Kvalitetsrapport. Stengård Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport Stengård Skole

2 Indholdsfortegnelse Side 2 af 15 sider Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport... 3 Det faglige niveau... 3 Skolelederens vurdering... 3 Børne- og Kulturforvaltningens vurdering... 3 Kommunale indsatsområder... 3 Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst... 3 Pædagogisk Kontinuitet / overgange... 4 Sundhed... 4 Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen... 4 Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse... 4 Skole- hjem samarbejdet... 4 Elevplaner... 5 Dannelse og uddannelse... 5 Indsats på området... 5 Tilrettelægges af undervisningen i dansk som andetsprog (DSA)... 5 Lærernes uddannelse... 6 Midler anvendt på kompetenceudvikling... 6 Rummelighed... 6 Indsats på området... 6 Opnåede resultater... 6 Trivsel og samarbejde... 6 Indsats på området... 6 UMV-undersøgelse og -handleplan... 7 Forældretilfredshedsundersøgelse... 7 Elevfravær... 7 Talmateriale... 7 Elev- og klassetal... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Andel af elever, der går i SFO... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Antal elever i specialgrupper... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Antal elever pr. lærer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Udgifter pr. elev... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Udgifter til undervisningsmidler pr. elev... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Antal elever pr. nyere computer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Personaleomsætning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Lærernes arbejdstid... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Timegennemførelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Lærernes uddannelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kompetenceudvikling... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. DSA elevtal... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Dansk som andetsprog... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Karaktergivning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Specialundervisning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Elevfravær... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

3 Indledning Side 3 af 15 sider På Stengård Skole ser vi først og fremmest kvalitetsrapporten som en ajourført afrapportering. Afrapporteringen indeholder i tekstdelen i nogen grad et udviklingsperspektiv. Dertil kommer at de fleste igangværende udviklingsplaner er flerårige. Kvalitetsrapporten giver dermed med sin tekst- og taldel et aktuelt og dækkende billede af Stengård Skole her og nu, men er ikke i sin form og sit fokus fremadrettet og giver derfor ikke skolen mulighed for at udfolde tanker om og ideer til den fremtidige udvikling af skolen. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport Der har ikke på Stengård Skole på baggrund af kvalitetsrapporten 2008/2009 været iværksat særlige initiativer. Det faglige niveau Skolelederens vurdering Stengård Skole har et tilfredsstillende, stabilt og dokumenteret relativt højt fagligt niveau, hvilket skal ses som resultatet af en målrettet, fokuseret og kontinuerlig indsats. Den faglige indsats og resultaterne understøttes og dokumenteres gennem løbende evaluering med anvendelse af en bred vifte af metoder. Indsats og resultater drøftes i forbindelse med elevplansarbejdet, på teammøder og med ledelsen ved teamudviklingssamtalerne. Den faglige indsats er blevet styrket gennem dannelse af fagteam, hvor alle lærere deltager i to fagteam. Det har også gavnet fagligheden, at vi har fået diplomuddannede faglige vejledere i naturfag og matematik. Skolen prioriterer fremmedsprogsundervisningen højt og så gerne, at der også kom et tilbud til skolerne om diplomuddannelse af en engelsklærer på hver skole. Karaktererne ved årets afgangsprøver er tilfredsstillende om end en smule lavere end sidste år, hvor de også var meget høje. Ud fra en gennemsnitlig betragtning er der god overensstemmelse mellem standpunktskarakterer og årsprøvekarakterer. Trinmålsevalueringen viser at langt de fleste elever er sikre eller på vej På Stengård Skole har alle elever engelsk og tysk og de kan fra 8. klasse vælge fransk til som valgfag. Det gør ca. 50 % af eleverne Det er skolens vurdering, at den omfattende brug af Interaktive Whiteboards har styrket fagligheden. Børne- og Kulturforvaltningens vurdering I kvalitetsrapporten for blev Stengård Skole beskrevet som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er konsolideret på et tilfredsstillende niveau Børne- og Kulturforvaltningen vurderer, at skolen skaber gode resultater ved afgangsprøver, nationale test og trinmålsevalueringer. Skolens resultater i afgangsprøverne er for de flestes vedkommende over middel for kommunens skoler, hvilket også er tilfældet for resultaterne i de nationale test. Arbejdet i fagteam, brugen af uddannede, faglige vejledere og anvendelse af Interaktive Whiteboards er vigtige elementer i skabelsen af resultaterne. Der arbejdes grundigt med at skabe gode forudsætninger og god undervisning, for eksempel med metoder som klasseledelse og Cooperative Learning. Skolen har formået skabe en vejledningskultur, som både understøtter inklusion og høj faglighed. Det er Børne- og Kulturforvaltningens vurdering, at skolens faglige niveau er udmærket. Kommunale indsatsområder Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst I efteråret sprogscreenes børnehaveklasserne af skolens talepædagog. I samarbejde med børnehaveklasselederen udtages herefter de elever, der har behov for timer i sprogstimulering. Disse timer kan fortsætte ind i første halvdel af 1. klasse. I børnehaveklassen arbejdes der målrettet med brug af håndfonemer. I indskolingsklasserne arbejdes der målrettet med læseprocessen for alle elever. Der er afsat

4 Side 4 af 15 sider pæne ressourcer til tidlig læsehjælp i 1.- og 2. klasse til de elever, der har brug for ekstra støtte for at komme i godt i gang med læsningen. Denne tidlige indsats har markante resultater på de læsetests der tages i slutningen af 1. klasse. I 3. klasse tilbydes et koncentreret læsekursus til de elever der endnu ikke har "knækket koden". Resultaterne fra de kommunale læsetest som gennemføres i 5. klasse ligger positivt sammenlignet med landsgennemsnittet. Faglig læsning gennemføres som kurser på 3-4 klassetrin og på mellemtrinnet. Pædagogisk Kontinuitet / overgange Stengård skole og daginstitutionerne i distriktet har aftaler om hvordan vi samarbejder om overlevering af børnene, hvilket indhold der skal i børnenes kufferter og skattekisten i henhold til de kommunale rammer. Der er aftaler om gensidige besøg og informationer ved overgangen, fastholdelse af ledelsessamarbejde mellem skole og institutioner blandt andet i form af samtaler i forbindelse med klassedannelsen og tilbagemelding til børnehaverne om børnenes skolestart. Samarbejdet har særligt fokus på tidlig opmærksomhed overfor vanskeligheder hos enkelte børn, hvilket har ført til særligt tilrettelagte af overgangsforløb. Sundhed Stengård Skole er i fuld gang med at implementere Gladsaxe i bevægelse programmet. det gælder både i forhold til organisering af indsatsen og et øget fokus og flere aktiviteter inden for idræt, bevægelse og sundhed. I forhold til bevægelse har vi netop fået opsat en motoriklegeplads i indskoling/sfo og vi er tilsvarende ved at få opsat legeredskaber, der inspirerer til bevægelse for de større børn. Som valgfag for de ældste elever tilbyder vi "udeliv", der bl.a. rummer lange cykel- og vandreture, men også noget så spændende som vinterbadning. I 2010 blev vores nye kantine færdig og den har fra dag et været en stor succes med veltillavet og sund mad. Således har vi netop - og som første skole i kommunen - modtaget Fødevarestyrelsens diplom i bronce for økologi. Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er et fælles tema i alle team og for skoleledelsen. Det fremgår og skal også fremgå af teamårsplanerne, og indgår som tema på teammøderne og i teamudviklingssamtalerne med ledelsen. Udvikling af en evalueringskultur som indsatsområde er implementeret, men der er fortsat fokus på udvikling af en mere fælles evalueringskultur, herunder på videndeling. Det sker i respekt for, at der fortsat kan anvendes mange forskellige evalueringsmetoder og værktøjer: Lærer/elevsamtaler med og uden samtaleark, skriftlige vurderinger, elevmål, portefolio, kvalitetsstjerne og test. Evalueringen er løbende og integreret i daglig praksis. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Der er på skolen bred enighed om det læringssyn, der også fremgår af skolepolitikken, nemlig at skolens praksis skal være præget af, at eleverne er aktive og medskabere af egen læring. Det gælder den enkelte elev og det gælder de læringsfællesskaber eleverne indgår i. God og tydelig klasseledelse og læring i struktureret samarbejde, herunder for eksempel Cooperative Learning øger både elevernes inddragelse og engagement og det tydeliggør sammenhængen mellem mål, indhold og metodevalg. Ud over den løbende samtale mellem lærere og elever om undervisningens indhold og former, anvender vi systematisk elevsamtaler i forhold til opstilling af mål og målopfyldelse og i forhold til arbejdet med elevplaner. Skole- hjem samarbejdet Fra forældrenes første møde med skolen og gennem hele skoleforløbet understreges og kommunikeres betydningen af et velfungerende skole-hjemsamarbejde. Denne indsats har i årevis båret frugt, idet forældredeltagelsen ved samtaler, forældremøder og arrangementer fastholdes fra klasse. Skole-

5 Side 5 af 15 sider hjemsamarbejdet understøttes også af kontaktforældreorganiseringen omkring den enkelte klasse og af, at skolen har en meget velfungerende og engageret skolebestyrelse Elevplaner Elevplanerne er fuldt ud integreret som en vægtig og vigtig del af skolens praksis. I indskolingen anvendes få og enkle modeller og værktøjer. På mellemtrinnet og i udskolingen flere og langt mere komplekse og oftest IT - baserede modeller. Der gennemføres på alle klassetrin individuelle elevsamtaler i forbindelse med elevplansarbejdet. Elevplanerne har - især på mellemtrinnet og i udskolingen ført til et kvalitetsløft i skole-hjemsamarbejdet. Der er ingen tvivl om, at elevplanerne fylder meget i skole-hjem samtalerne og har været med til at strukturere disse. Dannelse og uddannelse Indsats på området Stengård Skoles selvforståelse og praksis afspejler at vi er både fagligt og socialt ambitiøse, samtidig med at vi er rummelige og kreative. Derfor prioriteter vi også den daglige undervisning og det daglige samvær højt. Det kan lyde lidt kedeligt, men er det langt fra og vi tror selv på, at det er denne tilgang, der gør at vi både tiltrækker mange elever og formår at fastholde dem gennem hele skoleforløbet. I de tre 9. klasser, der går ud af skolen sommeren 2011 går der i gennemsnit 25 elever i hver klasse. Men selv om vi "elsker hverdagen" bryder vi den også af og til op. Vi har hvert år 5 omlagte uger, hvor der arbejdes tværfagligt og aldersintegreret. Vi har hvert år flere større og mindre teaterprojekter. Vi har i nogle år haft interaktive tavler i alle klasser fra klasse. De pædagogiske og faglige muligheder det giver udnyttes efterhånden i alle fag. Selv om vi ikke har videnskabeligt belæg for det, så vurderer lærerne, at det at vi i så høj grad anvender de interaktive tavler, har været med til at hæve det faglige niveau. Skolen fik i 2010 nyt biblioteks- og mediemiljø. Det har betydet et løft i arbejdet med IT og digitalisering, hvilket fremadrettet er et område vi prioriterer højt. På Stengård Skole kan har elverne mulig for at vælge 3. fremmedsprog til. Det betyder, at alle har tysk fra 7. klasse og de får så mulighed for at vælge fransk som valgfag i 8. og 9. klasse. I de sidste to skoleår har vi på 5.,6.7. klassetrin arbejdet med aldersintegreret og kønsopdelt undervisning i danskundervisningen. Der er en rigtig god stemning og dialog om projektet med både eleverne og forældrene, ligesom ledelsen følger projektet. Arbejdet med Cooperative Learning (CL), der startede i 2008/2009 videreføres. CL handler om undervisning og læring i struktureret samarbejde.cl bygger på et solidt videnskabeligt grundlag og en mangeårig og veldokumenteret praksis. Inklusionsindsatsen har fyldt meget og er fortsat et vigtigt indsats område. Det er beskrevet i denne rapports afsnit om rummelighed. Tilrettelægges af undervisningen i dansk som andetsprog (DSA) Skolen har få elever med fremmedsproglig baggrund. Der er tale om forskellige nationaliteter, så der er ikke noget fælles præg eller fælles identitet blandt disse elever. Bortset fra at de har andet modersmål end dansk. Den kommunale screening af børn med dansk som andetsprog har mindre betydning for os, da vi ikke har modtaget elever, der har været igennem denne test. Undervisningen i dansk som fremmedsprog er primært organiseret som enkelt-undervisning eller små hold på klassetrinnet. Der er også etableret lektiecafé, hvor elever kan modtage kvalificeret hjælp til lektiearbejdet. I indskolingen er der både støtte i klassen og udenfor. Det er da2-lærer og faglærere der sammen med skolens specialteam vurderer omfanget af undervisningen Undervisere er primært lærere med dansk og eller specialundervisning som liniefag.

6 Lærernes uddannelse Side 6 af 15 sider Undervisningen varetages af linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer. Sådan forventer vi også generelt, at det bliver fremover, da skolen ikke har vanskeligt ved at tiltrække ansøgere med relevante kompetencer. For at sikre den bedst mulige faglige dækning på alle klassetrin har vi reduceret antallet af selvstyrende team. Til gengæld er teamene blevet større og med en bredere faglig dækning i hvert team. I forbindelse med den årlige fagfordeling har både ledelse og lærere fokus på linjefagsproblematikken. Midler anvendt på kompetenceudvikling Stengård Skole prioriterer kompetenceudvikling. Herunder lærernes efter- og videreuddannelse. I 2009/2010 og 2010/2011 har 6 lærere deltaget i diplomuddannelser. Både lokale eksterne kurser benyttes afhænig af skolens og lærernes behov. I 2009/2010 og 2010/2011 har alle lærere og pædagoger deltaget i interne kurser om inklusion og alle lærere i kursus om klasseledelse. I 2010/2011 og de efterfølgende to - tre år må skolen dog begrænse efter- og videreuddannelsesaktiviteterne af økonomiske grunde. Rummelighed Indsats på området Udgangspunktet for Stengård Skoles indsats i SATS - projektet "Rummelig og kompetent skole" var og er den selvforståelse, at vi er og fortsat skal være en rummelig skole. Vi kan fuldt ud tilslutte os det dobbelte formål rummelig og kompetent skole og tilføjer "med god social trivsel" Øget inklusion er vort mål. Det enkelte barn skal være en betydningsfuld del af et læringsfællesskab. Omdrejningspunktet er fortsat udvikling af en vejledningskultur,der kan støtte teamene i deres fokus på alle børns aktive deltagelse i fællesskabet og med fokus på såvel barnet, som de omgivelser, det er en del af. Anerkendelse som grundværdi skal være fundamentet for en skole, der både integrerer og differentierer gennem inklusion Med det udgangspunkt har vi opbygget, igangsat og udviklet skolens kompetencecenter. De relevante ressourcepersoner er tilknyttet kompetencecentret og de har fra gennemført diplomuddannelser som inklusionsvejledere. Deres indsats retter sig især mod lærer- og pædagogteamene med henblik på at udvikle en vejlederkultur og styrke inklusionsindsatsen. Opnåede resultater Skolens Kompetencecenter startede sit arbejde i august 2009 og har været omdrejningspunktet for udviklingen af en vejlederkultur på skolen. Vi har prioriteret vejlederindsatsen for lærer- og pædagogteamene med det klare sigte og resultat, at skabe mere inkluderende klassemiljøer. Vi har gennem hele forløbet sørget for at kunne dokumentere denne. Dels fordi dokumentation var et krav i SATS - projektet, men også for at kunne bruge dokumentationen som fundament under den videre indsats. Det har ført til at vi fra og med skoleåret 20111/2012 igangsætter et 3-årigt inklusionsprojekt omfattende 0-9. klasse. Vi har hidtil haft fokus på indskolingen og tidlig indsats. Det har vi fortsat, men vi vil i projektet have nok så meget opmærksomhed på indsatsen i forhold til de større børn med særlige behov. Trivsel og samarbejde Indsats på området I løbet af 2009/2010 og 2010/2011 har skolen gennemgået en større om- og tilbygning. Mens det stod på var det en stor belastning af både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø for både elever og ansatte. Men da byggeriet samtidig betød klart forbedrede indvendige fysiske rammer kom vi igennem det og i dag giver langt de fleste udtryk for at såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø er forbedret. En del medarbejdere giver udtryk for, at det er en stor belastning i at skulle inkludere flere børn med særlige behov. Det er dog en problematik der er "i aftagende" efterhånden som kompetenceniveauet på dette område øges og inklusionskulturen breder sig. Den seneste elevtilfredshedsundersøgelse viser klart at langt de fleste elever trives og er glade for at gå på Stengård Skole. De er dog meget utilfredse med toiletforholdene.

7 Side 7 af 15 sider Mobning forekommer, men accepteres ikke. I løbet af 2010 vedtog skolebestyrelsen en trivsels- og antimobbepolitik, som helt konkret beskriver indsatsen mod mobning. Heri beskrives hvad både lærere, forældre, kompetencecenter og skoleledelsen skal gøre. Til at forebygge og afhjælpe mobning og for at fremme klassedynamikken anvender vi "klassemødet" som metode. Det har vi rigtig gode erfaringer med. UMV-undersøgelse og -handleplan UMV undersøgelsen er blevet fulgt op med udarbejdelse af en trivsels- og antimobbepolitik, som også er blevet implementeret. Alene i 2010/2011 er der gennemført "klassemøder" og der har været arbejdet med klassedynamik og tydelig klasseledelse. Skolens kompetencecenter har stået i spidsen for denne indsats. Forældretilfredshedsundersøgelse Stengård Skole ligger i den nyeste forældretilfredshedsundersøgelse fra 2010 lige under gennemsnittet i forhold til den overordnede tilfredshed med skolen. Sidst lå vi lige over. Vi ligger fortsat pænt over gennemsnittet, når det drejer sig om "fagligt udbytte/faglige færdigheder" og lærernes information om det faglige udbytte. Vi ligger klart under gennemsnittet, når det drejer sig om "tid til den enkelte elev" og "de indendørs fysiske rammer" Det er helt i overensstemmelse med skolens grundlag, at vi er fagligt ambitiøse, så det passer os fint, at forældrene også bemærker det, som noget positivt. Det er naturligvis reelt, når forældrene lægger mærke til og vurderer det som mindre tilfredsstillende, at der ikke er megen tid til hver enkelt elev. Det følger alene af, at vi i gennemsnit har 25 elever i hver klasse. Vi har en vis forventning om, at vi med ændrede undervisningsstrategier fx Cooperative Learning, der rummer strukturer, der understøtter differentiering, i nogen grad kan kompensere for den manglende lærertid til den enkelte elev. Efter om- og tilbygning er de fysiske rammer blevet klart bedre Dog giver den meget høje klassekvotient sammenholdt med klasselokaler på under 50 kvm en del problemer. Her prøver vi med alternativ indretning af klasselokaler, faglokaler og gangarealer, at forbedre de indvendige fysiske rammer og at skabe overensstemmelse mellem det fysiske rum og den pædagogiske praksis Elevfravær Eleverne på Stengård Skole har i gennemsnit et fravær på godt 8 dage om året. Det svarer til en fraværs % på 4, hvilket vi ikke finder foruroligende. Fraværet fordeler sig med: Sygdom, 71,1%, ulovligt fravær 7,4% og lovligt fravær 21,5% Det ulovlige fravær knytter sig overvejende til nogle få elever på klassetrin. Elever som vi i alle tilfælde har særlig opmærksomhed på og særlige indsatser i forhold til det lovlige fravær, som i sum udgør ca. 1/5 af det totale fravær, skyldes primært at forældre tager deres børn fri for at tage på (ski)ferie uden for skolens ferieplan. Vi henstiller skriftligt til disse forældre, at eleverne bør holde ferie inden for skolens ferieplan. En del forældre gør os opmærksom på, at de finder, at det er en noget rigid holdning. Talmateriale Herefter følger det indsamlede talmateriale. I skolerapporterne er der detaljerede oplysninger om den enkelte skole. I kommunerapporten er der sammenstilling af de vigtigste tal, samt redegørelse for metoder og beskrivelse af datamateriale.

8 Elev- og klassetal Side 8 af 15 sider Elevtal Klassetal Klassekvotient Børnehaveklasse ,3 1. klasse ,3 2. klasse ,3 3. klasse ,5 4. klasse ,5 5. klasse ,0 6. klasse ,5 7. klasse ,0 8. klasse ,0 9. klasse ,7 I alt for skoleåret ,0 I alt for skoleåret ,2 I alt for skoleåret ,4 Andel af elever, der går i SFO Elever bh. kl. 3. klasse Elever i SFO SFO andel i % Antal elever i specialgrupper Skolen har ingen elever i specialgrupper Antal elever pr. lærer Fuldtidsansatte eksklusive børnehaveklasseledere Total antal elever eksklusive børnehaveklasse Elev-lærer ratio eksklusive børnehaveklasse ,00 488,00 12, ,37 512,00 13, ,88 551,00 14,17 Udgifter pr. elev Skoleåret Vedtaget budget decentral Elevtal Vedtaget budget pr elev Stengård I alt for kommunen Skoleåret Vedtaget budget decentral Elevtal Vedtaget budget pr elev Stengård I alt for kommunen Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Decentral udgifter Centrale udgifter Udgift i alt Elevtal Udgift pr. elev Udgift pr. elev Stengård Skole TOTAL/gennemsnit

9 Antal elever pr. nyere computer Personaleomsætning Side 9 af 15 sider Opgørelse er for for skoleåret Generelt Antal elever i alt 624 Antal undervisningscomputere anskaffet i skoleåret Placering af undervisningscomputere Klasselokalerne 12 Fælles nærområder 4 Computerrum 0 Transportabelt 111 Bibliotek 7 Andet 10 Antal undervisningscomputere i alt 144 Antal elever pr computer 4 Undervisningscomputernes alder 3 år eller yngre 70 4 år 48 5 år eller ældre 26 Undervisningscomputere tilsluttet lokalnet Kablet 21 Trådløst 123 Undervisningscomputere med adgang til internet i % 100 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,3 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,2 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) , Lærere ved skoleårets start Fratrådte Tiltrådte Lærer-omsætning 6% 3% 9% Pædagoger ved skoleårets start Fratrådte Tiltrådte Pædagog-omsætning 14% 22% 11%

10 Lærernes arbejdtid fordelt på opgaver Undervisning Heraf special-undervisning Heraf special-undervisning i specialklasser Opg tilknyttet undervisning Andre opgaver Ferie I alt %-del af arbejdstid anvendt på undervisning** Antal årsværk inkl timer i special-klasser*** Gennemsnitlig undervisningstimetal per lærer**** Lærernes arbejdstid Skoleåret Side 10 af 15 sider Stengård Skole Samlet/Gennemsnit Skoleåret Stengård Skole Samlet/Gennemsnit Timegennemførelse Årligt Undervisningstimeta Aflyste Gennemført undervisningstimetal l i 4 uger undervisningstimer undervisning % , , ,9

11 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Linjefag Tilasvarende kvalifikationer I alt % I alt % Lærernes uddannelse Side 11 af 15 sider Billedkunst L L L L L L L L L L x x x L L Biologi L L L L L L L Dansk L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L Engelsk L L L L x L x L L L L L L L L L Fransk x x L L Fysik/kemi L L L L L L L Geografi x L L L L L L Historie L L L L L L L L x x x L L L Hjemkundskab L L L L Håndarbejde L L L L L Idræt L L L x L x x L x L L L L x x x L L L x x L Kristendomsk. x x x x x x L x x x x L x L x x x x x x Matematik L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L Musik x L L x x x L L L L L L L L L Natur/teknik x L x L L L x x x x x L L L L Samfundsfag x x L L x Sløjd L L L L L Tysk L L L Kompetenceudvikling Decentrale udgifter Dansk som andetsprog Centrale udgifter Udgift i alt Elever: i alt og 2-sprogede Elever i alt Tosprogede elever % tosprogede Lærertidsposter Udgift pr. lærertidspost Kommunalt gennemsnit

12 Antal elever, der modtager undervisning i DSA: Antal tosprogede Antal tosprogede elever, som er elever, som er vurderet til at vurderet til at have have behov for behov for basisundervisning supplerende i DSA 1 undervisning i DSA 2 Side 12 af 15 sider Organiseringen af den supplerende undervisning (Angiv antal elever) Som integreret del af undervisningen, hvor fag-læreren benytter andetsprogspædagogiske metoder Ved tilknytning af ekstra lærer i undervisningen Uden for den alm. undervisningstid Uden for klassen i den alm. undervisningstid Lærerkvalifikationer vedrørende Dansk som andetsprog Hvor mange lærere er tilknyttet DSA? Hvor mange af disse har linjefag i DSA eller tilsvarende kompetencer? Hvor mange af disse har længerevarende kurser i DSA (mindst 30 timer)? Andel i procent, som opfylder ét af ovenstående krav

13 Karaktergivning Side 13 af 15 sider Standpunkt / årskarakter Prøvekarakter Disciplin Dansk - Læsning 8,3 7,8 7,6 5,9 7,9 6,5 Dansk - Retskrivning 6,8 7,2 7,7 6,3 7,1 6,4 Dansk - Skr. fremstilling 8,0 6,9 7,5 6,5 7,6 6,0 Dansk - Orden 9,0 6,5 7,9 7,0 5,9 5,6 Dansk - Mundtlig 7,6 5,9 7,1 6,4 7,8 7,8 Matematik - Færdighed 6,5 8,0 7,7 7,7 8,3 6,9 Matematik - Problem 6,5 7,7 7,0 8,0 8,1 7,2 Matematik - Mundtlig 5,9 6,6 6,1 Engelsk - Skriftlig 7,4 7,0 7,1 Engelsk - Mundtlig 7,8 6,7 7,5 7,9 8,8 8,2 Tysk - Skriftlig 5,2 5,6 6,2 Tysk - Mundtlig 5,9 4,9 6,4 5,0 5,3 Fransk - Skriftlig 6,8 6,3 7,0 Fransk - Mundtlig 7,2 6,2 8,1 4,9 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 5,8 6,7 5,5 5,9 6,6 6,2 Biologi 7,4 6,4 7,1 Biologi - Skriftlig 7,4 8,7 7,8 Geografi 8,0 6,3 9,2 Geografi - Skriftlig 8,1 8,9 7,7 Historie 7,0 6,1 8,5 Historie - Mundtlig 6,7 7,8 Samfundsfag 5,8 6,0 Samfundsfag - Mundtlig 6,3 9,0 5,9 6,6 Kristendomskundskab 5,7 7,0 Kristendomskundskab - Mundtlig 9,3 Obligatorisk projektopgave 8,1 7,5 8,7 Der gives ikke karakter på området Faget er ikke udtrukket Der er ikke afgangsprøve

14 Specialundervisning Side 14 af 15 sider T 14 - Specialundervisning Generel forebyggende indsats (ikke enkeltelever) Nævn, hvilke områder, der sættes ind på, samt antal timer, der er anvendt på området Angives i klokketimer i løbet af skoleåret Læse-stave træning fra kl. 202,5 matematikkursus fra kl. 22,5 I alt 225 Forebyggende specialundervisning i skoleåret For hvert område angives antal elever, som har fået støtte Sprogstimulering Tidlig læsehjælp Motorisk træning m.v. Tidlig matematik-hjælp Antal elever, der har fået støtte: Antal timer i alt igennem skoleåret(angives i klokketimer i løbet af skoleåret) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i skoleåret: For hvert område angives antal elever, som har fået støtte Faglig støtte: Antal elever, der har fået støtte: Antal timer i alt igennem skoleåret(angives i klokketimer i løbet af skoleåret) Social-emotionel støtte: Antal elever, der har fået støtte: Antal timer i alt igennem skoleåret(angives i klokketimer i løbet af skoleåret) For alle ovenstående områder Antal lærere, som har læst ovenstående timer: Antal lærere med linjefag eller lignende kvalifikationer %-del lærere med linjefag eller lignende kvalifikationer

15 Klassetrin Elever Sygdom Uden grund Lovlig Sygdom pr elev Uden grund pr elev Lovligt fravær pr elev I alt Elevfravær Side 15 af 15 sider ,9 0,0 2,5 7, ,3 0,3 1,0 5, ,2 1,1 3,1 8, ,6 0,1 1,4 6, ,3 0,0 3,0 9, ,3 0,1 1,6 8, ,5 2,1 1,8 9, ,7 0,0 1,2 7, ,9 1,1 3,3 14, ,9 1,6 2,4 14,9 I alt ,3 0,6 2,1 9,0 I alt ,7 0,1 1,1 3,8 I alt ,3 0,1 0,4 1,8