Udeskole - en læringsmetode i et dannelsesaspekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udeskole - en læringsmetode i et dannelsesaspekt"

Transkript

1 Notat Udeskole - en læringsmetode i et dannelsesaspekt Indhold: Indledning Dannelsesaspektet Udeskole undervisningsmetoden en definition Udeskole i Albertslund Børn og unge skal kende deres nærmiljø Hvorfor udeskole som en del af den understøttende undervisning i naturfag Lærer/pædagog samarbejdet Brug ressource personerne på skolerne, i nærmiljøet og på Rådhuset Dato: 24. februar 2015 Sags nr.: 15/1204 Sagsbehandler: LUJ Bøger og artikler om udeskole Aktuel metaforskning: Varieret læring, udeskole, bevægelse, og lektiehjælp BØRN, SUNDHED & VELFÆRD Skoler & Uddannelse Nordmarks Allé Albertslund T

2 Indledning:..Vi står i en uddannelsespolitisk brydningstid, hvor kravene til målbare resultater og til forskningsmæssig dokumentation af det vi gør i skolen stiger. Dette udfordrer den udeskole pædagogiske tænkning i praksis. Det er kvaliteten af det didaktiske arbejde og forskningsbaseret viden om, hvorvidt denne praksisform fremmer elevernes læring og helhedsorienterede dannelse, som vil afgøre hvilken plads udeskole vil få i morgendagens skole.. Således skriver Arne N. Jordet i en artikel i Unge Pædagoger Efterfølgende har folkeskolen gennemgået en reform, der i indeværende skoleår implementeres i alle landets grundskoler. I reformen er der fokus på udeskoleundervisningsmetoden som læringsform. Nationalt deltager 65 skoler som demonstrationsskoler for udeskoleundervisning fra Undervisningsministeriets udredning i maj 2014 viste, at 243 folkeskoler arbejder med udeskole i Danmark. 2014/15 er første år med reformen, hvor forskellige scenarier og tiltag, der understøtter arbejdet med reformen, afprøves. I Albertslund og omegn er der mange spændende læringsmiljøer, som skoler og institutioner kan benytte. Med afsæt i Folkeskoleloven og Folkeskolereform i Albertslund 2014, har Skoleafdelingen udviklet portalen Åben skole kompetencebanken Albertslund. Her udbydes læringsaktiviteter til den understøttende undervisning og faglige fordybelse i grundskolen. Åben skole kompetencebanken, er et digitalt redskab, der samler de eksisterende og nye målstyrede læringsaktiviteter til den åbne skole under trin og fag (hjemmesiden lanceres i april 2015). Side 2 af 13

3 Skoleområdet har siden 2012 arbejdet ud fra målene i strategien Skole for alle strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund kommune , der bl.a. omhandler læring for alle, kompetenceudvikling og naturfag for alle. Naturfag for alle, er følgeforsket af professionshøjskolen Metropol frem til 2017, og der er ansat en naturfagsvejleder i et halvårsværk. Naturfagsvejlederen er bl.a. tovholder for Naturfagsnetværket i kommunen. Kommunens ambitioner om at styrke fagligheden, stiller krav til både professionelle og brugere; ressourcepersoner i forvaltningen, lærere, pædagoger, ledere, formidlere i eksterne læringsmiljøer mv. Derfor er netværk, teamarbejde og samarbejde på tværs af professioner og institutioner essentielt for at opnå den bedste sparring, og dermed de bedste muligheder for at styrke fagligheden hos alle. Dannelsesaspektet: Ud over det faglige tiltag styrkes også det sociale dannelsesaspekt gennem udeskole idet læring gennem aktiv deltagelse i praksisfællesskaber styrker evnen til at samarbejde i respekt for andres evner og input..(vesterager m.fl. UP 2011) Med stærke referencer til den kulturhistoriske skole (Vygotsky, Dewey) børns udviklingsstadier (Piaget) neuropædagogiske teorier (Moser, Schilhab m.fl.) og med den elevstyrede læring som aksel, sætter følgende udeskoleundervisningen i et dannelsesperspektiv. Arne N. Jordet har i sin undersøgelse af udeskoleundervisning i nærmiljøet (1998) foretaget flere observationer. Ifølge Jordet har udeskoleundervisningen referencer til Piagets teorier om barnet, der gennemgår forskellige stadier i dets udvikling, stadier som ikke kan springes over, men som følger efter hinanden. En hovedpointe i Piagets teorier er, ifølge Jordet det faktum, at det ikke er muligt for et barn at danne sig begreber om ting, de ikke på en eller anden måde har grebet med sanserne. Begreberne skal kunne knyttes til noget konkret. Udviklingen sker gennem barnets egen aktivitet og udforskning af omgivelserne. De er ikke passive modtagere af information. I stadieteorien er elever på mellemtrinnet i den konkret-operationelle periode (7-11 år), og det er her de opfatter gennem konkret erfaring. Det er med andre ord det eleven kan sanse: se på, tage på, høre og lugte, som er det bærende element i barnets refleksion. Jordet diskuterer i hans bog Nærmiljøet som uderum, at Piagets stadeteorier ifølge Sjøberg (1990) mangler det faglige indhold, men kun forholder sig til processen omkring aktivitetsorienteret pædagogik. Derfor er Piagets teorier ikke tilstrækkelige som teoriramme for skolens undervisning. Teorien kan dog anvendes i forhold til hvilke stadier eleverne er på, og hvad de i så fald ikke har forudsætninger for at kunne. Jordet argumenterer for konstruktivismen som læringsmodel for udeskoleundervisning. Den operationelle konstruktivisme har flere referencer til den kulturhistoriske skole i form af teorier som fx at læring er konsolidering og forandring af kognitive strukturer. Hvor den kulturhistoriske skole fremhæver vigtigheden af den sociale medierende faktor Side 3 af 13

4 for læring hos det enkelte individ, fremhæver virksomhedsteoretikere konstruktivismen som værende læring, der foregår i det enkelte individ og kollektivt indenfor bestemte miljøer, så som forskningsmiljøet og naturfagsdidaktik. I videreførelsen af den konstruktivistiske teori argumenterer Jordet, at mennesket ikke tilegner sig kundskaber gennem passiv registrering af sanseindtryk. Kundskaber kræver aktivitet og indebærer at sanseindtrykkene må organiseres og tilpasses gennem tankevirksomhed og aktiv kommunikation med andre. Vygotsky har den sociale dimension i læringen som omdrejningspunkt. Sanseindtryk må fortolkes af omverden, hvormed læring bliver en kulturbetinget proces. Ifølge Vygotsky har sproget en afgørende funktion i denne proces. Sproget som det medierende redskab, er byggesten og styrende for tænkningen. Vygotskys hovedpointe var, at det er kundskaben som vi anvender og bruger i virkeligheden, der er vigtig for os (Jordet 1998:79). Udeskoleundervisning bygger på dette teori-grundlag. Gennem udeskoleundervisning forholder barnet sig aktivt til virkeligheden og oplevelserne sker i et socialt fællesskab med andre børn og voksne. Sproget er en vigtig komponent i både forberedelsen og bearbejdelsen af udeoplevelserne. Gennem refleksion bearbejdes oplevelse og dermed udvikles også tænkningen. I planlægningsfasen er følgende undervisningsprincipper nævnt: 1. forarbejde (introduktion til teori om emnet) 2. udeaktiviteten (erfaringsbaseret læring) 3. efterbearbejdning (refleksiv læring) Gennem erfaringsbaseret undervisning konstruerer barnet selv sin egen virkelighedsforståelse. Ifølge Jordet er denne form for læring solidt forankret i læringspsykologien, da undervisningen tager udgangspunkt i elevernes forforståelse og bygger på deres erfaringer. Erfaringer der bruges som grundlag for refleksion og bearbejdning (Jordet 1998). Jordet pointerer, at det er vigtigt, at have fagligheden for øje i udarbejdelsen af undervisningsrammer i skolen. Organiseringen af udeskoleundervisning kan ikke generaliseres, da det afhænger af forskellige faktorer på skolen og i nærmiljøet. Skoleledelse, lokal skolekultur og lærerressourcer på den enkelte skole påvirker både omfanget og indholdet af udeskoleundervisningen. Side 4 af 13

5 Udeskole undervisningsmetoden en definition: Undervisningsministeriet definerer udeskole som Udeskole er en bred betegnelse for undervisning med udgangspunkt i fagenes mål (Fælles Mål), der regelmæssigt og over længere tid gennemføres uden for klasseværelset og skolens mure. Udeskole bygger på et samspil mellem undervisning inde og ude. Eleverne anvender den teoretiske viden og de færdigheder, de får igennem inde undervisningen ude i relevante omgivelser, og de følger op på udeundervisningen i klasseværelset. Udeskole kan foregå mange steder, eksempelvis i skolegården, naturområder, virksomheder, museer, kirker, genbrugspladser, andre pladser mv. (UVM 2014) På findes læringsaktiviteter, forskning bag metoden og forslag til det videre arbejde. Hæftet Udeskole viden i virkeligheden kan downloades på Side 5 af 13

6 Udeskole i Albertslund: Med afsæt i Arne Jordets Nærmiljøet som klasserum (1998), hvor ideen er, at opfatte nærmiljøet og lokalsamfundet som et miljø for læring, er der god grund til at have udeskole i Albertslund. Udeskole metoden handler ikke kun om naturoplevelser, men i lige så høj grad om at flytte undervisningen der hen, hvor den er situeret og virkelighedsnær fx kristendomsundervisning i kirker eller moskeer, læsning på biblioteket, kulturhistorisk bevidsthed i Vikingelandsbyen, kunstneriske læreprocesser på Billedskolen, musikkoncerter på Forbrændingen, dansk i skoven på Naturskolen etc. Ved at besøge eksterne læringsmiljøer, er der mulighed for at møde andre fagprofessionelle undervisere i et autentisk miljø. Elevaktivitet og de fysiske rum som erfaringskilde er centralt i læringen, når der er fokus på handling og sansning i et aktivt miljø. Som naturfagslærer, er der også grund til at tænke udeskole som en læringsmetode. Men kan eksterne læringsmiljøer bruges som læremidler i naturfag? Et læremiddel i naturfag er det, læreren gør til et læremiddel. God uddannelse af lærerne er derfor væsentlig for, om og hvordan de eksterne læringsmiljøer bliver brugt som læremidler i naturfag (Hyllested 2011). I Albertslund kommune har vi mange eksterne læringsmiljøer, hvor den faglige undervisning kan understøttes af konkrete læringsaktiviteter. Fælles mål er med til at lægge de overordnede retningslinjer for, hvad vi underviser i, og brugen af eksterne læremiljøer kan sætte læreprocesser i gang, som ikke er mulige at gennemføre på en skole. Børn og unge skal kende deres nærmiljø: I Albertslund kommune betragter vi byen som en modelby, der bygger på levende læringsmiljøer. Det grønne liv i Albertslund handler derfor også om at kende sin omverden og vide, hvad det vil sige at leve et grønt liv. Det er et vilkår for udvikling af fremtidens bæredygtige samfund, at børn og unge har udviklet en forståelse for naturens kredsløb og kan koble den viden til deres daglige liv. Derfor vil vi arbejde på, at alle børn møder bæredygtighed i børnehøjde i kommunens skoler, dagtilbud og institutioner og udvikler kompetencer til at handle ansvarligt i den verden, de lever i. Vi vil sikre alle børn og familier adgang til en rig og ren natur af højeste kvalitet, og skabe nye muligheder for fysisk leg og læring i de grønne områder og byens grønne rum Som grundlag for det grønne liv vil vi sikre, at kommunens grønne områder, natur, vandløb og søer plejes og udvikles med udgangspunkt i en geologi- og kulturforståelses ramme med lokale læringsaktiviteter for børn og unge i kommunens Miljølæseplaner og som en del af Åben skole - kompetencebankens aktivitetstilbud til skolerne. På den måde vil naturpleje Side 6 af 13

7 og udvikling ske i et tæt samspil med børn- og ungeområdet samt undervisnings- og kulturområdet og inddrage foreningslivet. Med Skolereformen er der åbnet op for nye muligheder, så alle bliver så dygtige, de kan. I Skole for alle - strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund kommune understreges, at den teknologiske og praktiske dimension i naturfagene samt muligheder for at undersøgende og eksperimenterende tilgang kan være med til at fastholde interessen for drengene. Skoleafdelingen støtter op om tiltag, der integrerer nærmiljøet i undervisningen. Ved at iværksætte og understøtte konkrete tiltag på skolerne, er Skoleafdelingens faglige vejledere og konsulenter i samarbejde med skoleledere, lærere og pædagoger med til at understøtte kommunens strategier og visioner på læringsområdet. Albertslund kommune støtter læringsmiljøer, der beriger børn og unges hverdag. Her kan fx nævnes Musikskolen, Billedskolen, Veskovens naturskole, Naturskolen, Kroppedal museum, Naturcentret Herstedhøje, Vikingelandsbyen m.fl. Hvorfor udeskole som en del af den understøttende undervisning i naturfag: I evalueringsrapporten over udviklingsprojektet på Herstedlund skole i , fremgår det i en spørgeskemaundersøgelse blandt 16 elever, der deltog i projektet, at størstedelen af eleverne viser interesse for fysik/kemi faget, herefter biologi og geografi. Dette stemmer overens med følgeforskningsrapporten Elevernes interesse for naturfag og naturfagsundervisning (Professionshøjskolen Metropol ), der viser at eleverne foretrækker de naturfag, som er praktisk orienterede. Eleverne ønsker at arbejde med forsøg og praktiske undersøgelser som 1. prioritet. Herefter prioriterer eleverne, besøg andre steder (udeskole) og brug af mobil/ipad i undervisningen som metode og læremidler. Udeskole er virkelighedsnær undervisning i nærmiljøet og har længe været praktiseret i Albertslund. Med et stærkt forankret miljøarbejde og pædagogik, har miljølæseplanerne dannet ramme for aktiv læring og ekskursioner. Som et led i det naturfaglige indsatsområde og med fokus på den åbne skole i Albertslund kommune, har vi valgt at koble det naturfaglige indsatsområde til miljølæseplanerne. Miljøet er et af de tre hovedområder, som Albertslund kommune har som mærkesag. 60% af Albertslund kommune er grønt. Her spiller Vestskoven en væsentlig rolle både i forhold til rekreative formål og undervisningsformål. Vi har fx naturvejledning og historiske værksteder. Albertslund kommune er hovedbruger af Naturcenter Herstedhøje. Det giver 1 En del af rapporten 2 Der er indgået en 4-årig partnerskabsaftale mellem Metropol og Albertslund kommune i forbindelse med skolevæsenets indsatsområdet Naturfag for alle. I undersøgelsen deltog 619 elever og 27 naturfagslærere fra Albertslunds 4 skoler. Undersøgelsen fandt sted fra marts til september i Side 7 af 13

8 lærere og pædagoger muligheder for at tage på tur i Vestskoven, låne materialer, booke bålsted, overnatning mv. Naturfagsnetværket, naturfags vejleder og Naturstyrelsen har i 2014 udarbejdet den naturfaglige orienteringsrute for udskolingen ved Naturcentret. Den tilgås via QR koder på ruten. Scan koden for adgang. Lærer/pædagog samarbejdet: Når talen falder på Udeskole, er der oplagt mulighed for at samarbejde på tværs af professioner. I forhold til understøttende undervisning og lærer/pædagog samarbejdet, har vi med afsæt i EVA rapporten over udviklingsprojektet på Herstedlund skole i 2013 erfaringer fra samarbejdet. Rapporten konkluderer vigtigheden i, at være opmærksom på rammerne i undervisningen samt koordinering og definering af rollerne i lærer/pædagog samarbejdet. Pædagogen bør deltage i teams eller årgangsteam og inddrages i årsplanlægningsarbejdet, for at opnå bedst mulig synergi mellem lærerens og pædagogens faglige og sociale kompetencer - til gavn for den enkelte elevs læringspotentiale og læringsmiljø. BUPL har skrevet en pjece om Det gode samarbejde i folkeskolen. Det er blevet undersøgt, hvordan lærere og pædagogers samarbejde i skolen bliver til, som et resultat af mange faktorer. Målet med undersøgelsen har været at indfange de processer, der foregår mellem deltagerne i samarbejdet. Dette er gjort ud fra en forståelse af, at det gode samarbejde ikke blot ér der det gode samarbejde skabes aktivt i et komplekst samspil mellem mange faktorer. Pjecen kan hentes på 8R8FY9/$file/Det%20gode%20samarb_12_web.pdf Side 8 af 13

9 Brug ressource personerne på skolerne, i nærmiljøet og på Rådhuset: Kommunens naturfagsnetværk har repræsentanter fra alle skoler og mødes jævnligt. Kontakt skolens repræsentant, hvis du har brug for sparring omkring naturfaglig læring. På Naturcenter Herstedhøje holder Albertslund og Glostrup kommunes naturvejleder til. Her kan du booke naturvejlederen til udeskole aktiviteter. Se mere på Går du, din institution eller skolen med overvejelser om indsatsområder og tiltag i forhold til udeskole eller miljøpædagogik, er du velkommen til at kontakte naturfagsvejlederen på tlf.: eller mail: Elevbyrådsdag på Rådhuset Skoler og Uddannelse, LUJ 2015 Side 9 af 13

10 Bøger og artikler om udeskole og udendørspædagogik: Bischoff, Anette (red): Uteskole naturligvis, Rapport fra seminar og inspirasjonskurs om barn, læring, natur og friluftsliv. Høgskolen i Telemark (Bø). Beard, Colin og Wilson, John P: Experienteal Learning a best practice handbook for Educators and Trainers, Kogan Page Bergholdt, Lars: "Udepædagogik - naturligvis", Frydenlund Brauns, Martin og Reiss, Michael: Learning Science outside the Classroom, RoutledgeFalmer, 2004 Carlegård, Lotta: At lære in engelska ute, Naturskoleforeningen, 2007 (svensk), Cornell, Joseph: Journey to the heart of nature, Dawn publications, Dahlgreen, Lars Ove og Sczezpanski, Anders: "Udendørspædagogik - boglig dannelse og sanselig erfaring", Forlaget Børn og Unge Dahlgren, Lars Owe et al: Utomhuspedagogik som kundskapskalla, Studenterlitteratur 2007 (svensk). Damhaug, Ole Chr., Elevhøy, Inger Lise A, Lie, Sigmund, Vedum, Trond Vidar, Ødegaard, Torbjørn: "Fritt fram for uteskole - Lek og læring i natur- og miljøfag. Håndbok for lærere", Aschehoug Grahn, Patrik "Ute på dagis", af m.fl. Stad & Land, Grundahl, Trine Holck, Larsen, Jens Peter: "Helt ude i skoven - Lemvig tager hånd om fokusbørn", VIA systime Handicappens Videnscenter: "Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelser. En antologi om rehabilitering, habilitering, specialpædagogik, socialpædagogik og fritid. Handicappens Videnscenter Hebæk, Marit og Liv Sommer Holmen og Anne Retterstøl, Uteskole ei praktisk håndbok, N.W. Damm & Søn as, Herholdt, Lene: Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster. En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, Hyllested, Trine Børn og naturfaglig dannelse", udgivet af CVU-Sjælland i Hyllested & Rasmussen m.fl. Skolen i virkeligheden, Forlaget UP 2013 Side 10 af 13

11 Leicht Madsen, Bent Børn, dyr og natur, Forlaget Børn & Unge, Lindstrøm, Mette og Karen Lorenzen, artiklen Hvad skal vi med kampagner om sundhed i magasinet Focus Idræt med Temaet Sundhed, november Løye Christiansen, Jørgen, Trine Hyllested, Søren Nielsen, Albert Chr. Paulsen, Birthe Petersen Børn og natur hvorfor og hvordan? om naturfaglig dannelse for børn og unge, Udgivet af CVU Sjælland i Lättman-Masch, Robert og Wejdmark, Mats: "Att lära in ute året runt", Nynäshamns Naturskola Mygind. Erik Artiklen Elevers aktivitetsniveau på skole- og naturdage, i magasinet Focus Idræt nr. 3, Mygind, Erik Artiklen Elevudsagn om undervisning og sociale relationer på yngste klassetrin i magasinet Focus Idræt med Temaet Sundhed, november Mygind, Erik: Udeundervisning i folkeskolen, Museum Tusculanum Nikolaisen Jordet, Arne: "Klasserommet utenfor - Tilpasset opplæring i et utvidet læringsrom", Cappelen Akademisk Forlag, Nikolaisen Jordet, Arne "Nærmiljøet som klasserom - Uteskole i teori og praksis", Cappelen Akademisk Forlag, Nikolaisen Jordet, Arne Lutvann-undersøkelsen en case-studie om uteskolens didaktikk, Delrapport 2, Høgskolen i Hedmark, Kan bestilles ved at kontakte forfatteren på Pedersen, Bente og Anne Brodersen "Haser i skoven ". En sammenlignende undersøgelse mellem børn i skovbørnehaver og børn i traditionelle børnehaver.. Udgiver vist Danmarks Lærerhøjskole. Sabroe, Britt, Ulla og Per Johnsen "Ud med skolen! - i det grønne klasseværelse, Alinea Lyst & læring, Schilhab, Theresa S. S. et al: Skolen i skoven hjerne, krop og læring i naturen, DPU Tordsson, Bjørn: "Å svare på naturens åpne tiltale. En undersøkelse av meningsdimensjoner i norsk friluftsliv på 1900-tallet og en drøftelse av friluftsliv som sosiokulturelt fenomen", Dr. Scient afhandling fra Højskolen i Bø. Konferansrapport fra Nordisk konferens Barn och Friluftsliv friluftslivets påverkan på barns utveckling, helse och naturforståelse oktober Udgivet af Friluftsframjandet mars 1998, Sverige. Side 11 af 13

12 VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP Nedenstående punkter er en kort opsummering af publikationen Varieret læring, udeskole, bevægelse og lektiehjælp, udgivet august Temaerne omhandler: 1. Varieret undervisning der virker.. 2. Anvendelsesorienteret undervisning 3. Undervisning i det fri 4. Skolen i bevægelse 5. Lektiehjælp 6. Om forskningskortlægningen Forskningskortlægningerne, som danner udgangspunktet for publikationen, er gennemført af Rambøll Management Consulting, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (DCU) ved Aarhus Universitet samt VIA University College, Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol. Kortlægningerne omfatter både dansk, nordisk og international forskning fra skolesystemer, der er sammenlignelige med det danske. For hvert af de seks temaer er der screenet mellem forskningsstudier fra de seneste ti år. Kortlægningerne er således indholdsmæssigt begrænset til de seks temaer. Herudover er udvalget af forskning begrænset ved udelukkende at fokusere på studier, som har en direkte kobling mellem indsats og effekt, som er af høj forskningsmæssig kvalitet, og som samtidig er relevante i en dansk skolekontekst. Konkret omfatter hver forskningskortlægning mellem 34 og 66 studier. Forskningen viser: Anvendelsen af praktiske læremidler i undervisningen er én form for anvendelsesorienteret undervisning, der kan skabe flere læringsveje og styrke elevernes faglige udvikling. Undersøgelses- og praksisorienterede undervisningsmetoder med fokus på elevernes egne erfaringsdannelser kan påvirke elevernes faglige og trivselsmæssige udvikling positivt. Brugen af teknologi i undervisningen øger elevernes faglige udbytte af undervisningen. Det er dog en forudsætning, at teknologien inddrages i den almene undervisning, hvis eleverne skal have fagligt gavn af de digitale læremidler. Anvendelsesorienteret og elevaktiverende undervisningsformer påvirker elevernes forudsætninger og motivation for at lære positivt. Side 12 af 13

13 Gruppearbejde, teambuilding-aktiviteter og elev-til-elev-læring er centrale elementer i udendørsundervisning, som har potentiale til at øge elevernes kommunikationsevner, relationer og sammenhold foruden elevernes faglige resultater, trivsel og alsidige udvikling. Udendørsundervisning er mest effektiv i forhold til at styrke elevernes faglige udvikling, trivsel og alsidigeudvikling, når undervisningen har et klart fagligt fokus. De positive effekter af udendørsundervisning på elevernes faglige, trivselsmæssige og alsidige udvikling fastholdes og akkumuleres over tid. Mere og bedre bevægelse i løbet af skoledagen har positive effekter på elevernes læringsforsætninger såvel som på elevernes faglige resultater, trivsel og alsidige udvikling. Selv bevægelse i mindre omfang, fx korte bevægelsesøvelser indlagt i løbet af skoledagen, har stor effekt på elevernes almene velvære og faglige udvikling. Elever med særlige behov har et større fagligt og socialt udbytte af at bevæge sig i løbet af skoledagen end elever uden særlige behov. Lektiehjælpsprogrammerne er ofte kendetegnet ved at være målrettet den enkelte elevs faglige behov og udfordringer, men organiseringen af lektiehjælp er derudover meget varieret Et tæt samarbejde og koordination mellem elevernes skoler og lektiehjælpsprogrammerne skaber bedre betingelser for at rekruttere elever med størst behov til lektiehjælpsprogrammerne. Flerstrengede indsatser, der kombinerer lektiehjælp med tiltag, der fremmer elevernes sociale kompetencer, tiltro til egne evner og motivation for at gå i skole, har potentiale til at påvirke eleverne positivt. Computerbaserede lektiehjælpsprogrammer er ligeså effektive som traditionel lektiehjælp i forhold til at flytte eleverne fagligt set. Side 13 af 13

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens

Læs mere

HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag. UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014

HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag. UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014 HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014 Hvem? Karen Barfod Lektor på læreruddannelsen og HF i Nørre Nissum PhD studerende TEACHOUT Formand for UdeskoleNet Udeskole

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Varieret undervisning, der virker... side 3 2. Andendelsesorienteret

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Kalø Økologiske Landbrugsskole den Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs

Læs mere

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret 2015-16

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret 2015-16 1 - Ansøgning understøttende undervisning marts 2015 ( Understøttende undervisning Vi ønsker at inddrage det omgivende samfund i den daglige undervisning. Det handler både om det rige foreningsliv, de

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om

Læs mere

Præsentation. Jes Aagaard Ute är inne, 18. september 2015 i Linköping

Præsentation. Jes Aagaard Ute är inne, 18. september 2015 i Linköping Præsentation Jes Aagaard Ute är inne, 18. september 2015 i Linköping Dagens tekst Hvorfor udeskole? politiske ønsker og læringsmæssige potentialer Den moderne naturvejleder Strukturer der støtter udeskole

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Slip dem ud! - en vejledning om udeskole og naturklasser

Slip dem ud! - en vejledning om udeskole og naturklasser Slip dem ud! - en vejledning om udeskole og naturklasser Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Definitioner Side 3 Udeskole Side 4 Naturklasse Side 5 Hvorfor naturklasse Side 6 Hvordan etablerer du en

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Åben skole. Kære forældre. Skolen skal ud i virkeligheden, og virkeligheden skal ind i skolen

Åben skole. Kære forældre. Skolen skal ud i virkeligheden, og virkeligheden skal ind i skolen Åben skole Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgav af nyhedsbrevet fokus på Åben skole. Den åbne skole handler om, at skolerne skal ud i virkeligheden, og virkeligheden skal

Læs mere

Omstilling til ny folkeskole September 2016

Omstilling til ny folkeskole September 2016 Status på implementering af folkeskolereform Center for Dagtilbud og Skole Omstilling til ny folkeskole September 2016 14. september 2016 16/969 Emner: 1. Understøttende undervisning 2. Lektiehjælp og

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Pædagogisk ledelse... side 3 2. Udvikling af skolens professionelle kapacitet og samarbejde... side 5 3. Den deltagende

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Litteratur om udeskole. Achton, O. (2005). Naturfag: Overvejelser om uderummet (1. udgave ed.). Århus: Klim.

Litteratur om udeskole. Achton, O. (2005). Naturfag: Overvejelser om uderummet (1. udgave ed.). Århus: Klim. Side 1 af 5 Litteratur om udeskole Bøger: Achton, O. (2005). Naturfag: Overvejelser om uderummet (1. udgave ed.). Århus: Klim. Barr, A., Nettrup, A., & Rosdahl, A. (2011). Naturförskola: Lärande för hållbar

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) 10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Albertslund kommune Involverede skoler i projektet: Herstedlund skole Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Leila B.

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Børnekulturkoordinator Anne Line Svelle, Aarhus Kommune

Børnekulturkoordinator Anne Line Svelle, Aarhus Kommune + Børnekulturkoordinator Anne Line Svelle, Aarhus Kommune Samarbejde mellem Børnekulturhuset, Kultur- og Borgerservice og Pædagogik og Integration, Børn og Unge i Aarhus Kommune + Baggrund - hvad taler

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den Kompetenceudvikling og professionsudvikling Temadrøftelse i BUU den 28.5.2014 1 Agenda Prioritering af kompetenceudviklingen på folkeskoleområdet. Økonomi og budget 2015 Strategisk professions- og kompetenceudvikling

Læs mere

Afrapportering. Kortlægning af omfanget af og formen på undervisning uden for klasserummet på læreruddannelserne i VIA

Afrapportering. Kortlægning af omfanget af og formen på undervisning uden for klasserummet på læreruddannelserne i VIA Afrapportering Kortlægning af omfanget af og formen på undervisning uden for klasserummet på læreruddannelserne i VIA Karen Barfod og Søren Witzel Clausen VIAs program for Outdoorpædagogiske perspektiver

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.

Læs mere

Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager

Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager Præsentation Jes Aagaard Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager Hvad er Naturvejledning (Asta) Hvorfor Naturvejledning en visionær miljøminister Hvem er den typiske nordmand? Mange

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------

Læs mere

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Ny folkeskolereform Jens Rasmussen Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 203 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Reformers effekt Christine Antorini Skolereformen, der træder i kraft i 204, vil

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Ph.d.-forsvar. Peter Bentsen. Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools

Ph.d.-forsvar. Peter Bentsen. Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools Ph.d.-forsvar Med henblik på erhvervelsen af ph.d.-graden forsvarer cand.scient. Peter Bentsen sin ph.d.-afhandling med titlen Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools Forsvaret

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere