Årsberetning. Ryparken Lille Skole. Skoleåret 2006/2007.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning. Ryparken Lille Skole. Skoleåret 2006/2007."

Transkript

1 Årsberetning Ryparken Lille Skole Skoleåret 2006/

2 ÅRSBERETNING FOR RYPARKEN LILLE SKOLE SKOLEÅRET 2006/2007 Mette Lisbjerg Personalet i skoleåret 2006/2007 Endnu en gang skal der lyde en stor tak til de engagerede lærere, pædagoger, sekretær og pedeller -gamle som nye - der arbejder på Ryparken Lille Skole. I år søgte Peter orlov for at studere og Trine blev ansat i hans vikariat. Trine er gået til den med krum hals og har arbejdet dedikeret med sammenholdet i klassen og i øvrigt også med at indrette rummet flot og hyggeligt sammen med klassens forældre. I fritidsordningen bød året også på nye ansigter: Caspar blev ansat som en gennemgående figur i SFO, Asger startede som militærnægter og fortsatte som ansat på samme niveau som Caspar. Line startede efter sin praktikperiode i december-januar med faste timer 2 dage om ugen, Jonas der havde mange timer før sommer påbegyndte et studie og har nu færre timer i SFO. På kontoret skete der også en større omvæltning. Gitte holdt op efter rigtig mange gode år på skolen, som vi takker for. Maryanne er nu skolens nye sekretær og har slidt i det med at sætte sig ind i alle systemer og regler, samt at opbygge nye rutiner. Maryanne er med sit store udsyn og imødekommende væsen allerede blevet en vigtig person på skolen for både børn og voksne. En ganske særlig ny forbedring er det også, at vi har fået Britt ansat i køkkenet. Fra 1.marts indtrådte Britt i sin nye stilling som fleksjobber efter en lang arbejdsprøvning, som skolen jo har nydt rigtig godt af. Det har lettet arbejdet med madordningen ganske betragteligt og medført, at lærerne i vid udstrækning ikke deltager i madlavningen, men bliver i klasserne. Det er på den ene side sørgeligt, for det er både sjovt og lærerigt at være sammen med børnene i køkkenet, men samtidig har det også været meget opslidende. Lærerne er dog stadig sammen med Britt og børnene om at lægge planer for ugens menu samt at klare opvasken. Og maden! Ja den er også blevet forandret. Vi får nu varm mad næsten dagligt, hvilket de fleste børn jubler over! 2

3 Arbejdsformen blandt personalet Kurser: Lisbeth har deltaget i kursus om dansk for mellemtrinnet. Yvonne har taget et 14 dages kursus i vilde værkstedsaktiviteter Jimmy, Louise og Trine var sammen på engelsk kursus med de sidste nye trends. Inger deltog i kursus og læsning og litteratur for indskolingen. Kirsten var på kursus i den professionelle skole-hjem samtale. Anette har været med til Fantastiske fortællinger og appreciative inquiry. Maryanne har været på kursus i vores løn og bogføringsprogram, samt nye regler. I marts afsluttede jeg min 2-årige uddannelse i systemisk ledelse fra Dispuk. Det har været en spændende og engagerende uddannelse, hvor udgangspunktet hele tiden har været at teori og praksis knyttes sammen vi har øvet os på os selv med selvoplevede eksempler. Særligt har vi trænet interview teknik. Dette har haft en indflydelse på praksis på skolen. I lærergruppen har vi afprøvet flere af de samme teknikker og brugte bl.a. lærerweekenden i oktober på træning. Fidusen skulle gerne være at vi bliver dygtigere til at lytte aktivt og på den måde få en større forståelse for hinanden, mens vi samtidig skaber mening sammen og opbygger tillid. Ligeledes har vi også benyttet metoden mere aktivt i pædagogiske diskussioner. Pædagogik Efterfølgende vores første øvelser i interviewteknik afholdt vi et fælles kursus for lærerne i en metode der hedder løsningsfokuseret samtale. Ideen er at fokusere på fremtiden frem for fortiden og at lytte efter kompetencer. Problemer skal ses som færdigheder, der endnu ikke er lært. Derfor skal samtalen med barnet ikke handle om det barnet ikke kan, men om det der skal læres, hvordan det kan læres og hvilken hjælp, der vil kunne befordre læringen. Også her trænede vi interviewteknik for netop at kunne hjælpe hinanden med at formulere positive mål, hvilket faktisk er meget svært, fordi det ligger langt fra den dagligdags opdragelse, vi selv har været igennem. Med udgangspunkt i det vi gerne så ændret, adfærd der skulle høre op, prøvede vi at hjælpe hinanden til at opstille konstruktive kriterier. I den løsningsfokuserede samtale skal vi opstille positive mål for børnene og samtidig gøre dem konkrete, så både vi og børnene kan genkende forandringerne, når de sker. Det er en rigtig dejlig metode at bruge fordi den er håndgribelig og både børn og voksne oplever at de får hjælp til det der er svært. Det er klart at den måde at tale på også smitter af på samværet mellem de voksne. Som en af de voksne sagde på den pædagogiske weekend de andre bliver så interessante, når man taler sammen på den måde. Når kurser og arbejdsmetoder som disse er noget vi prioriterer, hænger det sammen med at opdragelsen til at indgå i fællesskabet er en meget stor del af skolens liv og på nogle punkter også en byrde for de voksne på skolen. Opdragelse er et emne der fylder utroligt meget i læreres og pædagogers bevidsthed, og kræver en konstant opmærksomhed i dagligdagen. Ofte er man som lærer optaget af det faglige indhold i dagens program, men når aldrig dertil hvis man ikke arbejder på den opdragelsesmæssige side af sagen først og sidst ja hele tiden. Emnet har været vigtigt for os at fokusere på i år, fordi vi mere eller mindre havde en oplevelse af disciplinkrise, et normskred, hvor vi hele tiden skulle være på mærkerne for at markere os. Vi ønskede ikke at komme ind i en vred trummerum med konfrontationer og mistillid. Derfor gjaldt det om at være på forkant at få bøtten vendt ved at forebygge og gøre rammerne for de ønskelige handlinger tydeligere. Vi besluttede at se på den røde tråd i de små nære ting vi gør i dagligdagen, dels for at se om vi gør det vi ønsker at gøre, studere resultaterne og dels for at skabe så stor sammenhæng 3

4 som muligt i hele institutionen. At samstemme og vise gennem de små ting at vi har et værdifællesskab. Det særlige ved det arbejde vi gjorde var, at vi så på hvordan tingene blev skabt altså gik ned i detaljerne af hvordan vi udmønter vores værdier. Det blev nogle rigtig spændende diskussioner med energi og iderigdom. Kort efter vores pædagogiske weekend skrev jeg lidt om de mange forskellige ting, vi havde diskuteret for at opbygge fælles fodslag og skabe gode rutiner, der giver ro til undervisningen. Her kommer et par eksempler: - på madholdene har vi aftalt at alle hold skal skabe klarhed over og nedskrive, hvem der hjælper de små børn med at få mad til frokost, hvem der arbejder sammen, hvem der henter mad til bordet, hvem der skænker drikkevarer op, hvem der deler opgaver ud hvornår osv. Således at de ældste meget lettere vil være i stand til at varetage opgaver I synes antageligt, at dette er meget naturligt, men ofte kan vi møde stor modstand hos de store børn om sådanne aftaler. De gider ikke al den palaver og brokker sig over voksne, der stiller krav. Samtidig kan vi som voksne se en tydelig forskel på hvordan madholdene fungerer alt efter om børnene på denne måde får hjælp til at overskue opgaverne eller gør som det passer dem. Bygningerne Der har været masser af aktivitet rundt om i huset i år dog ikke alle sammen lige synlige. Niels og Leif har bl.a. været godt i gang med at tømme den store kælder med henblik på en ombygning en gang i fremtiden. Det er tyndet voldsomt ind i beholdningen af skidt og kanel. Vinduerne på bagsiden af huset er næsten alle færdig malet. Loftet på det kolde toilet er blevet forsænket, i håb om at det vil gøre det lettere at opvarme rummet. Jubii, vi har også fået etableret en forhave med bøgehæk og græs. Den er allerede en attraktion. Børnene har siddet der på tæpper. Der har været højtlæsning i timerne. I øjeblikket har Britt kastet sig over havens BED og er ved at plante kønne blomstrende planter.. Støvsugerne i den lange gang har fået skabe. Vi har fået nye 2 fjernsyn med dvd på rulleborde et til forhuset og et til storrummet. Vi har haft ubegribeligt mange skader på vinduerne og er begyndt at udskifte nogle af dem til plexiglas. Cykelskuret er revet ned og et nyt skal opbygges. Der er kommet en magnetisk opslagstavle på stolpen ved køkkenet. Dette skoleår var genstand for en stor og tung beslutning I tror måske det er let!- Vi indførte papirshåndklæder ved alle håndvaske og automater til sæbe. Det må indrømmes at være rart og føles bestemt renere end de gamle våde håndklæder. Sæben er dog også stærkere og kan være lidt hård ved tør hud. Vi prøver derfor også at have et mildere stykke håndsæbe liggende ved vasken. 4

5 5

6 MINIKROG Kirsten Plank Olsen Storyline I Minikrogen arbejder vi hvert år med 1-2 storylineforløb, der strækker sig over 3-5 uger. Storylinemetoden består af tematiske, problemorienterende undervisningsforløb, hvor det karakteristiske er, at undervisningen ikke kredser om et centralt emne, men er fremadskridende som en fortælling følger en storyline. I Minikrogen tager de tematiske forløb udgangspunkt i fx eventyr eller en butiksgade. Børnene lærer i en oplevelsespræget tilgang ved at opdage, udforske, reflektere, samtale og handle. De kommer i fortællingens univers til at arbejde med den virkelighed, de kender, så de udvider deres forståelse af verden. Storylineforløb er tilrettelagt, så der arbejdes: I fortællingens form Sådan, at den faglige og saglige læring sker i den kontekst, storylinen giver Sådan, at der tages udgangspunkt i den viden om verden, børnene allerede har, og at denne forståelse udfordres. Problemtaklende Sådan, at børnene er aktive i læringsprocesserne. Sådan, at børnenes kreativitet og argumenterende tænkning værdsættes Sådan, at fortællingen visualiseres ved, at børnene skaber modeller af deres forestillinger. Når man arbejder med storyline, er den ydre ramme fleksibel og en aktivitet kan let føre videre til den næste. Det er en glidende proces, hvor problemstillinger opstår og afføder nye diskussioner. Arbejdet foregår på tværs af fag, men fag som dansk og billedkunst vil altid indgå i et storylineforløb. Børnene arbejder i hele forløbet i grupper, hvor de bl.a. diskuterer og laver lister, som de bagefter fremlægger, og det er også i grupperne, de arbejder med udformning af deres personer. De særlige opgaver i grupperne (f.eks. referent, den der fremlægger og den, der henter materialer) går på skift mellem børnene, så alle får prøvet. Børnene skal undersøge, afprøve og eventuelt forkaste påstande og finde frem til egen løsning. I storylineforløbet om butiksgaden vælger børnene hver deres butik, som de vil fremstille. De arbejder med udstillingsvinduerne, facaderne (skilte, åbningstider, gadevarer), de laver varelister med priser og butiksindehavere. I dette forløb er der rigtig meget arbejde med matematik, men bestemt også med de fabulerende og det kreative. I eventyrforløbet bygger de eventyrlandet op med fx slot, skov. De vælger hver deres eventyrfigur, som de fremstiller og finder frem til deres figurs personlighed og særlige egenskaber. I dette forløb er børnene med til at bestemme afslutningen på forløbet på historien og dermed forløbet. Der kommer en drage til landet og børnene finder frem til, med udgangspunkt i deres personers evner, hvad denne igangsættende hændelse får af konsekvenser for det videre forløb. I løbet af sådan et forløb kan børnene i perioder selv vælge hvilke aktiviteter, de vil arbejde med. De selvstændige aktiviteter knytter sig til det overordnende emne i forløbet. Det kan 6

7 f.eks. være at handle i købmandsbutikken, som bliver indrettet i et hjørne af Minikrogen eller eventyrligt udklædningstøj, der kan bruges i små teaterstykker. Derudover er der en masse dansk- eller matematikaktiviteter, som har direkte tilknytning til historien og derfor opleves som relevant og vedkommende. Fordelene ved at strukturere undervisningen i en storyline Børnene øver sig i at tage ansvar for egen læring, i og med at aktiviteterne i historien forudsætter brug af nogle faglige færdigheder. Et storylineforløb giver introduktion til og træning i gruppearbejde. Aktiviteterne i grupperne giver anledning til at børnene leder og fordeler deres arbejde selv, således at de forskellige funktioner varetages på skift. På den måde erfarer børnene vigtigheden af medansvar og gensidig afhængighed ved løsningen af arbejdsopgaverne. Det afdækker så at sige børnenes tavse viden, som de bringer med sig fra fx rollelegen, om hvordan man organiserer et kollektivt stykke arbejde. Alle i gruppen inddrages med både ideer og arbejdskraft. Arbejdet foregår på tværs af fag. Den ydre ramme er fleksibel og en aktivitet vil let føre videre til den næste. Det er således en glidende proces, hvor problemstillinger opstår og afføder nye diskussioner. Når arbejdet for alvor er kommet i gang, opstår der let det flow, som vi hentyder til, når vi snakker om, at børnene arbejder rigtig godt. I praksis er det svært for børnehaveklassebørn, at arbejde på den måde, og det er i vid udstrækning de voksne, der får ideerne og planlægger forløbet, men aktiviteterne i storylineforløbet er en indføring i nogle arbejdsmetoder og rammer, som de arbejder videre med i de kommende år. Ved at lægge de faglige aktiviteter ind i en appellerende ramme, hvor børnene også skal handle i forhold til udviklingen i storylinen, bygger man et fundament, som deres sociale og organisatoriske kompetencer kan bygges på. Det er ikke for meget at sige, at børnenes udvikling mod samarbejdende, demokratiske individer kan skydes i gang med et godt storylineforløb. 7

8 1. KLASSE Inger Torbensen Dansk i 1. klasse I danskundervisningen har vi vekslet mellem perioder med fokus på specifikke danskfaglige aktiviteter og andre perioder med mere kreative forløb. En stor del af undervisningen i dansk går med at udvikle børnenes færdigheder inden for sproglig opmærksomhed, bogstavkendskab, håndskrivning og læsning. Målet er, udover at lære børnene at læse og skrive, at give dem lyst til at bruge disse færdigheder og opleve glæde ved at læse små lette frilæsningsbøger og skrive egne små tekster. I løbet af året er der sket en stor udvikling med klassen som helhed. Det gælder både læse- og skrivefærdigheder. Der er nogle børn som mest læser i læsebogen, men der er også en del børn som læser selvstændigt i frilæsningsbøger. Nogle børn læser endog i børnebøger eks. Ole Lund Kirkegaards bøger eller Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe. Emner i dansk og billedkunst i 1. klasse Fra et lærersynspunkt er det tydeligt at se, at det er vigtigt at der er tid til faglig fordybelse i de forskellige emneforløb, man laver i løbet af året. Cirkus-optræden på Minifestival i Sorø I september måned havde vi et fælles cirkus-forløb sammen med 2. klasse. Forløbet var en følge af en invitation fra Sorø Friskole om deltagelse i en Minifestival for børn i indskolingen. Børnene syntes, at det var sjovt at optræde med cirkus, og de fik lavet en rigtig fin forestilling, som de viste for de andre deltagende skoler. Der var linedansere, mavedansere, hulahop-artister, børn i kamel-kostume, breakdancere, klovne, jonglører og akrobater og et par sprechstallmeistere til at præsentere forestillingen. Udover at det var en dejlig dag på Sorø Friskole, var det også et godt forløb for børnene, hvor de dels fik brugt deres krop og leget cirkus og dels var sammen på tværs af alder med 2. klasse-børnene. Endnu engang tak til de forældrehjælpere som var med på turen. Dragehistorier I januar havde vi et forløb med dragehistorier. Forløbet startede med at børnene fik læst nogle forskellige eventyr op, hvori der optrådte drager. Bagefter fik børnene tilbudt nogle forskellige billeder med eventyr-elementer: eks. drage, ridder, slot, prinsesse mv. Børnene blev herefter opfordret til at digte deres egen drage-historie, og kunne vælge mellem selv at tegne billeder til, eller at anvende de udleverede billeder. Børnene fil lavet nogle rigtig fine historier, som blev læst højt i klassen. Heerup I billedkunst havde vi i februar et forløb om billedkunstneren Henry Heerup. Jeg læste en bog op for børnene om Heerup. Bogen var skrevet for børn og handlede om Heerups liv og de forskellige materialer han arbejdede med i sin kunst. Deriblandt maleri, stenskulpturer og skulpturer af genbrugsmaterialer. Vi talte om Heerups valg af stærke farver i sine malerier, hvad symboler er, og om hvilke 8

9 symboler Heerup typisk brugte. Og vi talte om indholdet og motiverne i billeder og skulpturer. Børnene var herefter på kunstmuseet Louisiana og havde et forløb med skoletjenesten om Heerup. De så udstilling om Heerup, tegnede og fremstillede selv modeller. Selve besøget på Louisiana kom i stand ved at en forælder fra 1. klasse arbejder på Louisiana. Børnene var afsted med en gruppe af forældre, mens vi lærere havde personaleweekend. Så ud over at børnene fik meget ud af selve forløbet, var dette et eks. på, hvor meget det betyder med et godt forældresamarbejde omkring klassen. De fire årstider emne med Minikrogen I marts måned arbejdede 1. klasse sammen med Minikrogen om emnet de fire årstider. Det faglige fokus i dette forløb var billedkunst og dansk. Børnene hørte Vivaldis De fire årstider, vi sang sange og lavede billeder om årstiderne. Inden vi gik i gang med billederne talte vi med børnene om typiske træk ved de forskellige årstider. Samtalen havde udgangspunkt i gruppearbejde med aldersblandede grupper, hvor børnene havde lavet deres egen brainstorm om en given årstid. I løbet af emne-perioden kom børnene til at arbejde med forskellige billedteknikker og materialer. Hvert barn fik lavet 4 forskellige billeder: forårsbilledet blev lavet som rive-teknik i silkepapir, sommerbilledet var fedtfarve på sort papir, efterårsbilledet var acryl-maleri på rigtig lærred. Endelig blev vinterbilledet malet i acryl på papir. Børnene var meget opslugte af billedarbejdet og det virkede som om, at de nød at have tid til at fordybe sig i arbejdet med deres billeder. Ud over selve billedarbejdet skrev børnene også om de forskellige årstider. De fik lov at vælge imellem at skrive årstids-ord, skrive sætninger eller lave et lille digt. Ind imellem billed-og skrive-arbejdet kunne børnene selv vælge mellem aktiviteter, så som frilæsning og diverse ordspil. Breve til bedsteforældre I april måned har børnene skrevet til deres bedsteforældre og bedt dem skrive tilbage og fortælle om deres skolebarndom. Bedsteforældrene har været med på ideen og har skrevet tilbage og fortalt om, hvordan det var at gå i skole, da de var børn. Det har været rigtig spændende og interessant at høre om ligheder og forskelle mellem dengang og nu. Dukkespil I maj måned har vi haft et billedkunst-dansk-forløb med små dukkespil med stangdukker. Som optakt til forløbet fik børnene at vide at de eksempelvis kunne vælge mellem: At digte egen historie og selv finde på dukker. At bruge figurer fra læsebogen, som de klippede ud, malede og lavede en historie om. At læse en frilæsningsbog og fremstille dukker som passede til historien. Børnene gik sammen i 5 grupper. Alle lavede stangdukker i karton, som de selv malede. Dukkespillene virkede som en god aktivitet, der gav mulighed for såvel leg som læring. Børnene digtede en historie og fandt selv på replikker. De udtrykte sig mundtligt, når de agerede fortæller og sagde dukkernes replikker. Desuden fik de mulighed for at stå frem og spille for andre, samtidig med at de kunne gemme sig bag dukken. Endelig fik de gjort sig nogle erfaringer med at arbejde sammen i grupper og få det til at fungere indbyrdes. 9

10 Spillene blev vist for forældre i 1. klasse samt for børnene i Minikrogen. Musik-dramatisk fortælling I juni har vi sammen med Louise arbejdet en uges tid med en musik-dramatisk fortælling, der hedder Trip, Trap, Trulle og kæmpen Dum-Dum. Her havde børnene gode muligheder for at bygge videre på de færdigheder, de havde tilegnet sig i forbindelse med dukkespillene. Ugen gik som en leg. Det var en fornøjelse at se, hvor glade børnene var for at arbejde med teater. De var hurtige til at lære deres replikker. Ligeledes var der god energi på at lære rappen og sangene. Overordnet set har det været af stor betydning, at vi har arbejdet med forskellige emne-forløb i løbet af året, sideløbende med arbejdet med læsning og skrivning. Dels giver det anledning til samtaler i klassen om verden dels giver det anledning til at man laver aktiviteter, der taler til såvel hoved, som krop og hænder. Det giver god energi i undervisningen, når der er tid til fordybelse og det påvirker også det sociale liv i klassen i en positiv retning, når man arbejder sammen om et fælles projekt. Socialt Der er en behagelig atmosfære, og det virker som om børnene har det rart med hinanden og leger godt i pauserne. For at sikre at alle børn har nogle at lege med, er vi i den senere tid begyndt at lave legeaftaler inden pauserne starter. Det virker som om, at det er en god ide, der også giver børnene anledning til at lege i nye konstellationer og dermed lære hinanden bedre at kende. 10

11 11

12 2. KLASSE Trine Ø. Larsen August: Anden klasse fik en ny lærer. Peter skulle læse engelsk et år på RUC, og jeg blev hasteansat som årsvikar. Og før jeg vidste af det, var jeg en del af en masse livlige elevers liv. Pludselig skulle de forholde sig til en ung grøn lærerinde. Det tror jeg siden de har vænnet sig til. September: Så kom en rum tid med at lære hvordan man går i anden klasse. Lejrskolen var en sjov oplevelse for alle og siden var det en kulturelt spækket måned. Vi var en tur gratis i biffen og se Den grimme ælling - og mig, i forbindelse med Buster børnefilmsfestival. Og så fik klasseværelset en ordentlig overhaling. Med hjælp fra ni kreative forældre fik vi omdannet klassen til en supertjekket børneplanet med sofa, hjemmegjorte puder med børnenes egne tektiltryk, nye opslagstavler og ikke mindst hvide vægge. Især sofaen har siden været stærkt ombejlet. Hurtigt fik vi heldigvis lavet en regel der deler brugsretten fifty fifty drenge og piger imellem. I slutningen af måneden samarbejdede vi med første klasse, - Inger og Louise, om et cirkus show til en minimusikfestival for Lille Skoler. Vi øvede i et par uger med trylleri, gøgleri og badutspring. Det blev til et brag af et show. Vi tog tirsdag den 21 september til Sorø Friskole, hvor vi sammen med to andre lille skoler var med til at danne rammerne om første minifestival nogensinde. Det var en fortryllende dejlig solskinsdag med ansigtsmaling, ægte natur med ægte klatretræer, åbne vidder i alle retninger og en gammel lade hvor vi på skift optrådte for hinanden. Ryparken brillerede med mavedans, cirkus hest(kamel), trylleri, akrobatik og ikke mindst god musik. Omkring samtidig med dette gøgleri, kom der en ny pige til den pigefattige klasse. Olivia, som hurtigt faldt til og meget hurtigt proklamerede, at det føltes som om hun havde været blandt Lille- skole rødderne altid. Oktober: Efteråret kom snigende og før vi vidste af det, var vi i gang med en kreativ uge sammen med vores madhold. Det blev til mange sjove bud på skoleudsmykning. Efterårsferien som fortjent og siden fulgte en aktiv faglig måned. November: Sisi og Pipin, som er fortsættelsen til Nisserne i Ådal og Viggos Verden, er læsebogen i år, og vi kom via denne bog godt i gang med læsning, så alle kom med på læsevognen. Også her var vi kulturelt privilegerede og kom gratis i det Kongelige Teater sammen med 1. og 3. klasse og så Fyrværkerimesterens datter. Hele klassen var med, og alle virkede meget imponerede, jeg selv inklusiv. December: En julet måned med nisse-venner, oppyntning i klassen og adskillelige nissegaver. Blandt andet kom orangutangen Hannibal til Verden i en blå kuffert med diamanter og en weekenddagbog. Han er stadig en populær fætter, og ikke kun blandt pigerne. Klassen blev super hyggelig med glitterkugler, julestjerner, julehistorier og ikke mindst en sød praktikant. Natasja fra Blaagårds Seminarium var praktikant i bl.a. 2. klasse i december og januar måned. Hun lavede et eventyr emne med dem, som gik ud på oplæsning af en masse gakkede eventyr samt deres egen produktion af eventyr med illustrationer. December bød også på endnu et kreativt pusterum med Byugen hvor der i år også var et sjovt fimo-ler værksted med mange ansatte. Det var sjovt at arbejde sammen med 12

13 mange forskellige børn og ikke mindst, for mit vedkommende, at være en rigtig boss med lønforhandlinger og forskelsbehandling. Januar: Her stod praktikant Natasja for programmet, og anden klasse legede med eventyr, de læste forskellige eventyr og skrev parvis nogle spændende historier selv. I januar fik vi også afholdt et forældre møde og nogle gode skole-hjem samtaler. Arbejdsmæssigt kunne jeg se at anden klasse virkelig var begyndt at være en mere harmonisk og samarbejdsvillig børneflok. Februar: En måned med Vinterferie, og en masse læsning og socialt arbejde i klassen. Blandt andet bød februar på nogle gode klassemøder for at fremme klassens sociale liv. Der var også både et drengemøde hvor det blev besluttet at drengene i anden klasse virkelig skulle prøve at forbedre deres opførsel. Det kan stadig være svært at være i skole hvor man skal alt muligt og ikke bare kan tegne og lege. I februar fik de også nye pladser som stadig er aktuelle. Den kontinuerlige læseundervisning udfra Sisi og Pipins læsebog suppleres i februar af den sjove Skrivevejen, som kommer rundt om alle mulige skriftlige aspekter i anden klasse. Vi arbejder desuden med rim, sætninger og undringsspørgsmål. Marts: Denne måned var virkelig spændende, intens og lærerig for hele selskabet. Vi skulle nemlig lave teater sammen med 3. klasse. Det blev den folkekære Ronja Røverdatter der måtte stå model til to unge læreres famlende omskrivning og skøre fabulerende omgang med et ti år gammelt manuskript. Det blev dog ganske udmærket. Rollefordeling var overraskende heller ikke det store problem. Tredjeklasserne besatte de større roller med Celine og Jacob i hovedrollerne som Ronja og Birk. 2. klasse børnene blev langsomt transformeret til farlige skovhekse, morsomme rumpenisser, nævenyttige Borka - og Mattisrøvere, underjordiske elvere, for ej at forglemme nogle sindssygt dygtige musikere og lydmand. Der blev øvet og tilrettet replikker, mimik og fremtoning. Igen her havde vi fornøjelsen af en praktikant; Judy, som er fra N. Zahles seminarium. Derudover er hun også mor til Tobias, og er en super sej kommende lærer. Ud over hende, var vi så heldige at være mange dygtige voksne på projektet, Ulla, Leyla, Louise, Judy, Casper, og Jimmy og jeg. Der var uundgåeligt nogle kampe, for at overvinde sceneskræk, generthed og for rigtigt at komme ind i de respektive roller. Men det er jo ikke en teater-fikseret skole for ingenting, og det blev slutteligt til et fantastisk teaterstykke, med fire gange sublime forestillinger, et vanvittigt imponeret publikum og ikke mindst nogen meget stolte lærere. I teaterperioden nåede vi også forbi Niels fars børneteater. Her så vi en spændende forestilling med levende dukker og hvide mænd, en farce om magt og kontrol. Og en hel formiddag havde vi æren af kropslig udfordring formidlet af Miamandas dygtige dansefar, Birger. Vi lavede spejldans, salsa ryst og mimiske spilopper som inspiration for vores teater. På egne baner, lærte børnene et sejt trick til effektiv beskedformidling, og nej det er ikke sms. Næh, eleverne lærte, at når den voksne strækker armen i vejret med flad hånd og kigger forventningsfuldt på uret, betyder det at man fluks skal gøre det samme, og ikke mindst, tie fuldstændig stille imens. Så er der nemlig ro så man ikke skal slide på sit stemmebånd. Både 2. og 3.klasse var så gode til det, at det kostede mig kage til hele baduljen. Men det var også 13

14 det værd, for siden har det stadig vist sig at virke rigtigt godt, dette her stilheds trick. Denne teaterperiode har helt sikkert også medfødt nye venskaber mellem de to klasser, samt nogle personlige og sammenholdmæssige sejre og klassen har siden været mere harmonisk. April: Så kom en tiltrængt Påskeferie og siden har vi fået endnu en pige i klassen, Josefine. Så nu er der næsten ligelig kønsfordeling i lopperne og pigegruppen har fået endnu en sød veninde. Desuden bliver Knut, den forældreløse isbjørn fra Berlin Zoo en dille i klassen. Han er stadig hot. Maj: Vi arbejder med troldehistorier og skabelsesberetninger hvor vi hører forskellige versioner og fabulerer egne underfundige beretninger. Vi laver også sjove dyre-sætninger som bliver illustreret. Og vi får skrevet en god og inspirerende velkomstfolder til de nye børn i Minikrogen om hvordan det er at gå der. Anden klasse var virkelig ansvarlige og rigtig gode til at få afviklet dette projekt. Det betyder meget at de glædeligt vil give nye børn en varm velkomst og det var helt hyggeligt at skrive om hyggestunder med billedbøger og andet hyggeligt fra tiden i Minikrogen. Og vi glæder os til at se det endelige resultat. Samtidig er maj måneden med korte uger grundet helligdage, klassen får et tilhørsforhold til en lille bille, vi laver personlige t-shirts og lærer i den forbindelse lidt om symboler. Juni: Den sidste måned bliver spændende. Især når vi i uge 23 skal have et intensivt miniforløb om Mozambique i Afrika. Jeg har boet der for 8 år siden og Aske skal derned til juli et halvt år. Og så bliver det en varm måned med sjove timer, masser af kreativ læsning og skrivning. 14

15 3. KLASSE Jimmy H. Rasmussen I starten af skoleåret blev der brugt noget tid på at komme ordentligt ind på hinanden, eftersom jeg overtog klassen der, og tidligere ikke har haft meget med den at gøre. Børnene viste sig heldigvis hurtigt at være åbne overfor mig og min måde at gøre tingene på et perfekt udgangspunkt for de mange dejlige timer vi efterfølgende har brugt med hinanden i årets løb. Opdragelse Ret tidligt i forløbet blev det første og største fokuspunkt, at 3. kl. skulle være mere modtagelige for undervisning. Det lyder måske enkelt, men med en glad og energifyldt gruppe børn, der generelt har meget at sige om det meste, er det en nødvendighed med en høj grad af respekt og forståelse børnene imellem, for at alle kan føle sig trygge og få mulighed for at blive hørt. Derudover er det naturligvis vigtigt, at alle er velforberedte og klar til at modtage undervisning, når de møder op i skole. Derfor er der blevet holdt meget stramt fast i den opdragelsesmæssige del: Hver mandag er startet med, at alle skal fortælle, hvad de har lavet i weekenden. Det har været en givtig og hyggelig måde at starte skoleugen på. Børnene er gradvist blevet bedre til at udlede det mest væsentlige fra weekendens forløb og er ligeledes blevet bedre til at forklare sig kort og tydeligt. Endvidere er det nu, i højere grad, muligt for dem at sidde stille, lytte aktivt og spørge interesseret ind til hinanden i stedet for, som i starten af året, kun at fokusere på deres egne historier. Derudover er det ganske værdifuldt for børnene, at skulle være på og få et indblik i alle de andres liv uden for skolen. Der er også blevet fokuseret på, at have styr på sine ting. Der er ofte, i perioder hver dag, blevet tjekket op på, at alle har styr på bøger, penalhuse og postmapper. At tale pænt til hinanden, lytte, udvise respekt for andre i klassen, vente på sin tur samt at have en sammenholdsfølelse i forhold til klassen, er andre områder, som vi har brugt en masse energi på, og som har været medvirkende til, at klassen er meget velfungerende! Fagligt Udgangspunktet for den faglige del af danskundervisningen har været undervisningssystemet Ny dansk i tredje. Dette består af en grundbog med en række tekster samt arbejdsbog med tilhørende opgaver. Teksterne er samlet i en række temaer, der tager udgangspunkt i børnenes verden, og derigennem har vi bl.a. behandlet emnerne fritid, venskab, problemer og kendte børnefortællinger. Gennem den fælles læsning af teksterne har børnene fået en fælles sproglig og indholdsmæssig referenceramme, som er blevet brugt som udgangspunkt for samtale og mere kreative aktiviteter, hvor børnene eksempelvis har tegnet, malet og lavet mindre plancher eller historier. De tilhørende opgaver i arbejdsbogen har været med til at støtte læseindlæringen samt konsolideret indholdsforståelsen. I sidste uge blev 15 minutters læsning pr. dag med dansk (3 gange om ugen) indført. Børnene har her en frilæsningsbog, der passer til den enkeltes niveau, som de selv skal tage med. Efter endt læsning skal de lave et kortere oplæg med referat og vurdering for resten af klassen. Mellem de forskellige emner, har vi haft mindre grammatikkurser, der generelt har rettet sig mod en begyndende indsigt i de forskellige ordklasser med vægt på navneord, udsagnsord og tillægsord. I løbet af 3. klasse går børnene fra børnestavning (Hvor ord gerne må staves som de lyder) til voksenstavning. Vi er derfor begyndt at fokusere på korrekt stavning i de kortere ord i det daglige. Derudover har der siden jul været ugentlige diktater. 15

16 Billedkunst 3. kl. har haft en ugentlig billedkunsttime, hvor der er lavet mindre projekter. Fokus har været på, at introducere børnene til arbejdet med forskellige teknikker og materialer som eksempelvis tegning efter levende model, stilleben på museum, stoftryk og malerier. Derudover har vi haft 3 forløb på 3 gange 3 timer med 4. og 5. kl., der er brugt på større, spændende projekter: Produktion af egne masker i gips, croquis/arbejde i ler samt et tegnekursus med studier i perspektiv. Der har været rigtig god energi omkring projekterne og samarbejdet klasserne imellem og resultaterne har været flotte! Teaterperioden Hele februar måned blev brugt på årets teaterstykke, som vi lavede sammen med 2. klasse. Vi havde valgt at lave Ronja Røverdatter, og efter en let omskrivning, blev rollerne fordelt de største til 3. klasse. Børnene spillede selv hovedparten af musikken og arbejdede generelt rigtig flot og seriøst med stykket. Det meste af tiden blev brugt i mindre grupper på indøvelse af replikker og sceneoptræden. Det var et stort arbejde, og såvel børn som lærere gik flere gange meget trætte hjem fra skole, men det hele endte til gengæld ud med 4 rigtigt flotte forestillinger, så det var det hele værd! Det var en virkelig sjov og lærerig periode, hvor især samarbejdet mellem 2. og 3. klasse udviklede sig godt. Alle var da også utroligt positive i den efterfølgende evaluering. 16

17 4. KLASSE Nils Kristensen Flyttefilmsprojekt i danskundervisningen Året I 4. klasse har vi i år arbejdet med genrer både gennem læsning og gennem skriftligt arbejde. Vi har sammen læst Bjarne Reuters En som Hodder og bearbejdet bogens indhold. Især har bogen givet os anledning til at arbejde med metaforbegrebet og de forskellige planer, som historien bevæger sig igennem. Børnene har selv læst sagnet Hedin og Høgne og den evige strid, som de har skrevet en boganmeldelse af. Derudover har vi haft et fabel skriveværksted med to mål, dels at stifte bekendtskab med fabelgenren og dels at sætte fokus på at kvalificere børnenes historiefortællingsevner. Teaterperioden startede vi 2 uger tidligere end berammet med at skrive manuskriptet, sammen med børnene, udfra en given historieramme. De 2 uger var rigtigt godt givet ud, fordi børnene fik ejerskab af historien og dermed også teaterstykket. Endelig har vi brugt meget god tid og energi på et flyttefilms projekt. Flyttefilm Vi startede flyttefilmsprojektet med at børnene gruppevist læste 3 små historier. Historierne blev fremlagt for klassen og i fællesskab bestemt de sig for at de ville filmatisere historien kartoffel Kaj. Historien ligger på under 4. klasse, hvis nogen skulle få lyst til at læse den. Børne arbejdede derefter parvis med at lave et storyboard af historien. Derefter fik vi i fællesskab fundet alle personer og dyr som skulle deltage i vores filmversion af historien. Børnene fik sneget et par ekstra dyr ind i historien. Personerne blev delt ind i hovedpersoner og bipersoner, og børnene gik derefter i gang med, 2 og 2, at lave karakterkort på henholdsvis en hovedperson og en biperson. Karakterkort er en formaliseret måde at lave personkarakteristik på, hvor børnene skal tage stilling til: 17

18 Persontype. (menneske, dyr, fantasifigur, helt, skurk) Navn. Alder. Hvordan ser personen ud. Hvordan er personen. Hvad er personens stærke sider. En tegning af personen. Vi valgte at lave figurerne i 3 dimensionalt materiale modellervoks, som har den gode egenskab, at det kan bøjes og trykkes og idet hele tage modellers, imens man tager billeder af det. Derfor skulle kulisser, landskab og bygninger også laves i 3 dimensioner. Der blev lavet bygninger, haver, fortov og marker enkeltvis, så de passede til figurernes højde. Enkeltdelene blev sat sammen, så de udgjorde de scener, vi skulle optage. Hele den by, som historien foregår i, blev også lavet i meget mindre størrelse, da vi på storyboardet kunne se, at vi skulle flyve hen over byen i starten af filmen. Rent danskfagligt var opbygningen af scenerne og deres enkeltdele en praktisk måde at angribe en miljøbeskrivelse på. Det var skønt at se, at de billeder historien havde skabt i børnenes hoveder, blive til rigtige steder og ting i vores filmprojekt. De 2 figurer som børnene havde lavet sammen parvis fik de også ansvaret for. De skulle indtale deres replikker og flytte figurerne, når de var med i en scene. Selve indtalingen filmede børnene med et digitalt videokamera. Senere i processen bliver video og lyd skilt ad, og lyden lagt over på den animation de passer til. Animationsarbejdet er en langsommelig proces, da der jo skal 25 billeder til at lave 1 sekunds film. Figurer og ting på scenen skal flyttes mellem hver billede der bliver taget. Børnene arbejde i produktionsgrupper, hvor 2 styrede det videokamera og den computer vi optog med. 1 til 5 af børnene flyttede figurerne på scenen. Vi er nu nået op på at have lavet ca billeder, som svarer til næsten 7 minutters film. Alligevel overraskede det mig, at selve animationsoptagelserne tog så lang tid, som det altså gør. Faktisk så lang tid at vi ikke nåede at blive færdig med filmen inden for den afsatte tid. Derfor har vi måtte arbejde videre med animationerne samtidig med, at vi er gået videre med nye danskemner. Sådan at en gruppe har arbejdet med filmen og de 2 andre grupper i klassen har arbejdet med det nye danskemne. Grupperne har skiftet efter hver lektion. Musik og lydeffekter Under filmforløbet var vi så heldige, at det kunne lade sig gøre at omlægge nogle af Louises musiktimer hos de andre klasser til at være musiktimer for 4. klasse. Det betød at børnene fik lavet og skrevet tekster til 3 sange, som vi kunne bruges til filmmusik. Sangene optog vi direkte på en bærbar computer, så de er lige til at sætte ind i filmen. Vi fik også optaget nogle lydeffekter og klangflader fra synthesizeren. De lydeffekter, som vi ikke kunne lave selv, fandt børnene på internettet. 18

19 5. KLASSE Lisbeth Lyne Litteraturarbejde Årets beretning for 5. klasse har det danskfaglige som emne. Der er indenfor dette område sket en udvikling individuelt med børnene. Nogle er blevet bedre læsere, nogle bedre forfattere, nogle bedre sekretærer og nogle bedre litteraturanmeldere. Nogle har udviklet sig på mange områder, nogle på et enkelt. For alle gælder det at de har rykket sig på områder, der lå som næste udviklingsmulighed nærmeste udviklingszone. Pablo Picasso sagde: Kunsten er den løgn der får os til at se sandheden. Litteratur er kunst vi kan blive klogere af, selvom den lyver. Selvom det er det pure opspind er det en mulighed for at lære os selv og andre at kende. Gennem litteraturen udvikler børnene personlighed og selvopfattelse. Gennem de gode historier får de oplevelser, som kan hjælpe dem til at finde ud af hvad de selv tænker og mener. I litteraturen kan vi læse om det fælles menneskelige (f.eks. kærlighed, død og sorg), og med litteraturen kan vi tale om vanskelige emner. Ved at læse andres sprog kan man udvikle sit eget, og god sprogkunst udvikler børnenes fantasi, tanker, følelser og indlevelsesevne. Læsning Den første halvdel af skoleåret var fokus på læsningen. Der skulle læses minimum 20 minutter hver dag og skrives læselog ca. 10 min. Valget af litteratur var for det meste frit, men der læstes også tekster valgt med henblik på samtale i klassen. I læselog en handlede det ikke om at referere teksten, men om at reflektere over det læste. Tage stilling, undres, vurdere De kunne f.eks. begynde deres sætninger med: Jeg lagde mærke til Jeg forstår ikke Jeg blev glad for Jeg genkender Hvis jeg var Selvom det var besværligt for børnene at skrive læselog, har de også givet udtryk for at de har tænkt mere over det de har læst, end de almindeligvis gør. Det besværlige lå ofte i at børnene læste inden de skulle sove og så var det irriterende at skulle skrive også. Læsetræningen styrkede desuden læsesikkerheden, automatiseringen og læsehastigheden. Hvad vil det sige at forstå en tekst? Det er evnen til at forstå mere end det der står på papiret, læse ting ind i teksten som ikke står der, men som er vigtige for forståelsen. Man taler i lærersprog om tomme pladser. Man skal kunne læse mellem linierne, men også under og bag dem. Man skal både kunne læse noget underforstået, og noget symbolsk ind i teksten. Hertil er genrekendskab vigtigt og giver en bedre læseforståelse. 19

20 Vi har arbejdet med faglitteraturen som genre. Det overordnede tema var Truede folk. I grupper skulle de arbejde med et truet folkeslag, som siden skulle fremlægges for resten af klassen. Vi talte om at man læser forskelligt afhængig af om man læser fag- eller skønlitteratur, om vores forventninger til det faglitterære og om at kunne trække vigtige pointer ud af teksten. Vi har også været omkring forskellige andre genrer i det læste den historiske roman, den realistiske fortælling, den fantastiske fortælling og robinsonaden. I litteraturarbejdet har vi beskæftiget os kendskab til fagtermerne personkarakteristik miljø komposition fortæller og synsvinkel tema Forfatterskabet blev i år Astrid Lindgrens i anledningen af hendes 100 år. Børnene lavede forfatterportræt og vi arbejde med komposition i Mio min Mio. Børnene læste og anmeldte en selvvalgt Lindgren bog. Skrivning Skrivningen kom i fokus i anden halvdel af skoleåret. Klassen arbejde i november sammen med 4. klasse om at skrive historier ind i en rammefortælling. Arbejdet resulterede i forestillingen Jumanji World of TV. I forhold til skrivningen blev der her talt om manus, replikskifte, tempo, humor og spænding. Indenfor det skrevne har vi været igennem en pralehistorie, inspireret af Münchhausen, en splatter, en robinsonade og vi skal beskæftige os med gys som den sidste genre i dette skoleår. Vi har talt om hvordan man gør en tekst mere spændende, hvordan man kan variere sit sprog, hvad der kræves for at have en læsbar tekst, og vi har snakket en del om tillægsord og beskrivelser. Børnene skriver fantastisk godt. Også de børn som har haft lidt svært ved at skrive længere historier er blevet grebet og har kastet sig ud i de vildeste, fantastiske fortællinger. Det er sjovt for den enkelte at skrive teksten, og det er sjovt for os andre at høre den læst op. Børnene har været gode til at lytte til hinandens historier og til at give gode og positive kommentarer. Opsummering Målet var at børnene skulle have litterære oplevelser, både alene og sammen. De skulle udvide deres kendskab til genrer og udvikle deres skriftsproglige kundskaber. Vi har haft nogle spændende dansktimer, børnene har læst og skrevet på livet løs, og de har fået øjnene op for intertekstualitet altså det at tekster taler med hinanden, er inspireret af hinanden. Børnene er blevet bedre litteraturkendere. 20

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto Læringsstile/ Kammeratskab/ Forventninger/ Klassetrivsel/ Klassesammenhold Årsplan for dansk i 5.kl. 2014-15 Uge Emne Materiale Fokus Andet 33-35 Skoleåret Årsplanen Fælles Mål; hvad skal vi Fælles mål

Læs mere

2.B s matematiske spilledag

2.B s matematiske spilledag 2.B s matematiske spilledag Vi spiller Tarzan og vi spiller også Kalaha og vi har også spillet Up og Down og vi har også spillet Sequence som er et spil om taktik og held og vi har spillet Bohnanza og

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

TILSYNSERKLÆRING SYDDJURS FRISKOLE

TILSYNSERKLÆRING SYDDJURS FRISKOLE TILSYNSERKLÆRING SYDDJURS FRISKOLE gældende for skoleåret 2012-2013 Tilsynsførende: Bodil Madsen pensioneret lærer. Tilsynet er bl.a. foretaget over 3 almindelige skoledage: D. 30.4, 1.5, 3.5, 6.5 2013.

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Årsplan 5. klasse 2010-2011

Årsplan 5. klasse 2010-2011 Årsplan 5. klasse 2010-2011 Hvad skal der ske? Hvornår? Hvordan? Med hvilket formål? Opstart + Gul intro Uge 32 Emneuge Uge 33 Se infobrev Se infobrev Kloge Åge Personkarakteristik Uge 34 og 35 Ud fra

Læs mere

Ugebrev 16 Indskolingen 2015

Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Det ser ud til at foråret endelig har fundet Odsherred herligt, herligt. Det betyder bl.a., at der skal skiftes lidt ud i garderoben.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Undervisningsmaterialet er udviklet af Kaospiloterne Mads D. Kristiansen og Kasper Zederkof i samarbejde med DR og Dansk Skoleidræt.

LÆRERVEJLEDNING. Undervisningsmaterialet er udviklet af Kaospiloterne Mads D. Kristiansen og Kasper Zederkof i samarbejde med DR og Dansk Skoleidræt. LÆRERVEJLEDNING Undervisningsmaterialet er udviklet af Kaospiloterne Mads D. Kristiansen og Kasper Zederkof i samarbejde med DR og Dansk Skoleidræt. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Brev til klasselæreren Illustration

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

KONTAKTEN Øster Snede Skole

KONTAKTEN Øster Snede Skole KONTAKTEN Øster Snede Skole Skoleåret 2012/2013 Nr. 4 Kalenderen skoleåret 2012 2013 Skolens aktivitetskalender kan ses på Skolens hjemmeside: www.oester-snede-skole.dk Ferieplan for skolerne - skoleåret

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF Trinmål for faget dansk efter 2. klasse Det talte sprog Årsplan for dansk i 2.årgang Bruge talesproget til samtale og samarbejde Fortælle, hvad du er optaget af (egne oplevelser). Udtrykke dig i genrer

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 mandag Skoleopstart kl. 16-18 Min sommerferie Jeg er ikke nogen kanin om personkarakteristik

Læs mere

Årsplan dansk 2015-16

Årsplan dansk 2015-16 Årsplan dansk 2015-16 Læsning Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer

Læs mere

Center Nyt. Info-møde om den nye skolereform tirsdag d. 3. juni kl. 19.00. Centerklasserne Mølholm Skole og SFO Yggdrassil, Vejle April 2014

Center Nyt. Info-møde om den nye skolereform tirsdag d. 3. juni kl. 19.00. Centerklasserne Mølholm Skole og SFO Yggdrassil, Vejle April 2014 Center Nyt Centerklasserne Mølholm Skole og SFO Yggdrassil, Vejle April 2014 Info-møde om den nye skolereform tirsdag d. 3. juni kl. 19.00 Læs, lyt og se klip om: Den nye skole-reform På besøg i Den gamle

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Undervisningsplan for Børnehaveklassen

Undervisningsplan for Børnehaveklassen Undervisningsplan for Børnehaveklassen Årsplanen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets overordnede Fælles mål for børnehaveklassen. Undervisningen i børnehaveklassen bliver tilrettelagt så børnene

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Skoleskema for 0.-3.C

Skoleskema for 0.-3.C Skoleskema for 0.-3.C 0.-3. C mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 8.20-9.05 9.05-9.50 10.05-10.50 10.50-11.35 12.00-12.45 HM Post,skema & lege HM Billedkunst /HM Matematik Post,skema & lege Natur/teknik

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist Foto: Ole Joern/Red Star efterskolen no. 14 april 2011

farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist Foto: Ole Joern/Red Star efterskolen no. 14 april 2011 farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist pædagog 11 På Fanø Efterskole er det slut med at feje ujævnheder væk foran eleverne. I stedet hjælper kontaktlærerne eleverne til

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget.

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget. Den Gamle By AROS Domkirken Danhostel Århus 1. Status Fra bestyrelsens side er det vedtaget, at storeklasse (6-9. årgang), hvert andet år tager på en lejrtur af ca. en uges varighed. Den 7. til den 10.

Læs mere

Januar. Vi har i dette nr. af skolebladet beskrevet i billeder hvordan en uge på 1. årgang ser ud

Januar. Vi har i dette nr. af skolebladet beskrevet i billeder hvordan en uge på 1. årgang ser ud N t y d t å o r G Januar Vi har i dette nr. af skolebladet beskrevet i billeder hvordan en uge på 1. årgang ser ud Sidste måneds vinder af konkurrencen blev Tugba og Rikke 9.a tillykke! 2 Løsning: 1. Den

Læs mere

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 Skoleskema for 4.-5.C 4.-5.C mandag tirsdag 8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 aktiviteter. Matematik Idræt Idræt aktiviteter. N/T Svømning finder sted periodevis. Onsdag

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen Årsplan for 2.a Tingagerskolen 2013/2014 LK JS og DG Overordnede mål for 2.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

2011-12 TJEKTASKEN.NU

2011-12 TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2011-12 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Rengøring: Uge 47: bh.kl: Agnes 1.-2. Kl: Søren 3.kl: Nickolas Uge 48: bh.kl: Andreas 1.-2. Kl: Tilde 3.kl: Selma.

Rengøring: Uge 47: bh.kl: Agnes 1.-2. Kl: Søren 3.kl: Nickolas Uge 48: bh.kl: Andreas 1.-2. Kl: Tilde 3.kl: Selma. Ugebrev 48 Indskoling mandag 26.nov-fredag d.30.nov Kære forældre i indskolingen: De første nisser har indfundet sig - vi gør ellers hvad vi kan for at holde dem hen til næste fredag, hvor vi holder bedsteforældredag.

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Årsplan 0. klasse 2014/15

Årsplan 0. klasse 2014/15 Uge Tema og danskarbejde Fremlæggelse onsdag/fredag 33 Her er jeg : Vi lærer hinanden at kende Vi lærer at gå i skole Arbejde ud fra skolestartsmaterialet om trafik Arbejde med AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel)

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Eventyr. et forløb i 1.klasse. ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland

Eventyr. et forløb i 1.klasse. ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Eventyr et forløb i 1.klasse ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om eventyr Forløbet om eventyr er et

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

UGEBREV nr. 18 uge 1. Årgang 3

UGEBREV nr. 18 uge 1. Årgang 3 UGEBREV nr. 18 uge 1 Årgang 3 Kære alle børn og forældre! Vi er kommet godt i gang med skolen efter en dejlig lang juleferie. Der har godt nok været mange børn syge her i den første uge, så influenzaen

Læs mere

FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES

FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES HVORFOR SKAL DIT BARN VÆRE EN DEL AF RAVSTED BØRNEUNIVERS? FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES SKOLEN DAGPLEJEN BØRNEHAVEN KRUDTUGLEN SFO/FRITTER Vores dagplejere er professionelle

Læs mere

Velkommen til Lindebjergskolen

Velkommen til Lindebjergskolen Velkommen til Lindebjergskolen Lindebjergskolen Lindebjergskolen ligger i Gundsølille i dejlig natur med grønne områder og gode legefaciliteter. Vi har nært samarbejde med vores nabo Gundsølillehallen,

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL Kære forældre i 8.B Hermed følger årsplan for faget dansk Årsplanen er tilrettelagt ud fra Folkeskolens formål og Undervisningsministeriets Fælles Mål Dansk. I vil kunne læse trinmålene for 8. klassetrin

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

Hold%Øje%uge%35.% Jubilæum% %30%år % Det%skal%fejres!%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30!% Kære!alle.!

Hold%Øje%uge%35.% Jubilæum% %30%år % Det%skal%fejres!%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30!% Kære!alle.! Jubilæum% %30%år % Sæt % Det%skal%fejres%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30% Viharplanlagt,atvibruge2dagetiljubilæumsGforberedelser.Alle klasserneforbereder2boder.derbliverbådeaktivitetsgog madboder,derkommerunderholdning,ogsåerderbestiltgodtvejr

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere