Kvalitetsrapport. Bagsværd Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport Bagsværd Skole

2 Indholdsfortegnelse Side 2 af 19 sider Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport... 3 Det faglige niveau... 3 Skolelederens vurdering... 3 Børne- og Kulturforvaltningens vurdering... 4 Kommunale indsatsområder... 4 Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst... 4 Pædagogisk Kontinuitet / overgange... 4 Sundhed... 5 Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen... 6 Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse... 6 Skole- hjem samarbejdet... 6 Elevplaner... 6 Dannelse og uddannelse... 7 Indsats på området... 7 Tilrettelægges af undervisningen i dansk som andetsprog (DSA)... 7 Lærernes uddannelse... 9 Midler anvendt på kompetenceudvikling... 9 Trinmålsevaluering... 9 Rummelighed... 9 Indsats på området... 9 Opnåede resultater Trivsel og samarbejde Indsats på området UMV-undersøgelse og -handleplan Forældretilfredshedsundersøgelse Elevfravær Talmateriale Elev- og klassetal... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Andel af elever, der går i SFO... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Antal elever i specialgrupper... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Antal elever pr. lærer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Udgifter pr. elev... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Udgifter til undervisningsmidler pr. elev... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Antal elever pr. nyere computer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Personaleomsætning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Lærernes arbejdstid... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Timegennemførelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Lærernes uddannelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kompetenceudvikling... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Dansk som andetsprog... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Karaktergivning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Specialundervisning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Elevfravær... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

3 Indledning Side 3 af 19 sider At skrive dette års kvalitetsrapport har været en særdeles vanskelig opgave, idet kvalitetsrapporten skuer tilbage på to skoleår, hvori den nuværende Bagsværd Skole blot har eksisteret det ene år. Bagsværd Skole er som bekendt sammenlagt af de to tidligere Søndergård og Bagsværd skoler med en fælles skolestart i skoleåret 2010/11. Det billede, der tegnes af den fælles Bagsværd Skole i denne kvalitetsrapport, viser derfor et billede af det sidste skoleårs arbejde, og det vil ikke kunne sammenlignes med det billede, der er blevet tegnet i tidligere kvalitetsrapporter fra henholdsvis Søndergård Skole og Bagsværd Skole. Når dette er fortalt, skal den gode historie om sammenlægningsprocessen også fortælles. Når man læser videre i denne kvalitetsrapport, vil man kunne se, at vi på mange planer er nået rigtig langt i processen, og vigtigst af alt - både børn og voksne trives og har det godt på den sammenlagte Bagsværd Skole. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport Siden sidste kvalitetsrapport blev udfærdiget, har arbejdet på Bagsværd skole primært koncentreret sig om sammenlægningsprocessen med Søndergård Skole, det visionære arbejde omkring projektbeskrivelsen for den nye skole, samt etablering af et kompetencecenter på den sammenlagte skole. I slutningen af juni måned 2010 flyttede Søndergård og Bagsværd Skole sammen på Bagsværd Skoles matrikel. Dette var kulminationen på længere tids byggeri af fire pavillonbygninger, der skulle rumme den sammenlagte skoles mellemtrin, samt omrokering af stort set alle tidligere klasser på Bagsværd Skole. Den fælles skole fremtræder nu fysisk som én skole fordelt på tre afdelinger - en indskoling med fælles anvendelse af lokaler sammen med SFO, et mellemtrin samt en udskoling. I skoleåret 2009/10 havde de to personalegrupper fra de to skoler forskellige fælles pædagogiske aktiviteter. Disse resulterede i vedtagelsen af et værdigrundlag for den sammmenlagte skole, der tager sit udgangspunkt i Gladsaxe kommunes værdigrundlag - værdier MED FART - samt vedtagelse af et sæt pædagogiske principper, der beskriver arbejdet i de tre afdelinger, hensynet til overgangene i børnenes skoleliv set i forhold til fagfordelingen, normalundervisning contra specialopgaver med videre. I forhold til visionerne for den nye skole har der været nedsat syv visionsgrupper, der er kommet med input af høj kvalitet i forhold til de faglige miljøer på den kommende skole. Disse input er blevet bearbejdet og indgår som en vigtig bestanddel af det projektforslag, der beskriver visionerne for den nye skole og derved danner udgangspunkt for den licitation, der netop er afsluttet. Endelig har der været arbejdet koncentreret med beskrivelse og etablering af et kompetencecenter, der er resultatet af det rummelighedsprojekt Gladsaxe Kommune satte i gang på skolerne med støtte fra Satspuljemidlerne. På Bagsværd Skole er kompetencecenteret et center bestående af skolens faglige og sociale vejledere, der i deres arbejde understøtter teamenes arbejde med læring og trivsel i bred forstand. Det faglige niveau Skolelederens vurdering Det faglige niveau er generelt godt vurderet både på trinmål og på afgangsprøver. Der er naturligvis en stor spredning de forskellige klasser og enkelte elever imellem, men det samlede billede er vi glade for og stolte af. Med den nye sammenlagte skoles samarbejds- og teamstruktur forventer vi, at det fremover vil blive endnu bedre. Det tætte teamsamarbejde afføder gode muligheder for holddannelse og professionel sparring og udvikling. Det samme gør sig gældende i forhold til vores kraftige satsning på vejledning og udvikling af et frugtbart vejledermiljø. Samlet set er vi glade for det nuværende niveau og vi forventer yderligere positive resultater.

4 Side 4 af 19 sider Børne- og Kulturforvaltningens vurdering I kvalitetsrapporten for blev skolen beskrevet som fagligt veldrevet med tilfredsstillende niveau og som en aktiv aktør i sammenlægningsprocessen med Søndergård Skole. Børne- og Kulturforvaltningen vurderer i årets rapport, at det faglige niveau fortsat er godt, og at dette blandt andet skyldes et frugtbart vejledermiljø og et tæt teamsamarbejde. Skolens resultater i årets afgangsprøver er gode, og også de nationale test og skolens trinmålsevalueringer viser ligeledes et tilfredsstillende niveau. Det er Børne- og Kulturforvaltningens vurdering, at Bagsværd Skole yder er en god indsats på mange områder. Der er tilfredsstillende resultater ved afgangsprøver og test, og skolen har lavet en stor indsats i forbindelse med sammenlægningen af Bagsværd og Søndergård skoler og samtidig opbygget vejlederområdet og styrket teamarbejdet. Kommunale indsatsområder Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst For at forbedre elevernes læse-, skrive- og stavefærdigheder har vi på Bagsværd Skole i mange år tilbudt de svageste elever i indskolingen "tidlig læsehjælp", "fortsat læsehjælp" og særligt tilrettelagte forløb i sprogstimulering - sidstnævnte i særlig grad målrettet de tosprogede elever i børnehaveklasserne og indskolingen generelt. For at kunne arbejde forebyggende har vi tillagt de kommende klasselærere op til syv ekstra ugentlige lektioner i børnehaveklasserne. Disse forskellige kursusforløb indgår i kompetencecenterets forskellige tilbud og beskrives blandt meget andet i den folder, kompetencecenteret har udarbejdet. Vi gennemfører læseprøver med efterfølgende læsekonferencer på alle klassetrin og vil fra skoleåret 2011/12 afprøve en ny struktur, hvor læsevejlederen først afholder konferencen med alle dansklærerne i årgangsteamet for derefter at deltage i et teammøde med det samlede årgangsteam samt skoleledelsen. På disse møder diskuteres elevernes standpunkt, mulighederne for læseuger og holddeling - alt dette med det formål, at hele årgangsteamet tager ansvaret for læsning på sig. Resultatet af gennemførte læsekonferencer viser, at eleverne på Bagsværd Skole generelt placerer sig væsentligt beder end kommune- og landsgennemsnittet. Endelig er biblioteket et vigtigt omdrejningspunkt for arbejdet med elevernes læselyst. Fysisk er biblioteket indrettet indbydende med læsehjørner og områder, der kan tiltrække børn i forskellige aldre. Biblioteket tilbyder sin assistance i forskellige undervisningsforløb og er generelt opsøgende i forhold til at stimulere børnenes læselyst. Pædagogisk Kontinuitet / overgange Overleveringen mellem børnehaverne og skole/sfo starter med et fælles møde mellem alle involverede parter, hvor børnehaverne fortæller om deres arbejde med børnene. Derudover mødes pædagoger fra henholdsvis børnehaver og SFO til overleveringssamtaler om det enkelte barn. De kommende børnehaveklassebørn kommer i løbet af maj måned på et uforpligtende besøg med deres børnehave, hvor de frit kan gå på opdagelse på SFO/skole. Som en del af den kommunale plan for pædagogisk kontinuitet afholdes den store skattekistedag, hvor alle kommende børn kommer på besøg med deres børnehaver. På skattekistedagen har børnene mulighed for at lave forskellige aktiviteter sammen med deres kommende klassekammerater og voksne. Der vil være mulighed for at lave snobrød på bålpladsen, lege på legepladsen, prøve forskellige udendørs lege, som de gamle SFO-børn kender og godt kan lide og få chancen for at lære skolen og SFO en endnu bedre at kende.

5 Side 5 af 19 sider Lige inden børnene starter, vil forældre og børn blive inviteret til et aftenbesøg på SFO. Aftenen er delvist et før-forældremøde, hvor forældrene får den information, der er nødvendig for at hjælpe børnene til den bedst mulige start. I juni måned er børnene i SFO-regi hele dagen. I den måned vil det være den samme gruppe af voksne, der er omkring børnene, og skattekisterne vil være en fast del af hverdagen og være SFO s naturlige afsæt for både at lære børnene at kende og samtidig kunne følge børnenes spor bedst muligt. Barnets personlige kuffert bruges i opstarten af skolelivet fra midten af august. Kufferten skal hjælpe børnene til at fortælle om sig selv og øge kendskabet til hinanden. Børnehaveklasselærerne bruger kufferten som et værktøj til at kunne hjælpe det enkelte barn til at fortælle sin egen historie og samtidig opleve sammenhæng mellem deres børnehavetid og skoleliv. Derved bliver barnets egen historie mere tydelig. Overlevering fra SFO/skole til klub. Overlevering fra SFO/skole til klub starter i efteråret, hvor de første aftaler bliver lavet mellem SFO og klub. I SFO-regi bliver der på det sidste forældremøde informeret om klublivet, forældrene får mulighed for at koordinere det rent praktiske, men også mulighed for at dele deres tanker, bekymringer eller lignende. Klubberne deltager ved dette møde. Der bliver afholdt overleveringssamtaler, hvor gruppepædagogen fra SFO og den kommende kontaktpædagog fra klubben deltager. Klubberne tilbyder åbent-hus-aftener for børn og forældre, hvor de kan komme på besøg i klubberne og eventuelt indmelde sig inden opstart 1.juni. I SFO planlægges der besøgsdage med de enkelte grupper til klubben. Der ud over planlægger SFO og klub forskellige arrangementer for de 3.klassesbørn, der er tilknyttet den enkelte klub, eksempelvis fastelavnsarrangement. Der har på Klub Pinjevej også været arbejdet med en glidende overgang, hvor børnene har fået mulighed for at komme ned i små grupper og besøge klubben en time af gangen. Det sidste halve år i SFO-regi arbejdes der pædagogisk på at ruste børnene bedst muligt til livet i klub, hvor graden af frihed og selvvalgte aktiviteter er langt større. Børnene er delvist med til at pakke deres gruppe ned i de sidste dage inden 1.juni, og de får hver især en gave af forskellig art som et minde/symbol. Børnene vælger selv, hvilke personlige ejendele fra deres tid i indskolingen de gerne vil have med videre i 4.klasse. Sundhed På den tidligere Bagsværd Skole havde skolebestyrelsen udarbejdet en vision for "det sunde barn" med fem underområder - trivsel, undervisning og pædagogik, bevægelse og idræt, sund kost og skolehjemsamarbejde - hvortil der var udarbejdet principper. Dette arbejde har skolebestyrelsen på den sammenlagte skole taget til sig som værende gældende vision og principper. Med denne vision og disse principper signalerer vi, at sundhed er et centralt indsatsområde for os men også, at sundhed handler om mere end motion. Sundhed handler lige så meget om gode kosttilbud, elevernes og ansattes trivsel, gode fysiske rammer, samarbejde med forældrene samt sundhed som en integreret del af undervisning og pædagogik. Sundhed handler med andre ord om det hele barn. Skolens kantine er etableret på baggrund af denne vision, og derfor var det vigtigt for os at kunne bibehol-

6 Side 6 af 19 sider de det gode kantinetilbud på trods af, at skolen er blevet dobbelt så stor som tidligere. Der er derfor indrettet en indbydende udskolingscafe med cafeborde, bordfodbold og musik som understøttende miljø til den sunde kost. Dette er gjort for at holde de unge mennesker på matriklen - så vi ved, hvad de spiser - i modsætning til Bagsværd Hovedgades tilbud af fastfood. I foråret 2011 er skolens nye legepatrulje gået i gang med at tilbyde forskellige aktiviteter i frikvartererne. Skolen tilmelder sig kampagnen "Alle børn cykler", og kursusplanlægningen for næste skoleår omfatter kurser målrettet "Gladsaxe i bevægelse". Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen Skoleledelsens samtaler med fagudvalgene er fortsat, og referaterne fra samtalerne er blevet lagt på Lærer- Intra, således at alle fagudvalg har haft mulighed for at få del i den samlede viden på området. Der er afsat ressourcer til fagudvalgsmøder, og for at understøtte arbejdet i fagudvalgene bedst muligt er de faglige vejleder blevet fagudvalgsformænd der, hvor det er muligt. Evalueringskulturen på Bagsværd Skole indeholder derudover mange tiltag gående fra klassekonferencer, forskellige former for test, karakterer, terminsprøver, projektopgaver med tilhørende vurderinger til elevsamtaler, skole-hjemsamtaler, elevplaner, logbøger, portfolio og elevmapper, forskellige former for spørgeskemaer samt meget andet. De selvstyrende team arbejder endvidere målrettet med evaluering i forhold til den faglige undervisning i almindelighed og temaer og emner i særdeleshed. Denne form for evaluering foregår på deres faste møder. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse I den udstrækning det er muligt, medtænker faglærerne enkeltvis og lærerteamet i fællesskab emner, forløb og temaer, som eleverne har udtrykt ønske om at få inddraget i årsplanerne. Ofte sker der en brainstorming med eleverne, inden et forløb detailplanlægges, ligesom team eller faglærere er gode til at inddrage aktuelle emner i undervisningen, som eleverne er optagede af. Arbejdet med elevplanerne giver endvidere god mulighed for at tilrettelægge undervisningsforløb efter den enkelte elevs mål og handleplaner. I forhold til det tidligere elevønske fra skolens undervisningsmiljøudvalg om at få uddannet elever til en legepatulje, der kunne igangsætte lege i frikvartererne, er dette gennemført, og legepatruljen har haft sine første "arbejdsdage" på skolen. Skole- hjem samarbejdet På Bagsværd Skole mener vi, at børn, forældre, medarbejdere og ledelse alle er ansvarlige for, at skolehjemsamarbejdet er velfungerende. Det er vores holdning, at forældrene har stor betydning for børnenes læring og trivsel i skolen. Derfor er et velfungerende og forpligtende samarbejde, der bygger på dialog, åbenhed, tillid og respekt mellem skolen og hjemmet nødvendigt for, at børn, forældre, medarbejdere og ledelse trives i - og er stolte af - skolen. I forbindelse med sammenlægningen af de to skoler blev der holdt et velbesøgt åbent hus lige inden sommerferien, hvor den samlede forældregruppe var inviteret til kaffe og kage samt rundvisning på den sammenlagte skole. Endvidere er forældrene gennem særlige nyhedsbreve jævnligt blevet orienteret om stort og småt i forhold til status i sammenlægningsprocessen. For tiden arbejder skolebestyrelsen med et stort punkt omkring deres kommunikation med forældregruppen, og skolen er ved at udarbejde en pjece målrettet nye forældre, der beskriver, hvordan de tre afdelinger på skolen arbejder. Elevplaner Søndergård og Bagsværd Skole havde to forskellige måder at udarbejde elevplaner på, og der blev taget udgangspunkt i forskellige former for materiale. Dette diskuterede man i de selvstyrende årgangsteam ud fra eksempler på, hvordan en elevplan så ud på de pågældende skoler.

7 Side 7 af 19 sider I store træk valgte alle team at bruge den computerbaserede løsning, som Bagsværd Skole tidligere havde brugt, og det forventes, at den bruges fremadrettet. Elevplanerne er en del af en samlet proces, hvori elevsamtaler og efterfølgende skole-hjemsamtaler indgår. Arbejdet med elevplanerne er først og fremmest et værktøj, der understøtter elevens arbejde med den faglige og sociale udvikling. Elevplanen tager som tidligere skrevet udgangspunkt i elevsamtaler (skole) og børnesamtaler (SFO) og underbygges af elevens brug af portfolio, logbøger, elevmapper og eksempler på elevarbejder. Dannelse og uddannelse Indsats på området På Bagsværd Skole mener vi, at de faglige og personlige, sociale kompetencer er hinandens forudsætninger og grundlag. For at et barn skal udvikle sig, blive livsdueligt og kunne handle kompetent i forhold til evner og muligheder, skal det gennem hele skoleforløbet sikres optimale muligheder for læring. Det sker gennem faglig fordybelse, kreativ udfoldelse samt i det sociale samspil med omgivelserne. Vi anerkender det enkelte barns integritet, kompetencer og potentialer og ser det som en aktiv og værdifuld medskaber af læring. På Bagsværd Skole betyder det, at: vi ved skolestarten har særlig fokus på det enkelte barns forudsætninger og sociale kompetencer samt på det sociale samspil børnene imellem vi tager udgangspunkt i barnets kunnen og muligheder og tilrettelægger undervisningsforløb, der bedst muligt udvikler det enkelte barn. Dette sker ved f.eks. at arbejde med læringsstile, tværfaglighed og undervisningsdifferentiering alt på et højt fagligt niveau lærere kun underviser i de fag, de er liniefagsuddannede i eller har tilsvarende kompetencer til. Ligeledes ansættes kun seminarieuddannede pædagoger i faste stillinger på SFO personalet respekterer hinandens kompetencer og er altid velforberedte og fagligt ajour vi arbejder i selvstyrende team på klassetrinsniveau vi arbejder for at styrke børnene i at bruge klassens/gruppens samlede ressourcer vi søger til stadighed at afstemme børnenes forventninger, at lytte og være kritisk opmærksomme overfor børnenes ønsker og kompetencer samt at sikre forståelse hos det enkelte barn/gruppen Tilrettelægges af undervisningen i dansk som andetsprog (DSA) På Bagsværd Skole er DSA organiseret inden for rammerne af kompetencecentret. De overordnede rammer for DSA er dermed fastlagt således: Formål Kompetencecentrets formål er at understøtte teamenes arbejde med læring og trivsel i bred forstand. I dette arbejde er der tre vinkler: Faglig udvikling (fx dansk, mat.) Socio-emotionel udvikling Trivsel i bred forstand. Behovene ændrer sig løbende, og balancepunktet mellem de tre vinkler justeres løbende for bedst muligt at tilgodese de til enhver tid aktuelle behov. Metode Udgangspunktet for kompetencecentrets arbejde er: Vi hjælper elever i problemer (ikke elever med problemer).

8 Side 8 af 19 sider Vi ser på det samlede billede og i åben dialog inddrager alle aktører og deres relationer til hinanden og til eleven. Vejlederne ses i den forbindelse som en særdeles værdifuld ressource. Pædagogisk analyse betragtes som en væsentlig ramme for samarbejde og dialog. Forventningsafstemning Forventningsafstemning er af afgørende betydning for kompetencecentrets muligheder for at hjælpe på en måde, der af alle parter opfattes som tilfredsstillende. I hver enkelt tilfælde skal der være klarhed og afstemte forventninger mellem kompetencecenter, elev, forældre, team, ledelse og andre involverede aktører. Vigtige udgangspunkter er bl.a.: Kompetencecentret yder hjælp til selvhjælp. Kompetencecentret hjælper, men overtager ikke ansvaret opgaverne er forankret i teamet. Kompetencecentrets hjælp aftales i hvert enkelt tilfælde skriftligt og tidsbegrænset med klart definerede mål for perioden. Ved hver periodes afslutning evalueres forløbet skriftligt. Hjælpen og samarbejdet baseres på en indledende pædagogisk analyse af situationen. Ved snævre faglige problemer, som fx læsning eller matematik, kan analyse og handleplan laves direkte mellem faglærer og kompetencecenter-lærer. Ved mere komplekse problemstillinger laves analysen af alle de medarbejdere, der i det daglige er omkring de problematiske forhold. Det kan være hele årgangsteamet, men det behøver ikke at være det. Som minimum er det alle barnets lærere / pædagoger også dem, der ikke selv oplever problemet, da netop disse personer ofte vil kunne bidrage med vigtige nuancer i forhold til analyse af opretholdende faktorer. Kompetence-centret hjælper gerne med processen omkring analysen. Analysen tager afsæt i kompetence-centrets analyse-skema Inden for disse rammer organiserer DSA-lærerne undervisning og støtte til teamene. Hvordan vurderes behov og muligheder? Udgangspunktet er, at elevens klasselærer vurderer behovet og indstiller til kompetencecentret. Der vil ofte være tale om komplekse problemer, hvor en elev kan have fx både sproglige og socio-emotionelle problemer, hvorfor flere lærere fra kompetencecentret vil være involveret. På baggrund af klasselærerens indstilling vurderer DSA-lærerne indstillingen og sammenholder den med øvrige elevers behov og muligheder. Herefter træffes beslutning om, hvorvidt støtte skal være i klassen, eller om det er uden for klassen direkte sammen med DSA-lærere. Der kan efter behov anvendes test ( vis hvad du kan ) til en afklaring af, hvad der volder problemer, og af, om der er tale om en ren DSAproblematik eller om eleven bedre kan hjælpes af et af de andre fagområder indenfor kompetencecentret vi lægger vægt på at eleverne ikke nødvendigvis hører til udelukkende under DSA-området, blot fordi de har en anden etnisk oprindelse. Hvordan gør vi? Der undervises i dansk som andetsprog på alle klassetrin efter behov og undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges i samarbejde med elevens lærere. Undervisningen foregår både som basisundervisning og som supplerende støtte. Undervisningens tilrettelæggelse er fleksibel, og undervisningen tilrettelægges efter elevernes behov. Den kan foregå i grupper eller som en-til-en undervisning. Dansk som andetsprog er en dimension i alle fag. Eleverne skal lære at kunne anvende sproget i samspil med andre og som et redskab for læring. Dette gøres bl.a. gennem forskellige kommunikationsøvelser, grundlæggende sprogforståelsesopgaver, forforståelsesøvelser, samt muligheden for at arbejde med klassens opgaver i et mindre forum. Hvordan tilrettelægges basis-undervisningen Fordelingen er fleksibel, og ressourcer fordeles efter behov flere gange om året. Eksempelvis kommer der jævnligt nye elever, der lige er kommet til Danmark, og som står med massive sprogproblemer. Der er et

9 Side 9 af 19 sider løbende samarbejde med modersmålslærer og tolke. Når der er mulighed for det, søger vi ekstra timer fra kommunens centrale pulje. Midlerne disponeres forskelligt afhængigt af situationen nogle gange er den bedste løsning, at de faste lærere løser opgaven, andre gange samarbejder vi med eksterne parter - fx med én, der kan modersmålet (aktuelt har der været tale om spansk og iransk). Lærernes uddannelse Den sammenlagte Bagsværd Skole er stort set dækket 100% ind med linjefagsuddannede lærere eller lærere med kompetencer svarende til linjefagsniveau i alle fag. For at kunne varetage undervisningen i sløjd i alle de otte klasser, der har faget, og for at undgå en decideret "faglærerposition" har skolen dog valgt at efteruddanne en lærer i faget. Endvidere uddannes en lærer i et ekstra linjefag - matematik Midler anvendt på kompetenceudvikling Midlerne til kompetenceudvikling er fortrinsvis blevet brugt på diplomuddanelser, idet to lærere har gennemført vejlederuddannelsen indenfor natur/teknik, to indenfor matematik og tre indenfor rummelighed. Derudover er midlerne blevet brugt til de kommunale, obligatoriske kurser. De to lærere, der læser ekstra linjefag i matematik og sløjd, trækker også store timeressourcer indenfor kompetenceudviklingspuljen. Endelig har der været afholdt to pædagogiske dage med fokus på (HE)LP og ADHD. Trinmålsevaluering For at styrke fokus på faglighed og evaluering har skolerne i flere år indsendt et skema, hvor der på klassetrinsniveau opgøres, hvordan eleverne lever op til de faglige mål, der er sat i Fælles Mål samt til de kommunalt vedtagne trinmål for elevens alsidige og personlige udvikling. Disse opgørelser er ikke beregnet til offentliggørelse, men bruges til faglige drøftelser lokalt på skolen og mellem skolens ledelse og skolechefen. På skolerne arbejdes der målrettet og systematisk med trinmålene. Trinmåls-evalueringen diskuteres på teammøderne og i teamsamtalerne med skoleledelsen. Endvidere indgår de i skoleledelsernes og skolelederens kontraktsamtale med forvaltningen Rummelighed Indsats på området Bagsværd Skole har uddannet tre lærere og en pædagog som vejledere indenfor rummelighed, ligesom skolen har uddannet to vejleder indenfor matematik og to indenfor natur/teknik. Endelig er to lærere i gang med læsevejlederuddannelsen, og skolen har meldt sig som deltager i kursusforløbet "Aktionslæring", der iværksættes i skoleåret 2011/12. I forbindelse med vejlederuddanelserne blev der fra lærerside efterlyst mere konkret viden om den praktiske del i forhold til vejledning. Skolen gennemførte derfor med hjælp fra udviklingskonsulent i KLEO Hanne Nørlem-Sørensen et 20 timers kursusforløb "Vejledning og coaching i teori - og mest praksis". Formålet med kurset var, at kursusdeltagerne fik oparbejdet kommunikative og spørgetekniske værktøjer og redskaber for at kunne indgå endnu mere kvalificeret i vejlederfunktionen på skolen. På pædagogiske dage har der været fokus på HerlevLP-modellen samt ADHD, ligesom der planlægges med en pædagogisk dag om Cooperativ Learning.

10 Side 10 af 19 sider Ellers har Bagsværd Skole mest været optaget af at få beskrevet og opbygget et kompetencecenter med vejlederne som omdrejningspunkt. Opnåede resultater Som beskrevet i forrige afsnit har Bagsværd Skole fået uddannet tre lærere og to pædagoger som vejledere indenfor rummelighed, ligesom skolen har uddannet to vejleder indenfor matematik og to indenfor natur/teknik. Endelig er to lærere i gang med læsevejlederuddannelsen, og skolen har meldt sig som deltager i kursusforløbet "Aktionslæring", der iværksættes i skoleåret 2011/12. Ved fagfordelingen til skoleåret 2010/11 var skolen nået så langt i sin beskrivelse af kompetencecenteret, at der kunne fagfordeles i forhold til denne. Det betyder, at de faglige og socio-emotionelle vejledere er fødte medlemmer af kompetencecenteret på lige fod med læsevejlederne, koordinatoren for tosprogsundevisningen, familieklasselærerne og andre med tilsvarende kompetencer. Hver især indgår i kompetencecenteret med minimum 8 ugentlige lektioner. Koordinatorfunktionen for kompetencecenteret er fordelt på tre personer (i forhold til skolens tre afdelinger), hvilket også er gældende for læsevejlederne. Der er udarbejdet en håndbog for Bagsværd Skoles kompetencecenter, der beskriver udgangspunktet for kompetencecenterets arbejde. Dette er, at vi hjælper elever i problemer - og ikke med problemer. En konsekvens heraf er, at vi ser på det samlede billede og i åben dialog inddrager alle aktører og deres relationer til hinanden og til eleven. Vejlederne ses i den forbindelse som en særdeles værdifuld ressource. Pædagogisk analyse betragtes som en væsentlig ramme for samarbejde og dialog. Håndbogen indeholder desuden en beskrivelse af de forskellige former for hjælp, der tilbydes indenfor fagene og inklusionsområdet. Endvidere indeholder håndbogen skemaer til brug for pædagogisk analyse, aftale- og evalueringsskemaer mv. Trivsel og samarbejde Indsats på området Skolebestyrelsen har i forbindelse med visionen for "det sunde barn" udarbejdet principper for trivsel, der bl.a indeholder nedenstående punkter: Alle - voksne som børn - udviser ansvarlighed for, at alle trives på skolen. Forældrene betragtes som medspillere omkring klassens trivsel, og derfor forventes det, at de tager medansvar i det forebyggende arbejde, og når eventuelle konflikter skal løses - eksempelvis ved aktivt at indgå i familieklasseforløb, hvis dette anbefales af skolen. Det er tydeligt for børnene hvilke sociale spilleregler, der er gældende i klassen og i gruppen på SFO. Forældrene er ligeledes orienterede om dem. SFO har ved modtagelsen af nye børn særlig fokus på trivsel og tryghed. Eleverne inddrages aktivt i arbejdet med at styrke trivslen - også på tværs af klasser." Som stor sammenlagt skole med næsten 800 elever gør vi alt, hvad der muligt, for at bevare og styrke det store fællesskab på trods af, at skolen er afdelingsopdelt. Det betyder, at vi har fælles afslutninger for hele skolen ved jul, sommerferie og 9.klassernes sidste skoledag. Vi holder fast i traditionerne omkring f.eks. fastelavn og forsøger at finde nye måder at inddrage alle på f.eks. ved fremvisning af fysikforsøg, Legoleague-konkurrencer og gennemførelse af fællesdage med fælles aktiviteter - eksempelvis fælles aktiviteter på læsedagen. Vi arbejder også med venskabsklasser og har netop uddannet en legepatrulje, der har startet sit arbejde op i dette forår.

11 UMV-undersøgelse og -handleplan Side 11 af 19 sider Bagsværd Skole har som ny fælles skole netop gennemført sin første undervisningsmiljøundersøgelse. Denne drøftes pt. i de selvstyrende klassetrinsteam. Derefter går arbejdet med undersøgelsen videre til det lokale udviklingsråd (LUR), der vil udarbejde fælles handleplan for de områder, det skønnes nødvendigt. Muligvis gennemføres der endnu en undersøgelse indenfor det næste år. Dette er dog ikke endeligt besluttet. Forældretilfredshedsundersøgelse Ny situation - ny skole. Der er ikke gennemført en fælles forældretilfredshedsundersøgelse endnu. Elevfravær Elevfraværet følges tæt i de enkelte klasser. Der føres protokol, og fraværet registreres elektronisk. Ved bekymrende eller større fravær indkaldes til netværksmøder, hvor der lægges en plan for nedbringelse af fraværet - dette kan være indgåelse af en skriftlig "kontrakt", der beskriver, hvordan skole og hjem eksempelvis kommunikerer telefonisk om morgenen, hvis en elev ikke møder op i skolen. I forhold til forældreønsker om ferie udenfor skolens ferieplan, går disse ønsker til skoleledelsen, og ved ønske om ferie på 14 dage og derover indgås en skoleaftale med forældrene. Denne aftale sendes i kopi til forvaltningen. Talmateriale Herefter følger det indsamlede talmateriale. I skolerapporterne er der detaljerede oplysninger om den enkelte skole. I kommunerapporten er der sammenstilling af de vigtigste tal, samt redegørelse for metoder og beskrivelse af datamateriale. Elev- og klassetal Elevtal Klassetal Klassekvotient Børnehaveklasse ,0 1. klasse ,7 2. klasse ,3 3. klasse ,8 4. klasse ,3 5. klasse ,3 6. klasse ,0 7. klasse ,8 8. klasse ,5 9. klasse ,5 I alt ,9 I alt for skoleåret ,8 I alt for skoleåret ,2 Andel af elever, der går i SFO Elever bh. kl. 3. klasse Elever i SFO SFO andel i %

12 Antal elever i specialgrupper Skolen har ingen specialgrupper Side 12 af 19 sider Antal elever pr. lærer Fuldtidsansatte eksklusive børnehaveklasseledere Total antal elever eksklusive børnehaveklasse Elev-lærer ratio eksklusive børnehaveklasse ,71 395,00 10, ,13 391,00 10, ,16 708,00 11,77 Udgifter pr. elev Skoleåret Vedtaget budget decentral Elevtal Vedtaget budget pr elev Bagsværd I alt for kommunen Skoleåret Vedtaget budget decentral Elevtal Vedtaget budget pr elev Bagsværd I alt for kommunen Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Udgift pr. elev Udgift i alt Elevtal Udgift pr. elev Decentrale udgifter Centrale udgifter Bagsværd Skole TOTAL/gennemsnit

13 Antal elever pr. nyere computer Side 13 af 19 sider Opgørelse er for for skoleåret Generelt Antal elever i alt 774 Antal undervisningscomputere anskaffet i skoleåret Placering af undervisningscomputere Klasselokalerne 4 Fælles nærområder 201 Computerrum 24 Transportabelt 0 Bibliotek 3 Andet 0 Antal undervisningscomputere i alt 232 Antal elever pr computer 3 Undervisningscomputernes alder 3 år eller yngre 0 4 år år eller ældre 42 Undervisningscomputere tilsluttet lokalnet Kablet 120 Trådløst 112 Undervisningscomputere med adgang til internet 100 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,6 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,1 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,9 Personaleomsætning Lærere ved skoleårets start Fratrådte Tiltrådte Lærer-omsætning 5% 4% 12% Pædagoger ved skoleårets start Fratrådte Tiltrådte Pædagog-omsætning 7% 0% 8%

14 Lærernes arbejdtid fordelt på opgaver Undervisning Heraf special-undervisning Heraf special-undervisning i specialklasser Opg tilknyttet undervisning Andre opgaver Ferie I alt %-del af arbejdstid anvendt på undervisning** Antal årsværk inkl timer i special-klasser*** Gennemsnitlig undervisningstimetal per lærer**** Lærernes arbejdstid Skoleåret Side 14 af 19 sider Bagsværd skole Samlet/Gennemsnit Skoleåret Bagsværd skole Samlet/Gennemsnit Timegennemførelse Årligt undervisningstimetal Undervisningstimetal i 4 uger Aflyste undervisningstimer Gennemført undervisning % , , ,5

15 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Linjefag Tilasvarende kvalifikationer Samlet I alt % I alt % Lærernes uddannelse Side 15 af 19 sider Billedkunst K K K K K K L L L L L L L L L L K K Biologi L L L L K K L K L L L L Dansk L L K L L K K L L L L L L L K L L L L L L K L L L L L L L L L L L L Engelsk L K K K L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L K L K K Fransk L L L Fysik/kemi L L L L L L L L L L L L Geografi L L L L L L L L L L L L Historie L x L x x K x x L K L L L L K x K L L L K K K K L L L L Hjemkundskab L K K L L L K K Håndarbejde L L L L L L L L Idræt K K K L L L K L x L L L K L K L L L x L x L K L K L L L L L L L L L Kristendomsk. K L L K K L K x K K x K L L L K K L L x K x K K K K K K K K Matematik L L L L L L L L L K L L K K L K L L L L L L L L K K L L L L L L L L Musik L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L Natur/teknik K K K L K L K K L L K L K K K K L L L L L L Samfundsfag L L K K L L L L Sløjd L L L L L L L L Tysk L L L Kompetenceudvikling Decentrale Centrale Udgift i alt Lærertidsposter Udgift pr. Kommunalt udgifter udgifter lærertidspost gennemsnit

16 Dansk som andetsprog Side 16 af 19 sider Elever: i alt og fremmedsprogede Elever i alt Tosprogede elever % tosprogede Antal elever, der modtager undervisning i DSA Elever i alt Tosprogede elever Organiseringen af den supplerende undervisning Som integreret del Ved tilknytning af af undervisningen, ekstra lærer i hvor fag-læreren undervisningen benytter andetsprogspædagogiske metoder Uden for den alm. undervisningstid Uden for klassen i den alm. undervisningstid Lærerkvalifikationer vedrørende Dansk som andetsprog Hvor mange lærere er tilknyttet DSA? Hvor mange af disse har linjefag i DSA eller tilsvarende kompetencer? Hvor mange af disse har længerevarend e kurser i DSA (mindst 30 timer)? Andel i procent, som opfylder ét af ovenstående krav

17 Karaktergivning Side 17 af 19 sider Standpunkt / årskarakter Prøvekarakter Disciplin Dansk - Læsning 7,8 7,5 8,0 5,5 5,2 6,4 Dansk - Retskrivning 6,5 6,9 7,1 8,0 4,8 6,8 Dansk - Skr. fremstilling 6,7 5,9 7,5 6,0 5,9 7,4 Dansk - Orden 7,0 6,6 7,6 6,1 3,7 7,2 Dansk - Mundtlig 6,6 4,9 6,9 6,6 7,2 8,5 Matematik - Færdighed 6,5 8,7 8,6 8,3 6,2 7,9 Matematik - Problem 6,3 7,1 7,9 7,0 4,7 7,3 Matematik - Mundtlig 5,2 5,5 6,8 Engelsk - Skriftlig 7,4 7,9 7,3 8,5 6,2 7,7 Engelsk - Mundtlig 6,6 6,1 7,7 7,9 7,8 8,7 Tysk - Skriftlig 4,9 5,1 5,9 Tysk - Mundtlig 4,8 5,4 5,1 3,7 Fransk - Skriftlig 5,4 6,3 6,9 Fransk - Mundtlig 4,9 4,6 6,6 4,2 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 8,2 5,3 7,0 5,1 5,7 6,6 Biologi 6,6 7,2 7,7 Biologi - Skriftlig 6,5 9,3 7,5 Geografi 4,9 7,0 6,7 Geografi - Skriftlig 6,5 7,6 8,4 Historie 6,6 6,0 7,3 Historie - Mundtlig 7,8 5,9 7,1 Samfundsfag 6,3 5,1 6,9 Samfundsfag - Mundtlig 9,3 Kristendomskundskab 6,2 5,1 7,0 Kristendomskundskab - Mundtlig Obligatorisk projektopgave 6,5 7,4 Faget er ikke udtrukket Der er ikke afgangsprøve på området Der gives ikke karakter på området

18 Specialundervisning Side 18 af 19 sider T 14 - Specialundervisning Generel forebyggende indsats (ikke enkeltelever) Nævn, hvilke områder, der sættes ind på, samt antal timer, der er anvendt på området Angives i klokketimer i løbet af skoleåret vejledning 600 Forebyggende specialundervisning i skoleåret For hvert område angives antal elever, som har fået støtte Sprogstimulering Tidlig læsehjælp Motorisk træning m.v. Tidlig matematik-hjælp Antal elever, der har fået støtte: Antal timer i alt igennem skoleåret(angives i klokketimer i løbet af skoleåret) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i skoleåret: For hvert område angives antal elever, som har fået støtte Faglig støtte: Antal elever, der har fået støtte: Antal timer i alt igennem skoleåret(angives i klokketimer i løbet af skoleåret) Social-emotionel støtte: Antal elever, der har fået støtte: Antal timer i alt igennem skoleåret(angives i klokketimer i løbet af skoleåret) For alle ovenstående områder Antal lærere, som har læst ovenstående timer: Antal lærere med linjefag eller lignende kvalifikationer %-del lærere med linjefag eller lignende kvalifikationer

19 Klassetrin Elever Sygdom Uden grund Lovlig Sygdom pr elev Uden grund pr elev Lovligt fravær pr elev I alt Elevfravær Side 19 af 19 sider ,3 0,8 3,3 10, ,9 1,5 1,6 6, ,9 1,2 4,8 13, ,6 0,3 2,0 8, ,1 0,0 2,1 7, ,3 0,0 2,3 9, ,1 0,0 1,6 6, ,1 1,9 2,4 15, ,1 3,5 2,1 12, ,1 0,1 1,9 10,1 I alt ,8 0,9 2,4 10,1 I alt ,8 1,3 2,8 9,9 I alt ,9 0,5 2,0 6,4