Det nye globale kunnskapslandskapet nordiske utfordringer sett i lys av EUs og Kinas innovasjonsstrategier

Transkript

1 Det nye globale kunnskapslandskapet nordiske utfordringer sett i lys av EUs og Kinas innovasjonsstrategier Lerchendal Konferencen 2011 Januar Trondheim Bengt-Åke Lundvall

2 Mit oplæg 1. Fælles sprog for at tale om kunnskap. Relevant kunnskap kombinerer global information med lokale evner! Nødvendig at producere kunnskap for at kunne absorbere kunnskap! 2. Det ny globale kunnskapslandskab Kinas voksende rolle og Europas deroute. Nordiske udfordringer

3 Reference som går mere i dybden hvad angår kunnskap og innovation Lundvall, B.-Å.: Innovation and competence building in the learning economy Implications for innovation policy, Kunnskaps-dugnaden 2008, Delprojektet om Kunnskap og læringsøkonomi.

4 Hvad er kunnskap? Økonomisk teori om kunnskap som information (Nelson og Arrow om behovet for offentlig finansiering af forskning) Økonomisk teori om kunnskap som regionalt forankret kompetence (Marshall om industrielle distrikter) Økonomisk interessant viden kombinerer global information m. lokal kompetence.

5 Kunnskapens spredningsmekanismer Import af teknologi som er indkapslet i maskiner og systemer. Import af virksomheder (direkte investeringer). Hvor stor er spill-over effekten? Import og re-import af mennesker. Adgang til videnintensive netværk. Adgang til bøger og tidsskrifter

6 Videnproduktion er nødvendig for at absorbere ekstern viden Merparten af al nyttig viden produceres udenfor Norges grænser men norsk videnproduktion er nødvendig for at kunne absorbere udenlandsk viden. En afgørende begrundelse for national statslig støtte til forskning og højere uddannelse er behovet for at absorbere viden produceret udenfor landets grænser. Tilsvarende er en vigtig begrundelse for virksomhedsintern FoU evnen til at absorbere forskningsbaseret viden!

7 Om evnen til at absorbere kunnskap En stor del af den viden som produceres er alment tilgængelig men effektiv adgang forudsætter evne til at absorbere. Dvs. evne til at: Lokalisere relevant viden Bruge viden inklusive: Tilpasse viden Videreudvikle viden Absorbere viden er ikke passiv process - det kræver aktiv læring og oftest interaktiv læring. Vigtigste evne er evnen til at lære Her vender vi tilbage til det nationale innovationssystem!

8 Det nationale innovationssystem Sammenhængskraft og diversitet Specialisering giver diversitet som skaber grundlag for nye kombinationer. Sammenhængskraft muliggør interaktion mellem disparate aktører (Arbejdere/Chefer, Forskere/Praktikere, Fysikere/Biologer, Salgsafdeling/Produktionsafdeling) Åbenhed og tolerance overfor omverden Netværkspositionering Mobilitet af mennesker Integration med accept af diversitet

9 Kunnskapens væsen og den økonomiske tænkning En af grundene til at vi befinder os i en alvorlig krise er at vi bygger politikker på en økonomisk teori som er uegnet til at forstå kunnskapens væsen! 1. Kunnskap er ikke knap faktor jo mere vi bruger den jo mere vokser den. 2. Kunnskapsproduktion trives ikke i ren markedsøkonomi afhænger af menneskelig interaktion. 3. Effektiv kunnskapsproduktion forudsætter kombination af konkurrence og samarbejde. 4. Materielle incitamenter (extrinsic incentives) fremmer ikke kreativitet. 5. Markedsfundamentalisme og statsangst blokkerer udsyn. Men central planlægning er ikke alternativet der er brug for nye institutionelle former som kombinerer mangfoldighed og frihed med solidaritet og fællesskab. Også brug for ny økonomisk teori!

10 Referencer om ændringer i det globale videnlandskab Reinhilde Veugelers (2008): Towards a Multipolar Science World Elisa Arond and Martin Bell (2009):Trends in the glbal distribution of R&D since the 1970s Charles Leadbeater and James Wilsdon (2007): The Atlas of ideas

11 Den efterfølgende kortlægning af Global Kunnskap er ufuldstændig Fokus på STI-baseret viden den kan måles FoU Videnskabelig produktion Forskermobilitet Meget lidt om DUI Organisatorisk læring Ledelseskompetencer Inddragelse af brugere Også for lidt om andre dimensioner af innovationssystemet Kreativitet Social kapital Iværksætterånd

12 Global FoU Totalt tidobles omfanget af global FoU men på verdensplan falder andelen af BNP falder fra ca. 2.1% til ca 1.7%. FoU-intensiteten forbliver konstant i de rige lande omkring 2.3% i de rige lande og den vokser fra 0.4% til 1.0% i udviklingslande. Dette afspejler især ekstremt hurtig vækst i Kina (Forøgelse af FoU intensitet fra 0.8% til 1.5% mellem 1990 og 2008) årlig vækst i FoU udgifter over 20% per år. Målsætning er FoU-intensitet i størrelsesorden 2.5% FoU intensiteten stagnerer i Europa (1.7%) og USA (2,5%) men vokser i Japan fra ca.2.5% til ca. 3%. THE COMPLETE FAILURE OF THE BARCELONA TARGET OF RAISING THE INTENSITY TO 3% WITHIN THE EU! INCLUDING FAILURE TO RAISE THE PUBLIC SHARE TO 1%!

13 Scientific publications Andel af global produktion af videnskabelige publikationer triad-lande (USA, EU og Japan) versus de andre. EU-andel falder og Kina s vokser. Næsten 20% årlig vækst i antal publikationer fra Kina AGR Triad Non triad EU Chin a

14 Expansion af antallet forskere globalt doktorpromovering AGR USA % Tyskland % Kina % Japan % Indien %

15 Global mobilitet for studerende og akademikere 2005 var der i alt 2.7 mio udenlands studerende USA modtager ca (27%) og Kina leverer ca. 15%. Mellem 1978 og 2004 studerede mere end Kineser udenlands ca er vendt hjem igen. Men fortsat er der et stort flertal som forbliver udenlands næsten 90% af dem som tager til USA var der således kinesiske forskere ved US-universitet næsten 10% af samtlige 50% of US ph.d. i matematik er Kineser! Gensidig afhængighed mellem Kina og USA også hvad angår akademisk uddannelse men stærke bånd fra Kina også til Japan, Korea, Australien og New Zealand koblingen Kina Europa er svag.

16 Videnskabelig samproduktion globalt Generelt en tendens til vækst i koproduktion indenfor videnskab. Samarbejde indenfor triaden dominerer Detfortsat men en voksende del af samarbejdet inddrager BRICS lande og især Kina. Kina koproducerer især med Japan, Australien og USA. USA koproducerer især med Tyskland, England, Canada, Kina, Sydkorea ogturkiet. Ko-produktion mellem Kina og Eu-lande er svagt udviklet

17 Sammenfatning om det nye Globale Kunnskapslandskab Et partielt billede med fremhævelse af formel kodificeret viden. Kinas voksende betydning som videnproducent og Vestens stagnation. Europas pinlige satsning på 3% forskningsintensitet (gentages i EU2020). Europas svage kobling til den kinesiske videnproduktion sammenlignet med USA.

18 Fire væsentlige spørgsmål Hvordan kan man forklare det kinesiske mirakel? Hvad indebærer Kinas nuværende satsning på uafhængig innovation? Kina som trussel eller Kina som partner? Hvad kan Europa lære fra Kina? Hvordan skal de nordiske lande placere sig i den ny verdensorden?

19 Referencer om den Kinesiske innovationsstrategi Gu, S., Lundvall, B.-Å., Malerba, F., Liu, J. and Schwaag Serger, S. (2009), China's System and Vision of Innovation, Industry & Innnovation, vol. 16, issue 4-5, pages Gu, S. and Lundvall, B.-Å. (2006), China s innovation system and the move toward harmonious growth and endogenous innovation, Innovation: Management, Policy & Practice, vol. 8, no. 1-2, 1-26.

20 Det kinesiske mirakel Massiv investering og ekstrem åbenhed Fælles vision om viden som vej til materiel rigdom Politisk pragmatisme - Ingeniører som politiske ledere (ikke politologer eller økonomer) Miraklets grænser: Imitation, Ulighed Uholdbarhed! Ledelsens gensvar er uafhængig innovation og harmonisk udvikling.

21 Baggrund for uafhængig innovation Hidtil har væksten været baseret på massiv investering 40-50% af BNP mere end på viden! Spill-over af viden fra udenlandske investeringer har været begrænset. Svag beskyttelse af intellektuel ejendom har svækket innovation i kinesiske virksomheder. Altfor let at imitere teknologi. Lav kvalitet i uddannelser.

22 Andel patenter som ejes af udenlandske virksomheder - OECD Japan Korea EU-25 USA Brasilien Indien Kina 0,00 10,00 20,00 30,00 40,00 50,00 60,00

23 Uafhængig innovation Offentlige opkøb vil give fortrin til Kinesiske virksomheder. Voksende krav til videndeling for udenlandsinvestorer som kommer til Kina. Mere offensive satsninger i termer af videnoptagelse via kinesiske udenlandsinvesteringer (jvf. Fortsat åbenhed i termer af mobilitet, investeringer og handel.

24 Kina som trussel eller som partner? Kinas satsning på ekstern åbenhed og innovation åbner op for et samfund med mere intern åbenhed voksende indsigt i ledelsen om behov for diversitet, kreativitet og fri udveksling af ideer. Kina er blevet et omdrejningspunkt og en dynamo i det globaliserende vidensamfund. Regioner uden vidensamarbejde med Kina vil blive relativt svækket.

25 Hvad kan Europa lære fra Kina? EU/Bruxelles mangler politiske instrumenter fælles mønt uden fælles finans, erhvervs og socialpolitik er en dødsejler. I EU ønsketænkning om vidensamfund men lidt handling. Jf. InnovationEurope med Kinas langtidsplan i Kina 86 konkrete projekter med deadlines og entydig ansvarlighed (Hu Jintao som dirigent!). InnovationEurope er uden ledelse og kompromis mellem direktorater for industri og for forskning. EU/USA lider af underliggende markedsfundamentalisme og statsangst med rødder i primitiv økonomisk teori behov for pragmatisme hvor det offentlige og staten bliver brugt der hvor der er brug for det. (Jf. Deng Hsiao Peng: If a cat is white or black does not matter as long as it catches mice!) Risiko for voksende friktion globalt mellem et handlekraftigt og pragmatisk Kina og stagnerende USA og EU.

26 De nordiske landes placering i det ny Globale Kunnskapslandskab? Behov for en ny pragmatisme hvor man fastholder solidaritetsidealet og den brede deltagelse i den nordiske model med mere kreativitet, åbenhed og diversitet. Nye alliancer mellem de nordiske lande og Kina med fokus på innovation som sigter til harmonisk udvikling Sociale innovationer Velfærdsinnovationer Grøn innovation Specifikke investeringer med henblik på at styrke forskningssamarbejdet med Kina jvf det danske initiativ om oprettelse af dansk kinesisk universitet udenfor Beijing (SDC Sino Danish University Center). Udveksling og stipendier etc.

27 Tak for opmærksomhed!