Naturaktive borgere får naturhandleplaner

Transkript

1 Afrapportering fra projekt Naturaktive borgere får naturhandleplaner Naturaktive borgere får naturhandleplaner faglig styrkelse af frivillige græsningsforeninger Dyrene beundres af medlemmer Støttet af 15. Juni Fonden Støttet af Aage V. Jensen Naturfond Forfatter: Anna Bodil Hald. Natur & Landbrug ApS Frivillige plejer også natur med høslæt i delområder med arter, som har brug for særlig pleje, f.eks. engblomme Dyr afhentes til slagtning og efter et par uger udleveres kød fra lokal naturpleje til lokal mad Naturaktive borgere får naturhandleplan afsluttende rapport januar 2018, Side 1 af 14

2 Fig. 1. Jordløse byboer laver naturpleje i samarbejde med en dyreholders dyr. Og de spiser kød fra naturpleje (kød med terroir - på højde med vinens terroir, men nok mindre omtalt og priset) men med god klimasamvittighed. Tegning Stinne Larsen. Natur & Landbrug ApS har ved tilsagn fra Aage V. Jensens Naturfond og 15. Juni Fonden inkl. projektforlængelse til udgangen af 2017 fået mulighed for at gennemføre et projekt, hvor vi skal danne os et overblik over eksisterende frivillige græsserforeninger, understøtte udvalgte med besøg og i samarbejde med de frivillige udarbejde en 2-siders, praktisk målrettet naturhandleplan. Desuden skal vi gøre en indsats for at få flere foreninger til at pleje vores trængte natur og øge forståelsen for naturplejen blandt borgere og lodsejere rundt i landet. Baggrund for projektet En stor del af den biologiske mangfoldighed i Danmarks natur er helt afhængig af den rette pleje. Uden plejen når vi ikke målene i de nationale handleplaner for naturen: Naturplan Danmark (lige nu VLAK (VenstreLiberalAllianceKonservative) s Naturpakke) og målet om at stoppe tabet af biodiversitet inden 2020 (oprindelig 2010). Plejen af naturområder passer ikke ind i en moderne standard landbrugsdrift. Græsset fra naturområder og især små naturområder - indgår ikke længere som foder for landbrugets husdyr. Derfor ligger megen natur i eng, mose og overdrev uplejet hen med stort tab af biodiversitet og tab af åbne landskaber. Samtidig findes her uudnyttede foderressourcer. Naturaktive borgere får naturhandleplan afsluttende rapport januar 2018, Side 2 af 14

3 Antal foreninger Nogle landmænd har større flokke af kvæg og driver naturpleje professionelt. Men disse landmænd kan ikke leve af at pleje småområder. De har til gengæld ofte dyr til overs i deres besætning, som kunne græsse sådanne naturområder, hvis nogen vil passe dyrene, figur 1. En bevægelse af frivillige borgere, der hjælper naturen i deres fritid, har eksisteret siden 1980 erne, figur 2. Det er såkaldte kogræsser- og naturplejeforeninger med frivillige folk, der passer naturarealer med mindre flokke af græssende dyr og i nogle tilfælde supplerer med at slå med le. De køber kødet fra dyrene på naturplejen. De køber ikke bare kød til røde bøffer, men også kød til simrekød og ben til suppe, da alt kød på dyret udnyttes. Kvægholder med dyr egnet til naturpleje og de frivillige finder sammen om en fælles forretning/interesse. Antal frivillige græsserforeninger Fig. 2. Frivillige græsserforeninger opstod i begyndelsen af 1980 erne og er siden vokset markant. Danmarks Naturfredningsforening tog initiativet og har fulgt foreningerne og væksten frem til I dag er der over hundrede frivillige græsserforeninger. Der er dog et stykke vej til vejs ende. Der mangler foreninger i store dele af landet. Især uden for de større byer. De etablerede foreninger har viljen, men der er mange steder brug for at styrke den biologiske faglighed for at bidrage mere naturfokuseret til gavn for biodiversiteten og samfundet. Troværdighed og effekt af at være spydspids for andre kræver, at foreningerne har overskud af viden om deres natur og naturforvaltning, så de kan dokumentere, at de gør en forskel og fremmer god naturkvalitet. Ikke alle medlemmerne har viden nok til at tilgodese naturen/biodiversiteten på bedste måde, til at invasive arter bekæmpes korrekt og til at uønskede arter kommer under kontrol. God naturpleje er ikke bare at passe dyr i en indhegning. Medlemmerne, der ikke ved så meget om naturens mangfoldighed, retter ofte deres fokus på kødet. Der er således et stort behov for faglig sparring vedrørende biodiversitet og rådgivning af disse foreninger. Ved projektstart var det primært kun Danmarks Naturfredningsforening (DN), der rådgav om det praktiske vedr. etablering af nye foreninger. En biodiversitetsfaglig rådgivning ud fra opdateret vidensgrundlag manglede. Naturaktive borgere får naturhandleplan afsluttende rapport januar 2018, Side 3 af 14

4 Naturmæssig vejledning vil give medlemmerne en større glæde ved denne friluftsaktivitet og derved øge potentialet for at kogræsser- og naturplejeforeninger kan blive et meget større naturplejeaktiv med flere medlemmer. Rygte om større succes og begejstring over biodiversiteten i den enkelte forening vil bidrage til etablering af nye foreninger, der forhåbentlig vil brede sig som ringe i vandet. Nye foreninger vil kunne hjælpe med at nå målene om at standse tilbagegangen i biologisk mangfoldighed og øge friluftsliv med mening i naturen. Projektets mål er naturfaglig rådgivning, at få lagt natur fokuserede opgaver ind i eksisterende foreninger og at få skabt mere hype omkring det at tage ansvar for naturen derude og sit eget kød. DN har direkte eller indirekte kontakt til flere kogræsser- og naturplejeforeninger. Nogle er etableret med støtte fra DN og har oprindelig basis i lokale DN grupper. DN har løbende indtil registreret de fleste af disse foreninger på sin hjemmeside. Natur & Landbrug ApS har overtaget denne opgave at opdatere i dette projekt. DN har et naturplejenetværk, hvis medlemmer i vid udstrækning også deltager i kogræsser- og naturplejeforeninger. DN har således et godt udgangspunkt for på sigt at understøtte disse foreninger, også i og med, at Anna Bodil Hald er formand for dette frivillige DN-netværk. DN har også i nærværende projekt bidraget med opdatering af foreninger på DN s zoombare kort (se nedenfor). DN er efter vores projektperiode klar til at overtage resultaterne og bruge dem aktivt i arbejdet med at få flere frivillige til at arbejde for naturen og understøtte disse foreninger. Formålet med projektet Projektets mål har været at hjælpe frivillige græsserforeninger med at få mere fokus på naturens dynamik og at få naturmæssige succesmål i naturplejen. At aktivere medlemmer i græsserforeninger får oplysning om naturtilstand ved at de deltager aktivt i registrerings- og informationsarbejdet. At udbrede kendskab til græsserforeninger som hjælpere for flora og fauna på uplejede arealer, således at nye foreninger etableres, og mere natur plejes. At facilitere samarbejde mellem græsserforeninger og dyreholdere med de relevante ekstensive kvægracer, således at flere dyreholdere ser det som en god ide at samarbejde med kogræsserforeninger. Projektets målgruppe er almindelige folk med interesse for naturen uden nødvendigvis at have et større kendskab til naturens mangfoldighed. Målgruppen er også dyreholdere med ekstensive kvægracer og samarbejdsvilje, samt desuden myndigheder med ansvar for biologisk mangfoldighed. Metode i projektet En optimering af græsserforeningernes naturpleje ud fra nyeste faglige viden om naturpleje med afgræsning i relation til arealtype og dyreracer gennemføres ved: At udarbejde konkrete naturhandleplaner for udvalgte foreninger rundt i landet med lokale ansvarsarter samt rådgive om hvordan plusarter fremmes og minusarter hæmmes på de konkrete områder. At give medlemmerne indsigt i HighNaturValue kortene og at give dem værktøjer til at følge med i plejens succes At udbrede kendskab til kogræsserforeninger som aktive plejere af biodiversitet og evt. habitatarter. At gennemføre offentlige ture, skrive artikler i trykte medier og internettet i form af hjemmeside og Facebook. Naturaktive borgere får naturhandleplan afsluttende rapport januar 2018, Side 4 af 14

5 At understøtte samarbejdet mellem kogræsserforeninger og dyreholdere med ekstensive kvægracer egnet til naturpleje. Dyreholdere gøres opmærksomme på, at kogræsserforeninger har brug for dyr til naturplejen. Det gøres bl.a. gennem artikler og kontakt målrettet landmænd om eksistensen af naturplejeforeninger og beskrivelse af, hvordan landmænd kan indgå i et konkret samarbejde med naturløse folk om naturpleje til gavn for biodiversitet. Hvem udførte arbejdet i projektet? DN sekretariat og DN Naturplejenetværk har bidraget frivilligt ved kontakt (inkl. praktisk arbejde) til netværk og foreninger, info i DN s trykte og elektroniske medier mv. Desuden har medlemmer af besøgte græsserlaug deltaget aktivt, ved at følge op på planerne, med registreringer på arealerne, info, ture etc. Natur & Landbrug ApS har bidraget med det faglige arbejde som udførende konsulent sammen med foreningernes medlemmer og andre borgere som frivillige. I arbejdet indgik oplæring af frivillige i feltregistreringer og forståelsen af HNV kortet mv. Feltnoteringer udførtes i samarbejde med medlemmer, der på den måde lærte den lokale naturs dynamik at kende. Der blev efterfølgende i samarbejde med foreningen udarbejdet en kortfattet (2-siders) og praktisk naturhandleplan med valg af foreningens ansvarsarter samt fokusarter i form af plus- og minusarter. Foreningerne fik konkret hjælp til, hvilke vilde plantearter og særlige naturforhold, foreningen kan bruge i promovering af foreningslivet og naturplejekødet. Også den lokale befolkning skal informeres om de konkrete fremskridt for biodiversitet. Derfor indgik samtale om infoskilte i felten altid ved besøg. Det er en god strategi at give feedback til den øvrige befolkning, dels for at informere om positiv effekt på biodiversitet, dels fordi foreningerne som regel har offentligt ejede arealer gratis til rådighed. For de frivillige vil en anprisning af dyrenes dokumenterede naturmæssige bedrifter give mere mening med indsatsen og opgradering af foreningens kød, som andet end bulkvare. Projektets fremkommelighed har været god De fleste kogræsserforeninger var meget positive over for tilbud om faglig hjælp og naturmæssig opgradering. Mange udtrykte, at de manglede en sådan hjælp og gerne ville have eksterne til at bibringe medlemmerne mere naturviden. Foreningerne bygger på pionerånden, og de har ikke nødvendigvis faglig styrke til alene at stå for at udbrede kendskabet til kogræsserforeninger som et bæredygtigt naturplejeprojekt og sund friluftsaktivitet til andre. Kommunale myndigheder og Naturstyrelsen er positive over for frivilligt naturarbejde. Landmænd (dyreholdere) er også velvillige over for, at byboere laver praktisk naturarbejde i græsserforeninger. Græsserforeninger opleves således som en positiv måde at etablere et samarbejde mellem landbruget og samfundet. Hvem har haft glæde af projektet? Medlemmer af kogræsserforeninger: Det er meget mere meningsfyldt at lave naturpleje, hvis der er en faglig begrundet strategi for plejen. Det er spændende at se, om naturplejen virker efter naturmålene. Det er godt at få øje for, hvad der er uønskede eller invasive arter, og hvad der er positive arter, dvs. arter der tilhører naturtypen og ofte er mere eller mindre sjældne og trængte. Flere foreninger fremstår fremadrettet som fagligt velfunderede og aktive plejere af biologisk mangfoldighed. Det er desuden en god familie aktivitet, idet alle aldre kan være medlemmer af en græsserforening. Naturaktive borgere får naturhandleplan afsluttende rapport januar 2018, Side 5 af 14

6 Samfundet: Bedre naturkvalitet på foreningernes naturområder er med til at nå målene for biodiversitet. Det er en bæredygtig og sund friluftsaktivitet, der ikke kræver særlige faciliteter ud over et stykke indhegnet natur med adgang til bvand, der skal plejes. Dette er i fuld overensstemmelse med anbefaling nr. 18 i Naturplan Danmark om en national friluftspolitik og flere af FN s verdensmål Arealerne, der plejes, har som regel offentlig adgang og er til glæde for alle borgere. Mange kommuner ser disse foreninger som noget positivt i deres Agenda 21 plan og i deres bestræbelser i at nå 2020 biodiversitetsmålene. Mange kommuner støtter derfor med naturarealer, hegning og vand. En højere naturbevidsthed smitter af på folks omsorg for biodiversitet og virker samtidig afstressende. Natur kan skrives på recept /. Der fokuseres i højere grad på lokalt produceret mad, idet medlemmerne køber en ¼ eller 1/8 slagtet dyr, og sammenholdt med naturplejen giver det et højere bæredygtighedsaspekt end dansk staldkød eller importeret okse- og fårekød. De ellers uudnyttede celluloseressourcer i naturligt græs og urter nyttiggøres som kød. Kød fra arealer med naturlig vegetation er sundere har en bedre fedtsyresammensætning - end kød baseret på majs/kraftfoder fra dyr på stald. Muligheden for at komme ud i naturen og være med i en fælles friluftsaktivitet er desuden et aktiv for at tiltrække bosætning. Turister vil også gerne se god natur og græssende dyr i landskabet. Naturplejen er dermed til gavn for lokalsamfundet. Erhvervet: Landmænd med primært ekstensiv kvægracer (Skotsk Højland, Galloway, Dexter, Angus, Hereford, gamle danske kvægracer mv.) kan levere dyr (min. ca.1½ år ved levering) til foreningerne på normale markedsvilkår. Dyreholdere er med til at sikre korrekt papirarbejde og viden til byfolk om pasning af husdyr. Desuden samarbejdes om slagtningen af dyrene. Nogle landmænd laver tilmed en social dag med besøg på bedriften. Det fremmer by og land samarbejde og forståelse om arbejdet for højere biodiversitet. Klimaet: Der er stor fokus på, at vi skal spise mindre kød af hensyn til klimaet. Især kød fra drøvtyggere bliver fremhævet som den store klimasynder pga. methan. Dette udsagn trænger til en modifikation, som græsserforeninger kan underbygge. Når vi spiser kød, skal det være lokalt kød, som ikke er baseret på kraftfoder fra Sydamerika eller fra dyr, der er transporteret fra en udenlandsk produktion. Madkreativiteten i græsserforeninger er stor, da alle stykker også til simremad og ben til suppe - anvendes af foreningens medlemmer. Dette er en klimagevinst. Dertil kommer, at naturarealer rummer ressourcer i form af cellulose (biomasse af græsarter), som ellers ikke udnyttes, men skader den mangfoldige natur ved at overvokse de små urter. Foreningerne er dermed med til ikke bare at sikre biodiversitet, men også mindre klimabelastende kød, se Hald, A.B Naturplejekød med god klimasamvittighed. URT 33(4): Resultater Oversigt over græsserforeninger Vi har via en foreløbig fortegnelse fra DN ved projektstart og gennem opsøgende arbejde bl.a. via nettet fundet frem til rigtig mange græsserforeninger i Danmark. En stor del af foreningerne blev kontaktet, for at få afklaret, om de var der endnu, og få flere informationer fra en del af dem med henblik på at få et godt udvalg af foreninger fordelt over hele landet Naturaktive borgere får naturhandleplan afsluttende rapport januar 2018, Side 6 af 14

7 til potentielt besøg. De foreninger, der responderede fik tilsendt en 1-side med spørgsmål (se bilag 1), som de fleste har returneret. Vi har kun oplevet meget få foreninger, som ikke var interesserede. Det var hovedsagelig foreninger, som græsser kulturmark med lav biodiversitet eller i forvejen havde biologisk vidende personer i bestyrelsen. Nogle var helt nye foreninger, som lige skulle finde deres egne ben først. Listen over foreninger er i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Giv naturen en hånd blevet opdateret per 31. december Der var på det tidspunkt over 100 græsserforeninger med frivillige naturplejere på listen. Disse græsserforeninger er lagt på DN s zoombare kort på nettet Fig. 3. Danmarks Naturfredningsforenings zoom-bare kort over græsserforeninger. Siden da er der yderligere registreret enkelt foreninger, som vil tilgå DN, så kortet kan opdateres med viden per 31. december Initiativtagerne til disse foreninger er mangeartede lokale DN er, kommuner, Naturstyrelsen, borgere, grundejerforeninger, lokale lystfiskere etc. Naturhandleplaner I forbindelse med projektet er i alt 29 foreninger fordelt rundt i landet besøgt i felten med efterfølgende udarbejdelse af konkrete 2-siders handlingsorienterede naturhandleplan i samarbejde med den pågældende forening, som altid har været med ved besigtigelse. Andre foreninger er besøgt med henblik på opfølgning på tidligere planer eller for opstart af en ny forening. Handleplaner mv. er med foreningens samtykke lagt på NatLan s hjemmeside Forekomst af de besøgte foreninger ses sammen med øvrige foreninger, som vi har været i kontakt med på figur 4. Naturaktive borgere får naturhandleplan afsluttende rapport januar 2018, Side 7 af 14

8 Fig. 4. Arbejdskort udarbejdet i forbindelse med projektet. Næsten alle nummererede (internt system) er blevet kontaktet gennem et eller flere forsøg, hvis de ikke svarede i første omgang. Foreninger med grøn markering har returneret spørgeskema. Foreningsnumre med cirkler har fået udarbejdet naturhandleplan i dette projekt. Naturaktive borgere får naturhandleplan afsluttende rapport januar 2018, Side 8 af 14

9 Naturhandleplanerne indeholder en generel del om den konkrete forening og dens konkrete område med beskrivelse af naturkvaliteter, problem- og ansvarsarter. Endelig indeholder planen en boks, der beskriver aftalte tiltag. Alle besøgte græsserforeninger har udtrykt, at de var glade for besøg, at de fik set vegetationen i deres folde med nye øjne og fik bedre forståelse og viden om dynamikken i naturpleje. Planen er knyttet til arealet og kan leve videre selv om græsserforeningens medlemmer skifter. Vi har i forbindelse med projektet evalueret på plejeeffekt på artsscore af høslæt- og græsningspleje samt midlertidig frahegning til insekter, idet vi har været på besøg hos en græsserforening, hvor NatLan tidligere har lavet registreringer (Naturplejelaug Laanshøj og Værløse Naturplejeforening - Koklapperne). Vi er også i forbindelse med projektet blevet kontaktet af en forening, som tidligere har fået en plan og som for egen regning gerne ville have hjælp til en totalregistrering i en ny fold for at kende udgangspunktet (Hjortespring Naturplejeforening). Ud over naturhandleplaner har vi også lavet en 2- sider oversigt til inspiration for foreninger med forpagtninger (ligger på hjemmesiden). Formidling Vi kom godt fra start med naturhandleplaner. Vi har dog også oplevet, at ting tager tid, og at ideer skal modnes og hjælpes på vej. Især tager samarbejde med frivillige ildsjæle tid, da de har gang i mange andre aktiviteter inkl. ofte et lønnet arbejde, der skal passes. Så de er ikke altid lette af få svar fra. De ansvarlige i foreningerne skifter også over tid. Vi har oprettet en projektside på vores hjemmeside med produkter, bl.a. en artikel i dyreholderbladet Kødkvæg og Dansk Botanisk Forening blad URT, opslag om guidede ture og naturhandleplaner i projektet (listen over dokumenter bringes nedenfor i Oversigt 1.). Naturhandleplaner/Projektbeskrivelse%20g%C3%A6sningsselskaber%20naturhandlepalner.htm Vi har desuden oprettet en Facebook-gruppe (lukket), som de foreninger, vi er i kontakt med, og andre relevante personer er inviteret til at melde sig ind i. Her diskuteres forskellige emner, f.eks. græsserforeninger i byzone, vintergræsning, giftige planter, dyr og græsning af vedplanter, græsning langs vandløb, græsning med geder mv. Vi har holdt foredrag om græsserforeninger bl.a. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland i 2016 og som blev fulgt op med et feltbesøg hos en græsserforening i Værløse i 2017, i DN Rudersdal i 2017, sendt materiale til Ann Norderhaug s oplæg på naturforvaltningsmøde om pleje af kulturlandskab i Norge (Oslo) efterår Vi har i forskelligt regi (Plantekongres, DN Repræsentantskab, årsmøde for Gallowayforeningen, årsmøder for Nordisk Kulturlandskabsforbund, på Facebook, internetsteder m.fl.) omtalt projektet og muligt samarbejde med frivillige. Vi har også holdt offentlige feltarrangementer hos foreninger. Der kommer stadig flere græsserlaug, som vi har haft kontakt til, og som har spurgt om råd. Herunder f.eks. problemer med dominerende arter som eng-brandbæger og bidende ranunkel (der kan forekomme meget dominerende). I projektet er flere foreninger hjulpet i gang, bl.a. i Esbjerg (Esbjerg Kogræsserlaug), i København (Højmosen Utterslev mose), i Aarhus (Åbrinken Kogræsning og Naturpleje samt Hovmarkparken Lystrup), på Orø (Orø Natur), på Syd-Fyn, Nord-Fyn og senest er der taget initiativ til et græsserlaug i Gentofte ud over et lelaug på stedet. Naturaktive borgere får naturhandleplan afsluttende rapport januar 2018, Side 9 af 14

10 Om foreninger der har fået og ikke fået naturhandleplan De 29 frivillige græsserforeninger, der har fået udarbejdet en 2-siders naturhandleplan, er forsøgt fordelt rundt i landet, figur 4. Der er i det store og hele tale om sommergræsning. De fleste foreninger græsser med ekstensive racer (Galloway, Skotsk Højland, Dexter, Angus, Simmentaler og Hereford). Enkelte har stude fra økologiske Jersey besætninger, udsætterkøer eller stude af gamle husdyrracer. Dertil enkelte foreninger med får. Kun få foreninger har helårsgræsning. De fleste foreninger aftaler en kg-pris ved ankomst og køber dyrene/kødet, når de er slagtet. Det vil sige, at det er dyrholdere, der fortsat ejer dyrene og har forsikring. Et mindre antal, men ikke uvæsentligt antal, køber dyrene om foråret og står selv for forsikring, registrering i CHR (Centrale HusdyrbrugsRegister), kontakt til slagteri etc. De fleste foreninger udnytter hele græsningssæsonen, fra 1. maj til 31. oktober. Alle foreninger er meget omhyggelige med tilsynet af dyrene, vandet, hegnet og græsmængde. Vedr. tilsyn med dyrene og logbøger har foreningerne indrettet sig på mange forskellige måder. Ikke alle hade infoskilt ved folden. Det har vi ved besøg gjort meget ud af som en vigtig del af konceptet. Dels fortæller et infoskilt, hvem der er kontaktpersoner i tilfælde af problemer ved folden, dels kan et infoskiltet bruges til at fortælle andre borgere, at området plejes af frivillige, og hvilket formål plejen har. Naturhandleplanerne ses på NatLan s hjemmeside De foreninger, der har fået handleplan adskiller sig ikke fra øvrige foreninger, som har svaret med tilbagesendelse af spørgeskema. Som det ses af tabe 1, er naturpleje og kød det væsentlige i foreningernes liv. Langt hovedparten af foreningerne svarede også, at dyrene blev slagtet direkte fra fold. Naturplejeforeningernes medlemmer hylder således ikke kød fra dyr, der har været efterfedet på stald med majs, soya etc. Foreningerne sætter pris på, at dyrene slagtes direkte fra fold og at de vilde plantearter sætter præg direkte i kødet. Det sociale spiller også en vis rolle, men 8 ud af de 51 foreninger svarede dog, at det sociale slet ikke spillede nogen rolle. Tabel 1. Oversigt over de 51 foreninger, som har været etableret i nogle år og som har meldt tilbage med udfyldt skema (bilag 1). Heraf blev 29 foreninger udvalgt til besøg og naturhandleplan i projektperioden. Handleplan Antal foreninger Gns. antal medlemmer (husstande) Naturpleje % Kød % Sammenhold % Ha Ja Nej Som det ses af tabel 1, plejer de foreninger, der har fået naturhandleplan i forbindelse med projektet, i gennemsnit et noget større areal end foreninger, der ikke har fået handleplan. Det hænger sammen med, at de mindste foreninger er fravalgt til besøg, hvis der var andre alternative i lolkalområdet. Det gennemsnitlige antal medlemmer i de to grupper ligger på husstande. Det vurderes, at der alt i alt i Danmark pt. er mindst 120 frivillige græsserforeninger. Hvis de i gennemsnit plejer 10 ha og har 30 husstande som medlemmer, så handler denne bevægelse om ha natur, der forsyner husstande med naturplejekød. Det er pænt, men det kan blive meget større. Og der er stigende interesse for lokalt produceret mad. Naturaktive borgere får naturhandleplan afsluttende rapport januar 2018, Side 10 af 14

11 De foreninger, der har fået udarbejdet en 2-siders naturhandleplan har efter aftale fået tildelt en eller flere ansvarsarter (synlige arter, der er afhængig af græsningsplejen), som de holder særligt øje med, tabel 2. Det drejer sig i alt om 34 naturmæssigt gode plantearter, som de 29 foreninger (30 inkl. Orø) på deres ca. 435 ha natur holder øje med. Alle besøgte foreninger er desuden blevet opfordret til at lave temporære frahegninger på konkret udvalgte gode steder til blomstring for insekterne ink. sommerfugle og vilde bier. Tabel 2. Tildelte ansvarsarter til de besøgte 29 foreninger + Orø Natur. Flere foreninger har fået mere end én ansvarsart. Antal Ansvarsart Antal Ansvarsart foreninger foreninger 6 liden klokke 1 græsbladet fladstjerne 5 trævlekrone 1 hedelyng 3 alm. brunelle 1 horndrager 3 bidende ranunkel 1 hulkravet kodriver 3 blåhat 1 krat-fladbælg 3 smalbladet timian 1 krybende baldrian 3 vinget perikon 1 kødfarvet gøgeurt 2 hjertegræs 1 mark-krageklo 2 jordbær-kløver 1 mark-rødtop 2 mark-tusindgylden 1 mygblomst (Orø) 2 strand-asters 1 slank blærerod 1 alm. gyldenris 1 stor gøgeurt 1 blågrøn star 1 strand-tusindgylden 1 bredbladet timian 1 strand-vejbred 1 djævelsbid 1 tyttebær 1 eng-nellikerod 1 Vibefedt (Orø) 1 eng-viol 1 vild hør Ud over, at foreningerne plejer god natur, så får medlemmerne også klimavenligt kød. Det er oppe for tiden, at kød fra drøvtyggere er en stor kimabelastning. Det har på det seneste være diskuteret i bl.a. Kejser og Klimatermometeret på DR P1. Fakta er, at vi har naturområder med vilde planter og dyr, der er afhængige af lysåbne forhold. Disse forhold kan kun opretholdes med græssende dyr, og de vilde græssere formår ikke at udføre dette arbejde. Både de vilde græssere og naturplejedyr er drøvtyggere, der udleder methan. Nyere forskning viser, at methanudledning hos drøvtyggere er genetisk bestemt. Spørgsmålet er om generne hos ekstensive racer i den henseende er bedre end hos intensive racer. De græssende naturplejedyr forhindrer tilgroning af naturområder med tab af biodiversitet og erstatter ikke andre udnyttelser. Vi kan som mennesker ikke leve af det græs, drøvtyggerne omsætter i deres komplicerede vomsystem. Så den bedste benyttelse af disse arealer er egnede racer til naturpleje fra besætninger, hvor dyrene første år opvokser på naturområder, overvintrer ved vintergræsningsnaturpleje eller fodres med hø/wrap fra naturområder, og som efter en sommersæson i naturpleje hos en græsserforening slagtes direkte fra fold som ca. 2 år gamle. Nogle foreninger har helårsgræsning og slagter dyr, der er meget ældre. Andre foreninger har dyrevelfærd i fokus, bl.a. ved at give udsætterkøer et godt liv et år inden slagtning. Det er opløftende at bemærke, at stort set alle besøgte græsserforeninger slagter dyr direkte fra fold. Her er ikke tale om efterfedning med klimabelastende foder. Naturaktive borgere får naturhandleplan afsluttende rapport januar 2018, Side 11 af 14

12 Fremtid Vi har ikke i projektperioden fundet frem til alle foreninger. Nogle har vi kontaktet, men ikke fået svar fra. Måske har vi skrevet til en gammen mail. Vi har erfaring for, at det at nå de frivillige kan tage lang tid, og processen med etablering af nye foreninger skal modnes. Vi får drypvis flere og flere, der kontakter os. Informationerne spredes langsomt, men sikkert, og nye frivillige græsserforeninger dukker stadig op. Der opstår pt. også flere projekter med konkrete naturmål i kontrol af plejen, bl.a. Life+ projekter. Her mener vi, at frivillige græsserforeninger også er relevante. Natur & Landbrug ApS holder døren åben et stykke tid endnu med hjemmeside, Facebook og gode råd til dem, som kontakter os. Projektet er udført i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, ved Nicolas Leyssac og Ole Laursen. DN har per 31. december 2016 opdateret kort med foreninger. Derfor overleverer vi foreningskontakterne til Danmarks Naturfredningsforening, som det mest oplagte sted til at samle trådene. Oversigt 1. Oversigt over produkter på NatLan s Projektside Her indgår de 29 handleplaner plus opfølgning af tidligere plan på Orø. Naturaktive borgere får naturhandleplan afsluttende rapport januar 2018, Side 12 af 14

13 Erkendtlighed: Vi vil gerne sige tak til 15. Juni Fonden og AV Jensen Naturfond, som har gjort dette projekt økonomisk muligt. Vi takker Danmarks Naturfredningsforening for rigtig god opbakning og samarbejde. Og ikke mindst tak til de mange frivillige græsserforeninger, som har medvirket, samt tak til de mange dyreholdere og lodsejere rundt i landet, som indgår i et godt samarbejde med frivillige græsserforeninger om dyrene og naturens pleje. Venlig hilsen Anna Bodil Hald Natur & Landbrug ApS Naturaktive borgere får naturhandleplan afsluttende rapport januar 2018, Side 13 af 14

14 Bilag 1. Kære Græsserforening/Kontaktperson til Projekt Naturaktive får naturhandleplaner Faglig styrkelse af frivillige kogræsserforeninger og flere af dem. For at lette mit valg af projekt-forening, vil jeg høre, om I vil udfylde disse oplysninger. Håber du kan udfylde snarest. Sendes retur til mig: annabodil.hald@gmail.com mobil ved spørgsmål Emne Forklaring Udfyldes af jer Fakta eller bedste gæt! Græsserforening Navn Naturtype Areal ha Formål Fersk eng, strandeng, mose/kær, overdrev, skoveng, hede, tidl. agerjord, ved ikke etc. Ca. størrelsen af de enkelte folde Fri beskrivelse af evt. grund til oprettelsen Forholdsmæssig fordeling A+B+C=100% af interesser: Naturpleje A % Kød B % Sammenhold C % Dyreart Kvæg, får, geder, heste etc. Helårs/Sommergræsning Helår, sommer Slagtes fra fold/færdigfedes Lokalisering af fold(e) Diverse Udfyldt af formand/kontaktperson vedr. natur Direkte fra fold, Efterfedes Adresse eller beskrive med ord eller et kort hvor folden findes Frit fra leveren. F.eks. hvornår I startede Dit navn, telf. og mail Regner ikke med, der kommer flere af denne slags opgaver. Naturaktive borgere får naturhandleplan afsluttende rapport januar 2018, Side 14 af 14