HJORTSHØJ CARE SKOVHUSVEJ 9, 8240 RISSKOV TLF

Transkript

1 HJORTSHØJ CARE SKOVHUSVEJ 9, 8240 RISSKOV TLF Kommunal tilsynsrapport For Plejecenter Østermarken Den Adresse: Østre Boulevard 5, 9600 Aars Centerleder: Hanne Sæderup mail adr.: Tlf.: Tilsynet er udført af konsulent Sygeplejefaglig konsulent Inge Hjortshøj Fokusområde for det kommunale tilsynsbesøg 2018: Borgere, der er på et midlertidigt ophold på et plejecenter med fokus på målrettet indsats på: Udredning- rehabilitering m.h.p. hjemsendelse til eget hjem eller visitering til P.H. herunder bla pårørende samarbejdet. Rehabilitering af borgere med fokus på den daglige træning- genoptræning og det tværfaglige samarbejde med ergo- og fysioterapeuter. Fokus på maden- og det sociale samvær i forbindelse med måltidet Tjek af dokumentationen - Bilag 1 Beskrivelse af stedets faciliteter: Plejecentret Østermarken blev bygget som plejehjem i Har i 2004 været igennem en gennemgribende renovering. Der er i alt 59 boliger fordelt på 6 boenheder med henholdsvis 14 torumsboliger og 45 etrumsboliger. Der er 2 af boenhederne, der er indrettet som demensafsnit med 9 og 11 etrumsboliger, som benævnes Lærkebo og Rosenhaven I tilknytning til Demensenheden er tilknyttet et demensdaghjem, hvor der dagligt kommer 4-5 hjemmeboende visiterede borgere med demenssygdom. De 3 somatiske boenheder: Den Blå Anemone med 9 boliger, Orkideen med 8 boliger og Hygge Bo med 8 boliger er alle etrumsboliger. Den somatiske boenhed kaldet Boligerne har 14 torumsboliger med tekøkken, stue, soveværelse og toilet og bad. Alle boligerne har udgang til boenhedens fælles faciliteter spise- dagligstue. I hver boenhed er der indrettet et rum med vaskemaskine og tørretumbler, hvor personalet vasker borgernes tøj. Boenhederne er alle beliggende i stueplan og udgang til velholdt gårdhave, som er indrettet med gangstier og blomsterkasser m.m. Ved de 2 demensenheder er der en sansehave med en demensgynge og et havehus. Ved hovedindgangen: Er der et aktivitetslokale for borgerne på Østermarken. Der er ansat 2 aktivitetsmedarbejdere, der sammen med Venneforeningen tilbyder borgerne fælles og individuelle aktiviteter på hverdage fra kl

2 Der er en stor festsal, hvor Venneforeningen samler borgerne til nogle fælles arrangementer sommerfest, julearrangementer m.m. I tilknytning til festsalen ligger køkkenet, der er blevet ombygget fra et modtagerkøkken til et produktionskøkken og åbnede februar Der er ansat 1 kok samt 2 ernæringsassistenter, og al maden laves fra bunden. Der er kontorfaciliteter til leder, planlægger og sygeplejerske. Ude i de 6 boenheder er der et rum, hvor plejepersonalet har mulighed for at dokumentere og dosere borgernes medicin. Der er nedsat et beboer- pårørenderåd samt der er en aktiv Venneforeningen. Stedet har egen bus. Planlægger Pia Hannesbo orienterede om: At hun udarbejder personalets arbejdstidsplaner i samarbejde med plejepersonalet, at hun udstikker de overordnede rammer. Plejepersonalet består af SOSU- hjælpere- assistenter og 2 sygeplejersker på 30 timer pr. uge. I en boenhed med 9-10 borgere møder der 2 medarbejdere fra kl elever. I aftenvagt møder 1 medarbejder fra i de somatiske boenheder og 2 aftenvagter i demensenhederne. I nattevagt er der 3 medarbejdere. Desuden er der 3-4 medarbejdere i fleksjob, der går til hånde ude i boenhederne. Der er ansat 2 rengøringsdamer, der varetager rengøring af boligerne samt noget af fælles arealerne sammen med pedel. Der er en aktiv Venneforeningen, hvor der er 7-9 aktive frivillige, der hjælper til med arrangementer, gåture- busture m.m. Desuden er der et godt samarbejde med Erhvervsskolen i Aars. P.t. kommer der 2 personer fra Erhvervsskolen hver aften fra kl og hjælper til i boenhederne i forbindelse med aftensmaden. 1. Tilsynets samlede vurdering Tilsynets samlede vurdering er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews med leder og borgere og dialog med personalet. Data vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. Udviklingsområder: Tilsynets anbefalinger til kvalitetssikring og udvikling. At der fortsat arbejdes med at opbygge et godt samarbejde med sygehuset i forbindelse med indlæggelse- og udskrivelse af borgere. At der er flere forflytningsvejledere dag og aften på stedet. At der er fokus på brugen af velfærdteknologiske hjælpemidler. At der arbejdes med personalets kompetenceprofiler. At personalet fortsat arbejder med at dokumentere i borgerens døgnrytmeplan den rehabiliterede tilgang hos borgerne At personalet skal reflektere på de værdier, der dokumenteres i borgerens journal. At borgerne skal have udfyldt deres livshistorie, hvis de ikke ønsker dette, skal det dokumenteres Omsorgssystemet Care, jf. afsnit 3.6 At der ikke skal være t.v. tændt i dagligstuen, når der ikke er borgere til stede, jf. afsnit 4.4 At der fortsat arbejdes med borgerens sociale samvær i forbindelse med måltidet samt mere lys ved boenheden Hygge bo, jf. afsnit 4,6 Ingen Bemærkninger: Eventuelle høringsbemærkninger modtaget til rapporten (høringssvar). Centerleder: Hanne Sæderup blev kontaktet den , havde en enkelt kommentar, som er indarbejdet i rapporten. 2

3 Herefter er rapporten godkendt til udsendelse 2. Ledelse, organisation og udvikling: Ved tilsynsbesøget var der samtale med: Centerleder: Hanne Sæderup, Planlægger og SSA Pia Hannes Bo, sygeplejerske Leni Rokkedahl. 2.1 Aktuel sammensætning af borgere: Inden for det sidste år er borgerne på stedet blevet dårligere. Der er flere borgere med demenssygdom samt komplekse kroniske lidelser og alderdomssvækkelse. Der er p.t.4 tomme boliger. 2.2 Borgere på midlertidig ophold eller nyindflyttede borgere Centerleder Hanne Sæderup og sygeplejerske Leni Rokkedahl oplyste at Østermarken har ikke midlertidige pladser. Men, ved nyindflyttede borgere fungerer overgangen fra eget hjem/sygehus ved at: Der afholdes en indflytningssamtale med den nyindflyttede borger og dennes pårørende. Samtalen varetages af sygeplejerske sammen med borgerens kontaktperson, hvor der sker en forventningsafstemning og foretages en helhedsvurdering sammen med borgeren og de pårørende. Ud fra personalets helhedsvurdering af borgeren og i samarbejde med borgeren, da bestilles et fysiurgisk tilsyn fra Sundhedscenter huset i Farsø. Tilsynet er m.h.p.om borgeren vil kunne profilere sig af et genoptræning- vedligeholdelses- træning ved en terapeut eller har behov for hjælpemidler. Borgeren og de pårørende tilbydes ved behov en opfølgningssamtale efter et par mdr. Dette m.h.p. om der er ting, borgeren ønsker anderledes m.m. Ved nyindflyttede borgere blev det oplyst: At de pårørende for det meste bidrager med god information om borgeren og indgår i et godt samarbejde. At centret har tilknyttet en fast plejehjemslæge, der kommer på centret 1 x ugentligt og foretager løbende statusbesøg hos borgerne. Ved disse besøg sker der tjek af medicinordination gennemgang af borgerens diagnoser, og den faste sygeplejerske gennemgår borgerens dokumentation. Det opleves generelt, at der er et godt samarbejde med primærsektoren, men samarbejdet med sygehuset kunne være bedre. Fx i forbindelse med udskrivelse af en borger fra sygehuset, er der ofte mangler i forbindelse med medicinordinationer og en manglende rapport om borgeren. At der fortsat arbejdes med at opbygge et godt samarbejde med sygehuset i forbindelse med indlæggelse - og udskrivelse af borgere. 2.3 Rehabilitering af borgere Centerleder: Hanne Sæderup orienterede om, at hun som leder sikre, at personalet har fokus på rehabilitering hos borgerne ved: At personalet har været og kommer løbende på kursus i at arbejde med den rehabiliterende tankegang hos borgerne. Sygeplejerskerne afholder tværfaglige gruppemøder med personalet 1 x om mdr. fra kl , hvor terapeuterne, demenskoordinator, køkkenpersonale deltager ad hoc. Der er ca. 10 borgere der får vederlags fri fysioterapi, hvor plejepersonalet følger op omkring vedligeholdelsestræningen hos disse borgere. 3

4 Ergoterapeuten fra Sundhedscentret i Farsø kommer 1x om mdr. og er rundt i de 6 boenheder m.h.p. brugen af hjælpemidler, forflytninger og om der er borgere, der har behov for træning. Der er til hele huset uddannet 1 forflytningsvejleder. Det blev oplyst, at ca. 1/3 af borgerne er liftbrugere, og der er ca. skinner til lift i 75 % af boligerne. Der er fokus på velfærdsteknologiske hjælpemidler, der er indkøbt 3-4 badebækkenstole. Træningsfaciliteter som gulvcykel er ude i boenhederne. At der er flere forflytningsvejledere dag og aften på stedet. At der er fokus på brugen af velfærdteknologiske hjælpemidler. 2.4 Udviklingsområder Det blev oplyst, at der er fokus på følgende udviklingstiltag i 2018: Afholdelse af et 5 dages demenskursus for personalet i Rosenhaven. Afholdelse af et 5 dages kursus i neuropædagogik for personalet i hele huset At det nye I.T.- omsorgssystem Cura skal implementeres i plejen 2018, der er p.t. ved at blive uddannet 5 superbrugere i I.T.- omsorgssystemet. At der opbygges et godt samarbejde med de pårørende. Faglig dygtiggørelse af personalet ved der løbende afholdes undervisning ved de 2 tilknyttede praktiserende læger. Der er p.t. givet undervisning i:forebyggelse og observationer af urinvejsinfektioner, stillingtagen ved livets afslutning. At der arbejdes med personalets kompetenceprofiler. 3.6 Dokumentationen Gennemgang af dokumentationen hos de borgere tilsynet besøgte m.h.p., om der er overensstemmelse. Tilsynets konklusion, Bilag 1 At personalet fortsat arbejder med at dokumentere i borgerens døgnrytmeplan den rehabiliterede tilgang hos borgerne At personalet skal reflektere på de værdier, der dokumenteres i borgerens journal. At borgerne skal have udfyldt deres livshistorie, hvis de ikke ønsker dette, skal det dokumenteres Omsorgssystemet Care. Tilsynet har fokus på at plejepersonalet udarbejder en livshistorie hos borger med demenssygdomme, da det har stor betydning for den demente borger, at plejepersonalet reflektere over: Hvordan livshistorien kan anvendes til at forbedre den daglige pleje hos borgeren. Det giver mere ro hos borgeren, når de får lov at beskæftige sig med noget, de er vant til: Ex hvad har de arbejdet med tidligere i deres liv? Hvad har haft betydning for borgerens dagligdag? Hvad har de haft af interesse, som der evt. kan bygges videre på? Hvem er deres netværk? Hvad giver borgeren stjernestunder? Bus- gå- køreture, sang, musik? Hvordan skærpe borgerens sanser lugte- smag livretter osv. Ligeledes fokus på, hvilke emner er der godt at snakke med borgeren om. Hvordan give den demente borger indhold i hverdagen ud fra nogle af de ovenstående punkter. Evt. udarbejdelse af en uddybende spørgemanual for borgere med demenssygdomme og de pårørende. 4. Borgerne og de leverede ydelser Interview med 3 beboere 4

5 Der var tilsynsbesøg af en borger der er visiteret til fysiurgisk træning i Hygge Bo, en borger hvor der er fokus på maden i Boligerne samt en borger med demenssygdom i Lærkebo. 4.1 Borgere og den personlige pleje De 3 borgere oplevede at blive medinddraget i den personlige pleje og de daglige gøremål i det omfang, de var i stand til. Borgerne var tilfredse med hjælpen til den personlige pleje. Tilsynets vurdering: At borgerne var velsoignerede og velklædte. 4.2 Borgerne og den praktiske bistand M.H.T. rengøring af centret bliver dette varetaget af 2 rengøringspersonaler, der også hjælper med servering af morgenmaden til borgerene. Borgerne gav udtryk for tilfredshed med rengøringen. Tilsynets vurdering: Der var rent og ryddelig i borgernes boliger og på fælles arealerne. Hos den ene borger stod der visne blomster, som personalet naturligvis skal have fjernet i overensstemmende med borgeren. Det er vigtigt at helhedsbilledet i borgerens boliger er i orden. 4.3 Borgerne og den sociale trivsel Borgerne gav udtryk for, at de var tilfredse med personalet. Tilsynet talte med en pårørende, der gav udtryk for, at det var dejligt at komme på centret, og der var et imødekommende personale og nogle gode arrangementer. 4.4 Borgerne og aktiviteter En borger oplyste, at hun havde været på sommerferie i Dronningens Feriebolig i Grenå, som havde været rigtig fint. Havde gået til gymnastik 1 x ugentligt, men holdt pause. Det blev oplyst, at klippekortsordningen er blevet implementeret på stedet, som bl.a. bruges til besøg, indkøb ekstra rengøring og samvær m.m. Hver mdr. udgives informationsbladet Østermarknyt, hvor det fremgår hvilke aktiviteter, der foregår i løbet af mdr. samt nyttig information om stedet. I demensenhederne Lærkebo og Rosenhaven var der lidt personale, grundet sygdom i personalegruppen. Der sad en borger og sov i fælles dagligstue, og fjernsynet var tændt. At der ikke skal være t.v. tændt i dagligstuen, når der ikke er borgere til stede. Borgere med demenssygdomme har brug for ro omkring sig. Borgeren skal have ro til at samle sig og så få forstyrrelser som muligt. Et fjernsyn der er tændt, uden der er nogen, der ser på det er et uroskabende. Specielt i en demensenhed er et tændt fjernsyn distraherende og forvirrende for den demente borger. I stedet kan personalet sammen med borgeren beslutte at se en film fx Matador eller en gammel film. Det er noget, som borgerne kan relatere sig til. Ligeledes er Giro 413 også brugt på nogle centre. Hvor borgerne kan ønske at høre nogle af deres yndlingsmelodier fra deres ungdom - tidligere liv. At personalet skærper borgernes sanser og give borgeren genkendeligheden, det er med til at give borgeren livskvalitet i hverdagen. 4.5 Borgerne og maden 5

6 Borgerne gav udtryk for, at de var glade for den nye madordning. P.t. serveres den varme mad til middag og smørrebrød samt lun ret til aften. De var tilfredse med den måde, maden serveres på og hele spisesituationen. Der er fokus på det sociale samvær i forbindelse med måltidet, hvordan borgerne sidder, og hvem der snakker bedst med hvem. At der fortsat arbejdes med borgerens sociale samvær i forbindelse med måltidet samt mere lys ved boenheden Hygge bo. 4.6 Fysiske rammer på plejecentret: Tilsynet var rundt i alle boenhederne og kunne konstatere. At fælles arealerne var meget mørklagte, specielt i området ved Hygge bo. Tilsynet har givet anbefaling på: At der skal være mere lys ved Hygge bo begrundet af: At ældre har brug for mere lys, meget mere end vi er klar over. Det er vigtigt at undgå mørke kroge, der kan virke skræmmende på borgere med demenssygdomme. Forskning viser, at lys har stor betydning på vores søvn og tilfredshedsfølelse. På nogle plejecentre installeres der i dag L.E.D.- belysning, Light Emitting Diode (led en elektronisk diode, der omsætter energi strøm til lys) L.E.D.- belysning er med til at understøtte borgernes døgnrytme, således at borgeren er mere aktiv i døgnets lyse timer og sover bedre om natten. Ro-skabende teknologi Tilsynet blev mødt af en engageret leder, planlægger og sygeplejerske. Det øvrige personale havde travlt ude hos borgerne på grund af, at der den dag var sygdom i personalegruppen, men sygefraværet er lav på 3,5-4,5 % Østermarken ligger i et villakvarter, hvor der måske var mulighed for, at få flere frivillige pensionister medinddraget til aktivering af borgerne på Østermarken, som der bliver arbejdet med. 6

7 Gennemgang af dokumentationen Bilag1 Er der udarbejdet en helhedsvurdering af borgerne ud fra de 12 problemområder- sygeplejefaglig udredning var i orden hos de 3 borgere Er der en oversigt over borgernes sygdomme og handicap? ja, Er der udarbejdet relevante indsatsområder på helbredsmæssige problemområder? Bliver disse evalueret? Er der udarbejdet en døgnrytmeplan med retningsgivende mål. Beskrive døgnrytmeplanen; herunder om der arbejdes med rehabilitering og medinddragelse af borgeren i den daglige pleje? Sker der evaluering/opfølgning af døgnrytmeplaner? Der bliver arbejdet med indsatsområder At personalet fortsat arbejder med at dokumentere i borgerens døgnrytmeplan den rehabiliterede tilgang hos borgerne ja At der er udarbejdet en livshistorie på borgerne. Tilbydes borgerne at blive vejet 1 x om mdr.? At personalet skal reflektere på de værdier, der dokumenteres i borgerens journal. Andet 7

8 Bilag 2. 1 Udviklingsområder Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard er i orden. Der er -områder til kvalitetssikring og udvikling. 2 Bemærkninger Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering på få områder inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp ikke lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Der er uhensigtsmæssige forhold som områdeleder skal sammen med plejeenheden udarbejde en tids - og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at rette op på pågældende mangler. Planen sendes til, sekretariatsleder Tina Kjær- Christensen og Hjortshøj Care, mail: care@webspeed.dk 3 Betydende mangler Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering på flere områder inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp ikke lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Ligeledes gældende for alvorlige pleje- omsorgsmæssige fejl og mangler. Områdeleder skal sammen med plejeenheden udarbejde indenfor (skriv antal) dage en tids - og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at rette op på de påpegede mangler. Planen sendes til, sekretariatsleder Tina Kjær- Christensen og Hjortshøj Care, mail: care@webspeed.dk 4 Kritisable forhold Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering på mange vigtige områder inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp ikke lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Ligeledes gældende for alvorlige pleje- omsorgsmæssige fejl og mangler. Områdeleder skal sammen med plejeenheden udarbejde indenfor (skriv antal) dage en tids - og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at få rettet op på påpegede mangler. Planen sendes til, sekretariatsleder Tina Kjær- Christensen og Hjortshøj Care, mail: care@webspeed.dk 8