Vindmøller ved Krarup

Transkript

1 Vindmøller ved Krarup Tillæg nr. 47 til Regionplan Viborg Amtsråd Maj 2002 VIBORG AMT. Miljø og Teknik

2 J.nr Tillæg nr. 47 til Regionplan , er udarbejdet af Viborg Amt Miljø og Teknik Skottenborg Viborg Oplag: 400 eksemplarer. Sats: Sats & Tegn, Viborg. Tryk: Special-Trykkeriet, Viborg. Henvendelse vedrørende publikationen: Viborg Amt, Miljø og Teknik Telefon og

3 Vindmøller ved Krarup Tillæg nr. 47 til Regionplan for Viborg Amt

4 Indhold Indledning side 5 Regionplantillæg side 6 Redegørelse side 7 VVM-redegørelse side 9 Projektbeskrivelse og alternativer..... side 9 Områdebeskrivelse side 11 Gældende planer og lovgivning side 12 Støjpåvirkning side 13 Skyggekast og refleks side 14 Visuel påvirkning side 15 Elproduktion og CO2-reduktion side 19 Miljøpåvirkning i anlægsfasen side 20 Mangler ved undersøgelsen side 21 Bilag 1: Visualiseringer side 23 Bilag 2: Hovedresultat af støjberegninger side 47 Bilag 3: Hovedresultat af skyggeberegninger.... side 53

5 Indledning I Kommuneplan for Skive Kommune er et område ved Krarup vest for Skive by udpeget som vindmølleområde og det fremgår, at området indgår i overvejelser om opførelse af store vindmøller med navhøjde og rotordiameter på m. Området indgik i et debatoplæg om store vindmøller i Skive Kommune, som var offentliggjort i sommeren Debatoplægget var udarbejdet af Skive Kommune og Viborg Amt i fællesskab. På baggrund af de bemærkninger, der kom til debatoplægget, blev det besluttet at arbejde videre med dette område. Amtsrådet har gennemført en nøjere vurdering af anlæggets virkninger på miljøet (VVM). VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af påvirkningen af omgivelserne ved opstilling af 3 henholdsvis 4 vindmøller i området af forskellig størrelse, og den danner baggrund for forslaget til regionplan- og kommuneplantillæg. Der er især fokuseret på generne for nabobeboelser og på påvirkningen af landskabet. På baggrund af VVM-redegørelsen vedtog Amtsrådet den 22. november 2001 forslag til regionplantillæg. Som led i udarbejdelsen af planforslagene er undersøgt forskellige muligheder, som er beskrevet i VVMredegørelsen fra side 9. Hovedforslaget tager sigte på at åbne mulighed for 3 vindmøller med en totalhøjde på 100 m. Alternativ 1 tager sigte på at åbne mulighed for 4 vindmøller med en totalhøjde på 75 m. De øvrige muligheder, som har været vurderet, omfatter alternativ 2 med 4 vindmøller med en totalhøjde på 100 m og alternativ 3, med samme antal og størrelse, som i alternativ 1 men med en placering længere mod sydøst. Forslaget til regionplantillæg har været fremlagt til debat i perioden den 11. januar 2002 til den 8. marts Offentlighedsfasen resulterede i 8 bemærkninger. Regionplantillægget er vedtaget på Amtsrådets møde den 13. maj 2002, og giver mulighed for opstilling af tre 99,75 meter høje vindmøller. 5

6 Regionplan Regionplan for Viborg Amt indeholder en række retningslinier og nogle tilhørende redegørelsestekster, som uddyber baggrunden for retningslinierne. Retningslinie nr. 31 drejer sig om vindmøller og indeholder bl.a. bestemmelser om, at opstilling af nye store vindmøller og udskiftning af eksisterende skal resultere i færre møller med en større produktion og en bedre placering i landskabet. Store vindmøller skal opstilles i grupper. Møllerne i en gruppe skal være ens og opstilles på en ret linie, med navet i samme plan og med samme indbyrdes afstand. Forskellen mellem vingediameteren og navhøjden må ikke være større end 10% Med dette tillæg til regionplanen tilføjes nedenstående retningslinie: Retningslinie Der kan i området vist på kortbilag 1 på baggrund af en lokalplan opstilles 3 vindmøller med totalhøjde på ikke over 99,75 meter. Vindmøllerne skal placeres som vist på kort nr. 1. Den enkelte vindmølle må højst have et lydeffektniveau (Lwa, ref) på 101,4 db(a), og møllerne må ikke udsende rentoner. Møllerne må ikke forsynes med skilte eller lignede. Hvis en mølle ikke har været i drift i 1 år, skal den fjernes. Lokalplanen for området skal sikre, at ingen nabobeboelse påføres mere end 10 timers skyggepåvirkning årligt fra vindmøllerne. Der kan inden for en afstand af 500 meter fra vindmøllerne vist på kort nr. 1 ikke etableres ny støjfølsom arealanvendelse. Kort 1 (1:25.000). Placering af 3 møller med totalhøjde på 99,75 m. Med rød linie er vist afstand på 500 m fra møllerne. 6

7 Redegørelse På baggrund af den offentlige debat om store vindmøller i Skive Kommune, som Amtsrådet og Byrådet tog initiativ til i 1998 og den offentlige høring i januar og februar 2002, er det besluttet, at udlægge et område ved Krarup til opstilling af store vindmøller. Området ligger ca. 2 km vest for Skive, km nordøst for Hvidbjerg og tilsvarende syd for Hem og 1 2 km nord for Holstebrovej. Der er ca km til et område mellem Ballingvej og Vinde, som i kommuneplanen er markeret som mulighed for byudvikling på længere sigt. VVM-redegørelsen indeholder på side 9 en nærmere beskrivelse af de topografiske forhold. Lodsejerne i området har primært ansøgt om tilladelse til opstilling af tre ens 1750 kw vindmøller med totalhøjder på 100 meter. I forbindelse med møllernes opførelse nedtages følgende 11 eksisterende møller: Krarup (4 stk.), Kisum (3 stk.), Hem (1 stk.), Haldborg (1 stk.), Flyndersø (1 stk.), Estvad (1 stk.). Ansøgningen indgår som hovedforslag i VVMredegørelsen. Som alternativ 1 er belyst muligheden for at opstille fire 850 kw møller med totalhøjder på 75 meter. Ved dette alternativ nedtages følgende 6 eksisterende møller: Krarup (4 stk.), Haldborg (1 stk.), Flyndersø (1 stk.). Alternativ 2 og 3 er belyst for at vurdere konsekvenserne af enten at opstille flere møller eller ændre placeringen af møllerne. Alternativ 2 indeholder fire møller af samme type som de tre i hovedforslaget, men med varierende tårnhøjde. Der nedtages de samme møller plus yderligere 4 eller 5 møller. Alternativ 3 indeholder fire møller af samme type som i alternativ 1, men med ændret placering og varierende tårnhøjde. Der forventes at kunne nedtages 6 eksisterende møller. Endelig er belyst alternativ 0, som indebærer at der ikke opstilles nye møller, ligesom ingen eksisterende møller nedtages. Resumé af VVM-redegørelsen VVM-redegørelsen viser umiddelbart, at støjgrænsen på 45 db(a) kan overholdes ved samtlige nabobeboelser for alle alternativer. Ved alternativ 2 er støjbelastningen ved to beboelser dog så høj, at der med den usikkerhed, der er ved beregningerne, ikke kan udelukkes større støjpåvirkning end 45 db(a). Det samme er tilfældet for en beboelse ved alternativ 3. Beregningerne af skyggekast viser, at den vejledende grænseværdi på 10 timers skyggekast ikke overholdes ved en bolig. Dette gælder ved alle de belyste alternativer. Skyggebelastningen kan imidlertid reduceres til under grænseværdien ved installering af automatik i møllerne, så disse stoppes under nærmere angivne sol- og vindforhold. Ved analysen af den synsmæssige påvirkning af omgivelserne fremgår det, at påvirkningen er markant ved alle fire alternativer, der indebærer opstilling af nye møller. Påvirkningen er dog størst ved de største møller. Merproduktionen af el vil ved alternativ 2 være ca. dobbelt så høj som ved alternativ 1 og 3. Tallet for hovedforslaget vil ligge her imellem.tilsvarende gør sig gældende for reduktionen i udledning af CO2 og andre stoffer, som følger af, at møllernes elproduktion erstatter produktion på kulfyrede og andre konventionelle kraftværker. Sammenfattende vurdering På baggrund af resultaterne af miljøvurderingen finder Amtsrådet ikke, at alternativ 2 og 3 bør fremmes. Der er ved beslutningen lagt vægt på, at det, når der tages hensyn til usikkerheden ved støjberegningerne, ikke kan godtgøres at støjkravene vil kunne overholdes ved alle beboelser i området. Det forhold, at alternativ 2 og 3 forudsætter møller med forskellige tårnhøjder, har også haft betydning for beslutningen. Uanset at møllernes navhøjder ved begge alternativer vil følge en ret linie, vurderes det, at de to alternativer især set på korte afstande vil komme til at fremstå uharmoniske. Alternativ 2 med fire møller på 100 m vurderes desuden på uheldig måde at ville forstærke den dominerende påvirkning af landskabet. I forhold til alternativ 1 vil hovedforslaget give grundlag for fjernelse af det største antal af de eksisterende små vindmøller og give den klart største produktion og hermed største reduktion af CO2. Hovedforslaget vil i forhold til alternativ 1 umiddelbart medføre den største påvirkning af landskabet. Den omfattende sanering af ældre møller, der ved 7

8 hovedforslaget sker i den sydvestlige del af kommunen, opvejer dog efter Amtsrådets opfattelse den større landskabelige påvirkning. På grundlag af en samlet vurdering af hensynet til omkringboende, landskabet og en rationel udnyttelse af vindkraftressourcen er det Amtsrådets opfattelse, at hovedforslaget er det mest hensigtsmæssige af de beskrevne alternativer. VVM-redegørelsen på side 9 indeholder oplysninger om beregninger af støjpåvirkning samt skyggekast fra vindmøllerne. Endvidere er der illustrationer af hvordan vindmøllerne forventes at komme til at påvirke landskabet. Sammenhæng med anden planlægning Regionplanen for Viborg Amt og kommuneplanen for Skive kommune indeholder ikke konkrete retningslinier og rammer for opførelse af store vindmøller. Derfor tilvejebringes der tillæg til disse planer. Tilladelse fra andre myndigheder Opstilling af vindmøller med et grundareal på over 25 m 2 på en landbrugsejendom kræver Jordbrugskommissionens tilladelse efter landbrugslovens 7, 7a og 12, jf. afsnit 2.3 i Landbrugministeriets vejledning nr. 103 af 23. juni 1993 om opstilling af vindmøller på landbrugsejendomme. Anlæg, der agtes opført i en højde af 100 m eller mere over terræn, skal forinden anmeldes til Statens Luftfartsvæsen. Inden etablering af en vindmølle skal der indgives anmeldelse herom til Viborg Amt i henhold til bekendtgørelse nr. 304 af 14. maj 1991 om støj fra vindmøller. Hvis Amtet har bemærkninger skal det svare inden 4 uger fra anmeldelsen. 8

9 VVM-redegørelse Projektbeskrivelse og alternativer Der er i det følgende beskrevet et hovedforslag og fire alternativer, hvoraf det ene er nulalternativet, som indebærer, at der ikke ændres på de bestående forhold. Hovedforslaget og alternativ 1 er de forslag, region- og kommuneplantillæg samt lokalplan muliggør. Hovedforslaget og alternativ 1, 2 og 3 indebærer nedtagning af eksisterende møller. Antallet af møller, der nedtages, er forskelligt for de enkelte alternativer, og er baseret på ansøgernes rentabilitetsberegninger. Hovedforslag Hovedforslaget omfatter tre ens 1750 kw vindmøller med en totalhøjde på 100 m over terræn når vingetip er i øverste position. Møllerne har en rotordiameter på 66 m og en navhøjde på 67 m. Vindmøllerne har et malet konisk rørtårn. Fra tårnet er der adgang til møllehatten gennem en central placeret åbning. Møllehatten er omsluttet af en lydisolerende glasfiberskærm. Møllehatten indeholder bl.a. generator, gearkasse og elektroniske styringer foruden transformeren. Transformeren er en tørtransformer, som maksimerer brandsikkerheden. Vindmøllerne har en lys grå eller hvid farve. Vingerne antirefleksbehandles svarende til et glanstal på 30, så de fremstår med en mat overflade. Vindmøllerne er placeret på en ret linie med lige stor indbyrdes afstand. Afstanden mellem de enkelte vindmøller bliver ca. 250 m. Møllerne placeres i ca. kote 25, og møllernes nav følger en ret linie. Ved møllernes opførelse nedtages 11 eksisterende møller 4 stk. 75 kw vindmøller ved Krarup, 3 stk. 75 kw vindmøller ved Kisum, 1 stk. 55 kw vindmølle syd for Hem, 1 stk. 150 kw vindmølle vest for Skive, 1 stk. 99 kw vindmølle ved Flyndersø og 1 stk. 75 kw vindmølle ved Ringvej Syd. Alternativ 1 Projektet omfatter fire 850 kw vindmøller med en totalhøjde på ca. 75 m over terræn med vingetip i øverste position. Møllerne har en rotordiameter på 52 m og en navhøjde på 49 m. Ved møllernes opførelse kan der ikke nedtages så mange møller som i Kort 3. Hovedforslag. Med turkise cirkler er vist de nye møllers placering, røde cirkler symboliserer eksisterende møller der nedtages og blå cirkler eksisterende møller, der bliver stående. Kort 4. Alternativ 1. 9

10 hovedforslaget. Følgende møller forventes nedtaget: 4 stk. 75 kw vindmøller ved Krarup, 1 stk. 150 kw vindmølle vest for Skive og 1 stk. 99 kw vindmølle ved Flyndersø. Vindmøllerne er placeret på en ret linie med lige stor indbyrdes afstand. Afstanden mellem vindmøllerne bliver ca. 170 m. Møllerne placeres i kote ca. 27,5 med navene på en ret linie. Øvrig beskrivelse henvises til teksten i hovedforslaget dog leveres denne mølle ikke med transformer, hvorfor der skal opføres transformer ved møllernes fod. Alternativ 2 Projektet omfatter fire 1750 kw vindmøller med en totalhøjde op til 100 m over terræn med vingetip i øverste position. Møllerne har en rotordiameter på 66 m og en navhøjde på 67 m. For at få møllenes nav i en lige linie opføres een mølle med en navhøjde på 60, ligesom enkelte fundamenter må hæves. Ved møllenes opførelse nedtages eksisterende møller de samme møller som ved hovedforslaget samt yderligere 4-5 møller, hvorom der på nuværende tidspunkt ikke er truffet aftale. Møllerne er af samme type som i hovedforslaget. Afstanden mellem vindmøllerne bliver ca. 200 m. Alternativ 3 Alternativet er bortset fra placering og højden på en af møllerne identisk med alternativ 1. For at opføre møllerne med navhøjden i samme plan opføres een mølle med en navhøjde på 49 m og de øvrige 3 møller opføres med navhøjde på 44 m. Ved møllernes opførelse kan der ikke nedtages så mange møller som i hovedforslaget. Der kan kun forventes Kort 5. Alternativ 3. Der er ikke truffet aftale om nedtagning af konkrete møller, hvorfor kortet alene viser en mulig løsning. nedtaget de fire 75 kw vindmøller ved Krarup og enten møllen vest for Skive eller møllen ved Flyndersø samt yderligere en mølle, der endnu ikke er truffet aftale om. Afstanden mellem de fire vindmøller bliver ca. 200 m. Aternativ 0 Der stilles ikke nye møller op, og der nedtages ingen af de eksisterende møller i området. 10

11 Områdebeskrivelse Området ligger på kanten af det moræneplateau, der udgør den sydøstlige del af Salling. Terrænet skråner fra plateauet med en typisk højde på meter over havet ned mod den brede dal, der afslutter Salling-halvøen mod syd. Dalen ligger i en højde af 5-10 meter over havet. Landskabet indeholder tydelige elementer, der vidner om de landskabsdannende processer i og efter sidste istid. Dalen er dannet i den periode af istiden, hvor isen var begyndt at trække sig tilbage. Smeltevandet fra den is, der dækkede Østjylland, samledes i den nuværende Karup Å-dal og løb videre mod Venø Bugt gennem dalen. Smeltevandsfloden modtog undervejs mod sit udløb smeltevand fra den is, der stadig dækkede Salling. Herved opstod de sidedale, der nu skærer sig ind i moræneplateauet, og som giver området et kuperet præg. I bunden af både hoved- og sidedalene løber der i dag vandløb. Umiddelbart vest for mølleområdet falder terrænet ned i en meget markant sidedal, som i bunden rummer Hem Bæk. Bækken, der munder ud i Krarupmølle Bæk, er omgivet af smalle udyrkede arealer. Mod øst strækker en anden knap så markant dal sig ind i morænefladen. Området kommer på den måde til at fremtræde som en højderyg, der skyder sig ud mod hoveddalen. I modsætning til hoveddalen er Sallings moræneplateau tæt bebygget. Syd for mølleområdet løber landevejen mellem Skive og Holstebro. Der er langs vejen mange enligtbeliggende gårde ligesom landsbyerne Hvidbjerg, Retterup og Håsum ligger langs vejen. Mod sydvest strækker et nyt boligområde ved Hvidbjerg sig ind mod mølleområdet. Syd for mølleområdet ligger fire større gårde, som er resterne af landsbyen Krarup, der formentlig er en udflytterlandsby, skabt ved at gårde er blevet flyttet ud fra Hem i årene. Senere er der i forbindelse med udskiftningen omkring 1800 sket en udflytning af gårde fra Krarup, som derved har mistet det samlede landsbypræg. En af de udflyttede gårde er Krarup Nygård, der ligger umiddelbart nord for mølleområdet. Området er forholdsvist åbent med enkelte læhegn. Udsynet mod og indsigten fra nord begrænses pga. terrænets kuperede karakter. Mod syd er der en vid udsigt, der rækker ud til området omkring Flyndersø og Hjelm Hede. Det dominerende karaktergivende træk i landskabet er kontrasten mellem den brede flade dal, som giver Kort 6 (1: ). Terrænforhold. De blå og grønne farver angiver fjord og lavtliggende arealer, mens gule og røde angiver højtliggende arealer. Møllerne i hovedforslaget er vist med røde stjerner. 11

12 Kort 7 (1: ). Topografisk kort. Møllerne i hovedforslaget er vist med røde stjerner. mulighed for vide udsigter, og det kuperede landskab i overgangen mellem dalen og Sallings moræneplateau. Som andre særlige markante elementer i landskabet skal nævnes kirkerne i Hvidbjerg og Brøndum, der begge ligger lidt uden for landsbyerne og som med deres placering højt i terrænet har en stor landskabsvirkning. I området står i dag fire 31,5 meter høje 75 kw vindmøller, der er opstillet i Disse møller fremstår med deres placering på en ret linie som et harmonisk anlæg, med en højde, der fint indpasses i landskabet. I den vestlige del af kommunen står yderligere 8 ældre møller med højder på mellem 28 og 45 meter. I den nærmest tilgrænsende del af Spøttrup Kommune står dels en 45 meter høj enkeltstående mølle, dels to ens 68 meter høje møller opstillet samlet. Af andre tekniske anlæg i området kan nævnes de to højspændingsledninger, der forløber henholdsvis øst og vest for området. Gældende planer og lovgivning Regionplan Retningslinie nr. 31 i Regionplan for Viborg Amt beskriver grundlaget for opstilling af vindmøller i Viborg Amt. Der kan efter retningslinien kun opstilles vindmøller i de områder, der er udpeget hertil i regionplanen. Det aktuelle område er ikke udpeget til vindmølleområde i regionplanen. Det fremgår, at opstilling af nye, store vindmøller og udskiftning af eksisterende skal resultere i færre vindmøller med en større produktion og en bedre placering i landskabet. Af redegørelsen fremgår, at Amtsrådet er indstillet på ved regionplantillæg at udlægge nye vindmølleområder, såfremt det sikres, at et antal ældre møller inden for samme landskabsrum eller andre steder fjernes. Planområdet er i regionplanen udpeget som primært jordbrugsområde, hvor Amtsrådet i sin planlægning og administration i særlig grad vil medvirke til at sikre at forbruget af dyrkningsjord til andre formål begrænses, og at sikre landbrugets investeringssikkerhed. De lavtliggende arealer i dalene er udpeget som særlige beskyttelsesområder. Baggrunden for udpegningen er ønsket om at sikre levesteder og spredningskorridorer for det naturlige plante- og dyreliv. Uden for de særlige beskyttelsesområder, må byggeri og anlægarbejde ikke placeres eller udformes således, at det i væsentlig grad forringer de landskabelige og naturhistoriske værdier. 12

13 Kort 8 (1:25.000). Regionplan. Med vandret grøn skravering er vist regionplanens skovrejsningsområde, og med lodret brun skravering særlige beskyttelsesområder. Kort 9 (1: ). Hovedforslagets møller vist med turkise cirkler. Med blå cirkler er vist eksisterende møller i området, og med rød linie 2,5 km s afstand fra hovedforslagets møller. Vest for mølleplaceringerne i en afstand af ca. 1 km, er et område udpeget som skovrejsningsområde. I disse områder ønsker Amtsrådet skovrejsning fremmet. Kommuneplan Området er i Kommuneplan for Skive Kommune nævnt som område, der indgår i overvejelser om opførelse af store vindmøller med navhøjde og rotordiameter på meter. Planlov I henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning, skal der før opstilling af vindmøller med totalhøjder på over 80 meter eller grupper af vindmøller med mere end 3 møller tilvejebringes retningslinier i regionplanen om placering og udformning. Retningslinierne skal ledsages af en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkninger på miljøet (VVM-redegørelse). I henhold til Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 100 om planlægning for og zonetilladelse til opstilling af vindmøller kan vindmøller kun opstilles i områder, der er specifikt udpeget til formålet i region- eller kommuneplan. Vindmøller må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde. Ved planlægning for vindmøller mindre end 2,5 km fra en eksisterende vindmølle eller fra et andet vindmølleområde, skal redegørelsen særligt belyse den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét. Miljøbeskyttelseslov I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 304 om støj fra vindmøller må støjbelastningen ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til nabobeboelser i det åbne land ikke overstige 45 db(a). Støjpåvirkning Der er som nævnt fastsat grænser for den maksimale støj nabobeboelser må udsættes for fra vindmøller i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 304 af 14. maj 1991 om støj fra vindmøller. Ved nabobeboelser forstås i bekendtgørelsen alle andre beboelser end mølleejerens egen beboelse. Grænseværdien i det åbne land er 45dB(A) gældende for udendørs opholdsarealer i direkte tilknytning til nabobeboelser. I boligområder og områder med anden støjfølsom arealanvendelse er grænseværdien 40 db(a). Hovedforslag Nabo Alt. 1 Alt. 2 Alt. 3 Alt. 0 A 37,1 39,1 37,8 38,8 34,8 B 40,7 39,1 42,5 41,6 39,5 C 41,6 40,2 43,0 41,9 39,5 D 39,4 38,3 40,6 39,1 36,1 E 36,0 36,3 36,7 35,8 37,2 F 42,4 42,6 43,9 44,7 45,9 G 38,9 37,2 41,3 40,8 39,9 Tabel 1. Støjpåvirkning ved naboer angivet i db(a). 13

14 Idet støjbelastningen ud over mølletype og -størrelse afhænger af bl.a. vindretning og -styrke, er det fastsat, at støjbelastningen skal tage udgangspunkt i vindhastigheder på 8 m/sek. Der er som led i VVM-undersøgelsen foretaget beregninger af forventet støjpåvirkning af nabobeboelser inden for 500 meters afstand af møllerne. Til støjberegningerne er anvendt EDB-programmet WindPRO version Sikkerheden i beregningerne angives til +/- 2 db. Resultatet af beregningerne ses i tabel 1. Grænseværdien for støjpåvirkning kan ved hovedforslaget overholdes ved alle beboelser, selv når der tages forbehold for usikkerheden på 2 db(a). Både ved alternativ 2 og 3 viser beregningene højere støjbelastning end 43 db(a) ved 1 beboelse. Indregnes der en usikkerhed på 2 db(a), kan det således ikke udelukkes, at støjpåvirkningen ikke vil komme til at overstige 45 db (A). Ved hovedforslaget og alternativ 1 er nabo A, B og D mølleejere. Ved alternativ 2 og 3 er dette tilfældet for nabo A, B, C og F. Skyggekast og refleks Store konstruktioner som vindmøller kaster skygge. For vindmøller gælder det særlige forhold, at vingernes rotation bevirker, at skyggekastet i de berørte områder i solskin kan opfattes som lysglimt. Denne virkning kan være meget generende for naboerne til møllerne. Der er i dansk lovgivning ingen grænseværdier for, hvor ofte naboer må udsættes for skyggekast fra vindmøller. Miljø- og Energiministeriets vejledning nr. 39 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at der ved planlægning af nye vindmølleområder sikres at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Ved reel skyggetid, er der i beregningen taget hensyn til de meteorologiske forhold. Beregningerne foretages ved, at det samlede antal mulige timer omgivelserne kan påføres skyggekast (Worst case), vægtes i forhold til antal solskinstimer og dage med blæst. Worst case situationen er således udtryk for antallet af timer omgivelserne ville blive påført skyggekast, hvis det var konstant solskin fra solopgang til solnedgang, og hvis møllerne var i konstant drift. Reel skyggetid er derimod udtryk for det reelle antal timer skyggekast kan forventes ud fra viden om det normale antal solskinstimer og dage med vind fordelt over året. Kort 10 (1:25.000). Placeringen af naboer med de betegnelser, der anvendes i tabel 1 og 2. Med rød linie er vist 500 meters afstand fra hovedforslagets møller. Der er som led i VVM-undersøgelsen foretaget beregninger af skyggepåvirkningen af nabobeboelser inden for ca. 500 meters afstand af møllerne. Til skyggeberegningerne er anvendt EDB-programmet WindPRO version Resultatet af beregningerne ses i tabel 2. Det bemærkes, at een beboelse ved alle alternativer vil blive påført skyggekast i mere end 10 timer om året. Flest timers skygge fremkommer ved alternativ 2. Det sikres i lokalplanen, at møllerne standses i perioder, således at ingen boliger påføres mere end 10 timers årlig skyggekast. De roterende møllevinger kan under særlige forhold udsende generende reflektioner skabt af sollyset. Problemet er størst når sollyset rammer regnvåde vinger. Ved overfladebehandling af møllerne med matte materialer reduceres problemet væsentligt. Hovedforslag Nabo Alt. 1 Alt. 2 Alt. 3 Alt. 0 A 1:50 2:31 2:09 0:55 0:00 B 0:00 0:00 0:00 0:00 0:00 C 0:00 0:00 12:57 5:51 1:26 D 4:50 6:23 7:01 4:17 0:06 E 1:39 1:11 1:24 0:31 0:00 F 11:31 13:56 15:05 12:31 2:38 G 0:00 0:00 0:00 0:00 0:00 Tabel 2. Skyggepåvirkning ved naboer, angivet i forventet antal timer årligt 14

15 Kort 11 (1:25.000). Placeringen af fotostandpunkter i nærzonen. Visuel påvirkning Store vindmøller har en markant indflydelse på landskabet. Især de, der bor nærmest møllerne, og de der færdes i det umiddelbare nærområde omkring møllerne, vil opleve dem som dominerende elementer i landskabet. Men også på større afstande har store vindmøller en betydelig indflydelse på landskabsbilledet. Blandt andet med udgangspunkt i den beskrivelse af området, der er foretaget i det foregående, vurderes den visuelle påvirkning i det følgende. Til brug for vurderingen er der udarbejdet et antal visualiseringer. Der er optaget fotos i en række udvalgte punkter. På disse fotos er indtegnet møller af de typer, der er beskrevet i alternativerne. For alternativ 2 og 3 er der dog kun udarbejdet visualiseringer fra nærområdet, da den visuelle påvirkning over længere afstande vurderes ikke at afvige væsentligt fra hovedforslaget og alternativ 1. Et særligt forhold, der gør sig gældende ved vindmøllers visuelle påvirkning, er virkningen af vingernes rotation. Bevægelsen gør, at vindmøllerne vil syne tydeligere end andre store konstruktioner, og dermed i højere grad dominere landskabet. Visualiseringerne gengiver ikke dette forhold. Der er ved vurderingen af den visuelle påvirkning, sket en opdeling af området omkring møllerne i nærzone, mellemzone og fjernzone. Til visualiseringerne er anvendt Canon EOS 500 spejlreflekskamera. Der er til optagelserne anvendt dias-film, der efterfølgende er digitaliseret på fotolaboratorium i en høj opløsning. De digitaliserede billeder er efterbehandlet i billedbehandlingsprogrammet PHOTO PAINT. 15

16 Billede nr 11 er optaget den kl med 50 mm optik. Billederne 1-10 er optaget den kl Billederne 1-5 med 50 mm optik og billederne 6-10 med 76 mm optik. Der er udover de visualiseringer, der vises i denne redegørelse udarbejdet yderligere et antal visualiseringer. Fotostandpunkterne for disse er vist på kortene, og de kan ses ved henvendelse til enten Skive Kommune eller Viborg Amt. Nærzone Nærzonen omfatter området i en afstand på op til omkring 3 km fra møllerne. Store møller vil oplevet på disse afstande kunne have en stor dominans over landskabet, og man kan klart opfatte møllernes størrelse sammenholdt med de andre elementer i landskabet. Nr. 2 Krarup Afstanden til nærmeste mølle i hovedforslaget er ca. 650 meter og til den fjerneste ca. 1 km. Punktet er ligesom de øvrige punkter i nærzonen bl.a. valgt for at give indtryk af den visuelle påvirkning ved nabobeboelserne. Til sammenligning vises foto af eksisterende forhold (alternativ 0). Nr. 3 Hvidbjerg Billedet er taget fra Holstebrovej ved det boligområde, der inden for de seneste år er blevet udbygget i Hvidbjergs østlige udkant. Afstanden til møllerne i hovedforslaget er ca. 1,5 km. Holstebrovej passeres dagligt af mange mennesker. Når man bevæger sig ad vejen, oplever man den brede dal, der fra Sønder Lem Vig strækker sig ind mod Skive. Nord for vejen hæver landskabet sig op mod moræneplateauet. Billedet giver et indtryk af landskabets kuperede karakter, der skyldes de sidedale, der rækker ind i moræneplateauet. Nr. 4 Vinde Fra Vindes parcelhuskvarterer er der omkring 2,5 km til møllerne. I baggrunden ses to eksisterende møller, hvis totalhøjde er 68 meter og over trætoppene til højre i billedet anes en eksisterende mølle med totalhøjde på 45 meter. Afstanden fra fotostandpunktet til disse møller er henholdsvis ca. 5,3 km og 4,5 km. Sidstnævnte mølle er opstillet i 1988, og må derfor formodes at være udtjent inden for en overskuelig årrække. Møllen vil med de nuværende plangrundlag ikke kunne udskiftes. For samtlige de belyste punkter i nærzonen gælder, at de nye møller er meget markante og dominerer landskabet i væsentlig højere grad end de fire eksisterende møller. Oplevelsen af landskabets højdeforskelle vil blive sløret ved opstilling af store møller, hvis dimensioner afviger væsentligt fra landskabets skala. Herved sløres også de landskabstræk, der fortæller om landskabets dannelse. Møllerne fremtræder dog harmoniske med deres placering højt i landskabet. Forskellen i størrelsen af møllerne i hovedforslaget og alternativ 1 fremgår tydelig. Hovedforslaget er væsentlig mere dominerende end alternativ 1, uanset sidstnævnte omfatter 4 møller mod hovedforslagets 3 mø1ler. Det synes som om de mindre møller i alternativ 1 bedre end de store møller i hovedforslaget kan indpasses i landskabet og landskabselementernes dimensioner. Mellemzone Mellemzonen dækker området fra omkring 3 km til ca. 10 km fra møllerne. Set fra denne afstand vil store møllers dominans afhænge af landskabsforholdene på stedet. Vejrforholdene vil også have stor indflydelse på møllernes påvirkning. I gråvejr vil møllerne have en tendens til at forsvinde, mens de i solskin vil være meget tydelige. Møllernes størrelse vil ikke altid klart kunne opfattes på disse afstande, da det kan være svært at vurdere afstanden til møllerne. Nr. 6 - Brøndum kirke Afstanden til møllerne er ca. 3,5 km. Brøndum kirke ligger lidt uden for landsbyen og forholdsvist højt i landskabet. Der er fra kirkegården en vid udsigt mod øst over randzonen mellem morænelandskabet og den brede smeltevandsdal. Udsigten vil blive brudt af møllerne. Det vurderes, at de største møller i hovedforslaget i højere grad end de mindre i alternativ 1 vil tage tage luften ud af landskabets store træk og de højdeforskelle, der karakteriserer området. Til sammenligning vises foto af de eksisterende møller, som i højere grad indpasser sig i landskabets skala. Nr. 7 - Hjelm Hede Hjelm Hede ligger syd for smeltevandsdalen. Afstanden til møllerne er ca. 7,3 km. Landskabet er stort og åbent, og der er en vid udsigt mod nord op over Salling-halvøen. Møllerne har på denne afstand ikke samme dominerende virkning som på kortere afstand. Udsigten fra heden mod nord vil dog på trods af den store afstand blive præget af nye møller. Hovedforslagets møller vil have større påvirkning end alternativ 1. Afstanden til møllerne og dermed deres højde er svær at 16

17 bedømme, da der ikke er andre landskabselementer, møllerne umiddelbart kan relateres til. Foto af eksisterende forhold viser den meget begrænsede visuelle påvirkning fra de fire eksisterende møller i planområdet. Dette billede viser også den eksisterende mølle ved Flyndersø. Denne har en markant påvirkning af området omkring søen, og fjernes ved både hovedforslaget og ved alternativ 1. Nr Estvadgård Mark Afstanden til nærmeste mølle i hovedforslaget er ca. 3 km. Igen fremgår den større visuelle påvirkning, der vil følge af hovedforslaget sammenholdt med alternativ 1. En anden væsentlig forskel mellem de to alternativer, der fremgår af visualiseringerne er, at ved alternativ 1 fjernes ikke de tre eksisterende møller ved Kisum Kær. To af disse ses over beplantningen til venstre i visualiseringen af alternativ 1. Selv om de to møllegrupper fra dette punkt ses i sammenhæng, opleves anlæggene stadigt som klart adskilte og selvstændige. Fjernzone Fjernzonen er området mellem 10 og 20 km s afstand. I dette område afhænger store møllers visuelle påvirkning helt af vejrforholdene. Møller vil på disse afstande være synlige i solskin, men vil typisk ikke på samme måde som på kortere afstande dominere synsoplevelsen. Det vil ofte være svært at bedømme møllernes størrelse og afstanden til møllerne, da man ikke umiddelbart kan sætte dem i forhold til kendte elementer i landskabet som f.eks. bygninger. Nr Bruddal Høje Bruddal Høje ligger ca. 60 meter over havet øst for Højslev Kirkeby. Afstanden til de nye møller er ca. 11,5 km. Visualiseringerne viser udsigten fra højene mod Skive og Krabbesholm Skov. I midten af billedet ses Skive Fjord. De største møller i hovedforslaget findes i betydelig højere grad end de mindre i alternativ 1 at påvirke udsigten. Højden på især hovedforslagets møller gør at den skovbevoksede kystskrænt trykkes, og dermed ikke kommer til at syne så markant som den er. Kort 12 (1: ). Fotostandpunkter i mellem- og fjernzone. 17

18 Sammenfatning af den visuelle påvirkning Visualiseringerne viser, at både hovedforslaget og alternativ 1 vil have en markant påvirkning på landskabet. Især på de mellemlange og lange afstande vil hovedforslagets påvirkning være betydelig større end alternativ 1. Begge projekter indeholder en sanering af ældre møller. Saneringen vil føre til, at større landskaber friholdes for møller. Gennemføres hovedforslaget, vil der kun være en mølle tilbage i den sydvestlige del af Skive Kommune. Denne del af kommunen indeholder store landskabelige og rekreative værdier. Ved alternativ 1 bliver de tre møller ved Kisum Kær stående. Afstanden fra disse til de nye møller er kun ca. 1,5 km. Nogle af de møller, der fjernes er placeret mindre hensigtsmæssigt ud fra en landskabelig betragtning. Møllen ved Flyndersø, der forudsættes fjernet ved begge projekter, har en stor påvirkning på opfattelsen af de store naturområder ved søen og Hjelm Hede. Møllen ved Ringvej Syd er placeret nær Skive Å-dal. Denne mølle fjernes kun i hovedforslaget. 18

19 Elproduktion og CO2-reduktion Vindmøller indgår som et vigtigt led i Folketingets målsætning om at fremme den vedvarende energi for derigennem at reducere Danmarks udledning af CO2. Som led i miljøvurderingen er der foretaget en beregning af den forventede elproduktion for de fire alternativer. Produktionen er sammenholdt med produktionen fra de eksisterende møller i området, som forudsættes fjernet. Desuden er der beregnet hvilken reduktion af udledning af CO2 og andre stoffer, der vil ske som følge af de 4 alternativer i forhold til den samme elproduktion på konventionelle kulfyrede kraftværker. For beregning af vindmøllers produktion anvendes vindatlas metoden, der er udviklet af Risø. Metoden inddeler terrænet i ruheder fra 0-4, hvor ruhed 0 er ruheden for havplacerede møller og ruhed 1 4 er ruhed for møller placeret på land. Ruhed 1 er åbent fladt terræn uden lægivere af nogen art Hovedforslag Alt. 1 Alt. 2 Alt. 3 Produktion MWh Merproduktion MWh SO2 tons NOx tons CO2 tons Støv tons 1,0 0,7 1,3 0,6 Slagger/flyveaske tons Tabel 3. (marsk/eng landskab). Ruhed 2 er bakket terræn med enkelte lægivere såsom læhegn, gårde o.s.v. (typisk Salling landskab ). I ruhed 3 er der flere lægivere f.eks. mange læhegn og små skove (typisk som landskabet i Midtjylland). Ruhed 4 er sammenhængende skovområder og større byer. De 4 eksisterende Vestas VI 7-75 kw vindmøller i området er opført i Møllerne har i denne periode produceret kwh i gennemsnit pr. år. Denne produktion svarer til en ruhed i området på 1,5. Den vindberegning, der danner grundlag for de økonomiske beregninger viser en middelruhed på 1,7. Området er således særdeles velegnet til udnyttelse af vindenergi. Området må betegnes som en gennemsnitsplacering i Salling dog i den bedste halvdel. Resultatet af beregningerne fremgår af tabel 3. Den merproduktion, der fremgår af tabellen, er udtryk for den forventede produktion på de nye møller fratrukket produktionen på de møller, der nedtages. Til forståelse af tallene, kan det bemærkes, at det gennemsnitlige årlige elforbrug i en husstand ligger på omkring 5MWh. Merproduktionen fra de fire alternativer svarer altså til forbruget i mellem ca og ca husstande. Det samlede elforbrug i Viborg Amt er ca. 2 mio MWh om året, heraf dækkes ca. 30% af vindmølleproduceret el. 19

20 Miljøpåvirkning i anlægsfasen Anlægsfasen forventes at strække sig over 3-4 måneder, før alle anlægsaktiviteter er tilendebragt og alle vindmøller er rejst og tilkoblet elnettet. Arbejdet omfatter følgende aktiviteter: Vindmøllefundamenter og adgangsveje Fundamenterne til møllerne etableres før opsætning af vindmøllerne. Der anlægges en vendeplads i tilknytning til hvert fundament. I forbindelse med etablering af vindmøllefundamenteme kan det være nødvendigt at foretage nedramning af pæle. Det estimeres, at der til støbning af et enkelt fundament skal bruges ca. 25 læs beton. Til etablering af 3 fundamenter skal der køres i alt ca læs beton. Anlægsperioden vil strække sig over en periode på ca. 2 uger, svarende til ca. 16 lastbiler pr. dag, i tidsrummet mellem kl og i ugens første fem dage. Nettilslutning Da det eksisterende 10 kv-net i området ikke kan overføre en effekt på 5,25 MW, vil det være nødvendigt at fremføre et nyt 10 kv kabel med den nødvendige overføringsevne fra transformerstationen ved Vinde. Elselskabet forventes at træffe de nødvendige aftaler med de berørte lodsejere. Anlægsfasen forventes at vare 2-3 måneder. Arbejdet vil i perioder foregå uden for selve opstillingsområdet for vindmølleme. Alle elkabler nedgraves uden for beskyttede områder. Der forventes ikke miljømæssige problemer hermed, da alle elledninger fremføres som jordkabler. Såfremt kabelarbejdet berører områder beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven, skal Amtsrådet søges om tilladelse. Vindmøller Det forventes at der skal bruges 2-3 store kraner i op til 4-5 dage pr. vindmølle til opsætning. Efter opsætning forventes yderligere ca. 14 dage til montering og indkøring af vindmøllen i automatisk drift. Under anlægsfasen (etablering af veje, fundamenter og opstilling af vindmøller) vil trafik- og støjbelastning for området forekomme, som for en mindre byggeplads. Det vurderes, at de trafikale gener fra tunge køretøjer ikke er kritiske for naboer. Anlægsperioden vurderes samlet at strække sig over 3-4 måneder. Demontering af eksisterende møller De eksisterende møller ved Hem, Krarup, Haldborg, Kisum, Ringvej syd og Flyndersø skal fjernes og fundamenterne kan om nødvendigt sprænges væk. Ved sprængningen vil der forekomme mindre rystelser. Med de eksisterende bygningers afstand på minimum ca. 350 meter fra nærmeste fundament vurderes rystelserne ikke at være kritiske. Hovedbestandelen af vindmølleme er af stål og kan umiddelbart genbruges. Betonen knuses, og armering separeres. Beton og armering bortskaffes i henhold til affaldsregulativerne. De bortsprængte fundamenter kan anvendes til veje m.m. Glasfiberdele bortskaffes på godkendt affaldsdepot. Der forskes i øjeblikket i muligheden for at genbruge kompositmaterialer. Nedgravede kabler og øvrige elinstallationer opgraves og bortskaffes til genbrug hos godkendt modtager. De anvendte arealer reetableres og vil efterfølgende igen indgå i normal landbrugsdrift. Perioden for demontering skønnes ikke til at strække sig over en periode på mere end ca. 2-3 måneder, og det vurderes, at påvirkningen af miljøet vil antage nogenlunde samme karakter som ved anlægsfasen. Demonteringen af hhv. vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Under demontering vil der blive anvendt samme type kraner, køretøjer mv. som blev benyttet i forbindelse med opstilling. Etablerede adgangsveje fjernes ved opgravning. 20

21 Mangler ved undersøgelsen Den metode, der er benyttet til støjberegninger, indeholder som nævnt en vis usikkerhed. Der er i vurderingen af beregningerne taget højde herfor. Angivelsen af støjen fra de eksisterende møller baserer sig ligesom øvrige støjberegninger på teoretiske modeller, og ikke på målinger af det konkrete støjniveau. Der kan i området findes ukendte fortidsminder. Naturbeskyttelsesloven sikrer, at anlægsarbejder midlertidigt kan standses, hvis der gøres sådanne fund. Der er ikke foretaget undersøgelser af anlæggets konsekvenser for dyre- og planteliv. Da møllerne rejses på dyrkede landbrugsarealer, er påvirkningen vurderet at være uvæsentlig. Ved skyggeberegningerne er der anvendt modeller, der bygger på forventede meteorologiske forhold. Det samlede antal timer med skyggepåvirkning kan nogle år afvige fra den udregnede reelle tid. 21

22 22

23 Bilag 1 Visualiseringer VIBORG AMT. Miljø og Teknik 23

24 24 Nr. 2 Krarup. Hovedforslag. Anbefalet betragtningsafstand 31 cm. Afstanden til nærmeste mølle er ca. 1 km, til fjerneste mølle ca. 1,4 km. Billedet er optaget den 18. juli 2001 med 50 mm objektiv.

25 Nr. 2 Krarup. Alternativ 1. Anbefalet betragtningsafstand 31 cm. Afstanden til nærmeste mølle er ca. 1,1 km, til fjerneste mølle ca. 1,5 km. Billedet er optaget den 18. juli 2001 med 50 mm objektiv. 25

26 26 Nr. 2 Krarup. Eksisterende forhold. Anbefalet betragtningsafstand 31 cm. Afstanden til møllerne er ca. 1 km. Billedet er optaget den 18. juli 2001 med 50 mm objektiv.

27 27

28 28 Nr. 3 Hvidbjerg. Hovedforslag. Anbefalet betragtningsafstand 31 cm. Afstanden til møllerne er ca. 1,3 km. Billedet er optaget den 18. juli 2001 med 50 mm objektiv.

29 Nr. 3 Hvidbjerg. Alternativ 1. Anbefalet betragtningsafstand 31 cm. Afstanden til nærmeste møller er ca. 1,3 km, til den fjerneste ca. 1,4 km. Billedet er optaget den 18. juli 2001 med 50 mm objektiv. 29

30 30 Nr. 4 Vinde. Hovedforslag. Anbefalet betragtningsafstand 31 cm. Afstanden til møllerne er ca. 2,3 km. Billedet er optaget den 18. juli 2001 med 50 mm objektiv.

31 Nr. 4 Vinde. Alternativ 1. Anbefalet betragtningsafstand 31 cm. Afstanden til møllerne er ca. 2,3 km. Billedet er optaget den 18. juli 2001 med 50 mm objektiv. 31

32 32 Nr. 6 Brøndum. Hovedforslag. Anbefalet betragtningsafstand 50 cm. Afstanden til nærmeste møller er ca. 3,2 km, til fjerneste ca. 3,7 km. Billedet er optaget den 18. juli 2001 med 76 mm objektiv.

33 Nr. 6 Brøndum. Alternativ 1. Anbefalet betragtningsafstand 50 cm. Afstanden til nærmeste møller er ca. 3,3 km, til fjerneste ca. 3,6 km. Billedet er optaget den 18. juli 2001 med 76 mm objektiv. 33

34 34 Nr. 6 Brøndum. Eksisterende forhold. Anbefalet betragtningsafstand 50 cm. Billedet er optaget den 18. juli 2001 med 76 mm objektiv.

35 35

36 36 Nr. 7 Hjelm Hede. Hovedforslag. Anbefalet betragtningsafstand 50 cm. Afstanden til nærmeste møller er ca. 7,2 km, til fjerneste ca. 7,6 km. Billedet er optaget den 18. juli 2001 med 76 mm objektiv.

37 Nr. 7 Hjelm Hede. Alternativ 1. Anbefalet betragtningsafstand 50 cm. Afstanden til nærmeste møller er ca. 7,2 km, til fjerneste ca. 7,7 km. Billedet er optaget den 18. juli 2001 med 76 mm objektiv. 37

38 38 Nr. 7 Hjelm Hede. Eksisterende forhold. Anbefalet betragtningsafstand 50 cm. Afstanden til den nærmeste af møllerne ved Krarup er ca. 7,0 km, til fjerneste ca. 7,4 km. Afstanden til møllen ved Flyndersø, som anes over bevoksningen til højre i billedet, er ca. 2 km. Billedet er optaget den 18. juli 2001 med 76 mm objektiv.

39 39

40 40 Nr. 11 Estvadgård. Hovedforslag. Anbefalet betragtningsafstand 31 cm. Afstanden til den nærmeste af møllerne ved Krarup er ca. 3,0 km, til den fjerneste ca. 3,5 km. Billedet er optaget den 7. august 2000 med 50 mm objektiv.

41 Nr. 11 Estvadgård. Alternativ 1. Anbefalet betragtningsafstand 31 cm. Afstanden til den nærmeste af møllerne ved Krarup er ca. 2,9 km, til den fjerneste ca. 3,6 km. Afstanden til de tre møller ved Kisum Kær, som anes over bevoksningen til venstre i billedet, er ca. 1,6 km. Billedet er optaget den 7. august 2000 med 50 mm objektiv. 41

42 42 Nr. 11 Estvadgård. Eksisterende forhold. Anbefalet betragtningsafstand 31 cm. Afstanden til den nærmeste af møllerne ved Krarup er ca. 3,0 km, til den fjerneste ca. 3,3 km. Afstanden til de tre møller ved Kisum Kær, som anes over bevoksningen til venstre i billedet, er ca. 1,6 km. Billedet er optaget den 7. august 2000 med 50 mm objektiv.

43 43

44 Nr. 10 Bruddal Høje. Hovedforslag. Anbefalet betragtningsafstand 31 cm. Afstanden til møllerne ved Krarup er ca. 7 km. Billedet er optaget den 18. juli 2001 med 50 mm objektiv. 44

45 Nr. 10 Bruddal Høje. Alternativ 1. Anbefalet betragtningsafstand 31 cm. Afstanden til møllerne ved Krarup er ca. 7 km. Billedet er optaget den 18. juli 2001 med 50 mm objektiv. 45

46 46

47 Bilag 2 Hovedresultat af støjberegninger VIBORG AMT. Miljø og Teknik 47

48 48

49 49

50 50

51 51

52 52

53 Bilag 3 Hovedresultat af skyggeberegninger VIBORG AMT. Miljø og Teknik 53

54 54

55 55

56 56

57 57

58 58

59