NÅR RETNINGEN SKAL SÆTTES: POLITISK OG ØKONOMISK STYRING I KOMMUNEN

Transkript

1 NÅR RETNINGEN SKAL SÆTTES: POLITISK OG ØKONOMISK STYRING I TORSDAG D. 11. JANUAR 2018 KL

2 På scenen Kurt Houlberg, professor MSO i kommunaløkonomi hos VIVE Kasper Højvang Kyed direktør i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) Per B. Christensen formand for Akkrediteringsrådet for de videregående uddannelser, tidligere børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune Benedikte Kiær (K) borgmester i Helsingør Kommune Birgit S. Hansen (S) borgmester i Frederikshavn Kommune

3 Økonomi Kurt Houlberg, professor MSO i kommunaløkonomi hos VIVE

4 Økonomi 1. Det skattefinansierede driftsresultat er økonomien i balance? 2. Den finansielle balance er vi tynget af netto renter og afdrag? 3. Er der økonomisk handlerum til investeringer og nye initiativer? 4. Får vi balanceproblemer de næste 4 år? På hvilke udgiftsområder ligger styringsudfordringerne? Hvad er det demografiske udgiftspres? 5. Hvordan er vores budgetpræcision? Hvad kan forklare overskridelser/overskud? Er budgetopfølgningen tæt og har vi reaktionsmuligheder? 6. Er økonomistyringen fornuftig? Er budgettet holdt pga. udeladte aktiviteter og/eller køb på resultater? 7. Hvilken politik er der for at skabe et årligt økonomisk råderum? 8. Er der en klar økonomisk politik for de næste 4 år?

5 Beskæftigelse Kasper Højvang Kyed direktør i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)

6 Beskæftigelse - generelle anbefalinger 1. Budgetter bliver til gennem inkrementale processer. Bruger vi de allerede afsatte penge mest effektivt? Kan vi indenfor politikområdet omprioritere og derigennem skabe bedre resultater? 2. Råderum er noget, man selv skaber. 3. Investeringscases skal være baseret på størst mulig faglighed, men husk at din organisation skal have kapacitet til at gennemføre dem. 4. Find den politiske rolle, og lad ikke beskæftigelsespolitik blive administrationspolitik. 5. Pas på de mange tal, find det rigtige sammenligningsgrundlag og hold fast.

7 Beskæftigelse 1. Budgetnøgletal: Antal fuldtidspersoner på ydelse x? 2. Budgetnøgletal: Andel på nederste trin på refusionstrappen? Ift. sammenligningskommuner 3. Effekttal: Lykkes indsatsen og skabes afgang fra ydelse x til job og uddannelse? 4. Effekttal: Lykkes indsatsen varigt? Tilbageløb fra job og uddannelse indenfor 6 måneder 5. Sammenhæng på tværs: Antal særligt udsatte familier med indsatser både på børne-, beskæftigelses- og socialområdet. Får de en koordineret indsats? 6. Virksomhedsfokus: Andel af kommunens virksomheder der samarbejdes med? Og samarbejdes tilstrækkeligt over kommunegrænsen? 7. Får borgerne den mest effektfulde indsats? - andele af borgere i forskellige tilbud 8. Er der fokus på rådighed? - andelen af sanktionerede borgere ift. sammenligningskommuner

8 Børn, skole og uddannelse Per B. Christensen formand for Akkrediteringsrådet for de videregående uddannelser, tidligere børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune

9 Børn, skole og uddannelse 1. Sprogvurderinger i dagtilbuddene, antallet af udsatte skolestartere, samt andel fremmedsprogede i dagtilbud senere end som 1-årig 2. Antallet, prisniveauet og længden af anbringelser på børn- og ungeområdet 3. Udviklingen i og balancen mellem udgifter til anbringelse og forebyggelse på børne/ungeområdet 4. Udviklingen i udgiften pr. elev i folkeskolen og andelen af udgifter til specialundervisning 5. Kommunens/skolernes resultater ved folkeskolens afgangsprøve og de nationale tests 6. Antallet af underviste timer pr. lærer, balancen mellem undervisning og forberedelse samt antal udbudte timer til eleverne 7. Andelen af unge i kommunen, der tager en kompetencegivende ungdomsuddannelse herunder udviklingen i unge der tager en erhvervsuddannelse 8. Børnenes og de ansattes trivsel: Børnemiljøvurderinger, elevfravær og trivsel samt ansattes sygefravær

12 Børn, skole og uddannelse 1. Sprogvurderinger i dagtilbuddene, antallet af udsatte skolestartere, samt andel fremmedsprogede i dagtilbud senere end som 1-årig 2. Antallet, prisniveauet og længden af anbringelser på børn- og ungeområdet, 3. Udviklingen i og balancen mellem udgifter til anbringelse og forebyggelse på børne/ungeområdet 4. Udviklingen i udgiften pr. elev i folkeskolen og andelen af udgifter til specialundervisning 5. Kommunens/skolernes resultater ved folkeskolens afgangsprøve og de nationale tests 6. Antallet af underviste timer pr. lærer, balancen mellem undervisning og forberedelse samt antal udbudte timer til eleverne 7. Andelen af unge i kommunen, der tager en kompetencegivende ungdomsuddannelse herunder udviklingen i unge der tager en erhvervsuddannelse 8. Børnenes og de ansattes trivsel: Børnemiljøvurderinger, elevfravær og trivsel samt ansattes sygefravær

13 10 udvalgte fra Benedikte Kiær (K), Helsingør 1. Det skattefinansierede driftsresultat er økonomien i balance? 2. Får vi balanceproblemer de næste 4 år? 3. Hvilken politik er der for at skabe et årligt økonomisk råderum? 4. Er der en klar økonomisk politik for de næste 4 år? 5. Effekttal: Lykkes vi med indsatsen og skaber Afgang fra ydelse x til job og uddannelse 6. Effekttal: Lykkes vi varigt med indsatsen? Hvor stort er tilbageløbet fra job og uddannelse indenfor 6 måneder? 7. Sprogvurderinger i dagtilbuddene, antallet af udsatte skolestartere, samt andel fremmedsprogede i dagtilbud senere end som 1-årig 8. Udviklingen i udgiften pr. elev i folkeskolen og andelen af udgifter til specialundervisning 9. Andelen af unge i kommunen, der tager en kompetencegivende ungdomsuddannelse herunder udviklingen i unge der tager en erhvervsuddannelse 10. Sygefravær i hele organisationen, opdelt på områder

14 10 udvalgte fra Birgit S. Hansen (S), Frederikshavn 1. Det skattefinansierede driftsresultat er økonomien i balance? 2. Den finansielle balance er vi tynget af netto renter og afdrag? 3. Er der økonomisk handlerum til investeringer og nye initiativer? 4. Får vi balanceproblemer de næste 4 år? 5. Hvordan er vores budgetpræcision? 6. Er økonomistyringen fornuftig? 7. Hvilken politik er der for at skabe et årligt økonomisk råderum? 8. Er der en klar økonomisk politik for de næste 4 år? 9. Virksomhedsfokus: Hvor stor en andel af kommunens virksomheder samarbejdes med? Og samarbejder vi tilstrækkeligt over kommunegrænsen? 10. Andelen af unge i kommunen, der tager en kompetencegivende ungdomsuddannelse herunder udviklingen i unge der tager en erhvervsuddannelse

17 Børn, skole og uddannelse 1. Sprogvurderinger i dagtilbuddene, antallet af udsatte skolestartere, samt andel fremmedsprogede i dagtilbud senere end som 1-årig 2. Antallet, prisniveauet og længden af anbringelser på børn- og ungeområdet, 3. Udviklingen i og balancen mellem udgifter til anbringelse og forebyggelse på børne/ungeområdet 4. Udviklingen i udgiften pr. elev i folkeskolen og andelen af udgifter til specialundervisning 5. Kommunens/skolernes resultater ved folkeskolens afgangsprøve og de nationale tests 6. Antallet af underviste timer pr. lærer, balancen mellem undervisning og forberedelse samt antal udbudte timer til eleverne 7. Andelen af unge i kommunen, der tager en kompetencegivende ungdomsuddannelse herunder udviklingen i unge der tager en erhvervsuddannelse 8. Børnenes og de ansattes trivsel: Børnemiljøvurderinger, elevfravær og trivsel samt ansattes sygefravær (sygefravær i hele organisationen)