Forslag til udmøntning af midler

Transkript

1 1 Forslag til udmøntning af midler Kompetenceudvikling Maj 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på

2 2 Indledning I skoleårene 2013/2014 og 2014/2015 er der samlet set afsat kr. til kompetenceudvikling af medarbejdere i kommunens folkeskoler. Heraf er der anvendt 1,9 mio. til kompetenceudvikling inden for teamarbejde, faglige vejledere og den systemisk anerkendende tilgang i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats. Ligeledes er der anvendt knap kr. til kompetenceudvikling af pædagogiske it vejledere og der er yderligere disponeret over ca. 1,1 mio. til kompetenceudvikling i forlængelse af Politik for it og læring. 1 Det betyder, at der i skoleåret 2014/2015 er kr. til kompetenceudvikling af medarbejdere i kommunens folkeskoler. Dette notat beskriver hvordan disse kompetenceudviklingsmidler forventes udmøntet. Udmøntningen følger den prioritering, der ligger i forslaget fra arbejdsgruppe 12, hvor der i 2014/2015 foreslås kompetenceudvikling inden for emnerne: Konkrete læringsmål målstyret undervisning Specialvejledere Tekniske it kompetencer Inden for hvert emne beskrives indhold, organisering, tidsplan og økonomi i kompetenceudviklingen. Tabel 1: Midler til kompetenceudvikling i Kilde Politik for inklusion og tidlig indsats (lockoutmidler) Politik for it og læring (lockoutmidler) Folkeskolereformen I alt Midler kr kr kr kr. (heraf kan en del af lockoutmidlerne anvendes til vikardækning på skolerne ifm. kompetenceudviklingen) 1 Udmøntningen af de 1,1 mio. følger den tidligere politisk vedtagne plan herfor.

3 3 Efter denne gennemgang følger et afsnit omkring midler til vikardækning, inden notatet afsluttes med en skitsering af det forventede forbrug af kompetenceudviklingsmidler i skoleårene frem mod 2020.

4 4 Konkrete læringsmål målstyret undervisning Som beskrevet i forslaget fra arbejdsgruppe 12 lægges der op til, at der i 2014/2015 igangsættes et kompetenceudviklingsforløb omkring det at arbejde med målstyret undervisning. Indholdet i kompetenceudviklingen skal tage afsæt i John Hatties forskning i tilgangen Synlig læring jf. forslagene fra hhv. arbejdsgruppe 4 og Kort fortalt handler Synlig læring om følgende: Skolerne skal have høje forventninger til alle elever Der skal opstilles synlige og konkrete læringsmål for alle elever Der skal arbejdes systematisk med feedback og evaluering mellem eleverne og undervisningspersonalet. Kompetenceudvikling inden for arbejdet med synlig læring forventes at have en afgørende indvirkning på inklusionsarbejdet gennem følgende mekanismer: Det at have og italesætte høje faglige forventninger til alle elever at gå til eleverne med en tro på deres evner og have blik for deres potentiale uanset elevens faglige niveau er afgørende for, at alle elever, uanset social baggrund og faglige forudsætninger, bliver så dygtige, som de kan. Med kompetencer inden for arbejdet med synlig læring udrustes undervisningspersonalet til at udvælge og anvende de metoder, der har bedst effekt for den individuelle elev. Det betyder, at elever med særlige behov ligesom alle andre elever mødes med den metode, der har den bedste effekt på netop deres læring Med kompetencer i evaluering og feedback opnår undervisningspersonalet en mulighed for løbende at indhente præcis og opdateret viden om, hvor den enkelte elev er lige nu med deraf øget mulighed for, at elever uanset faglige forudsætninger mødes med passende udfordringer Når læringsmålene bliver individuelle, konkrete og synlige for eleven, bliver arbejdet og indholdet i undervisningen meningsfyldt. Når eleven ved, hvor han/hun er på vej hen og kender vejen derhen, øges elevernes motivation i forhold til undervisningen uanset fagligt niveau Når læringsmålene er tydelige og konkrete, vil hver enkelt elev kunne se tydelige tegn på egen faglig udvikling og opleve synlige fremskridt. Oplevelsen 2 Læs forslaget fra arbejdsgruppe 4 her: Læs forslaget fra arbejdsgruppe 12 her:

5 5 af egne fremskridt og den deraf følgende følelse af mestring, vil øge elevens selvværd og trivsel generelt. At arbejde med målstyret undervisning er endvidere et af de krav, der følger af folkeskolereformen, og her er således et eksempel på, at der skabes sammenhæng mellem den lokale inklusionspolitik og den nationale folkeskolereform. Kompetenceudviklingsforløbet er det første ud af de tre grundlæggende moduler, som alle medarbejdere skal kompetenceudvikles inden for. Organisering Kompetenceudviklingen organiseres gennem en følgegruppe, en projektgruppe og en projektleder. Organiseringen skal understøtte, at det omfattende kompetenceudviklingsforløb får en solid forankring hos de forskellige interessenter på skoleområdet (følgegruppe). Organiseringen skal også understøtte, at den daglige projektledelse af kompetenceudviklingsforløbet kan agere fleksibelt og hurtigt, hvis der er behov for justeringer i kompetenceudviklingsforløbet (projektgruppe og projektleder). Følgegruppe Projektgruppe Projektleder Følgegruppe Der skal nedsættes en følgegruppe, der løbende forholder sig til den overordnede retning og indhold i kompetenceudviklingen. Nedsættelsen af følgegruppen skal sikre, at alle interessenter i kompetenceudviklingen kan bidrage med deres viden og erfaringer omkring kvaliteten og fremdriften i kompetenceudviklingsforløbet. Uddannelsesudbyderen skal som en del af følgegruppens arbejde forestå en løbende evaluering af fremdriften i kompetenceudviklingsforløbet (læs mere i afsnittet Løbende evaluering nedenfor). Resultaterne fra den løbende evaluering udgør en væsentlig del af grundlaget for møderne i følgegruppen. Med afsæt i denne løbende evaluering skal følgegruppen forholde sig til den overordnede fremdrift i kompetenceudviklingen og på den baggrund justere eller skærpe indholdet i den resterende del af kompetenceudviklingsforløbet.

6 6 I følgegruppen deltager: Skole- og dagtilbudschefen Afdelingsleder i skole- og dagtilbudsafdelingen Projektleder fra skole- og dagtilbudsafdelingen Repræsentanter fra skolelederne Uddannelsesudbyder Repræsentanter fra DLF Repræsentanter fra BUPL Repræsentant fra FOA Eventuelt forældre og/eller elever Følgegruppen mødes ca. 1 gang i kvartalet igennem hele forløbet.

7 7 Projektgruppe Projektgruppen har det løbende daglige ansvar for at sikre kvalitet og fremdrift i kompetenceudviklingen. Gruppen skal kunne agere hurtigt og fleksibelt, når og hvis der viser sig nye eller ændrede behov hos lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale samt ledere undervejs i kompetenceudviklingen. Ligeledes skal projektgruppen løse de administrative og praktiske opgaver i forbindelse med afviklingen af kompetenceudviklingsforløbet. I projektgruppen deltager: Projektleder fra skole- og dagtilbudsafdelingen Afdelingsleder i skole- og dagtilbudsafdelingen Administrativ medarbejder fra skole- og dagtilbudsafdelingen Uddannelsesudbyder (efter behov) Eventuelt konsulenter fra skole- og dagtilbudsafdelingen Projektleder Der skal udpeges en projektleder for kompetenceudviklingsforløbet. Projektlederen bliver den primære kontaktperson mellem uddannelsesudbyderen og forvaltningen. Projektlederen bliver også den primære kontakt mellem skolerne og forvaltningen i forløbet. Funktionen som projektleder skal varetages af en konsulent i forvaltningen. Vedkommende vil komme til at beskæftige sig fuld tid med opgaven som projektleder. Prioriteringen af tid til denne opgave sker gennem en omstrukturering af den samlede konsulentgruppes opgaver, og der vil således ikke blive brugt ekstra midler til at aflønne denne stilling.

8 8 Løbende evaluering Uddannelsesudbyderen skal løbende evaluere kompetenceudviklingen. Evalueringen skal designes, så den har en karakter, således at evalueringen kan bruges til at justere indholdet i kompetenceudviklingen fremadrettet, hvis der er behov for det undervejs. Evalueringen er et fast punkt på møderne i følgegruppen, og derudover skal uddannelsesudbyderen løbende være i dialog med projektlederen omkring evalueringens resultater. Antal deltagere i kompetenceudviklingen Alle lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale samt ledere fra kommunens folkeskoler skal deltage i kompetenceudviklingsforløbet. Derudover skal en del af medarbejderne i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) samt konsulenter fra forvaltningen indgå i udvalgte dele af forløbet. I alt indgår der således ca. 630 personer i kompetenceudviklingen: Tabel 2: Forventet antal deltagere i kompetenceudviklingen Faggruppe Antal Lærere 384 Pædagoger og andet pædagogisk personale 185 I alt pædagogisk personale 569 Ledere 40 Medarbejdere fra PPR samt konsulenter fra forvaltningen 18 I alt 627

9 9 Indhold I det følgende gennemgås de forskellige elementer i kompetenceudviklingen inden for det at arbejde med målstyret undervisning. Elementerne skal på forskellig vis sikre, at kompetenceudviklingen får størst mulig effekt på elevernes læring, trivsel og oplevelse af inklusion. Der er 9 elementer i kompetenceudviklingen: ) Nulpunktsanalyse 2) Uddannelse af særlige ressourcepersoner 3) Opstartsdag 4) Uddannelse af ledere 5) Uddannelse af medarbejdere 6) Sparring fra konsulenter 7) Inspirationsdag 8) Workshops 9) Afsluttende evaluering Nulpunktsanalyse Der skal foretages en nulpunktsanalyse af, hvordan skolerne i dag arbejder med målstyret undervisning. Analysen skal fokusere på, i hvor høj grad skolerne allerede i dag arbejder ud fra det, som John Hattie har vist virker, nemlig: at skolerne arbejder med høje forventninger til alle elever at der opstilles synlige og konkrete læringsmål for alle elever at der arbejdes systematisk med feedback og evaluering omkring læringsmålene mellem eleverne og undervisningspersonalet Nulpunktsanalysen skal give en mere præcis indsigt i, hvor der er behov for kompetenceudvikling i kommunens skoler. Er det særligt dét at opstille målene, der er vanskeligt? Er det særligt dét at gøre målene synlige, der er vanskeligt? Er det særligt dét at arbejde med feedback til eleverne, der er vanskeligt? Eller er det noget helt fjerde? Analysen foretages på 6 udvalgte skoler, der tilsammen kan forventes at give et retvisende billede på tværs af alle skoler.

10 10 Analysen skal således være med til at skærpe det konkrete indhold i kompetenceudviklingen, så det målrettes de specifikke kompetenceudviklingsbehov på skolerne. Den konkrete skærpelse og justering af kompetenceudviklingen foretages af følgegruppen i samarbejde med projektlederen. Nulpunktsanalysen skal foretages af uddannelsesudbyderen. Uddannelse af særlige ressourcepersoner Der skal uddannes ressourcepersoner på alle skoler, der har særlig viden og indsigt omkring arbejdet med målstyret undervisning. Ligeledes skal der uddannes ressourcepersoner i forvaltningen. Lærerne, pædagogerne og andet pædagogisk personale skal bruge ressourcepersonerne i hverdagen til løbende sparring og coaching i tilrettelæggelse, afvikling og efterbehandling af den målstyrede undervisning. Ressourcepersonerne får løbende sparring og coaching af projektlederen i forhold til deres rolle som ressourcepersoner. Desuden etablerer projektlederen eventuelt et netværk for videndeling for ressourcepersonerne. Undervisningen af ressourcepersonerne skal have en varighed af ca. 6 dage fordelt over hele kompetenceudviklingsforløbet. Derudover får ressourcepersonerne løbende sparring og vejledning fra konsulenter fra uddannelsesudbyderen. På de store skoler: Auning, Kattegat, Vestre og Ørum samt på Djurslandsskolen forventes det, at der skal uddannes 3 ressourcepersoner, mens der på de mindre skoler skal uddannes 1 ressourceperson. Dvs. at der i alt uddannes ca. 22 ressourcepersoner. Opstartsdag På opstartsdagen skal alle medarbejdere, ledere og forvaltning have et solidt fælles fundament for arbejdet med målstyret undervisning med afsæt i John Hatties forskning herom. Dagen består af en introduktion til Hatties forskning kombineret med praksisnære eksempler og øvelser undervejs. Når dagen er slut, skal alle have en solidt indsigt i, hvorfor det er vigtigt at arbejde med høje forventninger, med synlige læringsmål og med feedback og evaluering og ikke mindst skal alle have konkrete redskaber at arbejde videre med efterfølgende. Der afvikles i alt 4 opstartsdage. Det betyder, at der på hver opstartsdag vil være ca. 155 deltagere.

11 11 Uddannelse af ledere Umiddelbart efter opstartsdagene påbegyndes et forløb for lederne. Forløbet forventes at vare 2 dage, der ligger forskudt af hinanden i tid med ca. 3 måneders mellemrum. På den første dag skal lederne klædes på til at kunne foretage en dybdegående analyse af deres egen skole. Analysen skal give svar på, i hvor høj grad den enkelte skole arbejder med høje forventninger, synlige læringsmål samt feedback og evaluering. Efter dagen skal ledelserne have konkrete redskaber i hånden, som de kan bruge til at indsamle data til deres analyse. På den anden dag, skal ledelserne med afsæt i deres analyse af skolen udarbejde en lokal plan for, hvordan ledelsen skal understøtte arbejdet med målstyret undervisning på deres skole, samt om der er specifikke elementer i den målstyrede undervisning, som særligt skal adresseres på skolen, eksempelvis arbejdet med feedback. Der afvikles i alt 2 x 2 dage, hvor der deltager ca. 20 ledere ad gangen. Uddannelse af medarbejdere Umiddelbart efter forløbet for lederne påbegyndes et særligt forløb for medarbejderne. Forløbet forventes at vare 2 dage, der ligger forskudt af hinanden i tid med ca. 3 måneders mellemrum. På den første dag skal medarbejderne introduceres til og afprøve konkrete redskaber til at arbejde med målstyret undervisning i deres praksis. Redskaberne skal både være målrettet arbejdet i undervisningen sammen med eleverne og målrettet samarbejdet mellem de fagprofessionelle i læringsteamene. Efter dagen skal medarbejderne således have en række konkrete redskaber i hånden, som de kan anvende direkte i deres praksis med eleverne og i samarbejdet med hinanden i læringsteams. På den anden dag skal medarbejderne evaluere og videndele omkring, hvordan det går med at arbejde med målstyret undervisning. Ligeledes skal medarbejderne have sparring og vejledning i forhold til, hvordan der kan arbejdes videre med den målstyrede undervisning. Imellem de to dage og efterfølgende får medarbejderne løbende sparring fra deres lokale ressourcepersoner og fra projektlederen. Der afvikles i alt 7 x 2 dage, hvor der deltager ca. 80 medarbejdere ad gangen.

12 12 Sparring fra konsulenter Ud over sparring fra ressourcepersonerne får medarbejdere også sparring og vejledning fra en række konsulenter, som uddannelsesudbyderen skal stille til rådighed. Konsulenterne skal have stor teoretisk viden og praktisk erfaring med at arbejde med målstyret undervisning. Konsulenterne besøger skolerne og evaluerer kompetenceudviklingen og arbejdet med målstyret undervisning i praksis. Evalueringen og sparringen fra konsulenterne skal bruges fremadrettet med henblik på at skærpe den efterfølgende indsats på den enkelte skole. Alle skoler får 1 besøg i 2014/2015 og 1 besøg i 2015/2016. Inspirationsdag Inspirationsdagen skal sikre, at gryden holdes i kog i forhold til det at arbejde med målstyret undervisning. Dagen vil bestå af forskellige oplæg og øvelser omkring erfaringer med at arbejde med målstyret undervisning i praksis. Oplægsholderne kan eksempelvis være eksterne konsulenter fra uddannelsesudbyderen, ressourcepersonerne eller andre med viden på området. Der afvikles i alt 4 inspirationsdage. Alle medarbejdere, ledere og forvaltningen skal deltage i inspirationsdagene, hvilket betyder at der på hver inspirationsdag vil være ca. 155 deltagere. Workshops Efter de særlige forløb for henholdsvis ledere og medarbejdere skal der afholdes en række workshops. Indholdet i workshopsene kan være forskelligt fra skole til skole, men det kan også være det samme på tværs af alle kommunens skoler. Indholdet defineres til dels ud fra den løbende evaluering, som uddannelsesudbyderen foretager og til dels ud fra de behov, som skolerne har identificeret i deres lokale planer for arbejdet med målstyret undervisning. Workshopsene kan således målrettes meget specifikt på bestemte udfordringer i den enkelte skole eller på tværs af kommunen som helhed. Der afvikles i alt 6 workhops, hvor der deltager ca. 80 medarbejdere ad gangen.

13 13 Afsluttende evaluering Efter gennemførelsen af det samlede kompetenceudviklingsforløb skal der foretages en evaluering. Evalueringen skal identificere, hvilken effekt kompetenceudviklingsforløbet har haft for lærerne, pædagogerne og andet pædagogisk personale samt ledernes praksis altså i hvor høj grad elementerne omkring høje forventninger, opstilling af synlige og konkrete læringsmål samt brug af feedback og evaluering er omsat i hverdagen. Den afsluttende evaluering foretages af uddannelsesudbyderen. Tid Nedenfor følger en oversigt over, hvornår de forskellige elementer forventes at blive gennemført. Samlet set forventes kompetenceudviklingsforløbet at strække sig over ca. 2 år. Tabel 3 viser den planlagte kompetenceudvikling i skoleåret 2014/2015 og tabel 4 viser den planlagte kompetenceudvikling i skoleåret 2015/2016.

14 14 Tabel 3: Tidsmæssigt overblik over opkvalificeringsforløbet i målstyret undervisning År 1 (Skoleåret 2014/2015) Juni 2014 August 2014 September 2014 Oktober 2014 Oktober 2014 Januar 2015 Februar 2015 Juni 2015 Nedsættelse af følgegruppe Udpegning af projektleder Nulpunktsanalyse Uddannelse af særlige ressourcepersoner Opstartsdag for alle Særligt forløb for ledere Dag 1 Særligt forløb for ledere Dag 2 Særligt forløb for medarbejdere Dag 1 Særligt forløb for medarbejdere Dag 2 Nedsættelse af projektgruppe Tabel 4:Tidsmæssigt overblik over opkvalificeringsforløbet i målstyret undervisning - År 2 (Skoleåret 2015/2016) August 2015 November 2015 Januar 2016 April 2016 Juni 2016 Inspirationsdag for alle 2 workshops 2 workshops 2 workshops Afsluttende evaluering

15 15 Økonomi Nedenfor følger de forventede udgifter til kompetenceudvikling inden for målstyret undervisning. Tabel 5: Forventede udgifter til kompetenceudvikling inden for målstyret undervisning År Aktivitet Estimeret pris 2014/2015 Nulpunktsanalyse I alt år 1 Uddannelse af særlige ressourcepersoner Opstartsdage* Uddannelse af ledere** Uddannelse af medarbejdere Sparring fra konsulenter Løbende formativ evaluering kr. (pris pr. medarbejder: ca kr.) 2015/2016 Inspirationsdage*** Workshops Sparring fra konsulenter Løbende formativ evaluering Afsluttende evaluering I alt år kr. (pris pr medarbejder: ca kr.) * Ledernes og forvaltningens deltagelse i opstartsdagene finansieres ikke af lockoutmidler eller af midlerne fra folkeskolereformen. Deres deltagelse finansieres i stedet af en særskilt pulje til efteruddannelse i skole- og dagtilbudsafdelingen. ** Denne del af kompetenceudviklingsforløbet finansieres ikke af lockoutmidler eller af midlerne fra folkeskolereformen. Denne del finansieres i stedet af en særskilt pulje til efteruddannelse i skole- og dagtilbudsafdelingen. *** Ledernes og forvaltningens deltagelse i inspirationsdagene finansieres ikke af lockoutmidler eller af midlerne fra folkeskolereformen. Deres deltagelse finansieres i stedet af en særskilt pulje til efteruddannelse i skole- og dagtilbudsafdelingen.

16 16 Specialvejledere I forslaget fra arbejdsgruppe 12 lægges der også op til, at der i 2014/2015 sker en øget videndeling og kompetenceudvikling inden for specialpædagogik i kommunen. Videndelingen og kompetenceudviklingen skal understøtte og kvalificere skolernes arbejde med inklusion. Indhold Konkret skal der oprettes 1 fuldtidsstilling og 2 halvtidsstillinger som specialvejledere i kommunen. Stillingerne er indtil videre tidsbegrænset til skoleåret 2014/2015. Specialvejlederne skal som beskrevet i forslaget fra gruppe 12 bistå og kvalificere skolernes arbejde med inklusion gennem længerevarende sidemandsoplæring, supervision og vejledning. Specialvejlederne skal både kunne inddrages til kompetenceudvikling i almenundervisningen og i specialundervisningen. Fuldtidsstillingen skal besættes af en person med særlig viden om følelsesmæssige og sociale problemstillinger, der kan understøtte skolernes inklusion af udsatte og sårbare elever. Vedkommende skal have stor erfaring fra praksis. De to halvtidsstillinger skal besættes af to personer med særlig viden om neuropædagogiske problemstillinger, der kan understøtte skolernes inklusion af elever med eksempelvis ADHD eller autisme. Disse personer skal ligeledes have stor erfaring fra praksis. De to personer skal være ansat som specialvejledere i halvdelen af deres arbejdstid, og i den øvrige halvdel af deres arbejdstid skal de være ansat i en almindelig skole eller specialskole og arbejde med neuropædagogiske problemstillinger. Gennem disse kombinationsstillinger sikres således, at specialvejlederne hele tiden kender til konkrete problemstillinger i praksis. Organisering Specialvejlederne er organisatorisk placeret i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og er underlagt PPR s faglige ledelse. Specialvejlederne kan bringes i spil på tre måder: 1) PPR s faglige ledelse kan tilbyde skolerne hjælp fra specialvejlederne i forbindelse med konkrete udfordringer 2) Skolerne kan selv ansøge om at få hjælp fra specialvejlederne i forbindelse med konkrete udfordringer. I forlængelse heraf skal der etableres en hurtig og lettilgængelig ansøgningsprocedure for de skoler, der ønsker at benytte specialvejlederne. 3) Specialvejlederne kan indgå som en del af et foranstaltningsforslag i forbindelse med en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV), jf. forslaget fra arbejdsgruppe 12.

17 17 Tid Specialvejlederne ansættes indtil videre i en tidsbegrænset stilling i skoleåret 2014/2015. Herefter skal der fra politisk hold tages stilling til, om ordningen skal forlænges. Økonomi Nedenfor følger de forventede udgifter til etablering af specialvejledere. Tabel 6: Forventede udgifter ved etablering af specialvejledere Aktivitet Estimeret pris 1 fuldtidsstilling som specialvejleder kr. 2 halvtidsstillinger som specialvejleder kr. Kørselsudgifter I alt kr kr.

18 18 Tekniske it-færdigheder I forslaget fra arbejdsgruppe 12 lægges der endvidere op til, at der i 2014/2015 gennemføres kompetenceudvikling i forhold til medarbejdernes tekniske it-færdigheder. Kompetenceudviklingen skal sikre, at alle medarbejdere kan: 1) støtte eleverne i at opbygge de nødvendige tekniske it-færdigheder som følge af de reviderede Fælles Mål 2) leve op til de krav, der følger af Politik for it og læring 3) leve op til de krav, der følger af forslaget fra arbejdsgruppe 10: Digitalisering. 3 Indhold Der vil som følge af arbejdsgruppe 12 s forslag blive foretaget en kortlægning af medarbejdernes tekniske it-færdigheder i nye teknologier eksempelvis i forhold til Bring Your Own Device (BYOD)-strategien og forslaget om at anvende programmet Office365 på skolerne. Kortlægningen skal både omfatte de pædagogiske medarbejdere og de tekniske it vejledere. Kortlægningen skal sikre, at midlerne til opkvalificering anvendes mest hensigtsmæssigt, da man med kortlægningen i hånden kan målrette kompetenceudviklingen efter det behov som måtte vise sig at være. Kortlægningen foregår på 3 niveauer: Kortlægning af de centrale tekniske it-vejlederes kompetencer Kortlægning af de decentrale tekniske it-vejlederes kompetencer Kortlægning af de pædagogiske medarbejderes tekniske it-kompetencer. Kortlægningen vil ske gennem spørgeskemaundersøgelser, der udarbejdes af konsulenter og tekniske it medarbejdere fra skole- og dagtilbudsafdelingen i samarbejde med tekniske it-medarbejdere i forvaltningen og i skolerne. 3 Læs forslaget fra arbejdsgruppe 10 her:

19 19 Opkvalificeringen foregår på 4 forskellige niveauer: De centrale tekniske it-vejledere kompetenceudvikles i at kunne arbejde med de strategier og platforme, som er foreslået i arbejdsgruppe 10 (f.eks. BYOD, Office365 mm.). Kompetenceudviklingen varetages af en ekstern leverandør. Efter denne kompetenceudvikling bliver de centrale tekniske it-vejlederes opgave at uddanne de decentrale tekniske it-vejledere til at være superbrugere inden for disse strategier og platforme. Kompetenceudviklingen af superbrugerne sker i et samarbejde mellem de centrale tekniske it-vejledere og de tekniske eksperter hos leverandørerne af teknologierne. Der skal være 4 centrale it-vejledere, og tiden til deres egen kompetenceudvikling samt tiden til deres undervisning af de decentrale vejledere forventes at have et omfang af ca. 30 timer for hver vejleder. De decentrale it-tekniske vejledere opkvalificeres således til at være superbrugere af de centrale vejledere. Kompetenceudviklingen skal sikre, at superbrugerne er klædt på til efterfølgende at kunne undervise og sidemandsoplære de pædagogiske medarbejdere i de færdigheder, der skal til for at kunne leve op til de fremsatte strategier. Der er ca. 28 decentrale vejledere. Tiden til deres kompetenceudvikling forventes at have et omfang af ca. 30 timer for hver vejleder. De pædagogiske medarbejdere bliver klædt på til at arbejde med de foreslåede teknologier, strategier og platforme af superbrugerne og kan efterfølgende bruge disse til vejledning og sparring. Der er ca. 500 pædagogiske medarbejdere. Tiden til deres kompetenceudvikling forventes at have et omfang af ca. 4 timers uddannelse og 2x3 timers opfølgning med 1 måneds mellemrum for hver medarbejder. Der vil blive dannet en Norddjurs it-task force, bestående af de centrale tekniske/pædagogiske it-vejledere og konsulenter, som løbende vil være i kontakt med superbrugerne. Under hele opkvalificeringsprocessen er det afgørende at have den pædagogiske dimension for øje, hvis det skal lykkes at implementere ikke bare en ny teknologisk platform, men også en ny it-arbejdskultur.

20 20 Figur 1: Opkvalificeringen i tekniske it-kompetencer sker ved en direkte indsats på alle niveauer. Gennem denne indsats sikres, at hvert niveau klædes på til at kunne undervise næste led i kæden. Eksterne leverandører Centrale vejledere Decentrale itvejledere - superbrugere Pædagogiske medarbejdere

21 21 Selve opkvalificeringsforløbet vil tage udgangspunkt i de vedtagne strategier. Det forventes, at man ved opkvalificering i at bruge de nye platforme og strategier sideløbende vil kunne opkvalificere de pædagogiske medarbejdere i basale it- færdigheder. De it færdigheder som evt. efter opkvalificeringsprocessen stadig måtte mangle hos de pædagogiske medarbejdere forventes at kunne tilgodeses gennem den løbende opkvalificering fra superbrugerne. Opkvalificeringsforløbene for superbrugerne vil foregå på enhederne og i de miljøer, hvor it anvendelsen almindeligvis vil finde sted. Opkvalificeringen for både superbrugerne og pædagogiske medarbejdere vil foregå i mindre grupper, for at underviserne har nemmere ved at være tilgængelig for alle kursister og dermed få undervist og opkvalificeret dem så godt som muligt. Opkvalificeringen målrettes de enkelte medarbejderes niveau. Efter den endte uddannelse vil det være nødvendigt at sørge for, at der bliver fulgt op på de nye kompetencer. Denne opfølgning skal foretages af de centrale tekniske it-vejledere og tiltænkes at foregå gennem de 2 årlige skolerunder. Samtidig vil der blive fastlagt en årsplan for vejlederdeltagelse i netværksmøder, hvor superbrugerne vil kunne mødes og videndele med de centrale tekniske it-vejledere samt deltage i workshops, når nye opgraderinger og tiltag kommer til. Tid Nedenfor følger en oversigt over hvornår de forskellige elementer forventes gennemført.

22 22 Nedenstående tabel giver et overblik over, hvornår elementerne i udviklingen af it-tekniske færdigheder forventes gennemført. Tabel 7: Kompetenceudvikling af it-tekniske kompetencer - skoleåret August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Uddannelse af centrale tekniske it vejledere Uddannelse af pædagogiske medarbejdere Kortlægning af kompetencer Uddannelse af decentrale tekniske it vejledere 1. skolerunde med opfølgning 2. skolerunde med opfølgning

23 23 Økonomi Nedenfor følger de forventede udgifter til kompetenceudvikling af tekniske it-færdigheder i skolerne. I tabellen er der ikke indregnet frikøb af de pædagogiske medarbejdere i forbindelse med deres undervisning. Frikøbet af de pædagogiske medarbejdere bliver til dels finansieret af de afsatte midler til vikardækning (læs mere under afsnittet: Midler til vikardækning) og til dels af skolernes egne midler. Tabel 8: Forventede udgifter til opkvalificering af tekniske it-kompetencer Aktivitet Systemleverandør timeforbrug til undervisning af de centrale vejledere 4 centrale vejlederes timeforbrug til egen uddannelse De centrale vejlederes timeforbrug til undervisning af superbrugere 28 superbrugeres timeforbrug til egen uddannelse Superbrugernes timeforbrug til undervisning på skoler/i børnebyer Estimeret pris kr kr kr kr kr. I alt kr.

24 24 Samlet oversigt over brug af midler Nedenfor følger en række samlede oversigter over, hvordan kompetenceudviklingsmidlerne forventes anvendt i 2014/2015 og til dels i 2015/2016. Tabel 9: Oversigt over forventet finansiering gennem hhv. lockout-midler og reform-midler Lockoutmidler: 4 mio. kr. Politik for inklusion og tidlig indsats Målstyret undervisning år 1 Målstyret undervisning år 2 Estimeret pris Finansiering via lockout-midler Finansiering via reform-midler kr kr kr kr. Specialvejledere kr kr /2015 midler: kr. 2015/2016 midler: kr. Samlet forventet forbrug af lockout-midlerne til kompetenceudvikling i målstyret undervisning og specialvejledere Resterende lockout-midler, der skal anvendes til vikardækning I alt forbrug af lockout-midler kr kr kr. I alt forbrug af reform-midler 2014/ kr. Som tabellen ovenfor viser, så vil der være en rest af lockoutmidler på kr. Disse penge fordeles på skolerne og skal anvendes til vikardækning i forbindelse med kompetenceudviklingen i målstyret undervisning.

25 25 Tabel 10: Oversigt over forventet finansiering gennem lockoutmidler Lockoutmidler: 1 mio. kr. Politik for it og læring Estimeret pris Finansiering via lockoutmidler Finansiering via reform-midler Kompetenceudvikling af tekniske it- færdigheder kr kr. - Samlet forventet forbrug af lockoutmidler til kompetenceudvikling Resterende lockoutmidler, der skal anvendes til vikardækning I alt forbrug af lockoutmidler kr kr kr. Som tabellen ovenfor viser, så vil der være en rest af lockoutmidler på kr. Disse penge fordeles på skolerne og skal anvendes til vikardækning i forbindelse med kompetenceudviklingen af medarbejdernes tekniske it færdigheder. Midler til vikardækning Tabellen nedenfor viser det samlede antal midler til vikardækning. Tabel 11: Midler til vikardækning Lockoutmidler Midler til vikardækning 4 mio. Politik for inklusion og tidlig indsats kr. 1 mio. Politik for it og læring kr. I alt kr.

26 26 Udmøntning af midler frem mod 2020 Nedenfor følger en skitsering af det forventede brug af kompetenceudviklingsmidler i årene frem mod Der udarbejdes en mere præcis og konkret plan for udmøntningen, når arbejdsgruppe 12 mødes igen i foråret 2015 (jf. forslaget fra arbejdsgruppe 12). Forventede aktiviteter i 2015/2016 Ud over kompetenceudvikling i målstyret undervisning forventes det ifølge forslaget fra arbejdsgruppe 12, at man i 2015/2016 skal igangsætte kompetenceudvikling inden for: Linjefagsdækning Teamarbejde Specialpædagogik Faglige vejledere Kontaktperson Midlerne til denne kompetenceudvikling hentes fra de midler, som kommunen tildeles som følge af folkeskolereformen. Med reformen følger et krav om, at kommunen i 2016 skal sikre, at 85 % af lærerne har enten linjefagsdækning eller tilsvarende kompetencer i de fag, som de underviser i. Pt. er graden af linjefagsdækning 81 % i kommunen. På grund af dette krav vil midlerne til kompetenceudvikling i 2015/2016 først og fremmest blive prioriteret i forhold til at sikre opfyldelsen af dette krav. Herefter prioriteres midler til kompetenceudvikling inden for de resterende områder, der er angivet ovenfor. Tabellen nedenfor viser, at der i skoleåret 2015/2016 er kr. til kompetenceudvikling. Ligeledes viser tabellen, at der i alt frem mod 2020 er kr. til kompetenceudvikling. Tabel 12: Resterende midler til kompetenceudvikling i forlængelse af folkeskolereformen År Forventet forbrug Resterende midler 2014/ kr. (målstyret undervisning år 2) 2015/ kr. (målstyret undervisning år 2) kr. 2016/ kr. 2017/ kr. 2018/ kr. 2019/ kr. I alt kr.