Kvalitets- og udviklingsrapport. Vadgård Skole

Transkript

1 Kvalitets- og udviklingsrapport Vadgård Skole 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Faglighed Skolelederens vurdering Kommunens vurdering Status Udfordringer Alsidighed Status Udfordringer Fællesskab Status Udfordringer Inklusion og specialpædagogisk bistand Integration og Dansk som andetsprog Elevernes inddragelse og udbytte af undervisningen Elevplaner og skole-hjem-samarbejde Elevfravær Læring, metode og evaluering Pædagogisk praksis - status Udfordringer Udviklingsprojekt og lokale fokuspunkter Udviklingsprojekt Skolens egne fokusområder... 8 Talmateriale

3 1. Indledning Afsnittene 1-4 omhandler kvalitetsrapporternes opbygning og de metoder, som anvendes. Disse afsnit kan læses i rapporten for det samlede skolevæsen. 5. Faglighed 5.1 Skolelederens vurdering Skolelederens vurdering Skolens faglige niveau vurderes generelt og helt overordnet som tilfredsstillende. Resultaterne af de nationale test viser, at eleverne præsterer tilfredsstillende i forhold til landsgennemsnittet. Det er en ambition, at elevernes solide præstationer i de nationale test skal fastholdes og forbedres. Den interne evaluering af elevernes faglige præstationer i blandt andet de nationale test er præget af systematik og analytisk fokus, hvilket bevirker at der følges op på de elever, som præsterer lavt. Ved de afsluttende prøver er der en tendens til at eleverne i dansk, matematik og fysik/kemi præsterer for lavt - korrigeret i forhold til sociale indikatorer. Dette forhold er allerede i fokus i ledelsens dialog med lærerne i udskolingen omkring en styrkelse af fagligheden. 5.2 Kommunens vurdering Vadgård Skole har fra august 2012 fået ny skoleleder. Ser man på afgangsprøverne er gennemsnittet for de obligatoriske fag i årene henholdsvis 6,1 6,2 6,4, hvilket er lidt under landsgennemsnittet for hvert af de tre år. Karaktererne for afgangsprøverne i 2011 er af Undervisningsministeriet sat ind i en socioøkonomisk referenceramme. Vadgård Skoles resultater ligger i underkanten af det forventede i denne sammenhæng, uden dog at ligge signifikant under middel. Resultaterne i de nationale test set over årene holder sig på et acceptabelt niveau. Det er godt, at skolens ledelse, vejledere og lærere bruger resultaterne fra de nationale test til aktivt at skabe faglig kompetenceudvikling hos skolens elever. Skolens ledelse har desuden taget initiativ til at oprette fagteam i alle fag for der igennem at udvikle elevernes faglige kompetencer. Vadgård Skole arbejder med Positiv adfærd i læring og samspil (PALS), hvis målsætningerne blandt andet er at fremme den positive adfærd hos eleven ved at skabe et støttende læringsmiljø for derigennem at styrke børnenes sociale og faglige kompetencer. Samlet set vurderer Skoleafdelingen at Vadgård Skole arbejder godt med at sikre elevernes faglige udvikling. Skolen skal have opmærksomhed på at understøtte de potentialer, der ligger i elevgruppen. 5.3 Status Der er i dette skoleår etableret et tæt samarbejde mellem skolens ledelse og de faglige vejledere (læsning, matematik og naturfag) omkring analyse af elevernes præstationer i de nationale test. Vejlederne deler ledelsens synspunkt vedrørende de nationale test, nemlig at de er meget værdifulde i den løbende interne evaluering af elevernes faglige niveau. Når de nationale test gennemføres på et klassetrin, gennemgås klassernes resultat af den faglige vejleder og ledelsen. På baggrund af denne gennemgang evaluerer vejlederen resultatet af elevernes præstationer med den respektive faglærer. Alle skolens lærere skal benytte sig af muligheden for at gennemføre de frivillige nationale test, der udbydes på de forskellige klassetrin gennem et skoleår. Resultaterne af disse test gennemgås også i dialog mellem den faglige vejleder og faglæreren. I indskolingen er der skabt en klar og gennemarbejdet procedure for afdækning af de elever, som har læsevanskeligheder. Disse elever modtager særlig og intensiv støtteundervisning i en periode (tidlig læsehjælp). Resultatet af denne indsats er meget positiv og har helt sikkert reduceret andelen af elever med læsevanskeligheder ved overgangen til 3. klasse. Skoleledelsen har i år foranstaltet et særligt samarbejde med lærerne på 8. årgang. Med afsæt i de nationale test og årskaraktererne er samtlige elevers præstationer i matematik og læsning gennemgået, og der er lagt en plan for 3

4 støttende undervisning i læsning og matematik for de elever, som præsterer lavt. Den støttende undervisning tilrettelægges i samarbejde med henholdsvis læse- og matematikvejlederen og faglæreren. Målet med indsatsen er, at disse elever skal præstere bedre ved de afsluttende prøver. Da det er et initiativ, som lige er startet, er det endnu ikke muligt at evaluere resultatet af dette initiativ. 5.4 Udfordringer I afsnit 5.3 er der redegjort for skolens væsentligste udfordringer i arbejdet med udvikling af elevernes faglige niveau samt den plan, der er formuleret for opfølgning og handleplan. På et overordnet plan arbejder ledelsen ud fra det strategiske sigte, at den skal spille en aktiv og central rolle i arbejdet med at have fokus på elevernes faglige præstationer. Dette arbejde tager afsæt dels i ledelsens samarbejde med de faglige vejledere og dels i den enkelte leders dialog med teamene/lærerne i sin egenskab af afdelingsleder. Derudover har ledelsen taget initiativ til, at der oprettes fagudvalg i det kommende skoleår. Målet med oprettelsen af fagudvalgene er at styrke den fagdidaktiske dialog mellem faglærerne i dansk, matematik, idræt og naturfag. 6. Alsidighed 6.1 Status Undervisningsmiljøvurderingen 2012 viser, at eleverne er generelt tilfredse. De trives bedre, og fungerer bedre socialt i klasserne/sfo'erne. Eleverne oplever også, at de sundhedsmæssigt har det bedre. Fokus områder: Indskolingen SFO Der skal være en bedre tone mellem børnene, der skal arbejdes med mobning og klasselærerens rolle samt børnenes medbestemmelse. Indbyrdes venskaber skal styrkes i klassen, skabe bevidsthed omkring sprog og attitude både for modtager/afsender. Mellemtrinnet Der skal arbejdes med god tone, og der skal vises respekt for hinanden. Forebyggelse af konflikter/konfliktløsning omkring samarbejde og omkring klassens regler. Bevidsthed omkring mobning, anerkendelse fra de voksne. Der skal være mere gruppearbejde og motiverende undervisningsmetoder. Udskoling Der skal udarbejdes klasseregler, som fremmer mere ro i undervisningen. Elevfraværet skal reduceres. Pigernes indbyrdes relationer, sprog og omgangstone skal styrkes. Eleverne skal have mere indflydelse på undervisningens indhold og form, og relationerne mellem elever og lærere skal styrkes. Udviklingen Der er blevet klare regler, og eleverne/børnene og de voksne kender dem og hjælper hinanden med at overholde reglerne. Ledelsen og personalet har arbejdet med fællesskab og ansvar og er blevet tydeligere over for eleverne/børnene. Vi har haft kantineuger, som har skabt et aktivt og engageret læringsmiljø om mad, måltider og kultur. Vi har registreret inaktive børn i indskolingen og har fået flere børn med i foreningslivet. Vi har givet idrætspas til to familier. 6.2 Udfordringer Skolens sundhedsprofil skal styrkes i forhold til kommunikation til forældrene om sund mad i Gladsaxe Kommune. Det er en udfordring i forhold til forskrifterne i den kommunale sundhedspolitik, at eleverne medbringer slik og kager til sociale arrangementer i skoletiden. 4

5 Vi skal forsat have fokus på klasseledelse, elevernes medinddragelse i undervisningen, læringsmiljø og bevægelse i undervisningen samt inklusion. Ledelsen vil styrke teamsamarbejdet og deltage på flere trinmøder og være på fokusbesøg. 7. Fællesskab 7.1 Status Elevernes samarbejde grundlægges i Sen klassedannelse i børnehaveklassen. Vadgård Skoles to kerneværdier er "Fællesskab og ansvar", og således er fællesskabet et indsatsområde for alle på skolen. Hvert klassetrin/afdeling arbejder med elementer - tilpasset alder - der styrker elevens bevidsthed om at bidrage og indgå i fællesskaber. Mange tværfaglige og sociale aktiviteter styrker fællesskabet. Traditioner er med til at opretholde fællesskabet. Vi har i indeværende skoleår haft kantineuger, hvor alle elever fra klassetrin har været en fuld uge i kantinen, alle timer alle dage. Teamstrukturen er opbygget i afdelinger, der understøtter fællesskaber på tværs af alder og trin i indskoling og mellemtrin: klassetrin, klassetrin, klassetrin, klassetrin. Herved styrkes også venskabsklassetrinene. "Den gode tone"/omgangstonen arbejdes der med på alle klassetrin og i afdelinger, igen aldersdifferentieret. Implementeringen af PALS vil komme til at understøtte fællesskabet i kraft af et fælles værdigrundlag og fælles adfærdsregler i skolen. Vi føler, vi er godt på vej inden for alle områderne vedrørende samarbejde, kommunikation og fællesskaber. 7.2 Udfordringer Inklusionen stiller særlige krav til elevernes samarbejde og dannelse af fællesskaber, hvilket betyder, at der stilles særlige krav til lærerens/pædagogens håndtering og opkvalificering af denne problematik. De væsentligste udfordringer er forskellige og afhængige af alderstrin. Vi har, inden for de økonomiske rammer, sat ekstra bemanding på klasser med særlige udfordringer og udarbejdet handleplaner for de enkelte elever. Klasser og trin med særlige udfordringer omkring samarbejde, kommunikation og fællesskaber har udarbejdet handleplaner i forbindelse med den seneste undervisningsmiljøvurdering. Vi har et tæt samarbejde med Club 222 om eleverne, herunder forældresamarbejde og konfliktløsning. Implementeringen af PALS, mener vi, vil skabe et fundament/værdigrundlag/adfærdsgrundlag for udfordringerne omkring samarbejde, kommunikation og fællesskaber. 7.3 Inklusion og specialpædagogisk bistand Vadgård Skole har i dette skoleår indført en ny struktur for skolens specialpædagogiske bistand til elever med særlige behov. Heri indgår flere elementer: Få elever har tildelt få timers fast støtte i klasserne. De fleste ressourcer er samlet i "Villaen", der giver mulighed for undervisning i små grupper til de elever, der ikke er i stand til at få udbytte af undervisning i klasserne, og giver mulighed for, at lærerne fra villaen kan støtte elever inde i klasserne. En ny vejlederstruktur - også indført i år - er opbygget således, at vejlederne kommer indenfor i alle klasser og gennemfører undervisningsforløb i løbet af et år. Vejledernes faglige niveau er højt, og den nye struktur har hjulpet dem med at kunne praktisere mere vejledning, end det var tilfældet tidligere. Vi har haft særlige udfordringer i indskolingen. Vi har haft mulighed for uddannet og uuddannet støtte. Vi har vanskeligheder med at få elever til familieklassen, da forældrene kan have svært ved at få fri fra arbejde. Samarbejdet med socialrådgiverne på skolerne har hidtil ikke haft den forventede positive effekt. 5

6 Den fremtidige udvikling: Vi vil til næste år, i højere grad end nu, lægge indsatsen omkring børn med særlige behov i klasserne. Det er vores indtryk, at den nye vejlederstruktur fungerer vældig godt, og at den vil fortsætte stort set som nu. Samarbejdet mellem specialteamet, kompetencecentret og kommunens ressourceteam skal optimeres, ligesom samarbejdet med socialrådgiverne bør optimeres. Læreres og pædagogers uddannelse indbefatter ligesom i år PALS. 7.4 Integration og Dansk som andetsprog Alle lærere skal vægte sproget i alle fag og inddrage fælles mål for dansk som andetsprog i årsplaner og elevplaner. Skolen har i dette skoleår indført et DSA-team bestående af tre lærere, der underviser i dansk som andetsprog (DSA). Det vægtes, at der placeres DSA-timer uden for elevernes almindelige undervisningstid. Dette kaldes "DSA-værkstedet" (indført i skoleåret ). Antallet af DSA-timer fordeles så vidt muligt, så følgende trin er samtidigt i værkstedet: 0. og 1. klasse, 2. og 3. klasse, klasse og klasse. Derudover støttes elever i 9. klasse særligt op imod eksamenstid. En værkstedsperiode forløber med omkring 6 ugentlige lektioner i 7 uger. Der er to DSA-lærere knyttet til undervisningen i perioden. Perioden afsluttes med en tur ud af huset, der knytter sig til den undervisning, der er foregået i perioden. DSA-værkstedet har - med to lærere til en gruppe af elever - vist sig at være en god udnyttelse af ressourcerne. De tre lærere, der underviser i dansk som andetsprog, er veluddannede og kompetente, men der er fortsat behov for faglig uddannelse for alle lærere/pædagoger med henblik på inddragelse af dansk som andetsprog i alle fag. 7.5 Elevernes inddragelse og udbytte af undervisningen Elevernes medindflydelse Der er lavet en undervisningsmiljøvurdering i 2012 og alle klasser/sfo-grupper har lavet en handlingsplan i samarbejde med eleverne/børnene. De fokuspunkter, de har arbejdet med, er den gode tone og relationerne mellem eleverne/børnene, samt hvordan vi taler til/med hinanden. Der samarbejdes i hold/grupper, og eleverne medinddragelse i undervisningen. Elevernes udbytte af undervisningen sker løbende ved test, evalueringsskemaer, fremlæggelser, obligatoriske nationale test, elevplaner og samtale med eleverne og børnene. Ledelsen kommer på fokusbesøg i klasserne, og her fokuseres der på relationskompetence, fagdidaktik og klasseledelse. Efter besøget inviteres læreren til en dialogsamtale. Fællesskaber: Vi har haft fokus på, at medarbejderne skal gøre mere brug af hinanden for at støtte og udvikle klassen fagligt og socialt. Faglige vejledere, AKT-vejledere, inklusions-vejledere og SE-vejledere er blevet mere synlige og bliver brugt mere til at udvikle undervisningen. Lærerne er meget åbne for at inddrage vejlederne og supportteamet i klasserne. Der er en stor videndeling i personalegruppen. 7.6 Elevplaner og skole-hjem-samarbejde Vi har to udgaver af elevplaner, én for elever i indskolingen og én for elever på mellemtrin og udskoling. Vores fokus ligger i særlig grad på brugbarheden af planerne. Det er lærernes skøn, at de sociale kompetencer giver mening for alle. Elevplanerne er meget omfattende, idet de indeholder alle fag, hvorfor orienteringen til den enkelte elev bliver af meget bred karakter. En specifik og mere begrænset kommunikation om færre fag/fagområder kunne måske optimere kommunikationen. Med andre ord ville en mere fagligt målrettet kommunikation gøre budskabet tydeligere. Det samme oplever man også gælder i forhold til elevgruppen. Der hvor lærerne oplever, at elevplanerne giver mest mening, er i forhold til de elever, hvis udvikling kræver særlig indsats. 7.7 Elevfravær Ledelsen vurderer, at elevernes fravær fra undervisningen ligger på et niveau som er acceptabelt. Dog udgør elevfravær som følge af ferie uden for skolernes planlagte feriekalender et problem. Skolen har søgt at lægge en dæmper på dette fravær, ved at forældrene skriftligt skal anmode om ekstraordinær fritagelse fra undervisningen ved at aflevere en blanket, hvor det blandt andet er påført, at skolelederen og skolebestyrelsen henstiller til, at eleverne 6

7 afholder ferie inden for de normale ferieperioder. Det skal drøftes i bestyrelsen, hvordan det ekstraordinære fravær kan reduceres. Der er elever på skolen, som har et stort fravær. Ledelsen tager i disse helt særlige tilfælde kontakt til hjemmet og/eller skolens socialrådgiver, og der udarbejdes en særlig handleplan for disse elever for at sikre, at deres fravær reduceres til et normalt niveau. 8. Læring, metode og evaluering 8.1 Pædagogisk praksis - status Ledelsen har i år formuleret en model for tilsyn med undervisningen. Skoleledelsen gennemfører besøg i undervisningen - såkaldte "fokusbesøg" - i den afdeling, som de er ansvarlige for. Lærerne og pædagogerne er blevet præsenteret for hvilke elementer, der vil være i fokus under besøget i undervisningen. Fokusbesøget følges op af en samtale med den pågældende lærer/pædagog omkring almen- og fagdidaktiske forhold. Ledelsen har besluttet, at der i år skal fokuseres på undervisningen i dansk, matematik og naturfag. Under fokusbesøgene har der også været særlig fokus på klasseledelse. Skolens arbejde med PALS har i særlig grad været rettet mod det gode læringsmiljø og klasseledelse. Det er ledelsens vurdering, at teamsamarbejdet kan styrkes ved, at der afholdes mere teamvirksomhed. Ledelsen har i samarbejde med pædagogisk udvalg formuleret en række principper for det gode teamsamarbejde på Vadgård Skole - kaldet "Teamets platform". I teamets platform er der formuleret, hvilke forventninger ledelsen har til teamsamarbejdet, samt hvilke forhold omkring dokumentation og evaluering af teammøderne, der skal være tilgængeligt for ledelsen. Ledelsen har en klar fornemmelse af, at lærerne og pædagogerne meget gerne vil have, at ledelsen fører et aktivt tilsyn med deres undervisning, og de ønsker at føre en dialog om, hvordan de arbejder med tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af deres undervisning. 8.2 Udfordringer Ledelsen mener, at der er behov for at styrke teamsamarbejdet på skolen. Lærerne og pædagogerne vil meget gerne samarbejde med hinanden, så det anser vi ikke for en udfordring. Derimod vurderer vi, at der er behov for en styrket koordinering og dokumentation af teamaktiviteterne. Ledelsen vil på denne baggrund indføre fast tilstedeværelse for lærerne en dag om ugen i det nye skoleår. Helt generelt er der et stort behov for en kompetenceudvikling for alle lærerne. Ledelsen anser dog PALS-projektet for et indsatsområde, der tilfører et markant kompetenceløft til det pædagogiske personale omkring klasseledelse og relationskompetence, hvilket samlet set vil bidrage positivt og konstruktivt til at løfte inklusionsudfordringen. PALS-projektet vil helt klart bidrage til at løse inklusionsopgaven og styrke læringsmiljøet på skolen og dermed også de sociale fællesskaber på skolen. 9. Udviklingsprojekt og lokale fokuspunkter 9.1 Udviklingsprojekt Skolen har iværksat et treårigt udviklingsprojekt - PALS (Positiv Adfærd i Læring og samspil). Vi er nu ved at være gennem det første år, og det kan konstateres, at vi når at gennemføre de indsatser og aktiviteter, der er beskrevet i projektplanen. Ledelsen har et særdeles positivt syn på arbejdet med PALS. Vi har oplevet, at personalet har været engagerede og motiverede for at arbejde med at udvikle det gode arbejdsmiljø og læringsmiljø via PALS. I dette skoleår har der særligt været fokus på, at personalet skulle lære om det teoretiske fundament for PALS og, på det helt praktiske plan, skulle samarbejde om at udarbejde regler for god adfærd på skolen. Derudover har der været fokus på, hvordan den gode kommunikation mellem personalet og eleverne kan fremme trivsel og et godt læringsmiljø. Arbejdet med PALS har også haft en særdeles positiv indflydelse på kulturen blandt medarbejderne på skolen. Alle skolens medarbejdere er involveret i projektet, og der har gennem året været mulighed for, at de sammen har kunnet 7

8 drøfte dels hvilke værdier, der er væsentlige og konstituerende for deres indbyrdes relationer, dels hvilke værdier, der er bærende for det pædagogiske arbejde med eleverne. Det har været en udfordring, at projektplanen foreskriver, at eleverne først inddrages i arbejdet med PALS i projektets 2. skoleår. Personalet ser frem til at få mulighed for at afprøve den erhvervede viden og kompetencer i samarbejde med eleverne i det kommende skoleår. Derudover er det en udfordring at udforme en differentieret PALS-indsats, som tager hensyn til, at der er en fælles kerne i arbejdet med PALS på skolen. Samtidigt med at den tager hensyn til, at der er forskel på, hvordan der skal arbejdes med PALS i indskolingen og i udskolingen. Lærerne i udskolingen har en række forbehold over for arbejdet med PALS, idet de mener, at der kan være en risiko for, at eleverne ikke vil tage positivt imod tiltagene eller elementerne i PALS. De mener, at disse i for høj grad er rettet mod eleverne i indskolingen og mellemtrinnet. 9.2 Skolens egne fokusområder Ledelsen har gennem skoleåret haft drøftelser med lærerne i udskolingsafdelingen omkring pædagogisk udvikling. Lærerne er meget motiverede for, at der rettes fokus på en udvikling i afdelingen, som kan tilføre ny energi og vitalitet. I dette skoleår har der været drøftelser omkring de udfordringer, der er i forhold til at sikre et godt læringsmiljø og forbedring af elevernes faglige præstationer. Afdelingen har haft besøg af en leder og en lærer fra Gladsaxe Skole, som har fortalt om deres udviklingsprojekt i udskolingen. Derudover har ledelsen kontakt til en skole i Silkeborg, som også vil kunne bidrage til nye perspektiver på, hvordan en anderledes udskoling kan organiseres. På det konkrete plan vil der i det kommende år være fokus på en styrkelse af IT i undervisningen. Alle klasselokaler i udskolingen vil blive udstyret med en projektor med en "smartpen-teknologi", og alle lærere i udskolingen vil få udleveret en bærbar enhed. Det er meningen, at det pædagogiske udviklingsarbejde i udskolingen skal fortsætte i det kommende skoleår. Rammerne og indsatsen for de faglige vejledere er også et fokusområde. Ledelsen har iværksat et tæt samarbejde med vejlederne omkring opfølgning på deres arbejde med særlige faglige forløb i udvalgte klasser. Der er udarbejdet et årshjul, hvor vejlederne skal dokumentere og evaluere deres arbejde med at deltage i og planlægge særlige undervisningsforløb på udvalgte klassetrin. Derudover er der udarbejdet en procedure for vejledernes dialog med ledelsen og de respektive faglærere om resultaterne af de obligatoriske og frivillige nationale test, der gennemføres i løbet af et skoleår. 8

9 Talmateriale Elev- og klassetal Skoleåret Elevtal Klassetal Klassekvotient Børnehaveklasse ,0 1. klasse ,7 2. klasse ,0 3. klasse ,0 4. klasse ,3 5. klasse ,0 6. klasse ,7 7. klasse ,0 8. klasse ,0 9. klasse ,5 I alt ,5 I alt for skoleåret ,4 I alt for skoleåret ,6 Andel af elever, der går i SFO Elever bh. kl. 3. klasse Elever i SFO SFO andel i % , , ,00 Antal elever i specialgrupper Skole har ingen specialgrupper Antal elever pr. lærer Fuldtidsansatte eksklusive børnehaveklasseledere Total antal elever eksklusive børnehaveklasse Elev-lærer ratio eksklusive børnehaveklasse , , ,8 Udgifter pr. elev 9

10 Skoleåret Vedtaget budget Elevta Vedtaget budget pr elev Vadgård decentral l I alt for kommunen Skoleåret Vedtaget budget Elevta Vedtaget budget pr elev Vadgård decentral l I alt for kommunen

11 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Udgift pr. elev Decentralt Centrale Udgift i alt Elevtal Udgift pr. elev budget udgifter Vadgård Skole TOTAL/gennemsnit Antal elever pr. nyere computer Opgørelse er for for skoleåret Generelt Antal elever i alt 384 Antal undervisningscomputere anskaffet i skoleåret Placering af undervisningscomputere Klasselokalerne 64 Fælles nærområder 64 Computerrum 0 Transportabelt 9 Bibliotek 33 Andet 5 Antal undervisningscomputere i alt 175 Antal elever pr computer 2,2 Undervisningscomputernes alder 3 år eller yngre 49 4 år 69 5 år eller ældre 0 Undervisningscomputere tilsluttet lokalnet Kablet 97 Trådløst 78 Undervisningscomputere med adgang til internet 100 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,3 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,3 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,0 11

12 Gennemsnitlig undervisnings-timetal per lærer Antal årsværk inkl timer i special-klasser %-del af arbejdstid anvendt på undervisning I alt Ferie Andre opgaver Opg tilknyttet undervisning Heraf special-undervisning i specialklasser Heraf special-undervisning Undervisning Personaleomsætning Lærere ved skoleårets start Fratrådte Tiltrådte Lærer-omsætning 3% 4% 4% Pædagoger ved skoleårets start Fratrådte Tiltrådte Pædagog-omsætning 9% 0% 12% Lærernes arbejdstid Lærernes arbejdtid fordelt på opgaver Skoleåret Skoleåret Vadgård Skole Samlet/Gennemsnit Vadgård Skole Samlet/Gennemsnit Timegennemførelse Årligt Undervisningstimetal Aflyste Gennemført i 4 uger undervisningstimer undervisning % undervisningstimetal , , ,7 12

13 1A 1B 1C 2A 2B 3A 3B 4A 4B 4C 5A 5B 6A 6B 6C 7 7Y 8A 8B 9 X 9Y % Kvalificeret I alt % I alt % Lærernes uddannelse Billedkunst L L L L L L L L L L L L Biologi L L L L L L Dansk L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L Engelsk L L L L L L L L L L L L L Fransk L L Fysik/kemi L L L L L L Geografi L L L L L L Historie L L L L L L L L L L L Hjemkundskab Håndarbejde Idræt L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L Kristendomsk. L L L L L L L L L L L L L L L Matematik L L L L L L L L l L L L L L L L L L L L L Musik L L L L L L L L L L L L L Natur/teknik L L L L L L L L L Samfundsfag L L L L Sløjd L L L L Tysk L L L Kompetenceudvikling Decentrale Centrale Udgift i alt Lærertidsposter Udgift pr. Kommunalt udgifter udgifter lærertidspost gennemsnit

14 Dansk som andetsprog Elever: i alt og tosprogede Elever i alt Tosprogede elever % tosprogede Antal elever, der modtager undervisning i DSA: Antal tosprogede elever, som er vurderet til at have behov for basisundervisnin Antal tosprogede elever, som er vurderet til at have behov for supplerende g i DSA 1 undervisning i DSA Organiseringen af den supplerende undervisning (Angiv antal elever) Ved tilknytning af ekstra lærer i undervisningen Uden for den alm. undervisnings-tid Uden for klassen i den alm. undervisningsti Lærerkvalifikationer vedrørende Dansk som andetsprog Hvor mange lærere er tilknyttet DSA? Hvor mange af disse har linjefag i DSA eller tilsvarende kompetencer? Hvor mange af disse har længerevarend e kurser i DSA Andel i procent, som opfylder ét af ovenstående krav Karaktergivning 14

15 Standpunkt / årskarakter Disciplin Specialundervisning Antal elever, som er tildelt ressourcer 1 Hvor mange timer er i alt tildelt 17 Prøvekarakter Dansk - Læsning 7,4 6,7 5,3 5,0 4,9 5,8 Dansk - Retskrivning 7,4 6,8 4,5 6,6 6,7 4,8 Dansk - Skr. fremstilling 6,5 6,4 5,5 6,8 6,5 5,3 Dansk - Orden 5,7 5,5 5,0 4,8 Dansk - Mundtlig 5,7 6,6 5,9 7,2 8,2 8,3 Matematik - Færdighed 7,1 6,7 6,5 6,7 6,5 6,3 Matematik - Problem 6,9 6,6 6,0 5,9 6,1 5,3 Matematik - Mundtlig 5,2 5,6 5,9 Engelsk - Skriftlig 6,6 6,4 6,8 6,3 6,0 Engelsk - Mundtlig 6,1 5,8 6,4 6,5 7,5 8,3 Tysk - Skriftlig 5,9 5,9 5,5 6,6 Tysk - Mundtlig 4,7 6,1 4,7 Fransk - Skriftlig 7,0 7,6 5,7 Fransk - Mundtlig 7,7 7,1 5,7 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 5,8 5,4 6,6 5,1 4,7 6,8 Biologi 7,0 6,1 6,7 Biologi - Skriftlig 7,6 4,9 7,1 Geografi 7,1 7,0 6,7 Geografi - Skriftlig 6,3 7,3 6,7 Historie 5,9 7,4 4,8 Historie - Mundtlig 5,4 7,8 Samfundsfag 6,3 5,7 6,8 Samfundsfag - Mundtlig Kristendomskundskab 6,7 5,9 7,1 Kristendomskundskab - Mundtlig 8,5 Obligatorisk projektopgave 8,0 6,4 7,3 Lærere, som har læst disse timer Hvor mange lærere læser disse timer 2 Hvor mange af disse har linjefag eller speciale i specialundervisning eller tilsvarende kompetencer? 1 Hvor mange af disse har længerevarende kurser i specialundervisning (mindst 30 timer)? 0 Andel i procent, som opfylder ét af ovenstående krav 50 15

16 Elever Sygdom Uden grund Lovlig Sygdom pr elev Uden grund pr elev Lovligt fravær pr elev I alt Elevfravær Skoleåret ,8 2,0 0,2 6, ,4 2,5 0,8 8, ,6 4,5 4,7 12, ,7 3,1 2,5 10, ,0 3,4 0,8 10, ,6 2,2 1,1 8, ,4 3,5 3,7 14, ,8 2,2 3,1 14, ,7 2,7 0,3 12, ,9 2,0 8,6 15,5 I alt ,7 2,8 2,5 6,0 I alt ,4 1,4 2,1 10,9 I alt ,5 1,5 1,7 5,8 16