Kvalitets- og udviklingsrapport. Søborg Skole

Transkript

1 Kvalitets- og udviklingsrapport Søborg Skole

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Faglighed Skolelederens vurdering Kommunens vurdering Status Udfordringer Alsidighed Status Udfordringer Fællesskab Status Udfordringer Inklusion og specialpædagogisk bistand Integration og Dansk som andetsprog Elevernes inddragelse og udbytte af undervisningen Elevplaner og skole-hjem-samarbejde Elevfravær Læring, metode og evaluering Pædagogisk praksis - status Udfordringer Udviklingsprojekt og lokale fokuspunkter Udviklingsprojekt... 7 PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil)... 7 IT-løft Skolens egne fokusområder... 7 En skole for alle... 7 Talmateriale... 9

3 1. Indledning Afsnittene 1-4 omhandler kvalitetsrapporternes opbygning og de metoder, som anvendes. Disse afsnit kan læses i rapporten for det samlede skolevæsen 5. Faglighed 5.1 Skolelederens vurdering Det er min vurdering, at Søborg Skole arbejder målrettet og systematisk med det faglige niveau inden for samtlige af skolens fag. Der har i skoleåret fundet en målrettet kompetenceudvikling sted blandt skolens personale, både ledelse, lærere og pædagoger. En indsats der fortsætter i skoleåret Skolen, der er afdelingsopdelt, har arbejdet med udvikling af team. Denne indsats styrkes yderligere i de kommende år, blandt andet med arbejdet i årgangsteam, ugentlige skemalagte møder, samt en tæt dialog mellem årgangsteam og ledelse. I skoleåret har alle afdelinger, i samarbejde med eksterne konsulenter, arbejdet med henblik på at opkvalificere teamsamarbejdet. De seneste år har skolens administration og ledelse arbejdet meget hårdt på at rette op på skolens økonomi. Efter min vurdering er det lykkedes rigtig godt, og uden at skolen er gået på kompromis med den høje faglige kvalitet i undervisningen. Skolen har fra 2013 og de kommende år et sundt og robust økonomisk grundlag. I dag er der gode procedurer vedrørende elevernes overgange mellem afdelinger samt ind og ud af skolen. Min vurdering er, at indsatsen omkring styrkelse af fagene og udviklingen af fagudvalg på skolen ikke har båret tilstrækkelig frugt. Den indsats forsøges løftet i det kommende skoleår gennem mere specifikke mål og bedre organiserede møder. Hvad angår organiseringen af den daglige undervisning, varetages de fleste fag af linjefagsuddannede lærere. Siden 2010 er der sket en kraftig vækst i skolens elevtal, hvilket har givet et meget stort pres på de eksisterende bygninger. Det betyder blandt andet, at indskolingshuset ikke kan rumme alle klasserne i afdelingen. Det giver visse logistiske udfordringer, blandt andet i SFO-tiden. Det er min vurdering at eleverne på Søborg Skole generelt klarer sig fint ved afgangsprøverne. Resultaterne for afgangsprøverne i skoleåret skal ses i lyset af, at vi var i den specielle situation, at vi kun havde fire elever på årgangen. I de nationale test klarer eleverne sig tilfredsstillende. 5.2 Kommunens vurdering Søborg Skoles ledelse har inden for det seneste år fået fem nye medlemmer. Det har derfor været en udfordring for ledelsen at samle op på alle tidligere resultater i afgangsprøver, nationale test og interne faglige test. Ser man på afgangsprøverne er gennemsnittet for de obligatoriske fag i årene henholdsvis 7,9 6,2 6,7, hvilket er klart over landsgennemsnittet i 2011, mens gennemsnittet i 2012 og i 2013 ligger tæt ved landsgennemsnittet. Karaktererne for afgangsprøverne i 2011 er af Undervisningsministeriet sat ind i en socioøkonomisk referenceramme. Søborg Skoles resultater ligger som forventet i denne sammenhæng. Generelt ses en tendens til at eleverne klarer sig bedst ved de mundtlige prøver. Resultaterne i de nationale test set over årene holder sig på et tilfredsstillende niveau. De fleste lærerne har linjefag eller tilsvarende kompetencer i de fag, de underviser i, dog bør ledelsen fokusere på kompetenceudvikling i fag som geografi, biologi, samfundsfag og natur/teknik, hvor meget få lærere i disse fag har linjefag eller tilsvarende kompetencer.

4 Søborg Skoles udviklingsprojekt, PALS, fortsætter i de kommende skoleår, og samtidig fokuseres på teamsamarbejdet i både klassetrinsteam og fagteam. Alt sammen vil være med til at styrke elevernes faglige kompetencer. Samlet set vurderer Børne- og Kulturforvaltningen at Søborg Skole arbejder godt med at sikre elevernes faglige udvikling. Skolen skal have opmærksomhed på at understøtte de potentialer, der ligger i elevgruppen. 5.3 Status Læseindsats Skolen har i flere år haft fokus på faglig læsning. Faglig læsning er nu en integreret del i alle afdelinger på Søborg Skole. Indsatsen, der varetages af skolens læsevejledere, har et højt fagligt niveau. Det vurderes, at indsatsen har haft en tilfredsstillende effekt på læseområdet. I den kommende periode vil skolen fortsat have fokus på matematik- og naturfagsvejledernes rolle med henblik på at styrke det faglige niveau i disse fag. Gode læringsmiljøer præget af tryghed, trivsel og lyst til læring samt kompetente, målrettede og motiverede medarbejdere er andre vigtige forudsætninger, der tilsammen udgør grundlaget for at kunne skabe høj faglighed. Jeg vurderer, at Søborg Skole er undervejs i en positiv udvikling, hvor alle disse faktorer løbende styrkes. Max-forløb Søborg Skole har mange dygtige elever. Det har tidligere vist sig, at der var behov for at give dem ekstra udfordringer. I skoleåret har skolen gennemført et danskforløb for udvalgte elever som forsøg. Forløbets mål var blandt andet at følge en mindre elevgruppes danskfaglige og sociale respons, at eksperimentere med, hvordan vi organisatorisk og undervisningsmæssigt kan arbejde hen mod at tilgodese nævnte gruppe af elever på skolen samt at styrke og opgradere den aktuelle elevgruppes faglige udvikling. Overordnet viser evalueringen, at de deltagende elever havde et stort udbytte af forløbet. De elever, der har gennemgået max-forløbet, viser, gennem elevevaluering, lærerens iagttagelser og forældrenes udsagn, at have profiteret fagligt og socialt af forløbet. I skoleåret udvides ordningen sådan, at der afvikles Max-forløb i fagene dansk og matematik. 5.4 Udfordringer Det kommende års udfordringer med hensyn til at udvikle elevernes faglighed, vedrører, efter min vurdering, de store fag i skolen. Derfor skal vi fortsætte vores systematiske indsats på læseområdet og de tidlige indsatser. Vi skal have fokus på den gode undervisning i årgangsteamene, anvende løbende holddeling og i det hele taget have fokus på anvendelse af vores dygtige undervisningsvejledere og det udviklende samarbejde i fagudvalg. En styrket indsat i forhold til de elever, der ikke profiterer nok af den almene klasseundervisning, skal fortsat understøttes af alternative forløb, blandt andet Max-forløb samt kursusindsatser i dansk og matematik. 6. Alsidighed 6.1 Status Der er sket rigtig meget i de sidste par års tiltag, der skal sikre elevernes alsidige, sociale, sundhedsmæssige og personlige udvikling og trivsel. På Søborg Skole er der blandt andet blevet arbejdet med Legepatrulje samt Løb og Læs i indskolingen. Der er en fin anvendelse og stor tilfredshed med kantinen samt øget synlighed af gårdvagter i elevpauser. Skolen har en indsats mod mobning, et arbejde der fortsat er i fokus. I SFO en arbejdes der med Gladsaxes Kommunes trinmål. De indgår i vores mål- og indholdsbeskrivelser, der danner grundlag for vores aktiviteter i SFO en.

5 6.2 Udfordringer Min vurdering er, at vi er på vej med en langt tydeligere og mere sammenhængende pædagogisk indsats. PALSprojektet (Positiv Adfærd i Læring og Samspil), som Søborg Skole arbejder med, bliver en del af hverdagen for alle i løbet af det kommende skoleår. Det er vores forventning, at PALS vil give et godt fundament for trivsel og udvikling, samt forbedre mulighederne for god undervisning, hvilket der er evidens for fra andre skoler, der har arbejdet med PALS. Det er en udfordring at skabe sammenhæng mellem indskoling og SFO. Det gør vi i den kommende periode i kraft af vores nye teamstruktur, hvor der er afsat ugentlige teammøder og dermed rum for et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger. 7. Fællesskab 7.1 Status Eleverne inddrages i udpræget grad i beslutningerne på Søborg Skole, så de får medindflydelse og lærer at tage medansvar. På Søborg Skole har vi et velfungerende elevråd, der aktivt bidrager i skolebestyrelsen. Elevrådet er med til at løse udfordringer omkring trivsel i blandt andet frikvarterer og har indflydelse på fordelingen af midlerne i Rød Dags kasse (et åbent hus-arrangement for alle omkring Søborg Skole). 7.2 Udfordringer Vi har i en årrække haft et godt udbytte af omlagte uger, der har styrket den fælles kultur på Søborg Skole. Indsatsen med at skabe fællesskaber ønsker vi at styrke yderligere ved at skabe flere traditioner på skolen, blandt andet med morgensang i indskolingen og bedre beskrevne idrætsdage, samt ved aktivt at bidrage til at styrke et større fællesskab på årgangene. 7.3 Inklusion og specialpædagogisk bistand Søborg Skole har, siden sidste kvalitetsrapport, arbejdet på at systematisere arbejdet med inkluderende tiltag. Skolen har de sidste par år sammentænkt den supplerende undervisning med undervisningen i dansk som andetsprog (DSA). Denne sammentænkning har været med til at udnytte ressourcerne inden for begge områder bedre samt været med til at understøtte undervisningen af de tosprogede elever på skolen. I de forgangne år har skolen oprettet et kompetencecenter, hvor både vejlederen for dansk som andetsprog, koordinatoren for den supplerende undervisning samt inklusionsvejlederen er medlemmer. På denne måde har vi opnået, at sammentænkningen af den supplerende undervisning og dansk som andetsprog er blevet bedre. Den supplerende undervisning opdeles i tre perioder på et skoleår. Det er altså ikke som udgangspunkt de samme elever, der modtager dansk som andetsprog hele skoleåret. Elever kan dog godt få dansk som andetsprog i to perioder, hvis kompetencecenteret skønner dette hensigtsmæssigt. En del lektioner foregår som kursusforløb, hvor elever fra forskellige klasser får undervisning sammen. 7.4 Integration og Dansk som andetsprog I de seneste år har skolen oprettet et kompetencecenter, hvor både vejlederen for dansk som andetsprog, koordinatoren for den supplerende undervisning samt inklusionsvejlederen er medlemmer. På denne måde har vi opnået, at sammentænkningen af den supplerende undervisning og dansk som andetsprog er blevet bedre. Vi har gennem dette skoleår modtaget flere elever, der ikke, når de er begyndt, har kunnet et eneste ord dansk. Se også Elevernes inddragelse og udbytte af undervisningen For nuværende har eleverne i noget omfang medindflydelse på aktiviteterne og opfølgningen på undervisningen. I det kommende skoleår er der nedsat en projektgruppe til at tilrettelægge arbejdet med den kommende skolereform. Det er tanken at lade forældre og elever indgå i arbejdet.

6 7.6 Elevplaner og skole-hjem-samarbejde Skolen har et velfungerede arbejde med elevplaner. I den kommende periode evalueres skole-hjem-samarbejdet og udviklingen af arbejdet med elevplaner. Søborg Skole har en meget velfungerende og aktiv skolebestyrelse, der deltager i mange arrangementer på skolen. Dette samarbejde ønsker vi at udbygge i de kommende år, lige som samarbejdet med kontakt- og trivselsforældre søges styrket. 7.7 Elevfravær Det samlede elevfravær grundet sygdom og andet giver ikke umiddelbart anledning til bekymring. Det gør til gengæld forældrenes høje antal anmodninger om fritagelse fra undervisning i forbindelse med ferier og rejser udenfor skoleferierne. Skolen har derfor ændret sin praksis i forhold til tilbagemeldinger på disse anmodninger. Når vi besvarer anmodningerne, vedlægger vi et brev, der understreger, at skolen som udgangspunkt ikke kan give fri udenfor for skoleferier, og præciserer forældrenes ansvar i forhold til at indhente det tabte. 8. Læring, metode og evaluering 8.1 Pædagogisk praksis - status Årets rapport tager udgangspunkt i det store arbejde, der har fundet sted de seneste år med at skabe sammenhæng i den pædagogiske indsats på Søborg Skole. Skolens ledelse, medarbejdere, elever og forældre har været involveret i at udmønte Gladsaxe Kommunes skolepolitiske målsætning, Skolepolitik Dette arbejde har det seneste år været præget af indledende kurser for alle medarbejdere og ledelse i skolens PALS-projekt (Positiv Adfærd i Læring og Trivsel), der tager sit udgangspunkt i skoleforbedrende mål og har til formål at give et sammenhængende løft af den pædagogiske indsats og til kvaliteten i undervisningen. I foråret 2013 er der konstitueret nyt ledelsesteam på Søborg Skole bestående af skoleleder, viceskoleleder, administrativ leder, afdelingsleder, SFO-leder og SFO-souschef. Fem af disse ledere er nyansatte inden for det seneste år, hvilket har sat sit klare præg på omfanget af denne rapport. I dette arbejde er det forsøgt at gøre status. Udviklingen af skolens pædagogiske praksis er blevet styrket i kraft af den forholdsvis nye afdelingsopdeling. Der har dog været en tendens til, at afdelingsmøder primært har haft praktisk karakter. I de kommende år styrkes årgangsteamets rolle i forhold til udvikling af god undervisning, herunder styrkelse af klasseledelse samt pædagogisk og faglig sparring. Som tidligere nævnt skal et mere kvalificeret arbejde i fagudvalgene være med til at løfte kvaliteten i undervisningen yderligere. 8.2 Udfordringer Samarbejdet mellem ledelse og årgangsteam vil i de kommende år blandt andet have fokus på samarbejdet mellem lærere og pædagoger. I sammenhæng med at skolens fem specialgrupper fra skoleåret er placeret i hvert deres årgangsteam og at antallet af skolepædagogtimer prioriteres i alle 40 skoleuger, vil der være lærere og pædagoger i stort set alle årgangsteam. De åbenlyse fordele, der er ved den øgede mængde pædagogiske kompetencer, skal udfordres og på sigt give et godt grundlag for den bedst mulige læring, sammenhæng og helhed i børnenes hverdag. For at sikre at alle medarbejdere føler sig bedre klædt på til at løfte denne opgave, planlægger vi fællespædagogiske arrangementer. De skal sikre et fælles afsæt og kompetenceløft. Årgangsteamenes opgave bliver at opstille mål og visioner for samarbejdet omkring klasserne. Disse målsætninger følges tæt af ledelsen, der deltager i teammøder hver måned.

7 9. Udviklingsprojekt og lokale fokuspunkter 9.1 Udviklingsprojekt PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) Skolen har arbejdet koncentreret med uddannelse af alle medarbejdere i dette skoleår (år 1). Vi har haft et godt samarbejde med de to konsulenter i Gladsaxe Kommune og har ved flere lejligheder mødtes med Socialstyrelsen, der står for implementeringen. Vi har arbejdet med skrevne og uskrevne regler, forventningstavler, den tydelige og gode besked samt anerkendelse og mange andre værktøjer. I marts 2013 udarbejdede alle afdelinger de undervisningsforløb, der skal afvikles i klasserne i det kommende skoleår. Videreuddannelse af personalet samt inddragelse af elever og forældre påbegyndes i august Det har vi meget høje forventninger til, og vi glæder os til at se den positive effekt dette projekt. IT-løft Skolens økonomi tillader nu, at der kan satses på at få IT-teknologi til at blive en langt mere naturlig del af undervisningen på Søborg Skole. Målet er, at alle medarbejdere udstyres med en bærbar, at alle klasse- og faglokaler har lyd og billede, at skolen har en rigtig god trådløs netværksdækning, at eleverne bruger egne enheder, og at skolen råder over flere enheder til brug i undervisningen. I de kommende to skoleår opkvalificeres lærere og pædagoger i anvendelsen af IT, og der gennemføres et større Didaktik 2.0-projekt, der skal sikre, at moderne læringsformer og undervisningsmetoder udvikles til gavn for den gode læring og undervisning. Skolebestyrelsen arbejder med retningslinjer for anvendelse af sociale medier i undervisningen. 9.2 Skolens egne fokusområder En skole for alle Vi ønsker på Søborg Skole at skabe en skole for alle, som det står skrevet i vores vision. Inklusion gennemsyrer på mange måder det, vi vælger at fokusere på i det kommende skoleår. Vi vil styrke de inkluderende fællesskaber på årgangen. Derfor har vi flyttet vores specialklasserække ud som en del af årgangsteamene, således at vores normalklasser og specialklasser bor dør om dør. Dette giver mulighed for øget social spejling og udvikling af tættere relationer, og undervisningsmæssigt kan alle elever høste fordele af øget holddeling og undervisningsdifferentiering på tværs af årgangen. Vi arbejder også med inklusion i voksenhøjde - vi vil styrke det gode samarbejde mellem lærere og pædagoger i de enkelte årgangsteam. Lærerne har i fagfordelingen ønsket undervisning i både specialklassen og normalklasserne på årgangen, og vi har øget timetallet kraftigt for vores skolepædagogers deltagelse i undervisningen. Lærere og pædagoger får dermed et naturligt fællesskab omkring deres børnegruppe. Endvidere arbejder vi med at skabe en ny mødekultur, hvor ugentlige teammøder på alle årgange giver mulighed for at tale om og udvikle gode læringsforløb i et fællesskab. Som et fagligt supplement til vores årgangsteamsamarbejde vil vi fokusere på udviklingen af vores fagudvalg. Den beskrevne mødekulturforandring understøttes af en tydelig rammesætning for arbejdet samt en kontinuerlig ledelsestilstedeværelse ved møderne. Vi har på skolen nedsat tre projektgrupper i skoleåret Den ene gruppe skal arbejde med at udvikle vores skolebibliotek hen imod at blive et decideret pædagogisk læringscenter, hvor vi samtænker bogudlån, med IT-vejledning og de øvrige faglige vejledere. Vi ønsker, at læringscentret bliver et sted, hvor lærere og pædagoger henter faglig sparring og hjælp til tilrettelæggelse af læringsforløb. En anden gruppe skal arbejde med udviklingen af vores kompetencecenter, som sidder med koordineringen af al supplerende undervisning på skolen. Vi ønsker at samtænke den faglige supplerende undervisning, dansk som andet sprogs-undervisningen og inklusionsindsatserne i klasserne endnu mere. Den sidste gruppe skal arbejde med udviklingen af en skolereform. I denne projektgruppe tænker vi, foruden lærere, pædagoger og ledelse, at inddrage elever og forældre, således at vi skaber rum for en vigtig værdidrøftelse i forhold til både skolerefom og den kommunale skolepolitik og dermed får et fælles afsæt i forhold til reformarbejdet.

8 Sidst men ikke mindst vil vi fokusere på at udvikle det fysiske læringsmiljø på skolen. Søborg Skole er en gammel dame, og vi trænger til et løft på dette område. Særlig udfordrende er det, at skolen mangler et samlingslokale. Vi ser det som en stor pædagogisk kvalitet at have mulighed for at have traditioner og begivenheder, som involverer os alle, og hvor vi kan dyrke fællesskabet en skole for alle. Ombygning og renovering af skolen vil derfor være et fokusområde i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen.

9 Talmateriale Elev- og klassetal Skoleåret Elevtal Klassetal Klassekvotient Børnehaveklasse ,7 1. klasse ,5 2. klasse ,0 3. klasse ,5 4. klasse ,5 5. klasse ,0 6. klasse ,0 7. klasse ,0 8. klasse ,0 9. klasse ,0 I alt ,7 I alt for skoleåret ,1 I alt for skoleåret ,5 Andel af elever, der går i SFO Elever bh. kl. 3. klasse Elever i SFO SFO andel i % , , ,0 Antal elever i specialgrupper Obs-klasse: 13 elever ADHD-gruppe: 18 elever Antal elever pr. lærer Fuldtidsansatte eksklusive børnehaveklasseledere Udgifter pr. elev Total antal elever eksklusive børnehaveklasse Elev-lærer ratio eksklusive børnehaveklasse , , ,0 Skoleåret Vedtaget budget Elevta Vedtaget budget pr elev Søborg decentral l I alt for kommunen Skoleåret Vedtaget budget Elevta Vedtaget budget pr elev Søborg I alt for kommunen Udgifter til undervisningsmidler pr. elev

10 Udgift pr. elev Decentralt budget Centrale udgifter Udgift i alt Elevtal Udgift pr. elev Søborg Skole TOTAL/gennemsnit Antal elever pr. nyere computer Opgørelse er for for skoleåret Generelt Antal elever i alt 553 Antal undervisningscomputere anskaffet i skoleåret Placering af undervisningscomputere Klasselokalerne 16 Fælles nærområder 16 Computerrum 28 Transportabelt 25 Bibliotek 10 Andet 0 Antal undervisningscomputere i alt 95 Antal elever pr computer 5,5 Undervisningscomputernes alder 3 år eller yngre 30 4 år 10 5 år eller ældre 55 Undervisningscomputere tilsluttet lokalnet Kablet 60 Trådløst 35 Undervisningscomputere med adgang til internet 100 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,0 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,9 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,4 Det høje tal for elever pr. computer skyldes, at en del computere er faldet for 4-års grænsen, og at der ikke på opgørelsetidspunktet var indkøbt nyt udstyr. Skolen råder over kr, svarende til at der kan anskaffes ca. 40 computere, hvilket vil betyde, at der er 6,5 elev pr..computer eller der kan anskaffes 50 ipads, hvilket vil give 5,7 elever pr. enhed

11 Gennemsnitlig undervisnings-timetal per lærer Antal årsværk inkl timer i special-klasser %-del af arbejdstid anvendt på undervisning I alt Ferie Andre opgaver Opg tilknyttet undervisning Heraf special-undervisning i specialklasser Heraf special-undervisning Undervisning Personaleomsætning Lærere ved skoleårets start Fratrådte Tiltrådte Lærer-omsætning 3% 1% 4% Pædagoger ved skoleårets start Fratrådte Tiltrådte Pædagog-omsætning 9% 33% 12% Stigningen skyldes overflytning af ADHD gruppe, samt flere elever i indskolingen Lærernes arbejdstid Lærernes arbejdtid fordelt på opgaver Skoleåret Skoleåret Søborg Skole Samlet/Gennemsnit Søborg Skole Samlet/Gennemsnit Timegennemførelse Årligt undervisningstimetal Undervisningstimetal i 4 uger Aflyste undervisningstimer Gennemført undervisning % , , ,9

12 1A 1B 2A 2B 2C 3A 3B 4A 4B 5A 5B 6A 6B 7A 7B 8A 8B 9A 9B % Kvalificeret I alt % I alt % Lærernes uddannelse Billedkunst L L L L L L L L Biologi L L Dansk L L L L L L L L L L L L L L L L L L Engelsk L L L L L L L L L L L L L L Fransk L L L Fysik/kemi L L L L L L Geografi Historie L L L L L L L Hjemkundskab Håndarbejde L L L L Idræt L L L L L L L L L L L L Kristendomsk. L L L L L L Matematik L L L L L L L L L L L L L L L L L L L Musik L L L L L L L L L L Natur/teknik L L L Samfundsfag L Sløjd L L L L Tysk L L L L L Kompetenceudvikling Decentrale udgifter Centrale udgifter Udgift i alt Lærertidsposter Udgift pr. lærertidspost Kommunalt gennemsnit Dansk som andetsprog Elever: i alt og tosprogede Elever i alt Tosprogede elever % tosprogede Antal elever, der modtager undervisning i DSA:

13 Antal tosprogede elever, som er vurderet til at have behov for basisundervisning i DSA 1 Antal tosprogede elever, som er vurderet til at have behov for supplerende undervisning i DSA Organiseringen af den supplerende undervisning (Angiv antal elever) Ved tilknytning af ekstra lærer i undervisningen Uden for den alm. undervisnings-tid Uden for klassen i den alm. undervisningstid

14 Lærerkvalifikationer vedrørende Dansk som andetsprog Hvor mange lærere er tilknyttet DSA? Hvor mange af disse har linjefag i DSA eller tilsvarende kompetencer? Hvor mange af disse har længerevarende kurser i DSA (mindst 30 timer)? Andel i procent, som opfylder ét af ovenstående krav Karaktergivning Standpunkt / årskarakter Prøvekarakter Disciplin Dansk - Læsning 8,3 4,4 6,9 6,5 7,0 5,9 Dansk - Retskrivning 7,7 4,0 6,6 7,0 5,8 5,9 Dansk - Skr. fremstilling 7,9 5,0 6,9 8,2 6,3 6,6 Dansk - Orden 9,2 4,0 6,3 4,0 Dansk - Mundtlig 7,0 5,6 5,8 9,4 8,3 8,3 Matematik - Færdighed 8,7 4,0 8,1 8,7 7,0 6,7 Matematik - Problem 9,2 4,0 7,2 8,5 4,5 7,1 Matematik - Mundtlig 8,0 2,2 6,7 7,4 Engelsk - Skriftlig 9,9 5,0 6,8 Engelsk - Mundtlig 9,8 5,0 6,3 9,5 9,0 7,6 Tysk - Skriftlig 8,5 6,6 7 7,0 Tysk - Mundtlig 7,5 5,7 Fransk - Skriftlig 7,6 6,0 6,4 6 5,0 Fransk - Mundtlig 6,1 7,0 5,1 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 6,6 5,0 6,2 6,7 4,3 5,4 Biologi 8,2 5,4 6,9 Biologi - Skriftlig 8,1 5,8 Geografi 8,5 6,8 7,1 Geografi - Skriftlig 9 6,6 Historie 7,1 6,8 6,3 Historie - Mundtlig 6,0 Samfundsfag 7,1 6,6 6,1 Samfundsfag - Mundtlig 10 Kristendomskundskab 8,4 5,0 7,2 Kristendomskundskab - Mundtlig 8,3 Obligatorisk projektopgave 9,5 7,8 7,3

15 Elever Sygdom Uden grund Lovlig Sygdom pr elev Uden grund pr elev Lovligt fravær pr elev I alt Specialundervisning Antal elever, som er tildelt ressourcer 1 Hvor mange timer er i alt tildelt 12 Lærere, som har læst disse timer Hvor mange lærere læser disse timer 4 Hvor mange af disse har linjefag eller speciale i specialundervisning eller tilsvarende 0kompetencer? Hvor mange af disse har længerevarende kurser i specialundervisning (mindst 30 timer)? 0 Andel i procent, som opfylder ét af ovenstående krav 0 Elevfravær Skoleåret ,5 0,1 3,8 8, ,0 0,2 3,2 10, ,6 0,1 2,7 7, ,0 0,0 1,9 7, ,3 0,0 1,9 10, ,4 0,0 7,9 16, ,7 1,9 2,4 12, ,4 1,8 3,7 9, ,6 5,1 3,4 15, ,6 3,1 1,7 12,3 I alt ,3 1,0 3,4 10,7 I alt ,0 1,3 3,1 12,4 I alt ,9 1,8 3,5 12,3