Efterløn. For medlemmer født før 1. januar 1956

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterløn. For medlemmer født før 1. januar 1956"

Transkript

1 Efterløn For medlemmer født før 1. januar 1956

2 2

3 Denne pjece klarlægger en række detaljer om efterlønsordningen, du med fordel kan være opmærksom på hvis du overvejer at tilmelde dig ordningen - eller er på vej på efterløn. Vi fortæller her i pjecen blandt meget andet om efterlønsbeviset, arbejde samtidig med efterløn, hvad dine eventuelle egne pensioner betyder, om udskydelse af efterløn og den skattefrie præmie. Måske er du i en speciel situation. Og efterlønsordningen kan være kompliceret. Derfor understreger vi, at du naturligvis er meget velkommen til at kontakte os telefonisk eller personligt, hvis der noget du har brug for at få afklaret. Satserne i denne pjece gælder for A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog: Gammel Strand 46, 1202 København K. Telefon Mandag-fredag

4 Kort om efterlønsordningen Med efterløn kan du trække dig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet, Du kan tidligst komme på efterløn, når du når efterlønsalderen. Du kan få efterløn i 5 år frem til udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen. Hvis du venter med at overgå til efterløn, og du samtidig bliver på arbejdsmarkedet, kan du opnå ret til nogle økonomiske fordele. Du kan få udbetalt efterløn med højeste dagpengesats (788 kr. pr. dag), du får et lempeligere pensionsfradrag, og du kan optjene arbejdstimer til den såkaldte skattefri præmie. De økonomiske fordele forudsætter, at du har fået et efterlønsbevis, og at du derefter også bliver på arbejdsmarkedet i en periode. Hvis du vælger at overgå til efterløn med det samme, vil du højst kunne få udbetalt efterløn med 91 pct. af højeste dagpengesats (697 kr. pr. dag ), du vil få et vist fradrag i efterlønnen for alle dine pensionsordninger, og du vil ikke kunne optjene skattefri præmie. Hvornår kan du få efterløn Din efterlønsalder afhænger af, hvornår du er født: Hvis du er født før 1/ er efterlønsalderen 60 år Hvis du er født i perioden 1/ / er efterlønsalderen 60½ år Hvis du er født i perioden 1/ / er efterlønsalderen 61 år Hvis du er født i perioden 1/ / er efterlønsalderen 61½ år Hvis du er født i perioden 1/ / er efterlønsalderen 62 år 4

5 Efterlønsbevis Hvad er et efterlønsbevis? Efterlønsbeviset er en erklæring fra a-kassen om, at du opfylder betingelserne for at få efterløn fra det tidspunkt, beviset er udstedt. Efterlønsbeviset sikrer, at du kan overgå til efterløn, selv om du skulle blive syg, og giver mulighed for, at din efterlønssats vil blive beregnet ud fra mindst den indtægt, du havde, da du fik udstedt efterlønsbeviset. Desuden slipper du for at betale det særlige efterlønsbidrag, når du har fået et efterlønsbevis. Efterlønsbeviset er en forudsætning for at kunne opnå de bedst mulige økonomiske vilkår ved overgang til efterløn og for senere at kunne optjene skattefri præmie. Du kan få udstedt et efterlønsbevis, når du når efterlønsalderen, uanset hvor i verden du bor. Du skal dog være medlem af en dansk a-kasse. Opfylder du først betingelserne for at få efterløn senere, kan beviset tidligst blive udstedt fra dette senere tidspunkt. Når du når efterlønsalderen, kontakter vi dig for at sende dit efterlønsbevis til dig. Hvilke betingelser skal du opfylde for at få et efterlønsbevis? Efterlønsbeviset en erklæring fra a-kassen om, at du opfylder betingelserne for ret til efterløn. Betingelserne for at få et efterlønsbevis er derfor de samme som betingelserne for ret til efterløn. Du kan dog få et efterlønsbevis, uanset hvor i verden du bor. Den første betingelse for at få et efterlønsbevis er, at du skal have nået efterlønsalderen, men ikke folkepensionsalderen. Du skal også være medlem af en a-kasse på tidspunktet, hvor du ønsker at få dit efterlønsbevis. Herudover skal du: - have været medlem af en a-kasse og betalt efterlønsbidrag i en bestemt periode - have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed bortset fra kravet om bopæl i Danmark 5

6 6 - have opgjort din pensionsformue. Udlandet Der er særlige regler for medlemsperioder, når du har været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land (altså EU + Schweiz, Norge og Island). Har du arbejdet i et land uden for Danmark inden for de seneste 3 år før ansøgningen om efterlønsbevis eller inden overgangen til efterløn, får det også indflydelse på din ret til et efterlønsbevis eller efterløn. De særlige regler for medregning af forsikring og arbejde fra udlandet har vi beskrevet nærmere i kapitlet Efterløn efter arbejde og forsikring i udlandet. Ret til dagpenge Du skal have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed på det tidspunkt, hvor du får dit efterlønsbevis. Du skal også være til rådighed for arbejdsmarkedet, når du får et efterlønsbevis. Ret til dagpenge hvis du er ledig Hvis du er ledig, har du ret til dagpenge, hvis du stadig har ret til ydelser. Du må altså ikke have opbrugt din ret til ydelser, når du søger om efterlønsbevis eller efterløn. Ret til dagpenge hvis du er i arbejde Hvis du er i arbejde og du skal have udstedt et efterlønsbevis eller på efterløn, har du ret til dagpenge, hvis du opfylder beskæftigelseskravet og er til rådighed for arbejdsmarkedet for fuldtidsbeskæftigelse (deltidsforsikrede skal være til rådighed for 30 timer om ugen) Beskæftigelseskravet Du skal dokumentere at have haft lønarbejde i mindst timer (svarer til 37 timer om ugen i 1 år) inden for de seneste 3 år. Løntimerne dokumenterer du ved at sende os kopi af dine lønsedler for de seneste 14 måneder. Hvis du ikke har lønsedlerne liggende, kan din arbejdsgiver dokumentere løntimerne ved at udfylde en særlig blanket, som du får fra os. Vi kan desværre ikke bruge din årsopgørelse eller lignende, da vi skal have dokumentation for hver enkelt arbejdstime og ikke kun for indtægten. Er du deltidsforsikret skal du have haft lønarbejde i mindst 1258 timer.

7 Der gælder særlige regler for arbejdstimer fra udlandet. Reglerne er beskrevet nærmere i kapitlet Efterløn efter arbejde og forsikring i udlandet. Rådighed At være til rådighed betyder, at du i tilfælde af ledighed kan overtage fuldtidsarbejde, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret, skal du kunne overtage arbejde i op til 30 timer om ugen. Det vil først og fremmest sige, at du ikke af helbredsmæssige årsager må være forhindret i at varetage et arbejde i det nævnte omfang. Der må selvfølgelig heller ikke være andre hindringer. Vi er forpligtede til at foretage en konkret vurdering af, om du faktisk er til rådighed. Hvis du er fuldtidsforsikret og arbejder på nedsat tid, altså 30 timer om ugen eller mindre, skal vi vurdere din rådighed konkret. Vurderingen vil selvfølgelig foregå i samarbejde med dig, fordi det kan blive nødvendigt at få yderligere oplysninger fra dig. Kontakt os altid, hvis du overvejer at gå ned i tid i perioden inden, du skal have dit efterlønsbevis eller hvis du ønsker at overgå til efterløn. Det kan i værste fald kan betyde, at du ikke kan få beviset eller overgå til efterløn. Pensionsformuen skal opgøres For at få et efterlønsbevis skal du have opgjort værdien af din eventuelle pensionsformue, som den ser ud når du når efterlønsalderen. Vi står for opgørelsen, der sker ud fra oplysninger fra penge- og pensionsinstitutterne og dig selv. Vi udsteder dit efterlønsbevis og udregner samtidigt fradraget i din efterløn. Opgørelsen foregår ved, at vi 3 måneder før din efterlønsalder automatisk får oplysningerne fra danske penge- og pensionsinstitutter om dine pensionsordninger og deres værdier. Vi sender dig så en oversigt over de indberettede pensioner og deres værdier i forbindelse med udstedelse af efterlønsbeviset. Denne oversigt beder vi dig om at supplere, f.eks. med oplysninger om pensioner fra udlandet. Du bliver spurgt, om der er noget i oversigten, du er uenig med os i. Hvis der er fejl i det indberettede, skal de rettes i et samarbejde mellem os, dig og dit penge- eller pensionsinstitut. 7

8 Du kan se, hvordan fradraget beregnes - i kapitlet Fradrag for pensioner. Vi sender dit efterlønsbevis til dig Når alle ovennævnte betingelser er opfyldt, sender vi dit efterlønsbevis til dig. Til beviset beregnes en efterlønssats. For at få ret til den højest mulige sats (enten 91 pct. eller 100 pct. af højeste dagpengesats) skal du i gennemsnit have tjent kr. om måneden i de seneste 3 måneder før udstedelsen af beviset. Efterløn efter arbejde og forsikring i udlandet Som nævnt i kapitlet Efterlønsbevis er der særlige regler for medregning af forsikringsperioder og arbejdstimer fra udlandet til at opfylde betingelserne for efterløn. Vær opmærksom på, at reglerne om forsikringsperioder gælder kun for perioder, hvor du har været forsikret i et andet EØS-land. Reglerne om arbejdstimer gælder for alle arbejdstimer fra udlandet, altså arbejde både i og uden for EØS-landene. Medregning af forsikringsperioder fra et andet EØS-land Du kan under visse omstændigheder medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land til at opfylde kravet om medlemskab. Kravet om medlemskab er beskrevet i afsnittet Medlemskab og efterlønsbidragsbetaling i kapitlet Efterlønsbevis. For at kunne medregne en periode med forsikring i et andet EØS-land til kravet om medlemskab er det en betingelse, at du: har været medlem af en dansk a-kasse og har haft bopæl og ophold i Danmark i mindst 1 år umiddelbart før forsikring i det andet EØS-land kan opfylde hele beskæftigelseskravet (1.924 timer inden for de seneste 3 år før bevis/overgang til efterløn) med dansk arbejde efterbetaler efterlønsbidrag for perioder du har været forsikret i udlandet dokumenterer at have været omfattet af det andet EØS-lands forsikring ved at få en attest PD U1 fra det andet EØS-lands arbejdsløshedsmyndigheder. 8

9 Betingelserne gælder også for grænsearbejde: Altså når du bor i Danmark, men arbejder og er forsikret i et andet EØS-land. Hvis du er omfattet af en af overgangsreglerne, hvor der stilles krav om uafbrudt medlemskab for at have ret til efterløn, skal du have søgt om genoptagelse i en dansk a-kasse inden 8 uger efter, du ikke længere er dækket af det andet EØS- lands forsikring. Hvis du gør det, anses forsikringsperioden for at være uafbrudt. Du skal i dette tilfælde også efterbetale efterlønsbidrag for det hul, der opstår, altså fra du ophører med at være forsikret i det andet EØS-land, og til du (inden 8 uger) genoptages i a-kassen. Du kan højst medregne forsikring fra et andet EØS-land med op til halvdelen af den nødvendige periode, du skal opfylde for at opnå ret til efterløn: Hvis du f.eks. skal opfylde reglen om 25 års betaling af efterlønsbidrag, kan du altså højst medregne 12½ år fra et andet EØS-land. Medregning af forsikringsperioder fra Færøerne Hvis du har været omfattet af den færøske arbejdsløshedsforsikring bør du kontakte a-kassen. Her gælder særlige regler. Medregning af arbejdstimer fra lande uden for Danmark Du kan under visse omstændigheder medregne op til 26 ugers arbejde (½ år, svarende til 962 timer) fra udlandet til beskæftigelseskravet, se afsnittet Ret til dagpenge, Beskæftigelseskravet i kapitlet Efterlønsbevis. Det gælder arbejdstimer både fra EØS-lande og fra lande i resten af verden. For at kunne medregne udenlandske arbejdstimer skal du: opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidragsbetaling med dansk medlemskab dokumentere arbejdstimerne med lønsedler eller anden utvetydig dokumentation fra din arbejdsgiver have haft 26 ugers lønarbejde i fuldt sædvanligt omfang i Danmark. Eller have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i Danmark i 26 uger inden for de sidste 3 år før udstedelse af efterlønsbeviset og/eller overgangen til efterløn Arbejde i udlandet, der sidestilles med arbejde i Danmark Hvis du bevarer dit medlemskab af en dansk a-kasse, regnes følgende arbejdssituationer for dansk arbejde: arbejde ved EU s institutioner 9

10 arbejde ved diplomatiske missioner og konsulater i andre EØSlande arbejde som udsendt for en dansk arbejdsgiver i et andet EØSland arbejde i Grønland arbejde i udlandet for organisationer, som Danmark er medlem af, hvis du arbejder på internationale vilkår arbejde i lande uden for EØS og Færøerne for en dansk arbejdsgiver, hvis arbejdet giver ret til optagelse i en dansk a-kasse arbejde på en dansk ambassade, hvis arbejdet giver ret til optagelse i en dansk a-kasse arbejde som ulandsfrivillig, hvis arbejdet giver ret til optagelse i en dansk a-kasse Særligt om arbejdstimer fra Færøerne Hvis du arbejdstimer fra Færøerne bør du kontakte a-kassen, da der gælder særlige regler, Kontakt os endelig, hvis du overvejer at tage beskæftigelse i udlandet. Det har stor betydning for din ret til efterløn og efterlønsbevis. 2-års-reglen. Og efterløn på gunstigere vilkår Med et efterlønsbevis i hånden er den første betingelse opfyldt for at kunne opnå gunstigere efterlønsvilkår og optjene skattefri præmie. Den næste betingelse er, at du opfylder 2-års-reglen. 2-års-reglen består af 2 dele: du skal vente med at overgå til efterløn til mindst 2 år efter den dato, efterlønsbeviset gælder fra du skal have arbejdet ustøttet i timer (deltidsforsikrede: timer) eller have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang efter den dato, beviset gælder fra. Sagt på en anden måde: Den dag du har arbejdet timer, dog tidligst 2 år efter bevisdatoen, opfylder du 2-års reglen. Hvis du ikke har nået arbejdstimer inden for 2 år, udskydes datoen for opfyldelse af 2- års-reglen, indtil du har de 3120 arbejdstimer. Arbejdstimerne skal være udført i Danmark, på Færøerne, i Grønland eller i et andet EØS-land (altså EU + Schweiz, Norge og Island) 10

11 Arbejde udført uden for EØS-landene, Færøerne og Grønland tæller kun med, hvis du er udsendt for en dansk arbejdsgiver eller arbejder på internationale vilkår ved organisationer m.v., som Danmark er medlem af. Når du opfylder 2-års-reglen, får du ret til at overgå til efterløn med følgende fordele: Højere efterlønssats Du vil få udbetalt efterløn med den sats, du ville være berettiget til i tilfælde af ledighed. Det betyder, at du vil kunne modtage efterløn med op til 100 pct. af den højeste dagpengesats (kr. 788 pr. dag). Hvis du ikke opfylder 2-års-reglen udgør efterlønnen højst 91 % af den højeste dagpengesats (kr. 717 pr. dag) Mindre pensionsfradrag Hvis du opfylder 2-års reglerne, vil der kun ske fradrag i din efterløn for pensioner, der er arbejdsgiver(med)-finansierede, og som udbetales løbende i perioden samtidig med efterlønnen. Se mere om fradragsmetoderne i kapitlet Fradrag for pensioner. Hvis du ikke opfylder 2-års-reglen, vil alle pensioner blive modregnet fuldt ud i din efterløn. Skattefri præmie Du kan begynde at optjene arbejdstimer til den skattefri præmie, når du opfylder 2-årsreglen. Hver gang du har 481 arbejdstimer (svarer cirka til 3 mdrs. fuldtidsarbejde) efter datoen for opfyldelse af 2- års-reglen får du en præmieportion En præmieportion udgør Du kan højst optjene 12 præmieportioner. Præmien for deltidsforsikrede udgør for hver 481 timer. Præmien udbetales af os ved pensionsalderen. 11

12 Overgang til efterløn Det er ikke en betingelse, at have fået et efterlønsbevis for at komme på efterløn. For at få efterløn skal du opfylde betingelserne for ret til dagpenge: Have 1924 arbejdstimer inden for de sidste 3 år, eller modtage dagpenge Have bopæl i Danmark, Færøerne, Grønland eller i et EØS-land Kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet Et efterlønsbevis sikrer, at du kan gå på efterløn hvis du er blevet syg / u- arbejdsdygtig, og at du får mindst den sats, der er anført i efterlønsbeviset. Du skal ansøge skriftligt Når du søger om efterløn hos os skal det altid være skriftligt. Du får et ansøgningsskema telefonisk, pr. brev eller via , eller du kan selv printe det ud fra vores hjemmeside eller fra Arbejdsdirektoratets hjemmeside Vi kan tidligst udbetale efterløn fra den dato, hvor vi har modtaget din skriftlige ansøgning, så husk endelig at sende ansøgningsskemaet til os i god tid! Overgang til efterløn fra ledighed Hvis du er ledig, når du går på efterløn, er det et krav, at du skal have ret til dagpenge på overgangstidspunktet for at have ret til efterløn. Det indebærer, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og at du ikke må have opbrugt din ret til ydelser. Hvis du har arbejdet i udlandet, kan du være omfattet af særlige regler. Læs mere i kapitlet Efterløn efter arbejde og forsikring i udlandet. Overgang til efterløn, social pension Modtager du ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan du ikke samtidig modtage efterløn. Din pension skal derfor være frakendt på overgangstidspunktet. Du kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med efterlønnen. Hvor meget får du udbetalt i efterløn? Størrelsen af din efterløn afhænger af, hvornår du vælger at overgå til efterløn. Du får efterløn med samme sats i hele efterlønsperioden. 12

13 Hvis du har fået udstedt efterlønsbevis, vil din sats aldrig blive lavere end den, der står på beviset. Det forudsætter dog, at du ved overgangen til efterløn har samme forsikringsstatus (fuldtid/deltid), som da beviset blev udstedt. Nedenfor skitserer vi, hvilken efterlønssats du kan få. Herfra skal dog trækkes dit eventuelle pensionsfradrag. Reglerne for fradrag af pension gennemgås i kapitlet Fradrag for pensioner. Overgang til efterløn før du opfylder af 2-års-reglen Overgår du til efterløn, før du har opfyldt 2-års-reglen se kapitlet 2- års-reglen og efterløn på gunstigere vilkår kan du højst få udbetalt efterløn med en sats, der svarer til 91 pct. af den højeste dagpengesats. 91 pct. af højeste dagpengesats er for en fuldtidsforsikret 717 kr. om dagen og kr. om året. For en deltidsforsikret er 91 pct.-satsen 478 kr. om dagen og kr. om året. Overgang til efterløn efter du opfylder af 2-års-reglen Venter du med at overgå til efterløn, til du opfylder 2-årsreglen, kan du få efterløn med op til 100 pct. af den højeste dagpengesats. Højeste dagpengesats for fuldtidsforsikrede er 788 kr. om dagen og kr. om året, og for deltidsforsikrede 525 kr. om dagen og kr. om året. Efterlønnen kan ikke overstige 90 % af din hidtidige indtægt. Får du udbetalt efterløn som fuldtidsforsikret? For at få udbetalt efterløn som fuldtidsforsikret er det en betingelse, at du i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år før overgangen til efterløn har været fuldtidsforsikret. Heraf mindst 52 uger lige før overgangen til efterløn. Hvis du er deltidsforsikret - eller hvis du ikke har været fuldtidsforsikret længe nok til at opnå fuldtidsefterløn - vil du få udbetalt efterløn med satsen for deltidsforsikrede. Satsen for deltidsforsikrede svarer til 2/3 af satsen for fuldtidsforsikrede. 13

14 Fradrag for pensioner Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få foretaget foreløbige beregninger af, hvordan dit fradrag for pensioner i din efterløn ser ud i forskellige situationer. Fradraget af din pension afhænger af: hvornår du overgår til efterløn og hvilken slags pension du har. Pensionsfradraget, hvis du overgår til efterløn, før du opfylder 2-års-reglen Går du på pension før du opfylder 2-årsreglen, har alle dine pensionsordninger indflydelse på din efterløn. Uanset om der er tale om alderspensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer, kapitalforsikringer eller andre pensionsopsparinger. Både private ordninger og ordninger, der er led i et tidligere ansættelsesforhold, medfører fradrag. Det er stort set uden betydning, om pensionen kommer til udbetaling eller ej i perioden med efterløn, også selv om du først kan få din pension udbetalt, når du faktisk går på pension. Du bliver dog ikke trukket for pensioner til en efterlevende ægtefælle eller samlever, eller for pension til efterlevende børn. Der sker heller ikke fradrag for invalidepension, livsforsikring med udbetalinger eller selvpensioneringskonti. Det er værdien af pensionsformuen ved efterlønsalderen der ligger til grund for pensionsfradraget - eller en beregnet årlig ydelse ved udbetaling fra efterlønsalderen, Det gælder såvel danske som udenlandske pensionsordninger. Pensionsordninger i investeringspuljer opgøres dog med værdien ved ½ år før du når efterlønsalderen. Pensionsopgørelsen, der foretages, enten når du får udstedt efterlønsbevis, eller når du overgår til efterløn, skal altså vise, hvor meget dine forskellige pensionsordninger er værd på det tidspunkt du når efterlønsalderen. Dette tidspunkt gælder, også selv om pensionerne først opgøres på et senere tidspunkt. Pensioner med løbende, livsvarige ydelser For disse pensioner, f.eks. livrente og aldersrenter, bliver fradraget beregnet ud fra 80 pct. af den beregnede årlige ydelse (pensionstilsagnet), 14

15 som du kan få udbetalt når du når efterlønsalderen. Altså uanset om du faktisk får den udbetalt eller ej på det tidspunkt. For alle øvrige pensionsordninger For disse pensioner, f.eks. kapitalpensioner og ratepensioner, bliver fradraget beregnet ud fra 5 pct. af den værdi, ordningen har når du når efterlønsalderen. De beregnede værdier for pensioner med løbende livsvarige ydelser og for alle øvrige pensionsordninger lægges sammen og herfra trækkes et bundfradrag. Bundfradrag Bundfradraget er på kr. årligt. Det reguleres årligt. Fradraget i efterlønnen er 60 pct. Når du har lagt de to beregnede værdier sammen og har trukket bundfradraget fra, er fradraget i efterlønnen herefter 60 pct. af det fremkomne beløb. Arbejdsgiverfinansierede pensioner med løbende til udbetaling samtidig med efterlønnen Denne type pensioner får beregnet fradraget for sig selv. Der kan f.eks. være tale om en almindelig livrente med livsvarige udbetalinger, og der kan være tale om en ratepension, du vælger at få udbetalt samtidig med efterlønnen. Det afgørende for, om pensionen skal over i denne beregningskategori, er, om indbetalingerne til pensionen har været helt eller delvist arbejdsgiverfinansierede, og om pensionen løbende kommer til udbetaling samtidig med efterlønnen. For disse pensioner udgør fradraget 50 pct. af det udbetalte beløb før skat, uden bundfradrag. Eksempel på beregning af pensionsfradrag ved overgang til efterløn før opfyldelse af 2-års-reglen Du har et årligt pensionstilsagn på kr., som ikke kommer til udbetaling. Du har endvidere en kapitalpension på kr. Endelig får du udbetalt kr. årligt i perioden med efterløn fra en firmapensionsordning. 15

16 Der regnes i eksemplet med et bundfradrag på kr. Beregnet værdi af den årlige livsvarige ydelse: 80 pct. af kr. = kr. Beregnet værdi af indeståendet på kapitalpensionen: 5 pct. af kr. = kr. Disse værdier lagt sammen og fratrukket bundfradrag: kr kr. = kr kr kr. = kr. Fradraget for disse pensioner udgør herefter årligt: 60 pct. af kr = kr. Fradraget for den udbetalte arbejdsgiverpension udgør årligt: 50 pct. af kr. = kr. Det samlede fradrag for alle pensionsordningerne udgør herefter årligt: kr kr. = kr. Efterlønnen før fradrag for pensioner (91 pct. af højeste dagpengesats) er på kr. årligt. Efter fradrag for pensioner udgør efterlønnen kr. årligt, hvilket svarer til en dagsats på 392 kr. og en timesats på 52,97 kr. Pensionsfradraget, hvis du overgår til efterløn efter opfyldelse af 2-års-reglen Her skal vi kun trække i efterlønnen for pensioner, der hører til kategorien Arbejdsgiverfinansierede pensioner, der løbende kommer til udbetaling samtidig med efterlønnen. Fradraget i efterlønnen udgør i dette tilfælde 55 pct. Af det udbetalte beløb før skat. Der skal ikke trækkes bundfradrag af beløbet. Eksempel på beregning af pensionsfradrag ved overgang til efterløn efter opfyldelse af 2-års-reglen Vi tager den samme situation som i det tidligere eksempel: Du har et årligt pensionstilsagn på kr., som ikke kommer til udbetaling. 16

17 Du har endvidere en kapitalpension på kr. Endelig får du udbetalt kr. årligt i perioden med efterløn fra en pensionsordning, der har været led i et ansættelsesforhold. Der skal kun beregnes fradrag for løbende udbetalte arbejdsgiverfinansierede pensioner. Det årlige pensionstilsagn på kr. skal ikke medføre fradrag, fordi det ikke kommer til udbetaling. Hvis ordningen var privatfinansieret, ville den heller ikke skulle medføre fradrag, selv om den faktisk kom til udbetaling samtidig med efterlønnen. Kapitalpensionen på kr. skal ikke medføre fradrag i efterlønnen, fordi den ikke har løbende udbetaling - uanset om den er privat- eller arbejdsgiverfinansieret, og uanset om den kommer til udbetaling eller ej, Tilbage er fradrag for den løbende udbetalte arbejdsgiverfinansierede pension: 55 pct. af kr. = kr. Efterlønnen udgør før fradrag for pensioner(100 pct.). af højeste dagpengesats = kr. årligt. Efter pensionsfradrag udgør efterlønnen kr. årligt, hvilket svarer til en dagsats på 661 kr. og en timesats på 89,32 kr. Hvis du vælger ikke at få udbetalt pensionen på de kr. årligt, er der heller ikke fradrag for denne pension. Du vil så modtage den fulde efterløn på kr. Særligt om pensioner Det årligt udbetalte beløb For de arbejdsgiverfinansierede pensionsordninger, der løbende kommer til udbetaling samtidig med efterlønnen, er det den faktisk udbetalte årlige pension, der ligger til grund for beregning af fradraget. Det er beløbet før fradrag for skat, der anvendes. Også eventuelle tillæg og bonusudbetalinger regnes med. Dog skal gruppelivstillæg ikke medregnes. Du skal selv oplyse det udbetalte beløb til a-kassen, også når beløbet løbende bliver reguleret. 17

18 Arbejde i efterlønsperioden Lønarbejde I efterlønsperioden har du ret til at have lønarbejde i ubegrænset omfang, men timerne vil blive trukket fra i din efterløn. Du kan arbejde overalt i landet eller i et andet EØS-land, samtidig med at du modtager efterløn. Fradrag for arbejde sker efter reglerne for fradrag i dagpenge, dvs. som hovedregel time for time. Kontrollabel arbejdstid For at dine arbejdstimer kan betragtes som kontrollable, er det en forudsætning, at din arbejdsgiver udbetaler din løn som A-indkomst. Det er også en forudsætning, at arbejdsgiveren indberetter din indkomst til indkomstregisteret som A-indkomst og med løntimer. Eksempel på modregning hvis dit arbejde er kontrollabelt: Hvis du arbejder 15 timer og får 350 kr. i timen (indtægt = kr ) Modregning i dagpengene: Du vil blive modregnet 15 timer a 106,50 (timesats på dagpenge) = kr Ukontrollabelt arbejde Ukontrollabelt arbejde er arbejde, der ikke falder ind under begrebet kontrollabel arbejdstid. Det vil sige arbejde, hvor arbejdsgiveren ikke har indberettet indtægt som A- indkomst og løntimer til indkomstregisteret. Det vil typisk sige arbejde, der udbetales som B-indkomst, honorar, vederlag og lign. Hvis dit arbejde er ukontrollabelt, skal vi omregne din indtægt ved arbejdet til timer, som skal fradrages i dagpengene. Ved omregningen benyttes en omregningssats på kr. 209,63. Eksempel 1: Hvis du arbejder 15 timer og får kr. 350 i timen (indtægt = kr ) 18

19 Modregning i dagpengene: Du får omregnet indtægten til timer (kr : 209,63) = 25 timer Du vil blive modregnet 25 timer á kr. 106,50 = kr Eksempel 2: Hvis du arbejder 15 timer og får kr. 150 i timen (indtægt = kr ) Modregning i dagpengene: Du får omregnet indtægten til timer (kr : 209,63) = 10,7 timer. Du vil blive modregnet 10,7 timer á kr. 106,50 = kr Mindsteudbetalingsreglen Der kan ikke udbetales efterløn for under 7,4 timer i en uge. Arbejder du således over 29,6 timer i en uge (efter omregning, hvis arbejdstiden er ukontrollabel), kan der ikke udbetales efterløn i den uge. G-dage Hvis du bliver opsagt, hjemsendt eller ophører i en tidsbestemt ansættelse, og du har arbejdet 74 timer inden for de seneste 4 uger, skal din arbejdsgiver betale de 2 første dages efterløn (G-dage). Du skal oplyse om evt. G-dage på dit efterlønskort. Fradrag for overskydende timer Hvis du får løn for mere end 37 timers arbejde om ugen, så vil disse overskydende timer medføre ligeså mange timers fradrag i efterlønnen i de efterfølgende uger. Særlige typer arbejde For visse typer arbejde er der særlige regler om beregning af arbejdstiden. Det gælder f.eks. undervisningsarbejde. Hør nærmere i a-kassen, hvis du er i tvivl om opgørelsen af din arbejdstid kr s regel Hvis du har en relativ lav timeløn under 209,63 kr. i timen vil du blive omfattet af en særlig lempelig fradragsregel for de første kr., som du tjener hvert år. Hvis du tjener under 209,63. i timen, vil du kun blive modregnet i efterlønnen med en time for hver gang du har tjent 209,63 kr. Hvis du f.eks. har arbejdet 20 timer i en uge og du tjener 100 kr. i timen vil du blive modregnet 9,5 timer i efterlønnen (2.000 kr. : 209,63), hvis 19

20 indtægten ligger inden for de første kr. hvis timelønnen var højere end 209,63 kr. eller lå efter de første 34,607 kr., ville vi modregne efterlønnen med 20 timer. Andre aktiviteter og selvstændig virksomhed Arbejde som selvbygger eller medbygger Hvis du arbejder som selvbygger eller medbygger, trækker dine arbejdstimer fra i efterlønnen time for time. Du er selvbygger eller medbygger, hvis du i et eller andet omfang deltager i byggearbejder i dit eget hus eller sommerhus. Hvis du blot udfører almindelig vedligeholdelse og reparation af din egen bolig, medfører timerne ikke fradrag. Frivilligt, ulønnet arbejde Du kan arbejde frivilligt, ulønnet samtidig med, at du modtager efterløn. Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås i denne forbindelse arbejde, der udføres for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, f.eks. humanitære eller kirkelige foreninger, foreninger med socialt formål, beboerforeninger, grundejerforeninger eller sportsforeninger. Frivilligt, ulønnet arbejde må ikke have forbindelse med privat erhvervsvirksomhed. Hvis du modtager efterløn i et andet EØS-land, Grønland eller på Færøerne, kan du også udføre det frivillige, ulønnede arbejde dér. Du kan uden begrænsning og uden fradrag i efterlønnen udføre frivilligt, ulønnet arbejde, der ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde. Det kan f.eks. være som besøgsven, ekspedient i en genbrugsbutik, deltagelse i amatørteater, arbejde med forefaldende aktiviteter i medborgerhuse, væresteder og sociale cafeer. Du kan i op til 4 timer om ugen uden fradrag udføre frivilligt, ulønnet arbejde, der kan udbydes som almindeligt lønarbejde. De 4 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode. Arbejde over de 4 timer medfører fradrag. Du må altså gerne udføre mindre, administrative opgaver som f.eks. koordinering og formidling af frivilligt arbejde, reporterarbejde på en lokal 20

21 radio- eller tv-station, og rådgivning, der forudsætter en særlig uddannelse. Vi skal altid skriftligt have at vide, hvis du har planer om at arbejde frivilligt og ulønnet. Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse Hvis du har drevet selvstændig virksomhed som din hovedbeskæftigelse frem til overgangen til efterløn, har du under visse betingelser mulighed for at videreføre denne på nedsat tid i efterlønsperioden. Arbejdsdirektoratet har udarbejdet en særlig pjece om selvstændig virksomhed: Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Pjecen kan du få enten ved henvendelse til os eller på Arbejdsdirektoratets hjemmeside Kontakt os altid i god tid før din overgang til efterløn, hvis du har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, så vi kan vejlede dig om netop din situation. Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Som hovedregel kan det ikke lade sig gøre at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med at du får efterløn. Vi kan dog undtagelsesvist tillade, at du begynder på eller viderefører en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden. Men kun, hvis du dokumenterer, at den samlede arbejdsindsats i virksomheden ikke overstiger 400 arbejdstimer om året, og hvis den samlede indtægt (dækningsbidrag 1, dvs. indtægt minus vareforbrug) er mindre end kr. om året. Vi er desværre nødt til at kræve en meget detaljeret dokumentation af virksomhedens omfang. De typer af virksomheder, der er givet tilladelse til, er f.eks. drift af fredskov, udlejning af værelser i turistsæsonen og små landbrug med ingen eller kun få dyr. I forhold til efterløn skelnes der ikke mellem, om det er dig selv eller din ægtefælle, der ejer en virksomhed. Det betyder, at du vil blive anset for at være selvstændig erhvervsdrivende, hvis du i et eller andet omfang deltager i driften af din ægtefælles virksomhed, uanset hvor få arbejdstimer du lægger i den. Det er derfor altid en god ide at kontakte os, før 21

22 du arbejder i din ægtefælles virksomhed, da det kan få alvorlige følger for din ret til efterløn. Kontakt os i god tid Det kan tage op til 3 måneder, fra vi får din ansøgning om efterløn, til vi har behandlet den færdig. Endnu længere hvis vi skal have supplerende dokumentation. Derfor opfordrer vi dig til altid at kontakte os i god tid, hvis du har selvstændig virksomhed eller tænker på at starte en og du på et tidspunkt ønsker at overgå til efterløn. Kontakt os også endelig, hvis du er i tvivl, om din virksomhed (eller din momsregistrering) er kategoriseret som selvstændig virksomhed i forhold til efterløn. Hvis du får tilladelse Får du tilladelse til at begynde eller fortsætte din selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterlønnen, medfører alle dine arbejdstimer i virksomheden fradrag i efterlønnen, time for time. Du skal på dine efterlønskort løbende oplyse os om alle de timer, du selv bruger i din virksomhed. For hver time, du bruger i virksomheden, skal vi trække en times efterløn. Du skal også på kortet oplyse om de timer, som andre arbejder i din virksomhed. Dette er, fordi vi er forpligtet til at kontrollere, at det samlede antal timer i virksomheden ikke overstiger de tilladte 400 om året. Hvis det samlede timetal i virksomheden overstiger 400 i et kalenderår, skal vi standse din efterløn. Du kan først få efterløn igen fra den 1. januar det følgende år. Du skal så sandsynliggøre, at den samlede arbejdstid i virksomheden ikke igen vil overskride det tilladte timetal. Når hvert regnskabsår er gået, skal du og din revisor udfylde et årsskema til os, da vi skal kontrollere, at din indtægt ikke har overstiger kr. Hvis indtægten har overskrider det tilladte, skal vi stoppe udbetalingen af efterløn og vurdere, om overskridelsen er undskyldelig. Hvis den er undskyldelig, kan vi fortsætte med at udbetale dig efterløn på betingelse af efterlønsudbetalingen genoptages, dog med det vilkår at du betaler efterløn tilbage til a-kassen svarende til det du har tjent mere end kr. Hvis du er overgået til efterløn efter opfyldelse af 2-årsreglen, så vil dine arbejdstimer ved en godkendt, selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse tælle med til den skattefri præmie. 22

23 Andre indtægter og deres betydning for efterlønnen Borgerligt ombud herunder kommunalbestyrelsesmedlemmer og medlemmer af regionsråd Som hoved regel medfører indtægten fra udøvelse af borgerligt ombud fradrag i efterlønnen, ved at modregne 1 times efterløn for hver 185,94 kr. du har fået. Der er dog nogle undtagelser: Indtægter du modtager for hverv som vidne, nævning, domsmand, lægdommer eller tilforordnet ved valg medfører ikke fradrag. Indtægter du modtager som medlem af kommunalbestyrelse og regionsråd efter de kommunale styrelseslove medfører ikke fradrag. Indtægter du modtager for hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand medfører fradrag Feriegodtgørelse Feriegodtgørelse og ferie med løn betyder fradrag i din efterløn på det tidspunkt, hvor ferien holdes. Fradraget sker i forhold til det optjente og afholdte antal feriedage. Feriedagene, som har medført fradrag, kan medregnes til optjening af skattefri præmie. Ferieloven giver dig mulighed for at få feriegodtgørelse udbetalt, når ferieåret er udløbet, og du endnu ikke har holdt ferie. Hvis du kan få udbetalt feriegodtgørelse efter denne særregel, betyder det fradrag i din efterløn på udbetalingstidspunktet. Feriegodtgørelse, der efter andre særregler udbetales som engangsbeløb, uden at ferien holdes, medfører også fradrag i efterlønnen. Hvis din feriegodtgørelse eller løn i ferieperioden er på et mindre beløb end fradraget i efterlønnen, kan du få udbetalt forskellen som efterløn. Der sker også fradrag i efterlønnen for andre indtægter. Det gælder: løn, rådighedsløn m.v. for en periode, hvor du ikke udfører arbejde, eller får ydelser, der træder i stedet herfor indtægter fra borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker og film m.v. legater med en arbejdsforpligtelse Indtægter, der ikke har betydning for efterlønnen En række indtægter skal ikke trækkes fra efterlønnen. Det gælder: 23

24 licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) efterlevelseshjælp i henhold til kapitel 10a i lov om aktiv socialpolitik erstatninger, herunder erstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade krigsskadeserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte efterløn efter 8 i funktionærloven, efterindtægt efter kap. 6 i tjenestemandspensionsloven, godtgørelse for usaglig opsigelse efter 4, stk. 3, i Hovedaftalen og 2b m.v. i funktionærloven, fratrædelsesgodtgørelse efter 2a i funktionærloven eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom forpagtningsafgift indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster underholdsbidrag invaliditetsydelse ifølge lov om social pension pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/ arbejdsevne den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modregner som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension) vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler betaling for feriefridage, som ikke holdes Bopæl, arbejde og ophold i udlandet, mens du modtager efterløn Bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne Du kan bo og arbejde i et andet EØS-land (EU + Schweiz, Norge og Island), i Grønland eller på Færøerne, mens du får efterløn. Hvis du arbejder på Færøerne eller i et andet EØS-land, kan særlige regler betyde, at du skal arbejdsløshedsforsikres i dette andet land, og du dermed skal meldes ud af a-kassen. Du kan fortsat få din efterløn, selv om du ikke aktuelt er medlem af en dansk a-kasse. Vi udbetaler efterlønnen til dig, mens du er dækket af det andet EØSlands arbejdsløshedsforsikring. Efterlønnen skal dog reduceres med et af staten fastsat beløb til arbejdsløshedsforsikringen og administration. 24

25 Bopæl eller arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne Hvis du modtager efterløn, må du højst opholde dig midlertidigt i lande uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne i sammenlagt 3 måneder hvert kalenderår, hvis vi skal udbetale dig efterløn. Hvis du bliver i landet længere end 3 måneder, standses efterlønsudbetalingerne, indtil du igen kommer hjem eller til et andet EØS land. Da der er tale om 3 måneder pr. kalenderår, må du f.eks. gerne være væk fra 1. oktober i et kalenderår til 31. marts i det følgende kalenderår. Hvis du allerede på udrejsetidspunktet ved, at dit ophold bliver permanent - f.eks. fordi du er ved at flytte fast til det andet land eller skal overtage arbejde der, så skal vi stoppe din efterløn allerede når du rejser. Når eller hvis du igen tager ophold i Danmark eller i et andet EØS-land, kan du søge om at få genoptaget udbetalingen af efterløn. Det er hovedreglen, at du ikke kan få udbetalt efterløn, hvis du arbejder i udlandet uden for EØS, Grønland eller Færøerne. Der gælder dog særlige regler, hvis du har lønarbejde for en dansk arbejdsgiver i udlandet, og du bevarer dit medlemskab af a-kassen. Spørg os endelig, før du overtager arbejde i udlandet uden for EØS, Grønland og Færøerne. Du skal huske at give os besked, hvis du opholder dig mere end 3 måneder i lande uden for EØS, Grønland og Færøerne. vi skal også have besked, hvis du påtænker at opholde dig mere end midlertidigt i et land uden for EØS-landene, Grønland og Færøerne. Endelig skal vi have besked, hvis du planlægger et udlandsophold uden for EØS-landene, Grønland og Færøerne på mere end 3 måneder inden for et kalenderår. Skattefri præmie Alle, både lønmodtagere og selvstændige, der har opfyldt 2-års-reglen, kan optjene skattefri præmie. Du kan tjene op til kr. i skattefri præmie (deltidsforsikrede: kr. Præmien udbetales af os, når du når folkepensionsalderen. For at kunne optjene en skattefri præmie, skal du opfylde 2-årsreglen, d.v.s. Du skal have haft arbejdstimer (deltid timer) efter udstedelsen af dit efterlønsbevis, og 25

26 Du der skal være gået mindst 2 år, og Du må ikke være gået på efterløn i den periode. Når du har opfyldt 2-årsreglen, optjener du skattefrie kroner, hver gang du har haft 481 arbejdstimer. Du kan maksimalt optjene 12 skattefrie præmier. I hvilken periode kan du optjene skattefri præmie? Du kan begynde at optjene timer til den skattefri præmie, når du opfylder 2-års-reglen - se kapitlet 2-års-reglen og efterløn på gunstigere vilkår om dette. Den dag, du opfylder 2-års-reglen, er skilledatoen. Fra denne dato begynder arbejdstimerne at tælle med til den skattefri præmie. Timer til den skattefri præmie kan du optjene til og med dagen før, du når folkepensionsalderen. Uanset at du modtager efterløn. Hvilke timer tæller med til den skattefri præmie? Både arbejde som lønmodtager og arbejde som selvstændig kan tælle med til den skattefri præmie. Også timer med sygedagpenge i et ansættelsesforhold og under selvstændig virksomhed kan medregnes. Lønmodtagerarbejde Alle løntimer tæller med, hvis du har arbejdet på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, har modtaget løn/vederlag for det, og hvis lønnen /vederlaget er skattepligtigt. Arbejdstimerne skal være ustøttede, og du skal have været medlem af en a-kasse i perioden, du har arbejdet. Du behøver ikke at arbejde fuld tid eller på fast basis. Alle timer, du får løn for, tæller med, også timer ud over 37 timer pr. uge. Overarbejdstimer tæller også med, hvis du får dem betalt særskilt, eller hvis du afspadserer dem. Hvis der derimod i din ansættelseskontrakt f.eks. står, at du er ansat til 37 timer om ugen, og at eventuelt overarbejde ikke honoreres særskilt, men er indeholdt i lønnen, vil du ikke kunne tælle mere end 37 timer om ugen med. 26

27 Hvis din arbejdstid er ukontrollabel, så bliver din indtægt omregnet til arbejdstimer ved hjælp af omregningssatsen. Se mere om ukontrollabel arbejdstid og omregning til timer i kapitlet Arbejde i efterlønsperioden. Ud over almindeligt lønarbejde tæller følgende med: arbejde, du udfører som ulandsfrivillige for frivilligprogrammer, hvortil der ydes bistand i henhold til Lov om Internationalt Udviklingssamarbejde, eller private frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til ligningslovens 12, stk. 3 beskæftigelse som borgmester, rådmand, udvalgsformand og medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet. Vederlaget omregnes til timer med omregningssatsen, se nærmere om omregning af indtægt til timer i kapitlet Arbejde i efterlønsperioden under afsnittet om ukontrollabel arbejdstid. afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, samt supplerende feriedage i henhold til ferielovens 6 a, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge perioder, hvori en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn timer med sygedagpenge både som lønmodtager og som selvstændig Det samme gælder, hvis du modtager en tilsvarende ydelse i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne. Selvstændig virksomhed Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis du har drevet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås, at dit arbejde i din virksomhed kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge. Du kan medregne 37 timer om ugen. Hvis du har tilladelse til at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterlønnen, så tæller disse timer også med. Hvor kan du arbejde? Du kan arbejde herhjemme eller i et andet EØS-land, og du skal have bopæl her i riget eller i et andet EØS-land. Arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne regnes kun med, hvis du er udsendt for en dansk arbejdsgiver eller arbejder på internationale vilkår ved organisationer m.v., som Danmark er medlem af. Kontakt os, hvis du overvejer at tage sådan beskæftigelse, så vi på forhånd kan vejlede dig om dokumentationskrav m.v. 27

28 Dokumentation for arbejdstimerne Vi skal bruge dokumentation for dine arbejdstimer. Som udgangspunkt indhenter vi selv oplysningerne fra indkomstregisteret. Alternativt har vi en særlig blanket, som din arbejdsgiver kan udfylde. Vi må desværre ikke nøjes med din årsopgørelse eller lignende: Det er dokumentation for timetallet, vi skal bruge - ikke indtægtens størrelse. Beregning og reduktion af arbejdstimerne Vi beregner antallet af arbejdstimer og præmiens størrelse, når du når folkepensionsalderen. Der optjenes en præmieportion for hver 481 arbejdstimer (svarer til 37 timer om ugen i et kvartal). Du kan højst få udbetalt 12 præmieportioner, dvs. for arbejdstimer (12 kvartaler a 481 timer). Det gælder, uanset om du er fuldtids- eller deltidsforsikret. Der udbetales kun hele præmieportioner. Reduktion for udbetaling af efterløn eller dagpenge Vi skal reducere antallet af arbejdstimer, der kan tælle med til optjening af skattefri præmie, hvis du har modtaget dagpenge eller efterløn i perioden fra 2-års-reglen er opfyldt, til du når folkepensionsalderen. De højst arbejdstimer, der kan medregnes til skattefri præmie, reduceres med antallet af timer, hvor der er udbetalt efterløn eller dagpenge, efter følgende formel: timer minus udbetalte dagpenge- eller efterlønstimer = maksimum antal arbejdstimer til skattefri præmie. Eksempler: Hvis du har fået udbetalt 1 års efterløn (1.924 timer), vil du således højst kunne medregne = arbejdstimer til den skattefri præmie. Hvis du har haft mindre end arbejdstimer i perioden efter opfyldelse 2-års-reglen, skal timetallet ikke reduceres. Hvis du har haft flere end arbejdstimer, vil de blive reduceret. Du kan altså højst få udbetalt 8 præmieportioner (8 x 481 = 3.848) i dette tilfælde. Hvis du har fået ydelser svarende til timer, kan du højst medregne = 772 arbejdstimer. Selv om du f.eks. har arbejdet sporadisk i timer i perioden efter opfyldelse af 2- års-reglen, vil arbejdstimerne blive reduceret til 772. Du vil i dette tilfælde højst få udbetalt 1 præmieportion. 28

29 Hvis du ikke har modtaget ydelser, skal der ikke ske en reduktion af arbejdstimerne. Heller ikke selv om du har arbejdet mere end fuld tid. Har du i dette tilfælde f.eks. arbejdet dobbelt tid i et år, altså timer, så vil du få udbetalt 8 præmieportioner (3.848 : 481 = 8) uden reduktion. Udbetaling af præmien Vi skriver til dig, kort før du når folkepensionsalderen, for at oplyse dig om at du nu kan få udbetalt din skattefrie præmie, samt med oplysninger om hvad du skal indsende for at få præmien udbetalt. Præmien kan udbetales, selv om du ikke er medlem af en dansk a- kasse på udbetalingstidspunktet. Præmien kan udbetales, uanset hvor i verden du bor. Præmien vil blive udbetalt med den præmiesats, der er gældende på udbetalingstidspunktet. Præmiesatsen reguleres hvert år. Husk altid at gemme dine lønsedler fra den dato der står på dit efterlønsbevis, indtil dine løntimer er registreret hos os eller send dem ind til a-kassen, der registrerer dem til senere brug. Diverse Vi ordner det praktiske Vi tager kontakt til dig, når du nærmer dig efterlønsalderen, for at sende dit efterlønsbevis til dig. Du skal søge om efterløn hos os. Vi undersøger, om du har ret til efterløn. Vi står for udbetalingerne af efterløn. Husk, at du tidligst kan modtage efterløn fra den dato, hvor vi har modtaget din skriftlige ansøgning. Vi kontakter dig kort tid før folkepensionsalderen, med henblik på eventuelt at udbetale dig skattefri præmie. Dine pligter Du skal fortsat være medlem af a-kassen, mens du modtager efterløn, og du skal fortsat betale medlemskontingent. Du skal dog ikke længere betale efterlønsbidrag. Du skal hver måned indsende et efterlønskort, uanset hvor i verden du befinder dig. Hvis du ikke ønsker at arbejde, tilbyder vi dig en løsning, hvor du blot skal indsende en erklæring 2 gange om året (gælder kun i 29

30 Danmark ved ophold i et andet EØS-land skal et særligt EØS-kort benyttes) Du har pligt til at oplyse om alt, der kan have betydning for din ret til efterløn. Udbetalingen af efterløn Vi udbetaler efterlønnen i 4-ugers- eller 5-ugers-perioder. Hver udbetalingsperiode slutter den næstsidste søndag i en måned. Efterlønnen er senest til disposition den sidste bankdag i måneden. Retten til efterløn stopper Din ret til efterløn vil automatisk ophøre ved udgangen af den måned, hvori du når folkepensionsalderen. Hvis du har optjent ret til præmie, kan du få den udbetalt, når du har nået folkepensionsalderen. Du skal huske, mens du modtager efterløn: altid at oplyse os om ændringer i dine pensionsudbetalinger altid at kontakte os, hvis du planlægger at starte frivilligt, ulønnet arbejde at kontakte os, hvis du påtænker at starte med selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse eller planlægger at tage arbejdstimer i din ægtefælles virksomhed altid at kontakte os, hvis du planlægger at bosætte dig i et EØSland, Grønland eller Færøerne altid at kontakte os, hvis du planlægger at være i udlandet uden for EØS-landene, Grønland og Færøerne i mere end 3 måneder pr. kalenderår, eller hvis du planlægger et ophold, der ikke er midlertidigt at kontakte os, hvis du overvejer at få arbejde i udlandet, så vi kan vejlede dig om dokumentationskrav til den skattefri præmie m.m. 30

Satserne i denne pjece gælder for 2010.

Satserne i denne pjece gælder for 2010. Efterløn Denne pjece klarlægger en række detaljer om efterlønsordningen, du med fordel kan være opmærksom på hvis du overvejer at tilmelde dig ordningen - eller er på vej på efterløn. Vi fortæller her

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 Efterløn For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 1 Indhold 3 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 2 års-regel 9 Hvornår kan du få efterløn 12.. Medlemskab og efterlønsbidragsbetaling

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn 1 Den fleksible efterløn 2 3 Indhold 04 Efterlønsbeviset 08 Den skattefri præmie 09 Hvornår og hvor meget 11 Pensionsordninger og fradrag 14 Efterløn og arbejde 15 Efterløn og ferie 18 Efterløn og indtægter

Læs mere

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn.

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn. Efterløn 2009 Forord Dette notat beskriver hovedpunkterne i den fleksible efterløn. Reglerne er fastsat af staten, og er de samme i alle a-kasser. Hvis du har spørgsmål om efterløn, kan du altid spørge

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959 Efterløn For medlemmer født efter 30/6 1959 1 2 Indhold 4 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 Hvornår kan du få efterløn 11.. Efterlønsbevis 13.. Efterløn hvor meget? 15.. Fradrag for pensioner

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 Fleksibel efterløn - for dig der er født før 1956 Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Den fleksible efterløn... 2 3. Efterløns- og folkepensionsalder...

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956 1 Den fleksible efterløn for dig, der er født før 1. januar 1956 2 3 Indhold 04 INTRODUKTION 05 DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 08 EFTERLØNSBEVISET 10 2-ÅRS-REGLEN 11 DEN SKATTEFRI PRÆMIE 12 EFTERLØN: HVORNÅR OG

Læs mere

Bekendtgørelse om seniorjob

Bekendtgørelse om seniorjob Kapitel 1 Fastsættelse af kompensation Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Arbejde, der medfører fradrag i kompensationen Kapitel 3 Indtægter Kapitel 4 Fradrag i kompensationen Kapitel 5 Ferie med

Læs mere

Værd at vide. - om efterløn

Værd at vide. - om efterløn Værd at vide - om efterløn I denne brochure har vi samlet hovedreglerne om den fleksible efterløn. Det er kun hovedreglerne, vi kan få med her. Du kan læse mere om de områder, vi ikke behandler her i brochuren,

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. december 2011. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december 2011. Nr. 1409.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. december 2011. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december 2011. Nr. 1409. Lovtidende A 2011 Udgivet den 30. december 2011 28. december 2011. Nr. 1409. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 12, 74 k, stk.

Læs mere

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 13, 74 k, stk. 3, 74 l, stk. 15, 74 m, stk. 18, 74 n, stk. 2 og 11, 74 o, stk. 6, 74 p og

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957 Janne Nielsen Specialkonsulent 3318 4957 DAGPENGE eller EFTERLØN Dagpenge fra IAK Tilmeld dig som ledig dagpengemodtager den 1. ledige dag! Enten på adressen www.jobnet.dk eller på det lokale jobcenter

Læs mere

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn.

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Om at få efterløn Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Vejledningen beskriver også, hvordan reglerne er, mens du er på efterløn

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i samarbejde med Dansk Journalistforbund Forsideillustration

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 er mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010, hvoraf det fremgår, at satsreguleringsprocenten for 2011 udgør 1,9 pct.

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Efterløn en god investering

Efterløn en god investering Efterløn en god investering DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Ret til den fleksible efterløn 2. Medlemskab & efterlønsbidrag 3. Efterlønsbevis 4. Satser 5. Fradrag for arbejde 6. Efterløn og selvstændig virksomhed

Læs mere

Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Når du får efterløn... EØS-området... Hvad er forskellen på at få

Læs mere

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til gå hjemmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Dias fra efterlønsmøder foråret 2014 Mødets indhold Efterlønsreformen fra 2012 Efterlønsalderen Betingelser for

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til fyraftensmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Mødets indhold Præsentation Lidt om efterlønshistorien Efterlønsalderen Betingelser for bevis og efterløn Efterlønsbidraget

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011).

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). Efterløn Vejledning om efterløn Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). December 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af

Læs mere

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Mange af vores medlemmer er i tvivl om, hvorledes de er stillet omkring dagpenge og efterløn, når de samtidig har tolkearbejde. Med denne pjece ønsker vi at give et

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

Vejledning om Supplerende dagpenge

Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om supplerende dagpenge 3 Indviklede regler 4 Supplerende dagpenge 4 Fradrag i dagpenge 5 Kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde 8 Ophavsrettigheder, genanvendelse,

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Muligheder for selvstændig virksomhed samtidig med efterløn... Selvstændig virksomhed med et fast timetal på 18½

Læs mere

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere)

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) Pensioners betydning for s størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) 8. udgave, januar 2006 Indledning Når du er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, følger du reglerne

Læs mere

Om at få feriedagpenge

Om at få feriedagpenge Arbejdsdirektoratet August 2009 1. Betingelser for udbetaling Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge, som et medlem af en a-kasse under visse betingelser kan få udbetalt. For at have ret til feriedagpenge

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Udkast (28. september 2006) Forslag. til

Udkast (28. september 2006) Forslag. til ARBEJDSDIREKTORATET J. nr. 06-21-0007 Udkast (28. september 2006) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge...

Læs mere

Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed

Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed Januar 2012 Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed Det er muligt at nedtrappe arbejdet i din virksomhed og gå på efterløn. Det er desværre ofte meget svært at få tilladelse til at drive selvstændig

Læs mere

Vejledning om Supplerende dagpenge

Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om Supplerende dagpenge 2 Vejledning om supplerende dagpenge 5 Indviklede regler 6 Supplerende dagpenge 6 Fradrag i dagpenge 7 Kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde 9 Løndokumentation 10 Ophavsrettigheder,

Læs mere

Dagpengesats, skattetræk og kontonr.

Dagpengesats, skattetræk og kontonr. AFSKEDIGET HVA SÅ? Denne pjece er til dig, som er blevet opsagt, og som skal have dagpenge fra a-kassen. I pjecen står nogle af de informationer, du allerede har fået på mødet i virksomheden eller i din

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Del A - Ansøgerens oplysninger Navn

Læs mere

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Sådan er reglerne... Betingelser for at blive medlem af 3Fs a-kasse... Ægtefæller - registrerede partnere... Ret til dagpenge...

Læs mere

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge Indledning I bekendtgørelse nr. XX1625 af XX21. XXX december 20102015 er der fastsat regler om feriedagpenge. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Del A - Ansøgerens oplysninger Navn Adresse i Danmark Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år?

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn Er du mellem 30 og 40 år? Valget er dit! Pjecen henvender sig til medlemmer, som skal

Læs mere

Om at få feriedagpenge ISBN 87-89036-88-3

Om at få feriedagpenge ISBN 87-89036-88-3 ISBN 87-89036-88-3 Arbejdsdirektoratet April 2005 Om at få feriedagpenge INDHOLD 1. BETINGELSER FOR UDBETALING...3 2. OPTJENING AF FERIEDAGPENGE...4 3. NYUDDANNEDE (DIMITTENDER)...5 4. OPTJENT FERIE HOS

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

9 Færøerne 10 Grønland 10 Det øvrige udland 11 Efterløn når du har arbejdet i et andet land end Danmark 12 Danske dagpenge mens du er i udlandet

9 Færøerne 10 Grønland 10 Det øvrige udland 11 Efterløn når du har arbejdet i et andet land end Danmark 12 Danske dagpenge mens du er i udlandet 2 3 3 Hvis du får arbejde i et EØS-land 5 Når du kommer tilbage til Danmark 7 Udstationering 7 Ansættelse i EU 8 Grænsearbejdere 9 Norden 9 Færøerne 10 Grønland 10 Det øvrige udland 11 Efterløn når du

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Arbejde og ophold i udlandet

Arbejde og ophold i udlandet Arbejde og ophold i udlandet 2 Arbejde og ophold i udlandet 5 Hvis du får arbejde i et EØS-land 6 Når du kommer tilbage til Danmark 8 Udstationering 9 Ansættelse i EU 10 Grænsearbejdere 11 Norden 11 Færøerne

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Selvstændig... bibeskæftigelse

Selvstændig... bibeskæftigelse Selvstændig... bibeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Kontakt din afdeling i god tid... Hvad er selvstændig virksomhed... Om hobby/fritidsaktiviteter... Hoved- eller bibeskæftigelse... Bibeskæftigelse

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge... 3 3. Frigørelsesattest...

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Forord. Du kan kontakte os personligt eller telefonisk eller på e-mail. Tlf.nr. : 7012 3782 E-mail : sta@sta.dk. Web-a-kassen: www.sta.

Forord. Du kan kontakte os personligt eller telefonisk eller på e-mail. Tlf.nr. : 7012 3782 E-mail : sta@sta.dk. Web-a-kassen: www.sta. Forord Denne pjece handler om de mange regler der gælder for ledige medlemmer af en a-kasse. Vi vil omtale hvilke muligheder der findes og hvilke rettigheder og pligter der følger med at modtage arbejdsløshedsdagpenge.

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Juli 2011 Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Her kan du læse om mulighederne for at have en bibeskæftigelse som selvstændig, mens du er på dagpenge Få en samtale med ASE Det kan være svært at

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Postnr. By Telefonnr. Adresse Postnr. By. Årsag til arbejdsophør?

Postnr. By Telefonnr. Adresse Postnr. By. Årsag til arbejdsophør? Husk at læse vejledningen på siderne 2 og 3, før du udfylder blanketten Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2) Ansøgerens oplysninger EØS 1 01-2015 Navn CPR-nummer

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Vejledning til nyledige

Vejledning til nyledige Vejledning til nyledige 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Tilmelding som ledig hos jobcentret... 3 Selvbetjening... 3 Afmelding på jobcentret... 3 CV skal på jobnet.dk... 4 Kundenummer og password...

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Vejledning til nyledige

Vejledning til nyledige Vejledning til nyledige 1 Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Tilmelding som ledig hos jobcentret side 3 Selvbetjening side 3 Afmelding på jobcentret side 3 CV skal på jobnet.dk side 4 Kundenummer

Læs mere

JOB OG JOBSØGNING I UDLANDET - Arbejdsløshedsforsikret i EØS - Dagpenge under jobsøgning i udlandet

JOB OG JOBSØGNING I UDLANDET - Arbejdsløshedsforsikret i EØS - Dagpenge under jobsøgning i udlandet JOB OG JOBSØGNING I UDLANDET - Arbejdsløshedsforsikret i EØS - Dagpenge under jobsøgning i udlandet Indhold 1. Indledning... 4 2. EØS-aftalen og EØS-landene... 4 2.1. Kender du dine rettigheder?... 4 2.2.

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Selvstændig virksomhed

Selvstændig virksomhed F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e Selvstændig virksomhed 3 INDHOLD Selvstændig virksomhed side 3 Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse side 3 Selvstændig privat

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Vejledning til nyledige

Vejledning til nyledige Vejledning til nyledige 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Tilmelding som ledig hos jobcentret... 4 Selvbetjening... 4 Afmelding på jobcentret... 4 CV skal på jobnet.dk... 5 Kundenummer og password...

Læs mere

Hvad må jeg, når jeg får dagpenge, efterløn mv.?

Hvad må jeg, når jeg får dagpenge, efterløn mv.? Arbejdsdirektoratet Februar 2008 Hvad må jeg, når jeg får dagpenge, efterløn mv.? INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. ARBEJDE...3 3. FRITIDSAKTIVITETER (HOBBY)...3 4. AKTIVITETER OG FRIVILLIGT, ULØNNET ARBEJDE...3

Læs mere

Du kan kontakte os personligt, telefonisk eller på e-mail.

Du kan kontakte os personligt, telefonisk eller på e-mail. Forord Denne orientering handler om de regler, der gælder for ledige medlemmer af en a-kasse. Her omtaler vi kort de muligheder, der findes for ledige samt de rettigheder og pligter, der følger med at

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op?

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op? 1. Indledning Hvis du er medlem af en a-kasse, har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal opfylde de almindelige betingelser for at få udbetalt

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere