Årsberetning. Ryparken Lille Skole. Skoleåret 2006/2007.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning. Ryparken Lille Skole. Skoleåret 2006/2007."

Transkript

1 Årsberetning Ryparken Lille Skole Skoleåret 2006/

2 ÅRSBERETNING FOR RYPARKEN LILLE SKOLE SKOLEÅRET 2006/2007 Mette Lisbjerg Personalet i skoleåret 2006/2007 Endnu en gang skal der lyde en stor tak til de engagerede lærere, pædagoger, sekretær og pedeller -gamle som nye - der arbejder på Ryparken Lille Skole. I år søgte Peter orlov for at studere og Trine blev ansat i hans vikariat. Trine er gået til den med krum hals og har arbejdet dedikeret med sammenholdet i klassen og i øvrigt også med at indrette rummet flot og hyggeligt sammen med klassens forældre. I fritidsordningen bød året også på nye ansigter: Caspar blev ansat som en gennemgående figur i SFO, Asger startede som militærnægter og fortsatte som ansat på samme niveau som Caspar. Line startede efter sin praktikperiode i december-januar med faste timer 2 dage om ugen, Jonas der havde mange timer før sommer påbegyndte et studie og har nu færre timer i SFO. På kontoret skete der også en større omvæltning. Gitte holdt op efter rigtig mange gode år på skolen, som vi takker for. Maryanne er nu skolens nye sekretær og har slidt i det med at sætte sig ind i alle systemer og regler, samt at opbygge nye rutiner. Maryanne er med sit store udsyn og imødekommende væsen allerede blevet en vigtig person på skolen for både børn og voksne. En ganske særlig ny forbedring er det også, at vi har fået Britt ansat i køkkenet. Fra 1.marts indtrådte Britt i sin nye stilling som fleksjobber efter en lang arbejdsprøvning, som skolen jo har nydt rigtig godt af. Det har lettet arbejdet med madordningen ganske betragteligt og medført, at lærerne i vid udstrækning ikke deltager i madlavningen, men bliver i klasserne. Det er på den ene side sørgeligt, for det er både sjovt og lærerigt at være sammen med børnene i køkkenet, men samtidig har det også været meget opslidende. Lærerne er dog stadig sammen med Britt og børnene om at lægge planer for ugens menu samt at klare opvasken. Og maden! Ja den er også blevet forandret. Vi får nu varm mad næsten dagligt, hvilket de fleste børn jubler over! 2

3 Arbejdsformen blandt personalet Kurser: Lisbeth har deltaget i kursus om dansk for mellemtrinnet. Yvonne har taget et 14 dages kursus i vilde værkstedsaktiviteter Jimmy, Louise og Trine var sammen på engelsk kursus med de sidste nye trends. Inger deltog i kursus og læsning og litteratur for indskolingen. Kirsten var på kursus i den professionelle skole-hjem samtale. Anette har været med til Fantastiske fortællinger og appreciative inquiry. Maryanne har været på kursus i vores løn og bogføringsprogram, samt nye regler. I marts afsluttede jeg min 2-årige uddannelse i systemisk ledelse fra Dispuk. Det har været en spændende og engagerende uddannelse, hvor udgangspunktet hele tiden har været at teori og praksis knyttes sammen vi har øvet os på os selv med selvoplevede eksempler. Særligt har vi trænet interview teknik. Dette har haft en indflydelse på praksis på skolen. I lærergruppen har vi afprøvet flere af de samme teknikker og brugte bl.a. lærerweekenden i oktober på træning. Fidusen skulle gerne være at vi bliver dygtigere til at lytte aktivt og på den måde få en større forståelse for hinanden, mens vi samtidig skaber mening sammen og opbygger tillid. Ligeledes har vi også benyttet metoden mere aktivt i pædagogiske diskussioner. Pædagogik Efterfølgende vores første øvelser i interviewteknik afholdt vi et fælles kursus for lærerne i en metode der hedder løsningsfokuseret samtale. Ideen er at fokusere på fremtiden frem for fortiden og at lytte efter kompetencer. Problemer skal ses som færdigheder, der endnu ikke er lært. Derfor skal samtalen med barnet ikke handle om det barnet ikke kan, men om det der skal læres, hvordan det kan læres og hvilken hjælp, der vil kunne befordre læringen. Også her trænede vi interviewteknik for netop at kunne hjælpe hinanden med at formulere positive mål, hvilket faktisk er meget svært, fordi det ligger langt fra den dagligdags opdragelse, vi selv har været igennem. Med udgangspunkt i det vi gerne så ændret, adfærd der skulle høre op, prøvede vi at hjælpe hinanden til at opstille konstruktive kriterier. I den løsningsfokuserede samtale skal vi opstille positive mål for børnene og samtidig gøre dem konkrete, så både vi og børnene kan genkende forandringerne, når de sker. Det er en rigtig dejlig metode at bruge fordi den er håndgribelig og både børn og voksne oplever at de får hjælp til det der er svært. Det er klart at den måde at tale på også smitter af på samværet mellem de voksne. Som en af de voksne sagde på den pædagogiske weekend de andre bliver så interessante, når man taler sammen på den måde. Når kurser og arbejdsmetoder som disse er noget vi prioriterer, hænger det sammen med at opdragelsen til at indgå i fællesskabet er en meget stor del af skolens liv og på nogle punkter også en byrde for de voksne på skolen. Opdragelse er et emne der fylder utroligt meget i læreres og pædagogers bevidsthed, og kræver en konstant opmærksomhed i dagligdagen. Ofte er man som lærer optaget af det faglige indhold i dagens program, men når aldrig dertil hvis man ikke arbejder på den opdragelsesmæssige side af sagen først og sidst ja hele tiden. Emnet har været vigtigt for os at fokusere på i år, fordi vi mere eller mindre havde en oplevelse af disciplinkrise, et normskred, hvor vi hele tiden skulle være på mærkerne for at markere os. Vi ønskede ikke at komme ind i en vred trummerum med konfrontationer og mistillid. Derfor gjaldt det om at være på forkant at få bøtten vendt ved at forebygge og gøre rammerne for de ønskelige handlinger tydeligere. Vi besluttede at se på den røde tråd i de små nære ting vi gør i dagligdagen, dels for at se om vi gør det vi ønsker at gøre, studere resultaterne og dels for at skabe så stor sammenhæng 3

4 som muligt i hele institutionen. At samstemme og vise gennem de små ting at vi har et værdifællesskab. Det særlige ved det arbejde vi gjorde var, at vi så på hvordan tingene blev skabt altså gik ned i detaljerne af hvordan vi udmønter vores værdier. Det blev nogle rigtig spændende diskussioner med energi og iderigdom. Kort efter vores pædagogiske weekend skrev jeg lidt om de mange forskellige ting, vi havde diskuteret for at opbygge fælles fodslag og skabe gode rutiner, der giver ro til undervisningen. Her kommer et par eksempler: - på madholdene har vi aftalt at alle hold skal skabe klarhed over og nedskrive, hvem der hjælper de små børn med at få mad til frokost, hvem der arbejder sammen, hvem der henter mad til bordet, hvem der skænker drikkevarer op, hvem der deler opgaver ud hvornår osv. Således at de ældste meget lettere vil være i stand til at varetage opgaver I synes antageligt, at dette er meget naturligt, men ofte kan vi møde stor modstand hos de store børn om sådanne aftaler. De gider ikke al den palaver og brokker sig over voksne, der stiller krav. Samtidig kan vi som voksne se en tydelig forskel på hvordan madholdene fungerer alt efter om børnene på denne måde får hjælp til at overskue opgaverne eller gør som det passer dem. Bygningerne Der har været masser af aktivitet rundt om i huset i år dog ikke alle sammen lige synlige. Niels og Leif har bl.a. været godt i gang med at tømme den store kælder med henblik på en ombygning en gang i fremtiden. Det er tyndet voldsomt ind i beholdningen af skidt og kanel. Vinduerne på bagsiden af huset er næsten alle færdig malet. Loftet på det kolde toilet er blevet forsænket, i håb om at det vil gøre det lettere at opvarme rummet. Jubii, vi har også fået etableret en forhave med bøgehæk og græs. Den er allerede en attraktion. Børnene har siddet der på tæpper. Der har været højtlæsning i timerne. I øjeblikket har Britt kastet sig over havens BED og er ved at plante kønne blomstrende planter.. Støvsugerne i den lange gang har fået skabe. Vi har fået nye 2 fjernsyn med dvd på rulleborde et til forhuset og et til storrummet. Vi har haft ubegribeligt mange skader på vinduerne og er begyndt at udskifte nogle af dem til plexiglas. Cykelskuret er revet ned og et nyt skal opbygges. Der er kommet en magnetisk opslagstavle på stolpen ved køkkenet. Dette skoleår var genstand for en stor og tung beslutning I tror måske det er let!- Vi indførte papirshåndklæder ved alle håndvaske og automater til sæbe. Det må indrømmes at være rart og føles bestemt renere end de gamle våde håndklæder. Sæben er dog også stærkere og kan være lidt hård ved tør hud. Vi prøver derfor også at have et mildere stykke håndsæbe liggende ved vasken. 4

5 5

6 MINIKROG Kirsten Plank Olsen Storyline I Minikrogen arbejder vi hvert år med 1-2 storylineforløb, der strækker sig over 3-5 uger. Storylinemetoden består af tematiske, problemorienterende undervisningsforløb, hvor det karakteristiske er, at undervisningen ikke kredser om et centralt emne, men er fremadskridende som en fortælling følger en storyline. I Minikrogen tager de tematiske forløb udgangspunkt i fx eventyr eller en butiksgade. Børnene lærer i en oplevelsespræget tilgang ved at opdage, udforske, reflektere, samtale og handle. De kommer i fortællingens univers til at arbejde med den virkelighed, de kender, så de udvider deres forståelse af verden. Storylineforløb er tilrettelagt, så der arbejdes: I fortællingens form Sådan, at den faglige og saglige læring sker i den kontekst, storylinen giver Sådan, at der tages udgangspunkt i den viden om verden, børnene allerede har, og at denne forståelse udfordres. Problemtaklende Sådan, at børnene er aktive i læringsprocesserne. Sådan, at børnenes kreativitet og argumenterende tænkning værdsættes Sådan, at fortællingen visualiseres ved, at børnene skaber modeller af deres forestillinger. Når man arbejder med storyline, er den ydre ramme fleksibel og en aktivitet kan let føre videre til den næste. Det er en glidende proces, hvor problemstillinger opstår og afføder nye diskussioner. Arbejdet foregår på tværs af fag, men fag som dansk og billedkunst vil altid indgå i et storylineforløb. Børnene arbejder i hele forløbet i grupper, hvor de bl.a. diskuterer og laver lister, som de bagefter fremlægger, og det er også i grupperne, de arbejder med udformning af deres personer. De særlige opgaver i grupperne (f.eks. referent, den der fremlægger og den, der henter materialer) går på skift mellem børnene, så alle får prøvet. Børnene skal undersøge, afprøve og eventuelt forkaste påstande og finde frem til egen løsning. I storylineforløbet om butiksgaden vælger børnene hver deres butik, som de vil fremstille. De arbejder med udstillingsvinduerne, facaderne (skilte, åbningstider, gadevarer), de laver varelister med priser og butiksindehavere. I dette forløb er der rigtig meget arbejde med matematik, men bestemt også med de fabulerende og det kreative. I eventyrforløbet bygger de eventyrlandet op med fx slot, skov. De vælger hver deres eventyrfigur, som de fremstiller og finder frem til deres figurs personlighed og særlige egenskaber. I dette forløb er børnene med til at bestemme afslutningen på forløbet på historien og dermed forløbet. Der kommer en drage til landet og børnene finder frem til, med udgangspunkt i deres personers evner, hvad denne igangsættende hændelse får af konsekvenser for det videre forløb. I løbet af sådan et forløb kan børnene i perioder selv vælge hvilke aktiviteter, de vil arbejde med. De selvstændige aktiviteter knytter sig til det overordnende emne i forløbet. Det kan 6

7 f.eks. være at handle i købmandsbutikken, som bliver indrettet i et hjørne af Minikrogen eller eventyrligt udklædningstøj, der kan bruges i små teaterstykker. Derudover er der en masse dansk- eller matematikaktiviteter, som har direkte tilknytning til historien og derfor opleves som relevant og vedkommende. Fordelene ved at strukturere undervisningen i en storyline Børnene øver sig i at tage ansvar for egen læring, i og med at aktiviteterne i historien forudsætter brug af nogle faglige færdigheder. Et storylineforløb giver introduktion til og træning i gruppearbejde. Aktiviteterne i grupperne giver anledning til at børnene leder og fordeler deres arbejde selv, således at de forskellige funktioner varetages på skift. På den måde erfarer børnene vigtigheden af medansvar og gensidig afhængighed ved løsningen af arbejdsopgaverne. Det afdækker så at sige børnenes tavse viden, som de bringer med sig fra fx rollelegen, om hvordan man organiserer et kollektivt stykke arbejde. Alle i gruppen inddrages med både ideer og arbejdskraft. Arbejdet foregår på tværs af fag. Den ydre ramme er fleksibel og en aktivitet vil let føre videre til den næste. Det er således en glidende proces, hvor problemstillinger opstår og afføder nye diskussioner. Når arbejdet for alvor er kommet i gang, opstår der let det flow, som vi hentyder til, når vi snakker om, at børnene arbejder rigtig godt. I praksis er det svært for børnehaveklassebørn, at arbejde på den måde, og det er i vid udstrækning de voksne, der får ideerne og planlægger forløbet, men aktiviteterne i storylineforløbet er en indføring i nogle arbejdsmetoder og rammer, som de arbejder videre med i de kommende år. Ved at lægge de faglige aktiviteter ind i en appellerende ramme, hvor børnene også skal handle i forhold til udviklingen i storylinen, bygger man et fundament, som deres sociale og organisatoriske kompetencer kan bygges på. Det er ikke for meget at sige, at børnenes udvikling mod samarbejdende, demokratiske individer kan skydes i gang med et godt storylineforløb. 7

8 1. KLASSE Inger Torbensen Dansk i 1. klasse I danskundervisningen har vi vekslet mellem perioder med fokus på specifikke danskfaglige aktiviteter og andre perioder med mere kreative forløb. En stor del af undervisningen i dansk går med at udvikle børnenes færdigheder inden for sproglig opmærksomhed, bogstavkendskab, håndskrivning og læsning. Målet er, udover at lære børnene at læse og skrive, at give dem lyst til at bruge disse færdigheder og opleve glæde ved at læse små lette frilæsningsbøger og skrive egne små tekster. I løbet af året er der sket en stor udvikling med klassen som helhed. Det gælder både læse- og skrivefærdigheder. Der er nogle børn som mest læser i læsebogen, men der er også en del børn som læser selvstændigt i frilæsningsbøger. Nogle børn læser endog i børnebøger eks. Ole Lund Kirkegaards bøger eller Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe. Emner i dansk og billedkunst i 1. klasse Fra et lærersynspunkt er det tydeligt at se, at det er vigtigt at der er tid til faglig fordybelse i de forskellige emneforløb, man laver i løbet af året. Cirkus-optræden på Minifestival i Sorø I september måned havde vi et fælles cirkus-forløb sammen med 2. klasse. Forløbet var en følge af en invitation fra Sorø Friskole om deltagelse i en Minifestival for børn i indskolingen. Børnene syntes, at det var sjovt at optræde med cirkus, og de fik lavet en rigtig fin forestilling, som de viste for de andre deltagende skoler. Der var linedansere, mavedansere, hulahop-artister, børn i kamel-kostume, breakdancere, klovne, jonglører og akrobater og et par sprechstallmeistere til at præsentere forestillingen. Udover at det var en dejlig dag på Sorø Friskole, var det også et godt forløb for børnene, hvor de dels fik brugt deres krop og leget cirkus og dels var sammen på tværs af alder med 2. klasse-børnene. Endnu engang tak til de forældrehjælpere som var med på turen. Dragehistorier I januar havde vi et forløb med dragehistorier. Forløbet startede med at børnene fik læst nogle forskellige eventyr op, hvori der optrådte drager. Bagefter fik børnene tilbudt nogle forskellige billeder med eventyr-elementer: eks. drage, ridder, slot, prinsesse mv. Børnene blev herefter opfordret til at digte deres egen drage-historie, og kunne vælge mellem selv at tegne billeder til, eller at anvende de udleverede billeder. Børnene fil lavet nogle rigtig fine historier, som blev læst højt i klassen. Heerup I billedkunst havde vi i februar et forløb om billedkunstneren Henry Heerup. Jeg læste en bog op for børnene om Heerup. Bogen var skrevet for børn og handlede om Heerups liv og de forskellige materialer han arbejdede med i sin kunst. Deriblandt maleri, stenskulpturer og skulpturer af genbrugsmaterialer. Vi talte om Heerups valg af stærke farver i sine malerier, hvad symboler er, og om hvilke 8

9 symboler Heerup typisk brugte. Og vi talte om indholdet og motiverne i billeder og skulpturer. Børnene var herefter på kunstmuseet Louisiana og havde et forløb med skoletjenesten om Heerup. De så udstilling om Heerup, tegnede og fremstillede selv modeller. Selve besøget på Louisiana kom i stand ved at en forælder fra 1. klasse arbejder på Louisiana. Børnene var afsted med en gruppe af forældre, mens vi lærere havde personaleweekend. Så ud over at børnene fik meget ud af selve forløbet, var dette et eks. på, hvor meget det betyder med et godt forældresamarbejde omkring klassen. De fire årstider emne med Minikrogen I marts måned arbejdede 1. klasse sammen med Minikrogen om emnet de fire årstider. Det faglige fokus i dette forløb var billedkunst og dansk. Børnene hørte Vivaldis De fire årstider, vi sang sange og lavede billeder om årstiderne. Inden vi gik i gang med billederne talte vi med børnene om typiske træk ved de forskellige årstider. Samtalen havde udgangspunkt i gruppearbejde med aldersblandede grupper, hvor børnene havde lavet deres egen brainstorm om en given årstid. I løbet af emne-perioden kom børnene til at arbejde med forskellige billedteknikker og materialer. Hvert barn fik lavet 4 forskellige billeder: forårsbilledet blev lavet som rive-teknik i silkepapir, sommerbilledet var fedtfarve på sort papir, efterårsbilledet var acryl-maleri på rigtig lærred. Endelig blev vinterbilledet malet i acryl på papir. Børnene var meget opslugte af billedarbejdet og det virkede som om, at de nød at have tid til at fordybe sig i arbejdet med deres billeder. Ud over selve billedarbejdet skrev børnene også om de forskellige årstider. De fik lov at vælge imellem at skrive årstids-ord, skrive sætninger eller lave et lille digt. Ind imellem billed-og skrive-arbejdet kunne børnene selv vælge mellem aktiviteter, så som frilæsning og diverse ordspil. Breve til bedsteforældre I april måned har børnene skrevet til deres bedsteforældre og bedt dem skrive tilbage og fortælle om deres skolebarndom. Bedsteforældrene har været med på ideen og har skrevet tilbage og fortalt om, hvordan det var at gå i skole, da de var børn. Det har været rigtig spændende og interessant at høre om ligheder og forskelle mellem dengang og nu. Dukkespil I maj måned har vi haft et billedkunst-dansk-forløb med små dukkespil med stangdukker. Som optakt til forløbet fik børnene at vide at de eksempelvis kunne vælge mellem: At digte egen historie og selv finde på dukker. At bruge figurer fra læsebogen, som de klippede ud, malede og lavede en historie om. At læse en frilæsningsbog og fremstille dukker som passede til historien. Børnene gik sammen i 5 grupper. Alle lavede stangdukker i karton, som de selv malede. Dukkespillene virkede som en god aktivitet, der gav mulighed for såvel leg som læring. Børnene digtede en historie og fandt selv på replikker. De udtrykte sig mundtligt, når de agerede fortæller og sagde dukkernes replikker. Desuden fik de mulighed for at stå frem og spille for andre, samtidig med at de kunne gemme sig bag dukken. Endelig fik de gjort sig nogle erfaringer med at arbejde sammen i grupper og få det til at fungere indbyrdes. 9

10 Spillene blev vist for forældre i 1. klasse samt for børnene i Minikrogen. Musik-dramatisk fortælling I juni har vi sammen med Louise arbejdet en uges tid med en musik-dramatisk fortælling, der hedder Trip, Trap, Trulle og kæmpen Dum-Dum. Her havde børnene gode muligheder for at bygge videre på de færdigheder, de havde tilegnet sig i forbindelse med dukkespillene. Ugen gik som en leg. Det var en fornøjelse at se, hvor glade børnene var for at arbejde med teater. De var hurtige til at lære deres replikker. Ligeledes var der god energi på at lære rappen og sangene. Overordnet set har det været af stor betydning, at vi har arbejdet med forskellige emne-forløb i løbet af året, sideløbende med arbejdet med læsning og skrivning. Dels giver det anledning til samtaler i klassen om verden dels giver det anledning til at man laver aktiviteter, der taler til såvel hoved, som krop og hænder. Det giver god energi i undervisningen, når der er tid til fordybelse og det påvirker også det sociale liv i klassen i en positiv retning, når man arbejder sammen om et fælles projekt. Socialt Der er en behagelig atmosfære, og det virker som om børnene har det rart med hinanden og leger godt i pauserne. For at sikre at alle børn har nogle at lege med, er vi i den senere tid begyndt at lave legeaftaler inden pauserne starter. Det virker som om, at det er en god ide, der også giver børnene anledning til at lege i nye konstellationer og dermed lære hinanden bedre at kende. 10

11 11

12 2. KLASSE Trine Ø. Larsen August: Anden klasse fik en ny lærer. Peter skulle læse engelsk et år på RUC, og jeg blev hasteansat som årsvikar. Og før jeg vidste af det, var jeg en del af en masse livlige elevers liv. Pludselig skulle de forholde sig til en ung grøn lærerinde. Det tror jeg siden de har vænnet sig til. September: Så kom en rum tid med at lære hvordan man går i anden klasse. Lejrskolen var en sjov oplevelse for alle og siden var det en kulturelt spækket måned. Vi var en tur gratis i biffen og se Den grimme ælling - og mig, i forbindelse med Buster børnefilmsfestival. Og så fik klasseværelset en ordentlig overhaling. Med hjælp fra ni kreative forældre fik vi omdannet klassen til en supertjekket børneplanet med sofa, hjemmegjorte puder med børnenes egne tektiltryk, nye opslagstavler og ikke mindst hvide vægge. Især sofaen har siden været stærkt ombejlet. Hurtigt fik vi heldigvis lavet en regel der deler brugsretten fifty fifty drenge og piger imellem. I slutningen af måneden samarbejdede vi med første klasse, - Inger og Louise, om et cirkus show til en minimusikfestival for Lille Skoler. Vi øvede i et par uger med trylleri, gøgleri og badutspring. Det blev til et brag af et show. Vi tog tirsdag den 21 september til Sorø Friskole, hvor vi sammen med to andre lille skoler var med til at danne rammerne om første minifestival nogensinde. Det var en fortryllende dejlig solskinsdag med ansigtsmaling, ægte natur med ægte klatretræer, åbne vidder i alle retninger og en gammel lade hvor vi på skift optrådte for hinanden. Ryparken brillerede med mavedans, cirkus hest(kamel), trylleri, akrobatik og ikke mindst god musik. Omkring samtidig med dette gøgleri, kom der en ny pige til den pigefattige klasse. Olivia, som hurtigt faldt til og meget hurtigt proklamerede, at det føltes som om hun havde været blandt Lille- skole rødderne altid. Oktober: Efteråret kom snigende og før vi vidste af det, var vi i gang med en kreativ uge sammen med vores madhold. Det blev til mange sjove bud på skoleudsmykning. Efterårsferien som fortjent og siden fulgte en aktiv faglig måned. November: Sisi og Pipin, som er fortsættelsen til Nisserne i Ådal og Viggos Verden, er læsebogen i år, og vi kom via denne bog godt i gang med læsning, så alle kom med på læsevognen. Også her var vi kulturelt privilegerede og kom gratis i det Kongelige Teater sammen med 1. og 3. klasse og så Fyrværkerimesterens datter. Hele klassen var med, og alle virkede meget imponerede, jeg selv inklusiv. December: En julet måned med nisse-venner, oppyntning i klassen og adskillelige nissegaver. Blandt andet kom orangutangen Hannibal til Verden i en blå kuffert med diamanter og en weekenddagbog. Han er stadig en populær fætter, og ikke kun blandt pigerne. Klassen blev super hyggelig med glitterkugler, julestjerner, julehistorier og ikke mindst en sød praktikant. Natasja fra Blaagårds Seminarium var praktikant i bl.a. 2. klasse i december og januar måned. Hun lavede et eventyr emne med dem, som gik ud på oplæsning af en masse gakkede eventyr samt deres egen produktion af eventyr med illustrationer. December bød også på endnu et kreativt pusterum med Byugen hvor der i år også var et sjovt fimo-ler værksted med mange ansatte. Det var sjovt at arbejde sammen med 12

13 mange forskellige børn og ikke mindst, for mit vedkommende, at være en rigtig boss med lønforhandlinger og forskelsbehandling. Januar: Her stod praktikant Natasja for programmet, og anden klasse legede med eventyr, de læste forskellige eventyr og skrev parvis nogle spændende historier selv. I januar fik vi også afholdt et forældre møde og nogle gode skole-hjem samtaler. Arbejdsmæssigt kunne jeg se at anden klasse virkelig var begyndt at være en mere harmonisk og samarbejdsvillig børneflok. Februar: En måned med Vinterferie, og en masse læsning og socialt arbejde i klassen. Blandt andet bød februar på nogle gode klassemøder for at fremme klassens sociale liv. Der var også både et drengemøde hvor det blev besluttet at drengene i anden klasse virkelig skulle prøve at forbedre deres opførsel. Det kan stadig være svært at være i skole hvor man skal alt muligt og ikke bare kan tegne og lege. I februar fik de også nye pladser som stadig er aktuelle. Den kontinuerlige læseundervisning udfra Sisi og Pipins læsebog suppleres i februar af den sjove Skrivevejen, som kommer rundt om alle mulige skriftlige aspekter i anden klasse. Vi arbejder desuden med rim, sætninger og undringsspørgsmål. Marts: Denne måned var virkelig spændende, intens og lærerig for hele selskabet. Vi skulle nemlig lave teater sammen med 3. klasse. Det blev den folkekære Ronja Røverdatter der måtte stå model til to unge læreres famlende omskrivning og skøre fabulerende omgang med et ti år gammelt manuskript. Det blev dog ganske udmærket. Rollefordeling var overraskende heller ikke det store problem. Tredjeklasserne besatte de større roller med Celine og Jacob i hovedrollerne som Ronja og Birk. 2. klasse børnene blev langsomt transformeret til farlige skovhekse, morsomme rumpenisser, nævenyttige Borka - og Mattisrøvere, underjordiske elvere, for ej at forglemme nogle sindssygt dygtige musikere og lydmand. Der blev øvet og tilrettet replikker, mimik og fremtoning. Igen her havde vi fornøjelsen af en praktikant; Judy, som er fra N. Zahles seminarium. Derudover er hun også mor til Tobias, og er en super sej kommende lærer. Ud over hende, var vi så heldige at være mange dygtige voksne på projektet, Ulla, Leyla, Louise, Judy, Casper, og Jimmy og jeg. Der var uundgåeligt nogle kampe, for at overvinde sceneskræk, generthed og for rigtigt at komme ind i de respektive roller. Men det er jo ikke en teater-fikseret skole for ingenting, og det blev slutteligt til et fantastisk teaterstykke, med fire gange sublime forestillinger, et vanvittigt imponeret publikum og ikke mindst nogen meget stolte lærere. I teaterperioden nåede vi også forbi Niels fars børneteater. Her så vi en spændende forestilling med levende dukker og hvide mænd, en farce om magt og kontrol. Og en hel formiddag havde vi æren af kropslig udfordring formidlet af Miamandas dygtige dansefar, Birger. Vi lavede spejldans, salsa ryst og mimiske spilopper som inspiration for vores teater. På egne baner, lærte børnene et sejt trick til effektiv beskedformidling, og nej det er ikke sms. Næh, eleverne lærte, at når den voksne strækker armen i vejret med flad hånd og kigger forventningsfuldt på uret, betyder det at man fluks skal gøre det samme, og ikke mindst, tie fuldstændig stille imens. Så er der nemlig ro så man ikke skal slide på sit stemmebånd. Både 2. og 3.klasse var så gode til det, at det kostede mig kage til hele baduljen. Men det var også 13

14 det værd, for siden har det stadig vist sig at virke rigtigt godt, dette her stilheds trick. Denne teaterperiode har helt sikkert også medfødt nye venskaber mellem de to klasser, samt nogle personlige og sammenholdmæssige sejre og klassen har siden været mere harmonisk. April: Så kom en tiltrængt Påskeferie og siden har vi fået endnu en pige i klassen, Josefine. Så nu er der næsten ligelig kønsfordeling i lopperne og pigegruppen har fået endnu en sød veninde. Desuden bliver Knut, den forældreløse isbjørn fra Berlin Zoo en dille i klassen. Han er stadig hot. Maj: Vi arbejder med troldehistorier og skabelsesberetninger hvor vi hører forskellige versioner og fabulerer egne underfundige beretninger. Vi laver også sjove dyre-sætninger som bliver illustreret. Og vi får skrevet en god og inspirerende velkomstfolder til de nye børn i Minikrogen om hvordan det er at gå der. Anden klasse var virkelig ansvarlige og rigtig gode til at få afviklet dette projekt. Det betyder meget at de glædeligt vil give nye børn en varm velkomst og det var helt hyggeligt at skrive om hyggestunder med billedbøger og andet hyggeligt fra tiden i Minikrogen. Og vi glæder os til at se det endelige resultat. Samtidig er maj måneden med korte uger grundet helligdage, klassen får et tilhørsforhold til en lille bille, vi laver personlige t-shirts og lærer i den forbindelse lidt om symboler. Juni: Den sidste måned bliver spændende. Især når vi i uge 23 skal have et intensivt miniforløb om Mozambique i Afrika. Jeg har boet der for 8 år siden og Aske skal derned til juli et halvt år. Og så bliver det en varm måned med sjove timer, masser af kreativ læsning og skrivning. 14

15 3. KLASSE Jimmy H. Rasmussen I starten af skoleåret blev der brugt noget tid på at komme ordentligt ind på hinanden, eftersom jeg overtog klassen der, og tidligere ikke har haft meget med den at gøre. Børnene viste sig heldigvis hurtigt at være åbne overfor mig og min måde at gøre tingene på et perfekt udgangspunkt for de mange dejlige timer vi efterfølgende har brugt med hinanden i årets løb. Opdragelse Ret tidligt i forløbet blev det første og største fokuspunkt, at 3. kl. skulle være mere modtagelige for undervisning. Det lyder måske enkelt, men med en glad og energifyldt gruppe børn, der generelt har meget at sige om det meste, er det en nødvendighed med en høj grad af respekt og forståelse børnene imellem, for at alle kan føle sig trygge og få mulighed for at blive hørt. Derudover er det naturligvis vigtigt, at alle er velforberedte og klar til at modtage undervisning, når de møder op i skole. Derfor er der blevet holdt meget stramt fast i den opdragelsesmæssige del: Hver mandag er startet med, at alle skal fortælle, hvad de har lavet i weekenden. Det har været en givtig og hyggelig måde at starte skoleugen på. Børnene er gradvist blevet bedre til at udlede det mest væsentlige fra weekendens forløb og er ligeledes blevet bedre til at forklare sig kort og tydeligt. Endvidere er det nu, i højere grad, muligt for dem at sidde stille, lytte aktivt og spørge interesseret ind til hinanden i stedet for, som i starten af året, kun at fokusere på deres egne historier. Derudover er det ganske værdifuldt for børnene, at skulle være på og få et indblik i alle de andres liv uden for skolen. Der er også blevet fokuseret på, at have styr på sine ting. Der er ofte, i perioder hver dag, blevet tjekket op på, at alle har styr på bøger, penalhuse og postmapper. At tale pænt til hinanden, lytte, udvise respekt for andre i klassen, vente på sin tur samt at have en sammenholdsfølelse i forhold til klassen, er andre områder, som vi har brugt en masse energi på, og som har været medvirkende til, at klassen er meget velfungerende! Fagligt Udgangspunktet for den faglige del af danskundervisningen har været undervisningssystemet Ny dansk i tredje. Dette består af en grundbog med en række tekster samt arbejdsbog med tilhørende opgaver. Teksterne er samlet i en række temaer, der tager udgangspunkt i børnenes verden, og derigennem har vi bl.a. behandlet emnerne fritid, venskab, problemer og kendte børnefortællinger. Gennem den fælles læsning af teksterne har børnene fået en fælles sproglig og indholdsmæssig referenceramme, som er blevet brugt som udgangspunkt for samtale og mere kreative aktiviteter, hvor børnene eksempelvis har tegnet, malet og lavet mindre plancher eller historier. De tilhørende opgaver i arbejdsbogen har været med til at støtte læseindlæringen samt konsolideret indholdsforståelsen. I sidste uge blev 15 minutters læsning pr. dag med dansk (3 gange om ugen) indført. Børnene har her en frilæsningsbog, der passer til den enkeltes niveau, som de selv skal tage med. Efter endt læsning skal de lave et kortere oplæg med referat og vurdering for resten af klassen. Mellem de forskellige emner, har vi haft mindre grammatikkurser, der generelt har rettet sig mod en begyndende indsigt i de forskellige ordklasser med vægt på navneord, udsagnsord og tillægsord. I løbet af 3. klasse går børnene fra børnestavning (Hvor ord gerne må staves som de lyder) til voksenstavning. Vi er derfor begyndt at fokusere på korrekt stavning i de kortere ord i det daglige. Derudover har der siden jul været ugentlige diktater. 15

16 Billedkunst 3. kl. har haft en ugentlig billedkunsttime, hvor der er lavet mindre projekter. Fokus har været på, at introducere børnene til arbejdet med forskellige teknikker og materialer som eksempelvis tegning efter levende model, stilleben på museum, stoftryk og malerier. Derudover har vi haft 3 forløb på 3 gange 3 timer med 4. og 5. kl., der er brugt på større, spændende projekter: Produktion af egne masker i gips, croquis/arbejde i ler samt et tegnekursus med studier i perspektiv. Der har været rigtig god energi omkring projekterne og samarbejdet klasserne imellem og resultaterne har været flotte! Teaterperioden Hele februar måned blev brugt på årets teaterstykke, som vi lavede sammen med 2. klasse. Vi havde valgt at lave Ronja Røverdatter, og efter en let omskrivning, blev rollerne fordelt de største til 3. klasse. Børnene spillede selv hovedparten af musikken og arbejdede generelt rigtig flot og seriøst med stykket. Det meste af tiden blev brugt i mindre grupper på indøvelse af replikker og sceneoptræden. Det var et stort arbejde, og såvel børn som lærere gik flere gange meget trætte hjem fra skole, men det hele endte til gengæld ud med 4 rigtigt flotte forestillinger, så det var det hele værd! Det var en virkelig sjov og lærerig periode, hvor især samarbejdet mellem 2. og 3. klasse udviklede sig godt. Alle var da også utroligt positive i den efterfølgende evaluering. 16

17 4. KLASSE Nils Kristensen Flyttefilmsprojekt i danskundervisningen Året I 4. klasse har vi i år arbejdet med genrer både gennem læsning og gennem skriftligt arbejde. Vi har sammen læst Bjarne Reuters En som Hodder og bearbejdet bogens indhold. Især har bogen givet os anledning til at arbejde med metaforbegrebet og de forskellige planer, som historien bevæger sig igennem. Børnene har selv læst sagnet Hedin og Høgne og den evige strid, som de har skrevet en boganmeldelse af. Derudover har vi haft et fabel skriveværksted med to mål, dels at stifte bekendtskab med fabelgenren og dels at sætte fokus på at kvalificere børnenes historiefortællingsevner. Teaterperioden startede vi 2 uger tidligere end berammet med at skrive manuskriptet, sammen med børnene, udfra en given historieramme. De 2 uger var rigtigt godt givet ud, fordi børnene fik ejerskab af historien og dermed også teaterstykket. Endelig har vi brugt meget god tid og energi på et flyttefilms projekt. Flyttefilm Vi startede flyttefilmsprojektet med at børnene gruppevist læste 3 små historier. Historierne blev fremlagt for klassen og i fællesskab bestemt de sig for at de ville filmatisere historien kartoffel Kaj. Historien ligger på under 4. klasse, hvis nogen skulle få lyst til at læse den. Børne arbejdede derefter parvis med at lave et storyboard af historien. Derefter fik vi i fællesskab fundet alle personer og dyr som skulle deltage i vores filmversion af historien. Børnene fik sneget et par ekstra dyr ind i historien. Personerne blev delt ind i hovedpersoner og bipersoner, og børnene gik derefter i gang med, 2 og 2, at lave karakterkort på henholdsvis en hovedperson og en biperson. Karakterkort er en formaliseret måde at lave personkarakteristik på, hvor børnene skal tage stilling til: 17

18 Persontype. (menneske, dyr, fantasifigur, helt, skurk) Navn. Alder. Hvordan ser personen ud. Hvordan er personen. Hvad er personens stærke sider. En tegning af personen. Vi valgte at lave figurerne i 3 dimensionalt materiale modellervoks, som har den gode egenskab, at det kan bøjes og trykkes og idet hele tage modellers, imens man tager billeder af det. Derfor skulle kulisser, landskab og bygninger også laves i 3 dimensioner. Der blev lavet bygninger, haver, fortov og marker enkeltvis, så de passede til figurernes højde. Enkeltdelene blev sat sammen, så de udgjorde de scener, vi skulle optage. Hele den by, som historien foregår i, blev også lavet i meget mindre størrelse, da vi på storyboardet kunne se, at vi skulle flyve hen over byen i starten af filmen. Rent danskfagligt var opbygningen af scenerne og deres enkeltdele en praktisk måde at angribe en miljøbeskrivelse på. Det var skønt at se, at de billeder historien havde skabt i børnenes hoveder, blive til rigtige steder og ting i vores filmprojekt. De 2 figurer som børnene havde lavet sammen parvis fik de også ansvaret for. De skulle indtale deres replikker og flytte figurerne, når de var med i en scene. Selve indtalingen filmede børnene med et digitalt videokamera. Senere i processen bliver video og lyd skilt ad, og lyden lagt over på den animation de passer til. Animationsarbejdet er en langsommelig proces, da der jo skal 25 billeder til at lave 1 sekunds film. Figurer og ting på scenen skal flyttes mellem hver billede der bliver taget. Børnene arbejde i produktionsgrupper, hvor 2 styrede det videokamera og den computer vi optog med. 1 til 5 af børnene flyttede figurerne på scenen. Vi er nu nået op på at have lavet ca billeder, som svarer til næsten 7 minutters film. Alligevel overraskede det mig, at selve animationsoptagelserne tog så lang tid, som det altså gør. Faktisk så lang tid at vi ikke nåede at blive færdig med filmen inden for den afsatte tid. Derfor har vi måtte arbejde videre med animationerne samtidig med, at vi er gået videre med nye danskemner. Sådan at en gruppe har arbejdet med filmen og de 2 andre grupper i klassen har arbejdet med det nye danskemne. Grupperne har skiftet efter hver lektion. Musik og lydeffekter Under filmforløbet var vi så heldige, at det kunne lade sig gøre at omlægge nogle af Louises musiktimer hos de andre klasser til at være musiktimer for 4. klasse. Det betød at børnene fik lavet og skrevet tekster til 3 sange, som vi kunne bruges til filmmusik. Sangene optog vi direkte på en bærbar computer, så de er lige til at sætte ind i filmen. Vi fik også optaget nogle lydeffekter og klangflader fra synthesizeren. De lydeffekter, som vi ikke kunne lave selv, fandt børnene på internettet. 18

19 5. KLASSE Lisbeth Lyne Litteraturarbejde Årets beretning for 5. klasse har det danskfaglige som emne. Der er indenfor dette område sket en udvikling individuelt med børnene. Nogle er blevet bedre læsere, nogle bedre forfattere, nogle bedre sekretærer og nogle bedre litteraturanmeldere. Nogle har udviklet sig på mange områder, nogle på et enkelt. For alle gælder det at de har rykket sig på områder, der lå som næste udviklingsmulighed nærmeste udviklingszone. Pablo Picasso sagde: Kunsten er den løgn der får os til at se sandheden. Litteratur er kunst vi kan blive klogere af, selvom den lyver. Selvom det er det pure opspind er det en mulighed for at lære os selv og andre at kende. Gennem litteraturen udvikler børnene personlighed og selvopfattelse. Gennem de gode historier får de oplevelser, som kan hjælpe dem til at finde ud af hvad de selv tænker og mener. I litteraturen kan vi læse om det fælles menneskelige (f.eks. kærlighed, død og sorg), og med litteraturen kan vi tale om vanskelige emner. Ved at læse andres sprog kan man udvikle sit eget, og god sprogkunst udvikler børnenes fantasi, tanker, følelser og indlevelsesevne. Læsning Den første halvdel af skoleåret var fokus på læsningen. Der skulle læses minimum 20 minutter hver dag og skrives læselog ca. 10 min. Valget af litteratur var for det meste frit, men der læstes også tekster valgt med henblik på samtale i klassen. I læselog en handlede det ikke om at referere teksten, men om at reflektere over det læste. Tage stilling, undres, vurdere De kunne f.eks. begynde deres sætninger med: Jeg lagde mærke til Jeg forstår ikke Jeg blev glad for Jeg genkender Hvis jeg var Selvom det var besværligt for børnene at skrive læselog, har de også givet udtryk for at de har tænkt mere over det de har læst, end de almindeligvis gør. Det besværlige lå ofte i at børnene læste inden de skulle sove og så var det irriterende at skulle skrive også. Læsetræningen styrkede desuden læsesikkerheden, automatiseringen og læsehastigheden. Hvad vil det sige at forstå en tekst? Det er evnen til at forstå mere end det der står på papiret, læse ting ind i teksten som ikke står der, men som er vigtige for forståelsen. Man taler i lærersprog om tomme pladser. Man skal kunne læse mellem linierne, men også under og bag dem. Man skal både kunne læse noget underforstået, og noget symbolsk ind i teksten. Hertil er genrekendskab vigtigt og giver en bedre læseforståelse. 19

20 Vi har arbejdet med faglitteraturen som genre. Det overordnede tema var Truede folk. I grupper skulle de arbejde med et truet folkeslag, som siden skulle fremlægges for resten af klassen. Vi talte om at man læser forskelligt afhængig af om man læser fag- eller skønlitteratur, om vores forventninger til det faglitterære og om at kunne trække vigtige pointer ud af teksten. Vi har også været omkring forskellige andre genrer i det læste den historiske roman, den realistiske fortælling, den fantastiske fortælling og robinsonaden. I litteraturarbejdet har vi beskæftiget os kendskab til fagtermerne personkarakteristik miljø komposition fortæller og synsvinkel tema Forfatterskabet blev i år Astrid Lindgrens i anledningen af hendes 100 år. Børnene lavede forfatterportræt og vi arbejde med komposition i Mio min Mio. Børnene læste og anmeldte en selvvalgt Lindgren bog. Skrivning Skrivningen kom i fokus i anden halvdel af skoleåret. Klassen arbejde i november sammen med 4. klasse om at skrive historier ind i en rammefortælling. Arbejdet resulterede i forestillingen Jumanji World of TV. I forhold til skrivningen blev der her talt om manus, replikskifte, tempo, humor og spænding. Indenfor det skrevne har vi været igennem en pralehistorie, inspireret af Münchhausen, en splatter, en robinsonade og vi skal beskæftige os med gys som den sidste genre i dette skoleår. Vi har talt om hvordan man gør en tekst mere spændende, hvordan man kan variere sit sprog, hvad der kræves for at have en læsbar tekst, og vi har snakket en del om tillægsord og beskrivelser. Børnene skriver fantastisk godt. Også de børn som har haft lidt svært ved at skrive længere historier er blevet grebet og har kastet sig ud i de vildeste, fantastiske fortællinger. Det er sjovt for den enkelte at skrive teksten, og det er sjovt for os andre at høre den læst op. Børnene har været gode til at lytte til hinandens historier og til at give gode og positive kommentarer. Opsummering Målet var at børnene skulle have litterære oplevelser, både alene og sammen. De skulle udvide deres kendskab til genrer og udvikle deres skriftsproglige kundskaber. Vi har haft nogle spændende dansktimer, børnene har læst og skrevet på livet løs, og de har fået øjnene op for intertekstualitet altså det at tekster taler med hinanden, er inspireret af hinanden. Børnene er blevet bedre litteraturkendere. 20

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 Hvad skal der ske Ugenr. Hvordan Med hvilket formål

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf , Årsplan 4. klasse, dansk/emne 2010/2011

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,   Årsplan 4. klasse, dansk/emne 2010/2011 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 4. klasse, dansk/emne 2010/2011 Hvad skal der ske Uge-nr. Hvordan Med hvilket formål

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for dansk i 1.kl. 2011-2012 Udarbejdet af Jane Kinnberg Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33,34,35 ROBOT emne. Vi indretter os. Lære bogstavernes lyde

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012 Sommerferieminder Danskværksteder a. It b. Grammatik c. Skønskrift/Læsning Fabler 41 Emneuge for hele årgangen It Eleverne skal skrive om deres sommerferie. Eleverne fortæller om en oplevelse fra deres

Læs mere

Faglig årsplan for 5. klasse. Dansk

Faglig årsplan for 5. klasse. Dansk 1 Faglig årsplan for 5. klasse Formål for faget dansk: Undervisningen i dansk i 5. klasse er tilrettelagt på baggrund af Undervisningsministeriets Fælles Mål. I 5. klasse skal de elementære skrive- læse-

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Årsplan for 3. klasse dansk

Årsplan for 3. klasse dansk Årsplan for 3. klasse dansk På følgende sider er min oversigt over danskundervisningen i 3. klasse i skoleåret 2013/2014. Da jeg anser det for vigtigt, at der er plads til elevernes interesse, samt pludselige

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Checkliste: H.C.Andersen-emne på hele skolen 21 værksteder. Heraf vores om eventyrslotte. Kopiere Fyrtøjet. Mælkekartoner. Lim.

Checkliste: H.C.Andersen-emne på hele skolen 21 værksteder. Heraf vores om eventyrslotte. Kopiere Fyrtøjet. Mælkekartoner. Lim. H.C.Andersen-emne på hele skolen 21 værksteder. Heraf vores om eventyrslotte. Checkliste: Kopiere Fyrtøjet Mælkekartoner Lim Limstifter Store stykker rødt papir Forskellige farver karton Stofrester til

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Årsplan for dansk 5.b 2014-2015

Årsplan for dansk 5.b 2014-2015 Årsplan for dansk 5.b 2014-2015 Jeanette Brædder Elevernes sociale kompetencer og mål: Det er vigtigt at bevare og styrke det sociale fællesskab, der er i klassen, da det er med til at danne grundlag for

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Bilag. Gruppeinterview 1 (3.C) Bachelorprojekt 2016 Læreruddannelsen i Aarhus Matilde Fiil Hjorth Historie Foretaget

Bilag. Gruppeinterview 1 (3.C) Bachelorprojekt 2016 Læreruddannelsen i Aarhus Matilde Fiil Hjorth Historie Foretaget Bilag Gruppeinterview 1 (3.C) Foretaget 16.03.16 Interviewer: Mit første spørgsmål det er øhm om øh om I vil fortælle lidt om, hvad I har oplevet hernede i dag. Hvad har I lavet? Elev 1: Altså vi øh..

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Vi tager på lejrskole d. 28.-30. August. Helt ærligt H.C.A. forløb At give et indblik i og overblik over, hvad

Læs mere

Årsplan for 3. klasse (dansk)

Årsplan for 3. klasse (dansk) Årsplan for 3. klasse (dansk) Målene indenfor det talte og det skrevne sprog og i sprog, litteratur og kommunikation er trinmål efter 4. klasse. Det forventes derfor ikke at eleverne kan opfylde disse

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus

ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus Undervisningen i dansk i 4. klasse er tilrettelagt på baggrund af Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål. I 4. klasse skal

Læs mere

Årsplan 5. klasse 2010-2011

Årsplan 5. klasse 2010-2011 Årsplan 5. klasse 2010-2011 Hvad skal der ske? Hvornår? Hvordan? Med hvilket formål? Opstart + Gul intro Uge 32 Emneuge Uge 33 Se infobrev Se infobrev Kloge Åge Personkarakteristik Uge 34 og 35 Ud fra

Læs mere

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 1. klasse. Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 1. klasse. Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe Dansk 1.klasse hedens dyr med start medio august Emne: Tema: Af jord er du kommet Hedens dyr Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe blomster myldre milevidt.

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Årsplan for dansk i 3. klasse 2013-14. Årsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i skolen s egen Læseplan for faget dansk.

Årsplan for dansk i 3. klasse 2013-14. Årsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i skolen s egen Læseplan for faget dansk. Årsplan for dansk i 3. klasse 2013-14. Årsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i skolen s egen Læseplan for faget dansk. Links: http://www.ryparkenskole.dk/index.php?id=121 Forord: Det skal fortsat være

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Undervejs vil vi også deltage i forskellige projekter som Aktiv rundt i Danmark, Læseraketten, uge sex, etc.

Undervejs vil vi også deltage i forskellige projekter som Aktiv rundt i Danmark, Læseraketten, uge sex, etc. Årsplan 2015/2016 Dansk 4.klasse Årsplanen herunder er vejledende. Der vil som altid kunne ske ændringer af årsplanen i løbet af året, hvis der dukker et emne op, som pludselig er meget aktuelt eller spændende.

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Dansk i fjerde Hjerm Skole Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Folkeskolens formål 1 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre

Læs mere

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold Klasse 34 har 9 lektioner dansk ugentligt. Derudover er der 30 minutters læse- eller skrivebånd dagligt. Aktiviteterne i læse- og skrivebånd kan ses herunder: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Læsebånd

Læs mere

Årsplan for 4. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk. Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Årsplan for 4. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk. Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Danskfagets overordnede formål: At eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet At eleverne får lyst til at bruge sproget alsidigt og i samspil med andre At eleverne bliver

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for ØRNEGRUPPEN, dansk 2010-2011 Udarbejdet af Jane Kinnberg og Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33, 34, 35 ISPIGEN. Bruge talesproget

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Center Nyt. Info-møde om den nye skolereform tirsdag d. 3. juni kl. 19.00. Centerklasserne Mølholm Skole og SFO Yggdrassil, Vejle April 2014

Center Nyt. Info-møde om den nye skolereform tirsdag d. 3. juni kl. 19.00. Centerklasserne Mølholm Skole og SFO Yggdrassil, Vejle April 2014 Center Nyt Centerklasserne Mølholm Skole og SFO Yggdrassil, Vejle April 2014 Info-møde om den nye skolereform tirsdag d. 3. juni kl. 19.00 Læs, lyt og se klip om: Den nye skole-reform På besøg i Den gamle

Læs mere

ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL

ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL August september VI SKAL LÆRE HINANDEN AT KENDE Fortællertid Oplæsning Dialog At lytte til oplæsning (i - s- t) (konsonanter og vokaler) Sange,

Læs mere

Jeg har været utrolig glad for at undervise Jeres allesammens børn, og jeg vil uden tvivl savne dem hver og én!

Jeg har været utrolig glad for at undervise Jeres allesammens børn, og jeg vil uden tvivl savne dem hver og én! Fredagsbrev d.3.2.2017 uge 5. Det er naturligvis aldrig rart at skulle sige farvel, og heldigvis har vi også tid til at øve os, for Michelle har valg at opsige sit job her på skolen med virkning fra 1.

Læs mere

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt.

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. Hold øje uge 11 Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. I denne uge afsluttede valgfagene. Et af valgfagene var

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

LENE KAABERBØLS HØG AAGAARD SVANEKIER

LENE KAABERBØLS HØG AAGAARD SVANEKIER LENE KAABERBØLS HØG AAGAARD SVANEKIER Vildheks et undervisningsforløb Du skal til at arbejde med bogen Ildprøven. Den er første bind i serien om Vildheks af Lene Kaaberbøl. Den har illustrationer af Anders

Læs mere

Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14

Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14 Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14 Formål Overordnet er formålet med undervisningen at styrke elevernes bevidsthed om og indsigt i det danske sprog og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Jeg

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto Læringsstile/ Kammeratskab/ Forventninger/ Klassetrivsel/ Klassesammenhold Årsplan for dansk i 5.kl. 2014-15 Uge Emne Materiale Fokus Andet 33-35 Skoleåret Årsplanen Fælles Mål; hvad skal vi Fælles mål

Læs mere

Årsplan for 1.a Tingagerskolen 2012-2013

Årsplan for 1.a Tingagerskolen 2012-2013 Årsplan for 1.a Tingagerskolen 2012-2013 Klassens sociale mål: I 1. klasse skal vi blive gode til: At lytte til og respektere hinanden. At hjælpe hinanden At passe på egne og andres ting At passe på hinanden,

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 Pædagogiske læreplaner. 6. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Bandholm Børnehus 2011 Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesker møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

UGEBREV nr. 23 uge 6. Årgang 3

UGEBREV nr. 23 uge 6. Årgang 3 UGEBREV nr. 23 uge 6 Årgang 3 Kære alle børn og forældre! Morgensamlingerne i denne uge har handlet om respekt på mange måder. Det er sådan, at alle lærerne skiftes til at stå for morgensamlingerne, og

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Helt ærligt Reklamer: trykte og digitale At give et indblik i og overblik over, hvad grundbogen vil byde på i løbet

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Til Herrens tjeneste -4

Til Herrens tjeneste -4 Til Herrens tjeneste -4 Indsigt som gave fra Helligånden (kende ånder, visdomsord og kundskabsord). Mål: At vide, at Helligånden giver os indsigt, visdom og kundskab som gaver. Disse gaver hjælper os til

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan dansk - 3. klasse M 13.08 20.08 27.08 03.09 Kunst Sommer- Læsekursus oplevelser 3.-4. O Norsk svensk Pennevenner F 10.09 17.09 24.09 01.10 8.10 Læsekursus Palle Faglig læsning Drenge- Pige emne 33 34 35 36 37 38 39 40 41

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Fællesspisning Tusind tak til støtteforeningen for dejlig mad i går aftes, og tak til alle børn og voksne for en hyggelig aften til fællesspisning.

Fællesspisning Tusind tak til støtteforeningen for dejlig mad i går aftes, og tak til alle børn og voksne for en hyggelig aften til fællesspisning. UGEBREV nr. 09 uge 41 Årgang 6 Temauge Vi har haft en rigtig god temauge, hvor der forhåbentlig er blevet flyttet lidt i vores hoveder, så vi ved hvad mobning er, og vi ved hvordan man er en god kammerat.

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Det er vores mål, at undervisningen tilrettelægges sådan, at eleverne skal kunne:

Det er vores mål, at undervisningen tilrettelægges sådan, at eleverne skal kunne: Årsplan 4. klasse Dansk 2017/18 Trine Person Det er vores mål, at undervisningen tilrettelægges sådan, at eleverne skal kunne: Deltage aktivt i undervisningen Samarbejde på flere planer Blive medansvarlige

Læs mere

Dansk på Viby Friskole

Dansk på Viby Friskole Dansk på Viby Friskole Formålet for faget dansk Danskundervisningen på Viby Friskole lever op til samtlige af de trinmål, der er beskrevet i Undervisningsministeriets krav til centrale kundskaber og færdigheder

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere