SMAGS WORKSHOPS I BØRNEHUSET FUGLSANG MED SAPPERE METODE

Transkript

1 EVALUERINGSRESULTAT SMAGS WORKSHOPS I BØRNEHUSET FUGLSANG MED SAPERE METODE Kompetenceudviklingskursus i samarbejde med Kost & Ernæringsforbundet i forbin ndelse med BUPL finansieret projektt DAGMAR

2 Udarbejdet af: Videnskabelig assistent Sanne Sansolios MENU Aalborg Universitet, København 2010

3 Baggrund Denne rapport viser evalueringsresultaterne fra et tværfagligt pilot kompetencekursus, som har været et pilotprojekt i et større BUPL finansieret projekt. Projektet DAGMAR - Dannelse og sundhedd gennem bedre madrammer i børnehaver, derr forventes afsluttet i midten af oktober er foretaget af MENU fra Aalborg Universitet i Børnehuset Fuglsang. De overordnede satsningsområder i projektet har været udvikling af a den pædagogiske profession og dens vidensgrundlag, samt pædagogernes kompetence og kvalifikationer. Somm en del af BUPL projektet og i henhold til satsningsområdernee blev der i foråret etableret et samarbejde mellem MENU, Aalborg Universitet og Kost & Ernæringsforbundet. Der blev b efterfølgende udviklet et tværfagligtt kompetencekursus, som blev gennemprøvet på et heldagskursus for det fastansatte pædagogiske personale i Børnehuset Fuglsang. Kurset er udviklet af Karen Leth fra Kost & Ernæringsforbundet ogg Sanne Sansolios fra MENU, Aalborg Universitet København. Kompetence elementer De enkeltee elementer i kurset blev specielt tilrettelagt ud fra at modtagergruppen ikke besad kostfaglige kvalifikationer, med derimod store pædagogiske egenskaber. Kompetencekursets centrale emne var først og fremmest smag, herunder viden om smag. Til dennene del havde Sanne Sansolios fra MENU udarbejdet et koncept ud fra Sapere metoden,, hvis formål bl.a. er at lære sine sanser og sin smag at kende, at udvikle sine evner til at udtrykke sig verbalt ogg at turde prøve ny mad. For at børnene kan lære deres egne sanser og smag at kende, er det vigtigt at pædagogerne først og fremmest kender deres egne sanser og smag og dernæst at de har nogle pædagogiske redskaber til rådighedd til at kunne etablere enn læringsproces for børnene, hvor r sanseindtryk gennem leg, samtaler og hverdagssituationer kan indlæres i forhold til børnenes individuelle kognitive niveau. Derudover blev der lagt væk på forståelsen af præferencer, aversioner r og rollemodellers indflydelsee på børnenes valg og fravalg f af mad. Kost & Ernæringsforbundet har udviklet et værktøj Personas, der omhandler betydningen for de spisendes oplevelse af maden og måltidet. Konceptet er udviklet till og for kostfagligt personale, men i dettee pilotkursus blev grænserne mellem de to fagområder åbnet op og der blev lagt fokus på forståelsen af maden og ikke i fremstillingenn af denne, samt mangfoldighedenn i opfattelsee af smag. Hvad der var vigtigst i denne sammenhæng var, at pædagogerne forstod Personas -konceptet og kunne identificere de fiktive personer med de aktuelle børn, for bedre at kunnee hjælpe og understøttee børnene, samt forstå deres rolle som værende mellemled mellem børnene og køkkenet (leverandøren) og at de følte at de via dette kursus fik hvad der skulle til for att supplere deres nuværendee viden for at kunne varetage børnenes læringsproces.

4 Materialet er opbygget over fire brugere opdelt i stadierne: barn, voksen, hospital og gammel. Da kurset er henvendt til pædagoger i en børnehave, vil barnestadiet udgøre hele fokusset. Brugerne dækker over fire forskellige spisemønstre; Dem der elsker og nyder god kvalitets mad Dem der ikke tænker på mad og er ligeglad med hvad de spiser, når dee får noget at spise (de nyder ikke mad) Dem der elsker at blive nusset om med mad. De er ikke kræsne og vil spise alt hvad de får serveret. Dem der går op i sund mad og er aktive Der blev i gennemgangen lagt vægt på forholdet mellemm køkkenet og børnene. Pædagogerne er her den vigtigste milepæl, idet de er bindeleddet t mellem disse to. Derudover blev der lagt vægt på maden. Ikke kvaliteten af maden eller det ernæringsmæssige indhold, men mere måde hvordan pædagogerne kunne vække/fangee børnenes interesse for mad og hjælpe dem til at kunne kommunikere deres syn på mad ved hjælp aff visuelle og verbale redskaber. For at kunne hjælpe børn med at kommunikere om smag er det vigtigt at pædagogerne selv er opmærksomme på at kommunikere og kommentere madens smagg gennem et enkelt, menn tydeligt madsprog. Der blev derfor lagt vægt på smagning og identificering af smag og konsistens og derigennem kommunikationsmulighederne. Alle børnehavens faste personalee blev tilbudt at deltagee i kurset. Alle 12 fastansatte pædagoger valgte at deltage sammen med børnehavens køkkenansvarlige. Denn køkkenansvarlige havde på et tidligere tidspunkt deltaget i Kostt & Ernæringsforbundets Personass kursus; Den gode hverdagsmad. Kurset foregik i børnehaven, henholdsvis i børnehavens cafe og i personalerump mmet. Kursusforløb Først blev det kostfaglige værktøj Personas gennemgået på et overordnet plann og dernæst blev de fire forskellige fiktive børnebrugere diskuteret, idet den køkkenansvarliges viden omkring Personas og de enkelte børn bidrog til en mere personliggørelse af de fiktivee børnebrugere. Dernæst blev der gennemgået præferencer og rollemodeller og deres betydning for børnenes madvalg og efterfølgende blev pædagogernee introduceret til forskellige smagstest, hvor der blev diskuteret smag og sprog. Den sidste del af kurset omhandlede brugen af de forskellige smags grundstoffer, der var gennemgåett i smagstestene. Alle emnerne varr udarbejdett så de overlappede hinanden for at tydeliggøre det komplekse i smagsoplevelser. Pædagogernes egne, og derigennem børnenes forskellige habitus blev inddraget naturligt i diskussioner rne omkringg alle emnerr i løbet af dagen.

5 Evalueringsresultater Ud af de 13 deltagere, er der modtaget ti evalueringsskemaer, hvilket giver enn svarprocent på 76,9 %. Nedenstående resultater er baseret på de ti udfyldte evalueringsskemaer, angivet i procent. Evalueringsresultaterne af den teoretisk og praktiske del er samlet for at overskueliggøre svarerne i forhold til de enkelte emner, idet der under den praktiske del også indgik i teori. 50 % af besvarelsernee viste at samtlige emner gennemgået i kursusforløbet i meget høj grad var relevant for pædagogernes daglige arbejde. 40 % svarede at samtlige emner i høj grad var relevante for det daglige arbejdee og 10 % svarede at det i nogen grad var relevant. Det var grundlæggende for udviklingspartnerne, at kurset skulle være tværfagligt og ikke kun i form af undervisningsmaterialet, men også at der skulle være både pædagogisk og køkkenfaglig personale blandt deltagerne. 80 % svarede, at de syntes det var vigtigt for kursusforløbet at børnehavens køkkenfaglige personale var repræsenterett i både den teoretiske og den praktiske del. Gennemgangen af smagspræferencer, rollemodeller og deres indvirkning på smagspræferencer var for samtlige besvarelser meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. En pædagog kommenterer: Jeg er blevet bevidst om ovennævnte og kan dermed brugee det i min pædagogisk e praksis. Til spørgsmålet om de fire fiktive personer i Personas, og tankesættet i Personas svarer samtlige s deltagere at de er meget tilfredse eller tilfredse med gennemgangenn af de fiktive personer. Derudoverr føler 80 % af deltagerne, at de i meget høj grad eller høj grad, kan bruge tankesættet i Personas i hverdagen, 20 % følerr at de i nogen grad kan bruge tankesættet. En pædagog kommenterer at; det var meget relevant at inddrage de fiktive personer i gennemgangen og at; det gør det virkeligt, når der kan sættes ansigter a på.. Vi kunne relatere de fiktive personer til nogle af de børn vi kender og som vi skal være opmærksomme på her i børnehaven. En anden kommentar fra en pædagog var at; ; det var rigtigg spændende at lære om de forskellige Personas og få sat ord på typerne. Da smag er mange ting på én gang, omhandlede den største del af kurset k om smag: Hvad er smag?

6 Hvorfor har vi forskellige smag? Hvordan defineres smag? Hvordan forklarer man smag? Hvordan kan man hjælpe andre til at forklare en smag? Alle disse spørgsmåll og flere blev diskuteret i plenum på kurset. Mange af spørgsmålene kom op igen og igen i løbet af dagen. d 70 % var meget tilfreds med gennemgangen af de forskellige grundsmage og 30 % var tilfreds med gennemgangen. Til spørgsmålet om hvorvidt deltagerne føltee at smagstesten var vigtig for forståelsen af forskelligheden i smag, svarede 60 % at den n i meget høj grad eller i høj grad var vigtig for forståelsen, 30 % mente at den i nogen grad var vigtig. Følgende kommentarek er blev knyttet til spørgsmålene: Spændende selv at skulle sætte ord på de forskellige grundsmage og spændende at opleve smagene kunne ændre æ sig hvis grundsmagene kombineres.. 10 % mente at smagstesten i ringe grad var vigtig for forståelsen ogg en pædagog tilføjer følgende f kommentar til hendes svar: Jeg mener at have en god viden herom i forvejen. f Deltagernee blev ligeledes spurgt om der var nogle af smagstestene der ikke bidrog til forståelse af smag og dertil svaredee 80 % at der slet ikke eller i ringe grad var nogle n der ikke bidrog. 50 % har i meget højt grad eller i høj grad fået en større forståelse af forskellige opfattelse af smag, 40 % har i nogen grad og 10 % har i ringe grad fået en større forståelse. Til spørgsmålet om deltageren følte at kurset havde givet dem enn bedre viden til at forstå børneness forskelligee tilgang til mad og i særdeleshed ny mad, svarede 50 i meget højt grad, 10 % i høj grad og 40 % i nogen grad. En kommentar fra den køkkenansvarlige til sidstnævnte spørgsmål: Jeg har deltagett i den gode hverdagsmad, så for mig m er det ikke nyt, men jeg syntes det giver noget andet, at have dialogen sammen med det øvrige personale. Halvdelen af deltagerne at de i meget højt grad eller høj grad fik mere m viden om smag. Føler du, at du har fået mere viden om smag? En pædagog skrev følgende kommentar: Det var på ingen måde uinteressant, men jeg kendte til emnet i forvejen. Til spørgsmålet omkring personales indfriede forventninger til forståelse af mangfoldigheden i smagsoplevelser for det enkelte barn, ligge besvarelserne spredt. Kun K 30 % svarede at forventningerne i meget højt grad eller i høj grad blev indfriet, mens 70 % svarede i nogen grad eller i ringe grad. Desværre er der ikke skrevet noget i kommentar felterne, så det er derfor ikke

7 muligt at konkludere hvorfor disse forventninger ikke blev indfriet. Kurset omhandlede ikke kun genkendelse ogg forståelse af smag, men m også formidling af smag. Deltagernee blev spurgt om kursett havde gjort dem bedree i stand til at hjælpe børnene verbalt med at definere de smagsoplevelser de havde og om de følte at de kunne formidle mangfoldigheden i smag til børnene? 50 % følte at de i meget højt grad eller i høj grad var bedre b i standd til verbalt at hjælpe børnene og 50 % følte at de i nogen grad varr bedre til det efter endt kursus. Enn pædagog tilføjede t følgende kommentar: I har sat fokus f på smag og det giver mig anledning til,, att hente min egen viden frem i lysett og bruge den sammen med ny viden fraa jer. 70 % svarede at de følte at de i meget højt grad eller i høj grad var i stand til bedre kunne formidle mangfoldighed af smag til børn, 20 % i nogen grad. 10 % svarede ikke på dette spørgsmål (missing value). Til spørgsmålet om hvad der havde gjort størst indtryk på deltageren frem følgende kommentarer: At det pædagogiske personale var så interesserett i kursusforløbet, og efterfølgendee talte om det. Det var meget relevant at inddrage de fiktive personer i gennemgangen. Spændende med smagsprøve testene fx at skulle sætte ordd på, hvilken smag der var tilsat i chokoladen og ved at kombinere forskellige grundsmage kan den enkelte grundsmag ændres/neutraliseres. ALT! og jeg er blevet yderlig bekræftet i det, derr i forvejen er én af mine kæpheste, nemlig tværfaglig samarbejdee som udgangspunkt for udvikling af den pædagogiske praksis. At man kann dele børn (mennesker) op i forskellige personligheder ang. smag/spise. Det bedste er at vi har fået sat fokus påå emnet og at vi fårr mulighed for at arbejde målrettet med det! Tak for et helt fantastisk kursuss som i høj grad har været medvirkende til, at udvikle og styrke nogle kompetencer hos h mig

8 kompetencer der som udgangspunkt ikke ligger indenn for mit fagområde. Jeg synes ikke at jeg kan vælge en bestemt del ud jeg j synes det var et berigende kursus, med 2 engageredee og kompetente kursusledere. Gode til at forklare og give sig tid til spørgsmål m.v. Deltagernee blev yderlig spurgt om det ville være relevant at udarbejde et smagsord-skema som pædagogisk redskab. Et skema indeholdendee ord som børene kender fra dagligdagen og som s kan overføres til smagsoplevelser i munden? Dertil svarede 70 % at dett i meget højt grad eller i høj grad ville være relevant Udover et smagsord-skema blev deltagerne også spurgt om et idé-katalog medd forskelligee smagssanse øvelser med børn være relevant i forhold til det videre arbejde med børnenes smagsudvikling og madmod. 80 % svarede at det i meget højt gradd eller i høj grad ville være relevant. De to sidste spørgsmål omhandlede mængden af indholdet, samt længden af kurset. Halvdelen af deltagerne følte at indholdet i kurset var tilpas komprimeret i meget højt grad eller i høj grad. Den anden halvdel vurderede det til i nogen gradd at være tilpas komprimeret. Om hvorvidt forståelse af indholdet ville være større hvis kurset foregik over længere tid, var besvarelsen meget spredt. 20 % svarede at forståelsen i meget højt gradd ville være større, 10 % svarede i høj grad, 10 % i nogen grad, 40 % i ringe grad og 20 % svarede slet ikke. Følgende kommentarer kom frem i evalueringen: Jeg var træt til sidst, da jeg havde været på arbejde fra tidligt. Børnehaveleder havde følgende kommentar: : Man vil selvfølgelig have længere tid, det kunne være v måske være over to dagee fordelt over længere tid og havde et par opgaver i den mellemliggende periode. p F.eks: Opgave A Man skulle afprøve noget af det lærte i spisesituatio oner med børnene, hvordan man kan snakke med børnene om de forskellige smage maden har, eller Opgave B Man inddeler børnene i de forskellige kategorier, hver personale for sig og herefter lave en samlet analyse over hvert barn ud fra de d forskellige kategorier, på den måde vil personalet kunne få et fælles billede af a de forskellige børn. Fælles Så kunne man på næste mødedag, få en fælles holding/handleplan til hver barn,

9 ud fra den analyse der er lavet over barnet. Så ville kurset måske få en afsmittende virkning på den pædagogiske hverdag i de forskellige spisesituationer. Dette ville måske resultere i en større bevidsthed om hvordan vi i dagligdagen tackler de forskelligee børn bedre, mere ens og ikke såå afhængig af hvilken pædagog p der er sammen med banet på det givende tidspunkt. t