMSTDANNELSE FORDELT PA ERHVERV 988. ARETS PRSER. PRODUCTON AND GENERATON OF NCOME BY KND OF ACTVTY 988. CURRENT PRCES. PRODUK- RA- OG KKE -VARE- BRUTTO- LONNNGER BRUTTO - TONSVkRD HJkLPEST. TLKN. ND. FAKTOR- OG REST- BASS- KOBER- SKATTER NDKOMST ARBEJDSG. NOKOMST PRSER PRSER NETTO BDRAG GROSS NTERMEDATE OTHER TAXES GROSS VALUE COMPENSATON GROSS OUTPUT CONSUMPT. LNKED TO ADDED AT OF OPERATNG AT BASC AT MARKET PRODUCTON, FACTOR COST EMPLOYEES SURPLUS PRCES PRCES NET MO. KR. ALT: LANOBRUG GARTNER PELSDYRAVL MV LANDBRUGSSERVCE SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG BRUNKULSLEJER, RAOLE OG NATURGAS UDVNONG AF GRUS. STEN OG SALT MV SLAGTERER OG KODVARETLBEREDNNG SVNE- OG KREATURSLAGTERER FJERKRkSLAGTERER FREMST. AF MEJERPROOUKTER MEJERER SMELTEOST- OG MkLKEKOND.FABRKKER KONSUMSfABRKKER NkRNGSMDLER EXCL. K0D-OG MkLKEPR GRONT- OG FRUGTKONSERVESFABRKKER FSKETLBEREDNNG OLEMOLLER MARGARNEFABRKKER FSKEMELSFABRKKER FREMST. AF MEL, GRYN MV BROOFABRKKER KAGEFABRKKER BAGERER SUKKERFABRKKER CHOKOLADE- OG SUKKERVAREFABRKKER FREMST. AF KARTOFFELMEL, MADPR4P.MV FREMST. AF FODERSTOFFER DRKKEVAREFREMSTLLNG SPRT - OG LKORFABRKKER BRYGGERER TOBAKSFABRKKER TEKSTLFREMSTLLNG SPNDERER.VkVERER 0G TkPPEFABR TEKSTLVAREFREMST. EXCL. BEKLkONNG TRKOTAGEFABRKKER REBSLAGERER, FSKENETFABR. MV BEKLkDNNGSFREMSTLLNG FREMST. AF LáDERVARER EXCL. FOOTOJ FREMST. AF FOOTOJ TRkFORARBEJDNNG ExCL. NOBLER FREMST. AF TRkMOBLER MV PAPR- OG PAPRVAREFREMSTLLNG PAPR- OG PAPFABRKKER PAPREMBALLAGE- OG TAPETFREMST. MV TRYKKERER OG BOGBNDERER REPRODUKTONSANSTALTER OG SkTTERER BOGTRYKKERER DFFSETTRYKKERER SERGRAFSKE TRYKKERER MV BOGBNDERER GLAD- OG FORLAGSVRKSOMHED DAGBLADE BOG- OG KUNSTFORLAG UGEBLADE OG MAGASNER ANNONCEBLADE OG TOSSKRFTER (FORTSkTTES)

103 -. Detaljerede akonomiske erhvervstabeller - 03 PRODUKTON OG NDKOMSTDANNELSE FORDELT PA ERHVERV PRSER. TABLE 5.2. PRODUCTON AND GENERATON OF NCOME BY KND OF ACTVTY PRCES. PRODUK- RA- OG KKE -VARE- BRUTTO - TONSVäRD HJ(LPEST. TLKN. ND. FAKTOR- BASS- KOBER- SKATTER NDKOMST PRSER PRSER NETTO GROSS NTERMEDATE OTHER TAXES GROSS VALUE OUTPUT CONSUMPT. LNKED TO ADDED AT AT BASC AT MARKET PRODUCTON. FACTOR COST PRCES PRCES NET MO. KR TOTAL AGRCULTURE HORTCULTURE / FUR FARMNG, ETC AGRCULTURAL SERVCES FORESTRY AND LOGGNG FSHNG EXTRACTON OF COAL, OL AND GAS OTHER MNNG SLAUGHTERNG AND MEAT PROCESSNG SLAUGHTERNG ETC. OF PGS AND CATTLE POULTRY KLLNG, DRESSNG, PACKNG MANUFACTURE OF DARY PRODUCTS DARES PROCESSED CHEESE. CONDENSED MLK CE CREAM MANUFACTURNG FOOD MANUF., EXCL. MEAT AND MLK PROCESSNG OF FRUT AND VEGETABLES PROCESSNG OF FSH OL MLLS MARGARNE MANUFACTURNG FSH MEAL MANUFACTURNG GRAN MLL PRODUCTS BREAD FACTORES CAKE FACTORES BAKERES SUGAR FACTORES AND REFNERES CHOCOLATE AND SUGAR CONFECTONERY MANUFACTURE OF FOOD PRODUCTS N.E.G MANUF. OF PREPARED ANMAL FEEDS BEVERAGE NDUSTRES DSTLLNG AND BLENDNG SPRTS BREWERES TOBACCO MANUFACTURES MANUFACTURE OF TEXTLES 328 SPNNNG, WEAVNG ETC. TEXTLES MANUF. OF MADE -UP TEXTLE GOODS KNTTNG MLLS CORDAGE, ROPE AND TWNE NDUSTRES MANUFACTURE OF WEARNG APPAREL MANUFACTURE OF LEATHER PRODUCTS MANUFACTURE OF FOOTWEAR MANUF. OF WOOD PRODUCTS.EXCL.FURNT MANUF. OF WOODEN FURNTUTE, ETC MANUF. OF PAPER AND PAPER PRODUCTS MANUF. OF PULP, PAPER, PAPERBOARD MANUF. OF PAPER CONTANERS,WALLPAPER PRNTNG AND BOOKBNDNG REPRODUCNG AND COMPOSNG SERVCES BOOK PRNTNG OFFSET PRNTNG OTHER PRNTNG BOOKBNDNG PUBLSHNG NEWSPAPER PRNTNG AND PUBLSHNG BOOK AND ART PUBLSHNG MAGALNE PUBLSHNG OTHER PUBLSHNG (CONTNUE)

104 Detaljerede 0konomiske erhvervstabeller TABEL 5.. PRODUKTON OG NDKOMSTOANNELSE FORDELT PA ERHVERV 988. ARETS PRSER. PRODUCTON AND GENERATON OF NCOME BY KND OF ACTVTY 988. CURRENT PRCES. PRODUK- RA- OG KKE -VARE- BRUTTO- TONSVARD HJALPEST. TLKN. ND. FAKTOR- BASS- KOBER- SKATTER NDKOMST PRSER PRSER NETTO LONNNGER OG ARBEJDSG. 8DRAG BRUTTO - REST - NDKOMST GROSS NTERMEDATE OTHER TAXES GROSS VALUE OUTPUT CONSUMPT. LNKED TO ADDED AT AT BASC AT MARKET PRODUCTON, FACTOR COST PRCES PRCES NET MO. KR. COMPENSATON OF EMPLOYEES GROSS OPERATNG SURPLUS 3500 KEMSK RASTOF- OG GODNNGSFREMST FREMST. AF KEMSKE RASTOFFER FREMST. AF KUNSTGODNNG MV FREMST. AF BASSPLAST MV FARVE-,MEDCNAL- OG Sk8EFABR. MV FARVE- OG LAKFABRKKER MEDCNALVAREFABRKKER SABE- 0G KOSMETKFABRKKER FREMST. AF RENSEMDLER, LM MV OLERAFFNADERER ASFALT- 0G TAGPAPFABRKKER MV FREMST. AF GUMMPRODUKTER VULKANSERNGSANSTALTER GUMMFABRKKER FREMST. AF PLASTVARER PORCELkNS- OG GLASFREMSTLLNG C0 FREMST. AF PORCELkN OG KERAMK GLASVkRKER OG GLASBEARBEJDNNG TEGLVkRKER OG CEMENTFABRKKER MV TEGLVARKER MV CENENTFABR., KALK- OG MORTELVkRKER BETONVAREFABRKKER, STENHUGGERER FREMST. AF SOLERNGSMATERALER MV JERN- OG METALVkRKER OG STOBERER JERN- OG STALVARKER JERNSTOBERER METALVkRKER METALST08ERER FREMST. AF JERN- OG METALVARER METALMOBELFABRKKER FREMST. AF BYGGEMATERALER AF METAL METALEMBALLAGEFABRKKER FREMST. AF VkRKTOJ, KHKKENREDSK. MV FREMST. AF MASKNER FREMST. AF LANDBRUGSMASKNER FREMST. AF NDUSTRMASKNER SMEDE- OG MASKNREP. VARKSTEDER FREMST. AF HUSHOLDNNGSMASKNER FREMST. AF KOLEANkG,KOMPONENTER MV FREMST. AF EL- OG TELEUDSTYR FREMST. 4f TELEMATEREL FREMST. AF EL-HUSHOLDNNGSARTKLER AKKUMULATOR- OG TORELEMENTFABRKKER FREMST. AF EL-MOTORER OG KABLER MV FREMST. AF TRANSPORTMDLER SKBSVkRFTER OG SKBSMOTORFABRKKER BANEMATEREL- OG KAROSSERFABR. MV FREMST. AF CYKLER OG KNALLERTER MV FREMST. AF MALENSTRUMENTER MV GULD- OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV GULD- 0G SOLVVAREFREMSTLLNG FREMST. AF LEGETOJ,FRTDSUDSTYR MV ELFORSYNNG GASFORSYNNG FJERNVARMEFORSYNNG VANDFORSYNNG BYGGE- OG ANLkGSVRKSOMHED ENGROSHANDEL DETALHANDEL HOTELLER OG RESTAURANTER FORTSATTES

105 ' Detaljerede 0konomiske erhvervstabeller - 05 PRODUKTON OG NOKOMSTDANNELSE FORDELT PA ERHVERV PRSER. TABLE 5.2. PRODUCTON AND GENERATON OF NCOME BY KND OF ACTVTY PRCES. PROOUK- RA- OG KKE -VARE- BRUTTO - TONSV4RD HJALPEST TLKN ND. FAKTOR- BASS- KOBER- SKATTER NDKOMST PRSER PRSER NETTO GROSS NTERMEDATE OTHER TAXES GROSS VALUE OUTPUT CONSUMPT. LNKED TO ADDED AT AT BASC AT MARKET PRODUCTON. FACTOR COST PRCES PRCES NET MO. KR MANUFACTURE OF NDUSTRAL CHEMCALS NANUF. OF BASC NDUSTRAL CHEMCALS NANUF. OF FERTLZERS AND PESTCDES MANUF. OF BASC PLASTC MATERALS MANUF. OF OTHER CHEMCAL PRODUCTS MANUF. OF PANTS AND VARNSHES MANUFACTURE OF DRUGS AND MEDCNES MANUFACTURE OF SOAP AND COSMETCS MANUF. OF CHEMCAL PRODUCTS N.E.C PETROLEUM REFNERES MANUF. OF ASPHALT AND ROOFNG MATER MANUFACTURE OF RUBBER PRODUCTS TYRE AND TUBE NDUSTRES MANUF. OF RUBBER PRODUCTS N.E.C MANUF. OF PLASTC PRODUCTS N.E.C MANUF. OF POTTERY. CHNA, GLASS,ETC MANUF. OF EARTHENWARE AND POTTERY MANUF. OF GLASS AND GLASS PRODUCTS OTHER NON -METALLC MNERAL PRODUCTS MANUF. OF STRUCTURAL CLAY PRODUCTS MANUF. OF CEMENT, LME AND PLASTER CONCRETE PRODUCTS AND STONE CUTTNG NON- METALLC MNERAL PRODUCTS N.E.G BASC METAL NDUSTRES RON AND STEEL WORKS RON AND STEEL CASTNG NON- FERROUS METAL WORKS NON -FERROUS METAL CASTNG MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS MANUFACTURE OF METAL FURNTURE MANUF. OF STRUCTURAL METAL PRODUCTS MANUF. OF METAL CANS AND CONTANERS MANUF. OF OTHER FABR. METAL PRODUCTS MANUF. OF MACHNERY. EXCEPT ELECTR MANUF. OF AGRCULTURAL MACHNERY MANUFACTURE OF NDUSTRAL MACHNERY REPAR OF MACHNERY MANUFACTURE OF HOUSEHOLD MACHNERY MANUF. OF REFRGERATORS, ACCESSORES MANUF. OF ELECTRCAL MACHNERY,ETC NANUF. OF TELECOMMUNCATON EQUP MANUF. OF ELECTRCAL HOME APPLANCES MANUF. OF ACCUMULATORS AND BATTERES NANUF. OF OTHER ELECTRCAL SUPPLES MANUFACTURE OF TRANSPORT EQUPMENT 3840 SHP BULDNG AND REPARNG RALROAD AND AUTOMOBLE EQUPMENT MANUFACTURE OF CYCLES. MOPEDS. ETC PROFESSONAL AND MEASURNG EQUPM OTHER MANUFACTURNG NDUSTRES MANUFACTURE OF JEWELLERY. ETC MANUF. OF TOYS, SPORTNG GOODS, ETC ELECTRC LGHT AND POWER GAS MANUFACTURE AND DSTRBUTON STEAM AND HOT WATER SUPPLY WATER WORKS AND SUPPLY CONSTRUCTON WHOLESALE TRADE RETAL TRADE RESTAURANTS AND HOTELS (CONTNUE)

106 06 - Detaljerede mkonomiske erhvervstabeller ABEL 5.. PRODUCTON 0G NDKOMSTOANNELSE FORDELT PA ERHVERV 988. ARETS PRSER. PRODUCTON AND GENERATON OF NCOME BY KND OF ACTVTY 988. CURRENT PRCES. PRODUK- RA- OG KKE -VARE- BRUTTO- LONNNGER BRUTTO - TONSV4RD HJkLPEST. TLKN. ND. FAKTOR- OG REST - BASS- KOBER- SKATTER NDKOMST ARBEJDSG. NOKOMST PRSER PRSER NETTO BDRAG GROSS NTERMEDATE OTHER TAXES GROSS VALUE COMPENSATON GROSS OUTPUT CONSUMPT. LNKED TO ADDED AT OF OPERATNG AT BASC AT MARKET PRODUCTON. FACTOR COST EMPLOYEES SURPLUS PRCES PRCES NET MO. KR. 78 JERNBANE- OG BUSDRFT MV TURST -. TAX- OG FRAGTVOGNMAND MV SOTRANSPORT HJ ELPEVRKSOMMED FOR SOTRANSPORT LUFTTRANSPORT OG LUFTMANNE TJENESTER FORB. MED TRANSPORT POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED FORSKRNGSVRKSOMHED BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSNNG PRVAT SUNOHEDSVES N FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTViETER AUTOREPARATON HUSHOLDNNGSSERVCE ARBEJDSTAGERE PRV. HUSHOLONNGER PRV. YELFERDSNST.. FORENNGER MV OFFENTLGE TJENESTER. ALT GENERELLE OFFENTLGE TJENESTER FORSVAR UDDANNELSE OG FORSKNNG SUNDHEDSVkSEN SOCALE FORANSTALTNNGER BOLGFORHOLD M.V REKREATVE OG KULTURELLE TJENESTER RHVERVSOKONOMSKE FORANSTALTNNGER MPUTEREDE FNANSELLE TJENESTER

107 Detaljerede ekonomiske erhvervstabeller - 07 PRODUKTON OG NDKOMSTOANNELSE FORDELT PA ERHVERV PRSER. PRODJCTON AND GENERATON OF NCOME BY KND OF ACTVTY PRCES. TABLE 5.2. PRODUK- RA- OG TONSVkRD HJkLPEST. BASS- KOBER- PRSER PRSER KKE-VARE- TLKN. ND. SKATTER NETTO BRUTTO- FAKTOR- NDKOMST GROSS NTERMEDATE OTHER TAXES GROSS VALUE OUTPUT CONSUMPT. LNKED TO ADDED AT AT BASC AT MARKET PRODUCTON, FACTOR COST PRCES PRCES NET MO. KR RALWAY AND BUS TRANSPORT, ETC OTHER LAND TRANSPORT OCEAN AND COASTAL MATER TRANSPORT SUPPORTNG SERVCES TO WATER TRSP AR TRANSPORT SERVCES ALLED TO TRANSPORT, ETC COMMUNCATON FNANCAL NSTTUTONS NSURANCE OwELLNGS BUSNESS SERVCES EDUCATON, MARKET SERVCES HEALTH, MARKET SERVCES RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES REPAR OF MOTOR VEHCLES HOUSEHOLD SERVCES DOMESTC SERVCES PRVATE NON- PROFT NSTTUTONS PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES GENERAL PUBLC SERVCE DEFENCE EDUCATON AND RESEARCH HEALTH SOCAL SECURTY AND WELFARE SERVCES HOUSNG AND COMMUNTY AMENTES RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES ECONOMC SERVCES MPUTED BANK SERVCE CHARGES

108 08 - Beskæftigelsen Kapitel 6 Beskmftigelsen mange ekonomiske analyser (for eksempel vedrorende produktivitet, lonomkostninger, beregning af beskoeftigelseskonsekvenser etc.) er det nyttigt at have en opdeling af den samlede beskæftigelse pa erhvery i henhold til samme klassifikationer, som anvendes i den ekonomiske del of natronalregnskabsstatistikken. Endv.tdere vil en opdeling pa stillingskategorier - herunder specielt sondringen mellem selvstmndige og lenmodtagere - vmre af interesse. tabel 6. vises en sedan opdeling of beskmftigelsen pa erhvery og stilling for 988. oversigtstabellerne 2.8 og 2.9 er vist henholdsvis samlet antal beskmftigede og antal lenmodtagere for árene fordelt efter den summariske 27- gruppering of erhvervene. For Arene 989 og 990 er tallene forelobige. 6. Afgrmnsning Den nationalregnskabsmmssige afgrmnsning of beskmftigelsen skai principielt foretages sáledes, at den er sammenlignelig med erhvervsfordelt bruttofaktorindkomst samt lenninger og arbejdsgiverbidrag. Dette indebmrer ferst og fremmest, at personer, der efter de normale regler for opgorelse of befolkningens sterrelse anses for udlendinge, medregnes i beskmftigelsen, hvis de har vmret beskmftiget t virksomheder pa dansk terra órrum (herunder danske skibe og fly i udenrigsfart) i rets leb. Omvendt bortses der fra danskere, der pa tilsvarende made er beskmftiget i udlandet. den ekonomiske del of nationalregnskabet afspejler denne sondring sig i posten for lenninger og arbejdsgiverbidrag pa kontoen for udlandet. Antal beskmftigede opgeres principielt som det gennemsnitlige antal beskmftigede personer i lebet of aret. Dette skai forstás pa den made, at en person, der arbejder i tre man, er i et Ar, teller som en fjerdel beskmftiget, mens pa den anden side en person, der har deltidsarbejde gennem hele Aret, teller som en person. Det anvendte begreb ma sáledes ikke forveksles med en omregning tit antat fuldtidsbeskmftigede, som man ikke har fundet det for - svarligt at foretage pa det hidtidige primmrstatistiske grundlag. Nationalregnskabets most detaljerede beskmftigelsesopgerelser indeholder fem stillingskategorier: () Selystmndige, (2) medhjmlpende mgtefmller, (3) funktionerer, (4) faglmrte arbejdere, (5) ufaglmrte arbejdere. tabel 6. er henholdsvis grupperne og 2 samt 4 og 5 sammenlagt, og endvidere vises lenmodtagere i alt og beskmftigede i alt. Opdelingen pa stillingskategorier feiger de principper, der gennem gene har vmret gmldende i folketoellinger, beskmftrgelsesundersegelser og registerbaseret beskmftigelsesstatistik, idet man dog ved tabeller- nes opstilling sá vidt muligt har sogt at skabe kontinuitet over tiden. Det kan specielt anferes, at direkterer, bestyrere o.l. er klassificeret som funktionerer med henblik pa en afgrmnsning af lenmodtagere, der svarer til indholdet af "lenninger og arbejdsgiverbidrag" i nationalregnskabet. Sondringen mellem funktionerer og arbejdere er i evrigt primmrt baseret pa ansmttelsesforholdets karakter. opgerelsen of antal beskmftigede tmlles en person, der samtidigt har beskæftigelse i fiere erhverv, principielt kun med i det erhvery (og i den stillingskategori), hvor hovedbeskmftigelsen ligger. det praktiske arbejde med opstillingen af beskmfti- gelsestallene har det ikke vmret muligt fuldt ud at overholde ovennmvnte principper, Dette ma blandt andet ses i sammenhmng med udviklingen i primmrstatistikken over perioden, og denne skai derfor kort skitseres. 6.2 Det statistiske grundlag Gennem árene har det statistiske grundlag undergaet en rmkke vmsentlige mndringer. For den generelle beskeftigelsesstatistiks vedkommende dekker denne periode sáledes over udviklingen fra folketmllingerne (965 og 970) via beskmftigelsesundersegelserne (967-79) til den register - baserede beskmftigelsesstatistik (976-80) og den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, der indledtes i 980. De erhvervsbaserede beskmftigelsesstatistikker for industri samt bygge- og anlmgsvirksomhed har derimod indholdsog omfangsmmssigt vist stor stabilitet over den omhandlede periode. Endelig kan det nines, at de Arlige per - sonaletmllinger for ansatte i den offentlige sektor pabegyndtes i 975, og at den kvartalsvise og Arlige registerbaserede beregning of antal fuldtidsbeskmftigede pá grundlag of ATP -indbetalingerne ivmrksattes i 978. PA dette primmrstatistiske grundlag har det ifolge sagens natur ikke vmret muligt at opbygge ensartede beregningsmetoder for hele perioden. Tvmrtimod har man ved be- regningerne for noesten hvert Ar stet over for vanskelige valg i henseende tit vurdering of de foreliggende beskmftigelsesstatistikkers pa l idol og anvendelighed til beregning of sável niveauer som væ s rater. Ved anvendelsen af beskmftigelsestallene i de felgende tabeller ma det derfor holdes in mente, at der ikke er tale om primmrstatistik, men om resultater of ofte smrdeles komplicerede beregninger, hvor man, ligesom i den ekonomiske del of nationalregnskabsstatistikken, har lagt hovedvmgten pá at fá skabt tidsmmssigt sammenlignelige serier inden for nationalregnskabets definitoriske rammer. Det er ikke muligt i denne sammenhmng at give sely en

109 Beskæftigelsen - 09 summarisk redegorelse for beskmftigelsestallenes beregning for perioden fer 980. Derimod skai beregningen af de endelige tal for og de forelebige tal for 989 og 990 kort omtales. Som foran moot blev den sidste beskmftigelsesundersagelse afholdt i 979. Da disse undersegelser dannede den overordnede ramme for nationalregnskabets beskeftigelsestal, var det nedvendigt at etablere en ny beregningsmetode í forbindelse med udarbejdelsen af de endelige beskeftigelsestal for 980. For 980 foreligger der to register - baserede statistikker for beskmftigelse, den registerbaserede beskmftigelsesstatistik (RBS) og den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), der begge anger beskæftigelsen ultimo november. RBS er erhvervsenheden defineret pa grundlag af arbejdsgiveridentifikationen, og enheden kan enten vmre firmaet eller arbejdsstedet. RAS er enhedsdefinitionen mere precis, idet erhvervsenheden er lig med arbejdsstedet. RAS indeholder derfor en fordeling pa erhverv, der i princippet er i overensstemmelse med nationalregnskabets erhvervsafgrmnsninger. Pa denne baggrund er beskmftigelsen for 980 beregnet pa den made, at hvert tal i beskmftigelsestabellen for 979 (klassificeret efter erhvery og stilling) er fremregnet med udviklingen i det tilsvarende element i RBS (hvis absolutte tal derimod ikke kan anvendes pa grund af den uprmcise erhvervsafgrmnsning). For erhverv, hvor der gor sig smrlige forhold gmldende, sasom udvinding af raolie og naturgas samt arbejdstagere i private husholdninger, er beskmftigelsen beregnet pa anden made. For fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed, hvor udviklingen fra november 979 til november 980 ikke kan tages som udtryk for mndringerne i den gennemsnitlige arlige beskeftigelse, er de erhvervsspecifikke statistikker anvendt. Fra og med beregningen af de endelige beskmftigelsestal for 98 er der opbygget et nyt beregningssystem. RAS -statistikken for Arene er blevet aggregeret til nationalregnskabets erhvervs- og stillingsgrupper, idet personer, der er under 6 Ar eller arbejder mindre end 0 timer ugentligt, er udeladt. Seta om nationalregnskabets beskmftigelse som ovenfor 'adult opgores i antal personer uanset arbejdstidens lmngde, vil det í relation til tallenes analytiske anvendelighed ikke vmre hensigtsmmssigt at medtage disse grupper med en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet. De saledes fremstillede tabeller indeholder en kategori af lenmodtagere uden stillingsangivelse. Disse fordeles for hvert erhverv pa stillinger proportionalt med lenmodtagere med stillingsoplysning. ndtil 982 fremstilledes tabellerne pa grundlag af RAS -statistikken ud fra opgarelsen ultimo november i det aktuelle Ar. For at komme tatter pa en opgerelse af den gennemsnitlige beskæftigelse i Aret opgores tabellerne fra og med beskmftigelsesberegningen for 983 pa grundlag af gennemsnittet af RAS - statistikkerne for det aktuelle Ar og for Aret fer. For fremstillingsvirksomhed erstattes RAS -statistikkens tal af industristatistíkkens gennemsnitlige arlige beskmftigelse kombineret med den nedenfor omtalte beregning for mindre fremstillingsvirksomhed. Beskæftigelsen í erhvervene raolie og naturgas, bygge- og anlmgsvirksomhed samt arbejdstagere i private husholdninger beregnes smrskilt. princippet er de pa denne made beregnede beskæfti- gelsestal de bedste, der kan uddrages af de foreliggende primerstatistiske oplysninger. Da de imidlertid med hensyn til bade niveauer og stillingsfordelinger i de enkelte erhverv kan afvige betydeligt fra nationalregnskabets beskeftigelsestal frem til og med 980, har de ikke kunnet anvendes direkte uden at forarsage kontinuitetsbrud. stedet for at omregne beskeftigelsestallene tilbage i tiden har man indtil videre valgt at fere de hidtidige be- skmftigelsestal frem med udviklingen i de nye tal, der sa- ledes ikke publiceres direkte. Fra 987 er der sket en yderligere modifikation, idet arbejdsstedsstatistíkkens tal for lenmodtagerbeskeftigelse ultimo november anvendes i stedet for de tilsvarende tal fra RAS -statistikken. Oplysninger om stillingsgrupper, marginalt beskmftigede og selvstændige samt medhjelpende mgtefmller tages dog fortsat fra RAS -statistikken. Overgangen til arbejdsstedsstatistikken skai ses i sammenhmng med ninger i anvendelsen af denne statistiks lonoplys- forbindelse med beregningen af nationalregnska- bets lensummer. For en del erhverv, hvor nationalregnska - bets erhvervsafgrmnsning afviger fra afgrmnsningen i re- gisterstatistikkerne, beregnes lensummer ud fra andre kil- der. For disse erhverv har sammenholdelse af disse lensum- mer med arbejdsstedsatatistikkens lenoplysninger kunnet danne basis for en justering af beskmftigelsesoplysninger- ne. For lenmodtagerne fores 980- tallene frem med vekstra- terne i de nye tal, bade for de enkelte stillingsgrupper og for lenmodtagerne i alt i hvert erhverv, idet det sid- ste angiver maltotalen, saledes at den i forste omgang be- regnede fordeling pa stillinger op- eller nedregnes pro - portionalt. For selvstændige og medhjmlpende mgtefmller overfores de absolutte mndringer fra de nye tal pa niveau- erne for 980, idet de ofte store niveauforskelle mellem de hidtídige og de nye tal for 980 (pa nogle absolut sma tal) gor det uhensigtsmmssigt her at anvende vmkstrater. For mindre fremstillingsvirksomhed (dvs. fremstillingsvirksomhed, der ikke er omfattet af industristatistikken) blev beskmftigelsen pa hovedgruppeniveau indtil 987 bestemt som differencen mellem beskmftigelsen iflg. RAS -statistikken (jf. ovenfor) og den gennemsnitlige arlige beskmftigelse iflg. sektorstatistikken for industri. Pa de melt detaljerede erhvervsgrupper blev fordelingen of beskmftigelsen modificeret under hensyntagen til den beregnede bruttofaktorindkomst ved aktiviteten. Denne smrskilte beregning for mindre fremstillingsvirksomhed og anvendelsen af industriens beskmftigelsesstatistik er ophart fra 987. Fremstillingserhvervenes beskmftigelse er for dette ar beregnet alene ud fra arbejdsstedsstatistikkens beskmftigelsesoplysninger parallelt med beregningerne for de evrige erhverv.

110 0 - Beskæftigelsen Fra 984 er erhvervsgruppen offentlige tjenester opdelt i otte undergrupper. Den samlede beskæftigelse i erhvervsgruppen er beregnet som ovenfor beskrevet. Herefter er beskæftigelsen fordelt ud pa de otte undergrupper pa grundlag af personaletællinger for stat og kommuner samt opgerelsen over antal ansatte i tilskudsmodtagende institutioner. For personaletællingerne anvendes gennemsnit af tallene for november det aktuelle Ar og november Aret fer, for opgerelsen over tilskudsmodtagende institutioner anvendes gennemsnit of tallene for januar det aktuelle Ar og januar Aret. efter. Fra 987 er beskæftigelsesberegningerne for den offentlige sektors undergrupper baseret pa arbejdsstedsstatistikkens oplysninger om len og beskæftigelse samt nationalregnskabets lensummer. Sidstnævnte er opgjort pa grund- lag af regnskabsmateriale for den offentlige Sektor, jf. Statistiske Efterretninger "Den offentlige sektors finanser". De forelebige beskæftigelsestal for Arene 989 og 990 er kun blevet beregnet pa 27- branche niveau. Ved beregningen af beskmftigelsen for 990 har de endelige beskæftigelsestal for industri og bygge- og anlægsvirksomhed kunnet anvendes. For samtlige erhverv har materiale fra arbejdsstedsstatistikken kunnet anvendes for 989. For 990 har den generelle fremgangsmáde bestáet i at fremskrive tallene for 989 med udviklingen i antal fuldtrdsbeskæftigede ifelge ATP- statistikken, idet der sa vidt muligt er taget hensyn til de særlige forhold, der kan pavirke denne statistik.

111 Beskæftigelsen - TABEL 6.. ANTAL BESKEFTGEDE FORDELT PA ERHVERV OG STLLNG EMPLOYMENT BY KND OF ACTVTY ) SAMLET SELVSTEN- L0N- FUNK- ARBEJDERE ANTAL DGE OG MEO MODTAGERE TONERER BESK&F- HJkLP. TGEDE AGTEF4LLER TOTAL SELF -EMPLOYED WAGE AND SALARY WAGE EMPLOYMENT AND ASSST. SALARY EARNERS EARNERS SPOUSES EARNERS ANTAL PERSONER ALT: LANDBRUG GARTNER PELSDYRAVL MV LANDBRUGSSERVCE SKOVBRUG FSKER OG DAMBRUG BRUNKULSLEJER, RAOLE OG NATURGAS UDVNONG AF GRUS, STEN OG SALT MV U SLAGTERER OG KODVARETLBEREDNNG SVNE- OG KREATURSLAGTERER FJERKRkSLAGTERER FREMST. AF MEJERPRODUKTER MEJERER SMELTEOST- OG MkLKEKOND.FABRKKER KONSUMSFABRKKER NkRNGSMDLER EXCL. K00-OG MkLKEPR GRONT- OG FRUGTKONSERVESFABRKKER FSKETLBEREONNG OLEMeLLER MARGARNEFABRKKER FSKEMELSFABRKKER FREMST. AF MEL, GRYN MV BRBDFABRKKER KAGEFABRKKER BAGERER SUKKERFABRKKER CHOKOLADE- OG SUKKERVARcFABRKKER FREMST. AF KARTOFFELMEL, MADPRkP.MV FREMST. AF FODERSTOFFER DRKKEVAREFREMSTLLNG SPRT- OG LKORFABRKKER BRYGGERER TOBAKSFABRKKER TEKSTLFREMSTLLNG SPNDERER,VáVERER OG TAPPEFABR TEKSTLVAREFREMST. EXCL. BEKLkDNNG TRKOTAGEFABRKKER REBSLAGERER, FSKENETFABR. MV BEKLkDNNGSFREMSTLLNG FREMST. AF LkOERVARER EXCL. FODTOJ FREMST. AF FODTOJ ) TRkFORARBEJDNNG EXCL. NOBLER FREMST. AF TRkMOBLER MV U0 PAPR- OG LNG PAPR- OG PAPFABRKKER PAPREMBALLAGE- OG TAPETFREMST. MV TRYKKERER OG BOGBNDERER REPRODUKTONSANSTALTER OG SkTTERER BOGTRYKKERER OFFSETTRYKKERER SERGRAFSKE TRYKKERER MV BOGBNDERER BLAD- OG FORLAGSVRKSOMHED DAGBLADE BOG- OG KUNSTFORLAG UGEBLADE OG MAGASNER ANNONCEBLADE OG TDSSKRFTER (FORTS&TTES)

112 2 - Beskæftigelsen TABEL 6.. ANTAL BESKAFTGEOE FORDELT PA ERHVERV OG STLLNG. EMPLOYMENT BY KND OF ACTVTY SAMLET ANTAL BE SKkF- TGEDE SELVSTkN- DGE OG MED HJkLP. kgtefkller L0N- MODTAGERE FUNK- TONkRER ARBEJCERE TOTAL EMPLOYMENT SELF - EMPLOYED AND ASSST. SPOUSES WAGE AND SALARY EARNERS SALARY EARNERS WAGE EARNERS ANTAL PERSONER 3530 KEMSK RASTOF- OG GODNNGSFREMST FREMST. AF KEMSKE RASTOFFER FREMST. AF KUNSTGODNNG MV FREMST. AF BASSPLAST MV FARVE-,MEDCNAL- OG SkBEFABR. MV FARVE- OG AKFABRKKER MEDCNALVAREFABRKKER SkBE- OG KOSMETKFABRKKER FREMST. AF RENSEMDLER, LM MV OLERAFFNADERER ASFALT- OG TAGPAPFABRKKER MV FREMST. AF GUMMPRODUKTER VULKANSERNGSANSTALTER GUMMFABRKKER FREMST. AF PLASTVARER PORCELkNS- OG GLASFREMSTLLNG FREMST. AF PORCELkN OG KERAMK GLASVkRKER OG GLASBEARBEJDNNG TEGLVkRKER OG CEMENTFABRKKER MV TEGLVkRKER MY CEMENTFABR., KALK- OG MORTELVkRKER BETONVAREFABRKKER, STENHUGGERER FREMST. AF SOLERNGSMATERALER MV JERN- OG METALVkRKER 0G STOBERER JERN- OG STALV.RKER JERNSTOBERER METALVERKER METALSTOBERER FREMST. AF JERN- OG METALWARER METALMOBELFABRKKER FREMST. AF BYGGEMATERALER AF METAL METALEMBALLAGEFABRKKER FREMST. AF VkRKTOJ, KOKKENREDSK. MV FREMST. AF MASKNER FREMST. AF LANOBRUGSMASKNER FREMST. AF NDUSTRMASKNER SMEDE- 0G MASKNREP. VERKSTEOER FREMST. AF HUSHOLDNNGSMASKNER FREMST. AF KOLEANLkG,KOMPONENTER MV FREMST. AF EL- OG TELEUDSTYR FREMST. AF TELEMATEREL FREMST. AF EL-HUSHOLDNNGSARTKLER AKKUMULATOR- OG TORELEMENTFABRKKER FREMST. AF EL-MOTORER OG KABLER MV FREMST. AF TRANSPORTMDLER SKBSVkRFTER OG SKBSMOTORFABRKKER BANEMATEREL- OG KAROSSERFABR. MV FREMST. AF CYKLER OG KNALLERTER MV FREMST. AF MALENSTRUMENTER MV GULO- OG SOLVVAREFREMST. LEGETOJ MV GOLD- OG SOLVVAREFREMSTLLNG FREMST. AF LEGETOJ,FRTDSUDSTYR MV ELFORSYNNG GASFORSYNNG FJERNVARMEFO4SYNNG VANDFORSYNNG BYGGE- OG ANLEGSVRKSOMHED ENGROSHANDEL DETALHANDEL HOTELER OG RESTAURANTER FORTSkTTES)

113 . Beskæftigelsen - 3 TABEL 6.. ANTAL BESKAFTGEDE FORDELT PA ERHVERV OG STLLNG. EMPLOYMENT BY KND CF ACTVTY SAMLET SELVSTAN- LON- FUNK- ARBEJDERE ANTAL DCE OG MED MOOTAGERE TONkRER BESK4F- TGEDE HJkLP. kgtefaller TOTAL SELF - EMPLOYED WAGE AND SALARY WAGE EMPLOYMENT AND ASSST. SALARY EARNERS EARNERS SPOUSES EARNERS ANTAL PERSONER 78 JERNBANE- OG BUSDRFT MV TURST -. TAX- OG FRAGTVOGNMAND MV SOTRANSPORT HJkLPEVRKSOMHED FOR SOTRANSPORT LUFTTRANSPORT OG LUFTHAVNE TJENESTER FORB. MED TRANSPORT POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON FNANSEL VRKSOMHED FORSKRNGSVRKSOMHEO BOLGBENYTTELSE FORRETNNGSSERVCE PRVAT UNDERVSNNG PRVAT SUNDHEDSVkSEN FORLYSTELSER, KULTURELLE AKTVTETER AUTOREPARATON HUSHOLDNNGSSERVCE ARBEJDSTAGERE PRV. HUSHOLDNNGER PRV. VELFkROSNST.. FORENNGER MV OFFENTLGE TJENESTER, ALT GENERELLE OFFENTLGE TJENESTER FORSVAR UDDANNELSE OG FORSKNNG SUNDHEDSVkSEN SOCALE FORANSTALTNNGER BOLGFORHOLD M.V REKREATVE OG KULTURELLE TJENESTER ERHVERVSOKONOMSKE FORANSTALTNNGER ) TRANSLATON OF FRONT COLUMN: SEE TABLE 5.2

114

115 Privat konsum og investering - 5 Kapitel 7 Privat konsum og investering 7. Privat konsum Husholdningernes konsum pá dansk omráde klassificeres efter formal svarende til SNA's "table 6.. Classification of household goods and services ", jf. i avrigt Nationalregnskabsnotat nr. 4, "Klassifikation af brancher og privat konsum i nationalregnskabet ". Den anvendte gruppering tager ferst og fremmest sigte pa at tilgodese databehovet ved detaljerede analyser af forbrugsefterspergslen, ligesom der i grupperingen sá vidt muligt er Abnet mulighed for at sondre mellem varige forbrugsgoder, halvvarige og ikke varige goder samt tjenesteydelser. Sondringen mellem varige og halvvarige for - brugsgoder foretages deis ud fra godets normale levetid (de varige goder har vesentligt lengere levetid end Ar) og dels ud fra anskaffelsessummens sterrelse. For hver enkelt konsumgruppe er der tilstrebt homogenitet med hensyn til hovedformálet med brugen af godet, mens der pá den anden side ikke er taget nevneverdigt hensyn til, om de goder, som indgar i en konsumgruppe, er beslegtede m.h.t. produktion, bestanddele osv., hvilket indeberer, at der ikke er nogen simpel sammenheng mellem varenomenklaturer og konsumgrupper. det danske nationalregnskabssystem feiges SNA -klas- sifikationen som hovedregel med alle underopdelinger (3- cifferniveau), men pa den ene side er den danske gruppering mere detaljeret i sin underopdeling af hovedgruppen for fadevarer, drikkevarer og tobak, idet man her viser 9 undergrupper mod 3 i SNA -klassifikationen. PA den anden side er 5 undergrupper for reparation af varige eller halvvarige forbrugsgoder ikke vist særskilt, men er under hensyn til den ringe ekonomiske betydning og primer - statistikkens karakter slaet sammen med anskaffelsen af de tilsvarende goder, hvorved overensstemmelsen med SNA -klassifikationen bevares pa 2- cifferniveau. PA to punkter bryder den danske konsumgruppering dog mere afgerende med SNA's klassifikation af husholdningernes konsum. For det farste er der oprettet en konsum - gruppe 750 (daginstitutioner). For det andet er der i relation til SNA -gruppe 8.4 (packaged tours) foretaget et mere direkte brud med SNA- klassifikationen, idet denne konsumgruppe ikke vises særskilt i det danske national - regnskab, men udger dele af grupperne 630 (kab af trans - portydelser), 83 (udgifter pa restauranter) og 832 (udgifter til hotelier m.v.). Sammen med konsumet i private ikke-udbyttegivende virksomheder (foreninger, organisationer m.v.) udger husholdningernes konsum det samlede private konsum. Sammen- hængen mellem disse begreber fremgár af felgende oversigt Privat konsum i alt - foreninger, organisationer m.v. = husholdningernes konsum i alt + turistindtegter m.v. - turistudgifter m.v. = husholdningernes konsum pa dansk omrade relation til konsumbegreberne skelner man mellem danske husholdninger og udenlandske. Hvis den ekonomiske tilknytning til landet varer i mindst Ar (bopæl), betegnes husstanden som dansk. Det er endvidere verd at bemerke, at man til husholdningernes konsum ogsa hen forer udgifter afholdt af private ikke-udbyttegivende virksomheder, fx sportsforeninger, grundejerforeninger o.lign., i de tilfelde, hvor disse foreninger beskeftiger ferre end svarende til 2 fuldtidsbeskeftigede. nationalregnskabssystemet anvendes, som det fremgár af ovenstáende oversigt, to begreber for husholdningernes konsum: a. Husholdningernes konsum pa dansk omráde bestar af danske og udenlandske husholdningers kab i Danmark og kan klassificeres efter formalet med udgiften, jf. afsnittet om klassifikation. b. Husholdningernes konsum i alt (danske husholdninger) fremkommer ved fra husholdningernes konsum pa dansk omráde at trekke turistindtegter m.v. og tillegge turistudgifterne. Disse omfatter ud over danske turisters udgifter i udlandet ogsa fx danske diplomater, grensearbejderes og s folks private udgifter i udlandet, mens forretningsrejser er en del af udgifterne til ra- og hjælpestoffer. Den del af virksomhedernes produktion, som anvendes i indehaverens husholdning, er ligeledes en del af husholdningernes konsum. Verdien heraf opgeres som virksomhedens mistede salgsindtegt og indgar i nationalregnskabets produktionsværdibegreb. Dette forhold er af betydning inden for landbrug og fiskeri, mens fx egen avl i private haver ikke medregnes i produktionen og konsumet - kun de medgaede fro og gedningsstoffer er en del af konsumet. Af vesentlig starre ekonomisk betydning er dog lejeverdien af boliger, der bebos af ejeren. OgsA her skai verdien af boligbenyttelsen opgeres til den pris, som ejeren kunne have opnáet ved udlejning. Dette sker i praksis ved at overfare lejen fra udlejningsejendomme til tilsvarende ejerboliger.

116 6 - Privat konsum og investering Aflonning holdningernes konsum. i naturalier udger ligeledes en del of hus- Som hovedregel er det husholdningernes kab af varer og tjenesteydelser, res altsá reale transaktioner, som udger de- konsum. Der er dog et par undtagelser, som er med til at fastlmgge afgrmnsningen mellem husholdningernes trans - aktioner som forbrugere og erhvervsmmssige transaktioner. Sáledes er husholdningernes keb of vmrktaj, specialbeklmd- ning og andet udstyr, der er nadvendigt for udfarelsen of deres erhvervsmmssige arbejde, ikke privat konsum, men rá- og hjmlpestoffer eller investering i de págmldende erhvervsvirksomheder. Den anden undtagelse er nettovmrdien af kab af fast ejendom, fx kab of egen bolig, der henfares til de faste bruttoinvesteringer i branchen, der produce - rer boligbenyttelse, og i konsekvens heraf bliver hushold- ningernes udgifter til reparation og vedligeholdelse af bou ger ikke direkte konsum, men indgár i rá- og hjmlpe- stofferne i boligbenyttelsen. Bortset fra disse undtagelser regnes alle husholdnin- gernes kab for konsum pa tidspunktet for kabet, hvilket altsá betyder, at ogsá langvarige forbrugsgoder konsumeres fuldt ud i den periode, hvor de er kebt. forbindelse med husholdningernes udgifter til for - sikring gælder, at kun den del af forsikringsprmmierne, der svarer til tjenesteydelser produceret af forsikrings- selskaberne, indgár i konsumet. Forsikringsselskabernes produktionsvmrdi opgores ved fra den samlede prmmiesum at trmkke skadeserstatninger og opsparing (ismr i livsforsik- ringsselskaber), og en del af derme produktionsvmrdi er privat konsum. heder Endeiig divider, balder transaktioner, hvor private virksom- leverer varer eller tjenester direkte til enkeltin- men hvor det offentlige betaler ydelsen helt el- der delvis, sig en speciel opmmrksomhed. falge SNA op- stilles to kriterier for, om transaktionen skai klassifi- ceres direkte som privat konsum (det offentliges andel of udgiften bliver herefter en overfersel til husholdninger- ne) eller som rá- og hjælpestof i den offentlige sektor (de private husholdningers egne udgifter bliver et kab hos den offentlige sektor): ) den grad of styring og kontrol det offentlige udaver i forbindelse med leverance of disse varer og tjenesteydelser, 2) den grad af frihed den en- kelte har til seiv at vmlge den enhed, der skai leyere ydelsen, og bestemme evrige vilkár i forbindelse med leve- rancen. det danske nationalregnskab har man ud fra disse kriterier valgt tre forskellige lesninger: a) Visse private virksomheder, der leverer ydelser til husholdningerne, betragtes som en del af den offentli- ge sektor; dette gælder fx selvejende hospitaler, sko- ler og daginstitutioner. Husholdningernes eventuelle delvise betaling for ydelserne klassificeres som di- rekte keb fra den offentlige sektor og som privat kon- b) Den leverende virksomhed er en privat virksomhed, men det offentlige styrer og kontrollerer leverancerne med tilsvarende begrmnset forbrugsfrihed hos husholdningerne - dette gælder fx medicin, lmge- og tandlægebehandling. disse tilfmlde har man i det danske nationalregnskab valgt at betragte husholdningernes egne udgifter som et direkte keb fra disse virksomheder og som privat konsum, mens kun det offentliges andel af udgifterne betragtes som rá- og hjmlpestoffer i produktionen af offentlige tjenester. c) Den leverende virksomhed er privat og det offentliges styring og pávirkning af forbrugsvalget er begrmnset og indirekte - dette gælder fx ved leje af bolig. Det offentliges andel af udgiften i form af boligsikring betragtes i overensstemmelse med SNA som en direkte overfersel til de private husholdninger og hele lejesummen henfares til privat konsum. forbindelse med den del af det private konsum, som bestir i kab of varer og tjenesteydelser fra dot offentlige, er det endvidere vigtigt at fastslá, hvornár husholdningernes udgifter til dot offentlige har karakter of en real transaktion, og hvornár der er tale om en overfersel i form af skatter og afgifter. Som typiske eksempler pa kab fra den offentlige sek- tor, som indgár i det private konsum, kan nævnes betaling for daginstitutionspladser og hajskoleophold, mens betaling i forbindelse med udstedelse af pas og karekort reg - nes for en overfersel (skat) fra husstandene til dot offentlige. farstnævnte tilfmlde er der tale om en klar forbindelse mellem betaling og den modtagne ydelse, og det er frivillugt for husstanden at kobe, fx kan husholdningerne klare dares behov for bornepasning ved privat bornepasning. det andet tilfmlde er der derimod tale om ydelser fra den offentlige sektor, som er tvungne i de tilfmlde, hvor husholdningerne onsker at kore bid eller rejse til udlandet - ydelserne er et led i dot offentliges styring of de págmldende omráder. Endelig bar dot nævnes, at i alle tilfmlde, hvor der ikke foreligger nogen klart identificerbar tjenesteydelse som modstykke til husholdningernes udgifter til det offentlige, er der naturligvis tale om overfarsler, fx indkomstskatter. Som foran 'loot er der ikke nogen simpel sammenhæng mellem varenomenklatur og konsumgrupper. Pá det mast detaljerede niveau udgares beskrivelsen af konsumet derfor of en matrix, der pá den ene led har nationalregnskabets varenumre og pá den anden led konsumgrupperne. Nár nationalregnskabsnumre transformares til producerende brancher i forbindelse med fremstillingen af input- output tabellen (se kap. 8), from ommer der en "konsummatrix ", der viser sammenhængen mellem erhvery og konsumgrupper. Disse typer of mere detaljerede oplysninger kan after aftale stilles til r5dighed pá servicebasis. sum.

117 Privat konsum og investering De faste bruttoinvesteringer De faste investeringer bestir af erhvervenes og det offentliges keb af varer, der indgár som en del af kapitalapparatet. nvesteringerne beregnes som summen af nyinvesteringer og nettoanskaffelser af brugte investeringsgoder, herunder investeringsgoder, der selges som skrot. nvesteringsgoderne kan enten vara kebt fra andre eller produceret for egen regning. nvesteringsgoderne bestir af: Varige goder, der af erhvervene eller det offentlige anskaffes til civilt brug, og som har en levetid pa et Ar eller mere, med undtagelse af grunde og landbrugsjord, naturlige rástofforekomster, skove o.lign. Det bemmrkes, at udgifterne i forbindelse med efterforskning efter olle og naturgas behandles som rástofkeb i overensstemmelse med SNA. Udgifter til reparation og vedligeholdelse, der har karakter af hovedreparationer, eller endringer, der i evrigt vesentligt eger kapitalgodernes levetid eller produktivstet. Udgifter til grundforbedringer. Avlsdyr, trmkdyr, malkekvæg o.lign., som i relation til deres hovedformál ma anses for en del af kapitalapparatet. Handelsavancer og lignende transfereringsomkostninger i forbindelse med handelen med grunde, landbrugsjord, skove, naturlige rástofforekomster o.lign. Derimod omfatter investeringerne ikke det offentliges udgifter til militera bygge- og anlægsarbejder og andre varige goder, som primert har militera formal. Sádanne udgifter anses for en del af det offentlige konsum. tabel 7.3 og 7.4 er de samlede faste bruttoinveste- ringer i henholdsvis lebende og 980-priser erhvervs- og artsfordelt. Tabellerne er i vmrdiniveauet keberpris, som er inklusive ikke-refunderet moms. Artsopdelíngen svarer til den sa va rene artsopdeling af investeringerne i nationalregnskabssystemerne, idet der dog ikke er foretaget en opdeling af bygge- og anlægsinvesteringerne i henholdsvis byggeinvesteringer og anlægsinvesteringer. Erhvervsgrupperingen svarer ikke til nogen af nationalregnskabets standardklassifikationer (7 -, 64- og 27- grupperingen), men er opbygget pá felgende made: For de primere erhverv svarer grupperingen til 27-grupperingen, idet dog rástofudvinding (branche i 27-grupperingen) er opdelt i to dele svarende til 64-grupperingen. Fremstillingsvirksomhed er opdelt svarende til 27-grupperingen. For de evrige erhverv svarer grupperingen til 27-grupperingen med felgende to undtagelser: Grupperne , , , og er sláet sammen til én gruppe i investeringstabellerne. Branchen offentlige tjenester (98.099) er i investeringstabellen opdelt pa 4 formálsgrupper: Administration m.v., Uddannelse og forskning, Sundhed og sociale formal samt Antes af veje og kloakker. Bruttoinvesteringerne i offentlige tjenester er opgjort som nyinvesteringerne, hvilket indebærer, at der ikke er taget hensyn til kebet af bygninger, netto. tabel 4.5 er den offentlige sektors faste bruttoinvesteringer derimod opgjort inklusive keb af bygninger, netto. nationalregnskabsnotat "Beregning af erhvervsfordelte investeringer i nationalregnskabet 966-8" (Arbejdsnotat nr. 4) gives en detaljeret dokumentation af beregningerne, ligesom de erhvervsfordelte investeringer der er offentliggjort pá det mast detaljerede niveau (i alt 43 brancher) som beregningerne foretages for. tabellerne 7.3 og 7.4 vises de faste bruttoinveste- ringer alene fordelt after art og investerende erhverv. Det har imidlertid en betydelig analytisk interesse tillige at kende investeringerne fordelt pa leverende erhverv samt pfi dansk produktion og import. de sikaldte investeringsmatricer, der fremstilles efter same retningslinier som input- output tabellerne (se kap. 8), findes en sedan krydstabulering af investeringer for hver investeringsart. nvesteringsmatricer foreligger nu for alle áre- ne i bide lebende priser og faste 980- priser, og har pi anvendelsessiden en erhvervsopdeling der er noget mere detaljeret (i alt 43 brancher) end den, der er vist i det. felgende. 5rspublikationen "nput- output tabeller og analyser" redegares der nærmere for investeringsmatricerne. Publikationen indeholder endvidere tabeller og analyser i tilknytning hertil. SAvel investeringsmatricerne som de endnu mere detaljerede investeringsvaretabeller, der danner grundlaget for disse, kan efter aftale stilles til radighed pa servicebasis.

118 8 - Privat konsum og investering 'ABEL 7.. PRVAT KONSUM FORDEL EFTER FORMAL ARES PRSER PRVATE FNAL CuNSUr4Pi0N EXPENDTURE BY PURPOSES CURRENT PRCES * 990 MO. KR. PRVAT KGNSUM ntl HUSHOLDNNGERS KONSUM PA DANSK OMR FOUEVARER MEL. GRYN. BROD. KAGER ( FSK kg MkLK. Flea, YOGHURT M.V OST o SMOR MARGARNE OG SVtJEFED FRUGT OG GRONSAGER KAROFLER M.V SUKKER 908 0U KAFFE. THE OG KAKAO FLOOES CHOKUTADE ùg SUKKERVARER ANDRE FOEVARER loll ORKKEVARER OG TOBAK MNEkALVAND OG SODAVAND OL VN UG SPRTUS TOBAKSVARER BEKLáJNNG OG FUDTdJ BEKL4DNNGSGENSTANDE FODOJ BOLLGBENYTTELSE. örknusel M.V BOLGBENYTTELSE VAND ELEKTRCTET o GAS FLYDENDE BRáNDSEL o ANDRE UOGFTER TL UPVARNNNG BOLGUDSTYR. HUSHULDNNGSTJ. M.V MOBLEk. GULYTkPPER M. V GARDNER. SENGELNNEU M.V HUSHOLONNGSMASKNER REPARATON AF HUSHULUNNGSMASKNER SERVCE. KOKKENUDSTYk RENGORNGSMDLER VASK. RENSNNG HUSHJkLP MEDLN. LkGEUDGFTER O.LGN MEDCN. VAMNER M.V BRLLER. HOREAPPARATER M.V LEGE. ANOLkGE M.V PLEJEHJEM OG SANATJRER o o96 55u SAGE- OG ULYKKESFURSKRNG TRANSPORT OG KOMMUNKATON ANSKAFFELSE AF KORETOJEk VEOLGEHOLJELSE AF KBKETOJER BENZN LG OLLE KOkETOJER AUTOFURSKRNG KRE AF TRAMSPORYDELSER PORTO OG TELEFON o FRLTUSUDSTYR UG UNDERHULUNNG o RADO- OG FJERNSYNSAPPARATER M.V MUSKNSTRUMENTER. fuoudstyr. BADE SPURTS- UG CAMPNGUUSYR REPARATON AF RADO Uu FJERNSYN M.V FORLYTELSER. FJERNSYNSLLENS M.V ROGER. AVSER ug BLADE UNDERVSNNG DMGlNSTUTUNER ANDRE VARER OG TJENESER FRiS+6RER TOLETARTKLER. narbermasknek SMYKKER ug URE KUFFERER. TASKER u.l PAPR 6. SKRVEUUSTYR UDGiFER PA RESTAURANTER EF HOTELER M.V LiVSFORSKRNGEk. BANKuEaYREk M.V ADVUKATEk. JENESTER 8VR,T o TURSNOTkvTER M.V TuRSUUGFTER M.V FURENNGER. URGANSAONER M.V

119 Privat konsum og investering - 9 PRVAT KONSUM FORDELT EFTER FORMAL PRsER PRVATE FNAL CONSUMPTON EXPENDTURE BY PURPOSES PRCES ABLE * MD. KR TOTAL LUNSUMPON N THE DOMESTC MARKET F BREAD AND CEREALS MEAT FSH EGGS MLK. CREAM. YOGHUR, ETC CHEESE u07 BUTTER MARGARNE AND LARD FRUTS Amu VEGEABLES POTATOES. ETC SUGAR COFFEE. TEA. CUCLA U3 CE CREAM CHOCOLATE ANU SUGAR CONFECTONARY OTHER FOODS BEVERAGES ANO TOBACCO NUN -ALCOHOLC BEVERAGES BEER TNE ANU SPRTS TOBACCO CLOTHNG ANO FOOREAR U CLOTHNG FuONEAR GROSS RENTS, FUEL AND POWER GROSS RENTS RATER CHARGES ELECTRCTY GAS LQUD FUELS LAMER FUELS HOUSEHOLD EuUPMENT AND UPERATON FURNTURE, FXTURES, CARPETS, ETC HOUSEHOLD TEXTLES, FURNSHNGS ETC MAJOR HOUSEHOLD APPLANCES REPARS iu MAJOR HOUSEH. APPLANCES GLASSWARE, TABLEWARE, HOUSEH.UTENSL NON- DURABLE HOUSEHOLD GOODS HOUSEHOLD SERVCES o DOMESTC SERVCES MEDCAL LAME MEDCAL AND PHARMACEUTCAL PRODUCTS THERAPEUTC APPLANCES AND ECuPM PHYSCANS, UENTSS. ETC HOSPTAL CARE AND THE LKE ACCDENT AND HEALTH NSURANCE TRANSPORT AND COMMUNCATON PERSONAL TRANSPORT E.UPMENT MANTENANCE OF RANSPUR EQUPMENT GASOLNE AND OLS FOR TRSP. ECuPM OTHER ExPEND /JURE ON TRSP. EGGPM o PURCHASED TRANSPORT COMMUNCATON o7 RECREATON. ENTERTANMENT, ETC WRELESS AND V SETS. GkAMOPHLvES PHUTO AND MUSCAL EWUPMEN, BOATS OTHER RELREAONAL GOLDS ó MANTENANCE of RECREATONAL GOODS ENTERTANMENT, CULTURAL SERVLES.EL BOOKS. NErSPAPERS ANU MAGAZNES EDULAuN u DAY -CARE NSTTUTONS FOR CHLDREN MSCELLANEOUS uuods AND SERVLES BARBERS, oeauty SHOPS, ETC, GOODS FOR PERSONAL LARE JEAELLEMY, WATCHES. RNGS, EL DNER PERSONAL 0000S o 'OUTNG AND URAVNG EVUPMENT EXPENDTURE N RESTAURANTS EXPENDTURE FLk HUELS AND LOCONG FNANCAL SERVCES, N.E.L J SERVLES. N.E.L PURCHASES N DK dy NON -RES. h0usem U 995 PURCHASES ABROAD BY RES. MCUStHULDS CONS. BY PRVATE NuN- PRufli NS.

120 20 - Privat konsum og investering TABE 7.3. FASTE BRUTTONVESTERNGER FORDELT EFTER ERHVERV OG ART ARETS PRSER GROSS FXED CAPTAL FORMATON BY KND OF ACTVTY AND BY TYPE OF GOODS CURRENT PRCES MO. KR. SAMLEDE BRUTTONVESTERNGER MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG LANOBRUG OG GARTNER MV MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG SKOVBRUG MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG FSKER OG DAMBRUG MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG BRUNKULSLEJER, RAOLE OG NATURGAS MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG UDVNDNG AF GRUS, STEN OG SALT MV MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG NARNGS- OG NYDELSESMDDELFREMST MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG TEKSTL-,BEKLkDN.- OG LkDERFREMST MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG TREBEARBEJD. OG TRAMBBELfRENST MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV MASKNER OG TRANSPORTMOLER BYGNNGER OG ANLAG FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG JERN- OG METALVXRKER OG ST6BERER MASKNER OG TRANSPORTMOLER BYGNNGER OG ANLAG FREMST.AF JERN- OG METALPRODUKTER MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG ANDEN NDUSTR MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG EL-,GAS-,VARME- OG VANDFORSYNNG MASKNER OG TRANSPORTMOLER BYGNNGER OG ANLAG BYGGE- OG ANLAGSVRKSOMHED MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG ENGROS- OG DETALHANDEL MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER 0G ANLAG TRANSPORTVRKSOMHED MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG BANK- OG FORSKRNGSVRKSOMNED MASKNER OG TRANSPORTMDLER G BYGNNGER OG ANLAG

121 Privat konsum og investering - 2 FASTE BRUTTONVESTERNGER FORDELT EFTER ERHVERV OG ART ARETS PRSER TABLE 7.3. GROSS FXED CAPTAL FORMATON BY KND OF ACTVTY AND BY TYPE OF GOODS CURRENT PRCES MO. KR TOTAL GROSS FXED CAPTAL FORMATON MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON AGRCULTURE. HORTCULTURE, ETC MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON FORESTRY AND LOGGNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON FSHNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON EXTRACTON OF COAL, OL AND GAS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON OTHER MNNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON TEXTLE, CLOTHNG. LEATHER NDUSTRY MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON MANUF. OF wood PRODUCTS,NCL.FURNT MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON NON- METALLC MNERAL PRODUCTS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON BASC METAL NDUSTRES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS U MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON MANUFACTURNG NDUSTRES NEC MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON ELECTRCTY, GAS AND HATER MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON CONSTRUCTON u MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT C BULDNG AND CONSTRUCTON WHOLESALE AND RETAL TRADE MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON TRANSPORT AND STORAGE MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON U COMMUNCATON MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON FNANCAL NSTTUTONS AND NSURANCE MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON

122 22 - Privat konsum og investering TABEL 7.3. FASTE BRUTTUNVESTERNGER FORDELT EFTER ERHVERV 0G ART ARETS PRSER GROSS FXED CAPTAL FORMATON BY KND OF ACTVTY AND BY TYPE OF GOODS CURRENT PRCES MO. KR. 830 BOLGBENYTTELSE MASKNER OG TRANSPORTMOLER BYGNNGER OG ANLAG J FORLYSTELSER,KULTURELLE AKTVTETER MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG OFFENTLGE TJENESTER, ALT MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG UDDANNELSE OG FORSKNNG MASKNER OG TRANSPORTMDLER 22C BYGNNGER OG ANLAG SUNDHED OG VELFkRDSNSTTUTONER MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG ANLAG AF VEJE OG KLOAKER MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG ADMNSTRATON M.V MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG OVRGE TJENESTEYOENDE ERHVERV MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG RESDUAL BRANCHE -43-8G MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG ) FORHOLD TL DEN H0TDGE BEREGNNGSMADE, ER 988-NVESTERNGERNE BYGNNGER HkVET VASENTLGT BRANCHE 60099: EN- GRJS- OG DETALHANDEL, OG SkNKET BRANCHE 99000= OVRGE TJENESTEYOENDE ERHVERV. EN TLSVARENOE RETTELSE ER ENDNU K- KE NDFORT TALLENE FOR TDLGERE AR, DER DERFOR KKE ER SAMMENLGNELGE MED 988-TALLENE DSSE TO BRANCHER.

123 Privat konsum og investering - 23 FASTE BRUTTONVESTERNGER FORDELT EFTER ERHVERV OG ART ABETS PRSER TABLE 7.3. GROSS FXED CAPTAL FORMATON BY KND OF ACTVTY AND BY TYPE OF GOODS CURRENT PRCES MO. KR DWELLNGS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON EDUCATON AND RESEARCH MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON HEALTH AND WELFARE NSTTUTONS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT C BULDNG AND CONSTRUCTON ROADS AND STREETS ETC MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON GENERAL ADMNSTRATON MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON OTHER MARKET AND NON- MARKET SERVCES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON RECONCLATON ACCOUNT 9 43 MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT -.- _ BULDNG AND CONSTRUCTON COMPARED TO THE METHOD USED FOR THE PRECEDNG YEARS, A NEW METHOD OF COMPLATON OF NVESTMENT N BULDNGS HAS N- CREASED NVESTMENT N BRANCH 60099: WHOLESALE AND RETAL TRADE ANO CECREASED NVESTMENT N BRANCH 99000: OTHER MAR- KET AND NON- MARKET SERVCES. NC CORRECTON HAS YET BEEN MACE TO THE FGURES OF THE YEARS BEFORE 988.

124 24 - Privat konsum og investering TABEL 7.4. FASTE BRUTTONVESTERNGER FORDELT EFTER ERHVERV GG ART PRSER GROSS FXED CAPTAL FORMATON BY KND OF ACTVTY AND BY TYPE OF GOODS PRCES MO. KR. SAMLEDE BRUTTONVESTERNGER MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG ANDBRUG OG GARTNER MV MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG J SKOVBRUG MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG FSKER UG DAMBRUG MASKNER UG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG J099 BRUNKULSLEJER, RAOLE OG NATURGAS MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG UDVNDNG AF GRUS, STEN OG SALT MV MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLOG NkRNGS- 0G NYOELSESMDDELFREMST MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG TEKSTL-,BEKLEDN.- OG LkDERFREMST MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG TRkBEARBEJD. OG TRkMOBELFREMST MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG PAPRFREMST. OG GRAFSK VRKSOMHED MASKNER UG TRANSPURTMDLER BYGNNGER OG ANLkG FREMST. AF KEMSKE PRODUKTER MV MASKNER 0G TRANSPORTMOLER C85 BYGNNGER OG ANLAG FREMST. AF STEN-,LER- OG GLASPROD MASKNER OG TRANSPORTMOLER BYGNNGER OG ANLAG JERN- OG METALVARKER OG STeBERER MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG FREMST.AF JERN- OG METALPROCUKTER MASKNER OG TRANSPORTMOLER BYGNNGER OG ANLAG ANDEN NDUSTR MASKNER OG TRANSPORTMOLER BYGNNGER OG ANLOG J00 EL-,GAS-,VARME- 0G VANDFORSYNNG MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG BYGGE- OG ANLEGSVRKSOMHED MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG ENGROS- OG DETALHANDEL MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLEG TRANSPORTVRKSOMHED MASKNER OG TRANSPORTMDLER o BYGNNGER OG ANLAG POSTVASEN OG TELEKOMMUNKATON MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLkG BANK- OG FORSKRNGSVRKSCMFED 355 9C MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG

125 Privat konsum og investering - 25 FASTE GROSS BRUTTONVESTERNGER FOROELT EFTER ERHVERV OG ART PRSER TABLE 7.4. FXED CAPTAL FORMATON BY KNO OF ACTVTY AND BY TYPE OF GOODS PRCES MO. KR TOTAL GROSS FXED CAPTAL FORMATON MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON AGRCULTURE, HORTCULTURE, ETC MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON FORESTRY AND LOGGNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON FSHNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON EXTRACTON OF COAL, OL AND GAS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON OTHER MNNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON MANUF. OF FOOD, BEVERAGES, TOBACCO MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON TEXTLE, CLOTHNG, LEATHER NDUSTRY MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON MANUF. OF ROOD PRODUCTS. NCL.FURNT MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON MANUF. OF PAPER,PRNTNG,PUBLSHNG MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON CHEMCAL AND PETROLEUM NDUSTRES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON NON- METALLC MNERAL PRODUCTS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON BASC METAL NDUSTRES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON MANUF. OF FABRCATED METAL PRODUCTS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON C MANUFACTURNG NDUSTRES NEC MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON ELECTRCTY, GAS AND RATER MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON CONSTRUCTON MACHNERY ANO TRANSPORT EQUPMENT BULDNG ANO CONSTRUCTON wholesale AND RETAL TRADE MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON TRANSPORT AND STORAGE MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON COMMUNCATON MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON FNANCAL NSTTUTONS AND NSURANCE MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG ANO CONSTRUCTON

126 26 - Privat konsum og investering TABEL 7.4. FASTE BRUTTONVESTERNGER FORDELT EFTER ERHVERV OG ART GROSS FXED CAPTAL FORMATON BY KND OF ACTVTY AND BY TYPE OF 980-PRSER GOODS PRCES MO. KR. 830 BOLGBENYTTELSE MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLkG FORLYSTELSER,KULTURELLE AKTVTETER MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLkG OFFENTLGE TJENESTER, ALT MASKNER OG TRANSPORTMOLER BYGNNGER OG ANLAG UDDANNELSE OG FORSKNNG MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLkG SUNDHED OG VELFERDSNSTTUTONER MASKNER OG TRANSPORTMOLER BYGNNGER OG ANLkG ANLAG AF VEJE OG KLOAKER MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLkG ADMNSTRATON M.V MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLkG OVRGE TJENESTEYDENDE ERHVERV MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG RESDUAL BRANCHE MASKNER OG TRANSPORTMDLER BYGNNGER OG ANLAG FORHOLD TL DEN HDTDGE BEREGNNGSMADE, ER 988-NVESTERNGERNE BYGNNGER HkVET VkSENTLGT BRANCHE 60099: EN- GROS- OG DETALHANDEL, OG SANKET BRANCHE 99000: OVRGE TJENESTEYDENDE ERHVERV. EN TLSVARENDE RETTELSE ER ENONU K- KE NDFORT TALLENE FOR TOLGERE AR, DER DERFOR KKE ER SAMMENLGNELGE MED 988-TALLENE DSSE TO BRANCHER.

127 Privat konsum og investering - 27 FASTE BRUTTONVESTERNGER FORDELT EFTER ERHVERV OG ART PRSER GROSS FXED CAPTAL FORMATON BY KND OF ACTVTY AND BY TYPE OF GOODS PRCES TABLE MO. KR DWELLNGS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON RECREATONAL AND CULTURAL SERVCES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON PRODUCERS OF GOVERNMENT SERVCES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON EDUCATON AND RESEARCH MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON HEALTH AND WELFARE NSTTUTONS MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON ROADS AND STREETS ETC. MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON GENERAL ADMNSTRATON MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON OTHER MARKET AND NON- MARKET SERVCES MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON RECONCLATON ACCOUNT MACHNERY AND TRANSPORT EQUPMENT BULDNG AND CONSTRUCTON COMPARED TO THE METHOD USED FOR THE PRECEDNG YEARS. A NEW METHOD OF COMPLATON OF NVESTMENT N BULDNGS HAS N- CREASED NVESTMENT N BRANCH 60099: WHOLESALE AND RETAL TRADE ANO DECREASED NVESTMENT N BRANCH 99000: OTHER MAk- KET AND NON -MARKET SERVCES. NO CORRECTON HAS YET BEEN MADE TO THE FGURES OF THE YEARS BEFORE 988.

128 28 - nput- output tabel 988 Kapitel 8 nput- output tabel 988 En input- output tabel giver en detaljeret beskrivelse of samfundets produktionsstruktur og anvendelse of varer og tjenester. Tabellen kan sáledes opfattes som en yderligere specifikation of nationalregnskabets tre hovedkonti for henholdvis varer og tjenester, produktion og indkomstdannelse. á rspublikationen "nput- output tabeller og analyser", der udsendtes forste gang i 987, redegares der noermere for tabellernes struktur. Den indeholder endvidere fiere deltabeller fra det samlede kompleks of input- output matricer, mens hovedvægten i evrigt ligger pa de sákaldte input- output multiplikatorer, der viser effekterne pá bl.a. beskmftigelse, import og energiforbrug of givne mndringer i endelige eftersporgsler m.v. Denne publikation erstatter de tidligere udsendte 5rlige national - regnskabsnotater med input- output multiplikatorer. Den summariske input- output tabel for 987 bringes ogsá i nerve ende publikation for at illustrere den konsistens mellem de egentlige nationalregnskabstal og input- output tabellen, der Niger of at den udgor en integreret del of arbejdet med de endelige nationalregnskabstal. lens det felgende redegares kort for input- output tabelopbygning samt for den tidsserie af tabeller, der nu foreligger. Rækkerne i en input- output tabel viser hvorledes erhvervenes produktion og de primate input (dvs. import, indirekte skatter, netto, samt faktorindkomsterne) anvendes dels til input i erhvervene, dels til endelig anvendelse (dvs. konsum, investering og eksport). En sojle for et erhverv viser hvorledes erhvervets samlede produktionsvmrdi udgeres af forbruget af rá- og hjmlpestoffer (opdelt p5 dansk produktion og import), indirekte skatter, netto, samt aflenning of produktionsfektorerne, dels i form of lenninger og arbejdsgiverbidrag, dels som bruttorestindkomst. En sojle for en endelig anvendelse viser sammensmtningen p5 dansk produktion, import og indirekte skatter, netto. For hvert erhverv gelder det sáledes, at rækkesum og sejlesum er identiske og lig med produktionsvmrdien. Erhvervenes produktionsvmrdier samt importen er opgjort i basispriser (jf. kapitel ). Dette indebmrer, at de indirekte skatter, netto, samt handelsavancerne (der udgor handelserhvervenes produktionsværdi i basispriser) er udskilt i smrlige rmkker. Fordelen herved er, at prisansættelsen i en rmkke bliver uafhængig af, at handelsavancer og indirekte skatter, netto, kan variere fra anvendelse til anvendelse. Selv om det grundlmggende vmrdibegreb i tabellen er basispriser, indeholder den tilstrmkkelig information til, at man ogsá kan beregne de enkelte erhvervs samlede forbrug af rá- og hjmlpestoffer i keberpriser, som fis ved til summen af leverancerne fra indenlandske erhvery (herunder handelserhvervene) og import at addere vareskatter, netto, og ikke refunderet moms pá erhvervenes input. tabellen er erhvervenes input i koberpriser vist i rmkke 33, der ogsá indeholder de endelige anvendelser i keberpriser. Metodemmssigt er tabellen baseret p5 anbefalinger i SNA. Der er tale om en sákaldt erhvery x erhvery tabel beregnet under forudsstning af en erhvervsteknologi.2 Grundlaget for opstillingen of input- output tabellen er det endelige nationalregnskabs varebalancer pi et aggregeringsniveau fra 988 svarende til ca varer og tjenester. Pá anvendelsessiden sondres der mellem input til 7 brancher og 8 hovedgrupper of endelig anvendelse, hvoraf det private konsum yderligere foreligger opdelt p5 66 grupper. De primate input bestir af import, indirekte skatter, netto, lenninger og arbejdsgiverbidrag samt bruttorestindkomst. de meat detaljerede versioner of input- output tabellen foreligger importen yderligere opdelt efter bide erhvervs- og varekriterier. Fra og med 984 foreligger branche 98099, offentlige tjenester, yderligere opdelt pi 8 delbrancher, jf. kapitel 5. Der er udarbejdet en hertil svarende version af input- output tabellen, der sáledes indeholder i alt 24 brancher. Det kollektive konsum er i denne version ligeledes opdelt p5 8 funktionelle grupper. Der foreligger nu 5rlige input -output tabeller for perioden i site, lobende priser som 980- priser. Tabellerne i den melt detaljerede version foreligger edbloesbart i udgaver til brug i forbindelse med fiere analysepakker (PASSON, SAS og GAUSS 386). Der har derimod hid - til ikke fundet noggin egentlig offentliggerelse of inputoutput tabellerne sted efter udsendelsen af tabellen for 966 i Statistiske Undersogelser nr. 30 og 3. Det bemmr- kes, at sável de dér offentliggjorte tal for 966 som den beskrevne konstruktionsmetode er blevet revideret siden. Generelt set giver tekstafsnittet i Statistiske Undersogelser nr. 30 dog fortsat en relevant beskrivelse of arbejdet med opstillingen of en input -output tabel. nput- output tabellerne fremstilles umiddelbart efter afslutningen af det endelige nationalregnskab for det págeldende Ar, og de er konsistente med nat renal regnskabstallene i evrigt i bide lebende og faste priser.

129 nput -output tabel Omstáende input- output tabel for 988 i Arets priser er aggregeret til nationalregnskabets 27 hovedbrancher og vi- ser endvidere kun de 8 hovedgrupper af endelig anvendelse og al import samlet i en enkelt rmkke. nput -output tabel- lens sumtal for brancher og anvendelser vil umiddelbart kunne genfindes i oversigtstabellerne i kapitel 2. Dog bemmrkes, at tolden i input- output tabellen indgar i im- porten i basispriser, mens den i nationalregnskabets ho- vedkonti indgar i de indirekte skatter. Det bemmrkes, at "branchen" imputerede finansielle tjenester har produktionsværdien nul. Ved beregningen af tekniske koefficienter ma den derfor serbehandles, og i de edb- lmsbare endelig nulstillet. input- output tabeller er den behandlet som en anvendelse, og den negative bruttorestindkomst er En tabel af sa summarisk karakter som den her viste har som nmvnt prime n til formal at gore opmmrksom pa dis- se tabellers eksistens og struktur. analytiske anvendel- ser vil man normalt foretrmkke at udfere beregningerne p5 det nest detaljerede niveau, idet man herved far minimeret aggregeringsfejlene i beregningerne. Brugere, der er interesseret i at udfere beregninger ved hjelp af tabellerne, tilrádes derfor at henvende sig til nationalregnskabssektionen. Her kan man enten fá oplyst, hvorledes man pa Servicebasis kan f5 adgang til databanken med de detaljerede tabeller, fá udskrevet tabellerne i aggregeringer efter enske eller i ovrigt f5 udfert specielle analyser. Opmmrksomheden henledes pa, at de input- output tabeller, der fra Danmarks Statistik er indberettet til EF's Statistiske Kontor for árene 970, 973, 975 og 980 og offentliggjort af dette, er fremstillet efter en smrlig metode baseret pa EF's nationalregnskabssystem ENS. Denne metode gar tabellerne mindre egnede til analytiske formal, og en sammenligning med Danmarks Statistiks input- output tabeller i ovrigt er ikke mulig. Betegnelsen "vareskatter, netto" anvendes af praktiske grunde i input- output tabellen. standardterminologi dekker dette begreb over "varetilknyttede indirekte skatter, netto, eksklusive told og ikke refunderet moms pa kebet ". 2 SNA- metoden er noermere uddybet i: United Nations, nput- output tables and analysis, Series F, No. 4, Rev.. New York 973. En precis beskrivelse of den danske konstruktionsmetode er givet i nationalregnskabsnotatet "Commoditÿ flow systems and construction of input- output tables in Denmark" (Arbejdsnotat nr. 5), kapitel 3.

130 nput -output tabel 988 Tabel 8. nput- output tabel 988. Arets priser. Mill. kr. nput i erhverv: Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug RAstofudvinding Borings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-,beklmdn.- og laderfremst Trabearbejd. og trmm0belfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jern- og metalvarker og st0berier Fremst. af jern- og metalprodukter Guld- og solvvarefremst.,legetej mv E-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlagsvirksomhed Engros- og detailhandel Hotelier og restauranter Transportvirksomhed Postvasen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvasen Forlystelser,kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Husass.,priv. velfardsinst. mv Offentlige tjenester Sum ( -27) mport Turistindtagter mv Vareskatter, netto Moms Anvendelse i k0berpriser (28-32) kke-varetilknyttede indirekte skatter,netto LOnninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst Produktionsvmrdi basispriser (33-36) nput i erhvery (fortsat) mputere-: de finan-: siehe. tjenester: 000 Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug RAstofudvinding Borings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-,beklmdn.- og laderfremst Trabearbejd. og trmmebelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jern- og metalvarker og st0berier Fremst. af jern- og metalprodukter Guld- og solvvarefremst.,legetej mv E-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og detailhandel Hotelier og restauranter Transportvirksomhed Postvasen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvasen Forlystelser,kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Husass.,priv. velfardsinst. mv Offentlige tjenester Sum ( -27) mport Turistindtagter mv Vareskatter, netto Moms Anvendelse i k0berpriser (28-32) kke-varetilknyttede indirekte skatter,netto LOnninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst Produktionsvmrdi i basispriser (33-36) alt

131 , Maskiner Lager- ].. nput- output tabel nput- output table 988. Current prices' Table :Endelig anvendelse: : alt :. :Privat: Kollek -: Faste bruttoinvesteringer : Eksport: alt : :konsum: tivt : :Trans- :Bygninger:Stam for- - : konsum og inven :port :0g anlag :besettar.idler *flinger 0gelse : See chapter 2 for English translations of front column and headings.

132 32 - Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer Bilag. Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer The kind -of- activity classifications used for the national accounts 7-grupperingen Nr. i DS erhvervs- Standardaggregering grupperingskode af. april grupper grupper 7 -Classification Markedsmessige aktiviteter: Market activities: Landbrug.03 Gartneri.09 Pelsdyravl mv..200 Landbrugsservice Skovbrug Fiskeri og dambrug Brunkulslejer, ráolie og naturgas Udvinding af grus, sten og salt mv , ,22000, , Svine- og kreaturslagterier 3-6, Fjerkrmslagterier Mejerier Smelteost- og mmlkekondenseringsfabrikker Konsumisfabrikker Grent- og frugtkonservesfabrikker Fisketilberedning Oliemoller Margarinefabrikker Fiskemelsfabrikker Fremst. af mel, gryn mv Bredfabrikker Kagefabrikker , Bagerier Sukkerfabrikker Chokolade- og sukkervarefabrikker Fremst. af kartoffelmel, madprmp. mv Fremst. af foderstoffer 354, Sprit- og likarfabrikker Bryggerier Tobaksfabrikker Spinderier, vmverier og tmppefabrikker Tekstilvarefremst. ekskl. beklmdning 32-7, Trikotagefabrikker Rebslagerier, fiskenetfabr.mv Beklmdningsfremstilling Fremst. af lmdervarer ekskl. fodtej Fremstilling af fodtej Trmforarbejdning ekskl. mebler Fremst. af trmmebler mv : > Agriculture Horticulture 2 Fur farming, etc. 3 Agricultural services 4 Forestry and logging 5 Fishing 6 Extraction of coal, oil and gas Other mining 8 Slaughtering etc. of pigs and cattle Poultry killing, dressing, packing Dairies Processed cheese, condensed milk ce cream manufacturing 3 Processing of fruits and vegetables Processing of fish 5 Oil mills 6 Margarine manufacturing 7 Fish meal manufacturing 8 Grain mill products 9 Bread factories 20 Cake factories 2 Bakeries 22 Sugar factories and refineries 23 Chocolate and sugar confectionery Manufacture of food products n.e.c. Manuf. of prepared animal feeds 26 Distilling and blending spirits 27 Breweries 28 Tobacco manufactures 29 Spinning, weaving etc. textiles 30 Manuf. of made -up textile goods 3 Knitting mills 32 Cordage, rope and twine industries 33 Manufacture of wearing apparel 34 Manufacture of leather products 35 Manufacture of footwear 36 Manufacture of wood products, excl. furniture Manuf. of wooden furniture, etc

133 - Bilag. Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer - 33 Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer The kind -of- activity classifications used for the national accounts 7-grupperingen Nr. i DS erhvervsgrupperingskode af. april 977 Standardaggregering grupper grupper 7- Classification Papir- og papfabrikker 340 Manuf. of pulp, paper, paperboard Papiremballage- og tapet fremstilling mv Reproduktionsanstalter og 3420 sætterier 3400 Manuf. of paper containers, wallpaper Reproducing and composing services Bogtrykkerier ) Book printing Offsettrykkerier Offset printing Serigrafiske trykkerier mv Other printing Bogbinderier Bookbinding Dagblade Newspaper printing and publishing Bog- og kunstforlag 3429 Book and art publishing Ugeblade og magasiner Magazine publishing Annonceblade og tidsskrifter Other publishing Fremst. af kemiske rástoffer 350 Manuf. of basic industrial chemicals Fremst. af kunstgodning mv Manuf. of fertilizers and pesticides Fremst. af basisplast mv Manuf. of basic plastic materials Farve- og lakfabrikker 3520 Manuf. of paints and varnishes Medicinalvarefabrikker Manufacture of drugs and medicines Sabe- og kosmetikfabrikker Manufacture of soap and cosmetics Fremst. af rensemidler, lim mv $ Manuf. of chemical products n.e.c Olieraffinaderier Petroleum refineries Asfalt- og tagpapfabrikker mv Manuf.of asphalt and roofing mater Vulkaniseringsanstalter Tyre and tube industries Gummifabrikker Manuf. of rubber products n.e.c Fremstilling af plastvarer Manuf. of plastic products n.e.c Fremst. af porcelæn og keramik 3600 Manuf. of earthenware and pottery 62 j> Glasværker og glasbearbejdning Manuf. of glass and glass products Teglværker mv Manuf. of structural clay products Cementfabrikker, kalk- og martelværker Manuf. of cement, lime and plaster Betonvarefabr., stenhuggerier Concrete products and atone cutting Fremstilling af isolerings materialer mv. Non -metallic mineral products n.e.c Jern- og stálværker 370 ron and steel works Jernstoberier 3702 ron and steel casting Metalværker Non -ferrous metal works Metalstoberier Non -ferrous metal casting Metalmebelfabrikker 382 Manufacture of metal furniture Fremstilling af byggemate- 3830, 3890,92 rialer af metal Manuf. of structural metal products Metalemballagefabrikker Manuf. of metal cans and containers Fremstilling af værktoj, 380,22, kekkenredskaber mv. Manuf. of other fabricated metal products Fremst. af landbrugsmaskiner Manuf. of agricultural machinery Fremst. af industrimaskiner Manufacture of industrial machinery 77 ' Smede- og maskinrep.værksteder Repair of machinery Fremst.af husholdningsmaskiner Manufacture of household machinery Fremstilling af kaleanlæg, 3820,50, komponenter mv. Manuf. of refrigerators, accessories Fremst. af telemateriel Manuf. of telecommunication equipment Fremst. af el-husholdningsart y Manuf. of electrical home appliances

134 34 - Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer Bilag. Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer The kind -of- activity classifications used for the national accounts 7-grupperingen Nr. i DS erhvervs- Standardaggregering grupperingskode af. april grupper grupper 7- Classification Akkumulator- og torelement fabrikker Fremst. af el-motorer og 3830,9,93,99 kabler mv Skibsvmrfter og skibsmotor fabrikker Banemateriel- og karosseri fabrikker mv Fremstilling af cykler og knallerter mv Fremst.af máleinstrumenter mv Guld- og selvvarefremstilling Fremstilling af legetaj, fritidsudstyr mv Elforsyning Gasforsyning Fjernvarmeforsyning Vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel Detailhandel Hotelier og restauranter Jernbane- og busdrift mv Turist-, taxi- og fragtvogn mend mv Setransport Hjælpevirksomhed for setrans port Lufttransport og lufthavne Tjenester i forb.m. transport 760, Postvasen og telekommunikation Finansiel virksomhed Forsikringsvirksomhed Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisning Privat sundhedsvasen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Autoreparation Husholdningsservice , / Ì Manuf. of accumulators and batteries 83 Manuf. of other electrical supplies 84 Ship building and repairing 85 Railroad and automobile equipment 86 Manufacture of cycles, mopeds, etc. 87 Professional and measuring equipment 88 Manufacture of jewellery, etc Manuf. of toys, sporting goods, etc Jill } Jy Electric light and power Gas manufacture and distribution Steam and hot water supply Water works and supply Construction Wholesale trade Retail trade Restaurants and hotels Railway and bus transport, etc. Other land transport Ocean and coastal water transport 0 Supporting services to water trans- 02 port Air transport 03 Services allied to transport, etc. 04 Communication 05 Financial institutions 06 nsurance 07 Dwellings 08 Business services 09 Education, market services 0 Health, market services Recreational and cultural services Repair of motor vehicles , , Household services , kke-markedsmæssige aktiviteter: Non -market activities: Arbejdstagere i private husholdninger Private velfærdsinstitutioner, foreninger mv Offentlige tjenester Domestic services 93400, Private non -profit institutions Rest af Producers of government services 5 6 7

135 Bilag 2. Klassifikation af det private konsum- 35 Kiassifikationer af det private konsum Classifications of private final consumption expenditure Lb. nr. Kode Hovedformal Varigbed () Line 00 Mel, grin, bred, kager V Bread and cereals Kod V Meat Fisk V Fish iq V Eggs Milk, Flode, yoghurt mv. V Milk, creams yoghurt, etc Ost V Cheese Slot' V Butter Margarine oq svinefedt V Margarine and lard Frugt oq grontsaaer V Fruits and vegetables Kartofler mv. V Potatoes, etc. 0 0 Sukker V Sugar 2 02 Kaffe, to oq kakao V Coffee tea, cocoa Flodeis V ce cream Chokolade oq sukkervarer V Chokolate and sugar confectionery Andre fodevarer r V Other foods Mineralvand oq sodavand V Non -alcoholic beverages V Beer Vin oq spiritus V Wine and spirits Tobaksvarer V Tobacco Bekladningsgenstande 3 HV Clothing FodtOi HV Footwear Boligbenyttelse 4 T Gross rents Vand V Water charges Elektricitet V Electricity Gas 5 V Gas Flydende brændsel V Liquid fuels Andre udgifter til opvarmninq V Other fuels Nobler, qulvtæpper mv. V Furniture, fixtures, carpets, etc Gardiner, sengelinned mv. HV Household textiles, furnishings, etc Husholdningsmaskiner V Major household appliances Reparation of husholdningsmaskiner > 6 V Repairs to major household appliances Service, kokkenudstyr HV Glasware, tableware, househ. utensils Rengoringsmidler mv. V Non -durable household goods Vask, rensninq mv. T Household services Hushjalp j T Domestic services 35

136 36 - Klassifikation af det private konsum Bilag 2. Klassifikationer af det private konsum Classifications of private final consumption expenditure Lb. nr. Kode Hovedformal Varighed () Line Medicin, vitaminer mv. V Medical and pharmaceutical products Briller, horeapparater mv. V Therapeutic applicances and equipment Lege, tandlege mv. 7 T Physicians, dentists, etc Plejehiem oq sanatorier T Hospital care and the like Some- oq ulykkesforsikrinq T Accident and health insurance Anskaffelse af koretoier 8 V Personal transport equipment Vedligeholdelse af koretoier HV Maintenance of transport equipment Benzin oq olie til koretoier V Gasoline and oil for transp. equips Autoforsikrinq mv. 9 T Other expenditure on transp. equips Kob af transportydelser T Purchased transport Porto oq telefon T Communication Radio- oq flernsynsapparater mv. V Wireless and tv sets, grammophones Musikinstrumenter, fotoudstyr, bade V Phote and musical equipment, boats Sports- oq campinqudstvr HV Other recreational goods Reparation af radio oq fiernsyn mv. } 0 HV Maintenance of recreational goods Forlystelser, flernsynslicens mv. T Entertainment, cultural services, etc Boger, aviser oq blade V Books, newspapers and magazines Undervisninq T Education Daginstitutioner, T Day-care institutions for children Frisorer mv. T Barbers, beauty shops, etc Toiletartikler, barbermaskiner HV Goods for personal care Smykker oq ure V Jewellery, watches, rings, etc Kufferter, tasker o.l. L HV Other personal goods Papir oq skriveudstyr HV Writing and drawing equipment Udgifter pa restauranter T Expenditure in restaurants Udqifter pa hotelier mv. T Expenditure for hotels and lodging Livsforsikringer, bankqebyrer mv. T Financial services, n.e.c Advokater, tienester i ovrigt ) T Service, n.e.c Turistindtaagter mv. 3 - Purchases in the domestic market by non -resident households Turistudgifter mv. 4 + Purchases abroad by res.households Foreninger, organisationer mv. 6 + Cons. by private non -profit inst. 66 ) V = Varig HV = Halvvarig V = kke varig T = Tjenester ) V = Durable HV = Semi -durable V = Non -durable T = Services

137 Bilag 3. Ordforklaringer - 37 Ordforklaringer Afgrensning af det nationale omráde Nationalregnskabsstatistikken for Danmark omfatter ikke Fmreerne og Grenland, der i denne sammenhmng behandles som udland. Kontoopstillingen af nationalregnskabets hovedsterrelser i syv konti illustrerer de definitoriske sammenhmnge mellem nationalregnskabsbegreberne. Konto for varer og tjenester viser den samlede tilgang og anvendelse af varer og tjenester. NAr de varer og tjenester, der anvendes som rá- og hjmlpestoffer i erhvervene, fradrages den samlede produktionsvmrdi, nár man frem til bruttonationalproduktet, saledes som det fremgár af produktionskontoen, hvor man, som i de felgende konti, nár frem til det tilsvarende netto - begreb ved at fradrage forbrug af fast realkapital. De felgende tre konti vedrarer transaktioner i forbindelse med índkomster, der er skabt ved produktionen eller opstáet i samkvemmet med udlandet. Konto for indkomstdannelsen viser sammenhmngene fra bruttonationalproduktet til den funktionelle indkomstfordeling, mens man i konto for indkomstfordeling yderligere tager hensyn til indkomstbetalingerne til og fra udlandet, hvorved begreberne bruttonationalindkomst og disponibel bruttonationalindkomst defineres. ndkomstanvendelseskontoen viser, hvorledes den disponible bruttonationalindkomst fordeles pá henholdsvis konsum og opsparing. Kapitalkontoen viser, hvorledes bruttoopsparíngen sammen med kapitaloverfersler fra udlandet modsvarer kapitaloverfersler til udlandet, bruttoinvesteringer og fordringserhvervelse, netto, pá udlandet. Hvis sidstnmvnte sterrelse er negativ, indebmrer det, at der er optaget lin m.v. i udlandet for at finansiere indenlandsk efterspergsel og nettooverfersler til udlandet. Under transaktioner med udlandet vises den nationalregnskabsmmssige opgarelse af betalingsbalancens lebende poster delt op pá lebende transaktioner og kapitaltransaktioner. Saldo pá sidstnmvnte er fordringserhvervelse, netto, som svarer til overskuddet pa betalingsbalancens lebende poster korrigeret for behandlingen af Fmreerne og Grenland som udland. De to kategorier af transaktioner med udlandet opsummerer alle transaktioner med udlandet, som er indgáet i de tidligere nmvnte konti. Tilsvarende konti er opstillet for den offentlige sektor og for den private sektor samt dennes delsektorer - dog vises ingen konto for varer og tjenester. Disse konti viser, hvorledes den enkelte sektors produktion og indkomstdannelse vía indkomst- og kapitaltransaktioner med det evrige indland og udlandet bestemmer sektorens disponible indkomst, opsparing og fordringserhvervelse, netto. For hver af de tre sidstnmvnte sterrelser skulle tallene for de to indenlandske sektorer tilsammen udgere modsvarende sterrelser pá kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedsterrelser. Der er dog visse opgerelsesmmssige for - skelle mellem betalíngsbalancestatistikken (som er hovedkilden for kontiene over for udlandet) og statistikken for de offentlige finanser (som er kilden vedrarende indkomstog kapítalkonti for den offentlige sektor), ligesom enkelte mindre revisioner af statistikken for de offentlige finanser endnu ikke er indarbejdet i nationalregnskabet. Disse forskelle er vint pa afstemningskonto, og som sammen med tallene for den offentlige sektor og for den private sektor netop giver saldoposterne i kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedsterrelser. Sektorafgrmnsningen er baseret pá SNA /ENS (FN's/EF's nationalregnskabssystemer) og er i avrigt sammenfaldende med afgrmnsningen i statistikken for de offentlige finanser. Erhvervsgrupperingen er baseret pa SC 968 og er sáledes sammenlignelig med den erhvervsklassífikation, der i avrigt anvendes af Danmarks Statistik. grupperingen er der, i overensstemmelse med de internationale anbefalinger, índfert en sondríng mellem markedsmmssig og ikke -markedsmmssig aktivitet. Markedsmmssig aktivitet adores i enheder, hvis formal det er at producers varer og tjenester til afsmtning pa marke - det eller til egen anvendelse, normalt med den hensigt at opna en fortjeneste herved. Produktionsvmrdien í disse enheder kan derfor opgeres som den markedsbestemte verdi af de fremstillede produkter. Konventionelt anses al fremstilling af varer for at vmre markedsmmssig. kke- markedsmessig aktivitet er karakteriseret ved, at den udferes af det offentlige, af organisationer og foreninger eller af private husholdninger med henblik pa "eget" for - brug. For de fremstillede produkter i disse enheder finder der sáledes ingen markedsprisdannelse sted, og produk- tionsvmrdien i nationalregnskabet opgeres for disse konventionelt som summen af omkostningerne ved aktíviteten. Produktionsvmrdi i basispriser opgeres som vmrdien ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto, der páhviler producenten. RA- og hjmlpestoffer beregnes som vmrdien i markedspriser (r keberpriser) af de varer og tjenester, der er anvendt ved produktionen i de enkelte erhverv, herunder medregnes erhvervenes udgifter til kontorartikler, advokater og andre indirekte produktionsomkostninger samt udgifter til reparation og vedligeholdelse. Bruttonationalproduktet i markedspriser opgjort fra pro - duktionssiden fremkommer ved fra produktionsvmrdien i basispriser plus varetilknyttede indirekte skatter, netto, at trmkke det totale forbrug af rá- og hjmlpestoffer i keberpriser. Dette begreb kan ogsá opgeres fra indkomstsiden som lenninger og arbejdsgiverbidrag plus bruttorestindkomst plus indirekte skatter, netto. Endelig kan det opgeres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i keberpriser minus importen af varer (c.i.f.) og tjenester. Bruttofaktorindkomsten (- bruttonationalproduktet i faktorpriser) opgeres for det enkelte erhverv som produktionsvmrdien i basispriser minus forbruget af rá- og hjmlpestoffer i keberpriser minus ikke -varetilknyttede indirekte skatter, netto, og er sáledes ogsá lig med lanninger og arbejdsgiverbidrag plus bruttorestindkomst. For samfundet som helhed kan bruttofaktorindkomsten tillige opgeres som bruttonationalproduktet i markedspriser minus indirekte skatter, netto. Bruttoverditilvekst i basispriser fremkommer pá kontiene for de institutionelle sektorer ved at trmkke udgifterne til ra- og hjmlpestoffer fra produktionsvmrdien i basispriser. De imputerede finansielle tjenester indgár ikke i rá- og hjmlpestoffer, men fratrmkkes med hele belebet pa konto for indkomstdannelse i den private sektor. Samtidig fratrmkkes de ikke -varetilknyttede indirekte skatter og subsidier bide i den private og i den offentlige sektor for at na frem til bruttofaktorindkomsten. Bruttonationalindkomsten i markedspriser. Dette begreb kan dannes pa to máder: Ved fra bruttonationalproduktet i markedspriser at fradrage renter og udbytter samt lenninger (netto) til udlandet. Begrebet kan ogsá dannes som summen af de enkelte elementer i aflenningen af danske selskaber, det offentliges og enkeltpersoners deltagelse i produktionen her og i udlandet samt renteindtmgter fra udlandet, netto, plus indirekte skatter, netto. Disponibel bruttonationalindkomst i markedspriser fás ved fra bruttonationalindkomsten i markedspriser at trmkke lebende overfersler m.v. (netto) til EF's institutioner og evrige udland. Forbrug af fast realkapital skai angive vmrdien i genanskaffelsespriser af den fysiske og tekniske forringelse af kapitalapparatet. Tallet er beregnet med udgangspunkt i forudsmtninger om levetiden for forskellige dele af kepitalapparatet, men har ikke nadvendigvis sammenhmng med de skattemmssige afskrivningsbeleb, der fremgár af virksomhedernes regnskaber og som normalt er baseret pá de historiske anskaffelsespriser. Trmkkes forbrug of fast realkapital fra nationalregnskabets bruttobegreber fremkommer de tilsvarende nettobegreber (fx bruttonationalprodukt /nettonationalprodukt). Markedspriser (- keberpriser). Dette vmrdibegreb anvendes i det danske nationalregnskab kun for totalsterrelser (fx bruttonationalproduktet i markedspriser). Til angivelse af vmrdiniveauet for et erhvervs samlede udgifter til keb af ra- og hjmlpestoffer eller for de totale udgifter til en kategori af endelig anvendelse vil man normalt anvende det mere precise begreb: Keberpriser. (En "markedsprís" er nemlíg afhmngig af, hvor pá en vares vej fra producent til faber den males). Basispriser er for indenlandsk produktion defineret som prisen ab fabrík eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto. For import er basisprisen defineret som c.i.f.- vmrdien plus told. Ogsá vmrditilvmkst kan defineres i basispriser (s.d.). Faktorpriser. Dette vmrdibegreb anvendes kun i forbindelse med bruttofaktorindkomsten (s.d.).

138 38 - Ordforklaringer Bilag priser. Tallene i nationalregnskabet udarbejdes i det págældende Ars prisniveau, men af hensyn til sammenlignelighed over tiden, hvor pávirkning af prisoendringer anskes elimineret, omregnes en del af tallene til et fmlles prisniveau. For tiden anvendes 980 -prisniveau. Omregningen foretages principielt kun for de begreber, hvor vmrdien kan opfattes som sammensat af en pris ganget med en tilherende mmngde. En undtagelse fra denne hovedregel udgeres af beregningen af den reale nationalindkomst. Den reale bruttonationalindkomst er et udtryk for realvmrdien af den indkomst, der tilfalder produktionsfaktorer, hvis ejere er hjemmeherende i Danmark, mens bruttonationalproduktet i faste priser er udtryk for den reale produktion pá dansk omráde. Den reale bruttonationalindkomst dannes ud fra bruttonationalproduktet i faste priser ved at foretage korrektioner for realværdien af nettofaktorindkomster (renter og udbytter samt lenninger og arbejdsgiverbidrag) til udlandet samt for ændringer i bytteforholdet. For en gennemgang af metoden til beregning af den reale bruttonationalindkomst samt fortolkningen af dette begreb henvises til kapitel 3.2 i nmrvmrende publikation. ndirekte skatter opdeles i varetilknyttede og ikke -varetilknyttede indirekte skatter. De ferste er karakteriseret ved at de varierer med produktionen eller salget af de varer eller tjenester, som de hviler pa (fx punktskatter, told og moms), mens de sidste kun kan henferes til et erhvery som helhed (fx ejendomsskatter og vmgtafgifter pa erhvervenes motorkeretejer). Subsidier opdeles i varetilknyttede og ikke-varetilknyttede subsidier efter samme kriterier som enfin for de indirekte skatter (s.d.). Merværdiafgift (moms) udger en del af de varetilknyttede indirekte skatter i det omfang de ikke kan fradrages som indgáende moms. Det danske nationalregnskab falger saledes det sákaldte nettomomsprincip, hvor der helt bortses fra fradragsberettiget indgáende moms. Det bemoerkes, at den smrlige momsrefusion i forbindelse med boligbyggeri er behandlet som et varetilknyttet subsidie. ndirekte skatter, netto omfatter indirekte skatter med fradrag af subsidier. mport og eksport af varer og tjenester. Ved opgerelsen af vare- og tjenestebalancen over for udlandet til brug for nationalregnskabets konto for varer og tjenester og konto for transaktioner med udlandet er Færeerne og Grenland behandlet som udland, mens disse omráder er behandlet som indland i den egentlige betalingsbalancestatistik, som dekker hele valutaomrádet. Endvidere er enkelte poster i nationalregnskabet betragtet som lobende overfersler, mens de i betalingsbalancestatistikken er opfert under evrige varer og tjenester. Disse forskelle betyder, at saldoen pá vare- og tjenestebalancen bliver forskellig i de to dame raiser. En anden forskel, som gar sig gmldende pá de to opgerelser, fár derimod kun betydning for de samlede beleb for henholdsvis importen og eksporten, men ikke for saldoen, idet de pávirker importen og eksporten ens. Denne for - skel vedrerer vareimporten, som til brug for nationalregnskabsstatistikken er opgjort cif, mens den i betalingsbalancestatistikken er opgjort fob. Dette medferer, at ogsa indtmgterne og udgifterne vedrerende skibsfarten bliver forskellige i de to opgerelser. mport og eksport af tjenester ekskl. turistudgifter og -indtmgter omfatter verdien af en rmkke tjenesteydelser, der foreligger smrlige beregninger for - især beleb vedrerende skibsfart, anden transportvirksomhed, rádgivende ingenierer og forsikringer (tjenesteelementet). Herudover indeholder importen af ge tjenester udgifter, som danske fir - maer og det offentlige afholder, fx i forbindelse med for - retnings- og tjenesterejser. Belabene opgeres i forbindelse med turistudgifterne, men er udskilt fra disse, mens turistindtmgterne er opgjort inklusive tilsvarende beleb vedrerende udgifter her i landet afholdt af udenlandske firmaer m.v. Private udgifter afholdt af danskere, der arbejder midlertidigt i udlandet, eller af udenlandske arbejdere her, er opfert under turistudgifter henholdsvis -indtmgter. Renter og udbytter til og fra udlandet omfatter renter af alle 5n optaget i udlandet af danske enkeltpersoner, selskaber og det offentlige samt udbytter fra danske selskaber til udenlandske moderselskaber, aktie- eller anpartsindehavere o.lign. PA tilsvarende made fremkommer renter og udbytter fra udlandet som indtmgt for danske langivere, moderselskaber osv. Ydelser vedrerende patenter og andre rettigheder medtages i nationalregnskabet under renter og udbytter, mens disse i betalingsbalancestatistikken er behandlet som import /eksport of tjenester. Lenninger og arbejdsgiverbidrag til /fra udlandet omfatter lenninger til grmnsearbejdere og andre (fx danske smsonarbejdere i Grenland), der ikke bor i det land, hvor lmnnen indtjenes, i et helt Ar. Lebende overfersler til og fra EF bestár pa den ene side af indirekte skatter samt andre lebende overfersler til EF og pa den anden side af subsidier og andre lebende overforsler fra EF. Andre lebende overfersler til /fra udlandet omfatter ensidige transaktioner mellem udlandet og den offentlige sektor, selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehorende i Danmark. Endvidere er enkelte poster, der i betalingsbalancestatistikken er behandlet som eksport /import af tjenester, henfert til denne gruppe. Kapitaloverfersler til og fra udlandet omfatter ensidige transaktioner af engangskarakter mellem udlandet og den offentlige sektor, private selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmeherende i Danmark. Der vil saledes især vmre tale om investeringstilskud til Grenland og Færeerne (hele u- landshjmipen er kodet som lebende overfersler) eller fra EF samt arv, gayer og erstatninger. ndenlandsk endelig anvendelse. Bruttonationalproduktet i markedspriser med tilling of vmrdien af importen af varer og tjenester og med fradrag for verdien af eksporten af varer og tjenester. Belebet svarer til verdien af de varer og tjenester, som kan anvendes til konsum eller investering (herunder lagerinvesteringer). Husholdningers konsum bestár af danske husholdningers udgifter til varer og tjenester sável i Danmark som i udlandet. Fratrækkes danskeres keb i udlandet (turistudgifter m.v.) og tillægges udimndinges keb i Danmark (turistindteeter m.v.) fás husholdningernes konsum pa dansk omráde. Privat konsum i alt udgeres af summen af husholdningernes konsum i alt og gruppen "Foreninger, organisationer m.v. ", der omfatter den endeiige anvendelse af den ikke- markedsmæssige produktion i private konsumorienterede, ikke -udbyttegivende institutioner. Kollektivt konsum bestár of ydelser (undervisning, hospitalshjælp, retsbeskyttelse, forsvar m.v.), som det offentlige stiller til befolkningens rádighed. Udgifterne, der er forbundet med disse ydelser, bestár hovedsagelig af lenninger og arbejdsgiverbidrag samt udgifter til keb af varer, fx skoleboger, medicin og militer udrustning. Udgifterne til opferelse of bygninger og anlmg, fx skoler og hospitaler, samt til keb of inventar indgár ikke i det kollektive konsum, men i investeringerne. En undtagelse udger bygge- og anlægsarbejder med militmrt formal, der ikke regnes som investering, men medtages under det kollektive konsum, ligesom inventaret til kasernerne, keb af váben og militer udrustning i det hele taget placeres her. Bruttoinvesteringerne bestár dels af de faste bruttoinvesteringer, deis af lagerforegelserne. De faste bruttoinvesteringer omfatter udgifter forbundet med opferelse af nye bygninger (herunder boliger) og anlmg samt keb of trans - portmidler, maskiner og inventar. Hertil kommer tilvmksten i landbrugets stambeamtninger. Ved opgerelsen af erhvervsog sektorfordelte bruttoinvesteringer tages der hensyn til nettokebet af eksisterende kapitalgoder. Lagerforegelser omfatter ra- og fmrdigvarelagre i fremstilingsvirksomhed, engros- og detailhandelslagre samt lagerforogelser af en rmkke varer, der foreligger serlige oplysninger om, ferst og fremmest landbrugets lagre og evrige besmtningsforskydninger samt EF- interventionslagre i Danmark. Bruttoopsparingen svarer til den disponible bruttonationalindkomst i markedspriser med fradrag of privat og kollektivt konsum. Bruttoopsparingen bliver derved ogsa lig med bruttoinvesteringerne plus kapitaloverfersler, netto, og fordringserhvervelse, netto. Lenninger og arbejdsgiverbidrag omfatter lenninger af enhver art, det vil sige ogsa akkord- og overtidsbetaling, tantièmer, lsnmodtageres og arbejdsgiveres bidrag til pensionsordninger og andre sociale ordninger samt vmrdien af naturalydelser. Der medregnes alle lenninger, som udbetales i Danmark uanset modtagerens national stet. Hvis lenninger fra udlandet tillægges og lenninger til udlandet fratrækkes, fás de lenninger, der er modtaget af lenmodtagere bosat i Danmark. (Danske residenter).

139 Bilag 3. Ordforklaringer - 39 Bruttorestindkomst beregnes som bruttofaktorindkomsten minus lenninger og arbejdsgiverbidrag. SAfremt forbrug af fast realkapital fratrmkkes, fas nettorestindkomsten, der medgar til aflenning af selvstændiges arbejde og kapital - indsats i egen virksomhed og til forrentning af fremmedkapital m.v. Lenkvoter beregnes som den andel lenninger og arbejdsgiverbidrag udger af bruttofaktorindkomsten. Beregningen af de standardberegnede lenkvoter er beskrevet i kapitel 3.3. Antal beskæftigede opgmres i antal personer uanset længden of den daglige arbejdstid. Grundlaget er oplysninger fra folketoellinger, beskæftigelsesundersegelser og register - baseret beskmftigelsesstatistik samt de erhvervsspecifikke beskæftigelsesstatistikker. Det bemmrkes, at direkterer, bestyrere o.l. i nationalregnskabet henregnes til funktionoerer. Lenmodtagergruppen er saledes definitorisk afgrenset i overensstemmelse med "lenninger og arbejdsgiverbidrag" (s.d.). mputerede finansielle tjenester er beregnet som forskellen mellem pengeinstitutternes renteindtmgter og renteudgifter. henhold til internationale rekommandationer fratrmkkes dette beleb under et fra den erhvervsfordelte bruttofaktorindkomst med det formal at kunne medregne renteforskellen i produktionsvmrdien inden for finansiel virksomhed uden samtidig at behove at foretage en skensmæssig fordeling af belebet pa ra- og hjelpestoffer i erhvervene. Kursgevinster vedrerer alene kursgevinster pa obligationer, som ved udstedelsen er solgt til en kurs lavere end pari. Det er afdragene svarende til dette emissionskurstab som nationalregnskabsmæssigt indgar i obligationsejernes renteindtmgter i takt med udtrmkningen af obligationerne. Endvidere vil der hos de obligationsudstedende institutioner være indregnet en kursgevinst i renteindtmgterne, som - bortset fra kontantlan - modsvarer emissionskurstabet pa de udstedte obligationer. Kurstab omfatter alene modposten til kursgevinster. mputerede renter af forsikringstekniske reserver er de renter af forsikringstekniske reserver (premie -, bonus- og erstatningsreserve samt forudbetalte premier), som tilfalder forsikringstagerne enten i form af kontant udbetaling eller ved tilskrivning til de nmvnte reserver. denne forbindelse tankes pa forsikringstekniske reserver i forsikringsselskaber og pensionskasser, men ikke i sociale kesser og fonde. De sociale kassers og fondes reserver indgar i den offentlige sektors formue, og renter af disse reserver er indtmgt for den offentlige sektor og overferes ikke i nationalregnskabssammenhmng direkte til de berettigede ydelsesmodtagere. Skadesforsikringspremier, netto fremkommer ved fra bruttoprmmierne at trekke verdien of forsikringstjenesten dvs. skadesforsikringsselskabernes produktionsvmrdi. Skadeserstatninger opgmres inklusive reserveregulering og er for skadesforsikringer under ét lig med skadesforsikringspræmier, netto. Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger omfatter bade frivillige og obligatoriske bidrag til sociale ordninger, som kan vmre i bade offentligt og privat regi. De offentlige ordninger omfatter fx dagpengeordninger og ATP, mens de private ordninger hovedsagelig er pensionsordninger, der er oprettet som led i en kollektiv aftale - typisk i forbindelse med ansmttelsesforhold. De private ordninger administreres of pensionskasser og forsikringsselskaber. De faktiske bidrag til sociale sikringsordninger omfatter hele det indbetalte bidrag, hvis ordningen er i offentligt regi, mens der for ordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser foretages et fradrag i bruttoprmmierne for den tjenesteydelse, som leyeres af forsikringsselskab elder pensionskasse, dvs. en til ordningerne svarende andel of produktionsvmrdien. mputerede bidrag til sikringsordninger er et beregnet bidrag fra tjenestemend m.fl., der svarer til den verdi for optjent pensionsret, som er tilregnet deres len. Direkte skatter omfatter alle de obligatoriske betalinger, som det offentlige regelmmssigt paligner institutionelle enheders indkomst og formue. De omfatter eksempelvis personlige indkomstskatter, selskabsskatter, kapital - vindingsskatter, formueskatter samt vegtafgifter pa motor - keretejer, der anvendes til husholdningernes ikke- produktive formal. De omfatter derimod ikke arve- og gaveafgif- ter og engangsafgifter pa formue og kapital, som registreres under kapitalskatter. Sociale overfersler omfatter stort set alle direkte indkomstoverfersler til husholdningerne fra det offentlige (vesentligste undtagelse er uddannelsesstetten) samt udbetalte pensioner og livrenter m.v. fra forsikringsselskaber og pensionskasser, hvis de forudgaende indbetalinger til disse ordninger har haft karakter af faktiske bidrag til sociale sikringsordninger, se ovenfor. nternationalt samarbejde omfatter alle lebende transaktioner fra den offentlige sektor til offentlige institutioner i udlandet (eller omvendt) og omfatter derfor i praksis alle ensidige offentlige labende overfersler til /- fra udlandet. Andre lebende overfersler omfatter fordelingstransaktioner, der ifelge deres karakter hverken kan henfores til sociale overfersler eller internationalt samarbejde. Det drejer sig eksempelvis om afgifter og gebyrer fra husholdningerne til det offentlige i forbindelse med udstedelse af pas, kerekort og lignende, samt retsgebyrer. Posten omfatter endvidere!milder betalt af husholdningerne. Endelig kan det nmvnes, at ogsa uddannelsesstette posteres her. Sociale overfersler, internationalt samarbejde og andre labende overfersler udger tilsammen gruppen andre indkomstoverfersler i statistikken vedrarende de offentlige finanser. nvesteringstilskud omfatter overfersler, som ikke skal tilbagebetales, fra det offentlige eller udlandet, til hel eller delvis finansiering af faste bruttoinvesteringer. Kapitalskatter er i modsætning til de labende direkte skatter obligatoriske afgifter, som det offentlige med uregelmmssige mellemrum opkræver pa grundlag af kapital eller formue, eksempelvis arve- og gaveafgift. Andre kapitaloverfersler (ekskl. investeringstilskud og kapitalskatter) omfatter alle de overferselstransaktioner, som - skent de ikke er indkomstfordelingstransaktioner - bevirker en opsparings- eller formueomfordeling mellem de forskellige indenlandske sektorer, eller mellem disse og udlandet. Kab af jord og rettigheder. Keb af jord, netto, inkluderer ogsa naturforekomster i undergrunden, skove samt seer og vandleb, men er i princippet eksklusive bygninger beliggende pa jorden. Keb af rettigheder, netto, omfatter patenter, varemmrker, design, ophaysrettigheder, rettigheder til udnyttelse af jord og til undergrunden etc. Foregelse af de aktuarmassige pensionsreserver er den del of foregelsen af de aktuarmassige reserver (som regel kaldet præmiereserver) som hidrerer fra premier og bidrag, der er registreret som bidrag til sociale sikringsordninger pa nationalregnskabets indkomstfordelingskonto. denne forbindelse tankes pa de aktuarmæssige reserver i forsikringsselskaber og pensionskasser, som husholdningerne har en sikret ret til, og som indgar i husholdningernes opsparing. Foregelsen af de aktuarmæssige pensions - reserver beregnes som forskellen mellem de faktiske bidrag til sociale sikringsordninger, som husholdningerne indbetaler til forsikringsselskaber og pensionskasser og de sociale overfersler, som udbetales i medfer of disse ordninger. Posten optreder pa indkomstanvendelseskontoen som udgift for forsikringsselskaber og pensionskasser og som indtægt for husholdningerne dvs. den ikke -finansielle private sektor. Der er saledes tale om et nationalregnskabsteknisk tilled til den disponible indkomst. Denne sum modsvares of opsparing og forbrug pa den anden side. Sammen med de imputerede renter of forsikringstekniske reserver tjener denne post til at overfere til husholdningerne den del of indkomsten i forsikringsselskaber og pensionskasser, som direkte anvendes til formal, der eger verdien of husholdningernes fordringer pa denne sektor. For individuelt tegnede livsforsikringer, som ikke herer til kategorien af sociale sikringsordninger, er det kun betalingen for forsikringstjenesten, der indgar i nationalregnskabets labende konti (som konsumudgift pa husholdningernes indkomstanvendelseskonto), mens den avrige del of den betalte bruttopremie betragtes som et finansielt mellemvmrende mellem forsikringsselskab og husholdningerne.