HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. oktober 2011

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. oktober 2011 Sag 439/2008 (2. afdeling) Minna Hartvig og Kaj Tolver Jensen (advokat Anders Rynkebjerg for begge) mod Jyske Finans A/S (advokat Tom Uglsø Jensen) og Digital House A/S (advokat Ulrik Bayer) I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 13. afdeling den 19. december I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Niels Grubbe, Poul Dahl Jensen, Michael Rekling og Lars Hjortnæs. Påstande Appellanterne, revisorerne Minna Hartvig og Kaj Tolver Jensen, har påstået frifindelse for Jyske Finans A/S betalingspåstand og for Digital House A/S påstand om, at Minna Hartvig og Kaj Tolver Jensen skal betale ,25 kr. Hvis Minna Hartvig og Kaj Tolver Jensen frifindes for Jyske Finans A/S betalingspåstand, nedlægges endvidere påstand om, at Jyske Finans A/S og Digital House A/S solidarisk, subsidiært hver for sig, skal betale ,78 kr. med procesrente fra den 30. juni Hvis Minna Hartvig og Kaj Tolver Jensen ikke frifindes for Jyske Finans A/S betalingspåstand, nedlægges påstand om, at Digital House A/S skal betale kr. med procesrente af ,22 kr. fra sagens anlæg og af ,78 kr. fra den 30. juni 2011.

2 - 2 - Kaj Tolver Jensen har påstået frifindelse for Jyske Finans A/S betalingspåstand over for ham, subsidiært at han skal betale ,21 kr. til Jyske Finans A/S, mere subsidiært et beløb, som er mindre end ,21 kr. Hvis Kaj Tolver Jensen skal betale mere end ,21 kr. til Jyske Finans A/S, nedlægges påstand om, at Digital House A/S skal betale kr. til Kaj Tolver Jensen med procesrente fra sagens anlæg. Mest subsidiært nedlægger Minna Hartvig og Kaj Tolver Jensen påstand om, at Digital House A/S skal friholde dem for ethvert beløb, som de solidarisk eller enkeltvis måtte blive dømt til at betale til Jyske Finans A/S, herunder renter og sagsomkostninger. Indstævnte, Jyske Finans A/S, har påstået stadfæstelse. Over for appellanternes påstand om betaling af ,78 kr. påstås frifindelse. Indstævnte, Digital House A/S, har påstået frifindelse. I forhold til appellanternes mest subsidiære påstand om friholdelse nedlægges subsidiært påstand om, at Digital House A/S ikke skal friholde appellanterne for de sagsomkostninger, de måtte blive pålagt at betale til Jyske Finans A/S, og at rentebeløb, som Digital House A/S måtte blive pålagt at friholde appellanterne for, skal opgøres med baggrund i procesrenten og ikke 2 % pr. påbegyndt måned. Digital House A/S har endvidere påstået stadfæstelse for så vidt angår påstanden om, at Minna Hartvig og Kaj Tolver Jensen skal betale ,25 kr. med procesrente fra den 16. september Anbringender Minna Hartvig og Kaj Tolver Jensen har gentaget deres anbringender og har navnlig anført, at Jyske Finans A/S og Digital House A/S i forhold til appellanternes indsigelser må identificeres, idet forholdet kan sidestilles med et oprindeligt trepartsforhold, og idet der har været et betydeligt løbende samarbejde mellem Jyske Finans og Digital House om indgåelsen og gennemførelsen af leasingaftalerne mellem Jyske Finans og Revisionscentret. Jyske Finans har også et selvstændigt professionsansvar, idet Jyske Finans er nærmest til at bære risikoen for mangelfulde oplysninger i leasingkontrakterne, og idet Jyske Finans har overladt formidlingen af aftalerne til Digital House og ikke kontrollerede, at det leasede udstyrs værdi svarede til de beløb, man betalte til Digital House for udstyret.

3 - 3 - Det er i strid med markedsføringsloven, at de indstævnte ikke i de enkelte tilfælde har oplyst Revisionscentret om det leasede udstyrs markedspris og om det provenu, der er oppebåret ved genplacering eller salg af det udstyr, man har nedtaget i forbindelse med indgåelse af en ny aftale. Når de samlede ydelser, som er fastsat i de enkelte leasingaftaler mellem Jyske Finans og appellanterne, sammenholdes med skønsmandens vurdering af, hvad leasingydelserne til markedspriser ville være for de enkelte maskiner og udstyr m.v., som aftalerne angår, fremgår det, at ydelserne i flere tilfælde har været urimeligt høje. Aftalerne skal tilsidesættes i medfør af aftalelovens 36, og appellanterne har krav på kompensation for overfinansieringen i hvert enkelt tilfælde. Det er ikke godtgjort, at Jyske Finans har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt, og at appellanterne er blevet godskrevet de beløb for de tilbageleverede maskiner og udstyr, som Jyske Finans og Digital House har oplyst under retssagen. Appellanternes erstatningskrav for manglende godtgørelse af værdien af tilbageleverede maskiner og udstyr kan på grundlag af de beløb, som Jyske Finans og Digital House har oplyst under retssagen, fastsættes til ikke under ca kr. Digital House har ikke godtgjort, at man har lidt et tab ved, at serviceaftaler vedrørende leaset udstyr ophørte i forbindelse med, at leasingaftalerne blev ophævet og udstyret nedtaget. Særligt for så vidt angår leasingaftale indgået mellem Jyske Finans og Kaj Tolver Jensen den 14. juni 2004 om tilføjelse af en efterbehandler med fals har Kaj Tolver Jensen endvidere anført, at aftalen ikke kan gøres gældende over for ham, fordi Jyske Finans havde forpligtet sig til ikke at igangsætte denne aftale, før der var blevet betalt en ydelse på den tidligere aftale, og før uoverensstemmelser mellem Revisionscentret og Digital House var blevet afklaret. Disse betingelser blev ikke opfyldt. For så vidt angår leasingaftale mellem Jyske Finans A/S og Revisionscentret om opsætning af to Xerox DC 545 kopimaskiner med opstart den 1. januar 2003 har appellanterne krav på erstatning for, at det i aftalen fejlagtigt var anført, at der var medfinansieret en restgæld på kr., mens det faktisk medfinansierede beløb efter det oplyste under retssagen var kr.

4 - 4 - Appellanternes krav er ikke bortfaldet på grund af passivitet eller forældelse. Jyske Finans A/S har gentaget sine anbringender og har navnlig anført, at leasingtagernes samlede betalingsforpligtelse i henhold til de enkelte leasingaftaler let kunne beregnes ved at gange antallet af ydelser med lejeafgiften. Den samlede forpligtelse er fastsat således, at Jyske Finans ved betaling af alle ydelser vil opnå dækning for afdrag og forrentning af den finansierede kapital, og dette må Minna Hartvig og Kaj Tolver Jensen som revisorer have været klar over. Markedsføringslovens 1 og 3 gælder ikke for Jyske Finans, og reglerne om god skik i lov om finansiel virksomhed finder heller ikke anvendelse, idet Jyske Finans ikke er et pengeinstitut. I øvrigt har man handlet loyalt og redeligt. Man har således sikret sig, at det blev indføjet i leasingaftalerne, at revisorerne var blevet oplyst om, at der var medfinansieret gæld fra en tidligere aftale, eller at aftalen afløste en tidligere aftale. Endvidere har man sikret sig, at revisorerne var klar over størrelsen af den samlede finansiering. Der er ikke grundlag for at identificere Jyske Finans og Digital House i forhold til appellanternes indsigelser. Skønsmandens prisvurderinger kan ikke lægges til grund for revisorernes tabsopgørelse, idet vurderingerne efter hans eget udsagn er usikre, og idet det var aftalt, at revisorerne selv havde risikoen for indkøbet af udstyret, og en eventuel prisforskel kan derfor ikke gøres gældende over for Jyske Finans, som har betalt den fulde købesum til Digital House i tillid til de underskrevne aftaler. Digital Houses prissætning må derfor lægges til grund. Eventuelt manglende godskrivning af returneret udstyr kan ikke gøres gældende over for Jyske Finans. Bestemmelsen i ABL kan ikke anvendes, idet bestemmelsen finder anvendelse ved opgørelse af krav ved misligholdelse. Den tilsvarende bestemmelse i Jyske Finans almindelige lejevilkår 17 blev anvendt ved tilbagetagelse af de maskiner, der var omfattet af aftalen af 14. juni 2004 om Xerox 3535 med efterbehandler og aftalen af samme dato om Xerox C65 med efterbehandler med fals. Det er dokumenteret, at der ikke var noget nettoprovenu.

5 - 5 - Jyske Finans har ikke lovet at undlade at igangsætte aftalen af 14. juni 2004 med Kaj Tolver Jensen. Appellanterne har udvist retsfortabende passivitet ved uden indsigelser i flere år at betale i overensstemmelse med underskrevne aftaler og ved at underskrive de nu misligholdte aftaler i 2004 uden forbehold eller indsigelse over for Jyske Finans til trods for, at appellanterne efter eget udsagn på det tidspunkt fandt, at leasingydelserne var for høje. Revisorernes selvstændige betalingspåstand over for Jyske Finans indeholder krav, der er forældede, idet påstanden vedrører forhold, der er opstået mere end 3 år før, påstanden blev nedlagt for Højesteret, jf. forældelseslovens 16. Digital House A/S har gentaget sine anbringender og har navnlig anført, at Digital House ikke var forpligtet til kun at oppebære salgspriser for kopimaskinerne og andet udstyr, der svarede til de markedspriser, som skønsmanden har angivet. Ved leasingaftaler er det navnlig leasingydelsernes størrelse, det drejer sig om. Endvidere kan skønsmandens vurderinger af markedspriser ikke lægges til grund, idet han har haft et mangelfuldt grundlag for sine vurderinger. Under alle omstændigheder har Digital House ikke krævet priser, der afveg fra markedsprisen i et sådant omfang, at der er grundlag for at tilsidesætte dem som urimelige. Digital House har ikke handlet i strid med markedsføringsloven ved ikke at oplyse om prisen i handel og vandel på de maskiner eller den software, som revisorerne ønskede at lease. Da revisorerne ikke ønskede at købe, men kun at lease, var det leasingvilkårene og ikke kontantpriserne, som var relevante for dem. Hverken leverandøren eller finansieringsselskabet har ved leasingaftaler pligt til at oplyse om størrelsen af en restgæld, der videreføres i en ny aftale, og Digital House har ikke handlet ansvarspådragende ved ikke at opgøre restgældens størrelse, når der blev indgået nye aftaler. Uanset at Digital House ved en fejl oplyste et forkert restgældsbeløb i aftalen om opsætning af to Xerox DC 545 kopimaskiner med opstart den 1. januar 2003, har revisorerne ikke lidt et tab, idet den forkerte oplysning ikke kan antages at have haft betydning for deres beslutning om at lease de pågældende maskiner, da det var leasingydelsen, man lagde vægt på.

6 - 6 - Digital House kan ikke gøres ansvarlig for, at Jyske Finans muligvis ikke har godtgjort revisorerne værdien af de maskiner, der blev taget retur i forbindelse med, at samarbejdet ophørte. Digital House er enig med appellanterne i, at bestemmelserne i ABL og i Jyske Finans almindelige lejevilkår 17 om opgørelse ved misligholdelse fandt anvendelse i forbindelse med, at maskiner blev taget retur. Digital House vurderede i hvert enkelt tilfælde værdien af de maskiner, der kom retur, og man godskrev revisorerne denne værdi ved fastsættelsen af leasingydelserne i de nye aftaler, der blev indgået, og derfor kan revisorerne ikke gøre noget erstatningskrav gældende i den forbindelse. Digital Houses muligheder for at rekonstruere grundlaget for fastsættelsen af leasingydelserne er i øvrigt blevet forringet af, at revisorerne først under forberedelsen af sagen for Højesteret har anfægtet rigtigheden af de værdier, som Digital House har beregnet ved hjemtagelse af de enkelte maskiner. Under alle omstændigheder er der ikke lidt et tab, idet maskinerne i henhold til standardvilkårene kunne have været solgt på auktion, og i så fald ville der med sikkerhed have været opnået et mindre provenu end det, som revisorerne blev godskrevet. Appellanternes eventuelle krav er bortfaldet som følge af passivitet. Der er reklameret for sent over for Digital House, jf. princippet i købelovens 52. Endvidere har appellanterne siden december 2002 været klar over, at der blev medfinansieret restgæld, når der blev indgået nye leasingaftaler, men de gjorde først indsigelse i efteråret Hvis Digital House helt eller delvis skal friholde appellanterne i forhold til Jyske Finans, skal der tages hensyn til, at revisorerne på grund af cut off-klausulen var forpligtede til at overholde de aftaler, der var indgået med Jyske Finans, og appellanterne kunne således have undgået at aktualisere en række forpligtelser over for Jyske Finans, hvis de ikke havde misligholdt leasingaftalerne. Derfor skal det beløb, som Digital House i givet fald skal friholde appellanterne for, ikke forrentes med mere end procesrenten, og friholdelsen skal ikke omfatte eventuelle sagsomkostninger. Supplerende sagsfremstilling Til brug for Højesteret er der fremlagt yderligere materiale, herunder yderligere leverancegodkendelser, kopi af serviceaftale mellem Revisionscentret og Xerox A/S vedrørende Xerox 3535 underskrevet af Minna Hartvig den 10. marts 2004, brevveksling mellem Revisions-

7 - 7 - centret og Jyske Finans i september 2004 samt udaterede forhandlerprislister for Xerox-produkter, Lasernet og Docushare. I supplerende syns- og skønsrapport af 7. juni 2011 udarbejdet af Bjarne Rasmussen hedder det bl.a.: For at kunne vurdere markedspriserne på Xerox maskinerne har jeg forsøgt at fremskaffe priser på de nævnte udstyr; dette er dog nærmest umuligt idet dette mærke kun sælges af Xerox selv, eller gennem en af deres partnere. Der findes ikke, så vidt jeg ved, offentligt tilgængelige prislister på Xerox udstyr. I givet fald vil det efter al sandsynlighed være vejledende priser, som ikke kan bruges til noget som helst. Undertiden ses frapriser på Xerox hjemmeside, men der findes ikke, så vidt jeg har erfaret, uddybende tilgængelige priser på alle modeller, udstyr, m.v. Vejledende priser på kopimaskiner er ikke et udtryk for hvad markedsprisen er, men derimod kan det være et udtryk for hvad de kan indbringe på en finansieret aftale. Leasingselskaberne har for flere år siden i taget det standpunkt at de, som udgangspunkt, kun vil finansiere op til listeprisen. Derfor er listeprisen som regel langt fra den kontante markedspris. Da Xerox produkter ikke adskiller sig fra øvrige tilsvarende fabrikater, i hverken pris eller ydelse er det alligevel muligt at anslå en pris på udstyret. I kopimaskinenbranchen kan man konstatere at kunderne meget sjældent har præferencer for et bestemt brand, det kunderne lægger vægt på er prisen. Som udgangspunkt er de ligeglade med hvilket fabrikat de køber. Det, der er vigtigt for kunden er, at udstyret fungerer optimalt og uden (for mange) driftsstop. Det kan stort set alle kopimaskineleverandører levere. Det er min erfaring at priserne på ens, eller tilsvarende udstyr, fra forskellige producenter, er meget lig hinanden, når det drejer sig om den kontante markedspris. Min vurdering [er] derfor foretaget med stor vægt på hvad tilsvarende maskiner fra tilsvarende leverandører kan indbringe. Xerox oplyser at man ikke anvender vejledende priser, det er forhandlerne selv der sætter disse, Det fremgår ikke altid af hverken slutsedler eller leasingaftalerne hvorvidt der er monteret ekstraudstyr på maskinerne; i de tilfælde hvor jeg anser det som indlysende at der er monteret for eksempel ekstra papirmagasiner, har jeg medtaget dette, hvilket jeg også gør opmærksom på i besvarelsen. Spørgsmål 1: Hvad udgjorde i november 2001 en sædvanlig kontantpris ved salg til slutbruger for en multifunktionsmaskine af mærket Xerox 440 ST-SLT?

8 - 8 - Jævnfør er der tale om 2 brugte Xerox 440 ST SLX Xerox 440 ST SLX Sort/hvid A4/A3 maskine med print, scan, fax og kopifunktion 40 A4 sider pr. minut. Duplex, Harddisk, 4 papirskuffer, dokumentfremfører. Efterbehandler Maksimal månedlig volumen op til ca sider Anbefalet gennemsnitlig volumen fra ca sider Alder ukendt, maskinen blev markedsført fra omkring år 2000 Det fremgår ikke af hvor gamle maskinerne er, det er blot anført at de er brugte. Men da denne model blev markedsført i perioden omkring 2000 til 2001 må det antages at de har været forholdsvis nye. Det er min vurdering at kontantprisen på en maskine som ovenstående ved salg til slutbruger i november 2001, har været omkring kr ,00, såfremt maskinen var 1-2 år gammel og havde kørt den anbefalede volumen, altså til sider i alt. Nyprisen har efter min vurdering været omkring kr , ,00, ligeledes ved kontant handel til slutbruger Spørgsmål 2: Hvad udgjorde i november 2001 en sædvanlig kontantpris til slutbruger for en printer af mærket Xerox Phaser 850? Jævnfør er der tale om en brugt Phaser 850n. For specifikationer, se... Phaser 850n er en printer der anvender voks som farve når den udskriver. Denne teknologi er oprindelig markedsført af Tektronix og er efterfølgende blevet relanceret af Xerox. Voksprinterne var ved introduktionen kendt for deres evne til at printe billeder og grafik i en høj kvalitet, men også berygtede for deres høje energiforbrug, printenes dårlige holdbarhed og høje kostpris. Phaser printerne var usædvanlige idet de som hovedregel blev leveret med gratis sort toner (voks) Det fremgår ikke af hvor gammel maskinen er, det er blot anført at den er brugt. Men da denne model blev markedsført i perioden omkring 2000, må det antages at den har været forholdsvis ny. Det er min vurdering at kontantprisen på en brugt maskine som ovenstående ved salg til slutbruger, har været omkring kr , ,00, såfremt maskinen var op mod 1 år gammel og ikke havde kørt særlig meget. Nyprisen har efter min vurdering været omkring kr ,00, ligeledes ved kontant handel til slutbruger, se også... Kommentarer til min besvarelse af spørgsmål 1 og 2. Det er uhyre vanskeligt at fastslå priserne på det omtalte udstyr, da den nøjagtige alder, sideantal og udstyr ikke kan fastslås.

9 - 9 - Spørgsmål 3: Hvad udgjorde i december 2002 en sædvanlig kontantpris ved salg til slutbruger for en multifunktionsmaskine af mærket Xerox DC 545 som anført i? Besvarelsen skal ske under hensyntagen til den konfiguration maskinen var udstyret med. Xerox DC545: Sort/hvid A4/A3 maskine med efterbehandler. Markedsført fra ca Standard papirkapacitet 2 x 550 ark 45 A4 sider pr. minut. Maksimal månedlig volumen op til ca sider Anslået gennemsnitlig volumen ca sider pr. måned Alder: ny For specifikationer, se... I er det anført at maskinen leveres med efterbehandler. DC545 var udstyret med print, scan og fax som standard. Endvidere går jeg ud fra at den også var udstyret med ekstra papirmagasiner, denne option udgør ca. kr , ,00. Det fremgår af at maskinerne er nye. Det er min vurdering at kontantprisen på en maskine som ovenstående ved salg til slutbruger i december 2002, har været omkring kr , ,00. Spørgsmål 4: Hvad udgjorde i maj 2003 en sædvanlig kontantpris ved salg til slutbruger for software af mærket Docushare version 3.0 med 10 licenser som anført i? Det er altid meget vanskeligt at vurdere prisen på software. Når der sælges softwareløsninger til multifunktionsmaskiner, består den samlede pris af flere elementer: Selve programmet softwaren Installation af softwaren Instruktion i brugen af softwaren Installation og instruktion er ofte på timebasis og er afhængig af softwarens omfang og funktionalitet. Da det ikke er muligt at få yderligere oplysninger om den aktuelle løsning, er min vurdering desværre ikke særlig nøjagtig. Endvidere var disse softwareløsninger til kopimaskiner/multifunktionsmaskiner ret nye på dette tidspunkt (2003) Min vurdering er derfor i høj grad et skøn, og baseret på hvad tilsvarende løsninger blev udbudt til. For specifikationer, se

10 Med de få oplysninger jeg har kunnet finde om DocuShare version 3.0, har programmet blandt andet kunne anvendes til følgende: Forbedret scan funktionalitet Arkivering Oprettelse af arkiv struktur ved indscanning OCR behandling Det er min vurdering at kontantprisen på en DocuShare med 10 bruger licenser ved salg til slutbruger i maj 2003, har været omkring kr ,00, inklusive installation samt introduktion til programmet, ved installation på 1 til 2 maskiner. Spørgsmål 5: Hvad udgjorde i september 2003 en sædvanlig kontantpris ved salg til slutbruger for en brugt multifunktionsmaskine af mærket Xerox 2240 som anført i? Besvarelsen skal ske under hensyntagen til det antal tryk, der var taget på maskinen på opstillingstidspunktet samt den konfiguration maskinen var udstyret med. Xerox DC2240: Brugt farve A4/A3 multifunktionsmaskine 22 farve/40 s/h A4 sider pr. minut. Papirkapacitet til i alt ark Duplex Maksimal månedlig volumen ca sider (anslået) Anslået gennemsnitlig volumen sider Markedsført fra omkring 2002 For specifikationer, se Det fremgår ikke af de bilag jeg har til rådighed, om maskinen er leveret med efterbehandler, ligesom det heller ikke fremgår hvor meget den har kørt (antal sider). Da maskinen blev lanceret omkring 2002 kan den ikke have været ret meget mere end ca. 1 1½ år gammel, i september Det er dog, som tidligere nævnt, et estimat. Det er min vurdering at kontantprisen på en ca. 1 år gammel Xerox DC2240 ved salg til slutbruger i september 2003, har været omkring kr , ,00 under forudsætning af at den ikke har kørt mere end den er beregnet til. Spørgsmål 6: Hvad udgjorde i oktober 2003 en sædvanlig kontantpris ved salg til slutbruger for en multifunktionsmaskine af mærket Xerox 2240 med finisher som anført i? Besvarelsen skal ske med hensyntagen til maskinens konfiguration. Dette er en ny maskine som beskrevet i spørgsmål 5, dog er denne jævnfør udstyret med en finisher.

11 Det er min vurdering at kontantprisen på en fabriksny Xerox DC2240 med finisher ved salg til slutbruger i oktober 2003, har været omkring kr , ,00. Spørgsmål 7: Hvad udgjorde i februar 2004 en sædvanlig kontantpris ved salg til slutbruger for en multifunktionsmaskine af mærket Xerox 3535 samt en multifunktionsmaskine af mærket Xerox M35 som anført i? Besvarelsen skal ske med hensyntagen til maskinens konfiguration. Xerox 3535: Farve A4/A3 multifunktionsmaskine. Fabriksny Markedsført fra omkring februar A4 sort/hvid og farve sider pr. minut. Kopi, print og scan EFI Fiery X3e printercontroller Standard papirkapacitet ark fordelt på 5 magasiner Duplex Maksimal månedlig volumen ca sider, duty Det må antages at maskinen er leveret i standardkonfigurationen, idet der ikke fremgår af at der skulle være monteret ekstra udstyr. Se øvrige specifikationer i Denne maskine udmærkede sig ved at have en høj hastighed for både sort/hvid og farve udskrifter, ligesom den havde en EFI controller, der skulle sikre en høj farvekvalitet. Jeg er usikker på hvad denne maskine blev udbudt til i 2004, derfor er min vurdering et estimat med en vis usikkerhed. Jævnfør var den vejledende pris i England GBP ,00 ved introduktionen i starten af 2003, hvilket svarede til ca. DKR ,00 jævnfør Nationalbankens valutaomregner på Amino.dk. Det er min vurdering at kontantprisen på en fabriksny Xerox DC3535 ved salg til slutbruger i februar 2004, har været omkring kr , ,00. Xerox M35: Sort/hvid A4/A3 multifunktionsmaskine. Fabriksny Markedsført fra omkring februar A4 sider pr. minut. Kopi og print Standard papirkapacitet ark fordelt på 3 magasiner Duplex Maksimal månedlig volumen ca sider (duty) Det må antages at maskinen er leveret i standardkonfiguration, idet der ikke fremgår af at der skulle være monteret ekstra udstyr. Jeg vil dog antage at maskinen er leveret med dokumentfremfører og scan til mail optionen, da dette tilbehør nærmest er obligatorisk på en maskine som denne. Der fandtes meget andet udstyr til denne model, herunder ekstra papirmagasiner, fax, finisher, m.v., men som tidligere nævnt fremgår det ikke særligt tydeligt af sagens bilag hvilket udstyr maskinerne var leveret med.

12 Det er min vurdering at kontantprisen på en fabriksny Xerox M35 ved salg til slutbruger i februar 2004, har været omkring kr , ,00. Spørgsmål 8: Hvad udgjorde i februar 2004 en sædvanlig kontantpris ved salg til slutbruger for software af mærket Xerox Lasernet som anført i? Lasernet produktnavnet dækker over mange funktioner. jævnfør er det LaserNet produkt som Digital House solgte i 2005 et produkt der kunne anvendes til Løsning vedr. output af data fra varierende kilder såsom ERP-system, faktureringssystem m.fl. til varierende mål såsom lokal printer, , websider m.fl. hvilket minder meget om DocuShare, der måske mere var orienteret mod arkiveringsopgaver, i hvert falde ifølge Digital House A/S. Igen må jeg sige at det er meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at vurdere prisen på dette produkt. Se min besvarelse af spørgsmål 4. Det er min vurdering at kontantprisen på en LaserNet ved salg til slutbruger i februar 2004, har været omkring kr , ,00, inklusive installation samt introduktion til programmet, ved installation på 1 til 2 maskiner. Spørgsmål 9: Hvad udgjorde i april 2004 en sædvanlig kontantpris ved salg til slutbruger for en multifunktionsmaskine af mærket Xerox WPC65 color samt en brugt Docubinder 120 som anført i? Besvarelsen skal ske med hensyntagen til maskinens konfiguration. Der må være tale om en WorkCenter Pro 65, som ikke er en farvemaskine. I, som er leasingkontrakten dateret den 1. april 2004, står der under punkt 01: Xerox WCP65 samt noget som ikke kan læses, i hvert fald ikke på min kopi af bilag. Xerox WCP65 Sort/hvid A4/A3 produktionsmaskine. Fabriksny Markedsført fra omkring april A4 sider pr. minut. Kopi og print Standard papirkapacitet ark fordelt på 5 magasiner Duplex Maksimal månedlig volumen ca sider (duty) For specifikationer, se DocuBinder 120 Brugt efterbehandler til fremstilling af limindbundne dokumenter For specifikationer, se...

13 Det er min vurdering at kontantprisen på en WorkCenter Pro 65 ved salg til slutbruger i april 2004, har været omkring kr , ,00. Kontantprisen på den brugte DocuBinder 120, ved salg til slutbruger vil jeg vurdere til ca. kr , ,00, denne vurdering er med en vis usikkerhed da denne type efterbehandler ikke på det tidspunkt var særlig udbredt, ligesom alderen på den ikke er kendt. Spørgsmål 10: Hvad udgjorde i juni 2004 en sædvanlig kontantpris ved salg til slutbruger for en efterbehandler med fals til en Xerox WPC65 color som anført i? Besvarelsen skal ske med hensyntagen til maskinens konfiguration. Maskinen er imidlertid tilsyneladende den samme som jeg tidligere har vurderet i en tidligere sag mellem samme parter BS 1-683/ Det er min vurdering at kontantprisen på en ny efterbehandler med fals til en Work- Center Pro 65 ved salg til slutbruger i juni 2004, har været omkring kr , ,00. Spørgsmål 11: Hvad udgjorde sædvanlige leasingforpligtelser for at lease det i spørgsmål 1-10 omhandlede udstyr ved leasingaftaler med løbetid på 72 måneder, baseret på prisfastsættelsen i spørgsmål 1-10? Besvarelserne bedes specificeret pr. leasingaftale. Besvarelsen skal ske med hensyntagen til de pr. aftalernes indgåelse gældende kreditforhold samt andre forhold der kan påvirke fastsættelsen af leasingforpligtelsen som f.eks. renteniveauet på tidspunktet for aftalernes indgåelse, leasingtagers økonomiske forhold samt leasingperiodernes længde. Jeg er syn- og skønsmand på kopimaskiner og lignende udstyr. Jeg har ingen forudsætninger for at vurdere hvilken indflydelse leasingtagers økonomi har på fastsættelsen af leasingydelsen på daværende tidspunkt. Dels fordi jeg ikke har leasingtagers regnskaber (de er ikke tilgængelige, da det er personlig ejede virksomheder) og dels fordi jeg ikke har kendskab til hvordan leasinggiver rater deres kunder, men i kraft af at leasingtager er blevet godkendt gang på gang, må man formode at leasingtagers økonomi har været god nok til at leasinggiver har godkendt aftalerne uden indvendinger. I er leasingpriserne delt op efter en KOB rating (Købmandstandens Oplysnings Bureau). En god rating giver en marginalt laverer ydelse, som jeg i mine beregninger har valgt at se bort fra. I slutningen af 2003 var det vanskeligt at leasingfinansiere kopimaskiner på aftaler hvor løbetiden var længere end 60 måneder. Dette skyldtes at leasingselskaberne var ved at indse at løbetiden gav problemer, blandt andet fordi den ikke stod mål med leasingobjekternes levetid. Før den tid var det ikke unormalt med leasingperioder på både 72, 84 og 96 måneder. Dengang var produktlevetiden også lidt længere idet der var tale om analoge maskiner, altså uden print og scan.

14 Ud fra ovenstående er det derfor lidt vanskeligt at fastslå en helt nøjagtig leasingsats på de nyeste aftaler. De officielle satser for leasingfinansiering af kopimaskiner gik også, i hele perioden, ofte kun til en anskaffelsessum på omkring kr ,00. Hvis beløbet var større, fik man gerne en lidt lavere sats. er eksempler på leasingsatser fra Leasing Fyn fra perioden 1999 til 2004 Det er min erfaring at satsernes størrelse kun varierede lidt fra leasingselskab til leasingselskab. Som finansieringsgrundlag anvender jeg middelværdien eller gennemsnittet af mine vurderinger. Leasingydelse Spm Udstyr Bilag Vurdering Vurderingstidspunkt Sats Selskab Dato for sats pr. måned 1 Xerox DC440 LXXII ,00 November ,720 Anslået sats 860,00 2 Phaser 850 LXXII ,00 November ,900 Anslået sats 190,00 3 Xerox 545 LXXII ,00 December ,739 Leasing Fyn 15/ ,10 4 DocuShare ,00 Maj ,706 Leasing Fyn 15/ ,00 5 Xerox ,00 September ,706 Leasing Fyn 15/ ,30 6 Xerox 2240+finisher ,00 Oktober ,672 Leasing Fyn 15/ ,80 7 Xerox 3535+M ,00 Februar ,630 Anslået sats 3.463,75 8 LaserNet ,00 Februar ,880 Anslået sats 564,00 9 Xerox WCP ,00 April ,630 Anslået sats 2.567,25 DocuBinder 10 Finisher til WCP ,00 Juni ,880 Anslået sats 517,00 For at anslå leasingsatserne på de tidspunkter hvor jeg ikke har dokumentation herfor, har jeg taget udgangspunkt i de satser der kommer tidsmæssigt tættest på. Der er ikke den store forskel, jeg vurderer at betydningen er marginal. Jeg har oplyst leasingydelsen ud fra at der er en leasingaftale pr. maskine. Hvis jeg skal oplyse leasingydelsen pr. leasingkontrakt skal jeg vurdere udstyret igen da det tilsyneladende bliver genfinansieret. På genfinansieringstidspunktet er udstyret brugt, hvor meget vides ikke og derfor er det umuligt at fastsætte både pris og leasing ydelse. Spørgsmål 12: Hvilken forskel indebar det for Appellanterne at skifte fra Xerox DC 220/230 til Xerox 440 ST-SLT i januar 2002, og er en eventuel forskel udtryk for en forbedring? Xerox 440ST SLX er en noget nyere og hurtigere maskine der som standard er udstyret med print, scan, fax, finisher og ekstra papirmagasiner. Opløsningen på Xerox 440 er højere hvilket giver en bedre kopi/print kvalitet. Xerox 440 er beregnet på et højere forbrug. Xerox DC220 Xerox 440ST SLX Type Sort/hvid A4/A3 Sort/hvid A4/A3

15 Segment Kontor Kontor Markedsført fra Anslået Hastighed A4 sider pr. minut Første side efter 4,7 3,9 Sekunder Opvarmningstid Sekunder Opløsning DPI Kopiserier 999 Scan Option Ja Print Option Ja Fax Option Ja Dokumentfremfører Ark Papirmagasiner 1 x x 50 4 x x 100 Ark Duplex Option Ja Option, papirmagasiner 1 x 500 og 1 x x Ark Volumen Duty Cycle Sider pr. måned Volumen gennemsnitlig Op til Sider pr. måned, anslået Spørgsmål 13: Hvilken forskel indebar det for Appellanterne at skifte fra Xerox 440 ST-SLT til Xerox 545 i januar 2003, og er en eventuel forskel udtryk for en forbedring? DC545 er en lidt hurtigere og måske lidt kraftigere maskine. Den er ligeledes et par år nyere. Funktionerne er stort set de samme, og der er finisher på begge maskiner. Xerox 440ST SLX Xerox DC545 Type Sort/hvid A4/A3 Sort/hvid A4/A3 Segment Kontor Kontor Markedsført fra Anslået Hastighed A4 sider pr. minut Første side efter 3,9 3,4 Sekunder Opvarmningstid Sekunder Opløsning DPI Kopiserier Scan Ja Ja Print Ja Ja Fax Ja Ja Dokumentfremfører Ark Papirmagasiner 4 x x x x 100 Ark Duplex Ja Ja Option, papirmagasiner 1 x x x Ark Volumen Duty Cycle Sider pr. måned Volumen gennemsnitlig Sider pr. måned, anslået Spørgsmål 14: Hvilken forskel indebar det for Appellanterne at skifte fra en Xerox 545 til en brugt Xerox 545 MFLX i januar 2004, og er en eventuel forskel udtryk for en forbedring?

16 Der er ingen forbedring ved at skifte til en brugt maskine. Jeg vurderer at det er samme maskine/r der er tale om, da leasingselskabets mærkatnummer er det samme (118742) Spørgsmål 15: Kan et behov for tryk af knap sider pr. måned dækkes af en Xerox 2240 og en Xerox 545 MFLX, eller kræves opstilling af en yderligere maskine, f.eks. en Xerox 2240? Da en Xerox 2240, som er en farvemaskine, har en maksimal volumen, altså det antal sider den maksimalt kan udskrive, på ca sider og en gennemsnitlig volumen på ca til sider pr. måned og en Xerox 545, som er en sort/hvid maskine har en maksimal volumen på sider og en gennemsnitlig volumen på sider pr. måned, vil disse to maskiner med lethed kunne dække et forbrug på ca sider pr. måned. Spørgsmål 16: Hvilken forskel indebar det for Appellanterne at skifte fra en Xerox 2240 og en Xerox 545 MFLX til en Xerox 3535 og en Xerox 35 i april 2004, og er en eventuel forskel udtryk for en forbedring? Der er en forskel i hastigheden, den nye farvemaskine er hurtigere, mens den nye sort/hvid maskine er langsommere. Xerox 3535 er udstyret med en Fiery printercontroller der gør det muligt for brugeren at styre farvekvaliteten meget nøjagtigt, hvilket gør at denne maskine især henvender sig til kunder der stiller høje krav til korrekt farvegengivelse. Endvidere er Xerox 3535 og Xerox M35 nyere maskiner hvor man kan formode at den teknologiske udvikling giver bedre print og kopikvalitet samt højere driftssikkerhed. Xerox DC2240 Xerox DC545 Xerox 3535 Xerox M35 Type Farve A4/A3 Sort/hvid A4/A3 Farve A4/A3 Sort/hvid A4/A3 Segment Kontor Kontor Kontor/professionel Kontor Markedsført fra Anslået Hastighed 22 farve/40 sort/hvid farve og sort/hvid 35 A4 sider pr. minut Første side efter 10,1/4,3 3,4 10,4/7 4,6 Sekunder Opvarmningstid Sekunder Opløsning Op til DPI Kopiserier Scan Ja Ja Ja Option Print Ja Ja Ja Ja Fax Nej Ja Nej Option Dokumentfremfører Ark Papirmagasiner 2 x x x x x x x 95 2 x x 100 Ark Duplex Ja Ja Ja Ja Option, papirmagasiner Ingen 1 x x 520/1 x x x x x Ark

17 Volumen Duty Cycle Volumen gennemsnitlig Sider pr. måned Sider pr. måned, anslået Spørgsmål 17: Hvilken forskel indebar det for Appellanterne at skifte fra en Xerox 35 til en WCP65 i juli 2004, og er en eventuel forskel udtryk for en forbedring? Der er tale om to maskiner, der efter min vurdering, hører hjemme i hvert sit segment: Xerox M35 Xerox WCP65 Type Sort/hvid Sort/hvid Segment Kontor Let produktion Hastighed A4 sider pr. minut Første side efter 4,6 6,8 Sekunder Opvarmningstid Sekunder Opløsning /op til x DPI Kopiserier Scan Option Option Print Ja Ja Dokumentfremfører Ark Papirmagasiner 2 x x x 500 Ark Duplex Ja Ja Option, papirmagasiner 1 x og 1 x x Ark Volumen Duty Cycle Sider pr. måned Volumen gennemsnitlig Sider pr. måned, anslået De grundlæggende funktioner er stort set ens, den største forskel ligger i hastigheden og dermed kapaciteten. Det er en forbedring at maskinen udskriver og kopierer hurtigere. Hvis forbruget er højere end hvad en M35 er dimensioneret til, er det nødvendigt at udskifte den til en større maskine. Der er stor forskel på disse to maskiner, derfor skal forbrugsstigningen være betragtelig for at det kan gøre det forsvarligt at skifte M35 maskinen. Spørgsmål 18: I hvilket omfang opfylder Docubinder 120 Appellanternes behov i juli 2004 på rygindbinding af ca. 700 regnskaber pr. år og kunne appellanternes behov være blevet opfyldt ved en væsentlig billigere løsning? En Docubinder 120 er som tidligere nævnt en enhed der kan limindbinde. Hvis det har været et krav fra leasingtagers side at den maskine efterbehandleren var monteret på, skulle kunne levere færdige sæt, der også var limindbundne, var en Docubinder 120, så vidt jeg ved, den eneste løsning. Man kunne have valgt en offline indbinder. Med off-

18 line menes der en limindbinder der ikke arbejder sammen med kopimaskinen, men som derimod skal betjenes manuelt. Det er en tidskrævende proces at limindbinde, og da leasingtager er revisor vil behovet for limindbinding formodentligt være størst når der skal afleveres årsrapporter til Erhvervs og Selskabsstyrelsen altså nogle få gange om året. Derfor kunne et ønske om online limindbinding være tilstede. Ifølge er der tale om en brugt DocuBinder, og har prisen været som jeg har vurderet i min besvarelse af spørgsmål 9, ville det være relevant for leasingtager, især fordi en almindelig efterbehandler der kan for eksempel folde og hæfte, kan købes til for eksempel omkring kr ,00. Spørgsmål 19: Ville en køber af det i leasingaftalerne omfattede udstyr i perioden 2001 til 2004 sædvanligvis blive pålagt omkostninger ud over købsprisen i forbindelse med køb og levering af dette udstyr og i bekræftende fald hvilke og af hvilken størrelse, såfremt det leverede udstyr var blevet købt i stedet for leaset? Ved kontant køb kan der være omkostninger som kunden som regel skal betale: Leveringsomkostninger: det kan være omkostninger til levering af udstyret til kundens adresse, ind- og/eller opbæring og installation af udstyret. Det er min vurdering at dette koster ca. kr ,00 til kr ,00 for en maskine; hvis der blev leveret flere maskiner var leveringsomkostningerne pr. maskine lavere. Installation: Installationsomkostninger dækker over installation af printerdrivere på kundens server/netværk, installation og konfiguration af scan og eventuelt fax samt øvrige hjælpeprogrammer, hvis kunden har ønsket installation af disse. Jeg vurderer at prisen for dette lå på ca ,00 til kr ,00 for en maskine. Her er der også en mængderabat. Instruktion: Undertiden fakturerer leverandøren et gebyr for instruktion og brugeruddannelse på maskinen. Beløbet herfor kan variere meget, efter min vurdering kan prisen herfor have været fra kr ,00 og opefter, pr maskintype. De ovennævnte omkostninger afhænger som sagt meget af leverings omfang og er ofte noget man handler om. Ved leasingfinansiering bliver disse omkostninger indregnet i finansieringsgrundlaget. Indstævnte 1 s supplerende spørgsmål til skønsmanden: Spørgsmål A: Skønsmanden bedes vurdere, hvorvidt det var sædvanligt indenfor kopimaskinebranchen at indregne ikke betalte leasingydelser samt indfrielsessummen for en udskiftet maskine i leasingydelserne for en maskine i perioden ?

19 I perioden 2002 til 2003 var det ikke usædvanligt at man genfinansierede restgæld fra tidligere leasingaftaler Spørgsmål B: Skønsmanden bedes vurdere, hvorvidt summen af leasingydelser for en given maskine vil være højere end kontantprisen for den pågældende maskine henset til, at leasingkonstruktionen er designet til at finansiere leasers brugsret til maskinen. Da leasingydelsen består af gebyrer, rente og afskrivning eller afdrag på leasingobjektet, vil summen af leasingydelserne stort set altid blive større end kontantprisen. En mulig undtagelse herfra er hvis der er indregnet en scrapværdi som leasingtager ikke nødvendigvis hæfter for. Spørgsmål C: Skønsmanden bedes ved besvarelse af spørgsmål 1-10 oplyse, om der findes officielt tilgængelige priser eller lignende. Ifølge importøren, Xerox Danmark findes der ikke vejledende priser eller listepriser. Priserne fastsættes af forhandleren selv... Spørgsmål D: Skønsmanden bedes oplyse, om besvarelse af spørgsmål 1-10 er afhængig af en tilhørende serviceaftale. I bekræftende fald bedes afhængigheden beskrevet. Den type maskiner der er leaset i sagens bilag er alle maskiner som leverandøren som regel vil kræve at der tegnes en serviceaftale til. I vilkårene for leasingaftalerne er det anført at leasingtager selv skal sørge for at holde leasingobjektet i god og vel vedligeholdt stand... Der står dog ikke noget om at det er et krav at der tegnes en serviceaftale. Kontantprisen er efter min mening ikke afhængig af om der tegnes en serviceaftale eller ej det er som sagt dog sjældent at kunden vælger ikke at tegne en serviceaftale. Spørgsmål E: Skønsmanden bedes oplyse, om prisfastsættelse er afhængig af efterspørgsel, antallet af maskiner der indkøbes af leverandøren, ekstraudstyr og kampagner. I bekræftende fald bedes dette nærmere beskrevet.

20 Leverandøren eller forhandleren, kan opnå særlige rabatter ved at indkøbe større mængder maskiner ad gangen, ligesom det ofte ses at der er kampagnepriser til forhandleren på udvalgte produkter. Forhandleren kan vælge at give denne rabat videre til kunden. Spørgsmål F: Det fremgår af at der i disse kontrakter er medregnet restgælde fra tidligere aftaler. Idet skønsmanden bedes lægge til grund, at der er medregnet sådanne restgælde fra tidligere aftaler, bedes skønsmanden oplyse, om dette har betydning for besvarelsen af spørgsmål 11, og i givet fald beskrive denne betydning. Som det ses i er leasingsatsen og dermed leasingydelsen afhængig af anskaffelsessummens størrelse. Jo højere anskaffelsessum, jo lavere sats. Det er klart, at med de summer, der er finansieret i vil satsen blive lavere. De leasingselskaber jeg kender til har kun anført anskaffelsessummer på op mod kr ,00. Hvis anskaffelsessummen var højere, hvilket den let kunne være, for eksempel ved leasing af mange maskiner, kunne forhandleren, eller kunden ofte forhandle sig til en bedre sats. Også i er summerne højere end de højeste anskaffelsessummer der er angivet i de prislister fra perioden, jeg har fra leasingselskaber. I et responsum af 8. juli 2011 udarbejdet af brancheorganisationen Finans og Leasing til advokat Tom Jensen hedder det bl.a.: De har i brev af 20. juni 2011 anmodet Finans og Leasing om at besvare følgende spørgsmål: Finans og Leasing anmodes om at oplyse, om der vedrørende finansielle leasingkontrakter/lejekontrakter gælder en branchekutyme vedrørende anvendelse af en morarentesats ved for sen betaling. Finans og Leasing skal i den forbindelse udtale følgende: Der fremgår følgende af ABL 95, 3. udg. 2011, 4, nr. 4: Ved forsinket betaling af leasingydelsen eller andre skyldige ydelser i henhold til leasingaftalen betales morarente med 2% pr. påbegyndt måned samt påkravsgebyr. ABL står for Almindelige betingelser for finansielle leasingaftaler og er et standarddokument, som er udarbejdet af Finans og Leasing og stilles til rådighed for Finans og Leasings medlemmer. Standarddokumentet anvendes i meget stort omfang af foreningens medlemmer og udtrykker derfor branchekutyme. Det kan oplyses, at den pågældende bestemmelse har været indeholdt uændret i ABL siden dets start i Endvidere kan det oplyses, at Konkurrencestyrelsen har godkendt ABL 95 herunder den nævnte morarentesats. Det er således Finans og Leasings opfattelse, at der eksisterer en branchekutyme vedr. morarentesatser ved for sen betaling i forhold til en finansiel leasingaftale med ovennævnte indhold.