TR-ARBEJDET I SPÆNDINGSFELTET MELLEM NYE POLITISKE DAGSORDENER OG FAGLIGE ARGUMENTER

Transkript

1 TR-ARBEJDET I SPÆNDINGSFELTET MELLEM NYE POLITISKE DAGSORDENER OG FAGLIGE ARGUMENTER Oplæg til TR træf d Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

2 MIN BAGGRUND Forsker i arbejdslivsforandringer, ofte indenfor velfærdsog uddannelsesinstitutioner Hvordan forandrer skiftende politiske mål og midler medarbejderes arbejds-, lærings- og udviklingsbetingelser, Vilkår for interessevaretagelse i regi af den danske model faglighed og mening Forholdet mellem medarbejdernes erfaringer og holdninger og de faglige organisationers politiske strategier

3 OPLÆGGETS INTENTION Problematisere samfundspolitiske udviklingstræk Hvilken betydning får de for udviklingen på uddannelsesområdet og jeres arbejdsliv? Hvilken betydning får dette for jeres (og Uddannelsesforbundets) vilkår for interessevaretagelse? Kan de nye vilkår bruges offensivt til styrkelse af tillidsrepræsentanternes lokale indflydelsesrum? Hvordan kan vi arbejde med disse spørgsmål konkret på arbejdspladsen?

4 HVORFOR DET SAMFUNDSANALYTISKE? Tendens til anlæggelse af rent organisationsinternt perspektiv i både analyser og løsninger Fare for at reducere problemstillingers baggrund til relationelle problematikker/individualisering af problemstillinger, indskrænke blikket til et deskriptivt niveau og en reaktiv approach Kan føre til afpolitisering af samfundspolitisk indlejrede problemstillinger Udmattelse af tillidsvalgte

5 VÆSENTLIGE SAMFUNDSPOLITISKE UDVIKLINGSTRÆK Velfærdsstatens transformation til konkurrencestat Opløsning af klassiske skel mellem politik og aftalesystemets domæner

6 FRA VELFÆRDSSTAT TIL KONKURRENCESTAT Den nationaløkonomiske strategi flytter fokus fra stabilitet til dynamik Skærpet fokus på den virksomhedsøkonomiske konkurrenceevne frem for (som tidligere) gennem socialuddannelses- og arbejdsmarkedspolitik at værne samfundsudviklingen mod konjunktursvingninger. Konkurrencestaten insisterer på et optimeringsregime, NPM, standardiseringer og kvantificeringer af arbejdsopgaver og instrumentalisering af faglige kompetencer Konkurrencestaten tager afsæt i det opportunistiske menneskesyn og illuderer, at vi er rationalt kalkulerende væsener som kæmper mod hinanden om de materielle goder.

7 IMPLIKATIONER I UDDANNELSESSEKTOREN Uddannelsesinstitutionernes nye rolle består i at fremme den nationale konkurrenceevne Fokus flytter fra uddannelsespolitikkens hvorfor til dens hvordan som løftestang for konkurrenceoptimering Velfærdsstatens klassiske (ud)dannelsespolitiske og samfundsinkluderende idealer erstattes af konkurrencestatens rene beskæftigelses- og indtjeningsorienterede mål (kvalitetsudvalg, produktivitetskommission, akkrediteringsråd m.v.) Økonomistiske rationaler vinder i denne nye logik ofte over pædagogiske og faglige argumenter og indsigelser fra praksisfeltet (lov 409)

8 NEDBRUDT SKEL MELLEM SFÆRER FOR POLITIK OG PARTSSYSTEM Adskillelsen af maskinrum for politiske reformer hhv. medarbejdernes løn og arbejdsforhold nedbrydes Politiske reformer og aftalesystemets forhandlingsområder væves stadigt tættere sammen fra politisk hold. Reaktionen herpå kan gå (mindst) to forskellige veje: Tilstræbe en gen-adskillelse og genrejsning af klassisk arbejdsdeling Udnytte sammenvævningen til udvikling af nye indflydelsesstrategier og indflydelsesrum.

9 DE OVERORDNEDE SPØRGSMÅL LYDER: Kan vi få noget ud af nedbrydelsen af skellet mellem politik og aftalesystem? Ved at blive bedre til at hægte klogt fra analyser af de aktuelle samfundspolitiske udviklingstræk til erfaringerne og værdierne fra vores hverdagslige pædagogiske praksis? Kan vi med fokus på fagligheden formulere en stærkere og mere overbevisende interessepolitisk dagsorden som knytter arbejdets formål og vilkårene for udførelse tættere sammen?

10 DE SPECIFIKKE SPØRGSMÅL LYDER: Hvordan udmøntes nye politiske mål i ændrede krav - og hvilket ændret syn på undervisernes rolle toner frem i de nye samfundsidealer? Hvordan forandres interessevaretagelsens mål og betingelser under indtryk af denne udvikling? Hvordan skal samspillet mellem Uddannelsesforbundet og tillidsvalgte udvikles så de I kan adressere de problemer som fødes politisk af de politiske transformationer?

11 POINT OF DEPARTURE Strategier forudsætter en klar og fælles opfattelse af, hvem man er. Hvad kendetegner Uddannelsesforbundet som fagforening? En matrix for mulige rolleforståelser kan indramme en sådan diskussion

12 FORSKELLIGE ROLLEFORSTÅELSER SOM AFSÆT FOR INTERESSEVARETAGELSEN Klassisk fagforening Samarbejds fagforening Service organisation Professions fagforening

13 SELVFORSTÅELSEN I ROLLEN SOM INTERESSEVARETAGER Rollen som Social Bevægelse Rollen som Samarbejdspart Rollen som Serviceorganisation Rollen som Professionsbeskytter

14 ROLLEN SOM SOCIAL BEVÆGELSE Social bevægelse for et solidarisk demokratisk samfund Forbedring af arbejdernes løn og arbejdsvilkår Medlemsskab som værdipolitisk tilhørsforhold

15 ROLLEN SOM SAMARBEJDSPART Institutionaliseringen af fagbevægelsen som central aktør i et omfattende og selvstændiggjort aftalesystem Samfundsmæssigt ansvarliggjort ift. at sikre økonomisk og social stabilitet Tæt strategisk samarbejde med arbejdsgiversiden om fælles mål

16 ROLLEN SOM SERVICE ORGANISATION Fokus på klassiske spørgsmål om løn, arbejdstid og arbejdsløshedsforsikring mens bredere samfundsmæssige hensyn står meget svagt Først og fremmest en økonomisk aktør på markedet. De interne succeskriterier: at skabe økonomiske fordele for medlemmerne. Professionalisering og virksomhedsøkonomisk rationalitet

17 ROLLEN SOM PROFESSIONSBESKYTTER Faget/professionen i forgrunden for image og interessevaretagelse Faggruppestrategiske samlingsbestræbelser indadtil og monopolisering Typiske organisationseksempler: Socialrådgivere, Sygeplejersker og coming up: Kost- og Ernæringsforbundet

18 NEDTONING AF ROLLEN SOM SOCIAL BEVÆGELSE Værdiprojektet fremstår som gammeldags, bagudskuende Tilslutning kan ikke baseres på samarbejdet med socialdemokraterne om udvikling af velfærdssamfundet HR konsulenterne løber med værdipolitikken (fra frigørelse til personlig udvikling) Demokratiske, solidariske samfundsmæssige værdier udgrænses fra profilen ligesom de udgrænses fra den offentlige, politiske diskussion

19 PRIORITERING AF SAMARBEJDSROLLEN Giver politisk legitimitet og indflydelsesmuligheder både i blå og røde regeringer Stærk konsensusorientering kan sløre interesseforskelle svært at skelne mellem arbejdsgiveres hhv. fagforeningers mål og midler TR indvævning i virksomhedens interesseunivers kan svække blikket for de virksomhedsoverskridende problemstillinger

20 EN SERVICERETTET RATIONALITET KAN Forbedre positionen i konkurrence med gule fagforeninger der slår på økonomien Tydeliggøre en genkendelig klar og konkret rolle I markedssamfundet Professionelle forsikringsorganisationer, tillægsforsikringer Tab af identitet og legitimitet som værdipolitisk bevægelse Kundeorientering kan fremme passiv forbrugeradfærd blandt medlemmerne

21 EN PROFESSIONSSTRATEGI KAN Samle medlemmer om faget Lettere trænge igennem i den politiske offentlighed (hvis fokus rettes på sikring af hensynet til arbejdsindsatsens modtagere) Udvikle faggruppesnæversyn på bekostning af samarbejder og bredere samfundshensyn

22 STATUS I FORHOLD TIL ROLLERNE Rollen som social bevægelse er svag og præget af orienteringsusikkerhed Rollen som ansvarlig samarbejdspart er veludviklet og dominerende Rollen som serviceorganisation er på vej ind i selvforståelsen i mange organisationer Rollen som professionsbeskytter har politisk ressonans men kan medføre selvtilstrækkelighed på bekostning af tværgående solidatitet

23 HVILKEN ROLLE INDTAGER UDDANNELSESFORBUNDET? Hvilken rolleforståelse står stærkest i organisationen? Hvilken rolleforståelse appellerer mest til dig? Hvilket blandingsforhold sætter den bedste ramme for at imødekomme de udfordringer TR har på kort og lang sigt?

24 TR ARBEJDET Interessevaretagelsens udmøntning og styrkelse af TR skal koble til den overordnede rolleforståelse Koble mellem det individuelle, det arbejdspladsmæssige og det samfundsmæssige aspekt i problemstillingerne Klæde TR på til analyse af det samfundspolitiske spil & skærpe TR s skelneevne ift. hvilke problemer som sorterer på hvilke planer (individ, arbejdsplads og samfundsplan)

25 FOKUS PÅ FAGLIGHED OG MENING I ARBEJDET TR arbejdet er ofte frakoblet diskussions- og beslutningsprocesser vedr. arbejdets formål, indhold, udvikling, fordeling og rammer for udførelse (lokalt og centralt) Hvordan styrke TR i inddragelse af disse spørgsmål i interessevaretagelsen?

26 FOKUSPUNKTER PÅ ARBEJDSPLADSEN Oplevelse af at fagligheden og meningsfuldheden trues Oplevelse af manglende indflydelse/samarbejde Oplevelse af uretfærdig ledelses- og personalepolitik

27 FAGLIGHEDEN UNDER PRES Eksplosion i nye generiske styrings- og ledelsesteknikker Konstante omstruktureringer på organisationsog medarbejderplan Dyrkelse af koncepter og designbased hvad som helst Standardiseringer via komplekse IT systemer Udvidede kontrol- og målesystemer Ydrestyring (Selvledelse udmøntes som ydrestyret indre-styring) Faglighedens autoritet svækkes Oplevelse af umyndiggørelse

28 DEN MANGLENDE INDFLYDELSE Når den professionelle erfaring ikke får stemme i beslutninger om mål og kvalitetskriterier som opstilles udefra oppefra (demokratisk underskud) Ansvar for resultater - men ikke indflydelse på rammerne for resultatskabelsen Omstruktureringer, fusioner og nye ledelses- og personaleudviklingskoncepter opleves som løsrevede eller ikke understøttende for arbejdets udførelse og kvalitet Viljen til engagement og involvering udnyttes på en instrumentel måde

29 OPLEVET URETFÆRDIG LEDELSESPOLITIK Når ledelsen ikke kan synliggøre en meningsfuld sammenhæng mellem arbejdets karakter, rammerne for dets udførelse og honorering Når medarbejderne oplever uretfærdighed i anerkendelses- og privilegiestrukturer Manglende overensstemmelse mellem plusord og realiteter Når ledelsen ikke selv tror på/lever op til de principper der ledes ud fra

30 HVAD KAN MAN GØRE LOKALT Fasthold fokus på faglighedens legitimitet i arbejdet & udvikl arenaer for faglig udfoldelse og udvikling på arbejdspladsen (spot på sprog herfor) Diskuter om værdsættelsessystemer er tydelige, alment accepterede og i dialog med de ansattes forståelse af faglig værdi og arbejdets mening Faglighedsmainstreaming af nytiltag og omstruktureringer fremmer tiltag mening og faglighed i arbejdet?

31 HVAD KAN MAN GØRE CENTRALT? De faglige organisationer skal bistå med ekspertise og opbakning, så de konkrete problemers almene karakter kan foldes ud og behandles i et større samfunds- og forandringsperspektiv TR og Uddannelsesforbundet skal løbende drøfte indholdet af samarbejdet, så interessevaretagelsen møder medlemmernes faglige fordringer til arbejdet bedst muligt Er der en god infrastruktur herfor?

32 TJEKLISTE DEN ENKLE WORKSHOP Hvad består arbejdet i? Hvad skal man kunne for at udføre det? Er der lærings- og udviklingsmuligheder i arbejdet? Hvilke typer samarbejder mellem faggrupper forudsætter arbejdsudførelsen? Fungerer samarbejdet godt nok? Hvordan kan vi blive bedre til at forudsige og påvirke fremtidige krav til arbejdsudførelsen proaktivt?

33 Tak for jeres opmærksomhed Janne Gleerup