Kvalitets- og udviklingsrapport. Stengård Skole

Transkript

1 Kvalitets- og udviklingsrapport Stengård Skole

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING FAGLIGHED SKOLELEDERENS VURDERING KOMMUNENS VURDERING STATUS UDFORDRINGER ALSIDIGHED STATUS UDFORDRINGER FÆLLESSKAB STATUS UDFORDRINGER INKLUSION OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND INTEGRATION OG DANSK SOM ANDETSPROG ELEVERNES INDDRAGELSE OG UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN ELEVPLANER OG SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE ELEVFRAVÆR LÆRING, METODE OG EVALUERING PÆDAGOGISK PRAKSIS - STATUS UDFORDRINGER UDVIKLINGSPROJEKT OG LOKALE FOKUSPUNKTER UDVIKLINGSPROJEKT SKOLENS EGNE FOKUSOMRÅDER... 7 TALMATERIALE... 8

3 1. Indledning Afsnittene 1-4 omhandler kvalitetsrapporternes opbygning og de metoder, som anvendes. Disse afsnit kan læses i rapporten for det samlede skolevæsen. 5. Faglighed 5.1 Skolelederens vurdering Stengård Skole har et dokumenteret tilfredsstillende stabilt og relativt højt fagligt niveau. Det kommer meget konkret til udtryk i et højt karakterniveau ved de afsluttende afgangsprøver. I lå det samlede gennemsnit for afgangsprøverne på 7,9 og i på 8,2. De nationale test ligger generelt også på et relativt tilfredsstillende niveau. Hvis en klasses resultater i de nationale test ligger under landsgennemsnittet følger ledelsen op med en samtale med lærerteamet. Det at have fokus på fagligheden og på at opnå gode faglige resultater er en vigtig del af Stengård Skoles identitet og grundlag. Det gælder skolen som helhed, og det gælder den enkelte medarbejder, ledelsen og skolebestyrelsen. Skolen ligger i et område med ressourcestærke elever og forældre, og der er god overensstemmelse mellem skolens faglige ambitioner og elevernes og forældrenes forventninger. Den faglige indsats understøttes og dokumenteres gennem løbende evaluering med anvendelse af en bred vifte af metoder. Indsats og resultater drøftes på teammøder og med ledelsen ved teamudviklingssamtalerne. Ved at anvende teamnotatet forud for og i forbindelse med teamudviklingssamtalerne sikres det, at teamene og dermed skolen har fokus på de kommunale indsatsområder og skolepolitikken. Skolens faglige vejledere og fagteamene er med til at styrke fagligheden. Vi har Interaktive Whiteboard i alle klasser fra klasse, og lærerne bliver, gennem kompetenceudvikling og videndeling, stadig bedre til at anvende de muligheder, det giver. Vi vurderer, at dette er med til at styrke fagligheden. 5.2 Kommunens vurdering Stengård Skole har stor søgning til skolen både af distriktets elever og af elever fra andre distrikter. Ser man på afgangsprøverne er gennemsnittet for de obligatoriske fag i årene henholdsvis 7,6 7,8 7,2, hvilket er klart over landsgennemsnittet for hvert af de tre år. Karaktererne for afgangsprøverne i 2011 er af Undervisningsministeriet sat ind i en socioøkonomisk referenceramme. Stengård Skoles resultater ligger som forventet i denne sammenhæng. Resultaterne i de nationale test set over årene holder sig på et tilfredsstillende niveau. Det er godt at skolens ledelse er opmærksom på resultaterne af de nationale test og drøfter disse med vejledere og lærere. Skolens lærere har linjefag eller tilsvarende kompetence i de fleste fag. Skolens ledelse bør dog se på kompetenceudviklingen af lærere i geografi, natur/teknik og kristendom, da kun få eller lidt over halvdelen af lærerne, der underviser i disse fag, har linjefag eller tilsvarende kompetence. Skolen har implementeret Teamnotat, som er udviklet af Gladsaxe Kommunes skoleafdeling. Stengård Skole har i skoleåret arbejdet med udviklingsprojektet Innovation og kreativitet i lærende fællesskaber på tre klassetrin, herunder er brugen af ipad blevet undersøgt i forhold til at skabe innovative og kreative muligheder for eleverne. Skolen vil fra august 2013 sætte fokus på fagteam. Samlet set vurderer Skoleafdelingen at Stengård Skole arbejder tilfredsstillende med at sikre elevernes faglige udvikling. Skolen skal forsat have opmærksomhed på at understøtte de potentialer, der ligger i elevgruppen.

4 5.3 Status På Stengård Skole er der generelt fokus på elevernes faglige niveau og på sammenhængen mellem høj kvalitet i undervisningen og elevernes læring. Skolen har et dokumenteret stabilt højt fagligt niveau. Det er senest dokumenteret ved afgangsprøverne i foråret 2013, hvor det samlede gennemsnit blev på 8,2. Ved afgangsprøverne i foråret 2012 opnåede skolens elever gennemsnitlige resultater i dansk og fysik/kemi og karakterer pænt over landsgennemsnittet i matematik og engelsk. Skolen har et særligt stærkt og meget velfungerende fagteam i matematik, hvor ikke mindst den faglige vejleder har en bærende funktion. Tilsvarende tillægger vi også naturfagvejlederens arbejde stor betydning for skolens faglige indsats på dette område. Vi anbefaler, at der på kommunalt niveau fortsættes med uddannelse af faglige vejledere i andre fag. Især inden for fremmedsprog er der et oplagt behov. 5.4 Udfordringer Stengård Skole prioriterer arbejdet med at udvikle elevernes faglige niveau højt. I ledelsens retningslinjer for teamenes årsplaner fremgår, at teamene i årsplanen skal gøre rede for teamets arbejde i de enkelte fag, og for hvordan de faglige mål evalueres. Skolen har fra og med skoleåret implementeret Teamnotatet som forberedelse til teamenes evalueringssamtale med ledelsen. Heri indgår "udvikling af elevernes faglige niveau" som et af de fire skolepolitiske temaer. Vi vil desuden understøtte klassetrinsteamenes arbejde med elevernes faglige niveau ved fra skoleåret at opprioritere arbejdet i fagteam inden for alle fag. Det er vores forventning, at den samlede indsats vil styrke både den almenpædagogiske og den fagdidaktiske indsats. Nøgleordene i dette arbejde er klasseledelse, undervisningsdifferentiering, høj faglighed, lærende fællesskaber, tydelige strukturer, klar organisering med fokus på mål, indhold og proces samt evaluering. 6. Alsidighed 6.1 Status Langt de fleste elever på Stengård Skole trives, er sunde og udvikler deres personlighed gennem hele skoleforløbet. De har gode sociale relationer og et sundt familieliv. Stengård Skole ligger i et område med ressourcestærke familier. Det er et rigtig godt udgangspunkt for den målrettede og kontinuerlige indsats, der finder sted på alle klassetrin. Vi har fokus på, at alle elever trives, er aktive, sunde og i god personlig udvikling. Elever, hvis trivsel, sundhed eller personlige udvikling er truet, får særlig opmærksomhed, og der udarbejdes handleplaner i samarbejde med skolens kompetencecenter. I løbet af har der været arbejdet med "den gode tone" i hele indskolingen. Projektet har haft fokus på den enkeltes ansvar for deltagelse i fællesskabet, og klassens ansvar for at inddrage den enkelte i fællesskabet. Der har været gennemført temauger om sundhed på flere klassetrin. På de ældste klassetrin har der været arbejdet med temaer som overvægt, anoreksi og skilsmisse. Skolens SFO vægter indsats og aktiviteter omkring børns sundhed højt. I SFO-caféen er der sund mad, og vi taler med børnene om vigtigheden af sund mad. Tilsvarende gælder pædagogernes og børnenes fokus på bevægelseaktiviteter i talrige sammenhænge. Der er i foråret 2013 i SFO en gennemført en strukturændring, der understøtter kvaliteten i det pædagogiske arbejde i forhold til børnenes sociale, alsidige, sundhedsmæssige og personlige udvikling. 6.2 Udfordringer Eleverne trives og udvikler sig generelt sundt og godt. Derfor knytter de største udfordringer sig til en fortsat målrettet indsats i forhold til de forholdsvis få elever, der trives mindre godt, har sundhedsmæssige problemer, eller hvis personlige udvikling giver anledning til bekymring. Vi lægger i dette arbejde vægt på, at også disse elever fuldt og helt oplever sig og ses som en del af skolens fællesskaber, primært klassefælleskabet. Det gælder både det større klassefællesskab, men også når der i undervisningssituationer arbejdes i mindre fællesskaber. Her har vi gode erfaringer med at anvende Cooperative Learning (CL), og vi ser en særlig udfordring i at anvende undervisningsformer og metoder, der samtidig styrker elevernes sociale og personlige udvikling. Vi ser også en udfordring i at føre Gladsaxe Kommunes politik for Mad, måltider og bevægelse ud i livet. Vi ser det som en vigtig opgave for skolen at medvirke til, at eleverne udvikler og fastholder sunde vaner. Skolens veldrevne kantine med sund mad til en rimelig pris er med til at understøtte indsatsen

5 7. Fællesskab 7.1 Status Stengård Skole modtager børn fra 10 forskellige daginstitutioner. Derfor lægger vi fra skolestarten stor vægt på at etablere gode fællesskaber i klasserne og på tværs af disse. Derved styrkes elevernes fællesskabsfølelse. Klassen er det trygge sociale fundament, men vi lægger også vægt på, at eleverne kan samarbejde og rumme hinanden på tværs af klasser og klassetrin. Der arbejdes derfor med respekt for hinanden og hinandens forskelligheder. Tydelig kommunikation herom omfatter også forældrene. Vi har i foråret 2013 ændret strukturen i SFO'en for at understøtte og sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde i forhold til børnenes sociale, alsidige, sundhedsmæssige og personlige udvikling. Indsatsen afspejler sig i, at der generelt er tryghed, tillid og tolerance eleverne imellem, mellem elever og medarbejdere og i skole-hjem-samarbejdet. Elevernes samarbejde og kommunikation understøttes af brugen særlige undervisningsstrategier og metoder. Her er skolens erfaringer og resultater med Cooperative Learning (CL) meget positive. af 7.2 Udfordringer Den største udfordring ligger i at styrke samarbejdet og kommunikationen på tværs af klasser, på klassetrinnet og på langs, så også hele skolen udgør et fællesskab. Den udfordring søges løst gennem et antal velforberedte og gennemtænkte omlagte uger, hvor der arbejdes tematisk på tværs og på langs af klasser og klassetrin. Ud over det faglige og tværfaglige indhold i disse uger er der også fokus på samarbejde, kommunikation, tolerance og accept i de midlertidige fællesskaber, der dannes i sådanne uger. 7.3 Inklusion og specialpædagogisk bistand Stengård Skoles selvforståelse er, at vi er en rummelig og kompetent skole med god social trivsel. Siden Gladsaxe Kommunes inklusionsprojekts start har vi vedholdende arbejdet med inklusionsopgaven. Vi kan ikke sige, at vi er i mål, og øget inklusion er derfor fortsat vores mål. Det enkelte barn skal være - og opleve sig som - en betydningsfuld del af et læringsfællesskab. Det er vi nået rigtig langt med, men vi oplever også, at mange medarbejdere finder, at inklusionsarbejdet er meget krævende. Derfor arbejder vi løbende med kompetenceudvikling og med at videreudvikle inklusionskulturen. Anerkendelse som grundværdi er fundamentet for en skole, der både integrerer og differentierer gennem inklusion. For at understøtte teamenes arbejde har vi lagt vægt på, at teamene har adgang til sparring med veluddannede vejledere. Vi har desuden de sidste par år haft to fuldtidsansatte socialpædagoger, med særligt gode kompetencer inden for inklusion, til at støtte såvel elever og team. I takt med at den generelle inklusionsindsats øges og lykkes, har vi kunnet nedtrappe en del af den specialpædagogiske støtte rettet mod enkelte elever. 7.4 Integration og Dansk som andetsprog Stengård Skole har ganske få to-sprogede elever, og der er tale om forskellige nationaliteter. Derfor er undervisningen organiseret som enkeltundervisning uden for elevens almindelige undervisning, hvilket vi har gode resultater med. Vi har linjefagsuddannede lærere til at varetage opgaven. 7.5 Elevernes inddragelse og udbytte af undervisningen Stengård Skoles læringssyn kommer fuldt ud til udtryk i skolepolitikken, nemlig at skolens praksis skal være præget af, at eleverne er aktive medskabere af egen læring. Det gælder den enkelte elev, og det gælder de læringsfællesskaber, eleverne indgår i. God og tydelig klasseledelse og læring i struktureret samarbejde øger både elevernes inddragelse og engagement, og det tydeliggør sammenhængen mellem mål, indhold og metodevalg. Her har vi i perioden gode erfaringer og resultater med fortsat at anvende Cooperative Learnings strategier og metoder. Vi har også rigtig gode erfaringer med systematiske elevsamtaler med særlig fokus på opstilling af mål og målopfyldelse.

6 7.6 Elevplaner og skole-hjem-samarbejde Stengård Skole har ressourcestærke forældre med en positiv holdning til skole-hjem-samarbejdet. Med det udgangspunkt understreger og kommunikerer skolen fra første forældremøde betydningen af et velfungerende skolehjem-samarbejde. Denne indsats videreføres gennem hele skoleforløbet, og vi har ikke problemer med svigtende forælderengagement og fremmøde i de ældste klasser. I alle klasser er der kontaktforældre, oftest fire til fem forældre. Skolen arrangerer i samarbejde med skolebestyrelsen en til to gange om året pædagogiske aftenarrangementer. Her er fremmødet mere beskedent, oftest under 100 forældre. Elevplanerne er fuldt ud integreret i skolens praksis, og de fylder ganske meget i skole-hjem-samtalerne og er i nogen grad med til at strukturere disse. 7.7 Elevfravær Elevfraværet er i gennemsnit cirka 4 %. Det finder vi ikke foruroligende. Det "lovlige fravær" udgør omkring 28 % af det samlede fravær, hvilket især skyldes, at forældre "tager deres børn fri" til (ski)ferier uden for skolens ferieplan. Vi henstiller til forældrene, at eleverne alene bør holde ferie inden for ferieplanen, men som det "lovlige fraværs" omfang viser, er disse henstillinger uden større effekt. Ulovligt fravær har vi meget lidt af, og det, der er, knytter sig til ganske få elever på de ældste klassetrin. Sådant elevfravær har vi løbende fokus på med en målrettet indsats. 8. Læring, metode og evaluering 8.1 Pædagogisk praksis - status På Stengård Skole har vi i skoleåret introduceret lærer-pædagogteamene til Teamnotatet, som udgangspunkt for og forberedelse af teamsamtalen med skolens ledelse. Det har givet et kvalitativt løft til samtalerne, og det har struktureret disse i retning af en tydelig sammenhæng med de skolepolitiske temaer. Vi finder, at der her er udviklet et brugbart værktøj, der giver en god balance mellem evaluering af og status på teamets indsats samt fremadrettet fokus på de udfordringer, opgaver og forventninger teamet ser. Passende udfordringer og tryghed i lærende fællesskaber og inspirerende læringsmiljøer er den sammenfattende, men også noget overordnede, overskrift for den pædagogiske praksis på Stengård Skole. Teamene har fokus på tydelig klasse- og læringsledelse. Cooperative Learnings undervisningsstrategier og metoder anvendes bredt på skolen, men ikke som et "must". I skoleåret har der på 2., 7. og 9. klassetrin været arbejdet med skoleprojektet "Kreativ og innovativ skole i lærende fællesskaber". "Teamets pædagogiske praksis" er løbende til debat i alle team og har særlig stor vægt ved den årlige teamudviklingssamtale mellem team og ledelse. I 2012 var evaluering et særligt fokuspunkt for teamene, herunder videndeling om teamenes evalueringspraksis. Det har styrket evalueringsindsatsen og evalueringskulturen. Hvad angår de evalueringsmetoder, der anvendes, er den bedst dækkende betegnelse, mangfoldighed. Lærer-elevsamtaler med og uden samtaleark, skriftlige vurderinger, elevmål, portefolio, kvalitetsstjerne og test. Ledelsen har et godt og formaliseret overblik over medarbejdernes kompetencer og, gennem medarbejderudviklingssamtaler, også føling med kompetenceudviklingsbehovet.

7 8.2 Udfordringer Der skal fortsat være fokus på tydelig klasseledelse, og medarbejdere og team skal støttes og kompetenceudvikles. Erfaringerne og resultaterne fra skoleudviklingsprojektet "kreativ og innovativ skole i lærende fællesskaber", skal udbredes og nyttiggøres. Langt den største udfordring er at få afklaret og konkretiseret en mere samlende pædagogisk praksis for Stengård Skole. Dette arbejde var i fuld gang i foråret 2013, men blev afbrudt af lockouten. Det bliver genoptaget fra starten af skoleåret Udviklingsprojekt og lokale fokuspunkter 9.1 Udviklingsprojekt Under overskriften "Kreativ og innovativ skole i lærende fællesskaber" har 2. klasser, en 7. klasse og en 9. klasse i gennemført projekter, hvor vigtige stikord har været: 1)kreativ og innovativ didaktik 2)systematisk arbejde med skabende processer og "åbne" opgaver 3)elevernes tankespor 4)hvilke kreative og innovative muligheder giver det eleverne at have ipad til rådighed? I sammenhæng med arbejdet med og i klasserne er der gennemført en studiekreds for projektets lærere. Den sidste fase af projektet, og ikke mindst evalueringen, er blevet forstyrret og forsinket af lockouten. Evalueringen er i gang og vil blive afsluttet i august-september Udviklingsprojektet præsenteres og formidles på Gladsaxe Kommune Pædagogiske Videns- og dokumentationscenter (GPV) i uge Skolens egne fokusområder Vi er i løbet af skoleåret begyndt at anvende "teamnotatet" som udgangspunkt for og forberedelse af teamsamtalerne og "skolens evalueringsnotat" som afsæt for blandt andet kvalitetsrapporten. Erfaringerne har været så positive, at vi vil videreføre dette arbejde, så det får fuld gennemslagskraft i skoleåret Vi er har i løbet af foråret 2013 forberedt og iværksat en ny, mere klasse- og holdbaseret SFO-struktur, som afløser for en værkstedsstruktur, som vi ikke oplevede, understøttede arbejdet med "barnets hele dag" Vi har i foråret 2013 påbegyndt en proces i personalegruppen, i ledelsen og i skolebestyrelsen, der skal munde ud i et nyt grundlag for Stengård Skole. Vi forventer, at den videre proces vil række langt ind i skoleåret , dels i lyset af den nye skolereform, der er på vej, og i respekt for at der i løbet af efteråret 2013 bliver ansat en ny skoleleder.

8 Talmateriale Elev- og klassetal Skoleåret Elevtal Klassetal Klassekvotient Børnehaveklasse ,0 1. klasse ,7 2. klasse ,7 3. klasse ,3 4. klasse ,3 5. klasse ,5 6. klasse ,0 7. klasse ,3 8. klasse ,5 9. klasse ,5 I alt ,6 I alt for skoleåret ,0 I alt for skoleåret ,3 Andel af elever, der går i SFO Elever bh. kl. 3. klasse Elever i SFO SFO andel i % * , , ,0 *Der går 2 elever i Stengård SFO, som går i Skole på Radiomarken. Antal elever i specialgrupper Skolen har ingen specialgrupper Antal elever pr. lærer Fuldtidsansatte eksklusive Total antal elever eksklusive Elev-lærer ratio eksklusive børnehaveklasse børnehaveklasseledere39 børnehaveklasse , , ,7 Udgifter pr. elev Skoleåret Vedtaget budget Elevtal Vedtaget budget pr elev Stengård Skole decentral I alt for kommunen Skoleåret Vedtaget budget Elevtal Vedtaget budget pr elev Stengård I alt for kommunen

9 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Udgift pr. Decentralt elev budget Centrale udgifter Udgift i alt Elevtal Udgift pr. elev Stengård Skole TOTAL/gennemsnit Antal elever pr. nyere computer Generelt Antal elever i alt 615 Antal undervisningscomputere anskaffet i skoleåret Placering af undervisningscomputere Klasselokalerne 12 Fælles nærområder 0 Computerrum 0 Transportabelt 129 Bibliotek 6 Andet 0 Antal undervisningscomputere i alt 147 Antal elever pr computer 4,2 Undervisningscomputernes alder 3 år eller yngre 90 4 år 0 5 år eller ældre 49 Undervisningscomputere tilsluttet lokalnet Kablet 109 Trådløst 10 Undervisningscomputere med adgang til internet 81 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,8 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,3 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,4 Personaleomsætning Lærere ved skoleårets start Tiltrådte Fratrådte Lærer-omsætning 9% 3% 1% Pædagoger ved skoleårets start Tiltrådte Fratrådte Pædagog-omsætning 11% 17% Lærernes arbejdstid 8%

10 Gennemsnitlig undervisnings-timetal per lærer Antal årsværk inkl timer i special-klasser %-del af arbejdstid anvendt på undervisnin I alt Ferie Andre opgaver Opg tilknyttet undervisning Heraf special-undervisning i specialklasser Heraf special-undervisning Undervisning Lærernes arbejdtid fordelt på opgaver Skoleåret Skoleåret Stengård Skole Samlet/Gennemsnit Stengård Skole Samlet/Gennemsnit Timegennemførelse Årligt undervisningstimetal Undervisningstimetal i 4 uger Aflyste undervisningstimer Gennemført undervisning %

11 1X 1Y 1Z 2A 2B 2C 3A 3B 3C 4A 4B 4C 5A 5B 6A 6B 7A 7B 7C 8A 8B 9A 9B % Kvalificeret I alt % I alt % Lærernes uddannelse Billedkunst L L L L L L L L L L L L L L L Biologi L L L L L L L Dansk L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L Engelsk L L L L L L L L L L L L L L L L L Fransk L L L L Fysik/kemi L L L L L L L Geografi L L Historie L L L L L L L L L L L L L Hjemkundskab L L Håndarbejde L L L Idræt L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L Kristendomsk. L L L L L L L L L L L L L Matematik L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L Musik L L L L L L L L L L L L L L L L Natur/teknik L L L L L L L L L Samfundsfag L L L L Sløjd L L L L Tysk L L L L L L Kompetenceudvikling Decentrale udgifter Centrale udgifter Udgift i alt Lærertidsposter Udgift pr. lærertidspost Kommunalt gennemsnit

12 Dansk som andetsprog Elever: i alt og tosprogede Elever i alt Tosprogede elever % tosprogede Antal elever, der modtager undervisning i DSA: Antal tosprogede elever, som er vurderet til at have behov for basisundervisnin g i DSA 1 Antal tosprogede elever, som er vurderet til at have behov for supplerende undervisning i DSA Organiseringen af den supplerende undervisning (Angiv antal elever) Ved tilknytning af ekstra lærer i undervisningen Uden for den alm. undervisnings-tid Uden for klassen i den alm. undervisningstid Lærerkvalifikationer vedrørende Dansk som andetsprog Hvor mange lærere er tilknyttet DSA? Hvor mange af disse har linjefag i DSA eller tilsvarende kompetencer? Hvor mange af disse har længerevarende kurser i DSA Andel i procent, som opfylder ét af ovenstående krav

13 Karaktergivning Standpunkt / Prøvekarakter Disciplin Dansk - Læsning 7,6 6,8 7,3 6,5 6,9 8,2 Dansk - Retskrivning 7,7 7,3 8,1 6,4 6,7 7,5 Dansk - Skr. fremstilling 7,5 7,4 7,7 6,0 7,5 7,8 Dansk - Orden 7,9 7,1 5,6 5,5 Dansk - Mundtlig 7,1 6,9 7,6 7,8 9,5 9,1 Matematik - Færdighed 7,7 8,0 7,8 6,9 8,7 8,2 Matematik - Problem 7,0 7,5 8,0 7,2 8,5 7,5 Matematik - Mundtlig 6,1 5,9 6,3 8,0 Engelsk - Skriftlig 7,1 7,8 7,5 Engelsk - Mundtlig 7,5 7,3 7,8 8,2 9,6 9,2 Tysk - Skriftlig 6,2 6,4 Tysk - Mundtlig 6,4 7,1 7,7 Fransk - Skriftlig 7,0 9,6 5,8 Fransk - Mundtlig 8,1 9,9 7,1 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 5,5 6,3 6,1 6,2 7,2 7,1 Biologi 7,1 7,3 6,7 Biologi - Skriftlig 7,8 8,2 Geografi 9,2 6,6 8,0 Geografi - Skriftlig 7,7 7,5 8,1 Historie 8,5 6,5 8,3 Historie - Mundtlig 7,8 9,3 Samfundsfag 6,0 7,5 Samfundsfag - Mundtlig 6,6 9,4 Kristendomskundskab 7,0 6,4 8,2 Kristendomskundskab - Mundtlig 9,3 7,1 Obligatorisk projektopgave 8,7 7,8 8,3 Specialundervisning Hvor mange timer er i alt tildelt 0

14 Elever Sygdom Uden grund Lovlig Sygdom pr elev Uden grund pr elev Lovligt fravær pr elev I alt Elevfravær Skoleåret ,8 2,8 0,0 8, ,7 1,8 0,2 4, ,5 2,2 0,1 5, ,7 2,2 0,0 5, ,6 0,8 0,0 4, ,3 2,6 0,7 7, ,6 2,8 0,7 8, ,9 2,6 0,4 9, ,4 3,0 6,5 12, ,8 0,6 1,4 5,8 I alt ,3 2,1 0,8 7,1 I alt ,3 0,6 2,1 9,0 I alt ,4 2,8 0,4 8,6