1. INDLEDNING EFTERRETNING...15

Transkript

1 1. INDLEDNING PROBLEMFELT PROJEKTPERSPEKTIV LITTERATURVALG DYBDEVÆRKER KILDEVALG ANALYSESTRATEGI PROJEKTOPBYGNING EFTERRETNING...15 EFTERRETNINGSTJENESTER GENERELT...15 EFTERRETNINGSTJENESTERS FUNKTION...15 EFTERRETNINGSOMRÅDER...17 EFTERRETNINGSCYKLUSSEN...18 INDHENTNINGSMETODER...20 KGB S FUNKTION OG OPBYGNING...22 KGB S UDLANDSTJENESTE...24 KGB I UDLANDET OG DERES RESIDENSER...27 OPSUMMERING DEN KOLDE KRIG...31 PERIODEN DEN FØRSTE KOLDE KRIG...33 INDDÆMNINGSPOLITIKKEN...34 TYSKLANDSSPØRGSMÅLET...35 FORSVARSALLIANCER...36 KOREAKRIGEN...37 CUBAKRISEN...37 PERIODEN AFSPÆNDING...38 VIETNAMKRIGEN...39 DET SINO-SOVJETISKE OG DET SINO-AMERIKANSKE FORHOLD...39 SOVJETISK INDGRIBEN I ØSTEUROPA...40 HELSINKI-AFTALEN...41 RUSTNINGSKONTROL- OG NEDRUSTNINGSAFTALER...41 PERIODEN DEN ANDEN KOLDE KRIG

2 DEN KOLDE KRIG I 1980 ERNE EFTERRETNINGSTJENESTE UNDER DEN KOLDE OPSUMMERING KORRESPONDANCEN FRA CENTRET BESKRIVELSE AF DOKUMENTERNE KILDERNES FORMÅL KILDERNES INFORMATIVE ELEMENTER EVALUERING AF ARBEJDET I RESIDENSERNE OVERORDNEDE INSTRUKSER TIL ALLE LINIER I RESIDENSEN SPECIFIKKE INSTRUKSER AKTIVE FORANSTALTNINGER OPERATION RJAN KONKLUSION...74 LITTERATURLISTE FORMIDLING STUDIEFORLØBSBESKRIVELSE

3 1. INDLEDNING 1.1 PROBLEMFELT Den kolde krig er en del af den moderne historie, som de fleste har et kendskab til i større eller mindre grad. Konflikten satte sit præg på verden gennem en knap 50-årig periode. Her fortsatte livet i Europa og Nordamerika sin vante gang til trods for folks bevidsthed om, at situationen hurtigt kunne vende fra at være en kold konflikt til starten på en tredje verdenskrig. Med tanke på supermagternes styrke og den teknologiske udvikling var frygten for atomkrig begrundet. Sædvanligvis forbinder man den kolde krig med en omfattende konflikt mellem to supermagter med vidt forskellige styreformer og ideologier. Disse konkurrerede mod hinanden om verdensherredømmet fra hver sin side af Jerntæppet. Sovjetunionen stod i spidsen for Warszawa-pagtlandene i øst og USA stod i spidsen for NATO-landene og den frie verden i vest. Den kolde krig var præget af perioder med spænding og afspænding supermagterne imellem. Samtidig var det kendetegnende for den kolde krig, at de konkurrerende supermagter indirekte var mere eller mindre indblandet i de fleste væbnede konflikter rundt omkring på kloden. I dag som dengang er de færreste klar over, hvor stort et netværk efterretningstjenesterne på begge sider af Jerntæppet havde, hvor mange ressourcer de brugte, og at efterretningsarbejdet kunne have betydelig relevans for beslutningstagerne i en given beslutningsproces, idet disse løbende modtog briefings fra efterretningstjenesterne. Efterretningstjenesternes arbejde under den kolde krig er ikke levnet megen plads i koldkrigslitteraturen i sammenligning for eksempelvis statsoverhoveders indflydelse, våbenkapløb, ideologiske forskelle og økonomi. Ligesom Sovjetunionen spillede en stor rolle i selve konflikten, var Sovjetunionens efterretningstjeneste KGB 1 en af de store aktører på efterretningsområdet. KGB s udlandstjeneste havde et enormt netværk i Østeuropa og i de vestlige lande, specielt hos hovedmodstanderen USA, men også i de øvrige NATO-lande, som ansås som værende en stor trussel mod Sovjetunionen. 1 KGB: Komitet Gosudarstvennoy Bezopasnosti, russisk for Komitéen For Statssikkerhed. KGB var ikke bare Sovjetunionens hemmelige politi, det var en integreret del af landets højeste lederskab på grund af de tætte bånd til partiet og bureaukratiet. Deriabin & Bagley (1991) p. xxiii. 3

4 En metode KGB brugte til at drive efterretningsvirksomhed i udlandet var at udstationere personer, der arbejdede med diplomatiske opgaver på ambassader, men som samtidig var tilknyttet en efterretningstjeneste. Man brugte dermed ambassaden som skalkeskjul for at drive efterretningsvirksomhed mod det land ambassaden var placeret i eller samarbejdede med. Den enkelte ambassade bestod derfor af en reel ambassadeafdeling med sovjetiske diplomater og afdelinger med henholdsvis KGB og GRU 2 residenser. Residenserne var efterretningsenheder i udlandet, der var uafhængige af selve ambassaden, men ofte placeret i samme bygning, eller på ambassadens område. Residenserne modtog instrukser om efterretningsarbejdet fra Centret, som var KGB s hovedkvarter i Moskva. Residenserne skulle også rapportere informationer af efterretningsmæssig karakter tilbage til Centret. Korrespondancen mellem Centret og residenserne kan give et mere specifikt indblik i KGB s arbejde i Vesten, som ikke ellers er tilgængelig i koldkrigs- og KGB-litteraturen. Det er denne helt specielle, og i vores øjne noget ubelyste, del af koldkrigshistorien, nemlig KGB s arbejde i perioden, vi vil undersøge i denne projektrapport. Vi vil tilegne os viden om KGB s arbejde gennem en analyse af dokumenter udarbejdet af KGB under den kolde krig. Disse dokumenter stammer fra residenserne i London og København, og har det tilfælles, at de er en del af den fortrolige korrespondance mellem residenserne i Vesten og Centret i Moskva. Dette leder os frem til følgende problemformulering: Med udgangspunkt i offentliggjorte KGB-dokumenter ønsker vi at undersøge, hvad man fra KGB s hovedkvarter lagde vægt på i korrespondancerne med residenser i Vesten? 1.2 PROJEKTPERSPEKTIV Ud fra vores problemformulering ønsker vi at undersøge en lille del af KGB s udlandstjenestes arbejde i Vesten under den kolde krig. Vores udgangspunkt vil være KGBdokumenter, der er blevet offentliggjort af tidligere KGB-officer Oleg Gordievsky, der under sit arbejde for KGB på residenser i København og London kopierede dem, smuglede dem ud og overleverede dem til den britiske efterretningstjeneste, MI6. Vores kildemateriale er korrespondancer mellem KGB s hovedkontor i Moskva og de sovjetiske residenser i København og London. Kildematerialet er derfor ikke et repræsentativt 2 GRU: Sovjetunionens militære efterretningstjeneste. 4

5 udsnit af al korrespondance til residenser i Vesten. Dette er et forhold vi må tage højde for i vores analyse og konklusion. Vi mener dog alligevel, at dokumenterne sætter os i stand til at belyse en væsentlig del af hele korrespondancen til residenser i Vesten i perioden 1976 til 1985, hvor dokumenterne stammer fra. Dette på baggrund af det forhold, at dokumenterne er adresseret til flere residenter i Vesten og ikke kun til Danmark og Storbritannien. Dokumenterne sætter os i stand til at undersøge en del af KGB s efterretningsarbejde og arbejdsmetoder på de sovjetiske ambassader i Vesten. Desuden kan de give os et indblik i, hvilken type informationer der eksempelvis havde interesse for Sovjetunionens efterretningstjeneste, og hvilke specifikke opgaver residenserne kunne blive instrueret i at udføre for KGB i Vesten. Vores problemstilling omhandler kun telegrammer til residenserne. Vi går derfor ikke ind i problematikken omkring en belysning af selve udførelsen af efterretningsopgaverne. Dette kan vi kun i begrænset omfang udlede af KGB-hovedkvarterets evalueringer af residensernes tilbagemeldinger på tidligere instrukser. Vi har fravalgt at lave en komparativ analyse af det tidsmæssige perspektiv i kilderne, da vores kildemateriale er for smalt til, at vi kan lave en analyse, der sammenligner de tidlige kilder med de sene kilder af materialet. Det ville kræve, at kilderne beskæftigede sig med de samme områder inden for efterretningstjenesten i en given periode, eller at der fandtes nogle omdrejningspunkter, der på en eller anden måde var gennemgående for alle kilderne. 1.3 LITTERATURVALG I forbindelse med søgningen af litteratur der har relevans for vores problemstilling, erfarede vi, at muligheden for at opnå pålidelig viden om Sovjetunionens indre opbygning har visse begrænsninger på grund af landets lukkethed. Ældre litteratur om Sovjetunionen er ofte enten baseret på vestlige forestillinger om landets opbygning herunder også KGB s opbygning og operationer - eller er udarbejdet under sovjetstyret og dette systems diskurs. Dette må derfor tages til efterretning ved brug af litteraturen, hvilket vi har været opmærksomme på både i litteratursøgningen og anvendelsen af litteraturen i projektrapporten. Den litteratur, vi har anvendt i projektrapporten, kan inddeles i tre overordnede kategorier. Disse er værker om efterretningstjenester generelt, KGB og dets opbygning og koldkrigsværker. Vi vil følgende beskrive nogle af de bøger, vi har benyttet os mest af. 5

6 Bøgerne om KGB og om efterretningstjenester generelt underbygger kapitel 2, hvor vi ved hjælp af værkerne har undersøgt, hvordan efterretningstjenester generelt arbejder og hvilke metoder, der almindeligvis anvendes til arbejdet. I kapitlet findes desuden beskrivelse af KGB s opbygning og funktion med fokus på udlandsdirektoratet, idet det var dette, der udarbejdede de telegrammer, vi behandler i analysen. Den litteratur, vi har anvendt til at belyse generelt efterretningsarbejde, udover vores dybdeværk Silent Warfare Understanding the World of Intelligence af Abram N. Shulsky og Gary J. Schmitt, er skrevet af tidligere efterretningsofficerer og efterretningseksperter. Et af disse værker er John Hughes-Wilsons bog Militære efterretningsfadæser - fra invasionen af Sovjetunionen 1941 til Golfkrigen Hughes-Wilson var oberst i den britiske hærs efterretningstjeneste indtil Bogen har til hensigt at berette om nyere historiske begivenheder set fra efterretningstjenesternes synsvinkel. Vi bruger kun bogens første kapitel, som handler om efterretningstjeneste på et generelt plan, og som ikke tager udgangspunkt i specifikke begivenheder. Vi anvender ikke resten af Hughes-Wilsons bog, idet den omhandler specifikke begivenheder nemlig efterretningsfadæser i den moderne historie som ikke er anvendelige til generalisering af efterretningsarbejde. Til vores beskrivelse af KGB s opbygning har vi ikke i samme grad været i stand til at kunne vælge mellem værker som i de andre afsnit og kapitler. Derfor har vi måttet anvende den litteratur, der har været til rådighed for os. Dette betyder blandt andet, at vi har været nødsaget til at anvende ældre litteratur, der har beskrevet KGB s opbygning. Litteraturen er for mestendels vedkommende skrevet af eller baseret på erindringer af afhoppere fra KGB og en enkelt fra GRU. Vi har i forhold til beskrivelserne af KGB søgt at finde litteratur, der har kunnet beskrive hele KGB s opbygning med henblik på at kunne gøre rede for efterretningstjenesten overordnet. På grund af mangel på litteratur er vi nødt til at basere meget af vores beskrivelse, for eksempel af opbygningen af organisationen, på Jeffrey Richelsons 3 værk Sword and Shield Soviet Intelligence and Security Apparatus. Vi mener dog, at bogen, selv om den er fra 1986, virker veldokumenteret og giver et, for os at se, velfunderet indblik i KGB s opbygning og funktion. 3 Jeffrey Richelson er Senior Fellow ved The National Security Archive. 6

7 Koldkrigsværkerne er anvendt til at udarbejde kapitel 3, hvor vi beskriver forskellige perioder under den kolde krig, herunder en række begivenheder der havde indflydelse på den kolde krigs udvikling. Vi har i dette kapitel søgt at anvende værker, der kan placeres indenfor den post-revisionistiske retning indenfor koldkrigslitteraturen. 4 Vi har foruden vores dybdeværk af Ronald Powaski 5 brugt flere overordnede værker til vores beskrivelse af den kolde krig, heriblandt Martin McCauleys 6 Russia, America and the Cold War, , som er en bog om forskellige perioder under den kolde krig, der behandles separat. Under disse perioder bliver centrale begivenheder også behandlet hver for sig. McCauley opdeler den kolde krig i fire perioder. Perioden betegner han som den første kolde krig og herefter følger en periode med konfrontationer i Perioden er en periode med detente og perioden betegnes den anden kolde krig. Bogen behandler den kolde krigs vigtigste vendepunkter, hvordan hele verden blev en del af konflikten, og hvilken betydning våbenkapløbet fik for især Sovjetunionen. Et andet værk, vi anvender, er Koldskrigsudredningen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Dette er et samlet værk i fire bind, der omhandler Danmarks sikkerhedspolitiske situation under den kolde krig. Selv om fokus er på den danske sikkerhedspolitiske situation, beskrives den kolde krig også internationalt. De tre første bind er opdelt efter de tre forskellige perioder under den kolde krig; Den tidlige kolde krig, Détente og Sidste fase af den kolde krig. I hver af disse perioder bliver den internationale situation og efterretningsarbejdet behandlet i forhold til den danske situation. Bind 4 er konklusion og bilag. Vi anvender beskrivelserne om den kolde krig i vores tredje kapitel og har valgt at inddele den kolde krig på samme måde som foretaget i Koldkrigsudredningen i denne projektrapport, da vi mener, at denne opdeling er mere overskuelig. I behandlingen af efterretningsarbejdet i Danmark under den kolde krig henvises der i Koldkrigsudredningen til, at østlige efterretningstjenesters arbejde i Danmark kan 4 Indenfor koldkrigs historiografi kan 3 overordnede retninger udpeges. Traditionalismen var en amerikansk retning, der behandlede den kolde krigs opståen og udvikling ud fra et amerikansk perspektiv med fokus på Sovjetunionen som en totalitær stat, og at dette var en grund til den kolde krigs opståen. En modreaktion var revisionismen. Det var en reaktion på, at den kolde krig ikke var Sovjetunionens skyld, men derimod skyldtes den amerikanske politik. Revisionismen var som traditionalismen overvejende en amerikansk retning. Efter denne debat mellem traditionalismen og revisionismen kom der et modsvar fra en række yngre forskere postrevisionismen. Et kritikpunkt fra post-revisionisterne er, at forskning i den kolde krig ikke skal fokusere på skyldspørgsmålet, men at den kolde krig var en vekselvirkning mellem de to supermagter. Westad (2000) pp Der er i dag diskussioner omkring videreudviklinger og opgør med post-revisionismen. Men vi vælger at placere disse diskussioner og retninger indenfor post-revisionismen. 5 Adjunct Professor of Special Studies på Cleveland State University. 6 Martin McCauley er Senior lektor i østeuropæiske studier ved London universitet. 7

8 overføres til flere andre vestlige lande. Vi anvender derfor også i denne rapport Koldkrigsudredningen til at få en forståelse af KGB s organisering i udlandet DYBDEVÆRKER Vi har gennem projektet anvendt følgende dybdeværker: Ronald E. Powaski The Cold War Powaskis bog om den kolde krig er et oversigtsværk, der giver en bred oversigt over en række begivenheder under den kolde krig. Værket beskæftiger sig med overordnede nøglebegivenheder i den kolde krig og behandler den kolde krig i perioden fra den russiske revolution i 1917 til den amerikanske Bush-administration i 1991 og dermed også afslutningen på den kolde krig. Bogen er kronologisk opbygget og omhandler nøglebegivenheder mellem USA og Sovjetunionen under den kolde krig. I bogen stiller Powaski spørgsmålet, hvorfor den kolde krig opstod, og hvorfor den sluttede og viser, at både USA og Sovjetunionen ekspanderede, samt at de hver især troede på, at de havde en særlig plads i historien. Powaski er ikke eksplicit tilhænger af en bestemt retning, selv om vi mener, at han lægger sig op ad postrevisionismen. Han ønsker at kaste nyt lys over historien i forhold til starten på den kolde krig og dens afslutning. For vores projekt har bogen det formål at belyse centrale begivenheder under den kolde krig, der havde betydning for forholdet mellem supermagterne. Abram N. Schulsky & Gary J. Schmitt Silent Warfare understanding the world of intelligence Abram N. Shulsky har været chef for Pentagons kontor for special plans, arbejdet for det amerikanske forsvarsministerium og er efterretningsekspert. Gary J. Schmitt var blandt andet executive director for præsidentens Foreign Intelligence Advisory Board i det Hvide Hus fra , og er desuden medforfatter til flere værker om efterretningsarbejde. Denne bog er en lærebog i efterretningstjenesters funktioner og opgaver. Et hovedtema i bogen er, at efterretningsarbejde er forbundet med konkurrence mellem lande, og at det er et redskab for en stats handlingsmuligheder på højde med diplomati og militær styrke. Idet bogen er generel i sit udgangspunkt, giver den et fint indblik i, hvad der samlet kan betegnes som efterretningstjenester. Dette generelle billede må vi dog, som nævnt, supplere med anden litteratur i vores beskrivelse af KGB, idet denne specifikke efterretningstjeneste på nogle punkter fremstår som anderledes fra for eksempel de vestlige tjenester. Derfor anvender vi 8

9 hovedsageligt bogen i afsnittet om efterretningstjenester generelt, men inddrager den hvor det er relevant. Oleg Gordievsky Next Stop Execution The Autobiography of Oleg Gordievsky. Denne bog er Oleg Gordievskys selvbiografi, hvori han beretter om sit liv fra sin opvækst frem til sin flugt og afhopning fra Sovjetunionen i Bogen er inddelt i kapitler, der kronologisk beskriver hans liv i KGB. Hans tid i KGB, fra han i 1966 ankommer til residensen i København som KGB-officer frem til hans afhopning i 1985, har specielt interesse for os. Fra 1974 begyndte han at arbejde som dobbeltagent for MI6 og videregav fortrolige oplysninger og dokumenter om KGB til den britiske efterretningstjeneste. Vi anvender hans erindringer til at få en bedre forståelse af arbejdet i residenser og visse steder til at uddybe den viden, vi kommer frem til i kapitel 2 og analysen. Det vil sige, vi benytter os af Gordievskys kommentarer til materialet, hvor vi ikke kan udlede vigtige forhold om kilderne alene ud fra selve dokumenterne. Vi forholder os kritiske i vores brug af ham, da det er hans egne retrospektive betragtninger, der kommer til udtryk i bogen og derfor ikke alene kan anvendes til en beskrivelse af, hvad Centret lagde vægt på. Vi vil desuden have in mente, at han kan have haft et motiv med at udtale sig offentligt om KGB. Han kunne eksempelvis ville retfærdiggøre sine handlinger eller overdrive sin egen indsats. Det kan også tænkes, at den kendsgerning, at han er afhopper, har betydning for hans udsagn. Dette kunne betyde, at han lægger ekstra vægt på at forholde sig kritisk over for KGB-systemet og Sovjetunionen og på samme tid er yderst positiv i sine udtalelser om sit nye hjemland Storbritannien og dets hemmelige tjenester. Dette til trods er Gordievskys beretning alligevel brugbar, idet han har været en central aktør i at føre de instrukser kildematerialet indeholder, ud i livet. Hermed må han nødvendigvis have en indsigt i materialet, vi som udenforstående aldrig vil kunne opnå. 7 Oleg Gordievsky & Christopher Andrew Instructions from the Centre Top Secret Files on KGB Foreign Operations Bogen er en samling af nogle af de KGB-dokumenter Oleg Gordievsky smuglede ud fra residenser i henholdsvis London og København i sit virke som dobbeltagent under den kolde krig. Bogen er inddelt i flere emner og kilderne bliver beskrevet i forhold til disse emner. I 7 Se i forbindelse med denne kildekritiske tilgang f.eks. Olden-Jørgensen (2003) p

10 bogen tolker Christopher Andrew 8 på disse kilder i forhold til de forskellige emner. Vi har i vores brug af bogen valgt ikke at inddrage disse tolkninger i vores analyse, da vi dermed ville være farvede af en andens tolkninger. Vi har derfor fra starten været skeptiske overfor at læse disse tolkninger, da vi dermed ville kunne medtage denne forforståelse af kilderne med i analysen. Kilderne i bogen vil blive beskrevet i vores afsnit om kildevalg. 1.4 KILDEVALG I vores analyse vil vi som beskrevet anvende offentliggjorte KGB-dokumenter som Oleg Gordievsky har smuglet ud fra ambassader i henholdsvis København og London under sit arbejde ved disse residenser. Disse kilder har han udgivet sammen med historikeren Christopher Andrew i bogen Instructions from the Centre Top Secret Files on KGB Foreign Operations Kildematerialet indeholder dokumenter, der er blevet sendt fra KGB s hovedkvarter i Moskva til residenser i København og London og tilbagemeldinger fra disse residenser til hovedkvarteret. Idet den del af materialet, der er tilbagemeldinger er så smalt, at det ikke sætter os i stand til at kunne belyse denne del af korrespondancen, inddrager vi dem ikke i vores problemstilling og følgende heller ikke i analysen. I granskningen af vores kilder er der visse forhold, vi bliver nødt til at have in mente. Blandt disse er det forhold, at tilgængeligheden af kilder er begrænset, idet det er meget få KGBdokumenter, der er blevet oversat og offentliggjort. Vi er derfor afhængige af de kilder, vi har til rådighed gennem Oleg Gordievsky og Christopher Andrew. Et andet forhold er at de kilder, vi benytter, ikke er originale dokumenter, men oversatte kilder. 9 Dette kan være et problem, da kilderne derfor kan have været udsat for en form for fortolkning i oversættelsen fra russisk til engelsk. Vi må tage for givet, at oversættelserne er troværdige, da vi på grund af manglende kendskab til det russiske sprog, ikke har mulighed for at undersøge det. Materialets hemmelige karakter fremgår af kilderne. Ingen af KGB s medarbejdere bliver identificeret, idet man gennemgående benytter sig af kodenavne. Dette er både tilfældet 8 Christopher Andrew er professor i moderne historie ved Cambridge universitet. 9 Få eksempler på, hvordan de originale kilder har set ud, forefindes dog i kopieret form i Gordievsky & Andrew (1991) 10

11 for det oprindelige indhold af telegrammerne og for de tilfælde, hvor residenten med håndskrift har tilføjet navnene på de medarbejdere i residensen, der skulle læse telegrammet. De kilder, vi er i besiddelse af, udgør ikke nødvendigvis et repræsentativt udsnit af KGBdokumenter. Ydermere er dokumenterne ikke repræsentative for al korrespondance mellem Moskva og residenserne i København og London, idet Gordievsky, i den periode han smuglede dokumenter ud til MI6, arbejdede i KGB s politiske afdeling (linie PR). Han har sandsynligvis ikke haft adgang til dokumenter fra alle KGB s andre afdelinger, og derfor stammer de fleste af dokumenterne fra korrespondance mellem den politiske afdeling og hovedkontoret i Moskva. Dette bliver vi derfor nødt til at tage højde for i vores undersøgelse og samtidig være bevidste om, at vi ikke kan generalisere fra vores lille udsnit af kilder til en beskrivelse af hele arbejdsgangen i hele KGB-apparatet. Her må vi også holde for øje, at de kilder, vi vil behandle i analysen, kun dækker årene og Det skal dog tilføjes, at idet kilderne er udarbejdet gennem en årrække, må det formodes, at de vil kunne give os en vis indsigt i arbejdsgangen i KGB-afdelingerne i udlandet. Det er dog netop i disse KGB-dokumenter, vi kan se hvilke instrukser, der er blevet givet til diverse residenser i samtiden. Her er det vigtigt, at vi har et indblik i, hvad der står i selve kilderne og ikke kun er afhængige af erindringer fra centrale aktører eller historikeres arbejde. KGB-dokumenterne er gennemgået flere udvælgelsesprocesser, som man må tage op til overvejelse. På grund af KGB s mange sikkerhedsforanstaltninger har Gordievsky ikke kunnet tage dokumenterne med ud fra ambassaden i længere tid ad gangen. Han smuglede dokumenterne ud i sine lommer og mødtes med en britisk efterretningsofficer, der affotograferede dokumenterne på et sikkert sted, så Gordievsky kunne nå at tage dokumenterne tilbage til residensen før nogen opdagede, at de manglede. 10 Gordievsky har dog ikke kunnet tage alle dokumenter med ud fra residensen. Han har derfor måttet vælge, hvilke han ville overgive til MI6. Senere har Gordievsky selv kunnet affotografere dokumenterne. Herudover må man antage, at kilderne har gennemgået endnu en udvælgelsesproces før offentliggørelsen. Ifølge Gordievsky var størrelsen af det materiale, han smuglede ud immense 11. Vi må derfor formode, at vi kun er i besiddelse af en lille del af hele det udsmuglede materiale. Hvorvidt Andrew og Gordievsky frit har kunnet vælge hvilke kilder, de ønskede at offentliggøre, eller om udgivelsen er sket i henhold til en aftale med den 10 Gordievsky (1995) p Gordievsky (1995) p

12 britiske efterretningstjeneste, kan vi ikke vide. Men hvis vi formoder, at Gordievskys vidneudsagn om materialet størrelse passer, må nogle af de udsmuglede dokumenter nødvendigvis være blevet sorteret fra. 1.5 ANALYSESTRATEGI For at hjælpe os med at besvare vores problemformulering, vil vores analyse komme til at bestå af to dele. Denne opdeling har til formål at give os et overblik over hele analysen og gøre, at vi bevarer fokus hele analysen igennem. Vi indleder vores analyse med en kort beskrivelse af de kilder, vi vil anvende i analysen. Denne konkrete beskrivelse af kilderne har til hensigt at redegøre for vigtige forhold omkring kilderne i forhold til en analyse af dem. Den første del af selve analysen vil være en analyse af kildernes indhold. Vi vil her opdele kildernes indhold i flere kategorier, da vi i kildematerialet kan se flere overordnede emner som telegrammerne havde til formål at oplyse residenserne om. Vi vil fokusere på fire punkter som kilderne beskæftiger sig med. Vi har gennem læsningen af kilderne erfaret, at der i kilderne bliver fokuseret på følgende; overordnet information, evalueringer af residensernes arbejde, hovedmodstanderen og generelle instrukser til linier i residenserne. Denne del af analysen vil derfor være opdelt efter disse emner, hvor vi behandler hver enkelt del for sig for klart at trække frem, hvilke emner Centret lagde vægt på. Anden del af analysen vil vi basere på, hvad vi i første del af analysen kunne se, der blev lagt vægt på i instrukserne. Der er især to temaer, der er iøjnefaldende ved telegrammerne. Det første tema er aktive foranstaltninger, som vi kort redegør for i afsnittet KGB s funktion og opbygning. Aktive foranstaltninger havde til formål at skabe splid mellem de vestlige magter blandt andet ved at udbrede misinformation blandt befolkningen i Vesten og også i den tredje verden. Det andet tema er operation Rjan, som var historiens største sovjetiske efterretningsoperation. Den drejer sig om USA og dennes eventuelle planer om at gennemføre et overraskelsesangreb på Sovjetunionen med atomvåben. I vores kildemateriale kan vi se, at Rjan først bliver det overordnede tema i kilderne fra Vi er ikke i besiddelse af KGBdokumenter fra perioden og kan derfor ikke ud fra kilderne udtale os om, hvornår Rjan bliver et vigtigt tema for Centret. Derfor er dette tema, i modsætning til aktive foranstaltninger med hvilke man arbejdede gennem hele perioden, tidsbegrænset. Disse 12

13 temaer kan hjælpe os med at belyse nogle af de ting, Centret lagde vægt på i korrespondancen til residenserne, mere uddybende i forhold til de mere generelle instrukser. Baggrunden for analysens inddeling er, at de tre dele vil sætte os i stand til at besvare vores problemformulering på en fyldestgørende måde, idet de tilsammen dækker hele det felt problemformuleringen åbner for. 1.6 PROJEKTOPBYGNING Kapitel 1 er vores indledende kapitel, hvor vi har indsnævret vores problemstilling, præsenteret vores problemformulering og redegjort for vores metodiske overvejelser med hensyn til vores valg af litteratur og kilder. Kapitel 2 vil være det ene af vores to baggrundskapitler, hvor vi vil koncentrere os om en generel beskrivelse af efterretningstjenester, og en beskrivelse af efterretningstjenesten KGB s organisation, dens opdeling af arbejdsopgaver og dens funktion. Vi vil lægge vægt på KGB s udlandstjeneste, og hvordan dets arbejde i Vesten var organiseret. Formålet med dette kapitel er at opnå den baggrundsviden, en analyse af KGB-dokumenterne kræver. Vi må derfor søge at opnå indsigt i og forståelse af en efterretningstjenestes funktion og formål som nævnt ovenfor, både generelt, men specifikt i forhold til KGB, som er projektrapportens omdrejningspunkt. For at kunne forstå efterretningstjenesters, især KGB s, måde at arbejde på, må vi vide noget om baggrund og forudsætninger for deres eksistens. Dette vil også kunne hjælpe os til at forstå, hvad det var for en viden, de ønskede og til at analysere de faktiske dokumenter. Dette kapitel har dermed til formål at give os en viden om KGB, der gør os i stand til at analysere vores materiale på en velfunderet måde. Kapitel 3 vil være det andet baggrundskapitel, hvor vi beskriver den kontekst, hvori vores problemstilling er funderet. Kapitel 3 vil omhandle den kolde krig som konflikt, og vi vil ved hjælp af dette kapitel søge at få en forståelse af, hvordan det internationale system var indrettet. Siden Anden Verdenskrigs afslutning havde verden været delt i to med en stormagt i spidsen for hver side. Perioden, som betegnes den kolde krig, berørte alt fra kulturelle forskelle til politiske ideologier og våbenkapløb, og dette havde betydning for efterretningstjenesternes arbejde og udvikling. Vi må derfor sætte os ind i internationale 13

14 begivenheder, der havde betydning for konflikten og for supermagternes indbyrdes forhold. Vi vil slutteligt søge at forbinde efterretningstjenester og deres arbejde ved et eksempel (operation Rjan), som er projektrapportens særlige interessefelt, med den internationale situation. Kapitel 4 er vores analysekapitel, hvor vi vil søge at belyse vores problemstilling ud fra vores problemformulering. Se analysestrategi. Kapitel 5 er vores afsluttende kapitel indeholdende konklusion og perspektivering. Vi vil i dette kapitel konkludere på, hvad vi fandt frem til i analysen i kapitel 4. I forlængelse af konklusionen kommer der en perspektiverende del, hvor vi vil fokusere på, hvilke områder i projektrapporten, der kunne have givet et mere uddybende svar på vores problemstilling. 14

15 2. EFTERRETNING I dette kapitel vil vi beskrive efterretningstjenesters funktion generelt og KGB mere specifikt. Beskrivelsen af efterretningstjenesters generelle funktion har til formål at gøre os fortrolige med de specielle begreber, man benytter sig af i efterretningsverdenen. Desuden får vi en overordnet forståelse for, hvordan en efterretningstjeneste fungerer og nogle af de problemer, der er forbundet med efterretningsarbejde. I beskrivelsen af KGB er det organisationens udlandsdirektorat og dets opbygning og funktion, vi lægger mest vægt på, da det er dettes korrespondance med residenserne i udlandet, der er udgangspunktet for analysen i kapitel 4. Beskrivelsen af udlandsdirektoratet giver os et indblik i dets størrelse, funktion og formål, som er gode forudsætninger for at analysere de telegrammer de, de sendte til residenserne. EFTERRETNINGSTJENESTER GENERELT En efterretningstjenestes arbejde må i sagens natur være hemmelig, idet offentlighedens viden om tjenesten kan underminere dette arbejde hvis informationer om tjenesterne er offentligt tilgængelige, er de det ligeledes for potentielle fjender af systemet. Civilpersoner får derfor som regel kun indblik i tjenesternes arbejde, når efterretningsoperationer er mislykkedes. 12 Offentligheden ved ikke, hvor stor en del af dens opgaver, efterretningstjenesterne løser på en tilfredsstillende måde i den politiske ledelses øjne. På denne baggrund er det svært at danne sig et billede af det daglige arbejde i en specifik efterretningstjeneste, men efterretningstjenesternes lukkethed til trods kan vi redegøre for visse generelle forhold og procedurer, der gør sig gældende i efterretningstjenesters arbejde. EFTERRETNINGSTJENESTERS FUNKTION En efterretningstjenestes primære funktion er overordnet systembevarende, idet den skal hindre den stat og det samfund, den tjener, i at blive omstyrtet af såvel indre som ydre kræfter. 13 Eftersom en efterretningstjenestes arbejde består i at sikre systemet og samfundet, kan dens arbejde karakteriseres som både defensivt og offensivt. 14 En efterretningstjeneste forsøger at hindre fjendens tjenester adgang til visse informationer, for eksempel ved hjælp af 12 Jf. titlen på John Hughes-Wilsons bog Militære Efterretningsfadæser. 13 DIIS (2005) Bind 1, p Herman (1996) p

16 kontraspionage 15, men samtidig forsøger den selv at fremskaffe informationer om omverdenen. 16 Dette er en opgave, der til dels har været indeholdt i sikkerhedstjenesters 17 arbejde, men som under den kolde krig, ifølge Wilhelm Christmas-Møller, blev sværere at skelne fra efterretningstjenesternes opgaver. 18 Efterretningstjenesternes job består også i at tage skridtet videre end diplomatiet, i form af den officielle udenrigsministerielle tjeneste, og i kraft af dens indhentningsmidler og analysekapacitet at trænge bag om andre landes officielle politik. 19 En anden af efterretningstjenesternes funktioner er opretholdelse af landets sikkerhed. Når der tales om sikkerhed i efterretningsvæsenet, deles denne op i en ydre og en indre sikkerhed. Den indre sikkerhed har at gøre med forhold inden for landets grænser 20 og bliver ifølge Michael Herman 21 oftest varetaget af civile tjenester, og den ydre sikkerhed har at gøre med forhold uden for landets grænser, der oftest bliver varetaget af militære tjenester. 22 I Danmark står Politiets Efterretningstjeneste for den indre og Forsvarets Efterretningstjeneste for den ydre sikkerhed. I Sovjetunionen var opdelingen anderledes, idet KGB, den civile tjeneste, både beskæftigede sig med ydre og indre forhold. Man havde dog også her en militær efterretningstjeneste, nemlig Glavnoje Rasvedyvatelnoje Upravlenije (GRU). En vigtig del af efterretningstjenestens funktion består i dens bidrag til dannelsen af et såkaldt trusselsbillede hos beslutningstagerne. Trusselsbilledet er, kort sagt, en vurdering af, hvorvidt modstanderen ønsker at angribe, og om han er i stand til dette. Begrebet trussel bliver dermed delt op i to; hensigt og kapabilitet 23, hvor kapabiliteten ofte bliver målestok for trusselsbilledet, fordi det er lettere at måle end politiske hensigter. 24 Efterretningstjenesterne leverer efterretningerne om fjendens kapabilitet og til dels om fjendens hensigt. Hertil skal tilføjes, at det er vigtigt for efterretningstjenesterne, at efterretningerne kommer beslutningstagerne i hænde i tilpas god tid til at kunne udnytte informationen Counterintelligence (CI) can best be defined as the identification and neutralization of the treat emanating from foreign services, as well as the attempts made to manipulate these foreign services and to use them to one s own advantage. Wiebes (2003) p Møller (2000) p Definitionen på en sikkerhedstjeneste er, at de skal forhindre fremmede efterretningstjenester i at få adgang til egne tjenesters informationer. Møller (2000) p Christmas-Møller (1999) p Møller (2000) pp Dette kunne for eksempel være overvågning af folk, der betragtes som en trussel; systemkritikere, mistænkelige folk fra udlandet osv. 21 Michael Herman har arbejdet for den britiske efterretningstjeneste og har undervist i efterretningstjenester ved Oxford University. 22 Herman (1996) pp Hensigt og kapabilitet bliver taget op igen i afsnittet Indhentningsmetoder. 24 Christmas-Møller (1999) p Schulsky & Schmitt (2002) p

17 Nedenfor vil vi uddybe, hvilke metoder efterretningstjenesternes kan gøre brug af, og nogle af de forhold beslutningstagerne skal tage op til overvejelse, når de vurderer om modstanderen er en potentiel trussel mod staten. EFTERRETNINGSOMRÅDER I en videre redegørelse for kategoriseringen af arbejdet i efterretningstjenester må vi se på de områder i samfundet, der kan have efterretningsmæssig interesse. Det vil sige, hvad det er, man ønsker at vide noget om. Intelligence is a complete product that can be divided into various categories: political, military, economic, scientific, medical, technical and sociological. 26 Denne kategorisering belyser hvilke områder, der er vigtige i efterretningsøjemed. Følgende vil vi redegøre for nogle af disse områder og kort forklare, hvorfor de er vigtige fra et efterretningsmæssigt synspunkt: Militære efterretninger kan give indsigt i fjendens militærplaner og strategi samt informationer om krigsmateriel. De kan sige noget om fjendens militære kapabilitet og er derfor en vigtig brik i dannelsen af trusselsbilledet og i planlægningen af egne forholdsregler. 27 Økonomiske efterretninger kan vise sig vigtige, idet de indikerer, hvorvidt modstanderen rent faktisk har råd til at etablere en militær oprustning. Er der økonomiske problemer i et land, kan man som beslutningstager vurdere, at det ikke udgør en væsentlig en trussel, mens ændringer i økonomien kan betyde, at landet ville kunne få råd til oprustning. Videnskabelige efterretninger kan være vigtige for et lands muligheder for krigsførelse, fordi den teknologiske udvikling har stor betydning for den militære styrke. Det er vigtigt at vide, hvor langt modstanderens forskere er i forhold til ens egen stat for at kunne vurdere, hvor man står i en eventuel konflikt eller krigssituation. 28 Desuden kan modstanderens industrielle forbedringer simpelthen stjæles og overdrages til forskere i eget land med henblik på at fremme udviklingen dér. 29 Indenfor rammerne af vores undersøgelse er det de politiske efterretninger, der har primært fokus; Gordievsky var ansat i KGB s politiske afdelinger i henholdsvis København og London, og det er fra de politiske afdelinger størstedelen af kilderne stammer. Vi vil derfor 26 Wiebes (2003) p Schulsky og Scmitt (2002) p Schulsky og Scmitt (2002) p Richelson (1986) p

18 behandle denne specifikke kategori indenfor efterretningsområderne mere udførligt end de andre. Ifølge Schulsky og Schmitt defineres politiske efterretninger som information concerning the political processes, ideas, and intentions of foreign countries, factions, and individual leaders. 30 Denne definition er dog i generel forstand for snæver, idet politiske efterretninger omhandler information om både udenrigs og indenrigspolitiske forhold. 31 Indenfor vores problemfelt er Schulsky og Schmitts definition tilstrækkelig. Med hensyn til politiske efterretninger er det vigtigt, at beslutningstagerne får dem i tide for at kunne tage beslutninger på det bedst mulige grundlag, da de kan have indflydelse på udviklingen internt i landet samt internationale relationer landene imellem. 32 Ifølge Schulsky og Schmitt afhænger vigtigheden af politiske efterretninger af det regime efterretningerne har til hensigt at belyse. Det vil sige, at jo mere lukket et land er, des sværere, men også vigtigere, er det at tilegne sig viden om det. 33 Da det er sværere at få fat i efterretninger i et lukket land, vil en efterretningstjeneste også være nødsaget til at analysere mere på de åbne kilder, der findes, end de ville i et åbent samfund. Samtidig vil lukkede kilder være ekstra vigtige fra et lukket land, da man ikke ved ret meget fra offentligt tilgængelige kilder. 34 EFTERRETNINGSCYKLUSSEN Ifølge John Hughes-Wilson 35 er efterretningscyklussen det system efterretningstjenester bruger til at omdanne oplysninger til efterretninger. 36 Med udgangspunkt i cyklussen vil vi her redegøre for arbejdsgangen i en efterretningstjeneste i en given efterretningsproces. Denne efterretningsproces består af fem trin med hver sit type efterretningsaktiviteter: Styring, indsamling, sammenstykning, tolkning og forelæggelse Schulsky and Schmitt (2002) p. 55. Schulsky & Schmitt skelner i deres bog mellem efterretning og politisk efterretning ved at efterretning kan være både inden- og udenlandsk, mens politisk efterretning hovedsageligt er udenlandsk. 31 Wiebes (2003) p Schulsky og Scmitt (2002) p. 55 og Wiebes (2003) p Schulsky og Scmitt (2002) p Schulsky og Scmitt (2002) p John Wilson-Hughes er ansat ved RUSI (Royal United Service Institute for defence and security studies) 36 Hughes-Wilson (2002) p Hughes-Wilson (2002) p

19 EFTERRETNINGSCYKLUSSEN: Styring Indsamling 5. Forelæggelse 3. Sammenstyknin 4. Tolkning Den enkelte efterretningsproces starter med, at den politiske leder eller chefen fra efterretningstjenesten vil have svar på et specifikt spørgsmål. Herefter udarbejdes en indsamlingsplan for de efterretningsmæssige behov; man kortlægger altså, hvilke områder man har specifik interesse i for at kunne svare fyldestgørende på spørgsmålet. 38 På andet trin i cyklussen indsamler efterretningstjenesten den såkaldte raw data 39, hvortil tjenesten kan benytte sig af forskellige metoder. 40 Disse metoder redegør vi for i afsnittet Indhentningsmetoder nedenfor. Tredje trin i cyklussen indebærer en samling af det indhentede data. Her sorterer man i informationsmængden og oversætter eller afkoder materialet efter behov. 41 På fjerde trin analyserer man materialet og sammenligner det med allerede eksisterende oplysninger med henblik på at besvare disse fire grundlæggende spørgsmål: Er det sandt?, Hvem er det?, Hvad foregår der? og Hvad betyder det? 42 Sidste trin i cyklussen er forelæggelsen af efterretningsproduktet. Dette kan for eksempel være en rapport, der bygger på det indsamlede materiale. På baggrund af denne skal den politiske 38 Wiebes (2003) p Raw data skal forstås som det indhentede ubehandlede efterretningsmateriale. 40 Wiebes (2003) p Wiebes (2003) p Hughes-Wilson (2002) p

20 leder vurdere, hvilke nye informationer man nu har behov for. 43 Efterretningscyklussen er hermed tilbage på første trin. Efterretningscyklussen er altså en kontinuerlig proces, idet den politiske leder medtager foregående briefinger fra efterretningstjenesten i sine overvejelser, når han eller hun skal beslutte, hvilket spørgsmål man ønsker at kunne besvare. 44 INDHENTNINGSMETODER Ifølge Schulsky og Schmitt findes der tre overordnede metoder til at indhente raw data. Disse er: Human intelligence (eller HUMINT), technical intelligence (eller TECHINT) og åbne kilder. 45 HUMINT er brugen af menneskelige kilder i indhentningsfasen og begynder eksempelvis med, at en officer i efterretningstjenesten rekrutterer en person, som er i besiddelse af, har adgang til eller som er kvalificeret til at tilegne sig informationer af efterretningsmæssig interesse, og som af den ene eller anden årsag er villig til at overdrage disse informationer til en efterretningstjeneste. 46 TECHINT er brug af teknologiske teknikker til at indhente informationer. Dette kunne for eksempel være satellitovervågning, efterretningsindhentning gennem opsnapning af elektroniske signaler, 47 eller overvågning fra luften, så som satellitovervågning eller langdistance fotografering. 48 Brug af såkaldte åbne kilder, det vil sige offentligt tilgængeligt materiale, adskiller sig fra de to første efterretningsmetoder ved at være lovlig. Man kan eksempelvis anvende åbne kilder 49 til at opnå baggrundsviden om et land, man eventuelt har til hensigt at udføre militære operationer i. I et sådant tilfælde skal efterretningstjenesten blandt andet bruge oplysninger om landets geografi, position af militære anlæg, kommunikations- og transportnetværk osv., for at militæret kan planlægge aktionen bedst muligt. 50 Metoderne, HUMINT, TECHINT og åbne kilder, anvendes til at indhente raw data alt efter, hvilken type af information efterretningstjenesten ønsker, hvilket vil sige, de er 43 Wiebes (2003) p Wiebes (2003) p Schulsky og Schmitt (2002) p Schulsky og Schmitt (2002) p Denne type opsnapning kaldes Signals intelligence (SIGINT) - Schulsky og Schmitt (2002) p Schulsky og Schmitt (2002) p Åbne kilder forbindes med alt, hvad der forefindes på skrift eller transmitteres i TV eller radio. Wiebes (2003) p Schuslky og Schmitt (2002) p

21 anvendelige til at opfylde forskellige separate formål. 51 Det er dog ofte, når man sammenføjer den information efterretningstjenesten har tilvejebragt ved hjælp af mere end én indhentningsmetode, man er i stand til at se en given situation i et større perspektiv. Dette perspektiv kan for eksempel være dannelsen af førnævnte trusselsbillede ønsker nogen at angribe den stat efterretningstjenesten tjener, og er de i stand til det? Vurderingen af førnævnte trusselsbillede hviler på to faktorer, der kræver forskellige indhentningsmetoder på andet trin i efterretningscyklussen. Disse to faktorer er for det første evne, og for det andet hensigt. 52 Det er for eksempel muligt at sige noget om modstanderens evne udfra information om dennes krigsmateriel. Her kunne man benytte sig af TECHINT til at danne sig et konkret billede af, hvor mange kampvogne, militære anlæg osv. modstanderen er i besiddelse af. Denne viden sætter dog kun efterretningstjenesten i stand til at konkludere, at modstanderen er i stand til at angribe, og om man kan betegne denne som en potentiel fjende. 53 At modstanderen har evnen til at angribe betyder dog ikke nødvendigvis, at han også har til hensigt at udføre en offensiv krigshandling. Her kunne viden, som andre indhentningsmetoder har gjort tilgængelig for tjenesten, supplere i dannelsen af trusselsbilledet. Indsigt i for eksempel modstanderens politiske liv eller fortrolige militærplaner kan sætte efterretningstjenesten i stand til at konkludere, hvorvidt modstanderen både har til hensigt og er i besiddelse af evne til et angreb og derfor kan være en reel trussel mod statens sikkerhed. 54 Tjenesterne kan altså lade brugen af HUMINT og TECHINT komplementere hinanden og på denne måde levere et mere fyldestgørende trusselsbillede. 55 Da vores problemstilling omhandler KGB, som adskilte sig fra andre efterretningstjenester på flere områder blandt andet ved, at efterretningsbegrebet var bredere i Sovjetunionen end i Vesten, 56 og at KGB som organisation favnede meget bredere end eksempelvis vestlige efterretningstjenester, vil vi beskrive KGB s funktion og opbygning for at få en forståelse af, hvorledes Sovjetunionen ønskede at udføre sit efterretningsarbejde i Vesten. 51 HUMINT og TECHINT kan hver især give forskellige informationer. Schulsky og Schmitt (2002) p Christmas-Møller (1999) p Hughes-Wilson (2002) p Her skal dog nævnes, at det kan være svært at fastslå modstanderens reelle hensigt. Hughes-Wilson (2002) p Idet evnen er lettere at måle end hensigten, vil evnen dog, som regel, være den dominerende faktor i trusselsopfattelsen. Christmas-Møller (1999) p Suvorov (1984) p. 6 21

22 KGB S FUNKTION OG OPBYGNING Sovjetunionen stolede grundlæggende på to organisationer, Komitet Gosudarstvennoy Bezopasnosti (KGB) og Glavnoye Razvedyvatelnoye Upravleniye (GRU), til at udføre efterretningsvirksomhed. De to organisationer havde ifølge Suvorov 57 hver deres grundlæggende formål som efterretningstjenester: KGB s formål var not to allow the collapse of the Soviet Union from inside 58, og GRU s var to prevent the collapse of the Soviet Union from an external blow 59. Jeffrey Richelson 60 udtrykker KGB s formål mere konkret, idet han betegner det som fremmelse af politbureauets mål og ikke mindst at beholde kommunistpartiet ved magten. 61 At betegne KGB som organisation er sværere end som så, idet den alment kendte betegnelse som et hemmeligt politi, ifølge Deriabin og Bagley 62 er en underdrivelse. KGB kan heller ikke direkte sammenlignes med vestlige efterretningstjenester eller organisationer, da KGB havde flere opgaver og var del af den sovjetiske magtfordeling sammen med partiet og politbureauet. 63 Nogle af de opgaver KGB varetog, som rakte udover almene efterretningsopgaver, var eksempelvis, at det ofte blev tildelt vigtige udenrigsopgaver frem for diplomater, samtidig med at man også havde KGB-officerer placeret på centrale pladser i alle organer, der var involveret i udenlandske affærer. 64 Det var også KGB s opgave at mindske truslen fra oppositioner i udlandet ved eksempelvis at forhindre kontakt mellem det sovjetiske folk og udlændinge. 65 På indenrigsområdet, hvor organisationens virke var størst, overvågede KGB grupper udenfor direkte partikontrol, som det om nødvendigt chikanerede. 66 Derudover styrede KGB kommunikationen lederne imellem og mellem lederne og omverdenen. KGB forhindrede uønskede folk i at få arbejde, der kunne placere dem tæt på ledelsen, og i 1990 havde KGB stadig ret til at efterforske kriminalitet, der faldt ind under vigtige forbrydelser mod staten. 67 Det var således alt, der kunne påvirke det kommunistiske system, der hørte under KGB s ansvarsområde, og ovennævnte eksempler er bare nogle få af en lang række vidtgående opgaver KGB tog sig af for Sovjetunionen. Det vil sige, at selv om 57 Suverov er kodenavn Vladimir Rezun. West (1989) p Suvorov (1984) p Suvorov (1984) pp Jeffrey T. Richelson er ansat ved National Security Archive i Washington 61 Richelson (1986) p Peter Deriabin er afhopper og har sammen med T. H. Bagley skrevet bogen KGB Masters of the Soviet Union fra Suvorov (1984) p Deriabin & Bagley (1990) p Deriabin & Bagley (1990) p Deriabin & Bagley (1990) p Deriabin & Bagley (1990) p

23 det var indefra, KGB skulle forhindre Sovjetunionens sammenbrud, viser eksemplerne ovenfor, at viden om udenlandsk aktivitet også var centralt for KGB. For at forstå, hvor omfattende KGB s organisation var, vil vi prøve at beskrive dets overordnede opbygning. KGB kan inddeles i fire hoveddirektorater 68, flere direktorater og endnu flere departementer og tjenester. Første hoveddirektorat eller udenlandsdirektoratet (INU Innistrannoye Upravleniye) var ansvarlig for indsamlingen af udenlandske efterretninger, analyser, offensiv kontraefterretning og aktive foranstaltninger. 69 Aktive foranstaltninger falder lidt udenfor begrebet efterretning, idet det omhandler måder, hvorpå andre landes opførsel og holdninger kan påvirkes. 70 Første hoveddirektorats opbygning vil blive uddybet senere og mere detaljeret, da det er dette hoveddirektorat, residenserne i udlandet var tilknyttet. Andet hoveddirektorat var ansvarligt for kontraspionage og for Sovjetunionens interne sikkerhed. Meget af KGB s politiske arbejde blev varetaget af andet hoveddirektorats politiske sikkerhedstjeneste, der var kendt som tjenesten. 71 Det var dog en opgave direktoratet delte med andre direktorater som eksempelvis den militære kontraspionages efterretningstjeneste. 72 Andet hoveddirektorat var opdelt i en politisk sikkerhedstjeneste, en teknisk støtte gruppe og et industrielt sikkerhedsdirektorat samt 12 departementer. De seks første departementer var inddelt geografisk efter, hvilke landes diplomater de var ansvarlige for overvågning og kontrol af, samt kompromittering af de udenlandske diplomater. De sidste seks departementer tog sig af så forskellige opgaver som turister og udenlandske studerende i Sovjetunionen, driften af andet hoveddirektorats computere, indflydelse på udenlandske journalister og regulering og godkendelse af sovjetborgeres udlandsrejser. 73 Det ottende hoveddirektorat var kommunikationsdirektorat og havde to overordnede funktioner: i) kommunikationssikkerhed (COMSEC), som havde ansvaret for krypteringer, koder og systemer for KGB og udenrigsministeriet og ii) signal efterretning, der opsnappede 68 Alle vore kilder til KGB s organisation er enige om de fire hoveddirektorater, men to inkluderer et femte, som de dog ikke er enige om nummer og navn på; henholdsvis Mitrokhin & Andrew ( , p. 741) mener, der var et tredje hoveddirektorat (militær kontraspionage) og Richelson (1986, p. 22) mener, der var et femte hoveddirektorat (afvigere)richelson inddeler KGB i fem hoveddirektorater (Richelson p. 21.) Vi har derfor valgt kun at inkludere de fire hoveddirektorater, som de alle er enige om, da de to andre ikke har relevans for projektrapporten, men kun i bedte fald bidrager til at vise KGB-organsationens omfang og uoverskuelighed. 69 Richelson (1986) pp Schulsky & Schmitt (2002) p Richelson (1986) p Albats (1994) p Richelson (1986) p