Årsrapport Forord

Transkript

1 Årsrapport 2003 Forord Årsrapporten har til formål at informere om ToldSkats faglige og økonomiske resultater. Fokus er forsat rettet mod eksternt fastsatte mål, og årsrapporten giver et billede af de væsentligste faglige og økonomiske resultater i Målgruppen er foruden institutionen selv en bred kreds af eksterne interessenter - på den ene side de bevilgende og reviderende myndigheder m.v. (Skatteministeriets departement, Rigsrevisionen og Finansministeriet), på den anden side brugere, offentligheden i bred forstand, interesseorganisationer og kommuner, der måtte have såvel et fagligt som generelt oplysningsbehov om ToldSkats virksomhed. Årsrapporten kan findes på ToldSkats hjemmeside Indhold Beretning Målrapportering Regnskab Påtegning...side 1 af 19

2 Indholdsfortegnelse 1. Beretning Mission, visioner og værdier ToldSkats opgaveløsning Økonomiske resultater i Faglige resultater i Forventninger til Målrapportering Effekter og produkter Effektiv kontrolindsats og nye mål og målinger på opkrævningsområdet Anvendelse af digitale løsninger Analyse af toldområdet Ressourceanvendelse Sagsbehandlingstid Forenklinger Udvikling Evaluering af ny struktur, procesforbedringer og kompetenceudvikling Fornyelse af systemerne på person- og erhvervsområdet IT-samarbejde med Finansstyrelsen og SUstyrelsen Regnskab Driftsregnskab for konto Bemærkninger til driftsregnskabet herunder regnskabsmæssige forklaringer Driftsregnskabet fordelt på hovedformål Bevillingsafregning for konto Videreførselsoversigt Forklaringer på væsentlige beløb indrapporteret til bevillingsafregningen Resultatopgørelse for det omkostningsdækkede område (konto ) Det gebyrfinansierede område mv. (konto ) Personaletal Påtegning side 2 af 19

3 1. Beretning 1.1 Mission, visioner og værdier ToldSkats primære opgave er at opkræve det offentliges indtægter hos borgere og virksomheder. Missionen og værdierne skal sammen med ToldSkats visioner danne grundlag og give retning for det arbejde, ToldSkat står over for i de kommende år. ToldSkat har følgende mission og visioner: Boks 1.1.: ToldSkats mission og visioner Mission: ToldSkat sikrer det offentliges indtægter enkelt, effektivt og korrekt Visioner: En virksomhed baseret på service, åbenhed og digitale løsninger Den mest effektive opkrævningsmyndighed Garant for retssikkerhed for den enkelte Danmarks bedste offentlige arbejdsplads ToldSkats visioner tager højde for de kommende års snævre økonomiske rammer. I tilknytning hertil er der formuleret en strategiplan for perioden indeholdende en række strategiske initiativer, der justeres i takt med udviklingen, og som hver især skal bidrage til at opfylde ToldSkats visioner. ToldSkats værdier er: Boks 1.2.: ToldSkats værdier Tryghed for virksomheder og borgere Dialog om krav og forventninger Fælles ansvar for at skabe resultater Respekt for den enkelte Engagement præger det daglige arbejde...side 3 af 19

4 1.2 ToldSkats opgaveløsning I ToldSkat er der sket en ændring i fokus fra opgaver til processer. ToldSkat har udviklet en procesmodel, hvor der er sat fokus på fire nøgleprocesser, som udtrykker de væsentligste aktiviteter samt en række støtte-, udviklings- og ledelsesprocesser jf. figur 1.1. Der pågår løbende et arbejde med at effektivisere processerne. Arbejdet med processer skal ses i sammenhæng med og understøtte opfyldelsen af ToldSkats visioner. Figur 1.1.: ToldSkats processer Støtteprocesser Økonomistyring og aflæggelse af statsregnskab og virksomhedsregnskab Personale- og organisationsopgaver IT Intern revision og Interne kontroller Resultater Ministerbetjening Interne aktiviteter Ledelsesinformation mv. Ledelsesprocesser Mission, Vision & Værdier Budgetaftale og Resultatkontrakt Strategier Politikker Mål Kontrakter Område-kontrakter Organisationsudvikling Afdelingskontrakter Resultatlønskontrakter Nøgleprocesser Korrekt og rettidig afregning af a- skat, told, afgifter samt feogakontrol Korrekt- og rettidig afregning af person- og selskabsskat Korrekt grundlag for ejendomsvurdering Kontrol med illegal vareførsel (beskyttelse af samfundet) Resultat Årsrapport Resultater - Produktion - Ressourcer - Udvikling Driftsregnskab Udviklingsprocesser Lovforberedende arbejde Udviklingsopgaver ToldSkats ledelsesinformationssystem (LISY), som blev implementeret 1. januar 2003, fastlægger en ny og fælles referenceramme for registreringen af ressourcer og resultater via identifikation af ToldSkats nøgleprocesser. Det betyder, at alle medarbejdere med udgangspunkt i en procesbaseret kontoplan foretager individuelle tidsregistreringer. Det vil først være i forbindelse med en nærmere gennemgang af processerne, at det endeligt kan vurderes, hvorvidt de eksisterende målinger er hensigtsmæssige, eller hvorvidt der skal ændres i målemetoder og inddelingen i f.eks. LISY....side 4 af 19

5 1.3 Økonomiske resultater i 2003 Som det fremgår af tabel 1.1. har ToldSkat i 2003 tilvejebragt et mindreforbrug på 48,8 mio. kr. Tabel 1.1.: ToldSkats finansielle resultat i 2003 (mio. kr.) 1 Indtægter 104,5 Udgifter 3.356,5 Resultat, brutto ,0 Bevilling (nettotal) 3.300,8 Resultat, netto 48,8 Til videreførsel 189,2 1 Der kan forekomme afvigelser i forhold til bevillingsafregningen på 0,1 mio. kr. grundet afrunding. Af tabellen fremgår det, at ToldSkat har formået at skabe et resultat, hvor der er balance mellem udgifter og indtægter, hvilket vurderes at være tilfredsstillende, særligt når henses til, at ToldSkat venter udgifter til modernisering af IT-systemer. Videreførselsbeløbet vil blive anvendt til de kommende års drift af ToldSkat, herunder rådighedsløn til de medarbejdere, som blev afskediget i 2002 og til egenfinansiering af systemmodernisering m.v. Videreførselsbeløbet er desuden bundet til ny lovgivning vedtaget før 1. januar 2002, tilbagebetaling af gebyrer opkrævet uden hjemmel i første halvår 2003 og områdernes opsparing vedrørende løn og øvrig drift. For en mere detaljeret gennemgang af hovedkonto henvises til kapitel Faglige resultater i 2003 ToldSkats væsentligste opgave er gennem opkrævning af skatter og afgifter at sikre det økonomiske grundlag for afholdelse af det offentliges udgifter. I alt er der i 2003 opkrævet ca. 686 mia. kr. I tabel 1.2. vises udviklingen i provenuet i perioden Udviklingen viser et stigende indtægtsgrundlag, der især er hentet gennem de personlige indkomstskatter, moms og punktafgifter. Tabel 1.2: Udviklingen i det totale provenu i (mia. kr., løbende priser) (gn.snit) (gn.snit) Det totale skatte- og afgiftsprovenu Kilde: Tallene i perioden er hentet fra Danmarks Statistik, er hentet fra Nationalregnskabet og er hentet fra Danmarks Statistik og Finansministeriet. Tallet for 2003 er et skøn over provenuet. Gennemgangen af resultaterne under kapitel 2 om målrapportering viser, at ToldSkat har opfyldt 8 af resultatkravene i forhold til resultataftalen med Skatteministeriets departement og delvist opfyldt de resterende 2 krav. Denne målopfyldelse vurderes samlet set at være tilfredsstillende....side 5 af 19

6 I 2002 indgik Finansministeriet og Skatteministeriet en flerårsaftale om ToldSkats virksomhed, som har fastlagt bevillingsrammerne samt kravene til produktionsmål for ToldSkat i perioden År 2003 har været det første år med den nye flerårsaftale. Aftalens overordnede formål har været at sikre, at risikoen for ustabilitet i skatteopkrævningen minimeres, således at ToldSkats produktionsniveau fastholdes på niveauet. Samtidig er der fastlagt de budgetmæssige rammer for ToldSkat i perioden , hvorved der skulle være skabt budgetsikkerhed for ToldSkat af hensyn til den langsigtede planlægning. ToldSkat har i 2003 stort set opfyldt produktionsmålene i forhold til Finansministeriet. Kun på kontrolområdet har indsatsen ikke levet helt op til måltallet for totale reguleringer. I tabel 1.3. vises ToldSkats produktionsmål og resultater for Tabel 1.3.: Produktionsmål og resultater for 2003 Mål i.h.t. finansloven 2003 Måltal 2003 Realiseret måltalsopfyldelse Målopfyldelse i pct. Inddrivelige restancer mio. kr mio. kr. Se teksten nedenfor Totale reguleringer mio. kr mio. kr. 93,0 Antal kontroller, kontrolområdet ,2 Antal kontroller, toldområdet ,8 Ligning af selskaber: Ansættelsesændringer Pointmål 8,3 mia. kr ,0 mia. kr ,5 108,4 På kontrolområdet kan der konstateres manglende målopfyldelse vedrørende totale reguleringer på trods af, at resultatet ligger 960 mio. kr. over resultatet for 2002, og antallet af kontroller på såvel kontrol- som toldområdet ligger over måltallet. Måltallet på restanceområdet blev i 2003 ændret til et måltal på de inddrivelige restancer, der omfatter de restancer, hvor ToldSkat kan iværksætte de sædvanlige inddrivelsesskridt, såsom rykker, udlæg og afdragsordninger mv. ToldSkat har derfor i 2003 haft øget fokus på restanceopgaven og ved effektivt arbejde er det lykkedes at nedbringe de inddrivelige restancer. I 2003 er resultatet mio. kr., og der er således sket et fald på 525 mio. kr. i forhold til en tilsvarende opgørelse for 2002, som viste mio. kr. Resultatet i 2003 er den mindste inddrivelige restance, ToldSkat har opgjort. Måltallet på selskabsligningsområdet (ToldSkat og kommunerne) er fuldt ud opnået, selvom der i opgørelsen ikke indgår 8 ansættelsesændringer, der alle er over 250 mio. kr. Disse ændringer udgør i alt mio. kr. og medtages ikke, fordi de vil medvirke til for store udsving i tallene. Det bemærkes, at udgangspunktet for flerårsaftalen er at sikre stabiliteten i skatteopkrævningen. For at understøtte mulighederne for at disponere langsigtet og samtidigt sikre en fleksibel...side 6 af 19

7 ressourceprioritering i aftaleperioden skal måltal og målopfyldelse vurderes samlet over perioden. Der opstilles stadig mål for hvert enkelt år i aftaleperioden, men der må forudses mindre udsving i målopfyldelsen mellem de enkelte år i perioden. 1.5 Forventninger til 2004 ToldSkat står i 2004 over for en række store udfordringer. De væsentligste er: Implementering af en ny service- og kontrolstrategi samt i tilknytning hertil nye mål og målinger Påbegynde moderniseringen af erhvervssystemerne og igangsætte et analysearbejde vedrørende modernisering af personskattesystemet Analysere og implementere en række procesforbedringer Sikre en fortsat nødvendig kompetenceudvikling. I 2003 blev der udarbejdet oplæg til henholdsvis en ny servicestrategi og en ny kontrolstrategi. I 2004 skal strategierne samles til én fælles indsatsstrategi, og der skal udarbejdes tilhørende mål og målinger både i forhold til omverdenen og til internt brug. Endvidere skal den fælles indsatsstrategi og de nye mål og målinger implementeres. Implementeringen af nye mål og målinger vil blive drøftet nærmere med Finansministeriet. Det blev i 2003 besluttet, at ToldSkat kan påbegynde moderniseringen af erhvervssystemerne. Alene første fase af moderniseringen af erhvervsområdet blev indbudgetteret som en reserve på Finansloven. Næste fase af moderniseringen vedrører personområdet. Målene for denne fase er i 2004, at der skal foretages et større analysearbejde af fremtidens indretning af opgaven med personskatteopkrævningen. Arbejdet skal munde ud i en rapport, hvor de forretningsmæssige krav til de moderniserede personsystemer er beskrevet. I 2003 er der iværksat analyser af innovative forbedringer i ToldSkat, således at organisationen får bedre overensstemmelse mellem ressourcer og resultatkrav. Arbejdet har haft til hensigt at analysere givne arbejdsprocesser og konsekvenserne af analyserne. I 2004 fortsættes dette arbejde. Endelig er der i 2004 et behov for at effektivisere organisationen samlet set, da der fortsat er et krav om, at ToldSkat skal realisere besparelserne, der fremgår af flerårsaftalen. Det betyder også, at ToldSkat generelt ikke kan forvente mange nyansættelser i Det vil stille store krav til kompetenceudviklingen hos de nuværende medarbejdere, så de kan erstatte de spidskompetencer, organisationen mister, og håndtere nye metoder i arbejdstilrettelæggelsen....side 7 af 19

8 2. Målrapportering Resultatkontrakt 2003 er den tredje resultatkontrakt, ToldSkat indgår med Skatteministeriets departement. Kontrakten er i lighed med sidste års kontrakt etårig med et strategisk sigte til Det betyder, at der i resultatkontrakten kun er opstillet konkrete resultatkrav for 2003, men at disse resultatkrav er valgt i lyset af de visioner og den strategiplan, der er lagt frem til og med år Resultatkravene er fortsat inddelt i tre hovedtemaer, der hver især angår forhold, der er afgørende for, at ToldSkat kan klare årets udfordringer: Effekter og produkter Ressourceanvendelse Udvikling I lighed med sidste år analyseres de strategisk væsentlige resultatkrav mere uddybende nedenfor. For et overblik over resultatkravene og målopfyldelsen af de enkelte resultatkrav henvises til boks 2.1 (side 13). 2.1 Effekter og produkter Også i 2003 retter temaet effekter og produkter fokus på de ydelser, som ToldSkat skal levere og de resultater, der skal opnås i lyset af missionen om at sikre det offentliges indtægter enkelt, effektivt og korrekt Effektiv kontrolindsats og nye mål og målinger på opkrævningsområdet Resultatkrav 1 omhandler udarbejdelsen af en ny kontrolstrategi og nye mål og målinger på dette område, som kan understøtte den nye strategi. Resultatkrav 10 omhandler også nye mål og målinger, men på opkrævningsområdet. Opgaven var her at analysere muligheden for nye målinger og hertil knyttede mål indenfor henholdsvis opkrævnings-, personsystem- og ejendomsvurderingsområdet. I det følgende belyses de to resultatkrav samlet. Der er i 2003 udarbejdet oplæg til en servicestrategi og en ny kontrolstrategi. Begge strategier tager udgangspunkt i den opfattelse, at langt de fleste virksomheder og borgere ønsker at overholde reglerne. Det betyder, at service og vejledning karakteriserer indsatsen i forhold til de virksomheder og borgere, som ønsker at overholde reglerne, mens kontrol og sanktioner karakteriserer indsatsen i forhold til dem, der ikke vil overholde reglerne. Med kontrolstrategien foretages der en omprioritering af indsatsen, således at virksomheder, som har viljen til og gør en indsats for at overholde reglerne de såkaldte medspillere ikke skal kontrolleres i samme omfang som de, der helt bevidst undlader at betale sit bidrag til samfundsøkonomien de såkaldte modspillere. Med servicestrategien er der formuleret et klart overordnet mål med indsatsen på informations-, vejlednings- og IT-området, som har dannet grundlag for formuleringen af konkrete mål og målinger på området. Servicestrategien er primært rettet mod de borgere og virksomheder, som har viljen til og gør en indsats for at overholde skatte- og afgiftsreglerne mv. Målet med strategierne er at øge antallet af virksomheder og borgere, som af sig selv overholder...side 8 af 19

9 reglerne, og som oplever skattemyndighedernes indsats som servicepræget, effektiv og retssikker. Hvor fokus i dag er på antal gennemførte kontroller og størrelsen af beløbsændringer vil fokus fremover være på de samlede skatteindtægter og virksomheders og borgeres oplevelse af vores virksomhed. Det er vurderingen, at resultatkrav 1 og 10 er opfyldt. Der er udarbejdet oplæg til en servicestrategi og en ny kontrolstrategi med tilhørende nye mål og målinger, som er i overensstemmelse med ToldSkats mission og værdier og de politiske prioriteringer. I resultatkontrakten for 2004 formuleres et resultatkrav om udmøntningen af service- og kontrolstrategien. Strategierne skal samles til én fælles indsatsstrategi med tilhørende mål og målinger for indsatsen. Jf. flerårsaftalen skal der gennemføres drøftelser med Finansministeriet om nye mål og målinger Anvendelse af digitale løsninger Resultatkrav 2 vedrører anvendelsen af digitale løsninger. Anvendelsen af ToldSkats TastSelv-services på personområdet er steget støt siden introduktionen i I dag anvender over 60 % af borgerne TastSelv (telefon eller internet) til indberetning af den fortrykte selvangivelse. Den hidtidige indsats for at bringe flest mulige borgere til at bruge TastSelv vil også fortsætte i de kommende år, og ToldSkats målsætning frem mod 2006 er, at der fortsat sker en jævn stigning i TastSelv-andelen til 70 %. Opmærksomheden vil blive rettet mod, at borgere og virksomheder, der i forvejen anvender ToldSkats TastSelv, vil få flere muligheder. Af initiativer kan nævnes, at der primo 2004 er mulighed for printskatteydere (skatteydere, der får den fortrykte selvangivelse) for tidlig indberetning af ikke fortrykte oplysninger. Desuden åbnes et personligt ringbind min skattemappe for hver skatteyder, og dermed får borgeren adgang til ToldSkats data om vedkommende. Det er vurderingen, at indsatsen i forhold til anvendelsen af digitale løsninger har været tilfredsstillende i Hertil kommer, at de opstillede mål for fremtiden og de dertil knyttede markedsføringskampagner vidner om det stadige fokus og udvikling af digitale løsninger. I 2004 vil anvendelsen af digitale løsninger fortsat være et tema i resultatkontrakten Analyse af toldområdet Af resultatkontrakten fremgår det, at ToldSkat i 2003 har ansvaret for udarbejdelsen af en plan for toldarbejdet i perioden , hvor der tages højde for en række udviklingstendenser inden for toldområdet. Baggrunden for resultatkravet er bl.a. de nationale og internationale udviklinger på toldområdet, som i fremtiden rejser en lang række udfordringer, der skal løses. I toldplanen bliver det svenske servicetrappekoncept analyseret. Formålet er at udvikle en dansk løsning. Servicetrappen er baseret på kvalitetssikring af systemer og processer fremfor kontrol af hver enkelt transaktion. Jo bedre kvalitetssikring af en virksomheds processer jo højere trin på trappen og dermed enklere toldproces. Servicetrappens forenklinger og forbedringer bygger på erhvervslivets ønsker og på tillid til virksomhedens evne og vilje til at håndtere toldforhold korrekt....side 9 af 19

10 Der er endvidere sket en ny organisering af opgavevaretagelsen på toldområdet i Told- og Skattestyrelsen, som samler alle toldopgaver i én enhed. Resultatkravet er opfyldt, da der er udarbejdet en toldplan for perioden indeholdende forslag til, hvordan de næste års udfordringer kan håndteres, hvoraf flere er igangsat samt sket en ændring af toldloven i overensstemmelse med de fastlagte målsætninger. Lovforslaget blev vedtaget i december Ressourceanvendelse Der ligger en stor udfordring for ToldSkat i at løse opgaverne med stadig færre økonomiske og personalemæssige ressourcer. Resultatkravene i hovedtemaet ressourceanvendelse retter fokus på, hvordan ToldSkat får mest ud af de begrænsede ressourcer og samtidig lever op til missionen om at sikre det offentliges indtægter enkelt, effektivt og korrekt Sagsbehandlingstid ToldSkats overordnede mål for sagsbehandlingstiden er, at 90 % af henvendelserne fra borgere og virksomheder som hovedregel skal besvares inden tre måneder. Resultatet på landsplan i 2003 blev, at 84,2 % af henvendelserne fra borgere og virksomheder var besvaret inden for tidsfristen, hvilket ikke er tilfredsstillende. På området for bindende forhåndsbeskeder var målet i resultatkontrakten, at 90 % af sagerne besvares inden for 3 måneder. Resultatet blev med udgangen af 2003, at sagsbehandlingstiden for sager oprettet og afsluttet i 2003 havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 4,4 måneder. Området for bindende forhåndsbeskeder har over en længere periode været kritisk i forhold til opfyldelsen af kravet om 3 måneders sagsbehandlingstid, og området er derfor blevet analyseret i 2003 bl.a. med henblik på at effektivisere sagsbehandlingsprocessen. Der overvejes nu en række tiltag f.eks. en strammere visiteringsordning af nyindkomne sager og lønincitamenter. Konkret er der indgået aftaler med medarbejderne om færdigbehandling af et vist antal sager om bindende forhåndsbesked uden for normal arbejdstid. Alt i alt er det vurderingen, at resultatkravet kun er delvist opfyldt. Ved at videreføre resultatkravet i resultatkontrakten for 2004 vil fokus dog fortsat være rettet mod sagsbehandlingsområdet og mod implementeringen af de nye mål og målinger. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, at ToldSkat ikke overholder de fastsatte sagsbehandlingstider. For at kunne effektivisere sagsbehandlingsprocessen er der behov for at denne kortlægges. Til brug for proceskortlægninger er der pr. 1. april 2004 indført nye målinger af sagsbehandlingstider, og forventningen er, at de nye målinger vil kunne medvirke til, at ToldSkat vil kunne indhente tilstrækkelig og valid information om bl.a. brutto- og nettosagsbehandlingstider, gennemsnitlige sagsbehandlingstider, specifikation af ekstern tid mv Forenklinger Resultatkrav 6, som angår fase II af Klar Besked - fremrykket ligning, var, at der med udgangen af 2003 skulle foreligge en rapport indeholdende en vurdering af mulighederne for at fremrykke ligningen for lønmodtagere med enkle beskatningsmæssige forhold. Resultatkravet skal ses i lyset af, at ToldSkat bestræber sig på at gennemføre et så forenklet skatte- og opkrævningssystem som...side 10 af 19

11 muligt til gavn for borgerne og på at gennemføre administrative besparelser og effektiviseringer. Der er gennemført en omfattende informationsindsamling og bearbejdelse af materiale indenfor områderne forskudsregistrering, arbejdsgiverkontrol samt skattekontrollovens indberetningsregler og funktioner, ligesom der arbejdes med processerne vedrørende ligningscyklus, kontrol og ansættelsesændringer. Hertil kommer, at der gennemføres en vurdering af en række andre projekter, der kan understøtte eller supplere en fremrykket ligning. Det er aftalt i Skatteministeriets koncernledelse, at den endelige afrapportering skal ske inden udgangen af juni I lyset af det igangværende arbejde og den udskudte afrapportering vurderes resultatkravet for delvist opfyldt. I 2004 vil der blive arbejdet systematisk med forenklinger i ToldSkat, og i lyset heraf vil forenklinger også være et tema i resultatkontrakten for Udvikling På baggrund af ToldSkats resultataftale for skal der frigøres ca. 900 årsværk ved at implementere Det ny ToldSkat. Det er forventningen, at effektiviseringerne realiseres via strukturforbedringer, kompetenceløft, IT- og procesforbedringer samt regelforenkling i ToldSkat. Dette er udgangspunktet for målene under hovedtema Evaluering af ny struktur, procesforbedringer og kompetenceudvikling Resultatkrav 7 vedrører implementering af Det ny ToldSkat. Indeholdt heri er 1) en evaluering af den nye regionale struktur, 2) arbejdet med procesforbedringer og 3) styrkelse af kompetenceudviklingen. I det følgende fokuseres på evalueringen af den regionale struktur, som blev etableret pr. 1. juli 2002, mens arbejdet med procesforbedringer og styrkelsen af kompetenceudviklingen omtales i skemaet på side 13. Evalueringen viser, at den nye struktur har givet mulighed for ændrede arbejdsgange og procesforbedringer, hvilket overordnet har medført ressourcebesparelser. I told- og skatteområderne arbejdes der videre med at ensrette arbejdsgangene, således at flere effektiviseringer kan opnås. Det forventes endvidere, at nogle af de nuværende udfordringer i den nye struktur er midlertidige. Primo 2004 er der igangsat en åben debat i hele organisationen om den fremtidige interne struktur i regionerne. Denne debat forventes afsluttet inden udgangen af april Da de omtalte aktiviteter er gennemført, er det vurderingen, at resultatkravet, som vedrører evalueringen af den nye regionale struktur, er opfyldt Fornyelse af IT-systemerne på person- og erhvervsområdet Resultatkravet omhandlende fornyelse af systemerne på person- og erhvervsområdet var også at finde i resultatkontrakten for Arbejdet i 2003 er således en videreførelse af det arbejde, der blev igangsat i I 2003 er der gennemført et analysearbejde i Skatteministeriet i samarbejde med Finansministeriet,...side 11 af 19

12 Videnskabsministeriet og Den digitale Taskforce og udarbejdet et samlet udviklingsprogram for ToldSkats IT-systemer. Det understøtter forenklingen og moderniseringen af skatteforvaltningen bredt set. For at nedbringe risikoen ved gennemførelsen af IT-moderniseringen har ToldSkat valgt at fokusere sit kompetencearbejde og organisation på 5 kernekompetencer: arkitekturforståelse, projektledelse, leverandørstyring, teknologividen og IT-lederskab. Hertil kommer, at ansvaret for leverandørstyring og it-arkitektur er blevet placeret i selvstændige enheder, og at der er blevet oprettet en egentlig projektorganisation i ToldSkat. Som omtalt i afsnit 1.5 blev første fase af IT-moderniseringen af erhvervsområdet indbudgetteret som en reserve på Finansloven. Systemmoderniseringen er en forudsætning for, at ToldSkat vil være i stand til at leve op til de eksisterende krav om effektivisering. Derudover vil moderniseringen betyde, at ToldSkat er klædt på til fremtidige udfordringer. Det kan eksempelvis være omstilling af systemerne som følge af eventuelle større politiske reformer. Overgangen til øget digitalisering af interne arbejdsgange vil bidrage yderligere til effektiviseringen. Resultatkravet er opfyldt, da der er udarbejdet et samlet udviklingsprogram for ToldSkats ITsystemer understøttet af Finansloven for Systemmoderniseringen bliver også i 2004 en ressourcekrævende opgave og vil være et tema i resultatkontrakten for Fremtidens indretning af personskatteopkrævningen skal analyseres, og analysearbejdet skal udgøre det forretningsmæssige grundlag for den kommende systemmodernisering. Der skal desuden arbejdes videre med etableringen af IT-arkitekturen og effektiviseringen af processen omkring erhvervsligningen IT-samarbejde med Finansstyrelsen og SUstyrelsen ToldSkat, SUstyrelsen og Økonomistyrelsen er i 2003 gået sammen i et servicefællesskab vedrørende digital forvaltning om at skabe en række løsninger på studiegælds-, SU- og skatteområdet. Målet er at skabe mere sammenhængende løsninger for brugerne på tværs af de traditionelle myndighedsgrænser og sikre, at potentialet for serviceforbedringer og besparelser ved større samtænkning af SU, skat og studiegæld realiseres. Servicefællesskabet har udmøntet sig i en fælles plan for initiativer med finansieringsforslag. En række af initiativerne er allerede gennemført, og bl.a. den fælles indgang til SU-services med en digital signatur er blevet en stor succes. Med en digital signatur kan man bevæge sig frit mellem de tre organisationers services. Det er f.eks. muligt at tilmelde sig SU, holde øje med sit studielån og klare selvangivelse og forskudsskat. Resultatkravet er opfyldt, da der er indgået et forpligtende IT-samarbejde. Hertil kommer, at der samtidig er formuleret en fælles plan for initiativer, hvoraf nogle allerede er gennemført og andre skal gennemføres i side 12 af 19

13 Boks 2.1. Oversigt over resultatkrav og målopfyldelse i resultatkontrakten for 2003 Område Resultatkrav Målopfyldelse Effekter og produkter Effektiv kontrolindsats revision af kontrolstrategien ToldSkat har opfyldt resultatkravet, fordi formuleringen af en ny kontrolstrategi og forslaget til nye mål og målinger er i overensstemmelse med prioriteringerne på kontrolområdet. / Anvendelse af digitale løsninger ToldSkat har opfyldt resultatkravet. Indsatsen i forhold til anvendelsen af digitale løsninger har været tilfredsstillende i Hertil kommer, at de opstillede mål for fremtiden og de dertil knyttede markedsføringskampagner vidner om det stadige fokus og udvikling af digitale løsninger. ToldSkat har i 2003 arbejdet målrettet med at få fortrykt bankkontonumre på forskudsopgørelserne til brug for udbetaling af overskydende skat. / Analyse af toldområdet Resultatkravet er opfyldt. Der er udarbejdet en toldplan for perioden indeholdende forslag til, hvordan de næste års udfordringer kan håndteres, hvoraf flere er igangsat samt sket en ændring af toldloven i overensstemmelse med målene. / Ressourceanvendelse Fælles koncernindkøb Resultatkravet er opfyldt. Der er udarbejdet en samlet status, hvori der redegøres for udviklingen i koordinering af indkøb af varer, udbud af tjenesteydelser, elektronisk handel og ressourceforbruget til indkøbsopgaven. Fremover vil fælles koncernindkøb indgå som et element i Skatteministeriets effektiviseringsstrategi, og der igennem vil koncernindkøb også i fremtiden få stor bevågenhed. / Sagsbehandlingstider ToldSkat har delvist opfyldt resultatkravet. Det er fortsat særligt i Told- og Skattestyrelsen og inden for sagerne vedrørende bindende forhåndsbesked, at målopfyldelsen er utilfredsstillende. I 2004 iværksættes tiltag til forbedring af sagsbehandlingstiden f.eks. er der pr. 1. april 2004 indført nye målinger af sagsbehandlingstider, som giver mere valide oplysninger om disse. (/) Forenklinger Resultatkravet vedr. Klar Besked II del fremrykket ligning er delvist opfyldt. Den endelige afrapportering er blevet udskudt, men der vil blive afleveret en rapport inden udgangen af juni 2004, hvori mulighederne for at fremrykke ligningen af lønmodtagere, der anvender ordningen om bindende ligningssvar og af lønmodtagere med enkle beskatningsforhold, vurderes. (/) Udvikling Implementering af Det ny Told- Skat Evaluering af den regionale struktur ToldSkat har opfyldt resultatkravet. Der er gennemført en evaluering, der viser, at den nye struktur har medvirket til ændrede arbejdsgange og procesforbedringer og derved ressourcebesparelser. I toldog skatteområderne arbejdes der videre med at ensrette arbejdsgangene, således at flere effektiviseringer kan opnås. / Procesforbedringer i ToldSkat Der er udarbejdet en samlet plan for procesforbedringer, og der er og vil fortsat blive gennemført best practice og systemtilretninger i overensstemmelse med planen. Hertil kommer et arbejde med mere innovative procesforbedringer. Endelig er dialogen, der skal medvirke til sammenhæng mellem institutionernes eventuelle ESDH-løsninger, igangsat. Styrkelse af kompetenceudviklingen Omfanget af indsatsen i 2003 sammenlignet med indsatsen i 2002 er opgjort med det resultat, at der har været den ønskede stigning i aktivitetsniveauet på kompetenceudviklingsområdet. Fornyelse af systemerne på personog erhvervsområdet ToldSkat har opfyldt resultatkravet. Der er udarbejdet et samlet udviklingsprogram for ToldSkats IT-systemer understøttet af Finansloven for / IT-samarbejde med Finansstyrelsen og SUstyrelsen ToldSkat har opfyldt resultatkravet. Der er indgået et forpligtende IT-samarbejde og formuleret en fælles plan for initiativer, hvoraf nogle allerede er gennemført, og andre skal gennemføres i / Nye mål og målinger på opkrævningsområdet ToldSkat har opfyldt resultatkravet. Der er udarbejdet et oplæg til servicestrategi vedrørende information/vejledning og IT-anvendelse med tilhørende mål og målinger inden for henholdsvis opkrævnings-, personsystem- og ejendomsvurderingsområdet. /...side 13 af 19

14 3. Regnskab 3.1 Driftsregnskab for konto Driftsregnskabet er opgjort udgiftsbaseret og i løbende priser efter de almindelige regnskabsprincipper, der anvendes i staten. Tabel 3.1.: Driftsregnskab 2003 (mio. kr.) - løbende priser Mio. kr Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Budget Indtægter 3.363, , ,9-48, ,9 Bevilling (nettotal) 3.275, , ,6-38, ,3 Driftsindtægter 87,9 104,5 94,3-10,2 183,6 Udgifter 3.333, , ,9 0, ,9 Lønninger 1.894, , ,7 62, ,8 Øvrige driftsudgifter 1.439, , ,2 62, ,1 Resultat 29,8 48,8 0,0-48,8 0, Bemærkninger til driftsregnskabet herunder regnskabsmæssige forklaringer Driftsregnskabet for finansåret 2003 viser for hovedkonto et mindreforbrug på 48,8 mio. kr. Beløbet omfatter tillægsbevillingen med 38,2 mio. kr. og merindtægter på 10,2 mio. kr. Der er endvidere et mindreforbrug på lønsumsbevillingen på 62,5 mio. kr. og merforbrug på bevillingen for øvrige driftsudgifter på 62,1 mio. kr., hvorved årets overskud bliver på 48,8 mio. kr. Tillægsbevillingen på 38,2 mio. kr. vedrører hovedsageligt beløb til dækning af udbetalte erstatninger. Merindtægterne på 10,2 mio. kr. fordeler sig på følgende hovedformål: Hovedformål 1Almen administration og hovedformål 5 Hjælpefunktioner, som i det væsentligste vedrører eksterne midler til finansiering af systemeksport. Mindreforbruget på lønsum på 62,5 mio. kr. skyldes, at ToldSkat har været tilbageholdende med at ansætte nye medarbejdere for også fremadrettet at kunne leve op til flerårsaftalen. Det faktisk forventede merforbrug på øvrige driftsudgifter på 62,1 mio. kr. er finansieret via mindreforbruget til lønudgifter. Merforbruget på øvrige driftsudgifter er primært anvendt til rådighedsløn som følge af afskedigelser i 2002 og digitalisering såvel internt i ToldSkat som eksternt i forhold til borgere og virksomheder....side 14 af 19

15 ToldSkat anser årets resultat for at være tilfredsstillende. Vurderingen er, at der har været balance mellem udgifter og indtægter. Der er dog stadig behov for at fastholde en stram udgiftsstyring for at tilpasse udgifterne til de fortsat faldende bevillinger Driftsregnskabet fordelt på hovedformål I tabel 3.2. er driftsregnskabet fordelt på hovedformål. Tabel 3.2.: Driftsregnskab og budget fordelt på 6 hovedformål i 2003 (mio. kr.) - løbende priser. Hovedformål Budget Indtægter Udgifter Overskud 1. Alm. administration 1.119,5 60, , ,6 2. Kontrol- og inddrivelse 778,4 19,7 610,2-590,5 3. Selskabsligning 364, ,1-365,1 4. Afgørelser 212,5 3,3 287,3-284,0 5. Hjælpefunktioner 429,7 19,7 508,8-489,1 6. Generel ledelse og administration 345,8 1,3 339,0-337,7 I alt 3.250,6 104, , ,0 Bevilling (nettotal) 3.250, , ,8 Årets resultat , ,5 48,8 1 I 2003 er der ændret princip for fordeling af lønudgifter på hovedformålene. Lønsumstallene i 2003 er i modsætning til tidligere år fordelt efter processer i ToldSkat i henhold til ToldSkats tidsregistreringssystem. I 2002 og tidligere anvendte ToldSkat en fordelingsnøgle fra det tidligere resultatkravsystem (REKS). Budgettallet, som er taget fra finansloven for 2003 er fastsat på baggrund af REKS målinger, og regnskabstallene for 2003 er fastsat på baggrund af tidsregistreringer, derfor er budgettallet og regnskabstallet ikke sammenlignelige. Budgettallene er ex. tillægsbevillingen. Som det fremgår af tabel 3.2. udgør hovedformål 1»Almen administration«og hovedformål 2»Kontrol- og inddrivelse«, tilsammen over halvdelen af udgifterne. Hovedformål 1 er rettet mod den almindelige opkrævning af skatter og afgifter, og hovedformål 2 dækker initiativer, der minimerer unddragelser af skatter og afgifter....side 15 af 19

16 3.2 Bevillingsafregning for konto Tabel 3.3.: Bevillingsafregning for konto ToldSkat (driftsbevilling) 1 Mio. kr. Resultatopgørelse 2003: Bevilling (B+TB) Regnskab Årets overskud Lønsum 1.879, ,2 62,5 Nettoudgifter Øvrig drift 1.421, ,8-13,7 I alt 3.300, ,0 48,8 Opgørelse af akkumuleret resultat: Akkumuleret overskud ultimo 2002 Korrektion i forbindelse med kontoændringer Akkumuleret overskud primo 2003 Årets overskud Akkumuleret overskud ultimo 2003 Disponeringsmæssige omflytninger Disposition, overskud som bortfalder 158,4 0,0 158,4 62,5 220,9-31,7 0,0 0,0 0,0 0,0-13,7-13,7 31,7-18,0 158,4 0,0 158,4 48,8 207,2 0,0-18,0 Akk. overskud til videreførsel ultimo ,2 0,0 189,2 1 Der kan forekomme afvigelser i forhold til bevillingsafregningen på 0,1 mio. kr. grundet afrunding Videreførselsoversigt Tabel 3.4: Overskud i perioden (mio. kr.) for konto Primosaldo Årets overskud 2 Ultimosaldo År Lønsum Øvrige Lønsum Øvrige Lønsum Øvrige I alt ,3 273,3 31,1-224,5 163,4 48,8 212, ,4 48,8-22,0-41,8 141,4 7,0 148, ,8 9,2 12,7-9,2 158,5 0,0 158, ,4 0,0 62,5-31,7 220,9-31,7 189,2 1 Der kan i 2002 og 2003 forekomme afvigelser på 0,1 mio. kr. i forhold til bevillingsafregningen grundet afrunding. 2 Er inkl. overskud efter tilbageførsel og omflytning af bevillinger. 3 Primosaldo 2002 er korrigeret for overførsel af opsparing på 1,7 mio. kr. fra Danmarks Statistik vedrørende CVR samt en opsparing på ca. 4,8 mio. kr. fra Finansstyrelsen Forklaringer på væsentlige beløb indrapporteret til bevillingsafregningen På driftsbevillingen er der et overskud på ca. 48,8 mio. kr. Dette består af et mindreforbrug på ca. 62,5 mio. kr. på lønsum og et merforbrug på 13,7 mio. kr. på øvrig drift. Af det akkumulerede overskud ultimo 2003 på ca. 207,2 mio. kr. tilbageføres på bevillingsafregningen ca. 18 mio. kr., hvor ca. 16,7 mio. kr. kan henføres til et mindreforbrug på erstatninger vedrørende tidsubegrænset transporter, som er en del af tillægsbevillingen for 2003 samt ca. 1,3 mio. kr. vedrørende ikke anvendte bevillinger til ny lovgivning vedtaget før 1. januar Videreførselsbeløbet ultimo 2003 er herefter 189,2 mio. kr., som er lønsum....side 16 af 19

17 3.3 Resultatopgørelse for det omkostningsdækkede område (konto ) Aktiviteten under det omkostningsdækkede område vedrører salg af data fra edb-registre samt salg af publikationer. I 2003 var der på dette område et mindre overskud på ca. 1 mio. kr., som kan henføres til øgede indtægter ved salg af data i forbindelse med registerudtræk, samt formindskede udgifter til fremstilling af ligningsvejledningen. Herudover vedrører området lønindeholdelsesområdet (driften af det fælles lønindeholdelsessystem), hvor der i 2003 har været et mindre underskud. Det er ved Kongelig resolution blevet besluttet at overføre opgaven vedr. driften af det Centrale Virksomhedsregister (CVR) til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med virkning fra 1. august Eventuelt underskud vil fremgå af årsrapporten fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, da ToldSkats restunderskud på ca. 2,0 mio. kr. er dækket af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dækningen af dette underskud er inkluderet i indtægterne for 2003, hvorfor der i ToldSkats regnskab er balance mellem indtægter og udgifter. Tabel 3.8.: Oversigt over det omkostningsdækkede område i 2003 Mio. kr. Salg af data m.v. Lønindeholdelsesområdet CVR 1 I alt Indtægter 16,7 14,4 11,4 42,5 Direkte udgifter 15,5 12,1 10,3 37,9 Indirekte udgifter 0,2 2,4 1,1 3,7 Årets overskud 1,0-0,1 0 0,9 1 CVR opgaven er pr. 1/ overgået til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, derfor gælder opgørelsen kun perioden fra 1/1 til 1/ Det gebyrfinansierede område mv. (konto ) Området omfatter Restanceområdet (overvejende inddrivelse af licensrestancer fra DR og billetrestancer fra DSB samt inddrivelse af restancer for en række statslige myndigheder). Tabel 3.9.: Oversigt over gebyrindtægter og -udgifter på restanceområdet Mio. kr. Den gebyrfinansierede del af restanceområdet Provision og refusionsindtægter m.v. Indtægter 23,2 1,7 Direkte udgifter 18,7 1,4 Indirekte udgifter 7,6 0,6 Overskud -3,1-0,3 På grund af en manglende hjemmel til opkrævning af gebyrer i perioden 1. januar til 23. juni 2003 er der et underskud på det gebyrfinansierede område....side 17 af 19

18 3.5 Personaletal I tabel ses årsværksforbruget i perioden 2000 til 2003 samt et budgettal for Tabel Årsværksforbrug for 2003 og for de tre foregående år samt budgettal for Årsværksforbrug i årene 2000 og 2001 er i overensstemmelse med virksomhedsregnskabet for Tallene er inkl. årsværk vedrørende Det Rummelige Arbejdsmarked. 2 Med hensyn til tallet for 2002 skal det bemærkes, at virkningen af afskedigelser og frivillige fratrædelser først i det væsentligste får virkning på årsværksforbruget fra og med 2003, idet en stor del af medarbejderne fratrådte relativt sent på året i Herudover er ToldSkat tilført nye opgaver fra Finansstyrelsen, til ejendomsvurderingsopgaven og til opgaven vedr. loft over grundskyld, svarende til en samlet ændring fra 2002 til 2003 på ca. 150 årsværk. 3 Det forventede årsværksforbrug er taget fra finansloven for I tabel fremgår udviklingen i tilgang og afgang i ToldSkat. Som det fremgår af tabel har året 2003 været præget af en fortsat medarbejderreduktion. Afgangstallet bygger på naturlig afgang i 2003 og effekten af den frivillige fratrædelsesordning og de afskedigelser, som blev gennemført i 2002, men hvor effekten først fremkommer i Tabel Tilgang og afgang af medarbejdere for regnskabsåret samt de tre foregående år (årsværk) Tilgang Afgang Nettotilgang Ekskl. kontorelever, fuldmægtige under uddannelse, vikarer og Det Rummelige Arbejdsmarked. 2 I tilgangen af medarbejdere i 2002 indgår 20 årsværk i forbindelse med ToldSkats overtagelse af CVR-opgaven fra Danmarks Statistik og 55 årsværk i forbindelse med overtagelse af opgaver fra Finansstyrelsen. 3 I tilgangen af medarbejdere i 2003 indgår ca. 61 årsværk, som vedrører ToldSkats overtagelse af ejendomsvurderingsopgaven, samt ca. 8 årsværk som vedrørende spillemyndighedens overtagelse af statskontrollen. I afgangen er inkluderet 7 årsværk, som er overflyttet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med overdragelsen af CVR opgaven. I henhold til aftale mellem Skatteministeriet og Finansministeriet om rammer og krav for ToldSkat i perioden 2003 til 2006 skal personaleforbruget reduceres med ca. 900 årsværk. Med den markante personaleafgang i 2002 og 2003 er ToldSkat således godt på vej til at tilvejebringe den forudsatte personalereduktion....side 18 af 19

19 4. Påtegning Årsrapporten er fremlagt i henhold til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 om statens regnskabsvæsen m.v. (Regnskabsbekendtgørelsen) 41 samt Akt / For de dele af årsrapporten, der svarer til det ordinære årsregnskab (jf. Regnskabsbekendtgørelsens 39), sker påtegningen på de nuværende betingelser og med det gældende ansvar. For den øvrige del af årsrapporten tilkendegives med påtegningen, at årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske og faglige resultater. ToldSkats underskrift For Told- og Skattestyrelsen, den 13. april 2004 Ole Kjær Departementets påtegning For Skatteministeriets departement, den 13. april 2004 Peter Loft...side 19 af 19