Årsberetning. Ryparken Lille Skole. Skoleåret 2006/2007.

Transkript

1 Årsberetning Ryparken Lille Skole Skoleåret 2006/

2 ÅRSBERETNING FOR RYPARKEN LILLE SKOLE SKOLEÅRET 2006/2007 Mette Lisbjerg Personalet i skoleåret 2006/2007 Endnu en gang skal der lyde en stor tak til de engagerede lærere, pædagoger, sekretær og pedeller -gamle som nye - der arbejder på Ryparken Lille Skole. I år søgte Peter orlov for at studere og Trine blev ansat i hans vikariat. Trine er gået til den med krum hals og har arbejdet dedikeret med sammenholdet i klassen og i øvrigt også med at indrette rummet flot og hyggeligt sammen med klassens forældre. I fritidsordningen bød året også på nye ansigter: Caspar blev ansat som en gennemgående figur i SFO, Asger startede som militærnægter og fortsatte som ansat på samme niveau som Caspar. Line startede efter sin praktikperiode i december-januar med faste timer 2 dage om ugen, Jonas der havde mange timer før sommer påbegyndte et studie og har nu færre timer i SFO. På kontoret skete der også en større omvæltning. Gitte holdt op efter rigtig mange gode år på skolen, som vi takker for. Maryanne er nu skolens nye sekretær og har slidt i det med at sætte sig ind i alle systemer og regler, samt at opbygge nye rutiner. Maryanne er med sit store udsyn og imødekommende væsen allerede blevet en vigtig person på skolen for både børn og voksne. En ganske særlig ny forbedring er det også, at vi har fået Britt ansat i køkkenet. Fra 1.marts indtrådte Britt i sin nye stilling som fleksjobber efter en lang arbejdsprøvning, som skolen jo har nydt rigtig godt af. Det har lettet arbejdet med madordningen ganske betragteligt og medført, at lærerne i vid udstrækning ikke deltager i madlavningen, men bliver i klasserne. Det er på den ene side sørgeligt, for det er både sjovt og lærerigt at være sammen med børnene i køkkenet, men samtidig har det også været meget opslidende. Lærerne er dog stadig sammen med Britt og børnene om at lægge planer for ugens menu samt at klare opvasken. Og maden! Ja den er også blevet forandret. Vi får nu varm mad næsten dagligt, hvilket de fleste børn jubler over! 2

3 Arbejdsformen blandt personalet Kurser: Lisbeth har deltaget i kursus om dansk for mellemtrinnet. Yvonne har taget et 14 dages kursus i vilde værkstedsaktiviteter Jimmy, Louise og Trine var sammen på engelsk kursus med de sidste nye trends. Inger deltog i kursus og læsning og litteratur for indskolingen. Kirsten var på kursus i den professionelle skole-hjem samtale. Anette har været med til Fantastiske fortællinger og appreciative inquiry. Maryanne har været på kursus i vores løn og bogføringsprogram, samt nye regler. I marts afsluttede jeg min 2-årige uddannelse i systemisk ledelse fra Dispuk. Det har været en spændende og engagerende uddannelse, hvor udgangspunktet hele tiden har været at teori og praksis knyttes sammen vi har øvet os på os selv med selvoplevede eksempler. Særligt har vi trænet interview teknik. Dette har haft en indflydelse på praksis på skolen. I lærergruppen har vi afprøvet flere af de samme teknikker og brugte bl.a. lærerweekenden i oktober på træning. Fidusen skulle gerne være at vi bliver dygtigere til at lytte aktivt og på den måde få en større forståelse for hinanden, mens vi samtidig skaber mening sammen og opbygger tillid. Ligeledes har vi også benyttet metoden mere aktivt i pædagogiske diskussioner. Pædagogik Efterfølgende vores første øvelser i interviewteknik afholdt vi et fælles kursus for lærerne i en metode der hedder løsningsfokuseret samtale. Ideen er at fokusere på fremtiden frem for fortiden og at lytte efter kompetencer. Problemer skal ses som færdigheder, der endnu ikke er lært. Derfor skal samtalen med barnet ikke handle om det barnet ikke kan, men om det der skal læres, hvordan det kan læres og hvilken hjælp, der vil kunne befordre læringen. Også her trænede vi interviewteknik for netop at kunne hjælpe hinanden med at formulere positive mål, hvilket faktisk er meget svært, fordi det ligger langt fra den dagligdags opdragelse, vi selv har været igennem. Med udgangspunkt i det vi gerne så ændret, adfærd der skulle høre op, prøvede vi at hjælpe hinanden til at opstille konstruktive kriterier. I den løsningsfokuserede samtale skal vi opstille positive mål for børnene og samtidig gøre dem konkrete, så både vi og børnene kan genkende forandringerne, når de sker. Det er en rigtig dejlig metode at bruge fordi den er håndgribelig og både børn og voksne oplever at de får hjælp til det der er svært. Det er klart at den måde at tale på også smitter af på samværet mellem de voksne. Som en af de voksne sagde på den pædagogiske weekend de andre bliver så interessante, når man taler sammen på den måde. Når kurser og arbejdsmetoder som disse er noget vi prioriterer, hænger det sammen med at opdragelsen til at indgå i fællesskabet er en meget stor del af skolens liv og på nogle punkter også en byrde for de voksne på skolen. Opdragelse er et emne der fylder utroligt meget i læreres og pædagogers bevidsthed, og kræver en konstant opmærksomhed i dagligdagen. Ofte er man som lærer optaget af det faglige indhold i dagens program, men når aldrig dertil hvis man ikke arbejder på den opdragelsesmæssige side af sagen først og sidst ja hele tiden. Emnet har været vigtigt for os at fokusere på i år, fordi vi mere eller mindre havde en oplevelse af disciplinkrise, et normskred, hvor vi hele tiden skulle være på mærkerne for at markere os. Vi ønskede ikke at komme ind i en vred trummerum med konfrontationer og mistillid. Derfor gjaldt det om at være på forkant at få bøtten vendt ved at forebygge og gøre rammerne for de ønskelige handlinger tydeligere. Vi besluttede at se på den røde tråd i de små nære ting vi gør i dagligdagen, dels for at se om vi gør det vi ønsker at gøre, studere resultaterne og dels for at skabe så stor sammenhæng 3

4 som muligt i hele institutionen. At samstemme og vise gennem de små ting at vi har et værdifællesskab. Det særlige ved det arbejde vi gjorde var, at vi så på hvordan tingene blev skabt altså gik ned i detaljerne af hvordan vi udmønter vores værdier. Det blev nogle rigtig spændende diskussioner med energi og iderigdom. Kort efter vores pædagogiske weekend skrev jeg lidt om de mange forskellige ting, vi havde diskuteret for at opbygge fælles fodslag og skabe gode rutiner, der giver ro til undervisningen. Her kommer et par eksempler: - på madholdene har vi aftalt at alle hold skal skabe klarhed over og nedskrive, hvem der hjælper de små børn med at få mad til frokost, hvem der arbejder sammen, hvem der henter mad til bordet, hvem der skænker drikkevarer op, hvem der deler opgaver ud hvornår osv. Således at de ældste meget lettere vil være i stand til at varetage opgaver I synes antageligt, at dette er meget naturligt, men ofte kan vi møde stor modstand hos de store børn om sådanne aftaler. De gider ikke al den palaver og brokker sig over voksne, der stiller krav. Samtidig kan vi som voksne se en tydelig forskel på hvordan madholdene fungerer alt efter om børnene på denne måde får hjælp til at overskue opgaverne eller gør som det passer dem. Bygningerne Der har været masser af aktivitet rundt om i huset i år dog ikke alle sammen lige synlige. Niels og Leif har bl.a. været godt i gang med at tømme den store kælder med henblik på en ombygning en gang i fremtiden. Det er tyndet voldsomt ind i beholdningen af skidt og kanel. Vinduerne på bagsiden af huset er næsten alle færdig malet. Loftet på det kolde toilet er blevet forsænket, i håb om at det vil gøre det lettere at opvarme rummet. Jubii, vi har også fået etableret en forhave med bøgehæk og græs. Den er allerede en attraktion. Børnene har siddet der på tæpper. Der har været højtlæsning i timerne. I øjeblikket har Britt kastet sig over havens BED og er ved at plante kønne blomstrende planter.. Støvsugerne i den lange gang har fået skabe. Vi har fået nye 2 fjernsyn med dvd på rulleborde et til forhuset og et til storrummet. Vi har haft ubegribeligt mange skader på vinduerne og er begyndt at udskifte nogle af dem til plexiglas. Cykelskuret er revet ned og et nyt skal opbygges. Der er kommet en magnetisk opslagstavle på stolpen ved køkkenet. Dette skoleår var genstand for en stor og tung beslutning I tror måske det er let!- Vi indførte papirshåndklæder ved alle håndvaske og automater til sæbe. Det må indrømmes at være rart og føles bestemt renere end de gamle våde håndklæder. Sæben er dog også stærkere og kan være lidt hård ved tør hud. Vi prøver derfor også at have et mildere stykke håndsæbe liggende ved vasken. 4

5 5

6 MINIKROG Kirsten Plank Olsen Storyline I Minikrogen arbejder vi hvert år med 1-2 storylineforløb, der strækker sig over 3-5 uger. Storylinemetoden består af tematiske, problemorienterende undervisningsforløb, hvor det karakteristiske er, at undervisningen ikke kredser om et centralt emne, men er fremadskridende som en fortælling følger en storyline. I Minikrogen tager de tematiske forløb udgangspunkt i fx eventyr eller en butiksgade. Børnene lærer i en oplevelsespræget tilgang ved at opdage, udforske, reflektere, samtale og handle. De kommer i fortællingens univers til at arbejde med den virkelighed, de kender, så de udvider deres forståelse af verden. Storylineforløb er tilrettelagt, så der arbejdes: I fortællingens form Sådan, at den faglige og saglige læring sker i den kontekst, storylinen giver Sådan, at der tages udgangspunkt i den viden om verden, børnene allerede har, og at denne forståelse udfordres. Problemtaklende Sådan, at børnene er aktive i læringsprocesserne. Sådan, at børnenes kreativitet og argumenterende tænkning værdsættes Sådan, at fortællingen visualiseres ved, at børnene skaber modeller af deres forestillinger. Når man arbejder med storyline, er den ydre ramme fleksibel og en aktivitet kan let føre videre til den næste. Det er en glidende proces, hvor problemstillinger opstår og afføder nye diskussioner. Arbejdet foregår på tværs af fag, men fag som dansk og billedkunst vil altid indgå i et storylineforløb. Børnene arbejder i hele forløbet i grupper, hvor de bl.a. diskuterer og laver lister, som de bagefter fremlægger, og det er også i grupperne, de arbejder med udformning af deres personer. De særlige opgaver i grupperne (f.eks. referent, den der fremlægger og den, der henter materialer) går på skift mellem børnene, så alle får prøvet. Børnene skal undersøge, afprøve og eventuelt forkaste påstande og finde frem til egen løsning. I storylineforløbet om butiksgaden vælger børnene hver deres butik, som de vil fremstille. De arbejder med udstillingsvinduerne, facaderne (skilte, åbningstider, gadevarer), de laver varelister med priser og butiksindehavere. I dette forløb er der rigtig meget arbejde med matematik, men bestemt også med de fabulerende og det kreative. I eventyrforløbet bygger de eventyrlandet op med fx slot, skov. De vælger hver deres eventyrfigur, som de fremstiller og finder frem til deres figurs personlighed og særlige egenskaber. I dette forløb er børnene med til at bestemme afslutningen på forløbet på historien og dermed forløbet. Der kommer en drage til landet og børnene finder frem til, med udgangspunkt i deres personers evner, hvad denne igangsættende hændelse får af konsekvenser for det videre forløb. I løbet af sådan et forløb kan børnene i perioder selv vælge hvilke aktiviteter, de vil arbejde med. De selvstændige aktiviteter knytter sig til det overordnende emne i forløbet. Det kan 6

7 f.eks. være at handle i købmandsbutikken, som bliver indrettet i et hjørne af Minikrogen eller eventyrligt udklædningstøj, der kan bruges i små teaterstykker. Derudover er der en masse dansk- eller matematikaktiviteter, som har direkte tilknytning til historien og derfor opleves som relevant og vedkommende. Fordelene ved at strukturere undervisningen i en storyline Børnene øver sig i at tage ansvar for egen læring, i og med at aktiviteterne i historien forudsætter brug af nogle faglige færdigheder. Et storylineforløb giver introduktion til og træning i gruppearbejde. Aktiviteterne i grupperne giver anledning til at børnene leder og fordeler deres arbejde selv, således at de forskellige funktioner varetages på skift. På den måde erfarer børnene vigtigheden af medansvar og gensidig afhængighed ved løsningen af arbejdsopgaverne. Det afdækker så at sige børnenes tavse viden, som de bringer med sig fra fx rollelegen, om hvordan man organiserer et kollektivt stykke arbejde. Alle i gruppen inddrages med både ideer og arbejdskraft. Arbejdet foregår på tværs af fag. Den ydre ramme er fleksibel og en aktivitet vil let føre videre til den næste. Det er således en glidende proces, hvor problemstillinger opstår og afføder nye diskussioner. Når arbejdet for alvor er kommet i gang, opstår der let det flow, som vi hentyder til, når vi snakker om, at børnene arbejder rigtig godt. I praksis er det svært for børnehaveklassebørn, at arbejde på den måde, og det er i vid udstrækning de voksne, der får ideerne og planlægger forløbet, men aktiviteterne i storylineforløbet er en indføring i nogle arbejdsmetoder og rammer, som de arbejder videre med i de kommende år. Ved at lægge de faglige aktiviteter ind i en appellerende ramme, hvor børnene også skal handle i forhold til udviklingen i storylinen, bygger man et fundament, som deres sociale og organisatoriske kompetencer kan bygges på. Det er ikke for meget at sige, at børnenes udvikling mod samarbejdende, demokratiske individer kan skydes i gang med et godt storylineforløb. 7

8 1. KLASSE Inger Torbensen Dansk i 1. klasse I danskundervisningen har vi vekslet mellem perioder med fokus på specifikke danskfaglige aktiviteter og andre perioder med mere kreative forløb. En stor del af undervisningen i dansk går med at udvikle børnenes færdigheder inden for sproglig opmærksomhed, bogstavkendskab, håndskrivning og læsning. Målet er, udover at lære børnene at læse og skrive, at give dem lyst til at bruge disse færdigheder og opleve glæde ved at læse små lette frilæsningsbøger og skrive egne små tekster. I løbet af året er der sket en stor udvikling med klassen som helhed. Det gælder både læse- og skrivefærdigheder. Der er nogle børn som mest læser i læsebogen, men der er også en del børn som læser selvstændigt i frilæsningsbøger. Nogle børn læser endog i børnebøger eks. Ole Lund Kirkegaards bøger eller Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe. Emner i dansk og billedkunst i 1. klasse Fra et lærersynspunkt er det tydeligt at se, at det er vigtigt at der er tid til faglig fordybelse i de forskellige emneforløb, man laver i løbet af året. Cirkus-optræden på Minifestival i Sorø I september måned havde vi et fælles cirkus-forløb sammen med 2. klasse. Forløbet var en følge af en invitation fra Sorø Friskole om deltagelse i en Minifestival for børn i indskolingen. Børnene syntes, at det var sjovt at optræde med cirkus, og de fik lavet en rigtig fin forestilling, som de viste for de andre deltagende skoler. Der var linedansere, mavedansere, hulahop-artister, børn i kamel-kostume, breakdancere, klovne, jonglører og akrobater og et par sprechstallmeistere til at præsentere forestillingen. Udover at det var en dejlig dag på Sorø Friskole, var det også et godt forløb for børnene, hvor de dels fik brugt deres krop og leget cirkus og dels var sammen på tværs af alder med 2. klasse-børnene. Endnu engang tak til de forældrehjælpere som var med på turen. Dragehistorier I januar havde vi et forløb med dragehistorier. Forløbet startede med at børnene fik læst nogle forskellige eventyr op, hvori der optrådte drager. Bagefter fik børnene tilbudt nogle forskellige billeder med eventyr-elementer: eks. drage, ridder, slot, prinsesse mv. Børnene blev herefter opfordret til at digte deres egen drage-historie, og kunne vælge mellem selv at tegne billeder til, eller at anvende de udleverede billeder. Børnene fil lavet nogle rigtig fine historier, som blev læst højt i klassen. Heerup I billedkunst havde vi i februar et forløb om billedkunstneren Henry Heerup. Jeg læste en bog op for børnene om Heerup. Bogen var skrevet for børn og handlede om Heerups liv og de forskellige materialer han arbejdede med i sin kunst. Deriblandt maleri, stenskulpturer og skulpturer af genbrugsmaterialer. Vi talte om Heerups valg af stærke farver i sine malerier, hvad symboler er, og om hvilke 8

9 symboler Heerup typisk brugte. Og vi talte om indholdet og motiverne i billeder og skulpturer. Børnene var herefter på kunstmuseet Louisiana og havde et forløb med skoletjenesten om Heerup. De så udstilling om Heerup, tegnede og fremstillede selv modeller. Selve besøget på Louisiana kom i stand ved at en forælder fra 1. klasse arbejder på Louisiana. Børnene var afsted med en gruppe af forældre, mens vi lærere havde personaleweekend. Så ud over at børnene fik meget ud af selve forløbet, var dette et eks. på, hvor meget det betyder med et godt forældresamarbejde omkring klassen. De fire årstider emne med Minikrogen I marts måned arbejdede 1. klasse sammen med Minikrogen om emnet de fire årstider. Det faglige fokus i dette forløb var billedkunst og dansk. Børnene hørte Vivaldis De fire årstider, vi sang sange og lavede billeder om årstiderne. Inden vi gik i gang med billederne talte vi med børnene om typiske træk ved de forskellige årstider. Samtalen havde udgangspunkt i gruppearbejde med aldersblandede grupper, hvor børnene havde lavet deres egen brainstorm om en given årstid. I løbet af emne-perioden kom børnene til at arbejde med forskellige billedteknikker og materialer. Hvert barn fik lavet 4 forskellige billeder: forårsbilledet blev lavet som rive-teknik i silkepapir, sommerbilledet var fedtfarve på sort papir, efterårsbilledet var acryl-maleri på rigtig lærred. Endelig blev vinterbilledet malet i acryl på papir. Børnene var meget opslugte af billedarbejdet og det virkede som om, at de nød at have tid til at fordybe sig i arbejdet med deres billeder. Ud over selve billedarbejdet skrev børnene også om de forskellige årstider. De fik lov at vælge imellem at skrive årstids-ord, skrive sætninger eller lave et lille digt. Ind imellem billed-og skrive-arbejdet kunne børnene selv vælge mellem aktiviteter, så som frilæsning og diverse ordspil. Breve til bedsteforældre I april måned har børnene skrevet til deres bedsteforældre og bedt dem skrive tilbage og fortælle om deres skolebarndom. Bedsteforældrene har været med på ideen og har skrevet tilbage og fortalt om, hvordan det var at gå i skole, da de var børn. Det har været rigtig spændende og interessant at høre om ligheder og forskelle mellem dengang og nu. Dukkespil I maj måned har vi haft et billedkunst-dansk-forløb med små dukkespil med stangdukker. Som optakt til forløbet fik børnene at vide at de eksempelvis kunne vælge mellem: At digte egen historie og selv finde på dukker. At bruge figurer fra læsebogen, som de klippede ud, malede og lavede en historie om. At læse en frilæsningsbog og fremstille dukker som passede til historien. Børnene gik sammen i 5 grupper. Alle lavede stangdukker i karton, som de selv malede. Dukkespillene virkede som en god aktivitet, der gav mulighed for såvel leg som læring. Børnene digtede en historie og fandt selv på replikker. De udtrykte sig mundtligt, når de agerede fortæller og sagde dukkernes replikker. Desuden fik de mulighed for at stå frem og spille for andre, samtidig med at de kunne gemme sig bag dukken. Endelig fik de gjort sig nogle erfaringer med at arbejde sammen i grupper og få det til at fungere indbyrdes. 9

10 Spillene blev vist for forældre i 1. klasse samt for børnene i Minikrogen. Musik-dramatisk fortælling I juni har vi sammen med Louise arbejdet en uges tid med en musik-dramatisk fortælling, der hedder Trip, Trap, Trulle og kæmpen Dum-Dum. Her havde børnene gode muligheder for at bygge videre på de færdigheder, de havde tilegnet sig i forbindelse med dukkespillene. Ugen gik som en leg. Det var en fornøjelse at se, hvor glade børnene var for at arbejde med teater. De var hurtige til at lære deres replikker. Ligeledes var der god energi på at lære rappen og sangene. Overordnet set har det været af stor betydning, at vi har arbejdet med forskellige emne-forløb i løbet af året, sideløbende med arbejdet med læsning og skrivning. Dels giver det anledning til samtaler i klassen om verden dels giver det anledning til at man laver aktiviteter, der taler til såvel hoved, som krop og hænder. Det giver god energi i undervisningen, når der er tid til fordybelse og det påvirker også det sociale liv i klassen i en positiv retning, når man arbejder sammen om et fælles projekt. Socialt Der er en behagelig atmosfære, og det virker som om børnene har det rart med hinanden og leger godt i pauserne. For at sikre at alle børn har nogle at lege med, er vi i den senere tid begyndt at lave legeaftaler inden pauserne starter. Det virker som om, at det er en god ide, der også giver børnene anledning til at lege i nye konstellationer og dermed lære hinanden bedre at kende. 10

11 11

12 2. KLASSE Trine Ø. Larsen August: Anden klasse fik en ny lærer. Peter skulle læse engelsk et år på RUC, og jeg blev hasteansat som årsvikar. Og før jeg vidste af det, var jeg en del af en masse livlige elevers liv. Pludselig skulle de forholde sig til en ung grøn lærerinde. Det tror jeg siden de har vænnet sig til. September: Så kom en rum tid med at lære hvordan man går i anden klasse. Lejrskolen var en sjov oplevelse for alle og siden var det en kulturelt spækket måned. Vi var en tur gratis i biffen og se Den grimme ælling - og mig, i forbindelse med Buster børnefilmsfestival. Og så fik klasseværelset en ordentlig overhaling. Med hjælp fra ni kreative forældre fik vi omdannet klassen til en supertjekket børneplanet med sofa, hjemmegjorte puder med børnenes egne tektiltryk, nye opslagstavler og ikke mindst hvide vægge. Især sofaen har siden været stærkt ombejlet. Hurtigt fik vi heldigvis lavet en regel der deler brugsretten fifty fifty drenge og piger imellem. I slutningen af måneden samarbejdede vi med første klasse, - Inger og Louise, om et cirkus show til en minimusikfestival for Lille Skoler. Vi øvede i et par uger med trylleri, gøgleri og badutspring. Det blev til et brag af et show. Vi tog tirsdag den 21 september til Sorø Friskole, hvor vi sammen med to andre lille skoler var med til at danne rammerne om første minifestival nogensinde. Det var en fortryllende dejlig solskinsdag med ansigtsmaling, ægte natur med ægte klatretræer, åbne vidder i alle retninger og en gammel lade hvor vi på skift optrådte for hinanden. Ryparken brillerede med mavedans, cirkus hest(kamel), trylleri, akrobatik og ikke mindst god musik. Omkring samtidig med dette gøgleri, kom der en ny pige til den pigefattige klasse. Olivia, som hurtigt faldt til og meget hurtigt proklamerede, at det føltes som om hun havde været blandt Lille- skole rødderne altid. Oktober: Efteråret kom snigende og før vi vidste af det, var vi i gang med en kreativ uge sammen med vores madhold. Det blev til mange sjove bud på skoleudsmykning. Efterårsferien som fortjent og siden fulgte en aktiv faglig måned. November: Sisi og Pipin, som er fortsættelsen til Nisserne i Ådal og Viggos Verden, er læsebogen i år, og vi kom via denne bog godt i gang med læsning, så alle kom med på læsevognen. Også her var vi kulturelt privilegerede og kom gratis i det Kongelige Teater sammen med 1. og 3. klasse og så Fyrværkerimesterens datter. Hele klassen var med, og alle virkede meget imponerede, jeg selv inklusiv. December: En julet måned med nisse-venner, oppyntning i klassen og adskillelige nissegaver. Blandt andet kom orangutangen Hannibal til Verden i en blå kuffert med diamanter og en weekenddagbog. Han er stadig en populær fætter, og ikke kun blandt pigerne. Klassen blev super hyggelig med glitterkugler, julestjerner, julehistorier og ikke mindst en sød praktikant. Natasja fra Blaagårds Seminarium var praktikant i bl.a. 2. klasse i december og januar måned. Hun lavede et eventyr emne med dem, som gik ud på oplæsning af en masse gakkede eventyr samt deres egen produktion af eventyr med illustrationer. December bød også på endnu et kreativt pusterum med Byugen hvor der i år også var et sjovt fimo-ler værksted med mange ansatte. Det var sjovt at arbejde sammen med 12

13 mange forskellige børn og ikke mindst, for mit vedkommende, at være en rigtig boss med lønforhandlinger og forskelsbehandling. Januar: Her stod praktikant Natasja for programmet, og anden klasse legede med eventyr, de læste forskellige eventyr og skrev parvis nogle spændende historier selv. I januar fik vi også afholdt et forældre møde og nogle gode skole-hjem samtaler. Arbejdsmæssigt kunne jeg se at anden klasse virkelig var begyndt at være en mere harmonisk og samarbejdsvillig børneflok. Februar: En måned med Vinterferie, og en masse læsning og socialt arbejde i klassen. Blandt andet bød februar på nogle gode klassemøder for at fremme klassens sociale liv. Der var også både et drengemøde hvor det blev besluttet at drengene i anden klasse virkelig skulle prøve at forbedre deres opførsel. Det kan stadig være svært at være i skole hvor man skal alt muligt og ikke bare kan tegne og lege. I februar fik de også nye pladser som stadig er aktuelle. Den kontinuerlige læseundervisning udfra Sisi og Pipins læsebog suppleres i februar af den sjove Skrivevejen, som kommer rundt om alle mulige skriftlige aspekter i anden klasse. Vi arbejder desuden med rim, sætninger og undringsspørgsmål. Marts: Denne måned var virkelig spændende, intens og lærerig for hele selskabet. Vi skulle nemlig lave teater sammen med 3. klasse. Det blev den folkekære Ronja Røverdatter der måtte stå model til to unge læreres famlende omskrivning og skøre fabulerende omgang med et ti år gammelt manuskript. Det blev dog ganske udmærket. Rollefordeling var overraskende heller ikke det store problem. Tredjeklasserne besatte de større roller med Celine og Jacob i hovedrollerne som Ronja og Birk. 2. klasse børnene blev langsomt transformeret til farlige skovhekse, morsomme rumpenisser, nævenyttige Borka - og Mattisrøvere, underjordiske elvere, for ej at forglemme nogle sindssygt dygtige musikere og lydmand. Der blev øvet og tilrettet replikker, mimik og fremtoning. Igen her havde vi fornøjelsen af en praktikant; Judy, som er fra N. Zahles seminarium. Derudover er hun også mor til Tobias, og er en super sej kommende lærer. Ud over hende, var vi så heldige at være mange dygtige voksne på projektet, Ulla, Leyla, Louise, Judy, Casper, og Jimmy og jeg. Der var uundgåeligt nogle kampe, for at overvinde sceneskræk, generthed og for rigtigt at komme ind i de respektive roller. Men det er jo ikke en teater-fikseret skole for ingenting, og det blev slutteligt til et fantastisk teaterstykke, med fire gange sublime forestillinger, et vanvittigt imponeret publikum og ikke mindst nogen meget stolte lærere. I teaterperioden nåede vi også forbi Niels fars børneteater. Her så vi en spændende forestilling med levende dukker og hvide mænd, en farce om magt og kontrol. Og en hel formiddag havde vi æren af kropslig udfordring formidlet af Miamandas dygtige dansefar, Birger. Vi lavede spejldans, salsa ryst og mimiske spilopper som inspiration for vores teater. På egne baner, lærte børnene et sejt trick til effektiv beskedformidling, og nej det er ikke sms. Næh, eleverne lærte, at når den voksne strækker armen i vejret med flad hånd og kigger forventningsfuldt på uret, betyder det at man fluks skal gøre det samme, og ikke mindst, tie fuldstændig stille imens. Så er der nemlig ro så man ikke skal slide på sit stemmebånd. Både 2. og 3.klasse var så gode til det, at det kostede mig kage til hele baduljen. Men det var også 13

14 det værd, for siden har det stadig vist sig at virke rigtigt godt, dette her stilheds trick. Denne teaterperiode har helt sikkert også medfødt nye venskaber mellem de to klasser, samt nogle personlige og sammenholdmæssige sejre og klassen har siden været mere harmonisk. April: Så kom en tiltrængt Påskeferie og siden har vi fået endnu en pige i klassen, Josefine. Så nu er der næsten ligelig kønsfordeling i lopperne og pigegruppen har fået endnu en sød veninde. Desuden bliver Knut, den forældreløse isbjørn fra Berlin Zoo en dille i klassen. Han er stadig hot. Maj: Vi arbejder med troldehistorier og skabelsesberetninger hvor vi hører forskellige versioner og fabulerer egne underfundige beretninger. Vi laver også sjove dyre-sætninger som bliver illustreret. Og vi får skrevet en god og inspirerende velkomstfolder til de nye børn i Minikrogen om hvordan det er at gå der. Anden klasse var virkelig ansvarlige og rigtig gode til at få afviklet dette projekt. Det betyder meget at de glædeligt vil give nye børn en varm velkomst og det var helt hyggeligt at skrive om hyggestunder med billedbøger og andet hyggeligt fra tiden i Minikrogen. Og vi glæder os til at se det endelige resultat. Samtidig er maj måneden med korte uger grundet helligdage, klassen får et tilhørsforhold til en lille bille, vi laver personlige t-shirts og lærer i den forbindelse lidt om symboler. Juni: Den sidste måned bliver spændende. Især når vi i uge 23 skal have et intensivt miniforløb om Mozambique i Afrika. Jeg har boet der for 8 år siden og Aske skal derned til juli et halvt år. Og så bliver det en varm måned med sjove timer, masser af kreativ læsning og skrivning. 14

15 3. KLASSE Jimmy H. Rasmussen I starten af skoleåret blev der brugt noget tid på at komme ordentligt ind på hinanden, eftersom jeg overtog klassen der, og tidligere ikke har haft meget med den at gøre. Børnene viste sig heldigvis hurtigt at være åbne overfor mig og min måde at gøre tingene på et perfekt udgangspunkt for de mange dejlige timer vi efterfølgende har brugt med hinanden i årets løb. Opdragelse Ret tidligt i forløbet blev det første og største fokuspunkt, at 3. kl. skulle være mere modtagelige for undervisning. Det lyder måske enkelt, men med en glad og energifyldt gruppe børn, der generelt har meget at sige om det meste, er det en nødvendighed med en høj grad af respekt og forståelse børnene imellem, for at alle kan føle sig trygge og få mulighed for at blive hørt. Derudover er det naturligvis vigtigt, at alle er velforberedte og klar til at modtage undervisning, når de møder op i skole. Derfor er der blevet holdt meget stramt fast i den opdragelsesmæssige del: Hver mandag er startet med, at alle skal fortælle, hvad de har lavet i weekenden. Det har været en givtig og hyggelig måde at starte skoleugen på. Børnene er gradvist blevet bedre til at udlede det mest væsentlige fra weekendens forløb og er ligeledes blevet bedre til at forklare sig kort og tydeligt. Endvidere er det nu, i højere grad, muligt for dem at sidde stille, lytte aktivt og spørge interesseret ind til hinanden i stedet for, som i starten af året, kun at fokusere på deres egne historier. Derudover er det ganske værdifuldt for børnene, at skulle være på og få et indblik i alle de andres liv uden for skolen. Der er også blevet fokuseret på, at have styr på sine ting. Der er ofte, i perioder hver dag, blevet tjekket op på, at alle har styr på bøger, penalhuse og postmapper. At tale pænt til hinanden, lytte, udvise respekt for andre i klassen, vente på sin tur samt at have en sammenholdsfølelse i forhold til klassen, er andre områder, som vi har brugt en masse energi på, og som har været medvirkende til, at klassen er meget velfungerende! Fagligt Udgangspunktet for den faglige del af danskundervisningen har været undervisningssystemet Ny dansk i tredje. Dette består af en grundbog med en række tekster samt arbejdsbog med tilhørende opgaver. Teksterne er samlet i en række temaer, der tager udgangspunkt i børnenes verden, og derigennem har vi bl.a. behandlet emnerne fritid, venskab, problemer og kendte børnefortællinger. Gennem den fælles læsning af teksterne har børnene fået en fælles sproglig og indholdsmæssig referenceramme, som er blevet brugt som udgangspunkt for samtale og mere kreative aktiviteter, hvor børnene eksempelvis har tegnet, malet og lavet mindre plancher eller historier. De tilhørende opgaver i arbejdsbogen har været med til at støtte læseindlæringen samt konsolideret indholdsforståelsen. I sidste uge blev 15 minutters læsning pr. dag med dansk (3 gange om ugen) indført. Børnene har her en frilæsningsbog, der passer til den enkeltes niveau, som de selv skal tage med. Efter endt læsning skal de lave et kortere oplæg med referat og vurdering for resten af klassen. Mellem de forskellige emner, har vi haft mindre grammatikkurser, der generelt har rettet sig mod en begyndende indsigt i de forskellige ordklasser med vægt på navneord, udsagnsord og tillægsord. I løbet af 3. klasse går børnene fra børnestavning (Hvor ord gerne må staves som de lyder) til voksenstavning. Vi er derfor begyndt at fokusere på korrekt stavning i de kortere ord i det daglige. Derudover har der siden jul været ugentlige diktater. 15

16 Billedkunst 3. kl. har haft en ugentlig billedkunsttime, hvor der er lavet mindre projekter. Fokus har været på, at introducere børnene til arbejdet med forskellige teknikker og materialer som eksempelvis tegning efter levende model, stilleben på museum, stoftryk og malerier. Derudover har vi haft 3 forløb på 3 gange 3 timer med 4. og 5. kl., der er brugt på større, spændende projekter: Produktion af egne masker i gips, croquis/arbejde i ler samt et tegnekursus med studier i perspektiv. Der har været rigtig god energi omkring projekterne og samarbejdet klasserne imellem og resultaterne har været flotte! Teaterperioden Hele februar måned blev brugt på årets teaterstykke, som vi lavede sammen med 2. klasse. Vi havde valgt at lave Ronja Røverdatter, og efter en let omskrivning, blev rollerne fordelt de største til 3. klasse. Børnene spillede selv hovedparten af musikken og arbejdede generelt rigtig flot og seriøst med stykket. Det meste af tiden blev brugt i mindre grupper på indøvelse af replikker og sceneoptræden. Det var et stort arbejde, og såvel børn som lærere gik flere gange meget trætte hjem fra skole, men det hele endte til gengæld ud med 4 rigtigt flotte forestillinger, så det var det hele værd! Det var en virkelig sjov og lærerig periode, hvor især samarbejdet mellem 2. og 3. klasse udviklede sig godt. Alle var da også utroligt positive i den efterfølgende evaluering. 16

17 4. KLASSE Nils Kristensen Flyttefilmsprojekt i danskundervisningen Året I 4. klasse har vi i år arbejdet med genrer både gennem læsning og gennem skriftligt arbejde. Vi har sammen læst Bjarne Reuters En som Hodder og bearbejdet bogens indhold. Især har bogen givet os anledning til at arbejde med metaforbegrebet og de forskellige planer, som historien bevæger sig igennem. Børnene har selv læst sagnet Hedin og Høgne og den evige strid, som de har skrevet en boganmeldelse af. Derudover har vi haft et fabel skriveværksted med to mål, dels at stifte bekendtskab med fabelgenren og dels at sætte fokus på at kvalificere børnenes historiefortællingsevner. Teaterperioden startede vi 2 uger tidligere end berammet med at skrive manuskriptet, sammen med børnene, udfra en given historieramme. De 2 uger var rigtigt godt givet ud, fordi børnene fik ejerskab af historien og dermed også teaterstykket. Endelig har vi brugt meget god tid og energi på et flyttefilms projekt. Flyttefilm Vi startede flyttefilmsprojektet med at børnene gruppevist læste 3 små historier. Historierne blev fremlagt for klassen og i fællesskab bestemt de sig for at de ville filmatisere historien kartoffel Kaj. Historien ligger på under 4. klasse, hvis nogen skulle få lyst til at læse den. Børne arbejdede derefter parvis med at lave et storyboard af historien. Derefter fik vi i fællesskab fundet alle personer og dyr som skulle deltage i vores filmversion af historien. Børnene fik sneget et par ekstra dyr ind i historien. Personerne blev delt ind i hovedpersoner og bipersoner, og børnene gik derefter i gang med, 2 og 2, at lave karakterkort på henholdsvis en hovedperson og en biperson. Karakterkort er en formaliseret måde at lave personkarakteristik på, hvor børnene skal tage stilling til: 17

18 Persontype. (menneske, dyr, fantasifigur, helt, skurk) Navn. Alder. Hvordan ser personen ud. Hvordan er personen. Hvad er personens stærke sider. En tegning af personen. Vi valgte at lave figurerne i 3 dimensionalt materiale modellervoks, som har den gode egenskab, at det kan bøjes og trykkes og idet hele tage modellers, imens man tager billeder af det. Derfor skulle kulisser, landskab og bygninger også laves i 3 dimensioner. Der blev lavet bygninger, haver, fortov og marker enkeltvis, så de passede til figurernes højde. Enkeltdelene blev sat sammen, så de udgjorde de scener, vi skulle optage. Hele den by, som historien foregår i, blev også lavet i meget mindre størrelse, da vi på storyboardet kunne se, at vi skulle flyve hen over byen i starten af filmen. Rent danskfagligt var opbygningen af scenerne og deres enkeltdele en praktisk måde at angribe en miljøbeskrivelse på. Det var skønt at se, at de billeder historien havde skabt i børnenes hoveder, blive til rigtige steder og ting i vores filmprojekt. De 2 figurer som børnene havde lavet sammen parvis fik de også ansvaret for. De skulle indtale deres replikker og flytte figurerne, når de var med i en scene. Selve indtalingen filmede børnene med et digitalt videokamera. Senere i processen bliver video og lyd skilt ad, og lyden lagt over på den animation de passer til. Animationsarbejdet er en langsommelig proces, da der jo skal 25 billeder til at lave 1 sekunds film. Figurer og ting på scenen skal flyttes mellem hver billede der bliver taget. Børnene arbejde i produktionsgrupper, hvor 2 styrede det videokamera og den computer vi optog med. 1 til 5 af børnene flyttede figurerne på scenen. Vi er nu nået op på at have lavet ca billeder, som svarer til næsten 7 minutters film. Alligevel overraskede det mig, at selve animationsoptagelserne tog så lang tid, som det altså gør. Faktisk så lang tid at vi ikke nåede at blive færdig med filmen inden for den afsatte tid. Derfor har vi måtte arbejde videre med animationerne samtidig med, at vi er gået videre med nye danskemner. Sådan at en gruppe har arbejdet med filmen og de 2 andre grupper i klassen har arbejdet med det nye danskemne. Grupperne har skiftet efter hver lektion. Musik og lydeffekter Under filmforløbet var vi så heldige, at det kunne lade sig gøre at omlægge nogle af Louises musiktimer hos de andre klasser til at være musiktimer for 4. klasse. Det betød at børnene fik lavet og skrevet tekster til 3 sange, som vi kunne bruges til filmmusik. Sangene optog vi direkte på en bærbar computer, så de er lige til at sætte ind i filmen. Vi fik også optaget nogle lydeffekter og klangflader fra synthesizeren. De lydeffekter, som vi ikke kunne lave selv, fandt børnene på internettet. 18

19 5. KLASSE Lisbeth Lyne Litteraturarbejde Årets beretning for 5. klasse har det danskfaglige som emne. Der er indenfor dette område sket en udvikling individuelt med børnene. Nogle er blevet bedre læsere, nogle bedre forfattere, nogle bedre sekretærer og nogle bedre litteraturanmeldere. Nogle har udviklet sig på mange områder, nogle på et enkelt. For alle gælder det at de har rykket sig på områder, der lå som næste udviklingsmulighed nærmeste udviklingszone. Pablo Picasso sagde: Kunsten er den løgn der får os til at se sandheden. Litteratur er kunst vi kan blive klogere af, selvom den lyver. Selvom det er det pure opspind er det en mulighed for at lære os selv og andre at kende. Gennem litteraturen udvikler børnene personlighed og selvopfattelse. Gennem de gode historier får de oplevelser, som kan hjælpe dem til at finde ud af hvad de selv tænker og mener. I litteraturen kan vi læse om det fælles menneskelige (f.eks. kærlighed, død og sorg), og med litteraturen kan vi tale om vanskelige emner. Ved at læse andres sprog kan man udvikle sit eget, og god sprogkunst udvikler børnenes fantasi, tanker, følelser og indlevelsesevne. Læsning Den første halvdel af skoleåret var fokus på læsningen. Der skulle læses minimum 20 minutter hver dag og skrives læselog ca. 10 min. Valget af litteratur var for det meste frit, men der læstes også tekster valgt med henblik på samtale i klassen. I læselog en handlede det ikke om at referere teksten, men om at reflektere over det læste. Tage stilling, undres, vurdere De kunne f.eks. begynde deres sætninger med: Jeg lagde mærke til Jeg forstår ikke Jeg blev glad for Jeg genkender Hvis jeg var Selvom det var besværligt for børnene at skrive læselog, har de også givet udtryk for at de har tænkt mere over det de har læst, end de almindeligvis gør. Det besværlige lå ofte i at børnene læste inden de skulle sove og så var det irriterende at skulle skrive også. Læsetræningen styrkede desuden læsesikkerheden, automatiseringen og læsehastigheden. Hvad vil det sige at forstå en tekst? Det er evnen til at forstå mere end det der står på papiret, læse ting ind i teksten som ikke står der, men som er vigtige for forståelsen. Man taler i lærersprog om tomme pladser. Man skal kunne læse mellem linierne, men også under og bag dem. Man skal både kunne læse noget underforstået, og noget symbolsk ind i teksten. Hertil er genrekendskab vigtigt og giver en bedre læseforståelse. 19

20 Vi har arbejdet med faglitteraturen som genre. Det overordnede tema var Truede folk. I grupper skulle de arbejde med et truet folkeslag, som siden skulle fremlægges for resten af klassen. Vi talte om at man læser forskelligt afhængig af om man læser fag- eller skønlitteratur, om vores forventninger til det faglitterære og om at kunne trække vigtige pointer ud af teksten. Vi har også været omkring forskellige andre genrer i det læste den historiske roman, den realistiske fortælling, den fantastiske fortælling og robinsonaden. I litteraturarbejdet har vi beskæftiget os kendskab til fagtermerne personkarakteristik miljø komposition fortæller og synsvinkel tema Forfatterskabet blev i år Astrid Lindgrens i anledningen af hendes 100 år. Børnene lavede forfatterportræt og vi arbejde med komposition i Mio min Mio. Børnene læste og anmeldte en selvvalgt Lindgren bog. Skrivning Skrivningen kom i fokus i anden halvdel af skoleåret. Klassen arbejde i november sammen med 4. klasse om at skrive historier ind i en rammefortælling. Arbejdet resulterede i forestillingen Jumanji World of TV. I forhold til skrivningen blev der her talt om manus, replikskifte, tempo, humor og spænding. Indenfor det skrevne har vi været igennem en pralehistorie, inspireret af Münchhausen, en splatter, en robinsonade og vi skal beskæftige os med gys som den sidste genre i dette skoleår. Vi har talt om hvordan man gør en tekst mere spændende, hvordan man kan variere sit sprog, hvad der kræves for at have en læsbar tekst, og vi har snakket en del om tillægsord og beskrivelser. Børnene skriver fantastisk godt. Også de børn som har haft lidt svært ved at skrive længere historier er blevet grebet og har kastet sig ud i de vildeste, fantastiske fortællinger. Det er sjovt for den enkelte at skrive teksten, og det er sjovt for os andre at høre den læst op. Børnene har været gode til at lytte til hinandens historier og til at give gode og positive kommentarer. Opsummering Målet var at børnene skulle have litterære oplevelser, både alene og sammen. De skulle udvide deres kendskab til genrer og udvikle deres skriftsproglige kundskaber. Vi har haft nogle spændende dansktimer, børnene har læst og skrevet på livet løs, og de har fået øjnene op for intertekstualitet altså det at tekster taler med hinanden, er inspireret af hinanden. Børnene er blevet bedre litteraturkendere. 20