FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP"

Transkript

1 FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING

2 INDHOLD 1. Varieret undervisning, der virker... side 3 2. Andendelsesorienteret undervisning... side 5 3. Undervisning i det fri... side 9 4. Skolen i bevægelse... side Lektiehjælp... side Om forskningskortlægningen inspiration og henvisninger... side 15 Udgivet august 2014 af: Rambøll Management Consulting, Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Metropol, UCC Professionshøjskolen og VIA University College Layout: Operate A/S Forsidefoto: Istock ISBN:

3 VARIERET UNDERVISNING, 1 DER VIRKER Hvad kendetegner anvendelsesorienteret undervisning, der virker? Kan teknologiske læremidler erstatte den almindelige undervisning? Kan udeskoler flytte både drenge og piger? Hvor meget mere skal eleverne bevæge sig i løbet af skoledagen, før det skaber positive resultater for dem? Hvad kendetegner god lektiehjælp? Dette er blot nogle af de spørgsmål, som denne publikation med afsæt i forskningen kan besvare. Publikationen samler konklusionerne fra de seneste ti års forskning og giver bud på, hvordan viden om, hvad der virker, når det kommer til varieret undervisning, kan styrke elevernes faglige, trivselsmæssige og alsidige udvikling. Denne publikation sætter fokus på indsatser, redskaber og undervisningsmetoder om varieret læring, som kan bidrage til at skabe en motiverende, stimulerende og varieret skoledag, hvor alle elever har mulighed for at dygtiggøre sig og trives (med at lære). Hovedbudskabet i publikationen er velkendt for de fleste lærere og pædagoger: Varieret undervisning er god undervisning. Alligevel er der meget inspiration, nytænkning af praksis og innovative ideer at hente i denne publikation, der kan give anledning til at se på mulighederne med variereret undervisning med helt nye briller. Publikationen sætter fokus på indsatser og metoder inden for varieret læring, som påvirker elevernes faglige, trivselsmæssige og alsidige udvikling positivt. Den beskriver med andre ord tiltag, der skaber effekt for eleverne. Grundlaget er de seneste ti års forskning af høj kvalitet. Det gælder både dansk, nordisk og international forskning. Nogle resultater og konklusioner vil sikkert udfordre gængs viden. Andre resultater er hverken nye eller overraskende i sig selv, men de kan bekræfte, at mange af de metoder, der i dag bruges i undervisningen, virker efter hensigten og måske kan bruges endnu mere. 3

4 OM PUBLIKATIONEN FORMÅL Formålet med denne publikation er at bidrage til udviklingen af en bedre folkeskole ved at inspirere og understøtte arbejdet med at sikre evidensinformerede undervisningsformer og læringsmiljøer. Publikationen formidler indsamlet viden fra en række omfattende forskningskortlægninger på skoleområdet og ser på, hvordan denne viden aktivt kan bruges i den danske folkeskole. MÅLGRUPPEN Publikationen henvender sig til alle, som har interesse for folkeskolen, men er særligt målrettet det pædagogiske personale på skolerne. INDHOLD Publikationen præsenterer de væsentligste forskningsmæssige resultater om effekterne af undervisningsformer, relateret til varieret og anvendelsesorienteret undervisning, udeskoler, bevægelse og lektiehjælp. Der er tale om konkrete indsatser og redskaber, man som lærer eller pædagog kan arbejde med i hverdagen. Kortlægningerne har haft fokus på at finde de redskaber, metoder eller indsatser inden for varieret læring, som har en positiv indflydelse på elevernes faglige, trivselsmæssige og/eller alsidige udvikling. SÅDAN LÆSER DU PUBLIKATIONEN Publikationen kan anvendes af den enkelte lærer eller pædagog som inspiration til at igangsætte nye initiativer eller forberede, gennemføre og evaluere undervisningen på nye måder. Den kan også bruges som dialogværktøj i de faglige fora på skolerne til fælles drøftelser af, hvordan forskningsbaseret viden yderligere kan kvalificere undervisningen og læringsaktiviteter på skolen. I publikationen optræder en række faktabokse, som i kort form sammenfatter de vigtigste pointer fra forskningen på området. Vi har også udvalgt eksempler på indsatser, der har en positiv betydning for elevernes faglige, trivselsmæssige og alsidige udvikling. Casene illustrerer de vigtigste pointer fra forskningen og skal samtidig tjene til inspiration, når I arbejder med at udvikle skolens praksis. Hvert delafsnit præsenterer derudover en række refleksionsspørgsmål, som kan inddrages i jeres drøftelser om og arbejde med brugen af varierende undervisningsformer på skolen. Afslutningsvis kan du læse nærmere om forskningskortlægningerne og finde henvisninger til synteser og andet materiale inden for de enkelte temaer. BAGGRUND Skoleudvikling og undervisning skal gerne inspireres og udfordres af solid forskning. Derfor har Undervisningsministeriet igangsat et omfattende arbejde med at indsamle, vurdere og formidle forskning på seks områder med stor relevans for folkeskolens udvikling: Læseforståelse og faglige læsekompetencer Matematik Varieret læring Pædagogisk ledelse Undervisningsmiljø og trivsel Alsidig udvikling og sociale kompetencer. Du kan læse mere om forskningskortlægningerne sidst i denne publikation og på: uvm.dk/ressourcecenter 4

5 ANVENDELSESORIENTERET 2 UNDERVISNING Generelt viser forskningen, at praksisnær undervisning, baseret på princippet om, at man lærer tingene ved at gøre dem, har potentiale til at løfte elevernes faglige og trivselsmæssige udvikling. Anvendelsesorienteret undervisning, der tager afsæt i eksperimenterende arbejdsformer med fokus på elevernes aktive læring, skaber altså muligheder for, at alle elever kan dygtiggøre sig. KOBLINGEN MELLEM TEORI OG PRAKSIS STYRKER LÆRING Elevernes muligheder for at tage aktiv del i undervisningen er et vigtigt skridt på vejen til øget faglig læring og trivsel i skolen. Når eleverne gennemfører eksperimenter på egen hånd, bruger forsøg-fejl-metoden og får lov til at være kreative i deres tilgang til undervisningen, lærer de mere og bedre i skolen. Undersøgelses- og praksisorienterede undervisningsmetoder med fokus på elevernes egne erfaringsdannelser kan påvirke elevernes faglige og trivselsmæssige udvikling positivt. Når eleverne får mulighed for praktisk at erfare det, de skal lære i undervisningen, tilføjes der en ny dimension på elevernes læring. Det kan være med til at gøre elevernes faglige viden dybere. I den forbindelse kan anvendelsesorienteret undervisning skabe flere læringsveje, så alle elever får et fagligt udbytte af undervisningen uanset individuelle læringsstile. Når eleverne har mulighed for at blive fagligt dygtigere og få succesoplevelser i skolen, trives de typisk også bedre. PRAKTISKE LÆREMIDLER SKABER FLERE LÆRINGSVEJE En af hovedpointerne i forskningen om varieret læring er, at eleverne lærer bedst, når de får viden ind på mange forskellige måder eksempelvis ved både at få tingene fortalt og ved selv at gøre ting, der afspejler undervisningens indhold. Praktiske eller funktionelle hjælpemidler kan netop skabe muligheder for, at eleverne bliver stimuleret på mange forskellige måder i læringssituationen. Praktiske eller funktionelle læremidler er redskaber, som bruges til at håndtere fagligt indhold i undervisningen, der både er svært at formidle didaktisk og svært for eleverne at forstå. Eksempelvis kan glaskugler, ramper, legoklodser og glidebaner anvendes i fysiskundervisningen, så eleverne bliver bedre i stand til at forstå de abstrakte fysiske love, knyttet til kraft og bevægelse. Forskningen peger meget klart på, at brugen af praktiske læremidler i en anvendelsesorienteret undervisning påvirker elevernes faglige udvikling positivt. Anvendelsen af praktiske læremidler i undervisningen er én form for anvendelsesorienteret undervisning, der kan skabe flere læringsveje og styrke elevernes faglige udvikling. Når praktiske hjælpemidler kombineres med undersøgelsesorienterede undervisningsmetoder, får eleverne mulighed for at skabe selvoplevet læring. De erfarer med andre ord undervisningens faglige indhold på egen krop, og der skabes flere veje til læring for den enkelte elev. Inddragelse af praktiske eller funktionelle læremidler kan på den måde bidrage til, at der skabes læringssituationer, hvor elevernes faglige viden kobles til konkrete, praksisorienterede aktiviteter og erfaringer. Det er også det, man kalder autentiske læringsmiljøer. Der er med andre ord et robust grundlag for at sige, at skolernes udbredte praksis med at relatere virkelighedsnære oplevelser til elevernes læring ved hjælp af praktiske eller funktionelle læremidler virker. Det gælder særligt, når praktiske og funktionelle læremidler anvendes systematisk, vedvarende og intensivt i undervisningen. TEKNOLOGI ØGER ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Forskningen viser, at anvendelsen af teknologi og digitale læremidler i undervisningen, såsom computerspil, sangprogrammer eller robotteknologi, kan styrke elevernes faglige udbytte af deres skolegang. Brugen af teknologi i undervisningen øger elevernes faglige udbytte af undervisningen. Det er dog en forudsætning, at teknologien inddrages i den almene undervisning, hvis eleverne skal have fagligt gavn af de digitale læremidler. 5

6 Anvendelse af teknologiske og digitale læremidler kan imidlertid ikke stå alene. Læremidlerne virker bedst, når de anvendes som supplement til de øvrige metoder, forløb og redskaber, der bruges i den almene undervisning. Ifølge forskningen skaber teknologiske og digitale læremidler en automatisk differentiering af undervisningen. Det sker ved, at opgaverne, som eleverne arbejder med via computerspil eller andre e-læringsredskaber, løbende tilpasses den enkelte elevs faglige progression. Samtidig har eleverne typisk mulighed for at få feedback via e-læringsmidlerne i det øjeblik, eleverne løser en opgave. På den måde har eleverne hele tiden mulighed for at følge og evaluere deres egen faglige udvikling og på den måde understøttes elevernes individuelle læringsprocesser. CASE Eksempel på virkningsfuld indsats Eksemplet nedenfor viser, hvordan elevernes selvoplevede læring kan skabes ved at kombinere praktiske hjælpemidler med undersøgelsesorienterede undervisningsmetoder. Lærerens undervisning i naturfag tager afsæt i en undervisningsmodel, som er bygget op om fem faser: Første fase kaldes engagement, hvor der er fokus på at engagere eleverne via aktivering af deres forhåndsviden på et givent område. En teknik til at aktivere elevernes viden er eksempelvis at stille spørgsmål. Anden fase kaldes undersøgelse, hvor eleverne skal gennemføre forskellige praksisorienterede opgaver, så de får mulighed for at undersøge fænomener på egen hånd. Læreren indtager en rolle som vejleder frem for underviser med henblik på at aktivere elevernes egne ressourcer til at undersøge et givent fænomen. Tredje fase kaldes forklaring, hvor læreren giver eleverne mulighed for at komme med en forklaring på det fænomen, som de har undersøgt. Herefter giver læreren den formelle videnskabelige forklaring på fænomenet, hvorefter eleverne får mulighed for at stille spørgsmål. Fjerde fase hedder uddybning, hvor eleverne får mulighed for at få uddybet fænomenet, som klassen arbejder med. Det sker gennem en lærerstyret diskussion i klassen, der tager udgangspunkt i elevernes egne erfaringer med at undersøge fænomenet. Læreren giver eleverne feedback under diskussionen. Femte fase kaldes evaluering, hvor eleverne får mulighed for at evaluere, hvordan de har klaret sig i forløbet, og om de har forstået det fænomen, som klassen arbejder med. Her giver læreren igen eleverne feedback. I en time med emnet flyvemaskiner starter læreren med at spørge eleverne, hvordan en flyvemaskine flyver. Det starter en fælles diskussion om, hvordan eleverne opfatter fænomenet flyvning, og elevernes forhåndsviden aktiveres (engagement). Med udgangspunkt i denne diskussion bygger eleverne deres egne flyvemaskiner. Eleverne bygger flyvemaskinerne uden indblanding eller hjælp fra læreren (undersøgelse). Når eleverne har bygget flyvemaskinen, forklarer de, hvordan de har gjort, og hvorfor de har bygget flyvemaskinen på den måde (forklaring). Læreren uddyber bagefter elevernes forklaringer og relaterer elevernes praktiske erfaringer med at bygge flyvemaskiner til Newtons anden lov om sammenhængen mellem kraft, masse og acceleration. Læreren viser eleverne forskellige eksempler på, hvordan flyvemaskiner kan bygges, og klassen taler om, hvordan disse eksempler passer med elevernes egne flyvemaskiner (uddybning). Til sidst evaluerer eleverne sammen med læreren, hvordan de har oplevet forløbet, og hvad de har lært om flyvemaskiner og Newtons anden lov (evaluering). Forskningen viser, at forløbet med at bygge flyvemaskiner har positive effekter på elevernes faglige læring i naturfag og deres motivation. Læs mere: Cherry (2011): Analysis of Attitude and Achievement Using the 5E Instructional Model in an Interactive Television Environment 6

7 Digitale og teknologiske læremidler kan bruges på mange forskellige måder, både som et dagligt læremiddel i klasseundervisningen og som en supplerende læringsaktivitet, elever og forældre kan lave sammen derhjemme. To ting er særligt vigtige, hvis man ønsker at høste de faglige og trivselsmæssige gevinster af at bruge teknologiske og digitale læremidler som led i undervisningen: Klar sammenhæng mellem digitale læremidler og indhold af læreplaner Tydelig kobling mellem elevernes oplevelser og faglige udvikling i undervisningen. For det første er det væsentligt, at de teknologiske og digitale læremidler hænger klart sammen med indholdet i fagenes læreplaner. Gode digitale eller teknologiske værktøjer til læring forudsætter, at pædagogikken og teknologien går hånd i hånd, og at der er et klart didaktisk sigte med og indhold i de teknologiske læremidler. For det andet er det væsentligt, at elevernes oplevelser med teknologien kobles tydeligt til det faglige indhold, der arbejdes med i undervisningen. Dette gælder, uanset om eleverne bruger teknologi i skolen eller derhjemme som supplement til undervisningen. Det kan CASE Eksempel på virkningsfuld indsats Computerspillet Hit the Target er designet til at udfordre elevernes tilgang til løsning af matematiske problemstillinger. Frem for at anvende formelle løsningsmodeller, som fx ligninger med en række ubekendte, skal eleverne igennem spillet selv ræsonnere sig frem til og afprøve forskellige løsninger på ligningsopgaverne ved hjælp af uformelle metoder. Spillet tager form af en bueskydningskonkurrence, hvor eleverne opnår tre point, når de rammer centrum på målskiven, dvs. bullseye. Rammer eleven derimod ikke bullseye, fratrækkes et point. Undervejs i spillet skal eleverne besvare en række spørgsmål, fx: Hvor mange gange skal jeg ramme målskiven/ikke ramme målskiven for at opnå 17 point?. Svarene på disse spørgsmål varierer, idet eleverne har forskellige antal pile til rådighed fra spil til spil. Sværhedsgraden af spørgsmålene i spillet tilpasser sig automatisk til elevernes faglige progression. Computerspillet medfører derfor en automatisk differentiering af undervisningen. I undervisningen får eleverne udleveret en række ligningsopgaver, som eleverne skal løse derhjemme ved hjælp af computerspillet. Herefter præsenterer eleverne deres løsningsforslag på klassen, og klassen diskuterer, hvad eleverne er kommet frem til. Denne diskussion fokuserer på at koble de mekanismer, som eleverne har observeret i spillet, til de matematiske koncepter og opgaver, som klassen arbejder med i det givne undervisningsforløb. Forskningen viser, at elevernes matematiske færdigheder styrkes, når eleverne bruger computerspillet som led i undervisningen. Læs mere: Kolovou et al. (2013): An Intervention Including an Online Game to Improve Grade 6 Students Performance in Early Algebra. 7

8 eksempelvis ske ved, at eleverne i fællesskab får lov til at reflektere over, hvordan deres oplevelser med et computerspil hænger sammen med det, de lærer i timerne. Digitale og teknologiske læremidler er stadig under udvikling i Danmark, og det er derfor ikke sikkert, at alle forskningens digitale læremidler er tilgængelige på skolerne eller i danske versioner. Selv hvis dette er tilfældet, er det dog stadig muligt at lade sig inspirere af de didaktiske metoder, som de digitale læremidler bygger på, og bruge dem i undervisningen. Eleverne kan eksempelvis lære at lave ligninger gennem rigtige bueskydningskonkurrencer i skolens uderum, hvis det digitale bueskydningsspil ikke er til rådighed på skolen eller i en dansk version. Hvis de digitale læremidler bruges på nye ikke-digitale måder, er det vigtigt, at eleverne stadig har mulighed for at følge med i deres egen faglige udvikling. ELEVERNE MOTIVERES AF VARIERET UNDERVISNING Forskningen viser, at anvendelsesorienteret undervisning, der gør brug af praktiske eller teknologiske læremidler, også har en positiv betydning for elevernes koncentrationsevne, kognitive evner, motivation for at lære og glæde ved at gå i skole. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Hvordan kan I arbejde målrettet med at gøre undervisningen mere varieret? Hvilke erfaringer, kompetencer og redskaber har I allerede, som kan anvendes? Hvordan sikrer I, at eleverne stimuleres på mange forskellige måder i læringssituationen? Kan I koble flere praktiske oplevelser på undervisningen? Følger I systematisk op på, om brugen af praktiske og teknologiske læremidler virker efter hensigten? Hvilke it-redskaber, digitale læringsmidler og e-læringsredskaber kan I anvende som led i undervisningen? Hvordan kan I sikre, at de understøtter jeres undervisning og øger elevernes faglige udbytte? Har I kendskab til digitale læremidler, som I kan lade jer inspirere af, når I tilrettelægger undervisningen? Hvordan sikrer I, at eleverne får et fagligt udbytte, selv når metoderne fra læremidlerne bruges ikke-digitalt? Anvendelsesorienteret og elevaktiverende undervisningsformer påvirker elevernes forudsætninger og motivation for at lære positivt. De praktiske og teknologiske læremidler introducerer ofte et legende element i undervisningen, der kan give eleverne større lyst til at lære. Eksempelvis indebærer mange af de computerspil, der bruges i undervisningen, at eleverne konkurrerer med sig selv eller i hold om at forbedre deres faglige færdigheder. Dette konkurrenceelement kan give eleverne blod på tanden i forhold til at arbejde med undervisningens faglige indhold og gør det oftere sjovere for eleverne at engagere sig i læringssituationen uanset om læringssituationen foregår i klasseværelset, uden for eller i en virtuel verden. 8

9 UNDERVISNING 3 I DET FRI Udendørsundervisning eller udeskole er forskellige former for anvendelsesorienteret undervisning, og forskningen viser over en bred kam, at undervisning i det fri har potentiale til at løfte elevernes faglighed, motivation for at lære, trivsel og alsidige udvikling. Kernen i udeskolen og udendørsundervisning er, at eleverne får muligheder for at skabe deres egne (praktiske) erfaringer i virkelighedsnære eller autentiske læringsmiljøer. Udendørsundervisning kan praktiseres på mange måder og i større eller mindre grad. I den ene og tunge ende af skalaen finder man udeskolen. Udeskolen dækker over undervisning, der regelmæssigt og over længere tid gennemføres uden for klasseværelset og skolens mure, fx i de nære omgivelser til skolen og i naturen. Udeskolen kan eksempelvis praktiseres som en fastlagt ugentlig udeskoledag på skemaet året rundt eller periodevis, eksempelvis i løbet af foråret. Ofte inddrages elementer fra naturen, fx kogler, sten og grene, når eleverne skal arbejde med opgaveløsningen i udeskolen. I den anden og lidt lettere ende af skalaen finder man inddragelse af uderummet i undervisningen. Undervisning, der inddrager uderummet, kan involvere aktiviteter i skolens lokalområde, fx besøg hos det lokale mejeri eller på naturhistorisk museum. Skolens uderum kan også inddrages i undervisningen for at øge elevernes fysiske aktivitetsniveau i løbet af skoledagen. UDENDØRSUNDERVISNING MED ET FAGLIGT FOKUS VIRKER Udeskolen handler ikke blot om hyggelige ekskursioner eller fri leg i anderledes undervisningsmiljøer. Ifølge forskningen handler det om målrettet læring som supplement til undervisning i klasselokalet, der samtidig giver eleverne et pusterum fra den almindelige tavleundervisning. Udendørsundervisning er mest effektiv i forhold til at styrke elevernes faglige udvikling, trivsel og alsidige udvikling, når undervisningen har et klart fagligt fokus. også helt centralt, at undervisningen tager udgangspunkt i didaktiske overvejelser, der passer til udendørsundervisning, så aktiviteterne i uderummet kan understøtte elevernes læring i klasseværelset. ELEVERNES SOCIALE KOMPETENCER STYRKES I UDESKOLEN Det er ikke kun elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling, der styrkes gennem udeskolen og ved at inddrage uderummet i undervisningen. Forskningen viser også, at gruppearbejde, teambuilding-aktiviteter og elev-til-elev-læring i udeskolen eller i skolens uderum kan fremme elevernes samarbejds- og kommunikationsevner samt styrke klassens sociale sammenhold. Gruppearbejde, teambuilding-aktiviteter og elev-til-elev-læring er centrale elementer i udendørsundervisning, som har potentiale til at øge elevernes kommunikationsevner, relationer og sammenhold foruden elevernes faglige resultater, trivsel og alsidige udvikling. God udendørsundervisning indebærer derfor også, at undervisningen forsøger at fremme elevernes sociale kompetencer. Af den grund er det ifølge forskningen også helt centralt, at undervisningen i udeskolen eller i skolens nærmiljø er elevaktiverende og interagerende. På den måde tvinges eleverne nemlig til at udforske og lave faglige aktiviteter sammen med klassekammeraterne. Forskningen viser også, at udendørsundervisning kan påvirke elevernes engagement, motivation for læring, selvtillid samt relationen mellem elever og lærere positivt. EFFEKTEN AF UDENDØRSUNDERVISNING BEDRE OVER TID Forskningen viser, at udeskole og inddragelse af uderummet i undervisningen resulterer i en række positive gevinster for eleverne både på kort og på langt sigt. Forskningen peger på, at udendørsundervisning hovedsageligt fremmer elevernes faglige, trivselsmæssige og alsidige udvikling, når undervisningen har et klart fagligt fokus og indhold. Samtidig er det vigtigt, at undervisningen foregår regelmæssigt uden for skolens mure i længere perioder ad gangen. Af den grund er det De positive effekter af udendørsundervisning på elevernes faglige, trivselsmæssige og alsidige udvikling fastholdes og akkumuleres over tid. 9

10 CASE Eksempel på virkningsfuld indsats Eleverne har undervisning i det fri mindst én time dagligt, hvor undervisningsmaterialerne findes i naturen og kan bestå af sten, kogler, grene eller lignende. I geografitimerne bruger eleverne eksempelvis materialerne sammen med topografien i området til at lave et kort over eksempelvis Europa, mens materialerne i matematik bruges til at illustrere forskellige geometriske former. Naturen bruges også til at arbejde med grammatiske koncepter som tillægs-, navne- og udsagnsord. Eleverne beskriver eksempelvis en handling, såsom den tunge sten ruller ned ad den lange bakke og udfører samtidig selv handlingen (ruller ned ad bakken). I matematik løser eleverne i grupper forskellige matematiske problemstillinger. Opgaverne løses typisk som en del af elevernes aktive leg, fx hvor flere elevgrupper konkurrerer om at løse opgaverne hurtigst muligt, eller som udgangspunkt for faglig fordybelse, hvor eleverne på egen hånd skal finde og afprøve flere løsninger på en stillet opgave ved at bruge materialer fra naturen. Aktiviteterne udføres med henblik på at fremme læring, der er aktiv, praksisorienteret og involverende. Det er et gennemgående træk i didaktikken for udeskolen, at bevægelse og fysiske aktiviteter fylder meget. Samtidig opstår undervisningen typisk i et samspil mellem elevernes praktiske erfaringsdannelse og efterfølgende refleksion over egen læring. Der er også fokus på kommunikation og samarbejde blandt eleverne, i og med at eleverne må forhandle og diskutere med hinanden, når opgaverne skal løses. Eleverne og lærerne i projektet giver udtryk for, at det er sjovt, motiverende og udbytterigt at have undervisning udenfor. I dette studie viser forskningen, at særligt drengenes trivsel forbedres af udendørsundervisningsformer. Vi ved dog fra andre studier, at også elevernes faglige og alsidige udvikling styrkes af undervisning i det fri. Det gælder både for drenge og piger. Læs mere: Gustafsson et al. (2011): Effects of an Outdoor Education Intervention on the Mental Health of Schoolchildren. Udeskole og udendørsundervisning kan skabe en god cirkel, hvor elevernes faglige, trivselsmæssige og alsidige udvikling vokser med tiden selv når eleverne ikke længere undervises i skolens nærmiljø eller i naturen. Gevinsterne af udendørsundervisning akkumulerer med andre ord over tid og kan på den måde høstes flere gange i løbet af elevernes læringsproces. Samtidig kan udendørsundervisning praktiseres i alle fag, på tværs af fag, i forbindelse med projekter og på alle klassetrin. En udeskoleopgave i matematik kan eksempelvis indebære, at eleverne lærer om geometri ved at iagttage og måle forskellige former i naturen, fx omkredsen på sten og kogler eller vinklen mellem jorden og træerne i området. I idræt kan en udeskoleopgave eksempelvis være, at eleverne laver et orienteringsløb i skoven, som træner alle kroppens muskler, og som eleverne selv skal løbe. I dansk vil uderummet kunne inddrages ved, at eleverne tager i teatret og bagefter anmelder teaterstykket. Mulighederne for at praktisere udeskole og inddrage skolens uderum i undervisningen er derfor mange. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Hvilke aktiviteter i skolens uderum kan give eleverne gode oplevelser og erfaringer, der understøtter elevernes faglige udvikling? Hvilke muligheder byder lokalområdet på i forhold til spændende steder, autentiske læringssituationer og nye undervisningsrum, der kan inddrages i udeskolen? Hvilke ressourcepersoner på skolen eller udefra kan være med til at inspirere til nye tilgange og praksisser med udendørsundervisning, fx i forbindelse med pædagogisk dag eller på et teammøde? 10

11 4 SKOLEN I BEVÆGELSE Mere bevægelse i løbet af skoledagen enten i form af flere idrætstimer, idrætsforløb af højere kvalitet eller bevægelsesorienterede aktiviteter integreret i den almene undervisning har ifølge forskningen en positiv indvirkning på elevernes læringsforudsætninger, faglige udvikling, trivsel og motivation for at gå i skole. Meget tyder derfor på, at der er god fornuft i at tænke bevægelse og fysisk aktivitet ind i den daglige undervisning. i de bevægelses- og idrætsøvelser, som anvendes i undervisningen. Det er vigtigt, at eleverne bruger hele kroppen, når der arbejdes med bevægelse i skolen. Eleverne flytter sig nemlig mest, når elementer fra puls-, konditions- og styrketræning kombineres i en samlet bevægelses- og idrætspakke. Udeskole eller inddragelse af uderummet i undervisningen er én vej til at øge elevernes fysiske aktivitetsniveau i løbet af skoledagen, men forskningen peger på mange indsatser og metoder, der kan gøre undervisningen mindre stillesiddende og sætte hele skolen i bevægelse. GEVINSTER VED MERE OG BEDRE BEVÆGELSE I SKOLEN Forskningen viser, at mere og bedre bevægelse bl.a. kan fremme elevernes forudsætninger for læring, koncentrationsevne, motivation og faglige udvikling. Både bevægelse, der finder sted i den fagopdelte idrætsundervisning, og bevægelse, integreret i løbet af skoledagen, styrker elevernes faglige resultater, trivsel og kognitive udvikling. Mere og bedre bevægelse i løbet af skoledagen har positive effekter på elevernes læringsforsætninger såvel som på elevernes faglige resultater, trivsel og alsidige udvikling. Aerobics, sansemotorisk træning og specificerede idrætsprogrammer er ifølge forskningen særligt gavnlige fysiske aktiviteter, hvis øget bevægelse i skolen skal skabe de ønskede gevinster for eleverne. De fysiske aktiviteter kan derudover tilrettelægges på mange forskellige måder. Særligt tre ting er ifølge forskningen vigtige, hvis arbejdet med øget bevægelse i skolen skal fremme elevernes læring og trivsel: Hvis man skal høste alle gevinsterne af mere bevægelse i skolen, er det også vigtigt, at de fysiske aktiviteter gennemføres i mindre grupper af elever ad gangen (maks. 10 elever), der består af både drenge og piger. Når det så er sagt, får drenge generelt mere fagligt og trivselsmæssigt ud af at bevæge sig i skolen end pigerne. Forskningen viser også, at elever i indskolingen får mest fagligt og trivselsmæssigt ud af at bevæge sig i løbet af skoledagen, selv om mere bevægelse har en positiv indflydelse på alle elevgrupper, uanset klassetrin. SELV BEVÆGELSE I MINDRE OMFANG FLYTTER ELEVERNE Det er ikke kun fysiske aktiviteter af høj intensitet, der kan gøre en positiv forskel for elevernes oplevelser i skolen. Også bevægelse i mindre omfang kan gøre en lang skoledag lettere at fordøje og samtidig medføre, at eleverne har lettere ved og større lyst til at lære. Kortvarige og enkelte bevægelsesøvelser, der gennemføres regelmæssigt i løbet af skoledagen, kan skabe positive resultater for elevernes faglige udvikling, trivsel, koncentrationsevne og motivation for at lære. Det kan eksempelvis tage form af korte aerobics-sessioner, hvor eleverne laver øvelser på en stepbænk i 10 minutter i et frikvarter eller i starten af en lektion. Det er også en mulighed at indlægge 15 minutters motion dagligt efter frokost eller sætte mere idræt på skoleskemaet, hvor eleverne eksempelvis laver motoriske øvelser. Det er vigtigt, at de fysiske aktiviteter løbende tilpasses elevernes motoriske udviklingsniveau, og at udviklingen af elevernes motoriske evner og træningstilstand gøres tydelig for eleverne selv. Det kan bl.a. øge elevernes motivation for at dyrke idræt, så eleverne får opbygget gode motionsvaner, der varer hele livet. Det er vigtigt, at eleverne dyrker idræt og bevægelse, der får pulsen til at stige. Det øger nemlig elevernes evne til at koncentrere sig i undervisningen. Det er derfor en fordel, hvis pulstræning tænkes ind Selv bevægelse i mindre omfang, fx korte bevægelsesøvelser indlagt i løbet af skoledagen, har stor effekt på elevernes almene velvære og faglige udvikling. I forhold til at øge antallet af ugentlige idrætstimer viser forskningen, at det gavner elevernes faglige udvikling mest, når idræt er på skoleskemaet tre dage om ugen. Det gælder også, når man sammenligner med effekten af både færre (1-2) og flere (4-5) dage om ugen 11

12 med idræt på programmet. Det er også mere effektivt at have to end fem idrætsdage om ugen, når det kommer til at løfte elevernes faglighed gennem øget bevægelse i skolen. Det tyder altså på, at flere timer ikke gør det alene det afhænger også af indholdet i timerne og kvaliteten af de idrætsprogrammer, der bruges i undervisningen. BEVÆGELSE VIRKER FOR ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Elever med indlæringsvanskeligheder eller andre særlige behov, fx ADD, har særlig meget gavn af, at elevernes skoledag indeholder flere bevægelsesøvelser. Samtidig kan mere af den rigtige bevægelse også styrke elevernes alsidige udvikling. Elever med særlige behov får et stort fagligt udbytte af at dyrke mere idræt og bevægelse i løbet af skoledagen, sammenlignet med deres klassekammerater. Samtidig Elever med særlige behov har et større fagligt og socialt udbytte af at bevæge sig i løbet af skoledagen end elever uden særlige behov. viser forskningen, at mere bevægelse og idræt af bedre kvalitet også kan fremme dele af elevernes alsidige udvikling. Eksempelvis kan taekwondo-forløb i idræt eller mindfulness-programmer, baseret på yoga-, afslapnings- og bevægelsesøvelser, styrke elevernes evne til at mestre egne følelser og regulere egen adfærd i og uden for idrætsundervisningen. Det kan skabe mere ro i klassen og gøre eleverne mere læringsparate i undervisningssituationen. CASE Eksempel på virkningsfuld indsats Brain Gym er en selvhjælpsteknik, der ved hjælp af en række bevægelsesøvelser træner hjernen og nervesystemet, så læringsprocessen understøttes, og indlæringsvanskeligheder afhjælpes. Der er 26 forskellige Brain Gym-øvelser. Eksempler herpå er: Øvelsen Cross Crawl, der stimulerer koordinationen mellem højre og venstre hjernehalvdel og bl.a. sigter mod at forbedre elevernes evner til at stave, lytte, læse og skrive. Eleverne placerer skiftevis højre albue på venstre knæ og venstre albue på højre knæ og gentager øvelsen i to til tre minutter. Øvelsen kan både gennemføres stående og siddende. Øvelsen Lazy 8s, der stimulerer elevernes visuelle mobilitet og sigter mod at forbedre elevernes læsefærdigheder. Eleverne tegner ottetal i luften og starter ved midten af ottetallet. Eleverne tegner først ottetallet mod urets retning og derefter med urets retning. Eleverne gentager øvelsen tre gange med hver arm og tre gange med begge arme. Øvelsen The Elephant, der aktiverer elevernes koncentrationsevne. Øvelsen er særligt anbefalet til elever med ADHD. Eleverne placerer deres venstre øre mod venstre skulder, slapper af i knæene og strækker venstre arm foran sig. Med venstre arm tegner eleverne et liggende ottetal i luften foran sig mellem tre og fem gange. Herefter gentages øvelsen med højre side af kroppen. Øvelserne kan integreres i løbet af skoledagen, eksempelvis 10 minutter om morgenen og 10 minutter om eftermiddagen. Forskningen viser, at Brain Gym-øvelserne har en positiv effekt på færdighederne i læsning og matematik for elever, der har svært ved at møde de faglige krav i skolen. Læs mere: Nussbaum (2010): The Effects of Brain Gym as a General Education Intervention: Improving Academic Performance and Behaviors. 12

13 Ifølge forskningen er det muligt at skabe positive resultater for elevernes faglige, trivselsmæssige eller alsidige udvikling, uanset om det er lærere med linjefag i idræt, lærere uden linjefag i idræt eller eksterne instruktører i fx fitness eller taekwondo, der gennemfører bevægelsesaktiviteterne sammen med eleverne. En mulighed for at øge elevernes fysiske aktivitetsniveau i løbet af skoledagen kan derfor være at samarbejde med lokale idrætsentusiaster, sportsforeninger og andre eksterne partnere i den åbne og inddragende skole. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Kan I bringe flere bevægelsesaktiviteter i spil i løbet af skoledagen og hvordan? Hvordan inddrager I skolens pædagoger i arbejdet med at få mere leg og bevægelse i løbet af skoledagen Hvordan sikrer I og følger op på, at mere bevægelse i løbet af skoledagen skaber positive resultater for alle elevgrupper? Hvilke idræts- og sportsforeninger i lokalområdet kan I med fordel samarbejde med for at lave nye og anderledes idrætsprogrammer for eleverne? Hvordan kan I arbejde med bevægelse i løbet af skoledagen på en måde, så eleverne bliver motiveret til at deltage i fysiske aktiviteter og opbygger gode motionsvaner? 5 LEKTIEHJÆLP Et centralt omdrejningspunkt i forskningen om supplerende (undervisnings-)tilbud uden for skoletiden er lektiehjælpsprogrammer. Når det er sagt, er lektiehjælp et nyt forskningsfelt, og der er stadig begrænset forskningsmæssig viden om, hvad der virker, når skolen alene eller sammen med andre giver eleverne en hjælpende hånd med lektierne. Af den grund er dannelsen af lokale erfaringer og ikke mindst lokale erfaringsopsamlinger alfa og omega, så succesoplevelser spredes og skaber bedre mulighederne for, at elevernes faglighed kan løftes gennem lektiehjælpstilbud. Lektiehjælp finder sted, når skolen tilvejebringer understøttelse, hjælp eller vejledning til at lave lektier uden for den obligatorisk skemalagte undervisning. Der er mange ting, der ifølge forskningen kendetegner den gode lektiehjælp, og som forhåbentlig kan give gode ideer til, hvordan man kan organisere lektiehjælpstilbud i folkeskolen. GOD LEKTIEHJÆLP ER MÅLRETTET DEN ENKELTE ELEV Lektiehjælp skal fintunes til den enkelte elevs faglige behov og udviklingsniveau, hvis lektiehjælpen skal rykke elevernes faglige udvikling. Når det er sagt, kan lektiehjælpen organiseres meget forskelligt. På nogle skoler modtager eleverne individuel lektiehjælp, mens lektiehjælpen på andre skoler ydes til grupper af elever. Lektiehjælpsprogrammerne er ofte kendetegnet ved at være målrettet den enkelte elevs faglige behov og udfordringer, men organiseringen af lektiehjælp er derudover meget varieret. Lektiehjælpen kan også være mere eller mindre struktureret. Når lektiehjælpen er struktureret, følger lektiehjælpen ofte et fast tilrettelagt undervisningsprogram, der er designet til at understøtte de undervisningsforløb, som eleverne arbejder med i skolen. Er lektiehjælpsprogrammet mindre struktureret, tager det ofte udgangspunkt i de lektier, som eleven har fået for i skolen, og lektiehjælpen følger derfor elevernes behov for faglig støtte fra gang til gang. Lektiehjælpstilbud kan samtidig involvere frivillige, såsom lærerstuderende, pensionerede lærere eller andre personer med erfaring inden for undervisning, forældre og/eller skolens egne lærere. Det er dog vigtigt, at lektiehjælperne har de rette kompetencer til at yde en faglig støtte, der understøtter elevernes generelle læringsproces. TÆT KOORDINATION MED SKOLEN ER CENTRALT Meget tyder på, at det kan være en udfordring at rekruttere de elever til lektiehjælpstilbuddene, som har størst behov for lektiehjælp og generel faglig støtte. Af denne grund er tæt koordination og samarbejde mellem elevernes skoler og lektiehjælpsprogrammerne et centralt element i et velfungerende lektiehjælpstilbud. 13

14 Det skaber nemlig bedre betingelser for at tiltrække og fastholde elever, der har mest brug for støtte og vejledning til lektierne. Et tæt samarbejde og koordination mellem elevernes skoler og lektiehjælpsprogrammerne skaber bedre betingelser for at rekruttere elever med størst behov til lektiehjælpsprogrammerne. Koordinationen kan også bidrage til, at der skabes bedre sammenhæng mellem indholdet i elevernes almindelige undervisning og lektiehjælpen. Det kan være med til at sikre, at elevernes læring understøttes på samme vis i forskellige læringsarenaer uanset om den enkelte elev befinder sig i en almindelig dansktime eller i en lektiehjælpscafe. COMPUTERBASERET LEKTIEHJÆLP SOM GODT ALTERNATIV Ikke kun traditionelle lektiehjælpsprogrammer kan gøre en forskel for elever, der har svært ved at lave lektier på egen hånd. Der er mange muligheder for at forsøge sig frem med alternative former for lektiehjælp og faglig fordybelse, eksempelvis for at få flere typer af elever til at bruge tilbuddene. Computerbaserede lektiehjælpsprogrammer er ligeså effektive som traditionel lektiehjælp i forhold til at flytte eleverne fagligt set. Computerbaserede lektiehjælpsprogrammer kan ifølge forskningen være lige så effektive som traditionelle typer af lektiehjælp i forhold til at flytte eleverne fagligt set. Samtidig mindsker programmerne ofte elevernes behov for lærerassistance i lektiehjælpssituationen, og det kan gøre eleverne mere selvkørende, når de arbejder med det faglige stof uden for undervisningen. Computerbaserede lektiehjælpsprogrammer kan også medvirke til, at lektiehjælpen bliver mere fleksibel, så eleverne har adgang til faglig støtte og vejledning, så snart behovet opstår. GOD LEKTIEHJÆLP ER MERE END BARE LEKTIER Forskningen viser, at god lektiehjælp ikke kun påvirker elevernes faglige udvikling positivt. Flerstrengede indsatser, der kombinerer lektiehjælpen med andre fokusområder, fx elevernes sociale udvikling, kan også skabe andre gevinster for eleverne. Det kan eksempelvis være styrket trivsel, bedre relationelle kompetencer, et stærkere tilhørsforhold til skolen samt øget selvværd og motivation for at lære. De flerstrengede programmer kan eksempelvis være mentorordninger. En mentor kan være en gymnasie- eller universitetsstuderende eller voksne med tilknytning til det lokale erhvervsliv. Det væsentligste er, at mentoren ikke optræder i en forældrerolle. Mentorvejledningen foregår ofte på skolen og indebærer eksempelvis, at mentor og mentee taler sammen om elevens forhold til forældre og lærere eller om elevens fremtidsplaner. Ofte spiller mentor og mentee også spil, laver lektier sammen eller tager på udflugt til lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Typisk gennemgår mentorerne et uddannelsesforløb, inden de tilknyttes en elev. Det klæder mentorerne på til at varetage mentorrollen og giver dem redskaber, de kan anvende i deres dialog og samvær med eleverne. Flerstrengede indsatser, der kombinerer lektiehjælp med tiltag, der fremmer elevernes sociale kompetencer, tiltro til egne evner og motivation for at gå i skole, har potentiale til at påvirke eleverne positivt. Flerstrengede indsatser kan også indebære, at eleverne møder og er sammen med gode rollemodeller, som eleverne kan identificere sig med. For tosprogede elever kan det eksempelvis være unge fra gymnasiet, erhvervsskolen eller universitetet, der selv er tosprogede, og som har klaret det godt på deres uddannelser. Det kan give eleverne en større tro på, at de også selv er i stand til at tage en uddannelse og skabe et positivt selvbillede for eleverne. Derudover kan lektiehjælpen også kobles med kulturelle og sociale oplevelser, der kan være med til at udvikle elevernes sociale kompetencer, kommunikationsevner mv. Det kan eksempelvis være madaftener med elever og forældre, musik- og teateroplevelser eller museumsbesøg. Forskningen peger generelt på, at det er vigtigt, at eleverne har muligheder for at få succesoplevelser i forbindelse med aktiviteterne uden for den skemalagte undervisning. Når eleverne oplever succes, får de mere selvtillid, trives bedre og får en mere positiv tilgang til det at gå i skole. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Hvordan organiserer I lektiehjælpen, så flest mulige elever får nytte af ordningen? Hvordan skaber I interesse for lektiehjælp blandt skolens elever? Kan I arbejde med andre dele af elevernes alsidige udvikling i lektiehjælpstilbuddene og hvordan? Hvordan kan skolens pædagoger og lærere sammen bidrage til udviklingen af et godt lektiehjælpstilbud på skolen? Hvilke kompetencer kan de forskellige faggrupper bringe i spil? 14

15 6 OM FORSKNINGSKORTLÆGNINGEN INSPIRATION OG HENVISNINGER DET FORSKNINGSMÆSSIGE GRUNDLAG Forskningskortlægningerne, som danner udgangspunktet for denne publikation, er gennemført af Rambøll Management Consulting, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (DCU) ved Aarhus Universitet samt VIA University College, Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol. Kortlægningerne omfatter både dansk, nordisk og international forskning fra skolesystemer, der er sammenlignelige med det danske. For hvert af de seks temaer er der screenet mellem forskningsstudier fra de seneste ti år. Kortlægningerne er således indholdsmæssigt begrænset til de seks temaer. Herudover er udvalget af forskning begrænset ved udelukkende at fokusere på studier, som har en direkte kobling mellem indsats og effekt, som er af høj forskningsmæssig kvalitet, og som samtidig er relevante i en dansk skolekontekst. Konkret omfatter hver forskningskortlægning mellem 34 og 66 studier. På uvm.dk/ressourcecenter kan du læse mere om forskningskortlægningerne. Her kan du bl.a. finde: De enkelte synteser for kortlægningerne på de seks områder Den anvendte metode Abstracts for de omfattede studier OM BEGREBET VARIERET LÆRING Varieret læring er et begreb, der dækker over en bred vifte af tilgange, der har til formål at supplere den traditionelle fagdelte klasserumsundervisning for at aktivere eleverne på alternative måder og herigennem styrke deres læring og lyst til at lære. Der er tale om forskellige undervisningsformer, der har til formål at skabe varieret undervisning for eleverne både i og uden for klasserumsundervisningen. Eksempelvis er udeskole og bevægelse to former for varieret læring. De metoder inden for varieret læring, der skaber gevinster for eleverne, har alle det til fælles, at de sigter mod at skabe læringsmiljøer, der tilgodeser elevernes forskellige læringsstile og tilvejebringer flere læringsveje for eleverne. 15

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Undervisningsmiljø og trivsel... side 3 2. Trivsel og faglig udvikling to sider af samme

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Pædagogisk ledelse... side 3 2. Udvikling af skolens professionelle kapacitet og samarbejde... side 5 3. Den deltagende

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Forskningskortlægninger og synteser Viden, resultater og eksempler til inspiration for Skoletjenesten Temadag, Skoletjenesten, 22.

Forskningskortlægninger og synteser Viden, resultater og eksempler til inspiration for Skoletjenesten Temadag, Skoletjenesten, 22. Forskningskortlægninger og synteser Viden, resultater og eksempler til inspiration for Skoletjenesten Temadag, Skoletjenesten, 22. oktober 2015 1 01 05 04 06 03 02 INDHOLD 01 INTRODUKTION 02 KORT OM TILGANGEN

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 1

2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 1 Der foreligger faktisk en masse forskningsbaseret viden om, hvordan personer med pædagoguddannelse kan bidrage til at berige skoledagen Og den er gratis tilgængelig og udarbejdet af Rambøll og Dansk Clearinghuse

Læs mere

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM MATEMATIK

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM MATEMATIK FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Mathematical literacy... side 3 2. Systematiske tilgange til matematisk problembehandling... side 5 3. Bevidsthed om egen

Læs mere

Koncentration kræver krop. - Event for 3. klasse

Koncentration kræver krop. - Event for 3. klasse Koncentration kræver krop - Event for 3. klasse Introduktion Eventen skal give 3. klasses elever fornemmelse for og en erfaring med det, at være fysisk aktiv lige inden en faglig test. Påvirker det den

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Den nye folkeskolereform

Den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform DE FØRSTE ERFARINGER Program og logbog 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 17 21 25 29 35 Program for dagen Præsentation af de syv læringskonsulenter Præsentation af inspirationskataloget

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Bevægelse i naturfagene

Bevægelse i naturfagene Bevægelse i naturfagene ved Majbrit Keinicke workshop på kickoff dag - projekt Naturlig-Vis Bevægelse... Naturlig-Vis Find en person du ikke kender, som underviser i samme yndlingsnaturfag som dig og dan

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere