Regnskabsstatistik for landbrug 2008

Transkript

1 Regnskabsstatistik for landbrug 2008

2

3 Regnskabsstatistik for landbrug 2008 Accounts Statistics for Agriculture 2008

4 Regnskabsstatistik for landbrug 2008 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2009 Oplag: 400 Printet hos ParitasGrafik Papir-udgave Pris 60 kr. Kan købes på ISBN ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2009 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Denne regnskabsstatistik er baseret på en stikprøve omfattende regnskaber, der repræsenterer en population på landbrug. I stikprøven indgår regnskaber med privatøkonomi for landmandsfamilien. Regnskabsmaterialet danner ikke kun grundlag for statistikken, men opfylder også de danske forpligtelser over for EU s informationsnet for landøkonomisk bogføring. De udvalgte regnskaber følger alle kalenderåret. Med publiceringen rettes en tak til de landbrugere, der har stillet regnskab til rådighed og til de regnskabskontorer, der har forestået indberetningen. Regnskaberne er primært opsamlet fra regnskabssystemet Ø90. Regnskaberne er sammenkørt med data om støtteudbetalinger fra Direktoratet for Fødevareerhverv. Bearbejdningen af regnskabsdata er foretaget af kontor for Fødevareerhverv på Danmarks Statistik, hvor arbejdet er koordineret af specialkonsulent Henrik Bolding Pedersen. I findes tidsserier for en række grupperinger af regnskabsmaterialet. Yderligere detaljerede tabeller kan rekvireres og til forskningsprojekter kan der via Danmarks Statistiks forskerservice gives adgang til anonymiserede individdata. Danmarks Statistik, oktober 2009 Jan Plovsing / Vøgg Løwe Nielsen

6 Preface This Accounts Statistics for Agriculture is based on a sample of agricultural accounts, which represents a total population of 34,286 Danish agricultural holdings. In the sample 1,711 accounts also shows the household account for the owner and his family. The accounting data also meets the requirements for Denmark towards the European Farm Accounting Data Network, FADN. All accounts are based on a calendar year. Participation in this survey is voluntary for the farmer. Statistics Denmark is grateful for those farmers and accounting offices who has delivered the accounting material. The accounts are primarily obtained from the accounting system Ø90 operated by the Danish Agricultural Advisory Service. The accounts are matched with data on subsidies from the Danish Food Industry Agency. The adaptation of the accounts is done by the office for Food Industries at Statistics Denmark coordinated by senior consultant Henrik Bolding Pedersen. Statbank Denmark, have time series for a range of different groupings of Danish agriculture. More detailed tables can be asked for. For research projects access to anonymized individual data can be obtained via Statistics Denmark s researcher service. Statistics Denmark, october 2009 Jan Plovsing / Vøgg Løwe Nielsen

7 Landbrug - 5 Indholdsfortegnelse Landbrugenes økonomi Tabel 1.1 Alle bedrifter: Ressourcer og høstudbytte Tabel 1.2 Alle bedrifter: Resultatopgørelse Tabel 1.3 Alle bedrifter: Investeringer, finansiering og balance Tabel 1.4 Alle bedrifter: Familiens indkomst, opsparing og egenkapital Tabel 2. Alle bedrifter: Arealgrupper Tabel 3. Alle bedrifter: Økonomiske størrelsesgrupper (ESE) Tabel 4. Alle bedrifter: Landsdele Tabel 5.1 Alle heltidsbedrifter: Ressourcer og høstudbytte Tabel 5.2 Alle heltidsbedrifter: Resultatopgørelse Tabel 5.3 Alle heltidsbedrifter: Investeringer, finansiering og balance Tabel 5.4 Alle heltidsbedrifter: Familiens indkomst, opsparing og egenkapital.. 33 Tabel 6. Heltidsbedrifter: Planteavl Tabel 7. Heltidsbedrifter: Kvægavl Tabel 8. Heltidsbedrifter: Svin, fjerkræ mv Tabel 9.1 Heltidsbedrifter: Svin, specialiserede bedrifter Tabel 9.2 Heltidsbedrifter: Svin, specialiserede bedrifter Tabel 10. Heltidsbedrifter: Pelsdyr Tabel 11. Heltidsbedrifter: Driftsformer opdelt efter årsværk Tabel 12. Heltidsbedrifter: Alders- og årsværksgrupper Tabel 13.1 Alle deltidsbedrifter: Ressourcer og høstudbytte Tabel 13.2 Alle deltidsbedrifter: Resultatopgørelse Tabel 13.3 Alle deltidsbedrifter: Investeringer, finansiering og balance Tabel 13.4 Alle deltidsbedrifter: Familiens indkomst, opsparing og egenkapital.. 45 Materialeudvælgelse og beregningsmetode Ordforklaring English Summary

8 6 - Landbrug Landbrugenes økonomi 2008 Stort fald i driftsresultat for heltidsbedrifter Figur 1. Driftsresultatet for heltidslandbrug faldt med kr. til kr. pr. bedrift, se tabel 5.2 og figur 1. Den afkoblede landbrugsstøtte, der er udbetalt via enkeltbetalingsordningen, indgik i driftsresultatet med kr. pr. heltidsbedrift. Driftsresultatet skal dække aflønning af brugerfamiliens arbejds- og kapitalindsats. Udviklingen fra 2007 til 2008 var præget af en kraftig stigning i finansieringsomkostningerne, se figur 1. Hertil kom fortsat høje foderpriser, men også højere priser for svinekød og mælk end året før, mens kornpriserne i høsten 2008 faldt markant. Driftsresultat og finansieringsomkostninger, heltidsbedrifter kr. Driftsresultat før renter (og tilskud) (88) Driftsresultat (94) Finansieringsomkostninger (89) Anm.: Tallet i parentes henviser til ordforklaringen. Kilde: Tabel 5.2. Figur 2. Værdiændring på beholdning og besætning, heltidslandbrug kr. Beholding Besætning Planteavl Kvæg Svin m.v. Pelsdyr Alle Anm.: Værdiændring på beholdning og besætning er kun specificeret i publikationens tabeller 1.2, 5.2 og Statuspriser påvirker driftsresultatet i forskellig retning For heltidsbedrifter under ét kan kr. af bruttoudbyttet (og driftsresultatet) henføres til værdiændring på beholdninger og besætning. Imidlertid var der forskelle mellem driftsformerne, idet der for heltids plantebedrifter og pelsdyrbedrifter var et negativt bidrag til driftsresul-

9 Landbrug - 7 tatet pga. lavere statuspriser ved udgangen af 2008, mens bidraget for svine- og kvægbedrifter var positivt, se figur 2. Færre bedrifter Større investeringer i landbrugsaktiver og mindre i andre aktiver Nye lån på mere end 2,3 mio. kr. pr. heltidsbedrift Stor stigning i egenkapitalen som følge af offentlig ejendomsvurdering Strukturudviklingen betød, at antallet af heltidsbedrifter faldt med 270 til bedrifter. Samtidig faldt antallet af deltidsbedrifter med 805 til bedrifter. For deltidsbedrifter faldt driftsresultatet fra landbruget med kr. til kr. i Investeringerne i landbrugsaktiver steg med kr. til kr. pr. heltidsbedrift, se tabel 5.3. Der var især stigning i køb af jord og driftsbygninger samt investeringer i kvægstalde. Derimod var der fald i investeringer i svinestalde. Udover investeringer i landbrugsaktiver blev der investeret kr. i andre materielle og finansielle aktiver, hvilket var næsten en halvering i forhold til året før. Da egenfinansieringen blev præget af det negative driftsresultat og var på kr., måtte der kompenseres med kr. i fremmedfinansiering. Ny låneoptagelse i realkredit og banker udgjorde henholdsvis kr. og kr. i gennemsnit pr. heltidsbedrift, hvilket sammenlagt var kr. mere end året før. Positive kapitalændringer på aktiver på 6,6 mio. kr. mere end opvejede negativ opsparing på kr. og negative kapitalændringer på gæld på kr. Dermed steg egenkapitalen til 15,3 mio. kr. ved årets udgang. Den offentlige ejendomsvurdering er grundlaget for værdien af fast ejendom, der udgør langt størsteparten af aktiverne. Ved vurderingen i 2008 var der generelt stigninger på pct. for landbrugsejendomme. Alle landbrug Færre og større bedrifter i populationen Antallet af landbrug inden for statistikkens undersøgelsesområde, dvs. med mindst 10 ha eller væsentlig husdyrproduktion, faldt fra i 2007 til bedrifter i Arealanvendelsen blev øget med 3,1 ha til 75,1 ha, mens antallet af dyreenheder var uændret 60 pr. bedrift. Arbejdsindsatsen steg med 12 timer til timer pr. bedrift, se tabel 1.1. Landbrugsaktiverne udgjorde ved årets begyndelse 12,2 mio. kr. pr. bedrift, hvoraf fast ejendom i form af jord og bygninger udgjorde 10,2 mio. kr., se tabel 1.1. Driftsomkostningerne steg mere end bruttoudbyttet Bruttoudbyttet steg med kr. til kr. pr. bedrift, se tabel 1.2. Driftsomkostningerne steg imidlertid mere - med kr. pr. bedrift. Det skyldtes især en stigning på kr. til kr. for foderstoffer, mens udsæd, gødning, kemikalier og energi samlet steg kr. til kr. Samtidig steg omkostningen til maskinstation og lønnet arbejdskraft med kr. til kr.

10 8 - Landbrug Figur 3. Bruttoudbyttets fordeling, alle bedrifter kr. Driftsomkostninger (63) Driftsresultat før renter (88) Kilde: Tabel 1.2. Større finansieringsomkostninger forårsagede negativt driftsresultat Stor variation Finansieringsomkostningerne steg med kr. til kr., som følge af en stigning i nettorenteudgifterne. Der er flere elementer i stigningen, herunder større rentebetalinger på realkredit- og banklån, men også kursreguleringer på lån i anden valuta på kr. og rente/valutaswap på kr., hvor der året før var en mindre gevinst på disse poster. Generelle driftstilskud var på kr., hvoraf enkeltbetalingsordning stod for kr. Herefter blev driftsresultatet negativt med kr., se figur 4. Det gennemsnitlige driftsresultat dækker over en betydelig variation, idet driftsresultatet for dårligste fjerdedel var kr., mens driftsresultatet for bedste fjerdedel var kr., se tabel 1.2. Figur 4. Driftsresultat, alle bedrifter kr. Kilde: Tabel 1.2.

11 Landbrug - 9 Flest og størst bedrifter i landsdelene Syd- og Nordjylland Gruppering efter landsdele De største og fleste landbrugsbedrifter findes i landsdelene Sydjylland og Nordjylland, mens de færreste og mindste findes i Hovedstaden (inkl. Nordsjælland og Bornholm). I Sydjylland er det største bidrag til bruttoudbyttet fra kvæg, herunder en del økologiske mælkeproducenter, mens det største bidrag i Nordjylland er fra svin. I hovedstaden findes overvejende mindre (deltids-)bedrifter med fokus på planteavl. Opdelingen efter landsdele i tabel 4 følger samme opdeling som i de øvrige statistikker om landbrug fra Danmarks Statistik, hvor de 5 regioner, jf. Det nye Danmarkskort, er erstattet af 7 geografiske landsdele. Det betyder, at region Syddanmark er opdelt i landsdelene Fyn og Sydjylland, mens region Midtjylland er opdelt i landsdelene Øst- og Vestjylland. Heltidslandbrug Svagere strukturudvikling end de foregående år Figur 5. Antallet af heltidsbedrifter faldt med 270 til i 2008, se tabel 5.1. Heraf er bedrifter svarende til 9,7 pct. med i regnskabsstatistikken. Fra 2007 til 2008 har strukturudviklingen blandt heltidsbedrifterne ikke været så kraftig som i de nærmest foregående år. Af heltidsbedrifterne er der flest med kvæg og færrest med pelsdyr, se figur 5. Antal heltidsbedrifter Antal Planteavl Kvæg Svin, fjerkræ mv. Pelsdyr Kilde: Tabel 6, 7, 8 og 10. Større bruttoudbytte for især mælk og svin Bruttoudbyttet steg med kr. til 4,1 mio. kr. i gennemsnit for alle heltidsbedrifter, jf. tabel 5.2. For korn steg høstudbyttet med 0,5 ton til 6 tons pr. ha, mens høstudbyttet også var højere for raps, industrikartofler og sukkerroer, se. tabel 5.1. Imidlertid faldt bruttoudbyttet fra korn som følge af lavere priser i høst og nedgang i beholdningsværdien over året. Bruttoudbyttet fra mælk steg med kr. til kr., navnlig som følge af at den gennemsnitlige mælkepris steg fra 2,38 kr. pr. kg til 2,76 kr. pr. kg (både konventionel og økologisk mælk), men også som følge af en fremgang i den gennemsnitlige mælkeydelse på 57 kg til kg pr. årsko (både konventionel og økologisk mælk). Prisen på svinekød steg med 8 pct. og forklarer sammen med stigningen i be-

12 10 - Landbrug sætningsværdien fremgangen i bruttoudbyttet for svin på kr. til kr. pr. heltidsbedrift. For pelsdyr steg priserne for minkskind med 2 pct., og bruttoudbyttet steg som følge heraf med kr. til kr., se tabel 5.2. Betragtelig stigning i driftsomkostninger Driftsresultatet før renter kr. lavere, men efter renter kr. lavere Tabel A. Driftsomkostningerne steg med kr. til 3,7 mio. kr. pr. heltidsbedrift. Hovedposten er foderstoffer, der efter indregning af den interne omsætning, steg med kr. til 1,7 mio. kr. Afskrivningerne på bygninger, inventar og grundforbedringer steg med kr. til kr., mens der for energi var en stigning på kr. til kr. Omkostningen til lønnet arbejdskraft steg med kr. til kr. som følge af 103 flere timer ansat medhjælp pr. heltidsbedrift og en lidt højere lønomkostning pr. time. Driftsresultatet før renter faldt som følge af ovennævnte ændringer i bruttoudbytte og driftsomkostninger med kr. til kr., se tabel 5.2. Finansieringsomkostningerne vedrørende landbrug steg kraftigt med kr. til kr., mens generelle tilskud inklusive enkeltbetalingsordning steg til kr. pr. heltidsbedrift. Efter finansiering og tilskud blev driftsresultatet herefter negativt med kr. Finansieringsomkostninger kr. pr. bedrift Finansieringsomkostninger i alt Renteindtægter (inkl. værdipapirer) Renteudgifter i alt Realkredit Bank Andet Kursreg. valutalån og låneomkostninger Rente/valutaswap Forpagtningsafgift Gæld, gennemsnit for året Realkredit i alt Rentetilpasningslån (inkl. eurolån) Øvrige realkreditlån (fast rente) Banklån i alt Rentegennemsnit, realkredit ,1 4,7 5,3 Rentegennemsnit, bank ,5 6,1 6,4 1 Tabellen viser de samlede finansieringsomkostninger, der i statistikken er fordelt på landbrug, andre erhverv og privat. I 2008 er 93 pct. henført til landbrug. 2 Ved rente- og valutaarbitrage søger investor (eller låntager) at udnytte eksisterende eller forventede renteog valutakursforskelle. Teknikken går bl.a. ud på at optage lån i lande med lavt renteniveau og derefter placere lånet i et højrenteland. pct.

13 Landbrug - 11 Kraftig stigning i finansieringsomkostninger har flere årsager Stigende rente på realkreditog banklån Konjunktur påvirker resultatet Figur 6. Den kraftige stigning i finansieringsomkostningerne har flere delelementer, som det fremgår af tabel A. Gælden steg, herunder især lån med rentetilpasning, samtidig steg den gennemsnitlige rente på både realkreditlån og banklån. Herudover var der i 2008 negative kursreguleringer på lån i udenlandsk valuta og låneomkostninger på kr. og tab på rente/valutaswap på kr. Endelig indgår forpagtningsafgift i finansieringsomkostningerne med kr. pr. heltidsbedrift. Langt størstedelen af landbrugets gæld er finansieret gennem realkredit og banklån, herunder lån i udenlandsk valuta. Den gennemsnitlige rente på realkreditlån for heltidslandbrug steg fra 4,7 pct. i 2007 til 5,3 pct. i 2008, mens den gennemsnitlige rente på banklån steg fra 6,1 pct. til 6,4 pct., se tabel A. Prisændringer på beholdning og besætning (konjunktur) indregnes i årets resultat. I figur 5 og 6 er de seneste 5 års driftsresultater sammenlignet med og uden konjunktur. I år med store ændringer i statuspriserne får konjunkturen størst indflydelse. I 2008 betyder indregning af de prisbetingede stigninger på beholdning og besætning, at driftsresultatet forbedredes med kr. for kvægbedrifterne, mens driftsresultatet for bedrifter med svin forbedredes med kr. Modsætningsvis forværredes driftsresultatet for planteavlsbedrifter med kr. grundet ændret prissætning af beholdning. Driftsresultat, heltidsbedrifter med kvæg kr. Inkl. konjunktur Ekskl. konjunktur Anm.: I statistikkens definition indgår prisbetingede stigninger på beholdning og besætning (konjunktur) i bruttoudbyttet (og dermed i driftsresultatet). Kilde: Tabel 7.

14 12 - Landbrug Figur 7. Driftsresultat, heltidsbedrifter med svin kr Inkl. konjunktur Ekskl. konjunktur Anm.: I statistikkens definition indgår prisbetingede stigninger på beholdning og besætning (konjunktur) i bruttoudbyttet (og dermed i driftsresultatet). Kilde: Tabel 9.1. Kun tilbagegang i driftsresultat før renter for driftsform planter Figur 8. Når der ses på driftsformernes driftsresultat før renter er resultatet i 2008 kun dårligere for planteavl, mens resultatet for kvæg og pelsdyr var lidt bedre end i For driftsformen svin, fjerkræ mv. var resultatet endog noget bedre, om end stadig negativt. Driftsresultat før renter for driftsformer, heltidsbedrifter kr. Pelsdyr Kvæg Svin, fjerkræ m.v. Planteavl Kilde: Tabel 6, 7, 8 og 10. Selvom udviklingen i driftsresultatet fra 2007 til 2008 kun gik en vej, så var der en betydelig variation mellem driftsformerne, se figur 8.

15 Landbrug - 13 Figur 9. Driftsresultat for driftsformer, heltidsbedrifter kr. Pelsdyr Kvæg Planteavl Svin, fjerkræ mv. Kilde: Tabel 6, 7, 8 og 10. Driftsresultatet skal dække brugerfamiliens arbejde og forrente egenkapitalen. Kun for driftsformen pelsdyr var der i 2008 et lille positivt driftsresultat på kr. mod kr. året før. For de øvrige driftsformer måtte der finansiering til udefra for at dække underskuddet på driften. Driftsresultatet faldt kr. for kvæg og kr. for svin, fjerkræ mv. Den anvendte arbejdskraft fra brugerfamilien var forskellig. Den udgjorde omkring timer på rene planteavlsbedrifter, mens der anvendtes ca timer på bedrifter med svin, fjerkræ mv., timer på kvægbrug og timer på pelsdyrbedrifter. Fra 2007 til 2008 var driftsresultatet før renter for kvægbedrifterne uændret kr., men efter finansieringsomkostninger og tilskud faldt driftsresultatet for heltidsbedrifter med kvæg med kr. til kr. Tilbagegangen er bemærkelsesværdig på baggrund af, at resultatet i 2007 var det bedste i en årrække og mælkeprisen var historisk høj i 2008, men blev alligevel trumfet af generelt højere omkostninger, herunder især til finansiering. For planteavlere var der en tilsvarende tilbagegang, hvor driftsresultatet før renter blev halveret til kr. og efter finansieringsomkostninger på kr. og tilskud på kr. blev driftsresultatet kr., jf. tabel 6. Endelig var der for andet år en stor tilbagegang for bedrifterne med svin, fjerkræ mv., hvor driftsresultatet faldt med kr. til kr., jf. tabel 8. Dette var til trods for, at driftsresultatet før renter faktisk var lidt bedre end i 2007, men finansieringsomkostningerne øgedes med kr. til kr. pr. bedrift.

16 14 - Landbrug Lønningsevnen tager udgangspunkt i en beregnet rentebelastning Højst lønningsevne for kvæg i 2008 Figur 10. Lønningsevnen pr. time viser ovenstående på en lidt anden måde. I beregningen af lønningsevnen lægges omkostningen til lønnet arbejdskraft til driftsresultatet, og der fratrækkes den faktiske forpagtningsafgift samt en 4 pct. forrentning af kapitalen. Herefter divideres med det samlede antal arbejdstimer. For 2008 er lønningsevnen dermed næsten uændret i forhold til 2007, da der netop tages udgangspunkt i en fast forrentning, og det er de faktiske finansieringsomkostninger, der betyder mest for udviklingen fra 2007 til Lønningsevnen pr. time var højest med 106 kr. for kvægbedrifterne efterfulgt af pelsdyrbedrifterne med 83 kr., mens lønningsevnen blev negativ med -85 kr. pr. time for planteavlsbedrifter og -80 kr. for bedrifter med svin, fjerkræ mv., se figur 10. Lønningsevne, heltidsbedrifter Kr. pr. time Pelsdyr Kvæg Planter Svin, fjerkræ mv. Kilde: Tabel 6, 7, 8 og 10. Figur 11. Investering i landbrugsaktiver, heltidsbedrifter kr. Driftsbygninger og inventar ( ) Nettokøb af fast ejendom m.v. ( ) 0 Kilde: Tabel 5.3. Større investeringer i landbrugsaktiver Investeringerne faldt med kr. til 2,2 mio. kr. pr. heltidsbedrift. Imidlertid steg investeringerne i landbrugsaktiver med kr. til 1,8 mio. kr., hvorfor det samlede fald i investeringerne især var betinget af færre investeringer i andre erhverv, private aktiver som bolig og bil

17 Landbrug - 15 samt finansielle aktiver. Stigningen for landbrugsaktiver var især foranlediget af et nettokøb af jord, bygninger, kvoter og rettigheder på kr., hvilket var kr. mere end i 2007, mens investeringer i driftsbygninger, besætning og inventar faldt med kr. til kr., se figur 11. Størst investeringer på svinebedrifter Figur 12. Investeringerne var størst for kvæg- og svinebedrifter med en størrelse på over 3 årsværk, se tabel 11. For kvægbedrifterne steg investeringerne med kr. til 6,1 mio. kr., mens svinebedrifterne investerede for 4,8 mio. kr., hvilket var kr. mindre end året før. Egenfinansieringen var negativ for begge grupper, hvorfor lånefinansieringen blev 6,2 mio. kr. for kvægbedrifterne og 6,5 mio. kr. for svinebedrifterne, se figur 12. Finansiering. Kvæg- og svinebedrifter med over 3 årsværk Mio. kr. Egenfinansiering Fremmedfinansiering Kvæg Svin mv. Kilde: Tabel 11. Figur 13. Låntagning for driftsformer, heltidsbedrifter 2,5 Mio. kr. 2,0 1,5 1,0 Rentetilpasningslån inkl. eurolån Realkreditlån i øvrigt Banklån 0,5 0,0-0,5 Stadig større konjunkturfølsomhed Lånefinansieringen fulgte mønsteret fra de senere år i form af flere lån med variabel rente i form af realkreditlån i euro, danske realkreditlån med rentetilpasning og banklån, se figur 13. I 2008 var der en decideret nettoindfrielse af realkreditlån i øvrigt, som overvejende består af fast-

18 16 - Landbrug forrentede obligationslån. Af den samlede gæld for heltidsbedrifterne på 17,4 mio. kr., se tabel 5.3, er 58 pct. obligationslån med variabel rente, mens 23 pct. er banklån, der også typisk er variabelt forrentede. Med andre ord er 81 pct. af belåningen følsom over for renteændringer. Øget gæld pr. ha Figur 14. For alle heltidslandbrug steg gælden til 17,4 mio. kr. ved årets udgang, se tabel 5.3. I forhold til jorden har der gennem de seneste 5 år været tale om en øget gældsætning, idet hver enkelt ha landbrugsjord i selveje har en tilhørende gæld på kr., hvilket er kr. mere end for 5 år siden i 2004, se figur 14. Gæld pr. ha landbrugsjord i selveje, heltidsbedrifter Kr. Specialiserede svinebedrifter Særlige tabeller for specialiserede svinebedrifter Lidt bedre resultat før renter, men stort underskud på driften efter finansiering Grupperingen svin, fjerkræ mv. i tabel 8 og årsværksgrupperingen i tabel 11 indeholder gennemsnitstal for svinebedrifter, men inkluderer også bedrifter med ægproduktion, slagtekyllinger og blandede landbrug, der ikke falder i kategorierne planteavl, kvægavl eller pelsdyrproduktion. I tabel 9.1 og 9.2 er der derfor vist tal for specialiserede svinebedrifter, hvor bedrifter med anden husdyrproduktion er sorteret fra. Det reducerer stikprøven fra 496 heltidsbedrifter (tabel 8) til 405 heltidsbedrifter og populationen fra heltidsbedrifter til heltidsbedrifter (tabel 9.1 og 9.2). Tabel 9.2 viser en yderligere opdeling af de specialiserede svinebedrifter i grupperne: Søer med smågriseproduktion, søer med integreret produktion og endelig slagtesvin, baseret på indkøbte smågrise. Bruttoudbyttet for de specialiserede svinebedrifter udviste en stigning på 1,4 mio. kr. til 6,4 mio. kr., hvoraf svineproduktionen udgjorde 5 mio. kr., se tabel 9.1. Driftsomkostningerne steg med 1,3 mio. kr. til 6,5 mio. kr., heraf alene kr. fra stigende foderomkostninger. Driftsresultatet før renter steg herefter med kr. til kr. Efter finansieringsomkostningerne, der steg fra kr. til kr., og generelle driftstilskud, der udgjorde kr., blev driftsresultatet på kr., se tabel 9.1 og figur 13.

19 Landbrug - 17 Driftsresultatet var dårligst for svinebedrifter med søer. For bedrifter med søer og salg af smågrise var driftsresultatet -2,1 mio. kr., mens det var -1,9 mio. kr. for bedrifter med søer og salg af slagtesvin (integreret produktion). Bedrifterne med søer er noget større end de rene slagtesvinebedrifter målt på areal og antal dyreenheder. For bedrifter med slagtesvin alene, baseret på indkøbte smågrise, blev driftsresultatet negativt med kr. Figur 15. Specialiserede svinebedrifter Antal bedrifter Søer, integreret produktion Søer, smågriseproduktion Slagtesvin (indkøbte smågrise) Kilde: Tabel 9.2. Stort behov for finansiering Figur 14. Investeringerne i landbrugsaktiver steg med kr. til 2,6 mio. kr., se figur 16 og tabel 9.1. Med yderligere investeringer uden for driften for 0,5 mio. kr. og en egenfinansiering på -1,2 mio. kr., betød det en fremmedfinansiering på 4,3 mio. kr. i Specialiserede svinebedrifter. Driftsresultat og investeringer 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0 Mio. kr. Investering i landbrugsaktiver (98) Driftsresultat (94) Kilde: Tabel 9.1.

20 18 - Landbrug Deltidslandbrug Færre deltidsbrug Figur 17. Antallet af deltidslandbrug faldt med 805 bedrifter til bedrifter i 2008, hvoraf 444, eller 2,2 pct., indgår i regnskabsstatistikkens stikprøve. Af deltidslandbrugene er bedrifter med en ejer over 65 år, mens andre bedrifter er små bedrifter med en ejer under 65 år og med et årligt arbejdskraftbehov på under 0,5 årsværk. Antal heltids- og deltidsbedrifter Antal Heltid Deltid Kilde: Tabel Arealanvendelsen pr. bedrift steg med 0,1 ha til 28,2 ha, se tabel Deltidsbedrifterne er koncentreret om planteavl, idet der kun er 5 dyreenheder i gennemsnit pr. bedrift hovedsagelig fordelt på lidt kødkvæg og slagtesvin. Af det dyrkede areal anvendtes 17,6 ha til korn, 2,9 ha til andre salgsafgrøder, 0,9 ha til brak, mens de resterende 6,7 ha overvejende var græs og lidt grovfoder. Kun lidt lønnet medhjælp Figur 18. Arbejdsindsatsen var 810 timer i gennemsnit, hvoraf lønnet arbejdskraft kun udgør en ganske lille del med 21 timer i Bruttoudbyttets fordeling, deltidsbedrifter kr. Kilde: Tabel Arbejde for andre, husleje m.v. (57) Andet udbytte af husdyr m.v. ( ) Svin (52) Korn og andre afgrøder ( )

21 Landbrug - 19 Højere bruttoudbytte 17 pct. fra andre aktiviteter knyttet til landbruget Figur 19. Bruttoudbyttet steg med kr. til kr. Udbytte direkte relateret til landbrug var lidt mindre end året før, mens arbejde for andre, husleje mv., der også indeholder indtægter fra gårdbutik og bondegårdsferie, steg med kr. til kr., hvilket svarer til 17 pct. af bruttoudbyttet i gennemsnit for deltidsbrugene. Gældens fordeling, deltidsbedrifter Privat og anden gæld Bank Realkreditlån (fast rente) Rentetilpasning og eurolån Lavere driftsresultat før renter end året før Efter omkostninger ved driften på kr. blev driftsresultatet før renter på kr., hvilket var kr. lavere end året før. Finansieringsomkostninger vedrørende landbruget steg med kr. til kr., mens deltidsbedrifterne i gennemsnit modtog generelle driftstilskud på kr. (enkeltbetaling kr.). Herefter blev driftsresultatet kr., hvilket er det laveste for deltidsbedrifterne i en årrække, se tabel Finansieringsomkostningerne for deltidsbedrifterne steg langt mindre end for heltidsbedrifterne. Det skyldes, at tab på kursreguleringer på lån i anden valuta og swap kun indgår med et mindre negativt beløb på kr., mens en større del af gælden er fastforrentet, se figur 19. Familiens indkomst på heltids- og deltidsbedrifter I stikprøven findes der privatøkonomiske oplysninger for af de heltidsbedrifter og for 480 af de 489 deltidsbedrifter. Familiens indkomst, opsparing og egenkapital er belyst i tabellerne 5.4 og For heltids- og deltidsbedrifterne blev driftsresultatet suppleret med indtjening uden for bedriften, se figur 20, samt pension, dagpenge og et beregnet overskud af brugerboligen, se tabel 5.4 og For heltidsbedrifterne faldt summen af driftsresultatet før renter fra landbrug, løn, pension mv. med kr., til kr., mens der var generelle driftstilskud på kr. og finansieringsomkostninger steg med kr. til kr.

22 20 - Landbrug Figur 20. Driftsresultat og anden indtjening, hel- og deltidsbedrifter kr Heltid Løn og andet erhverv ( ) Driftsresultat (94) Deltid Kilde: Tabel 5.2, 5.4, 13.2 og Den løbende indkomst steg for både heltids- og deltidsbedrifter Betydelig variation heltidsbedrifter imellem Negativ opsparing for både heltids- og deltidsbedrifter Figur 21. Den lavere indkomst kombineret med meget større finansieringsomkostninger betød, at den løbende indkomst for heltidsbedrifter blev negativ med kr., se tabel 5.4. For deltidsbedrifterne udgjorde driftsresultatet fra landbrug, men før renter, andre erhverv og andre indkomstkilder tilsvarende kr., mens der var generelle driftstilskud på kr. og finansieringsomkostninger på kr. Herefter blev den løbende indkomst kr., hvilket var kr. mindre end i 2007, se tabel 13.4 og figur 20. Der er en betydelig variation i den løbende indkomst, idet gennemsnittet for heltidsbedrifter for den fjerdedel med den laveste indkomst var kr., mens gennemsnittet for den fjerdedel med den højeste indkomst var kr. Af den løbende indkomst for heltidsbedrifter blev kr. anvendt til skatter og kr. til privatforbrug. Herefter blev den løbende opsparing på kr., se tabel 5.4. For deltidsbedrifterne blev kr. anvendt til skatter og kr. til privatforbrug, hvorefter den løbende opsparing blev kr. Familiens løbende indkomst, heltids- og deltidsbedrifter kr. Heltid Deltid Kilde: Tabel 5.4 og 13.4.

23 Landbrug - 21 Positiv indvirkning på egenkapitalen som følge af ejendomsvurderingen i 2008 Figur 22. Der var egenkapitalforskydninger på 4,9 mio. kr. for heltidsbedrifterne, mens forskydningen var 2,1 mio. kr. for deltidsbedrifterne, se tabel 5.4 og Selvom den løbende opsparing sammen med kapitalændring på gælden påvirkede kapitalændringerne negativt, så betød det mere, at vurderingen af fast ejendom steg ganske kraftigt fra 2007 til For heltidsbedrifter var der en positiv kapitalændring på aktiver på 6,6 mio. kr. og for deltidsbedrifter på 2,3 mio. kr. Egenkapitalen steg derfor til 15,3 mio. kr. for heltidsbedrifter og til 6,7 mio. kr. for deltidsbedrifter ved årets udgang, se figur 22, tabel 5.4 og Set i forhold til gælden svarer det til en gældsprocent på hhv. 53 og 29, se tabel 5.3 og Egenkapital ultimo, heltids- og deltidsbedrifter Mio. kr. Heltid Deltid Kilde: Tabel 5.4, 13.4.

24 22 - Landbrug Tabel 1.1 Alle bedrifter: Ressourcer og høstudbytte All holdings: Factor input and crop yields 1 Antal bedrifter Stikprøve RESSOURCER pr. bedrift. per holding 3 Landbrugsareal, ha, primo Selveje Forpagtning Arealanvendelse, ha ,6 64,4 68,0 72,0 75,1 7 Vårbyg ,8 14,3 14,4 14,3 18,0 8 Hvede ,4 17,6 18,1 18,7 18,2 9 Korn i øvrigt ,0 5,7 6,8 7,5 7,4 10 Ærter ,8 0,3 0,3 0,2 0,2 11 Raps ,0 2,2 2,8 4,3 5,0 12 Frø- og gartneriafgrøder mv ,9 2,7 2,7 2,4 2,4 13 Kartofler ,5 0,4 0,5 0,6 0,7 14 Industrikartofler ,6 0,5 0,5 0,7 0,7 15 Sukkerroer til fabrik ,3 1,1 1,0 1,0 1,0 17 Helsæd, foderroer og majs ,6 5,4 5,4 5,5 6,2 18 Græs ,4 9,3 10,4 11,5 12,8 19 Brak inkl. non-food ,2 4,8 5,1 5,2 2,6 20 Husdyrbestand, antal, primo 21 Malkekøer Ammekøer Andet kvæg Avlssvin Andre svin Dyreenheder Arbejdsindsats, timer Bruger Andre familiemedlemmer Lønnet arbejdskraft Brugeralder, år Landbrugsaktiver, primo, kr Fast ejendom Rettigheder Husdyr Inventar Lagerbeholdninger HØSTUDBYTTE, HKG. PR. HA 38 Vårbyg Hvede Ærter Raps Kartofler Industrikartofler Sukkerroer til fabrik

25 Landbrug - 23 Tabel 1.2 Alle bedrifter: Resultatopgørelse All holdings: Financial results 1 Antal bedrifter Stikprøve RESULTATOPGØRELSE, LANDBRUG kr. pr. bedrift DKK per holding 45 Bruttoudbytte Korn Andre afgrøder Mælk Andet udbytte af kvæg Svin Fjerkræ Pelsdyr Får og heste mv Arbejde for andre, husleje mv Tilskud til planteproduktion Tilskud til husdyrproduktion Heraf konjunktur på plantebeholdning Heraf konjunktur på husdyrbesætning Driftsomkostninger Udsæd Gødning, indkøbt Kemikalier Foderstoffer Energi Vand Vedligeholdelse, bygninger Vedligeholdelse, grundforbedringer Vedligeholdelse, inventar Maskinstation Tørring og lagerleje mv Dyrlæge og medicin Inseminering og kontrolforening mv Forsikringer Andel personbil, regnskabsføring mv Afskrivning, driftsbygninger Afskrivning, grundforbedringer Afskrivning, inventar Lønnet arbejdskraft Grønne afgifter Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger, landbrug Nettorenteudgifter Øvrige finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Enkeltbetalingsordning Driftsresultat kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje -0,2 0,2 1,0 0,0-0,2 96 Lønningsevne, kr. pr. time Anm: Vedrørende databrud mellem 2006 og tidligere år, se afsnit om materialeudvælgelse og beregningsmetoder.

26 24 - Landbrug Tabel 1.3 Alle bedrifter: Investeringer, finansiering og balance All holdings: Investments, financing, and balance 1 Antal bedrifter Stikprøve INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. bedrift DKK per holding 97 Investeringer Heraf investeringer i bedriftens landbrugsaktiver Nettokøb af jord og bygninger mv Mælkekvote Rettigheder Kvægstalde Svinestalde Fjerkræstalde, lagerbygninger mv Husdyr og lagerbeholdninger Inventar Egenfinansiering Fremmedfinansiering Realkredit Bank Anden gæld Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 115 Aktiver Landbrugsaktiver Brugerbolig, personbil mv Andre erhverv Finansielle aktiver Passiver Gæld Statslån Rentetilpasningslån Eurolån Realkreditlån i øvrigt Banklån Varegæld mv Forpagtningsværdi Egenkapital, ultimo Gældsprocent Anm: Vedrørende databrud mellem 2006 og tidligere år, se afsnit om materialeudvælgelse og beregningsmetoder.

27 Landbrug - 25 Tabel 1.4 Alle bedrifter: Familiens indkomst, opsparing og egenkapital All holdings: Family income, savings and net capital 1 Antal bedrifter Stikprøve (bedrifter, hvor der er privatøkonomi) INDKOMST OG FORBRUG kr. pr. bedrift DKK per holding 131 Driftsresultat før renter, løn, pension mv Driftsresultat før renter, landbrug Overskud, brugerbolig Driftsresultat før renter, andre erhverv Lønindtægt, bruger Lønindtægt, andre familiemedlemmer Pension og dagpenge mv Finansieringsomkostninger Nettorenteudgift Øvrige finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Løbende indkomst kvartilgruppe kvartilgruppe Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 144 Egenkapital, primo Egenkapitalforskydninger i alt Løbende opsparing Arv, gaver, pensionsopsparing mv Låneomkostninger mv Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Egenkapital, ultimo Anm: Vedrørende databrud mellem 2006 og tidligere år, se afsnit om materialeudvælgelse og beregningsmetoder.

28 26 - Landbrug Tabel 2. Alle bedrifter: Arealgrupper All holdings: Area classes Landbrugsareal, ha. Agricultural area, ha Under 20,0 20,0-29,9 30,0-49,9 50,0-99,9 100,0+ Alle Antal bedrifter Stikprøve RESSOURCER pr. bedrift. per holding 3 Landbrugsareal, ha, primo Dyreenheder Arbejdsindsats, timer Landbrugsaktiver, primo, kr RESULTATOPGØRELSE, LANDBRUG kr. pr. bedrift DKK per holding 45 Bruttoudbytte Planteproduktion Kvæg Svin Andre husdyr mv Produkttilskud Driftsomkostninger Udsæd, foderstof, vedligehold mv Maskinstation og andre tjenesteydelser Afskrivninger i alt Lønnet arbejdskraft Grønne afgifter Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger, landbrug Generelle driftstilskud Enkeltbetalingsordning Driftsresultat Lønningsevne, kr. pr. time INVESTERING OG FINANSIERING 97 Investeringer Heraf inv. i bedriftens landbrugsaktiver Nettokøb af jord og bygninger mv Mælkekvote Rettigheder Kvægstalde Svinestalde Fjerkræstalde, lagerbygninger mv Husdyr og lagerbeholdninger Inventar Egenfinansiering Fremmedfinansiering BALANCE, ULTIMO 115 Aktiver Gæld Forpagtningsværdi Egenkapital, ultimo Gældsprocent

29 Landbrug - 27 Tabel 3. Alle bedrifter: Økonomiske størrelsesgrupper (ESE) All holdings: Economic size groups (ESU) ESE. ESU Under 16,0 40,0 100, Alle 16-39,9-99,9-249, Antal bedrifter Stikprøve RESSOURCER pr. bedrift. per holding 3 Landbrugsareal, ha, primo Dyreenheder Arbejdsindsats, timer Landbrugsaktiver, primo, kr RESULTATOPGØRELSE, LANDBRUG kr. pr. bedrift DKK per holding 45 Bruttoudbytte Planteproduktion Kvæg Svin Andre husdyr mv Produkttilskud Driftsomkostninger Udsæd, foderstof, vedligehold mv Maskinstation og andre tjenesteydelser Afskrivninger i alt Lønnet arbejdskraft Grønne afgifter Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger, landbrug Generelle driftstilskud Enkeltbetalingsordning Driftsresultat Lønningsevne, kr. pr. time INVESTERING OG FINANSIERING 97 Investeringer Heraf inv. i bedriftens landbrugsaktiver Nettokøb af jord og bygninger mv Mælkekvote Rettigheder Kvægstalde Svinestalde Fjerkræstalde, lagerbygninger mv Husdyr og lagerbeholdninger Inventar Egenfinansiering Fremmedfinansiering BALANCE, ULTIMO 115 Aktiver Gæld Forpagtningsværdi Egenkapital, ultimo Gældsprocent