Kvalitetsrapport for Søborg Skole
|
|
- Ingeborg Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsrapport for Søborg Skole
2 1 Indledning Metode Opfølgning på seneste kvalitetsrapport Skolens faglige niveau Skolelederens vurdering Kommunens vurdering Fakta Elev- og klassetal Antal elever i specialgrupper Antal elever pr. lærer Udgifter pr. elev Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Antal elever pr. nyere computer Andel af elever, der går i SFO Personaleomsætning Overordnede mål og rammer... 5 Kommunale indsatsområder Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst Pædagogisk kontinuitet / overgange Sundhed Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen nes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skole - hjem samarbejdet Elevplaner Uddannelse og dannelse Skolens indsats... 7 Data og dokumenterede resultater vedr. "Uddannelse og dannelse" Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Planlagte timer og omfang af gennemførte timer Lærernes uddannelse Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog (dsa) Antal tosprogede elever Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Midler anvendt på kompetenceudvikling Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Karaktergivning i folkeskolens afgangsklasser Trinmålsevaluering Resultater af nationale test i udvalgte fag og på bestemte trin Rummelighed Skolens indsats på området Skolens foregribende indsats Skolens indgribende indsats Trivsel og samarbejde Skolens indsats på området Data og dokumenterede resultater for trivsel og samarbejde UMV undersøgelse og handleplan Forældretilfredshedsundersøgelse Udvikling i brug af Personale-, Elev- og ForældreIntra s fravær Side 2 af 15
3 1 Indledning I dette års skolerapporter er det tilstræbt at undgår gentagelser og overlap mellem skolerapporter og hovedrapport. Indledningen kan derfor læses i hovedrapporten. 2 Metode I denne rapport indgår kun elementer, der specifikt omhandler skolen. I hovedrapporten kan man se de generelle beskrivelser af de forskellige områder, sammenskrivning af skolernes rapporter, hvor alle skolers data sammenstilles, samt redegørelse for de anvendte data. 3 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport Udviklingsprojekt om faglig læsning Faglig læsning skal integreres som en fast del af skolens fremtidige didaktiske virke og profil, og faglig læsning er hele lærergruppens ansvar og ikke kun dansklærernes ansvar. Involverede parter: Alle lærere plus læsevejledere. Tidsplan Undervisningsforløb om faglig læsning i 2. klasse (forsøgsprojekt) December 2007 Generel introduktion til faglig læsning ved PR-møde Januar 2008 Igangsættelse og afvikling af læsebånd (forsøgsprojekt) Feb./ marts 2008 Organisering af Danmarkskasse til 2. klasse. (læsepædagogisk vurdering Juni 2008 af fagtekster, Udarbejdelse af lærervejledning, litteraturliste, kopisider m.m.) Fagligt læsemøde af to timers varighed med n/t lærere fra indskolingen Juni Fokuspunkter: Forskellige læringsstrategier, samtalen om læring, hukommelse og glemsel opmærksomhed i læringen, videreudvikling af forståelse af ord og begreber. Fremtidsvisioner. Videreudvikling af kasser til 1. klasse og 3. klasse i skoleåret 2008/09. På sigt agter vi at ansøge om penge til at få oprettet et fagligt læseværksted /læringsrum, så materialer, værksteder m.m. er samlet og altid klar til anvendelse. Skolen har tildelt 50 ekstra timer til læsevejlederne til udarbejdelse af div. vejledninger, målsætninger m.v. Kursus i faglig læsning. Læsevejlederne ved Søborg Skole afholder kursus i faglig læsning for lærerne på skolen i 2008/09. 4 Skolens faglige niveau 4.01 Skolelederens vurdering På det overordnede plan, kan det konkluderes, at Søborg Skole har et pænt fagligt niveau. Dette ses på baggrund af karakterer, test og kommunens faglige trinmål. Dog er noget af dette materiale ikke så let at sammenligne med sidste år, da der dels er kommet en helt ny karakterskala, og de nationale test er blevet aflyst. Dog skal nævnes at, skolen ved sidste kvalitetsrapport beskrev et ønsket udviklingsområde, nemlig faglig læsning. På dette område er skolen gået i gang med et flerårigt udviklingsarbejde, hvor vores to læsevejledere er tovholdere. Således har de i indeværende år været beskæftiget med, at udvikle materiale til klasser, afholdt møder for klassernes naturfaglige lærere samt været på kursus, for at kunne løfte opgaven. I næste skoleår vil der være kurser for lærerne i faglig læsning, ligesom der vil blive gennemført specielle undervisningsforløb for at styrke den faglige læsning. Det er således for tidligt at se konkrete resultater som følge af indsatsen i forhold til elevernes faglige niveau. Side 3 af 15
4 Inden for naturfag og ikke mindst matematik har de to lærere, der er i gang med at tage en diplomuddannelse, planer om et udvidet arbejde i fagudvalgene bl.a. med indførelse af inspirationsmøder Kommunens vurdering Vurdering af det faglige niveau Det kan konstateres, at Søborg Skoles faglige niveau på baggrund af folkeskolens afgangsprøver, på baggrund af vurderingen af trinmålene for fagene samt på baggrund af resultaterne i de gennemførte læsetest er tilfredsstillende. Det skal bemærkes, at resultaterne i fysik/kemi bør drøftes med henblik på at vurdere, hvordan lærerne i skolens 9. klasse bedre kan sikre, at eleverne fagligt som metodisk er forberedt i tilstrækkelig grad på afgangsprøvens faglige indhold og form Rummelighed Søborg Skole har et specialteam, som satser på at give råd og vejledning med et forebyggende udgangspunkt, som kan sikre, at flere elever kan rummes. Skolens socio-emotionelle vejleder bistået af kommunens Supportteam giver lærere den fornødne supervision. Trivsel og samarbejde Søborg Skole arbejder målrettet på at skabe en god tradition for, at skolens elever og personale konsekvent forholder sig til elevernes trivsel og udvikling i klasserne. Skolen har en formuleret mobbepolitik, og skolens ledelse inddrages hurtigt ved uhensigtsmæssig adfærd fra enkeltelever eller grupper. Skolen ønsker at fremme det sunde måltid. Det er derfor et stort ønske at skolens kantine udbygges til at kunne levere en række bedre tilbud til skolens elever. Ombygningen er projekteret og igangsættes snarest. Sund kost vil derefter være et centralt tema på skolen. Konklusion Søborg Skole fremstår som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er tilfredsstillende. Skolen har iværksat en udviklingsplan med henblik på at styrke den faglige læsning. 5 Fakta 5.01 Elev- og klassetal Bh r r r r r r r r Antal elever i specialgrupper r , Antal elever pr. lærer Fuldtidsansatte eksklusiv bh.kl.ledere Total antal elever eksklusiv bh.kl. Elev-lærer ratio eksklusiv bh.kl. Side 4 af 15
5 32, , Udgifter pr. elev Udgift 2007/08 Elevtal Udgift pr. elev Udgift pr elev Søborg Skole I alt for kommunen Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Udgift 2007/08 Elevtal Udgift pr. elev Udgift pr elev Søborg Skole I alt for kommunen Antal elever pr. nyere computer Antal elever 385 PC-alder 3 år eller yngre 83 PC-alder 4-5 år 31 PC-alder > 5 år 9 Antal elever pr. ny PC (3 år) 4,6 Antal elever pr. nyere PC (5 år) 3,4 Antal elever pr. PC 3, Andel af elever, der går i SFO Bh.kl.-3 kl. i SFO SFO andel i % Personaleomsætning Lærere, Lærere, Fratrådte 1 Tiltrådte 1 Lærer-omsætning % 2,78 Pædagoger, Pædagoger, Fratrådte 2 Tiltrådte 2 Pædagog-omsætning % 18,2 Eventuelle kommentarer til særlige data eller resultater 6 Overordnede mål og rammer Kommunale indsatsområder 6.01 Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst. Søborg Skole har iværksat en større indsats for at forbedre elevernes faglige læsepræstationer. I perioden 7. april til 9.maj 2008 er der organiseret fagligt læsebånd fra 4.kl. - 6.kl. ne læser dagligt faglitteratur i ca. 20 min. i morgenmodulet. Alle fag bidrager med tid til projektet. Projektet evalueres løbende. Dagsordenen til klasselæsekonferencerne i klasse er blevet udvidet med punktet faglig læsning. Side 5 af 15
6 I forebyggelsesøjemed søsættes i kommende skoleår tre faglige læseprojekter på 1,,2., 3. klassetrin i faget natur/teknik. Efter afprøvning og evaluering af de tre læseprojekter skal projekterne med dertilhørende læsemål blive en fast del af skolens læsepolitik og indgå som obligatoriske læseprojekter i fremtidige indskolingsklasser. De faglige læseprojekter præsenteres via lærerkursus. Forløbene afprøves og evalueres i samråd med læsevejlederne. Såfremt de faglige læseprojekter bliver en succes, vil vi muligvis forsøge med en lignende indsats på mellemtrin og udskoling. Læselyst og læseglæde er relateret til læseatmosfæren og miljøet i de enkelte klasser. Et muligt indsatsområde for at fremme elevernes læselyst tænkes at være formaliserede genre-uger. I forhold til forbedring af elevernes stavefærdigheder, arbejdes der på at rådgive lærere og forældre om konkrete materialer og netaktiviteter, der kan fremme elevernes stavefærdigheder Pædagogisk kontinuitet / overgange Strukturen på SFO er ændret, således at gruppen i SFO er den samme som klassen i skolen. Der er skabt mulighed for samarbejdes tid til lærer og pædagoger. Pædagogtimerne i indskolingen er blevet omstruktureret, så det giver bedre sammenhæng og mulighed for teamets egen planlægning. Der er opnået bedre samarbejde mellem lærer og pædagoger, fælles forældresamtaler og fælles elevplaner. Større engagement i projektet pædagogisk kontinuitet Sundhed Søborg Skole kantinen - følger Håndbogen om sunde skolekantiner, som er forankret i Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik. Søborg Skole har fjernet sukker- og fedtholdige produkter fra sortimentet og tilbyder børnene sunde mad - og drikkevarer. Søborg Skole skal have bygget ny kantine i Den nuværende kantine har en begrænset godkendelse, hvilket betyder, at køkkenet ikke er godkendt til at lave lune retter mv. Søborg Skoles sortiment er derfor begrænset, men det sortiment, der sælges, er valgt ud fra, at det skal være sukker- og fedtfattige produkter. Søborg Skole har nedsat et kostudvalg, som består både af personale, elever og skolebestyrelse. Kostudvalget arbejder på løbende at forbedre og udvikle mulighederne i kantinen. Søborg Skole overvejer at lave udeordning for især de mindste klasser, for på den måde at give børnene den friske luft og muligheden for at bevæge sig. Flik-Flak: På SFO en købes så vidt muligt økologiske produkter, og det lette måltid som børnene tilbydes om eftermiddagen, består af sunde råvarer, med mindst muligt fedt og sukker. Endvidere sørger SFO en hver dag for at børnene deltager i en fysisk aktivitet. Tilbuddene er meget varieret Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Søborg Skole bruger mange forskellige evalueringsformer alt efter fag og klassetrin bl.a. test, karakterer, logbog, portfolio osv. I grus - samtalerne, som foregår med alle teams en gang om året tages evaluering op, som et specielt punkt, der bliver diskuteret. I de to årlige elevsamtaler, som klassens lærere foretager med klasserne, foregår der en evaluering, ligesom dette er en del af de to skole-hjemsamtaler, der foregår i hver klasse. Også elevplanerne evaluerer elevernes faglige og sociale udbytte af undervisningen. I de små klasser evalueres elevernes udvikling på det socialt emotionelle område ved, at lærerne selv udvikler forskellige test. Side 6 af 15
7 Ved brug af alle disse forskellige evalueringsværktøjer får dels eleverne større indsigt i, hvad der er vigtigt for dem at arbejde med, og dels får lærerne lettere ved at differentiere undervisningen, så den understøtter de enkelte elevers udvikling bedst nes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse På baggrund af lærernes opstillede mål i de enkelte fag inddrages eleverne i den konkrete udformning af undervisningen både indholdsmæssigt og metodemæssigt. Lærerne foretager også en løbende evaluering gennem året med klasserne, hvor de bl.a. diskuterer, hvilke undervisningsformer eleverne anser som bedst for at få det størst mulige udbytte af undervisningen. I skolens featureudvalg sidder der to elever, for derigennem at få indflydelse på indhold og form. Temaet for dette års featureuge byggede således på et elevønske. I forbindelse med større arrangementer sidder der altid elever med i de udvalg, der arrangerer sådanne arrangementer. De deltagende elever bliver udpeget af elevrådet, så metoden samtidig får en effekt i forhold til opdragelsen af demokrati Skole - hjemsamarbejdet Stadig flere forældre kommer på ForældreIntra, og den skriftlige kommunikation mellem lærere og forældre forbedres herigennem løbende. Kontaktforældrene har ønsket at kunne følge bedre med i indhold og beslutninger på skolebestyrelsesmøderne. Derfor har vi nu sat skolebestyrelsesdagsordener inkl. bilag og referater på skolens hjemmeside, så alle forældre derigennem kan få bedre indsigt. Forældrene er blevet inddraget meget i skolens dagligdag, bl.a. i forbindelse med skolens 100 års arrangementer, hvor mange forældre udførte et stort arbejde, som var med til at sikre nogle megasucceser. Forældrene via skolebestyrelsen deltager i Søborg Natten sammen med klub Søborg og Handelsstandsforeningen, og de er dermed med til promovere Søborg Skole Elevplaner Første års elevplaner er blevet evalueret i Pædagogisk Råd. Blandet tilfredshed med de kendte evalueringsværktøjer. Skolens konsulent Peter Dam Larsen holdt oplæg i Pædagogisk Råd om kommunens udarbejdede Gladsaxemodel. Vi konstaterede, at denne model var for uanvendelig på nuværende tidspunkt at den trængte til at blive viderebearbejdet. Vi bruger derfor i dag forskellige modeller. Nogle bruger stadig eplaner.dk, andre bruger modeller, som er mindre omfattende men mere sigende om den enkelte elev. Inden for den enkelte klasse bruger lærerne samme model. Næste skoleår vil vi arbejde for at pege på en model, som er anvendelig for alle. 7 Uddannelse og dannelse 7.01 Skolens indsats Uddannelse: Formålet med vejledningen fra 6. klasse er, at eleverne tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og får en positiv indstilling til det at uddanne sig. Gennem undervisningen skal eleverne forberede deres uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en række beslutninger, der træffes af dem selv ud fra egne ønsker. I løbet af årene til og med 9. klasse skal personlig rådgivning og vejledning medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af egne forventninger og forudsætninger samt bliver i stand til at udarbejde en personlig handleplan, der udtrykker den kommende ungdomsuddannelse - erhvervsuddannelse eller en alternativ aktivitet. Side 7 af 15
8 Dannelse: Uddannelse og arbejde er naturligvis vigtigt. Men også andre ting i livet har stor betydning. Det er vigtigt, at eleverne også får et godt fritidsliv og socialt liv sammen med andre mennesker. At de bliver det, man med et fortærsket udtryk kalder "hele mennesker". Det er derfor vigtigt og helt naturligt, at Søborg Skole gennem hele sit virke bidrager positivt til denne proces. Skolens processer Uddannelse: For at skaffe sig et overblik over mulighederne allerede fra 6. klasse får eleverne udleveret Uddannelsesbogen, som løbende skal føres med de udskolingsaktiviteter, eleverne deltager i, og ajourføres med de ændringer, som udskolingsaktiviteterne eventuelt medfører. Uddannelsesbogen skal følge eleven til 9. klasse, hvor den afsluttes med den endelige handleplan indeholdende elevens aktuelle planer efter 9. klasse på Søborg Skole. Planen skal følge eleven og sendes til elevens nye uddannelsessted og danne baggrund for det videre uddannelsesforløb. Såvel Uddannelsesbogen som handleplanen skal hver gang, der arbejdes med de, underskrives af eleven, hjemmet og skolevejlederen som en del af den gensidige orientering. Når eleverne har gennemført Søborg Skoles udskolingsforløb, forventer vi: - at de erkender sammenhængen mellem livskvalitet og et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø - at de er i stand til at træffe valg - at de erkender, at uddannelse er noget, der aldrig holder op. Dannelse : Vi arbejder bl.a. med antimobbepolitik, med elevernes indbyrdes omgangstone, med accept og tolerance, med selvværd og med inddragelse af eleverne i beslutninger, der vedrører dem, såvel i klassen som på skolen. Skolens resultater: Søborg Skole har gennemgående nogle velfungerende og engagerede elever, der for næsten alles vedkommende fortsætter i et uddannelsesforløb efter endt skolegang. Data og dokumenterede resultater vedr. "Uddannelse og dannelse" 7.02 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Antal fuldtidsstillinger Undervisningstid Undervisningstimetal Undervisningsgrad 32, , Planlagte timer og omfang af gennemførte timer Årligt undervisningstimetal Undervisningstimetal i 4 uger Aflyste undervisningstimer Gennemført undervisning % ,218 9,75 99, Lærernes uddannelse I nedenstående tabel ses, hvor der undervises af lærere med linjefag i det pågældende fag (L) eller af lærere med lignende kvalifikationer (K). Tallene er opgjort af skolen ud fra grundskemaet. Samlet kan siges, at 85 % af undervisningen foretages lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer i faget. Side 8 af 15
9 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Billedkunst L L L L L L Biologi K L L L L L Dansk L L L L K L L L K L L L L L L L L Engelsk L L L L L L L L L L L L L Fransk L L L L Fysik/kemi L L L L L L Geografi K K K L L L Historie L L L L K Hjemkundskab K K K Håndarbejde L L L Idræt L L L L L L L L L L L L L L L L Kristendomsk. K L K K L L Matematik L L L L L L L L L L L L L L L L L Musik L L L L L L L L L L L Natur/teknik L L L L L K L Samfundsfag L L L L Sløjd L L L L L Tysk L L L L L L 7.05 Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog (dsa) På Søborg skole foregår der et samarbejde mellem specialundervisning og dsa. Således vil en tosproget elev, der har et specifikt læseproblem blive undervist sammen med danske børn. Dette er gjort dels for at udnytte de knappe ressourcer mest muligt og dels for at understøtte integrationen af de tosprogede børn. Når et tosproget barn skal have støtte, indstiller klasselærerne barnet ved at udfylde et papir svarende til det, vi anvender til indstilling til specialundervisningen. Herefter tager lærerne i dsa stilling til, hvilke børn, der kan få støtte. Skoleåret er delt op i tre perioder, hvor det vurderes hvilke børn, der har mulighed for at få støtte i den pågældende periode. Disse tre perioder ligger parallelt med perioderne i specialundervisningen. Lærerne, der underviser i dsa, udgør et selvstyrende team med den ene lærer som koordinator. Ledelsen holder møder med teamet mindst tre gange om året for at sikre, at undervisningen bliver tilrettelagt så godt som muligt. I skemalægningen tages der højde for, at nogle af støttetimerne ligger sent på dagen, så de store elever har mulighed for at modtage støtteundervisning uden for deres almindelige skema Antal tosprogede elever Bh.kl-.3. klasse 4-7.klasse klasse I alt %-del Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Følgende elever modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog Integreret del af Ved tilknytning af Uden for alm. trin undervisningen ekstra lærer undervisningstid Bh. kl. 3. klasse klasse klasse 5 7 Udenfor klassen i undervisningstiden Side 9 af 15
10 Desuden er der følgende elever, som har brug for basisundervisning: Bh. kl klasse klasse klasse 12 Hvor mange lærere er tilknyttet dansk som andetsprog? 2 Hvor mange af disse lærere har linjefag i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende 1 hertil? Andel i procent 50% 7.08 Midler anvendt på kompetenceudvikling Udgift 2007/08 Fuldtidslærere Udgift pr. fuldtidslærer Søborg Skole , TOTAL Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Denne opgørelse laves kun på kommuneniveau og kan ses i hovedrapporten Karaktergivning i folkeskolens afgangsklasser Fag ST FSA Dansk - Læsning 8,05 7,14 Dansk - Retskrivning 6,98 6,43 Dansk - Skr. fremstilling 7,45 7,14 Dansk - Orden 8,27 7,36 Dansk - Mundtlig 7,39 8,36 Matematik - Færdighed 7,89 7,48 Matematik - Problem 6,86 6,50 Matematik - Mundtlig 6,02 Engelsk - Skriftlig 6,32 Engelsk - Mundtlig 6,36 7,84 Tysk - Skriftlig 3,27 Tysk - Mundtlig 4,58 Fransk - Skriftlig 6,27 Fransk - Mundtlig 5,93 Fysik/Kemi - Praktisk/mund. 6,32 4,91 Biologi 6,91 Biologi - Skriftlig 5,78 Geografi 8,14 Geografi - Skriftlig 7,14 Historie 7,84 Historie - Mundtlig Samfundsfag 5,77 Samfundsfag - Mundtlig 8,13 Kristendomskundskab 6,30 Kristendomskundskab - Mundtlig 7,29 Der gives ikke karakter på dette område Der afholdes ikke afgangsprøve på dette område Dette område er ikke udtrukket på skolen i år Der undervises ikke i dette fag på skolen Side 10 af 15
11 7.11 Trinmåls-evaluering Skolen har igen i år udarbejdet et skema, hvor skolelederen efter drøftelsen med skolens lærerteams gør op, hvordan eleverne lever op til de faglige mål, der er sat i Fælles Mål samt til de kommunalt vedtagne trinmål for elevens alsidige og personlige udvikling. Opgørelsen er ikke beregnet til offentliggørelse, men fremsendes til Børne- og Kulturforvaltningen og medvirker til at give BKF et billede af den generelle faglige standard på skolen og indgår i de faglige drøftelser mellem skolens ledelse og skolechefen Resultater af nationale test i udvalgte fag og på bestemte trin Der har ikke været afholdt nationale test i dette skoleår. 8 Rummelighed 8.01 Skolens indsats på området Skolens vedtagelser: Søborg Skole ønsker at rumme alle de elever, som kan profitere af et folkeskoletilbud på Søborg Skole. Dette forudsætter bl.a. at der er de fornødne ressourcer til, at opgaverne kan løses, at der er de fornødne støttemuligheder i kommunen, og at lærerne er tilstrækkelig uddannede til at kunne løse opgaverne i denne forbindelse. Skolens processer: Skolens specialteam er i vid udstrækning et forebyggelsesteam, som med råd og vejledning til lærere og pædagoger foreslår ideer og løsninger, som skal medvirke til, at børn kan rummes. Netværksmøder omkring enkelte elever afholdes med relevante personer i og uden for skolen samt med forældrene og eventuelt med eleven for såvel at forebygge, at vanskeligheder eskalerer, som for at løse konkrete problemer. Lærere og pædagoger tilbydes hjælp af skolens social - emotionelle vejleder og af kommunens supportteam til bl.a. at kunne rumme elever. Samarbejde mellem skole og SFO for såvel at forebygge, at vanskeligheder opstår, som i fællesskab at løse vanskelighederne omkring et barn eller en gruppe børn. Vores undervisning i børnehaveklassen tager udgangspunkt i, at børn lærer på forskellige måder. Så nøgleordret for pædagogikken i børnehaveklassen er forskellige Læringsstille med afsæt i de fire perceptuelle strenge: Auditiv (øre), Visuelt (øjne), Taktil (hænder) og Kinæstetisk (krop). I indskolingen arbejder klasserne med Trin for Trin., der har behov, tilbydes læsekurser, særlig støtte i klassen, og specialundervisning uden for klassen med individuelt tilrettelagt indhold. På SFO tilbydes eleverne lektiehjælp på forældreniveau. Skolens resultater: I kraft af dygtig lærerindsats lykkes det, at rumme mange elever, som har store vanskeligheder med at trives fagligt eller socialt. Skolens holdning til tolerance og skolens antimoppepolitik er medvirkende til, at de normaltfungerende elever og forældrene på skolen er meget rummelige. Men det er tydeligt, at det bliver stadig vanskeligere. Da vi som følge af den aktivitetsbaserede budgetmodels konsekvenser for Søborg Skole har måttet skære kraftigt ned på antallet af specialundervisningstimer, kan vi ikke give de specialundervisningstimer til elever og klasser, som vi mener har været nødvendige. Timer som bl.a. skal sikre forudsætningerne for rummelighed. Side 11 af 15
12 8.02 Skolens foregribende indsats Antal elever, der modtager undervisning på hold Sprogstimulering Tidlig læsehjælp Læsekursus Motorik, tidlig matematikhjælp Antal timer til der anvendes til foregribende indsats Antal timer heraf, der læses af lærere med særlige kvalifikationer på det relevante område (linjefag / efteruddannelse ) Skolen: De 16 elever modtager undervisning i dansk, matematik og engelsk specialundervisning på hold. I dansk er det fortrinsvis skriftlige områder, der arbejdes med Skolens indgribende indsats Antal elever, der modtager individuelt tilrettelagt specialundervisning I specialklasse Uden for den Hjælpen gives inde i almindelige klasse få klassen timer ugentlig 12 elever 12 elever 12 elever 12 elever Antal timer til der anvendes til indgribende indsats (individuelt tilrettelagt specialundervisning) Andet (angiv hvilket) Antal timer heraf, der læses af lærere med særlige kvalifikationer på det relevante område (linjefag / efteruddannelse ) Der er to specialklasser. De har hver 20 timer ugentlig. Der er desuden henholdsvis 12 timer og 6 timer til to elever. Disse timer bruges til individuelt tilrettelagt specialundervisning inde i klassen og udenfor, når det er hensigtsmæssigt. De 5 timer til den ene elev bruges fortrinsvis udenfor klassen i specielt tilrettelagte forløb. Skolen har 18 timer til elever med særlige behov. Disse elever læses som individuelt tilrettelagt specialundervisning. Timerne læses af lærere der har linjefag eller lang undervisningserfaring på de pågældende fagområder. 9 Trivsel og samarbejde 9.01 Skolens indsats på området En af skolens seks målsætninger er: Søborg Skoles mål for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er: At skabe en udviklingsorienteret skole med et trygt arbejdsmiljø for børn og medarbejdere byggende på en gensidig respekt for den enkelte og fællesskabets muligheder og beslutninger. Skolens fysiske ramme skal være indbydende med plads og materialer til enhver form for undervisning og aktiviteter, som skolen træffer beslutning om. Dette mål afspejler sig i forskellige vedtagne principper, politikker og regler. Således ses målsætningen fx i fagfordelingsprincipperne, i skolens mobbepolitik og i ordensreglerne. I MED-udvalget er det besluttet, at skolen skal oprette en personalehåndbog, så de ansatte har mulighed for at slå forskellige retningslinier og beslutninger op. Endvidere arbejder MED-udvalget løbende med APV, for herigennem at fokusere på arbejdsmiljøet. Side 12 af 15
13 Skolen har netop i år pædagogisk weekend vedtaget en plan over traditioner, der hører til de enkelte klassetrin. Skolens ledelse afholder hvert år MUS-samtaler med personalet, hvor også trivsel og samarbejde bliver diskuteret. Endvidere har nyansatte altid en samtale med ledelsen inden for de tre første måneder af ansættelsen. I forbindelse med mobbepolitikken og i det hele taget i forhold til elevernes trivsel, er det kutyme på skolen, at hvis der foregår noget uhensigtsmæssigt på dette område, involveres skolens ledelse meget hurtigt. Både elever, forældre og personale er således klar over skolens politik og ledelsens indstilling til mobning og anden form for manglende respekt for andre mennesker. På PersonaleIntra er skolen ved at opbygge en personalehåndbog, hvor alle ansatte er opfordret til at yde bidrag ; men hvor selvfølgelig især ledelse og forskellige udvalg har en speciel forpligtigelse. I år kom AT ud på Søborg skole for at lave deres screening af skolens arbejdsmiljø. Dette medførte en beslutning om, at de ville vende tilbage på et tilpasset besøg to måneder efter. I den periode blev der arbejdet på de områder, AT havde udpeget som fokusområder, og Søborg skole endte med - på det tilpassede besøg - at få en Grøn Smiley. Forældrene på Søborg skole mener generelt, at skolen er et trygt sted at sende sine børn hen. Dette udtrykkes dels fra forældre til lærere og dels i Skolebestyrelsen til medarbejdere og ledelse. Den Grønne Smiley fra AT er et tydeligt tegn på, at man på Søborg skole tager arbejdsmiljøet alvorligt, hvilket personal og ledelse er glade for. Når medarbejdere forlader Søborg skole, bliver der gennemført en aftrædelsessamtale mellem personen og ledelsen. Ved disse samtaler lægges der stor vægt på personens begrundelse for at forlade skolen. I disse samtaler optræder begrundelsen manglende trivsel og dårligt samarbejde praktik talt aldrig. Skolebestyrelsen og personalet udtrykker stor tilfreds hed med, at skolen har fået nedskrevet og vedtaget de forskellige traditioner, der hører til på de enkelte klassetrin. Herigennem er man klar over, hvilke opgaver den enkelte klasse står for i det kommende skoleår.klasserne vil dermed være i stand til at inddrage dette i årsplanlægningen. Data og dokumenterede resultater for trivsel og samarbejde 9.02 UMV undersøgelse og handleplan På Søborg skole inddrages eleverne konkret i specifikke områder af undervisningsmiljøet løbende. De sidder bl.a. med i det udvalg, der er nedsat under Skolebestyrelsen, hvor alle større ikke boglige undervisningsmaterialer bliver bevilget. De får på denne måde direkte indflydelse på, hvad skolen køber ind på dette område hvert år. På Skolebestyrelsesmødernes dagsorden er der altid et punkt på fra elevrådet, hvor de to repræsentanter gør rede for, hvad elevrådet beskæftiger sig med. Skolebestyrelsen tager dette punkt meget seriøst, og eleverne har her mulighed for at tage dele af undervisningsmiljøet op. I år har skolen revideret ordensreglerne. Dette arbejde begyndte i elevrådet, hvor de endte med at komme med et udkast til reglerne, som så sammen med de gamle ordensregler dannede udgangspunkt for den videre behandling i Pædagogisk Råd og Skolebestyrelsen. I år fyldt skolen 100 år, og der blev derfor i skoleårets start nedsat en overordnet styregruppe, der skulle planlægge jubilæet på det overordnede plan. I denne gruppe har der siddet to elever fra elevrådet. ne har på denne måde haft indflydelse på alle de arrangementer, der er foregået i forbindelse med jubilæet. Side 13 af 15
14 9.03 Forældretilfredshedsundersøgelse Der er ikke foretaget tilfredshedsundersøgelse i skoleåret 2007/08. Næste gennemførelse af kommunal tilfredshedsundersøgelse (Kompas) forventes at ske efteråret Udvikling i brug af Personale-, Elev- og ForældreIntra Skolerne har i år indsendt skemaer om samlet brug af PersonaleIntra (fordelt på brugere og på månederne i det seneste år), samt tilsvarende opgørelser for Elev- og ForældreIntra. For Søborg Skole viser opgørelserne, at der er stabilt brug af PersonaleIntra på mere end logins pr. måned. Brugen af ForældreIntra har været stigende gennem perioden og er ligger nu over logins pr. måned. Man er begyndt at bruge ElevIntra, og især 3 klasser er nu flittige brugere af systemet s fravær Sygedage Ulovligt fravær Lovligt fravær Fravær i alt Skole ,16 4,34 0,76 13,26 Skole ,5 0,33 2,51 8,34 Side 14 af 15
15 Kommune i alt 5,39 1,39 2,44 9,22 Side 15 af 15
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereLyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Læs mereBrattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Læs mereHorslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017
Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereKvalitets- og udviklingsrapport. Vadgård Skole
Kvalitets- og udviklingsrapport Vadgård Skole 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 5. Faglighed... 3 5.1 Skolelederens vurdering... 3 5.2 Kommunens vurdering... 3 5.3 Status... 3 5.4 Udfordringer...
Læs mereKvalitetsrapport 2008-2009
Kvalitetsrapport 2008-2009 Søborg Skole Side 1 af 23 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Metode... 3 3. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport... 3 4. Det faglige niveau... 5 4.1. Skolelederens vurdering...
Læs mereKvalitetsrapport. Marielyst Skole
Kvalitetsrapport Marielyst Skole 2009-2011 Indholdsfortegnelse Side 2 af 15 sider Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport... 3 Det faglige niveau... 3 Skolelederens
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereKvalitetsrapport for Gladsaxe Skole
Kvalitetsrapport for Gladsaxe Skole 2007 2008 1 Indledning... 3 2 Metode... 3 3 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport... 3 4 Skolens faglige niveau... 3 4.01 Skolelederens vurdering... 3 4.02 Kommunens
Læs mereIndholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen
DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes
Læs mere1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen
1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5
Læs mereResultatrapport - Hvidebækskolen
Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...
Læs mereEvaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereBørn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i
Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereKvalitetsrapport. Stengård Skole
Kvalitetsrapport Stengård Skole 2009-2011 Indholdsfortegnelse Side 2 af 15 sider Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport... 3 Det faglige niveau... 3 Skolelederens
Læs mereKvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereVelkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereEvalueringsdesign for realisering af skolereformen
GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereAlbertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007
Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De
Læs mereKvalitets- og udviklingsrapport. Søborg Skole
Kvalitets- og udviklingsrapport Søborg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 5. Faglighed... 3 5.1 Skolelederens vurdering... 3 5.2 Kommunens vurdering... 3 5.3 Status... 4 5.4 Udfordringer... 4
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereKvalitetsrapport for Marielyst Skole
Kvalitetsrapport for Marielyst Skole 2007 2008 1 Indledning... 3 2 Metode... 3 3 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport... 3 4 Skolens faglige niveau... 3 4.01 Skolelederens vurdering... 3 4.02 Kommunens
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mere1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen
1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Læs mereTØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007
TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereKvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund
Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68
Læs mereKompetenceudviklingsplan
Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mere1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen
1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereKvalitetsrapport. Mørkhøj Skole
Kvalitetsrapport Mørkhøj Skole 2010-2011 Side 2 af 17 sider Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Metode... 3 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport... 3 Det faglige niveau... 3
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig
Læs mereKvalitetsrapport 2011/2012
Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Ordblindeinstituttet 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Overgangsfrekvenser... 3 1.2 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 3 1.3 Karakterfordelingen...
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereKvalitetsrapport for Bøgestrøm Skole. for skoleåret
Kvalitetsrapport for Bøgestrøm Skole for skoleåret 2007-2008 Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1 Indledning...3 2 Metode...3 3 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport...3 4 Skolens
Læs merePARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke
Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereRoskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007
Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs merefor Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport
Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret
Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereEt sundt liv i Vallensbæk
Et sundt liv i Vallensbæk Sunde vaner for alle Frugtordning nyt initiativ. Salg af frugt i 10frikvarter. 7. 8.klasserne står evt. for det. Fødselsdagspolitik/klassenstime frugt (indskolingen) Alkoholundervisning
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Horsebækskolen
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Horsebækskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereRammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Læs mere