Kapitel 1: Indledning og problemfelt...3. Kapitel 2: Metode...8

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning og problemfelt Indledning Problemfelt Afgrænsning og specificering af problemformuleringen Arbejdsspørgsmål...7 Kapitel 2: Metode Fagdimensioner Begrebsapparat Projektdesign Forklaring af projektdesign Birgitte Mazantis ph.d.-afhandling Birgitte Mazanti Indefra- og udefraperspektivet i forhold til Red Light District Valg af empiri Byplanlægning som empiri Interviewmetode Præsentation af informanter Udefrakommende informanter Indefrakommende informanter Kritik af kvalitativ interviewmetode Generaliserbarhed Validitet Videnskabsteoretiske refleksioner...20 Kapitel 3: Prostitution som samfundsfænomen Konsekvenser af prostitution Prostitution som et samfundsmæssigt problem Opsummering...26 Kapitel 4: Diskurser i og om et område Mazantis metodologi Udefraperspektivet Diskursperspektivet Repræsentationsperspektivet Rummets repræsentationer Delkonklusion Indefraperspektivet Repræsentationernes rum Kirsten Simonsen Anthony Giddens Doreen Massey Delkonklusion Konklusion af kapitel Kapitel 5: Byudvikling i Europa, Amsterdam og Red Light District Byplanlægning i Europa efter

2 5.2 Gentrificering som en del af byudviklingen Amsterdams byudvikling Red Light District En beskrivelse af Red Light District Den historiske udvikling af Red Light District Det attraktive ved Red Light District Politiske reguleringer i Red Light District Prostitutionspolitikken i Amsterdam Konsekvenser af legaliseringen af prostitution Opsummering...56 Kapitel 6: Analyse af diskurserne i RLD Genealogisk helhed Analyse af interviews Sikkerheden og atmosfæren i området Er prostitutionen et accepteret fænomen? Opfattelse af fænomenet prostitution RLD som varemærke Accept og erkendelse af prostitutionen i RLD Konklusion...74 Kapitel 7: Konklusion og perspektivering Konklusion Perspektivering...81 Kapitel 8: Litteraturliste Bøger Tidsskrifter Rapporter Internetsider

3 Kapitel 1: Indledning og problemfelt 1.1 Indledning Amsterdam er en multikulturel og frisindet hovedstad, som er kendt for både Van Gogh-museet såvel som de idylliske kanaler, der slanger sig gennem den arkitektonisk smukke og imponerende by. Men vi kan ikke komme udenom, at byens varemærke efterhånden er blevet den liberale holdning, der er til prostitution og euforiserende stoffer. Aktiviteter der i andre byer er illegale og holdes skjult, foregår her åbenlyst på gaden, tilsyneladende uden den store indblanding fra hverken befolkning eller politikere. Med seværdigheder der spænder fra sexindustri og fri hash til kulturelle og æstetiske oplevelser, er Amsterdam en mangfoldig og kontrastfyldt by. Kontrasterne og mangfoldigheden bliver især synlige, hvis man spadserer igennem Amsterdams Red Light District. Langs de charmerende kanaler er der sexbutikker med dildoer hængende i vinduet, fastfoodrestauranter der skilter med deres shawarmatilbud, og så er der udstillingsvinduerne, hvor de prostituerede står og gør sig til overfor eventuelle kunder, hvis altså ikke lige det røde gardin er trukket for vinduet for at indikere, at der er udsolgt i hvert fald i en halv times tid. Midt i dette sammensurium er placeret en af Amsterdams ældste og smukkeste kirker, hvoromkring pushere færdes og hvisker om fristende tilbud til de forbigående turister. Samtidig træder et ungt kærestepar ud af hoveddøren på et af de gamle huse og spadserer hånd i hånd på vej mod en af de nærliggende brunchcaféer. Kontrasterne i området er mange, men disse er samtidigt med til at skabe den dynamik, som er kendetegnende for Red Light District og er ydermere med til at give området det unikke og differentierede look, der adskiller selve Red Light District, og dermed også Amsterdam, fra andre storbyer i Europa. 1.2 Problemfelt Red Light District er blevet kendt verden over, og hvert år valfarter turister fra hele kloden til byen for at opleve dette unikke område, hvilket en caféansat i Red Light District også pointerer: 3

4 There is a lot of tourists here, ask people what they think of Holland and they will say Amsterdam. Cause Amsterdam is smoking, drinking and whores (Steven bilag 4: S12). At Amsterdam forbindes med whores, eller prostituerede, skal ses i forhold til den politik som føres på prostitutionsområdet. Selvom prostitution aldrig har været ulovligt i Holland, valgte man at legalisere erhvervet officielt i oktober 2000, ved at fjerne forbuddet mod bordelvirksomhed (Wijers 2005:1). Holland er derved en af de få lande, som har valgt at legalisere prostitution, hvilket også har sat sit præg på Amsterdam, hvor de prostituerede udstiller sig selv, bag vinduer oplyst af rødt neonlys, i byens velkendte Red Light District. Netop denne håndtering af prostitutionsproblematikken var motivationen for denne projektrapport, da vi i den aktuelle danske debat om prostitution, kun har oplevet en diskussion om, hvorvidt prostitution skal ulovliggøres, med Sverige som forbillede. Vi undrede os i denne forbindelse over, hvorfor debatten i Danmark kun har omhandlet en ulovliggørelse og ikke en lovliggørelse af prostitution. Derfor ville vi undersøge, hvilke rationaler der ligger til grund for den hollandske lovliggørelse af prostitution og undersøge eventuelle konsekvenser heraf. Da denne liberale holdning til prostitution ikke gør sig gældende i Danmark, havde vi svært ved at forestille os erhvervet som en accepteret del af det hollandske samfund. Derfor valgte vi at tage til Amsterdam for at få et indtryk af Red Light District og via interviews finde ud af, hvilke konsekvenser lovliggørelsen af prostitution eventuelt måtte have for befolkningens generelle holdning til prostitution. Desuden ville vi gerne finde ud af, hvordan man forholdt sig til prostitution via planlægningen og reguleringen af området. Fælles for de personer vi interviewede var, at de alle havde en tilknytning til Red Light District. Nogle boede der, andre arbejdede i området og andre igen havde direkte relationer til de prostituerede. Vi fandt ved hjælp af disse interviews ud af, at de fleste opfatter prostitutionen som en naturlig del af Red Light District, og at der blandt områdets beboere og brugere er en generel accept af de prostituerede. 4

5 Den generelle accept af prostitutionen overraskede os, men især kom det bag på os, at Red Light District ligefrem blev sidestillet med et eventyr: it s like a fairytale, it s very safe and local (Eric bilag 2: E17). Ud fra beboernes udtalelser lod det umiddelbart til, at Holland havde formået at løse prostitutionsproblematikken således, at alle parter var blevet tilfredse. Dette var i hvert fald vores første tanke, eftersom alle vores interviewpersoner lod til at synes, at legalisering var den rigtige måde at håndtere prostitution på. Men ved nærmere undersøgelse af prostitutionen i Amsterdam fandt vi ud af, at Red Light District ikke repræsenterede det faktiske antal af prostituerede, selvom op mod 80 % ifølge statistikkerne er tilknyttet dette område. ( d. 03/06/05). De resterende 20 %, samt de kvinder som arbejder illegalt, er forvist til områder udenfor Red Light District, eksempelvis bag The Centraal Station (Hollands svar på Københavns Hovedbanegård). Denne prostitution er den hårde gadeprostitution, hvor for eksempel de narkoprostituerede hører til. Det er i øvrigt nødvendigt at stille sig kritisk overfor de statistiske tal, da de ikke tager højde for ikke-registrerede gadeprostituerede og ligeledes heller ikke de prostituerede, der er ofre for kvindehandel. Derved må vi antage, at disse statistiske data er meget upræcise, og at andelen af gadeprostituerede formentlig er væsentlig højere. Så selvom der tilsyneladende eksisterer en generel diskurs i Red Light District om, at prostitution er et accepteret erhverv, så repræsenterer prostitutionen i Red Light District ikke den faktiske situation i hele Amsterdam, hvilket vi anser for at være en problemstilling. Vi mener, at prostitutionen i Red Light District er med til at fjerne fokus fra den skjulte prostitution uden for området, eftersom den måde prostitutionen fremstilles på i Red Light District, er med til at forskønne det generelle billede af prostitution, hvilket påvirker den måde Red Light District s beboere og brugere opfatter fænomenet prostitution. Vi mener, at dette til dels skal forklares ud fra politiske og planlægningsmæssige rationaler, eftersom planlæggerne og politikerne er med til at regulere området, dels ud fra den historiske og kulturelle kontekst. Umiddelbart lader det til, at man gennem Red Light District har fået skabt et idylliseret billede af fænomenet prostitution, hvilket vi mener, har påvirket den generelle holdning 5

6 til prostitution i Red Light District, hvilket leder os frem til følgende problemformulering: Hvordan er diskurserne i Red Light District konstrueret og hvilke konsekvenser har disse for befolkningens erkendelse og opfattelse af prostitution? 1.3 Afgrænsning og specificering af problemformuleringen For en bedre forståelse af selve problemstillingen finder vi det nødvendigt at afklare, hvad vores fokus vil være i denne projektrapport Indledningsvist må vi pointere, at når der i ovenstående problemformulering står befolkning, menes der befolkningen i Red Light District, hvilket indbefatter beboere og brugere af området. Ydermere må vi definere hvad der menes med begrebet diskurs. Diskurs skal ses ud fra Birgitte Mazantis brug af Foucaults diskursbegreb, hvor diskurs defineres som bestemte menings- og handlingshorisonter, som repræsenteres (det vil sige kommer til udtryk) gennem sproglige og ikke sproglige processer (Mazanti 2002:21). Med denne definition, hvor diskurs opfattes som værende en væsentlig del af menings- og betydningsdannelse, findes der i princippet intet udenfor diskurs. Det primære fokus i projektrapporten vil dog være, hvordan diskurserne i Red Light District kan forstås ud fra den historie og kultur, som kendetegner området og Amsterdam, samt de diskurser som skabes gennem den politiske og planlægningsmæssige regulering. Vi vil herefter beskæftige os med, hvilke konsekvenser disse diskurser har for befolkningens erkendelse, her eksemplificeret ved deres opfattelse af de problemer, som er forbundet med prostitutionen i Amsterdam. Vi vil i denne forbindelse stille os kritiske overfor de diskurser, der er om området, men ønsker ikke at tage stilling til, hvorvidt legaliseringen af prostitution er rigtigt eller forkert. Fænomenet, prostitution, fungerer i stedet som et eksempel på, hvordan eksperter kan fjerne fokus fra forskellige problemstillinger ved at konstruere bestemte diskurser om et fænomen, hvilket eksemplificeres ved Red Light District i Amsterdam. Vi skelner i denne forbindelse mellem erkendelse og opfattelse i forhold til prostitution. Opfattelse hentyder til den holdning beboere og brugere af Red Light District har om prostitution, her menes om de accepterer de prostituerede m.m. Når vi behandler deres 6

7 erkendelse af prostitutionen menes der, hvilke problematikker de ikke tager stilling til i forhold til prostitutionserhvervet. Her tænkes både på konsekvenserne for de prostituerede, de problemstillinger der opstår som følge af erhvervet og deres stillingtagen til gadeprostitutionen, som foregår uden for rammerne af Red Light District. 1.4 Arbejdsspørgsmål Til en besvarelse af vores problemformulering har vi udarbejdet følgende arbejdsspørgsmål: 1. Hvordan kan prostitution forstås som et samfundsfænomen? 2. Hvordan er eksperter med til at påvirke diskurserne i og om et område? 3. Hvilke historiske, kulturelle og politiske faktorer har præget Amsterdams og Red Light Districts udvikling? 4. Hvilke fælles diskurser i Red Light District kan vi identificere ud fra vores interviews, og kan disse forklares ud fra politiske/planmæssige reguleringer af området? Hvorledes påvirker disse diskurser beboernes opfattelse og erkendelse af prostitution? 7

8 Kapitel 2: Metode Formålet med dette kapitel er at vise, hvordan vi vil besvare vores problemformulering og arbejdsspørgsmål. Vi vil indledningsvis forklare, indenfor hvilke fagområder vi arbejder. Herefter vil vi i begrebsapparatet gøre rede for de begreber og termer, vi gør brug af i dette projekt. Dernæst vil følge et projektdesign, hvorudfra vi vil gennemgå og begrunde den valgte struktur for projektet samt argumentere for teori- og empirivalg. Herefter vil følge et afsnit om vores metodologi, det vil sige, hvordan vi er gået til vores genstandsfelt, og herunder en diskussion af vores fremgangsmetode. Vi afslutter kapitlet med vores videnskabsteoretiske overvejelser, dette er grundet i, at vi ikke på forhånd har villet påtage os at arbejde bevidst ud fra én bestemt optik, men har i stedet løbende gennem projektet reflekteret over hvilke erkendelser, vores bearbejdning af interviews har medført. 2.1 Fagdimensioner Vi vil først kort gennemgå og begrunde, hvilke fagdimensioner dette projekt indeholder, dette for at give et overordnet indblik i, hvilke rammer vi arbejder indenfor. Primært vil vi arbejde ud fra et planlægningsmæssigt og politisk perspektiv, hvilket dækker fagdimensionerne planlægning, rum og ressourcer (prr) samt politologi. Vores arbejde med udefra- og indefrakommende diskurser og forståelsen af diskursdannelse i et område, ligger indenfor disse fagdimensioner. Det er igennem planlægning og regulering, at den udefrakommende diskurs institutionaliseres i selve området, og derved påvirker diskursen i området. Derfor er disse fagdimensioner de primære i projektet. Ydermere vil vi løbende gennem projektet reflektere over sociologiske processer i området, der ligeledes er med til at skabe diskurserne i og om et område. Både de indefrakommende- og de udefrakommende diskurser er præget af den kultur og historie genstandsfeltet er en del af. Desuden berører vi også, de sociale processer som ligeledes er med til at påvirke beboere og brugeres opfattelse af deres område, herunder menes bl.a. den sociale regulering og de sociale netværks betydning for diskursen i Red Light District. Inden vi gennemgår vores empiri og teori ud fra projektdesignet, vil vi i begrebsapparatet afklare nogle af de begreber, vi vil bruge løbende i projektet. 8

9 2.2 Begrebsapparat Nedenfor vil vi forklare, de begreber og termer vi gør brug af i herværende projektrapport. Indefra-/udefrakommende diskurser: Begreberne vil blive udførligt forklaret senere i dette kapitel (jf. afsnittet om argumentation af brug af Mazantis begreber). RLD: Vil i det efterfølgende blive brugt som betegnelse for Red Light District i Amsterdam. Red Light District er et boligområde placeret tæt ved Amsterdams hovedbanegård. Området er dog mest kendt for vinduesprostitution, sexbutikker og erotiske shows. Den åbenlyse prostitution og porno i gaderne er en populær turistattraktion. Se forside for at få et indtryk af områdets størrelse samt kapitel 5 for nærmere oplysning om området. Politiske reguleringer: Med dette begreb menes juridiske reguleringer foretaget ud fra højere instansers politiske beslutninger. Et eksempel på dette kunne være regeringens legalisering af prostitution. Planlægningsmæssige reguleringer: Her menes de fysiske reguleringer udarbejdet af byplanlæggere. De to sidste begreber hænger oftest sammen, hvorfor vi også tit bruger termerne i samme kontekst, da planlægningsmæssige reguleringer som regel ikke foretages udenom overordnede politiske beslutninger. I det følgende vil vi præsentere vores projektdesign og herudfra argumentere for vores valg af teori og empiri. 9

10 2.3 Projektdesign Indledning Problemfelt Problemformulering Hvordan er diskurserne i Red Light District konstrueret og hvilke konsekvenser har disse for befolkningens erkendelse og opfattelse af prostitution? Kapitel 2: Metode og videnskabsteori Arbejdsspørgsmål 1: Hvordan kan prostitution forstås som et samfundsfænomen? Arbejdsspørgsmål 2: Hvordan er eksperter med til at påvirke diskurserne i og om et område? Kapitel 3: Prostitution som samfundsfænomen Kapitel 4: Teori Arbejdsspørgsmål 3: Hvilke historiske, kulturelle og politiske faktorer har præget Amsterdams og Red Light Districts udvikling? Kapitel 5: Udvikling af Amsterdam og RLD Arbejdsspørgsmål 4: Hvilke fælles diskurser i Red Light District kan vi identificere ud fra vores interviews, og kan disse forklares ud fra politiske/planmæssige reguleringer af området? Hvorledes påvirker disse diskurser beboernes opfattelse og erkendelse af prostitution? Kapitel 6: Analyse Kapitel 7: Konklusion og perspektivering 10

11 2.4 Forklaring af projektdesign I kapitel 3 vil vi starte med en kort introduktion til fænomenet prostitution. Hensigten bag afsnittet samt placeringen af dette, er at give læseren en overordnet forståelse af det komplekse fænomen, dvs. både bevæggrunde for og konsekvenser af prostitution. Ligeledes vil dette kapitel besvare vores første arbejdsspørgsmål, da vi vil afdække, hvordan vi anser prostitution som værende et samfundsmæssigt problem og derfor også en relevant samfundsrelateret problemstilling at beskæftige sig med. I Kapitel 4 præsenteres Birgitte Mazantis begreber om udefra- og indefraopfattelsen af et område, dvs. hvordan diskurser i og om et område skabes. Disse begreber vil senere blive anvendt i analysen om, hvordan og hvorfor diskurserne i RLD er blevet skabt samt konsekvenserne deraf. Disse begreber udgør kort sagt den forståelsesramme, vores projekt er funderet i, og derfor er det nødvendigt tidligt i projektet at få en fyldestgørende forståelse af samspillet mellem de udefra- og indefrakommende diskurser. Derved vil dette kapitel besvare arbejdsspørgsmål 2. Kapitel 5 vil besvare arbejdsspørgsmål 3 ud fra en redegørelse af den generelle byudvikling, der er kendetegnende for europæiske storbyer efter Anden Verdenskrig. Dette for at få en forståelse af de udviklingstendenser, der også har gjort sig gældende i Amsterdam og som dermed også har haft indflydelse på RLD s udformning. I samme kapitel vil der efterfølgende optræde et afsnit om selve Amsterdams byudvikling, hvor vi vil komme nærmere ind på, hvorledes den generelle europæiske udvikling har sat sit præg på udformningen af Amsterdam i dag. Derefter vil vi indsnævre os til vores genstandsfelt, RLD. Først et deskriptivt afsnit om området, og herefter vil vi behandle de politiske og planlægningsmæssige reguleringer, der i dag er med til at skabe rammen for området. Kapitlet skal derfor fungere som en forståelsesramme for den kontekst, Amsterdam og RLD er udviklet indenfor, hvilket har været med til at skabe diskurserne i og om genstandsfeltet. Kapitel 6 vil fungere som en analyse. Vi vil ud fra vores interviews finde frem til nogle fælles diskurser blandt beboere og brugere af RLD. Ved hjælp af Mazantis begreber vil 11

12 vi diskutere. hvordan disse diskurser er blevet påvirket af dels den historisk/kulturelle udvikling, dels den politiske og planlægningsmæssige regulering. I dette kapitel vil vi løbende trække tråde til de ovenfornævnte kapitler, da vi for at få en forståelse af de identificerede diskurser også må inddrage den kontekst, disse er skabt indenfor. Ligeledes vil vi belyse, hvilke konsekvenser Red Light District har for befolkningens erkendelse af prostitution samt diskutere, hvilke problemer vi ser i forbindelse med dette. Dette kapitel vil besvare vores 4. og sidste arbejdsspørgsmål. Konklusionen i kapitel 7 vil fungere som besvarelsen på anden del af problemformuleringen, hvor vi vil gå ind og vurdere, hvilke konsekvenser de udefrakommende diskurser har for befolkningens erkendelse og opfattelse af RLD. 2.5 Birgitte Mazantis ph.d.-afhandling Vores tilgang til projektet er funderet i Birgitte Mazantis ph.d.-afhandling, Fortællinger fra et sted, i hvilken hun beskæftiger sig, med hvorledes diskurser i og om et område skabes. De begreber som udledes fra denne afhandling skal løbende gennem projektet være behjælpelig til at give os en forståelse af, hvordan diskurserne i RLD er blevet skabt, og hvorledes disse samtidig er med til at skabe et bestemt billede af prostitutionen i området. Næste afsnit vil fungere som en indføring i disse begreber, da vi mener, det er nødvendigt allerede her at introducere den forståelsesramme, vores projekt er funderet i. 2.6 Birgitte Mazanti I sin afhandling tager Mazanti afsæt i flere teoretiske perspektiver, hvorudfra hun konstruerer et metodisk redskab til en analyse af, hvordan diskurser i og om et rum er konstrueret og hvilken konsekvens dette medfører for opfattelsen af rummet og den subjektive opfattelse i rummet. 12

13 I konstruktionen af dette metodiske redskab skelner Mazanti mellem, hvad hun kalder et udefra- og et indefraperspektiv. Disse perspektiver udspiller sig ligeledes på to forskellige niveauer, henholdsvis et system- og et subjektivt niveau. Udefraperspektivet indeholder de (udefrakommende) diskurser, der er skabt og skabes af eksperter, dvs. byplanlæggere, politikere, videnskabsfolk mm. Eksperternes udtalelser, præsentationer etc., repræsenterer de diskurser, der er om et område. Eksperternes definition af et område indvirker på, hvorledes den fysiske planlægning af området varetages samt på selve opfattelsen af området. Området afspejler derved selve den ekspertbaserede diskurs, der er herom, dels i form af den fysiske fremtoning men også i den diskursive fremstilling af området. Ifølge Mazanti indebærer dette nogle konsekvenser for måden, hvorpå området opleves af de mennesker, der bor og interagerer der, da de ekspertbaserede diskurser definerer, hvorledes et område skal udformes og defineres (opfattes). I modsætning til udefraperspektivet indeholder indefraperspektivet de diskurser, der eksisterer i et område, dvs. hvorledes de mennesker, der bebor og bruger området, opfatter dette. Mazanti lægger her vægt på beboeres og brugeres oplevelse og erfaring af området, som udtrykkes via diskurserne i området. Indefradiskurserne er funderet i individets subjektive oplevelser og erfaringer, men samtidig eksisterer der en form for kollektiv meningshorisont i et område, som også påvirker områdets diskurs. Disse kollektive og individuelle diskurser er betinget af kulturelle, historiske og sociale faktorer, som er blevet mere eller mindre institutionaliseret i området af de udefrakommende diskurser, der er om området. Som ovenfor nævnt er den planpolitiske strategi for og italesættelse af et område en medvirkende faktor til skabelsen af diskurserne i området, da disse udefrakommende diskurser kan indlejres i beboernes og brugernes menings- og forståelseshorisont. I modsætning til denne diskursindlejring kan beboerne i et område skabe en moddiskurs, som netop konstrueres i opposition mod den udefrakommende diskurs. På baggrund af ovennævnte kan Mazantis ude- og indefraperspektiv ikke ses som en dualisme, nærmere som en dualitet, hvor det ene perspektiv ikke kan forstås og analyseres uden det andet, og omvendt. På trods af denne gensidige afhængighed adskiller Mazanti de to perspektiver, hvilket skal ses i lyset af, at hun identificerer disse to ud fra to overordnede tilgange, 13

14 henholdsvis et diskurs- og repræsentationsperspektiv samt et human- og samfundsgeografisk perspektiv. Diskurs- og repræsentationsperspektivet bruges til en udledning af det udefrakommende perspektiv. I den forbindelse gør Mazanti brug af dele af Foucaults diskursbegreb, bl.a. til at give en forståelse af, hvordan diskurser skabes, reproduceres og hegemoniseres i samfundet. Fra det human- og samfundsgeografiske perspektiv udleder Mazanti indefraperspektivet, og her trækker hun på fire forskellige teoretikere, herunder Rob Shields fortolkning af Lefevbres stedsbegreber, Kirsten Simonsens teori om tid, rum og socialitet, Anthony Giddens strukturationsteori og sidst Doreen Masseys forståelse af rummet. Dette gøres for at belyse, hvordan et område bruges, opleves og erfares af de mennesker, som interagerer her og dermed skaber den indefrakommende diskurs. 2.7 Indefra- og udefraperspektivet i forhold til Red Light District Da vi ønsker at undersøge, hvorledes diskurserne i RLD er blevet konstrueret, kan Mazantis afhandling være behjælpelig for en forståelse heraf. Ved brug af hendes to perspektiver kan vi analysere, hvorledes de udefrakommende ekspertbaserede diskurser har påvirket dels den fysiske udformning af RLD men mere interessant den intersubjektive forståelse, der eksisterer i området. Vi har som empiri både interviews med byplanlæggere af RLD samt med beboere/brugere af området, og kan derfor drage nytte af Mazantis distinktion mellem den udefra- og indefrakommende diskurs med henblik på en diskussion af interviewene. Mazantis teori bruger vi dermed til at forklare og forstå de diskurser, som vi kan udlede på baggrund af vores interviews og til en belysning af eventuelle mønstre i disse. 2.8 Valg af empiri Vores primære empiriske fundament i projektet består af kvalitative interviews, som vi har udført i området omkring Red Light District i Amsterdam. Vi har valgt at indsamle vores primære empiri gennem kvalitative interviews, da vi med denne metode mener at opnå den største viden omkring vores genstandsfelt. Eftersom vi har valgt at beskæftige os med de diskurser, som eksisterer i RLD, har vi fundet det nødvendigt at have en 14

15 direkte dialog med områdets beboere og brugere, hvori de har haft mulighed for at fortælle os deres subjektive meninger, erfaringer og oplevelser. Dette opnås bedst med det kvalitative interview, da beboerne herved har mulighed for at uddybe deres svar og dele visse erfaringer, vi som interviewere ellers ikke ville kunne få kendskab til. Derved opnår vi som interviewere en større indsigt i beboernes mening om samt oplevelser og erfaringer i området (Trost 1993:16f). Ud fra vores interview vil vi udlede, hvilke diskurser der eksisterer om Red Light District og prostitutionen i området. Derudfra vil vi vurdere, hvilke konsekvenser diskurserne har for befolkningens erkendelse af prostitution samt diskutere, hvilke problemer vi ser i forbindelse med dette. 2.9 Byplanlægning som empiri Som supplerende empiri til vores interviews vil vi redegøre for den generelle byplanlægning og udvikling i europæiske storbyer siden Anden Verdenskrig. Formålet er at give en forståelse af, hvilke processer der har været medvirkende til at skabe Amsterdams nutidige udformning, herunder området omkring RLD. Dermed fungerer denne beskrivelse som empirisk fundament i projektet, da udviklingen af Amsterdam og RLD er medvirkende faktorer i konstruktionen af de udefrakommende diskurser Interviewmetode Vi har som nævnt valgt at gøre brug af den kvalitative interviewmetode, da vi hermed har bedst mulighed for at identificere diskurserne i RLD. I denne forbindelse valgte vi tidligt i projektforløbet at tage til Amsterdam og foretage vores interviews med både vilkårlige personer, som vi mødte på gadeplan såvel som planlagte interviews med byplanlæggere og en tidligere prostitueret. Baggrunden for at lave interviews på gadeplan var, at vi hermed fik mulighed for at møde beboere og brugere i deres vante omgivelser og desuden havde mulighed for at foretage spontane interviews med personer, som vi tilfældigt mødte på gaden. Vi havde dog nogle kriterier i forhold til udvælgelsen af informanter. Vi søgte så vidt muligt at få en variation af interviewede, derfor udvalgte vi personer, som vi mente ville repræsentere et bredt udsnit af områdets beboere og brugere. Vi var med denne metode succesfulde i at få interviews med meget forskellige typer, som alle var tilknyttet RLD i en eller anden udstrækning, herunder kan nævnes 15

16 studerende af begge køn, en respektabel midaldrende mand som var ejer af en bygning i RLD, en tidligere prostitueret samt en beboer, som havde været tilknyttet området gennem 25 år. Da vores hensigt har været at få indsigt i beboernes egne opfattelser af prostitution og RLD, har vores interviews været ret ustrukturerede. Betegnelsen ustruktureret er taget fra Jan Trosts definition heraf: Hvis svarmulighederne er åbne, er spørgsmålene ustrukturerede (Trost 1993:18). Vi har haft nogle grundlæggende spørgsmål som omdrejningspunkt, men har i bred udstrækning ladet den interviewede styre samtalen og rækkefølgen for vores spørgsmål. Vi har haft nogle grundlæggende spørgsmål som omdrejningspunkter, men har i bred udstrækning ladet den interviewede styre samtalen og rækkefølgen for vores spørgsmål. Omdrejningspunkterne for vores interviewspørgsmål indbefatter: - Opfattelsen af sikkerhed og atmosfære i området - Om prostitution er et accepteret fænomen i RLD - Den generelle opfattelse af prostitution - RLD som et brand for Amsterdam Vi har herefter fulgt op på den interviewedes svar med uddybende og afklarende spørgsmål. Dette har vi set som en nødvendig fremgangsmåde, da vores kendskab til selve området og dets diskurser, af åbenlyse grunde, har været meget begrænset på dette tidspunkt, og det har derved været nødvendigt at opnå denne indsigt gennem dialogen med vores informanter. Vi har herigennem givet den interviewede mulighed for at komme ind på problematikker m.v., som vi ikke selv har været bevidste om, eksisterede Præsentation af informanter I det følgende vil vi give en kort præsentation af de personer, vi har interviewet i Amsterdam. Vi har opdelt disse ud fra henholdsvis et udefrakommende og et indefrakommende perspektiv, hvilket skal forstås således, at de informanter vi integrerer under betegnelsen udefrakommende, er dem som i projektets diskussionskapitel repræsenterer de udefrakommende diskurser, dvs. diskurser om Red 16

17 Light District. Omvendt er de informanter, som er indlejret i betegnelsen indefrakommende, dem som i diskussionskapitlet repræsenterer de indefrakommende diskurser, dvs. diskurser i Red Light District Udefrakommende informanter Thea og Judith: to byplanlæggere som begge arbejder i DRO 1. Begge er specifikt tilknyttet den del af DRO, som varetager planlægningen af De Walle (Red Light District) og er derfor involveret i planlægningen af området omkring RLD. Derudover har Thea boet i RLD i 14 år og har derigennem også personligt kendskab til området Indefrakommende informanter Mariska: er en tidligere prostitueret, som gennem 5 år har arbejdet bag vinduerne i RLD. Hun er i dag stadig tilknyttet området gennem sit arbejde i PIC 2, som er et informationscenter om prostitution i RLD, hvor såvel turister som sexarbejdere kan søge information om love, regler, ulemper og fordele ved erhvervet. I kraft af sine personlige erfaringer som prostitueret og sit nutidige virke som informator omkring prostitution, har Mariska et dybtgående kendskab til området i sig selv samt forholdene for de prostituerede. Hun har desuden forfattet magasinet de Rode Lantaarn, som handler om prostitutionserhvervet, samt introduktionsbogen til prostituerede When Sex Becomes Work. Kenny: er en mand i slutningen af trediverne, der har boet i RLD i 25 år og har derved en mangeårig viden om området. Kenny færdes dagligt i området og er desuden bekendt med de prostituerede både på personligt og forretningsmæssigt plan. Steven: er en 24årig studerende, som arbejder i RLD. Han har været bosat i området i 5 år, men er i dag flyttet derfra. Han studerer økonomi og har gennem 3 år arbejdet som 1 DRO er Amsterdams Physical Planning Department. 2 PIC er en forkortelse for Prostitution Information Centre 17

18 bartender i RLD. Han har altså et godt kendskab til området, dels gennem den berøringsflade han har i forbindelse med sit arbejde men også som tidligere beboer. Monica: er 26 år og studerer kommunikation. Hun har gennem 2 år været bosat i RLD. Hun deler lejlighed med sin søster, som har boet i området gennem 4 år. Eric: er en ældre velklædt herre, som ejer en af bygningerne i RLD. En del af bygningen fungerer som bar, og herigennem er han i kontakt med et bredt udsnit af RLD s beboere og brugere. Desuden bor han selv lige udenfor RLD og færdes ofte i området på grund af den gode atmosfære, han synes, der er. Cameron: er 24 år og fra Skotland, hvor han også er bosat. Han er ofte i Amsterdam gennem sit arbejde som elektroingeniør, hvor han pt. er med i opsætningen af en ny terminal i Amsterdams lufthavn. Han tager ofte til Amsterdam for at checke, at de ansatte gør deres arbejde og er derved bekendt med både Amsterdam, men også RLD, hvor han til tider færdes under sine besøg Kritik af kvalitativ interviewmetode Vi er bevidste om, at der kan være visse usikkerheder, når man baserer sin primære empiri på kvalitative interviews. En usikkerhed i forhold til vores kvalitative interviews skal ses i et forløbsmæssigt perspektiv. Eftersom vi valgte at beskæftige os med et område, ingen af os havde større kendskab til, valgte vi meget tidligt i forløbet at tage til Amsterdam for at få et indtryk af området samt indsamle vores primære empiri. Vi har efterfølgende måtte sande, at denne tidlige empiriindsamling senere har været forbundet med en del problemer. Eftersom vi på dette tidspunkt ikke havde fundet den endelige problemstilling, var vores interviewspørgsmål brede, dette for at sikre interviewenes brugbarhed ved et ændret fokus senere i projektforløbet. Vores fremgangsmåde har været spontan og interviewene er af denne grund blevet delvist ustrukturerede, dvs. åbne, og uden konkret fokus. Desuden havde vi som udgangspunkt visse fordomme/forforståelser om RLD. Generelt var vores fordomme om RLD, at det bare var en turistattraktion, og at prostitutionen 18

19 nødvendigvis måtte have sociale konsekvenser for området. Disse fordomme har selvsagt haft indflydelse på de udarbejdede interviewspørgsmål samt haft indvirkning på vores fortolkning af svarene, dette er dog ikke ensbetydende med, at fortolkningerne er usande eller forkerte. Ud fra en hermeneutisk tilgang vil fortolkningen af et interview aldrig være forudsætningsløst, dog skal man som interviewer være bevidst om disse forudsætninger, for således at kunne tage hensyn til dem i selve fortolkningen af interviewet (Kvale 1994:59). Således har vi i vores diskussion været kritiske overfor interviewsvarene, da vi er bevidste om, at vores spørgsmål har været ladet med vores fordomme Generaliserbarhed Man kan yderligere stille spørgsmålstegn ved generaliserbarheden i kvalitative interviews, da disse i sagens natur ikke er omfattende nok til at konkludere sandheden ud fra. Men for igen at bruge Jan Trost: Det vigtige er, at man har fundet mønstret, og om det kun var hos en eller hos flere personer, man fandt det, er uinteressant i kvalitativ sammenhæng. Det interessante er at mønstret eller varianten findes (Trost 1993:80). Derfor er det heller ikke mængden af interviewede, der afgør generaliserbarheden, men netop hvilke sammenhænge eller forskelle, der identificeres i de interviewedes svar. Kvalitative interviews har desuden en usikkerhed i, at vi som fortolkere (forskere) forsøger at fortolke et genstandsfelt, som den interviewede person (aktøren) allerede har en forståelse for og således også en fortolkning af. Denne dobbelte hermeneutik bevirker, at man som fortolker må tage stilling til, om aktørens forforståelser skal inddrages og således påvirke fortolkningen af interviewet (Højberg 2004:339). Vi har således i vores bearbejdning af interviewene været opmærksomme på de respektive informanters tilknytning til RLD og dermed deres forforståelse Validitet I forhold til validiteten af vores interviews er der visse forhold, som må medtages. Idet vi transskriberer vores interviews, mister selve interviewet en del af sin mening, i og 19

20 med at vi gør en intersubjektiv dialog mellem to personer til en skrevet tekst. Det vil sige, at vi ændrer en dialog med ét regelsæt og gør den til et skriftsprog med et andet regelsæt. Desuden er det umuligt at transskribere ordret og få usagte gestikuleringer med, såsom kropssprog og grimasser (Kvale 1994:166ff). For at modvirke disse problemstillinger har vi valgt for det første at optage vores interviews på bånd, så vores efterfølgende bearbejdning af disse ikke er henvist til noter m.m., hvor der er risiko for, at noget af meningen går tabt. Desuden har vi været minimum to personer til hvert interview og efterfølgende transskribering af disse, dette for at kunne diskutere og vurdere hvordan de interviewedes svar skulle forstås/fortolkes i eventuelle tvivlsituationer. For at få vores informanter til at dele deres erfaringer og oplevelser om og af RLD og for at opretholde en dynamisk samtale, har det været vigtigt at fremme en positiv interaktion. Dette har vi gjort ved at anvende nemme og simple termer i form af talesprog fri for akademiske termer (Kvale 1994:134) Videnskabsteoretiske refleksioner Da vi i dette projekt beskæftiger os med konstruktionen af diskurser i og om Red Light District, har vi implicit bevæget os ind på et videnskabsteoretisk spor. Vi ønsker at finde frem til, hvilke diskurser der eksisterer om prostitutionen i Red Light, og hvorledes disse kan forklares og forstås. Denne forståelse og forklaring fordrer en fortolkende videnskabsteoretisk tilgang. Derved bevæger vi os inden for den hermeneutiske fortolkningsvidenskab, da dennes formål netop er at forklare og forstå, hvorledes virkeligheden er. Citationstegnet omkring virkeligheden skal ses i lyset af, at man i den hermeneutiske tradition ikke beskæftiger sig med en objektiv virkelighed, da denne altid vil være en fortolket virkelighed. Dette skal ikke forstås som om, at virkeligheden eller sandheden ikke eksisterer, men at vores opfattelse af denne altid kun vil være en fortolkning. Dermed er vi i vores tilgang til verden og forståelse heraf, altid indlejret i nogle fordomme eller forforståelser, som implicit vil have konsekvenser for vores fortolkning og forståelse af genstandsfeltet. Igennem en fortolkning og forståelse søger vi at finde mening i det fortolkede og derved opnå en horisontsammensmeltning med genstandsfeltet. Denne horisontsammensmeltning er funderet i den hermeneutiske cirkel, som netop er den hermeneutiske metodiske tilgang til genstandsfeltet. Den hermeneutiske cirkel udgøres af en del og en helhed, hvor delen og helheden ikke kan 20

21 forstås uafhængigt af hinanden, forstået således at et fænomen ikke kan forstås uden også at inddrage konteksten (tid, rum, socialitet m.m.). Derfor er den hermeneutiske cirkel en uafsluttet proces, hvor vi kan blive ved med at fortolke og forstå. Vores forståelse af eksempelvis en tekst afhænger dels af vores forforståelse om teksten og dels af den kontekst, hvori denne indgår. Hermed er den hermeneutiske cirkel en ramme for vores forforståelse og vores fortolkning og resultatet heraf, som resulterer i ny forforståelse og nye muligheder for fortolkning. Dermed stopper vi aldrig med at fortolke og forstå, da fortolkning altid vil åbne op for mere fortolkning med en ny forforståelse. Derfor er den hermeneutiske slutningsmåde baseret på en del-helheds bevægelse og en cirkulær slutningsproces, hvor der konkluderes på baggrund af fortolkninger. Selv om vi ifølge hermeneutikken ikke kan finde frem til sandheden, vil fortolkningerne blive mere præcise, netop pga. den hermeneutiske cirkels princip om, at vi bygger ovenpå tidligere fortolkninger. Dermed er sandheden en tilnærmelsesvis proces, hvor vi dog ikke kan opnå sikker erkendelse om, hvorvidt vores fortolkninger er rigtige (Thurén 2003:57). Den hermeneutiske ontologi udgøres derved af menneskets forståelsesstruktur i verden, da mennesket netop er et forstående, sprogligt og historisk væsen (Fuglsang og Olsen 2004:46). Således er den hermeneutiske epistemologi en relativistisk epistemologi byggende på forståelse, fortolkning og udlægning, idet vores erkendelse går via en indlevelse i genstandsfeltet (Højberg 2004:311ff). Da metoden netop er fortolkning, kan det hermeneutiske sandhedsbegreb siges at være relativistisk, da det er fortolkeren, der afgør, hvilken forståelse der identificeres i genstandsfeltet. Men som ovenfor nævnt bygger fortolkeren videre på tidligere fortolkninger og vil dermed tilnærme sig sandheden, dog uden at kunne opnå sikker erkendelse om sine fortolkninger. Således eksisterer der utallige forskellige fortolkninger af samme fænomen. Som ovenfor nævnt lægger vores problemformulering op til en hermeneutisk metodologi, da vi netop forsøger at forklare og forstå diskurserne i Red Light District. I vores arbejde med henholdsvis de indefrakommende og udefrakommende diskurser gør vi derfor brug af den hermeneutiske metode, dvs. den hermeneutiske cirkel. Vi forsøger netop at forklare og forstå diskurserne i Red Light District (delen) ud fra den kontekst disse er skabt indenfor (helheden), hvilket dels er den historiske og kulturelle udvikling af området, dels den førte planlægning og politik i området (både i fortiden og nutiden). 21

22 Ydermere lægger en kvalitativ interviewmetode op til en hermeneutisk metode, da vi netop vil forklare og forstå informanternes svar. Vores forståelse og fortolkning af diskurserne i Red Light District, er og var præget af vores fordomme/forforståelser. Vi havde en forforståelse af området, som dels skal ses i forhold til den diskursive fremstilling af prostitution i det danske samfund, dels i forhold til vores subjektive opfattelser af fænomenet. Herved var vi indlejret i en forståelseshorisont, som implicit var udgangspunktet for en forståelse af diskurserne i området. Vi har gennem vores arbejde med projektets empiri forsøgt at forstå, hvorledes diskurserne i området er skabt og har derved søgt en horisontsammensmeltning med genstandsfeltet (Kvale 1994:59). Dette medvirker ligeledes til, at vi ikke kan afdække de sande forklaringer på den diskursive opfattelse, vi finder i Red Light District, da vores fortolkniger vil være præget af vores fordomme og vores forforståelser. Men i og med, at vi har forsøgt at forklare og forstå genstandsfeltet ved at inddrage dettes kontekst, har vi tilnærmet os sandheden. Hvis vi skulle opnå en endnu større indsigt i genstandsfeltet, havde det været nødvendigt at tage tilbage til Red Light District, og udføre flere og eventuelt mere uddybende interviews, som derved kunne bidrage til en yderligere forståelse af genstandsfeltet. 22

23 Kapitel 3: Prostitution som samfundsfænomen Vi har valgt at indlede projektet med et afsnit omhandlende prostitution, da det er vigtigt at have en forståelse af det komplekse fænomen og have det i baghovedet videre i vores projekt. Da prostitution ikke vil være omdrejningspunktet i projektet, fungerer kapitlet også som en pointering af, at vi er bevidste om emnets kompleksitet og problematikker, selvom vi i vores projekt ikke vil gå ind i en dybere analyse af fænomenet. Hensigten bag afsnittet er altså at skabe en overordnet forståelse af det komplekse fænomen både bevæggrunde for og konsekvenser af prostitution. Som der er givet udtryk for i problemfeltet er vores tese, at fremstillingen af prostitutionen i Red Light District er en forskønnelse af fænomenet. Derfor må vi nødvendigvis afklare, hvilke problematikker der er i forbindelse med prostitution, både på det samfundsmæssige og det individuelle niveau. Disse problemer vil vi kort beskrive nedenfor. Afsnittet fungerer således som en faktaboks, hvis formål er at legitimere vores tese. Vi vil i et senere kapitel argumentere for, hvordan og hvorfor vi mener, at fokus bliver fjernet fra nogle af de problemer, der kan være i forbindelse med prostitutionserhvervet. 3.1 Hvorfor prostitution? Langt fra alle prostituerede vælger selv deres erhverv, men bliver tvunget ind i det. Trafficking af kvinder er et eksempel på dette 3. Nogle kvinder (eller mænd) bliver dog prostituerede af helt andre årsager. Ifølge en handlingsplan udarbejdet af VFC Socialt Udsatte 4 er penge den primære årsag til at arbejde som prostitueret. Ligeledes er penge hovedargumentet for at fortsætte i branchen. Den prostituerede bliver afhængig af de lettjente penge, hvilket oftest medfører en stigning i hendes/hans materielle forbrug. Følelsen af at kunne bruge flere penge på sig selv, eventuelt barn og familie, giver den prostituerede en følelse af frihed, der som en ond cirkel kan fastholde den prostituerede i prostitutionsmiljøet: Har man bare engang siddet og stablet og talt alle de hundredekronesedler eller frydet sig over at have sin pung fyldt med dem, så er det sket, og så kommer man ikke ud af det igen (VFC 2004:34). 3 Eksplicitering af dette fænomen følger i afsnittet om de samfundsmæssige konsekvenser af prostitution. 4 Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte. 23

24 3.2 Konsekvenser af prostitution Den prostituerede er nødsaget til at opretholde en vis distance til kunderne for ikke at blive følelsesmæssigt involveret, hvilket kan medvirke til, at den prostituerede efterfølgende kan opleve problemer med nærhed, intimitet og seksualitet (VFC 2004:37). Da prostitution ofte anses som værende et skamfuldt erhverv, forsøger mange prostituerede at skjule deres beskæftigelse, hvilket kan føre til en social isolering eller til et dobbeltliv. Dette gør det problematisk for den prostituerede at udvikle sociale relationer med eksempelvis venner eller kæreste (Ibid.:35). Hvis den prostituerede isolerer sig fra omverdenen, betyder det, at hendes/hans eneste sociale relationer bliver med andre prostituerede, eftersom de gennem fælles erfaringer i miljøet bedre kan identificere hinandens problemer. Dette kan også gøre det sværere for den prostituerede at forlade branchen, eftersom hun herved må undvære store dele af, nogle gange hele, sit sociale netværk. Ydermere bliver nogle prostituerede direkte menneskesky eller angste som følge af erhvervet (Ibid.: 35). Udover psykiske problemer er der også en række fysiske problemer forbundet med erhvervet, hvor især afhængighed af alkohol og euforiserende stoffer er udbredt. Herudover er erhvervet også forbundet med en betydelig risiko for vold og voldtægt, da den prostituerede oftest befinder sig alene med en kunde (Ibid.:38ff). 3.3 Prostitution som et samfundsmæssigt problem I det ovenstående har vi behandlet de mere individuelle konsekvenser, der er forbundet med prostitution og vil derfor i dette afsnit komme nærmere ind på, hvilke samfundsmæssige og sociologiske problemer der er i forbindelse med erhvervet. Ifølge VFC Socialt Udsattes handlingsplan er der i Europa sket en kraftig stigning af udenlandske kvinder i prostitution. En af årsagerne bag denne udvikling er, at trafficking af kvinder fra fattige lande med henblik på prostitution er et stigende samfundsproblem. Ordet trafficking har fået en omfattende definition af Amnesty International: Trafficking in persons shall mean the recruitment [and] transportation [ ] of persons, by means of the threat or use of force [ ] of the giving or receiving of payments or benefits to achieve the consent of a person having control over another 24

25 person, for the purpose of exploitation. Exploitation shall include [ ] the exploitation of the prostitution of others or other forms of sexual exploitation, forced labour or services [ ] ( d. 03/06/05). Trafficking er et globalt problem, hvor man anslår, at mellem flere hundredetusinde til millioner af kvinder årligt er ofre for kvindehandel (Ryan, C og Hall, Michael C. 2002:119f). Alene til Europa ankommer cirka en halv million kvinder hvert år, hvor man skønner, at 90 % ender i prostitution ( d.03/06/05). Størstedelen af kvinderne kommer fra tredje verdenslande eller Østeuropa og oftest på baggrund af falske løfter om et bedre liv i de rige vestlige lande. (Ryan, C og Hall, Michael C. 2002:120). Mange af disse udenlandske kvinder er blevet bragt til Europa af bag- eller mellemmænd ved brug af falske løfter, tvang eller vold med henblik på at blive udnyttet i prostitution. De har ofte ingen indflydelse på betingelserne for, hvor mange kunder og hvilke seksuelle ydelser de skal sælge, og er derfor særligt udsatte for seksuelt overførte sygdomme som f.eks. HIV/AIDS. Desuden er de særligt udsatte i forhold til uønskede graviditeter og fysiske og psykiske traumer fra for eksempel vold. Da handel med kvinder er ulovligt, er der yderligere problemer for den prostituerede, da hun ikke har mulighed for at få hjælp af eksempelvis sociale myndigheder og politiet i tilfælde af problemer (VFC 2004:98). Et andet perspektiv på prostitution er, at erhvervet afspejler og bekræfter en samfundsmæssig kønsbestemt ulighed og en samfundsmæssig ideologi om, at seksualitet er en handelsvare. Nogle vil mene, at prostitution er at forbinde med et patriarkalsk præget sexualsyn og sexualkultur (Social Kritik, nr juli 1991:19). Generelt er der en samfundsmæssig fordømmelse af prostituerede, selv i de lande hvor prostitution er lovlig. Prostitution opfattes som et amoralsk erhverv, og selvom dette erhverv nogle steder ses som et nødvendigt onde i samfundet, opfattes de prostituerede stadig som bad or guilty women i.e. prostitutes who can be abused with impunity as it is their own fault ( d. 05/06/05). Denne stigmatisering af de prostituerede medvirker til en følelse af isolation, og dermed er der større risiko for, at 25

26 de prostituerede ender som en marginaliseret gruppe i samfundet ( d. 05/06/05). 3.4 Opsummering Som det fremgår af ovenstående, er prostitutionserhvervet forbundet med en række konsekvenser for de prostituerede, både under og efter at erhvervet bliver udført. Desuden argumenteres der for, at uanset om man fordrer en ulovliggørelse eller en lovliggørelse af prostitution, vil prostitution som erhverv altid opfattes som urent. Denne tese vil vi inddrage i vores analysekapitel under, hvilke konsekvenser en legalisering af prostitution har haft for folks opfattelse af RLD og prostitution. 26