Strukturreform, spørgsmål vedr. skatteområdet

Transkript

1 Strukturreform, spørgsmål vedr. skatteområdet Spr. 1_SKM_S Hvilken rationaliseringsgevinst, mener regeringen, der kan realiseres, når der tages hensyn til den allerede stedfundne udvikling i de kommunale ligningscentre? Svar: Strukturkommissionen anfører i sin betænkning, at der er stordriftsfordele på personligningsområdet, jo færre enheder desto større er stordriftsfordelene. Foreløbige oplysninger fra Kommunernes Landsforening viser, at der er sket en reduktion i ressourceforbruget i de seneste år. En del af denne reduktion kan henføres til etableringen af kommunale samarbejder og ligningscentre. Hvor meget dette reducerer stordriftsfordelene kan der på nuværende tidspunkt ikke skønnes nærmere over. Det er dog vurderingen, at der fortsat er yderligere stordriftsfordele at realisere på personligningsområdet. Ud over besparelser på personligningsområdet forventes der synergieffekter ved fusionen af de kommunale og statslige skatteadministrationer. Ligesom der vil være dobbeltfunktioner, som falder bort. På inddrivelsesområdet vil der på tilsvarende måde kunne realiseres både stordriftsfordele og synergieffekter ved en samling af opgaven. Herudover vil bortfald af dobbeltarbejde og et forenklet regelgrundlag bidrage med effektiviseringsgevinster. I dag kontaktes mere end restanter af mere end én restancemyndighed. Der er endnu ikke sat tal på, hvad det samlede rationaliseringspotentiale for udspillet på skatteområdet udgør. Spr. 2_SKM_S Vil en evt. rationaliseringsgevinst blive brugt fuldt og helt til effektivisering af ligning og kontrol samt betjening af borgerne? Svar: Det fremgår af Strukturkommissionens betænkning (sammenfatning, side 35), at det er Strukturkommissionens vurdering, at der vil kunne opnås effektivitetsfordele ved en bedre organisering af skatteområdet, først og fremmest gennem udnyttelse af stordriftsfordele i skatteligningen. Samme konklusion findes i den sektoranalyse på skatteområdet, der blev afgivet til Strukturkommissionen i marts De nævnte stordriftsfordele vil kunne realiseres i takt med, at strukturen og en række personale-, lokale- og IT-forhold bliver tilpasset.

2 2 Det er regeringens holdning, at disse effektiviseringsfordele bør realiseres. Det er det der lægges op til med den model, der er indeholdt i regeringens udspil. Spørgsmålet om en effektivisering af ligning og kontrol og øget service overfor borgere og virksomheder er en integreret del af udspillet. Et af hovedformålene med udspillet er at forbedre styringsrelationerne på skatteområdet - ikke mindst på IT-området. Udspillet giver således mulighed for at arbejde med en mere langsigtet og bedre koordineret service- og kontrolstrategi. På kontrolsiden sker det igennem en bedre ressourceudnyttelse ved at målrette indsatsen mod de skatteydere, der ikke har viljen til at overholde reglerne. På servicesiden sker der en række forbedringer. De administrative byrder nedbringes. Vejledning og informationsindsatsen forbedres. Der skal være mere borgervenlige åbningstider og forbedrede muligheder for digital selvbetjening. Mere ensartethed styrker retssikkerheden. Der vedlægges en kopi af Skatteministeriets pjece " Det nye Skatteministerium", hvori der gives en sammenhængende beskrivelse af Skatteministeriets plan på service- og kontrolområdet. Med den foreslåede flytning af opgaven bliver det fremover muligt for staten at foretage en samlet prioritering af indsatsen på skatteområdet i forbindelse med fastsættelsen af de økonomiske rammer på de årlige finanslove Spr. 3_SKM_S Vil alle de nuværende 7 mio. borgerhenvendelser kunne betjenes i de fremtidige servicebutikker. Såfremt det ikke er tilfældet, bedes det oplyst, hvor mange henvendelser, der ikke vil kunne betjenes, samt hvad skal der ske med disse henvendelser? Svar: I regeringens model for skatteområdet kan borgere og virksomheders indgange til skatteadministrationen illustreres således:

3 3 Borgere og virksomheders indgange til skatteadministrationen Servicebutikker Skattecentre Borgere Virksomheder call-center Som det fremgår af figuren, har borgere og virksomheder en række valgmuligheder i forhold til kontakten med skatteadministrationen. De personlige henvendelser kan ske i de kommunale servicebutikker eller skattecentrene. I de kommunale servicebutikker oplever borgeren én indgang til den offentlige sektor, og alle almindelige henvendelser kan behandles, uanset hvilken offentlig myndighed der har ansvaret for opgaveløsningen. I skattecentrene behandles såvel enkle som mere komplicerede spørgsmål på det samlede skatteområde. De skriftlige og telefoniske henvendelser forventes fortrinsvis at ske til skattecentrene og call-centeret. Forbedrede muligheder for digital selvbetjening vil i endnu højere grad gøre det muligt for borgerne at få ordnet en lang række sager i alle døgnets 24 timer, uden at de skal være afhængige af personligt fremmøde på offentlige kontorer. De ovennævnte valgmuligheder vil samlet set i meget væsentligt omfang reducere antallet af henvendelser til de kommunale servicebutikker. I dag henvender en gennemsnitsborger sig 1,2 gange om året til den kommunale skatteforvaltning. Det svarer til samlet 6-7 millioner henvendelser årligt på landsplan, hvoraf omtrent 2 millioner sker personligt (Betænkning nr fra Strukturkommissionen, bind III, bilag sektorkapitler, side 369). Tallene er opgjort af Kommunernes Landsforening (2003) på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse til alle landets kommuner med en svarpro-

4 4 cent på ca. 30. Ifølge denne undersøgelse ser fordelingen af henvendelser for 2002 således ud: Antal henvendelser til skatteforvaltningerne i 2002 Skriftlige Telefoniske Personlige Samtlige KL s personaleundersøgelse KL s personaleundersøgelse, % 20% 49% 31% 100% Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvilke typer af henvendelser tallene dækker over. Der vil således ikke være tale om, at servicebutikkerne skal betjene 7 mio. borgerhenvendelser årligt, da skriftlige og telefoniske henvendelser fortrinsvis vil ske til henholdsvis skattecentre og call-centre. Langt hovedparten af henvendelserne vil ske til skattecentrene og antallet af henvendelser vil være fortsat faldende i takt med udviklingen af de digitale selvbetjenings løsninger og automatiske indberetninger. Den nye model på skatteområdet indebærer, at alle henvendelser fra borgere og virksomheder fortsat vil få en kvalificeret behandling. Spr. 4_SKM_S Hvordan sikres den nødvendige faglige kompetence i den fremtidige borgerbetjening? Svar: Det er en væsentlig opgave at sikre, at der er de nødvendige faglige kompetencer i den fremtidige borgerbetjening i de kommunale servicebutikker. De nødvendige faglige kompetencer skal ses i sammenhæng med de opgaver, der skal løses. I forhold til skatteområdet skal de kommunale servicebutikker kunne varetage alle almindelige henvendelser, rene ekspeditionsopgaver samt henvise mere komplicerede spørgsmål til skattecentrene. Det vil være en vigtig opgave at staten og kommunerne i fællesskab vedligeholder kompetencen for de medarbejdere, der varetager borgerkontakten i de kommunale servicebutikker. Der vil derfor være behov for at ToldSkat og kommunerne aftaler rammerne for dette. Kompetenceudviklingen vil ske på mange måder. Det vil bl.a. ske ved afholdelse af jævnlige kurser, der orienterer om nyheder af betydning for borgerkontakten eller ved udveksling af medarbejdere mellem skattecentrene og de kommunale servicebutikker. Medarbejdere fra skattecentrene vil også jævnligt besøge servicebutikkerne for at få det bedst mulige indblik i hvilke behov, der eventuelt er for at forbedre borgerkontakten. Endvidere vil de digitale muligheder for videndeling blive udnyttet, så dialogen mellem servicebutikker og skattecentre kan foregå løbende og effektivt.

5 5 Ved oprettelsen af de kommunale servicecentre i forbindelse med den foreslåede struktur, vil den fornødne viden om personbeskatning allerede være til stede hos de kommunale medarbejdere, som i dag varetager borgerkontakten på skatteområdet. Derimod vil det være nødvendigt at tilføre grundlæggende viden om moms og afgifter mv. til disse medarbejdere. ToldSkat vil forestå denne opgave. I forhold til at sikre de nødvendige faglige kompetencer i de kommunale servicebutikker vil de erfaringer, der er gjort i samspillet mellem de fælleskommunale ligningscentre og de deltagende kommuners servicebutikker blive inddraget. Spr. 5_SKM_S Hvordan sikres de eksisterende fordele i "helhedsforvaltningen", eksempelvis i forhold til indsatsen mod social snyd, rockerkriminalitet mv.? Svar: Begrebet helhedsorienteret sagsbehandling omfatter formaliserede samarbejder mellem dele af den kommunale forvaltning, typisk skatteforvaltningen og socialforvaltningen, hvor der er foregået udveksling af oplysninger om kommunens borgere med henblik på at afdække skattemæssige uregelmæssigheder og misbrug af sociale ydelser. I mange tilfælde er der etableret et samarbejde mellem den kommunale gruppe og den lokale told- og skatteregion, hvor regionens rolle har været at bidrage med oplysninger (eksempelvis om personer, der lader sig registrere som selvstændigt erhvervsdrivende), som den kommunale skatteforvaltning ikke har haft systemmæssig adgang til. Der har endvidere været tale om videregivelse af oplysninger fra ToldSkats kontrolaktioner om personer, som uberettiget formodes at modtage sociale ydelser. Indsatsen mod socialt snyd kan derfor fortsat sikres ved samarbejde mellem myndighederne helt som den kan i dag. For så vidt angår bekæmpelse af rockerkriminalitet mv. må det antages, at indsatsen fremover vil blive mere effektiv, fordi den skattemæssige del nu kun forestås af én myndighed.

6 6 PJECE Det nye Skatteministerium Man må ikke forlange, at borgerne skal betale skat med glæde. Men borgere og virksomheder bør kunne forlange, at skatten kan betales uden unødigt besvær. Derfor har Skatteministeriet udarbejdet en plan. Planen er at forbedre servicen overfor vore kunder dvs. landets borgere og virksomheder uanset i hvilken forbindelse de møder os. Det vil vi gøre indenfor rammerne af det nye Skatteministerium. Her er vores vision. Svend Erik Hovmand (V) Skatteminister Vores arbejde tager udgangspunkt i, at kontakten med skattemyndighederne skal være: Enkel. Hvor det er muligt skal skattemyndighederne gøre arbejdet og kun forstyrre borgere og virksomheder, når det er uundgåeligt. Vi skal yde den bedst mulige service. Effektiv. Vi skal levere den bedste opgaveløsning for pengene. Retssikker. Borgerne og virksomhederne skal have en hurtig, rigtig og ensartet behandling, og være sikret overfor systemet. Individuel. Borgere og virksomheder får en individuel behandling. Dem, der overholder reglerne til punkt og prikke, skal have den bedst mulige service. De skatteydere, som hverken kan eller vil, møder vi med en øget kontrolindsats. Noget for Noget. Servicemindet. Vi tager udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov. Vi stiller de muligheder til rådighed, som de har brug for. Det gælder uanset om de ønsker personlig betjening, telefonisk betjening eller 24 timers selvbetjeningsadgang via internettet. En målrettet indsats for bedre service 1. Klare regler, der kan administreres Mange knaster er fjernet i skattesystemet. Arbejdet med at forenkle regler skrider fremad men vi skal videre. Vi fortsætter derfor indsatsen for at gøre reglerne mere forståelige og lettere at administrere.

7 7 Frem til 2010 nedbringer vi mængden af administrativt besvær for virksomhederne med op til 25 pct. Det svarer til, at vi gerne vil reducere udgifterne til administration af skatte- og afgiftsreglerne med 3 mia. kr. 2. Færre indberetninger, registreringer og indbetalinger Oplysningerne og betalingerne skal samles ét eller få steder. Vi har som den eneste offentlige myndighed kontakt til alle borgere og virksomheder. Det forpligter. Vi skal derfor give borgere og virksomheder mulighed for at aflevere deres oplysninger ét sted. Så er det vores ansvar at få oplysningerne fordelt mellem de offentlige myndigheder. Vi opretter én skattekonto til virksomhedens ind- og udbetalinger. Ideen med én fælles skattekonto er, at opkrævning i højere grad retter sig mod virksomhedernes samlede mellemværende med skattemyndighederne. Èn skattekonto vil kunne effektivisere modregningsopgaven og bedre sikre, at der ikke opstår restancer samtidig med, at der sker udbetaling. Virksomheder får én fælles konto for alle ind- og udbetalinger til skattemyndighederne - en "skattekonto". Virksomhederne får bedre systemer til at aflevere oplysninger til det offentlige. 3. Ny service- og kontrolindsats Borgere og virksomheder skal kunne få klar besked om skatten. Tvivlsspørgsmål og uenighed mellem skatteyderne og skattemyndighederne skal kunne afklares på forhånd. Borgerne og virksomhederne skal kunne få at vide, hvilke skattemæssige konsekvenser deres handlinger har. Borgere og virksomheder skal nemt og hurtigt kunne få afklaret reglerne klar besked også på afgiftsområdet. For fremtiden skal skatten kunne klares løbende og ikke først året efter. Derfor giver vi virksomhederne mulighed for at få bindende forhåndsligning. Vi retter indsatsen mod de borgere og virksomheder, der hverken kan eller vil overholde landets regler. Følger virksomhederne reglerne til punkt og prikke, skal de have forøget og forbedret service. Sådanne mønstervirksomheder vil opleve en mindre intens skatte- og afgiftskontrol. Er de i tvivl om forståelsen af reglerne, kan de gøre brug af ordningen med forhåndsligning og aftaler med skattemyndighederne. For mønstervirksomhederne betyder det, at de kan få klarhed om skatteog afgiftsafregningen på forhånd og undgå rettelser, og at de lettes for besvær i forbindelse med kontrol af deres regnskaber og angivelser.

8 8 Hos skattemyndighederne frigives kontrolressourcer, der mere synligt, målrettet og effektivt kan sættes ind over for borgere og virksomheder, der ikke overholder lovgivningen. Der foretages en omlægning af kontrolindsatsen i overensstemmelse med et noget for noget princip. Virksomheder og borgere, der ikke har viljen til at overholde reglerne (modspillerne) vil opleve intensiv kontrol og sanktioner. Vi indfører en ny kontrolstrategi, der målretter kontrolindsatsen mod borgere og virksomheder, der begår økonomisk kriminalitet, sort arbejde og som i øvrigt ikke viser viljen til at følge reglerne. Samtidig indføres ændrede metoder for måling af myndighedernes indsats. 4. Forenkling af selvangivelse og forskudsregistrering Borgere med helt almindelige indkomstforhold skal på sigt slet ingen selvangivelse modtage. Årsopgørelsen skal indeholde alle nødvendige oplysninger og kan danne grundlag for borgerens kontrol af skattemyndighedernes oplysninger. Borgere, der har indkomst eller fradrag som skattemyndighederne ikke kender, skal selvangive. Det skal ske så let som muligt. Skattesystemet skal gennemgås med tættekam, så selvangivelsen bliver endnu nemmere for denne gruppe borgere. Borgerne skal have det lettere. Vi vil analysere forskudsregistreringen nærmere for at finde den måde, der kan gøre forskudsregistreringen nemmest for borgerne. Samtidig skal analysen bruges til at sætte fingeren på de steder, hvor edbsystemerne skal moderniseres. Der skal også være større muligheder for at ændre forskudsregistrering digitalt også for selvstændigt erhvervsdrivende. Målet er at: Selvangivelsen afskaffes for de fleste borgere. Vi indfører en stærkt forenklet forskudsregistrering. Virksomhederne skal også have det lettere. Derfor arbejder vi for etablering af et nyt debitorsystem, der baserer sig på fuld elektronisk angivelse og betaling. Den digitale signatur skal udbygges. Virksomhederne skal selv kunne bestemme, hvilke medarbejdere, den vil autorisere til hvilke opgaver. F.eks. kan én medarbejder autoriseres til at aflevere oplysninger om moms og betale momsen. En anden medarbejder autoriseres til at klare virksomhedens pligter vedr. punktafgifter.

9 9 Vi iværksætter tastselv-løsninger på endnu flere områder. Det gælder f.eks. for biler og spil. Samtidig vil vi udbygge og forbedre de eksisterende tastselv-løsninger. De digitale muligheder for virksomheders indsendelse af oplysninger og indbetalinger udbygges. 5. Borgere og virksomheder har fuld adgang til egne data i den åbne skatteadministration Borgerne har i 2004 fået et digitalt ringbind hos skattemyndighederne. Det kalder vi min skattemappe. Skattemappen er en ny digital opbevaring af dokumenter og personlige skattedata. I første omgang er det årsopgørelsen, arbejdsmarkedsbidragsopgørelsen, ejendomsoplysninger, specifikation af personlige skatteoplysninger, der er i mappen. Derudover er der en side med oplysninger om skatter, der er til betaling. Dermed kan borgeren bruge oplysningerne til betaling via sin PC-bank. I fremtiden vil vi også gøre forskudsopgørelsen, selvangivelsen og kvitteringer vedr. selvangivelsesindberetninger til en del af skattemappen. Dermed slipper borgerne for at gå til skattemyndighederne for at få kopi af skattedokumenterne, hvis de f.eks. skal bruge papirerne i banken. På virksomhedsområdet vil vi også tilbyde en skattemappe. Her kan virksomheden finde alle sine angivelser mv. Skattemappen skal på længere sigt komme til at omfatte et elektronisk momshæfte. Her kan virksomheden føre sit regnskab og ved periodens udløb automatisk indsende oplysninger til skattemyndighederne samt overføre penge via banken til ToldSkats konto. Vi etablerer digitale ringbind (moms- og skattemapper) for såvel borgere som virksomheder. 6. Ny organisering Strukturen på skatteområdet skal moderniseres, så den afspejler borgernes behov ikke myndighedernes. Derfor har regeringen foreslået følgende ny struktur på skatteområdet. Skatte- og inddrivelsesopgaverne samles i staten. Borger- og virksomhedsnær personlig betjening integreres i de eksisterende kommunale servicebutikker. I servicebutikken kan borgeren også få klaret øvrige ærinder med det offentlige.

10 10 Udvidelse af skatteadministrationens åbningstider og tilgængelighed. Borgere og virksomheder vil i større omfang kunne få ekspederet skattesager på Internettet eller via servicetelefoner. Baseret på de bæredygtige elementer i den nuværende statslige og kommunale struktur etableres skattecentre, som skal sikre en sammenhængende og koordineret administration, service og kontrol. Administrationen af komplicerede og sjældent forekommende opgaver samles i et mindre antal skattecentre for at styrke den faglige bæredygtighed og retssikkerheden. Der etableres et klagesystem med en sammenhængende klageadgang på skatteområdet At gennemføre det nye Skatteministerium er en stor og omfattende opgave. Det er ændringer, som tager tid. Mange af de nævnte elementer forudsætter nye og forbedrede ITsystemer. De bliver anskaffet og moderniseret i de kommende 1 5 år. Forenklingsindsatsen har 2010 som sit foreløbige endemål. Skatteministeriet bestræber sig i de kommende år på at realisere planen. Vi vil forbedre servicen overfor borgere og virksomheder.