Hvordan hjælper demenskoordinatoren nænsomt og etisk korrekt andre medarbejdere videre? Oplæg Nyborg strand d. 12/9-2018

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Hvordan hjælper demenskoordinatoren nænsomt og etisk korrekt andre medarbejdere videre? Oplæg Nyborg strand d. 12/9-2018"

Marcus Kirkegaard
5 år siden
Visninger:

1 Hvordan hjælper demenskoordinatoren nænsomt og etisk korrekt andre medarbejdere videre? Oplæg Nyborg strand d. 12/ Mads Hermansen, dr.pæd. Professor v/ Universitetet i Agder Direktør i Omvejen A/S mh@madshermansen.dk

2 Formål At begrunde en praksis for hvordan videnspersoner kan arbejde med facilitering af praktisk og personlig læring sammen med plejepersonale, som har opgaver med borgere med en demenslidelse

3 Min opgave var at tale om: En væsentlig opgave for mange demenskoordinatorer er at støtte frontpersonalet i deres arbejde, og dette arbejde er ikke altid lige let. Hvordan rammesætter man refleksion? Hvordan får man andre til at lære af deres egne fejl?? Faglig vejledning hvordan? Erfaringer i forhold til at flytte os selv og andre gennem faglig vejledning, refleksion og kollegial supervision.

4 Udfordringerne i forhold til læring At ingen for alvor følger gode råd At det er svært at ændre indgroede vaner At det er svært at ændre på organisationskulturer At sårbarhed og usikkerhed hos personalegrupper kan være forhindring for læring At plejekulturen ikke er en refleksionskultur

5 Opgaven for jer er altså: At hjælpe medarbejderen til at komme til sig selv i en fortolkning af en fortolkning af hvad opgaven er At skabe læringsrum Et refleksivt socialt kollegialt rum for eftertænksomhed og erfaringsudveksling Et interkranielt rum for associative markvandinger

6 Udfordringer og muligheder Formål og udfordringen er at undgå instrumentalisme og tingsliggørelse Plejepersonale er udsat for et enormt slid og potentiel stor sårbarhed Plejepersonale er ofte uud- eller kortuddannede Vigtigste alliancepart er er her ledelse, men historiefortælling åbner altid for udkig til etiske grænser

7 Hvordan gør man? Det gør man ved læringsledelse? Det kræver: Klare spilleregler og ledelse af det der foregår i læringsrummet Lydhør empatisk forhandling med deltagerne om måder hvorpå, historier om det de gør og formål og etik

8 Så hvordan arbejder man professionelt med læringsledelse? At arbejde med scriptet (de tre F er): Forforståelsesfortykning Fordybelse Feedback At tage udgangspunkt i og arbejde med plottet i deltagernes fortælling At lære at mestre læringens paradokser: At holde nallerne væk og være dybt dybt involveret på de rigtige tidspunkter!

9 At bruge historiens rolle om os og vores opgave. Den sproglige side af læring Historier er en tidsorden og et plot Historien er platform for arbejdet, idet den: skaber mening skaber klarhed over de nye muligheder hjælper os at komme til rette med vores liv forbinder os med kanon hjælper os følelsesmæssigt til at gennemleve det svære hjælper os til at skabe den retvisende institution

10 Scriptet (procedurer for det vi gør): Scriptet er: En tidsorden og et plot Scriptet hjælper os til at: Skabe mening Skabe overskud gennem indarbejdelse af gode vaner Gøre det rigtige uden at tænke os om Skabe fælles tydningshorisont og lette forhandlingen

11 Forholdet mellem det vi gør og det vi fortæller Det vi gør er styret af vaner/scripts Et script er handlingsforløb som løber i en tid, som har et formål og som sættes i gang uden at man tænker over hvordan det nu er det skal gøres det man nu er gang med at gøre Script/vaner er fundamentet for den relationsprofessionelles virksomhed Script/vaner kan læres/ændres (i praksis, efter instruktion eller ved at fortælle historier. Når de er lært, har de tendens til at blive gemt væk som alene praktisk kunnen

12 At arbejde med ændring af dårlige script/vaner. Den praktiske side af læring - organisatorisk og personligt foregår i følgende faser: Forforståelsesfortykning Fordybelse Feedback

13 Sammenfatning: Styrk professionsnarrativet! Det består af tre lag: Professionel Praksis Historiefortælling om praksis: ofte med udgangspunkt i noget som ikke har været så godt at justere på ved at fortælle sig frem til mening at identificere etiske guidelines og forpligte sig på dem Historiefortælling med henblik på at kalibrere/justere professionsnarrativet (altså professionsidentiteten)

14 Grundlæggende litteratur Bjerrersgaard, H. & M. Hermansen (2016): Undervisning mellem håndværk og kunst. Samfundslitteratur Hermansen, M. m.fl.(2007): Læringsledelse. Samfundslitteratur. Hermansen, M. Løw, O. & Petersen, V. (2008): Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Alinea. Hermansen, M. (2011): Spilleregler i klassen. Akademisk. Hermansen. M. (2014): Så det Om liv fagligt fortolket og fortællingsforvansket.

Relaterede dokumenter

Udvikling og kompetencer Professionsnarrativ og læring Årsmøde for inspektorer 7. marts 2017

Udvikling og kompetencer Professionsnarrativ og læring Årsmøde for inspektorer 7. marts 2017 Direktør Mads Hermansen dr.pæd. Omvejen A/S mh@madshermansen.dk Spiseseddel Hvorfor & Hvordan er det man lærer?