Effektivisering af kørsel til vedligeholdende træning

Transkript

1 Effektivisering af kørsel til vedligeholdende træning Udarbejdet af: Sagsnummer: Alice Judith Bekker Dato: Version nr.: S

2 1 Indledning Beskrivelse af kørsel til vedligeholdende træning Omfang af vedligeholdende træning Nuværende kontrakthaver Økonomi mv Træning, Aktivitet og Rehabiliterings egne indsatser Forslag til effektiviseringsindsatser Sammenfatning Sammenligning af A2 s forslag vs. forslag i nærværende notat Bilag 1: Geografisk placeringen af træningscentrene Bilag 2: Fordeling af kørsel til de forskellige træningscentre i 2014: Bilag 3: Turlængder Bilag 4: KLs nøgletal fra 2014, Bilag 5: Egenbetaling i andre fynske kommuner Bilag 6: Fordeling af kørsel FynBus/taxavognmænd på Fyn Side 2

3 1 Indledning Denne beskrivelse har til formål at komme med forslag til effektiviseringer på kørsel til vedligeholdende træning, som varetages af aftaleområdet Træning, Aktivitet og Rehabilitering (TAR). Forslagene tilsigter såvel en økonomisk besparelse som en forøgelse af kvaliteten, herunder nedbringelse af svigt- og forgæves kørsler. På baggrund af stigende fokus på befordringsopgaven iværksatte Faaborg-Midtfyn Kommune i 2013 i samarbejde med konsulentfirmaet A2 en analyse, som skulle beskrive mulighederne for at effektivisere på befordringsområdet. Resultatet af analysen viste et effektiviseringspotentiale på ca. 2,0 mio. kr. fordelt på alle kørselsområder - en besparelse, der er budgetlagt fra Der er som følge af anbefalingerne i rapporten ansat en befordringskoordinator i Økonomistaben, der har til opgave at fastholde mulighederne for at effektivisere driften. Økonomistaben har som aftalemål for 2015 at analysere fordele og ulemper ved at anvende Trafikselskabet FynBus contra anvendelse af udbud på de områder, hvor der er mulighed for at vælge leverandør. På baggrund heraf er der udarbejdet et notat, hvor der argumenteres for i hvilken rækkefølge, de forskellige kørselstyper skal analyseres. Direktion og Koncernledelse har godkendt at starte med en beskrivelse og analyse af kørsel til vedligeholdende træning. Det begrundes i en forventning om, at der her vil kunne effektiviseres både i forhold til økonomi og kvalitet. 2 Beskrivelse af kørsel til vedligeholdende træning Det fremgår af Lov om Social Service 86 stk. 2 at Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. I følge Servicelovens 117 kan Kommunalbestyrelsen tilbyde befordring til træningen, hvilket er besluttet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kørslen kan defineres som en tillægsydelse til kerneydelsen, der består af selve træningen. Målgruppen er typisk ældre borgere med rollatorer eller kørestole samt demensramte brugere, der på grund af helbredsmæssige årsager, ikke er i stand til at benytte offentlige transportmidler. Kørslen har rutelignende karakter, der primært udføres mellem kl Der gennemføres ca ture/år, hvilket beløber sig til ca. 2,6 mio. kr. årligt. Egenbetalingen er fastsat til 38 kr. t/r. Turudviklingen er status quo fra Der er 13 træningscentre fordelt ud over kommunen. Beliggenhed fremgår af bilag 1. Kvalitetsstandarden, der revideres 1 gang årligt - senest d. 13. april 2015, beskriver fremmødetidspunktet 5-10 min. før træningen, samt afhentning senest 10 min. efter træningsafslutning. Der er max omkørselsvej på 30 min. og der er sam- og kædekørsel afdelingerne imellem jf. aftale med FynBus, der varetager kørslen. Visitationen udføres af en træningsterapeut og kørslen bestilles af træningspersonalet via en skabelon, der sendes på mail til FynBus. Side 3

4 3 Omfang af vedligeholdende træning Der er 32 træningshold med gennemsnitlig brugere med fysisk vedligeholdende træning, svarende til 340 pladser. Borgerne kan visiteres til 1 x ugentlig træning og der er hold på alle plejetræningscentre - bortset fra Lykkevalg. Der er 24 heldagshold for ressourcesvage hjemmeboende borgere, svarende til 220 pladser. Ca. 80 % af de visiterede brugere skønnes at være demensramte - resten er apopleksiramte eller på anden vis svækkede. På Tingager træningscenter er et af holdene et halvdagshold fra kl til til brugere, der ikke magter en hel dag. Borgerne kan visiteres til 1-3 dage om ugen. I særlige tilfælde kan demensramte borgere visiteres til 4 dage om ugen. Der er heldagshold på følgende træningscentre: Prices Have, Fru Hansens Stue, Åløkkeparken, Humlehaven, Åhaven, Nørrevænget og Tingager. 4 Nuværende kontrakthaver FynBus drifter kørslen (koordinerer og planlægger sam- og kædekørsel samt udbyder kørslen til taxaselskaber), hvor Faaborg-Midtfyn Kommune fastlægger omfanget af kørslerne, definerer vilkårene (kvalitetsstandarder og retningslinjer) samt betaler for kørslen. Vi modtager månedsvis omfattende kørselsstatistikker på samtlige kørselsordninger fra Fyn- Bus, hvilket giver en god helhedsorientering. I 2014 var der en beregnet kilometerpris på kørsel til vedligeholdende træning på 23,78 kr./km hos FynBus (alt inkl.). I bilag 6 ses en oversigt over, hvordan de øvrige fynske kommuner har valgt at udføre kørslen. 5 Økonomi mv. Nedenfor fremgår økonomital for 2014 samt udviklingen i turantal fra Opgørelse kørsel til vedligeholdende træning i Antal ture Antal km Antal unikke personnumre Antal ledsagere Forgæves kørsler Udgifter til forgæves kørsler (eksklusiv fællesudgifter) Bruttokørselsudgifter Egenbetaling Fællesudgifter Faaborg-Midtfyn Kommune betaler totalt Kilometersats (beregnet ud fra ovenstående tal) stk km 327 stk. 14 stk. 157 stk kr kr kr kr kr. 23,78 kr. 1 Tal oplyst af FynBus via kvartalsopgørelser Side 4

5 Turantal og økonomi (budget) Turantal [stk.] Antal km Regnskab [kr.] Kr./tur 87,30 102,70 124,15 123,80 Kr./km 29,03 23,89 23,78 - Fællesudgifter Træning, Aktivitet og Rehabiliterings egne indsatser Aftaleområdet er løbende opmærksomme på effektiviseringsindsatser og har haft stor fokus på følgende tiltag: Løbende re-visitering Visiteringerne bliver løbende revurderet således, at brugere, der har mulighed for at benytte f.eks. el-scooter om sommeren ikke er visiteret til taxakørsel på dette tidspunkt, men benytter eget køretøj i videst muligt omfang. Svigtskemaer Aftaleområdet udfylder i dag svigtskemaer, der beskriver manglende afhentninger. Disse skemaer indsendes løbende til FynBus for kommentarer og fremadrettet håndtering. Dialog med FynBus Ledelsen har løbende dialog med FynBus med henblik på løbende optimering af kørslen. Analyse af forgæves kørsler Udredning af, hvorfor der enten sendes en bil selvom kørslen er aflyst, eller der sendes flere biler efter samme borger, samt hvordan dette fremadrettet undgås. 7 Forslag til effektiviseringsindsatser Arbejdet med at analysere kørselsområdet har givet anledning til nedenstående forslag, der kan effektivisere / give besparelser og på nogle områder øge kvaliteten. Åbning af tidsvindue for ankomst til træning til 20 min. A2 pegede i deres analyse på et besparelsespotentiale ved at tillade ankomst til træning op til 20 min. før holdstart i stedet for de nuværende 10 min. Konsekvenser: Hjemmeplejen skal færdiggøre brugerne 10 min. tidligere om morgenen, hvilket kan påvirke hjemmeplejens arbejdstilrettelæggelse. På seks af træningsstederne kommer personalet fra andet mødested eller hjemmefra om morgenen og skal således møde 10 min. tidligere end de plejer for at være der, når 2 Turantal og regnskabstal er trukket fra FynBus flextrafik budget 2015 samt oplyst pr. mail d. 26/ fra FynBus. Side 5

6 brugerne kommer tidligere med taxa. Dette kan få betydning for visse medarbejderes mødetid/arbejdstid, afkortet frokostpause og dokumentationstid samt afkortning af morgenmøder. Det drejer sig om Solskrænten, Egebo, Vesterled, Stensvang, Prices Have og Lysbjergparken. Effektivisering via ændrede holdtider har tidligere været behandlet i Sundhedsudvalget ifm. befordringsrapporten d. 19. maj 2014, hvor TAR bemærkede: Forslaget om ændring af holdtider for at sikre samkørsel på tværs af kørselsområderne er for TAR ikke realistisk, da træningsfaciliteter og medarbejdere skal varetage mere end 80 hold om ugen på 12 forskellige træningssteder. Samtidig kan ældre borgere med hjemmehjælp ikke starte før hen på formiddagen, hvilket vanskeliggør tilrettelæggelsen af de mange vedligeholdende hold. Effektivisering: Ved et udbud er det ikke muligt at sige, hvad dette ville afstedkomme rent besparelsesmæssigt - A2 har dog vurderet, at der er et økonomisk effektiviseringspotentiale på kr. på både kørsel til vedligeholdende træning og genoptræning. Da de to kørselstyper økonomisk set er næsten lige store, antages det, at der kan effektiviseres for ca kr. på kørsel til den vedligeholdende træning. FynBus oplyser, at ændringen ikke vil give en besparelse på deres kørsel, da træningstidspunkterne næsten alle ligger efter kl. 9 og de dyre minutpriser ligger i tidsrummet før kl. 9. Om det vil gøre en reel forskel i et udbud kan ikke afvises, men det må antages at andre leverandørers dyre kørselsminutter ligger på samme tidspunkt som hos FynBus. Kvalitetsmål på rettidighed og forgæves kørsler implementeres Der indsættes en målbar kvalitetsenhed i kvalitetsstandarden. Fordelen er at skærpe opmærksomheden på disse forhold. Konsekvenser: Rettidigheder kan kun oplyses af KL, hvis kørslen udføres af trafikselskabet. Rettidigheder og forgæves kørsler fremgår ikke af materiale fra øvrige leverandører jf. erfaringer fra andre kørselsområder bl.a. kørsel til specialskoler, specialbørnehaver mv. Effektivisering: Ved større fokus på kvalitet vil der på sigt sandsynligvis kunne opleves en større rettidighed ved afhentning og aflevering af brugere, og dermed en oplevelse af en øget kvalitet. Øget digitalisering FynBus arbejder på et nyt digitaliseringsstiltag, der forventes klar ultimo Der er flere trin i digitaliseringsprocessen, og FynBus har besluttet, at trin 1 vil være en knap til aflysning af kørsler, hvor det bliver muligt for borgere, institutioner og kommuner selv at Side 6

7 aflyse planlagte ture via internettet i stedet for at dette skal ske via FynBus. Med tiltaget minimeres risikoen for fejl ved at et mellemled, hvor FynBus indtaster oplysningerne, springes over. Dette vurderes at have en positiv effekt på antallet af forgæves kørsler. For FynBus er håndteringen af aflysninger via mail og telefon tidskrævende og konsekvenserne af manglende aflysning er dyre. Derfor vil FynBus fra januar 2016 tilbyde reduktion i de variable udgifter til de kommuner, der i høj grad benytter de digitale muligheder, som FynBus stiller til rådighed. Forventningen er lige nu, at trin 1 giver mulighed for 10 % besparelse på de variable udgifter (12,70 kr. pr. tur). Der er endnu ikke status på de næste trin for digitalisering, men det er vigtigt at komme med på digitaliseringsbølgen og starte op med trin 1 når FynBus IT-system er klar til det og derefter følge udrulningen af de næste digitaliseringstrin. Konsekvenser: Digitaliseringen sker via IT-system hos FynBus og anvendelse af deres system vil gøre det mindre attraktivt at gennemføre udbud, da taxavognmænd formentlig ikke kan tilbyde digitalisering i samme udstrækning. Effektivisering: FynBus IT-system er omkostningsfrit både at implementere og benytte. Det kan tilgås via log-in på nettet og kan således benyttes af alle med et log-in og adgangskode. For Faaborg-Midtfyn Kommune betyder trin 1 en besparelse på kr. årligt samt en forventning om et fald i antallet af forgæves kørslerne. Forøgelse af egenbetalingen Forøgelse af egenbetalingen i henhold til A2s anbefalinger fra 38 kr. t/r i 2015 til 65 kr. t/r i Egenbetalingen reguleres jf. kvalitetsstandarden 1 gang årligt af Kommunalbestyrelsen. Taksten er sidst reguleret den 1. januar Konsekvenser: Der vil sandsynligvis ske et fravalg af kørselsordningen blandt de eksisterende brugere, ligesom det forventes at nogle nye brugere vil fravælge kørselsordningen af økonomiske grunde. Et fald i antal brugere med egenbetaling vil betyde, at udgiften til kørsel falder samtidig med at den forventede merindtægt ved øget egenbetaling ikke kan realiseres. Fire af kommunens træningssteder har uafhængigt af hinanden oplyst til A2 analysen, at en forøgelse til 50 kr. t/r og derover vil betyde et frafald på 50 % af brugerne. Dette set i lyset af, at mange pensionister kun har deres folkepension. For de brugeres vedkommende, der er i et heldagstilbud, betyder det at brugeren også har en daglig udgift på 86 kr. til forplejning. Nogle demensramte borgere kommer i til- Side 7

8 bud 2-3 gange om ugen, hvilket giver en udgift på ca kr. pr. måned. Dette skal dog modsvares af borgerens forplejning i eget hjem. A2 kontaktede et par kommuner med højere egenbetaling end Faaborg- Midtfyn. De siger samstemmende, at de ikke har oplevet et markbart frafald af brugere i kørselsordningen. Borgere, der ikke kan deltage i den vedligeholdende træning, på grund af manglende kørsel vil forventelig miste i funktionsniveau med øget behov for hjemmehjælp, flere hjælpemidler, flere fald og flere indlæggelser på sygehuset. Effektivisering: Ved at øge med 10 kr. t/r årligt til 65 kr. i 2018 som foreslået af A2, vil dette give følgende merindtægt: 2016: kr. 2017: kr. 2018: kr. Der opleves en udfordring i, at vognmændene ikke har mønter til at give tilbage på 38 kr. I stedet for at øge med 10 kr. t/r kunne der vælges en stigning til 40 kr., 50 kr. og 60 kr. Det vil give følgende merindtægt: 2016: kr. 2017: kr. 2018: kr. En tredje mulighed er at lade egenbetalingen følge satsen på 1 zone i teletaxaordningen, svarende til 50 kr. t/r. Øget egenbetaling har tidligere været behandlet i Sundhedsudvalget ifm. befordringsrapporten d. 19. maj 2014, hvor TAR bemærkede: Den foreslåede egenbetaling på 65 kr. tur/retur til vedligeholdende træning kan medføre, at borgere vælger træningen fra og dermed risikeres funktionstab hos borgerne. Sundhedsudvalget fremlagde på mødet et ønske om et landsgennemsnit på egenbetaling til transport til vedligeholdende træning. Der findes ikke statistikker på landsplan på egenbetaling. Vi har undersøgt egenbetalingen i 2015 for de fynske kommuner, hvilket fremgår af bilag 5, hvor man også kan se fordelingen af størrelsen på egenbetaling i 2013 mellem et udvalg af kommuner i region Syddanmark. Henvisning til teletaxa Henvisning til teletaxa i stedet for bevilget kørsel med taxa, hvor det er muligt. For at kunne benytte teletaxa skal man være i stand til at gå ud til fortovet samt selv sætte sit eventuelle hjælpemiddel ind i taxaen. Brugerne bestiller selv kørslen direkte hos Fyn- Side 8

9 Bus - enten digitalt eller via telefon. Hele kørselsadministrationen lægges således over til brugeren. Konsekvenser: Nogle vil måske fravælge træningen, hvis de skal benytte teletaxa. Effektivisering: Der vil opleves et mindre fald i antal visiterede til ordningen. Det kan på nuværende tidspunkt ikke vurderes, hvor mange der vil kunne henvises til teletaxa og hvad det vil give i konkret besparelse. Ved henvisning til teletaxa vil egenbetalingen blive øget med minimum 12 kr. t/r, da der i dag betales 50 kr. t/r for at køre indenfor 1 zone og 80 kr. t/r indenfor 2 zoner. Kommunen er delt op i 12 teletaxazoner og der ligger træningscentre i de fleste zoner. Turene der køres til vedligeholdende træning er forholdsvis korte og det vurderes, at mange kørsler vil kunne holde sig indenfor 1-2 zoner. Der vil være selv en lille besparelse ved bare at flytte 1 borger, der går 1 gang ugentligt til træning (90 kørsler), svarende til ca kr. om året. Kan 5 pct. af brugerne flyttes til teletaxaordningen, vil der være en samlet besparelse på kr. årligt. Det er uvist, hvor mange brugere, der vil kunne benytte teletaxi. I eksemplet er der taget udgangspunkt i en egenbetalingen på 38 kr. t/r. Øges denne vil besparelsen blive mindre. Omkostninger til forgæves kørsler ved teletaxa er mindre end på visiteret kørsel. Andre kommuner, blandt andet Assens Kommune, henviser fx aktivt til teletaxa. En analyse foretaget af TNS Gallup i 2013 viser, at der i 16 pct. af kommunerne ikke tilbydes kørsel til vedligeholdende træning. Der henvises til bilag 5. Udbud af kørsel til ét træningscenter Kørsel til ét træningscenter udbydes. Det foreslås, at dette laves som et pilotprojekt, der evalueres efter et år, både med hensyn til økonomi, administration og kvalitet. Det kan herefter vurderes om der skal laves et samlet udbud for alle træningscentre. Det foreslås, at et evt. udbud laves til at løbe 1 år med option på 1 år. Det bliver undersøgt om det er muligt at opnå en bedre pris end den FynBus kan tilbyde. Vi får ligeledes undersøgt, om forgæves kørslerne falder, hvis det er en taxavognmand, der varetager kørslen. Det vurderes, at én fast vognmand vil være at foretrække for brugeren. Det vil formentlig være et attraktivt kørselsområde at byde ind på for taxavognmændene, da der ca. er kørsler årligt af rutelignende karakter totalt set. Udbud af kørsel til ét center udgør en mindre del heraf. Erfaringen ved udbud af ét center vil kunne overføres til andre kørselsområder. Side 9

10 Konsekvenser: Vi mister adgang til omfattende kørselsdata samt muligheden for øget digitalisering via FynBus på det udbudte center. Erfaringen viser, at det kan være administrativt tungt at modtage kørselslister mv. fra enkelte vognmænd. Effektivisering: Ved at trække kørsel til vedligeholdende træning til et center ud af kørselspuljen hos FynBus, indgår disse kørsler ikke i den overordnede koordinering med andre kørselsordninger og man risikerer dermed suboptimering på andre kørselsordninger. Der er allerede meldt antal ture ind til FynBus budget for 2016, så et udbud vil tidligst kunne løbe fra Det er ikke muligt at give et bud på, hvorvidt det vil være økonomisk fordelagtigt, at kommunen selv vælger at udbyde området. Det er tidskrævende at lave et udbud. Kompleksitet afhænger af hvor meget, der udbydes. Ligger udgiften til kørslen under kr. skal der ikke ske udbud, men der kan i stedet indhentes tilbud fra fx 3 vognmænd Der er tale om et nationalt udbud, hvis udgiften til kørslen ligger mellem kr. til 1,5 mio. kr. og udbud skal ske i henhold til Tilbudslovens regler Ligger værdien af kørslen over 1,5 mio. kr. vil der være tale om et EU-udbud. Et EU-udbud er administrativt tungere end et udbud efter Tilbudsloven. Den samlede proces må forventes at vare et sted mellem 3-5 måneder afhængigt af hvilke kriterier, udbuddet skal følge. I forhold til udbud af ét center vil dette ligge i størrelsesorden kr. til kr. Det vil således ikke være udbudspligtigt og det er tilstrækkeligt at indhente tilbud fra fx 3 vognmænd. Hvis hele kørslen til vedligeholdende træning skal udbydes vil der være tale om et EU-udbud, da alle centre skal ses under ét. Hvorvidt tilbudsindhentning på ét træningscenter effektiviseringsmæssigt/besparelsesmæssig kan sammenlignes med et EU-udbud kan der ikke siges noget om. Side 10

11 8 Sammenfatning Gennemgangen af kørselsområdet giver anledning til følgende forslag: 1. Åbning af tidsvindue for ankomst til træning til 20 minutter Forslaget kan give anledning til ændringer i planlægning såvel i hjemmeplejen som i TAR, hvilket kan give merudgifter til følge. Med den nuværende leverandør vil ændret kørselstidspunkt ikke give anledning til en besparelse. Det vurderes derfor at ændringen i tidsvinduet ikke vil give en effektivisering på kørselsminutterne men derimod resultere i en udgift for TAR. 2. Kvalitetsmål på rettidighed og forgæves kørsel implementeres Der indarbejdes en målbar kvalitetsenhed i kvalitetsstandarden. Det betyder større fokus på kvalitet, men det vil ikke genere målbare besparelser. 3. Øget digitalisering Ultimo 2015 implementerer FynBus et digitaliseringstiltag, hvor vi kan få adgang til at kunne aflyse kørsler direkte i deres IT-system. Det vil med de nuværende priser generere en besparelse på ca kr. årligt ligesom det forventes at kunne nedbringe antallet af forgæves kørsler. 4. Forøgelse af egenbetalingen Egenbetalingen kan øges i forskellige tempi og med forskellige udgangspunkter. A2 foreslog følgende takster for 2016: 48 kr., t/r. 2017: 58 kr. t/r og 2018: 65 kr. t/r med en merindtægt på henholdsvis kr., kr. og kr. Et andet forslag kan være at tage udgangspunkt i beløb, som er nemme at håndtere i forhold til kontante betalinger med følgende takster 2016: 40 kr. t/r. 2017: 50 kr. t/r og 2018: 60 kr. t/r med en merindtægt på henholdsvis kr., kr. og kr. Et tredje forslag kan være at følge satsen i teletaxaordningen i 1 zone på 50 kr. 5. Henvisning til teletaxa Henvisning til teletaxa i stedet for bevilget kørsel med taxa, hvor det er muligt. For at kunne benytte teletaxa skal brugeren være i stand til at gå ud til fortovskanten samt løfte deres hjælpemiddel ind i taxaen. Hvis 5 pct. af brugerne kan benytte teletaxa vil det give en nettobesparelse på ca kr. 6. Udbud af kørsel til ét træningscenter Pilotprojekt hvor kørslen på ét af de 13 centre udbydes for sig selv i Det kan danne grundlag for en sammenligning af kvalitet og økonomi hos FynBus vs. taxavognmænd. 9. Sammenligning af A2 s forslag vs. forslag i nærværende notat Beskrivelsen Effektivisering af kørsel til vedligeholdende træning har blandt andet taget udgangspunkt i A2s analyse af befordring i Faaborg-Midtfyn Kommune. A2 foreslog med befordringsrapporten øget egenbetaling med ca kr., øget fokus på forgæves kørsler uden vurderet besparelsespotentiale samt optimering af kørslen via åbning af tidsvindue med en besparelse på ca kr. Gennemgangen af kørselsområdet bekræfter, at øget egenbetaling kan genere en merindtægt på mellem kr. til kr. Fokus på forgæves kørsler er allerede implemen- Side 11

12 teret, men vil max give en besparelse på ca kr. årligt. Optimering af kørslen via åbning af tidsvindue vil ikke give en besparelse sådan som kørselstidspunkterne ligger i dag og set i sammenhæng med øgede omkostninger på øvrige opgaver. Dette notat peger ud over A2 s anbefalinger således på effektivisering via implementering af kvalitetsmål, henvisning til teletaxa, øget digitalisering samt udbud af kørslen til ét center. Side 12

13 Bilag 1: Geografisk placeringen af træningscentrene Det ses at træningscentrene er jævnt fordelt ud over kommunen. Side 13

14 Bilag 2: Fordeling af kørsel til de forskellige træningscentre i : 3 Seniorcenter Egebo fremgår ikke i illustrationen, da der i 2014 kun var 3 borgere, der blev befordret til centret. I 2015 har der ikke været kørsler til centret, og ingen er pt. visiteret til kørsel dertil. Side 14

15 Bilag 3: Turlængder Kørselsstatistikkerne fra januar 2015 viser, at man kører fra 1-22 km pr. borger pr. gang altså forholdsvis korte ture pr. gang fordelingen er vist i tabellen herunder: Antal km Antal kørsler i januar Under 1km km km 83 3 km 14 4 km km 79 6 km km km km km 144 Total under 10 km stk. 11 km km km km km km 6 22 km 15 Totalt over 10 km 157 stk. Tabelen viser, at de fleste kørsler holdes under 10 km pr. tur - altså at det er små ture der køres, hvilket passer meget godt i tråd med at træningscentrene er spredt geografisk jævnt ud over kommunen, og at der som udgangspunkt visiteres til nærmeste træningssted. Side 15

16 Udgifter pr. indbygger +65 år (kr.) Udgift pr. bruger (kr.) Befolkningstæthed (indbygger pr. km2) Gennemsnitlig varighed af rejser (dir. min. pr. rejse) Brugerfrekvens (%) Udnyttelse (rejser pr. bruger) Udgift pr. direkte rejseminut (kr.) Samlet koordineringsgrad (%) Andel rejser med samkørsel (%) Andel rejser med kædekørsel (%) Omvejskørsel (%) Andel rettidige afhentninger (%) Andel rettidige afleveringer (%) Bilag 4: KLs nøgletal fra , 5 Overordnede udgifter Rammevilkår Service niveau Effektiv tilrettelæggelse Kvalitet FMK 1. halvår 87, , , FMK 2. halvår 85, , , På trods af, at Faaborg-Midtfyn Kommune er en geografisk stor kommune, er den gennemsnitlige varighed af rejserne kun 13 minutter, hvilket muligvis skal ses i lyset af, at vi har en del træningscentre placeret spredt ud i kommunen, og at brugerne typisk bliver kørt til det nærmeste træningscenter med relevant tilbud. Dette passer fint med opgørelsen af turlængder se evt. bilag 3. De overordnede udgifter pr. indbygger over 65 er faldet fra 1. til 2. halvår 2014, mens udgiften pr. bruger er steget lidt dette er demografisk bestemt. Brugerfrekvensen er (sammenlignet med andre fynske kommuner) ikke høj hvilket er et udtryk for en stram visitation. Koordineringsgraden er faldet fra 84 % til 78 % og der ses da også et fald i både kørsler med samkørsel og med kædekørsel. Andel i rettidige afhentninger er steget til 99 % i forhold til 83 % i 1. halvår, men rettidigheden i afleveringerne er faldet en smule fra 97 % til 94 %, Vi har i vores kvalitetsstandarder ikke forholdt os til evt. kvalitetsmål inden for rettidighed eller effektiv tilrettelæggelse. 4 Tal fremsendt af KL november 2014 heri kun tal for Faaborg-Midtfyn Kommune, da nøgletal fra andre kommuner ikke må offentliggøres. 5 Ovenstående tal viser Faaborg-Midtfyn Kommunes nøgletal både inden for genoptræning og vedligeholdende træning. Da træningsformerne og kørslerne ligner hinanden vurderes det, at tallene alligevel vil være retningsvisende for aktivitetstræning. Side 16

17 Bilag 5: Egenbetaling i andre fynske kommuner Kommune: Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Ærø Kommune Egenbetaling fynske kommuner [kr.] 0 t/r 38 t/r 40 t/r 54 t/r 68 t/r 0 t/r 36 t/r 186/måned. 35 t/r 0 t/r Ud fra ovenstående tal vurderes det, at Faaborg-Midtfyn Kommune til trods for at være en geografisk stor kommune ligger i den lave ende mht. egenbetaling. TNS Gallup har for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen i 2013 udarbejdet en undersøgelse 6 vedrørende kommunal træning af ældre. Denne viser, at der i 66 % af kommunerne på landsplan (85 kommuner deltog i undersøgelsen) er egenbetaling for kørselsordning til vedligeholdende træning. Undersøgelsen viser også, at der i 16 % af kommunerne slet ikke tilbydes kørselsordning til vedligeholdende træning. Analysen konkluderer desuden, at der siden 2009 har været en generel stigning på egenbetalingen til befordring til vedligeholdende træning, ligesom antallet af kommuner, der helt dropper befordring til tilbuddet har været stigende. TNS Gallup har via telefoninterviews konkluderet, at størrelsen af egenbetaling i 2013 fordelte sig således mellem de medvirkende kommuner i region Syddanmark: 1. 8 % har ingen egenbetaling % har maximalt 35 kr. retur pr. træningsgang % har kr. retur pr. træningsgang % har over 50 kr. retur pr. træningsgang 5. 8 % kender ikke egenbetalingssatsen 6 Side 17

18 Bilag 6: Fordeling af kørsel FynBus/taxavognmænd på Fyn Kommune Ærø Svendborg Odense Nyborg Nordfyn Middelfart Langeland Kerteminde FMK Assens Kørsel til vedligeholdende træning Taxavognmand Taxavognmand Taxavognmand Taxavognmand FynBus Taxavognmand FynBus FynBus FynBus Giver ikke kørsel til vedligeholdende træning. Borgeren henvises til egen befordring - er dette ikke muligt henvises til teletaxaordningen. Side 18