Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010

Transkript

1 BilagKB_110426_pkt.18_01 Beregning og afdækning af besparelsesforslag samt redegørelse vedrørende vagtcentral Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 Udarbejdet i samarbejde med

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Analysens hovedresultater 3 3 Slukningsområder 8 4 Deltidsstyrken 10 5 Beregning af besparelsesforslag Besparelsesforslag 7: Nedlæggelse af deltidsstyrken Besparelsesforslag 9A: Deltidsstyrken anvendes sjældnere Besparelsesforslag 12A: Nedlæggelse af deltidsstyrken i forbindelse med sammenlægning til et slukningsområde 19 6 Mulighed for tilkøb af eksternt slukningstog Udbudsprocedure Tidsplan 23 7 Redegørelse vedrørende vagtcentralen Vagtcentralens grundlæggende funktion i forbindelse med kerneydelsen brand og redning Vagtcentralens serviceydelser Beregning af omkostninger og indtægter forbundet med vagtcentralen 31 Vestegnens Brandvæsen Side 1 af 39

3 1 Indledning BDO Kommunernes Revision (BDO) gennemførte i foråret 2009 en analyse af Vestegnens Brandvæsen (VB) med det formål at beregne en række besparelsespotentialer samt gennemførelse af intern og ekstern benchmarking. Denne analyse blev i marts 2010 suppleret af en beredskabsfaglig analyse af besparelsesforslagene udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma Fmri. Ved VB bestyrelsesmøde den 26. april 2010 pkt. 10 blev ovenstående analyser præsenteret og nedenstående beslutning blev ført til protokol 1 : Bestyrelsen besluttede, at analysere følgende nærmere: Forslag 7 Forslag 12A og 9A Vagtcentral contra indtægt jf. tilbud Kvalitet af deltidsstyrke Geografisk struktur På baggrund af ovenstående beslutning har koordinationsgruppen bedt BDO og Fmri om at yde bistand til yderligere afdækning af de 3 besparelsesforslag, udarbejdelse af redegørelse vedrørende VB s vagtcentral, deltidsstyrken og slukningsområde. Endvidere er der efter ønske fra koordinationsgruppen redegjort for mulighederne for tilkøb af supplerende slukningstog fra ekstern leverandør, udbudsreglerne samt anslåede tidshorisont for gennemførelse af udbud. BDO og Fmri har i samarbejde udarbejdet en projektbeskrivelse som har været forelagt VB s bestyrelse og koordinationsgruppen, hvoraf det fremgår, at BDO varetager alle beregning i forbindelse med de 3 besparelsesforslag samt udarbejder redegørelse vedrørende VB s vagtcentral mens Fmri varetager en beredskabsfaglig beskrivelse. BDO og Fmri vil i nærværende notat præsentere resultatet af analysen. 1 Jf. referat fra VB s bestyrelsesmøde den 26. april 2010 Vestegnens Brandvæsen Side 2 af 39

4 2 Analysens hovedresultater Nærværende kapitel indeholder en opsummering af analysens konklusioner. Ved beregning af besparelsespotentialer ved besparelsesforslagene samt vagtcentralen, sondres mellem direkte realiserbare omkostninger og beregnede omkostninger. Forskellen mellem direkte realiserbare omkostninger og beregnede omkostninger er, at de direkte realiserbare omkostninger omfatter omkostninger og indtægter som reelt og på kort sigt - vil falde bort, hvis det givne besparelsesforslag iværksættes, mens de beregnede omkostninger omfatter omkostninger, der kan være vanskelige at realisere i hvert fald på kort sigt. Summen af direkte realiserbare og beregnede omkostninger svarer til udgangspunktet i en traditionel takstberegningsmodel, som inddrager alle langsigtede omkostninger. Besparelsespotentiale besparelsesforslag (2009 niveau) Beregningerne er baseret på regnskab 2009, og sammenholdes med kommunernes betaling og pris pr. indbygger i Besparelsesforslag 7: Deltidsstyrken nedlægges og 2. slukningstog Vest indkøbes fra ekstern leverandør Besparelsespotentiale: Det vurderes, at forslaget ikke vil medføre en besparelse i sin nuværende form Bemærkninger: Det vurderes, at udgiften til indkøb af eksternt slukningstog vil overstige den nuværende udgift til deltidsstyrken Forslaget forudsætter dialog med mulige eksterne leverandører Besparelsesforslag 9A: Sammenlægning af distrikt Øst og Vest til et udrykningsområde. Deltidsstyrken bevares men anvendes sjældnere Besparelsespotentiale: Besparelse ved beregning baseret alene på direkte realiserbare omkostninger: Besparelse: kr. Besparelse pr. indbygger: -3,47 kr. Procentmæssig reduktion i abonnementsbetaling: 2 % Ny beregnet pris pr. indbygger (2009 niveau): 169,02 kr. Vestegnens Brandvæsen Side 3 af 39

5 Besparelse ved beregning baseret på både direkte realiserbare omkostninger samt beregnet omkostninger: Besparelse: kr. Besparelse pr. indbygger: -3,26 kr. Procentmæssig reduktion i abonnementsbetaling: 1,9 % Ny beregnet pris pr. indbygger (2009 niveau): 169,23 kr. Bemærkninger: I beregningen indgår, at deltidsstyrken og Københavns Brandvæsen til sammen alene skal varetage ca. 1 % af VB s udrykninger Besparelsesforslag 12A: Nedlæggelse af deltidsstyrken i forbindelse med sammenlægning til et slukningsområde Besparelsespotentiale: Besparelse ved beregning baseret alene på direkte realiserbare omkostninger: Besparelse: kr. Besparelse pr. indbygger: -10,37 kr. Procentmæssig reduktion i abonnementsbetaling: 6 % Ny beregnet pris pr. indbygger (2009 niveau): 162,12 kr. Besparelse ved beregning baseret på både direkte realiserbare omkostninger samt beregnet omkostninger: Besparelse: kr. Besparelse pr. indbygger: -15,78 kr. Procentmæssig reduktion i abonnementsbetaling: 9 % Ny beregnet pris pr. indbygger (2009 niveau): 156,71 kr. Bemærkninger: I beregningen er antaget, at udgiften til assisterende slukningstog (svarende til 3. og 4. slukningstog), som skal overtage 2. slukningstog Vest (deltidsstyrken) og 2. slukningstog Øst (Kbh. brandvæsens nuværende aftale) udgiftsmæssigt forventes at svarer til den nuværende aftale om indkøb af 2. slukningstog Hvidovre hos Københavns Brandvæsen Forslaget forudsætter dialog med mulige eksterne leverandører Forslagene vurderes ikke at ændre det serviceniveau, som kommunernes risikobaserede dimensionering afspejler. Formelt er der dog tale om en ændring af dimensioneringen, som skal til udtalelse i Beredskabsstyrelsen og vedtages af kommunalbestyrelserne. Forslagene er gensidigt udelukkende. Vestegnens Brandvæsen Side 4 af 39

6 Muligheder for indkøb af eksternt slukningstog Københavns Brandvæsen leverer brandslukningsydelser til VB i dag. Falck A/S leverer brandslukningsydelser i umiddelbar nærhed af VB s slukningsområde. Begge har tilkendegivet deres interesse i at byde på slukningsopgaver. Tidsforbruget til udarbejdelse af annoncering og udbudsmateriale afgivning af tilbud evaluering og tildeling af kontrakt er estimeret at tage mindst 3 måneder. Hertil kommer tidsforbrug til VB s bestyrelse og kommunernes sagsbehandling, herunder kommunalbestyrelsernes vedtagelse af revideret risikobaseret dimensionering. Samlet set vurderes det, at der vil gå mindst ½ år fra beslutning om at udbyde opgaven til ændringen kan træde i kraft. Besparelsespotentiale vagtcentralen Der er foretaget beregning af 3 scenarier i forbindelse med varetagelsen af vagtcentralfunktionen i VB s slukningsområde: Indkøb af ydelse ved ekstern vagtcentral (som grundlag for beregning er tilbud fra Kbh. Brandvæsen benyttet) VB s vagtcentral i et 1 års perspektiv Brug af ubemandet vagtcentral Beregningerne er i modsætning til besparelsesforslagene 7, 9A og 12A baseret på budget 2010 og sammenholdes med kommunernes betaling og pris pr. indbygger i At beregningerne vedrørende vagtcentralen ikke er baseret på regnskab 2009 skyldes, at indtægter samt antallet af ABA-anlæg er ændret i forhold til Scenarie 1: Besparelse ved indkøb af vagtcentralydelse hos Københavns Brandvæsen Besparelsespotentiale: Besparelse ved beregning baseret alene på direkte realiserbare omkostninger: Besparelse: kr. Besparelse pr. indbygger: -0,97 kr. Procentmæssig reduktion i abonnementsbetaling: -0,5 % Ny beregnet pris pr. indbygger (2010 niveau): 178,36 kr. (beregnet pris. pr. indbygger 2009 niveau: 171,52 kr.) Vestegnens Brandvæsen Side 5 af 39

7 Besparelse ved beregning baseret på både direkte realiserbare omkostninger samt beregnet omkostninger: Besparelse: kr. Besparelse pr. indbygger: -2,11 kr. Procentmæssig reduktion i abonnementsbetaling: -1,2 % Ny beregnet pris pr. indbygger (2010 niveau): 177,22 kr. (beregnet pris. pr. indbygger 2009 niveau: 170,38 kr.) Bemærkninger: Ved beregningen er forudsat, at der er 467 ABA-anlæg i VB s udrykningsområde, og at der betales særskilt for administrationen af ABA-anlæg, som p.t. ikke indgår i Kbh. Brandvæsens tilbud. Scenarie 2: Besparelse ved en aktiv salgsstrategi i et 1 års perspektiv Besparelsespotentiale: Besparelse ved beregning baseret alene på direkte realiserbare omkostninger: Besparelse: kr. Besparelse pr. indbygger: -4,00 kr. Procentmæssig reduktion i abonnementsbetaling: -2,2 % Ny beregnet pris pr. indbygger (2010 niveau): 175,33 kr. (beregnet pris. pr. indbygger 2009 niveau: 168,49 kr.) Besparelse ved beregning baseret på både direkte realiserbare omkostninger samt beregnet omkostninger: Scenariet påvirkes ikke af beregnede omkostninger. Bemærkninger: I forslaget antages det, at VB kan indgå aftaler som øger vagtcentralens indtægter med 1,4 mio. kr. samt at vagtcentralen opnormeres med 2 stillinger. Vestegnens Brandvæsen Side 6 af 39

8 Scenarie 3: Besparelse ved en etablering af ubemandet vagtcentral Besparelsespotentiale: Besparelse ved beregning baseret alene på direkte realiserbare omkostninger: Besparelse: kr. Besparelse pr. indbygger: -6,78 kr. Procentmæssig reduktion i abonnementsbetaling: -3,8 % Ny beregnet pris pr. indbygger (2010 niveau): 172,55 kr. (beregnet pris. pr. indbygger 2009 niveau: 165,71 kr.) Besparelse ved beregning baseret på både direkte realiserbare omkostninger samt beregnet omkostninger: Besparelse: kr. Besparelse pr. indbygger: -7,92 kr. Procentmæssig reduktion i abonnementsbetaling: -4,4 % Ny beregnet pris pr. indbygger (2010 niveau): 171,41 kr. (beregnet pris. pr. indbygger 2009 niveau: 164,57 kr.) Bemærkninger: Forslaget er beregnet på baggrund af en besparelse svarende til VB s vagtcentrals driftsomkostninger modregnet udgifter til administration af ABA-anlæg. Forslagene er gensidigt udelukkende. Vestegnens Brandvæsen Side 7 af 39

9 3 Slukningsområder Selve betegnelsen et slukningsområde stammer fra dengang hvor redningsberedskabets indsats i endnu højere grad var brandslukning. Slukningsområdet var det område, som et brandvæsen dækkede. Det var (og er stadig mange steder) bestemt af kommunegrænserne. I sær i grænseområder mellem kommunalt drevne brandvæsener og entreprisebrandvæsener (Falck især) vogtede man nidkært over hvert sit område. Fra neutral myndighedsside talte man ofte i stedet om, hvem der på et sted havde slukningspligten. Derfor fik begrebet slukningsområde aldrig en plads i lovgivningsteksterne. I dag anvendes ofte betegnelserne dækningsområde eller udrykningsområde til beskrivelse af det primære geografiske område indenfor hvilket redningsberedskabet yder akut afhjælpende indsats, f.eks. ved brand, sammenstyrtninger, trafikulykker, forureninger m.m. For VB er det samlede slukningsområde de fem kommuner. På nedenstående figur markerer den grønne linje en opdeling af slukningsområdet i to distrikter, Øst og Vest. I det daglige fungerer distrikt Øst og Vest indsatsmæssigt som to selvstændige slukningsområder. Denne opdeling i to distrikter (slukningsområder) var tidligere et krav fra Beredskabsstyrelsen, som skulle sikre en hensigtsmæssig fordeling af materiel og mandskab i det samlede slukningsområde. Dengang var det Beredskabsstyrelsen der udarbejdede retningslinjerne og i praksis godkendte det kommunale redningsberedskabs serviceniveau. Efter indførelsen af den risikobaserede dimensionering af de lokale redningsberedskaber, er det kommunalbestyrelserne som fastsætter serviceniveauet. Beredskabsstyrelsens rolle er nu af rådgivende karakter. Vestegnens Brandvæsen Side 8 af 39

10 Der stilles ikke lovkrav vedr. slukningsområder/udrykningsområder/dækningsområder, men der stilles lovkrav til førsteudrykningen - Førsteudrykningen til et skadested skal afgå snarest, dog senest inden for 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen. I de fem kommuners risikobaserede dimensionering fra 2007, er fastholdt en opdeling af det samlede slukningsområde i to distrikter, Øst og Vest. I distrikt Vest udgår indtil 2 slukningstog fra Glostrup Brandstation. Det ene er bemandet med fastansatte og kan afgå med minuts varsel. Det andet bemandes med tilkaldt deltidsmandskab, og kan i princippet afgå med 5 minutters varsel. I distrikt Øst leverer Hvidovre Brandstation 1. slukningstog med fastansat mandskab, og Københavns Brandvæsen leverer 2. slukningstog. En sammenlægning af de to slukningsområder, distrikt Øst og Vest, til ét samlet slukningsområde, er en ændring af den risikobaserede dimensionering, som skal til udtalelse hos Beredskabsstyrelsen. Fmri vurderer, at det kan gøres ved fremsendelse af en kort beskrivelse af ændringen til Beredskabsstyrelsen til udtalelse. Vestegnens Brandvæsen Side 9 af 39

11 4 Deltidsstyrken Deltidsansat brandmandskab (deltidsstyrken) Traditionelt har fuldtidsansat brandmandskab været mest udbredt i de største byer hvor der er mange udrykninger meget materiel som løbende skal serviceres og ofte flere gange dagligt klargøres til næste udrykning hyppige andre beredskabsmæssige ad hoc opgaver De mange udrykninger og de øvrige opgaver er så omfattende, at det normalt ikke er hensigtsmæssigt at basere beredskabet udelukkende på en deltidsstyrke. Deltidsansatte brandmænd har sædvanligvis en anden hovedbeskæftigelse, som ikke kan passes hvis ekstrajobbet som brandmand fylder for meget i dagligdagen. Bortset fra de største byer har der traditionelt ikke været udrykninger og serviceopgaver i et omfang, så det var økonomisk forsvarligt udelukkende at have et døgnbemandet beredskab. Derfor er der i Danmark mange beredskabsmæssige løsningsmodeller, der i varierende omfang kombinerer fuldtids- og deltidsansat brandmandskab. Der stilles de samme krav til brandmandskabets uddannelse, efteruddannelse og deltagelse i øvelsesaktiviteter hvad enten man er deltidsansat eller fuldansat. Så det faglige niveau er ens uanset ansættelsesforhold. Erfaring er dog også en væsentlig parameter. Brandmandskab, der kun få gange om året er indsat i en skarp situation vil ikke have samme rutine og sikkerhed i opgaveafviklingen som et, der flere gange ugentligt løser reelle indsatsopgaver. Dette forhold har betydning for forslag 9A hvor deltidsstyrken planlægges aktiveret i betydeligt mindre omfang end hidtil. For at opretholde et fuldt funktionsdygtigt deltidsmandskab i den situation, kan det derfor være nødvendigt at udvide øvelsesaktiviteterne. Mange danske beredskaber har problemer med at opretholde en fuldt funktionsdygtig deltidsstyrke. Det skyldes dels den samfundsmæssige udvikling, hvor hjem og den primære arbejdsplads ofte er beliggende langt fra hinanden, dels at man på den primære arbejdsplads har en funktion der gør, at man ikke umiddelbart kan slippe det man er i færd med, for at køre til indsats. For VB har det betydet, at deltidsstyrken i mange tilfælde ikke har været tilstrækkelig til at bemande anden udrykning i fuldt omfang eller at udrykningen er afgået fra brandstationen senere end planlagt. Samlet set vurderes det, at op imod 2/3 dele af deltidsstyrkens udrykninger afviger fra det forud planlagte. Dette er årsagen til, at indsatslederne i ca. 75 tilfælde årligt indkalder deltidsstyrken til standby, når første udrykning er kaldt ud. Indsatslederne sørger på den måde at sikre sig ressourcer til at håndtere samtidighed i udkald. Vestegnens Brandvæsen Side 10 af 39

12 5 Beregning af besparelsesforslag Interessentkommunernes betaling Baggrunden for nærværende analyse er at opnå en reduktion i interessentkommunernes abonnementsbetaling til VB. Nedenstående skema viser udviklingen i interessentkommunernes betaling 2 : År Kommunernes betaling Pris. pr. indbygger Pct. mæssig stigning Regnskab kr. 164,18kr. - Regnskab kr. 172,49 kr. 5 % Budget kr. 179,33 kr. 4 % Budget kr. 181,64 kr. 1 % Tabel 5.1 Interessentkommunernes abonnementsbetaling Af ovenstående skema fremgår, at interessent kommunernes abonnementsbetaling siden 2008 har været stigende, dog er den procentmæssige stigning i prisen pr. indbygger faldende. Besparelsesforslag Der er foretaget beregning af nedenstående 3 besparelsesforslag 3 : Besparelsesforslag 7: Deltidsstyrken på brandstation Glostrup (Distrikt Vest) nedlægges og 2. slukningstog Vest indkøbes fra ekstern leverandør Besparelsesforslag 9A: Sammenlægning af distrikt Øst og Vest til et udrykningsområde. Deltidsstyrken bevares, men anvendes sjældnere (i de tilfælde, hvor 1. udrykning fra både Glostrup og Hvidovre er kaldt ud samtidig) Besparelsesforslag 12A: Sammenlægning af distrikt Øst og Vest til et udrykningsområde. Deltidsstyrken nedlægges, og 1. slukningstog Øst og Vest assisteres af eksternt indkøbt slukningstog Beregningen er baseret på regnskab 2009 og indeholder alle direkte omkostninger og indtægter forbundet med besparelsesforslagene. Herudover er der foretaget beregning af indirekte omkostninger, som omfatter omkostninger til andel af husleje, ejendomsvedligeholdelse, ledelse m.m. De indirekte omkostninger betegnes i nærværende notat som beregnede omkostninger. Forskellen mellem direkte realiserbare omkostninger og beregnede omkostninger er bl.a., at de direkte realiserbare omkostninger omfatter omkostninger og indtægter som reelt og på kort sigt - vil falde bort, hvis det givne besparelsesforslag iværksættes, mens de beregnede omkostninger omfatter omkostninger, der kan være vanskelige at realisere i hvert fald på kort sigt. Summen af direkte realiserbare og beregnede omkostninger svarer til udgangspunktet i en traditionel takstberegningsmodel, som inddrager alle langsigtede omkostninger. 2 Oplysningerne er baseret på Glostrup Kommunes informationsbreve til interessentkommunerne vedrørende regnskab 2008, 2009 samt budgetforslag 2010 og Besparelsesforslagenes nummerering refererer til tidligere udarbejdet analyse Vestegnens Brandvæsen Side 11 af 39

13 Ved en traditionel takstberegningsmodel indgår endvidere kapitalomkostninger, herunder forrentning og afskrivning. I forbindelse med afskrivning af fast ejendom samt forrentning af driftskapital, er det vurderet, at der i beregningerne skal indgå: Afskrivning af materiel besparelsesforslag 7 og 12A omfatter reduktion af det kørende materiel med en automobilsprøjte. I VB s investeringsoversigt indgår, at 2 af de i alt 4 automobilsprøjter VB råder over er mere end 10 år gamle og dermed er fuldt afskrevet. På denne baggrund indgår afskrivning af automobilsprøjte med ¼ del af den samlede afskrivning af de 4 automobilsprøjter. Vedrørende afskrivning af materiel til vagtcentralen vurderer Fmri, at der ikke indgår materiel til en værdi over kr., hvilket betyder, at anskaffelser til vagtcentralen straksafskrives og evt. nyanskaffelser indgår i den udgiftsførte drift. Der er således ikke medtaget afskrivninger af materiel til vagtcentralen. Afskrivning af fast ejendom indgår ikke i beregningerne, idet besparelsesforslagene alene indbefatter forhold på Glostrup Brandstation, som har til huse i lejede lokaler. En andel af lejeudgiften indgår i omkostningsopgørelsen, og der skal derfor ikke tillægges afskrivning af fast ejendom. Endvidere er det vurderet, at der i beregningerne ikke indgår forrentning af driftskapital, idet interessentkommunerne opkræves abonnementsbetaling kvartalsvis forud og der derfor ikke forligger omkostninger i forbindelse med forrentning af driftskapital. Det er væsentligt at fremhæve, at det alene vil være summen af de direkte omkostninger som udgør den, på kort sigt, mulige besparelse ved en eventuel iværksættelse af besparelsesforslagene. De direkte omkostninger fremgår som Reducerbare omkostninger i de efterfølgende underafsnit. Besparelser vil konsekvent blive vist som et minusbeløb, mens evt. øgede omkostninger/mindreindtægter vil blive vist som et plusbeløb. 5.1 Besparelsesforslag 7: Nedlæggelse af deltidsstyrken Besparelsesforslag 7 omfatter en nedlæggelse af distrikt Vests nuværende 2. slukningstog som varetages af deltidsstyrken. 2. slukningstog Glostrup indkøbes i stedet fra ekstern leverandør. Såfremt 2. slukningstog kan være i udrykningsområdet senest 5 minutter efter alarm vil det ikke ændre det serviceniveau, som kommunernes risikobaserede dimensionering afspejler. Formelt er der dog tale om en ændring af dimensioneringen, som skal til udtalelse i Beredskabsstyrelsen og vedtages af kommunalbestyrelserne. I indkøb af eksternt slukningstog som er omfattet udbudsreglerne, jf. kapitel 6, er det ikke muligt at foretage beregning af de omkostninger, der er forbundet med indkøb af slukningstog fra ekstern leverandør. Beregninger på efterfølgende side omfatter således alene de omkostninger, der er mulige at reducere ved nedlæggelse af deltidsstyrken. Vestegnens Brandvæsen Side 12 af 39

14 Omkostningsreduktion Direkte udgiftsreduktion Besparelsesforslag 7 - nedlæggelse af deltidsstyrken Realiserbare omkostninger Beregnede omkostninger Lønomkostninger fratrukket dagpengeref kr kr. Lønudgifter til brandvager og løftehold udført af deltidst kr kr. Fuldtidsstyrkens andel af deltidsudrykninger kr kr. Uddannelse kr kr. Uniformer kr kr. Personaleforsikringer kr kr. Vedligeholdelse af automobilsprøjte kr kr. Benzin og diesel kr kr. Forsikring automobil kr kr. Direkte udgiftsreduktion i alt kr kr. Indirekte udgiftsreduktion Lønomkostninger ledelse Rengøring Huslejeandel personale Andel af administrationsaftale Bygningsdrift EDB/kontorhold Huslejeandel automobilsprøjte Indirekte udgiftsreduktion i alt kr kr kr kr kr kr kr kr. Kapitalomkostninger Afskrivning automobilsprøjte kr. Kapitalomkostninger i alt kr. Omkostningsreduktion i alt kr kr. Omkostningsstigning Realiserbare omkostninger Beregnede omkostninger Udgifter forbundet med forslag Én gangs investering miljøudstyr kr kr. Årlig vedligeholdelse miljøudstyr kr kr. Udgiftsstigning i alt kr kr. Reducerede indtægter Netto mindreindtægt løftehold kr kr. Reducerede indtægter i alt kr kr. Omkostningsstigning i alt kr kr. Realiserbare omkostninger Beregnede omkostninger Netto omkostningsreduktion Netto omkostningsreduktion i alt, år kr kr. Netto omkostningsreduktion i alt, fremadrettet kr kr. Tabel 5.2 Beregning af besparelsesforslag 7 Vestegnens Brandvæsen Side 13 af 39

15 Deltidsstyrken har i gennemsnitlig varetaget 148 udrykninger pr. år, svarende til 7,2 % af udrykningerne i VB s udrykningsområde. Derudover har deltidsstyrken været indkaldt gennemsnitligt 73 gange pr. år til standbyfunktion. En ekstern leverandøraftale vil således skulle omfatte ca. 150 årlige udrykninger. Til sammenligning kan det bemærkes, at den årlige omkostning til Københavns Brandvæsen er 1,1 mio. kr. og omfatter 50 udrykninger Beskrivelse af og forudsætninger bag beregning Omkostningsreduktion reducerbare omkostninger Kolonnen Reducerbare omkostninger i tabel 5.2 omfatter de omkostninger, som er direkte forbundet med besparelsesforslaget. Under de direkte omkostninger er deltidsstyrkens lønomkostninger medtaget lønomkostningerne er direkte aflæselige i regnskab. Lønomkostningerne er reduceret med deltidsstyrkens lønudbetaling i forbindelse med brandvagter og løftehold. Omkostningerne til disse er fratrukket, idet disse lønudbetalinger ikke relaterer sig til ydelsen brand og redning. Lønomkostningen til løfteholdsydelser indgår dog fortsat i beregningen, da denne er modregnet i indtægten for løftehold under omkostningsstigninger, idet både omkostning og indtægt i forbindelse med løftehold vil bortfalde ved nedlæggelse af deltidsstyrken, jf. endvidere beskrivelse side 12. Omkostningerne til brandvagter indgår derimod ikke i beregningen af besparelsesforslaget, idet VB fortsat vil kunne generere indtægter ved varetagelse af brandvagter trods nedlæggelse af deltidsstyrken brandvagterne vil i så fald alene blive udført af brandmænd tilknyttet fuldtidsstyrken. Hverken udgifter eller indtægter i forbindelse med brandvagter er således medregnet i besparelsesforslaget. Det skal hertil bemærkes, at VB s ledelse vurderer, at det ved gennemførelse af besparelsesforslaget ikke længere vil være muligt, at gennemføre større brandvagtopgaver som eksempelvis Piorparken i Dette skyldes, at det ikke er muligt at rekvirere det nødvendige mandskab til længerevarende brandvagtsprojekter. En evt. reduktion i antallet af brandvagtsydelser indgår ikke i nærværende beregning. Udover deltidsstyrkens lønomkostninger indgår en reduktion af fuldtidsstyrkens overarbejde på kr. Denne reduktion omfatter estimerede udgifter til fuldtidsstyrken i de tilfælde, hvor deltidsstyrken ikke har kunne stille med fuldt mandskab, og slukningsstyrken derfor har måtte suppleres ved indkaldelse af fuldtidsmandskab. Øvrige personalerelaterede omkostninger er beregnet på baggrund af et konkret skøn samt proportionel fordeling af personaleforsikringer. Under omkostningsreduktion er endvidere medtaget en besparelse vedrørende drift af en automobilsprøjte 5, som er beregnet på baggrund af en automobilsprøjtes andel af de samlede bildriftsomkostninger. Bilforsikring er indregnet med den faktiske udgift hertil. 4 Antallet af udrykninger indenfor aftalen indgået med Københavns Brandvæsen er oplyst af VB s ledelse. 5 I den tidligere beregning af nærværende besparelsesforslag er endvidere medtaget besparelse af 1 tankvogn. Dette har VB s ledelse vurderet ikke længere er muligt. Vestegnens Brandvæsen Side 14 af 39

16 Omkostningsreduktion beregnede omkostninger Kolonnen Beregnede omkostninger omfatter, udover de ovenstående direkte omkostninger, en beregning af indirekte omkostninger, som ikke er direkte reducerbare ved iværksættelse af besparelsesforslaget. Ved nedlæggelse af deltidsstyrken skønnes det, at stationsleder, brandmester og vagthavende vil kunne frigøre tilsammen ca. 70 administrations-/ledelsestimer pr. måned. Estimatet er foretaget af Glostrup Brandstations leder. Beregningen af værdien af de frigjorte timer er baseret på faktiske lønninger for Udover besparelse af ledelsestid er der medtaget omkostninger til rengøring, husleje og bygningsdrift alle beregnet på baggrund af deltidsstyrkens andel af den samlede normering på Glostrup Brandstation. EBD/kontorhold samt andel af udgift til administrationsaftale er beregnet på baggrund af deltidsstyrkens andel af VB s samlede normering. Endvidere er der under beregnede omkostninger medtaget kapitalomkostninger som omfatter afskrivning af automobilsprøjte. Beregningen er baseret på en lineær afskrivningsmetode 6. Regnskab 2009 bygger på en forudsætning om, at 2 af de 4 automobilsprøjter er fuldt afskrevet, og afskrivningerne indgår derfor med en andel svarende til ¼ del af de samlede afskrivninger af de 4 automobilsprøjter. Omkostningsstigning reducerbare og beregnede omkostninger I tabel 5.2 indgår endvidere en række omkostningsstigninger, som er ens for både reducerbare og beregnede omkostninger, idet der ikke er medtaget indirekte omkostninger. Omkostningsstigninger omfatter forventede nettostigninger i forbindelse med besparelsesforslaget. Dette drejer sig om anskaffelse af trin 2 beredskab til Hvidovre Brandstation, hvilket er et beredskabsmæssigt krav ved iværksættelse af besparelsesforslaget. Derudover har VB s ledelse vurderet, at det ikke vil være muligt, at fortsætte med løfteholdsydelser, hvis deltidsstyrken nedlægges, idet det hovedsagligt er deltidsstyrken, der står til rådighed ved løfteholdsydelser 7. I forbindelse med nedlæggelse af deltidsstyrken, vil der i år 1 endvidere være en øget omkostning i forbindelse med udbetaling af feriepengeforpligtigelse til deltidsstyrken. Den eksakte udgift er ikke muligt at beregne, idet fratrædelsesdato ikke er kendt Konklusion Med de i afsnit beskrevne forudsætninger er det BDO s vurdering, at nedlæggelse af deltidsstyrken vil medføre en direkte omkostningsreduktion i størrelsesorden 1,4 mio. kr. år 1, og 1,7 mio. kr. de efterfølgende år. Hvis de indirekte omkostninger indgår i beregningen, vil omkostningsreduktionen være ca. 2,4 mio. kr. i år 1, og 2,6 mio. kr. de efterfølgende år. For at opnå viden om den reelle besparelse skal omkostningsreduktionen modregnes omkostningen til indkøb af 2. slukningstog Glostrup hos ekstern leverandør. Indkøb af 2. slukningstog Glostrup vil formentlig overstige 1,4 mio. kr., og skal dermed i udbud, jf. kapitel 6, og det er derfor ikke muligt at indregne den faktiske omkostning hertil i nærværende notat. 6 Afskrivningsforudsætninger: Anskaffelsespris kr., scrapværdi kr., levetid 10 år. 7 Indtægter fra løfteholdsydelsen var i forbindelse med tidligere beregning ikke modregnet i besparelsesforslaget. Dette skyldes, at antallet af kommuner som modtager ydelsen er steget fra 1 til 8 kommuner. Vestegnens Brandvæsen Side 15 af 39

17 En indikator for udgiften kan dog være VB s aftalen med Københavns Brandvæsen, hvortil udgiften for ca. 50 udrykninger er kr. En ekstern leverandør af 2. slukningstog Glostrup skal varetage ca. 148 udrykninger, jf. side 14. På baggrund af dette forhold samt Fmri s kendskab til området, vurderes det, at udgiften til en ekstern leverandør af 2. slukningstog Glostrup vil overstige den mulige reducerbare omkostning på 1,7 mio. kr. Dette forhold bevirker, at forslag 7 nedlæggelse af deltidsstyrken i sin nuværende form vurderes ikke at ville medføre en besparelse for interessentkommunerne. Forudsat at den eksterne leverandør af 2. slukningstog Glostrup kan være i udrykningsområdet senest 5 minutter efter alarm, vil besparelsesforslaget ikke ændre det serviceniveau, som kommunernes risikobaserede dimensionering afspejler. Formelt er der dog tale om en ændring af dimensioneringen, som skal til udtalelse i Beredskabsstyrelsen og vedtages af kommunalbestyrelserne. 5.2 Besparelsesforslag 9A: Deltidsstyrken anvendes sjældnere Besparelsesforslag 9A indeholder forslag om sammenlægning af slukningsområde Øst og Vest, således at VB i højere grad har mulighed for at udnytte styrken af fuldtidsansatte brandmænd. Dette vil bevirke, at 2. slukningstog i både Vest (deltidsstyrken) og Øst (Kbh. Brandvæsen) vil blive benyttet sjældnere. Forslaget vurderes ikke at ændre det serviceniveau, som kommunernes risikobaserede dimensionering afspejler. Formelt er der dog tale om en ændring af dimensioneringen, som skal til udtalelse i Beredskabsstyrelsen og vedtages af kommunalbestyrelserne. Det har ikke været muligt at fremskaffe statistikoplysninger på antallet af sammenfald i udrykninger i Denne del af beregningen er derfor baseret på statistikoplysninger fra Som det fremgår af nedenstående tabel, er det i årene forekommet 15 gange gennemsnitlig pr. år, at 3 slukningstog har været indsat samtidig. Tillægges antallet af gange hvor alle 4 slukningstog har været i aktion samtidig svarer dette til 1 % af udrykningerne. Udrykninger Gns. pr. år Procent 2 slukningstog indsat samtidig ,3 % 3 slukningstog indsat samtidig ,9 % 4 slukningstog indsat samtidig 8 2 0,1 % Tabel 5.3 Udrykningsstatistik Sammenholdes disse data med udrykningsstatistikken for vil det betyde, at deltidsstyrken og Københavns Brandvæsen til samme vil skulle varetage knap 20 udrykninger på årsbasis, mens 1. slukningstog i henholdsvis Glostrup og Hvidovre tilsammen vil kunne varetage de resterende udrykninger. Fordelingen af de 20 udrykninger mellem deltidsstyrken og Københavns Brandvæsen vil være afhængig af, hvordan udrykningerne fordeler sig geografisk. Dette er ikke muligt at forudse, og der er derfor i nærværende beregning forudsat en ligelig fordeling mellem deltidsstyrken og Københavns Brandvæsen. Om reduktionen i Københavns Brandvæsens udrykning for VB, kan give anledning til en genforhandling af kontrakten med Københavns Brandvæsen er ikke undersøgt nærmere. Vestegnens Brandvæsen Side 16 af 39

18 Udrykningsstatistik baseret på Faktisk fordeling Udrykning gns. pr. år Pct. andel Fordeling ved sammenlægning Udrykning Pct. andel gns. pr. år 1. slukningstog Glostrup og Hvidovre ,1 % ,0 % Deltidsstyrken ekskl. standby 148 7,2 % 10 0,5 % 2. slukningstog Hvidovre (Kbh. Brandvæsen) 36 1,7 % 10 0,5 % I alt ,0 % ,0 % Tabel 5.4 Udrykningsstatistik Som det fremgår af tabel 5.4, varetog 1. slukningstog Glostrup og Hvidovre tilsammen 91,1 % af alle udrykninger i gennemsnit pr. år i Ved en statistisk beregning vil de 2 fuldtidsstyrker tilsammen kunne varetage 99 % af alle udrykninger, hvis der sker en sammenlægning af slukningsområderne. Om effekten ved sammenlægning af slukningsområderne vil give sig udslag i en så markant forbedring i udnyttelsen af fuldtidsstyrkerne, som den statistiske beregning viser, kan der sættes spørgsmålstegn ved, men det er BDO s og Fmri s vurdering, at en sammenlægning uden tvivl vil medføre en bedre udnyttelse af de fuldtidsansatte brandmænd i Glostrup og Hvidovre. I årene har deltidsstyrken udover de 148 udrykninger været indkaldt til standby 73 gange i gennemsnit pr. år. Dette svarer til, at 1/3 del af de gange deltidsstyrken bliver indkald er det til standby. Det forudsættes, at dette forhold fortsætter ved reduceret brug af deltidsstyrken, således at deltidsstyrken udover indkaldelse til udrykning 10 gange også indkaldes til standby 5 gange. Tabel 5.5 på efterfølgende side viser beregning af besparelsesforslag 9A: Vestegnens Brandvæsen Side 17 af 39

19 Omkostningsreduktion Direkte udgiftsreduktion Besparelsesforslag 9A - reduceret brug af deltidsstyrken i forbindelse med sammenlægning af slukningsområder Realiserbare omkostninger Beregnede omkostninger Reduceret udrykningshonorar kr kr. Reduceret overarbejde fuldtidsstyrken kr kr. Direkte udgiftsreduktion i alt kr kr. Omkostningsreduktion i alt kr kr. Omkostningsstigning Udgifter forbundet med forslag Øget ledelsestid Realiserbare omkostninger Beregnede omkostninger kr. Øget uddannelseskrav kr kr. Udgiftsstigning i alt kr kr. Omkostningsstigning i alt kr kr. Netto omkostningsreduktion Realiserbare omkostninger Beregnede omkostninger Netto omkostningsreduktion i alt kr kr. Tabel 5.5 Beregning af besparelsesforslag 9A Beskrivelse af og forudsætninger bag beregning Omkostningsreduktion reducerbare omkostninger Ved reduceret brug af deltidsstyrken indgår reduktion af omkostninger til udrykningshonorar. Udrykningshonoraret (timebetalingen) som fremgår af regnskabet er fratrukket lønudbetalinger i forbindelse med brandvagter og løftehold. Restudgiften som omfatter udrykningshonorar til udrykning og standby er efterfølgende reduceret med 91 % 8. Overarbejde til fuldtidsstyrken i forbindelse med indkaldelse til udrykning grundet manglende deltidsberedskab indgår som en omkostningsreduktion med 91 % af den estimerede totale udgift på kr. Omkostningsreduktion beregnede omkostninger Der vurderes ikke at være nogen indirekte omkostninger forbundet med besparelsesforslaget, idet antallet af deltidsbrandmænd er uændret. Omkostningsstigning reducerbare og beregnede omkostninger VB s ledelse har vurderet, at det i forbindelse med iværksættelse af besparelsesforslaget vil være nødvendigt med øget ledelse og uddannelse af deltidsstyrken. Vurderingen bygger på, at deltidsstyrken vil have behov for yderligere uddannelse for at opretholde det faglige niveau samt et øget behov for mødeaktivitet, ledelse m.m. Glostrup Brandstations leder skønner, at 8 Udrykninger i 2009 i alt 173 beregning (173-15) x 100/173 = 91,3 % Vestegnens Brandvæsen Side 18 af 39

20 der vil skulle bruges ca. 10 timers øget ledelsestid pr. måned samt en fordobling af omkostningerne til uddannelse Konklusion Med de i afsnit beskrevne forudsætninger er det BDO s vurdering, at et reduceret brug af deltidsstyrken, forudsat en sammenlægning af slukningsområderne, vil generere en årlig besparelse på ca kr. Medtages udgifter til øget ledelse, som i beregningen indgår som indirekte beregnet omkostningsstigning vil den samlede besparelse være ca kr. Besparelsen vil i forhold til interessentkommunernes abonnementsbetaling (regnskab 2009) medføre en direkte reduktion på 2 %, (1,9 % inkl. indirekte omkostningsstigning). Af nedenstående tabel fremgår konsekvensen af besparelsesforslaget i forhold til abonnementsbetalingen pr. indbygger 9 (2009- niveau). Besparelsesforslagets konsekvens for abonnementsbetalingen Direkte realiserbar besparelse Besparelse inkl. beregnede omkostninger Pris pr. indbygger regnskab ,49 kr. 172,49 kr. Besparelsesforslagets reduktion pr. indbygger -3,47 kr. -3,26 kr. Ny beregnet pris pr. indbygger (2009 niveau) 169,02 kr. 169,23 kr. Tabel 5.6 Besparelsesforslagets konsekvens for abonnementsbetalingen Det vurderes, at forslaget ikke ændrer på det serviceniveau, som kommunernes risikobaserede dimensionering afspejler. Formelt er der dog tale om en ændring af dimensioneringen, som skal til udtalelse i Beredskabsstyrelsen og vedtages af kommunalbestyrelserne. 5.3 Besparelsesforslag 12A: Nedlæggelse af deltidsstyrken i forbindelse med sammenlægning til et slukningsområde Ved besparelsesforslag 12A nedlægges deltidsstyrken og slukningstog købes fra ekstern udbyder. Forskellen mellem forslag 12A og 7 er, at forslag 12A indeholder et scenarie om, at distrikt Øst og Vest sammenlægges til et udrykningsområde. Forslag 12A er således en kombination af forslag 7, hvor deltidsstyrken nedlægges, og forslag 9A som forudsætter sammenlægning til et slukningsområde. Hvis der i aftalen med den eksterne leverandør indarbejdes, at det indkøbte slukningstog skal være i udrykningsområdet senest 5 minutter efter alarm, vil forslaget ikke ændre det serviceniveau, som kommunernes risikobaserede dimensionering afspejler. Formelt er der dog tale om en ændring af dimensioneringen, som skal til udtalelse i Beredskabsstyrelsen og vedtages af kommunalbestyrelserne. 9 Befolkningstal pr Vestegnens Brandvæsen Side 19 af 39

21 Besparelsen i forbindelse med forslaget er beregningsteknisk identisk med beregningerne ved besparelsesforslag 7, dog undtaget at det ved en sammenlægning af distrikterne ikke er nødvendigt med indkøb af trin 2 miljøberedskab til Hvidovre. Forslagene afviger derimod væsentligt i forhold til antallet af udrykninger, som skal indkøbes fra ekstern leverandør. Ved forslag 9A viste statistikberegningerne at en sammenlægning af distrikt Øst og Vest vil medføre, at 1. slukningstog i Glostrup og Hvidovre tilsammen vil kunne varetage 99 % af det samlede slukningsområdes udrykninger. Dette bevirker, at en ekstern leverandør alene skal levere 1 % af udrykningerne, svarende til ca. 20 udrykninger på årsbasis. Dette er en væsentlig reduktion i forhold til antallet af en ekstern leverandørs forventede udrykninger ved forslag 7, som blev beregnet til ca. 150 udrykning. Dette må antages at påvirke omkostningerne til en ekstern leverandør væsentligt. Omkostningsreduktion Besparelsesforslag 12A - nedlæggelse af deltidsstyrken i forbindelse med sammenlægning af slukningsområder Realiserbare omkostninger Beregnede omkostninger Direkte udgiftsreduktion i alt kr kr. Indirekte udgiftsreduktion i alt kr. Kapitalomkostninger i alt kr. Omkostningsreduktion i alt kr kr. Omkostningsstigning Realiserbare omkostninger Beregnede omkostninger Reducerede indtægter i alt kr kr. Omkostningsstigning i alt kr kr. Netto omkostningsreduktion Realiserbare omkostninger Beregnede omkostninger Netto omkostningsreduktion i alt kr kr. Tabel 5.7 Beregning af besparelsesforslag 12A Beskrivelse af og forudsætninger bag beregning Beregningen er identisk med besparelsesforslag 7, dog udtages omkostningsstigning, hvor udgift til trin 2 miljøberedskab ikke indgår i nærværende beregning. Der henvises til afsnit for nærmere beskrivelse af forudsætninger Konklusion BDO s beregninger viser, at en nedlæggelse af deltidsstyrken i forbindelse med en sammenlægning af distrikt Øst og Vest vil medføre en nettoomkostningsreduktion på kr. Tillægges indirekte omkostninger vil omkostningsreduktionen være kr. For at opnå viden om den reelle besparelse skal omkostninger til ekstern leverandør indgå i beregningerne. Denne omkostning er ikke mulig at identificere uden dialog med eksterne leverandører. Vestegnens Brandvæsen Side 20 af 39

22 Som forslaget er beskrevet foreligger der ikke en antagelse om, at aftalen med Københavns Brandvæsen ophæves eller reduceres, men det må formodes, at denne aftale opsiges, idet forslaget indebærer at det assisterende slukningstog til hele udrykningsområdet indkøbes fra samme leverandør. VB betalte i ,1 mio. kr. til Københavns Brandvæsen for varetagelse af assistance i forbindelse med 4. slukningstog Hvidovre omfattende 50 udrykninger. Taget de forholdsvis få vagter en ekstern leverandør skal levere i betragtning, må det forventes, at omkostningen for indkøb af assistance til 20 udrykninger er mindre, eller om ikke andet er lig med, omkostningen for indkøb af de nuværende ca. 50 udrykninger. For at estimere besparelsespotentialet er det i nærværende beregning antaget, at udgiften til indkøb af assisterende slukningstog (3. og 4. slukningstog) er enslydende med den nuværende aftale om indkøb af 2. slukningstog Hvidovre hos Københavns Brandvæsen, og udgiften til ekstern leverandør derfor er uændret i forhold til Forudsat at denne antagelse er korrekt og at udgiften til ekstern leverandør er uændret, vil besparelsen ved gennemførelse af forslaget svare til omkostningsreduktionen, altså en direkte besparelse på 1,7 mio. kr. Tillægges de indirekte omkostninger, som vurderes vanskeligere at realisere i en konkret besparelse, vil besparelse være ca. 2,5 mio. kr. Besparelsen vil i forhold til interessentkommunernes abonnementsbetaling (regnskab 2009) medføre en direkte reduktion på 6 %. Medtages de beregnede omkostninger i besparelsen, vil reduktionen af kommunernes abonnementsbetaling udgøre 9 %. Af nedenstående tabel fremgår konsekvensen af besparelsesforslaget i forhold til abonnementsbetalingen pr. indbygger 10 (2009- niveau). Besparelsesforslagets konsekvens for abonnementsbetalingen Direkte realiserbar besparelse Besparelse inkl. beregnede omkostninger Pris pr. indbygger regnskab ,49 kr. 172,49 kr. Besparelsesforslagets reduktion pr. indbygger -10,37 kr. -15,78 kr. Ny beregnet pris pr. indbygger (2009 niveau) 162,12 kr. 156,71 kr. Tabel 5.8 Besparelsesforslagets konsekvens for abonnementsbetalingen Forudsat at assisterende slukningstog i både distrikt Øst og Vest, kan være i udrykningsområdet senest 5 minutter efter alarm, vil forslaget ikke ændre det serviceniveau, som kommunernes risikobaserede dimensionering afspejler. Formelt er der dog tale om en ændring af dimensioneringen, som skal til udtalelse i Beredskabsstyrelsen og vedtages af kommunalbestyrelserne. 10 Befolkningstal pr Vestegnens Brandvæsen Side 21 af 39

23 6 Mulighed for tilkøb af eksternt slukningstog Oktober 2010 VB har i dag en aftale med Københavns Brandvæsen om levering af 2. slukningstog i distrikt Øst (Hvidovre). Slukningstoget leveres fra Brandstation Dæmningen, der ligger meget tæt på kommunegrænsen mellem København og Hvidovre. Falck A/S leverer slukningstog i bl.a. nabokommunerne Vallensbæk, Ballerup, Herlev, Ishøj og Høje-Taastrup, fra brandstationer i Høje-Taastrup og Ballerup. Derudover har Falck en station på Avedøre Havnevej, beliggende på samme grund som VB s brandstation i Hvidovre. Falck stationen leverer i dag ikke brandslukning fra deres station i Hvidovre. Der er i dag ikke andre aktører, som leverer brandslukningsydelser i umiddelbar nærhed af VB s slukningsområde. Der er således ikke andre aktører som kan forventes at kunne leverer de brandslukningsydelser, som er indeholdt i besparelsesforslagene 7 og 12 A. Københavns Brandvæsen og Falck er blevet bedt om en uforpligtende tilkendegivelse af, om de vil være interesseret i at byde på en begrænset del af brandslukningen omfattende 2. slukningstog i Glostrup og 2. slukningstog i Hvidovre. Begge parter har bekræftet deres interesse i at afgive tilbud. Endeligt overblik over potentialet ved gennemførelse af besparelsesforslag 7 og 12 A forudsætter dialog med de mulige eksterne parter, idet besparelsesforslagene 7 og 12 A er afhængige af indkøb 3. og 4. slukningstog. Om besparelsesforslag 9A, som medfører reduceret brug af Københavns Brandvæsen, kan give anledning til en genforhandling af kontrakten med Københavns Brandvæsen er ikke undersøgt nærmere. 6.1 Udbudsprocedure Udbud af brandslukning er, i lighed med andre kommunale udbud af tjenesteydelser, omfattet af udbudsdirektivet og Tilbudsloven. Brandslukningsydelser er omfattet af direktivets tjenesteydelseskategori 27 hvilket indebærer at udbuddet skal udbydes efter Tilbudslovens afsnit II - annoncering at udbudsdirektivets artikel 23 og artikel 35 stk. 4 skal iagttages, hvis kontraktværdien overstiger tærskelværdien i udbudsdirektivet på ,00 kr. Brandslukningsydelsen kan udbydes som offentligt udbud, hvor alle kan byde begrænset udbud, hvor tilbudsgivere indledningsvist prækvalificeres Da det forventes, at kun to aktører vil byde på opgaven, vil et offentligt udbud formentligt være mest hensigtsmæssigt. Det betyder, at udbuddet skal offentliggøres i en annonce i pressen eller et elektronisk medie, f.eks. på VB s hjemmeside eller brancherelevante hjemmesider. Vestegnens Brandvæsen Side 22 af 39

24 Annonceringen skal som minimum indeholde en beskrivelse af opgaven kontaktoplysninger frist for modtagelse af tilbud adresse for modtagelse af tilbud kriterier for tildelingen Opgavebeskrivelsen skal formentlig suppleres med et egentligt udbudsmateriale, hvor opgaven beskrives mere detaljeret. 6.2 Tidsplan Opgave Udarbejdelse af annoncering og udbudsmateriale Den tid som tilbudsgiverne skal have til at afgive tilbud i Evaluering af indkomne tilbud, tildeling af kontrakt, meddelelse om tildelingen til EU Estimeret tidsforbrug, mindst 1 måned 1 måned 1 måned Hertil skal lægges tidsforbrug til behandling af sagen i VB s bestyrelse, koordinationsgruppen og i kommunerne indhentning af udtalelse fra Beredskabsstyrelsen vedr. ændring i kommunernes risikobaserede dimensionering vedtagelse af ændring i den risikobaserede dimensionering i de fem kommunalbestyrelser Samlet set vurderes det, at der vil gå mindst ½ år fra beslutning om at udbyde opgaven til ændringen kan træde i kraft. Vestegnens Brandvæsen Side 23 af 39

25 7 Redegørelse vedrørende vagtcentralen For at opnå et bedre beslutningsgrundlag vedrørende vagtcentralens fremtidige rolle i VB, er BDO blevet bedt om at udarbejde en redegørelse af vagtcentralens grundlæggende funktion, mulige fremtidige funktion samt udarbejde en beregning af omkostninger og indtægter forbundet med vagtcentralen. Kapitel 7 indeholder en beskrivelse af vagtcentralens grundlæggende funktion i forbindelse med kerneydelsen brand og redning, en beskrivelse af vagtcentralens serviceydelser samt en beregning af de omkostninger og indtægter, der er forbundet med vagtcentralens funktion. De omtalte beskrivelser tager udgangspunkt i eksisterende funktioner samt et muligt fremtidsscenarie ved en offensiv tilgang til vagtcentralens serviceydelser. Redegørelsen er udarbejdet på baggrund af interview med VB s ledelse samt beredskabsfaglig bistand fra Fmri. Beregningerne tager udgangspunkt i regnskab Vagtcentralens grundlæggende funktion i forbindelse med kerneydelsen brand og redning Alarmopkald via 112 Alle alarmopkald fra 112 indgår til alarmcentralen. Alarmcentralen er i modsætning til vagtcentralen justitsministeriets ansvar, det er politiet, der betjener alarmcentralerne bortset fra Storkøbenhavn, hvor det er Københavns Brandvæsen. Sidstnævnte har ingen sammenhæng med VB s aftale med Københavns Brandvæsen om udrykningsbistand. Alarmcentralens rolle i forbindelse med alarmopkald fra 112 er, at videresende alarmen til relevant beredskab via radiokommunikationsnettet samt rekvirering af evt. yderligere ressourcer, jf. nedenstående illustration. Der ringes 112 i Vestegnens slukningsområde Alarmcentralen 112 modtager opkaldet Alarm modtages Indsatsleder Alarm modtages VB s vagtcentral Alarm modtages Slukningsstyrke Fig. 7.1 alarmopkald via 112 Vestegnens Brandvæsen Side 24 af 39

26 Indsatslederen har radiokontakt med alarmcentralen. Hvis der under en indsats er behov for supplerende indsatsmæssige ressourcer i form af mandskab, køretøjer og andet materiel, som er til rådighed i de kommunale eller det statslige redningsberedskab, rekvirerer indsatslederen altid disse via alarmcentralen. Hvis der er behov for andre ressourcer fra regionale sektorberedskaber (forsyningssektorerne og jernbanerne) sker det også via alarmcentralen eller politiet. VB s vagtcentrals rolle i forbindelse med alarmopkald fra 112 er, at agere som servicefunktion for indsatsleder og indsatsstyrke. Den døgnbemandede vagtcentralen i VB regi kan benyttes af indsatsleder, f. eks. når der er behov for kontakt til andre dele af de kommunale organisationer eller anden relevant part. I mange tilfælde tager indsatslederen dog selv direkte kontakt til de kommunale organisationer og forsyningsselskaber. Man kan sige, at vagtcentralens servicefunktion i forbindelse med alarmopkald er rar at have, men ikke en nødvendighed. Ved udrykning påbegynder vagtcentralen endvidere udfyldelse af alarm- og Odin rapporter. jf. endvidere afsnit Hos beredskaber som ikke har en bemandet vagtcentral vil alarmer via 112 videresendes fra politiet/kbh. Brandvæsen til en ubemandet vagtcentral, hvor der sker en automatisk alarmering til indsatsleder og indsatsstyrke Alarmopkald via automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Udover alarmopkald fra 112 kan en udrykning være baseret på et alarmopkald fra et ABAanlæg. Alarmopkald fra ABA-anlæg sker automatisk via alarmnettet direkte til opkoblede vagtcentral. Udover vagtcentralen indgår alarmer fra ABA-anlæg altid til en backup vagtcentral for VB s slukningsområde er backup centralen Københavns Brandvæsen. Nedenstående figur illustrerer processen ved et alarmopkald fra et ABA-anlæg (for VB er alarmcentral og backup central den samme). Alarmopkald fra ABA-anlæg Alarmnet Alarmcentralen modtager alarmen Opkoblet vagtcentral modtager alarmen Backup central Alarm modtages Indsatsleder Alarm modtages Slukningsstyrken Fig. 7.2 alarmopkald via ABA-anlæg Vestegnens Brandvæsen Side 25 af 39

27 Alarmcentralens rolle i forbindelse med alarmopkald via ABA-anlæg er ligesom ved alarmopkald via 112, at videresende alarmen til relevant beredskab via radiokommunikationsnettet samt rekvirering af evt. yderligere ressourcer og materiel. VB s bemandede vagtcentrals rolle i forbindelse med alarmopkald via ABA-anlæg er at assistere indsatsleder og slukningsstyrke under aktionen. Dette kan eksempelvis være at kontakte virksomhedens kontaktpersoner samt kontakt til virksomheden ved manglende nøgle i nøgleboks. Derudover påbegynder vagtcentralen udfyldelse af alarm- og Odin rapporter. Ubemandede vagtcentraler kan også fungere som vagtcentral for ABA-anlæg. I sådan tilfælde varetager indsatsleder selv kontakt til virksomhed m.m. Den ubemandede vagtcentral videresender således alene alarmopkaldet automatisk til indsatsleder og indsatsstyrke. Virksomheders udgifter i forbindelse med ABA-anlæg Virksomheden betaler et overvågningsgebyr for opkoblingen til vagtcentralen. Fastsættelsen af gebyret varierer fra vagtcentral til vagtcentral, men ligger i størrelsesorden kr. årligt. Anlægget skal endvidere inspiceres 1 gang årligt, denne ydelse har beredskabet ingen involvering i. ABA-anlæg forårsager ind imellem blinde alarmer. Kommunen kan ved blinde alarmer opkræve virksomheden et gebyr på kr. pr. udrykning (2010-niveau 11 ), dette beløb bliver reguleret på årsbasis. Virksomhedernes betaling af overvågningsgebyr samt gebyret for de blinde alarmer faktureres af VB og indgår i VB s regnskab. De nævnte gebyrer er således medvirkende til at reducere interessentkommunernes abonnementsbetaling Beredskabers muligheder for opfyldning af lovgivningen I bekendtgørelse om tilslutning til og anvendelse af det landsdækkende radiokommunikationsnet fremgår lovgivningsmæssigt krav om, at det landsdækkende radiokommunikationsnet skal anvendes af de statslige, kommunale og regionale beredskabsmyndigheder til løsning af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver. Alarmcentralen i København løser dette forhold for Vestegnens kommuner samt øvrige kommuner i det storkøbenhavnske område i Region Hovedstaden. Alarmcentralen håndterer således alarmer og alarmering af mandskab samt disponering af ressourcer og indsats. Beredskaber som ikke har en bemandet vagtcentral løser den lovpligtige radiokommunikationstilslutning ved en ubemandet vagtcentral, hvor modtagelse af alarmer og alarmering af mandskab sker automatisk styret af vagtcentralsoftware. 11 Bekendtgørelse om gebyr for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer. Vestegnens Brandvæsen Side 26 af 39

28 Sikkerhedsnettet i Danmark bygger på et kontrolrumssoftware til styring af kommunikationen mellem et beredskab, vagtcentral og de tilknyttede personer eller enheder, der er på radionettet. Kontrolrumssoftware er bindeleddet mellem vagtcentralerne og brugerne af terminaler. Opfyldelse af lovgivningen kan altså ske ved: Bemandet vagtcentral Ubemandet vagtcentral Køb af ydelse ved ekstern vagtcentral Alarmnettet og det fælles radiokommunikationsnet gør det enkelt at skifte vagtcentral og at vagtcentralen geografisk kan placeres hvor som helst. En bemandet vagtcentral med lokalkendskab har dog fordele, der ikke kan erstattes af automatik, herunder mulighed for at assistere indsatsleder og indsatsstyrke på et mere detaljeret og lokalfagligt plan. De fem kommuner har - sammen med de øvrige 15 kommuner i det storkøbenhavnske område - givet tilsagn om at gå sammen om en kontrolrumsløsning i forbindelse med Sikkerhedsnettets etablering. Dette kontrolrum etableres i løbet af Tilslutningen er gratis for kommunerne. I København etableres kontrolrumsløsningen i forbindelse med alarmcentralen som finansieres med DUT-midler. Kontrolrumsløsningen består af tre elementer: 1. Kommunikation i det nye radionet det vil sige det, der relaterer sig til håndtering af opkald 2. Koordinering af opgaveløsning og ressourceanvendelse 3. Tilvalgsfunktionalitet til løsning af beredskabernes særlige opgaver. Alle beredskaber skal tilknyttes kontrolrum for håndtering af pkt. 1 og 2. Disse to punkter opfylder det lovpligtige kommunikationskrav som omtales i pkt I den kontrolrumsmodel, der opbygges i København og andre steder i landet, kan beredskaberne efter behov vælge at købe supplerende funktionalitet, f.eks. overvågning og administration af ABA alarmer eller andre sikringsanlæg. I realiteten kan et beredskab fremover opfylde sine behov for kommunikation, håndtering af alarmer m.v. i forbindelse med kerneydelsen brand og redning med den gratis tilslutning til et kontrolrum, egne sine-terminaler og en internetforbindelse. En vagtcentral, bemandet eller ubemandet, er således ikke en nødvendighed efter etablering af kontrolrumsmodellen. Håndtering af ABA-anlæg skal dog fortsat ske ved enten bemandet vagtcentral, ubemandet vagtcentral eller tilkøb af ydelsen ved ekstern vagtcentral. Vestegnens Brandvæsen Side 27 af 39

29 7.1.4 Vestegnens brandvæsens vagtcentrals opgaver Vestegnens vagtcentral yder følgende opgaver i forbindelse med kerneydelsen brand og redning. Ved udrykninger Servicering af indsatsleder Bistand til navigation Kontakt til øvrige relevante parter (eks. Dong Energy, trafikinformation) Kontakt til kommunale forvaltninger Påbegyndelse af alarm- og Odin rapporter Udfyldelse af pressesedler til aviser og andre interessenter Særligt for ABA-anlægs udrykninger Kontakt til virksomheders kontaktpersoner Kontakt til virksomheder ved manglende nøgle Øvrige forhold der ikke vedrører serviceydelser Administration i forbindelse med ABA-anlæg, herunder kontaktpersonsændringer m.m. Koordination af indsatsledervagter Administration af bilpark (biler ude af drift o. lign.) Telefonopkald til brandvæsnet Opdatering af VB s hjemmeside Modtagelse af syge-/raskmeldinger Modtagelse af post Ved nedlæggelse af VB s vagtcentral vil ovenstående skulle varetages af andre. Hvorledes den præcise fordeling imellem en anden bemandet vagtcentral/ubemandet vagtcentral og VB vil ske, vil bero på den indgåede aftale. 7.2 Vagtcentralens serviceydelser Ved siden af de i afsnit 7.1 beskrevne opgaver forbundet med kerneydelsen brand og redning udfører vagtcentralen en række indtægtsdækkende serviceydelser. For at disse serviceydelser kan produceres er det nødvendigt, at ydelserne understøttes af en bemandet vagtcentral. Dette kan ske via VB s vagtcentral eller anden vagtcentral i kommunalt eller privat regi. I forbindelse med interview af ledelsen i VB har det være drøftet, at løfteholdsydelsen muligvis ville kunne fortsætte uden brug af bemandet vagtcentral. Dette vil kunne gennemføres via en mobiltelefonordning, men forudsætter, at der tilknyttes en døgnvagt, som kan varetage koordineringen. Udover en påvirkning af prisen for løfteholdets ydelser, vil der endvidere være risiko for, at dette ikke er i overensstemmelse med konkurrencereglerne, idet der ikke længere vil være tale om direkte udnyttelse af overskudskapacitet. Forholdet er ikke undersøgt nærmere, ligesom der heller ikke er foretaget beregninger herpå. Vestegnens Brandvæsen Side 28 af 39

30 I nedenstående er vagtcentralens serviceydelser beskrevet. Serviceydelserne er delt op i henholdsvis eksisterende serviceydelser beskriver de ydelser, hvor der er indgået aftale og som dermed indgår i VB s regnskab mulige fremtidige serviceydelser (1 års perspektiv) beskriver de ydelser, hvorpå der er fremsendt tilbud eller af VB s ledelse forventes at kunne indgås aftale om, indenfor det næste år. En andel af disse indtægter indgår i VB s budget for mulige fremtidige serviceydelser (5 års perspektiv) beskriver de ydelser som VB s ledelse ved en aktiv strategi forventer at kunne etableres indenfor en 5 års periode Eksisterende serviceydelser Telefonkæder Glostrup Kommune vagtcentralen igangsætter en telefonkæde til Glostrup Kommunes ældre borgere tilknyttet ordningen. Telefonkæden afsluttes med opkald til vagtcentralen Tryghedsalarmer Glostrup Kommune vagtcentralen overvåger og vedligeholder hjemmeplejens tryghedsalarmer/televagtsystem, herunder kontrol af system og vedligeholdelse af database m.m. Vagtkorps Rødovre Kommune vagtcentralen overvåger Rødovre Kommunes alarmer og kontakter vagtkorps ved alarmer Løftehold for hjemmeplejen vagtcentralen modtager opkald fra hjemmeplejen vedrørende behov for hjælp til løft. Vagtcentralen rekvirerer det relevante mandskab til opgaven. I 2009 havde VB indgået aftale med 4 kommuner om assistance til løft, og i 2010 yderligere 4 kommuner. Overfaldsalarmer Rødovre Kommune en række medarbejdere i Rødovre Kommune er udstyret med overfaldsalarmer grundet deres arbejde. Vagtcentralen overvåger disse overfaldsalarmer og alarmerer politiet ved behov Mulige fremtidige serviceydelser (1 års perspektiv) Yderligere salg af overvågning af tryghedsalarmer til 5 kommuner, herunder indgår 2 kommuner udenfor VB s slukningsområde Yderligere salg af overfaldsalarmer til Høje-Tåstrup Kommune Udbringning af hjælpemidler Vestegnens Brandvæsen Side 29 af 39

31 Mulige fremtidige serviceydelser (5 års perspektiv) Oktober 2010 VB s ledelse har udarbejdet en oversigt over mulige fremtidige serviceydelser ved en aktiv strategi for udnyttelsen af vagtcentralen. Oversigten indeholder følgende opgaver direkte forbundet med vagtcentralen: Videoovervågning af kommunale ejendomme Overvågning af elevatoralarmer Oprettelse af vagtkorps som løser vagtopgaver i interessentkommunerne Redningsbådsberedskab Højderedning Varetagelse af kommunernes servicetelefoner Ambulancetjeneste for regionen Kørsel af lægevogn (chauffør for læge) Liggende sygetransport (kørsel med liggende patienter som kommunerne har ansvaret for bliver transporteret fra/til sygehuset kommunerne køber p.t. ydelsen hos regionen) Siddende sygetransport (kørsel med borgere der skal til daghjem, behandling, genoptræning m.m.) Vagttelefon for vandforsyning, rensningsanlæg, driftsafdeling uden for normale åbningstider Som det fremgår af ovenstående oplistning vurderer VB s ledelse, at der er flere muligheder for at opnå en bedre udnyttelse af vagtcentralens ressourcer. En del af disse opgaver er rettet mod kommunal virksomhed, som kommunerne p.t. selv løser eller får udført af anden aktør. Derudover er der opgaver rettet mod regionen og private virksomheder. Udover de nævnte vagtcentralsafhængige opgaver har VB s ledelse peget på en række muligheder som vil kunne udvikle VB som virksomhed, men som ikke har direkte forbindelse til en vagtcentral. Dette er følgende opgaver: Servicering af kommunale køretøjer Bygningshjælp, herunder afdækning, vandsugning, stormskade, rudedækning m.v. Parkeringsvagter Følgeskadebekæmpelse efter brand Oprettelse af en frivilligenhed (Frivillige som bruges til arrangementer i kommunerne, eksempelvis trafikregulering, madlavning, strømforsyning osv. Enheden kan evt. oprettes med henblik på rekruttering af deltidsbrandmænd) Ungdomsbrandkorps for udsatte børn og unge Udbringning af mad BDO har ikke vurderet potentialet ved de oplistede muligheder, men det er dog væsentligt at fremhæve, at konkurrencereglerne på området bør undersøges nærmere. Uden nærmere detaljering og stillingtagen, kan det nævnes, at kommuner som hovedregel ikke må udøve erhvervsvirksomhed. Kommuner kan, ifølge Opgaveudførelsesloven udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, under betingelser af, at den opgave der bydes på, skal være en opgave Vestegnens Brandvæsen Side 30 af 39

32 kommunen kunne have løst for sig, opgaven har været i udbud eller opgaven ikke overstiger en kontraktværdi på kr. Udførelse af opgaver for private, skal vurderes efter kommunalfuldmagtsreglerne. Ifølge disse regler kan kommuner som udgangspunkt ikke drive erhverv med fortjeneste for øje. Kommuner kan dog godt udøve biproduktion, accessorisk virksomhed og overskudskapacitet. Hvorledes VB påvirkes af ovenstående regler er ikke undersøgt nærmere. 7.3 Beregning af omkostninger og indtægter forbundet med vagtcentralen Nærværende afsnit omhandler beregning af omkostninger og indtægter direkte forbundet med vagtcentralen samt beregning er indirekte omkostninger (beregnede omkostninger) som omfatter omkostninger til andel af husleje, ejendomsvedligeholdelse, ledelse m.m. I beregningen af de direkte omkostninger er medtaget alle omkostninger og indtægter som er direkte forbundet med vagtcentralen. På omkostningssiden betyder det, at alle omkostninger vedrørende personalet og drift er medtaget, mens indtægtssiden omfatter alle de indtægter, som er direkte afhængige af, at VB har tilknyttet en vagtcentral til beredskabet. Indtægter og omkostninger forbundet med ABA-anlæg er i beregningen ikke medtaget som en ydelse direkte afhængig af VB s vagtcentral, idet en ABA-anlægsdrift kan opkobles til anden central. I forbindelse med beregnede kapitalomkostninger har BDO vurderet, at det ikke er relevant at medtage forrentning og afskrivning, jf. kapitel 5. Det er væsentligt at fremhæve, at det alene vil være de direkte omkostninger (netto) som udgør besparelsen ved en eventuel iværksættelse af besparelsesforslagene. De direkte omkostninger fremgår som reducerbare omkostninger. Vagtcentralen er døgnbemandet, hvilket i den nuværende form kræver en samlet årsnormering på 4,4 fuldtidsstilling. Personalet arbejder 24 timers vagter, hvilket betyder, at personalet ifølge overenskomsten optjener overarbejde for arbejdsopgaver varetaget mellem kl og Dvs. udover personalets faste løn afregnes overarbejde, hvis der skulle forekomme alarmopkald i dette tidsrum. Hvis personalet derimod arbejdede højest 13 timer i hvert vagtdøgn, vil der ikke skulle betales tillægsydelser for evt. alarmopkald mellem og VB s ledelse ønsker, blandt andet ud fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt, at ændre denne form, hvilket vil betyde, at vagtcentralens normering skal øges med 2 stillinger. Dette forhold indgår i beregningerne ved, at der til beregning af lønomkostninger for 2009 er medtaget vagtcentralpersonalets faste lønninger samt den faktiske overarbejdstidsbetaling til vagtcentralspersonalet, og ved beregning af lønomkostninger i et 1 års perspektiv er medtaget lønninger svarende til 6,4 fuldtidsstillinger men ikke overarbejde. BDO har i forbindelse med nærværende analyse fået udleveret et tilbud fra Københavns Brandvæsen dateret den 18. marts 2010 vedrørende varetagelse af vagtcentralfunktionen for Vestegnens Brandvæsen Side 31 af 39

33 VB. For at gøre dette tilbud sammenligneligt med VB s vagtcentral, fremstilles i nedenstående 3 afsnit beregning af vagtcentralens omkostninger for henholdsvis 2009, 2010 og i et 1 års perspektiv. Omkostninger forbundet med vagtcentralen vises som plusbeløb mens indtægter vises som minusbeløb Beregning af vagtcentralens indtægter og omkostninger 2009 Nedenstående tabel viser nettoomkostninger i forbindelse med drift af vagtcentralen i Udgifter Vagtcentralen 2009-niveau Realiserbare omkostninger Beregnede omkostninger Direkte udgifter Faste lønomkostninger kr kr. Indtægter dagpengerefusion kr kr. Uddannelse kr kr. Personaleforsikringer kr kr. Inventar kr kr. EDB/kontorhold kr kr. Direkte udgifter i alt kr kr. Indirekte udgifter Lønomkostninger ledelse kr. Rengøring kr. Huslejeandel personale kr. Bygningsdrift kr. Andel af administrationsaftale kr. Indirekte udgifter i alt kr. Udgifter i alt kr. Indtægter Realiserbare omkostninger Beregnede omkostninger Direkte indtægter Telefonkæder m.m. Glostrup kr kr. Tryghedsalarmer kr kr. Løftehold fratrukket udgift til løft kr kr. Vagtkorps kr kr. Direkte indtægter i alt kr kr. Indtægter i alt kr kr. Netto Realiserbare omkostninger Beregnede omkostninger Nettoomkostning kr kr. Tabel 7.1 Omkostningsberegning vagtcentral Vestegnens Brandvæsen Side 32 af 39

34 Af ovenstående fremgår, at nettoomkostninger til drift af vagtcentralen i 2009 har været kr. Medtages de beregnede omkostninger, har omkostningen for drift af vagtcentralen i 2009 været kr. Der var i 2009 tilknyttet ca. 453 ABA-anlæg til VB s vagtcentral og gebyret var fastsat til kr. ABA-anlæggene genererede i 2009 en indtægt på 2,6 mio. kr Beregning af vagtcentralens indtægter og omkostninger 2010 Nedenstående tabel viser nettoomkostninger i forbindelse med drift af vagtcentralen beregnet til 2010 niveau. Omkostningerne er baseret på regnskab 2009 fremskrevet med 3,1 % 12, mens indtægtsniveauet er estimeret af VB s ledelse, hvor det alene er løfteholdsindtægter som forventes at stige fra 2009 til Indeks for den kommunale PL-udvikling opgjort d. 27. februar Vestegnens Brandvæsen Side 33 af 39

35 Udgifter Direkte udgifter Vagtcentralen 2010 niveau Reducerbare omkostninger Beregnede omkostninger Faste lønomkostninger kr kr. Indtægter dagpengerefusion kr kr. Uddannelse kr kr. Personaleforsikringer kr kr. Inventar kr kr. EDB/kontorhold kr kr. Direkte udgifter i alt kr kr. Indirekte udgifter Lønomkostninger ledelse Rengøring Huslejeandel personale Bygningsdrift Andel af administrationsaftale Indirekte udgifter i alt kr kr kr kr kr kr. Udgifter i alt kr kr. Indtægter Direkte indtægter Reducerbare omkostninger Beregnede omkostninger Telefonkæder m.m. Glostrup kr kr. Tryghedsalarmer kr kr. Løftehold fratrukket udgift til løft kr kr. Vagtkorps kr kr. Direkte indtægter i alt kr kr. Indtægter i alt kr kr. Netto Reducerbare omkostninger Beregnede omkostninger Nettoomkostning kr kr. Tabel 7.2 Omkostningsberegning vagtcentral 2010 niveau. Af ovenstående fremgår, at nettoomkostninger til drift af vagtcentralen i 2010 forventes at være kr. Medtages de beregnede omkostninger, har omkostningen for drift af vagtcentralen i 2009 været kr. Der er i 2010 tilknyttet ca. 467 ABA-anlæg til VB s vagtcentral, gebyret er i 2010 differentieret, således, at det for kommuner er kr. pr. anlæg, og for andre erhverv er gebyret kr. pr. anlæg. ABA-anlæggene forventes at medføre en indtægt på 3,4 mio. kr. i Vestegnens Brandvæsen Side 34 af 39

36 7.3.3 Beregning af vagtcentralens mulige indtægter og omkostninger i et 1 års perspektiv Som det fremgår af afsnit 7.2 forventes det, at serviceydelser tilknyttet vagtcentralen i et 1 års perspektiv kan øges. De fremhævede forslag er alle ydelser som der enten er afgivet tilbud på eller p.t. forhandles. De forventede serviceydelser fordeler sig således: Serviceydelse Tryghedsalarmer og udbringning af hjælpemidler Brøndby Kommune Tryghedsalarmer Hvidovre Kommune Tryghedsalarmer Rødovre kommune Tryghedsalarmer Ishøj Kommune Tryghedsalarmer Vallensbæk kommune Overfaldsalarmer Høje Tåstrup kommune Estimeret øget indtægt Forventet indtægt kr kr kr kr kr kr kr. Tabel 7.3 Yderligere serviceydelser i et 1 års perspektiv alle indtægter er estimeret af VB s ledelse. VB s ledelse forventer at kunne øge vagtcentralens indtægter med 1,4 mio. kr. indenfor det næste år. Det skal hertil bemærkes, at serviceydelserne alle er ydelser kommunerne p.t. tilkøber på anden vis, og der skulle således ikke være forbundet nogen ekstraomkostninger for interessentkommunerne. Som tidligere beskrevet, jf. side 25, ønsker VB s ledelse at øge vagtcentralens normering med 2 stillinger. Dette anslås at øge vagtcentralens omkostninger med kr. alt inkl. Tillægges ovenstående forhold beregningen af vagtcentralens nettoomkostninger i 2010 ser beregningen således ud: Nettoomkostninger 2010 Estimeret indtægtsstigning Øget personaleomk. Beregnet nettoomk kr kr kr kr. Det er således VB s ledelses vurdering, at nettoomkostningerne for driften af vagtcentralen kan reduceres til ca kr. indenfor et år Muligheder i forbindelse med drift af vagtcentral Som beskrevet under afsnit kan beredskaber opfylde den kommunikationsmæssige del af lovgivningen ved: 1. Beredskabets egen bemandede vagtcentral 2. Ubemandet vagtcentral 3. Køb af ydelse ved ekstern vagtcentral Vestegnens Brandvæsen Side 35 af 39

37 Det skal bemærkes, at det nye kontrolrum, jf. side 27, fremadrettet vil kunne erstatte ovenstående. Dog vil varetagelse af ABA-anlæg skulle varetages via egen eller ubemandet vagtcentral eller tilkøbes hos ekstern udbyder. Beredskabets egen bemandede vagtcentral, ubemandet vagtcentral samt køb af ydelse ved ekstern vagtcentral er alle løsningsmuligheder der kan varetage alarmeringer fra ABA-anlæg. Dette betyder, at uanset om beredskabet har bemandet eller ubemandet vagtcentral eller køber ydelsen hos en ekstern vagtcentral, vil man kunne sikre opkobling til ABA-anlæg og generere en indtægt til interessentkommunerne i form af opkrævning af ABA-anlægsgebyrer trods en afvikling af VB s vagtcentral. BDO har i forbindelse med nærværende analyse fået udleveret et tilbud fra Københavns Brandvæsen, dateret den 18. marts 2010, vedrørende varetagelse af vagtcentralfunktionen for VB. I denne fremgår, at interessentkommunerne skal betale et administrationsgebyr på kr. pr. ABA-anlæg til Københavns Brandvæsen. En tilsvarende beregning af udgiften pr. ABA-anlæg hos VB s vagtcentral viser følgende resultat: VB s vagtcentral 2009 regnskab Forventet års perspektiv Antal ABA-anlæg Nettoomkostninger kr kr kr. Pris pr. anlæg kr kr kr. Tabel 7.4 Omkostning pr. ABA-anlæg hos VB s vagtcentral. Hvis ovenstående oplysninger sammenholdes med tilbuddet fra Københavns Brandvæsen, betyder dette, at VB s vagtcentral i 2010 forventes at være kr. dyrere end Københavns Brandvæsen, mens VB s vagtcentral med de mulige forventede indtægter (og udgifter) i et 1 års perspektiv vil være kr. billigere end Københavns Brandvæsen, jf. nedenstående Kbh. Brandvæsen (2.100 x 467): kr. VB s vagtcentral 2010: kr. VB s vagtcentral 1 års perspektiv: kr. Antallet af ABA-anlæg er ved sammenligning af udgiftsforskellen mellem Københavns Brandvæsens tilbud og VB s vagtcentral interessant, idet udgiften til Københavns Brandvæsen fastsættes på baggrund af antallet af ABA-anlæg, mens udgiften til VB s vagtcentral er uændret uanset antallet af ABA-anlæg. Det vil sige, at øges antallet af tilkoblede ABA-anlæg i udrykningsområdet vil den samlede pris til Københavns Brandvæsen stige, mens den samlede omkostning hos VB vil være uændret. Dette forhold betyder, at udgiftsniveauet vil være det samme hos Københavns Brandvæsen og VB s vagtcentral i 2010, hvis antallet af ABA-anlæg stiger til 580 anlæg i VB s udrykningsområdet ( /2.100 = 579,5). Dette svarer til en stigning på 24 %. Vestegnens Brandvæsen Side 36 af 39

38 Det er væsentlig at fremhæve, at betalingen til Københavns Brandvæsen ikke vil være ens for de 5 interessentkommuner, idet afregningen sker på baggrund af den enkelte kommunes antal ABA-anlæg. Udover den udgiftsmæssige forskel er der endvidere forskel i de ydelser som VB s vagtcentral tilbyder og de ydelser der fremgår af Københavns Brandvæsens tilbud. Københavns Brandvæsens tilbud indeholder følgende ydelser: Overvågningsopgaver vedrørende de tekniske alarmer Typiske serviceopgaver, herunder o Tilkald/orientering af andre kommunale enheder/personer i specifikke situationer o Servicering af borgere ved direkte henvendelse til vagtcentralen Webbaseret administrationsmodul som stilles til rådighed for kommunerne i forbindelse med håndtering af administrationen af ABA-anlæg Dette betyder, at der er en række ydelser, som ved overgang til Københavns Brandvæsens vagtcentral enten skal varetages af interessentkommunerne eller af andre i VB end vagtcentralen. Dette drejer sig i forhold til drift af ABA-anlæg blandt andet om administration i forbindelse med oprettelse og nedtagelse af ABA-anlæg, vedligeholdelse af virksomheders kontaktpersonsoplysning m.m. VB har anslået af denne opgave tager ca. 45 min. pr. ABA-anlæg pr. år, hvilket ud fra en gennemsnitlig lønomkostning for HK personale, vil betyde en øget udgift på kr. 13 Herudover varetager VB s administration p.t. fakturering af ABA-anlægsgebyrer samt blinde alarmer. Der henvises til afsnit for beskrivelse af VB s vagtcentrals øvrige ydelser. Som alternativ til en bemandet vagtcentral er en ubemandet vagtcentral. En ubemandet vagtcentral vil alene kunne håndtere alarmopkaldene og kan i sagens natur ikke varetage administrationsopgaver. Det vurderes, at VB i forbindelse med vagtcentralen råder over hovedparten af det nødvendige software og hardware til at kunne oprette en ubemandet vagtcentral. Der er således ingen større omkostninger forbundet med at ændre VB s vagtcentral fra bemandet til ubemandet. 13 Gns. løn fastsat til kr. svarende til en timepris på 207,9 (207,9 kr. x 350,25 timer= ,-). Vestegnens Brandvæsen Side 37 af 39

39 På baggrund af de i nærværende afsnit beskrevne muligheder, kan der opstilles 3 besparelsespotentialer, jf. skema Vagtcentralens indtægter samt forholdene for ABA-anlæggene i VB s slukningsområdet har ændret sig fra 2009 til 2010, hvorfor det har været nødvendigt at beregne besparelserne i 2010 niveau i modsætning til beregning af besparelsesforslagene, jf. kapitel 5, hvor beregningerne er baseret på 2009-niveau. Scenarie 1: Besparelse ved indkøb af vagtcentralydelse hos Københavns Brandvæsen (2010 niveau) Besparelse ved nedlæggelse af VB s vagtcentral Kr. Udgift til Københavns Brandvæsen (467 anlæg x kr.) Kr. Administrationsomkostninger i fm. ABA-anlæg* Kr. Forventet besparelse Kr. Forventet gns. besparelse pr. indbygger (2010 befolkningstal) -0,97 Kr. Tabel 7.5 Besparelsespotentiale scenarie 1. * Administrationsomkostningerne i forbindelse med ABA-anlæg forudsættes at medføre en merudgift. Beregnes scenarie 1 inkl. de beregnede omkostninger for VB s vagtcentrals, er den forventede besparelse på kr. svarende til en reduktion i abonnementsbetalingen på 2,11 kr. Besparelsen pr. indbygger er en gennemsnitsberegning ved scenarie 1, idet antallet af ABAanlæg i den enkelte kommune er afgørende for den faktiske besparelse hos kommunen. Dette skyldes, at der ikke er overensstemmelse mellem kommunestørrelsen og antallet af ABA-anlæg i kommunen. Eksempelvis vil Glostrup, som har forholdsvis mange ABA-anlæg, opleve en større besparelse end Rødovre som har forholdsvis få ABA-anlæg i forhold til kommunestørrelsen. Scenarie 2: Besparelse ved en aktiv salgsstrategi i et 1 års perspektiv (2010 niveau) Estimeret indkomststigning Kr. Øget personaleomkostninger Kr. Forventet besparelse Kr. Forventet besparelse pr. indbygger (2010 befolkningstal) -4,00 Kr. Tabel 7.6 Besparelsespotentiale scenarie 2. Scenarie 3: Besparelse ved en etablering af ubemandet vagtcentral (2010 niveau) Besparelse ved nedlæggelse af VB s vagtcentral Kr. Administrationsomkostninger i fm. ABA-anlæg* Kr. Forventet besparelse Kr. Forventet besparelse pr. indbygger (2010 befolkningstal) -6,78 Kr. Tabel 7.7 Besparelsespotentiale scenarie 2. * Administrationsomkostningerne i forbindelse med ABA-anlæg forudsættes at medføre en merudgift. Beregnes scenarie 3 inkl. de beregnede omkostninger for VB s vagtcentral er den forventede besparelse på 1,3 mio. kr. svarende til en reduktion i abonnementsbetalingen på 7,92 kr. Vestegnens Brandvæsen Side 38 af 39

40 Det er alene de administrationsmæssige omkostninger i forbindelse med ABA-anlæggene som er medtaget i ovenstående beregninger. En evt. øget udgift hos interessentkommunerne i forbindelse med overdragelse af øvrige servicefunktioner VB s vagtcentral udfører i dag, indgår således ikke i beregningerne. Nedenstående skema opsummerer vagtcentralens besparelsespotentialer samt sammenholder de beregnede besparelser med abonnementsbetalingen for 2010: Scenarie 1-3 påvirkning af abonnementsbetalingen 2010 Pris pr. indbygger budget ,33 Scenarie 1: Indkøb af vagtcentralydelse Reducerbare omkostninger Beregnede omkostninger Besparelse (2010-niveau) kr kr. Besparelse pr. indbygger -0,97 kr. -2,11 kr. Procentmæssig reduktion i abonnementsbetaling -0,5 % -1,2 % Ny beregnet pris pr. indbygger (2010 niveau) 178,36 kr. 177,22 kr. Scenarie 2: Besparelse ved en aktiv salgsstrategi i et 1 års perspektiv Reducerbare omkostninger Beregnede omkostninger Besparelse (2010-niveau) kr kr. Besparelse pr. indbygger -4,00 kr. -4,00 kr. Procentmæssig reduktion i abonnementsbetaling -2,2 % -2,2 % Ny beregnet pris pr. indbygger (2010 niveau) 175,33 kr. 175,33 kr. Scenarie 3: Besparelse ved en etablering af ubemandet vagtcentral Reducerbare omkostninger Beregnede omkostninger Besparelse (2010-niveau) kr kr. Besparelse pr. indbygger -6,78 kr. -7,92 kr. Procentmæssig reduktion i abonnementsbetaling -3,8 % -4,4 % Ny beregnet pris pr. indbygger (2010 niveau) 172,55 kr. 171,41 kr. Tabel 7.8 Scenarie 1-3 påvirkning af abonnementsbetalingen Vestegnens Brandvæsen Side 39 af 39