FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP"

Transkript

1 FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING

2 INDHOLD 1. Varieret undervisning, der virker... side 3 2. Andendelsesorienteret undervisning... side 5 3. Undervisning i det fri... side 9 4. Skolen i bevægelse... side Lektiehjælp... side Om forskningskortlægningen inspiration og henvisninger... side 15 Udgivet august 2014 af: Rambøll Management Consulting, Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Metropol, UCC Professionshøjskolen og VIA University College Layout: Operate A/S Forsidefoto: Istock ISBN:

3 VARIERET UNDERVISNING, 1 DER VIRKER Hvad kendetegner anvendelsesorienteret undervisning, der virker? Kan teknologiske læremidler erstatte den almindelige undervisning? Kan udeskoler flytte både drenge og piger? Hvor meget mere skal eleverne bevæge sig i løbet af skoledagen, før det skaber positive resultater for dem? Hvad kendetegner god lektiehjælp? Dette er blot nogle af de spørgsmål, som denne publikation med afsæt i forskningen kan besvare. Publikationen samler konklusionerne fra de seneste ti års forskning og giver bud på, hvordan viden om, hvad der virker, når det kommer til varieret undervisning, kan styrke elevernes faglige, trivselsmæssige og alsidige udvikling. Denne publikation sætter fokus på indsatser, redskaber og undervisningsmetoder om varieret læring, som kan bidrage til at skabe en motiverende, stimulerende og varieret skoledag, hvor alle elever har mulighed for at dygtiggøre sig og trives (med at lære). Hovedbudskabet i publikationen er velkendt for de fleste lærere og pædagoger: Varieret undervisning er god undervisning. Alligevel er der meget inspiration, nytænkning af praksis og innovative ideer at hente i denne publikation, der kan give anledning til at se på mulighederne med variereret undervisning med helt nye briller. Publikationen sætter fokus på indsatser og metoder inden for varieret læring, som påvirker elevernes faglige, trivselsmæssige og alsidige udvikling positivt. Den beskriver med andre ord tiltag, der skaber effekt for eleverne. Grundlaget er de seneste ti års forskning af høj kvalitet. Det gælder både dansk, nordisk og international forskning. Nogle resultater og konklusioner vil sikkert udfordre gængs viden. Andre resultater er hverken nye eller overraskende i sig selv, men de kan bekræfte, at mange af de metoder, der i dag bruges i undervisningen, virker efter hensigten og måske kan bruges endnu mere. 3

4 OM PUBLIKATIONEN FORMÅL Formålet med denne publikation er at bidrage til udviklingen af en bedre folkeskole ved at inspirere og understøtte arbejdet med at sikre evidensinformerede undervisningsformer og læringsmiljøer. Publikationen formidler indsamlet viden fra en række omfattende forskningskortlægninger på skoleområdet og ser på, hvordan denne viden aktivt kan bruges i den danske folkeskole. MÅLGRUPPEN Publikationen henvender sig til alle, som har interesse for folkeskolen, men er særligt målrettet det pædagogiske personale på skolerne. INDHOLD Publikationen præsenterer de væsentligste forskningsmæssige resultater om effekterne af undervisningsformer, relateret til varieret og anvendelsesorienteret undervisning, udeskoler, bevægelse og lektiehjælp. Der er tale om konkrete indsatser og redskaber, man som lærer eller pædagog kan arbejde med i hverdagen. Kortlægningerne har haft fokus på at finde de redskaber, metoder eller indsatser inden for varieret læring, som har en positiv indflydelse på elevernes faglige, trivselsmæssige og/eller alsidige udvikling. SÅDAN LÆSER DU PUBLIKATIONEN Publikationen kan anvendes af den enkelte lærer eller pædagog som inspiration til at igangsætte nye initiativer eller forberede, gennemføre og evaluere undervisningen på nye måder. Den kan også bruges som dialogværktøj i de faglige fora på skolerne til fælles drøftelser af, hvordan forskningsbaseret viden yderligere kan kvalificere undervisningen og læringsaktiviteter på skolen. I publikationen optræder en række faktabokse, som i kort form sammenfatter de vigtigste pointer fra forskningen på området. Vi har også udvalgt eksempler på indsatser, der har en positiv betydning for elevernes faglige, trivselsmæssige og alsidige udvikling. Casene illustrerer de vigtigste pointer fra forskningen og skal samtidig tjene til inspiration, når I arbejder med at udvikle skolens praksis. Hvert delafsnit præsenterer derudover en række refleksionsspørgsmål, som kan inddrages i jeres drøftelser om og arbejde med brugen af varierende undervisningsformer på skolen. Afslutningsvis kan du læse nærmere om forskningskortlægningerne og finde henvisninger til synteser og andet materiale inden for de enkelte temaer. BAGGRUND Skoleudvikling og undervisning skal gerne inspireres og udfordres af solid forskning. Derfor har Undervisningsministeriet igangsat et omfattende arbejde med at indsamle, vurdere og formidle forskning på seks områder med stor relevans for folkeskolens udvikling: Læseforståelse og faglige læsekompetencer Matematik Varieret læring Pædagogisk ledelse Undervisningsmiljø og trivsel Alsidig udvikling og sociale kompetencer. Du kan læse mere om forskningskortlægningerne sidst i denne publikation og på: uvm.dk/ressourcecenter 4

5 ANVENDELSESORIENTERET 2 UNDERVISNING Generelt viser forskningen, at praksisnær undervisning, baseret på princippet om, at man lærer tingene ved at gøre dem, har potentiale til at løfte elevernes faglige og trivselsmæssige udvikling. Anvendelsesorienteret undervisning, der tager afsæt i eksperimenterende arbejdsformer med fokus på elevernes aktive læring, skaber altså muligheder for, at alle elever kan dygtiggøre sig. KOBLINGEN MELLEM TEORI OG PRAKSIS STYRKER LÆRING Elevernes muligheder for at tage aktiv del i undervisningen er et vigtigt skridt på vejen til øget faglig læring og trivsel i skolen. Når eleverne gennemfører eksperimenter på egen hånd, bruger forsøg-fejl-metoden og får lov til at være kreative i deres tilgang til undervisningen, lærer de mere og bedre i skolen. Undersøgelses- og praksisorienterede undervisningsmetoder med fokus på elevernes egne erfaringsdannelser kan påvirke elevernes faglige og trivselsmæssige udvikling positivt. Når eleverne får mulighed for praktisk at erfare det, de skal lære i undervisningen, tilføjes der en ny dimension på elevernes læring. Det kan være med til at gøre elevernes faglige viden dybere. I den forbindelse kan anvendelsesorienteret undervisning skabe flere læringsveje, så alle elever får et fagligt udbytte af undervisningen uanset individuelle læringsstile. Når eleverne har mulighed for at blive fagligt dygtigere og få succesoplevelser i skolen, trives de typisk også bedre. PRAKTISKE LÆREMIDLER SKABER FLERE LÆRINGSVEJE En af hovedpointerne i forskningen om varieret læring er, at eleverne lærer bedst, når de får viden ind på mange forskellige måder eksempelvis ved både at få tingene fortalt og ved selv at gøre ting, der afspejler undervisningens indhold. Praktiske eller funktionelle hjælpemidler kan netop skabe muligheder for, at eleverne bliver stimuleret på mange forskellige måder i læringssituationen. Praktiske eller funktionelle læremidler er redskaber, som bruges til at håndtere fagligt indhold i undervisningen, der både er svært at formidle didaktisk og svært for eleverne at forstå. Eksempelvis kan glaskugler, ramper, legoklodser og glidebaner anvendes i fysiskundervisningen, så eleverne bliver bedre i stand til at forstå de abstrakte fysiske love, knyttet til kraft og bevægelse. Forskningen peger meget klart på, at brugen af praktiske læremidler i en anvendelsesorienteret undervisning påvirker elevernes faglige udvikling positivt. Anvendelsen af praktiske læremidler i undervisningen er én form for anvendelsesorienteret undervisning, der kan skabe flere læringsveje og styrke elevernes faglige udvikling. Når praktiske hjælpemidler kombineres med undersøgelsesorienterede undervisningsmetoder, får eleverne mulighed for at skabe selvoplevet læring. De erfarer med andre ord undervisningens faglige indhold på egen krop, og der skabes flere veje til læring for den enkelte elev. Inddragelse af praktiske eller funktionelle læremidler kan på den måde bidrage til, at der skabes læringssituationer, hvor elevernes faglige viden kobles til konkrete, praksisorienterede aktiviteter og erfaringer. Det er også det, man kalder autentiske læringsmiljøer. Der er med andre ord et robust grundlag for at sige, at skolernes udbredte praksis med at relatere virkelighedsnære oplevelser til elevernes læring ved hjælp af praktiske eller funktionelle læremidler virker. Det gælder særligt, når praktiske og funktionelle læremidler anvendes systematisk, vedvarende og intensivt i undervisningen. TEKNOLOGI ØGER ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Forskningen viser, at anvendelsen af teknologi og digitale læremidler i undervisningen, såsom computerspil, sangprogrammer eller robotteknologi, kan styrke elevernes faglige udbytte af deres skolegang. Brugen af teknologi i undervisningen øger elevernes faglige udbytte af undervisningen. Det er dog en forudsætning, at teknologien inddrages i den almene undervisning, hvis eleverne skal have fagligt gavn af de digitale læremidler. 5

6 Anvendelse af teknologiske og digitale læremidler kan imidlertid ikke stå alene. Læremidlerne virker bedst, når de anvendes som supplement til de øvrige metoder, forløb og redskaber, der bruges i den almene undervisning. Ifølge forskningen skaber teknologiske og digitale læremidler en automatisk differentiering af undervisningen. Det sker ved, at opgaverne, som eleverne arbejder med via computerspil eller andre e-læringsredskaber, løbende tilpasses den enkelte elevs faglige progression. Samtidig har eleverne typisk mulighed for at få feedback via e-læringsmidlerne i det øjeblik, eleverne løser en opgave. På den måde har eleverne hele tiden mulighed for at følge og evaluere deres egen faglige udvikling og på den måde understøttes elevernes individuelle læringsprocesser. CASE Eksempel på virkningsfuld indsats Eksemplet nedenfor viser, hvordan elevernes selvoplevede læring kan skabes ved at kombinere praktiske hjælpemidler med undersøgelsesorienterede undervisningsmetoder. Lærerens undervisning i naturfag tager afsæt i en undervisningsmodel, som er bygget op om fem faser: Første fase kaldes engagement, hvor der er fokus på at engagere eleverne via aktivering af deres forhåndsviden på et givent område. En teknik til at aktivere elevernes viden er eksempelvis at stille spørgsmål. Anden fase kaldes undersøgelse, hvor eleverne skal gennemføre forskellige praksisorienterede opgaver, så de får mulighed for at undersøge fænomener på egen hånd. Læreren indtager en rolle som vejleder frem for underviser med henblik på at aktivere elevernes egne ressourcer til at undersøge et givent fænomen. Tredje fase kaldes forklaring, hvor læreren giver eleverne mulighed for at komme med en forklaring på det fænomen, som de har undersøgt. Herefter giver læreren den formelle videnskabelige forklaring på fænomenet, hvorefter eleverne får mulighed for at stille spørgsmål. Fjerde fase hedder uddybning, hvor eleverne får mulighed for at få uddybet fænomenet, som klassen arbejder med. Det sker gennem en lærerstyret diskussion i klassen, der tager udgangspunkt i elevernes egne erfaringer med at undersøge fænomenet. Læreren giver eleverne feedback under diskussionen. Femte fase kaldes evaluering, hvor eleverne får mulighed for at evaluere, hvordan de har klaret sig i forløbet, og om de har forstået det fænomen, som klassen arbejder med. Her giver læreren igen eleverne feedback. I en time med emnet flyvemaskiner starter læreren med at spørge eleverne, hvordan en flyvemaskine flyver. Det starter en fælles diskussion om, hvordan eleverne opfatter fænomenet flyvning, og elevernes forhåndsviden aktiveres (engagement). Med udgangspunkt i denne diskussion bygger eleverne deres egne flyvemaskiner. Eleverne bygger flyvemaskinerne uden indblanding eller hjælp fra læreren (undersøgelse). Når eleverne har bygget flyvemaskinen, forklarer de, hvordan de har gjort, og hvorfor de har bygget flyvemaskinen på den måde (forklaring). Læreren uddyber bagefter elevernes forklaringer og relaterer elevernes praktiske erfaringer med at bygge flyvemaskiner til Newtons anden lov om sammenhængen mellem kraft, masse og acceleration. Læreren viser eleverne forskellige eksempler på, hvordan flyvemaskiner kan bygges, og klassen taler om, hvordan disse eksempler passer med elevernes egne flyvemaskiner (uddybning). Til sidst evaluerer eleverne sammen med læreren, hvordan de har oplevet forløbet, og hvad de har lært om flyvemaskiner og Newtons anden lov (evaluering). Forskningen viser, at forløbet med at bygge flyvemaskiner har positive effekter på elevernes faglige læring i naturfag og deres motivation. Læs mere: Cherry (2011): Analysis of Attitude and Achievement Using the 5E Instructional Model in an Interactive Television Environment 6

7 Digitale og teknologiske læremidler kan bruges på mange forskellige måder, både som et dagligt læremiddel i klasseundervisningen og som en supplerende læringsaktivitet, elever og forældre kan lave sammen derhjemme. To ting er særligt vigtige, hvis man ønsker at høste de faglige og trivselsmæssige gevinster af at bruge teknologiske og digitale læremidler som led i undervisningen: Klar sammenhæng mellem digitale læremidler og indhold af læreplaner Tydelig kobling mellem elevernes oplevelser og faglige udvikling i undervisningen. For det første er det væsentligt, at de teknologiske og digitale læremidler hænger klart sammen med indholdet i fagenes læreplaner. Gode digitale eller teknologiske værktøjer til læring forudsætter, at pædagogikken og teknologien går hånd i hånd, og at der er et klart didaktisk sigte med og indhold i de teknologiske læremidler. For det andet er det væsentligt, at elevernes oplevelser med teknologien kobles tydeligt til det faglige indhold, der arbejdes med i undervisningen. Dette gælder, uanset om eleverne bruger teknologi i skolen eller derhjemme som supplement til undervisningen. Det kan CASE Eksempel på virkningsfuld indsats Computerspillet Hit the Target er designet til at udfordre elevernes tilgang til løsning af matematiske problemstillinger. Frem for at anvende formelle løsningsmodeller, som fx ligninger med en række ubekendte, skal eleverne igennem spillet selv ræsonnere sig frem til og afprøve forskellige løsninger på ligningsopgaverne ved hjælp af uformelle metoder. Spillet tager form af en bueskydningskonkurrence, hvor eleverne opnår tre point, når de rammer centrum på målskiven, dvs. bullseye. Rammer eleven derimod ikke bullseye, fratrækkes et point. Undervejs i spillet skal eleverne besvare en række spørgsmål, fx: Hvor mange gange skal jeg ramme målskiven/ikke ramme målskiven for at opnå 17 point?. Svarene på disse spørgsmål varierer, idet eleverne har forskellige antal pile til rådighed fra spil til spil. Sværhedsgraden af spørgsmålene i spillet tilpasser sig automatisk til elevernes faglige progression. Computerspillet medfører derfor en automatisk differentiering af undervisningen. I undervisningen får eleverne udleveret en række ligningsopgaver, som eleverne skal løse derhjemme ved hjælp af computerspillet. Herefter præsenterer eleverne deres løsningsforslag på klassen, og klassen diskuterer, hvad eleverne er kommet frem til. Denne diskussion fokuserer på at koble de mekanismer, som eleverne har observeret i spillet, til de matematiske koncepter og opgaver, som klassen arbejder med i det givne undervisningsforløb. Forskningen viser, at elevernes matematiske færdigheder styrkes, når eleverne bruger computerspillet som led i undervisningen. Læs mere: Kolovou et al. (2013): An Intervention Including an Online Game to Improve Grade 6 Students Performance in Early Algebra. 7

8 eksempelvis ske ved, at eleverne i fællesskab får lov til at reflektere over, hvordan deres oplevelser med et computerspil hænger sammen med det, de lærer i timerne. Digitale og teknologiske læremidler er stadig under udvikling i Danmark, og det er derfor ikke sikkert, at alle forskningens digitale læremidler er tilgængelige på skolerne eller i danske versioner. Selv hvis dette er tilfældet, er det dog stadig muligt at lade sig inspirere af de didaktiske metoder, som de digitale læremidler bygger på, og bruge dem i undervisningen. Eleverne kan eksempelvis lære at lave ligninger gennem rigtige bueskydningskonkurrencer i skolens uderum, hvis det digitale bueskydningsspil ikke er til rådighed på skolen eller i en dansk version. Hvis de digitale læremidler bruges på nye ikke-digitale måder, er det vigtigt, at eleverne stadig har mulighed for at følge med i deres egen faglige udvikling. ELEVERNE MOTIVERES AF VARIERET UNDERVISNING Forskningen viser, at anvendelsesorienteret undervisning, der gør brug af praktiske eller teknologiske læremidler, også har en positiv betydning for elevernes koncentrationsevne, kognitive evner, motivation for at lære og glæde ved at gå i skole. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Hvordan kan I arbejde målrettet med at gøre undervisningen mere varieret? Hvilke erfaringer, kompetencer og redskaber har I allerede, som kan anvendes? Hvordan sikrer I, at eleverne stimuleres på mange forskellige måder i læringssituationen? Kan I koble flere praktiske oplevelser på undervisningen? Følger I systematisk op på, om brugen af praktiske og teknologiske læremidler virker efter hensigten? Hvilke it-redskaber, digitale læringsmidler og e-læringsredskaber kan I anvende som led i undervisningen? Hvordan kan I sikre, at de understøtter jeres undervisning og øger elevernes faglige udbytte? Har I kendskab til digitale læremidler, som I kan lade jer inspirere af, når I tilrettelægger undervisningen? Hvordan sikrer I, at eleverne får et fagligt udbytte, selv når metoderne fra læremidlerne bruges ikke-digitalt? Anvendelsesorienteret og elevaktiverende undervisningsformer påvirker elevernes forudsætninger og motivation for at lære positivt. De praktiske og teknologiske læremidler introducerer ofte et legende element i undervisningen, der kan give eleverne større lyst til at lære. Eksempelvis indebærer mange af de computerspil, der bruges i undervisningen, at eleverne konkurrerer med sig selv eller i hold om at forbedre deres faglige færdigheder. Dette konkurrenceelement kan give eleverne blod på tanden i forhold til at arbejde med undervisningens faglige indhold og gør det oftere sjovere for eleverne at engagere sig i læringssituationen uanset om læringssituationen foregår i klasseværelset, uden for eller i en virtuel verden. 8

9 UNDERVISNING 3 I DET FRI Udendørsundervisning eller udeskole er forskellige former for anvendelsesorienteret undervisning, og forskningen viser over en bred kam, at undervisning i det fri har potentiale til at løfte elevernes faglighed, motivation for at lære, trivsel og alsidige udvikling. Kernen i udeskolen og udendørsundervisning er, at eleverne får muligheder for at skabe deres egne (praktiske) erfaringer i virkelighedsnære eller autentiske læringsmiljøer. Udendørsundervisning kan praktiseres på mange måder og i større eller mindre grad. I den ene og tunge ende af skalaen finder man udeskolen. Udeskolen dækker over undervisning, der regelmæssigt og over længere tid gennemføres uden for klasseværelset og skolens mure, fx i de nære omgivelser til skolen og i naturen. Udeskolen kan eksempelvis praktiseres som en fastlagt ugentlig udeskoledag på skemaet året rundt eller periodevis, eksempelvis i løbet af foråret. Ofte inddrages elementer fra naturen, fx kogler, sten og grene, når eleverne skal arbejde med opgaveløsningen i udeskolen. I den anden og lidt lettere ende af skalaen finder man inddragelse af uderummet i undervisningen. Undervisning, der inddrager uderummet, kan involvere aktiviteter i skolens lokalområde, fx besøg hos det lokale mejeri eller på naturhistorisk museum. Skolens uderum kan også inddrages i undervisningen for at øge elevernes fysiske aktivitetsniveau i løbet af skoledagen. UDENDØRSUNDERVISNING MED ET FAGLIGT FOKUS VIRKER Udeskolen handler ikke blot om hyggelige ekskursioner eller fri leg i anderledes undervisningsmiljøer. Ifølge forskningen handler det om målrettet læring som supplement til undervisning i klasselokalet, der samtidig giver eleverne et pusterum fra den almindelige tavleundervisning. Udendørsundervisning er mest effektiv i forhold til at styrke elevernes faglige udvikling, trivsel og alsidige udvikling, når undervisningen har et klart fagligt fokus. også helt centralt, at undervisningen tager udgangspunkt i didaktiske overvejelser, der passer til udendørsundervisning, så aktiviteterne i uderummet kan understøtte elevernes læring i klasseværelset. ELEVERNES SOCIALE KOMPETENCER STYRKES I UDESKOLEN Det er ikke kun elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling, der styrkes gennem udeskolen og ved at inddrage uderummet i undervisningen. Forskningen viser også, at gruppearbejde, teambuilding-aktiviteter og elev-til-elev-læring i udeskolen eller i skolens uderum kan fremme elevernes samarbejds- og kommunikationsevner samt styrke klassens sociale sammenhold. Gruppearbejde, teambuilding-aktiviteter og elev-til-elev-læring er centrale elementer i udendørsundervisning, som har potentiale til at øge elevernes kommunikationsevner, relationer og sammenhold foruden elevernes faglige resultater, trivsel og alsidige udvikling. God udendørsundervisning indebærer derfor også, at undervisningen forsøger at fremme elevernes sociale kompetencer. Af den grund er det ifølge forskningen også helt centralt, at undervisningen i udeskolen eller i skolens nærmiljø er elevaktiverende og interagerende. På den måde tvinges eleverne nemlig til at udforske og lave faglige aktiviteter sammen med klassekammeraterne. Forskningen viser også, at udendørsundervisning kan påvirke elevernes engagement, motivation for læring, selvtillid samt relationen mellem elever og lærere positivt. EFFEKTEN AF UDENDØRSUNDERVISNING BEDRE OVER TID Forskningen viser, at udeskole og inddragelse af uderummet i undervisningen resulterer i en række positive gevinster for eleverne både på kort og på langt sigt. Forskningen peger på, at udendørsundervisning hovedsageligt fremmer elevernes faglige, trivselsmæssige og alsidige udvikling, når undervisningen har et klart fagligt fokus og indhold. Samtidig er det vigtigt, at undervisningen foregår regelmæssigt uden for skolens mure i længere perioder ad gangen. Af den grund er det De positive effekter af udendørsundervisning på elevernes faglige, trivselsmæssige og alsidige udvikling fastholdes og akkumuleres over tid. 9

10 CASE Eksempel på virkningsfuld indsats Eleverne har undervisning i det fri mindst én time dagligt, hvor undervisningsmaterialerne findes i naturen og kan bestå af sten, kogler, grene eller lignende. I geografitimerne bruger eleverne eksempelvis materialerne sammen med topografien i området til at lave et kort over eksempelvis Europa, mens materialerne i matematik bruges til at illustrere forskellige geometriske former. Naturen bruges også til at arbejde med grammatiske koncepter som tillægs-, navne- og udsagnsord. Eleverne beskriver eksempelvis en handling, såsom den tunge sten ruller ned ad den lange bakke og udfører samtidig selv handlingen (ruller ned ad bakken). I matematik løser eleverne i grupper forskellige matematiske problemstillinger. Opgaverne løses typisk som en del af elevernes aktive leg, fx hvor flere elevgrupper konkurrerer om at løse opgaverne hurtigst muligt, eller som udgangspunkt for faglig fordybelse, hvor eleverne på egen hånd skal finde og afprøve flere løsninger på en stillet opgave ved at bruge materialer fra naturen. Aktiviteterne udføres med henblik på at fremme læring, der er aktiv, praksisorienteret og involverende. Det er et gennemgående træk i didaktikken for udeskolen, at bevægelse og fysiske aktiviteter fylder meget. Samtidig opstår undervisningen typisk i et samspil mellem elevernes praktiske erfaringsdannelse og efterfølgende refleksion over egen læring. Der er også fokus på kommunikation og samarbejde blandt eleverne, i og med at eleverne må forhandle og diskutere med hinanden, når opgaverne skal løses. Eleverne og lærerne i projektet giver udtryk for, at det er sjovt, motiverende og udbytterigt at have undervisning udenfor. I dette studie viser forskningen, at særligt drengenes trivsel forbedres af udendørsundervisningsformer. Vi ved dog fra andre studier, at også elevernes faglige og alsidige udvikling styrkes af undervisning i det fri. Det gælder både for drenge og piger. Læs mere: Gustafsson et al. (2011): Effects of an Outdoor Education Intervention on the Mental Health of Schoolchildren. Udeskole og udendørsundervisning kan skabe en god cirkel, hvor elevernes faglige, trivselsmæssige og alsidige udvikling vokser med tiden selv når eleverne ikke længere undervises i skolens nærmiljø eller i naturen. Gevinsterne af udendørsundervisning akkumulerer med andre ord over tid og kan på den måde høstes flere gange i løbet af elevernes læringsproces. Samtidig kan udendørsundervisning praktiseres i alle fag, på tværs af fag, i forbindelse med projekter og på alle klassetrin. En udeskoleopgave i matematik kan eksempelvis indebære, at eleverne lærer om geometri ved at iagttage og måle forskellige former i naturen, fx omkredsen på sten og kogler eller vinklen mellem jorden og træerne i området. I idræt kan en udeskoleopgave eksempelvis være, at eleverne laver et orienteringsløb i skoven, som træner alle kroppens muskler, og som eleverne selv skal løbe. I dansk vil uderummet kunne inddrages ved, at eleverne tager i teatret og bagefter anmelder teaterstykket. Mulighederne for at praktisere udeskole og inddrage skolens uderum i undervisningen er derfor mange. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Hvilke aktiviteter i skolens uderum kan give eleverne gode oplevelser og erfaringer, der understøtter elevernes faglige udvikling? Hvilke muligheder byder lokalområdet på i forhold til spændende steder, autentiske læringssituationer og nye undervisningsrum, der kan inddrages i udeskolen? Hvilke ressourcepersoner på skolen eller udefra kan være med til at inspirere til nye tilgange og praksisser med udendørsundervisning, fx i forbindelse med pædagogisk dag eller på et teammøde? 10

11 4 SKOLEN I BEVÆGELSE Mere bevægelse i løbet af skoledagen enten i form af flere idrætstimer, idrætsforløb af højere kvalitet eller bevægelsesorienterede aktiviteter integreret i den almene undervisning har ifølge forskningen en positiv indvirkning på elevernes læringsforudsætninger, faglige udvikling, trivsel og motivation for at gå i skole. Meget tyder derfor på, at der er god fornuft i at tænke bevægelse og fysisk aktivitet ind i den daglige undervisning. i de bevægelses- og idrætsøvelser, som anvendes i undervisningen. Det er vigtigt, at eleverne bruger hele kroppen, når der arbejdes med bevægelse i skolen. Eleverne flytter sig nemlig mest, når elementer fra puls-, konditions- og styrketræning kombineres i en samlet bevægelses- og idrætspakke. Udeskole eller inddragelse af uderummet i undervisningen er én vej til at øge elevernes fysiske aktivitetsniveau i løbet af skoledagen, men forskningen peger på mange indsatser og metoder, der kan gøre undervisningen mindre stillesiddende og sætte hele skolen i bevægelse. GEVINSTER VED MERE OG BEDRE BEVÆGELSE I SKOLEN Forskningen viser, at mere og bedre bevægelse bl.a. kan fremme elevernes forudsætninger for læring, koncentrationsevne, motivation og faglige udvikling. Både bevægelse, der finder sted i den fagopdelte idrætsundervisning, og bevægelse, integreret i løbet af skoledagen, styrker elevernes faglige resultater, trivsel og kognitive udvikling. Mere og bedre bevægelse i løbet af skoledagen har positive effekter på elevernes læringsforsætninger såvel som på elevernes faglige resultater, trivsel og alsidige udvikling. Aerobics, sansemotorisk træning og specificerede idrætsprogrammer er ifølge forskningen særligt gavnlige fysiske aktiviteter, hvis øget bevægelse i skolen skal skabe de ønskede gevinster for eleverne. De fysiske aktiviteter kan derudover tilrettelægges på mange forskellige måder. Særligt tre ting er ifølge forskningen vigtige, hvis arbejdet med øget bevægelse i skolen skal fremme elevernes læring og trivsel: Hvis man skal høste alle gevinsterne af mere bevægelse i skolen, er det også vigtigt, at de fysiske aktiviteter gennemføres i mindre grupper af elever ad gangen (maks. 10 elever), der består af både drenge og piger. Når det så er sagt, får drenge generelt mere fagligt og trivselsmæssigt ud af at bevæge sig i skolen end pigerne. Forskningen viser også, at elever i indskolingen får mest fagligt og trivselsmæssigt ud af at bevæge sig i løbet af skoledagen, selv om mere bevægelse har en positiv indflydelse på alle elevgrupper, uanset klassetrin. SELV BEVÆGELSE I MINDRE OMFANG FLYTTER ELEVERNE Det er ikke kun fysiske aktiviteter af høj intensitet, der kan gøre en positiv forskel for elevernes oplevelser i skolen. Også bevægelse i mindre omfang kan gøre en lang skoledag lettere at fordøje og samtidig medføre, at eleverne har lettere ved og større lyst til at lære. Kortvarige og enkelte bevægelsesøvelser, der gennemføres regelmæssigt i løbet af skoledagen, kan skabe positive resultater for elevernes faglige udvikling, trivsel, koncentrationsevne og motivation for at lære. Det kan eksempelvis tage form af korte aerobics-sessioner, hvor eleverne laver øvelser på en stepbænk i 10 minutter i et frikvarter eller i starten af en lektion. Det er også en mulighed at indlægge 15 minutters motion dagligt efter frokost eller sætte mere idræt på skoleskemaet, hvor eleverne eksempelvis laver motoriske øvelser. Det er vigtigt, at de fysiske aktiviteter løbende tilpasses elevernes motoriske udviklingsniveau, og at udviklingen af elevernes motoriske evner og træningstilstand gøres tydelig for eleverne selv. Det kan bl.a. øge elevernes motivation for at dyrke idræt, så eleverne får opbygget gode motionsvaner, der varer hele livet. Det er vigtigt, at eleverne dyrker idræt og bevægelse, der får pulsen til at stige. Det øger nemlig elevernes evne til at koncentrere sig i undervisningen. Det er derfor en fordel, hvis pulstræning tænkes ind Selv bevægelse i mindre omfang, fx korte bevægelsesøvelser indlagt i løbet af skoledagen, har stor effekt på elevernes almene velvære og faglige udvikling. I forhold til at øge antallet af ugentlige idrætstimer viser forskningen, at det gavner elevernes faglige udvikling mest, når idræt er på skoleskemaet tre dage om ugen. Det gælder også, når man sammenligner med effekten af både færre (1-2) og flere (4-5) dage om ugen 11

12 med idræt på programmet. Det er også mere effektivt at have to end fem idrætsdage om ugen, når det kommer til at løfte elevernes faglighed gennem øget bevægelse i skolen. Det tyder altså på, at flere timer ikke gør det alene det afhænger også af indholdet i timerne og kvaliteten af de idrætsprogrammer, der bruges i undervisningen. BEVÆGELSE VIRKER FOR ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Elever med indlæringsvanskeligheder eller andre særlige behov, fx ADD, har særlig meget gavn af, at elevernes skoledag indeholder flere bevægelsesøvelser. Samtidig kan mere af den rigtige bevægelse også styrke elevernes alsidige udvikling. Elever med særlige behov får et stort fagligt udbytte af at dyrke mere idræt og bevægelse i løbet af skoledagen, sammenlignet med deres klassekammerater. Samtidig Elever med særlige behov har et større fagligt og socialt udbytte af at bevæge sig i løbet af skoledagen end elever uden særlige behov. viser forskningen, at mere bevægelse og idræt af bedre kvalitet også kan fremme dele af elevernes alsidige udvikling. Eksempelvis kan taekwondo-forløb i idræt eller mindfulness-programmer, baseret på yoga-, afslapnings- og bevægelsesøvelser, styrke elevernes evne til at mestre egne følelser og regulere egen adfærd i og uden for idrætsundervisningen. Det kan skabe mere ro i klassen og gøre eleverne mere læringsparate i undervisningssituationen. CASE Eksempel på virkningsfuld indsats Brain Gym er en selvhjælpsteknik, der ved hjælp af en række bevægelsesøvelser træner hjernen og nervesystemet, så læringsprocessen understøttes, og indlæringsvanskeligheder afhjælpes. Der er 26 forskellige Brain Gym-øvelser. Eksempler herpå er: Øvelsen Cross Crawl, der stimulerer koordinationen mellem højre og venstre hjernehalvdel og bl.a. sigter mod at forbedre elevernes evner til at stave, lytte, læse og skrive. Eleverne placerer skiftevis højre albue på venstre knæ og venstre albue på højre knæ og gentager øvelsen i to til tre minutter. Øvelsen kan både gennemføres stående og siddende. Øvelsen Lazy 8s, der stimulerer elevernes visuelle mobilitet og sigter mod at forbedre elevernes læsefærdigheder. Eleverne tegner ottetal i luften og starter ved midten af ottetallet. Eleverne tegner først ottetallet mod urets retning og derefter med urets retning. Eleverne gentager øvelsen tre gange med hver arm og tre gange med begge arme. Øvelsen The Elephant, der aktiverer elevernes koncentrationsevne. Øvelsen er særligt anbefalet til elever med ADHD. Eleverne placerer deres venstre øre mod venstre skulder, slapper af i knæene og strækker venstre arm foran sig. Med venstre arm tegner eleverne et liggende ottetal i luften foran sig mellem tre og fem gange. Herefter gentages øvelsen med højre side af kroppen. Øvelserne kan integreres i løbet af skoledagen, eksempelvis 10 minutter om morgenen og 10 minutter om eftermiddagen. Forskningen viser, at Brain Gym-øvelserne har en positiv effekt på færdighederne i læsning og matematik for elever, der har svært ved at møde de faglige krav i skolen. Læs mere: Nussbaum (2010): The Effects of Brain Gym as a General Education Intervention: Improving Academic Performance and Behaviors. 12

13 Ifølge forskningen er det muligt at skabe positive resultater for elevernes faglige, trivselsmæssige eller alsidige udvikling, uanset om det er lærere med linjefag i idræt, lærere uden linjefag i idræt eller eksterne instruktører i fx fitness eller taekwondo, der gennemfører bevægelsesaktiviteterne sammen med eleverne. En mulighed for at øge elevernes fysiske aktivitetsniveau i løbet af skoledagen kan derfor være at samarbejde med lokale idrætsentusiaster, sportsforeninger og andre eksterne partnere i den åbne og inddragende skole. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Kan I bringe flere bevægelsesaktiviteter i spil i løbet af skoledagen og hvordan? Hvordan inddrager I skolens pædagoger i arbejdet med at få mere leg og bevægelse i løbet af skoledagen Hvordan sikrer I og følger op på, at mere bevægelse i løbet af skoledagen skaber positive resultater for alle elevgrupper? Hvilke idræts- og sportsforeninger i lokalområdet kan I med fordel samarbejde med for at lave nye og anderledes idrætsprogrammer for eleverne? Hvordan kan I arbejde med bevægelse i løbet af skoledagen på en måde, så eleverne bliver motiveret til at deltage i fysiske aktiviteter og opbygger gode motionsvaner? 5 LEKTIEHJÆLP Et centralt omdrejningspunkt i forskningen om supplerende (undervisnings-)tilbud uden for skoletiden er lektiehjælpsprogrammer. Når det er sagt, er lektiehjælp et nyt forskningsfelt, og der er stadig begrænset forskningsmæssig viden om, hvad der virker, når skolen alene eller sammen med andre giver eleverne en hjælpende hånd med lektierne. Af den grund er dannelsen af lokale erfaringer og ikke mindst lokale erfaringsopsamlinger alfa og omega, så succesoplevelser spredes og skaber bedre mulighederne for, at elevernes faglighed kan løftes gennem lektiehjælpstilbud. Lektiehjælp finder sted, når skolen tilvejebringer understøttelse, hjælp eller vejledning til at lave lektier uden for den obligatorisk skemalagte undervisning. Der er mange ting, der ifølge forskningen kendetegner den gode lektiehjælp, og som forhåbentlig kan give gode ideer til, hvordan man kan organisere lektiehjælpstilbud i folkeskolen. GOD LEKTIEHJÆLP ER MÅLRETTET DEN ENKELTE ELEV Lektiehjælp skal fintunes til den enkelte elevs faglige behov og udviklingsniveau, hvis lektiehjælpen skal rykke elevernes faglige udvikling. Når det er sagt, kan lektiehjælpen organiseres meget forskelligt. På nogle skoler modtager eleverne individuel lektiehjælp, mens lektiehjælpen på andre skoler ydes til grupper af elever. Lektiehjælpsprogrammerne er ofte kendetegnet ved at være målrettet den enkelte elevs faglige behov og udfordringer, men organiseringen af lektiehjælp er derudover meget varieret. Lektiehjælpen kan også være mere eller mindre struktureret. Når lektiehjælpen er struktureret, følger lektiehjælpen ofte et fast tilrettelagt undervisningsprogram, der er designet til at understøtte de undervisningsforløb, som eleverne arbejder med i skolen. Er lektiehjælpsprogrammet mindre struktureret, tager det ofte udgangspunkt i de lektier, som eleven har fået for i skolen, og lektiehjælpen følger derfor elevernes behov for faglig støtte fra gang til gang. Lektiehjælpstilbud kan samtidig involvere frivillige, såsom lærerstuderende, pensionerede lærere eller andre personer med erfaring inden for undervisning, forældre og/eller skolens egne lærere. Det er dog vigtigt, at lektiehjælperne har de rette kompetencer til at yde en faglig støtte, der understøtter elevernes generelle læringsproces. TÆT KOORDINATION MED SKOLEN ER CENTRALT Meget tyder på, at det kan være en udfordring at rekruttere de elever til lektiehjælpstilbuddene, som har størst behov for lektiehjælp og generel faglig støtte. Af denne grund er tæt koordination og samarbejde mellem elevernes skoler og lektiehjælpsprogrammerne et centralt element i et velfungerende lektiehjælpstilbud. 13

14 Det skaber nemlig bedre betingelser for at tiltrække og fastholde elever, der har mest brug for støtte og vejledning til lektierne. Et tæt samarbejde og koordination mellem elevernes skoler og lektiehjælpsprogrammerne skaber bedre betingelser for at rekruttere elever med størst behov til lektiehjælpsprogrammerne. Koordinationen kan også bidrage til, at der skabes bedre sammenhæng mellem indholdet i elevernes almindelige undervisning og lektiehjælpen. Det kan være med til at sikre, at elevernes læring understøttes på samme vis i forskellige læringsarenaer uanset om den enkelte elev befinder sig i en almindelig dansktime eller i en lektiehjælpscafe. COMPUTERBASERET LEKTIEHJÆLP SOM GODT ALTERNATIV Ikke kun traditionelle lektiehjælpsprogrammer kan gøre en forskel for elever, der har svært ved at lave lektier på egen hånd. Der er mange muligheder for at forsøge sig frem med alternative former for lektiehjælp og faglig fordybelse, eksempelvis for at få flere typer af elever til at bruge tilbuddene. Computerbaserede lektiehjælpsprogrammer er ligeså effektive som traditionel lektiehjælp i forhold til at flytte eleverne fagligt set. Computerbaserede lektiehjælpsprogrammer kan ifølge forskningen være lige så effektive som traditionelle typer af lektiehjælp i forhold til at flytte eleverne fagligt set. Samtidig mindsker programmerne ofte elevernes behov for lærerassistance i lektiehjælpssituationen, og det kan gøre eleverne mere selvkørende, når de arbejder med det faglige stof uden for undervisningen. Computerbaserede lektiehjælpsprogrammer kan også medvirke til, at lektiehjælpen bliver mere fleksibel, så eleverne har adgang til faglig støtte og vejledning, så snart behovet opstår. GOD LEKTIEHJÆLP ER MERE END BARE LEKTIER Forskningen viser, at god lektiehjælp ikke kun påvirker elevernes faglige udvikling positivt. Flerstrengede indsatser, der kombinerer lektiehjælpen med andre fokusområder, fx elevernes sociale udvikling, kan også skabe andre gevinster for eleverne. Det kan eksempelvis være styrket trivsel, bedre relationelle kompetencer, et stærkere tilhørsforhold til skolen samt øget selvværd og motivation for at lære. De flerstrengede programmer kan eksempelvis være mentorordninger. En mentor kan være en gymnasie- eller universitetsstuderende eller voksne med tilknytning til det lokale erhvervsliv. Det væsentligste er, at mentoren ikke optræder i en forældrerolle. Mentorvejledningen foregår ofte på skolen og indebærer eksempelvis, at mentor og mentee taler sammen om elevens forhold til forældre og lærere eller om elevens fremtidsplaner. Ofte spiller mentor og mentee også spil, laver lektier sammen eller tager på udflugt til lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Typisk gennemgår mentorerne et uddannelsesforløb, inden de tilknyttes en elev. Det klæder mentorerne på til at varetage mentorrollen og giver dem redskaber, de kan anvende i deres dialog og samvær med eleverne. Flerstrengede indsatser, der kombinerer lektiehjælp med tiltag, der fremmer elevernes sociale kompetencer, tiltro til egne evner og motivation for at gå i skole, har potentiale til at påvirke eleverne positivt. Flerstrengede indsatser kan også indebære, at eleverne møder og er sammen med gode rollemodeller, som eleverne kan identificere sig med. For tosprogede elever kan det eksempelvis være unge fra gymnasiet, erhvervsskolen eller universitetet, der selv er tosprogede, og som har klaret det godt på deres uddannelser. Det kan give eleverne en større tro på, at de også selv er i stand til at tage en uddannelse og skabe et positivt selvbillede for eleverne. Derudover kan lektiehjælpen også kobles med kulturelle og sociale oplevelser, der kan være med til at udvikle elevernes sociale kompetencer, kommunikationsevner mv. Det kan eksempelvis være madaftener med elever og forældre, musik- og teateroplevelser eller museumsbesøg. Forskningen peger generelt på, at det er vigtigt, at eleverne har muligheder for at få succesoplevelser i forbindelse med aktiviteterne uden for den skemalagte undervisning. Når eleverne oplever succes, får de mere selvtillid, trives bedre og får en mere positiv tilgang til det at gå i skole. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Hvordan organiserer I lektiehjælpen, så flest mulige elever får nytte af ordningen? Hvordan skaber I interesse for lektiehjælp blandt skolens elever? Kan I arbejde med andre dele af elevernes alsidige udvikling i lektiehjælpstilbuddene og hvordan? Hvordan kan skolens pædagoger og lærere sammen bidrage til udviklingen af et godt lektiehjælpstilbud på skolen? Hvilke kompetencer kan de forskellige faggrupper bringe i spil? 14

15 6 OM FORSKNINGSKORTLÆGNINGEN INSPIRATION OG HENVISNINGER DET FORSKNINGSMÆSSIGE GRUNDLAG Forskningskortlægningerne, som danner udgangspunktet for denne publikation, er gennemført af Rambøll Management Consulting, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (DCU) ved Aarhus Universitet samt VIA University College, Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol. Kortlægningerne omfatter både dansk, nordisk og international forskning fra skolesystemer, der er sammenlignelige med det danske. For hvert af de seks temaer er der screenet mellem forskningsstudier fra de seneste ti år. Kortlægningerne er således indholdsmæssigt begrænset til de seks temaer. Herudover er udvalget af forskning begrænset ved udelukkende at fokusere på studier, som har en direkte kobling mellem indsats og effekt, som er af høj forskningsmæssig kvalitet, og som samtidig er relevante i en dansk skolekontekst. Konkret omfatter hver forskningskortlægning mellem 34 og 66 studier. På uvm.dk/ressourcecenter kan du læse mere om forskningskortlægningerne. Her kan du bl.a. finde: De enkelte synteser for kortlægningerne på de seks områder Den anvendte metode Abstracts for de omfattede studier OM BEGREBET VARIERET LÆRING Varieret læring er et begreb, der dækker over en bred vifte af tilgange, der har til formål at supplere den traditionelle fagdelte klasserumsundervisning for at aktivere eleverne på alternative måder og herigennem styrke deres læring og lyst til at lære. Der er tale om forskellige undervisningsformer, der har til formål at skabe varieret undervisning for eleverne både i og uden for klasserumsundervisningen. Eksempelvis er udeskole og bevægelse to former for varieret læring. De metoder inden for varieret læring, der skaber gevinster for eleverne, har alle det til fælles, at de sigter mod at skabe læringsmiljøer, der tilgodeser elevernes forskellige læringsstile og tilvejebringer flere læringsveje for eleverne. 15

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Undervisningsmiljø og trivsel... side 3 2. Trivsel og faglig udvikling to sider af samme

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Pædagogisk ledelse... side 3 2. Udvikling af skolens professionelle kapacitet og samarbejde... side 5 3. Den deltagende

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM ALSIDIG UDVIKLING

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM ALSIDIG UDVIKLING FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Alsidig udvikling... side 3 2. Når hele skolen sætter ind... side 5 3. Undervisningsprogrammer i alsidig udvikling...

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Læseforståelse og faglige læsekompetencer... side 3 2. Systematisk tilgang til

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere