Værd at vide. - om efterløn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værd at vide. - om efterløn"

Transkript

1 Værd at vide - om efterløn

2 I denne brochure har vi samlet hovedreglerne om den fleksible efterløn. Det er kun hovedreglerne, vi kan få med her. Du kan læse mere om de områder, vi ikke behandler her i brochuren, på ase.dk under Medlemsservice. Brochuren er til dig, der overvejer, om du vil på efterløn inden for de nærmeste år, eller har besluttet, at du snart vil på efterløn, eller allerede er på efterløn. Der er derfor noget, som vi slet ikke skriver om i denne brochure. Vi skriver ikke noget om den forhøjede efterlønsalder og ændrede efterlønsregler som følge af Tilbagetrækningsreformen, der tidligst har virkning for årgang Vi skriver ikke om reglerne for, hvor længe du skal være medlem og betale efterlønsbidrag, hvis du er født den 1. januar 1959 eller senere. Vi skriver ikke om fortrydelsesordningen, der giver mulighed for at fortryde et nej til at betale efterlønsbidrag. Vi kan dog lige nævne, at muligheden kun gælder for dig, der er født den 1. juli 1960 eller senere og opfylder en række betingelser. Du skal kontakte ASE og tilmelde dig denne særlige ordning senest den dag, hvor du fylder 47 år. Det betaler sig at tilmelde sig så hurtigt som muligt.

3 Indholdsfortegnelse Betingelser for efterløn 4 Efterlønsbeviset - Det gyldne bevis 7 Beregning af efterlønssats 10 Pensioner 12 Efterløn med lønmodtagerarbejde 15 Nedsat fradrag ved lav timeløn 18 Efterløn med selvstændig virksomhed 20 Andre fradrag i efterlønnen 27 Slut på efterløn 30 Skattefri præmie 31 Vigtigt for alle 33 ASE La Cours Vej Frederiksberg Tlf.: Fax:

4 BETINGELSER FOR EFTERLØN Alder Du skal være fyldt 60 år og må ikke være fyldt 65 år. Medlemskab og efterlønsbidrag Mulighed 1: Du skal have været medlem i 20 år inden for de seneste 25 år og uafbrudt fra den 1. april Du skal have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april Mulighed 2: Er du født senest den 29. februar 1952, kan du også opfylde kravet om medlemskab ved at have været uafbrudt medlem fra den 31. marts Du skal have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april Der gælder andre regler for medlemmer, der er født den 1. januar 1959 eller senere. Skriftlig ansøgning Du skal søge skriftligt om efterløn. Der findes en særlig ansøgningsblanket, du kan få hos ASE. Du kan tidligst få efterløn fra den dag, hvor ASE har modtaget din ansøgning om efterløn. Et efterlønsbevis er altså ikke tilstrækkeligt til at få efterløn. Vi skal have en speciel ansøgning fra dig om, at du vil på efterløn. Se i øvrigt om efterlønsbeviset på side 7. Beskæftigelseskrav Du skal have haft arbejde uden offentlig støtte i 1924 timer (svarer til 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse) inden for de seneste tre år. Kun arbejde i perioder med medlemskab af en a-kasse tæller med til dette beskæftigelseskrav. Alle indberettede arbejdstimer som lønmodtager kan tælle med til beskæftigelseskravet. Der skal dog være tale om arbejde på almindelige løn- og arbejdsvilkår (typisk overenskomstmæssige vilkår). Selvstændig virksomhed tæller kun med til beskæftigelseskravet, hvis du arbejder over 30 timer om ugen i virksomheden. Disse uger tæller som 37 timer, uanset 4

5 hvor meget du har arbejdet. Når vi skal vurdere, om du har arbejdet i virksomheden i mere end 30 timer pr. uge, tager vi hensyn til mange ting: Virksomhedens branche, åbningstid, antal ansatte, omsætning, dine arbejdsopgaver mv. I uger, hvor selvstændig virksomhed tæller med til beskæftigelseskravet, tæller arbejde som lønmodtager ikke med. Der gælder særlige regler, hvis du har haft arbejde i et EØS-land, Schweiz, Grønland eller på Færøerne eller overgår til efterløn fra dagpenge eller har været på dagpenge så længe, at du har mistet dagpengeretten, og det er sket, efter du er fyldt 50 år. Lønmodtagere må fortsat arbejde Er du lønmodtager, behøver du ikke holde op med at arbejde, fordi du skal på efterløn. Men dine indberettede løntimer medfører fradrag i efterlønnen, se side 15. Selvstændige skal ophøre eller nedtrappe Du skal som selvstændig erhvervsdrivende kunne dokumentere at være endeligt ophørt med din virksomhed. Eller også skal du kunne dokumentere at have nedtrappet arbejdstiden i virksomheden. Der gælder et særligt regelsæt om de betingelser, du skal opfylde for at blive anset for endeligt ophørt. Du skal som hovedregel have solgt, afviklet eller bortforpagtet virksomheden. Er der tale om bortforpagtning, skal aftalen normalt være gensidig uopsigelig i 5 år. Du kan læse nærmere om ophørsreglerne i ASEs brochure Værd at vide når du ophører med din virksomhed Der er også visse muligheder for at udtræde af en virksomhed, som du har drevet sammen med din ægtefælle eller medejere. Disse muligheder kan du læse om i ASEs brochure Udtræden af virksomhed. Hvis du vil nedtrappe arbejdet i din virksomhed og sam tidig få efterløn, kan du læse om betingelserne her i brochuren på side 20. OBS! ASEs brochurer finder du på på under Medlemsservice 5

6 Til rådighed for arbejdsmarkedet Den dag, hvor du går på efterløn, skal du kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a., at du ikke må være syg. Har du fået et efterlønsbevis, mens du var rask, kan du dog godt komme på efterløn senere, selvom du er blevet syg. Se om efterlønsbeviset på næste side. Når du først er på efterløn, behøver du ikke længere at kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du beholder derfor din efterløn, selvom du bliver syg. Ikke få sociale pensioner Du kan ikke få efterløn, hvis du får en social pension. Der er dog mulighed for at få invaliditetsydelse samtidig med efterløn. Bopælskrav Du kan få udbetalt efterløn, selvom du har taget bopæl i et andet EØS-land (EUlandene, Norge, Island og Liechtenstein), Schweiz, Grønland eller på Færøerne. Hvis du har konkrete planer om at benytte denne mulighed, bør du kontakte ASE i god tid, inden du rejser. Pensionsoversigt Vi skal have oplysninger om alle de pensionsaftaler, du har. Dine pensioner vil måske medføre fradrag i din efterløn læs mere om det på side 12. 6

7 det gyldne bevis Du kan få et efterlønsbevis, når du er fyldt 60 år. Efterlønsbeviset giver meget store fordele. Det gælder, uanset om du senere vil på efterløn, eller om du vil arbejde, til du fylder 65 år. NB! Vil du på efterløn, så snart du fylder 60 år, skal du ikke have et efterlønsbevis. Du skal i stedet sørge for, at vi har din skriftlige ansøgning om efterløn senest den dag, hvor du fylder 60 år. OBS! Vil du på efterløn, skal du sende en ansøgning om efterløn. Et efterlønsbevis er ikke tiltstrækkeligt, når du vil på efterløn. Betingelserne for at få efterlønsbevis Du skal som udgangspunkt opfylde alle betingelserne for at gå på efterløn (se side 4) Men der er dog 3 betingelser, du ikke behøver at opfylde: Du må godt modtage social pension (førtidspension), hvis du kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må godt have bopæl i lande uden for EØS-området. Er du selvstændig erhvervsdrivende, behøver du ikke være ophørt med din virksomhed eller have nedtrappet arbejdet i virksomheden. Du får brev fra ASE om beviset En uge inden du fylder 60 år, får du brev fra ASE om beviset. Du bliver kun kontaktet, hvis du har været medlem og betalt efterlønsbidrag længe nok til at kunne få efterløn. I brevet beder vi dig om at udfylde en eller to blanketter, der er vedlagt. Er du lønmodtager, beder vi dig også om at sende os nogle lønsedler. Det er vigtigt, at du svarer inden for den frist, der står i brevet. Ellers kan du miste nogle kostbare rettigheder. Fristen er på 3 måneder fra den dag du har ret til efterløn typisk den dag du fylder 60 år. Når vi har fået dit svar, kan vi afgøre, om du kan få et efterlønsbevis. Derfor er beviset gyldent Der er mange gode grunde til at få et efterlønsbevis. Du kan ikke undgå at tjene penge på at få beviset. Det gælder også, selv om du ikke vil på efterløn. 7

8 Spar kr. om året Når du har fået efterlønsbeviset, skal du ikke længere betale den del af kontingentet, der hedder efterlønsbidrag. Det betyder en årlig kontingentbesparelse på kr. (2012-tal). Når vi har sendt dig beviset, får du også de efterlønsbidrag tilbage, som du har betalt fra den dag, hvor du har ret til beviset. Sikring af efterløn ved sygdom Når du har fået efterlønsbeviset, kan du senere gå på efterløn, selvom du i mellem tiden er blevet syg. På denne måde er efterlønsbeviset en gratis sygeforsikring. Du skal dog opfylde alle andre betingelser for at kunne gå på efterløn den dag, du ønsker at overgå. Bl.a. skal du opfylde kravet om at have 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 3 år. Sikring af sats Når du får efterlønsbeviset, kan du vælge at få en satsgaranti. Det vil være en garanti for, at du mindst får den efterlønssats, du havde ret til, da beviset blev udstedt. To-års-reglen Hvis du opfylder to-års-reglen er der ekstra fordele ved efterlønsbeviset, uanset om du vil på efterløn eller bare arbejde videre. Sådan opfylder du to-års-reglen For at opfylde to-års-reglen skal du opfylde alle følgende 4 punkter; have haft efterlønsbeviset i mindst 2 år, tidligst gå på efterløn 2 år efter, at du har fået dit efterlønsbevis, og siden du fik dit efterlønsbevis og inden du eventuelt går på efterløn have arbejdet som lønmodtager og fået indberettet timer på almindelige løn- og arbejdsvilkår eller som selvstændig i mere end 30 timer om ugen i sammenlagt to år. Du skal bo og arbejde i Danmark, i et andet EØS-land, Schweiz, Grønland eller på Færøerne. 8

9 Skattefri præmie Når du har fået et efterlønsbevis og bagefter har opfyldt to-års-reglen, har du mulighed for at optjene en skattefri præmie ved at fortsætte med at arbejde. Du kan få op til kr. (2012-tal) i præmie, når du fylder 65 år. Se mere om den skattefri præmie på side 31. Højere maksimumsats og færre fradrag for pensioner Når du har fået et efterlønsbevis og bagefter har opfyldt to-års-reglen, får du 2 yderligere fordele, når du søger om efterløn: Maksimum for efterlønssatsen hæves fra 91 pct. af dagpengenes maksimum til 100 pct. af dagpengenes maksimum. Det er en forhøjelse fra kr. til kr. om året (i 2012-tal). Kapitalpension, ratepension, livrenter og en række andre pensioner medfører ikke fradrag i efterlønnen. Der sker kun fradrag i efterlønnen for de pensioner, som en arbejdsgiver har bidraget til, og som udbetales løbende i efterlønsperioden. Se om pensioner på side 12. 9

10 beregning af efterlønssats Der er to satser for højeste efterløn. Der er desuden regler om, hvordan din sats skal beregnes. Reglerne om beregning af sats er forskellige for lønmodtagere og selvstændige. Højeste efterløn Den højeste efterløn er som udgangspunkt på 91 pct. af dagpengenes maksimum. Det giver kr. om året (2012-tal). Men hvis du venter med at gå på efterløn, til du opfylder to-års-reglen, se side 8, hæves den højeste efterløn til 100 pct. af dagpengenes maksimum. Det giver kr. om året (2012-tal). Satsen for lønmodtagere Som lønmodtager beregnes din efterlønssats som hovedregel på baggrund af den indberettede løn i din seneste beskæftigelse af 3 måneders/12 ugers varighed. Du får 90 pct. af din hidtidige lønindtægt efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. Du kan dog ikke få mere end den højeste efterløn. Satsen som selvstændig Som selvstændig beregnes din efterlønssats som hovedregel på grundlag af virksomhedens overskud i de to bedste af de seneste fem hele regnskabsår. Du får 90 pct. af det gennemsnitlige overskud før renter, men efter afskrivninger og fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. Du kan dog ikke få mere end den højeste efterløn. Der er en fast sats. Den giver kr. om året (2012-tal). Men den kan du kun få, hvis en række betingelser er opfyldt. Du kan læse nærmere om reglerne for beregning af satsen til selvstændige i ASEs brochure Værd at vide når du ophører med din virksomhed. 10

11 Lavere efterløn ved tidligere deltidsforsikring Som medlem af en a-kasse kan du være fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret. I ASE kan du kun være fuldtidsforsikret. Men har du tidligere været deltidsforsikret medlem af en anden a-kasse, kan det få betydning for, hvor meget du kan få i efterløn. Selvom du tidligere har været deltidsforsikret, vil din højeste efterløn, være den, der gælder fuldtidsforsikrede (se tallene i afsnittets indledning), hvis du har været fuldtidsforsikret i 10 år inden for de seneste 15 år og i de seneste 52 uger. Kan du ikke opfylde denne betingelse den dag, hvor du går på efterløn, kan du kun få op til den højeste efterløn for deltidsforsikrede. Det giver kr. om året (2012-tal). Men hvis du venter med at gå på efterløn, til du opfylder to-årsreglen, hæves den højeste efterløn for deltidsforsikrede til kr. om året (2012-tal). 11

12 PENSIONER Sociale pensioner Du kan ikke få efterløn, hvis du får en social pension (fx førtidspension). Der er dog mulighed for at få invaliditetsydelse samtidig med efterløn. Hvis du søger om social pension, skal du meddele det til ASE. ATP Hvad du får udbetalt fra ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension), medfører ikke fradrag i din efterløn. Sådan opfylder du to-års-reglen For at opfylde to-års-reglen skal du opfylde alle følgende 4 punkter; have haft efterlønsbeviset i mindst 2 år, ikke have været på delpension og tidligst gå på efterløn 2 år efter, at du har fået dit efterlønsbevis, siden du fik dit efterlønsbevis og inden du eventuelt går på efterløn have arbejdet som lønmodtager og fået indberettet timer på almindelige løn- og arbejdsvilkår eller som selvstændig i mere end 30 timer om ugen i sammenlagt to år. Du skal bo og arbejde i Danmark, i et andet EØS-land, Schweiz, Grønland eller på Færøerne. Pensioner, som en arbejdsgiver har bidraget til Pensioner, som en arbejdsgiver har bidraget til, og som udbetales løbende, mens du er på efterløn, medfører altid fradrag i efterlønnen. Bemærk, at et selskab, som du selv eller din ægtefælle ejer, ikke anses for at være en arbejdsgiver. Hvis du kun har ret til at få efterløn på op til 91 pct. af dagpengenes maksimum (se om efterlønssatsen på side 10), vil fradraget i efterlønnen være på 50 pct. af den udbetalte pension. Hvis du har ret til at få efterløn på op til 100 pct. af dagpengenes maksimum, vil fradraget i efterlønnen være på 55 pct. af den udbetalte pension. Pensioner, som en arbejdsgiver har bidraget til, men som ikke udbetales løbende, mens du er på efterløn, medfører også fradrag i efterlønnen. Det sker efter de regler, der omtales her i de næste afsnit. Du kan så undgå fradrag, hvis du opfylder to-års-reglen. 12

13 Kapitalpensioner, ratepensioner, livrenter mv. Hvis du går på efterløn, inden du opfylder to-års-reglen, vil kapitalpensioner, ratepensioner, livrenter og andre pensionsordninger medføre fradrag i din efterløn. Det gælder også, selvom pensionerne ikke kommer til udbetaling, mens du er på efterløn. Se de næste afsnit. Disse pensioner medfører ikke fradrag i efterlønnen, hvis du venter med at gå på efterløn, til du opfylder to-års-reglen. Se eksemplerne på næste side. Fradrag for kapitalpensioner, ratepensioner, livrenter mv. Hvis du ikke opfylder to-års-reglen, skal der ske fradrag i efterlønnen for alle pensioner. Det gælder også, selvom pensionerne ikke kommer til udbetaling, mens du er på efterløn. Udenlandske pensioner medfører også fradrag. Beregning af fradraget Når fradraget for pensionerne skal beregnes, skal du først finde det årlige pensionsbeløb. Er der tale om en pension, der kommer til udbetaling som et engangsbeløb, fx en kapitalpension, eller løbende over en tidsbegrænset periode, skal du tage værdien af depotet. Værdien opgøres som hovedregel, når du fylder 59½ år. Det årlige pensionsbeløb får du ved at dividere depotværdien med 20. Er der tale om en pension med løbende livsvarige ydelser, skal du tage den årlige ydelse, der som hovedregel beregnes af pensionsinstituttet, når du fylder 59½ år. Det årlige pensionsbeløb får du ved at tage 80 pct. af den årlige ydelse, som pen sionsinstituttet har beregnet. Har du flere pensioner, lægges det årlige pensionsbeløb for hver enkelt pension sammen. Du får så det samlede årlige pensionsbeløb. Det samlede årlige pensionsbeløb fratrækkes et bundfradrag på kr. (2012-tal). Når bundfradraget er trukket fra det samlede årlige pensionsbeløb, tager man 60 pct. af beløbet og fradrager i efterlønnen. 13

14 Eksempel 1 Du har en kapitalpension med en depotværdi på kr. den dag, du fylder 60 år. Du går på efterløn som 61-årig i 2012 og har fået dit efterlønsbevis i Det årlige pensionsbeløb er ( : 20 =) kr. Efter at have fratrukket bundfradraget på kr. er der kr. tilbage. Der bliver et årligt fradrag i efterlønnen på 60 pct. af kr. = kr. Du kan få op til kr. (2012-tal) om året i efterløn. Herfra skal trækkes kr. på grund af kapitalpensionen. Det giver en årlig efterløn på kr. Hvis du i stedet venter med at gå på efterløn, til du er fyldt 62 år og opfylder to-års-reglen, vil du både undgå fradrag for kapitalpensionen og opfylde betingelserne for at få op til højeste efterlønsbeløb (se side 10). Det giver en årlig efterløn på højst kr. (2012-tal). Eksempel 2 Du har en livsvarig livrente. Forsikringsselskabet beregner den årlige ydelse til at være på kr., hvis du får livrenten fra du fylder 60 år. Du går på efterløn som 61-årig i 2012 og har fået efterlønsbevis i Det årlige pensionsbeløb er 80 pct. af kr. = kr. Efter at have fratrukket bundfradraget på kr. er der kr. tilbage. Der bliver et årligt fradrag i efterlønnen på 60 pct. af kr. = kr. Du kan få op til kr. (2012-tal) om året i efterløn. Herfra trækkes kr. på grund af livrenten. Det giver en årlig efterløn på kr. Hvis du i stedet venter med at gå på efterløn, til du er fyldt 62 år og opfylder to-års-reglen, vil du både undgå fradrag for liv-renten og opfylde betingelserne for at få op til højeste efterlønsbeløb (se side 10). Det giver en årlig efterløn på højst kr. (2012-tal). OBS! Se på side 34 om Fradrag: Først pension, så arbejde og Efterlønskort Ophørspension I forbindelse med salg af en virksomhed kan du oprette en såkaldt ophørspension på særligt gunstige skattevilkår. En sådan pensionsordning medfører fradrag i efterlønnen, selvom den er oprettet, efter du er fyldt 60 år. Pensionsordningen medfører dog ikke fradrag i efterlønnen, hvis du venter med at gå på efterløn, til du opfylder to-års-reglen. 14

15 EFTERLØN MED LØNMODTAGER- ARBEJDE Du behøver ikke at holde op med at have lønmodtagerarbejde, fordi du går på efterløn. Men du får fradrag i efterlønnen for arbejdet. Vær opmærksom på muligheden for at få nedsat fradrag, hvis du arbejder til en timeløn under 209,63 kr. i timen (2012-tal). Se afsnittet Nedsat fradrag ved lav timeløn, side 18. Uden begrænsning med undtagelser På efterløn kan du mod fradrag i efterlønnen have lønmodtagerarbejde uden begrænsning. Du må dog ikke have lønmodtagerarbejde i din ægtefælles virksomhed. Du må heller ikke have lønmodtagerarbejde i en virksomhed, som du selv eller din ægtefælle har bortforpagtet. Fradrag for arbejdet Som hovedregel er det antallet af indberettede arbejdstimer, der fratrækkes i din efterløn. En uges fuld efterløn svarer til 37 timer. Hvis du derfor i en uge har fx 5 timers arbejde, trækkes timerne fra de 37, således at der kan udbetales efterløn for 32 timer. Du får så 32/37 af din fulde efterløn for en hel uge. Hver gang du arbejder en time får du et fradrag på 1/37 af en uges efterløn. Se dog afsnittet om nedsat fradrag ved lav timeløn på side 18. Hvis du får løn for flere arbejdstimer, end du reelt arbejder, er det antallet af de indberettede timer, du får løn for, der skal medføre fradrag. Hvis du i forbindelse med undervisningsarbejde får løn for forberedelsestid, medfører forberedelsestiden også fradrag. 15

16 Omregning ved arbejdstid, der ikke kan kontrolleres Hvis din arbejdsgiver ikke har mulighed for at kontrollere, hvor meget du arbejder, omregnes din løn til timer. Du får så fradrag i efterlønnen for dette antal timer. Ved hjemmearbejde eller arbejde i øvrigt uden for en fast arbejdsplads, vil arbejdsgiveren ofte ikke have mulighed for at kontrollere arbejdstiden. Du vil derfor i disse tilfælde få omregnet din løn til timer. Det kan dog ske, at arbejdstiden anses for mulig at kontrollere, selvom arbejdsgiveren ikke direkte kan føre kontrol med arbejdstiden. Det forudsætter som udgangspunkt, at ansættelsen er på fast tid, fast løn og følger en kollektiv overenskomst. Omregningen af indtægt til timer sker ved hjælp af en fast omregningssats, som for 2012 udgør 209,63 kr. pr. time. Har man fx haft en indtægt på kr. omregnes indtægten til (2.000 : 209,63) = 9,54 timer, som medfører fradrag i efterlønnen. Mindsteudbetaling Du kan ikke få efterløn for mindre end 7,4 timer i en uge. Har du derfor mere end 29,6 arbejdstimer i en uge, får du slet ikke efterløn for den uge. Er der andre forhold, der alene eller sammen med arbejdet bevirker, at du skal have fradrag for mere end 29,6 timer i en uge, får du heller ikke efterløn for den uge. Overskydende timer Arbejder du og får indberettet mere end 37 timer om ugen, vil de overskydende timer medføre fradrag i de efter-følgende uger. Hvis du fx i en uge har haft 45 løntimer, er der = 8 overskydende timer. Disse 8 timer skal afspadseres i den næste uge, før du kan få efterløn. Du vil derfor højst kunne få 37 8 = 29 timers efterløn i den næste uge. OBS! Se på side om Et arbejde udelukker ikke et andet, Fradrag: Først pension, så arbejde og Efterlønskort 16

17 Lønmodtager i udlandet Det er muligt at have arbejde som lønmodtager i et andet EØS-land, i Schweiz, Grønland og på Færøerne, mens du er på efterløn. Der gælder de samme regler for fradrag i efterlønnen, som gælder for arbejde i Danmark. Hvis du får lønmodtagerarbejde i et andet EØS-land, skal du som hovedregel overflyttes til arbejdsløshedsforsikringen i det pågældende land og samtidig udmeldes af ASE. Du vil dog fortsat få efterløn fra ASE. Får du lønmodtagerarbejde i et land uden for EØS-landene, Schweiz, Grønland og Færøerne, kan du som hovedregel ikke få efterløn. Der vil i visse tilfælde være mulighed for at genindtræde i efterlønsordningen, hvis lønmodtagerarbejdet ophører, og du vender tilbage til Danmark. Kontakt altid ASE, inden du siger ja til at arbejde i udlandet. 17

18 NEDSAT FRADRAG VED LAV TIMELØN Det skal kunne betale sig at arbejde, mens du er på efterløn, også selvom timelønnen er forholdsvis lav. Derfor er der nogle særlige regler om nedsat fradrag for arbejde til en lav timeløn. Årsgrænse for nedsat fradrag Du får nedsat fradrag i din efterløn for lønmodtagerarbejde med en timeløn under 209,63 kr. (2012-tal). Det gælder for de første kroners lønindtægt i hvert kalenderår (2012-tal). Al lønindtægt tæller med til de kr. også løn for arbejde med en timeløn, der ligger over 209,63 kr. Går du på efterløn i løbet af et kalenderår, kan der være en reduktion af de kr. i det første år. Der kan også være en reduktion af de kr. i det år, hvor du fylder 65 år og derfor stopper med at få efterløn. For hvert kvartal, hvor du ikke har en eneste dag på efterløn, reduceres de kr. nemlig med kr. Sådan beregnes dit nedsatte fradrag Er din gennemsnitlige timeløn i en lønperiode under 209,63 kr., får du fradrag for det antal timer, der fremkommer ved at dividere indtægten med 209,63. Har du fx i en uge haft indberettet 20 timer med en timeløn på 120 kr., har du tjent kr. Efter de almindelige regler skulle du have et fradrag for 20 timer i din efterløn. Men med det nedsatte fradrag får du kun : 209,63 = 11,45 timers fradrag. Det kan i dette eksempel betyde op til 910 kr. mere i efterløn for den uge. Har du flere arbejdsgivere, bliver din gennemsnitlige timeløn beregnet for hver enkelt indberettet lønperiode hos hver enkelt arbejdsgiver. Alle tillæg bliver medregnet, når din gennemsnitlige timeløn skal udregnes. Særlige regler ved timeløn under 106,49 kr. Er timelønnen lavere end 106,49 kr. (2012-tal), skal vi benytte 106,49 kr. som timeløn. Det gælder både, når vi skal beregne fradraget i din efterløn, og når vi skal opgøre, om du har passeret årsgrænsen på kr. 18

19 Mindsteudbetaling Har du mere end 29,6 indberettede arbejdstimer i en uge, får du slet ikke efterløn for den uge. Det gælder også, selvom din timeløn er under 209,63 kr., og du ellers havde mulighed for at få timerne omregnet til nedsat fradrag. Hvis dine arbejdstimer inden omregning lagt sammen med andre forhold, der giver fradag i efterlønnen, giver mere end 29,6 indberettede timer i en uge, får du heller ikke efterløn for den uge. Overskydende timer Er der indberettet mere end 37 timer om ugen, vil de overskydende timer medføre fradrag i de efterfølgende uger. Men her omregner vi dine timer med lav timeløn, inden vi ser, om der er overskydende timer. Det gælder dog kun, indtil du har passeret årsgrænsen for det nedsatte fradrag. Når du har passeret årsgrænsen for nedsat fradrag Når du i et kalenderår har passeret årsgrænsen for nedsat fradrag, får du i resten af det år fradrag efter de almindelige regler. Se Efterløn med lønmodtagerarbejde på side 15. Men i det næste kalenderår kan du igen få nedsat fradrag for de første kroners lønindtægt. Det gælder for alle år, så længe du er på efterløn. Dog kan de kr. være reduceret i det år, hvor du stopper med at få efterløn. 19

20 EFTERLØN MED SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED Har du selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan du søge om tilladelse til at gå på efterløn og samtidig fortsætte med at arbejde i et mindre omfang i din virksomhed. Du skal have tilladelsen, inden du går på efterløn. Vær opmærksom på, at det desværre ofte er meget svært at få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Du skal også være opmærksom på, at vi kan blive nødt til at bede om mange konkrete oplysninger fra dig, før vi kan træffe en afgørelse. Der er 3 muligheder for at få en sådan tilladelse. Det er 18½-timers-ordningen, 962-timers-ordningen og 400-timers-ordningen. De ordninger kan du læse om her. Du kan også læse nærmere om reglerne i ASEs brochure Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed som du finder på Har du en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, som du vil videreføre, når du går på efterløn, er der mulighed for at søge om tilladelse efter 400- timers-ordningen, se side 24. Er du på efterløn, er der også mulighed for at begynde på selvstændig virksomhed. Det skal være i ret begrænset omfang, og du skal have ASEs tilladelse inden du begynder. Du kan læse om mulighederne i 400-timers-ordningen på side 23 og om den enkeltstående opgave som selvstændig på side ½-timers-ordningen Denne ordning er for dig, der vil nedsætte din egen arbejdstid, og drive virksomheden videre, når du går på efterløn. Der må godt være ansatte i virksomheden. Det vil ofte være meget vanskeligt at få efterløn på 18½-timers-ordningen. Du skal nemlig dokumentere, at du, efter at du er kommet på efterløn, vil arbejde nøjagtig 18½ timer i virksomheden hver eneste uge. OBS! Søg i god tid Hvis du vil på efterløn og fortsætte med en selvstændig virksomhed, bør du søge om tilladelse i god tid. Hvis du ikke får tilladelsen, kan du nemlig først komme på efterløn, når du er endeligt ophørt med virksomheden. 20

21 Hvis virksomheden er afhængig af sæsonmæssige udsving, er det normalt ikke muligt at komme på ordningen, da du ikke på forhånd kan dokumentere, at arbejdstiden altid vil udgøre 18½ timer om ugen. Hvis virksomheden er baseret på din egen arbejdskraft, vil det også være svært at dokumentere, at du fremover kun arbejder 18½ timer om ugen, medmindre du ansætter ny arbejdskraft i virksomheden. Betingelser For at få efterløn på 18½-timers-ordningen skal du have ASEs tilladelse, inden du går på efterløn. Du skal opfylde følgende betingelser: Du skal have ret til efterløn, se side 4. Du skal have arbejdet i mere end 30 timer om ugen i din selvstændige virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart før overgangen til efterløn. Du skal dokumentere, at du fremover vil arbejde nøjagtig 18½ timer hver eneste uge. Din nedsatte arbejdstid skal bl.a. dokumenteres ved ændringer i virksomheden, som har fundet sted inden for de seneste 6 måneder inden overgangen til efterløn. Det kan fx være ansættelse af ny arbejdskraft, salg eller lukning af dele af virksomheden eller i visse tilfælde indskrænkning af åbningstiden. Det må ikke være din ægtefælle, samlever eller umyndige børn, der overtager dit arbejde. Udbetaling De 18½ timers arbejde om ugen medfører fradrag i efterlønnen. Du får derfor efterløn for (37-18½ )=18½ timer om ugen. Arbejder du mere end 18½ timer pr. uge i din virksomhed, er der regler om tilbagebetaling og tab af fortsat ret til efterløn. 962-timers-ordningen Denne ordning er for dig, som vil nedsætte arbejdstiden og drive din virksomhed videre alene, når du går på efterløn. Du kan dog også drive virksomheden videre sammen med din ægtefælle, hvis din ægtefælle gennem længere tid har været med i virksomheden. 21

22 Betingelser For at få efterløn på 962-timers-ordningen skal du have ASEs tilladelse, inden du går på efterløn. Du skal opfylde følgende betingelser: Du skal have ret til efterløn, se side 4. Du skal have arbejdet i mere end 30 timer om ugen i din selvstændige virksomhed i mindst tre hele regnskabsår umiddelbart før overgangen til efterløn. Du skal nedsætte din arbejdstid til højst 962 timer om året. Det skal du sandsynliggøre ved ændringer i virksomheden, som skal være sket inden for de seneste 6 måneder, før du vil på efterløn. Det afhænger af virksomhedstypen, hvilken dokumentation det kræver. Du kan få tilladelse til, at din ægtefælle arbejder i virksomheden. Det kræver, at din ægtefælle har arbejdet i virksomheden i mere end 30 timer om ugen gennem de seneste 3 hele regnskabsår, inden du vil på efterløn. Du skal dokumentere, at der ikke fremover er andre, der arbejder i virksom heden. I enkelte tilfælde og efter særlige regler kan du få tilladelse til at have en ansat eller få assistance fra en anden selvstændig virksomhed. Du skal udfylde en særlig blanket om virksomhedens indtægter i de 3 seneste, hele regnskabsår. Oplysningerne skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor eller af en særlig sagkyndig landbrugskonsulent. Ud fra oplysningerne om indtægterne i din virksomhed bliver der beregnet et særligt sammenligningsgrundlag, se næste afsnit om indtægtsgrænsen. Dette sammenligningsgrundlag skal være positivt. Indtægtsgrænse Indtægten fra virksomheden, mens du er på efterløn, må ikke overstige halvdelen af indtægten fra virksomheden, inden du gik på efterløn. Der beregnes derfor et sammenligningsgrundlag. Det er gennemsnittet af de 3 seneste, hele regnskabsårs over-/underskud af den selvstændige virksomhed. Hvis virksomheden er drevet i selskabsform, er det selskabets skattepligtige over-/underskud med tillæg af din løn mv. og eventuelt din ægtefælles løn mv., der giver sammenligningsgrundlaget. Her er der også tale om et gennemsnit for de 3 seneste, hele regnskabsår. Efter hvert regnskabsår skal du sende ASE en blanket med oplysninger om indtægter i regnskabsåret. Blanketten skal attesteres af en statsautoriseret eller 22

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 Fleksibel efterløn - for dig der er født før 1956 Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Den fleksible efterløn... 2 3. Efterløns- og folkepensionsalder...

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn 1 Den fleksible efterløn 2 3 Indhold 04 Efterlønsbeviset 08 Den skattefri præmie 09 Hvornår og hvor meget 11 Pensionsordninger og fradrag 14 Efterløn og arbejde 15 Efterløn og ferie 18 Efterløn og indtægter

Læs mere

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn.

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn. Efterløn 2009 Forord Dette notat beskriver hovedpunkterne i den fleksible efterløn. Reglerne er fastsat af staten, og er de samme i alle a-kasser. Hvis du har spørgsmål om efterløn, kan du altid spørge

Læs mere

Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed

Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed Januar 2012 Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed Det er muligt at nedtrappe arbejdet i din virksomhed og gå på efterløn. Det er desværre ofte meget svært at få tilladelse til at drive selvstændig

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956 1 Den fleksible efterløn for dig, der er født før 1. januar 1956 2 3 Indhold 04 INTRODUKTION 05 DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 08 EFTERLØNSBEVISET 10 2-ÅRS-REGLEN 11 DEN SKATTEFRI PRÆMIE 12 EFTERLØN: HVORNÅR OG

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Satserne i denne pjece gælder for 2010.

Satserne i denne pjece gælder for 2010. Efterløn Denne pjece klarlægger en række detaljer om efterlønsordningen, du med fordel kan være opmærksom på hvis du overvejer at tilmelde dig ordningen - eller er på vej på efterløn. Vi fortæller her

Læs mere

Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Muligheder for selvstændig virksomhed samtidig med efterløn... Selvstændig virksomhed med et fast timetal på 18½

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født før 1. januar 1956

Efterløn. For medlemmer født før 1. januar 1956 Efterløn For medlemmer født før 1. januar 1956 2 Denne pjece klarlægger en række detaljer om efterlønsordningen, du med fordel kan være opmærksom på hvis du overvejer at tilmelde dig ordningen - eller

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 Efterløn For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 1 Indhold 3 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 2 års-regel 9 Hvornår kan du få efterløn 12.. Medlemskab og efterlønsbidragsbetaling

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959 Efterløn For medlemmer født efter 30/6 1959 1 2 Indhold 4 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 Hvornår kan du få efterløn 11.. Efterlønsbevis 13.. Efterløn hvor meget? 15.. Fradrag for pensioner

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Efterløn en god investering

Efterløn en god investering Efterløn en god investering DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Ret til den fleksible efterløn 2. Medlemskab & efterlønsbidrag 3. Efterlønsbevis 4. Satser 5. Fradrag for arbejde 6. Efterløn og selvstændig virksomhed

Læs mere

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn.

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Om at få efterløn Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Vejledningen beskriver også, hvordan reglerne er, mens du er på efterløn

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. december 2011. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december 2011. Nr. 1409.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. december 2011. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december 2011. Nr. 1409. Lovtidende A 2011 Udgivet den 30. december 2011 28. december 2011. Nr. 1409. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 12, 74 k, stk.

Læs mere

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 13, 74 k, stk. 3, 74 l, stk. 15, 74 m, stk. 18, 74 n, stk. 2 og 11, 74 o, stk. 6, 74 p og

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i samarbejde med Dansk Journalistforbund Forsideillustration

Læs mere

Selvstændig... bibeskæftigelse

Selvstændig... bibeskæftigelse Selvstændig... bibeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Kontakt din afdeling i god tid... Hvad er selvstændig virksomhed... Om hobby/fritidsaktiviteter... Hoved- eller bibeskæftigelse... Bibeskæftigelse

Læs mere

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Sådan er reglerne... Betingelser for at blive medlem af 3Fs a-kasse... Ægtefæller - registrerede partnere... Ret til dagpenge...

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Bekendtgørelse om seniorjob

Bekendtgørelse om seniorjob Kapitel 1 Fastsættelse af kompensation Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Arbejde, der medfører fradrag i kompensationen Kapitel 3 Indtægter Kapitel 4 Fradrag i kompensationen Kapitel 5 Ferie med

Læs mere

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Mange af vores medlemmer er i tvivl om, hvorledes de er stillet omkring dagpenge og efterløn, når de samtidig har tolkearbejde. Med denne pjece ønsker vi at give et

Læs mere

Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Når du får efterløn... EØS-området... Hvad er forskellen på at få

Læs mere

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957 Janne Nielsen Specialkonsulent 3318 4957 DAGPENGE eller EFTERLØN Dagpenge fra IAK Tilmeld dig som ledig dagpengemodtager den 1. ledige dag! Enten på adressen www.jobnet.dk eller på det lokale jobcenter

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 er mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010, hvoraf det fremgår, at satsreguleringsprocenten for 2011 udgør 1,9 pct.

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Juli 2011 Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Her kan du læse om mulighederne for at have en bibeskæftigelse som selvstændig, mens du er på dagpenge Få en samtale med ASE Det kan være svært at

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Nyuddannet. Januar 2012

Nyuddannet. Januar 2012 Januar 2012 Nyuddannet Som nyuddannet kan du få en særlig ret til dagpenge allerede efter 1 måned. MEN det er vigtigt, at du kontakter ASE umiddelbart inden, du bliver færdig med din uddannelse. Så får

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Udkast (28. september 2006) Forslag. til

Udkast (28. september 2006) Forslag. til ARBEJDSDIREKTORATET J. nr. 06-21-0007 Udkast (28. september 2006) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

SELVSTÆNDIG BIBESKÆFTIGELSE

SELVSTÆNDIG BIBESKÆFTIGELSE SELVSTÆNDIG BIBESKÆFTIGELSE Denne pjece fortæller om muligheden for at få dagpenge samtidig med, at man driver selvstændig bibeskæftigelse. Her er en kort gennemgang af nogle af de vigtigste forhold. Kontakt

Læs mere

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011).

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). Efterløn Vejledning om efterløn Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). December 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere)

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) Pensioners betydning for s størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) 8. udgave, januar 2006 Indledning Når du er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, følger du reglerne

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år?

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn Er du mellem 30 og 40 år? Valget er dit! Pjecen henvender sig til medlemmer, som skal

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til fyraftensmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Mødets indhold Præsentation Lidt om efterlønshistorien Efterlønsalderen Betingelser for bevis og efterløn Efterlønsbidraget

Læs mere

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til gå hjemmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Dias fra efterlønsmøder foråret 2014 Mødets indhold Efterlønsreformen fra 2012 Efterlønsalderen Betingelser for

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Værd at vide - når du ophører med din virksomhed

Værd at vide - når du ophører med din virksomhed Værd at vide - når du ophører med din virksomhed Indholds- fortegnelse Ophør hva nu? 4 Medlemskab og arbejdskrav 5 Rådighedskravet 7 Endeligt ophør med virksomhed 8 Beregning af sats 20 Kontakt ASE ASE

Læs mere

Dagpengesats, skattetræk og kontonr.

Dagpengesats, skattetræk og kontonr. AFSKEDIGET HVA SÅ? Denne pjece er til dig, som er blevet opsagt, og som skal have dagpenge fra a-kassen. I pjecen står nogle af de informationer, du allerede har fået på mødet i virksomheden eller i din

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

VÆRD AT VIDE - når du ophører med din virksomhed

VÆRD AT VIDE - når du ophører med din virksomhed VÆRD AT VIDE - når du ophører med din virksomhed INDHOLDSFORTEGNELSE Ophør hva nu? 4 Medlemskab og arbejdskrav 5 Rådighedskravet 7 Ophør hva nu? Der kan være mange årsager til, at du er ophørt med selvstændig

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0. DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse

Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0. DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0 DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 1 et August 2006 Indhold

Læs mere

Værd at vide. - når du skal på dagpenge. Ret til Dagpenge. Jobcentret og ASE. Kontakt til. Arbejde på nedsat tid. Diverse forhold.

Værd at vide. - når du skal på dagpenge. Ret til Dagpenge. Jobcentret og ASE. Kontakt til. Arbejde på nedsat tid. Diverse forhold. Hvilke tilbud kan gives Rettigheder og pligter Uddannelse Diverse forhold Arbejde på nedsat tid - når du skal på dagpenge Ikke ledig mere Kontakt til Jobcentret og ASE Værd at vide Ret til Dagpenge Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere

Selvstændig virksomhed

Selvstændig virksomhed F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e Selvstændig virksomhed 3 INDHOLD Selvstændig virksomhed side 3 Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse side 3 Selvstændig privat

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Vejledning om Supplerende dagpenge

Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om supplerende dagpenge 3 Indviklede regler 4 Supplerende dagpenge 4 Fradrag i dagpenge 5 Kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde 8 Ophavsrettigheder, genanvendelse,

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Ansøgning om medlemskab

Ansøgning om medlemskab Ansøgning om medlemskab 1 Personlige oplysninger Cpr-nummer Navn Post og by Telefon E-mail 2 Oplysninger om ansættelsessted Ansættelsessted Privat virksomhed Offentlig Selvejende institution Andet Branche

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Del A - Ansøgerens oplysninger Navn Adresse i Danmark Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest

Læs mere

Nyt om Skat og Socialjura

Nyt om Skat og Socialjura Nyt om Skat og Socialjura Årsmøde 26. februar 2013 Af økonomikonsulent Eva Christensen evc@landbocenter.dk Tlf. 5679 1934 ØkonomiRådgivning - En del af Dansk Nyt om SKAT Håndværkerfradrag 2012: Faktura

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Del A - Ansøgerens oplysninger Navn

Læs mere

JOB OG JOBSØGNING I UDLANDET - Arbejdsløshedsforsikret i EØS - Dagpenge under jobsøgning i udlandet

JOB OG JOBSØGNING I UDLANDET - Arbejdsløshedsforsikret i EØS - Dagpenge under jobsøgning i udlandet JOB OG JOBSØGNING I UDLANDET - Arbejdsløshedsforsikret i EØS - Dagpenge under jobsøgning i udlandet Indhold 1. Indledning... 4 2. EØS-aftalen og EØS-landene... 4 2.1. Kender du dine rettigheder?... 4 2.2.

Læs mere

VÆRD AT VIDE - når du skal på dagpenge

VÆRD AT VIDE - når du skal på dagpenge VÆRD AT VIDE - når du skal på dagpenge Ase La Cours Vej 7 2000 Frederiksberg Tlf. 7013 7013 ase.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Ret til dagpenge 5 Kontakt til jobcentret og Ase 9 Arbejde samtidig med dagpenge 15

Læs mere

KAN JEG ARBEJDE UDEN FRADRAG I EFTERLØNNEN?

KAN JEG ARBEJDE UDEN FRADRAG I EFTERLØNNEN? KAN JEG ARBEJDE UDEN FRADRAG I EFTERLØNNEN? NÅR DU ARBEJDER, SKAL DET SOM REGEL GIVE FRADRAG I DIN EFTERLØN. DET GÆLDER UANSET, HVORNÅR DU UDFØRER ARBEJDET, OG DET GÆLDER BÅDE LØNNET OG ULØNNET ARBEJDE.

Læs mere

Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl.

Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl. Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl. Ledernes arbejdsløshedskasse 2. udgave marts 2014 Indhold Side 1. Forord... 3 2. Skal du forsikres som selvstændig eller lønmodtager?... 4 3.

Læs mere

Værd at vide. - når du skal på dagpenge. Ret til Dagpenge. Jobcentret og ASE. Kontakt til. Arbejde på nedsat tid. Diverse forhold.

Værd at vide. - når du skal på dagpenge. Ret til Dagpenge. Jobcentret og ASE. Kontakt til. Arbejde på nedsat tid. Diverse forhold. Ikke ledig mere Hvilke tilbud kan gives Rettigheder og pligter Kontakt til Jobcentret og ASE Arbejde på nedsat tid Uddannelse Diverse forhold Ret til Dagpenge Værd at vide - når du skal på dagpenge Indholdsfortegnelse

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge Indledning I bekendtgørelse nr. XX1625 af XX21. XXX december 20102015 er der fastsat regler om feriedagpenge. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens

Læs mere

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Februar 2007 HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Organisationsændringer Overenskomst 2007 for TDC og De Gule Sider Nye LTD talsmænd LTD generalforsamling

Læs mere

Om at få feriedagpenge

Om at få feriedagpenge Arbejdsdirektoratet August 2009 1. Betingelser for udbetaling Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge, som et medlem af en a-kasse under visse betingelser kan få udbetalt. For at have ret til feriedagpenge

Læs mere

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Selvstændig virksomhed Driver du selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan du på visse betingelser få supplerende dagpenge som medlem af a-kassen. Her kan

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge...

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Om at få feriedagpenge ISBN 87-89036-88-3

Om at få feriedagpenge ISBN 87-89036-88-3 ISBN 87-89036-88-3 Arbejdsdirektoratet April 2005 Om at få feriedagpenge INDHOLD 1. BETINGELSER FOR UDBETALING...3 2. OPTJENING AF FERIEDAGPENGE...4 3. NYUDDANNEDE (DIMITTENDER)...5 4. OPTJENT FERIE HOS

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

UDKAST. Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. UDKAST Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. I medfør af 65, stk. 6 og 7, og 91, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014, og 35,

Læs mere

Forord. Du kan kontakte os personligt eller telefonisk eller på e-mail. Tlf.nr. : 7012 3782 E-mail : sta@sta.dk. Web-a-kassen: www.sta.

Forord. Du kan kontakte os personligt eller telefonisk eller på e-mail. Tlf.nr. : 7012 3782 E-mail : sta@sta.dk. Web-a-kassen: www.sta. Forord Denne pjece handler om de mange regler der gælder for ledige medlemmer af en a-kasse. Vi vil omtale hvilke muligheder der findes og hvilke rettigheder og pligter der følger med at modtage arbejdsløshedsdagpenge.

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

VÆRD AT VIDE - når du skal på dagpenge

VÆRD AT VIDE - når du skal på dagpenge VÆRD AT VIDE - når du skal på dagpenge Alt, hvad du skal vide, gøre og forholde dig til som ledig Det er aldrig sjovt at blive ledig, men du har heldigvis forberedt dig på situationen ved at blive medlem

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge... 3 3. Frigørelsesattest...

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Vejledning om Supplerende dagpenge

Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om Supplerende dagpenge 2 Vejledning om supplerende dagpenge 5 Indviklede regler 6 Supplerende dagpenge 6 Fradrag i dagpenge 7 Kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde 9 Løndokumentation 10 Ophavsrettigheder,

Læs mere

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige ATP Livslang Pension er for lønmodtagere og modtagere af visse overførselsindkomster. I loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension er der dog

Læs mere