ØDF Kreds Sjælland: Kommunernes økonomistyring

Transkript

1 ØDF Kreds Sjælland: Kommunernes økonomistyring Bo Panduro og Eli Nørgaard Fredag d. 8 september 2017, Administrationsbygningen i Maribo

2 Program Økonomistyring hvad taler vi om? Økonomiske resultater Budgetbalancen Budgetoverholdelse og budgetpræcision Sektorforskelle Et samlet mål for de økonomiske resultater Økonomistyringspraksis Økonomiske målsætninger Decentraliseringsprincipper Teknisk budget graden af automatik Prognoser for forventet regnskab Gennemsnitspriser og mængder Hvordan bliver det endnu bedre? 2

3 Økonomistyring hvad taler vi om? Økonomistyringsdimensioner 3

4 Økonomiske resultater 4

5 Måling af kommunernes økonomiske resultater Registerdata: Kommunernes budgetter og regnskaber n=93 (de fem mindste kommuner er udeladt) Vi har i denne præsentation opdateret visse tal til R2016/B2017 5

6 Budgetbalance udvikling gns. af 93 kommuner (kr. pr. indb pl) Skattefinansieret driftsresultat (regnskab /17 dog budget) Skattefinansieret resultat i alt inkl. jordf. (regnskab /17 dog budget)

7 Budgetbalance udvikling gns. af 93 kommuner og gns. af Region Sjælland (kr. pr. indb pl) Skattefinansieret driftsresultat (regnskab /17 dog budget) Skattefinansieret resultat i alt inkl. jordf. (regnskab /17 dog budget) Skattefinansieret driftsresultat (regnskab /17 dog budget) RS Skattefinansieret resultat i alt inkl. jordf. (regnskab /17 dog budget) RS

8 Udgiftsstyring budgetafvigelse gns. af 93 kommuner, driftsresultat kr. pr. indbygger 2016-pl 8

9 Udgiftsstyring budgetafvigelse , gns. af 93 kommuner og Region Sjælland, driftsresultat kr. pr. indbygger 2016-pl 9

10 Udgiftsstyring budgetpræcision , gns. af 93 kommuner, driftsresultat kr. pr. indbygger 2016-pl 10

11 Udgiftsstyring budgetpræcision , gns. af 93 kommuner og Region Sjælland driftsresultat kr. pr. indbygger 2016-pl 11

12 Udgiftsstyring budgetafvigelse på sektorniveau 93 kommuner 2016 (pct.) 12

13 Udgiftsstyring budgetafvigelse for serviceudgifterne 93 kommuner og Region Sjælland 2016 (pct.) 13

14 Udgiftsstyring budgetafvigelse for børn og unge med særlige behov 93 kommuner og Region Sjælland 2016 (pct.) 14

15 Udgiftsstyring budgetafvigelse for voksne med særlige behov 93 kommuner og Region Sjælland 2016 (pct.) 15

16 Et samlet mål for kommunernes økonomistyring Alle indikatorer vedr. de tre dimensioner af ressourcestyring anvendes De tre dimensioner vægtes ens Kommunerne gives, for hver indikator, en score mellem 0 og 1 afhængigt af kommunens relative resultat Kommuner med værdier mindre end den 10. percentil og større end den 90. percentil betragtes som outliers Outlierværdier sættes til en score på hhv. 0 (<=10. percentil) og 1 (>=90. percentil) En kommune kan score mellem 0 og 6 points 16

17 Eksempel på konstruktion af skala, hvor score <= 10. percentil = 0 og >=90. percentil = Note: Diagrammet viser de 93 kommuner opstillet i rækkefølge efter størrelsen af deres driftsresultat i årene for de syv år giver det i alt 7 * 93 = 651 observationer Kilde: ECO Nøgletal og egne beregninger 17

18 Det samlede mål 2009 og kommuner 18

19 Det samlede mål 2009 og kommuner 19

20 Det samlede mål 2009 og 2015 kommunerne i Region Sjælland 20

21 Det samlede mål 2009 og 2015 kommunerne i Region Sjælland 21

22 Økonomistyringspraksis 22

23 Måling af kommunernes økonomistyringspraksis Seks fokusområder Økonomiske målsætninger Økonomistyringsprincipper Budgettering Budgetopfølgning og prognoser Økonomistyringskultur Økonomistyringsudfordringer Spørgeskemadata KORA spørgeskema (dec jan 2017) svarprocent: 85 Suppleret med data fra tidligere spørgeskemaundersøgelse KL og FM (Feb. 2015) svarprocent: 88 23

24 Økonomiske målsætninger De fleste kommuner har økonomiske målsætninger 10 % har ikke en økonomisk politik (2015) Flest har kvantificeret måltal for: likviditet, driftsresultat og netto- eller bruttoanlægsudgifter Økonomiske målsætninger anvendes i høj grad i styringen 24

25 Økonomistyringsprincipper: Decentraliseringsprincipper - overførselsadgang Stor set alle har overførselsadgang i en eller anden form 25

26 Økonomistyringsprincipper: Decentraliseringsprincipper - overførselsadgang Metoder til at imødegå sanktionslovgivningens betydning for overførselsadgangen: Koordineringsmekanismer Tidsmæssig forskydning af opsparet mindreforbrug 10 % anvender hel eller delvis tidsmæssig forskydning 26

27 Budgetlægning: Teknisk budget graden af automatik Tekniske ændringer, som indgår i analysen Beregnede konsekvenser af tidligere beslutninger i Kommunalbestyrelsen Beregnede konsekvenser af pris- lønfremskrivninger Beregnede konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet Beregnede konsekvenser af demografiudvikling Beregnede ændringer i beskatningsgrundlaget Afledt drift af anlæg Tilpasninger som følge af regnskabstal Beregnede ændringer i indtægter (fx konsekvenser af tilskud- og udligning, beskæftigelsestilskud e.l.) 27

28 Budgetlægning: Teknisk budget graden af automatik 28

29 Budgetlægning: Råderum - omstillingskatalog 29

30 Budgetlægning: Forudsigelighed i budgettet 30

31 Budgetopfølgning: Direktionen I mindst 70 % af kommunerne behandler direktion budgetopfølgningerne inden de sendes i fagudvalg 31

32 Prognoser: Metoder til prognoser for forventet regnskab Forskellige metoder Det faktiske forbrug sammenholdes med 12-dele eller en anden ligelig fordeling af budgettet (fx en fjerdel af budgettet er brugt ved udgangen af marts måned) Det faktiske forbrug sammenholdes med sidste års forbrugsandel for den samme periode af året (fx forbrugsprocent ved udgangen af marts måned sidste år var på 23%) Det faktiske forbrug sammenholdes med et gennemsnit af de sidste års forbrugsandele for den samme periode af året. Det faktiske forbrug sammenholdes med et budget, som er fordelt på budgetåret ud fra forventninger til årets aktiviteter ( periodisering ) Det faktiske forbrug fremskrives til et samlet årsforbrug og sammenholdes med det samlede budget (fx cpr-nr regneark) 32

33 Prognoser: Metoder til prognoser for forventet regnskab 33

34 34

35 Aktivitetsbaseret økonomistyring: Gennemsnitspriser og mængder 35

36 Kommuneeksempel: Specialiserede Børne- og Ungeområde

37 Resultatbaseret økonomistyring 37

38 Kommuneeksempel: Det specialiserede Børne- og Ungeområde 38

39 Hvordan bliver det endnu bedre? Fem fokusområder 1. Budgetpræcision 2. De specialiserede sektorområder det specialiserede børne- og ungeområdet det specialiserede voksenområde 3. Aktivt valg af prognosemetoder 4. Anvendelse af pris * mængde 5. Anvendelse af styringsnøgletal 39