Udeskole - en læringsmetode i et dannelsesaspekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udeskole - en læringsmetode i et dannelsesaspekt"

Transkript

1 Notat Udeskole - en læringsmetode i et dannelsesaspekt Indhold: Indledning Dannelsesaspektet Udeskole undervisningsmetoden en definition Udeskole i Albertslund Børn og unge skal kende deres nærmiljø Hvorfor udeskole som en del af den understøttende undervisning i naturfag Lærer/pædagog samarbejdet Brug ressource personerne på skolerne, i nærmiljøet og på Rådhuset Dato: 24. februar 2015 Sags nr.: 15/1204 Sagsbehandler: LUJ Bøger og artikler om udeskole Aktuel metaforskning: Varieret læring, udeskole, bevægelse, og lektiehjælp BØRN, SUNDHED & VELFÆRD Skoler & Uddannelse Nordmarks Allé Albertslund T

2 Indledning:..Vi står i en uddannelsespolitisk brydningstid, hvor kravene til målbare resultater og til forskningsmæssig dokumentation af det vi gør i skolen stiger. Dette udfordrer den udeskole pædagogiske tænkning i praksis. Det er kvaliteten af det didaktiske arbejde og forskningsbaseret viden om, hvorvidt denne praksisform fremmer elevernes læring og helhedsorienterede dannelse, som vil afgøre hvilken plads udeskole vil få i morgendagens skole.. Således skriver Arne N. Jordet i en artikel i Unge Pædagoger Efterfølgende har folkeskolen gennemgået en reform, der i indeværende skoleår implementeres i alle landets grundskoler. I reformen er der fokus på udeskoleundervisningsmetoden som læringsform. Nationalt deltager 65 skoler som demonstrationsskoler for udeskoleundervisning fra Undervisningsministeriets udredning i maj 2014 viste, at 243 folkeskoler arbejder med udeskole i Danmark. 2014/15 er første år med reformen, hvor forskellige scenarier og tiltag, der understøtter arbejdet med reformen, afprøves. I Albertslund og omegn er der mange spændende læringsmiljøer, som skoler og institutioner kan benytte. Med afsæt i Folkeskoleloven og Folkeskolereform i Albertslund 2014, har Skoleafdelingen udviklet portalen Åben skole kompetencebanken Albertslund. Her udbydes læringsaktiviteter til den understøttende undervisning og faglige fordybelse i grundskolen. Åben skole kompetencebanken, er et digitalt redskab, der samler de eksisterende og nye målstyrede læringsaktiviteter til den åbne skole under trin og fag (hjemmesiden lanceres i april 2015). Side 2 af 13

3 Skoleområdet har siden 2012 arbejdet ud fra målene i strategien Skole for alle strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund kommune , der bl.a. omhandler læring for alle, kompetenceudvikling og naturfag for alle. Naturfag for alle, er følgeforsket af professionshøjskolen Metropol frem til 2017, og der er ansat en naturfagsvejleder i et halvårsværk. Naturfagsvejlederen er bl.a. tovholder for Naturfagsnetværket i kommunen. Kommunens ambitioner om at styrke fagligheden, stiller krav til både professionelle og brugere; ressourcepersoner i forvaltningen, lærere, pædagoger, ledere, formidlere i eksterne læringsmiljøer mv. Derfor er netværk, teamarbejde og samarbejde på tværs af professioner og institutioner essentielt for at opnå den bedste sparring, og dermed de bedste muligheder for at styrke fagligheden hos alle. Dannelsesaspektet: Ud over det faglige tiltag styrkes også det sociale dannelsesaspekt gennem udeskole idet læring gennem aktiv deltagelse i praksisfællesskaber styrker evnen til at samarbejde i respekt for andres evner og input..(vesterager m.fl. UP 2011) Med stærke referencer til den kulturhistoriske skole (Vygotsky, Dewey) børns udviklingsstadier (Piaget) neuropædagogiske teorier (Moser, Schilhab m.fl.) og med den elevstyrede læring som aksel, sætter følgende udeskoleundervisningen i et dannelsesperspektiv. Arne N. Jordet har i sin undersøgelse af udeskoleundervisning i nærmiljøet (1998) foretaget flere observationer. Ifølge Jordet har udeskoleundervisningen referencer til Piagets teorier om barnet, der gennemgår forskellige stadier i dets udvikling, stadier som ikke kan springes over, men som følger efter hinanden. En hovedpointe i Piagets teorier er, ifølge Jordet det faktum, at det ikke er muligt for et barn at danne sig begreber om ting, de ikke på en eller anden måde har grebet med sanserne. Begreberne skal kunne knyttes til noget konkret. Udviklingen sker gennem barnets egen aktivitet og udforskning af omgivelserne. De er ikke passive modtagere af information. I stadieteorien er elever på mellemtrinnet i den konkret-operationelle periode (7-11 år), og det er her de opfatter gennem konkret erfaring. Det er med andre ord det eleven kan sanse: se på, tage på, høre og lugte, som er det bærende element i barnets refleksion. Jordet diskuterer i hans bog Nærmiljøet som uderum, at Piagets stadeteorier ifølge Sjøberg (1990) mangler det faglige indhold, men kun forholder sig til processen omkring aktivitetsorienteret pædagogik. Derfor er Piagets teorier ikke tilstrækkelige som teoriramme for skolens undervisning. Teorien kan dog anvendes i forhold til hvilke stadier eleverne er på, og hvad de i så fald ikke har forudsætninger for at kunne. Jordet argumenterer for konstruktivismen som læringsmodel for udeskoleundervisning. Den operationelle konstruktivisme har flere referencer til den kulturhistoriske skole i form af teorier som fx at læring er konsolidering og forandring af kognitive strukturer. Hvor den kulturhistoriske skole fremhæver vigtigheden af den sociale medierende faktor Side 3 af 13

4 for læring hos det enkelte individ, fremhæver virksomhedsteoretikere konstruktivismen som værende læring, der foregår i det enkelte individ og kollektivt indenfor bestemte miljøer, så som forskningsmiljøet og naturfagsdidaktik. I videreførelsen af den konstruktivistiske teori argumenterer Jordet, at mennesket ikke tilegner sig kundskaber gennem passiv registrering af sanseindtryk. Kundskaber kræver aktivitet og indebærer at sanseindtrykkene må organiseres og tilpasses gennem tankevirksomhed og aktiv kommunikation med andre. Vygotsky har den sociale dimension i læringen som omdrejningspunkt. Sanseindtryk må fortolkes af omverden, hvormed læring bliver en kulturbetinget proces. Ifølge Vygotsky har sproget en afgørende funktion i denne proces. Sproget som det medierende redskab, er byggesten og styrende for tænkningen. Vygotskys hovedpointe var, at det er kundskaben som vi anvender og bruger i virkeligheden, der er vigtig for os (Jordet 1998:79). Udeskoleundervisning bygger på dette teori-grundlag. Gennem udeskoleundervisning forholder barnet sig aktivt til virkeligheden og oplevelserne sker i et socialt fællesskab med andre børn og voksne. Sproget er en vigtig komponent i både forberedelsen og bearbejdelsen af udeoplevelserne. Gennem refleksion bearbejdes oplevelse og dermed udvikles også tænkningen. I planlægningsfasen er følgende undervisningsprincipper nævnt: 1. forarbejde (introduktion til teori om emnet) 2. udeaktiviteten (erfaringsbaseret læring) 3. efterbearbejdning (refleksiv læring) Gennem erfaringsbaseret undervisning konstruerer barnet selv sin egen virkelighedsforståelse. Ifølge Jordet er denne form for læring solidt forankret i læringspsykologien, da undervisningen tager udgangspunkt i elevernes forforståelse og bygger på deres erfaringer. Erfaringer der bruges som grundlag for refleksion og bearbejdning (Jordet 1998). Jordet pointerer, at det er vigtigt, at have fagligheden for øje i udarbejdelsen af undervisningsrammer i skolen. Organiseringen af udeskoleundervisning kan ikke generaliseres, da det afhænger af forskellige faktorer på skolen og i nærmiljøet. Skoleledelse, lokal skolekultur og lærerressourcer på den enkelte skole påvirker både omfanget og indholdet af udeskoleundervisningen. Side 4 af 13

5 Udeskole undervisningsmetoden en definition: Undervisningsministeriet definerer udeskole som Udeskole er en bred betegnelse for undervisning med udgangspunkt i fagenes mål (Fælles Mål), der regelmæssigt og over længere tid gennemføres uden for klasseværelset og skolens mure. Udeskole bygger på et samspil mellem undervisning inde og ude. Eleverne anvender den teoretiske viden og de færdigheder, de får igennem inde undervisningen ude i relevante omgivelser, og de følger op på udeundervisningen i klasseværelset. Udeskole kan foregå mange steder, eksempelvis i skolegården, naturområder, virksomheder, museer, kirker, genbrugspladser, andre pladser mv. (UVM 2014) På findes læringsaktiviteter, forskning bag metoden og forslag til det videre arbejde. Hæftet Udeskole viden i virkeligheden kan downloades på Side 5 af 13

6 Udeskole i Albertslund: Med afsæt i Arne Jordets Nærmiljøet som klasserum (1998), hvor ideen er, at opfatte nærmiljøet og lokalsamfundet som et miljø for læring, er der god grund til at have udeskole i Albertslund. Udeskole metoden handler ikke kun om naturoplevelser, men i lige så høj grad om at flytte undervisningen der hen, hvor den er situeret og virkelighedsnær fx kristendomsundervisning i kirker eller moskeer, læsning på biblioteket, kulturhistorisk bevidsthed i Vikingelandsbyen, kunstneriske læreprocesser på Billedskolen, musikkoncerter på Forbrændingen, dansk i skoven på Naturskolen etc. Ved at besøge eksterne læringsmiljøer, er der mulighed for at møde andre fagprofessionelle undervisere i et autentisk miljø. Elevaktivitet og de fysiske rum som erfaringskilde er centralt i læringen, når der er fokus på handling og sansning i et aktivt miljø. Som naturfagslærer, er der også grund til at tænke udeskole som en læringsmetode. Men kan eksterne læringsmiljøer bruges som læremidler i naturfag? Et læremiddel i naturfag er det, læreren gør til et læremiddel. God uddannelse af lærerne er derfor væsentlig for, om og hvordan de eksterne læringsmiljøer bliver brugt som læremidler i naturfag (Hyllested 2011). I Albertslund kommune har vi mange eksterne læringsmiljøer, hvor den faglige undervisning kan understøttes af konkrete læringsaktiviteter. Fælles mål er med til at lægge de overordnede retningslinjer for, hvad vi underviser i, og brugen af eksterne læremiljøer kan sætte læreprocesser i gang, som ikke er mulige at gennemføre på en skole. Børn og unge skal kende deres nærmiljø: I Albertslund kommune betragter vi byen som en modelby, der bygger på levende læringsmiljøer. Det grønne liv i Albertslund handler derfor også om at kende sin omverden og vide, hvad det vil sige at leve et grønt liv. Det er et vilkår for udvikling af fremtidens bæredygtige samfund, at børn og unge har udviklet en forståelse for naturens kredsløb og kan koble den viden til deres daglige liv. Derfor vil vi arbejde på, at alle børn møder bæredygtighed i børnehøjde i kommunens skoler, dagtilbud og institutioner og udvikler kompetencer til at handle ansvarligt i den verden, de lever i. Vi vil sikre alle børn og familier adgang til en rig og ren natur af højeste kvalitet, og skabe nye muligheder for fysisk leg og læring i de grønne områder og byens grønne rum Som grundlag for det grønne liv vil vi sikre, at kommunens grønne områder, natur, vandløb og søer plejes og udvikles med udgangspunkt i en geologi- og kulturforståelses ramme med lokale læringsaktiviteter for børn og unge i kommunens Miljølæseplaner og som en del af Åben skole - kompetencebankens aktivitetstilbud til skolerne. På den måde vil naturpleje Side 6 af 13

7 og udvikling ske i et tæt samspil med børn- og ungeområdet samt undervisnings- og kulturområdet og inddrage foreningslivet. Med Skolereformen er der åbnet op for nye muligheder, så alle bliver så dygtige, de kan. I Skole for alle - strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund kommune understreges, at den teknologiske og praktiske dimension i naturfagene samt muligheder for at undersøgende og eksperimenterende tilgang kan være med til at fastholde interessen for drengene. Skoleafdelingen støtter op om tiltag, der integrerer nærmiljøet i undervisningen. Ved at iværksætte og understøtte konkrete tiltag på skolerne, er Skoleafdelingens faglige vejledere og konsulenter i samarbejde med skoleledere, lærere og pædagoger med til at understøtte kommunens strategier og visioner på læringsområdet. Albertslund kommune støtter læringsmiljøer, der beriger børn og unges hverdag. Her kan fx nævnes Musikskolen, Billedskolen, Veskovens naturskole, Naturskolen, Kroppedal museum, Naturcentret Herstedhøje, Vikingelandsbyen m.fl. Hvorfor udeskole som en del af den understøttende undervisning i naturfag: I evalueringsrapporten over udviklingsprojektet på Herstedlund skole i , fremgår det i en spørgeskemaundersøgelse blandt 16 elever, der deltog i projektet, at størstedelen af eleverne viser interesse for fysik/kemi faget, herefter biologi og geografi. Dette stemmer overens med følgeforskningsrapporten Elevernes interesse for naturfag og naturfagsundervisning (Professionshøjskolen Metropol ), der viser at eleverne foretrækker de naturfag, som er praktisk orienterede. Eleverne ønsker at arbejde med forsøg og praktiske undersøgelser som 1. prioritet. Herefter prioriterer eleverne, besøg andre steder (udeskole) og brug af mobil/ipad i undervisningen som metode og læremidler. Udeskole er virkelighedsnær undervisning i nærmiljøet og har længe været praktiseret i Albertslund. Med et stærkt forankret miljøarbejde og pædagogik, har miljølæseplanerne dannet ramme for aktiv læring og ekskursioner. Som et led i det naturfaglige indsatsområde og med fokus på den åbne skole i Albertslund kommune, har vi valgt at koble det naturfaglige indsatsområde til miljølæseplanerne. Miljøet er et af de tre hovedområder, som Albertslund kommune har som mærkesag. 60% af Albertslund kommune er grønt. Her spiller Vestskoven en væsentlig rolle både i forhold til rekreative formål og undervisningsformål. Vi har fx naturvejledning og historiske værksteder. Albertslund kommune er hovedbruger af Naturcenter Herstedhøje. Det giver 1 En del af rapporten 2 Der er indgået en 4-årig partnerskabsaftale mellem Metropol og Albertslund kommune i forbindelse med skolevæsenets indsatsområdet Naturfag for alle. I undersøgelsen deltog 619 elever og 27 naturfagslærere fra Albertslunds 4 skoler. Undersøgelsen fandt sted fra marts til september i Side 7 af 13

8 lærere og pædagoger muligheder for at tage på tur i Vestskoven, låne materialer, booke bålsted, overnatning mv. Naturfagsnetværket, naturfags vejleder og Naturstyrelsen har i 2014 udarbejdet den naturfaglige orienteringsrute for udskolingen ved Naturcentret. Den tilgås via QR koder på ruten. Scan koden for adgang. Lærer/pædagog samarbejdet: Når talen falder på Udeskole, er der oplagt mulighed for at samarbejde på tværs af professioner. I forhold til understøttende undervisning og lærer/pædagog samarbejdet, har vi med afsæt i EVA rapporten over udviklingsprojektet på Herstedlund skole i 2013 erfaringer fra samarbejdet. Rapporten konkluderer vigtigheden i, at være opmærksom på rammerne i undervisningen samt koordinering og definering af rollerne i lærer/pædagog samarbejdet. Pædagogen bør deltage i teams eller årgangsteam og inddrages i årsplanlægningsarbejdet, for at opnå bedst mulig synergi mellem lærerens og pædagogens faglige og sociale kompetencer - til gavn for den enkelte elevs læringspotentiale og læringsmiljø. BUPL har skrevet en pjece om Det gode samarbejde i folkeskolen. Det er blevet undersøgt, hvordan lærere og pædagogers samarbejde i skolen bliver til, som et resultat af mange faktorer. Målet med undersøgelsen har været at indfange de processer, der foregår mellem deltagerne i samarbejdet. Dette er gjort ud fra en forståelse af, at det gode samarbejde ikke blot ér der det gode samarbejde skabes aktivt i et komplekst samspil mellem mange faktorer. Pjecen kan hentes på 8R8FY9/$file/Det%20gode%20samarb_12_web.pdf Side 8 af 13

9 Brug ressource personerne på skolerne, i nærmiljøet og på Rådhuset: Kommunens naturfagsnetværk har repræsentanter fra alle skoler og mødes jævnligt. Kontakt skolens repræsentant, hvis du har brug for sparring omkring naturfaglig læring. På Naturcenter Herstedhøje holder Albertslund og Glostrup kommunes naturvejleder til. Her kan du booke naturvejlederen til udeskole aktiviteter. Se mere på Går du, din institution eller skolen med overvejelser om indsatsområder og tiltag i forhold til udeskole eller miljøpædagogik, er du velkommen til at kontakte naturfagsvejlederen på tlf.: eller mail: Elevbyrådsdag på Rådhuset Skoler og Uddannelse, LUJ 2015 Side 9 af 13

10 Bøger og artikler om udeskole og udendørspædagogik: Bischoff, Anette (red): Uteskole naturligvis, Rapport fra seminar og inspirasjonskurs om barn, læring, natur og friluftsliv. Høgskolen i Telemark (Bø). Beard, Colin og Wilson, John P: Experienteal Learning a best practice handbook for Educators and Trainers, Kogan Page Bergholdt, Lars: "Udepædagogik - naturligvis", Frydenlund Brauns, Martin og Reiss, Michael: Learning Science outside the Classroom, RoutledgeFalmer, 2004 Carlegård, Lotta: At lære in engelska ute, Naturskoleforeningen, 2007 (svensk), Cornell, Joseph: Journey to the heart of nature, Dawn publications, Dahlgreen, Lars Ove og Sczezpanski, Anders: "Udendørspædagogik - boglig dannelse og sanselig erfaring", Forlaget Børn og Unge Dahlgren, Lars Owe et al: Utomhuspedagogik som kundskapskalla, Studenterlitteratur 2007 (svensk). Damhaug, Ole Chr., Elevhøy, Inger Lise A, Lie, Sigmund, Vedum, Trond Vidar, Ødegaard, Torbjørn: "Fritt fram for uteskole - Lek og læring i natur- og miljøfag. Håndbok for lærere", Aschehoug Grahn, Patrik "Ute på dagis", af m.fl. Stad & Land, Grundahl, Trine Holck, Larsen, Jens Peter: "Helt ude i skoven - Lemvig tager hånd om fokusbørn", VIA systime Handicappens Videnscenter: "Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelser. En antologi om rehabilitering, habilitering, specialpædagogik, socialpædagogik og fritid. Handicappens Videnscenter Hebæk, Marit og Liv Sommer Holmen og Anne Retterstøl, Uteskole ei praktisk håndbok, N.W. Damm & Søn as, Herholdt, Lene: Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster. En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, Hyllested, Trine Børn og naturfaglig dannelse", udgivet af CVU-Sjælland i Hyllested & Rasmussen m.fl. Skolen i virkeligheden, Forlaget UP 2013 Side 10 af 13

11 Leicht Madsen, Bent Børn, dyr og natur, Forlaget Børn & Unge, Lindstrøm, Mette og Karen Lorenzen, artiklen Hvad skal vi med kampagner om sundhed i magasinet Focus Idræt med Temaet Sundhed, november Løye Christiansen, Jørgen, Trine Hyllested, Søren Nielsen, Albert Chr. Paulsen, Birthe Petersen Børn og natur hvorfor og hvordan? om naturfaglig dannelse for børn og unge, Udgivet af CVU Sjælland i Lättman-Masch, Robert og Wejdmark, Mats: "Att lära in ute året runt", Nynäshamns Naturskola Mygind. Erik Artiklen Elevers aktivitetsniveau på skole- og naturdage, i magasinet Focus Idræt nr. 3, Mygind, Erik Artiklen Elevudsagn om undervisning og sociale relationer på yngste klassetrin i magasinet Focus Idræt med Temaet Sundhed, november Mygind, Erik: Udeundervisning i folkeskolen, Museum Tusculanum Nikolaisen Jordet, Arne: "Klasserommet utenfor - Tilpasset opplæring i et utvidet læringsrom", Cappelen Akademisk Forlag, Nikolaisen Jordet, Arne "Nærmiljøet som klasserom - Uteskole i teori og praksis", Cappelen Akademisk Forlag, Nikolaisen Jordet, Arne Lutvann-undersøkelsen en case-studie om uteskolens didaktikk, Delrapport 2, Høgskolen i Hedmark, Kan bestilles ved at kontakte forfatteren på Pedersen, Bente og Anne Brodersen "Haser i skoven ". En sammenlignende undersøgelse mellem børn i skovbørnehaver og børn i traditionelle børnehaver.. Udgiver vist Danmarks Lærerhøjskole. Sabroe, Britt, Ulla og Per Johnsen "Ud med skolen! - i det grønne klasseværelse, Alinea Lyst & læring, Schilhab, Theresa S. S. et al: Skolen i skoven hjerne, krop og læring i naturen, DPU Tordsson, Bjørn: "Å svare på naturens åpne tiltale. En undersøkelse av meningsdimensjoner i norsk friluftsliv på 1900-tallet og en drøftelse av friluftsliv som sosiokulturelt fenomen", Dr. Scient afhandling fra Højskolen i Bø. Konferansrapport fra Nordisk konferens Barn och Friluftsliv friluftslivets påverkan på barns utveckling, helse och naturforståelse oktober Udgivet af Friluftsframjandet mars 1998, Sverige. Side 11 af 13

12 VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP Nedenstående punkter er en kort opsummering af publikationen Varieret læring, udeskole, bevægelse og lektiehjælp, udgivet august Temaerne omhandler: 1. Varieret undervisning der virker.. 2. Anvendelsesorienteret undervisning 3. Undervisning i det fri 4. Skolen i bevægelse 5. Lektiehjælp 6. Om forskningskortlægningen Forskningskortlægningerne, som danner udgangspunktet for publikationen, er gennemført af Rambøll Management Consulting, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (DCU) ved Aarhus Universitet samt VIA University College, Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol. Kortlægningerne omfatter både dansk, nordisk og international forskning fra skolesystemer, der er sammenlignelige med det danske. For hvert af de seks temaer er der screenet mellem forskningsstudier fra de seneste ti år. Kortlægningerne er således indholdsmæssigt begrænset til de seks temaer. Herudover er udvalget af forskning begrænset ved udelukkende at fokusere på studier, som har en direkte kobling mellem indsats og effekt, som er af høj forskningsmæssig kvalitet, og som samtidig er relevante i en dansk skolekontekst. Konkret omfatter hver forskningskortlægning mellem 34 og 66 studier. Forskningen viser: Anvendelsen af praktiske læremidler i undervisningen er én form for anvendelsesorienteret undervisning, der kan skabe flere læringsveje og styrke elevernes faglige udvikling. Undersøgelses- og praksisorienterede undervisningsmetoder med fokus på elevernes egne erfaringsdannelser kan påvirke elevernes faglige og trivselsmæssige udvikling positivt. Brugen af teknologi i undervisningen øger elevernes faglige udbytte af undervisningen. Det er dog en forudsætning, at teknologien inddrages i den almene undervisning, hvis eleverne skal have fagligt gavn af de digitale læremidler. Anvendelsesorienteret og elevaktiverende undervisningsformer påvirker elevernes forudsætninger og motivation for at lære positivt. Side 12 af 13

13 Gruppearbejde, teambuilding-aktiviteter og elev-til-elev-læring er centrale elementer i udendørsundervisning, som har potentiale til at øge elevernes kommunikationsevner, relationer og sammenhold foruden elevernes faglige resultater, trivsel og alsidige udvikling. Udendørsundervisning er mest effektiv i forhold til at styrke elevernes faglige udvikling, trivsel og alsidigeudvikling, når undervisningen har et klart fagligt fokus. De positive effekter af udendørsundervisning på elevernes faglige, trivselsmæssige og alsidige udvikling fastholdes og akkumuleres over tid. Mere og bedre bevægelse i løbet af skoledagen har positive effekter på elevernes læringsforsætninger såvel som på elevernes faglige resultater, trivsel og alsidige udvikling. Selv bevægelse i mindre omfang, fx korte bevægelsesøvelser indlagt i løbet af skoledagen, har stor effekt på elevernes almene velvære og faglige udvikling. Elever med særlige behov har et større fagligt og socialt udbytte af at bevæge sig i løbet af skoledagen end elever uden særlige behov. Lektiehjælpsprogrammerne er ofte kendetegnet ved at være målrettet den enkelte elevs faglige behov og udfordringer, men organiseringen af lektiehjælp er derudover meget varieret Et tæt samarbejde og koordination mellem elevernes skoler og lektiehjælpsprogrammerne skaber bedre betingelser for at rekruttere elever med størst behov til lektiehjælpsprogrammerne. Flerstrengede indsatser, der kombinerer lektiehjælp med tiltag, der fremmer elevernes sociale kompetencer, tiltro til egne evner og motivation for at gå i skole, har potentiale til at påvirke eleverne positivt. Computerbaserede lektiehjælpsprogrammer er ligeså effektive som traditionel lektiehjælp i forhold til at flytte eleverne fagligt set. Side 13 af 13

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Varieret undervisning, der virker... side 3 2. Andendelsesorienteret

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Pædagogisk ledelse... side 3 2. Udvikling af skolens professionelle kapacitet og samarbejde... side 5 3. Den deltagende

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Ph.d.-forsvar. Peter Bentsen. Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools

Ph.d.-forsvar. Peter Bentsen. Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools Ph.d.-forsvar Med henblik på erhvervelsen af ph.d.-graden forsvarer cand.scient. Peter Bentsen sin ph.d.-afhandling med titlen Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools Forsvaret

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Forskning i udeskole

Forskning i udeskole Forskning i udeskole Peter Bentsen, Steno Diabetes Center & Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Denne artikel er målrettet lærere og pædagoger,

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Rammerne for udvikling af PLC Indholdet Åbne spørgsmål/ kommentarer Lovgrundlaget: bekendtgøreselen (vejledning fra UVM) Faglig ledelse Bekendtgørelsen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever på udskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Fremtidens læringsmiljøer for børn og unge. Fredericia Kommune 11. november 2013

Fremtidens læringsmiljøer for børn og unge. Fredericia Kommune 11. november 2013 Fremtidens læringsmiljøer for børn og unge Fredericia Kommune 11. november 2013 Hvad kan vi skabe sammen? Skolereformen Formål Tre perspektiver Sammenhængen 0-18 år Faglighed og inklusion Åben skole, medborgerskab

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Undervisningsmiljø og trivsel... side 3 2. Trivsel og faglig udvikling to sider af samme

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere