DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA TIL 65 MIO. ÅR FØR NU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 1.450 TIL 65 MIO. ÅR FØR NU"

Transkript

1 2010 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 2 DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA TIL 65 MIO. ÅR FØR NU Undergrundens lange rejse hen over Ækvator Bjergkæder, jordskælv og vulkaner i Danmark Fra ørken til syndflod Danmark på bunden af dybt hav Diamanter, malm og dinosaurer på Bornholm

2 DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING Arne Thorshøj Nielsen... Lektor, Geologisk Museum, SNM. Den danske forhistorie, som vi kan læse den ud af sten og klipper i undergrunden, strækker sig ca. 1,5 mia. år tilbage. Set med nutidens øjne kan de geologiske lag fortælle en spændende, meget fremmedartet og eksotisk historie om varierende naturforhold i vores lille del af verden. I løbet af dette umådeligt lange tidsrum har der i det danske område ligget bjergkæder, været heftige vulkan - udbrud og jordskælv, mens området til andre tider har henligget som ørken, tropisk regnskov, flodslette eller været dækket af havet. Alene inden for de sidste 550 mio. år har det danske område flyttet sig fra en placering på den sydlige halvkugle svarende omtrent til sydspidsen af Syd - amerika i nutidens verden, henover Ækvator til den nutidige beliggenhed på ca. 55 N, dvs. en rejse på mindst km. Dette har naturligvis medført store klimatiske forandringer gennem tiden foruden at det globale klima har varieret. Undergrunden i den sydligste del af lille Danmark stammer endog fra en anden jordplade, der i tidernes morgen var placeret et sted i nærheden af, hvor Vestafrika stødte op mod det nordlige Sydamerika. Grundfjeldet på Bornholm brydes i talrige stenbrud. Det største ligger ved Stubbegård i Rønne. For ca. 1 mia. år siden var de fleste af Jordens kontinenter samlet i superkontinentet Rodinia. Det danske område formodes at have ligget lige øst for Sydamerika. Det danske område ligger på kanten af et urgammelt kontinent, Baltica, der i løbet af de sidste 400 mio. år er blevet svejset sammen med Sibirien, Asien, m.fl. samt flere små europæiske jordplader. Baltica A t l a n t e r h a v e t Nordamerica Grønland Afrika Baltica Arabien I n d Asien i s k e o c e a n Indien Kilde: Foto: Merete Binderup, GEUS. 90 N 60 N 30 N Ækvator Prækambrium: bjergkædefoldninger I Danmark kendes det urgamle Prækambriske grundfjeld, bestående af granitter og gnejser, bedst fra Bornholm, hvor det mange steder kan ses i kystklipper og stenbrud. Alderen er ca mio. år. Det bornholmske grundfjeld repræsenterer et dybt erosionssnit gennem en nu helt nedslidt bjergkæde. Når en bjergkæde dannes i forbindelse med sammenstød mellem jordplader, skubbes de lagpakker sammen, som tidligere var aflejret i havet mellem jordpladerne (se boks side 3). Det er disse kilometerhøje stakke af sammenskubbet mate - riale, som danner bjerge. I de nedre dele af stakken opstår der meget høje tryk og temperaturer og lagene kan smelte helt eller delvist. Denne smeltede stenmasse danner granitiske bjergarter, når den igen størkner. Hvis de mørke mineraler har en foretrukken orientering og giver stenen et stribet eller båndet udseende, betegnes bjergarten gnejs. Det bornholmske 1500 TID (mio. år) Kontinentet Baltica opstod ved en række bjergkædefoldninger igennem Prækambrium og fik først sit endelige udseende omkring Prækambrium/Kambrium grænsen. Inden for de sidste 3 mia. år har kontinentet flyttet sig fra den nordlige halvkugle til den sydlige og tilbage igen grundfjeld blev dannet ved temperaturer på over 600 C på km s dybde. Efterhånden som bjergkæden blev slidt ned, hævedes undergrunden. På Bornholm er der fundet enkelte indeslutninger i grundfjeldet af de oprindelige sedimentære bjergarter, som ikke er smeltet helt om det 0 30 S 60 S 90 S... 2 NR

3 Jordens kontinenter flytter sig Den yderste del af Jorden består af store plader, som bevæger sig i forhold til hinanden. Der skelnes mellem kontinentalplader og de tyndere oceansplader. I forhold til deres areal er pladernes tykkelse ganske ringe, ca. 100 km. Pladerne svømmer på et blødt, delvist opsmeltet lag i kappen og deres bevægelser skyldes varmestrømme i kappen. Nu bevæger pladerne sig 2 15 cm om året, men i den fjerne fortid kan bevægelserne have været større, fordi Jordens indre var varmere. Varmen skyldes radioaktivitet og den klinger jo af med tiden. Vulkanisme og jordskælvszoner på Jorden er hovedsagligt koncentreret til pladegrænserne. De steder, hvor pladerne driver fra hinanden, dannes ny oceanbund og undersøiske vulkanske bjerg - rygge. Er vulkanismen særlig intens, kan bjergryggen nå over hav - niveau, som fx Island i nutiden. Hvor pladerne støder sammen, dykker den ene plade ned under den anden i en underskydningszone og destrueres. Der er derfor kun få steder på Jorden, hvor oceanbunden er over 150 mio. år gammel. I sammenstødszonen dannes dyb grave, som den nutidige Marianergrav. Hvis sammenstødszonen er tæt på land, vil dybgraven typisk fyldes med sediment (jord, sand, ler m.m.), ført med floderne ud fra land. Dette sediment skrabes efterhånden af i forbindelse med det fortsatte pladesammenstød og stables op herved dannes en bjergryg, fx Andesbjergene. Toppen af nutidens højeste bjerg, Mt. Everest, består af 470 mio. år gammel havbund! Både i den underskydende oceanbund og i de opstablede lagpakker sker der en omdannelse (metamorfose) af stenarterne som følge af opvarmning og stort tryk. Opvarmningen kan blive så kraftig at stenarterne begynder at smelte. Herved kan der dannes granit. Når den neddykkende oceanbundsplade til sidst er helt destrueret og sammenstødszonen udvikler sig til et kontinent-kontinent sammenstød vil pladebevægelsen typisk stoppe efter opfoldning af en bjergkæde. I sjældne tilfælde kan den ene kontinentalplade dog fortsætte bevægelsen ind under den anden og bjergkæden bliver meget høj, fordi det underskydende kontinent løfter den overliggende plade op. Et nutidigt eksempel er Indiens bevægelse ind under Asien og derfor er Himalaya usædvanlig høj. Kontinent Opsmeltning Vulkanisme Sedimenter Subduktion LITHOSFÆRE Kontinent Ocean ASTHENOSFÆRE Konvektion Hurtigt nedsynkende plade Kappediapir Opstigende kappemateriale Indre kerne Midtoceanryg Ydre kerne Nedre kappe Øvre kappe Opsmeltning Nedglidende plade Spredningszone Det danske område ligger på en kontinentalplade, der kaldes Baltica (se side 2). I øjeblikket er Baltica svejset sammen med en lang række andre jordplader i den Eurasiske plade. Nye pladegrænser kan blive anlagt inde på eksisterende plader som følge af ændrede varmestrømninger i Jordens dybere lag, der giver en strækning af jordskorpen. I begyndelsen af denne proces gennemskæres jordskorpen af brudzoner og hæves op pga. opvarmningen nedefra. Vulkansk materiale kan trænge op langs brudzonerne og komme til udbrud på jordoverfladen, se 1 nedenfor. Fortsætter strækningen dannes en gravsænkning (såkaldt rift) begrænset af brudzoner. Den vulkanske aktivitet fortsætter (2). I nutiden er den Østafrikanske Riftzone et eksempel herpå. Hvis processen fortsætter vil kontinentet til sidst gå i stykker og de to dele bevæge sig væk fra hinanden. Mellemrummet fyldes ud med nydannet oceanbund, der produceres af opstrømmende vulkansk materiale (3). Et nutidigt eksempel herpå er Rødehavet. Hvis processen fortsætter dannes efterhånden et bredt ocean (4a). Ofte sker det imidlertid at rift-processen stopper. Herefter synker jordskorpen atter ind pga. afkøling af undergrunden (4b). Gravsænkningen fyldes derefter op med yngre aflejringer. Illustration: Carsten E. Thuesen, GEUS. Omtegnet efter E. Schou Jensen, a 4b... NR

4 Nuværende dybde til lag ældre end yngste Perm: <1 km 4-5 km 7-8 km 1-2 km 5-6 km 8-9 km 2-3 km 6-7 km 9-10 km 3-4 km >10 km Frederikshavn Boringer til grundfjeld Saltdiapirer Saltpuder km Per Ugle Ibenholt Ringkøbing - Fyn - Højderyggen Grindsted Jelling Sine Glamsbjerg Arnum Fotos: Jørgen Butzbach. Grundfjeldet ligger så dybt under store dele af Danmark, at det endnu ikke er kortlagt. Det dybeste niveau, som er kortlagt i hele Danmark, er en markant lagflade lige under saltaflejringerne fra yngste Perm. Af kortet fremgår det, hvor grundfjeldet ligger højt eller er dybt begravet. Under det centrale Nordjylland ligger grundfjeldet 3-4 km under den kortlagte flade. Efter grundfjeldets dannelse blev det gennemsat af sprækker, dannet af jordskælv. Flere generationer af disse prækambriske sprækker blev fyldt med glødende stenmasser, der trængte op fra Jordens dyb og som nu kan ses som mørktfarvede doleritgange i grundfjeldet. Sprækkerne kan have udmundet i vulkaner på Jordens overflade. Foto: Arne Thorshøj Nielsen, Grundfjeldet er ofte gennemsat af pegmatitgange, dannet i sidste fase af afkølingen af den smeltede stenmasse, hvor restsmelten samlede sig i sprækker i granitten. Pegmatit udgøres stort set af de samme mineraler som granit, men de enkelte krystaller er meget større pga. langsom afkøling. En række mere sjældne mineraler findes dog af og til i pegmatit. Her ses mineralet allanit, der er radio aktivt, så stenen uden om sprækker (lokalt kaldet en hønserøv ), samt lyseblå molybdænglans. Den røde sten til venstre indeholder magnetitkrystaller. Foto: Jørgen Butzbach. drejer sig om omdannede kalkbjergarter, sandsten og skifre eller lavaer, se fotos side 5. Der ses også en lang række indeslutninger af ældre grundfjeld, men hvad de kan fortælle om grundfjeldets forhistorie er foreløbigt ikke undersøgt. Der findes også grundfjeld under det øvrige Danmark, men det ligger dybt begravet under yngre lag. Enkelte boringer er dog nået ned i grundfjeldet, først og fremmest i Nordjylland samt i en zone fra Møn henover Fyn til det centrale Jylland og videre ud i Nordsøen, hvor grundfjeldet kun ligger 1 3 km nede. Denne højtliggende grundfjeldsryg kaldes Ringkøbing Fyn Højderyggen. Den opstod formodentligt i Perm tiden for knapt 300 mio. år siden. Grundfjeldet i det vestlige Danmark er en del yngre end på Bornholm og repræsenterer en ca. 1 mia. år gammel bjergkædefoldning, der formodes at være forårsaget af et kontinentkontinent sammenstød, lige som nutidens Himalaya. Denne sandsynligvis meget høje foldekæde fortsatte op gennem Norge. I sidste del af Prækambrium blev bjergkæderne udsat for gennemgribende nedslidning. Der var også jordskælvsperioder, hvor dybe brudzoner fyldtes med optrængende magma, og der kan have været vulkaner på overfladen af Bornholm og måske også andre steder i landet. De lava-fyldte gange betegnes diabas- eller doleritgange; de er fra ca. 1,3 til 0,95 mia. år gamle og kan ses mange steder på Bornholm. Her er enkelte gange er endda kun ca. 300 mio. år. Ekko-dalen er fx en gammel brud - zone, hvor den bløde dolerit er fjernet af erosionen. De Prækambriske vulkaner på overfladen er dog for længst eroderet bort igen. Erosionsprocesser forløb meget hurtigere i Prækambrium end i nutiden, da der intet plantedække var på jorden. Som et resultat heraf var de 1 3 mia. år gamle bjergkæder i Skandinavien totalt forsvundet hen mod slutningen af Præ kambrium og grundfjeldsoverfladen nær mest pandekageflad, et såkaldt peneplan NR

5 Det globale klima: Drivhus- og kølehus-perioder mio. år Drivhus- og kølehus- perioder Jordens klima har varieret regelmæssigt igennem de sidste 600 mio. år. I to såkaldte drivhus-perioder har det været varmere end i dag, især i de polare områder, mens klimaet i de mellemliggende perioder har mindet om nutidens med is og kulde ved polerne. I drivhus-perioderne, især Ordovicium og Kridt, bevægede kontinenterne sig væk fra hinanden, hvilket medførte dannelse af flere undersøiske vulkanske spredningsrygge og derfor også et højt globalt havniveau. At dømme efter omfanget af vulkansk aktivitet var atmosfærens indhold af drivhusgassen kuldioxid (CO 2 ) også højt, idet kuldioxid især tilføres ved vulkanudbrud. I kølehus-perioderne lå kontinenterne forholdsvis samlet. Der var færre undersøiske vulkanske spredningsrygge og derfor et lavere globalt havniveau (se boks side 6). Og da der var lav vulkansk aktivitet, blev der udledt mindre kuldioxid til atmosfæren. Atmosfærens sammensætning: ilt og kuldioxid Der var ingen ilt i Jordens tidlige atmosfære. Den er siden tilført gennem planternes fotosyntese, der omdanner kuldioxid til ilt + organisk stof. Når planten dør og rådner bort, går processen normalt den anden vej: ilten forbruges og kuldioxid gendannes. Men hvis det organiske stof undgår forrådnelse og indesluttes som kul i de geologiske aflejringer forbliver ilten i atmosfæren. Ved indgangen til Palæozoikum var iltindholdet i atmosfæren og havvandet væsentligt lavere end i dag. Det betød, at der ofte var iltmangel på havbunden, hvorfor en del af det organiske materiale blev begravet sammen med havbundens aflejringer. Derfor er sorte skifre fra dette tidsrum meget almindelige. Efterhånden steg iltindholdet i atmosfæren og nåede omkring Devon Karbon-grænsen en koncentration som i nutiden, omkring 20 %. I løbet af Karbon (Kultiden), nåede iltindholdet i atmosfæren et højere niveau - måske over 30 % - fordi store mængder af organisk materiale blev begravet som kul. Det høje iltindhold gjorde det muligt for eksempelvis kæmpe-insekter at leve; bl.a. guldsmede med vingefang på 0,75 m og tusindben med en længde på næsten 2 m. Atmosfærens ilt medvirker til opbygningen af ozonlaget, CO2 x nutidens værdi der skærmer mod Solens ultraviolette stråler. Landplanter opstod i Ordovicium, mens de første landdyr stødte til i Silur. Måske ydede ozonen først på dette tidspunkt tilstrækkelig beskyttelse til, at dyr kunne overleve på landjorden? Kuldioxid tilføres hovedsageligt atmosfæren gennem vulkanudbrud. Den fjernes igen, når organisk materiale forhindres i at rådne, og når der dannes kalksten, som overvejende består af CaCO 3, dvs. en kemisk forbindelse mellem kuldioxid og grundstoffet calcium. I Jordens underskydningszoner (se boks side 3). nedbrydes oceanbundens kalksten, og en del af den gendannede kuldioxid når atter atmosfæren via vulkaner. Overordnet har atmosfærens indhold af kuldioxid længe været faldende, set i geologisk perspektiv. Nutidens svage stigning, der er megen fokus på, skyldes afbrænding af kul og olie. Vulkanisme Klima Globale havniveau Lav Istider Kølehus Istider Ilt i nutiden CO 2 i nutiden Drivhus Istider Kølehus CO 2 Høj Ilt Drivhus Mio. år Præ Kamb Or S De Kar Pe Tr Ju Kr Istid Kæ Kølehus Varmt Koldt Klima- og atmosfære-variationer gennem de sidste 600 millioner år. Øverste kurver viser klima- og havniveau-variationer sammenholdt med intensiteten af vulkanisme gennem tid, mens de nederste 2 kurver viser estimater af ilt- og CO 2 indhold i atmosfæren gennem tid. Drivhus-perioder er markeret med lyserød farve. Højt Lavt % ilt i atmosfæren Neogen Palæogen Kridt Jura Trias Perm Karbon Devon Silur Ordo. Kambrium Prækambrium Sjældne indeslutninger fra det bornholmske grundfjeld af ældre bjergarter, som ikke smeltede helt under granittens dannelse. Omdannet kalk Indeslutning af sandsten Sort glimmerrig sten; formodentlig omdannet lava fra en gang Fotos: Sten Lennart Jacobsen, NR

6 det globale havniveau Det globale havniveau er især bestemt af den mængde vand, som de dybe ocean-bassiner kan rumme. Denne mængde afhænger af størrelsen af de undersøiske vulkanske bjergrygge, der opbygges over oceanbundspladernes spredningszoner (se boks side 3). I perioder med mange spredningszoner og hurtige pladebevægelser er ryggenes samlede rumfang stort, og havniveauet derfor højt. Tilsvarende er havniveauet lavt i perioder med få spredningszoner og langsomme pladebevægelser. Forskellen i havniveauet kan være op til 300 m, måske endda 400 m. I nutiden, hvor spredningsraterne er moderate, er de undersøiske vulkanske rygge over km lange. Under istider kan tykke isdækker på land binde vand og dermed sænke havniveauet med op til 250 m. Hvis alt is i Grønland og Antarktis smelter, vil det globale havniveau stige ca. 80 m. Under den sidste store ned - isning for ca år siden var havniveauet omkring 125 m lavere end nu. Man kunne fx gå tørskoet fra Jylland til England om end der nok var et par floder på vejen som man skulle over! Ældre Palæozoikum: Danmark dækket af havet Det globale havniveau steg kraftigt i løbet af Kambrium og Ordovicium og kan hen mod slutningen af sidstnævnte tidsperiode, dvs. for ca. 450 mio. år siden, antages at have været 300 eller måske endog 400 m højere end i nutiden, fordi der var en meget høj bevægelsesrate af kontinenterne, se boks ovenfor. Det helt nederoderede grundfjeld i det danske område blev meget hurtigt overskyllet af havet i løbet af Ældre Kambrium for mio. år siden, og fra da af var området stort set havdækket frem til slutningen af Silur-tiden for ca. 415 mio. år siden. På grund af det stigende havniveau blev hele den skandinaviske halvø efterhånden havdækket i løbet af Kambrium, så der var ingen landområder tilbage til at levere sediment til havet. Lagpakkerne fra den yngre del af Kambrium og fra Ordovicium er derfor meget tynde og domineret af finkornede skifre aflejret fjernt fra kysten. Særligt i Kambrium var der meget lidt ilt i havet (se boks side 5), så forrådnelsesprocesserne på havbunden gik langsomt og skifrene er derfor rige på organisk materiale, dannet ved delvis forrådnelse af det dyre- og planteliv, som fandtes i havet. I løbet af Ordovicium nærmede andre kontinentmasser sig Baltica og oceanerne syd og vest for det danske område indsnævredes. Samtidigt med Foto: Jørgen Butzbach. denne lukning af oceanerne opstod begyndende bjergkæder syd og i særdeleshed vest for os, i første omgang som øbuesystemer. Erosion af disse øbuer medførte efterhånden en stærk stigning i tilførslen af sediment til havet i det danske område, og Silur-tidens lag er derfor meget tykke, helt op imod 4 eller måske hele 5 km i det sydligste Danmark. Efterhånden blev havet fyldt op og i slutningen af Silur kom det danske område igen over havniveau. Det danske område lå i begyndelsen af Kambrium på tempererede breddegrader på den sydlige halvkugle, men i løbet af Ordovicium forskubbede den baltiske jordplade sig op mod Ækvator og klimaet blev derfor subtropisk i sidste del af Ordovicium. I Silur lå det danske område i troperne. Koralrev fra Silur kendes fra Gotland og Estland og det er ikke utænkeligt, at der også skjuler sig yngre silure koralbanker i den danske undergrund, men igennem det meste af Silur-tiden var havet i det danske område for dybt til at koraller kunne leve der. I stedet blev der afsat tykke skiferlag, som er fundet i få dybe boringer, og lag fra den ældre del af perioden er også bevaret på Bornholm. Foto: Jørgen Butzbach. De ældste lag over grundfjeldet på Bornholm udgøres af den røde Nexø Sandsten, afsat i floder i ældste Kambrium. Tørkesprækker vidner om jævnlige udtørringer og lokalt blev sand omlejret af vinden NR

7 Foto: Arne Thorshøj Nielsen, Foto: Jørgen Butzbach. Forstenede strøm- og bølgeribber i mere end 530 mio. år gammel strandzone, bevaret i sandstensbruddet ved Strøby, Bornholm. Denne Hardeberga Sandsten indeholder de ældst kendte danske fossiler i form af forkullede ormerør afbildet øverst til venstre. Dele af sandstenen er også gennemgravet af dyr (huller i overfladen, som hammeren hviler på), der dog ikke er bevaret som fossiler. Foto: Peter Warna-Moors, GEUS. Fotos: Arne Thorshøj Nielsen, Foto: Valdemar Poulsen. Øvre kambrisk Alunskifer ved Læsåen, Bornholm. Bollen i midten er en tidligt dannet kalksten, som skiferen smyger sig uden om på grund af kompaktion (den hårde kalk kunne ikke trykkes sammen). Kalken indeholder ofte et væld af fossiler, typisk trilobitter (indsat øverst) men også de muslinge-lignende brachiopoder ses (indsat nederst).... NR

8 KAMBRIUM 500 mio. år I Sen Kambrium lå Baltica på høje sydlige breddegrader. I løbet af Ordovicium bevægede kontinentet sig op mod Ækvator. I Silur (øverst s. 9) dannede sammenstødet med Nordamerika den Norske Fjeldkæde og Appalacherne. Det lille kontinent Avalonia, der oprindeligt sad fast mellem Sydamerika og Afrika, drev også mod nord i løbet af Ordovicium og kolliderede med Baltica i Tidlig Silur. Undergrunden under det sydligste Danmark stammer fra Avalonia (borekerne, side 9 øverst, fra dyb boring ved Løgumkloster). Kernen repræsenterer omdannede lag, afsat i havet i Ordovicium tæt ved Vestafrika. ORDOVICIUM 460 mio. år Komstad Kalk, Bornholm. I Ordovicium blev der aflejret kalksten på lavere vand i Baltica og lerskifer på dybere vand. I forbindelse med et stort fald i det globale havniveau aflejredes der i en periode kalk på Bornholm. Kalken er rig på forsteninger. Sipho Kilde: Forstenet blæksprutte, såkaldt orthoceratit, på kalkflade, og herunder en tegnet rekonstruktion. Disse blæksprutter levede i kamrede skaller, hvor gas- og væske i kamrene kunne udskilles via en central streng, sipho. Herved kunne dyret kontrollere opdriften efter samme princip som i en ubåd. Fotos: Jørgen Butzbach. Beboelseskammer Fotos: Arne Thorshøj Nielsen, Hel trilobit, Nileus, fra Komstad Kalk. Hoved og øjestykke af lille svømmende trilobit, Cyclopyge. Disse usædvanlige trilobitter levede på dybt vand i oceanerne omkring Baltica. I forbindelse med stigninger i havniveauet kunne de invadere områder langs kanten af kontinentet, bl.a. Bornholm NR Kalkskal med kamre (delvis gennemskåret) Øje Arme

9 SILUR 425 mio. år Kilde: Foto: Sten Lennart Jacobsen, Det lille kontinent, som mod syd stødte ind i det danske område i Silur betegnes Avalonia. Det formodes oprindeligt at have siddet fast på Vestafrika eller det nordlige Sydamerika. Omdannede skifre i undergrunden under Sønderjylland, hentet op fra dybe olieboringer, blev altså oprindeligt aflejret som slam på havbunden nær Vestafrika eller Sydamerika! Det lille kontinent Avalonia, der findes en flig af i det sydligste Danmark fra Sønderjylland henover Lolland-Falster, omfatter undergrunden i det nordlige Polen, Nordtyskland, Belgien, sydlige England samt dele af Newfoundland. Da Atlanterhavet åbnede sig i Palæogen kom dele af det til at ligge på den amerikanske side af Atlanterhavet! Mod vest stødte den Nordamerikanske Plade ind i den Baltiske Plade og herved blev den norske fjeldkæde opfoldet i løbet af Silur. Grænsen imellem Baltica og den oprindelige amerikanske plade løber midt i Nordsøen. Foto: Peter Warna-Moors, GEUS. Ordovicisk Dicellograptusskifer, Læså, Bornholm. I skiferen findes mange fossiler, bl.a. graptolitter. Disse kolonidannende dyr er vigtige for aldersbestemmelsen af lagene. Foto: Jørgen Butzbach.... NR

10 bornholmske diamanter Som kuriosum kan nævnes, at der i de silure skifre på Bornholm findes kalkboller med såkaldte bornholmske diamanter, som har været anvendt til smykkefabrikation. Kalkbollerne, der kan være op til 1 m i diameter, indeholder åbne sprækker, der er beklædt med kalkspatkrystaller og enkelte op til 1 cm lange, klare kvartskrystaller, bornholmske diamanter. Førhen antog man, at kvartskrystallerne kunne modnes til diamanter, deraf navnet. De fleste kalkboller blev fisket op fra havets bund syd for Bornholm. Bollerne var meget eftertragtede omkring år 1800, og på et samtidigt kort er endda anført et diamantrev ud for Bornholms sydkyst! Det antages, at der er blevet slebet omkring 2000 bornholmske diamanter. Et diamantsliberi hævdes at være opført på sydkys - ten i 1791 af hof-stenhuggermester Kar - fleby. Diamanterne indbragte fra 24 skilling til 4 rigsdaler pr. styk, dvs. fra en dagsløn til en månedsløn for datidens arbejdsmand. Kalkbollerne på havets bund er nu fredede. Fotos: Sten Lennart Jacobsen, Fotos: Sten Lennart Jacobsen, De silure skifre, som kan ses flere steder på Sydbornholm, er rige på forstenede graptolitter, her Cyrtograptus (fossil med tegnet rekonstruktion). Mange arter af disse dyr, der levede frit svævende i vandmasserne, har en næsten global udbredelse, og er særdeles anvendelige til datering af lagene. Flere km-tykke silure lag findes også i den dybe undergrund i det vestlige Danmark og er fundet i enkelte boringer. Ovenfor ses sandet skifer fra Slagelse-boringen og rød sandsten fra Nøvling-boringen. I Karbon (Kul-tiden) lå det danske område lidt nord for Ækvator. Store ismasser dækkede i perioder Sydpolen (sydlige dele af Sydamerika og Afrika), hvilket forårsagede store variationer i det globale havniveau. Foto: Merete Bjerreskov. Yngre Palæozoikum: vulkaner, ørken og en syndflod! Efter bjergkædefoldningerne i slutningen af Silur henlå det danske område som land, der blev udsat for intens nedslidning. Der kendes ikke lag fra tidsperioden Devon i Danmark. Det er dog sandsynligt, at de findes i den dybe undergrund under dele af Lolland-Falster, men endnu er ingen boringer nået så langt ned. Som følge af forskydninger af den sammensmeltede store jordplade bestående af Baltica Avalonia Nordamerika lå det danske område efterhånden lidt nord for Ækvator, og det er muligt, at en tropisk regnskov dækkede det ganske land i den tidlige del af Karbon, også kaldet Kultiden. Der kendes lag af Karbon alder fra det sydlige Danmark, Kattegat og den centrale Nordsø. Lagene blev afsat på lavt vand i havet og i flodsystemer. Stedvis indeholder de kullag og klimaet har sandsynligvis været tropisk varmt. Mod slutningen af Karbon blev klimaet mere tørt, formodentligt fordi det KARBON 350 mio. år Kilde: NR

11 malmgange på Bornholm Efter Napoleonskrigene måtte Danmark afstå Norge i 1814, og derved mistede man adgangen til en række råstoffer. Kongen sendte derfor en Kommission under ledelse af den berømte fysiker H.C. Ørsted til Bornholm for at lede efter nye malmforekomster samt kul. I blev øen besøgt i to omgange, og der blev bl.a. fundet en blygang i Læsåen (foto) vest for Åkirkeby, en kobbermineralisering nord for Nexø (runde foto) samt en jernmineralisering ved Bobbe Å nord for Gudhjem. Samtlige forekomster skyldes metaludfældning fra varmt vand, der cirkulerede i sprækkezoner, sandsynligvis i ældste Perm. Ørsted foretog prøvebrydning af både kobber- og blygangene, men forekomsterne er alt for små til at danne basis for en rentabel produktion. Tilsvarende men større blyforekomster har været udnyttet i Skåne. Fotos: Sten Lennart Jacobsen, HORN GRAVEN OSLO GRAVEN TORNQUIST ZONEN Aflejringsbassiner Aflejringsbassiner med lava Lavadækker Større intrusioner Brudzoner Vulkanske gange Nordlige grænse for Variskiske Foldning Omtalte boringer km Gert-1 C-1 Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Omtegnet efter Rødby-2 Vulkansk aktivitet var meget udbredt i ældste del af Perm og i mange dybe, danske boringer er der påvist lava og stedvis også vulkansk aske. Lavaernes sammensætning viser, at det må have været en eksplosiv vulkanisme. Foto viser borekerne med tuf (sammenkittet vulkansk aske) fra 5 km s dybde i den centrale Nordsø (Gert-1). Stensmelter trængte op langs jordskælvsskabte brudzoner. Sandsynligvis førte en del af gangene op til vulkaner på overfladen. Således er der i en boring i Kattegat (Hans-1) påvist mere end 500 m tykke lag af sandsten vekslende med lavastrømme. Afvigelser i Jordens tyngdefelt i Silkeborg-området tyder på, at stensmelter her er trængt ind i jordskorpen og størknet som en større, såkaldt intrusion, formodentligt på dette tidspunkt. Vulkanismen ledte til en opvarmning af det danske område, som derfor hævedes op. Området henlå sandsynligvis som ørken. Øverst ses en rombeporfyr, der kendes som istransporterede blokke i Danmark og som repræsenterer lavadækker i Oslo-området fra Perm og Karbon. Fotos: Sten Lennart Jacobsen, danske område blev forskudt mod nord og derfor kom ud af regnbæltet. Det er også muligt, at de nydannede Varisiske bjerge i Centraleuropa dannede regnlæ. I slutningen af Karbon og den tidlige del af Perm-tiden var der voldsom jordskælvsaktivitet i Danmark og i flere perioder også intens vulkanisme. På dette tidspunkt dannedes Oslo Fjorden som er en rift-zone (boks side 3), og dennes forlængelse i den østlige del af Nordsøen, Horn Graven. Disse gravsænkninger var associerede med intens vulkanisme. De karakteristiske rombeporfyrer, der under sidste istid er bragt med gletsjere til Danmark fra Oslo-området, stammer fra lavadækker af Perm og Karbon alder. Der kendes også vulkanske bjergarter fra mange dybe boringer i Danmark, bl.a. i Rødby. Og der er fundet en speciel slags vulkansk bjergart i boringer i Nordsøen, som stammer fra glødelaviner (glødende gasskyer) af samme type som den, der på ét minut dræbte mennesker på øen Martinique i Skåne Kattegat-området var en meget aktiv forkastningszone, Tornquist Zonen. Den blev ca. 10 km bredere i Karbon Perm, fordi stensmelter trængte op i de aktive brudzoner og størknede som såkaldte doleritgange.... NR

12 I løbet af Perm samledes de fleste af Jordens kontinenter i et superkontinent, Pangæa. PERM 250 mio. år Alaska Sibirien Nordamerika Kasakhstan PALÆO- STILLEHAVET Californien PANGÆA Centrale Pangeiske Sydamerika Afrika Indien Klimaet var stadig meget varmt i slutningen af Perm, og der var derfor en høj fordampning af havvandet. Det fordampede vand blev erstattet med nyt havvand, der stadig strømmede ind over barrieren oppe ved Shetland og efterhånden dannedes et ekstremt salt indhav, et kæmpe Dødehav, som dækkede det meste af Danmark og Nordtyskland Polen. Den høje saltholdighed betød, at salt udfældedes på havbunden, hvor tykke saltlag blev afsat. I de dybe dele af bassinet blev afsat op imod 1 km stensalt! Den præcise tykkelse kendes dog ikke for efterfølgende blev saltlagene dækket af yngre lag og kom derved under tryk og så bliver saltet plastisk og flyder langsomt. Først dannes store buler, men efterfølgende kan store partier af salt presse sig vej op gennem de overliggende lag. Sådanne strukturer be- PALÆO- TETHYS OCEANET Tyrkiet Indokina Iran Tibet T E T H Y S Australien Nordkina O C E A N E T Sydkina Antarktis Klitsand fra Perm i det nordlige Skotland. Øverst ses et groft konglomerat, der blev dannet under havets syndflodsagtige indtrængen i sen Perm. Fordampning Foto: Lars Clemmesen, IGG, KU. HAVET I YNGRE PERM Kilde: Dannelse af stærkt saltholdigt vand i et tærskelbassin pga. fordampning. Barriere Tungt + saltholdigt vand Dannelsen af gravsænkningerne i Sydnorge og den østlige Nordsø var første skridt i en opsplitning af jordpladen (se boks side 3) og var processen fortsat, ville et tidligt Atlanterhav være blevet anlagt lige vest for den Jyske Vestkyst. Dette skete som bekendt ikke, fordi uroen i undergrunden stoppede hen mod slutningen af Perm. Men i løbet af denne Karbon Perm jordskælvsperiode blev hele den grundlæggende opbygning af den danske undergrund med bassiner og brudzoner anlagt, som kom til at styre den geologiske udvikling i de efterfølgende 250 mio. år frem til vor tid. Efter ophør af vulkanismen i slutningen af Perm afkøledes undergrunden, hvilket medførte en stor indsynkning. Efterhånden kom meget store dele af det danske område derfor til at ligge under havniveau, men fordi der ikke var forbindelse til verdenshavene blev Danmark ikke overskyllet af havet. I stedet vekslede mere regnfulde perioder, hvor midlertidige floder dannedes, med tørre perioder, hvor store dele af Danmark henlå som ørken med store klitsystemer. Dette er ikke så mærkeligt områdets placering på kloden i sen Perm kan sammenlignes med Sahara i nutiden. Denne vekslen i klimaet mellem tørre og våde perioder skyldtes måske istider/mellemistider. Perm-tidens Sydpol var dækket af det store kontinent Gondwanaland, bestående af Australien, Afrika, Antarktis, Sydamerika, Indien og Foto: Sten Lennart Jacobsen, Land/bjergkæder Sand og ler (lavt vand) flere mindre kontinentmasser. Gentagne gange blev Sydpolen dækket af store ismasser i løbet af Perm. Dette gav formodentligt et mere ekstremt globalt klima med stærkere blæst og måske mindre nedbør. Helt mod slutningen af Perm gik der pludseligt hul på barrieren ud mod verdenshavene og fra området mellem Shetland og Norge strømmede havvand ind over den lavtliggende nordeuropæiske ørken. Havet formodes at være steget cm om dagen i Nordsø-området og denne Perm-tidens syndflod er vel nok en af de mest dramatiske hændelser i den danske fortid! I løbet af ganske få år kom 50 meter høje klitter i Nordsø-området til at ligge på bunden af et dybt hav. Kun den højtliggende Ringkø - bing Fyn Højderyg henover Syddanmark stak op over havet. Kalksten, anhydrit m.v. Kalksten (lavt vand) Saltaflejringer Dybtvandsaflejringer Havets udbredelse mod slutningen af Perm. Indhavet i Nordeuropa var stærkt saltholdigt NR

13 I Trias sank det danske område kraftigt ind og lagene fra denne periode er meget tykke. De har ofte røde farver fordi de er aflejret i floder, der løb fra Skandinavien og syd på. Stensalt blev afsat i afløbsløse søer. Lagene fra sidste del af Trias er mere grålige pga. havets indtrængning. Fotos: Sten Lennart Jacobsen, 1: Sandsten aflejret i havet. 2: Cykliske tidevandsaflejringer. 3: Flodaflejringer. 3 2 tegnes diapirer eller salthorste og kendes fra Jylland og Nordsø-området. Meget af det salt, vi sætter på spisebordet, stammer fra en saltdiapir ved Mariager Fjord, hvorfra saltet via boringer skylles ud og derefter indvindes ved bortkogning af vandet. Det meste af det salt, danskerne sætter på bordet, er altså mere end 250 mio. år gammelt og oprindeligt udfældet på bunden af Perm-havet på et tidspunkt, hvor Danmark lå en smule nord for Ækvator. Trias: fra flodslette til havbund Til sidst tørrede det salte Perm-hav ind fordi det globale havniveau sank, og det danske område kom til at henligge som en kæmpe ørkenagtig flodslette. Havniveauet var lavt fordi de fleste af klodens kontinenter var samlet i et stort superkontinent, Pangæa (se boks side 6). Når det regnede, opstod der midlertidige floder, som transporterede sediment fra Skandinavien sydover i tørre perioder udtørrede floderne og sand og finkornede sedimenter blev blæst rundt. Næste gang det regnede blev floderne derfor ofte anlagt nye steder, fordi de Det globale havniveau var lavt i Trias og det danske område henlå som landområde i lange perioder. I mellemste Trias og igen i sen Trias bredte havet sig fra syd indover Danmark. Foto: Peter Warna-Moors, GEUS. Triaslag kan ses ved Risebæk på Sydbornholm. De udgøres af ler (ofte rødfarvet) og hvidlig sandsten (flodaflejringer). gamle flodlejer var forsvundet. I nutiden ville dette landskab blive til en græssteppe, men græs opstod først i Palæogen for omkring 40 mio. år siden. Aflejringerne fra Trias er meget tykke, lokalt i Horn Graven helt op til 7 km, for afkølingen af undergrunden efter Perm-tidens vulkanisme fortsatte, hvilket medførte kraftig indsynkning. Til tider dannedes en stor indløbsløs saltsø i det jyske område som kan sammenlignes med nutidens Lake Eyre i Sydaustralien. Heri afsattes ret tykke lag af stensalt (se fotos af kerner) som fuldstændig ligner det ældre salt fra Perm. Med jævne mellemrum skyllede havet ind over det danske område sydfra og i mellemste Trias var det meste af Danmark havdækket i en periode. Havet bredte sig igen mod slutningen af Trias. De triassiske flod- og landaflejringerne har en karakteristisk rød farve, mens havaflejringerne typisk er grålige. Stærkt farvede lag fra Trias kan ses på Sydbornholm, men kendes også fra talrige boringer.... NR

14 JURA 150 mio. år Havaflejringerne fra Jura er ofte rige på fossiler her ses ammonit (blæksprutte) og muslinger. Flodsystemerne i det bornholmske område var dækket af en yppig vegetation, der jævnligt findes bevaret fossilt, som det viste aftryk af en bregne. Jura-aflejringerne er gennemgående grå og sorte i modsætning til de stærkt farvede lag fra Trias. Jura: større udbredelse af havet, afbrudt af landhævninger i Mellem Jura Det stigende havniveau mod slutningen af Trias og ind i de efterfølgende tidsperioder Jura og Kridt afspejler, at superkontinentet Pangæa brød i mindre stykker, og der dannedes ny oceanbund og dertil hørende vulkanske undersøiske bjergrygge, som optog volumen i oceanerne. Tidligt i Jura havde havet bredt sig så meget, at stort set hele det danske område var havdækket. Kystlinjen løb henover Bornholm- Skåne-Kattegat-Nordjylland, og på Bornholm kan man se vekslende lag afsat i floder og del - taer og på lavt vand i havet. Den præcise placering af kysten afspejler ofte brudzoner i undergrunden, hvor hævninger og sænkninger i forbindelse med jordskælv styrede hvilke områder, der blev oversvømmet, og hvilke der ikke gjorde. I løbet af Ældre Jura blev der afsat et tæppe af lerede havaflejringer over store dele af Danmark og i dette ler kan man finde mange fossi - ler fra de dyr, som levede på havbunden muslinger, blæksprutter osv. Fra de kystnære aflejringer på Bornholm kendes også en del fragmenter af svaneøgler, et knoglefragment er sågar blevet fundet i en borekerne fra den centrale Nordsø. Mange steder blev disse lag fra Ældre Jura dog fjernet af erosion igen i forbindelse med omfattende landhævninger i mellemste Jura. Her kom meget store dele af det danske område igen over havniveau, se side 15. Store vulkanfelter opstod i den nordlige del af Nordsøen (uden for dansk sektor) samt i Skåne. Der kan stadig ses imponerende vulkanruiner kun 75 km fra Rådhuspladsen! Foren - klet fremstillet kan man sige, at hvis denne rift-fase var fortsat ville vi have haft et Atlanterhav og ikke en Nordsø lige vest for Danmark. Men vulkanismen ophørte, undergrunden afkøledes og sank atter ind. Ned gennem Nordsøen dannedes et dybt indsynkningstrug, Central Graven. I den sene del af Jura-tiden var der forholdsvis dårlig udveksling af vandmasser i havet i Nordeuropa, måske pga. de mange små landmasser i området, så forholdene kan sammenlignes med nutidens indre danske farvande. Der opstod til tider iltmangel på havbunden og det er disse lag, rige på ikke forrådnet organisk materiale der er hovedkilden til den olie og gas, som i dag udvindes fra Nordsøen. Jævnaldrende lag findes også under store dele af Jylland. At der ikke er dannet olie og gas her skyldes at lagpakken ikke har været begravet dybt nok siden Jura, og derfor ikke er blevet opvarmet tilstrækkeligt til at danne olie og gas. Foto: Peter Warna-Moors, GEUS. Foto: Jørgen Butzbach. Fotos: Sten Lennart Jacobsen, Kilde: Cykliske tidevandsaflejringer fra ældste Jura ved Rønne, Bornholm. Sandsten aflejret i havet i ældste Jura. Hasle, Bornholm NR

15 ÆLDRE JURA YNGRE JURA Det stigende havniveau i Jura medførte at hovedparten af Danmark blev dækket af havet og kysten kom til at strække sig fra Bornholm henover Kattegat til Nordjylland. Central Graven Lava (skånsk basalt) fra vulkanfeltet i Skåne (Jura-Kridt alder). Disse karakteristiske blokke kendes fra istidsaflejringer i det Østlige Danmark. Central Atlanten 500 km Tethys Oceanet MELLEMSTE KRIDT Foto: Sten Lennart Jacobsen, MELLEM JURA I mellemste Jura hævedes store dele af Nordeuropa i forbindelse med en vulkansk periode. Central Atlanten 500 km Tethys Oceanet Udvidelseszoner/gravsænkninger Oceanbund Brudzoner Udvidelsesretning Spredningscenter Den vulkanske uro og efterfølgende riftfase i Nordsøen i Jura kunne have medført at Atlanterhavet åbnede her. Det skete imidlertid ikke. I mellemste Kridt blev aktive spredningszoner anlagt vest for Storbritannien. Spredningen fortsatte ind i Palæogen og Neogen. YNGRE JURA I yngre Jura var Nordeuropa et ø-hav med forholdsvis dårlig udveksling af vandmasserne og der opstod jævnligt iltsvind på havbunden. Situationen kan sammenlignes med nutidens indre danske farvande.... NR

16 KRIDT 95 mio. år ÆLDRE KRIDT Kilde: Kridttid: fortsat stigning i havniveau; kalkproducerende alger danner tykke kridtlag Det globale havniveau steg kraftigt i løbet af Kridt-tiden, og havdybden øgedes betydeligt i Nordeuropa. Alle mindre landområder i Nordsø-regionen forsvandt og hele det danske område blev dækket af havet. Det er uklart, hvor langt inde i Sverige kystzonen løb og det er også omdiskuteret, om Sydnorge var dækket af havet. På grund af det stigende havniveau gentog historien fra Ordovicium sig: Der blev langt til kysten, hvor floderne tilførte ler og grus fra land, så lagene i den ældre del af Kridt - tiden blev mere og mere kondenserede og aflejringstakten sænkedes markant. Det er tilmed muligt, at klimaet var forholdsvis tørt, så floderne ikke var specielt vandførende, hvilket også kunne have medvirket til at nedsætte tilførslen af sediment til havet. Lag fra den yngre del af Kridt-tiden består næsten udelukkende af kridt og kalk, dannet af bittesmå skaller fra kalkalger (kokkoliter), som stortrivedes i de øvre vandmasser af havet, hvor sollyset kunne nå ned. Det er uklart, hvorfor kalk-producerende alger blev så almindelige; i nutiden ses sammenlignelige opblomstringer kun i de mest produktive dele af Stillehavet. Kridt-havet var meget dybt, dels pga. det høje globale havniveau, som hen mod slutningen af Kridt-tiden var mindst 200 m og måske endda 300 m over det nuværende, dels pga. fortsat indsynkning af Nordsø-bassinet, som følge af afkøling af undergrunden efter vulkanismen i Jura-tiden. Det er muligt, at havdybden i den centrale del af Nordsøen var op imod 1 km. Det kalkskallede plankton dannede første led i fødekæden og nåede havbunden først og fremmest i form af fækalier, altså det der kommer ud i den anden ende. Bundslammet blev derefter typisk gennemgravet og spist af bundlevende dyr, så der er ingen oprindelige YNGRE KRIDT I Kridt begyndte bl.a. Atlanterhavet at blive anlagt. De mange pladeforskydninger medførte efterhånden et meget højt havniveau og hele det danske område blev oversvømmet af havet. sedimentære strukturer bevaret kun omrodet kridt med et tæt net af gravegange. I disse gravegange blev der ofte udfældet flint, som er almindeligt forekommende som knolde og lag i kridtet. Kridt- og kalklagene er lokalt helt op til 2,2 km tykke i den danske undergrund, men danner de fleste steder et lag på meters tykkelse. Kridt- og kalklagene kan ses i råstofgrave og kystklinter mange steder i Danmark. I Nordsøen danner disse lag et af de vigtigste reservoirer for olie og gas. Mange steder indeholder skrivekridtet en rig fossil fauna mest kendt er nok forstenede søpindsvin og vættelys. Sidstnævnte er brud NR

17 Foto: Merete Binderup, GEUS. Fotos: Sten Lennart Jacobsen, Fotos: Sten Lennart Jacobsen, De mørke fordybninger i foto til venstre er tolket som fodspor afsat af dinosaurer i Kridt-tiden på Sydbornholm. Neden for ses en kunstners indtryk af, hvordan landskabet kunne have set ud. Der er også fundet forstenede rovdinosaurtænder på Bornholm ( Veloci - raptor som i Jurassic Park filmen). Mange dybe boringer er nået ned i lag fra Ældre Kridt- tid: de ældste lag er helt sorte i den centrale del af Nordsøen og er kildebjergart for meget af den olie og gas, som pumpes op af undergrunden. De yngste lag fra Ældre Kridt er helt rødfarvede. Farveskiftet afspejler bedre iltning af havbunden og en meget langsom aflejringstakt af bundslam.... NR

18 Arnager Kint, Sydbornholm Foto: Jørgen Butzbach. I yngre Kridt-tid aflejredes tykke lag af Skrivekridt i den danske undergrund, som det fx kan ses i Møns Klint. Selv på Bornholm, ved Arnager, findes kalkaflejringer fra Kridttiden. Kridtet består hovedsageligt af mikroskopiske kalkalger, hvor mange kan ligne miniature-småkager. Algerne nåede havbunden som fækalier (S/H-fotos). Skrivekridtet er stedvist meget rigt på fossiler her ses kiselsvamp, en tand fra Mosasaur og en musling. Foto: Peter Warna-Moors, GEUS. Fotos: Erik Thomsen, Aarhus Universitet. Møns Klint Kokkolitter. Kiselsvamp. Mosasauertand. Musling NR Fotos: Sten Lennart Jacobsen,

19 flint Flint består af kisel (SiO 2 ) ligesom kvarts. Kiselen stammer fra letopløselige skeletter af bl.a. kiselalger og -svampe. Genudfældningen af den opløste kisel skete ca. 0,3-5 meter under havbunden i grænsezonen mellem det porevand, der havde mistet sin ilt pga. rådnende organisk materiale, og det iltholdige porevand nærmere havbunden. I første omgang blev der udfældet mikroskopiske kisel-kugler. De fungerede som kim for den senere dannelse af egentlig flint, der blev udfældet fra gennemsivende vand. Flint findes typisk som mere eller mindre sammenvoksede knolde, der er knyttet til bestemte niveauer i kridtet og kalken fra Kridttiden og ældre Palæogen. Det skyldes, at aflejringen af kalkslam i perioder ophørte eller foregik meget langsomt. Derved kom grænsen mellem iltholdigt/iltfattigt porevand til at ligge samme sted i bundslammet i længere tid, og her blev der genudfældet megen kisel. Flint er typisk afsat omkring krebsdyrenes gravegange (foto th.). Gangene havde forbindelse med havbunden og stod åbne. Via gangene kom iltholdigt havvand i kontakt med iltfattigt porevand i bundslammet. Dette kunne føre til udfældning af kisel omkring gravegangene. Tidligt udfældet flint afspejler derfor mere eller mindre gravegangenes form. Overvoksninger af senere udfældet flint kan maskere eller helt skjule de oprindelige gravegange. Flintknoldenes uregelmæssige form forveksles derfor ofte med knogler, kranier (foto øverst th.) og tænder. Men lighederne er kun overfladiske og helt tilfældige. Fotos: Sten Lennart Jacobsen, Vættelys (indre kalkpig fra blæksprutte) og forstenet søpindsvin fra Skrivekridt. Disse fossiler hører til de hyppigste, man finder i Danmark. Foto: Sten Lennart Jacobsen, stykker af en indre kalkpig i en bestemt type blæksprutter (belemnitter). I slutningen af Kridt-tiden skete en stor masseuddøen, hvor ca. 75 % af alle dyrearter på Jorden uddøde. Heraf er de mest velkendte dinosaurerne, men også blæksprutter (ammonitter, belemnitter), mikroorganismer, muslinger, store krybdyr m.fl. uddøde eller blev kraftigt decimerede denne katastrofe er behandlet i Geoviden nr. 2008,4. Det menes, at et nedslag i Mexico af en asteroide med en diameter på km for 65 mio. år siden var hovedårsagen til den økologiske katastrofe. Nedslaget skabte et krater med en diameter på ca. 200 km dvs. rundt regnet et hul på størrelse med Belgien. Kraften i nedslaget svarer ifølge nogle forskere til én Hiroshima atombombe pr. menneske på jorden plus yderligere 1 mia. bomber! Ved nedslaget blev gigantiske støvmængder spredt i atmosfæren sten slynget op i luften nåede halvvejs til Månen, før de atter begyndte at regne ned over Jorden. Jordens rotation bevirkede at støv og nedfald blev fordelt over hele kloden. Dette skærmede for sollyset og planter kunne ikke gro, hvorfor fødekæden brød sammen. De første planter, der igen begyndte at trives efter katastrofen, var bregner, der jo er tilpasset vækst under skyggefulde forhold. Månederne eller måske endda årene med skygge kan også have været ledsaget af markant nedkøling, en såkaldt atomvinter. På nedslagsstedet i Mexico var der desuden tykke lag af mineralet anhydrit (CaSO 4 ), som pulveriseredes og fordampede og derefter var årsag til en kraftig syreregn på Jorden. Herved kan de øvre vandmasser i oceanerne være blevet forsurede, hvilket gik ud over de kalkskallede organismer. Dette kan have haft betydning for det havdækkede danske område. Her, som de fleste andre steder i verden, er grænselaget mellem Kridt og Palæogen (tidligere: Tertiær) perioderne markeret af et lerlag som viser, at der for en tid ikke blev produceret kalk i havet. Danmark kom i øvrigt til at spille en central rolle for forståelsen af omstændighederne omkring denne masseuddøen. Amerikanske forskere havde undersøgt lokaliteter i Italien og fundet ud af, at et lerlag lige på grænsen mellem Kridt Palæogen-perioderne indeholder usædvanligt store mængder af det sjældne grundstof Iridium, der minder om platin. Iridium forekommer sjældent på Jorden og er forholdsvis mere almindeligt i meteoritter. De samme forskere undersøgte derefter grænselagene i Stevns Klint og genfandt her de høje Iridium-koncentrationer. Det fik dem til at opstille en teori om, at dinosaurernes forsvinden skyldtes følgevirkningerne af et nedslag af et stort himmellegeme. Idéen blev lanceret på en videnskabelig konference i København i slutningen af 1970 erne og i starten var der meget få, som troede på de amerikanske forskere. Siden fandt man krateret i Mexico samt en masse andre indikationer på, at der var substans i teorien, som nu er generelt anerkendt. Henover Kridt Palæogen-grænsen faldt havniveauet, men i Danmark fortsatte aflejring af kalk et kort stykke tid over grænsen. Denne kalk ligner overfladisk skrivekridtet fra Kridt-tiden, og indeholder også en fossil fauna af samme type, så i lang tid tillagde man ikke Kridt Palæogen-grænsen større betydning i Danmark. Den yngre geologiske historie i Danmark, inklusiv kalklagene lige over grænsen, behandles i næste hæfte af Geoviden.... NR

20 Magasinpost UMM ID-nr Foto: Merete Binderup, GEUS. Stevns Klint. Nederst skrivekridt fra Kridt-tiden, øverst flintrig kalk fra Palæogen. Det tynde sorte lag, der bølger under grænsen mellem disse aflejringer er Fiskeler, der markerer Kridt/Palæogen grænsen, hvor 75 % af alle dyr uddøde som følge af et nedslag af en asteroide i Mexico. Kilde: Don Davis, NASA Ames Research Center. Geocenter Danmark Er et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Geologisk Institut ved Aarhus Universitet samt Institut for Geografi og Geologi og Geologisk Museum begge ved Københavns Universitet. Geocenter Danmark er et center for geovidenskabelig forskning, uddannelse, rådgivning, innovation og formidling på højt internationalt niveau. Udgiver Geocenter Danmark. Redaktion Geoviden Geologi og Geografi redigeres af Seniorforsker Merete Binderup (ansvarshavende) fra GEUS i samarbejde med en redaktionsgruppe. Geoviden Geologi og Geografi udkommer fire gange om året og abonnement er gratis. Det kan bestilles ved henvendelse til Finn Preben Johansen, tlf.: , og på hvor man også kan læse den elektroniske udgave af bladet. ISSN (papir) ISSN (elektronisk) Produktion: Annabeth Andersen, GEUS. Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S. Forsidebillede: Klippekyst, Bornholm. Foto: Peter Warna-Moors, GEUS. Reprografisk arbejde: Benny Schark, GEUS. Illustrationer: Forfattere og Grafisk, GEUS. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Øster Voldgade København K Tlf: Institut for Geografi og Geologi Øster Voldgade København K Tlf: Geologisk Museum Øster Voldgade København K Tlf: Geologisk Institut Høegh-Guldbergs Gade 2, B Århus C Tlf: PortoService, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster

Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster Stevns Klint Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster Stevns Klint i det østlige Danmark er netop blevet erklæret for UNESCO Verdensarv. Det er den blevet fordi den midt i mellem sine karakteristiske lag

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os!

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! FOTO: NASA. De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! Af Tine B. Larsen seniorforsker, GEUS Tusinder af mennesker dør årligt som følge af naturkatastrofer. Nogle år er værre end andre, og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Hvad kan jeg lave med sten og skaller?

Hvad kan jeg lave med sten og skaller? Hvad kan jeg lave med sten og skaller? - Idékatalog til aktiviteter med materialer fra stranden Nationalpark Thy 2012. Tekst og billeder er udarbejdet af frivilligmedarbejder Sinne Harbo og Lærke Erika

Læs mere

BORNHOLM SKÅNE REGIONENS

BORNHOLM SKÅNE REGIONENS 2011 GEOLOGI OG GEOGRAFI R. 1 BORHOLM SKÅE REGIOES TEKTOISKE UDVIKLIG JORDSKÆLV I SORGEFREI TORQUIST ZOE? BORHOLM SKÅE REGIOES TEKTOISKE UDVIKLIG Den geologiske opbygning af Bornholm og Skåne hænger sammen

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

Da Jorden var en kæmpesnebold

Da Jorden var en kæmpesnebold Da Jorden var en kæmpesnebold Klima og geologi Det er vanskeligt at forestille sig Jorden som en kæmpemæssig snebold - fuldstændig dækket af is. Men der er meget, der tyder på, at det faktisk har været

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.m Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

JORDEN SOM VARMEKILDE D

JORDEN SOM VARMEKILDE D JORDEN SOM VARMEKILDE D anmarks undergrund indeholder meget store geotermiske ressourcer i form af både dyb geotermi og overfladenær geotermi eller jordvarme. Ved dyb geotermi udnyttes meget varmt vand

Læs mere

Den. tid. Vær kreativ FARVELÆG SANDT ELLER FALSK? TYRANNOSAURUS REX LEVEDE TÆTTERE PÅ MENNESKENE I HISTORISK TID END PÅ DE FØRSTE DINOSAURER.

Den. tid. Vær kreativ FARVELÆG SANDT ELLER FALSK? TYRANNOSAURUS REX LEVEDE TÆTTERE PÅ MENNESKENE I HISTORISK TID END PÅ DE FØRSTE DINOSAURER. Den mesozoiske tid Dinosaurerne er en af de mest succesrige dyrearter nogensinde. De herskede på Jorden i næsten 186 millioner år i den mesozoiske tid, også kaldet mesozoikum. FARVELÆG dinosaurerne og

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Hvorfor smelter jorden?

Hvorfor smelter jorden? FOTO: JOSEF FRIEDHUBER Vulkaner Hvorfor smelter jorden? Af Paul Martin Holm, lektor, Københavns Universitet og Lotte Melchior Larsen, seniorforsker, GEUS Fra jordoverfladen og ind mod centrum af kloden

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND

OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND 2013 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1 OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND OLIE- OG GASDANNELSE I NORDSØBASSINET JURASSISKE SANDSTENSRESERVOIRER MIOCÆNE KULBRINTER SKIFERGAS I DANMARK FORBEDRET TEKNIK FOR OLIEINDVINDING

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 G4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G4 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4. Vulkaner

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4. Vulkaner 2007 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4 Vulkaner Hvorfor smelter jorden nogle steder? Vulkaner i Nordatlanten Vulkaner i Danmark Vulkanernes rigdomme Varsling af vulkanudbrud Vulkaner andre steder i solsystemet

Læs mere

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme.

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme. Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel tid, hvor det kaldtes "Danernes mark". Danmark er et land i Skandinavien og ligger i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne for Kongeriget

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Strejf af Bornholms natur

Strejf af Bornholms natur Strejf af Bornholms natur Materiale til forberedelse inden besøget på NaturBornholm Strejf af Bornholms natur Materiale til forberedelse inden besøget på NaturBornholm 1 FORORD OG LÆRERVEJLEDNING... 4

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 - maj-juni, 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Naturgeografi

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 65 TIL

DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 65 TIL 2010 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 3 DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 65 TIL 2,6 MIO. ÅR FØR NU Palæogen - Fra drivhus til kølehus Neogen - Da Danmark steg op af havet Palæogen - Fra drivhus til Kølehus Idet

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

KEIM Silikatfarve til villaer

KEIM Silikatfarve til villaer KEIM Silikatfarve til villaer Beskytter dine værdier Gratis rådgivning Vi beskytter dine værdier KEIM silikatfarve er en investering i lang holdbarhed. De første KEIM behandlede facader i Skandinavien

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Koralrevet ved Faxe. Det grænseløse kridthav i en drivhusverden

Koralrevet ved Faxe. Det grænseløse kridthav i en drivhusverden Koralrevet ved Faxe Det grænseløse kridthav i en drivhusverden I kridttiden er der uendelig varmt på Jordens overflade. Koncentrationen af kuldioxid er i visse perioder fire gange højere end i dag og vandstanden

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Fattige og rige lande På globalt plan er der i dag mere kontakt

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Vand og vandforsyning

Vand og vandforsyning Af Erland Andersen og Jens O. Mortensen Udgave: 11-10-2004 Indledning Vand og vandforsyning er det 3. undervisningsforløb i det folkeskoleprojekt Vvs-branchens uddannelsesnævn startede i efteråret 2002.

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag Geotermisk energi Energien under vores fødder Vores undergrund rummer energi nok til at dække en stor del af vores opvarmningsbehov. Men hidtil har denne energikilde ligget næsten ubenyttet hen. På trods

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Turen går til De Dansk Vestindiske Øer. Nick Svendsen

Turen går til De Dansk Vestindiske Øer. Nick Svendsen Turen går til De Dansk Vestindiske Øer Nick Svendsen Introduktion De Dansk Vestindiske Øer er blevet nemmere at besøge som turist inden for det seneste år idet rejsebureauerne tilbyder direkte fly til

Læs mere

Misty kommer til Danmark

Misty kommer til Danmark Misty kommer til Danmark Bent E. K. Lindow Formidlingsafdelingen Statens Naturhistoriske Museum lindow@snm.ku.dk Oversigt Dinosaurernes tid Hvad er en dinosaur og hvad er ikke? Misty Fra dinosaur til fugl

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Europæiske Lande. Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012

Europæiske Lande. Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012 Europæiske Lande 2012 Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012 Indholdsfortegnelse Danmark... 3 Sverige... 5 Norge... 6 Holland... 7 Tyskland... 8 Polen... 9 2 Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding

Læs mere

GEUS I VIETNAM. 40 Millioner år siden

GEUS I VIETNAM. 40 Millioner år siden GEUS I VIETNAM Lars Henrik Nielsen GEUS s mangfoldige aktiviteter er ikke begrænset til det Danske Kongerige. GEUS udfører også geologisk forskning og rådgivning fjernt fra Thoravej, en kvart storcirkel

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere