Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING KAPITELGENNEMGANG PROJEKTDESIGN...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING KAPITELGENNEMGANG PROJEKTDESIGN AFGRÆNSNING AF PROJEKTET PROJEKTGRUPPENS VIDENSKABSTEORETISKE POSITION VIDENSKABSTEORI I PROJEKTET TVÆRFAGLIGHED I PROJEKTET EMPIRI UNDERSØGELSESSTRATEGI VALG AF TEORI FOKUSGRUPPE KVALITETSVURDERING KRITIK AF ANVENDT TEORI ANALYSEDEL 1- INSTITUTIONELT NIVEAU ANALYSEDEL 2- GRUPPE NIVEAU ANALYSEDEL 3 - INDIVID NIVEAU DISKUSSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG

2 1 Motivation Denne projektrapport udspringer fra en undren omkring hvorfor nydanske piger klarer sig bedst i de danske videregående uddannelser(nydanske piger klarer sig bedst, ). Under gruppedannelsesprocessen undersøgte vi feltet for at vurdere hvorvidt vi kunne skrive en opgave om ovenstående. Vi fandt en rapport ved navn Ung 2011, der havde undersøgt social kontrol af unge i Danmark. I rapporten var konklusionen, at der var en større social kontrol af nydanske piger end af nydanske drenge. Vi ønskede derfor, at undersøge hvorvidt der var en sammenhæng mellem nydanske pigers uddannelsessucces og den sociale kontrol af disse piger. Senere i projektforløbet blev vi dog enige om, at den sociale kontrol har en betydning for pigernes uddannelsessucces. Dog kunne vi ikke tilskrive succesen udelukkende på den sociale kontrol, men blev enige om, at der er andre faktorer på forskellige niveauer der spiller ind på fremgangen. I den forbindelse besluttede vi, at undersøge denne succes på tre niveauer; Meso-, makro- og mikroplan. Efter den første vejledning valgte vi at præcisere disse tre niveauer til institutionelt-, gruppe- og individniveau. Vi ønskede at afdække alle de faktorer der spiller ind på fremgangen. Dog er vi selv opmærksomme på, at det ikke er muligt med de ressourcer vi har til rådighed. Så vi har et afgrænset bud på hvorfor nydanske piger klarer sig bedre. 1.1 Problemfelt Uddannelse og arbejde er vigtige komponenter for nydanskerers opnåelse af integration i det danske samfund. De seneste undersøgelser viser, at der er en markant stigning af nydanske piger på videregående uddannelser. Det er anden og tredje generationens nydanske piger der klarer sig bedst og de seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at 38 procent af de kvindelige efterkommere af forældre med anden etnisk baggrund end dansk, var i gang med en videregående uddannelse i Det gjaldt kun 2

3 37 procent af pigerne med dansk oprindelse(nydanske piger klarer sig bedst, ). Men hvad skyldes nydanske pigers fremgang i uddannelsessystemet? Disse pigers fremgang har vakt stor opmærksomhed både hos politikere og borgere. Flere politikere fra store dele af det politiske spektrum debatterede hvorfor der er så stor en fremgang hos de nydanske piger. De borgerlige mener, at den positive fremgang skyldes den tidligere VKO- regeringens stramme udlændingepolitik, herunder 24-årsreglen. Maria Krarup, integrationsordfører for Dansk Folkeparti, er blandt dem der mener, at fremgangen skyldes både 24-årsreglen og tilknytningskravet; Unge drenge og piger har fået mulighed for at udskyde et ægteskab på grund af 24-årsreglen og tilknytningskravet og har dermed fået mere tid til uddannelse (Bødskov vil ikke sætte antal på lempelser, ). Socialdemokraternes udlændingeordfører, Jacob Bjerregaard, tildeler også 24- årsreglen æren for fremgangen; Vi er nødt til at have reglen for at give de unge indvandrere - især pigerne - mulighed for at tage en uddannelse og bliver det ældre, så de har bedre mulighed for at stå fast og træffe deres egne beslutninger (Regeringspartier i strid om 24- årsregel, ). 24-årsreglen er en stramning i udlændingeloven, som har til fomål at forhindre familiesammenføring, hvis en af parterne i et ægteskab er under 24 år. Reglen omfatter ægteskab og registreret partnerskab mellem udenlandske og danske statsborgere eller andre med dansk opholdstilladelse. Den hindrer ikke indgåelse af ægteskabet, men alene tildeling af opholdstilladelse i Danmark. Formålet med loven er ifølge de partier, der stemte for 24-årsreglen at hindre tvangsægteskaber. (Hvad er 24-årsreglen?, ). Der har dog været meget kritik af påstanden om hvorvidt 24-årsreglen er grunden til fremgangen hos de nydanske piger. I et læsebrev tilkendegiver Sengül Köse, studerende ved Københavns universitet, sin kritik af politikernes forklaring på fremgangen. Hun mener ikke, at det er til politikernes eller 24-årsreglens fortjeneste, at hun har valgt at tage en 3

4 videregående uddannelse og påpeger at der ikke er et empirisk belæg for påstanden. Det er derimod en kamp for at bryde den sociale arv og en jagt på selvstændighed; Den simple forklaring på, hvorfor jeg og andre nydanske kvinder studerer på de danske universiteter er, at vi ønsker mere økonomisk og personlig frihed. ( Absurd, at politikere tager æren for min uddannelse, ) Undersøgelser har påvist, at de unge nydanske piger er mønsterbrydere. Undersøgelsen Indvandrere og det danske uddannelsessystem, foretaget af Rockwell Fonden, viser at de unge nydanske piger ønsker at være selvstændige og vil bryde den sociale arv. Sociolog Camilla Hvidtfeldt, en af de deltagende i undersøgelsen, mener at nydanske pigernes fremgang i uddannelsessystemet vil ændre vores hidtidige opfattelser af køn, etnicitet og klasse: Vi kan allerede se det nu: Nydanske pigerne klarer sig bedre end danske mænd med lignende social baggrund, og det vil betyde, at vi må ændre vores hidtidige opfattelser af, hvem der er svag, og hvem der er stærk (Nydanske piger er mønsterbrydere, ) Debatten omkring nydanske pigers fremgang har også været omkring den sociale kontrol af dem. Der menes, at der er en sammenhæng imellem nydanske pigers fremgang i uddannelsessystemet og den sociale kontrol i deres hjem. Undersøgelsen Ung i 2011, foretaget af Als Research på vegne af det daværende Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, undersøgte unge nydanskers oplevelser af social kontrol, frihed og grænser. Undersøgelsen har været omkring forskellige temaer, som bl.a. uddannelse og socialt liv, og viser, at der er en større social kontrol og begrænset frihed hos de nydanske piger end hos de nydanske drenge. Ung i 2011 viser, at den sociale kontrol ikke er så stor hos drengene og de seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at drengene er bagud på de videregående uddannelser i forhold til pigerne. Dette kan også sætte spørgsmål ved hvorledes kønsrollerne hos indvandrerfamilierne har en betydning for denne fremgang. Kan de traditionelle normer og praksis for kønsroller spille en rolle i denne sammenhæng? Ligeledes kan debatten handle om hvorvidt kønsrollerne derhjemme også kunne være en fordel for de nydanske piger. Særligt 4

5 fordi opdragelsen af pigerne til en hjemmekultur kan bevirke, at disse piger får mere tid og motivation til at klare udfordringerne i uddannelsessystemet. Som det fremgår foregår debatterne på forskellige sfærer, hvori man prøver at komme med en forklaring på hvordan man kan forstå denne fremgang. Man ser i debatterne, at mange sfærer tilskriver denne succes til at være enten det institutionelle gennem de politiske initiativer, eller ændringerne i samfundet, samt individets bestræbelse på et bedre liv. Hele debatten omkring nydanske pigers fremgang får projektgruppen til at fundere over hvilke faktorer der spiller ind i deres succes. Ovenstående debatter og problematikker leder os til følgende problemstilling: 5

6 1.2 Problemformulering Hvilke faktorer spiller ind på de nydanske pigers fremgang på de videregående uddannelser? Og hvorledes kan man forstå dette? Arbejdsspørgsmål: Problemformuleringen vil vi søge at besvare ved hjælp af arbejdsspørgsmål. Arbejdsspørgsmålene er udarbejdet således, at de er opdelt i de tre niveauer vi beskæftiger os med i vores analyse. De tre niveauer vi beskæftiger os med i projektet er følgende; Institutionelt niveau, gruppe niveau og individ niveau. 1.Institutionelt niveau: - Har 24-årsreglen en betydning for nydanske pigernes fremgang i uddannelsen? 2.Gruppe niveau: - Hvilken betydning har fællesskaberne for de nydanske pigers valg af uddannelse? 3.Individ niveau: - Hvilke forventninger har nydanske piger til deres uddannelse? 1.3Begrebsafklaring Videregående uddannelser: videregående uddannelse er et udannelsesniveau, som er designet til at bygge oven på en gymnasial eksamen eller en erhvervsuddannelse. Uddannelserne kan inddeles i forskellige typer: 2- årige erhvervsakademiuddannelser 3-4½- årige professionsbacheloruddanelser 5-6- årige universitetsuddannelser (Søguddannelse.nu ). 6

7 Langt de fleste videregående uddannelser er normeret til at vare mellem to og fem år og spænder over alt lige fra de praktiske og kreative uddannelser til de mere boglige og teoretiske studier. I Danmark findes ca. 400 forskellige videregående uddannelser(søguddannelse.nu ). Nydanskere: betegnelsen nydanskere anvendes her om indvandrere og deres efterkommere. Indvandrere omfatter både flygtninge og arbejdsimmigranter der er kommet til Danmark af forskellige grunde som for eksempel familiesammenføring eller som arbejdskraft. Betegnelsen danskere anvendes om majoritetsbefolkningen. Dette skal ikke forstås som at etniske minoriteter ikke kan føle sig danske, men denne grove adskillelse sker på baggrund af at få et mere nuanceret billede af problemstillingen og til at forstå vores felt bedre. Tit er disse identiteter i en gråzone hvor de overlapper hinanden. Disse betegnelser skal først og fremmest opfattes som analytiske begreber, der giver mening i denne sammenhæng. Fælleskaber: Vores forståelse af begrebet fælleskaber er en grupper af mennesker, der er sammen om noget og derved føler sig som en del af denne gruppe. Herved er samfundet og familien også et fællesskab. Det kan blandt andet være i det miljø man befinder sig i eller ens egen og familiens omkreds. Klasse: Gennem projektet skal klasse forstås som den uddannelsesbaggrund nydanske familier har og hvilke arbejde de beskæftiger sig med. Frihed: Frihed her skal forstås som selvbestemmelse over sit eget liv og studie, samt bestemmelse over sit eget sociale liv. 7

8 2 Metodiske overvejelser Formålet med følgende metodeafsnit er at skabe oversigt over det anvendte empiri, teorier og metoder, samt at skabe overskuelighed og sammenhæng i projektet. Dette afsnit indeholder overvejelser om det valg og fravalg vi har truffet under processen for at komme frem til besvarelsen af vores problemformulering. Ydermere ønsker vi at give en uddybning og redegøre for de kilder vi benytter os af og samtidig forholde os kritiske overfor disse. 2.1 Kapitelgennemgang Projektet består af seks overordnede kapitler. Det første kapitel består af vores problemfelt, problemformulering og arbejdsspørgsmål. Desuden indeholder kapitlet en begrebsafklaring. Dette kapitel har til formål at introducere læseren for vores undersøgelsesfelt og problemstilling. Metodekapitlet er det næste kapitel i projektet. Dette kapitel har til formål at præsentere den anvendte metode i projektet og de valg og fravalg vi har foretaget os gennem projektskrivningen. Desuden indeholder kapitlet en projektdesign, vores videnskabsteoretiske valg og refleksioner, vores anvendte empiri, og vores fokusgruppe-afsnit. Det tredje kapitel er vores teoriafsnit. Formålet med dette er at redegøre for den anvendte teori i projektet, herunder Nancy Frasers retfærdighedsteori og Patricia Hill Collins intersektionalitetsteori. Det fjerde kapitel er vores analyse. Her vil vi med udgangspunkt i det samlede empiri analysere projektets problemstillinger samt operationalisere de begreber som vi anvender i projektet. Vi opdeler analysen i 3 niveauer: institutionelt-, gruppe- og individniveau. 8

9 Det femte kapitel er diskussionen i projektet. Her diskuteres hvorledes man kan forstå nydanske pigers uddannelsessucces, samt hvilke omstændigheder det skaber for dem. Ydermere diskuterer vi resultaterne fra analysen. Kapitel seks er projektets konklusion. Her samler vi op på analysens resultater og diskussion, hvorigennem problemformuleringen bliver besvaret. Kapitlet indeholder også en perspektivering, hvor vi gør rede for de overvejelser vi har gjort os omkring undersøgelsesfeltet. 2.2 Projektdesign 9

10 2.3 Afgrænsning af projektet For at besvare vores problemformulering bedst muligt har vi set det nødvendigt at indskrænke feltet. Vi har i projektgruppen fravalgt at lave en samlet undersøgelse af nydanske piger og drenges fremgang på de videregående uddannelser. Dette har vi gjort grundet en markant forskel imellem pigernes og drengenes udvikling. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser at nydanske piger klarer sig bedre end drengene. Vi har fravalgt at undersøge hvorfor der er en forskel imellem nydanske piger og drenges procentvise andel i de videregående uddannelser, da vi i projektet fokuserer på hvilke faktorer der har en betydning for pigernes uddannelsessucces og hvordan dette kan forstås. Vi har endvidere valgt at beskæftige os med videregående uddannelser, da det er her pigerne har mest fremgang. Dog skal det påpeges at vi i analysedel 2 ser på pigernes grunduddannelse og ungdomsuddannelse for at belyse hvordan informanterne og familiernes oplevelser med det danske uddannelsessystem har været. For at undersøge vores problemstilling har vi valgt at arbejde med Patricia Hill Collins intersektionalitetsteori, samt hendes tre analyse niveauer; institutionel-, gruppe- og individniveau: På institutionelt niveau har vi valgt at undersøge hvorvidt 24-årsreglen har en betydning for nydanske piges fremgang. Vi har valgt at beskæftige os med 24- årsreglen, da der i debatten omkring afskaffelsen af denne er nogle politikere, der vil beholde stramningen og påpeger at 24-årsreglen har sørget for at de nydanske piger i dag kan tage en uddannelse i og derfor ikke bliver tvunget til ægteskab af familien. Endvidere har vi på gruppeniveau valgt at beskæftige os med både familien og samfundet. Dette har vi gjort, da det hovedsageligt er de to fællesskaber der kan påvirke individet til en høj grad. Vi har derfor fravalgt at beskæftige os med de øvrige fællesskaber de befinder sig ved. Vi har i forlængelse af dette valgt at 10

11 beskæftige os med tre intersektioner; køn, etnicitet og klasse, da projektet er en køns- og etnicitetsforskning. Vi har valgt at beskæftige os med klasse, da det er vigtigt at vurdere hvilken uddannelsesklasse pigerne kommer fra. Er de fra familier der er veluddannede? Eller er de fra familier der er uden nogen form for uddannelse? Dette vil belyse hvad uddannelse betyder for pigerne. Vi har fravalgt at beskæftige os med intersektioner såsom seksualitet, da dette ikke kan belyse det undersøgte problemstilling. Ud fra intersektionalitetsbegrebet forstås niveauer og sociale kategorier som værende indbyrdes afhængige og uadskillelige. Vi mener dog alligevel, at det er nødvendigt, at prøve, at belyse niveauerne hver for sig, for at få en dybere forståelse af de enkelte elementer. Desuden har vi fravalgt at beskæftige os med etniske danske piger der ligeledes klarer sig godt. Dette har vi besluttet, da der er i medierne er en højere tendens til at stigmatiserer de nydanske piger. 2.4 Projektgruppens videnskabsteoretiske position I dette projekt har vi positioneret os indenfor den hermeneutiske videnskabsteori: Hermeneutik er læren om forståelse og fortolkning. I den hermeneutiske videnskabsteori er der fire retninger; den traditionelle, den filosofiske, den kritiske og den metodiske(fuglesang et. Al. 2009:309) Alle fire retninger deler nogle helt fundamentale aspekter omkring tilgangen til videnskab: At forståelse og fortolkning er det centrale, og at dette kommer før forklaring, samt at genstandsfeltet der undersøges selv indeholder egne forståelser, som det er nødvendigt at fortolke på(ibid.). Den filosofiske hermeneutiks målsætning havde grobund i et ønske om at forstå hvorfor mennesket fortolker, og lagde derfor ikke et fokus på det metodiske aspekt. Endvidere beskæftiger filosofisk hermeneutik sig ligeledes med refleksioner omkring hvad mennesket reelt er et produkt af, og hvordan dette 11

12 påvirker dets muligheder for at opnå forståelse. Ifølge Gadamer er der nogle forskellige principper som udgør mennesket, og dets muligheder for forståelse. Disse principper tager udgangspunkt i at mennesket både er fortolkende, historisk samt sprogligt(ibid.:321). Det historiske aspekt kommer til udtryk ved, at mennesket er et produkt af den tid de lever i samt de traditioner der stammer fra tidligere tider. Dermed kan det ikke lade sig gøre, at fx fortolke et værk baseret udelukkende på dets egen historiske kontekst, såsom den metodiske hermeneutik hævder. Den filosofiske hermeneutik påpeger, at mennesket ikke kan undvige indflydelsen fra den historiske proces de selv indgår i(ibid.:366ff). Dette projekt tager udgangspunkt i kritisk hermeneutik, som er inspireret af filosofisk hermeneutik. I den kritiske hermeneutiske retning, fokuseres der på ideologi og magt som en undertrykkende funktion(fuglesang et al. 2009:333). Endvidere er det i kritisk hermeneutik sprogligheden der karakterer det at være menneske. Forståelse er således ikke en epistemologisk bestemmelse, men en ontologisk bestemmelse. Det ikke muligt at forstå og fortolke de sociale aktørers intentioner, motiver og handlinger uafhængig af den der skal fortolke disse. Dialog og samtale er altafgørende for forståelse af verden og hinanden. Og erkendelse af verden er aldrig forudsætningsløst. Vi har alle nogen fordomme og erkendelsesinteresser(ibid.) Videnskabsteori i projektet Som ovenfornævnt har vi i projektet valgt en hermeneutisk tilgang, da vi i projektet beskæftiger os med forskellige sociale kategorier såsom køn og etnicitet. Disse sociale kategorier er brede begreber og får ny betydning og diskurs alt efter den kontekst man anvender dem i. For at undgå en ny diskurs af disse begreber, har vi set det nødvendigt at fortolke og forstå disse kategoriers betydning ud fra vores egen forståelseshorisont. Vores hermeneutiske tilgang har også betydning for den metode, empiri og de teorier vi anvender i projektet. Og derudover er det vores intention at bruge videnskabsteori som refleksion gennem hele projektet. 12

13 Hermeneutikken og teori I projektet anvender vi 2 teoretikere; Nancy Fraser og Patricia Hill Collins. Nancy Fraser har en kritisk teoretisk tilgang i sin teori. I sin retfærdighedsteori søger Fraser at evaluere og forandre samfundet ved at opstille alternativer. Hun søger at forklare hvordan samfundet er, og hvordan det bør være ved at anvende en kritisk analytisk tilgang til denne. Med andre ord mener Fraser, at der altid er et bedre alternativ til det eksisterende(fraser, 2003). I projektet søger vi at forstå hvorfor nydanske piger i højere grad tager en videregående uddannelse og hvilke mekanismer der påvirker disse pigers motivation. Da vi ikke søger at opstille et alternativ eller løsning på nydanske pigers uddannelsessucces, men søger at forstå dette, er en kritisk teoretisk tilgang ikke passende. Endvidere kan begreber forstås og fortolkes anderledes alt efter hvilken kontekst man anvender dem i. Nancy Fraser anvender begreberne anerkendelse, omfordeling, retfærdighed og uretfærdighed. Alle fire begreber har brede definitioner, og derfor så vi det nødvendigt at anvende vores egen forståelse og fortolkning af disse begreber i vores analyse. Patricia Hill Collins har en standpunktfeministisk tilgang i sin Intersektionalitetsteori(Collins, 1991). Den feministiske videnskabsteori beskæftiger sig med kvinders samfundsmæssige betydning og individuelle værdi. Målet for feminister er at afskaffe diskriminering og undertrykkelse af kvinder, og at bekæmpe mandsdominans i samfundet (Den store danske, ). Intersektionalitetsbegrebet er en sammenvævning af de sociale kategorier såsom køn, etnicitet, klasse osv. og har til formål at belyse samspillet mellem undertrykkelses- og dominansformer i samfundet. Collins intersektionalitetsteori anvendes i projektet som analyseramme. Som tidligere nævnt søger vi ikke at undersøge betydning og diskurserne for de sociale kategorier, men søger at forstå hvordan kategorierne påvirker disse pigers 13

14 fremgang i de videregående uddannelser. Endvidere søger vi heller ikke at afskaffe diskrimination og undertrykkelse, men at undersøge nydanske pigers positive fremgang i det danske uddannelsessystem. Derfor har vi valgt at fraskrive os en feministisk tilgang i projektet. De teorier der bliver anvendt i projektet er bygget på gruppens egne forståelser, som bliver benyttet i en hermeneutisk sammenhæng. De betydninger vi udlægger fra teorien, korresponderer ikke nødvendigvis med de holdninger, og intentioner teoretikerne havde med værkerne. Det er ikke muligt at forstå et værk baseret udelukkende på dets egen historiske kontekst, som den metodiske hermeneutik selv hævder. Vores valg af teoretikere og teorier bliver således anvendt hermeneutisk i projektet, selvom de har et anderledes videnskabsteoretisk udgangspunkt og således et andet syn på ontologien og epistemologien. Vores forståelser af teorierne sker på baggrund af en horisontsammensmeltning imellem projektgruppen og teoretikerne. 14

15 Hermeneutik og empiri Projektet empiriske grundlag består af vores fokusgruppeinterview, da hermeneutik er læren om fortolkning og forståelse. Derfor er forskerens egen rolle vigtig i indsamlingen og bearbejdelsen af stoffet. Ved at lave fokusgruppeinterview kan vi bringe os selv i meningsudlægningen. Da vi anvender tragtmodellen til vores fokusgruppeinterview, har vi mulighed for at deltage aktivt i diskussionen. Når man har en hermeneutisk tilgang, søges der ikke blot en udlægning af aktørernes meningsfulde handlinger. Forskeren skal også bringe sig selv ind i meningsudlægningen af genstandsfeltet(fuglsang et al. 2009:339 f.). Endvidere indeholder genstandsfeltet der undersøges egne forståelser, som det er nødvendigt at fortolke på(ibid.:309f). Ved at lave fokusgruppeinterview kan vi undersøge genstandsfeltets forståelser. Da vores informanterne befinder sig i vores genstandsfelt, vil deres interaktion frembringe disse forståelser. Det ikke muligt at forstå og fortolke de sociale aktørers intentioner, motiver og handlinger, uafhængig af den der skal fortolke disse. Dialog og samtale er altafgørende for forståelse af verden og hinanden og erkendelse af verden er aldrig forudsætningsløs. Vi har alle nogen fordomme og erkendelsesinteresser(ibid.:333ff.). Som tidligere nævnt benytter vi os af tragtmodellen. Tragtmodellen giver moderatoren mulighed for at deltage aktivt. Informanternes interaktion med hinanden og moderatoren har en betydning for hvordan de forstår hinanden. Fokusgruppens formål er, at sætte vores fordomme og forståelser på spil igennem interaktionen, og dermed opnå en horisontsammensmeltning. 2.5 Tværfaglighed i projektet I projektet ønsker vi at belyse vores undersøgelsesfelt gennem brug af en kombination af to teorier. I og med at de nydanske pigers uddannelsessucces kan studeres gennem mange forskellige discipliner og paradigmer har vi derfor valgt at undersøge dette gennem et sociologisk og politologisk vinkel. Dette sker på 15

16 baggrund af projektets problemstilling samt den metodiske tilgang til projektet. Indenfor disse to discipliner har vi udvalgt nogle teorier som er mest relevant for vores undersøgelsesfelt. Indenfor det sociologiske blev valget på Patricia Hill Collins forståelse af intersektionalitet samt de paradigmer hun anvender til sin analyseramme. Denne analyseramme bliver suppleret med den politiske filosof Nancy Frasers retfærdighedsteori. Disse to teorier indenfor de to fag discipliner vil til sammen give projektet nogle paradigmer som så vil blive anvendt til udarbejdelsen af projektet. 2.6 Empiri Valg og behandlingen af empiri har i høj grad indflydelse på hvorledes det færdige projekt er udformet, samt hvilke synsvinkler der vil blive inddraget i projektet. Vi valgte i projektgruppen at lægge fokus på den kvalitative tilgang til projektet. Vores grundlæggende empiri består af en fokusgruppe, som har diskuteret relevante spørgsmål vi har udarbejdet. Denne beslutning var et produkt af flere faktorer. Projektet søger at undersøge hvorledes man kan forstå nydanske pigernes fremgang i de videregående uddannelser, samt hvilke faktorer der spiller ind denne fremgang. For det første ville vi i gruppen selv producere og benytte os af den primære empiri. Vi indså hurtigt at en kvantitativ tilgang til projektet ikke ville være fyldestgørende, da en kvantitativ tilgang lægger mere vægt på struktur og korte svar, som kan blive bearbejdet og kategoriseret (Bryman 2008:437). Derfor er den kvalitative tilgang mest relevant for vores projekt. Endvidere har vi i projektet en hermeneutisk positionering, der forudsætter forståelse og fortolkning og derfor vil den kvalitative tilgang være oplagt at anvende. Som ovenfornævnt undersøger vi hvilke faktorer der spiller ind i de nydanske pigers fremgang på de videregående uddannelser. Vi ønsker at inddrage pigernes synspunkter i det undersøgte emne og det mener vi bedst kan gøres gennem fokusgrupper, da man derigennem producerer empiriske data på gruppeniveau (Halkier 2008:9). Den kvalitative metode ser på de sociale forudsætninger og interaktioner, som befinder sig i undersøgelsesfeltet. Man kan ved anvendelsen af den kvalitative metode få indblik 16

17 i sagens position. Dvs. ved at spørge personerne der er involveret i sagen, og ikke ved at betragte sagen (Bryman 2009:160). En anden begrundelse for valget af selvproduceret kvalitative empiri var også troværdighed. Vi mener at vi opnår en større saglighed i projektet ved at benytte os af denne fremgangsmåde. Dette skyldes at empiri der stammer direkte fra den fokusgruppe vi inddrager i projektet vil være af bedre troværdighed. Derved hæfter vi os ikke udelukkende på empiri indsamlet andre steder fra, og dette skaber en større pålidelighed idet vi kan være sikre på at materialet ikke er blevet bearbejdet af andre kilder og det derfor ikke indeholder aspekter som grupperingerne selv ikke kan stå inde for. Denne benyttelse af bestemte metoder til frembringelsen af et mere stabilt grundlag for viden, stemmer overens med vores metodiske hermeneutiske fremgangsmåde. Brugen af vores primære empiri vil derudover betyde at vores analyse ikke bliver præget af andres fortolkninger og positioneringer, som ofte kan være en risiko når man benytter sig af sekundær empiri. Projektets gyldighed og pålidelighed vil blive nærmere vurderet i et senere afsnit. 2.7 Undersøgelsesstrategi Når vores undersøgelser producerer og opnår viden omkring projektets undersøgelsesfelt sker dette ikke tilfældigt. Den viden vi danner og de konklusioner vi kommer frem til er opnået i en løbende veksling mellem teoretisk tilgang og det empiriske materiale, som tilsammen har en indvirkning på undersøgelsens endelige resultater og konklusioner. Dette betyder at vi har arbejdet efter den abduktive metode. Med andre ord betyder dette, at vi arbejder i en zone imellem det induktive og deduktive studie(bryman, 2008:10f). Vores undersøgelse er inspireret af både den beskrivende og den forklarende forskningsstrategi(olsen, 2009:188). Dog mener vi ikke, at alle kriterierne i de to undersøgelsesstrategier opfyldes i vores projektrapport, da dette ikke er relevant for vores opgave. Den beskrivende undersøgelse retter sig mod at beskrive processer og relationer, hvilke vi gør igennem vores opgave. Vi prøver igennem opgaven at beskrive den relation der ligger til grund for en nydansk piges 17

18 uddannelsessucces og hvilke processer der gør sig gældende. Vi vil ydermere beskrive den udviklingsproces informanterne har oplevet fra deres grunduddannelse til deres videregående uddannelse. Her anvendes de begreber der udspringer fra de teorier vi anvender i opgaven(olsen, 2009:188). Derudover kan vores opgave siges at have et forklarende undersøgelsesbehov, da opgaven ligeledes prøver at forstå årsagssammenhængen samt at forstå de bagvedliggende faktorer. Her kan der argumenteres for at vi i projektrapporten tilstræber os efter at belyse årsagen til denne fremgang hos de nydanske piger hvor vi, ligeledes gennem et forklarende undersøgelsesbehov, prøver at forstå relationerne bagom det almindelige anvendt forklaring(olsen, 2009:188f). Vi finder denne fremgangsmetode essentiel for besvarelsen af vores problematik, da den abduktive metode sammen med de valgte mål forsøger at komme med en bagvedliggende forklaringer på de observerede data. Dette betyder at vi igennem vores undersøgelse af feltet konstant vil veksle imellem teori og empiri. I projektet vil den indsamlede empiri og data blive sammenfattet med det teoretiske fundament, hvor vi benytter teorien som en analyseramme for vores projektrapport. 2.8 Valg af teori I opgaven ønskes der at belyse opgavens problemstillingen ud fra en intersektionalitetstilgang. Både intersektionalitet og The Matrix of Domination anvendes som analyseramme i projektet. Dette indebærer en inddragelse af forskellige teorier og metodiske aspekter. Vi vil her kort redegøre for, hvordan vi anvender disse teorier. Intersektionalitetsbegrebet er med til skabe vores overordnede analyseramme, hvor vi her igennem afdækker de ulighedsskabende strukturer i samfundet, som de nydanske piger indgår i. Vi har valgt at undersøge dette igennem Patricia Hill Collins tre niveauer, nemlig det individ, gruppe og institutionel niveau. For at få en fyldestgørende analyse har vi yderligere valgt at inddrage Nancy Frasers retfærdighedsteori og målet om lighed i deltagelse. Derudover vil vi benytte Frasers teori til at skabe en forståelsesramme for de ulighedsskabende 18

19 strukture i samfundet samt hendes begreber til at anskueliggøre de faktorer der spiller ind på nydanskeres uddannelsessucces. Ud fra intersektionalitetsbegrebet forstås niveauer og sociale kategorier som værende indbyrdes afhængige og uadskillelige. Vi mener dog alligevel, at det er nødvendigt, at prøve, at belyse niveauerne hver for sig, for at få en dybere forståelse af de enkelte elementer. 19

20 2.9 Fokusgruppe Når man anvender fokusgruppe, producerer man empiriske data på gruppeniveau om et emne, som undersøgeren har bestemt. Den enkelte deltager bliver ikke interviewet af en interviewer, men deltager i en række interaktioner og diskussioner sammen med de andre deltagere og hvor diskussionerne og emnet er besluttet af forskeren (Halkier, 2008:9). Derfor er fokusgrupper først og fremmest gode til at producere data om sociale gruppers betydningsdannelser, interaktion og normer (Halkier, 2008:13). Det er først og fremmest deltagernes udveksling af erfaringer, holdninger og opfattelser af deres hverdag der er kilden til data. Fokusgruppe handler om at reflektere hverdagslignende situationer og opfordre deltagerne til at udlægge deres tanker og engagere sig i hinandens udtalelser. Deltager har ligeledes mulighed for at spørge ind til hinandens erfaringer og kommentere hinandens forståelser og holdninger som vil give os mere nuanceret billede af problemstillingen og hvorledes denne problemstilling reflekteres hos gruppen(halkier, 2008:14)(Bryman, 2008:473). Strukturering af fokusgrupper Når det gælder struktur er der flere forskellige valg at tage stilling til. Først og fremmest skal man beslutte sig for, hvor meget man som forsker vil deltage i fokusgrupperne. Man skal tage stilling til hvor mange i projektgruppen der skal deltage og hvem der skal fungere som moderator, og hvem der skal fungere som observatør og hjælper (Halkier 2008:38). Niveauet for forskerens involvering og dermed også strukturering af fokusgrupper er et vigtigt valg. Jo mere forskeren involveres, jo mere strukturering kræver det(ibid.). Strukturering i fokusgrupper betyder det samme som i kvalitative interviews; jo flere specifikke spørgsmål, jo mere struktureret bliver interviewet. Der er tre modeller for fokusgruppeinterviews; En løs model, en stram model og tragt- modellen (ibid.). Den løse model har få startsspørgsmål der er meget brede og åbne. Den stramme model indebærer flere og mere specifikke spørgsmål, hvor tragt- modellen er en kombination af den løse og stramme model. 20

21 Vi har derfor valgt at anvende tragtmodellen til vores fokusgruppeinterviews, da det er bedst egnet til det undersøgte problem i dette projekt. Når man anvender tragtmodellen kan man med starte åbent og slutte med mere specifikke spørgsmål (ibid.:40). På denne måde bliver det muligt, at give meget plads til deltagernes egne perspektiver og interaktion med hinanden, samt få belyst egne forskningsinteresser (ibid.). Spørgeguiden er det andet valg man skal foretage ved strukturering af fokusgrupper. De spørgsmål spørgeguiden består af skal være et udtryk for projektets erkendelsesinteresser. Derefter afhænger valget af indhold og form i spørgeguiden sammen med valget af struktureringen (ibid.:41). Styrker og svagheder ved fokusgrupper Vurdering af fordele og ulemper ved at bruge fokusgrupper som metode er afhængig af det konkrete projekts formål og udformning(halkier, 2008:12). Personens erfaringer og brugen af disse erfaringer er ofte underliggende og implicit. Fordelen ved brug af fokusgruppe er, at deltagerne i interaktionen begynder at reflektere over og gøre opmærksom på deres holdninger og forståelser, og dermed tvinger sig selv til at udtrykke sig på disse erfaringer og forståelser. Som undersøger opnår man hermed en viden om, hvad en gruppe mennesker er enige om og hvad de er uenige om. Dermed får undersøgeren et indblik i gruppens diskussionsproces og deres vurderinger af undersøgelsesfeltet(ibid.10). Fokusgruppe er som nævnt velegnede til at producere data om sociale gruppers fortolkninger, interaktion og normer hvorimod fokusgrupper ikke egner sig til at producere data om individers livsverdener(ibid.13). Dette skyldes at den enkelte deltager i fokusgruppen får sagt meget mindre end den enkelte deltager i et individuelt interview. Omvendt for undersøgeren i et fokusgruppeinterviewet mulighed for at være til stede i dynamiske gruppeprocesser som diskussioner, konsensusdannelser og konflikthåndteringer(ibid.13) (Bryman, 2008:475). Det er vigtig at overveje hvorvidt data i ens undersøgelse enten delvist eller helt befinder sig på gruppeniveau, ellers bliver de sociale interaktioner mellem deltagerne i 21

22 fokusgruppen ikke en analytisk fordel. Dermed risikerer man at vælge en metode til dataproduktion, som ikke er valid(halkier, 2008:9-10). Vi er bevidste om, at dette aspekt kan sætte nogle begrænsninger for udbyttet af det udarbejdede datamateriale. Vi er også bevidste om, at vi ikke får det dybe indblik i hver enkel deltagers livsverden. Dog er vores formål med at anvende fokusgruppeinterview, at få indblik i den viden der produceres i den sociale interaktion. Samtidig også at undersøger hvad de nydanske piger lægger vægt på i forhold til anerkendelse, og hvilke forestillinger de har med hensyn til uddannelse. For at komme frem til dette data materiale kræver det ikke nødvendigvis at få indblik i hver deltagers livsverden, men at man kun kan nøjes med interaktion på et gruppeniveau, da det er diskussionerne og forestillingerne imellem deltagerne der er vigtige her(bid.13). Konsekvensen af disse sociale interaktioner kan være, at der kan forekomme polarisering eller for meget enighed om emnet blandt de deltagende, så variationen af deltagernes forestillinger forsvinder og dermed vil diskussionerne og samtalerne bliver centreret omkring enigheden iblandt (ibid.27). Derfor er vi bevidste om, at det er vigtigt som undersøgere at involvere sig i dialogen, for at skabe en balance i interaktionen. På den måde kan vi bevirke, at de deltagende tilbageholder deres forståelser og erfaringer, samt at alle til en vis grad medvirker og bidrager til dialogen. Valg af informanter Ved anvendelse af fokusgruppe er det nødvendigt at reflektere over de konkrete metodiske valg i forbindelse med vores fokusgruppe. Hvor mange og hvem der skal deltage, hvor interviewet skal foregå og hvilke spørgsmål der skal stilles. Først og fremmest har vi valgt vores deltagere udefra vores undersøgelsesfelt. I og med at vi undersøger nydanske pigers uddannelsessucces og hvordan de selv reflekterer over dette, var det oplagt at diskutere dette med de piger der selv befinder sig i feltet. Vi har ydermere valgt deltagerne ude fra de ligheder de har, nemlig deres køn og at de har en anden etnisk baggrund end dansk. Vi er bevidste om, at en homogen gruppe vil risikere at der ikke kommer nok social udveksling og at sådan en sammensætning af en gruppe kan medføre, at der er 22

23 en konsensus om det diskuterende emne. På baggrund af dette har vi forsøgt at sammensætte piger fra forskellige uddannelser og fra forskellige kulturelle baggrunde, for dermed at skabe en balance og få en mere nuanceret diskussion(halkier, 2008:28). Først og fremmest har vores valg og fravalg omkring deltagerne også været påvirket af samfundsdebatten omkring indvandrere. I og med at de fleste indvandrere i Danmark er fra bestemte lande har dette også påvirket vores sammensætning af deltagerne. Derfor består informanterne hovedsagligt fra de kulturelle baggrunde som er mest repræsenteret i Danmark. Vi er bevidste om de kulturelle normer er forskellige fra land til land og at disse normer kan betyde at pigerne forstår og fortolker diskussionerne anderledes. I sammensætning af fokusgruppen har vi som udgangspunkt valgt at have en blanding af informanter der kender hinanden i forvejen og informanter der møder de andre for første gang. Dette sker af to grunde. For det første skyldes det at, vi har brugt vores eget netværk til at finde deltagerne, og det dermed har betydet at vores to informanter kender hinanden fra uddannelsesstedet. De andre informanter kender ikke hinanden i forvejen. For det andet ser vi en fordel i at have en blanding, da det vil være med til at skabe en dynamisk interaktion. De informanter der ikke kender hinanden i forvejen, vil ikke blive underlagt i de eksisterende sociale relationer, som kan forplumre de indholdsmæssige mønstre i informanternes udtalelser. De er også nødt til at spørge hinanden eksplicit, fordi de ikke kan tage noget for givet ved hinandens forståelser og fortolkning og det dermed bidrager til at få flere perspektiver frem. Desuden vil informanter der ikke kender hinanden blive mindre påvirket af den sociale kontrol der kan være ved fokusgrupper og dermed betyde en større frihed til at udtale sig uden at stå til ansvar for dette. Fordelen ved at to af vores informanter kender hinanden i forvejen er, at det kan være let for dem at tage del i samtalen, fordi de er trygge ved hinanden. På den måde har man også kendskab til hvordan den anden vil reagere i bestemte situationer. Deltagere fra samme netværk kan også uddybe hinandens perspektiver på grund af delte erfaringer og oplevelser(halkier, 2008:30). Vi er 23

24 bevidste om, at denne løsning også har sine ulemper. De informanter der kender hinanden i forvejen kan komme til at skabe en dominerende relation, der vil få en effekt på de andre informanters udtalelser. Ydermere er vi klar over, at dette også kan betyde at de informanter der for første gang møder de andre vil blive tavse og holde sig tilbage. Disse forhold er vi opmærksomme på og vi vil gennem hele fokusgruppen sørge for at alle informanter deltager på lige fod og stræbe efter at opretholde dynamikken. Vi har valgt at bruge fem personer til vores fokusgruppe. Dette antal er valgt ud fra et ønske om at få en bred repræsentation af meninger, uden at fokusgruppen bliver for stor til at man kan risikere at interaktionen splittes op i undergrupper. Mindre grupper kan også være en fordel hvis emnet for samtalerne er sensitivt eller hvis emnet for samtalerne i deltagernes hverdagsliv typisk foregår eller tales om i mindre grupper, som blandt venner eller familien (Halkier, 2008:33f). Vi har ydermere valgt at foretage os et fokusgruppeinterview, både af hensyn til vores manglende erfaring på området og for at kunne bevare overblikket over den indsamlede empiri. Vi er bevidste om, at dette kan have metodiske problemer, da vores fokusgruppe er vores primære og eneste empiri og at vi dermed risikerer, at vi ikke kommer nok i dybden med vores data. Dog skal man også være opmærksom på, at man ikke overproducere data så det kun forbliver overfladisk og at man ikke kan overskue at bearbejde det indsamlede data(halkier, 2008:35). Derfor har vi valgt at følge Michael Bloors anbefaling om at holde antallet af fokusgrupper til absolut minimal, da fokusgruppe er meget arbejdsintensivt(halkier, 2008:36). 24

25 Informanternes baggrund Målet med dette afsnit er en kort beskrivelse af vores fokusgruppe informanter. Vi vil her redegøre for deres uddannelse, etnicitet og familiens uddannelsesbaggrund. Afiya, 22 år Melek, 22 år Studerer på seminaret til folkeskolelærer Studerer økonomi (HA) ved Syddansk Universitet Familien er oprindeligt fra Pakistan. Faderen er ufaglært og moderen er ligeledes i gang med en uddannelse som folkeskolelærer. Afiya er ikke den første akademiker i familien. Middelklasse familie Familien er oprindeligt fra Tyrkiet. Begge forældre er ufaglærte. Og Melek er den første i familien der tager en videregående uddannelse. Masooma, 21 år Hatice, 21 år Kashifah, 21 år Studerer økonomi (HA. Mat.) ved Copenhagen Business School Studerer økonomi og jura (HA. Jura) ved Copenhagen Business School Studerer international samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet Familien er oprindeligt fra Pakistan. Faderes er ufaglært, dog er moderen uddannet. Familien er oprindeligt fra Tyrkiet. Begge forældre er ufaglærte. Hatice er den første i kernefamilien der har en uddannelse, men i storfamilien er der akademikere. Familien er oprindeligt fra Pakistan. Begge forældre er ufaglærte. Kashifah er ikke den 25

26 første der studerer på en videregående uddannelse. 26

27 Guide til fokusgruppe Vi vil starte med at introducere vores opgave og vores formål med denne fokusgruppe. Dette gør vi ved at signalere klart hvilke forventninger til interaktionen blandt deltagerne vi har i forhold til vidensinteressen i undersøgelsen. Vi er bevidste om at forklare, at en fokusgruppe er en anden form for interview, hvor deltagerne mest taler med hinanden, frem for at tale med os som interviewere. Vi vil samtidig bruge introduktionen til at skabe den forventning blandt deltagerne, som passer til den fokusgruppe-model der er valgt. Vi har indarbejdet øvelser i interviewet, da det vil gør diskussionen mere dynamisk. Vi har udarbejdet forskellige citater, der dels afspejler debatten omkring nydanske pigers succes, men samtidig ønsker vi også at benytte os af citater som er provokerende og dermed får deltagerne til at reflektere, heraf et eksempel: Jeg tager en uddannelse i håbet om at finde en mand. Citaterne er indarbejdet i guiden således, at de er fordelt i de tre niveauer vi arbejder med i projektet. Vores øvelser med citaterne er det bærende i interviewet og spørgsmålene bliver således retningslinjer for os. Vores spørgeguide er udarbejdet som en ramme og struktur for samtalen, som derved vil styre samtalen i fokusgruppen. Åbningsspørgsmål: Fortæl lidt om dig selv. 1: Hvad er dit navn og din alder? 2: Hvilken uddannelse er du i gang med? 3: Hvor kommer du fra/ hvor bor du? 4: Hvor mange i din familie har en videregående uddannelse/ er i gang med en videregående uddannelse? 27

28 Overspørgsmål: Hvad betyder en uddannelse for jer og hvilke motivationer ligger bag i? (I og med at dette er en åben spørgsmål har vi ikke udarbejdet specifikke underspørgsmål. Her ønskes der at deltagerne kan have en fri samtale uden påvirkning fra os. Jeg tager en uddannelse i håbet om at finde en mand Institutionelt niveau: Sengül Köses debat indlæg i politikken om 24- årsreglen. Hvad mener I om debatindlægget? Indvandrepiges succes skyldes for 24- årsreglen 1: Hvorledes påvirker udlændingeloven/integrationspolitikken i Danmark jeres uddannelse? 2: Har 24-årsreglen været med til at fremme uddannelse blandt nydanske pigerne? Gruppe niveau: Hvilken betydning har uddannelse for jeres status i fællesskaberne (Familie, samfund osv.) Jeg fokuserede på min uddannelse, fordi min familie begrænsede mig socialt. Med en uddannelse får jeg mere anerkendelses i familien og i samfundet. 1: Hvad vil det sige, at være en kvinde i 28

29 uddannelse, i indvandremiljøerne? 2: Hvilke forventninger har samfundet til nydanske piger? (Her tænkes der på uddannelse, integration osv.) Individ niveau: Hvilken betydning har uddannelse for jeres selvforståelse? Med en uddannelse får jeg mere anerkendelses i familien og i samfundet. Indvandrepigene er mønstrebryder, og er mere frigjort end tidligere. En indvandrepige med uddannelse er mere fri end ikke uddannet. 1: Hvad opnår en indvandrepige med en uddannelse? 2: Er der fordele eller ulemper i at tage en uddannelse? (Henvis til artikel 2) 3: Hvilke forventninger og vision har I i forhold til jeres uddannelse? Efterbehandling af fokusgruppe interviewet Dagen hvorpå vi skulle foretage interviewet oplevede vi et stort problem. Tre af vores informanter afmeldte i sidste øjeblik. Vi aflyste derfor interviewet, da man ikke kan lave fokusgruppeinterviews med to informanter. Vi fandt dog hurtigt nogle veninder der med kort varsel kunne hjælpe os. Selvom de nye informanter er udtaget fra vores egen vennekreds, kender de ikke alle hinanden. Vores 29

30 forudsætning for at have informanter med forskellige etniske baggrund er derfor ikke lykkedes. De nye informanter er fra Pakistan og Tyrkiet. Et andet problem vi oplevede var interviewets lokalitet. Planen med den første fokusgruppe var at foretage interviewet klokken 16, og vi skulle foretage det i kulturhuset Brønden i Brøndby strand. Men da den første gruppe aflyste, og da vores nye informanter ligeledes er studerende, og forbereder sig til eksamener, havde de ikke mulighed for at deltage i fokusgruppen før klokken 19. På baggrund af tiden kunne vi ikke finde et offentlig lokale der var ledigt herefter. Da planen var, at interviewet skulle gennemføres i et af brøndens mødelokaler og da vi regnede med at interviewet vil vare tre timer, var denne mulighed udelukket, da brønden lukker klokken 21. Fokusgruppeinterviewet blev derfor gennemført hjemme hos et af projektgruppemedlemmerne. Inden interviewets start forklarede vi deltagerne, at de ville forblive anonyme, og at vi vil ændre deres navne i transskriberingen. Endvidere gjorde vi deltagerne opmærksomme på, at rapporten vil blive udgivet på RUC s bibliotek database og at andre RUC studerende vil have adgang til rapporten. Dette var de alle fem indforstået med. Derefter gav vi et kort oplæg om vores undersøgelse og retningslinjerne for interviewet. Under en diskussion får nogen mere taletid end andre, men i dette tilfælde ville vi have at alle skulle deltage ligeligt. Vi havde skrevet citaterne på kort, og alle deltagere trak et kort op hver. Dette gjorde vi for at alle deltagere kunne få taletid og være en del af interviewet. Dog var der et par informanter, der var meget dominerende i interviewet. De fik langt mere taletid end de andre informanter. Dette mener vi skyldes deres kendskab til hinanden udenfor fokusgruppen. Vi mener deres dominerende relation fik en effekt på de andre informanters udtalelser. Da vi var opmærksomme på disse forhold og ønskede at hele fokusgruppen skulle deltage på lige fod, deltog vi aktivt i samtalen. Endvidere var dette også nødvendigt for at holde fokussen på det overordnede emne, og ikke den enkelte deltagers livsverden. 30

31 Selve interviewet blev mere et gruppeinterview end et fokusgruppeinterview, da der ikke var meget diskussion. Informanterne var meget enige i de forskellige udsagn. Endvidere var der meget livsverdenfortælling. Dog mener vi stadig at vores resultater kan bruges i vores analyse, da pigerne kom med fælles indikationer for deres motivation til at tage en uddannelse. Og da vi undersøger hvilke faktorer der har en betydning for nydanske pigers uddannelsessucces er resultaterne brugbar. Transskribering Fokusgruppen blev under interviewet båndet og efterfølgende transskriberet. Transskriptionen blev foretaget at begge projketgruppemedlemmer, samt en tredje person for at sikre den højest pålidelige transskription. Transskriptionen af fokusgruppen vil blive vedlagt som bilag, hvor i man har mulighed for at læse det. Dog har vi bortredigeret ord som øh og hmm osv. Når de har haft en udelukkende anerkendende funktion. Dette sker på baggrund af at holde fokus på de historier informanterne fortæller, således at vi bedre kan bruge indholdet i analysen. Selvom denne redigering fjerner en del af indtrykket af interaktionen og dermed forhindre læseren til at forstå den sociale situation, er dette blevet gjort for netop at skabe fokus på det emnemæssige indhold. Det skal yderligere pointeres, at vi ikke har med en diskursanalyse at gøre, hvor der ellers havde været centralt at få så fyldestgørende et indtryk af den sociale interaktion som muligt(halkier, 2008:78)(Kvale & Brinkmann,2009:200). 2.9 Kvalitetsvurdering Validitet og reliabilitet er de to væsentlige og afgørende parametre for projektets samlede kvalitet. Dette afsnit vil omhandle hvorvidt disse parametre er opfyldt igennem vores projektarbejde i henhold til vores undersøgelsesmetode. Vi har igennem projektet benyttet os af primær empiri. I forhold til den anvendte hermeneutik i projektet er vi opmærksomme på vores forforståelser, som vi har bragt i spil under og efter vores fokusgruppe. Vi har altså taget højde for, at vi selv 31

32 var i besiddelse af nogle fordomme og forståelser og dermed ikke kunne studere vores felt objektivt. Reliabilitet eller pålidelighed omhandler hvorvidt man ved at gentage målinger af samme fænomen får samme resultater(bryman, 2008:31). I og med at vi arbejder ud fra et hermeneutisk synspunkt, hvor fordomme og forforståelser er essentielle, vil vi fraskrive os, at vores undersøgelser med sikkerhed altid vil være repeterbar. Dette sker på baggrund af at andre med en anden forståelse og fordomme ikke vil opnå de samme resultater, da vi har at gøre med et felt, hvor fortolkning og horisontsammensmeltning er vigtige for feltets resultater. Ydermere kan der argumenteres for at projektets fokusgruppe er afhængig i den kontekst det er blevet udarbejdet i, da den interaktion der opstår ved fokusgrupper er baseret på forskellige individuelle holdninger og fordomme. Validiteten, eller gyldigheden, i vores undersøgelse afhænger af konklusionens pålidelighed, altså hvorvidt det vi ønsker at undersøge afspejler sig i den faktiske undersøgelse(bryman, 2008: 32). Med valget af den kvalitative tilgang, er der nogle metodiske overvejelser, der knytter sig til validiteten af vores konklusioner, som vi skal være opmærksomme på. Formålet med den kvalitative metode er ikke et repræsentativt studie, men snarere en mere dybdegående analyse af sociale interaktioner og om disse kan generaliseres til andre kontekster(ibid.:33) I forhold til projektets hermeneutiske vinkel, mener vi, at projektet er gyldigt. Hele projektet er et produkt af vores fortolkninger og forståelser af de begreber, vi anvender. Når man har en hermeneutisk analytisk fremgangsmåde, søges der ikke blot en udlægning af aktørernes meningsfulde handlinger, forskeren skal også bringe sig selv ind i meningsudlægningen af det undersøgte helt(fuglsang et al. 2009:339 f.). Generaliserbarhed er en bedømmelse af hvorvidt vores resultater, gennem vores fokusgruppe, kan overføres til en bredere kontekst(bryman, 2008:39). Vi mener, at 32

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Forbrugets betydning for identitetskonstruktion

Forbrugets betydning for identitetskonstruktion Forbrugets betydning for identitetskonstruktion En undersøgelsen af unge kvinders jagt på autenticitet i det senmoderne samfund Af Cornelius Moulvad, Kasper Helmgaard Rask og Pernille Botnen Ellermann

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Frivilligheden på facebook

Frivilligheden på facebook Frivilligheden på facebook - Et stakeholderperspektiv på kommunikation af frivillighed Mathilde Kiær Larsen Studieretning: Cand.ling.merc. Virksomhedskommunikation Vejleder: Jette Eriksen-Benrós Afleveringsdato:

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P.11 Projekttitel: Resocialiseringens effektivitet Projektvejleder: Peter Mølgaard Nielsen Gruppenr.: 19 Studerende (fulde

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE KRAV TIL PRØVEN I AT Anvende samfundsfaglige begreber/teorier i en undersøgelse og Selv anvende kvantitativ, kvalitativ eller komparativ metode eller Bruge andres anvendelse

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14. Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan

Læs mere

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 NOTAT Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 Formiddags workshop Sophie Bruun bød velkommen til den første af dagens workshops, som primært fokuserede på årsager til,

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Kapitel 1.0 - PROBLEM... 5. 1.1 Indledning... 5. 1.2 Problemfelt... 5. 1.3 Problemformulering... 7. 1.4 Arbejdsspørgsmål & forklaring...

Kapitel 1.0 - PROBLEM... 5. 1.1 Indledning... 5. 1.2 Problemfelt... 5. 1.3 Problemformulering... 7. 1.4 Arbejdsspørgsmål & forklaring... Indholdsfortegnelse Kapitel 1.0 - PROBLEM... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Arbejdsspørgsmål & forklaring... 7 1.5 Begrebsafklaring... 8 Kapitel 2.0 - METODE...

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse.

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse. 1 Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats En fænomenologisk undersøgelse. Afgangsprojekt November 2011 Den sociale diplomuddannelse Børn og Unge University College Lillebælt Den Sociale Højskole,

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Faktaark: Studiemiljø

Faktaark: Studiemiljø Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Øvelser til forberedelse og bearbejdning af interviews. Vibeke Krag Skov Petersen, Frederiksborg Gymnasium & HF PROGRAM 1. Intro 2. FØR interviewet

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Hold Februar 2010 Forår 2013 Modul 13 rev. 10-1-2013 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Projekt: Fagmodul, Kommunikation Line Lyngby Larsen Studienummer: 46316 Vejleder: Paul Metelmann Roskilde Universitet December 2015 Valg af restaurant

Projekt: Fagmodul, Kommunikation Line Lyngby Larsen Studienummer: 46316 Vejleder: Paul Metelmann Roskilde Universitet December 2015 Valg af restaurant Projekt: Fagmodul, Kommunikation Line Lyngby Larsen Studienummer: 46316 Vejleder: Paul Metelmann Roskilde Universitet December 2015 Valg af restaurant Indholdsfortegnelse Projektets oprindelse... 3 Problemformulering...

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere