Kvalitetsrapport. Buddinge Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport Buddinge Skole

2 Indholdsfortegnelse Side 2 af 19 sider Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport... 3 Det faglige niveau... 4 Skolelederens vurdering... 4 Børne- og Kulturforvaltningens vurdering... 4 Overordnede mål og rammer... 5 Kommunale indsatsområder... 5 Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst... 5 Pædagogisk Kontinuitet / overgange... 5 Sundhed... 6 Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen... 7 Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse... 7 Skole- hjem samarbejdet... 7 Elevplaner... 8 Dannelse og uddannelse... 8 Indsats på området... 8 Tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som andetsprog (DSA)... 9 Lærernes uddannelse... 9 Midler anvendt på kompetenceudvikling... 9 Nationale test... 9 Rummelighed Indsats på området Opnåede resultater Trivsel og samarbejde Indsats på området UMV-undersøgelse og -handleplan Forældretilfredshedsundersøgelse Elevfravær Talmateriale Elev- og klassetal Andel af elever, der går i SFO Antal elever i specialgrupper Antal elever pr. lærer Udgifter pr. elev Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Antal elever pr. nyere computer Personaleomsætning Lærernes arbejdstid Timegennemførelse Lærernes uddannelse Kompetenceudvikling Dansk som andetsprog Karaktergivning Specialundervisning Elevfravær... 19

3 Side 3 af 19 sider Indledning På Buddinge skole har vi i skoleåret 2011 udover de kommunale indsatsområder haft fokus på følgende andre områder: -Inklusion: Vi har gennem flere år arbejdet med inklusion - engang kaldte vi det rummelighed. Det er en proces, der aldrig vil kunne sættes en grænse, og en endelig løsning for de børn, der er i problemer, kommer ikke som en matrixplan her på skolen. Vi er til enhver tid nødt til at tage udgangspunkt i den enkelte elev, finde løsninger, der ikke altid er kendte og prøvet før. Vi har arbejdet med et tilbud til de yngste børn, som har haft det rigtigt svært i normalklassen, hvor to pædagoger stod for arbejdet med at gøre børnene skoleparate. Desværre måtte vi indstille det arbejde efter en forespørgsel i undervisningsministeriet, men vi håber - via udfordringsretten - at kunne reetablere arbejdet med de to pædagoger. - Sen klassedannelse: Vi har igennem flere år drøftet, hvordan vi kan optimere klassedannelsen og derved gøre de tre parallelle klasser på en årgang mere jævnbyrdige. Vi startede i dette skoleår, hvor godt 60 børn startede i SFOen som en stor gruppe - delt op i 8 grupper med hver en pædagog. Ved skolestart i august mindskedes antallet af grupper. Børnene har skiftet grupper med henblik på at afprøve nye konstellationer, og hvor udgangspunktet var at sætte børnene sammen efter tryghedsprincippet med kendte kammerater fra børnehaver, har parametrene for grupperingen af børnene ændret sig hen over året. Det var pædagogerne, der delte børnene ud fra sociale kriterier i starten, mens andre kriterier som læringsparathed, koncentrationsevne og modenhed får stadig større betydning, når dansklærerne, der skal fortsætte med børnene i 1. klasse, er med til at dele børnene i de endelige klasser til 1. april. Evalueringen fra forældreside har været positiv, og det har betydet et konstruktivt medspil i dialogen mellem skole/fritidsordning og forældre. - Teamsamarbejdet har vi altid som fokusområde, og med den sene klassedannelse er nødvendigheden af teamsamarbejdet mellem lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger blevet intensiveret. Vi ser det som grundlaget for et teamsamarbejde, der kommer til at betyde mere for både børn og voksne, end tilfældet ellers har været. Teamsamarbejdet har været præget af en høj grad af samarbejde og fælles planlægning på lærer/pædagogplanet, mens børnenes samarbejde på årgangen er mere og mere omfattende i takt med, at børnene bliver ældre. Vi forestiller os at øge teamsamarbejdet på elevplan, da børnene nu har et indgående kendskab til hinanden på årgangen, hvilket vil gøre det nemmere at blande klasserne og udnytte muligheden for eksempelvis holddeling. - Cooperative learning har været genstand for et skolekursus hen over efteråret for alle ansatte. Det skal ses som en del af et større hele, da vi beskæftiger os med mange forskellige metoder og didaktiske tilgange, men ved at bruge emnet som skolekursus sikrer vi, at det bliver fælles viden for alle og bliver dermed en af de sten, vi bygger fællesskab på. - Kost, motion og bevægelse er sammen med en massiv satsning på den tidlige læseindlæring, hvor en læsevejleder arbejder med første årgang, de to områder, som Buddinge skole har haft - og fortsat vil have - som indsatsområde. Væsentligheden af begge dele er meget stor. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport Der er på Buddinge skole en lang tradition for rummelighed, og lærerværelset arbejder med et positivt pædagogisk grundsyn og ansvarlighed. I alle de indsatsområder, som skolen selv har eller som kommunen har peget på, og vi derefter har implementeret, er der en sammenhæng, nemlig optimering af læringen, set i et differentieret perspektiv og med udgangspunkt i det enkelte barn. Læring skal forstås bredt, og her på skolen ser vi læring bredt, fagligt, socialt, fysisk og i sammenhæng og samarbejde med andre. Nogle indsatsområder falder bort, ofte fordi indholdet med tiden bliver implementeret og ikke behøver yderligere opmærksomhed. Andre er evige og skal pudses af, diskuteres, italesættes og uddybes.

4 Side 4 af 19 sider Det faglige niveau Skolelederens vurdering Der arbejdes på Buddinge skole målrettet og systematisk med det faglige niveau inden for samtlige fag. Der har været en systematisk indsats omkring efter/videreuddannelse af lærere inden for flere fag, fagteamenes arbejde er udbygget, og i stadig stigende grad specialiserer lærere sig inden for aldersgrupper. Læseindsats: Skolen har nu 2 uddannede læsevejledere, som begge udfører et meget professionelt og systematisk arbejde omkring læseindlæring og faglig læsning. Resultatet af deres arbejde ses tydeligt ved de årlige kommunale læsetest. En meget stor del af vores elever befinder sig i gruppen af sikre eller meget sikre læsere. Resultaterne af de nationale test er beskrevet under et andet afsnit i denne rapport. Trinmålsevalueringerne vurderer jeg som et grundigt stykke lærerarbejde med hensyn til evalueringen af den enkelte elev, hvilket indikerer en solid faglig indsigt. Resultaterne viser, at mellem 80-90% af skolens elever befinder sig i kategorien sikre eller på vej. Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne ligger på eller - i nogle fag - over landsgennemsnittet fra Eneste undtagelse er skriftlig matematik, hvor vi i begge discipliner ligger under landsgennemsnittet fra sidste år. På kommende 9. klassetrin er der nogle fagligt svage elever, og for disse udvalgte elever har vi i begyndelsen af skoleåret planlagt et massivt specialundervisningstilbud målrettet afgangsprøven. På baggrund af årets resultater, vil matematik få en særlig opmærksomhed i dette tilbud, ligesom vi vil bede skolens matematikvejleder sætte særlig fokus på matematikundervisningen i udskolingen. I specielt engelsk har vores afgangselever klaret sig særdeles flot. I det hele taget har vi haft en 9. årgang, som har arbejdet målrettet og ihærdigt og desuden været i besiddelse af høje sociale kompetencer. Vi vurderer og drøfter generelt prøveresultaterne med lærerne og er opmærksomme på, om der skulle være behov for videreuddannelse, ligesom vi løbende evaluerer på de enkelte årgange og ser på den udvikling, eleverne gennemgår - og derudfra sætter forskellige tiltag i værk. Der er på baggrund af disse løbende evalueringer været iværksat flere faglige kurser for eleverne. Derudover er vi meget bevidste om det nødvendige i at sikre fagligheden ved linjefagsuddannede lærere, ligesom vi prioriterer fagudvalgsarbejde højt, - dette medfører læring og sparring for lærerne. At skolen har fået uddannet faglige vejledere har betydet et fagligt løft for alle skolens lærere. Fagudvalgsmøderne har fået et andet og mere fagligt indhold. Der er mange faktorer, der tilsammen udgør forudsætningen for at skabe en skole med lærelyst for eleverne, ambition og arbejdsglæde for både lærere og pædagoger, - og opmærksomheden på trivsel er en vigtig forudsætning at skabe en succes. Børne- og Kulturforvaltningens vurdering I kvalitetsrapporten for blev Buddinge skole beskrevet som en veldrevet skole med et tilfredsstillende fagligt niveau. Børne- og Kulturforvaltningen vurderer, at der arbejdes grundigt med at sikre den faglige udvikling, og testresultater og trinmålsevalueringer bruges til målrettede drøftelser af det faglige arbejde. Skolens resultater ved nationale test viser, at skolen generelt ligger på eller over det kommunale gennemsnit, men at der er enkelte områder, herunder matematikundervisningen, der bør arbejdes videre med. Børne- og Kulturforvaltningen konstaterer, at der er tilfredsstillende resultater ved afgangsprøver og test, og Undervisningsmiljø- og forældretilfredshedsundersøgelser viser, at elever og forældre er tilfredse med skolens indsats og resultater. På de områder, hvor der har været mindre tilfredshed end ønskeligt, har skolen gjort en stor indsats for at skabe forbedringer Børne- og Kulturforvaltningen noterer sig, at skolen beskriver, at der i det kommende skoleår vil være fokus på at sikre 9.klasserne bedre resultater ved afgangsprøverne. Dette arbejde vil blive fulgt af Børne- og Kulturforvaltningen.

5 Overordnede mål og rammer Kommunale indsatsområder Side 5 af 19 sider Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst Danskfagudvalgsmøder Der afholdes årlige møder. Formålet med møderne er: vidensdeling, erfaringsudveksling, gennemgang af nye materialer, materialeønsker og overdragelse af forløb og skabeloner, som kan bruges i læse- skrive- og staveundervisningen. Læsevejlederens funktion Skolen råder over 2 læsevejledere, der dækker hele skoleforløbet og sammen deltager i kurser og netværksmøder. Læsevejlederne arbejder tæt sammen om skolens læseudvikling. Læsevejlederens funktion dækker over følgende områder: Læsekonferencer Der afholdes årlige læsekonferencer. Læsevejlederne analyserer og vurderer de enkelte klassers læse-, skrive- og staveresultater. Der gives altid idéer til, hvordan der kan arbejdes med elevernes fortsatte læseudvikling med henblik på udvikling af læsestrategier i faglige og skønlitterære tekster, læselyst, litteraturpædagogiske aktiviteter og elevdifferentiering i såvel aktiviteter som i valg af materialer. Ligeledes vurderes elevernes frilæsning gennem skoleåret, da det forventes, at alle elever får læst kontinuerligt, således at læsestrategierne konsolideres gennem skoleforløbet. Skolens læseresultater er generelt set gode. Læsning i fagene Der formidles viden om metoder og modeller til brug i den faglige læsning. Læsevejlederen kan for eksempel deltage som medpraktiker og kan derved modellere brug af skemaer og metoder. Dette kan foregå gennem aftalte kurser på årgangene eller i vejledningen med den enkelte lærer. Endvidere tilbydes sparring i forbindelse med tilrettelæggelse af undervisningen af elever med særlige behov. Læsepolitik Der arbejdes på at færdiggøre skolens læsepolitik. Læsepolitikken er skolens konkrete tiltag og forslag til aktiviteter inden for faglig læsning, læseundervisning, litteraturpædagogik og evaluering. Den er udarbejdet på baggrund af Fælles Mål for fagene. Læsepolitikken tager således udgangspunkt i de enkelte årgange og lægger op til, at lærerne får et mere konkret oplæg til, hvad der forventes gennemført inden for eksempel faglig læsning på klassetrinnene. Læsepolitikken gøres samtidig tilgængelig på skolen hjemmeside, så forældre kan få indsigt i ideer og mål for området. Læsebånd I løbet af skoleåret 2011/2012 gennemføres et læsebånd på alle årgange. Formålet er at styrke læselysten og udbrede kendskabet til de forskellige litterære genrer. Læsebåndet placeres om morgenen, så hele skolen læser de første 20 minutter hver dag. Aktionslæring I skoleåret 2011/2012 deltager læsevejlederne og 2 lærere i et kommunalt tilrettelagt kursus, der tager sigte på at udvikle og forbedre læsevejlederens rolle som medpraktiker. Pædagogisk Kontinuitet / overgange Buddinge skole har siden foråret haft et fint samarbejde i de nye kontinuitetsdistrikter med Marielyst og dagtilbudsområdet Buddinge/Marielyst. Vi har udarbejdet en fælles samarbejdsaftale som findes på hjemmesiderne. Samtidig holder vi 2 halvårlige møder med kontinuitetspædagogerne - et i efteråret, hvor vi primært evaluerer på den gennemførte overgang fra bh. til skole og et i foråret, hvor skolerne bliver introduceret til børnehusenes arbejde med de kommende skolebørn, og hvor børnehusene samtidig hører om skolernes forberedelse og planlagte forløb. På Buddinge skole har vi fra skoleåret 2010/11 indført "sen klassedannelse" og her er pædagogisk kontinuitet blevet integreret, så elementerne i mappen er med til at understøtte arbejdet både i juni, når børnene starter i SFO, og efter sommerferien.

6 Sundhed Side 6 af 19 sider Kost, motion og bevægelse indsatsområde på Buddinge Skole Formålet med indsatsområdet kost, motion og bevægelse er at motivere elever på mellemtrinnet og i udskolingen til mere bevægelse via sjove og anderledes idrætsoplevelser at øge bevidstheden om at spise og drikke sundt at gøre en indsats for særligt inaktive børn Fokus på bevægelse i indskolingen foregår i SFO. I skoleregi er målgruppen for aktiviteterne mellemtrinnet og udskolingen, hvor det fysiske aktivitetsniveau typisk er dalende. I forhold til særligt inaktive børn, er alle klassetrin målgruppe. Aktiviteterne, som tilbydes enkelte eller flere klasser på samme tid, er eksempelvis: tennis, cykeltur til stranden, skater-tur, golf, kanosejlads, bowling, kælketur, skøjtehal, motionsboksning, redskabsgymnastik, svømning, parkour og militær feltbane. Hertil kommer koordinering af diverse kampagner med henblik på at bevæge sig: Sæt skolen i bevægelse, hele skolen aktiv i 10 min., Alle Børn Cykler i skole, Aktiv rundt i Danmark osv. Kost, motion og bevægelse indebær også korte Joker-besøg i klasserne, hvor klassen afbrydes i den almindelige undervisning for at være fysiske aktive i min. for at få pulsen op og ilt til hovedet. Jokerbesøgene er også tænkt som inspiration til de øvrige lærere i den daglige undervisning. Kostdelen omfatter både en teoretisk og en praktisk del. 4. og 5. klasserne får en times teoretisk undervisning om sund kost, efterfulgt af en praktisk del, hvor der laves og spises sund mad. Desuden laver nogle af eleverne i overbygningen sund aftensmad, som de tager med på en motionstur med overnatning. Når skoleåret er omme, evalueres udbyttet af de tilbudte aktiviteter med henblik på næste års tilbud. Timefordelingsplan I flere år har skolen tildelt elever i 1. og 4. klasse 3 ugentlige idrætstimer mod UVM s vejledende timetal på henholdsvis 1 og 2. Legepatrulje Formålet med Legepatruljen er defineret ved, at de små børn skal lære de større at kende og får lært at lege ordentlig og på tværs af de skel, de måske selv opbygger til deres klassekammerater og til andre klasser. På Buddinge skole er der et ekstra element i Legepatruljen.De store elever som varetager legen lærer også utrolig meget af at stå for igangsætning og især at tage hånd om forløbet,så det kører som planlagt, herunder konflikthåndtering (i nogen grad). Aktiviteterne, som legepatruljen indtil nu har stået for, har begrænset sig til med stor succes at være organiseret leg inde i tumlesalen, hvor eleverne, for at skabe hype omkring aktiviteterne, kun kan komme, hvis de er inviteret. Men aktiviteterne skal, så snart der er fundet rammer til dette, foregå udendørs og med deltagelse af så mange som muligt. Dog skal det stadig planlægges og igangsættes af en lærer, da patruljen ikke endnu magter at finde på andre lege, end dem de plejer at lege i skolegården. Den foreløbige evaluering er, at det er et stort projekt at skabe awareness omkring patruljen, da der ikke er mange, der er interesserede i at prøve at bruge deres pause på at se, om det er sjovt. Til gengæld er ingen sprunget fra legepatruljen, og alle kunderne er rigtig glade for tilbuddet. Alt i alt er det et super tilbud, som alle involverede synes er fantastisk, og som alle parter lærer noget af, og det er på vej frem lige så stille og roligt. Fra næste skoleår udvides aktiviteten til at omfatte 2 lærere. Skolens kantine I skolens kantine serveres kun sunde madvarer - i meget høj grad er der tale om mad, som skolens kantineassistenter selv fremstiller af gode økologiske råvarer. Der er tale om et varieret udbud, så eleverne også vænnes til at spise mad, som de ikke umiddelbart kender hjemmefra. Den meget store omsætning i kantinen viser, at kantineassistenter "har ramt plet".

7 Side 7 af 19 sider Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen På Buddinge skole evalueres der ud over de nationalt og kommunalt fastsatte evaluerings- og testmetoder på mange forskellige måder. Valget af metode tager afsæt i det undervisningsområde eller forløb, klassen lige har gennemgået. Det kan være på baggrund af mål, som er sat for klassen eller en elevgruppe som helhed eller for den enkelte elev. I de enkelte årgangsteams sættes der mål for undervisningen, ligesom der evalueres i teamet og evalueringsmetoderne fastlægges i en vis udstrækning allerede i planlægningen og fremgår af årsplanerne, der ligger på ForældreIntra. Der bruges mange forskellige metoder, eksempelvis samtaleark, logbøger for lærere, logbøger for elever, portfolio og samtaledage, hvor lærerne sammen med eleven sætter mål og evaluerer på disse. Eleverne inddrages i evalueringen i stigende grad gennem skoleforløbet. Tydeliggørelsen af mål overfor eller sammen med den enkelte elev/gruppe/klasse inden et forløb er afgørende for udbyttet, og evalueringen med eleverne viser, at klart opstillede mål nemmere nås end opnåelse af mere vagt formulerede eller blot forventede mål. Den faglige og personlige evaluering af den enkelte elev er afgørende for, hvilke elever der af læreren udtages til lektieskub. Vi har ved denne form for lektiehjælp fået målrettet indsatsen over for de elever, der har haft behov for hjælp men også over for specielt dygtige elever, der på denne måde har haft lejlighed til at blive fagligt udfordret. Den faglige og personlige evaluering benyttes også til at differentiere undervisningen, således at alle elever oplever at møde udfordringer svarende til deres eget niveau. To gange om året gennemføres samtaledage for alle elever på Buddinge Skole. Ved disse samtaler fastlægges i samarbejde med eleverne mål for den kommende periode. Alle forældre/elever modtager en gang om året elevplan, som fremadrettet sætter mål for eleven i alle fag. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse I undervisningssituationer, hvor det er relevant, medinddrages eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen. Eksempelvis kan eleverne være med til at bestemme hvilket emne, der skal arbejdes med, inden for den overordnede ramme, som lærerteamet har besluttet på baggrund af målene for faget/fagene. Inden for denne ramme kan eleverne også være med til at beslutte hvilke undervisningsformer, der skal benyttes (gruppearbejde, individuelt arbejde, ud-af-huset aktiviteter, fremlæggelsesmetode med videre) Elevinddragelsen starter med små konkrete opgaver allerede i børnehaveklassen og styrkes aktivt og i stigende grad gennem den daglige undervisning i hele skoleforløbet. Fra klasse udarbejder eleverne hvert år en projektopgave, hvor de i hele processen har meget stor indflydelse på såvel indhold som rammer. I de sidste 3 år har en af skolens temauger været en aldersintegreret temauge for hele skolen. Eleverne er selv med til at vælge, hvilket "værksted" de vil være på, og inden temaugen er de enkelte grupper samlet, så alle elever kan byde ind med forslag til, hvad der skal foregå i ugens løb. Jo større indflydelse eleverne har haft på tilrettelæggelse og indhold, jo større engagement og selvstændighed lægger de i arbejdet. Elever på alle klassetrin viser stor begejstring for at fremlægge et arbejde, som de selv føler ejerskab til, og kvaliteten er også langt højere, end hvis det er et emne, som de er blevet dikteret. Skole- hjem samarbejdet Samarbejdet mellem forældre og skole er en naturlig forudsætning for, at børnene får det optimale ud af undervisningen. Samarbejdet med forældrene er en vigtig opgave for alle skolens ansatte, og det er afgørende for den grad af tillid, forældre føler for lærere og pædagoger, at samarbejdet er velfungerende og informationsniveauet højt. Ved at opbygge et solidt tillidsforhold og tydeligt vise, hvad skolen står for, ligesom forventningerne afstemmes mellem forældre og skole, sikrer vi en positiv og konstruktiv dialog mellem den enkelte lærer/pædagog, skolens ledelse og forældrene.

8 Side 8 af 19 sider Skole- hjemsamarbejdet er mange ting. Der er de formaliserede årlige forældremøder, hvor en årgangs lærere samt skolens ledelse deltager, der er de forældremøder, der afholdes, fordi en klasses lærere og/eller forældre føler det relevant, der er skole/hjemsamtalerne, og der er forskellige arrangementer, hvor forældrene kommer på skolen. Der er ikke mindst det mere uformelle skole/hjemsamarbejde, hvor forældre kontakter lærere - eller omvendt. Det er af stor vigtighed, at der er tryghed ved kontakten, så alle tvivlsspørgsmål bliver besvaret, enhver usikkerhed bliver bearbejdet. Elevplaner Elevplanerne udarbejdes af det enkelte team omkring elevens sociale mål og af den enkelte faglærer omkring elevens faglige udbytte. I indskolingen arbejder lærere og pædagoger sammen omkring elevplanen vedrørende de sociale mål. Den matrix, hvori elevplanen skrives (og som ligger i ForældreIntra, men ikke er tilgængelig for forældre i første omgang), drøftes først med eleven for derefter at blive sendt ud til forældrene via ForældreIntra.Forældrene har derefter mulighed for at gennemlæse og drøfte den med deres børn inden en skolehjemsamtale, hvor forældrene har mulighed for at tilføje kommentarer til elevplanen. Forældrene kan ikke rette i eller skrive i elevplanen, men læreren sidder med en bærbar PC til skole-hjemsamtalen. Oplevelsen af arbejdet med elevplaner har været meget positiv. Det faktum, at forældrene bliver gjort bekendt med mål, sat for den enkelte elev i samtlige fag, har været en medvirkende årsag til den meget positive forældrerespons, vi har fået på elevplanerne. For eleven er dette endnu et redskab til tydeliggørelse og fastholdelse af mål. For lærerne skaber det overblik. Dannelse og uddannelse Indsats på området Skoleåret 10/11 har været et ualmindeligt godt skoleår, hvor vi har oplevet en fin balance mellem intensivt, fagligt arbejde og tid, plads og rum til mere kreative og sociale perioder. På Buddinge skole arbejder vi fagligt og socialt med en anerkendende tilgang, Vi har med skolekursus i Cooperative Learning givet lærere og pædagoger et didaktisk redskab til brug i undervisningen og samvær med børn, der giver både undervisning og samvær tilstrækkelig struktur til at skabe ro og opmærksomhed omkring det enkelte barn, relationerne børnene imellem og relationen mellem børn og voksne. I det kommende skoleår har vi planlagt temauger, hvor alle ansatte deltager på fuld tid. Dette vil give øget mulighed for undervisningsdifferentiering og samtidig vil det øge det konkrete samarbejde mellem lærere og pædagoger. Dette samarbejde er i øvrigt markant øget, da SFO-en fremover vil lægge betydeligt flere timer i skolen. Kompetencecenteret er i fortsat udvikling. Det bruges flittigt af både lærere og pædagoger, og visitationen til AKT og familieklasse ligger direkte under kompetenceteamet. På nuværende tidspunkt har vi udvidet kompetenceteamets opgaver til også at omfatte supervision og fortsætter med dette næste år. Det er en naturlig følge af at arbejde med anerkendende tilgang og aktivt brug af LP-modellen. Vi vurderer, at vores relativt store satsning på AKT-området giver positive effekter. Arbejdet med enkelte elever og grupper af børn veksler med kurser tilrettelagt for klasser, og betydningen er stor, både for det enkelte barn og for fællesskabet. En stor del af AKT-hjælpen drejer sig om at hjælpe børn til empati og forståelse for andre. Vi har stor glæde af vores interaktive tavler, der tilfører megen undervisning en anden dimension og en forhøjet kvalitet. Dette digitale redskab er med til at fastholde opmærksomhed og give undervisningen variation. Vi satser næste år kursusmidler på at sikre, at alle lærere får fuld fortrolighed med tavlerne, og samtidig vil den videndeling, der er mellem lærerne, blive yderligere accentueret. Vi har påbegyndt opsamling af undervisningsforløb, tilrettelagt med Activeboards.

9 Side 9 af 19 sider Tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som andetsprog (DSA) Ved indstilling til undervisning i dsa benyttes sprogscreeninger, der er foretaget i børnehaveklassen, klasselærerens observationer af de tosprogedes faglige og interaktionsmæssige forhold samt de tosprogede læreres og dsa-lærernes samlede vurdering af elever, der tidligere har haft dsa. Der hvor undervisningen i DSA fungerer som et led i den almindelige undervisning, udarbejdes der handleplaner i samarbejde med de enkelte lærere i klassen og DSA-læreren. Evalueringen af undervisningen og eleverne foregår i et tæt samarbejde mellem disse parter. Elevplaner udarbejdes ofte i fællesskab, hvormed der bliver taget højde for elevernes specifikke problemer i forhold til de faglige mål. Undervisningen i DSA foregår som basis- eller supplerende undervisning for de elever, der ikke har eller kun i begrænset omfang har kendskab til dansk. Undervisningen varetages af dsa-lærere eller tosprogede lærere, ud fra den enkeltes behov. Der laves handleplaner ud fra tosprogsfaglige og pædagogiske mål, som gør eleverne i stand til hurtigt at blive fuldt integreret i klassen. Der udarbejdes elevplaner for de enkelte elever for at kunne vurdere den progression, der er i elevens kompetenceudvikling. Disse handleplaner og vurderinger drøftes med elevernes forældre i et tæt forældresamarbejde, som er et vigtigt grundlag for at tilgodese kravet og hensynet til de tosprogede elevers sociale og kulturelle baggrund. Lærernes uddannelse På Buddinge Skole lægger vi stor vægt på, at eleverne kan få en faglig forsvarlig undervisning. Derfor er vi meget bevidste om, at lærerne kun underviser i de fag, som de via uddannelse eller erfaring er kompetente til at undervise i. Ved de årlige personaleudviklingssamtaler(pus) drøftes det med hver enkelt medarbejder, hvilke fag og klassetrin de er kompetente til at undervise i. Ud fra disse oplysninger sammensætter ledelsen årgangsteam, der sikrer fagligheden. På samme måde er vi meget specifikke med lærernes kompetencer ved nyansættelser. Midler anvendt på kompetenceudvikling I de sidste år har Buddinge skole satset meget på læseindlæring og faglig læsning på mellemtrinnet. Mange lærere er blevet efteruddannet inden for området - bl.a. har vi uddannet 2 læsevejledere - og deres kompetencer udnyttes til at planlægge og afvikle specielle klassekurser i faglig læsning. Kurserne foregår i tæt samarbejde med klassernes dansklærere. Herved opnås også en høj grad af vidensdeling. Derudover har hele lærerpersonalet haft et uddannelsesforløb i LP-model og i Cooperative learning. I lighed med kommunens andre skoler har vi nu færdiguddannede vejledere på PD-niveau i matematik, naturfag, læsning og rummelighed. Nationale test Dette område beskrives i hovedrapporten. Nedenstående er skolens bemærkninger til årets test. Alle skolens elever har deltaget i de obligatoriske nationale test i løbet af foråret Generelt har resultaterne været fine over middel i de fleste fagdiscipliner i de fleste klasser. Resultaterne er blevet formidlet til eleverne og deres forældre og har i mange tilfælde dannet grundlag for en uddybende samtale, hvor nye læringsmål er blevet sat eller gamle læringsmål blevet justeret. På klasseplan bruger lærerne testresultaterne til at justere undervisningen. Har klassen eksempelvis et generelt dårligt resultat inden for et bestemt fagområde, kan dette område ofres ekstra opmærksomhed. På elevplan bruger lærerne testresultaterne til at differentiere undervisningen, så opgaven skræddersys til det enkelte barns behov og forudsætninger. Lærerne kan se, hvordan den enkelte elev klarer sig inden for de enkelte profilområder (eksempelvis sprogforståelse i dansk), men også i helt bestemte opgavetyper under profilområdet. Det er vigtigt at have for øje, at testene kun er én af mange evalueringsmetoder, især da testene kun måler en del af fagenes trinmål.

10 Side 10 af 19 sider Rummelighed Indsats på området Buddinge skoles værdigrundlag danner rammen for skolens virksomhed, og det fremgår klart, hvilke forventninger, alle implicerede (forældre/lærere/pædagoger/ledelse) kan have til hinanden. Omkring rummelighed kan det læses, at skolen satser massivt på den forebyggende indsats inden for såvel det faglige som det socio-emotionelle område. Vi har en aktiv trivselspolitik, hvor vi på alle planer er opmærksomme på børns trivsel, og vi kan bedst være det ved at bygge på et aktivt forældresamarbejde. I forbindelse med SATSprojektet har vi iværksat forskellige tiltag. Vi har fokuseret på følgende: A) Uddannelse af flere AKT-lærere B) Fleksibel tilrettelæggelse af støtten til de enkeltintegrerede elever C) Forebyggende, systematiske elevkurser inden for empati, forståelse for fællesskab og gensidig respekt D) Skolekursus LP-modellen, derefter cooperative learning E) Skolekursus viden om ADHD F) Skolekursus viden om positiv psykologi Disse områder har været et udtryk for, at vi har arbejdet ud fra en grundholdning til, at uddannelse indenfor og forståelse for nødvendigheden af rummelighed var nødvendig for alle ansatte. Vi taler jo netop om inklusion, hvor børn skal kunne inkluderes i alle klasser og alle undervisningsmiljøer. Langt hen ad vejen lykkes det for os. Buddinge skole er en skole, hvor fokus på trivsel medfører en let adgang til inklusion, - accepten af alle børn, uanset de problemer, de er i, er altid til stede. De børn, der alligevel ekskluderes (dette forår kommer et barn til Lundevang og et andet til en ADHDgruppe), har vi gjort alt, hvad det var muligt for os for at inkludere. Der er ingen tvivl om, at disse to børn vil befinde sig bedre i andre undervisningsmiljøer end folkeskolen. Opnåede resultater Vurderingen på skolen er, at opgaven omkring inklusion er blevet et vilkår, der ikke længere sættes spørgsmålstegn ved. Dette betyder, at personalet tager opgaven på sig, at der arbejdes kvalificeret med at tackle de udfordringer, det fører med sig. Generelt prøver vi mange individuelt tilrettelagte løsninger på problemer af, og ofte må vi konstatere, at en løsning for det ene barn ikke nødvendigvis er en løsning for det andet. Vi tager ofte udgangspunkt i kompetenceteamet, udnytter i høj grad vores AKT-lærere og oplever, at vores skolekurser indenfor LP-modellen bærer frugt. Konkret betyder det en mere anerkendende tilgang til børn, og vi kan mærke på roen på skolen, at der er færre konflikter og mere harmoni. Trivsel og samarbejde Indsats på området Elever og personale på Buddinge Skole, skal være glade for skolen og stolte af den. De skal glæde sig til at komme i skole, fordi det er et trygt og rart sted at være. Børn skal opleve, at de voksne tager sig tid, er opmærksomme og nærværende. Vi lægger vægt på, at det enkelte barn får mulighed for at: opleve trivsel og glæde ved at lære arbejde selvstændigt, kreativt og eksperimenterende fagligt og tværfagligt videreudvikle nysgerrighed, spontanitet og lyst til at lære styrke selvværdet gennem skolens mangfoldighed deltage aktivt i undervisningen, herunder have medindflydelse på mål og tilrettelæggelse styrke den sociale udvikling gennem samspil med andre. Vi vil gøre eleverne selvstændige og ansvarlige. Vi lægger tilsvarende vægt på, at alle ansatte har mulighed for at: udnytte deres faglige og personlige kompetencer indgå i et kollegialt, omsorgsfuldt teamsamarbejde udnytte kollegial supervision.

11 Side 11 af 19 sider Alle børnehaveklasser får en venskabsklasse ved skolestart. De store elever skal på denne måde være rollemodeller for de mindre og være med til at give dem en god start på skolelivet. Klassen og årgangen er elevernes base. Klassefællesskab og årgangsteam giver tryghed, tydeligt tilhørsforhold og fornemmelse for demokrati og medindflydelse. Vi opretholder vores faste traditioner. Hvert år har vi 8-10 fælles aktiviteter, der involverer elever fra mange eller alle klassetrin. Klasserne har på skift ansvaret for planlægning og afvikling af disse arrangementer. Vi har særlig opmærksomhed på alle skift, som kan påvirke eleverne. Det gælder børnehave - SFO - klub og det gælder undervisnings- eller lærerskift. Vi tager hånd om eleverne, så de oplever struktur og faste rammer gennem skiftet. Skolen har en god omgangstone, alle taler pænt, hilser, tager hensyn og viser respekt for hinanden. Vi bruger aktivt skolens trivselspolitik, som er en del af klassernes sociale årsplaner. Trivselspolitikken medvirker til at styrke elevernes sociale udvikling og modvirke mobning på skolen. Vi motiverer i alle sammenhænge eleverne til at gøre deres bedste og vise for andre, hvad de har lært eleverne må gerne være stolte og opleve glæden ved at lære. Skolens MED-udvalg har udarbejdet personalepolitiske retningslinjer, f.eks. alkoholpolitik, stresspolitik, voldspolitik mm. I praksis betyder målsætningen om lærere og pædagogers udnyttelse af kompetencer, at vi i skolens ledelse ved fagfordelingen er meget bevidste om at sikre, at ingen underviser i fag, som de ikke er fagligt kompetente til. Ved vores sammensætning af de selvstyrende teams er vi meget opmærksomme på den faglige kompetence og samtidig har vi blik for den personlige diversitet. Vi har valgt en struktur og organisering, der sikrer, at alle bliver hørt og får muligheden for medindflydelse. Dette sker i skolens forretningsudvalg, der består af en koordinator for hver årgang, og via pædagogiske råds møder for alle ansatte. UMV-undersøgelse og -handleplan Opmærksomhed omkring elevernes trivsel fylder meget i lærernes og pædagogernes bevidsthed, og det er en bærende værdi i Grundlaget for Buddinge skole. Det er derfor naturligt, at målet eller et delmål for mange undervisningsforløb og temauger er netop elevernes arbejdsmiljø med alle de aspekter, det indebærer. Handleplanen fra sidste DCUM-undersøgelse 1 blandt eleverne indebar, at debat og problemløsning skulle finde sted i klasserne en gang månedligt, hvor det problemfelt (grimt sprog og konflikter mellem nære kammerater) eleverne havde påpeget, skulle være genstand for debatten. Dette fik elevrådet sat i værk umiddelbart. Skolebestyrelsen har revideret skolens trivselsplan og taget højde for de problemfelter, eleverne har påpeget. I dette forår har eleverne foretaget en ny DCUM-undersøgelse. Undersøgelsen godtgør, at langt den største del af eleverne i klasse giver udtryk for altid eller for det meste at være glade for deres skole, lærere, kammerater i snit omkring 80 %. 94,9 % af eleverne føler sig trygge i klassen, - det er rigtigt flot og indikerer, at der bliver arbejdet aktivt med trivsel på Buddinge skole. Godt 82 % af eleverne føler, at der generelt bliver stillet passende krav til dem i undervisningen, mens de resterende 20 % deler sig nogenlunde ligeligt mellem for store krav og for små krav. Det giver stof til eftertanke og stiller øgede krav til differentiering for lærerne. De fysiske forhold på skolen er langt de fleste elever også tilfredse med. Dog påpeger mange, at legepladserne er for små og for få. Handleplanen på det bliver ligesom sidste år at få eleverne til aktivt at være med til at skabe legemiljøer i det udendørs miljø. Forældretilfredshedsundersøgelse Kompasundersøgelsens resultater viser et marginalt fald i forældretilfredsheden med Buddinge Skole alt i alt. Vi ligger dog stadig pænt over gennemsnittet for alle skoler i Gladsaxe. 1 Dansk Center for Undervisningsmiljø er en institution under Undervisningsministeriet, som udvikler metoder og værktøjer til brug for skolernes arbejde med undervisningsmiljø. Se

12 Side 12 af 19 sider De områder, hvor skolen ligger under gennemsnittet, er: - Børnenes trivsel, - lærernes evne til at skabe et godt arbejdsklima - skolens evne til at udvikle elevernes sociale færdigheder. Disse områder har vi haft stort fokus på de seneste år. Efter, at der blev indført frit skolevalg, har vi haft en stor tilgang af elever til især de ældre årgange - og mange af disse elever har haft store adfærdsmæssige problemer med i rygsækken. Netop denne kendsgerning har haft stor betydning for ovennævnte 3 områder. Fra skolens side har vi taget forskellige initiativer for at imødegå problemet: - Vi har gennemført en DCUM undersøgelse blandt alle eleverne for at afdække deres mening om problemerne. Det viste sig, at de ikke finder problemerne så store som deres forældre gør. - Skolebestyrelsen har revideret skolens trivselspolitik med henblik på at forbedre børnenes trivsel. - Skolen har planlagt et større kursus for at gøre lærere og pædagoger mere kompetente til at rumme alle typer elever i deres klasse/sfo-gruppe. Buddinge Skole ligger heldigvis meget fint i mange af de øvrige områder i undersøgelsen. Det er vi glade for, og vi vil naturligvis fortsat arbejde for dette gode standpunkt. Elevfravær Elevfraværet har stor opmærksomhed for skolens ledelse. Vi er meget opmærksomme på, om enkelt elevers eller klassers fravær bliver for stort. Samtidig er vi opmærksomme på, at et talmateriale ikke altid er nok til at få den rigtige føling med fraværet, og derfor beder vi lærerne gøre os opmærksomme på problemet, hvis det opstår. Vi har forskellige strategier for at nedbringe elevfraværet, afhængigt af baggrunden for fraværet. Som det første skridt beder vi læreren gøre forældrene opmærksom på, at fraværet bliver for stort. Hjælper det ikke, skriver vi til forældrene og indkalder dem til møde, hvor vi afdækker problemets årsag. I nogle sager inddrager vi skolepsykologen, da der har været tilfælde af skolefobi, i andre inddrager vi rådgiveren (der nu er på skolen - og tak for det!!). I nogle tilfælde har vi haft god erfaring med at lave aftaler med store elever, der har fået dannet et mønster, der indebærer, at de kommer for sent, - de skal så komme på kontoret og sige godmorgen. For de fleste har det haft god effekt. Vi har en udfordring i at lære forældre til børn i indskolingen, der følger deres børn i skole, at komme til tiden.

13 Talmateriale Side 13 af 19 sider Herefter følger det indsamlede talmateriale. I skolerapporterne er der detaljerede oplysninger om den enkelte skole. I kommunerapporten er der sammenstilling af de vigtigste tal, samt redegørelse for metoder og beskrivelse af datamateriale. Elev- og klassetal Elevtal Klassetal Klassekvotient Børnehaveklasse ,0 1. klasse ,5 2. klasse ,0 3. klasse ,0 4. klasse ,3 5. klasse ,0 6. klasse ,5 7. klasse ,7 8. klasse ,3 9. klasse ,3 I alt for skoleåret ,2 I alt for skoleåret ,9 I alt for skoleåret ,4 Andel af elever, der går i SFO Elever bh. kl. 3. klasse Elever i SFO SFO andel i % Antal elever i specialgrupper Skolen har ingen specialgrupper Antal elever pr. lærer Fuldtidsansatte eksklusive Total antal elever eksklusive Elev-lærer ratio eksklusive børnehaveklasseledere børnehaveklasse børnehaveklasse ,40 537,00 12, ,93 539,00 12, ,54 542,00 12,17 Udgifter pr. elev Skoleåret Vedtaget budget decentral Elevtal Vedtaget budget pr elev Buddinge Skole I alt for kommunen Skoleåret Vedtaget budget decentral Elevtal Vedtaget budget pr elev Buddinge Skole I alt for kommunen

14 Side 14 af 19 sider Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Skoleåret Vedtaget budget decentral Elevtal Vedtaget budget pr elev Buddinge Skole I alt for kommunen Skoleåret Vedtaget budget decentral Elevtal Vedtaget budget pr elev Buddinge Skole I alt for kommunen Antal elever pr. nyere computer Opgørelse er for for skoleåret Generelt Antal elever i alt 600 Antal undervisningscomputere anskaffet i skoleåret 30 Placering af undervisningscomputere Klasselokalerne 33 Fælles nærområder 0 Computerrum 0 Transportabelt 116 Bibliotek 9 Andet 0 Antal undervisningscomputere i alt 158 Antal elever pr computer 4 Undervisningscomputernes alder 3 år eller yngre 38 4 år 26 5 år eller ældre 0 Undervisningscomputere tilsluttet lokalnet Kablet 116 Trådløst 100 Undervisningscomputere med adgang til internet 5 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,0 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,0 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,1 Personaleomsætning Lærere ved skoleårets start Fratrådte Tiltrådte Lærer-omsætning 7% 0% 2% Pædagoger ved skoleårets start Fratrådte Tiltrådte Pædagog-omsætning 0 0% 5%

15 Lærernes arbejdstid Skoleåret Lærernes arbejdtid fordelt på opgaver Undervisning Heraf special-undervisning Side 15 af 19 sider Heraf special-undervisning i specialklasser Opg tilknyttet undervisning Andre opgaver Ferie I alt %-del af arbejdstid anvendt på undervisning** Antal årsværk inkl timer i special-klasser*** Gennemsnitlig undervisningstimetal per lærer**** Buddinge Skole Samlet/Gennemsnit Skoleåret Buddinge Skole Samlet/Gennemsnit Timegennemførelse Årligt Undervisningstimeta Aflyste Gennemført undervisningstimetal l i 4 uger undervisningstimer undervisning % , , ,4 Lærernes uddannelse 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. Billedkunst l l l l l l l l l l k l l x x x x x x x x x x x Biologi x x x x x x x x x x x x x x x l l l l l l l l l Dansk l l k l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l Engelsk x x x x x l l l l l l l k l l l l l l l l l l l Fransk x x x x x x x x x x x x x x x l l l Fysik/kemi x x x x x x x x x x x x x x x l l l l l l l l l Geografi x x x x x x x x x x x x x x x l l l l l l l l l Historie x x x x x k k k l l l k k l l l l l l l l l l l Hjemkundskab x x x x x x x x x x x x x l l l l l x x x x x x Håndarbejde x x x x x x x x l l l l l x x x x x x x x x x x Idræt l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l k l l Kristendomsk. k k k k k k k l l k k l l l k l k k l l l Matematik l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l Musik l l l l l l l l l l l l l l l x x x x x x x x x Natur/teknik l l k l l l l l l l l l l l l x x x x x x x x x Samfundsfag x x x x x x x x x x x x x x x x x x k k k l l l Sløjd x x x x x x x x x x x l l l l x x x x x x x x x Tysk x x x x x x x x x x x x x x x l l l kl. 8. kl. 9. kl. Læreuddannede % Tilsvarende Kvalifikationer % I alt % I alt % I alt %

16 Kompetenceudvikling Decentrale udgifter Centrale udgifter Side 16 af 19 sider Udgift i alt Lærertidsposter Udgift pr. lærertidspost Kommunalt gennemsnit Dansk som andetsprog Elever: i alt og 2-sprogede Elever i alt 2-sprogede elever Antal elever, der modtager undervisning i DSA Antal tosprogede elever, som er vurderet til at have behov for Antal tosprogede elever, som er vurderet til at have behov for supplerende basisundervisning i undervisning i DSA 2 DSA Organiseringen af den supplerende undervisning Som integreret del Ved tilknytning af af undervisningen, ekstra lærer i hvor fag-læreren undervisningen benytter andetsprogspædagogiske metoder Uden for den alm. undervisningstid Uden for klassen i den alm. undervisningstid Lærere, tilknyttet DSA-undervisningen Hvor mange lærere Hvor mange af disse er tilknyttet DSA? har linjefag i DSA eller tilsvarende kompetencer? Hvor mange af disse har længerevarend e kurser i DSA Andel i procent, som opfylder ét af ovenstående krav (mindst

17 Karaktergivning Side 17 af 19 sider Standpunkt / årskarakter Prøvekarakter Disciplin Dansk - Læ sning 6,7 7,0 6,1 6,2 6,3 4,4 Dansk - Retskrivning 6,9 5,6 5,6 6,5 5,8 5,3 Dansk - Skr. fremstilling 6,5 7,2 6,7 6,5 6,6 5,0 Dansk - Orden 7,1 7,5 5,3 5,4 6,3 5,1 Dansk - Mundtlig 6,1 6,2 5,7 7,3 7,9 5,6 Matematik - Fæ rdighed 6,9 7,6 6,4 6,2 7,2 7,1 Matematik - Problem 6,6 7,3 6,2 5,4 6,8 6,9 Matematik - Mundtlig 5,7 6,8 6,4 Engelsk - Skriftlig 7,6 6,5 5,3 8,2 6,1 Engelsk - Mundtlig 7,0 6,7 5,4 8,7 7,1 4,8 Tysk - Skriftlig 6,5 4,4 3,6 Tysk - Mundtlig 5,2 4,1 3,9 3,7 Fransk - Skriftlig 6,0 6,6 8,8 Fransk - Mundtlig 6,9 6,6 8,8 6,4 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 5,9 6,1 5,3 6,0 4,7 3,9 Biologi 7,4 6,8 4,9 7,2 Biologi - Skriftlig 7,8 9,0 Geografi 6,1 6,8 6,0 Geografi - Skriftlig 0,0 8,1 8,5 5,6 Historie 6,3 7,0 4,9 Historie - Mundtlig 5,6 Samfundsfag 5,7 6,9 5,4 Samfundsfag - Mundtlig 5,9 6,0 Kristendomskundskab 6,5 7,2 4,8 Kristendomskundskab - Mundtlig 6,7 6,7 Obligatorisk projektopgave 6,8 8,5 7,0 Faget er ikke udtrukket Der er ikke afgangsprøve på området Der gives ikke karakter på området

18 Specialundervisning Side 18 af 19 sider T 14 - Specialundervisning Generel forebyggende indsats (ikke enkeltelever) Nævn, hvilke områder, der sættes ind på, samt antal timer, der er anvendt på området. *) Angives i klokketimer i løbet af skoleåret Specialundervisningslærer i 1. klasse 45 trivselsforebyggende uv i klasser 130 I alt 175 Forebyggende specialundervisning i skoleåret For hvert område angives antal elever, som har fået støtte Sprogstimulering Tidlig læsehjælp Andet - skriv hvad - læsekursus Andet - skriv hvad - matematik (er lige startet) Antal elever, der har fået støtte: Antal timer i alt igennem skoleåret(angives i klokketimer i løbet af skoleåret) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i skoleåret: For hvert område angives antal elever, som har fået støtte Faglig støtte: Antal elever, der har fået støtte: Antal timer i alt igennem skoleåret(angives i klokketimer i løbet af skoleåret) Social-emotionel støtte: Antal elever, der har fået støtte: Antal timer i alt igennem skoleåret(angives i klokketimer i løbet af skoleåret) For alle ovenstående områder Antal lærere, som har læst ovenstående timer: Antal lærere med linjefag eller lignende kvalifikationer %-del lærere med linjefag eller lignende kvalifikationer *) Der er fast tilknyttet en specialundervisningslærer til 1. klasserne i 45 timer. AKT lærerne har gennemført trivselsforebyggende undervisning i 13 klasser

19 Elevfravær Klassetrin Elever Sygdom Uden grund Side 19 af 19 sider ,0 0,8 2,8 7, ,3 0,0 3,3 10, ,3 2,1 5,3 16, ,6 0,8 7,0 18, ,1 1,5 1,2 17, ,1 0,8 4,2 13, ,0 4,1 2,1 16, ,5 1,8 2,4 12, ,6 2,2 2,3 14, ,3 5,4 2,7 18,4 I alt ,4 2,0 3,3 14,6 I alt ,0 1,7 3,3 10,9 I alt ,1 1,6 3,2 11,9 Lovlig Sygdom pr elev Uden grund pr elev Lovligt fravær pr elev I alt