Bilag 5: Udvalgte nøgletal om udsatte børn og unge

Transkript

1 Bilag 5: Udvalgte nøgletal om udsatte børn og unge Børneudvalget fik den 9. april 218 forelagt en status på projektet en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. I den forbindelse anmodede Børneudvalget om at få forelagt relevante kendte nøgletal. Nedenfor angives udvalgte nøgletal for Kommune på udsatte børn og ungeområdet inden for anbringelser, forebyggende foranstaltninger, økonomi samt trivsel og skole. Nøgletallene er holdt op mod landsgennemsnittet, relevante andre kommuner samt partnerskabskommunerne i Socialstyrelsens omlægning af indsatsens for udsatte børn og unge (partnerskabskommunerne er markeret med orange). Anbringelser 1. Antal anbragte inkl. flygtninge i Kommune 16 Antal anbragte inkl. flygtninge opgjort pr. 1. januar Kilde: Egne tal for antal anbragte

2 2. Antal anbragte ekskl. flygtninge i Kommune Antal anbragte ekskl. flygtninge opgjort pr. 1. januar Kilde: Egne tal for antal anbragte 3. Antal anbragte -22 år Antal anbragte børn og unge pr., -22 år i

3 4. Andel af anbragte i plejefamilier 216 Andel anbragt i plejefamilie pct. 27,8 35,3 39,5 41, 53,4 56,2 55,3 6,3 67,9 76,8 -, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, Kilde: Aktuel Kommunaløkonomi Anbringelsestype i Kommune Anbringelsestype i Kommune juni 218 (%) Eget værelse 1 Kostskoler Døgninstitutioner 3 3 Hybler Opholdssteder Egne institutioner 2 Plejefamilier 44 Kilde: Egne tal for antal anbragte

4 6. Anbringelsesvarighed (Måneder) Gennemsnitlig anbringelsesvarighed i måneder, Alder ved anbringelse Gennemsnitalder ved nyanbringelser (alder), (mangelfuld data)

5 Forebyggende foranstaltninger 8. Individuelle forebyggende foranstaltninger Antal børn og unge med individuelle forebyggende foranstaltninger pr., -22 år i Familierettede forebyggende foranstaltninger Antal børn og unge med familierettede forebyggende foranstaltninger pr., -22 år i

6 . Førskolebørn -6 år med forebyggende foranstaltninger Antal førskolebørn med forebyggende foranstaltninger pr., -6 år i 215 (både individuel og familierettet) Økonomi 11. Serviceudgifter til børn og unge med særlige behov pr. -17 årige Serviceudgifter til børn og unge med særlige behov pr. -17 årige Kommune s Kommune Region Hovedstanden Landsgennemsnit Kilde: Særudtræk fra - ØIMs Kommunale Nøgletal 6

7 12. Gennemsnitlig udgift pr. års anbringelse 217 Gns. anbringelsespris i 217 (1. kr.) Kilde: Aktuel Kommunaløkonomi Nettodriftsudgifter pr. -22 årig - regnskab 217 (angivet i hele kroner) Nettodriftsudgifter pr. -22 årig Kilde: Aktuel Kommunaløkonomi 218 7

8 Opfølgning og sagstal 14. Gennemsnitlig antal sager pr. sagsbehandler Gennemsnitlig antal sager pr. sagsbehandler på tværs af teams/grupper Kommune Kommune Rødovre Kommune Kommune (Har delvist omlagt) (har omlagt indsatsen) Ballerup Kommune (har omlagt indsatsen) s Kommune (har omlagt indsatsen) Kommune (har omlagt indsatsen - mangler data) kommune (har omlagt indsatsen) kommune (har omlagt indsatsen) kommune (har omlagt indsatsen) Kilde: Egne tal samt Evaluering af omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge 218 8

9 15. Standarder for opfølgning Standarder for opfølgninger i de tre partnerskabskommuner samt Kommune Der følges som udgangspunkt op hver 6. uge i alle sager. Ved en forebyggende foranstaltninger ( 52) følges op efter 4 uger og herefter hver 3. måned Ved anbringelser på institution, i familie eller på eget værelse følges op efter 2 uger og herefter hver 6. uge det første år. Efter det første år følges der på plejefamilieanbringelser op hver 3. måned. For de øvrige typer af anbringelse (institution og eget værelse) med opfølgning hver 6. uge fortsættes Ved forebyggende foranstaltninger ( 52) følges op efter 6 uger og herefter hver 3. måned. Ved intensive forebyggende foranstaltninger ( 52) følges op efter 6 uger og herefter hver 6. uge Ved anbringelse i netværks- eller plejefamilie følges op efter 6 uger og herefter hver 3.måned. Ved Anbringelse på døgninstitution følges op efter 6 uger og herefter hver 6. uge. følger de lovgivningsmæssige standarder hvor der følges op på en foranstaltning efter 52 hver 6. måned. Minianalysen viser imidlertid, at det er en udfordring at nå at få fulgt systematisk op i alle sager hver 6. måned. Der ligger derfor aktuelt en opgave i at få efterlevet lovgivningens krav, hvorefter handleplanen også skal følges op hver 6. måned i alle sager. Kilde: Egne tal samt Evaluering af omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge Børnesamtaler Kravet om at inddrage barnet i egen børnesag er beskrevet i servicelovens 48. Det fremgår heraf, at der skal afholdes børnesamtale, inden der træffes afgørelse om hjælp efter servicelovens 52 (foranstaltning). Samtalen kan undlades, idet omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Der er ikke udarbejdet nationale data vedr. børnesamtaler. kommune har i forbindelse med minianalysen fortaget en stikprøve af 4 tilfældige sagsstammer, der viser, at der er udfordringer i forhold til at sikre systematisk afholdelse af børnesamtaler. Der er herunder variation i forhold til såvel antal samtaler som samtale kadencen. 9

10 Trivsel og skolen 17. Fraværsprocent blandt elever i -9 klasse 215/216 Fraværsprocent blandt elever i -9 klasse 215/216 (%) udsatte Ikke udsatte

11 18. Andel segregerede elever (elever i.-9. klasse, som går i specialklasse på folkeskoler, specialskoler, ungdomsskoler/ungdomskostskoler samt interne skoler på dagbehandlingstilbud og behandlingshjem) Andel segregerede elever 216/217 (%) udsatte Ikke udsatte 11

12 19. Andel af 9. klasses elever, der tager folkeskolens afgangsprøve Andel af 9. klasses elever, der tager folkeskolens afgangsprøve, 216 (%) (mangelfuld data) udsatte Ikke udsatte 12

13 2. Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, 216 (karakter) udsatte Ikke udsatte 13