KØBENHAVNS KOMMUNE. Forslag til budget 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVNS KOMMUNE. Forslag til budget 2012"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Forslag til budget

2 indholdsfortegnelse indholdsfortegnelse Indledning... 7 Københavns Kommunes økonomi...8 Generelle bemærkninger Del 1: Rammer og forudsætninger for budgetforslaget...9 Del 2: Udfordringer og initiativer i Københavns Kommune...21 Indledende tabeller Budgetteringsforudsætninger...24 Udvalgenes budgetbidrag...25 Flerårsoversigt...26 Revisionen Udvalgsafsnit...31 Bevillingsoversigt...33 Bevillingstabel: Intern Revision...35 Bevillingstabel: Ekstern Revision...35 Bevillingstabel: Pulje til udvidet forvaltningsrevision...35 Borgerrådgiveren Udvalgsafsnit...39 Bevillingsoversigt...41 Bevillingstabel: Borgerrådgiveren...42 Beredskabskommissionen Udvalgsafsnit...45 Bevillingsoversigt...47 Bevillingstabel: Beredskabskommissionen...48 Økonomiudvalget Udvalgsafsnit...51 Bevillingsoversigt...62 Bevillingstabel: Fælles servicepulje, service...64 Bevillingstabel: Fælles rammepulje, service...64 Bevillingstabel: Økonomisk forvaltning, service...65 Bevillingstabel: Lokaludvalg, service...66 Bevillingstabel: Fælles tjenestemandspensioner, service...66 Bevillingstabel: Københavns Brandvæsen, service...67 Bevillingstabel: Københavns Borgerservice, service...67 Bevillingstabel: Koncernservice, service...68 Bevillingstabel: Fælles forsikringer, service...68 Bevillingstabel: Fælles lønkontraktsekretariat, service...69 Bevillingstabel: Fællessystemer og driftsaftaler, service

3 indholdsfortegnelse Bevillingstabel: Salg af rettigheder mv., anlæg...70 Bevillingstabel: Fælles anlægspuljer...71 Bevillingstabel: Økonomisk forvaltning, anlæg...72 Bevillingstabel: Københavns Brandvæsen, anlæg...73 Bevillingstabel: Københavns Borgerservice, anlæg...73 Bevillingstabel: Koncernservice, anlæg...74 Bevillingstabel: Fælles forsikringer, anlæg...75 Bevillingstabel: Københavns Borgerservice, efterspørgselsstyrede overførsler...76 Bevillingstabel: Forsyningsvirksomheder...77 Bevillingstabel: Skorstensfejere i København, overførsler mv...77 Bevillingstabel: Finansposter...78 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Udvalgsafsnit...85 Bevillingsoversigt...90 Bevillingstabel: Kultur og Fritid, service...91 Bevillingstabel: Kultur og Fritid, anlæg...97 Bevillingstabel: Københavns Ejendomme, service...93 Bevillingstabel: Københavns Ejendomme, anlæg Bevillingstabel: Kultur og fritid, overførsler mv Bevillingstabel: Københavns ejendomme, overførsler mv Bevillingstabel: Finansposter BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Udvalgsafsnit Bevillingsoversigt Bevillingstabel: Dagtilbud Bevillingstabel: Dagtilbud, special Bevillingstabel: Specialundervisning Bevillingstabel: Administration Bevillingstabel: Dagtilbud, demografireguleret Bevillingstabel: Dagtilbud special, demografireguleret Bevillingstabel: Undervisning, demografireguleret Bevillingstabel: Specialundervisning, demografireguleret Bevillingstabel: Sundhed, demografireguleret Bevillingstabel: Efterspørgselsstyrede overførsler Bevillingstabel: Anlæg Bevillingstabel: Finansposter SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET Udvalgsafsnit Bevillingsoversigt Bevillingstabel: Pleje, service og boliger for ældre, service Bevillingstabel: Sundhed Bevillingstabel: Pleje, service og boliger for ældre, demografireguleret Bevillingstabel: Administration Bevillingstabel: Aktivitetsbestemt medfinansiering Bevillingstabel: Pleje, service og boliger for ældre, Anlæg Bevillingstabel: Særligt dyre enkeltfragter, overførsler Bevillingstabel: Finansposter

4 indholdsfortegnelse SOCIALUDVALGET Udvalgsafsnit Bevillingsoversigt Bevillingstabel: Børnefamilier med særlige behov Bevillingstabel: Hjemmepleje Bevillingstabel: Borgere med sindslidelse Bevillingstabel: Udsatte voksne Bevillingstabel: Borgere med handicap Bevillingstabel: Tværgående opgaver og administration Bevillingstabel: Hjemmepleje, demografireguleret Bevillingstabel: Borgere med handicap, demografireguleret Bevillingstabel: Borgere med sindslidelse, anlæg Bevillingstabel: Udsatte voksne, anlæg Bevillingstabel: Borgere med handicap, anlæg, Bevillingstabel: Børnefamilier med særlige behov, anlæg Bevillingstabel: Tværgående opgaver og administration, anlæg Bevillingstabel: Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet, overførsler mv Bevillingstabel: Efterspørgselsstyrede overførsler Bevillingstabel: Finansposter TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Udvalgsafsnit Bevillingsoversigt Bevillingstabel: Ordinær drift Bevillingstabel: Byfornyelse, ydelsesstøtte Bevillingstabel: Parkering drift Bevillingstabel: Takstfinansieret, overførsel mv Bevillingstabel: Byfornyelse, overførsler mv Bevillingstabel: Ordinær, anlæg Bevillingstabel: Byfornyelse, anlæg Bevillingstabel: Finansposter Beskæftigelses- og integrationsudvalget Udvalgsafsnit Bevillingsoversigt Bevillingstabel: Beskæftigelsesindsats Bevillingstabel: Integrationsindsats Bevillingstabel: Administration Bevillingstabel: Efterspørgselsstyrede overførsler Bilag KL s aftale om kommunernes økonomi for 2011 med regeringen Takstbilag Summarisk Investeringsoversigt Investeringsoversigt

5 FORSLAG TIL BUDGET

6 6

7 indledning INDLEDNING Københavns Kommunes budgetforslag 2012 består af: Generelle Bemærkninger, der omfatter et generelt afsnit om kommunens økonomi, udfordringer og initiativer og en bilagsdel Økonomiudvalget, Revisionsdirektoratet og Borgerrådgiverens budgetbidrag Kultur- og Fritidsudvalgets budgetbidrag Børne- og Ungdomsudvalgets budgetbidrag Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetbidrag Socialudvalgets budgetbidrag Teknik- og Miljøudvalgets budgetbidrag Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetbidrag Generelle Bemærkninger består af to dele. Første del beskriver rammer og forudsætninger for budgetforslaget. Det tages udgangspunkt i den aktuelle økonomiske situation og ledighedsudviklingen. Derefter gennemgås hovedlinierne i økonomiaftalen for 2012 mellem KL og regeringen og dens betydning for Københavns Kommune. Derudover beskrives den overordnede økonomi i budgetforslaget for 2012, den demografiske udvikling i København, udfordringer og initiativer på børne- og beskæftigelsesområdet, effektiviseringer og administrationsplan, samt en vurdering af kommunens økonomi frem mod Afslutningsvis redegøres for de konkrete forudsætninger for budgetforslaget. Anden del omhandler københavnerfortællingen med fokus på aktuelle og fremadrettede initiativer for at styrke vækst og kvalitet i København. Aftalen om kommunernes økonomi for 2012 mellem KL og regeringen er optrykt i bilag 1. Bilag 2 indeholder Københavns Kommunes Takstbilag og bilag 3 er Summarisk investeringsoversigt og Investeringsplan for Et enhedspriskatalog erstatter ydelseskataloget. Enhedspriskataloget giver et mere overskueligt billede af priserne på kommunens serviceydelser og bidrager dermed til større gennemsigtighed i forvaltningen. Det er målsætningen, at der for alle centrale serviceydelser kan defineres entydige og valide enhedspriser, som kan benchmarkes med sammenlignelige kommuner og sammenlignes over tid. Enhedspriskataloget findes som en separat bilagsdel til budgetforslaget. 7

8 INDLEDNING købehavns kommunes økonomi Mio. kr. (2012-priser) Budgetforslag 2012 Vedtaget Budget = indtægt DRIFTS- OG ANLÆGSPOSTER Driftsvirksomhed i alt Byudvikling, bolig- og miljøforandringer Forsyningsvirksomheder mv Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Anlægsvirksomhed i alt Byudvikling, bolig- og miljøforandringer Forsyningsvirksomheder mv Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration DRIFT- OG ANLÆGSUDGIFTER I ALT FINANSIELLE POSTER 7. Renter Afdrag på lån Finansforskydninger Tilskud og udligning Skatter FINANSIELLE POSTER I ALT TOTAL 0 0 8

9 GENERELLE BEMÆRKNINGER del 1: rammer og forudsætninger for budgetforslaget I denne del beskrives først rammerne for budgetforslaget, herunder den ma-kroøkonomiske situation, økonomiaftalen for 2012 og hovedlinierne i budget-forslaget. Dernæst beskrives bl.a. effektiviserings- og administrationstiltag samt den nyligt gennemførte 2025-fremskrivning af Københavns Kommunes udgifter. Afslutningsvis redegøres for de konkrete forudsætninger for budgetforslaget. Den makroøkonomiske situation Den aktuelle økonomiske situation er præget af stor usikkerhed. Gældskrisen i flere euro-lande lande har sat euro-systemet under pres. Samtidig har de må-nedlange forhandlinger i USA om at hæve gældsloftet og skuffende nøgletal for vækst og beskæftigelse skabt usikkerhed om fremdriften i den amerikanske økonomi. I starten af august var der omfattende uro på de internationale finansmarke-der og store fald i aktiekurserne. Der er risiko for et globalt tilbageslag, hvor den økonomiske vækst igen bliver negativ som den sidst var under finanskri-sen i I Danmark viste nationalregnskabstal i slutningen af juni, at der var negativ vækst i BNP på -0,1 procent i 1. kvartal 2011 i forhold til 4. kvartal Det foreløbige nationalregnskab for 2. kvartal 2011 offentliggøres den 31. august. Regeringen ventes at fremlægge en ny prognose for dansk økonomi sammen med sit forslag til finanslov 2012 den 23. august. Nedenstående gen-nemgang af den makroøkonomiske situation er baseret på de seneste progno-ser fra Finansministeriet og Det Økonomiske Råd og skal derfor tages med et vist forbehold. Dansk økonomi er ifølge Finansministeriets prognose fra den 30. maj 2011 inde i et moderat opsving efter en periode med økonomisk og finansiel krise. Efter en overgang med negativ vækst i BNP ændrede konjunkturbilledet sig i 2010, hvor BNP voksede med 2,1 procent. BNP-væksten er ifølge Det Økonomiske Råd i høj grad båret af den lempelige finans- og pengepolitik, der har stimuleret dansk økonomi. Konjunkturudviklingen og den lempelige finanspolitik har dog medført, at den offentlige saldo er forværret markant. Som led i genopretningen af den offentlige økonomi har regeringen planlagt finanspolitiske stramninger i 2011 og frem. Selvom finanspolitikken strammes i 2011 og yderligere i 2012 vurderer Finansministeriet, at den samlede finanspolitik, som har været ført gennem krisen, fortsat vil stimulere aktivitetsniveauet i økonomien, om end i en aftagende grad. Finansministeriet skønner som helhed en BNP-vækst på 1,9 procent i 2011, mens væksten i 2012 ventes at blive en anelse lavere, nemlig 1,7 procent. Til sammenligning skønner Det Økonomiske Råd BNP-væksten i ,2 procentpoint lavere end Finansministeriet. Til gengæld er Det Økonomiske Råds forventning til BNP-væksten for ,3 procentpoint højere end Finansministeriets. Ifølge Finansministeriet er den offentlige saldo siden 2008 forværret fra et overskud på 57 mia. kr. til et forventet underskud i 2011 på 74 mia. kr. og i 2012 på 80 mia. kr. Regeringen og Dansk Folkeparti bebudede med Genopretningsaftalen i maj 2010, at der de kommende tre år ikke må ske en stigning i de offentlige serviceudgifter. Det førte blandt andet til en stramning overfor kommunerne i økonomiaftalen for 2011, som videreføres i aftalen for Forventningen om en lavere BNP-vækst i 2011 og 2012 i sammenligning med 2010 viser sig også ved, at Finansministeriet for- Nøgletal fra Finansministeriets prognose for dansk økonomi, maj 2011 Realiseret Forventet Realvækst i BNP (pct.) -1,1-5,2 2,1 1,9 1,7 ledighed (1.000 personer) Forbrugerprisindeks (stigning, pct.) 3,4 1,3 2,3 2,5 1,5 Kontantpris på enfamilieshuse (stigning, pct.) -3,7-12,8 2,6 0,5 0 Offentlig saldo (mia. kr.) 56,9-46,5-50,8-74,3-80 Kilde: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse maj

10 GENERELLE BEMÆRKNINGER DEL 1: RAMMER OG FORUDSÆTNINGER FOR BUDGETFORSLAGET venter et mere trægt boligmarked i 2011 og Huspriserne forventes i 2011 at stige 0,5 procent, mod 2,6 procent i 2010, mens priserne i 2012 forventes at holde sig på 2011-niveau. Herudover forventer Finansministeriet, at inflationen i 2011 med 2,5 procent befinder sig nogenlunde på niveau med 2010, mens den falder til 1,5 procent i Knæk i ledighedskurven Gennem det seneste halve år har ledigheden været svagt aftagende og lavere end i , hvor ledigheden ellers nåede ned på det laveste niveau efter højkonjunkturen i 1990 erne. I 2011 og 2012 forventer Finansministeriet en svagt faldende ledighed. I 2011 ventes et fald på personer til , mens der i 2012 ventes et yderligere fald til personer (nettoledighed). Til sammenligning forventer Det Økonomiske Råd, at nettoledigheden i 2011 vil befinde sig på samme niveau som i 2010, ledige. Til gengæld skønner rådet, at ledigheden vil falde med personer i Det Økonomiske Råd er således mindre optimistisk end Finansministeriet, hvad angår forventningen til antallet af ledige i København har et højere ledighedsniveau end Danmark som helhed. I perioden september 2008 til juni 2011 har ledigheden i gennemsnit været 1,8 procentpoint højere i København. I både København og landet som helhed var ledigheden faldende fra starten af 2011 og frem. Dog faldt ledigheden i perioden januar-juni 2011 med 0,8 procentpoint i Danmark som helhed, mens den kun faldt med 0,2 procentpoint i København. Figur 1 Udviklingen i fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken Pct sep.-08 okt.-08 nov.-08 dec.-08 jan.-09 feb.-09 mar.-09 apr.-09 maj-09 jun.-09 jul.-09 aug.-09 sep.-09 okt.-09 nov.-09 dec.-09 Hele landet Kilde: Danmarks statistik, AUP01 På landsplan er ledigheden størst for unge mellem år. I juni 2011 havde denne gruppe en ledighed på 13,2 procent. Den laveste ledighed fandtes blandt personer på 60 år og derover med en ledighed på 3,3 procent. jan.-10 feb.-10 mar.-10 apr.-10 maj.-10 jun.-10 aug.-10 sep.-10 okt.-10 nov.-10 dec.-10 København jan.-11 feb.-11 mar.-11 apr.-11 maj.-11 jun.-11 I København derimod findes den største ledighed blandt de årige. De årige havde i juni 2011 en ledighed på 9,7 procent mens tallet for gruppen mellem 50 og 59 år var 8,9 procent. De åriges ledighed i København var 4,6 procent og dermed det laveste af samtlige aldersgrupper. Figur 2 Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken juni 2011, aldersopdelt Pct Alder i alt år år år år år 60 år og derover Kilde: Danmarks statistik, AUP01 Hele landet København Økonomisk balance i 2020 Ifølge Finansministeriets beregninger vil Danmark mangle 47 mia. kr. i 2020 for at få indtægter og udgifter til at balancere. Det skyldes en kombination af det store underskud på den offentlige saldo, udviklingen mod flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder samt faldende indtægter fra Nordsøens olie og naturgas i de kommende år. Regeringen har tilvejebragt finansiering af godt halvdelen 24 mia. kr. af udfordringen med Genopretningsaftalen, som bl.a. medfører nulvækst i kommunerne i og halverer dagpengeperioden. De resterende 23 mia. kr. har regeringen håndteret gennem aftalen om en tilbagetrækningsreform (efterløn), der bidrager med 18 mia. kr. og aftalen To streger under facit, der bl.a. indebærer reformer af SU og fleksjob, effektiviseringer i forsvaret og reduktion af det danske EU-bidrag, og som i alt bidrager med 5,7 mia. kr. Med henblik på at sikre, at de offentlige udgifter holder sig inden for de fastlagte rammer, indebærer aftalen To streger under facit, at regeringen i efteråret vil fremsætte et forslag til lov om udgiftslofter. Regeringen vil med loven indføre et nyt udgiftsstyringssystem med bindende udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne skal hvert år fastsættes af Folketinget for en rullende 4-årig periode og stat, kommuner og regioner skal hver især og hvert år holde sig inden for udgiftslofterne. Ifølge regeringens foreløbige tilkendegivelser, vil udgiftslofterne for kommunerne alene omhandle serviceudgifterne og således ikke anlægs- og overførselsudgifter. Aftalen To streger under facit medfører derudover, at sanktionsmulighederne overfor kommunernes økonomi strammes, jf. nedenfor. 10

11 GENERELLE BEMÆRKNINGER DEL 1: RAMMER OG FORUDSÆTNINGER FOR BUDGETFORSLAGET Økonomiaftalen for 2012 Regeringen og KL indgik den 4. juni 2011 en aftale om kommunernes økonomi i Aftalen tager udgangspunkt i Genopretningsaftalen, der fastlægger rammerne for kommunernes økonomi i Der er tale om en økonomisk stram aftale, hvor kommunerne ikke får flere penge at gøre godt med. Til gengæld indeholder aftalen en række effektiviseringsinitiativer, der skal sikre bedre ressourceudnyttelse og dermed frigøre økonomisk råderum. Fortsat nulvækst i serviceudgifter Genopretningsaftalen indebærer nulvækst i de kommunale serviceudgifter fra Økonomiaftalen ligger inden for denne ramme og kommunernes serviceudgifter i 2012 må således ikke overskride det aftalte niveau for 2011 reguleret for pris- og lønudviklingen samt meropgaver. I 2011 ligger kommunernes budgetter 1,2 mia. kr. under det aftalte niveau. Aftalen for 2012 betyder således, at kommunerne kan hæve deres serviceudgifter med 1,2 mia. kr. i forhold til det budgetlagte niveau i Der er imidlertid alene tale om 1,2 mia. kr. i serviceudgiftsmåltal, idet der ikke følger finansiering med. Kommunerne kompenseres ikke for stigende udgifter som følge af ændringer i befolkningssammensætningen. Regeringen mener, at regnestykket for disse ændringer går lige op på landsplan, idet stigende udgifter til ældre modsvares af faldende udgifter til børn. Den demografiske udvikling er imidlertid forskellig fra kommune til kommune. I København er der således et demografisk betinget udgiftspres på grund af det kraftigt stigende antal børn. Det betyder, at kommunernes eventuelle udgiftsstigninger på dette og andre områder skal håndteres inden for de eksisterende økonomiske rammer i form af effektiviseringer eller omprioriteringer. Uændret anlægsniveau uden anlægsloft På anlægsområdet indebærer aftalen, at kommunerne er sikret finansiering til et investeringsniveau på 15,5 mia. kr., hvilket svarer til niveauet i I lighed med i 2011 er der i rammen på de 15,5 mia. kr. inkluderet 2 mia. kr. fra regeringens kvalitetsfond. Kvalitetsfonden indeholder midler til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i de fysiske rammer på dagtilbudsområdet, i folkeskolen, i idrætsfaciliteter samt på ældreområdet. For Københavns Kommune er det tilfredsstillende, at aftalen ikke indeholder et anlægsloft. Kommunerne må således godt foretage anlægsinvesteringer for mere end 15,5 mia. kr., hvis de har finansiering til det. Det betyder, at København kan fastholde det planlagte, høje investeringsniveau, der i bliver i størrelsesordenen 12 mia. kr. Staten strammer sanktionsmulighederne Regeringen har de senere år indført strammere sanktionsmuligheder overfor kommunerne i tilfælde af, at de ikke holder sig inden for de aftalte økonomiske rammer. I aftalen for 2012 tilkendegiver regeringen, at den vil stramme grebet yderligere om kommunerne. Det betingede balancetilskud på 3 mia. kr. videreføres. Det indebærer, at kommunerne kun får udbetalt det fulde bloktilskud, 11

12 GENERELLE BEMÆRKNINGER DEL 1: RAMMER OG FORUDSÆTNINGER FOR BUDGETFORSLAGET hvis deres budgetter holder sig inden for den aftalte nulvækst i serviceudgifterne. Gør kommunerne ikke det, kan regeringen tilbageholde op mod 3 mia. kr. Sanktionsmuligheden har indtil nu været kollektiv, så eventuelle sanktioner ramte alle kommuner under ét og således også kommuner, der holdte sig inden for de aftalte rammer. Regeringen tilkendegiver imidlertid i aftalen, at der fra budget 2012 kan indføres individuelle sanktioner på overskridelse af budgetrammerne. Regeringen vil dog først efter kommunernes budgetvedtagelse fastlægge den konkrete udformning af sanktionen, dvs. i hvor stort omfang den skal være henholdsvis kollektiv og individuel. Usikkerheden om sanktionsrisikoen vil ifølge regeringen understøtte en samlet overholdelse af den aftalte ramme. I forhold til budget 2011 er der indført en regnskabssanktion, der rammer 60 procent individuelt og 40 procent kollektivt. En kommune der i regnskab 2011 overskrider budgettet vil altså blive modregnet i bloktilskuddet for 2012 med 60 procent af overskridelsen plus kommunens andel af den kollektive sanktion på 40 procent. I aftalen for 2012 tilkendegiver regeringen, at denne regnskabssanktion gøres permanent og således også gælder i 2012 og frem. For det andet lempes tilbagebetalingen for de 19 kommuner, der i 2012 efterreguleres som følge af deres selvbudgettering af indtægtsgrundlaget i Egentlig skulle de 19 kommuner tilbagebetale i alt 1,6 mia. kr. til staten i 2012, men regeringen reducerer beløbet med 300 mio. kr. og opretter samtidig en lånepulje på 300 mio. kr. De to initiativer finansieres delvist af bloktilskuddet og de omfordeler dermed fra alle kommuner til udvalgte kommuner, der er i en vanskelig økonomisk situation. Københavns Kommune bidrager i 2012 med 94 mio. kr. til de to tiltag. Modsat tidligere år, er der ikke en skattepulje i aftalen for Kommunerne under ét skal således holde skatten i ro. Hvis skatten hæves samlet set, bliver kommunerne modregnet både individuelt og kollektivt. Effektiviseringer gennem afbureaukratisering, digitalisering, indkøb Økonomiaftalen har generelt fokus på at få mere ud af pengene i den kommunale sektor. I en situation med krav om nulvækst i serviceudgifterne skal nye initiativer, kvalitetsforbedringer og merudgifter finansieres gennem bedre ressourceudnyttelse, effektiviseringer og omprioriteringer. Ifølge Gensidighedsaftalen fra 2009 om effektivisering i kommunerne for 5 mia. kr. skal regeringen frem mod 2013 levere tiltag, der frigør 2,5 mia. kr. til borgernær service. I økonomiaftalen er der enighed om, at regeringen sikrer nye initiativer, der frigør mindst 534 mio. kr. i Det drejer sig blandt andet om 53 afbureaukratiseringsinitiativer, øget digitalisering (Det Fælles Medicinkort), bedre udnyttelse af statslige indkøbsaftaler og en række initiativer, der skal give kommunerne bedre styringsmuligheder på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Blandt afbureaukratiseringsinitiativerne er de to væsentligste dels en lovændring, der sikrer bedre sammenhæng mellem skole og fritidstilbud, dels en lettelse af kravene til kommunernes annoncering. Københavns Kommune har de senere år overholdt de aftalte økonomiske rammer, både hvad angår budget og regnskab. For kommuner, der overholder aftalerne er det alt andet lige en fordel, at de individuelle sanktionselementer styrkes på bekostning af de kollektive. Hjælp til vanskeligt stillede kommuner I lighed med de senere års aftaler, indeholder aftalen for 2012 en håndsrækning til kommuner i en særlig vanskelig økonomisk situation. For det første forhøjes særtilskudspuljen til vanskeligt stillede kommuner i 2012 til 550 mio. kr. fra 180 mio. kr. I både 2010 og 2011 blev puljen forhøjet til 500 mio. kr. Samtidig indebærer aftalen, at kommunerne frem mod 2015 skal etablere forpligtende indkøbsaftaler for at opnå lavere priser. Derudover er der enighed om en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for , der skal frigøre administrative ressourcer. Flere opgaver konkurrenceudsættes Kommunerne har de senere øget andelen af opgaver, der konkurrenceudsættes gennem udbud. KL og regeringen havde et fælles mål om, at kommunerne i 2010 i gennemsnit skulle sende 26,5 procent af deres opgaver i udbud. Kommunerne under ét er med 25,7 procent ikke kommet helt i mål. Københavns Kommune har siden 2008 konkurrenceudsat flere opgaver hvert år fra 28 procent i 2008 til 30,6 procent i

13 GENERELLE BEMÆRKNINGER DEL 1: RAMMER OG FORUDSÆTNINGER FOR BUDGETFORSLAGET Københavns Kommune ligger i 2010 således markant over målet for kommunerne. Regeringen ønsker, at kommunerne i 2015 sender mindst 31,5 procent af deres opgaver i udbud. I økonomiaftalen indgår det, at regeringen inden udgangen af 2011 skal fremsætte forslag, der understøtter øget konkurrenceudsættelse på hjemmehjælpsområdet, hvilket længe har været et ønske fra KL. Hvis disse muliggør øget konkurrenceudsættelse på hjemmehjælpsområdet, er KL og regeringen enige om at søge at indgå en aftale om mål om konkurrenceudsættelse på 31,5 procent i Aftalen Med henblik på at sikre mere undervisning for de nuværende ressourcer igangsætter KL og regeringen et fælles arbejde, der skal vurdere om de gældende regler og overenskomster er en god ramme for en effektiv anvendelse af lærerressourcerne. Derudover skal en arbejdsgruppe vurdere mulighederne for afbureaukratisering af skolerne arbejde. Det specialiserede socialområde Med kommunalreformen i 2007 fik landets kommuner det fulde ansvar for det specialiserede socialområde, som omfatter hjælp og støtte til borgere med særlige problemer i dagligdagen såsom handicap, sindslidelser og misbrug. Kommunernes udgifter til området har siden været markant stigende. Styringen af området har derfor stort fokus og er også adresseret i aftalen for Aftalen indeholder blandt andet en række initiativer, der skal tydeliggøre kommunernes ret til at fastsætte serviceniveauer indenfor lovgivningens rammer og Ankestyrelsens forpligtelse til at lade disse serviceniveauer indgå i grundlaget for afgørelser. indebærer derudover, at der vil blive opstillet graduerede måltal for kommunegrupper under ét med henblik på at sikre catch up for kommuner, der konkurrenceudsætter i mindre grad. Omstilling af folkeskolen KL og regeringen er enige om, at folkeskolen skal omstilles så den bliver mere inkluderende og så der sker en styrket anvendelse af it i undervisningen. I forhold til specialundervisningsområdet indebærer aftalen, at kommunernes styringsmuligheder styrkes, blandt andet gennem præciseringer af kommunernes og klagenævnets kompetencer. For at styrke anvendelsen af it afsætter regeringen 500 mio. kr. i til nye initiativer, herunder udvikling af markedet for digitale læremidler. Regeringen vil derudover arbejde for, at kommunerne får mulighed for at oprette heldagsskoler, blandt andet i eller i tilknytning til udsatte boligområder, samt til at kommuner med større udsatte boligområder får øgede frihedsgrader til at oprette skoledistrikter, der ikke er geografisk sammenhængende. Disse initiativer vil være til gavn for de store kommuner, herunder København. Det samme gælder, at der med henblik på at understøtte tiltrækning af international arbejdskraft vil blive foretaget en analyse af mulighederne for at etablere internationale skolelinjer i kommunalt regi. Lukkedage i daginstitutioner Regeringen og KL aftalte i 2008, at løsrevne lukkedage i daginstitutioner skulle afskaffes fra I dette års økonomiaftale konstateres det, at denne aftale ikke er implementeret som planlagt idet der fortsat er kommuner, der har lukkedage på 13

14 GENERELLE BEMÆRKNINGER DEL 1: RAMMER OG FORUDSÆTNINGER FOR BUDGETFORSLAGET Det ville regeringen imidlertid ikke og aftalen indeholder derfor ingen nye penge til området. Aftalen indeholder en hensigtserklæring om, at kommunernes forebyggelsesindsats skal basere sig på evidens for effekt og der igangsættes et arbejde, der skal identificere potentialer for en mere effektiv forebyggelsesindsats i forhold til at nedbringe sygehusindlæggelser og genindlæggelser. Med henblik på at understøtte udviklingen af velfærdsteknologi er KL og regeringen enige om en række initiativer, der skal udvikle kommunernes sundhedsindsats og sikre en bedre udnyttelse af personaleressourcerne. Hele økonomiaftalen for 2012 ligger som bilag. Københavns Kommunes Økonomi budgetforslag 2012 Københavns Kommunes budgetforslag for 2012 indeholder udgifter for i alt 36,8 mia. kr. og indtægter for det samme beløb. Udgifterne i Københavns Kommune fordeles mellem service, overførsler og anlæg. Fordelingen fremgår nedenfor. Figur 4 - udgifter for i alt 36,8 mia. kr. Anlæg 4,1 almindelige hverdage. Det er aftalt, at KL skal indlede en dialog med disse kommuner med henblik på at sikre, at alle kommuner overholder aftalen i Overførsler 8,0 Regeringen vil inden kommunernes budgetvedtagelse fremsætte et lovforslag, der fastlægger, hvilke dage der kan holdes lukket i daginstitutioner. Lovforslaget trækkes dog tilbage, hvis kommunernes budgetter for 2012 viser, at de overholder aftalen om afskaffelse af løsrevne lukkedage. KL og regeringen er i aftalen enige om, at daginstitutioner kan holde lukket ved forventet lavt fremmøde i forbindelse med indeklemte hverdage og ferieperioder. Det er dog ikke i overensstemmelse med aftalen at udmelde lukkeuger, fx i sommerperioden, til kommunens institutioner uden forudgående at have vurderet, at der er tale om et lavt pasningsbehov blandt forældrene i de pågældende uger. Kommunen skal sikre, at vurderingen afspejler forældrenes reelle pasningsbehov. Sundhed, forebyggelse og velfærdsteknologi Kommunerne fik med kommunalreformen ansvaret for den forebyggende sundhedsindsats og har generelt opprioriteret sundhedsområdet de senere år. For at understøtte en yderligere indsats på området var det i økonomiforhandlingerne en prioritet for KL at få tilført ekstra midler til forebyggelsesindsatsen. 14 Service 24,7 Kilde: Københavns Kommunes egne data Øvrig finansiering 2,0 Udgifter til kommunal service udgør 24,7 mia. kr. De største udgiftsposter under serviceområdet er daginstitutioner, der koster 4,1 mia. kr., ældreomsorgen der koster 3,6 mia. kr., og folkeskolen der koster 3,2 mia. kr. Bloktilskud og kommunal udligning 9,7 Udgifterne til overførsler udgør i alt 8,0 mia. kr., hvor udgifterne til kontanthjælp og dagpenge på 5,0 mia. kr. er den største post. Anlægsudgifterne i budgetforslag 2012 udgør 3,2 mia. kr. hvoraf halvdelen, 1,6 mia. kr. går til at bygge skoler og daginstitutioner.

15 GENERELLE BEMÆRKNINGER DEL 1: RAMMER OG FORUDSÆTNINGER FOR BUDGETFORSLAGET Service 24,7 Figur 4 - Indtægter for i alt 36,8 mia. kr. Bloktilskud og kommunal udligning 9,7 Øvrig finansiering 2,0 Den demografiske udvikling i Københavns Kommune afviger fortsat væsentligt fra landet som helhed. Frem til 2025 vil København opleve en stigning i indbyggertallet på 18 procent, mens befolkningstilvæksten i landet som helhed forventes at blive omkring en fjerdedel af Københavns, nemlig 5 procent. Figur 5 Prognose for demografisk udvikling til 2025 for Københavns Kommune og hele landet, aldersopdelt Pct Hele befolkningen Kilde: Københavns Kommunes egne data Skatteindtægter 25,1 Københavns kommunes budgetterede indtægter for 2012 udgør i alt 36,8 mia. kr. Størstedelen på 25,1 mia. kr. kommer fra indkomstskatten og andre skatteindtægter, mens 9,7 mia. kr. kommer fra kommunaludligning og bloktilskud. Den demografiske udvikling i København De senere års kraftige befolkningsvækst i København vil fortsætte. Siden 2008 er der kommet ca flere københavnere (april 2011). I runde tal stiger kommunens indbyggertal med ca om måneden. Befolkningstilvæksten forventes at vare ved, så der om 15 år vil være ca flere københavnere end i dag, ca København Hele landet Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Københavns Kommunes egne data Forskellene bliver særligt tydelige, når der ses på de enkelte aldersgrupper. I perioden vil antallet af 0-6-årige stige med 25 procent i København, mens det i hele landet vil stige med 4 procent Hvad angår børn i skolealderen, 7-16-årige, er udviklingen i København modsatrettet i forhold til landet som helhed. Hvor der i København vil være 22 procent flere i denne aldersgruppe i 2025, vil landet som helhed opleve et fald i antallet af 7-16-årige på 5 procent. Ser man på antallet af indbyggere i den arbejdsdygtige alder (17-64 år), vil København opleve en 15

16 GENERELLE BEMÆRKNINGER DEL 1: RAMMER OG FORUDSÆTNINGER FOR BUDGETFORSLAGET stigning på 17 procent frem til 2025, mens antallet vil være uforandret i landet som helhed. De helt store bevægelser findes blandt de ældre indbyggere. Antallet af årige vil således frem til 2025 stige med 28 procent i København, mens det vil stige med 33 procent i hele landet. Hvad angår gruppen af indbyggere på 85 år eller derover, vil antallet falde med 30 procent i København, mens antallet vil stige med 27 procent i hele landet. Ser man på den kortere bane, frem til 2015, vil antallet af indbyggere i København vokse med 7 procent svarende til personer. De store stigninger i Københavns befolkningstal frem til 2015 findes blandt de 0-6-årige, der vil stige med 11 procent og de årige, som vil stige med 10 procent de næste tre år. Antallet af 7-16-årige og årige vil stige med henholdsvis 8 og 7 procent, mens antallet af 85-årige og derover vil falde med 18 procent frem mod Figur 6 - Prognose for demografisk udvikling frem til 2015 for Københavns Kommune aldersopdelt Pct Hele befolkningen Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Københavns Kommunes egne data Udviklingen i demografien er afgørende, da den har stor betydning for kommunens økonomi. Både indtægter og udgifter påvirkes, idet et stigende antal børn, unge og ældre vil medføre øgede udgifter til børnepasning, skoler og ældrepleje, mens et stigende antal indbyggere i den arbejdsdygtige alder vil medføre øgede skatteindtægter under forudsætning af en høj beskæftigelsesfrekvens. Modsat vil der være færre udgifter, hvis antallet af børn, unge og ældre falder, og lavere indtægter, såfremt antallet af indbyggere i den arbejdsdygtige alder reduceres. Plads til alle byens børn Det stigende børnetal er et vidne om, at København både tiltrækker og fastholder flere børnefamilier. Det er attraktivt 85+ at bo i København og det er en positiv udvikling som det er vigtigt at fastholde. Det kræver, at der forsat skabes gode rammer for et godt børne- og familieliv. Stigningen i børnetallet finder man især hos de yngste københavnere. Derfor arbejder Københavns Kommune på at skabe plads til alle byens børn i kommunens daginstitutioner. Den stigende efterspørgsel på daginstitutionspladser kræver, at udbuddet af pladser tilpasses. Det sker ved en løbende tilpasning af budgetterne, så der tilføres ressourcer ved hvert ekstra barn i daginstitutionerne. Desuden arbejdes der konstant på at bygge de nødvendige institutionspladser for at sikre, at familierne kan få passet deres børn tæt på hjemmet. Med udgangspunkt i tidligere budgetaftaler og aftalen Kickstart København åbner i alt daginstitutionspladser fra 2010 til Derudover blev der i budget 2011 afsat 118 mio. kr. til 30 nye institutionsgrupper og kort efter, i aftalen KBH i Vækst, blev der prioriteret yderligere 49 mio. kr. til 12 nye grupper. Samlet set er der således afsat penge af til 3800 pladser. Samme udvikling sker på skoleområdet, hvor der bygges nye spor, og helt nye skoler, i de områder hvor behovet er størst. Høje udgifter pr. barn København er blandt de kommuner i landet, som har de højeste udgifter til børnepasning. På dagpasningsområdet viste enhedsprisanalysen i 2010, at Københavns Kommunes udgifter var 540 mio. kr. højere end sammenlignelige kommuners udgifter. Enhedsprisanalysen viste, at der er tre hovedforklaringer på de højere enhedspriser i København: Antallet af børn pr. voksen i institutionerne Institutionernes størrelse Brugen af udflytterinstitutioner Daginstitutionerne i Københavns Kommune har i gennemsnit flere voksne pr. indskrevet barn end sammenlignelige kommuner. Dette skyldes til dels det valgte serviceniveau, men også størrelsen på institutionerne har en effekt. De små institutioner har både færre børn pr. voksen og højere udgifter til administration og ledelse. Daginstitutioner med mindre end 50 børn tildeles flere midler til ledelse og administration end de store institutioner. Endeligt kommer de højere enhedsudgifter på daginstitutionsområdet af, at København har en del udflytterinstitutioner, der får ekstra tillæg. De højere udgifter, sammenholdt med det kraftigt stigende antal børn og regeringens krav om nulvækst i serviceudgifterne, nødvendiggør at udgifterne pr. barn sænkes. I budget 2011 blev det besluttet, at pasningsudgiften pr. barn skal være lavere. Det skal gennemføres klogt, så den høje service bevares samtidig med, at der sikres pasning til alle byens børn. 16

17 GENERELLE BEMÆRKNINGER DEL 1: RAMMER OG FORUDSÆTNINGER FOR BUDGETFORSLAGET Udvikling i enhedspriser , (kr p/l) regnskab 2010 Budget 2011 Budgetforslag 2012 Vuggestuer (1/2-2 år) Børnehaver (3-5 år) * Der sker et markant fald i enhedspriserne fra fordi madordningerne overgår til forældrebetaling Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningens indmeldte enhedspriser. 1. januar 2011 blev der indført klyngeledelse på dagpasnings- og fritidsområdet. Klyngestrukturen centraliserer den administrative ledelse, så flere institutioner deles om én administrativ leder, men bibeholder den pædagogiske leder på den enkelte institution. Klyngeledelsen forventes at nedsætte enhedsudgifterne, samtidigt med at der skabes en større fleksibilitet institutionerne imellem. Børne- og Ungdomsudvalget har desuden indført nye budgetmodeller for daginstitutionerne. Ud over at være redskab til god økonomistyring, adresserer de nye budgetmodeller den økonomiske bæredygtighed, der er vanskeligt at opnå i de små daginstitutioner. De mindste daginstitutioner, der efter den nye budgetmodel mister en betydelig andel af deres budget, får en håndstrækning fra Børne- og Ungdomsforvaltningen ved udarbejdelse af handleplaner, der skal sikrer deres økonomiske bærerdygtighed fremover. Endelig investerer Københavns Kommune sig til lavere udgifter. Renoveringer af eksisterende daginstitutioner, udbygninger og anlægning af nye institutioner sker alle med fokus på, at det skal gøre institutionen nemmere og billigere at drive. Investeringer i indretning, udvidelser og fleksible løsninger giver på sigt en lavere enhedspris og skaber rum til alle de nye børn. Markant indsats for at styrke beskæftigelsen Den økonomiske krise har medført en væsentlig stigning i ledigheden på landsplan og i København. Som nævnt tidligere ligger ledigheden i København knap 2 procentpoint over landsgennemsnittet. Krisen har betydet stigende udgifter til dagpenge og kontanthjælp som følge af den stigende ledighed. I Københavns Kommune har udgifterne til kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension som en andel af kommunens samlede nettodriftsudgifter således været stødt stigende siden krisens start i Hvor udgifterne hertil udgjorde 15 procent af kommunens samlede nettodriftsudgifter i 2008, udgør de i budget 2011 ca. 17,5 procent af kommunens samlede nettodriftsudgifter. 17

18 GENERELLE BEMÆRKNINGER DEL 1: RAMMER OG FORUDSÆTNINGER FOR BUDGETFORSLAGET I regnestykket er udgifter til a-dagpenge ikke medregnet, da kommunen først overtog finansieringsansvaret for a-dagpengemodtagere januar Figur 7 - Andel af kommunens samlede udgifter til ledige Pct. 18,0 17,5 17,0 16,5 16,0 15,5 15,0 14,5 14, Regnskab 2009 Regnskab Kilde: Københavns Kommunes egne data 2010 Rgnskab 2011 Vedtaget budget I 2012 forventes antallet af arbejdsmarkedsparate ledige i Københavns Kommune at udgøre ca personer svarende til 8,5 pct. af kommunens arbejdsstyrke. Økonomiforvaltningen vurderer, at kommunes nettoudgifter til overførsler i forbindelse med ledighed vil falde med knap 200 mio. kr., såfremt antallet af arbejdsmarkedsparate ledige i pct. af arbejdsstyrken falder med 1 pct. point svarende til ca personer. Det forudsættes, at ledigheden forbliver uforandret i resten af landet som helhed. Københavns Kommune har iværksat en række initiativer, der skal reducere ledigheden i København. Samtidig har de nye refusionsregler på beskæftigelsesområdet, der med kort varsel blev indført pr. 1. januar 2011, nødvendiggjort flere tilpasninger af beskæftigelsesindsatsen. Københavns Kommune har derfor gennemført en række intelligente omstillinger af aktiveringsindsatsen med henblik på at forbedre effekten og reducere enhedsomkostningerne. København investerer sig ud af krisen Også i 2012 vil Københavns Kommune bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse gennem massive anlægsinvesteringer. Med aftalen KBH i Vækst videreføres det høje anlægsniveau, som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i aftalen Kickstart København i maj I 2011 budgetterer København med anlægsinvesteringer for ca. 4 mia. kr. I juni 2011 var kommunen i gang med 560 anlægsprojekter rundt omkring i København, hvoraf 295 forventes ibrugtaget i På kommunens hjemmeside har borgerne mulighed for at se, hvor i byen der bygges og hvornår de forskellige projekter ventes at være færdige. I perioden har kommunen en samlet anlægsbudget på ca. 12 mia. kr. Anlægsbudgettet forventes at skabe ca jobs i bygge- og anlægsbranchen. Dermed tager København ansvar for igen at få gang i væksten i Danmark og bidrage til at reducere ledigheden. Blandt anlægsprojekterne er flere dagsinstitutioner for 1,1 mia. kr. og udvidelse samt etablering af nye skoler for i alt 2,5 mia. kr. I forhold til byens infrastruktur investeres der 3,2 mia. kr. i bedre trafikale forhold og 200 mio. kr. i bedre cykelforhold. Endvidere er der afsat 1,4 mia. kr. til byfornyelse af gårdanlæg, ældre boligbyggeri og områdefornyelse. Blandt de iværksatte beskæftigelsesrettede initiativer indgår Krisepakke II, der bl.a. skal sikre et højt serviceniveau i jobcentrenes møde med de ledige og gøre det muligt at tilbyde aktivering til en større gruppe af ledige. Samtidig er der i 2011 iværksat en AC-pakke, som er rettet mod skabelsen af nye job for akademikere, herunder i virksomheder, der ikke har tradition for at ansætte akademikere. Herudover indgår Ungejobpakken, som har betydet, at der i 2010 blev indgået i alt praktikaftaler. Det er 322 flere aftaler end i 2009 svarende til en stigning på 23 procent. Den særlige indsats er videreført i 2011, hvor det er målsætningen at indgå praktikaftaler i alt. Ungejobpakken har også øget antallet af løntilskudsstillinger, der er en af de mest effektive aktiveringsformer. I 2010 blev der oprettet stillinger, som forventes øget til knap stillinger i Den markante forøgelse er i tråd med den nye beskæftigelseslovgivning, der med virkning fra januar 2011, har øget fokus på virksomhedsrettet aktivering. Effektiviseringer og bedre administration København har i de senere år arbejdet målrettet med effektiviseringer og en fortsættelse af dette arbejde er en forudsætning for, at Københavns Kommune i 2012 kan håndtere de stramme økonomiske rammer og udgiftspresset som følge af den kraftige befolkningstilvækst. Dette er desuden i tråd med gensidig- 18

19 GENERELLE BEMÆRKNINGER DEL 1: RAMMER OG FORUDSÆTNINGER FOR BUDGETFORSLAGET hedsaftalen fra 2009 mellem KL og regeringen, der indebærer, at kommunerne samlet skal omstille aktiviteter fra administration til borgernær service, svarende til 1 mia. kr. i 2009, 2 mia. kr. i 2010, stigende til 5 mia. kr. i En nyligt gennemført analyse af Københavns Kommunes administrationsudgifterne set i forhold til 6-byerne viser, at Københavns Kommune har reduceret administrationsudgifterne betydeligt i årerne Hvor København i 2008 anvendte kr. pr. indbygger til administration, er det tilsvarende tal faldet til kr. pr. indbygger i Samlet set udgør reduktionen 259 mio. kr. hvoraf størstedelen af reduktionen sker fra 2009 til Figur 8 Driftsudgifter til sekretariat og forvaltning Kr. pr. indbygger (2011-P/L) Regnskab København 2009 Regnskab 6-by gns. (ekskl. København) 2010 Rgnskab Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Københavns Kommunes egne data Til sammenligning er udviklingen i administrationsudgifterne i 6-byerne (gennemsnit ekskl. København) mere konstant i niveauet omkring kr. pr. indbygger. Analysen viser dog også, at der er potentiale for yderligere reduktion af administrationsudgifterne i København således, at de kommer ned på niveauet for de øvrige 6-byer. I 2010 var forskellen i administrationsudgifterne i Københavns Kommune i sammenligning med de øvrige 6-byer i alt 524 mio. kr. For at imødegå eksisterende og kommende økonomiske udfordringer har Borgerrepræsentationen besluttet at iværksætte dels en flerårig effektiviseringsstrategi og dels en administrationsplan. Effektiviseringsstrategi Den flerårige effektiviseringsstrategi indebærer, at forvaltningerne tilsammen skal udarbejde effektiviseringsforslag for 250 mio. kr. årligt i perioden Effektiviseringsforslagene fordeles i lighed med i 2011 på henholdsvis tværgående og forvaltningsspecifikke effektiviseringer, hvoraf de 50 mio. kr. skal findes på tværgående effektiviseringsforslag, mens de resterende 200 mio. kr. skal findes på forvaltningsspecifikke effektiviseringer. Af tværgående effektiviseringsforslag kan nævnes harmonisering af stillingsannonceudgifter, hurtigere afmelding af IT-systemer ved fratrædelse og indkøb af kontormøbler. Effekten af effektiviseringstiltag igangsat i 2011 indgår i forvaltningernes samlede effektiviseringsmåltal, hvorfor der i 2012 skal udarbejdes tværgående effektiviseringsforslag for minimum 27 mio. kr. og forvaltningsspecifikke forslag for minimum 156 mio. kr. Udmøntningen af de konkrete effektiviseringsforslag sker som led i forhandlingerne om budget Administrationsplan Administrationsplanen er initieret for at skabe et samlet overblik over de administrative støtteprocesser i Københavns Kommune og en grundlag for en stillingtagen til, hvordan de bedst fremadrettet kan organiseres både kvalitativt og økonomisk. Projektet har og vil løbende levere en række konkrete kvalitets- og effektiviseringsforslag gennem business cases. På den korte bane er fokus på implementering af standardiseringsog digitaliseringsløsninger. De langsigtede, mere strukturelle ændringer i kommunens administration, som ventes forankret i budget 2013 og frem, forventes at bidrage væsentligt til nedbringelse af administrationsomkostningerne. Fx gennem samling af flere registreringsopgaver på regnskabsområdet, bedre styring af kommunens it-investeringer og fælles tværgående lønog personaleadministration. Alle områder, hvor der forventes at være store kvalitets- og effektiviseringsgevinster. Københavns økonomi frem mod 2025 For at vurdere Københavns Kommunes økonomiske situation på mellemlang sigt, har Økonomiforvaltningen foretaget en fremskrivning af kommunens samlede økonomi frem mod Regeringens 2020-plan indebærer, at det samlede offentlige forbrug kan stige med 0,8 procent årligt i Regeringen vil især prioritere disse midler til sundhed, uddannelse og forskning, hvorfor denne udgiftsvækst ikke primært forventes at finde sted i kommunerne. Derfor er fremskrivningen baseret på nulvækst i kommunernes serviceudgifter. Den demografiske udvikling i kommunen betyder, som tidligere nævnt, at der i 2025 vil være ca flere københavnere end i dag. Det betyder, at der i perioden vil komme et stadigt stigende pres på kommunens serviceudgifter, hvis enhedspriserne på fx dagpasnings- og folkeskoleområdet videreføres som nu. Samtidig er det Økonomiforvaltningens vurdering, at de årlige prioriteringer af nye midler i forbindelse med budgetforhandlingerne vil skabe et gennemsnitlige omstillingsbehov, for at Kø- 19

20 GENERELLE BEMÆRKNINGER DEL 1: RAMMER OG FORUDSÆTNINGER FOR BUDGETFORSLAGET benhavns Kommune ikke overskrider serviceudgiftsrammen, på minimum 250 mio. kr. pr. år i perioden Figur 9: Serviceudgifter med 4-årige bevillinger fra 2012 og nulvækst, 2011-pl Mio. kr Budgetforslagets forudsætninger Budgetforslaget for 2012 bygger på følgende forudsætninger: En uændret skatteprocent på 23,8 procent En uændret grundskyldspromille på 34, som er den maksimale sats. Beslutninger truffet af Borgerrepræsentationen Gældsafdrag på 202 mio. kr. Statstilskud og udligning i overensstemmelse med økonomiaftalen mellem KL og regeringen, herunder det betingede statstilskud indarbejdet, da det forudsættes at aftalen overholdes. En udisponeret serviceudgiftspulje på knap -18,6 mio. kr. En udisponeret anlægspulje på ca. 885,4 mio. kr. for perioden Serviceudgifter ekskl. demografi Budgetforhandling Kilde: Københavns Kommunes egne data Demografi Servicemåltal ved nulvækst De to udisponerede puljer vil tilsammen udtrykke forskellen på de forventede indtægter og de forventede udgifter i budgetforslag Derfor vil det også fremover blive nødvendigt at gennemføre løbende effektiviseringer på serviceområderne, som skal give plads til den demografiske udviklingsvækst og nye initiativer. Udover disse to puljer er følgende puljer i budgetforslag 2012 endnu ikke udmøntet: To puljer til uforudsete udgifter på henholdsvis 88,9 mio.kr. på drift og 27,0 mio. kr. på anlæg. To investeringspuljer på henholdsvis 10 mio. kr. på drift og 40 mio. kr. på anlæg til investeringer i forbindelse med effektiviseringsstrategien. En DUT-pulje på 8,2 mio. kr. på drift, 0,1 mio. kr. på anlæg og -20,1 mio. kr. på efterspørgselsstyrede overførsler mv. En servicebufferpulje på 280,3 mio. kr., der skal anvendes til serviceoverførelser fra

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Budget sammenfatning.

Budget sammenfatning. Budget 2010-2013 sammenfatning. Indledning I dette notat beskrives budgetprocessen samt hovedtræk i budget 2010-2013 og de forudsætninger der er grundlaget for budgettet. 2. oktober 2009 Kontaktperson:

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne.

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne. 1. Generelt Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet skal byrådet inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for det kommende år og tre overslagsår. Budgettet skal behandles to gange i byrådet med

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

I notatet orienterer Økonomiforvaltningen (ØKF) om foreløbige skøn af de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune, jf. tabel.

I notatet orienterer Økonomiforvaltningen (ØKF) om foreløbige skøn af de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune, jf. tabel. NOTAT Til ØU Aftale om kommunernes økonomi 2017 Regeringen og KL har den 10. juni 2016 indgået aftale om kommunernes økonomi for 2017. Hovedelementerne i aftalen er: Af omprioriteringsbidraget på 2,4 mia.

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Lars Weiss fra Socialdemokraterne har d. 30. oktober 2017 stillet en række spørgsmål til Københavns Kommunes økonomi.

Lars Weiss fra Socialdemokraterne har d. 30. oktober 2017 stillet en række spørgsmål til Københavns Kommunes økonomi. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 14. november 217 Svar på politikerspørgsmål fra Lars Weiss vedrørende Københavns Kommunes økonomi Lars Weiss fra Socialdemokraterne har

Læs mere

BUDGET Borgermøde september 2017

BUDGET Borgermøde september 2017 BUDGET 2018-2021 Borgermøde - 11. september 2017 Hovedbudskaber Et godt halvårsregnskab 2017 med et lille overskud men en overskridelse af servicerammen Et budgetforslag 2018-21 i balance, som overholder

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende:

Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende: Økonomicentrets notat af 14. juni 2010 Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende: Service Anlæg Overførsler Økonomisk trængte

Læs mere

Byrådet, Side 1

Byrådet, Side 1 Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,

Læs mere

Bilag 5 Effektiviseringsstrategi 2016: Overblik

Bilag 5 Effektiviseringsstrategi 2016: Overblik Bilag 5 Effektiviseringsstrategi 2016: Overblik Borgerrepræsentationen besluttede med budget 2015 at videreføre den flerårige effektiviseringsstrategi. I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af

Læs mere

Konjunkturer og budgetgaranti

Konjunkturer og budgetgaranti Konjunkturer og budgetgaranti - oplæg risikoledelse Bjarne Winge www.kk.dk Side 1 Side 2 / Konjunkturer og budgetgaranti Konjunkturernes betydning for kommunerne > Alle kommuner > kompenseres for stigende

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 2012

Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 2012 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 2012 6. juni 2011 /sjath, ssjak Regeringen har indgået aftaler med KL og Danske Regioner om hhv. kommunernes

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik.

Faxe kommunes økonomiske politik. Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens

Læs mere

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling). Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Budgetforslag 2015 2018 Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Økonomiudvalget den 04.08.2014 1 Indledning Ifølge den vedtagne budgetprocedure skal basisbudgettet for 2015 udmeldes på Økonomiudvalgets møde

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

NOTAT. Indtægtsskøn budget

NOTAT. Indtægtsskøn budget NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.

Læs mere

Udviklingen i de kommunale investeringer

Udviklingen i de kommunale investeringer Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur

Læs mere

NOTAT. Økonomiaftale 2017 og konsekvenser for Helsingør Kommune

NOTAT. Økonomiaftale 2017 og konsekvenser for Helsingør Kommune NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Økonomiaftale 2017 og konsekvenser for Helsingør Kommune Den 10. juni 2016 blev der indgået aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2017. Aftalen

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Forslag til budget

Forslag til budget ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Forslag til budget 2017-2020 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 15.

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 12. august 2015 Økonomibilag nr. 6 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-7-14 Forslag til budget 2016-2019 Baggrund Økonomiudvalget

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Budgetforslag 2016ff. Fællesmøde mellem Seniorrådet, Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget d. 11. august 2015 på Rødovregaard

Budgetforslag 2016ff. Fællesmøde mellem Seniorrådet, Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget d. 11. august 2015 på Rødovregaard Budgetforslag 2016ff Fællesmøde mellem Seniorrådet, Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget d. 11. august 2015 på Rødovregaard Budgetforslag 2016ff v. Socialdirektør Ole Pass Temaer Særlig situation

Læs mere

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et underskud på 2,8 mio. kr.

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et underskud på 2,8 mio. kr. Budgetrevision I Resultatet af Budgetrevision I er samlet set en ansøgning om en negativ tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. Budgetrevisionen fortsætter historien fra 2012. Der er ganske små udsving i driftsudgifterne.

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Budget - fra forslag til vedtagelse

Budget - fra forslag til vedtagelse Budgetforslag 2015 Budget - fra forslag til vedtagelse Formålet med denne pjece er at give et hurtigt indblik i Rudersdal Kommunes budget for 2015 til 2018 forud for vedtagelsen i oktober 2014. Pjecen

Læs mere

Forslag til budget 2011

Forslag til budget 2011 KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Forslag til budget 2011 Forslag til budget 2011 forslag til budget 2011 københavns kommune økonomiforvaltningen august 2010 1 2 indholdsfortegnelse indholdsfortegnelse

Læs mere

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016 Greve Kommune Halvårs Halvårs Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårs Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 3 Tillægsbevillinger 3 Bemærkninger til væsentlige

Læs mere

Budgetforslag

Budgetforslag Budgetforslag 2017-2020 Budget - fra forslag til vedtagelse Den 31. august kl. 19 er der borgermøde om Budgetforslag 2017-2020 i rådhusets rådssal. På mødet kan borgerne give deres mening til kende om

Læs mere

Borgmesterens forelæggelsestale ved 1. behandlingen af Gentofte Kommunes budget for 2011 ( ) mandag den 13. september 2010.

Borgmesterens forelæggelsestale ved 1. behandlingen af Gentofte Kommunes budget for 2011 ( ) mandag den 13. september 2010. Borgmesterens forelæggelsestale ved 1. behandlingen af Gentofte Kommunes budget for 2011 (2012-2014) mandag den 13. september 2010. Vores budgetforslag bærer også i år tydeligt præg af den økonomiske krise,

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Notat vedr. aftale om kommunernes økonomi 2015

Notat vedr. aftale om kommunernes økonomi 2015 Notat vedr. aftale om kommunernes økonomi 2015 20. juni 2014 Dette notats formål er at uddrage de for Norddjurs Kommune vigtigste konklusioner i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi i

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Pixiudgave Budget 2017

Pixiudgave Budget 2017 Pixiudgave Budget 2017 Budget 2017- Pixiudgave Indhold Budget 2017 3 - Budgetforlig - De 3 økonomiske målsætninger Driftsbudgettet 4 - Den Kommunal hund - Driftsudgifter fordelt på udvalg - Serviceudgifter

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2.

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2. INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2016 Budgetforslag 2017 Overslagsår 2018-2020 Version 2 EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2 Økonomi Indhold Indledning... 3 Finansieringen... 3 Driftsudgifterne...

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010 Aftale om regionernes økonomi i 2011 Regeringen og Danske Regioner indgik lørdag den 12. juni 2010 aftale om regionernes økonomi for 2011. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under økonomi. Aftalen

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

BUDGET BØRNE- Børne- og OG Ungdomsforvaltningen. Dato

BUDGET BØRNE- Børne- og OG Ungdomsforvaltningen. Dato BUDGET 2017 BØRNE- Børne- og OG Ungdomsforvaltningen UNGDOMSFORVALTNINGEN RESSOURCEDIREKTØR Afdeling STEEN ENEMARK KILDESGAARD Dato BUDGET2017 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGENS OPGAVE Sikre god kvalitet

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden Referat af tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier

Læs mere

Halvårs- regnskab 2012

Halvårs- regnskab 2012 1 Halvårsregnskab 2012 Regnskabsopgørelse i 1.000 kr. Forbrug pr. 30.6.2012 regnskab Korrigeret budget Budget 2012 Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Generelle tilskud mv. Indtægter i alt

Læs mere

Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018

Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018 Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018 Økonomisk politik Den økonomiske politik fastsætter de overordnede økonomiske målsætninger for kommunens budgetlægning og finansielle strategi. Politikken

Læs mere

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen.

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen. Center for Økonomi og Personale Budget og Styring Møllevænget 1 3730 Nexø Notat Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale 13. april 2016 Demografikorrektion til budget 2017 og overslagsårene

Læs mere

Budget og Planlægning Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune. Analyse af voksenhandicapområdets økonomi

Budget og Planlægning Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune. Analyse af voksenhandicapområdets økonomi Analyse af voksenhandicapområdets økonomi Baggrund for analysen Kommunerne under ét har siden 2012 oplevet stigende udgifter på det specialiserede voksenområde til trods for øget brug af effektive indsatser

Læs mere

Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud,

Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud, Økonomi- og indkøb Marts 2013 Statens finansiering af udgifter på arbejdsmarkedsområdet Den aktive beskæftigelsesindsats finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne. Statens finansiering sker

Læs mere

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse.

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse. 2016-2019 Roskilde Kommunes budget for 2016-2019 blev vedtaget d. 7. oktober 2015 som følge af en budgetaftale indgået mellem samtlige partier i Byrådet, dvs. Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatteprocenter. Indkomstskat Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat.

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat. 8. september 2010 Sags id: 10/37207 Budgetoplæg -2014 Kontaktperson: mbmoe E-mail: mbmoe@assens.dk Dir. tlf.: 64 74 74 09 Budgetoplægget til økonomiudvalgets 1. bygger videre på de reduktionsblokke, der

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

NOTAT. Budget Aftale om kommunernes økonomi for 2018

NOTAT. Budget Aftale om kommunernes økonomi for 2018 NOTAT Dato: 12. juni 2017 Budget 2018 Aftale om kommunernes økonomi for 2018 Den 1. juni 2017 har KL og Regeringen indgået aftale om de økonomiske rammer for kommunernes budgetter for 2017. Dette notat

Læs mere

ØDF Sjælland. Den 19. september 2014 Morten Mandøe

ØDF Sjælland. Den 19. september 2014 Morten Mandøe ØDF Sjælland Den 19. september 2014 Morten Mandøe Dagsorden To hovedtemaer: Status for budget 2015 og forventet regnskab 2014 Nøgletal og oversigter for kommunerne i Region Sjælland 2 Budget 2015 og forventet

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske

Læs mere

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet 1.000 k r. B u dg et B u dg et ov ers lag lø be n d e p r iser 2 0 1 3 2 0 1 4 2 01 5 2 0 1 6 U d gi ft 44.17 5 4 4.9 75 45. 702 46.44 5 In d tæ g t 1. 221.40 6 1.21 0.2 74 1.2 08. 690 1. 210.21 9 Refu

Læs mere

BUDGET Direktionens budgetforslag

BUDGET Direktionens budgetforslag BUDGET 2016-19 Direktionens budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning Kommunens økonomi er fortsat grundlæggende sund og i

Læs mere

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Notat 27. september 2017 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering En kommune kan ved hvert budget vælge mellem et statsgaranteret indtægtsgrundlag eller et eget skøn for indtægtsgrundlaget,

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik og udmøntningen af denne

Baggrund for den økonomiske politik og udmøntningen af denne Baggrund for den økonomiske politik 2014-2017 og udmøntningen af denne 1 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske mål. Disse

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Tidsforskydning på investeringsoversigten fra 2016 til Nedenfor er en liste over anlægsprojekter, der kan forskydes fra 2016 til

Tidsforskydning på investeringsoversigten fra 2016 til Nedenfor er en liste over anlægsprojekter, der kan forskydes fra 2016 til ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 1. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 00.30.00-S00-4-14 Budget 2016: Justering af investeringsoversigt Baggrund KL vurderer,

Læs mere

Frederikshavn Kommune - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem

Frederikshavn Kommune - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Jette Fabricius Toft Investeringstanken lever Vi ser fortsat investeringer som en vigtig basis for budgettet og

Læs mere

Demografi giver kommuner pusterum i

Demografi giver kommuner pusterum i Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Budget Det centrale samarbejdsorgan den 26. april 2012 // Bjarne Winge, Økonomiforvaltningen

Budget Det centrale samarbejdsorgan den 26. april 2012 // Bjarne Winge, Økonomiforvaltningen Budget 2013 Det centrale samarbejdsorgan den 26. april 2012 // Bjarne Winge, Økonomiforvaltningen Økonomiske udfordringer - Reduktion i kommunernes bloktilskud - Udligning - Demografi - Efterslæb bygninger

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

08-08-2012. Bilag 4. Sagsnr. 2012-87333. Effektiviseringsstrategi 2013: Overblik

08-08-2012. Bilag 4. Sagsnr. 2012-87333. Effektiviseringsstrategi 2013: Overblik KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 4 Effektiviseringsstrategi 2013: Overblik I budgetaftalen for 2012 besluttede Borgerrepræsentationen at fortsætte den flerårige

Læs mere

Nøgletallet Udviklingen i antal personer på kontanthjælp, aktivering og sygedagpenge dækker området økonomi.

Nøgletallet Udviklingen i antal personer på kontanthjælp, aktivering og sygedagpenge dækker området økonomi. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til ØU Forklæde Key performance indicators. Borgerrepræsentationen vedtog i forbindelse med budget 2008 under overskriften styr på økonomien,

Læs mere

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Aktuel økonomi: - regnskab 2015 - budgetlægning 2017-19 Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Regnskab 2015 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget Korr. budget regnskab Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud

Læs mere

Med budgetforslaget opfylder kommunen pejlemærkerne i den økonomiske strategi.

Med budgetforslaget opfylder kommunen pejlemærkerne i den økonomiske strategi. ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 8 2016 Dato: 29. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 00.30.10-P19-2-16 Afsluttende tilretning af forslag til budget

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Aftale om Budget 2015

Aftale om Budget 2015 Aftale om Budget 2015 Indgået den 30. september 2014 mellem følgende partier i Vejen Byråd: Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti SF Socialistisk

Læs mere

Status på kommunens økonomi efter økonomiaftalen for 2015. Aftale om kommunernes økonomi for 2015 mellem KL og Regeringen er indgået d. 3.

Status på kommunens økonomi efter økonomiaftalen for 2015. Aftale om kommunernes økonomi for 2015 mellem KL og Regeringen er indgået d. 3. ØKONOMIAFTALE 2015 Intro Aftale om kommunernes økonomi for 2015 mellem KL og Regeringen er indgået d. 3. juni 2015 Aftalen fastsætter rammerne for de kommende budgetforhandlinger Pba. en opgørelse af de

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere